BETÆNKNING om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv

31.5.2021 - (2020/0000(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: César LuenaOrdførere for udtalelse (*):
Saskia Bricmont fra Udvalget om International Handel
Isabel Carvalhais fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

Ændringsforslag

• 001-009 (PDF - 114 KB)
• 001-009 (DOC - 82 KB)
• 010-019 (PDF - 154 KB)
• 010-019 (DOC - 92 KB)
• 020-025 (PDF - 138 KB)
• 020-025 (DOC - 84 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv

(2020/0000(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640) og sin beslutning af 15. januar 2020 om samme emne[1],

– der henviser til Kommissionens meddelelse "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2016 med titlen "EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter" (COM(2016)0087),

– der henviser til Kommissionens rapport af 2. oktober 2015 med titlen "Midtvejsevaluering af EU's 2020-strategi for biodiversitet" (COM(2015)0478),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2019 med titlen "intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove" (COM(2019)0352) og til Europa-Parlamentets beslutning af 16. september 2020 med titlen "EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove"[2],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"[3] og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 14. oktober 2020 om et nyt generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (COM(2020)0652),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)[4],

– der henviser til den globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemydelser af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

– der henviser til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (CBD) og det hertil svarende kommende 15. møde i partskonferencen (COP15),

– der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG),

– der henviser til Global Biodiversity Outlook 5 fra sekretariatet for CBD af 15. september 2020,

– der henviser til Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC's) rapporter, navnlig særrapporten af 24. september 2019 om havene og kryosfæren i et klima under forandring, særrapporten af 8. august 2019 om klimaændringer og landarealer og særrapporten af 8. august 2018 om global opvarmning på 1,5 °C,

– der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES),

– der henviser til konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr,

– der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention,

– der henviser til konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder, konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening, Helsingforskonventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet og konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav,

– der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør af 24. januar 2018 og af 15. juli 2020 om menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med udøvelsen af et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø,

– der henviser til ledernes løfte til naturen af 28. september 2020 med titlen "United to Reverse Biodiversity Loss in 2030 for Sustainable Development" (Forenet for at vende biodiversitetstabet inden 2030 med henblik på bæredygtig udvikling),

– der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) rapport af 4. december 2019 med titlen "The European environment – state and outlook 2020: knowledge for transition to a sustainable Europe" (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020: viden om overgangen til et bæredygtigt Europa),

– der henviser til EEA's rapport af 19. oktober 2020 om "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018),

– der henviser til "Global Resources Outlook 2019" fra FN's Miljøprograms internationale ressourcepanel,

– der henviser til IPBES-workshoprapporten om biodiversitet og pandemier af 29. oktober 2020,

– der henviser til 2020-udgaven af rapporten fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) med titlen "State of World Fisheries and Aquaculture",

– der henviser til den offentliggjorte rapport af 13. oktober 2020 fra Kommissionens Fælles Forskningscenters Science for Policy med titlen "Mapping and Assessment of Ecosystems and their Services: An EU ecosystem assessment",

– der henviser til Revisionsrettens særberetninger af 5. februar 2020 med titlen "Bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler: Der er kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og mindske risici", af 5. juni 2020 med titlen "Biodiversitet på landbrugsarealer: Den fælles landbrugspolitiks bidrag har ikke standset nedgangen", af 9. juli 2020 med titlen "Beskyttelse af vilde bestøvere i EU: Kommissionens initiativer har ikke båret frugt" og af 26. november 2020 med titlen "Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt",

– der henviser til EEA's briefing af 6. oktober 2020 med titlen "Management effectiveness in the EU's Natura 2000 network of protected areas",

– der henviser til EEA's briefing af 11. januar 2021 med titlen "Growth without economic growth",

– der henviser til resultatet af den tekniske ad hoc-gruppe under CBD om risikovurdering af 15. april 2020,

– der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)[5],

– der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen[6],

– der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om den årlige strategiske rapport om gennemførelsen og opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål (verdensmålene)[7],

– der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning[8],

– der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien[9],

– der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om Japans beslutning om at genoptage hvalfangsten i sæsonen 2015-2016[10] og sin beslutning af 12. september 2017 om hvalfangst i Norge[11],

– der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier[12],

– der henviser til sin beslutning af 9. september 2020 om det europæiske år for grønnere byer 2022[13],

– der henviser til artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udenrigsudvalget og Fiskeriudvalget,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0179/2021),

A. der henviser til, at Europa-Parlamentet har erklæret, at der er tale om en klima- og miljøkrise, og har forpligtet sig til hurtigst muligt at træffe den konkrete krævede foranstaltning med henblik på at bekæmpe og inddæmme denne trussel, før det er for sent[14]; der henviser til, at tab af biodiversitet og klimaændringer er gensidigt forbundne og forstærker hinanden[15] og udgør lige store trusler mod livet på vores planet, og at det som følge heraf er bydende nødvendigt, at de bliver håndteret sammen;

B. der henviser til, at naturen nedbrydes i et tempo, som aldrig er set før i menneskehedens historie; der henviser til, at en million arter på verdensplan skønnes at være truet af udryddelse[16]; der henviser til, at blot 23 % af arterne og 16 % af levestederne under EU's naturdirektiver har gunstig bevaringsstatus[17];

C. der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og den kommende internationale aftale under CBD har til formål at etablere EU-rammen og den globale ramme for biodiversitet frem til 2030;

D. der henviser til, at 2021 er et afgørende år for biodiversitet, og at COP15 skal være for biodiversiteten, hvad Parisaftalen var for klimaet; der henviser til, at COP15 og COP26 under UNFCCC giver en enestående mulighed for at skifte fra en reagerende model til en proaktiv og forsigtighedsbaseret model og skabe den gennemgribende forandring, der er behov for;

E. der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 er et af de vigtigste initiativer i den europæiske grønne pagt; der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og fra jord til bord-strategien sammen med andre politikker vil forme ændringer med henblik på at beskytte naturen og bevare levesteder og arter;

F. der henviser til, at de foreliggende oplysninger tyder på, at det ikke er for sent at standse og vende den nuværende udvikling i nedgangen i biodiversiteten[18]; der henviser til, at dette vil kræve betydelige ændringer;

G. der henviser til, at mennesker er en del af naturen, og at naturen har en iboende værdi; der henviser til, at biodiversitet er en integreret del af verdens kulturarv;

H. der henviser til, at udryddelse af arter er permanent, truer økosystemerne og leveringen af økosystemtjenester og udgør en trussel mod menneskers trivsel og overlevelse; der henviser til, at Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) har erklæret, at 160 arter er udryddet alene i løbet af det seneste årti;

I. der henviser til, at 90 % af landarealerne ifølge IPBES skønnes at være væsentligt forandrede inden 2050, og at 75 % af landarealerne allerede er blevet væsentligt forandrede; der henviser til, at 85 % af vådområderne allerede er gået tabt;

J. der henviser til, at biodiversitet er afgørende for den globale fødevaresikkerhed, menneskers trivsel og udvikling;

K. der henviser til, at EU skal udnytte mulighederne for at indarbejde erfaringerne fra covid-19-pandemien i sine politikker og mål;

L. der henviser til, at 70 % af nye sygdomme og pandemier stammer fra dyr[19]; der henviser til, at covid-19-pandemien har vist, at praksisser, der sætter biodiversiteten under pres, kan føre til øgede risici for menneskers og dyrs sundhed;

M. der henviser til, at ødelæggelsen af naturlige levesteder og handel med vilde dyr øger kontaktfladerne mellem mennesker og vilde dyr og kan være en vigtig faktor for fremkomsten og spredningen af virussygdomme[20];

N. der henviser til, at biodiversitet yder et positivt bidrag til menneskers sundhed; der henviser til, at op til 80 % af de lægemidler, der anvendes af mennesker, er af naturlig oprindelse[21];

O. der henviser til, at EU har flere beskyttede områder end nogen anden region i verden[22]; der henviser til, at det nuværende netværk af retligt beskyttede områder, herunder strengt beskyttede områder, imidlertid ikke er tilstrækkeligt stort til at sikre biodiversiteten[23];

P. der henviser til, at EU fortsat står over for store gennemførelsesrelaterede mangler, når det kommer til effektivt at kunne håndtere Natura 2000-nettet;

Q. der henviser til, at Natura 2000 bidrager til bevaringen af arter, men at mange udryddelsestruede arter ikke er en beskyttet af dette netværk[24];

R. der henviser til, at Natura 2000 er blevet anslået til at understøtte beskæftigelsen med 52 000 direkte og indirekte arbejdspladser inden for bevaringsforvaltning, og 3,1 mio. (svarende til en fjerdedel) af arbejdspladserne i turismesektoren er relaterede til beskyttede områder[25]; der henviser til, at udvidelsen af beskyttede områder har til hensigt at beskytte biodiversiteten, men også bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt genererer et væsentligt investeringsudbytte gennem jobmuligheder og jobskabelse;

S. der henviser til, at Revisionsretten har fremhævet alvorlige mangler i EU's politikker om beskyttelsen eller genopretningen af biodiversitet, herunder, men ikke begrænset til, utilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse eller genopretning af biodiversitet, manglende gennemførelse og finansiering samt utilstrækkelige indikatorer for måling af fremgang[26]; der henviser til, at fremtidige EU-politikker bør afhjælpe og tackle disse mangler;

T. der henviser til, at ca. 75 % af verdens fødevareafgrøder er afhængige af bestøvende insekter[27], og til, at antallet af bestøvere er faldet drastisk over de seneste årtier; der henviser til, at bevarelsen af biodiversitet og af insekter er uløseligt forbundet med hinanden;

U. der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) vejledning om bier ikke er blevet formelt vedtaget, og at revisionen heraf ikke er blevet afsluttet med succes;

V. der henviser til, at Europa-Parlamentet den 18. december 2019 vedtog en beslutning om EU's bestøverinitiativ[28], som bekræfter dets stærke holdning til betydningen af at beskytte bestøvere;

W. der henviser til, at der er behov for at styrke og integrere rammen for og foranstaltningerne i EU's nuværende bestøverinitiativ i alle EU's sektorpolitikker;

X. der henviser til, at overvågning, forskning og andre aktiviteter med relation til beskyttelse af insekter er fragmenterede, ofte utilstrækkelige, utilstrækkeligt finansierede eller ikkeeksisterende på nationalt niveau;

Y. der henviser til, at tab af biodiversitet er forbundet med økonomiske aktiviteter; der henviser til, at de økonomiske aktiviteter bør respektere planetens begrænsninger;

Z. der henviser til, at bevarelse af biodiversitet og økosystemer har direkte og indirekte økonomiske fordele for de fleste sektorer af økonomien og understøtter vores økonomiers og samfunds funktion; der henviser til, at alle virksomheder er enten direkte eller indirekte afhængige af økosystemtjenester; der henviser til, at en forbedret biodiversitetspolitik med effektive foranstaltninger har potentiale til at styrke økonomien og skabe beskæftigelsesmuligheder;

AA. der henviser til, at de vigtigste direkte årsager til tab af biodiversitet er forandringer i land- og havudnyttelsen, udvinding af naturressourcer, klimaændringer, forurening og invasion af fremmede arter[29]; der henviser til, at næstefter bevaring og genopretning af naturen er indsatsen mod årsagerne bag tab af biodiversitet, særligt i sektorerne for arealanvendelse og forandring af fødevaresystemet, centrale for en effektiv biodiversitetsstrategi efter 2020[30];

AB. der henviser til, at jord er en fælles ressource[31], og at jords biodiversitet er under stigende pres; der henviser til, at EU-dækkende overvågning af jords biodiversitet, herunder tendenser med hensyn til rækkevidde og omfang heraf, bør komplimentere regelmæssig undersøgelse af arealanvendelse og arealdække af fysisk-kemiske parametre på lang sigt;

AC. der henviser til, at biodiversitet i landbruget omfatter alle de dele af den biologiske mangfoldighed, der er relevante for fødevarer og landbrug, og alle komponenter i den biologiske mangfoldighed, der udgør landbrugsøkosystemer, også kaldet agroøkosystemer, herunder mangfoldigheden og variabiliteten af dyr, planter og mikroorganismer på genetisk, arts- og økosystemniveau, som er nødvendige for at opretholde landbrugsøkosystemets centrale funktioner, dets struktur og processer;

AD. der henviser til, at udviklingen på lang sigt blandt populationer af almindeligt forekommende fugle på landbrugs- og skovarealer samt sommerfugle på græsarealer viser, at der er sket en markant nedgang i biodiversiteten på landbrugsarealer i EU[32]; der henviser til, at det hovedsagelig skyldes tab, fragmentering eller forringelse af naturlige økosystemer primært på grund af intensiveret landbrugsdyrkning, intensiv skovbrug, udtagning af landbrugsarealer og diffus byvækst[33];

AE. der henviser til, at bæredygtig forvaltning af landbrugsarealer kan bidrage til mere omfattende økosystemfunktioner som f.eks. beskyttelse af biodiversitet, kulstofbinding, opretholdelse af vand- og luftkvalitet, fastholdelse af fugt i jordbunden ved at reducere afstrømning, nedsivning af vand og erosionsbekæmpelse;

AF. der henviser til, at det anslås, at størstedelen af alle pattedyr på jorden på grundlag af biomasse er husdyr, og at en lav procentdel er vildtlevende; der henviser til, at fugles genetiske mangfoldighed også er foruroligende lav[34];

AG. der henviser til, at fiskeri-, akvakultur- og forarbejdningssektorerne kan bidrage til FN's verdensmål;

AH. der henviser til, at videnskabelige undersøgelser har givet anledning til bekymring over den langsigtede negative indvirkning, som brugen af visse fangstmetoder har på havets biodiversitet og havmiljøet;

AI. der henviser til, at fiskere kan bidrage til at forebygge miljøforringelse og bevare havmiljøet ved hjælp af bæredygtige metoder og teknikker;

AJ. der henviser til, at forringelse af levesteder og forstyrrelse af migrationskorridorer og overudnyttelse som følge af fiskeri blandt andre faktorer har bragt visse fiskearter, såsom stør, på randen af udryddelse;

AK. der henviser til, at der på trods af den konstaterede forbedrede bæredygtighed i udnyttelsen af de marine ressourcer i nogle havområder stadig er områder, hvor situationen er bekymrende, navnlig Middelhavet;

AL. der henviser til, at EU har fastsat mål i henhold til havstrategirammedirektivet; der henviser til, at der stadig er behov for foranstaltninger for at nå målet om en god miljøtilstand for vandområder;

AM. der henviser til, at Revisionsretten har udtalt[35], at selv om der er indført en ramme for beskyttelse af havmiljøet, har EU's foranstaltninger ikke ført til en tilstrækkelig beskyttelse af økosystemer og levesteder, og at de nuværende beskyttede havområder kun giver begrænset beskyttelse;

AN. der henviser til, at skovene udgør 43 % af EU's landareal og indeholder 80 % af EU's biodiversitet på land[36]; der henviser til, at skovbrugsaktiviteter er den kategori med det næststørste rapporterede pres for arter[37], som påvirker især leddyr, pattedyr og ikkevaskulære planter; der henviser til, at mange skovafhængige arter påvirkes negativt af fjernelsen af døde, døende og gamle træer[38], skovforvaltning, som reducerer skove med gamle vækster, og visse skovforvaltningsmetoder såsom renafdrift;

AO. der henviser til, at skove rummer mere end 75 % af verdens biodiversitet på land[39]; der henviser til, at Europa-Parlamentet har fremsat henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning og forringelse af skove og økosystemer[40];

AP. der henviser til, at en god miljøtilstand og sunde økosystemer er afgørende for bekæmpelsen af klimaændringer, idet økosystemerne spiller en afgørende rolle i afbødning af og tilpasning til klimaændringer; der henviser til, at klimaændringer påvirker biodiversiteten, da klimavariabler i høj grad afgør rækkevidden af arters geografiske udbredelse; der henviser til, at visse arter i de områder, hvor klimaet ikke længere er egnet til dem, ændrer deres geografiske rækkevidder, og andre udryddes lokalt;

AQ. der henviser til, at naturbaserede løsninger og økosystembaserede tilgange har potentiale til at skabe en stærk politisk forbindelse mellem de tre Rio-konventioner, hvor klimaændringer og tab af biodiversitet håndteres på en integreret måde;

AR. der henviser til, at forurening ifølge IPBES er en af de fem årsager til tab af biodiversitet; der henviser til, at der skønnes at være robuste oplysninger om ca. 500 kemikalier, og at Det Europæiske Kemikalieagentur i april 2019 anså 450 stoffer for at være tilstrækkeligt regulerede; der henviser til, at risiciene ved yderligere 10 000 stoffer anses for at være rimeligt godt beskrevet, og at der er begrænsede oplysninger til rådighed om risiciene ved omkring 20 000 stoffer; der henviser til, at der for størstedelens vedkommende, ca. 70 000 stoffer, stort set ikke findes oplysninger om deres farer eller eksponeringsrisici; der henviser til, at væsentlige videnskløfter i relation til alle de indvirkninger, som kemikalier har på biodiversiteten og miljøet, straks skal lukkes;

AS. der henviser til, at lysforurening ændrer de naturlige niveauer for nattelys for mennesker, dyr og planter og således påvirker biodiversiteten negativt ved f.eks. at skabe ubalance i dyrs migrerende, natlige og reproduktive adfærd, hvilket også fører til tab af insekter og bestøvere, som tiltrækkes af kunstigt lys med døden til følge;

AT. der henviser til, at invasive ikkehjemmehørende arter ifølge Det Fælles Forskningscenters rapport[41] fra 2020 nu findes i alle økosystemer og navnlig udgør en trussel mod byøkosystemer og græsarealer;

AU. der henviser til, at aktuelle negative tendenser inden for biodiversitet og økosystemer vil undergrave fremgangen mod ikke blot verdensmålene for bæredygtig udvikling, men også de verdensmål, der er relaterede til fattigdom, sult, sundhed, vand, byer og klima; der henviser til, at tab og nedbrydning af biodiversitet derfor ikke må betragtes som værende blot en miljørelateret problemstilling, men også skal betragtes som værende en udviklingsmæssig, økonomisk, social og moralsk problemstilling;

AV. der henviser til, at tæt ved 80 % af biodiversiteten i EU på nuværende tidspunkt lever i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier[42];

AW. der henviser til, at EU og dets medlemsstater skal overholde deres internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet og menneskerettigheder, ud over deres forpligtelser i henhold til EU-retten om politikkohærens i EU's optræden udadtil, i overensstemmelse med forpligtelsen i henhold til chartret til at integrere et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten i Unionens politikker og i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling;

AX. der henviser til, at det arbejde, der udføres af FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø, kan bane vejen for udformningen af en retlig ramme for menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med bevarelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet; der henviser til, at antallet af miljø- og jordrettighedsforkæmpere, der er blevet angrebet, er steget betydeligt i hele verden i de seneste år;

AY. der henviser til, at mindst en fjerdedel af det globale landområde skønnes at være ejet, forvaltet, anvendt eller beboet af oprindelige folk og lokalsamfund; der henviser til, at FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder anerkender oprindelige folks kollektive og individuelle rettigheder; der henviser til, at indfødte befolkninger og lokale samfund spiller en vigtig rolle med hensyn til at bevare verdens biodiversitet, og at de globale mål for biodiversitet ikke kan opnås, uden at deres rettigheder anerkendes;

AZ. der henviser til, at både ulovlig og lovlig handel med og anvendelse af vilde dyr og planter væsentligt til nedgangen i biodiversitet, og ødelæggelsen af levesteder samt udnyttelsen af vilde dyr og planter bidrager til fremkomsten og udbredelsen af infektionssygdomme[43];

BA. der henviser til, at havenes biodiversitet ifølge IPBES og IPCC er i alvorlig fare[44]; der henviser til, at EEA har advaret om den nuværende forringede tilstand af det europæiske havmiljø og nødvendigheden af hurtigst muligt at genoprette vores marine økosystemer ved at tage hånd om de menneskelige aktiviteters indvirkning på havmiljøet[45]; der henviser til, at marine hotspots såsom koralrev, mangrover og havgræsenge er kraftigt nedbrudte og truede af klimaændringer og forurening;

BB. der henviser til, at oceanet er et sammenhængende ocean, og at dets gode miljøtilstand er afgørende for at sikre dets modstandsdygtighed og dets fortsatte levering af økosystemtjenester såsom CO2-optagelse og iltproduktion; der henviser til, at klimamekanismer er afhængige af oceanets og de marine økosystemers sundhed, som i øjeblikket påvirkes af den globale opvarmning, forurening, overudnyttelse af havets biodiversitet, forsuring, afiltning og kysterosion; der henviser til, at IPCC minder om, at havet er en del af løsningen til at modvirke og tilpasse sig følgerne af klimaændringerne[46];

BC. der henviser til, at 80 % af havaffaldet er landbaseret, og at der er akkumuleret 150 ton plast i vores have[47]; der henviser til, at 80 % af alt byspildevand udledes i havet; der henviser til, at den samlede masse af flydende affald kun repræsenterer 1 % af den plast, der dumpes i havet[48];

BD. der henviser til, at den blå økonomi udgør en mulighed for en bæredygtig udvikling af hav- og kystaktiviteter;

BE. der henviser til, at der bør tilskyndes til fælles initiativer mellem mennesker, kommuner, foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre samfundsaktører om beskyttelse og genopretning af biodiversitet;

BF. der henviser til, at en vellykket gennemførelse af strategien kræver et effektivt samarbejde på EU- og medlemsstatsniveau med inddragelse af alle interessenter;

Nuværende biodiversitetsstatus

1. glæder sig over EU's nye biodiversitetsstrategi for 2030 og dens ambitionsniveau;

2. glæder sig desuden over den overordnede ambition om at sikre, at alle verdens økosystemer inden 2050 er genoprettede, modstandsdygtige og tilstrækkeligt beskyttet; understreger, at der bør gøres alt for at nå dette mål så hurtigt som muligt;

3. mener, at der i forbindelse med gennemførelsen af strategien bør sikres overensstemmelse med andre strategier i den europæiske grønne pagt, såsom fra jord til bord-strategien; anerkender betydningen af de tre dimensioner af bæredygtig udvikling: miljømæssigt, økonomisk og socialt, minder om, at den miljømæssige dimension, herunder bevarelse af biodiversitet og økosystemer, understøtter de to andre dimensioner og er den grundlæggende forudsætning for bæredygtig udvikling og for opfyldelsen af verdensmålene;

4. minder om, at der er et presserende behov for at styrke den maritime vision i Den Europæiske Unions nye strategier, navnlig i opfølgningen af den europæiske grønne pagt, biodiversitetsstrategien og jord til bord-strategien;

5. opfordrer Kommissionen til at basere hvert lovgivningsforslag på en omfattende konsekvensanalyse, der tager hensyn til individuelle og kumulative virkninger og både omkostningerne ved handling og manglende handling med hensyn til umiddelbare og langsigtede virkninger;

6. opfordrer Kommissionen til med henblik på at gennemføre konsekvensanalyser at supplere det eneste redskab, der i dag anvendes til at vurdere miljøaspekterne, med redskaber til at undersøge konsekvenserne for biodiversiteten, ressourceforbruget og forurening;

7. minder om konklusionerne i IPBES-rapporten fra 2019, ifølge hvilken naturen går tilbage på verdensplan med en hastighed uden fortilfælde i menneskets historie, og at omkring en mio. arter ud af et estimeret samlet antal på otte millioner er udryddelsestruede;

8. bemærker, at dette er den tredje biodiversitetsstrategi, der har til formål at standse tabet af biodiversitet i EU; beklager imidlertid, at biodiversiteten i EU fortsat er faldende; beklager dybt, at EU hverken har opfyldt 2020-strategiens biodiversitetsmål eller de globale Aichimål for biodiversitet;

9. understreger, at målene i biodiversitetsstrategien for 2030 skal opfyldes fuldt ud; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til væsentlige og supplerende foranstaltninger til bevarelse og genopretning af biodiversiteten for fuldt ud at opfylde de nye mål, som bør være klart definerede og målbare;

10. understreger, at covid-19-pandemien endnu en gang har vist betydningen af en holistisk anvendelse af princippet om "One Health" i politikudformningen, hvilket afspejler den omstændighed, at menneskers sundhed, dyr og miljøet er indbyrdes forbundne, og at der er et presserende behov for gennemgribende forandringer i hele samfundet; understreger Kommissionens vigtige rolle med hensyn til at koordinere og støtte "One Health"-tilgangen i EU og fremme den i alle internationale fora;  opfordrer til nytænkning og en hurtig og fuldstændig tilpasning af EU's nuværende politikker til de nødvendige ændringer;

11. bemærker, at de underliggende årsager til pandemier omfatter de samme globale miljøændringer, som forårsager tab af biodiversitet og klimaændringer[49], såsom ændringer i arealanvendelsen og lovlig og ulovlig handel med og forbrug af vilde dyr og planter; påpeger, at risikoen for pandemier kan reduceres betydeligt ved at reducere menneskelige aktiviteter, der forårsager tab af biodiversitet, og at de anslåede omkostninger ved at reducere risikoen for pandemier er 100 gange lavere end omkostningerne ved at reagere på dem[50];

12. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til den videnskabelige dokumentation, rapporter og anbefalinger vedrørende zoonoser og pandemier, herunder IPBES-workshoprapporten om tab af biodiversitet og pandemier[51], FN's miljøprograms rapport af 6. juli 2020 med titlen "Preventing the next pandemic — Zoonotic diseases and how to break the chain of transmission"[52] og trepartskonceptdokumentet fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FAO og Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) fra april 2010 om "sharing responsibilities and coordinating global activities to address health risks at the animal-human-ecosystems interfaces" med henblik på at undgå sundhedsrisici ved grænsefladerne mellem mennesker, dyr og miljø[53];

13. glæder sig over den planlagte styrkelse af EU's indsats mod pandemier og andre sundhedstrusler som led i EU's sundhedsunion[54], herunder udarbejdelsen af en EU-plan for sundhedskriser og pandemier som fastsat i Kommissionens nye forslag om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler[55], som bør omfatte pandemier med zoonotisk oprindelse;

Beskyttelse og genopretning

14. udtrykker stærk støtte til målene om beskyttelse af mindst 30 % af EU's havområder og terrestriske områder, og til at omfatte en bred vifte af økosystemer såsom skove, vådområder, tørveområder, græsarealer og kystøkosystemer samt til nøje at beskytte mindst 10 % af EU's havområder og terrestriske områder, herunder alle resterende primærskove og skove med gamle vækster og andre kulstofrige økosystemer; understreger, at disse mål bør være bindende og bør gennemføres af medlemsstaterne på nationalt plan i samarbejde med regionale og lokale myndigheder og i overensstemmelse med videnskabeligt baserede kriterier og biodiversitetsbehov under hensyntagen til forskelle i naturområdernes størrelse og andel i de enkelte medlemsstater og regionale og lokale forhold;

15. understreger, at disse beskyttede områder bør skabe et økologisk sammenhængende og repræsentativt netværk, der bygger på eksisterende beskyttede områder; understreger, at ud over at øge de beskyttede områder skal kvaliteten af beskyttede områder sikres, bl.a. gennem tilstrækkelig finansiering og ved at gennemføre klare og effektive bevaringsplaner, sikre ordentlig forvaltning, tilstrækkelig overvågning og kontrol og effektiv håndhævelse af relevant lovgivning;

16. minder om, at miljøskadelige industrielle aktiviteter og infrastrukturudvikling ifølge IUCN's internationale henstillinger bør forbydes i alle kategorier af beskyttede områder[56];

17. understreger, at der er behov for en klar definition af "streng beskyttelse"; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at præcisere, hvilke former for menneskelige aktiviteter der potentielt kan anses for at være tilladt i henhold til streng beskyttelsesstatus, når de efterlader naturlige processer i alt væsentligt uforstyrret og er forenelige med de økologiske krav i områderne, på grundlag af en vurdering fra sag til sag baseret på den bedste tilgængelige videnskab;

18. understreger, at det for at nå målene i biodiversitetsstrategien for 2030 også er nødvendigt at forhindre en forringelse af det resterende hav- og landområde i EU; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at imødegå tab af biodiversitet uden for beskyttede områder; bemærker, at genopretning af naturen og økosystemer i beskyttede områder ikke retter op på den fortsatte ødelæggelse og nedbrydning af økosystemer andre steder;

19. understreger betydningen af at inddrage oversøiske lande og territorier i indsatsen for bevarelse og genopretning;

20. mener, at det er vigtigt at tage hensyn til biogeografiske områder og vedtage en helhedsorienteret tilgang til beskyttede områder, som inddrager medlemsstaterne i evalueringen af behovet for finansiel støtte og kompensationsforanstaltninger i forbindelse med udpegelsen af beskyttede områder; understreger behovet for at inddrage alle relevante interessenter, herunder jordejere;

21. minder om, at EU har det største koordinerede netværk af beskyttede områder i verden;

22. bemærker forpligtelsen til at sikre, at bevaringstendenser og den gunstige status for alle beskyttede naturtyper og arter ikke forringes inden 2030, og til at sikre, at mindst 30 % af arter og levesteder på medlemsstatsniveau, som på nuværende tidspunkt ikke har en gunstig status, henhører under denne kategori eller viser en stærk positiv tendens; mener imidlertid, at der bør opnås en gunstig bevaringsstatus for alle beskyttede arter og levesteder i henhold til fugledirektivet[57] og habitatdirektivet[58] så hurtigt som muligt; understreger, at der er eksisterende forpligtelser til at sikre, at arter ikke forringes; opfordrer Kommissionen til sammen med EEA at fastsætte en klar basislinje for at sikre harmoniseret og regelmæssig rapportering og tackle mangler i den nuværende metode til skøn af tendenser;

23. opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten og fuldstændigheden af deres overvågningssystemer af Natura 2000-nettet, herunder overvågning af forvaltningens effektivitet; understreger betydningen af specialiserede forvaltningsorganer og områdeforvaltningsplaner; minder om, at de gældende standarder for effektiv forvaltning ifølge EEA's briefing[59] ikke er tilstrækkeligt udbredte og forståede blandt udøvere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre mere målrettet kapacitetsopbygning og yde bedre vejledning om forvaltningseffektivitet med henblik på vurdering og forbedring af Natura 2000-forvaltningen, herunder gennem anvendelse af globale standarder for vurderinger af effektiviteten af forvaltningen af beskyttede områder (PAME), såsom IUCN's grønne liste over beskyttede og bevarede områder; opfordrer også Kommissionen til at ajourføre den tilpasningsvenlige forvaltningsvejledning om Natura 2000, som indebærer, at der tages hensyn til klimaændringernes potentielle indvirkning på arter og økosystemer;

24. opfordrer medlemsstaterne til at beskytte vilde arters genetiske mangfoldighed gennem passende bevaringsforanstaltninger;

25. beklager, at EU's medlemsstater ikke har opfyldt 2020-målsætningen om en god miljøtilstand for havområder som præciseret i havstrategi-rammedirektivet; opfordrer Kommissionen til at styrke netværket af beskyttede havområder gennem forbedret konnektivitet, forbedret forvaltning, stærkere fysisk planlægning og systematisk evaluering og håndhævelse;

26. udtrykker sin bekymring over ferskvandsøkosystemers og -arters tilstand; bemærker, at faldet i Europa mellem 1970 og 2016 har været det alvorligste i verden med 93 %[60];

27. understreger, at størstedelen af biodiversiteten på land befinder sig i skovområder; bemærker, at der er sket små forbedringer af bevaringsstatus for nogle få skovtyper[61], men at bevaringsstatussen for de skovlevesteder og -arter, der er omfattet af EU's naturlovgivning, ikke viser mærkbare tegn på forbedring[62]; understreger, at næsten en tredjedel af EU's skove mellem 2011 og 2020 blev vurderet til at have en dårlig bevaringsstatus (31 %), og at over halvdelen af dem blev vurderet til at have en ringe bevaringsstatus (54 %)[63];

28. fremhæver de europæiske skoves ringe tilstand; understreger, at i nogle biogeografiske regioner har kun 5 % af skovlevestederne i bilag I en gunstig bevaringsstatus[64]; understreger, at biodiversitetsstrategien kræver, at medlemsstaterne sikrer, at bevaringstendenser og bevaringsstatus for alle beskyttede levesteder og arter ikke forringes; bemærker, at der er betydelige yderligere forringelser af skovøkosystemerne i en ugunstig bevaringsstatus i de fleste biogeografiske områder[65];

29. bemærker med bekymring de betydelige tab af skovarter og -habitater, der rapporteres om; minder om, at der er blevet udryddet fem skovtræarter i naturen, at 42 skovtræarter er i overhængende fare for at blive udryddet, og at 107 skovtræarter er udryddelsestruede i Europa;

30. finder det vigtigt og presserende at sikre en streng beskyttelse af alle tilbageværende primærskove og skove med gamle vækster; understreger, at skovbevaring, som gør det muligt for naturskove at vokse sig ældre, er afgørende for at øge arealet af skove med gamle vækster; glæder sig over de igangværende deltagerorienterede processer for udpegning, kortlægning og overvågning af primærskove og skove med gamle vækster;

