BETÆNKNING om udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsen af den generelle konditionalitetsordning for beskyttelse af Unionens budget

1.7.2021 - (2021/2071(INI))

Budgetudvalget
Budgetkontroludvalget
Ordførere: Eider Gardiazabal Rubial, Petri Sarvamaa
(Fælles udvalgsprocedure – forretningsordenens artikel 58)
Ordfører for udtalelse (*):
Terry Reintke, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

Procedure : 2021/2071(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A9-0226/2021

Indgivne tekster :

A9-0226/2021

Forhandlinger :

PV 06/07/2021 - 6
PV 06/07/2021 - 8
CRE 06/07/2021 - 6
CRE 06/07/2021 - 8

Afstemninger :

PV 07/07/2021 - 18
PV 08/07/2021 - 4
CRE 08/07/2021 - 4

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0348

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

PR_INI

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsen af den generelle konditionalitetsordning for beskyttelse af Unionens budget

(2021/2071(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget ("forordningen")[1],

– der henviser til artikel 2 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

– der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om retsstatssituationen i Den Europæiske Union og anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om konditionalitet [2],

– der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027, den interinstitutionelle aftale, EU-genopretningsinstrumentet og forordningen om retsstatsprincippet [3],

– der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092, mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet [4],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen "Rapport om retsstatssituationen 2020 – Retsstatssituationen i Den Europæiske Union" (COM(2020)0580),

– der henviser til Kommissionens begrundede forslag, udstedt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, til Rådets afgørelse af 20. december 2017, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet (COM(2017)0835),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 [5] (’finansforordningen’),

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget, jf. forretningsordenens artikel 58,

– der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

– der henviser til skrivelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A9-0226/2021),

A. der henviser til, at den i forordningen fastsatte mekanisme for konditionalitet var en del af den samlede politiske aftale om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, genopretningsplanen Next Generation EU [6] og afgørelsen om egne indtægter, og at der ikke bør være forsinkelser i anvendelsen heraf, især med hensyn til gennemførelsen af de førnævnte instrumenter;

B. der henviser til, at omfanget af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og Next Generation EU repræsenterer et hidtil uset budget i EU's historie, som har til formål at støtte EU's økonomiske og sociale genopretning efter konsekvenserne af covid-19-pandemien i EU, og at der derfor mere end nogensinde før er behov for rettidig og korrekt anvendelse af principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning samt beskyttelse af EU's finansielle interesser;

C. der henviser til, at respekten for retsstatsprincippet ifølge forordningen er en afgørende forudsætning for overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

D. der henviser til, at forordningen trådte i kraft den 1. januar 2021 og har været bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gældende i hver medlemsstat siden denne dato for alle betalinger foretaget siden forordningens ikrafttræden;

E. der henviser til, at Kommissionen har besluttet at tilslutte sig Rådets ikkebindende konklusioner af 10. og 11. december 2020 og har erklæret, at den vil udarbejde retningslinjer for anvendelsen af forordningen;

F. der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 25. marts 2021 om anvendelsen af forordningen anmodede Kommissionen om at vedtage retningslinjerne senest den 1. juni 2021 og efter høring af Europa-Parlamentet;

G. der henviser til, at emnet "værdier og rettigheder, retsstatsprincippet, sikkerhed" vil blive drøftet på konferencen om Europas fremtid, hvilket vil give mulighed for grundige overvejelser om Unionens redskaber til at overvåge, forebygge og tackle krænkelser af EU's værdier, herunder retsstatsprincippet;

1. beklager, at Kommissionen vedtog at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af forordningen; gentager endnu en gang sit synspunkt om, at forordningens tekst er klar og ikke kræver yderligere fortolkning for at kunne anvendes, og at medlovgiverne ikke har delegeret nogen beføjelser til Kommissionen med henblik herpå; noterer sig det udkast til retningslinjer, som Kommissionen har forelagt Parlamentet og medlemsstaterne;

2. fremhæver, at retningslinjer ikke er juridisk bindende; udtrykker sin skuffelse over, at Kommissionen afviger fra sin sædvanlige praksis med kun at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af en retsakt i tilfælde, hvor den faktiske gennemførelse af retsakten i en vis periode viser, at der er behov for vejledning; understreger, at processen med udarbejdelse af retningslinjer under ingen omstændigheder må forsinke anvendelsen af forordningen yderligere;

3. minder om, at retningslinjer ikke kan ændre, udvide eller indskrænke forordningens tekst; understreger, at retningslinjerne for at skabe merværdi skal præcisere, hvordan forordningens lovgivningsmæssige bestemmelser vil blive anvendt i praksis, og derfor rettidigt beskrive den procedure, de definitioner og den metode, som Kommissionen vil anvende;

4. beklager dybt, at Kommissionen ikke har overholdt fristen som fastsat af Parlamentet for opfyldelse af dens forpligtelser i henhold til forordningen den 1. juni 2021, herunder for så vidt angår udarbejdelsen af retningslinjerne; glæder sig over, at Parlamentets formand den 23. juni 2021 opfordrede Kommissionen til at træffe foranstaltninger på grundlag af artikel 265 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) med henblik på at opfylde sine forpligtelser og sikre en fuldstændig og øjeblikkelig anvendelse af forordningen;

5. mener, at Kommissionen ikke har brugt tiden, siden forordningen trådte i kraft, effektivt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undgå yderligere forsinkelser i anvendelsen af forordningen og til hurtigt og grundigt at undersøge eventuelle tilsidesættelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne, der påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde; gentager, at situationen i nogle medlemsstater allerede berettiger til øjeblikkelig handling i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, ved hjælp af en skriftlig meddelelse til disse medlemsstater og underretning af Parlamentet herom;

6. minder om, at det fremgik af Kommissionens politiske retningslinjer 2019-2024, at "der kan ikke gås på kompromis, når det gælder om at forsvare vores kerneværdier", og at det vil blive sikret, at hele Unionens værktøjskasse anvendes på europæisk plan; minder om, at Kommissionen "er fuldkommen uafhængig", og at dens medlemmer "hverken må søge eller modtage instruktioner fra nogen regering" i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, i TEU og artikel 245 i TEUF; minder om, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 8, i TEU er "ansvarlig over for Europa-Parlamentet";

7 Anmoder om, at Kommissionen regelmæssigt og proaktivt aflægger rapport til Parlamentet mindst to gange om året om nye og igangværende sager, der undersøges, begyndende med de første sager så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til at påbegynde sin rapportering om de første tilfælde, der undersøges, til Europa-Parlamentet senest i oktober 2021;

8. forpligter sig til at føre nøje kontrol med gennemførelsen af forordningen, når der opstår bekymring om potentielle tilsidesættelser i medlemsstaterne af de retsstatsprincipper, der henhører under dens anvendelsesområde; bestræber sig på at tilrettelægge regelmæssige møder i de korresponderende udvalg med henblik på at overvåge gennemførelsen af forordningen under ledelse af ordførerne; opfordrer Kommissionen til at reagere rettidigt på de korresponderende udvalgs kontrol ved at fremlægge detaljerede oplysninger;

Tilsidesættelser af retsstatsprincippet

9. understreger, at forordningen både finder anvendelse på individuelle tilsidesættelser af retsstatsprincippet og på "systemiske" tilsidesættelser, der er udbredte eller skyldes gentagne praksisser eller undladelser fra offentlige myndigheders side, eller generelle foranstaltninger vedtaget af sådanne myndigheder;

10. opfordrer Kommissionen til i retningslinjerne at præcisere, at tilsidesættelser af retsstatsprincippet i en medlemsstat som følge af afgørelser eller begivenheder, der fandt sted før den 1. januar 2021, stadig er omfattet af forordningens anvendelsesområde, så længe de stadig har virkning;

11. henleder især opmærksomheden på listen over formodede tilsidesættelser af retsstatsprincippet i forordningens artikel 3; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge potentielle tilfælde af de på denne liste opførte tilsidesættelser i medlemsstaterne, samtidig med at det påpeges, at andre former for praksis eller undladelser fra offentlige myndigheders side også kan være relevante; bemærker, at Kommissionens årlige rapport om retsstatssituationen fra 2020 allerede indeholder tegn på tilsidesættelser i adskillige medlemsstater, der kan udløse forordningen;

12. påpeger, at den liste over medlemsstaternes enheders handlinger i tilknytning til konditionalitetsordningen, der er opstillet i forordningens artikel 4, ikke udelukker, at andre situationer eller handlinger fra myndighedernes side i tilknytning til en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-budgettet eller beskyttelse af Unionens finansielle interesser potentielt kan være relevante;

13. understreger vigtigheden af samarbejdet mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO); minder om, at ineffektivt og ubetimeligt samarbejde med EPPO og OLAF kan være grund til en indsats i henhold til forordningen; understreger, at for EPPO's vedkommende medfører et effektivt og betimeligt samarbejde ikke blot en forpligtelse for de nationale myndigheder til aktivt at bistå med og støtte EPPO's strafferetlige efterforskning og retsforfølgning, men også at de nationale regeringer sikrer, at dens europæiske delegerede anklagere udpeges på et betimeligt og upartisk grundlag; mener også, at den systematisk manglende opfølgning på OLAF's henstillinger kan udgøre en undladelse i forordningens forstand;

14. minder om, at afsløring af tilsidesættelser af retsstatsprincippet kræver en objektiv, upartisk, retfærdig og grundig kvalitativ vurdering fra Kommissionens side under hensyntagen til relevante oplysninger fra tilgængelige kilder og anerkendte institutioner, herunder domme afsagt af Den Europæiske Unions Domstol og relevante nationale og internationale domstole, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, beretninger fra Revisionsretten, Kommissionens årsrapport om retsstatsprincippet og EU's resultattavle for retlige anliggender, rapporter fra OLAF og EPPO, hvor det er relevant, og konklusioner og henstillinger fra relevante internationale organisationer og netværk, herunder Europarådets organer, f.eks. Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) og Venedigkommissionen, og navnlig dets tjekliste for retsstatsprincippet, og de europæiske netværk af højesteretter og domstolsadministrationer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge oplysninger om, hvordan den vil indsamle, analysere og evaluere disse oplysninger, når den forbereder en sag;

15. mener navnlig, at Kommissionens årsrapport om retsstatsprincippet som en objektiv, upartisk, retfærdig og kvalitativ vurdering af tilsidesættelser af retsstatsprincippet, er en afgørende kilde til oplysninger for Kommissionens vurdering i medfør af forordningen; opfordrer Kommissionen til i sine årlige rapporter om retsstatssituationen at medtage et særligt afsnit med en analyse af tilfælde, hvor tilsidesættelser af retsstatsprincippet i en medlemsstat på en tilstrækkeligt direkte måde kan påvirke eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU-budgettet, og til i retningslinjerne at præcisere, hvordan de årlige rapporter vil blive anvendt systematisk i forbindelse med Kommissionens vurdering i medfør af forordningen;

16. opfordrer Kommissionen til at etablere et klart, præcist og brugervenligt system for indgivelse af klager og fastsætte frister for Kommissionens svar på klager; fremhæver, at civilsamfundet, herunder uafhængige NGO'er og borgere, og faktabaseret undersøgende journalistik og medier er i front, når det gælder om at identificere eventuelle tilsidesættelser af retsstatsprincippet på lokalt og nationalt plan og derfor bør inddrages i rapporteringen; minder om, at forordningen skal anvendes på en måde, der sikrer beskyttelse af personer, som indberetter tilsidesættelser af EU-lovgivning, i overensstemmelse med de fastsatte principper i direktiv (EU) 2019/1937 [7];

17. minder om, at der træffes foranstaltninger i henhold til forordningen, når tilsidesættelser af retsstatsprincippet i en medlemsstat påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde; understreger, at dette indebærer en omfattende, proaktiv, risikobaseret tilgang fra Kommissionens side for at beskytte Unionens udgifter, selv inden de faktiske betalinger foretages;

18. minder om, at forordningens anvendelsesområde omfatter aktiviteterne for alle offentlige enheder, herunder organisationer i medlemsstater, der er oprettet som et offentligt organ eller et privatretligt organ med ansvar for en offentlig serviceopgave, som fastsat i finansforordningen; påpeger, at eventuelle ændringer af typen af forvaltning af en enhed med ansvar for en offentlig serviceopgave i en medlemsstat ikke kan fritage denne enhed for pligten til at overholde forordningen;

Beskyttelse af Unionens budget

19. fremhæver, at der er en klar forbindelse mellem respekten for retsstatsprincippet og en effektiv gennemførelse af Unionens budget i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning: sparsommelighed, produktivitet og effektivitet som fastsat i finansforordningen; minder om, at Kommissionen i henhold til forordningens artikel 5 "kontrollerer, om gældende ret er overholdt, og træffer om nødvendigt alle passende foranstaltninger til at beskytte Unionens budget";

20. minder om, at forordningen tilvejebringer en klar definition af retsstatsprincippet, som skal forstås i relation til andre af EU's værdier og principper, herunder grundlæggende rettigheder og ikkeforskelsbehandling; er af den opfattelse, at vedvarende krænkelser af demokratiet og de grundlæggende rettigheder, herunder statssanktioneret forskelsbehandling af mindretal og angreb på mediefriheden og forenings- og forsamlingsfriheden, har en indvirkning på de projekter, som medlemsstaterne beslutter at finansiere med EU-midler, og derfor kan have en tilstrækkelig direkte indvirkning på beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn hertil i retningslinjerne;

21. minder om, at foranstaltninger i henhold til forordningen er nødvendige, navnlig, men ikke udelukkende, i tilfælde hvor andre procedurer fastsat i finansforordningen, forordningen om fælles bestemmelser eller anden sektorspecifik lovgivning ikke ville gøre det muligt at beskytte Unionens budget mere effektivt; understreger, at dette ikke betyder, at forordningen skal betragtes som en "sidste udvej", men snarere, at Kommissionen kan anvende en lang række procedurer til at beskytte Unionens finansielle interesser, herunder forordningen, som skal vælges fra sag til sag, og anvendes sideløbende, hvis nødvendigt, afhængigt af deres effektivitet; opfordrer Kommissionen til at fastlægge den fremgangsmåde og de proceduremæssige og tekniske standarder, den vil anvende ved valget af de instrumenter, der skal anvendes;

22. påpeger, at forordningen dækker alle EU-midler og finder anvendelse på "systemiske" tilsidesættelser samt tilfælde af alvorlig risiko for en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, som kan være vanskelige at håndtere ved hjælp af andre EU-procedurer, der kun gælder for specifikke udgiftsprogrammer, og som vedrører virkninger på budgettet, der allerede er indtruffet; understreger, at forordningen er den eneste EU-lovgivning, der kobler respekt for retsstatsprincippet sammen med EU-budgettet; mener derfor, at dens særlige bestemmelser bør anvendes i fuld udstrækning for at sikre subsidiær beskyttelse af retsstatsprincippet ud over EU's finanser;

23. understreger, at "systemiske" tilsidesættelser, f.eks. dem, der påvirker retssystemets funktion, dommernes og domstolenes eller de offentlige myndigheders neutralitet, eller den behørige funktion af enheder med beføjelse til at forebygge og bekæmpe korruption, svig, skatteunddragelse og interessekonflikter, eller tilsidesættelse af princippet om ikkeforringelse [8], generelt har en tilstrækkeligt direkte indvirkning på den korrekte forvaltning, anvendelse og overvågning af EU-midler; opfordrer Kommissionen til at præcisere kriterierne for fastsættelse af foranstaltningerne i tilfælde af systemiske tilsidesættelser;

Vedtagelse af foranstaltninger

24. minder om, at artikel 6 og 7 i forordningen fastsætter alle trin og en præcis tidsplan for vedtagelsen og ophævelsen af foranstaltninger i henhold til forordningen; understreger, at proceduren for vedtagelse og ophævelse af foranstaltninger skal respektere principperne om objektivitet, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling af medlemsstaterne og skal gennemføres ud fra en upartisk og evidensbaseret tilgang;

25. noterer sig, at forordningens artikel 6, stk. 4, påregner muligheden for, at Kommissionen anmoder om yderligere information for at foretage sin vurdering både før og efter at have sendt den skriftlige underretning; understreger, at sådanne anmodninger inden den skriftlige underretning fortsat bør være ekstraordinær og enkeltstående for ikke at bringe den præcise tidsplan for vedtagelsen og ophævelsen af foranstaltninger i henhold til forordningen i fare;

26. minder om, at Rådet er forpligtet til at reagere på ethvert forslag fra Kommissionen om at vedtage passende foranstaltninger i henhold til forordningen inden for en frist på en måned, som i undtagelsestilfælde kan forlænges med højst to måneder; mener, at Kommissionen bør sikre, at disse tidsfrister overholdes fuldt ud for at træffe en rettidig afgørelse; opfordrer Kommissionen til at fremlægge information om, hvordan den vil sikre en harmoniseret tilgang og ensartet anvendelse af budgetkonditionaliteten i alle dens generaldirektorater;

27. mener, at gennemsigtighed er afgørende for at fremme medlemsstaternes og borgernes tillid til konditionalitetsmekanismen; fremhæver, at vurderingen af individuelle eller systematiske tilsidesættelser af retsstatsprincipperne kræver en upartisk, retfærdig og objektiv behandling af medlemsstaterne, herunder upartiske og evidensbaserede undersøgelser; påpeger, at hvert trin i proceduren som fastsat i forordningen derfor bør gennemføres på en fuldstændig gennemsigtig måde; opfordrer Kommissionen til at udarbejde de gennemsigtighedsregler og -principper, som den vil anvende, når den udløser konditionalitetsmekanismen;

28. minder om, at foranstaltninger, der træffes i henhold til forordningen, bør stå i et rimeligt forhold til den faktiske eller potentielle indvirkning på den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller Unionens finansielle interesser under hensyntagen til arten, varigheden, alvoren og omfanget af tilsidesættelserne af retsstatsprincippet; mener, at alvoren af denne indvirkning generelt vil afspejle tilsidesættelsernes alvor;

Beskyttelse af slutmodtagere og tilskudsmodtagere

29. minder om, at det i henhold til forordningen er nødvendigt behørigt at beskytte slutmodtageres og tilskudsmodtageres legitime interesser;

30. minder om, at medmindre afgørelsen om vedtagelse af foranstaltninger fastsætter andet, berører indførelsen af passende foranstaltninger i henhold til forordningen ikke medlemsstaternes forpligtelser over for legitime slutmodtagere eller tilskudsmodtagere, herunder forpligtelsen til at foretage betalinger;

31. understreger, at Kommissionen i sager vedrørende f.eks. alvorlig korruption, nepotisme, systemisk svig, illegitime forbindelser med politiske partier og interessekonflikter, og navnlig i tilfælde, der opdages af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES), der er fastsat i finansforordningen eller er ved at blive undersøgt af OLAF eller EPPO, nøje bør vurdere fra sag til sag, om betalingerne til slutmodtagere og tilskudsmodtagere bør fortsættes eller ej;

32. opfordrer Kommissionen til at gennemføre forordningens artikel 5, stk. 4, og hurtigt oprette et websted eller en internetportal med oplysninger og vejledning til gavn for slutmodtagere eller tilskudsmodtagere og med passende redskaber til at informere Kommissionen om enhver tilsidesættelse af den retlige forpligtelse til fortsat at foretage betalinger, efter at der er vedtaget foranstaltninger i henhold til denne forordning, såsom en enkel, nemt anvendelig og struktureret klageformular; opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan den vil gennemføre en effektiv klagemekanisme for ansøgere, modtagere og tilskudsmodtagere;

33. understreger, at i forbindelse med delt forvaltning kan foranstaltninger i henhold til forordningen ikke anses for at påvirke tilgængeligheden af midler til betalinger baseret på legitime krav til tilskudsmodtagere; minder ligeledes om, at de medlemsstater, der er berørt af foranstaltningerne, regelmæssigt skal aflægge rapport til Kommissionen om overholdelsen af deres forpligtelser over for slutmodtagere eller tilskudsmodtagere;

34. opfordrer Kommissionen til at analysere alle de oplysninger, den har til rådighed, og gøre sit yderste for at sikre, at ethvert beløb, som offentlige enheder eller medlemsstater skylder, rent faktisk udbetales til slutmodtagere eller tilskudsmodtagere, hvilket kan indebære gennemførelse af finansielle korrektioner ved at reducere EU-støtten til programmer i overensstemmelse med de gældende sektorspecifikke og finansielle regler;

35. anmoder Kommissionen om at medtage Parlamentets forslag i den endelige udgave af retningslinjerne;

° °

36. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER (29.6.2021)

fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget

om udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsen af den generelle konditionalitetsordning for beskyttelse af Unionens budget

(2021/2071(INI))

Ordfører for udtalelse: Terry Reintke

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget, som er de korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. beklager Det Europæiske Råds konklusioner af 10. og 11. december 2020 om forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet og mener, at de er i strid med artikel 15 og 17 i TEU og artikel 288 i TEUF, for så vidt som de skaber unødvendig retsusikkerhed; beklager, at Kommissionen har forpligtet sig til ikke at foreslå nogen foranstaltninger i henhold til forordningen, før den har udarbejdet retningslinjer, hvis færdiggørelse er betinget af afsigelsen af EU-Domstolens dom i det annullationssøgsmål, som Ungarn og Polen har anlagt; minder om, at sager, der indbringes for EU-Domstolen, ikke har opsættende virkning i overensstemmelse med traktaterne;

2. understreger, at foranstaltninger i henhold til forordningen er nødvendige, navnlig i tilfælde hvor andre procedurer fastsat i EU-lovgivning ikke ville gøre det muligt at beskytte Unionens budget mere effektivt; minder om, at alvorlige, permanente og systematiske krænkelser af de i artikel 2 i TEU oplistede værdier finder sted i nogle medlemsstater og ikke adresseres på passende vis og undergraver EU's finansielle interesser; minder om, at Kommissionen også fortsat bør gøre fuldt brug af alle instrumenter i værktøjskassen for opretholdelse af retsstatsprincippet, herunder traktatbrudsprocedurer i henhold til artikel 258 i TEUF og procedurer i henhold til artikel 7 i TEU;

3. minder om, at forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet som vedtaget af den lovgivende myndigheds to parter ikke indeholder bestemmelser om udarbejdelse af nogen retningslinjer, og at den lovlige anvendelse heraf fra den 1. januar 2021 derfor ikke kan være betinget af vedtagelsen af sådanne retningslinjer, og beklager den forsinkelse, som Kommissionens udarbejdelse af retningslinjerne har afstedkommet for så vidt angår anvendelsen af forordningen;

4. bemærker, at Parlamentet, efter at Kommissionen havde besluttet at udarbejde retningslinjer, i sin beslutning af 25. marts 2021 om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092 og mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet anmodede Kommissionen om at fremlægge retningslinjerne senest den 1. juni 2021; beklager, at Kommissionen har fremsendt udkastet til retningslinjer for anvendelse af forordningen med to ugers forsinkelse; er af den opfattelse, at udkastet til retningslinjer i sin nuværende form blot gentager bestemmelserne i forordningen, ikke har nogen eller kun ganske lidt merværdi og ikke indeholder yderligere oplysninger, som kunne bidrage til den korrekte anvendelse af forordningen; konkluderer derfor, at Kommissionens retningslinjer er en del af dens forhaling af anvendelsen af forordningen; mener, at Kommissionen under påskud af at undgå en eventuel annullering af de foranstaltninger, som EU-Domstolen har vedtaget i henhold til forordningen, hverken behandler krænkelser af demokratiske, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og tilbageskridt i medlemsstaterne eller opfylder forventningerne med hensyn til operationaliseringen af dette instrument; mener, at Kommissionen hvert kvartal bør aflægge rapport til alle de kompetente parlamentariske udvalg, der er aktive på retsstatsområdet, om nye og igangværende sager, der undersøges;

5. beklager den tid, som Kommissionen har spildt siden forordningens ikrafttræden; opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at handle og til at undgå enhver yderligere forsinkelse i anvendelsen af forordningen samt til hurtigt og grundigt at undersøge eventuelle individuelle eller systemiske tilsidesættelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne, der påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde; gentager, at situationen i nogle medlemsstater allerede berettiger en øjeblikkelig undersøgelse i henhold til forordningen og en iværksættelse af proceduren i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 1;

6. glæder sig over opfordringen til Kommissionen om at handle, som dens formand sendte den 23. juni 2021; er af den faste overbevisning, at Parlamentet skal fortsætte sine nødvendige forberedelser i henhold til artikel 265 i TEUF mod Kommissionen; er af den opfattelse, at manglende handling eller langsom handling fra Kommissionens side er et stærkt politisk signal ikke blot til EU-institutionerne og medlemsstaterne, men også til de europæiske borgere;

7. minder om, at retningslinjer ikke må ændre, udvide eller indskrænke en forordning, og at de skal respektere hensigten fra den lovgivende myndigheds to parters side; understreger, at den lovgivende myndigheds to parter ikke påtænkte at give Kommissionen beføjelse til at vedtage retningslinjer eller gennemførelsesretsakter for at præcisere betingelserne for anvendelse af forordningen; understreger, at formålet med retningslinjerne er at skitsere proceduren, definitionerne og metoden for Kommissionens konkrete anvendelse; anmoder Kommissionen om at undgå restriktive og udtømmende definitioner af begreberne, da dette ville være i strid med forordningen; mener, at fortolkningen af abstrakte begreber er en dynamisk proces, som ikke kan defineres på forhånd i ét dokument; mener, at retningslinjerne fuldt ud bør respektere EU-Domstolens og Venedigkommissionens fortolkning af de relevante begreber; påpeger forpligtelsen til at sikre, at EU-midler er til rådighed for slutmodtagerne i overensstemmelse med forordningen; opfordrer Kommissionen til at bekræfte, at tilsidesættelser af retsstatsprincippet i en medlemsstat som følge af afgørelser eller begivenheder, der fandt sted før den 1. januar 2021, er omfattet af forordningens anvendelsesområde, så længe de stadig er aktuelle;

8. minder om, at Kommissionen i overensstemmelse med forordningen skal tage hensyn til relevante oplysninger, når den vurderer en medlemsstats mulige tilsidesættelser af retsstatsprincippet fra tilgængelige kilder og anerkendte institutioner, herunder domme afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, beretninger fra Revisionsretten, Kommissionens årsrapport om retsstatsprincippet og EU's resultattavle for retlige anliggender, rapporter fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), hvor det er relevant, og konklusioner og henstillinger fra relevante internationale organisationer og netværk, herunder Europarådets organer, f.eks. Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) og Venedigkommissionen, især dets tjekliste for retsstatsprincippet, og de europæiske netværk af højesteretter og domstolsadministrationer;

9. mener, at Kommissionens årsrapport om retsstatsprincippet har til formål at sikre en objektiv, upartisk, retfærdig og kvalitativ vurdering af overtrædelser af retsstatsprincippet og er en vigtig supplerende kilde i forbindelse med forordningen; mener, at iværksættelsen af konditionalitetsmekanismen bør knyttes direkte til tilfælde, hvor konklusionerne i årsrapporterne fremhæver individuelle eller systematiske tilsidesættelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne, der påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde; anmoder Kommissionen om i sin årsrapport om retsstatsprincippet at medtage et særligt afsnit med en analyse af sådanne tilfælde; opfordrer Kommissionen til at fastsætte en præcis metode til at skabe en klar og direkte forbindelse mellem årsrapporterne og konditionalitetsmekanismen, når det er relevant;

10. fremhæver, at et uafhængigt civilsamfund, herunder NGO'er og borgere, er i front, når det gælder om at identificere eventuelle tilsidesættelser af retsstatsprincippet på lokalt og nationalt plan og derfor bør inddrages i rapporteringen af sådanne; opfordrer Kommissionen til i retningslinjerne at oprette en effektiv, brugervenlig og let tilgængelig onlinebaseret kvikskranke for borgere og civilsamfundet til at indberette både svig og korruptionssager vedrørende EU-midler samt individuelle eller systematiske tilsidesættelser i deres medlemsstat, som garanterer fortrolighed og, hvor det skønnes relevant af dens tjenestegrene, fører til, at OLAF, EPPO eller Kommissionen gennemfører yderligere undersøgelser, og som er i overensstemmelse med direktivet om whistleblowere;

11. minder om, at forordningen indeholder en klar definition af retsstatsprincippet, som klart fastslår, at det skal forstås i forhold til Unionens øvrige værdier og principper, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, herunder grundlæggende rettigheder såsom forbuddet mod forskelsbehandling; er af den opfattelse, at statsstøttet forskelsbehandling af mindretal har en direkte indvirkning på de projekter, som medlemsstaterne beslutter eller ikke beslutter at bruge EU-midler på, og derfor direkte påvirker Unionens finansielle interesser;

12. mener, at gennemsigtighed er afgørende for at fremme medlemsstaternes og borgernes tillid til konditionalitetsmekanismen: fremhæver, at vurderingen af individuelle eller systematiske tilsidesættelser af retsstatsprincippet kræver en upartisk, retfærdig og objektiv behandling af medlemsstaterne, herunder upartiske og evidensbaserede undersøgelser; påpeger, at hvert trin i proceduren i henhold til forordningen derfor bør gennemføres på en fuldstændig gennemsigtig måde; opfordrer derfor Kommissionen til at fastlægge de gennemsigtighedsregler og -principper, som den vil anvende, når den udløser konditionalitetsmekanismen;

13. anmoder Kommissionen om at medtage Parlamentets forslag i den endelige udgave af retningslinjerne.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	29.6.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	52 12 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Magdalena Adamowicz, Konstantinos Arvanitis, Malik Azmani, Katarina Barley, Pernando Barrena Arza, Pietro Bartolo, Nicolas Bay, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Damien Carême, Caterina Chinnici, Marcel de Graaff, Anna Júlia Donáth, Lena Düpont, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Andrzej Halicki, Evin Incir, Sophia in ‘t Veld, Patryk Jaki, Marina Kaljurand, Fabienne Keller, Peter Kofod, Łukasz Kohut, Moritz Körner, Alice Kuhnke, Jeroen Lenaers, Juan Fernando López Aguilar, Lukas Mandl, Roberta Metsola, Nadine Morano, Maite Pagazaurtundúa, Nicola Procaccini, Emil Radev, Terry Reintke, Diana Riba i Giner, Ralf Seekatz, Michal Šimečka, Birgit Sippel, Sara Skyttedal, Martin Sonneborn, Tineke Strik, Ramona Strugariu, Annalisa Tardino, Tomas Tobé, Dragoş Tudorache, Milan Uhrík, Tom Vandendriessche, Bettina Vollath, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jadwiga Wiśniewska, Elena Yoncheva, Javier Zarzalejos
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Tanja Fajon, Miguel Urbán Crespo

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

52	+
NI	Laura Ferrara, Martin Sonneborn
PPE	Magdalena Adamowicz, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Lena Düpont, Andrzej Halicki, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Roberta Metsola, Emil Radev, Paulo Rangel, Ralf Seekatz, Sara Skyttedal, Tomas Tobé, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Javier Zarzalejos
Renew	Malik Azmani, Anna Júlia Donáth, Sophia in ‘t Veld, Fabienne Keller, Moritz Körner, Maite Pagazaurtundúa, Michal Šimečka, Ramona Strugariu, Dragoş Tudorache
S&D	Katarina Barley, Pietro Bartolo, Caterina Chinnici, Tanja Fajon, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Evin Incir, Marina Kaljurand, Łukasz Kohut, Juan Fernando López Aguilar, Javier Moreno Sánchez, Birgit Sippel, Bettina Vollath, Elena Yoncheva
The Left	Konstantinos Arvanitis, Pernando Barrena Arza, Cornelia Ernst, Miguel Urbán Crespo
Verts/ALE	Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Damien Carême, Alice Kuhnke, Terry Reintke, Diana Riba i Giner, Tineke Strik

12	-
ECR	Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Patryk Jaki, Nicola Procaccini, Jadwiga Wiśniewska
ID	Nicolas Bay, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Marcel de Graaff, Annalisa Tardino, Tom Vandendriessche
NI	Milan Uhrík

2	0
ID	Peter Kofod
PPE	Nadine Morano

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Monika Hohlmeier

Formand

Budgetkontroludvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse om udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsen af den generelle ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (2021/2071(INI))

I forbindelse med ovennævnte procedure afgiver Udvalget om Konstitutionelle Anliggender en udtalelse til Deres udvalg. På mødet den 15. juni 2021 vedtog udvalget at fremsende denne udtalelse i form af en skrivelse.

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender behandlede spørgsmålet på sit møde den 22. juni 2021. På dette møde [9] besluttede udvalget at opfordre Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (CJ13), som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

Med venlig hilsen

Antonio Tajani

FORSLAG

1. glæder sig over, at forordningen om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne (forordning) trådte i kraft den 1. januar 2021, og minder om, at den er bindende i alle enkeltheder for alle forpligtelses- og betalingsbevillinger i alle medlemsstater og for EU-institutionerne, herunder NextGenerationEU; mener derfor, at retningslinjer for anvendelsen af den generelle ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget er overflødige og desuden risikerer at indskrænke forordningens anvendelsesområde;

2. beklager, at Kommissionen endnu ikke har gjort brug af dette redskab på trods af de mange overtrædelser af retsstatsprincippet, som er konstateret i Kommissionens "Årsrapport om retsstatsprincippet 2020" (den første af sin slags nogensinde), og som har indvirkning på den forsvarlige økonomiske forvaltning af budgettet; minder om, at Kommissionen i henhold til traktaterne er forpligtet til at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten; anmoder som en konsekvens heraf Kommissionen om fuldt ud og proaktivt at anvende forordningen hurtigst muligt i forbindelse med alle EU-midler og -programmer;

3. minder om, at Det Europæiske Råd i henhold til artikel 15, stk. 1, i TEU ikke udøver lovgivende funktioner; mener derfor, at enhver politisk erklæring fra Det Europæiske Råd ikke kan anses for at udgøre en fortolkning af lovgivningen, da fortolkningen er overdraget til EU-Domstolen;

4. minder om, at årsrapporten om retsstatsprincippet er et særskilt redskab, der supplerer forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, men opfordrer samtidig Kommissionen til at anvende årsrapportens resultater i sin vurdering i forbindelse med forordningen;

5. glæder sig over, at "europæiske rettigheder og værdier, herunder retsstatsprincippet" er ét af de emner, der drøftes på konferencen om Europas fremtid; opfordrer til, at konferencen lancerer grundige diskussioner og overvejelser om effektiviteten af EU's eksisterende redskaber til overvågning, forebyggelse og tackling af overtrædelser af EU's værdier og til at fremsætte konkrete forslag til styrkelse af EU's værktøjskasse.