BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 389/2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet for så vidt angår indholdet af elektroniske registre
15.4.2021 - (COM(2021)0028 – C9-0016/2021 – 2021/0015(CNS)) - *
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Irene Tinagli
(Forenklet procedure – forretningsordenens artikel 52, stk. 1)
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 389/2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet for så vidt angår indholdet af elektroniske registre
(COM(2021)0028 – C9-0016/2021 – 2021/0015(CNS))
(Særlig lovgivningsprocedure – høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2021)0028),
– der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0016/2021),
– der henviser til forretningsordenens artikel 82,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0121/2021),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
BEGRUNDELSE
Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 udgør det retlige grundlag for administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne.
Autoriserede afsendere og autoriserede modtagere er erhvervsdrivende, der er involveret i bevægelsen af punktafgiftspligtige varer, som er overgået til forbrug på en medlemsstats område og derefter flyttet til en anden medlemsstats område.
Medlemsstaterne kan give en autoriseret afsender eller en autoriseret modtager, der kun lejlighedsvis sender eller modtager punktafgiftspligtige varer, en midlertidig autorisation, der er begrænset til en nærmere bestemt mængde punktafgiftspligtige varer, en enkelt afsender eller modtager og en nærmere bestemt periode.
Det forslag, Kommissionen har fremsat, har til formål at ændre anvendelsesområdet for artikel 19 i forordning (EU) nr. 389/2012 for at medtage de oplysninger, som medlemsstaterne skal anføre i registrene i den elektroniske database vedrørende autoriserede afsendere og autoriserede modtagere, som kun lejlighedsvis flytter punktafgiftspligtige varer og har fået tildelt en midlertidig autorisation.
Disse oplysninger vedrører mængden af varer, den erhvervsdrivendes identitet ved ophøret af varernes bevægelse og den midlertidige autorisations varighed.
I lyset af forslagets tekniske karakter og dets ukontroversielle indhold foreslår ordføreren, at Parlamentet godkender forslaget uden ændringer efter en forenklet procedure (forretningsordenens artikel 52).
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Titel |
Ændring af Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet for så vidt angår indholdet af elektroniske registre |
|||
Referencer |
COM(2021)0028 – C9-0016/2021 – 2021/0015(CNS) |
|||
Dato for høring af EP |
5.2.2021 |
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ECON 8.2.2021 |
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
Irene Tinagli 1.3.2021 |
|
|
|
Forenklet procedure - dato for afgørelse |
14.4.2021 |
|||
Behandling i udvalg |
14.4.2021 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
14.4.2021 |
|
|
|
Dato for indgivelse |
15.4.2021 |