31. opfordrer medlemsstaterne til at forbedre den nationale lovgivning, der styrker beskyttelsen mod ulovlig skovhugst; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at harmonisere eksisterende data, til at udfylde hullerne med hensyn til placeringen af primærskove og skove med gamle vækster, til at oprette en database med alle de potentielle områder, som opfylder kriterierne for skove med gamle vækster og primærskove med tilbagevirkende kraft til 2020, og til at indføre et midlertidigt moratorium for skovning i alle de respektive områder for at forhindre forsætlig ødelæggelse af dem og for retligt at sikre, at de bekræftede områder straks gives status som områder, hvor der ikke må foretages indgreb;

32. glæder sig meget over tilsagnet om at udarbejde et lovgivningsforslag om EU's naturgenopretningsplan, herunder om bindende genopretningsmål, og gentager sin opfordring til et mål om genopretning af mindst 30 % af EU's land- og havområder[66], som bør gennemføres fuldt ud af hver enkelt medlemsstat på hele deres område i og uden for beskyttede områder på grundlag af biodiversitets- og økosystembehov, og som afspejler landets særlige karakteristika; understreger, at genopretningsmålene bør bygge på EU's eksisterende lovgivning, og at genopretningsindsatsen bør understøtte naturlig regenerering i det omfang, det er muligt;

33. mener, at lovgivningsforslaget om EU's naturgenopretningsplan ud over et overordnet genopretningsmål bør omfatte økosystem-, levesteds- og artsspecifikke mål på EU- og medlemsstatsplan på grundlag af deres økosystemer, med særlig vægt på økosystemer med det dobbelte formål at genoprette biodiversitet og modvirke og tilpasse til klimaændringer; understreger, at instrumentet bør omfatte skove, græsarealer, vådområder, bestøvere i tørvemoser, floder med frit løb, kystområder og marine økosystemer; understreger, at der efter genopretningen ikke bør tillades nogen forringelse af økosystemet; mener, at fremskridtene med hensyn til genopretningsmålene regelmæssigt skal vurderes på både medlemsstats- og EU-plan, bl.a. gennem anvendelse af delmål på vej mod 2030-målene;

34. understreger, at der bør udvikles positive incitamenter og deltagelsesorienterede processer for at øge engagementet i genopretning af biodiversiteten;

35. understreger på det kraftigste vigtigheden af at integrere EU's naturgenopretningsmål fuldt ud i andre relaterede politikker og strategier; gentager sin opfordring til bindende mål for genopretning af skove[67], bl.a. for at øge og genoprette sammenkoblingen mellem skovene; anmoder om, at der i naturgenopretningsplanen medtages genopretning af mindst 25 000 km floder med frit løb i EU gennem fjernelse af barrierer og genopretning af flodsletter;

36. beklager dybt nedgangen i antallet af bestøvere, som er en vigtig indikator for miljøets sundhed; understreger, at denne nedgang ikke blot betyder et tab af biodiversitet, men også en trussel mod fødevaresikkerheden; gentager den holdning, der kom til udtryk i Parlamentets beslutning om EU's bestøverinitiativ, og opfordrer til en hurtig revision af initiativet; understreger, at det reviderede initiativ bør omfatte en ny EU-dækkende ramme for overvågning af bestøvere med solide foranstaltninger, klare tidsbestemte mål og indikatorer, herunder indikatorer for virkning, og nødvendig kapacitetsopbygning;

37. minder om sin indsigelse af 23. oktober 2019 for så vidt angår vurderingen af plantebeskyttelsesmidlers virkning på honningbier[68] og beklager, at EFSA's vejledning om bier ikke er blevet formelt vedtaget af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at revisionen af EFSA's vejledning om bier og de fremtidige gennemførelsesretsakter som minimum sikrer samme beskyttelsesniveau som det, der blev fastsat i 2013, og som omhandler både akut og kronisk toksicitet og larvetoksicitet og også omfatter vilde bestøvere; understreger behovet for øget gennemsigtighed i revisionsprocessen; bemærker, at EFSA er i færd med at udforme sit eget modelleringssystem, ApisRAM, som forventes at være mere i overensstemmelse med honningbiernes biologi end BeeHAVE og mindre åbent for interessekonflikter;

38. fremhæver betydningen af landskabstræk med høj diversitet i landbrugsområder for at bidrage til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og bestøvere samt af biavlernes rolle; understreger, at forøgelse af grønne områder i byområder også kan bidrage til disse mål; opfordrer medlemsstaterne til at medtage foranstaltninger rettet mod forskellige grupper af bestøvere i deres udkast til strategiske planer;

Drivkræfter for tab af biodiversitet

39. understreger, at tiltagene i biodiversitetsstrategien for 2030 på passende vis skal tackle alle de fem vigtigste direkte drivkræfter for ændringer i naturen: ændringer i anvendelsen af jorden og havene, direkte udnyttelse af organismer, klimaændringer, forurening og invasive ikkehjemmehørende arter; understreger, at de underliggende årsager til forandringer eller indirekte drivkræfter, såsom ikkebæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, befolkningsdynamikker, handel, teknologiske innovationer og forvaltningsmodeller, også bør tackles;

Ændringer i anvendelsen af jorden og havene

40. fremhæver, at jordbundens biodiversitet leverer vitale økosystemtjenester og mindsker klimaændringerne, hvilket gør den til et af de vigtigste elementer i kulstofdræn på land; bemærker med bekymring den tiltagende jordbundsforringelse og manglen på specifik EU-lovgivning om dette emne; anerkender, at der er visse bestemmelser i forskellige love, som indirekte bidrager til beskyttelse af jordbunden, men mener, at dette har resulteret i delvis beskyttelse og en meget fragmenteret forvaltning i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge et lovgivningsforslag om i fuld respekt for nærhedsprincippet at etablere en fælles ramme for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden og for effektiv integrering af denne beskyttelse i alle relevante EU-politikker;

41. understreger, at denne fælles ramme for jordbunden bør imødegå alle de største trusler mod jordbunden, herunder tab af jordbundens biodiversitet, tab af organisk materiale i jorden, forurening, forsaltning, forsuring, ørkendannelse, erosion og forsegling af jordens dæklag; understreger, at det er nødvendigt at medtage fælles definitioner, klare mål og en ramme for overvågning heri; støtter også fastsættelsen af et specifikt dekontamineringsmål;

42. understreger, at sund jord, herunder dens frugtbarhed og struktur, er afgørende for landbrugssektoren; påpeger den negative indvirkning, som bl.a. ikkebæredygtige landbrugs- og skovbrugspraksisser, ændringer i arealanvendelsen, bygge- og anlægsaktiviteter, arealbefæstelse og industrielle emissioner har på jordbunden; understreger derfor, at der bør indføres skovhugst- og landbrugsmetoder, som er mindre ødelæggende for jordbunden;

43. anmoder Kommissionen om at revidere direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner og direktiv 2006/21/EF om håndtering af affald fra udvindingsindustrien for bedre at kunne gøre noget ved jordbundsforringelse forårsaget af industrielle aktiviteter og udvindingsaktiviteter; minder om sin opfordring til et materialenyttiggørelsesmål for opgravet jord[69];

44. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til – på grundlag af forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats samt under hensyntagen til de risici og negative indvirkninger på klima, miljø og biodiversitet, der er involveret i hydrofraktur, med henblik på udvinding af ukonventionelle kulbrinter – ikke at tillade ny hydrofraktur i EU og standse alle eksisterende aktiviteter;

45. minder om, at EU har forpligtet sig til at opnå jordforringelsesneutralitet[70] senest i 2030 i henhold til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD), men at dette mål sandsynligvis ikke vil blive nået som konkluderet i Den Europæiske Revisionsret særberetning[71]; beklager, at Kommissionen ikke gør noget reelt ved dette til trods for den trussel, som ørkendannelse udgør mod biodiversiteten, jordens frugtbarhed, jordens naturlige modstandskraft, fødevareproduktionen og vandkvaliteten, og på trods af at 13 medlemsstater under UNCCD har erklæret, at de er berørt af ørkendannelse; opfordrer derfor Kommissionen til at være mere ambitiøs og hurtigst muligt fremlægge en strategi på EU-plan vedrørende ørkendannelse og jordforringelse;

46. bemærker, at urbanisering og fritidsaktiviteter i EU står for 13 % af det samlede rapporterede pres på naturen og 48 % af det samlede pres på havene[72]; fremhæver, at grønne byområder og grøn infrastruktur kan levere økosystemtjenester til støtte for biodiversiteten og bidrage til befolkningens fysiske og mentale trivsel;

47. støtter Kommissionens hensigt om at oprette en EU-platform for grønnere byer; opfordrer Kommissionen til at fastsætte specifikke ambitiøse bindende mål for biodiversitet i byområder, naturbaserede løsninger, økosystembaserede tilgange og grøn infrastruktur, der er til gavn for både mennesker og vilde dyr og planter og bidrager til de overordnede biodiversitetsmål; fremhæver behovet for at medtage foranstaltninger såsom en minimumsandel af grønne tage på nye bygninger, støtte til bylandbrug, herunder anvendelse af frugttræer, hvor det er relevant, sikring af, at der ikke anvendes kemiske pesticider, og at brugen af gødning i grønne byområder i EU formindskes, samt for at antallet af grønne områder forøges, så det svarer til antallet af indbyggere, samtidig med at ulighed i adgangen til grønne områder imødegås; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide terrestriske og marine økologiske korridorer i byområder, bl.a. ved at udvikle et transeuropæisk netværk for grøn infrastruktur (TEN-G) i tilknytning til det transeuropæiske naturnet (TEN-N);

Direkte udnyttelse af organismer

48. udtrykker sin støtte til 2030-målene om at lade mindst 25 % af landbrugsjorden indgå i økologisk landbrug, hvilket bør forøges på mellemlang og lang sigt; glæder sig desuden meget over målet om at sikre, at mindst 10 % af landbrugsarealerne består af landskabstræk med høj diversitet, som bør gennemføres på et passende niveau for at skabe økologisk sammenkobling af levesteder, der ligger på tværs af og imellem landbrugslandskaber; understreger, at begge mål bør indarbejdes i EU-lovgivningen og gennemføres af hver enkelt medlemsstat, også inden for de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik;

49. bemærker med stor bekymring, at antallet og mangfoldigheden af arter på landbrugsjord har været konstant faldende ifølge Revisionsrettens beretning om biodiversitet på landbrugsjord; beklager, at EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 ikke fastsatte nogen målbare mål og foranstaltninger for landbruget, hvilket gør det svært at bedømme fremskridtene; minder om, at sporingen af den fælles landbrugspolitiks udgifter til biodiversitet har været upålidelig, og at der har været manglende koordinering mellem EU's politikker og strategier, hvoraf ét resultat er, at de ikke imødegår nedgangen i den genetiske mangfoldighed[73]; opfordrer Kommissionen til at følge Revisionsrettens anbefalinger om biodiversitet på landbrugsjord og bygge videre på de indhøstede erfaringer i biodiversitetsstrategien for 2030[74];

50. mener, at det er bydende nødvendigt, at EU's landbrug omdannes for at gøre det bæredygtigt og sikre høje standarder for dyrevelfærd i overensstemmelse med den økologiske og klimamæssige omstilling med en minimal anvendelse af fossile og kemiske input og antibiotikabehandlinger; understreger, at landbruget bør bidrage til at beskytte og genoprette biodiversiteten;

51. mener, at det i betragtning af de potentielle socioøkonomiske virkninger er bydende nødvendigt, at landbrugerne modtager støtte, herunder økonomisk støtte, og uddannelse i forbindelse med overgangen til bæredygtige landbrugssystemer for at fremme agroøkologiske og andre innovative bæredygtige praksisser; fremhæver derfor betydningen af at sikre veldefineret og tilstrækkelig finansiel støtte, også under den flerårige finansielle ramme, til at bidrage til at nå disse mål, og opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at anvende de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og dennes grønne komponenter til disse formål og samtidig udvikle win-win-løsninger til beskyttelse af biodiversiteten;

52. opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi til støtte for lokale værdikæder med henblik på at nå de foreslåede mål og understreger, at små landbrugsbedrifter har brug for særlig støtte til at bidrage til strategien;

53. glæder sig over anerkendelsen af økologisk landbrug som et fremtrædende element på EU's vej mod mere bæredygtige fødevaresystemer, nemlig hvad angår biodiversitetshensyn og med henblik på at indfri politikmålsætningerne om økonomisk udvikling, udvikling af landdistrikter, miljøbeskyttelse og klimaindsats; understreger betydningen af den europæiske handlingsplan for økologisk landbrug med hensyn til at øge udbredelsen af økologisk landbrug;

54. understreger, at udviklingen af økologisk fødevareproduktion skal ledsages af markedsbaseret udvikling, udvikling inden for forsyningskæden og foranstaltninger, der stimulerer efterspørgslen efter økologiske fødevarer, herunder gennem offentlige indkøb og en bred vifte af salgsfremmende foranstaltninger, forskning, innovation, læring og overførsel af videnskabelig viden med henblik på at støtte stabiliteten af markedet for økologiske produkter og en rimelig indkomst for landbrugere og på at fremme foranstaltninger, der støtter unge økologiske landbrugere; fremhæver behovet for at udvikle hele den økologiske fødevarekæde med henblik på at tage højde for lokal forarbejdning og distribution af EU's økologiske landbrugsprodukter;

55. bemærker, at medlemsstaterne vil bidrage forskelligt til at nå disse mål på EU-plan, afhængigt af hvor veludviklet deres økologiske sektor er, og opfordrer derfor til, at der fastsættes nationale mål; påpeger, at disse mål ikke vil blive nået uden massiv økonomisk støtte, solide uddannelsesprogrammer og rådgivningstjenester; opfordrer medlemsstaterne til at afpasse deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse hermed, og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at disse strategiske planer kan levere varen;

56. minder om vigtigheden af at tilskynde til en kollektiv tilgang og drage fordel af multiplikatoreffekten herved for at fremme biodiversitetsstrategiens tiltag og opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte andelsvirksomheder såsom landbrugskooperativer i en kollektiv implementering af foranstaltninger til beskyttelse af biodiversiteten;

57. understreger den centrale rolle, som den fælles landbrugspolitik bør spille i beskyttelsen og fremme af biodiversiteten i landbrugsjord sammen med andre politikker under den europæiske grønne pagt; beklager, at den fælles landbrugspolitik ikke har været effektiv med hensyn til at vende den flere årtier lange nedgang i biodiversiteten; minder om, at landbrugets produktivitet og modstandsdygtighed afhænger af biodiversitet, som er afgørende for at sikre, at vores fødevaresystemer og fødevaresikkerheden er bæredygtige og modstandsdygtige på lang sigt; mener, at de små ændringer, der er indført ved de forskellige reformer af den fælles landbrugspolitik, ikke har sendt et kraftigt signal til landbrugerne om at lægge deres metoder om, og er af den opfattelse, at der er brug for et væsentligt skifte baseret på erfaringerne fra og forudsigelserne om klima- og biodiversitetskriser;

58. gentager, at den fælles landbrugspolitik bør være i fuld overensstemmelse med EU's øgede klima- og biodiversitetsmål; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik til at gennemføre målene i biodiversitetsstrategien for 2030 og fra jord til bord-strategien, herunder om yderligere integrering af biodiversitetsvenlige og agroøkologiske tilgange, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastsætte ambitiøse basislinjer for bæredygtighed og biodiversitet, når de fastlægger konditionalitetsstandarder, og til at sikre en ambitiøs og hurtig udvikling og udbredelse af foranstaltninger, navnlig økoordninger og miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger; understreger, at der bør øremærkes tilstrækkelige finansielle midler til genopretning; opfordrer medlemsstaterne til at bygge videre på Kommissionens henstillinger i dette øjemed;

59. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår landskabstræk med høj diversitet, navnlig inden for rammerne af deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, f.eks. ved hjælp af hække eller bræmmer, som også bør sigte mod at fremme den økologiske sammenkobling mellem levesteder og skabelsen af grønne korridorer;

60. fremhæver behovet for at styrke overvågningsrammen inden for den fælles landbrugspolitik, herunder gennem udvikling af mere pålidelige indikatorer til måling af dens virkninger; opfordrer Kommissionen til at foretage en uafhængig vurdering af deres samlede forventede virkninger, når de nationale strategiske planer er godkendt; opfordrer Kommissionen til, i tilfælde hvor denne analyse finder indsatsen for at nå målene i den europæiske grønne pagt utilstrækkelig, at træffe passende foranstaltninger såsom at anmode medlemsstaterne om at ændre deres strategiske planer eller revidere forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik som led i midtvejsevalueringen;

61. understreger betydningen af bæredygtig kost; påpeger, at husdyrproduktion kan være en af drivkræfterne bag tab af biodiversitet og klimaændringer; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme indførelsen af sunde og bæredygtige kostvaner, herunder plantebaseret kost, navnlig friske frugter og grøntsager, og senest i 2022 også bør vurdere, hvilke subsidier der er skadelige for dyrevelfærden med henblik på at udfase dem;

62. beklager, at landbrugsproduktionen og forbruget i stigende grad fokuseres på et begrænset udvalg af landbrugsafgrøder og, blandt disse, begrænsede sorter og genotyper; understreger, at forbedring og bevarelse af genetisk variabilitet med naturlige metoder er afgørende for at fremme landbrugsøkosystemernes mangfoldighed og for bevarelsen af lokale genetiske ressourcer, navnlig som en samling af løsninger til at imødegå miljømæssige og klimatiske udfordringer; fremhæver betydningen af at anvende lokale racer og sorter, der er bedst tilpasset de lokale økosystemer;

63. opfordrer Kommissionen til at vurdere, om udviklingen af regnskaber for naturkapital kan begrænse og rationalisere udnyttelsen af og indvirkningen på økosystemer og dermed bidrage til at standse og vende tabet af biodiversitet; udtrykker imidlertid forbehold med hensyn til gennemførligheden af en nøjagtig kvantitativ måling af naturens værdi og understreger, at naturen har en iboende værdi; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremlægge flere oplysninger om det potentielle internationale initiativ til regnskabsførelse for naturkapital;

64. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle de nødvendige foranstaltninger i henhold til deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for at fremme biodiversitetsrige områder, herunder landskabstræk, med henblik på at opnå et område på mindst 10 % af diversitetsintensive områder til gavn for biodiversiteten, f.eks. hegn, bræmmer, områder fri for anvendelse af kemikalier og midlertidig brakjord, såvel som større landbrugsarealer afsat til biodiversitet på lang sigt, og for så meget som muligt at fremme sammenkoblingen mellem levesteder og skabelsen af grønne korridorer for at maksimere potentialet for biodiversitet;

65. bemærker, at pelsdyravl, som omfatter indespærring af tusindvis af ikkedomesticerede dyr af ensartet genotype tæt på hinanden under kronisk stressende forhold, kan medføre betydelig forringelse af dyrevelfærden og øge dyrenes modtagelighed over for infektionssygdomme, herunder zoonoser, som det har været tilfældet med covid-19 hos mink;

66. beklager, at EU's tilsagn om fuldt ud at respektere maksimal bæredygtig fangst (MSY) senest i 2020, som var et vigtigt mål for den fælles fiskeripolitik, ikke er blevet opfyldt; understreger, at alle fiskebestande bør genoprettes til niveauer, der ligger over dem, der er i stand til at producere MSY, samtidig med at forsigtighedsprincippet overholdes, og det sikres, at de udviser en alders- og størrelsesfordeling, som er kendetegnende for en sund bestand; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til fuld genopretning af marine levesteder og fiskebestande med respekt for MSY ved straks at anvende en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning, til at forbedre selektiviteten og overlevelsen af ikke-målarter og til at reducere fiskeriets indvirkning på marine økosystemer, når denne tilgang gennemføres, herunder ved at begrænse praksisser og anvendelser, der har skadelige virkninger;

67. minder endvidere om, at Kommissionen i henhold til den nye forordning om tekniske foranstaltninger[75] skal forelægge en rapport for Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2020, og at Kommissionen kan foreslå foranstaltninger, hvis der foreligger dokumentation for, at målsætningerne og målene ikke er nået;

68. opfordrer Kommissionen til at se på forringelse, eutrofiering og forsuring af havene ved at præsentere en ambitiøs handlingsplan for at beskytte marine økosystemer og bevare fiskeressourcerne; mener, at alle nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivning, bør vedtages for at mindske de potentielle negative virkninger af økonomiske og andre aktiviteter på marine levesteder;

69. understreger betydningen af at oprette områder til genopretning af fiskebestande eller områder, hvor fiskeri er helt forbudt, for at gøre det muligt for fiskebestandene at komme sig, herunder i yngle- og gydeområder; understreger betydningen af at forbyde alt fiskeri og al udvindingsaktivitet i fiskeriforbudsområder;

70. støtter på det kraftigste målet om nultolerance over for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri); minder om, at IUU-fiskeri har meget alvorlige følger for bestandens tilstand, de marine økosystemer, biodiversiteten og konkurrenceevnen for EU's fiskere; opfordrer til at skabe bedre sammenhæng mellem EU's handelspolitik og fiskeripolitik for at sikre en effektiv bekæmpelse af IUU-fiskeri;

71. opfordrer Kommissionen til at fastlægge en økosystemtilgang til alle årsager til tab af biodiversitet i havet, som tager hensyn til fiskeriets pres på bestande, biodiversitet og marine økosystemer, men også til andre faktorer såsom forurening, klimaændringer, skibsfart og kyst- og kystnære anvendelser, herunder gennem konsekvensvurderinger af økosystemer, der omfatter alt fiskeri og andre marine aktiviteter, idet der tages hensyn til økosystemernes evne til at bidrage til afbødning af og tilpasning til klimaændringer og samspillet mellem rovdyr og deres bytte;

72. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at fremme udviklingen og gennemførelsen af mere skånsomme metoder til fangst, landing og slagtning af fisk på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab;

73. mener, at det er vigtigt at sikre, at fiskeopdrætsmetoder er bæredygtige og baseret på høje standarder for fiskevelfærd; mener, at akvakulturproduktion bør være baseret på bæredygtige produktionsmetoder såsom ekstensive metoder og anvendelse af alger, muslinger, dambrugsanlæg og laguneakvakultur, som kan levere vigtige økosystemfunktioner og -tjenester, herunder opretholdelse af levesteder i vådområder, og mindske presset på ressourcer og biodiversitet, ud over at have lavere kulstofemissioner og kunne tilføre næring; udtrykker bekymring over fangst af fisk, der udelukkende har til formål at tjene som foder for kødædende opdrættede fisk, og mener, at denne fangstpraksis bør udfases og erstattes af bæredygtige alternativer; fremhæver behovet for at sikre, at de administrative procedurer vedrørende akvakultur er klare og kan gennemføres fuldt ud; anmoder Kommissionen om at ajourføre sin vejledning om akvakultur og Natura 2000-områder, såfremt det er nødvendigt;

74. bemærker med bekymring, at der fortsat forekommer udbredt fysisk forstyrrelse af havbunden i EU's kystfarvande, navnlig som følge af bundtrawling[76], som FAO har identificeret som den redskabstype, der bidrager mest til det årlige udsmidsniveau, og som kan have en meget ødelæggende virkning på havbunden, alt afhængigt af fiskeriet og fiskeområdernes særlige kendetegn[77]; minder om, at bundtrawl er et af de mest almindelige fiskeredskaber i EU[78]; minder om det gældende krav om, at fiskeri med bundslæbende redskaber i dybder over 400 m i områder, hvor der forekommer sårbare marine økosystemer, skal indstilles; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld og effektiv gennemførelse af forordning (EU) nr. 2016/2336[79], herunder i forbindelse med undersøiske bjerge; opfordrer endvidere Kommissionen til i overensstemmelse med begrænsningerne i Middelhavet[80], hvor det er nødvendigt for at beskytte kystøkosystemerne, at begrænse anvendelsen af bundtrawl i andre kystområder, herunder i sin kommende handlingsplan for bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer, for at sikre den mest bæredygtige og mindst skadelige praksis;

75. understreger, at fiskeriforvaltningsplanerne bør tage hensyn til resultaterne af de videnskabelige undersøgelser af fangstmetoder og deres indvirkning på arter, levesteder, havets biodiversitet og havmiljøet, og bidrage med løsninger på de konstaterede negative indvirkninger, herunder en begrænsning af deres anvendelse eller indførelse af nye teknologiske afbødende foranstaltninger; understreger endvidere, at bifangster af følsomme arter bør elimineres eller reduceres til et niveau, der muliggør fuld genopretning, og at skader på levesteder på havbunden bør minimeres;

76. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en definition af supertrawlere og overveje foranstaltninger, der begrænser deres aktiviteter i EU-farvande, navnlig forbud mod deres aktiviteter i beskyttede områder;

77. finder det vigtigt at etablere et godt samarbejde med tredjelande, navnlig nabolande, herunder fremme af overvågning af fiskeressourcerne i tredjelandsfarvande på en ensartet måde for at sikre et sundt økosystem i marine levesteder på tværs af grænserne;

78. minder om, at den fælles fiskeripolitik og fiskerikontrolforordningen[81] giver EU en reguleringsramme med specifikke værktøjer vedrørende fiskeriet; mener, at det er nødvendigt at sikre socioøkonomisk bæredygtighed for fiskere, der er berørt af overgangen til økologisk praksis inden for den blå økonomi, herunder de dermed forbundne uddannelsesbehov; understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiering til disse formål fra Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og Horisont Europa;

79. anmoder Rådet om proaktivt at offentliggøre alle dokumenter i forbindelse med vedtagelsen af regler om den samlede tilladte fangstmængde i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands henstilling i sag 640/2019/FP;

80. anbefaler, at der løbende indsamles data for bedre at kunne evaluere bæredygtighedskriterierne og forhindre, at der oprettes fiskerizoner i områder, hvor der er fundet sårbare marine økosystemer;

81. insisterer på, at prioriteringen af beskyttede områder skal være bevaring af det naturlige miljø og miljøgenopretning, og at ingen aktivitet i disse områder bør underminere dette mål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbyde skadelige menneskelige aktiviteter inden for beskyttede havområder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at arters og levesteders følsomhed over for menneskeligt pres i alle havområder behandles i nationale maritime fysiske planer;

82. understreger betydningen af at styrke og effektivt gennemføre de eksisterende beskyttede havområder, navnlig i hotspots for biodiversitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere udarbejdelsen af specifikke forvaltningsplaner for disse områder, hvori der fastsættes klare bevaringsmål og effektive foranstaltninger til tilsyn, overvågning og kontrol; opfordrer især medlemsstaterne til at fremskynde udviklingen og fremsendelsen af de fælles henstillinger til fiskeriforvaltning i deres beskyttede havområder i henhold til artikel 11 i den fælles fiskeripolitik; mener, at der fuldt ud bør tages hensyn til klimaændringernes indvirkning på marine arter; opfordrer endvidere Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fremlægge kriterier og retningslinjer for hensigtsmæssig forvaltningsplanlægning for udpegede beskyttede havområder, herunder i økologiske korridorer, baseret på den bedste tilgængelige videnskab, og til at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne;

83. opfordrer Kommissionen til først at medregne beskyttede havområder i internationale mål, når de forvaltes korrekt;

84. mener, at de nye beskyttede havområder bør medtages i Natura 2000-rammen og fremme økologisk konnektivitet;

85. fremhæver, at velfungerende beskyttede havområder giver store socioøkonomiske fordele, navnlig for kystsamfund, fiskerierhvervet og turismesektoren, og at beskyttede havområder har økologiske funktioner, som er af central betydning for genopretning af fiskebestande og forbedrer deres modstandsdygtighed;

86. understreger, at EU's nye skovstrategi skal være afstemt og i overensstemmelse med den europæiske klimalov og biodiversitetsstrategien for 2030; fremhæver behovet for en helhedsorienteret og sammenhængende EU-skovstrategi, der styrker skovenes og den skovbaserede sektors multifunktionelle rolle i EU og fremmer skovenes vidtrækkende miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske fordele i fuld overensstemmelse med EU's klima- og miljømål; fremhæver behovet for en tydelig prioritering med beskyttelse og genopretning af klima og biodiversitet som centrale og forbundne mål i den nye EU-skovstrategi; opfordrer til, at der i naturgenopretningsplanen medtages specifikke bindende mål for genopretning og efterfølgende beskyttelse af skovøkosystemer, som også bør indarbejdes i EU-skovstrategien; mener, at der bør tages hensyn til de forskellige forhold på lokalt, regionalt og nationalt plan;

87. understreger behovet for, at EU-skovstrategien overholder nærhedsprincippet og anerkender EU's kompetencer inden for miljøbeskyttelse, herunder skove, og minder om, at EU's politik på miljøområdet i henhold til artikel 191 i TEUF bl.a. skal bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og til en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne; minder om, at flere dele af EU-retten påvirker skove og skovforvaltning;

88. opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre de højeste standarder for miljøbeskyttelse af skove i deres interne og eksterne politikker;

89. understreger, at den nye EU-skovstrategi bør fremme bæredygtig skovforvaltning; minder om, at EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at anvende definitionen og principperne for bæredygtig skovforvaltning; bemærker imidlertid, at Kommissionen er ved at udvikle en EU-definition af bæredygtig skovforvaltning, som skal være baseret på de højeste bæredygtighedsstandarder med beskyttelse af biodiversitet og værdifulde kulstofdræn som centrale elementer, og opfordrer i denne forbindelse til biodiversitetsrelaterede indikatorer og tærskler til at videreudvikle dette koncept; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at udarbejde retningslinjer for naturnært skovbrug, som bør indarbejdes i gennemførelsen af bæredygtig skovforvaltning;

90. understreger skovenes bidrag til opfyldelsen af EU's klimamål; mener, at cirkulær anvendelse og kaskadeanvendelse af skove og andre biomasseressourcer, som ikke går ud over videnskabeligt underbyggede beskyttelses- og genopretningsforanstaltninger og klimaindsatsen, bør prioriteres; betragter anvendelsen af træ som byggemateriale som et godt eksempel;

91. understreger behovet for at revidere og tilpasse EU-reglerne om anvendelse af biomasse til energiproduktion til målene i biodiversitetsstrategien for 2030 og den europæiske klimalov, navnlig som en del af direktivet om vedvarende energi og de delegerede retsakter i henhold til klassificeringsforordningen;

92. glæder sig over tilsagnet om at plante mindst tre milliarder flere træer i EU; understreger, at EU's træplantningsinitiativer bør baseres på klare økologiske principper, lade eksisterende skove vokse sig store, bæredygtig genplantning, grønnere byområder og  bynære områder, genopretning, bedre sammenkobling og skovlandbrug i overensstemmelse med den nyeste videnskabelige viden; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse initiativer kun gennemføres på en måde, der er forenelig med og befordrende for biodiversitetsmålene, idet det sikres, at denne nyplantning ikke erstatter eksisterende skove med gamle vækster og biologisk mangfoldige skove, og bidrager til, at skovene bliver modstandsdygtige, blandede og sunde;

93. minder om sin holdning, som kommer til udtryk i beslutningen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge et forslag til en EU-retlig ramme baseret på obligatorisk due diligence, der sikrer, at værdikæderne er bæredygtige, og at produkter eller varer, der bringes i omsætning på EU-markedet, ikke fører til eller er resultatet af skovrydning, skovforringelse, konvertering eller forringelse af økosystemer eller krænkelser af menneskerettighederne; bemærker, at en sådan EU-retlig ramme også bør udvides til at omfatte andre økosystemer, der ikke er skovarealer, f.eks. hav- og kystøkosystemer, vådområder, tørvemoser og savanner, men som også har et stort kulstoflager og en rig biodiversitet, for at undgå, at presset overføres til disse landskabstyper;

94. anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at skabe en retlig ramme, primært inden for Verdenshandelsorganisationen (WTO), der giver mulighed for at forbyde handel med visse råvarer, produkter og tjenesteydelser, der bringer biodiversiteten i fare;

95. understreger, at det miljømæssige fodaftryk af EU's produktion og forbrug hurtigst muligt bør reduceres for, at vi kan forblive inden for planetens grænser; opfordrer Kommissionen til at foreslå bindende EU-mål for 2030 for i væsentlig grad at reducere EU's materiale- og forbrugsfodaftryk og bringe dem inden for plantens grænser inden 2050[82]; støtter Kommissionen i at have en livscyklustilgang til at måle produkters og organisationers miljøaftryk; mener, at produktionen og anvendelsen af plast bør reduceres; understreger, at økonomiske aktiviteter, der påvirker og udnytter økosystemer og deres biodiversitet skal indarbejde alle mulige sikkerhedsforanstaltninger for at mindske deres negative indvirkning på disse økosystemer;

Klimaændringer

96. udtrykker bekymring over, at størstedelen af rækker af terrestriske arter vil blive reduceret betydeligt i et scenario med en global opvarmning på 1,5-2 °C, og at marine arter ligeledes vil blive truet, især fordi disse temperaturstigninger sandsynligvis vil blive overskredet med de aktuelle udviklingstendenser; gentager derfor behovet for i betydelig grad at øge EU's ambitionsniveau og prioritere naturbaserede løsninger og økosystembaserede tilgange med henblik på at opfylde målsætningerne for modvirkning af klimaændringer og tilpasningsstrategierne og øge beskyttelsen terrestriske og marine naturlige kulstofdræn i EU som en komplementær foranstaltning til reduktion af drivhusgasemissioner;

97. opfordrer Kommissionen til at vurdere klimaændringernes indvirkning på arternes rigdom og geografiske fordeling, til at tage hensyn til denne vurdering i forbindelse med gennemførelsen af biodiversitetsstrategien for 2030 og til at hjælpe medlemsstaterne med at indarbejde resultaterne i deres nationale politikker og i fremtidig rapportering i henhold til naturdirektiverne;

98. fremhæver den afgørende rolle, som sunde havøkosystemer spiller med hensyn til at standse og vende tabet af biodiversitet og afbøde klimaændringerne; opfordrer til bevarelse og genopretning af kulstofrige levesteder i havene for at forbedre kulstoflagring, kystbeskyttelse og marine arters og fiskeriets modstandsdygtighed over for klimaændringer; opfordrer endvidere til, at der tages hensyn til disse i effektivt forvaltede beskyttede havområder;

99. opfordrer Kommissionen til efter vedtagelsen af den europæiske klimalov[83] og i betragtning af den vigtige rolle, som naturlige kulstofdræn spiller med hensyn til at opnå klimaneutralitet, at foreslå et ambitiøst videnskabeligt baseret EU-mål for 2030 for fjernelse af drivhusgasemissioner gennem naturlige kulstofdræn, som bør være i overensstemmelse med biodiversitetsstrategien for 2030 og fastsat i lovgivningen; minder endvidere om, at en hurtig reduktion af emissioner fortsat skal være en prioritet;

100. opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt af fremlægge en langsigtet EU-handlingsplan for klima og biodiversitet og deres respektive mål, der forbedrer koordineringen og sikrer sammenhæng, bæredygtighed og sammenkoblinger i forbindelse med fremtidige foranstaltninger og integrerer forpligtelserne i henhold til den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020, Parisaftalen, de nationalt fastsatte bidrag hertil og verdensmålene; understreger betydningen af, at man hurtigst muligt formelt koordinerer overvågningen, rapporteringen og revisionen af klima- og biodiversitetsplaner; fremhæver, at modstandsdygtige og sunde økosystemer er afgørende for at tackle og tilpasse sig klimaændringer, og at der bør sikres synergier mellem biodiversitets- og klimapolitikker i foranstaltningerne under den europæiske klimapagt;

101. glæder sig over den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer; mener, at de foranstaltninger, der træffes som led i tilpasningsstrategien, bør være i fuld overensstemmelse med biodiversitetsstrategien for 2030 og med forebyggelses- og beredskabsforanstaltningerne i forbindelse med naturkatastrofer under EU-civilbeskyttelsesmekanismen;

102. godkender desuden de økosystembaserede tilgange som defineret i CBD, der tilbyder en mere holistisk strategi for den integrerede forvaltning af jorden, vandet og de levende ressourcer, som fremmer bevarelse og bæredygtig brug på en retfærdig måde;

103. understreger, at begrebet "naturbaserede løsninger" bør defineres bedre, og at denne definition bør sikre, at biodiversiteten og økosystemernes integritet ikke bringes i fare; opfordrer derfor til, at der udvikles en klarere definition på EU-plan samt retningslinjer og værktøjer for anvendelsen af naturbaserede løsninger for at maksimere naturkonnektivitet samt fordele og synergier mellem bevarelse af biodiversiteten og modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne;

104. bemærker, at naturbaserede løsninger stadig mangler i mange nationale klimastrategier; mener, at en platform for naturbaserede løsninger med flere interessenter kan bidrage til at styrke synergier på tværs af multilaterale internationale konventioner om biodiversitet og klimaændringer og støtte opfyldelsen af verdensmålene;

Forurening

105. glæder sig over Kommissionens mål om at reducere anvendelsen af mere farlige og kemiske pesticider med 50 % og tabet af næringsstoffer fra gødning med 50 %, som vil resultere i en reduktion af anvendelsen af gødningsstoffer med mindst 20 % inden 2030, hvilket alt sammen bør fastsættes i lovgivningen og revideres for perioden efter 2030 med henblik på at fortsætte reduktionerne og indgå langsigtede forpligtelser; opfordrer til en effektiv vurdering af disse mål på grundlag af specifikke delmål;

106. opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare og ambitiøse referencescenarier for disse mål og sammen med medlemsstaterne fastlægge rimelige bidrag til de EU-dækkende mål for hver enkelt medlemsstat, der afspejler deres forskellige udgangspunkter og omstændigheder; insisterer på, at hver medlemsstat bør gennemføre solide foranstaltninger for at nå deres mål;

107. modsætter sig en fornyet godkendelse af det aktive stof glyphosat efter den 31. december 2022; opfordrer alle medlemsstaterne til at træffe de relevante forberedelser for at sikre bæredygtige alternative løsninger for alle landbrugere efter forbuddet mod glyphosat;

108. minder om sin beslutning af 16. januar 2019 om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider[84] og forventer, at Kommissionen og medlemsstaterne behandler alle opfordringerne heri hurtigst muligt; opfordrer Kommissionen til i sin revision af gennemførelsesforanstaltningerne under plantebeskyttelsesmiddelrammen at medtage bestemmelser til støtte for det EU-dækkende mål om reduktion af pesticider, f.eks. ved at styrke og præcisere miljøkriterierne for godkendelse af markedsadgang for pesticider; understreger, at når EFSA konkluderer, at der er uacceptable indvirkninger på miljøet, bør der ikke træffes afgørelse om godkendelse; opfordrer Kommissionen til at gøre lovgivningsmæssige risikodata mere gennemsigtige og tilgængelige;

109. mener, at undtagelsen i artikel 53, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør præciseres og kun må anvendes af sundhedsmæssige og miljømæssige årsager; beklager, at denne undtagelse anvendes til at undergrave forbuddet mod al udendørs anvendelse af tre neonicotinoider;

110. opfordrer Kommissionen til hurtigt at afslutte revisionen af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider[85], herunder målene for reduktion af pesticider, og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at medlemsstaterne forpligter sig til at gennemføre direktivet, herunder i deres nationale handlingsplaner;

111. bemærker, at udbredt anvendelse af pesticider fører til pesticidresistens, som er et omfattende problem, der gør pesticider mindre effektive; påpeger, at øget anvendelse og afhængighed af pesticider øger omkostningerne for landbrugerne; bemærker, at man for at undgå tab af biodiversitet og resistens hos skadegørere bør følge et handlingshierarki i overensstemmelse med de otte principper for integreret bekæmpelse af skadegørere i bilag III til direktiv 2009/128/EF, ifølge hvile kemiske pesticider kun skal bruges som en sidste udvej;

112. beklager, at konsekvensanalyser af kemikaliers indvirkning på miljøet og biodiversiteten har en tendens til at undervurdere disse virkninger, og at de også undervurderes i den socioøkonomiske analyse under godkendelsesprocessen i henhold til REACH; er bekymret over den fortsatte brug og godkendelse af farlige kemikalier med negative virkninger for miljøet eller i tilfælde af manglende sikkerhedsdata for miljømæssige effektparametre; opfordrer Kommissionen til i dens rolle som risikoforvalter at tage større hensyn til kemikaliernes virkninger, herunder deres kroniske virkninger og langtidsvirkninger på miljøet og biodiversiteten;

113. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre ensartede standarder for og effektiv kontrol af landbrugsprodukter, der importeres fra tredjelande;

114. opfordrer Kommissionen til at revidere forordning (EF) nr. 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester[86], således at den kommer til at omfatte dyresundhedsmæssige og miljømæssige risici som kriterier for lovgivningen;

115. glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at samarbejde med medlemsstaterne og interessenter for at sikre, at de nationale strategiske planer for landbruget helt fra begyndelsen fuldt ud afspejler ambitionerne i den europæiske grønne pagt og jord til bord-strategien, hvilket omfatter et øget ambitionsniveau for i væsentlig grad at mindske anvendelsen af og risikoen ved kemiske pesticider samt brugen af gødningsstoffer og antibiotika; understreger betydningen af at forfølge disse mål på holistiske og cirkulære måder, f.eks. gennem vedtagne agroøkologiske tilgange såsom integreret produktion og økologisk landbrug, herunder vekseldrift; understreger også bidraget fra præcisionslandbrug, digitalisering og andre værktøjer til reduktion og effektiv anvendelse af pesticider, gødningsstoffer og næringsstoffer;

116. understreger, at EU's landbrugs-, fiskeri- og skovbrugssektor har en vigtig rolle at spille i beskyttelsen og genopretningen af naturen og skal inddrages fuldt ud i gennemførelsen af biodiversitetsstrategien for 2030; understreger, at gennemførelsesforanstaltningerne bør ledsages af veldefineret støtte, uddannelsesprogrammer og en værktøjskasse med bæredygtige, sikre, effektive og prismæssigt overkommelige løsninger og alternativer samt adgang til den nyeste viden, teknologi og rådgivningstjenester; understreger endvidere det bidrag, som positive incitamenter og udveksling af bedste praksis kan yde til gennemførelsen af strategien;

117. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at målene i biodiversitetsstrategien for 2030 fuldt ud afspejles i gennemførelsen af jord til bord-strategien, kemikaliestrategien for bæredygtighed og i den kommende handlingsplan for nulforurening, som også bør omfatte lys- og støjforurening, herunder undervandsstøj; understreger betydningen af at bekæmpe forurening ved kilden som en prioritet og samtidig sikre anvendelsen af de bedste tilgængelige teknologier;

118. opfordrer Kommissionen til at fastsætte et ambitiøst reduktionsmål for 2030 for anvendelsen af kunstigt belysning udendørs og til at foreslå retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kan reducere kunstig belysning om natten;

119. understreger behovet for, at biodiversitetsstrategien inkluderer særskilte foranstaltninger til at reducere forurening med en direkte indvirkning på biodiversitet og sundhed såsom plastik, mikroplast og kemisk forurening; opfordrer Kommissionen til at sikre en hurtig gennemførelse af alle foranstaltninger i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi og den dertil knyttede lovgivning;

Invasive ikkehjemmehørende arter

120. er bekymret over, at invasive ikkehjemmehørende arter udgør en alvorlig trussel mod miljøet, livsgrundlaget og fødevaresikkerheden og uigenkaldeligt skader beskyttede områder og den biodiversitet, de rummer, og at dette forværres af klimaændringerne;

121. beklager, at listen over invasive ikkehjemmehørende arter på EU-plan omfatter mindre end 6 % af de ikkehjemmehørende arter, der findes i EU; opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen og sikre, at invasive ikkehjemmehørende arter, der påvirker truede arter, medtages på listen; opfordrer endvidere Kommissionen til at forbedre forebyggelsen ved at indføre obligatoriske risikovurderinger forud for den første import af ikkehjemmehørende arter og ved snarest muligt at foreslå EU-dækkende hvide lister over arter, som det er tilladt at importere, holde, avle og handle som kæledyr på grundlag af en videnskabelig risikovurdering og de økologiske karakteristika i EU;

122. fremhæver, at handel med eksotiske kæledyr er en af de vigtigste veje til indførelse af invasive ikkehjemmehørende arter, og at indførelsen af disse arter desuden er forbundet med andre belastende faktorer såsom land- og søtransport og havaffald; opfordrer til, at der udvikles yderligere foranstaltninger på EU-plan til forebyggelse, kontrol og udryddelse af invasive ikkehjemmehørende arter, herunder udarbejdelse af specifikke planer for dem, der påvirker kritisk truede arter; understreger behovet for tilstrækkelige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til at støtte forebyggelse og hjælpe berørte områder med at håndtere allerede og nyligt indførte invasive ikkehjemmehørende arter;

123. beklager, at kun én marin art er optaget på listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som anses for at være problematiske på EU-plan[87]; opfordrer Kommissionen til at se på dette uforholdsmæssigt lave antal marine invasive ikkehjemmehørende arter for at sikre behørig overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1143/2014[88];

Rammer for finansiering, mainstreaming og forvaltning

124. understreger, at de samfundsmæssige og miljømæssige fordele ved forebyggelse og genopretning overstiger investeringsomkostningerne; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv mainstreaming og dokumentation af biodiversiteten på tværs af EU's udgifter og programmer på grundlag af EU-klassificeringen; opfordrer til en effektiv anvendelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i EU's udgifter og programmer; opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af, hvordan man kan mobilisere de 20 mia. EUR, der mindst er brug for til naturen om året, til at fremsætte tilsvarende forslag til EU's årlige budget og til at undersøge behovet for et særligt finansieringsinstrument for TEN-N; tager aftalen om at mainstreame biodiversitetsudgifter med 7,5 % fra 2024 og 10 % fra 2026 og fremefter til efterretning; mener, at der bør gøres en indsats for at nå op på mindst 10 % årlige udgifter til biodiversitet under den flerårige finansielle ramme så hurtigt som muligt fra 2021 og fremefter; understreger nødvendigheden af at sikre sammenhæng mellem klima- og biodiversitetsfinansiering; opfordrer derfor medlemsstaterne til at medtage biodiversitetsforanstaltninger i genopretnings- og resiliensplanerne; minder om, at biodiversitetsrelaterede EU-udgifter bør spores i overensstemmelse med en effektiv, gennemsigtig og omfattende metode, som fastsættes af Kommissionen i samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet;

125. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til senest i 2022 at vurdere, hvilke subsidier der er skadelige for miljøet, med henblik på straks at udfase dem; opfordrer til en omlægning af de finansielle incitamenter i retning af investeringer, som er positive for biodiversiteten, og af skattesystemerne i retning af øget anvendelse af miljøbeskatning og miljøindtægter;

126. minder om EU's tilsagn om at opfylde Parisaftalens mål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte en stopper for alle indirekte og direkte subsidier til fossile brændstoffer så hurtigt som muligt og senest i 2025;

127. mener, at udfasningen af fossile brændstoffer og andre miljøskadelige subsidier også bør støttes globalt gennem EU's handelspolitik og grønne diplomati, herunder gennem en aftale om en køreplan med delmål for hver handelspartner;

128. minder om, at Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling har anslået, at regeringerne på verdensplan bruger ca. 500 mia. USD om året på støtte, der potentielt er skadelig for biodiversiteten, dvs. fem til seks gange mere end de samlede biodiversitetsudgifter[89];

129. opfordrer Kommissionen til at udstikke klare retningslinjer og incitamenter for at mobilisere privat finansiering til biodiversitet og til at tilpasse investeringerne til målene i den europæiske grønne pagt og biodiversitetsstrategien for 2030; opfordrer Kommissionen til at skabe en ambitiøs og fremadrettet ramme, der integrerer lovgivningsmæssige foranstaltninger og finansielle incitamenter for både den offentlige og den private sektor med henblik på at støtte opfyldelsen af mål og målsætninger i biodiversitetsstrategien for 2030 som led i den nye strategi for bæredygtig finansiering; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger vedrørende bæredygtige virksomhedsindkøb;

130. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre politisk sammenhæng og tilpasse EU's og medlemsstaternes politikker til biodiversitetsstrategien for 2030; opfordrer endvidere til, at alle traktaternes principper opretholdes i alle EU-politikker, navnlig forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler;

131. fremhæver behovet for en juridisk bindende forvaltningsramme for biodiversitet – en biodiversitetslov – på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse, som udstikker en vej frem mod 2050 gennem et sæt bindende mål, herunder mål for 2030 og COP15-forpligtelserne, og som etablerer en overvågningsmekanisme med specifikke, målelige, acceptable, realistiske og tidsbundne indikatorer, inden for og uden for beskyttede områder; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag med henblik herpå i 2022; understreger, at sikring af tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer vil være afgørende for en effektiv forvaltning;

132. opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette et uafhængigt videnskabeligt europæisk panel for biodiversitet eller et lignende organ, der skal vurdere, om EU's foranstaltninger er i overensstemmelse med ambitionerne i biodiversitetsstrategien for 2030, og til at fremsætte politiske henstillinger i overensstemmelse hermed for at undgå eventuelle overlapninger med Miljøagenturets eller andre EU-organers og internationale organers politik;

133. minder om, at artikel 37 i chartret afspejler princippet om at sikre miljøbeskyttelse i EU-lovgivningen; mener, at retten til et sundt miljø bør anerkendes i chartret, og at EU også bør tage initiativ til anerkendelse af en lignende rettighed på internationalt plan;

Forskning, innovation og uddannelse

134. opfordrer Kommissionen til at styrke biodiversiteten i EU's ungdomsprogrammer såsom den europæiske volontørtjeneste og til at iværksætte et grønt Erasmusprogram som led i det overordnede Erasmusprogram med fokus på udveksling af viden, studerende og fagfolk inden for genopretning og bevarelse;

135. fremhæver behovet for en dybere forståelse af sammensætningen af biodiversiteten og dens indvirkning på økosystemernes funktion og modstandsdygtighed; mener, at både grundforskning og anvendt forskning i biodiversitet bør øges, og understreger, at der bør sikres tilstrækkelig finansiering hertil; opfordrer til, at forskning i biodiversitet medtages i forskellige EU-programmer og nationale finansieringsprogrammer; gentager sin opfordring til en særlig mission dedikeret til biodiversitet inden for EU's forskningsprogrammer; understreger behovet for en betydelig forøgelse af midlerne til offentlig forskning;

136. understreger betydningen af mere forskning i biogeografiske regioner og klassificering af organismer samt i konsekvenserne af skovrydning og tab af biodiversitet for vigtige tjenester såsom fødevareforsyning; understreger behovet for at forbedre kendskabet til sammenhængen mellem sygdomsudbrud på den ene side og lovlig og ulovlig handel med vilde dyr, bevaring og forringelse af økosystemet på den anden side;

137. er af den faste overbevisning, at der bør gennemføres yderligere forskning i havene, da de i vid udstrækning stadig er udforskede; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at spille en vigtig rolle i FN's tiår for havforskning og til at følge anbefalingerne fra Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and Waters; mener, at der også bør afsættes midler til dybhavsøkosystemer og biodiversitet;

138. tilskynder til forskning i bæredygtig landbrugsinnovation, teknologi og produktionsmetoder og praksis for landbrugere, der forbedrer biodiversiteten og økosystemernes sundhed, herunder digitalisering, bæredygtigt skovlandbrug, biologiske lavrisikoalternativer til kemiske pesticider og pesticidfrit landbrug;

139. mener, at en øget forskningsindsats også bør omfatte de sociale og økonomiske virkninger af og muligheder i forbindelse med bevaringspolitikker, jordbundens biodiversitet og smeltning af gletsjere og permafrost;

140. glæder sig over oprettelsen af videnscentret for biodiversitet og det nye EU-jordbundsobservatorium;

141. understreger betydningen af at afsætte tilstrækkelige ressourcer til dataindsamling og udviklingen af indikatorer til støtte for kapacitetsopbygning og styrkelse af samarbejde om biodiversitet mellem interessenterne; anerkender digitaliseringens, big datas og kunstig intelligens potentiale til at forbedre vores forståelse af og viden om biodiversitet;

142. opfordrer Kommissionen til at støtte deltagelsen af små og mellemstore virksomheder i forsknings- og innovationstiltag, så de kan bidrage til målene i EU's biodiversitetsstrategi for 2030;

143. mener, at viden om miljøet bør være en integreret del af al uddannelse; støtter etableringen af beskyttede områder, også til uddannelsesmæssige formål; understreger, at deltagelsesvidenskaber og bevidstgørelse bør støttes, bl.a. for at vise samfundet, at det er nødvendigt at beskytte og genoprette biodiversiteten;

Den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020, international indsats, handel og havforvaltning

144. minder om den holdning, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning om COP15 om biodiversitet og behovet for en bindende multilateral aftale for perioden efter 2020, der svarer til Parisaftalen, om at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030 med specifikke, målelige, acceptable, realistiske og tidsbundne mål og indikatorer, en solid gennemførelsesramme og en videnskabeligt baseret, uafhængig og gennemsigtig revisionsmekanisme; mener, at 2021 er et vendepunkt for biodiversiteten på verdensplan, og at EU bør optræde som en global leder og under forhandlingerne presse på for et højt ambitionsniveau, der matcher eller overskrider EU's eget, herunder retligt bindende globale genoprettelses- og beskyttelsesmål på mindst 30 % inden 2030; glæder sig i denne forbindelse over, at den højambitiøse koalition for natur og mennesker har forpligtet sig til at beskytte 30 % af jordens land- og havområder; understreger behovet for at støtte lavindkomstlande i gennemførelsen af denne nye ramme; understreger betydningen af yderligere tilsagn fra den private sektor om at beskytte og genoprette biodiversiteten;

145. opfordrer Kommissionen til at presse på for ambitiøse og klare langsigtede mål på globalt plan; gentager sin holdning om, at EU i forhandlingerne potentielt bør opfordre til at beskytte halvdelen af planeten inden 2050[90];

146. støtter udviklingen af en international traktat om pandemier inden for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med henblik på at styrke modstandsdygtigheden over for fremtidige pandemier; bemærker, at en af anbefalingerne fra IPBES-workshoppen om biodiversitet og pandemier er dannelsen af et mellemstatsligt råd på højt plan om forebyggelse af pandemier, som vil lette samarbejdet mellem regeringerne, herunder ved at tilvejebringe politisk relevante videnskabelige oplysninger og koordinere udformningen af en overvågningsramme, og lægge fundamentet for potentielle mål, der kan fungere i skæringsfeltet mellem de tre Riokonventioner; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme oprettelsen af et sådant råd under COP15, som bør arbejde i synergi med eksisterende organer såsom WHO;

147. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anmode om en særberetning fra IPCC om biodiversitet og klimaændringer;

148. er bekymret over de nye juridiske, miljømæssige, biosikkerheds- og forvaltningsmæssige udfordringer, der kan opstå som følge af udsætning af genetisk modificerede gene drive-organismer i miljøet, herunder med henblik på naturbeskyttelse; anerkender konklusionen fra ad hoc-gruppen af tekniske eksperter under konventionen om den biologiske mangfoldighed om gene drive-organismer og levende modificerede fisk[91], som giver anledning til bekymring med hensyn til vanskelighederne ved at forudsige deres adfærd, vurdere deres risici og kontrollere dem efter udsætning; bemærker, at gene drive-organismer i sig selv kan blive invasive arter; mener, at der på globalt plan og EU-plan bør udvikles fuldstændige vejledninger og værktøjer vedrørende risikovurdering og en ramme for miljøovervågning samt en klar global styring og effektive mekanismer til at kontrollere og vende virkningerne af gene drive-organismer, og at der er behov for yderligere forskning i de sundhedsmæssige, miljømæssige, økologiske, etiske og andre konsekvenser af gene drive-organismer for bedre at forstå deres potentielle virkninger; mener derfor, at der ikke bør tillades udsætning af genetisk modificerede gene drive-organismer, herunder med henblik på naturbeskyttelse, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet[92];

149. understreger potentialet ved at anvende grønt diplomati, handelspolitik og multilaterale tiltag til at fremme beskyttelsen af biodiversiteten uden for Europa; udtrykker sin støtte til "FN's tiår for genoprettelse af økosystemer" (2021-2031) og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til effektivt at integrere beskyttelsen af miljøet og biodiversiteten i alle eksterne foranstaltninger;

150. opfordrer Kommissionen til at stå i spidsen for bestræbelserne på at opnå en international aftale om forvaltning af naturressourcer for at holde sig inden for "planetens grænser" for anvendelse af naturressourcer;

151. understreger endvidere, at forringelsen af og presset på økosystemer skader den samlede indsats for bæredygtig udvikling og undergraver fremskridtene hen imod opfyldelsen af de fleste af verdensmålene for 2030, navnlig målene om at udrydde fattigdom og sult, sikre adgang til vand og sanitet, opnå fødevaresikkerhed og sikre et sundt liv og reducere socioøkonomiske uligheder i og mellem landene;

152. understreger, at klimaændringer og miljøforringelse i stigende grad interagerer med drivkræfterne bag fordrivelse af befolkningsgrupper, eftersom befolkninger tvangsfordrives fra deres hjem på grund af følgerne af klimaændringer og miljøforringelser og -katastrofer; påpeger, at sådanne kriser som følge af klimaændringer og tab af biodiversitet vil forøges i de kommende årtier, medmindre der træffes hurtige og effektive foranstaltninger nu; understreger, at EU skal være forberedt på  klimarelaterede fordrivelser og fordrivelser som følge af miljøforringelser og -katastrofer, og anerkender behovet for at træffe passende foranstaltninger for at beskytte de berørte befolkningers menneskerettigheder;

153. opfordrer Kommissionen til især at fremme kapacitetsopbygning, herunder vidensoverførsel, teknologisk udveksling og faglig uddannelse, for modtagerlandene til gennemførelse af CBD, konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og andre konventioner og aftaler, der er vigtige for beskyttelsen af biodiversitet, under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og bistand til handel; insisterer på behovet for at styrke samarbejdsprogrammer med tredjelande med henblik på beskyttelse af deres oprindelige biodiversitet, herunder gennem interparlamentarisk dialog, og bistå udviklingslandene med at gennemføre disse; opfordrer endvidere til, at den fælles forvaltning af grænseoverskridende økosystemer og trækruter og -arter forbedres, og at potentiel overførsel af risikoen for tab af biodiversitet til andre dele af verden reduceres;

154. glæder sig over initiativer som den afrikanske "Great Green Wall" (den store grønne mur) og opfordrer Kommissionen til at udvikle lignende initiativer for andre regioner og til at støtte internationale initiativer til genopretning af biodiversiteten i hele verden, samtidig med at centrale biodiversitetsområder udvides med henblik på at fremme udviklingslandenes modstandsdygtighed over for klimaændringer; mener, at det nye NDICI kan fungere som en vigtig drivkraft for forandring med henblik på genoprettelse og bevarelse af biodiversitet i hele verden; mener, at der i det nye NDICI bør anvendes et betydeligt bidrag fra budgettet til genopretning og bevarelse af biodiversitet for at fremme det overordnede mål om integration af biodiversiteten;

155. mener, at den oprindelige og lokale viden er afgørende for en effektiv beskyttelse af biodiversiteten, og minder om, at IPCC's særrapport om klimaændringer og landarealer anerkender den afgørende rolle, som oprindelige folk og lokalsamfund spiller for miljøbevarelse; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at arbejde sammen med det internationale samfund for at anerkende deres bidrag til beskyttelsen af biodiversitet, til at garantere deres rettigheder og til at støtte deres deltagelse i beslutningsprocesserne; opfordrer desuden alle medlemsstater til omgående at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention fra 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk (ILO-konvention nr. 169);

156. støtter den indsats, som FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø har gjort for at udvikle retningslinjer for menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med miljø, økosystemer og biodiversitet; opfordrer EU's medlemsstater og institutioner til at støtte og slå til lyd for den globale gennemførelse af rammeprincipperne for menneskerettigheder og miljø, som FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø har fremlagt i 2018; opfordrer også EU til at støtte FN's miljøprograms initiativ vedrørende miljørettigheder;

157. opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme anerkendelsen af økocid som en international forbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC);

158. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre fuld gennemførelse og håndhævelse af biodiversitetsbestemmelserne i alle EU's handelsaftaler og til at foretage bedre vurderinger af deres indvirkning på biodiversiteten; glæder sig desuden over, at den nye handelsstrategi "kræver en tættere politisk integration mellem handelspolitikker og interne EU-politikker", og anerkender, at "bevaring af biodiversitet [er] en global udfordring, som kræver en global indsats"[93]; understreger, at handelens bidrag til det drastiske tab af biodiversitet ikke er blevet håndteret godt nok hverken af strukturen i de eksisterende frihandelsaftaler eller i de nuværende WTO-regler; opfordrer derfor Kommissionen til straks at overveje specifikke og konkrete foranstaltninger for at sikre, at EU's handelsaftaler ikke forårsager eller truer med at forårsage tab af biodiversitet, og til effektivt at bringe EU's handelspolitik i overensstemmelse med dets biodiversitetsstrategi for 2030;

159. opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at alle nye og fremtidige handels- og investeringsaftaler er fuldt forenelige med den europæiske grønne pagt, Parisaftalen, EU's biodiversitetsforpligtelser og verdensmålene for bæredygtig udvikling, der indeholder bindende kapitler, der kan håndhæves, om handel og bæredygtig udvikling, herunder sikkerhedsforanstaltninger og effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse, herunder muligheden for at genindføre told; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme lignende foranstaltninger i eksisterende handels- og investeringsaftaler;

160. understreger betydningen af systematisk at medtage en biodiversitetsdimension, sammen med den økonomiske og sociale dimension, i alle bæredygtighedsvurderinger, der skal følge en mere robust metode end tidligere, som foreslået i Kommissionens tilgængelige studier, og til konsekvent at tage hensyn til biodiversitetsspørgsmål; opfordrer til, at bæredygtighedsvurderinger gennemføres som led i screeningsfasen for fremtidige frihandels- og investeringsaftaler; opfordrer til, at bæredygtighedsvurderinger ajourføres regelmæssigt, efterhånden som forhandlingerne udvikler sig, med henblik på så tidligt som muligt og på en hensigtsmæssig måde at identificere, vurdere og håndtere eventuelle risici for biodiversiteten i den berørte region og i EU, og til, at der udformes relevante bilaterale forpligtelser som skitseret i forhandlingerne;

161. opfordrer Kommissionen til at sikre, at kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling omfatter en køreplan med konkrete og kontrollerbare forpligtelser, som der vil blive gjort fremskridt med i andre kapitler; understreger betydningen af systematisk at foretage regelmæssige efterfølgende bæredygtighedsanalyser og -vurderinger af handelsaftaler for at sikre overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at ajourføre de eksisterende kapitler i handels- og investeringsaftaler ved at gøre brug af aktive og rettidige revisionsklausuler for at sikre tilpasning af eksisterende frihandelsaftaler til den europæiske grønne pagt ved førstkommende lejlighed og til at forelægge sine resultater og planlagte tilpasninger for Parlamentet;

162. anmoder om, at Rådet i sit udkast til mandat for fremtidige aftaler og i forbindelse med gennemgangen af de nuværende aftaler gør CBD til et væsentligt element i frihandelsaftaler, forudsat at der opnås enighed om obligatoriske mekanismer til revision af nationale mål; anmoder Rådet om også at gøre CITES og Parisaftalen til væsentlige elementer i frihandelsaftaler og understrege behovet for en effektiv gennemførelse heraf; fremhæver betydningen af den kommende reform af forordningen om den generelle præferenceordning med henblik på effektiv gennemførelse af multilaterale konventioner om klima- og miljøbetingelser, der er omfattet af forordningen, herunder CBD;

163. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at importerede produkter opfylder de samme standarder, som de europæiske producenter kræver, for at beskytte miljøet og biodiversiteten og sikre respekten for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder; understreger behovet for at fremme lige vilkår på globalt plan og træffe foranstaltninger til at forhindre en potentiel flytning af tab af biodiversitet til udlandet; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe en undersøgelse af virkningerne af EU's eksport og produktionsmetoder på biodiversiteten;

164. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at forbyde eksporten fra EU af farlige stoffer, der er forbudt i EU, i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre skade, Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel og den europæiske grønne pagt;

165. bakker Kommissionen op i dens ønske om at skabe og udvide kendskab til og fremme fortolkningen, i internationale drøftelser om handel og miljø, af relevante WTO-bestemmelser, der anerkender medlemmernes ret til at reagere effektivt på globale miljømæssige udfordringer, navnlig klimaændringerne og beskyttelsen af biodiversitet, især gennem anvendelse af ikke-produktrelaterede processer og produktionsmetoder; mener endvidere, at EU bør arbejde på at medtage bindende niveauer for beskyttelse af biodiversiteten i det kommende arbejde med WTO-reformen; opfordrer Kommissionen til at overveje at inddrage ekspertise inden for handel og miljø i tvister, der opstår som følge af konflikter mellem handelsforpligtelser og undtagelser fra miljøbeskyttelse; tilskynder Kommissionen til at fremme dette forslag i forbindelse med sit klima- og handelsinitiativ inden for WTO; anmoder om en uafhængig indgående analyse af virkningerne af de resterende bestemmelser om tvistbilæggelse mellem investorer og stater og investeringsretssystemet i handelsaftaler;

166. beklager manglerne i gennemførelsen af EU's forordninger om handel med vilde dyr og planter, idet de ikke dækker alle kritiske arter og ikke yder samme beskyttelse for dyr avlet i fangenskab; opfordrer Kommissionen til både at behandle lovlig kommerciel handel og ulovlig handel i forbindelse med revisionen af EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter, som bør være i fuld overensstemmelse med biodiversitetsstrategien for 2030 og modtage tilstrækkelig finansiering, herunder bistand til tredjelande og redningscentre og reservater for vilde dyr og planter; opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning, der forbyder import, omladning, køb og salg af vilde dyr og planter, der fanges, forarbejdes, transporteres eller sælges i strid med lovgivningen i oprindelseslandet;

167. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at føre an i bestræbelserne på at bringe handelen med truede arter og dele heraf til ophør; understreger betydningen af at udvikle specifikke, målelige, acceptable, realistiske og tidsbundne mål til dette formål; gentager sin opfordring til et fuldstændigt og øjeblikkeligt forbud på europæisk plan mod handel, udførsel eller genudførsel inden for EU og til bestemmelsessteder uden for EU for elfenben[94], herunder elfenben fra før konventionen, og anmoder om lignende restriktioner for andre truede arter såsom tigre og næsehorn; opfordrer til, at dette forbud implementeres uden yderligere forsinkelse i 2021;

168. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bistå det globale samfund med at tackle de risici, der er forbundet med kommerciel handel med og salg af vilde dyr; opfordrer Kommissionen til at bruge de reguleringsdialoger, der er fastsat i frihandelsaftaler, til at fremme EU's strenge sundhedsmæssige og fytosanitære standarder og dyrevelfærd for at minimere risiciene for fremtidige epidemier og pandemier; opfordrer desuden Kommissionen til om nødvendigt at overveje at vedtage et moratorium for import af vilde dyr eller andre arter fra hotspots for nye smitsomme sygdomme med henblik på i tilstrækkelig grad at imødegå alle sikkerhedsmæssige betænkeligheder;

169. bemærker med dyb bekymring, at plastforureningen i havene er blevet tidoblet siden 1980 og direkte påvirker mindst 267 arter og menneskers sundhed; udtrykker bekymring over den forurening, der forårsages af mikroplast og nanoplast, og over deres indvirkning på havets biodiversitet; understreger behovet for synergier mellem handlingsplanen for den cirkulære økonomi og biodiversitetsstrategien for 2030;

170. opfordrer EU til at lede forhandlingerne om en global aftale om plast, herunder om plastfrie have inden 2030, med bindende mål;

171. noterer sig, at medlemmerne af WTO ikke har kunnet afslutte forhandlingerne om støtte til fiskeri inden udgangen af 2020; beklager dybt, at det ikke lykkedes at opnå en forpligtelse under verdensmålene (SDG 14.6) om udfasning af støtte til skadeligt fiskeri i 2020; støtter opfordringen til en global aftale om forbud mod skadelig fiskeristøtte; opfordrer derfor EU til at spille en mere fremtrædende rolle i forhandlingerne og Kommissionen til at sikre, at fiskeribestemmelserne i handelsaftaler er i overensstemmelse med beskyttelsen af havets biodiversitet;

172. understreger, at havene bør anerkendes på internationalt plan som et globalt fælles gode med henblik på at sikre deres beskyttelse; opfordrer desuden EU til at presse på for vedtagelsen af en ambitiøs global havtraktat for at beskytte havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion over hele verden ved den kommende regeringskonference om biodiversitet uden for national jurisdiktion og for et mellemstatsligt panel om have;

173. understreger behovet for at opnå en integreret ramme for EU's havpolitik, der sikrer sammenhæng mellem havets biodiversitet, klimapolitikken og den fælles fiskeripolitik;

174. fremhæver, at dybhavet menes at have den største biodiversitet på jorden og yder kritiske miljøtjenester, herunder langsigtet kulstofbinding; påpeger, at dybhavsminedrift højst sandsynligt vil forårsage et uundgåeligt og permanent tab af biodiversitet; understreger, at forsigtighedsprincippet skal gælde for den spirende sektor for dybhavsminedrift; minder om sin beslutning af 16. januar 2018 om international havforvaltning[95] og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme et moratorium, herunder i Den Internationale Havbundsmyndighed, for dybhavsminedrift, indtil virkningerne af dybhavsminedrift på havmiljøet, biodiversiteten og menneskelige aktiviteter på havet er blevet undersøgt og udforsket tilstrækkeligt, og dybhavsminedrift kan forvaltes på en måde, der sikrer, at der ikke sker tab af havets biodiversitet eller ødelæggelse af marine økosystemer; understreger behovet for, at Kommissionen ophører med at finansiere udviklingen af teknologi til havbundsminedrift i overensstemmelse med en cirkulær økonomi baseret på minimering, genbrug og genanvendelse af mineraler og metaller;

175. gentager sin opfordring[96] til medlemsstaterne og Kommissionen om at arbejde gennem Den Internationale Havbundsmyndighed for at sikre gennemsigtighed i dens arbejdsmetoder samt effektiv beskyttelse af havmiljøet mod skadelige virkninger og beskyttelse og bevarelse af havmiljøet som krævet i del XI og XII i FN's havretskonvention, og opfordrer medlemsstaterne til at påtage sig en proaktiv og progressiv rolle i internationale organer med henblik på at foreslå gennemsigtighedsreformer og øge de iværksatte foranstaltningers overordnede miljømæssige ambitioner;

176. bemærker hvalbestandenes afgørende betydning for marine økosystemer og kulstofbinding; minder om sin stærke støtte til den fortsatte opretholdelse af det globale moratorium for kommerciel hvalfangst og forbuddet mod international handel med hvalprodukter[97]; beklager, at Japan er trådt ud af Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC); opfordrer indtrængende Norge og Japan til at indstille deres hvalfangst; anmoder om, at EU og medlemsstaterne opfordrer IWC til formelt at behandle Norges kommercielle hvalfangstaktiviteter;

177. opfordrer Færøerne til at stoppe sin kontroversielle årlige jagt på grindehvaler, også kendt som Grindadràp; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til løbende at kommunikere med Færøerne om dette spørgsmål med henblik på at afskaffe denne praksis;

Gennemførelse og håndhævelse af naturlovgivning

178. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og overholde de forpligtelser, der er fastsat i EU's eksisterende miljølovgivning; opfordrer Kommissionen til hurtigere, mere effektivt og gennemsigtigt, herunder gennem regelmæssig opfølgning af sager, at indlede traktatbrudsprocedurer for at afhjælpe alle tilfælde af manglende overholdelse og til senest i 2022 at forbedre sin offentlige database, således at de skridt, som medlemsstaterne og Kommissionen har taget som reaktion på miljøovertrædelser, kan spores på en klart forståelig og tilgængelig måde; opfordrer desuden Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at overvinde de nuværende forsinkelser; mener, at et tilstrækkeligt kvalificeret personale og tilstrækkelige ressourcer er afgørende for en vellykket gennemførelse og håndhævelse af EU's politikker;

179. opfordrer mere specifikt Kommissionen til hurtigt at indlede traktatbrudsprocedurer i sager om ulovlig skovhugst i samarbejde med andre europæiske organisationer såsom Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om manglende overholdelse af vandrammedirektivet og havstrategirammedirektivet med henblik på at opfylde kravene om at opnå en god miljøtilstand for europæiske have og farvande;

180. opfordrer medlemsstaterne, herunder de regionale og lokale myndigheder, til at fremskynde gennemførelsen og håndhævelsen og opfordrer medlemsstaternes regeringer til at ajourføre deres nationale biodiversitetsstrategier og til hvert andet år at forelægge Kommissionen gennemførelsesrapporter om biodiversitetsstrategien for 2030 på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en midtvejsevaluering og om nødvendigt revidere strategien;

181. understreger, at det også er vigtigt at gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen i alle medlemsstaterne for at skabe stabile og gennemsigtige lovgivningsmæssige rammer for interessenter, herunder økonomiske aktører; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at nå målene i biodiversitetsstrategien for 2030 på den mest effektive måde, samtidig med at unødvendige administrative byrder undgås;

182. mener, at bekæmpelsen af miljøkriminalitet bør styrkes i medlemsstaterne og på tværs af deres grænser; mener, at der er store forskelle mellem EU's medlemsstater, som forhindrer miljøstrafferetten i at være effektiv; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at revidere direktivet om miljøkriminalitet for at rette op på disse forskelle; opfordrer til, at miljøforbrydelser og -overtrædelser, f.eks. IUU-fiskeri, og kriminalitet i forbrydelser mod vilde dyr og planter anerkendes som alvorlige forbrydelser, der bør straffes tilstrækkeligt med strenge afskrækkende foranstaltninger, navnlig i forbindelse med organiseret kriminalitet; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge muligheden for at tilføje en protokol om kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet;

183. understreger betydningen af ansvar i tilfælde af overtrædelser af lovgivningen eller skade på miljøet; opfordrer til, at miljøansvarsdirektivet revideres snarest muligt og ændres til en fuldt harmoniseret forordning;

184. udtrykker sin dybe bekymring over situationen for miljøforkæmpere og -aktivister, navnlig i udviklingslandene, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte dem i hele verden;

185. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge en specifik beskyttelses- og støttestrategi for lokalsamfund og forkæmpere for miljømæssige menneskerettigheder og jordrettigheder, som bør koordineres på tværs af alle eksterne bistandsprogrammer; opfordrer også til øget støtte til civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at beskytte miljøet og biodiversiteten, navnlig gennem etablering af partnerskaber og opbygning af kapacitet til at forsvare oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder;

186. gentager, at medlemsstaterne skal sikre bevaring af Natura 2000-områder og bevarelse eller genopretning af beskyttede arters og levesteders gunstige bevaringsstatus; opfordrer til, at habitatdirektivet gennemføres fuldt ud, således at bevaringsforanstaltningerne bringes i overensstemmelse med de seneste tekniske og videnskabelige fremskridt; er opmærksom på de problemer, der opstår i forbindelse med sameksistensen mellem husdyrbrug og store kødædende dyr i nogle medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at håndtere de socioøkonomiske konflikter, som er forbundet med sameksistensen med store rovdyr, f.eks. forebyggende og kompenserende foranstaltninger, der prioriterer deres beskyttelse; bemærker, at der findes klare retningslinjer for gennemførelsen af disse foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv 92/43/EU, herunder om hybridisering af ulve;

187. understreger, at en vellykket gennemførelse af strategien afhænger af inddragelsen af alle relevante aktører og sektorer; understreger behovet for at inddrage og tilskynde disse aktører og sektorer til at fremme målene i biodiversitetsstrategien for 2030; opfordrer Kommissionen til at skabe en interessentplatform for drøftelser med de forskellige interessenter og lokalsamfund og til at sikre en inklusiv, rimelig og retfærdig overgang; mener, at denne platform bør fremme aktiv og repræsentativ deltagelse af lokalsamfund og interessenter i beslutningsprocessen;

188. understreger, at det er afgørende, at den kommende revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering integrerer krav, der både dækker klima- og biodiversitetskrav;

°

° °

189. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

BEGRUNDELSE

Biodiversitet udgør grundlaget for velfungerende økosystemer og livet på vores planet. Vandforsyning, ren luft, tilstrækkelige ressourcer og menneskers og dyrs sundhed afhænger af biodiversiteten og et sundt miljø.

På trods af biodiversitetens betydning tegner de nyeste rapporter om biodiversitet desværre et dystert billede. IPBES' evaluering af den globale biodiversitet[98] advarer om, at 1 mio. arter er udryddelsestruede, og rapporten Global Biodiversity Outlook[99] gør opmærksom på, at ingen af Aichimålene er nået. Rapporten Era of Pandemics[100] beskriver, at den bekymrende nedbrydning af økosystemerne og menneskets nuværende forhold til naturen gør risikoen for pandemier større.

Vi er derfor nødt til at ændre den måde, vi påvirker naturen, vores samfund og vores økonomi på, og vi skal starte med at begrænse menneskelige aktiviteter, som ændrer og ødelægger vores økosystemer. På europæisk plan udgør strategien for biodiversitet og den europæiske grønne pagt grundlaget herfor, og på internationalt plan vil den nye globale ramme, som vil blive vedtaget på den 15. partskonference (COP15) for konventionen om biologisk diversitet, udgøre en stor mulighed – måske vores sidste – for at vende udviklingen.

Årsager til tab af biodiversitet

Selv om der er flere faktorer, som forårsager tab af biodiversitet, lægger forskere vægt på fem primære direkte årsager: ændringer i anvendelsen af jorden og havene, direkte udnyttelse af organismer, klimaforandringer, forurening og invasion af fremmede arter. Det er altafgørende at håndtere dem på passende vis for at vende udviklingen.

Ændringer i anvendelsen af jorden og havene

Selv om jordens biodiversitet udgør fundamentet for vigtige økologiske processer, har EU ikke nogen specifik lovgivning, som beskytter jorden, og det er snarere særskilt lovgivning inden for landbrug, industri og vand, som bidrager til bevaring af jorden. Derfor er det grundlæggende, at Kommissionen fremsætter et lovgivningsforslag, som fastsætter en fælles ramme for beskyttelse og bæredygtig brug af jorden.

Vi skal samtidig tage hånd om ørkendannelse. EU har tiltrådt De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, og som en del af dennes ramme er forpligtelsen til at opnå neutralitet, hvad angår forringelse af jorden i 2030, hvorfor der er brug for en strategi for ørkendannelse og forringelse af jorden i EU, som gør det muligt for os at efterleve dette tilsagn.

Derudover skal der tages hånd om urbaniseringen og dens indvirkning på biodiversiteten. De løsninger, der tager udgangspunkt i naturen og grøn infrastruktur, bidrager til at gøre byerne mere modstandsdygtige, og derfor er det nødvendigt med et strategisk fokus, der forbedrer anvendelsen af midler, og som integrerer løsningerne i EU-politikker og -lovgivning. Grønne infrastrukturer spiller en vigtig rolle i forbindelse med sammenkoblingen af beskyttede områder, og derfor er der desuden behov for et transeuropæisk net for grøn infrastruktur (TEN-G), der hænger sammen med et transeuropæisk naturnet.

Direkte udnyttelse af organismer

I Aichimålene gav EU tilsagn om at mindske det årlige tab af naturskov med 50 % senest i 2020, men en ny rapport udgivet af FAO peger på, at det kommer til at tage 25 år mere at nå denne målsætning[101]. Skovene er unikke økosystemer, hvor der findes mere end 60 000 træarter og næsten en tredjedel af jordens arter af amfibier, fugle og pattedyr, og desuden sker der i skovene nogle uvurderlige naturlige processer såsom lagring af kulstof og regulering af temperaturen. Derfor skal alle EU's urørte skove og urskove nyde godt af streng beskyttelse.

Skovene er et fælles eje for Unionen[102], hvorfor den kommende skovstrategi skal tilpasses målsætningerne i biodiversitetsstrategien, og i lyset af at kun 15 % af skovområderne af europæisk interesse har gunstig bevaringsstatus, bør der fastsættes specifikke målsætninger for genopretning af skovene.

Landbruget har unægtelig en indvirkning på biodiversiteten, men samtidig kan der ikke sås tvivl om landbrugssektorens betydning i EU, og den skal sammen med fiskerisektoren undergå dybdegående forandringer, så de tilpasses de nye modeller, der er nødvendige for den grønne omstilling, og med dette for øje skal sektorerne ydes den nødvendige støtte og kapacitetsopbygning.

Målsætningerne om, at 25 % af landbrugsjorden skal anvendes til økologisk landbrug, og at mindst 10 % af landbrugsarealet skal omdannes til vidt forskellige typer landskab, er nødvendige og bør begge indarbejdes i lovgivningen, så de er juridisk bindende.

Hvad angår fiskeriet og på trods af det arbejde, der allerede er udført i sektoren i Europa, skal der fortsat arbejdes for, at alle fiskeriaktiviteter er underlagt niveauer for maksimal bæredygtig fangst, for at undgå bifangst af modtagelige arter, og for at der er foranstaltninger for fiskeriforvaltning på plads i beskyttede havområder, hvor den primære målsætning bør være bevaring og genopretning af økosystemerne.

Med hensyn til produktion og forbrug forårsager udvinding og behandling af materielle ressourcer mere end 90 % af tabet af biodiversitet på verdensplan. Medmindre vi ændrer vores forbrugs- og produktionsmønstre, vil vi i 2050 forbruge, som om vi havde tre jordkloder[103]. Det er derfor afgørende på EU-plan at fastsætte en målsætning om at mindske anvendelsen af primære råstoffer.

Klimaforandringer

Ifølge IPBES' rapport vil 16 % af arterne være udryddelsestruede, hvis temperaturen stiger 4,3 °C, og der ville allerede være tale om et betydeligt antal uddøde arter, hvis temperaturen steg mellem 1,5 °C og 2 °C.

Hav- og landøkosystemerne absorberer omkring 60 % af de globale menneskeskabte emissioner om året, og de naturbaserede løsninger vil stå for 37 % af modvirkningen af klimaforandringerne fra nu frem mod 2030[104].

Det viser, at tabet af biodiversitet og klimakrisen er forbundne, og at de skal løses sammen. Vi har derfor brug for en langsigtet fælles handlingsplan for klimaet og biodiversiteten, der gør de fremtidige foranstaltninger mere sammenhængende og forbundne, og som integrerer EU's fremtidige tilsagn i rammen for konventionen om biologisk diversitet og Parisaftalen.

Forurening

For at tage hånd om forureningskilder såsom emissioner, kemiske produkter og næringsstoffer og deres indvirkning på biodiversiteten er der behov for et integreret fokus, som også omfatter lys- og støjforurening. Derfor bør den kommende handlingsplan for nulforurening, fra jord til bord-strategien og tiltagene i kemikaliestrategien tilpasses biodiversitetsstrategien.

Kommissionen bør i lovgivningsforslag indarbejde målsætningerne om reduktion af kemiske pesticider og de farligste pesticider med 50 %, reduktion af kunstgødning med 20 % og mindske tab af plantenæringsstof med 50 % frem mod 2030, så disse er gyldige. Undtagelserne omhandlet i artikel 53, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør kun gives i exceptionelle tilfælde, og Kommissionen bør præcisere termerne nødsituation, særlige omstændigheder, rimelig måde og begrænset, kontrolleret anvendelse.

Invasive ikkehjemmehørende arter

For nærværende er der i EU 354 arter, der er truede af invasive arter, og de 66 arter, som er anført på EU's liste, udgør kun 6 % af arterne i Europa, hvilket ikke står i forhold til, hvor stor en trussel de udgør mod biodiversiteten.

Kontrolomkostningerne og reparation af de skader, disse arter forvolder, anslås årligt i EU at være ca. 12 mia. EUR[105], hvorfor forebyggende foranstaltninger er de mest omkostningseffektive. Det burde derfor være obligatorisk for Kommissionen at foretage risikovurderinger forudgående for import af ikkehjemmehørende arter og udarbejde hvidlister for arter i EU, som kun er til handel og hold.

Kommissionen bør ligeledes sammen med medlemsstaterne prioritere anvendelsen af planer for forebyggelse, kontrol og udryddelse af invasive arter, som alvorligt skader udryddelsestruede arter, og udvikle EU's liste, så den på passende vis medtager de invasive arter, som påvirker de udryddelsestruede arter, og dem, der befinder sig på et tidligt invasionsstadium, eller som endnu ikke findes i EU.

Bevaring og genopretning

Mindst 30 % af hav- og landområderne bør fra nu af frem mod 2030 nyde beskyttelse i henhold til videnskabelige kriterier og biodiversitetens behov, og en tredjedel af disse områder bør være strengt beskyttede, herunder alle EU's naturlige kulstofdræn. Disse målsætninger bør indarbejdes i lovgivningen.

På samme måde bør mindst 30 % af de skadede økosystemer genoprettes senest i 2030. De Forenede Nationer har udnævnt årtiet 2021-2030 til at være årtiet for genopretningen af økosystemerne. Inden for denne ramme bør EU's plan for genopretning af naturen være ambitiøs, finde ensartet anvendelse overalt i den enkelte medlemsstat og fokusere på økosystemerne, som både bidrager til genopretning af den biologiske diversitet og til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringerne.

Finansiering, mainstreaming og forvaltningsramme

Kommissionen har vurderet, at der skal afsættes 20 mia. EUR årligt for at kunne gennemføre tiltagene i strategien, men det ville være nødvendigt med en omfattende vurdering af, hvordan disse midler skal mobiliseres.

Beskyttelsen af biodiversiteten bør være integreret i al EU's finansiering og alle EU's programmer samt baseret på EU's klassificeringssystem, og forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler, bør finde anvendelse i EU's tiltag, ved at der i højere grad gøres brug af miljøafgifter i afgiftssystemerne, og at for miljøet skadevoldende subsidiering ophører senest i 2030.

Det er desuden nødvendigt med en juridisk forvaltningsramme for biodiversitet i stil med klimaloven, som fastsætter en plan for obligatoriske, bindende målsætninger for 2030 og 2050 og for de tilsagn, der afgives på COP15. Kommissionen bør i 2022 udarbejde lovgivningsforslag med henblik herpå.

Desuden er der på europæisk og internationalt plan i modsætning til i visse nationale lovgivninger ikke en anerkendelse af privatpersoners ret til et sundt miljø. I artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder afspejles kun det generelle princip om EU's ret til miljømæssig integration, men der fastsættes ingen materiel ret. Kommissionen bør arbejde for at udfylde dette tomrum på europæisk plan og ligeledes fremme anerkendelsen af denne menneskeret internationalt.

Forskning og uddannelse

Uddannelse og de yngre generationer vil have en altafgørende rolle at spille for at stoppe tabet af biodiversitet. Derfor ville det være en god idé at oprette et grønt Erasmusprogram, hvis fokus skulle være programmer for bevaring og genopretning af økosystemerne for unge.

Hvad angår forskning, burde andre fonde ud over de nationale programmer og EU's program for forskning og udvikling afsætte en større del af deres midler til forskning og udvikling, navnlig i sektorerne landbrug og fiskeri, med henblik på at fremme omstillingen til bæredygtige praksisser.

Internationalt arbejde og forvaltning af havene

Den globale naturaftale, som vil blive indgået på den 15. partskonference for konventionen om biologisk diversitet, kommer til at være afgørende for at redde vores natur. Den bør som Parisaftalen være juridisk bindende, fastsætte grænser, som undgår, at tabet af biodiversitet vil være uopretteligt, og fastsætte ambitiøse målsætninger såsom at beskytte mindst 30 % af jordkloden og genoprette 30 % af de ødelagte økosystemer frem mod 2030.

Desuden har handels- og udviklingspolitik et stort potentiale til at beskytte biodiversiteten og miljøet uden for Europa. Derfor bør EU arbejde for, at der i dets handelsaftaler er bindende kapitler om bæredygtig udvikling, og tage sigte på at gøre op med skovrydning i verden ved at fremsætte et lovgivningsforslag om forsyningskæder uden skovrydning, som forhindrer import af produkter, der har bidraget til skovrydning.

Desuden foregår der i dag 10 gange så meget plastikforurening af havene som i 1980, hvorfor EU bør lede forhandlingerne om en international plastikaftale, som sikrer, at vores have er plastikfrie i 2030.

Gennemførelse og overholdelse af lovgivningen

Gennemførelsen og overholdelsen af naturlovgivning er for indeværende utilstrækkelig. Procedurerne for overtrædelse af miljølovgivning er endvidere genstand for uretmæssig forsinkelse, hvilket er til hinder for anvendelsen af lovgivningen, og derfor bør Kommissionen styrke overvågningen og afsætte de nødvendige ressourcer.

Hvorvidt denne strategi vil blive anvendt på vellykket vis, vil afhænge af alle parters deltagelse og engagement. Der er behov for en platform, fra hvilken alle interessenter kan blive hørt, så man kan sikre vedtagelsen af tiltag med henblik på en inklusiv, lige og retfærdig omstilling.

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (19.4.2021)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv

(2020/2273(INI))

Ordfører for udtalelse: Saskia Bricmont

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at biodiversiteten globalt er faldende med hidtil usete rater i menneskehedens historie, og at antallet af udryddelser af arter er tiltagende, hvilket påvirker menneskers sundhed på mange forskellige måder, og som påpeget af WHO, at tab af biodiversitet er en drivkraft for zoonotiske patogener såsom covid-19; fremhæver den videnskabelige dokumentation for den rolle, som ikkebæredygtig handel spiller for tabet af biodiversitet, navnlig med hensyn til handel med mineraler, biomasse, vilde dyr og visse landbrugsråvarer, og tab af biodiversitet som følge af klimaforandringer, globale ændringer i arealanvendelsen, invasive fremmede arter, overudnyttelse af ressourcer og forurening; minder om, at 44 billioner USD i økonomisk værdiskabelse — hvilket er mere end halvdelen af verdens samlede BNP — er moderat eller stærkt afhængig af naturen og dens tjenesteydelser og derfor er truet af naturtab;

2. understreger, at Aichimålene for biodiversitet ikke er blevet gennemført som forventet, og at den globalediversitet står over for en alvorlig krise, der truer menneskehedens interesser direkte, herunder med hensyn til fødevarer, sundhed og sikkerhed; bemærker, at nye mål for konventionen om den biologiske mangfoldigheds (CBD's) globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020, herunder handelsrelaterede spørgsmål, der dækker vilde dyr og planter, vil skulle aftales under det 15. møde i konventionens partskonference (COP15); opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for større ambitioner, herunder for bindende mål vedrørende beskyttelsen af biodiversitet, og kvantificerbare indikatorer og effektive overvågningsmekanismer; understreger, at det med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår på den internationale scene er vigtigt, at EU og den globale biodiversitetsramme under CBD har samme ambitionsniveau, især for målene for beskyttelse af land- og havområders niveau;

3.  understreger, at handelens bidrag til det drastiske tab af biodiversitet ikke er blevet håndteret godt nok med strukturen i de eksisterende frihandelsaftaler og de nuværende WTO-regler; understreger, at forsigtighedsprincippet skal være det vejledende princip for beskyttelsen af biodiversitet; advarer om risikoen for, at visse produktionssektorer flytter til lande, hvor biodiversitetslovgivningen er mere lempelig end i EU, og opfordrer derfor Kommissionen til at gå forrest i internationale fora og fremme beskyttelsen af biodiversiteten; glæder sig over, at den nye handelsstrategi "kræver en tættere politisk integration mellem handelspolitikker og interne EU-politikker", og anerkender, at "bevaring af biodiversitet [er] en global udfordring, som kræver en global indsats"; forventer, at Kommissionen opretholder et højt ambitionsniveau, ikke blot med ord, men også i handling; opfordrer derfor Kommissionen til straks at overveje specifikke og konkrete foranstaltninger for at sikre, at EU's handelsaftaler ikke forårsager eller truer med at forårsage tab af biodiversitet, og til effektivt at bringe EU's handelspolitik i overensstemmelse med sin biodiversitetsstrategi; understreger, at sammenhæng mellem de forskellige EU-politikker er vigtig i forbindelse med international handel, hvor alle aspekter af bæredygtighedsudvikling, sociale, miljømæssige – herunder biodiversitet – og økonomiske aspekter udbredes, hvilket også sikrer fair konkurrence med særlig fokus på SMV'er og landbrugssektoren, og understreger, at den fremtidige strategi for åben strategisk autonomi bør afspejle dette; minder om, at handelsaftaler skal sikre, at de involverede parter, herunder EU og medlemsstaterne, deltager aktivt i fremme af principper om bæredygtig udvikling;

4. understreger betydningen af systematisk at medtage en biodiversitetsdimension, sammen med den økonomiske og sociale dimension, i alle bæredygtighedsvurderinger, der skal følge en mere robust metode end tidligere, som foreslået i Kommissionens tilgængelige studier, og til konsekvent at tage hensyn til biodiversitetsspørgsmål; anmoder Kommissionen om at sikre tilstrækkelige midler til at gennemføre disse analyser af biodiversitet; opfordrer til, at bæredygtighedsvurderinger gennemføres som led i screeningsfasen for fremtidige frihandels- og investeringsaftaler; opfordrer til, at bæredygtighedsvurderinger ajourføres regelmæssigt, efterhånden som forhandlingerne udvikler sig, med henblik på at identificere, vurdere og håndtere eventuelle risici for biodiversiteten i den berørte region og i EU på passende vis så tidligt som muligt og udforme relevante bilaterale forpligtelser, der er skitseret i forhandlingerne; fremhæver især betydningen af tilstrækkelig finansiering af statslige organer, støtte til civilsamfundsorganisationer, definition og dækning af beskyttede områder og angivelse af kompetente myndigheder; understreger betydningen af systematisk at foretage regelmæssige efterfølgende bæredygtighedsanalyser og -vurderinger for at sikre overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at tage ved lære af ekspertpanelet mellem EU og Sydkorea og af præcedensen fra den vietnamesiske køreplan for ratificering af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner, således at kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling omfatter en køreplan med konkrete og kontrollerbare forpligtelser, som der vil blive gjort fremskridt med i andre kapitler; opfordrer Kommissionen til at ajourføre de eksisterende kapitler i handels- og investeringsaftaler ved at gøre brug af aktive og rettidige revisionsklausuler for at sikre tilpasning af eksisterende frihandelsaftaler til den europæiske grønne pagt ved førstkommende lejlighed og til at forelægge sine resultater og planlagte tilpasninger for Parlamentet; understreger i denne forbindelse, at EU's handels- og investeringsaftaler fremmer en formaliseret dialog med partnerne om alle aspekter af den grønne pagt, herunder biodiversitet, en bæredygtig fødevarepolitik, forurening og den cirkulære økonomi inden for rammerne af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling;

5. glæder sig over iværksættelsen af en tidlig revision af 15-punktshandlingsplanen for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling; anerkender det uofficielle dokument fra Nederlandene og Frankrig om handel, sociale økonomiske virkninger og bæredygtig udvikling, herunder forslagene om muligheden for at indfase toldliberaliseringen i forbindelse med effektiv gennemførelse af multilaterale miljøaftaler; minder i forbindelse med revisionen om sin opfordring til Kommissionen om at undersøge muligheden for en sanktionsbaseret mekanisme som en sidste udvej i handelsaftaler for at sikre en effektiv gennemførelse heraf ; minder om, at en tilsidesættelse af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling ifølge stk. 161 i udtalelsen 2/15 fra Domstolen tillader den anden part "at afbryde eller suspendere den i andre bestemmelser i denne aftale fastsatte liberalisering af samhandelen";

6. glæder sig over udnævnelsen af den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler

og oprettelsen af det centrale kontaktpunkt, hvis rolle er at lede indsatsen i hele Kommissionen for at styrke gennemførelsen og håndhævelsen ved at trække på en række tilgængelige værktøjer og tackle de rapporterede handelshindringer og overtrædelser af forpligtelserne vedrørende bæredygtig handel; mener, at det er i Unionens interesse at træffe foranstaltninger som reaktion på overtrædelser af disse forpligtelser, og opfordrer Kommissionen til at handle, når handelspartnere ikke opfylder deres bi- eller multilaterale forpligtelser, herunder muligheden for genindførelse af told; opfordrer Kommissionen til at tage ved lære af den tvist mellem EU og Sydkorea, som blev afgjort af ekspertpanelet, der fandt det bemærkelsesværdigt, at kapitlet om handel og bæredygtig udvikling ikke fastsatte en specifik måldato eller en særlig milepæl for ratificeringsprocessen, og at parterne ikke havde henvist til nogen specifikke måldatoer eller identificerbare tidsplaner, som kunne have været med til at lede panelets analyse[106];

7. opfordrer Kommissionen til at bruge de indikatorer, der er udviklet i søgningen efter mulige risici for biodiversiteten, til at formulere kort-, mellem- og langsigtede mål for beskyttelsen af biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at rapportere regelmæssigt til Parlamentet om status for gennemførelsen af disse mål;

8. understreger, at de lovgivningsmæssige krav, som EU-producenter skal overholde, også bør gælde for og håndhæves i forbindelse med import fra EU, og at der kun bør gives adgang til EU-markedet for produkter, der opfylder disse krav; mener, at dette er et ufravigeligt punkt i frihandelsforhandlingerne; finder det afgørende, at Kommissionen fremmer en ikke-produktrelateret proces og produktionsmetode med henblik på at støtte foranstaltninger, der har til formål at forhindre yderligere tab af biodiversitet inden for en sikker, forudsigelig og ikke-diskriminatorisk ramme, der er forenelig med WTO, mellem nationale og importerede produkter; bakker Kommissionen op i dens ønske om at skabe og udvide kendskab til og fremme fortolkningen, i internationale drøftelser om handel og miljø, af relevante WTO-bestemmelser, der anerkender medlemmernes ret til at reagere effektivt på globale miljømæssige udfordringer, navnlig klimaændringerne og beskyttelsen af biodiversitet; mener endvidere, at EU bør arbejde på at medtage bindende niveauer for beskyttelse af biodiversiteten i det kommende arbejde med WTO-reformen og dermed i vores frihandelsaftaler, baseret på videnskabelig dokumentation og uden protektionistiske formål;

9. opfordrer Kommissionen til at overveje at inddrage ekspertise inden for handel og miljø i tvister, der opstår som følge af konflikter mellem handelsforpligtelser og undtagelser fra miljøbeskyttelse; tilskynder Kommissionen til at fremme dette forslag i forbindelse med WTO's klima- og handelsinitiativ; anmoder om en uafhængig dybdegående analyse af virkningerne af de resterende bestemmelser om tvistbilæggelse mellem investorer og stater og investeringsdomstolssystemet i handelsaftaler samt af energichartertraktaten på biodiversiteten og anmoder om hurtige tilpasninger af energichartertraktaten og en revurdering af medlemskabet, herunder muligheden for at trække sig ud af energichartertraktaten, hvis en tilstrækkelig modernisering ikke er mulig;

10. minder om, at OECD har anslået, at regeringerne på verdensplan bruger ca. 500 mia. USD om året på støtte, der potentielt er skadelig for biodiversiteten, dvs. fem til seks gange mere end de samlede udgifter til biodiversitet[107]; mener, at EU's handelspolitik og grønne diplomati bør sigte mod hurtigst muligt at støtte klimaneutralitet senest i 2050 og hurtigst muligt udfase subsidier til fossile brændstoffer og andre miljøskadelige subsidier i overensstemmelse med de forpligtelser, der blev indgået på G20-topmødet i Pittsburgh i 2009; opfordrer Kommissionen til at nå til enighed om en køreplan med delmål med hver enkelt handelspartner, der er omfattet af en handelsaftale, og udvise lederskab i relevante internationale fora; fremhæver, at bæredygtighed og kulstofneutralitet fortsat vil være centrale mål for EU's programmer og handelspolitik, herunder støtte til den grønne omstilling, navnlig for SMV'er;

11. anmoder om, at Rådet i sit udkast til mandat for fremtidige aftaler og i forbindelse med gennemgangen af de nuværende aftaler gør konventionen om den biologiske mangfoldighed til et væsentligt element i frihandelsaftaler, forudsat at der opnås enighed om obligatoriske mekanismer til revision af nationale mål; anmoder Rådet om også at gøre konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) sammen med Parisaftalen til væsentlige elementer i frihandelsaftaler og om at fremhæve deres effektive gennemførelse; mener, at EU bør opfordre USA til at tilslutte sig og gennemføre konventionen om den biologiske mangfoldighed i det fremtidige transatlantiske forhold; fremhæver betydningen af den kommende reform af forordningen om den generelle præferenceordning (GSP-forordningen) med henblik på effektiv gennemførelse af multilaterale konventioner om klima- og miljøbetingelser, der er omfattet af forordningen, herunder konventionen om den biologiske mangfoldighed;

12. opfordrer medlemsstaterne til at integrere bevarelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet på nationale, regionale og lokale niveauer gennem sektorielle og tværsektorielle politikker, herunder handel, planer og programmer, for at etablere en effektiv institutionel, lovgivningsmæssig og retlig ramme, der indarbejder en inkluderende tilgang; understreger betydningen af åbenhed og forudsigelighed for europæiske virksomheder, især SMV'er, og at der er behov for bedre kommunikation og kapacitetsopbygning for at gøre det muligt for SMV'er at drage fuld fordel af handelsaftaler på en bæredygtig måde;

 13. bemærker på den ene side, at Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) skønner, at den internationale lovlige handel med vilde dyr og planter er steget med 500 % i værdi siden 2005 og 2 000 % siden 1980'erne, og på den anden side, at dens lovlige og ulovlige former ofte ligger tæt op ad hinanden; bemærker, at over 38 700 arter, herunder ca. 5 950 dyrearter og 32 800 plantearter er beskyttede af CITES mod overudnyttelse i forbindelse med international handel; anerkender, at den nuværende ordning for forbud mod ulovlig handel med truede arter lider under betydelige mangler i håndhævelsen; opfordrer Kommissionen til at påbegynde overvågningen og analysen af det nuværende system; opfordrer på dette grundlag Kommissionen til at undersøge muligheden for en hvidliste over truede arter med henblik på effektivt at bekæmpe ulovlig handel, forbedre uddannelsen af toldembedsmænd og andre embedsmænd og støtte oprettelsen af en mekanisme til at forbyde import til EU af arter, der er nationalt beskyttede truede arter i deres oprindelseslande, i overensstemmelse med den frivillige partnerskabsaftale om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) eller svarende til foranstaltninger mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri); opfordrer Kommissionen til at opskalere sit "Green Customs Initiative" i den kommende handlingsplan for toldunionen og opfordrer Kommissionen til at sikre bedre gennemførelse af toldbestemmelserne ved grænsekontrollerne; opfordrer på længere sigt til en CITES-reform med fokus på en omvendt listeordning, der sigter mod papirløs drift og forøgelse af dens budget;

14. understreger, at covid-19-pandemien har påvist betydningen af One Health-princippet i den politiske beslutningstagning, og at der er behov for at skabe gennemgribende forandringer, der inddrager samarbejde på tværs af fagområder og sektorer; opfordrer Kommissionen til at bruge reguleringsdialoger, der er indeholdt i frihandelsaftaler, for at fremme EU's strenge sundheds- og plantesundhedsforanstaltningsstandarder (SPS) og dyrevelfærd for at minimere risiciene for fremtidige epidemier og pandemier; opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at overveje at vedtage et moratorium for import af vilde dyr eller andre arter fra indberettede hotspots for nye smitsomme sygdomme med henblik på i tilstrækkelig grad at imødegå sikkerhedsproblemer;

15. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at tilføje en protokol om kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet; anser evalueringen og revisionen af direktivet om miljøkriminalitet for at være en mulighed for bedre at tage hånd om strafbare handlinger af denne art og at styrke dets håndhævelse;

16. er foruroliget over de skovrydningspolitikker, som er rettet mod Amazonskoven, og svækkelsen af dens uerstattelige økosystem og dens biodiversitet; støtter Kommissionens intention om at fremlægge et lovgivningsforslag i foråret 2021, der skal forbyde markedsføring i EU af produkter, hvis produktionsprocesser er forbundet med skovrydning eller skovforringelse, understreger behovet for supplerende arbejde for at håndtere udbudssiden ved at fremhæve eksemplet med frivillige partnerskabsaftaler om FLEGT, der har til formål at bevare skove, da de er naturlige levesteder for mange truede arter, at tilskynde til bæredygtig skovforvaltning og at imødegå skovrydning og skovforringelse i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og CBD's Aichimål;

17. fremhæver betydningen af at sikre landbrugets og landdistrikternes rolle i beskyttelsen af biodiversiteten og økosystemet; bemærker, at EU's indre marked er verdens største importør og eksportør af landbrugsfødevarer; er overbevist om, at EU bør anvende denne position til at fastsætte benchmarket med hensyn til standarder for bæredygtige fødevaresystemer på grundlag af forsigtighedsprincippet, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd; understreger, at EU ud over at gennemføre principperne i den grønne pagt skal fremme en opadgående global konvergens af standarder for at undgå en eventuel udflytning og outsourcing af miljøaftryk til tredjelande; erkender, at ikkebæredygtigt landbrug er den primære drivkraft bag tabet af biodiversitet på verdensplan; mener, at handelspolitikken bør tilskynde til udvikling af økologisk landbrug i partnerlande under standarder svarende til dem, der gælder for EU-producerede varer, i overensstemmelse med EU's mål for 2030, og at finansiel støtte bør prioriteres til produkter fra bæredygtige forsyningskæder, såsom produkter, der er beskyttet som geografiske betegnelser og økologiske fødevarer, og sigte mod at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at bestille en detaljeret og uafhængig undersøgelse af virkningerne af EU's eksport og deres produktionsmetoder på biodiversiteten; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at forbyde eksporten fra EU af farlige stoffer, der er forbudt i EU, i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre skade, Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel og den europæiske grønne pagt;

18. opfordrer Kommissionen til at garantere, at fiskeribestemmelserne i handelsaftaler er forenelige med beskyttelsen af havenes biodiversitet, og tilskynder handelspartnerne til på en holistisk måde at fokusere på alle menneskeskabte skadelige indvirkninger på havmiljøet med henblik på at opnå en beskyttelse på 30 % for havet inden 2030; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gå sammen i indsatsen for at opnå en aftale om den marine biologiske mangfoldighed uden for nationale jurisdiktioner; minder om, at oprettelsen af beskyttede havområder uden for nationale jurisdiktioner skal understøttes af socioøkonomiske og økologiske konsekvensanalyser baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning;

19. bemærker, at handel med og investeringer i biodiversitetsbaserede produkter og tjenester kan give incitament til at reducere overudnyttelsen af biodiversitet, samtidig med at der skabes mere bæredygtige økonomiske sektorer, der kan bidrage til en inkluderende vækst og bæredygtige produktions-, handels- og forbrugsmønstre, herunder for udviklingslande; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at skabe en retlig ramme, primært inden for WTO, der giver mulighed for at forbyde handel med visse råvarer, produkter og tjenesteydelser, der bringer biodiversiteten i fare; støtter det igangværende arbejde i OECD for at styrke biodiversitetskomponenten af retningslinjerne for ansvarlig forretningsadfærd og opfordrer Kommissionen til på passende vis at lade dette afspejle sig i den kommende EU-pakke for due diligence;

20. understreger, at forringelsen af økosystemer undergraver fremskridtene hen imod opfyldelsen af de fleste af 2030-målene for bæredygtig udvikling, navnlig målene om at udrydde fattigdom, sikre adgang til vand og sanitet, opnå fødevaresikkerhed, sikre et sundt liv og reducere uligheder; opfordrer Kommissionen til at prioritere kapacitetsopbygning, herunder videnoverførsel, teknologisk udveksling og færdighedstræning, for modtagerlandene til gennemførelse af CBD, CITES og andre konventioner og aftaler, der er vigtige for beskyttelsen af biodiversitet, under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og bistand til handel; opfordrer Kommissionen til at fremme synergier med andre konventioner, internationale organisationer og tredjelande, når den fremmer og gennemfører kapacitetsopbyggende aktiviteter i forbindelse med beskyttelsen af biodiversitet for at sikre en integreret og koordineret tilgang til kapacitetsopbygning samt teknisk og videnskabeligt samarbejde; bemærker, at virksomhederne bør have adgang til markedsincitamenter og kapacitetsopbygning for at inddrage dem i en intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst og hjælpe dem med at opfylde forbrugernes forventninger og de stigende krav om beskyttelse af naturen; understreger i denne forbindelse også behovet for at støtte tredjelande, navnlig de mindst udviklede lande (LDC-lande) og udviklingslande, hvis udviklingsmodel er afhængig af eksport af varer og tjenesteydelser, der er skadelige for biodiversiteten, ved hjælp af finansiel støtte og kapacitetsopbygning med henblik på at mindske deres overdrevne afhængighed af sådanne varer; understreger den vigtige rolle, som lokalsamfundene, oprindelige folk og miljøforkæmpere spiller for opretholdelsen af biodiversitet, og behovet for at respektere FN's princip om frit, forudgående og informeret samtykke i tråd med ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk;

21. anmoder Kommissionen om at oprette et centralt system med data og statistiske analyser med støtte fra Eurostat og medlemsstaternes egne statistikbureauer med henblik på at få større indsigt i økosystembeholdningerne.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	15.4.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 1 7
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Barry Andrews, Anna-Michelle Asimakopoulou, Tiziana Beghin, Geert Bourgeois, Saskia Bricmont, Jordi Cañas, Daniel Caspary, Miroslav Číž, Arnaud Danjean, Paolo De Castro, Emmanouil Fragkos, Raphaël Glucksmann, Markéta Gregorová, Roman Haider, Christophe Hansen, Heidi Hautala, Danuta Maria Hübner, Karin Karlsbro, Maximilian Krah, Danilo Oscar Lancini, Margarida Marques, Gabriel Mato, Sara Matthieu, Emmanuel Maurel, Samira Rafaela, Inma Rodríguez-Piñero, Massimiliano Salini, Helmut Scholz, Liesje Schreinemacher, Sven Simon, Dominik Tarczyński, Mihai Tudose, Kathleen Van Brempt, Marie-Pierre Vedrenne, Jörgen Warborn, Iuliu Winkler, Jan Zahradil, Juan Ignacio Zoido Álvarez
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Markus Buchheit, Jean-Lin Lacapelle, Joachim Schuster

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

33	+
ID	Jean-Lin Lacapelle
NI	Tiziana Beghin
PPE	Anna-Michelle Asimakopoulou, Daniel Caspary, Arnaud Danjean, Christophe Hansen, Danuta Maria Hübner, Gabriel Mato, Massimiliano Salini, Sven Simon, Jörgen Warborn, Iuliu Winkler, Juan Ignacio Zoido Álvarez
Renew	Barry Andrews, Jordi Cañas, Karin Karlsbro, Samira Rafaela, Liesje Schreinemacher, Marie-Pierre Vedrenne
S&D	Miroslav Číž, Paolo De Castro, Raphaël Glucksmann, Margarida Marques, Inma Rodríguez-Piñero, Joachim Schuster, Mihai Tudose, Kathleen Van Brempt
The Left	Emmanuel Maurel, Helmut Scholz
Verts/ALE	Saskia Bricmont, Markéta Gregorová, Heidi Hautala, Sara Matthieu

 

1	-
ID	Maximilian Krah

 

7	0
ECR	Geert Bourgeois, Emmanouil Fragkos, Dominik Tarczyński, Jan Zahradil
ID	Markus Buchheit, Roman Haider, Danilo Oscar Lancini

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET (12.3.2021)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv

(2020/2273(INI))

Ordfører for udtalelse: Isabel Carvalhais

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

 

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at biodiversitet i landbruget omfatter alle elementer af biologisk diversitet af relevans for fødevarer og landbrug; der henviser til, at det også omfatter den forskellighed og foranderlighed i økosystemer og hos dyr, planter og mikroorganismer, både genetisk, artsmæssigt og på økosystemniveau, som er nødvendig for at opretholde økosystemernes nødvendige funktioner;

B. der henviser til, at de vigtigste direkte årsager til tab af biodiversitet er forandringer i land- og havudnyttelsen, udvinding af naturressourcer, klimaforandringer, forurening og invasion af fremmede arter; der henviser til, at disse faktorer er resultatet af en række underliggende, skadelige årsager, der navnlig er relateret til produktions- og forbrugsmønstre, befolkningsudvikling og -tendenser, handel og teknologisk innovation[108];

C. der henviser til, at udviklingen på lang sigt blandt populationer af almindeligt forekommende fugle på landbrugs- og skovarealer samt sommerfugle på græsarealer viser, at der er sket en markant nedgang i biodiversiteten på landbrugsarealer i Europa; der henviser til, at det hovedsagelig skyldes tab, fragmentering eller forringelse af naturlige økosystemer primært på grund af intensiveret landbrugsdyrkning, intensiv skovbrug, udtagning af landbrugsarealer og diffus byvækst[109];

D. der henviser til, at landbrugsarealer udgør næsten halvdelen af arealet i EU, og at skove dækker ca. 42 % af EU' territorium; der henviser til, at bæredygtig forvaltning af landbrugsarealer bidrager til økosystemfunktioner i bredere forstand som f.eks. beskyttelse af biodiversitet, kulstofbinding, opretholdelse af vand- og luftkvalitet, fastholdelse af fugt i jordbunden med reduceret afstrømning, nedsivning af vand og erosionsbekæmpelse;

E. der henviser til, at land- og skovbrug er centrale elementer i EU's økonomi og samfund og tilvejebringer sikre og økonomisk overkommelige kvalitetsfødevarer og udgør en vigtig faktor i landdistrikters levedygtighed hvad angår at bevare beskæftigelsesmæssige og økonomiske muligheder, livskvalitet og miljøet;

F. der henviser til, at de specifikke naturmæssige og strukturelle aspekter af landbrugssektoren i EU, som hovedsagelig består af små bedrifter, der er baseret på familiearbejdskraft, hvoraf to tredjedele er på under 5 ha, og hvor ca. en tredjedel af forvalterne er 65 år eller derover, udgør særlige udfordringer, som de politiske beslutningstagere skal tage højde for ved udformningen af foranstaltninger og politikker, som vedrører denne sektor;

1. minder om, at landbrugets produktivitet og modstandsdygtighed afhænger af biodiversitet, som er afgørende for at sikre, at vores fødevaresystemer er bæredygtige og robuste på lang sigt; understreger endvidere, at en stor del af biodiversiteten i Europa er skabt som følge af landbrugets forskelligartede dyrkningsmodeller og skovbrug, og at opretholdelsen heraf afhænger af en vedvarende, aktiv, lempelig og bæredygtig forvaltning af landbrugsjord og af landbrugs- og skovbrugsøkosystemer; understreger imidlertid visse landbrugssystemers negative indvirkning på biodiversiteten, som fører til en overudnyttelse af naturressourcerne;

2. bemærker, at følgevirkningerne af ensretning af landskaber er lavere afgrødeproduktion, især på grund af nedsatte populationer af bestøvere og naturlige fjender[110]; gentager, at brug af insektbekæmpelsesmidler som erstatning for populationer af naturlige fjender skaber yderligere forværring af problemet med nedsat bestøvning, som er en direkte bestanddel af afgrødeproduktionen; opfordrer til en helhedstilgang for at beskytte økosystemfordele ved hjælp af foranstaltninger, der resulterer i mere forskelligartede landskaber;

3. fremhæver vigtigheden af genetisk diversitet, arter og naturlige landskaber, og mener, at landbrug gør det muligt at bevare biodiversiteten i mange områder, f.eks. åbne bjergområder, ved at undgå udbredelsen af invasive plante- og dyrearter;

4. understreger små bedrifters vigtige rolle i biodiversitet og landskabsbevarelse; fremhæver, at små bedrifter bidrager til bevarelse af biodiversitet ved at anvende mindre intensive og mekaniske metoder og ved at anvende færre input som f.eks. pesticider og kunstgødning; understreger desuden, at de beskytter sårbare landdistrikter (bjergområder, ugunstigt stillede områder, øer, Natura 2000-områder) ved at bevare landbrug og derved biodiversitet;

5. glæder sig over det høje ambitionsniveau i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 med hensyn til at standse og vende biodiversitetstabet i EU; mener, at dette ambitionsniveau er nødvendigt, tilskynder til politiske tiltag og implementering på alle niveauer og slår til lyd for udvikling og integration af forskning og innovative, gennemførlige løsninger og udmøntning af disse i faktiske politikker med sigte på at træde op imod tabet af biodiversitet;

6. minder om, at en virkningsfuld gennemførelse af strategien kræver anerkendelse af alle tre dimensioner af bæredygtighed: den miljømæssige, sociale og den økonomiske; understreger, at den fortsatte nedgang i landbrugsarealernes biodiversitet, herunder også hvad angår hele landskaber, er en kendsgerning, og at samfundet som helhed, med støtte fra den videnskabelige konsensus, vil skulle gøre en massiv indsats for at modvirke denne tendens;

7. beklager, at EU's biodiversitetsstrategi for 2020 ikke fastsatte registrerbare mål for landbruget, hvilket gør det svært at bedømme fremskridt og resultaterne af EU-støttede foranstaltninger; minder om, at mangelfuld koordinering mellem EU-politikker og biodiversitetsstrategier har ført til, at der ikke er blevet taget hånd om nedgangen i genetisk variabilitet[111]; opfordrer Kommissionen til at følge Revisionsrettens anbefalinger og bygge videre på erfaringerne fra biodiversitetsstrategien for 2030;

8. bemærker, at der i henhold til den grønne pagts idealer og gode intentioner skal ske konsekvent opfølgning på gennemførelsen, navnlig i den fælles landbrugspolitik, som har en meget stor indvirkning på biodiversiteten, idet den ikke blot regulerer anvendelsen af landbrugsjorden i EU, men også uden for EU;

9. opfordrer Kommissionen til at sikre landbrugere i EU adgang til ny teknologi og muliggøre en fortsat udvikling i landbrugssektoren ved at sikre innovationsvenlige retlige rammer;

10. minder om vigtigheden af at appellere til en kollektiv tilgang og drage fordel af multiplikatoreffekten herved for at fremme biodiversitetsstrategiens tiltag og opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte andelsvirksomheder såsom landbrugskooperativer i en kollektiv implementering af foranstaltninger til beskyttelse af biodiversiteten;

11. betoner den stærke forbindelse til jord til bord-strategien og skovstrategien og fremhæver behovet for en helhedstilgang til fødevaresystemet og skovværdikæden;

12. opfordrer Kommissionen til at gennemføre konsekvensanalyser og udarbejde en omfattende videnskabelig og evidensbaseret evaluering af gennemførelsen af biodiversitetsstrategiens foranstaltninger og mål, herunder om diversitetsintensive landskabstræk, under hensyntagen til specifikke nationale forhold; mener, at strategien navnlig bør se på de individuelle og kumulative indvirkninger på den sociale og økonomiske bæredygtighed af landbrug, skovbrug og landdistrikter i EU, fødevaresikkerhed, tilgængeligheden af jord og af landbrugsfødevarer, priser, tilgængeligheden af træ og de potentielle risici forbundet med, at biodiversitetstab flyttes til lande uden for EU i form af, at lokale landbrugsproduktioner erstattes med import; understreger behovet for at se på både kort- og langsigtede negative og positive virkninger med hensyn til ressourceanvendelse og fødevaresikkerhed;

13. mener, at biodiversitetsmålene, når de er blevet vedtaget af lovgiverne, skal afspejles i al relevant EU-lovgivning, hvis implementeringen skal have sin fulde virkning;

14. bemærker med stor bekymring den seneste videnskabelige vurdering af de kumulative virkninger af jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien foretaget af det amerikanske landbrugsministeriums økonomiske forskningstjeneste[112];

15. opfordrer ligeledes Kommissionen til at udarbejde en evidensbaseret evaluering af de potentielle risici for så vidt angår drivhusgasudledning, tab af biodiversitet, regioners og landdistrikters bæredygtighed, fødevarepriser og strategisk regional fødevare- og forsyningssikkerhed i forhold til virkningerne af en mulig omplacering og udflytning af landbrugsproduktion inden for Den Europæiske Union som følge af gennemførelsen af strategiens mål og målsætninger;

16. mener, at bevarelse af biodiversiteten er et centralt samfundsmæssigt mål, der har tilslutning fra et flertal af europæerne[113], som fordrer en indsats fra alle sociale og økonomiske sektorer og en bred og inklusiv debat, hvor alle i samfundet kan komme reelt til orde, på både europæisk, nationalt og regionalt plan; bemærker, at bevarelse af biodiversiteten navnlig kræver øget deltagelse af alle, der gennemfører foranstaltningerne, såsom landbrugssamfund, herunder smålandbrugere og unge landbrugere, såvel som skovsektoren, samtidig med at de drager fordel af deres viden og erfaring, deler plussumsløsninger, der gavner både biodiversitet og landbrugs- og skovbrugsindtægter, og som skaber en følelse af ejerskab, hvilket er afgørende for en vellykket gennemførelse af strategien;

17. understreger betydningen af en deltagelsesbaseret bottom-up-proces, positive incitamenter og støtte til at øge motivationen og engagementet med hensyn til beskyttelse af biodiversitet, samtidig med at den supplerende merværdi af frivillige initiativer fremhæves;

18. mener, at der på alle politikniveauer bør rettes øget opmærksomhed mod at opnå plussumsløsninger til beskyttelse af biodiversiteten, der fremme alle bæredygtighedens tre dimensioner (økonomisk, social og miljømæssig);

19. mener, at det vil skabe øget fleksibilitet og samtidig sikre mere effektiv beskyttelse, hvis der oprettes delområder eller -regioner i de nuværende beskyttede områder, hvor forskellige typer af aktiviteter er tilladt, afhængigt af de særlige omstændigheder i disse områder;

20. understreger den fælles landbrugspolitiks centrale rolle med hensyn til at beskytte og fremme biodiversiteten, herunder den genetiske diversitet, sammen med de andre politikker og instrumenter, der er opstillet med den grønne pagt; minder om, at formålene med den fælles landbrugspolitik er fastsat i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

21. understreger potentialet i den kommende fælles landbrugspolitiks grønne arkitekturkomponenter med hensyn til at fremme og skabe individuelle og kollektive incitamenter til overgangen til mere bæredygtige og modstandsdygtige landbrugssystemer til fødevareproduktion og bevarelse af landbrugsjord af høj naturværdi, hvis de udformes hensigtsmæssigt;

22. mener, at medlemsstaterne skal fastsætte hensigtsmæssige referencescenarier for bæredygtighed og biodiversitet, når de fastlægger deres konditionalitetsstandarder, og sikre ambitiøs og øjeblikkelig udvikling og udbredelse af interventioner, navnlig økoordninger og landbrugs-miljø-klimaforanstaltninger inden for udvikling af landdistrikter, hvad der bidrager til at udbygge frembringelsen af og potentialet ved biodiversitetsfordele i tråd med det fornødne ambitionsniveau, idet der samtidig tages hensyn til specifikke, stedlige behov, forhold og udgangspunkter på grundlag af en evidensbaseret SWOT-analyse;

23. understreger den afgørende betydning af den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger vedrørende skovlandbrug og skovrejsning og tilskynder til kontinuitet i skovbrugsforanstaltningerne i overensstemmelse med EU's skovstrategi;

24. understreger, at gennemførelsen af denne strategi ikke vil være så virkningsfuld som tilsigtet fra et miljømæssigt synspunkt, medmindre der skaffes støtte til at sikre, at landbrugere og deres bedrifter kan forblive levedygtige og fastholde konkurrenceevnen;

25. opfordrer Kommissionen til straks at udnytte de muligheder for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringerne, der ligger i genopretning af skove, vådområder, tørvebundsarealer, græsarealer og kystøkosystemer, og til at integrere naturbevarelse i alle relevante EU-politikker og -programmer;

26. mener, at de små ændringer, der er indført ved de forskellige reformer af den fælles landbrugspolitik, ikke har formået at sende noget kraftigt signal til landbrugerne om at lægge deres fremgangsmåder om, og indtager det synspunkt, at der er brug for en radikal ændring baseret på klima- og biodiversitetskriser for at overtyde landbrugerne om relevansen heraf for deres virksomhed og levebrød;

27. beklager, at den fælles landbrugspolitik ikke har været effektiv med hensyn til at vende det årtier lange tab af biodiversitet, og at intensivt landbrug fortsat er en af hovedårsagerne til dette tab; understreger desuden, at målene og foranstaltningerne på landbrugsområdet i EU's biodiversitetsstrategi ifølge Revisionsrettens særberetning nr. 13/2020[114] ikke er målbare, hvilket gør det vanskeligt at vurdere resultatopnåelsen;

28. understreger derfor, hvor vigtigt det er at følge Revisionsrettens anbefalinger til Kommissionen om at sikre bedre koordinering af biodiversitetsstrategien for 2030, øge det bidrag, som direkte betalinger og udvikling af landdistrikterne kan yde til at sikre biodiversiteten i landbruget, spore budgetudgifterne mere præcist og udvikle pålidelige indikatorer til vurdering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning;

29. fremhæver betydningen af at bevare og genoprette diversitetsintensive landskabstræk i kulturlandskaber såvel som at bevare og understøtte landbrugsmetoder og/eller produktive karakteristika, der gavner biodiversitet, bestøvere og naturlig biologisk bekæmpelse af skadegørere;

30. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle de nødvendige foranstaltninger i henhold til deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for at fremme biodiversitetsrige områder, herunder landskabstræk, med henblik på at opnå et område på mindst 10 % af diversitetsintensive områder til gavn for biodiversiteten, f.eks. hegn, bræmmer, områder fri for anvendelse af kemikalier og midlertidig brakjord, såvel som større landbrugsarealer afsat til biodiversitet på lang sigt, og for så meget som muligt at fremme sammenkoblingen mellem habitater og skabelsen af grønne korridorer for at maksimere potentialet for biodiversitet;

31. minder om, at manglende adgang til jord er en af de primære faktorer, som begrænser unge landbrugere i at etablere sig og dermed hæmmer generationsskiftet på europæiske bedrifter, hvilket er et vigtigt mål for EU's landbrugspolitik; mener, at etableringen af ikkeproduktive områder bør vurderes for så vidt muligt at undgå at skabe negative virkninger på unge landbrugeres adgang til jord;

32. understreger, at der skal ydes tilstrækkelig kompensation til ejere af jordområder, hvor bevaringsforanstaltninger begrænser udnyttelsen af områderne eller forringer deres værdi;

33. glæder sig over anerkendelsen af økologisk landbrug som et fremtrædende element på EU's vej mod mere bæredygtige fødevaresystemer, nemlig hvad angår biodiversitetshensyn og med henblik på at indfri politikmålsætningerne om økonomisk udvikling, udvikling af landdistrikter, miljøbeskyttelse og klimaindsats; understreger betydningen af den europæiske handlingsplan for økologisk landbrug i at øge udbredelsen af økologisk landbrug;

34. understreger, at udviklingen af økologisk fødevareproduktion skal ledsages af markedsbaseret udvikling, udvikling inden for forsyningskæden og foranstaltninger, der stimulerer efterspørgslen efter økologiske fødevarer, herunder gennem offentlige indkøb og en bred vifte af salgsfremmende foranstaltninger, forskning, innovation, læring og overførsel af videnskabelig viden med henblik på at støtte stabiliteten af markedet for økologiske produkter og rimelig indkomst for landbrugere og på at fremme foranstaltninger, der støtter unge økologiske landbrugere; understreger behovet for at udvikle hele den økologiske fødevarekæde med henblik på at tage højde for lokal forarbejdning og distribution af EU-producerede økologiske varer;

35. bemærker, at medlemsstaterne vil bidrage forskelligt til at nå disse mål på EU-plan, afhængigt af hvor veludviklet deres økologiske sektor er, og opfordrer derfor til, at der fastsættes nationale mål; påpeger, at disse mål ikke vil blive nået uden massiv økonomisk støtte, grundige læringsprogrammer og rådgivningstjenester; opfordrer medlemsstaterne til at afpasse deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse hermed, og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at disse strategiske planer kan fungere efter hensigten;

36. fremhæver de kraftige forbindelser mellem skovstrategien og biodiversitetsstrategien;

37. understreger betydningen af modstandsdygtige og sunde skovøkosystemer, herunder flora og fauna, hvad angår at opretholde og forbedre de mange forskellige økosystemtjenester, som skovene frembringer, såsom biodiversitet, ren luft, vand, sund jordbund samt råmaterialer i form af træ og andre materialer; påpeger, at det aldrig vil være muligt at indfri EU's miljø-, klima- og biodiversitetsmål uden skove og skovbrug, der er multifunktionelle, sunde og forvaltes bæredygtigt og ud fra et langsigtet perspektiv;

38. påpeger behovet for at formulere en sammenhængende tilgang, der kan forene beskyttelse af biodiversiteten og klimaet med en blomstrende skovbaseret sektor og bæredygtig bioøkonomi;

39. bemærker i denne forbindelse, at et samtidigt fokus på både de sociale, miljømæssige og de økonomiske fordele ved skovbrug kan bidrage til at sikre skovenes modstandsdygtighed og tilpasningsevne såvel som til at gennemføre omstillingen til en cirkulær bioøkonomi og til at forbedre beskyttelsen af biodiversiteten; mener, at mål og gennemførelse skal tage hensyn til de nøjagtige forhold og muligheder i de enkelte lande og resultere i positive indvirkninger på vilkårene for skove og skovbrug, udkomme i landdistrikterne og biodiversiteten i EU's skove;

40. understreger, at skove, navnlig naturskove, er af særlig relevans for beskyttelsen af biodiversiteten, og opfordrer til, at de beskyttes; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage en definition af urgamle skove til udarbejdelse af Den Stående Skovbrugskomité som led i EU's fremtidige skovstrategi;

41. fremhæver Natura 2000-skovområdernes betydning for bevarelsen af skovenes biodiversitet; bemærker imidlertid, at der er behov for tilstrækkelige finansielle ressourcer til at forvalte sådanne områder og sikre håndhævelse;

42. understreger betydningen af at styrke bæredygtig skovforvaltning på en afbalanceret måde til gavn for skovøkosystemernes sundhed, modstandsdygtighed over for klimaforandringer og levetid og for at bevare skovenes multifunktionelle rolle, herunder opretholdelse af skovbiodiversitet, samt for at indfri målene for bæredygtig udvikling og at gennemføre den europæiske grønne pagt; fremhæver værdien af at indarbejde genetisk diversitet i plantningsovervejelser, da dette begrænser risikoen for skadedyrsangreb og spredning af sygdomme og af lokale/indfødte arter;

43. påpeger betydningen af uddannelseskurser for skovejere, lokale bevidstgørelsesprojekter og processer for offentlig deltagelse samt løbende programmer for skovrejsning og -genplantning; opfordrer Kommissionen til at fremme EU-dækkende specialiserede uddannelsesprogrammer og et omfattende og effektivt informationssystem for skovforvaltning;

44. fremhæver antallet af værdifulde traditionelle skovlandbrugssystemer i EU og potentialet ved innovative systemer; understreger skovbrugets potentiale til at forbedre og fremme en bred vifte af økosystemtjenester, biodiversitet i landbruget, kulstofbinding, jordbundsbeskyttelse og regulering af vandkredsløb, samtidig med at bedrifternes produktivitet og bæredygtighed forbedres;

45. anerkender behovet for at højne kendskabet til og fremme oplæring i skovlandbrug blandt landbrugerne for at gøre dem bevidste om fordelene ved og praksis med at integrere træbevoksning i landbruget;

46. opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på tabet af biodiversitet som følge af bebyggelse; mener, at byområder og bynære områder, herunder tidligere industriområder og rehabiliterede arealer, vil være særligt velegnede til træbeplantning og dermed kan bidrage til at øge biodiversiteten i byområder; anerkender potentialet ved skovlandbrug og arealer, der ikke egner sig til fødevareproduktion, for bestræbelserne på at øge antallet af træer, og at plantning på steder med høj naturværdi bør undgås;

47. anerkender den rolle, som brugen af træ fra bæredygtigt forvaltede skove og træprodukter spiller i at bidrage til overgangen til en CO2- neutral økonomi og til udviklingen af den cirkulære bioøkonomi;

48. opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres nationale ret med sigte på at etablere, eller om fornødent styrke, værn mod illegal skovhugst og tab af biodiversitet;

49. fremhæver, at det aldrig vil være muligt at nå EU's mål for miljøet, klimaet og biodiversiteten uden sunde skove; opfordrer derfor til, at der træffes foranstaltninger for at øge skovdækningen med træer, der egner sig til de lokale forhold og økosystemer, idet det navnlig undgås at anvende eksotiske sorter, som understøtter langt mindre lokal biodiversitet; understreger, at nye skovområder ikke må have en negativ indvirkning på den nuværende biodiversitet eller på kulstofdræn, og at det navnlig bør undgås at beplante vådområder, tørvebundsarealer, græsarealer med stor biodiversitet og andre jordområder med høj naturværdi; understreger, at beskyttelse, genplantning af skov og skovrejsning med område- og miljøhensigtsmæssige træarter bør være i fokus for enhver fremtidig EU-skovstrategi;

50. fremhæver, hvor vigtigt det er at øge biodiversiteten i agrosystemer på alle niveauer fra marker til landskaber; mener, at det er afgørende at styrke den videnskabelige forskning i forbindelserne mellem landbrugsmetoder, økologiske processer og økosystemtjenester og derved fremme udviklingen af innovative praktiske løsninger og den stedspecifikke viden, som er nødvendig for at fremme økosystemtjenester i en bred vifte af økologiske sammenhænge;

51. understreger, at valget om at understøtte og yderligere fremme bioenergibranchen kan føre til et forvaltningsmæssigt valg om at afkorte vekseldriftperioden for hurtigtvoksende arter, hvilket vil medføre forringet trækvalitet og værdi af produkterne samt udgøre en trussel mod træindustrien; bemærker, at den plussumsløsning at begrænse brugen af hele træer til energiproduktion som foreslået i biodiversitetsstrategien også er vigtig for træindustrien;

52. mener, at man ved at støtte skovrejsningsinitiativer bør anlægge en holistiske tilgang, hvor man også tager hensyn til lokale økonomiske og sociale forhold og lokalsamfundene, og hvor man fremmer modstandsdygtige, blandede og sunde skove;

53. understreger betydningen af plantebeskyttelsesmidler og -redskaber som forudsætning for landbrugsproduktionens stabilitet, fødevaresikring og -sikkerhed, tilpasning til klimaforandringer og bæredygtigheden af landbrugernes indkomster; mener, at der til trods for de gjorte fremskridt er behov for en betydelig indskrænkning i anvendelsen af og navnlig risikomomenterne forbundet med kemiske pesticider som led i at begrænse indvirkningerne på biodiversiteten, idet der skal tages hensyn til de specifikke nationale forhold; mener, at muligheden af at anvende målkorridorer bør afsøges til bunds;

54. fremhæver, at integreret bekæmpelse af skadegørere[115] (IPM) og bæredygtige systemer, inklusive agro-økologiske tilgange til at mindske afhængigheden af pesticider, spiller en central rolle, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at se til, at der anvendes IPM og til, at implementeringen heraf underkastes systematisk vurdering;

55. understreger, at landbrugerne har brug for en større værktøjskasse med alternative, effektive, økonomisk overkommelige og miljømæssigt sikre afgrødebeskyttelsesløsninger og -metoder, hvis de skal kunne mindske behovet for pesticider og opnå en yderligere reduktion af anvendelsen af kemiske pesticider og de dermed forbundne risici; foreslår, at dette vil kunne omfatte øget anvendelse af kulturelle, fysiske og biologiske kontrolteknikker, nye lavrisikopesticider og biopesticider, mere effektive anvendelsesteknikker, der fremmes ved hjælp af værktøjer såsom digitalt landbrug og præcisionslandbrug, epidemiologiske modeller, et bredere og bedre udvalg af muligheder for resistente sorter, der kræver færre input, og styrkelse af forsknings- og innovationsoplæring og rådgivningssystemer, herunder i agroøkologiske landbrugspraksisser;

56. opfordrer Kommissionen til at forbedre de lovgivningsmæssige rammer i den hensigt at fremskynde vedtagelsen af nye løsninger til forbedring af plantesundheden, herunder mindre miljøbelastende plantebeskyttelsesmidler såsom lavrisikostoffer, bioløsninger og naturlige stoffer;

57. fremhæver den rolle, som nyttige arter spiller i landbrugsøkosystemet, navnlig i skadedyrsbekæmpelse, og tillige i bestøvning, plante- og jordbundsbeskyttelse; bemærker, at et fornuftigt valg af sammensætningen af vilde blomster kan tiltrække og fastholde insektspisende arter og parasitoider, hvad der vil gavne produktionen og øge bestøvningsaktiviteten;

58. mener, at der bør være passende incitamenter og kompensation til at anvende bæredygtige metoder såsom IPM og agroøkologiske tilgange;

59. glæder sig over Europols og medlemsstaternes fælles indsats til bekæmpelse af ulovlig import af plantebeskyttelsesprodukter fra tredjelande, men er stærkt foruroliget over, at denne import stadig pågår, hvilket også påvirker miljøet og biodiversiteten i EU;

60. beklager, at landbrugsproduktionen og forbruget i stigende grad koncentreres om et begrænset udvalg af landbrugsafgrøder og, blandt disse, af sorter og genotyper; understreger, at yderligere udvidelse og bevarelse af genetisk variabilitet i alle dens komponenter er afgørende for at fremme landbrugsøkosystemernes mangfoldighed og rigdom og for bevarelsen af lokale genetiske ressourcer, navnlig som en samling af løsninger, der kan bidrage til at imødegå de forestående miljø-, klima- og fødevaresikkerhedsmæssige udfordringer;

61. bemærker betydningen af at bevare forædlede sorter og gamle varianter, da disse kan trives under ikke-optimale forhold; bemærker endvidere, at den mest omkostningseffektive måde at bevare disse gener og træk på er ude på marken; glæder sig over, at Kommissionen overvejer at revidere markedsføringsreglerne for traditionelle afgrødetyper for således at bidrage til deres bevarelse og en bæredygtig anvendelse af dem; glæder sig også over, at den agter at træffe foranstaltninger til at lette registreringen af frøsorter, herunder af økologisk heterogent materiale, og til at sikre lettere markedsadgang for traditionelle og lokalt tilpassede sorter;

62. henleder opmærksomheden på, at i flerårige afgrøder forekommer tabet af diversitet også gennem tabet af genetisk diversitet i selve sorterne; beklager, at vegetative EU-formeringssystemer er opbygget på en sådan måde, at de ikke fremmer bevarelsen af internt varieret biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at fremme reguleringsmæssige ændringer af EU's lovgivning om vegetativ formering og dermed tilskynde til "bedriftsbaseret" bevarelse af genetisk variation inden for de traditionelle europæiske sorter;

63. minder om, at en række indfødte og autoktone dyrearter opdrættes i Den Europæiske Union, og at disse udgør elementer af regionale levesteder og/eller det traditionelle levebrød for lokalsamfund samt integrerende aspekter af biodiversiteten; opfordrer medlemsstaterne til fortsat at føre foranstaltninger til beskyttelse af disse arter; er bekymret over, at sygdomme som afrikansk svinepest har bragt nogle arter såsom Østbalkansvinet på randen af udryddelse; opfordrer medlemsstaterne til at indføre rettidige foranstaltninger og afsætte ressourcer for at forhindre dette tab af biodiversitet;

64. opfordrer Kommissionen til at udvikle ambitiøse, hensigtsmæssige og ajourførte forordninger og planer til forebyggelse af forekomsten af invasive arter i forskellige europæiske territorier og havområder og hertil omfattende protokoller til at forhindre tilførslen af både plante- og dyrearter, som kan få negative følger ikke blot for biodiversiteten, men også for landbrug og fiskeri med store økonomiske tab til følge, hvilket vil kunne indbefatte udformning af tilgange til håndtering af invasive arter og de virkninger, som disse kan få for forskellige økosystemer og sektorer;

65. opfordrer Kommissionen til at sikre, at ethvert mål for ikkeproduktiv landbrugsjord, ikkeproduktive landskabstræk og beskyttede områder er fleksibelt nok til at kunne gennemføres i henhold til de nærmere omstændigheder og muligheder i de enkelte medlemsstater og respekterer landbrugernes, fiskernes samt jord- og skovejernes rettigheder, idet man bevarer en stringent beskyttelse som en frivillig mulighed for jord- og skovejere;

66. understreger, at landbrugsjord, der ikke længere bliver dyrket, udgør mellem 10 og 50 % af EU's landbrugsareal, hvilket fører til tab af traditionelle landskaber, øger risikoen for jordbundserosion og forringer levesteder for utallige arter på landbrugsarealer; minder om den grundlæggende betydning, som tiltag beregnet på områder med naturbetingede begrænsninger har i at imødegå opgivelse af dyrkning, i at fastholde menneskelig beboelse i disse områder og i at forebygge skovbrande og beskytte særlige økosystemer og naturressourcer såsom landbrugsjord af høj naturværdi;

67. understreger, at ændringer i arealanvendelse, udvidelsen og intensiveringen af landbruget og den ikkebæredygtige handel med og forbrug af dyreliv er vigtige årsager til tab af biodiversitet og øger kontakten mellem dyreliv, husdyr, patogener og mennesker, hvilket skaber betingelserne for nye smitsomme sygdomme;

68. bemærker, at pelsdyravl, som omfatter indespærring af tusindvis af ikkedomesticerede dyr af ensartet genotype tæt på hinanden under kronisk stressende forhold, kan medføre betydelig forringelse af dyrevelfærden og øge dyrenes modtagelighed over for infektionssygdomme, herunder zoonoser, som det har været tilfældet med covid-19 hos mink;

69. fremhæver behovet for at udvikle forretningsmodeller til at belønne landbrugere, erhvervsgartnerier, fiskere og andre ejere og brugere af jordarealer for de økosystemtjenester, de leverer;

70. anerkender betydningen af at spore økonomiske instrumenter af relevans for biodiversiteten og den finansiering, de genererer, og at etablere ordninger for sammenhængende og sammenlignelig sporing og rapportering af finansiering på tværs af medlemsstaterne;

71. bemærker den afgørende rolle, som bestøvere spiller for biodiversiteten og landbrugsproduktionen; er bekymret over tendensen til høj dødelighed blandt bestøvere, herunder honningbier, som er blevet påvist i en række EU-regioner; opfordrer de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne til at sikre bedre kontrol med brugen af stoffer, der enten ikke er tilladt eller som er skadelige for bestøverne;

72. opfordrer til en holistisk tilgang, når der vedtages foranstaltninger til støtte for bestøvere, og til, at støtte under den fælles landbrugspolitik ikke fører til forringelser eller tab af bestøvningsmekanismer; opfordrer medlemsstaterne til i deres udkast til strategiske planer at medtage foranstaltninger specifikt omhandlende forskellige grupper af bestøvere;

73. mener, at digital teknologi kan hjælpe europæiske landbrugere med at levere ufarlige og kvalitetssikrede fødevarer og samtidig hjælpe med at bevare biodiversiteten og minimere den miljømæssige indvirkning på landbruget; påpeger betydningen af at støtte udviklingen af digitale værktøjer, der muliggør planlægning af biodiversitet på og uden for bedrifterne, og af at forbedre netværksforbindelserne i landdistrikterne;

74. understreger, at det er nødvendigt at åbne for adgang til disse værktøjer gennem den fælles landbrugspolitik for at sikre, at alle drager fordel af digitaliseringsmulighederne; bemærker endvidere behovet for at fremme gennemførelsen af digitalt landbrug på en inklusiv måde gennem oplæring og udvidelse af landdistrikterne;

75. anerkender det europæiske landbrugs mangfoldighed og det store potentiale for biodiversitet i dets landbrugssystemer såsom kvægavl og græsningssystemer, der bevarer enge og hegn, skovlandbrug og ekstensive forvaltede landbrugsarealer;

76. opfordrer Kommissionen til også at fremme andre miljøvenlige produktionsmetoder såsom integreret produktion – en metode, der er udbredt i mange medlemsstater og som optimerer udnyttelsen af naturressourcerne, beskytter jorden, vandet og luften og fremmer biodiversiteten;

77. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme anvendelsen af græsningsarealer og kvægavlshabitater, herunder skovbevoksede græsningsarealer og andre skovlandbrugssystemer, i synergi med bevarelsen af græsningsområder af høj naturværdi;

78. anerkender potentialet i agroøkologiske systemer, nemlig ved at kombinere diversificeringsmetoder, der samtidigt udfører flere økosystemtjenester og biodiversitetsbevaring og støtter høstudbytte og landbrugernes indtægter[116]; anerkender endvidere værdien af at fremme indførelsen af eksisterende plussumstilgange;

79. påpeger, at nogle handelsaftaler, dels endnu til forhandling, dels færdiggjort, muligvis ikke er i overensstemmelse med målene i biodiversitetsstrategien; understreger derfor nødvendigheden af, at handelsaftaler indeholder kapitler om bæredygtig handel og udvikling, der sigter mod at fremme biodiversiteten og tilpasningen til EU's bæredygtighedsstandarder;

80. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre fuld gennemførelse og håndhævelse af biodiversitetsbestemmelserne i handelsaftaler og til at foretage bedre vurderinger af deres indvirkning på biodiversiteten; opfordrer Kommissionen til at indføre de nødvendige mekanismer til at sikre, at de produkter, der importeres til EU, følger de foranstaltninger, der gælder for europæiske landbrugere for således at sætte prikken over i'et på EU-landbrugernes bestræbelser på at producere fødevarer på en mere bæredygtig måde og dermed gøre beskyttelsen af biodiversiteten mere effektiv på globalt plan;

81. fastholder, at der skal sikres sammenhæng i Unionens handelspolitik, ved at man undgår at lette importen af landbrugsprodukter, der er produceret som følge af skovrydning, en fremgangsmåde til alvorlig skade for den globale biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at foreslå en pakke af foranstaltninger, der skal sikre bæredygtige forsyningskæder for landbrugsprodukter, der markedsføres på EU-markedet, og som ikke indebærer skovrydning;

82. bemærker, at næringsstoffer er nødvendige for landbrugsproduktionen og for at holde jordbunden sund; understreger, at den overdrevne brug af gødning er en kilde til forurening af luft, jord og vand og indvirkninger på klimaet, hvad der øver skadelig virkning på biodiversiteten; fremhæver, at en bedre forvaltning af næringsstoffer er til gavn for både økonomien og miljøet;

83. understreger, at en strategi til reduktion af tab af næringsstoffer primært bør fokusere på at sætte landbrugere i stand til at øge effektiviteten af deres næringsstofforvaltning, og fremhæver betydningen af innovative teknologier og løsninger i denne henseende; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres strategiske planer at fremlægge foranstaltninger, der fremmer effektiv forvaltning og næringsstofkredsløb, og til at yde massiv støtte til agronom- og landmandsuddannelse;

84. opfordrer til, at der opstille og ydes støtte til læringsprogrammer, som giver solid indsigt i både agronomi og naturbeskyttelse;

85. understreger, at forskning, innovation, videnudveksling, bevidstgørelse, uddannelse og rådgivning vil være afgørende for at kunne indsamle data og finde de bedste løsninger til bevarelse af biodiversiteten;

86. fremhæver den grundlæggende rolle, som bedriftsrådgivningstjenester spiller med hensyn til at formidle innovation og viden om strategier til fremme af biodiversitet, stimulere udvekslingen af erfaringer, navnlig peer-to-peer-udvekslinger, og til at fremme praktiske demonstrationer, navnlig ved at arbejde på lokalt plan for at sætte landbrugerne i stand til bedre at tilpasse sig de specifikke stedlige forhold, herunder smålandbrugere, unge og kvindelige landbrugere og beboere i ugunstigt stillede landdistrikter; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for omfattende rådgivning til landbrugerne om indførelse af produktionssystemer og forvaltningspraksisser, der medvirker til bevarelsen og genoprettelsen af biodiversitet på landbrugsarealer;

87. understreger, at forskning og innovation er de vigtigste drivkræfter med hensyn til at fremskynde overgangen til bæredygtige fødevaresystemer, navnlig ved at tilvejebringe avanceret viden, som sætter landbrugere i stand til at producere fødevarer med færre hjælpestoffer og øge udførelsen af økosystemtjenester, og samtidig støtte en social og økonomisk bæredygtig udvikling; mener, at det kræver befordrende lovgivningsmæssige rammer og indførelse af incitamenter at bringe innovation ud på markedet;

88. bemærker det enorme bidrag, som sund, levende jord yder til den globale biodiversitet og økosystemtjenester, og den stærke forbindelse mellem en levende, sund, biologisk mangfoldig jord, lokalsamfund, bedrifternes produktivitet og rentabilitet, deres modstandsdygtighed over for klimaforandringer og fødevare- og biomassesikkerhed, navnlig tørke og oversvømmelser; påpeger, at over 60 % af al europæisk jord befinder sig i en usund tilstand[117], og at der er behov for politiske foranstaltninger til fremme af levevilkårene i jorden; bemærker mikroplasts indvirkning på jordbundens biodiversitet;

89. glæder sig over Kommissionens køreplan for formulering af en ny jordbundsstrategi til beskyttelse og bæredygtig anvendelse af jordbunden, oprettelsen af EU's jordbundsobservationscenter og EU's mission for jordbundens sundhed og fødevarer ("Caring for soil care for Life"); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte yderligere forskning i jordbundens økosystemtjenester og til at tilpasse relevante eksisterende finansieringsprogrammer med henblik på at fremme sådanne forskningsprojekter;

90. gentager betydningen af bæredygtig anvendelse og forvaltning af vandressourcer for beskyttelse og genopretning af biodiversiteten; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til effektive kunstvandingssystemer og bæredygtig vandforvaltning;

91. fremhæver de vellykkede resultater af fugle- og habitatdirektiverne[118] og bemærker, at EU har det største netværk af beskyttede områder i verden, og at virkningsfuld forvaltning af naturlige processer er af allerstørste betydning for bevarelsen af biodiversiteten;

92. påpeger de betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til gennemførelsen af Natura 2000 og de deraf følgende ulige vilkår med hensyn til beskyttelse; understreger behovet for at inddrage alle relevante aktører på EU-plan samt nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på en bedre gennemførelse af fugle- og habitatdirektiverne; minder om resultaterne af kvalitetskontrollen af direktiverne; anerkender fleksibiliteten i direktiverne med hensyn til gennemførelse, som bør afsøges fuldt ud for at gøre det muligt at tage hensyn til specifikke nationale forhold, for således at bidrage til at mindske og gradvist løse konflikter mellem naturbeskyttelse og socioøkonomiske aktiviteter;

93. understreger behovet for at støtte landbrugspraksis såsom skovlandbrug og nomadisk kvægdrift i værdiintensive områder, som leverer en bred vifte af økosystemtjenester; minder om, at store rovdyr, navnlig ulve, kan have en indvirkning på landbrugets levedygtighed, navnlig i visse ekstensive forvaltede landbrugsarealer, der er rige på biodiversitet; minder om, at ændrede forhold har ført til tilvækst i bestanden af visse beskyttede arter af store rovdyr og deres bytte; understreger behovet for at forvalte visse områder af biodiversitet for at muliggøre en afbalanceret udvikling af alle arter; minder om Kommissionens ansvar for at vurdere fremskridt med hensyn til at opnå bevaringsstatus for artsområder for hver region og om nødvendigt tilpasse denne bevaringsstatus, hvis den opnås, med henblik på at beskytte husdyr;

94. noterer sig Kommissionens forslag om at øge de områder, der er underlagt beskyttelse eller beskyttet og skærpet beskyttelse, og tilslutter sig Rådets konklusioner af 16. oktober 2020 om biodiversitet, idet et strengere beskyttelsesniveau kan give mulighed for visse menneskelige aktiviteter i overensstemmelse med bevaringsmålsætningerne for det beskyttede område; mener, at menneskelige aktiviteter, der er forenelige med beskyttelsesmålene eller sågar yder et positivt bidrag til biodiversiteten, skal være tilladt i områder under streng beskyttelse;

95. opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at belønne landbrugerne ordentligt og give dem incitament ved at yde finansiel kompensation til områder, der er udpeget til beskyttelse og streng beskyttelse under Natura 2000, samt til at dække eventuelle øgede produktionsomkostninger som følge af beskyttelses- og bevaringsforanstaltninger;

96. minder om, at 7,5 % af de årlige udgifter under FFR i 2024 og 10 % af de årlige udgifter i 2026 og 2027 skal øremærkes til biodiversitetsmålsætninger.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	4.3.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	35 8 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Atidzhe Alieva-Veli, Álvaro Amaro, Eric Andrieu, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Dino Giarrusso, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Colm Markey, Alin Mituța, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno, Maxette Pirbakas, Eugenia Rodríguez Palop, Bronis Ropė, Bert-Jan Ruissen, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Veronika Vrecionová, Sarah Wiener, Juan Ignacio Zoido Álvarez
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Anna Deparnay-Grunenberg, Petros Kokkalis

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

35	+
ECR	Mazaly Aguilar, Krzysztof Jurgiel, Veronika Vrecionová
NI	Dino Giarrusso
PPE	Álvaro Amaro, Daniel Buda, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Colm Markey, Marlene Mortler, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Juan Ignacio Zoido Álvarez
Renew	Atidzhe Alieva-Veli, Asger Christensen, Jérémy Decerle, Martin Hlaváček, Elsi Katainen, Alin Mituța, Ulrike Müller
S&D	Clara Aguilera, Eric Andrieu, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Isabel Carvalhais, Paolo De Castro, Maria Noichl, Juozas, Olekas, Pina Picierno
The Left	Luke Ming Flanagan, Petros Kokkalis, Eugenia Rodríguez Palop

 

8	-
ID	Ivan David
PPE	Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik
Verts/ALE	Anna Deparnay-Grunenberg, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Bronis Ropė, Sarah Wiener

 

5	0
ECR	Bert-Jan Ruissen
ID	Mara Bizzotto, Angelo Ciocca, Gilles Lebreton, Maxette Pirbakas

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET (25.3.2021)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv

(2020/2273(INI))

Ordfører for udtalelse: Bettina Vollath

 

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

– der henviser til rapport af 24. januar 2018 fra FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø, hvori der redegøres for rammeprincipperne for menneskerettigheder og miljø, og af 15. juli 2020 med titlen "Human rights depend on a healthy biosphere" (Menneskerettigheder afhænger af en sund biosfære),

– der henviser til ledernes løfte til naturen med titlen "United to Reverse Biodiversity Loss in 2030 for Sustainable Development" (Forenet for at vende biodiversitetstabet inden 2030 med henblik på bæredygtig udvikling), som blev vedtaget af de politiske ledere på FN-topmødet om biodiversitet den 30. september 2020,

– der henviser til studiet fra sin Temaafdeling for Eksterne Forbindelser fra april 2020 med titlen "Biodiversity as a Human Right and its Implications for the EU's External Action" (Biodiversitet som en menneskeret og dens konsekvenser for EU's optræden udadtil),

A. der henviser til, at de fremherskende negative tendenser inden for biodiversitet og økosystemer vil undergrave fremskridtene i retning af at opfylde 80 % af de vurderede målsætninger inden for FN's mål for bæredygtig udvikling på områderne fattigdom, sult, sundhed, vand, byer, klima, oceaner og landområder;

B. der henviser til, at covid-19-pandemien fortsat påvirker menneskers sundhed og levebrød i hele verden; der henviser til, at ødelæggelsen af naturlige habitater, navnlig tropiske skove, som udgør ekstraordinære reserver af biodiversitet, øger kontaktfladerne mellem mennesker og vilde dyr og planter og kan være en vigtig faktor for fremkomsten og spredningen af virussygdomme;

C. der henviser til, at FN's konvention om biologisk mangfoldighed tjener som grundlag for fastlæggelsen af politikker, der har til formål at beskytte biodiversiteten ud fra et menneskerettighedsperspektiv, og for at udvide anvendelsesområdet for internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet i forbindelse med menneskerettigheder; der henviser til, at det arbejde, der udføres af FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø, baner vejen for udformningen af en retlig ramme for menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med bevarelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet;

D. der henviser til, at EU og dets medlemsstater skal overholde deres internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet og menneskerettigheder i god tro og med gensidig støtte, ud over deres forpligtelser i henhold til EU-retten om politikkohærens i EU's optræden udadtil, i overensstemmelse med forpligtelsen i henhold til EU's charter om grundlæggende rettigheder til at integrere et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten i Unionens politikker og i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling;

E. der henviser til, at antallet af menneskerettighedsforkæmpere på miljø- og jordretsområdet, der er blevet myrdet eller udsat for voldshandlinger, bortførelser, trusler, chikane, intimidering og smædekampagner, er steget betydeligt på verdensplan i de seneste år; der henviser til, at de ofte står over for stor modgang og fare, sommetider under omstændigheder, der er kendetegnet ved profitdrevet udnyttelse af naturressourcer kombineret med rodfæstet korruption og fattigdom;

F. der henviser til, at mindst en fjerdedel af det globale landområde skønnes at være ejet, forvaltet, anvendt eller beboet af oprindelige folk og lokalsamfund og er under voksende miljøpres på grund af menneskelig aktivitet; der henviser til, at FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder anerkender oprindelige folks kollektive og individuelle rettigheder;

G. der henviser til, at plastforureningen i havene er steget betydeligt i de seneste år, hvilket har påvirket biodiversiteten; der henviser til, at der derfor bør gøres en indsats for at nå frem til en ny global traktat om håndtering af plastforurening i havene;

Betydningen af sunde økosystemer og biodiversitet for menneskerettighederne

1. understreger, at forringelsen og ødelæggelsen af økosystemerne og presset på dem som følge af ikkebæredygtig ressourceudnyttelse og klimaændringerne fører til udryddelse af arter og tab af biodiversitet i hidtil uset omfang og truer de nuværende og kommende generationers menneskerettigheder, såsom retten til liv, sundhed, mad, vand, sanitet og boliger samt rettighederne for de mest sårbare mennesker, herunder kvinder, børn og folk med handicap, oprindelige folks rettigheder og rettighederne for samfund, der er afhængige af land- og naturressourcerne; understreger endvidere, at forringelsen af og presset på økosystemer skader den samlede indsats for bæredygtig udvikling og undergraver fremskridtene hen imod opfyldelsen af de fleste af 2030-målene for bæredygtig udvikling, navnlig målene om at udrydde fattigdom og sult, sikre adgang til vand og sanitet, opnå fødevaresikkerhed og sikre et sundt liv og reducere socioøkonomiske uligheder i og mellem landene;

2. minder om, at landbrugets produktivitet og modstandsdygtighed afhænger af biodiversiteten for at sikre fødevaresystemernes bæredygtighed uden brug af kemiske pesticider; understreger endvidere betydningen af bæredygtigt landbrug og skovforvaltning for bevarelsen af biodiversiteten, skovøkosystemernes sundhed, modstandsdygtighed over for klimaændringer og levetid samt beskyttelsen af alle planter og dyr, der står over for særlige trusler, såsom bestøvende insekter;

3. understreger behovet for at intensivere indsatsen for at bevare og genskabe biodiversiteten, navnlig ved at træffe effektive foranstaltninger til samtidig at beskytte menneskerettighederne og bevare og anvende naturens ressourcer på bæredygtig vis; opfordrer i denne forbindelse til udvikling af en holistisk og menneskerettighedsbaseret EU-politisk tilgang med henblik på at forebygge tab og forringelse af biodiversiteten og til, at EU's sektorpolitikker bringes i overensstemmelse med disse mål; fremhæver betydningen af bevarelse af biodiversiteten i EU's oversøiske lande og territorier og regioner i den yderste periferi og understreger i denne forbindelse behovet for at bevare EU-midler og -programmer, der sigter mod dette mål; understreger også behovet for at styrke den internationale miljø- og menneskerettighedslovgivning, miljølovgivning og proceduremæssige miljø- og menneskerettigheder, navnlig ved at forbedre adgangen til information, offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse og effektive retsmidler samt ved at støtte og fremme lokalsamfundenes, oprindelige folks og miljøforkæmperes afgørende rolle med hensyn til at bevare biodiversiteten;

4. understreger, at biodiversitet og menneskerettigheder er indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige, og minder om staternes menneskerettighedsforpligtelser til at beskytte biodiversiteten, som disse rettigheder er afhængige af, herunder ved at give borgerne mulighed for at deltage i biodiversitetsrelaterede beslutninger; glæder sig over fremskridtene hen imod anerkendelse af forbindelsen mellem menneskerettigheder og biosfærens sundhed på internationalt og nationalt plan; opfordrer EU til at slå til lyd for universel anerkendelse af retten til et sundt, bæredygtigt, rent og sikkert miljø i FN's Menneskerettighedsråd og Generalforsamling; mener, at denne anerkendelse bør fungere som katalysator for stærkere miljøpolitikker og -lovgivning;

5. støtter den indsats, som FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø har gjort for at udvikle retningslinjer for menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med miljø, økosystemer og biodiversitet; opfordrer EU's medlemsstater og institutioner til at støtte og slå til lyd for den globale gennemførelse af 2018-rammeprincipperne for menneskerettigheder og miljø, som FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø har fremlagt; opfordrer også EU til at støtte FN's miljøprograms initiativ vedrørende miljørettigheder;

6. understreger, at covid-19-pandemien har påvist betydningen af One Health-princippet i den politiske beslutningstagning, og at der er behov for at skabe gennemgribende forandringer, der inddrager samarbejde på tværs af fagområder og sektorer; fremhæver også risikoen for, at den globale recession som følge af pandemien kan få stater i hele verden til at fjerne deres fokus fra miljøbeskyttelse for at stimulere den økonomiske aktivitet på kort sigt; understreger, at foranstaltninger til at respektere og beskytte biodiversiteten skal integreres i alle økonomiske sektorer;

Den fremtidige europæiske ramme for forvaltning af biodiversitet og virksomhedernes ansvar

7. glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at udvikle en ny europæisk ramme for forvaltning af biodiversitet og følge en inklusiv tilgang, hvor civilsamfundet inddrages i en overvågende rolle med hensyn til at overholde gennemførelsen af EU's miljølovgivning; glæder sig også over dets mål om at fremsætte et nyt initiativ i 2021 om bæredygtig virksomhedsledelse med henblik på at adressere menneskerettigheder og due diligence på miljøområdet på tværs af økonomiske værdikæder; fastholder i denne forbindelse, at der er behov for at uddybe EU-lovgivningen om obligatorisk due diligence på menneskerettigheds- og miljøområdet for EU-virksomheder, virksomheder med hjemsted i EU eller virksomheder i tredjelande, der opererer på det indre marked, ved at indføre retlige forpligtelser til at afdække, vurdere, forebygge, indstille, modvirke, overvåge, videreformidle, registrere, håndtere og afhjælpe de potentielle eller faktiske menneskerettighedskrænkelser hele vejen gennem deres forsyningskæder og etablere effektive overvågnings- og håndhævelsesmekanismer i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge et forslag til en EU-retlig ramme baseret på obligatorisk menneskerettigheds- og miljørelateret due diligence for virksomheder, som blandt andet bør sikre bæredygtige og skovrydningsfri forsyningskæder; opfordrer også Kommissionen til at overveje at se nærmere på import af varer, hvis udvinding eller produktion forårsager ødelæggelse eller forringelse af biodiversiteten; understreger behovet for at bekæmpe straffrihed for virksomheders og staters overgreb ved at skabe instrumenter, der muliggør en fuldstændig, effektiv og vedvarende implementering og håndhævelse af menneskerettigheds- og miljølovgivningen;

8. understreger, at skovrydning, land grabbing og andre ikkebæredygtige ressourceudnyttelses- og udvindingsaktiviteter, der udføres af visse private eller offentlige aktiviteter, har en betydelig og mangesidet indvirkning på oprindelige folk og lokalsamfund; understreger, at disse grupper ofte mangler anerkendelse af deres kollektive ejendomsrettigheder over deres jord, vand eller andre ressourcer, som de traditionelt har ejet eller på anden måde beboet eller anvendt; understreger, at kvinder er uforholdsmæssigt hårdere ramt af fratagelse af ejendomsrettigheder; opfordrer alle interessenter og virksomheder til at engagere sig i fremme af bæredygtig skovforvaltning og til at anerkende oprindelige folks rettigheder, herunder ved at sikre frit, forudgående og informeret samtykke samt indfødtes og lokales effektive deltagelse i beslutningsprocesserne vedrørende ressourceforvaltning og -udnyttelse; opfordrer indtrængende virksomhederne til at gennemføre grundige konsekvensanalyser for alle aktiviteter, der kan påvirke biodiversiteten i lokalsamfund og oprindelige samfund, farvande og andre naturressourcer, i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings due diligence-retningslinjer for ansvarlig forretningsskik og rammeprincip nr. 12 fra FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø; opfordrer EU til ikke at støtte eller finansiere projekter, der kan bidrage til udsættelsen af oprindelige folk fra deres hjemland; glæder sig over FN's opfordring fra november 2020 til at gøre en indsats for at opbygge en inklusiv, bæredygtig og modstandsdygtig fremtid med oprindelige folk;

Anvendelse af EU's optræden udadtil til fremme af EU's biodiversitetsstrategi

9. opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at integrere beskyttelsen af biodiversitet og dens indbyrdes forbindelser med menneskerettighederne i EU's optræden udadtil, herunder gennem dens menneskerettighedsdialoger og handelspolitik, til at fremme ambitiøse biodiversitetsrelaterede politikker i internationale fora i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og EU's nye biodiversitetsstrategi og til at gennemføre foranstaltninger gennem EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2020-2024) for at imødegå konsekvenserne af tab af biodiversitet for udøvelsen af menneskerettighederne;

10. opfordrer Kommissionen til at behandle samarbejdsspørgsmål vedrørende bevarelse af biodiversitet, integrering af økosystemer og overholdelse af internationale miljø- og menneskerettighedsforpligtelser på en fælles og konsekvent måde, navnlig gennem EU's internationale omfattende og sektorspecifikke aftaler og politiske dialoger med partnerlande, herunder ved at følge fair handelsregler vedrørende miljøet, og til at få mest muligt ud af konsekvensanalyser vedrørende menneskerettigheder og bæredygtig udvikling og dertil knyttede henstillinger; opfordrer Kommissionen til at foretage grundige konsekvensanalyser forud for indgåelsen af handels- og samarbejdsaftaler og gennemførelsen af udviklingsprojekter, idet der særligt fokuseres på at måle deres indvirkning på lokalbefolkningernes rettigheder og liv; insisterer på, at konsekvensanalyser skal gennemføres med reel og meningsfuld deltagelse af civilsamfundet og lokalsamfundene, og at der skal tages behørigt hensyn til resultaterne heraf; opfordrer Kommissionen til at revurdere gennemførelsen af projekter i tilfælde af potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne i forbindelse med miljøet og biodiversiteten; opfordrer endvidere Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde retningslinjer for retten til et rent, sundt, sikkert og bæredygtigt miljø, til at medtage biodiversitet og dens indbyrdes forbindelser med menneskerettighederne i deres periodiske rapporter om menneskerettighedssituationen i tredjelande og til at udvikle værktøjer og uddannelsesmateriale til EU-delegationerne om biodiversitetens relevans for deres arbejde med menneskerettigheder; opfordrer EU-delegationerne til at samarbejde med erhvervslivet og relevante interessenter for at øge bevidstheden, tilskynde til projekter, lette civilsamfundsorganisationers deltagelse og udveksle oplysninger i denne henseende;

11. understreger, at handelsaftaler skal opretholde og yde et positivt bidrag til biodiversiteten i tredjelande, herunder gennem robuste, ambitiøse og korrekt håndhævede kapitler om handel og bæredygtig udvikling; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionens øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler til at føre tilsyn med overholdelsen af sådanne aftaler i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet; glæder sig over integrationen af internationale miljø- og menneskerettighedsstandarder inden for rammerne af den generelle toldpræferenceordning (GSP); opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den indbyrdes sammenhæng mellem biodiversitet og menneskerettigheder, når den vurderer gennemførelsen af internationale menneskerettigheds- og miljøkonventioner under GSP; opfordrer til, at Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk indarbejdes i denne ramme, og henstiller til de EU-medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, at ratificere konventionen; opfordrer til inddragelse af de relevante interessenter og øget gennemsigtighed i GSP-dialogerne;

12. opfordrer Rådet til at give Kommissionen mandat til at føre forhandlinger på EU's vegne om dets deltagelse i den åbne mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder for så vidt angår menneskerettigheder med henblik på at vedtage en bindende og retskraftig FN-traktat om erhvervslivet og menneskerettigheder; understreger betydningen af denne proces, navnlig i forbindelse med fænomenet land grabbing og dens indvirkning på biodiversiteten og på oprindelige folks rettigheder og menneskerettigheder;

13. hylder forkæmpere for miljømæssige menneskerettigheder og jordrettigheder, repræsentanter for lokalsamfund samt advokater og journalister, der kæmper for at beskytte naturressourcerne, og fordømmer på det kraftigste alle voldshandlinger, herunder drab, og kriminaliseringen af deres aktiviteter; anerkender disse gruppers bidrag, erfaringer og viden i kampen mod tab af biodiversitet og miljøforringelse;

14. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til fortsat systematisk at tage sager om forkæmpere for miljømenneskerettigheder og jordrettigheder, der er udsat for trusler om vold, op med de pågældende lande; opfordrer i denne forbindelse EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte praksissen med at overdrage en liste over individuelle tilfælde af menneskerettighedskrænkelser mod menneskerettighedsforkæmpere, når den deltager i menneskerettighedsdialoger og besøg i menneskerettighedsinstitutioner i tredjelande;

15. glæder sig over forlængelsen af EU's menneskerettighedsforkæmpermekanisme ProtectDefenders.eu med yderligere tre år i november 2019; minder om betydningen af denne mekanisme i forbindelse med de voksende behov og de mange forskellige problemer, herunder vold og angreb, som menneskerettighedsforkæmpere samt jord- og miljøforkæmpere udsættes for; opfordrer til, at denne mekanisme styrkes og løbende revurderes i overensstemmelse med dens behov;

16. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge en specifik beskyttelses- og støttestrategi for lokalsamfund og forkæmpere for miljømæssige menneskerettigheder og jordrettigheder, som bør koordineres på tværs af alle eksterne bistandsprogrammer; opfordrer også til øget støtte til civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at beskytte miljøet og biodiversiteten, navnlig gennem etablering af partnerskaber og opbygning af kapacitet til at forsvare oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder;

17. opfordrer de repræsentanter for EU og medlemsstaterne, der vil deltage i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP 15) i oktober 2021 i Kunming, Kina, til at slå til lyd for biodiversitet og sikre, at den globale indsats for biodiversitet og relaterede mål kædes sammen med respekten for og beskyttelsen af retten til liv, sundhed, fødevarer, vand og boliger samt menneskerettighederne for kvinder, børn, personer med handicap og andre sårbare grupper, der er berørt af tab af biodiversitet; gentager sin opfordring til EU om at presse på for det samme høje ambitionsniveau under forhandlingerne med henblik på at sikre lige vilkår på globalt plan, herunder retligt bindende internationale globale genoprettelses- og beskyttelsesmål på mindst 30 % inden 2030 for at afspejle EU's interne ambitioner; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at høre og samarbejde med relevante civilsamfundsgrupper og andre interesserede parter forud for, under og efter COP 15; støtter kraftigt integreringen af menneskerettigheder i den globale biodiversitetsramme COP 15 efter 2020 og opfordrer til, at der fastsættes naturbeskyttelsesmål på globalt og nationalt plan, der bygger på retten til et rent, sundt, sikkert og bæredygtigt miljø;

18. glæder sig over tilsagnet fra EU's stats- og regeringschefer i forbindelse med ledernes løfte til naturen ("Leaders’ Pledge for Nature") om at sætte en stopper for miljøkriminalitet og med henblik herpå sikre effektive og afskrækkende retlige rammer; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU og medlemsstaterne til at forstærke deres bestræbelser på at opfylde deres forpligtelser vedrørende miljøkriminalitet og til at fremme en international tilgang til miljøstrafferet; opfordrer til, at der etableres retlige rammer for at sikre adgang til effektive retsmidler i sager om tab og forringelse af biodiversiteten; opfordrer EU og medlemsstaterne til at tage nye initiativer for at gøre "økocid" (miljødrab) til en forbrydelse, der anerkendes i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, og at sikre, at gerningsmændene drages til ansvar; anbefaler, at anvendelsesområdet for de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er omfattet af EU's globale sanktionsordning for menneskerettigheder, udvides til også at omfatte miljøkriminalitet; opfordrer Kommissionen til at behandle EU's eksterne dimension i direktivet om miljøkriminalitet og direktivet om miljøansvar.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	17.3.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	55 5 10
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Alviina Alametsä, Alexander Alexandrov Yordanov, Maria Arena, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Lars Patrick Berg, Anna Bonfrisco, Reinhard Bütikofer, Fabio Massimo Castaldo, Susanna Ceccardi, Włodzimierz Cimoszewicz, Katalin Cseh, Tanja Fajon, Anna Fotyga, Michael Gahler, Giorgos Georgiou, Sunčana Glavak, Raphaël Glucksmann, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Márton Gyöngyösi, Sandra Kalniete, Karol Karski, Dietmar Köster, Andrius Kubilius, Ilhan Kyuchyuk, David Lega, Miriam Lexmann, Nathalie Loiseau, Antonio López-Istúriz White, Claudiu Manda, Lukas Mandl, Thierry Mariani, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Gheorghe-Vlad Nistor, Demetris Papadakis, Kostas Papadakis, Tonino Picula, Manu Pineda, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Jérôme Rivière, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Jacek Saryusz-Wolski, Andreas Schieder, Radosław Sikorski, Jordi Solé, Sergei Stanishev, Tineke Strik, Hermann Tertsch, Hilde Vautmans, Harald Vilimsky, Idoia Villanueva Ruiz, Thomas Waitz, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers, Isabel Wiseler-Lima, Salima Yenbou, Željana Zovko
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Markéta Gregorová, Marisa Matias, Nicolae Ştefănuță
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens artikel 209, stk. 7)	Stelios Kympouropoulos, Leopoldo López Gil, Samira Rafaela

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

55	+
NI	Fabio Massimo Castaldo, Márton Gyöngyösi
PPE	Alexander Alexandrov Yordanov, Traian Băsescu, Michael Gahler, Sunčana Glavak, Sandra Kalniete, Andrius Kubilius, Stelios Kympouropoulos, Leopoldo López Gil, Antonio López‑Istúriz White, Lukas Mandl, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Gheorghe‑Vlad Nistor, Radosław Sikorski, Isabel Wiseler‑Lima, Željana Zovko
Renew	Petras Auštrevičius, Katalin Cseh, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Ilhan Kyuchyuk, Nathalie Loiseau, Javier Nart, Samira Rafaela, Nicolae Ştefănuță, Hilde Vautmans
S&D	Maria Arena, Włodzimierz Cimoszewicz, Tanja Fajon, Raphaël Glucksmann, Dietmar Köster, Claudiu Manda, Sven Mikser, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Andreas Schieder, Sergei Stanishev
The Left	Giorgos Georgiou, Marisa Matias, Manu Pineda, Idoia Villanueva Ruiz
Verts/ALE	Alviina Alametsä, Reinhard Bütikofer, Markéta Gregorová, Jordi Solé, Tineke Strik, Thomas Waitz, Salima Yenbou

 

5	-
ECR	Hermann Tertsch, Charlie Weimers
ID	Lars Patrick Berg, Harald Vilimsky
NI	Kostas Papadakis

 

10	0
ECR	Anna Fotyga, Karol Karski, Jacek Saryusz‑Wolski, Witold Jan Waszczykowski
ID	Anna Bonfrisco, Susanna Ceccardi, Thierry Mariani, Jérôme Rivière
PPE	David Lega, Miriam Lexmann

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA FISKERIUDVALGET (25.3.2021)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv

(2020/2273(INI))

Ordfører for udtalelse: Gabriel Mato

 

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

– der henviser til konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), navnlig Aichi-mål 11,

A. der henviser til, at EU's fiskeri-, akvakultur- og forarbejdningssektorer følger en af de højeste standarder for miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, herunder med hensyn til arbejdstagerrettigheder, dyresundhed og -velfærd, og leverer fiskevarer af høj kvalitet; der henviser til, at disse sektorer spiller en afgørende rolle for fødevaresikkerheden og den ernæringsmæssige velfærd for en stadigt stigende befolkning; der henviser til, at det derfor er af afgørende betydning at nå til enighed om en model for fiskeri, der afspejler balancen mellem de tre grundlæggende dimensioner (miljø, social bæredygtighed og økonomi), og sikre fødevareforsyningen i overensstemmelse med relevante internationale forpligtelser som f.eks. FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at der bør tages behørigt hensyn til den rolle, som fiskeri-, akvakultur- og forarbejdningssektorerne spiller med hensyn til at bidrage til opfyldelsen af flere af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, i EU's biodiversitetsstrategi;

B. der henviser til, at mange af de have, der grænser op til medlemsstaterne, også grænser op til tredjelande, hvor EU-retten ikke er gældende, og/eller hvor der ikke findes nogen specifik politik for forvaltning af fiskebestande eller -kvoter;

C. der henviser til, at EU's fiskere og akvakulturproducenter skal deltage i og bidrage til udviklingen af bæredygtige politikker og fortsat skal sørge for ikke alene sunde fødevarer af høj ernæringsmæssig værdi, men også yde en afgørende social og økonomisk støtte til mange samfund ved kysterne, inde i landet og ved floderne, samtidig med at de overholder EU's miljølovgivning;

D. der henviser til, at fiskeri er en mangeårig familietradition i nogle samfund, men at det er en tradition, som ikke desto mindre kan ophøre eller helt forsvinde, hvis der ikke findes den rette balance mellem krav og regler på den ene side og tilvejebringelse af fødevarer ved hjælp af småfiskeri på den anden side;

E. der henviser til, at fiskerne ikke blot udnytter havets ressourcer, men også dagligt er til stede, både ved kysterne, inde i landet og på åbent hav, og at de ved adskillige lejligheder er de første til at opdage miljøulykker eller miljøforringelser og advare myndighederne; der henviser til, at fiskerne er med til og bidrager til at hindre miljøforringelser og tager skridt til at bevare havmiljøet, og at de derfor bør betragtes som havets vogtere;

F. der henviser til, at forringelse af levesteder og forstyrrelse af vandringskorridorer, f.eks. på grund af flodændringer og dæmninger, overudnyttelse af dens kaviar og kød samt forurening har bragt støren på kanten af udryddelse; der henviser til, at det drastiske fald i antallet af gydefisk, der forbindes med bestandens nedgang, har hindret naturlig reproduktion, hvilket reducerer sandsynligheden for, at de få tilbageværende hanner og hunner mødes og gyder;

G. der henviser til, at regionerne i den yderste periferi udgør 70 % af den europæiske biodiversitet;

H. der henviser til, at data fra forskningsinstitutter viser, at bestandene af størarter er fragmenterede, at de mangler visse generationer, og at størarternes naturlige reproduktion er mangelfuld, idet antallet af voksne fisk, som vandrer til Donau for at yngle, er ekstremt lavt, og at størarterne er tæt på udryddelse;

I. der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi bør tage hensyn til og lære af de betydelige forbedringer, der er sket med hensyn til fiskebestandene i nogle af EU's havområder; der henviser til, at biomassen for bestandene i det nordøstlige Atlanterhav takket være gennemførelsen af forbedrede forvaltningsforanstaltninger er steget med 50 % på blot 10 år, og at overfiskeriet i EU er konstant faldende, samtidig med at man holder sig for øje, at det bør afskaffes helt; der henviser til at næsten 100 % af landingerne fra de EU-regulerede bestande, for hvilke de respektive videnskabelige vurderinger foreligger, stammer fra bestande, der befiskes med maksimalt bæredygtigt udbytte; der henviser til, at fiskebestandene i Middelhavet og Sortehavet fortsat bliver overfisket;

J. der henviser til, at der på trods af den forbedrede bæredygtighed, der er konstateret i udnyttelsen af de marine ressourcer i nogle havområder, stadig er områder, hvor situationen er bekymrende, navnlig Middelhavet; der henviser til, at dette hav har den højeste procentdel af beskyttede havområder i de europæiske have, men at det samtidig er det hav, som giver anledning til størst bekymring over den generelle tilstand af dets ressourcer, levesteder og biodiversitet;

K. der henviser til, at EU har sat sig ambitiøse mål under den fælles fiskeripolitik, der blev revideret i 2013, og i havstrategirammedirektivet; der henviser til, at der ud over de fremskridt, som er gjort for at opnå et maksimalt bæredygtigt udbytte i visse europæiske vandområder, er behov for yderligere tiltag for at nå de generelle mål om en god vandmiljøtilstand;

L. der henviser til, at havenes biodiversitet er i alvorlig fare, sådan som det også fremgår af rapporten fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) fra 2019, femte udgave af Global Biodiversity Outlook og særberetningen fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om klimaforandringer i havene og kryosfæren;

M. der henviser til, at videnskabelige undersøgelser har givet anledning til bekymring over den langsigtede negative indvirkning, som brugen af visse fangstmetoder har på havets biodiversitet og havmiljøet;

N. der henviser til, at EU's grønne pagt og de politiske retningslinjer om naturpolitik giver nye muligheder og foranstaltninger til bedre at integrere miljøaspekter i sektorpolitikkerne, genoprette arter og levesteder og fremme mere miljøvenlige investeringer;

O. der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur i sin rapport "Marine messages II", der blev offentliggjort i maj 2019, advarer om den nuværende forringede tilstand af det europæiske havmiljø og fremhæver nødvendigheden af hurtigst muligt at genoprette vores marine økosystemer og tage hånd om de menneskelige aktiviteters indvirkning på havmiljøet;

P. der henviser til, at lysforurening ændrer de naturlige lysniveauer om natten for mennesker, dyr og planter og dermed har en negativ indvirkning på biodiversiteten i havet og dybhavet, søer, indre vandveje og kystområder;

Q. der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning 26/2020 med titlen "Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt" understreger, at selv om der er indført en ramme for beskyttelse af havmiljøet, har EU's foranstaltninger ikke ført til en tilstrækkelig beskyttelse af økosystemer og levesteder, og at de nuværende beskyttede havområder kun giver begrænset beskyttelse;

R. der henviser til, at målet om at sikre beskyttelsen af mindst 30 % af alle marine levesteder inden 2030 bør stadfæstes på den 15. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP 15) i 2021;

Beskyttede områder og målsætninger

1. glæder sig over, at fiskeri er inkluderet i Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020)0380); understreger behovet for, at fiskeri, akvakultur og havspørgsmål bliver en integreret del af den globale ramme for biodiversitet i EU;

2. understreger vigtigheden af at sikre koordinering af og gensidig støtte mellem alle initiativer i den europæiske grønne pagt samt mellem alle EU's og medlemsstaternes målsætninger i forbindelse med bl.a. fødevaresikkerhed, klimaforandringer, naturressourcerne i havet og forvaltningen af bæredygtigt fiskeri;

3. minder om, at ifølge Fødevare- og Landbrugsorganisationen FAO[119] står det stadig mere klart, at et velforvaltet fiskeri har medført stigninger i den gennemsnitlige biomasse for bestandene, hvor mange er nået op på eller er forblevet på biologisk bæredygtige niveauer, mens fiskeri med mindre udviklede forvaltningssystemer er i en dårlig forfatning;

4. understreger, at beskyttede havområder, om gennemført effektivt, er et forvaltningsredskab til forbedring af biodiversiteten i havmiljøet og til genopretning og beskyttelse af levesteder og arter i og omkring disse;

5. fremhæver, at beskyttede havområder, når de gennemføres og forvaltes effektivt, har økologiske funktioner, som er af central betydning for marine arters reproduktion og levesteder (frembringer gydepladser og opvækstområder), og forbedrer deres modstandsdygtighed, også med henblik på klimaforandringer, og giver socioøkonomiske fordele for kystsamfund og turismesektoren;

6. understreger, at de økosystembetingelser, der er nødvendige for de enkelte fiskeriområder, skal sikres, for at fiskeressourcerne bevares eller endda med tiden øges gradvist;

7. glæder sig over opstillingen af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 med dens ambitiøse mål; deler den holdning, at det er nødvendigt at handle hurtigt for at bevare og genoprette biodiversiteten;

8. understreger, at det er nødvendigt at bevare og genoprette biodiversiteten både på land og i have og oceaner; anmoder derfor om, at der i strategien fokuseres på forbindelsen mellem land og hav, da det, der foregår til lands, har konsekvenser for det, der foregår til vands, især med hensyn til sunde fiskebestande og økosystemer i havene;

9. beklager, at Kommissionen i sin meddelelse om strategien ikke retter større opmærksomhed mod fiskeri og akvakultur; opfordrer til, at fiskeri og akvakultur gives behørig plads i de initiativer, som tages i forlængelse af meddelelsen;

10. opfordrer til, at der, eftersom regionerne i den yderste periferi udgør 70 % af EU's biodiversitet, rettes særlig opmærksomhed mod disse regioner og deres specifikke forhold i biodiversitetsstrategien;

11. bifalder målet om, at mindst 25 000 km floder senest i 2030 bliver genoprettet til en tilstand med frit løb, f.eks. for at sikre, at migrerende fisk kan passere, eller for at forbedre gennemstrømningen af vand og sedimenter og dermed bidrage til at forbedre vandmiljøets kvalitet langs kysterne;

12. påpeger, at oprettelsen af beskyttelseszoner ikke behøver at være uforenelig med en bæredygtig udøvelse af aktiviteter, herunder udvindingsaktiviteter, så længe de ikke skader værdierne i de beskyttede områder, og forudsat at de finder sted på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige viden og rådgivning, og at der er behørig forvaltning og kontrol;

13. fremhæver, at gennemførelsen af strengt beskyttede områder eller lukning af fiskeriområder kan have umiddelbare negative virkninger på den sociale velfærd og økonomiske velstand i kystsamfund, hvilket ville vanskeliggøre accepten af disse forvaltningsredskaber, og at dette så igen kan have en direkte indvirkning på verdensmålene for bæredygtig udvikling såsom mål 1 (afskaf fattigdom) og mål 2 (stop sult); understreger, at der, før der kan oprettes beskyttede havområder, skal gennemføres fulde konsekvensanalyser og planlægges kompensationsløsninger til den berørte kystbefolkning;

14. fremhæver, at etableringen af beskyttede havområder kan bidrage til opnåelse af verdensmål 14;

15. understreger, at alle beskyttelsesmål bør være baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige viden og rådgivning, eftersom det vigtigste mål er at sikre, at de oprettede beskyttelseszoner dækker områderne af høj økologisk værdi, som skal beskyttes;

16. understreger, at det er lige så vigtigt at oprette beskyttede havområder, der dækker repræsentative områder med en økologisk repræsentationsværdi og er forbundet med andre beskyttede havområder såvel som med andre havlandskaber, som forvaltes på en retfærdig og effektiv måde;

17. understreger, at selv om de beskyttede havområders primære formål er at beskytte og genoprette den biologiske mangfoldighed i havet, har de også indvirkning på fiskeriet; understreger, at de beskyttede havområder i henhold til nylige undersøgelser[120] har en tendens til at øge fangsten i overfiskede områder og mindske fangsten i de velforvaltede fiskeriområder samt i underbefiskede fiskeriområder i forbindelse med maksimalt bæredygtigt udbytte;

18. anser det for afgørende, at gennemførelsen af alle beskyttede havområder er baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige viden, ledsaget af en korrekt, specifik konsekvensanalyse og i tæt samarbejde med lokale myndigheder, lokalsamfund og interessenter;

19. mener, at det er nødvendigt at styrke og effektivt gennemføre de eksisterende beskyttede havområder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere udarbejdelsen af specifikke forvaltningsplaner for disse områder, hvor der fastsættes klare mål for bevarelse og foranstaltninger til overvågning, opsyn og kontrol heraf; opfordrer især medlemsstaterne til at fremskynde udarbejdelsen og indgivelsen af de fælles henstillinger til forvaltningen af fiskeriet i deres beskyttede havområder i henhold til artikel 11 i den fælles fiskeripolitik;

20. fremhæver, at forvaltningsplaner bør baseres på den bedste videnskabelige viden og rådgivning og på en integreret tilgang og bør udvikles gennem mekanismer, der sikrer aktiv deltagelse af de berørte parter i kystområderne såsom fiskerisektoren, forskersamfundet samt samfunds- og miljøorganisationer, således at de aktivt kan medvirke til den fælles forvaltning af disse områder; understreger, at kun en sådan kyndig forvaltning af disse områder i væsentlig grad vil kunne bidrage til at indfri målsætningerne for dem;

21. anmoder om, at ovennævnte forudsætninger også skal gælde for alle nye beskyttede havområder;

22. udtrykker behov for, at de nye havområder, der oprettes inden for rammerne af denne strategi, skal inkluderes i rammerne for Natura 2000 og, hvis relevant, suppleres af yderligere udpegelser af områder fra medlemsstaterne;

23. bemærker med bekymring, at nogle menneskeskabte vådområder er under konstant pres som følge af forfejlet forvaltning af visse beskyttede fugle- og pattedyrarter såsom skarve, hejrer eller oddere, der medfører alvorlige skader på akvakulturanlæg og nærved tvinger akvakulturbrugerne til at opgive deres erhverv, hvilket fører til endnu større skade på biodiversiteten overordnet set;

24. understreger, at det er vigtigt, at EU's biodiversitetsstrategi medtager "andre effektive områdebaserede bevarelsesforanstaltninger", der i CBD-afgørelse 14/81[121] er defineret som et andet geografisk afgrænset område end et beskyttet område, og som forvaltes og styres på en sådan måde, at der opnås positive og vedvarende langsigtede resultater for in situ-bevarelse af biodiversiteten, med tilknyttede økosystemfunktioner og -tjenester og, hvor det er relevant, kulturelle, åndelige og socioøkonomiske værdier samt andre lokalt relevante værdier; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at omsætte de fastsatte CBD-kriterier for disse "andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltninger" i retsakter, og drage omsorg for, at de fungerer efter hensigten;

25. anerkender, at fiskeopdræt og skaldyrsakvakultur medfører det laveste CO2-aftryk i sektoren for husdyropdræt; tilskynder Kommissionen til at anvende biodiversitetsstrategien til at anerkende, støtte og fremme de miljøvenlige forvaltningsmetoder, som akvakulturbrugerne udvikler;

Strengt beskyttede områder og forbudszoner

26. understreger, at beskyttelsen af udsætnings- og opdrætsområder er afgørende for mange arter med afgørende betydning for biodiversiteten såsom hvaler; understreger, at det er vigtigt, i forbudszoner, at forbyde fangstmetoder og andre udvindingsaktiviteter, der kan have en ødelæggende indvirkning på havenes biodiversitet og havmiljøerne;

27. påpeger, at beskyttelsen af havområder ikke altid er ensbetydende med total indstilling af udvindingsaktiviteter, herunder fiskeri, forudsat at disse kontrolleres og begrænses for at sikre beskyttelse af bevarelsesværdierne;

28. påpeger, at strengt beskyttede områder og forbudszoner, udover at være vigtige områder til uddannelse, havkundskab og forskning inden for biodiversitet i havene og miljøbevidsthed hos lokalsamfund og besøgende befolkninger, kan bibringe kystområderne store alternative fordele; understreger, at ikkeudvindingsrelaterede anvendelser i disse områder og zoner kan spille en vigtig rolle i opsynet med og overvågningen heraf, idet de besøgende deltager i borgervidenskabsforanstaltninger og -programmer;

29. understreger, at det er yderst presserende at etablere "områder til genopretning af fiskebestande" (eller "forbudszoner") i Sortehavet for at muliggøre genopretningen af de vilde størbestande, eftersom sådanne områder har vist sig at være gavnlige for både bevarelse af biodiversiteten og fiskeriforvaltning;

30. understreger, at dybhavet er hjemsted for den største mangfoldighed af arter og økosystemer på jorden, leverer afgørende miljørelaterede goder og tjenester, herunder langsigtet kulstofbinding, og er kendetegnet ved miljøforhold, der gør det yderst sårbart over for menneskeskabte forstyrrelser; gør opmærksom på forskernes advarsel om, at dybhavsminedrift vil medføre tab af biodiversitet, både ved at ødelægge livet på havbunden de steder, hvor minedriften finder sted, med ringe udsigter til genopretning, og ved at skabe strømme, lys, toksiner og støj, der vil kunne påvirke havets bentiske og mesopelagiske liv langt ud over de egentlige minedriftssteder, og at FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling opfordrer til beskyttelse af havet, opbygning af modstandsdygtighed, genopretning af forringede økosystemer samt bæredygtighed i forbrug og produktion af ressourcer;

Fysisk planlægning

31. understreger betydningen af passende og inklusiv fysisk planlægning, som tager tilstrækkeligt hensyn til fiskeriets og akvakulturens miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige udvikling såvel som levestedernes status og følsomhed, og påpeger, at det er nødvendigt med en gennemsigtig deltagelsesmekanisme i henhold til direktivet om maritim fysisk planlægning for at tildele plads til alle interessenter på en retfærdig måde, herunder til eksisterende og nye fangstområder og akvakulturanlæg;

32. anerkender de vanskeligheder, der er forbundet med at skabe forenelighed mellem de forskellige anvendelser af havet samt håndteringen af konflikter mellem visse anvendelser af områderne, herunder til rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter; fremhæver, at teknologien er i konstant udvikling, og som følge heraf udvikler alle aktiviteter sig også, hvorfor det er nødvendigt, at den fysiske planlægning udvikler sig;

33. minder om behovet for, at der i den fysiske planlægning tages hensyn til alle andre aktiviteter i den blå økonomi, navnlig rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter; understreger nødvendigheden af at undgå at forbyde hele sektorer adgang til beskyttede havområder; opfordrer i forbindelse med fiskeriet Kommissionen til at skelne mellem de forskellige typer fiskeudstyr og til at tage højde for fiskeriindsatsen og de specifikke indvirkninger ved fastlæggelsen af, hvilke aktiviteter der bør eller ikke bør begrænses; understreger, at nogle former for fiskeri såsom småfiskeri eller rekreativt fiskeri kan være meget selektive og endda ikkeudvindingsrelaterede;

34. opfordrer på baggrund af den forventede udvidelse af vedvarende energi på havet Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde de videnskabelige undersøgelser af energiløsninger såsom havenergi, havvindmølleparker og solcelleparker, både med hensyn til den miljømæssige indvirkning, navnlig på biodiversiteten, og til den socioøkonomiske indvirkning;

Handlingsplan for bevarelse af fiskeressourcer og beskyttelse af marine økosystemer

35. minder om, at den fælles fiskeripolitik indeholder et solidt regelsæt med avancerede værktøjer og fastlagte datoer for offentliggørelse af specifikke rapporter, hvorved Kommissionen senest den 31. december 2022 skal aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om, hvordan den fælles fiskeripolitik fungerer;

36. minder endvidere om, at Kommissionen i henhold til den nye forordning om tekniske foranstaltninger[122] skal forelægge en rapport for Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2020, og at Kommissionen kan foreslå foranstaltninger, hvis der foreligger dokumentation for, at målsætningerne og målene ikke er nået;

37. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre en indsats for at styrke ex situ-bevarelsen af stør i særlige anlæg, genoptage støtteprogrammer for bestande med hjemmehørende unge stør og iværksætte undersøgelser til at anslå procentdelen af voksne fisk, der vender tilbage for at gyde;

38. opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en handlingsplan for bevarelse af fiskeressourcer og beskyttelse af marine økosystemer for at forhindre en større forringelse af biodiversiteten i overensstemmelse med forpligtelserne i medfør af den fælles fiskeripolitik, hvor det er hensigtsmæssigt, under hensyntagen til yderligere og supplerende bestemmelser til rammen for den fælles fiskeripolitik; anmoder om, at Kommissionen i forbindelse med handlingsplanen og under den økosystembaserede gennemførelse af fiskeriforvaltningen udpeger de metoder, der har en betydelig negativ indvirkning på biodiversiteten i havene og havmiljøerne, og indfører afbødende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt;

39. minder om vigtigheden af korrekt og omhyggelig anvendelse af kontrolforordningen[123], hvis reform vil blive vedtaget snarest, og som har til formål at fremme beskyttelsen af biodiversiteten i de europæiske farvande;

40. understreger vigtigheden af fortsat at føre en nultolerancepolitik med hensyn til ulovligt, ureglementeret og udokumenteret fiskeri og at fremme bæredygtigt fiskeri ved at bekæmpe overfiskeri og bifangst af truede arter og andre arter;

41. anmoder om, at der også stilles krav til navnlig de omkringliggende tredjelande om, at de foretager en tilsvarende kontrol af fiskeressourcerne i deres farvande i den hensigt at tilsikre et sundt økosystem i marine habitater, der ikke er forbundet med kunstige, menneskeskabte grænser;

Retfærdig behandling af fiskerisektoren

42. understreger, at det er behov for en retfærdig behandling af fiskeri- og akvakultursektoren i forhold til andre sektorer; glæder sig over, at det af den foreslåede strategi fremgår, at "fremskridtene hen imod målet vil blive revideret løbende og om nødvendigt tilpasset for at afbøde uhensigtsmæssig indvirkning på biodiversiteten, fødevaresikkerheden og landbrugernes konkurrenceevne"; understreger, at denne bestemmelse ligeledes bør gælde for fiskere og akvakulturproducenter, og henviser til disse;

43. mener, at det er nødvendigt at tilskrive fiskerisektoren den betydning, den er berettiget til for i alle tilfælde at sikre den socioøkonomiske bæredygtighed for alle, der er berørt af de omstillingsprocesser for havmiljøet, der måtte være nødvendige for at sikre de biodiversitetsindekser, som de forskellige økosystemer kræver for fortsat at være sunde, og frembringe de miljøtjenester, der er afledt af de naturlige processer, herunder, om nødvendigt, fremme af nye alternativer som den blå økonomi kan tilbyde fiskeribefolkningerne, samt de læringsprocesser, der er forbundet hermed, og som disse kan have behov for;

En økosystemtilgang til den fælles fiskeripolitik

44. anmoder Kommissionen om at indføre en egentlig økosystemtilgang til alle årsager til tab af biodiversitet i havene, som ikke udelukkende tager hensyn til fiskeriets pres på bestandene, biodiversiteten og de marine økosystemer, men også til andre faktorer som f.eks. forurening eller klimaforandringer, skibsfart, kystanvendelser og kystnære anvendelser, opmudring og havbundsminedrift m.v.; minder om, at fiskeri ikke er den eneste aktivitet, der bærer ansvaret for den manglende opnåelse af god økologisk tilstand i de marine økosystemer;

45. påpeger, at det er nødvendigt via en ordentlig konsekvensanalyse at evaluere årsagerne til tab af biodiversitet i havene, som omfatter forurening fra industrielle aktiviteter, skibsfart, plastforurening, offshorevindenergi og havbundsminedrift;

Fiskeredskaber

46. anbefaler, at strategien ikke fremhæver specifikke redskaber og teknikker; anerkender, at FAO har identificeret bundtrawl som den redskabstype, der bidrager mest til det årlige udsmidsniveau og kan have en yderst ødelæggende virkning på havbunden, alt afhængigt af fiskeriet og de befiskede områders særlige kendetegn; fremhæver dog, at denne virkning kan afbødes for at lette presset på havbunden og minimere det berørte område med gennemførelsen af flere afbødende foranstaltninger; minder om, at bundtrawl ikke er den eneste aktivitet, der påvirker havbunden; kræver, at Kommissionen gennemfører en dybdegående analyse med de tilhørende konsekvensanalyser vedrørende miljøindvirkning i hvert af de områder, hvor denne type fiskeri anvendes, således at de negative eller positive konsekvenser, som dette kan have for disse områder, afklares, og det bliver lettere at træffe en afgørelse; minder om kravet om, at fiskeri med bundslæbende redskaber i dybder over 400 m i områder, hvor der forekommer sårbare marine økosystemer, skal indstilles;

47. minder om, at bundtrawl er et af de mest almindelige og mest regulerede fiskeredskaber i Europa; understreger, at det på nuværende tidspunkt er den eneste holdbare metode til at fange mange vigtige arter i mængder, der kan dække efterspørgslen på EU-markedet, og at næsten alle de vigtige arter, for hvilke der foreligger videnskabelige vurderinger i det nordøstlige Atlanterhav, befiskes med maksimalt bæredygtigt udbytte, og at nogle af dem er certificeret af Marine Stewardship Council; anmoder om, at der for fiskeri, der endnu ikke forvaltes i forhold til maksimalt bæredygtigt udbytte, udarbejdes forslag til specifikke foranstaltninger som i den flerårige forvaltningsplan for demersale arter i det vestlige Middelhav[124];

48. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en økosystemtilgang til fiskeriforvaltning ved at vedtage og gennemføre foranstaltninger for at forbedre fiskeredskabers selektivitet, bidrage til overlevelsen af ikke-målarter og gennemføre foranstaltninger for at reducere fangstmetodernes indvirkning på de marine økosystemer; understreger, at fiskeriforvaltningsplanerne bør tage hensyn til resultaterne af de videnskabelige undersøgelser, som analyserer fangstmetoder og deres indvirkning på arter, levesteder, havets biodiversitet og havmiljøet, og bidrage med løsninger på de konstaterede negative indvirkninger, herunder en begrænsning af deres brug eller indførelse af nye teknologiske afbødende foranstaltninger;

Specifikke henstillinger vedrørende akvakultur

49. fremhæver behovet for at forenkle de administrative procedurer for akvakulturaktiviteter, navnlig i Natura 2000-områder, og anmoder Kommissionen om fuldt ud at gennemføre og om nødvendigt ajourføre sine retningslinjer for "Akvakultur og Natura 2000-områder", hvor skadelige interaktioner med havmiljøet så vidt muligt skal undgås;

50. mener, at der bør tages hensyn til og ydes støtte til de økosystemtjenester, der leveres af akvakultur, hvoriblandt bevarelsen af biodiversitet er et vigtigt eksempel; understreger, at værdien af de økosystemtjenester, der leveres af dambrug, er større end i nogen anden landbrugssektor, men at støtten til de komplekse naturværditjenester, som akvakultur skaber og bevarer, er betydeligt lavere end i landbruget;

51. mener, at nogle former for akvakultur såsom opdræt af damkarper, akvakultur i laguner, skaldyrs- og algeakvakultur, navnlig med traditionel forvaltning, ikke blot har en lang historie med integration i økosystemet, men også er af største betydning for bevarelsen af levesteder i vådområder med en forbedring af biodiversiteten til følge, og at de derfor leverer en hel række økosystemtjenester, ikke blot som leverandør af sunde fødevarer, men også i form af reguleringstjenester såsom kulstofbinding, fjernelse af næringsstoffer, bioudbedring eller kulturelle tjenester;

52. bifalder forslagene om at reducere og begrænse anvendelsen af pesticider og andre kemikalier med henblik på at beskytte biodiversiteten; er dog af den faste overbevisning, at sådanne foranstaltninger bør forhåndsvurderes omhyggeligt og bør omfatte kumulative konsekvensanalyser;

53. påskønner de ambitioner, der er fastsat i vandrammedirektivet[125] og havstrategirammedirektivet[126]; understreger, at akvakultur kan spille en rolle i genopretningen af nedbrudte marine økosystemer og ferskvandsøkosystemer, idet akvakulturanlæg med lav indvirkning giver kendte bidrag til beskyttelsesmålene for områder såsom vådområder og laguner;

54. støtter på det kraftigste målet om nultolerance over for IUU-fiskeri; minder om, at IUU-fiskeri har yderst alvorlige følger for bestandens tilstand, de marine økosystemer, biodiversiteten og de europæiske fiskeres konkurrenceevne; opfordrer derfor til at skabe bedre sammenhæng mellem EU's handelspolitik og fiskeripolitik for at sikre en effektiv bekæmpelse af IUU-fiskeri;

55. bifalder strategiens fokusering på international havforvaltning og på beskyttede havområder i Det Antarktiske Ocean; opfordrer til, at EU indtager en ledende position i den internationale havforvaltning, da EU ikke kan sikre bevarelsen og genopretningen af biodiversiteten i verden alene; opfordrer Kommissionen til at forlange, at havene betragtes som menneskehedens fælles gode;

56. anmoder om særligt fokus på Det Arktiske Ocean, eftersom det ikke er omfattet af nogen regional fiskeriforvaltningsordning, og om overvågning af aftalen til forebyggelse af ureguleret fiskeri i den centrale del af Det Arktiske Ocean;

Finansiering

57. understreger, at tilstrækkelig finansiering – herunder til den ikkeindustrielle del af fiskerisektoren i omstillingen til mere selektive og mindre skadelige fangstmetoder – gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og Horisont Europa er vigtig for at nå EU's biodiversitetsmål;

58. minder om, at de grundlæggende mål i biodiversitetsstrategien 2030 også skal gælde for aftalerne med tredjelande, og at der derfor er behov for at revidere sådanne partnerskabsaftaler;

Konklusioner

59. bifalder det høje ambitionsniveau i forbindelse med fastsættelsen af målene om at beskytte og bevare, gennem et godt forbundet netværk af beskyttede områder og andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltninger, mindst 30 % af havet i EU inden 2030, hvoraf en tredjedel (10 % af havet i EU) bør være strengt beskyttede områder; anbefaler imidlertid på det kraftigste, at sådanne mål bør fastsættes fra sag til sag, tilpasses de lokale forhold (set i lyst af, at forskellige have har forskellige fysiske og kemiske særtræk, og at man i den forbindelse har/følger forskellige traditioner) og det niveau, der er nødvendigt for at beskytte naturen og biodiversiteten, med oprettelsen af fælles fiskeriforvaltningsgrupper; opfordrer til, at sådanne mål også bør tage hensyn til socioøkonomiske overvejelser, understøttes af omstillingsprogrammer og alternative leveveje for fiskersamfundene, tage højde for behovet for at sikre langsigtet modstandsdygtighed i fiskeriets og akvakulturens værdikæde, stå i et rimeligt forhold til det mål, der forfølges, og have et solidt videnskabeligt grundlag; påpeger, at sunde og modstandsdygtige økosystemer er til gavn for både naturen, miljøet og fiskerisektoren;

60. opfordrer Kommissionen til at udvikle en solid rapporteringsproces med kriterier, hvor beskyttede havområder først medregnes i de internationale mål, når de forvaltes aktivt;

61. påpeger med hensyn til de mange have, der grænser op til EU, at dialog og et tæt samarbejde med tredjelandene er påkrævet, eftersom EU ikke har de samme juridiske ordninger og/eller traktater eller aftaler med alle disse lande, og påpeger, at dette bør tages i betragtning, når der fastlægges mål for bevarelse af biodiversiteten;

62. understreger, at det er vigtigt med en konstruktiv, effektiv og ligelig høring af alle relevante interessenter i den blå økonomi, navnlig fiskere og hav- og ferskvandsakvakulturproducenter, herunder deres organisationer og alliancer, i forbindelse med enhver beslutning om forvaltningsværktøjer og fysisk planlægning relateret til biodiversitet og enhver anden foranstaltning til beskyttelse af levesteder, arter eller miljøet; minder om, at succesen for de beskyttede havområder og andre beskyttede områder består i, at de anerkendes og accepteres af fiskere, kystsamfund og andre interessenter;

63. opfordrer Kommissionen til at overveje behovet for at fremme en aktiv inddragelse af fiskerisektoren, herunder dens ikkeindustrielle del, lokalsamfundene og alle relevante interessenter i udformning, forvaltning og overvågning af beskyttede havområder, når handlingsplanen for bevarelse af fiskeressourcer og beskyttelse af marine økosystemer udarbejdes;

64. understreger, at fiskeri har det laveste CO2-aftryk sammenlignet med andre fødevareproduktionsindustrier, eftersom vildtfangede fisk og skaldyr ikke kræver kunstig fodring eller brug af vandforsyning, antibiotika eller pesticider; understreger i lyset heraf, at fiskerisektorens indvirkning på havmiljøet hovedsagelig vedrører de kommercielle fiskearter; anerkender dog, at selv om kommercielt fiskeri har indflydelse på arternes mængde og tilstedeværelse i specifikke regioner, har det ikke på noget tidspunkt ført til udryddelse af nogen fiskearter i havene; bemærker endvidere, at i landområder er hele økosystemer blevet ødelagt og fuldstændigt erstattet som en konsekvens af landbaserede industrier, der også har stor indvirkning på havmiljøet; påpeger som et eksempel herpå, at over 80 % af det såkaldte "havaffald" i virkeligheden kommer fra landbaserede kilder;

65. understreger, at det er nødvendigt at gennemføre omfattende konsekvensanalyser, som tager hensyn til indvirkningen på småfiskere og navnlig små og mellemstore virksomheder, og som tager de hidtil opnåede resultater, tilgængeligheden af alternative produkter, de økonomiske virkninger samt påvirkningen af fødevaresikkerheden i betragtning med henblik på at sikre, at biodiversiteten bevares sammen med fiskevareværdikædens konkurrenceevne;

66. fremhæver, at det er vigtigt at sikre en passende og rimelig indkomst for fiskere, akvakulturproducenter og landbrugere samt lige konkurrencevilkår i forhold til importerede fødevarer; gentager, at det er EU's ansvar at fremme den globale og retfærdige bæredygtige udvikling i alle lande; understreger, at nogle udviklingslandes behov ikke altid er forenelige med EU's ambitiøse miljømål; understreger, at de meget krævende bestemmelser i EU vil føre til en væsentlig forøgelse af importen fra tredjelande med ringere miljøstandarder, hvilket vil have negative indvirkninger på den globale biodiversitet og dermed underminere målene i EU's biodiversitetsstrategi såvel som EU's internationale havforvaltningsmål; fremhæver, at det med henblik herpå vil kunne være nyttigt med strengere regler for fiskeriprodukters sporbarhed;

67. slår til lyd for, at målene i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 opfyldes på den mest effektive måde, samtidig med at den økonomiske konkurrenceevne og de sociale fordele i fiskeri- og akvakultursektoren sikres;

68. opfordrer medlemsstaterne til at afsætte flere ressourcer til forskning og udvikling i forbindelse med fiskearter og ikkefiskearter samt til materiel støtte til forskningsfaciliteter for at sikre tilvejebringelsen af nøjagtige og rettidige oplysninger, som kan anvendes, når der fremsættes anbefalinger og træffes beslutninger;

69. noterer sig Kommissionens bemærkning om, at vi for at "have sunde og modstandsdygtige samfund er nødt til at give naturen det nødvendige råderum"; understreger, at bæredygtighed for at nå dette mål bør betragtes ud fra et holistisk perspektiv, som tager højde for de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter, og at hvis vi skal have sunde og modstandsdygtige samfund, skal vi ikke blot give naturen det nødvendige råderum, men også give fiskerne og akvakulturproducenterne det råderum, de har brug for;

70. anmoder Kommissionen om at udarbejde ambitiøse standarder og planer, der er tilpasset og revideret med henblik på at forhindre indtrængen af invasive arter i de forskellige europæiske farvande og have ved hjælp af omfattende protokoller, der først og fremmest har til formål at forhindre indtrængen af arter, der kan have stor skadelig indvirkning ikke blot på biodiversiteten generelt, men også på fiskeri, og medføre store økonomiske tab. Hvis det ikke er muligt at forhindre denne indtrængen, skal disse standarder og planer indeholde handlingsplaner for håndtering af invasive arter og for minimering af de skadelige virkninger, som disse kan medføre i de forskellige økosystemer og sektorer;

71. opfordrer til politikkohærens mellem EU-politikkerne for miljø, fiskeri og handel, herunder ekstern handel, og andre EU-politikker med henblik på at bevare det indre markeds integritet og fiskeri- og akvakultursektorens konkurrenceevne;

72. glæder sig over genopretningen af flodernes frie løb under bæredygtige forhold og under hensyntagen til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter, idet der investeres i teknologi og innovation til oprettelse af fiskevandringsruter, men uden at hindre medlemsstaternes ret til at fastlægge eget energimiks, vandkraftværkernes økonomiske aktivitet samt energisikkerheden og miljøfordelene ved vandkraft.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	17.3.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	17 4 7
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Clara Aguilera, Pietro Bartolo, François-Xavier Bellamy, Izaskun Bilbao Barandica, Isabel Carvalhais, Rosanna Conte, Rosa D’Amato, Giuseppe Ferrandino, João Ferreira, Søren Gade, Francisco Guerreiro, Anja Hazekamp, Niclas Herbst, France Jamet, Pierre Karleskind, Predrag Fred Matić, Francisco José Millán Mon, Cláudia Monteiro de Aguiar, Grace O’Sullivan, Manuel Pizarro, Bert-Jan Ruissen, Annie Schreijer-Pierik, Ruža Tomašić, Emma Wiesner, Theodoros Zagorakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Benoît Biteau, Gabriel Mato, Annalisa Tardino

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

17	+
ID	France Jamet
EPP	François‑Xavier Bellamy, Niclas Herbst, Gabriel Mato, Francisco José Millán Mon, Cláudia Monteiro de Aguiar, Theodoros Zagorakis
Gruppen Renew Europe	Izaskun Bilbao Barandica, Søren Gade, Pierre Karleskind, Emma Wiesner
S&D	Clara Aguilera, Pietro Bartolo, Isabel Carvalhais, Giuseppe Ferrandino, Predrag Fred Matić, Manuel Pizarro

 

4	-
EKR	Bert‑Jan Ruissen, Ruža Tomašić
EPP	Annie Schreijer‑Pierik
Venstrefløjsgruppen	Anja Hazekamp

 

7	0
ID	Rosanna Conte, Annalisa Tardino
Venstrefløjsgruppen	João Ferreira
Verts/ALE	Benoît Biteau, Rosa D’Amato, Francisco Guerreiro, Grace O’Sullivan

 

Tegnforklaring:

+: for

- : imod

0: hverken/eller

 

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	28.5.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	62 4 12
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Nikos Androulakis, Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurélia Beigneux, Monika Beňová, Sergio Berlato, Alexander Bernhuber, Malin Björk, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Nathalie Colin-Oesterlé, Esther de Lange, Christian Doleschal, Marco Dreosto, Bas Eickhout, Cyrus Engerer, Eleonora Evi, Agnès Evren, Pietro Fiocchi, Catherine Griset, Jytte Guteland, Teuvo Hakkarainen, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Jan Huitema, Petros Kokkalis, Joanna Kopcińska, Danilo Oscar Lancini, Peter Liese, Sylvia Limmer, Javi López, César Luena, Fulvio Martusciello, Sara Matthieu, Liudas Mažylis, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Dan-Ştefan Motreanu, Ville Niinistö, Jutta Paulus, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Luisa Regimenti, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, María Soraya Rodríguez Ramos, Sándor Rónai, Rob Rooken, Christine Schneider, Günther Sidl, Ivan Vilibor Sinčić, Linea Søgaard-Lidell, Maria Spyraki, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Véronique Trillet-Lenoir, Petar Vitanov, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Pernille Weiss, Emma Wiesner, Michal Wiezik, Tiemo Wölken, Anna Zalewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Salvatore De Meo, Ondřej Knotek, Andrey Slabakov, Nikolaj Villumsen

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

62	+
ECR	Joanna Kopcińska, Andrey Slabakov, Alexandr Vondra
NI	Ivan Vilibor Sinčić
PPE	Bartosz Arłukowicz, Traian Băsescu, Alexander Bernhuber, Nathalie Colin‑Oesterlé, Salvatore De Meo, Christian Doleschal, Agnès Evren, Esther de Lange, Peter Liese, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Dolors Montserrat, Dan‑Ştefan Motreanu, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Christine Schneider, Maria Spyraki, Pernille Weiss, Michal Wiezik
Renew	Pascal Canfin, Martin Hojsík, Ondřej Knotek, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Nicolae Ştefănuță, Linea Søgaard‑Lidell, Véronique Trillet‑Lenoir
S&D	Nikos Androulakis, Marek Paweł Balt, Monika Beňová, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Cyrus Engerer, Jytte Guteland, Javi López, César Luena, Alessandra Moretti, Sándor Rónai, Günther Sidl, Petar Vitanov, Tiemo Wölken
The Left	Malin Björk, Petros Kokkalis, Silvia Modig, Nikolaj Villumsen, Mick Wallace,
Verts/ALE	Margrete Auken, Bas Eickhout, Eleonora Evi, Pär Holmgren, Sara Matthieu, Tilly Metz, Ville Niinistö, Jutta Paulus, Michèle Rivasi

 

4	-
ID	Teuvo Hakkarainen, Sylvia Limmer
Renew	Nils Torvalds, Emma Wiesner

 

12	0
ECR	Sergio Berlato, Pietro Fiocchi, Rob Rooken, Anna Zalewska
ID	Simona Baldassarre, Aurélia Beigneux, Marco Dreosto, Catherine Griset, Danilo Oscar Lancini, Joëlle Mélin, Luisa Regimenti
Renew	Jan Huitema

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

• [1] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
• [2] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0212.
• [3] EUT L 354, 28.12.2013, s. 171.
• [4] EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
• [5] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.
• [6] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.
• [7] EUT C 23 af 21.1.2021, s. 130.
• [8] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0285.
• [9] EUT C 356 af 4.10.2018, s. 38.
• [10] EUT C 101 af 16.3.2018, s. 123.
• [11] EUT C 337 af 20.9.2018, s. 30.
• [12] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0201.
• [13] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0241.
• [14]Europa-Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078).
• [15] Karlsruher Institut für Technologie, "Climate change exacerbates biodiversity loss: Post-2020 biodiversity targets will have to consider global warming", ScienceDaily, Rockville, 2020.
• [16] Summary for policymakers of the IPBES Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services.
• [17] "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018),
• [18] Global Biodiversity Outlook 5.
• [19] Daszak, P. et al., Workshop Report on Biodiversity and Pandemics, Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser, Bonn, 2020.
• [20] Ibid.
• [21] Durant, O., Natural Medicine: Past to Present, University College of London, London, 2018.
• [22] EEA-rapport af 23. november 2020 med titlen "En introduktion til Europas beskyttede områder".
• [23] Forvaltningseffektivitet i EU's Natura 2020-net af beskyttede områder.
• [24] ten Brink, P. et al., Natura 2000 – Jobs Scoping Study (Executive summary), Institute for European Environmental Policy, Brussels, 2017.
• [25] Ibid.
• [26] Revisionsrettens særberetning af 21. februar 2017 med titlen "Det vil kræve en yderligere indsats at gennemføre Natura 2000-nettet på en sådan måde, at dets fulde potentiale realiseres".
• [27] FAO's rapport af 20. maj 2018 med titlen "Why Bees Matter".
• [28] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0104.
• [29] IPBES 2019: Global Assessment Report of 31 May 2019 on Biodiversity and Ecosystem Services (Global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester).
• [30] Leclère, D. et al., ‘Bending the curve of terrestrial biodiversity needs an integrated strategy’, Nature, Vol. 585, Nature Research, London, 2020, pp. 551–556.
• [31] Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse (vedtagne tekster, P9_TA(2021)0143);
• [32] Revisionsrettens særberetning med titlen "Biodiversitet på landbrugsjord: Den fælles landbrugspolitiks bidrag har ikke standset nedgangen".
• [33] EEA's rapport med titlen "The European environment – state and outlook 2020: knowledge for transition to a sustainable Europe", (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020: viden om overgangen til et bæredygtigt Europa).
• [34] Bar-On, Y.M., Phillips, R. and Milo, R., ‘The biomass distribution on Earth’, Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, Vol. 115, No. 25, National Academy of Sciences, Washington, D.C., 2018.
• [35] Revisionsrettens særberetning med titlen "Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt",
• [36] Europa-Parlamentets artikel af 9. december 2020 med titlen "Sustainable forestry: Parliament’s work to fight deforestation" (Bæredygtigt skovbrug: Parlamentets indsats for at bekæmpe skovrydning).
• [37] Kommissionens rapport af 15. oktober 2020 om naturens tilstand i Den Europæiske Union og om status og tendenser i 2013-2018 for arter og naturtyper beskyttet af fugledirektivet og habitatdirektivet (COM(2020)0635),
• [38] Ibid.
• [39] FAO's og FN's miljøprograms rapport af 22. maj 2020 med titlen "The State of the World's Forests — Forests, Biodiversity and people".
• [40] Europa-Parlamentets beslutning med henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning.
• [41] Rapport af 13. oktober 2020 fra Kommissionens Fælles Forskningscenters Science for Policy med titlen "Mapping and Assessment of Ecosystems and their Services: An EU ecosystem assessment" (supplement) og Kommissionens Generaldirektorat for Miljøs BEST-initiativ (frivillig ordning for biodiversitet og økosystemtjenester i EU's regioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier).
• [42] BEST-initiativet.
• [43] Summary for policymakers of the IPBES Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services.
• [44] IPBES 5: Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services (Global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester) og Global Biodiversity Outlook 5.
• [45] EEA's rapport af 25. juni 2020 med titlen "Marine messages II: Navigating the course towards clean, healthy and productive seas through implementation of an ecosystem-based approach".
• [46] IPCC's særrapport af 24. september 2019 om "the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate".
• [47] Kommissionens Generaldirektorat for Miljø, deskriptor 10: affald i havet
• [48] Ibid.
• [49] EEA-rapport med titlen "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018),
• [50] IPBES-workshoprapporten om biodiversitet og pandemier af 29. oktober 2020,
• [51] Ibid.
• [52] De Forenede Nationers Miljøprograms rapport af 6. juli 2020 med titlen "Preventing the next pandemic — Zoonotic disease and how to break the chain of transmission".
• [53] FAO-OIE-WHO's trepartskonceptdokument fra april 2010 om "sharing responsibilities and coordinating global activities to address health risks at the animal-human-ecosystems interfaces".
• [54] der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. november 2020 med titlen "Opbygning af en europæisk sundhedsunion: Styrkelse af EU's modstandsdygtighed over for grænseoverskridende sundhedstrusler" (COM(2020)0724),
• [55] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. november 2020 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU (COM(2020)0727).
• [56] IUCN's henstilling af 10. september 2016 med titlen "Protected areas and other areas important for biodiversity in relation to environmentally damaging industrial activities and infrastructure development".
• [57] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
• [58] Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
• [59] EEA's briefing om forvaltningseffektivitet i EU's Natura 2020-net af beskyttede områder.
• [60] World Fish Migration Foundation's pressemeddelelse af 28. juli 2020 med titlen "Massive decline in migratory freshwater fish populations could threaten livelihoods of millions, warns new report" (Massiv nedgang i vandrende ferskvandsfiskepopulationer kan true millioner af menneskers eksistensgrundlag, advarer ny rapport om).
• [61] "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018).
• [62] Kommissionens rapport af 2. oktober 2015 med titlen "Midtvejsevaluering af EU's 2020-strategi for biodiversitet" (COM(2015)0478).
• [63] "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018).
• [64] Ifølge data (2019), som er indrapporteret i henhold til artikel 17 i habitatdirektivet for perioden 2013--2018, har den borealske biogeografisk region 4,84 % med gunstig bevaringsstatus, og Atlanten har 4,94 % med en gunstig bevaringsstatus.
• [65] Data (2019), som er indrapporteret i henhold til artikel 17 i habitatdirektivet for perioden 2013-2018.
• [66] Beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15).
• [67]   Europa-Parlamentets beslutning om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove (2019/2156(INI)).
• [68] Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2019 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EU) nr. 546/2011 for så vidt angår vurderingen af plantebeskyttelsesmidlers virkning på honningbier (Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0041).
• [69] Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0040).
• [70] Jordforringelsesneutralitet er af parterne i UNCCD defineret som: En tilstand, hvor mængden og kvaliteten af jordressourcer, som er nødvendig for at understøtte økosystemfunktioner og -tjenester og øge fødevaresikkerhed, forbliver stabil eller øges i angivne tids- og rumskalaer og økosystemer;
• [71] Revisionsrettens særberetning af 18. december 2018 med titlen "Bekæmpelse af ørkendannelse i EU: En stigende trussel, der kræver en større indsats".
• [72] "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018).
• [73] Revisionsrettens særberetning af 5. juni 2020 "Biodiversitet på landbrugsjord: Den fælles landbrugspolitiks bidrag har ikke standset nedgangen".
• [74] Ibid.
• [75] EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105.
• [76] EEA's rapport med titlen "Marine Messages II", s. 34.
• [77] FAO's tekniske dokument om fiskeri og akvakultur af 19. februar 2019 med titlen "A third assessment of global marine fisheries discards".
• [78] Revisionsrettens særberetning med titlen "Biodiversitet på landbrugsjord: CAP contribution has not halted the decline".
• [79] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2336 af 14. december 2016 om fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav og bestemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 1).
• [80] Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11).
• [81] Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
• [17] "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018),
• [82] Europa-Parlamentets beslutning om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi.
• [83] Foreløbig aftale om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")
  (COM(2020)0080 – C9 0077/2020 – 2020/0036(COD)).
• [84] EUT C 411, 27.11.2020, s. 48.
• [85] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).
• [86] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).
• [87] Tsiamis, K. et al., "Prioritizing marine invasive alien species in the European Union through horizon scanning", Aquatic Conservation – Marine and Freshwater Ecosystems, bind 30, nr. 4, John Wiley & Sons Ltd, Chichester, 2020.
• [88] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).
• [89] Rapport fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling fra april 2020 med titlen "A Comprehensive Overview of Global Biodiversity Finance".
• [90] Europa-Parlamentets beslutning om COP15.
• [91] Rapport fra ad hoc-gruppen af tekniske eksperter under CBD af 15. april 2020 om risikovurdering.
• [92] Ibid.
• [93] Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen "Gennemgang af handelspolitikken – en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik" COM(2021)0066).
• [94] Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om EU's handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter (EUT C 224 af 27.6.2018, s. 117).
• [95] Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2018 om international havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid i denne forbindelse (EUT C 458 af 19.12.2018, s. 9).
• [96] Europa-Parlamentets beslutning om international havforvaltning.
• [97] Europa-Parlamentets beslutning om hvalfangst i Norge.
• [98] https://ipbes.net/global-assessment.
• [99] https://www.cbd.int/gbo5.
• [100] https://ipbes.net/pandemics.
• [101] http://www.fao.org/3/ca8642en/CA8642EN.pdf.
• [102] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:2018:255.
• [103] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1583933814386&uri=COM:2020:98:FIN.
• [104] https://ipbes.net/sites/default/files/ipbes_7_10_add.1_en_1.pdf.
• [105] https://ec.europa.eu/environment/nature/invasivealien/docs/ias-brochure-en-web.pdf.
• [106] Punkt 276, Ekspertpanel nedsat i henhold til artikel 13,15 i frihandelsaftalen mellem EU og Korea, rapport fra ekspertpanelet
• [107] https://www.oecd.org/environment/resources/biodiversity/report-a-comprehensive-overview-of-global-biodiversity-finance.pdf
• [108] Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES), "Global assessment report on biodiversity and ecosystem services", 2019.
• [109] Det Europæiske Miljøagentur (EEA), "The European environment – state and outlook 2020: knowledge for transition to a sustainable Europe", 2019.
• [110] Dainese, M. et al, "A global synthesis reveals biodiversity-mediated benefits for crop production", Science Advances, Vol. 5, No. 10, 2019.
• [111] Særberetning 13/2020 fra Den Europæiske Revisionsret: "Biodiversitet på landbrugsarealer: Den fælles landbrugspolitiks bidrag har ikke standset nedgangen", 2020;
  https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=%7bB5A7E9DE-C42E-4C1D-A5D2-03CA1FADE6F8%7d
• [112] Beckman, J. et al, "Economic and Food Security Impacts of Agricultural Input Reduction Under the European Union Green Deal’s Farm to Fork and Biodiversity Strategies", Economic Research Service of the US Department of Agriculture.
• [113] Særnummer Eurobarometer nr. 481 om europæernes holdninger til biodiversitet, maj 2019, https://data.europa.eu/euodp/en/data/dataset/S2194_90_4_481_ENG.
• [114] Særberetning 13/2020 fra Den Europæiske Revisionsret: "Biodiversitet på landbrugsarealer: Den fælles landbrugspolitiks bidrag har ikke standset nedgangen", 2020;
  https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=%7bB5A7E9DE-C42E-4C1D-A5D2-03CA1FADE6F8%7d
• [115] I overensstemmelse med de generelle principper i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).
• [116] Tamburini, G. et al, "Agricultural diversification promotes multiple ecosystem services without compromising yield", Science Advances, Vol. 6, No. 45, 2020; Gennemgang af 98 metaanalyser baseret på 5160 originale undersøgelser, som omfattede 41 946 sammenligninger mellem diversificeret og forenklet praksis. Agroøkologi højnede biodiversiteten i 63 % af tilfældene, uden at det skete på bekostning af udbyttet, og i mange tilfælde steg udbyttet faktisk; https://advances.sciencemag.org/content/6/45/eaba1715
  Van der Ploeg, J. D. et al, "The economic potential of agroecology: Empirical evidence from Europe", Journal of Rural Studies, Vol. 71, 2019, s. 46-61; https://doi.org/10.1016/j.jrurstud.2019.09.003
• [117] Foreløbig rapport fra Mission Board for Soil Health and Food, "Caring for soil care for life care", Europa-Kommissionen, 2020;
  https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/4ebd2586-fc85-11ea-b44f-01aa75ed71a1
• [118] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7); Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
• [119] FAO, "The State of World Fisheries and Aquaculture 2020 – Sustainability in action", Rom 2020.
• [120] Cabral, R. B., et al, "A global network of marine protected areas for food", Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, bind 117, nr. 45, november 2020.
• [121] https://www.cbd.int/doc/decisions/cop-14/cop-14-dec-08-en.pdf.
• [122] EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105.
• [123] EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
• [124] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 af 20. juni 2019 om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, og om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014, EUT L 172 af 26.6.2019, s. 1.
• [125] EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
• [126] EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.