BETÆNKNING om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020

9.6.2021 - (2021/2025(INI))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Domènec Ruiz Devesa
Ordførere for udtalelse (*):
Isabel García Muñoz, Budgetkontroludvalget
Ilhan Kyuchyuk, Retsudvalget
(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 91 KB)
• 001-001 (DOC - 34 KB)

PR_INI

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE FRA UDVALGET FOR ANDRAGENDER

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET

UDTALELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUELLE ANLIGGENDER

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020

(2021/2025(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

– der navnlig henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, artikel 4, stk. 3, og artikel 5, 6, 7 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

– der henviser til artiklerne i TEUF vedrørende respekt for og beskyttelse og fremme af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i Unionen, herunder artikel 70, 258, 259, 260, 263 og 265,

– der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er vedføjet som bilag til traktaterne,

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt "chartret"),

– der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (Domstolens) retspraksis,

– der henviser til artikel 49 i TEU, Københavnskriterierne og det samlede EU-regelværk (acquis), som et kandidatland skal overholde, hvis det ønsker at tiltræde Unionen,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen "Rapport om retsstatssituationen 2020 – Retsstatssituationen i Den Europæiske Union" (COM(2020)0580),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget[1] (forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 af 28. april 2021 om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 og Rådets forordning (EU) nr. 390/2014[2],

– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

– der henviser til FN's instrumenter om beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, henstillingerne og rapporterne fra FN's universelle regelmæssige gennemgang samt retspraksis i FN's traktatorganer og Menneskerettighedsrådets særlige procedurer,

– der henviser til FN's erklæring af 8. marts 1999 om menneskerettighedsforkæmpere,

– der henviser til henstillingerne og rapporterne fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, højkommissæren for nationale mindretal, repræsentanten for frie medier og andre organer under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE),

– der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den europæiske socialpagt, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols og Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheders retspraksis og til konventioner, henstillinger, resolutioner, udtalelser og rapporter fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, Ministerkomitéen, menneskerettighedskommissæren, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, styringskomitéen for bekæmpelse af forskelsbehandling, inklusion og mangfoldighed, Venedigkommissionen og andre organer under Europarådet,

– der henviser til aftalememorandummet af 23. maj 2007 mellem Europarådet og Den Europæiske Union og Rådets konklusioner af 8. juli 2020 om EU's prioriteter for samarbejdet med Europarådet 2020-2022,

– der henviser til FN's konvention mod korruption,

– der henviser til FN's internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

– der henviser til Europarådets publikation af 7. april 2020 med titlen "Respecting democracy, rule of law and human rights in the framework of the COVID-19 sanitary crisis – A toolkit for member states",

– der henviser til interimsrapporten om de foranstaltninger, der er truffet i EU's medlemsstater som følge af covid-19-krisen, og deres indvirkning på demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som Venedigkommissionen vedtog på sin 124. plenarforsamling den 8. oktober 2020,

– der henviser til årsrapporten 2020 fra partnerorganisationerne i Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed,

– der henviser til Kommissionens begrundede forslag til Rådets afgørelse af 20. december 2017, som er fremlagt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet (COM(2017)0835),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juli 2019 med titlen "Styrkelse af retsstatsprincippet inden for Unionen – En handlingsplan" (COM(2019)0343),

– der henviser til EU's resultattavle for retlige anliggender 2020,

– der henviser til udtalelse af 19. juni 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "Yderligere styrkelse af retsstatsprincippet i Unionen: Status og eventuelle næste skridt", der indeholdt et forslag om afholdelse af et årligt forum om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet,

– der henviser til rapporten fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Gruppe om Grundlæggende Rettigheder og Retsstatsprincippet fra juni 2020 med titlen "National developments from a civil society perspective, 2018-2019",

– der henviser til rapporten af 17. januar 2018 fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen "Challenges facing civil society organisations working on human rights in the EU", til dets bulletiner, som blev offentliggjort i 2020, om coronaviruspandemiens indvirkning på de grundlæggende rettigheder i EU og til dets andre rapporter, data og værktøjer, navnlig Den Europæiske Unions informationssystem for grundlæggende rettigheder (EFRIS),

– der henviser til rapporten fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 10. september 2020 med titlen "Antisemitism: Overview of antisemitic incidents recorded in the European Union",

– der henviser til Det Europæiske Ligestillingsinstituts rapport med titlen "Beijing+25: the fifth review of the implementation of the Beijing Platform for Action in the EU Member States", der blev offentliggjort den 5. marts 2020,

– der henviser til konklusionerne fra Rådet for Den Europæiske Union og medlemsstaterne forsamlet i Rådet om sikring af respekt for retsstatsprincippet af 16. december 2014,

– der henviser til EU's ligestillingsstrategi 2020-2025, EU's LGBTIQ-ligestillingsstrategi 2020-2025, EU-strategien for børns rettigheder for 2021-2024 og EU-strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030,

– der henviser til EU's handlingsplan for bekæmpelse af racisme 2020-2025 og EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse,

– der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder[3],

– der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om Kommissionens beslutning om at tage artikel 7, stk. 1, i TEU i anvendelse i forbindelse med situationen i Polen[4],

– der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om behovet for at oprette et instrument for europæiske værdier til støtte for civilsamfundsorganisationer, der fremmer de grundlæggende værdier inden for Den Europæiske Union på lokalt og nationalt plan[5],

– der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen om den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová[6],

– der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om et forslag om at opfordre Rådet til i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på[7],

– der henviser til sin beslutning af 13. november 2018 om retssikkerhed i Rumænien[8],

– der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om behovet for en omfattende EU-mekanisme til beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder[9],

– der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU[10],

– der henviser til sin beslutning af 28. marts 2019 om situationen vedrørende retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet[11],

– der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om retsstatsprincippet i Malta efter de seneste afsløringer om mordet på Daphne Caruana Galizia[12],

– der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-fri områder[13],

– der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området – årsberetning 2018[14],

– der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Polen og Ungarn[15],

– der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser[16],

– der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om protesterne mod racisme efter George Floyds død[17],

– der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om genåbningen af undersøgelsen af Tjekkiets premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter[18],

– der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om forslag til Rådets afgørelse, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet[19],

– der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2020 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder[20],

– der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 om retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Bulgarien[21],

– der henviser til sin beslutning af 25. november 2020 om styrkelse af mediefrihed: beskyttelse af journalister i Europa, hadefuld tale, desinformation og platformenes rolle[22],

– der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om situationen vedrørende grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union – årsberetning 2018-2019[23],

– der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027, den interinstitutionelle aftale, EU-genopretningsinstrumentet og forordningen om retsstatsprincippet[24],

– der henviser til sin beslutning af 11. marts 2021 om erklæring af EU som LGBTIQ-frihedszone[25],

– der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092, mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet[26],

– der henviser til sin beslutning af 29. april 2021 om mordet på Daphne Caruana Galizia og retsstatssituationen i Malta[27],

– der henviser til sin evaluering af europæisk merværdi, der ledsagede den lovgivningsmæssige initiativbetænkning om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder fra oktober 2016,

– der henviser til sin foreløbige vurdering af den europæiske merværdi af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder af 23. april 2020,

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til udtalelser fra Budgetkontroludvalget, Retsudvalget, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0199/2021),

A. der henviser til, at Unionen bygger på de fælles værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, nemlig respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal – værdier, som er fælles for EU's medlemsstater, og som kandidatlande skal tilslutte sig for at kunne blive medlem af Unionen; der henviser til, at demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er gensidigt forstærkende værdier, som, når de undergraves, kan udgøre en systemisk trussel mod Unionen; der henviser til, at respekten for retsstatsprincippet er bindende for Unionen som helhed og for dens medlemsstater på alle forvaltningsniveauer, herunder subnationale enheder;

B. der betragter den årlige gennemgang af retsstatssituationen som en velkommen tilføjelse til de værktøjer, der er til rådighed for at værne om de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, idet den anskuer situationen i alle EU's medlemsstater ud fra fire søjler med direkte indflydelse på respekten for retsstatsprincippet; der henviser til, at mekanismen er tænkt som en årlig cyklus, der skal gøre det muligt til at fremme retsstatsprincippet og forhindre, at problemer opstår eller forværres;

C. der påpeger, at Kommissionens første rapport om retsstatssituationen (2020-rapporten) har begrænset omfang, da den ikke dækker alle EU's værdier som fastsat i artikel 2 i TEU;

D. der henviser til, at chartret efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse er fuldt integreret i traktaterne og derfor nu er juridisk bindende for EU's institutioner, agenturer og andre organer samt for medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af EU-lovgivningen; der henviser til, at der skal skabes, fremmes og styrkes en ægte kultur for grundlæggende rettigheder, ikke bare i EU-institutionerne, men også i medlemsstaterne, navnlig når de anvender EU-lovgivningen på nationalt plan og i deres forbindelser med tredjelande;

E. der henviser til, at selv om 2020-rapporten tager bekymrende forhold op og øger opmærksomheden om den, giver den ikke en fyldestgørende vurdering af effektiviteten af de ændringer, der er gennemført af det enkelte land, eller nogen konkrete landespecifikke henstillinger eller en undersøgelse af det enkelte lands overholdelse af retsstatsprincippet over tid, hvilket kan bringe dens tilsigtede forebyggende virkninger i fare;

F. der henviser til, at uden en effektiv opfølgning gennem den årlige overvågning vil 2020-rapporten måske ikke føre til forebyggelse, opdagelse og effektiv imødegåelse af de systemiske udfordringer og tilbageskridt for retsstatsprincippet, som har kunnet observeres i flere EU-medlemsstater i de senere år; der henviser til, at opretholdelse af retsstatsprincippet er en væsentlig forudsætning for overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

G. der henviser til, at en række beslutninger, som Parlamentet har vedtaget, har påpeget alvorlige problemer på retsstatsområdet i flere medlemsstater[28];

H. der henviser til, at tilbageskridtene med hensyn til retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i visse lande i alvorlig grad påvirker den gensidige tillid til funktionsdygtigheden af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og truer Unionens mål som fastsat i artikel 3 i TEU, hvilket illustreres af de mange tilfælde, hvor den europæiske arrestordre har været under pres som følge af stærk tvivl om retsvæsenets uafhængighed;

I. der henviser til, at ombudsmandsinstitutionerne og ligestillingsorganerne i medlemsstaterne spiller en afgørende rolle, når det gælder om at sikre retsstatens vigtigste principper såsom gennemsigtighed, ansvarlighed og en retfærdig rettergang;

J. der henviser til, at nødforanstaltninger truffet som reaktion på covid-19-pandemien har påvirket EU-borgernes udøvelse af deres grundlæggende rettigheder, f.eks. retten til fri bevægelighed, adgangen til klage og domstolsprøvelse, adgangen til offentlig information, privatlivets fred, forenings- og forsamlingsfriheden, og har haft en indvirkning på den demokratiske kontrol og balance; der henviser til, at det derfor er helt afgørende at sikre, at der findes effektiv kontrol og balance i forhold til regeringers tiltag til forsvar for EU-borgernes rettigheder;

K. der henviser til, at flere medlemsstater er røget nedad på internationale ranglister over pressefrihed, og volden mod journalister er steget;  der henviser til, at truslerne mod mediefriheden omfatter chikane og angreb rettet mod journalister, tilsidesættelse af journalisters lovmæssige beskyttelse samt overtagelse af medier og økonomisk eller politisk motiverede indgreb i mediesektoren; der henviser til, at den bekymrende udvikling med sigte på at kvæle ytringsfriheden og pressefriheden er et dårligt eksempel i EU og for tiltrædelseslandene;

L. der henviser til, at det er nødvendigt at styrke og strømline eksisterende mekanismer og udvikle en effektiv EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder for at sikre, at der værnes om de principper og værdier, der er nedfældet i traktaterne, i hele Unionen;

M. der henviser til, at respekten for mindretals rettigheder udgør et af de politiske kriterier, som et kandidatland skal opfylde ved tiltrædelsen; der henviser til, at Unionen har en vigtig rolle at spille, når det gælder om at sikre respekten for nationale og sproglige mindretals rettigheder i kandidatlandene; der henviser til, at Parlamentet allerede har opfordret Kommissionen[29] til at vedtage en fælles ramme for EU-minimumsstandarder for beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører mindretal, som er stærkt forankret i en retlig ramme, der garanterer demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder overalt i Unionen;

I. Rapporten om retsstatssituationen 2020: læren med henblik på 2021

1. hilser Kommissionens første årsrapport om retsstatssituationen velkommen; anser det for helt afgørende, at der etableres en europæisk retsstatsovervågnings- og håndhævelsesstruktur i Unionen; minder på ny om vigtigheden af i god tid at afdække risici og forebygge overtrædelser af grundlæggende rettigheder og af retsstatsprincippet i stedet for at reagere efterfølgende, når sådanne overtrædelser gentages; tilskynder derfor til en videreudvikling af dette nye værktøj;

2. konstaterer med tilfredshed, at retssystemernes funktion, rammerne for korruptionsbekæmpelse, mediepluralisme og visse institutionelle spørgsmål vedrørende kontrol og balance, herunder til en vis grad civilsamfundets råderum, alle indgår i Kommissionens årlige gennemgang af retsstatssituationen i medlemsstaterne; opfordrer endvidere til, at man i årsrapporterne medtager visse vigtige punkter på Venedigkommissionens liste over retsstatskriterier fra 2016, såsom retlige sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre vilkårlighed og magtmisbrug fra offentlige myndigheders side, advokatstandens uafhængighed og upartiskhed samt lighed for loven og ikkeforskelsbehandling; tilskynder Kommissionen til også at fremhæve positive tendenser i medlemsstaterne, der kan tjene som eksempler til efterfølgelse for andre;

3. bemærker med tilfredshed, at rapporten indeholder landespecifikke kapitler; roser Kommissionens bestræbelser på at gå i dialog med de nationale regeringer og parlamenter såvel som civilsamfundet og andre nationale aktører; tilskynder Kommissionen til at gøre en større indsats for at uddybe landeanalyserne med henblik på bedre at kunne vurdere retsstatsudfordringernes alvor; mener, at der bør sættes mere tid af til Kommissionens landebesøg, herunder in situ-besøg, så man opnår en bredere inddragelse af og dialog med de nationale myndigheder og civilsamfundet; mener, at Kommissionen i højere grad bør skabe opmærksomhed om disse besøg for at fremme en retsstatskultur på nationalt plan;

4. glæder sig over, at alle medlemsstater undersøges ud fra de samme indikatorer og den samme metode; understreger dog, at fremstillingen af tilsidesættelser af forskellig karakter på samme måde risikerer at underkende betydningen af de mest alvorlige tilsidesættelser af retsstatsprincippet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at differentiere sin rapportering ved at skelne mellem systemiske tilsidesættelser af retsstatsprincippet og enkeltstående, isolerede tilsidesættelser; understreger, at den årlige rapport om retsstatssituationen potentielt kan have gavnlige forebyggende virkninger; mener, at der er behov for en grundigere evaluering for at vurdere, om rapporten har haft en tilstrækkelig forebyggende virkning; mener, at dette under alle omstændigheder tydeligvis ikke er tilfældet for de medlemsstater, der er omfattet af proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU; mener, at 2020-rapporten kunne have givet mere dybdegående og gennemsigtige vurderinger med angivelse af, om der var alvorlige mangler, fare for en grov tilsidesættelse eller en reel tilsidesættelse af EU's værdier inden for de enkelte søjler, der analyseres i landekapitlerne; mener, at disse vurderinger er nødvendige for at kunne fremsætte konklusioner om retsstatssituationen og fastlægge opfølgende og afhjælpende foranstaltninger og værktøjer; opfordrer til en syntetisk tilgang i fremtidige rapporter for klart at kunne fastslå, hvor de største farer og problemer ligger i alle medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at ajourføre sine metoder i overensstemmelse hermed og til at holde Parlamentet underrettet uden unødig forsinkelse;

5. mener, at 2020-rapporten er alt for beskrivende og ikke indeholder tilstrækkelig analyse; opfordrer Kommissionen til at gøre fremtidige rapporter mere analytiske; anser det for nødvendigt, at fremtidige rapporter bør indeholde landespecifikke henstillinger om, hvordan de konstaterede bekymrende forhold skal imødegås, eller tilsidesættelser skal afhjælpes, herunder om nødvendigt frister for gennemførelse, og hvordan der skal følges op på benchmarks; opfordrer Kommissionen til at medtage oplysninger om opfølgningen på gennemførelsen af dens henstillinger og afhjælpende foranstaltninger i rapporten;

6. er bekymret over de afsmittende virkninger, som undergravningen af mediefriheden har på andre områder, der analyseres i rapporten; mener, at smædekampagner mod akademikere, journalister, dommere, retlige aktører, civilsamfundsorganisationer og aktivister – og navnlig strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP'er) – tjener til at begrænse deres uafhængighed og evne til at agere og dermed har afskrækkende virkninger;

7. opfordrer derfor til en mere integreret analyse af de indbyrdes forbindelser mellem de fire søjler i rapporten og af, hvordan kombinerede mangler kan udgøre systemiske tilsidesættelser af retsstatsprincippet eller fare for sådanne, samt til en tilkendegivelse af, hvorvidt disse påvirker eller risikerer at påvirke Unionens finansielle interesser;

8. mener, at årsrapporterne bør pege på tværgående tendenser på EU-plan; mener, at 2020-rapporten mangler et EU-dækkende perspektiv; anmoder Kommissionen om at udpege tilfælde, hvor bestemte tiltag eller former for praksis, der undergraver retsstatsprincippet, mediefriheden, kontrol og balance eller bekæmpelsen af korruption i én medlemsstat, bliver til modeller for andre, eller hvor alvoren og rækkevidden af sådanne praksisser har potentiale til at påvirke Unionen som helhed; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan sådanne angreb kompromitterer kvaliteten af demokratiet i Unionen; opfordrer til, at analyserne i rapporterne prioriterer disse tendenser, herunder de nationale forfatningsdomstoles tiltagende anfægtelser af EU's retlige struktur, således at de kan ligge til grund for afhjælpende foranstaltninger på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at komme med tydelige illustrationer af systematisk desinformation og udenlandske indblandingskampagner, som har til formål at underminere offentlighedens tillid til statslige institutioner og uafhængige medier og samtidig skubber medlemsstaterne i retning af autoritære forvaltningsstrukturer;

9. beklager, at ikke alle retsstatsspørgsmål blev dækket på en tilstrækkeligt detaljeret måde i 2020-rapporten; anmoder Kommissionen om at styrke sin landespecifikke ekspertise og kapacitet for at kunne reagere hurtigere på negative udviklinger i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til overvågning og håndhævelse af retsstatsprincippet i EU;

10. understreger, at medlemsstaternes love, overholdelse af retsstatsprincippet, den demokratiske kontrol og balance og demokratiske institutioner, herunder deres uafhængighed, skal fungere, ikke bare de jure, men også de facto;

Retssystemer

11. bifalder overvågningen af uafhængigheden, kvaliteten og effektiviteten af medlemsstaternes retssystemer, herunder de nationale anklagemyndigheder og deres evne til at sørge for en effektiv retsbeskyttelse, for at sikre overholdelse af EU-retten; mener, at også spørgsmålet om, hvorvidt der er et befordrende miljø for adgangen til klage og domstolsprøvelse for alle, herunder på EU-plan, og den indsats og de ressourcer, der er tilegnet sikring af adgangen til klage og domstolsprøvelse, også bør overvåges; er bekymret over, at EU-borgerne ikke har adgang til en direkte klage- og søgsmålsmekanisme til at forsvare deres rettigheder som fastsat i chartret; mener, at rapporterne bør være mere end blot et statisk årligt øjebliksbillede og indeholde alle relevante oplysninger om retsstatssituationen i landekapitlerne, herunder om relevante fortilfælde og den politiske kontekst, i hvilken nye udviklinger finder sted, for at muliggøre en præcis, dynamisk og fuldstændig vurdering af retssystemernes de jure og de facto uafhængighed, herunder advokaters og advokatstandens uafhængighed, og bør dække en længere periode end bare de forudgående 12 måneder; fremhæver, at der bør garanteres passende retsstatsstandarder for EU-borgere og personer med bopæl i EU, når de udøver deres ret til fri bevægelighed inden for EU; understreger, at reel adgang til klage og domstolsprøvelse for alle borgere er en af retsstatens hjørnestene, som navnlig bør garanteres for sæsonarbejdere og grænsegængere, når de udfører erhvervsarbejde i en anden medlemsstat, på grund af deres sårbarhed;

12. understreger, at effektive, uafhængige retssystemer er afgørende for opretholdelsen af retsstatsprincippet; minder om, at Unionens retslige opbygning omfatter de nationale retssystemer; understreger, at retssystemer og dommere for at sikre EU-borgernes grundlæggende rettigheder og friheder skal være uafhængige og dermed beskyttet mod enhver form for direkte eller indirekte pres, trussel eller indblanding fra nogen side, herunder fra politiske myndigheder; glæder sig over, at sammensætningen af retslige organer og udnævnelsesmetoder også er fastlagt som indikatorer for retsvæsenets uafhængighed ud over mekanismer, der styrer tjenestetidens længde samt begrundelser for afskedigelse eller afslag på ansættelse, karriereudvikling, disciplinære procedurer og sanktioner; understreger, at overvågningen af disse parametre skal være konstant og forankret i en omfattende vurdering af alle kontrol- og balanceforanstaltninger, og at man skal afholde sig fra kun at fokusere på et begrænset antal parametre, for at kontrollere retsvæsenets reelle uafhængighed i medlemsstaterne;

13. bemærker, at 2020-rapporten med rette adresserer den nødvendige digitalisering af retsprocedurerne og uddannelse af dommere; minder om, at der fortsat er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til graden af deltagelse i uddannelse inden for de juridiske erhverv; beklager, at rapporten ikke indeholder nogen omtale af advokatuddannelse;

14. er stærkt foruroliget over den markante forringelse af retsvæsenets uafhængighed i visse medlemsstater og over den tiltagende og åbenlyse undladelse af at overholde EU-lovgivningen, herunder Domstolens domme; bemærker, at domstolenes uafhængighed fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i nogle medlemsstater, som det fremgår af nogle af landekapitlerne; opfordrer Kommissionen til tydeligt at vurdere og udpege sådanne mangler og undersøgelsesresultater, der anses for at udgøre en klar fare for en grov tilsidesættelse af retsstatsprincippet; er dybt bekymret over Kommissionens undladelse af at reagere hurtigt og med retlige midler på de alvorlige farer for retsstatsprincippet, der er udpeget i landekapitlerne, navnlig efter at disse faktisk er blevet til reelle tilsidesættelser af retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meningsfuld, enkel og klar vurdering af de forskellige nationale retssystemer og fremhæve, hvor bedste praksis for sammenlignelige systemer kan anvendes, og hvordan lignende mangler kan adresseres;

15. fremhæver, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i TEU skal drage omsorg for gennemførelsen af traktaterne og den heraf afledte ret, også i tilfælde, hvor de farer for grove tilsidesættelser af værdierne i artikel 2 i TEU, som er udpeget i landekapitlerne, rent faktisk er blevet til virkelighed efter 2020-rapportens offentliggørelse;

16. fordømmer det politiske pres, der anvendes i Ungarn og Polen for at forhindre nationale domstole i at indlede præjudicielle procedurer ved Domstolen i henhold til artikel 267 i TEUF, og som har til formål at forhindre nationale dommere i at stille spørgsmål til Domstolen vedrørende EU's krav til domstolenes uafhængighed; mener, at denne praksis er i strid med traktaterne og Domstolens fastlagte fortolkning af de relevante bestemmelser; er rystet over den tiltagende og bevidste undladelse af at efterleve Domstolens afgørelser; mener, at denne retsstridige udvikling udgør en systemisk trussel mod EU-rettens enhed og sammenhæng og mod selve Unionens funktionsmåde; anmoder Kommissionen om i sine kommende rapporter at medtage detaljerede oplysninger om medlemsstaternes efterlevelse af Domstolens afgørelser; mener derfor, at man ved vurderingen i de kommende årsrapporter bør betragte undladelse af at respektere Domstolens afgørelser som grove tilsidesættelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sørge for en øjeblikkelig og passende reaktion på afvisninger af at efterleve og respektere Domstolens afgørelser, som f.eks. sagsanlæg i henhold til artikel 260 i TEUF; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de nationale forfatningsdomstoles afgørelser med hensyn til EU-rettens forrang for nationale forfatningsbestemmelser og til at indlede traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater, som konsekvent tilsidesætter dette princip; beklager endvidere den polske premierministers anmodning til forfatningsdomstolen om at træffe afgørelse om, at nationale forfatningsbestemmelser har forrang for EU-retten;

17. bemærker, at de langsomme civil-, straffe- og forvaltningsretlige procedurer udgør en stor fare, navnlig for respekten for retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til i sine fremtidige rapporter at medtage en evaluering af forholdene i fængslerne, efterslæbet i retssystemerne og retssagernes gennemsnitlige varighed i de enkelte medlemsstater;

Rammer for korruptionsbekæmpelse

18. konstaterer med tilfredshed, at der i hver landerapport er afsat et særligt kapitel om bekæmpelse af korruption, eftersom systemisk korruption både undergraver retsstatens funktion og EU-borgernes tillid til de afgørelser, som myndigheder, embedsmænd og domstole træffer; understreger, at korruption ved at omdirigere offentlige midler fra de almennyttige formål, de er beregnet til, forringer niveauet og kvaliteten af de offentlige tjenester og derved undergraver de grundlæggende rettigheder; påpeger, at selv om eksistensen af nationale love, politikker og strategier til bekæmpelse af korruption kan betragtes som fremskridt, er gennemførelsen af dem og den heraf følgende virkningsfuldhed i praksis afgørende for retsstatsprincippet og skal også vurderes; understreger, at rammerne for korruptionsbekæmpelse bør omfatte områder som etiske regler, oplysningsforanstaltninger, regler om formueangivelse, uforenelighed og interessekonflikter, offentlige udbud, interne kontrolmekanismer, regler om lobbyvirksomhed og svingdørssituationer; opfordrer medlemsstaterne og institutionerne til at udvikle effektive redskaber til at forhindre, opdage risiko for, sætte en stopper for og sanktionere tilfælde af korruption og svig samt mekanismer til at inddrive udbyttet af disse sager, navnlig ved regelmæssigt at overvåge anvendelsen af både EU-midler og nationale offentlige midler; bemærker, at en vurdering af korruptionsbekæmpelsesrammernes robusthed med hensyn til at tackle korruptionsrelaterede risici på området for offentlige udbud stadig er stort set fraværende i 2020-rapporten;

19. anmoder Kommissionen om i højere grad at fokusere på misbrug af EU-midler, navnlig i lyset af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, og til at foretage en kritisk vurdering af, hvorvidt efterforsknings- og anklagemyndighederne i de enkelte medlemsstater er velfungerende for så vidt angår efterforskning og retsforfølgning af svig, herunder skattesvig, korruption eller andre overtrædelser af EU-lovgivningen i forbindelse med gennemførelsen af EU-budgettet eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; giver udtryk for sin bekymring over den potentielt stigende risiko for, at Unionens budget misbruges som et middel til at svække retsstatsprincippet i visse medlemsstater;

20. er dybt bekymret over den voksende trussel, som korruptionsrelateret kriminalitet udgør; opfordrer Kommissionen til at ajourføre og om nødvendigt styrke EU-lovgivningen om bekæmpelse af korruption og gøre brug af undersøgelsesresultaterne i rapporten for at kunne reagere bedre på de konstaterede mangler samt til at vedtage et passende sæt af politikker til bekæmpelse af korruption i medlemsstaternes retssystemer; understreger farerne ved den stigende korruption for sammenhængskraften af Unionens retsorden, effektiviteten af dens fælles politikker, beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, dens troværdighed på internationalt plan og funktionen af dens indre marked, hvori respekten for retsstatsprincippet spiller en vigtig rolle; opfordrer Kommissionen til at fastlægge bedste praksis, identificere områder, der er særligt følsomme over for korruption, og udarbejde landespecifikke henstillinger med henblik på forbedringer samt til at anvende denne viden til at ajourføre og forbedre Unionens rammer for bekæmpelse af korruption;

21. minder om whistlebloweres vigtige rolle i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvask af penge;

22. advarer om, at manglen på ensartede, ajourførte og konsoliderede statistikker i alle medlemsstater sammen med udfordringerne i forbindelse med indsamling af oplysninger om modtagerne af støtte under EU's programmer hindrer vurderingen og sammenligningen af data om efterforskning og retsforfølgning af korruptionsforbrydelser; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte og fremme en harmonisering af definitionerne af sådanne lovovertrædelser i hele Unionen og sikre en bedre anvendelse af de eksisterende datasæt og metoder til at udvikle nye datasæt med henblik på at opnå sammenlignelige data i hele EU om behandlingen af korruptionssager; fremhæver betydningen af at støtte og styrke samarbejdet mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) om bekæmpelse af korruption; er af den opfattelse, at bekæmpelse af korruption ikke blot kræver et stærkt mandat, men også et meget større budget, flere ressourcer og enhver form for støtte, som ovennævnte institutioner og organer har brug for;

Ytringsfrihed: mediefrihed og -pluralisme, kunstnerisk og akademisk frihed

23. glæder sig over, at rapporten indeholder et særligt kapitel om overvågning af mediefrihed og -pluralisme; glæder sig navnlig over, at der er fokus på journalisters sikkerhed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en vurdering af effektiviteten af de nationale rammer for beskyttelse af mediefrihed og -pluralisme; understreger, at det er vigtigt at vurdere og overvåge mediernes situation i medlemsstaterne, navnlig ved at kigge nærmere på foranstaltninger, som en regering træffer for at bringe kritiske medier til tavshed og/eller for at undergrave mediefrihed og -pluralisme, for at forhindre risikoen for yderligere koncentration af information på nogle få hænder, hvilket kan hindre udbredelsen af fri og uafhængig information;

24. beklager den manglende vurdering af den offentlige og private mediesektor på nationalt plan og dens grad af uafhængighed de jure og de facto af nationale myndigheder, politiske partier eller anden indblanding, herunder den manglende vurdering af potentielle interessekonflikter og af mediekoncentration og gennemsigtighed i medieejerskabet; fremhæver nødvendigheden af at sikre den økonomiske uafhængighed og betingelserne for bæredygtig drift af private medieaktører for at undgå den politiske erobring af medierne; fremhæver public service-mediernes uundværlige rolle og understreger, at det er afgørende at sikre og bevare deres uafhængighed og frihed fra politisk indblanding; beklager den manglende vurdering af graden af de nationale medietilsynsorganers uafhængighed de jure og de facto; mener, at korrekt gennemførelse af artikel 30 i direktivet om audiovisuelle medietjenester fra 2018[30] bør overvåges nøje, og at der, når det er påkrævet, bør indledes traktatbrudsprocedurer hurtigt efter denne proces; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at undersøge forsøgene på at intimidere og bagvaske journalister, navnlig fra offentlige radio- og tv-selskabers side, herunder de direkte angreb på udenlandske journalister som samfundsfjender for deres undersøgende reportager;

25. er stærkt foruroliget over den tiltagende forringelse af mediefriheden og -pluralismen i nogle medlemsstater efter offentliggørelsen af 2020-rapporten; er dybt bekymret over de fysiske, psykologiske og økonomiske trusler mod, overgreb på, forbrydelser mod og politiske mord på journalister og mediefolk i Unionen som reaktion på deres aktiviteter, og minder om, at denne form for angreb ofte fører til selvcensur; opfordrer Kommissionen til i fremtidige rapporters landekapitler at medtage en oversigt over angrebene på journalister i hele Unionen, med særligt fokus på politiske attentater mod journalister, herunder efterfølgende strafferetlige efterforskningers og retssagers reelle uafhængighed af politisk indblanding, og de svar, som medlemsstaterne giver i denne forbindelse;

26. konstaterer med bekymring, at anfægtelse af mediefriheden er tæt forbundet med undergravningen af den kunstneriske og den akademiske frihed; opfordrer derfor til, at denne søjle udvides til at omfatte alle aspekter af ytringsfriheden, herunder bekæmpelse af hadefuld tale, og at søjlens titel ændres tilsvarende;

27. giver udtryk for bekymring over regeringers og magtfulde enkeltpersoners brug af juridiske foranstaltninger for at lukke munden på kritikere, såsom brugen af strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP'er) eller love, der begrænser retten til ytringsfrihed på en måde, som er uforenelig med individers grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at lovgive for at beskytte journalister mod denne praksis;  opfordrer Kommissionen til at foreslå EU-lovgivning til bekæmpelse af SLAPP'er for at beskytte journalister mod besværlige sagsanlæg;

28. bemærker, at forringelsen af mediefriheden i stigende grad fører til, at mindretal står for skud og udpeges som syndebukke, ofte ført an af regeringen, f.eks. når det gælder LGBTI-personer, migranter og flygtninge, hvilket fører til en stigning i hadefuld tale rettet mod disse grupper og mediecensur; opfordrer Kommissionen til i kommende rapporter at vurdere, hvilken indvirkning hadforbrydelser og hadefuld tale har på forskelsbehandling;

Andre institutionelle spørgsmål vedrørende den demokratiske kontrol og balance, herunder beskyttelse af et befordrende råderum for civilsamfundet

29. påskønner rapportens søjle for den demokratiske kontrol og balance og dens undersøgelse af de ekstraordinære foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe covid-19-pandemien; minder om, at regeringsledede nødforanstaltninger, der respekterer retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og demokratisk ansvarlighed, er nødvendige for at bekæmpe pandemien, og at de bør være hjørnestenen i alle bestræbelser på at kontrollere spredningen af covid-19; mener, at nødbeføjelser kræver yderligere kontrol for at sikre, at de ikke anvendes som påskud for at ændre magtbalancen mere permanent; er stærkt foruroliget over, at covid-19-nødforanstaltninger bruges som påskud for hastevedtagelse af diskriminerende lovgivning; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin overvågning af ekstraordinære foranstaltninger for at sikre, at love udarbejdes og vedtages på en gennemsigtig måde, således at de er nødvendige, forholdsmæssige, socialt retfærdige og midlertidige, og at adgangen til domstolsprøvelse ikke påvirkes uforholdsmæssigt af nedlukningen af domstole; understreger i denne forbindelse den rolle, som parlamentarisk kontrol og høring af civilsamfundet spiller; opfordrer Kommissionen til at fortsætte overvågningen af den gradvise og rettidige ophævelse af foranstaltningerne; tilskynder Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne respekterer, beskytter og opretholder EU-borgernes rettigheder under og efter covid-19-pandemien;

30. minder om den betydning, som uafhængige nationale menneskerettighedsinstitutioner og ombudsmandsorganer i fuld overensstemmelse med Parisprincipperne såvel som ligestillingsorganer har for beskyttelsen af EU-borgernes rettigheder og for at kunne forsvare retsstaten på nationalt, regionalt og lokalt niveau; er dybt bekymret over nylige forsøg i Polen på at undergrave den nationale ombudsmands uafhængighed af den udøvende magt; bifalder henvisningen til ombudsmandsinstitutionernes rolle i 2020-rapporten; opfordrer Kommissionen til i den næste årlige cyklus at fokusere mere på de nationale ombudsmænds og ligestillingsorganers aktiviteter ved at gå mere i dybden med deres måde at fungere på, deres grad af uafhængighed og deres reelle bidrag til at sikre, at der findes tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger; fremhæver navnlig visse medlemsstaters ligestillingsorganers svindende uafhængighed siden offentliggørelsen af 2020-rapporten, som udgør en umiddelbar trussel mod borgernes grundlæggende rettigheder; gentager sin bekymring over det uafhængige civilsamfunds svindende råderum i nogle medlemsstater, navnlig for kvinderettighedsorganisationer, mindretal og menneskerettighedsforkæmpere, herunder kriminaliseringen af aktiviteter, urimelige administrative byrder, begrænsninger i adgangen til finansiering, svindende økonomisk støtte til fortalervirksomhed samt begrænsninger i forsamlings- og organisationsfriheden;

31. understreger vigtigheden af et sundt civilt råderum for at fremme og overvåge EU's værdier og drage regeringer til ansvar for deres overholdelse heraf og for at modvirke undergravningen af retsstatsprincippet og skabe en retsstatskultur; anmoder Kommissionen om at foretage en mere dybdegående vurdering af civilsamfundets råderum i rapporten for 2021; mener, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemgå definitionen af klare benchmarks for en befordrende ramme for civilsamfundet for at styrke dette analyseområde på lang sigt, herunder blandt andre områder befordrende retlige rammer for udøvelsen af borgerrettigheder, rammer for civilsamfundsorganisationers økonomiske rentabilitet og bæredygtighed, inklusive spørgsmålet om statsligt organiserede NGO'er (GONGO'er), adgang til og deltagelse i beslutningsprocessen, retten til adgang til information, et sikkert rum, bl.a. med hensyn til forekomst af og reaktioner på verbale og fysiske angreb, smædekampagner og retslige, administrative og skattemæssige angreb, bl.a. via SLAPP'er, de afskrækkende virkninger heraf og deres langsigtede konsekvenser for aktivt medborgerskab i et andet land; gentager, at EU-institutionerne bør opretholde en åben, gennemsigtig og løbende dialog med repræsentative sammenslutninger og med civilsamfundet; opfordrer Kommissionen til i sine kommende rapporter at vurdere, om det er garanteret, at EU-borgerne kan udøve deres politiske rettigheder i alle medlemsstaterne;

32. beklager, at Ungarns undladelse af at efterleve en dom afsagt af EU-Domstolen vedrørende de ulovlige begrænsninger, der er indført for civilsamfundsorganisationers modtagelse af finansiering fra personer med hjemsted uden for Ungarn, hvilket i sig selv udgør en grov overtrædelse af retsstatsprincippet, har tjent til at gøre processen med at indskrænke civilsamfundets råderum i landet varig; opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at indbringe Ungarn for EU-Domstolen og anmode om økonomiske sanktioner med afskrækkende virkning i henhold til artikel 260 TEUF; konstaterer med bekymring, at et stigende antal medlemsstater indfører lovgivning, der lægger alvorlige begrænsninger på civilsamfundsorganisationers forenings- og ytringsfrihed og dermed bidrager til at indskrænke civilsamfundets råderum;

33. beklager, at rapporten ikke klart behandler den bevidste proces, som er organiseret af nationale myndigheder i nogle EU-medlemsstater for at forringe de demokratiske principper og retsstatsprincippet, og den deraf følgende gradvise indførelse af (halv)autokratiske regimer baseret på den gradvise tilintetgørelse af al kontrol og balance; opfordrer Kommissionen til at anerkende og tage højde for de mange årlige rapporter og indekser fra respekterede og velansete organisationer, der vurderer medlemsstaternes overholdelse af de demokratiske rettigheder, retsstatsprincippet og menneskerettighederne over tid;

Rapportens rækkevidde – de manglende områder

34. beklager, at 2020-rapporten ikke i fuldt omfang dækker de værdier i artikel 2 i TEU, der drejer sig om demokrati og grundlæggende rettigheder, og som er de første, der bliver berørt, når lande begynder at slække på retsstatsprincipperne;

35. opfordrer Kommissionen til at medtage landekapitler om alle kandidatlande og potentielle kandidatlande til EU-medlemskab, herunder en dybdegående analyse af deres retssystemer, rammer for korruptionsbekæmpelse og situation med hensyn til mediefrihed og -pluralisme og institutionel kontrol og balance;

36. gentager, at retsstatsprincippet, demokrati og grundlæggende rettigheder hænger uløseligt sammen, og at det er nødvendigt at øge bevidstheden om de værdier, der er fastsat i artikel 2 TEU og i chartret; opfordrer Kommissionen til at overveje at medtage håndhævelsen af alle de rettigheder, der er garanteret i chartret, i fremtidige rapporter; understreger, at enhver foranstaltning, der træffes af en medlemsstat inden for rammerne af EU-lovgivningen, skal respektere rettighederne og principperne i chartret; insisterer derfor på at fastholde sammenhængen mellem opretholdelse af retsstatsprincippet og lighed for loven, retten til adgang til effektive retsmidler ved en uafhængig og upartisk domstol, retten til en retfærdig rettergang og retten til at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret samt pligten til at yde uafhængig juridisk bistand til dem, der mangler midlerne dertil, og retten til god forvaltning som fastsat i chartrets artikel 41;

37. fordømmer på det kraftigste, at EU-retten og folkeretten ikke overholdes fuldt ud i visse medlemsstater, f.eks. inden for bekæmpelse af forskelsbehandling og på asylområdet, som eksemplificeret ved Ungarns undladelse af at efterleve flere domme afsagt af EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende adgang til asylproceduren, herunder om automatisk og ulovlig frihedsberøvelse og manglende adgang til mad, hvilket krænker migranters og asylansøgeres ret til at ansøge om international beskyttelse;

38. understreger sin bekymring over den omstændighed, at mennesker i sårbare situationer, herunder personer med handicap, børn, religiøse mindretal – navnlig i en tid med stigende antisemitisme og islamofobi i Europa – romaer og andre personer, der tilhører etniske og sproglige mindretal, migranter, asylansøgere, flygtninge, LGBTI+-personer og ældre samt kvinder stadig oplever, at deres rettigheder ikke respekteres fuldt ud i hele Unionen i strid med artikel 2 i TEU; fremhæver den åbenlyse forbindelse mellem de stadig dårligere retsstatsstandarder og krænkelser af grundlæggende rettigheder og mindretals rettigheder i de pågældende medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at vurdere de vedvarende krænkelser af de demokratiske rettigheder og de grundlæggende rettigheder i hele Unionen, herunder angreb på personer i sårbare situationer;

39. hilser Kommissionens meddelelse om dens strategi for at styrke anvendelsen af chartret velkommen; mener, at et fokus på et enkelt på forhånd fastlagt emne hvert år ikke vil give mulighed for at kaste lys over andre grove overtrædelser af chartret i løbet af et givet år; mener, at en sådan årlig gennemgang bør give input til en omfattende overvågningsmekanisme, og at dens metodologi, cyklus og anvendelsesområde derfor bør være i overensstemmelse med årsrapporterne; giver udtryk for beklagelse og bekymring over Kommissionens modvilje mod at indlede traktatbrudsprocedurer vedrørende overtrædelserne af chartret;

40. opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde årlige rapporter om demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder, herunder ligestilling og rettigheder for personer, der tilhører mindretal;

41. påpeger, at Unionens årlige rapporteringsmekanisme for at undgå overlapninger bør konsolidere og erstatte eksisterende instrumenter, især årsrapporten om retsstatsprincippet, Kommissionens retsstatsramme, Kommissionens årlige rapportering om anvendelsen af chartret, Rådets dialog om retsstatsprincippet og mekanismen for samarbejde og kontrol, samtidig med at man sikrer øget komplementaritet og sammenhæng med andre tilgængelige værktøjer, herunder procedurer i henhold til artikel 7 TEU, traktatbrudsprocedurer og budgetmæssig konditionalitet; mener, at de tre institutioner bør bruge resultaterne fra den årlige overvågningscyklus i deres vurdering med henblik på anvendelse af artikel 7 TEU og budgetmæssig konditionalitet; understreger, at hver af de tre institutioners roller og beføjelser skal respekteres; forpligter sig til at lade sit årlige arbejde med retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder indgå i en bredere årlig overvågningscyklus vedrørende artikel 2 i TEU, og til at indlede arbejdet med dette, så snart Kommissionen har offentliggjort sin rapport om retsstatssituationen;

42. opfordrer til en evaluering med henblik på at fastslå, om anvendelsesområdet for chartrets bestemmelse om ikkeforskelsbehandling er bredt nok til at sikre, at håndhævelsen af retsstatsprincippet i medlemsstaterne og Unionen er i overensstemmelse med artikel 14 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og hvilke yderligere foranstaltninger EU-institutionerne kan træffe for at sikre, at den anvendes korrekt; minder om, at selv om chartret kun anvendes af retslige myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, er det vigtigt, at der altid tages hensyn til de rettigheder, der er nedfældet i chartret, i forbindelse med procedurer for at skabe en fælles retsstatskultur; opfordrer derfor Kommissionen til også at overveje uddannelsesmoduler med fokus på chartret for dommere og andre jurister;

Rapportens kilder og metode

43. opfordrer Kommissionen til at styrke sin regelmæssige, inkluderende og strukturerede dialog med regeringer og nationale parlamenter, NGO'er, nationale menneskerettighedsinstitutioner, ombudsmands- og ligestillingsorganer, faglige sammenslutninger og andre interessenter; opfordrer endvidere Kommissionen til at tillade både offentlig og fortrolig rapportering for at beskytte og støtte menneskerettighedsforkæmpere og eksperter i retsstatsprincippet, som risikerer SLAPP'er, retsforfølgning eller chikane fra nationale myndigheders eller disses repræsentanters side; glæder sig over, at 24 medlemsstater af hensyn til gennemsigtigheden har offentliggjort deres bidrag til 2020-rapporten, men beklager, at tre medlemsstater har afvist at gøre det; opfordrer til fuld gennemsigtighed i processen og til, at alle medlemsstaters bidrag offentliggøres; mener, at civilsamfundsorganisationer bør inddrages tæt i alle faser af gennemgangscyklussen;

44. beklager, at Kommissionen ikke hørte interessenter, herunder Parlamentet, om udviklingen af metoden bag og processen med udarbejdelse af 2020-rapporten, og at Kommissionen heller ikke forsøgte at indhente feedback om, hvorvidt de var brugbare;

45. minder om, at Kommissionen skal tage hensyn til relevante oplysninger fra relevante kilder og anerkendte institutioner; minder om, at relevante internationale organers konklusioner, herunder i FN's, OSCE's og Europarådets regi, er af afgørende betydning for at vurdere situationen i medlemsstaterne; mener, at EFRIS er en kilde til information herom; opfordrer Kommissionen til at anmode EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder om at yde metodologisk rådgivning og gennemføre målrettede komparative undersøgelser for at lukke hullerne og tilføje detaljer på vigtige områder i rapporten om retsstatssituationen; understreger, at det er nødvendigt at inddrage et panel af uafhængige eksperter i samarbejde med EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Venedigkommissionen i rapporten om retsstatssituationen til at hjælpe med at indkredse de vigtigste positive og negative udviklinger i hver enkelt medlemsstat;

46. understreger, at civilsamfundet er centrale partnere med hensyn til at opdage overtrædelser af retsstatsprincippet og fremme demokrati og grundlæggende rettigheder; er af den faste overbevisning, at Kommissionen bør indlede en formel og løbende dialog med repræsentanter for civilsamfundet om disse spørgsmål og sikre, at de inddrages på en meningsfuld måde i udarbejdelsen af den årlige rapport om retsstatssituationen; understreger i den forbindelse, baseret på NGO'ers erfaringer fra 2020-cyklussen, at tematisk strukturerede høringer som led i retsstatsdebatten ville øge processens effektivitet og mængden af værdifuld feedback fra civilsamfundet; understreger, at spørgeskemaet i forbindelse med høringen bør give interessenterne mulighed for at indberette aspekter, der ligger uden for det anvendelsesområde, som Kommissionen har forudset, hvilket kan tjene til en yderligere vurdering af, hvorvidt forfatningssystemerne foreskriver effektive mekanismer til at begrænse udøvelsen af magtbeføjelser;

47. mener, at tidsrammerne for høring af civilsamfundet ofte kan anses for at være for korte og bør være tilstrækkeligt tilpassede og fleksible til at muliggøre fuldstændigt og vidtspændende input; påpeger, at dette har gjort det vanskeligere for interessenterne, især civilsamfundsorganisationer, at udarbejde og tilrettelægge deres bidrag og de indenlandske oplysningsaktiviteter, de planlægger at gennemføre i forbindelse med udgivelsen af rapporten; bemærker, at organisering af høringer inden den årlige udgivelse af offentlige statistikker forringer bidragene; opfordrer Kommissionen til at tillade flersprogede bidrag; foreslår at rammerne for interessenternes bidrag gøres mere forudsigelige og mindre rigide; bemærker, at høringen bl.a. kan forbedres ved at sikre en opfølgning med civilsamfundets aktører på det input, de har givet;

48. mener, at samarbejde inden for den årlige overvågningscyklus med Europarådet og dets Parlamentariske Forsamling, herunder gennem et mere struktureret partnerskab, er af særlig relevans for fremme af demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i EU; opfordrer Kommissionen til i landekapitlerne at medtage oplysninger om manglende efterlevelse af domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som vurderet af Ministerkomitéen; minder om, at Unionens tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er en retlig forpligtelse fastsat i artikel 6, stk. 2, i TEU; gentager, at det er nødvendigt at nå frem til en hurtig afslutning af tiltrædelsesprocessen for at sikre konsekvente rammer for beskyttelse af menneskerettigheder overalt i Europa og for at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i Unionen yderligere;

II. Institutionelle aspekter af EU-mekanismen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

49. fastholder sine opfordringer til Kommissionen og Rådet og insisterer på, at de reagerer positivt på den opfordring, som Parlamentet kom med i sin beslutning af 7. oktober 2020 om indførelse af en fælles EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, der skal dække hele feltet af værdier i artikel 2 i TEU; gentager, at en sådan mekanisme er nødvendig for at befæste fremme af og respekt for EU's værdier; minder om, at denne årlige cyklus bør være omfattende, objektiv, upartisk og evidensbaseret og anvendes på samme måde og på retfærdig vis over for alle medlemsstater;

Landespecifikke henstillinger

50. gentager sin opfordring til Kommissionen om at sørge for en reel vurdering af situationen i medlemsstaterne for så vidt angår hver af de i artikel 2 i TEU nævnte værdier og til at vedtage klare landespecifikke henstillinger om, hvordan de konstaterede problemer skal håndteres og de pågældende overtrædelser afhjælpes, herunder, hvor det er relevant, tidsfrister for gennemførelsen og benchmarks, der skal følges op på, med tidsplaner, mål og konkrete foranstaltninger, de skal træffe, for at hjælpe medlemsstaterne med at korrigere de svagheder, der udpeges i rapporten;  opfordrer til, at der følges op på disse initiativer i efterfølgende årsrapporter eller hasterapporter;

51. henstiller, at Kommissionen tilpasser sine henstillinger til værktøjer, der kan anvendes til at afhjælpe de konstaterede svagheder; opfordrer Kommissionen til at forbedre sin opfølgning på gennemførelsen af de landespecifikke kapitler i de pågældende medlemsstater og til om nødvendigt at tage andre retsstatsværktøjer i brug for at opnå resultater, når henstillingerne ikke gennemføres; mener, at Kommissionen i større udstrækning kan gøre brug af traktatbrudssøgsmål ved Domstolen; understreger, at det er vigtigt at udpege klare positive og negative tendenser i de enkelte medlemsstater og nødvendigt at have særligt fokus på sammenligninger med rapporten fra året før;

Den interinstitutionelle aftale

52. finder, at den eksisterende institutionelle aftale, som ligger til grund for årsrapporten, ikke lever op til Parlamentets forventninger; forventer, at de tre institutioner nedsætter en fast interinstitutionel arbejdsgruppe som foreslået i Parlamentets beslutning af 7. oktober 2020;

53. opfordrer Kommissionen og Rådet til straks at indlede forhandlinger med Parlamentet om en interinstitutionel aftale i henhold til artikel 295 TEUF med henblik på at komplettere de eksisterende værktøjer med oprettelsen af en retsstatsmekanisme ved hjælp af en retsakt, som binder de tre institutioner til en mere gennemsigtig proces i overensstemmelse med lovgivningen med mere klart definerede ansvarsområder, og som inddrager et panel af uafhængige eksperter til at rådgive arbejdsgruppen og de tre institutioner, i tæt samarbejde med EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, for at beskyttelse og fremme af alle EU's værdier kan blive en permanent og synlig del af Unionens dagsorden; mener, at det forslag, der er anført i bilaget til Parlamentets beslutning af 7. oktober 2020 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, udgør et passende grundlag for sådanne forhandlinger; mener, at et pilotprojekt, som inddrager uafhængige eksperter til at vurdere efterlevelsen af EU's værdier, kunne bidrage til at opbygge den fornødne viden og ekspertise i den mellemliggende tid;

Komplementaritet med andre retsstatsinstrumenter

54. gentager, at mekanismen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder skal komplementere og styrke – men under ingen omstændigheder erstatte – igangværende og fremtidige procedurer i henhold til artikel 7 i TEU; finder det stærkt beklageligt, at Rådet har været ude af stand til at gøre meningsfulde fremskridt med at håndhæve Unionens værdier i de igangværende procedurer i henhold til artikel 7 i TEU; bemærker, at Rådets tøven med at anvende artikel 7 i realiteten gør det muligt at fortsætte med at tilsidesætte de værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU, herunder den åbenlyse undladelse af at efterleve Domstolens domme og chikaneringen af dem, der forsøger at værne om retsstatsprincippet i nogle EU-medlemsstater; beklager, at Rådet ikke har organiseret høringer under påskud af, at det ikke var muligt på grund af covid-19, til trods for, at der ikke findes nogen som helst retlige krav om, at høringer skal finde sted ved fysisk tilstedeværelse i stedet for via videokonferencer; anmoder om, at en eventuel juridisk udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste, som måtte påstå det modsatte, offentliggøres; opfordrer indtrængende Rådet til at gå videre med procedurerne i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU, og til at sikre, at høringerne genoptages hurtigst muligt og også kommer ind på nye udviklinger; gentager sin opfordring til Rådet om, at det som opfølgning på høringerne retter konkrete henstillinger til de pågældende medlemsstater, som foreskrevet i artikel 7, stk. 1, i TEU, og angiver frister for gennemførelsen af disse henstillinger; opfordrer til, at man inden for rammerne af konferencen om Europas fremtid overvejer en revision af artikel 7 i TEU, herunder afstemningskravene, for at gøre proceduren mere effektiv og med særligt henblik på at komme udenom kravet om enstemmighed for indførelse af sanktioner; insisterer på, at Parlamentets rolle og beføjelser respekteres, navnlig retten til at blive behørigt informeret om procedurerne under retsstatsinstrumenterne, herunder høringerne i henhold til artikel 7 i TEU;

55. mener, at, selv om årsrapporten er et vigtigt overvågningsredskab, er klare henstillinger vedrørende de konstaterede udfordringer og den påkrævede opfølgning uomgængeligt nødvendige; gentager, at årsrapporten i tilfælde af manglende afhjælpning af mangler og gennemførelse af henstillinger bør tjene som grundlag for at afgøre, hvorvidt et eller flere relevante instrumenter skal tages i anvendelse, f.eks. proceduren i artikel 7 i TEU, konditionalitetsmekanismen, hvorvidt retsstatsrammen skal tages i anvendelse, eller om der skal indledes traktatbrudsprocedurer, herunder fremskyndede procedurer, anmodninger til Domstolen om foreløbige foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende manglende efterlevelse af Domstolens domme vedrørende beskyttelsen af EU's værdier; understreger, at rapporten under alle omstændigheder bør ledsages af handlingsrettede henstillinger, inklusive frister for gennemførelse; minder om, at der samtidig kan indledes traktatbrudssøgsmål, for så vidt angår spørgsmål, der i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU er udpeget som begrundede forslag, som allerede fastslået af Domstolen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre håndfast brug af traktatbrudsprocedurer, når det er relevant, for at forhindre tilbageskridt med hensyn til retsstatsprincippet i de nationale retssystemer; mener, at konferencen om Europas fremtid bør befæste det veletablerede retsprincip om EU-rettens forrang yderligere i traktatbestemmelserne; anmoder om, at det på konferencen om Europas fremtid overvejes at styrke Domstolens rolle med hensyn til at beskytte de værdier, Unionen er bygget på;

56. glæder sig over, at den fælles erklæring om konferencen om Europas fremtid udpeger "europæiske rettigheder og værdier, herunder retsstatsprincippet" som et af de emner, der skal drøftes inden for rammerne af konferencen; opfordrer til, at konferencen om Europas fremtid indbefatter overvejelser om effektiviteten af EU's eksisterende værktøjer til overvågning, forebyggelse og tackling af overtrædelser af principperne i artikel 2 i TEU, samt at der fremsættes konkrete forslag til håndgribelige tiltag med henblik på at styrke Unionens værktøjskasse;

57. understreger, at anvendeligheden af, formålet med og anvendelsesområdet for forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet er klart defineret i lovteksten i forordning (EU, Euratom) 2020/2092; understreger i denne forbindelse, at forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet er trådt i kraft, har fundet direkte anvendelse siden den 1. januar 2021 og er bindende i alle enkeltheder for alle forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger i alle medlemsstater, navnlig for så vidt angår udbetalingen af midler under Next Generation EU, og at EU-institutionernes anvendelse af forordningen ikke kræver vedtagelse af retningslinjer eller retslig fortolkning; mener, at Det Europæiske Råds konklusioner af 10. og 11. december 2020 om forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet er i modstrid med artikel 15 og 16 i TEU og artikel 288 i TEUF, idet de indfører unødig retsusikkerhed med hensyn til de ekstra retningslinjer fra Kommissionen og suspenderet vedtagelse af forordningen i tilfælde af anvendelse af artikel 263 i TEUF, hvilket aktuelt er tilfældet, efter at Ungarn og Polen for nylig har anlagt annullationssøgsmål; gentager sin opfordring til Kommissionen om at træffe øjeblikkelige foranstaltninger i henhold til forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet med henblik på straks at anvende dens eksisterende undersøgelsesværktøjer fuldt ud for at imødegå mangler i forbindelse med overholdelse af retsstatsprincipperne i medlemsstater, som på en tilstrækkeligt direkte måde kan påvirke eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at anvende forordningen om fælles bestemmelser[31] og finansforordningen[32] mere strengt for at imødegå diskriminerende anvendelse af europæiske midler, som den gjorde, da den tilbageholdt midler til kommunalforvaltninger eller lokale regeringer, der havde erklæret sig "fri for LGBTI-ideologi";

58. opfordrer Kommissionen til at anvende undersøgelsesresultaterne fra årsrapporten i sin vurdering, som udgør grundlaget for mekanismen til beskyttelse af budgettet mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet, samt til enhver anden relevant vurdering med henblik på eksisterende og fremtidige budgetværktøjer; gentager sin opfordring til Kommissionen om i sine årsrapporter om retsstatssituationen at medtage et særligt afsnit med en analyse af tilfælde, hvor tilsidesættelser af retsstatsprincippet i en bestemt medlemsstat på en tilstrækkeligt direkte måde kan påvirke eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU-budgettet, som så kan tjene som grundlag for at tage konditionalitetsmekanismen i anvendelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke synergierne mellem sine årlige retsstatsrapporter og forordningen om konditionalitet og bruge dem som særskilte, men komplementære værktøjer;

59. anerkender, at Kommissionen skal benytte årsrapporten om retsstatssituationen som en vigtig kilde til information, når den skaber grundlaget for anvendelse af forordningen om konditionalitet, som bl.a. bør omfatte oplysninger fra rapporter fra Revisionsretten, OLAF og EPPO, revisionsrapporter fra Kommissionen og nationale revisionsmyndigheder, domme fra Domstolen og nationale domstole, analyser fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og oplysninger fra forskellige systemer såsom systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse med henblik på bedre beskyttelse af Unionens finansielle interesser (EDES) og Arachne; opfordrer Kommissionen til i den anvendte metode at præcisere forbindelsen mellem rapporten om retsstatssituationen og konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet; minder om, at det er af afgørende betydning, at slutmodtagernes og støttemodtagernes legitime interesser beskyttes på behørig vis, når der vedtages foranstaltninger i tilfælde af tilsidesættelser af retsstatsprincipperne;

60. opfordrer Kommissionen til at fremme en kultur af respekt for de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, bl.a. gennem en styrket indsats for at fremme undervisning i EU-medborgerskab, herunder i retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at igangsætte et særligt program, der støtter innovative initiativer med sigte på at fremme undervisning i EU-medborgerskab; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at stille tilstrækkelig information og finansiering til rådighed for EU-dækkende, nationale, regionale og lokale civilsamfundsorganisationer og uafhængig journalistik, navnlig ved at gøre strategisk brug af finansieringsmulighederne under forordningen om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, for at hjælpe dem med at øge kendskabet til og fremme EU's værdier og brugbare værktøjer, bl.a. i årsrapporten, til at modvirke trusler mod retsstatsprincippet, som er udpeget i årsrapporten, i særdeleshed hvor der er konstateret overtrædelser og mangler; opfordrer medlemsstaterne til at lære af bedste praksis og til at gøre noget ved de udpegede uoverensstemmelser og indføre foranstaltninger til forbedring af situationen for så vidt angår alle de fire hovedsøjler, der er fastlagt i rapporten om retsstatssituationen; fremhæver, at det er nødvendigt at øge bevidstheden blandt EU-borgere og personer med bopæl i EU om de midler og procedurer, der er til rådighed på nationalt plan og på EU-plan til at sikre overholdelse af retsstatsprincippet og til at indberette tilsidesættelser;

III. Opfølgning på og konsekvenser af rapporten

61. opfordrer Kommissionen til i sine successive rapporter at vurdere, hvordan de problemer, der er påvist i analyserne i de foregående rapporter, har udviklet sig, er blevet løst, risikerer at blive forværret eller er blevet yderligere forværret, til at udpege positive og negative tendenser og tværgående problemstillinger, navnlig eventuelle systemiske eller tilbagevendende mønstre med hensyn til tilsidesættelser af retsstatsprincippet, og til at fremsætte tydelige henstillinger til afhjælpning af eventuelle udpegede farer eller tilbageskridt;

62. understreger vigtigheden af at formidle årsrapportens resultater på nationalt niveau; tilskynder Kommissionen til at fremme drøftelser af rapporten i de nationale parlamenter og til at gå i dialog med civilsamfundsorganisationerne i forbindelse med opfølgningen på rapporten;

63. opfordrer Kommissionen til i sine årlige rapporter om retsstatssituationen at gøre det klart, at ikke alle retsstatsmæssige mangler og overtrædelser er af samme karakter og/eller alvorsgrad, og at medlemsstater, der over en længere tidsperiode bevidst, groft, permanent og systematisk krænker de værdier, der er anført i artikel 2 i TEU, kan være ude af stand til at opfylde alle de kriterier, der kendetegner et demokrati, og blive til autoritære regimer; understreger, at Kommissionens hovedprioritet bør være at håndhæve EU-retten, når der sker tilsidesættelser af artikel 2 i TEU, og at dens årsrapporter om retsstatssituationen hovedsageligt bør bidrage til dette; opfordrer derfor Kommissionen til grundigt at vurdere lande, der er omfattet af igangværende procedurer i henhold til artikel 7 i TEU, for at eksemplificere, hvordan retsstatsprincippet er blevet strukturelt undergravet for at fremme konsolideringen af forvaltningsstrukturer af autoritær karakter;

64. understreger, at denne rapport bør fungere som grundlag for prioritering af EU's opfølgende foranstaltninger for så vidt angår de medlemsstater, hvor der er konstateret mangler og svagheder, og at bidragene fra rapporten bør være en central del af den overordnede mekanisme til beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

65. forpligter sig til at påbegynde arbejdet med årsrapporten for 2021 snarest muligt efter dens offentliggørelse;

°

° °

66. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BEGRUNDELSE

Den Europæiske Union er baseret på retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og Unionens værdier, som er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Undergravningen af disse principper svigter ikke alene den forpligtelse, medlemsstaterne påtog sig, da de tiltrådte Unionen, men udfordrer også bæredygtigheden af hele det europæiske projekt.

 

Af denne grund er Kommissionens styrkede fokus på retsstatsforhold via offentliggørelsen i 2020 af dens første årsrapport om retsstatssituationen og dennes 27 kapitler, som dækker alle medlemsstaterne, en kærkommen udvikling.

 

Årsrapporten om retsstatssituationen 2020 giver værdifuld information med henblik på at forstå situationen for så vidt angår retssystemet, rammerne for korruptionsbekæmpelse, mediepluralisme og -frihed samt andre institutionelle spørgsmål vedrørende demokratisk kontrol og balance. Der er dog, som ved alle første forsøg, behov for at udvikle den og opgradere den yderligere.

 

Denne betænkning er inddelt i tre dele. For det første vurderes hovedkonklusionerne fra årsrapporten om retsstatssituationen 2020, og der foreslås løsninger på de udfordringer, der påpeges, for så vidt angår metoden. For det andet udpeges der bekymrende forhold, som ikke er omfattet af rapporten, og stilles forslag til en udvidelse af dens rækkevidde. For det tredje fokuseres der på, hvordan årsrapporten om retsstatssituationen bør bidrage væsentligt til den overordnede retsstatsstruktur. 

 

Rapporten om retsstatssituationen 2020: læren for 2021

 

Kommissionen har valgt en metodisk tilgang, hvor man går i dialog med medlemsstaterne og civilsamfundet på undersøgelsesmissioner under rapportens udarbejdelse, og når den er offentliggjort, med henblik på at drøfte undersøgelsesresultaterne. Ud over indsamling af dokumentation tilstræbes det med denne meningsudveksling at fremme fremkomsten af en retsstatskultur gennem dialog. Denne tilgang, som bringer "EU" tættere på den enkelte medlemsstat gennem meningsudveksling, fortjener fuld opbakning.

 

Årsrapporten om retsstatssituationen 2020 tilvejebringer en værdifuld syntese af positive og negative udviklinger på fire hovedområder (retssystemer, korruptionsbekæmpelse, medier samt institutionel kontrol og balance). Indsatsen for at indsamle information og på ligeværdig vis analysere alle de fire områder, der er omfattet af rapporten, for 27 medlemsstater er prisværdig. Lighed i analysen er afgørende og i det store hele opnået. Rapporten og dens landekapitler tager imidlertid ikke samspillet mellem dem i betragtning i tilstrækkelig grad. For eksempel begrænser ikkeuafhængige mediers smædekampagner mod domstolene eller civilsamfundet deres evne til at handle uafhængigt. Der bør foretages en stærkere analyse af de indbyrdes sammenhænge mellem de fire områder i de kommende årsrapporter for at muliggøre en fuldstændig vurdering af retsstatssituationen i det enkelte land.

 

Den meget alvorlige retsstatssituation i nogle medlemsstater, som er afspejlet i rapporterne, nødvendiggør en styrkelse af alle de værktøjer, som Unionen råder over. Parlamentet forventer, at efterfølgende iterationer af rapporten kommer med klare henstillinger med henblik på at afhjælpe konstaterede mangler. Beskrivelsen af positive og negative udviklinger har den værdi, at den giver information, men uden vejledning er muligheden for ikke at få afhjulpet manglerne eller ikke efterligne god praksis stor.

 

I denne henseende er medtagelse af henstillinger ledsaget af klare frister afgørende for at styrke eftervirkningerne af rapporten. Dette ville gøre det muligt at vurdere fremskridt med eller forringelser af retsstatsprincippet i et konkret land, hvilket skal ligge til grund for, at EU-institutionerne griber ind med de fornødne afhjælpende værktøjer, hvis svaghederne ikke bliver afhjulpet eller er blevet værre. Der bør således uden at forfalde til automatik skabes en klar sammenhæng i rapporten mellem graden og alvoren af de konstaterede mangler og den vifte af passende værktøjer, der findes i retsstatsværktøjskassen til at afhjælpe dem. På denne måde ville årsrapporten hvile solidt på grundlag af den europæiske retsstatsstruktur på en integreret måde, der knytter rapportering og håndhævelse sammen, og rapporten ville blive givet den vægt, som dens vigtige konklusioner fortjener.

 

Rapporten om retsstatssituationen 2020 bliver benchmarket for sine efterfølgende iterationer. Ordføreren mener, at rapporten for 2021 bør være mindre beskrivende og mere analytisk. Dette skal opnås ved at gøre sig større anstrengelser med landebesøgene og navnlig uddybe høringerne af og drøftelserne med civilsamfundet. Ordføreren ønsker at anerkende civilsamfundets helt afgørende rolle med hensyn til at levere uundværlige input til den årlige gennemgang af retsstatssituationen. Deres bidrag bør fremmes ved at fastsætte tilstrækkeligt lange frister, fleksible rammer og et sikkert rum for deres indlæg. En mere gennemsigtig proces for inddragelse af interessenter under landebesøg, før og efter, samt en fuldstændig offentliggørelse af de årlige rapporter om retsstatssituationen ville også bidrage til at styrke indholdet, synligheden og virkningen heraf.

 

Det er nødvendigt at fremhæve, at lighed i analysen ikke bør føre til den forkerte konklusion, at alle medlemsstater står over for lige store farer med hensyn til svækkelse af retsstatsprincippet. I rapporten om retsstatssituationen bør der skelnes klart mellem lande, hvor retsstatssituationen levner plads til forbedring på bestemte områder, og de lande, hvor den bevidste, permanente og konsekvente undergravning af retsstatsprincippet er af systemisk karakter. Det er ordførerens opfattelse, at overvågning og viljen til at indgå i konstruktiv dialog i disse tilfælde ikke har ført til og ikke vil føre til de ønskede ændringer. I betænkningen opfordres Kommissionen og Rådet indtrængende til at gøre håndfast brug af alle de retsstatsværktøjer, de råder over, til hurtigst muligt at afhjælpe en eventuel fare for en grov tilsidesættelse eller en faktisk tilsidesættelse af Unionens værdier.

 

2020-rapporten gør det muligt at få en forståelse af situationen på alle de fire områder, der er dækket i hvert af landekapitlerne. Den efterlader imidlertid for meget plads til offentlighedens, regeringernes og interessenternes fortolkning af alvoren og rækkevidden af de konstaterede mangler. Ordføreren mener, at rapporten klart burde angive, om der foreligger fare for eller reel tilsidesættelse af Unionens værdier inden for hver af de søjler, der analyseres i landekapitlerne, efterfulgt af en dybdegående vurdering af, hvorvidt det kan fastslås, at sådanne tilsidesættelser har fundet sted.

 

Hvad angår den horisontale rapport mener ordføreren, at der er behov for en integreret og europæisk tilgang. Det haster med at erkende, at når visse praksisser, der undergraver retsstatsprincippet, tolereres i én medlemsstat, danner de skole for andre. Det er afgørende for direkte og hurtige afhjælpende foranstaltninger på EU-plan, at disse EU-dækkende tendenser opfanges og prioriteres. Hvad der er vigtigt er, at rapporten bør have særligt fokus på manglende efterlevelse af Domstolens domme og andre mangler, der undergraver Unionens retlige struktur, hvilket bør betragtes som en alvorlig overtrædelse i enhver EU-vurdering af retsstatssituationen på grund af den systemiske trussel, de udgør for det europæiske projekt.

 

Rækkevidde

 

Den europæiske tilgang til retsstaten udmærker sig ved at kræve overholdelse af dens centrale principper, som sikrer, at regeringer er underlagt loven, og at de nationale retssystemer giver de grundlæggende rettigheder og demokratiske principper fuld gyldighed. Unionen står imidlertid over for stigende udfordringer med at sikre overholdelsen af dens værdier. Rapporten om retsstatssituationen bør udvikles, således at den dækker dem fuldt ud, for at undgå en udhuling indefra af det europæiske projekt og dets helt grundlæggende principper.

 

Der er en iboende sammenhæng mellem retsstatsprincippet og grundlæggende værdier. Denne indbyrdes afhængighed er tydelig, når man ser på forskelsbehandlingen og den manglende opretholdelse af rettighederne for mange mennesker, der tilhører sårbare grupper og minoritetsgrupper, i visse medlemsstater. Udviklingen på det seneste har fremhævet, at svækkelse af retsstatsprincippet har direkte konsekvenser for disse grupper. For eksempel har den polske forfatningsdomstol – et organ, hvis uafhængighed Kommissionen og andre internationale organer har sat spørgsmålstegn ved – den 22. oktober 2020 truffet afgørelse om yderligere begrænsning af retten til abort i tilfælde af alvorlig og uoprettelig abnormalitet og derved påvirket kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder. Desuden er retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Europa gældende for alle. I de senere år har asylsøgere oplevet, at deres ret til at søge om international beskyttelse er blevet forhindret og sommetider endda nægtet i visse medlemsstater. For eksempel blev det i Domstolens dom at 17. december 2020 fastslået, at Ungarn ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til EU-retten hvad angår procedurer for indrømmelse af international beskyttelse og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Disse bekymrende konklusioner forværres af Ungarns undladelse af at efterleve sådanne afgørelser. Endvidere viser det stigende antal påstande om systemisk tilbagedrivelse over Unionens ydre grænser behovet for klart at styrke vurderingen af overholdelsen af europæisk og international lovgivning og grundlæggende rettigheder på asyl- og migrationsområdet.

 

Det bør betragtes som det definitive mål med den foreslåede grundige vurdering at sikre overholdelse af de principper, der er nedfældet i artikel 2 i TEU. Fra 2021 vil Kommissionen forelægge en ny årsrapport om anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU, hvori der kigges på medlemsstaternes anvendelse af chartret i forbindelse med emner, der er udvalgt på forhånd. Ordføreren bifalder denne intention, men mener, at en sådan årlig gennemgang bør give input til en omfattende overvågningsmekanisme, og at dens metodologi, cyklus og anvendelsesområde derfor bør være i overensstemmelse med årsrapporten om retsstatssituationen.

 

De indbyrdes forbindelser mellem demokrati, retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og Unionens værdier, som er fastsat i artikel 2 i TEU, skal fremgå tydeligt. Når angrebene mod retsstatsprincippet er vedvarende og omsiggribende, kan de egenskaber, der karakteriserer demokratier, helt holde op med at eksistere. Med dette for øje ønsker ordføreren at understrege, at der er behov for en fælles og strømlinet ramme, der indbefatter retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, hvilket Parlamentet har fremhævet gentagne gange.

 

Institutionelle aspekter af EU-mekanismen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

 

Den foreliggende betænkning gentager Parlamentets vilje til at oprette en mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, der tilsikrer en effektiv beskyttelse af Unionens forfatningsmæssige kerne, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 7. oktober 2020. Ordføreren opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til straks at indgå i forhandlinger med Parlamentet om en interinstitutionel aftale med henblik på at oprette en objektiv og evidensbaseret overvågningsmekanisme, som er fastsat i en retsakt, og hvor de tre institutioner engagerer sig i en gennemsigtig og lovlig proces med sigte på at beskytte og fremme alle Unionens værdier.

 

Ordføreren fremhæver, at retsstatsmekanismens overordnede struktur skal give Unionen mulighed for at træffe virkningsfulde foranstaltninger, når grundlæggende rettigheder er alvorligt truet. Rapporten bør bane vejen for at udvide eller indlede procedurer i henhold til artikel 7 i TEU, når der er konstateret grove tilsidesættelser af retsstatsprincippet. Proceduren i henhold til artikel 7 i TEU har hidtil vist sig ikke at have nogen virkning på grund af kravet om, at der skal være enstemmighed for at kunne udløse suspension af visse rettigheder. Konferencen om Europas fremtid er nødt til at drøfte muligheder for traktatændringer, der sikrer, at afstemningskrav ikke forhindrer forsvaret af vores fælles værdier, og en styrkelse af Domstolens rolle, når den skal beskytte Unionens værdier, eller gøre fremskridt med hensyn til at gøre EU's værktøjskasse mere effektiv.

 

Hvad angår forordningen om en generel ordning med konditionalitet, som har fundet anvendelse siden den 1. januar 2021, bør Kommissionen indføre klare forbindelser mellem årsrapporten om retsstatssituationen og iværksættelsen af fremtidige foranstaltninger på dette område. I dette øjemed reflekterer ordføreren over Parlamentets beslutning af 25. marts 2021 om anvendelse af forordningen om mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet og kræver en særlig analytisk del i årsrapporten om retsstatssituationen, der omhandler tilsidesættelser af retsstatsprincipperne i en konkret medlemsstat, som kan få indvirkning på den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget. En sådan dybdegående vurdering bør tilvejebringe input og impuls til konditionalitetsmekanismen, som – selv om den er et særskilt værktøj – skal have tydelige forbindelser til årsrapporten om retsstatssituationen.

UDTALELSE FRA UDVALGET FOR ANDRAGENDER  (27.5.2021)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020 - COM(2020)0580

(2021/2025(INI))

Ordfører for udtalelse:  Margrete Auken

FORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at Udvalget for Andragender (PETI) har ansvar for at indkredse og gøre opmærksom på eventuelle overtrædelser af retsstatsprincippet i betragtning af det store antal andragender, der er modtaget fra borgere, som er bekymrede over overtrædelser af retsstatsprincippet i deres respektive lande, og i betragtning af konsekvenserne af sådanne overtrædelser for deres liv; understreger, at en utilstrækkelig gennemførelse af retsstatsprincippet bringer en korrekt og rettidig opfyldelse af EU's mål på forskellige politikområder i fare; er af den faste overbevisning, at grundlæggende rettigheder kun kan sikres effektivt, hvis retsstaten er fremherskende, og at en fuldstændig beskyttelse af unionsborgernes rettigheder kun kan sikres i hele Unionen, hvis alle medlemsstater overholder alle de principper, der ligger til grund for retsstaten; er af den opfattelse, at mangler i én medlemsstat har en indvirkning på andre medlemsstater og på Unionen som helhed, og fremhæver i denne forbindelse EU-institutionernes ansvar for medlemsstaternes anvendelse af retsstatsprincippet;

2. anmoder Kommissionen om i sine kommende rapporter at fremlægge en vurdering af konsekvenserne af konstaterede mangler og overtrædelser for den efterfølgende tildeling af EU-midler under konditionalitetsmekanismen; understreger den afgørende rolle, som værktøjerne til håndhævelse af retsstatsprincippet spiller for at opnå en effektiv implementering af de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEU); opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at rapportens konklusioner rent faktisk implementeres i konkrete politiske tiltag; opfordrer Kommissionen til at øge synligheden af NGO'ers bidrag og resultaterne af offentlige høringer, når den udarbejder sine fremtidige rapporter;

3. fremhæver, at retsstatsprincippet omfatter principperne om legalitet, der indebærer en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces, retssikkerhed, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, effektiv retsbeskyttelse ydet af uafhængige og upartiske domstole, effektiv domstolsprøvelse, herunder overholdelse af grundlæggende rettigheder, magtens tredeling og lighed for loven;

4. bemærker, at Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020 trods gentagne anmodninger fra Parlamentet ikke indbefatter de vigtige områder demokrati og grundlæggende rettigheder, der bør kontrolleres lige så nøje, herunder rettighederne for personer, der tilhører mindretal, som også skal omfatte nationale og sproglige mindretal; understreger, at der er behov for forbedringer med hensyn til anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder, da EU-borgernes forventninger rækker ud over chartrets nuværende anvendelsesområde; opfordrer Kommissionen til i sin næste rapport at sørge for ligelig behandling af alle Unionens grundlæggende værdier som nedfældet i artikel 2 i TEU; mener, at Kommissionen på gennemsigtig vis skal inddrage og høre så mange interessenter som muligt i denne årlige øvelse, idet der lægges særlig vægt på retsvæsenets aktører og eksperter i grundlæggende rettigheder fra eksterne organisationer, for at sikre øget pluralisme og fuld troværdighed og desuden skal give klare oplysninger om opfølgende foranstaltninger i tilfælde af konstaterede mangler;

5. bemærker det store antal andragender fra borgere vedrørende forskelsbehandling af mindretal, navnlig LGBTIQ-personer; fordømmer på det kraftigste, at mange af disse andragender også kaster lys over systematisk forskelsbehandling og tilskyndelse til hadefuld tale mod LGBTIQ-personer fra offentlige myndigheders og folkevalgtes side i nogle medlemsstater; glæder sig i denne henseende over Kommissionens tilsagn om inden udgangen af 2021 at fremlægge et initiativ til at udvide listen over "EU-harmoniserede kriminalitetsområder" i henhold til artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) til også at omfatte hadforbrydelser og hadefuld tale, herunder rettet mod LGBTIQ-personer;

6. understreger, at Unionen er et af de steder i verden, der har de højeste retsstatsstandarder, men at den stadig er strukturelt dårligt rustet til at imødegå krænkelser af retsstatsprincippet; kritiserer, at Rådet ikke har gjort fremskridt ved at anvende sanktioner i de igangværende procedurer i henhold til artikel 7 i TEU; opfordrer Kommissionen til at forbedre sin samlede retsstatsmetode ved at fastsætte mere effektive, gennemsigtige og klare regler for at sikre overholdelsen af retsstatsprincippet på en objektiv måde i alle medlemsstater under hensyntagen til alle EU-borgeres bekymringer; fremhæver, at der i alle tilfælde skal gøres fuld og effektiv brug af alle de redskaber, der er til rådighed på EU-plan, såsom traktatbrudsprocedurer, de procedurer, der er nedfældet i forordningen om konditionalitet, retsstatsrammen og artikel 7 i TEU, for at imødegå overtrædelser af retsstatsprincippet; fremhæver borgernes høje forventninger, der kommer til udtryk i andragender, hvori der anmodes om en passende og hurtig reaktion på EU-plan for at sætte en stopper for sådanne overtrædelser; fremhæver, at hyppigere undersøgelsesmissioner ville give mulighed for bedre at forstå, imødegå og følge op på sådanne overtrædelser;

7. opfordrer Kommissionen til at gøre mere effektiv og rettidig brug af sin beføjelse til at indbringe en medlemsstat for EU-Domstolen og anmode Domstolen om at træffe foreløbige forholdsregler med henblik på at forhindre en forværring af den alvorlige og uoprettelige skade, der er påført retsstatsprincippet;

8. opfordrer under henvisning til gennemførelsen af retsstatsrapporten og i overensstemmelse med Kommissionens narrativ om dette spørgsmål til, at mekanismen for samarbejde og kontrol med Rumænien og Bulgarien bringes til ophør;

9. beklager, at reformer, der er vedtaget i nogle medlemsstater, i alvorlig grad har truet retssystemets uafhængighed og øget den udøvende og lovgivende magts indflydelse på dets funktion, hvilket har fået Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedurer og give udtryk for bekymring inden for rammerne af procedurerne i henhold til artikel 7 i TEU;

10. påpeger, at Parlamentets Udvalg for Andragender i over ti år har modtaget andragender, hvori et meget stort antal ikketyske forældre klager over systematisk forskelsbehandling og vilkårlige foranstaltninger truffet over for dem af den tyske børne- og ungdomsforsorg (Jugendamt) i familietvister med grænseoverskridende virkninger, som involverer børn, og som bl.a. vedrører forældreansvar og forældremyndighed; mener, at diskriminerende praksis bør betragtes som overtrædelser af retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at spille en aktiv rolle med hensyn til at sikre en retfærdig og konsekvent ikkediskriminerende praksis over for forældre i behandlingen af grænseoverskridende sager om forældremyndighed i hele Unionen;

11. fordømmer de politiske angreb og mediekampagner, der har været i nogle medlemsstater mod dommere og anklagere, der offentligt har kritiseret reformer, som truer retsvæsenets uafhængighed; understreger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en nylig afgørelse[33] på ny bekræftede, at anklagere og dommere har ytringsfrihed til at deltage i offentlige debatter om lovgivningsmæssige reformer, der påvirker bekæmpelsen af korruption, retsvæsenet og mere generelt om spørgsmål vedrørende retssystemets uafhængighed;

12. understreger, at det er yderst vigtigt at sikre uafhængige og upartiske retssystemer som centrale grundpiller i en tilstrækkelig bekæmpelse af korruption, i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser med hensyn til en korrekt anvendelse af EU-midler og i at øge borgernes tillid til retsvæsenet;

13. opfordrer Kommissionen til fortsat nøje og objektivt at vurdere, om pressefriheden bliver respekteret i alle medlemsstater; fremhæver, at covid-19-pandemien har bekræftet vigtigheden af at styrke den uafhængige journalistik, beskyttelse af whistleblowere og adgangen til pluralistisk information som centrale katalysatorer for retsstatsprincippet og demokratisk ansvarlighed, der kan give borgerne faktatjekket information og dermed bidrage til bekæmpelsen af desinformation; beklager, at journalister i en række medlemsstater i stigende grad har været udsat for fysiske trusler og chikane på internettet, i særdeleshed kvindelige journalister, hvilket ofte har ført til selvcensur, som undergraver borgernes ret til information; kritiserer brugen af strategiske retssager mod offentligt engagement ("SLAPP") mod journalister med det formål at censurere, intimidere og lukke munden på kritikere ved at bebyrde de pågældende personer med udgifterne til et juridisk forsvar, indtil de opgiver deres kritik; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at sørge for, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser til at sikre et gunstigt miljø for journalister samt til at beskytte deres sikkerhed og proaktivt fremme mediefrihed og mediepluralisme;

14. beklager, at regeringerne i en række medlemsstater har gjort oplysninger om offentlige indkøb under covid-19-pandemien fortrolige, hvilket har øget risikoen for korruption for myndighederne og mistilliden blandt borgerne; opfordrer de pågældende medlemsstater til at ophæve disse urimelige foranstaltninger og sikre fuld gennemsigtighed over for journalister og borgere;

15. bemærker med bekymring, at de kontrakter, som Kommissionen har indgået med covid-19-vaccinevirksomhederne, indeholder klausuler, som endnu ikke er blevet offentliggjort;

16. understreger, at Den Europæiske Unions Domstol for nylig bekræftede, at civilsamfundsorganisationer skal kunne fungere uden uberettiget indblanding fra statens side, idet den anerkender, at retten til foreningsfrihed er et af de helt afgørende grundlag for et demokratisk og pluralistisk samfund; er alvorligt bekymret over, at nogle NGO'er, der er aktive inden for områderne migration, kvinders rettigheder og LGBTI+-rettigheder, er genstand for smædekampagner og SLAPP'er og oplever en alvorlig indskrænkning af det civile rum, som de kan operere i; opfordrer Kommissionen til at fremskynde det igangværende arbejde i ekspertgruppen om SLAPP'er som fastsat i den europæiske handlingsplan for demokrati og til at sikre, at alle kommende lovgivningsforslag også adresserer disse problemer; gentager, at civilsamfundet er afgørende for, at demokratier kan blomstre, og at en indskrænkning af civilsamfundets spillerum bidrager til krænkelser af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; gentager, at EU-institutionerne bør føre en åben, gennemsigtig og løbende dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet; understreger, at der skal træffes stærkere beskyttelsesforanstaltninger for at sikre god forvaltning i forbindelse med offentlige indkøb, og at NGO'ers og civilsamfundsorganisationers aktiviteter også er afgørende for at bekæmpe uredelighed i denne sektor;

17. fremhæver, at det er nødvendigt at øge bevidstheden blandt EU-borgere og personer med bopæl i EU om de midler og procedurer, der er til rådighed på nationalt plan og på EU-plan til at kontrollere beslutningstagernes handlinger og drage dem til ansvar, til at sikre overholdelse af retsstatsprincippet og til at indberette overtrædelser heraf; minder om, at andragender til Europa-Parlamentet er et af disse midler; understreger, at retfærdighed og klagemuligheder for dem, der er blevet ofre for overtrædelser af retsstatsprincippet, er et afgørende element i opbygningen af tillid til institutionerne og skal garanteres af medlemsstaterne; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at fremsætte konkrete henstillinger til de ansvarlige myndigheder om at yde erstatning til berørte personer for krænkelser af deres grundlæggende rettigheder.

18. opfordrer til en samlet tilgang til bekæmpelse af korruption baseret på forebyggende og repressive foranstaltninger, bl.a. effektive retlige rammer for bekæmpelse af korruption, de højeste standarder for gennemsigtighed og integritet i alle dele af samfundet og uafhængige og upartiske retssystemer, der effektivt håndhæver lovgivningen om bekæmpelse af korruption, samt sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har afskrækkende virkning, herunder effektiv inddrivelse af udbyttet fra korruption;

19. understreger, at NGO'er for at forhindre udenlandsk indblanding i medlemsstaternes suverænitet og demokrati og i EU's demokratiske institutioner bør forpligtes til at offentliggøre deres finansieringskilder; understreger, at alle europæiske organer for at overholde princippet om gennemsigtighed og de europæiske borgeres ret til information bør forpligtes til at fremlægge og offentliggøre en liste over alle de NGO'er, de finansierer, og med hvilke beløb;

20. beklager, at anvendelsen af mekanismen for samarbejde og kontrol stadig forhindrer nogle EU-borgere i fuldt ud at nyde godt af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

21. fremhæver, at der bør garanteres passende retsstatsstandarder for EU-borgere og personer med bopæl i EU under udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed inden for EU; understreger, at sæsonarbejdere og grænsearbejdere fuldt ud skal garanteres social og sundhedsmæssig beskyttelse samt effektiv adgang til domstolsprøvelse, når de udøver deres erhvervsmæssige virksomhed i en anden medlemsstat;

22. fremhæver, at EU's og dets medlemsstaters evne til at opretholde retsstatsprincippet er afgørende for EU's internationale image og troværdigheden af dets aktiviteter med henblik på fremme af retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne uden for Unionen; advarer om risikoen for tredjelandes indblanding i alle demokratiske processer på EU-plan, bl.a. gennem internationale korruptionsordninger, som bringer retsstatsprincippet i EU i fare; understreger, at EU-borgere, der bor uden for Unionen, skal behandles i overensstemmelse med retsstatsprincippet i deres interaktioner med myndighederne i deres medlemsstater og med EU's myndigheder.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	27.5.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 7 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Andris Ameriks, Marc Angel, Margrete Auken, Jordan Bardella, Markus Buchheit, Ryszard Czarnecki, Eleonora Evi, Agnès Evren, Gheorghe Falcă, Emmanouil Fragkos, Mario Furore, Gianna Gancia, Ibán García Del Blanco, Alexis Georgoulis, Radan Kanev, Stelios Kympouropoulos, Cristina Maestre Martín De Almagro, Dolors Montserrat, Ulrike Müller, Emil Radev, Sira Rego, Frédérique Ries, Monica Semedo, Yana Toom, Loránt Vincze, Stefania Zambelli, Tatjana Ždanoka, Kosma Złotowski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Pina Picierno, Domènec Ruiz Devesa, Rainer Wieland

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

24	+
EPP	Agnès Evren, Gheorghe Falcă, Radan Kanev, Stelios Kympouropoulos, Dolors Montserrat, Emil Radev, Loránt Vincze, Rainer Wieland
S&D	Andris Ameriks, Marc Angel, Ibán García Del Blanco, Cristina Maestre Martín De Almagro, Pina Picierno, Domènec Ruiz Devesa
Renew	Ulrike Müller, Frédérique Ries, Monica Semedo, Yana Toom
NI	Mario Furore
The Left	Alexis Georgoulis, Sira Rego
Verts/ALE	Margrete Auken, Eleonora Evi, Tatjana Ždanoka

 

7	-
ECR	Ryszard Czarnecki, Emmanouil Fragkos, Kosma Złotowski
ID	Jordan Bardella, Markus Buchheit, Gianna Gancia, Stefania Zambelli

 

0	0
-	-

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET (28.5.2021)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020

(2021/2025(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Ilhan Kyuchyuk

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

PA_NonLeg

 

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som fastlagt i artikel 2 i traktaten on Den Europæiske Union (TEU), som et delt ansvar mellem Unionen og medlemsstaterne og med forbehold af artikel 4 og 5 i TEU; minder om, at de principper, der ligger til grund for retsstatsprincippet, er principperne om legalitet, magtens tredeling, lighed for loven, retssikkerhed, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, eksistensen af uafhængige og upartiske domstole til at sikre en effektiv retsbeskyttelse og eksistensen af domstolskontrol; understreger, at det er af afgørende betydning, at disse principper bliver overholdt og gennemført i alle medlemsstater, da de fører til øget tillid blandt borgerne til offentlige institutioner;

2. fremhæver endvidere, at det er vigtigt for det indre markeds funktion, at retsstatsprincippet bliver respekteret, da det styrker tilliden til retssystemet og hænger sammen med beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

3. glæder sig over Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020 ("rapporten") og den betydning, der heri tillægges retssystemet, samt de landespecifikke kapitler;

4. understreger i tråd med rapporten, at uafhængige og effektive retssystemer både med hensyn til form og substans er afgørende for at opretholde retsstatsprincippet, navnlig med henblik på at sikre en effektiv retsbeskyttelse og retfærdig rettergang for borgere og virksomheder på alle retlige områder; fremhæver navnlig behovet for, at domstolene kan udøve deres funktioner med fuld autonomi uden indblanding fra nogen andre institutioner eller organer, herunder politisk indblanding, i overensstemmelse med princippet om magtens tredeling; understreger endvidere, at dommernes uafhængighed og upartiskhed kræver, at der fastsættes utvetydige regler om domstolenes sammensætning, udnævnelsesproceduren, embedets varighed og begrundelsen for afvisning og afskedigelse, inden der træffes afgørelse herom;

5. bemærker, at domstolenes uafhængighed fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i nogle medlemsstater; noterer sig, at Ungarn og Polen i marts 2021 anlagde et annullationssøgsmål vedrørende forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget[34], som har til formål at adressere overtrædelser af retsstatsprincippet med indvirkning på Unionens finansielle interesser; understreger i denne forbindelse, at forordning (EU, Euratom) 2020/2092 er trådt i kraft, har fundet direkte anvendelse siden den 1. januar 2021 og er bindende i alle enkeltheder for alle forpligtelses- og betalingsbevillinger i alle medlemsstater, navnlig for så vidt angår udbetalingen af midler under Next Generation EU, og at EU-institutionernes anvendelse af forordningen ikke kræver vedtagelse af retningslinjer eller retlig fortolkning;

6. mener, at den regelmæssige gennemgang af retsstatsprincippet er af stor betydning, og roser Kommissionens bestræbelser på at fremme strukturreformer, der omfatter støtte og vejledning til medlemsstaterne til at få adgang til midler fra strukturfondene på de områder, der er omfattet af rapporten; mener imidlertid, at selv om rapporten er et vigtigt overvågningsredskab, er det nødvendigt med klare henstillinger angående de identificerede udfordringer og den påkrævede opfølgning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre solid brug af traktatbrudsprocedurer, når det er relevant, for at forhindre tilbageskridt med hensyn til retsstatsprincippet i de nationale retssystemer og opfordrer indtrængende Rådet til at genoptage alle igangværende procedurer i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU, herunder høringer angående nye udviklinger, og underrette Parlamentet herom;

7. opfordrer Kommissionen til også at støtte og styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne om retsstatsprincippet og til at lade sig inspirere af henstillingerne fra Europarådets Venedigkommission med henblik på at forbedre retsstatssituationen i Unionen;

8. bemærker med tilfredshed, at rapporten indeholder særskilte nationale kapitler, idet det forsøges at forbedre den fælles metode for alle medlemsstater; opfordrer imidlertid Kommissionen til at foretage en meningsfuld, enkel og klar sammenligning mellem de forskellige nationale retssystemer med henblik på at understrege, hvor bedste praksis for sammenlignelige systemer kan anvendes, og hvordan lignende mangler kan adresseres på en fordomsfri måde, der kan hjælpe medlemsstaterne med at gøre deres retssystemer mere effektive; henstiller til, at Kommissionen foreslår potentielt anvendelige værktøjer sammen med hver enkelt landespecifik henstilling, og understreger, at høringerne skal være objektive, faktabaserede og gennemsigtige, og at medlemsstaterne skal samarbejde i god tro og i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde, der er nedfældet i artikel 4 i TEU;

9. bemærker, at rapporten med rette adresserer den nødvendige digitalisering af retsvæsenet og uddannelse af dommere; minder om, at der fortsat er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til graden af deltagelse i uddannelse inden for de juridiske erhverv, og opfordrer i betragtning af vigtigheden af en sådan uddannelse for korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten Kommissionen til at analysere og vurdere de forskellige nationale strategier i denne henseende; minder om, at beslutninger, der er baseret på kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier, fortsat skal underkastes meningsfuld menneskelig revision, dømmekraft, indgriben og kontrol, da de pågældende beslutninger ellers kunne svække ligebehandlingen af borgerne eller retten til adgang til domstolsprøvelse, blandt andre rettigheder; minder om, at chartret om grundlæggende rettigheder ("chartret") kun anvendes af retslige myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, men at det for at fremme en fælles retsstatskultur er vigtigt, at der altid tages hensyn til de rettigheder, der er nedfældet i chartret, i civile og administrative procedurer; opfordrer derfor Kommissionen til også at overveje uddannelsesmoduler med fokus på chartret for dommere og andre jurister; beklager, at rapporten ikke nævner uddannelse af advokater; beklager, at rapporten ikke dækker de rettigheder, der er fastsat i chartrets artikel 47, såsom retten til at blive forsvaret og repræsenteret og retten til retshjælp; opfordrer Kommissionen til også at medtage disse områder i sin næste rapport;

10. opfordrer Kommissionen til at vurdere en udvidelse af rapportens rækkevidde til alle søjler i retsstatsprincippet, herunder lighed for loven, ved at overvåge beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og mere specifikt mindretals rettigheder, kønsmæssige og kulturelle forskelle, adgang til domstolsprøvelse og de instrumenter, der anvendes til bekæmpelse af forskelsbehandling og hadefuld tale; anmoder endvidere Kommissionen om at vurdere en udvidelse af rapportens rækkevidde til at omfatte digitalisering i retsvæsenet og alvorlige overtrædelser af retsstatsprincippet, der påvirker eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget på en tilstrækkelig direkte måde;

11. minder om, at retsstatsprincippet gælder til enhver tid, herunder i krisetider, og at de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med bekæmpelsen af covid-19-pandemien, skal sikre overholdelse af retsstatsprincippet; understreger, at de foranstaltninger, der er truffet efter covid-19-pandemien i flere medlemsstater, har sat yderligere skub i anvendelsen af IKT-værktøjer, der har til formål at lette domstolenes kommunikation med advokater og andre parter og derved øge gennemsigtigheden og give onlineadgang til retsafgørelser; bemærker, at demokrati, adgang til domstolsprøvelse og velfungerende institutioner er hjørnestenene i et velstående samfund, navnlig også under ekstraordinære omstændigheder, og at domstolssystemerne og retsvæsenet skal kunne modstå handlinger og foranstaltninger, der har til formål at svække og underminere retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at vurdere konsekvenserne af digitaliseringen af retsvæsenet for de mest sårbare borgere, dvs. dem, der ikke har de nødvendige midler eller de nødvendige færdigheder til at få adgang til et digitalt retssystem; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til fortsat at undersøge, om covid-19-relaterede nødforanstaltninger er underlagt domstolskontrol for at sikre, at de er berettigede, tidsbegrænsede, nødvendige og forholdsmæssige, ud over at være socialt retfærdige, og at adgangen til domstolsprøvelse ikke påvirkes uforholdsmæssigt af lukningen af domstole.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	27.5.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 3 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pascal Arimont, Manon Aubry, Gunnar Beck, Geoffroy Didier, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Ibán García Del Blanco, Jean-Paul Garraud, Esteban González Pons, Mislav Kolakušić, Gilles Lebreton, Karen Melchior, Jiří Pospíšil, Franco Roberti, Marcos Ros Sempere, Stéphane Séjourné, Raffaele Stancanelli, Adrián Vázquez Lázara, Marion Walsmann, Tiemo Wölken, Lara Wolters, Javier Zarzalejos
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Patrick Breyer, Evelyne Gebhardt, Andrzej Halicki, Heidi Hautala, Ilhan Kyuchyuk, Angelika Niebler, Emil Radev, Luisa Regimenti, Yana Toom, Kosma Złotowski

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

19	+
PPE	Pascal Arimont, Geoffroy Didier, Esteban González Pons, Jiří Pospíšil, Emil Radev, Marion Walsmann, Javier Zarzalejos
Renew	Pascal Durand, Ilhan Kyuchyuk, Stéphane Séjourné, Adrián Vázquez Lázara
S&D	Ibán García Del Blanco, Franco Roberti, Marcos Ros Sempere, Tiemo Wölken, Lara Wolters
The Left	Manon Aubry
Verts/ALE	Patrick Breyer, Heidi Hautala

 

3	-
ID	Gunnar Beck, Jean-Paul Garraud, Gilles Lebreton

 

3	0
ECR	Angel Dzhambazki, Raffaele Stancanelli
NI	Mislav Kolakušić

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

UDTALELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET (27.5.2021)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

on the Commission’s 2020 Rule of Law Report

(2021/2025(INI))

Ordfører fpr udtalelse:Isabel García Muñoz

(*)  Associated committees – Rule 57 of the Rules of Procedure

 

PA_NonLeg

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at Unionens finansielle interesser skal beskyttes i overensstemmelse med de generelle principper, der er forankret i EU-traktaterne, navnlig værdierne i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), og med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, der er nedfældet i artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (finansforordningen);

2. fremhæver, at retsstatsprincippet er en væsentlig forudsætning for overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, som kun kan sikres, hvis de offentlige myndigheder handler i overensstemmelse med lovgivningen, hvis tilfælde af svig, korruption, interessekonflikter eller andre lovovertrædelser forfølges effektivt af efterforsknings- og anklagemyndigheder, hvis de nationale domstole er uafhængige og Den Europæiske Unions Domstols afgørelser respekteres, og hvis frie, uafhængige og pluralistiske medier opretholder den offentlige kontrol; understreger imidlertid, at ovennævnte institutioner ikke kun skal fungere juridisk, men også i praksis;

3. gentager sin advarsel om, at Unionen står over for en hidtil uset og eskalerende krise for så vidt angår dens grundlæggende værdier, som truer dens langsigtede overlevelse som et demokratisk fredsprojekt; er alvorligt bekymret over stigningen i og forankringen af autokratiske og illiberale tendenser i flere medlemsstater; minder om, at Unionen indtil nu har været strukturelt dårligt rustet til at håndtere overtrædelser af retsstatsprincippet; udtrykker sin bekymring over den potentielt stigende risiko for misbrug af Unionens budget som et middel til at forringe retsstatsprincippet i visse medlemsstater; beklager Rådets manglende evne til at gøre meningsfulde fremskridt med hensyn til at håndhæve Unionens værdier i de verserende procedurer efter artikel 7 TEU; mærker sig med bekymring den usammenhængende karakter af Unionens værktøjer på dette område og opfordrer til at strømline og håndhæve dem;

4. understreger, at den årlige rapport om retsstatsprincippet er et redskab adskilt fra forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, og at de tjener forskellige formål: hvor den årlige rapport om retsstatsprincippet er af præventiv og informativ karakter og har til formål at tilvejebringe et bredere overblik over situationen og mulige overtrædelser, hvad angår retsstatsprincippet i alle medlemsstaterne, så er forordningen en konditionalitetsmekanisme, der har til formål at sanktionere i tilfælde af overtrædelser eller risiko for overtrædelser af retsstatsprincippet, hvor Unionens finansielle interesser er tilstrækkeligt direkte berørt; understreger betydningen af at skelne mellem deres respektive retsgrundlag;

5. anerkender, at Kommissionen bør anvende den årlige rapport om retsstatsprincippet som en vigtig informationskilde, når den forbereder sager til anvendelse af forordningen, hvilket kræver en ad hoc-vurdering som fastsat i forordningens artikel 6; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke synergien mellem de årlige rapporter og forordningen; understreger, at analysen og konklusionerne i de årlige rapporter bør bidrage direkte til konditionalitetsordningen med henblik på at identificere og gribe ind over for overtrædelser af forordningen;

6. understreger betydningen af Kommissionens rapport om retsstatsprincippet som afspejling af den europæiske retsstatsmekanisme, der er udformet som en årlig dialog- og vurderingscyklus med henblik på at fremme dette princip og forhindre, at problemer opstår eller forværres i medlemsstaterne; glæder sig over, at retssystemet, rammen for bekæmpelse af korruption og andre institutionelle spørgsmål vedrørende den demokratiske kontrol og balance er medtaget blandt rapportens søjler, da disse er særligt relevante for overvågningen af beskyttelsen af EU-budgettet; bemærker, at rapporten om retsstatsprincippet er et af de vigtigste redskaber, men ikke det eneste, til at undersøge potentielle tilfælde af overtrædelser af retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at sikre en strømlinet evalueringsproces i de medlemsstater, der er involveret i lignende mekanismer såsom mekanismen for samarbejde og kontrol;

7. bemærker, at den første rapport om retsstatssituationen først og fremmest beskriver situationen i medlemsstaterne; er af den opfattelse, at den årlige rapport mangler konklusioner om status for retsstatsprincippet i medlemsstaterne og i EU generelt, hvilket er afgørende forudsætninger for at identificere opfølgende foranstaltninger; understreger, at rapporterne bør have en mere forebyggende rolle og gå videre end blot overvågning og fremover være mere analytiske; opfordrer Kommissionen til at fremlægge landespecifikke vurderinger og henstillinger om forebyggende og korrigerende foranstaltninger og til at nævne potentielt anvendelige værktøjer, som Kommissionen kan bruge i tilfælde af manglende overholdelse af henstillingerne; understreger, at disse henstillinger bør omfatte frister for gennemførelsen, hvor det er relevant;

8. glæder sig over, at alle medlemsstater undersøges i forhold til de samme indikatorer og ved brug af den samme metode; sætter pris på, at Kommissionen medtager observationer og resultater for alle medlemsstater; beklager dog, at rapporten i sin nuværende form hverken skelner mellem alvorligheden af de konstaterede retsstatsproblemer, eller fastslår, om disse er af systemisk karakter eller isolerede tilfælde af overtrædelser; opfordrer Kommissionen til at foretage en sådan skelnen i de kommende rapporter, så det undgås, at rapporten misbruges som et redskab til at relativisere og trivialisere processer, der i alvorlig grad underminerer retsstatsprincippet i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at ajourføre sine metoder tilsvarende og til uden unødig forsinkelse at holde Parlamentet underrettet;

9. anmoder Kommissionen om i sine fremtidige rapporter at fremlægge oplysninger om, hvordan medlemsstaterne respekterer retsstatsprincippet og effektivt beskytter Unionens finansielle interesser, både med hensyn til EU-budgettets indtægter og udgifter, under hensyntagen til de yderligere risici for Unionens budget som følge af covid-19 og de tilknyttede EU-midler, der er til rådighed for medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, samt om at lægge vægt på tilfælde, hvor overtrædelser af retsstatsprincippet i en bestemt medlemsstat kan påvirke eller i alvorlig grad risikerer at påvirke Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde, og som kan anvendes som grundlag for at udløse konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet;  anmoder Kommissionen om at medtage en opfølgning på sine tidligere bemærkninger, idet den navnlig fremhæver systemiske eller gentagne mønstre for overtrædelser af retsstatsprincippet, og om at overvåge gennemførelsen af sine henstillinger;

10. minder om, at Kommissionen skal tage hensyn til relevante oplysninger fra relevante kilder og anerkendte institutioner som omhandlet i betragtning 16 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 med vægt på Den Europæiske Revisionsret, EU's resultattavle for retlige anliggender, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO); opfordrer medlemsstaterne til proaktivt at deltage i proceduren og indgå i en meningsfuld dialog og et meningsfuldt samarbejde med Kommissionen med henblik på at forbedre retsstatsforholdene i hver medlemsstat og i EU generelt;

11. glæder sig over, at civilsamfundet blev hørt under udarbejdelsesprocessen; understreger, at civilsamfundets aktører kan give værdifuldt input til vurderingen af landespecifikke situationer og fremkomme med et mere kritisk synspunkt end den pågældende regering; bemærker dog, at høringen bl.a. kan forbedres ved at sikre en opfølgning med civilsamfundets aktører om det input, de har leveret, hvor der fastsættes tilstrækkeligt lange frister for at give input, og at formatet med et universalt spørgeskema til input tages op til fornyet overvejelse; opfordrer Kommissionen til at bede om yderligere input fra civilsamfundet om, hvordan høringsprocessen kan optimeres i forbindelse med kommende rapporter;

12. glæder sig over, at en af de fire udvalgte søjler i rapporten er de eksisterende rammer for korruptionsbekæmpelse i medlemsstaterne; bemærker imidlertid, at vurderingen heraf fortsat hovedsagelig er beskrivende; opfordrer Kommissionen til ikke blot at vurdere tilstedeværelsen af national lovgivning, politikker og strategier til bekæmpelse af korruption, men også deres effektivitet, til at fastlægge bedste praksis, identificere områder, der er særligt følsomme over for korruption, og fremsætte landespecifikke henstillinger med henblik på forbedring samt til at anvende denne viden til at ajourføre og forbedre Unionens ramme for bekæmpelse af korruption; opfordrer Kommissionen til at anvende oplysningerne og vurderingerne fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) i denne proces;

13. understreger, at rammerne for korruptionsbekæmpelse bør omfatte områder som etiske regler, oplysningsforanstaltninger, regler om offentliggørelse af aktiver, uforenelighed og interessekonflikter, offentlige indkøb, interne kontrolmekanismer, regler om lobbyvirksomhed og svingdørssituationer; fremhæver også, at de nationale strategier bør omfatte værktøjer til at forebygge og opdage risici for svig og korruption og til at bringe en sådan praksis til ophør ved hjælp af sanktioner samt mekanismer til at inddrive fortjenesten fra en sådan praksis;

14. opfordrer Kommissionen til med henblik på at foregå med et godt eksempel i fremtidige rapporter at medtage en vurdering af EU-institutionernes resultater på de områder, der er omhandlet i rapporten, hvor det er relevant, og navnlig med hensyn til rammerne for korruptionsbekæmpelse;

15. understreger, at gennemsigtighed, adgang til oplysninger til offentligheden, mediefrihed og -pluralisme, undersøgende journalistik, beskyttelse af journalister mod strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP), beskyttelse af whistleblowere og en overordnet integritetskultur i det offentlige liv er absolut nødvendige for at identificere og forebygge korruption;

16. advarer om, at manglen på ensartede, ajourførte og konsoliderede statistikker i alle medlemsstater sammen med udfordringerne i forbindelse med indsamling af oplysninger om modtagere af EU-midler hindrer vurderingen og sammenligningen af data om efterforskning og retsforfølgning af korruptionsforbrydelser; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte og fremme en EU-dækkende harmonisering af definitionerne af sådanne lovovertrædelser samt en bedre anvendelse af de eksisterende datasæt og metoder med henblik på at udvikle nye datasæt, så der opnås sammenlignelige data i hele EU om behandlingen af korruptionssager;

17. fremhæver betydningen af at støtte og styrke samarbejdet mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne og navnlig OLAF og EPPO om bekæmpelse af korruption; er af den opfattelse, at bekæmpelse af korruption ikke blot kræver et stærkt mandat, men også et større budget, flere ressourcer og enhver anden form for støtte, der er nødvendig for ovennævnte institutioner og organer; minder om, at medlemsstater, der modtager tilskud fra EU-budgettet, bør tilskyndes til at tilslutte sig EPPO;

18. glæder sig over, at den reviderede OLAF-forordning fremmer en bedre opfølgning af OLAF's henstillinger fra medlemsstaternes side og en forbedret antagelighed af OLAF's rapporter i nationale retslige og administrative procedurer; minder om, at den reviderede OLAF-forordning også styrker den måde, hvorpå OLAF gennemfører sine egne undersøgelser, navnlig ved at styrke reglerne om koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig i medlemsstaterne og om samarbejdet mellem OLAF og de nationale kompetente myndigheder før, under og efter en undersøgelse;

19. mener, at situationen med hensyn til overholdelse af retsstatsprincipperne i nogle medlemsstater er yderst bekymrende og i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget, hvorfor den kræver øjeblikkelig opmærksomhed; gentager, at den generelle ordning med konditionalitet som fastlagt i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 har været i kraft siden den 1. januar 2021 og ikke kræver vedtagelse af retningslinjer eller retlig fortolkning; gentager sin opfordring til Kommissionen om at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning senest den 1. juni 2021 og til behørigt at underrette Parlamentet, da Parlamentet ellers vil være nødt til at mene, at Kommissionen har undladt at handle, og efterfølgende træffe foranstaltninger i henhold til artikel 265 i TEUF;

20. beklager, at Kommissionen endnu ikke har gjort brug af dette redskab på trods af de mange overtrædelser af retsstatsprincippet, som konstateres i rapporten, og som har indvirkning på den forsvarlige økonomiske forvaltning af budgettet; gentager sin opfordring til Kommissionen om at træffe øjeblikkelige foranstaltninger i henhold til førnævnte forordning for straks fuldt ud at anvende eksisterende værktøjer med henblik på at adressere mangler i forbindelse med overholdelse af retsstatsprincipperne i medlemsstater, der kan påvirke eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget på en tilstrækkelig direkte måde; insisterer på Parlamentets rolle og beføjelser, navnlig retten til at blive behørigt informeret af Kommissionen i forbindelse med procedurerne for retsstatsinstrumenterne; minder om, at det er af afgørende betydning, at slutmodtagernes og tilskudsmodtagernes berettigede interesser beskyttes på behørig vis, når der vedtages foranstaltninger i tilfælde af tilsidesættelser af retsstatsprincipperne;

21. opfordrer til, at der nedsættes en arbejdsgruppe i Europa-Parlamentet, som nøje skal overvåge udviklingen i forhold til forordning (EU, Euratom) 2020/2092, og som skal bestå af medlemmer fra de ansvarlige udvalg;

22. opfordrer til, at der oprettes en systemisk og strukturel mekanisme, hvorigennem Parlamentet kan oplyse Kommissionen om sine resultater vedrørende mangler og overtrædelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne; foreslår, at Parlamentet snarest muligt stiller forslag til Kommissionen om en sådan mekanisme.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	26.5.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 5 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Matteo Adinolfi, Olivier Chastel, Caterina Chinnici, Lefteris Christoforou, Corina Crețu, Ryszard Czarnecki, José Manuel Fernandes, Luke Ming Flanagan, Daniel Freund, Isabel García Muñoz, Monika Hohlmeier, Pierre Karleskind, Joachim Kuhs, Claudiu Manda, Younous Omarjee, Tsvetelina Penkova, Markus Pieper, Sabrina Pignedoli, Michèle Rivasi, Petri Sarvamaa, Vincenzo Sofo, Michal Wiezik, Angelika Winzig, Lara Wolters, Tomáš Zdechovský
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Joachim Stanisław Brudziński, Katalin Cseh, Mikuláš Peksa, Ramona Strugariu, Lucia Vuolo

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

24	+
NI	Sabrina Pignedoli
PPE	Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Monika Hohlmeier, Markus Pieper, Petri Sarvamaa, Michal Wiezik, Angelika Winzig, Tomáš Zdechovský
Renew	Olivier Chastel, Katalin Cseh, Pierre Karleskind, Ramona Strugariu
S&D	Caterina Chinnici, Corina Crețu, Isabel García Muñoz, Claudiu Manda, Tsvetelina Penkova, Lara Wolters
The Left	Luke Ming Flanagan, Younous Omarjee
Verts/ALE	Daniel Freund, Mikuláš Peksa, Michèle Rivasi

 

5	-
ECR	Joachim Stanisław Brudziński, Ryszard Czarnecki, Vincenzo Sofo
ID	Matteo Adinolfi, Lucia Vuolo

 

1	0
ID	Joachim Kuhs

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUELLE ANLIGGENDER (25.5.2021)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020

(2021/2025(INI))

Ordfører for udtalelse: Giuliano Pisapia

PA_NonLeg

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. hilser Kommissionens første rapport om retsstatssituationen nogensinde velkommen som en positiv tilføjelse til EU's værktøjskasse til overvågning, forebyggelse og håndtering af retsstatsproblemer i medlemsstaterne; mener, at selv om der er behov for yderligere forbedringer, styrker dette årlige rapporteringssystem Kommissionens arbejde og muliggør udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne; understreger, at det er nødvendigt at styrke og strømline eksisterende redskaber og udvikle en effektiv generel mekanisme til sikring af, at de principper og værdier, der er nedfældet i traktaterne, og som danner grundlag for den gensidige tillid og tilliden til EU, efterleves i hele Unionen;

Procedurerne i artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union

2. minder om, at Kommissionens retsstatsrapport var et tilsagn fra formand Ursula von der Leyen i hendes politiske retningslinjer for Kommissionen for 2019-2024, og at den også blev foreslået for at afhjælpe manglerne i proceduren i henhold til artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) med hensyn til at imødegå alvorlige krænkelser af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne; beklager, at dette skyldes Rådets undladelse af at iværksætte en sådan procedure, som Kommissionen anmodede om i 2017 og Parlamentet i 2018;

3. bemærker med bekymring, at den manglende anvendelse af artikel 7 i TEU, også på grund af kravet om enstemmighed i forbindelse med sanktionsmekanismen, gør det muligt fortsat at afvige fra de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og svækker et af de vigtigste instrumenter i Unionens værktøjskasse for retsstatsprincippet; beklager, at der ikke er planlagt nogen høringer i henhold til artikel 7 i TEU siden december 2019; opfordrer derfor indtrængende Rådet til snarest muligt at genoptage høringerne og fastslå, om der er en klar risiko for en alvorlig overtrædelse af de værdier, der henvises til i artikel 2 i TEU, fra de pågældende medlemsstaters side; understreger, at der kun kræves kvalificeret flertal for at afgøre, om der er en klar risiko for, at en medlemsstat groft overtræder disse værdier, og opfordrer indtrængende Rådets formandskab til at tage de nødvendige skridt til at gå videre med procedurerne i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU;

4. bekræfter Parlamentets rolle i overensstemmelse med artikel 7 i TEU for så vidt angår overvågning af overholdelsen af Unionens værdier; gentager sin opfordring til, at Parlamentet skal kunne fremlægge sit begrundede forslag for Rådet, deltage i høringer, navnlig når Parlamentet har indledt proceduren, og blive hurtigt og fuldstændigt informeret i alle stadier af proceduren;

5. mener, at det er tvingende nødvendigt med en statusopgørelse over effektiviteten af artikel 7 i TEU, og opfordrer Kommissionen til at medtage en evaluering af dens gennemførelse i de kommende rapporter om retsstatssituationen;

Oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

6. understreger, at rapporten er et første skridt i reaktionen på Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder[35]; mener imidlertid, at rapporten ikke omfatter alle Unionens værdier såsom demokrati og alle grundlæggende rettigheder, og at den bør udvides og finjusteres; gentager, at der er behov for et fælles overvågningssystem for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som foreslået af Parlamentet[36], og opfordrer på ny Rådet og Kommissionen til at indlede drøftelser med henblik på at etablere en sådan mekanisme via en interinstitutionel aftale;

Rapportens metodologi, rammer og mål

Rapportens rammer

7. glæder sig over rapportens metode, som fokuserer på flere søjler: retsvæsenets uafhængighed, rammen for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og demokratisk kontrol og balance; understreger, at retsvæsenets uafhængighed er grundlaget for gensidig tillid og retligt samarbejde og spiller en grundlæggende rolle i beskyttelsen af EU's værdier og retsorden, navnlig eftersom nationale dommere afsiger domme, som vedrører EU-retten, og har forpligtelser med hensyn til fortolkning og anvendelse heraf; bemærker med bekymring og fordømmer på det kraftigste det stigende antal trusler mod journalister i EU, og at flere medlemsstaters placering på internationale ranglister over pressefriheden er dalende, hvilket understreger risiciene for mediepluralismen;

8. opfordrer Kommissionen til at udvide rapportens rammer og i de kommende udgaver at medtage en vurdering af, hvordan retten til en retfærdig rettergang sikres i medlemsstaterne, med særlig vægt på retten til forsvar, beskyttelse af ofre for kriminalitet, bekæmpelse af straffrihed, ligestilling mellem anklagere og forsvarere og længden af retssager; opfordrer Kommissionen til også i sine kommende retsstatsrapporter at medtage en evaluering af forholdene i fængslerne, efterslæbet i retssystemerne og retssagernes gennemsnitlige varighed i medlemsstaterne; understreger, som Europarådets Ministerkomité tidligere har udtalt, at langsommeligheden af civil-, straffe- og forvaltningsretlige procedurer udgør en alvorlig fare, navnlig for overholdelsen af retsstatsprincippet;

9. glæder sig over, at man i rapporten vurderer retsstatssituationen i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til i fremtidige udgaver af rapporten at skelne klart mellem isolerede mangler og systemiske tilfælde af krænkelser af de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, for også at forhindre risikoen for, at rapporten potentielt misbruges som et redskab til relativisering af autokratiske processer i nogle medlemsstater;

Målene med rapporten

10. understreger imidlertid, at rapporten bør betragtes som et forberedende redskab til en konkret indsats for at tackle mangler på retsstatsområdet i medlemsstaterne; mener derfor, at rapporten bør gå videre end overvågning og omfatte landespecifikke henstillinger vedrørende forebyggende og korrigerende foranstaltninger, der skal vedtages af de berørte medlemsstater, med en klar oversigt over håndhævelsesforanstaltninger og konkrete forslag til håndtering af overtrædelser i tilfælde af manglende overholdelse; anmoder også Kommissionen om klart at identificere de mangler på retsstatsområdet, der har indvirkning på den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget, i rapporten og anvende dette som grundlag for at udløse konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet;

Rapportens metodologi

11. bemærker, at et af målene med de årlige retsstatsrapporter er at sikre høje retsstatsstandarder baseret på en objektiv tilgang, upartiskhed og gensidig respekt; opfordrer derfor Kommissionen til at investere i redskaber til dataindsamling og -analyse, sikre mangfoldigheden af de relevante informationskilder og sikre gennemsigtighed omkring metodologien, således at resultaterne underbygges yderligere i kommende rapporter; opfordrer Kommissionen til f.eks. at medtage data om medlemsstaternes overholdelse af Domstolens afgørelser og gøre opmærksom på tilfælde af alvorlig manglende overholdelse;

12. beklager, at udkastet til landekapitler kun blev delt med de respektive medlemsstaters regeringer, så medlemmerne af de nationale parlamenter først fik lejlighed til at komme med input, efter at den endelige rapport var offentliggjort; understreger vigtigheden af at høre et omfattende spektrum af alle demokratiske partier ved vurderingen af en landespecifik situation, eftersom regeringerne naturligvis har interesse i en mindre kritisk vurdering af situationen; opfordrer Kommissionen til at fremsende udkastet til landekapitel til de nationale parlamenter, samtidig med at det fremsendes til regeringerne;

13. glæder sig over, at civilsamfundet, som kan give et værdifuldt input og en mere kritisk holdning end den pågældende regering, blev hørt under udarbejdelsesprocessen; bemærker dog, at høringen kan forbedres ved at sikre tilstrækkeligt lange frister for at give input og ved at genoverveje formatet med et universalt spørgeskema til input; opfordrer Kommissionen til med henblik på de næste udgaver af rapporten at søge yderligere rådgivning fra civilsamfundet om, hvordan høringsprocessen og opfølgningen på deres input kan optimeres;

Forbedringer af EU's retsstatsværktøjskasse

14. opfordrer Kommissionen til at anvende alle de redskaber, den har til rådighed, til at imødegå krænkelser af EU's værdier, såsom traktatbrudsprocedurer, herunder fremskyndede procedurer, foranstaltninger til at sikre overholdelse af Domstolens domme og begæringer om foreløbige forholdsregler ved Domstolen; glæder sig over ikrafttrædelsen af den nye konditionalitetsmekanisme vedrørende retsstatsprincippet den 1. januar 2021 og minder om, at den er bindende i alle enkeltheder for alle forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger i alle medlemsstater og for EU-institutionerne, herunder for Next Generation EU; beklager, at Kommissionen endnu ikke har gjort brug af dette redskab på trods af de mange overtrædelser af retsstatsprincippet, som konstateres i rapporten, og som har indvirkning på den forsvarlige økonomiske forvaltning af budgettet; anmoder Kommissionen om fuldt ud og proaktivt at anvende mekanismen hurtigst muligt med hensyn til alle EU-midler og -programmer;

15. opfordrer Kommissionen til at evaluere effektiviteten af retsstatskriterier i alle EU-politikker og til yderligere at styrke retsstatsværktøjskassen; understreger, at både den europæiske handlingsplan for demokrati og strategien for at styrke anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder supplerer Kommissionens rapport om retsstatsprincippet og bidrager til at beskytte og fremme EU's værdier; opfordrer i denne forbindelse til en evaluering for at fastslå, om anvendelsesområdet for bestemmelsen om ikke-forskelsbehandling i chartret om grundlæggende rettigheder er bredt nok til at sikre, at håndhævelsen af retsstatsprincippet i medlemsstaterne og Unionen som helhed er i overensstemmelse med artikel 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og hvilke yderligere foranstaltninger EU-institutionerne kan træffe for at sikre, at den anvendes korrekt;

16. minder om, at EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder er en retlig forpligtelse, jf. artikel 6, stk. 2, i TEU; gentager, at det er nødvendigt at opnå en hurtig afslutning af tiltrædelsesprocessen for at sikre konsekvente rammer for beskyttelse af menneskerettigheder overalt i Europa og for at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og friheder i Unionen yderligere; opfordrer Kommissionen og Rådet til snarest muligt at sikre, at denne forpligtelse overholdes på en fuldstændigt gennemsigtig måde med henblik på at styrke borgernes beskyttelse og EU-institutionernes ansvar for deres handlinger eller undladelser med hensyn til grundlæggende rettigheder;

Virkninger af covid-19-pandemien

17. fremhæver, at covid-19-pandemien, som fik nationale myndigheder til at indføre uforudsete foranstaltninger, har haft en skadelig indvirkning på de grundlæggende rettigheder og på de forfatningsmæssige kontrolmekanismer; insisterer på, at alle foranstaltninger, der begrænser EU-borgernes rettigheder og frihedsrettigheder, bør være strengt begrænset til det nødvendige og være gennemsigtige, forholdsmæssige og midlertidige; opfordrer Kommissionen til i sin rapport for 2021 nærmere at analysere de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på covid-19-pandemien;

18. bifalder overvejelserne om retssystemets modstandsdygtighed, og understreger, at et effektivt retssystem er afgørende for at opretholde retsstatsprincippet; minder om, at både adgangen til klage og domstolsprøvelse og de nationale domstoles effektivitet blev påvirket negativt i forbindelse med pandemien på grund af den delvise lukning af de nationale domstole; opfordrer Kommissionen til i rapporten at medtage en henstilling til medlemsstaterne om at mindske pandemiens negative indvirkning på de nationale domstoles aktivitet og sikre overholdelsen af et af retsstatsprincippets grundlæggende elementer, nemlig retssystemets effektivitet;

Konferencen om Europas fremtid

19. beklager, at Unionen stadig er strukturelt dårligt rustet til at bekæmpe tilbageskridt for og krænkelser af demokratiet, de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i medlemsstaterne; mener, at Kommissionen i sidste ende bør udstyres med en stærk og komplet værktøjskasse for at forhindre brud på EU's værdier, og at konferencen om Europas fremtid giver en god mulighed for at behandle disse problemer og finde alternative løsninger;

20. glæder sig derfor over, at det i den fælles erklæring om konferencen om Europas fremtid tydeligt hedder, at "europæiske rettigheder og værdier, herunder retsstatsprincippet" vil være et af debatemnerne inden for rammerne af konferencen[37]; opfordrer til, at konferencen lancerer grundige diskussioner og overvejelser om effektiviteten af EU's eksisterende redskaber til overvågning, forebyggelse og tackling af overtrædelser af principperne i artikel 2 i TEU og til at fremsætte konkrete forslag til styrkelse af EU's værktøjskasse; anbefaler, at konferencen i denne forbindelse også drøfter behovet for at lette procedurerne for anvendelse af artikel 7 i TEU og navnlig behandler afstemningskravene i forbindelse med anvendelsen af sanktioner.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	25.5.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	21 5 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Gerolf Annemans, Gabriele Bischoff, Damian Boeselager, Fabio Massimo Castaldo, Włodzimierz Cimoszewicz, Gwendoline Delbos-Corfield, Pascal Durand, Daniel Freund, Charles Goerens, Sandro Gozi, Laura Huhtasaari, Giuliano Pisapia, Paulo Rangel, Antonio Maria Rinaldi, Domènec Ruiz Devesa, Jacek Saryusz-Wolski, Helmut Scholz, Pedro Silva Pereira, Sven Simon, Antonio Tajani, Mihai Tudose, Loránt Vincze, Rainer Wieland
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jorge Buxadé Villalba, Othmar Karas, Maite Pagazaurtundúa

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

21	+
NI	Fabio Massimo Castaldo
PPE	Othmar Karas, Paulo Rangel, Sven Simon, Antonio Tajani, Loránt Vincze, Rainer Wieland
Renew	Pascal Durand, Charles Goerens, Sandro Gozi, Maite Pagazaurtundúa
S&D	Gabriele Bischoff, Włodzimierz Cimoszewicz, Giuliano Pisapia, Domènec Ruiz Devesa, Pedro Silva Pereira, Mihai Tudose
The Left	Helmut Scholz
Verts/ALE	Damian Boeselager, Gwendoline Delbos Corfield, Daniel Freund

 

 

5	-
ECR	Jorge Buxadé Villalba, Jacek Saryusz-Wolski
ID	Gerolf Annemans, Laura Huhtasaari, Antonio Maria Rinaldi

 

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	3.6.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	49 10 4
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Magdalena Adamowicz, Konstantinos Arvanitis, Malik Azmani, Katarina Barley, Pernando Barrena Arza, Pietro Bartolo, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Damien Carême, Caterina Chinnici, Clare Daly, Anna Júlia Donáth, Lena Düpont, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Andrzej Halicki, Evin Incir, Sophia in ‘t Veld, Patryk Jaki, Marina Kaljurand, Assita Kanko, Fabienne Keller, Peter Kofod, Łukasz Kohut, Moritz Körner, Alice Kuhnke, Jeroen Lenaers, Juan Fernando López Aguilar, Lukas Mandl, Nadine Morano, Javier Moreno Sánchez, Paulo Rangel, Diana Riba i Giner, Ralf Seekatz, Michal Šimečka, Birgit Sippel, Sara Skyttedal, Martin Sonneborn, Tineke Strik, Ramona Strugariu, Annalisa Tardino, Tomas Tobé, Dragoş Tudorache, Milan Uhrík, Tom Vandendriessche, Bettina Vollath, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jadwiga Wiśniewska, Javier Zarzalejos
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Damian Boeselager, Nathalie Loiseau, Karlo Ressler, Rob Rooken, Domènec Ruiz Devesa

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

49	+
NI	Laura Ferrara, Martin Sonneborn
PPE	Magdalena Adamowicz, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Lena Düpont, Andrzej Halicki, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Paulo Rangel, Karlo Ressler, Ralf Seekatz, Sara Skyttedal, Tomas Tobé, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Javier Zarzalejos
Renew	Malik Azmani, Anna Júlia Donáth, Sophia in 't Veld, Fabienne Keller, Moritz Körner, Nathalie Loiseau, Michal Šimečka, Ramona Strugariu, Dragoş Tudorache
S&D	Katarina Barley, Pietro Bartolo, Caterina Chinnici, Sylvie Guillaume, Evin Incir, Marina Kaljurand, Łukasz Kohut, Juan Fernando López Aguilar, Javier Moreno Sánchez, Domènec Ruiz Devesa, Birgit Sippel, Bettina Vollath
The Left	Konstantinos Arvanitis, Pernando Barrena Arza, Clare Daly, Cornelia Ernst
Verts/ALE	Damian Boeselager, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Damien Carême, Alice Kuhnke, Diana Riba i Giner, Tineke Strik

 

10	-
ECR	Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Patryk Jaki, Rob Rooken, Jadwiga Wiśniewska
ID	Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Annalisa Tardino, Tom Vandendriessche
NI	Milan Uhrík

 

4	0
ECR	Assita Kanko
ID	Peter Kofod
PPE	Nadine Morano
S&D	Maria Grapini

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

• [1] EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.
• [2] EUT L 156 af 5.5.2021, s. 1.
• [3] EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162.
• [4] EUT C 129 af 5.4.2019, s. 13.
• [5] EUT C 390 af 18.11.2019, s. 117.
• [6] EUT C 390 af 18.11.2019, s. 111.
• [7] EUT C 433 af 23.12.2019, s. 66.
• [8] EUT C 363 af 28.10.2020, s. 8.
• [9] EUT C 363 af 28.10.2020, s. 45.
• [10] EUT C 449 af 23.12.2020, s. 102.
• [11] EUT C 108 af 26.3.2021, s. 107.
• [12] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0103.
• [13] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0101.
• [14] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0007.
• [15] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0014.
• [16] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
• [17] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0173.
• [18] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0164.
• [19] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0225.
• [20] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0251.
• [21] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0264.
• [22] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0320.
• [23] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0328.
• [24] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0360.
• [25] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0089.
• [26] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0103.
• [27] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0148.
• [28] Se f.eks. Parlamentets beslutninger af 1. marts 2018, 19. april 2018, 13. november 2018, 28. marts 2019, 18. december 2019, 19. juni 2020, 8. oktober 2020 og 29. april 2021, som der henvises til ovenfor.
• [29] Beslutning af 13. november 2018 om minimumsstandarder for mindretal i EU (EUT C 363 af 28.10.2020, s. 13).
• [30] EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69.
• [31] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
• [32] EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
• [33] Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 5. maj 2020, Kövesi mod Rumænien, sag nr. 3594/19, ECLI:CE:ECHR:2020:0505JUD000359419.
• [34] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 1).
• [35] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.
• [36] Europa-Parlamentets beslutning af 7. oktober 2020 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0251).
• [37] Fælles erklæring om konferencen om Europas fremtid af 10. marts 2021 med titlen "Samarbejde med borgerne om demokrati – Opbygning af et mere modstandsdygtigt Europa".