Procedure : 2020/2116(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0060/2021

Indgivne tekster :

A9-0060/2021

Forhandlinger :

PV 18/05/2021 - 8
CRE 18/05/2021 - 8

Afstemninger :

PV 19/05/2021 - 2
PV 19/05/2021 - 12

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0242

<Date>{25/03/2021}25.3.2021</Date>
<NoDocSe>A9-0060/2021</NoDocSe>
PDF 264kWORD 94k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om beskyttelse af menneskerettighederne og EU's eksterne migrationspolitik</Titre>

<DocRef>(2020/2116(INI))</DocRef>


<Commission>{AFET}Udenrigsudvalget</Commission>

Ordfører: <Depute>Tineke Strik</Depute>

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om beskyttelse af menneskerettighederne og EU's eksterne migrationspolitik

(2020/2116(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til verdenserklæringen fra 1948 om menneskerettigheder, særlig artikel 13 og 14,

 der henviser til konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling og tillægsprotokollen hertil,

 der henviser til den internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention fra 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og tillægsprotokollerne hertil,

 der henviser til den internationale konvention fra 1966 om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

 der henviser til konventionen fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, særlig artikel 3, og tillægsprotokollen hertil,

 der henviser til konventionen fra 1989 om barnets rettigheder og tillægsprotokollerne hertil,

 der henviser til den internationale konvention fra 1990 om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder,

 der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding,

 der henviser til FN's Palermoprotokoller om menneskehandel og smugling af migranter,

 der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,

 der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 3. august 2015 om fremme af og respekt for menneskerettighederne, herunder metoder og midler til at fremme migranters menneskerettigheder,

 der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 71/1 af 19. september 2016 om New York-erklæringen om flygtninge og migranter,

 der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 72/179 af 19. december 2017 om beskyttelse af migranter,

 der henviser til det arbejde, der udføres af forskellige internationale menneskerettighedsmekanismer, herunder de forskellige rapporter fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder, navnlig hans opfølgning på den regionale undersøgelse af forvaltningen af EU's ydre grænser og dens virkning på migranters menneskerettigheder af 8. maj 2015, rapporten om migranters foreningsfrihed fra maj 2020 og rapporter fra andre særlige rapportører, den universelle regelmæssige gennemgang og arbejdet i andre traktatorganer,

 der henviser til FN's Menneskerettighedskontors (OHCHR's) arbejde og rapporter, herunder de anbefalede principper og retningslinjer om menneskerettigheder ved internationale grænser og rapporten om situationen for migranter i transit,

 der henviser til den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration og til den globale aftale om flygtninge, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 2018,

 der henviser til den fælles vejledning om covid-19-pandemiens virkning på migranters menneskerettigheder af 26. maj 2020 fra FN's komité for beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder og FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder,

 der henviser til Dacca-principperne om ansvarlig rekruttering og håndtering af vandrende arbejdstagere,

 der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

 der henviser til artikel 79 og 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 656/2014 af 15. maj 2014 om regler for overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser[1],

 der henviser til de relevante rapporter fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

 der henviser til forslaget om en ny pagt om migration og asyl, som Kommissionen fremsatte den 23. september 2020,

 der henviser til Rådets konklusioner om EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 og den vedføjede EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 som vedtaget af Rådet den 17. november 2020,

 der henviser til Kommissionens fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 25. marts 2020 med titlen "EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024" (JOIN(2020)0005),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. november 2011 om en samlet strategi for migration og mobilitet (SSMM) (COM(2020)0743),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration (COM(2016)0385),

 der henviser til Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument af 30. april 2014 om en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, til EU's udviklingssamarbejde (SWD(2014)0152),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. september 2020 om en ny pagt om migration og asyl (COM(2020)0609),

 der henviser til Maltaerklæringen fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute af 3. februar 2017,

 der henviser til den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 25. november 2020 med titlen "EU's kønshandlingsplan III: en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil" (SWD(2020)0284),

 der henviser til den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 9. marts 2020 med titlen "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika" (JOIN(2020)0004),

 der henviser til "Joint Way Forward"‑aftalen om migrationsspørgsmål mellem Afghanistan og EU, der blev undertegnet den 3. oktober 2016,

 der henviser til erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016,

 der henviser til andre uformelle ordninger, navnlig med Gambia (god praksis vedrørende identifikation og tilbagesendelse, som trådte i kraft den 16. november 2018), Bangladesh (operative standardprocedurer vedtaget i september 2017), Etiopien (indrejseprocedurer vedtaget den 5. februar 2018), Guinea (god praksis, som har været i kraft siden juli 2017) og Elfenbenskysten (god praksis, som har været i kraft siden oktober 2018),

 der henviser til sine tidligere beslutninger om migrationsspørgsmål, særlig af 25. oktober 2016 om menneskerettigheder og migration i tredjelande[2], af 17. december 2014 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration[3], af 29. april 2015 om de seneste tragedier i Middelhavet og EU's migrations‑ og asylpolitikker[4] og af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration[5],

 der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser[6],

 der henviser til forskellige civilsamfundsorganisationers rapporter om menneskerettighedssituationen for migranter,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. september 2020 med titlen "Kommissionens retningslinjer for gennemførelsen af EU's regler om definition og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold" (C(2020)6470),

 der henviser til forretningsordenens artikel 54,

 der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Rettigheder,

 der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0060/2021),

A. der henviser til, at migration er et globalt fænomen, der forstærkes af globalisering, stigende konflikter, uligheder, klimaændringer og miljøforringelse; der henviser til, at en gradvis, normativ udvikling inden for den moderne internationale menneskerettighedsramme for flygtninge og migranters rettigheder, uafhængigt af deres retlige status, er en kilde til fremskridt og kollektiv stolthed for menneskeheden; der henviser til, at migranter, og særlig tvangsfordrevne personer, imidlertid stadig er blandt de mest sårbare og dårligst stillede grupper i verden, og at deres rettigheder fortsat krænkes; der henviser til, at kvinder, børn, ældre og personer med handicap er blandt de mest sårbare migranter; der henviser til, at migration for mange mennesker fortsat er en menneskelig rejse skæmmet af lidelser, forskelsbehandling og vold; der henviser til, at tusindvis af migranter har mistet livet på deres migrationsrute;

B. der henviser til, at migration for Den Europæiske Union og dens medlemsstater har været og fortsat vil være en udfordring og mulighed; der henviser til, at medlemsstater, hvis geografiske placering placerer dem på frontlinjen, bærer en uforholdsmæssig stor del af ansvaret; der henviser til, at ansvar bør gå hånd i hånd med solidaritet; der henviser til, at Den Europæiske Union som en region, der historisk set har været præget af både udvandring og indvandring, og som et fællesskab, der er forenet af grundlæggende værdier om menneskelig værdighed, frihed og menneskerettigheder, og som en af verdens største donorer, der fremmer bæredygtig udvikling, støtter fordrevne personer, tager hånd om drivkræfterne bag migration og arbejder gennem multilaterale fora for at finde varige løsninger, har en særlig forpligtelse til at respektere, beskytte og fremme migranters rettigheder, navnlig i de eksterne aktiviteter; der henviser til, at alle migranters menneskelige værdighed skal stå i centrum for alle EU's politikker på dette område;

C. der henviser til, at en samlet tilgang til migration og asylsystemet indebærer foranstaltninger for at tage hånd om den eksterne dimension af EU's migrationspolitik; der henviser til, at virkningen af denne eksterne dimension i høj grad afhænger af en fælles indsats på EU-plan og en aktiv koordinering af aktiviteterne med eksterne partnere;

D. der henviser til, at den europæiske konsensus om udvikling, der blev vedtaget i juni 2017, fremhæver, at velforvaltet migration og mobilitet kan bidrage positivt til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling i overensstemmelse med 2030-dagsordenen;

E. der henviser til, at krænkelser af menneskerettighederne, overtrædelser af den humanitære folkeret og/eller flygtningeretten, såsom nonrefoulement, tilbagedrivelser og voldelige angreb på migranter, vilkårlige og tidsubegrænsede tilbageholdelser under umenneskelige forhold, udnyttelse, tortur og anden mishandling, herunder voldtægt, forsvinden og død, i stigende grad rapporteres globalt, herunder ved EU's ydre grænser; der henviser til, at medlemsstaterne har en forpligtelse til at respektere EU-retten, menneskerettighederne og folkeretten, den humanitære folkeret og flygtningeretten; der henviser til, at Kommissionen skal sikre, at medlemsstaterne opfylder deres humanitære forpligtelser og menneskerettighedsforpligtelser, og at den skal indlede overtrædelsesprocedurer, hvis sidstnævnte ikke opfyldes; der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har reageret på påviste eller påståede tilfælde af tilbagedrivelser;

F. der henviser til, at redningsaktioner til søs er en retlig forpligtelse i henhold til folkeretten, navnlig i henhold til artikel 98 i FN's havretskonvention, hvori det kræves, at der ydes assistance til enhver person i havsnød; der henviser til, at styrkelsen af grænseforvaltningskapaciteten og bekæmpelsen af smugling og menneskehandel ikke bør anvendes til at kriminalisere migranter eller dem, der bistår dem; der henviser til, at Kommissionen har opfordret de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til at anvende artikel 1, stk. 2, i direktiv 2002/90/EF (direktivet om hjælp til ulovlig indrejse);

G. der henviser til, at Kommissionens meddelelse om den samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM) fra 2011 henviser til en migrantcentreret tilgang, hvor menneskerettighederne siges at indtage en central plads med henblik på at styrke "respekten for grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne for migranter i både oprindelses-, transit- og immigrationslandene";

H. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration, der bygger på SSMM‑principperne, understreger, at migrationsspørgsmål står øverst på EU's liste over prioriteter for relationerne med tredjelande; der henviser til, at denne ramme opfordrer til et intensiveret samarbejde med tredjelande, navnlig dem fra EU's naboskab,  gennem "partnerskaber" med henblik på at sikre samarbejde om migrationsstyring, effektivt at forebygge irregulær migration og at sikre tilbagetagelse af irregulære migranter, herunder ved hjælp af positive og negative incitamenter hidrørende fra forskellige politiske elementer inden for EU's kompetence, herunder naboskabspolitik, udviklingsbistand, handel, mobilitet, energi, sikkerhed og digital politik, der alle bidrager til det samme mål; der henviser til, at alle sådanne "partnerskaber" skal have et klart retsgrundlag;

I. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse fra 2016 opstillede tre hovedmål for samarbejdet med tredjelande: redde liv i Middelhavet, øge andelen af tilbagesendelser til oprindelses‑ og transitlande og give migranter og flygtninge mulighed for at forblive tæt på deres hjem og undgå, at de begiver sig ud på farlige rejser; der henviser til, at det i meddelelsen fra 2016 nævnes, at bekæmpelse af irregulær migration er en prioritet for Unionen, og at der indføres en "mindre for mindre"-tilgang, hvorved Kommissionen erklærer sig rede til at anvende alle EU's værktøjer og instrumenter, med undtagelse af humanitær bistand, som incitamenter til at opnå samarbejde fra tredjelande om tilbagetagelse og grænsekontrol;

J. der henviser til, at bekæmpelse af smugling af migranter er en fælles udfordring, der kræver samarbejde og koordinering med tredjelande; der henviser til, at den nye EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter har til formål at fremme samarbejdet mellem EU og tredjelande gennem målrettede partnerskaber til bekæmpelse af smugling af migranter som led i bredere partnerskaber med vigtige tredjelande; der henviser til, at Europol spiller en central rolle i bekæmpelsen af smugling af migranter;

K. der henviser til, at samarbejde med tredjelande er afgørende for at forebygge og bekæmpe menneskehandel; der henviser til, at migrationsruter kan udnyttes af menneskehandelsnetværk; der henviser til, at menneskehandel har en uforholdsmæssig stor indvirkning på kvinder og piger, som udgør langt størstedelen af ofrene for menneskehandel og udsættes for vold og udnyttelse langs deres migrationsrute; der henviser til, at foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel ikke bør have negative konsekvenser for de rettigheder, der tilkommer ofre for menneskehandel, migranter, flygtninge og personer med behov for international beskyttelse;

L. der henviser til, at EU og visse individuelle medlemsstater siden 2016 har mangedoblet antallet af uformelle aftaler og ordninger med tredjelande med henblik på at styrke deres operationelle kapacitet inden for grænsekontrol og -forvaltning og bekæmpelse af menneskehandel; der henviser til, at disse aftaler og ordninger også omfatter effektiv tilbagesendelse og tilbagetagelse med tredjelande, herunder fælles migrationserklæringer, aftalememoranda, "Joint Ways Forward", operative standardprocedurer og god praksis samt aftaler om politisamarbejde; der henviser til, at sådanne uformelle ordninger i lighed med formelle tilbagetagelsesaftaler bekræfter staternes forpligtelse til at tage deres statsborgere (eller andre) tilbage og fastlægger procedurer for udførelsen af tilbagesendelser i praksis; der henviser til, at EU siden 2016 har indgået mindst 11 uformelle aftaler, men kun én ny tilbagetagelsesaftale; der henviser til, at uformelle aftaler mellem EU og tredjelande ikke tilvejebringer en forudsigelig politik eller nogen stabil og sammenhængende lovramme for irregulær migration;

M. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om den nye pagt om migration og asyl gentog, at de interne og eksterne dimensioner af migration hænger uløseligt sammen, og at skræddersyede omfattende og afbalancerede dialoger og partnerskaber vedrørende migration med oprindelses- og transitlande er afgørende for at tage fat på værdifulde mål for begge parter, såsom de vigtigste årsager til migration, bekæmpelse af smugling af migranter, hjælp til flygtninge med ophold i tredjelande og støtte til en velforvaltet lovlig migration; der henviser til, at et engagement på regionalt og globalt plan, som anført i Kommissionens meddelelse om den nye pagt, er afgørende for at supplere sådanne dialoger og partnerskaber; der henviser til, at den endvidere fremhævede, at migration inden for rammerne af omfattende partnerskaber med tredjelande bør indgå som et centralt spørgsmål og knyttes til andre politikker på områder som udviklingssamarbejde, sikkerhed, visum, handel, landbrug, investeringer og beskæftigelse, energi, miljø og klimaforandringer samt uddannelse;

N. der henviser til, at EU's handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020‑2024 forpligter EU og dets medlemsstater til at "fremme den særlige beskyttelse, som migranter, flygtninge, internt fordrevne og statsløse personer er berettiget til"; der henviser til, at denne handlingsplan fremmer "adgangen til sociale tjenester uden forskelsbehandling, herunder sundhedspleje og uddannelse af ordentlig kvalitet og til rimelig pris (også online), og opbygge[r] fagfolks evne til at afhjælpe de særlige behov hos (...) migranter [og] flygtninge" og "støtte[r] en menneskerettighedsbaseret tilgang til migrationsstyring og styrke[r] staternes, civilsamfundets og FN-partneres kapacitet til at gennemføre en sådan tilgang";

O. der henviser til, at kvinder ifølge UNHCR udgør omkring 48 % af flygtningebefolkningen i verden og en stor andel af sårbare asylansøgere; der henviser til, at EU i sin kønshandlingsplan III forpligter sig til at sikre, at "migrantkvinders og -pigers menneskerettigheder gennemføres fuldt ud gennem kønsorienterede migrationspolitikker, ‑programmer og -love, og at den kønsorienterede migrationsstyring på globalt, regionalt og nationalt plan styrkes"; der henviser til, at kønsorienterede migrationspolitikker vil sikre gennemførelsen af kvinders, pigers og LGTBIQ+-personers rettigheder og beskyttelse mod potentiel vold, chikane, voldtægt og menneskehandel;

P. der henviser til, at FN's tidligere særlige rapportør om migranters menneskerettigheder i sin rapport fra 2015 har bemærket mangler i EU's tilgang til migration på grund af dens manglende gennemsigtighed og klarhed og den svage status af mange af de aftaler, der er indgået inden for disse rammer, som efter hans opfattelse generelt mangler overvågnings- og ansvarlighedsforanstaltninger; der henviser til, at den særlige rapportør desuden konkluderer, at der kun er få tegn på, at mobilitetspartnerskaber har ført til yderligere fordele for så vidt angår menneskerettigheder eller udvikling, mens den generelle fokusering på sikring og den manglende politiske sammenhæng i tilgangen som helhed skaber en risiko for, at eventuelle fordele, som projekter med fokus på menneskerettigheder og udvikling medfører, kan blive overskygget af de sekundære følgevirkninger af politikker, der fokuserer mere på sikkerhed;

Q. der henviser til, at FN's menneskerettighedseksperter og civilsamfundsorganisationer har advaret om, at covid‑19‑pandemien har alvorlige og uforholdsmæssige konsekvenser for migranter og deres familier på verdensplan; der henviser til, at de har opfordret staterne til at beskytte migranternes og deres familiers rettigheder, uanset deres migrationsstatus; der henviser til, at pandemien har forlænget perioden for behandling af asylansøgninger;

R. der henviser til, at opretholdelse af den frie bevægelighed og retten til at arbejde er afgørende for, at migranter kan blive selvhjulpne og bidrager til at fremme deres integration; der henviser til, at intraregional migration er et vigtigt element i disse grænseoverskridende økonomiske mønstre;

I. Rammen for migrationspolitik og dens eksterne dimension

1. fremhæver, at EU og dets medlemsstater har en traktatbaseret forpligtelse til at forfølge værdier som respekt for den menneskelige værdighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne og folkeretten i alle eksterne forbindelser og derudover har menneskerettighedsforpligtelser over for tredjelandsstatsborgere, når der samarbejdes om migration med tredjelande og andre ikke-EU-aktører;

2. understreger, at disse forpligtelser ikke kun kræver en anerkendelse af anvendeligheden af de relevante standarder, men også en passende operationalisering gennem detaljerede og specifikke instrumenter, der muliggør effektiv beskyttelse og garantier i praksis, samt gennem en menneskerettighedsbaseret tilgang til hele migrationspolitikkens cyklus, med særligt fokus på migrantkvinder og uledsagede børn;

3. er bekymret over det stigende antal — og manglende beskyttelse af — uledsagede mindreårige, der rejser gennem irregulære migrationsveje; fremhæver navnlig manglen på effektiv overvågning og rapportering fra EU-agenturer og medlemsstater om beskyttelse af uledsagede mindreårige; opfordrer EU til at sikre, at medlemsstaterne og tredjelande rapporterer om de mekanismer, der anvendes til at beskytte børns rettigheder i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder;

4. minder om, at EU og medlemsstaterne, når disse anvender EU-retten, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, og 21 i TEU og chartret om grundlæggende rettigheder skal respektere menneskerettighederne i forbindelse med deres eksterne og ekstraterritoriale aktioner, aftaler og samarbejde på områderne migration, grænser og asyl, herunder retten til liv, frihed, retten til asyl, herunder individuel vurdering af asylansøgninger med passende garantier i overensstemmelse med folkeretten, retten til menneskelig værdighed og sikkerhed, beskyttelse mod tvungen forsvinding, forbuddet mod tortur og mishandling, slaveri og tvangsarbejde, retten til beskyttelse af personoplysninger, beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering, religions-, tros-, tanke- og samvittighedsfrihed, forpligtelsen til at tage barnets tarv som det primære hensyn samt til at vedtage en kønssensitiv tilgang; minder endvidere om, at de skal sikre ikkeforskelsbehandling og proceduremæssige garantier såsom retten til effektive retsmidler samt retten til familiesammenføring og forhindre, at børn adskilles fra deres forældre eller værger;

5. bemærker, at Kommissionen endnu ikke har evalueret virkningen af gennemførelsen af de på hinanden følgende rammer for migrationspolitik – navnlig SSMM-rammen og den nye ramme for partnerskaber – om tredjelandsstatsborgeres menneskerettigheder samt indvirkningen på menneskerettighederne af EU's migrationssamarbejde med tredjelande, herunder indvirkningen af EU-støtte på partnerlandes grænse- og sikkerhedsstyrker; fastholder, at det er nødvendigt at gennemføre en sådan evaluering systematisk og i et omfattende, inklusivt og offentligt format med henblik på at sikre fuld overholdelse af menneskerettighederne i EU's eksterne migrationspolitik;

6. bemærker med stor bekymring, at der for individuelle sager ikke findes nogen operationelle mekanismer eller rapportering‑, overvågnings‑ evaluerings- og ansvarlighedsmekanismer, som kan spore og reagere på mulige krænkelser, og at der mangler effektive retsmidler til personer, hvis rettigheder angiveligt er blevet krænket som følge af uformelle EU- aftaler og finansielt samarbejde;

7. gentager, at hvis EU's migrationspolitik skal fungere korrekt, skal EU øge sit eksterne samarbejde med oprindelseslandene og arbejde på at sikre en holdbar og effektiv tilbagetagelse af tilbagesendte; opfordrer EU til at sikre, at tilbagetagelsesaftaler og samarbejdsaftaler om grænseforvaltning kun indgås med tredjelande, der udtrykkeligt forpligter sig til at respektere menneskerettighederne, herunder princippet om nonrefoulement og de rettigheder, der er nedfældet i FN's flygtningekonvention; opfordrer EU til at sikre, at dette samarbejde ikke fører til krænkelser af disse rettigheder og indeholder operationelle midler til at sikre effektiv ansvarlighed i tilfælde af krænkelser;

8. bemærker, at størstedelen af de til dato indgåede 18 officielle EU-tilbagetagelsesaftaler omfatter tilbagetagelsen af tredjelandsstatsborgere til et transitland; understreger, at tilbagesendelser til transitlande indebærer en risiko for mulig krænkelse af de tilbagesendtes menneskerettigheder; støtter anbefalingen i Kommissionens evaluering af EU-tilbagetagelsesaftalerne i 2011 om, at EU altid principielt bør forsøge at tilbagetage en person til sit oprindelsesland, i det omfang omstændighederne tillader det;

9. opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtige risikovurderinger, der foretages af uafhængige EU-organer og eksperter, såsom EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, om indvirkningen af ethvert formelt, uformelt eller finansielt EU-samarbejde med tredjelande på migranters og flygtninges, herunder kvinders, rettigheder, på lokale menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet, der arbejder for at forsvare disse rettigheder, og så vidt muligt om den indvirkning, som et sådant samarbejde vil have på den bredere befolkning i det land, der er berørt af det, for så vidt angår adgang til rettigheder, bidrag til menneskers sikkerhed og fred og bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at fastsætte gennemførelsesretningslinjer for EU's agenturer og medlemsstater, før et samarbejde med tredjelande indledes; opfordrer i denne forbindelse til, at der udvises særlig årvågenhed over for lande med igangværende eller fastlåste konflikter og med øgede risici for menneskerettighedskrænkelser; opfordrer Kommissionen til at sikre, at ethvert EU-samarbejde med tredjelande er fuldt formaliseret for at sikre, at aftaler med tredjelande kan overvåges effektivt;

10. opfordrer Kommissionen til at oprette en uafhængig, gennemsigtig og effektiv overvågningsmekanisme på grundlag af folkeretten, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og verdensmålene om bæredygtig udvikling, som skal omfatte periodiske rapporter om gennemførelsen af formelle, uformelle og finansielle aftaler med tredjelande, der potentielt kan påvirke migranters og flygtninges rettigheder og menneskerettighedsforkæmperes og civilsamfundets arbejde med at forsvare disse rettigheder i tredjelande, f.eks. migrationspartnerskaber, tilbagetagelsesaftaler og internationalt samarbejde om migrationsstyring og -forvaltning, herunder direkte målretning mod udfordringerne i forbindelse med migration og tvangsfordrivelse; understreger, at en sådan overvågningsmekanisme skal være deltagelsesbaseret og offentlig; fastholder, at det er nødvendigt at sikre midler til civilsamfundet og andre interessenter, så de kan bidrage til mekanismens arbejde; understreger, at et sådant system bør bidrage til at sikre ansvarliggørelse for menneskerettighedskrænkelser, herunder tilbagedrivelser, der krænker princippet om nonrefoulement; opfordrer Kommissionen til at etablere en opfølgningsmekanisme, som på behørig vis integrerer evalueringsresultater og ekspertanbefalinger i den relevante aftale, ordning eller foranstaltning; understreger behovet for at sikre parlamentarisk kontrol og demokratisk kontrol;

11. opfordrer EU til at overveje måder til at sikre adgang til klage og domstolsprøvelse for personer, der er berørt af foranstaltninger til gennemførelse af migrationssamarbejdet mellem EU og tredjelande, herunder gennem oprettelse af en uafhængig og tilgængelig klagemekanisme; anmoder om, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at personer, der kan blive udsat for menneskerettighedskrænkelser, har adgang til effektive retsmidler og derfor kan opnå oprejsning eller erstatning;

12. bemærker, at gennemførelsen og finansieringen af EU's eksterne migrationspolitik er fordelt på forskellige generaldirektorater i Kommissionen og integreret i EU's migrations-, og asyl- samt udviklings- og udenrigspolitikker; bemærker med bekymring, at denne blanding af udøvende beføjelser har medført mangel på tilstrækkeligt og sammenhængende tilsyn med Kommissionens aktiviteter, der ville sætte Parlamentet i stand til at udøve demokratisk kontrol med EU's eksterne migrationspolitik; insisterer på betydningen af at sikre sammenhæng, synergier og komplementaritet for at undgå overlapninger mellem de forskellige værktøjer;

13. fremhæver den praktiske indvirkning på menneskerettighederne af det stigende antal – og dermed den udenretlige karakter – af de uformelle tilbagesendelses‑ og tilbagetagelsesordninger, som indgås uden behørig demokratisk kontrol og parlamentarisk tilsyn, og som ikke er underlagt retslig kontrol; bemærker, at asylansøgeres rettigheder i sagens natur afhænger af muligheden for at få menneskerettighedskrænkelser vurderet af en domstol; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en plan og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at indlede eller afslutte forhandlinger og i overensstemmelse hermed undertegne tilbagetagelsesaftaler til at prioritere indgåelsen af formelle tilbagetagelsesaftaler og dermed sikre fuld overholdelse af artikel 218, stk. 6, i TEUF og til at sikre, at formelle EU-tilbagetagelsesaftaler udelukker uformelle aftaler; mener, at Parlamentet skal føre kontrol med uformelle aftaler, der omfatter forpligtelser vedrørende spørgsmål, som henhører under dets kompetence, f.eks. tilbagetagelse, og at Kommissionen skal være rede til at træffe yderligere foranstaltninger, herunder ophævelse, hvis disse uformelle aftaler synes at være uforenelige med traktaterne; opfordrer Kommissionen til at etablere en generel ramme for effektiv overvågning og evaluering af gennemførelsen af alle nuværende og fremtidige EU-tilbagetagelsesaftaler og indføjelsen heri af særlige overvågningsbestemmelser;

II. Overholdelse af menneskerettighederne og EU-aktører, der gennemfører den eksterne migrationspolitik

14. noterer sig den øgede rolle, som Frontex spiller i det praktiske og operationelle samarbejde med tredjelande, herunder om tilbagesendelse og tilbagetagelse, bekæmpelse af menneskesmugling, tilvejebringelse af uddannelse, operativ og teknisk bistand til myndigheder i tredjelande med henblik på grænseforvaltning og ‑kontrol, gennemførelse af operationer eller fælles operationer ved EU's ydre grænser eller på tredjelandes områder samt indsættelse af forbindelsesofficerer og operationelt personale i tredjelande; opfordrer til, at der regelmæssigt foretages en vurdering af agenturets behov for at sikre, at det fungerer optimalt; opfordrer Kommissionen til at oprette en uafhængig, gennemsigtig og effektiv overvågningsmekanisme for alle Frontex' aktiviteter, som ville være et supplement til den eksisterende interne klagemekanisme;

15. understreger betydningen af statusaftaler for at sikre en retlig ramme for samarbejde mellem Frontex og tredjelandes grænseforvaltningsmyndigheder; minder om, at ad hoc-statusaftaler, som skal godkendes af Europa-Parlamentet, er påkrævede for at indsætte Frontex' grænseforvaltningshold i et tredjeland, hvor holdmedlemmerne vil udøve forvaltningsbeføjelser; beklager, at de to statusaftaler, der er indgået til dato, ikke indeholder specifikke foranstaltninger til sikring af menneskerettighederne som en del af grænseforvaltningen og ikke sikrer, at materiel støtte og uddannelse til tredjelande ikke gives til gerningsmænd til krænkelser af menneskerettighederne; beklager, at disse aftaler heller ikke klart regulerer ansvarligheden for potentielle krænkelser af menneskerettighederne, og opfordrer til, at eventuelle fremtidige statusaftaler indeholder sådanne foranstaltninger;

16. understreger, at forordning (EU) 2019/1896 pålægger Frontex at aflægge rettidig, konsekvent, gennemsigtig, fuldstændig og nøjagtig rapport til Parlamentet om dets aktiviteter i forbindelse med samarbejdet med tredjelande og navnlig i forbindelse med teknisk og operativ bistand på grænseforvaltnings‑ og tilbagesendelsesområdet i tredjelande, indsættelse af forbindelsesofficerer og detaljerede oplysninger om overholdelse af de grundlæggende rettigheder; opfordrer Frontex til regelmæssigt at informere Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder, Udenrigsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om alle aktiviteter, der indebærer samarbejde med myndigheder i tredjelande, og navnlig operationaliseringen af menneskerettighederne som en del af disse aktiviteter;

17. understreger, at forordning (EU) 2019/1240 om oprettelse af et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer yderligere bør forbedre EU's kapacitet til at koordinere, samarbejde og udveksle oplysninger mellem indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt i tredjelande, Kommissionen og EU-agenturer, med henblik på at reagere mere effektivt på Unionens prioriteter på migrationsområdet; fremhæver, at en af de centrale opgaver for dette EU-netværks styringsråd er at støtte udviklingen af indvandringsforbindelsesofficerernes kapacitet, herunder ved at udarbejde retningslinjer for gennemførelse af menneskerettighederne som led i deres aktiviteter; opfordrer Kommissionen til gennem styringsrådet hurtigst muligt at udarbejde sådanne menneskerettighedsbaserede retningslinjer;

18. minder om, at andre EU-aktører, der gennemfører den eksterne migrationspolitik i forbindelse med f.eks. EU's flådemissioner, også er bundet af gældende folkeret, og at fremsendelse af oplysninger til myndigheder i tredjelande, som i sidste ende resulterer i ulovlig tilbagesendelse af migranter og flygtninge til usikre lande, kan anses for at bidrage til krænkelser af menneskerettighederne i henhold til folkeretten; understreger, at EU's eksterne migrationspolitik ikke bør understøtte tilbageholdelser til havs, hvor mennesker sendes tilbage til en usikker havn;

19. anbefaler en udvidelse af mandatet, kompetencerne og budgettet for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder for at gøre det muligt for agenturet effektivt at overvåge den eksterne dimension af EU's asyl- og migrationspolitikker, herunder ved at udsende advarsler til de relevante myndigheder i tilfælde af mangler på menneskerettighedsområdet; opfordrer Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til at udvikle relevante værktøjer og retningslinjer;

20. bemærker med stor bekymring, at det ikke er muligt at fastslå identiteten af flertallet af de mennesker, der dør under forsøget på at krydse Middelhavet; mener, at det er nødvendigt at etablere en koordineret europæisk tilgang for at sikre hurtige og effektive identifikationsprocesser og oprette en database over dem, der døde på deres vej til EU, samt over deres ejendele og personlige genstande med henblik på at give oplysninger til deres familie og slægtninge og lette identifikationen af lig; anmoder EU og dets medlemsstater om bedre at koordinere og forbedre EU's indsats for at sikre passende og effektive eftersøgnings- og redningsoperationer;

III. EU's samarbejde med og finansielle bistand til tredjelande på migrationsområdet

21. bemærker den stigende anvendelse siden 2016 af øget konditionalitet mellem udviklingssamarbejde og migrationsstyring, herunder tilbagesendelse og tilbagetagelse; understreger, at EU's udviklingssamarbejde og udviklingsbistand skal tilpasses verdensmålene for bæredygtig udvikling, herunder i forbindelse med kønsrelaterede tiltag; understreger i denne forbindelse OECD's Komité for Udviklingsbistands definition af officiel udviklingsbistand og OECD's principper for udviklingsbistandens effektivitet; gentager, at det primære mål for Unionens politik for udviklingssamarbejde i henhold til artikel 21 i TEU og artikel 208 i TEUF er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen, bekæmpe ulighed og udstødelse, fremme demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder og fremme bæredygtig og inklusiv udvikling; understreger, at en sådan indsats sammen med udviklingen af stabile institutioner er afgørende for at tackle de grundlæggende årsager til migration; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at politikkerne for udviklingssamarbejde, herunder udviklingsbistand eller bilaterale eller multilaterale partnerskaber, ikke er i strid med principperne i artikel 208 i TEUF;

22. opfordrer til en behovsbaseret tilgang til humanitær bistand, som bør respektere de humanitære principper, den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og den internationale flygtningeret; understreger endvidere, at det ikke er foreneligt med humanitære principper at gøre humanitær bistand og nødhjælp betinget af samarbejde med EU om migration;

23. bemærker, at en fuldstændig og offentlig oversigt over EU's finansiering til tredjelande til lettelse af samarbejdet om migrationsspørgsmål fortsat ikke er tilgængelig; opfordrer Kommissionen til at sikre fuld gennemsigtighed, herunder ved at udarbejde en klar oversigt over alle instrumenter inden for EU-budgettet, der anvendes til at finansiere samarbejdet med tredjelande om migrationsstyring, herunder oplysninger om beløb, formål og finansieringskilder samt detaljerede oplysninger om andre mulige støtteforanstaltninger truffet af EU's agenturer såsom Frontex, så det sikres, Parlamentet effektivt kan udøve sin institutionelle rolle med at føre kontrol med gennemførelsen af EU‑budgettet;

24. fremhæver målet med de europæiske finansielle instrumenter om at støtte tredjelande i udviklingen af de nødvendige institutionelle rammer og kapaciteter til at forvalte migration i alle dens aspekter, samtidig med at de bringes i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder; understreger, at det er vigtigt at tildele en betydelig andel af den fremtidige EU‑finansiering til migration til civilsamfundet, ikkestatslige og lokalsamfundsbaserede grupper og statslige, mellemstatslige, regionale og lokale organisationer, der er aktive i tredjelande med hensyn til at yde bistand, beskytte og overvåge migranters rettigheder, støtte tvangsfordrevne personer og deres værtssamfund; understreger betydningen af at sikre, at en betydelig andel af EU's midler øremærkes til forbedring af menneskerettigheder, international beskyttelse og flygtninges fremtidsudsigter; opfordrer til, at EU yder finansiel støtte til at skabe bæredygtige løsninger, der tackler lokale og regionale udfordringer, navnlig de relaterede demokratiske processer og retsstatsprincippet, socioøkonomisk udvikling, sundhedspleje, uddannelse, de grundlæggende årsager til fattigdom, ungdomsbeskæftigelse i oprindelseslandene, social udstødelse, ligestilling mellem kønnene, klimaændringer, konflikter, adgang til tjenesteydelser, og til at fremme flygtninges rettigheder og øge deres uafhængighed;

25. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt og offentligt at aflægge rapport til Parlamentet om finansieringen af migrationsrelaterede samarbejdsprogrammer i tredjelande og deres indvirkning på menneskerettighederne og om de måder, som midlerne er blevet anvendt på af partnerlandene, herunder til Udenrigsudvalgets arbejdsgruppe om eksterne finansielle instrumenter; beklager, at Parlamentet ikke er involveret i kontrollen med nødfonde, herunder EU's trustfonde (EUTF); opfordrer til, at Parlamentet får en mere fremtrædende rolle i overvågningen af indvirkningen af anvendelsen af EU's finansielle bidrag på menneskerettighederne i de pågældende tredjelande;

26. mener, at Parlamentet fuldt ud skal gøre brug af sine beføjelser med hensyn til gennemførelse, kontrol og budgetkontrol samt af Den Europæiske Revisionsrets revisionsprocedurer for udviklingsfonde, trustfonde, faciliteter og andre finansieringsinstrumenter, der anvendes til at opfylde EU's politiske mål vedrørende migration, og sikre, at EU's finansieringsafgørelser og dertil knyttede tildelinger er i overensstemmelse med Unionens principper om lovlighed og forsvarlig økonomisk forvaltning i overensstemmelse med EU's finansforordning;

27. understreger, at den menneskerettighedsbaserede tilgang finder anvendelse på alle søjler i NDICI, herunder kriserespons i søjlen for hurtig reaktion; understreger endnu en gang, at migrationsrelaterede udgifter i NDICI vejledende bør være på 10 %, og at migrationsrelaterede aktiviteter under NDICI bør fokusere på at tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse og på at støtte et øget engagement for at fremme sikker, velordnet, regulær og ansvarlig migration samt på gennemførelsen af planlagt og velforvaltet migrationspolitik og -styring; fremhæver, at NDICI er et eksternt instrument, og at der bør være en klar afgrænsning mellem interne og eksterne EU-migrationspolitikker, -instrumenter og -midler; understreger, at den endelige aftale om migrationsrelaterede aktiviteter i NDICI bør koordineres horisontalt med interne EU-midler samt instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) for at undgå overlapninger; bemærker, at migrationsrelaterede foranstaltninger i krisesituationer gennem søjlen for hurtig reaktion navnlig bør imødekomme behov i forbindelse med tvangsfordrivelse, herunder støtte til værtssamfund, i overensstemmelse med den humanitære folkeret og de humanitære principper; insisterer i denne forbindelse på, at det er nødvendigt at sikre, at den flerårige finansielle ramme for 2021‑2027 ledsages af en solid menneskerettighedsramme for fastlæggelse, gennemførelse og overvågning af fremtidige migrationssamarbejdsprogrammer med henblik på at knytte; udbetalingen af EU-midler til forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

IV. EU's eksterne menneskerettighedspolitik og migrationsmålsætninger

28. minder om, at EU og dets medlemsstater i henhold til den globale aftale om flygtninge er forpligtet til at dele ansvaret for effektiv og omfattende beskyttelse af flygtninge og lette presset på værtslandene; understreger i denne forbindelse, at EU og dets medlemsstater bør øge tilsagnene om genbosætning og sikre, at genbosættelse ikke gøres betinget af transitlandets samarbejde om tilbagetagelse eller grænsekontrol, og intensivere sikre og lovlige migrationsveje og forhindre tvungne tilbagesendelser af flygtninge fra værtslandene; opfordrer EU og dets medlemsstater til at bidrage til mere strukturel og betydelig finansiering af de samfund og lande, der huser de fleste flygtninge; gentager, at det er vigtig, at de 23 mål i den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration gennemføres fuldstændigt; mener, at Parlamentet skal føre grundig kontrol med EU's gennemførelse af begge aftaler;

29. opfordrer EU og dets medlemsstater til at føre en migrationspolitik, der fuldt ud afspejler migranters menneskerettigheder som nedfældet i international, regional og national lovgivning; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med tredjelande om migranters rettigheder som en integreret del af EU's menneskerettighedspolitik; fastholder, at sammenhængen mellem menneskerettigheder og migration bør dækkes på passende vis inden for rammerne af bilaterale menneskerettighedsdialoger mellem EU og de relevante lande; opfordrer EU's delegationer i disse lande til nøje at overvåge migranters rettigheder, navnlig i transitlandene, samt flygtninges og internt fordrevne personers rettigheder; understreger det presserende behov for at skabe og styrke sikre og lovlige migrations- og beskyttelsesruter for at garantere menneskerettighederne og undgå tab af menneskeliv; insisterer på, at der er brug for et proaktivt EU-engagement de i lande, hvor menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer samt lokalsamfundsbaserede organisationer  – herunder dem, der beskytter livet for migranter og asylansøgere i fare – trues eller kriminaliseres i deres legitime arbejde;

30. opfordrer EU til at gennemføre en global kampagne til støtte for en universel ratificering af Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling og protokollen hertil fra 1967; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foregå med et godt eksempel ved at tilslutte sig FN's konvention om vandrende arbejdstageres rettigheder, som er en af FN's grundlæggende menneskerettighedskonventioner;

31. mener, at EU skal indtage en ledende rolle med hensyn til at støtte den politiske og normative udvikling i forbindelse med migranters rettigheder i multilaterale fora; fremhæver den centrale rolle, som internationale organisationer, regionale organer og NGO'er såsom Den Internationale Røde Kors Komité, FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) samt OHCHR og FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder spiller; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den finansielle og politiske støtte til disse organisationer og enheder;

32. opfordrer EU til at inddrage diaspora, berørte lokalsamfund og organisationer, som ledes af flygtninge og migranter, navnlig af kvinder, samt repræsentanter fra civilsamfund i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af de projekter, som udføres i tredjelande;

°

° °

33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


BEGRUNDELSE

Denne initiativbetænkning indeholder en analyse og henstillinger om beskyttelse af menneskerettigheder inden for rammerne af EU's eksterne asyl- og migrationspolitik, som har til formål at sikre EU's samarbejde med tredjelande om migrationsspørgsmål og fremmer migranters og flygtninges menneskerettigheder i hele verden.

Globale forpligtelser vedrørende ansvarsdeling

I New York-erklæringen om flygtninge og migranter fra september 2016 lovede EU‑medlemsstaterne at bidrage til "en mere retfærdig fordeling af byrden og ansvaret for at tage imod og støtte verdens flygtninge, samtidig med at der tages hensyn til de eksisterende bidrag og staternes forskellige kapacitet og ressourcer". Denne erklæring blev efterfulgt af to globale aftaler: den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 19. december 2018, og den globale aftale om flygtninge, der var blevet vedtaget to dage tidligere. Der er et presserende behov for forpligtelser vedrørende ansvarsdeling, eftersom mere end 80 % af alle flygtninge opholder sig i deres nabolande og ofte oplever manglende fremtidsudsigter eller beskyttelse.

EU's udvikling på asylområdet rejser imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt EU og dets medlemsstater virkelig overholder deres forpligtelser på globalt plan. EU's tendens til at eksternalisere sin asyl- og migrationspolitik, hvilket EU har til fælles med andre rige lande og regioner, ser ud til at bevæge sig i modsat retning som følge af outsourcing af beskyttelse og grænsekontrol. De formelle og uformelle aftaler, som EU indgår med transittredjelande, vil sandsynligvis føre til mindre, ikke mere, ansvarsdeling. Et vigtigt mål med disse aftaler er at begrænse og modvirke irregulær migration til EU, herunder beskyttelsessøgende migranter.

Den eksterne dimension af EU's migrationspolitik

På grundlag af Amsterdamtraktaten er der indført EU-regler, der giver rettigheder til migranter og flygtninge, der er ankommet til EU's område. Samtidig har EU imidlertid skabt mange instrumenter, der skal forebygge irregulær indrejse til dets område, f.eks. den fælles visumpolitik, befordringssanktionerne og oprettelsen af Frontex, og fremme tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig irregulært på EU's område. Europæiseringen af samarbejdet med tredjelande har gjort det muligt for medlemsstaterne at gøre brug af Fællesskabets eksterne beføjelser på områder som handel og udvikling og sammensmelte de nationale og EU's budgetter med henblik på at varetage deres interesser på tilbagetagelsesområdet. I henhold til "mere for mere"‑princippet medtages der i forhandlingerne med tredjelande om migrationskontrol forskellige positive incitamenter for transitlandene, der skal overtale dem til at styrke deres grænsekontrol, begrænse deres visumpolitik og tage irregulære migranter tilbage. Den mest effektive løftestangseffekt skabes ved hjælp af førtiltrædelses- og visumliberaliseringskonditionalitet. I 2016 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration, med hvilken Kommissionen bevægede sig i retning af "mindre for mindre"‑tilgangen: sanktioner for manglende samarbejde med anvendelse af alle tilgængelige redskaber og instrumenter på nær humanitær bistand. Kommissionen anførte, at et sådant samarbejde ikke nødvendigvis burde baseres på formelle tilbagetagelsesaftaler. Siden vedtagelsen af meddelelsen er der indgået adskillige uformelle aftaler med tredjelande, herunder Gambia, Bangladesh, Tyrkiet, Etiopien, Afghanistan, Guinea og Elfenbenskysten.

Ordføreren beklager, at uformelle aftaler indgås i fuldstændigt fravær af behørig parlamentarisk kontrol og demokratisk tilsyn, som indgåelse af formelle tilbagetagelsesaftaler med tredjelande ellers foreskriver i henhold til traktaterne. Formelle aftaler, der muliggør hensigtsmæssig demokratisk kontrol, vil sikre et passende tilsyn i forbindelse med oprettelsen af juridisk bindende rammer for samarbejde, der kan indbringes for domstolene, herunder af enkeltpersoner, der er berørt af disse aftaler. I denne beslutning opfordrer ordføreren Parlamentet til at vurdere lovligheden af uformelle aftaler, der omfatter forpligtelser vedrørende spørgsmål, der henhører under Europa-Parlamentets kompetence, f.eks. tilbagetagelse, og til at træffe yderligere foranstaltninger i tilfælde af uforenelighed med traktaterne.

Menneskerettighedsspørgsmål

Migrationssamarbejdet med tredjelande indebærer adskillige risici for menneskerettighederne, som er steget i takt med, at fokus er flyttet fra oprindelseslandene til transitlandene. For at reducere antallet af tilbagetagne migranter til et minimum er disse transitlande tilbøjelige til at begrænse den indgående og udgående migration ved hjælp af styrket grænsekontrol, begrænsning af visumpolitikken og indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med deres nabolande. EU's samarbejde med dets nabolande skaber således en kædereaktion i området med hensyn til samtidig tilbagesendelse og bekæmpelse af irregulær migration. Dette truer princippet om menneskelig værdighed, der er nedfældet i folkeretten og EU's charter om grundlæggende rettigheder, navnlig hvis migranten ikke kan vende tilbage til sit hjemland.

Dette samarbejde påvirker også flygtninge, der er på vej til et sikkert sted, da langt størstedelen af dem ikke har nogen lovlige måder at rejse på. De risikerer, at de ikke kan flygte fra deres eget land, eller at de kommer til at sidde fast i et transitland med et svigtende beskyttelsessystem. Dette påvirker retten til at forlade et land, retten til asyl og forbuddet mod nonrefoulement samt forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling. Da migranter og flygtninge kan blive hindret i at påberåbe sig deres rettigheder, er retten til effektive retsmidler også på spil. Der er omfattende tegn på, at styrket grænsekontrol bringer stabilitet og eksistensgrundlag i fare, begrænser beskyttelsesmulighederne og retten til at søge asyl, fremmer undertrykkelse og misbrug af migranter og presser migranter ud på usikre ruter. EU's eksterne migrationssamarbejde hæmmer også migranternes mobilitetsmuligheder i deres region. Da den frie bevægelighed og retten til at arbejde gør migranter selvhjulpne og bidrager til at fremme deres integration, bør migration inden for ECOWAS fremmes i stedet for at blive hæmmet.

På trods af denne indvirkning på menneskerettighederne er det i tilbagetagelsesaftaler og andre former for migrationssamarbejde ikke et krav at indføre et vist beskyttelsesniveau. Menneskerettighedsstandarderne er ikke omfattet af kriterierne for at indgå i et samarbejde med et tredjeland, der foretages ikke nogen menneskerettighedskonsekvensanalyse forud for indgåelsen af en aftale, og der mangler også et uafhængigt og gennemsigtigt overvågningssystem samt en suspensionsklausul. Ordføreren henstiller derfor til Parlamentet at sikre, at der indføres effektive instrumenter til sikring af overholdelsen af menneskerettighederne i den eksterne dimension.


Ansvar

I en skelsættende dom i sagen Hirsi mod Italien blev Italien dømt for sine tilbagedrivelsesoperationer i internationale farvande i samarbejde med Libyen. Automatiske tilbagesendelser (tilbagedrivelsesoperationer) uden nogen individuel vurdering eller mulighed for retslig prøvelse udgør en overtrædelse af artikel 3 og 13 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og artikel 4 i protokol nr. 4 til konventionen. I dommen blev det gjort det klart, at medlemsstater, der udøver effektiv kontrol over migranter, også er bundet af forpligtelserne i EMRK, hvis denne kontrol finder sted uden for deres område. I en dom om den spanske regerings automatiske tilbagesendelse af migranter fra lande syd for Sahara til Marokko gjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol det klart, at medlemsstaterne ikke kan unddrage sig deres ansvar ved at fortolke deres jurisdiktion på en bestemt måde. Siden da har EU‑medlemsstaterne imidlertid suppleret deres grænsekontrolaktiviteter med grænsekontrol pr. stedfortræder gennem finansiering og uddannelse af nabolandenes grænse‑ og kystvagter. Denne tendens til at uddelegere indsatsen til tredjelande rejser spørgsmål om ansvar og ansvarlighed, hvis den afstedkommer menneskerettighedskrænkelser. Hvis der ikke bliver taget ansvar, vil det indebære, at medlemsstaterne let kan unddrage sig deres forpligtelser i henhold til EMRK ved blot at lade tredjeparter "gøre arbejdet".

Hvis EU's agenturer opererer uden for EU's område, finder EU-retten direkte anvendelse, herunder chartret om grundlæggende rettigheder. Hvis et agenturs indsats for at forebygge migranters udrejse fører til en krænkelse af asylretten, forbuddet mod refoulement, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, retten til menneskelig værdighed eller retten til effektive retsmidler, har det pågældende agentur et ansvar og bør derfor drages til ansvar. Ordføreren opfordrer til, at der træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at menneskerettighederne overvåges mere effektivt, og at Frontex' aktiviteter overholder menneskerettighederne.

Indflydelse og ansvar

EU har stor indflydelse, når det drejer sig om at få tingene gjort. I forbindelse med migration er anvendelsen af denne indflydelse imidlertid endimensionel, idet der fokuseres på bekæmpelse af irregulær migration og tilbagetagelse. Vi ser denne konditionalitet i forhandlingerne om associerings- og visumlempelsesaftaler og i forbindelse med muligheden for at suspendere fritagelser fra visumkravet. Desuden gøres forpligtelserne om genbosætning fra værtslandene afhængige af deres samarbejde om tilbagetagelse og grænsekontrol. Ordføreren understreger, at EU også bør bruge sin indflydelse til at gøre finansieringen til migrationsformål betinget af, at flygtninge får adgang til beskyttelse, og af at deres rettigheder med hensyn til arbejdsmarkedet og uddannelse forbedres. Dette kan være et middel til at forebygge menneskerettighedskrænkelser som følge af migrationsaftaler, men kan også hjælpe flygtninge i en langvarig situation med at skabe sig en bæredygtig fremtid. Generelt bør EU bruge sin indflydelse til at bidrage til en mere retfærdig ansvarsfordeling ved at investere i at sikre bedre levevilkår og et mere effektivt beskyttelsessystem for flygtninge i tredjelande, der huser flygtninge. EU bør arbejde hen imod en global flygtningefond med det formål at gøre finansieringen af husningen af flygtninge mere forudsigelig og bæredygtig. Med henblik på at bekæmpe irregulær migration effektivt og fremme et ligeværdigt partnerskab med tredjelande bør EU øge sine tilsagn om genbosætning og skabe lovlige kanaler for arbejdskraft, uddannelse og erhverv.

Prioriteringen af bekæmpelsen af irregulær migration i den nye partnerskabsramme kan skabe spændinger med hensyn til den erklærede lighed i partnerskaberne og målet om en sammenhængende og effektiv EU-udenrigspolitik, eftersom den kan føre til, at andre politiske mål såsom fremme af fred, stabilitet og social opadgående mobilitet og andre udviklingsmål såsom fattigdomsbekæmpelse, analfabetisme og god regeringsførelse underordnes rene migrationsmål. Prioriteringen af migration giver også anledning til bekymring med hensyn til gennemførelsen af finansieringsinstrumenterne i partnerskabsrammen om migration. Et fremtrædende instrument er Nødtrustfonden for Afrika (EUTF), som blev oprettet på topmødet i Valetta. På trods af at det kaldes et nødinstrument, består størstedelen af EUTF's midler af officiel udviklingsbistand (ODA), som skal finansiere langsigtede udviklingsprogrammer. Gennem denne fond kanaliseres en betydelig del af EU's budget for udviklingsbistand ud til migrationsstyringsaktiviteter, herunder støtte til den libyske kystvagt, der opsnapper migranter og sender dem tilbage til frygtelige tilbageholdelsessteder. Prioriteringen af migration fører også til et skift i modtagerne af ODA-midler, som i stedet for at gå til de lande, der har det største behov, går til de lande, hvorfra der kommer flest migranter. Ordføreren understreger, at finansieringen bør sikre en balance mellem investeringer i beskyttelsessystemer og bekæmpelse af de grundlæggende årsager på den ene side og migrationsstyring på den anden side. Finansieringen af eksterne aktiviteter på migrations- og asylområdet bør ledsages af en effektiv og gennemsigtig metode til overvågning og evaluering af gennemførelsen af midlerne under behørig hensyntagen til indvirkningen på menneskerettighederne. Dette kræver også, at der indgås en finansieringsaftale, hvori tredjelandets og Kommissionens rolle og ansvar i forbindelse med gennemførelsen af midlerne defineres klart.

 

 


 

 

 

UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET (18.1.2021)

<CommissionInt>til Underudvalget om Menneskerettigheder</CommissionInt>


<Titre>om beskyttelse af menneskerettighederne og EU's eksterne migrationspolitik</Titre>

<DocRef>(2020/2116(INI))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Miguel Urbán Crespo</Depute>

 

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Underudvalget om Menneskerettigheder, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bekræfter, at retten til at migrere er en menneskeret; opfordrer Kommissionen til at styrke udviklingspolitikken og den humanitære politik og de dertil knyttede retlige instrumenter for at håndtere udfordringen med at beskytte de grundlæggende menneskerettigheder for alle, herunder migranter, med henblik på at øge udviklingssamarbejdets effektivitet; minder om, at det i EU-traktaterne fastslås, at Unionen bygger på respekt for menneskerettighederne og menneskelig værdighed, og at det følger heraf, at EU's migrationspolitik skal være baseret på respekt for menneskerettighederne for at styrke EU's position på den internationale scene og troværdigheden af dets udenrigspolitik;

2. minder om, at hovedformålet med EU's udviklingssamarbejde er at udrydde fattigdom, mindske uligheder og bekæmpe udstødelse, samtidig med at ingen lades i stikken, enkeltindividet styrkes, retsstatsprincippet, demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder fremmes og bæredygtig og inklusiv udvikling styrkes således som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; insisterer på, at EU's udviklingssamarbejde skal baseres på partnerlandenes udviklingsdagsordener og følge en behovs- og rettighedsbaseret langsigtet tilgang til migration, som har særligt fokus på de mest sårbare;

3. opfordrer EU til at skræddersy sin officielle udviklingsbistand (ODA), så den tackler de grundlæggende årsager til fattigdom, og så incitamenterne til irregulær migration og årsagerne til tvangsfordrivelse minimeres ved at forbedre de demokratiske processer og god regeringsførelse, skabe muligheder for unges engagement og iværksætteri, fremme ligestilling mellem kønnene, tackle klimaændringer og give adgang til tjenesteydelser; insisterer på vigtigheden af at udforme politikker, der er skræddersyet til lokale forhold og i partnerskab med lokale aktører;

4. opfordrer EU til at styrke sine regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer inden for en menneskerettighedsramme og fremme tredjelandes kapacitetsopbygning, konfliktløsning samt beskyttelse og fremme af og respekt for menneskerettighederne; opfordrer EU til at tilskynde og bistå partnerskabslandene med at opnå et tættere samarbejde med internationale organisationer, civilsamfundet og regionale organer og organisationer med henblik på at lette regional mobilitet og styrke mobiliseringen af ressourcer for at sikre, at migranter, flygtninge og hjemvendte behandles værdigt og i overensstemmelse med den humanitære folkeret;

5. minder om, at den europæiske konsensus om udvikling tager hensyn til en koordineret, helhedsorienteret og struktureret tilgang til migration som følge af dens tværgående karakter, og anser migration for at være et af de centrale områder, hvor udviklingsvenlig politikkohærens finder anvendelse; opfordrer i denne forbindelse til eksterne migrationspolitikker, der er i overensstemmelse med udviklingsvenlig politikkohærens og regelmæssigt vurderes, og som bidrager til beskyttelse af menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene og myndiggørelse, udryddelse af fattigdom og menneskelig udvikling;

6. gentager, at respekten for migranters menneskerettigheder fortsat skal indtage en central plads i EU's nye migrations- og asylpolitik, og udtrykker bekymring over eksternaliseringen af EU's grænseforvaltning og migrationskontrol; insisterer på, at EU's grænsekontrol og migrationsstyring skal være human og sikker;

7. mener, at den nye EU-pagt om migration og asyl kunne forbedres; mener, at flygtninges og migranters menneskelige værdighed bør stå i centrum for en ny tilgang baseret på principperne om solidaritet og fælles ansvar, herunder fælles modtagelsespolitikker og en obligatorisk flytningsordning, der sikrer fuld respekt for menneskerettighederne og folkeretten samt flygtningeret og søret;

8. gentager, at skibsforlis og migranters død i Middelhavet er frygtelige tragedier, som vi har et fælles ansvar for at sætte en stopper for; minder om, at søredningsaktioner er en retlig forpligtelse i henhold til folkeretten, navnlig i henhold til artikel 98 i FN's havretskonvention, hvori det kræves, at der ydes assistance til enhver person i havsnød; understreger behovet for en permanent, robust og effektiv EU-indsats inden for eftersøgnings- og redningsoperationer til søs, først og fremmest gennem en særlig EU-mission, for at forhindre yderligere tab af menneskeliv blandt migranter, der forsøger at krydse Middelhavet;

9. minder om, at intraregional og intrakontinental mobilitet bør gøres lettere, eftersom de fleste migranter bevæger sig inden for den region og det kontinent, som de stammer fra; opfordrer til, at partnerskabet mellem EU og Afrika og den fremtidige AVS-EU-aftale støtter den intraregionale og intrakontinentale mobilitet for personer i overensstemmelse med det afrikanske charter om menneskerettigheder og Den Afrikanske Unions protokol til traktaten om oprettelse af Det Afrikanske Økonomiske Fællesskab vedrørende fri bevægelighed for personer, opholdsret og etableringsret;

10. insisterer på behovet for humanitære korridorer fra nabolande og udviklingslande til EU; opfordrer EU til at bekæmpe netværk for menneskehandel;

11. opfordrer EU til at udvikle nye sikre og lovlige migrationsveje og forbedre de eksisterende migrationsveje; mener, at EU bør bestræbe sig på at udvikle en mere bæredygtig politik for cirkulær arbejdskraftmigration i partnerskab med tredjelande og sikre en sikker tosporet migrationsmobilitet, eksempelvis i arbejdsmæssigt og akademisk øjemed;

12. gentager, at tildelingen af EU's udviklingsbistand inden for rammerne af bilaterale eller multilaterale partnerskaber med udviklingslande ikke må gøres afhængig af samarbejde med EU om migrationspolitikker, da dette ville undergrave EU's retlige forpligtelse til udviklingsvenlig politikkohærens, dets forpligtelse i henhold til den europæiske konsensus om udvikling samt det primære formål med officiel udviklingsbistand om at udrydde fattigdom og ville stride mod bistandseffektivitetsprincippet om landenes ejerskab; insisterer på, at udviklingsbistand ikke må knyttes til EU's eksterne sikkerhedspolitikker, og at der stadig skal defineres og gennemføres en mere koordineret, struktureret og helhedsorienteret tilgang til migration med fuld respekt for menneskerettighederne, herunder den enkeltes ret til at forlade sit oprindelsesland;

13. udtrykker sin dybe bekymring over misbruget af udviklingsmidler til foranstaltninger, der fører til krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med grænseforvaltning; beklager rapporterne om menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med EU's Nødtrustfond for Afrika (EUTF) i Libyen, Etiopien, Eritrea og Niger; opfordrer til, at der oprettes stærke mekanismer til overvågning af EUTF's indvirkning på menneskerettighederne samt et ansvarlighedssystem til forebyggelse og håndtering af overtrædelser af folkeretten; beklager, at Kommissionens rapport om forlængelsen af EUTF ikke regner med nogen forbedring på dette område; gentager, at der er behov for en grundig undersøgelse af de påståede menneskerettighedskrænkelser, herunder krænkelserne ved EU's grænser; glæder sig derfor over indførelsen af en ny uafhængig overvågningsmekanisme i Kommissionens nye pagt om migration og asyl;

14. beklager den manglende gennemsigtighed i EUTF og det faktum, at Parlamentet ikke er involveret i kontrollen heraf; insisterer på en tættere inddragelse af partnerlande og civilsamfundsorganisationer; opfordrer Kommissionen til at forelægge sin endelige omfattende revision af gennemførelsen af EUTF for at sikre, at den er i overensstemmelse med EU's udviklingsmål, menneskerettighederne og de humanitære mål; beklager, at Kommissionen anmodede om forlængelse af EUTF, uden at der forelå en sådan revision, og at det derfor ikke kan dokumenteres, hvorvidt disse mål er blevet korrekt vurderet og opfyldt; gentager sin opfordring til, at Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i overvågningen og forvaltningen af EU's trustfonde; anser det for afgørende, at de operationelle udvalgs aktiviteter også overvåges, og anmoder Kommissionen om at sikre tilstedeværelsen af en repræsentant for Europa-Parlamentet i disse udvalg og fremsende detaljerede oplysninger om de trufne beslutninger;

15. gentager, at de budgetmidler fra instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), der er afsat til migration, bør anvendes til at tackle de grundlæggende årsager til migration og ikke til at kontrollere migrationsstrømme eller finansiere forvaltningen af de ydre grænser. fremhæver, at NDICI bør indeholde foranstaltninger, der vil sikre ansvarlighed og gennemsigtighed i forbindelse med udgifter og gennemførelse af migrationsrelaterede projekter, således at deres fokus på at tackle de grundlæggende årsager til migration overvåges og bevares;

16. mener, at enhver EU-aftale med oprindelses- og transitlande bør sikre fuld beskyttelse af menneskeliv, værdighed og menneskerettigheder; udtrykker dyb bekymring over, at disse garantier ikke altid respekteres fuldt ud, og at migranter og flygtninge ofte udsættes for umenneskelige overførsels- og tilbageholdelsesvilkår; minder navnlig om den uacceptable situation i detentionscentrene i Libyen, hvor tusindvis af mennesker systematisk udsættes for vilkårlig tilbageholdelse under umenneskelige forhold, tortur og andre overgreb, herunder voldtægt, vilkårlige drab og udnyttelse;

17. udtrykker bekymring over de tilbagetagelsesbestemmelser, der er indeholdt i visse retligt bindende partnerskabs- og samarbejdsaftaler med tredjelande, navnlig i mangel af bestemmelser, som er i overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning; opfordrer EU til at stræbe efter formelle aftaler med partnerlande om migrationsmobilitet, tilbagesendelser og tilbagetagelse i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og konventionen om flygtninges retsstilling (Genèvekonventionen); insisterer på vigtigheden af Europa-Parlamentets aktive deltagelse i udviklingen af disse og eksisterende aftaler; understreger, at fremtidige partnerskabsaftaler bør være underlagt parlamentarisk kontrol og være baseret på principperne om solidaritet, fælles ansvar, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og den humanitære folkeret;

18. fastholder, at tilbagesendelse af migranter primært bør ske på frivillig basis, og insisterer på, at alle tilbagesendelser skal finde sted under sikre forhold, med fuld respekt for de pågældende migranters grundlæggende og proceduremæssige rettigheder, og kun hvis det land, hvortil de skal tilbagesendes, betragtes som sikkert; mener, at praksis med støttet frivillig tilbagevenden, hvor migranter, der udtrykkeligt ønsker at vende tilbage til deres oprindelsesland, modtager bistand i alle faser af processen, er positiv; opfordrer medlemsstaterne til fuldstændigt at respektere princippet om non‑refoulement og til at indføre passende proceduremæssige garantier i deres asyl- og grænseprocedurer;

19. understreger, at der bør tages behørigt hensyn til behovene og rettighederne hos personer i sårbare situationer, herunder uledsagede mindreårige, personer med handicap, kvinder og børn, og anmoder om, at de får tilbudt passende former for øjeblikkelig beskyttelse og husly;

20. understreger, at princippet om barnets tarv har forrang i alle aspekter, der vedrører børn, og mener, at det i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder er af afgørende betydning at anvende specifikke procedurer for at sikre beskyttelse af alle børn;

21. fremhæver de særlige vanskeligheder, som kvinder står over for på deres migrationsvej, og opfordrer derfor til etablering og styrkelse af beskyttelsesordninger for indvandrerkvinder med henblik på at forebygge og bekæmpe den vold, udnyttelse og vanrøgt og det misbrug, som de er ofre for.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

14.1.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

12

9

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Anna-Michelle Asimakopoulou, Hildegard Bentele, Dominique Bilde, Udo Bullmann, Catherine Chabaud, Ryszard Czarnecki, Gianna Gancia, Charles Goerens, Mónica Silvana González, Pierrette Herzberger-Fofana, György Hölvényi, Rasa Juknevičienė, Pierfrancesco Majorino, Erik Marquardt, Norbert Neuser, Janina Ochojska, Jan-Christoph Oetjen, Michèle Rivasi, Christian Sagartz, Marc Tarabella, Tomas Tobé, Miguel Urbán Crespo, Bernhard Zimniok

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Barry Andrews

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

12

+

S&D

Udo BULLMANN, Mónica Silvana GONZÁLEZ, Pierfrancesco MAJORINO, Norbert NEUSER

RENEW

Barry ANDREWS, Catherine CHABAUD, Charles GOERENS, Jan-Christoph OETJEN

VERTS/ALE

Pierrette HERZBERGER-FOFANA, Erik MARQUARDT, Michèle RIVAS

THE LEFT

Miguel URBÁN CRESPO

 

9

-

EPP

Anna-Michelle ASIMAKOPOULOU, Hildegard BENTELE, György HÖLVÉNYI, Rasa JUKNEVIČIENĖ, Tomas TOBÉ

ID

Dominique BILDE, Gianna GANCIA, Bernhard ZIMNIOK

ECR

Ryszard CZARNECKI

 

2

0

EPP

Janina OCHOJSKA, Christian SAGARTZ

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER (15.1.2021)

<CommissionInt>til Udenrigsudvalget</CommissionInt>


<Titre>om beskyttelse af menneskerettighederne og EU's eksterne migrationspolitik</Titre>

<DocRef>(2020/2116(INI))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Sira Rego</Depute>

PA_NonLeg

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at EU's tilgang til migrationens eksterne dimension har ført til et samarbejde med tredjelande på området for grænsekontrol og migrationsstyring; der henviser til, at "eksternaliseringen" af EU's grænseforvaltning og migrationskontrol er bekymrende set i lyset af de mulige risici for krænkelser af menneskerettighedsstandarder, og henviser endvidere til, at EU's grænsekontrol og migrationsstyring bør være human og sikker; der henviser til, at der i den nye EU‑pagt om migration og asyl rettes et stærkt fokus på samarbejde med tredjelande; der henviser til, at enhver form for samarbejde skal være forankret i grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder;

B. der henviser til, at artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslår, at hovedmålet for udviklingsbistand er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen; der henviser til, at den stigende anvendelse af udviklingssamarbejde til migrationskontrol i tredjelande derfor vækker bekymring; der henviser til, at tildelingen af EU's udviklingsbistand inden for rammerne af bilaterale eller multilaterale partnerskaber med udviklingslande ikke bør være betinget af samarbejde om migrationspolitikker;

C. der henviser til, at EU‑retten kræver, at de grundlæggende rettigheder overholdes i alle EU's interne og eksterne foranstaltninger; der henviser til, at menneskerettigheder bør være et centralt element i EU's udenrigspolitik og eksterne politik; der henviser til, at EU's eksterne migrationspolitik nøje bør overholde den europæiske menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder samt EU- og folkeretten;

D. der henviser til, at EU's eksterne migrationspolitik bør sigte mod at beskytte de grundlæggende rettigheder for tvangsfordrevne personer med behov for international beskyttelse i oprindelses- og transitlande; der henviser til, at der er blevet udtrykt bekymring over gældende politikkers indvirkning på rettighederne for mennesker i tredjelande, navnlig i relation til den menneskelige værdighed, retten til at forlade et område, asyl, integritet, frihed og sikkerhed, forbuddet mod mishandling, afvisning ved grænsen, tilbagedrivelse og kollektiv udvisning samt proceduremæssige garantier;

E. der henviser til, at mindst 20 000 mennesker har mistet livet i Middelhavet siden 2014, og at mange flere er omkommet langs migrationsruter i Saharaørkenen og andre steder; der henviser til de vedvarende beretninger om tilbagedrivelse og krænkelser af menneskerettighederne ved EU's ydre grænser, navnlig ved grænserne mellem Grækenland og Tyrkiet og mellem Kroatien og Bosnien‑Hercegovina;

F. der henviser til, at undladelse af at bistå personer i havsnød og tilbagedrivelse til usikre havne i tredjelande er en krænkelse af den internationale havret, som er forankret i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen af 1974 (SOLAS) og i den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning af 1979 (SAR-konventionen) samt af retten til livet og retten til asyl; der henviser til, at medlemsstaterne bør leve op til denne forpligtelse i hele Middelhavsområdet og ikke kriminalisere personer eller organisationer, som yder støtte eller hjælp til mennesker i nød, i overensstemmelse med anbefalingerne i Kommissionens retningslinjer fra 2020[7]; der henviser til, at det i henhold til folkeretten er et krav at etablere, drive og opretholde behørige og effektive eftersøgnings- og redningsoperationer, hvilket bør støttes af EU;

G. der henviser til, at EU siden 2016 har øget antallet af uformelle aftaler og ordninger med tredjelande om tilbagesendelse og tilbagetagelse, herunder fælles erklæringer om migration, aftalememoranda, "Joint Way Forward", operative standardprocedurer og god praksis; der henviser til, at sådanne uformelle ordninger i lighed med formelle tilbagetagelsesaftaler bekræfter staternes forpligtelse til at tage deres statsborgere (eller andre) tilbage og fastlægger procedurer for udførelsen af tilbagesendelser i praksis; der henviser til, at EU siden 2016 har indgået mindst 11 uformelle ordninger, men kun én ny tilbagetagelsesaftale; der henviser til, at de nuværende uformelle migrationsordninger med tredjelande mangler garantier for tredjelandsstatsborgeres rettigheder og bestemmelser for ophævelse eller suspension i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne;

H. der henviser til, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) har spillet en større rolle i det praktiske og operationelle samarbejde med tredjelande, herunder om tilbagesendelse og tilbagetagelse, tilvejebringelse af undervisning, operativ og teknisk bistand til myndigheder i tredjelande med henblik på grænseforvaltning og ‑kontrol, udførelse af operationer eller fælles operationer ved EU's ydre grænser eller på tredjelandes områder samt indsættelse af forbindelsesofficerer og operationelt personale i tredjelande;

I. der henviser til, at FN's forhenværende særlige rapportør om migranters menneskerettigheder har kritiseret den manglende overvågning og ansvarlighed i EU's migrationsaftaler; der henviser til, at rapportøren desuden har konkluderet, at der kun er få tegn på, at mobilitetspartnerskaber har resulteret i flere menneskerettigheder eller yderligere udvikling;

J. der henviser til, at visse tredjelande inden for rammen af deres samarbejde med EU har kriminaliseret smugleri og begrænset den regionale migrationsmobilitet; der henviser til, at kriminaliseringen af migration i Niger har påvirket de lokale indkomstmuligheder og den frie bevægelse i Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), som siden 1975 har indført en række protokoller, der gør det muligt for personer at bevæge sig frit inden for regionen;

K. der henviser til, at en række undersøgende journalister og grupper, som overvåger overholdelsen af menneskerettigheder, har dokumenteret menneskerettighedskrænkelser, som angiveligt har direkte eller indirekte tilknytning til gennemførelsen af EU's migrationspolitik i tredjelande; der henviser til, at en række civilsamfundsorganisationer har lagt sag an mod EU og EU's medlemsstater vedrørende disse krænkelser; der henviser til, at der er indgivet en klage til Revisionsretten vedrørende EU's støtte til Libyen, hvori der anmodes om suspension af det program, der yder støtte til den libyske kystvagt i lyset af dennes tilsidesættelse af EU's bestemmelser om finansiering og internationale bestemmelser om menneskerettigheder[8]; der henviser til, at der også er blevet indgivet en klage til Den Internationale Straffedomstol over en række embedsmænd i EU og medlemsstaterne for at have forvoldt tusindvis af menneskers død hvert år og at have afvist titusindvis af migranter ved grænsen (tvungen tilbagesendelse), som forsøgte at flygte fra Libyen, og for efterfølgende drab, udvisning, fængsling, slaveri, tortur, voldtægt, forfølgelse og anden umenneskelig behandling af dem[9];

L. der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har evalueret, hvilken indvirkning gennemførelsen af de på hinanden følgende rammer for migrationspolitik, navnlig den samlede strategi for migration og mobilitet og den nye ramme for partnerskaber, har på tredjelandsstatsborgeres menneskerettigheder samt indvirkningen på menneskerettighederne af EU's migrationssamarbejde med tredjelande; der henviser til, at en sådan vurdering ville kunne drage nytte af høringer med og meningsfuld deltagelse af de påvirkede lokalsamfund, og at den skal udføres i et omfattende, inkluderende og offentligt format med henblik på at sikre, at EU's eksterne migrationspolitik fuldt ud overholder menneskerettighederne;

1. opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende evaluering af konsekvenserne for menneskerettighederne af EU's eksterne migrationspolitik, idet der lægges særlig vægt på erklæringen fra EU og Tyrkiet, samarbejdet med Libyen, "Joint Way Forward" med Afghanistan, projekter, der gennemføres som led i Khartoumprocessen, og Frontex' grænseforvaltningssamarbejde, aftaler og indsats på havet;

2. opfordrer Kommissionen til i sin vurdering at inddrage oplysninger, der er indsamlet via en permanent dialog med civilsamfundsorganisationer og andre aktører, som arbejder på stedet, og til at identificere områder for og værktøjer til forbedring på grundlag af de i denne vurdering anførte konklusioner;

3. opfordrer Kommissionen til at etablere et større samarbejde med tredjelande om en helhedsorienteret tilgang i overensstemmelse med menneskerettighederne, navnlig retten til asyl, forbuddet mod mishandling, nonrefoulementprincippet, retten til frihed og forbuddet mod kollektiv udvisning;

4. opfordrer Kommissionen og EU-agenturerne til at udvise tilbageholdenhed i forbindelse med deres samarbejde med tredjelande eller foretage en revision heraf, herunder suspendere specifik finansiering og projekter, som er til fare for de påvirkedes menneskerettigheder, herunder i de tilfælde, hvor tredjelande ikke overholder de i FN's konvention fra 1951 om flygtninges retsstilling og den europæiske menneskerettighedskonvention hjemlede grundlæggende rettigheder fuldt ud, ikke har ratificeret disse konventioner eller ikke har overholdt SOLAS- og SAR‑konventionerne; understreger, at EU's eksterne migrationspolitik ikke bør understøtte tilbageholdelser til havs, hvor mennesker sendes tilbage til en usikker havn;

5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt – i lyset af de alvorlige krænkelser af flygtninges, asylansøgeres og migranters menneskerettigheder i Libyen, herunder dem, der tilbageholdes til havs – at gennemgå alle samarbejdsaktiviteter med den libyske kystvagt og suspendere dem, indtil der er stillet klare garantier for, at menneskerettighederne vil blive overholdt;

6. gør opmærksom på, at der inden for rammerne af erklæringen fra EU og Tyrkiet er sket krænkelser af menneskerettigheder, som er uforenelige med EU's charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at gennemgå erklæringen fra EU og Tyrkiet for at sikre konsekvent overholdelse af menneskerettighedsstandarderne og EU‑retten;

7. bemærker, at EU's samarbejde med tredjelande har været centreret omkring behovet for at øge antallet af tilbagesendelser, uden at der foretages en grundig vurdering af indvirkningerne for så vidt angår menneskerettighedskrænkelser; bemærker, at styrkede grænsekontroller og skærpede visumpolitikker kan gøre det sværere for migranter at rejse ind i et land til trods for deres beskyttelsesbehov; understreger, at denne situation ikke blot kan underminere retten til at forlade et land, men også retten til asyl, som er forankret i international menneskerettighedslovgivning;

8. er dybt bekymret over de vedvarende beretninger om tilbagesendelser med deltagelse af europæiske aktører ved EU's ydre grænser; mener, at krænkelser af menneskerettigheder, navnlig retten til asyl, begået af en hvilken som helst aktør, som deltager i grænseforvaltning, underminerer bestræbelserne på at opnå en human og rettighedsbaseret migrationspolitik på verdensplan;

9. understreger, hvor alvorligt det er, at der er fremsat påstande om ulovlige handlinger foretaget af Frontex‑fartøjer, og fordømmer enhver mulig medvirken ved tilbagedrivelser til havs; opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter at insistere på, at der foretages en uafhængig undersøgelse af disse påstande og af den måde, hvorpå Frontex' operationer overvåges, for at sikre overholdelse af folkeretten og principperne og værdierne for beskyttelse af personer i havsnød; udtrykker endvidere sin bekymring over overførslen af Frontex' luftovervågning til tredjelande med henblik på at tilbageholde personer, der flygter fra tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling; minder om, at Frontex' administrerende direktør i medfør af artikel 46 i forordning (EU) 2019/1896 bør suspendere eller bringe enhver aktivitet helt eller delvist til ophør, hvis vedkommende finder, at der er sket overtrædelser af de grundlæggende rettigheder eller af forpligtelser med hensyn til international beskyttelse, som er af alvorlig art eller som sandsynligvis vil vare ved;

10. glæder sig over Kommissionens anerkendelse af behovet for at etablere en uafhængig mekanisme for grænseovervågning og over medtagelsen af dette forslag i EU's pagt om migration og asyl; opfordrer i denne henseende til, at der oprettes en mekanisme for hele EU, som gør det muligt at foretage uafhængige undersøgelser af påståede krænkelser af EU‑retten ved grænserne med sigte på at sætte en stopper for krænkelser af de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne; insisterer på behovet for at sikre denne mekanismes uafhængighed, gennemsigtighed og effektivitet;

11. opfordrer til, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders mandat udvides, således at det kan varetage en rådgivende rolle i den eksterne dimension af EU's asyl- og migrationspolitikker og deltage i overvågningsaktiviteter;

12. minder om, at samarbejde med tredjelande inden for rammerne af EU's migrationspolitiks eksterne dimension bør fremme udvikling og tage hånd om de grundlæggende årsager til tvungen migration ved at udrydde fattigdom og skabe økonomiske muligheder, reagere på flygtninges, migranters og lokalsamfunds kort- og langsigtede behov i oprindelseslande, transitlande og destinationslande, bidrage til kampen mod fremmedhad, racisme og forskelsbehandling, hjælpe med at sikre bedre levevilkår og garanteret adgang til rettigheder for flygtninge, migranter og statsløse i hele verden samt fremme fuldstændig overholdelse af folkeretten og EU‑retten; opfordrer især EU til ikke at hindre bevægelsesfrihed i ECOWAS‑regionen, som har en lang tradition for sæsonrelateret og cirkulær migration;

13. understreger, at samarbejdet med tredjelande skal være baseret på vedvarende og gensidigt fordelagtige partnerskaber; opfordrer Kommissionen til at sikre, at politikkerne for udviklingssamarbejdet ikke strider imod de i artikel 208 i TEUF nedfældede principper og målsætninger, nemlig at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen; understreger, at mobilitetspartnerskaber og fælles dagsordener for migration og mobilitet kan være effektive værktøjer til at forbedre migrationssamarbejdet med tredjelande;

14. opfordrer EU til at inddrage diaspora, påvirkede lokalsamfund og organisationer, som ledes af flygtninge og migranter, navnlig af kvinder, samt repræsentanter fra civilsamfund i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af de projekter, som udføres i tredjelande;

15. understreger behovet for at øge Europa-Parlamentets beføjelse til at føre tilsyn og kontrol i alle stadier af udformningen, gennemførelsen og evalueringen af migrationssamarbejdsaftaler med tredjelande; beklager dybt, at Kommissionen har omgået Europa-Parlamentets kontrol i sit migrationssamarbejde med tredjelande;

16. beklager dybt den manglende gennemsigtighed i EU's Nødtrustfond for Afrika (EUTF) og det faktum, at Europa‑Parlamentet ikke er involveret i kontrollen heraf; opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende revision af gennemførelsen af EUTF, herunder ved at revidere sammensætningen af fondens bestyrelse for at sikre Europa‑Parlamentets aktive inddragelse, herunder kontrol med udvælgelsen af projekter, og ved at inddrage og etablere en dialog med lokale civilsamfundsorganisationer, der arbejder på stedet, og civilsamfundsorganisationer, der arbejder med beskyttelse af menneskerettigheder; opfordrer til gennemsigtighed i gennemførelsen af EUTF og til, at Europa-Parlamentet holdes orienteret på alle stadier;

17. fordømmer EU's og medlemsstaternes stigende anvendelse af uformelle ordninger med tredjelande, som indgås uden behørigt parlamentarisk tilsyn og demokratisk og retslig kontrol; opfordrer til fuldstændig gennemsigtighed i forbindelse med sådanne ordninger og gennemførelsen heraf; opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF at respektere Europa-Parlamentets beføjelser i de beslutninger, der vedrører den eksterne dimension af EU's migrationspolitik;

18. opfordrer til, at hensigtsmæssige operationelle mekanismer og rapporterings-, overvågnings- og ansvarlighedsmekanismer, herunder effektive retsmidler, gennemgående integreres i EU's samarbejde med tredjelande, især i uformelle ordninger og finansielt samarbejde; opfordrer navnlig Kommissionen til at oprette en relevant overvågningsmekanisme, som er uafhængig, gennemsigtig og effektiv samt inddrager civilsamfund, feltarbejdere og periodiske arbejdstagere, og til at resultaterne heraf gøres offentligt tilgængelige;

19. opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle og øge antallet af sikre og lovlige veje ind i EU for at beskytte migranter og flygtninge mod at begive sig ud på rejser ad farlige ruter, herunder ved at øge medlemsstaternes bidrag til UNHCR's målsætning om globale behov for genbosætning markant, og ved at indføre nye muligheder for lovlig migration for partnerlande og derved omdanne dem til værdifulde redskaber, som kan komplementere det bilaterale og multilaterale samarbejde på området for lovlig migration og mobilitet; gentager, at navnlig visumliberalisering har afgørende betydning for etableringen af et ægte gensidigt fordelagtigt partnerskab med tredjelande;

20. fremhæver den centrale rolle, som internationale organisationer såsom UNHCR, UNICEF og Den Internationale Organisation for Migration (IOM) spiller med hensyn til at forbedre beskyttelsen af menneskerettighederne i nærheden af de hjem, som mennesker flygter fra; opfordrer EU til at øge sin støtte til disse organisationer og at sikre, at humanitære organisationer i forbindelse med alle deres aktiviteter uhindret kan hjælpe alle migranter i nød, herunder i detentionscentre og ved grænseovergangssteder, med henblik på at yde humanitær bistand og lægehjælp, herunder stille tjenester til sporing af deres familie til rådighed for dem;

21. bemærker, at størstedelen af de til dato indgåede 18 officielle tilbagetagelsesaftaler omfatter tilbagetagelsen af tredjelandsstatsborgere til et transitland; understreger, at tilbagesendelser til transitlande indebærer en risiko for mulig krænkelse af de tilbagesendtes menneskerettigheder; opfordrer til, at der i tilbagetagelsesaftaler og uformelle aftaler medtages bestemmelser, som kan operationalisere menneskerettigheder, herunder nonrefoulementprincippet og foranstaltninger, der har til formål at forhindre direkte eller indirekte afvisning ved grænsen; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at de officielle tilbagetagelsesaftaler indeholder en suspensionsklausul, som gør det muligt at opsige aftalerne ensidigt, såfremt de giver anledning til vedvarende menneskerettighedskrænkelser;

22. understreger, at forordning (EU) 2019/1896 pålægger Frontex at aflægge rettidig, konsekvent, gennemsigtig, fuldstændig og nøjagtig rapport til Europa-Parlamentet om dets aktiviteter for så vidt angår samarbejdet med tredjelande og navnlig teknisk og operationel bistand på grænseforvaltnings‑ og tilbagesendelsesområdet i tredjelande og indsættelsen af forbindelsesofficerer samt detaljerede oplysninger om overholdelse af de grundlæggende rettigheder;

23. opfordrer til, at der i Frontex' ad hoc-statusaftaler medtages specifikke foranstaltninger for operationaliseringen af menneskerettigheder som en del af grænseforvaltning og en tydelig mekanisme for ansvarliggørelse af eventuelle krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Frontex til regelmæssigt at informere Europa-Parlamentets DROI-, AFET- og LIBE-udvalg om aktiviteter, som indebærer samarbejde med tredjelande, og navnlig om operationaliseringen af menneskerettighederne som en del af disse aktiviteter.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.1.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

27

2

Members present for the final vote

Magdalena Adamowicz, Malik Azmani, Katarina Barley, Pietro Bartolo, Nicolas Bay, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Damien Carême, Caterina Chinnici, Clare Daly, Marcel de Graaff, Lena Düpont, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Andrzej Halicki, Balázs Hidvéghi, Evin Incir, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Marina Kaljurand, Assita Kanko, Fabienne Keller, Peter Kofod, Łukasz Kohut, Alice Kuhnke, Jeroen Lenaers, Juan Fernando López Aguilar, Lukas Mandl, Nuno Melo, Roberta Metsola, Nadine Morano, Javier Moreno Sánchez, Maite Pagazaurtundúa, Nicola Procaccini, Emil Radev, Paulo Rangel, Terry Reintke, Ralf Seekatz, Michal Šimečka, Birgit Sippel, Martin Sonneborn, Tineke Strik, Ramona Strugariu, Annalisa Tardino, Tomas Tobé, Dragoş Tudorache, Bettina Vollath, Jadwiga Wiśniewska, Elena Yoncheva, Javier Zarzalejos

Substitutes present for the final vote

Sira Rego, Miguel Urbán Crespo, Hilde Vautmans, Petar Vitanov

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

35

+

EPP

Jeroen Lenaers

S&D

Katarina Barley, Pietro Bartolo, Caterina Chinnici, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Evin Incir, Marina Kaljurand, Łukasz Kohut, Juan Fernando López Aguilar, Javier Moreno Sánchez, Birgit Sippel, Petar Vitanov, Bettina Vollath, Elena Yoncheva

RENEW

Sophia In 'T Veld, Fabienne Keller, Nathalie Loiseau, Maite Pagazaurtundúa, Michal Šimečka, Ramona Strugariu, Dragoş Tudorache, Hilde Vautmans

VERTS/ALE

Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Damien Carême, Alice Kuhnke, Terry Reintke, Tineke Strik

THE LEFT

Clare Daly, Cornelia Ernst, Sira Rego, Miguel Urbán Crespo

NI

Laura Ferrara, Martin Sonneborn

 

 

-

EPP

Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Lena Düpont, Andrzej Halicki, Balázs Hidvéghi, Lívia Járóka, Lukas Mandl, Nuno Melo, Roberta Metsola, Nadine Morano, Emil Radev, Paulo Rangel, Ralf Seekatz, Tomas Tobé, Javier Zarzalejos

ID

Nicolas Bay, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Marcel De Graaff, Peter Kofod, Annalisa Tardino

ECR

Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Assita Kanko, Nicola Procaccini, Jadwiga Wiśniewska

 

 

0

EPP

Magdalena Adamowicz

RENEW

Malik Azmani

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

17.3.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

13

14

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Alviina Alametsä, Alexander Alexandrov Yordanov, Maria Arena, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Lars Patrick Berg, Anna Bonfrisco, Reinhard Bütikofer, Fabio Massimo Castaldo, Susanna Ceccardi, Włodzimierz Cimoszewicz, Katalin Cseh, Tanja Fajon, Anna Fotyga, Michael Gahler, Giorgos Georgiou, Sunčana Glavak, Raphaël Glucksmann, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Márton Gyöngyösi, Sandra Kalniete, Karol Karski, Dietmar Köster, Andrius Kubilius, Ilhan Kyuchyuk, David Lega, Miriam Lexmann, Nathalie Loiseau, Antonio López-Istúriz White, Jaak Madison, Claudiu Manda, Lukas Mandl, Thierry Mariani, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Gheorghe-Vlad Nistor, Demetris Papadakis, Kostas Papadakis, Tonino Picula, Manu Pineda, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Jérôme Rivière, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Jacek Saryusz-Wolski, Andreas Schieder, Radosław Sikorski, Jordi Solé, Sergei Stanishev, Tineke Strik, Hermann Tertsch, Hilde Vautmans, Harald Vilimsky, Idoia Villanueva Ruiz, Thomas Waitz, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers, Isabel Wiseler-Lima, Salima Yenbou, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Markéta Gregorová, Marisa Matias, Nicolae Ştefănuță

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Charles Goerens, Stelios Kympouropoulos, Leopoldo López Gil

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

43

+

NI

Fabio Massimo Castaldo

PPE

Alexander Alexandrov Yordanov, Sandra Kalniete, David Lega, Miriam Lexmann, Antonio López‑Istúriz White, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Isabel Wiseler‑Lima, Stelios Kympouropoulos, Leopoldo López Gil

RENEW

Petras Auštrevičius, Katalin Cseh, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Ilhan Kyuchyuk, Nathalie Loiseau, Javier Nart, Hilde Vautmans, Nicolae Ştefănuță, Charles Goerens

S&D

Maria Arena, Włodzimierz Cimoszewicz, Tanja Fajon, Raphaël Glucksmann, Dietmar Köster, Claudiu Manda, Sven Mikser, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Andreas Schieder, Sergei Stanishev

VERTS/ALE

Alviina Alametsä, Reinhard Bütikofer, Jordi Solé, Tineke Strik, Markéta Gregorová, Thomas Waitz, Salima Yenbou

 

13

-

ECR

Anna Fotyga, Karol Karski, Jacek Saryusz‑Wolski, Hermann Tertsch, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers

ID

Lars Patrick Berg, Anna Bonfrisco, Susanna Ceccardi, Thierry Mariani, Jérôme Rivière, Harald Vilimsky

NI

Kostas Papadakis

 

14

0

The Left

Giorgos Georgiou, Manu Pineda, Idoia Villanueva Ruiz, Marisa Matias

NI

Márton Gyöngyösi

PPE

Traian Băsescu, Michael Gahler, Sunčana Glavak, Andrius Kubilius, David McAllister, Lukas Mandl, Gheorghe‑Vlad Nistor, Radosław Sikorski, Željana Zovko

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

[1] EUT L 189 af 27.6.2014, s. 93.

[2] EUT C 215 af 19.6.2018, s. 111.

[3] EUT C 294 af 12.8.2016, s. 18.

[4] EUT C 346 af 21.9.2016, s. 47.

[5] EUT C 58 af 15.2.2018, s. 9.

[6] EUT C 101 af 16.3.2018, s. 47.

[7] Kommissionens retningslinjer af 23. september 2020 for gennemførelsen af EU's regler om definition og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (C(2020)6470).

[8] Global Legal Action Network (GLAN), ‘EU financial complicity in Libyan migrant abuses’.

[9] Studerende af Capstone on Counter-Terrorism and International Crimes, meddelelse til anklageren ved Den Internationale Straffedomstol med titlen "EU Migration Policies in the Central Mediterranean and Libya (2014--2019)".

Seneste opdatering: 14. april 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik