BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest

1.10.2021 - (2019/2182(INL))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Nikolaj Villumsen
(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

Ændringsforslag

• 001-005 (PDF - 123 KB)
• 001-005 (DOC - 77 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest

(2019/2182(INL))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 225 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

– der henviser til artikel 152 og 154 i TEUF om arbejdsmarkedsparternes rolle og høring,

– der henviser til artikel 153, stk. 1 og 2, i TEUF,

– der henviser til artikel 192, stk. 1, 3, 4 og 5, i TEUF,

– der henviser til artikel 194, stk. 2, i TEUF,

– der henviser til artikel 114, stk. 1, i TEUF,

– der henviser til artikel 168 i TEUF,

– der henviser til artikel 169, stk. 3, i TEUF,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest[1],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdet)[2],

– der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet[3],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF)[4],

– der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret den 17. november 2017 i fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (søjlen),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 om handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2021)0102),

– der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om sundhedsrisici på arbejdspladsen som følge af asbest og udsigterne til fjernelse af al asbest[5],

– der henviser til Kommissionens praktiske retningslinjer for information og uddannelse af arbejdstagere, der beskæftiger sig med fjernelse af asbest eller vedligeholdelse af asbestholdige objekter (2012),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2014 om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (COM(2014)0332),

– der henviser til den evaluering af den praktiske gennemførelse af EU-direktiverne om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i EU's medlemsstater, som Kommissionen har offentliggjort,

– der henviser til udtalelse af 15. maj 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "Arbejde med asbest i forbindelse med energirenovering",

– der henviser til udtalelse af 18. februar 2015 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om et EU uden asbest,

– der henviser til sin beslutning af 10. marts 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 305/2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (byggevareforordningen)[6],

– der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier1a,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje: På vej mod et giftfrit miljø" (COM(2020)0667),

– der henviser til Rådets konklusioner af 12. marts 2021 om "En bæredygtig kemikaliestrategi i Unionen: tid til handling",

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår" (COM(2020)0662),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. februar 2021 med titlen "Den europæiske kræfthandlingsplan" (COM(2021)0044),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098),

– der henviser til videnskabelig rapport af 1. februar 2021 fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om evaluering af grænseværdier for asbest på arbejdspladsen,

– der henviser til betænkningen med titlen "Conquering Cancer – mission Possible" inden for rammerne af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation (2021-2027),

– der henviser til henstillingerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i faktabladet "Elimination of asbestos-related diseases" fra marts 2014,

– der henviser til De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling og navnlig mål 3 om retten til sundhed og trivsel,

– der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

– der henviser til udtalelserne fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0275/2021),

A. der henviser til, at der skal sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter;

B. der henviser til, at asbest er årsag til mellem 30 000 og 90 000 dødsfald om året i Unionen;

C. der henviser til, at den hyppigste erhvervsbetingede kræftform er lungekræft, der tegner sig for mellem 54 % og 75 % af alle erhvervsbetingede kræfttilfælde, og at asbest er hovedårsagen til lungekræft (45 %)[7]; der henviser til, at eksponering for asbest kombineret med brug af tobak øger risikoen for at udvikle lungekræft betragteligt[8];

 

D. der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) har anerkendt asbest som et dokumenteret kræftfremkaldende stof (gruppe 1), der forårsager lungekræft og mesotheliom samt strubekræft og kræft i æggestokkene; der henviser til, at forskning i andre former for kræft forårsaget af asbest samt andre helbredsproblemer, der ikke er relateret til kræft, bør fremmes[9]; der henviser til, at der selv hos befolkningsgrupper, der udsættes for meget lave asbestfiberniveauer, herunder chrysotilfibre, er observeret en øget kræftrisiko; der henviser til, at asbest kan forårsage andre godartede lunge- og pleurasygdomme, herunder pleural plaque, pleuralfortykkelse og godartede tilfælde af pleuraeffusion;

E.  der henviser til, at asbest har været forbudt i Unionen siden 2005; der henviser til, at nogle medlemsstater forbød asbest allerede i 1980'erne; der henviser til, at medlemsstaterne skal sikre, at asbestfibre udfases fuldstændigt hurtigst muligt; der henviser til, at arten og omfanget af anvendelsen af asbest varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat;

F. der henviser til, at det i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006[10] ("REACH-forordningen") er specificeret, at fremstilling, markedsføring og anvendelse af asbestfibre og produkter med indhold af disse fibre, som er tilsat bevidst, er forbudt, og at Kommissionens forordning (EU) 2016/1005[11] om ændring af bilag XVII til REACH-forordningen har til formål at sikre en fuldstændig udfasning af asbestprodukter i medlemsstaterne senest den 1. juli 2025;

G. der henviser til, at asbest er et meget farligt kræftfremkaldende stof, der bruges verden over i byggematerialer og andre materialer på mange områder i vores hverdag; der henviser til, at mange forskellige grupper risikerer eksponering for asbest, herunder arbejdstagere i bygge- og renoveringssektoren og inden for minedrift og affaldshåndtering, brandfolk samt husejere og lejere; der henviser til, at de mest skadelige sundhedsvirkninger af indåndede asbestfibre og asbestrelaterede sygdomme kan være op til 40 år om at vise sig; der henviser til, at antallet af tilfælde i Unionen forventes at kulminere omkring 2025[12];

H. der henviser til, at mange tilfælde af asbestrelaterede sygdomme på trods af eksisterende bestemmelser på EU-plan og nationalt plan alt for ofte ikke anerkendes som en erhvervssygdom, og at ofrene dermed ikke kan komme i betragtning til arbejdsrelateret erstatning, hvilket øger de fysiske lidelser, som sygdommen medfører; der henviser til, at fagforeninger og organisationer, der repræsenterer ofrene, spiller en vigtig rolle med hensyn til at bistå ofre for erhvervssygdomme i forbindelse med anerkendelsesprocedurer og erstatningskrav;

 

I. der henviser til, at håndtering af asbest i bygninger og sikker fjernelse heraf kræver fuld hensyntagen til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i forbindelse med Unionens plan om at forbedre varmeisoleringen i sit byggede miljø med henblik på at opnå energibesparelser og blive det første klimaneutrale kontinent inden 2050; der henviser til, at bygningsrenovering for at øge energieffektiviteten ofte indebærer håndtering af materialer såsom tage, mure eller elektriske installationer, der kan indeholde asbest, hvis bygningen er opført inden indførelsen af EU's eller den nationale regulering af eller forbud mod anvendelse af asbest; der henviser til, at en væsentlig del af det eksisterende byggede miljø i Unionen er over 50 år gammelt; der henviser til, at nedbrydningen af Unionens bygningsmasse øger risikoen for miljøeksponering, hvilket udgør en trussel mod mange forskellige befolkningsgrupper, og navnlig kan føre til flere tilfælde af mesotheliom; der henviser til, at der er konstateret asbestrelaterede sygdomme hos personer, der bor i nærheden af industriområder; der henviser til, at de sundhedsmæssige virkninger af miljøeksponering i høj grad har været undervurderet[13]; der henviser til, at niveauet for eksponering for asbest via miljøet kan nå op på samme niveau som erhvervsbetinget eksponering; der henviser til, at der er behov for mere forskning i de risici, som er forbundet med eksponering for asbest via miljøet;

J. der henviser til, at bortskaffelse af asbestaffald i deponeringsanlæg ikke er en farbar langsigtet løsning på problemet, eftersom affaldet så vil skulle håndteres af fremtidige generationer, da asbestfibre praktisk taget er unedbrydelige over tid; der henviser til, at frigivelse af asbestfibre i miljøet bør undgås; der henviser til, at der er behov for at udvikle omkostningseffektive metoder til inertisering af asbestaffald for at deaktivere de aktive asbestfibre og omdanne dem til materialer, som ikke udgør en risiko for folkesundheden;

K. der henviser til, at forskning og innovation generelt bør fremmes for at forbedre undersøgelser for asbest, identificering af andre asbestrelaterede kræftformer end lungekræft og mesotheliom, teknikker til sikker fjernelse, affaldshåndtering og sikkerhed for beboere i bygninger og eksponerede arbejdstagere, herunder teknologi til asbestvarsling og -påvisning i realtid;

L. der henviser til, at Unionens politik på miljøområdet i henhold til artikel 191, stk. 1, i TEUF skal bidrage til forfølgelse af målsætninger såsom beskyttelse af menneskers sundhed, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, fremme af en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne samt fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer;

M. der henviser til, at EU's miljøpolitik i henhold til artikel 191, stk. 2, i TEUF bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler;

N. der henviser til, at artikel 37 i chartret om grundlæggende rettigheder kræver, at et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten integreres i Unionens politikker og sikres i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling;

O. der henviser til, at retten til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø er ved at opnå universel anerkendelse, da antallet af stater, som anerkender denne ret, er steget gennem de seneste få år, således at mere end 155 lande nu anerkender denne ret eller elementer heraf i deres nationale retssystemer;

P.  der henviser til, at asbest ifølge ECHA er et kræftfremkaldende stof uden nedre grænse; der henviser til, at den eksisterende bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering for asbest er 0,1 fibre/cm3 som et tidsvægtet gennemsnit på otte timer; der henviser til, at ECHA's risikovurderingsudvalg har udarbejdet en udtalelse om en reduktion af den bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering for asbest; der henviser til, at eksponering altid bør reduceres så meget som teknisk muligt, navnlig når der ikke findes nogen sikker tærskelværdi; der henviser til, at grænseværdien for erhvervsmæssig eksponering som følge heraf bør revideres for at tage højde for den seneste videnskabelige og tekniske udvikling og tilpasses i overensstemmelse hermed;

Q. der henviser til, at 80 % af de erhvervsbetingede kræfttilfælde, som anerkendes i medlemsstaterne, er asbestrelaterede; der henviser til, at 98 % af de menneskelige omkostninger, herunder indvirkningen på livskvaliteten og arbejdstagernes familier, bæres af arbejdstagere; der henviser til, at omkostningerne ved erhvervsrelateret kræft i Unionen anslås at beløbe sig til mellem 270 og 610 mia. EUR om året, svarende til mellem 1,8 og 4,1 % af BNP[14]; der henviser til, at foranstaltninger til forbedring af politikker til forebyggelse af dårligt helbred er afgørende for at sikre, at arbejdstagere og deres familier er i stand til at leve sundere;

R.  der henviser til, at asbest i vid udstrækning er blevet anvendt i boliger og udgør en sundhedsrisiko; der henviser til, at retten til en ordentlig bolig, som bl.a. skal kunne yde beskyttelse mod trusler mod sundheden, af internationale organisationer og medlemsstater er blevet anerkendt som en menneskeret og som af central betydning med hensyn til at tackle uligheder på sundhedsområdet; der henviser til, at sikker fjernelse af asbest vil bidrage til at sikre kvalitetsboliger for alle, navnlig ejere og lejere med lave indkomster, hvis boligforhold er blevet forringet gennem de seneste årtier;

S.  der henviser til, at sikker fjernelse af asbest ikke bør bruges som påskud for praksisser som f.eks. udsættelse af lejere med den begrundelse, at deres hjem skal renoveres;

T.  der henviser til, at indførelsen af krav om sikker fjernelse af asbest skal være socialt retfærdig og skal ledsages af tilstrækkelige foranstaltninger til at støtte bygningsejerne med at finansiere den fornødne renovering samt ledsagende kapacitetsopbyggende foranstaltninger for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der udfører arbejdet; der henviser til, at EU-midler inden for rammerne af renoveringsbølgen for Europa, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020, samtidig bør forbeholdes støttemodtagere, der overholder EU-lovgivningen og den nationale lovgivning, der har til formål at beskytte arbejdstagere mod eksponering for asbest;

U. der henviser til, at der stadig findes asbest i mange administrationsbygninger, skoler, boliger, infrastrukturer, offentlige transportmidler og vandforsyningsnet; der henviser til, at kendskabet til brugen og forekomsten af dette stof med tiden mindskes; der henviser til, at forekomsten af asbest og manglen på viden herom udgør en fare for alle, der bor i og anvender bygningerne;

V. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 17. december 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling[15] opfordrede medlemsstaterne til at eliminere arbejdsrelaterede dødsfald og reducere arbejdsrelaterede sygdomme inden 2030 og opfordrede Kommissionen til at revidere direktiv 2004/37/EF;

W. der henviser til, at det fremgår af Kommissionens meddelelse af 3. februar 2021 med titlen "Europas kræfthandlingsplan", at 52 % af de årlige erhvervsbetingede dødsfald i Unionen kan tilskrives arbejdsrelateret kræft; der henviser til, at forbedring af tidlig diagnosticering, behandling og rehabilitering er prioriteter i EU's plan for bekæmpelse af kræft og bør være til gavn for patienter, der lider af asbestrelaterede sygdomme; der henviser til, at Kommissionen som led i sin plan agter at fremsætte et lovforslag i 2022 for yderligere at reducere arbejdstagernes eksponering for asbest;

X. der henviser til, at søjlen blev vedtaget som en reaktion på de sociale udfordringer i Unionen; der henviser til, at søjlen omfatter 20 principper, som er opdelt i tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion; der henviser til, at princip 10 fastsætter et højt niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, hvilket bør omfatte beskyttelse af arbejdstagerne mod eksponering for kræftfremkaldende stoffer og mutagener på arbejdspladsen;

Y. der henviser til, at krisen har fremhævet vigtigheden af at forebygge arbejdsrelaterede sygdomme og investere i folkesundhed for alle til overkommelige priser; der henviser til, at arbejdstilsynsmyndigheder, fagforeninger og sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter på arbejdspladsen spiller en vigtig rolle med hensyn til effektivt tilsyn med og håndhævelse af asbestrelaterede regler og bestemmelser; der henviser til, at effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner er afgørende for at afholde arbejdsgivere fra at overtræde bestemmelserne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og sikre fair konkurrence på det indre marked;

Z. der henviser til, at det byggede miljø har en væsentlig indvirkning på mange økonomiske sektorer, på den lokale beskæftigelse og på livskvaliteten; der henviser til, at Kommissionens nye strategi for et bæredygtigt bygget miljø bl.a. har til formål at fremme cirkularitetsprincipper gennem hele en bygnings livscyklus; der henviser til, at Kommissionens nye handlingsplan for den cirkulære økonomi af 11. marts 2020 omfatter fokuserede initiativer til at håndtering af centrale produktværdikæder såsom byggeri og bygninger; der henviser til, at det i Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020, som bærer titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274), anerkendes, at byggesektoren er nødt til at investere i opkvalificering for at tilgodese behovene i den grønne omstilling med hensyn til miljøvenligt design og miljøvenlige materialer, energieffektivitet, cirkularitet og renovering; der henviser til, at tilgængeligheden af kvalificerede bygningsarbejdere er af central betydning for gennemførelsen af renoveringsbølgen;

AA. der henviser til, at asbest og asbestholdige materialer og produkter stadig kan fremstilles, forarbejdes, importeres og eksporteres lovligt i flere end 100 lande verden over, herunder lande i EU's naboskabsområde; der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012[16] fastlægger gennemførelsen af Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, som ændret i 2019 (Rotterdamkonventionen), hvori et lands specifikke samtykke kræves inden eksport af et produkt, der indeholder giftige kemikalier; der henviser til, at styrkelse af bestræbelserne på at forhindre, at produkter, der ikke lever op til kravene, bringes i omsætning på EU-markedet, blev udpeget som en prioritet i Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 med titlen "Opgradering af det indre marked: Flere muligheder for borgerne og virksomhederne "(COM(2015)0550), der henviser til, at asbest trods EU-forbud og nationale forbud og gældende regulering fortsat kommer ind på det indre marked[17]; der henviser til, at der, så længe asbest produceres og markedsføres lovligt globalt, altid vil være en risiko for, at det kommer ind på EU's indre marked;

AB.  der henviser til, at robuste registre over personer med tidligere og/eller nuværende eksponering for asbest er vigtige for at sikre medicinsk overvågning og for at lette anerkendelsen af erhvervssygdomme, samtidig med at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 overholdes[18]; der henviser til, at medlemsstaternes nationale socialsikringsordninger er organiseret forskelligt med hensyn til arbejdsrelateret tilskadekomst eller sygdom, herunder kollektive overenskomsters supplerende rolle; der henviser til, at principperne bag sådanne ordninger og arbejdsmarkedets parters autonomi skal respekteres;

AC. der henviser til, at det i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 18. februar 2015 om et EU uden asbest fastslås, at det skal sikres, at alle tilfælde af asbestose, mesotheliom og andre asbestrelaterede sygdomme registreres ved hjælp af systematisk dataindsamling om erhvervsbetingede og ikke-erhvervsbetingede asbestsygdomme, at pleural plaque kategoriseres og registreres officielt som en asbestrelateret sygdom, at pålidelig kortlægning af tilstedeværelsen af asbest sikres med hjælp fra særlige observatorier, og at lægepersonale bør modtage passende uddannelse, så de kan opfylde deres forpligtelse til at stille den rigtige diagnose;

AD. der henviser til, at lovgivningen i visse medlemsstater udelukkende pålægger ejere, administratorer eller forvaltere af bygninger, der indeholder asbest, visse forpligtelser, når de tager bygningen i brug eller har til hensigt at påbegynde nedrivningen af den, og ikke når de sælger en bygning, der er udstyret med asbestholdige produkter;

Europæisk strategi for fjernelse af alle former for asbest

1. påpeger, at en sikker fjernelse af asbest er et eksempel på behovet for at anvende princippet om sundhed i alle politikker, som omtales i artikel 168, stk. 1, i TEUF, da det er direkte forbundet med følgende nylige og kommende politiske EU-initiativer: den nye EU-ramme for sundhed og sikkerhed, den grønne pagt med renoveringsbølgen, Next Generation EU og den flerårige finansielle ramme, den europæiske kræfthandlingsplan, EU's affaldsstrategi og pakken om cirkulær økonomi; fremhæver, at forsigtighedsprincippet bør gælde fuldt ud i forbindelse med behandlingen af asbestaffald; opfordrer Kommissionen til at foreslå en tilsvarende revision af den relevante EU-affaldslovgivning;

2. understreger, at det er en vanskelig og presserende opgave at fjerne asbest på en sikker måde, og gentager sin opfordring til en omfattende og integreret tilgang, der forbinder flere politikområder; påpeger, at sikre arbejdsbetingelser bør være den vigtigste prioritet;

3. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en europæisk strategi for fjernelse af alle former for asbest, som omfatter følgende elementer:

a) en europæisk ramme for nationale strategier for en sikker fjernelse af alle former for asbest i medlemsstaterne. Denne ramme bør omfatte et lovgivningsforslag om indførelse af minimumsstandarder for offentligt tilgængelige nationale asbestregistre

b) et forslag til ajourføring af direktiv 2009/148/EF med henblik på at styrke Unionens foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere mod risikoen for asbest og forebygge en ny bølge af asbestofre i løbet af Unionens renoveringsbølge

c) et lovgivningsforslag om:

i) anerkendelse af erhvervssygdomme, herunder alle kendte asbestrelaterede sygdomme, med minimumsstandarder for anerkendelsesprocedurer og

ii) minimumsstandarder for erstatning til ofre for asbestrelaterede erhvervssygdomme

 

d) et forslag om ajourføring af direktiv 2010/31/EU med henblik på at indføre et krav om obligatorisk screening og efterfølgende fjernelse af asbest og andre farlige stoffer, inden renoveringsarbejdet kan påbegyndes, for at beskytte bygningsarbejdernes sundhed

e) et lovgivningsforslag om obligatoriske undersøgelser af bygninger, inden de skal sælges eller udlejes, og om udarbejdelse af asbestcertifikater for bygninger, der er opført før 2005 eller før året for indførelse af et tilsvarende nationalt asbestforbud, alt efter hvad der er tidligst;

4.  bemærker, at omfattende strategier for fjernelse vil få finansielle og administrative konsekvenser for bygningsejere, offentlige myndigheder og virksomheder, navnlig SMV'er, herunder mikrovirksomheder, samt medføre en betydelig arbejdsbyrde for certificeringsorganerne; understreger derfor, at der bør fastsættes passende overgangsperioder og ydes tilstrækkelig lovgivningsmæssig og økonomisk støtte;

5.  understreger behovet for at mobilisere alle eksisterende finansieringsmekanismer, som er tilgængelige på EU- og medlemsstatsplan, og understreger, at Kommissionen allerede har gjort det klart, at medlemsstaterne kan tildele midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) til håndtering og fjernelse af asbest[19]; opfordrer i denne forbindelse til mobilisering af ESI-midler for at forbedre pålideligheden og hastigheden af undersøgelse for asbest og måling, fjernelse og sikker affaldshåndtering i overensstemmelse med målene i de relevante nationale eller regionale programmer; understreger, at støtte til forskning og udvikling, navnlig med hensyn til udvikling og forbedring af arbejdsmiljø- og arbejdssikkerhedsteknologiers vej til markedet, herunder systemer til måling af og varsling for asbest i realtid samt omkostningseffektive metoder og teknologier til inertisering af asbest, er af afgørende betydning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge alle værktøjer til at støtte investeringer i bæredygtige behandlingsteknologier, herunder gennem særlige vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse;

6.  understreger, at EU-midler inden for rammerne af renoveringsbølgen bør forbeholdes støttemodtagere, der overholder EU-lovgivningen og national lovgivning, som har til formål at beskytte arbejdstagere mod asbest; opfordrer til et system til sikring af, at EU-midler kræves tilbagebetalt, hvis det viser sig, at støttemodtagerne ikke efterlever EU-bestemmelser og nationale bestemmelser om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest;

7. opfordrer til styrkelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) med henblik på at tilvejebringe effektive værktøjer såsom teknisk og videnskabelig støtte til forbedring af forebyggelsesbestræbelser, bedre overvågning af registreringen af arbejdspladser, der indeholder asbest, og bedre sporing af arbejdstagere, der har eller måske har været i kontakt med asbest, samt forbedre uddannelsen af og beskyttelsesudstyret til arbejdstagerne; opfordrer til oprettelse af en europæisk platform inden for EU-OSHA's kompetenceområde til at fremhæve gode metoder til fjernelse og sikker bortskaffelse af asbest, som allerede er blevet indført i flere medlemsstater, og til udveksling af en sådanne gode metoder;

8.  påpeger, at arbejdstilsynsmyndigheder har en afgørende rolle at spille i forebyggelsen og overvågningen af eksponering for asbest og også med hensyn til at bidrage til at styrke tilvejebringelsen af ekspertise og information på virksomhedsniveau; opfordrer medlemsstaterne til at øge antallet af arbejdsinspektører, kvaliteten af arbejdstilsynsmyndigheder og inspektioner samt hyppigheden af inspektioner; mener, at medlemsstaterne langt bør overstige Den Internationale Arbejdsorganisations anbefaling om mindst én inspektør for hver 10 000 arbejdstagere; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at pålægge virksomheder, der ikke overholder deres forpligtelser, navnlig med hensyn til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning;

9. mener, at der er et presserende behov for at give alle asbestofre effektiv adgang til domstolsprøvelse og erstatning for alle helbredsskader, ikke kun angstrelaterede; understreger, at alle udgifter til lægebehandling i forbindelse med eksponering for asbest bør dækkes af arbejdsgiverne; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der skulle være behov for lovgivning, som fastlægger en generel erstatningsordning for diffus forurening med henblik på at yde ofre erstatning for alle skader, som er forårsaget af diffus forurening, herunder asbestfremkaldte skader;

Et EU-rammedirektiv for nationale strategier for asbestfjernelse

 

10. glæder sig over Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår", der har til formål at renovere 35 millioner bygninger inden 2030; deler det synspunkt, der kommer til udtryk i meddelelsen, nemlig at der bør lægges særlig vægt på at beskytte arbejdstagere, som renoverer gamle bygninger eller deltager i redningsaktioner mod at blive eksponeret for asbest;

11. understreger, at bedre forebyggende foranstaltninger og risikostyring af asbestrelaterede risici kræver adgang til relevante oplysninger, der er tilpasset behovene hos de direkte berørte personer;

12. opfordrer Kommissionen til at støtte udbredelsen af information om de forskellige metoder til sikker og velordnet fjernelse eller bortskaffelse af asbestholdige produkter baseret på de bedste tilgængelige teknikker;

13. understreger, at risici, der skyldes, at befolkningsgrupper eksponeres for naturligt forekommende asbestholdige materialer, også er et område, hvor der er behov for information;

14. insisterer på, at ethvert EU-initiativ til støtte for energirenovering bør være socialt retfærdigt og omfatte bindende foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes og beboernes sundhed, herunder gennem identificering af bygninger, der indeholder asbest, med henblik på at muliggøre en sikker fjernelse af asbest og andre farlige materialer;

15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at adgang til en anstændig og sund bolig til en overkommelig pris er en af hjørnestenene i søjlens handlingsplan;

16. glæder sig over, at flere medlemsstater allerede nu forfølger ambitiøse planer om at fjerne asbest fra det byggede miljø med klare tidsfrister, herunder Nederlandene, Polen og Flandern;

17. gentager sin opfordring til Kommissionen til i samråd med de relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, at fastlægge en retlig ramme for en vurdering af al eksisterende asbest i bygninger og infrastruktur i medlemsstaterne og til at anslå omkostningerne ved at fjerne asbest på en sikker måde i hver enkelt medlemsstat;

18. opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til rammedirektiv, således at medlemsstaterne kan udarbejde nationale planer for fjernelse af asbest, der omfatter klare og realistiske tidsplaner, herunder prioriteter og foreløbige mål, påvisning og registrering af asbest, finansiering og støtte til boligejere og SMV'er, foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere mod risikoen for asbesteksponering i overensstemmelse med direktiv 2009/148/EF og sikker bortskaffelse af asbest for at forhindre, at asbest kommer ind i genanvendelsesprocesserne;

19. insisterer på nødvendigheden af langvarig epidemiologisk overvågning for at vurdere effektiviteten af de trufne foranstaltninger; fremhæver, at mesotheliom er en sygdom, hvis største risikofaktor er asbest, og at antallet af diagnosticerede tilfælde af mesotheliom er en relevant indikator for epidemiologisk overvågning; opfordrer derfor til at gøre det obligatorisk at indberette tilfælde af mesotheliom til de kompetente myndigheder;

20. påpeger, at ikkeerhvervsbetinget asbesteksponering ifølge nyere undersøgelser muligvis kan forklare omkring 20 % af tilfældene af mesotheliom i industrialiserede lande[20];

21. minder om den forventede stigning i bygge- og anlægsarbejde og den heraf følgende øgede eksponering af arbejdstagere og miljøet for asbestfibre, som renoveringsbølgen vil give anledning til; fremhæver behovet for at erstatte asbest med energieffektive materialer i forbindelse med renoveringsbølgen;

22. gentager sin opfordring til at oprette nationale offentlige asbestregistre; opfordrer Kommissionen til som led i et forslag til rammedirektiv at indføre minimumsstandarder for offentligt tilgængelige digitale nationale registre over asbest og andre farlige stoffer i offentlige og privatejede bygninger; understreger, at registre over asbest bør være kompatible med databaser og registre, f.eks. dem vedrørende energieffektivitet, og bør udfyldes via fælles værktøjer (dvs. bygningsrenoveringspas) i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679;

23. opfordrer Det Europæiske Miljøagentur til at gennemføre yderligere forskning i forekomsten af asbest i floder og deres bifloder og i dens indvirkning på vegetationen og dyrelivet i lighed med den, der gennemføres af det amerikanske agentur for miljøbeskyttelse[21];

24. understreger, at baggrundskoncentrationsniveauerne for asbest i atmosfæren bør overvåges og måles på tværs af medlemsstaterne, at der bør gives adgang til information, og at der bør indføres eksponeringsgrænseværdier for beboelsesrum;

25. minder om, at italienske forskere i et studie har stillet det vigtige spørgsmål, hvorvidt indtagelse af vand, der indeholder asbestfibre, forhøjer risikoen for kræft i mave, tyktarm og endetarm[22]; understreger, at potentielle asbestrelaterede sygdomme, der muligvis skyldes indtagelse af vand, der indeholder sådanne fibre, som stammer fra asbestrør, kan være flere årtier om at vise sig; understreger, at selv om det italienske studie alene ikke er nok til, at der på nuværende tidspunkt kan drages en endelig konklusion om sammenhængen mellem indtagelse af asbest via vand og udvikling af kræft i fordøjelseskanalen, bør der i betragtning af den foreliggende usikkerhed anvendes et forsigtighedsprincip; mener, at der bør forskes yderligere i dette vigtige spørgsmål; opfordrer derfor medlemsstaterne til regelmæssigt at overvåge kvaliteten af det vand, der anvendes til indvindingen af drikkevand, og til at træffe de fornødne forebyggende og afbødende foranstaltninger i de tilfælde, hvor der er foreligger en risiko for menneskers sundhed;

26. er bekymret over tilstanden af drikkevandsforsyningsnettet i Unionen, og at der findes asbestcementrør, som udskiller asbestfibre i vandet, når de nedbrydes; minder endvidere om, at asbestcementrør i henhold til WHO's anbefalinger ikke længere bør anvendes eller godkendes til drikkevand[23]; mener, at der, inden for rammerne af den europæiske strategi for fuldstændig fjernelse af asbest og gennem den europæiske genopretningsplan og medlemsstaternes genopretningsplaner, bør udarbejdes og gennemføres en omfattende plan for renovering af og fjernelse af asbest fra det europæiske drikkevandsforsyningsnet;

Ajourføring af direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest

 

27. minder om, at asbest fortsat er en af de væsentligste sundhedsmæssige udfordringer på arbejdspladsen, og at 125 millioner mennesker verden over har været eksponeret for asbest på arbejdspladsen[24], selv om sundhedsrisiciene ved stoffet har været kendt i årtier;

28. påpeger, at ca. 250 000 mennesker hvert år dør som følge af eksponering for asbest[25]; påpeger, at antallet af dødsfald som følge af asbestfibre endog er tiltaget i de senere år;

29. opfordrer Kommissionen til ajourføre direktiv 2009/148/EF under hensyntagen til den nyeste videnskabelige viden og tekniske udvikling, herunder en evaluering af forskellige typer asbestfibre og deres skadelige sundhedsvirkninger, samt til at påbegynde høringsprocessen med at ajourføre listen over silikater med fiberstruktur inden for direktivets anvendelsesområde og i denne sammenhæng overveje at medtage riebeckit, winchit, richterit, fluoro-edenit og erionit på listen, som allerede omfatter actinolit, anthophyllit, tremolit og grunerit;

30. understreger, at direktiv 2009/148/EF gælder for alle aktiviteter, under hvilke arbejdstagere i løbet af arbejdet er eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer; opfordrer til strengere bestemmelser, der sikrer beskyttelse af alle arbejdstagere på steder, hvor der fjernes asbest, herunder arbejdstagere, der kommer ind på en arbejdsplads, efter saneringen er afsluttet; opfordrer til, at der i den nationale gennemførelse af dette direktiv lægges større vægt på behovet for at inkludere alle udsatte erhverv, herunder arbejdstagere beskæftiget med renovering og nedrivning, personer beskæftiget med affaldshåndtering, minearbejdere og brandfolk;

31. er bekymret over, at der ifølge den seneste videnskabelige medicinske forskning og de seneste videnskabelige medicinske anbefalinger ikke er nogen minimumsgrænse, hvorunder koncentrationen af asbestfibre i luften er uskadelig[26]; mener i den forbindelse, at ingen undtagelser fra beskyttelsesforanstaltningerne i direktiv 2009/148/EF kan retfærdiggøres med henvisning til grænseværdien for erhvervsmæssig eksponering; opfordrer til, at direktiv 2009/148/EF fuldt ud afspejler princippet om, at der altid bør træffes passende personlige beskyttelsesforanstaltninger under aktiviteter, hvor arbejdstagere under deres arbejde udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller materialer, der indeholder asbest; mener, at der ved risikovurderingen bør tages hensyn til den farlige karakter af ikke-letsmuldrende asbestholdige materialer; mener, at der bør foretages en individuel risikovurdering i forbindelse med den planlagte arbejdsproces med henblik på at fastlægge de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger;

32. insisterer på, at sikker fjernelse og bortskaffelse af asbestholdige dele og materialer er en prioritet, da reparation, vedligeholdelse, indkapsling eller forsegling kun fører til, at fjernelsen udsættes, hvilket forlænger risiciene for beboere og arbejdstagere i årevis; opfordrer til et forbud mod indkapsling og forsegling af asbestholdige materialer, som det er teknisk muligt at fjerne; insisterer på, at det bør undgås, at mindrebemidlede husstande med dette forbud sættes i en situation, hvor de ikke har råd til den nødvendige renovering; understreger derfor behovet for passende ledsageforanstaltninger; insisterer på vigtigheden af påvisning, registrering og regelmæssig overvågning af asbestholdige bygningsdele, der ikke kan fjernes på kort sigt (f.eks. betonvægge i bygninger);

33. opfordrer til at skabe synergier med den database, som Det Europæiske Kemikalieagentur er i færd med at oprette for at indsamle oplysninger og øge kendskabet til bekymrende stoffer i produkter og i produkter, når de omdannes til affald;

34. minder om, at det grundlæggende retlige princip om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen fastlægger, at der altid skal anvendes den mest avancerede teknologi for at opnå det højest mulige beskyttelsesniveau; opfordrer til en styrkelse af de tekniske minimumskrav for at mindske koncentrationen af asbestfibre i luften til det laveste niveau, som er teknisk muligt, herunder gennem støvfjernelse og støvudsugning ved kilden, kontinuerlig sedimentering og dekontamineringsmidler; opfordrer til at indføre minimumskrav til trykforskellen mellem asbestforseglinger og omgivelser, tilførsel af frisk luft og HEPA-filtre;

35.  understreger behovet for bestemmelser om opdatering af tekniske minimumskrav, så de holder trit med den teknologiske udvikling; understreger, at krav om anvendelse af robotter og andre avancerede teknologier bør undersøges yderligere, herunder gennem forskning og en mere systematisk udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, med henblik på løbende udvikling af nye standarder for beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed; bemærker, at optisk mikroskopi ikke er den nyeste tilgængelige teknologi til at tælle asbestfibre i indåndingsluft, og at analytisk transmissionselektronmikroskopi (ATEM) er mere følsom og gør det muligt at skelne og tælle asbestfibre; opfordrer til, hvor det er muligt, at anvende ATEM eller lignende avancerede metoder til fibertælling;

36.  minder om, at prøveudtagning skal være repræsentativ for arbejdstagerens personlige eksponering, hvilket indebærer, at prøver skal udtages i situationer, som er repræsentative og realistiske for arbejdstagernes eksponering for asbeststøv, ved gentagne målinger med regelmæssige intervaller i de specifikke driftsfaser; mener, at alle passende beskyttelsesforanstaltninger bør anvendes, hvis prøveudtagningen ikke kan være repræsentativ for arbejdstagerens personlige eksponering;

37.  mener, at oplysningerne i anmeldelsen bør omfatte alle elementerne i bilag II til denne beslutning, eksempelvis hvor arbejdet vil blive udført, hvilket udstyr der anvendes til beskyttelse og dekontaminering af arbejdstagere samt en plan for bortskaffelse af affald; mener, at de nationale kompetente myndigheder bør opbevare oplysningerne i mindst 40 år;

38.  fremhæver behovet for tilstrækkelig og målrettet administrativ støtte til arbejdsgivere, især SMV'er og mikrovirksomheder, med at efterleve beskyttelsesforanstaltninger og anmeldelseskrav, med henblik på at undgå manglende overholdelse; fremhæver, at tilvejebringelsen af standardiserede processer for arbejdsopgaver, der involverer asbestholdige materialer, vil kunne bidrage til at reducere mængden af asbestfiberstøv og udgifterne ved disse arbejdsopgaver og lette opfyldelsen af anmeldelseskravene;

39. bemærker, at Unionens nuværende grænseværdi for erhvervsmæssig påvirkning for asbest er 100 000 fibre pr. m3 (0,1 fibre/cm3), og at et flertal af medlemsstaterne anvender den nuværende minimumsstandard; fremhæver, at nogle medlemsstater anvender meget lavere grænseværdier for at beskytte arbejdstagernes sundhed, f.eks. er grænseværdien for erhvervsmæssig påvirkning i Nederlandene 2 000 fibre/m3 (0,002);

40. understreger, at førende lægevidenskabelige forskere fra International Commission on Occupational Health (den internationale kommission om sundhed på arbejdspladsen) konkluderer, at eksponeringsgrænser ikke beskytter tilstrækkeligt mod kræft, og foreslår en grænseværdi for erhvervsmæssig påvirkning på 1 000 fibre/m3 (0,001 fibre/cm3); glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremlægge et lovforslag om yderligere at reducere arbejdstagernes eksponering for asbest i 2022 og opfordrer Kommissionen til at prioritere en ajourføring af disse eksponeringsgrænseværdier, som bør fastsættes til 0,001 fiber/cm3 (1 000 fibre/m3), under hensyntagen til anbefalinger fra forskellige interessenter og efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen; understreger behovet for en tilstrækkeligt lang overgangsperiode til gennemførelse af den nye metode og de nye eksponeringsværdier;

41.  understreger, at arbejdsgivere, men også ejere, hovedkontrahenter, og ordregivende myndigheder, der får udført arbejde, bør være forpligtede til at foretage en asbestdiagnosticering, inden arbejdet med bygninger, skibe, fly, udstyr eller produkter påbegyndes; kræver, at en kvalificeret og certificeret operatør inden påbegyndelsen af arbejde på ejendomme, der er bygget før 2005 eller før det år, hvor et tilsvarende nationalt asbestforbud blev indført, alt efter hvad der er tidligst, foretager en omfattende undersøgelse af tilstedeværelsen af asbestholdige materialer; mener, at undersøgelser altid bør indeholde en diagnose, der er tilpasset den specifikke arbejdsplads, og at enten fraværet eller tilstedeværelsen af asbest, og i sidstnævnte tilfælde dens fibertype, bør fremgå af en rapport, hvori forureningens art og dens nøjagtige placering og estimerede mængder beskrives i detaljer; mener, at bilaget til dette direktiv ud over de krav, der er fastsat i artikel 14 i direktiv 2009/148/EF, bør indeholde krav om en minimumsvarighed af uddannelse, som skal bekræftes ved hjælp af en eksamen, med hensyn til den pågældende type arbejde; understreger i denne sammenhæng behovet for en sammenhængende metode til risikovurdering for at sikre lige vilkår på EU-plan og undgå fragmentering af det indre marked;

42.  er bekymret over, at uddannelseskravene og certificeringen af gennemført uddannelse stadig varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket udgør en alvorlig fare for sundheden og sikkerheden i forbindelse med arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne; ønsker et nyt bilag til direktiv 2009/148/EF med obligatoriske minimumskrav til uddannelse i asbestarbejde, herunder specifikke krav til arbejdstagere i virksomheder, der er specialiseret i at fjerne asbest, og arbejdstagere, der risikerer at komme i kontakt med asbestholdige materialer under udførelsen af deres arbejde; mener, at bilaget til direktiv 2009/148/EF ud over kravene i direktivets artikel 14 i bør indeholde krav om en minimumsvarighed af uddannelse med hensyn til den pågældende type arbejde, passende dokumentation for denne uddannelse og regelmæssige intervaller for den enkelte arbejdstagers deltagelse i uddannelse;

Anerkendelse af og erstatning for asbestrelaterede sygdomme

 

43. opfordrer Kommissionen til at ajourføre sin henstilling af 19. september 2003 om den europæiske liste over erhvervssygdomme[27] med henblik på at medtage den seneste tilgængelige videnskabelige medicinske viden om erhvervssygdomme, navnlig med hensyn til asbestrelaterede sygdomme;

44. opfordrer medlemsstaterne til at lette anerkendelsesprocedurerne ved at vende bevisbyrden, navnlig hvis der først for nylig er oprettet nationale registre over asbestarbejdere, og til at indføre passende erstatning til arbejdstagere, der lider af asbestrelaterede sygdomme;

45. påpeger, at asbestrelaterede sygdomme er en grænseoverskridende udfordring på grund af fri bevægelighed, hvorfor der i denne henseende navnlig bør tages hensyn til mobile arbejdstageres rolle; minder om, at erhvervssygdomme og arbejdspladsrelaterede sundhedsrisici altid er knyttet til et bestemt erhverv, en bestemt arbejdsaktivitet, en bestemt arbejdsplads og et bestemt tidspunkt; opfordrer Kommissionen til efter høring af arbejdsmarkedets parter at fremsætte et forslag til direktiv på grundlag af artikel 153, stk. 1, litra a) og b), i TEUF om fastsættelse af EU-minimumsstandarder for anerkendelse af og erstatning for erhvervssygdomme, herunder asbestrelaterede sygdomme;

46.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om oprettelse af en national instans eller ombudsmandsinstitution i medlemsstaterne til at bistå ofre for erhvervssygdomme og især asbestrelaterede sygdomme med en lang latenstid i forbindelse med anerkendelsesprocedurer; opfordrer medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af patientforeninger og fagforeningsgrupper for ofre for asbestrelaterede sygdomme og deres familier og insisterer på behovet for at høre disse foreninger med henblik på at lette og forenkle anerkendelsesprocedurerne; opfordrer til øget national finansiering til kompensation af ofre for asbestrelaterede sygdomme for at sikre tilstrækkelig dækning af de direkte, indirekte og menneskelige omkostninger ved sygdommen;

47.  minder om, at synergivirkningerne ved rygning og eksponering for asbest øger risikoen for at udvikle lungekræft betydeligt; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde alle arbejdstagere, der er eksponeret for asbest, et rygestopprogram; gentager, at rygning aldrig må være en grund til at udelukke en arbejdstager fra at få anerkendt en asbestrelateret erhvervssygdom eller fra at være berettiget til at kræve erstatning og blive behandlet for en sådan sygdom;

48.  opfordrer til en bedre evaluering af de risici, som er forbundet med ikke-erhvervsmæssig sekundær eksponering, navnlig for familiemedlemmer, der bor sammen med asbestarbejdere; opfordrer medlemsstaterne til at gøre det lettere for dokumenterede ofre for andenhåndseksponering gennem ikke-erhvervsmæssig kontakt med asbest at få anerkendelse og erstatning og at udnytte bedste praksis fra medlemsstater såsom Danmark; minder atter om kønsperspektivet ved andenhåndseksponering;

49. understreger, at der findes forskellige typer af ikke-erhvervsbetinget eksponering for asbest, som potentielt har betydelige konsekvenser for den menneskelige sundhed, det være sig i paraerhvervsmæssig sammenhæng (herunder f.eks. eksponering for asbeststøv, som arbejdstagere bringer med hjem), i hjemmet (herunder fra genstande i hjemmet, der indeholder asbest) eller i miljøet (via materialer i bygninger og installationer eller af industriel oprindelse);

50.  understreger, at kvinder, der udsættes for asbestrelaterede risici er særligt sårbare over for visse typer af eksponering for asbest; opfordrer til en bedre anerkendelse af kønsperspektivet i alle aspekter af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og til integration af kønsaspektet i alle lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige instrumenter i medlemsstaterne for at sikre, at sporingen, påvisningen, behandlingen og anerkendelsen af en sygdom som asbestrelateret ikke påvirkes af en kønsbias med deraf følgende konsekvenser for erstatningsniveauet til ofrene; opfordrer til i højere grad at tage rengøringsaktiviteter i betragtning som risikofaktorer i forbindelse med diagnosticering af sygdomme; opfordrer til bedre risikovurderinger og identifikation af eksponering for asbest hos rengøringspersonale, navnlig kvinder, samt personer, der påtager sig ulønnede huslige opgaver, såsom rengøring af produkter, der er forurenet med asbest;

51. understreger, at princippet om, at forureneren betaler, så vidt muligt bør følges, når udgifterne ved at fjerne asbest skal fordeles;

Undersøgelse for asbest forud for energirenoveringsarbejde og salg eller udlejning af en bygning

 

52. minder om, at medlemsstaterne i betragtning 14 i direktiv (EU) 2018/844 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne opfordres til at støtte opgraderinger af den energimæssige ydeevne i eksisterende bygninger, herunder ved fjernelse af asbest og andre skadelige stoffer, og derved forebygge ulovlig fjernelse af skadelige stoffer og lette overholdelsen af gældende lovgivningsmæssige retsakter;

53. opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til ændring af artikel 7 i direktiv 2010/31/EU i forbindelse med renoveringsbølgeinitiativet og indføre et krav om obligatorisk undersøgelse for asbest, registrering og fjernelse af asbest og andre farlige stoffer, inden noget renoveringsarbejde kan påbegyndes, idet der samtidig tages hensyn til artikel 153, stk. 1, litra a), i TEUF om forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

54. opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag om obligatoriske undersøgelser af bygninger, inden de sælges eller udlejes, og om udarbejdelse af asbestcertifikater for bygninger, der er opført før 2005 eller før året for indførelse af et tilsvarende nationalt asbestforbud, alt efter hvad der er tidligst;

55.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage beskyttelsesforanstaltninger for lejere, hvis der påvises asbest inden energirenoveringsarbejde; understreger, at lejere ikke bør afholde udgifter til undersøgelse og flytning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at lejere får fyldestgørende oplysninger om asbest i bygninger, og at disse oplysninger gives i asbestcertifikatet;

Unionen som global leder i bekæmpelsen af asbest

56.  glæder sig over Rådets konklusioner af 12. marts 2021, der understreger behovet for at styrke den nationale markedsovervågningskapacitet og toldmyndighedernes rolle; opfordrer medlemsstaterne til at styrke kontrollen og markedsovervågningen og samarbejde med andre medlemsstaters grænse- og toldmyndigheder for at forhindre indførelse af ulovlige asbestholdige produkter i det indre marked; understreger betydningen af at støtte og udvikle bæredygtige løsninger til ophugning af fartøjer i Unionen i overensstemmelse med den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi med henblik på at undgå skadelige virkninger for arbejdstagernes sundhed som følge af eksponering for asbest i forbindelse med ophugning af fartøjer; opfordrer Kommissionen til at sikre høje standarder for beskyttelse af arbejdstagere mod eksponering for asbest på EU-godkendte skibsophugningsanlæg i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse til kortlægning af omfanget af ulovlig import til Unionen af asbestholdige produkter og materialer og skitsering af mulige foranstaltninger til at styrke markedsovervågningen, som f.eks. kunne omfatte muligheden for at begrænse adgangen til anlægspladser, havnefaciliteter og midlertidig oplagring i Unionen for skibe, der medfører asbestholdige produkter eller materialer som last i transit;

57.  opfordrer Kommissionen til at give opførelsen af chrysotilasbest på listen i bilag III til Rotterdamkonventionen og et verdensomspændende asbestforbud højeste prioritet; opfordrer EU til at samarbejde med internationale organisationer om udviklingen af instrumenter, der rubricerer asbestmarkedet som handel med gift; opfordrer EU til at integrere bekæmpelsen af asbest og asbestrelaterede sygdomme i sin udenrigspolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte, herunder økonomisk, til globale aktører, der arbejder med bekæmpelse af asbest og asbestrelaterede sygdomme, herunder WHO; fordømmer europæiske økonomiske investeringer i globale asbestindustrier;

58. minder om, at en tredjedel af indbyggerne i WHO's europæiske region lever i lande, som endnu ikke har forbudt anvendelsen af alle former for asbest[28]; understreger, at 16 europæiske lande stadig anvender asbest, især som byggemateriale, og fortsat producerer og eksporterer den;

Finansielle aspekter

59. opfordrer Kommissionen til at vurdere de finansielle konsekvenser af Parlamentets anmodninger i overensstemmelse med punkt 6 og 7 og nr. 3 i bilag I;

o

o o

 

60. pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet.

 

 

BILAG I TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING: HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Et EU-rammedirektiv for nationale strategier for asbestfjernelse

Europa-Parlamentet anmoder om, at Kommissionen efter høring af arbejdsmarkedets parter som fastsat i artikel 154 og på grundlag af artikel 152, stk. 2, og artikel 192, stk. 1-5, i TEUF forelægger et rammedirektiv, der fastsætter mindstekrav til nationale strategier for asbestfjernelse, idet den som minimum tager hensyn til følgende elementer:

1) en vurdering af, hvor store mængder og hvilke fremherskende typer asbestholdige materialer der skal fjernes fra bygninger og infrastruktur i en medlemsstat eller region

2) en tidsplan for fjernelse af asbest, hvor bestemte bygninger såsom skoler, sundhedsfaciliteter, sportscentre og socialt boligbyggeri prioriteres, og med delmål og regelmæssige evalueringer af fremskridtene mindst hvert femte år

3) en finansiel ramme baseret på anvendelsen af ESI-fondsmidler til støtte for bygningsejere og herigennem sammenkobling af asbestfjernelse med andre offentlige politikker og programmer (f.eks. energieffektivitet, forbedring af bomiljøet, socialt boligbyggeri, sygdomsforebyggelse) af hensyn til effektivitet og udnyttelsen af synergier

4) minimumskriterier for nationale digitale asbestregistre, som bør kortlægge al eksisterende asbest i en medlemsstat eller region, og mindst omfatte følgende krav:

a)  gratis offentlig adgang, herunder for arbejdstagere og virksomheder, der arbejder i en bygning eller infrastruktur, ejere, beboere, brandfolk og andre beredskabstjenester og brugere i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679

b) året for opførelsen af den pågældende bygning eller infrastruktur (før eller efter det nationale asbestforbud)

c)  oplysninger om den type bygning eller infrastruktur, hvori der er asbest (private, offentlige eller erhvervsmæssige lokaler)

d) de skadelige stoffers præcise placering, og hvilke dele af bygningen der er blevet undersøgt for asbest

e) en angivelse af, hvor arbejdet vil blive eller er blevet udført (indenfor/udenfor), og i hvilken del af bygningen (gulve, vægge, lofter, tage) eller infrastrukturen

f) materialetype (asbestcement, asbestisolering, asbestfugemasse osv.) og anslået andel af disse typer materialer

g) hvilken type arbejde der skal udføres, hvilke arbejdsmetoder der eventuelt kan medføre forstyrrelse af asbestholdige materialer (boring, skæring osv.), og arbejdets forventede varighed

h) en tidsplan for fjernelse og en forvaltningsplan

5) et link til alle relevante gældende nationale bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i overensstemmelse med direktiv 2009/148/EF

6)  en plan for sikker, overvåget og dokumenteret bortskaffelse af asbestholdigt affald, som sikrer, at der forefindes tilstrækkelige affaldsanlæg i overensstemmelse med national praksis; planen bør omfatte en løsning til fuldstændig adskillelse af affaldscyklusser i overensstemmelse med princippet om, at ingen asbestforurening må indgå i affaldscyklussen, idet genbrug af byggematerialer forhindres og der sikres den størst mulige beskyttelse af arbejdstagerne inden for den cirkulære økonomi og en miljømæssigt sikker opbevaring af asbestaffald i overensstemmelse med de bedste tilgængelige teknologier

7) en strategi for kontrol med og håndhævelse af de foranstaltninger, som planlægges i rammedirektivet, herunder oplysningskampagner, ledsagende kapacitetsopbyggende foranstaltninger for SMV'er, inspektioner og sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, i tilfælde af manglende overholdelse

8) tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre relevante interesseparter, eksempelvis foreninger for asbestofre og nationale institutioner for forebyggelse på området for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, i omsætningen, gennemførelsen og overvågningen af direktiv 2009/148/EF.

 

BILAG II TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING: HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Ajourføring af direktiv 2009/148/EF

Europa-Parlamentet anmoder om, at Kommissionen efter høring af arbejdsmarkedets parter som fastsat i artikel 154 og på grundlag af artikel 153, stk. 2, litra b), i TEUF fremsætter et forslag til at ændre direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest på grundlag af følgende henstillinger:

1. I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således[29]:

"1.  Dette direktiv finder anvendelse på alle arbejdsområder, hvor arbejdstagerne under arbejdet er udsat for eller kan formodes at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer."

b)  Stk. 3 udgår[30].

c)  Stk. 4 affattes således[31]:

"4.  Efter høring af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning og praksis udarbejder medlemsstaterne praktiske retningslinjer for konstatering af sporadisk eksponering. De udvikler også sektorspecifikke løsninger for at beskytte arbejdstagere mod eksponering for asbeststøv, herunder aktiviteter i sektorerne for renovering og nedrivning, affaldshåndtering, minedrift, rengøring og brandbekæmpelse."

2. I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således[32]:

"1. Med forbehold af artikel 3[...] træffes de i stk. 2-5 omhandlede foranstaltninger."

b) Stk. 3 affattes således[33]:

"3. Arbejdsgiveren indgiver anmeldelse som omhandlet i stk. 2 til medlemsstatens ansvarlige myndighed i overensstemmelse med de ved lov eller administrativt fastsatte nationale bestemmelser, før arbejdet påbegyndes.

Anmeldelsen skal mindst omfatte en kort beskrivelse af:

a) arbejdsstedets beliggenhed og de specifikke områder, hvor arbejdet vil blive udført

b)  den asbesttype og de asbestmængder, der arbejdes med

c)  arbejdsområderne og de anvendte metoder

d)  antallet af berørte arbejdstagere, en liste over arbejdstagere, der kan forventes at blive udpeget til at arbejde på stedet, de individuelle certifikater, som dokumenterer deres kompetence og den uddannelse, de har modtaget, og datoerne for de obligatoriske lægebesøg

e) datoen for arbejdets påbegyndelse, varigheden af dette og planlagt arbejdstid

f)  de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse arbejdstagernes eksponering for asbest

g) karakteristika for det udstyr, der anvendes til beskyttelse og dekontaminering af arbejdstagere

h) karakteristika for det udstyr, der anvendes til affaldsbortskaffelse

i) proceduren for dekontaminering af arbejdstagere og udstyr, varighed og arbejdstid

j) en midlertidig aeraulisk balance for arbejde udført i lukkede lokaler

k) en plan for sikker og bæredygtig bortskaffelse af affald, herunder med hensyn til bestemmelsesstedet for asbestholdigt affald.

Anmeldelser opbevares af den ansvarlige myndighed i medlemsstaten i overensstemmelse med national lovgivning og praksis i mindst 40 år."

3. Artikel 5 affattes således[34]:

"Artikel 5

[...]

Med forbehold af gennemførelse af andre fællesskabsbestemmelser om markedsføring og anvendelse af asbest forbydes aktiviteter, der udsætter arbejdstagerne for asbestfibre under udvinding af asbest, ved fremstilling og forarbejdning af asbestprodukter eller ved fremstilling og forarbejdning af produkter, der indeholder forsætligt tilsat asbest, bortset fra behandling og deponering af produkter fra nedrivning eller fjernelse af asbest.

Asbestholdige dele og materialer, der allerede er i brug, skal fjernes og bortskaffes på en sikker måde, når det er teknisk muligt, og må ikke repareres, vedligeholdes, forsegles eller dækkes. Asbestholdige materialer, som ikke kan fjernes på kort sigt, skal identificeres, registreres og overvåges regelmæssigt."

4. Artikel 6, litra b), affattes således[35]:

"b) Arbejdsprocesserne skal være udformet således, at de ikke forårsager frembringelse af asbeststøv, eller, hvis dette ikke viser sig muligt, således at der ikke forekommer udslip af asbeststøv i luften, ved som minimum at gennemføre følgende foranstaltninger:

i) støvfjernelse

ii) støvudsugning ved kilden

iii) kontinuerlig sedimentering af fibre i luften

iv) passende dekontaminering

v) fastsættelse af en minimumstrykforskel på minus 10

vi) tilførsel af ren udeluft fra et punkt, der er længere væk

vii) kontrol med ydeevnen af undertryksenheder og bærbare støvsugere i lokale udsugningsanlæg efter udskiftningen af et HEPA-filter og før påbegyndelsen af asbestfjernelsen eller mindst én gang om året ved at måle effektiviteten af fjernelsen af filtre med en partikeltæller med direkte aflæsning."

5. I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således[36]:

"1. På grundlag af en indledende risikovurdering og for at sikre overholdelsen af den grænseværdi, der er fastsat i artikel 8, foretages der regelmæssigt måling af koncentrationen af asbestfibre i luften på arbejdsstedet ved at måle under de specifikke operationelle faser og med regelmæssige mellemrum under arbejdsprocessen."

b) Stk. 2 affattes således[37]:

"2. Prøveudtagningen skal være repræsentativ for, i hvilket omfang arbejdstageren faktisk er udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer."

c) Stk. 5 affattes således[38]:

"5. Prøveudtagningen skal være af en sådan varighed, at der kan konstateres en påvirkning for alle operationer i alle de forskellige faser, der udføres under arbejdsprocessen."

d) Stk. 6, første afsnit, affattes således[39]:

"6. Optællingen af fibre skal så vidt muligt udføres ved hjælp af analytisk transmissionselektronmikroskopi

eller efter en anden metode, der giver tilsvarende resultater."

6. Artikel 8 affattes således[40]:

"Artikel 8

Arbejdsgiveren sikrer, at ingen arbejdstager udsættes for en koncentration af asbest i luften, der overstiger 0,001 fibre pr. cm3 (1 000 fibre pr. m3) på noget tidspunkt under arbejdsprocessen."

7. Artikel 10, stk. 1, affattes således[41]:

"1. 

Såfremt den i artikel 8 fastsatte grænseværdi overskrides, eller der er grund til at tro, at asbestholdige materialer, som ikke blev identificeret inden arbejdet påbegyndtes, er blevet påvirket, så der er blevet skabt støv, skal arbejdet straks indstilles. Årsagerne til overskridelsen skal påvises, og der skal hurtigst muligt træffes foranstaltninger til afhjælpning af situationen.

Arbejdet i det berørte område må først fortsætte, når der er truffet egnede foranstaltninger til beskyttelse af de pågældende arbejdstagere."

8. Artikel 11 affattes således[42]:

 

"Artikel 11

Inden nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejder eller renoveringsarbejder på ejendomme, der er opført før 2005 eller før året for indførelse af et tilsvarende nationalt asbestforbud, alt efter hvad der er tidligst, påbegyndes, undersøges ejendommen for at identificere alle asbestholdige materialer i overensstemmelse med kravene i del 6 i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og bilag I til forordning (EU) nr. 305/2011. Undersøgelsen skal foretages af en kvalificeret og certificeret operatør eller myndighed under hensyntagen til artikel 14 og 15 i dette direktiv og til bestemmelserne i den nationale bygningslovgivning.

Medlemsstaterne fastsætter detaljerne vedrørende efterforskninger og undersøgelser til påvisning af asbestholdige materialer i overensstemmelse med deres nationale bygningsreglementer. Hvis fuldstændigt fravær af asbest ikke kan garanteres, skal arbejder udføres i henhold til de procedurer, der skal følges, når der forekommer asbest.

9. Artikel 12, stk. 1, affattes således[43]:

 

"For så vidt angår aktiviteter som nedrivning eller fjernelse af asbest, [...] hvor det kan forudses, at den grænseværdi, der er fastsat i artikel 8, kan forventes overskredet på trods af alle mulige forebyggende tekniske foranstaltninger til begrænsning af indholdet af asbest i luften, skal arbejdsgiveren træffe foranstaltninger til sikring af, at arbejdstagerne beskyttes under udførelsen af dette arbejde, navnlig ved at:

a)  arbejdstagerne får udleveret egnede åndedrætsværn og andre personlige værnemidler, som de skal bære

b)  der opsættes advarselsskilte for at tilkendegive, at den grænseværdi, der er fastsat i artikel 8, kan forventes overskredet

c)  det undgås, at støv fra asbest eller asbestholdige materialer spredes uden for lokalerne/arbejdsområdet, og ventilation til lukkede rum af luft fra steder, hvor der fjernes asbest, er ikke tilladt og

d) der udføres en måling af asbestfiberkoncentrationen i luften, efter at de aktiviteter, som omtales i dette stykke, er afsluttet, for at sikre, at arbejdstagerne sikkert kan vende tilbage til arbejdspladsen."

10. Artikel 13, stk. 1, affattes således[44]:

"1. Inden påbegyndelse af et hvilket som helst arbejde, som involverer asbest, udarbejdes en arbejdsplan."

11. Artikel 14, stk. 2 og 3, affattes således[45]:

"2. Uddannelsens indhold skal være let forståeligt for arbejdstagerne. De skal herved sættes i stand til at erhverve sig de nødvendige kundskaber og færdigheder med hensyn til forebyggelse og sikkerhed, i overensstemmelse med de gældende love og reglementer i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres.

3.  Obligatoriske minimumskrav til uddannelsens indhold, varighed og intervaller samt dokumentation for den er specificeret i bilag 1a."

12. Artikel 15 affattes således[46]:

"Artikel 15

1. Virksomheder, der har til hensigt at udføre nedrivningsarbejde eller fjernelse af asbest, skal før starten på arbejdet fra den kompetente myndighed indhente en tilladelse, som kan fornyes. Kompetente myndigheder kan udstede sådanne tilladelser, hvis den ansøgende virksomhed fremlægger bevis for, at deres tekniske udstyr er tilstrækkeligt avanceret til at udføre arbejdsprocedurer emissionsfrit eller – hvis dette endnu ikke er teknisk muligt – med lave emissioner, i overensstemmelse med kravene i artikel 6, samt uddannelsescertifikater for deres enkelte arbejdstagere i overensstemmelse med artikel 14 og bilag 1a.

2. Kompetente myndigheder udsteder kun tilladelse til virksomheder, hvis de ikke nærer nogen tvivl om virksomhedens og dens ledelses pålidelighed. Tilladelserne kan fornyes hvert femte år i henhold til national lovgivning og praksis.

3. Medlemsstaterne skal oprette offentlige registre over de virksomheder, der har tilladelse til at fjerne asbest i henhold til stk. 1."

13. Artikel 16, stk. 1, affattes således[47]:

"1. I forbindelse med enhver form for arbejde, som omhandlet i artikel 3, stk. 1 [...], træffes der passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at

a)  de områder, hvor det pågældende arbejde udføres

i) er tydeligt afgrænset og angivet ved skiltning

ii)  ikke er tilgængelige for andre arbejdstagere end dem, der på grund af deres arbejde eller pligter skal indfinde sig der

iii)  er områder, hvor rygning bør undgås

b)  der indrettes områder, hvor arbejdstagerne kan spise og drikke uden risiko for at optage asbeststøv

c) egnet arbejds- eller beskyttelsestøj stilles til arbejdstagernes rådighed; der foretages en obligatorisk kontrol af, at beskyttelsesudstyr, og navnlig åndedrætsværn, passer brugeren; intet arbejds- eller beskyttelsestøj kommer uden for virksomheden; det kan dog vaskes i vaskerier, som er udstyret specielt til formålet, og som er beliggende uden for virksomheden, hvis denne ikke selv foretager vask af tøjet; i så fald skal transporten foregå i lukkede beholdere

ca) der planlægges regelmæssige obligatoriske pauser, som er tilstrækkeligt lange til, at arbejdstagere, der anvender åndedrætsværn, kan restituere sig

d) arbejds- eller beskyttelsestøjet anbringes adskilt fra gangtøjet

e) arbejdstagerne gennemfører en obligatorisk procedure for dekontaminering

f) beskyttelsesudstyret anbringes på et nærmere angivet sted og kontrolleres og rengøres efter hver brug; der træffes passende foranstaltninger med henblik på at reparere eller udskifte defekt udstyr, før det atter bruges."

14. I artikel 17, stk. 2, affattes indledningen således[48]:

"2. "Ud over de foranstaltninger, som er omhandlet i stk. 1[...], træffes der passende foranstaltninger med henblik på:"

15. I artikel 18 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således[49]:

"1. Med forbehold af artikel 3[...] træffes de i stk. 2-5 omhandlede foranstaltninger."

b) Stk. 2 affattes således[50]:

"2.  "2. Inden en arbejdstager udsættes for støv fra asbest eller asbestholdige materialer på arbejdspladsen, skal han have adgang til en helbredsundersøgelse.

Denne undersøgelse skal omfatte en særlig undersøgelse af thorax. Bilag I indeholder praktiske retningslinjer til brug for medlemsstaterne i forbindelse med den kliniske undersøgelse; disse retningslinjer tilpasses på baggrund af den tekniske udvikling efter fremgangsmåden i artikel 17 i direktiv 89/391/EØF.

[...]

Der skal fortsat være adgang til en sådan undersøgelse mindst én gang hver tredje år, så længe eksponeringen varer.

Der føres i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis en personlig helbredsjournal for hver enkelt arbejdstager som omhandlet i første afsnit, og den opbevares i mindst 40 år."

16.  Følgende artikel indsættes:

"Artikel 18c

Senest den ... [fem år efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttrædelse] og hvert femte år derefter gennemgår Kommissionen efter høring af arbejdsmarkedets parter den teknologiske og videnskabelige tilstand af teknologi til asbestidentifikation, -måling og -varsling og udsteder retningslinjer for, hvornår en sådan teknologi skal bruges med henblik på at beskytte arbejdstagere mod eksponering for asbest."

17. Artikel 19, stk. 1, affattes således[51]:

"1. Med forbehold af artikel 3 [...] træffes de i stk. 2-4 omhandlede foranstaltninger."

18. Artikel 21 affattes således[52]:

"Artikel 21

1. Medlemsstaterne fører en fortegnelse over alle anerkendte tilfælde af asbestrelaterede sygdomme.

2. Betegnelsen "anerkendte tilfælde" i stk. 1 omfatter ikke blot tilfælde, hvor der ydes erstatning, men alle tilfælde af lægeligt diagnosticerede asbestrelaterede sygdomme.

3. Medlemsstaterne fører en fortegnelse over alle anerkendte tilfælde af asbestrelaterede erhvervssygdomme. I bilag 1b findes en vejledende liste over sygdomme, som ifølge nuværende viden kan være forårsaget af asbesteksponering.

19. Følgende artikel indsættes:

"Artikel 21a

I tilfælde af brand skal alle foreliggende oplysninger om tilstedeværelsen og placeringen af asbest stilles til rådighed for brandfolk og redningstjenester."

20. Følgende bilag indsættes:

"Bilag 1a

OBLIGATORISKE MINIMUMSKRAV TIL UDDANNELSE

Alle arbejdstagere, der udsættes for eller kan forventes at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer, skal modtage obligatorisk uddannelse, der som minimum opfylder følgende krav:

1.  Uddannelsen skal gives ved ansættelsesforholdets begyndelse og med intervaller på højst fire år.

2.  Hvert uddannelseskursus skal have en varighed af mindst tre arbejdsdage.

3. Uddannelsen skal gives af en kvalificeret og certificeret institution og instruktør og udføres af en medlemsstats myndighed eller et anerkendt kompetent organ i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

4.  Hver arbejdstager, der har deltaget i uddannelsen på tilfredsstillende vis og bestået den krævede prøve, modtager et uddannelsesbevis, som angiver:

a) dato for uddannelsen

b) uddannelsens varighed

c) uddannelsens indhold

ca) uddannelsens sprog

d) navn på den instruktør og den institution, der udbød uddannelsen, samt deres kvalifikationer og kontaktoplysninger.

5.  Alle arbejdstagere, der er, kan forventes at blive eller risikerer at blive eksponeret for støv fra asbest eller asbestholdige materialer, skal mindst modtage følgende uddannelse med en teoretisk og en praktisk del vedrørende:

a)  den gældende lovgivning i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres

b) asbests egenskaber og indvirkning på sundheden, herunder også synergivirkningerne ved rygning, samt de risici, som er forbundet med sekundær og miljømæssig eksponering

c)  produkttyper eller materialer, der kan formodes at indeholde asbest

d)  aktiviteter, der kan medføre eksponering for asbest, og betydningen af forebyggende kontrolforanstaltninger for at mindske eksponeringen

e)  sikker arbejdspraksis, herunder forberedelse af arbejdspladsen, valg af arbejdsmetoder og planlægning af arbejdsgangen, ventilation, punktudsugning, måling og kontrol samt regelmæssige pauser

f)  formålet med og det rette valg af sikkerhedsudstyr samt dettes begrænsninger og rigtige anvendelse, særligt med hensyn til åndedrætsværn

g)  nødforanstaltninger

h)  procedurer for dekontaminering

i)  bortskaffelse af affald

j)  krav om lægetilsyn.

Uddannelsen tilpasses i så høj grad som muligt til erhvervets karakteristika og dets specifikke opgaver og arbejdsmetoder.

6.  Arbejdstagere, der arbejder med nedrivning eller fjernelse af asbest, modtager, ud over de emner, der er anført i stk. 4, uddannelse i:

a) anvendelse af teknologisk udstyr og maskiner til at begrænse udslip og spredning af asbestfibre under arbejdsprocesserne i overensstemmelse med direktiv 2009/104/EF

b) de nyeste tilgængelige teknologier og maskiner til at udføre arbejdsprocedurer emissionsfrit eller, hvor dette endnu ikke er teknisk muligt, med lave emissioner, for at begrænse udslip og spredning af asbestfibre.

 

 

Bilag 1b

LISTE OVER ASBESTRELATEREDE SYGDOMME

Ifølge den nuværende viden kan det fastslås, at eksponering for asbestfibre i det mindste kan forårsage følgende asbestrelaterede erhvervssygdomme, som medlemsstaterne derfor skal indføre i deres nationale lovgivning:

- asbestose

- mesotheliom som følge af indånding af asbeststøv

- godartede pleurasygdomme, herunder fibrøse læsioner, rundatelektase og godartet pleuraeffusion forårsaget af asbest

- lungekræft, herunder bronkiekræft som følge af indånding af asbeststøv

- strubekræft som følge af indånding af asbeststøv

- kræft i æggestokkene forårsaget af asbest

 

Det Internationale Kræftforskningscenter har noteret en positiv sammenhæng mellem asbesteksponering og følgende sygdomme:

 

- svælgkræft

- tyktarmskræft og

- mavekræft.

BILAG III TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING: HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

 

Anerkendelse af og erstatning for asbestrelaterede sygdomme

Europa-Parlamentet anmoder om, at Kommissionen efter høring af arbejdsmarkedets parter som fastsat i artikel 154 og på grundlag af artikel 153, stk. 2, litra b), i TEUF fremsætter et forslag til direktiv, der fastsætter minimumskrav for anerkendelse af erhvervssygdomme, heriblandt alle asbestrelaterede sygdomme, samt passende erstatning til personer, der er berørt heraf. Kommissionens forslag bør mindst omfatte følgende elementer:

1) en liste over erhvervssygdomme, der berettiger til erstatning og er omfattet af forebyggende foranstaltninger, som skal anerkendes af medlemsstaterne, uden at det berører gunstigere national lovgivning, på grundlag af Kommissionens henstilling af 19. september 2003 om den europæiske liste over erhvervssygdomme og ajourført i overensstemmelse med den seneste tilgængelige videnskabelige viden

2) oprettelse af kvikskranker som kontaktpunkter for berørte personer, hvor alle spørgsmål vedrørende erhvervssygdomme håndteres

3) oprettelse af en national instans såsom en ombudsmand til at bistå ofre for erhvervssygdomme i forbindelse med anerkendelsesprocedurer samt øget støtte til og udveksling af bedste praksis med blandt andet fagforeninger og organisationer for ofre med hensyn til anerkendelsesprocedurer

(4) omvendt bevisbyrde i forbindelse med anerkendelse af erhvervssygdomme eller i det mindste en effektiv forenkling af anerkendelsesproceduren ved f.eks. at anerkende, at der, såfremt der med rimelighed kan fastslås eksponering for asbest på arbejdspladsen, kan antages at foreligge en sammenhæng mellem eksponering og efterfølgende symptomer

(5) bestemmelser om passende erstatning for anerkendte erhvervssygdomme.

BILAG IV TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING: HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Ajourføring af direktiv 2010/31/EU – undersøgelse for asbest inden energirenovering

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 194, stk. 2, i TEUF at forelægge et forslag til ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne baseret på følgende henstilling:

Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

Eksisterende bygninger

Når bygninger gennemgår større renoveringsarbejder, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bygningens eller den renoverede dels energimæssige ydeevne opgraderes med henblik på at opfylde de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt.

Disse krav anvendes for den renoverede bygning eller bygningsenhed som helhed. Endvidere eller som et alternativ kan kravene anvendes for de renoverede bygningsdele.

Derudover træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den energimæssige ydeevne for en bygningsdel, der udgør en del af klimaskærmen og har en væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, opfylder mindstekravene til energimæssig ydeevne, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, når den nævnte bygningsdel vedligeholdes eller udskiftes.

Medlemsstaterne fastsætter disse mindstekrav til energimæssig ydeevne i overensstemmelse med artikel 4.

I forbindelse med bygninger, som gennemgår en større renovering, tilskynder medlemsstaterne til at anvende højeffektive alternative systemer, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, og tager hensyn til forhold vedrørende sunde indendørs klimaforhold, brandsikkerhed og risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet.

Medlemsstaterne skal gøre det obligatorisk at undersøge bygninger for asbest og andre farlige materialer, inden renoveringsarbejde påbegyndes. Resultatet af undersøgelsen skal rapporteres i et certifikat, der angiver tilstedeværelse eller fravær af asbest eller andre farlige materialer. I det første tilfælde skal certifikatet specificere, hvilke typer af asbestholdige materialer der forekommer, og deres nøjagtige placering. Når resultatet af efterforskning og undersøgelse ikke kan udelukke tilstedeværelsen af asbest i et materiale, gælder forsigtighedsprincippet. Fjernelsen og bortskaffelsen af materialer, der berøres af renoveringen, skal udføres på en velordnet og sikker måde i overensstemmelse med direktiv 2009/148/EF, forordning (EU) nr. 305/2011 og andre relevante retsakter."

BILAG V TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING: HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Undersøgelse for asbest af bygninger til salg eller udlejning

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 169, stk. 3, og artikel 114, stk. 1, i TEUF at forelægge et direktiv, der fastsætter minimumskrav til asbestcertifikater for bygninger, som er opført før 2005 eller før året for indførelse af et tilsvarende nationalt asbestforbud, alt efter hvad der er tidligst, og som sælges eller udlejes. Forslaget bør som minimum omfatte følgende elementer:

1) En forpligtelse for ejere af bygninger (offentlige og private), der er opført før 2005 eller året for indførelse af et tilsvarende nationalt asbestforbud, alt efter hvad der er tidligst, til at få udført en undersøgelse af bygningen med henblik på at lokalisere og identificere tilstedeværelse eller fravær af asbestholdige materialer, inden bygningen (eller en del af den) sælges eller udlejes.

2) Undersøgelser må kun foretages af certificerede operatører i overensstemmelse med direktiv 2009/148/EF og med national lovgivning og praksis og under tilsyn af et kompetent nationalt organ.

3) For at beskytte brugerne eller beboerne så effektivt som muligt, skal undersøgelsen og om nødvendigt fjernelsen eller, hvis det ikke er teknisk muligt, indkapslingen foretages af kvalificerede og certificerede aktører i overensstemmelse med direktiv 2009/148/EF og national ret og praksis og under tilsyn af et kompetent nationalt organ.

4) Den certificerede operatør skal indberette resultatet af undersøgelsen til ejeren, og et kompetent nationalt organ (en kvikskranke) bør udstede et certifikat, som indføres i et nationalt register, jf. punkt 5, og informere og rådgive ejere om gældende love og bestemmelser, herunder om korrekt og sikker fjernelse af asbest, som opdages, og økonomiske støttemuligheder fra relevante ESI-fonde.

5) Asbestcertifikaterne skal indeholde resultatet af undersøgelsen, herunder en liste over de typer af asbestholdige materialer, som er blevet fundet, deres nøjagtige placering, deres nuværende bevaringstilstand samt en meddelelse om det arbejde og den overvågning, der kræves for at undgå skader på beboernes helbred, retningslinjer for sikker fjernelse af materialerne og information om eventuelle områder af bygningen, som ikke har kunnet undersøges, eller hvor undersøgelser ikke kan udelukke forekomsten af asbest.

6) Certifikatet, der angiver tilstedeværelsen af asbest, bør have en passende gyldighedsperiode, der afspejler den krævede overvågning, for at undgå et behov for gentagne undersøgelser.

7) Certifikaterne skal integreres i eksisterende asbestregistre, gøres tilgængelige for virksomheder og arbejdstagere, der udfører arbejde i bygningen, vedføjes som bilag til enhver salgsaftale vedrørende ejendommen og gøres tilgængelige for alle ejendommens lejere.

(8) Der skal fastsættes effektive, forholdsmæssige og afskrækkende bøder for sælgere og udlejere af bygninger, som ikke får udført den foreskrevne undersøgelse og giver det kompetente organ meddelelse herom, inden ejendommen sælges eller udlejes.

(9) Der skal fastsættes passende erstatningsordninger for tilfælde af manglende overholdelse.

Det kompetente nationale organ offentliggør en liste over certificerede operatører som omhandlet i stk. 1, nr. 2).

BEGRUNDELSE

Ifølge de seneste tilgængelige videnskabelige data (The Lancet, oktober 2020) nåede antallet af årlige asbestrelaterede dødsfald i EU-28 i 2019 op på 90 730. Asbest har været og er fortsat et af de stoffer, som hyppigst er årsag til erhvervsrelaterede kræfttilfælde. Flere end 300 000 borgere i EU forventes at dø af mesoteliom inden 2030, i langt de fleste tilfælde som resultat af erhvervsbetinget eksponering for asbest. Asbest er stadig i vid udstrækning til stede i bygninger og infrastruktur, som er opført før 2005, hvor EU endeligt forbød asbest. EU's arbejdsstyrke, navnlig – men ikke kun – arbejdstagere i bygge- og anlægssektoren, eksponeres fortsat for asbest.

Den grønne pagt med den nye renoveringsbølge vil give stødet til energirenovering af millioner af bygninger i EU. Betonvægge, gulve, lofter, tage, rør, isolering og mange andre materialer, der blev fremstillet før forbuddet mod asbest, kan indeholde særdeles farlige asbestfibre. Med den europæiske kræfthandlingsplan har EU og medlemsstaterne mulighed for at tage hensyn til den tværgående sundhedstrussel ved asbest og sikre, at fjernelse af asbest sker så effektivt som muligt hvad angår menneskers sundhed og sikkerhed samt i organisatorisk og finansiel henseende.

I betænkningen foreslås det at udvikle en omfattende europæisk strategi til fjernelse af al asbest i EU ved at udnytte synergierne mellem en række politikområder til på sikker vis at fjerne asbest fra det byggede miljø én gang for alle og derved beskytte arbejdstagere og borgere nu og i fremtiden. Disse politikområder omfatter den grønne pagt med renoveringsbølgen, gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, den europæiske kræfthandlingsplan, EU's flerårige finansielle ramme (FFR) og genopretningsplanen, den nye EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, revisionen af direktiv 2009/148/EF om asbest på arbejdspladsen samt handlingsplanen for den cirkulære økonomi, hvor denne omhandler byggeri og bygninger.

I betænkningen foreslås der en række centrale elementer, som bør indgå i en europæisk strategi til fjernelse af al asbest.

Et europæisk rammedirektiv for nationale strategier for fjernelse af asbest, herunder vurdering af eksisterende asbest i det byggede miljø, klare tidsfrister og milepæle for sikker fjernelse af asbest, minimumsstandarder for offentlige digitale asbestregistre, der kortlægger al eksisterende asbest i et land eller en region, offentlige oplysningskampagner og en finansiel ramme for støtte til bygningsejere, sikker og dokumenteret bortskaffelse af asbestaffald og behørige kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger såsom styrkede arbejdstilsyn bør indgå i rammerne for en europæisk strategi til fjernelse af al asbest. Asbestregistrene bør være tilgængelige for arbejdstagere og virksomheder, ejere, beboere og brugere af bygninger og bør ajourføres regelmæssigt. Registrering af asbest i det byggede miljø er også et vigtigt element i den cirkulære økonomi og affaldsstrategien, hvor identificering, registrering og dokumenteret bortskaffelse af farlige materialer spiller en central rolle.

Sundhedsrisici forårsaget af asbest vedrører arbejdstagere, men også beboere, brugere og mennesker, der bor i nærheden af forurenede bygninger eller infrastrukturer. Direktiv 2009/148/EF ("direktivet om asbest på arbejdspladsen") har fastlagt de europæiske minimumsstandarder for foranstaltninger til at sikre beskyttelse af arbejdstagerne, når de udfører visse opgaver såsom nedrivning, fjernelse af asbest, reparation og vedligehold. Der er nu forløbet 12 år, siden direktivet sidst blev revideret, og visse dele af det er forældede og ikke længere i overensstemmelse med den seneste videnskabelige viden og det aktuelle tekniske niveau. Direktivet bør ajourføres for så vidt angår nogle af de proceduremæssige og tekniske krav, skabe mere lige vilkår på europæisk plan for uddannelse af arbejdstagere og virksomhedernes kompetencer og sænke den erhvervsbetingede eksponeringsgrænse i overensstemmelse med den nyeste tilgængelige viden inden for videnskabelig medicinsk forskning.

Personer, der rammes af asbestrelaterede erhvervssygdomme, skal anerkendes hurtigt og på ubureaukratisk vis og have tilkendt passende erstatning. Erhvervssygdomme er altid direkte knyttet til en bestemt arbejdsplads og aktivitet, og retten til anerkendelse og erstatning bør derfor indgå som en integreret del af en arbejdstagers sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse på arbejdspladsen og af arbejdsvilkårene. Den høje og stigende arbejdskraftmobilitet kombineret med de lange latenstider for asbestrelaterede sygdomme gør dette til et spørgsmål af europæisk interesse. Ny lovgivning med europæiske minimumsstandarder for anerkendelse af og passende erstatning for erhvervssygdomme, herunder alle kendte asbestrelaterede sygdomme, bør hjælpe arbejdstagere med en lidelse. I betænkningen foreslås det at ajourføre henstillingen af 19. september 2003 om den europæiske liste over erhvervssygdomme og anvende den som et materielt grundlag for et nyt direktiv, der bl.a. bør omfatte elementer såsom en revision af bevisbyrden i forbindelse med anerkendelsesprocedurer, oprettelse af nationale kvikskranker for alle spørgsmål vedrørende erhvervssygdomme og oprettelse af ombudsmandsinstanser til at bistå berørte arbejdstagere med anerkendelsesprocedurer.

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2010/31/EU) fastsætter rammerne for energirenovering og bør også håndhæve kravet om obligatorisk undersøgelse for og efterfølgende fjernelse af asbest og andre farlige stoffer inden påbegyndelse af renoveringsarbejde. Betænkningen indeholder et forslag til en målrettet ændring for så vidt dette angår.

En forpligtelse for bygningsejere til at få udført en undersøgelse af bygningen med henblik på at lokalisere og identificere asbestholdige materialer, inden bygningen sælges eller udlejes, er et vigtigt punkt med hensyn til udarbejdelsen af asbestcertifikater, som bør indgå i offentlige asbestregistre, stilles til rådighed for arbejdstagere, der udfører renovering eller nedrivning, samt beskytte købere og lejere mod såvel sundheds- og sikkerhedsmæssige farer som i økonomisk henseende. I betænkningen efterlyses der et lovgivningsmæssigt forslag om obligatorisk undersøgelse af bygninger for asbest, inden de sælges eller udlejes, og udarbejdelse af asbestcertifikater for bygninger, der er opført før 2005. Da asbest er et nedarvet problem, der berører hele det europæiske samfund, bør bygningsejere, der tager fat på at fjerne asbest, modtage tilstrækkelig finansiel støtte fra både europæiske og nationale fonde.

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (15.7.2021)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest

(2019/2182(INL))

Ordfører for udtalelse: Manuel Bompard

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

 

 

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg,

– til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at der bør oprettes en finansiel ramme, som er baseret på anvendelsen af Unionens struktur- og investeringsfonde, for at yde støtte til bygningsejere og koble fjernelse af asbest til andre offentlige politikker og programmer (såsom energieffektivitet, forbedringer af boligmiljøet og socialt boligbyggeri) af hensyn til effektivitet og anvendelsen af synergier;

B. der henviser til, at artikel 37 i chartret om grundlæggende rettigheder kræver, at et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten integreres i Unionens politikker og sikres i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling;

C. der henviser til, at EU's miljøpolitik i henhold til artikel 191, stk. 1, i TEUF skal bidrage til forfølgelsen af målsætninger såsom beskyttelse af menneskers sundhed, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, fremme af en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcer og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer;

D. der henviser til, at EU's miljøpolitik i henhold til artikel 191, stk. 2, i TEUF bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler;

E. der henviser til, at retten til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø er ved at opnå universal anerkendelse, da antallet af stater, som anerkender denne ret, er steget gennem de seneste få år, således at mere end 155 lande nu anerkender denne ret eller elementer heraf i deres nationale retssystemer;

1. minder om, at den europæiske søjle for sociale rettigheder opfordrer til en høj grad af beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder beskyttelse mod eksponering for kræftfremkaldende stoffer og mutagener på arbejdspladsen; understreger, at EU skal sikre, at alle mennesker, der bor i EU, har ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø; understreger, at der i den europæiske grønne pagt er fastsat en ambition om nulforurening, noget som skal opnås ved hjælp af en tværgående strategi til beskyttelse af borgeres sundhed mod miljøforringelse og forurening, samtidig med at der opfordres til en retfærdig omstilling, som ikke lader nogen i stikken; understreger, at EU-handlingsplanen "Mod nulforurening for vand, luft og jord" sigter mod at nedbringe forurening "til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for sundheden og naturlige økosystemer, og som respekterer de begrænsninger, som vores planet har, hvorved der skabes et giftfrit miljø";

2. understreger, at Unionen skal sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter;

3. minder om, at asbest fortsat er en af de væsentligste sundhedsmæssige udfordringer på arbejdspladsen, og at 125 millioner mennesker verden over har været eksponeret for asbest på arbejdspladsen[53], selv om sundhedsrisiciene ved stoffet har været kendt i årtier;

4. påpeger, at ca. 250 000 mennesker hvert år dør som følge af eksponering for asbest[54]; påpeger, at antallet af dødsfald som følge af asbestfibre endog er tiltaget igennem de senere år; understreger, at sårbare befolkningsgrupper, som er dem, der rammes hårdest af disse sundhedsmæssige konsekvenser, og hvis adgang til sundhedspleje ofte er begrænset, bør støttes med særlig finansiering;

5. der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) har anerkendt asbest som et dokumenteret kræftfremkaldende stof (gruppe 1), der forårsager lungekræft og lungehindekræft samt strubekræft og kræft i æggestokkene; understreger, at alle asbestrelaterede sygdomme såsom lungekræft og lungehindekræft – som forårsages af indåndingen af luftbårne asbestfibre, der er tynde nok til at nå alveolerne og lange nok til at være større end makrofager – samt forskellige typer kræft, som ikke udelukkende er forårsaget af indåndingen af luftbårne fibre, er blevet anerkendt som en sundhedsfare, og at det kan tage flere årtier, i visse tilfælde over 40 år, inden de skadelige virkninger viser sig; understreger, at asbest er et kræftfremkaldende stof uden nedre grænse, hvilket betyder, at enhver eksponeringsgrad, hvor lav den end måtte være, medfører en risiko for at udvikle kræft; der henviser til, at forskning i andre asbestforårsagede kræftformer bør fremmes;

6. minder om, at man ud over den aktive, konstante eller periodiske eksponering for asbest på arbejdspladsen også kan blive passivt eksponeret for asbest, hvis man befinder sig i nærheden af personer, der arbejder med asbest;

7. understreger, at der findes forskellige typer af ikkeerhvervsbetinget eksponering for asbest, som potentielt har betydelige konsekvenser for den menneskelige sundhed, det være sig i paraerhvervsmæssig sammenhæng (herunder f.eks. eksponering for asbeststøv, som arbejdstagere bringer med hjem), i hjemmet (herunder fra genstande i hjemmet, der indeholder asbest) eller i miljøet (via materialer i bygninger og installationer eller af industriel oprindelse);

8. påpeger, at ikkeerhvervsbetinget asbesteksponering ifølge nyere undersøgelser muligvis kan forklare omkring 20 % af tilfældene af lungehindekræft i industrialiserede lande[55];

9. minder om et studie fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO)[56], der viser en væsentlig stigning i risikoen for lungekræft som følge af samtidig eksponering for tobaksrøg og asbestfibre; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde alle arbejdstagere, der er udsat for asbest, et rygestopprogram; gentager, at rygning aldrig bør være en grund til at udelukke en arbejdstager fra at få anerkendt en asbestrelateret erhvervssygdom eller fra at få erstatning og blive behandlet for sygdommen;

10. minder om, at der er iagttaget asbestrelaterede sygdomme hos personer, der bor eller har boet i nærheden af industriområder eller i lokaler med nedbrudt sprøjteasbest, herunder personer, der bor tæt på byggepladser, jernbaneinfrastrukturer, skibsværfter og kraftværker, og dét undertiden over 30 år efter den direkte eller indirekte eksponering; understreger, at forværringen af bygningsmassen i Unionen øger risikoen for eksponering via miljøet, hvilket navnlig kan føre til flere tilfælde af lungehindekræft;

11. understreger, at risici, der skyldes, at befolkningsgrupper eksponeres for naturligt forekommende asbestholdige materialer, også er et område, hvor der er behov for information;

12. påpeger, at mange studier, selv om det er vanskeligt at vurdere det præcist, synes at undervurdere eksponering for asbest via miljøet[57] [58]; minder om, at niveauet for eksponering for asbest via miljøet alt efter eksponeringskilden kan nå op på samme niveau som erhvervsbetinget eksponering[59]; opfordrer i denne henseende indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning i de risici, der knytter sig til sådanne veje til eksponering for asbest via miljøet;

13. mener, at eksponering for asbest er en form for miljø- og sundhedsmæssig ulighed, der skaber en følelse af uretfærdighed og af at blive "ladt i stikken" hos sårbare grupper, navnlig, men ikke udelukkende i lande uden forebyggelse eller støtteordninger for ofre;

14. opfordrer Det Europæiske Miljøagentur til at gennemføre yderligere forskning i forekomsten af asbest i floder og deres bifloder og i dens indvirkning på vegetationen og dyrelivet i lighed med den, der gennemføres af det amerikanske agentur for miljøbeskyttelse[60] [61];

15. understreger, at baggrundskoncentrationsniveauer for asbest i atmosfæren bør overvåges og måles i alle medlemsstater;

16. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en europæisk strategi for fuldstændig eliminering af asbest; opfordrer alle medlemsstater til at vedtage nationale handlingsplaner for gennemførelse af denne strategi med finansielle midler og specifikke køreplaner på lokalt, regionalt og nationalt plan; mener, at Kommissionen bør koordinere de nationale handlingsplaner, navnlig gennem vedtagelse af et rammedirektiv herom; understreger i denne sammenhæng behovet for en sammenhængende risikovurderingsmetode for at sikre lige vilkår;

17. opfordrer Kommissionen til at skabe en europæisk ramme for offentlige registre til udpegning af forekomsten af asbest i EU og en platform for bedste praksis for fjernelse af asbest; understreger behovet for at oprette offentlige registre vedrørende asbest og minimumsstandarder med hensyn til gennemførelsen af disse; minder om, at sådanne minimumsstandarder for offentlige registre skal være koblet til sundheds- og sikkerhedspolitikker og til bestemmelser på miljø- og sundhedsområdet;

18. insisterer på, at overgangen til en asbestfri Union bør være socialt retfærdig, undgå fragmentering af det indre marked og indeholde tilstrækkelig og målrettet støtte til private ejere, arbejdsgivere, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder med at gennemføre disse beskyttelsesforanstaltninger, med henblik på at lette en korrekt overholdelse; bemærker, at denne tilgang bør rettes mod områder med særlig risiko eller grupper af sårbare personer; understreger, at princippet om, at forureneren betaler, så vidt muligt bør følges, når omkostningerne ved at fjerne asbest skal fordeles; minder om vigtigheden af tilstrækkelig finansiel støtte fra relevante eksisterende EU-fonde for at sikre passende støtte og tilskynde til korrekt og sikker fjernelse af al den asbest, som opdages; fremhæver, at foranstaltninger til at styrke forebyggelse udgør vigtige folkesundhedsmæssige investeringer i sundere liv, men også gavner cost-benefit-balancen i forvaltningen af sundhedssystemer;

19. understreger nødvendigheden af en fuldstændig inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre interessenter, herunder grupper af asbestofre, på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan i udarbejdelsen, iværksættelsen og evalueringen af den europæiske strategi og de nationale planer;

20. påpeger, at sikker fjernelse af asbest er et eksempel på sundhedsprincippet i alle politikker og er direkte knyttet til nylige og kommende EU-politikinitiativer såsom den europæiske grønne pagt med "En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår", der er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 (renoveringsbølge), og "den europæiske kræfthandlingsplan", beskrevet i Kommissionens meddelelse af 3. februar 2021; minder om, at forbedring af tidlig diagnosticering, behandling og rehabilitering er prioriteter i den europæiske kræfthandlingsplan og bør komme patienter, der lider af asbestrelaterede sygdomme, til gode;

21. insisterer på nødvendigheden af langvarig epidemiologisk overvågning for at vurdere effektiviteten af de trufne foranstaltninger; fremhæver, at lungehindekræft er en sygdom, i forhold til hvilken asbest er den største risikofaktor, og at antallet af diagnosticerede tilfælde af lungehindekræft er en relevant indikator for epidemiologisk overvågning; opfordrer derfor til at gøre det obligatorisk at indberette tilfælde af lungehindekræft til de kompetente myndigheder;

22. tager WHO's anbefalinger[62], hvori det blev konkluderet, at asbestfibre i drikkevandet ikke er forbundet med sundhedsmæssige risici, og at det derfor ikke er nødvendigt at medtage asbestfibre i bilag I til drikkevandsdirektivet[63], til efterretning; minder om, at italienske forskere i et studie har stillet det vigtige spørgsmål om, hvorvidt indtagelse af vand, der indeholder asbestfibre, forhøjer risikoen for kræft i mave, tyktarm og endetarm[64]; understreger, at potentielle asbestrelaterede sygdomme, der muligvis skyldes indtagelse af vand, der indeholder sådanne fibre, som stammer fra asbestrør, kan være flere årtier om at vise sig; understreger, at selv om det italienske studie alene ikke er nok til, at der på nuværende tidspunkt kan drages en endelig konklusion om sammenhængen mellem indtagelse af asbest via vand og udvikling af kræft i fordøjelseskanalen, bør der i betragtning af den foreliggende usikkerhed anvendes et forsigtighedsprincip; mener, at der bør forskes yderligere i dette vigtige spørgsmål; opfordrer derfor medlemsstaterne til regelmæssigt at overvåge kvaliteten af det vand, der anvendes til indvindingen af drikkevand, og til at træffe de fornødne forebyggende og afbødende foranstaltninger i de tilfælde, hvor der er foreligger en risiko for menneskers sundhed;

23. er bekymret over tilstanden af drikkevandsforsyningsnettet i Unionen, og at der findes asbestcementrør, som udskiller asbestfibre i vandet, når de nedbrydes; minder endvidere om, at asbestcementrør i henhold til WHO's anbefalinger ikke længere bør anvendes eller godkendes til drikkevand[65]; mener, at der, inden for rammerne af den europæiske strategi for fuldstændig fjernelse af asbest og gennem den europæiske genopretningsplan og medlemsstaternes genopretningsplaner, bør udarbejdes og gennemføres en omfattende plan for renovering af og fjernelse af asbest fra det europæiske drikkevandsforsyningsnet;

24. glæder sig over den mulighed, som renoveringsbølgen giver for fuldstændigt at fjerne asbest fra bygninger;

25. minder om den forventede stigning i bygge- og anlægsarbejde og den heraf følgende øgede eksponering af arbejdstagere og miljøet for asbestfibre, som renoveringsbølgen vil give anledning til; fremhæver behovet for at erstatte asbest med energieffektive materialer i forbindelse med renoveringsbølgen;

26. understreger, at der – da efterspørgslen efter at få udført asbestrelateret arbejde sandsynligvis vil stige betragteligt i forbindelse med renoveringsbølgen – er et afgørende behov for at støtte forskning og udvikling med henblik på at sikre det højest mulige beskyttelsesniveau for arbejdstagerne og de lokale beboere, som udsættes for asbest under sanerings- og nedrivningsarbejde, og at forbedre pålideligheden og hastigheden af screening for, måling og fjernelse af asbest samt sikker affaldshåndtering;

27. er bekymret over, at en stor del af de folkeskoler, som er opført inden 2005 – det år, hvor det nationale asbestforbud blev indført – fortsat indeholder asbest, hvilket udgør en risiko for eksponering for børn/studerende og for skolernes ansatte; opfordrer indtrængende til, at der på tværs af medlemsstaterne foretages en optælling af skoler med asbest, og at renovering af skolebygninger derfor betragtes som en prioritet;

28. minder om, at asbest trods forbuddet stadig indgår i mange dagligdagsprodukter, der stadig anvendes, samt i mange skibe, tog, maskiner, bunkere, tunneller, gallerier, rørledninger i offentlige og private vandforsyningsnet og navnlig i bygninger, herunder mange offentlige og private bygninger;

29. minder om, at der er behov for flere oplysninger med hensyn til befolkningens eksponering gennem kontakt med kommercielle asbestholdige produkter såsom boligmaterialer og deres forstyrrelser ved normal aktivitet;

30. understreger, at usikre arbejdsvilkår for arbejdstagere kan udsætte samfundet som helhed, navnlig de berørte arbejdstageres familier, for risici for eksponering for asbest, særligt i forbindelse med vedligeholdelse af arbejdstøj; insisterer derfor på nødvendigheden af at sikre et højt beskyttelsesniveau for arbejdstageres sundhed og sikkerhed, navnlig ved at give dem passende beskyttelsesudstyr og forhindre, at deres pårørende bliver eksponeret for den asbest, der sidder i arbejdstøj og -værktøj, navnlig ved hjælp af passende dekontamineringsprocedurer;

31. opfordrer medlemsstaterne til at forbedre antallet, hyppigheden og kvaliteten af deres inspektioner; mener, at EU og medlemsstaterne bør gå langt videre end Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) mindstemål om én inspektør for hver 10 000 arbejdstagere;

32. understreger, at nogle arbejdstagere i meget højere grad end andre udsættes for asbest, og at denne situation med miljømæssig ulighed forstærker de allerede eksisterende økonomiske uligheder; fremhæver navnlig, at bygningsarbejdere er meget udsat for asbest; understreger, at alle foreliggende oplysninger om forekomsten og placeringen af asbest skal deles med brandfolk i tilfælde af brand;

33. opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om beskyttelse af personer, der indberetter om forekomsten af asbest, enten gennem interne eller eksterne indberetningskanaler;

34. understreger, at kvinder også udsættes for asbestrelaterede risici, og at gravide kvinder er særligt sårbare over for visse typer af eksponering for asbest[66] [67] [68], herunder i deres arbejdsliv[69] [70]; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der er behov for revision af relevant lovgivning for at beskytte kvinder bedre mod eksponering for asbest[71];

35. mener, at borgerne bør beskyttes lige meget mod at blive eksponeret for asbest i deres boliger; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at sikre beskyttelsen af alle borgere ved at indføre regelmæssige screeninger og eksponeringsgrænseværdier for asbest i opholdsrum;

36. opfordrer Kommissionen til senest den 31. december 2022 at ajourføre direktivet om asbest på arbejdspladsen[72] med henblik på at ændre den eksisterende bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering for asbest under inddragelse af den nyeste videnskabelige viden og tekniske udvikling, herunder en evaluering af forskellige typer asbestfibre og deres skadelige sundhedsvirkninger, samt til at påbegynde processen med at ajourføre listen over silikater med fiberstruktur inden for direktivets anvendelsesområde og i denne sammenhæng overveje at medtage riebeckit, winchit, rechterit, fluoro-edenite og erionit på listen, som allerede omfatter actinolit, grunerit, anthophyllit, chrysotil, crocidolit og tremolit;

37. mener, at der er et presserende behov for at give alle asbestofre effektiv adgang til domstolsprøvelse og erstatning for alle helbredsskader, ikke kun angstrelaterede; understreger, at alle udgifter til lægebehandling i forbindelse med eksponering for asbest bør dækkes af arbejdsgiverne, når de ikke har truffet alle passende foranstaltninger og bestræbt sig på at forhindre eksponering for asbest, så godt som de formåede; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der skulle være behov for lovgivning, som fastlægger en generel erstatningsordning for diffus forurening med henblik på at yde ofre erstatning for alle skader, som er forårsaget af diffus forurening, herunder asbestfremkaldte skader;

38. opfordrer Kommissionen til at støtte udbredelsen af oplysninger om de forskellige metoder til sikker og velordnet fjernelse eller bortskaffelse af asbestholdige produkter baseret på de bedste tilgængelige teknikker;

39. understreger, at bortskaffelse af asbest på deponeringsanlæg kun er en kortsigtet løsning, som kan føre til afgivelse af asbestfibre til miljøet til skade for folkesundheden;

40. fremhæver behovet for, at behandling af asbestaffald og sikker håndtering, fjernelse og erstatning af dette stof i affaldsstrømme er i centrum for den strategi, som Kommissionen skal udvikle;

41. understreger behovet for synergier mellem den strategi, som Kommissionen skal udvikle, målsætningerne for den cirkulære økonomi, herunder mærkningssystemet, og strategien for et bæredygtigt bygget miljø; fremhæver desuden behovet for at skabe synergier mellem strategien og eksisterende initiativer vedrørende udviklingen af en videnbase med hensyn til at finde erstatninger for farlige og bekymrende stoffer;

42. minder om behovet for gennemsigtighed for så vidt angår forekomsten og sammensætningen af asbestfibre i affaldsstrømme med sigte på at forbedre demonterings- og dekontamineringsteknikker med henblik på at lette nyttiggørelsen af affald; opfordrer til at skabe synergier med den database, som Det Europæiske Kemikalieagentur er i færd med at oprette, for at indsamle oplysninger og øge kendskabet til bekymrende stoffer i produkter og i produkter, når de omdannes til affald;

43. minder om behovet for større cirkularitet i bygge- og anlægssektoren og vigtigheden af at forhindre asbestaffald i at indgå i den cirkulære økonomi; insisterer på behovet for at sikre, at der findes passende affaldsanlæg til sikker og bæredygtig bortskaffelse af asbestmaterialer;

44. understreger, at asbestholdigt affald bør gøres inaktivt, inden det bortskaffes på miljømæssigt forsvarlig vis, og opfordrer Kommissionen til at foreslå, at EU's relevante affaldslovgivning ændres i overensstemmelse hermed;

45. fremhæver, at affaldshåndteringen af asbest er en udfordring af strategisk betydning for EU i betragtning af den mængde asbest, der stadig skal fjernes, og den mængde, der allerede findes på deponeringsanlæg; fremhæver, at forsigtighedsprincippet bør gælde fuldt ud i forbindelse med behandlingen af asbest;

46. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fremme etableringen af centre til behandling og inertisering af asbestaffald i hele Unionen i kombination med udfasning af al indlevering af denne type affald på deponeringsanlæg; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje alle redskaber til støtte for forskning og investeringer i teknologier til inertisering af asbestholdigt affald;

47. mener, at en organiseret og struktureret fjernelse af asbest bidrager til de regionale udviklingsmål og derfor bør modtage fuld støtte fra Unionens strukturfonde;

48. fremhæver behovet for, at EU i internationale fora fraråder dumping af asbest i udviklingslande;

49. mener, at fuldstændig udryddelse af den tilbageværende asbest og alle asbestholdige produkter på verdensplan bør være et vigtigt mål for Unionen;

50. opfordrer Unionen til at samarbejde med WHO, ILO, FN's Miljøprogram, andre internationale organisationer og tredjelande og træffe alle tænkelige foranstaltninger for at opnå et globalt forbud mod asbest, fremme højere niveauer for beskyttelse af arbejdstageres sundhed og sikkerhed på verdensplan og tilvejebringe bedre oplysning og støtte til ofre for asbestrelaterede sygdomme; opfordrer indtrængende Unionen til sammen med lande, der eksporterer asbest, at tage initiativ til at lukke asbestminer; fremhæver behovet for kontrol med import af genstande fra tredjelande, hvor anvendelse af asbest endnu er tilladt, og at asbestaffald ikke bør eksporteres til tredjelande;

51. minder om, at en tredjedel af indbyggerne i WHO's europæiske region lever i lande, som endnu ikke har forbudt brugen af alle former for asbest[73]; understreger, at 16 europæiske lande stadig bruger asbest, især som byggemateriale, og fortsat producerer og eksporterer den; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre en målrettet indsats inden for rammerne af naboskabspolitikken for at opnå et forbud mod og fuldstændig fjernelse af asbest på hele det europæiske kontinent og i landene langs Middelhavet;

52. opfordrer indtrængende Unionen til at betragte optagelsen af chrysotilasbest i bilag III til Rotterdamkonventionen som en topprioritet og at tage alle nødvendige initiativer til, at det sker;

53. understreger, at farlige stoffer, der er forbudt i Unionen, såsom asbest, ikke bør produceres og anvendes af EU-virksomheder, der ligger i tredjelande; mener, at indførelsen af en diligenspligt for europæiske virksomheder kunne være et passende værktøj til at sikre, at EU-virksomheder bidrager til udryddelsen af asbest på verdensplan, og til at sikre adgang til retlig prøvelse for ofre for asbestrelaterede sygdomme fra tredjelande; opfordrer Rådet til at give Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger om en FN-traktat om erhvervslivet og menneskerettigheder under hensyntagen til udnyttelsen af farlige forurenende stoffer såsom asbest;

– at optage følgende henstillinger i bilaget til beslutningsforslaget:

1. udarbejdelse af modeller til påvisning, registrering, overvågning og kontrol af asbest i private og offentlige bygninger, arealer, infrastruktur, logistik og rørnet;

2. fastlægning af modeller for overvågning af luftbårne asbestfibre på arbejdspladser, i bebyggede områder og på deponeringsanlæg, industriområder, som er opgivet og i forfald (brownfieldområder), og som skal saneres, og fibre i drikkevand, som fremføres gennem asbestcementledninger;

3. registrering af alle tilfælde af lungehindekræft

4. udvikling af EU-omfattende oplysningskampagner om asbest med henblik på at give arbejdstagere og deres familier, arbejdsgivere, ejere, lejere, brugere af bygninger og infrastruktur og borgere relevant oplysning om risiciene, herunder om synergivirkningen ved tobaksrygning og eksponering for asbest, navnlig om dens forsinkede og kumulative indvirkning på menneskers sundhed, og eksisterende ledsageforanstaltninger til sikker fjernelse af asbest samt retlige forpligtelser, der knytter sig til asbest;

5. fremme af forskning og integration af en EU-omfattende plan i den strategi for behandling af asbestaffald og sikker håndtering, fjernelse og erstatning af stoffet i affaldsstrømme, som Kommissionen skal udvikle;

6. etablering af centre til behandling og inert destruktion af asbestholdigt affald ved at foranledige udfasningen af bortskaffelsen af dette affald på deponeringsanlæg og andre skadelige praksisser såsom bortskaffelse heraf i vandområder;

7. udvikling af en strategisk plan, således at Unionen kan øge sin aktivitet og indflydelse på globalt plan hvad angår kampen mod dumping af asbest i udviklingslande;

8. fastsættelse af en europæisk ramme for nationale strategier for fjernelse af asbest, herunder et lovgivningsmæssigt forslag til offentlige og tilgængelige asbestregistre med minimumsstandarder for deres gennemførelse baseret på asbestcertifikater udstedt efter screeningen af bygninger med henblik på at kortlægge den nøjagtige placering af asbest på offentlige og private lokaliteter og tilvejebringe nøjagtig information om deponeringsanlæg, der indeholder asbestaffald, med henblik på at undgå ukontrolleret afgivelse af asbestfibre til luften, utilsigtet flytning af jord, hvori disse materialer er nedgravet, og de hermed forbundne risici for folkesundheden;

9. udarbejdelse af en køreplan for etablering af asbestfrie arbejdspladser og et asbestfrit miljø, som eventuelt kan fastlægge prioriterede sektorer, omfatte støtte til sikker fjernelse og hvert femte år blive evalueret med hensyn til nationale og regionale myndigheders fremskridt;

10. overvågning og måling af og adgang til oplysninger om baggrundskoncentrationsniveauer for asbest i atmosfæren i hele EU og indførelse af eksponeringsgrænseværdier for opholdsrum;

11. identificering af finansieringsinstrumenter, herunder både EU-fonde og nationale fonde, til gennemførelsen af den strategi, som Kommissionen skal vedtage;

12. behovet for at medtage asbestrelaterede sygdomme som en vigtig problemstilling i forebyggende folkesundhed;

13. aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre interessenter såsom grupper af asbestofre, lejere og miljøorganisationer, repræsentanter for de nationale sundhedstjenester og repræsentanter for aktørerne med hensyn til udvikling, gennemførelse og evaluering af køreplanen for asbestfrie arbejdspladser og miljøer.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	13.7.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	77 0 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurélia Beigneux, Monika Beňová, Sergio Berlato, Alexander Bernhuber, Malin Björk, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Nathalie Colin-Oesterlé, Esther de Lange, Christian Doleschal, Marco Dreosto, Bas Eickhout, Cyrus Engerer, Eleonora Evi, Agnès Evren, Pietro Fiocchi, Catherine Griset, Jytte Guteland, Teuvo Hakkarainen, Anja Hazekamp, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Jan Huitema, Yannick Jadot, Adam Jarubas, Petros Kokkalis, Ewa Kopacz, Joanna Kopcińska, Peter Liese, Sylvia Limmer, Javi López, César Luena, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Giuseppe Milazzo, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Dan-Ştefan Motreanu, Ville Niinistö, Ljudmila Novak, Grace O’Sullivan, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Sándor Rónai, Rob Rooken, Silvia Sardone, Christine Schneider, Günther Sidl, Linea Søgaard-Lidell, Nicolae Ştefănuță, Annalisa Tardino, Nils Torvalds, Véronique Trillet-Lenoir, Petar Vitanov, Alexandr Vondra, Pernille Weiss, Emma Wiesner, Michal Wiezik, Tiemo Wölken, Anna Zalewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Manuel Bompard, Antoni Comín i Oliveres, Martin Häusling, Kateřina Konečná, Ulrike Müller

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

77	+
EPP	Bartosz Arłukowicz, Traian Băsescu, Alexander Bernhuber, Nathalie Colin-Oesterlé, Christian Doleschal, Agnès Evren, Adam Jarubas, Ewa Kopacz, Esther de Lange, Peter Liese, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Dolors Montserrat, Dan-Ştefan Motreanu, Ljudmila Novak, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Christine Schneider, Pernille Weiss, Michal Wiezik
S&D	Marek Paweł Balt, Monika Beňová, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Cyrus Engerer, Jytte Guteland, Javi López, César Luena, Alessandra Moretti, Sándor Rónai, Günther Sidl, Petar Vitanov, Tiemo Wölken
Renew	Pascal Canfin, Martin Hojsík, Jan Huitema, Ulrike Müller, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Nicolae Ştefănuță, Linea Søgaard-Lidell, Nils Torvalds, Véronique Trillet-Lenoir, Emma Wiesner
Greens/ALE	Margrete Auken, Bas Eickhout, Eleonora Evi, Martin Häusling, Pär Holmgren, Yannick Jadot, Tilly Metz, Ville Niinistö, Grace O'Sullivan
ID	Simona Baldassarre, Aurelia Beigneux Marco Dreosto, Catherine Griset, Sylvia Limmer, Joëlle Mélin, Silvia Sardone, Annalisa Tardino
ECR	Sergio Berlato, Pietro Fiocchi, Joanna Kopcińska, Giuseppe Milazzo, Rob Rooken, Alexandr Vondra, Anna Zalewska
The Left	Malin Björk, Manuel Bompard, Anja Hazekamp, Petros Kokkalis, Kateřina Konečná
NI	Antoni Comín i Oliveres

 

 

1	0
ID	Teuvo Hakkarainen

 

Tegnforklaring:

+ : for

– : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (2.9.2021)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest

(2019/2182(INL))

Ordfører for udtalelse (*): Anne-Sophie Pelletier

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

 

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til

– at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at anvendelsen af asbestfibre og produkter med indhold af sådanne fibre, som er tilsat bevidst, har været forbudt fra januar 2005[74], og at medlemsstaterne skal sikre en fuldstændig udfasning af asbestfibre senest i 2025[75];

B. der henviser til, at det er anerkendt samt veletableret og dokumenteret, at asbest er årsag til kræft i lunger, strubehoved, æggestokke og lungehinde med en latenstid på 20-55 år efter eksponering; der henviser til, at en undersøgelse i tidsskriftet International Journal of Environmental Research and Public Health anslår, at der hvert år er ca. 250 000 mennesker, der dør som følge af eksponering for asbest[76];

C. der henviser til, at eksponering for asbest på trods af forbuddet mod dets anvendelse på europæisk plan er den primære årsag til lungehindekræft; der henviser til, at asbest også påvirker enkeltpersoner uden for arbejdspladsen, idet der er en fortsat stigning i antallet af kræft- og lungehindekræfttilfælde og andre godartede lunge- og pleurasygdomme, som er forbundet med passiv og begrænset eksponering for asbest; der henviser til, at mange tilfælde af asbestrelaterede sygdomme ikke anerkendes som erhvervssygdomme, og at der er behov for yderligere data;

D. der henviser til, at det i forordning (EF) nr. 1907/2006 ("REACH-forordningen") er specificeret, at fremstilling, markedsføring og anvendelse af asbestfibre og produkter med indhold af disse fibre, som er tilsat bevidst, er forbudt, og at forordning (EU) 2016/1005 om ændring af bilag XVII til REACH-forordningen har til formål at sikre en fuldstændig udfasning af asbestprodukter i medlemsstaterne senest den 1. juli 2025;

E. der henviser til, at der stadig findes asbest i mange administrationsbygninger, skoler, boliger, infrastrukturer, offentlige transportmidler og vandforsyningsnet; der henviser til, at kendskabet til brugen og forekomsten af dette stof med tiden mindskes; der henviser til, at forekomsten af asbest og manglen på viden herom udgør en fare for bygningernes beboere og brugere;

F. der henviser til, at en betydelig del af det eksisterende byggede miljø i Unionen er ældre end 50 år, og at halvdelen af beboelsesmassen i de fleste medlemsstater ifølge EU's overvågningsorgan for bygningsmassen er bygget før 1970, hvor asbest blev anvendt i vid udstrækning; der henviser til, at asbestrester i bygninger og konstruktioner, som indeholder asbest, udgør en trussel mod mange forskellige befolkningsgrupper, herunder husejere og bygningernes brugere, beboere og arbejdere, bl.a. når den er letsmuldrende, hvilket medfører, at der frigives støv eller fibre i luften, hvor de kan inhaleres eller indtages af mennesker, der eksponeres passivt herfor;

G. der henviser til, at levetiden for bygninger med asbestholdige komponenter, forringelsen af materialer og den energirelaterede renoveringsbølge er årsag til, at renoveringsprocesser vil blive komplekse med umiddelbar risiko for, at personer, der befinder sig på byggepladsen eller i nærheden, bliver eksponeret, og fremtidige risici for brugere og beboere på grund af, at asbeststøv spredes langsomt;

H. der henviser til, at Parlamentet[77] og arbejdsmarkedets parter[78] har anerkendt nytten af offentlige registre over asbestforekomst og nytten af tekniske certifikater som indført i flere medlemsstater; der henviser til, at visse medlemsstater har udarbejdet registre over bygninger, som indeholder asbest; der henviser til, at dette er et godt udgangspunkt for at indføre et sådant krav i alle medlemsstaterne; der henviser til, at renoveringsbølgeinitiativet, der sigter mod at fordoble renoveringsraten for bygninger i de næste ti år for at øge energi- og ressourceeffektiviteten i byggesektoren, er en mulighed for at oprette og gennemføre nationale registre over asbestforekomst;

I. der henviser til, at fjernelse af asbest uden økonomisk hjælp lægger en betydelig økonomisk byrde på bygningsejere, hvilket i særlige tilfælde også indirekte kan påvirke lejere; der henviser til, at indførelsen af krav om sikker fjernelse af asbest skal være socialt retfærdig og således ledsages af tilstrækkelige foranstaltninger til at støtte ejerne i at finansiere de nødvendige renoveringer og foranstaltninger for de SMV'er, der udfører arbejdet; der henviser til, at forbrugerne bør beskyttes ved at bekæmpe svig og styrke markedsovervågningen;

J. der henviser til, at lovgivningen i visse medlemsstater udelukkende pålægger ejere, administratorer eller forvaltere af bygninger, der indeholder asbest, visse forpligtelser, når de begynder at anvende bygningen eller har til hensigt at påbegynde nedrivningen heraf, og ikke når de sælger en bygning, der er udstyret med produkter, som indeholder asbest;

K. der henviser til, at Kommissionens tilsagn om at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om yderligere at reducere arbejdstagernes eksponering for asbest i 2022 og dens plan om at forebygge stigningen i antallet af ofre for asbestrelaterede problemer hilses velkommen, og at renoveringsbølgen giver en enestående mulighed for at modernisere boliginfrastrukturen til gavn for alle forbrugere i Unionen, men at dette skal foregå under de sikreste betingelser for alle;

1. opfordrer Kommissionen til på grundlag af artikel 169, stk. 3, og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og under hensyntagen til eksisterende nationale bestemmelser og en konsekvensanalyse af de mest effektive modeller at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag, som indfører en obligatorisk undersøgelse af forekomsten af asbest i bygninger, der er opført før 2005 eller det år, hvor det nationale forbud mod asbest trådte i kraft, før de sælges eller udlejes, og samtidig være socialt retfærdig og tage hensyn til bygningsejerne; kræver, at dette forslag fastsætter mindstekrav til lokalisering, identifikation og rapportering af forekomsten af alle asbestholdige materialer i bygninger, der er opført før 2005 eller det år, hvor det nationale forbud mod asbest trådte i kraft, på følgende betingelser:

a. undersøgelsen skal bestå i at fastslå forekomsten af asbest på overfladen ved hjælp af en faglig enhed med de rette kvalifikationer og tilladelser i henhold til national ret og EU-retten og skal efterfølges af et forslag om skridt til at reducere den risiko, som den konstaterede asbest udgør, ved hjælp af de bedste tilgængelige teknikker, og dette berører ikke forpligtelserne i henhold til direktiv 2009/148/EF[79]

b. denne undersøgelse valideres ved at udstede et certifikat om asbestrisikoen med detaljerede oplysninger om de områder, som er blevet undersøgt, koncentrationen af asbestfibre, den estimerede mængde og placeringen af materialer, der indeholder asbest, og, hvor det er relevant, om de foreslåede foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at mindske asbestrisikoen

c. resultatet af undersøgelsen meddeles et kompetent nationalt organ via en hurtig procedure og en kvikskranke, og dette organ fører et nationalt register over certifikater for reduktion af asbestrisici, mens kvikskranken informerer og rådgiver ejere om:

– den gældende lovgivning

– den korrekte og sikre måde at fjerne den påviste asbest på, hvis dette er teknisk muligt

– hvordan man sikkert indkapsler, bevarer, mærker og overvåger asbestholdige dele, der ikke kan fjernes på kort sigt

– listen over certificerede aktører og oplysninger om den økonomiske støtte, der er til rådighed

d. Kommissionen yder vejledning til medlemsstaterne med hensyn til udformningen af de nationale asbestregistre med henblik på at sikre et velfungerende indre marked, og adgang til dette register skal være gratis for ejere, købere og lejere af bygninger samt for arbejdstagere og SMV'er, og certifikatet skal knyttes som bilag til salgsaftalen og gøres tilgængeligt for lejerne

e. for bedst muligt at beskytte brugerne eller beboerne skal undersøgelsen og om nødvendigt fjernelsen eller, hvis det ikke er teknisk muligt på kort sigt, indkapslingen foretages af kvalificerede og certificerede aktører i overensstemmelse med direktiv 2009/148/EF og national ret og praksis og under tilsyn af et kompetent nationalt organ

f. certifikatet sendes til køberen og stilles til rådighed for udlejeren og efter anmodning for fagfolk, der udfører arbejde i bygningen, eller for beboere og brugere

g. certifikatet bør fornys senest fem år efter udstedelsen med henblik på at ajourføre resultaterne heri

h. der kan fastsættes effektive, forholdsmæssige og afskrækkende bøder for ejere af bygninger, som ikke har et gyldigt certifikat, før de sælger en bygning, og sælgere eller udlejere af bygninger hæfter for disse forpligtelser, idet ansvarsperioden fastsættes af medlemsstaterne, og bødemidlerne kan af medlemsstaterne tildeles til ad hoc-fonde til finansiering af fjernelsen af asbest og til støtte til ofrene for asbestrelaterede problemer;

2. opfordrer Kommissionen til at basere sin konsekvensanalyse, der skal udarbejdes til dens lovgivningsmæssige forslag, på:

– de bedste og mest effektive metoder til at undersøge bygninger for forekomst af asbest

– sikre og omkostningseffektive metoder til at fjerne asbest fra bygninger (obligatorisk uddannelse af arbejdstagere, anvendelse af de nyeste teknologier, flytning af beboere til nærliggende områder under støvende arbejde), der omfatter både lovbestemte forpligtelser og incitamenter med henblik på at mindske risikoen for eksponering for asbest for bygningernes brugere og beboere

– ledsageforanstaltninger for SMV'er med henblik på at lette gennemførelsen af bestemmelser vedrørende asbest, herunder økonomiske incitamenter og tilstrækkelig økonomisk støtte til ejere af bygninger, herunder forladte bygninger, der beskæftiger sig med identificering og fjernelse af asbest;

3. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at udbrede kendskabet til asbest i bygninger, der er opført før 2005 eller det år, hvor det nationale forbud mod asbest trådte i kraft, og til at indføre en juridisk procedure for asbestfjernelse for så vidt angår beboernes og ejernes perspektiv; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner, der skal ledsage foranstaltningerne for SMV'er; insisterer på, at overgangen til et EU fri for asbest bør være socialt retfærdig og omfatte støtte til private ejere og SMV'er; understreger, at de forladte bygninger og faciliteter kræver særlig opmærksomhed, da disse også kan indeholde asbest, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at finde en holdbar løsning, således at de kan inkluderes i de nationale asbestregistre;

4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme offentlige oplysningskampagner med henblik på at øge kendskabet til de risici, der er forbundet med alle former for asbest og alle eksponeringsgrader, herunder sekundær eksponering;

5. bemærker de yderligere administrative forpligtelser i forbindelse med sådanne nye krav; understreger, at kravet om såvel overvågning og fjernelse af asbest kræver passende økonomisk støtte fra Unionens budget; opfordrer medlemsstaterne til at tildele eventuelle midler og yde økonomisk støtte til ejerne af bygningerne for at afholde nogle af de betydelige omkostninger, som undersøgelsen af forekomsten af asbest medfører, og afværge risikoen for, at bygninger bliver forladt;

6. understreger, at alle medlemsstater i øjeblikket kan tildele midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde til håndtering og fjernelse af asbest i overensstemmelse med målene i de respektive nationale eller regionale programmer; fremhæver i den forbindelse de unikke muligheder, som den grønne pagt, Next Generation EU og den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 tilbyder i denne henseende; understreger, at bygningsejere bør have mulighed for at få direkte eller indirekte adgang til disse økonomiske støtteforanstaltninger, så de kan finansiere vedligeholdelse, renovering og nedrivningsarbejde i forbindelse med fjernelse af asbest;

7. insisterer på behovet for at udarbejde en standardiseringsproces for fjernelse af asbestfibre med henblik på at mindske byrden ved denne procedure og lette de administrative opgaver for virksomhederne, navnlig for SMV'er; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et paraplyprogram med al den økonomiske støtte, som står til rådighed for ejeres og medlemsstaters indsats for fjernelse og sikker bortskaffelse af asbest, herunder oplysnings- og uddannelsesaktiviteter, set i lyset af den negative indvirkning, som asbest har på menneskers sundhed, og de betydelige omkostninger til fjernelse og bortskaffelse heraf;

8. opfordrer Kommissionen til at udarbejde vejledning for nationale planer for asbestfjernelse, hvor medlemsstaterne bør definere og gennemføre målene for asbestfjernelse for offentlige og private bygninger og etablere kvikskranker for at centralisere foranstaltninger og information vedrørende planer for asbestfjernelse; mener, at den kvikskranke, som medlemsstaterne etablerer, også kan fungere som et nationalt kontaktpunkt, der skal hjælpe ofre og deres familier, og at medlemsstaterne bør overveje at etablere klare og tydelige kompensationsforanstaltninger til ofrene for asbestrelaterede sygdomme;

9. understreger, at den europæiske vejledning for nationale planer for asbestfjernelse bør omfatte etableringen af en europæisk platform, hvor de nationale myndigheder kan indberette forekomster af asbest med henblik på at kortlægge og udveksle god praksis for fjernelse og sikker bortskaffelse af asbest; tilføjer, at denne platform bør være fuldt tilgængelig for offentligheden og bør indeholde de data, der er indberettet i de nationale registre;

10. understreger, at de nationale planer for fjernelse af asbest bør prioritere visse bygninger såsom skoler, idrætscentre og sociale boliger, og at planerne bør være underlagt krav om regelmæssige evalueringer og regelmæssig gennemgang;

11. understreger, at bestemmelserne i EU-retten om markedsovervågning og produktoverensstemmelse bør anvendes til at forhindre ulovlig omsætning og brug af asbest på det indre marked, og fremhæver i den forbindelse vigtigheden af styrkede markedsovervågningsaktiviteter; minder om, at en styrkelse af indsatsen for at forhindre, at produkter, der ikke er i overensstemmelse med de gældende regler, og som også indeholder asbest, bringes i omsætning på EU-markedet, blev udpeget som en prioritet i Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 med titlen "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne".

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	1.9.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	45 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Alex Agius Saliba, Andrus Ansip, Pablo Arias Echeverría, Alessandra Basso, Brando Benifei, Adam Bielan, Hynek Blaško, Biljana Borzan, Vlad-Marius Botoş, Markus Buchheit, Andrea Caroppo, Anna Cavazzini, Dita Charanzová, Deirdre Clune, David Cormand, Carlo Fidanza, Evelyne Gebhardt, Alexandra Geese, Sandro Gozi, Maria Grapini, Svenja Hahn, Virginie Joron, Eugen Jurzyca, Marcel Kolaja, Kateřina Konečná, Andrey Kovatchev, Jean-Lin Lacapelle, Maria-Manuel Leitão-Marques, Morten Løkkegaard, Adriana Maldonado López, Antonius Manders, Beata Mazurek, Leszek Miller, Anne-Sophie Pelletier, Miroslav Radačovský, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Róża Thun und Hohenstein, Tom Vandenkendelaere, Kim Van Sparrentak, Marion Walsmann, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Salvatore De Meo

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

45	+
ECR	Adam Bielan, Carlo Fidanza, Eugen Jurzyca, Beata Mazurek
ID	Alessandra Basso, Hynek Blaško, Markus Buchheit, Virginie Joron, Jean-Lin Lacapelle
NI	Miroslav Radačovský
PPE	Pablo Arias Echeverría, Andrea Caroppo, Deirdre Clune, Salvatore De Meo, Andrey Kovatchev, Antonius Manders, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Róża Thun und Hohenstein, Tom Vandenkendelaere, Marion Walsmann
Renew	Andrus Ansip, Vlad-Marius Botoş, Dita Charanzová, Sandro Gozi, Svenja Hahn, Morten Løkkegaard, Marco Zullo
S&D	Alex Agius Saliba, Brando Benifei, Biljana Borzan, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Maria-Manuel Leitão-Marques, Adriana Maldonado López, Leszek Miller, Christel Schaldemose
The Left	Kateřina Konečná, Anne-Sophie Pelletier
Verts/ALE	Anna Cavazzini, David Cormand, Alexandra Geese, Marcel Kolaja, Kim Van Sparrentak

 

0	-

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	27.9.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	47 0 7
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Atidzhe Alieva-Veli, Abir Al-Sahlani, Dominique Bilde, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Milan Brglez, Jordi Cañas, David Casa, Leila Chaibi, Margarita de la Pisa Carrión, Jarosław Duda, Estrella Durá Ferrandis, Lucia Ďuriš Nicholsonová, Nicolaus Fest, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Helmut Geuking, Elisabetta Gualmini, Alicia Homs Ginel, France Jamet, Agnes Jongerius, Radan Kanev, Ádám Kósa, Stelios Kympouropoulos, Katrin Langensiepen, Miriam Lexmann, Elena Lizzi, Kira Marie Peter-Hansen, Dragoş Pîslaru, Dennis Radtke, Elżbieta Rafalska, Guido Reil, Daniela Rondinelli, Mounir Satouri, Monica Semedo, Vincenzo Sofo, Beata Szydło, Eugen Tomac, Romana Tomc, Marie-Pierre Vedrenne, Nikolaj Villumsen, Marianne Vind, Maria Walsh, Stefania Zambelli, Tomáš Zdechovský
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Alex Agius Saliba, Konstantinos Arvanitis, Johan Danielsson, Gheorghe Falcă, Lina Gálvez Muñoz, Sara Matthieu, Beata Mazurek, Eugenia Rodríguez Palop, Véronique Trillet-Lenoir

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

47	+
ID	Dominique Bilde, France Jamet, Elena Lizzi, Stefania Zambelli
NI	Ádám Kósa, Daniela Rondinelli
PPE	David Casa, Jarosław Duda, Gheorghe Falcă, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Helmut Geuking, Radan Kanev, Stelios Kympouropoulos, Miriam Lexmann, Dennis Radtke, Eugen Tomac, Romana Tomc, Maria Walsh, Tomáš Zdechovský
Renew	Atidzhe Alieva-Veli, Abir Al-Sahlani, Jordi Cañas, Lucia Ďuriš Nicholsonová, Dragoş Pîslaru, Monica Semedo, Véronique Trillet-Lenoir, Marie-Pierre Vedrenne
S&D	Alex Agius Saliba, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Milan Brglez, Johan Danielsson, Estrella Durá Ferrandis, Lina Gálvez Muñoz, Elisabetta Gualmini, Alicia Homs Ginel, Agnes Jongerius, Marianne Vind
The Left	Konstantinos Arvanitis, Leila Chaibi, Eugenia Rodríguez Palop, Nikolaj Villumsen
Verts/ALE	Katrin Langensiepen, Sara Matthieu, Kira Marie Peter-Hansen, Mounir Satouri

 

0	-

 

7	0
ECR	Beata Mazurek, Margarita de la Pisa Carrión, Elżbieta Rafalska, Vincenzo Sofo, Beata Szydło
ID	Nicolaus Fest, Guido Reil

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

• [1] EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28.
• [2]  EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.
• [3]  EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.
• [4]  EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50.
• [5]  EUT C 36 af 29.1.2016, s. 102.
• [6] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0074.
• [7] http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2018/614772/EPRS_BRI(2016)581397_EN.pdf
• [8]  https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/asbestos-elimination-of-asbestos-related-disease.
• [9]  https://publications.iarc.fr/Book-And-Report-Series/Iarc-Monographs-On-The-Identification-Of-Carcinogenic-Hazards-To-Humans/Arsenic-Metals-Fibres-And-Dusts-2012.
• [10] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
   
• [11]  Kommissionens forordning (EU) 2016/1005 af 22. juni 2016 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår asbestfibre (chrysotil) (EUT L 165 af 23.6.2016, s. 4).
• [12] Laura Van den Borre og Patrick Deboosere, Understanding a Man-Made Epidemic: The Relation between Historical Asbestos Consumption and Mesothelioma Mortality in Belgium, Tijdschrift voor Sociale en Economische Geschiedenis, 2017.
• [13]   Mehmeta Bayram og Nur Dilek Bakan: Environmental exposure to asbestos, from geology to mesothelioma, Current Opinion in Pulmonary Medicine, 2014.
• [14]  https://www.etui.org/sites/default/files/Web-executive%20summary-cancer-final.pdf
• [15] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0371.
• [16]  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier (omarbejdet) (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 60).
• [17]  http://www.ibasecretariat.org/alpha_ban_list.php; https://wits.worldbank.org/trade/comtrade/en/country/ALL/year/2019/tradeflow/Imports/partner/WLD/product/252400
• [18]  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
• [19]  https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/E-8-2018-000862-ASW_EN.html
• [20]  The health impact of nonoccupational exposure to asbestos: what do we know? (nih.gov)
• [21] Washington State Department of Health (2009), Advisory for Swift Creek Naturally Occurring Asbestos. United States Environmental Protection Agency, Swift Creek (https://response.epa.gov/site/site_profile.aspx?site_id=3639).
• [22] Agostino Di Ciaula og Valerio Gennaro: "Rischio clinico da ingestione di fibre di amianto in acqua potabile" (Klinisk risiko ved indtagelse af asbestfibre i drikkevand), Epidemiologia&Prevenzione (https://epiprev.it/3608).
• [23] https://ec.europa.eu/environment/water/water-drink/pdf/20171215_EC_project_report_final_corrected.pdf – punkt 13.1.
• [24] WHO, Asbestos: elimination of asbestos-related diseases, 2018.
• [25] Sugio Furuya, Odgerel Chimed-Ochir, Ken Takahashi, Annette David og Jukka Takala (2018): "Global Asbestos Disaster". Int. J. Environ. Res. Public Health 15, nr. 5: 1000 (https://doi.org/10.3390/ijerph15051000).
• [26] ECHA's videnskabelige rapport af 1. februar 2021 om evaluering af grænseværdier for asbest på arbejdspladsen.
• [27] Kommissionens henstilling C(2003)3297 af 19. september 2003 om den europæiske liste over erhvervssygdomme (EUT L 238 af 25.9.2003, s. 28.)
• [28]https://www.euro.who.int/en/media-centre/sections/press-releases/2015/04/at-least-one-in-three-europeans-can-be-exposed-to-asbestos-at-work-and-in-the-environment
• [29] Den nuværende tekst har følgende ordlyd:
  "1. Dette direktiv finder anvendelse på arbejdsområder, hvor arbejdstagerne under arbejdet er udsat for eller kan formodes at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer."
• [30] Stk. 3, der udgår, er affattet således:
  "3. Såfremt der er tale om sporadisk eksponering af arbejdstagerne, og den er af svag intensitet, og hvis resultaterne af den i stk. 2 omhandlede risikovurdering klart viser, at grænseværdien for asbesteksponering ikke vil blive overskredet i luften i arbejdsområdet, kan man undlade at anvende artikel 4, 18 og 19, når det drejer sig om arbejde:
  a) med kortvarige, ikke-kontinuerlige vedligeholdelsesopgaver, under hvilke arbejdet kun omfatter materialer, der ikke er letsmuldrende
  b) med fjernelse af ubeskadiget materiale uden ødelæggelse heraf, hvor asbestfibrene er bundet tæt sammen i en matrice
  c) med indkapsling og indpakning af asbestholdigt materiale, som er i god stand
  d) med overvågning og kontrol af luften samt indsamling af prøver for at fastslå, om et givet materiale indeholder asbest."
• [31] Den nuværende tekst har følgende ordlyd:
  "4. Efter høring af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning og praksis udarbejder medlemsstaterne praktiske retningslinjer for konstatering af sporadisk eksponering af svag intensitet, jf. stk. 3."
• [32] Den nuværende tekst har følgende ordlyd: "1. Med forbehold af artikel 3, stk. 3, træffes de i stk. 2-5 omhandlede  foranstaltninger."
• [33] Den nuværende tekst har følgende ordlyd:
  "3. Arbejdsgiveren indgiver anmeldelse som omhandlet i stk. 2 til medlemsstatens ansvarlige myndighed i overensstemmelse med de ved lov eller administrativt fastsatte nationale bestemmelser, før arbejdet påbegyndes.
  Anmeldelsen skal mindst omfatte en kort beskrivelse af:
  a) arbejdsstedets beliggenhed
  b) den asbesttype og de asbestmængder, der arbejdes med
  c) arbejdsområderne og de anvendte metoder
  d) antallet af berørte arbejdstagere
  e) datoen for arbejdets påbegyndelse og varigheden af dette
  f) de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse arbejdstagernes eksponering for asbest."
   
• [34] Den nuværende tekst har følgende ordlyd:
  "Sprøjtning med asbest samt aktiviteter, der indebærer anvendelse af isolerende eller lyddæmpende materialer af ringe vægtfylde (under 1 g/cm3), som indeholder asbest, er forbudt.
  Med forbehold af gennemførelse af andre fællesskabsbestemmelser om markedsføring og anvendelse af asbest forbydes aktiviteter, der udsætter arbejdstagerne for asbestfibre under udvinding af asbest, ved fremstilling og forarbejdning af asbestprodukter eller ved fremstilling og forarbejdning af produkter, der indeholder forsætligt tilsat asbest, bortset fra behandling og deponering af produkter fra nedrivning eller fjernelse af asbest."
• [35] Den nuværende tekst har følgende ordlyd: "b) Arbejdsprocesserne skal være udformet således, at de ikke forårsager frembringelse af asbeststøv, eller, hvis dette ikke viser sig muligt, således at der ikke forekommer udslip af asbeststøv i luften"
• [36] Den nuværende tekst har følgende ordlyd: "1. På grundlag af en indledende risikovurdering og for at sikre overholdelsen af den grænseværdi, der er fastsat i artikel 8, foretages der regelmæssigt måling af koncentrationen af asbestfibre i luften på arbejdsstedet."
• [37] Den nuværende tekst har følgende ordlyd: "2. Prøveudtagningen skal være repræsentativ for, i hvilket omfang arbejdstageren er udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer."
• [38] Den nuværende tekst har følgende ordlyd: "5. Prøveudtagningen skal være af en sådan varighed, at der kan konstateres en påvirkning, som efter at være blevet tidsmæssigt vægtet enten ved måling eller beregning er repræsentativ for en referenceperiode på otte timer (ét skift)."
• [39] Den nuværende tekst har følgende ordlyd: "6. Optællingen af fibre skal så vidt muligt udføres ved hjælp af et fasekontrast-mikroskop (PCM) i overensstemmelse med den metode, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefalede i 1997, eller efter en anden metode, der giver tilsvarende resultater."
• [40] Den nuværende tekst har følgende ordlyd: "Arbejdsgiveren sikrer, at ingen arbejdstager udsættes for en koncentration af asbest i luften, der overstiger 0,1 fibre pr. cm3 udregnet i forhold til et tidsvægtet gennemsnit (TWA) på otte timer."
• [41] Den nuværende tekst har følgende ordlyd:
  "1. Såfremt den i artikel 8 fastsatte grænseværdi overskrides, skal årsagerne til overskridelsen påvises, og der skal hurtigst muligt træffes foranstaltninger til afhjælpning af situationen.
  Arbejdet i det berørte område må kun fortsætte, hvis der træffes egnede foranstaltninger til beskyttelse af de pågældende arbejdstagere."
• [42] Den nuværende tekst har følgende ordlyd:
  "Inden nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejder påbegyndes, tager arbejdsgiverne, eventuelt ved at indhente oplysninger hos ejerne, de nødvendige skridt til at fastslå, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest.
  Hvis der er den mindste mistanke om, at der forekommer asbest i et materiale eller en bygning, anvendes de relevante bestemmelser i dette direktiv."
• [43] Den nuværende tekst har følgende ordlyd:
  "For så vidt angår aktiviteter som nedrivning, fjernelse af asbest, reparation og vedligeholdelse, hvor det kan forudses, at den grænseværdi, der er fastsat i artikel 8, kan forventes overskredet på trods af forebyggende tekniske foranstaltninger til begrænsning af indholdet af asbest i luften, skal arbejdsgiveren træffe foranstaltninger til sikring af, at arbejdstagerne beskyttes under udførelsen af dette arbejde, navnlig ved at:
  a)  arbejdstagerne får udleveret egnede åndedrætsværn og andre personlige værnemidler, som de skal bære
  b)  der opsættes advarselsskilte for at tilkendegive, at den grænseværdi, der er fastsat i artikel 8, kan forventes overskredet,  og
  c)  det undgås, at støv fra asbest eller asbestholdige materialer spredes uden for lokalerne/arbejdsområdet."
• [44] Den nuværende tekst har følgende ordlyd:
  "1. Inden påbegyndelse af nedrivningsarbejde eller af arbejde med at fjerne asbest og/eller asbestholdige materialer fra bygninger, strukturer, apparater og installationer samt skibe, udarbejdes en arbejdsplan."
• [45] Den nuværende tekst har følgende ordlyd:
  "2. Uddannelsens indhold skal være let forståeligt for arbejdstagerne. De skal herved sættes i stand til at erhverve sig de nødvendige kundskaber og færdigheder med hensyn til forebyggelse og sikkerhed, især for så vidt angår:
  a)  asbests egenskaber og indvirkning på sundheden, herunder også synergivirkningerne ved rygning
  b)  produkttyper eller materialer, der kan formodes at indeholde asbest
  c)  aktiviteter, der kan medføre eksponering for asbest, og betydningen af forebyggende kontrolforanstaltninger for at formindske eksponeringen
  d)  sikre arbejdsmetoder, kontrol og værnemidler
  e)  formålet med og det rette valg af åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og rigtig anvendelse
  f)  nødforanstaltninger
  g)  procedurer for dekontaminering
  h)  bortskaffelse af affald
  i) krav om lægetilsyn.
  3. Der skal på fællesskabsplan udarbejdes praktiske retningslinjer for uddannelse af arbejdstagere, der arbejder med fjernelse af asbest."
• [46] Den nuværende tekst har følgende ordlyd: "Virksomhederne skal, før de udfører arbejde i form af nedrivning eller fjernelse af asbest, bevise, at de har kvalifikationer på dette område. Disse beviser udformes i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis."
• [47] Den nuværende tekst har følgende ordlyd:
  "1. I forbindelse med enhver form for arbejde, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og med forbehold af artikel 3, stk. 3, træffes der passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at
  a)  de områder, hvor det pågældende arbejde udføres
  i)  er tydeligt afgrænset og angivet ved skiltning
  ii)  ikke er tilgængelige for andre arbejdstagere end dem, der på grund af deres arbejde eller pligter skal indfinde sig der
  iii)  er områder, hvor rygning bør undgås
  b)  der indrettes områder, hvor arbejdstagerne kan spise og drikke uden risiko for at optage asbeststøv
  c)  egnet arbejds- eller beskyttelsestøj stilles til arbejdstagernes rådighed; dette arbejds- eller beskyttelsestøj kommer ikke uden for virksomheden; det kan dog vaskes i vaskerier, som er udstyret specielt til formålet, og som er beliggende uden for virksomheden, hvis denne ikke selv foretager vask af tøjet; i så fald skal transporten foregå i lukkede beholdere
  d)  arbejds- eller beskyttelsestøjet anbringes adskilt fra gangtøjet
  e)  egnede og tilstrækkelige sanitære installationer, herunder brusere, stilles til arbejdstagernes rådighed, hvis der udføres støvende arbejde
  f)  beskyttelsesudstyret anbringes på et nærmere angivet sted og kontrolleres og rengøres efter hver brug; der træffes passende foranstaltninger med henblik på at reparere eller udskifte defekt udstyr, før det atter bruges."
• [48] Den nuværende tekst har følgende ordlyd:
  "Ud over de foranstaltninger, som er omhandlet i stk. 1, og med forbehold af artikel 3, stk. 3, træffes der passende foranstaltninger med henblik på:"
• [49] Den nuværende tekst har følgende ordlyd: "1. Med forbehold af artikel 3, stk. 3, træffes de i stk. 2-5 omhandlede foranstaltninger."
• [50]   Den nuværende tekst har følgende ordlyd:
  "2. "2. Inden en arbejdstager udsættes for støv fra asbest eller asbestholdige materialer på arbejdspladsen, skal han have adgang til en helbredsundersøgelse.
  Denne undersøgelse skal omfatte en særlig undersøgelse af thorax. Bilag I indeholder praktiske retningslinjer til brug for medlemsstaterne i forbindelse med den kliniske undersøgelse; disse retningslinjer tilpasses på baggrund af den tekniske udvikling efter fremgangsmåden i artikel 17 i direktiv 89/391/EØF.
  Der skal fortsat være adgang til en sådan undersøgelse mindst én gang hvert tredje år, så længe eksponeringen varer.
  Der føres i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis en personlig helbredsjournal for hver enkelt arbejdstager som omhandlet i første afsnit."
• [51] Den nuværende tekst har følgende ordlyd: "1. Med forbehold af artikel 3, stk. 3, træffes de i stk. 2-4 omhandlede foranstaltninger.
• [52] Den nuværende tekst har følgende ordlyd: "Medlemsstaterne fører en fortegnelse over anerkendte tilfælde af asbestose og mesotheliom."
• [53] WHO, Asbestos: elimination of asbestos-related diseases, 2018.
• [54] Sugio Furuya, Odgerel Chimed-Ochir, Ken Takahashi, Annette David og Jukka Takala (2018): "Global Asbestos Disaster". Int. J. Environ. Res. Public Health 15, nr. 5: 1000 (https://doi.org/10.3390/ijerph15051000).
• [55] The health impact of nonoccupational exposure to asbestos: what do we know? (nih.gov)
• [56] WHO, Asbestos: elimination of asbestos-related diseases", 2018, GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, Evaluering af den praktiske gennemførelse af EU-direktiverne om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (OSH) i EU's medlemsstater.
• [57] M. Krówczyńska og E. Wilk: Environmental and Occupational Exposure to Asbestos as a Result of Consumption and Use in Poland. Int J Environ Res Public Health, 2019, 16(14):2611. Offentliggjort den 22. juli 2019 (doi:10.3390/ijerph16142611).
• [58] Agence nationale de sécurité sanitaire de l'alimentation, de l'environnement et du travail (det nationale franske agentur for sundhed og sikkerhed inden for fødevarer, miljø og på arbejdspladsen) (2016), "L'amiante: Présentation, effets sanitaires, expositions et cadre réglementaire" (Asbest: præsentation, sundhedsmæssig indvirkning, eksponeringsformer og lovgivningsmæssige rammer) (https://www.anses.fr/fr/content/l%E2%80%99amiante).
• [59] Haute autorité de Santé (den øverste franske sundhedsmyndighed) (2009), Exposition environnementale à l'amiante: état des données et conduite à tenir (Eksponering for asbest via miljøet: status for videnskabelig viden og påkrævede tiltag) (https://www.has-sante.fr/jcms/c_759760/fr/exposition-environnementale-a-l-amiante-etat-des-donnees-et-conduite-a-tenir).
• [60] Washington State Department of Health (2009), Advisory for Swift Creek Naturally Occurring Asbestos.
• [61] United States Environmental Protection Agency, Swift Creek (https://response.epa.gov/site/site_profile.aspx?site_id=3639).
• [62] WHO's Regionale Kontor for Europa: "Drinking Water Parameter Cooperation Project Support to the revision of Annex I Council Directive 98/83/EC on the Quality of Water Intended for Human Consumption (Drinking Water Directive) Recommendations", (2017).
• [63] Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
• [64] Agostino Di Ciaula, Valerio Gennaro: "Rischio clinico da ingestione di fibre di amianto in acqua potabile" (Klinisk risiko ved indtagelse af asbestfibre i drikkevand), Epidemiologia&Prevenzione (https://epiprev.it/3608).
• [65] https://ec.europa.eu/environment/water/water-drink/pdf/20171215_EC_project_report_final_corrected.pdf – punkt 13.1.
• [66] V. Panou m.fl.: "Non-occupational exposure to asbestos is the main cause of malignant mesothelioma in women in North Jutland, Denmark". Scandinavian Journal of Work, Environment & Health (doi:10.5271/sjweh.3756 http://www.sjweh.fi/show_abstract.php?abstract_id=3756).
• [67] Michaela Senek, Angela Tod, Steven Robertson: "The gendered Experience of mesothelioma study (GEMS): findings from a survey data analysis". European Respiratory Journal, september 2020, 56 (suppl. 64) 1684 (doi:10.1183/13993003.congress-2020.1684).
• [68] Vasiliki Panou, Ulla Møller Weinreich, Jens Bak, Mogens Vyberg, Christos Meristoudis, Øyvind Omland, Oluf Dimitri Roe, Johnni Hansen: "Gender differences in asbestos exposure and disease location in 327 patients with mesothelioma". European Respiratory Journal, september 2017, 50 (suppl. 61) PA4294 (doi:10.1183/1393003.congress-2017.PA4294).
• [69] A. Marinaccio, M. Corfiati, A. Binazzi, ReNaM-arbejdsgruppen m.fl.: "The epidemiology of malignant mesothelioma in women: gender differences and modalities of asbestos exposure". Occupational and Environmental Medicine 2018;75:254-262.
• [70] MC Camargo, LT Stayner, K. Straif m.fl.: "Occupational exposure to asbestos and ovarian cancer: a meta-analysis". Environmental Health Perspectives, 2011;119(9):1211-1217 (doi:10.1289/ehp.1003283).
• [71] Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1).
• [72] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for asbest (EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28-36).
• [73] https://www.euro.who.int/en/media-centre/sections/press-releases/2015/04/at-least-one-in-three-europeans-can-be-exposed-to-asbestos-at-work-and-in-the-environment
• [74] De nuværende regler om forbud mod asbest kan findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
• [75] Se Kommissionens forordning (EU) 2016/1005 af 22. juni 2016 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår asbestfibre (chrysotil) (EUT L 165 af 23.6.2016, s. 4).
• [76] https://www.mdpi.com/1660-4601/15/5/1000/htm
• [77] Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om sundhedsrisici på arbejdspladsen som følge af asbest og udsigterne til fjernelse af al asbest (EUT C 36 af 29.1.2016, s. 102).
• [78] Udtalelse af 18. februar 2015 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om et EU uden asbest (EUT C 251 af 31.7.2015, s. 13).
• [79] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for asbest (EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28).