Betænkning - A9-0258/2021Betænkning
A9-0258/2021
Europa-Parlamentet

BETÆNKNING om udviklingspolitikkens rolle som reaktion på tab af biodiversitet i udviklingslandene i forbindelse med gennemførelsen af 2030-dagsordenen

27.7.2021 - (2020/2274(INI))

Udviklingsudvalget
Ordfører: Michèle Rivasi

Procedure : 2020/2274(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0258/2021
Indgivne tekster :
A9-0258/2021
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :


PR_INI

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

 



 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udviklingspolitikkens rolle som reaktion på tab af biodiversitet i udviklingslandene i forbindelse med gennemførelsen af 2030-dagsordenen

(2020/2274(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Den Internationale Union for Naturbevarelse,

— der henviser til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (CBD) fra 1992 og det hertil svarende kommende 15. møde i partskonferencen (COP15),

—– der henviser til den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet,

— der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder fra 2007,

— der henviser til FN's erklæring fra 2018 om rettigheder for landbrugere og andre personer, der arbejder i landdistrikter,

— der henviser til særrapporten om klimaændringer og landarealer fra FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) fra 2019,

— der henviser til IPCC's særrapport om havet og kryosfæren i et klima under forandring fra 2019,

— der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser fra 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser,

— der henviser til IPBES-workshoprapporten om biodiversitet og pandemier af 29. oktober 2020,

— der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder, der blev forelagt FN's Generalforsamling i 2016,

— der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 169 fra 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater,

— der henviser til rapporten Global Biodiversity Outlook 5 af 15. september 2020 fra sekretariatet for konventionen om den biologiske mangfoldighed,

— der henviser til FN's topmøde om biodiversitet den 30. september 2020,

— der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne),

— der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention,

— der henviser til Cancún-erklæringen om fremme af bæredygtig pastoralisme og husdyrproduktion med henblik på bevarelse af biodiversiteten i græs- eller græsningsarealer fra det 13. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD COP13) af 14. december 2016,

— der henviser til rapport fra ekspertpanelet på højt plan vedrørende fødevaresikkerhed og ernæring under Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS) fra juli 2019 med titlen "Agroecological and other innovative approaches for sustainable agriculture and food systems that enhance food security and nutrition" (Agroøkologiske og andre innovative tilgange til bæredygtigt landbrug og bæredygtige fødevaresystemer, der fremmer fødevaresikkerhed og ernæring),

— der henviser til FAO's rapport "State of knowledge of soil diversity – Status, challenges and potentialities" (Aktuel viden om jordbundens biodiversitet – status, udfordringer og potentiale), der blev offentliggjort i 2020,

— der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (CMS),

— der henviser til Front Line Defenders' globale analyse fra 2020,

— der henviser til rapporten "Streamlining European Biodiversity Indicators (SEBI) 2020" (Strømlining af EU's indikatorer for biodiversitet 2020) fra Det Europæiske Miljøagentur,

— der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 9. marts 2020 med titlen "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika" (JOIN(2020)0004),

— der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 med titlen "Opbygning af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer" (COM(2021)0082),

— der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381),

— der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

— der henviser til Kommissionens henstilling 2013/396/EU af 11. juni 2013 om fælles principper for kollektive retsmidler i medlemsstaterne til opnåelse af pålæg, forbud eller erstatning i forbindelse med tilsidesættelse af rettigheder i henhold til EU-retten[1],

— der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2019 om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove (COM(2019)0352) og til Rådets efterfølgende konklusioner,

— der henviser til Rådets konklusioner af 15. maj 2017 om oprindelige folk,

— der henviser til den nye europæiske konsensus om udvikling fra 2017,

— der henviser til EU-handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet, der blev vedtaget i november 2003,

— der henviser til den tilbundsgående analyse af handel og biodiversitet, der blev offentliggjort af Generaldirektoratet for Eksterne Politikker i juni 2020[2],

— der henviser til midtvejsrevisionen af EU's biodiversitetsstrategi[3],

— der henviser til den tilbundsgående analyse med titlen "The link between biodiversity loss and the increasing spread of zoonotic diseases" (Forbindelsen mellem tabet af biodiversitet og den stigende spredning af zoonotiske sygdomme), der blev offentliggjort af Generaldirektoratet for Eksterne Politikker i december 2020[4],

— der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om krænkelser af oprindelige folks rettigheder rundt om i verden, herunder land grabbing[5],

— der henviser til undersøgelsen med titlen "Indigenous peoples, extractive industries and human rights" (Oprindelige folk, udvindingsindustrien og menneskerettigheder), der blev offentliggjort af Generaldirektoratet for Eksterne Politikker i september 2014[6],

— der henviser til den tilbundsgående analyse med titlen "Challenges for environmental and indigenous peoples' rights in the Amazon region" (Trusler mod miljørettigheder og oprindelige folks rettigheder i Amazonas), der blev offentliggjort af Generaldirektoratet for Eksterne Politikker i juni 2020[7],

— der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning[8],

— der henviser til den europæiske grønne pagt,

— der henviser til forretningsordenens artikel 54,

— der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A9-0258/2021),

A. der henviser til, at omkring 70 % af verdens fattige er direkte afhængige af den biologiske mangfoldighed, der er grundlaget for deres levebrød;

B. der henviser til, at størstedelen af tabet af biodiversitet finder sted i udviklingslandene;

C. der henviser til, at biodiversitet fortsat er en afgørende kilde til udvikling af lægemidler;

D. der henviser til, at det mest omfattende globale skøn peger på, at økosystemydelser skaber fordele på 125-140 billioner USD om året, dvs. mere end halvanden gang så meget som det globale BNP[9];

E. der henviser til, at biodiversitet både påvirkes af klimaændringer og yder et vigtigt bidrag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer gennem de økosystemydelser, den støtter;

F. der henviser til, at biodiversitet og økosystemydelser forventes at aftage i løbet af de kommende årtier, mens udbuddet af og efterspørgslen efter materialer fra naturressourcer med den nuværende markedsværdi (fødevarer, foder, tømmer og bioenergi) forventes at stige;

G. der henviser til, at de største belastninger af biodiversitet på land og i havet og anden akvatisk biodiversitet omfatter tab og fragmentering af levesteder (navnlig som følge af landbrugsudvidelse og -intensivering), overudnyttelse af naturressourcer (f.eks. fisk), forurening, invasive fremmede arter og klimaændringer;

H. der henviser til, at de fleste Aichibiodiversitetsmål for 2020 ifølge IPBES' globale vurderingsrapport fra 2019 om biodiversitet og økosystemydelser ikke er blevet nået;

I. der henviser til, at Det Verdensøkonomiske Forums "Global Risks Report 2020" identificerede miljømæssige risici som de største systemiske risici for vores globale økonomi;

J. der henviser til, at OECD anslår de finansielle strømme, der kan være skadelige for biodiversiteten (baseret på fossile brændstoffer og landbrugsstøtte), til 500 mia. USD om året, hvilket er en størrelsesorden, der er ti gange større end de globale finansieringsstrømme til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet, og der henviser til, at omkostningerne ved ikke at gøre noget ved tabet af biodiversitet er høje og forventes at stige[10];

K. der henviser til, at IPBES rapporterer, at ændringer i arealanvendelse, landbrugsudvidelse og urbanisering er ansvarlige for mere end 30 % af alle nye sygdomstilfælde;

L. der henviser til, at nylige undersøgelser viser, at mellem 1,65 og 1,87 milliarder oprindelige folk, lokale samfund og afrikanske efterkommere lever i verdens vigtige bevaringsområder for biodiversitet; der henviser til, at det også er blevet konstateret, at 56 % af de mennesker, der bor i vigtige bevaringsområder for biodiversitet, lever i lavindkomst- og lavmellemindkomstlande; der henviser til, at kun 9 % bor i højindkomstlande; der henviser til, at dette ifølge initiativet til rettigheder og ressourcer understreger den uforholdsmæssigt store indvirkning, som bevarelsesforanstaltninger har på det globale syd;

M. der henviser til, at der er videnskabelig dokumentation for en kompleks forbindelse mellem tabet af biodiversitet og den stigende risiko for zoonotiske sygdomme såsom covid-19;

N. der henviser til, at oprindelige folk og lokale samfund er stærkt afhængige af jord, naturressourcer og økosystemer for deres grundlæggende behov og eksistensgrundlag, idet der tages hensyn til, at deres lave levestandard og udelukkelse fra det politiske og økonomiske liv kan indebære afgørende konflikter vedrørende brugen af naturressourcer og jordrettigheder;

O. der henviser til, at oprindelige folks traditionelle områder omfatter ca. 22 % af jordens landområder og falder sammen med områder, der rummer 80 % af verdens biodiversitet;

P. der henviser til, at beskyttede områder har potentiale til at beskytte biodiversiteten til gavn for hele menneskeheden, men er også i nogle tilfælde blevet associeret med omfattende menneskerettighedskrænkelser mod oprindelige folk og lokale samfund;

Q. der henviser til, at oprindelige folk fortsat er blandt de fattigste af de fattige, og til, at en af de største vanskeligheder, som oprindelige folk står over for på verdensplan, er at opnå juridisk anerkendelse af kollektivt ejerskab over de landområder, som har tilhørt deres forfædre, navnlig da disse blev erklæret beskyttede områder;

R. der henviser til, at det anslås, at 50 % af de beskyttede områder verden over er blevet etableret på landområder, der traditionelt er beboet og anvendt af oprindelige folk, og at denne andel er størst i Nord-, Syd- og Mellemamerika, hvor den kan overstige 90 % i Mellemamerika;

S. der henviser til, at den manglende anerkendelse af oprindelige folks og samfunds sædvanemæssige rettigheder til jord gør dem sårbare over for land grabbing og dermed truer deres livsgrundlag og evne til at reagere på klimaændringer eller tab af biodiversitet;

T. der henviser til, at FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder har udpeget udvindingsindustrien som den vigtigste kilde til konflikter og vold på oprindelige folks territorier;

U. der henviser til, at der ifølge Front Line Defenders' globale analyse fra 2020 blev myrdet mindst 331 menneskerettighedsforkæmpere i 2020, hvoraf 69 % var miljøforkæmpere, og 26 % arbejdede specifikt med oprindelige folks rettigheder;

V. der henviser til, at EU sigter mod at presse på for at indføre et mål om mindst 30 % beskyttelse af biodiversiteten inden for rammerne af CBD;

W. der henviser til, at en voksende mængde forskning viser, at oprindelige folk og lokale samfund besidder afgørende viden og spiller en afgørende rolle med hensyn til den bæredygtige forvaltning af naturressourcer og bevaring af biodiversiteten samt med hensyn til at forbedre levevilkårene i landdistrikterne og styrke de lokale befolkningers og samfunds resiliens; der henviser til, at de globale biodiversitetsmål ikke kan nås uden anerkendelse af og respekt for oprindelige folks og lokale samfunds rettigheder;

X. der henviser til, at EU har fremsat stærke miljømæssige tilsagn og mål med den europæiske grønne pagt, men at EU's samlede økologiske fodaftryk fortsat er højt, hvilket har negative konsekvenser for miljøet i udviklingslandene; der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi sigter mod at opnå en situation, hvor alle verdens økosystemer er blevet genoprettet, gjort modstandsdygtige og blevet tilstrækkeligt beskyttet senest i 2050, i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, og giver tilsagn om at nå målet om at sætte en stopper for menneskeskabt udryddelse af arter senest i 2050 på grundlag af ansvaret mellem generationerne og princippet om lighed, herunder respekt for rettighederne, og fuld og effektiv deltagelse af oprindelige folk og lokale samfund; der henviser til, at EU's og medlemsstaternes strategi til støtte for udviklingslandene bør udformes med tanke på at foregribe virkningerne af klimaændringer og tab af biodiversitet;

Y. der henviser til, at biodiversitet er afgørende for den globale fødevaresikkerhed, menneskers trivsel og udvikling; der henviser til, at de fordele, som mennesker har af økosystemerne, bl.a. omfatter rensning af vand og luft, bekæmpelse af skadedyr og sygdomme, bestøvning af afgrøder, jordfrugtbarhed, genetisk diversitet, tilførsel af ferskvand, beskyttelse mod oversvømmelse, kulstofbinding og modstandsdygtighed over for klimaændringer; der henviser til, at skovene rummer mere end 75 % af verdens biodiversitet på land, og at mere end 25 % af verdens befolkning er afhængige af skovressourcer til opretholdelse af deres livsgrundlag; der henviser til, at covid-19-pandemien har fremhævet ulighederne på tværs af landbrugsfødevaresystemer og nødvendigheden af at tilpasse og forbedre små landbrugeres produktion på en bæredygtig måde i udviklingslandene, ændre landbrugsfødevaresystemerne og omlægge landbruget i retning af bæredygtighed på klimaområdet;

Z. der henviser til, at det af IPCC's særrapport af 8. august 2019 om klimaændringer og landarealer fremgår, at oprindelige folk har en lang tradition for at tilpasse sig klimaændringer og udnytte deres traditionelle viden, hvilket øger deres resiliens;

AA. der henviser til, at IPCC's særrapport af 24. september 2019 om oceanet og kryosfæren i et klima i forandring ligeledes viser fordelene ved at kombinere videnskabelig viden med lokal viden og de oprindelige folks viden for at sikre resiliensen;

AB. der henviser til, at artikel 8, litra j), i CBD forpligter deltagerstaterne til at respektere og opretholde den viden, innovation og praksis i indfødte og lokale samfund, som er relevant for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed; der henviser til, at CBD imidlertid ikke indeholder en udtrykkelig anerkendelse af oprindelige folks menneskerettigheder;

AC. der henviser til, at FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at omkring 75 % af den genetiske diversitet i planter er gået tabt på verdensplan, mens 75 % af verdens fødevarer nu fås fra kun 12 planter og fem dyrearter, hvilket udgør en alvorlig risiko for den globale fødevaresikkerhed;

AD. der henviser til, at tabet af genetisk diversitet, navnlig erstatningen af lokale, veltilpassede racer, øger sårbarheden over for skadedyr, sygdomme og miljøændringer, herunder klimaændringer; der henviser til, at markedets globalisering af landbruget har været en forstærkende drivkraft bag en sådan erosion af biodiversiteten i landbruget, hvilket betyder, at der er mindre kapacitet til at innovere og tilpasse sig klimaændringerne;

AE. der henviser til, at det anslås, at 30 % af truslerne mod arter på verdensplan skyldes international handel;

AF. der henviser til, at foruden international handel kan ulovlig handel med vilde dyr og planter og ulovlig handel med træ og råstoffer fremskynde nedbrydningen og ødelæggelsen af biodiversiteten i lande med svage institutioner og svag miljølovgivning;

AG. der henviser til, at havene udgør enorme reserver af biodiversitet og er den primære globale klimaregulator; der henviser til, at bevarelsen heraf er afgørende for bæredygtig udvikling og fattigdomsudryddelse, idet den tilvejebringer bæredygtige eksistensgrundlag og fødevaresikkerhed for milliarder af mennesker; der henviser til, at forureningen af havøkosystemer med plast både er et globalt og et lokalt problem med potentielt alvorlige konsekvenser for vilde dyr og planter, økonomiske aktiviteter og menneskers sundhed i udviklingslandene; der henviser til, at omfanget af denne forurening er blevet stærkt undervurderet, og at der fortsat er videnskløfter, navnlig med hensyn til indvirkningen på kystområder og -samfund; der henviser til, at sådant affald og sådan forurening ifølge den seneste rapport fra FN's miljøprogram "Neglected: Environmental Justice Impacts of Marine Litter and Plastic Pollution" har en uforholdsmæssig stor indvirkning på sårbare mennesker, truer den fulde og effektive udøvelse af menneskerettighederne og udgør væsentlige hindringer for opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling;

AH. der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi indeholder tilsagn om en retfærdig og rimelig deling af fordelene ved brug af genetiske ressourcer, der er knyttet til biodiversitet, og om at fremme en befordrende ramme ved at gøre brug af forsknings-, innovations- og teknologiværktøjer;

AI. der henviser til, at miljøkriminalitet, hvis værdi ifølge FN's miljøprogram og Interpol er blevet anslået til at være op mod det dobbelte af det globale bistandsbudget, fremskynder tab af biodiversitet og klimaændringer, navnlig gennem skovkriminalitet;

AJ. der henviser til, at der er overlapninger mellem hotspotområder for biodiversitet og områder, der lider under fattigdom, idet de fleste hotspotområder for bevarelse findes i lande med udbredt fattigdom og fødevareusikkerhed;

AK. der henviser til, at Republikken Maldiverne i sin erklæring af 3. december 2019 opfordrede til en ændring af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol med henblik på at få anerkendt kriminelle handlinger, der kan udgøre en miljøforbrydelse;

AL. der henviser til, at IPBES oplyser, at den internationale lovlige handel med vilde dyr og planter er steget med 500 % i værdi siden 2005 og 2 000 % siden 1980'erne[11];

AM. der henviser til, at EU er en af de største importører på verdensplan af vilde dyr og planter og produkter relateret til vilde dyr og planter;

AN. der henviser til, at den globale handel med vilde dyr og planter er en af de mest indbringende former for organiseret grænseoverskridende kriminalitet;

AO. der henviser til, at klimaændringerne i et "business as usual"-scenarie forventes at reducere fiskebiomassen med 30-40 % i visse tropiske regioner senest i 2100 og har en stærk indvirkning på havets biodiversitet; der henviser til, at landene i disse områder er stærkt afhængige af fiskeri, men at de ikke har tilstrækkelige sociale og finansielle ressourcer til at tilpasse sig og forberede sig på fremtiden;

AP. der henviser til, at Den Internationale Union for Natur- og Ressourcebevarelse går ind for, at mindst 30 % af alle havhabitater senest i 2020 omdannes til et netværk af stærkt beskyttede havområder;

AQ. der henviser til, at ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri truer de globale havressourcers bæredygtighed, eftersom det bidrager til overudnyttelse af disse;

1. er foruroliget over, at tabet af biodiversitet og økosystemydelser undergraver fremskridtene inden for ca. 80 % af de vurderede verdensmål for bæredygtig udvikling; opfordrer EU til at fortsætte sine bestræbelser på at reducere sit biodiversitetsfodaftryk på verdensplan og bringe det i overensstemmelse med klodens begrænsninger;

2. påpeger, at næsten halvdelen af den menneskelige befolkning er direkte afhængig af naturressourcer af hensyn til deres eksistensgrundlag, og at mange af de mest sårbare og fattigste mennesker er direkte afhængige af biodiversitet for at opfylde deres daglige forsørgelsesbehov; understreger derfor, at tabet af biodiversitet risikerer at forstærke uligheden og marginaliseringen af de mest sårbare mennesker ved at mindske deres adgang til et sundt liv og mindske deres valgfrihed og handlefrihed; minder om, at biodiversiteten er truet af klimaændringer, hvilket forværrer disse menneskers sårbarhed og underminerer deres grundlæggende rettigheder og værdighed; mener, at udviklingslandene skal støttes med henblik på at udvikle og gennemføre effektive politikker til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer;

3. opfordrer EU til på omfattende vis at tage fat på de grundlæggende årsager til tab af biodiversitet og til at integrere forpligtelserne vedrørende bevarelse, bæredygtig anvendelse af ressourcer og genoprettelse af økosystemer i sin eksterne politik for og sine partnerskaber for udviklingssamarbejde i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens med henblik på at mindske presset på biodiversiteten i hele verden;

4. minder om, at bæredygtig udvikling kræver en god balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner; minder også om, at bevarelse, bæredygtig anvendelse og genopretning af biodiversitet er afgørende for at nå mange udviklingspolitiske mål, herunder vedrørende menneskers sundhed, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, tidlig varsling, reduktion af katastroferisici, vand-, fødevare- og ernæringssikkerhed, udvikling af landdistrikter og jobskabelse, bæredygtig anvendelse af skove, landbrugsøkosystemer og oprettelse eller bevarelse af modstandsdygtige fødevaresystemer; minder om, at de skadelige virkninger af forringelser af økosystemet i uforholdsmæssig grad belaster de fattige, navnlig kvinder og unge, samt oprindelige folk og andre samfund, der er afhængige af naturressourcer;

5. fremhæver, at EU også er ansvarlig for bevarelse af den globale biodiversitet og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed; understreger, at EU's biodiversitetsmålsætninger og -mål bør bygge på grundig videnskabelig forskning og bør integreres fuldt ud i EU's optræden udadtil, navnlig inden for rammerne af partnerskabsstrategier og -aftaler, herunder fiskeriaftaler med udviklingslande; insisterer på, at indsatsen for bevarelse og genopretning i sådanne lande, navnlig på regionalt plan, bør intensiveres;

6. minder om EU's og udviklede tredjelandes ansvar for tab af biodiversitet på globalt plan; opfordrer EU til at øge den finansielle og tekniske støtte til udviklingslande i hele verden med henblik på at nå de nye globale mål, bekæmpe miljøkriminalitet og håndtere drivkræfterne bag tabet af biodiversitet;

7. understreger, at det er staternes pligt at beskytte og på bæredygtig vis håndtere naturlige og biodiversitetsrige økosystemer og beskytte menneskerettighederne og jordrettighederne for oprindelige folk og lokale samfund samt afrikanske efterkommere, der er afhængige af disse økosystemer for at overleve;

 8. opfordrer EU og dets medlemsstater til at føje anerkendelsen af retten til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til at støtte den globale anerkendelse af denne ret som en menneskeret og til at støtte stadfæstelsen af omfattende beskyttelse og forsvar af natur, biodiversitet og økosystemer som grundlag for livet og anerkende alle menneskers indbyrdes afhængighed og ret til naturen, herunder fremtidige generationer, navnlig ved at håndhæve strenge standarder for gennemsigtighed, offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med Århuskonventionen og folkeretten; mener i denne forbindelse og i betragtning af, at de alvorligste skader på økosystemerne finder sted i udviklingslandene, at det er nødvendigt at bekæmpe alle former for miljøskader på økosystemer, herunder i alle tredjelande, som EU samarbejder med, og i miljøer, som verdens fattige er afhængige af, og, hvis det er relevant, at undersøge relevansen af og interessen i at tildele naturrettigheder;

9. er dybt bekymret over den store mangel på data, indikatorer og finansiering, som der er behov for med henblik på at standse tabet af biodiversitet, og over uoverensstemmelser i rapporteringen og sporingen af biodiversitetsfinansiering; minder om, at det er afgørende at fastsætte specifikke, målbare og kvantitative mål og indikatorer for rammen for perioden efter 2020 for at forbedre evnen til at overvåge fremskridt;

10. glæder sig over det afrikanske initiativ til "Great Green Wall" (Den store grønne mur) og opfordrer Kommissionen til at støtte dette projekt;

11. opfordrer EU og dets medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser på bedre at vurdere og evaluere biodiversitet og økosystemydelser og til at integrere disse værdier i beslutningstagningen;

12. glæder sig over, at instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI – et globalt Europa) vil bidrage til det samlede biodiversitetsmål for den flerårige finansielle ramme (FFR); understreger, at planlægning, kontrol og overvågning af NDICI – et globalt Europa er afgørende for at nå EU's globale biodiversitetsmål; minder om, at NDICI – et globalt Europa bør bidrage til ambitionen om at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter under FFR til biodiversitetsmål i 2024 og 10 % af de årlige udgifter under FFR til biodiversitetsmål fra 2026 og fremefter; opfordrer til en effektiv anvendelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i EU's udgifter og programmer; opfordrer til styrkelse af rapporterings- og overvågningsrammen for EU's eksterne biodiversitetspolitik, bl.a. gennem detaljerede bestemmelser om biodiversitetsmål og -indikatorer; opfordrer mere generelt EU og dets medlemsstater til at fremme forskning og innovation inden for bevarelse og beskyttelse af biodiversitet og agroøkologiske løsninger til levering af vigtige udviklingsmæssige fordele og dermed bidrage til gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling;

13. beklager, at EU's eksterne budget til støtte for biodiversitetspolitikken fortsat er betydeligt lavt sammenlignet med det budget, der er øremærket til klimapolitikker; opfordrer til en effektiv forhøjelse af midlerne til beskyttelse af biodiversitet i overensstemmelse med FFR-aftalen og til teknisk bistand til udvikling af yderligere redskaber til mobilisering af ressourcer med henblik på at opfylde de globale forpligtelser vedrørende biodiversitet; understreger behovet for at spore, rapportere og udfase miljøskadelige subsidier og for at kanalisere dem hen imod biodiversitetsvenlige aktiviteter i overensstemmelse med Agenda 2030 og de relevante internationale konventioner og forpligtelser; opfordrer til, at en betydelig del af EU's officielle udviklingsbistand, der er afsat til klimaindsatsen, målrettes mod at støtte sidegevinster i relation til bevarelse af biodiversitet i forbindelse med modvirkning af og tilpasning til klimaændringer;

14. opfordrer EU til at vedtage en obligatorisk due diligence-lov for at gøre virksomheder og deres finansfolk direkte ansvarlige for at sikre, at deres import ikke skæmmes af menneskerettighedskrænkelser såsom land grabbing og miljøforringelse (herunder skovrydning og biodiversitetstab); opfordrer mere generelt EU til at kræve, at erhvervslivet og finansielle institutioner øger deres engagement i biodiversitet, f.eks. gennem solide og obligatoriske bestemmelser om konsekvensanalyse, risikostyring, offentliggørelse og eksterne rapporteringskrav; opfordrer OECD til at udvikle en række praktiske foranstaltninger om due diligence og biodiversitet for at støtte virksomhedernes bestræbelser;

15. påskønner Kommissionens tilsagn om at udarbejde et lovgivningsforslag om obligatorisk menneskerettigheds- og miljørelateret due diligence for virksomheder i hele deres forsyningskæde; mener, at dette lovgivningsforslag bør støtte og lette udviklingen af fælles metoder til måling af virkningerne på miljøet og klimaændringerne; understreger betydningen af en effektiv, meningsfuld og informeret høring af alle berørte eller potentielt berørte interessenter såsom menneskerettighedsforkæmpere og miljøforkæmpere, civilsamfundet, fagforeninger og oprindelige folk og lokale samfund; beklager de alvorlige mangler i forbindelse med gennemførelsen af FN's ramme "Protect, Respect, Remedy" og i de vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder med hensyn til både oprindelige folks rettigheder og deres jordrettigheder; opfordrer endnu en gang EU til at engagere sig konstruktivt i FN's Menneskerettighedsråds arbejde med et internationalt juridisk bindende instrument til regulering af transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders aktiviteter inden for international menneskerettighedslovgivning, som bør omfatte specifikke standarder for beskyttelse af oprindelige folk;

16. gentager sin anmodning om, at Kommissionen hurtigst muligt fremlægger et forslag til en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning og skovforringelse, som pålægger virksomhederne et krav om at udvise rettidig omhu for at sikre, at de produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, ikke er forbundet med skovrydning, omlægning af naturlige økosystemer og krænkelser af oprindelige folks og lokale samfunds rettigheder;

Sammenhæng i udviklingspolitikken

17. minder om, at effektiviteten af EU's eksterne biodiversitetspolitik afhænger af politikkohærens mellem biodiversitetspolitikken og andre centrale EU-politikker udadtil såsom handels- og investeringsaftaler;

18. bemærker, at IPBES' globale vurderingsrapport fra 2019 om biodiversitet og økosystemydelser viser begrænsningerne i tilgangen til beskyttelse af biodiversitet gennem den geografiske udstrækning af beskyttede land- og havområder, som udgør nogle af de få Aichibiodiversitetsmål, der delvist er nået;

19. fremhæver, at biodiversitet er kernen i mange økonomiske aktiviteter, navnlig dem, der vedrører afgrøder og husdyravl, skovbrug, fiskeri og mange former for turisme, der er direkte baseret på naturen og sunde økosystemer; opfordrer indtrængende EU til at integrere biodiversitet og økosystemydelser i alle relaterede politikområder, navnlig landbrug, fiskeri, skovbrug, energi, minedrift, handel, turisme og klimaændringer samt i udviklings- og fattigdomsbekæmpelsespolitikker og -tiltag, og til at fremme innovative og gennemførlige løsninger til at tackle tab af biodiversitet og samtidig sikre sunde, sikre, tilgængelige og økonomisk overkommelige fødevarer til alle;

20. noterer sig med dyb bekymring, at EU's forbrug tegner sig for omkring 10 % af den globale andel af skovrydning, navnlig på grund af dets afhængighed af importen af landbrugsråvarer såsom palmeolie, kød, soja, kakao, kaffe, majs, tømmer og gummi; gentager sin opfordring til Kommissionen om i 2021 at forelægge et forslag til en retlig EU-ramme for at standse og vende EU-anført global skovrydning ved at sikre, at EU's markeder og forbrugsmønstre ikke påvirker skovene og biodiversiteten negativt i udviklingslandene, idet der tages hensyn til afsmittende virkninger heraf på deres befolkninger; opfordrer EU til at støtte sådanne lande i gennemførelsen af fødevaresystemernes bæredygtighed gennem oprettelse af korte forsyningskæder, udvikling af agroøkologi, støtte til små landbrugere og samtidig sikring af jordrettigheder og lokale samfunds rettigheder;

21. opfordrer EU til at fremme bæredygtige landbrugspraksisser med henblik på at beskytte og genoprette verdens skove i sin internationale udviklingsindsats med særlig vægt på bæredygtig forvaltning af vandressourcer, genopretning af forringede arealer samt beskyttelse og genopretning af områder med biodiversitet og høje økosystemydelser og potentiale til at modvirke klimaændringer; opfordrer EU til at fremskynde gennemførelsen af sin handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), og navnlig de frivillige partnerskabsaftaler, for at mindske efterspørgslen efter ulovligt træ og den dermed forbundne handel og til at styrke rettighederne for oprindelige folk og lokale samfund, der er berørt af skovhugst;

22. minder om, at EU's voksende efterspørgsel efter træ til anvendelse i materialer, energi og bioøkonomi overskrider grænserne for udbuddet, hvilket øger risikoen for importrelateret skovrydning, land grabbing, tvangsfordrivelse og krænkelser af oprindelige folks og lokale samfunds rettigheder; gentager, at EU's bioenergipolitik bør opfylde strenge miljømæssige og sociale kriterier;

23. understreger, at EU-støttede investeringer i landbrug, skovbrug eller fiskeri eller i virksomheder, der påvirker jord, græsarealer, skove, vand eller hav, skal være i overensstemmelse med bl.a. FAO's/Komitéen for Verdens Fødevaresikkerheds (CFS's) frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, fiskeri og skove i forbindelse med den nationale fødevaresikkerhed og FAO/CFS-principperne for ansvarlig investering i landbrug og fødevaresystemer med henblik på at beskytte økosystemer og forebygge tab af biodiversitet;

24. opfordrer til, at beskyttelse og genopretning af skove og beskyttelse af biodiversitet prioriteres i det kommende NDICI; understreger, at skovene kun kan udvikle deres fulde funktioner for klimaet og miljøet, hvis de forvaltes bæredygtigt;

25. understreger, at beskyttelse af biodiversiteten og afbødning af klimaforandringerne ikke pr. automatik understøtter hinanden gensidigt; opfordrer til, at direktivet om vedvarende energi (RED) revideres for at bringe det i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser i henhold til 2030-dagsordenen, Parisaftalen og konventionen om den biologiske mangfoldighed, hvilket bl.a. indebærer indførelse af sociale bæredygtighedskriterier og hensyntagen til risikoen for land grabbing;  understreger i denne forbindelse, at RED II bør overholde internationale standarder for jordbesiddelsesrettigheder, dvs. ILO-konvention nr. 169 og FAO/CFS' frivillige retningslinjer om ejendomsret til jord og principper for ansvarlig investering i landbrugs- og fødevaresystemer;

Landbrug og fiskeri

26. minder om, at landbrugsfødevaresystemer og små landbrugere både er afhængige af og har væsentlig indvirkning på biodiversiteten; fremhæver, at effektiv integration af biodiversitet i landbruget kræver, at der sikres finansielle incitamenter og frivillige og lovgivningsmæssige tiltag, der fremmer landbrugernes indførelse og levering af biodiversitets- og miljømæssige fordele gennem uddannelse, teknologianvendelse og innovation samt god bæredygtig landbrugspraksis, hvilket bl.a. indebærer genopretning af begrænsede vandressourcer og håndtering af jordforringelse og ørkendannelse; fremhæver, at i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens bør miljøskadelige subsidier identificeres og udfases i tråd med de beslutninger, der træffes på EU-plan; opfordrer til, at der gennemføres obligatoriske forudgående og efterfølgende miljøkonsekvensvurderinger af relaterede EU-støttede investeringer; opfordrer med henblik herpå EU til at øge sin finansielle og tekniske støtte til udviklingslandene;

27. minder om, at agroøkologiens unikke evne til at forene de økonomiske, miljømæssige og sociale dimensioner af bæredygtighed er blevet anerkendt i vigtige rapporter fra IPCC og IPBES og i den globale landbrugsvurdering (IAASTD), der er udarbejdet under ledelse af Verdensbanken og FAO; insisterer på, at EU's eksterne finansiering af landbruget bør være i overensstemmelse med 2030-dagsordenens transformerende karakter, Parisaftalen om klimaændringer og FN's konvention om den biologiske mangfoldighed; mener, at investeringer i lokalt tilpassede og ressourceeffektive afgrøder, agroøkologi, skovlandbrug og afgrødediversificering bør prioriteres i overensstemmelse hermed;

28. minder om, at anvendelsen af genetisk modificerede frø er omfattet af patenter, der underminerer små landbrugeres og oprindelige folks ret til at gemme, anvende, udveksle og sælge deres såsæd, hvilket er nedfældet i internationale aftaler som f.eks. den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug (ITPGRFA), FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) og FN's erklæring om rettigheder for landbrugere og andre personer, der arbejder i landdistrikter (UNDROP); minder om, at genetisk modificerede afgrøder ofte forbindes med omfattende brug af herbicider; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for Unionens forpligtelser i henhold til internationale aftaler og til at sikre, at udviklingsbistand ikke anvendes til at fremme teknologier til genetisk modifikation (GM) i udviklingslandene;

29. minder om, at det er afgørende at fremme diversiteten i såsæd og afgrøder ved at skifte til resistente sorter for at opbygge landbrugets modstandsdygtighed, tilpasse sig skiftende forhold såsom klimaændringer, tab af biodiversitet, nye zoonotiske sygdomme, skadedyr, tørke eller oversvømmelser, idet der tages hensyn til fødevareefterspørgslen og fødevaresikkerheden i udviklingslandene; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af sin udviklingsbistandspolitik og handels- og investeringspolitik at støtte landbrug, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i ITPGRFA, der beskytter små landbrugeres ret til at bevare, kontrollere, beskytte og udvikle deres egen såsæd og traditionelle viden (bl.a. i økonomisk og teknisk henseende, i forbindelse med etablering af såsædsbanker med henblik på at bevare og udveksle traditionelle såsædssorter samt inden for rammerne af frihandelsaftaler); understreger, at Unionen til Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV-systemet) ikke tjener udviklingslandenes interesser, hvor såsædssystemer, der forvaltes af landbrugere (den uformelle såsædssektor), og praksis med at gemme, anvende, udveksle og sælge såsæd er udbredt; opfordrer indtrængende EU til at fremme det uformelle såsædssystem og reformere UPOV-systemet på en sådan måde, at mindre landbrugere får mulighed for at anvende egen såsæd, og ved at indføre en mekanisme til fair deling af fordele; minder om Kommissionens tilsagn om at prioritere en effektiv gennemførelse af CBD i handels- og investeringsaftaler og opfordrer indtrængende EU til at støtte udviklingen af lokalt tilpassede frøsorter og landbrugeres egen såsæd, som sikrer landbrugernes ret til at bevare genetiske ressourcer med henblik på fødevaresikkerhed og tilpasning til klimaændringer;

30. opfordrer EU til at støtte ordninger for intellektuel ejendomsret, som styrker udviklingen af lokalt tilpassede frøsorter og brugen af landbrugernes egen såsæd;

31. minder om, at ikkebæredygtige praksisser inden for landbrug og skovbrug, såsom en alt for stor vandindvinding og forurening fra farlige kemikalier, forårsager betydelig miljøforringelse og tab af biodiversitet; opfordrer EU til at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at styrke lovgivningen om pesticidrisici, til at vurdere deres registreringer af pesticider og tilpasse dem til FAO's/WHO's internationale adfærdskodeks om forvaltning af pesticider, herunder gennem Syd-Syd-samarbejde, til at styrke forskning og uddannelse i alternativer til pesticider og til at øge deres investeringer i agroøkologisk og økologisk praksis og produktion, herunder i bæredygtig kunstvandings- og vandforvaltningspraksis; opfordrer desuden EU til at standse al eksport af plantebeskyttelsesmidler, der er forbudt i EU, i overensstemmelse med EU's forpligtelser om udviklingsvenlig politikkohærens, den grønne pagt, princippet om ikke at gøre skade og Rotterdam-konventionen fra 1998; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at forbyde eksport fra EU af farlige stoffer, der er forbudt i EU; opfordrer Kommissionen til at sikre, at eksporterede produkter opfylder de samme standarder som dem, europæiske producenter er underlagt, således at farlige stoffer, der ikke er tilladt i EU, undgås, og der skabes lige vilkår på verdensplan;

32. mener, at gene drive-teknologier, som det er tilfældet med genmodificerede myg til bekæmpelse af vektorbårne sygdomme, udgør alvorlige og nye trusler mod miljøet og naturen, herunder uoprettelige ændringer af fødekæder og økosystemer, og tab af biodiversitet, som verdens fattigste er afhængige af for deres levebrød; gentager sin bekymring over de nye juridiske, miljømæssige, biosikkerheds- og forvaltningsmæssige udfordringer, der kan opstå som følge af udsætning af genetisk modificerede gene drive-organismer i miljøet, herunder med henblik på naturbeskyttelse; gentager, at der skal ansøges om og opnås frit, forudgående og informeret samtykke fra IPLC, inden der frigives nogen teknologier, som kan påvirke deres traditionelle viden, innovation, praksis, levebrød og anvendelse af jord, ressourcer og vand; understreger, at dette skal ske på en inklusiv måde med inddragelse af alle potentielt berørte samfund forud for enhver udsættelse; mener – i betragtning af at gene drive-teknologier giver anledning til bekymring over vanskelighederne ved at forudsige deres adfærd, og at gene drive-organismer i sig selv kan blive invasive arter – at ingen udsætning af genetisk modificerede gene drive-organismer bør tillades, ej heller med henblik på naturbeskyttelse, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet;

33. minder om, at bevarelse, genopretning og bæredygtig forvaltning af havøkosystemer er afgørende for strategier til modvirkning af klimaændringer, samtidig med at det sikres, at småfiskere og kystsamfunds rettigheder og livsgrundlag respekteres; understreger, at IPCC's særrapport om havet og kryosfæren i et klima under forandring klart viser fordelene ved at kombinere videnskabelig viden med lokal viden og de oprindelige folks viden for at styrke modstandsdygtigheden; opfordrer indtrængende EU til at udvikle en menneskerettighedsbaseret tilgang til havforvaltning;

34. fremhæver, at omkring 3 mia. mennesker rundt om i verden er afhængige af fiskevarer som en primær proteinkilde; understreger, at den uforholdsmæssigt store fiskerikapacitet inden for rammerne af den internationale handel med fisk, som det er tilfældet med gulfinnet tun i Seychellernes farvande, truer fødevaresikkerheden i kystsamfundene og havøkosystemerne i udviklingslandene; minder om EU's forpligtelse til at respektere princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og god forvaltning; er af den opfattelse, at partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri bør styrkes, så de reelt kan blive bæredygtige, komme i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og tage hensyn til de kumulative virkninger af de forskellige gældende fiskeriaftaler; opfordrer EU til at støtte bæredygtige fiskeriaktiviteter i udviklingslandene med henblik på at genoprette og beskytte hav- og kystøkosystemer; understreger betydningen af at fortsætte og intensivere kampen mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) ved at øge sanktionerne for de dermed forbundne kriminelle aktiviteter og ved at afsætte finansielle ressourcer til dette formål;

35. opfordrer Kommissionen til at støtte oprettelsen af et globalt kapacitetsopbygningsprogram for anvendelse og forvaltning af jordbundens biodiversitet og oprettelsen af et globalt observatorium for jordbundens biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at støtte de igangværende bestræbelser i FAO's Kommission for Genetiske Ressourcer for Fødevarer og Jordbrug på at udarbejde en global handlingsplan for at imødegå nedgangen i biodiversiteten for fødevarer og landbrug og fremme bæredygtig forvaltning heraf;

36. fremhæver, at småfiskere er direkte afhængige af biodiversitet i kyst- og havmiljøet for deres levebrød; understreger, at verdens have og kyster er stærkt truet af f.eks. ikkebæredygtige fiskerimetoder, hurtige klimaændringer, landbaseret forurening, der når ud i have og oceaner, havforurening, havforringelse, eutrofiering og forsuring; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til på holistisk vis at tackle de grundlæggende årsager til havforurening og udtømning af fisk ved hjælp af en omfattende og integreret tilgang, der tager hensyn til de eksterne virkninger af alle EU's sektorpolitikker, herunder havforurening som følge af EU's landbrugspolitik, med henblik på at reagere effektivt på EU's internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet og klimaændringer;

37. henleder opmærksomheden på havressourcernes betydning for opfyldelsen af basale menneskelige behov i udviklingslandene; opfordrer til, at havet anerkendes som en global fælles ressource med henblik på at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling i udviklingslandene og sikre en effektiv beskyttelse heraf; opfordrer derfor Kommissionen til i internationale multilaterale fora, såsom de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, at kæmpe for en ambitiøs forvaltningsmodel for havets biodiversitet og marine genetiske ressourcer uden for nationale jurisdiktioner; understreger desuden behovet for at anlægge en integreret og økosystembaseret tilgang til alle sektorer i den blå økonomi baseret på videnskab; understreger derfor staternes pligt til at afholde sig fra at træffe foranstaltninger, herunder storstilede udviklingsprojekter, som kan have en negativ indvirkning på eksistensgrundlaget, territorierne eller adgangsrettighederne for småfiskere i indlands- og havområder, medmindre deres frie, forudgående og informerede samtykke er indhentet, og sikre, at domstolene beskytter sådanne rettigheder; understreger, at der bør foretages forudgående vurderinger af udvindingsindustriprojekter, navnlig med henblik på at vurdere de mulige negative indvirkninger på lokale fiskersamfunds menneskerettigheder;

Handel

38. fremhæver EU's ansvar for at reducere de indirekte årsager til tab af biodiversitet ved systematisk at inddrage biodiversitet og beskyttelsesforanstaltninger mod land grabbing i handelsforhandlinger og dialoger med udviklingslande;

39. opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere handelsaftalers indvirkning på skovrydning, tab af biodiversitet og menneskerettigheder i bæredygtighedsvurderingerne på grundlag af omfattende, solide videnskabelige data og evalueringsmetoder;

40. påpeger, at omkring en tredjedel af verdens fødevarer ifølge FAO går tabt eller går til spilde, og at omkring en tredjedel af de høstede fødevarer går tabt enten under fødevaretransporten eller i bearbejdningskæden; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at fremme praksisser, der reducerer fødevaretab og madspild globalt, og til at beskytte udviklingslandenes ret til fødevaresuverænitet som et middel til at opnå ernæringssikkerhed, nedbringelse af fattigdom og inklusive, bæredygtige og retfærdige globale forsyningskæder og lokale og regionale markeder, idet der lægges særlig vægt på familielandbrug, med henblik på at sikre forsyningen af økonomisk overkommelige og tilgængelige fødevarer; opfordrer i overensstemmelse hermed til en prioritering af lokal produktion og lokalt forbrug, der støtter mindre landbrug, navnlig til gavn for kvinder og unge, sikrer lokal jobskabelse, sikrer rimelige priser til producenter og forbrugere og mindsker landenes afhængighed af import og navnlig udviklingslandenes sårbarhed over for internationale prisudsving;

41. bemærker, at kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's frihandelsaftaler ikke kan håndhæves effektivt; anmoder Kommissionen om at styrke kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i forbindelse med EU's frihandelsaftaler, navnlig for så vidt angår biodiversitetsrelaterede bestemmelser; understreger, at biodiversitetsrelaterede bestemmelser og miljømål i EU's frihandelsaftaler, hvis de skal kunne håndhæves effektivt, skal være klare og konkrete, og gennemførelsen af dem skal kunne verificeres; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den kommende revision af 15-punktshandlingsplanen at overveje yderligere tiltag og ressourceallokering for at muliggøre en effektiv gennemførelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling under anvendelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens for bæredygtig udvikling;

42. påpeger, at EU allerede medtager biodiversitetsrelaterede ikke-handelsmæssige bestemmelser i handelsaftaler, men bemærker samtidig, at gennemførlige, målelige og realistiske garantier kan overvejes;

43. fremhæver, at biodiversiteten for dyrkede afgrøder og opdrættede dyr er faldet som følge af international handel; opfordrer til en fuldstændig vurdering af EU-frihandelsaftalernes direkte og indirekte indvirkning på biodiversiteten;

44. opfordrer Kommissionen til nøje at revidere sin handelspolitik, navnlig sine økonomiske partnerskabsaftaler, for at sikre, at den ikke er i modstrid med principperne om udviklingsvenlig politikkohærens, Parisaftalen og den grønne pagt; anmoder Kommissionen og Rådet om ikke at indgå nye frihandelsaftaler, der kan bidrage til at øge verdens skovrydning og tab af biodiversitet;

Folkesundhed

45. understreger, at forringelsen af biodiversiteten og økosystemerne har både direkte og indirekte indvirkning på folkesundheden;

46. bemærker, at varierede kostvaner kombineret med et moderat kalorie- og kødforbrug overalt i verden vil forbedre sundheden og fødevaresikkerheden på mange områder og også i væsentlig grad mindske indvirkningen på biodiversiteten;

47. understreger forbindelsen mellem tabet af biodiversitet og stigningen i zoonotiske patogener; minder om, at risikoen for pandemier øges af menneskeskabte ændringer, der bringer vilde dyr, husdyr og mennesker i tættere kontakt, såsom ændringer i arealanvendelse, skovrydning, landbrugsudvidelse og intensivering, lovlig og ulovlig handel med og forbrug af vilde dyr og planter samt befolkningspres; minder om, at økologisk genopretning er afgørende for gennemførelsen af One Health-tilgangen; understreger mere generelt, at covid-19-pandemien har vist betydningen af at anerkende den iboende forbindelse mellem menneskers sundhed, dyrs sundhed og biodiversitet; understreger derfor betydningen af One Health-tilgangen og det deraf følgende behov for at lægge større vægt på sundhedspleje, sygdomsforebyggelse og adgang til lægemidler i udviklingslandene ved at sikre sammenhæng mellem handels-, sundheds-, forsknings- og innovationspolitikkerne og udviklingspolitikkens mål; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme at styrke EU's indsats mod pandemier og andre sundhedstrusler, under hensyntagen til forbindelserne mellem zoonotiske pandemier og tab af biodiversitet, i overensstemmelse med Kommissionens nye forslag om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, samtidig med at der bygges videre på samarbejdet med EU's partnerlande for at mindske risikoen for fremtidige zoonotiske pandemier og støtte udviklingen af en international traktat om pandemier inden for rammerne af WHO;

48. minder om, at størstedelen af de lægemidler, der anvendes til sundhedspleje og forebyggelse af sygdomme, er opnået gennem biodiversitet, navnlig planter i hele verden, mens mange vigtige behandlinger er opstået som følge af indenlandske kundskaber og traditionel medicin;

49. fremhæver de udfordringer, som intellektuelle ejendomsrettigheder til genetiske ressourcer og traditionel viden skaber i udviklingslandene, hvad angår adgang til medicin, fremstilling af generiske lægemidler og landbrugernes adgang til såsæd;

50. understreger behovet for at sikre, at fordelene ved naturens genetiske ressourcer deles rimeligt og retfærdigt og fremhæver behovet for sammenhæng mellem internationale aftaler i denne henseende; understreger, at de regler, der er vedtaget for at beskytte genetiske ressourcer og den tilknyttede traditionelle viden, skal overholde de internationale forpligtelser vedrørende fremme af og respekt for oprindelige folks rettigheder, der er fastsat i FN's erklæring af 2007 om oprindelige folks rettigheder og ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk fra 1989; understreger, at det er nødvendigt at oplyse om oprindelsen af genetiske ressourcer under patentprocedurer, når den er kendt, i overensstemmelse med direktiv 98/44/EF[12]; opfordrer Kommissionen til at presse på for at bringe WTO-reglerne i overensstemmelse med Nagoyaprotokollen til FN's konvention om biologisk mangfoldighed med henblik på effektivt at forhindre biopirateri;

Oprindelige folk og lokale samfund

51. understreger, at IPBES' globale vurdering har vist, hvor stor betydning IPLC har for den globale bevarelse af biodiversiteten og forvaltning af økosystemerne; beklager, at indenlandske kundskaber på trods af deres store potentiale ikke er blevet udnyttet effektivt, samtidig med at den udtrykkelige anerkendelse af oprindelige folk og stammefolk, og deres rettigheder, fortsat er fraværende i mange landes retlige, politiske og institutionelle rammer, og at gennemførelsen heraf fortsat er et stort problem;

52. understreger, at kvægnomader og andre naturbaserede jordbrugere, som anvender græsningsarealer og naturlige græsarealer, bidrager til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af den naturlige og indenlandske biodiversitet;

53. fremhæver de talrige påstande om omfattende krænkelser af oprindelige folks rettigheder, som FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder har rapporteret om, hvilket f.eks. skyldes øget mineraludvinding, udvikling af vedvarende energiprojekter, agroindustriens udvidelse, udvikling af megainfrastruktur og bevaringsforanstaltninger;

54. opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke kontrollen med EU-finansierede projekter og handelsaftaler med henblik på at forebygge og afsløre menneskerettighedskrænkelser og gøre det muligt at gribe ind over for sådanne krænkelser, samtidig med at der lægges særlig vægt på de projekter og aftaler, der kan påvirke oprindelige folks og lokale samfunds jorder, territorier eller naturaktiver, herunder når der er tale om oprettelse af et beskyttet område eller udvidelse af et sådant eksisterende område; understreger, at mekanismen for bæredygtig udvikling bør sigte mod at finansiere projekter, der er til gavn for dem, som er mest sårbare over for virkningerne af klimaændringer og tab af biodiversitet, og bør underkastes en menneskerettighedskonsekvensanalyse, således at kun projekter, der har en positiv indvirkning, kan registreres; insisterer på, at alle aktiviteter, der udføres af europæiske finansielle institutioner i udviklingslandene, navnlig Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, skal være i overensstemmelse med EU's klimaforpligtelser og følge en menneskerettighedsbaseret tilgang; opfordrer til en styrkelse og uddybning af de respektive bankers klagemekanismer for enkeltpersoner eller grupper, hvis rettigheder kan være blevet krænket af sådanne aktiviteter, og som kan have krav på erstatninger;

55. minder om, at staterne i henhold til folkeretten er forpligtet til at anerkende og beskytte oprindelige folks ret til at eje, udvikle, kontrollere og anvende deres kommunale jorder og til at deltage i forvaltningen og bevarelsen af deres naturressourcer; opfordrer indtrængende EU til at sikre, at der anlægges en rettighedsbaseret tilgang til alle projekter, der finansieres gennem officiel udviklingsbistand, navnlig med hensyn til kvægnomaders og oprindelige folks og lokale samfunds rettigheder, herunder fuld anerkendelse af deres ret til selvbestemmelse og adgang til jordrettigheder som nedfældet i menneskerettighedstraktaterne, navnlig UNDRIP; understreger nødvendigheden af at overholde princippet om frit, forudgående og informeret samtykke som fastsat i ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk fra 1989, herunder i forbindelse med al beslutningstagning vedrørende beskyttede områder, og nødvendigheden af at etablere ansvarligheds-, klage- og klagemekanismer for krænkelser af oprindelige folks rettigheder, ikke mindst i forbindelse med bevaringsaktiviteter; opfordrer de EU-medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret ILO-konvention nr. 69, til at gøre det; understreger, at ILO-konvention nr. 169 forpligter alle ratificerende stater til at udvikle en koordineret indsats for at beskytte oprindelige folks rettigheder;

56. fremhæver de talrige påstande om omfattende krænkelser af også miljøforkæmperes rettigheder ifølge rapporter fra FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, som fordømte det stigende antal angreb, dødstrusler og mord, der begås mod dem; minder om staternes forpligtelse til at beskytte miljøforkæmpere og deres familier mod chikane, intimidering og vold, som nedfældet i den internationale menneskerettighedslovgivning, samt til at garantere deres grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer EU til at investere yderligere i og styrke specifikke beskyttelsesmekanismer og -programmer for menneskerettighedsforkæmpere på miljøområdet samt for oprindelige folk og lokale samfund, herunder sikring af videreførelsen af ProtectDefenders.eu-projekter; understreger behovet for at anerkende deres rettigheder, viden og erfaring i forbindelse med kampen mod tab af biodiversitet og miljøforringelse;

57. opfordrer indtrængende EU til at sikre, at NaturAfrica-initiativet beskytter vilde dyr og planter og dets beslægtede økosystemer i overensstemmelse med en rettighedsbaseret tilgang til bevarelse, hvilket kræver frit, forudgående og informeret samtykke fra oprindelige folk og lokale samfund, sammen med de civilsamfundsgrupper, der støtter dem; anmoder EU om at yde teknisk og finansiel bistand med henblik herpå;

58. opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte den afrikanske regeringsførelsesarkitektur, og navnlig Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol, med henblik på at gennemføre Den Afrikanske Unions politikramme for pastoralisme i Afrika og mere generelt anerkende kvægnomaders og oprindelige folks rettigheder;

59. understreger, at sikring af ejendomsrettigheder er en forudsætning for en effektiv integration af biodiversiteten; bemærker imidlertid, at manglen på kollektive jordrettigheder for oprindelige folk er en primær hindring for at sikre, at rettighedsbaseret bevarelse bliver effektiv;

60. minder om, at omstillingen til en grøn og digital økonomi har enorme konsekvenser for minesektoren, og at der er voksende bekymring for, at minedrift vil sprede sig til følsomme skovlandskaber og bidrage til skovrydning og skovforringelse; minder om, at 80 % af verdens skove ligger inden for oprindelige folks traditionelle landområder og territorier; opfordrer EU og dets medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser på at fremme ansvarlig og bæredygtig minedriftspraksis og samtidig fremskynde deres omstilling til en cirkulær økonomi; opfordrer navnlig EU til at udvikle en regionsdækkende ramme for udvindingsindustrien, som kan straffe de virksomheder, der overtræder menneskerettighederne, og give oprindelige folk, hvis rettigheder er blevet krænket, adgang til domstolsprøvelse; understreger behovet for at forbyde efterforskning og udvinding af mineraler i alle beskyttede områder, herunder nationalparker og verdensarvssteder;

Miljøkriminalitet

61. understreger, at miljøkriminalitet udgør en verdensomspændende trussel mod naturbeskyttelse, bæredygtig udvikling, stabilitet og sikkerhed;

62. understreger, at ulovlig handel med vilde dyr og planter bør klassificeres som en alvorlig forbrydelse i overensstemmelse med FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet med henblik på at fremme internationalt samarbejde, navnlig i en kontekst, hvor handel med og indtagelse af vilde dyr og planter udgør en væsentlig risiko for fremtidige pandemier;

63. opfordrer Kommissionen til at revidere EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter for at slå ned på den ulovlige handel med vilde dyr og planter; glæder sig over det udkast til foranstaltninger, som Kommissionen har offentliggjort med henblik på fuldstændigt at forbyde EU-handelen med elfenben; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte skub i den internationale indsats for at standse efterspørgslen efter elfenben og til at tackle de grundlæggende årsager til krisen med krybskytteri efter elefanter ved at intensivere deres samarbejde med de afrikanske lande og bistå dem bedre; opfordrer til en revision af direktivet om miljøkriminalitet[13] ved at udvide dets anvendelsesområde og indføre specifikke bestemmelser om sanktioner for at sikre, at miljøkriminalitet, herunder ulovligt fiskeri, kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter og skovkriminalitet, anerkendes som alvorlige forbrydelser og straffes på passende vis, navnlig i forbindelse med organiseret kriminalitet, hvorved der skabes stærke afskrækkende foranstaltninger;

64. opfordrer indtrængende forsynings-, transit- og efterspørgselslandene i den ulovlige handel med vilde dyr og planter til at uddybe deres samarbejde for at bekæmpe denne handel hele vejen gennem kæden; opfordrer indtrængende navnlig regeringerne i forsyningslandene til at: forbedre retsstatsforholdene og skabe effektive afskrækkende foranstaltninger ved at styrke den strafferetlige efterforskning, retsforfølgelsen og domfældelsen, ii) indføre strengere love, der betragter ulovlig handel med vilde dyr og planter som en "alvorlig forbrydelse", der fortjener samme opmærksomhed som andre former for grænseoverskridende organiseret kriminalitet, iii) afsætte flere ressourcer til bekæmpelse af forbrydelser mod vilde dyr og planter, navnlig for at styrke retshåndhævelsen på området, handelskontroller, overvågningen samt afsløring og beslaglæggelse i tolden, og iv) forpligte sig til en nultolerancepolitik over for korruption;

65. bemærker, at miljøkriminalitet truer den menneskelige sikkerhed ved at skade de ressourcer, der er afgørende for at kunne leve, og skaber vold og konflikter, giver næring til korruption og forvolder anden form for skade; opfordrer indtrængende EU til at gøre bekæmpelse af miljøkriminalitet til en overordnet strategisk politisk prioritet i det internationale retslige samarbejde og i multilaterale fora, navnlig ved at fremme overholdelsen af multilaterale miljøaftaler ved at indføre sanktioner og udveksle bedste praksis og fremme udvidelsen af Den Internationale Straffedomstols anvendelsesområde til at omfatte kriminelle handlinger, der udgør miljødrab; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte passende finansielle og menneskelige ressourcer til forebyggelse, efterforskning og retsforfølgelse af miljøforbrydelser;

66. understreger, at folkeretten har udviklet sig til at omfatte nye forhold såsom menneskehedens fælles arv, bæredygtig udvikling og fremtidige generationer, men fremhæver, at der ikke findes nogen permanent international mekanisme til at overvåge og håndtere miljøskader og ødelæggelser, som ændrer de globale fællesgoder eller økosystemydelser; opfordrer EU og medlemsstaterne til i denne henseende at støtte et paradigmeskifte, således at også miljømord og fremtidige generationers rettigheder bliver omfattet af international miljøret;

°

° °

67. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.



OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.7.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

1

9

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Anna-Michelle Asimakopoulou, Hildegard Bentele, Dominique Bilde, Udo Bullmann, Antoni Comín i Oliveres, Ryszard Czarnecki, Gianna Gancia, Charles Goerens, Mónica Silvana González, Pierrette Herzberger-Fofana, György Hölvényi, Rasa Juknevičienė, Beata Kempa, Pierfrancesco Majorino, Erik Marquardt, Janina Ochojska, Jan-Christoph Oetjen, Michèle Rivasi, Marc Tarabella, Miguel Urbán Crespo, Chrysoula Zacharopoulou, Bernhard Zimniok

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ewa Kopacz, Iskra Mihaylova, Marlene Mortler, Patrizia Toia

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

16

+

ID

Dominique Bilde, Gianna Gancia

NI

Antoni Comín i Oliveres

Renew

Charles Goerens, Iskra Mihaylova, Jan-Christoph Oetjen, Chrysoula Zacharopoulou

S&D

Udo Bullmann, Mónica Silvana González, Pierfrancesco Majorino, Marc Tarabella, Patrizia Toia

The Left

Miguel Urbán Crespo

Verts/ALE

Pierrette Herzberger-Fofana, Erik Marquardt, Michèle Rivasi

 

1

-

ID

Bernhard Zimniok

 

9

0

ECR

Ryszard Czarnecki, Beata Kempa

PPE

Anna-Michelle Asimakopoulou, Hildegard Bentele, György Hölvényi, Rasa Juknevičienė, Ewa Kopacz, Marlene Mortler, Janina Ochojska

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

Seneste opdatering: 2. september 2021
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik