Procedure : 2020/2007(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0066/2021

Indgivne tekster :

A9-0066/2021

Forhandlinger :

PV 17/05/2021 - 16
CRE 17/05/2021 - 16

Afstemninger :

PV 19/05/2021 - 12
PV 20/05/2021 - 4

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0249

<Date>{29/03/2021}29.3.2021</Date>
<NoDocSe>A9-0066/2021</NoDocSe>
PDF 263kWORD 101k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om EU-reglernes indvirkning på den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser: arbejdskraftens mobilitet inden for EU som et redskab til at matche behov og færdigheder på arbejdsmarkedet</Titre>

<DocRef>(2020/2007(INI))</DocRef>


<Commission>{EMPL}Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender</Commission>

Ordfører: <Depute>Radan Kanev</Depute>

Ordførerfor udtalelse (*):
<Depute>Morten Løkkegaard, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse</Depute>

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU-reglernes indvirkning på den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser: arbejdskraftens mobilitet inden for EU som et redskab til at matche behov og kvalifikationer på arbejdsmarkedet

(2020/2007(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

 der henviser til artikel 45, 56, 153, 154 og 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Rådet, Parlamentet og Kommissionen i november 2017,

 der henviser til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD),

 der henviser til de grundlæggende arbejdsstandarder, der er fastlagt af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og til dens konventioner og henstillinger om arbejdsadministration og arbejdstilsyn,

 der henviser til den omfangsrige gældende EU-ret om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, navnlig Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet[1] og de hertil knyttede særdirektiver og andre relaterede direktiver,

 der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni om omskoling og opkvalificering som grundlag for forbedring af bæredygtigheden og beskæftigelsesegnetheden i forbindelse med støtte til økonomisk genopretning og social samhørighed,

 der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024: "En mere ambitiøs Union - Min dagsorden for Europa", fremlagt af kandidaten til posten som formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344[2],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen[3],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013[4],

 der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/170 af 2. februar 2018 om ensartede detaljerede specifikationer for indsamling og analyse af data for at overvåge og evaluere Euresnettets funktionsdygtighed,

 der henviser til Kommissionens rapport af 2. april 2019 om Eures' aktiviteter mellem januar 2016 og juni 2018,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger[5],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger[6],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF[7],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21.oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel[8],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet[9],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85[10],

 der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads)[11],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed[12],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer[13],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter[14],

 der henviser til Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST)[15], som ændret ved Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006[16],

 der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser[17],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser[18],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen" )[19],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012[20],

 der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2019/1181 af 8. juli 2019 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[21],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/344 af 9. marts 2016 om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde[22],

 der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring[23],

 der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen[24],

 der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa[25],

 der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa[26],

 der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 15. juli 2020: "Genopretningsplan for Europa og den flerårige finansielle ramme 2021-2027",

 der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 5. maj 2020 om bæredygtig finansiering til livslang læring og udvikling af færdigheder i en situation, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft (sonderende udtalelse på anmodning af det kroatiske formandskab),

 der henviser til Regionsudvalgets udtalelse med titlen "Hjerneflugt i EU: håndtering af udfordringen på alle niveauer" (C 141/34),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274) og til de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0121) og (SWD(2020)0122),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 med titlen "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling" (COM(2020)0014),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. december 2019 med titlen "Årlig strategi for bæredygtig vækst 2020" (COM(2019)0650),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa" (COM(2016)0381),

 der henviser til forslag af 17. december 2019 til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen – Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

 der henviser til Kommissionens rapport af 25. september 2019 om anvendelsen og gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (COM (2019)0426),

 der henviser til Kommissionens årsrapport for 2019 om arbejdskraftens mobilitet inden for EU,

 der henviser til Cedefops rapport med titlen "Skills forecast trends and challenges to 2030" (Tendensprognoser med hensyn til færdigheder og udfordringer indtil 2030),

 der henviser til Eurofounds rapport med titlen "Posted workers in the European Union (2010)" [27] (Udstationerede arbejdstagere i Den Europæiske Union (2010)) og de nationale rapporter,

 der henviser til Kommissionens økonomiske forårsprognose 2020 af 6. maj 2020,

 der henviser til retningslinjerne fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) af 24. april 2020 med titlen "COVID-19: back to the workplace – adapting workplaces and protecting workers" (Covid-19: tilbage til arbejdspladsen — tilpasning af arbejdspladser og beskyttelse af arbejdstagerne),

 der henviser til Parlamentets undersøgelse fra 2015 med titlen "EU Social and Labour Rights and EU Internal Market Law" (Sociale og arbejdsmæssige rettigheder i EU og lovgivningen om EU's indre marked),

 der henviser til Kommissionens retningslinjer af 17. juli 2020 om sæsonarbejdere i EU i forbindelse med covid-19-udbruddet,

 der henviser til Rådets konklusioner af 9. oktober 2020 om forbedring af arbejds- og levevilkårene for sæsonarbejdere og andre mobile arbejdstagere,

 der henviser til Rådets henstilling af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien,

 der henviser til Kommissionens undersøgelse fra 2015 med titlen "Study on wage setting systems and minimum rates of pay applicable to posted workers in accordance with Directive 96/71/EC in a selected number of Member States and sectors" (Undersøgelse om lønfastsættelsessystemer og mindsteløn for udstationerede arbejdstagere i overensstemmelse med direktiv 96/71/EF i et antal udvalgte medlemsstater og sektorer),

 der henviser til Kommissionens retningslinjer af 30. marts 2020 om udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. maj 2020 med titlen "Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser – Covid-19" (2020/C 169/03),

 der henviser til Eurofounds undersøgelse fra 2015 med titlen "Social dimension of intra-EU mobility: Impact on public service" (Social dimension af mobilitet inden for EU: Indvirkning på offentlige tjenesteydelser),

 der henviser til forretningsordenens artikel 54,

 der henviser til udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0066/2021),

A. der henviser til, at ikkeforskelsbehandling er et grundlæggende princip, der er fastsat i traktaterne; der henviser til, at arbejdskraftens frie bevægelighed er et grundlæggende princip i Unionen; der henviser til, at princippet om ligebehandling, som er omhandlet i artikel 45, stk. 2, i TEUF fastsætter, at arbejdstagernes frie bevægelighed forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår;

B. der henviser til, at det i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsættes, at Unionen "fremmer social retfærdighed og beskyttelse"; der henviser til, at det i artikel 9 i TEUF fastsættes, at Unionen "ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager [...] hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed";

C. der henviser til, at den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæggende principper for det indre marked;

D. der henviser til, at fri bevægelighed for arbejdstagere bør være i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder; der henviser til, at Unionens engagement i FN's 2030-dagsorden og verdensmålene for bæredygtig udvikling, den europæiske grønne pagt samt strategien for ligestilling mellem kønnene, herunder beskyttelse og fremme af rimelige lønninger, ligestilling mellem kønnene og anstændige arbejds- og ansættelsesvilkår, skal integreres i alle politikker for det indre marked, hvorved der tages behørigt hensyn til sociale og miljømæssige forhold;

E. der henviser til, at arbejdskraftens frie bevægelighed, herunder for sæsonarbejdere, er afgørende for den europæiske integration; der henviser til, at den kan være til gensidig gavn for både afsender- og modtagermedlemsstater og støtter de økonomiske, sociale og territoriale samhørighedsmål; der henviser til, at Unionen og medlemsstaterne fuldt ud skal drage fordel af potentialet i mobilitet inden for EU, samtidig med at de effektivt håndhæver overholdelsen af de gældende regler om arbejdskraftmobilitet;

F. der henviser til, at fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser bidrager til økonomisk vækst og samhørighed i EU og skaber beskæftigelsesmuligheder; der henviser til, at det indre marked kun kan blive bæredygtigt og øge velstanden, hvis det bygger på retfærdige og fælles regler og tager udgangspunkt i princippet om ligebehandling, især med hensyn den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser;

G. der henviser til, at Unionen fortsat bør spille en nøglerolle i at støtte udvekslingen af god praksis på alle forvaltningsniveauer og i at udvikle vejledning og henstillinger i samarbejde med arbejdsmarkedets parter til sikring af anstændige arbejds- og beskæftigelsesvilkår for alle, herunder for sårbare grupper af arbejdstagere;

H. der henviser til, at de sociale konsekvenser af den frie bevægelighed for tjenesteydelser kan påvirke oprindelsesregionerne og de regioner, der er værter for mobile arbejdstagere, både positivt og/eller negativt; der henviser til, at manglen på arbejdskraft og hjerneflugten, der er udløst af de nuværende økonomiske og sociale ubalancer mellem Unionens regioner, navnlig efter finanskrisen, har nået et kritisk niveau i nogle medlemsstater, hvilket har ført til yderligere problemer såsom demografiske ubalancer, mangel på plejetilbud og sundhedspersonale og generelt øget ulighed mellem regionerne; der henviser til, at landdistrikter og fjerntliggende områder er særlig berørt af disse fænomener; der henviser til, at der er behov for en bæredygtig industripolitik og en robust samhørighedspolitik for at opretholde og skabe kvalitetsbeskæftigelse i sektorer og regioner under forandring for at forhindre hjerneflugt og ufrivillig mobilitet;

I. der henviser til, at konkurrence om arbejdskraftomkostninger skader medlemsstaternes samhørighed; der henviser til, at en koordineret tilgang på EU-plan er nødvendig for at undgå illoyal konkurrence om arbejdskraftomkostninger og øge den opadgående sociale konvergens for alle; der henviser til, at en effektiv regulering og kollektive overenskomster er afgørende for at sikre anstændige ansættelses- og arbejdsvilkår, tjenesteydelser af høj kvalitet og fair konkurrence;

J. der henviser til, at grænsearbejdere er værdiskabende for de økonomiske og sociale strukturer i visse regioner;

K. der henviser til, at for at beskytte mobile arbejdstageres rettigheder, styrke overholdelsen af gældende regler og fremme lige vilkår og fair konkurrence mellem alle virksomheder, er det af afgørende betydning at forbedre, tilpasse og koordinere den grænseoverskridende håndhævelse af EU-regler vedrørende arbejdskraftmobilitet og at tackle misbrug, herunder sort arbejde;

L. der henviser til, at størstedelen af arbejdstagerne i Unionen er ansat i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder; der henviser til, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og selvstændige er de mest sårbare over for overtrædelser af EU-lovgivningen; der henviser til, at modstridende national lovgivning, unødvendige administrative byrder og illoyal konkurrence er en stor kilde til vanskeligheder for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, selvstændige erhvervsdrivende og virksomheder, der er i god tro, på det indre marked; der henviser til, at initiativer rettet mod mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder bør hjælpe virksomhederne med at overholde de gældende regler og ikke bør resultere i unødvendige administrative byrder, dobbeltstandarder eller lavere beskyttelsesstandarder for arbejdstagere;

M. der henviser til, at digitalisering giver en hidtil uset mulighed for at lette mobiliteten og samtidig bidrage til at kontrollere, at Unionens regler om arbejdskraftmobilitet overholdes nøje;

N. der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed blev oprettet for at bidrage til at styrke retfærdigheden i og tilliden til det indre marked, styrke arbejdskraftens frie bevægelighed, udstationering af arbejdstagere og meget mobile tjenesteydelser, at overvåge overholdelsen af EU-reglerne om arbejdskraftmobilitet samt for at styrke udveksling af bedste praksis samt samarbejdet mellem medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om at sikre fair mobilitet på arbejdsmarkedet og imødegå sort arbejde; der henviser til, at fremme af en fair løn, ligestilling mellem kønnene og anstændige arbejds- og beskæftigelsesforhold spiller en afgørende rolle med hensyn til at skabe et velfungerende, retfærdigt og bæredygtigt indre marked;

O. der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed er et nyetableret organ, der forventes at nå sin fulde operationelle kapacitet senest i 2024;

P. der henviser til, at udstationering af arbejdstagere, vikararbejde og sæsonarbejde i kraft af deres karakter og juridiske definition er midlertidige;

Q. der henviser til, at manglen på passende retlig beskyttelse og adgang til sociale sikringsordninger for arbejdstagere ofte skyldes misbrug af ikkestandardmæssige ansættelsesformer, kunstige arrangementer såsom proformaselvstændig beskæftigelse, ulønnede og/eller kun dårligt aflønnede tilkaldevagtordninger, ansættelser uden fast timetal, misbrug af midlertidige kontrakter og praktikophold som erstatning for almindelige ansættelseskontrakter, herunder i den offentlige sektor, og anvendelse af skuffeselskaber; der henviser til, at disse problemer derfor bør løses; der henviser til, at den stigende brug af forskellige underentrepriseordninger også kan føre til misbrug, hvilket nødvendiggør modforanstaltninger; der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet inden for EU, der direkte er baseret på artikel 45 i TEUF, naturligvis kan bidrage til at opfylde langsigtede arbejdskraftbehov gennem standardmæssige former for ansættelse, der står åbne for unionsborgere uden forskelsbehandling på grund af nationalitet;

R. der henviser til, at social samhørighed er et af Unionens hovedprincipper; der henviser til, at der ikke desto mindre fortsat er betydelige forskelle i leve- og arbejdsvilkårene i Unionen; der henviser til, at højere lønninger og BNP, solid social sikring, lettere adgang til arbejdsmarkedet og højere beskæftigelsesfrekvenser er blandt de mest relevante pullfaktorer for mobilitet inden for EU[28]; der henviser til, at fattigdom, social udstødelse, dårlige leve- og arbejdsvilkår og mangel på social bistand samtidig er pushfaktorer for mobiliteten inden for EU; der henviser til, at den vedvarende mangel på arbejdskraft i nogle af de kritiske sektorer i nogle medlemsstater også i vid udstrækning kan forklares ved dårlige arbejdsvilkår og lave lønniveauer; der henviser til, at denne mangel bør afhjælpes ved at forbedre arbejdsvilkårene i disse sektorer, navnlig gennem social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger, i stedet for at overlade dårlige arbejdspladser til vandrende og mobile arbejdstagere, herunder grænsegængere og grænsearbejdere og/eller arbejdstagere, der arbejder sort;

S. der henviser til, at det at vælge at benytte sin ret til fri bevægelighed altid bør være frivilligt og ikke påtvunget af manglende muligheder i bopælsmedlemsstaten; der henviser til, at fair mobilitet på grundlag af solide sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder er en forudsætning for bæredygtig europæisk integration, social samhørighed og retfærdig omstilling;

T. der henviser til, at misbrug såsom social og miljømæssig dumping svækker støtten til Unionen og yderligere europæisk integration, skader det indre markeds funktion og virksomhedernes, navnlig mikrovirksomhedernes og de små og mellemstore virksomheders samt selvstændige erhvervsdrivendes, konkurrenceevne og undergraver arbejdstagernes rettigheder; der henviser til, at overvågningen af overholdelsen af den gældende lovgivning derfor bør styrkes; der henviser til, at "tænk småt først"-princippet bør tages behørigt i betragtning på EU-plan, når der udarbejdes lovforslag; der henviser til, at modstridende bestemmelser i national ret skaber hindringer for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og bør undgås;

U. der henviser til, at princippet om ligebehandling er en forudsætning for den sociale markedsøkonomi og opadgående sociale konvergens og kræver overholdelse af gældende ret og kollektive aftaler i bestemmelseslandet, så der derved sikres lige vilkår mellem lokale og mobile arbejdstagere samt mellem lokale og udenlandske tjenesteudbydere;

V. der henviser til, at mere end 8 % af de mobile arbejdstagere er beskæftiget inden for sundheds- og socialsektoren, over 7 % i sektoren for transporttjenester og over 10 % i hotel‑, restaurations‑ og cateringsektoren; der henviser til, at mobile arbejdstagere og sæsonarbejdere ofte er vigtige for medlemsstaterne, f.eks. inden for sektorer som sundhedspleje og pleje af ældre eller handicappede eller inden for bygge- og anlægssektoren;

W. der henviser til, at mindst 80 millioner arbejdstagere i Europa ikke har de rette kvalifikationer, og at mere end 5 ud af 10 stillinger, der er svære at få besat, findes i højt kvalificerede erhverv[29];

X. der henviser til, at covid-19-pandemien endnu en gang har vist, at meget mobile arbejdstagere, der ofte flytter inden for Unionen, er af afgørende betydning; der henviser til, at pandemien også har vist, at sæsonarbejdere, udstationerede, vandrende og mobile arbejdstagere, herunder grænsegængere og grænsearbejdere, har bidraget enormt til overlevelsen af Unionens økonomi samt Unionens internationale handel under pandemien; der henviser til, at de som arbejdstagere, der befinder sig i frontlinjen, har gjort dette med en enorm sundhedsrisiko for dem selv og deres familier; der henviser til, at sæsonarbejdere har vist sig at være afgørende for at holde mange europæiske landbrug i drift; der henviser til, at de samme meget mobile arbejdstagere også fortsat er de mest sårbare og ringest beskyttede; der henviser til, at disse arbejdstagere i den første fase af covid-19-pandemien var blandt dem, der var mest berørt af ukoordinerede foranstaltninger i forbindelse med grænseforvaltningen;

Y. der henviser til, at sæsonarbejdere og udstationerede arbejdstagere under covid-19-pandemien ofte manglede grundlæggende sundhedsydelser, anstændig indkvartering, personlige værnemidler og tilstrækkelig information; der henviser til, at de ofte kun havde utilstrækkelig eller ingen adgang til sociale beskyttelsesordninger i værtsmedlemsstaten, herunder ordninger for sygedagpenge og korttidsledighed; der henviser til, at de i nogle tilfælde endda blev udvist; der henviser til, at arbejdstagernes mobilitet i høj grad afhænger af de tilgængelige transportmidler, og at arbejdstagere fra øer og regionerne i Unionens yderste periferi er særligt berørt; der henviser til, at grænselukninger også påvirkede grænsegængere og grænsearbejdere ved at gøre det vanskeligere for dem at komme til deres arbejdspladser og vende tilbage til deres familier og ved at begrænse deres adgang til sociale ydelser og sundhedsydelser; der henviser til, at mobile arbejdstagere i nogle tilfælde var udsat for forskelsbehandling og usikre arbejds- og levevilkår, hvilket førte til udbrud af covid-19-infektion;

Z. der henviser til, at covid-19-udbruddet har blotlagt og forværret de vanskelige og ofte elendige arbejds- og levevilkår for hundredtusinder af sæsonarbejdere, hvoraf de fleste er mobile arbejdstagere, og for mere end en million udstationerede arbejdstagere i EU; der henviser til, at deres i forvejen usikre vilkår yderligere undergraves af tilfælde af strukturel forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, udnyttelse og mangel på ordentlig håndhævelse af gældende love og regler;

AA. der henviser til, at covid-19-pandemien afslørede adskillige strukturelle mangler i de europæiske og nationale retlige rammer; der henviser til, at mange af disse mangler ikke kun skyldtes pandemien; der henviser til, at disse mangler hurtigst muligt skal løses på EU-plan og på medlemsstatsniveau for at sikre fair konkurrence og ligebehandling i det indre marked; der henviser til, at covid-19-pandemien har en grundlæggende og varig virkning på de europæiske arbejdsmarkeder;

AB. der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet og navnlig udstationering af arbejdstagere ikke må føre til konkurrence baseret på usikre arbejdsvilkår og til, at arbejdsgiverne undviger deres forpligtelser, og/eller til omgåelse af gældende national lovgivning og kollektive aftaler i værtsmedlemsstaterne, da et sådan misbrug blot resulterer i spændinger mellem medlemsstaterne, illoyal konkurrence mellem virksomheder og mistillid blandt arbejdstagerne; der henviser til, at disse negative virkninger, herunder hjerneflugt og illoyal konkurrence, også kan skyldes manglende opadgående social konvergens; der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet bør betragtes som en mulighed, lette udvekslingen af færdigheder og erhvervserfaring og skulle fremme opadgående sociale konvergens; der henviser til, at reglerne om arbejdskraftmobilitet og udstationering af arbejdstagere ikke bør medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde; der henviser til, at udstationeringsreglerne også finder anvendelse på statsborgere, der er udstationeret fra en medlemsstat til en anden, og som er særligt sårbare over for udnyttelse, og derfor har behov for særlig opmærksomhed fra de nationale arbejdstilsyn og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed;

AC. der henviser til, at den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og manglen på færdigheder er en vigtig udfordring for EU's arbejdsmarked og uddannelsessystemer; der henviser til, at dette afslører et væsentligt behov for forbedring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne for at gøre dem mere fremtidssikrede og fremadrettede samt for forbedring af systemet for omskoling og opkvalificering af arbejdstagere; der henviser til, at der imidlertid stadig ikke findes nogen officielle statistikker eller indikatorer til måling af manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer på de europæiske arbejdsmarkeder;

AD. der henviser til, at jobpolarisering forventes at stige yderligere, og at der vil være flere job i de højere og lavere ender af færdighedsspektret;

AE. der henviser til, at den digitale kløft mellem by og land og virkningen af socioøkonomiske faktorer på den digitale kløft fortsat er store udfordringer, der skal løses hurtigst muligt; der henviser til, at der er en enorm mangel på digitale og grønne færdigheder blandt arbejdsstyrken, der bl.a. skal gøres noget ved gennem livslang læring;

AF. der henviser til, at virksomhedernes investeringer i uddannelse samt i arbejds- og ansættelsesvilkår er et vigtigt instrument til at tiltrække kvalificerede arbejdstagere; der henviser til, at gensidig anerkendelse og gennemsigtighed af kvalifikationer spiller en central rolle med hensyn til at opnå konvergens mellem erhverv, frihed til at levere tjenesteydelser og fair mobilitet for arbejdstagere;

AG. der henviser til, at udviklingen af systemet til anerkendelse af uformelt erhvervet viden og erhvervede færdigheder, f.eks. for uformelle plejere, bør tages under overvejelse i denne forbindelse; der henviser til, at denne udvikling er yderst vigtig i lyset af de aktuelle demografiske udfordringer og tendenser i forbindelse med de aldrende samfund i medlemsstaterne;

AH. der henviser til, at en effektiv trepartsdialog og den sociale dialog kan være et godt supplement til regeringernes og institutionernes bestræbelser på at overvinde de nuværende spændinger og splittelser i EU; der henviser til, at inddragelse af arbejdsmarkedets parter har potentiale til at forbedre den politiske beslutningsproces, gennemførelsen og håndhævelsen og skal styrkes yderligere på alle politiske planer;

AI. der henviser til, at der ikke findes en EU-dækkende systematisk indsamling af data, som har til formål at tilvejebringe tilstrækkelige data om mobile arbejdstagere eller gøre det muligt for dem at etablere deres status for socialsikringsdækning og gøre krav på forskellige optjente rettigheder; der henviser til, at adgang til oplysninger om gældende regler og effektiv overholdelse, overvågning og håndhævelse er nødvendige forudsætninger for fair mobilitet og kampen mod misbrug af systemet; der henviser til, at digital teknologi, som kan lette tilsynet med og håndhævelsen af lovgivning, der sikrer mobile arbejdstageres rettigheder, derfor bør fremmes og anvendes i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne;

1. bemærker, at oprindelseslandbestemmelsen er det ledende princip for servicedirektivet, og mener, at denne bestemmelse ikke bør ændres; mener, at den frie bevægelighed for tjenesteydelser skal opnås under overholdelse af arbejdstagernes rettigheder og de sociale rettigheder; minder om, at principperne om ligebehandling og fri bevægelighed ikke kun gælder for udbydere af tjenesteydelser, men også for arbejdstagere; mener, at den frie bevægelighed for tjenesteydelser går hånd i hånd med fri og fair mobilitet for de arbejdstagere, der leverer disse tjenesteydelser, og at det indre marked indebærer fordele, når reglerne om arbejdsvilkår overholdes, og mobile arbejdstageres sundhed og sikkerhed beskyttes; understreger, at gennemførelsen af de principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder som en minimumsstandard kan bidrage til at styrke rettighederne for og beskyttelsen af europæiske arbejdstagere;

2. understreger, at EU-lovgivningen om den frie bevægelighed for tjenesteydelser på ingen måde må påvirke udøvelsen af grundlæggende rettigheder som anerkendt i medlemsstaterne og på EU-plan, herunder strejkeretten eller retten til at tage andre skridt, som er omfattet af de særlige systemer til regulering af arbejdsmarkedsrelationerne i medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret og/eller praksis, og at den heller ikke kan påvirke retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster eller til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret og/eller praksis; understreger, at kyndig lovgivning og en effektiv gennemførelse heraf er en langsigtet investering;

3. minder om, at beskyttelsen af mobile arbejdstageres arbejds- og levevilkår baseret på princippet om ligebehandling skal omfatte arbejdstagernes frie bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser; er bekymret over de vedvarende mangler i beskyttelsen af mobile arbejdstagere, herunder grænsegængere og grænsearbejdere, som er blevet tydeliggjort af covid-19-pandemien; understreger, at arbejdstagerne ikke må opleve ulemper som følge af, at de har udøvet deres ret til fri bevægelighed, eller på grund af EU-reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; fremhæver behovet for at afhjælpe eventuelle mangler i lovgivningen på EU-plan og nationalt plan uden unødig forsinkelse; understreger endvidere, at gældende lovgivning om adgang til sociale rettigheder og social sikring, herunder mulighed for at overføre dem, anerkendelse af eksamensbeviser, kvalifikationer og færdigheder samt adgang til uddannelse, skal respekteres med hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed og den frie bevægelighed for tjenesteydelser; minder om, at alle grænserestriktioner inden for EU, selv om de er iværksat som reaktion på en alvorlig folkesundhedskrise, bør tage hensyn til de følger, de har for mobile arbejdstagere, og bør tage højde for deres særlige situation;

4. er bekymret over den nuværende mangel på en harmoniseret fortolkning af EU-retten i medlemsstaterne, f.eks. af det nyligt reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere[30], hvilket fører til manglende juridisk klarhed og administrative byrder for virksomheder, der leverer tjenesteydelser i mere end en medlemsstat; opfordrer Kommissionen til direkte at bistå medlemsstaterne under hele processen med gennemførelse i national ret, således at det sikres, at EU-retten fortolkes ens;

5. understreger i den henseende nødvendigheden af at rette særlig opmærksomhed mod arbejdstagere, som lever i EU's yderste periferi, og af at støtte disse arbejdstageres mobilitet til og fra kontinentet og mellem regionerne i den yderste periferi;

6. beklager, at kun 4,2 % af EU-borgere i den erhvervsaktive alder i 2019 boede i et andet EU-land end det land, hvor de havde statsborgerskab[31]; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at mindske mobilitetshindringerne for arbejdstagere og virksomheder;

7. påpeger, at arbejdstagernes frie bevægelighed skal sikres for at bevare beskæftigelsen og økonomien i visse regioner og opretholde en række aktiviteter såsom landbrugsaktiviteter;

8. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og overvåge det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere på korrekt og rettidig vis for at beskytte udstationerede arbejdstagere og deres ret til frit at udveksle tjenesteydelser under deres udstationering ved at fastlægge obligatoriske bestemmelser om arbejdsforhold og beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

9. opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af muligheden for at anvende bestemmelserne om løn og arbejdsvilkår, der er indeholdt i alle kollektive overenskomster, på udstationerede arbejdstagere i EU, og til i videst mulig udstrækning at sikre lige løn for lige arbejde på samme sted for arbejdstagere og lige konkurrencevilkår for virksomheder som led i gennemførelsen af det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere;

10. opfordrer Kommissionen til at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de tendenser, der påvirker arbejdsvilkårene for udstationerede tredjelandsstatsborgere; understreger, at der vil være behov for mulige politiske foranstaltninger på EU-plan eller nationalt plan baseret på resultaterne af denne undersøgelse; er dybt bekymret over den nuværende stigning i andelen af tredjelandsstatsborgere i sektorer med omdømme for usikre arbejdsvilkår og tilfælde af misbrug; understreger, at tredjelandsstatsborgere ofte er mere sårbare over for udnyttelse og derfor har behov for beskyttelse; påpeger, at der bl.a. er tale om misbrug i form af falsk udstationering, falsk status som selvstændig erhvervsdrivende, svigagtig underentreprise, svigagtige rekrutteringsbureauer, skuffeselskaber og sort arbejde; understreger, at arbejdstagere, som er statsborgere i tredjelande, kan arbejde med arbejdstilladelser i EU under forudsætning af, at alle sikkerhedsforanstaltninger i national og i EU's arbejdsret effektivt sikrer beskyttelse og ordentlige arbejdsforhold også for tredjelandsstatsborgere, og at dette ikke vil resultere i forvridninger på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre overholdelse af gældende love og regler om ansættelsesvilkår i forbindelse med tredjelandsstatsborgere med henblik på at bekæmpe misbrug; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre beskyttelsesbestemmelserne i direktiv 2009/52/EF og sikre tilgængelige og effektive klagemekanismer, der gør det muligt effektivt at gøre krav gældende om forfalden løn og socialsikringsbidrag;

11. minder om arten af EU-dækkende forsyningskæder i strategiske industrisektorer, der er en central kilde til beskæftigelse og aktivitet for mobile arbejdstagere og servicevirksomheder, og som er stærkt påvirket af ukoordinerede foranstaltninger, f.eks. forskellige regler for covid-19-testning og -karantæne, som medlemsstaterne har indført i deres bestræbelser på at tackle pandemien; opfordrer Kommissionen til at lægge samme vægt på at sikre sikre vilkår for arbejdstagere for så vidt angår genoprettelse af den frie bevægelighed og varestrømmene;

12. minder om, at manglen på harmoniserede karantæneperioder, testkrav og rejseregler inden for EU udgør en betydelig udfordring for mange virksomheder og mange mobile arbejdstagere og deres familier, navnlig i sektorer med stor mobilitet; tilskynder medlemsstaterne til at koordinere indsatsen for at udvide socialsikringsdækningen, adgangen til sygedagpenge og midlertidige arbejdsløshedsordninger til også at beskytte grænsearbejdere, grænsegængere og mobile arbejdstagere, navnlig dem, der er ramt af krisen og derfor lider under fattigdom, arbejdsløshed, social udstødelse og dårlige levevilkår;

13. gentager, at det er af afgørende betydning for folks hverdag, at leverancerne af fornødenheder såsom fødevarer, medicinsk udstyr og værnemidler til enhver tid opretholdes i hele EU; opfordrer Kommissionen til at sikre fortsat fri bevægelighed for nødvendige varer og tjenesteydelser i det indre marked i krisetider som f.eks. under en pandemi;

14. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende mobile arbejdstagere i strategiske forsyningskæder, hvor der f.eks. produceres medicinsk udstyr, som væsentlige eller kritiske, og derfor til at gennemgå gældende karantænekrav, hvis der ikke er nogen risiko for befolkningens sundhed og sikkerhed, og dette er dokumenteret ved relevant testning i overensstemmelse med Rådets henstilling om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien;

15. opfordrer Kommissionen til at undersøge huller i beskyttelsen med henblik på at sikre anstændige arbejds- og levevilkår for mobile arbejdstagere og forebygge misbrug og til at håndhæve EU-lovgivningen om underentreprise korrekt; opfordrer Kommissionen til at sikre en generel og solidarisk hæftelse i hele underleverandørkæden med henblik på at beskytte arbejdstagernes rettigheder; understreger, at et sådant initiativ bør øge gennemsigtigheden og styrke hovedkontrahenternes ansvar i underkontrahentkæder ved retligt at garantere betaling af alle socialsikringsbidrag og andet, som arbejdstagerne er berettigede til, og ved at opfordre de nationale myndigheder indtrængende til effektivt at pålægge afskrækkende sanktioner, når det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at fremme og medlemsstaterne til at sikre fagforeningernes adgang til alle arbejdspladser, herunder arbejdspladser uden for beskæftigelseslandet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at styrke og fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og arbejdsmarkedets parters uafhængighed og til at tilskynde arbejdstagere til at organisere sig som et centralt redskab til at opnå høje standarder for beskæftigelse;

16. anmoder Kommissionen om at analysere negative udviklingstendenser i arbejdstageres mobilitet og især fænomenet med hjerneflugt i visse sektorer og regioner; understreger, at foranstaltninger til bekæmpelse af hjerneflugt skal gå hånd i hånd med foranstaltninger til fremme af opadgående social konvergens; insisterer på, at medlemsstaterne på trods af covid-19-pandemien bør tillade og gøre det nemmere at krydse grænser i erhvervsøjemed, for så vidt erhvervsmæssig aktivitet i de pågældende sektorer er tilladt i værtsmedlemsstaten, for at sikre ligebehandling af lokale og mobile arbejdstagere; anmoder Kommissionen om at udarbejde klare kvantitative og kvalitative indikatorer til brug i forbindelse med det europæiske semester og offentliggørelsen af landespecifikke henstillinger for at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed; opfordrer Kommissionen til at fremsætte henstillinger om at sikre retfærdige, rimelige og anstændige leve- og arbejdsvilkår for mobile arbejdstagere;

17. understreger, at målene for den europæiske søjle for sociale rettigheder, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, den europæiske grønne pagt og strategien for ligestilling mellem kønnene også bør afspejles i tilgangen til det indre marked, idet høje sociale og miljømæssige standarder fremmes som en forudsætning for produktivitetsforøgelser; fremhæver betydningen af offentlige udbud for at nå disse mål;

18. opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere at gøre Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed operationel med henblik på at overvåge og fremme anvendelsen og håndhævelsen af EU-retten om arbejdskraftens mobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte og styrke kapaciteten hos og samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter med henblik på at sikre fair rettighedsbaseret mobilitet, passende information til arbejdstagere og arbejdsgivere om deres rettigheder og pligter og effektiv håndhævelse af arbejdstagernes rettigheder på tværs af grænserne, herunder mulighed for overførsel af rettigheder og ydelser, og til effektivt at bekæmpe socialt bedrageri og misbrug; mener, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør fokusere på bedre håndhævelse og gennemførelse af gældende EU-lovgivning, så konkurrencen på det indre marked er fair og retfærdig; understreger, at hvis Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed skal kunne bekæmpe ulovlig praksis effektivt, bør den prioritere udvikling af en realtidsdatabase til validering af oplysninger fra udenlandske udbydere af tjenesteydelser; påpeger, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed skal have tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver; understreger, at den delvise integration af Eures i Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør styrke forbindelsen mellem fremme af den frie bevægelighed og formidling af oplysninger og overholdelse af den relevante lovgivning til beskyttelse af mobile arbejdstagere og borgere;

19. opfordrer Kommissionen til at foreslå EU-rammelovgivning til at bekæmpe illoyal konkurrence om arbejdskraftomkostninger for at sikre fuld overholdelse af princippet om lige behandling og lige løn for lige arbejde og lige arbejdskraftomkostninger på samme sted;

20. minder om, at Europa-Parlamentet gentagne gange har anmodet Kommissionen om at trække sine forslag om et europæisk e-tjenesteydelseskort og om en revision af meddelelsesproceduren for tjenesteydelser tilbage; glæder sig over, at dette endelig blev gjort i Kommissionens arbejdsprogram for 2021;

21. understreger, at indførelse af et digitalt system til udveksling af data mellem medlemsstaterne kan fremme rimelig og fair fri bevægelighed for arbejdstagere såvel som håndhævelse af de relevante EU-regler; opfordrer Kommissionen til, efter at der er foretaget en konsekvensanalyse, hurtigst muligt at fremsætte et forslag om et digitalt europæisk socialsikringsnummer (ESSN) og i den forbindelse sikre, at ESSN underlægges strenge databeskyttelsesregler, hvilket er nødvendigt for at sikre retssikkerhed for arbejdstagere og virksomheder, fair mobilitet og effektiv beskyttelse, overførbarhed, sporbarhed og håndhævelse af arbejdstagernes rettigheder, samt til at støtte fair konkurrence og således sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne; mener, at ESSN bør være et supplement til de nationale socialsikringsnumre og socialsikringsbestemmelser og lette elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende social sikring (EESSI) med henblik på at forbedre koordinering og udveksling af oplysninger mellem kompetente nationale myndigheder; påpeger, at EESSI bør gøre det muligt hurtigt og nøjagtigt at verificere status i en socialsikringsordning, hvilket vil give både den enkelte person og myndighederne en kontrolforanstaltning, der gør det let at verificere dækning og bidrag;

22. understreger behovet for yderligere tilpasning og koordinering af lovgivningen om arbejdskraftens mobilitet og kontrolprocedurer, herunder ensartede kontrolstandarder, fælles inspektioner og udveksling af oplysninger under vejledning af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og i samarbejde med de nationale kompetente myndigheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at intensivere udvekslingen af bedste praksis mellem kompetente nationale myndigheder; opfordrer til, at Arbejdsmarkedsmyndigheden får reel arbejdstilsynsbeføjelse i grænseoverskridende sager, i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder; opfordrer Arbejdsmarkedsmyndigheden til at forbedre indsamlingen af data og etablere realtidsdatabaser om arbejdskraftmobilitet med henblik på kunne analysere og udarbejde risikovurderinger herfor samt til at forberede oplysningskampagner og målrettede tilsyn; 

23. minder om, at ILO anbefaler fastsættelse af et benchmark på én arbejdstilsynsinspektør for hver 10 000 medarbejdere;

24. understreger, at EU-finansiering og -støtte skal bidrage til anstændige arbejdsforhold med henblik på at fremme bæredygtig udvikling og sociale fremskridt;

25. minder om, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er af stor betydning, og opfordrer hvad det angår til stærkere inddragelse af arbejdsmarkedets parter hos Unionens agenturer, offentlige myndigheder, udvalg og institutioner for at sikre praksisorienterede initiativer og praksisorienteret lovgivning, der tager hensyn til de forskellige europæiske arbejdsmarkedsmodeller; gør opmærksom på behovet for at styrke trepartsdialog på EU-niveau vedrørende udformningen og gennemførelsen af bestemmelserne om levering af tjenesteydelser og arbejdstagernes mobilitet såvel som vedrørende gensidig anerkendelse af erhverv, eksamensbeviser, kvalifikationer og færdigheder i tråd med de principper, der er forankrede i den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter for at udforme og gennemføre nødvendige støttestrukturer til opkvalificering og omskoling af arbejdstagere og således også gennemføre relevante offentlige politikker og tilvejebringe job af ordentlig kvalitet;

26. fremhæver behovet for at gøre beskyttelse af arbejdstagerne og inddragelse af arbejdsmarkedets parter til centrale elementer i EU-retten på dette område, så en demokratisk funktionsmåde, økonomisk vækst og høje sociale og miljømæssige standarder sikres;

27. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny strategisk ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter 2020 snarest muligt og til at forpligte sig til helt at udrydde arbejdsrelaterede dødsfald senest i 2030; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge forslag til et direktiv om arbejdsrelateret stress og muskel- og knoglelidelser, og til et direktiv om mental trivsel på arbejdspladsen og en EU-strategi for mental sundhed med henblik på at beskytte alle arbejdstagere på arbejdspladsen; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremlægge en mere ambitiøs revision af direktivet om kræftfremkaldende og mutagene stoffer og til at medtage grænseværdier for mindst 50 stoffer i direktivet om udsættelse for kræftfremkaldende og mutagene stoffer på arbejdspladsen; opfordrer til, at stoffer med skadelige effekter på forplantningssystemet medtages i direktivet;

28. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fat på behovet for sikre og sunde arbejdsforhold for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder rette særligt fokus på arbejdstagernes frie bevægelighed, og til at garantere dem anstændige arbejds- og levevilkår, navnlig i forbindelse med den forestående revision af EU's strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre noget ved problemet med sort arbejde, herunder sort sæsonarbejde, via et forstærket samarbejde med den europæiske platform for imødegåelse af sort arbejde, herunder ved at skabe større bevidsthed blandt arbejdstagere og arbejdsgivere om deres rettigheder og forpligtelser; opfordrer medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger på en ensartet måde og uden forskelsbehandling;

29. opfordrer indtrængende Kommissionen og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at undersøge de mange tilfælde af afslag på adgang til arbejdsmarkedet samt misbrug og forskelsbehandling i tilknytning til arbejdsvilkår, på grund af nationalitet, hvilket er blevet særdeles synligt under covid-19-krisen; opfordrer Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at sikre såvel tilgængelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende procedurer for nationale arbejdsmarkedsparters indgivelse af sager til Arbejdsmarkedsmyndigheden som garantier for effektiv opfølgning på dem i tråd med forordning (EU) 2019/1149;

30. opfordrer medlemsstaterne til at følge alle Kommissionens henstillinger om vedtagelse, koordinering og ophævelse af foranstaltninger vedrørende covid-19-pandemien; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at udarbejde en fælles sundhedsprotokol for mobile arbejdstagere, herunder grænsegængere og grænsearbejdere, og i den forbindelse tage retningslinjerne fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) i betragtning; understreger, at de ledende principper for enhver foranstaltning, der træffes med henblik på krisen og på vejen til genopretning, bør være alle arbejdstageres sundhed og sikkerhed, respekt for grundlæggende rettigheder, herunder lige behandling af lokale og mobile arbejdstagere, samtidig med at den særlig sårbare situation, som grænsearbejdere, udstationerede arbejdstagere, sæsonarbejdere, grænsegængere og andre mobile arbejdstagere befinder sig i under covid-19-pandemien og i dens kølvand, anerkendes; minder om medlemsstaternes forfatningsmæssige ret til at gå videre end de minimumsniveauer, der er fastsat i EU-direktiverne, som en del af deres nationale demokratiske lovgivningsprocesser med henblik på at nå politiske mål såsom sikring af offentlige tjenester af god kvalitet og beskyttelse på et højt niveau af arbejdstagere, forbrugere og miljøet;

31. understreger, at den frie bevægelighed er blevet alvorligt påvirket af medlemsstaternes fuldstændige eller delvise lukning af grænserne under covid-19-pandemien; beklager, at den forhastede, ukoordinerede og pludselige lukning af grænser og indførelsen af ledsageforanstaltninger resulterede i, at personer, der var i transit, strandede, og har ramt dem, der bor i grænseområder, ved at begrænse deres mulighed for at krydse grænsen for at arbejde, levere og modtage tjenesteydelser eller besøge venner eller familiemedlemmer; fremhæver den skadelige virkning, som lukningen af de indre og ydre grænser har haft for de internationale erhvervs-, videnskabs- og turismesektorer; understreger, at medlemsstaterne i stedet for at indføre grænsekontrol bør bestræbe sig på at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at gøre det muligt for personer at krydse grænserne, og samtidig sikre den størst mulige sikkerhed og sundhedsbeskyttelse;

32. anerkender den helt afgørende rolle, som omsorgspersoner spiller, især under pandemien; opfordrer Kommissionen til at sikre deres mobilitet for at opfylde forskellige medlemsstaters og regioners behov i lyset af de demografiske udfordringer og eventuelle fremtidige pandemi- eller sundhedsudfordringer; opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne og lokale myndigheder under den almindelige lovgivningsprocedure at indføre en fælles, EU-dækkende, videnskabeligt baseret protokol for fri bevægelighed under sundhedskriser og andre krisesituationer og til nøje at overveje Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds rolle i denne henseende; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret og gennemført ILO-konvention nr. 189 om husarbejdere, til at ratificere og gennemføre den straks; opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte lovrammer, der letter lovlig ansættelse af husarbejdere og omsorgspersoner;

33. understreger behovet for yderligere anvendelse af instrumenter til harmonisering og gensidig anerkendelse for så vidt angår anerkendelse af eksamensbeviser, kvalifikationer og færdigheder overalt i Unionen, idet man undgår bureaukrati og fremmer handel og transport, samtidig med at det grundlæggende princip om lige behandling respekteres, og uden at medlemsstaternes uddannelsesmæssige standarder og valideringsmekanismer forringes; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme og forbedre de nuværende mekanismer for gensidig anerkendelse og de nuværende portaler for jobmobilitet, der letter og fremmer gennemsigtig mobilitet, såsom den europæiske portal for jobmobilitet (Eures), onlineplatformen Europass og klassifikationssystemet for europæiske færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO); opfordrer i særdeleshed medlemsstaterne til at etablere grænseoverskridende partnerskaber til støtte for mobile arbejdstagere i grænseregioner; opfordrer medlemsstaterne til at fremme den frie bevægelighed for personer med handicap i EU og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre dels vedtagelse af en fælles europæisk definition af handicapstatus i tråd med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, dels gensidig anerkendelse af handicapstatus medlemsstaterne imellem;

34. mener, at nationale bestemmelser, praksisser og love om adgang til og udøvelse af visse erhverv og adgang til og levering af tjenesteydelser til beskyttelse af offentlighedens interesser og beskyttelse af arbejdstagere og/eller forbrugere ikke udgør en hindring for uddybningen af det indre marked;

35. anmoder medlemsstaterne om at sikre mobile arbejdstagere adgang til uddannelse og omskoling for at afhjælpe manglen på arbejdskraft i visse sektorer og om at støtte den digitale omstilling og foranstaltninger til opnåelse af en klimaneutral økonomi;

36. minder om medlemsstaternes grundlæggende ret til at gå videre end de minimumsniveauer, der er fastsat i EU-direktiver, uden at skabe unødige og uforholdsmæssigt store hindringer;

37. bemærker med bekymring vanskelighederne i forbindelse med og manglen på passende adgang til sociale beskyttelsessystemer for mobile arbejdstagene og navnlig for grænsegængere og grænsearbejdere; understreger betydningen af en koordineret indsats på EU-plan, men anerkender og glæder sig over de vellykkede bilaterale aftaler, der er indgået mellem medlemsstater for at garantere alle arbejdstageres socialsikringsrettigheder som fastsat i Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre mobile arbejdstageres sociale rettigheder i tilfælde af en sundhedskrise og andre krisesituationer;

38. minder om, at gode arbejds- og ansættelsesvilkår er en konkurrencemæssig fordel for virksomheder med hensyn til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft; understreger betydningen af virksomheders investeringer i formel og uformel uddannelse og livslang læring for at understøtte den retfærdige omstilling til den digitale og cirkulære økonomi; fremhæver, at virksomheder, der anvender kunstig intelligens, robotteknologi og tilsvarende teknologier, har ansvaret for at sikre passende omskoling og opkvalificering af alle berørte ansatte, således at de kan lære at anvende digitale værktøjer og arbejde med kollaborative robotter og andre nye teknologier og dermed tilpasse sig arbejdsmarkedets skiftende behov og forblive i beskæftigelse; understreger i denne forbindelse betydningen af de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om digitalisering; minder om, at ovennævnte aftale i store træk angiver arbejdsgivernes ansvar for at sikre omskoling og opkvalificering af arbejdstagerne, navnlig i lyset af digitaliseringen af job;

39. understreger behovet for en fuldstændig digitalisering af procedurerne vedrørende arbejdskraftmobilitet og udstationering af arbejdstagere med henblik på at forbedre tilvejebringelsen og udvekslingen af information mellem de nationale myndigheder og for at give mulighed for en effektiv håndhævelse, herunder via etablering af et enkelt kontaktpunkt, der fungerer som helpdesk for arbejdstagere og kommende arbejdsgivere for så vidt angår de gældende EU-regler, og der både digitalt og fysisk er baseret hos Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sætte alt ind på at digitalisere offentlige tjenester, navnlig socialsikringsinstitutioner, med henblik på at fremme mobilitetsprocedurerne for europæiske arbejdstagere og til samtidig at sikre, at rettigheder kan overføres, og at forpligtelserne i tilknytning til fri bevægelighed overholdes; fremhæver behovet for at skabe bedre statistiske værktøjer til måling af manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder på de europæiske arbejdsmarkeder og til vurdering af behovene på arbejdsmarkederne og forskellene mellem dem; understreger vigtigheden af Eures og henleder især opmærksomheden på koblingen af Euresaktiviteter til arbejdsmarkedets behov med henblik på at opfylde prioriterede sektorspecifikke og færdighedsmæssige behov og støtte arbejdssøgende i deres søgen efter ny beskæftigelse;

40. opfordrer Kommissionen til, inden for en rimelig tidshorisont, at evaluere Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat, efter at myndigheden har været i fuld drift i mindst to år; opfordrer indtrængende Kommissionen til at involvere interessenter med en indgående viden om forskellige arbejdsmarkedsmodeller i arbejdet med og evalueringen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed;

41. opfordrer Kommissionen til at foreslå en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at regulere vilkårene ved telearbejde i hele EU og til at sikre anstændige arbejds- og ansættelsesvilkår;

42. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed om at formulere sektorspecifikke strategier for ikke blot at fremme og lette arbejdstagernes frivillige mobilitet men også for at udforme og gennemføre nødvendige støttestrukturer til opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, at gennemføre de relevante offentlige politikker samt at skabe jobmuligheder af høj kvalitet, som matcher arbejdstagernes kvalifikationer; fremhæver merværdien af den gensidige anerkendelse af forenelighed med hensyn til færdigheder og kvalifikationer, der understøttes af nuværende mekanismer for anerkendelse såsom den europæiske portal for jobmobilitet, Eures, onlineplatformen Europass og klassifikationssystemet ESCO;

43. er bekymret over, at arbejdstageres og arbejdsgiveres adgang til information om arbejdskraftens og tjenesteydelsernes mobilitet stadig er en udfordring; bemærker, at information om ansættelsesforhold og kollektive overenskomster, som stilles til rådighed på enkelte officielle nationale hjemmesider, meget ofte er af begrænset karakter og kun er tilgængelig på nogle få sprog; opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre adgangen til information ved at udarbejde en fælles skabelon til brug på officielle nationale hjemmesider;

44. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig koordinering af de sociale sikringsordninger, herunder gennem den igangværende revision af forordning (EF) nr. 883/2004, og ved at styrke rettigheders overførbarhed, idet der lægges særligt vægt på overførbarheden af sociale ydelser til personer med handicap; understreger, at digitaliseringen udgør en hidtil uset mulighed for at gøre det nemmere for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder at drive virksomhed på tværs af grænserne, samtidig med at den sikrer fuld overholdelse af reglerne om fair mobilitet; understreger betydningen af forudgående underretning og anvendelse af A1-attester, før arbejdstagerens grænseoverskridende opgave påbegyndes;

45. understreger, at håndhævelsen af EU's regler om arbejdskraftens mobilitet skal sikre princippet om ligebehandling, princippet om ikke-forskelsbehandling og beskyttelsen af arbejdstagere og mindske unødvendige administrative byrder;

46. opfordrer Kommissionen til at undersøge huller i beskyttelsen og overveje behovet for en revision af direktiv 2008/104/EF om vikararbejde for at sikre anstændige arbejds- og ansættelsesvilkår for vikarer;

47. understreger, at arbejdstagere med handicap fortsat må leve med mange hindringer, der gør det vanskeligt eller umuligt for dem fuldt ud at drage fordel af den frie bevægelighed for tjenesteydelser; opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre direktiv (EU) 2019/882 (den europæiske retsakt om tilgængelighed) for effektivt at fjerne hindringer for arbejdstagere med handicap og til at sikre, at der er adgang til tilgængelige tjenesteydelser, samt at de betingelser, der gælder for levering af tjenesteydelser, er hensigtsmæssige; fremhæver, at det er af altafgørende betydning at opnå et fuldt tilgængeligt indre marked, der sikrer lige behandling og økonomisk og social integration af arbejdstagere med handicap;

48. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


BEGRUNDELSE

Initiativbetænkningen blev påbegyndt længe inden covid-19-pandemien brød ud i Europa. Den behandlede således hovedsagelig vedvarende og langvarige problemer vedrørende EU's arbejdsmarked og navnlig arbejdsvilkår for mobile arbejdstagere, dvs. migranter, sæsonarbejdere, udstationerede arbejdstagere og grænsearbejdere, samt eksisterende bureaukrati og retlige hindringer for tjenesteydere, freelancere og SMV'er, der opererer i mere end én medlemsstat.

Selv om der for arbejdstagermobiliteten, i det mindste før covid-19-pandemien, var en stabiliserende tendens, og beskæftigelsesfrekvensen for tilflyttere i gennemsnit er mere end 4 procentpoint højere i EU-27 end den samlede beskæftigelsesfrekvens i EU-27, er der fortsat problemer med hensyn til arbejdsvilkår, lønniveau, social dumping og forskelsbehandling samt forskellige juridiske barrierer for levering af tjenesteydelser i hele Unionen. I denne forbindelse lagde de berørte parter særlig vægt på anerkendelse af kvalifikationer.

Covid-19-pandemien har imidlertid kastet lys over mange større problemer i forbindelse med arbejdskraftens mobilitet. Nogle af dem er udelukkende relateret til sundhedskrisen, andre til nødsituationer, mens en række af dem er strukturelle mangler, som først blev mere akutte og synlige under pandemien.

I. I første omgang skulle initiativbetænkningen behandle følgende spørgsmål:

1. Manglen på lovgivningsmæssig harmonisering på EU-plan. I mange tilfælde kræver lovgivningen i værtslandet, at der tages hensyn til den måde, hvorpå en tjenesteydelse leveres. De store forskelle i de relevante lovgivninger pålægger virksomhederne omkostninger til at indhente information, og de bliver således i praksis til en hindring for den interne mobilitet. Da sådanne bestemmelser ikke er diskriminerende og kun medfører yderligere omkostninger, betragtes de ikke som restriktioner for markedsadgang og er derfor ikke omfattet af de grundlæggende friheder. Kodificeringen af fælles standarder på nationalt plan kan bidrage til at løse dette problem. Retsgrundlaget for vedtagelse af sådanne forordninger og direktiver findes i artikel 53 (1) og 62 i TEUF.

2. Det kan konstateres, at EU-institutionerne på trods af en række nylige initiativer anses for langsomme og tilbageholdende med at udøve deres delte kompetence inden for arbejdsmarkeds- og socialsikringsforhold.

3. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds begrænsede beføjelser samt det udefinerede omfang af dens fremtidige aktiviteter. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed er et decentraliseret EU-agentur, der har til opgave at hjælpe enkeltpersoner og virksomheder med at få mest muligt ud af de muligheder, som den frie bevægelighed giver, og med at sikre fair arbejdskraftmobilitet. Dens mål er at hjælpe de nationale myndigheder med at bekæmpe svig og misbrug og samtidig gøre mobilitet lettere for borgerne. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds anvendelsesområde er imidlertid begrænset på flere afgørende punkter. Den har ikke mandat til at tilrettelægge fælles inspektioner. Den giver de nationale myndigheder ret til at tilrettelægge og deltage i grænseoverskridende foranstaltninger.

4. Hyppig og systematisk udnyttelse af arbejdstagernes rettigheder, navnlig når det gælder mobile arbejdstagere, med særlig opmærksomhed på udstationerede arbejdstageres og sæsonarbejderes situation. De berørte parter har særligt gjort opmærksom på regelbrud i underleverandørkæderne og med hensyn til proformaselvstændighed, proforma-deltidsarbejde og usikre arbejdsvilkår, navnlig for sæsonarbejdere, arbejdstagere i landbrugsfødevaresektoren og arbejdstagere i turismesektoren. Der bør særligt tages højde for den eksisterende kønsbaserede og nationalitetsbaserede forskelsbehandling af mobile arbejdstagere samt på situationen for tredjelandsstatsborgere, der arbejder som mobile arbejdstagere i EU.

Selv om hver medlemsstat sikrer visse minimumsstandarder for arbejdsvilkår og for bekæmpelse af misbrug af arbejdstagernes rettigheder, findes der ingen fælles kontrolstandard for arbejdstilsyn. Desuden er der adskillige påstande om dobbeltstandarder i forskellige medlemsstater, når det drejer sig om sæsonarbejdere og især vedrørende tredjelandsstatsborgere. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed er i færd med at udvikle en fælles skabelon for inspektioner, der skulle være klar ved udgangen af 2020 eller i begyndelsen af 2021, og som skal behandle ovennævnte spørgsmål.

Det er desuden vigtigt at understrege, at de medlemsstater, der har de vigtigste kompetencer i henhold til nærhedsprincippet, generelt er tilbageholdende med at handle i tilfælde af arbejdsretlige tvister mellem arbejdsgivere og mobile arbejdstagere.

Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed forventes at lette fælles inspektioner, idet praktiske erfaringer med fælles pilotinspektionsordninger har kastet lys over manglerne ved den grænseoverskridende håndhævelse og den gensidige bistand. Forordningen om Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed stopper halvvejs. Den indeholder bestemmelser om dokumentation i forbindelse med udveksling af oplysninger, gensidig bistand og fælles undersøgelser, der skal være juridisk godkendt i de berørte medlemsstater. Der mangler dog en EU-dækkende tilladelse og legitimering.

Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed giver de nationale myndigheder ret til at tilrettelægge og deltage i grænseoverskridende aktioner og oprette hold. Men ud over dette styrkes mandatet til at handle i fællesskab ikke. Der eksisterer ikke noget EU-mandat, der kan sammenlignes med kompetencen i andre EU-myndigheders fælles aktiviteter (f.eks. beføjelser til inspektion eller muligheder for at deltage i koordinerede foranstaltninger på antitrust- eller forbrugerbeskyttelsesområdet).

5. Hvad angår erhvervslivet og især SMV'erne, giver manglen på ensartede procedurer for mobile arbejdstagere og levering af tjenesteydelser anledning til alvorlige bekymringer, og der er et vedvarende problem med anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og der er behov for fremskridt i denne henseende f.eks. vedrørende it-fagfolk, der er stærkt efterspurgte i hele Europa. Det europæiske erhvervsliv forventer, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed udstikker retningslinjer for øget samarbejde om nationale administrative procedurer, digitale platforme og fremme af arbejdskraftens mobilitet. De europæiske arbejdsmarkedsparter har navnlig opfordret til oprettelse af en helpdesk for mobile arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsgivere.

II. Efter covid-19-udbruddet blev omfanget af betænkningen udvidet betydeligt, herunder med mange spørgsmål, der var rejst af fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer og systematiseret i Kommissionens meddelelser og Parlamentets beslutninger:

1. Covid-19-pandemien tydeliggør de udfordrende arbejdsvilkår for hundredtusinder af grænseoverskridende arbejdstagere, udstationerede arbejdstagere og sæsonarbejdere i EU. Disse særligt sårbare grupper af arbejdstagere har vist sig at være af afgørende betydning for selve overlevelsen af Unionens sundhedssystemer, fødevarekæder, transportsektor og økonomi. Sæsonarbejdere leverer livsvigtig arbejdskraft til landbrug i Tyskland, Frankrig og andre medlemsstater. De sikrer fødevaresikkerhed i hele Europa, men deres rettigheder knægtes ofte. Arbejdstagerne i transportsektoren sikrede den fortsatte beståen af EU's forsyningskæder, selv om det havde store sundhedsomkostninger for dem selv og deres familier, og vandrende eller udstationerede sundhedsarbejdere udgjorde en værdifuld kapacitet for de mest berørte lande og regioner med hensyn til at bekæmpe pandemien.

Covid-19-pandemien har blotlagt og tydeliggjort for offentligheden de dårlige arbejdsvilkår for arbejdstagere på slagterier i Nederlandene og Frankrig og for sundhedspersonale fra Rumænien og Bulgarien, der arbejder i underentreprise i Østrig. Many seasonal workers were denied access to their workplace; Andre blev efterladt isoleret i udenlandske lande uden social sikring og uden nogen form for underhold, mens mange blev smidt ud, hvis de var coronaviruspositive, alt imens de ikke havde nogen form for sundhedsforsikring i deres hjemland.

Selv om den sårbare situation for nogle af Europas 1,9 millioner udstationerede arbejdstagere og 1,5 millioner grænseoverskridende arbejdstagere har været et problem længe, blev der med covid-19-krisen sat endnu mere fokus på disse akutte problemer. Medlemmerne af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) understregede, at mobile og udstationerede arbejdstageres rettigheder i henhold til EU-lovgivningen skal sikres og beskyttes på samme måde som de indenlandske arbejdstagere. De opfordrede medlemsstaterne til at intensivere omfanget af arbejdstilsyn, hvor det er relevant, i fællesskab med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og til fuldt ud at gennemføre EU-lovgivning, der regulerer forskellige aspekter af mobilitet, herunder fri bevægelighed, udstationering af arbejdstagere og koordinering af sociale sikringsordninger.

2. Coordinating social security systems became a matter of urgency

Medlemmerne af EMPL-udvalget understregede også, at digitaliseringsprocedurer og -applikationer kunne bidrage til at koordinere de forskellige sociale sikringsordninger hos de nationale myndigheder for at sikre social beskyttelse for alle arbejdstagere i EU.

Europa-Parlamentets forhandlingsteam om revisionen af EU-lovgivningen om koordinering af de sociale sikringsordninger opfordrede også alle aktører til hurtigst muligt at finde frem til en afbalanceret løsning som en topprioritet på det sociale område.

Nogle medlemmer pegede på det ansvar, som de agenturer, der ansætter mobile arbejdstagere, har, og spurgte, om der er behov for strengere foranstaltninger for bedre at beskytte mobile arbejdstagere for at undgå situationer, hvor de mister deres hjem sammen med deres job. Andre anførte, at reel fri bevægelighed kun er mulig, hvis arbejdspladsen er sikker.

Selv om mange medlemsstater har undertegnet bilaterale aftaler, der regulerer de nye udfordringer, som systemerne til koordinering af social sikring står over for, er der stadig ikke nogen ensartet tilgang, og der findes heller ingen rigtige løsninger for de arbejdstagere, der ikke er omfattet af de nævnte bilaterale aftaler.

3. Kommissionen har udstedt retningslinjer for at sikre, at mobile arbejdstagere i EU, der kan betragtes som kritiske arbejdstagere i kampen mod covid-19-pandemien, kan komme frem til deres arbejdsplads. Landbrugsfødevaresektoren er en nøglesektor, der er omfattet af disse retningslinjer, især vedrørende sæsonarbejdere.

Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed sikrer, at Unionens regler om arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger håndhæves på en retfærdig og effektiv måde. Den 5. maj 2020 udtrykte formanden for EMPL-udvalget, Lucia Ďuriš Nicholsonová, i en skrivelse til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed sin dybe bekymring over den sårbare situation for kritiske arbejdstagere under covid-19-krisen.

Fremme af arbejdskraftens mobilitet inden for EU som en tilpasnings-/stabiliserende mekanisme, der fremmes af både arbejdskraftens frie bevægelighed (artikel 45 i TEUF) og den fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 i TEUF), vil navnlig i lyset af den nuværende pandemi være et vigtigt redskab til støtte for tilpasningen til "asymmetriske chok" i EU.

For at opsummere kan udstationering inden for EU på den ene side mindske arbejdsløsheden i medlemsstater, der står over for et økonomisk chok, og på den anden side øge husstandsindkomsterne og endda skatteindtægterne. Disse er alle vigtige faktorer, der er mindre betydningsfuld i forbindelse med arbejdskraftmigration.

 


 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (11.1.2021)

<CommissionInt>til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender</CommissionInt>


<Titre>om EU-reglers indvirkning på den frie bevægelighed for varer og tjenester: arbejdskraftens mobilitet inden for EU som et redskab til at matche behov og færdigheder på arbejdsmarkedet</Titre>

<DocRef>(2020/2007(INI))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Morten Løkkegaard</Depute>

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

 

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at der i servicedirektivet, direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og direktivet om proportionalitetstest er fastsat bestemmelser, som sikrer et velfungerende indre marked og samtidig garanterer en høj grad af arbejdstager- og forbrugerbeskyttelse;

B. der henviser til, at direktivet udtrykkeligt har til formål at gøre det muligt for erhvervsudøvere at arbejde eller etablere sig hvor som helst i Unionen og at gøre det lettere for arbejdstagere i visse erhverv at finde beskæftigelse i en anden medlemsstat ved at lette arbejdskraftens mobilitet inden for EU, mens tjenesteydelsesdirektivet har til formål at opnå fri bevægelighed for tjenesteydelser; der henviser til, at det indre markeds potentiale kan forbedres yderligere ved at fjerne uberettigede hindringer for den frie bevægelighed for tjenesteydelser og arbejdstagere; der henviser til, at arbejdstagernes frie bevægelighed er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union, en ret for alle borgere og afgørende for et velfungerende indre marked; der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet skal være fri, retfærdig og baseret på solide rettigheder;

C. der henviser til, at gensidig anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer er afgørende for at støtte mobilitet, livslang læring og karrieremuligheder for alle i hele EU, herunder personer med handicap, og dermed bidrage til fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser og et velfungerende indre marked; der henviser til, at det europæiske erhvervspas styrker sikker erhvervsmæssig mobilitet og skaber en ramme for en enklere, hurtigere og mere gennemsigtig anerkendelse af kvalifikationer;

D. der henviser til, at Kommissionen som reaktion på covid-19-pandemien udsendte retningslinjer for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed, som fastlagde principperne for en integreret tilgang til effektiv forvaltning af de indre grænser med henblik på at beskytte folkesundheden og samtidig bevare det indre markeds integritet, og der henviser til, at Rådet vedtog en henstilling om en koordineret tilgang til restriktionerne for den frie bevægelighed, der har til formål at øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden af den frie bevægelighed i hele EU for både borgere og virksomheder;

E. der henviser til, at den økonomiske krise forårsaget af covid-19-pandemien er uden fortilfælde; der henviser til, at den økonomiske genopretning kan fremmes ved at frigøre det indre markeds fulde potentiale ved at fremme den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser og ved fuldt ud at udnytte den gensidige anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til tjenesteydelsesdirektivet;

F. der henviser til, at forskellige lovgivningsmæssige valg på både europæisk og nationalt plan, ufuldstændig og utilstrækkelig gennemførelse af relevant lovgivning og uberettigede hindringer skaber huller i håndhævelsen og påvirker den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser;

G. der henviser til, at et indre marked med høje sociale og miljømæssige standarder, tjenesteydelser af høj kvalitet og fair konkurrence er i alle aktørers interesse;

H. der henviser til, at den økonomiske genopretning efter krisen som følge af covid-19-pandemien skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne i den europæiske grønne pagt;

1. understreger, at arbejdskraftens frie bevægelighed på området for sundhedsydelser i den nuværende sundhedskrise viser fordelene ved direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, navnlig i betragtning af dets digitale elementer og påviste effektivitet med hensyn til at lette arbejdskraftmobiliteten[32]; understreger endvidere, at den eksisterende lovgivning om arbejdsvilkår, adgang til sociale rettigheder og sundhed og sikkerhed, navnlig for sæsonarbejdere og grænsearbejdere, skal respekteres med henblik på at sikre ligebehandling, når arbejdstagere udøver deres ret til fri bevægelighed; minder om, at formålet med direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer er at gøre det lettere for erhvervsudøvere at levere deres tjenesteydelser i hele Europa og samtidig sikre forbrugerbeskyttelse og borgernes sundhed og sikkerhed, hvilket navnlig er vigtigt under pandemikrisen;

2. understreger betydningen af fri og sikker bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser for at overvinde recessionen og den øgede arbejdsløshed som følge af covid-19-pandemien; gentager, at en yderligere fjernelse af uberettigede hindringer inden for det indre marked er afgørende for fuldt ud at kunne udnytte dets potentiale, samtidig med at der opretholdes et højt forbrugerbeskyttelsesniveau; beklager, at den genopretningsplan, som Kommissionen har foreslået, mangler ambitioner for så vidt angår bevægeligheden af arbejdstagere og tjenesteydelser og ikke fuldt ud anerkender dens betydning som et redskab til økonomisk genopretning;

3. understreger, at visse medlemsstaters beslutninger om rejserestriktioner på grund af covid-19 har skabt usikkerhed for både forbrugere og virksomheder, navnlig grænsearbejdere; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at koordinere sådanne foranstaltninger for at opretholde principperne for det indre marked og være forberedt i tilfælde af fremtidige bølger med henblik på at beskytte virksomheder og forbrugere samt arbejdstagernes sikre mobilitet; opfordrer Kommissionen til aktivt at indsamle og fremlægge alle relevante oplysninger, herunder om sundheds- og sikkerhedsmæssige forpligtelser og restriktioner i de forskellige medlemsstater, på en omfattende måde;

4. understreger, at erhvervsudøveres mobilitet skal sikres, hvor det er muligt; fremhæver endvidere behovet for at fjerne uberettigede hindringer for levering af grænseoverskridende sundhedsydelser, samtidig med at man anerkender sundhedstjenesternes særlige karakter og sikrer et højt niveau af sundhedsydelser for alle EU-borgere; understreger værdien af bedre gennemførelse af eksisterende regler, koordinering og fremme af bedste praksis blandt medlemsstaterne og grænseoverskridende mobilitet for sundhedspersonale;

5. bemærker, at arbejdstagere har muligheden for at bevæge sig frit i hele Unionen; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og bedre at håndhæve eksisterende lovgivning, såsom det nyligt reviderede direktiv (EU) 2018/957 om udstationering af arbejdstagere, for at støtte juridisk klarhed, mindske uberettigede hindringer for grænseoverskridende tjenesteydere og sikre arbejdstagernes frie bevægelighed og en effektiv beskyttelse af deres rettigheder inden for EU til gavn for arbejdstagerne, borgerne og EU's økonomi som helhed;

6. minder om indførelsen af det europæiske erhvervspas i henhold til EU-lovgivningen[33] for at mindske den administrative byrde i forbindelse med anerkendelse og for yderligere at forbedre systemet for anerkendelse af kvalifikationer inden for visse erhverv; bemærker erhvervspassets effektive rolle med hensyn til at fremme erhvervsudøveres bevægelighed mellem medlemsstaterne[34] og opfordrer Kommissionen til at vurdere og udvide anvendelsen af det europæiske erhvervspas til andre erhverv for at tilbyde en hurtig og let metode til at anerkende arbejdstageres kvalifikationer i EU og håndtere de eksisterende uberettigede barrierer, som gør, at borgerne går glip af job, forbrugerne af valgmuligheder og iværksættere af muligheder på det indre marked;

7. beklager den utilstrækkelige adgang til oplysninger om tjenesters mobilitet og understreger, at oplysninger, der kun er tilgængelige på officielle nationale websteder, ofte kun gives på nogle få sprog og er af begrænset omfang; understreger, at adgangen til oplysninger, f.eks. om nationale kollektive aftaler, hvor det er relevant, bør forbedres; opfordrer de relevante EU-myndigheder og nationale myndigheder til at tage passende skridt til at udarbejde en fælles model for officielle nationale websteder og til at gøre dem forenelige med den fælles digitale portal for at lette adgangen til relevante oplysninger mellem forskellige medlemsstater;

8. minder om, at lovregulerede erhverv udgør op til 22 % af arbejdsstyrken i EU og omfatter mange vigtige sektorer, eksempelvis sundheds- og socialsektoren, forretningsservice, bygge- og anlægssektoren, netværkstjenester, transport, turisme, fast ejendom, offentlige tjenesteydelser og uddannelse[35];

9. understreger, at selv om medlemsstaterne har ret til at regulere visse erhverv med henblik på beskyttelse af offentlige interesser, såsom borgernes sikkerhed og sundhed eller beskyttelse af forbrugere, arbejdstagere og miljøet, skal de ved udøvelsen af denne ret overholde begrænsningerne i principperne om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet som udtrykkeligt fastsat i direktivet om proportionalitetstest; opfordrer Kommissionen til at yde struktureret bistand og vejlede medlemsstaterne i, hvordan de foretager forudgående proportionalitetsvurderinger af ny national regulering af tjenester i henhold til direktivet om proportionalitetstest;

10. opfordrer medlemsstaterne til at forenkle de administrative procedurer for at lette fremskaffelsen af elektroniske dokumenter, der er nødvendige for levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne, så hurtigt som muligt;

11. minder om den harmonisering, der er opnået inden for flere erhverv gennem gensidig anerkendelse inspireret af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer; understreger, at medlemsstaterne bør genoverveje og koordinere reglerne vedrørende krav for indtræden i og udøvelse af specifikke aktiviteter eller erhverv;

12. understreger, at der ifølge resultattavlen for det indre marked 2020 er behov for yderligere forbedringer for at sikre den frie bevægelighed for erhvervsudøvere, navnlig for så vidt angår anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer;

13. minder om, at principperne i tjenesteydelsesdirektivet og i direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer letter den frie bevægelighed for tjenesteydelser; mener, at fortsat ajourføring af bilag V til direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som indeholder en liste over alle de kvalifikationer, der opfylder mindstekravene, yderligere kunne gavne erhvervsudøvere i EU; opfordrer medlemsstaterne til at udvide den gensidige anerkendelse til at omfatte flere niveauer af uddannelse og erhvervsuddannelse uden at sænke de nationale uddannelseskrav og til hurtigst muligt at forbedre eller indføre de nødvendige procedurer; opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet med medlemsstaterne og øge håndhævelsesindsatsen med hensyn til fri bevægelighed for arbejdstagere og beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed, i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder;

14. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne for at sikre en fuldstændig gennemførelse og håndhævelse af de eksisterende regler; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afkorte klageproceduren for at sikre, at relevante spørgsmål fra slutbrugernes perspektiv håndteres hurtigt og effektivt; opfordrer til, at der foretages en vurdering af alternative afviklingsmekanismer, og at traktatbrudsprocedurerne anvendes ufortøvet i overensstemmelse med artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), når der konstateres overtrædelser af den relevante lovgivning eller disse er uforholdsmæssigt store, eller hvor der pålægges uberettigede byrder; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at overvåge de administrative hindringer på det indre marked og til at udstede henstillinger til medlemsstaterne om fjernelse heraf, hvor det er relevant; støtter Kommissionens langsigtede handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at afsætte yderligere midler til at forbedre SOLVIT-systemet som en vej til hurtig løsning af administrative problemer i det indre marked; anmoder Kommissionen om at øge sin støtte til medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen med henblik på at sikre en korrekt og harmoniseret fortolkning og noterer sig Kommissionens hensigt om at skabe et redskab til indberetning af hindringer for det indre marked under den fælles digitale portal, der giver borgere og virksomheder mulighed for anonymt at indberette alle lovgivningsmæssige hindringer, som de støder på i forbindelse med udøvelsen af deres rettigheder i det indre marked[36];

15. opfordrer Kommissionen til, hvor det er relevant, at styrke kvikskrankerne og den fælles digitale portal og tilvejebringe retningslinjer, der kan hjælpe medlemsstaterne med at strømline procedurerne, navnlig for SMV'er, som fastlagt i tjenesteydelsesdirektivet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre overholdelse af kravene om at give adgang til information og onlineprocedurer til effektiv anvendelse af sådanne værktøjer med henblik på at give arbejdstagere, forbrugere og virksomheder nøjagtige og lettilgængelige oplysninger om deres rettigheder og forpligtelser i forbindelse med den frie bevægelighed inden for det indre marked og til at være særligt opmærksom på sårbare grupper såsom personer med handicap; minder om behovet for at fremskynde moderniseringen af den offentlige forvaltning, således at den kan varetage kommunikationen med borgere og virksomheder digitalt; understreger betydningen af digitalisering på grund af arbejdskraftens og tjenesternes øgede mobilitet; er af den opfattelse, at de digitale værktøjer, der er udformet med henblik på at lette arbejdskraftens og tjenesternes bevægelighed samt udveksling af oplysninger mellem de forskellige sociale sikringsordninger, eksempelvis den digitale A1-formular, vil forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne, mindske de administrative byrder og forbedre samarbejdet og håndhævelsen mellem medlemsstaterne;

16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle relevante procedurer for adgang til markedet for tjenesteydelser koordineres effektivt af de kompetente myndigheder i den ansvarlige medlemsstat, og at tjenesteydere informeres korrekt, for at sikre overholdelse af gældende nationale regler, herunder rimelige arbejdsvilkår og betingelser, som medlemsstaterne anvender i overensstemmelse med EU-retten; opfordrer derfor til øget fremme, anvendelse og håndhævelse af den europæiske referenceramme for kvalifikationer med henblik på at garantere et genkendelsesinstrument, som er bredt anvendt i hele EU;

17. ser et behov for yderligere udvikling af informationssystemet for det indre marked (IMI) ved at udvide de tilgængelige funktioner for at lette de nationale myndigheders arbejde; anmoder derfor Kommissionen om at etablere passende støttestrukturer inden for uddannelse og teknisk bistand, således at alle systemets effektivitetsmæssige fordele kan realiseres.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.1.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

4

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Alex Agius Saliba, Andrus Ansip, Pablo Arias Echeverría, Alessandra Basso, Brando Benifei, Adam Bielan, Hynek Blaško, Biljana Borzan, Vlad-Marius Botoş, Markus Buchheit, Anna Cavazzini, Dita Charanzová, Deirdre Clune, David Cormand, Carlo Fidanza, Alexandra Geese, Sandro Gozi, Maria Grapini, Svenja Hahn, Virginie Joron, Eugen Jurzyca, Arba Kokalari, Kateřina Konečná, Andrey Kovatchev, Jean-Lin Lacapelle, Morten Løkkegaard, Adriana Maldonado López, Antonius Manders, Beata Mazurek, Leszek Miller, Dan-Ştefan Motreanu, Anne-Sophie Pelletier, Miroslav Radačovský, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Róża Thun und Hohenstein, Kim Van Sparrentak, Marion Walsmann, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Marc Angel, Krzysztof Hetman, Sándor Rónai

 

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

 

 

37

+

EPP

Pablo Arias Echeverría, Deirdre Clune, Krzysztof Hetman, Arba Kokalari, Andrey Kovatchev, Antonius Manders, Dan-Ştefan Motreanu, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Róża Thun und Hohenstein, Marion Walsmann

S&D

Alex Agius Saliba, Marc Angel, Brando Benifei, Biljana Borzan, Maria Grapini, Adriana Maldonado López, Leszek Miller, Sándor Rónai, Christel Schaldemose

RENEW

Andrus Ansip, Vlad-Marius Botoş, Dita Charanzová, Sandro Gozi, Svenja Hahn, Morten Løkkegaard

GREENS/EFA

Anna Cavazzini, David Cormand, Alexandra Geese, Kim Van Sparrentak

ECR

Adam Bielan, Carlo Fidanza, Eugen Jurzyca, Beata Mazurek

NI

Miroslav Radačovský, Marco Zullo

 

4

-

ID

Virginie Joron, Jean-Lin Lacapelle

THE LEFT

Kateřina Konečná, Anne-Sophie Pelletier

 

3

0

ID

Alessandra Basso, Hynek Blaško, Markus Buchheit

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (7.12.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender</CommissionInt>


<Titre>om EU-reglers indvirkning på den frie bevægelighed for varer og tjenester: arbejdskraftens mobilitet inden for EU som et redskab til at matche behov og færdigheder på arbejdsmarkedet</Titre>

<DocRef>(2020/2007(INI))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Ruža Tomašić</Depute> 

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

 der henviser til artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til Kommissionens årsrapport for 2018 om arbejdskraftens mobilitet inden for EU,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed[37],

 der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af direktiv 2014/54/EU om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (COM(2018)0789),

 der henviser til Revisionsrettens særberetning 2018: "Arbejdskraftens frie bevægelighed - den grundlæggende frihed er sikret, men en bedre målretning af EU-midlerne ville støtte arbejdskraftens mobilitet",

 der henviser til offentliggørelsen i EU-Tidende den 11. juli 2019 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juli 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed[38] og dens ikrafttræden den 31. juli 2019,

 der henviser til undersøgelsen med titlen "Beskæftigelsen inden for EU's landbrug: aktuelle udfordringer og fremtidsudsigter", som blev offentliggjort af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker i oktober 2019[39],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. marts 2020 om indførelse af grønne baner i henhold til retningslinjerne for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser (C(2020)1897),

 der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen[40],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. marts 2020 med titlen "Retningslinjer for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet" (C(2020)2051),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2020 med titlen "Retningslinjer for sæsonarbejdere i EU i forbindelse med covid-19-udbruddet" (C(2020)4813),

A. der henviser til, at princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed er nedfældet i artikel 45 i TEUF;

B. der henviser til, at arbejdskraftmobilitet ikke alene bør være fri, men også retfærdig; der henviser til, at princippet om ligebehandling er forankret i artikel 45, stk. 2, i TEUF og forbyder enhver forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere på baggrund af deres nationalitet for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejds- og ansættelsesvilkår; der henviser til, at dette princip også gælder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, som skal sikres ligebehandling med arbejdstagere, der er statsborgere i deres værtsland, i overensstemmelse med EU-lovgivningen, hvad enten det er lige rettigheder, lige arbejdsvilkår eller lige beskyttelse;

C. der henviser til, at artikel 153, stk. 5, i TEUF tydeligt fastslår, at fastsættelse af minimumslønninger er en national kompetence, og forbyder EU at gribe direkte ind i lønniveauet;

D. der henviser til, at der ifølge Eurostats befolkningsstatistikker i 2017 var 17 millioner personer, der flyttede internt i EU28, og at 12,4 millioner af disse var i den erhvervsaktive alder (i beskæftigelse eller arbejdssøgende);

E. der henviser til manglen på arbejdskraft i landbrugssektoren; der henviser til, at landbrugserhverv er rygraden i den økonomiske og sociale struktur i landdistrikterne;

F. der henviser til, at sæsonarbejdere anses for at være vigtige arbejdstagere og har været udsat for sundhedsrisici i forbindelse med restriktionerne under pandemien;

G. der henviser til, at det anslås, at der hvert år ansættes mellem 800 000 og 1 million sæsonarbejdere i EU, hovedsagelig i landbrugsfødevaresektoren, og at sæsonbestemte spidsbelastningsperioder kræver beskæftigelse af et stort antal vandrende arbejdstagere for at opfylde sektorens behov og krav;

H. der henviser til, at covid-19 har fremhævet den vigtige rolle, som sæsonarbejdere spillede i sikring af fødevaresikkerheden og fødevareforsyningskædens gnidningsfrie funktion, samt med hensyn til at skabe job af høj kvalitet i landbrugs- og fødevareindustrien, da folkesundhedskrisen var på sit højeste;

I. der henviser til, at nationale restriktive foranstaltninger og begrænsningen af arbejdskraftens frie bevægelighed i forbindelse med covid-19 har skabt problemer for sæsonarbejdere med hensyn til at passere de indre grænser og nå frem til bestemmelseslandet, hvilket har lammet en del af landbrugssektoren;

J. der henviser til, at arbejdstagernes mobilitet specifikt henhører under Den Europæiske Socialfond (ESF) og EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), og at Revisionsretten har bemærket, at "ligheden mellem de respektive mål for de to EU-fonde, der støtter arbejdskraftens mobilitet (ESF og EaSI), gør komplementariteten mellem dem til en udfordring", og at "Kommissionen ikke er klar over, hvordan ESF af alle medlemsstater bruges til at fremme arbejdskraftmobilitet";

K. der henviser til, at eksporten i landbrugssektoren således bidrager til EU's mål for vækst og beskæftigelse;

1. glæder sig over Kommissionens lovgivningsmæssige forslag fra marts 2018 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, der skal sikre, at EU-reglerne om arbejdskraftmobilitet håndhæves på en retfærdig, enkel og effektiv måde, og til at forhindre, at denne mobilitet begrænses på det europæiske indre marked, hvilket visse medlemsstaterne gør ved at indføre bureaukratiske forhindringer eller yderligere foranstaltninger, hvorved adgang til arbejde hæmmes; beklager dog, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed i øjeblikket ikke forventes at være fuldt funktionsdygtig før 2024;

2. understreger, at den frie bevægelighed for arbejdstagere og navnlig sæsonarbejdere, er afgørende for Europas landbrugsindustri med hensyn til at opfylde de periodiske og sæsonprægede stigninger i efterspørgslen efter arbejdskraft i landbrugssektoren, som det lokale udbud ikke kan opfylde;

3. opfordrer indtrængende Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at fremme foranstaltninger til regulering, godkendelse og overvågning af rekrutteringsbureauer (herunder de bureauer, der er baserede i tredjelande) og tilskynde erhvervsorganisationer i landbruget til at vedtage overvågningsmekanismer og fastsætte fælles anstændige arbejdsvilkår; bemærker, at disse fælles standarder for anstændigt arbejde også bør omfatte princippet om lige løn for lige arbejde, der udføres på samme arbejdsplads;

4. anerkender, at visse beføjelser til at fastsætte sådanne standarder fortsat er på nationalt plan, og at EU derfor ikke er i stand til at gribe ind;

5. bemærker, at adskillige medlemsstater, såsom Danmark, Italien og Spanien, i de senere år har oplevet en væsentlig stigning i andelen af vandrende arbejdstagere i landbruget;

6. fremhæver, at de begrænsninger af bevægeligheden, der blev indført som følge af covid-19-krisen, har haft uforholdsmæssigt stor negativ indvirkning på udbuddet af sæsonarbejdere til vigtigt landbrugsarbejde og på fødevareforsyningskæden som helhed; bemærker i denne forbindelse vigtigheden af et fuldt fungerende indre marked med klare retningslinjer og ensartet fortolkning blandt medlemsstaterne;

7. bemærker, at en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktiv 2014/36/EU om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som sæsonarbejdere bør sikres og overvåges i medlemsstaterne for at sikre, at der opnås minimumsstandarder;

8. mener, at der er et presserende behov for bedre retlige rammer og øget fokus på gennemførelsen og håndhævelsen af arbejdsretten, herunder med hensyn til arbejdstagerrettigheder og social sikring og sygesikring, navnlig hvad angår atypisk arbejde og udnyttelse af arbejdskraft, hvor grænse- og sæsonarbejdere er særligt sårbare;

9. udtrykker sin bekymring over de arbejds-, sundheds- og sikkerhedsvilkår, som visse vandrende arbejdstagere og sæsonarbejdere oplever, og påpeger vigtigheden af at overvåge overholdelse af beskæftigelseslovgivning, bekæmpelse af sort arbejde og af efterlevelse af standarder for social velfærd og sikkerhed, som fremmer den sociale og økonomiske integration af vandrende arbejdstagere og sæsonarbejdere;

10. bemærker med bekymring de usikre arbejds- og levevilkår, som sæson- og grænsearbejdere ofte udsættes for, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre deres ligelige behandling, sociale beskyttelse og adgang til sundhedspleje;

11. opfordrer til en hurtig gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og særligt af direktiv (EU) 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår med henblik på at garantere bl.a. retten til retfærdig og lige behandling i relation til arbejdsvilkår, adgang til social beskyttelse og uddannelse for arbejdstagere;

12. understreger, at sårbare arbejdstagere, såsom kvinder og migranter, særligt er i fare for at blive udsat for fysisk og psykisk vold; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke foranstaltningerne med henblik på at forebygge, undertrykke og straffe udnyttelse og enhver anden form for misbrug;

13. bemærker, at 10 mio. mennesker er beskæftiget i den europæiske landbrugssektor ud over jordejere og deres familier, idet de udgør en betydelig andel af befolkningen i landdistrikterne;

14. understreger vigtigheden af at sikre, at landdistrikter udstyres med de fornødne grundlæggende offentlige tjenestefaciliteter med henblik på at muliggøre en ordentlig og permanent integrering af kvinder i alle former for arbejdsaktiviteter inden for disse områder; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at anerkende kvinders arbejde i landbrugssektoren, navnlig for at sikre, at kvindelige ægtefæller i landbrugssektoren opnår en fyldestgørende beskæftigelsesstatus, der giver dem adgang til social sikring, uddannelse, barselsorlov og pension;

15. påpeger, at en bedre målretning af EU-midlerne, såsom midlerne under Den Europæiske Socialfond og værktøjerne under EaSI-programmet, ville støtte arbejdstagernes mobilitet og inklusion og øge deres uddannelse og bevidsthed inden for sundhed og sikkerhed, muliggøre en bedre anvendelse af de tilgængelige oplysninger og forbedre indsamlingen og anvendelsen af data om mønstrene for arbejdskraftmobilitetsstrømme og -skævheder på arbejdsmarkedet; opfordrer til støtte til beskyttelse af de arbejdstagere, der udsættes for risici i landbrugsfødevaresektoren;

16. understreger, at europæiske sæsonarbejdere i landbruget ofte er ude af stand til at forudsige deres bevægelse eller de dage, de vil tilbringe i en anden medlemsstat, lang tid i forvejen; påpeger, at der derfor er behov for ad hoc-regler og hurtig kontrol for at sikre, at de kan bevæge sig frit i EU;

17. anerkender de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort for at beskytte de midlertidige arbejdstagere i landbruget; opfordrer til, at der iværksættes en kampagne for at give præcise oplysninger om landbrugsarbejdernes situation; understreger, at medlemsstaterne skal respektere landbrugsarbejdstageres rettigheder;

18. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at fra-jord til bord-strategien og den igangværende revision af den fælles landbrugspolitik kommer til at gavne landbrugsarbejdere i Europa, herunder sæsonarbejdere, vandrende arbejdstagere og andre mobile arbejdstagere, ved i den nye fælles landbrugspolitik at medtage en social dimension og gøre finansieringen betinget af, at de sociale og arbejdsmarkedsmæssige krav og standarder opfyldes, med henblik på at beskytte alle arbejdstageres rettigheder, lønninger, sundhed og sociale sikring samt miljøbestemmelser for at fremme ligebehandling og miljøbeskyttelse;

19. mener, at medarbejdende familiemedlemmer stadig udgør langt størstedelen af arbejdskraften i landbruget i Europa, at et utilstrækkeligt generationsskifte og nutidens demografiske tendenser er de største udfordringer for landbrugssektoren i hele EU, hvilket bevirker, at antallet af landbrugere i sektoren falder år for år, og at der derfor i særlig grad bør fokuseres mere på at fremme og understøtte nye aktører på markedet og unge landbrugere; bemærker, at situationen er blevet forværret af mange landbrugsbedrifters manglende rentabilitet, hvilket gør denne aktivitet uattraktiv for unge; anser det derfor for nødvendigt at støtte den næste generation af familielandbrugere, herunder unge landbrugere, der er nye i branchen, da denne støtte er integreret i den fælles landbrugspolitik;

20. bemærker, at foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, der er rettede mod unge landbrugere, bidrager til at bevare arbejdspladser i landbruget, navnlig ved at understøtte generationsskifte på bedrifter og skabe lokale arbejdspladser i både landbrugssektoren samt sektorer på højere eller lavere trin; understreger, at den fortsat skal være et fremadskuende og attraktivt karrierevalg, der er anerkendt og vellønnet; opfordrer derfor Kommissionen til at øge indsatsen for at sikre, at de yngre generationer finder beskæftigelse i landbruget tillokkende;

21. beklager dog, at denne positive tendens fortsat har meget begrænset indvirkning, da beskæftigelsen i landbruget påvirkes af mange andre økonomiske faktorer såsom adgang til kredit og jord såvel som manglende planlægning af overtagelse og skatteincitamenter;

22. konstaterer eksistensen af enkeltstående sager, hvor der er konstateret alvorlige mangler i overholdelse af arbejdsregulativet på nogle landbrugsbedrifter, og kræver eksemplarisk indblanding til forsvar for arbejdstagere i landbrugets rettigheder;

23. mener, at manglen på specialuddannet arbejdskraft er et af de vigtigste problemer på landbrugsbedrifterne i Sydeuropa; understreger, at tilpasningen af kompetencer og kvalifikationer til beskæftigelsesmulighederne i landbruget er en forudsætning for skabelsen af et konkurrencedygtigt arbejdsmarked i EU;

24. understreger, at diversificeringen af opgaverne betyder, at der er et voksende behov for kvalificerede personer i landbrugssektoren;

25. minder om, at de tekniske og videregående landbrugsuddannelser spiller en vigtig rolle for opbygningen af området for uddannelse og forskning i EU;

26. understreger vigtigheden af at gøre det muligt for landbrugsfagfolk at få adgang til mobilitetsprogrammet Erasmus+, så de kan få lejlighed til at erhverve ny knowhow og forbedre deres kompetencer, samtidig med at anerkendelsen af kvalifikationerne sikres på EU-plan;

27. mener, at målrettet støtte til det tresporede samarbejde i landbrugssektoren, der omfatter forskning og iværksættervirksomhed, kan afføde betydelige resultater;

28. opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse uddannelserne i landbruget til arbejdsmarkedets behov inden for denne sektor og til at tilskynde til livslang uddannelse for at afhjælpe manglen på arbejdskraft;

29. understreger nødvendigheden af at garantere forsyningskæder for landbrugsfødevarer og fødevaresikkerhed, særligt i forbindelse med den aktuelle covid-19-krise; bemærker, at sæsonarbejdere er afgørende for landbrugssektorernes gnidningsfrie og korrekte funktionsmåde, navnlig for frugt-, grøntsags- og vinsektorerne; påpeger, at beskyttelse og sikring af landbrugs- og fødevaresektorens arbejdstagernes rettigheder, sundhed og sikkerhed er af afgørende betydning, især i forbindelse med den aktuelle covid-19-krise;

30. mener, at sæsonarbejdere spiller en vigtig rolle i landbrugssektoren, og at det derfor er allerstørste betydning at sikre deres rettigheder, hvad angår arbejdsvilkår, og at de sikres samme beskyttelsesniveau, som gælder for indenlandske arbejdstagere, samt at sikre, at de i den beskæftigende medlemsstat garanteres rettigheder til social sikring i overensstemmelse med princippet om lex loci laboris;

31. er af den opfattelse, at den totale mangel på en rimelig løn, der allerede har hersket meget længe, og som hænger direkte sammen med europæisk og international markedslovgivning, er en af de større årsager til generationsskifteproblemet og problemet med opretholdelse af landbrugserhvervets tiltrækningskraft;

32. påpeger, at manglen på arbejdskraft gør landbrugere og fødevareproducenter i EU stadig mere afhængige af hyret og sæsonbetonet arbejdskraft, og at en stor del af sæsonarbejdskraften i EU's landbrug i overvejende grad kommer fra økonomisk sårbare samfundsgrupper i Central- og Østeuropa;

33. beklager, at covid-19 har forværret erhvervsrisiciene for sæsonarbejderenes sikkerhed og sundhed, hvilket har ført til yderligere spredning af infektion og sygdomsophobning; opfordrer i denne henseende medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af de nyligt vedtagne retningslinjer for sæsonarbejdere i EU i forbindelse med covid-19-udbruddet for bedre at kunne garantere deres rettigheder, sundhed og sikkerhed;

34. påpeger, at teknologisk innovation, kunstig intelligens og digitale teknologier er drivkræfter for strukturelle ændringer inden for landbrug og landbrugsarbejdsmarkeder, og at mange bedrifter over hele Europa skal bistås i forbindelse med overgangen til brug af flere teknologiske innovationer gennem uddannelse, bl.a. på det digitale område, af fagfolk inden for landbruget; bemærker, at fagfolk inden for landbruget ikke er tilstrækkeligt forberedt på indførelse af teknologiske innovationer på grund af deres landbrugslederes lave landbrugsuddannelsesniveau, et niveau, der varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, og manglen på en omfattende politik i de enkelte medlemsstater for digitalisering og indførelse af nye teknologier i landbrugssektoren; fastholder, at bedriftsrådgivningstjenester skal spille en vigtig rolle med hensyn til at levere teknologisk og videnskabelig information til landbrugere og øge adgangen til innovation;

35. bemærker, at den aktuelle tendens i retning mod en teknologiorienteret landbrugssektor potentielt kan medføre en stigning i arbejdskraftomkostninger, idet der vil være behov for en mere højtkvalificeret arbejdsstyrke i landbruget;

36. fremhæver, at der vil være behov for mere almen og fagspecifik uddannelse og opkvalificering blandt alle sektorens arbejdstagere for at imødegå udfordringen med stigende teknologisk innovation og modernisering, og bemærker, at denne øgede uddannelse bør planlægges i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter;

37. understreger nødvendigheden af, at der ydes støtte og rådgivning i relation til bæredygtighed og digitalisering; mener, at det bør prioriteres, at alle mennesker, der er tilknyttet landbrugsaktiviteter, udrustes med grundlæggende digitale færdigheder, herunder oplysninger om deres rettigheder og forpligtelser inden for digitalisering;

38. opfordrer derfor til at fremme digital uddannelse og opkvalificering samt til at støtte og rådgive både arbejdstagere og arbejdsgivere i landbrugssektoren;

39. bemærker, at den hastige digitale omstilling, der er fremskyndet af udfordringerne i 2020, i høj grad kunne bidrage til at dæmme op for affolkningen af landdistrikterne, såfremt den blev understøttet af koordinerede private og offentlige investeringer;

40. mener, at det er nødvendigt, at landbrugsbedrifter og kvægbrug er rentable og ikke sælger til priser, som ligger under produktionsomkostningerne, for at kunne skabe kvalitetsarbejdspladser;

41. mener, at visse regionale systemer, som støtter deltidsansatte, ansporer til sort økonomi og uformel beskæftigelse;

42. minder om, at bevarelse af arbejdspladserne i landbruget og tilstrækkelig rentabilitet for landbrugsbedrifter er afgørende for at holde liv i landdistrikternes økonomi i planlægningen af arealanvendelsen og derfor er af væsentlig betydning, eftersom mange job i andre sektorer afhænger heraf, hvilket viser, at der er et presserende behov for foranstaltninger, der rækker ud over reformen af den fælles landbrugspolitik;

43. fremhæver det potentiale, som landbrugsturismen har for at skabe job, og at den derfor bør fremmes;

44. minder om, at bevarelse af arbejdspladserne i landbruget spiller en central rolle for at opretholde livet og økonomien i landdistrikterne, bjergområderne og regionerne i den yderste periferi, og derfor er af væsentlig betydning;

45. understreger nødvendigheden af at fremme sæsonarbejdernes mobilitet, bl.a. i grænseregionerne, idet sæsonarbejderne er uundværlige for europæiske bedrifters levedygtighed, hvilket blev påvist af krisen i forbindelse med covid-19;

46. understreger, at det er afgørende vigtigt at bekæmpe enhver illoyal konkurrence inden for EU, som skader det indre markeds funktion; fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds rolle med hensyn til bekæmpelse af svig og visse former for misbrug;

47. mener, at EU ikke bør lovgive om mindsteløn i EU, da dette er en national kompetence;

48. understreger, at EU i sin handelspolitik skal påse, at der ikke forekommer illoyal konkurrence fra tredjelandes side, ved at sikre, at de produkter, der importeres til EU, overholder EU's regler om arbejdsvilkår og -standarder;

49. mener, at der kun bør ydes EU-støtte til modtagere, der overholder de sociale standarder, og som ikke lægger navn til ulovlige, uregulerede og/eller urapporterede arbejdsmetoder enten for midlertidigt beskæftigede eller fastansatte arbejdere;

50. noterer sig med beklagelse de covid-19-smittetilfælde, der er forekommet i produktionsanlæg, der gør omfattende brug af udstationeret arbejdskraft.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.12.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

1

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Atidzhe Alieva-Veli, Álvaro Amaro, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Benoît Biteau, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Cristian Ghinea, Dino Giarrusso, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Chris MacManus, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Juozas Olekas, Pina Picierno, Maxette Pirbakas, Bronis Ropė, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Veronika Vrecionová, Sarah Wiener, Juan Ignacio Zoido Álvarez

Substitutes under Rule 209(7) present for the final vote

Petros Kokkalis, Ruža Tomašić

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

42

+

ECR

Mazaly AGUILAR, Krzysztof JURGIEL, Ruža TOMAŠIĆ, Veronika VRECIONOVÁ

GUE/NGL

Luke Ming FLANAGAN, Petros KOKKALIS, Chris MACMANUS

ID

Ivan DAVID, Gilles LEBRETON, Maxette PIRBAKAS

PPE

Álvaro AMARO, Daniel BUDA, Salvatore DE MEO, Herbert DORFMANN, Jarosław KALINOWSKI, Norbert LINS, Marlene MORTLER, Anne SANDER, Petri SARVAMAA, Simone SCHMIEDTBAUER, Annie SCHREIJER-PIERIK, Juan Ignacio ZOIDO ÁLVAREZ

Renew

Atidzhe ALIEVA-VELI, Asger CHRISTENSEN, Jérémy DECERLE, Cristian GHINEA, Martin HLAVÁČEK, Elsi KATAINEN, Ulrike MÜLLER

S&D

Clara AGUILERA, Attila ARA-KOVÁCS, Carmen AVRAM, Adrian-Dragoş BENEA, Isabel CARVALHAIS, Paolo DE CASTRO, Juozas OLEKAS, Pina PICIERNO

Verts/ALE

Benoît BITEAU, Francisco GUERREIRO, Martin HÄUSLING, Bronis ROPĖ, Sarah WIENER

 

1

-

NI

Dino GIARRUSSO

 

2

0

ID

Mara BIZZOTTO, Angelo CIOCCA

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.3.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

4

8

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Atidzhe Alieva-Veli, Abir Al-Sahlani, Marc Angel, Dominique Bilde, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Milan Brglez, Sylvie Brunet, Jordi Cañas, David Casa, Margarita de la Pisa Carrión, Özlem Demirel, Klára Dobrev, Jarosław Duda, Estrella Durá Ferrandis, Lucia Ďuriš Nicholsonová, Rosa Estaràs Ferragut, Nicolaus Fest, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Elisabetta Gualmini, Alicia Homs Ginel, France Jamet, Agnes Jongerius, Radan Kanev, Stelios Kympouropoulos, Katrin Langensiepen, Miriam Lexmann, Elena Lizzi, Kira Marie Peter-Hansen, Dragoș Pîslaru, Manuel Pizarro, Dennis Radtke, Elżbieta Rafalska, Guido Reil, Mounir Satouri, Monica Semedo, Beata Szydło, Eugen Tomac, Romana Tomc, Marie-Pierre Vedrenne, Nikolaj Villumsen, Marianne Vind, Maria Walsh, Stefania Zambelli, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Konstantinos Arvanitis, Marc Botenga, Johan Danielsson, Gheorghe Falcă, Sara Matthieu, Véronique Trillet-Lenoir

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

40

+

PPE

David Casa, Jarosław Duda, Rosa Estaràs Ferragut, Gheorghe Falcă, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Radan Kanev, Stelios Kympouropoulos, Miriam Lexmann, Dennis Radtke, Eugen Tomac, Romana Tomc, Maria Walsh, Tomáš Zdechovský

Renew

Sylvie Brunet, Jordi Cañas, Dragoș Pîslaru, Monica Semedo, Véronique Trillet-Lenoir, Marie-Pierre Vedrenne

S&D

Marc Angel, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Milan Brglez, Johan Danielsson, Klára Dobrev, Estrella Durá Ferrandis, Elisabetta Gualmini, Alicia Homs Ginel, Agnes Jongerius, Manuel Pizarro, Marianne Vind

The Left

Konstantinos Arvanitis, Marc Botenga, Özlem Demirel, Nikolaj Villumsen

Verts/ALE

Katrin Langensiepen, Sara Matthieu, Kira Marie Peter-Hansen, Mounir Satouri

 

4

-

ID

Dominique Bilde, Nicolaus Fest, France Jamet, Guido Reil

 

8

0

ECR

Lucia Ďuriš Nicholsonová, Margarita de la Pisa Carrión, Elżbieta Rafalska, Beata Szydło

ID

Elena Lizzi, Stefania Zambelli

Renew

Atidzhe Alieva-Veli, Abir Al-Sahlani

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

[1] EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

[2] EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21.

[3] EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1.

[4] EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1.

[5] EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

[6] EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.

[7] EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51.

[8] EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72.

[9] EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3.

[10] EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.

[11] EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7.

[12] EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8.

[13] EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

[14] EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35.

[15] EFT L 167 af 2.7.1999, s. 33.

[16] EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30.

[17] EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.

[18] EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16.

[19] EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11.

[20] EUT L 249 af 31.7.2020, s. 49.

[21] EUT L 185 af 11.7.2019, s. 44.

[22] EUT L 65 af 11.3.2016, s. 12.

[23] EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.

[24] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0176.

[25] EUT C 337 af 20.9.2018, s. 135.

[26] EUT C 482 af 23.12.2016, s. 31.

[27] http://www.eurofound.europa.eu/publications/report/2010/working-conditions-industrial-relations/posted-workers-in-the-european-union

[28] Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, "Annual Report on intra-EU Labour Mobility" (Årsrapport 2017 om arbejdskraftens mobilitet inden for EU), Endelig rapport januar 2018, Kommissionen, "Study on the movement of skilled labour," (Undersøgelse af den kvalificerede arbejdskrafts bevægelighed), endelig rapport (udarbejdet af ICF) 2018, Malmström, Cecilia, forord til "Rethinking the attractiveness of EU Labour Immigration Policies: Comparative perspectives on the EU, the US, Canada and beyond" (Nytænkning af EU-indvandringspolitikkernes tiltrækningskraft: Sammenlignende syn på EU, USA, Canada og andre lande), redigeret af S. Carrera, E. Guild og K. Eisele, CEPS, 2018.

[29] OECD's database over kvalifikationer til job, https://www.oecdskillsforjobsdatabase.org/#FR/_.

[30] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16).

[31] Kommissionen, årsrapport 2019 om arbejdskraftens mobilitet inden for EU, januar 2020.

[32] M. Koumenta og M. Pagliero, Measuring Prevalence and Labour Market Impacts of Occupational Regulation in the EU, 2016, s. 88.

[33] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2013/55/EU af 20. november 2013.

[34] Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om implementeringen af visse nye elementer indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (COM(2020)0191).

[35] Europa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2018 om gennemførelse af direktiv 2005/36/EF for så vidt angår regulering og behovet for reform af liberale erhverv, EUT C 458 af 19.12.2018, s. 70.

[36] Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked (COM(2020)0094).

[37] EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8.

[38] EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21.

[39] Undersøgelse – "Beskæftigelsen i EU's landbrug: aktuelle udfordringer og fremtidsudsigter", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik, oktober 2019.

[40] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0176.

Seneste opdatering: 16. april 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik