BETÆNKNING om havvindmølleparkers og andre vedvarende energisystemers indvirkning på fiskerisektoren

1.6.2021 - (2019/2158(INI))

Fiskeriudvalget
Ordfører: Peter van Dalen

Procedure : 2019/2158(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0184/2021
Indgivne tekster :
A9-0184/2021
Afstemninger :
Vedtagne tekster :


PR_INI

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

 



 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om havvindmølleparkers og andre vedvarende energisystemers indvirkning på fiskerisektoren

(2019/2158(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

 der henviser til EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 fremsat i Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

 der henviser til Kommissionens henstillinger fra maj 2020 om et positivt samspil mellem havvindmølleparker og fiskeri,

 der henviser til Kommissionens rapport om den blå økonomi af 11. juni 2020,

 der henviser til Kommunikationens meddelelse af 17. september 2020 med titlen "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne" (COM(2020)0562),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. november 2020 med titlen "En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje" (COM(2020)0741),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)[1],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning[2],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder[3],

 der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference (COP21) under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

 der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om international havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid i forbindelse med de bæredygtige udviklingsmål for 2030[4],

 der henviser til kortlægningstjenesterne "EMODnet Human Activities Vessels Density Mapping – Service, 2019" og "Offshore Renewable Energy Developments – 2018" fra data- og informationsstyringssystemet under Ospar,

 der henviser til rådgivningen fra Det Rådgivende Råd for Nordsøen (NSAC) af 28. december 2020 om udviklingen af havvindmølleparker og samspillet med fiskeriaktiviteter,

 der henviser til sin holdning af 8. oktober 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")[5],

 der henviser til den undersøgelse fra november 2020, som Fiskeriudvalget (PECH) har bestilt, om indvirkningen af anvendelsen af havvindmøller og anden vedvarende havenergi på europæisk fiskeri,

 der henviser til forretningsordenens artikel 54,

 der henviser til udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

 der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0184/2021),

A. der henviser til, at EU sigter mod at blive klimaneutralt senest i 2050 i overensstemmelse med målene i den grønne pagt; der henviser til, at Kommissionen har foreslået et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030, mens Parlamentet har opfordret til et mål om en reduktion i drivhusgasemissionerne på 60 % senest i 2030; der henviser til, at havenergi er en af de muligheder, som medlemsstaterne kan vælge, for at nå dette mål; der henviser til, at den bør spille en central rolle i bestræbelserne på at nå disse mål gennem en integreret tilgang, der tager hensyn til de tre søjler for bæredygtighed;

B. der henviser til, at EU i henhold til traktaterne er ansvarligt for at sikre forsyningssikkerheden, og at medlemsstaterne er ansvarlige for at bestemme strukturen af deres energiforsyning og deres valg af energikilder, samtidig med at de overholder EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050;

C. der henviser til, at 30 % af EU's efterspørgsel efter elektricitet ifølge Kommissionens skøn vil blive dækket af havvindmøller i 2050, hvilket svarer til en stigning fra den nuværende havvindmøllekapacitet på 12 GW i EU-27 til et mål på 300 GW i 2050; der henviser til, at efterspørgslen ifølge Kommissionens skøn vil nå op på 40 GW havenergikapacitet i 2050;

D. der henviser til, at Unionens energipolitik ifølge artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal sikre energimarkedets funktion og energiforsyningssikkerheden, fremme energieffektivitet og energibesparelser og udvikling af vedvarende energi samt fremme sammenkoblingen af energinet; der henviser til, at fastlæggelse af medlemsstaternes energimiks fortsat er en national kompetence, og at sammensætningen af de enkelte energimiks derfor er yderst forskelligartet;

E. der henviser til, at de nordlige have (Nordsøen, Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav) tegner sig for mere end 85 % af den samlede havvindmøllekapacitet i EU-27's farvande;

F. der henviser til, at medlemsstaternes geografiske karakteristika og de europæiske havområder i EU er meget forskelligartede; der henviser til, at udviklingen af havvindmølleparker og andre vedvarende energisystemer for nuværende er koncentreret i Nordsøen og Østersøen, hvor forholdene er gunstigere; der henviser til, at muligheden for eller hensigtsmæssigheden af i fremtiden at skabe anlæg til havenergi eller øge deres størrelse eller kapacitet ligeledes kan være meget forskelligartet i hver enkelt havområde og medlemsstat;

G. der henviser til, at det i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige blev aftalt, at EU-fiskerfartøjer fortsat vil have gensidig adgang til Det Forenede Kongeriges farvande og derfor fortsat vil have del i det europæiske havområde, som i øjeblikket rummer 110 havvindmølleparker med mere end 5 000 vindmøller;

H. der henviser til, at forsyningen af vindenergi kan være uregelmæssig og ustabil på grund af skiftende vejrforhold;

I. der henviser til, at mulighederne for lagring af vindenergi stadig er meget begrænsede;

J. der henviser til, at andre kilder til havenergi såsom bølge-, tidevands- og termoteknologi, flydende solcelleanlæg og brug af alger til produktion af biobrændstoffer spiller en vigtig rolle i Kommissionens strategi for havenergi, selv om der i øjeblikket ikke er nogen store anlæg i drift; der henviser til, at de kan bidrage til at opnå klimaneutralitet og øget europæisk lederskab og skabe nye arbejdspladser; der henviser til, at det er nødvendigt at fortsætte med forskning og innovation, da andre kilder til havenergi muligvis kunne være lovende og mere hensigtsmæssige i nogle områder og have mindre indvirkning på fiskeriaktiviteter, fiskebestande og havmiljøet;

K. der henviser til, at havvindmøller har en gennemsnitlig levetid på 25-30 år; der henviser til, at meget få havvindmøller indtil videre er blevet afviklet, og at genanvendelse fortsat er meget kompleks, idet 85-90 % af en afviklet vindmølle genanvendes; der henviser til, at en langsigtet vision baseret på en cirkulær økonomi og livscyklustilgang er nødvendig for at vurdere indvirkningen på andre aktiviteter såsom fiskeri og på lokalsamfund og økosystemer ved projektets afslutning; der henviser til, at miljøvenligt design gennem anvendelse af bestemte materialer og udformning af infrastrukturen kan fremme udviklingen af lokal biodiversitet; der henviser til, at genanvendelsesmetoder eller vedligeholdelse af infrastrukturer som kunstige rev skal vurderes på et tidligt tidspunkt i udformningen af projektet;

L. der henviser til, at den mest omkostningseffektive og mindst pladskrævende metode til realisering af havenergikapacitetsmålet for 2050 ville være gennem flere forskellige sektorers anvendelse af samme havområde ved at overveje en tilgang med fælles gevinster, hvor alle aktiviteter drager fordel af hinanden, eftersom flere aktiviteter på samme sted kan være gavnligt for miljøet og give samfundsøkonomiske fordele;

M. der henviser til, at der er øget konkurrence mellem forskellige anvendelser af havområder, hvilket ofte betyder, at traditionelle anvendelser af åbenlys historisk, kulturel, social og økonomisk værdi såsom fiskeri overses;

N. der henviser til, at det i direktivet om maritim fysisk planlægning (2014/89/EU) hedder, at medlemsstaterne skal tage hensyn til samspillet mellem aktiviteter og anvendelser såsom akvakultur, fiskeri og anlæg og infrastrukturer til produktion af energi fra vedvarende energikilder samt undersøiske kabler, fremme sameksistensen af relevante aktiviteter og anvende en økosystembaseret tilgang;

O. der henviser til, at medlemsstaterne gennem deres fysiske planer for det maritime rum bør bestræbe sig på at bidrage til en bæredygtig udvikling af energisektoren til søs, af søtransporten og af fiskeri- og akvakultursektoren samt til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaforandringerne; der henviser til, at fiskeri- og akvakulturinteresser i denne forbindelse bør have særlig opmærksomhed og ikke bør marginaliseres, når medlemsstaterne går videre med deres arbejde og efterfølgende revisioner af de nationale fysiske planer for det maritime rum;

P. der henviser til, at det fremgår af Kommissionens forslag til EU's biodiversitetsstrategi, at "EU vil prioritere løsninger som f.eks. havenergi, offshore-vindkraft, der også giver mulighed for genopretning af fiskebestande", mens en nylig undersøgelse offentliggjort af Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker[6] afslører, at der er en dårlig forståelse af potentielle fordele for fiskeriet som en konsekvens af anlæg til havenergi, og at der endnu afventes empirisk dokumentation;

Q. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse "En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje" opfordrede offentlige myndigheder til at planlægge ibrugtagningen af offshore vedvarende energi i et langsigtet perspektiv og fra et tidligt stadium og vurdere dens miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed, sikre sameksistens med andre aktiviteter såsom fiskeri og akvakultur og tilsikre offentlighedens accept af den planlagte ibrugtagning;

R. der henviser til, at fiskeri har en relativt lille indvirkning på BNP; der henviser til, at det er af allerstørste betydning for fiskersamfundene i mange medlemsstater;

S. der henviser til, at omkring 80 % af alle fiskerfartøjer i EU er små fartøjer, hvoraf de fleste er familiedrevne virksomheder, der er gået i arv i generationer, og som hovedsagelig opererer i kystnære farvande;

T. der henviser til, at kumuleringen af den nuværende og fremtidige udvikling af havenergi har den største indvirkning på fiskeri efter demersale arter og krebsdyr;

U. der henviser til, at udnyttelse af havenergi, samtidig med at man sikrer miljøbeskyttelse og en bæredygtig udvikling af fiskeriet og andre økonomiske aktiviteter, kræver fælles planlægning og en meget nøje vurdering af kumulative virkninger, herunder de socioøkonomiske;

V. der henviser til, at der er behov for yderligere forskning i virkningerne af havvindmølleparker og andre havenergisystemer på havmiljøet og fiskeressourcerne;

W. der henviser til, at Parlamentet insisterer på, at Unionens 2030-mål for klimaet skal være en reduktion af drivhusgasserne med 60 % for den samlede økonomi i forhold til 1990;

X. der henviser til, at det er nødvendigt at undersøge EU's havbaserede vindressourcer og fremme projekter om havenergi på en måde, som er forenelig med andre anvendelser af det maritime rum, navnlig fiskeri, idet det tilstræbes at opnå synergi og beskytte biodiversiteten;

Y. der henviser til, at overvågning og empiriske analyser af fiskeripraksis før, under og efter opførelsen af havvindemølleparker er vigtigt for at skabe bedre forståelse af sameksistens;

Z. der henviser til, at fundamenterne til havenergianordninger muligvis vil tiltrække havorganismer og kan have virkning som et kunstigt rev;

AA. der henviser til, at Den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO) anbefaler at undgå fiskeriaktiviteter i en afstand af mindst 0,25 sømil (463 meter) på hver side af et undersøisk kabel for at minimere risici;

1. understreger, at det er nødvendigt at undgå de mulige negative langsigtede virkninger af havvindmøller for visse økosystemer, fiskebestande og biodiversiteten og dermed for fiskeriet som helhed; fremhæver behovet for en livscyklustilgang til udviklingen af dem, fra opførelse over drift til afvikling, hvorfor det er vigtigt med grundige og detaljerede undersøgelser for at vurdere virkningerne af eksisterende havvindmøller;

2. understreger, at havenergi bør tages i brug på en sådan måde, at der skabes muligheder for andre aktiviteter gennem en tilgang med fælles miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, som sikrer fordele for fiskere og lokalsamfund;

3. advarer om, at havenergi kun vil være bæredygtig, hvis den ikke har negative virkninger for miljøet eller for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, navnlig i de områder, der er afhængige af fiskeri;

4. er bekymret over den manglende forskning i afvikling af havvindmøller og konsekvenserne af afviklingen for miljøet;

5. bekræfter på ny, at det stadig er medlemsstaternes kompetence at træffe beslutning om deres nationale energimiks og teknologier;

6. understreger, at vedvarende energi og energieffektivitet er blandt de vigtigste drivkræfter for at opnå en økonomi uden nettodrivhusgasudledninger; fremhæver, at det for at nå 2030-målet for vedvarende energi er nødvendigt at øge infrastrukturkapaciteten til og produktionen af havenergi i overensstemmelse hermed;

7. fremhæver det store potentiale i vedvarende brint, herunder fra vind- og solenergi, med hensyn til at nå Unionens mål om klimaneutralitet;

8. understreger, at flydende havvindmølleparker har potentiale til at blive udviklet i dybhavsfarvande, hvilket udvider zonerne for udvikling af vindenergi, samtidig med at synligheden heraf fra kysten reduceres; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte opskaleringen og kommercialiseringen af teknologi til bæredygtige flydende havvindmøller, som yderligere mindsker virkningerne for fiskeriet;

9. understreger, at det er nødvendigt at minimere risikoen for, at den omfattende udrulning af havvindmølleparker påvirker havområdernes fysiske funktion, navnlig hav- og luftstrømme, hvilket potentielt kan bidrage til en opblanding af den lagdelte vandsøjle og dermed påvirke næringsstofkredsløbet, bølgedannelsen, tidevandets højdeforskel og sedimenttransporten på havbunden, og at virkningerne heraf skal overvåges nøje, samtidig med at infrasonisk støj fra roterende vinger muligvis kan skræmme fiske- og havpattedyrarter væk fra havvindmølleparker, og elektromagnetiske felter fra undersøiske kabler samt undervandsstøj fra pæleramning kan have alvorlige negative konsekvenser for krebsdyr og havorganismer; fremhæver i denne forbindelse behovet for yderligere udvikling og forskning i, hvordan disse negative konsekvenser undgås og mindskes;

10. bemærker betydningen af at gennemføre bedste praksis med hensyn til at minimere forstyrrelse af og mindske skader på økosystemer i planlægnings-, drifts- og afviklingsfasen af offshorevirksomhed;

11. er af den opfattelse, at installation af produktionsenheder for vedvarende havenergi skal integreres i og modsvare de enkelte staters udviklingsstrategier og energisuverænitet og samtidig være i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt;

12. fremhæver betydningen af at tage højde for de morfologiske og geografiske særtræk ved områder, hvor der skal opføres havvindmølleparker;

13. mener, at beslutninger om at anlægge infrastruktur til produktion af havenergi bør være baseret på de bedste videnskabelige vurderinger af de dermed forbundne konsekvenser og inddrage alle interessenter i udnyttelsen af de omhandlede områder, navnlig de tilknyttede fiskerisamfund og deres organisationer;

14. understreger, at det er nødvendigt at undersøge de potentielle virkninger, f.eks. havenergisystemers virkninger som kunstige rev, på livet i havet og fiskeriet, hvilket kunne begrænses til den operationelle fase, og undersøge, hvordan afvikling kan gennemføres på en sådan måde, at nyttevirkningerne måske ikke er midlertidige; understreger, at når havvindmølleparker afvikles, skal lokaliteterne efterlades i en tilstand, som giver mulighed for fiskeriaktiviteter, hvis disse har været tilladt før opførelsen eller i driftsfasen, og som beskytter og respekterer miljøet;

15. påpeger, at det er nødvendigt at tage hensyn til havbundens karakteristika, når havvindmølleparker bringes i anvendelse, så der ikke opføres infrastruktur, hvor den risikerer at ændre det lokale levested og økosystem;

16. foreslår at vurdere kombinationen og integrationen af havvindmølleparker i beskyttede havområder i forhold til klart definerede mål for bevaring af levesteder og biodiversitet, herunder dem, der vedrører fiskeressourcer; understreger, at der bør nedsættes forvaltningsudvalg for disse beskyttede havområder for at opnå bedre sameksistens mellem aktiviteter, og at den relevante kompetente myndighed med ansvar for beskyttede havområder skal godkende dem;

17. understreger, at havvindmølleparker så vidt muligt skal placeres i zoner, hvor fiskeri ikke er tilladt, med henblik på at minimere negative virkninger for fiskerierhvervet;

18. anfører, at havvindmølleparker kan have en indvirkning på fiskeriet ved at ændre den geografiske fordeling og tætheden af kommercielt fiskede marine arter, eller hvis de afspærres for fiskeri af sikkerhedsmæssige årsager eller medfører en ændring i fiskeriaktiviteter eller fangstmetoder, f.eks. fra aktiv til passiv;

19. fastholder, at der skal etableres dialog og samarbejde med fiskerne på et tidligt tidspunkt i forløbet; fremhæver behovet for at tage hensyn til lokale økosystemer og lokalsamfundets særegenheder; fremhæver behovet for behørig kompensation til fiskerne, hvis oprettelsen af havvindmølleparker påvirker deres aktiviteter;

20. noterer sig, at det af Kommissionens meddelelse om biodiversitetsstrategien fremgår at "EU vil prioritere løsninger som f.eks. havenergi, offshore-vindkraft, der også giver mulighed for genopretning af fiskebestande", og at muligheden for en kombination af havvindmølleparker og beskyttede områder tages i betragtning;

21. understreger, at de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af havvindmølleparker afhænger af stedsspecifikke forhold, økosystemer og menneskelige aktiviteter, og at interessenternes samarbejde om udformning, gennemførelse og forvaltning af havvindmølleparker er afgørende for at løse problemer af fælles interesse;

22. bemærker, at det muligvis er ikkeindustrielt, kystnært og traditionelt fiskeri, der rammes hårdest af konsekvenserne af anlæggelsen af disse produktionsenheder til havenergi på grund af deres relative nærhed til kysten;

23. understreger, at ikkeindustrielle fiskere og fiskere i kystnære farvande vil blive særligt hårdt ramt, hvis der sker en fortrængning, da de ikke nødvendigvis har kapacitet til at flytte til fjernere fangstområder eller ændre deres fangstmetoder, navnlig hvis havvindmølleparkerne er beliggende i territorialfarvand (12 sømil fra kysten); opfordrer til passende kompensation som en sidste udvej;

24. fremhæver behovet for at gøre det lettere at tegne forsikring for fiskerfartøjer, der opererer i eller sejler igennem områder med havvindmølleparker, da dette i øjeblikket er meget problematisk på grund af de utilstrækkelige erstatningsniveauer, der tilbydes i fiskerfartøjernes forsikringspolicer;

25. påpeger, at enhver begrænsning af adgangen til traditionelle fangstområder direkte påvirker udkommet for fiskere fra de forskellige EU-kystmedlemsstater og afledte job på land; understreger derfor, at der bør gives passende kompensation som en sidste udvej, når det er nødvendigt; påpeger endvidere, at begrænsninger i adgangen kan undergrave en ansvarlig og bæredygtig tilvejebringelse af fødevaresikkerhed;

26. opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med bestemmelserne om maritim fysisk planlægning at angive specifikke historiske og traditionelle fangstområder for lokale fiskere som områder, der skal være fri for havenergi;

27. understreger, at en analyse af overlapningen mellem havenergi og fiskeri peger på en kraftig stigning i potentialet for territorialkonflikter i de europæiske farvande i de kommende år; understreger i denne forbindelse behovet for tidlig fysisk planlægning, som inkluderer alle relevante interessenter, med hensyn til såvel placeringen som udformningen af havvindmølleparker; opfordrer til, at der på et tidligt tidspunkt etableres reel deltagelse, dialoger og netværk for at mindske og undgå konflikter;

28. understreger, at der i dag findes nogle eksempler på samarbejde inden for (aktive eller passive) fiskeriaktiviteter i områder med havvindmølleparker; understreger, at samarbejdsorienterede og fællesudformede tilgange til opstilling af havvindmølleparker med henblik på at kombinere dem med andre anvendelser kan mindske den potentielle indvirkning på fiskeriet, styrke forholdet mellem de forskellige involverede sektorer og give dem mulighed for at indgå i et samarbejde til fordel for alle parter;

29. anerkender potentialet for akvakultur og algeakvakultur samt for passivt fiskeri i områder med havvindmølleparker; understreger imidlertid, at der er behov for mere forskning for at vurdere indvirkningen heraf på miljøet og det økonomiske potentiale;

30. er bekymret over, at fiskere, når der ses bort fra forbud mod og begrænsninger på fiskeriaktiviteter, er tilbøjelige til at undgå fiskeri i områder med havvindmølleparker, selv om adgangen hertil er tilladt, på grund af risikoen for utilsigtet beskadigelse, grundstødning og tab af fiskeredskaber, og at deres frygt for et eventuelt erstatningsansvar derfor er en kilde til bekymring, som hindrer sameksistens;

31. understreger, at energimikset i regioner og øer i den yderste periferi i høj grad er afhængigt af import af fossile brændstoffer trods deres lokale karakteristika, som er befordrende for udvikling af vedvarende energi; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på og yde specifik finansiering til udvikling af havenergi i disse områder for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer;

32. anerkender potentialet i flydende havvindmøller, som skaber mulighed for anlæg i dybhavszoner og indebærer større afstand fra kystlinjen, begrænsede visuelle virkninger og mindre potentiel territorial overlapning med fiskeområder;

33. understreger, at afviklingen af havvindmøller hverken må skabe varige miljøvirkninger eller udgøre en sikkerhedsrisiko for fiskerfartøjer som følge af eventuel resterende infrastruktur under havbunden; påpeger desuden, at genanvendelsesmetoderne bør udvikles yderligere for at mindske indvirkningen på miljøet; mener, at det er afgørende at sikre, at der kun bygges havvindmølleparker, hvis der anlægges en integreret tilgang til havvindmøllers livscyklus, hvilket betyder, at det fra begyndelsen er klart, hvordan havvindmøller kan konstrueres, opføres, anvendes, afvikles og genanvendes på en bæredygtig måde; understreger endvidere, at afviklingsstrategier, som omfatter alternativ fremtidig brug eller bortskaffelse af anlæggene, bør integreres i konstruktions- og anlægsplanerne fra starten af, og at der skal tages højde for den langsigtede, bæredygtige indvirkning for at overholde principperne for den cirkulære økonomi;

34. opfordrer indtrængende til, at der laves en international standard, som definerer, hvordan vindmøller afvikles, og som giver et samlet overblik over regler og forskrifter om afvikling, samtidig med at principperne for den cirkulære økonomi overholdes;

35. understreger, at der bør indføres finansielle ordninger med henblik på at dække de langsigtede risici som følge af nedlagt offshore-infrastruktur, der kan fjernes, så fiskeriet kan vende sikkert tilbage;

36. understreger, at enhver efterladt infrastruktur under havbunden bør være genstand for passende overvågning;

37. fremhæver, at analyser af de økonomiske, socioøkonomiske og sociokulturelle virkninger af havenergi på fiskeriet mangler i de seneste empiriske undersøgelser; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til ud over at undersøge de miljømæssige virkninger at gennemføre yderligere forskning med henblik på at vurdere de mulige økonomiske og sociale virkninger for fiskeriet af investeringer i havenergi og indkredse hensigtsmæssige metoder til at imødegå disse negative virkninger;

38. understreger, at standardiserede overvågningsprogrammer og harmonisering af data om fiskeriindsatsen er nødvendige for at muliggøre kumulative økologiske og socioøkonomiske såvel som miljømæssige konsekvensanalyser af udvidelsen af havenergi, og at dataenes kompatibilitet og sammenlignelighed skal forbedres;

39. foreslår, at medlemsstaterne øger koordineringen inden for forskning i havvindmølleparker for at lette indsamlingen og udvekslingen af forskningsresultater og -data og udvekslingen af bedste praksis; minder om, at havenergi er en af de mest fremskredne teknologier, men at andre systemer til vedvarende energi kan være lovende og i visse tilfælde mere hensigtsmæssige i nogle områder, hvor der foregår fiskeriaktiviteter, og dermed have en mindre skadelig indvirkning på de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter; fremhæver betydningen af at fremme investeringer i forskning og udvikling i denne henseende;

40. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre det grænseoverskridende samarbejde om maritim fysisk planlægning, herunder med Det Forenede Kongerige, som er den største producent af havbaseret vindenergi i Europa, for at finde løsninger på fælles problemer, integrere strømsammenkoblingerne og lære af bedste praksis;

41. anfører, at maritim fysisk planlægning skal spille en central rolle ved at skelne mellem hvert enkelt havområde på grundlag af dets egne karakteristika og lægge større vægt på vurderingen af, hvordan man opnår muligheder for samlokalisering og mangesidet brug af havvindmølleparker, hvilket er af allerstørste betydning for at opnå en win-win-situation for bæredygtigt fiskeri, akvakultur og havenergisektoren, og ved reelt at inddrage fiskeriet i beslutningsprocessen i modsætning til de alt for vage begreber "høring" og "observatører", efterlevelse af afgivne tilsagn og forudgående løsning af konflikter om anvendelse;

42. opfordrer medlemsstaterne til i deres egenskab af kompetent myndighed for maritim fysisk planlægning og inden for rammerne af deres fortsatte arbejde med og efterfølgende revisioner af deres fysiske planer for det maritime rum at tage hensyn til behovet for at sikre, at de negative virkninger af havvindmøller for fiskeriet undgås, og at de derfor ikke placeres i fangstområder;

43. slår til lyd for anvendelsen af en økosystembaseret tilgang i den maritime fysiske planlægning med henblik på at fastlægge systembaserede rammer for forståelse og forvaltning af havøkosystemer og deres interaktion med socioøkonomiske aktiviteter;

44. fremhæver betydningen af lokalsamfundsorienterede energiproduktionsordninger, som giver kystsamfund og kooperativer, herunder fiskere, mulighed for at producere deres egen elektricitet og geninvestere overskuddet i lokalsamfundet;

45. understreger, at havvindmølleparker kun bør opføres, hvis det kan garanteres, at der ikke opstår negative miljømæssige og økologiske eller økonomiske, socioøkonomiske og sociokulturelle virkninger for fiskere og akvakulturproducenter, i overensstemmelse med målene i den blå økonomi og den europæiske grønne pagt;

46. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage højde for virkningerne af havenergi for havøkosystemet og fiskeriet, når de fastlægger deres energimiks;

47. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til også at arbejde videre på udvikling og anvendelse af andre former for vedvarende energi;

48. opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse for at undersøge de forventede økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af opførelsen af havvindmølleparker i områder, hvor der sandsynligvis vil opstå konflikter med både fiskerisektoren og bæredygtigheden af livet i havet;

49. understreger, at samarbejde på tværs af de sektorer, som er aktive inden for havmiljø og havøkonomi, også vil være en drivkraft for en retfærdig omstilling; opfordrer Kommissionen til at bedømme initiativer, som sætter skub i lokale økonomier og økonomiske aktiviteter på havet, og til at finde synergier mellem sektorer, som kan udgøre fundamentet for en fremtidssikret økonomisk genopretning;

50. fremhæver, at der allerede findes eksempler på sameksistens mellem fiskerisektoren og sektoren for havbaseret vindkraft, og at denne erfaring bør bruges til at finde frem til og dele bedste praksis gennem hele den marine infrastrukturs livscyklus;

51. understreger, at interessenter bør have ret til at deltage i og få indflydelse på maritim fysisk planlægning;

52. understreger, at tidlig, ligeværdig, reel og kontinuerlig høring og inddragelse af interessenter, navnlig fiskere og akvakulturproducenter, udarbejdelse af gennemsigtige retningslinjer og udbetaling af kompensation kan mindske konfliktpotentialet og skabe lige vilkår for fiskeri og havenergi;

53. opfordrer EU til at fremme og støtte havvindmølleparker i sin optræden udadtil, navnlig med tredjelande, hvor adgangen til energi fortsat er ulige og begrænset, i overensstemmelse med målene i den grønne pagt;

54. understreger, at forsigtighedsprincippet i overensstemmelse med artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør finde anvendelse, hvis det er nødvendigt at træffe afgørelser, inden den fornødne viden eller information foreligger;

55. bemærker, at der kan være behov for yderligere foranstaltninger på EU-niveau, herunder lovgivning, hvis dokumentationen tyder på, at medlemsstaternes fysiske planlægning af det maritime rum ikke garanterer en retfærdig inddragelse af fiskere og andre interessenter og, hvor det er relevant, kompensation for fiskeriet;

56. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de fysiske planer for det maritime rum sikrer en retfærdig inddragelse af fiskeriet, en bæredygtig videreførelse af deres aktiviteter og på rimelig vis afspejler fiskeres, skaldyrsfiskeres og akvakulturproducenters legitime interesser;

57. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 



 

BEGRUNDELSE

Den Europæiske Union har i den europæiske grønne pagt sat sig som mål at blive klimaneutral senest i 2050. For at nå dette mål har Kommissionen fastsat ambitiøse mål for havbaseret vindkraftkapacitet i EU-27: Fra 12 GW i dag til mindst 60 GW i 2030 og op til 300 GW i 2050. Ifølge Kommissionen bør 30 % af den fremtidige efterspørgsel efter elektricitet dækkes af havbaseret vindkraft.

Nordsøen, Østersøen og Atlanterhavet tegner sig for mere end 85 % af den samlede havvindmøllekapacitet i de europæiske farvande. På grund af gode vindressourcer og det lave vand er Nordsøen det mest attraktive havområde for havbaseret vindenergi. Selv om Det Forenede Kongerige har forladt Den Europæiske Union, har EU-fiskerfartøjer fortsat adgang til britiske farvande og deler derfor havområde med i øjeblikket 110 havvindmølleparker med over 5 000 vindmøller i europæiske farvande.

Anden vedvarende havenergi såsom bølge- eller tidevandsanlæg tegner sig i dag for 13 MW energikapacitet i EU-27's farvande. Selv om der synes at være et stort potentiale for disse energianlæg, er ordføreren af den opfattelse, at det kapacitetsmål på 40 GW (3077 gange så højt!) inden 2050, der er fastsat i Kommissionens strategi for havenergi, synes at være overdrevet ambitiøst og urealistisk.

Det yderligere pladsbehov, der er nødvendigt for at nå målene for havbaseret vindkraftkapacitet i 2050, vil betyde en forøgelse af det nødvendige havområde med en faktor 15. For den havbaserede vindindustris vedkommende vil den mest omkostningseffektive og mindst pladskrævende metode til realisering af dette mål være gennem flere forskellige sektorers anvendelse af samme havområde. Derfor spiller maritim fysisk planlægning en central rolle med henblik på at sikre sameksistens. Som fastsat i direktivet om maritim fysisk planlægning (2014/89/EU) skal medlemsstaterne bidrage til en bæredygtig udvikling af energisektoren til søs, af søtransporten og af fiskeri- og akvakultursektoren. Desværre er fiskeriaktiviteter i havvindmølleparker i de fleste medlemsstater i dag begrænset eller forbudt. Selv i lande, hvor fiskerfartøjer har adgang til disse områder, er fiskerne tilbøjelige til at undgå fiskeri i havvindmølleparker på grund af risikoen for utilsigtet beskadigelse, kollisioner, grundstødning og tab af fiskeredskaber. På samme måde er forsikring af fiskerfartøjer, der opererer i havvindmølleparker, meget problematisk, fordi det generelt ikke er økonomisk overkommeligt for fiskere at forsikre deres båd og besætning til operationer i havvindmølleparker. Derfor er disse områder de facto lukkede for fiskere uden forsikring. Og præmierne for sådanne forsikringer kan være høje.

Ordføreren understreger behovet for alternative energisystemer for at bevæge sig i retning af målene i den grønne pagt. Opførelsen, driften og afviklingen af havvindmølleparker har imidlertid en indvirkning på havbunden, livet i havet og biodiversiteten. Negative virkninger kan opstå i hele havvindmøllens livscyklus.

Virkninger fra varige og kontinuerlige elektromagnetiske felter kan ændre adfærden hos elektrofølsomme arter og arter, der er følsomme over for magnetfelter. Dette kan føre til kunstige hindringer på havbunden. Bentiske og demersale arter er mere udsat for elektromagnetiske felter i forbindelse med kabler på havbunden end pelagiske arter, men i nogle havvindmøller ligger kablerne i midten af vandsøjlen og kan derfor også påvirke pelagiske arter. Nedgravning af kabler reducerer ikke de potentielt stærke virkninger af elektromagnetiske felter, da magnetfelter normalt trænger gennem havbunden.

Det er påvist, at undervandsstøj har en indvirkning, hovedsagelig på fisk og havpattedyr, og især i anlægsfasen. Støj i forbindelse med pæleramning og stendumpning kan potentielt føre til midlertidige eller permanente høreskader i en bred radius og dermed tab af retningssans, som forhindrer fisk i at finde føde, nå frem til avls- og gydeområder og finde mager. Virkningerne af støj samt forskellige frekvenser, herunder infralyd, i driftsfasen kan afhænge af fiskenes art og alder. De biologiske virkninger af lyd og mange arters reaktion herpå er stadig ukendt. Selv om der anvendes støjdæmpende foranstaltninger såsom boblegardiner og lavstøjmonteringsteknologier, f.eks. vibrationspilotering, er der stadig store huller i forskningen.

Da fisk generelt tiltrækkes af hårde strukturer, kan fundamenterne til havvindmøller have en kunstig reveffekt. Opførelse af en havvindmøllepark i nøje udvalgte områder kan bidrage til fiskeriforvaltningsinitiativer. Denne fordel ved en potentiel reveffekt skal dog tages med forbehold, da afviklingen af vindmøllerne højst sandsynligt medfører, at denne gavnlige effekt kun er midlertidig.

Da havvindmøller har en gennemsnitlig levetid på 25-30 år, er meget få vindmøller indtil videre blevet afviklet. Derfor foreligger der i øjeblikket kun meget lidt videnskabelig dokumentation for de økosystemmæssige virkninger i forbindelse med demontering og afvikling af havvindmøller samt genanvendeligheden af deres komponenter.

Ud over de økologiske og miljømæssige virkninger og deres indvirkning på livet i havet mangler der i nylige empiriske undersøgelser vurderinger af de økonomiske og sociokulturelle virkninger af havenergi på fiskeriet.

Indvirkningen af en havvindmøllepark kan være indirekte, idet den kan ændre den geografiske fordeling og tætheden af kommercielt fiskede arter og andre marine arter. En direkte indvirkning kan ske, hvis havvindmølleparker af sikkerhedshensyn afspærres for fiskeri, eller på grund af deres indvirkning på fiskeriet: ændring af fangstmetoder (fra aktiv til passiv), reduktion af fiskeriintensiteten eller fortrængning af fiskeriet.

Ikkeindustrielt fiskeri vil blive særlig hårdt ramt af fortrængning, da disse fiskere ikke har kapacitet til at flytte til fjernere fangstpladser eller ændre deres fangstmetoder. De fleste af de dynamiske fiskeriaktiviteter foregår tæt på kysten. Og her ligger også de bundfæstede havvindmølleparker.

Udviklingen af flydende havvindmøller åbner muligheder i kystområder med en dybde på >100 m og udvider dermed det område, der er til rådighed til udvikling i Nordatlanten og Middelhavet.

Fiskeri kræver plads, og enhver begrænsning af adgangen til traditionelle fangstpladser på grund af den stigende konkurrence med andre sektorer i den blå økonomi påvirker direkte EU-fiskernes levebrød, de afledte job på land og måske vigtigst af alt en ansvarlig og bæredygtig levering af fødevarer.

Ordføreren er desuden af den opfattelse, at kombinationen af havvindmølleparker og beskyttede havområder bør undersøges nærmere. Som beskrevet i Kommissionens meddelelse om biodiversitetsstrategien for 2030 vil EU som en win-win-løsning, "prioritere løsninger som f.eks. havenergi, offshore-vindkraft, der også giver mulighed for genopretning af fiskebestande...". Medlemsstaterne bør udarbejde retningslinjer for udpegning af ubebyggede områder for havvindmølleparker, der er forenelige med beskyttede havområder, i overensstemmelse med målene i direktivet om maritim fysisk planlægning for at fremme sameksistensen. Dette bør omfatte fiskeri.

Ordføreren mener, at et reelt samarbejde og en ordentlig inddragelse af fiskerne i planlægningen og udformningen af havvindmølleparker bør være en forudsætning og en ledetråd for sameksistensen med fiskeri og en mangesidig anvendelse af havvindmølleparker. For at sikre lige vilkår for fiskerisektoren bør fiskeriorganisationer inddrages fuldstændig, rettidigt og aktivt og have en afgørende stemme i beslutningstagningen. Maritim fysisk planlægning spiller en central rolle for at opnå dette.

Da det største geografiske sammenfald mellem fiskeri og havvindmølleparker findes i Nordsøen, er sameksistens der af allerstørste betydning for både fiskeriet og havmøllesektoren. Som anført i EU's strategi for havenergi bør der foretages en vurdering af det gode eller store potentiale i andre havområder for havvindmølleparker med særligt fokus på flydende møller.

Endvidere anfører ordføreren, at den nuværende viden om havvindmølleparkers indvirkning på fiskeriet fokuserer på økologiske og miljømæssige virkninger, og at der mangler vurderinger af deres socioøkonomiske og sociokulturelle virkninger i nylige empiriske undersøgelser.

Der er stadig en åbenlys mangel på data og sammenlignelige data. Der er derfor behov for standardiserede overvågningsprogrammer og en harmonisering af data om fiskeriindsatsen for at muliggøre en bedre vurdering af de miljømæssige og socioøkonomiske virkninger af udvidelsen af havenergi. Dataenes kompatibilitet og sammenlignelighed skal forbedres, og der er behov for grundige analyser og dataudveksling for at overvåge de potentielle kumulative indvirkninger på havmiljøet og samspillet mellem havenergi og fiskeri.

Der skal udvikles miljøafbødende foranstaltninger før, under og efter opførelsen af havvindmølleparker. Der bør heri indgå socioøkonomiske afbødende foranstaltninger, herunder kompensation, som desuden vil kræve retningslinjer for gennemførelsen for at mindske konflikter mellem fiskeriet og havvindmølleparker.

Ordføreren bekræfter, at havvindmølleparker kun bør opføres, hvis det kan garanteres, at der ikke opstår negative miljømæssige og økologiske samt økonomiske og sociokulturelle konsekvenser, i overensstemmelse med målene i den blå økonomi og den europæiske grønne pagt; Hvis det er nødvendigt at træffe afgørelser, inden den nødvendige viden foreligger, bør forsigtighedsprincippet i overensstemmelse med artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finde anvendelse. I tilfælde af at medlemsstaternes maritime fysiske planlægning ikke garanterer dette, kan det være nødvendigt med yderligere EU-lovgivning.

 


 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (29.1.2021)

til Fiskeriudvalget

om havvindmølleparkers og vedvarende energisystemers indvirkning på fiskerisektoren

(2019/2158(INI))

Ordfører for udtalelse: Morten Petersen

 

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om EU's tilsagn om at gøre en bæredygtig indsats for, imens det kæmper imod virkningerne af den globale klimaændring, at nå sit mål om kulstofneutralitet senest i 2050, som bekræftet i den europæiske grønne pagt og genopretningsplanen; noterer sig Kommissionens forslag om yderligere at reducere drivhusgasemissionerne som fremhævet i dens meddelelse af 17. september 2020 med titlen "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 – Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for vores borgere" (COM(2020)0562); minder om Parlamentets mandat som vedtaget under afstemningen på plenarmødet om klimaloven i forbindelse med emissionsreduktionsmålet for 2030[7];

2. understreger, at vedvarende energi og energieffektivitet er blandt de vigtigste drivkræfter for at opnå en økonomi uden nettodrivhusgasudledninger; fremhæver, at det for at nå 2030-målet for vedvarende energi er nødvendigt at øge kapaciteten og produktionen af offshore elektricitet fra vedvarende energikilder i overensstemmelse hermed; understreger, at havbaseret vindkraft er en af de mest avancerede og hurtigst voksende af alle de nye og innovative sektorer i økonomien; fremhæver, at aktiv udvikling og udbredelse af offshorevindkraft bør øge dens konkurrenceevne som energikilde og dermed bidrage til lavere energipriser og øget prisoverkommelighed;

3. fremhæver, at det for omstillingen til ren energi er afgørende med en stigning i produktionen af havbaseret vindkraft; understreger, at havbaseret vindkraft i EU på nuværende tidspunkt kun er på 12 GW, og at den skønnes at skulle øges til mellem 300 GW og 450 GW senest i 2050; understreger, at havvindmølleparker oftest udgør en mere effektiv måde at producere elektricitet på end landbaserede vindmølleparker, fordi der er flere vindressourcer til rådighed i havområder sammenlignet med landområder, og fordi det her er muligt at installere større generatorer med en højere kapacitet;

4. understreger, at beslutningen om at finde plads til mindst 60 GW i yderligere havbaseret vindkraftkapacitet er af allerstørste betydning og bør betragtes som en prioritet i løbet af de næste få år; tager hensyn til, at udviklingen af offshore vedvarende energi varierer meget med hensyn til størrelse og kapacitet i de forskellige europæiske havområder, navnlig fordi størstedelen af den europæiske offshorevindkraftkapacitet vil være koncentreret i Nordsøen og Østersøen, hvor forholdene er gunstigere; bemærker, at dette potentiale vil fortsætte med at vokse som følge af den teknologiske udvikling, herunder i Atlanterhavet og i de sydeuropæiske have;

5. understreger, at flydende vindmølleteknologi har potentiale til i væsentlig grad at øge det havareal, der er til rådighed for havvindmølleparker, navnlig i dybhavsområder; påpeger, at flydende vindmølleparker kan generere store mængder energi på grund af kraftigere og mere vedholdende vinde, at de kan minimere den visuelle indvirkning på de europæiske kyster, give bedre plads til fiskeri og sejlruter, fungere som anordninger til tiltrækning af fisk, åbne muligheder for at anvende områder, der ikke tidligere var tilgængelige, og bidrage til at mindske potentialet for maritime fysiske konflikter i overensstemmelse med den tidligere vurdering af mulighederne for gennemsigtig og integreret fysisk planlægning;

6. fremhæver behovet for at anvende offshorevind i EU's dybe farvande (dvs. Middelhavet, Sortehavet og Atlanterhavet); opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide forsknings-, udviklings- og innovationsindsatsen til også at omfatte flydende vindmølleparker og til at vurdere muligheden af at etablere et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) i stor målestok;

7. minder om, at elproduktion fra offshorebaserede vedvarende energikilder også skaber en mulighed for produktion af vedvarende brint som skitseret i Kommissionens meddelelser af 19. november 2020 med titlen "En EU-strategi til udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje" (COM(2020)0741) og af 8. juli 2020 med titlen "Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet "(COM(2020)0299) og" En brintstrategi for et klimaneutralt Europa "(COM(2020)0301);

8. fremhæver, at den tilgang, der skal anlægges i forbindelse med en kraftig udvidelse af produktionen af havbaseret vindkraft, skal være gennemtænkt, så det sikres, at en sådan produktion kan eksistere side om side med andre aktiviteter i de berørte områder; understreger, at der allerede er eksempler på, at fiskerisektoren og sektoren for havbaseret vindkraft har eksisteret side om side, og at denne erfaring bør bruges til at finde frem til og dele den bedste eksisterende praksis med udnyttelse af de relevante ressourcer til flere formål gennem hele den marine infrastrukturs levetid; understreger, at samarbejde er afgørende for sikker sameksistens mellem fiskeri og vindmølleparker – vindmølleindustrien, fiskere og lokale myndigheder bør samarbejde om udveksling af data med fiskerierhvervet og om den nøjagtige placering af vindmølleparker, kabler og tilknyttede aktiver samt områder med udelukkelse (midlertidige eller permanente) og sikkerhedszoner, herunder dem, der indeholder dumpet ammunition;

9. understreger, at skabelsen af bæredygtige nye arbejdspladser samt støtte til brug af vindkraft som en del af den lokale elforsyning er vigtige forudsætninger for, at lokalbefolkningen blåstempler vedvarende energiprojekter såsom havvindmølleparker og dermed forbunden landbaseret infrastruktur, og at dette gør det muligt både at sikre energisikkerhed og få kystsamfundets accept; opfordrer medlemsstaterne til at fremme investeringer i udviklingen af havbaseret vindkraft under ordninger, der sikrer offentlig deltagelse og aktivt engagement;

10. understreger derfor, at man fra starten af bør overveje anvendelsen af havområder til flere formål på en sådan måde, at der skabes balance mellem havvindkraftsektorens interesser og opfyldelsen af EU's energi-, klima- og biodiversitetsmålsætninger; understreger, at havvindmølleparker, hvis de er designet og bygget hensigtsmæssigt, kan gavne havets biodiversitet og tjene som tilflugtssteder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere den indvirkning, som de havvindmølleparker, der allerede er i drift, har for genetablering af marine levesteder og biodiversiteten og til at etablere en bedste praksis i EU;

11. understreger, at anvendelse af havet til energiproduktion, samtidig med at man sikrer beskyttelsen af miljøet og en bæredygtig udvikling af fiskeriet og andre økonomiske aktiviteter, kræver fælles planlægning og en vurdering af de kumulative virkninger, herunder de socioøkonomiske og sociokulturelle virkninger, heraf; mener, at samarbejde på tværs af de sektorer, som er aktive i havmiljøet og havøkonomien, også kommer til at være drivkraft for en retfærdig omstilling; opfordrer de kompetente myndigheder til at bedømme tiltag, som sætter skub i lokaløkonomier og økonomiske aktiviteter på havet, og til at skabe synergier mellem sektorer, som kan udgøre fundamentet for en økonomisk genopretning, der skaber stabilitet fremover;

12. understreger, at det på et tidligt stadie skal undersøges, om der findes langsigtede muligheder for en alsidig anvendelse af havområder, således at havvindmølleparker kan udvides, samtidig med at der tages højde for deres direkte og indirekte indvirkning på fiskeriet; understreger, at EU's rammebestemmelser bør bidrage til at sikre, at indvirkningen på miljøet overvåges, og at der træffes foranstaltninger for at forhindre og mindske disse virkninger; understreger endvidere, at der i forbindelse med udviklingen af en EU-strategi for havbaseret vindkraft bør tages højde for, at politikker for klima, energi, fiskeri og marin biodiversitet styrker hinanden;

13. understreger, at tildelingen af plads, hvor det er relevant, bør være resultatet af en fælles maritim fysisk planlægning, der involverer Kommissionen, medlemsstaterne og nabolandene med henblik på at optimere udnyttelsen af havområderne og samarbejdet på tværs af sektorer og lande og minimere de fysiske konflikter, samtidig med at der tages hensyn til gensidig respekt og gode naboskabsforbindelser; understreger, at de fysiske planer for de maritime rum, der er omhandlet i direktiv 2014/89/EU, skal fastlægges hurtigst muligt og senest den 31. marts 2021;

14. opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse for at undersøge de forventede økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger samt virkningerne for klima og biodiversitet af opførelsen af nye havvindmølleparker i områder, hvor der sandsynligvis vil opstå konflikter med fiskerisektoren.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.1.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

59

3

12

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

François Alfonsi, Nicola Beer, François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Michael Bloss, Paolo Borchia, Marc Botenga, Markus Buchheit, Cristian-Silviu Buşoi, Carlo Calenda, Andrea Caroppo, Maria da Graça Carvalho, Ignazio Corrao, Ciarán Cuffe, Josianne Cutajar, Nicola Danti, Pilar del Castillo Vera, Martina Dlabajová, Christian Ehler, Valter Flego, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Claudia Gamon, Jens Geier, Nicolás González Casares, Bart Groothuis, Christophe Grudler, Henrike Hahn, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Ivars Ijabs, Romana Jerković, Eva Kaili, Seán Kelly, Izabela-Helena Kloc, Łukasz Kohut, Zdzisław Krasnodębski, Andrius Kubilius, Miapetra Kumpula-Natri, Thierry Mariani, Marisa Matias, Eva Maydell, Georg Mayer, Joëlle Mélin, Iskra Mihaylova, Dan Nica, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Mauri Pekkarinen, Mikuláš Peksa, Tsvetelina Penkova, Morten Petersen, Markus Pieper, Clara Ponsatí Obiols, Manuela Ripa, Jérôme Rivière, Robert Roos, Maria Spyraki, Jessica Stegrud, Beata Szydło, Riho Terras, Grzegorz Tobiszowski, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Marie Toussaint, Isabella Tovaglieri, Henna Virkkunen, Pernille Weiss, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pascal Arimont, Cornelia Ernst, Jutta Paulus

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

59

+

EPP

Pascal Arimont, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Cristian-Silviu Buşoi, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Seán Kelly, Andrius Kubilius, Eva Maydell, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Markus Pieper, Massimiliano Salini, Maria Spyraki, Riho Terras, Henna Virkkunen, Pernille Weiss

S&D

Carlo Calenda, Josianne Cutajar, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Jens Geier, Nicolás González Casares, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Romana Jerković, Eva Kaili, Łukasz Kohut, Miapetra Kumpula-Natri, Dan Nica, Tsvetelina Penkova, Patrizia Toia, Carlos Zorrinho

RENEW

Nicola Beer, Nicola Danti, Martina Dlabajová, Valter Flego, Claudia Gamon, Bart Groothuis, Christophe Grudler, Ivars Ijabs, Iskra Mihaylova, Mauri Pekkarinen, Morten Petersen,

ID

Paolo Borchia, Thierry Mariani, Joëlle Mélin, Jérôme Rivière, Isabella Tovaglieri

ECR

Izabela-Helena Kloc, Zdzisław Krasnodębski, Beata Szydło, Grzegorz Tobiszowski, Evžen Tošenovský

The Left

Marc Botenga, Cornelia Ernst, Marisa Matias

NI

Andrea Caroppo

 

3

-

EPP

François-Xavier Bellamy

ECR

Robert Roos, Jessica Stegrud

 

12

0

Verts/ALE

François Alfonsi, Michael Bloss, Ignazio Corrao, Ciarán Cuffe, Henrike Hahn, Jutta Paulus, Mikuláš Peksa, Manuela Ripa, Marie Toussaint

ID

Markus Buchheit, Georg Mayer

NI

Clara Ponsatí Obiols

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.5.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

0

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Clara Aguilera, François-Xavier Bellamy, Izaskun Bilbao Barandica, Isabel Carvalhais, Maria da Graça Carvalho, Rosanna Conte, Rosa D’Amato, Giuseppe Ferrandino, João Ferreira, Søren Gade, Francisco Guerreiro, Niclas Herbst, France Jamet, Pierre Karleskind, Predrag Fred Matić, Francisco José Millán Mon, Grace O’Sullivan, Manuel Pizarro, Caroline Roose, Bert-Jan Ruissen, Annie Schreijer-Pierik, Ruža Tomašić, Peter van Dalen, Emma Wiesner, Theodoros Zagorakis

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Carmen Avram, Valentino Grant, Petros Kokkalis

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

26

+

ECR

Bert-Jan Ruissen, Ruža Tomašić

ID

Rosanna Conte, Valentino Grant

PPE

François-Xavier Bellamy, Maria da Graça Carvalho, Niclas Herbst, Francisco José Millán Mon, Annie Schreijer-Pierik, Peter van Dalen, Theodoros Zagorakis

Renew

Izaskun Bilbao Barandica, Søren Gade, Pierre Karleskind, Emma Wiesner

S&D

Clara Aguilera, Carmen Avram, Isabel Carvalhais, Giuseppe Ferrandino, Predrag Fred Matić, Manuel Pizarro

The Left

João Ferreira

Verts/ALE

Rosa D'Amato, Francisco Guerreiro, Grace O'Sullivan, Caroline Roose

 

0

-

 

 

 

2

0

ID

France Jamet

The Left

Petros Kokkalis

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

Seneste opdatering: 16. juni 2021
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik