Procedure : 2021/2010(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0103/2021

Indgivne tekster :

A9-0103/2021

Forhandlinger :

PV 28/04/2021 - 5
PV 28/04/2021 - 7
CRE 28/04/2021 - 5
CRE 28/04/2021 - 7

Afstemninger :

PV 28/04/2021 - 13
CRE 28/04/2021 - 13
PV 29/04/2021 - 4
CRE 29/04/2021 - 4

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0147

<Date>{30/03/2021}30.3.2021</Date>
<NoDocSe>A9-0103/2021</NoDocSe>
PDF 227kWORD 81k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om digital beskatning: OECD-forhandlinger, digitale virksomheders skattemæssige hjemsted og en eventuel europæisk digital skat</Titre>

<DocRef>(2021/2010(INI))</DocRef>


<Commission>{ECON}Økonomi- og Valutaudvalget</Commission>

Ordførere: <Depute>Andreas Schwab, Martin Hlaváček</Depute>

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
  ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om digital beskatning: OECD-forhandlinger, digitale virksomheders skattemæssige hjemsted og en eventuel europæisk digital skat

(2021/2010(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 1.-2. oktober 2020[1] og den 21. juli 2020[2],

 der henviser til Økofinrådets konklusioner af 27. november 2020[3],

 der henviser til Kommissionens forslag, der endnu ikke er vedtaget, navnlig om det fælles selskabsskattegrundlag (FSSG), det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG)[4] og pakken om digital beskatning[5] samt Parlamentets holdninger til disse forslag,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. januar 2019 med titlen "På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik" (COM(2019)0008),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "Europas digitale fremtid i støbeskeen" (COM(2020)0067),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2020 med titlen "En handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien" (COM(2020)0312),

 der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning[6], foreslået af Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (TAXE-udvalget),

 der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning[7], foreslået af dets andet Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (TAXE2-udvalget),

 der henviser til sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse foretaget af dets undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA-udvalget)[8],

 der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse[9], foreslået af det særlige udvalg om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (TAX3),

 der henviser til Kommissionens opfølgning på hver af Parlamentets ovennævnte beslutninger[10],

 der henviser til sin undersøgelse af digitaliseringens indvirkning på internationale skattespørgsmål[11],

 der henviser til G20/OECD's inklusive ramme om handlingsplanen vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) fra oktober 2015, særlig tiltag 1 vedrørende de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen,

 der henviser til G20/OECD's inklusive rammes foreløbige rapport om skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen, der blev vedtaget i 2018, og dens arbejdsprogram for udvikling af en konsensusløsning på de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, som blev vedtaget i maj 2019,

 der henviser til følgeerklæringen og rapporterne om planerne for søjle 1 og søjle 2, der blev vedtaget inden for rammerne af G20/OECD's inklusive ramme i oktober 2020, samt resultaterne af en økonomisk analyse og konsekvensanalyse foretaget af OECD's sekretariat, der er vedhæftet den,

 der henviser til resultaterne af de forskellige G7-, G8- og G20-topmøder om internationale skattespørgsmål,

 der henviser til det igangværende arbejde i De Forenede Nationers ekspertudvalg om internationalt skattesamarbejde om beskatningsmæssige udfordringer vedrørende digitaliseringen af økonomien,

 der henviser til Kommissionens indledende konsekvensanalyse af en digital afgift af 14. januar 2021 (Ares(2021)312667),

 der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om retfærdig beskatning i en digitaliseret og globaliseret økonomi: BEPS 2.0[12],

 der henviser til forretningsordenens artikel 54,

 der henviser til udtalelse fra Budgetudvalget,

 der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0103/2021),

A. der henviser til, at de nuværende internationale selskabsskatteregler er baseret på principper, der blev udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede og ikke længere egner sig til en stadig mere globaliseret og digitaliseret økonomi og dermed giver mulighed for flere former for skadelig skattepraksis, der undergraver de offentlige finanser og fair konkurrence;

B. der henviser til, at proportionaliteten og gennemførligheden af disse internationale skatteregler nu er genstand for en revision i forbindelse med OECD-forhandlingerne med henblik på at sikre europæiske virksomheders konkurrenceevne i en stadig mere globaliseret og digitaliseret økonomi;

C. der henviser til, at den digitale økonomi har forværret de eksisterende problemer som følge af multinationale selskabers overdrevne afhængighed af immaterielle aktiver såsom intellektuel ejendomsret;

D. der henviser til, at G20-landene efter finanskrisen i 2008-2009 og en række afsløringer af skatteunddragelsespraksisser, aggressiv skatteplanlægning, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge blev enige om at tage disse spørgsmål op på globalt plan på OECD-plan gennem projektet om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), hvilket førte til BEPS-handlingsplanen;

E. der henviser til, at det med BEPS-handlingsplanen lykkedes at skabe en global konsensus om mange aspekter med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og skatteundgåelse; der henviser til, at man imidlertid ikke nåede til enighed om håndteringen af de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, hvilket førte til vedtagelsen af en særskilt endelig rapport om tiltag 1 i BEPS-handlingsplanen (BEPS Action 1 – 2015 Final Report);

F. der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til en reform af det internationale selskabsskattesystem med henblik på at tackle skatteunddragelse, skatteundgåelse og udfordringerne i forbindelse med beskatning af den digitale økonomi;

G. der henviser til, at Kommissionen fremsatte to forslag om beskatning af den digitale økonomi i 2018, herunder en midlertidig kortsigtet løsning, der indfører en skat på digitale tjenester, og en langsigtet løsning, der definerer en væsentlig digital tilstedeværelse som kobling til selskabsbeskatning, og som bør erstatte skatten på digitale tjenester; der henviser til, at Kommissionen den 25. oktober 2016 fremsatte et forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2016)0683); der henviser til, at Parlamentet støttede alle disse forslag, men at de ikke blev vedtaget i Rådet, hvilket tvang nogle medlemsstater til ensidigt at indføre en skat på digitale tjenester;

H. der henviser til, at ikkekoordineret og forskellig beskatning af digitale tjenester, som medlemsstaterne indfører, med forskellige beskatningsregler og -kriterier, øger fragmenteringen inden for EU's indre marked, skaber øget usikkerhed på skatteområdet og er mindre effektiv sammenlignet med en fælles løsning på europæisk plan;

I. der henviser til, at foranstaltninger, som medlemsstaterne indfører ensidigt, sandsynligvis vil føre til flere internationale handelstvister, hvilket kan påvirke både digitale og ikkedigitale virksomheder i det indre marked;

J. der henviser til, at OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS gennem sin Taskforce vedrørende den Digitale Økonomi i overensstemmelse med et mandat fra G20-finansministrene i marts 2017 og efter vedtagelsen af et arbejdsprogram i maj 2019 har arbejdet på en konsensusbaseret global løsning baseret på to søjler: Søjle 1 om fordelingen af beskatningsrettigheder gennem nye regler om overskudsfordeling og tilknytning og søjle 2 om håndtering af de resterende BEPS-spørgsmål og med indførelse af en minimumsskattesats;

K. der henviser til, at G20/OECD's inklusive ramme den 12. oktober 2020 offentliggjorde en pakke bestående af en erklæring og rapporter om planerne for søjle 1 og søjle 2, som afspejler sammenfaldende synspunkter om en række politiske træk, principper og parametre i begge søjler og samtidig udpeger de resterende politiske og tekniske spørgsmål, der skal tages op;

L. der henviser til, at fortjenesten for førende multinationale selskaber på det digitale område er steget betydeligt i de seneste år; der henviser til, at nedlukningerne som reaktion på covid-19-pandemien har fremskyndet overgangen til en økonomi baseret på digitale tjenester yderligere, hvilket har stillet fysiske virksomheder, og navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), endnu dårligere; der henviser til, at der er et presserende behov for at handle hurtigt under hensyntagen til G20/OECD's inklusive rammes mål om at afslutte forhandlingerne i juli 2021 som et godt første skridt mod at sikre en mere ligelig fordeling af skattebyrden;

M. der henviser til, at passende international skattelovgivning er nøglen til at forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse og til at udforme et retfærdigt og effektivt beskatningssystem, der tackler ulighed og sikrer sikkerhed og stabilitet, hvilket er en forudsætning for konkurrenceevne samt for lige konkurrencevilkår mellem virksomheder, navnlig for SMV'er;

N. der henviser til, at digitaliseringen af økonomien har givet mindre virksomheder overalt og fra forskellige sektorer mulighed for at blive mere konkurrencedygtige og nå ud til nye kunder; der henviser til, at mindre nystartede virksomheder og opskalerede virksomheder fortsat ikke bør bebyrdes med EU-foranstaltninger vedrørende digital beskatning;

O. der henviser til, at digitale virksomheder i høj grad af baseret på immaterielle aktiver til at skabe indhold, navnlig udnyttelse og monetisering af brugerdata, og denne værdiskabelse indfanges ikke af de nuværende skattesystemer; der henviser til, at dette fænomen fører til manglende overensstemmelse mellem stedet for værdiskabelsen og beskatningsstedet;

P. der henviser til, at manglen på en international aftale eller en EU-forordning om digital beskatning er en forhindring for et mere konkurrencedygtigt og vækstvenligt erhvervsmiljø i det digitale indre marked;

Q. der henviser til, at den alvorlige økonomiske krise, som Den Europæiske Union står i, kræver moderne skattepolitikker, der giver medlemsstaterne mulighed for mere effektivt og virkningsfuldt at opkræve skatter for aktiviteter, der udføres i det indre marked;

R. der henviser til, at medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen og indtage en fælles, stærk og ambitiøs holdning i internationale skatteforhandlinger;

S. der henviser til, at det i Rådets konklusioner af 27. november hedder, at Det Europæiske Råd vil "vurdere situationen med hensyn til arbejdet med det vigtige spørgsmål om digital beskatning" i marts 2021;

T. der henviser til, at G20's finansministre skal mødes den 7.-8. april 2021 og den 9.-10. juli 2021 og gøre status over forhandlingerne om den inklusive ramme for begge søjler i de internationale forhandlinger;

Håndtering af udfordringer som følge af digitaliseringen af økonomien

1. bemærker, at de nuværende internationale skatteregler stammer tilbage fra begyndelsen af det 20. århundrede, og at beskatningsretten hovedsagelig er baseret på virksomhedernes fysiske tilstedeværelse; påpeger, at digitalisering og stærk afhængighed af immaterielle aktiver betragteligt har øget virksomheders evne til at udøve betydelige forretningsaktiviteter i en jurisdiktion uden fysisk tilstedeværelse, og at skatter, der betales i én jurisdiktion, derfor ikke længere afspejler den værdi og det overskud, der skabes dér, hvilket kan føre til udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud;

2. opfordrer til en ny og mere retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder for stærkt digitaliserede multinationale selskaber og en revision af det traditionelle begreb fast driftssted, da det ikke omfatter den digitale økonomi; minder om Parlamentets holdning til det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (F(K)SSG) med henblik på at skabe et virtuelt fast driftssted under hensyntagen til, hvor værdien registreres, og på grundlag af værdi og fortjeneste, der genereres af brugerne; understreger, at brugere af onlineplatforme og forbrugere af digitale tjenester i dag er centrale elementer i stærkt digitaliserede virksomheders værdiskabelse og ikke kan flyttes uden for en jurisdiktion på samme måde som kapital og arbejdskraft, og at de derfor bør tages i betragtning ved udarbejdelsen af definitionen af en ny skattemæssig tilknytning for at tilvejebringe effektive retsmidler mod aggressiv skatteplanlægning og skatteundgåelse;

3. deler frygten for, at en snæver definition af de pågældende problemer vil resultere i, at der kun udarbejdes målrettede regler for visse virksomheder; understreger, at afregningspriser, definitionen af faste driftssteder og huller i beskatningen, der skyldes forskellige og uforholdsmæssigt komplekse skattesystemer, må revideres, navnlig i forbindelse med dobbeltbeskatningsaftaler;

4. understreger, at nye løsninger til beskatning af den digitale økonomi helst bør beskatte overskud, ikke indtægter;

5. noterer sig den betydelige udvikling i vores økonomier, som er forårsaget af digitalisering og globalisering; noterer sig digitaliseringens positive virkninger for vores samfund og vores økonomier samt dens store potentiale for skatteforvaltningen, der fungerer som et redskab til at levere bedre service til borgerne, øge offentlighedens tillid til skattemyndighederne og forbedre konkurrenceevnen; beklager manglerne i det internationale skattesystem, som ikke altid er egnet til at tackle udfordringerne i forbindelse med globaliseringen og digitaliseringen på passende vis; opfordrer til indgåelse af en aftale, der sigter mod et retfærdigt og effektivt skattesystem, hvor den nationale suverænitet på beskatningsområdet respekteres;

6. opfordrer til en reform af skattesystemet for at bekæmpe skattesvig og skatteundgåelse; understreger, at Unionen og dens medlemsstater bør gå i spidsen for at afhjælpe disse mangler;

7. fremhæver behovet for at beskatte multinationale selskaber på grundlag af en retfærdig og effektiv metode til fordeling af beskatningsrettigheder mellem landene; minder om Kommissionens forslag om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG);

8. fremhæver behovet for at tackle underbeskatningen af den digitaliserede økonomi; understreger behovet for at tage hensyn til stærkt digitaliserede multinationale selskabers iboende mobilitet, navnlig med henblik på værdiskabelse, og sikre en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder mellem alle lande, hvor de udøver økonomisk aktivitet og værdiskabelse, herunder F&U; bemærker, at nogle eksisterende dobbeltbeskatningsaftaler kan forhindre en retfærdig fordeling af beskatningsretten, og opfordrer til, at de ajourføres; fremhæver den særlige situation i små perifere medlemsstater;

9. mener, at der er behov for yderligere undersøgelser af den overordnede skattebyrde for forskellige forretningsmodeller; beklager, at skatteundgåelse ikke kun er til skade for opkrævningen af offentlige indtægter, hvilket hæmmer offentlige tjenesteydelser og flytter skattebyrden over på den gennemsnitlige borger og dermed skaber mere ulighed, men også har markedsforvridende virkninger ved at stille virksomheder, navnlig SMV'er, ringere, samtidig med at der skabes hindringer for nye lokale aktører; understreger behovet for at tage højde for potentielle SMV-adgangsbarrierer med henblik på at undgå at skabe en digital sektor med kun få store aktører;

10. minder om, at virksomheder i øjeblikket gennemsnitligt kun pålægges en effektiv skattesats på 9,5 % i modsætning til 23,2 % for traditionelle virksomhedsmodeller;

11. understreger, at behovet for digitaliserede tjenesteydelser i mellemtiden er eksploderet som følge af forpligtelsen til at udføre mange opgaver på afstand i forbindelse med covid-19; bemærker derfor, at udbydere af sådanne digitaliserede tjenester er blevet stillet gunstigere end traditionelle virksomheder, navnlig SMV'er;

12. fremhæver, at det i den endelige rapport fra OECD/G20 om tiltag 1 i BEPS-handlingsplanen (BEPS Action 1 – 2015 Final Report) konkluderes, at den digitale økonomi i stigende grad bliver til selve økonomien; anerkender den hurtige digitalisering af de fleste økonomiske sektorer og behovet for et fremtidssikkert skattesystem, der ikke afgrænser den digitale økonomi, men sikrer en retfærdig fordeling af indtægter på tværs af de forskellige lande, hvor værdien skabes;

13. bemærker betydningen af at skelne mellem beskatningens og reguleringens rolle og at fremtidens digitale skattepolitikker ikke bør formuleres med henblik på at udbedre mangler i den digitale økonomi såsom leje fra monopolmagt over information, hvor reguleringsmæssige foranstaltninger i stedet ville være mere passende;

En global multilateral aftale: den foretrukne, men ikke den eneste vej frem

14. opfordrer til en international aftale, der sigter mod et retfærdigt og effektivt skattesystem; glæder sig over bestræbelserne inden for G20/OECD's inklusive ramme på at nå frem til en global konsensus om en multilateral reform af det internationale skattesystem for at tackle udfordringerne med fortsat overførsel af overskud og den digitaliserede økonomi; beklager imidlertid, at fristen for en aftale, der var fastsat til udgangen af 2020, blev overskredet; anerkender fremskridtene i drøftelserne om forslagene på teknisk plan på trods af de forsinkelser, covid-19-pandemien har forårsaget, og opfordrer til en hurtig aftale inden midten af 2021 i en inklusiv forhandlingsproces; opfordrer medlemsstaterne til også aktivt at engagere sig i skattespørgsmål i andre internationale fora såsom FN;

15. bemærker, at den tosøjle-tilgang, der foreslås i G20/OECD's inklusive ramme, ikke afgrænser den digitaliserede økonomi, men søger en samlet løsning på de nye udfordringer, som den udgør; noterer sig de divergerende opfattelser blandt medlemmerne af den inklusive ramme; mener imidlertid, at begge søjler bør betragtes som komplementære og bør vedtages inden midten af 2021;

16. understreger, at søjle 2 sigter efter at tackle de resterende BEPS-udfordringer, navnlig ved at sikre, at store multinationale selskaber, herunder de digitaliserede, betaler en minimumsselskabsskat, uanset hvor de befinder sig; mener, at et effektivt minimumsniveau bør fastsættes på et rimeligt og tilstrækkeligt niveau med henblik på at modvirke overførsel af overskud og forhindre skadelig skattekonkurrence;

17. opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at de fremtidige kompromiser i forbindelse med forhandlingerne om G20/OECD's inklusive ramme tager hensyn til EU's interesser og undgår at tilføje mere kompleksitet og yderligere bureaukrati for SMV'er og borgere;

18. glæder sig over indsatsen fra OECD's sekretariat for at finde en løsning på spørgsmålet om tilpasning af vores nuværende internationale skatteregler til en globaliseret og digitaliseret økonomi; glæder sig over forslaget under søjle 1 om en ny skattemæssig tilknytning og nye beskatningsrettigheder, som vil skabe mulighed for at beskatte multinationale selskaber i markedsjurisdiktioner, selv når de ikke har nogen fysisk tilstedeværelse, baseret på deres økonomiske aktivitet; understreger, at interaktionen med brugere og forbrugere bidrager væsentligt til værdiskabelse i stærkt digitaliserede forretningsmodeller og derfor bør tages i betragtning ved tildelingen af beskatningsrettigheder; bemærker, at nogle politiske valgmuligheder fortsat skal afgøres på globalt niveau;

19. anerkender, at det såkaldte "beløb A" vil skabe en ny beskatningsret for jurisdiktioner på markedet; understreger, at anvendelsesområdet for disse nye beskatningsrettigheder bør omfatte alle store multinationale selskaber, som kan deltage i BEPS-praksisser, og som minimum dækker automatiserede digitale tjenester og forbrugerorienterede virksomheder, uden at det skaber yderligere og unødvendige byrder for SMV'er eller øger brugernes omkostningerne ved tjenesterne;

20. opfordrer medlemsstaterne til at støtte en aftale for at sikre, at tilstrækkelige mængder af overskud omfordeles til markedsjurisdiktioner, og som skal gå ud over skelnen mellem rutinemæssigt og ikkerutinemæssigt overskud, hvilket kan føre til en rent kunstig skelnen;

21. er bekymret for, at et alt for komplekst system faktisk kunne skabe muligheder for at omgå de for nylig vedtagne regler, og opfordrer OECD og de forhandlende medlemsstater til at arbejde hen mod en enkel og brugbar løsning; opfordrer til, at der tages hensyn til resultaterne vedrørende de administrative konsekvenser af OECD's og G20's BEPS-handlingsplan;

22. anbefaler, at de politiske valgmuligheder, som medlemsstaterne forsvarer under forhandlingerne, bør mindske kompleksiteten; støtter derfor forenklede administrative processer for multinationale selskaber, der er underlagt de nye beskatningsrettigheder, også med henblik på lettelse af gennemførelsesbyrden for medlemsstaterne, under hensyntagen til medlemsstater, der ikke er involveret i beskatningsordninger, som forvrider konkurrencen, f.eks. såkaldte "sweetheart deals"; mener, at en reform af armslængdeprincippet ville være hensigtsmæssigt;

23. opfordrer Kommissionen og Rådet til at intensivere dialogen med den nye amerikanske regering om digital skattepolitik med henblik på at finde frem til en fælles tilgang inden for rammerne af forhandlingerne i G20/OECD's inklusive ramme inden juni 2021; glæder sig over den nylige erklæring fra den nye amerikanske regering, om at den igen vil deltage aktivt i OECD-forhandlinger med henblik på at nå frem til en aftale og gå bort fra "safe harbour"-konceptet; opfordrer medlemsstaterne til at modsætte sig den "safe harbour"-klausul, som risikerer at underminere reformbestræbelserne i alvorlig grad; opfordrer Kommissionen til at forfølge et af sine egne forslag om håndtering af udfordringerne ved en digitaliseret økonomi, hvis en "safe harbour"-klausul inkluderes i reformens søjle 1; minder i den henseende om Kommissionens langsigtede forslag til en væsentlig digital tilstedeværelse;

24. bemærker forslaget om en mekanisme til forebyggelse og bilæggelse af tvister med henblik på at undgå dobbeltbeskatning og øge accepten af de nye regler; fremhæver den vigtige rolle, som sidstnævnte mekanisme spiller, navnlig i overgangsperioden, indtil den nye internationale skatteordning er på plads; understreger imidlertid, at skattesikkerhed bedst opnås ved at fastsætte enkle, klare og harmoniserede regler, der forhindrer tvister i det hele taget; fremhæver, at ingen mekanisme til forebyggelse og bilæggelse af tvister bør sætte udviklingslande i en ufordelagtig position;

25. forstår, at skadelige handelstvister og repressalier, der har potentielt negative virkninger for andre økonomiske sektorer, bør undgås med en international aftale;

26. opfordrer Kommissionen til at færdiggøre sin egen konsekvensanalyse af søjle 1 og 2's indvirkning på opkrævningen af indtægter for medlemsstaterne og informere Rådet og Parlamentet om undersøgelsens resultater; opfordrer Kommissionen til på grundlag af denne konsekvensanalyse at rådgive og vejlede medlemsstaterne i at indtage positioner i forhandlingerne, som forsvarer EU's interesser;

27. opfordrer hver medlemsstat og Kommissionen til at koordinere deres holdninger med henblik på at tale med én stemme;

En opfordring til omgående handling fra EU's side

28. beklager, at den manglende evne til at finde en løsning inden for rammerne af G20/OECD's inklusive ramme i oktober 2020 har forlænget underbeskatningen af den digitaliserede økonomi; understreger, at covid-19-pandemien i vid udstrækning har gavnet digitaliserede virksomheder, hovedsagelig dem, der var i stand til at opskalere deres aktiviteter, mens mange andre virksomheder, navnlig SMV'er, har lidt skade, og at den har fremskyndet overgangen til en digitaliseret økonomi, hvilket yderligere understreger behovet for at finde multilaterale løsninger til reform af det nuværende skattesystem for at sikre, at den digitaliserede økonomi yder et rimeligt bidrag;

29. fremhæver, at regeringer er nødt til at opkræve hidtil usete midler med henblik på genopretning efter covid-19-krisen, og at mobiliseringen af indtægter fra underbeskattede sektorer kan bidrage til at finansiere genopretningen;

30. mener, at skattemæssige udfordringer som følge af den digitaliserede økonomi er et globalt spørgsmål, og at der er et presserende behov for en aftale på G20/OECD-niveau for at muliggøre international koordinering; mener, at en ambitiøs og harmoniseret international løsning er at foretrække i forhold til et kludetæppe af nationale eller regionale digitale skatter, der indebærer potentielle risici, og har langt større chance for at opnå enstemmig støtte i Rådet;

31. insisterer derfor på, at EU, uanset hvordan forhandlingerne i G20/OECD's inklusive ramme skrider frem, bør have en subsidiær holdning og være rede til at indføre sine egne løsninger til beskatning af den digitale økonomi inden udgangen af 2021, navnlig fordi OECD's forslag kun omfatter en snæver gruppe af selskaber og kan vise sig at være utilstrækkelige; opfordrer Kommissionen til at overholde den interinstitutionelle aftale om budgetspørgsmål af 16. december 2020 ved at fremlægge sine forslag til en digital afgift senest i juni 2021 og samtidig foregribe deres forenelighed med reformen af G20/OECD's inklusive ramme, hvis der opnås enighed om den; anbefaler Kommissionen at fremlægge en køreplan, som tager hensyn til forskellige scenarier, navnlig med og uden aftale på OECD-niveau i midten af 2021;

32. opfordrer Kommissionen til navnlig at overveje at indføre en midlertidig EU-skat på digitale tjenester som et nødvendigt første skridt; understreger, at hvis der indgås en international aftale inden for G20/OECD's inklusive ramme, bør disse europæiske løsninger tilpasses i overensstemmelse hermed; minder om, at en EU-skat på digitale tjenester kun kan overvejes som et midlertidigt første skridt;

33. opfordrer EU til at gennemføre det kommende resultat af de internationale forhandlinger på en harmoniseret måde og opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til dette formål;

34. peger på, at hvis OECD-forhandlingerne ikke lykkes, vil det føre til yderligere opsplitning med hensyn til digitale skatter, som også kan være skadelig for europæiske virksomheder, der sigter mod at udvide deres forretningsmodeller til andre markeder; minder om vigtigheden af at nå en aftale på OECD-niveau for at undgå potentielle handelskrige; fremhæver, at der på trods af, at beskatning henhører under medlemsstaternes kompetence, er behov for en stærk koordinering;

35. understreger, at digitale virksomheder i EU, der har hovedsæde i en EU-medlemsstat og er underlagt EU-selskabsskat, er dårligere stillet end udenlandske virksomheder, der ikke har nogen "fysisk tilstedeværelse" i nogen medlemsstat og derfor kan undgå at betale selskabsskat i EU, selv om de opererer med europæiske brugere; understreger, at der er behov for at skabe lige vilkår for udbydere af traditionelle tjenester og automatiserede digitaliserede tjenester og forbrugerorienterede virksomheder i EU ved at sikre, at sidstnævnte beskattes, hvor de genererer overskud, og med en passende sats;

36. understreger, at en EU-skat på digitale tjenester skal undgå at generere unødvendige stigninger i efterlevelsesomkostningerne, levere klare definitioner og gennemsigtige bestemmelser, som er lette at overholde og håndhæve, og fremme retssikkerheden;

37. opfordrer til vedtagelse af forholdsmæssige regler for at undgå at undergrave SMV'er, opstartsvirksomheder og virksomheder, som er i gang med processen med at digitalisere deres virksomheder; understreger, at skattepolitik kan være et af redskaberne til at støtte det indre markeds konkurrenceevne i denne henseende; understreger, at det er nødvendigt med en vækstvenlig skattepolitik, som sigter mod at styrke det indre markeds internationale konkurrenceevne;

38. understreger behovet for at revidere de eksisterende regler om dobbeltbeskatning for at sikre, at alt overskud, der forlader EU, beskattes;

39. bemærker, at nogle medlemsstater anser beskatning af store stærkt digitaliserede virksomheder for at være et presserende problem og derfor har indført afgifter på digitale tjenester på nationalt plan; bemærker, at disse nationale digitale afgifter har en indvirkning på international handel og internationale forhandlinger; understreger imidlertid, at indførelse af nationale løsninger kan skabe en risiko for fragmentering og skattemæssig usikkerhed inden for det indre marked; understreger, at stigningen i nationale foranstaltninger gør det endnu mere presserende at indføre en koordineret europæisk løsning; minder om, at disse nationale foranstaltninger bør udfases, hvis der findes en multilateral løsning;

40. minder om, at selv om beskatning primært henhører under medlemsstaternes kompetence, skal den i videst muligt omfang udøves af regeringerne på en måde, der er i overensstemmelse med de fælles principper i EU-retten for at sikre sammenhæng mellem de nationale rammer og dermed muliggøre fair konkurrence og undgå en negativ indvirkning på den overordnede sammenhæng i EU's skatteprincipper;

41. bemærker, at Rådet ikke nåede til enighed om nogen af Kommissionens relaterede forslag, dvs. skatten på digitale tjenester, den betydelige digitale tilstedeværelse eller FSSG og FKSSG; opfordrer medlemsstaterne til at genoverveje deres holdninger til disse forslag i tilfælde af, at OECD-forhandlingerne slår fejl, navnlig i lyset af de hidtil usete omstændigheder som følge af covid-19-krisen, eller overveje at integrere dem i en potentiel kommende gennemførelse af OECD-forhandlingerne og til at overveje alle de muligheder, der er fastsat i traktaterne, hvis der ikke kan opnås enstemmighed;

42. opfordrer medlemsstaterne til at relancere en politisk dialog på højt niveau i Rådet for at bane vejen for en beslutning med hensyn til digital beskatning inden for det indre marked, uanset resultatet af internationale forhandlinger; opfordrer Rådet til at gøre fremskridt med lovgivningssager, der allerede er vedtaget af Parlamentet, for at overholde princippet om loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne;

43. glæder sig over Kommissionens indledende konsekvensanalyse af en digital afgift af 14. januar 2021; bemærker, at digitalisering kan øge produktiviteten og forbrugernes velfærd, men at det også er af afgørende betydning at sikre, at store, stærkt digitaliserede virksomheder bidrager med deres rimelige andel til samfundet; opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere, hvordan omfanget, definitionen og segmenteringen af digitale aktiviteter, transaktioner, tjenester eller virksomheder vil være i overensstemmelse med de internationale bestræbelser på at finde en global løsning;

44. anerkender de tre skattepolitiske løsningsmodeller, der er nævnt i den indledende konsekvensanalyse, herunder:

a) et tillæg til selskabsskatten, der er forenelig med internationale forhandlinger og bilaterale skatteaftaler

b) en skat baseret på indtægter i mangel af en effektiv internationalt aftalt løsning, men påpeger imidlertid, at en digital skat helst bør beskatte overskud

c) en skat på digitale transaktioner mellem virksomheder i EU, der risikerer at flytte skattebyrden fra store digitaliserede virksomheder til mindre virksomheder, som er afhængige af disse tjenester;

45. anmoder om en detaljeret vurdering af de virkninger, som hver løsningsmodel vil have på både EU's digitale dagsorden og det indre marked, samt eventuelle handelstvister og gengældelsesforanstaltninger fra andre økonomiske aktører og mulige afsmittende virkninger på andre økonomiske sektorer;

46. opfordrer til, at Parlamentet får en større rolle i lovgivningsprocedurerne på skatteområdet; opfordrer Kommissionen til at undersøge alle de muligheder, traktaterne tilbyder; noterer sig i denne forbindelse Kommissionens forslag til køreplan for beslutningstagning med kvalificeret flertal i dens meddelelse af 15. januar 2019 med titlen "På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik";

En digital afgift som en ny egen indtægt for EU

47. glæder sig over den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter[13], i overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse, og minder om Kommissionens retligt bindende tilsagn om at forelægge et lovgivningsforslag om en digital EU-afgift som en egen indtægt inden juni 2021; understreger det juridisk bindende tilsagn fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om straks at følge de skridt, der er fastsat i køreplanen, med henblik på at indføre den senest den 1. januar 2023;

48. minder om, at Parlamentet har gentaget sit tilsagn om at indføre en digital EU-afgift som en egen indtægt med et stort flertal i en række betænkninger og beslutninger[14];

49. understreger, at IIA, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter, forpligter Rådet, Parlamentet og Kommissionen til uigenkaldeligt at gå videre med en digital EU-afgift, der vil indgå i det langsigtede EU-budget som en egen indtægt og en langsigtet stabil indtægt; understreger, at uanset om de grundlæggende regler fastlægges på OECD-niveau eller EU-niveau, kan og vil indtægter fra digital beskatning i medlemsstaterne blive en egen indtægt; mener, at samme tilgang også bør følges for alle andre indtægter, der skabes af enhver aftale på OECD-niveau;

50. mener, at indtægterne fra en digital EU-afgift ville være uløseligt forbundet med det indre markeds åbne grænser og den "digitale Union" og derfor vil udgøre et yderst egnet og reelt grundlag for en egen indtægt for EU; understreger, at hvis denne nye strøm af offentlige indtægter afsættes til EU-budgettet, vil det bidrage til at løse en række problematiske spørgsmål i forbindelse med finanspolitisk ækvivalens og finanspolitisk sammenhæng;

51. opfordrer til en skatteudformning og -gennemførelsesregler, der har til formål at minimere risikoen for, at de økonomiske byrder i forbindelse hermed pålægges EU-borgere og -forbrugere; er overbevist om, at hvis indtægterne fra den digitale skat omdannes til en egen indtægt for EU-budgettet, vil det bidrage til at sprede og omfordele sådanne omkostninger på en retfærdig måde på tværs af medlemsstaterne;

52. minder om, at egne indtægter baseret på EU's digitale afgift og/eller OECD-reglerne ikke formelt skal øremærkes til udgifter under et bestemt program eller en bestemt fond i overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse; minder om, at de vil udgøre en generel indtægt sammen med andre nye egne indtægter, hvis samlede beløb bør være tilstrækkeligt til som minimum at dække omkostningerne ved tilbagebetalinger fra genopretningsinstrumentet Next Generation EU; minder om, at enhver indtægt fra nye egne indtægter, der overstiger det faktiske behov for tilbagebetalinger, fortsat vil tjene EU-budgettet som almindelig indtægt;

53. minder om, at institutionerne som anført i punkt G i bilag II til IIA anerkender, at indførelsen af en kurv af nye egne indtægter bør støtte en passende finansiering af Unionens udgifter i FFR;

54. fastholder, at indtægten fra EU's digitale afgift vil være en del af en kurv af nye egne indtægter, som i det mindste vil være tilstrækkelige til gennem det langsigtede EU-budget at dække tilbagebetalingsomkostningerne for tilskudsdelen under EU-genopretningsinstrumentet (hovedstol og renter), som forventes at ligge på omkring 15 mia. EUR om året i gennemsnit og maksimalt 29,25 mia. EUR om året fra 2028 til 2058, samtidig med at man undgår en reduktion af udgifterne til EU-programmer; bemærker, at indtægtsskønnene spænder fra flere milliarder euro til flere tocifrede milliarder euro afhængigt af en række faktorer, herunder den nøjagtige definition af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige enhed, beskatningsstedet, beregningen og skattesatsen samt økonomiske vækstrater i de berørte sektorer;

55. understreger, at indførelsen af en kurv af nye egne indtægter som fastsat i køreplanen for IIA, herunder EU's digitale afgift, vil øge EU's finansielle autonomi og evne til at opfylde EU-borgernes forventninger til EU's strategiske politiske mål såsom et fair og stærkt europæisk indre marked, den europæiske grønne pagt baseret på en retfærdig omstilling, den europæiske søjle for sociale rettigheder og den digitale omstilling samt skabe EU-merværdi med store effektivitetsgevinster sammenlignet med nationale udgifter;

56. minder om, at indtægterne fra EU's digitale afgift skal bidrage til tilbagebetalingen af genopretningsinstrumentet og til finansieringen af udgifter til EU-programmer og -fonde; bekræfter i denne forbindelse, at enhver andel af indtægterne fra digitale afgifter, som tilbageholdes af medlemsstaterne, bør stå i et rimeligt forhold til de opkrævningsomkostninger, de afholder, og ikke bør være til urimelig ulempe for EU-budgettet;

57. opfordrer indtrængende Kommissionen til at indarbejde Parlamentets holdning, når den udarbejder lovgivningsforslaget om en digital EU-afgift som en egen indtægt og den reviderede afgørelse om egne indtægter, og opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage forslaget i overensstemmelse med køreplanen; opfordrer institutionerne til hurtigt og konstruktivt at engagere sig i den "regelmæssige dialog", der er omhandlet i den aftalte køreplan for egne indtægter; opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at påtage sig en resolut ledende rolle for EU i de verdensomspændende bestræbelser på at opnå en mere retfærdig beskatning ved at tage hurtige og beslutsomme skridt hen imod indførelse af en digital afgift som en egen indtægt i løbet af 2021;

°

° °

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 


BEGRUNDELSE

Vi står over for en vigtig udvikling i vores økonomier som følge af digitalisering og globalisering. Den har haft positive virkninger for vores samfund og økonomier, f.eks. billigere, kraftigere og bredt standardiserede teknologier. Samtidig skaber denne proces nye udfordringer for det eksisterende internationale skattesystem, som kan føre til ingen eller lav beskatning, markedsforvridninger og skatteusikkerhed.

I den forbindelse er det nødvendigt at foretage en grundig gennemgang af det etablerede internationale skattesystem for at imødegå de nye digitale udfordringer. Målet er i sidste ende at nå frem til et retfærdigt og effektivt internationalt skattesystem, der også tager højde for de særlige karakteristika ved en globaliseret digital økonomi.

Den nuværende covid-19-pandemi og dens indvirkning på de nationale skattegrundlag har afsløret det akutte behov for hurtigt at få afslutte de igangværende forhandlinger i G20/OECD inden for den inklusive ramme. Inden for EU er tidligere initiativer fra Kommissionens og Parlamentets side strandet i Rådet. Efter etableringen af den nuværende flerårige finansielle ramme har Kommissionen fået til opgave at udarbejde et forslag om beskatning af digitale virksomheder.

Ordførerne er af den opfattelse, at følgende skal gælde:

 Digitale virksomheder og tjenester skal betale deres rimelige andel af skatterne på forbrugermarkederne i lige så høj grad som de traditionelle. Vi er nødt til at overskride de kendte grænser for definitionen af et fast driftssted, som også skal omfatte virtuelle aspekter.

 Forhandlingerne inden for den inklusive ramme skal afsluttes så hurtigt som muligt, og inden midten af 2021, med henblik på at skabe konsensus blandt de 137 deltagende stater om at have en rimelig del af beskatningen inden for den digitale økonomi (søjle 1) og nå til enighed om en global minimumsafgift, der vil løse de resterende problemer med udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) (søjle 2).

 Det er nødvendigt at medtage en bredere definition af anvendelsesområdet, men samtidig undgå at skade fysiske virksomheder, herunder SMV'er. Det er nødvendigt at omfatte ikke kun meget digitale forretningsmodeller, men også mere generelt store forbrugerorienterede virksomheder. Formålet er at skabe en ny model for "beskatningsmæssig tilknytning", som primært er baseret på salg i stedet for fysisk tilstedeværelse.

 Kommissionen og Rådet skal prioritere skattespørgsmål over for den nye amerikanske regering med henblik på at nå frem til multilaterale løsninger på G20/OECD-niveau.

 Det Europæiske Råd og Rådet skal hurtigst muligt gå videre med Kommissionens initiativer til afhjælpning af tabet af skatteindtægter som følge af ikke at beskatte digitale forretningsmodeller.


 

 

UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET (17.3.2021)

<CommissionInt>til Økonomi- og Valutaudvalget</CommissionInt>


<Titre>om digital beskatning: OECD-forhandlinger, digitale virksomheders skattemæssige hjemsted og en eventuel europæisk digital skat</Titre>

<DocRef>(2021/2010(INI))</DocRef>

Ordførere for udtalelse (*): <Depute>José Manuel Fernandes, Valérie Hayer</Depute>

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter[15], i overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse, og minder om Kommissionens retligt bindende tilsagn om at forelægge et lovgivningsforslag om en digital EU-afgift som en egen indtægt inden juni 2021; understreger det juridisk bindende tilsagn fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om straks at følge de skridt, der er fastsat i køreplanen, med henblik på at indføre den senest den 1. januar 2023;

2. minder om, at Parlamentet har gentaget sit tilsagn om at indføre en digital EU-afgift som en egen indtægt med et stort flertal i en række betænkninger og beslutninger[16];

3. understreger, at IIA, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter, forpligter Rådet, Parlamentet og Kommissionen til uigenkaldeligt at gå videre med en digital EU-afgift, der vil indgå i det langsigtede EU-budget som en egen indtægt og en langsigtet stabil indtægt; understreger, at uanset om de grundlæggende regler fastlægges på OECD-niveau eller EU-niveau, kan og vil indtægter fra digital beskatning i medlemsstaterne blive en egen indtægt; mener, at samme tilgang også bør følges for alle andre indtægter, der skabes af enhver aftale på OECD-niveau;

4. beklager, at OECD's manglende enighed om digital beskatning inden udgangen af 2020, som ellers var forventet, har forlænget underbeskatningen af den digitale økonomi, da digitale virksomheder i gennemsnit kun står over for en effektiv skattesats på 9,5 % sammenlignet med 23,2 % for traditionelle forretningsmodeller[17], mens begge drager fordel af lokale ikkeøkonomiske faktorer såsom infrastruktur og tilgængeligheden af højtuddannede arbejdstagere; bemærker, at den nuværende økonomiske situation, hvor mange multinationale selskaber, der er specialiseret i digitale tjenester, fortsat genererer overskud på trods af den generelle recession, har ført til en bred efterspørgsel fra borgere og virksomhederne selv for at sikre lige vilkår og et rimeligt bidrag til den sociale og økonomiske genopretning;

5. bemærker dog med interesse de seneste tegn på fremskridt hen imod en fælles tilgang i nogle G20-stater, navnlig på det tekniske plan, eftersom en global løsning ville være den mest effektive, herunder med hensyn til skattemæssig retfærdighed; opfordrer til en hurtig aftale i OECD inden midten af 2021; mener ikke desto mindre, at det er rettidigt og nødvendigt, at EU går i spidsen for konkrete, håndgribelige og uigenkaldelige politiske og lovgivningsmæssige tiltag i de kommende måneder for at fremme og tilskynde til internationale bestræbelser som en standardsætter for større skattemæssig retfærdighed gennem indførelsen af EU's digitale afgift, samtidig med at de internationale forhandlinger på OECD-plan fortsættes;

6. påpeger, at de nuværende selskabsskatteregler ikke længere passer til den moderne globale, digitale og samfundsmæssige efterspørgsel efter retfærdig digital beskatning; bemærker, at selv om reformerne af den digitale beskatning er berettigede uafhængigt af den nuværende krise, er det klart, at den sociale og økonomiske covid-19-krise sætter skub i de digitale omstillingsprocesser, og at mange digitale og digitaliserede multinationale selskaber har registreret overskud under pandemien og i øjeblikket ikke betaler det skatteniveau, de skal betale; understreger behovet for at reformere og modernisere det nuværende skattesystem for at styrke holdbarheden af de offentlige finanser på lang sigt; gentager derfor, at EU's digitale afgift vil modvirke udhuling af skattegrundlaget, skatteundgåelse, skattesvig og aggressiv skatteplanlægning ved at beskatte mobile baser, skabe lige vilkår, bidrage til at genoprette skattemæssig retfærdighed og EU-borgernes tillid til systemet og beskytte EU's finansielle interesser; mener, at indtægterne herfra vil være uløseligt forbundet med det indre markeds åbne grænser og den "digitale Union" og derfor vil udgøre et yderst egnet og reelt grundlag for en egen indtægt fra EU; understreger, at hvis denne nye strøm af offentlige indtægter afsættes til EU-budgettet, vil det bidrage til at løse en række problematiske spørgsmål i forbindelse med finanspolitisk ækvivalens og finanspolitisk sammenhæng;

7. opfordrer til en tilgang, der forebygger risikoen for dobbeltbeskatning og dobbelt ikkebeskatning, og som minimerer efterlevelsesomkostningerne for europæiske virksomheder, navnlig SMV'er; opfordrer til en skatteudformning og -gennemførelsesregler, der har til formål at minimere risikoen for, at de økonomiske byrder i forbindelse hermed pålægges EU-borgere og -forbrugere; er overbevist om, at hvis indtægterne fra den digitale skat omdannes til en egen indtægt for EU-budgettet, vil det bidrage til at sprede og omfordele sådanne omkostninger på en retfærdig måde på tværs af medlemsstaterne;

8. understreger, at et enkelt sæt harmoniserede regler og gennemførelsesprocedurer, der er forankret i EU-lovgivningen, vil medføre lavere administrative generalomkostninger for offentlige skatteopkrævningsmyndigheder i medlemsstaterne samt betydeligt lavere overholdelsesomkostninger, navnlig for digitale forretningsmodeller, der er skalerbare i hele det indre marked;

9. minder om, at egne indtægter baseret på EU's digitale afgift og/eller OECD-reglerne ikke formelt skal øremærkes til udgifter under et bestemt program eller en bestemt fond i overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse; minder om, at de vil udgøre en generel indtægt sammen med andre nye egne indtægter, hvis samlede beløb bør være tilstrækkeligt til som minimum at dække omkostningerne ved tilbagebetalinger fra EU's Next Generation genopretningsinstrument; minder om, at enhver indtægt fra nye egne indtægter, der overstiger det faktiske behov for tilbagebetalinger, fortsat vil tjene EU-budgettet som almindelig indtægt;

10. minder om, at institutionerne som anført i punkt G i bilag II til IIA anerkender, at indførelsen af en kurv af nye egne indtægter bør støtte en passende finansiering af Unionens udgifter i FFR;

11. fastholder, at indtægten fra EU's digitale afgift vil være en del af en kurv af nye egne indtægter, som i det mindste vil være tilstrækkelige til gennem det langsigtede EU-budget at dække tilbagebetalingsomkostningerne for tilskudsdelen under EU-genopretningsinstrumentet (hovedstol og renter), som forventes at ligge på omkring 15 mia. EUR om året i gennemsnit og maksimalt 29,25 mia. EUR om året fra 2028 til 2058, samtidig med at man undgår en reduktion af udgifterne til EU-programmer; bemærker, at indtægtsskønnene spænder fra flere milliarder euro til flere tocifrede milliarder euro afhængigt af en række faktorer, herunder den nøjagtige definition af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige enhed, beskatningsstedet, beregningen og skattesatsen samt økonomiske vækstrater i de berørte sektorer; bemærker, at for at genskabe skattemæssig retfærdighed og lige konkurrencevilkår mellem sektorer bør minimumssatsen eller -beløbet for afgiften defineres på en måde, der vil resultere i en effektiv beskatning, der står i rimeligt forhold til den gennemsnitlige effektive skattesats for traditionelle internationale virksomheders overskud i hele EU-27;

12. understreger, at indførelsen af en kurv af nye egne indtægter som fastsat i køreplanen for IIA, herunder EU's digitale afgift, vil øge EU's finansielle autonomi og evne til at opfylde EU-borgernes forventninger til EU's strategiske politiske mål såsom et fair og stærkt europæisk indre marked, den europæiske grønne pagt baseret på en retfærdig omstilling, den europæiske søjle for sociale rettigheder og den digitale omstilling samt skabe EU-merværdi med store effektivitetsgevinster sammenlignet med nationale udgifter;

13. minder om, at indtægterne fra EU's digitale afgift skal bidrage til tilbagebetalingen af genopretningsinstrumentet og til finansieringen af udgifter til EU-programmer og -fonde; bekræfter i denne forbindelse, at enhver andel af indtægterne fra digitale afgifter, som tilbageholdes af medlemsstaterne, bør stå i et rimeligt forhold til de opkrævningsomkostninger, de afholder, og ikke bør være til urimelig ulempe for EU-budgettet;

14. mener, at beskyttelse og udvikling af nystartede virksomheder og SMV'er, der tilbyder digitale tjenester, ved at give dem et retfærdigt skattemiljø og fremme digital innovation og forskning i digitale aspekter er af allerstørste betydning; minder om, at Parlamentet i 2018 anbefalede en udformning af EU's skat på digitale tjenester, som ikke ville være rettet mod SMV'er og nystartede virksomheder takket være indførelsen af en høj tærskel for globale indtægter og skattepligtige indtægter i Unionen; støtter ånden i denne tilgang og anmoder om en digital afgift, der vil generere betydelige indtægter fra et betydeligt omfang af digitale tjenester såsom reklame og salg af data;

15. opfordrer indtrængende Kommissionen til at indarbejde Parlamentets holdning, når den udarbejder lovgivningsforslaget om en digital EU-afgift som en egen indtægt og den reviderede afgørelse om egne indtægter, og opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage forslaget i overensstemmelse med køreplanen; opfordrer institutionerne til hurtigt og konstruktivt at engagere sig i den "regelmæssige dialog", der er omhandlet i den aftalte køreplan for egne indtægter; opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at påtage sig en resolut ledende rolle for EU i de verdensomspændende bestræbelser på at opnå en mere retfærdig beskatning ved at tage hurtige og beslutsomme skridt hen imod indførelse af en digital afgift som en egen indtægt i løbet af 2021.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

17.3.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

2

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Rasmus Andresen, Robert Biedroń, Anna Bonfrisco, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, David Cormand, Paolo De Castro, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Vlad Gheorghe, Valentino Grant, Elisabetta Gualmini, Francisco Guerreiro, Valérie Hayer, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Mislav Kolakušić, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Zbigniew Kuźmiuk, Ioannis Lagos, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Janusz Lewandowski, Margarida Marques, Silvia Modig, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Dimitrios Papadimoulis, Karlo Ressler, Bogdan Rzońca, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Nils Ušakovs, Johan Van Overtveldt, Rainer Wieland, Angelika Winzig

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Henrike Hahn

 

 



ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

34

+

ID

Anna Bonfrisco, Valentino Grant, Hélène Laporte

NI

Mislav Kolakušić

PPE

Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Janusz Lewandowski, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Karlo Ressler, Rainer Wieland, Angelika Winzig

Renew

Olivier Chastel, Vlad Gheorghe, Valérie Hayer, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds

S&D

Robert Biedroń, Paolo De Castro, Eider Gardiazabal Rubial, Elisabetta Gualmini, Pierre Larrouturou, Margarida Marques, Victor Negrescu, Nils Ušakovs

The Left

Silvia Modig, Dimitrios Papadimoulis

Verts/ALE

Rasmus Andresen, David Cormand, Francisco Guerreiro, Henrike Hahn

 

2

-

ID

Joachim Kuhs

NI

Ioannis Lagos

 

4

0

ECR

Zbigniew Kuźmiuk, Bogdan Rzońca, Johan Van Overtveldt

Renew

Moritz Körner

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.3.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

4

6

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Gunnar Beck, Marek Belka, Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Gilles Boyer, Francesca Donato, Derk Jan Eppink, Engin Eroglu, Jonás Fernández, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Luis Garicano, Sven Giegold, Valentino Grant, Claude Gruffat, José Gusmão, Eero Heinäluoma, Danuta Maria Hübner, Stasys Jakeliūnas, Othmar Karas, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Georgios Kyrtsos, Aurore Lalucq, Aušra Maldeikienė, Pedro Marques, Jörg Meuthen, Csaba Molnár, Siegfried Mureşan, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Lefteris Nikolaou-Alavanos, Piernicola Pedicini, Lídia Pereira, Kira Marie Peter-Hansen, Sirpa Pietikäinen, Dragoș Pîslaru, Evelyn Regner, Antonio Maria Rinaldi, Alfred Sant, Martin Schirdewan, Joachim Schuster, Ralf Seekatz, Pedro Silva Pereira, Paul Tang, Irene Tinagli, Ernest Urtasun, Inese Vaidere, Johan Van Overtveldt, Stéphanie Yon-Courtin, Marco Zanni, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Damien Carême, Hélène Laporte, Margarida Marques, Eva Maydell, Andreas Schwab, Mick Wallace

 

 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

48

+

ID

Francesca Donato, Valentino Grant, Hélène Laporte, Antonio Maria Rinaldi, Marco Zanni

PPE

Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, José Manuel García-Margallo y Marfil, Danuta Maria Hübner, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Aušra Maldeikienė, Eva Maydell, Siegfried Mureşan, Luděk Niedermayer, Lídia Pereira, Sirpa Pietikäinen, Andreas Schwab, Ralf Seekatz, Inese Vaidere

Renew

Gilles Boyer, Engin Eroglu, Luis Garicano, Ondřej Kovařík, Dragoș Pîslaru, Stéphanie Yon-Courtin

S&D

Marek Belka, Jonás Fernández, Eero Heinäluoma, Aurore Lalucq, Margarida Marques, Pedro Marques, Csaba Molnár, Evelyn Regner, Joachim Schuster, Pedro Silva Pereira, Paul Tang, Irene Tinagli

The Left

José Gusmão, Martin Schirdewan, Mick Wallace

Verts/ALE

Damien Carême, Sven Giegold, Claude Gruffat, Stasys Jakeliūnas, Piernicola Pedicini, Kira Marie Peter-Hansen, Ernest Urtasun

 

4

-

ID

Gunnar Beck, Jörg Meuthen

NI

Lefteris Nikolaou-Alavanos

S&D

Alfred Sant

 

6

0

ECR

Derk Jan Eppink, Johan Van Overtveldt, Roberts Zīle

PPE

Frances Fitzgerald

Renew

Billy Kelleher, Caroline Nagtegaal

 

Symbolforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

[4] Forslag af 25. oktober 2016 til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (FSSG), COM(2016)0685, og af 25. oktober 2016 om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG), COM(2016)0683.

[5] Pakken består af Kommissionens meddelelse af 21. marts 2018 med titlen "Nødvendigheden af at fastsætte en moderne, retfærdig og effektiv beskatningsstandard for den digitale økonomi" (COM(2018)0146), forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018)0147), forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester (COM(2018)0148) og Kommissionens henstilling af 21. marts 2018 om selskabsbeskatning relateret til en væsentlig digital tilstedeværelse (C(2018)1650).

[6] EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51.

[7] EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79.

[8] EUT 369 af 11.10.2018, s. 123.

[9] Vedtagne tekster: P8_TA(2019)0240.

[10] Den fælles opfølgning af 16. marts 2016 om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik og beslutningerne fra TAXE, opfølgningen af 16. november 2016 på beslutningen fra TAXE2, opfølgningen på PANA-henstillingen af april 2018 og opfølgningen af 27. august 2019 på beslutningen fra TAX3.

[11] Hadzhieva, E., "Impact of Digitalisation on International Tax Matters: Challenges and Remedies", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling A – Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, februar 2019.

[12] Vedtagne tekster: P9_TA(2019)0102.

[13] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 28.

[14] Navnlig sine beslutninger af 14. marts 2018 om reformen af Den Europæiske Unions ordning for egne indtægter (EUT C 162 af 10.5.2019, s. 71), af 14. november 2018 med titlen "Midtvejsrapport om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 — Parlamentets holdning med henblik på en aftale" (EUT C 363 af 28.10.2020, s. 179), af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og egne indtægter: tiden er inde til at opfylde borgernes forventninger (vedtagne tekster, P9_TA (2019) 0032), af 15. maj 2020 om den nye flerårige finansielle ramme, egne indtægter og genopretningsplanen (vedtagne tekster, P9_TA (2020) 0124) og af 23. juli 2020 om konklusionerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 17.-21. juli 2020 (vedtagne tekster P9_TA (2020) 0206) og sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. september 2020 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (vedtagne tekster, P9_TA (2020) 0220).

[15] EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

[16] Navnlig sine beslutninger af 14. marts 2018 om reformen af Den Europæiske Unions ordning for egne indtægter (EUT C 162 af 10.5.2019, s. 71), af 14. november 2018 med titlen "Midtvejsrapport om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale" (EUT C 363 af 28.10.2020, s. 179), af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og egne indtægter: tiden er inde til at opfylde borgernes forventninger (vedtagne tekster, P9_TA (2019) 0032), af 15. maj 2020 om den nye flerårige finansielle ramme, egne indtægter og genopretningsplanen (vedtagne tekster, P9_TA (2020) 0124) og af 23. juli 2020 om konklusionerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 17.-21. juli 2020 (vedtagne tekster P9_TA (2020) 0206) og sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. september 2020 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (vedtagne tekster, P9_TA (2020)0220).

[17] Beregninger fra Europa-Kommissionens konsekvensanalyse baseret på ZEW (2016, 2017) og ZEW et al (2017). Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2018) 0081.

Seneste opdatering: 16. april 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik