Procedure : 2020/2122(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0256/2021

Indgivne tekster :

A9-0256/2021

Forhandlinger :

PV 06/10/2021 - 13
CRE 06/10/2021 - 13

Afstemninger :

PV 07/10/2021 - 2
PV 07/10/2021 - 8

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0415

<Date>{26/07/2021}26.7.2021</Date>
<NoDocSe>A9-0256/2021</NoDocSe>
PDF 225kWORD 71k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om Bankunionen – Årsberetning 2020</Titre>

<DocRef>2020/2122(INI) </DocRef>


<Commission>{ECON}Økonomi- og Valutaudvalget</Commission>

Ordfører: <Depute>Danuta Maria Hübner</Depute>

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG


PR_INI

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

 



 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Bankunionen – Årsberetning 2020

(2020/2122(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om Bankunionen - Årsberetning 2019[1],

 der henviser til feedback fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om Bankunionen – Årsberetning 2019,

 der henviser til årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2020 af 23. marts 2021[2],

 der henviser til årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2019 af 19. marts 2020[3],

 der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender[4],

 der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om digital finansiering: nye risici forbundet med kryptoaktiver - regulerings- og tilsynsmæssige udfordringer på området finansielle tjenester, institutioner og markeder[5],

 der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 om den videre udvikling af kapitalmarkedsunionen: bedre adgang til kapitalmarkedsfinansiering, navnlig for SMV'er, og yderligere fremme af detailinvestorers deltagelse[6],

 der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om styrkelse af euroens internationale rolle[7],

 der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om Den Europæiske Centralbank - årsberetning for 2020[8],

 der henviser til rapporten fra Eurosystemets taskforce på højt plan om centralbankens digitale valuta fra oktober 2020 om en digital euro[9],

 der henviser til rapporten fra Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) af 9. oktober 2020 med titlen "The Use of Supervisory and Regulatory Technology by Authorities and Regulated Institutions — Market developments and financial Stability implications" (myndighedernes og de regulerede institutioners brug af tilsyns- og reguleringsteknologi - markedsudvikling og følger for den finansielle stabilitet)[10],

 der henviser til skrivelsen fra formanden for Økonomi- og Valutaudvalget af 22. juli 2020 til formanden for Eurogruppen,

 der henviser til svaret fra august 2020 fra Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB)/tilsynet med de europæiske banker på Kommissionens offentlige høring om en ny digital finansstrategi for Europa/FinTech-handlingsplanen[11],

 der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 med titlen "Completing Europe’s Economic and Monetary Union" (fuldendelse af Europas økonomiske og monetære union),

 der henviser til Kommissionens forslag af 24. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 med henblik på oprettelsen af en europæisk indskudsforsikringsordning (COM(2015)0586),

 der henviser til rammeaftalen fra 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen,

 der henviser til ECB's henstilling af 15. december 2020 om udbytteudlodninger under covid-19-pandemien[12],

 der henviser til Europa-Kommissionens meddelelse af 16. december 2020 om håndtering af misligholdte lån i kølvandet på covid-19-pandemien (COM(2020)0822),

 der henviser til rapport fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) fra oktober 2020 med titlen "EU Non-bank Financial Intermediation Risk Monitor 2020"[13],

 der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) rapport fra november 2020 med titlen "Risk Assessment of the European Banking System" (risikovurdering af det europæiske banksystem)[14],

 der henviser til undersøgelsen med titlen "Regulatory sandboxes and innovation hubs for FinTech" (reguleringsmæssige sandkasser og innovative knudepunkter for fintech), som blev offentliggjort af Generaldirektoratet for Interne Politikker[15] i september 2020,

 der henviser til den erklæring, som blev vedtaget af Eurogruppen på dets møde den 30. november 2020,

 der henviser til de erklæringer, som blev vedtaget på eurotopmøderne den 30. november og 11. december 2020,

 der henviser til erklæringen fra eurotopmødet i inklusivt format af 11. december 2020 om ESM-reformen og den tidlige indførelse af bagstopperordningen for Den Fælles Afviklingsfond,

 der henviser til den kvartalsvise risikotavle for fjerde kvartal 2020, som EBA har offentliggjort[16],

 der henviser til ECB's Financial Stability Review (revision af den finansielle stabilitet) fra november 2020,

 der henviser til overvågningsrapporten fra november 2020 om risikoreduktionsindikatorer, der er udarbejdet i fællesskab af Kommissionens tjenestegrene, ECB og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)[17],

 der henviser til rapporten fra Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder af marts 2021 om risici og sårbarheder i EU's finansielle system[18],

 der henviser til Den Internationale Betalingsbanks (BIS) årlige økonomiske rapport for 2020,

 der henviser til udkastet til aftalememorandum mellem EU og Det Forenede Kongerige om en ramme for reguleringssamarbejde om finansielle tjenesteydelser,

 der henviser til briefingerne fra januar 2021 med titlerne "Review of the banks crisis management and deposits insurance framework" (gennemgang af rammen for bankkrisestyring og indskudsforsikring) og "Banking Union: Postponed Basel III reforms" (bankunion: udsatte Basel III-reformer) og fra oktober 2020 med titlen "European Parliament's Banking Union reports in 2015-2019" (Europa-Parlamentets bankunionrapporter 2015-2019), offentliggjort af Enheden for Støtte til den Økonomiske Styring under Generaldirektoratet for Interne Politikker,

 der henviser til Kommissionens høring om gennemgangen af rammen for krisestyring og indskudsforsikring,[19],

 der henviser til SRB's rapport fra november 2020 med titlen "Expectations for banks" (forventninger til bankerne)[20],

 der henviser til ECB's dokument nr. 251 i dens Occasional Paper Series med titlen "Liquidity in resolution: comparing frameworks for liquidity provision across jurisdictions" (likviditet i afviklingssager: Sammenligning af rammerne for likviditetstilførsel på tværs af jurisdiktioner)[21],

 der henviser til det tyske formandskabs statusrapport af 23. november 2020 om styrkelse af bankunionen[22],

 der henviser til det kroatiske formandskabs statusrapport af 29. maj 2020 om styrkelse af bankunionen[23],

 der henviser til SRB's formand Elke Königs tale i januar 2021 med titlen "The crisis management framework for banks in the EU: what can be done with small and medium-sized banks?" (rammen for krisestyring for banker i EU: hvad kan der gøres med små og mellemstore banker?)[24],

 der henviser til FSB's endelige rapport af 1. april 2021 om evaluering af virkningerne af "for store til at krakke"-reformer[25],

 der henviser til blog skrevet af formanden for SRB Elke König om SRB's tilgang til minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL) under hensyntagen til virkningen af covid-19[26] og til hendes fremmøde i Økonomi- og Valutaudvalget den 27. oktober 2020[27],

 der henviser til Andrea Enrias tilsynsblog af 9. oktober 2020 med titlen "Fostering the cross-border integration of banking groups in the banking union" (fremme af bankkoncerners grænseoverskridende integration i bankunionen)[28],

 der henviser til EBA's rapport om de kompetente myndigheders tilgang til tilsyn med banker med hensyn til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme[29],

 der henviser til Kommissionens handlingsplan for en samlet EU-politik til forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, der blev offentliggjort den 7. maj 2020,

 der henviser til EBA's rapport om den fremtidige ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i EU[30],

 der henviser til Bruegels blogpost af 7. december 2020 med titlen "Can the gap in the Europe’s internal market for banking services be bridged" (kan kløften i Europas indre marked for banktjenester udlignes?)[31],

 der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning med titlen "Afviklingsplanlægning inden for den fælles afviklingsmekanisme", der blev offentliggjort den 14. januar 2021,

 der henviser til forretningsordenens artikel 54,

 der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0256/2021),

A. der henviser til, at banksektoren generelt har reageret på den af covid-19 opståede krise med modstandsdygtighed, der er baseret på de lovgivningsmæssige reformer, der er vedtaget siden den globale finanskrise, og som er lettet af det fælles regelsæt og den fælles tilsynsmekanisme i bankunionen og understøttet af ekstraordinære offentlige hjælpeforanstaltninger og praksis for kapitalbevaring;

B. der henviser til, at den af covid-19 opståede krise har vist, at et stærkt banksystem sammen med de integrerede kapitalmarkeder er afgørende for genopretningen af den europæiske økonomi;

C. der henviser til, at bankunionen, der omfatter den fælles tilsynsmekanisme (FTM) og den fælles afviklingsmekanisme (SRM), sikrer fuld overensstemmelse mellem tilsyn med og styring af bankkriser;

D. der henviser til, at en mere stabil, konkurrencedygtig og konvergerende Økonomisk og Monetær Union kræver en solid bankunion med en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS) og en mere udviklet og sikker kapitalmarkedsunion (CMU), hvilket også vil bidrage til den internationale opfattelse af euroen og give den en større rolle på de globale markeder;

E. der henviser til, at alle medlemsstater kan indtræde i bankunionen; der henviser til, at Bulgarien og Kroatien har tilsluttet sig den europæiske valutakursmekanisme ERM II og er tiltrådt bankunionen;

F. der henviser til, at fuldførelsen af bankunionen ud over dens to eksisterende søjler, navnlig oprettelsen af EDIS, fortsat er en prioritet; der henviser til, at målrettede reformer på afviklings- og indskudsforsikringsområdet bør forbedre bankernes robusthed og sikre den overordnede finansielle stabilitet;

G. der henviser til, at både ECB og SRB har opfordret til en hurtig fuldførelse af bankunionen, navnlig med oprettelsen af EDIS;

H. der henviser til, at bagstopperordningen for Den Fælles Afviklingsfond (SRF) vil blive indført senest i 2022, to år tidligere end tidligere planlagt, hvilket vil give et fælles sikkerhedsnet for hele systemet for banker under afvikling;

I. der henviser til, at EU's banksektor før den af covid-19 opståede krise var kendetegnet ved strukturel ineffektivitet, der gav sig udtryk i lav rentabilitet, reduceret omkostningseffektivitet, lave rentesatser, overkapacitet og usikkerhed med hensyn til bæredygtigheden af forretningsmodeller; der henviser til, at nogle problemer stadig ikke er blevet løst tilstrækkeligt;

J. der henviser til, at der på trods af den generelle reduktion af misligholdte lån i de seneste år er behov for en øget indsats for at reducere de vedvarende høje niveauer af misligholdte lån i visse finansielle institutioner;

K. der henviser til, at de mangler, der blev konstateret under den af covid-19 opståede krise, bør tages i betragtning i forbindelse med revisionen af rammerne for krisestyring og indskudsforsikring (CMDI) og i forbindelse med yderligere integration af banksektoren; der henviser til, at udnyttelse af erfaringerne fra pandemien kan bane vejen for forbedret omkostningseffektivitet og mere bæredygtige forretningsmodeller;

L. der henviser til, at forbindelser mellem stat og bank fortsat eksisterer, og at EU's lovgivningsmæssige rammer om rettidig omhu i forbindelse med statsgæld bør være i overensstemmelse med internationale standarder; der henviser til, at niveauet af statsengagementer er steget i en række banker; der henviser til, at der fortsat er en række nationale valgmuligheder og skønsbeføjelser inden for de lovgivningsmæssige tilsynsrammer, hvilket undergraver bankunionens europæiske dimension;

M. der henviser til, at klimaændringer, miljøforringelse og overgangen til en lavemissionsøkonomi er faktorer, der skal tages i betragtning ved evalueringen af bæredygtigheden af bankernes balancer som en risikokilde, der potentielt kan have betydning for investeringer på tværs af regioner og sektorer; der henviser til, at avancerede risikomodeller allerede nu bør tage højde for mange af de risici, der er forbundet med klimaændringer;

N. der henviser til, at ECB i forbindelse med projektet "Targeted Review of Internal Models" (TRIM) har konstateret, at tilsynsbelagte institutter fortsat kan anvende interne modeller, der er underlagt tilsynsforanstaltninger;

O. der henviser til, at indsatsen for teknologisk omstilling er taget til, hvilket har øget bankernes effektivitet og deres ambitioner vedrørende innovation, samtidig med at de er blevet eksponeret for de nye risici og udfordringer i den digitale finanssektor vedrørende cybersikkerhed, omdømmemæssige risici, databeskyttelse, bekæmpelse af hvidvask af penge og forbrugerbeskyttelse;

P. der henviser til, at forbruger- og investorbeskyttelse er af afgørende betydning for en uddybning af kapitalmarkedsunionen, og at der er behov for stærke EU-forbrugerbeskyttelsesregler, der giver et stærkt minimumsgrundlag; der henviser til, at de nationale regler til gennemførelse af europæiske forbrugerbeskyttelseskrav varierer i hele bankunionen, hvilket tyder på, at der er behov for harmonisering; der henviser til, at bankunionen stadig mangler effektive redskaber til at tackle de problemer, som forbrugerne står over for, såsom kunstig kompleksitet, urimelig handelspraksis, udelukkelse af sårbare grupper fra brugen af basale tjenester og begrænset inddragelse af offentlige myndigheder;

Q. der henviser til, at yderligere styrkelse og harmonisering af de tilsynsmæssige aspekter af bekæmpelse af hvidvaskning og tilsyn med og håndhævelse af bekæmpelse af hvidvaskning af penge, der er nødvendige for at beskytte integriteten af EU's finansielle system, er en prioritet;

R. der henviser til, at sunde globale standarder og principper er vigtige for den tilsynsmæssige regulering af banker; understreger, at Baselkomitéen for Banktilsyns (BCBS) standarder bør gennemføres i europæisk lovgivning rettidigt og under behørig hensyntagen til deres mål, idet der tages behørigt hensyn til det europæiske banksystems særlige kendetegn og til proportionalitetsprincippet, hvor det er relevant;

S. der henviser til, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU har ført til flytning af visse banktjenesteydelser til EU; der henviser til, at FTM spillede en afgørende styrings- og overvågningsrolle gennem sin systematiske "beredskabsvejledning" og koordinering med signifikante banker om deres driftsmodeller; der henviser til, at den fuldstændige vurdering af effektiviteten af banksektorens beredskab til den nye virkelighed vil blive tydelig på mellemlang og lang sigt;

T. der henviser til, at EU og Det Forenede Kongerige for øjeblikket er fast besluttet på at opretholde regulerings- og tilsynssamarbejdet på området for finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at denne samarbejdsbaserede tilgang bør understøtte de langsigtede forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige;

U. der henviser til, at den nuværende krisestyringsramme ikke sikrer en konsekvent tilgang til håndtering af nødlidende bankers problemer på tværs af medlemsstaterne, bl.a. på grund af en forskellig fortolkning af vurderingen af offentlige interesser foretaget af SRB og nationale afviklingsmyndigheder, adgang til værktøjer under national insolvensbehandling, der svarer til afviklingsværktøjerne i henhold til direktivet om bankgenopretning og -afvikling (BRRD)[32] og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme[33], og manglende overensstemmelse mellem incitamenter, når der vælges en løsning til afhjælpning af en banks sammenbrud, som følge af de forskellige betingelser for adgang til de finansieringskilder, der er til rådighed i forbindelse med afvikling og insolvens;

V. der henviser til, at CMDI bør sikre en konsekvent og effektiv håndtering af alle banker uanset størrelse eller forretningsmodel samt bidrage til at bevare den finansielle stabilitet, minimere brugen af skatteydernes penge og sikre lige vilkår i hele EU, samtidigt med, at der tages behørigt hensyn til nærhedsprincippet;

W. der henviser til, at tilsyns- og afviklingsreglerne samt afviklingsfonden er blevet centraliseret, men at indskudsgarantiordningerne fortsat er nationale og varierer fra medlemsstat til medlemsstat; der henviser til, at bestemmelserne i direktivet om indskudsgarantiordninger[34] sikrer indskyderne et minimum af beskyttelse; der henviser til, at alle indskydere i bankunionen dog bør nyde samme beskyttelse gennem oprettelse af en EDIS;

Generelle betragtninger

1. glæder sig over Bulgariens og Kroatiens tiltrædelse af bankunionen og medtagelsen af den bulgarske lev og den kroatiske kuna i ERM II; noterer sig ECB's beslutninger om at etablere et tæt samarbejde med Bulgariens nationalbank og den kroatiske nationalbank; gør opmærksom på, at Bulgariens og Kroatiens nationalbanker er behørigt repræsenteret i ECB's tilsynsråd og på SRB's plenarmøder og udvidede eksekutivmøder med de samme rettigheder og forpligtelser som alle øvrige medlemmer, herunder stemmerettigheder;

2. understreger, at deltagelse i ERM og bankunionen er uløseligt forbundet med de respektive EU-standarder og -lovgivning; opfordrer Bulgarien og Kroatien til også at gøre betydelige fremskridt med bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet; minder om, at der bør foretages en omfattende vurdering af banksektoren, herunder af mindre signifikante institutioner, inden tiltrædelsen af den fælles valuta;

3. glæder sig over drøftelserne i Danmark og Sverige om muligheden for at tiltræde bankunionen og understreger, at samarbejde blandt nationale tilsynsførende er af afgørende betydning, navnlig hvad angår grænseoverskridende aktiviteter; understreger betydningen af at sikre opretholdelse af allerede eksisterende og velfungerende forretningsmodeller med hensyn til finansiel stabilitet;

4. minder om, at bankunionen har skabt den institutionelle struktur for større markedsintegration gennem FTM og SRM, mens EDIS, den tredje søjle i bankunionen, endnu ikke er oprettet; glæder sig over den mulige revision af afviklingsrammen og støtter de igangværende overvejelser om yderligere målrettet harmonisering af insolvenslovgivningen med henblik på at øge effektiviteten og sammenhængen i krisestyringen af banker i EU samt gennemførelsen af tredje søjle i bankunionen ved hjælp af en indskudsforsikringsordning, der har til formål at øge niveauet for indskudsbeskyttelse, samtidig med at moralsk hasard minimeres, forbindelserne mellem banker og stater begrænses, og der sikres lige beskyttelse af alle indskydere i bankunionen;

5. bemærker erklæringen fra eurotopmødet den 11. december 2020, hvori Eurogruppen opfordres til en konsensusbaseret udarbejdelse af en trinvis og tidsbunden arbejdsplan for alle de udestående elementer, der er nødvendige for at fuldføre bankunionen; beklager, at medlemsstaterne fortsat handler uden for fællesskabsregi og dermed underminerer Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver; anmoder om at blive holdt underrettet om de igangværende drøftelser i Eurogruppen og arbejdsgruppen på højt plan om EDIS; gentager sin anmodning om at styrke samarbejdet med formanden for Eurogruppen, navnlig ved at afholde hyppigere økonomiske dialoger med formanden, så de følger modellen for de monetære dialoger og disses hyppighed;

6. mener, at bankerne har været i stand til at overvinde den nuværende krise i kraft af øget modstandskraft, da de har været bedre kapitaliserede og mindre gearede end for ti år siden, hvilket dokumenterer den positive indvirkning fra den institutionelle struktur, der er etableret, og de lovgivningsmæssige reformer efter finanskrisen i 2008; mener ikke desto mindre, at banksektoren er kendetegnet ved en vis strukturel ineffektivitet, som kan blive forværret yderligere af den aktuelle krise; er særlig bekymret over de omfattende nedarvede misligholdte eksponeringer, som mange pengeinstitutter havde før pandemien; påpeger, at beholdningen af misligholdte lån er faldet betydeligt siden oprettelsen af bankunionen, og at den nedadgående tendens for misligholdte lån fortsatte i 2020 på trods af covid-19-krisen; mener, at bankernes forringede aktivkvalitet kan påvirke den allerede afdæmpede rentabilitet, hvilket potentielt kan føre til insolvenssager for banker, der er meget udsatte for de økonomiske sektorer, der er hårdest ramt;

7. bemærker, at fuldførelsen af bankunionen og uddybningen af kapitalmarkedsunionen vil skabe bedre betingelser for finansieringen af den europæiske økonomi for både husholdninger og virksomheder, der stadig i vid udstrækning er afhængige af banklån for at fremme investeringer og jobskabelse, samt yderligere forbedre de europæiske markeders konkurrenceevne og fremme bæredygtige private investeringer; fremhæver den stabiliserende effekt, som små og mellemstore banker har for EU's økonomi i krisetider; mener, at det er nødvendigt at anvende en forholdsmæssig tilgang i den lovgivningsmæssige udvikling for at fuldføre bankunionen og kapitalmarkedsunionen;

8. bemærker, at en fuldt udbygget bankunion sammen med en fuldt ud integreret kapitalmarkedsunion vil bidrage til den europæiske økonomis modstandsdygtighed, gøre Den Økonomiske og Monetære Union mere velfungerende og styrke euroens internationale rolle; fremhæver betydningen af lige konkurrencevilkår, som undgår ulemper for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med hensyn til adgang til finansiering, og behovet for nøje at overvåge udstedelsen af securitiserede produkter; mener, at byrden for genopretning efter krisen ikke bør tilfalde bankerne alene, men at man derimod bør fremme en stærk kapitalmarkedsunion, som bidrager til robust genaktivering og genopretning af den europæiske økonomi; mener, at genopretnings- og resiliensfaciliteten kan sætte skub i fuldførelsen af bankunionen i betragtning af banksektorens afgørende rolle med hensyn til at skabe adgang til kredit og kanalisere disponible midler over i realøkonomien, navnlig i bæredygtige og socialt ansvarlige investeringer; understreger den vigtige rolle, som privat finansiering og private investeringer sammen med offentlige investeringer spiller med hensyn til at understøtte klimaomstillingen som fastlagt i investeringsplanen for et bæredygtigt Europa; opfordrer Kommissionen til at gøre sig yderligere bestræbelser for at bringe aktiviteterne på de finansielle markeder i bedre overensstemmelse med målene for bæredygtighed og de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier, herunder med udarbejdelsen af lovgivningsmæssige forslag om udarbejdelse af bæredygtighedsvurderinger, der bygger på sådanne standarder; opfordrer Kommissionen til at videreføre sin indsats på området for bæredygtig finansiering ved at vedtage de resterende delegerede retsakter i EU's klassificeringsforordning[35] og oplysningsforordningen[36] og til bl.a. at anlægge en tilgang baseret på ikke at gøre væsentlig skade;

9. mener, at selv om det gode forhold mellem FTM og SRB har været afgørende lige fra systemets oprettelse, er en styrket tilgang til samarbejdet mellem de to søjler særlig vigtig i den nuværende situation for at sikre passende og rettidige foranstaltninger;

10. understreger det afgørende bidrag til at tackle krisen i form af midlertidige foranstaltninger såsom offentlige garantiordninger, moratorier for tilbagebetaling af lån til låntagere i finansielle vanskeligheder, centralbankernes likviditetsprogrammer og ECB's målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO), program for opkøb af aktiver og pandemisk nødopkøbsprogram (PEPP); understreger, at eventuelle ekstraordinære foranstaltninger skal ledsages af foranstaltninger for at modvirke fordrejninger af markeder og i økonomien; påpeger endvidere betydningen af den fleksibilitet, som lovgiverne indrømmer bankerne for at give dem mulighed for at operere under søjle 2-retningslinjerne (P2G) og med lavere kapitalkrav;

11. påpeger de helt særlige forhold, der gør sig gældende under en pandemi, og den midlertidige karakter, som kendetegner de hjælpeforanstaltninger, der er truffet som en første foranstaltning for at begrænse den økonomiske skade; bemærker, at de økonomiske støtteforanstaltninger fortsat skal være skræddersyede til de nuværende og forventede økonomiske forhold; opfordrer til et veltilrettelagt, gradvist og målrettet skift fra pandemistøtte til genopretningsstøtteværktøjer, herunder reformer i medlemsstaterne gennem de nationale genopretnings- og resiliensplaner, da en ukoordineret tilbagerulning af de midlertidige foranstaltninger kan medføre, at banksektoren igen oplever manglerne og sårbarhederne fra før krisen, herunder at bankerne udsættes for øget eksponering for kreditrisici, som kan påvirke deres kapitalposition og potentielt underminere vækst og resultatet af genopretningen;

12. glæder sig over de "hurtige løsninger" til kapitalkravsforordningen, der indeholder målrettede ændringer med henblik på at støtte bankernes udlånskapacitet til husholdninger og virksomheder[37], og som afbøder covid-19-pandemiens økonomiske konsekvenser og sikrer, at dette regelsæt spiller gnidningsløst sammen med andre foranstaltninger, der skal afhjælpe krisen;

13. bemærker, at FTM i december 2020 udsendte en erklæring om ændring af sin tidligere henstilling om udbyttebetalinger og aktietilbagekøb, hvori den anbefalede, at banker, der har til hensigt at udbetale udbytte eller tilbagekøbe aktier, skal være rentable og have solide kapitaludviklingsforløb; opfordrer FTM til at foretage et skøn over niveauet for udlodninger (udbytte og tilbagekøb af aktier) og variable aflønninger, som banker og pengeinstitutter har foretaget i første og andet kvartal af 2021 inden for mekanismens kompetenceområde, og til efter dette skøn at vurdere deres indvirkning på bankernes kapitalposition; opfordrer FTM til at vurdere, om forlængelse af begrænsninger med hensyn til udlodninger til at vare ud over september 2021 vil være et nyttigt redskab, så længe der stadig er en grundlæggende usikkerhed om den økonomiske genopretning og kvaliteten af bankernes aktiver; opfordrer Kommissionen til at undersøge et juridisk bindende redskab vedrørende udbytte og tilbagekøb af aktier som et tilsynsredskab i krisetider;

14. opfordrer Kommissionen og de nationale og europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) til at forberede sig på en forventet forringelse af bankaktivernes kvalitet; glæder sig over ESA'ernes første fælles risikovurderingsrapport fra marts 2021, hvori de råder bankerne til at forberede sig ved at tilpasse hensættelsesmodellerne for at sikre rettidig fastlæggelse af passende niveauer for hensættelser, sikre en sund udlånspraksis og en hensigtsmæssig prissætning af risici, i betragtning af at offentlige støtteforanstaltninger såsom moratorier for tilbagebetaling af lån og offentlige garantiordninger vil udløbe, og føre en konservativ politik på området for udbytte og tilbagekøb af aktier; bemærker ESA's opfordring til de finansielle institutioner om, at de bør fortsætte med at udvikle yderligere foranstaltninger, der tilgodeser et rentemiljø, der er lavt i lang tid;

15. bemærker med bekymring den uensartede anvendelse af International Financial Reporting Standard (IFRS 9) med hensyn til institutternes hensættelser til tab, som det kom frem under covid-19-pandemien; opfordrer FTM til at træffe foranstaltninger for at sikre ensartet anvendelse af rapporteringsstandarderne i alle EU's institutioner;

16. mener, at en integreret bankunion er afhængig af et velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet; opfordrer Kommissionen til at vurdere de hindringer og barrierer, som forbrugerne møder, når de gør brug af detailbankprodukter såsom realkreditlån på tværs af grænserne, og til at foreslå løsninger, der skal sikre, at forbrugerne kan gøre brug af finansielle tjenesteydelser i detailleddet på tværs af grænserne; bemærker desuden de store forskelle på renterne på realkreditlån i EU;

17. glæder sig over det øgede digitaliseringstempo i banksektoren, der gør, at bankerne bedre kan betjene kunderne på afstand og tilbyde nye produkter, og som skaber muligheder for at øge omkostningseffektiviteten; understreger i denne forbindelse, at digitaliseringen i banksektoren bør tilstræbes med fuld respekt for forbrugernes rettigheder og bør bevare den finansielle inklusion, navnlig for sårbare grupper med et lavt digitalt eller finansielt færdighedsniveau; understreger, at digitalisering kræver betydelige investeringer i IT-systemer, FoU og nye driftsmodeller, hvilket kan forårsage, at bankerne rentabilitet bliver svag på kort sigt; støtter kraftigt Kommissionens nye strategi for digital finans og glæder sig over den digitale finanspakke, som Kommissionen lancerede i 2020, og som vil lette opskaleringen af innovativ teknologi på tværs af grænserne og samtidig sikre den finansielle sektors modstandsdygtighed; ser frem til den videre udvikling af forslagene til en forordning og et direktiv om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, som vil sikre, at finansielle enheder indfører passende sikkerhedsforanstaltninger for at afbøde konsekvenserne af IKT-relaterede hændelser; er af den opfattelse, at betydelige offentlige og private investeringer og samarbejde vedrørende innovation i retning af systemer med større sikkerhed og modstandsdygtighed vil bidrage til en vellykket gennemførelse heraf; mener, at digitaliseringen af den europæiske banksektor er en mulighed for, at Unionen kan tiltrække udenlandsk kapital og konkurrere på det globale marked; påpeger i denne forbindelse den voksende indbyrdes forbundethed mellem banker, kryptoaktiver og digital finansiering;

18. understreger vigtigheden af at sikre teknologisk neutralitet i forbindelse med regulering og tilsyn; understreger behovet for at overvinde udfordringerne og udnytte mulighederne i forbindelse med anvendelse af nye innovative teknologier med tilknytning til banktilsyn og tilsyn med betalingssystemer;

19. glæder sig over ECB's arbejde omkring den digitale euro, herunder dens rapport om emnet og resultatet af dens offentlige høring; påpeger, at afhængigt af den digitale euros præcise udformning kan indvirkningen på banksektoren være betydelig og påvirke områder som betalinger, bankernes evne til at foretage løbetidsændringer og den overordnede udlånskapacitet og rentabilitet, og opfordrer derfor ECB til at foretage yderligere analyser af konsekvenserne af en digital valuta for banksektoren samt af de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet; glæder sig over målet om, at den digitale euro skal fungere sideløbende med kontanter som et middel til sikker og konkurrencedygtig digital betaling, og anerkender de potentielle fordele for borgerne; bakker op om ECB's bestræbelser på at sikre et højt niveau for beskyttelse af privatlivets fred, databeskyttelse, fortrolighed om betalingsoplysninger, cyberrobusthed og sikkerhed; noterer sig drøftelsen om en digital valuta og anerkender den merværdi, som en digital valuta kan tilføre med hensyn til at styrke euroens internationale rolle;

20. noterer sig, at Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer i marts 2020 reviderede tidsplanen for gennemførelse af de sidste elementer af Basel III-rammen med henblik på at øge bankernes og tilsynenes operationelle kapacitet til at overvinde de umiddelbare konsekvenser af covid-19-pandemien; understreger vigtigheden af at sikre sunde globale standarder for banklovgivning samt ensartet og rettidig gennemførelse af dem; afventer Kommissionens kommende forslag om gennemførelse af de endelige Basel III-standarder; minder om, at gennemførelsen bør tage hensyn til proportionalitetsprincippet og, hvor det er relevant, respektere de særlige forhold og mangfoldigheden i EU's banksektor, samtidig med at det sikres, at EU's kapitalkravsforordning er i overensstemmelse med Basel-standarderne; understreger, at den nuværende revision bør respektere princippet om ikke at øge de samlede kapitalkrav væsentligt, samtidig med at de europæiske bankers overordnede finansielle stilling styrkes; minder om sin beslutning af 23. november 2016 om færdiggørelsen af Basel III[38] og opfordrer Kommissionen til at tage anbefalingerne heri i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsforslagene; opfordrer Kommissionen til at indføre foranstaltninger, der tager sigte på at øge bankernes udlån til realøkonomien, navnlig til SMV'er, og til at finansiere genopretningen sammen med den digitale og miljømæssige omstilling i Europa; understreger, at EU for at opretholde sin økonomiske suverænitet og strategiske autonomi har behov for stærke og konkurrencedygtige europæiske banker, der tilbyder samlede bankløsninger til både store og mindre virksomheder;

21. understreger, at der er en betydelig indbyrdes afhængighed mellem den ikkebankmæssige finansielle formidling og den traditionelle banksektor, hvilket giver anledning til bekymring for så vidt angår systemiske risici på grund af manglen på passende regulering af og tilsyn med førstnævnte; understreger, at det nylige pandemichok har illustreret, at ikkebanksektoren kan forstærke markeds- og prisudsving, navnlig hvis markedslikviditeten kommer under pres; opfordrer Kommissionen til at overveje, om der er behov for yderligere makrotilsynsmæssige redskaber, navnlig udvikling af ex ante-likviditetsstyringsværktøjer og omhyggelig analyse af eksisterende gearingsforanstaltninger;

22. bemærker den indbyrdes afhængighed mellem banker og centrale modparter (CCP'er); påpeger den tvivl, der opstår i forbindelse med bankers og CCP'ers ansvar for potentielle "end-of-waterfall" -tab og konsekvenserne af dette ansvar for bankernes tilsynsmæssige krav; fremhæver i denne forbindelse risikoen for overdreven afhængighed af britiske CCP'er og glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen har vedtaget i løbet af det seneste år, og som fastsætter kriterierne for klassificering af tredjelands-CCP'er;

23. beklager, at det ikke er lykkedes at sikre fuld kønsbalance i EU's finansielle institutioner og organer, og beklager navnlig, at kvinder fortsat er underrepræsenteret i de ledende stillinger på området for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser; påpeger, at kønsbalance i både bestyrelser og arbejdsstyrken giver både samfundsmæssige og økonomiske gevinster; mener, at udvælgelsen af kandidater til EU's finansielle institutioner og organer bør ske på ud fra kriterier om meritter og færdigheder og med henblik på at finde frem til den mest effektive funktionsmåde for de relevante institutioner eller organer; opfordrer regeringer og alle institutioner og organer til at prioritere opnåelsen af fuld kønsbalance så hurtigt som muligt, herunder ved at opstille kønsafbalancerede lister over kandidater til alle fremtidige udnævnelser, der kræver Parlamentets godkendelse, herunder i ECB og EU's øverste finansielle institutioner, og bestræbe sig på at medtage mindst én kvindelig og en mandlig kandidat i hver nomineringsprocedure; minder om sin beslutning af 14. marts 2019[39], der har til formål at sikre en ligelig kønsfordeling i den kommende liste over kandidater til EU's økonomiske og monetære anliggender, og gentager sit tilsagn om ikke at tage hensyn til kandidatlister, hvor princippet om kønsbalance ikke er blevet overholdt;

24. opfordrer Kommissionen til at revidere udvælgelseskriterierne med det mål at tiltrække flere ansøgninger fra kvinder;

Tilsyn

25. påskønner den rolle, som det europæiske banktilsyn spiller med hensyn til at sikre ydelse til banker af midlertidig kapital og driftsmæssig lempelse som reaktion på covid-19-pandemien, så de fortsat kan yde finansiel støtte til virksomheder og husholdninger og absorbere tab, alt imens de opretholder tilsyn af høj kvalitet; noterer sig SSM's bekymringer med hensyn til høje omkostninger, lav rentabilitet, trykkede markedsvurderinger og utilstrækkelige investeringer i nye teknologier i banksektoren; efterlyser vejledning vedrørende den forventede tidsramme og tilgangen til genopbygning af bufferne;

26. understreger betydningen af at gøre EU's banktilsyn mere gennemsigtigt og forudsigeligt og bifalder i denne henseende den nylige praksis med at offentliggøre bankspecifikke søjle 2-krav; mener, at individuelle krav gør SSM's forventninger mere pålidelige og gør det lettere for investorerne at træffe mere velinformerede beslutninger;

27. forventer, at de nylige ændringer af SSM's organisationsstruktur vil forenkle systemet og indarbejde teknologisk innovation og samtidig fremme et mere risikobaseret tilsyn og internt institutionelt samarbejde;

28. bifalder FTM's analyse fra november 2020 af potentielle sårbarheder i banksektoren under forskellige scenarier, hvor der bl.a. fokuseres på chokkets følgevirkninger for aktivers kvalitet og kapital;

29. bemærker, at forsvarlig forvaltning af kreditrisiko fortsat bør være en af de centrale prioriteter for FTM; deler FTM's betænkeligheder om, at bankerne kan ændre deres modeller med hensyn til kreditrisiko, og bemærker i denne henseende FTM's tilsynsmæssige forventninger om passende praktiske forberedelser på et øget antal misligholdte lån og på solid kreditrisikostyring som skitseret i mekanismens skrivelser til administrerende direktører i større institutioner og dens covid-19-strategi vedrørende kreditrisiko; bakker op om FTM's intensiverede tilsyn med højt gearede markeder; bemærker, at ikke alle banker har kunnet leve op til FTM's forventninger om kreditrisikostyring, og at der derfor er behov for en yderligere indsats;

30. anerkender, at den krise, som covid-19 har medført, øger risikoen for yderligere ophobning af misligholdte lån; bemærker med bekymring ECB's forudsigelse om, at misligholdte lån under et strengt, men plausibelt scenario kan nå helt op på et niveau på 1,4 billioner EUR inden udgangen af 2022; understreger, at sikring af en korrekt og rettidig forvaltning af aktivers forringede kvalitet på bankernes balancer vil være afgørende for at forhindre ophobning af misligholdte lån på kort sigt; råder EU-medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at tage hånd om dette spørgsmål; bemærker i denne henseende Europa-Kommissionens meddelelse af 16. december 2020 om håndtering af misligholdte lån i kølvandet på covid-19-pandemien (COM(2020)0822) for at give banker mulighed for at støtte husholdninger og banker i EU; forventer, at den kommende revision af forbrugerkreditdirektivet[40] vil fastsætte et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og navnlig ved at fastsætte mere ambitiøse bestemmelser om beskyttelse af låntagere mod misbrug og sikre, at disse rettigheder gælder både for eksisterende og fremtidige lån; opfordrer til overvågning af potentielle "cliff edge"-effekter, navnlig når midlertidige hjælpeforanstaltninger trækkes tilbage; opfordrer de tilsynsførende myndigheder til fortsat at tage behørigt hensyn til de bivirkninger, som meget store afhændelser af misligholdte lån kan have for tilsynsmæssige statusopgørelser hos banker, der anvender interne modeller;

31. understreger, at bankerne bør efterleve gældende tilsynsmæssige bestemmelser om og retningslinjer for misligholdte lån og opretholde en operationel kapacitet til proaktivt at tage hånd om nødlidende debitorer og tage kontrol over deres statusopgørelser, idet de sikrer tidlig identificering af dårlige lån for at mindske risikoen for at svække udlånskapaciteten i en tid præget af et stort behov for genopretningsrelaterede investeringer; påpeger den nuværende fleksibilitet i gennemførelsen af ECB's retningslinjer for misligholdte lån, hvor banker med særlig store misligholdte lån bl.a. får mere tid til at fremlægge deres strategier for nedbringelse af misligholdte lån;

32. minder om, at risikobegrænsning i banksektoren ville bidrage til en mere stabil og stærk bankunion med et skarpere fokus på økonomisk vækst; bemærker i denne henseende den politiske aftale, der blev opnået om Kommissionens forslag til direktivet om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, hvilket vil tilskynde til udvikling af afledte markeder for misligholdte lån i EU og har til formål at hjælpe bankerne med at nedbringe beholdningerne af misligholdte lån på deres balancer;

33. anerkender den rolle, som bankerne spiller med hensyn til at støtte virksomheder og realøkonomien under pandemien i nogle medlemsstater; understreger, at bankerne omhyggeligt bør vurdere virksomhedernes finansielle soliditet og levedygtighed, proaktivt samarbejde med nødlidende debitorer for at forvalte deres eksponeringer og tilbyde rentable sektorer og virksomheder, navnlig SMV'er, holdbare finansierings- og omstruktureringsmuligheder eller velegnede alternative muligheder for at sikre, at misligholdte lån så vidt muligt forhindres, og at virksomheder og forbrugere ikke risikerer overdreven gældsætning; understreger, at tilsynsrammen bør ændres konsekvent for at tillade og tilskynde til anvendelse af henstandsforanstaltninger over for virksomheder og husholdninger, hvor bankerne vurderer, at udsigten til genopretning fortsat er høj, og opfordrer til, at alle lovgivningsmæssige hindringer for deres anvendelse fjernes; opfordrer indtrængende bankerne til som en sidste udvej at overveje at trække ikkelevedygtige virksomheder ud af markedet på en velstruktureret måde; mener, at bankerne bør sikre tilstrækkelige kreditoverførsler fra Eurosystemet til realøkonomien; glæder sig over foranstaltningerne i Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 med titlen "En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder – ny handlingsplan" COM(2020)0590 og meddelelsens bilag om henvisning af SMV'er til alternative finansieringskilder, hvis deres låneansøgninger afslås;

34. opfordrer ESA'erne til at gøre fuld brug af deres beføjelser for at sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse, herunder, hvor det er relevant, produktinterventionsbeføjelser, når finansielle produkter og kreditprodukter har været eller sandsynligvis vil være til skade for forbrugerne;

35. understreger betydningen af at beskytte forbrugernes rettigheder, navnlig med hensyn til urimelige og aggressive vilkår og praksisser, bankgebyrer, gennemsigtigheden af produktomkostninger, rentabilitet og risici; bemærker, at bankunionen stadig mangler effektive værktøjer til at bekæmpe en række problemer, som forbrugerne oplever, såsom urimelig forretningspraksis og kunstig kompleksitet; opfordrer i denne forbindelse EBA til at fokusere mere på at opfylde sit mandat med hensyn til korrekt indsamling og analyse af og rapportering om forbrugertendenser samt på gennemgang og koordinering af initiativer fra de kompetente myndigheders side vedrørende finansiel forståelse og uddannelse; opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge de urimelige bestemmelser og praksisser, som i banksektoren anvendes i forbrugeraftaler, og til at sikre effektiv og hurtig gennemførelse af direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler[41] i alle medlemsstaterne ved brug af alle tilgængelige midler;

36. bemærker, at de forventede kredittab sammen med de nuværende lave renter yderligere kan påvirke bankernes rentabilitet negativt; påpeger behovet for, at bankerne tilpasser deres forretningsmodeller til mere bæredygtige, omkostningsbesparende og teknologisk avancerede strategier og foretager strategisk styring og fornuftigt tilsyn med forretningsfunktioner under fuld overholdelse af forbrugernes rettigheder; understreger betydningen af at sikre, at bankernes hensættelsesbeslutninger for at støtte deres udlånskapacitet ikke forsinkes unødigt, navnlig når efterspørgslen efter kredit stiger;

37. er foruroliget over, at de seneste bankkriser har vist, at kreditinstitutter rutinemæssigt har foretaget uhensigtsmæssige salg af obligationer og andre finansielle produkter til detailkunder; beklager, at håndhævelsen af BRRD-bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse med hensyn til kravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver (MREL) har været opdelt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere bankers uhensigtsmæssige salg af finansielle produkter og baseret på resultaterne fremlægge passende forslag, herunder en kommende BRRD-revision;

38. mener, at de mulige fordele ved bankkonsolidering, både i EU og på tværs af grænserne, med hensyn til at afhjælpe lav rentabilitet, overkapaciteten og fragmenteringen af banksektoren bør dokumenteres yderligere; anerkender tendensen i banksektoren med hensyn til at engagere sig i konsolidering og påpeger i denne henseende ECB's retningslinjer om tilsyn med konsolidering, som støtter veludformede og veludførte forretningskombinationer; fremhæver fordelene ved at beskytte diversitet/pluralitet i den finansielle sektor med hensyn til at opbygge systemisk tillid og bevare den finansielle stabilitet; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til og følge op på konklusionerne fra Rådet for Finansiel Stabilitets evaluering fra 2021 af hvordan reformer vedrørende enheder, der er for store til at krakke, påvirker det finansielle system;

39. beklager, at spørgsmålet om hjemland og værtsland fortsat er en udfordring for fuldførelsen af bankunionen, og mener, at indførelsen af EDIS er en del af løsningen sideløbende med yderligere risikobegrænsende foranstaltninger; er bekymret over, at hjem- og værtslande kan træffe foranstaltninger til at beskytte aktiver og fortsætte med fornyet øremærkning, hvis niveauet af misligholdte lån stiger, efterhånden som de offentlige støtteforanstaltninger aftager; understreger, at bankerne skal kunne operere på tværs af grænserne og samtidig forvalte deres kapital og likviditet på konsolideret niveau med troværdige sikkerhedsforanstaltninger, som kan håndhæves, for værtslande med hensyn til tilgængeligheden af ressourcer og indvirkningen på den finansielle stabilitet for at sprede deres risici og afhjælpe enhver manglende rentabilitet; mener, at der er behov for en gradvis harmonisering på områder, hvor der er nationale valgmuligheder og skønsbeføjelser, herunder inden for insolvensret, for at lette afviklingsplanlægning for grænseoverskridende bankkoncerner i bankunionen;

40. er bekymret over, at i takt med at medlemsstaterne sælger stigende mængder statsobligationer, stiger andelen af statsgæld i bankernes balancer, hvilket også kan forværre forbindelsen mellem stat og bank; mener, at oprettelsen af Next Generation EU vil tilvejebringe europæiske lavrisikoaktiver af høj kvalitet, hvilket giver mulighed for at afbalancere omfanget af statsobligationer i bankernes balancer og bidrage til at begrænse doom-loop mellem banker og stater; minder om, at Next Generation EU vil spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte genopretningen, og den bør ses som en mulighed for at styrke investeringer og iværksætte de nødvendige reformer i de enkelte medlemsstater baseret på de fastlagte kriterier og fortsat bidrage til styrkelsen af det europæiske banksystem;

41. mener, at en løsning på problemet omkring forholdet mellem hjemland og værtsland og skabelse af et brud på forbindelsen mellem stat og bank og ydelse af støtte til arbejdet med bankkonsolidering ville kræve indførelse af paneuropæiske sikkerhedsnet, uddybning og gennemførelse af koncerninterne finansielle støtteaftaler som led i bankernes genopretningsplaner og en gradvis harmonisering på områder, hvor der er nationale valgmuligheder og skønsbeføjelser, herunder inden for insolvens, samtidig med at arbejdet med risikobegrænsning fortsættes;

42. minder igen om, at de lovgivningsmæssige rammer om rettidig omhu i forbindelse med statsgæld bør være i overensstemmelse med internationale standarder;

43. understreger den vigtige rolle, som robuste interne forvaltningsstrukturer i bankerne spiller, og påpeger deres svagheder, som er afdækket i FTM's tilsynskontrol- og vurderingsproces (SREP) 2020, som fokuserede på, hvordan banker håndterede krisebaseret kapital- og likviditetsrisiko under hensyntagen til usædvanlige omstændigheder, der påvirker de enkelte banker; roser den målrettede tilgang til at indsamle oplysninger til kapital- og likviditetsvurdering; understreger betydningen af at vedtage de højeste standarder og lige vilkår i vurderingerne af bankernes bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, som aktuelt er sammensat forskelligt i de enkelte medlemsstater på grund af den meget forskelligartede gennemførelse af kapitalkravsdirektivet; opfordrer derfor til yderligere harmonisering på dette område; fastholder, at de kompetente myndigheders vurdering af egnethed og hæderlighed altid skal udføres forudgående og ikke efterfølgende; tilslutter sig ECB's plan om at revidere sine nuværende retningslinjer for vurderinger af egnethed og hæderlighed i 2021 for at redegøre for sine tilsynsmæssige forventninger til bestyrelsesmedlemmernes kvalitet; afventer ECB's forslag til en række foranstaltninger, der skal forbedre tilsynet med egnethed og hæderlighed; opfordrer i den forbindelse til at overveje at integrere kravet til egnethed og hæderlighed i kapitalkravsforordningen;

44. bemærker, at den EU-dækkende stresstest, der blev iværksat den 29. januar 2021, har til formål at afprøve bankers kapitaludvikling i en situation med en forværring af aktivernes kvalitet i scenariet med lave renter; opfordrer EBA til at udvide omfanget af efterfølgende stresstest, da stikprøven på 51 banker, der blev udvalgt i øvelsen, anses for at være for snæver; understreger, at løbende stresstest og, på et passende tidspunkt, kvalitetskontroller af et rullende udvalg af mindre signifikante institutter er vigtige øvelser for at opbygge tillid;

45. glæder sig over FTM's bestræbelser på at yde vejledning og klarhed til banker med henblik på selvevaluering og korrekt rapportering af miljø- og klimarelaterede risici; understreger, at der er behov for et yderligere tilsynsmæssigt pres på de finansielle institutioner for at oplyse klimarelaterede og miljømæssige risici; mener, at FTM's klimastresstest er et vigtigt skridt i retning af at evaluere bankernes praksis og kortlægge konkrete områder, hvor der kan ske forbedringer; roser i den forbindelse anbefalingen fra ECB's retningslinjer om klimarelaterede og miljømæssige risici om en bedre strategisk og omfattende tilgang til at tackle klimarelaterede risici; støtter tanken om, at bankerne i 2021 skal udarbejde selvevaluerings- og handlingsplaner efterfulgt i 2022 af en tilsynsmæssig gennemgang af bankernes handlinger; mener, at disse selvevalueringer og rapporteringer bør efterleve proportionalitetsprincippet og ikke bør ske på bekostning af bankernes kapacitet og konkurrenceevne; noterer sig EBA's initiativ til at gennemføre et EU-dækkende pilotprojekt om klimarisici og bemærker, at der er behov for flere oplysninger om omstillingsstrategier og drivhusgasemissioner for at give banker og tilsynsmyndigheder mulighed for at vurdere klimarisici mere præcist; minder om, at investeringer i udlån til ikkebæredygtige økonomiske aktiviteter kan føre til strandede aktiver eller fejlslagne investeringer;

46. bemærker EBA's rolle med hensyn til at lede, koordinere og overvåge EU's finansielle sektors bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; glæder sig over ECB's indsats i de seneste to år for at forbedre udveksling af oplysninger mellem FTM og tilsynsmyndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for bedre at tage højde for aspekter vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge i tilsynsforanstaltningerne; opfordrer til, at dette ansvar modsvares med passende finansiering og ressourcer; glæder sig over EBA's støtte med hensyn til, hvordan den individuelle gennemførelse af tilsynsbeføjelser med hensyn til bekæmpelse af hvidvask af penge i medlemsstaterne fungerer, og opfordrer til yderligere tiltag for at sikre, at tilsynet med bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme er risikobaseret, forholdsmæssigt og effektivt; påpeger de nationale myndigheders forskellige tilgange til tilsynet med bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme og anvendelsen af EU-forordningen, hvilket kan resultere i regelarbitrage; opfordrer til delvis omdannelse af bestemmelserne i direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge til en forordning; beklager, at flere medlemsstater endnu ikke fuldt ud har gennemført direktiv IV og V om bekæmpelse af hvidvask af penge, og at endnu flere medlemsstater har alvorlige mangler i deres effektive gennemførelse; glæder sig over, at Kommissionen er begyndt at indlede traktatbrudsprocedurer, og opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedurer for de resterende tilfælde af manglende gennemførelse af hvidvaskdirektiver; bemærker EBA's andet mandat til at opbygge en database om bekæmpelse af hvidvask af penge, som forventes at blive udviklet i 2021, og som vil forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger på tværs af de europæiske myndigheder; understreger den vigtige rolle, som kollegier for bekæmpelse af hvidvask af penge for grænseoverskridende koncerner, som består af alle myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge i de jurisdiktioner, hvor koncernen opererer, spiller med henblik på at vurdere, hvordan koncernen klarer sig med hensyn til bekæmpelse af hvidvask af penge;

47. glæder sig over Kommissionens handlingsplan "for en samlet EU-politik til forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme", som blev offentliggjort den 7. maj 2020; opfordrer Kommissionen til hurtigt at vedtage sin lovpakke om bekæmpelse af hvidvask af penge; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et forslag om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge; understreger, at anvendelsesområdet for rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge bør dække udstedere og udbydere af kryptoaktiver; opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en europæisk finansiel efterretningsenhed;

48. fremhæver banksektorens vigtige rolle i bekæmpelsen af skatteundgåelse; gentager Europa-Parlamentets holdning om, at der skal være øget kontrol og krav om at "kende din kunde" i forbindelse med transaktioner, der involverer lande i bilag I eller II på listen over skattemæssigt ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner;

49. glæder sig over Kommissionens pakke om digital finans; mener, at Kommissionens forslag om markeder for kryptoaktiver og digital operationel modstandsdygtighed er rettidige, nyttige og nødvendige: understreger, at selv om digital finans øger finansieringsmulighederne for forbrugere og virksomheder, bør forbrugerbeskyttelsen og den finansielle stabilitet bevares;

50. bemærker Det Forenede Kongeriges udtræden af EU; anerkender de fremskridt, som mange signifikante banker har opnået med hensyn til deres operationelle modeller efter brexit som aftalt med FTM, og støtter FTM's bestræbelser på at overvåge fremskridtene hen imod disse modeller på områderne aktiver, personale og bogføringspraksis; gentager, at institutioner, som er "tomme skaller", ikke kan accepteres i euroområdet i forbindelse med virksomhedsflytning i EU; mener, at eksisterende lovgivningsmæssige smuthuller i EU-lovgivningen bør behandles for at styrke tilsynet, og minder om, at FTM vil påtage sig et direkte ansvar for tilsynet med systemisk relevante investeringsselskaber efter ikrafttrædelsen af den reviderede forordning for investeringsselskaber[42] i juni 2021;

51. understreger betydningen af at fastholde lige vilkår i reguleringsområdet og forhindre et lovgivningskapløb mod bunden; noterer sig i denne forbindelse, at aftalememorandummet mellem ECB og de britiske myndigheder, baseret på den skabelon, som blev forhandlet af EBA, og som dækker tilsyn uden for forsikrings- og pensionsordninger, som trådte i kraft den 1. januar 2021, udgør et solidt grundlag for et tilsynsmæssigt samarbejde mellem FTM og Det Forenede Kongeriges tilsynsmyndighed med fokus på udveksling af oplysninger og gensidig behandling af grænseoverskridende bankkoncerner og med henblik på at dele ansvaret i forbindelse med tilsyn med filialer;

52. bemærker, at overholdelse af proportionalitetsprincippet er nøglen til at få banktilsynet til at fungere, navnlig for mindre institutioner;

Afvikling

53. har tillid til, at indførelsen af en bagstopper i Den Fælles Afviklingsfond i 2022, to år tidligere end oprindeligt planlagt, i form af en revolverende kreditlinje fra ESM, som giver et sikkerhedsnet for bankafviklinger i bankunionen, vil styrke krisestyringsrammen og er et vigtigt skridt hen imod fuldførelsen af bankunionen; bemærker, at den vigtige opbygning af Den Fælles Afviklingsfond sammen med den fælles bagstopper vil give SRB adgang til kapital til et samlet beløb på omkring 100 mia. EUR; bemærker behovet for, at risiciene i banksystemerne fortsat reduceres parallelt med oprettelsen af EDIS;

54. opfordrer indtrængende til, at bankerne alene holdes ansvarlige for deres resultater frem for at lade skatteyderne bære byrden af en krisestyringsramme;

55. glæder sig over, at selv om SRB ikke var forpligtet til at træffe afviklingshandlinger i 2020, samarbejdede den ikke desto mindre tæt med FTM i næsten krisesager; bemærker hjælpeforanstaltningerne og fleksibiliteten fra SRB's side med henblik på at nå MREL-delmålene uden at bringe afviklingsmulighederne i fare; understreger, at der stadig er meget lidt information om sådanne foranstaltninger at hente på SRB's websted; opfordrer indtrængende SRB til større gennemsigtighed og navnlig offentliggøre vejledningen, som følges af internationale afviklingsteams (IRT'er) ved anvendelsen af covid-19-relateret støtte; noterer sig MREL-politikken for 2020, som er udviklet af SRB, og den specifikke rapportering om MREL inden for rammerne af BRRD; påskønner fremskridtene i den nuværende afviklingsplanlægningscyklus for 2021 og gentager, at en forholdsmæssig fastsættelse af MREL-krav er et af de centrale elementer i forbedringen af bankernes afviklingsmuligheder, samtidig med at der arbejdes for at sikre en bredere finansiel stabilitet;

56. påpeger, at de eksisterende overlap mellem kravene til brug af tidligt indgribende foranstaltninger og ECB's standardkontrolbeføjelser kan forhindre gennemførelsen af tidligt indgribende foranstaltninger; opfordrer i denne forbindelse derfor indtrængende til, at dette overlap fjernes, og at retsgrundlaget for hvert instrument tydeliggøres med henblik på at sikre passende og gradvis anvendelse af foranstaltningerne; støtter i denne forbindelse under hensyntagen til Revisionsrettens anbefaling om kvantificerede tærskler for udløsning af foranstaltninger til tidlig indgriben brugen af hurtige tilsynsforanstaltninger, samtidig med at automatik undgås;

57. mener, at det er nødvendigt at give mulighed for likvidation af banker, for hvilke SRB eller den nationale afviklingsmyndighed vurderer, at der ikke er nogen offentlig interesse; understreger, at "virksomhedsafhændelses"-strategien kan være et vigtigt redskab for SRB for at minimere tab i forbindelse med afviklinger; anerkender behovet for en mere harmoniseret ramme for tilbagetrækning fra markedet i tilfælde af insolvens for at undgå uafklarede situationer og sikre tilpasning med hensyn til inddragelse af en banks licens; anerkender, at alternative foranstaltninger under indskudsgarantiordninger (DGS'er) til finansiering af overførsler af indlånsbeholdning kan spille en vigtig rolle i sådanne tilfælde, navnlig for små og mellemstore banker, så længe de ikke er til skade for indskyderbeskyttelsen, og indskudsgarantiordningen er tilstrækkeligt finansieret som et middel til at minimere skatteydernes bidrag og ødelæggelsen af værdi og sikre finansiel stabilitet, og de kan også i andre tilfælde slå bro over forskellen mellem bail-in-princippet på 8 % for adgang til afviklingsfonden og bankens faktiske tabsabsorberende evne, idet indskud, der skal overføres, undtages; understreger, at sådanne interventioner bør underkastes en streng test af de laveste omkostninger; opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere omkostningsminimeringsprincippet og betingelserne for brugen af finansiering gennem indskudsgarantiordninger;

58. bemærker, at de utallige eksisterende insolvensordninger er en kilde til usikkerhed omkring resultatet af likvidationsprocedurerne; er af den opfattelse, at hvis bankunionen skal fungere effektivt, skal lovgivningen om bankinsolvens harmoniseres yderligere; opfordrer Kommissionen til efter et grundigt studie og høring af de nationale myndigheder og parlamenter at overveje mulighederne for fremme af yderligere harmonisering af specifikke aspekter af eksisterende nationale insolvenslove samt betingelserne for brugen af ekstern finansiering for at sikre en konsekvent og effektiv anvendelse af krisestyringsrammen;

59. finder det navnlig hensigtsmæssigt at vedtage en målrettet tilgang til harmoniseringen af kreditorhierarkiet i forbindelse med insolvensbehandling af banker for at øge anvendelsesområdet for indskudsgarantiordningerne ved afvikling og i forbindelse med andre foranstaltninger end udbetalinger, så længe indskudsgarantiordningerne er tilstrækkeligt finansieret;

60. mener, at det er nødvendigt at få afviklinger til at fungere for flere banker, hvilket kræver en gennemgang af vurderingen af offentlighedens interesse for at øge gennemsigtigheden og den forudgående forudsigelighed af det forventede resultat og således gøre det muligt at anvende afviklingsværktøjer på en bredere gruppe af banker, navnlig mellemstore banker, og opnå den klarhed, der er nødvendig for at sikre mere sammenhængende og forholdsmæssigt rimelige MREL-niveauer; noterer sig SRB's igangværende arbejde i denne henseende; anmoder om, at uoverensstemmelserne mellem de interne afviklingsholds vurderinger af kritiske funktioner, som nævnt i Revisionsrettens beretning fra 2021 om afviklingsplanlægning i den fælles afviklingsmekanisme, tages under behandling; understreger videre behovet for en konsekvent revision af statsstøttereglerne og Kommissionens "Bankmeddelelse" fra 2013 med henblik på at afspejle fremskridtet i gennemførelsen og forbedringen af krisestyringsrammen og sikre overensstemmelse med hensyn til BRRD-kravene under behørig hensyntagen til de seneste domme i Den Europæiske Unions Domstol; bemærker desuden Revisionsrettens henstilling fra 2021 om, at SRB skal overholde det fælles regelsæt ved at fastlægge væsentlige hindringer for afvikling i hver afviklingsplan og følge en retfærdig procedure for deres fjernelse;

61. støtter idéen om at overveje koncerngenopretnings- og afviklingsplanernes rolle samt den praktiske gennemførelse heraf i forbindelse med revisionen af krisestyringsrammen med henblik på at sikre en mere effektiv tilgang til håndtering af problemer i forbindelse med grænseoverskridende bankvirksomhed; bemærker forslagene om at give bankkoncerner mulighed for, at deres datterselskaber og moderselskaber kan indgå en formel aftale om gensidig likviditetsbistand og knytte denne bistand sammen med deres koncerngenopretningsplaner, så de kan bruge eksisterende bestemmelser på en måde, som giver balance mellem hjemland og værtsland; mener, at de kompetente myndigheder bør inddrages i håndhævelsen af sådanne formelle aftaler, når det er nødvendigt; bemærker, at disse koncerngenopretnings- og afviklingsplaner kunne give mulighed for kalibrering af MREL og bankernes bidrag til de forskellige sikkerhedsnet ville blive reelt risikobaserede og afspejle sandsynligheden og omfanget af brugen af disse sikkerhedsnet under den foretrukne krisestyringsstrategi;

Indskydergarantiordning

62. understreger betydningen af, at indskydere i hele bankunionen nyder samme grad af beskyttelse af deres opsparing, uanset hvor banken har hjemsted; påpeger, at gennemførelsen af direktivet om indskudsgarantiordninger, der garanterer op til 100 000 EUR i bankindskud, har til formål at bidrage til et højere niveau af indskudsbeskyttelse; erkender Kommissionens forsøg på yderligere at styrke borgernes tillid til beskyttelsen af indskud ved at indføre en EDIS; erkender på samme tid vigtigheden af EDIS med hensyn til at bidrage med at reducere forbindelserne mellem stater og banker;

63. understreger vigtigheden af en forholdsmæssig risikofordeling af bidragene til indskudsgarantiordningerne; advarer om, at manglen på en sådan risikobaseret tilgang kan skabe moralske risici og frihjulsproblemer, som kan føre til, at spekulative forretningsmodeller bliver subsidieret af konservative modeller; fremhæver, at bidrag til en fremtidig EDIS også skal være underlagt en forholdsmæssig risikofordeling; påpeger, at idiosynkratiske risici i forskellige institutioner stadig er forskellige inden for bankunionen; gentager behovet for, at alle medlemmer af bankunionen får indarbejdet direktivet om genopretning og afvikling og direktivet om indskudsgarantiordninger for at sikre en homogen risikoreduktion i hele bankunionen;

64. noterer sig revisionen af CMDI-rammen og den mellemliggende mulighed for en hybrid EDIS som et første skridt hen imod fuld færdiggørelse af EDIS i henhold til Kommissionens forslag fra 2015, der er bygget op omkring idéen om en ny central fond, der eksisterer side om side med midler, der forbliver på nationalt indskudsgarantiordningsniveau, og kombineret med en tilsvarende forøgelse af SRB's rolle; henleder opmærksomheden på den stærke sammenhæng mellem krisestyring og EDIS og behovet for at håndtere dem samlet for at undgå en renationalisering af bankunionen og opretholde lige konkurrencevilkår; påpeger i denne forbindelse, at revisionen af CMDI bør tilstræbe at forbedre sammenhængen og konsekvensen i rammen;

65. opfordrer Kommissionen til at tage yderligere skridt til at genoptage forhandlingerne om EDIS gennem en køreplansbaseret arbejdsplan; opfordrer til et fast tilsagn fra medlemsstaterne om at arbejde for en aftale, der er i overensstemmelse med Unionens interesser som helhed; erklærer, at det er fast besluttet på at arbejde hen imod en aftale om EDIS, samtidig med at det sigter mod at fortsætte sit arbejde med risikoreducerende foranstaltninger;

66. opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til institutsikringsordningernes rolle med hensyn til at beskytte og stabilisere medlemsinstitutionerne;

°

° °

67. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.7.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

6

12

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Gunnar Beck, Marek Belka, Isabel Benjumea Benjumea, Lars Patrick Berg, Stefan Berger, Francesca Donato, Engin Eroglu, Markus Ferber, Jonás Fernández, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Luis Garicano, Sven Giegold, Valentino Grant, Claude Gruffat, José Gusmão, Eero Heinäluoma, Michiel Hoogeveen, Danuta Maria Hübner, Stasys Jakeliūnas, France Jamet, Othmar Karas, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Georgios Kyrtsos, Aurore Lalucq, Aušra Maldeikienė, Pedro Marques, Costas Mavrides, Jörg Meuthen, Csaba Molnár, Siegfried Mureşan, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Lefteris Nikolaou-Alavanos, Piernicola Pedicini, Kira Marie Peter-Hansen, Sirpa Pietikäinen, Dragoş Pîslaru, Evelyn Regner, Antonio Maria Rinaldi, Joachim Schuster, Ralf Seekatz, Paul Tang, Irene Tinagli, Ernest Urtasun, Inese Vaidere, Johan Van Overtveldt, Stéphanie Yon-Courtin, Marco Zanni, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Manon Aubry, Herbert Dorfmann, Eugen Jurzyca, Eva Kaili, Margarida Marques, Jessica Polfjärd, Stéphane Séjourné

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

40

+

PPE

Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Herbert Dorfmann, Markus Ferber, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Danuta Maria Hübner, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Aušra Maldeikienė, Siegfried Mureşan, Luděk Niedermayer, Sirpa Pietikäinen, Jessica Polfjärd, Ralf Seekatz, Inese Vaidere

Renew

Luis Garicano, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Caroline Nagtegaal, Dragoş Pîslaru

S&D

Marek Belka, Jonás Fernández, Eero Heinäluoma, Eva Kaili, Aurore Lalucq, Margarida Marques, Pedro Marques, Costas Mavrides, Csaba Molnár, Evelyn Regner, Joachim Schuster, Paul Tang, Irene Tinagli

Verts/ALE

Sven Giegold, Claude Gruffat, Stasys Jakeliūnas, Piernicola Pedicini, Kira Marie Peter-Hansen, Ernest Urtasun

 

6

-

ECR

Michiel Hoogeveen

ID

Gunnar Beck, France Jamet, Jörg Meuthen

NI

Lefteris Nikolaou-Alavanos

Renew

Engin Eroglu

 

12

0

ECR

Lars Patrick Berg, Eugen Jurzyca, Johan Van Overtveldt, Roberts Zīle

ID

Francesca Donato, Valentino Grant, Antonio Maria Rinaldi, Marco Zanni

Renew

Stéphane Séjourné, Stéphanie Yon-Courtin

The Left

Manon Aubry, José Gusmão

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

[1] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0165.

[5] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0265.

[6] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0266.

[7] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0110.

[8] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0039.

[9] https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/Report_on_a_digital_euro~4d7268b458.en.pdf.

[10] https://www.fsb.org/wp-content/uploads/P091020.pdf.

[11] https://www.bankingsupervision.europa.eu/ecb/pub/pdf/ssm.esbceuropeanbankingsupervisionresponsetoeuropeancommissionpublicconsultationdigitalfinancestrategyeuropefintechactionplan2020~b2e6cd0dc4.en.pdf.

[15] Undersøgelse – "Regulatory Sandboxes and Innovation Hubs for FinTech: Impact on innovation, financial stability and supervisory convergence" (reguleringsmæssige sandkasser og innovative kundepunkter for fintech: virkningerne på innovation, finansiel stabilitet og tilsynsmæssig konvergens), Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdelingen for Økonomi og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, september 2020.

[32] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber, EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190.

[33] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).

[34] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).

[35] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

[36] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).

[38] EUT C 224, 27.6.2018, s. 45.

[39] EUT C 23 af 21.1.2021, s. 105.

[40] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler (EFT L 133, 22.5.2008, s. 66)

[41] Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29

[42] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til finansieringsselskaber (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).

Seneste opdatering: 2. september 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik