Procedure : 2020/2045(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0255/2021

Indgivne tekster :

A9-0255/2021

Forhandlinger :

PV 05/10/2021 - 8
PV 05/10/2021 - 10
CRE 05/10/2021 - 8
CRE 05/10/2021 - 10

Afstemninger :

PV 06/10/2021 - 12
PV 07/10/2021 - 2

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0411

<Date>{23/07/2021}23.7.2021</Date>
<NoDocSe>A9-0255/2021</NoDocSe>
PDF 287kWORD 102k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>Gennemførelsesbetænkning om EU's trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet</Titre>

<DocRef>(2020/2045(INI))</DocRef>


<Commission>{AFET}Udenrigsudvalget
Udviklingsudvalget
Budgetudvalget</Commission>

Ordfører: <Depute>György Hölvényi, Janusz Lewandowski, Milan Zver</Depute>

(Fælles udvalgsprocedure – forretningsordenens artikel 58)

Ordfører for udtalelse (*):

Sira Rego, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

ÆNDRINGSFORSLAG
BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 MINDRETALSUDTALELSE
 UDTALELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Formålet med betænkningen er at foretage en politisk evaluering af EU's trustfonde (EUTF'er), der har eksisteret siden 2014 og er blevet forlænget indtil december 2021, samt faciliteten for flygtninge i Tyrkiet.

 

Siden flygtningefaciliteten er af en anden politisk og retlig art, idet der er tale om en koordineringsmekanisme og ikke et instrument, der falder uden for budgettet, og medlemsstaternes bidrag til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ikke er frivillige, men baseret på deres BNI-bidrag og opført på Unionens budget som eksterne formålsbestemte indtægter, har både EUTF'erne og flygtningefaciliteten udgjort udfordringer, hvad angår den demokratiske ansvarlighed, Europa-Parlamentets rolle og EU-budgettets integritet.

 

Parlamentet har gentagne gange anerkendt merværdien af disse redskaber uden for budgettet (EUTF'er) og ekstraordinære instrumenter (flygtningefaciliteten), men har også gentagne gange givet udtryk for sin kritik af den måde, hvorpå de er blevet etableret og forlænget, idet det aldrig er blevet sikret, at Parlamentet blev inddraget på behørig vis. Parlamentets kontrolbeføjelser i forhold til disse værktøjer har også været begrænset.

 

Ordførerne mener, at den eksterne bistand fuldt ud skal finansieres over Unionens budget og gennemføres på en sammenhængende måde i henhold til et strømlinet sæt regler baseret på fælles instrumenter og under fuld overholdelse af Parlamentets lovgivnings-, budget- og kontrolbeføjelser. De mener også, at alle de muligheder, som NDICI-instrumentet for et globalt Europa og IPA III-instrumenterne giver, skal udnyttes fuldt ud.

 

Navnlig i forbindelse med NDICI-instrumentet for et globalt Europa mener de, at det nye meget vigtige eksterne instrument vil resultere i øget fleksibilitet og reaktionsevne, hvilket vil gøre det muligt for det at fortsætte de eksisterende trustfondes aktiviteter og dermed sikre den samlede karakter af Unionens budget.

 

For at imødekomme eventuelle større behov er det klart at foretrække at anvende de nuværende instrumenter, navnlig NDICI-instrumentet for et globalt Europa, når det er nødvendigt med en øget finansieringsramme gennem en revision af den nuværende FFR og NDICI-instrumentet for et globalt Europa, eller forstærket af medlemsstaternes og tredjelandes bidrag i form af eksterne formålsbestemte indtægter.

 

Hvis der stadig er behov for en ny trustfond, mener ordførerne, at den bør være behørigt begrundet, enten ved at der opstår en større krise, en pludselig ændring i de internationale forbindelser, der kræver en omfattende finansiel reaktion fra EU's side, eller behovet for at samle ressourcer med tredjelande, hvilket ikke ville være muligt under de instrumenter, der er indført af medlovgiverne. I så fald vil Parlamentet skulle inddrages fuldt ud lige fra starten i modsætning til, hvad der var tilfældet i forbindelse med den foregående FFR for 2014-2020.

 

BÊKOU

 

Bêkou-trustfonden for Den Centralafrikanske Republik blev oprettet af EU og 3 medlemsstater (Frankrig, Tyskland og Nederlandene) i juli 2014 som den første EU-trustfond nogensinde med henblik på at samle og forvalte støtten til Den Centralafrikanske Republik (CAR) i kølvandet på den krise, der ramte landet i 2012-13 og efterfølgende. Dens mål er at styrke befolkningens og statens modstandsdygtighed i en meget skrøbelig kontekst, navnlig ved at støtte programmer inden for sundhed, vand og sanitet, udvikling af landdistrikterne og økonomisk genopretning samt forsoning og social samhørighed.

 

Ud over tildelingerne fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og EU's budget (218,9 mio. EUR) bidrog Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Italien og Schweiz til fonden, der kom op på et samlet beløb på 296,8 mio. EUR i 2019. Bêkou (der betyder "håb" på det lokale sprog sango) har til formål at sammenkoble nødhjælp, rehabilitering, genopbygning og langsigtede udviklingstiltag på en fleksibel og dynamisk måde.

 

Siden 2014 har EU, som uden sammenligning er den vigtigste partner for CAR, og dets medlemsstater og andre bidragydere afsat mere end 910 mio. EUR i alt til grundlæggende tjenesteydelser til befolkningen (navnlig uddannelse og sundhed, herunder, siden epidemien brød ud, kampen mod covid-19), stabilitet og fredsprocessen.

 

MADAD

 

Den Europæiske Unions regionale trustfond som reaktion på den syriske krise (Madad) blev oprettet i december 2014 for at afhjælpe de mere langsigtede behov for modstandsdygtighed hos syriske flygtninge og internt fordrevne i nabolandene samt for at støtte værtssamfund og forvaltninger. Den blev oprettet for en indledende periode på 5 år med en indledende finansiering på 1 mia. EUR. Den blev senere forlænget i 2019 og 2020 med yderligere to år indtil den 14. december 2021 for at sikre en gnidningsløs overgang til EU's reaktion på krisen under den nuværende FFR 2021-2027.

 

Fonden har mobiliseret over 2,2 mia. EUR fra EU-budgettet, 21 medlemsstater, Tyrkiet og Det Forenede Kongerige, og der er indgået kontrakter for 2 mia. EUR (fra december 2020) i over 94 projekter. Trustfonden støtter i mellemtiden mere end 7,29 millioner støttemodtagere. I 2015 blev fonden ændret, så den også kom til at omfatte den irakiske krise. I geografisk henseende er langt størstedelen af midlerne blevet tildelt aktioner, der omfatter flere lande og er rettet mod de lande, der huser det største antal syriske flygtninge: Libanon, Tyrkiet og Jordan. Beløbet er fordelt som følger: 43 % til Libanon, 23 % til Tyrkiet og 24 % til Jordan. Irakiske aktioner modtager 7 %, mens 2,1 % er blevet tildelt Vestbalkan (Serbien og Nordmakedonien). Trustfonden kunne også være blevet anmodet om at imødekomme behov og yde støtte i Syrien efter konflikten, forudsat at der er banet vej for en troværdig politisk overgang, i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2254/2015. Disse betingelser er imidlertid tydeligvis ikke blevet opfyldt, eftersom konflikten fortsætter.

 

AFRIKA

 

Nødtrustfonden for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika (trustfonden for Afrika) blev oprettet den 12. november 2015 for at bidrage til at tackle flerdimensionelle udfordringer, der medvirker til ustabilitet i Sahel og Tchadsøen, Afrikas Horn og Nordafrika. Trustfonden for Afrika omfatter 26 støtteberettigede lande på tværs af tre regioner: Sahel og Tchadsøen (Burkina Faso, Cameroun, Tchad, Gambia, Mali, Mauretanien, Niger, Nigeria, Senegal, Ghana, Guinea og Elfenbenskysten); Afrikas Horn (Djibouti, Eritrea, Etiopien, Kenya, Somalia, Sydsudan, Sudan, Tanzania og Uganda) og Nordafrika (Algeriet, Egypten, Libyen, Marokko og Tunesien).

 

Trustfonden for Afrika arbejder ud fra fire strategiske akser: 1) større økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder gennem økonomiske programmer, der sigter mod at skabe beskæftigelsesmuligheder 2) styrkelse af lokalsamfundenes modstandsdygtighed, herunder tilvejebringelse af basale tjenester til lokalbefolkninger, flygtninge og fordrevne inden for områderne fødevarer og ernæring, sikkerhed, sundhed, uddannelse og social beskyttelse 3) forbedret migrationsstyring, herunder udvikling af nationale og regionale migrationsstrategier, forebyggelse af irregulær migration, bekæmpelse af menneskehandel og smugling af migranter, fremme af effektiv frivillig tilbagevenden og bæredygtig reintegration, international beskyttelse og asyl, lovlig migration og mobilitet og 4) forbedret regeringsførelse og konfliktforebyggelse, håndtering af menneskerettighedskrænkelser og håndhævelse af retsstatsprincippet, herunder gennem kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling. Fonden har mobiliseret ca. 5 mia. EUR, heraf ca. 0,6 mia. EUR fra EU's medlemsstater og andre donorer.

 

COLOMBIA

 

Colombia har i over 50 år været plaget af intern væbnet konflikt, som har kostet mere end 220 000 menneskeliv, hvoraf de fleste er civile, og forårsaget intern fordrivelse af mere end 5 millioner colombianere, hvilket er et af de højeste antal internt fordrevne personer i verden. En lang historie med politisk vold, stor social og økonomisk ulighed, narkotikahandel og andre ulovlige aktiviteter og manglen på en stærk stat, der bl.a. er i stand til at levere tjenesteydelser til sine borgere, har fremmet denne konflikt, som især har ramt landdistrikter og fjerntliggende områder, men som har haft en meget negativ indvirkning på den økonomiske og sociale udvikling i Colombia som helhed.

 

Den 24. august 2016 blev der indgået en fredsaftale mellem Colombias regering og landets største oprørsgruppe, "Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia" (FARC). Selv om der siden er gjort store fremskridt, er situationen i Colombia igen blevet mere skrøbelig på det seneste, da landet står over for flere kriser samtidig: konsekvenserne af den venezuelanske flygtningekrise (mere end 1,8 millioner venezuelanske flygtninge bor nu i Colombia); fredsprocessen lider under tilbageslag og konsekvenserne af covid-19-pandemien.

 

Den europæiske trustfond for fred i Colombia blev oprettet i december 2016 for at støtte gennemførelsen af fredsaftalen mellem den colombianske regering og FARC. Fonden har mobiliseret over 128 mio. EUR fra EU-budgettet, 20 medlemsstater, Chile og Det Forenede Kongerige.

 

Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet:

 

I oktober og november 2015 forpligtede EU sig til i første omgang at stille yderligere 3 mia. EUR til rådighed for at støtte syrere under midlertidig beskyttelse og værtssamfund i Tyrkiet. Efterfølgende vedtog Kommissionen i slutningen af november 2015 en afgørelse om oprettelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet som EU's svar på opfordringen om at støtte flygtninge i Tyrkiet, der flygter fra konflikter i Syrien, Irak, Afghanistan eller fra andre lande. Faciliteten, der blev oprettet den 1. januar 2016, havde oprindeligt et budget på 3 mia. EUR. Af dette beløb blev 1 mia. EUR finansieret fra EU-budgettet og 2 mia. EUR fra medlemsstaterne for at undgå yderligere pres på EU-budgettet. Medlemsstaternes bidrag beregnes ved hjælp af en fordelingsnøgle baseret på deres bruttonationalindkomst. Faciliteten koordinerer finansieringen fra EU's forskellige eksisterende eksterne finansielle instrumenter (IPA, ENI, DCI). Finansieringen dækker humanitære og ikke-humanitære aktiviteter med en finansiel tildeling på henholdsvis 1,4 mia. EUR og 1,6 mia. EUR.

 

I erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016 bekræftede Det Europæiske Råd og Tyrkiet deres tilsagn om at gennemføre den fælles handlingsplan mellem EU og Tyrkiet for at bistå Tyrkiet i håndteringen af migrationskrisen. Ved denne lejlighed blev det også besluttet at føje yderligere 3 mia. EUR til facilitetens budget inden udgangen af 2018. Denne gang vil det være med 2 mia. EUR fra EU-budgettet og 1 mia. EUR fra medlemsstaterne. De projekter, der finansieres under de to trancher, løber indtil hhv. midten af 2021 og midten af 2025, og EU og dets medlemsstater er langt de største donorer, der sætter ind på at afhjælpe følgerne af krisen i Syrien. Det skal bemærkes, at Madad-trustfonden og flygtningefaciliteten i et vist omfang overlapper hinanden.

 

 


 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

Gemførelsesbetænkning om EU's trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet

(2020/2045(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 208, 210, 214 og 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

 der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[1],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[2],

 der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand[3],

 der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsårene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020 and 2021,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. november 2011 om en samlet strategi for migration og mobilitet (SSMM) (COM(2020)0743),

 der henviser til den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration og til den globale aftale om flygtninge, som begge blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 2018,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration (COM(2016)0385),

 der henviser til handlingsplanen fra november 2015 fra topmødet i Valletta,

 der henviser til erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016,

 der henviser til den nye europæiske konsensus om udvikling: "Vores verden, vores værdighed, vores fremtid", som blev undertegnet den 30. juni 2017,

 der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 30. april 2014 med titlen "EU's værktøjskasse: En rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, til EU's udviklingssamarbejde" (SWD(2014)0152),

 der henviser til den europæiske konsensus om humanitær bistand af 30. januar 2008,

 der henviser til de oprindelige aftaler om oprettelse af EU's Bêkou-trustfond (EUTF), Madad-trustfonden, EUTF for Afrika og EUTF for Colombia og de reviderede oprettelsesaftaler fra december 2020,

 der henviser til Kommissionens afgørelse C(2015)9500 af 24. november 2015 om koordinering af Unionens og medlemsstaternes tiltag gennem en koordinationsmekanisme – flygtningefaciliteten for Tyrkiet[4], og Kommissionens afgørelser C(2016)855 af 10. februar 2016[5], C(2017)2293 af 18. april 2017[6], C(2018)1500 af 14. marts 2018[7] og C(2018)4959 af 24. juli 2018[8],

 der henviser til Kommissionens fjerde årsrapport om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet af 30. april 2020 (COM(2020)0162) samt til dens tidligere rapporter,

 der henviser til den 7. resultatrapport om Madad-trustfonden[9],

 der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetninger om "EU's Bêkou-trustfond for Den Centralafrikanske Republik: en lovende begyndelse trods visse mangler, 2017 (nr. 11/2017); "Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet: nyttig støtte, men forbedringer er nødvendige for at give mere valuta for pengene" (nr. 27/2018); og "Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika: Fleksibel, men uden fokus"(nr. 32/2018),

 der henviser til Kommissionens afgørelser om at forlænge EUTF'erne indtil december 2021 i overensstemmelse med finansforordningens artikel 234 og til Parlamentets holdninger til udkastene til afgørelser om forlængelse,

 der henviser til sin beslutning af 18. april 2018 om gennemførelsen af EU's eksterne finansieringsinstrumenter: midtvejsevalueringen i 2017 og den fremtidige arkitektur for perioden efter 2020[10],

 der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om gennemførelsen af instrumentet for udviklingssamarbejde, instrumentet for humanitær bistand og Den Europæiske Udviklingsfond[11],

 der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand[12],

 der henviser til sin afgørelse af 25. marts 2021 om en ny EU-strategi for Afrika; et partnerskab for bæredygtig udvikling,

 der henviser til sine beslutninger af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – årsrapport 2020[13], af 18. maj 2017 om EU's strategi for Syrien[14], af 6. oktober 2016 om Syrien[15], af 24. november 2016 om situationen i Syrien[16], af 6. juli 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2016 for regnskabsåret 2016: Opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2015[17],

 der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet[18] af 12. december 2018 om Rådets holdning til det andet forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019[19] og af 4. juli 2018 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2018 for regnskabsåret 2018, Sektion III – Kommissionen: Forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet[20],

 der henviser til forslaget til ændringsbudget nr. 5/2020[21] og den tilhørende beslutning om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter i 2020: fortsættelse af den humanitære bistand til flygtninge i Tyrkiet[22],

 der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 om Kommissionens 2019-2020-rapport om Tyrkiet[23],

 der henviser til Kommissionens afgørelser i 2019 og 2020 om at forlænge Madad-trustfonden indtil den 14. december 2021 i overensstemmelse med finansforordningens artikel 234,

 der henviser til EU's og medlemsstaternes tilsagn om at tackle den syriske krise og støtte befolkningen på konferencerne i London og Bruxelles mellem 2016 og 2021,

 der henviser til Kommissionens midtvejsevaluering 2018 og regelmæssig rapportering om resultaterne af Madad-trustfonden,

 der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand[24], forslag af 14. juni 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI-instrumentet for et globalt Europa) 2021-2027 (COM(2018)0460) og forslag af 14. juni 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for førtiltrædelsesbistand (IPA III) 2021-2027 (COM(2018)0465),

 der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

 der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 58,

 der henviser til udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Budgetkontroludvalget,

 der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A9-0255/2021),

A. der henviser til, at der siden 2014 er blevet oprettet fire EU-trustfonde for at imødekomme behovet for fleksible og hurtige instrumenter til at sikre en sammenhængende og styrket bistandsindsats i krisesituationer: Bêkou-trustfonden, der blev oprettet den 15. juli 2014, med det formål at støtte alle aspekter af Den Centralafrikanske Republiks overvindelse af krisen og dens genopbygningsbestræbelser, Madad-trustfonden, Den Europæiske Unions regionale trustfond som reaktion på krisen i Syrien, der skal gøre det muligt at samle og skræddersy ressourcerne og indsatsen på regionalt plan, der blev oprettet den 15. december 2014, EU-trustfonden for Afrika – Nødtrustfonden for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika, der blev oprettet den 12. november 2015, og EU's trustfond for Colombia, der blev oprettet den 12. december 2016 for at støtte gennemførelsen af fredsaftalen i forbindelse med hurtig genopretning og stabilisering efter konflikten;

B. der henviser til, at der ved revisionen af finansforordningen i 2018 indførtes bestemmelser, der til en vis grad styrkede Parlamentets kontrolbeføjelser, når der oprettes nye EU-trustfonde, eller når de nuværende udvides; der henviser til, at disse bestemmelser fortsat er for begrænsede til at sikre Europa-Parlamentets fulde demokratiske kontrol samt fuld demokratisk kontrol som budgetmyndighed, som det er fastlagt i traktaterne;

C. der henviser til, at Parlamentet i 2020 generelt har afgivet positive udtalelser om anmodningerne om at forlænge EU-trustfondene frem til udgangen af 2021, men udtrykker betænkeligheder ved manglen på åbenhed om gennemførelsen af projekter, navnlig hvad angår de projekter, der er relateret til grænse- og migrationsforvaltning, og for Afrika-trustfondens vedkommende på den betingelse, at der stilles obligatoriske garantier for overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder i alle finansierede projekter;

D. der henviser til, at oprettelsen af både EU-trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet er blevet begrundet i behovet for en fleksibel, ad hoc og hurtig reaktion, der ikke er mulig under den klassiske institutionelle ramme og de begrænsede ressourcer og den disponible fleksibilitet i EU-budgettet; der henviser til, at EU's nye eksterne finansielle ramme (instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) – et globalt Europa) bør afhjælpe de begrænsninger, der fører til behovet for at lancere trustfonde til at reagere mere fleksibelt og hurtigere på bestemte kriser; der henviser til, at instrumenter uden for budgettet såsom EU-trustfonde samt ekstraordinære værktøjer såsom faciliteten for flygtninge i Tyrkiet er til fare for principperne for demokratisk ansvarlighed, åbenhed og forsvarlig økonomisk forvaltning og derved undergraver Europa-Parlamentets rolle og EU-budgettets integritet og enhedsmæssige karakter; der henviser til, at Parlamentet ikke blev hørt om oprettelsen af instrumenter uden for budgettet; der henviser til, at Den Europæiske Udviklingsfond bidrog til EU-trustfonden for Afrika og Bêkou, og at Europa-Parlamentet derfor slet var ikke involveret i oprettelsen af disse to EU-trustfonde; der henviser til, at Parlamentets mulige involvering var begrænset til en indsigelse mod forslaget til gennemførelsesafgørelser af oprettelsesaftalerne om Madad- og Colombia-trustfondene;

E. der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med oprettelsen af en EUTF skal begrunde dens merværdi, synlighed, komplementaritet med andre EU-finansieringsinstrumenter og tilpasning til politiske mål, og der henviser til, at det er afgørende at sikre løbende overvågning og evaluering af anvendelsen af midler for at sikre, at deres virkninger altid er i overensstemmelse med EU-retten, de grundlæggende værdier og mål;

F. der henviser til, at EU's trustfonde ifølge finansforordningen er underlagt en årlig uafhængig ekstern revision, og Kommissionen har beføjelse til at sætte finansforordningen i bero, hvis partnerlandet misligholder en forpligtelse for at overholde menneskerettigheder, demokratiske principper eller retsstatsprincippet og i alvorlige sager om korruption; der henviser til, at Revisionsretten i sine særberetninger om EU's trustfonde anbefalede Kommissionen at forbedre donorkoordineringen (Bêkou), afhjælpe svagheder i gennemførelsen, øge effektiviteten og fokuserede tiltag (Afrika) og skabe mere valuta for pengene (faciliteten for flygtninge i Tyrkiet);

G. der henviser til, at Kommissionen vurderer, at der fortsat er betydelige flygtningerelaterede humanitære behov ud over dem, der dækkes af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet;

H. der henviser til, at Parlamentet, selvom det anerkender EU-trustfondenes merværdi, gentagne gange har givet udtryk for behovet for øget parlamentarisk kontrol med disse og med faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og for stærkere involvering i forberedelse af og forhandling om EU-trustfonde fremover samt forlængelsen af eksisterende EU-trustfonde og andre finansielle instrumenter på området for EU's eksterne aktiviteter; der henviser til, at Parlamentet har opfordret Kommissionen til at forbedre sin meddelelse om EUTF'er og bemærkede, at regelmæssige, talbaserede oplysninger om gennemførelsen af EUTF'er er afgørende for, at Parlamentet kan udøve sin demokratiske tilsyns- og kontrolrolle;

I. der henviser til, at den største andel af bidragene til EUTF'erne nu kommer fra selve EU-budgettet, mens bidragene fra medlemsstaterne udgør en meget begrænset andel af deres samlede budgetter; der henviser til, at medlemsstaternes bidrag til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ikke er frivillige, men baseret på BNI-bidragsnøglen og er medtaget direkte i EU-budgettet som eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b); der henviser til, at medlemsstaternes bidrag med hensyn til EU's trustfonde ikke indgår i EU-budgettet i medfør af finansforordningens artikel 187, stk. 6;

J. der henviser til, at erklæringen fra EU og Tyrkiet fra marts 2016 og tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet lægger særlig vægt på forebyggelse af nye sø- eller landruter for ulovlig migration, optrævling af smuglernetværk, kontrol af Tyrkiets grænser og accept af tilbagesendelser på en ikke-diskriminerende måde;

K. der henviser til, at den primære målsætning for EU's politik for udviklingssamarbejde er reducering, og på lang sigt, udryddelse af fattigdom, som nedfældet i artikel 208 i TEUF; der henviser til, at den europæiske konsensus om udvikling fortsat er den dogmatiske ramme for EU's udviklingspolitik, og at den europæiske konsensus om humanitær bistand på ny bekræfter de grundlæggende principper for humanitær bistand; der henviser til, at EU og dets partnere på det humanitære område skal være i stand til at sikre bistand og beskyttelse på grundlag af behov og på respekt for principperne om neutralitet, upartiskhed, medmenneskelighed og uafhængighed i den humanitære indsats; δer henviser til, at midler fra officiel udviklingsbistand (ODA) skal afsættes til økonomisk, menneskelig og social udvikling, navnlig for at sikre adgang til uddannelse af høj kvalitet, opbygning af lokal modstandsdygtighed, herunder i forbindelse med klimaændringer, og fredsbevarende operationer til levering af udviklingsbistand og/eller humanitær bistand med særligt fokus på de udviklingsmæssige udfordringer, der er identificeret i trustfondens afgørelse;

L. der henviser til, at oprettelsesaftalen for EU's trustfond for Afrika klart placerer projekter for grænseforvaltning i Libyen inden for EU-trustfondens beføjelsesområde samt forordningen om det europæiske naboskabsinstrument (ENI); der henviser til, at der siden juli 2017 er tildelt næsten 90 mio. EUR igennem EU-trustfonden for Afrika til at uddanne, udstyre og støtte den libyske kystvagts kapacitet, og at der er tildelt 49 mio. EUR til at afhjælpe de forhold, hvorunder tilbagesendte tilbageholdes; der henviser til, at oprettelsesaftalen for EU-trustfonden fastslår, at trustfonden finansierer aktiviteter, der bidrager til at forbedre migrationsforvaltning i alle henseender i overensstemmelse med den samlede strategi for migration og mobilitet, herunder opbremsning og forebyggelse af irregulær migration og bekæmpelse af menneskehandel; der henviser til, at der ikke desto mindre har været påstande om tilfælde af menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med den libyske kystvagts aktiviteter;

M. der henviser til, at Parlamentet i 2020 mente, at der for at gå videre med forlængelsen af EUTF for Afrika bør gives obligatoriske garantier for overholdelse af menneskerettighederne i alle projekter, der har modtaget støtte, med særlig vægt på migrationsstyring og også sikre, at disse garantier stilles i tilfælde af et behov for en behørigt begrundet ny trustfond i fremtiden;

N. der henviser til, at EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise (Madadfonden) har mobiliseret 2,3 mia. EUR, herunder frivillige bidrag fra 21 EU-medlemsstater, Tyrkiet og Det Forenede Kongerige; der henviser til, at Madadfondens programmer fokuserer på uddannelse, levebrød, sundhed, beskyttelse og vandforsyning til gavn for flygtninge, internt fordrevne og lokalsamfund og yder støtte til mere end syv millioner modtagere; der henviser til, at efterhånden som borgerkrigen i Syrien trak ud, udviklede Madadfonden sig yderligere langs en sammenhæng mellem humanitær bistand og udviklingsbistand ved at øge fokus på at styrke systemer, der støtter værtslandenes indsatser og kapaciteter som reaktion på denne langvarige flygtningekrise, navnlig gennem levering af offentlige tjenesteydelser i Irak, Jordan og Libanon;

O. der henviser til, at projekter under Madadfonden ifølge fondens egen evaluering iværksættes forholdsvist hurtigere end projekter, der iværksættes ved hjælp af standardprocedurerne under det europæiske naboskabsinstrument og instrumentet til førtiltrædelsesbistand; der henviser til, at det også er lykkedes Madadfonden at opnå stordriftsfordele med storstilede projekter til et gennemsnitligt beløb på 20 mio. EUR og med en gennemsnitlig gennemførelsesperiode på ca. 30 måneder;

P. der henviser til, at faciliteten for flygtninge i Tyrkiet adskiller sig fra EUTF'erne, hovedsagelig fordi den fortsat indgår i EU-budgettet;

Q. der henviser til, at faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ifølge Kommissionen er udformet til at koordinere eksisterende EU-finansieringsinstrumenter, så de mobiliseres på en konsekvent og sammenhængende måde for at imødekomme flygtningenes behov;

I. Generelle betragtninger

Budgetmæssige virkninger

1. bemærker, at de samlede tilsagn til alle EU-trustfonde pr. 31. december 2020 beløb sig til 7 691 mio. EUR, idet bidraget fra EU-budgettet beløb sig til 3 170 mio. EUR, hvoraf 3 534 mio. EUR stammede fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), og 988 mio. EUR kom fra medlemsstaterne og andre donorers tilsagn; bemærker endvidere, at der på samme dato var indgået kontrakter for 7 141 mio. EUR, og at EU-trustfondene havde betalt 4 869 mio. EUR; bemærker også, at udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillinger for alle EU-trustfonde pr. 31. december 2020 var på 98 % (Madad-trustfonden havde indgået forpligtelser for over 95 %, Bêkou-trustfonden 99 %, Afrika-trustfonden 99 % og Colombia-trustfonden 94 % af de disponible forpligtelsesbevillinger), mens den samlede udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne var på 63 % (med EUTF Afrika på 62 %, EUTF Bêkou på 66 %, EUTF Colombia på 52 % og EUTF Madad på 64 %);

2. minder om, at faciliteten for Tyrkiet består af to trancher på hver 3 mia. EUR; beklager, at fordelingen af bidrag i modsætning til den første tranche 2016-2017, hvor EU-budgettet bidrog med 1 mia. EUR og medlemsstaterne 2 mia. EUR, i anden tranche 2018-2019 blev vendt om på bekostning af de eksisterende EU-projekter;

3. minder om, at for den første tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet udgjorde IPA II-bidrag 52,4 %, humanitær bistand 46,6 %, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred 0,7 % og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde 0,3 %, mens IPA II-bidraget udgør 64,5 % og humanitær bistand 35,5 % for den anden tranche;

4. noterer sig, at 36,6 % af tildelingen af den første tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ved udgangen af 2020 er gennemført igennem direkte forvaltning og 63,4 % igennem indirekte forvaltning (hvoraf over fire femtedele af internationale organisationer); noterer sig desuden, at for den anden tranche udgjorde direkte forvaltning 32,1 % (100 % af Kommissionen) og indirekte forvaltning 67,9 % (for tre fjerdedeles vedkommende af internationale organisationer);

5. noterer sig desuden, at internationale organisationer har været de største gennemførende aktører for EU's trustfonde (36,8 %) foran Kommissionen (35,7 %), medlemsstaternes agenturer (24,2 %) og offentlige serviceorganer (3,4 %);

Parlamentets inddragelse i rammerne for beslutningstagning og overvågning af resultater og i rapportering og/eller evaluering

6. bemærker, at udvalgsformændene og de relevante medlemmer har fået observatørstatus ved møder i trustfondenes strategiske bestyrelser og i flygtningefacilitetens styringsudvalg; beklager, at denne status ikke formelt er afspejlet i trustfondenes oprettelsesaftaler; opfordrer indtrængende til, at indbydelser til bestyrelsesmøder tager højde for Parlamentets officielle kalender, og at alle relevante oplysninger og dokumenter, der skal drøftes på bestyrelsesmøderne, stilles til rådighed i god tid før møderne for at gøre det muligt for medlemmerne og sekretariatets personale at deltage aktivt;

7. beklager Parlamentets begrænsede rolle i beslutningstagningen, tilsynet med og kontrollen med Unionens bidrag til EU-trustfonde og gentager, at eksisterende retlige, reguleringsmæssige og budgetmæssige løsninger burde have været anvendt fuldt ud, før man oprettede eller udvidede EU-trustfonde, som fortsat bør være en sidste udvej; minder om sine tidligere ubesvarede anmodninger og gentager, at Parlamentet bør være repræsenteret på møderne i de operationelle udvalg og i stand til at overvåge deres aktiviteter, og opfordrer Kommissionen til i god tid at fremlægge detaljerede oplysninger om de beslutninger, der træffes i disse udvalg; mener, at Europa-Parlamentet skal gøre fuld brug af sine beføjelser til kontrol af gennemførelse og budgetkontrol og sikre, at EU's finansieringsbeslutninger og de dertil knyttede tildelinger er i overensstemmelse med Unionens principper om juridisk gyldighed og forsvarlig økonomisk forvaltning, hvorved EU's indsats gives demokratisk legitimitet og ansvarlighed;

8. noterer sig Kommissionens bestræbelser på nøje at overvåge og evaluere interventionerne og skabe viden om EU-trustfondenes og flygtningefacilitetens aktiviteter gennem et særligt sæt rapporter; opfordrer til, at disse bestræbelser på at opnå større gennemsigtighed styrkes ved, at der offentliggøres relevante data, herunder specifikke oplysninger om projekter finansieret og resultater opnået i forhold til de fremsatte målsætninger, på EU-trustfondenes og flygtningefacilitetens websider; understreger, at tilgængeligheden, graden af detaljerethed, fuldstændigheden og den faktuelle overensstemmelse af sådanne rapporter er væsentlig for at støtte Parlamentet som budgetmyndighed med henblik på en passende evaluering af gennemførelsen;

9. noterer sig, at der blev stillet information om involvering af civilsamfundsorganisationer til rådighed i årsberetningerne for 2019 og 2020 om EU-trustfonden for Afrika; beklager, at disse oplysninger ikke er offentligt tilgængelige på grund af den ringe gennemsigtighed i forbindelse med underentrepriser; bemærker, at sådanne oplysninger om muligt bør opdeles på projektniveau under hensyntagen til behørigt begrundede krav om fortrolighed og sikkerhed;

10. beklager den sene meddelelse fra Kommissionen om dens hensigt om at forlænge EU's trustfonde og de sene evalueringer af nogle af trustfondene, som ikke gjorde det muligt for Parlamentet rettidigt at nå frem til fuldstændige og præcise konklusioner for så vidt angår trustfonden for Afrika, hvilket således begrænsede muligheden for demokratisk kontrol og ansvarlighed;

11. gentager sit krav om, at forlængelsen af EU's trustfonde indtil december 2021, som det har givet sit samtykke til, primært skal være af teknisk karakter for at muliggøre en gnidningsløs overgang til den nye FFR og en effektiv kontraktindgåelse og anvendelse af de midler, der allerede er indgået forpligtelser for; fremhæver Kommissionens forsikringer om, at forlængelserne havde til formål at sikre et fortsat retsgrundlag for betalinger af midler, som der var afgivet tilsagn om under den forrige FFR for 2014-2020, og at der ikke skal gives nye tilsagn under EU-trustfondene under NDICI eller IPA III;

12. understreger, at Kommissionen i sine rapporter bør belyse komplementariteten mellem de forskellige finansielle instrumenter, der er øremærket til de områder, som er omfattet af EU's trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, herunder EU's eksterne investeringsplan, og den merværdi, som skabes;

II. Vurdering for de enkelte EU-trustfonde/faciliteten for flygtninge i Tyrkiet

Bêkou

13. mener, at Bêkoutrustfonden delvist har bidraget som et af redskaberne til at håndtere situationen i Den Centralafrikanske Republik (CAR) samt til en sammenhængende tilgang til udvikling og humanitære behov i Den Centralafrikanske Republik;

14. henviser desuden til konklusionerne fra den delegationsrejse, som dets Udviklingsudvalg foretog til Den Centralafrikanske Republik i februar 2018, og noterer sig, at det heri bemærkes, at Bêkou-trustfonden er synlig og lader til at blive opfattet positivt i landet, og at projekterne i tilstrækkelig grad kan tage hånd om behovet i forbindelse med transit mellem rehabilitering, indkomstsikring og udvikling på længere sigt, i hvert fald på lokalt plan og i mindre målestok;

15. fremhæver Den Europæiske Revisionsrets konklusioner, der blev offentliggjort i dens særberetning for 2017, om, at Bêkou-trustfonden generelt har opnået positive resultater og har tiltrukket bistand, men kun få yderligere donorer, og at de fleste af dens projekter har leveret deres forventede output og gjort EU mere synlig; påpeger dog, at beretningen anbefalede en bedre definition af interventionsomfanget, bedre donorkoordinering, projektudvælgelsesprocedurer, overvågning og resultatmåling samt omkostningsoptimering og større åbenhed ved udvælgelsen af gennemførelsesorganisationerne;; bemærker, at medlemsstaterne i det operationelle udvalg er repræsenteret af deres egne nationale udviklingsagenturer, som også udvælges som projektledere, og er bekymret over, at dette kan føre til en potentiel interessekonflikt i det operationelle udvalgs projektudvælgelsesprocedure;

16. bemærker, at yderligere EU-støtte på grund af den nye humanitære krise, fattigdommen og de nye sikkerhedsudfordringer i CAR vil kræve målrettede programmer og, hvor det er relevant, fleksibel EU-støtte under det globale NDICI-Europa for at fremme humanitær reaktionsindsats, fred og sikkerhed, demokratisering og styrkelse af de demokratiske institutioner samt overholdelse af menneskerettigheder i Den Centralafrikanske Republik;

17. mener, at situationen i landet trods EU's og andre donorers intervention fortsat er ustabil på grund af nye konflikter og alvorlig fødevareusikkerhed;

Madad

18. mener, at Madad-trustfonden har bevist sin merværdi som reaktion på krisen og for EU i form af større synlighed og gennemslagskraft udadtil, øget kontrol, koordinering og mobilisering af midler fra forskellige kilder sammenlignet med nationalt plan eller andre internationale kanaler; bemærker, at dens udgifter var i overensstemmelse med retsgrundlaget eller de anvendte EU-instrumenter og deres mål; minder derfor om, at projekter, der finansieres under Madadtrustfonden, skal fremme og beskytte værdighed, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og fremme social og økonomisk inklusion, navnlig af mindretal og sårbare grupper; beklager, at konflikten i Syrien stadig fortsætter, og understreger, at behovene blandt de syriske flygtninge, der ikke kan vende tilbage til Syrien, deres hjemland, inden for en overskuelig fremtid, og behovene i deres værtssamfund med hensyn til langsigtet integration og beskæftigelse fortsat kræver EU's og international bistand på lang sigt med henblik på at sikre en langsigtet integrations- og beskæftigelseskapacitet på en sammenhængende måde i værtssamfundene; påpeger, at de konfliktramte områder i Syrien ikke tillader langsigtet genopbygning på nuværende tidspunkt;

19. noterer sig, at rapporten om den strategiske midtvejsevaluering fra oktober 2018 konkluderede, at Madad-trustfonden har været stor og omkostningseffektiv og er nået ud til et stort antal støttemodtagere med forholdsmæssigt lave omkostninger, og at den har gjort det muligt for EU at operere fleksibelt;

20. glæder sig over trustfondens hurtige og fleksible reaktion til støtte for partnerlande og lokalsamfund under coronavirusudbruddet, der viser et aktivt engagement i justeringen og omlægningen af aktiviteterne, ikke kun på sundhedsområdet, men også på andre områder såsom eksistensgrundlag, beskyttelse, uddannelse eller social samhørighed i Libanon, Irak, Tyrkiet og Jordan;

21. understreger betydningen af fortsat støtte til flygtninge, internt fordrevne og sårbare værtssamfund, herunder i regionen som helhed, der er berørt af den fortsatte konflikt, ved hjælp af en blanding af langsigtet, forudsigelig, fuldt gennemskuelig og hurtigt deployerbar finansiering under instrumenter, der er oprettet for den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021--2027, og potentielle bidrag fra medlemsstaterne som eksterne formålsbestemte indtægter under hensyntagen til alle finansielle instrumenter, der er fastsat i finansforordningen;

22. minder om sårbarheden af de palæstinensiske flygtningesamfund i Syrien og regionen og opfordrer til konstant støtte og til, at de inddrages i EU's humanitære planer, og til tiltag, hvad angår den syriske krise;

Afrika

23. noterer sig, at trustfonden for Afrika blev oprettet som en nødtrustfond til at afhjælpe kriserne i tre regioner i Afrika med det formål at nå langsigtede mål for stabilitet og udvikling; mener, at EU-trustfonden for Afrika udgør et hurtigt og fleksibelt redskab til håndtering af fælles globale udfordringer såsom migration og tvangsfordrivelse, virkningerne af klimaændringer og økonomiske kriser; fremhæver, at den hidtil usete situation, der opstod i forbindelse med den igangværende covid-19-pandemi, krævede al nødvendig fleksibilitet og hurtighed; understreger imidlertid, at fleksibilitet altid skal kombineres med fuld gennemsigtighed og ansvarlighed; mener, at der kan være plads til forbedringer med en mere fokuseret styret indsats på tværs af de tre vinduer og støtte til måling og rapportering af resultater;

24. noterer sig, at 78 projekter bidrog til større økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder, 97 projekter blev iværksat for at styrke modstandsdygtigheden, 75 projekter var dedikeret til migrationsstyring, og 75 projekter bidrog til at forbedre regeringsførelse og konfliktforebyggelse; bemærker med bekymring, at migrationsstyring på grund af særlige omstændigheder er blevet fokus for EU's reaktion i visse projekter; gentager imidlertid, at de oprindelige mål om at forbedre modstandsdygtigheden og tackle de grundlæggende årsager til migration bør opretholdes;

25. glæder sig over, at EU's trustfond for Afrika i nogle tilfælde har bidraget til den tredobbelte tilgang til sammenhængen mellem humanitær bistand og udvikling og fred, hvilket ikke var muligt med EU's finansielle instrumenter under den foregående FFR; minder om, at finansieringen af EU's trustfond skal gennemføres og evalueres på grundlag af ODA-kriterierne, og at alle udgifter, der falder uden for dette krav, skal finansieres af forskellige kilder, der er samlet i trustfonden, og fordømmer enhver anvendelse af ODA-midler, der strider imod udviklingsmålene; minder om, at humanitær bistand som et grundlæggende princip skal være uafhængig;

26. beklager, at hele 37 % af EU-trustfonden for Afrika er afsat til foranstaltninger, der har til formål at begrænse og reducere migration, mens mindre end 9 % er afsat til at tackle årsagerne til migration og tvangsfordrivelse; bemærker, at mindre end 1,5 % af EUFT for Afrika blev tildelt lovlige migrationskanaler; anerkender, at sikkerhed er afgørende for stabiliteten i de afrikanske partnerlande, og EU skal støtte partnerlandene i at tackle de tilgrundliggende årsager til ulovlige migrationsstrømme, smugling og menneskehandel;

27. noterer sig beretningerne om de fortsatte menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i Libyen i forbindelse med den libyske kystvagts handlinger; understreger, at mange af de mennesker, som reddes eller samles op af kystvagten, sendes tilbage til vilkårlige tilbageholdelser under forfærdelige forhold i Libyen; understreger, at tilbagesendelse af flygtningene til lande, hvor de ikke er sikre, er i strid med flygtningekonventionen fra 1951; bemærker, at der i forbindelse med nødtransitmekanismen er bekymring over respekten for menneskerettighederne i forbindelse med gennemførelsen af projekter; bemærker den manglende overholdelse af princippet om non-refoulement i Libyen; minder dog om, at fuld beskyttelse af menneskeliv, værdighed og menneskerettigheder bør sikres under enhver intervention; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til i samråd med civilsamfundsorganisationer at revidere og gennemføre en specifik risikovurdering af samarbejdsaktiviteterne med de kompetente myndigheder inden for hav- og grænseovervågning og -forvaltning, der finansieres under EU-trustfonden for Afrika, for at sikre en objektiv vurdering af respekten for menneskerettighederne;

28. understreger betydningen af samarbejde og dialog med de lokale partnere; bifalder de høringer og undersøgelser, der er gennemført for at fastslå de behov, der bør prioriteres; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage de lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer behørigt i projekter, der støttes af EU-trustfonden for Afrika;

29. bemærker, at et af de vigtigste mål med EU's trustfond for Afrika – som bestemt i den konstitutive aftale – er at tage hånd om de grundlæggende årsager til migration, navnlig ved at fremme modstandsdygtighed, økonomiske og lige muligheder, sikkerhed og udvikling og håndtering af menneskerettighedskrænkelser; opfordrer til, at der lægges større vægt på langsigtede udviklingsmål såsom beskæftigelse, uddannelse, fødevaresikkerhed og bedre levevilkår for lokalbefolkningen;

30. bemærker, at Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 32/2018 påpegede en række mangler, herunder manglende anvendelse af EU's lovgivning om offentlige indkøb og uigennemsigtig forvaltning, anbefalede en forbedret projektudvælgelsesprocedure, højere gennemførelseshastighed og en mere systematisk resultatovervågningsproces, der dækker hele spektret af projekter, og bemærkede, at den på grund af fondens brede anvendelsesområde ofte manglede effektivitet, fordi der ikke var foretaget nogen tilstrækkelig vurdering af omfanget af behovene og de midler, der skulle til for at opnå en målbar virkning; opfordrer til forenkling og bedre kommunikation med hensyn til anvendelse af udbudsprocedurer for at fremme adgang til EU-finansiering af små og lokale NGO'er;

31. bemærker, at EU-trustfonden for Afrika har ydet et bidrag til at styrke modstandsdygtigheden og etablere sammenhængen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand i skrøbelige sammenhænge; bemærker endvidere, at den også har fremmet samarbejdet mellem forskellige interessenter og muliggjort bidrag fra donorer uden for EU, som i forbindelse med brexit har fået særlig betydning, og øget synligheden af spørgsmålet om migration og tvangsfordrivelse og EU's reaktion herpå; beklager samtidig, at overvågningen af gennemførelsen af denne fond ikke har været tilstrækkelig, og anmoder om at indarbejde SMART-mål (specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte mål) i projekternes logframes, og at der fastsættes kvantificerbare mål for evaluering af projekter;

32. glæder sig over Kommissionens forslag om at frigøre midler fra EU's trustfond for Afrika, som oprindeligt var afsat til Eritrea, navnlig til indkøb i forbindelse med vejrenovering, hvor der blev gjort brug af tvangsarbejde;

Colombia

33. mener, at trustfonden for Colombia har bevist sin værdi og under de nuværende omstændigheder udgør et vigtigt redskab til at støtte gennemførelsen af fredsaftalen mellem Colombias regering og Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (FARC); påpeger, at forlængelsen af EU-trustfonden for Colombia yderligere har bekræftet EU's engagement og ydet hårdt tiltrængt støtte til fredsprocessen i Colombia; minder om, at EU's trustfond for Colombia er oprettet under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og skal tilpasses det primære mål i Den Europæiske Unions udviklingspolitik: "Hovedmålet for Unionens politik på området for udviklingssamarbejde er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen", og EU skal "tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene";

34. understreger dens vigtige rolle med hensyn til at støtte Colombia på området for omfattende udvikling af landdistrikterne og økonomisk vækst; opfordrer til at gennemførelsen af den colombianske fredsproces fortsat prioriterer fuldt gennemsigtige finansieringsprogrammer og overvågning på lang og mellemlang sigt, og til, at disse programmer skal nyde godt af en hensigtsmæssig demokratisk kontrol og inddragelse af Europa-Parlamentet og passende, gennemsigtige og omfattende høringer af interessenter, navnlig civilsamfundet;

35. lykønsker Colombia med dets bestræbelser på trods af landets egne udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af fredsaftalen at yde støtte til over 1,7 millioner venezuelanske migranter, der er flygtet til Colombia, navnlig ved at give dem en 10-årig midlertidig beskyttelsesstatus;

36. glæder sig over Republikken Chiles deltagelse som donor i trustfonden; bemærker, at de regionale partneres deltagelse har en høj merværdi og har øget både den lokale anerkendelse og legitimiteten af EU's engagement og samarbejde;

Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet

37. påpeger, at Tyrkiet huser den største flygtningebefolkning i verden med næsten 4 mio. registrerede flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan; minder om den vigtige rolle, som faciliteten for flygtninge i Tyrkiet har spillet med hensyn til at byde flygtninge fra krigen i Syrien velkommen; opfordrer til en grundig vurdering af erklæringen fra EU og Tyrkiets indvirkning på menneskerettighederne og understreger betydningen af begge parters overholdelse af grundlæggende rettigheder som led i dens gennemførelse; er af den opfattelse, at EU fortsat bør yde den nødvendige støtte til syriske og andre flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet og sikre, at den tyrkiske regering ikke er direkte involveret i forvaltningen og tildelingen af midler, som primært bør gives direkte til flygtninge og værtssamfund og bør forvaltes af organisationer, der garanterer ansvarlighed og gennemsigtighed;

38. mener, at EU's flygtningefacilitet har bevist sin værdi som et innovativt samlingsredskab og en vigtig koordineringsmekanisme til at bistå Tyrkiet med hurtigt at imødekomme flygtningenes og deres værtssamfunds umiddelbare humanitære og udviklingsmæssige behov, og understreger nødvendigheden af at sikre bæredygtigheden af disse aktiviteter; bemærker derfor, at flertallet af projekterne skal udvides for at opnå det forventede resultat; udtrykker sin støtte til det tyrkiske civilsamfund og minder om den prisværdige indsats, som internationale organisationer har ydet i forbindelse med gennemførelsen af disse projekter; understreger den merværdi, der skabes ved at inddrage lokale organisationer, eksperter og NGO'er samt organisationer fra alle medlemsstater i gennemførelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet;

39. glæder sig over den vellykkede første tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, navnlig det sociale krisesikkerhedsnet (ESSN) – det største humanitære projekt, som forvaltes af Kommissionen; glæder sig over fremskridtene i den anden tranche, som fremmer en gradvis overgang fra humanitær bistand til udviklingsbistand;

40. er bevidst om den rolle, som faciliteten for flygtninge i Tyrkiet spiller med hensyn til at yde støtte til dækning af basale behov for omkring 1,8 mio. flygtninge, yde uddannelsesmæssig støtte til 668 900 flygtningebørn og sundhedspleje- og beskyttelsestjenester til millioner af flygtninge; understreger dog, at Revisionsrettens særberetning nr. 27/2018 påpeger, at finansieringen af sundheds- og uddannelsesaktiviteter er usammenhængende, og at der samtidig er blevet brugt forskellige forvaltningsstrukturer til finansiering af samme type projekter; endvidere fremhævede rapporten, at der kunne være opnået større værdi gennem kontanthjælpsprojekter, og opfordrede Kommissionen til at forbedre programmeringen af kommunal infrastruktur og socioøkonomisk støtte, gøre det muligt for NGO'er at operere og forbedre rapporteringen om faciliteten; bemærker især covid-19's virkninger for flygtningene og påpeger, at faciliteten for flygtninge i Tyrkiet er blevet oprettet til trods for de alvorlige bekymringer over flygtningenes menneskerettighedssituation i Tyrkiet set ud fra et internationalt asylretligt perspektiv; minder om, at Kommissionen i 2020 anmodede om en mobilisering af yderligere 481,6 mio. EUR under EU-budgettets margen til uforudsete udgifter, som rækker ud over den oprindeligt planlagte tildeling til flygtningefaciliteten, med henblik på at finansiere aktiviteterne under programmet om det sociale krisesikkerhedsnet og programmet om betingede kontantoverførsler til uddannelse;

41. gentager sin dybe beklagelse over, at Parlamentet ikke formelt blev hørt eller anmodet om at godkende oprettelsen eller udvidelsen af denne facilitet og kun var involveret som en af budgetmyndighedens parter, hvilket undergraver flygtningefacilitetens demokratiske ansvarlighed; insisterer på, at den ikke bør stå i en sådan situation igen;

42. understreger, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 27/2018[25] rejser spørgsmål om effektiviteten af de humanitære projekter, der er finansieret af faciliteten, siden de ikke foretog en konsekvent og omfattende vurdering af rimeligheden af budgetomkostningerne; bemærker, at rapporten også giver udtryk for bekymring over, at det ikke er muligt at overvåge alle humanitære projekter under revisionen; understreger i denne forbindelse, at de tyrkiske myndigheders afvisning af at give adgang til data om modtagerne under de to projekter for kontant bistand kan give anledning til spørgsmål om den finansielle administrations forsvarlighed under faciliteten, navnlig under hensyntagen til den hurtige tilbagegang i Tyrkiet for så vidt angår retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; minder om behovet for kontrol af de midler, som den tyrkiske regering og lokale myndigheder har gennemført; gentager, at midlerne udelukkende skal anvendes til at imødekomme alle flygtninges fysiske og psykiske behov, herunder indkvartering, mad, uddannelse og sikring af en passende levestandard; opfordrer Kommissionen til at forbedre overvågningen og indhente data om modtagerne i alle programmer og projekter under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; understreger, at Kommissionen bør stille ressourcerne til rådighed på grundlag af gennemførelsespartneres opnåede mål på stedet og efter, at gennemførelsesvurderingen er blevet udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i finansforordningen1a med henblik på at opnå fuld ansvarlighed og undgå dobbelt finansiering; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at målene for og gennemførelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet stemmer overens med EU's generelle principper, politikker og målsætninger, herunder demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, og udtrykker sin bekymring over nedbrydningen af disse principper i Tyrkiet;

43. understreger betydningen af overgangen fra humanitær bistand til udviklingssamarbejde og opfordrer Kommissionen til at udvikle og gennemføre en overgangsstrategi med fokus på at bidrage til at skabe indkomstmuligheder for flygtninge med henblik på at forbedre deres selvhjulpenhed og sociale inklusion i deres værtssamfund; minder om, at EU's langsigtede målsætning om den tyrkiske regerings gradvise overtagelse af EU-finansierede aktiviteter under fuld overholdelse af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; opfordrer alle parter, der er involveret i den kommende multilaterale konference om det østlige Middelhavsområde, til at tage grundigt fat på hele dette område sammen med humanitære spørgsmål og udviklingsspørgsmål;

44. gentager sin anmodning om, at Tyrkiet respekterer princippet om non-refoulement, navnlig ved den syriske grænse, og sikrer, at flygtninges menneskerettigheder og deres status som garanteret ved flygtningekonventionen fra 1951 respekteres fuldt ud, og at landet ikke gør migrationsstrømmene til et redskab og anvender dem som en kilde til afpresning af EU til politiske formål; forventer, at Tyrkiet fuldt ud og på en ikkediskriminatorisk måde gennemfører erklæringen fra EU og Tyrkiet fra marts 2016 og tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet overvåges nøje, herunder med hensyn til menneskerettighedssituationen for asylansøgere og migranter, der er vendt tilbage til Tyrkiet som led i erklæringen fra EU og Tyrkiet, og til at underrette Europa-Parlamentet herom; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at give UNHCR fuld adgang til de særlige faciliteter for frihedsberøvede ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien for at kunne overvåge overholdelsen af princippet om non-refoulement; understreger, at økonomisk støtte til Tyrkiet til forvaltningen af flygtningestrømme skal respektere fuld budgetgennemsigtighed samt ubegrænset inddragelse af civilsamfundsorganisationer; opfordrer Kommissionen til at tilskynde de tyrkiske myndigheder til at forbedre arbejdsmiljøet for internationale NGO'er; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på sin erfaring med særlige tredjepartsverifikationssystemer for at styrke tilsynet med udgifter;

45. opfordrer Tyrkiet til at afstå fra at indkvartere flygtninge i detentionscentre med det formål at få dem til at underskrive frivillige tilbagesendelseserklæringer og til at garantere deres adgang til sundhedstjenester uanset hvor i landet, de er registreret;

46. bemærker, at faciliteten for flygtninge i Tyrkiet kun støtter registrerede flygtninge; udtrykker sin bekymring over, at mange flygtninge er blevet efterladt uden bistand, da registrering er vanskelig i visse provinser og byer;

47. glæder sig over Rådets invitation til Kommission om at fremlægge et forslag for Rådet om den fortsatte finansiering til syriske flygtninge i Tyrkiet samt i Jordan, Libanon og andre dele af regionen;

III. Fremtidsudsigter og anbefalinger

48. understreger nødvendigheden af bedre at imødekomme finansieringsbehovet i situationer med langvarige kriser og med henblik på koordinering af overgangen mellem nødhjælp, genopbygning og udvikling på en fleksibel og indbyrdes forbundet måde, som er forenelig med de internationale mål (herunder FN's mål for bæredygtig udvikling, og principperne for EU's udviklingspolitik såsom støtte til udryddelse af fattigdom, nedbringelsen af uligheder og - i tilfælde af humanitær intervention - under fuld overholdelse af principperne for humanitær bistand, nemlig menneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, med fuld beskyttelse af menneskeliv, menneskeværdigheden og menneskerettighederne; insisterer på behovet for, at EU's bistand er effektiv og virkningsfuld, således at den får reelle virkninger på stedet;

49. understreger behovet for at drage nytte af erfaringerne fra oprettelsen, forvaltningen og gennemførelsen af trustfondene og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet med henblik på at anvende dem på den nye generation af eksterne finansielle instrumenter samt for at styrke synergierne og sammenhængen i EU's eksterne bistand og den parlamentariske kontrol; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge sin endelige omfattende revision af gennemførelsen af EU's trustfonde, idet den evaluerer deres i overensstemmelse med EU's udviklingsmål, menneskerettighederne og de humanitære mål; insisterer endvidere på, at hvis der opstår behov for nye EU-trustfonde eller ad hoc-instrumenter i fremtiden, skal bidragsmekanismen fra Unionens budget defineres klart og forhandles fra begyndelsen med fuld inddragelse af Parlamentet; mener også, at virkningen og synligheden af EU's eksterne bistand bør øges yderligere, hvilket fremhæver EU's og dets medlemsstaters rolle som de største donorer af global udviklingsfinansiering;

50. anmoder Kommissionen om at sikre en gennemsigtig vurdering af virkningerne, som udføres af uafhængige EU-organer og eksperter, om EU-finansierede projekters indvirkning på migranters og flygtninges menneskerettigheder samt på den bredere befolkning i det pågældende land; opfordrer til oprettelsen af en effektiv og uafhængig overvågningsmekanisme for fuldt ud at kunne overvåge og evaluere disse midlers endelige destination samt protokoller for foranstaltninger i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser; EN anser det for nødvendigt at inddrage de regionale og lokale myndigheder og civilsamfundets aktører fuldt ud i udformningen og gennemførelsen heraf; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en klar og fuldstændig oversigt over de midler, der anvendes til at finansiere samarbejde med tredjelande inden for migrationsforvaltning på tværs af alle finansielle instrumenter og deres gennemførelse; understreger betydningen af at dele revisionsdataene med EU's ramme for finansiel kontrol, herunder Revisionsretten, OLAF og Den Europæiske Anklagemyndighed;

51. påpeger behovet for bedre at håndtere de med intern migration i Afrika forbundne udfordringer, som udgør næsten 90 % af migrationsstrømme i Afrika, i tæt samarbejde med Den Afrikanske Unionen og i overensstemmelse med dennes ramme for migrationspolitik i Afrika samt handlingsplanen for 2018--2030; insisterer ikke desto mindre på behovet for en tilgang, der undgår at skabe afhængighed af ekstern intervention; insisterer i denne forbindelse på styrkelse af indflydelsesmulighederne gennem uddannelse og betydningen af uddannelse af høj kvalitet for at skabe stærkere støtte til udviklingssamarbejde;

52. bemærker, at kønsligestilling og social inklusion er to af de primære udgiftsmål i programplanlægningen for NDICI - et globalt Europa; gentager EU's tilsagn om at styrke kvinders og pigers position og opfordrer Kommissionen til at integrere kønsligestilling samt opbygning af modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer i planlægning og gennemførelse af trustfondene og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; anbefaler, at der regelmæssigt foretages en kønsopmærksom analyse og hensyn til inddragelsen af kvinder i forbindelse med udformning af støttede projekter angives som en forudsætning for gennemførelse af projekter under både EU-trustfondene og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet;

53. opfordrer Kommissionen til at udvise tilbageholdenhed eller foretage en revision af samarbejdet med tredjelande, som ikke fuldt ud respekterer grundlæggende rettigheder, herunder suspendere specifik finansiering og projekter, som er til fare for eller undergraver menneskerettigheder;

54. bemærker, at selv om finansforordningen giver mulighed for oprettelsen af trustfonde til foranstaltninger udadtil, gentages også Parlamentets vedholdende insisteren på, at den eksterne bistand skal finansieres fuldt ud over Unionens budget og gennemføres på en sammenhængende måde i henhold til et strømlinet sæt regler baseret på fælles instrumenter og under fuld overholdelse af Parlamentets lovgivningsmæssige budget- og overvågningsbeføjelser og af principperne om EU's budgetmæssige enhed, gennemsigtighed, effektivitet og forsvarlig budgetforvaltning; fremhæver, at vedtagelsen af ekstraordinære værktøjer øger kompleksiteten af finansieringsforvaltning og sætter eksisterende udenrigspolitiske instrumenter under pres, hvorved deres effektivitet potentielt påvirkes; mener, at EU's trustfonde kun bør anvendes til at reagere på en pludselig større krise og i situationer, hvor flere donorreaktioner skal koordineres, og hvor det eksterne politiske mål ikke kan opfyldes fuldt ud af de eksisterende eksterne finansieringsinstrumenter, og på betingelse af, at de overholder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at EU-trustfonden ikke overlapper andre eksisterende finansieringskanaler eller lignende instrumenter uden at skabe additionalitet, og at trustfondens mål er i overensstemmelse med målene for det EU-instrument eller den budgetpost, som den finansieres fra; opfordrer Kommissionen til at garantere en mere effektiv kommunikation på stedet, som fremhæver EU's rolle som den største bidragsyder af global udviklingsbistand;

55. påpeger, at samling af ressourcer fra EUF, EU-budgettet og andre donorer i trustfonde ikke bør ændre muligheden for, at EU's eksisterende politikker og programmer kan forfølge deres oprindelige mål, som f.eks. udryddelse af fattigdom og fremme af grundlæggende rettigheder;

56. minder om, at EU-trustfondene og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet bør betragtes som ekstraordinære eller egentlige nødinstrumenter, hvis merværdi og virkninger på stedet bør være yderst velbegrundet og nøje overvåget; forventer, at Kommissionen fuldt ud udnytter de muligheder, som den programbaserede tilgang giver under den geografiske søjle i NDICI-instrumentet for et globalt Europa og IPA III, hvilke ikke længere må bruges til at finansiere førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet, undtagen til at støtte tyrkiske civilsamfundsorganisationer via finansieringsinstrumentet for fremme af demokratiet og menneskerettigheder, suppleret med global tematisk programmering, finansiering af hurtig reaktion og den store uudnyttede reserve under NDICI-instrumentet for et globalt Europa;

57. minder om, at midlerne fra stødpuden til nye udfordringer og prioriteter under NDICI-instrumentet for et globalt Europa forventes at supplere finansieringen fra de geografiske og tematiske programmer samt foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion; understreger, at Kommissionen har givet tilsagn om at drøfte anvendelsen af disse midler som led i den geopolitiske dialog med Parlamentet og om at tilvejebringe detaljerede oplysninger forud for mobiliseringen heraf, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til Parlamentets bemærkninger om de forhold, målsætninger og finansielle beløb, der er forudset;

58. bifalder EU's nye eksterne finansieringsinstrument (det globale NDICI-Europa), da det påregner større muligheder inden for rammerne af EU-budgettet for at kunne reagere på nye krisesituationer; er overbevist om, at NDICI-Global Europe vil muliggøre en mere effektiv ressourceallokering samt tilstrækkelig fleksibilitet og reaktionsevne, samtidig med at der tages ved lære af tidligere erfaringer og vurderinger af de eksisterende trustfonde under NDICI-instrumentet for et globalt Europa;

59. understreger, at NDICI - Global Europe, bør anvendes i fuld udstrækning og i nødvendigt omfang forbedres, hvorimod anvendelsen af ekstraordinære finansieringsværktøjer bør begrænses til uforudsete krisesituationer og derved garantere enheden og den demokratiske ansvarlighed i Unionens budget; understreger i denne forbindelse, at forvaltningsrammen for den almindelige beslutningstagning tillægger EU's foranstaltning udadtil mere legitimitet både inden for EU og i destinationslandene;

60. anmoder om, at finansieringen af en eventuel efterfølger til den nuværende facilitet for flygtninge i Tyrkiet ikke sker på bekostning af de nyligt vedtagne finansieringsinstrumenter, navnlig IPA III og NDICI-Global Europe, herunder dets stødpude for nye udfordringer og prioriteter, da efterfølgeren til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ikke reagerer på en virkelig ny udfordring eller krise; slår kraftigt til lyd for finansiering af sådanne initiativer gennem nye bevillinger, om nødvendigt suppleret med bidrag fra medlemsstaterne; gentager, at Parlamentet fra starten skal inddrages fuldt ud i drøftelserne om efterfølgeren til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, herunder dets finansierings- og forvaltningsstrukturer, som skal afspejle finansieringens oprindelse og budgetmyndighedens rolle;

61. går i tilfælde af større behov i FFR 2021-2027 ind for, at der først og fremmest bør søges en løsning gennem de instrumenter, som medlovgiverne har vedtaget, navnlig ved at øge NDICI-rammen for det globale Europa gennem en revision af FFR og forordningen om NDICI-instrumentet for et globalt Europa eller som en anden mulighed og på betingelsen af, at Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i beslutningsprocessen samt tillægges den passende kontrolbeføjelse, en styrkelse af de relevante NDICI-budgetposter med bidrag i form af eksterne formålsbestemte indtægter; forventer i denne forbindelse, at den kommende revision af finansforordningen vil sikre passende inddragelse af budgetmyndigheden i forvaltningen af eksterne formålsbestemte indtægter; understreger, at der, hvis der alligevel opstår et behov for en velbegrundet ny trustfond som følge af forekomsten af en stor krise, en pludselig ændring i internationale relationer, som kræver en stor finansiel reaktion fra EU, eller behovet for at samle ressourcer med tredjelande, hvilket ikke ville være muligt under de fælles instrumenter, insisteres på, at Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud lige fra begyndelsen; mener i denne forbindelse, at finansforordningen bør revideres for at sikre, at Parlamentet spiller en passende rolle i oprettelsen af og kontrollen med enhver ny trustfond, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af oprettelsesaftalen og mobiliseringen af Unionens bidrag, gennemførelsen, fortsættelsen og en eventuel afvikling;

62. opfordrer Kommissionen til at prioritere neksustilgangen i gennemførelsen af NDICI-instrumentet for et globalt Europa og opfordrer til, at samarbejdet mellem EU's humanitære aktører og udviklingsaktører, navnlig i postkrisesituationer og under langvarige kriser, øges for bedre at kunne tilpasse sig lokale behov og levere mere effektive resultater;

63. bemærker, at mulighederne for at integrere migrationspolitik i EU's udenrigspolitik er blevet udvidet væsentligt ved at medtage migration i NDICI's komponent vedrørende tema, geografi og hurtig reaktion; bemærker dog med bekymring, at migrationsstyringssamarbejde med tredjelande gennem den "hurtige reaktionskomponent" kan finansieres, uden at Kommissionen behøver at offentliggøre programmeringsdokumenter eller høre civilsamfundsaktører, og uden inddragelse af Europa-Parlamentet, herunder inden for rammerne af "planen for beredskab og krisestyring på migrationsområdet", som mangler mekanismer til at vurdere den mulige negative indvirkning af sådanne indgreb; insisterer i denne forbindelse på nødvendigheden af at sikre, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 ledsages af en solid menneskerettighedsramme for fastlæggelse, gennemførelse og overvågning af fremtidige migrationssamarbejdsprogrammer;

64. bemærker, at NDICI-instrumentet for et globalt Europa forudsætter midtvejsevalueringer og endelige evalueringer samt Kommissionens detaljerede rapportering til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende de igangværende aktiviteter, opnåede resultater, effektiviteten samt de fremskridt, der gøres mod forordningens tematiske mål og målsætninger; opfordrer Kommissionen til at udvikle og gennemføre en præcis metode til at spore de 10 % af udgifterne, som er øremærket migration og tvangsfordrivelse, for effektivt at kunne sikre passende gennemsigtighed og ansvarlighed i relation til denne udgift som påkrævet i forordningen;

65. glæder sig over beslutningsproceduren tæt på stedet og tilpasningen til de lokale forhold og muligheden for at gennemføre grænseoverskridende projekter, som finansieres over flere år, i EU-trustfondene og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, da disse er forbundet med en høj merværdi; opfordrer til, at sådanne aspekter integreres i den fremtidige programmering, der er knyttet til budgetinstrumenterne for EU's udenrigspolitik;

66. anerkender, at samarbejde med repræsentanter for lokalsamfundene og interessenterne, herunder lokale offentlige institutioner, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og religiøse ledere, i konfliktramte situationer er afgørende for at fremme forsoning, dialog og fred; understreger, at lokale kirker og trosbaserede organisationer spiller en aktiv rolle i udviklingssamarbejde og i levering af humanitær bistand til de mennesker, som har mest behov herfor, og opfordrer Kommissionen til at interagere med dem, navnlig for så vidt angår levering af direkte støtte til sværttilgængelige lokalsamfund i udviklingslande;

67. understreger, at det er vigtigt at tildele en betydelig andel af den fremtidige EU-finansiering på migrationsområdet til civilsamfundsgrupper i tredjelande for at yde bistand, beskyttelse og overvågning af migranters rettigheder og at sikre, at en betydelig del af EU-finansiering øremærkes til forbedringen af menneskerettigheder, international beskyttelse og flygtningenes fremtidsudsigter;

68. opfordrer Kommissionen til at tilpasse programmeringsmetoderne til de lokale realiteter og nye lokale udfordringer og til at støtte lokalt ejerskab i gennemførelsen af EU's nye udviklingsinstrumenter; opfordrer endvidere Kommissionen til at foretage en behovsvurdering og tilpasse EU's reaktion på lokale behov;

69. opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at inddrage partnere i tredjelande i fælles initiativer og finansiering til håndtering af fælles udfordringer såsom migration, tvangsfordrivelse, klimaændringer, styrkelse af kvinders indflydelse og stilling samt beskyttelse af sårbare grupper;

70. opfordrer Kommissionen til at prioritere investeringer i uddannelse og jobskabelse for at give mennesker i partnerlande mulighed for at deltage i lokale indkomstskabende aktiviteter;

71. forventer, at Kommissionen håndterer aktuelle eller fremtidige kriser og potentielle behov for genopbygning på en mere effektiv og målrettet måde ved at udnytte eksisterende og andre mulige metoder under den gældende finansforordning i tæt og koordineret samarbejde med medlemsstater og andre EU-institutioner som led i "Team Europe"-tilgangen og med ligesindede internationale partnere og donorer;

°

° °

72. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt til Rådet.


MINDRETALSUDTALELSE

af Bernhard Zimniok

 

Jeg er enig i, at Europa-Parlamentet skal have mulighed for at udøve fuld kontrol med de midler, der opkræves hos skatteyderne i medlemsstaterne, og som administreres af Kommissionens administratorer; Det er ikke acceptabelt, at Kommissionen ikke har gjort dette lettere.

 

Teksten er imidlertid en åbenlys godkendelse af det dårligt fungerende industrikompleks og giver tilsagn om at tilføre det yderligere til trods for dets ineffektivitet. Størstedelen af disse midler anvendes til operationer med henblik på at øve politisk indflydelse, som et flertal af borgerne i medlemsstaterne ikke er enige i; der er tale om et forkasteligt udslag af neokolonialisme, der ikke respekterer de berørte nationers suveræne rettigheder og kulturer. Desuden opfordrer det til yderligere finansiering af udviklingsbistand, når medlemsstaterne skal reducere deres udgifter for at sikre genopretningen efter covid-19 og overholder ikke kravet om et moratorium for al udviklingsbistand, der administreres af Kommissionen Der er nogle unøjagtigheder, der får det til at fremstå som om Kommissionen finansierer udviklingsinterventionerne, selvom alle midlerne i virkeligheden stammer fra medlemsstaternes skatteydere. Der er ikke udformet nogen passende reaktion over for Tyrkiet og landets vedvarende hybridkrig imod medlemsstaterne ved brug af massemigrationsvåben og ej heller i forbindelse med den umiddelbare nødvendighed af at standse al bistand til Tyrkiet, der administreres af Kommissionen.


 

 

UDTALELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET (15.4.2021)

<CommissionInt>til Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Budgetudvalget </CommissionInt>


<Titre>om gennemførelsesbetænkning om EU's trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet</Titre>

<DocRef>(2020/2045(INI))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Tomáš Zdechovský</Depute>

 

 

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at Lissabontraktaten har styrket Europa-Parlamentets rolle med at sikre sammenhæng og demokratisk ansvarlighed;

B. der henviser til, at oprettelse af trustfonde og overskridelse af EU's budgetregler undergraver princippet om et fælles budget og skaber en række tvivlsspørgsmål med hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ansvarlighed; der henviser til, at de fire eksisterende EU-trustfonde (EUTF'er)[26] anvendes som en finansieringsmekanisme til gennemførelse af internationale samarbejds- og udviklingsforanstaltninger; der henviser til, at dette øger kompleksiteten af de eksisterende finansielle strukturer, hvilket kan føre til operationel ineffektivitet;

C. der henviser til, at faciliteten for flygtninge i Tyrkiet adskiller sig fra EUTF'erne, hovedsagelig fordi den fortsat indgår i EU's budget;

D. der henviser til, at faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ifølge Kommissionen er udformet til at koordinere eksisterende EU-finansieringsinstrumenter, så de mobiliseres på en konsekvent og sammenhængende måde for at imødekomme flygtningenes behov;

E. der henviser til, at Europa-Parlamentet vedtog, at halvdelen af udgifterne til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet skulle afholdes over EU-budgettet, hvilket beløb sig til 3 mia. EUR for perioden 2016-2019;

1. bemærker, at EUTF'erne er udformet med henblik på at reagere hurtigt på udfordrende omstændigheder og øge fleksibiliteten i finansieringen, hvilket gør det vanskeligt at fastslå[27], hvad de konkrete nødsituationer er, hvordan yderligere finansiering tackler disse, og at sikre kvalitativ granskning af deres resultater i praksis; gentager derfor, at disse instrumenter bør betragtes som ekstraordinære instrumenter eller nødinstrumenter, hvis merværdi og virkninger på stedet bør være helt berettigede og overvågede;

2. understreger, at EU altid skal sikre, at EUTF-projekter og -programmer fremmer og beskytter menneskerettighederne; mener, at der skal indføres solide systemer til overvågning af indvirkningen på menneskerettighederne sammen med et ansvarlighedssystem med specifikke indikatorer til forebyggelse og håndtering af overtrædelser af folkeretten;

3. understreger, at behovet for at skabe disse EUTF'er delvis er en konsekvens af, at EU's budget ikke er fleksibelt nok og mangler muligheder for at finansiere uventede behov på adskillige områder;

4. minder om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 27/2018 med titlen "Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet: nyttig støtte, men forbedringer er nødvendige for at give mere valuta for pengene"; bemærker, at det i rapporten blev fastslået, at selvom de reviderede projekter ifølge Revisionsretten gav nyttig støtte til flygtninge, og at de fleste af dem har leveret deres output, har halvdelen af dem endnu ikke opnået de forventede resultater; bemærker endvidere, at overvågningen af kontanthjælpsprojekter under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet var begrænset, fordi Kommissionen og dens FN-gennemførelsespartnere ikke havde adgang til primære modtagerdata; glæder sig over, at nogle af anbefalingerne i Revisionsrettens beretning er blevet taget i betragtning i forbindelse med programmeringen af anden tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; opfordrer Kommissionen til at aflægge yderligere rapport om gennemførelsen af Revisionsrettens anbefalinger i forbindelse med dechargeproceduren;

5. fastholder på det kraftigste, at det som en prioritet er nødvendigt at sikre, at gennemførelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og EUTF'erne stemmer overens med EU's generelle principper og retlige forpligtelser, som er fastlagt i traktaterne, samt med EU's politikker og målsætninger, herunder demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; understreger behovet for at sikre, at disse mål opfyldes;

6. noterer sig Revisionsrettens særberetning nr. 27/2018 om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, hvori den i sidste ende konkluderede, at faciliteten kunne have været mere effektiv og kunne have givet mere valuta for pengene; mener, at der stadig er plads til forbedringer, hvad angår effektiviteten af humanitære projekter;

7. opfordrer Kommissionen til løbende at overvåge, om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet gennemføres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed, proportionalitet og ikkeforskelsbehandling og ligebehandling, samtidig med at Parlamentets ret til foretage prøvelse af og udøve kontrol med anvendelsen af EU-midler respekteres fuldt ud;

8. er yderst bekymret over, at Kommissionen i sine forsøg på at overvåge humanitære projekter blev hindret af de tyrkiske myndigheders nægtelse af at give adgang til oplysninger om modtagerne af de to projekter, som der blev ydet kontant bistand til; beklager, at disse modtagere ikke kunne spores som følge heraf;

9. beklager, at flygtningenes behov i forbindelse med kommunal infrastruktur og socioøkonomisk støtte ikke er blevet tilstrækkeligt dækket under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet[28]; opfordrer derfor Kommissionen til bedre at imødekomme disse behov med henblik på at forbedre strømliningen og komplementariteten af den bistand, der ydes; minder endvidere om behovet for at sikre lige adgang til uddannelse, sundhed, beskyttelse og andre basale behov, idet der lægges særlig vægt på piger og unge kvinder;

10. glæder sig over den vellykkede første tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, navnlig det sociale krisesikkerhedsnet (ESSN) – det største humanitære projekt, som forvaltes af Kommissionen; glæder sig over fremskridtene i den anden tranche, som fremmer en gradvis overgang fra humanitær bistand til udviklingsbistand;

11. understreger den positive virkning af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet for de sårbare målgrupper, idet den giver adgang til sundhedspleje, uddannelse og integrationsprogrammet og humanitær bistand til 1,8 millioner mennesker;

12. understreger det udfordrende arbejdsmiljø, som ikke-statslige organisationer (NGO'er) står over for i forbindelse med gennemførelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; opfordrer Kommissionen til at tage hånd om behovet for at forbedre det operationelle miljø for civilsamfundsorganisationer, herunder ved at fortsætte sin dialog med de tyrkiske myndigheder om spørgsmål vedrørende registrering og tilladelser;

13. glæder sig over overvågningsrapporterne fra resultatrammen for faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; understreger behovet for at gennemføre nøje overvågning og forudgående og efterfølgende revisioner, herunder i Tyrkiet, for at sikre overholdelse af finansforordningen og garantere kontrol og adgang for Revisionsretten, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Anklagemyndighed; opfordrer Kommissionen til at øge rapporteringen om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og til at fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Europa-Parlamentet kan udøve sin ret til prøvelse og kontrol; opfordrer Kommissionen til at sikre, at finansieringen fra faciliteten for flygtninge i Tyrkiet når frem til de rette modtagere, specifikt er rettet mod flygtningeprojekter og ikke anvendes til andre formål; minder i denne forbindelse om betydningen af tilgængeligheden af primære modtagerdata og af EU-finansieringens sporbarhed og opfordrer Kommissionen til at fremlægge den planlagte strategiske midtvejsevaluering af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; insisterer desuden på, at de tyrkiske myndigheder giver gennemførelsespartnerne fuld adgang til oplysningerne om de støtteberettigede modtagere med henblik på at forbedre ansvarligheden og effektiviteten af overvågningsrammen for disse flagskibsprojekter[29];

14. bemærker med bekymring, at covid-19-krisen førte til en betydelig opbremsning i fremskridtene med individuelle foranstaltninger og flygtningefaciliteten som helhed, hvilket førte til en anslået forsinkelse af gennemførelsen på mellem 3 og 12 måneder fra juni 2020; understreger, at de mest sårbare flygtninge, der arbejder i den uformelle sektor, ifølge overvågningsrapporten fra november 2020 er blevet hårdest ramt; beklager, at suspensionen af personlige aktiviteter, f.eks. inden for social samhørighed, sprogundervisning og psykosocial støtte, i uforholdsmæssig grad har ramt kvindelige flygtninge;

15. minder om, at EUTF'er er fleksible instrumenter, der muliggør en hurtig og effektiv gennemførelse af projekter inden for rammerne af humanitær bistand og nødsituationer, samtidig med at der sikres en forsvarlig økonomisk forvaltning;

16. erkender de vanskeligheder, der er forbundet med den slags tiltag på grund af forskellige faktorer, såsom de forskelligartede målgrupper og steder;

17. understreger, at foranstaltninger under de enkelte indsatsområder under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet vil blive bedre og mere bæredygtige og opnå mere valuta for pengene, hvis de er en del af en integreret tilgang;

18. opfordrer Kommissionen til at vurdere den nuværende orientering for den humanitære bistand, hvis mål er at mindske og i sidste ende udrydde fattigdom, og forbedre effektiviteten og overvågningen af de projekter, der modtager kontant bistand;

19. understreger behovet for overvågning af god kvalitet og anerkender de vanskelighederne, der har været med at føre tilsyn med de to projekter, der modtager kontant bistand, da Kommissionen og dens FN-gennemførelsespartnere ikke havde adgang til de oprindelige modtagerdata;

20. bemærker de bestræbelser og foranstaltninger, som EU og dets medlemsstater har iværksat for at understøtte flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet; opfordrer Kommissionen til at forbedre sin kommunikationsstrategi og til at intensivere sin kontakt med den brede offentlighed for at øge bevidstheden om EU's indsats for at forbedre kendskabet til disse foranstaltninger og deres mål;

21. understreger, at der skal gøres en indsats for at overvåge og håndhæve EU's værdier og standarder inden for støtte til flygtninge, hvilket vil fremme tilliden til EU ved at vise, at det er i stand til at opfylde sine mål;

22. opfordrer Kommissionen til at gøre de tyrkiske myndigheder opmærksomme på behovet for at forbedre arbejdsmiljøet for internationale NGO'er;

23. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger mod alle Tyrkiets forsøg på at anvende faciliteten for flygtninge i Tyrkiet som middel til at lægge pres på EU.

 

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

14.4.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

2

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Matteo Adinolfi, Olivier Chastel, Caterina Chinnici, Lefteris Christoforou, Corina Crețu, Martina Dlabajová, José Manuel Fernandes, Luke Ming Flanagan, Isabel García Muñoz, Monika Hohlmeier, Jean-François Jalkh, Pierre Karleskind, Alin Mituța, Younous Omarjee, Tsvetelina Penkova, Markus Pieper, Sabrina Pignedoli, Michèle Rivasi, Petri Sarvamaa, Vincenzo Sofo, Michal Wiezik, Angelika Winzig, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Joachim Stanisław Brudziński, Maria Grapini, Hannes Heide, Mikuláš Peksa, Viola Von Cramon-Taubadel

 

 



 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

24

+

ECR

Joachim Stanisław Brudziński, Vincenzo Sofo

NI

Sabrina Pignedoli

PPE

Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Monika Hohlmeier, Markus Pieper, Petri Sarvamaa, Michal Wiezik, Angelika Winzig, Tomáš Zdechovský

Renew

Olivier Chastel, Martina Dlabajová, Pierre Karleskind, Alin Mituța

S&D

Caterina Chinnici, Corina Crețu, Isabel García Muñoz, Maria Grapini, Hannes Heide, Tsvetelina Penkova

Verts

Mikuláš Peksa, Michèle Rivasi, Viola Von Cramon-Taubadel

 

2

-

ID

Matteo Adinolfi, Jean-François Jalkh

 

2

0

The Left

Luke Ming Flanagan, Younous Omarjee

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 


 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER (11.5.2021)

<CommissionInt>til Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Budgetudvalget </CommissionInt>


<Titre>om gennemførelsesbetænkning om EU's trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet</Titre>

<DocRef>(2020/2045(INI))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Sira Rego</Depute>

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

A. der henviser til, at EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet blev oprettet i 2016 inden for rammerne af erklæringen fra EU og Tyrkiet og forvalter 6 mia. EUR, der mobiliseres i to trancher: én, der finansierer projekter, som løber indtil medio 2021, og én, der finansierer projekter, som løber indtil senest medio 2025; der henviser til, at EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet er en fælles koordineringsmekanisme og ikke et finansieringsinstrument i sig selv;

B. der henviser til, at EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet har bidraget til at støtte livsvilkårene for mere end 1,8 millioner flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet og dermed udgør en hjørnesten i humanitær bistand og støtte; der henviser til, at EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet er blevet truet af politisk pres fra den tyrkiske regering på Den Europæiske Union i tvister om erklæringen fra EU og Tyrkiet, hvilket i sidste ende skader de flygtninge og værtssamfund, der er afhængige af denne støtte; der henviser til, at der inden for rammerne af denne erklæring er sket krænkelser af menneskerettighederne, som er uforenelige med EU's charter om grundlæggende rettigheder;

C. der henviser til, at EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise (Madadfonden) har mobiliseret 2,3 mia. EUR, herunder frivillige bidrag fra 21 EU-medlemsstater, Tyrkiet og Det Forenede Kongerige; der henviser til, at Madadfondens programmer fokuserer på uddannelse, levebrød, sundhed, beskyttelse og vandforsyning til gavn for flygtninge, internt fordrevne og lokalsamfund og yder støtte til mere end syv millioner modtagere; der henviser til, at efterhånden som borgerkrigen i Syrien trak ud, udviklede Madadfonden sig yderligere langs en sammenhæng mellem humanitær bistand og udviklingsbistand ved at øge fokus på at styrke systemer, der støtter værtslandenes indsatser og kapaciteter som reaktion på denne langvarige flygtningekrise, navnlig gennem levering af offentlige tjenesteydelser i Irak, Jordan og Libanon;

D. der henviser til, at projekter under Madadfonden ifølge fondens egen evaluering iværksættes forholdsvist hurtigere end projekter, der iværksættes ved hjælp af standardprocedurerne under det europæiske naboskabsinstrument og instrumentet til førtiltrædelsesbistand; der henviser til, at det også er lykkedes Madadfonden at opnå stordriftsfordele med storstilede projekter til et gennemsnitligt beløb på 20 mio. EUR og med en gennemsnitlig gennemførelsesperiode på ca. 30 måneder;

E. der henviser til, at EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika (EUTF for Afrika) blev oprettet i 2015 og præsenteret som et centralt instrument til gennemførelse af Valletahandlingsplanen; der henviser til, at den blev det vigtigste finansielle instrument for EU's politiske engagement med afrikanske partnere på migrationsområdet; der henviser til, at EUFT for Afrika har finansieret mere end 500 projekter i 26 lande i Afrika på tværs af tre geografiske regioner – Sahel og Tchadsøen, Afrikas Horn og Nordafrika – og indgået forpligtelser for mere end fem mia. EUR i alt siden 2016, hvoraf 4,4 mia. kom fra EU-budgettet; der henviser til, at disse lande står over for stadig større udfordringer lige fra demografisk pres, ekstrem fattigdom, svag social og økonomisk infrastruktur, interne spændinger og institutionelle svagheder til utilstrækkelig modstandsdygtighed over for fødevarekriser og miljøbelastning;

F. der henviser til, at midtvejsevalueringen af EUTF for Afrika fremhævede fondens merværdi som et fleksibelt instrument, der tager hånd om situationer i hastig udvikling og er rettet mod specifikke lokale spørgsmål; der henviser til, at en beretning fra Den Europæiske Revisionsret[30] fra 2018 imidlertid påpegede forskellige mangler, herunder juridiske udfordringer såsom den manglende anvendelse af EU's lovgivning om offentlige udbud samt uigennemsigtig forvaltning; der henviser til, at Kommissionen har erklæret, at den har taget hensyn til disse bekymringer og sørget for forbedringer; der henviser til, at civilsamfundet har udtrykt bekymringer[31] over kvaliteten af godkendte projekter og – mere bekymrende – over påståede bidrag til umenneskelig og nedværdigende behandling og/eller finansiering af aktører, der har begået menneskerettighedskrænkelser, som for eksempel i Libyen, Eritrea og Sudan;

G. der henviser til, at artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde klart fastsætter, at udviklingssamarbejdet skal gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil, og at hovedmålet for Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdom; der henviser til, at EUTF for Afrika i overvejende grad gør brug af officiel udviklingsbistand (ODA), hovedsagelig fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), og at dens gennemførelse som sådan bør være styret af de centrale principper om udviklingseffektivitet;

H. der henviser til, at intraregional mobilitet har spillet en vigtig rolle i Afrika gennem hele dets historie; der henviser til, at lokalbefolkningerne traditionelt har været i stand til som reaktion på tørke at foretage ændringer af deres strategier til sikring af deres livsgrundlag og har vist en tilpasningsevne, ofte gennem migration, som et middel til at diversificere deres livsgrundlag; der henviser til, at dette system til diversificering af livsgrundlag er kommet under pres siden begyndelsen af 2000'erne, og navnlig siden 2016, hovedsagelig på grund af begrænsningerne i den intraregionale bevægelsesfrihed som følge af den støtte, som EU-medlemsstaterne har ydet til visse afrikanske lande med henblik på at bekæmpe irregulær migration til Europa;

I. der henviser til, at EU siden 2017 har ydet 57,2 mio. EUR i støtte til projektet om integreret grænse- og migrationsforvaltning under Nordafrikadelen af EUTF for Afrika med henblik på at øge den operationelle kapacitet hos den libyske kystvagt og havnesikkerhedsenhed, flåden og indenrigsministeriets kystpoliti for at hjælpe dem med at standse mennesker på havet og samtidig yde støtte til Den Internationale Organisation for Migration (IOM) for at sætte den i stand til at hjælpe de mest sårbare migranter, der er strandet i Libyen, samt værtslandene; der henviser til, at mere end 20 000 mennesker ifølge data fra Den Internationale Organisation for Migration blev standset i 2019 og 2020 af den libyske kystvagt; der henviser til, at talrige rapporter har bekræftet, at Libyen stadig ikke er et sikkert sted for udskibning på grund af de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er begået mod flygtninge og migranter, og den igangværende konflikt i landet; der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder den 8. maj 2020 opfordrede til et moratorium for alle tilbageholdelser og tilbagesendelser til Libyen; der henviser til, at Europarådets menneskerettighedskommissær i en rapport, som blev offentliggjort i marts 2021, gentog sin opfordring fra 2019 om at suspendere støtten til den libyske kystvagt, hvilket påvirkede tilbageholdelser og tilbagesendelser;

J. der henviser til, at civilsamfundsorganisationer har anlagt adskillige retssager, søgsmål og klager mod EU og dets medlemsstater for krænkelser af menneskerettighederne, overtrædelser af EU's finansieringsbestemmelser og internationale menneskerettighedsbestemmelser[32], refoulement og andre umenneskelige handlinger mod migranter[33], der er direkte eller indirekte knyttet til visse projekter inden for rammerne af EUTF for Afrika; der henviser til, at det er blevet rapporteret, at EUTF for Afrikas regionale operationelle center til støtte for Khartoumprocessen og initiativet for EU/Afrikas Horn og programmerne for bedre migrationsstyring blev suspenderet af EU i Sudan i 2019;

K. der henviser til, at EUTF for Afrika og andre EUTF'er vil ophøre ved udgangen af 2021; der henviser til, at det næste flerårige finansieringsinstrument for foranstaltninger udadtil, instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI) i øjeblikket forventes at afsætte 10 % til migrationsrelaterede aktiviteter i tillæg til fastlæggelsen af gensidigt vedtagne nationale vejledende prioriteter og en fleksibel, incitamentbaseret tilgang;

L. der henviser til, at det ville være nyttigt for Kommissionen og medlemsstaterne at udarbejde en klar og fuldstændig oversigt over de midler, der anvendes til at finansiere samarbejde med tredjelande inden for migrationsforvaltning på tværs af alle finansielle instrumenter og deres gennemførelse, herunder oplysninger om beløb, mål, formål, støtteberettigede foranstaltninger og finansieringskilder;

1. beklager, at EUTF'er er ad hoc-instrumenter, der afviger fra den almindelige beslutningsprocedure og omgår parlamentarisk kontrol og demokratisk tilsyn og derfor mangler gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed; understreger, at detaljerede data om finansieringstildelinger enten ikke er til rådighed eller er svært tilgængelige; opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at tage skridt til at forbedre gennemsigtigheden og den regelmæssige informationsudveksling med Europa-Parlamentet og til at sikre bedre kontrol og parlamentarisk tilsyn med definitionen, gennemførelsen og opfølgningen af EUFT for Afrika og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, herunder eventuelle fremtidige foranstaltninger, der skal vedtages i henhold til artikel 8, stk. 10, i NDICI-forordningen; insisterer på at øge ansvarligheden hos de myndigheder, der er direkte ansvarlige for forvaltningen af midlerne; opfordrer Kommissionen til straks at formalisere Parlamentets observatørstatus på EUTF'ernes bestyrelsesmøder og til at forelægge det en årlig finans- og menneskerettighedsrapport om gennemførelsen af igangværende og fremtidige projekter;

2. bemærker, at der er blevet brugt EU-midler til at lægge pres på partnerlandenes regeringer for at overholde EU's interne migrationsmål, og fremhæver den stigende anvendelse af øget konditionalitet mellem udviklingssamarbejde og migrationsstyring siden 2016; beklager anvendelsen af udviklingsbistand til gennemførelsen af uformelle aftaler, der mangler parlamentarisk kontrol og demokratisk tilsyn, herunder erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016, aftalememorandummet mellem EU og Den Afrikanske Union om fred, sikkerhed og regeringsførelse af 23. maj 2018 og aftalememorandummet mellem EU og Nigeria af 29. august 2019;

3. bemærker med bekymring, at der er mangler i anvendelsen af EU's lovgivning om offentlige udbud med hensyn til EU's eksterne migrationspolitik[34]; mener, at bestemmelserne i artikel 3 i Kommissionens afgørelse fra oktober 2015 (C(2015)7293 om oprettelse af EUTF for Afrika og om humanitære bistandsprojekter finansieret via Madadfonden og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet er uforenelige med eller fritaget fra EU's lovgivning om offentlige udbud; understreger den manglende gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen og omfanget af procedurerne for offentlige udbud i forbindelse med udvælgelsen af gennemførelsespartnere[35]; beklager, at procedurerne og kriterierne for udvælgelse af projekter ikke er tilstrækkeligt tydelige eller veldokumenterede[36];

4. påpeger, at projekter, der i øjeblikket er omfattet af EUTF'er, kan finansieres under ethvert komponent i NDICI – geografisk, tematisk eller hurtig reaktion – inden for det udgiftsmål på 10 %, der er fastsat i forordningen; udtrykker bekymring over Rådets igangværende drøftelser med henblik på at oprette Team Europe-finansieringsinitiativer vedrørende migration med det formål at foreslå handlinger vedrørende migrationsstyring i Afrika, som risikerer at omgå Parlamentets kontrol;

5. der henviser til, at faciliteten for flygtninge i Tyrkiet adskiller sig fra EUTF'er, hovedsagelig fordi den fortsat indgår i EU's budget; anerkender den støtte, som EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet yder til at støtte flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet med hensyn til sundhed, humanitær bistand, uddannelse og socioøkonomisk støtte; bemærker imidlertid, at denne støtte kun når ud til registrerede flygtninge, hvilket efterlader mange uden bistand; fremhæver i denne forbindelse, at adgangen til registrering siden 2016 er blevet vanskeliggjort i visse tyrkiske provinser og byer, som det er blevet rapporteret af NGO'er såsom Amnesty International;

6. beklager, at denne afgørende støtte blev tildelt i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet; udtrykker bekymring over de to projekter til støtte for migrationsstyring, som beløber til en samlet værdi af 80 mio. EUR, i lyset af nationale og internationale observatørers manglende adgang til og overvågning af blandt andet tilbageholdelsessteder[37]; understreger nødvendigheden af at sikre, at der gennemføres nøje overvågning og revisioner for at sikre overholdelse af finansforordningen; opfordrer Kommissionen til at optrappe rapporteringen om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og anmoder den om at sikre, at disse midler specifikt rettes mod flygtningeprojekter og ikke bruges til nogen andre formål; opfordrer Kommissionen til at sikre, at målene for faciliteten for flygtninge i Tyrkiet stemmer overens med EU's generelle principper, politikker og målsætninger, herunder demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne;

7. fremhæver Madadfondens vigtige bidrag til støtte for adgangen til basale tjenester såsom sundhed og uddannelse for syriske flygtninge, internt fordrevne og værtssamfund i nabolande; glæder sig i lyset af den fortsatte humanitære krise som følge af den fortsatte konflikt i Syrien over den nylige vedtagelse af en bistandspakke på 130 mio. EUR til støtte for syriske flygtninge og lokalsamfund i Jordan og Libanon; opfordrer til, at Madadfonden integreres gnidningsløst i den nye flerårige finansielle ramme (FFR) for at sikre effektiv kontraktindgåelse og anvendelse af de midler, der allerede er indgået forpligtelser for;

8. anerkender, at nogle projekter i EUFT for Afrika har ydet afgørende støtte, særligt gennem investeringer i sundhed og uddannelse, økonomisk udvikling, jobskabelse og integration på arbejdsmarkedet for både lokalsamfund og flygtninge, navnlig sårbare grupper såsom kvinder og unge; beklager, at EUTF for Afrika kun har haft en ringe indvirkning på at styrke økonomiske muligheder og beskæftigelse, således som det blev påpeget i midtvejsgennemgangen, selv om dette er et af fondens fire vigtigste mål;

9. bemærker, at midtvejsgennemgangen viste, at ledelses- og forvaltningsstrukturen i EUTF for Afrika var fleksibel og effektiv og leverede hurtige afgørelser på grundlag af en strategisk oversigt over spørgsmålene samt et vidende og engageret personale; bemærker, at der er en mangel på ansvarlighed og kontrol af EUTF for Afrika og er fortsat bekymret over forvaltningen af fonden, sammenlægningen af EU-midler med forskellige mål, sammensætningen af fondens bestyrelse og regionale operationelle udvalg, som gjorde det muligt for nogle medlemsstater at træffe direkte beslutninger om anvendelsen af EU-midler på grundlag af et bidrag på 3 mio. EUR, uigennemskueligheden af den proces, der definerer og godkender projekter, og manglen på dialog med lokale organisationer og civilsamfundsorganisationer på menneskerettighedsområdet; påpeger manglen på forudgående og igangværende konsekvensanalyser af målpopulationer og -lande, i særlig grad med hensyn til grundlæggende rettigheder og manglen på enhver form for betingelser for grundlæggende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af finansiering;

10. fremhæver, at EUTF'erne primært har fokuseret på at støtte lande i at udvikle nationale og regionale strategier for migrationsstyring, forbedre kapaciteter til at forebygge irregulær migration og bekæmpe menneskehandel og migrantsmugling og fremme holdbare og værdige tilbagesendelser og reintegration; fremhæver, at det store fokus på mål 3 og 4 i EUFT for Afrika er et skift væk fra en holistisk tilgang til migration; beklager, at 37 % af EUFT for Afrika er afsat til foranstaltninger, der har til formål at begrænse og reducere migration, mens mindre end 9 % er afsat til at tackle årsagerne til migration og tvangsfordrivelse; bemærker, at mindre end 1,5 % af EUFT for Afrika blev tildelt lovlige migrationskanaler; understreger, at en reduktion af mobiliteten for at afskrække fra migration i de fleste tilfælde er i strid med udviklingsmålene, idet det øger fattigdommen og truer med at bringe de grundlæggende rettigheder i fare;

11. gentager sin opfordring til Kommissionen og EU-agenturerne om at standse eller gennemgå samarbejdet med tredjelande, herunder suspendere specifikke midler og projekter, som bringer menneskerettighederne for de berørte i fare, herunder i de tilfælde, hvor de ikke fuldt ud respekterer de grundlæggende rettigheder; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om i denne henseende og i lyset af de alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod flygtninge, asylansøgere og migranter i Libyen, herunder dem, der standses på havet, hurtigst muligt at gennemgå alle samarbejdsaktiviteter med de kompetente libyske myndigheder inden for hav- og grænseovervågning og -forvaltning, der finansieres under EUFT for Afrika, og til at suspendere anden fase af EUTF-projektet "Støtte til integreret grænseforvaltning og migrationsstyring", indtil der foreligger klare garantier for overholdelse af menneskerettighederne, herunder afskaffelse af den lov, der kriminaliserer ulovlige migranter; anmoder Kommissionen om at sikre, at uafhængige EU-organer og eksperter foretager en gennemsigtig risikovurdering om EU-finansierede projekters indvirkning på menneskerettighederne for flygtninge og migranter samt på den bredere befolkning i det land, projekterne berører; opfordrer til, at der oprettes en uafhængig mekanisme til overvågning af menneskerettigheder samt klare handlingsprotokoller, der skal følges i tilfælde af krænkelser af de grundlæggende rettigheder;

12. understreger behovet for en klar definition af rammerne for EUTF for Afrika og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet samt deres potentielle efterfølgere, herunder projektdefinition, rapportering, overvågning og evaluering, for at sikre, at foranstaltninger, der finansieres under EUTF for Afrika og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, bidrager til opfyldelsen af de specifikke mål for sådanne fonde og ikke anvendes til nogen andre formål; opfordrer Kommissionen til at foretage en efterfølgende evaluering mindst ét år efter, at alle EUFT for Afrikas aktiviteter er afsluttet, og til at underrette Europa-Parlamentet herom; opfordrer Kommissionen til at inddrage civilsamfundsorganisationer i denne evaluering og til at være særlig opmærksom på fondens indvirkning på udvikling og grundlæggende rettigheder med særlig vægt på projekter under mål 3 og 4;

13. bemærker med bekymring, at samarbejdet med tredjelande om migrationsstyring via NDICI-komponenten for hurtig reaktion kan finansieres, uden at Kommissionen behøver at offentliggøre programmeringsdokumenter eller høre civilsamfundsaktører og uden at inddrage Parlamentet; insisterer i denne forbindelse på nødvendigheden af at sikre, at den flerårige finansielle ramme for 2021‑2027 ledsages af en solid menneskerettighedsramme for fastlæggelse, gennemførelse og overvågning af fremtidige migrationssamarbejdsprogrammer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende NDICI og dets internationale partnerskaber til at fremme programmer til beskyttelse af flygtninge og migranter i overensstemmelse med EU-retten og international ret og til at sikre, at ODA anvendes til at støtte og opretholde bæredygtig menneskelig udvikling, demokrati og menneskerettigheder til beskyttelse af alle mennesker;

14. opfordrer EU til at gennemgå erklæringen fra EU og Tyrkiet for at sikre overholdelse af menneskerettighedsstandarderne og for at sikre, at den humanitære bistand og støtte, der ydes af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, ikke trues af politisk ustabilitet.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.5.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

52

15

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Magdalena Adamowicz, Katarina Barley, Pernando Barrena Arza, Pietro Bartolo, Nicolas Bay, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Damien Carême, Clare Daly, Marcel de Graaff, Anna Júlia Donáth, Lena Düpont, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Andrzej Halicki, Evin Incir, Sophia in ‘t Veld, Patryk Jaki, Marina Kaljurand, Assita Kanko, Fabienne Keller, Peter Kofod, Łukasz Kohut, Moritz Körner, Alice Kuhnke, Jeroen Lenaers, Juan Fernando López Aguilar, Lukas Mandl, Nuno Melo, Roberta Metsola, Nadine Morano, Javier Moreno Sánchez, Maite Pagazaurtundúa, Nicola Procaccini, Emil Radev, Paulo Rangel, Diana Riba i Giner, Michal Šimečka, Birgit Sippel, Sara Skyttedal, Martin Sonneborn, Tineke Strik, Ramona Strugariu, Annalisa Tardino, Tomas Tobé, Dragoş Tudorache, Milan Uhrík, Tom Vandendriessche, Bettina Vollath, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Elena Yoncheva, Javier Zarzalejos

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Abir Al-Sahlani, Damian Boeselager, Sira Rego, Rob Rooken, Domènec Ruiz Devesa, Isabel Santos

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

52

+

NI

Laura Ferrara, Martin Sonneborn

PPE

Magdalena Adamowicz, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Lena Düpont, Andrzej Halicki, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Nuno Melo, Roberta Metsola, Emil Radev, Paulo Rangel, Sara Skyttedal, Tomas Tobé, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Javier Zarzalejos

Renew

Abir Al-Sahlani, Anna Júlia Donáth, Sophia in 't Veld, Fabienne Keller, Moritz Körner, Maite Pagazaurtundúa, Michal Šimečka, Ramona Strugariu, Dragoş Tudorache

S&D

Katarina Barley, Pietro Bartolo, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Evin Incir, Marina Kaljurand, Łukasz Kohut, Juan Fernando López Aguilar, Javier Moreno Sánchez, Domènec Ruiz Devesa, Isabel Santos, Birgit Sippel, Bettina Vollath, Elena Yoncheva

The Left

Pernando Barrena Arza, Clare Daly, Cornelia Ernst, Sira Rego

Verts/ALE

Damian Boeselager, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Damien Carême, Alice Kuhnke, Diana Riba i Giner, Tineke Strik

 

15

-

ECR

Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Patryk Jaki, Assita Kanko, Nicola Procaccini, Rob Rooken

ID

Nicolas Bay, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Marcel de Graaff, Peter Kofod, Annalisa Tardino, Tom Vandendriessche

NI

Milan Uhrík

PPE

Nadine Morano

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 


 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.7.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

100

14

16

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Alviina Alametsä, Alexander Alexandrov Yordanov, Rasmus Andresen, Anna-Michelle Asimakopoulou, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Hildegard Bentele, Robert Biedroń, Dominique Bilde, Anna Bonfrisco, Udo Bullmann, Fabio Massimo Castaldo, Susanna Ceccardi, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, Włodzimierz Cimoszewicz, Antoni Comín i Oliveres, David Cormand, Katalin Cseh, Ryszard Czarnecki, Paolo De Castro, Tanja Fajon, José Manuel Fernandes, Anna Fotyga, Michael Gahler, Gianna Gancia, Eider Gardiazabal Rubial, Alexandra Geese, Vlad Gheorghe, Sunčana Glavak, Raphaël Glucksmann, Charles Goerens, Mónica Silvana González, Valentino Grant, Klemen Grošelj, Elisabetta Gualmini, Francisco Guerreiro, Bernard Guetta, Márton Gyöngyösi, Andrzej Halicki, Valérie Hayer, Eero Heinäluoma, Niclas Herbst, Pierrette Herzberger-Fofana, Monika Hohlmeier, György Hölvényi, Rasa Juknevičienė, Sandra Kalniete, Beata Kempa, Moritz Körner, Dietmar Köster, Andrius Kubilius, Joachim Kuhs, Zbigniew Kuźmiuk, Ilhan Kyuchyuk, Ioannis Lagos, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, David Lega, Janusz Lewandowski, Miriam Lexmann, Nathalie Loiseau, Antonio López-Istúriz White, Jaak Madison, Pierfrancesco Majorino, Claudiu Manda, Thierry Mariani, Erik Marquardt, Margarida Marques, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Francisco José Millán Mon, Silvia Modig, Siegfried Mureşan, Javier Nart, Victor Negrescu, Andrey Novakov, Janina Ochojska, Jan-Christoph Oetjen, Jan Olbrycht, Urmas Paet, Demetris Papadakis, Kostas Papadakis, Manu Pineda, Giuliano Pisapia, Karlo Ressler, Thijs Reuten, Michèle Rivasi, Jérôme Rivière, María Soraya Rodríguez Ramos, Bogdan Rzońca, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Jacek Saryusz-Wolski, Andreas Schieder, Radosław Sikorski, Jordi Solé, Sergei Stanishev, Nicolae Ştefănuță, Tineke Strik, Marc Tarabella, Hermann Tertsch, Nils Torvalds, Miguel Urbán Crespo, Nils Ušakovs, Johan Van Overtveldt, Hilde Vautmans, Idoia Villanueva Ruiz, Viola Von Cramon-Taubadel, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers, Angelika Winzig, Isabel Wiseler-Lima, Chrysoula Zacharopoulou, Bernhard Zimniok, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ioan-Rareş Bogdan, Andrea Cozzolino, Özlem Demirel, Herbert Dorfmann, Markéta Gregorová, Ewa Kopacz, Katrin Langensiepen, Gabriel Mato, Iskra Mihaylova, Marlene Mortler, Patrizia Toia, Mick Wallace, Milan Zver

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

100

+

NI

Fabio Massimo Castaldo, Márton Gyöngyösi

PPE

Alexander Alexandrov Yordanov, Anna-Michelle Asimakopoulou, Traian Băsescu, Hildegard Bentele, Ioan-Rareş Bogdan, Lefteris Christoforou, Herbert Dorfmann, José Manuel Fernandes, Michael Gahler, Sunčana Glavak, Andrzej Halicki, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, György Hölvényi, Rasa Juknevičienė, Sandra Kalniete, Ewa Kopacz, Andrius Kubilius, David Lega, Janusz Lewandowski, Miriam Lexmann, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Gabriel Mato, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Marlene Mortler, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Janina Ochojska, Jan Olbrycht, Karlo Ressler, Radosław Sikorski, Angelika Winzig, Isabel Wiseler-Lima, Željana Zovko, Milan Zver

Renew

Petras Auštrevičius, Olivier Chastel, Katalin Cseh, Vlad Gheorghe, Charles Goerens, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Valérie Hayer, Moritz Körner, Ilhan Kyuchyuk, Nathalie Loiseau, Iskra Mihaylova, Javier Nart, Jan-Christoph Oetjen, Urmas Paet, María Soraya Rodríguez Ramos, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Hilde Vautmans, Chrysoula Zacharopoulou

S&D

Robert Biedroń, Udo Bullmann, Włodzimierz Cimoszewicz, Andrea Cozzolino, Paolo De Castro, Tanja Fajon, Eider Gardiazabal Rubial, Raphaël Glucksmann, Mónica Silvana González, Elisabetta Gualmini, Eero Heinäluoma, Dietmar Köster, Pierre Larrouturou, Pierfrancesco Majorino, Claudiu Manda, Margarida Marques, Sven Mikser, Victor Negrescu, Demetris Papadakis, Giuliano Pisapia, Thijs Reuten, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Andreas Schieder, Sergei Stanishev, Marc Tarabella, Patrizia Toia, Nils Ušakovs

Verts/ALE

Alviina Alametsä, Rasmus Andresen, David Cormand, Alexandra Geese, Markéta Gregorová, Francisco Guerreiro, Pierrette Herzberger-Fofana, Katrin Langensiepen, Erik Marquardt, Michèle Rivasi, Jordi Solé, Tineke Strik, Viola Von Cramon-Taubadel

 

14

-

ECR

Charlie Weimers

ID

Dominique Bilde, Joachim Kuhs, Hélène Laporte, Jaak Madison, Thierry Mariani, Jérôme Rivière, Bernhard Zimniok

NI

Ioannis Lagos

The Left

Özlem Demirel, Manu Pineda, Miguel Urbán Crespo, Idoia Villanueva Ruiz, Mick Wallace

 

16

0

ECR

Ryszard Czarnecki, Anna Fotyga, Beata Kempa, Zbigniew Kuźmiuk, Bogdan Rzońca, Jacek Saryusz-Wolski, Hermann Tertsch, Johan Van Overtveldt, Witold Jan Waszczykowski

ID

Anna Bonfrisco, Susanna Ceccardi, Gianna Gancia, Valentino Grant

NI

Antoni Comín i Oliveres, Kostas Papadakis

The Left

Silvia Modig

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

[1] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

[2] EUT L 193, 30.7.2018, p. 1.

[3] EUT L 163, 2.7.1996, s. 1.

[4] EUT C 407, 8.12.2015, s. 8.

[5] EUT C 60, 16.2.2016, s. 3.

[6] EUT C 122, 19.4.2017, s. 4.

[7] EUT C 106, 21.3.2018, s. 4.

[8] EUT C 278, 8.8.2018, s. 3.

[10] EUT C 390, 18.11.2019, s. 76.

[11] EUT C 390, 18.11.2019, s. 33.

[12] EUT C 204, 13.6.2018, s. 68.

[13] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0012.

[14] EUT C 307, 30.8.2018, s. 117.

[15] EUT C 215, 19.6.2018, s. 44.

[16] EUT C 224, 27.6.2018, s. 88.

[17] EUT C 101, 16.3.2018, s. 179.

[18] EUT C 23, 21.1.2021, s. 58.

[19] EUT C 388, 13.11.2020, s. 326.

[20] EUT C 118, 8.4.2020, s. 264.

[21] Budget nr. 2020/1157, EUT L 299 11.9.2020, s. 1.

[22] Afgørelse nr. 2021/1268, EUT L 298 11.09.2020, s. 21.

[23] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0243.

[24] EUT L 163, 2.7.1996, s. 1.

[25] Revisionsrettens særberetning nr. 27/2018 med titlen: "Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet: nyttig støtte, men forbedringer er nødvendige for at give mere valuta for pengene", s. 6 og s. 40. 40.

[26] Nødtrustfonden for Afrika, Bêkoutrustfonden, trustfonden for Colombia og den regionale trustfond som reaktion på den syriske krise.

[27] Study of the Policy Department for Budgetary Affairs of May 2018 entitled ‘Oversight and Management of the EU Trust Funds: Democratic Accountability Challenges and Promising Practices’.

[28] Revisionsrettens særberetning nr. 27/2018.

[29] Ibid.

[30] Særberetning nr. 32/2018 om Den "Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika: et fleksibelt, men ufokuseret instrument", s. 17-25.

[31] Laura Davis, "EU external expenditure on asylum, forced displacement and migration 2014-2019", Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil, 2021.

[32] Global Legal Action Network, "EU financial accompcity in Libyan migrants abuses".

[33] Students of the Capstone on Counter-Terrorism and International Crimes, meddelelse til anklageren ved Den Internationale Straffedomstol med titlen "EU Migration Policies in the Central Mediterranean and Libya (2014-2019)".

[34] Thomas Spijkerboer og Elies Steyger, European External Migration Funds and Public Procurement Law, "European Papers", bind 4, 2019, nr. 2, 2019, s. 493-521 og s. 520.

[35] Ibid.

[36] Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 11/2017 "EU's Bêkou-trustfond for Den Centralafrikanske Republik: en lovende begyndelse trods visse mangler, 2017, s. 36-39.

[37] Global Detention Project country report, "Immigration detention in Turkey: A serial human rights abuser and Europe's refugee gatekeeper", oktober 2019.

Seneste opdatering: 3. september 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik