Betænkning - A9-0183/2021Betænkning
A9-0183/2021
Europa-Parlamentet

BETÆNKNING om årlig rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer

1.6.2021 - (2019/2196(INI))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Tanja Fajon


Procedure : 2019/2196(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0183/2021
Indgivne tekster :
A9-0183/2021
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om årlig rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer

(2019/2196(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 77, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der opretter et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som "sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser",

– der henviser til artikel 21, stk. 1, i TEUF og artikel 45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret om grundlæggende rettigheder"), der sikrer borgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

– der henviser til artikel 18 i TEUF og artikel 21, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder, der forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet,

– der henviser til artikel 18 og 19 i chartret om grundlæggende rettigheder om retten til asyl og til beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering,

– der henviser til de stadigt skiftende Schengenregler, der er udviklet siden undertegnelsen af Schengenaftalen den 14. juni 1985, og som på nuværende tidspunkt omfatter en lang række EU-retsakter vedrørende forvaltning af de indre og ydre grænser, visumpolitik, tilbagesendelsespolitik, politisamarbejde og databeskyttelse samt retsakter om oprettelse og forvaltning af to EU-agenturer (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)), et finansielt program (instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik) og fire store IT-systemer (Schengeninformationssystemet, visuminformationssystemet, det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og ind- og udrejsesystemet (EES)), herunder deres indbyrdes interoperabilitet,

– der henviser til den lovgivning, der er vedtaget siden den seneste årlige rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer, og som har til formål at styrke det i lyset af de vedvarende udfordringer, mere specifikt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold[1], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006[2] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU[3], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA[4], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816[5], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226[6], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1241 af 12. september 2018 om ændring af forordning (EU) 2016/794 med henblik på oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)[7], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/493 af 30. marts 2020 om systemet for falske og ægte dokumenter online (FADO) og om ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA[8], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624[9] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1155 af 20. juni 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)[10],

– der henviser til det igangværende lovgivningsmæssige arbejde med revisionen af Schengengrænsekodeksen for så vidt angår de regler, der finder anvendelse på den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, reformen af visuminformationssystemet, færdiggørelsen af den lovgivningsmæssige ramme for ETIAS, omarbejdningen af tilbagesendelsesdirektivet, instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa 2021-2027 og det nye forslag til en forordning om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser (COM/2020/0612),

– der henviser til de forskellige konklusioner fra Det Europæiske Råd, Rådets henstillinger og Kommissionens meddelelser, retningslinjer og køreplaner, der tager sigte på at håndtere situationen ved de indre og ydre Schengengrænser som reaktion på covid-19, såsom Kommissionens meddelelse af 16. marts 2020 med titlen "Covid-19: Retningslinjerne for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser"[11] og Kommissionens meddelelse af 30. marts 2020 med titlen "Covid-19: Vejledning om gennemførelsen af de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU, om lettelsen af transitordningerne for hjemsendelse af EU-borgere og om virkningerne for visumpolitikken" (C(2020)2050) med senere forlængelser, bl.a. af 8. april 2020 (COM(2020)0148), den fælles europæiske køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne, som blev fremlagt af formanden for Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd, samt Rådets henstilling (EU) 2020/1475 af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien[12],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. oktober 2019 vedrørende kontrollen af, at Kroatien fuldt ud anvender Schengenreglerne (COM(2019)0497),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. september 2020 om en ny pagt om migration og asyl (COM(2020)0609),

– der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om årlig rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer[13],

– der henviser til rapporten fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 25. november 2020 om Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismens funktionsmåde i henhold til artikel 22 i Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (COM(2020)0779),

– der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet[14],

– der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien: afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser[15],

– der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) af 8. december 2020 med titlen "Migration: fundamental rights issues at land borders",

– der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om gennemførelsen af tilbagesendelsesdirektivet[16],

– der henviser til sin beslutning af 13. november 2020 om covid-19-foranstaltningernes indvirkning på demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder[17],

– der henviser til nedsættelsen af og det igangværende arbejde i arbejdsgruppen om kontrol af Frontex under Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

– der henviser til det forberedende arbejde med henblik på denne beslutning, der er gennemført af arbejdsgruppen om kontrol med Schengensamarbejdet under Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0183/2021),

A. der henviser til, at Schengenområdet er en enestående ordning og en af Den Europæiske Unions største bedrifter, der i over 25 år har givet fri bevægelighed for personer inden for Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser; der henviser til, at dette er blevet muliggjort gennem en bred vifte af kompenserende foranstaltninger, f.eks. styrkelse af informationsudveksling ved hjælp af oprettelsen af Schengeninformationssystemet (SIS) og etablering af en evalueringsmekanisme til at kontrollere medlemsstaternes gennemførelse af Schengenreglerne og fremme gensidig tillid til, at Schengenområdet fungerer; der henviser til, at gensidig tillid også kræver solidaritet, sikkerhed, retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager, fælles beskyttelse af EU's ydre grænser og en fælles forståelse og fælles politikker om visum og databeskyttelse;

B. der henviser til, at et fuldt fungerende Schengenområde og dets fremtidige udvidelse med Schengenkandidatlandene fortsat er afgørende for yderligere politisk, økonomisk og social integration, fremme af samhørighed og udjævning af forskelle mellem lande og regioner samt en forudsætning for at sikre princippet om fri bevægelighed; der henviser til, at Schengenområdets fremtid skal være uden opsplitning;

C. der henviser til, at afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser er et centralt, praktisk element i det, som borgerne forbinder med den europæiske idé, og er afgørende for et velfungerende indre marked; der henviser til, at Schengenområdet er truet, ikke mindst i betragtning af den stadig stigende kontrol ved de indre grænser i medlemsstaterne, navnlig i de seneste år;

D. der henviser til, at de fleste medlemsstater, herunder associerede Schengenlande, som reaktion på covid-19-pandemien har genindført kontrol ved de indre grænser, helt eller delvist har lukket sådanne grænser eller har lukket dem for visse typer rejsende, herunder EU-borgere og deres familiemedlemmer samt tredjelandsstatsborgere, der er bosat på deres område eller i en anden medlemsstat; der henviser til, at navnlig i begyndelsen af pandemien har manglen på en effektiv koordinering af genindførelsen og ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser mellem medlemsstaterne og med Kommissionen udfordret selve ideen med Schengensamarbejdet;

E. der henviser til, at der siden 2015 er genindført kontrol ved de indre grænser i medlemsstaterne i alt 268 gange, og at dette er en betydelig stigning sammenlignet med perioden mellem 2006 og 2014, hvor grænsekontrol blev genindført blot 35 gange[18];

F. der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har udtrykt bekymring over nødvendigheden og forholdsmæssigheden af mange af disse kontroller ved de indre grænser;

G. der henviser til, at gensidig tillid og tæt samarbejde mellem medlemsstaterne er afgørende elementer i det fundament, som Schengenområdet er bygget på;

H. der henviser til, at der i seneste år er vedtaget vigtige EU-retlige instrumenter med det formål at forbedre effektiviteten af grænsekontrollen ved de ydre grænser og bidrage til et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; der henviser til, at disse instrumenter omfatter en ny struktur for EU-informationssystemer og deres interoperabilitet;

I. der henviser til, at der fortsat fremkommer påstande om vold mod migranter, herunder dem, der søger international beskyttelse, og tilbagedrivelser ved EU's ydre grænser; der henviser til, at Europa-Parlamentet, OLAF, Frontex og Den Europæiske Ombudsmand har indledt en undersøgelse af disse påstande; der henviser til, at Unionen endnu ikke har en effektiv mekanisme til overvågning af grundlæggende rettigheder ved sine ydre grænser;

J. der henviser til, at der blev konstateret alvorlige mangler i forbindelse med evalueringen i 2017 af Det Forenede Kongeriges anvendelse af Schengenreglerne på området Schengeninformationssystemet;

K. der henviser til, at den første evalueringscyklus i Schengenevalueringsmekanismen har vist behovet for en bedre og hurtigere gennemførelse af henstillinger som følge af evalueringerne og behovet for en passende reform, navnlig i forbindelse med, hvordan mekanismen vurderer overholdelsen af de grundlæggende rettigheder;

L. der henviser til, at Frontex i sine sårbarhedsvurderinger undersøger medlemsstaternes evne til at imødegå trusler og udfordringer ved de ydre grænser og anbefaler konkrete afhjælpende foranstaltninger til at afbøde sårbarheder, som dermed supplerer evalueringerne i Schengenevalueringsmekanismen;

M. der henviser til, at den fulde anvendelse af Schengenreglerne med hensyn til afskaffelse af kontrollen ved de indre grænser for så vidt angår Bulgarien og Rumænien endnu ikke er blevet realiseret til trods for, at Parlamentet allerede opfordrede til dette i sin beslutning af 8. juni 2011;

N. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om kontrollen af den fulde anvendelse af Schengenreglerne af 22. oktober 2019 erklærede, at Kroatien havde truffet de fornødne foranstaltninger til at sikre de nødvendige betingelser for fuld anvendelse af Schengenreglerne;

Schengenområdets funktion

1. mener, at selve ideen med Schengensamarbejde, nemlig at sikre, at der ikke foretages kontrol ved de indre grænser, samtidig med at den frie bevægelighed sikres, er blevet yderligere udfordret af covid-19-pandemien; gentager i denne forbindelse sin bekymring over den nuværende situation med hensyn til kontrol ved de indre grænser i visse medlemsstater og minder i denne henseende om, at alle foranstaltninger til bekæmpelse af pandemien, som begrænser de grundlæggende rettigheder og frihedsrettighederne, altid bør respektere både lovens ånd og bogstav, samtidig med at Parlamentet fuldt ud støtter de folkesundhedsmæssige foranstaltninger, der er indført for at begrænse spredningen af covid-19;

2. minder om, at kontrol ved de indre grænser i henhold til den nuværende EU-lovgivning kan genindføres, forudsat at den er nødvendig, forholdsmæssig, midlertidig og anvendes som en sidste udvej; gentager i denne forbindelse sit synspunkt om, at mange af forlængelserne af kontrollen ved de indre grænser siden 2015 ikke er tilstrækkeligt begrundet og ikke er i overensstemmelse med reglerne for så vidt angår deres omfang, nødvendighed og forholdsmæssighed, og at de derfor er ulovlige;

3. anerkender, at Kommissionen har forsøgt at koordinere en fælles europæisk reaktion; beklager, at visse medlemsstater ikke desto mindre fortsat indfører kontrol ved de indre grænser på en ukoordineret måde, inden der er taget tilstrækkeligt højde for den fælles europæiske interesse i at bevare Schengen som et område uden kontrol ved de indre grænser; gentager, at den indførte kontrol har haft en negativ indvirkning på den frie bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer i Unionen; understreger i denne forbindelse den særligt vanskelige situation for grænsearbejdere;

4. minder om, at selv om Kommissionen har konstateret betydelige mangler i gennemførelsen af Schengenreglerne, har den været langsom eller direkte tilbageholdende med at indlede traktatbrudsprocedurer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at foretage en passende kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne, vurdere, om principperne om nødvendighed og forholdsmæssighed er blevet overholdt, og om nødvendigt at indlede traktatbrudsprocedurer; understreger det presserende behov for at styrke den gensidige tillid og samarbejdet mellem Schengenstaterne og sikre en hensigtsmæssig forvaltning af Schengenområdet;

5. gentager, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne respekterer loven som nedfældet i traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder og gennemfører grænseforanstaltninger på en lovlig og ikkediskriminerende måde; mener, at en løbende politisk og offentlig debat om Schengenområdets funktion er af afgørende betydning;

6. bemærker, at der i løbet af denne valgperiode indtil videre ikke er sket fremskridt med hensyn til revisionen af Schengengrænsekodeksen, idet Rådet fortsat blokerer for interinstitutionelle forhandlinger; glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil fremlægge nye forslag til forvaltning af Schengensamarbejdet; udtrykker sin skuffelse over, at Kommissionen fortsætter med at forsømme sin indberetningspligt over for Parlamentet ved ikke at forelægge den årlige rapport om, hvordan området fungerer uden kontrol ved de indre grænser (artikel 33 i Schengengrænsekodeksen), og den årlige omfattende rapport i henhold til artikel 20 i Schengenevalueringsmekanismen og dermed hæmmer kontrol og en konstruktiv politisk debat;

7. opfordrer indtrængende til, at Rådet i forlængelse af Parlamentets gentagne anmodninger om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien opfylder sin forpligtelse og tager øjeblikkelige skridt til afskaffelse af kontrollen ved de indre land-, sø- og luftgrænser og giver disse medlemsstater mulighed for retmæssigt at tilslutte sig området med fri bevægelighed uden grænsekontrol ved de indre grænser; er rede til efter høring af Rådet i overensstemmelse med artikel 4 i tiltrædelsesakten at afgive sin udtalelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien; mener, at solidaritet og ansvar gælder for alle, og at Schengenområdets fremtid skal være uden opsplitning;

8. finder det afgørende, at EU's visumpolitik er effektiv, brugervenlig og sikker, og glæder sig i den forbindelse over, at Kommissionen agter at digitalisere visumproceduren senest i 2025; mener, at integrationen af tredjelandsstatsborgere, der er fastboende i medlemsstaterne, er afgørende for at fremme økonomisk og social samhørighed, og opfordrer derfor til, at det overvejes at harmonisere minimumsreglerne for udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser;

9. gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at sikre en korrekt gennemførelse af tilbagesendelsesdirektivet i alle dets aspekter og opfordrer Kommissionen til at overvåge dets gennemførelse;

10. opfordrer medlemsstaterne til at styrke udvekslingen af oplysninger og videreudvikle det gensidige grænseoverskridende politisamarbejde, f.eks. gennem øget brug af fælles efterforskningshold;

11. glæder sig over, at en række af de foranstaltninger, som der blev anmodet om i den forrige årlige rapport[19], i mellemtiden er blevet gennemført (revision af de lovgivningsmæssige rammer for Schengeninformationssystemet og reformen af Eurosur); bemærker imidlertid, at de fleste henstillinger fortsat er gyldige;

12. påpeger, at velfungerende ydre grænser er afgørende for Schengenområdets levedygtighed; bemærker med bekymring, at der i Schengenevalueringsrapporterne og sårbarhedsvurderingerne fortsat påpeges mangler og svagheder i beskyttelsen og forvaltningen af de ydre grænser; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de henstillinger, som Rådet og Frontex har rettet til dem, med henblik på at afhjælpe mangler og svagheder, navnlig henstillingerne vedrørende overholdelse af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltningsaktiviteter; understreger betydningen af de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der for nylig er blevet vedtaget;

13. er bekymret over konsekvenserne af de eksisterende rejserestriktioner for rettighederne for flygtninge og personer, der søger international beskyttelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at vedtagelsen af sådanne foranstaltninger er i fuld overensstemmelse med de krav, der er fastsat i artikel 3 og 4 af Schengengrænsekodeksen og i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

14. udtrykker dyb bekymring over de gentagne påstande om Frontex' involvering i tilbagedrivelser og de indberettede potentielle krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med agenturets aktiviteter og mener, at de interne rapporteringsmekanismer samt den parlamentariske og offentlige kontrol med Frontex' aktiviteter skal styrkes og gennemføres effektivt; understreger, at Frontex' administrerende direktør i henhold til artikel 46 i forordning 2019/1896 skal suspendere, bringe til ophør og undlade at iværksætte aktiviteter, hvis betingelserne for at udføre disse aktiviteter, herunder overholdelse af de grundlæggende rettigheder, ikke længere er opfyldt;

15. udtrykker i denne forbindelse sin fulde støtte til oprettelsen af og det igangværende arbejde i arbejdsgruppen om kontrol af Frontex under Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, hvis formål er at vurdere alle aspekter af Frontex' aktiviteter og organisation, dets styrkede rolle og ressourcer med hensyn til integreret grænseforvaltning og den korrekte anvendelse af gældende EU-ret, herunder respekten for de grundlæggende rettigheder;

16. udtrykker dyb bekymring over det høje antal dødsfald i Middelhavet; minder om, at det i henhold til både EU-retten og folkeretten er en retlig forpligtelse at yde bistand til personer i havsnød, og at eftersøgning og redning er en integreret del af den europæiske integrerede grænseforvaltning i henhold til forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt; opfordrer Frontex til i væsentlig grad at forbedre de tilgængelige oplysninger om dets operationelle aktiviteter til søs, herunder gennem regelmæssig og passende rapportering til Parlamentet, f.eks. i forbindelse med dets samarbejde med søredningskoordinationscentret i Tripoli og den libyske kystvagt;

17. er dybt bekymret over de vedvarende og alvorlige indberetninger om vold og tilbagedrivelser ved de ydre grænser, herunder fra én medlemsstat til en anden og derefter til et land uden for EU; gentager, at medlemsstaterne har en forpligtelse til at forhindre ulovlig grænsepassage, og minder om, at denne forpligtelse ikke berører rettighederne for personer, der søger international beskyttelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og gennemføre effektive, uafhængige og hurtige undersøgelser af alle påstande om tilbagedrivelser og mishandling ved grænserne og til at sikre, at mangler straks afhjælpes;

18. bemærker, at der mangler passende overvågningsmekanismer til at sikre respekten for de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i forvaltningen af de ydre grænser, og mener, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) skal tildeles en styrket operationel rolle i denne henseende, herunder gennem Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres nationale overvågningsorganer er effektivt etableret og i stand til at udfylde deres rolle, og at de har tilstrækkelige ressourcer, et passende mandat og en høj grad af uafhængighed; opfordrer medlemsstaterne til løbende at investere i grænsemyndighedernes faglige virke, herunder uddannelse inden for asyl- og flygtningelovgivning, i samarbejde med Frontex, FRA, UNHCR og relevante ikkestatslige organisationer;

19. beklager dybt, at der har været forsinkelser i gennemførelsen af bestemmelserne om grundlæggende rettigheder i den nye forordning om den europæiske grænse- og kystvagt, bl.a. i rekrutteringen af 40 observatører af grundlæggende rettigheder inden den 5. december 2020 som fastsat i forordningen; glæder sig over offentliggørelsen af stillingsopslag og opfordrer til, at den igangværende ansættelsesprocedure gennemføres hurtigst muligt; understreger, at alle de rekrutterede observatører skal kunne udføre deres opgaver i overensstemmelse med artikel 110 i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt og derfor skal rekrutteres på et passende administrativt niveau for at kunne varetage deres opgaver; opfordrer endvidere til, at uafhængigheden af agenturets klagemekanisme øges gennem inddragelse af eksperter fra FRA og nationale menneskerettighedsinstitutioner;

Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen

20. mener, at Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen har medført betydelige forbedringer i forvaltningen af Schengenområdet og har bidraget til at sikre dets funktion ved at øge den gensidige tillid og det kollektive ansvar; understreger dog sui generis-karakteren af evalueringsmekanismen i EU-retten og minder om, at Kommissionen fortsat har det endelige ansvar for at sikre anvendelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, som træffes af institutionerne på grundlag heraf;

21. glæder sig over, at Kommissionen vil revidere Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen; minder om drøftelserne om retsgrundlaget under forhandlingerne om pakken om forvaltning af Schengensamarbejdet i 2012 og insisterer på at blive inddraget i reformen af mekanismen på lige fod med Rådet, helst gennem anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure eller ved anvendelse af samme metode som ved vedtagelsen af Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 om indførelse af Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen;

22. understreger betydningen af at indføre klare tidsfrister for alle trin i proceduren i forbindelse med enhver reform, herunder gennemførelse af medlemsstaternes anbefalinger, vurdering af Kommissionens forslag fra Gruppen vedrørende Schengenevaluering og fremlæggelse af handlingsplaner; gentager også betydningen af at øge fleksibiliteten i den flerårige og årlige planlægning og styrke Kommissionens rolle, navnlig i tilfælde af manglende udtalelser fra medlemsstaterne og behovet for reelt uanmeldte besøg; er af den opfattelse, at de grundlæggende rettigheder skal evalueres på samme måde i forbindelse med Schengenevalueringer; mener endelig, at Parlamentets kontrollerende rolle og forbedring af processens gennemsigtighed bør være centrale elementer i reformen;

23. opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at sikre en omfattende evaluering af Schengensystemet, herunder ved at øge antallet af besøg på stedet i medlemsstaterne; påpeger, at på trods af at Kommissionen har vedtaget 198 evalueringsrapporter i perioden 2015-2019, er kun 45 Schengenevalueringer blevet afsluttet; opfordrer medlemsstaterne til at styrke gennemførelsen af evalueringsresultater og Rådets henstillinger; bemærker, at den første Schengenevalueringscyklus tog fem år; er af den opfattelse, at processen med evaluering og vedtagelse af henstillinger, som i gennemsnit tager 32 uger, bør være hurtigere, og opfordrer navnlig Rådet til at fremskynde vedtagelsen af Kommissionens henstillinger;

24. opfordrer Rådet til regelmæssigt at føre drøftelser på ministerplan om, hvordan Schengenområdet fungerer, herunder drøftelser af situationer, hvor evalueringsrapporterne har vist alvorlige mangler, og således påtage sig den politiske rolle, som Schengenevalueringsprocessen giver det; opfordrer endvidere Kommissionen og Rådet til at forhindre, at formålet med denne mekanisme på nogen måde bringes i fare, især ved at fastslå, om alle forudsætninger for at ophæve kontrollen ved de indre grænser med et kandidatland er opfyldt, og sikre, at de medlemsstater, som deltager fuldt ud i Schengensamarbejdet, overholder de gældende Schengenregler;

25. mener, at den fremtidige Schengenevalueringsmekanisme skal indeholde en evaluering af de operationelle aktiviteter i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i lyset af dets voksende rolle i forvaltningen af de ydre grænser og tilbagesendelsesoperationer; mener endvidere, at mekanismen bør styrke sine synergier med sårbarhedsvurderingen af den europæiske grænse- og kystvagt; gentager, at dobbeltarbejde skal undgås, og at Schengenevaluatorerne skal have adgang til resultatet af sårbarhedsvurderingen;

26. minder om, at grundlæggende rettigheder udgør en af flere overordnede komponenter i gennemførelsen af integreret europæisk grænseforvaltning; minder desuden om, at Schengenreglerne skal gennemføres i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder; understreger derfor, at Schengenevalueringerne også skal undersøge, om de grundlæggende rettigheder overholdes ved de ydre grænser, herunder forbuddet mod refoulement, retten til respekt for den menneskelige værdighed, princippet om ikkeforskelsbehandling og retten til at søge international beskyttelse; mener, at den fremtidige mekanisme bør sikre, at eksperter fra FRA bliver formelle medlemmer af det hold, som er ansvarligt for besøg på stedet i forbindelse med enhver evaluering af forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelser; mener, at alle relevante RIA-agenturer bør kunne deltage;

27. mener, at alvorlige mangler, når de opdages, kræver en meget hurtigere opfølgning med henblik på straks at afhjælpe dem; mener, at definitionen af en "alvorlig mangel" og en hasteprocedure i tilfælde af sådanne mangler bør indgå i den reviderede mekanisme; mener, at det nuværende katalog over ikkebindende bedste praksis bør få en formel status i EU-retten i form af håndbøger for at øge gennemsigtigheden og give mulighed for, at evalueringerne kan sammenholdes med objektive kriterier;

28. udtrykker sin skuffelse over, at Kommissionen endnu ikke har forelagt den årlige rapport i henhold til artikel 20 i Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013, trods talrige opfordringer fra Parlamentet og Rådet til at gøre dette;

29. understreger, at EU-institutionerne for at fremme god forvaltning og gennemsigtighed bør udføre deres arbejde så åbent som muligt; mener, at Kommissionen på sit websted bør offentliggøre oplysninger om evalueringsprocesserne i de enkelte medlemsstater og om medlemsstaternes efterlevelse af Rådets henstillinger; mener endvidere, at Kommissionen bør tilvejebringe en passende platform for sikker og krypteret adgang til klassificerede oplysninger i Schengenevalueringsdokumenterne for aktører med adgangsret, navnlig for medlemmer af Europa-Parlamentet, således at de lettere kan udøve deres demokratiske kontrolfunktioner;

30. bemærker, at Kommissionen aflagde besøg i Kroatien igen i november 2020 med henblik på at undersøge de ydre grænser; opfordrer Kroatien til fortsat at gennemføre igangværende foranstaltninger og afhjælpe eventuelle konstaterede mangler, navnlig med hensyn til personaleuddannelse, bemandingsniveau og overvågningskapacitet ved landgrænserne; insisterer på en grundig vurdering af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder efter de gentagne rapporter fra NGO'er og medier om grænsevagters misbrug, vold og tilbagedrivelser; opfordrer Kommissionen til fortsat at vurdere grænseforvaltningsoperationers overholdelse af de grundlæggende rettigheder i alle medlemsstater og træffe de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne;

31. fremhæver de tilbagevendende mangler og forbedringsområder i Schengensystemet, som Kommissionen har påpeget: ufuldstændig eller ukorrekt gennemførelse, implementering og anvendelse af relevante Schengenregler, utilstrækkeligt personale og utilstrækkelige kvalifikationer og/eller manglende uddannelse, divergerende og uensartet national praksis på grund af usammenhængende gennemførelse af Schengenreglerne, fragmenterede administrative strukturer med utilstrækkelig koordinering og integration af de forskellige myndigheder og praktiske, teknologiske og reguleringsmæssige hindringer for samarbejdet inden for Schengenområdet; minder om, at disse problemer udgør grundlæggende hindringer for et velfungerende Schengensamarbejde, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til endelig at give dem passende opmærksomhed;

Anvendelse af store informationssystemer inden for retlige og indre anliggender

32. noterer sig de fremskridt, der er gjort med hensyn til udvikling af nye store IT-systemer og interoperabilitet mellem dem; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og de involverede agenturer til at overholde den planlagte tidsplan for implementeringen, som foreskriver implementering af de nye IT-systemer, fuldførelse af reformerne af de eksisterende systemer og interoperabilitet mellem disse systemer inden udgangen af 2023; bemærker endvidere behovet for en stabil retlig ramme for implementeringen af disse systemer; minder om, at anvendelsen af disse systemer også vil påvirke retten til privatlivets fred og retten til beskyttelse af data for de personer, hvis oplysninger vil blive lagret i disse systemer, og understreger behovet for at følge op på de garantier, der er fastsat i retsakterne om oprettelse af disse systemer i hele implementeringsfasen;

33. minder om eu-LISA's afgørende rolle i udformningen af disse systemer; understreger endvidere betydningen af de nationale komponenter i den overordnede arkitektur for disse systemer og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afsætte de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til en rettidig implementering;

34. glæder sig over den politiske aftale, som er indgået om det reformerede visuminformationssystem (VIS), navnlig fastlæggelsen af en klar og juridisk bindende frist for idriftsættelsen;

35. fremhæver den betydelige stigning i aktiviteten på kontorerne for anmodninger om supplerende oplysninger ved de nationale grænseovergangssteder (SIRENE) og gentager sin opfordring til medlemsstaterne til at styrke de midler, som stilles til deres rådighed, ved at sikre, at de har tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver;

36. anerkender de undersøgelser, som Det Fælles Forskningscenter har gennemført for brugen af fingeraftryk, håndaftryk, ansigtsbilleder og DNA i Schengeninformationssystemet;

37. mener, at Kommissionen og Rådet alvorligt har tilsidesat deres forpligtelser efter afsløringen af alvorlige mangler i Det Forenede Kongeriges anvendelse af Schengeninformationssystemet i forbindelse med evalueringen i 2017; minder om, at arbejdsgruppen om kontrol med Schengensamarbejdet i skrivelser til Kommissionen og til Rådets formandskab af 15. juni 2020 har anmodet om, at Det Forenede Kongerige omgående frakobles systemet; bemærker, at Det Forenede Kongerige som et tredjeland ikke længere har adgang til Schengeninformationssystemet; opfordrer til nøje at overvåge det fortsatte sikkerhedssamarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige i den seksmånedersperiode for dataoverførsler, der er aftalt i henhold til handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige;

Flerårig strategisk politikcyklus for integreret europæisk grænseforvaltning

38. glæder sig over forelæggelsen af den strategiske risikoanalyse for europæisk integreret grænseforvaltning, som Frontex fremlagde som det første skridt i den nye politikcyklus;

Schengens fremtid

39. bemærker, at de forskellige kriser i de seneste år såsom den nuværende pandemi og de stort set ukoordinerede og undertiden ensidige foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, har udhulet den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og har bragt Schengensamarbejdet i fare; er overbevist om, at bestræbelserne på at finde helhedsorienterede løsninger skal intensiveres i overensstemmelse hermed, og at disse foranstaltninger bør harmoniseres ordentligt; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen agter at vedtage en strategi for Schengens fremtid, og glæder sig endvidere over oprettelsen af et Schengenforum, som også bør give mulighed for politiske drøftelser på højt plan med Parlamentet og Rådet om Schengenområdets tilstand og fremtid;

40. mener, at Schengengrænsekodeksen, navnlig hvad angår reglerne om kontrol ved de indre grænser, ikke længere er egnet til formålet og kræver en hurtig og meningsfuld reform for at styrke den gensidige tillid og solidaritet og sikre Schengenområdets integritet og fulde genoprettelse; bemærker i denne forbindelse, at der er behov for klarere regler om folkesundhedsmæssige krisesituationer; understreger, at genindførelsen af kontrol ved de indre grænser fortsat er en afgørelse, som de enkelte medlemsstater skal træffe, og kun bør være en sidste udvej i en begrænset periode, og i det omfang kontrollen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til den konstaterede alvorlige trussel, navnlig under hensyntagen til dens indvirkning på retten til fri bevægelighed og princippet om ikkeforskelsbehandling, og til de virkninger, som en sådan kontrol kan have i grænseregioner, samtidig med at der fortsat skelnes mellem forskellige retsgrundlag; mener, at der i alle tilfælde, hvor grænsekontrollen forlænges af en medlemsstat, bør gælde yderligere sikkerhedsforanstaltninger og tilsynsmekanismer, og at denne kontrol under alle omstændigheder bør indstilles, så snart de underliggende årsager ikke længere eksisterer;

41. mener, at der bør indføres en struktureret og gennemsigtig høringsmekanisme i tilfælde af krisesituationer, så der kan træffes afbødende eller alternative foranstaltninger til kontrol ved de indre grænser og ensartede regler, som er bindende og gældende ved de ydre grænser;

42. opfordrer Parlamentets administration til at oprette en særlig enhed til støtte for forvaltningen af Schengensamarbejdet, således at Parlamentet behørigt kan udøve sine demokratiske kontrolfunktioner i forhold til Schengenreglerne;

 

°

° °

43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes nationale parlamenter og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

26.5.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

52

14

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Magdalena Adamowicz, Malik Azmani, Katarina Barley, Pernando Barrena Arza, Nicolas Bay, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Damien Carême, Caterina Chinnici, Clare Daly, Marcel de Graaff, Anna Júlia Donáth, Lena Düpont, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Evin Incir, Sophia in ‘t Veld, Patryk Jaki, Marina Kaljurand, Assita Kanko, Fabienne Keller, Peter Kofod, Łukasz Kohut, Alice Kuhnke, Jeroen Lenaers, Juan Fernando López Aguilar, Lukas Mandl, Nuno Melo, Roberta Metsola, Nadine Morano, Javier Moreno Sánchez, Maite Pagazaurtundúa, Nicola Procaccini, Emil Radev, Paulo Rangel, Terry Reintke, Diana Riba i Giner, Ralf Seekatz, Michal Šimečka, Birgit Sippel, Sara Skyttedal, Martin Sonneborn, Tineke Strik, Ramona Strugariu, Annalisa Tardino, Tomas Tobé, Dragoş Tudorache, Milan Uhrík, Tom Vandendriessche, Bettina Vollath, Jadwiga Wiśniewska, Elena Yoncheva, Javier Zarzalejos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Tanja Fajon, Miguel Urbán Crespo, Hilde Vautmans, Loránt Vincze, Petar Vitanov

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

52

+

NI

Laura Ferrara, Martin Sonneborn

PPE

Magdalena Adamowicz, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Lena Düpont, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Nuno Melo, Roberta Metsola, Emil Radev, Paulo Rangel, Ralf Seekatz, Sara Skyttedal, Tomas Tobé, Loránt Vincze, Javier Zarzalejos

Renew

Malik Azmani, Anna Júlia Donáth, Sophia in 't Veld, Fabienne Keller, Maite Pagazaurtundúa, Michal Šimečka, Ramona Strugariu, Dragoş Tudorache, Hilde Vautmans

S&D

Katarina Barley, Caterina Chinnici, Tanja Fajon, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Evin Incir, Marina Kaljurand, Łukasz Kohut, Juan Fernando López Aguilar, Javier Moreno Sánchez, Birgit Sippel, Petar Vitanov, Bettina Vollath, Elena Yoncheva

The Left

Pernando Barrena Arza, Clare Daly, Cornelia Ernst, Miguel Urbán Crespo

Verts/ALE

Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Damien Carême, Alice Kuhnke, Terry Reintke, Diana Riba i Giner, Tineke Strik

14

-

ECR

Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Patryk Jaki, Assita Kanko, Nicola Procaccini, Jadwiga Wiśniewska

ID

Nicolas Bay, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Marcel de Graaff, Peter Kofod, Annalisa Tardino, Tom Vandendriessche

NI

Milan Uhrík

1

0

PPE

Nadine Morano

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

Seneste opdatering: 16. juni 2021
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik