BETÆNKNING om udkast til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften
17.3.2021 - (12771/2020 – C9-0364/2020 – 2018/0133(NLE)) - *
Budgetudvalget
Ordfører: José Manuel Fernandes, Valérie Hayer
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om udkast til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften
(12771/2020 – C9-0364/2020 – 2018/0133(NLE))
(Høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets udkast (12771/2020),
– der henviser til artikel 322, stk.2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0364/2020),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter[1],
– der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom[2], særlig artikel 10,
– der henviser til sine beslutninger af 14. marts 2018 om henholdsvis den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020[3] og om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[4],
– der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter[5],
– der henviser til sin interimsbetænkning af 14. november 2018 om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale[6],
– der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger[7],
– der henviser til Kommissionens og Rådets redegørelser af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2017 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger,
– der henviser til sin beslutning af 15. maj 2020 om den nye flerårige finansielle ramme, egne indtægter og genopretningsplanen[8],
– der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. september 2020 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[9],
– der henviser til forretningsordenens artikel 82,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9‑0049/2021),
1. godkender Rådets udkast som ændret;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre sit udkast i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Ændringsforslag 1
Udkast til forordning
Artikel 1 – stk. 8
|
|
Rådets udkast |
Ændringsforslag |
8) Artikel 9 affattes således: |
8) Artikel 9 affattes således: |
"Artikel 9 |
"Artikel 9 |
1. Berigtigelser til de i artikel 7, stk. 1, omhandlede oversigter vedrørende de foregående regnskabsår kan, uanset årsagen til en berigtigelse, kun foretages efter aftale mellem Kommissionen og medlemsstaten. |
1. Berigtigelser til de i artikel 7, stk. 1, omhandlede oversigter vedrørende de foregående regnskabsår kan, uanset årsagen til en berigtigelse, kun foretages efter aftale mellem Kommissionen og medlemsstaten. |
Hvis medlemsstaten og Kommissionen ikke er enige om en berigtigelse, oplyser Kommissionen i en skrivelse den pågældende medlemsstat om den nødvendige berigtigelse. Denne skrivelse betragtes som "foranstaltninger" som omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014. |
Hvis medlemsstaten og Kommissionen ikke er enige om en berigtigelse, oplyser Kommissionen i en skrivelse den pågældende medlemsstat om den nødvendige berigtigelse. Denne skrivelse betragtes som "foranstaltninger" som omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014. |
2. Den berørte medlemsstat kan anmode Kommissionen om at revidere den i henhold til stk. 1, andet afsnit, meddelte berigtigelse inden for to måneder fra datoen for modtagelsen af den i stk. 1, andet afsnit, nævnte skrivelse. Denne klageprocedure afsluttes ved en afgørelse, der vedtages af Kommissionen senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af medlemsstatens anmodning. |
|
Hvis Kommissionens afgørelse helt eller delvis reviderer beløbene svarende til berigtigelsen, overdrager medlemsstaten det pågældende beløb. Hverken en medlemsstats anmodning om revision af berigtigelsen eller et søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse berører medlemsstatens pligt til at overdrage det til berigtigelsen svarende beløb. |
|
Alle berigtigelserne samles i en sammenhængende opgørelse, som ændrer de forudgående oversigter vedrørende de pågældende regnskabsår.
|
|
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer de proceduremæssige regler for den i stk. 2 omhandlede klageprocedure. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 3. Vedtagelsen af disse gennemførelsesretsakter berører ikke anvendelsen af den klageprocedure, som er omhandlet i stk. 2. |
|
4. Efter den 31. juli i det fjerde år efter et givet regnskabsår berigtiges de i artikel 7, stk. 1, nævnte oversigter ikke længere, medmindre de pågældende berigtigelser vedrører punkter, som enten Kommissionen eller den pågældende medlemsstat har givet meddelelse om inden udløbet af denne frist." |
2. Efter den 31. juli i det fjerde år efter et givet regnskabsår berigtiges de i artikel 7, stk. 1, nævnte oversigter ikke længere, medmindre de pågældende berigtigelser vedrører punkter, som enten Kommissionen eller den pågældende medlemsstat har givet meddelelse om inden udløbet af denne frist." |
BEGRUNDELSE
Forordningen om ændring af forordning (EF) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (moms) er en del af den reformpakke vedrørende egne indtægter, som Kommissionen foreslog i maj 2018. Kommissionen foreslog væsentlige forenklinger i beregningen og gennemførelsen af de momsbaserede egne indtægter, hvilket Europa-Parlamentet længe havde efterspurgt, og som den hilste velkommen i forskellige beslutninger og i den lovgivningsmæssige udtalelse om ordningen for egne indtægter fra september 2020.
Ordførerne bemærker, at Rådets udkast til forordning indeholder adskillige ændringer af Kommissionens forslag. Navnlig vil bestemmelserne om en flerårig "fastfrysning" af den vejede gennemsnitssats for moms pr. medlemsstat forenkle og strømline beregningen, gennemførelsen og kontrollen af de momsbaserede egne indtægter. Ordførerne går derfor ind for at afgive den lovgivningsmæssige udtalelse hurtigst muligt, således at de nye forenklede momsbaserede egne indtægter kan gennemføres (med tilbagevirkende kraft fra januar 2021), så snart ratifikationsproceduren for afgørelsen om egne indtægter er afsluttet, og den nye afgørelse om egne indtægter træder i kraft.
Ikke desto mindre og uden at ville forsinke processen foreslår ordførerne en ændring til Rådets forordning. Det drejer sig om at lade de stykker, hvorved der ville blive oprettet en hurtig klageprocedure, udgå. Det er samme bestemmelse, der også bør udgå af Rådets udkast til forordning vedrørende den nye forordning for overdragelse af egne indtægter baseret på plastaffald.
Baggrund og begrundelse
Det tyske formandskab for Rådet har i MAR2[10] foreslået en ny klageprocedure for betalinger, som der er taget forbehold over for, i forbindelse med plastbaserede egne indtægter og i den ændrede forordning om momsbaserede egne indtægter. Et flertal af medlemsstaterne har anmodet om anvendelse af den samme procedure på alle egne indtægter.
Ordførerne erkender, at det kan være nyttigt at kunne tage forbehold, når et omtvistet beløb stilles til rådighed. De er også enige i, at medlemsstaterne og Kommissionen i princippet bør have adgang til domstolsprøvelse for at kunne anfægte individuelle sager.
Ordførerne anser indførelsen af en bestemmelse om en hurtig klageprocedure for at være potentielt kontraproduktiv. Medlemsstaterne kan med en sådan mekanisme få mulighed for at afvise deres ansvar, hvilket kan give forsinkelser. Det kan under visse omstændigheder også have en "opsættende virkning" for morarenterne og dermed potentielt forstyrre incitamentet til disse rentebetalinger.
Når denne procedure er indført for momsbaserede og plastbaserede egne indtægter, vil der være et pres for at anvende den samme procedure på de traditionelle egne indtægter og i fremtiden på alle nye egne indtægter. Klageproceduren i det foreliggende udkast til forordning risikerer at føre til en omvendt bevisbyrde for så vidt angår nøjagtigheden af beregningerne og leveringen af data. Kommissionens position kan blive svækket. Antallet af sager, der indbringes for EU-Domstolen, kan mangedobles.
Bestemmelsen om en hurtig klageprocedure kan således resultere i et stort antal anmodninger om fornyede undersøgelser og deraf følgende afbrydelser og forstyrrelser af "overdragelsesmaskineriet". Den vil binde den administrative kapacitet og kræve yderligere personale på nationalt plan og i Kommissionen. De dermed forbundne administrationsomkostninger og konsekvenserne for eventuelle morarenter kan være uforholdsmæssige. Den korrekte funktion af ordningen for egne indtægter kan i alvorlig grad trues. Dette kan også anvendes af nogle som begrundelse for at afvise indførelsen af nye egne indtægter.
Ordførerne foreslår derfor artikel 1, stk. 8, som erstatning for artikel 9 i den ændrede forordning.
Ordførerne ser frem til at drøfte generelle principper, men også juridiske og tekniske detaljer i ordningen for egne indtægter med de andre institutioner inden for rammerne af den regelmæssige dialog, der er etableret i den interinstitutionelle aftale og køreplanen hen imod indførelse af nye egne indtægter. Lovgivningsforslagene om nye egne indtægter, der er baseret på en digital afgift, det reviderede emissionshandelssystem og en CO2-grænsetilpasningsmekanisme i midten af 2021, kan anvendes som en mulighed for at revidere og konsolidere gennemførelses- og overdragelsesbestemmelserne i henhold til artikel 311, stk. 4, og artikel 322, stk. 2, i en ånd af effektivitet og gensidig tillid.
Generelt mener ordførerne, at en gennemgribende reform af ordningen for egne indtægter via indførelse af nye egne indtægter er af afgørende betydning for EU's fremtid og for gennemførelsen af genopretningsplanen, da de vil udgøre den tilbagebetalingsdel, der bør undgå at lægge tilbagebetalingsomkostningerne på borgernes skuldre eller føre til nedskæringer i EU's programmer. Ordførerne understreger, at gennemførelsesbestemmelserne er en integreret del af ordningen for egne indtægter. De bør være robuste, men åbne og fleksible, så der også kan tages højde for yderligere egne indtægter med forskellige karakteristika. I den forbindelse minder ordførerne om relevansen af den interinstitutionelle aftale, herunder dens køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter. Den omfatter de forskellige trin i indførelsen af nye egne indtægter, men også de nærmere bestemmelser for samarbejdet mellem institutionerne og de principper, der bør ligge til grund for reformen af egne indtægter. Provenuet fra de nye midler bør være tilstrækkeligt til som minimum at dække tilbagebetalingsomkostningerne i forbindelse med låntagningen under NGEU.
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Titel |
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften |
|||
Referencer |
COM(2018)0328 – C8-0204/2018 – 2018/0133(NLE) |
|||
Dato for høring / anmodning om godkendelse |
23.5.2018 |
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
BUDG 31.5.2018 |
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ECON 31.5.2018 |
|
|
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
ECON 22.7.2019 |
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
José Manuel Fernandes 10.10.2019 |
Valérie Hayer 10.10.2019 |
|
|
Behandling i udvalg |
4.3.2021 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
17.3.2021 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
31 2 7 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Rasmus Andresen, Robert Biedroń, Anna Bonfrisco, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, David Cormand, Paolo De Castro, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Vlad Gheorghe, Valentino Grant, Elisabetta Gualmini, Francisco Guerreiro, Valérie Hayer, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Mislav Kolakušić, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Zbigniew Kuźmiuk, Ioannis Lagos, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Janusz Lewandowski, Margarida Marques, Silvia Modig, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Dimitrios Papadimoulis, Karlo Ressler, Bogdan Rzońca, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Nils Ušakovs, Johan Van Overtveldt, Rainer Wieland, Angelika Winzig |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Henrike Hahn |
|||
Dato for indgivelse |
17.3.2021 |
- [1] Interinstitutionel aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 28).
- [2] EUT L 424 af 15.12.2020. s. 1.
- [3] EUT C 162 af 10.5.2019, s. 51.
- [4] EUT C 162 af 10.5.2019, s. 71.
- [5] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0226.
- [6] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.
- [7] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032.
- [8] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124.
- [9] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0220.
- [10] Kommissionens forslag COM(2018)0326, seneste rådsdokument 13142/20 af 16. december 2020.