BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030
17.6.2021 - (COM(2020)0652 – C9-0329/2020 – 2020/0300(COD)) - ***I
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Grace O'Sullivan
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030
(COM(2020)0652 – C9-0329/2020 – 2020/0300(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0652),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0329/2020),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 27. januar 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],
– der henviser til udtalelse af 5. februar 2021 fra Regionsudvalget[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til udtalelserne fra Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0203/2021),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(3) Kommissionens evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram24 konkluderede, at visionen for 2050 og de prioriterede mål stadig er gældende; at programmet har bidraget til at sikre en mere forudsigelig, hurtigere og bedre koordineret indsats inden for miljøpolitikken; og at dets struktur og gunstige rammer har bidraget til at skabe synergier og dermed gøre miljøpolitikken mere virkningsfuld og effektiv. I evalueringen blev det endvidere konkluderet, at det 7. miljøhandlingsprogram foregreb FN's 2030-dagsorden ved at insistere på, at økonomisk vækst og social velfærd afhænger af et sundt naturressourcegrundlag, og at målene for bæredygtig udvikling fremmes. Det gjorde det også muligt for Unionen at tale med én stemme om klima- og miljøspørgsmål på den globale scene. I sin evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram konkluderede Kommissionen også, at fremskridt vedrørende naturbeskyttelse, sundhed og politisk integration ikke var tilstrækkelige. |
(3) Kommissionens evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram24 konkluderede, at visionen for 2050 og de prioriterede mål stadig er gældende; at programmet har bidraget til at sikre en mere forudsigelig, hurtigere og bedre koordineret indsats inden for miljøpolitikken; og at dets struktur og gunstige rammer har bidraget til at skabe synergier og dermed gøre miljøpolitikken mere virkningsfuld og effektiv. I evalueringen blev det endvidere konkluderet, at det 7. miljøhandlingsprogram foregreb FN's 2030-dagsorden ved at insistere på, at økonomisk vækst og social velfærd afhænger af et sundt naturressourcegrundlag, og at målene for bæredygtig udvikling fremmes. Det gjorde det også muligt for Unionen at tale med én stemme om klima- og miljøspørgsmål på den globale scene. I sin evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram konkluderede Kommissionen også, at fremskridt vedrørende naturbeskyttelse, sundhed og integration af miljøhensyn i andre politikområder ikke var tilstrækkelige. Den fandt endvidere, at der i det 7. miljøhandlingsprogram kunne have været taget større hensyn til sociale spørgsmål ved at bygge på de eksisterende bånd mellem miljø- og socialpolitik, eksempelvis for så vidt angår indvirkningen på sårbare grupper, arbejdspladser, social inklusion og ulighed. Desuden bemærkede Kommissionen i sin evaluering, at investeringerne i miljøbeskyttelse trods stadigt mere ambitiøse miljømål inden for mange politikområder gennem mange år fortsat har været lave i Europa (omkring 2 % af BNP), og at den manglende gennemførelse af miljølovgivningen hvert år koster EU's økonomi ca. 55 mia. EUR i sundhedsudgifter og direkte omkostninger for miljøet. I evalueringen blev det bemærket, at en stærkere overvågningsmekanisme kunne have styrket gennemførelsen af det 7. miljøhandlingsprogram. |
__________________ |
__________________ |
24 COM(2019) 233 final. |
24 COM(2019) 233 final. |
Ændringsforslag 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 24
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(4) Ifølge EEA's rapport om tilstanden af og fremtidsudsigterne for Europas miljø "The European environment — state and outlook 2020, Knowledge for transition to a sustainable Europe" ("SOER 2020") udgør 2020 en enestående mulighed for, at Unionen kan udvise lederskab med hensyn til bæredygtighed og imødegå de presserende udfordringer for så vidt angår bæredygtighed, der kræver systemiske løsninger. Som anført i SOER 2020 er ændringerne i det globale klima og de globale økosystemer, der er observeret siden 1950'erne, uden fortilfælde i årtier eller årtusinder. Den globale befolkning er tredoblet siden 1950, mens befolkningen i byerne er firedoblet. Med den nuværende vækstmodel forventes miljøbelastningerne at stige yderligere, hvilket medfører direkte og indirekte skadelige virkninger for menneskers sundhed og trivsel. Dette gælder især for de sektorer, der har den største miljøpåvirkning — fødevarer, mobilitet, energi samt infrastruktur og bygninger. |
(4) Ifølge EEA's rapport om tilstanden af og fremtidsudsigterne for Europas miljø "The European environment – state and outlook 2020, Knowledge for transition to a sustainable Europe" ("SOER 2020") er der en enestående mulighed for, at Unionen i det næste årti kan udvise globalt lederskab med hensyn til bæredygtighed ved at tackle de presserende udfordringer for så vidt angår bæredygtighed, som er uden fortilfælde, og som kun kan imødegås ved at sikre systemisk forandring. Systemisk forandring betyder en grundlæggende, transformativ og tværgående form for forandring, der indebærer store omstillinger og nyorientering af såvel systemmål, incitamenter, teknologier, sociale praksis og normer som videnssystemer og forvaltningsmæssige tilgange. Som anført i SOER 2020 er en af de vigtigste faktorer, som ligger til grund for Europas vedvarende miljømæssige og bæredygtighedsmæssige udfordringer, at de er uløseligt forbundet med økonomiske aktiviteter og livsstile, navnlig de samfundsmæssige systemer, der forsyner europæerne med fornødenheder såsom varer, energi og mobilitet. Sikring af politisk sammenhæng med og fuld gennemførelse af eksisterende miljøpolitikker ville føre Europa et langt stykke i den rigtige retning med hensyn til at nå dets miljømål frem til 2030. Der er imidlertid også brug for systemiske langsigtede rammer med bindende mål i forhold til klima- og miljømål. Det konkluderes i SOER 2020, at Europa ikke vil kunne nå sin bæredygtighedsvision om "et godt liv inden for planetens grænser" blot ved at fremme økonomisk vækst og prøve at håndtere skadelige bivirkninger med miljø- og socialpolitiske værktøjer. I stedet er det nødvendigt at gøre bæredygtighed til det ledende princip for ambitiøse og sammenhængende politikker og foranstaltninger i hele samfundet. |
Ændringsforslag 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(5) Europa-Kommissionen reagerede på de udfordringer, der blev identificeret i SOER 2020, ved at vedtage den europæiske grønne pagt25: en ny vækststrategi for den grønne og den digitale omstilling, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en konkurrencedygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)26blev Unionens målsætning om at opnå klimaneutralitet inden 2050 fastsat. |
(5) Europa-Kommissionens reaktion på de udfordringer, der blev identificeret i SOER 2020, er skitseret i den europæiske grønne pagt25 som en ny vækststrategi for den grønne og den digitale omstilling, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en konkurrencedygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi og at beskytte, bevare og styrke Unionens naturkapital, samtidig med at den nuværende og fremtidige generationers livskvalitet forbedres. Det bør være en prioritet hurtigt at opnå klima- og miljømål, samtidig med at borgernes sundhed og velfærd beskyttes mod miljømæssige risici og påvirkninger, og der sikres en retfærdig og inklusiv omstilling. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)26 blev Unionens målsætning om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 fastsat. |
__________________ |
__________________ |
25 COM(2019) 640 final. |
25 COM(2019) 640 final. |
26 COM(2020) 80 final. |
26 COM(2020) 80. |
Ændringsforslag 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5a) Den 28. november 2019 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om en klima- og miljøkrise i Europa og globalt og opfordrede indtrængende den nye Kommission til at træffe hurtige og vigtige foranstaltninger, herunder ved at rette op på inkonsekvenserne i de nuværende EU-politikker med hensyn til klima- og miljøkrisen, navnlig gennem en vidtrækkende reform af investeringspolitikkerne inden for landbrug, handel, transport, energi og infrastruktur og ved at sikre, at alle relevante fremtidige lovgivnings- og budgetmæssige forslag er fuldt ud i overensstemmelse med målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C, samt at de ikke bidrager til tab af biodiversitet. |
Ændringsforslag 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5b) Både i EU og globalt forringes jord og jordbund fortsat af en lang række menneskelige aktiviteter såsom dårlig arealforvaltning, ændringer i arealanvendelsen, ikkebæredygtige landbrugsmetoder, udtagning af landbrugsarealer, forurening, ikkebæredygtige skovbrugsmetoder og arealbefæstelse, tab af biodiversitet og klimaændringer, ofte kombineret med andre faktorer, hvorved deres evne til at levere økosystemtjenester og -funktioner mindskes; På trods heraf er Unionen og medlemsstaterne i øjeblikket ikke på ret kurs i forhold til at opfylde deres internationale og europæiske forpligtelser med hensyn til jordbund og jord, herunder forpligtelserne i henhold til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse til at bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet jord og jordbund og opnå en jordforringelsesneutral verden inden 2030. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse er der behov for en fælles EU-retlig ramme for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden, som fuldt ud overholder nærhedsprincippet, og som imødegår alle større trusler mod jordbunden. Denne ramme bør bl.a. omfatte en fælles definition af jordbunden og dens funktioner og kriterier for opnåelse af en god jordbundstilstand og bæredygtig anvendelse samt mellemliggende og endelige mål ledsaget af harmoniserede indikatorer og en metode til overvågning og rapportering. |
Ændringsforslag 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 c (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5c) Covid-19-pandemien, som har medført en økonomisk og sundhedsmæssig krise uden fortilfælde, har endnu en gang understreget vigtigheden af, at der ved udformningen af politikker anvendes den multisektorielle "One Health"-model, som anerkender, at menneskers sundhed hænger sammen med dyresundhed og med miljøet, og at foranstaltninger til imødegåelse af sundhedstrusler skal tage hensyn til alle tre dimensioner. Med henblik på bl.a. at opdage, reagere på og forebygge udbrud af zoonotiske sygdomme og trusler mod fødevaresikkerheden på effektiv vis, bør der udveksles oplysninger og data på tværs af sektorer, og samarbejdet på nationalt og subnationalt plan bør øges for at gennemføre effektive og fælles indsatser. Det 8. miljøhandlingsprogram bør bidrage til fuld integration af "One Health"-modellen på alle trin i den politiske beslutningsproces. |
Ændringsforslag 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 d (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5d) Ifølge rapporten fra 2020 om biodiversitet og pandemier fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) er de underliggende årsager til pandemier de samme globale miljøændringer, som forårsager tab af biodiversitet og klimaændringer, herunder ændringer i arealanvendelsen, et ekspanderende og stadigt mere intensivt landbrug samt handel med og forbrug af vilde dyr og andre drivkræfter. Klimaændringer har spillet en rolle for fremkomsten af sygdomme og vil sandsynligvis bevirke en betydelig risiko for fremtidige pandemier, mens tab af biodiversitet også hænger sammen med omdannelsen af landskabet og i nogle tilfælde kan føre til en øget risiko for fremkomst af nye sygdomme. Ifølge rapporten er omkostningerne ved passivitet langt større end omkostningerne ved at gennemføre globale strategier til forebyggelse af pandemier ved at mindske handelen med vilde dyr og ændringer af arealanvendelsen og øge One Health-overvågningen. |
|
__________________ |
|
1a IPBES Workshop on Diversity and Pandemics - Executive_Summary, 2020. |
Ændringsforslag 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 e (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5e) Miljøforringelser og negative virkninger af klimaændringer forventes at tage yderligere til i de kommende år, hvilket vil ramme udviklingslande og sårbare befolkningsgrupper hårdest. For at bidrage til at opbygge modstandsdygtighed og støtte tredjelande i deres bestræbelser på at afbøde og tilpasse sig klimaændringer samt beskytte biodiversiteten bør økonomisk bistand fra Unionen og medlemsstaterne til tredjelande fremme FN's 2030-dagsorden, Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer1a ("Parisaftalen") og den globale ramme for tiden efter 2020 i FN's konvention om biologisk mangfoldighed og være i overensstemmelse med de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram. Unionen og medlemsstaterne bør ydermere sikre, at Parisaftalen og andre internationale klima- og miljøaftaler gennemføres på måder, der afspejler principperne om lighed og fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter, således som det også er fastsat i artikel 2, stk. 2, i Parisaftalen. |
|
_______________ |
|
1a EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4. |
Ændringsforslag 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 6
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(6) Den europæiske grønne pagt ligger til grund for EU's genopretningsplan Next Generation EU, som fremmer investeringer i centrale grønne sektorer, der er nødvendige for at opbygge modstandsdygtighed og skabe vækst og beskæftigelse i et retfærdigt og inklusivt samfund. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal drive Unionens økonomiske genopretning efter coronaviruskrisen sammen med Unionens budget for 2021--2027, er også baseret på de prioriterede mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt. Desuden bør alle initiativer under genopretningsplanen Next Generation EU respektere den europæiske grønne pagts løfte om ikke at gøre skade. |
(6) Den europæiske grønne pagt ligger til grund for EU's genopretningsplan Next Generation EU, som fremmer investeringer i centrale grønne og digitale sektorer, der er nødvendige for at opbygge modstandsdygtighed og skabe vækst og beskæftigelse i et retfærdigt og inklusivt samfund. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal drive Unionens økonomiske genopretning efter coronaviruskrisen sammen med Unionens budget for 2021-2027, er også baseret på de prioriterede mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt. Desuden bør alle initiativer under genopretningsplanen Next Generation EU respektere princippet om ikke at gøre væsentlig skade som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 ("klassificeringsforordningen")1a. Genopretningsplanen er en vigtig chance for at fremskynde hastigheden af omstillingen til klimaneutralitet og beskyttelsen af miljøet. |
|
______________ |
|
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13). |
Ændringsforslag 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(7) Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU's miljøpolitik siden begyndelsen af 1970'erne. Det syvende miljøhandlingsprogram udløber den 31. december 2020, og i henhold til artikel 4, stk. 3, skal Kommissionen, hvis det er relevant, forelægge et forslag til det ottende miljøhandlingsprogram i god tid med henblik på at undgå et mellemrum mellem det 7. og det 8. miljøhandlingsprogram. I forbindelse med den europæiske grønne pagt blev der bebudet et nyt miljøhandlingsprogram. |
(7) Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen og koordineringen af EU's miljøpolitik siden begyndelsen af 1970'erne. Det syvende miljøhandlingsprogram udløb den 31. december 2020, og i henhold til artikel 4, stk. 3, skulle Kommissionen, hvis det var relevant, forelægge et forslag til det ottende miljøhandlingsprogram i god tid med henblik på at undgå et mellemrum mellem det 7. og det 8. miljøhandlingsprogram. I Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt blev det bebudet, at der i det 8. miljøhandlingsprogram ville indgå en ny overvågningsmekanisme til sikring af, at Unionen forbliver på ret kurs med hensyn til at opfylde sine miljømål. I meddelelsen forpligtede Kommissionen sig desuden til at lancere en resultattavle til overvågning af fremskridt med hensyn til alle målene i den europæiske grønne pagt. |
Ændringsforslag 11
Forslag til afgørelse
Betragtning 8
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(8) Det 8. miljøhandlingsprogram bør støtte miljø- og klimamålsætningerne i den europæiske grønne pagt i overensstemmelse med det langsigtede mål om at "leve et godt liv inden for planetens grænser" inden 2050, som allerede er fastsat i det 7. miljøhandlingsprogram. Programmet bør bidrage til at nå FN's 2030-dagsorden og FN's mål for bæredygtig udvikling. |
(8) Det 8. miljøhandlingsprogram bør som Unionens overordnede miljøhandlingsprogram bygge på og fremme gennemførelsen af målsætningerne i den europæiske grønne pagt i overensstemmelse med det langsigtede mål om at "leve et godt liv inden for planetens grænser" senest i 2050 i tråd med det, som allerede er fastsat i det 7. miljøhandlingsprogram. Programmet bør desuden være i fuld overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden og FN's mål for bæredygtig udvikling (verdensmålene), som er integrerede og udelelige, og fremme gennemførelsen og opfyldelsen af disse, samt være i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, FN's konvention om biologisk mangfoldighed og andre relevante internationale aftaler. Det 8. miljøhandlingsprogram bør muliggøre en EU-økonomi, som sikrer velfærd inden for planetens grænser, hvor vækst er regenerativ, og det bør desuden sikre, at miljø- og klimaomstillingen sker på en retfærdig og inklusiv måde og samtidig bidrage til at mindske uligheder. |
Ændringsforslag 12
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8a) De prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram udstikker en kurs for Unionens politiske beslutningstagning, der bygger på, men ikke er begrænset til, forpligtelserne i den europæiske grønne pagts strategier og initiativer. |
Ændringsforslag 13
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8b) Det 8. miljøhandlingsprogram udgør grundlaget for opfyldelsen af de miljø- og klimamålsætninger, der er fastlagt i FN's 2030-dagsorden og i dets verdensmål. Ifølge en model, der er udviklet af Stockholm Resilience Centre, understøtter opfyldelsen af verdensmålene for miljø og klima de sociale og økonomiske verdensmål, fordi vore samfund og økonomier er afhængige af en sund biosfære, og fordi bæredygtig udvikling kun kan finde sted inden for det sikre sted at operere, som en stabil og modstandsdygtig planet udgør. Unionens opfyldelse af FN's verdensmål og dets støtte til tredjelandes opfyldelse af disse vil være af afgørende betydning for Unionens globale lederrolle med hensyn til at gennemføre en bæredygtig omstilling. |
Ændringsforslag 14
Forslag til afgørelse
Betragtning 9
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(9) Det 8. miljøhandlingsprogram bør fremskynde overgangen til en regenerativ økonomi, der giver mere tilbage til planeten, end den tager. En regenerativ vækstmodel anerkender, at vores samfunds trivsel og velstand afhænger af et stabilt klima, et sundt miljø og velfungerende økosystemer, der giver vores økonomier et sikkert sted at operere. Da den globale befolkning og efterspørgslen efter naturressourcer fortsætter med at vokse, bør den økonomiske aktivitet udvikle sig på en sådan måde, at den ikke skader, men derimod vender udviklingen inden for klimaændringer og miljøforringelser, minimerer forureningen og sikrer bevarelse og berigelse af den naturlige kapital og dermed en stor forekomst af vedvarende og ikkevedvarende ressourcer. Gennem fortsat innovation, tilpasning til nye udfordringer og medskabelse styrker den regenerative økonomi modstandsdygtigheden og beskytter nuværende og fremtidige generationers velfærd. |
(9) Det 8. miljøhandlingsprogram bør fremskynde overgangen til en regenerativ vækstmodel, der giver mere tilbage til planeten, end den tager, inden for rammerne af en bæredygtig velfærdsøkonomi, som muliggør systemisk forandring, anerkender, at vores samfunds trivsel og velstand afhænger af et stabilt klima, et sundt miljø og velfungerende økosystemer, og giver et sikkert sted at operere inden for planetens grænser. Da den globale befolkning og efterspørgslen efter naturressourcer fortsætter med at vokse, bør den økonomiske aktivitet udvikle sig på en så bæredygtig måde, at den ikke skader, men derimod vender udviklingen inden for klimaændringer, beskytter og genopretter økosystemer og biodiversitet, idet tabet heraf bremses og vendes, forebygger miljøforringelser, beskytter sundhed og velfærd mod negative miljøpåvirkninger, forebygger og minimerer forureningen og sikrer bevarelse og berigelse af naturressourcerne og biodiversiteten og dermed en stor forekomst af vedvarende og ikkevedvarende ressourcer. Gennem fortsat forskning og innovation, omlægning af produktions- og forbrugsmønstre og tilpasning til nye udfordringer og medskabelse styrker den regenerative og bæredygtige velfærdsøkonomi modstandsdygtigheden, forbedrer naturens tilstand og beskytter nuværende og fremtidige generationers velfærd og deres ret til et sundt miljø. |
Ændringsforslag 15
Forslag til afgørelse
Betragtning 9 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9a) Ifølge OECD er argumenterne for måling af økonomiske resultater og samfundsmæssige fremskridt "hinsides BNP" velfunderede, og anvendelsen af BNP som eneste målestok giver ikke de politiske beslutningstagere et tilstrækkeligt nøjagtigt billede af, hvordan økonomien præsterer for borgerne, eller af vækstens langsigtede indvirkning på bæredygtighed1a. For at Unionen kan udvikle en mere helhedsorienteret tilgang til udformningen af den økonomiske politik i overensstemmelse med verdensmålene, Parisaftalen og FN's konvention om biologisk mangfoldighed, stilles der – som forlangt i det 7. miljøhandlingsprogram – i det 8. miljøhandlingsprogram krav om udvikling af et omfattende sæt af indikatorer "hinsides BNP" med henblik på at måle fremskridtene hen imod en bæredygtig velfærdsøkonomi og styre og danne grundlag for den fremtidige politikudformning. |
|
__________________ |
|
1a Arbejdsdokument nr. 102 fra SDD af 18. september 2019: "The Economy of Well-being – Creating opportunities for people's well-being and economic growth". |
Ændringsforslag 16
Forslag til afgørelse
Betragtning 9 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9b) Gennemførelsen af en effektiv global biodiversitetsramme for perioden efter 2020 vil afhænge af en reduktion af de finansieringsstrømme, der skader biodiversiteten, men ifølge en rapport fra OECD er regeringernes årlige udgifter til tiltag, der potentielt skader biodiversiteten, ikke desto mindre fem til seks gange større end de årlige globale investeringer i biodiversitet1a. I Aichibiodiversitetsmålene blev der fastsat en forpligtelse til senest i 2020 at eliminere, udfase eller reformere subsidier, som er skadelige for biodiversiteten, ligesom omgående udfasning af miljøskadelige subsidier på EU- og medlemsstatsplan var en forpligtelse i henhold til det 7. miljøhandlingsprogram. For at Unionen kan nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram, herunder klimaneutralitet senest i 2050, vil det være nødvendigt at udfase alle miljøskadelige subsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer. Alle direkte og indirekte subsidier, herunder subsidier i form af skattefritagelser, bør medtages. Der bør også udvikles en mekanisme, der gør det muligt for medlemsstaterne at rapportere om udfasningen af andre miljøskadelige subsidier end subsidier til fossile brændstoffer. Udfasningen af alle miljøskadelige subsidier bør følge princippet om en retfærdig omstilling og ledsages af foranstaltninger til at forebygge eller afbøde eventuelle negative socioøkonomiske virkninger på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan, og samtidig sikre, at ingen lades i stikken. |
|
__________________ |
|
1a Endelig rapport fra OECD, april 2020: "A Comprehensive Overview of Global Biodiversity Finance". |
Ændringsforslag 17
Forslag til afgørelse
Betragtning 9 c (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9c) En af prioriteterne i den europæiske strategi for miljøregnskaber 2019-2023 er at udvide listen over områder, der er omfattet af europæiske miljøregnskaber, hvor et af de områder, der er under udvikling, er "subsidier eller støtteforanstaltninger, der kan være skadelige for miljøet". Gennem sit arbejde med en forberedende foranstaltning vil Kommissionen stille en værktøjskasse til rådighed for interessenterne for at hjælpe dem med at kortlægge miljøskadelige subsidier og derefter på et evidensbaseret grundlag afgøre, om de skal reformeres eller fjernes, ved at identificere de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af en udfasning af dem. |
Ændringsforslag 18
Forslag til afgørelse
Betragtning 9 d (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9d) Hav- og kystøkosystemer, såsom mangroveskove, koralrev, saltmarsker og havgræsenge, forringes og påvirkes negativt gennem processer som eutrofiering og forsuring, der påvirker den biodiversitet, de danner grundlag for, og de økosystemtjenester og funktioner, de leverer, samt deres evne til at fungere som kulstofdræn. Der er behov for en hurtig indsats for at beskytte og genoprette disse hav- kystøkosystemer, herunder havbunden, og anerkendelse af havet som et globalt fællesgode kunne gøre det lettere at øge bevidstheden, forbedre kendskabet til havene og tilskynde til handling og vedtagelse af effektive foranstaltninger fra alle samfundsniveauer og -aktører. |
Ændringsforslag 19
Forslag til afgørelse
Betragtning 10
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(10) I det 8. miljøhandlingsprogram bør der opstilles tematiske prioriterede mål for klimaneutralitet, tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af den biologiske mangfoldighed, cirkulær økonomi, ambitionen om nulforurening og mindskning af miljøbelastningen fra produktion og forbrug. Endvidere bør de nødvendige forudsætninger for at nå de langsigtede mål og de tematiske prioriterede mål identificeres for alle involverede aktører. |
(10) I det 8. miljøhandlingsprogram bør der opstilles tematiske prioriterede mål for modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af den biologiske mangfoldighed på land og i havet, en giftfri cirkulær økonomi, et miljø uden forurening og minimering af miljøbelastningen fra produktion og forbrug inden for alle økonomiske sektorer. Disse tematiske prioriterede mål, der tager fat på både årsagerne til og virkningerne af miljøskader, hænger uløseligt sammen, og der må derfor anlægges en systemisk tilgang for at nå dem. Endvidere bør det 8. miljøhandlingsprogram identificere de nødvendige forudsætninger for på sammenhængende vis at nå de langsigtede mål og de tematiske prioriterede mål for alle involverede aktører og koordinere de nødvendige foranstaltninger for at opnå disse forudsætninger. |
Ændringsforslag 20
Forslag til afgørelse
Betragtning 10 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10a) I FN's konvention om den biologiske mangfoldighed betegner begrebet "økosystembaseret tilgang" en strategi for integreret forvaltning af jord, vand og levende ressourcer, som fremmer bevaring og bæredygtig udnyttelse på en retfærdig måde med det formål at bidrage til at opnå en balance mellem bevaring, bæredygtig udnyttelse og deling af fordelene ved biologisk biodiversitet, konventionens tre målsætninger. |
Ændringsforslag 21
Forslag til afgørelse
Betragtning 10 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10b) Ifølge EEA er naturbaserede løsninger til tilpasning til klimaændringer og katastroferisikoreduktion foranstaltninger, som arbejder sammen med og styrker naturen for at genoprette og beskytte økosystemer og hjælpe samfundet med at tilpasse sig klimaændringernes virkninger og bremse yderligere opvarmning, og som samtidig tilvejebringer en række andre fordele1a. Selv om naturbaserede løsninger kan give økonomiske fordele, bør det erkendes, at disse muligvis først vil vise sig på længere sigt. Naturbaserede løsninger bør overholde visse kriterier for at sikre, at gennemførelse af dem er i tråd med og ikke underminerer de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram. Såfremt naturbaserede løsninger finansieres gennem mekanismer til biodiversitetsudligning, bør disse mekanismer desuden nøje overholde et afbødningshierarki, hvor det bl.a. sikres, at udligning kun kan anvendes som en sidste udvej. |
|
__________________ |
|
1a Rapport fra Det Europæiske Miljøagentur nr. 1/2021: "Nature-based solutions in Europe: Policy, knowledge and practice for climate change adaptation and disaster risk reduction". |
Ændringsforslag 22
Forslag til afgørelse
Betragtning 11
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(11) Miljøpolitikken er stærkt decentraliseret, og der bør gøres en indsats for at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram på forskellige forvaltningsniveauer, dvs. på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, med en samarbejdsbaseret tilgang til forvaltning på flere myndighedsniveauer. Den integrerede tilgang til politikudvikling og -gennemførelse bør styrkes med henblik på at maksimere synergierne mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål, samtidig med at der lægges særlig vægt på potentielle afvejninger og på sårbare gruppers behov. Desuden er et gennemsigtigt samarbejde med ikkestatslige aktører vigtigt for at sikre en vellykket gennemførelse af det 8. miljøhandlingsprogram og opnåelse af programmets prioriterede mål. |
(11) Miljøpolitikken er stærkt decentraliseret, og der bør gøres en indsats for at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram på forskellige forvaltningsniveauer, dvs. på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, med en samarbejdsbaseret tilgang til forvaltning på flere myndighedsniveauer. Effektiv overvågning, gennemførelse, håndhævelse og ansvarlighed er af afgørende betydning, og effektiv forvaltning er påkrævet for at sikre sammenhæng mellem politikker. Den integrerede tilgang til politikudvikling og -gennemførelse bør styrkes med henblik på at maksimere synergierne mellem økonomiske, miljømæssige, sociale og økonomiske mål gennem en systematisk vurdering af de potentielle afvejninger mellem dem og en systematisk vurdering af sårbare og marginaliserede gruppers behov. Denne integrerede tilgang bør opfylde alle regioners specifikke behov, herunder by- og landområder og regioner i den yderste periferi. Desuden er adgang til miljøoplysning, offentlighedens deltagelse i beslutningstagningen på miljøområdet og adgang til domstolsprøvelse – i overensstemmelse med Århuskonventionen – samt et gennemsigtigt samarbejde med og mellem offentlige myndigheder på alle trin i beslutningsprocessen, ikkestatslige aktører og den bredere offentlighed vigtigt for at sikre en vellykket gennemførelse af det 8. miljøhandlingsprogram og opnåelse af programmets prioriterede mål. |
Ændringsforslag 23
Forslag til afgørelse
Betragtning 11 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(11a) Konsekvensanalyser, der foretages inden for rammerne af det 8. miljøhandlingsprogram, bør tage hensyn til hele spektret af umiddelbare og langsigtede konsekvenser for miljøet og klimaet, herunder de kumulative virkninger, samt omkostningerne ved handling og passivitet, og det er nødvendigt at udvikle værktøjer med henblik herpå. Disse konsekvensanalyser bør baseres på brede og åbne høringer, og Kommissionen bør inden for otte uger efter afslutningen af en offentlig høring systematisk fremlægge detaljerede tilbagemeldinger om høringssvar fra interessenter, idet der skelnes mellem bidrag fra forskellige typer af interessenter. Konsekvensanalyser bør desuden offentliggøres umiddelbart efter deres afslutning for at give interessenterne mulighed for kontrol i medfør af Domstolens dom af 4. september 2018 i sag C-57/16 P1a, være tilstrækkeligt detaljerede og indeholde alle de oplysninger, der er anvendt som grundlag for deres konklusioner, herunder socioøkonomiske konsekvenser. |
|
__________________ |
|
1a Domstolens dom af 4. september 2018, ClientEarth mod Kommissionen, C-57/16 P, ECLI:EU:C:2018:660. |
Ændringsforslag 24
Forslag til afgørelse
Betragtning 11 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(11b) Indsatsen for at nå EU's miljø- og klimamål skal gennemføres i sammenhæng med og være forenelig med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. |
Ændringsforslag 25
Forslag til afgørelse
Betragtning 11 c (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(11c) De Forenede Nationers Miljøprogram og OECD's globale miljøforum har fremhævet, at miljøforandringer har kønsspecifikke virkninger. Kønsdifferentierede roller fører endvidere til forskelle i kvinders og mænds sårbarhed over for klimaændringernes virkninger, og klimaændringernes virkninger forstærker kønsskævheder. Der er derfor behov for et kønsperspektiv på de foranstaltninger og målsætninger, som knytter sig til opnåelsen af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram, herunder en kønsspecifik konsekvensanalyse af planlagte foranstaltninger og et fokus på integrering af kønsaspektet og kønsorienterede foranstaltninger, for at sikre, at kønsskævheder ikke fastholdes. I det 8. miljøhandlingsprogram anerkendes det, at ligestilling mellem kønnene er en forudsætning for bæredygtig udvikling og for at opnå de bedst mulige resultater, når der sættes ind over for klima- og miljømæssige udfordringer. |
Ændringsforslag 26
Forslag til afgørelse
Betragtning 12
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(12) Øget samarbejde med partnerlande, god global miljøforvaltning samt synergier mellem interne og eksterne EU-politikker er afgørende for at nå Unionens miljø- og klimamål. |
(12) Øget samarbejde med og grønt diplomati over for tredjelande, herunder udviklingslande, og støtte til god global miljøforvaltning, herunder fremme af adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet er afgørende for at nå såvel verdensmålene som Unionens miljø- og klimamål Sikring af synergier og sammenhæng mellem alle interne og eksterne EU-politikker, herunder handelspolitikker og -aftaler, og overholdelse af politikkohærens for bæredygtig udvikling er også af stor vigtighed. |
Ændringsforslag 27
Forslag til afgørelse
Betragtning 13
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(13) Kommissionen bør vurdere, hvilke fremskridt Unionen og medlemsstaterne har gjort med hensyn til at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram i forbindelse med overgangen til større bæredygtighed, velfærd og modstandsdygtighed. Dette er i overensstemmelse med opfordringerne fra Rådet27 og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg28 til at måle økonomiske resultater og samfundsmæssige fremskridt "ud over BNP" og bevæge sig i retning af at bruge velfærd som ledetråd for politikken, hvilket også understøttes af OECD29. |
(13) Kommissionen bør vurdere, hvilke fremskridt Unionen og medlemsstaterne har gjort med hensyn til at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram i forbindelse med den retfærdige og inklusive overgang til bæredygtighed, velfærd og modstandsdygtighed inden for planetens grænser. Dette er i overensstemmelse med opfordringerne fra Rådet27 og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg28 til at måle økonomiske resultater og samfundsmæssige fremskridt "ud over BNP" og bevæge sig i retning af at bruge velfærd som ledetråd for politikken, hvilket også understøttes af OECD29. |
__________________ |
__________________ |
27 Se f.eks. https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10414-2019-INIT/da/pdf |
27 Se f.eks. https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10414-2019-INIT/da/pdf |
28 https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/reflection-paper-towards-sustainable-europe-2030. |
28 https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/reflection-paper-towards-sustainable-europe-2030. |
29 Se f.eks. OECD's Well-being Framework, OECD's Framework for Policy Action on Inclusive Growth, Better Life Initiative og New Approaches to Economic Challenges Initiative. |
29 Se f.eks. OECD's Well-being Framework, OECD's Framework for Policy Action on Inclusive Growth, Better Life Initiative og New Approaches to Economic Challenges Initiative. |
Ændringsforslag 28
Forslag til afgørelse
Betragtning 14
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(14) Vurderingen af fremskridtene hen imod de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer. Den bør være i overensstemmelse med og med forbehold for overvågnings- og forvaltningsværktøjer, der dækker mere specifikke aspekter af miljø og klimapolitikken, såsom navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1999/201830, revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne eller overvågningsredskaber vedrørende cirkulær økonomi, nulforurening, biodiversitet, luft, vand, jord, affald eller andre miljøpolitikker. Sammen med andre redskaber, der anvendes i det europæiske semester, Eurostats overvågning af målene for bæredygtig udvikling og Kommissionens rapport om strategisk fremsyn31, vil den være en del af et sammenhængende og sammenkoblet sæt overvågnings- og forvaltningsværktøjer. |
(14) Vurderingen af fremskridtene hen imod de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer og bør baseres på en "afstand til målet"-metode, som er robust, omfattende og gennemsigtig. Den bør være i overensstemmelse med og med forbehold for overvågnings- og forvaltningsværktøjer, der dækker mere specifikke aspekter af miljø og klimapolitikken, såsom navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1999/201830, revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne eller overvågningsredskaber vedrørende en giftfri cirkulær økonomi, nulforurening, biodiversitet, luft, vand, jord, affald eller andre miljø- og industripolitikker. Sammen med redskaber, der anvendes i det europæiske semester, Eurostats overvågning af målene for bæredygtig udvikling og Kommissionens rapport om strategisk fremsyn31, bør vurderingen af fremskridtene hen imod de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram udgøre en del af et større, sammenhængende og sammenkoblet sæt overvågnings- og forvaltningsværktøjer, som ikke blot dækker miljømæssige, men også sociale og økonomiske faktorer. |
__________________ |
__________________ |
30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1). |
30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1). |
31 COM/2020/493 final. |
31 COM/2020/493 final. |
Ændringsforslag 29
Forslag til afgørelse
Betragtning 14 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(14a) I lyset af det 8. miljøhandlingsprograms prioriterede mål, navnlig dets langsigtede prioriterede mål, er det vigtigt at udvikle den videnskabelige vidensbase om klodens begrænsninger og miljøaftryk, herunder i forhold til relevante indikatorsæt. |
Ændringsforslag 30
Forslag til afgørelse
Betragtning 15
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(15) Kommissionen og EEA og andre relevante agenturer bør have adgang til og videreanvende data og indikatorer fra medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende EU-retsakter. Derudover bør der anvendes andre datakilder, såsom satellitdata og behandlede oplysninger fra det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus), Det Europæiske Informationssystem for Skovbrande og det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem, eller dataplatforme såsom det europæiske havobservations- og datanetværk eller informationsplatformen for kemikalieovervågning. Anvendelsen af moderne digitale værktøjer og kunstig intelligens gør det muligt at forvalte og analysere dataene på en effektiv måde og derved mindske den administrative byrde, samtidig med at de bliver mere rettidige og af højere kvalitet. |
(15) Der er behov for robuste og meningsfulde indikatorer for at overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram. Kommissionen og EEA og andre relevante agenturer bør have adgang til, videreanvende og bygge på data og indikatorer fra medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende EU-retsakter. Derudover bør der anvendes andre datakilder, såsom satellitdata og behandlede oplysninger fra Den Europæiske Unions jordovervågningsprogram (Copernicus), Det Europæiske Informationssystem for Skovbrande, biodiversitetsinformationssystemet, markidentifikationssystemet og det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem, eller dataplatforme såsom det europæiske havobservations- og datanetværk eller informationsplatformen for kemikalieovervågning. Anvendelsen af moderne digitale værktøjer og kunstig intelligens gør det muligt at forvalte og analysere dataene på en effektiv måde og derved mindske den administrative byrde, samtidig med at de bliver mere rettidige og af højere kvalitet. |
Ændringsforslag 31
Forslag til afgørelse
Betragtning 17
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(17) For at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør EEA og ECHA udstyres med tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at sikre et solidt, tilgængeligt og gennemsigtigt videns- og evidensgrundlag til støtte for gennemførelsen af de strategiske prioriteter i den europæiske miljøaftale og vurderingen af fremskridt under programmet. |
(17) For at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør EEA og ECHA udstyres med tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at sikre et solidt, tilgængeligt og gennemsigtigt videns- og evidensgrundlag til støtte for gennemførelsen af de strategiske prioriteter i den europæiske miljøaftale og vurderingen af fremskridt under programmet. Hvor det er relevant, bør andre organer og agenturer også inddrages og bidrage til gennemførelsen af disse strategiske prioriteter og til vurderingen af fremskridtene med hensyn til det 8. miljøhandlingsprogram. |
Ændringsforslag 32
Forslag til afgørelse
Betragtning 17 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(17a) Senest den 31. marts 2024 bør Kommissionen foretage en midtvejsevaluering af det 8. miljøhandlingsprogram for at vurdere fremskridtene med det 8. miljøhandlingsprogram og som grundlag for den tiltrædende Kommissions prioriteter. På baggrund af de fremskridt, som beskrives i midtvejsevalueringen, bør Den Kommission, der tiltræder efter valget til Europa-Parlamentet i 2024, inden for de første 100 dage af sin mandatperiode fremlægge en rapport, hvori den beskriver de miljø- og klimaprioriteter, med hensyn til hvilke den planlægger at træffe foranstaltninger i løbet af sit mandat, og hvordan disse foranstaltninger skal sikre, at de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram opfyldes fuldt ud. |
Ændringsforslag 33
Forslag til afgørelse
Betragtning 18
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(18) For at tage hensyn til de politiske mål, der er under udvikling, og de fremskridt, der er gjort, bør det 8. miljøhandlingsprogram evalueres af Kommissionen i 2029. |
(18) For at tage hensyn til de politiske mål, der er under udvikling, og de fremskridt, der er gjort, bør det 8. miljøhandlingsprogram evalueres af Kommissionen i 2029. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med resultaterne af denne evaluering, eventuelt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag til det næste miljøhandlingsprogram. Et sådant lovgivningsmæssigt forslag bør fremlægges i god tid med henblik på at undgå et hul mellem det 8. og det 9. miljøhandlingsprogram. |
Ændringsforslag 34
Forslag til afgørelse
Betragtning 18 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(18a) I henhold til artikel 191 i TEUF er formålet med Unionens miljøpolitik at sikre et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de divergerende forhold i Unionens forskellige regioner, og den skal baseres på forsigtighedsprincippet og principperne om, at der bør træffes forebyggende foranstaltninger, at miljøskader fortrinsvis bør udbedres ved kilden, og at forureneren betaler. |
Ændringsforslag 35
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Med denne afgørelse fastlægges et generelt handlingsprogram på miljøområdet for perioden indtil den 31. december 2030 (herefter "det 8. miljøhandlingsprogram"). Den fastlægger de prioriterede mål, udpeger betingelserne for deres opfyldelse og fastlægger en ramme for måling af, hvorvidt Unionen og dens medlemsstater er på rette spor med hensyn til at opfylde disse prioriterede mål. |
1. Med denne afgørelse fastlægges et generelt handlingsprogram på miljøområdet for perioden indtil den 31. december 2030 (herefter "det 8. miljøhandlingsprogram"). Den fastlægger de prioriterede mål, udpeger betingelserne for deres opfyldelse og de foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelse af disse betingelser. Den fastlægger en overvågningsramme for måling og vurdering af Unionens og dens medlemsstaters fremskridt med hensyn til at opnå de prioriterede mål. Den opretter desuden en styringsmekanisme med henblik på at sikre fuld opnåelse af de prioriterede mål. |
Ændringsforslag 36
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Det 8. miljøhandlingsprogram tager sigte på at fremskynde omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi på en retfærdig og inklusiv måde og tilslutter sig de miljø- og klimamæssige målsætninger og initiativerne i den europæiske grønne pagt. |
2. Det 8. miljøhandlingsprogram tager sigte på at fremskynde omstillingen til en klimaneutral, bæredygtig, giftfri, ressourceeffektiv, modstands- og konkurrencedygtig cirkulær økonomi, der er baseret på vedvarende energi, på en retfærdig, lige og inklusiv måde og på at beskytte, genoprette og forbedre miljøkvaliteten, herunder luft-, vand- og jordkvaliteten, samt beskytte og genoprette biodiversitet og økosystemer. Det bygger på og fremmer opnåelsen af målsætningerne og initiativerne i den europæiske grønne pagt. |
Ændringsforslag 37
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Det 8. miljøhandlingsprogram udgør grundlaget for opfyldelsen af de miljø- og klimamålsætninger, der er fastlagt i De Forenede Nationers 2030-dagsorden og dens mål for bæredygtig udvikling, og rammen for overvågningen heraf udgør miljø- og klimaelementerne i EU's indsats for at måle fremskridt hen imod større bæredygtighed, herunder klimaneutralitet og ressourceeffektivitet, trivsel og modstandsdygtighed. |
3. Det 8. miljøhandlingsprogram udgør grundlaget for opfyldelsen af de miljø- og klimamålsætninger, der er fastlagt i De Forenede Nationers 2030-dagsorden og dens mål for bæredygtig udvikling, samt de målsætninger, der tilstræbes i relevante multilaterale miljø- og klimaaftaler, og rammen for overvågningen heraf bidrager til miljø- og klimaelementerne i Unionens indsats for at måle fremskridt hen imod større bæredygtighed, herunder klimaneutralitet og ressourceeffektivitet, trivsel og modstandsdygtighed. |
Ændringsforslag 38
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Det 8. miljøhandlingsprogram har det langsigtede prioriterede mål for 2050, at borgerne lever et godt liv inden for planetens grænser i en regenerativ økonomi, hvor der ikke produceres spild eller nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbrug og miljøforringelse. Et sundt miljø understøtter borgernes velfærd, biodiversiteten trives, og naturkapitalen beskyttes, genoprettes og værdsættes på måder, der øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer og andre miljørisici. EU sætter tempoet for at sikre de nuværende og kommende generationers velstand på verdensplan. |
1. Det 8. miljøhandlingsprogram skal have det langsigtede prioriterede mål, at borgerne så snart som muligt og senest inden 2050 lever et godt liv i en bæredygtig velfærdsøkonomi, hvor vækst er regenerativ, hvor der er opnået klimaneutralitet, og hvor uligheder er blevet minimeret. Et sundt miljø understøtter alle menneskers velfærd og sundhed, biodiversiteten og økosystemerne trives, og naturen beskyttes og genoprettes, hvilket øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer, naturkatastrofer og andre miljørisici. EU sætter tempoet for at sikre de nuværende og kommende generationers velstand på verdensplan i overensstemmelse med ansvaret mellem generationer. |
Ændringsforslag 39
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – indledning
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Det 8. miljøhandlingsprogram har følgende seks tematiske prioriterede mål: |
2. Det 8. miljøhandlingsprogram skal have følgende seks indbyrdes forbundne tematiske prioriterede mål, som skal nås senest i 2030: |
Ændringsforslag 40
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) en uigenkaldelig og gradvis reduktion af drivhusgasemissionerne og forøgelse af optag gennem naturlige og andre dræn i Unionen med henblik på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) .../...32 |
a) hurtig og forudsigelig reduktion af drivhusgasemissionerne og samtidig hermed forøgelse af optag gennem naturlige dræn i Unionen med henblik på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner som fastsat i forordning (EU) 2021/...32, på linje med dets klima- og miljømålsætninger, idet der sikres en retfærdig omstilling, hvor ingen lades i stikken |
__________________ |
__________________ |
32 COM/2020/80 final. |
32 COM/2020/80 final. |
Ændringsforslag 41
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) fortsat fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer |
b) fortsat fremskridt med hensyn til at øge og integrere tilpasningsevnen, herunder på grundlag af økosystemtilgange, styrke modstandsdygtigheden og tilpasningsevnen og mindske miljøets og samfundets samt alle økonomiske sektorers sårbarhed over for klimaændringer, samtidig med at forebyggelse af og beredskab i forbindelse med naturkatastrofer forbedres |
Ændringsforslag 42
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra c
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) fremskridt hen imod en regenerativ vækstmodel, der giver mere tilbage til planeten, end der tages, afkobling af den økonomiske vækst fra ressourceanvendelse og miljøforringelse og fremskyndelse af overgangen til en cirkulær økonomi |
c) fremskridt hen imod en bæredygtig velfærdsøkonomi, der giver mere tilbage til planeten, og sikring af overgangen til en giftfri cirkulær økonomi, hvor vækst er regenerativ, og hvor ressourcer anvendes effektivt i overensstemmelse med affaldshierarkiet |
Ændringsforslag 43
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra d
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) tilstræbelse af en nulforureningsambition for et giftfrit miljø, herunder for luft, vand og jord, og beskyttelse af borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og påvirkninger |
d) tilstræbelse af nulforurening med henblik på at opnå et giftfrit miljø, herunder for luft, vand og jord samt med hensyn til lys- og støjforurening, og beskyttelse af menneskers, dyrs og økosystemers sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og påvirkninger, herunder ved at fremme "One Health"-modellen |
Ændringsforslag 44
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra e
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) beskyttelse, bevarelse og genetablering af biodiversitet og styrkelse af naturkapitalen, navnlig luft, vand, jord og skove, ferskvand, vådområder og marine økosystemer |
e) beskyttelse, bevarelse og genetablering af biodiversitet, herunder ved at bremse og vende tabet heraf både inden for og uden for beskyttede områder og forbedre miljøets sundhed, navnlig luft, vand og jord, samt bekæmpe forringelsen af marine og terrestriske økosystemer, navnlig gennem gennemførelse af såvel de mål, som beskrives i EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som dem, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning |
Ændringsforslag 45
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra f
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
f) fremme af miljømæssig bæredygtighed og mindskelse af de vigtigste miljø- og klimabelastninger i forbindelse med produktion og forbrug, navnlig på områderne energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur, mobilitet og fødevaresystemet. |
f) sikring af miljømæssig bæredygtighed og væsentlig mindskelse af de vigtigste miljø- og klimabelastninger i forbindelse med Unionens produktions- og forbrugsfodaftryk, herunder global skovrydning drevet af Unionen, navnlig på områderne energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur, mobilitet, turisme, international handel og fødevarekæder, herunder landbrug, fiskeri og akvakultur, idet miljømæssige eksternaliteter internaliseres. |
Ændringsforslag 46
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2a. De tematiske prioriterede mål i stk. 2 skal forstås sådan, at de omfatter de målsætninger, mål og foranstaltninger, der er fastsat i strategierne og initiativerne i den europæiske grønne pagt, samt de mål i EU-lovgivningen, som bidrager til at nå disse mål. Disse målsætninger, mål og foranstaltninger skal tages i betragtning ved udviklingen af overvågningsrammen for vurdering af fremskridtene i det 8. miljøhandlingsprogram. |
Ændringsforslag 47
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – overskrift
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Betingelserne for at nå programmets prioriterede mål |
Betingelserne for at nå programmets prioriterede mål og de foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre disse betingelser |
Ændringsforslag 48
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) sikring af en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af EU-lovgivningen om miljø og klima samt tilstræbelse af topkvalitet i miljøindsatsen på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder ved at sørge for passende administrativ kapacitet og sikring af overholdelse af lovgivningen, som fastsat i den regelmæssige evaluering af gennemførelsen af miljøreglerne, samt intensivering af indsatsen mod miljøkriminalitet |
a) sikring af en effektiv, hurtig og fuldstændig gennemførelse af EU-lovgivningen om miljø og klima samt tilstræbelse af topkvalitet i miljøindsatsen på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder ved at sørge for yderligere og tilstrækkelig administrativ kapacitet og sikring af overholdelse af lovgivningen, som fastsat i den regelmæssige evaluering af gennemførelsen af miljøreglerne |
Ændringsforslag 49
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra a a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
aa) forbedring af retningslinjer og henstillinger, og sikring af effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner, herunder bøder, for at mindske risikoen for manglende overholdelse af miljølovgivningen, herunder i forbindelse med ulovlig handel med vilde dyr og planter, affaldskriminalitet og illegal skovhugst, samt intensivering af indsatsen med hensyn til miljøansvar og løsninger på manglende overholdelse samt styrkelse af samarbejdet mellem anklagemyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder på området for, og retsforfølgelse af, miljøkriminalitet som fastsat i den relevante EU-lovgivning, såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF1a, samt i de bestemmelser, der er omfattet af anvendelsesområdet for De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption |
|
|
|
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28). |
Ændringsforslag 50
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra a b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ab) prioriteret håndhævelse af Unionens miljølovgivning, hvor gennemførelsen er mangelfuld, med en hurtig og systematisk opfølgning på traktatbrudssøgsmål, herunder ved at sikre, at der afsættes tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer både på EU- og medlemsstatsplan til dette formål |
Ændringsforslag 51
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— at integrere de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, i alle relevante strategier, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, programmer, investeringer og projekter på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, så de og gennemførelsen af dem ikke skader nogen af de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2 |
— at integrere de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, samt verdensmålene i alle relevante strategier, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, programmer, investeringer og projekter på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan samt i relevante internationale aftaler indgået af Unionen, så det sikres, at disse strategier, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, programmer, investeringer, projekter og aftaler og gennemførelsen af dem bidrager, hvor det er relevant, til de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1 og 2, og ikke gør skade, herunder i overensstemmelse med artikel 17 i klassificeringsforordningen |
Ændringsforslag 52
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— at lægge stor vægt på synergier og potentielle afvejninger mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål for at sikre, at borgernes behov for ernæring, boliger og mobilitet opfyldes på en bæredygtig måde, der ikke lader nogen i stikken |
— at systematisk og udførligt evaluere synergier og potentielle afvejninger mellem miljømæssige, sociale og økonomiske mål for alle initiativer for at sikre, at menneskers trivsel og navnlig borgernes ret til, og behov for, et sundt miljø og vand, mad, boliger, energi, sundhedspleje og mobilitet, som er prismæssigt overkommelig, af høj kvalitet og tilgængelig, sikres på en bæredygtig måde, der ikke lader nogen i stikken |
Ændringsforslag 53
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 3 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
- at anlægge en "tænk bæredygtighed først"-tilgang i retningslinjerne for bedre regulering og den tilhørende værktøjskasse, bl.a. ved at integrere og operationalisere princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som omhandlet i artikel 17 i klassificeringsforordningen |
Ændringsforslag 54
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 3 b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
- at sikre, at Unionens foranstaltninger og politikker, herunder sektorspecifik lovgivning, Unionens optræden udadtil og Unionens budget samt de nationale eller regionale planer vedrørende gennemførelsen af EU-lovgivningen, som medlemsstaterne indgiver til Kommissionen, er forenelige med de prioriterede mål i artikel 2, stk. 1, og 2 |
Ændringsforslag 55
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— regelmæssigt at evaluere eksisterende politikker og udarbejde konsekvensanalyser for nye initiativer, der bygger på omfattende høringer, som følger procedurer, der er ansvarlige, inklusive, informerede og enkle at gennemføre, og som tager behørigt hensyn til den forventede indvirkning på miljø og klima |
— regelmæssigt at evaluere eksisterende politikker og udarbejde omfattende konsekvensanalyser for nye initiativer, der bygger på omfattende og gennemsigtige høringer, som følger procedurer, der er ansvarlige, inklusive, informerede og enkle at gennemføre, og som tager hensyn til hele spektret af umiddelbare og langsigtede indvirkninger på miljøet og klimaet, herunder deres kumulative virkninger, samt omkostningerne ved handling og manglende handling |
Ændringsforslag 56
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra c
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) effektiv integration af miljømæssig og klimamæssig bæredygtighed i det europæiske semester for økonomisk styring, herunder i de nationale reformprogrammer og nationale genopretnings- og resiliensplaner |
c) effektiv integration af verdensmålene samt klimamæssige, miljømæssige, herunder biodiversitetsrelaterede, og sociale mål i det europæiske semester for økonomisk styring, uden at dette berører dets oprindelige formål, herunder i de landespecifikke henstillinger, nationale reformprogrammer og nationale genopretnings- og resiliensplaner , med henblik på at stille analyser og yderligere indikatorer til rådighed for medlemsstaterne |
Ændringsforslag 57
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra c a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ca) etablering af en overordnet EU-ramme til at måle og skabe fremskridt hen imod en bæredygtig velfærdsøkonomi, som er i overensstemmelse med verdensmålene, Parisaftalen og FN's konvention om biologisk mangfoldighed, uden at dette berører det europæiske semester, og som bidrager til at styre udviklingen og koordineringen af nye og eksisterende politikker og initiativer, samtidig med at man integrerer omstillingen til en bæredygtig velfærdsøkonomi med regenerativ vækst i Unionens politiske prioriteter og årlige programmering samt i retningslinjerne for bedre regulering og den tilhørende værktøjskasse |
Ændringsforslag 58
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra d
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) mobilisering af bæredygtige investeringer fra offentlige og private kilder, herunder af midler og instrumenter, der er til rådighed i EU-budgettet, via Den Europæiske Investeringsbank og på nationalt plan |
d) mobilisering og sikring af tilstrækkelige bæredygtige investeringer fra offentlige og private kilder, herunder af midler og instrumenter, der er til rådighed i EU-budgettet, via Den Europæiske Investeringsbank og på nationalt plan, i overensstemmelse med Unionens strategi for bæredygtig finansiering, herunder foranstaltninger, der er fastsat i klassificeringsforordningen og dens princip om "ikke at gøre væsentlig skade", i betragtning af disse foranstaltningers potentiale til at skabe jobs, sikre Unionens langsigtede konkurrenceevne og øge resiliensen i Unionens økonomi og samfund |
Ændringsforslag 59
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) udfasning af miljøskadelige subsidier på EU-plan og nationalt plan, der gør bedst mulig brug af markedsbaserede instrumenter og grønne budgetredskaber, herunder dem, der er nødvendige for at sikre en socialt retfærdig omstilling, og støtte til virksomheder og andre interessenter til udvikling af standardiseret regnskabspraksis for naturkapital |
e) udfasning af alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan hurtigst muligt og senest i 2025 |
Ændringsforslag 60
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ea) udfasning af alle direkte og indirekte miljøskadelige subsidier, bortset fra subsidier til fossile brændstoffer, på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan hurtigst muligt og senest i 2027 |
Ændringsforslag 61
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
eb) bedst mulig brug af miljøbeskatningsinstrumenter og markedsbaserede instrumenter samt grønne budgetterings- og finansieringsværktøjer og miljømæssigt positive incitamenter, herunder dem, der er nødvendige for at sikre en socialt retfærdig omstilling, og støtte til virksomheder og andre interessenter i forbindelse med anvendelsen af standardiseret regnskabspraksis for naturkapital, forudsat at dette ikke erstatter mål og foranstaltninger for at mindske drivhusgasemissioner eller for at beskytte biodiversiteten |
Ændringsforslag 62
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e c (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ec) investering i beskyttelse og genopretning af biodiversitet i overensstemmelse med de årlige minimumsudgiftsmål, der er aftalt i FFR for 2021-2027 (7,5 % i 2024 og 10 % i 2026 og 2027), med det formål gradvist at øge disse mål inden for rammerne af den efterfølgende FFR og i overensstemmelse med finansieringsmålene i EU's biodiversitetsstrategi for 2030, der bør spores ved hjælp af en robust, gennemsigtig og omfattende metode, som tager hensyn til Unionens klassificeringskriterier |
Ændringsforslag 63
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e d (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(ed) sikring af en effektiv mainstreaming af klima og biodiversitet samt dokumentation af Unionens budget og de nationale budgetter samt sammenhængen mellem klima- og biodiversitetsfinansiering |
Ændringsforslag 64
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e e (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ee) sikring af, at de foranstaltninger, der træffes for at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram, gennemføres på en socialt retfærdig og inklusiv måde, som bidrager til den europæiske søjle for sociale rettigheder og effektivt tackler og mindsker sociale uligheder, herunder ulighed mellem kønnene, som potentielt skyldes klima- og miljørelaterede virkninger og politikker |
Ændringsforslag 65
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e f (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ef) integration af kønsaspektet i hele det 8. miljøhandlingsprogram, herunder ved at foretage kønsspecifikke konsekvensanalyser og træffe foranstaltninger, der tager hensyn til kønsaspektet |
Ændringsforslag 66
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
f) sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige viden og styrker den miljømæssige vidensbase og udbredelsen heraf, herunder gennem forskning, innovation, fremme af grønne færdigheder og yderligere opbygning af regnskabspraksis for miljø og økosystemer |
f) sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige viden og teknologi og styrker den miljømæssige vidensbase, herunder viden fra den oprindelige og lokale befolkning, og udbredelsen heraf, herunder gennem forskning, innovation, fremme af grønne færdigheder, uddannelse og omskoling og yderligere opbygning af regnskabspraksis for miljø og økosystemer |
Ændringsforslag 67
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fa) opbygning af det videnskabelige videngrundlag om forskellige økosystemers evne til at fungere som dræn og lagre for drivhusgasser |
Ændringsforslag 68
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fb) opbygning af videngrundlaget om kravene til systemiske ændringer, herunder om, hvordan man identificerer, måler og vurderer virkningerne af bl.a. tippepunkter, feedbacksløjfer, fastlåsninger, indbyrdes afhængighedsforhold og hindringer for grundlæggende ændringer i miljømæssige og socioøkonomiske systemer, hvordan man kan skifte fra et silo- og sektorbaseret politisk fokus til en systemisk tilgang til politikkohærens samt om, hvordan man kan forebygge eller afbøde eventuelle negative sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger |
Ændringsforslag 69
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f c (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fc) lukning af huller i, og optimering af, relevante indikatorsæt vedrørende bl.a. systemiske ændringer, klodens begrænsninger, Unionens miljøaftryk, herunder i forbindelse med produktions- og forbrugssystemer, forvaltning, bæredygtig finansiering og uligheder, og sikring af, at disse indikatorsæt er sammenlignelige på alle niveauer af den politiske beslutningstagning |
Ændringsforslag 70
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f d (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fd) sikring af fuld deltagelse af, og samarbejde med, regionale og lokale myndigheder på tværs af alle dimensioner i den miljøpolitiske beslutningstagning ved hjælp af en samarbejdsbaseret tilgang på flere niveauer og sikring af, at lokale og regionale samfund har tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse i praksis |
Ændringsforslag 71
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f e (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fe) styrkelse af samarbejdet mellem alle EU-institutioner om klima- og miljøpolitik, herunder mellem Kommissionen og Regionsudvalget inden for rammerne af den tekniske platform for samarbejde om miljøet, og undersøgelse af, hvordan dialog og informationsindsamling kan forbedres |
Ændringsforslag 72
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f f (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ff) fuld overholdelse og sikring af anvendelsen af forsigtighedsprincippet samt princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler, i henhold til artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde |
Ændringsforslag 73
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f g (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fg) håndtering af jordforringelse og etablering af en EU-dækkende retlig ramme for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden, som omfatter harmoniserede indikatorer og en overvågnings- og rapporteringsmetode |
Ændringsforslag 74
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f h (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fh) omdannelse af fødevaresystemet, herunder via den fælles landbrugspolitik, for at bringe det i overensstemmelse med det 8. miljøhandlingsprograms prioriterede mål, således at det bl.a. bidrager til at beskytte og genoprette biodiversiteten i og uden for Unionen, minimerer kemiske og antibiotiske input og input, der er baseret på fossile brændstoffer, og sikrer et højt dyrevelfærdsniveau og samtidig en retfærdig omstilling for de berørte interessenter |
Ændringsforslag 75
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f i (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fi) fremme af den globale udfasning af pesticider, der ikke er godkendt i Unionen, og en forpligtelse til at sikre, at pesticider, der ikke er godkendt til anvendelse i Unionen, ikke eksporteres uden for Unionen med henblik på at sikre lige vilkår og sammenhæng mellem Unionens interne og eksterne politikker |
Ændringsforslag 76
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f j (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fj) hurtig erstatning af særligt problematiske stoffer og andre farlige kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer, meget persistente kemikalier, neurotoksiske stoffer og immunotoksiske stoffer, samt håndtering af kombinationsvirkningerne af kemikalier, nanoformer af stoffer og eksponering for farlige kemikalier fra produkter, vurdering af deres indvirkning på sundhed og miljø, herunder klima, og biodiversitet, samtidig med at man fremmer øget anvendelse af sikre alternativer til en overkommelig pris og øger og samordner indsatsen for at fremme udviklingen og valideringen af alternativer til dyreforsøg |
Ændringsforslag 77
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra g
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
g) udnyttelse af potentialet i digitale teknologier og datateknologier til at støtte miljøpolitikken og samtidig minimere deres miljøfodaftryk |
g) udnyttelse af potentialet i digitale teknologier og datateknologier til at støtte miljøpolitikken, herunder ved at levere data og oplysninger i realtid om økosystemernes tilstand, samtidig med at indsatsen for at minimere disse teknologiers miljøfodaftryk øges, samt sikring af gennemsigtighed og offentlig adgang til data og information |
Ændringsforslag 78
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra g a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ga) holistisk anerkendelse af sammenhængene mellem menneskers sundhed, dyresundhed og miljøet ved fuldt ud at integrere "One Health"-tilgangen i den politiske beslutningstagning |
Ændringsforslag 79
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra g b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
gb) anerkendelse af retten til et sundt miljø i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og fremme af en tilsvarende ret på internationalt plan |
Ændringsforslag 80
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
h) fuld udnyttelse af naturbaserede løsninger og social innovation |
h) fuld udnyttelse af økosystembaserede tilgange og grøn infrastruktur, herunder naturbaserede løsninger, samtidig med at: |
Ændringsforslag 81
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h – led 1 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
- konnektiviteten mellem økosystemerne og fordelene ved genopretning maksimeres, og der bygges videre på synergier mellem bevarelse af biodiversitet og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer |
Ændringsforslag 82
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h – led 2 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
- det sikres, at gennemførelsen heraf forbedrer økosystemtjenester og -funktioner, ikke bringer biodiversiteten og økosystemets integritet i fare, ikke erstatter eller underminerer foranstaltninger, der træffes for at beskytte biodiversiteten eller hurtigt reducere drivhusgasemissionerne i Unionen, respekterer forsigtighedsprincippet, har klare samfundsmæssige sidegevinster og sikrer fuld deltagelse af, og samtykke fra, berørte oprindelige folk og lokalsamfund |
Ændringsforslag 83
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h – led 3 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
- der videreudvikles overvågningsmetoder, evalueringsværktøjer og målbare indikatorer for naturbaserede løsninger, og der udarbejdes en liste over udelukkede aktiviteter |
Ændringsforslag 84
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h – led 4 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
- det sikres, at når naturbaserede løsninger finansieres af mekanismer til udligning af biodiversitet, gennemføres, overvåges, evalueres og håndhæves disse mekanismer på passende vis, og der tages fuldt hensyn til direkte, indirekte og kumulative virkninger, geografisk og over tid, samtidig med at de nøje overholder et afbødningshierarki, der bl.a. sikrer, at biodiversitetsudligninger kun kan anvendes som en sidste udvej |
Ændringsforslag 85
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h – led 5 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
- det sikres, at oplysninger om disse mekanismer gøres offentligt tilgængelige online, når der anvendes mekanismer til udligning af biodiversitet til at finansiere naturbaserede løsninger |
Ændringsforslag 86
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h – led 6 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
- der gøres fuld brug af social innovation og lokalsamfundsstyrede foranstaltninger for at sætte enkeltpersoner, lokalsamfund og SMV'er i stand til at træffe foranstaltninger med henblik på at nå det 8. miljøhandlingsprograms prioriterede mål |
Ændringsforslag 87
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra i
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
i) effektiv anvendelse af høje standarder for gennemsigtighed, offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen)35 |
i) effektiv anvendelse af høje standarder for gennemsigtighed, offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen)35 både på EU-plan og medlemsstatsplan |
__________________ |
__________________ |
35 https://www.unece.org/fileadmin/DAM/env/pp/documents/cep43e.pdf. |
35 https://www.unece.org/fileadmin/DAM/env/pp/documents/cep43e.pdf. |
Ændringsforslag 88
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra j a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ja) fremme af kommunikationsaktiviteter på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan med det formål at øge bevidstheden om betydningen af det 8. miljøhandlingsprograms prioriterede mål og skabe mulighed for debat på alle forvaltnings- og samfundsniveauer |
Ændringsforslag 89
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra j b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
jb) væsentlig reduktion af Unionens materiale- og forbrugsfodaftryk, således at de hurtigst muligt bringes inden for klodens grænser, herunder ved at indføre bindende EU-mål for væsentligt at mindske Unionens materiale- og forbrugsfodaftryk samt bindende mellem- og langsigtede mål for at mindske anvendelsen af primære råstoffer |
Ændringsforslag 90
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— samarbejde med partnerlandene om klima- og miljøforanstaltninger, idet de tilskyndes til og støttes i at vedtage og gennemføre regler på disse områder, der er lige så ambitiøse som Unionens, og sikring af, at alle produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, fuldt ud overholder de relevante EU-krav i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser |
— samarbejde med tredjelandene om klima- og miljøforanstaltninger, idet de tilskyndes til og støttes i at vedtage og gennemføre regler på disse områder, der er mindst lige så ambitiøse som Unionens, og sikring af, at alle produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet eller eksporteres fra Unionen, fuldt ud overholder de relevante EU-krav i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser |
Ændringsforslag 91
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
- fremme af bæredygtig virksomhedsledelse og fastsættelse af obligatoriske krav om rettidig omhu på EU-plan og hensyntagen til disse krav i forbindelse med gennemførelsen af Unionens handelspolitik, herunder i forbindelse med ratificering af handels- og investeringsaftaler |
Ændringsforslag 92
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— styrkelse af samarbejdet med regeringer, virksomheder og civilsamfundet i tredjelande og internationale organisationer med henblik på at danne partnerskaber og alliancer vedrørende miljøbeskyttelse og fremme miljøsamarbejde i G7 og G20 |
- styrkelse af samarbejdet med regeringer, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i tredjelande og internationale organisationer med henblik på at danne partnerskaber og alliancer vedrørende miljøbeskyttelse og fremme miljøsamarbejde |
Ændringsforslag 93
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— styrkelse af Unionens og dens partneres gennemførelse af Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og andre multilaterale miljøaftaler, herunder ved at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden for så vidt angår de fremskridt, der gøres med hensyn til de forpligtelser, der er indgået i henhold til disse aftaler |
- udvisning af lederskab i internationale fora, bl.a. gennem Unionens opfyldelse af verdensmålene samt de mål, der er fastsat i Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og andre multilaterale miljøaftaler, og støtte til tredjelande, så de også kan opfylde dem, herunder ved at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden for så vidt angår de fremskridt, der gøres med hensyn til de forpligtelser, der er indgået i henhold til disse aftaler |
Ændringsforslag 94
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— sikring af, at EU og medlemsstaternes finansielle bistand til tredjelande fremmer FN's 2030-dagsorden. |
- sikring af, at EU og medlemsstaternes finansielle bistand til tredjelande fremmer FN's 2030-dagsorden, Parisaftalen og den globale ramme for perioden efter 2020 i FN's konvention om biologisk mangfoldighed og er i overensstemmelse med de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram. |
Ændringsforslag 95
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1a. Med henblik på at opfylde de i stk. 1 fastsatte grundforudsætninger træffer Kommissionen følgende foranstaltninger: |
|
a) senest den 30. juni 2022 forbedre og udbygge sin eksisterende offentlige database over afgørelser om overtrædelser, og efterfølgende holde den opdateret, således at de skridt, der tages af medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med alle traktatbrudssøgsmål på miljø- og klimaområdet, kan spores på en klar, forståelig og tilgængelig måde |
|
b) regelmæssigt vurdere sammenhængen mellem Unionens foranstaltninger og politikker og de prioriterede mål i artikel 2, stk. 1 og 2, og foretage sådanne vurderinger af foreslåede og eksisterende EU-foranstaltninger og -politikker; hvis der konstateres uoverensstemmelser, bringes den foreslåede foranstaltning eller politik i overensstemmelse med disse prioriterede mål inden offentliggørelsen eller, for så vidt angår eksisterende EU-foranstaltninger og -politikker, de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, der foreslås |
|
c) udvikle værktøjer til at vurdere de langsigtede virkninger på miljøet og klimaet, herunder kumulative virkninger, af foreslåede og eksisterende foranstaltninger og politikker samt deres mulige virkninger på sociale uligheder, herunder ulighed mellem kønnene, og omkostningerne ved ikke at handle |
|
d) inden for otte uger efter afslutningen af en offentlig høring systematisk fremlægge detaljerede tilbagemeldinger om høringssvar fra interessenter, idet der skelnes mellem bidrag fra forskellige typer af interessenter |
|
e) offentliggøre konsekvensanalyser umiddelbart efter deres afslutning, herunder alle de oplysninger, der er lagt til grund for deres konklusion |
|
f) udvikle en indikator til at vurdere forskellen mellem strukturen i medlemsstaternes budgetter og det scenarie, der er tilpasset Parisaftalen, for hvert af deres nationale budgetter og derved gøre det muligt at rette henstillinger til medlemsstaterne om de klimainvesteringer, der er nødvendige for, at de kan opfylde og forblive i det nødvendige forløb for at sikre, at Parisaftalen og de tilknyttede prioriterede mål for det 8. miljøhandlingsprogram opfyldes |
|
g) senest den 30. juni 2022 fremlægge en rapport, hvori den afdækker indbyrdes sammenhænge mellem de forskellige indikatorsæt, overvågningsrammer og processer, som er i brug på EU-plan, og som måler sociale, økonomiske og miljømæssige fremskridt, og som fremhæver, hvordan disse kan strømlines; på grundlag heraf udvikler Kommissionen inden den 30. juni 2023 i samråd med Europa-Parlamentet og Rådet en omfattende platform for indikatorer "ud over BNP", der kan vejlede og præge den fremtidige politik, uden at dette berører det europæiske semester |
Ændringsforslag 96
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1b. For at opfylde de i stk. 1, litra ea), grundforudsætninger vurderer Kommissionen senest i december 2022, og på grundlag af det igangværende arbejde, hvilke subsidier der er skadelige for miljøet, og udarbejder vejledningsmateriale til at identificere sådanne subsidier på EU-plan og regionalt og lokalt plan og kortlægger mulige veje til at udfase dem. Medlemsstaterne indsamler hvert år oplysninger om forekomsten af subsidier på nationalt, regionalt og lokalt plan samt om de foranstaltninger, de træffer for at udfase dem. Medlemsstaterne videresender hvert år disse oplysninger til Kommissionen. Kommissionen samler oplysningerne i en rapport opdelt efter medlemsstat, der skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af referenceåret, og det første referenceår er 2023. Kommissionen forelægger på årsbasis rapporten for Europa-Parlamentet. |
Ændringsforslag 97
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Det vil kræve bred støtte at inddrage borgerne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og tilskynde til samarbejde om udvikling og gennemførelse af strategier, politikker eller lovgivning vedrørende det 8. miljøhandlingsprogram blandt nationale, regionale og lokale myndigheder i by- og landområder. |
2. Offentlige myndigheder på alle niveauer samarbejder med virksomheder, navnlig SMV'er, og arbejdsmarkedets parter, civilsamfund, borgere og andre interessenter om gennemførelse af det 8. miljøhandlingsprogram. Det vil kræve bred støtte at inddrage borgerne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og tilskynde til samarbejde om udvikling og gennemførelse af strategier, politikker eller lovgivning vedrørende det 8. miljøhandlingsprogram blandt nationale, regionale og lokale myndigheder i by- og landområder og regioner i den yderste periferi. |
Ændringsforslag 98
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2a. De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne er ansvarlige for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at nå de prioriterede mål, der er opstillet i artikel 2, stk. 1 og 2. Foranstaltningerne gennemføres under behørig hensyntagen til princippet om kompetencetildeling, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. |
Ændringsforslag 99
Forslag til afgørelse
Artikel 4 — titel
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Overvågningsramme |
Indikatorer, overvågningsramme og forvaltning |
Ændringsforslag 100
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen skal, med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur, vurdere og rapportere om Unionens og medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, under hensyntagen til de grundforudsætninger, der er fastsat i artikel 3. |
1. Kommissionen skal, med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur, uden at dette berører deres uafhængighed, årligt overvåge, vurdere og rapportere om Unionens og medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, under hensyntagen til de grundforudsætninger og foranstaltninger, der er fastsat i artikel 3, og det overordnede mål om at opnå systemiske ændringer. Kommissionen sikrer, at de oplysninger, der stammer fra den pågældende overvågning, vurdering og rapportering, er offentligt og let tilgængelige og dermed sikrer en effektiv overvågning af de fremskridt, der gøres. |
Ændringsforslag 101
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1a. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2021 og efter en høringsproces med alle relevante interessenter en strømlinet ramme i form af en fælles resultattavle, inklusive overordnede indikatorer, til at overvåge og følge fremgangen med hensyn til at nå de i artikel 2, stk. 1 og 2, prioriterede mål på grundlag af de eksisterende overvågningsrammer og -processer. |
Ændringsforslag 102
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 1 b(nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1b. Den i stk. 1 omhandlede vurdering skal indeholde oplysninger om: |
|
– de fremskridt, der er gjort i retning af de systemiske ændringer, som er nødvendige for at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1 og 2, så snart overvågningsrammen giver mulighed for dette |
|
– afstanden til de mål, der er fastsat med sigte på at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1 og 2 |
|
– den finansiering, som bidrager til opfyldelsen af de prioriterede mål, som er fastsat i artikel 2, stk. 1 og 2, og som overvåges ved hjælp af en robust, gennemsigtig og omfattende metode |
|
– de midler til gennemførelse, som er blevet anvendt på EU-plan og medlemsstatsniveau for at sikre, at de prioriterede mål nås, og hvorvidt disse er tilstrækkelige og |
|
– henstillinger og retningslinjer med henblik på at afhjælpe potentielle uoverensstemmelser. |
Ændringsforslag 103
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Den vurdering, der fremgår af stk. 1, skal afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer, der bygger på data, som er tilgængelige i medlemsstaterne og på EU-plan, og navnlig dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur og det europæiske statistiske system. Denne vurdering berører ikke eksisterende overvågnings-, rapporterings- og forvaltningsrammer og øvelser, der dækker miljø- og klimapolitikken. |
2. Den vurdering, der fremgår af stk. 1, skal afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer, der bygger på data, som er tilgængelige i medlemsstaterne, herunder på regionalt og lokalt plan, og på EU-plan, og navnlig dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur og det europæiske statistiske system, med henblik på at minimere den administrative byrde. Denne vurdering bygger videre på, er i overensstemmelse med og berører ikke eksisterende overvågnings-, rapporterings- og forvaltningsrammer og øvelser, der dækker miljø- og klimapolitikken, og er baseret på en robust metode, der gør det muligt at måle fremskridtene. |
Ændringsforslag 104
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2a. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udveksler årligt synspunkter om den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, og kortlægger som en del af Unionens årlige programmering yderligere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger og tiltag, når fremskridtene med hensyn til at nå de prioriterede mål anses for at være utilstrækkelige, eller for at overvinde de hindringer, som identificeres. |
Ændringsforslag 105
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – indledning
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur støtter Kommissionen i at forbedre tilgængeligheden og relevansen af data og viden, navnlig ved at: |
3. Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur støtter Kommissionen i at forbedre tilgængeligheden og relevansen af data, indikatorer og viden, navnlig ved at: |
Ændringsforslag 106
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) indsamle, behandle og rapportere dokumentation og data ved hjælp af moderne digitale værktøjer |
a) indsamle, behandle og rapportere dokumentation og data ved hjælp af moderne digitale værktøjer og samtidig forbedre metoder til dataindsamling og -behandling og til udvikling af harmoniserede indikatorer |
Ændringsforslag 107
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra a a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
aa) styrke og yde støtte til grundforskning, kortlægning og overvågning |
Ændringsforslag 108
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) arbejde hen imod at lukke de relevante mangler i overvågningsdataene |
b) vurdere de krævede ressourcer, arbejde hen imod at lukke de relevante mangler i overvågningsdataene, herunder i forbindelse med måling af systemiske ændringer |
Ændringsforslag 109
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra c
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) levere politikrelevante og systemiske analyser og bidrag til gennemførelse af politiske mål på EU-plan og nationalt plan |
c) levere politikrelevante og systemiske analyser og bidrage til gennemførelsen af politiske mål på EU-plan og nationalt plan, herunder ved at foreslå henstillinger for at forbedre fremskridtene med hensyn til at nå målene |
Ændringsforslag 110
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra c a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ca) udarbejde værktøjer såsom prognoseværktøjer, som også kan give oplysninger om "afstand til mål" |
Ændringsforslag 111
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra d
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) integrere data om miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger og fuldt ud udnytte andre tilgængelige data, såsom data leveret af Copernicus |
d) integrere data om miljømæssige, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske virkninger og fuldt ud udnytte andre tilgængelige data, såsom data leveret af Copernicus |
Ændringsforslag 112
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra d a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
da) lukke kritiske huller i viden om økologiske tippepunkter |
Ændringsforslag 113
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra d b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
db) udvikle modeller til vurdering og forudsigelse af de forventede virkninger af miljø- og klimapolitikkerne for kommende generationer |
Ændringsforslag 114
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra e
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) yderligere forbedre adgangen til data gennem EU-programmer |
e) yderligere forbedre datas tilgængelighed og interoperabilitet samt adgangen til data gennem EU-programmer |
Ændringsforslag 115
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra g
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
g) hjælpe civilsamfundet, de offentlige myndigheder, borgerne, arbejdsmarkedets parter og den private sektor med at identificere klima- og miljørisici og træffe foranstaltninger til at forebygge, afbøde og tilpasse sig dem og fremme deres engagement i at lukke hullerne i vores vidensgrundlag. |
g) hjælpe civilsamfundet, de offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, enkeltpersoner og lokalsamfund, arbejdsmarkedets parter og den private sektor med at identificere klima- og miljørisici, vurdere deres virkninger og træffe foranstaltninger til at forebygge, afbøde og tilpasse sig sådanne risici og fremme deres engagement i at lukke hullerne i vores vidensgrundlag. |
Ændringsforslag 116
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra g a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ga) tilskynde borgerne til at observere og rapportere miljøproblemer og manglende overholdelse, herunder ved hjælp af onlinemekanismer og mobilapps for at fremme rapportering |
Ændringsforslag 117
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. Kommissionen skal regelmæssigt undersøge behovet for data og viden på EU-plan og nationalt plan, herunder Det Europæiske Miljøagenturs og Det Europæiske Kemikalieagenturs kapacitet til at udføre de opgaver, der fremgår af stk. 3. |
4. Kommissionen skal regelmæssigt undersøge behovet for data og viden på EU-plan og nationalt plan, herunder kapaciteten hos Det Europæiske Miljøagenturs og Det Europæiske Kemikalieagentur samt andre EU-organer og -agenturer, hvor det er relevant, til at udføre de opgaver, der fremgår af stk. 3, og rapportere om resultaterne af denne undersøgelse, herunder forslag til at imødekomme eventuelle behov for menneskelige og økonomiske ressourcer eller til at afhjælpe andre mangler. |
Ændringsforslag 118
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. -1 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
-1. Senest den 31. marts 2024 foretager Kommissionen en midtvejsevaluering af det 8. miljøhandlingsprogram og forelægger det for Europa-Parlamentet og Rådet. Midtvejsevalueringen skitserer de fremskridt, der er gjort hen imod de tematiske prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, herunder målene i den europæiske grønne pagt, status for de grundforudsætninger og foranstaltninger, der er fastsat i artikel 3, og de fremskridt, der er gjort i forbindelse med overvågningen og vurderingen af systemiske ændringer, og den baseres på den seneste vurdering, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, samt resultatet af en offentlig høring. Midtvejsevalueringen skitserer de henstillinger og korrektioner, der er nødvendige for at nå det 8. miljøhandlingsprograms prioriterede mål, indtil de er gennemført. |
Ændringsforslag 119
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. -1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
-1a. I lyset af de fremskridt, der er skitseret i midtvejsevalueringen som omhandlet i stk. -1, med hensyn til andre relevante politikudviklinger og Det Europæiske Miljøagenturs rapport "The European Environment: State and Outlook 2020" ("Europas miljø: tilstand og fremtidsudsigter"), skal den kommende Kommission efter valget til Europa-Parlamentet i 2024 inden for de første 100 dage af sit mandat forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en liste og tidsplan over de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, den planlægger at træffe i løbet af sit mandat for at sikre fuld opfyldelse, senest i henholdsvis 2030 og 2050, af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram. |
Ændringsforslag 120
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Senest den 31. marts 2029 skal Kommissionen foretage en evaluering af det 8. miljøhandlingsprogram. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med de vigtigste resultater af denne evaluering, eventuelt ledsaget af et forslag til retsakt om det næste miljøhandlingsprogram. |
Senest den 31. marts 2029 skal Kommissionen foretage en evaluering af det 8. miljøhandlingsprogram. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med resultaterne af denne evaluering, eventuelt ledsaget af et forslag til retsakt om det næste miljøhandlingsprogram i tilstrækkelig god tid, således at det 9. miljøhandlingsprogram er på plads senest den 1. januar 2031 for dermed at undgå et hul mellem det 8. og det 9. miljøhandlingsprogram. |
BEGRUNDELSE
Kontekst og langsigtet vision
Europa-Kommissionen offentliggjorde sit forslag til et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (det 8. miljøhandlingsprogram) i 2020, et år, som var præget af en global sundheds- og miljøkrise i form af en ødelæggende pandemi og en forværret klimakrise. Især den direkte forbindelse mellem stigningen i zoonotiske sygdomme som covid-19 og ødelæggelsen af økosystemer for at opfylde vores forbrugsbehov viste det presserende behov for hurtig og vidtrækkende systemiske ændringer. Som anført i Det Europæiske Miljøagenturs rapport om tilstanden af og fremtidsudsigterne for Europas miljø "State and outlook of the European Environment 2020" (SOER 2020) er tiden ved at løbe ud for Europa og resten af verden med hensyn til at undgå katastrofale konsekvenser for økonomien og samfundet som følge af klimaændringer, forringelse af økosystemer og overforbrug af naturlige ressourcer. I kapløbet om at undgå et klimasammenbrud er det bydende nødvendigt, at det langsigtede prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram – at leve et godt liv inden for planetens grænser – nås hurtigst muligt og allersenest i 2050, og at de tematiske prioriterede mål ligeledes nås allersenest i 2030. EU må straks træffe foranstaltninger med udgangspunkt i den europæiske grønne pagt og målene for bæredygtig udvikling.
Tematiske prioriterede mål
Det 8. miljøhandlingsprogram bør være et ambitiøst værktøj på højt plan til at vejlede EU's miljøpolitik frem til 2030, som omfatter foranstaltningerne og målene i den europæiske grønne pagt og målene for bæredygtig udvikling og samtidig nøje overvåger fremskridtene med hensyn til at nå dem. For ikke at foregribe resultatet af forhandlingerne om de mange strategier og initiativer, som er annonceret som en del af den europæiske grønne pagt, giver det mening, at de tematiske prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram er af en bredere overordnet karakter, som vil omfatte målene i den europæiske grønne pagt i takt med, at de aftales. Ordføreren gør det klart, at foranstaltningerne og målene i den europæiske grønne pagt falder ind under det 8. miljøhandlingsprogram.
Bæredygtig velfærdsøkonomi
I betragtning af at vores samfunds og økonomiers velfærd og velstand afhænger af et stabilt klima, et sundt miljø og blomstrende økosystemer, foreslår ordføreren et skift i retning af en bæredygtig velfærdsøkonomi, der bygger på målene for bæredygtig udvikling. Dette erstatter Kommissionens forslag om en regenerativ vækstmodel, som er et udefineret udtryk. En bæredygtig velfærdsøkonomi, som allerede er under gennemførelse i nogle lande, indebærer, at offentlige interesser bør afgøre økonomiske spørgsmål og ikke omvendt. Det prioriterer det, vi alle sammen ved er vigtigt – borgernes og planetens velfærd og velstand – og kompenserer for den alt for snævre fokus på BNP-vækst, som i øjeblikket anvendes i EU til at måle fremskridt. For at nå målet om at sætte velfærd i centrum for politik og beslutningstagning foreslår ordføreren at etablere et nyt sæt EU-indikatorer til at måle fremskridt "ud over BNP".
Betingelser
Det 8. miljøhandlingsprogram indeholder en række betingelser, som skal opfyldes for at opnå de prioriterede mål. Ordføreren udvider denne liste og foreslår en række tilsvarende foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde disse betingelser. Målet dermed er at give klarhed og ansvarlighed: Hvis man ikke angiver de præcise foranstaltninger, der skal træffes og af hvem, risikerer betingelserne at være præcise, men ubrugelige.
De betingelser og foranstaltninger, som foreslås i dette udkast til betænkning vedrører overvejende, hvordan EU udarbejder, evaluerer, gennemfører og håndhæver love. I denne henseende mener ordføreren, at en "tænk bæredygtighed først"-tilgang bør være vejledende for EU's lovgivningsproces, og beskriver, hvordan dette opnås på den nye liste over konkrete foranstaltninger. Dette omfatter proaktivt at sikre, at eksisterende og fremtidige EU-lovgivning er i overensstemmelse med målene i det 8. miljøhandlingsprogram, og at omkostningerne ved passivitet systematisk tages i betragtning. Endvidere foreslår ordføreren foranstaltninger vedrørende opbygningen af den videnskabelige vidensbase, såsom om planetens grænser og indikatorsæt relateret til systemiske ændringer. Med hensyn til gennemsigtighed og tilgængelighed til information opfordrer ordføreren til, at konsekvensanalyser offentliggøres, umiddelbart efter de er afsluttet, og til at Kommissionen systematisk viser, hvordan den bruger input i høringssvar fra interessenter.
Overvågningsramme og forvaltning
Vi kan ikke forvalte det, vi ikke måler, og derfor er en stærk og meningsfuld overvågningsramme afgørende for, at det 8. miljøhandlingsprogram bliver en succes. I betragtning af den indbyrdes forbindelse mellem de seks tematiske prioriterede mål og ambitionen i det langsigtede prioriterede mål bør det 8. miljøhandlingsprogram måle fremskridt med hensyn til en reel systemisk transformation. Ordføreren er overbevist om, at overvågningen skal være effektfuld og katalysere ændringer, hvor dette er nødvendigt. I dette udkast til betænkning foreslås det derfor, at overvågning, vurdering og rapportering af fremskridtene med hensyn til det 8. miljøhandlingsprogram sker årligt, og at vurderingen indeholder oplysninger om korrigerende foranstaltninger, når fremskridtene viser sig at være for langsomme eller støder på hindringer. Ordføreren opfordrer endvidere Kommissionen og medlovgiverne til hvert år at drøfte fremskridtene med hensyn til at nå målene i det 8. miljøhandlingsprogram og afdække yderligere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger og tiltag, hvor det er nødvendigt.
Sikring af kontinuitet i den europæiske grønne pagt frem til 2030
Mange af de foranstaltninger og mål, der er nødvendige for at nå det 8. miljøhandlingsprograms prioriterede tematiske mål, falder ind under de forskellige strategier og initiativer i den europæiske grønne pagt. Der er imidlertid et misforhold mellem den europæiske grønne pagt, et initiativ fra den nuværende Kommission, hvis mandat løber til 2024, og varigheden af det 8. miljøhandlingsprogram, som løber til 2030. For at sikre, at den næste Kommission tager ejerskab over det 8. miljøhandlingsprogram, foreslår ordføreren en midtvejsevaluering i 2024 for at gøre status over de hidtidige fremskridt. Dette suppleres af en opfordring til den næste Kommission til at fremlægge de miljø- og klimaforanstaltninger, som den vil gennemføre frem til 2030, for at sikre, at de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram er nået inden denne dato.
UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (19.4.2021)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030
(COM(2020)0652 – C9-0329/2020 – 2020/0300(COD))
Ordfører for udtalelse: Rovana Plumb
KORT BEGRUNDELSE
Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU's miljøpolitik siden begyndelsen af 1970'erne. Det syvende miljøhandlingsprogram udløb den 31. december 2020, og i henhold til artikel 4, stk. 3, skal Kommissionen, hvis det er relevant, forelægge et forslag til et ottende miljøhandlingsprogram i god tid med henblik på at undgå et gab mellem det 7. og det 8. miljøhandlingsprogram. I forbindelse med den europæiske grønne pagt blev der bebudet et nyt miljøhandlingsprogram, og det 8. miljøhandlingsprogram er en af de vigtigste retlige rammer for gennemførelsen heraf på EU-plan og nationalt plan.
Det overordnede mål med det 8. miljøhandlingsprogram er at fremskynde EU's omstilling til en klimaneutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi på en retfærdig og inklusiv måde og nå de miljømæssige mål i FN's 2030-dagsorden og dagsordenens mål for bæredygtig udvikling, der fuldt ud støtter miljø- og klimamålene i den europæiske grønne pagt og genopretningsplanen Next Generation EU.
I den europæiske grønne pagt opfordres der ligeledes til at fremskynde omstillingen til en bæredygtig og intelligent mobilitet, da transportsektoren tegner sig for en fjerdedel og støt voksende andel af EU's drivhusgasemissioner. For at opnå klimaneutralitet skal transportemissionerne reduceres med 90 % frem mod i 2050.
I den forbindelse har Kommissionen for nylig vedtaget en "strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden[3]", som tager denne udfordring op og sætter ind mod alle emissionskilder. Sammen med en handlingsplan med 82 initiativer, der vil være retningsgivende for EU's arbejde i de næste fire år, danner denne strategi grundlaget for, hvordan EU's transportsystem kan opnå sin grønne og digitale omstilling og blive mere modstandsdygtigt over for fremtidige kriser.
Ordføreren glæder sig over dette forslag med henblik på at støtte EU's omstilling til en klimaneutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi, der styrker den integrerede tilgang til udvikling og gennemførelse af politikker, ved at integrere bæredygtighed i alle relevante initiativer og projekter på nationalt plan og EU-plan. Herudover støtter det inddragelsen af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), som er af afgørende betydning i forbindelse med støtte til den nye ramme for overvågning, måling og rapportering for dette program samt for at nå målene i det 8. miljøhandlingsprogram.
I overensstemmelse med EU's grønne pagt og for at nå målene i det 8. miljøhandlingsprogram mener ordføreren, at alle transportformer skal bidrage til at reducere alle former for emissioner. For at opnå bæredygtig transport er det nødvendigt at sætte brugerne i centrum og give dem billigere, mere tilgængelige og renere alternativer til deres nuværende mobilitetsvaner for derigennem at sikre en retfærdig og fair omstilling, der ikke lader nogen i stikken. For at støtte nye bæredygtige mobilitetstjenester, der kan mindske trængsel og forurening, navnlig i byområder, vil automatiseret og opkoblet multimodal mobilitet desuden spille en stadig større rolle sammen med intelligente trafikstyringssystemer, der muliggøres af digitaliseringen. Endelig skal priserne på transport afspejle den indvirkning, som den pågældende transportform har på miljøet og sundheden. EU bør sideløbende øge produktionen og udbredelsen af bæredygtige alternative transportbrændstoffer og nulemissionskøretøjer.
ÆNDRINGSFORSLAG
Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(3) Kommissionens evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram24 konkluderede, at visionen for 2050 og de prioriterede mål stadig er gældende; at programmet har bidraget til at sikre en mere forudsigelig, hurtigere og bedre koordineret indsats inden for miljøpolitikken; og at dets struktur og gunstige rammer har bidraget til at skabe synergier og dermed gøre miljøpolitikken mere virkningsfuld og effektiv. I evalueringen blev det endvidere konkluderet, at det 7. miljøhandlingsprogram foregreb FN's 2030-dagsorden ved at insistere på, at økonomisk vækst og social velfærd afhænger af et sundt naturressourcegrundlag, og at målene for bæredygtig udvikling fremmes. Det gjorde det også muligt for Unionen at tale med én stemme om klima- og miljøspørgsmål på den globale scene. I sin evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram konkluderede Kommissionen også, at fremskridt vedrørende naturbeskyttelse, sundhed og politisk integration ikke var tilstrækkelige. |
(3) Kommissionens evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram24 konkluderede, at visionen for 2050 og de prioriterede mål stadig er gældende; at programmet har bidraget til at sikre en mere forudsigelig, hurtigere og bedre koordineret indsats inden for miljøpolitikken; og at dets struktur og gunstige rammer har bidraget til at skabe synergier og dermed gøre miljøpolitikken mere virkningsfuld og effektiv. I evalueringen blev det endvidere konkluderet, at det 7. miljøhandlingsprogram foregreb FN's 2030-dagsorden ved at insistere på, at økonomisk vækst og social velfærd afhænger af et sundt naturressourcegrundlag, og at målene for bæredygtig udvikling fremmes, hvilket fik yderligere form på EU-plan gennem EU's dagsorden for byerne som fastlagt i Amsterdampagten, der blev vedtaget den 30. maj 2016. Det gjorde det også muligt for Unionen at tale med én stemme om klima- og miljøspørgsmål på den globale scene. I sin evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram konkluderede Kommissionen også, at fremskridt vedrørende naturbeskyttelse, sundhed og politisk integration ikke var tilstrækkelige. |
__________________ |
__________________ |
24 COM(2019) 233 final. |
24 COM(2019)0233. |
Ændringsforslag 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(4) Ifølge EEA's rapport om tilstanden af og fremtidsudsigterne for Europas miljø "The European environment — state and outlook 2020, Knowledge for transition to a sustainable Europe" ("SOER 2020") udgør 2020 en enestående mulighed for, at Unionen kan udvise lederskab med hensyn til bæredygtighed og imødegå de presserende udfordringer for så vidt angår bæredygtighed, der kræver systemiske løsninger. Som anført i SOER 2020 er ændringerne i det globale klima og de globale økosystemer, der er observeret siden 1950'erne, uden fortilfælde i årtier eller årtusinder. Den globale befolkning er tredoblet siden 1950, mens befolkningen i byerne er firedoblet. Med den nuværende vækstmodel forventes miljøbelastningerne at stige yderligere, hvilket medfører direkte og indirekte skadelige virkninger for menneskers sundhed og trivsel. Dette gælder især for de sektorer, der har den største miljøpåvirkning — fødevarer, mobilitet, energi samt infrastruktur og bygninger. |
(4) Ifølge EEA's rapport om tilstanden af og fremtidsudsigterne for Europas miljø "The European environment — state and outlook 2020, Knowledge for transition to a sustainable Europe" ("SOER 2020") er der en enestående mulighed for, at Unionen kan udvise lederskab med hensyn til bæredygtighed ved at imødegå de presserende udfordringer for så vidt angår bæredygtighed, der kræver systemiske løsninger. Som anført i SOER 2020 er ændringerne i det globale klima og de globale økosystemer, der er observeret siden 1950'erne, uden fortilfælde i årtier eller årtusinder. Den globale befolkning er tredoblet siden 1950, mens befolkningen i byerne er firedoblet. Med den nuværende vækstmodel forventes miljøbelastningerne at stige yderligere, hvilket medfører direkte og indirekte skadelige virkninger for menneskers sundhed og trivsel. Dette gælder især for de sektorer, der har den største miljøpåvirkning — fødevarer, mobilitet, energi samt infrastruktur og bygninger. Det er i denne forbindelse vigtigt at sikre, at Unionen og dens medlemsstater muliggør tilstrækkelige investeringer i udvikling af passende infrastruktur for intelligent og bæredygtig mobilitet, som er tilpasset forholdene i de forskellige europæiske regioner, herunder aktiv mobilitet og intermodale platforme for alle transportformer med henblik på at fremme modalskift og bæredygtig passager- og godstransport og styrke Connecting Europe-facilitetens (CEF's) rolle med hensyn til at støtte omstillingen til intelligent, bæredygtig og sikker mobilitet i Unionen. |
Ændringsforslag 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(5) Europa-Kommissionen reagerede på de udfordringer, der blev identificeret i SOER 2020, ved at vedtage den europæiske grønne pagt25: en ny vækststrategi for den grønne og den digitale omstilling, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en konkurrencedygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)26 blev Unionens målsætning om at opnå klimaneutralitet inden 2050 fastsat. |
(5) Europa-Kommissionen reagerede på de udfordringer, der blev identificeret i SOER 2020, ved at vedtage den europæiske grønne pagt25: en ny vækststrategi for den grønne og den digitale omstilling, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en konkurrencedygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi. I den europæiske grønne pagt opfordres der ligeledes til at fremskynde omstillingen til en bæredygtig og intelligent mobilitet, da transportsektoren tegner sig for en fjerdedel og støt voksende andel af EU's drivhusgasemissioner. For at opnå klimaneutralitet skal transportemissionerne reduceres med 90 % frem til 2050. I den forbindelse har Kommissionen vedtaget strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet25a, som tager denne udfordring op og sætter ind mod alle emissionskilder. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)26 blev Unionens målsætning om at opnå klimaneutralitet inden 2050 fastsat. |
__________________ |
__________________ |
25 COM(2019) 640 final. |
25 COM(2019)0640. |
|
25a COM(2020)0789. |
26 COM(2020) 80 final. |
26 COM(2020)0080. |
Ændringsforslag 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 6
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(6) Den europæiske grønne pagt ligger til grund for EU's genopretningsplan Next Generation EU, som fremmer investeringer i centrale grønne sektorer, der er nødvendige for at opbygge modstandsdygtighed og skabe vækst og beskæftigelse i et retfærdigt og inklusivt samfund. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal drive Unionens økonomiske genopretning efter coronaviruskrisen sammen med Unionens budget for 2021--2027, er også baseret på de prioriterede mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt. Desuden bør alle initiativer under genopretningsplanen Next Generation EU respektere den europæiske grønne pagts løfte om ikke at gøre skade. |
(6) Den europæiske grønne pagt ligger til grund for EU's genopretningsplan Next Generation EU, som fremmer investeringer i centrale grønne sektorer og naturbaserede løsninger, der er nødvendige for at opbygge modstandsdygtighed og skabe vækst og beskæftigelse i et retfærdigt og inklusivt samfund. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal drive Unionens økonomiske genopretning efter coronaviruskrisen sammen med Unionens budget for 2021-2027 og vil støtte den digitale og klimatiske omstilling med fokus på dekarbonisering af transport- og turismesektoren og på bæredygtige teknologier, er også baseret på de prioriterede mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt. Genopretningsplanen er en vigtig anledning til at fremskynde tempoet i omstillingen til klimaneutralitet ved at prioritere investeringer i dekarbonisering og bæredygtige teknologier, samtidig med at teknologineutraliteten opretholdes. At nå dette mål vil kræve handling fra alle økonomiske sektorer og alle transportformer, herunder udrulning af bæredygtige former for privat og offentlig passager- og godstransport, der gør brug af alle tilgængelige politiske værktøjer, for at sikre en retfærdig og fair omstilling, der ikke lader nogen i stikken. Desuden bør alle initiativer under genopretningsplanen Next Generation EU respektere de målsætninger, der er nedfældet i den europæiske grønne pagt. |
Ændringsforslag 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 6 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(6a) Den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst skaber en ny ramme for processen med det europæiske semester, så den passer til de grundlæggende forandrede økonomiske, sociale og miljømæssige sammenhænge, også i perioden efter corona. Den bør anvendes som løftestang til at nå målene i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. |
Ændringsforslag 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(7) Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU's miljøpolitik siden begyndelsen af 1970'erne. Det syvende miljøhandlingsprogram udløber den 31. december 2020, og i henhold til artikel 4, stk. 3, skal Kommissionen, hvis det er relevant, forelægge et forslag til det ottende miljøhandlingsprogram i god tid med henblik på at undgå et mellemrum mellem det 7. og det 8. miljøhandlingsprogram. I forbindelse med den europæiske grønne pagt blev der bebudet et nyt miljøhandlingsprogram. |
(7) Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU's miljøpolitik siden begyndelsen af 1970'erne. Det syvende miljøhandlingsprogram udløb den 31. december 2020, og i henhold til artikel 4, stk. 3, skal Kommissionen, hvis det er relevant, forelægge et forslag til det ottende miljøhandlingsprogram i god tid med henblik på at undgå et mellemrum mellem det 7. og det 8. miljøhandlingsprogram. I forbindelse med den europæiske grønne pagt blev der bebudet et nyt miljøhandlingsprogram samt lanceringen af en resultattavle til overvågning af fremskridtene i forhold til alle dens mål. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) bør, hvor det er hensigtsmæssigt, inddrage andre EU-agenturer såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og Det Europæiske Jernbaneagentur for at få bedre indsigt i de særlige forhold i sektorerne og få adgang til data og viden af største relevans. |
Ændringsforslag 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 8
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(8) Det 8. miljøhandlingsprogram bør støtte miljø- og klimamålsætningerne i den europæiske grønne pagt i overensstemmelse med det langsigtede mål om at "leve et godt liv inden for planetens grænser" inden 2050, som allerede er fastsat i det 7. miljøhandlingsprogram. Programmet bør bidrage til at nå FN's 2030-dagsorden og FN's mål for bæredygtig udvikling. |
(8) Det 8. miljøhandlingsprogram bør støtte miljø- og klimamålsætningerne i den europæiske grønne pagt i overensstemmelse med det langsigtede mål om at "leve et godt liv inden for planetens grænser" senest i 2050, som allerede er fastsat i det 7. miljøhandlingsprogram og i Kommissionens meddelelse med titlen "En ren planet for alle: En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", idet man samtidig tager hensyn til alle erfaringerne med evalueringen af det 7. miljøhandlingsprogram. EU bør gennem miljøhandlingsprogrammet og andre politikker stræbe mod globalt lederskab for at nå FN's 2030-dagsorden og FN's mål for bæredygtig udvikling og derigennem muliggøre en systemisk ændring i retning af en EU-økonomi, der sikrer velfærden inden for planetens grænser. |
Ændringsforslag 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8a) Det 8. miljøhandlingsprogram, der er i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt, skaber en mulighed for at udarbejde den stadig manglende EU 2030-strategi for at bringe vores politikker på linje med FN's 2030-dagsorden og verdensmålene for bæredygtig udvikling ved at opstille konkrete og målbare mål samt anvende overvågnings- og korrektionsmekanismer. |
Ændringsforslag 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 9
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(9) Det 8. miljøhandlingsprogram bør fremskynde overgangen til en regenerativ økonomi, der giver mere tilbage til planeten, end den tager. En regenerativ vækstmodel anerkender, at vores samfunds trivsel og velstand afhænger af et stabilt klima, et sundt miljø og velfungerende økosystemer, der giver vores økonomier et sikkert sted at operere. Da den globale befolkning og efterspørgslen efter naturressourcer fortsætter med at vokse, bør den økonomiske aktivitet udvikle sig på en sådan måde, at den ikke skader, men derimod vender udviklingen inden for klimaændringer og miljøforringelser, minimerer forureningen og sikrer bevarelse og berigelse af den naturlige kapital og dermed en stor forekomst af vedvarende og ikkevedvarende ressourcer. Gennem fortsat innovation, tilpasning til nye udfordringer og medskabelse styrker den regenerative økonomi modstandsdygtigheden og beskytter nuværende og fremtidige generationers velfærd. |
(9) Det 8. miljøhandlingsprogram bør fremskynde overgangen til bæredygtig og en regenerativ økonomi. En bæredygtig og regenerativ vækstmodel anerkender, at vores samfunds trivsel og velstand afhænger af et stabilt klima, et sundt miljø og velfungerende økosystemer, der giver vores økonomier et sikkert og konkurrencedygtigt sted at operere. Da den globale befolkning og efterspørgslen efter naturressourcer fortsætter med at vokse, bør den økonomiske aktivitet udvikle sig på en bæredygtig måde, der begrænser klimaændringer og vender udviklingen inden for miljøforringelser, bevarer biodiversiteten, minimerer forureningen og sikrer bevarelse og berigelse af den naturlige kapital og dermed en stor forekomst af vedvarende ressourcer og mindsker tabet af og ikkevedvarende ressourcer. Gennem fortsat innovation, tilpasning til nye udfordringer og medskabelse styrker den bæredygtige økonomi modstandsdygtigheden, tilvejebringer løsninger og beskytter nuværende og fremtidige generationers velfærd. |
Ændringsforslag 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 10
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(10) I det 8. miljøhandlingsprogram bør der opstilles tematiske prioriterede mål for klimaneutralitet, tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af den biologiske mangfoldighed, cirkulær økonomi, ambitionen om nulforurening og mindskning af miljøbelastningen fra produktion og forbrug. Endvidere bør de nødvendige forudsætninger for at nå de langsigtede mål og de tematiske prioriterede mål identificeres for alle involverede aktører. |
(10) I det 8. miljøhandlingsprogram bør der opstilles tematiske prioriterede mål for klimaneutralitet, afbødning af og tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af den biologiske mangfoldighed, en kulstofneutral, miljømæssigt bæredygtig og fuldt ud cirkulær økonomi, som sikrer et giftfrit miljø, ambitionen om lav forurening og nulforurening og mindskning af miljøbelastningen fra produktion og forbrug inden for alle økonomiske sektorer, herunder transport og turisme. Endvidere bør de nødvendige forudsætninger for at nå de langsigtede mål og de tematiske prioriterede mål identificeres for alle involverede aktører og ligeledes de nødvendige tiltag for at opfylde disse betingelser under hensyntagen til den specifikke situation for fjern-, land-, kyst-, bjerg- og øområder og forbindelserne mellem byerne og deres opland, så ingen lades i stikken. Samtidig skal integrationen af de tematiske prioriterede mål og sektorpolitikkerne sikres for at forbedre politikkohærensen under hensyntagen til de særlige forhold og udfordringer i sektorerne, herunder transport- og turismesektoren. |
Ændringsforslag 11
Forslag til afgørelse
Betragtning 10 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10a) Det 8. miljøhandlingsprograms langsigtede og tematiske prioriterede mål bør sikre, at bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner i sig selv integreres i forberedelsen og gennemførelsen af alle relevante politikområder, herunder politikker vedrørende mobilitet, turisme, byplanlægning og transportinfrastruktur, livslang udvikling af nye færdigheder for transportarbejdere, samtidig med at der skabes synergier mellem de relevante politikområder. |
Ændringsforslag 12
Forslag til afgørelse
Betragtning 10 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10 b) Indsatsen for at nå EU's miljø- og klimamål skal gennemføres i sammenhæng med og skal være fuldt ud forenelig med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dette bør der navnlig tages hensyn til i transportsektoren, hvor social dumping ikke blot skader folks velvære, men også bringer næring til ikkebæredygtige transportformer. |
Ændringsforslag 13
Forslag til afgørelse
Betragtning 12
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(12) Øget samarbejde med partnerlande, god global miljøforvaltning samt synergier mellem interne og eksterne EU-politikker er afgørende for at nå Unionens miljø- og klimamål. |
(12) Da mange af Unionens økonomiske sektorer, herunder transportsektoren, står over for stigende konkurrence fra markeder i hastig udvikling i andre regioner i verden og er tæt forbundet med dynamikken i den internationale handel, er øget samarbejde med partnerlande, solid global miljøforvaltning samt synergier, konsekvens og sammenhæng mellem alle relevante interne og eksterne EU-politikker afgørende for at nå Unionens miljø- og klimamål. EU bør også intensivere sit klimadiplomati inden for alle relevante internationale fora, herunder IMO, ICAO og UNWTO, således at der kan vedtages ambitiøse standarder på globalt plan. |
Ændringsforslag 14
Forslag til afgørelse
Betragtning 12 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(12a) Handlingsprogrammet skal sætte et kraftigere aftryk på gennemførelsen af den integrerede havpolitik. |
Ændringsforslag 15
Forslag til afgørelse
Betragtning 14
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(14) Vurderingen af fremskridtene hen imod de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer. Den bør være i overensstemmelse med og med forbehold for overvågnings- og forvaltningsværktøjer, der dækker mere specifikke aspekter af miljø og klimapolitikken, såsom navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1999/201830, revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne eller overvågningsredskaber vedrørende cirkulær økonomi, nulforurening, biodiversitet, luft, vand, jord, affald eller andre miljøpolitikker. Sammen med andre redskaber, der anvendes i det europæiske semester, Eurostats overvågning af målene for bæredygtig udvikling og Kommissionens rapport om strategisk fremsyn31, vil den være en del af et sammenhængende og sammenkoblet sæt overvågnings- og forvaltningsværktøjer. |
(14) Vurderingen af fremskridtene hen imod de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer. Den bør være i overensstemmelse med og med forbehold for overvågnings- og forvaltningsværktøjer, der dækker mere specifikke aspekter af miljø og klimapolitikken, såsom navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1999/201830, revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne, Eurofounds europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS) eller overvågningsredskaber vedrørende cirkulær økonomi, nulforurening, biodiversitet, luft, vand, jord, affald eller andre miljøpolitikker. Sammen med andre redskaber, der anvendes i det europæiske semester, Eurostats overvågning af målene for bæredygtig udvikling og Kommissionens rapport om strategisk fremsyn31, vil den være en del af et sammenhængende og sammenkoblet sæt overvågnings- og forvaltningsværktøjer. |
__________________ |
__________________ |
30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1-77). |
30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1-77). |
31 COM(2020) 493 final. |
31 COM(2020)0493. |
Ændringsforslag 16
Forslag til afgørelse
Betragtning 15
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(15) Kommissionen og EEA og andre relevante agenturer bør have adgang til og videreanvende data og indikatorer fra medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende EU-retsakter. Derudover bør der anvendes andre datakilder, såsom satellitdata og behandlede oplysninger fra det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus), Det Europæiske Informationssystem for Skovbrande og det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem, eller dataplatforme såsom det europæiske havobservations- og datanetværk eller informationsplatformen for kemikalieovervågning. Anvendelsen af moderne digitale værktøjer og kunstig intelligens gør det muligt at forvalte og analysere dataene på en effektiv måde og derved mindske den administrative byrde, samtidig med at de bliver mere rettidige og af højere kvalitet. |
(15) Der er behov for robuste og meningsfulde indikatorer for at overvåge fremskridtene med målene i den europæiske grønne pagt korrekt. Kommissionen og EEA og andre relevante EU-agenturer bør have adgang til og videreanvende data og indikatorer fra medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende EU-retsakter. Derudover bør der anvendes andre datakilder, såsom satellitdata og behandlede oplysninger fra det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus), herunder Copernicus-Atmosfæreovervågningstjenesten, Det Europæiske Informationssystem for Skovbrande og det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem, eller dataplatforme såsom det europæiske havobservations- og datanetværk eller informationsplatformen for kemikalieovervågning. Anvendelsen af moderne digitale værktøjer og kunstig intelligens gør det muligt at forvalte og analysere dataene på en effektiv måde og derved mindske den administrative byrde, samtidig med at de bliver mere rettidige og af højere kvalitet. |
Ændringsforslag 17
Forslag til afgørelse
Betragtning 16
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(16) Endvidere bør medlemsstaterne i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF, 2007/2/EF og (EU) 2019/1024 sikre, at de relevante data, oplysninger og indikatorer for overvågning af gennemførelsen af det 8. miljøhandlingsprogram er frit tilgængelige, ikkediskriminerende, med åben adgang, passende, af høj kvalitet, sammenlignelige, ajourførte, brugervenlige og let tilgængelige online. |
(16) Endvidere bør medlemsstaterne i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF, 2007/2/EF, 2016/2284/EU og (EU) 2019/1024 sikre, at de relevante data, oplysninger og indikatorer for overvågning af gennemførelsen af det 8. miljøhandlingsprogram er frit tilgængelige, ikkediskriminerende, med åben adgang, passende, af høj kvalitet, sammenlignelige, ajourførte, brugervenlige og let tilgængelige online og offline, helst i et enkelt register. |
Ændringsforslag 18
Forslag til afgørelse
Betragtning 17
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(17) For at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør EEA og ECHA udstyres med tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at sikre et solidt, tilgængeligt og gennemsigtigt videns- og evidensgrundlag til støtte for gennemførelsen af de strategiske prioriteter i den europæiske miljøaftale og vurderingen af fremskridt under programmet. |
(17) For at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør EEA og ECHA udstyres med tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at sikre et solidt, tilgængeligt og gennemsigtigt videns- og evidensgrundlag til støtte for gennemførelsen af de strategiske prioriteter i den europæiske miljøaftale og vurderingen af fremskridt under programmet. Hvor det er relevant, bør andre organer og agenturer også inddrages og bidrage til gennemførelsen af disse strategiske prioriteter og til vurderingen af fremskridtene under det 8. miljøhandlingsprogram. |
Ændringsforslag 19
Forslag til afgørelse
Betragtning 18 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(18a) I henhold til bestemmelserne i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionens politik på miljøområdet tage sigte på et højt beskyttelsesniveau og bygge på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren bør betale. |
Ændringsforslag 20
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Med denne afgørelse fastlægges et generelt handlingsprogram på miljøområdet for perioden indtil den 31. december 2030 (herefter "det 8. miljøhandlingsprogram"). Den fastlægger de prioriterede mål, udpeger betingelserne for deres opfyldelse og fastlægger en ramme for måling af, hvorvidt Unionen og dens medlemsstater er på rette spor med hensyn til at opfylde disse prioriterede mål. |
1. Med denne afgørelse fastlægges et generelt handlingsprogram på miljøområdet for perioden indtil den 31. december 2030 (herefter "det 8. miljøhandlingsprogram"). Den fastlægger de prioriterede mål, udpeger betingelserne og de dermed knyttede foranstaltninger, der er nødvendige for deres opfyldelse, og fastlægger en ramme for måling af, hvorvidt Unionen og dens medlemsstater er på rette spor med hensyn til at opfylde disse prioriterede mål. |
Ændringsforslag 21
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Det 8. miljøhandlingsprogram tager sigte på at fremskynde omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi på en retfærdig og inklusiv måde og tilslutter sig de miljø- og klimamæssige målsætninger og initiativerne i den europæiske grønne pagt. |
2. Det 8. miljøhandlingsprogram tager sigte på at fremskynde omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv, konkurrencedygtig, modstandsdygtig, bæredygtig ren og cirkulær økonomi på en retfærdig og inklusiv måde og tilslutter sig de miljø- og klimamæssige målsætninger og initiativerne i den europæiske grønne pagt, herunder strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet og EU's strategi for bæredygtig turisme. |
Ændringsforslag 22
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Det 8. miljøhandlingsprogram udgør grundlaget for opfyldelsen af de miljø- og klimamålsætninger, der er fastlagt i De Forenede Nationers 2030-dagsorden og dens mål for bæredygtig udvikling, og rammen for overvågningen heraf udgør miljø- og klimaelementerne i EU's indsats for at måle fremskridt hen imod større bæredygtighed, herunder klimaneutralitet og ressourceeffektivitet, trivsel og modstandsdygtighed. |
3. Det 8. miljøhandlingsprogram udgør grundlaget for opfyldelsen af de miljø- og klimamålsætninger, der er fastlagt i De Forenede Nationers 2030-dagsorden og dens mål for bæredygtig udvikling, og rammen for overvågningen heraf udgør miljø- og klimaelementerne i EU's indsats for at måle fremskridt hen imod større bæredygtighed, herunder klimaneutralitet og ressourceeffektivitet, ren og intelligent mobilitet, trivsel og modstandsdygtighed, idet der sikres sammenhæng mellem miljømæssige, sociale og økonomiske mål. |
Ændringsforslag 23
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Det 8. miljøhandlingsprogram har det langsigtede prioriterede mål for 2050, at borgerne lever et godt liv inden for planetens grænser i en regenerativ økonomi, hvor der ikke produceres spild eller nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbrug og miljøforringelse. Et sundt miljø understøtter borgernes velfærd, biodiversiteten trives, og naturkapitalen beskyttes, genoprettes og værdsættes på måder, der øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer og andre miljørisici. EU sætter tempoet for at sikre de nuværende og kommende generationers velstand på verdensplan. |
1. Det 8. miljøhandlingsprogram har det langsigtede prioriterede mål, at borgerne senest i 2050 lever et godt liv inden for planetens grænser i en bæredygtig og regenerativ økonomi, hvor der ikke produceres spild eller nettoemissioner af drivhusgasser, hvor mobilitetsbehovene dækkes på en bæredygtig måde og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ikkebæredygtig ressourceforbrug og miljøforringelse. Et sundt miljø understøtter borgernes velfærd og sundhed, genopretter økosystemtjenester, biodiversiteten trives, og naturkapitalen beskyttes, genoprettes og værdsættes på måder, der øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer og andre miljørisici. EU sætter tempoet for at sikre de nuværende og kommende generationers velstand på verdensplan. |
Ændringsforslag 24
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) en uigenkaldelig og gradvis reduktion af drivhusgasemissionerne og forøgelse af optag gennem naturlige og andre dræn i Unionen med henblik på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) .../...32 |
a) en uigenkaldelig, gradvis, forudsigelig og hurtig reduktion af drivhusgasemissionerne og forøgelse af optag gennem naturlige dræn i Unionen i overensstemmelse med dens klima- og miljømål med henblik på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) .../...32 |
__________________ |
__________________ |
32 COM(2020)80 final. |
32 COM(2020)0080. |
Ændringsforslag 25
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra c
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) fremskridt hen imod en regenerativ vækstmodel, der giver mere tilbage til planeten, end der tages, afkobling af den økonomiske vækst fra ressourceanvendelse og miljøforringelse og fremskyndelse af overgangen til en cirkulær økonomi |
c) fremskridt hen imod en bæredygtig og regenerativ vækstmodel, der fokuserer på borgernes trivsel og gennemfører overgangen til en kulstofneutral, miljømæssigt bæredygtig og fuldt ud cirkulær økonomi, der sikrer et giftfrit miljø, herunder gennem politikker, der har til formål at sikre genanvendelse og genbrug af materialer og komponenter i transport- og turismesektorerne |
Ændringsforslag 26
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra d
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) tilstræbelse af en nulforureningsambition for et giftfrit miljø, herunder for luft, vand og jord, og beskyttelse af borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og påvirkninger |
d) tilstræbelse af en ambition om lav forurening og nulforurening for et giftfrit miljø, herunder for luft, vand og jord, og beskyttelse af borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og påvirkninger |
Ændringsforslag 27
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra e
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) beskyttelse, bevarelse og genetablering af biodiversitet og styrkelse af naturkapitalen, navnlig luft, vand, jord og skove, ferskvand, vådområder og marine økosystemer |
e) beskyttelse, bevarelse og genetablering af biodiversitet og økosystemtjenester og styrkelse af naturkapitalen, navnlig luft, vand, jord og skove, ferskvand, vådområder og marine økosystemer |
Ændringsforslag 28
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra f
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
f) fremme af miljømæssig bæredygtighed og mindskelse af de vigtigste miljø- og klimabelastninger i forbindelse med produktion og forbrug, navnlig på områderne energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur, mobilitet og fødevaresystemet. |
f) fremme af miljømæssig bæredygtighed og mindskelse af de vigtigste miljø- og klimabelastninger i forbindelse med produktion og forbrug, navnlig på områderne energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur, mobilitet, fødevaresystemet, handel og turisme, samtidig med at tilgængeligheden af alle Unionens territorier sikres. |
Ændringsforslag 29
Forslag til afgørelse
Artikel 3 — overskrift
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Betingelserne for at nå programmets prioriterede mål |
Betingelserne og relaterede foranstaltninger for at nå programmets prioriterede mål |
Ændringsforslag 30
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) sikring af en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af EU-lovgivningen om miljø og klima samt tilstræbelse af topkvalitet i miljøindsatsen på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder ved at sørge for passende administrativ kapacitet og sikring af overholdelse af lovgivningen, som fastsat i den regelmæssige evaluering af gennemførelsen af miljøreglerne, samt intensivering af indsatsen mod miljøkriminalitet |
a) sikring af en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af EU-lovgivningen om miljø og klima samt tilstræbelse af topkvalitet i miljøindsatsen på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder ved at sørge for supplerende administrativ kapacitet og sikring af overholdelse af lovgivningen til lokale forvaltninger med henblik på at vedtage deres egne mål og handlingsplaner, som fastsat i den regelmæssige evaluering af gennemførelsen af miljøreglerne, samt intensivering af indsatsen mod miljøovertrædelser og manglende overholdelse, idet der sikres passende ressourcer i de relevante afdelinger på EU-plan, nationalt samt regionalt plan |
Ændringsforslag 31
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra a a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
aa) sikring af gennemførelse og håndhævelse af al relevant EU-lovgivning med indvirkning på miljøet med en systematisk opfølgning på krænkelsesprocedurer, herunder ved at sikre, at der tildeles passende finansielle og menneskelige ressourcer på EU-plan og nationalt plan til dette formål |
Ændringsforslag 32
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
‒ at integrere de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, i alle relevante strategier, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, programmer, investeringer og projekter på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, så de og gennemførelsen af dem ikke skader nogen af de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2 |
‒ at integrere de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, i alle relevante strategier, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, programmer, investeringer og projekter på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, så de og gennemførelsen af dem opfylder behovene og ikke i betydeligt omfang skader nogen af de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2 |
Ændringsforslag 33
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
‒ maksimere fordelene ved at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU33 og 2001/42/EF34 |
‒ maksimere fordelene ved at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU og 2001/42/EF med hensyn til behovet for transportrelateret infrastrukturplanlægning |
__________________ |
__________________ |
33 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EØS-relevant tekst) (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1-18). |
33 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EØS-relevant tekst) (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1-18). |
34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001). |
34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001). |
Ændringsforslag 34
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
‒ at lægge stor vægt på synergier og potentielle afvejninger mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål for at sikre, at borgernes behov for ernæring, boliger og mobilitet opfyldes på en bæredygtig måde, der ikke lader nogen i stikken |
‒ at lægge stor vægt på synergier og systematisk evaluering af potentielle afvejninger mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål for at sikre, at borgernes behov for ernæring, boliger, trivsel, ren og intermodal transport og intelligent og tilgængelig mobilitet opfyldes på en bæredygtig måde, der ikke lader nogen personer eller nogen regioner i stikken og skaber økonomisk velstand, samtidig med at Unionens konkurrenceevne bevares |
Ændringsforslag 35
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 3 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
‒ at udarbejde retningslinjer for foranstaltninger for lokale og regionale myndigheder og fremme vedtagelsen af deres egne mål og planer på frivillig basis for at støtte gennemførelsen af det 8. miljøhandlingsprogram og miljølovgivningen generelt, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitet for at tage hensyn til lokale og regionale behov, kapaciteter, viden og ekspertise |
Ændringsforslag 36
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
‒ regelmæssigt at evaluere eksisterende politikker og udarbejde konsekvensanalyser for nye initiativer, der bygger på omfattende høringer, som følger procedurer, der er ansvarlige, inklusive, informerede og enkle at gennemføre, og som tager behørigt hensyn til den forventede indvirkning på miljø og klima |
‒ regelmæssigt at evaluere eksisterende politikker og udarbejde konsekvensanalyser for nye initiativer, der bygger på omfattende høringer, som følger procedurer, der er ansvarlige, inklusive, informerede og enkle at gennemføre, og som tager hensyn til miljøkonsekvenser, f.eks. konsekvenser for tab af biodiversitet, forurening af luft, vand og jord eller ressourceanvendelse og for klimaet |
Ændringsforslag 37
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 4 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
‒ regelmæssigt at evaluere alle Unionens politikker og integrere de tematiske prioriterede mål med sektorpolitikker for at udpege tilfælde af inkonsekvens mellem Unionens politikker og de politiske mål i dette miljøhandlingsprogram med henblik på at sikre sammenhæng, konsekvens og gennemførelse af disse mål under hensyntagen til de særlige forhold i forskellige sektorer |
Ændringsforslag 38
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra c
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) effektiv integration af miljømæssig og klimamæssig bæredygtighed i det europæiske semester for økonomisk styring, herunder i de nationale reformprogrammer og nationale genopretnings- og resiliensplaner |
c) påbegyndelse af arbejdet med at skabe en klimaindikator, der skal vurdere forskellene mellem strukturen i medlemsstaternes budgetter og scenariet for overensstemmelse med Parisaftalen og sikre miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed for hvert af deres nationale budgetter, uden at dette berører det oprindelige formål med det europæiske semester |
Ændringsforslag 39
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra d a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
da) tilskyndelse til udvikling af intelligente systemer gennem en specifik politisk ramme for bæredygtige produkter, som kan blive en del af den cirkulære økonomi, ved at øge genbrug af udtjente materialer, der betragtes som en ressource i transport- og turismesektoren, såsom metal, plast og andre typer materialer |
Ændringsforslag 40
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) udfasning af miljøskadelige subsidier på EU-plan og nationalt plan, der gør bedst mulig brug af markedsbaserede instrumenter og grønne budgetredskaber, herunder dem, der er nødvendige for at sikre en socialt retfærdig omstilling, og støtte til virksomheder og andre interessenter til udvikling af standardiseret regnskabspraksis for naturkapital |
e) styrkelse af miljømæssigt positive incitamenter under samtidig udfasning af miljøskadelige subsidier på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan, sikring af teknologineutralitet, bedst mulig anvendelse af markedsbaserede instrumenter og grønne budgetredskaber, herunder dem, der er nødvendige for at sikre en socialt retfærdig omstilling, under hensyntagen til de forskellige udgangspunkter og energimiks i medlemsstaterne og støtte til virksomheder og andre interessenter til udvikling af standardiseret regnskabspraksis for naturkapital |
Ændringsforslag 41
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
f) sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige viden og styrker den miljømæssige vidensbase og udbredelsen heraf, herunder gennem forskning, innovation, fremme af grønne færdigheder og yderligere opbygning af regnskabspraksis for miljø og økosystemer |
f) sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige viden og styrker den miljømæssige vidensbase og udbredelsen heraf, herunder gennem forskning, innovation, fremme af grønne færdigheder, samarbejde med civilsamfundet, øget brug af åben videnskab under hensyntagen til den sociale dimension af omstillingen til en cirkulær økonomi inden for transport- og turismesektoren, herunder opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken, behovet for tilstrækkelig information med henblik på at optimere forbrugernes valg under hensyntagen til kønsspecifikke forhold og yderligere opbygning af regnskabspraksis for miljø og økosystemer |
Ændringsforslag 42
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra g
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
g) udnyttelse af potentialet i digitale teknologier og datateknologier til at støtte miljøpolitikken og samtidig minimere deres miljøfodaftryk |
g) udnyttelse af potentialet i digitale teknologier, herunder menneskedrevet kunstig intelligens, opkoblet og automatiseret mobilitet og datateknologier, til at støtte miljøpolitikken samt overgangen til bæredygtig og intelligent mobilitet og samtidig minimere deres miljøfodaftryk, navnlig gennem optimering af databehandlingsteknologier, samtidig med at der sikres gennemsigtighed og tilgængelighed og sikkerhed i forbindelse med disse data |
Ændringsforslag 43
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
h) fuld udnyttelse af naturbaserede løsninger og social innovation |
h) fuld udnyttelse af naturbaserede løsninger og social innovation, herunder ved at fremme brugen af kulstoffattige og bæredygtige alternative brændstoffer og ved at investere i beskyttelse og genopretning af biodiversitet i overensstemmelse med de finansieringsmål, der er fastsat i EU's biodiversitetsstrategi |
Ændringsforslag 44
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra j
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
j) sikring af, at data og bevismateriale i forbindelse med gennemførelsen af det 8. miljøhandlingsprogram er offentligt tilgængelige og lettilgængelige, uden at dette berører bestemmelserne om fortrolighed i den specifikke lovgivning om domænenavne |
j) sikring af, at data, indikatorer og bevismateriale i forbindelse med gennemførelsen af det 8. miljøhandlingsprogram er offentligt tilgængelige og lettilgængelige, og helst i et enkelt register, uden at dette berører bestemmelserne om fortrolighed i den specifikke lovgivning om domænenavne |
Ændringsforslag 45
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
‒ samarbejde med partnerlandene om klima- og miljøforanstaltninger, idet de tilskyndes til og støttes i at vedtage og gennemføre regler på disse områder, der er lige så ambitiøse som Unionens, og sikring af, at alle produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, fuldt ud overholder de relevante EU-krav i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser |
‒ samarbejde med partnerlandene om klima- og miljøforanstaltninger, idet de tilskyndes til og støttes i at vedtage og gennemføre regler på disse områder, der er lige så ambitiøse som Unionens, og sikring af, at alle produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, fuldt ud overholder de relevante EU-krav, som er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser |
Ændringsforslag 46
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
‒ fremme af virksomheders overholdelse af due diligence som et effektivt værktøj til at udpege, forebygge, afbøde og stå til regnskab for de miljømæssige virkninger af deres egne operationer og deres globale forsyningskæder |
Ændringsforslag 47
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
‒ styrkelse af samarbejdet med regeringer, virksomheder og civilsamfundet i tredjelande og internationale organisationer med henblik på at danne partnerskaber og alliancer vedrørende miljøbeskyttelse og fremme miljøsamarbejde i G7 og G20 |
‒ styrkelse af samarbejdet med regeringer, virksomheder og civilsamfundet i tredjelande og internationale organisationer med henblik på at danne partnerskaber og alliancer vedrørende miljøbeskyttelse og fremme miljøsamarbejde i G7 og G20 samt i andre internationale fora, herunder IMO, ICAO og UNWTO |
Ændringsforslag 48
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
‒ sikring af, at EU og medlemsstaternes finansielle bistand til tredjelande fremmer FN's 2030-dagsorden. |
‒ sikring af, at EU og medlemsstaternes finansielle bistand til tredjelande fremmer alle målene i FN's 2030-dagsorden. |
Ændringsforslag 49
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Det vil kræve bred støtte at inddrage borgerne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og tilskynde til samarbejde om udvikling og gennemførelse af strategier, politikker eller lovgivning vedrørende det 8. miljøhandlingsprogram blandt nationale, regionale og lokale myndigheder i by- og landområder. |
2. Det vil kræve bred støtte at nå det 8. miljøhandlingsprograms mål med inddragelse af borgerne, civilsamfundet, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter gennem bevidstgørelse og livslang læring og tilskyndelse til samarbejde om udvikling og gennemførelse af strategier, politikker eller lovgivning vedrørende det 8. miljøhandlingsprogram blandt nationale, regionale og lokale myndigheder i by- og landområder samt i, fjern-, kyst-, bjerg- og øområder, herunder gennem omstillingsprogrammer, der omfatter særlige tiltag og finansiering til fremme og støtte af den nødvendige omstillingsproces. |
Ændringsforslag 50
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen skal, med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur, vurdere og rapportere om Unionens og medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, under hensyntagen til de grundforudsætninger, der er fastsat i artikel 3. |
1. Kommissionen skal, med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur samt andre EU-organer og -agenturer, hvor det er relevant, overvåge, vurdere og rapportere om Unionens og medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, under hensyntagen til de grundforudsætninger, der er fastsat i artikel 3. |
Ændringsforslag 51
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Den vurdering, der fremgår af stk. 1, skal afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer, der bygger på data, som er tilgængelige i medlemsstaterne og på EU-plan, og navnlig dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur og det europæiske statistiske system. Denne vurdering berører ikke eksisterende overvågnings-, rapporterings- og forvaltningsrammer og øvelser, der dækker miljø- og klimapolitikken. |
2. Den vurdering, der fremgår af stk. 1, skal afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer, der bygger på data, som er tilgængelige i medlemsstaterne og på EU-plan, og navnlig dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur og det europæiske statistiske system. Denne vurdering berører ikke eksisterende overvågnings-, rapporterings- og forvaltningsrammer og øvelser, der dækker miljø- og klimapolitikken, og er baseret på en robust metodologi, der gør det muligt at måle fremskridtene. |
Ændringsforslag 52
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – indledning
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur støtter Kommissionen i at forbedre tilgængeligheden og relevansen af data og viden, navnlig ved at: |
3. Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur samt andre EU-organer og -agenturer støtter, hvor det er relevant, Kommissionen i at forbedre tilgængeligheden og relevansen af data og viden, navnlig ved at: |
Ændringsforslag 53
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) arbejde hen imod at lukke de relevante mangler i overvågningsdataene |
b) arbejde hen imod at lukke de relevante mangler i overvågningsdataene og vurderingerne ved at anvende værktøjer såsom miljøkonsekvensvurderinger og udvikle metoder og instrumenter til løbende tværgående overvågning af virkningerne og forbedring af miljøpræstationerne |
Ændringsforslag 54
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra c
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) levere politikrelevante og systemiske analyser og bidrag til gennemførelse af politiske mål på EU-plan og nationalt plan |
c) levere politikrelevante og systemiske analyser og bidrage til gennemførelsen af politiske mål på EU-plan og nationalt plan, herunder ved at foreslå henstillinger for at forbedre fremskridtene med hensyn til at nå målene |
Ændringsforslag 55
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra e
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) yderligere forbedre adgangen til data gennem EU-programmer |
e) yderligere forbedre og fremme adgangen til data gennem EU-programmer og forbedre deres tilgængelighed og interoperabilitet |
Ændringsforslag 56
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. Kommissionen skal regelmæssigt undersøge behovet for data og viden på EU-plan og nationalt plan, herunder Det Europæiske Miljøagenturs og Det Europæiske Kemikalieagenturs kapacitet til at udføre de opgaver, der fremgår af stk. 3. |
4. Kommissionen skal regelmæssigt undersøge behovet for data og viden på EU-plan og nationalt plan, herunder kapaciteten hos Det Europæiske Miljøagenturs og Det Europæiske Kemikalieagentur samt andre EU-organer og -agenturer, hvor det er relevant, til at udføre de opgaver, der fremgår af stk. 3, og sikre, at disse agenturer har tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til at udføre yderligere opgaver. |
Ændringsforslag 57
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Senest den 31. marts 2029 skal Kommissionen foretage en evaluering af det 8. miljøhandlingsprogram. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med de vigtigste resultater af denne evaluering, eventuelt ledsaget af et forslag til retsakt om det næste miljøhandlingsprogram. |
Kommissionen foretager og offentliggør en midtvejsevaluering af det 8. miljøhandlingsprogram, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest den 31. maj 2024. Den danner grundlag for i relevant omfang at justere gennemførelsen af det 8. miljøhandlingsprogram. Senest den 31. marts 2029 skal Kommissionen foretage den endelige evaluering af det 8. miljøhandlingsprogram. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med de vigtigste resultater og konklusioner af denne evaluering, herunder dens observationer, eventuelt ledsaget af et forslag til retsakt om det næste miljøhandlingsprogram, der fremlægges rettidigt med sigte på at undgå et gab mellem det 8. og det 9. miljøhandlingsprogram. |
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
Titel |
Generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 |
|||
Referencer |
COM(2020)0652 – C9-0329/2020 – 2020/0300(COD) |
|||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 11.11.2020 |
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
TRAN 11.11.2020 |
|||
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Rovana Plumb 13.11.2020 |
|||
Dato for vedtagelse |
15.4.2021 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
38 4 6 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Magdalena Adamowicz, Andris Ameriks, José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Marco Campomenosi, Ciarán Cuffe, Johan Danielsson, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Gheorghe Falcă, Giuseppe Ferrandino, Mario Furore, Søren Gade, Isabel García Muñoz, Maria Grapini, Elsi Katainen, Elena Kountoura, Julie Lechanteux, Peter Lundgren, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Tilly Metz, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Philippe Olivier, Rovana Plumb, Tomasz Piotr Poręba, Dominique Riquet, Dorien Rookmaker, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Vera Tax, Barbara Thaler, István Ujhelyi, Henna Virkkunen, Petar Vitanov, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lucia Vuolo, Roberts Zīle, Kosma Złotowski |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Leila Chaibi, Clare Daly, Maria Grapini, Roman Haider, Jutta Paulus, Marianne Vind |
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
38 |
+ |
NI |
Mario Furore |
PPE |
Magdalena Adamowicz, Gheorghe Falcă, Jens Gieseke, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Barbara Thaler, Henna Virkkunen, Elissavet Vozemberg-Vrionidi |
Renew |
José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Søren Gade, Elsi Katainen, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Dominique Riquet |
S&D |
Andris Ameriks, Johan Danielsson, Giuseppe Ferrandino, Isabel García Muñoz, Maria Grapini, Rovana Plumb, Vera Tax, István Ujhelyi, Marianne Vind, Petar Vitanov |
The Left |
Leila Chaibi, Clare Daly, Elena Kountoura |
Verts/ALE |
Ciarán Cuffe, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Tilly Metz, Jutta Paulus |
4 |
- |
ECR |
Peter Lundgren, Tomasz Piotr Poręba, Roberts Zīle, Kosma Złotowski |
6 |
0 |
ID |
Marco Campomenosi, Roman Haider, Julie Lechanteux, Philippe Olivier, Lucia Vuolo |
NI |
Dorien Rookmaker |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (3.6.2021)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030
(COM(2020)0652 – C9-0329/2020 – 2020/0300(COD))
Ordfører for udtalelse: Pär Holmgren
KORT BEGRUNDELSE
Kommissionen fremlagde i december 2019 den europæiske grønne pagt, som er EU's egen plan for at gøre vores økonomi bæredygtig, samtidig med at der opnås klimaneutralitet i 2050. Der er allerede blevet offentliggjort en række strategier under paraplyen herfor, herunder fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien, og der er flere på vej. Der er endvidere adskillige lovgivningsinitiativer og revisioner planlagt eller under udarbejdelse, som har til formål at gennemføre de i den europæiske grønne pagt udpegede målsætninger.
Den europæiske grønne pagt udgør et paradigmeskifte for så vidt angår politisk beslutningstagning, da den sigter mod at skabe forbindelse mellem alle Unionens aktiviteter for at opnå klimaneutralitet og bæredygtig udvikling, samtidig med at den omdanner vores lineære økonomi til en cirkulær økonomi. En af konsekvenserne af denne nye sammenhæng er den anderledes udformning af det 8. miljøhandlingsprogram set i forhold til det forrige program, som indeholdt lister med mål og handlinger. Det 8. miljøhandlingsprogram vil i stedet lægge ansvaret over på og være det centrale overvågningsværktøj for den europæiske grønne pagt samt verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne). Det vil også være et afgørende instrument for fælles beslutningstagning og et fremsigtet værktøj for planlægningen af miljø- og klimapolitikker frem til 2030 samt indeholde en vision for 2050 om at "leve et godt liv inden for planetens grænser".
Det 8. miljøhandlingsprogram bør med henblik på at imødegå miljøforringelse og opnå EU's langsigtede mål om at leve inden for vores planets grænser forpligte sig til at omstille til en bæredygtig velfærdsøkonomi, som bygger på verdensmålene for bæredygtig udvikling i 2030. En bæredygtig velfærdsøkonomi anser offentlighedens interesser for at være bestemmende for økonomien og ikke omvendt. Den prioriterer det, der virkelig betyder noget: trivsel for alle borgere ved at kombinere velstand med social fremgang inden for planetens grænser og beskytte planetens ressourcer af hensyn til fremtidige generationer og andre arter. Omstilling til en velfærdsøkonomi kræver en forvaltningstilgang, som har mennesker og deres trivsel i centrum for sine politikker og beslutningstagning.
De af Kommissionen fastsatte tematiske prioriterede mål skal være specifikke, målbare og i overensstemmelse med, men ikke begrænsede af de i den europæiske grønne pagt fastsatte forpligtelser. De bør tilvejebringe en måde, hvorpå EU's miljøhandlinger og -foranstaltninger kan intensiveres progressivt efter behov. Disse prioriterede målsætninger bør også indeholde specifikke bidrag fra særlige politikområder såsom naturgenopretning, handel, landbrug og jord, fiskeriforvaltning, skovforvaltning og den cirkulære økonomi. Dette kræver, at al gældende lovgivning og nye initiativer er beviseligt forenelige med de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram, forsigtighedsprincippet og forureneren betaler-princippet, aktivt bidrager til at nå SDG'erne samt tager højde for omkostningerne ved ikke at gøre noget. Der er behov for et "tænk bæredygtighed først"-princip i processen for bedre regulering.
Det 8. miljøhandlingsprogram skal sikre, at overvågningen af den systemiske transformation er en prioritet og omfatter pligten til at udpege og reagere på tilfælde med fastlåste systemer, som blokerer fremgang med hensyn til den europæiske grønne pagt, samt pligten til at udpege løsninger og inddrage disse i politikkerne. For så vidt angår landbrugspolitikken indebærer dette navnlig målet om at omstille til en tilgang med et holistisk fødevaresystem. Utilstrækkelig fremgang eller overvågning bør resultere i ny eller revideret lovgivning samt oprettelsen af finansielle incitamenter og sanktioner, der er baserede på forureneren betaler-princippet. Utilstrækkelig fremgang eller tilbagegang bør tillige føre til styringsmæssige ændringer med henblik på at sikre politikkohærens og gennemførelse.
Unionens miljøpolitikker skal være baseret på videnskab. Det er derfor vigtigt at investere i opbygningen af en videnskabelig videnbase vedrørende planetens grænser samt om udpegning og måling af virkningerne af tilbagemeldinger, vippepunkter, manglende politikkohærens og fastlåsningsvirkninger. Uden dette vil påstande om, at politikker er inden for planetens grænser, fortsat være ubegrundede. En midtvejsgennemgang skal vurdere fremgangen med hensyn til de prioriterede målsætninger samt indarbejde yderligere viden på dette område i programmets overvågningsramme og danne grundlag for udviklingen af en grøn pagt II.
Opnåelsen af målene i den grønne pagt er i alle EU-institutioners interesse, og de bør derfor alle deltage i styringen af det 8. miljøhandlingsprogram og regelmæssigt drøfte fremgangen og hindringerne for fremgangen i forbindelse med gennemførelsen heraf, og de bør sammen udpege yderligere foranstaltninger, såfremt der er behov herfor. Hvis handlingsprogrammet skal kunne leve op til sit navn, er det ikke tilstrækkeligt, at det blot er en overvågningsmekanisme, som stiller oplysninger til rådighed, det skal derimod være et fremsynet handlingsprogram, som også udpeger løsninger og er katalysator for ændringer.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(3) Kommissionens evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram24 konkluderede, at visionen for 2050 og de prioriterede mål stadig er gældende; at programmet har bidraget til at sikre en mere forudsigelig, hurtigere og bedre koordineret indsats inden for miljøpolitikken; og at dets struktur og gunstige rammer har bidraget til at skabe synergier og dermed gøre miljøpolitikken mere virkningsfuld og effektiv. I evalueringen blev det endvidere konkluderet, at det 7. miljøhandlingsprogram foregreb FN's 2030-dagsorden ved at insistere på, at økonomisk vækst og social velfærd afhænger af et sundt naturressourcegrundlag, og at målene for bæredygtig udvikling fremmes. Det gjorde det også muligt for Unionen at tale med én stemme om klima- og miljøspørgsmål på den globale scene. I sin evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram konkluderede Kommissionen også, at fremskridt vedrørende naturbeskyttelse, sundhed og politisk integration ikke var tilstrækkelige. |
(3) Kommissionens evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram24 konkluderede, at visionen for 2050 og de prioriterede mål stadig er gældende; at programmet har bidraget til at sikre en mere forudsigelig, hurtigere og bedre koordineret indsats inden for miljøpolitikken; og at dets struktur og gunstige rammer har bidraget til at skabe synergier og dermed gøre miljøpolitikken mere virkningsfuld og effektiv. I evalueringen blev det endvidere konkluderet, at det 7. miljøhandlingsprogram foregreb FN's 2030-dagsorden ved at insistere på, at økonomisk vækst og social velfærd afhænger af et sundt naturressourcegrundlag, og at målene for bæredygtig udvikling (verdensmålene) fremmes. Det gjorde det også muligt for Unionen at tale med én stemme om klima- og miljøspørgsmål på den globale scene. På trods af de fremskridt, der er gjort hen imod næsten alle de 17 verdensmål baseret på data fra de seneste fem år, fandt Kommissionen i sin evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram utilstrækkelige fremskridt med hensyn til naturbeskyttelse , sundhed og politisk integration og understregede, at der er behov for en yderligere indsats for at opfylde energieffektivitetsmålene for at nå målet om at standse tabet af biodiversitet inden 2020 og genoprette økosystemernes potentiale. |
__________________ |
__________________ |
24 COM(2019) 233 final. |
24 COM(2019)0233. |
Ændringsforslag 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(5) Europa-Kommissionen reagerede på de udfordringer, der blev identificeret i SOER 2020, ved at vedtage den europæiske grønne pagt25: en ny vækststrategi for den grønne og den digitale omstilling, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en konkurrencedygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)26 blev Unionens målsætning om at opnå klimaneutralitet inden 2050 fastsat. |
(5) Europa-Kommissionen reagerede på de udfordringer, der blev identificeret i SOER 2020, ved at vedtage den europæiske grønne pagt25, som den betegner som en ny vækststrategi for den grønne og den digitale omstilling, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en konkurrencedygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi for at beskytte og bevare Unionens naturlige ressourcer og beskytte nuværende og fremtidige generationers sundhed og velfærd mod miljørisici og lignende påvirkninger. Europa-Kommissionen vedtog også en række nye strategiske initiativer, navnlig en ny handlingsplan for en cirkulær økonomi for et rent og konkurrencedygtigt Europa, en biodiversitetsstrategi for 2030 og en jord til bord-strategi. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)26 blev Unionens målsætning om at opnå klimaneutralitet inden 2050 fastsat, og Kommissionens arbejdsprogram for 2021 indeholder endvidere initiativer med henblik på beskyttelse og genopretning af EU's naturkapital. |
__________________ |
__________________ |
25 COM(2019) 640 final. |
25 COM(2019)0640. |
26 COM(2020) 80 final. |
26 COM(2020)0080. |
Ændringsforslag 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 6
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(6) Den europæiske grønne pagt ligger til grund for EU's genopretningsplan Next Generation EU, som fremmer investeringer i centrale grønne sektorer, der er nødvendige for at opbygge modstandsdygtighed og skabe vækst og beskæftigelse i et retfærdigt og inklusivt samfund. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal drive Unionens økonomiske genopretning efter coronaviruskrisen sammen med Unionens budget for 2021-2027, er også baseret på de prioriterede mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt. Desuden bør alle initiativer under genopretningsplanen Next Generation EU respektere den europæiske grønne pagts løfte om ikke at gøre skade. |
(6) Den europæiske grønne pagt ligger til grund for EU's genopretningsplan Next Generation EU, som fremmer investeringer i centrale bæredygtige aktiviteter, der er nødvendige for at opbygge modstandsdygtighed og skabe vækst og beskæftigelse i et retfærdigt og inklusivt samfund. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal drive Unionens økonomiske genopretning efter coronaviruskrisen sammen med Unionens budget for 2021-2027, er også baseret på de prioriterede mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt. Desuden bør alle initiativer under genopretningsplanen Next Generation EU respektere den europæiske grønne pagts løfte om ikke at gøre skade. |
Ændringsforslag 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(7) Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU's miljøpolitik siden begyndelsen af 1970'erne. Det syvende miljøhandlingsprogram udløber den 31. december 2020, og i henhold til artikel 4, stk. 3, skal Kommissionen, hvis det er relevant, forelægge et forslag til det ottende miljøhandlingsprogram i god tid med henblik på at undgå et mellemrum mellem det 7. og det 8. miljøhandlingsprogram. I forbindelse med den europæiske grønne pagt blev der bebudet et nyt miljøhandlingsprogram. |
(7) Miljøhandlingsprogrammerne har med succes været ledetråden for udviklingen af EU's miljøpolitik siden begyndelsen af 1970'erne. Det 7. miljøhandlingsprogram udløber den 31. december 2020, og i henhold til artikel 4, stk. 3, skal Kommissionen, hvis det er relevant, forelægge et forslag til det ottende miljøhandlingsprogram i god tid med henblik på at undgå et mellemrum mellem det 7. og det 8. miljøhandlingsprogram. I forbindelse med den europæiske grønne pagt blev der bebudet et nyt miljøhandlingsprogram. |
Ændringsforslag 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 8
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(8) Det 8. miljøhandlingsprogram bør støtte miljø- og klimamålsætningerne i den europæiske grønne pagt i overensstemmelse med det langsigtede mål om at "leve et godt liv inden for planetens grænser" inden 2050, som allerede er fastsat i det 7. miljøhandlingsprogram. Programmet bør bidrage til at nå FN's 2030-dagsorden og FN's mål for bæredygtig udvikling. |
(8) Det 8. miljøhandlingsprogram bør støtte miljø- og klimamålsætningerne i den europæiske grønne pagt i overensstemmelse med det langsigtede mål om at "leve et godt liv inden for planetens grænser" senest inden 2050. Programmet bør også være fuldt foreneligt med og fremme gennemførelsen og opfyldelsen af FN's 2030-dagsorden og verdensmålene, samtidig med at det sikres, at denne overgang ikke lader nogen i stikken og garanterer fødevaresikkerhed. Det 8. miljøhandlingsprogram bør også bidrage til Unionens gennemførelse af den nye globale ramme for biodiversitet, der blev vedtaget på COP15 under konventionen om den biologiske mangfoldighed i Kunming, Kina, og af de forpligtelser, der blev indgået under COP26 om klimaændringer i Glasgow. |
Ændringsforslag 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 9
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(9) Det 8. miljøhandlingsprogram bør fremskynde overgangen til en regenerativ økonomi, der giver mere tilbage til planeten, end den tager. En regenerativ vækstmodel anerkender, at vores samfunds trivsel og velstand afhænger af et stabilt klima, et sundt miljø og velfungerende økosystemer, der giver vores økonomier et sikkert sted at operere. Da den globale befolkning og efterspørgslen efter naturressourcer fortsætter med at vokse, bør den økonomiske aktivitet udvikle sig på en sådan måde, at den ikke skader, men derimod vender udviklingen inden for klimaændringer og miljøforringelser, minimerer forureningen og sikrer bevarelse og berigelse af den naturlige kapital og dermed en stor forekomst af vedvarende og ikkevedvarende ressourcer. Gennem fortsat innovation, tilpasning til nye udfordringer og medskabelse styrker den regenerative økonomi modstandsdygtigheden og beskytter nuværende og fremtidige generationers velfærd. |
(9) Det 8. miljøhandlingsprogram bør fremskynde overgangen til en ressourceeffektiv, ren og cirkulær, biobaseret, velstående velfærdsøkonomi på en retfærdig og inkluderende måde, som beskytter, bevarer og genopretter biologiske ressourcer og øger Unionens naturkapital og samtidig beskytter borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og konsekvenser. Herved bør det 8. miljøhandlingsprogram bidrage til en regenerativ velfærdsøkonomi, der giver mere tilbage til planeten, end den tager, hvilket vil føre til en forbedring af naturens tilstand og af funktionsmåden af økosystemerne på land og til havs samt til forpligtelser i relation til bæredygtig forvaltning og investeringer i genopretning, som gør det muligt for de kommende generationer at arve en verden i en bedre forfatning. Den regenerative og bæredygtige velfærdsøkonomi, som styres af offentlighedens interesser, bør anerkende, at vores samfunds trivsel og velstand afhænger af et stabilt klima, et sundt miljø og velfungerende økosystemer, der giver vores økonomier et sikkert sted at operere inden for planetens grænser. Da den globale befolkning og efterspørgslen efter naturressourcer i lineære økonomier fortsætter med at vokse, bør den økonomiske aktivitet udvikle sig på en sådan måde, at den ikke skader, men derimod vender udviklingen inden for klimaændringer og miljøforringelser, afskaffer forurening og sikrer bevarelse og berigelse af naturressourcer og biodiversitet og dermed en stor forekomst og cirkulær anvendelse af vedvarende og ikkevedvarende ressourcer, således at vi kan bevare vores miljø, vores landområder og vores landbrug. Gennem fortsat teknologisk og social innovation, forskning, tilpasning til nye udfordringer og medskabelse styrker den regenerative og bæredygtige velfærdsøkonomi modstandsdygtigheden, forbedrer den tilstand, som naturen efterlades i til kommende generationer, og beskytter nuværende og fremtidige generationers trivsel. |
Ændringsforslag 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 10:
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(10) I det 8. miljøhandlingsprogram bør der opstilles tematiske prioriterede mål for klimaneutralitet, tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af den biologiske mangfoldighed, cirkulær økonomi, ambitionen om nulforurening og mindskning af miljøbelastningen fra produktion og forbrug. Endvidere bør de nødvendige forudsætninger for at nå de langsigtede mål og de tematiske prioriterede mål identificeres for alle involverede aktører. |
(10) I det 8. miljøhandlingsprogram bør der opstilles tematiske prioriterede mål for klimaneutralitet, tilpasning til klimaændringer, beskyttelse, bevarelse og genopretning af den biologiske mangfoldighed og jordbunden, en cirkulær økonomi, ambitionen om nulforurening og mindskning af miljøbelastningen fra produktion og forbrug. Endvidere bør foranstaltningerne og betingelserne for at nå de langsigtede mål og de tematiske prioriterede mål identificeres for alle involverede aktører, ligesom de nødvendige foranstaltninger for at opfylde disse betingelser bør fastsættes, samtidig med at der tages højde for EU's resultater i de seneste årtier. |
Ændringsforslag 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 11
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(11) Miljøpolitikken er stærkt decentraliseret, og der bør gøres en indsats for at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram på forskellige forvaltningsniveauer, dvs. på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, med en samarbejdsbaseret tilgang til forvaltning på flere myndighedsniveauer. Den integrerede tilgang til politikudvikling og -gennemførelse bør styrkes med henblik på at maksimere synergierne mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål, samtidig med at der lægges særlig vægt på potentielle afvejninger og på sårbare gruppers behov. Desuden er et gennemsigtigt samarbejde med ikkestatslige aktører vigtigt for at sikre en vellykket gennemførelse af det 8. miljøhandlingsprogram og opnåelse af programmets prioriterede mål. |
(11) Miljøpolitikken er stærkt decentraliseret, og der bør gøres en indsats for at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram på forskellige forvaltningsniveauer, dvs. på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, med en samarbejdsbaseret og sammenhængende tilgang til forvaltning på flere myndighedsniveauer og med respekt for de i TEUF forankrede beføjelser. Gennemførelse, håndhævelse og ansvarlighed er vigtigt på alle niveauer. Den integrerede tilgang til politikudvikling og -gennemførelse bør styrkes med henblik på at maksimere synergierne mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål, samtidig med at de potentielle fordele og ulemper, sårbare gruppers behov og politikkers og foranstaltningers potentielle kønsspecifikke konsekvenser evalueres systematisk. Desuden er et gennemsigtigt og løbende samarbejde med lokale og regionale regeringer samt ikkestatslige aktører, økonomiske aktører, herunder primære producenter, og den bredere offentlighed vigtigt for at sikre en vellykket gennemførelse af det 8. miljøhandlingsprogram. Det vil endvidere være vigtigt at involvere alle økonomiske aktører og producenter i iværksættelsen af praktiske og effektive løsninger i kampen for klimaet1a. |
|
__________________ |
|
1a C-57/16 P, ClientEarth v Commission, ECLI:EU:C:2018:660. |
Ændringsforslag 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 11 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(11a) De Forenede Nationers Miljøprogram og OECD's globale miljøforum har fremhævet, at miljøændringer har kønsspecifikke konsekvenser. Kønsroller medfører endvidere forskellige sårbarheder for kvinder og mænd i relation til klimaændringernes konsekvenser, og virkningerne klimaændringer forværrer kønsskævheder1a. Der er derfor behov for et kønsperspektiv i forbindelse med foranstaltninger og målsætninger relateret til opfyldelsen af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram, herunder en kønsspecifik konsekvensanalyse af planlagte foranstaltninger og et fokus på integrering af kønsaspektet og kønsorienterede foranstaltninger for at sikre, at kønsskævheder ikke bliver vedvarende. I det 8. miljøhandlingsprogram anerkendes det, at ligestilling mellem kønnene også er en forudsætning for bæredygtig udvikling og den effektive forvaltning af klima- og miljømæssige udfordringer. |
|
_________________ |
|
1a https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/9ef701cd-3c76-48a7-8739-eb1fc126ffa7 OG https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-8-2017-0403_DA.html |
Ændringsforslag 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 11 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(11b) Indsatsen for at nå EU's miljø- og klimamål skal gennemføres i sammenhæng med og skal være fuldt ud forenelig med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. |
Ændringsforslag 11
Forslag til afgørelse
Betragtning 12
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(12) Øget samarbejde med partnerlande, god global miljøforvaltning samt synergier mellem interne og eksterne EU-politikker er afgørende for at nå Unionens miljø- og klimamål. |
(12) Øget samarbejde med partnerlande, handelspolitikker, der er baseret på bæredygtighed og høje produktionsstandarder, navnlig i fødevare- og fodersektoren, god global miljøforvaltning samt synergier og sammenhæng mellem alle interne og eksterne EU-politikker med henblik på at opnå politikkohærens for bæredygtig udvikling er afgørende for at realisere Unionens miljø- og klimamål. Realiseringen af disse mål afhænger også af, at alle FN's verdensmål for 2030 nås. |
Ændringsforslag 12
Forslag til afgørelse
Betragtning 14
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(14) Vurderingen af fremskridtene hen imod de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer. Den bør være i overensstemmelse med og med forbehold for overvågnings- og forvaltningsværktøjer, der dækker mere specifikke aspekter af miljø og klimapolitikken, såsom navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1999/201830, revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne eller overvågningsredskaber vedrørende cirkulær økonomi, nulforurening, biodiversitet, luft, vand, jord, affald eller andre miljøpolitikker. Sammen med andre redskaber, der anvendes i det europæiske semester, Eurostats overvågning af målene for bæredygtig udvikling og Kommissionens rapport om strategisk fremsyn31, vil den være en del af et sammenhængende og sammenkoblet sæt overvågnings- og forvaltningsværktøjer. |
(14) Vurderingen af fremskridtene hen imod de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer og bør sigte mod at afhjælpe mangler med hensyn til datatilgængelighed. Gennem anvendelse af en systematisk tilgang bør den være i overensstemmelse med og med forbehold for overvågnings- og forvaltningsværktøjer, der dækker mere specifikke aspekter af miljø og klimapolitikken, såsom navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1999/201830, revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne eller overvågningsredskaber vedrørende cirkulær økonomi, nulforurening, biodiversitet, skove, luft, vand, jord, affald eller andre miljøpolitikker. Sammen med redskaber, der anvendes i det europæiske semester, Eurostats overvågning af verdensmålene og Kommissionens rapport om strategisk fremsyn31, bør vurderingen af fremskridtene hen imod de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram udgøre en del af et større, sammenhængende og sammenkoblet sæt overvågnings- og forvaltningsværktøjer, som ikke kun dækker miljømæssige, men også sociale og økonomiske faktorer. |
__________________ |
__________________ |
30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1). |
30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1). |
31 COM/2020/493 final. |
31 COM(2020)0493. |
Ændringsforslag 13
Forslag til afgørelse
Betragtning 15
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(15) Kommissionen og EEA og andre relevante agenturer bør have adgang til og videreanvende data og indikatorer fra medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende EU-retsakter. Derudover bør der anvendes andre datakilder, såsom satellitdata og behandlede oplysninger fra det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus), Det Europæiske Informationssystem for Skovbrande og det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem, eller dataplatforme såsom det europæiske havobservations- og datanetværk eller informationsplatformen for kemikalieovervågning. Anvendelsen af moderne digitale værktøjer og kunstig intelligens gør det muligt at forvalte og analysere dataene på en effektiv måde og derved mindske den administrative byrde, samtidig med at de bliver mere rettidige og af højere kvalitet. |
(15) Kommissionen og EEA og andre relevante agenturer bør have adgang til og videreanvende data og indikatorer fra medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende EU-retsakter. Derudover bør der anvendes andre datakilder såsom satellitdata og behandlede oplysninger fra det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus), Det Europæiske Informationssystem for Skovbrande og det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem eller dataplatforme såsom det europæiske havobservations- og datanetværk eller informationsplatformen for kemikalieovervågning. Anvendelsen af moderne digitale værktøjer og kunstig intelligens gør det muligt at forvalte og analysere dataene på en effektiv og gennemsigtig måde og derved mindske den administrative byrde, samtidig med at de bliver mere rettidige og af højere kvalitet. |
Ændringsforslag 14
Forslag til afgørelse
Betragtning 17
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(17) For at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør EEA og ECHA udstyres med tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at sikre et solidt, tilgængeligt og gennemsigtigt videns- og evidensgrundlag til støtte for gennemførelsen af de strategiske prioriteter i den europæiske miljøaftale og vurderingen af fremskridt under programmet. |
(17) For at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør EEA og ECHA samt medlemsstaterne udstyres med tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at sikre et solidt, tilgængeligt og gennemsigtigt videns- og evidensgrundlag til støtte for gennemførelsen af de strategiske prioriteter i den europæiske miljøaftale og vurderingen af fremskridt under programmet. |
Ændringsforslag 15
Forslag til afgørelse
Betragtning 18
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(18) For at tage hensyn til de politiske mål, der er under udvikling, og de fremskridt, der er gjort, bør det 8. miljøhandlingsprogram evalueres af Kommissionen i 2029. |
(18) For at tage hensyn til de politiske mål, der er under udvikling, og de fremskridt, der er gjort, bør det 8. miljøhandlingsprogram evalueres af Kommissionen inden udgangen af den nuværende mandatperiode med henblik på en rettidig fremlæggelse af det 9. miljøhandlingsprogram i 2029 for at undgå et mellemrum mellem det 8. og det 9. miljøhandlingsprogram. |
Ændringsforslag 16
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Med denne afgørelse fastlægges et generelt handlingsprogram på miljøområdet for perioden indtil den 31. december 2030 (herefter "det 8. miljøhandlingsprogram"). Den fastlægger de prioriterede mål, udpeger betingelserne for deres opfyldelse og fastlægger en ramme for måling af, hvorvidt Unionen og dens medlemsstater er på rette spor med hensyn til at opfylde disse prioriterede mål. |
1. Med denne afgørelse fastlægges et generelt handlingsprogram på miljøområdet for perioden indtil den 31. december 2030 (herefter "det 8. miljøhandlingsprogram"). Den fastlægger de prioriterede mål, udpeger betingelserne og de dertil knyttede foranstaltninger, der er nødvendige for deres opfyldelse, og fastlægger en ramme for måling af, hvorvidt Unionen og dens medlemsstater er på rette spor med hensyn til at opfylde disse prioriterede mål. |
Ændringsforslag 17
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Det 8. miljøhandlingsprogram tager sigte på at fremskynde omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi på en retfærdig og inklusiv måde og tilslutter sig de miljø- og klimamæssige målsætninger og initiativerne i den europæiske grønne pagt. |
2. Det 8. miljøhandlingsprogram tager sigte på at fremskynde omstillingen til en bæredygtig, klimaneutral, ressourceeffektiv, modstandsdygtig og cirkulær økonomi på en retfærdig, bæredygtig og inklusiv måde og på at beskytte, genoprette og forbedre kvaliteten af miljøet, standse og vende tabet af biodiversitet og håndtere forringelsen af økosystemerne, som er nogle af Unionens prioriteter. Det støtter og styrker en integreret politik og gennemførelsestilgang og tilslutter sig og bygger videre på de miljø- og klimamæssige målsætninger og initiativerne i den europæiske grønne pagt og anerkender samtidig virkningerne af Unionens tidligere og nuværende indsats for en mere bæredygtig, klimavenlig og miljøvenlig økonomi. |
Ændringsforslag 18
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Det 8. miljøhandlingsprogram udgør grundlaget for opfyldelsen af de miljø- og klimamålsætninger, der er fastlagt i De Forenede Nationers 2030-dagsorden og dens mål for bæredygtig udvikling, og rammen for overvågningen heraf udgør miljø- og klimaelementerne i EU's indsats for at måle fremskridt hen imod større bæredygtighed, herunder klimaneutralitet og ressourceeffektivitet, trivsel og modstandsdygtighed. |
3. Det 8. miljøhandlingsprogram udgør grundlaget for opfyldelsen af de miljø- og klimamålsætninger, der er fastlagt i De Forenede Nationers 2030-dagsorden og dens verdensmål for bæredygtig udvikling samt i multilaterale miljøaftaler såsom Riokonventionerne og Parisaftalen. Rammen for overvågningen heraf skal bidrage til miljø- og klimaelementerne i Unionens indsats for at måle fremskridt hen imod bæredygtighed, herunder klimaneutralitet og ressourceeffektivitet, trivsel og modstandsdygtighed og hen imod standsning af tabet af biodiversitet. |
Ændringsforslag 19
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Det 8. miljøhandlingsprogram har det langsigtede prioriterede mål for 2050, at borgerne lever et godt liv inden for planetens grænser i en regenerativ økonomi, hvor der ikke produceres spild eller nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbrug og miljøforringelse. Et sundt miljø understøtter borgernes velfærd, biodiversiteten trives, og naturkapitalen beskyttes, genoprettes og værdsættes på måder, der øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer og andre miljørisici. EU sætter tempoet for at sikre de nuværende og kommende generationers velstand på verdensplan. |
1. Det 8. miljøhandlingsprogram skal have det langsigtede prioriterede mål, at borgerne senest i 2050 lever et godt liv inden for planetens grænser i en regenerativ, cirkulær og bæredygtig økonomi, hvor der ikke produceres spild eller nettoemissioner af drivhusgasser, hvor den økonomiske aktivitet er afkoblet fra ressourceforbrug og miljøforringelse målt i absolutte størrelser, og hvor der er opnået klimaneutralitet, navnlig ved hjælp af styrkede kulstofdræn, og en bæredygtig, cirkulær, biobaseret økonomi og innovation. Et sundt miljø understøtter de nuværende og kommende generationers velfærd, sikrer, at biodiversiteten trives, og at naturen beskyttes, bevares og genoprettes, og giver mulighed for større modstandsdygtighed over for klimaændringer, naturkatastrofer og andre miljørisici. EU sætter tempoet for at sikre de nuværende og kommende generationers velstand på verdensplan. |
Ændringsforslag 20
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – indledning
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Det 8. miljøhandlingsprogram har følgende seks tematiske prioriterede mål: |
2. Det 8. miljøhandlingsprogram skal have følgende seks tematiske prioriterede mål: |
Ændringsforslag 21
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) en uigenkaldelig og gradvis reduktion af drivhusgasemissionerne og forøgelse af optag gennem naturlige og andre dræn i Unionen med henblik på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) .../...32 |
a) en uigenkaldelig, løbende og gradvis reduktion af drivhusgasemissionerne og blandt andre foranstaltninger forøgelse af optag gennem naturlige dræn i Unionen med henblik på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) .../...32 |
__________________ |
__________________ |
32 COM/2020/80 final. |
32 COM(2020)0080. |
Ændringsforslag 22
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) fortsat fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer |
b) fortsat fremskridt med hensyn til at anvende økosystembaserede løsninger, opretholde og øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske landbrugs- og fødevaresystemernes, økonomiens og naturens sårbarhed over for klimaændringer, samtidig med at der lægges tilstrækkelig vægt på omstillingens sociale og økonomiske dimension |
Ændringsforslag 23
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra c
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) fremskridt hen imod en regenerativ vækstmodel, der giver mere tilbage til planeten, end der tages, afkobling af den økonomiske vækst fra ressourceanvendelse og miljøforringelse og fremskyndelse af overgangen til en cirkulær økonomi |
c) fremskridt hen imod en regenerativ og bæredygtig velfærdsøkonomi1a, der giver mere tilbage til planeten, end der tages, hvorved naturkapitalen øges, ingen lades i stikken, og der kan ske en fuldstændig omstilling til en bæredygtig, cirkulær økonomi, navnlig gennem en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, som kombinerer idéen om velstand med muligheden for sociale og økonomiske fremskridt |
|
__________________ |
|
1a Llena-Nozal, A., N. Martin and F. Murtin (2019), "The economy of well-being: Creating opportunities for people’s well-being and economic growth", OECD's statiske arbejdsdokument, nr. 2019/02, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/498e9bc7-en. |
Ændringsforslag 24
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra d
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) tilstræbelse af en nulforureningsambition for et giftfrit miljø, herunder for luft, vand og jord, og beskyttelse af borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og påvirkninger |
d) tilstræbelse af en nulforureningsambition for et giftfrit miljø, herunder for luft, vand og jord, og beskyttelse af nuværende og fremtidige generationers sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og negative påvirkninger |
Ændringsforslag 25
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra e
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) beskyttelse, bevarelse og genetablering af biodiversitet og styrkelse af naturkapitalen, navnlig luft, vand, jord og skove, ferskvand, vådområder og marine økosystemer |
e) beskyttelse, bevarelse og genetablering af biodiversitet og forbedring af miljøet, navnlig luft, vand, jord og økosystemer, herunder skove, ferskvand, vådområder og kystnære og marine økosystemer |
Ændringsforslag 26
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra f
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
f) fremme af miljømæssig bæredygtighed og mindskelse af de vigtigste miljø- og klimabelastninger i forbindelse med produktion og forbrug, navnlig på områderne energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur, mobilitet og fødevaresystemet. |
f) fremme af miljømæssig bæredygtighed og mindskelse af de vigtigste miljø- og klimabelastninger i forbindelse med produktion og forbrug, navnlig på områderne energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur, mobilitet, internationale handels- og fødevaresystemer og forsyningskæder, herunder landbrug. |
Ændringsforslag 27
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2a. De i stk. 2 fastsatte tematiske prioriterede mål skal også tage hensyn til de målsætninger og foranstaltninger, der følger af strategierne under den europæiske grønne pagt, og alle lovgivningsmæssige foranstaltninger, som bidrager til opfyldelsen af disse mål. |
Ændringsforslag 28
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – overskrift
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Betingelserne for at nå programmets prioriterede mål |
Betingelserne for at nå programmets prioriterede mål og de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde sådanne betingelser |
Ændringsforslag 29
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – indledning
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Opfyldelse af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram vil kræve: |
1. Opfyldelse af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram vil kræve følgende af Kommissionen, medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og de relevante interessenter: |
Ændringsforslag 30
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) sikring af en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af EU-lovgivningen om miljø og klima samt tilstræbelse af topkvalitet i miljøindsatsen på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder ved at sørge for passende administrativ kapacitet og sikring af overholdelse af lovgivningen, som fastsat i den regelmæssige evaluering af gennemførelsen af miljøreglerne, samt intensivering af indsatsen mod miljøkriminalitet |
a) sikring af en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af EU-lovgivningen om miljø og klima, der forebygger skader på EU's naturarv og tilstræber topkvalitet i miljøindsatsen på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder ved at sørge for yderligere administrativ kapacitet og sikring af overholdelse af lovgivningen, som fastsat i den regelmæssige evaluering af gennemførelsen af miljøreglerne, samt forbedring af incitamenter til at reducere risici for manglende overholdelse, intensivering af reaktioner på manglende overholdelse af miljølovgivning og fastsættelse af rettidige og afskrækkende foranstaltninger mod miljøkriminalitet |
Ændringsforslag 31
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra a a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
aa) sikring af fuldstændig gennemførelse og overholdelse af forsigtighedsprincippet |
Ændringsforslag 32
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— at integrere de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, i alle relevante strategier, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, programmer, investeringer og projekter på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, så de og gennemførelsen af dem ikke skader nogen af de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2 |
— at integrere de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, i alle relevante strategier, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, programmer, investeringer og projekter på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, så de og gennemførelsen af dem ikke skader, men derimod bidrager til de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2 |
Ændringsforslag 33
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
— at indarbejde overgangen til en bæredygtig økonomi i Unionens politiske prioriteter og årlige programmering i forbindelse med politikudvikling og evaluering ved at sikre, at alle fremtidige lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer aktivt bidrager til at nå verdensmålene |
Ændringsforslag 34
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 1 b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
— regelmæssigt at gennemgå sammenhængen mellem Unionens foranstaltninger og politikker og budgettet med de i artikel 2 fastsatte prioriterede mål for det 8. miljøhandlingsprogram samt den nationale eller regionale gennemførelse af EU-retten |
Ændringsforslag 35
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— at lægge stor vægt på synergier og potentielle afvejninger mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål for at sikre, at borgernes behov for ernæring, boliger og mobilitet opfyldes på en bæredygtig måde, der ikke lader nogen i stikken |
— systematisk at evaluere synergier og potentielle fordele og ulemper ved økonomiske, miljømæssige og sociale mål i forbindelse med alle initiativer for at sikre, at borgernes behov for velfærd , herunder økonomisk overkommelig og sund ernæring, fødevaresikkerhed, vand- og luftkvalitet, energi, grønne infrastrukturer og mobilitet, opfyldes på en bæredygtig måde, der ikke lader nogen i stikken, idet det erkendes, at en kønstilgang skal være en integreret del af alle politikker og foranstaltninger på alle niveauer for at nå de prioriterede mål |
Ændringsforslag 36
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— regelmæssigt at evaluere eksisterende politikker og udarbejde konsekvensanalyser for nye initiativer, der bygger på omfattende høringer, som følger procedurer, der er ansvarlige, inklusive, informerede og enkle at gennemføre, og som tager behørigt hensyn til den forventede indvirkning på miljø og klima |
— systematisk at evaluere alle politikkers overensstemmelse med målene i det 8. miljøhandlingsprogram og den europæiske grønne pagt og udarbejde konsekvensanalyser for nye initiativer, der bygger på omfattende høringer af alle berørte aktører, herunder interessenter samt nationale, regionale og lokale forvaltninger, som følger procedurer, der er ansvarlige, inklusive, informerede og enkle at gennemføre, og som tager behørigt hensyn til den forventede indvirkning på miljø og klima og overholder princippet om ikke at gøre væsentlig skade |
Ændringsforslag 37
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 4 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
— at sikre, at konsekvensanalyser fuldt ud og systematisk tager hensyn ikke blot til sociale og økonomiske virkninger, men også til miljømæssige virkninger som f.eks. virkninger for biodiversitetstab, herunder tab af dyrket biodiversitet, samt forurening og ressourceanvendelse |
Ændringsforslag 38
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 4 b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
— at sikre integration af kønsaspektet som et tværgående princip i planlagte foranstaltninger og initiativer gennem kønsspecifikke konsekvensanalyser og foranstaltninger, der tager hensyn til kønsaspektet |
Ændringsforslag 39
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 4 c (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
— at sikre, at initiativer, der har til formål at nå de prioriterede mål, er fuldt ud forenelige med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder |
Ændringsforslag 40
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra c
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) effektiv integration af miljømæssig og klimamæssig bæredygtighed i det europæiske semester for økonomisk styring, herunder i de nationale reformprogrammer og nationale genopretnings- og resiliensplaner |
c) effektiv integration af verdensmålene og miljømæssig og klimamæssig bæredygtighed i det europæiske semester for økonomisk styring, herunder i de nationale reformprogrammer og nationale genopretnings- og resiliensplaner |
Ændringsforslag 41
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra c a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ca) styrkelse af den økonomiske levedygtighed og fødevaresikkerheden for de samfund, der er hårdest ramt af omstillingen til en mere bæredygtig økonomi, og sikring af passende og rimelig finansiel støtte til den økologiske omstilling i landbrugsfødevaresektorerne |
Ændringsforslag 42
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra d
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) mobilisering af bæredygtige investeringer fra offentlige og private kilder, herunder af midler og instrumenter, der er til rådighed i EU-budgettet, via Den Europæiske Investeringsbank og på nationalt plan |
d) mobilisering af bæredygtige investeringer fra offentlige og private kilder, herunder af midler og instrumenter, der er til rådighed i EU-budgettet, via Den Europæiske Investeringsbank og på nationalt plan, som er i overensstemmelse med EU's strategi for bæredygtig finansiering, samtidig med at det sikres, at der afsættes tilstrækkelige midler, især til SMV'er i landdistrikter, små og mellemstore bedrifter og unge landbrugere |
Ændringsforslag 43
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) udfasning af miljøskadelige subsidier på EU-plan og nationalt plan, der gør bedst mulig brug af markedsbaserede instrumenter og grønne budgetredskaber, herunder dem, der er nødvendige for at sikre en socialt retfærdig omstilling, og støtte til virksomheder og andre interessenter til udvikling af standardiseret regnskabspraksis for naturkapital |
e) styrkelse af miljøvenlige incitamenter, samtidig med at der så tidligt som muligt sker en udfasning af miljøskadelige subsidier på EU-plan og på nationalt, subnationalt og lokalt plan, idet der gøres bedst mulig brug af markedsbaserede instrumenter, grønne budgetredskaber og betalinger for økosystemtjenester, samtidig med at der sikres en socialt retfærdig omstilling, samt støtte til de berørte sektorer gennem hele omstillingen |
Ændringsforslag 44
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – afsnit 1 – litra e a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ea) opskalering af foranstaltningerne til bekæmpelse af ulovlig udnyttelse af naturressourcer og øget samarbejde med tredjelande i relation til disse foranstaltninger |
Ændringsforslag 45
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
f) sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige viden og styrker den miljømæssige vidensbase og udbredelsen heraf, herunder gennem forskning, innovation, fremme af grønne færdigheder og yderligere opbygning af regnskabspraksis for miljø og økosystemer |
f) sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige viden, herunder grundige konsekvensanalyser, og styrkelse af den miljømæssige vidensbase og udbredelsen heraf, herunder gennem forskning, innovation, fremme af grønne færdigheder og øget adgang til bæredygtig, forskningsbaseret praksis og videnskabelig innovation, interaktion med civilsamfundet og interessenter og yderligere opbygning af regnskabspraksis for miljø og økosystemer |
Ændringsforslag 46
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fa) lukning af huller i og optimering af relevante indikatorsæt såsom dem, der vedrører produktions- og forbrugssystemer |
Ændringsforslag 47
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra g
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
g) udnyttelse af potentialet i digitale teknologier og datateknologier til at støtte miljøpolitikken og samtidig minimere deres miljøfodaftryk |
g) udnyttelse af potentialet i og sikring af adgang til digitale teknologier og datateknologier, herunder nye teknologier, til at støtte miljøpolitikken , herunder ved at levere data og oplysninger om økosystemernes tilstand, og med særlig vægt på primære sektorer og landbosamfund, samtidig med at deres miljøaftryk minimeres, og der sikres gennemsigtighed og offentlig adgang til disse data |
Ændringsforslag 48
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
h) fuld udnyttelse af naturbaserede løsninger og social innovation |
h) fuld udnyttelse af biodiversitetsvenlige og økosystembaserede løsninger og social innovation, herunder ved at tilskynde til forskellige former for samarbejde inden for landbruget og ved at investere mere i beskyttelse og genopretning af biodiversitet, herunder agrobiodiversitet |
Ændringsforslag 49
Forslag til afgørelse
Artikel 3 - stk. 1 - litra i a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ia) sikring af den fulde deltagelse af og samarbejde med primærproducenter, virksomheder og lokale og regionale myndigheder på tværs af alle dimensioner i den miljøpolitiske beslutningstagning ved hjælp af en samarbejdsbaseret tilgang med mange aktører |
Ændringsforslag 50
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra j
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
j) sikring af, at data og bevismateriale i forbindelse med gennemførelsen af det 8. miljøhandlingsprogram er offentligt tilgængelige og lettilgængelige, uden at dette berører bestemmelserne om fortrolighed i den specifikke lovgivning om domænenavne |
j) sikring af, at data og bevismateriale i forbindelse med gennemførelsen af det 8. miljøhandlingsprogram overholder reglerne for gennemsigtighed og er offentligt og let tilgængelige og forståelige, uden at dette berører bestemmelserne om fortrolighed i den specifikke lovgivning om domænenavne |
Ændringsforslag 51
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra j a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ja) sikring af sammenhæng mellem Unionens handelspolitik og det 8. miljøhandlingsprogram, herunder bekæmpelse af skovrydning i tredjelande og overholdelse af Unionens miljø- og fødevaresikkerhedsstandarder |
Ændringsforslag 52
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led -1 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
— fremme af overholdelsen af virksomhedernes due diligence, herunder i forsyningskæder inden for landbruget, med henblik på at fastsætte retlige standarder for klarhed, sikkerhed, gennemsigtighed og lighed i den globale konkurrence |
Ændringsforslag 53
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— samarbejde med partnerlandene om klima- og miljøforanstaltninger, idet de tilskyndes til og støttes i at vedtage og gennemføre regler på disse områder, der er lige så ambitiøse som Unionens, og sikring af, at alle produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, fuldt ud overholder de relevante EU-krav i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser |
— samarbejde med partnerlandene om klima- og miljøforanstaltninger, idet de tilskyndes til og støttes i at vedtage og gennemføre regler på disse områder, der er lige så ambitiøse som Unionens, og sikring af, at alle produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet eller eksporteres fra Unionen, fuldt ud overholder de relevante EU-krav i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser; med henblik herpå fremme af den globale udfasning af pesticider, som ikke længere er godkendte i EU, og tilsagn om at sikre, at farlige pesticider, som det er forbudt at anvende i Unionen, ikke eksporteres til lande uden for EU |
Ændringsforslag 54
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— styrkelse af Unionens og dens partneres gennemførelse af Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og andre multilaterale miljøaftaler, herunder ved at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden for så vidt angår de fremskridt, der gøres med hensyn til de forpligtelser, der er indgået i henhold til disse aftaler |
— styrkelse af Unionens og dens partneres gennemførelse af Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og andre multilaterale miljøaftaler, herunder ved at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden for så vidt angår de fremskridt, der gøres med hensyn til de forpligtelser, der er indgået i henhold til disse aftaler, og herunder inden for rammerne af Unionens handelspolitik |
Ændringsforslag 55
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— styrkelse af den internationale forvaltning af miljøet ved at lukke de resterende huller og styrke respekten for og anvendelsen af anerkendte internationale miljøprincipper |
— styrkelse af den internationale forvaltning af miljøet ved at lukke de resterende huller og styrke respekten for og en rimelig anvendelse af anerkendte internationale miljøprincipper inden for en rimelig tidshorisont |
Ændringsforslag 56
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— sikring af, at EU og medlemsstaternes finansielle bistand til tredjelande fremmer FN's 2030-dagsorden. |
— sikring af, at EU og medlemsstaternes finansielle bistand til tredjelande fremmer verdensmålene i FN's 2030-dagsorden og overholder EU's miljøstandarder. |
Ændringsforslag 57
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1a. Det er nødvendigt at træffe konkrete foranstaltninger for at opfylde de i artikel 3, stk. 1, fastsatte betingelser. Kommissionen skal navnlig offentliggøre konsekvensanalyser straks efter færdiggørelsen af disse. |
Ændringsforslag 58
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Det vil kræve bred støtte at inddrage borgerne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og tilskynde til samarbejde om udvikling og gennemførelse af strategier, politikker eller lovgivning vedrørende det 8. miljøhandlingsprogram blandt nationale, regionale og lokale myndigheder i by- og landområder. |
2. Det vil kræve bred støtte at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram, og det er derfor nødvendigt at inddrage borgerne, økonomiske interessenter, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og tilskynde til samarbejde om udvikling og gennemførelse af strategier, politikker eller lovgivning vedrørende det 8. miljøhandlingsprogram på alle niveauer blandt nationale, regionale og lokale myndigheder i by- og landområder. |
Ændringsforslag 59
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2a. De relevante EU-institutioner og medlemsstater er ansvarlige for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at nå de i artikel 2 fastsatte prioriterede mål. Foranstaltningerne skal gennemføres under behørig hensyntagen til princippet om kompetencetildeling, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. |
|
De offentlige myndigheder på alle niveauer skal samarbejde med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og de enkelte borgere om gennemførelsen af det 8. miljøhandlingsprogram. |
Ændringsforslag 60
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen skal, med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur, vurdere og rapportere om Unionens og medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, under hensyntagen til de grundforudsætninger, der er fastsat i artikel 3. |
1. Kommissionen skal, med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur, regelmæssigt overvåge, vurdere og rapportere om Unionens og medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, under hensyntagen til de betingelser, der er fastsat i artikel 3. |
Ændringsforslag 61
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1a. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udveksler jævnligt synspunkter om den i stk. 1 omhandlede rapport og udpeger som led i Unionens årlige programmering yderligere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger og tiltag, hvis det vurderes, at der ikke sker tilstrækkelige fremskridt. |
Ændringsforslag 62
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – indledning
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur støtter Kommissionen i at forbedre tilgængeligheden og relevansen af data og viden, navnlig ved at: |
3. Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur samt EU's miljø- og forskningsfinansiering støtter Kommissionen i at forbedre tilgængeligheden og relevansen af data og viden, navnlig ved at: |
Ændringsforslag 63
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra a a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
aa) styrke og yde støtte til grundforskning, kortlægning og overvågning |
Ændringsforslag 64
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) arbejde hen imod at lukke de relevante mangler i overvågningsdataene |
b) arbejde hen imod at lukke hullerne i de relevante overvågningsdata og indikatorsæt |
Ændringsforslag 65
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra b a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ba) forbedre datakvaliteten og -sammenligneligheden |
Ændringsforslag 66
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra c a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ca) forske i og samle forskellige værktøjer såsom fremsynsrapporter, som giver oplysninger om "afstand til mål" |
Ændringsforslag 67
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra c b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
cb) bygge på eksisterende overvågning med henblik på at indarbejde specifikke målinger af systemovergang og politikkohærens |
Ændringsforslag 68
Forslag til afgørelse
Artikel 4 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Artikel 4a |
|
Midtvejsevaluering |
|
1. Kommissionen skal inden udgangen af sin mandatperiode foretage en midtvejsevaluering af de fremskridt, der er gjort hen imod de i artikel 2, stk. 2, fastsatte prioriterede mål, under hensyntagen til de betingelser, der er fastsat i artikel 3, og på grundlag af de i henhold til artikel 4, stk. 1, udarbejdede analyser og alle andre relevante resultater samt resultatet af en offentlig høring og skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom. |
|
Kommissionen skal i denne evaluering redegøre for de prioriterede foranstaltningers status. |
Ændringsforslag 69
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Senest den 31. marts 2029 skal Kommissionen foretage en evaluering af det 8. miljøhandlingsprogram. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med de vigtigste resultater af denne evaluering, eventuelt ledsaget af et forslag til retsakt om det næste miljøhandlingsprogram. |
Senest den 31. marts 2029 skal Kommissionen foretage en evaluering af det 8. miljøhandlingsprogram. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med de vigtigste resultater af denne evaluering for hver af de i artikel 2, stk. 2, fastsætte tematiske prioriterede mål, idet der også tages hensyn til alle konsekvensanalyser, som – såfremt det er relevant – følges op af et forslag til retsakt om det næste miljøhandlingsprogram. Et sådant lovgivningsforslag skal fremlægges i god tid med henblik på at undgå et mellemrum mellem det 8. og det 9. miljøhandlingsprogram og senest den 31. december 2029. |
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
Titel |
Generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 |
|||
Referencer |
COM(2020)0652 – C9-0329/2020 – 2020/0300(COD) |
|||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 11.11.2020 |
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
AGRI 11.11.2020 |
|||
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Pär Holmgren 30.11.2020 |
|||
Behandling i udvalg |
10.5.2021 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
11.5.2021 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
37 6 3 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Atidzhe Alieva-Veli, Álvaro Amaro, Eric Andrieu, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Benoît Biteau, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Dino Giarrusso, Martin Häusling, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Colm Markey, Alin Mituța, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno, Maxette Pirbakas, Eugenia Rodríguez Palop, Bronis Ropė, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Veronika Vrecionová, Sarah Wiener |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Manuel Bompard, Emmanouil Fragkos, Pär Holmgren |
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
37 |
+ |
NI |
Dino Giarrusso |
PPE |
Álvaro Amaro, Daniel Buda, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Colm Markey, Marlene Mortler, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik |
Renew |
Atidzhe Alieva-Veli, Asger Christensen, Jérémy Decerle, Elsi Katainen, Alin Mituța, Ulrike Müller |
S&D |
Clara Aguilera, Eric Andrieu, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Isabel Carvalhais, Paolo De Castro, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno |
The Left |
Manuel Bompard, Luke Ming Flanagan, Eugenia Rodríguez Palop |
Verts/ALE |
Benoît Biteau, Martin Häusling, Pär Holmgren, Bronis Ropė, Sarah Wiener |
6 |
- |
ECR |
Krzysztof Jurgiel |
ID |
Mara Bizzotto, Angelo Ciocca, Ivan David, Gilles Lebreton, Maxette Pirbakas |
3 |
0 |
ECR |
Mazaly Aguilar, Emmanouil Fragkos, Veronika Vrecionová |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Titel |
Generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 |
|||
Referencer |
COM(2020)0652 – C9-0329/2020 – 2020/0300(COD) |
|||
Dato for høring af EP |
15.10.2020 |
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 11.11.2020 |
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
BUDG 11.11.2020 |
ITRE 11.11.2020 |
TRAN 11.11.2020 |
AGRI 11.11.2020 |
|
PECH 11.11.2020 |
|
|
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
BUDG 10.11.2020 |
ITRE 19.11.2020 |
PECH 2.12.2020 |
|
Ordførere Dato for valg |
Grace O’Sullivan 25.11.2020 |
|
|
|
Behandling i udvalg |
14.1.2021 |
25.2.2021 |
14.6.2021 |
|
Dato for vedtagelse |
15.6.2021 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
60 13 3 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurélia Beigneux, Monika Beňová, Sergio Berlato, Alexander Bernhuber, Malin Björk, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Nathalie Colin-Oesterlé, Esther de Lange, Christian Doleschal, Marco Dreosto, Bas Eickhout, Cyrus Engerer, Eleonora Evi, Agnès Evren, Pietro Fiocchi, Andreas Glück, Catherine Griset, Jytte Guteland, Teuvo Hakkarainen, Anja Hazekamp, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Jan Huitema, Yannick Jadot, Petros Kokkalis, Athanasios Konstantinou, Ewa Kopacz, Ryszard Antoni Legutko, Sylvia Limmer, Javi López, César Luena, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Dan-Ştefan Motreanu, Ljudmila Novak, Grace O’Sullivan, Jutta Paulus, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Luisa Regimenti, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Sándor Rónai, Rob Rooken, Silvia Sardone, Christine Schneider, Günther Sidl, Linea Søgaard-Lidell, Maria Spyraki, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Véronique Trillet-Lenoir, Petar Vitanov, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Pernille Weiss, Emma Wiesner, Michal Wiezik, Tiemo Wölken, Anna Zalewska |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Demetris Papadakis, Andrey Slabakov |
|||
Dato for indgivelse |
17.6.2021 |
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
60 |
+ |
NI |
Athanasios Konstantinou |
PPE |
Traian Băsescu, Alexander Bernhuber, Nathalie Colin-Oesterlé, Christian Doleschal, Agnès Evren, Ew a Kopacz, Esther de Lange, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Dolors Montserrat, Dan-Ştefan Motreanu, Ljudmila Novak, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Christine Schneider, Maria Spyraki, Pernille Weiss, Michal Wiezik |
Renew |
Pascal Canfin, Andreas Glück, Martin Hojsík, Jan Huitema, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Nicolae Ştefănuță, Linea Søgaard-Lidell, Nils Torvalds, Véronique Trillet-Lenoir, Emma Wiesner |
S&D |
Marek Paw eł Balt, Monika Beňová, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Cyrus Engerer, Jytte Guteland, Javi López, César Luena, Alessandra Moretti, Demetris Papadakis, Sándor Rónai, Günther Sidl, Petar Vitanov, Tiemo Wölken |
The Left |
Malin Björk, Anja Hazekamp, Petros Kokkalis, Silvia Modig, Mick Wallace |
Verts/ALE |
Margrete Auken, Bas Eickhout, Eleonora Evi, Pär Holmgren, Yannick Jadot, Tilly Metz, Grace O'Sullivan, Jutta Paulus |
13 |
- |
ECR |
Sergio Berlato, Pietro Fiocchi, Ryszard Antoni Legutko, Rob Rooken, Andrey Slabakov, Alexandr Vondra, Anna Zalew ska |
ID |
Simona Baldassarre, Marco Dreosto, Teuvo Hakkarainen, Sylvia Limmer, Luisa Regimenti, Silvia Sardone |
3 |
0 |
ID |
Aurélia Beigneux, Catherine Griset, Joëlle Mélin |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] EUT C 123 af 9.4.2021, s. 76.
- [2] EUT C 106 af 26.3 2021, s. 44.
- [3] COM(2020)0789.