BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

3.9.2021 - (COM(2021)0282 – C9-0205/2021 – 2021/0137(NLE)) - *

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Lucia Ďuriš Nicholsonová
(Forenklet procedure – forretningsordenens artikel 52, stk. 2)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

(COM(2021)0282 – C9-0205/2021 – 2021/0137(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2021)0282),

– der henviser til artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0205/2021),

– der henviser til forretningsordenens artikel 82,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0262/2021),

1. godkender Kommissionens forslag som ændret;

2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

 

Ændringsforslag  1

Forslag til afgørelse

Betragtning 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) Unionen skal bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse samt ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder. Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter skal den tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed, jf. artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).	(2) Unionen skal bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse samt ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder. Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter skal den tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af inkluderende arbejdsmarkeder, et højt beskæftigelsesniveau, kollektiv overenskomstforhandling, anstændige lønninger, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, med særligt fokus på sårbare grupper, navnlig børn, personer med handicap, enlige forældre, etniske mindretal såsom romaer, LGBTIQA+-personer, personer, der bor i afsides beliggende områder, og ældre, et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed, jf. artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Ændringsforslag  2

Forslag til afgørelse

Betragtning 5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5) Det europæiske semester kombinerer de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret og multilateral samordning og overvågning af økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker. Samtidig med at der i det europæiske semester tilstræbes miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og stabilitet, integreres principperne fra den europæiske søjle for sociale rettigheder og dens overvågningsværktøj, den social resultattavle, og der lægges op til et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre interesserede parter. Det understøtter opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling. Unionens og medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og økonomiske politikker bør gå hånd i hånd med Europas omstilling til en klimaneutral, miljømæssigt bæredygtig og digital økonomi, der forbedrer konkurrenceevnen, sikrer passende arbejdsvilkår, fremmer innovation, social retfærdighed og lige muligheder samt tackler uligheder og regionale skævheder.	(5) Det europæiske semester kombinerer de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret og multilateral samordning og overvågning af økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikker, social- og miljøpolitikker. Samtidig med at der i det europæiske semester tilstræbes miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og stabilitet, bør principperne fra den europæiske søjle for sociale rettigheder og dens overvågningsværktøj, den sociale resultattavle, integreres yderligere, og der lægges op til et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre interesserede parter. Det understøtter opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig ligestilling mellem kønnene. Unionens og medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og økonomiske politikker bør gå hånd i hånd med Europas omstilling til en klimaneutral, socialt inkluderende, miljømæssigt bæredygtig og digital økonomi, der forbedrer konkurrenceevnen, sikrer anstændige arbejdsvilkår og robuste velfærdssystemer, fremmer innovation, social retfærdighed og lige muligheder og investerer i ungdommen samt tackler uligheder og regionale skævheder og bekæmper fattigdom. Der er et presserende behov for at sikre bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet, herunder lovgivningsmæssige initiativer om anstændige arbejdsvilkår for telearbejde, ret til at frakoble, forældreorlov og omsorgsorlov, platformsarbejderes rettigheder og en generel retlig ramme for underentrepriser, med øget gennemsigtighed og anbefalinger vedrørende ansvar samt sundhed og sikkerhed og styrkelse af de kollektive overenskomstforhandlingers rolle.

Ændringsforslag  3

Forslag til afgørelse

Betragtning 6

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6) Klimaændringer og miljørelaterede udfordringer, globalisering, digitalisering, kunstig intelligens, hjemmearbejde, platformsøkonomien og demografiske forandringer vil forvandle de europæiske økonomier og samfund. Unionen og dens medlemsstater bør samarbejde om effektivt at håndtere disse strukturelle faktorer og tilpasse eksisterende systemer efter behov i anerkendelse af den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder og tilknyttede politikker. Dette kræver en koordineret, ambitiøs og effektiv politisk indsats både på EU-plan og nationalt plan i overensstemmelse med TEUF's og Unionens bestemmelser om økonomisk styring. Denne politiske indsats bør omfatte fremme af bæredygtige investeringer, et fornyet tilsagn om reformer i en hensigtsmæssig rækkefølge, som fremmer den økonomiske vækst, skabelsen af kvalitetsjob, produktiviteten, passende arbejdsvilkår, den sociale og territoriale samhørighed, den opadgående konvergens, modstandsdygtigheden og udøvelsen af finanspolitisk ansvarlighed. Den bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden, samtidig med at der tages hensyn til deres miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser.	(6) Klimaændringer og miljørelaterede udfordringer, globalisering, digitalisering, kunstig intelligens, hjemmearbejde, platformsøkonomien og demografiske forandringer er i gang med at forvandle de europæiske økonomier og samfund. Selv om telearbejde kan betragtes som et skridt i retning af en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, der giver tidligere udelukkede grupper af arbejdstagere mulighed for at få adgang til arbejdsmarkedet, risikerer det også at udvande grænserne mellem arbejdstid og fritid med mulige negative konsekvenser for arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og deres fysiske og psykiske sundhed. Unionen og dens medlemsstater bør samarbejde om effektivt at håndtere disse strukturelle faktorer og tilpasse eksisterende systemer efter behov i anerkendelse af den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder og tilknyttede politikker. Dette kræver en koordineret, ambitiøs og effektiv politisk indsats med inddragelse af arbejdsmarkedets parter både på EU-plan og nationalt plan i overensstemmelse med TEUF, den europæiske søjle for sociale rettigheder og Unionens bestemmelser om økonomisk styring. Denne politiske indsats bør omfatte fremme af bæredygtige investeringer, et fornyet tilsagn om reformer i en hensigtsmæssig rækkefølge, som fremmer den økonomiske vækst, skabelsen af kvalitetsjob, produktiviteten, anstændige arbejdsvilkår, den sociale og territoriale samhørighed, den opadgående konvergens, modstandsdygtigheden og udøvelsen af finanspolitisk og social ansvarlighed. Den bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden, samtidig med at der tages hensyn til deres miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser. I forlængelse af erklæringen af 23. marts 2020 fra EU's finansministre om stabilitets- og vækstpagten i lyset af covid-19-krisen, hvori der blev bebudet en midlertidig dispensation fra stabilitets- og vækstpagten (generel undtagelsesklausul), og Kommissionens meddelelse af 2. juni 2021 om samordning af den økonomiske politik i 2021: sådan får vi bugt med covid-19, understøttet genopretningen og moderniseret vores økonomi, som angav, at den generelle undtagelsesklausul fortsat ville finde anvendelse i 2022 og forventedes at blive deaktiveret fra 2023, bør medlemsstaterne fuldt ud udnytte det potentiale, der ligger i den generelle undtagelsesklausul, til at støtte virksomheder, der er i vanskeligheder eller mangler likviditet, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, for at beskytte arbejdspladser, lønninger og arbejdsvilkår og investere i mennesker og sociale velfærdssystemer. Den potentielle risiko for de offentlige finanser som følge af denne forlængelse samt de potentielle negative sociale konsekvenser af dens deaktivering, der forventes at finde sted i 2023, bør evalueres på forhånd.

Ændringsforslag  4

Forslag til afgørelse

Betragtning 8

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(8) Den 8. maj 2021 anerkendte EU's ledere på det sociale topmøde i Porto(20) den europæiske søjle for sociale rettigheder som et grundlæggende element i genopretningen, idet de bemærkede, at gennemførelsen heraf vil styrke Unionens indsats i retning af en digital, grøn og retfærdig omstilling og bidrage til at opnå opadgående social og økonomisk konvergens og tackle de demografiske udfordringer. De understregede, at den sociale dimension, den sociale dialog og aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter er afgørende for en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne. Medlemsstaterne fandt, at den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev fremlagt af Kommissionen, gav nyttig vejledning om gennemførelsen af søjlen, herunder inden for beskæftigelse, færdigheder, sundhed og social beskyttelse. De så positivt på EU's nye overordnede mål for 2030 om beskæftigelse (78 % af befolkningen i alderen 20--64 år bør være i beskæftigelse), færdigheder (60 % af alle voksne bør deltage i efteruddannelse hvert år) og nedbringelse af antallet af fattige (med mindst 15 millioner, herunder fem millioner børn) og den reviderede sociale resultattavle, som vil bidrage til at overvåge fremskridtene hen imod gennemførelsen af principperne i den sociale søjle som led i den politiske koordineringsramme inden for rammerne af det europæiske semester. Desuden bemærkede de, at i takt med at Europa gradvist kommer videre efter covid-19-pandemien, vil prioriteten være at gå fra at beskytte til at skabe job og forbedre jobkvaliteten, og de understregede, at gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder vil være afgørende for at sikre skabelsen af flere og bedre job for alle inden for rammerne af en inklusiv genopretning. Endelig understregede medlemsstaterne betydningen af nøje at følge, herunder på højeste niveau, de fremskridt, der er gjort hen imod gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og EU's overordnede mål for 2030.	(8) Den 8. maj 2021 anerkendte EU's ledere på det sociale topmøde i Porto (20) den europæiske søjle for sociale rettigheder som et grundlæggende element i genopretningen, idet de bemærkede, at gennemførelsen heraf vil styrke Unionens indsats i retning af en digital, grøn og retfærdig omstilling og bidrage til at opnå opadgående social og økonomisk konvergens og tackle de demografiske udfordringer. De understregede, at den sociale dimension, den sociale dialog og aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter er afgørende for en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne. Medlemsstaterne fandt, at den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev fremlagt af Kommissionen, gav nyttig vejledning om gennemførelsen af søjlen, herunder inden for beskæftigelse, færdigheder, sundhed og social beskyttelse. De så positivt på EU's nye overordnede mål for 2030 om beskæftigelse (78 % af befolkningen i alderen 20-64 år bør være i beskæftigelse), færdigheder (60 % af alle voksne bør deltage i efteruddannelse hvert år) og nedbringelse af antallet af fattige (med mindst 15 millioner, herunder fem millioner børn) og den reviderede sociale resultattavle, som vil bidrage til at overvåge fremskridtene hen imod gennemførelsen af principperne i den sociale søjle som led i den politiske koordineringsramme inden for rammerne af det europæiske semester. Desuden bemærkede de, at i takt med at Europa gradvist kommer videre efter covid-19-pandemien, vil prioriteten være at gå fra at beskytte til at skabe job og forbedre jobkvaliteten, og de understregede, at gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder vil være afgørende for at sikre skabelsen af flere og bedre job for alle inden for rammerne af en inklusiv genopretning. Endelig understregede medlemsstaterne betydningen af nøje at følge, herunder på højeste niveau, de fremskridt, der er gjort hen imod gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og EU's overordnede mål for 2030. Medlemsstaterne bør sikre fair mobilitet og mulighed for at overføre rettigheder gennem bedre beskyttelse af mobile arbejdstagere, herunder grænsearbejdere og sæsonarbejdere, mere effektive arbejdstilsyn og indførelse af effektive digitale løsninger.
__________________	__________________
20 Det Europæiske Råd, Portoerklæringen af 8. maj 2021.	20 Det Europæiske Råd, Portoerklæringen af 8. maj 2021.

Ændringsforslag  5

Forslag til afgørelse

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(8a) Hjemløshed er en af de mest ekstreme former for social udstødelse, som har en negativ indvirkning på menneskers fysiske og psykiske sundhed, trivsel og livskvalitet samt på deres adgang til beskæftigelse og andre økonomiske og sociale tjenester. Europa-Parlamentet, Kommissionen, nationale, regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundsorganisationer på EU-plan er blevet enige om at lancere den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed. Med det endelige mål at bringe hjemløshed til ophør senest i 2030 har de forpligtet sig til at gennemføre princippet om "Housing First", fremme forebyggelsen af hjemløshed og give adgang til passende, sikre og økonomisk overkommelige boliger til og støttetjenester for hjemløse, samtidig med at der træffes de nødvendige politiske foranstaltninger og sikres tilstrækkelige nationale midler og EU-midler.

Ændringsforslag  6

Forslag til afgørelse

Betragtning 9

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) Reformer af arbejdsmarkedet, herunder de nationale lønfastsættelsesmekanismer, bør følge national praksis for social dialog med henblik på at sikre rimelige lønninger, der muliggør en anstændig levestandard og bæredygtig vækst. De bør ligeledes give de nødvendige muligheder for en bred hensyntagen til socioøkonomiske spørgsmål, herunder forbedringer inden for bæredygtighed, konkurrenceevne, innovation, skabelse af kvalitetsjob, arbejdsvilkår, fattigdom blandt personer i arbejde, uddannelse og færdigheder, folkesundhed og inklusion samt realindkomst. Medlemsstaterne og Unionen bør sikre, at de sociale, beskæftigelsesmæssige og økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen afbødes, og at omstillingen er socialt rimelig og retfærdig. Det bør tilstræbes at styrke genopretningen og indsatsen hen imod et inkluderende og modstandsdygtigt samfund, hvor borgerne beskyttes og har mulighed for selv at foregribe og håndtere forandringer, og hvor de aktivt kan deltage i samfundet og økonomien. Der er behov for et sammenhængende sæt aktive arbejdsmarkedspolitikker bestående af midlertidige ansættelses- og omstillingsincitamenter, færdighedspolitikker og forbedrede arbejdsformidlinger for at støtte arbejdsmarkedsovergange som fremhævet i Kommissionens henstilling (EU) om en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE).	(9) Reformer af arbejdsmarkedet, herunder de nationale lønfastsættelsesmekanismer, bør følge national praksis for social dialog med henblik på at sikre rimelige lønninger, der muliggør en anstændig levestandard og bæredygtig vækst. De bør ligeledes give de nødvendige muligheder for en bred hensyntagen til socioøkonomiske spørgsmål, herunder forbedringer inden for bæredygtighed, konkurrenceevne, innovation, skabelse af kvalitetsjob, arbejdsvilkår, fattigdom blandt personer i arbejde, ligestilling mellem kønnene, uddannelse og færdigheder, folkesundhed og inklusion samt realindkomst. Medlemsstaterne bør derfor respektere og styrke den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller, fremme en øget dækning via kollektive overenskomstforhandlinger og støtte organisering i fagforeninger og arbejdsgiverforeninger med henblik på at sikre en inklusiv og socialt retfærdig genopretning. Medlemsstaterne og Unionen bør sikre, at de sociale, beskæftigelsesmæssige og økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen afbødes, og at omstillingen er socialt rimelig og retfærdig. Det bør tilstræbes at styrke genopretningen og indsatsen hen imod et inkluderende og modstandsdygtigt samfund, hvor borgerne beskyttes og har mulighed for selv at foregribe og håndtere forandringer, og hvor de aktivt kan deltage i samfundet og økonomien. Der er behov for et sammenhængende sæt aktive arbejdsmarkedspolitikker bestående af midlertidige incitamenter til opnåelse af færdigheder for så vidt angår ansættelse og omstilling, validering og erhvervelse af kvalifikationer samt forbedrede arbejdsformidlinger for at støtte arbejdsmarkedsovergange som fremhævet i Kommissionens henstilling (EU) om en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE). Der er behov for en grundig evaluering af de nationale politikker og støtteordninger, der er blevet iværksat for at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien, for at gøre det muligt at drage erfaringer og identificere instrumenter til fremtidig brug.

Ændringsforslag  7

Forslag til afgørelse

Betragtning 10

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) Alle former for forskelsbehandling bør bekæmpes, ligestilling mellem kønnene bør sikres, og ungdomsbeskæftigelse bør støttes. Der bør sikres adgang og muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse, også blandt børn, bør reduceres, navnlig ved at sikre velfungerende arbejdsmarkeder og passende og inklusive sociale beskyttelsessystemer og ved at fjerne hindringer for uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder gennem investeringer i førskoleundervisning og børnepasning og i digitale færdigheder. Rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje og økonomisk overkommelige sundhedsydelser, herunder forebyggelse og fremme af sundhedspleje, er især relevant i lyset af covid-19-krisen og i en kontekst med aldrende samfund. Potentialet hos personer med handicap til at bidrage til økonomisk vækst og social udvikling bør i højere grad udnyttes. I takt med at nye økonomiske modeller og forretningsmodeller vinder indpas på Unionens arbejdspladser, er også ansættelsesforholdene under forandring. Medlemsstaterne bør sikre, at ansættelsesforhold, der opstår som følge af nye arbejdsformer, bevarer og styrker Europas sociale model.	(10) Alle former for forskelsbehandling bør udryddes, ligestilling mellem kønnene bør sikres, og ungdomsbeskæftigelse bør fremmes. Der bør sikres adgang og muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse, også blandt børn, bør udryddes, navnlig ved at sikre velfungerende arbejdsmarkeder og passende og inklusive sociale beskyttelsessystemer og ved at fjerne hindringer for uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder gennem investeringer i førskoleundervisning og børnepasning, digitale færdigheder og livslang læring. Medlemsstaterne bør sætte skub i investeringer i bæredygtige job af høj kvalitet og vedtage en samlet tilgang til at hjælpe børn ud af fattigdom og støtte forældre til børn i nød. Den europæiske børnegaranti bør integreres i alle politikområder, og finansieringen af børns rettigheder bør prioriteres, samtidig med at der gøres fuld brug af de eksisterende EU-politikker og EU-midler til konkrete foranstaltninger, der bidrager til at udrydde børnefattigdom og social udstødelse. Rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje og økonomisk overkommelige sundhedsydelser, herunder forebyggelse, ikke mindst i spørgsmål om psykisk sundhed på arbejdspladsen, og fremme af sundhedspleje, er især vigtigt i lyset af covid-19-krisen og i en kontekst med aldrende samfund. Potentialet hos personer med handicap til at bidrage til økonomisk vækst og social udvikling bør i højere grad udnyttes. I takt med at nye økonomiske modeller og forretningsmodeller vinder indpas på Unionens arbejdspladser, er også ansættelsesforholdene under forandring. Medlemsstaterne bør sikre, at ansættelsesforhold, der opstår som følge af nye arbejdsformer, bevarer og styrker Europas sociale model og samtidig garanterer arbejdstagernes rettigheder, anstændige arbejdsvilkår, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, anstændige lønninger og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Ændringsforslag  8

Forslag til afgørelse

Betragtning 12

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12) Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre brug af REACT-EU-fonde(21) til styrkelse af samhørighedspolitikken indtil 2023, Den Europæiske Socialfond Plus, den nye genopretnings- og resiliensfacilitet(22) og andre EU-fonde, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling og InvestEU, for at fremme beskæftigelse, sociale investeringer, social inklusion, tilgængelighed, opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for arbejdsstyrken, livslang læring og uddannelse af høj kvalitet for alle, herunder digitale færdigheder. Selv om de integrerede retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder og i tæt samarbejde med parlamenter samt med arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.	(12) Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre brug af REACT-EU-fonde21 til styrkelse af samhørighedspolitikken indtil 2023, Den Europæiske Socialfond Plus, den nye genopretnings- og resiliensfacilitet22 og andre EU-fonde, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling og InvestEU, for at fremme beskæftigelse, sociale investeringer, social inklusion, tilgængelighed, opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for arbejdsstyrken, livslang læring og uddannelse af høj kvalitet for alle, herunder digitale færdigheder. Medlemsstaterne bør også gøre fuld brug af den reviderede Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/69122a med henblik på at støtte arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af covid-19-krisen. Selv om de integrerede retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder og i tæt samarbejde med parlamenter samt med arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.
__________________	__________________
21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU) (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 30).	21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU) (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 30).
21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).	22 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
	22a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48).

Ændringsforslag  9

Forslag til afgørelse

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13a) I sin lovgivningsmæssige beslutning af 10. juli 2020 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker opfordrede Europa-Parlamentet til en revision af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker i lyset af covid-19-pandemien og dens sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser med henblik på at kunne reagere bedre på krisen. Det er vigtigt, at retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker revideres i overensstemmelse hermed. Med henblik på at styrke den demokratiske beslutningstagning bør Europa-Parlamentet inddrages i fastsættelsen af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse på lige fod med Rådet.

 

 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
Referencer	COM(2021)0282 – C9-0205/2021 – 2021/0137(NLE)
Dato for høring / anmodning om godkendelse	11.6.2021
Korresponderende udvalg  Dato for vedtagelse	EMPL 23.6.2021
Ordførere  Dato for valg	Lucia Ďuriš Nicholsonová 14.6.2021
Forenklet procedure — dato for afgørelse	14.6.2021
Behandling i udvalg	28.6.2021
Dato for vedtagelse	1.9.2021
Dato for indgivelse	3.9.2021