BETÆNKNING om anmodning om ophævelse af Lívia Járókas immunitet

22.3.2021 - (2020/2198(IMM))

Retsudvalget
Ordfører: Stéphane Séjourné

Procedure : 2020/2198(IMM)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0050/2021
Indgivne tekster :
A9-0050/2021
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om anmodning om ophævelse af Lívia Járókas immunitet

(2020/2198(IMM))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til anmodning af 9. juli 2020 om ophævelse af Lívia Járókas immunitet, som er fremsendt af statsadvokaten ved appelretten i Bruxelles, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 14. september 2020,

 der henviser til, at Lívia Járóka har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

 der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

 der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019[1],

 der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

 der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9‑0050/2021),

A. der henviser til, at statsadvokaten ved appelretten i Bruxelles har fremsendt en anmodning om ophævelse af immuniteten for Lívia Járóka, medlem af Europa-Parlamentet valgt for Ungarn, angående en overtrædelse af artikel 11, stk. 1, første afsnit, i den belgiske kongelige anordning af 1. december 1975 om de almindelige bestemmelser for færdselspolitiet og færdsel på offentlig vej og artikel 29, stk. 3, i lov af 16. marts 1968 om færdselspolitiet; der henviser til, at overtrædelsen nærmere bestemt vedrører en overskridelse af hastighedsgrænsen;

B. der henviser til, at et fast automatisk apparat i Uccle, der trådte i stedet for en kompetent embedsmand, den 17. november 2018 kl. 10.30 registrerede en overtrædelse af den maksimalt tilladte hastighed for et køretøj, der var indregistreret i Lívia Járókas navn; der henviser til, at der blev optaget rapport og sendt en kopi med en svarformular til Lívia Járóka den 29. november 2018; der henviser til, at den offentlige anklager i flere omgange forsøgte at foretage en afhøring af Lívia Járóka for at fastslå, om hun var fører af køretøjet, men at dette ikke lykkedes; der henviser til, at Lívia Járóka ifølge protokoltjenesten i det føderale udenrigsministerium (SPF Affaires étrangéres) ikke havde lovliggjort sit opholdssted i Belgien; der henviser til, at dossieret femten dage efter fremsendelsen af kopien af rapporten blev fremsendt til anklagemyndigheden i Bruxelles;

C. der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9, stk. 1, i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling, og på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning;

D. der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget"[2];

E. der henviser til, at det alene tilkommer Parlamentet at tage stilling til, om immuniteten skal ophæves eller ej i en given sag; der henviser til, at Parlamentet med rimelighed kan tage hensyn til medlemmets holdning, når der skal tages stilling til, om den pågældendes immunitet skal ophæves eller ej[3];

F. der henviser til, at den formodede lovovertrædelse ikke har nogen direkte eller indlysende sammenhæng med Lívia Járókas udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet, og at den heller ikke udgør en meningstilkendegivelse eller stemmeafgivelse under udøvelsen af hendes hverv som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

G. der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at sagen er blevet anlagt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed;

1. vedtager at ophæve Lívia Járókas immunitet;

2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de belgiske myndigheder og Lívia Járóka.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

18.3.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Manon Aubry, Gunnar Beck, Geoffroy Didier, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Ibán García Del Blanco, Esteban González Pons, Mislav Kolakušić, Gilles Lebreton, Karen Melchior, Jiří Pospíšil, Franco Roberti, Marcos Ros Sempere, Stéphane Séjourné, Raffaele Stancanelli, Marie Toussaint, Adrián Vázquez Lázara, Axel Voss, Marion Walsmann, Tiemo Wölken, Lara Wolters, Javier Zarzalejos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Patrick Breyer, Andrzej Halicki, Heidi Hautala, Ilhan Kyuchyuk, Antonius Manders, Sabrina Pignedoli, Jérôme Rivière, Nacho Sánchez Amor

 

 

Seneste opdatering: 23. marts 2021
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik