BETÆNKNING om revisionen af finansforordningen med henblik på ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027
28.10.2021 - (2021/2162(INI))
Budgetudvalget
Budgetkontroludvalget
Ordførere: Nils Ušakovs, Monika Hohlmeier
(Fælles udvalgsprocedure – forretningsordenens artikel 58)
PR_INI
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
SKRIVELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om revisionen af finansforordningen med henblik på ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (finansforordningen)[1],
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027[2],
– der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom[3],
– der henviser til Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen[4],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (forordningen om konditionalitet)[5],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten[6],
– der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter ("IIA'en)[7],
– der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en revurdering af finansforordningens bestemmelser om eksterne formålsbestemte indtægter og lånoptagelse og långivning ("den fælles erklæring")[8],
– der henviser til køreplanen for en målrettet revision af finansforordningen, som Kommissionen offentliggjorde den 19. marts 2021,
– der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027, den interinstitutionelle aftale, EU-genopretningsinstrumentet og forordningen om retsstatsprincippet[9],
– der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092, mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet[10],
– der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om retsstatssituationen i Den Europæiske Union og anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om konditionalitet[11],
– der henviser til sit forslag til beslutning af 27. maj 2021 om revision af finansforordningen og Kommissionens retningslinjer vedrørende offentlige indkøb for politikrelaterede tjenesteydelseskontrakter,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. april 2021 med titlen: "Vejledning om undgåelse og håndtering af interessekonflikter i henhold til finansforordningen"[12],
– der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i september 2015 og trådte i kraft den 1. januar 2016,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en "En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" (COM(2020)0103),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. maj 2021 med titlen "Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning" (COM(2021)0350),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2021 med titlen "'Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning" (COM(2021)0219),
– der henviser til den undersøgelse, som blev bestilt af Budgetkontroludvalget og udarbejdet af Temaafdelingen for Budgetanliggender under Generaldirektoratet for Interne Politikker i maj 2021, om de 50 største støttemodtagere i hver EU-medlemsstat under den fælles landbrugspolitik og Samhørighedsfonden,
– der henviser til forretningsordenens artikel 54,
– der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget, jf. forretningsordenens artikel 58,
– der henviser til skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A9-0295/2021),
A. der henviser til, at Kommissionen efter ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 offentliggjorde en køreplan og iværksatte en offentlig høring med henblik på, hvor det er relevant, at tilpasse finansforordningen til de bestemmelser, som den lovgivende myndighed har vedtaget som led i FFR-pakken for 2021-2027, og at foreslå begrænsede og målrettede forbedringer, der er nødvendige som følge af den ændrede situation, f.eks. efter covid-19-krisen eller inden for rammerne af de voksende digitaliseringsmuligheder;
B. der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen på baggrund af NextGenerationEU (NGEU) i den fælles erklæring blev enige om, at bestemmelserne om eksterne formålsbestemte indtægter, navnlig som omhandlet i finansforordningens artikel 21, stk. 5, og bestemmelserne om indberetning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner skulle vurderes og om nødvendigt revideres inden for rammerne af den næste revision af finansforordningen; der henviser til, at de tre institutioner anerkendte, at de eksisterende regler om revisioner og dechargeproceduren finder anvendelse på formålsbestemte indtægter;
C. der henviser til, at udnyttelsesgraden under FFR 2014-2020 var for lav og skal forbedres, navnlig set fra små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) perspektiv, ved at forbedre og styrke beslutnings- og tildelingsprocesserne og de principper og procedurer, der styrer fastlæggelsen, gennemførelsen og kontrollen af EU-budgettet;
D. der henviser til, at revisionen af finansforordningen bør tage hensyn til Unionens sikkerhedsinteresser, herunder vigtige infrastruktur- og telekommunikationsprojekter, med fokus på de kriterier for støtteberettigelse, der kræves opfyldt for at ansøge om og modtage EU-finansiering;
E. der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet er en væsentlig forudsætning for overholdelse af principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning;
F. der henviser til, at der ikke blev foretaget en konsekvensanalyse, selv om en sådan, som påpeget af Den Europæiske Revisionsret, kunne have givet klare oplysninger om tilgængeligheden af EU-midler for borgerne med henblik på revisionen af finansforordningen;
1. bemærker, at den kommende revision af finansforordningen er nødvendig som følge af ikrafttrædelsen af FFR-pakken for 2021-2027, herunder NGEU, som ikke blot ajourfører de retlige bestemmelser, men også indeholder væsentlige nyskabelser inden for budgetsystemet, og for at sikre en korrekt gennemførelse af IIA'en;
2. mener, at revisionen bør søge at modernisere de regler, der gælder for EU-budgettet, i overensstemmelse med den seneste udvikling og i overensstemmelse med budgetprincipperne og under overholdelse af Unionens værdier, og at øge den parlamentariske kontrol, den demokratiske ansvarlighed, gennemsigtigheden, borgernes deltagelse og evnen til at imødekomme borgernes behov hurtigt og effektivt, navnlig i krisetider;
3. mener, selv om der på nuværende tidspunkt ikke er behov for en samlet revision af de regler, der gælder for budgettet, at finansforordningen skal gøres til genstand for målrettede forbedringer og forenklinger, navnlig når de øger gennemsigtigheden, ansvarligheden og den demokratiske kontrol og forbedrer gennemførelsen af EU-budgettet;
4. mener, at de vigtigste mål med revisionen af EU's finansielle regler bør være at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, sikre tilpasning til betingelserne vedrørende retsstatsprincippet, styrke reglerne for offentlige indkøb for at undgå potentielle interessekonflikter og øge gennemsigtigheden, mindske den administrative byrde for støttemodtagerne, styrke effektiviteten af udgifterne med henblik på at opnå større europæisk merværdi og øge adgangen til EU-finansiering for borgere, SMV'er og lokale og regionale myndigheder;
5. mener, at der principielt bør sikres samme beskyttelsesniveau for hele EU-budgettet, uanset om det er under direkte, indirekte eller delt forvaltning;
Demokratisk ansvarlighed for et moderne budget
6. bemærker, at antallet og omfanget af instrumenter uden for budgettet er vokset betydeligt i det seneste årti, og at NGEU har taget denne praksis til næste niveau ved kraftigt, omend midlertidigt, at øge størrelsen af EU-budgettet i form af eksterne formålsbestemte indtægter for at gøre det muligt for Unionen at løfte en af de største udfordringer i dens eksistens og ved at skabe forpligtelser frem til 2058 gennem lånoptagelse med henblik på långivning og lånoptagelse til direkte EU-udgifter; advarer om, at denne udvikling bringer centrale budgetprincipper såsom enhed og et realistisk budget, ligevægt og bruttoopgørelse i fare;
7. bemærker, at EU har reageret hurtigt og beslutsomt som reaktion på covid-19-krisen for at støtte de berørte medlemsstater og begrænse pandemiens socioøkonomiske konsekvenser; bemærker, at krisestyring kræver hurtig handling; minder imidlertid om, at dette aldrig må være en undskyldning for at omgå Parlamentet og undergrave den demokratiske ansvarlighed; bemærker med bekymring den stigende anvendelse af artikel 122 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til at oprette nye mekanismer og organer med budgetmæssige virkninger for EU-budgettet, i henhold til hvilken Parlamentets rolle er begrænset til blot retten til information; insisterer på, at Parlamentet skal spille en passende rolle i budgetkontrollen med sådanne initiativer; understreger desuden betydningen af at sikre en meningsfuld rolle i beslutningstagningen for og kontrollen med alle EU-programmer, der bygger på nationale gennemførelsesplaner;
8. understreger, at den koordinerede opkrævning af nationale bidrag baseret på bruttonationalindkomsten i form af eksterne formålsbestemte indtægter og uden for budgetproceduren ikke udelukkende vedrører NGEU, men er den løsning, som er blevet valgt for faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, kontrakterne om covid-19-vacciner og måske i fremtiden Den Europæiske Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet; minder om, at låntagning på kapitalmarkederne længe har været en faktor i forbindelse med Unionens budgettransaktioner, for så vidt som både Kommissionen og Parlamentet opfordrede til, at det blev medtaget i budgettet i 1970'erne og 1980'erne, længe før oprettelsen af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, den midlertidige støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation eller NGEU;
9. er bekymret over, at de hidtil usete beløb, der stilles til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor medlemsstaterne kun skal aflægge rapport til Kommissionen i store træk om fremskridt med hensyn til milepæle, vil gøre det yderst udfordrende for Den Europæiske Revisionsret at give sikkerhed for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed;
10. er bekymret over, at mekanismer uden for budgettet og anvendelsen af eksterne formålsbestemte indtægter i særdeleshed udgør en alvorlig udfordring for Parlamentets evne til at varetage sine beslutnings-, kontrol- og dechargefunktioner og mere generelt for den brede offentligheds og offentlige eller private institutioners evne til at forstå Unionens budget og drage Kommissionen til ansvar; minder om den fælles erklæring og bekræfter sin forventning om, at EU's finansielle regler ajourføres for så vidt angår budgetmyndighedens rolle og budgetstrukturen i relation til disse mekanismer for at bringe dem tættere på de principper og ansvarsområder, der er fastsat i traktaterne; mener, at dette princip om demokratisk ansvarlighed og kontrol i beslutningstagningen skal afspejles i finansforordningen;
11. mener, at Parlamentet som en af budgetmyndighedens parter bør være i stand til at kontrollere og om nødvendigt godkende Kommissionens anvendelse og forvaltning af eksterne formålsbestemte indtægter og af dens lånoptagelses- og långivningstransaktioner; foreslår, at de relevante artikler i finansforordningen, herunder artikel 7, 46 og 56, revideres og suppleres for at præcisere, at eksterne formålsbestemte indtægter, aktiver og passiver knyttet til lånoptagelses- og långivningstransaktioner medtages i EU-budgettet, således at de er underlagt Den Europæiske Revisionsrets kontrol og rapportering, og således at budgetmyndigheden og dechargemyndigheden kan informeres behørigt om påstande om misbrug, korruption, svig eller brud på retsstatsprincippet, herunder når medlemsstaterne ikke har tilstrækkelige systemer til bekæmpelse af svig, navnlig, men ikke udelukkende, for så vidt angår instrumenter uden for budgettet;
12. mener, at eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21 og aktiver og passiver hidrørende fra transaktioner uden for budgettet, herunder lånoptagelse på kapitalmarkederne, bør allokeres til de relevante budgetposter, klassificeres i overensstemmelse med budgetkontoplanen og konsolideres i Del II og III i Unionens budget; foreslår, at de skal indgå som en integreret del af EU-budgettet og vedtages af budgetmyndigheden som en del af dette budget;
13. opfordrer til en revision af kravene til rapportering om Kommissionens gældsforvaltningsstrategi, herunder løbetid, forfaldsplan for betalinger og de nye egne indtægters rolle i forbindelse med tilbagebetalingen af gælden for at tilpasse dem til den øgede kompleksitet og risiko, som lånoptagelses- og långivningstransaktioner indebærer for Unionens budget;
14. opfordrer Kommissionen til yderligere at forenkle årsregnskaber og andre forpligtelser vedrørende regnskabsaflæggelse, der gælder for Unionens almindelige budget inden for rammerne af finansforordningen, med henblik på at tilskynde SMV'er til at deltage i relevante programmer, der indgår i FFR-pakken for 2021-2027, herunder NGEU;
15. mener, at finansforordningen i betragtning af de budgetmæssige konsekvenser bør fastlægge en procedure for afgørelser om placeringen af decentrale agenturer; understreger, at en sådan procedure bør være baseret på objektive kriterier, sikre Parlamentets beføjelser som medlovgiver og undgå vilkårlig beslutningstagning à la plat og krone;
Retsstatsprincippet
16. fremhæver, at der er en klar forbindelse mellem overholdelse af retsstatsprincippet og en effektiv gennemførelse af Unionens budget, herunder NGEU, i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning: sparsommelighed, produktivitet og effektivitet som fastsat i finansforordningen; understreger, at forsvarlig økonomisk forvaltning er baseret på en effektiv forfølgelse af tilfælde af svig, herunder skattesvig, skatteunddragelse, korruption og interessekonflikter, samt domstolsprøvelse af de offentlige myndigheders afgørelser ved uafhængige domstole; fremhæver med hensyn til sparsommelighed og produktivitet, at svigagtig og korrupt praksis pr. definition er i strid med forsvarlig økonomisk forvaltning som defineret i finansforordningens artikel 33, stk. 1, eftersom en sådan praksis er i direkte modstrid med sikring af den bedste kvantitet og kvalitet til den bedste pris og med opnåelse af det optimale forhold mellem anvendelse af ressourcer og opnåelse af mål; minder om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen efter vedtagelsen af forordningen om konditionalitet blev enige om at overveje at medtage indholdet af forordningen om konditionalitet i finansforordningen i forbindelse med den næste revision; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte dette forslag; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for yderligere at forbedre tilpasningen af alle EU-instrumenter, der har til formål at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og beskyttelse af Unionens finansielle interesser, herunder Kommissionens årlige retsstatsrapport; mener, at Kommissionen bør være særlig opmærksom på forebyggende forudgående foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaterne anvender finansforordningens artikel 63, stk. 2;
17. mener, at Kommissionen bør sikre, at Unionens budget anvendes på projekter eller organisationer, der overholder Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser; opfordrer Kommissionen til med henblik herpå at udvikle præcise indikatorer, der skal medtages i finansforordningen, og som bør anvendes gennem en risikobaseret tilgang og anvendes til målrettede forudgående og efterfølgende kontroller for at afsløre potentiel manglende overholdelse af Unionens værdier i forbindelse med anvendelsen af EU-midler;
18. glæder sig over Kommissionens vejledning om undgåelse og håndtering af interessekonflikter i henhold til finansforordningen, som har til formål at øge bevidstheden om og fremme en ensartet fortolkning og anvendelse af reglerne om interessekonflikter; beklager imidlertid, at der fortsat er problemer med interessekonflikter på højeste niveau i nogle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om de relevante bestemmelser i finansforordningen er tilstrækkeligt effektive til at forebygge og håndtere interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af og kontrollen med EU-budgettet;
Digitale værktøjer
19. understreger, at det er vigtigt at vide, hvordan EU-midlerne anvendes, og hvem der reelt nyder godt af dem, for at beskytte EU's finansielle interesser og navnlig for at afsløre svig, korruption og interessekonflikter; bemærker, at den undersøgelse, som Budgetkontroludvalget bestilte om de 50 største modtagere af EU-midler, viste, at data til identifikation af økonomiske aktører og deres reelle ejere slet ikke er let tilgængelige; mener, at den obligatoriske centralisering af oplysninger inden for et fælles interoperabelt rapporterings- og overvågningssystem og i en brugervenlig offentlig EU-database med oplysninger om direkte og endelige modtagere og tilgængelige data i et maskinlæsbart format vil afhjælpe den fragmentering og mangel på gennemsigtighed, som undersøgelsen fremhæver, og øge den offentlige kontrol af og tillid til EU's offentlige udgifter; bemærker, at dette sammen med en omfattende definition af "interessekonflikt" på EU-plan vil øge den effektive beskyttelse af EU's finansielle interesser; understreger, at det haster med at skabe gennemsigtighed med hensyn til reelle ejere i lyset af Pandora-papirerne; fremhæver den rolle, som Den Europæiske Anklagemyndighed spiller, og vigtigheden af samarbejdet mellem den og EU-institutionerne, medlemsstaterne og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig;
20. understreger, at finansforordningen bør indeholde bestemmelser, der kræver, at de ansvarlige aktører indsamler og fører ensartede registre over økonomiske aktører og reelle ejere for at muliggøre identifikation heraf på tværs af EU-programmer, uanset hvem der gennemfører disse programmer, og hvilken forvaltningsmetode der anvendes (direkte, indirekte eller delt); opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre, at dette sker gennem digital, interoperabel og standardiseret indsamling af oplysninger om modtagere af EU-midler, herunder dem, der i sidste ende - direkte eller indirekte - nyder godt af EU-finansieringen, og deres reelle ejere; mener, at disse krav bør afspejle alle relevante oplysninger for at forbedre Kommissionens evne og kapacitet til at afsløre svig; understreger behovet for at fjerne eventuelle tekniske og juridiske hindringer for indsamling af data om selskabsstrukturer og reelt ejerskab;
21. understreger, at data som et generelt princip bør offentliggøres, dog under overholdelse af databeskyttelseskravene og Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis; anerkender, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ikke ser nogen generelle databeskyttelsesproblemer i forbindelse med etableringen af en sådan interoperabilitet, men understreger behovet for et klart retsgrundlag; mener, at obligatoriske oplysninger, der indsamles med henblik på revision og kontrol, som minimum skal omfatte registreringsnummeret for juridiske enheder, det nationale identifikationsnummer for fysiske personer, den relevante kode eller en kode, der entydigt identificerer det specifikke EU-finansieringsprogram, en angivelse af typen af støttemodtager, underkontrahenter, reelle ejere, en angivelse af, om støttemodtageren også modtager statsstøtte, samt kontaktoplysninger; understreger, at databasen ikke udelukkende bør være selvreguleret, men snarere, at datasættene bør oprettes af Kommissionen eller en ekstern myndighed for at sikre sammenhængende data af høj kvalitet; anmoder om, at oplysninger om modtagere af EU-midler forbliver offentligt tilgængelige i mindst fem år;
22. understreger, at systemet skal lette aggregeringen af individuelle beløb vedrørende den samme direkte eller endelige støttemodtager eller reelle ejer og være tilgængeligt på alle EU-sprog; mener, at offentligt tilgængelige systemer bør lette både individuelle søgninger gennem et web-baseret værktøj og systematisk analyse gennem massedownloads i et maskinlæsbart og interoperabelt format; understreger, at standardiserede, åbne data i hele udbudscyklussen, herunder de reelle ejere af de kontraherede virksomheder, vil give civilsamfundet og ikkestatslige aktører den værktøjskasse og de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge integriteten, retfærdigheden og effektiviteten af markederne for offentlige udbud; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre øget interoperabilitet mellem eksisterende EU-databaser og nationale databaser og dataminingværktøjer for at lette risikoanalyser og afsløring af svig;
23. bemærker, at ARACHNE anvendes i forbindelse med delt forvaltning; understreger, at ARACHNE beriger data fra forvaltningsmyndighederne med offentligt tilgængelige oplysninger med henblik på at afdække, hvilke projekter, støttemodtagere, kontrakter og kontrahenter, der kan være udsat for ikke alene risikoen for svig, men også for interessekonflikter; mener, at finansforordningens artikel 63 bør ændres til at medtage ARACHNE som et obligatorisk risikoberegningsværktøj til almindelig anvendelse, uanset forvaltningsmetoden, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne og bemyndigede enheder, som bør være forpligtede til at indlæse oplysninger i det; mener, at finansforordningen bør angive indikatorer, som ARACHNE kan anvende til at bestemme de økonomiske aktørers risikoscore; understreger behovet for at harmonisere sådanne grundlæggende indikatorer med udelukkelsesgrundene for systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) og med igangværende undersøgelser foretaget af Den Europæiske Anklagemyndighed og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig for at sikre, at udelukkede økonomiske aktører også er synlige i ARACHNE; opfordrer til størst mulig interoperabilitet mellem ARACHNE og anden software for at mindske behovet for at indlæse oplysninger i forskellige IT-systemer flere gange og den deraf følgende administrative byrde; mener, at ARACHNE bør gøres enklere og mere brugervenlig, herunder med hensyn til standardisering af risikoindikatorer, f.eks. gennem visualiseringer; understreger betydningen af fuldt ejerskab af og operationelle rettigheder til ARACHNE og opfordrer Kommissionen til at overveje at varetage forvaltningen af værktøjet internt, hvor det er relevant;
24. minder om, at der i 2018 blev oprettet et panel på højt plan til at vurdere sager i databasen, der er indgivet med henblik på tidlig opdagelse eller udelukkelse; opfordrer til, at udtalelsen fra EDES-panelet i lyset af dets erfaringer med systemet tages i betragtning i forbindelse med revisionen af finansforordningen og deles med Parlamentet samtidig med Kommissionen; bemærker, at EDES i øjeblikket kun anvendes under direkte og indirekte forvaltning; mener, at økonomiske aktører, der betragtes som en risiko for EU's finansielle interesser ved direkte og indirekte forvaltning, også bør betragtes som en risiko under delt forvaltning og omvendt; opfordrer derfor til, at anvendelsen af EDES gøres obligatorisk under delt forvaltning; bemærker endvidere, at EDES ikke sondrer mellem datterselskaber af større selskaber; opfordrer Kommissionen til at foretage denne sondring og til i reglerne for tidlig opdagelse og udelukkelse at præcisere, hvilken enhed i et multinationalt selskab eller et selskab bestående af flere virksomheder, der er registreret med henblik på tidlig opdagelse eller udelukkelse; opfordrer til, at der indføres en forpligtelse til at ajourføre EDES, når der er konstateret svig eller andre relevante forhold af aktører, der er involveret i gennemførelsen; mener, at udelukkede juridiske enheder eller fysiske personer (reelle ejere) i den periode, hvor de er udelukket, ikke længere bør have mulighed for at være endelige modtagere eller støttemodtagere, som der kan foretages betalinger til fra EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at sikre, at disse enheder eller fysiske personer også udelukkes fra bidrag fra de nationale budgetter i udelukkelsesperioden; beklager, at databasen indeholder relativt få økonomiske aktører; betragter dette som et tegn på, at EDES ikke er gennemført korrekt; fremhæver, at EDES-panelet behandlede 20 sager i 2020, og at 28 sager var under forberedelse; understreger betydningen af at afsætte tilstrækkelige ressourcer til panelet i overensstemmelse med enhver udvidelse af ansvaret; opfordrer endvidere Kommissionen til at revidere kriterierne for at mindske kompleksiteten og øge anvendelsen af EDES i praksis;
25. understreger, at selv om det er yderst vigtigt at vide, hvem de endelige modtagere af EU-midler er for at sikre, at de anvendes korrekt, spiller adgangen til og enkeltheden af digitale udbudsplatforme for EU-midler også en vigtig rolle; minder om, at Kommissionen har vedtaget konceptet "digital by design" og "tænk småt først"-princippet for at sikre tilstrækkelig deltagelse af SMV'er; opfordrer i denne henseende Kommissionen til også at tage hensyn til disse principper i forbindelse med revisionen af finansforordningen inden for rammerne af gennemførelsen af FFR-pakken for 2021-2027;
Kønsbudgettering
26. beklager, at kun 21,7 % af EU's programmer havde kønsrelaterede indikatorer under den foregående FFR; insisterer på, at integration af kønsaspektet skal afspejles bedre i udarbejdelsen og gennemførelsen af budgettet, herunder gennem målrettede incitamenter; opfordrer til systematisk og omfattende indsamling af kønsopdelte data inden for rammerne af alle EU-politikker og -programmer med henblik på at måle konsekvenserne for ligestillingen mellem kønnene; forventer, at Kommissionen udvikler en metode til måling af de relevante udgifter på programniveau i FFR 2021-2027 i overensstemmelse med IIA'en; opfordrer Kommissionen til at integrere kønsmainstreaming og kønsbudgettering i de relevante bestemmelser i finansforordningen;
Mainstreaming af klima og biodiversitet
27. gentager Unionens tilsagn om at bruge mindst 30 % af de midler, der er til rådighed under FFR 2021-2027 og NGEU, på at tackle klimaudfordringen som fastsat i IIA; forventer, at Kommissionen udvikler en robust og klar metode til sporing af klimaudgifter og resultaterne heraf og konsekvent anvender den på alle politikområder; understreger, at reglerne for budgetgennemførelse skal afspejle denne metode for at muliggøre en effektiv og produktiv sporing af de midler, der anvendes til bekæmpelse af klimaændringer, både på områderne modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; opfordrer Kommissionen til at integrere passende henvisninger til klimamainstreaming og -sporing i de relevante bestemmelser i finansforordningen i overensstemmelse med IIA'en for at sikre, at Unionens budget er klimasikret;
28. understreger, at det er vigtigt præcist at overvåge de udgifter, der bidrager til at standse og vende tabet af biodiversitet, på grundlag af en effektiv, gennemsigtig og omfattende metode, der fastlægges af Kommissionen i samarbejde med Parlamentet og Rådet; understreger, at reglerne om budgetgennemførelsen i finansforordningen også skal afspejle denne metode;
29. mener, at finansforordningen bør afspejle gennemførelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i overensstemmelse med den vejledning, der er offentliggjort under genopretnings- og resiliensfaciliteten;
Den europæiske søjle for sociale rettigheder
30. mener, at finansforordningen bør muliggøre en passende gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder; mener, at det bør sikres, at støttemodtagerne overholder grundlæggende standarder for arbejdsvilkår for arbejdstagere og for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, inden der foretages udbetalinger fra EU-budgettet;
Frigørelser
31. foreslår, at genanvendelse af frigjorte bevillinger som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af projekter i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3, bør udvides ud over forskning og innovation til at omfatte alle bevillinger; mener, at frigjorte bevillinger bør stilles til rådighed i deres helhed i året efter frigørelsen;
EU-trustfonde
32. insisterer på, at finansforordningen revideres for at sikre, at Parlamentet spiller en passende rolle i oprettelsen af og tilsynet og kontrollen med trustfonde, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af oprettelsesaftalen og mobiliseringen af Unionens bidrag, gennemførelsen, fortsættelsen og en eventuel afvikling; gentager, at Parlamentet som minimum bør inddrages som observatør og bør være i stand til at overvåge aktiviteterne i en given trustfonds styrende organer; understreger, at fuldstændige, detaljerede og rettidige kvantitative og kvalitative oplysninger om gennemførelsen af enhver trustfond er afgørende for, at Parlamentet kan udøve sin demokratiske tilsyns- og kontrolrolle effektivt; minder om, at den omfattende anvendelse af trustfonde undergraver EU-budgettets enhedsprincip;
33. opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-trustfonde skaber en klar synlighed for Unionen, og opfordrer den til at øge bevidstheden om trustfondes resultater og bedrifter ved at styrke bestemmelserne om effektiv kommunikation med borgerne og stærkere forbindelser mellem kommunikationsaktiviteter, som det er tilfældet med de europæiske struktur- og investeringsfonde;
Offentlige udbud
34. bemærker, at Kommissionens vademecum om offentlige indkøb sidst blev ajourført i januar 2020, men ikke er blevet offentliggjort eller delt med Parlamentet med henblik på udtalelse; anmoder om, at Parlamentet regelmæssigt høres om fremtidige revisioner og informeres om anvendelsen heraf;
35. bemærker, at den nuværende definition af "modstridende erhvervsmæssig interesse" er begrænset til en interessekonflikter, der påvirker en økonomisk aktørs evne til at udføre en kontrakt; opfordrer Kommissionen til at fastsætte en mere eksplicit definition og sikre, at dens gennemførelsesbestemmelser om offentlige indkøb ikke gør det muligt at tildele politikrelaterede tjenesteydelseskontrakter til virksomheder, der er under økonomisk kontrol af et moderselskab eller en koncern, der har andele i aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med EU's miljømæssige, sociale og grønne pagts mål;
36. anmoder Kommissionen om at ændre finansforordningens artikel 167, stk. 1, litra c), således at den kommer til at omfatte en definition af "modstridende erhvervsmæssig interesse" for at sikre, at EU-institutionerne kan træffe afbødende foranstaltninger i tilfælde af tilbudsgivere med en økonomisk interesse i en politikrelateret tjenesteydelseskontrakt, idet der tages hensyn til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse i den fælles undersøgelse 853/2020/KR om Kommissionens beslutning om at tildele BlackRock Investment Management en kontrakt med henblik på at gennemføre en undersøgelse om integration af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige mål i EU's bankregler; gentager, at de generelle betingelser i Kommissionens offentlige tjenesteydelseskontrakter indeholder standardbestemmelser om modstridende erhvervsmæssige interesser med krav om, at kontrahenter proaktivt skal oplyse om enhver situation, der kan udgøre en interessekonflikt; opfordrer Kommissionen til at ajourføre og styrke finansforordningen for at tage højde for modstridende erhvervsmæssige interesser og yderligere øge nøjagtigheden og fuldstændigheden af den frivillige underretning herom fra ansøgere, der afgiver tilbud, såsom udvikling af passende sanktioner i tilfælde af, at bestemmelserne om frivillig underretning ikke overholdes, herunder et midlertidigt forbud mod offentlige udbud i tilfælde af alvorlige overtrædelser;
37. mener, at alle EU-institutioner, der beskæftiger sig med offentlige indkøb, bør offentliggøre klare regler på deres websteder vedrørende indkøb, udgifter og overvågning og bør offentliggøre alle tildelte kontrakter med størst mulig gennemsigtighed; noterer sig Kommissionens vejledning om anvendelse af rammen for offentlige udbud i forbindelse med covid-19-krisesituationen; opfordrer Kommissionen til at indsamle og evaluere ordregivende myndigheders erfaringer med rammen for offentlige udbud i denne henseende, navnlig dens indvirkning på SMV'er, og til at afspejle erfaringerne i finansforordningen ved at fastsætte kriterier for fastlæggelse af ekstraordinære/usædvanlige omstændigheder, hvor der kan anvendes midlertidig/begrænset/nødvendig fleksibilitet i gennemførelsen af reglerne om offentlige udbud;
38. bemærker, at den kommende revision af finansforordningen bør tage hensyn til EU's autonome strategiske interesser, herunder fair konkurrence, og behovet for at stimulere jobskabelsen i EU i en række industrier, som er afgørende for at nå Unionens fremtidige politiske mål, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår med henblik på fair konkurrence; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der fastsættes ambitiøse tildelingskriterier, navnlig under hensyntagen til projekternes EU-merværdi og princippet om "det økonomisk mest fordelagtige tilbud"; opfordrer til, at der medtages sikkerhedsforanstaltninger i reglerne for offentlige udbud med henblik på at evaluere virksomhedsaktiviteter, der er i modstrid med Unionens sociale og miljømæssige mål, i tildelingsbeslutningen;
39. bemærker, at Kommissionens forslag til en forordning om udenlandske subsidier, der forvrider det indre marked, adresserer potentielle forvridende virkninger af udenlandske subsidier på det indre marked og er afgørende for at opnå resultater med hensyn til EU's opdaterede industristrategi; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til industristrategien i forbindelse med den kommende revision af finansforordningen med henblik på at sikre fair og konkurrencedygtige vilkår på det indre marked;
Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger
40. bemærker, at der er stor interesse blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet for at foreslå pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, og at Kommissionen er nødt til at anvende en streng udvælgelsesprocedure på forslagene for at matche de begrænsede finansielle ressourcer, der er til rådighed, med projekterne og foranstaltningerne; mener, at de tilgængelige finansielle ressourcer og godkendelsen af forslag kan drage fordel af større fleksibilitet mellem de tre rammebeløb til pilotprojekter, forberedende foranstaltninger (første år) og forberedende foranstaltninger (andet og tredje år);
Revision, kontrol og decharge
41. bemærker, at sammenhængen mellem programmer og budgetkapitler i den nye budgetkontoplan, der blev vedtaget sammen med FFR 2021-2027, er blevet gjort mere præcis, og at Kommissionen som følge heraf har større råderum med hensyn til autonome overførsler inden for programområderne; mener, at der bør sikres en passende kontrol af overførsler fra budgetmyndighedens side;
42. kritiserer varigheden af revisions- og kontrolprocedurerne i forbindelse med delt forvaltning, herunder varigheden af de deraf følgende kontradiktoriske procedurer, som er fastsat i sektorlovgivningen; understreger, at langvarige procedurer øger risikoen for lækage af fortrolige dokumenter; finder det uacceptabelt, at Kommissionen insisterer på, at Parlamentet underlægges fortrolighedskrav med hensyn til revision og kontradiktorisk procedure, selv i tilfælde af legitime offentlige interesser, der involverer offentlige personer; forventer, at Kommissionen styrker og afkorter varigheden af revisions- og kontrolprocedurerne i forbindelse med delt forvaltning i overensstemmelse med den tidsplan, der gælder i henhold til forordningen om konditionalitet;
43. minder om, at de tre institutioner anerkender, at de eksisterende regler om revision og dechargeproceduren finder anvendelse på formålsbestemte indtægter, og opfordrer til, at dette afspejles korrekt i finansforordningen;
44. finder det beklageligt, at revisionsprocedurer og kontradiktoriske procedurer og procedurer for anvendelsen af finansielle korrektioner i øjeblikket varer flere år; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere reglerne for revisionsprocedurer og procedurer for finansielle korrektioner for at muliggøre mere rettidige konklusioner og en hurtigere inddrivelse af uretmæssigt udbetalte EU-midler;
45. bemærker, at artikel 59 i finansforordningen omhandler tildelingen til de andre EU-institutioner af de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem; glæder sig over, at dette princip understreger de andre institutioners autonomi med hensyn til forvaltningen af deres midler; bemærker imidlertid, at Kommissionen gentagne gange og konsekvent har indtaget det standpunkt, at den ikke er i stand til at udøve kontrol over de gennemførelsesaktiviteter, der udføres af andre institutioner; foreslår at løse dette problem ved at ændre finansforordningens artikel 260, således at Parlamentet udtrykkeligt får ansvaret for at kontrollere de øvrige institutioners budgetgennemførelse i forbindelse med dechargeproceduren;
46. mener, at det er nødvendigt at ændre finansforordningens artikel 2, stk. 67, og medtage Den Europæiske Anklagemyndighed som en "EU-institution";
47. bemærker, at det i finansforordningens artikel 262 kræves, at de EU-institutioner og EU-organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71, aflægger beretning om, hvilke foranstaltninger der er truffet på baggrund af afgørelsen om decharge; mener, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der fastsættes en rimelig frist for rapportering om de trufne foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at medtage den 30. september i året efter det år, der er under revision, i dechargeproceduren som frist i finansforordningens artikel 262;
48. bemærker, at medlemsstaternes myndigheders forvaltnings- og kontrolsystemer regelmæssigt vurderes af Kommissionen i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler; mener, at mangler, der konstateres i én medlemsstat, ikke automatisk findes i andre medlemsstater, og at korrigerende foranstaltninger, enten i forbindelse med tilpasninger af lovkravene eller gennemførelsesretningslinjerne, bør stå i et rimeligt forhold til og være skræddersyet til den medlemsstat, hvor disse resultater er konstateret;
49. mener, at EU's vurderinger nøje bør overholde EU's standarder; mener, såfremt der findes strengere nationale standarder, at anvendelsen af disse ikke må være til skade for støttemodtageren; mener, at finansforordningens artikel 126 om gensidig tillid til vurderinger bør ændres for at afspejle dette princip;
50. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte mulighederne for forenklede omkostningsmuligheder fuldt ud; mener, at kontrollerne bør fokusere på forudgående kontrol af beregningerne af de forenklede omkostningsmuligheder, mens efterfølgende kontroller bør anvendes til at forbedre beregningssystemet, undtagen i tilfælde af mistanke om svig;
51. mener, at forpligtelsen i finansforordningens artikel 93 med hensyn til en ansats handling eller undladelse er for generisk og snarere bør fokusere på grov uagtsomhed;
Landbrug
52. mener, at det fortsat bør være muligt at fravige reglen om, at udgifter fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget skal opføres for et regnskabsår på grundlag af de beløb, som Kommissionen har refunderet medlemsstaterne til og med den 31. december i det pågældende år; opfordrer Kommissionen til at overveje at tilpasse finansforordningen for at sikre, at de finansielle regler for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne fortsat finder anvendelse, når de nødvendige ændringer er foretaget, selv om fonden ikke længere er fuldt ud omfattet af forordningen om fælles bestemmelser[13];
°
° °
53. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
SKRIVELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER
Johan Van Overtveldt
Formand
Budgetudvalget
BRUXELLES
Monika Hohlmeier
Formand
Budgetkontroludvalget
BRUXELLES
Om: Udtalelse om revisionen af finansforordningen med henblik på ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 (2021/2162(INI))
Kære Johan Van Overtveldt
Kære Anne Hohlmeier,
I forbindelse med ovennævnte procedure har Kultur- og Uddannelsesudvalget fået til opgave at afgive en udtalelse til Budgetudvalget og til Budgetkontroludvalget. På mødet den 9. september 2021 vedtog udvalget at fremsende denne udtalelse i form af en skrivelse.
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter besluttede efter en skriftlig høring af koordinatorerne den 19. oktober 2021 at opfordre Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager.
Med venlig hilsen
Norbert Lins
FORSLAG
1. Minder om, at for så vidt angår Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), bør Kommissionen have mulighed for til orientering at stille en ikkebindende metodevejledning, som beskriver dens egen kontrolstrategi og -tilgang, herunder tjeklister og eksempler på bedste praksis, til rådighed for organer, der er ansvarlige for forvaltnings- og kontrolaktiviteter. Denne vejledning bør ajourføres, når det er nødvendigt, og i lyset af den fremtidige retlige ramme for den fælles landbrugspolitik, der skal være i kraft i 2023;
2. finder, at udgifterne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) skal opføres for et regnskabsår på grundlag af de beløb, som Kommissionen har refunderet medlemsstater til og med den 31. december i det pågældende år, forudsat at betalingsordren er regnskabsføreren i hænde senest den 31. januar i det følgende regnskabsår; denne undtagelse skal fortsat være forudsigelig; finder endvidere, at udgifter, der gennemføres ved delt forvaltning, med undtagelse af EGFL skal opføres for et regnskabsår på grundlag af de tilbagebetalinger, som Kommissionen har foretaget til medlemsstaterne til og med den 31. december i det pågældende år, herunder de udgifter, der er konteret til og med den 31. januar i det følgende regnskabsår;
3. anerkender fordelen ved landbrugselementet på udgiftsoverslagene i ændringsskrivelsen til budgetforslaget og ønsker at fortsætte med denne praksis;
4. minder om, at EGFL ikke længere er en del af de europæiske struktur- og investeringsfonde som sådan og derfor ikke længere er fuldt ud omfattet af forordningen om fælles bestemmelser; de nuværende finansielle regler finder dog fortsat anvendelse og tilpasses med de fornødne ændringer til den retlige ramme for den fælles landbrugspolitik, der træder i kraft i 2023.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
25.10.2021 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
56 11 1 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Matteo Adinolfi, Rasmus Andresen, Robert Biedroń, Anna Bonfrisco, Olivier Chastel, Caterina Chinnici, Lefteris Christoforou, David Cormand, Corina Crețu, Ryszard Czarnecki, Paolo De Castro, Andor Deli, José Manuel Fernandes, Luke Ming Flanagan, Daniel Freund, Isabel García Muñoz, Eider Gardiazabal Rubial, Alexandra Geese, Vlad Gheorghe, Valentino Grant, Elisabetta Gualmini, Francisco Guerreiro, Valérie Hayer, Eero Heinäluoma, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Jean-François Jalkh, Pierre Karleskind, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Zbigniew Kuźmiuk, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Janusz Lewandowski, Claudiu Manda, Margarida Marques, Alin Mituța, Silvia Modig, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Dimitrios Papadimoulis, Tsvetelina Penkova, Markus Pieper, Sabrina Pignedoli, Michèle Rivasi, Bogdan Rzońca, Petri Sarvamaa, Vincenzo Sofo, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Nils Ušakovs, Johan Van Overtveldt, Rainer Wieland, Michal Wiezik, Angelika Winzig, Lara Wolters, Tomáš Zdechovský |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Herbert Dorfmann, Pascal Durand, Mario Furore, Martin Hojsík, Jeroen Lenaers, Aušra Maldeikienė, Elżbieta Rafalska, Viola Von Cramon-Taubadel |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
56 |
+ |
NI |
Mario Furore, Sabrina Pignedoli |
PPE |
Lefteris Christoforou, Herbert Dorfmann, José Manuel Fernandes, Mircea-Gheorghe Hava, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Jeroen Lenaers, Janusz Lewandowski, Aušra Maldeikienė, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Petri Sarvamaa, Rainer Wieland, Michal Wiezik, Angelika Winzig, Tomáš Zdechovský |
Renew |
Olivier Chastel, Pascal Durand, Vlad Gheorghe, Valérie Hayer, Martin Hojsík, Pierre Karleskind, Moritz Körner, Alin Mituța, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds |
S&D |
Robert Biedroń, Caterina Chinnici, Corina Crețu, Paolo De Castro, Isabel García Muñoz, Eider Gardiazabal Rubial, Elisabetta Gualmini, Eero Heinäluoma, Pierre Larrouturou, Claudiu Manda, Margarida Marques, Victor Negrescu, Tsvetelina Penkova, Nils Ušakovs, Lara Wolters |
The Left |
Luke Ming Flanagan, Silvia Modig, Younous Omarjee, Dimitrios Papadimoulis |
Verts/ALE |
Rasmus Andresen, David Cormand, Daniel Freund, Alexandra Geese, Francisco Guerreiro, Michèle Rivasi, Viola Von Cramon-Taubadel |
11 |
- |
ECR |
Ryszard Czarnecki, Zbigniew Kuźmiuk, Elżbieta Rafalska, Vincenzo Sofo |
ID |
Matteo Adinolfi, Anna Bonfrisco, Valentino Grant, Jean-François Jalkh, Joachim Kuhs, Hélène Laporte |
NI |
Andor Deli |
1 |
0 |
ECR |
Johan Van Overtveldt |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
- [2] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11.
- [3] EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.
- [4] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 23.
- [5] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 1.
- [6] EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.
- [7] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 28.
- [8] EUT C 444I af 22.12.2020, s. 6.
- [9] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0360.
- [10] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0103.
- [11] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0287.
- [12] EUT C 121 af 9.4.2021, s. 1.
- [13] EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159.