BETÆNKNING Gennemførelsesrapport om dyrevelfærd på bedriften
29.10.2021 - (2020/2085(INI))
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Jérémy Decerle
BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
Denne betænkning ser på gennemførelsen af EU-lovgivningen om velfærd for dyr bestemt til fødevareproduktion. Den omfatter direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, direktiv 1999/74/EF om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner, direktiv 2007/43/EF om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger, direktiv 2008/119/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve og direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
Velfærd under transport og slagtning af dyr er ikke omfattet af denne gennemførelsesrapport.
Den bygger navnlig på resultaterne af undersøgelsen "Dyrevelfærd på bedriften – efterfølgende evaluering af EU-lovgivningen: perspektiverne for dyrevelfærdsmærkning på EU-plan", der er foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste.
Resultater
Gennemførelse af lovgivningen
De fleste interessenter anerkender behovet for at ajourføre den nuværende lovgivning for at integrere videnskabelige fremskridt i kendskabet til dyrene og de landbrugstekniske fremskridt.
Lovgivningens effektivitet synes at have været relativ: nogle direktiver har ført til ønskværdige strukturelle ændringer i den måde, hvorpå dyr opdrættes (direktiverne om æglæggende høner, svin og kalve), mens det generelle direktiv og direktivet om slagtekyllinger kun har haft ringe virkning.
Vurderingen af lovgivningen var dog præget af, at de oplysninger, der forelå, kun var af begrænset kvalitet og ikke særlig konsekvente. De tilgængelige data giver ikke mulighed for en fyldestgørende og klar beskrivelse af, hvad der sker i praksis.
Det skyldes blandt andet, at der ikke er fastlagt specifikke krav i lovgivningen vedrørende metoder for overholdelse og kontrol. Dette, at så meget er overladt til medlemsstaternes skøn, kan undertiden føre til uoverensstemmelser i gennemførelsen af lovgivningen.
Lovgivningen blev bedømt til i det store og hele at være i overensstemmelse med dyresundhedslovgivningen, men den kunne have været bedre integreret med de øvrige EU-politikker.
Mærkning
EU's mærkningsordninger for dyrevelfærd, hovedsagelig private, er alle frivillige og omfatter andre aspekter såsom sporbarhed, bæredygtighed og sundhed. De er meget forskellige med hensyn til funktion og udformning. Der er ingen konsensus blandt interessenterne om udsigten til obligatorisk mærkning på europæisk plan.
Konklusioner
Udarbejdelsen af den nuværende lovgivning giver ikke mulighed for en passende analyse af dens gennemførelse. Kommissionen bør opdatere disse direktiver for at gøre dem mere effektive, uden at reglerne bliver gjort for stramme, men med henblik på at gøre dem mere klare og mere detaljerede for at sikre, at medlemsstaterne læser og fortolker dem på en mere ensartet måde.
For at gøre dette vil det være nødvendigt at inddrage Europa-Parlamentet, de nationale kompetente myndigheder og husdyravlerne.
Der kunne overvejes mærkningsregler, som kan danne ramme for denne praksis, men samtidig bevare operatørernes råderum for at sikre, at balancen i samhandelen opretholdes.
Desuden bør der skelnes klart mellem formålene med lovgivningen og de specifikke foranstaltninger, der træffes. De praktiske foranstaltninger, der er fastsat i dyrevelfærdsbestemmelserne, er
alle blevet gennemført, og hvis der er mål, der stadig ikke er fuldt ud nået, skal forklaringen søges i målenes art, idet de er meget generelle og meget ambitiøse. Uanset hvad der kommer til at ske, skal der føres drøftelser i samarbejde med husdyravlerne, idet der anvendes en pragmatisk og realistisk tilgang til både landbrugspraksis og kommerciel praksis.
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
Gennemførelsesrapport om dyrevelfærd på bedriften
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det er fastlagt, at "Unionen og medlemsstaterne [tager] fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende væsener, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke",
– der henviser til undersøgelsen fra Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender fra Generaldirektoratet for Interne Politikker fra november 2020 med titlen "End the cage age: Looking for alternatives" (Slut med opdræt i bure: søgning efter alternativer), til sin beslutning af 10. juni 2021 om det europæiske borgerinitiativ "End the Cage Age"[1] og til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2021 om det europæiske borgerinitiativ "End the Cage Age" (C(2021)04747),
– der henviser til Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål[2] (det generelle direktiv),
– der henviser til Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner[3],
– der henviser til Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger[4],
– der henviser til Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve[5],
– der henviser til Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin[6],
– der henviser til forskningsdokumentet fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste fra juni 2021 med titlen "Implementation of EU legislation on "on-farm" animal welfare: potential EU added value from the introduction of animal welfare labelling requirements at EU level" (Gennemførelse af EU-lovgivning om dyrevelfærd på bedriften: potentiel EU-merværdi ved indførelse af mærkningskrav om dyrevelfærd på EU-plan),
– der henviser til den undersøgelse, som Kommissionen har fået udarbejdet i oktober 2020 til støtte for evalueringen af EU-strategien for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd for 2012-2015,
– der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om minimumsnormer for beskyttelse af kaniner til konsum[7],
– der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om dyrevelfærd, antimikrobiel anvendelse og den miljømæssige indvirkning af industrielt opdræt af slagtekyllinger[8],
– der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv[9],
– der henviser til Rådets konklusioner af 16. december 2019 om dyrevelfærd – en integrerende del af en bæredygtig husdyrproduktion,
– der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2020 om en EU-dyrevelfærdsmærkning,
– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 31/2018 med titlen "Dyrevelfærd i EU: Bedre balance mellem ambitiøse mål og praktisk gennemførelse".
– der henviser til den kvalitetskontrol ("fitness check") af EU's dyrevelfærdslovgivning, som Kommissionen i øjeblikket foretager,
– der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 5. december 2018 om reformen af den fælles landbrugspolitik[10],
– der henviser til den særlige Eurobarometerundersøgelse nr. 505 med titlen "Making our food fit for the future – Citizens' expectations" (Gør vores fødevarer klar til fremtiden – borgernes forventninger),
– der henviser til de fem friheder, som Verdensorganisationen for Dyresundhed har beskrevet, nemlig frihed for sult og tørst, frihed for frygt og lidelse, frihed for ubehag, frihed for smerte, skade og sygdom og frihed til at udtrykke naturlig adfærd,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021 med titlen "Strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i perioden 2021-2030" (COM(2021)0236),
– der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,
– der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A9-0296/2021),
A. der henviser til, at dyrevelfærd, som ligger de europæiske husdyravlere på sinde, er et etisk spørgsmål, der i stadig stigende grad optager forbrugerne og vores samfund generelt; der henviser til, at forbrugernes interesse for kvaliteten af de fødevarer, de køber, og for dyrevelfærd er større end nogensinde før, og at EU-borgerne ønsker at være i stand til at træffe mere informerede valg som forbrugere; der henviser til, at fødevarekvaliteten i forbindelse med dyrevelfærd og dyresundhed spiller en vigtig rolle for at nå målene i jord til bord-strategien;
B. der henviser til, at artikel 13 i TEUF anerkender, at dyr er følende væsener, og fastsætter, at Unionen og dens medlemsstater skal tage fuldt hensyn til deres velfærdskrav ved udformningen og gennemførelsen af Unionens landbrugs- og fiskeripolitik, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes skikke med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke;
C. der henviser til, at de europæiske fødevareproduktionsstandarder, herunder dyrevelfærdskriterier, er blandt de højeste i verden, men at de stadig skal forbedres; der henviser til, at flere lande og regioner har taget yderligere skridt i denne retning, f.eks. forbud mod visse former for opdræt i bur;
D. der henviser til, at sikring af en ensartet formulering og anvendelse af dyrevelfærdslovgivningen og ajourføring heraf i overensstemmelse med den nyeste videnskabelige viden er en forudsætning for at højne dyrevelfærdsstandarderne og sikre fuld overholdelse af disse;
E. der henviser til, at nogle af de europæiske husdyravlere har gjort visse fremskridt i de seneste årtier, idet de har udfordret deres egen praksis og forbedret og tilpasset deres arbejde; der henviser til, at de for at forbedre deres praksis er afhængige af støtte fra rådgivnings- og forskningsorganer og en række ikke-statslige organisationer (NGO'er); der henviser til, at udbredelsen af intelligente landbrugsteknologier til overvågning af dyresundhed og -velfærd har potentiale til yderligere at forbedre sygdomsforebyggelse og anvendelsen af dyrevelfærdsstandarder; der henviser til, at de europæiske husdyravlere er villige til at fortsætte deres bestræbelser på dette område, men møder tekniske, lovgivningsmæssige og økonomiske hindringer; der henviser til, at forbedringen af dyrevelfærden skal ske under hensyntagen til de sundhedsmæssige aspekter, der er specifikke for hver art, og at omkostningerne ikke skal bæres af producenterne alene;
F. der henviser til, at industrielt husdyrhold spiller en fremtrædende rolle i EU's landbrug; der henviser til, at på lidt over et årti har flere millioner bedrifter – mere end en tredjedel af alle bedrifter i Europa, hvoraf størstedelen var små familievirksomheder – indstillet driften som følge af opskalering og intensivering af landbrugssystemet;
G. der henviser til, at økonomisk volatilitet tvinger husdyravlere til at regne med lange investerings- og amortiseringsperioder, f.eks. med hensyn til opstaldningsfaciliteter, der er konstrueret til at forbedre dyrevelfærden;
H. der henviser til, at de europæiske husdyravlere i øjeblikket træffer yderligere foranstaltninger med hensyn til udviklingen inden for opdræt af og stalde til dyr med det formål at styrke overensstemmelsen med de fem friheder fra Verdensorganisationen for Dyrevelfærd;
I. der henviser til, at dyrevelfærd går hånd i hånd med husdyravlernes og bedriftsledernes trivsel, og at der bør afsættes passende midler til disse mål og større praktisk støtte på EU-plan;
J. der henviser til, at covid-19-pandemien har understreget den direkte forbindelse mellem dyrs og menneskers sundhed og trivsel; der henviser til, at dyrevelfærd også hænger sammen med miljøet, hvilket der på bedste vis gøres rede for i One Welfare-rammen;
K. der henviser til, at de europæiske husdyrbrug beskæftiger ca. 4 millioner mennesker (lønnede og ulønnede), hvoraf 80 % er bosiddende i de nyere EU-medlemsstater[11];
L. der henviser til, at handel med fisk inden for EU spiller en vigtig rolle i EU's samlede handel med fiskevarer, idet den i 2014 udgjorde 86 % af den samlede handel inden for og uden for EU med et samlet salg på 5,74 mio. ton til en værdi af 20,6 mia. EUR, hvilket er den højeste registrerede værdi siden 2006[12];
M. der henviser til, at dyresundhed og -velfærd er afgørende for fødevaresikkerheden, fødevareforsyningssikkerheden og folkesundheden og for at bidrage til høje kvalitetsstandarder i EU;
N. der henviser til, at sunde husdyr er et centralt element i opnåelsen af et bæredygtigt landbrug med et lavere CO2-aftryk;
O. der henviser til, at den videnskabelige og tekniske udvikling har ført til en bedre forståelse af, hvad dyrene føler, og af deres adfærd og velfærd;
P. der henviser til de betydelige vanskeligheder, der er forbundet med indsamlingen af data om gennemførelsen af lovgivningen om dyrevelfærd på bedriften, både hvad angår disse datas tilgængelighed og deres kvalitet, som følge af de manglende overvågnings- og dataindsamlingskrav til medlemsstaterne;
Q. der henviser til, at den nuværende lovgivning er delvis forældet og ikke er fulgt med vores viden om dyrenes specifikke behov alt efter deres art, alder, størrelse og fysiske tilstand samt den videnskabelige udvikling og de tekniske fremskridt, der er gjort inden for husdyravl;
R. der henviser til, at ved siden af de nationale forskrifter gælder EU-lovgivningen, som indeholder en kombination af særregler, undtagelsesbestemmelser og upræcise krav og ikke giver nogen specifikke garantier eller sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og dermed medfører et stigende antal uønskede praksisser, hvilket fører til fragmenteret lovgivning og mangel på retssikkerhed på hjemmemarkedet, og dette betragtes alt sammen som konkurrenceforvridende;
S. der henviser til, at EU's dyrevelfærdslovgivning kun fastsætter artsspecifikke minimumsstandarder for velfærd for svin, æglæggende høner, slagtekyllinger og kalve, mens der ikke er nogen artsspecifik lovgivning for andre arter bestemt til fødevareproduktion, dvs. for malke- og kødkvæg, som er over seks måneder gammelt, får og geder, forældrefugle til slagtekyllinger og æglæggende høner, hønniker, kalkuner, ænder og gæs, vagtler, fisk og kaniner; der henviser til, at EU's dyrevelfærdslovgivning i øjeblikket mangler arts- og aldersspecifikke bestemmelser, der dækker alle stadier i produktionscyklussen; der henviser til, at utallige opdrættede landdyr og opdrættede fisk af forskellige arter i øjeblikket kun beskyttes af de generelle bestemmelser i det generelle direktiv;
T. der henviser til, at andre foranstaltninger end EU-lovgivningen og den offentlige kontrol har bidraget til forbedringen af produktionsmetoder; der henviser til, at mange medlemsstater har indført deres egne dyrevelfærdsstandarder, som er strengere end EU's;
U. der henviser til, at medlemsstaterne har vide skønsbeføjelser med hensyn til, hvordan kravene skal fastsættes, og hvordan overholdelsen heraf skal vurderes; der henviser til de mange forskellige tilgange, som medlemsstaterne har valgt med hensyn til tildeling af ressourcer og prioritering af offentlig kontrol,
V. der henviser til, at der er stor forskel på gennemførelsen af lovgivningen i medlemsstaterne; der henviser til, at dette har ført til forskellige niveauer af overholdelse og risikerer at stille husdyravlere, der overholder reglerne, ringere;
W. der henviser til, at direktiverne om svin (for drægtige søer), kalve og æglæggende høner har ført til ønskværdige strukturelle ændringer i den måde, dyrene opdrættes på; der henviser til, at direktiverne i æg-, kalve- og svinekødssektoren har ført til betydelige ændringer af bygninger og udstyr og har bidraget til visse fremskridt, hvad angår bedrifternes antal og størrelse;
X. der henviser til, at det generelle direktiv generelt har haft mindre indvirkning end de artsspecifikke direktiver og har haft en beskeden virkning med hensyn til at forbedre dyrevelfærden som følge af den vage karakter af dets krav, dets vide fortolkningsmargen og fraværet af artsspecifikke bestemmelser om beskyttelse af malkekøer, slagtekyllinger og avlshøner, kaniner, får og kalkuner;
Y. der henviser til, at på grund af produktionspresset er de vigtigste problemer, som lovgivningen var udformet til at løse, stadig udbredte, herunder lemlæstelser og trange og stressende forhold; der henviser til, at målene for opstaldning af søer ikke blev nået, og at gennemførelsen af lovgivningen generelt har været inkonsekvent, idet stalde til søer stadig er for trange og stressende og mangler tilstrækkeligt beskæftigelses- og rodemateriale;
Z. der henviser til, at direktiv 1999/74/EF om æglæggende høner har været en succes, når det gælder om at give gode definitioner af de forskellige produktionssystemer; der henviser til, at denne succes imidlertid er begrænset i betragtning af medlemsstaternes mange forskellige tilgange til gennemførelsen af direktivet og dets mangel på klare, obligatoriske og omfattende bestemmelser, som har gjort konkurrenceforvridningerne på det indre marked vedvarende, og i betragtning af at dette direktiv ikke har medført tilstrækkelige fremskridt, ikke har opfyldte de reelle behov for æglæggende høner og gradvist har skabt et pres for forandring, hvorfor alternativer til opdræt i bure[13] efterhånden er blevet mere udbredte i enkelte medlemsstater;
AA. der henviser til, at det er i både husdyravlernes og forbrugernes interesse at sikre lige betingelser på det indre marked og lige betingelser for import af produkter fra tredjelande;
AB. der henviser til, at arbejdsvilkårene for avlere af æglæggende høner og kalve er blevet forbedret, men at det ikke nødvendigvis er tilfældet for svineavlere;
AC. der henviser til, at Kommissionen har besluttet at fuldføre konsekvensanalysen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) forbud mod opdræt i bure i 2022 og revisionen af dyrevelfærdslovgivning, herunder det generelle direktiv, senest i 2023;
AD. der henviser til, at det er vigtigt at skelne mellem nogle enkeltstående tilfælde af manglende overholdelse, som får alt for stor opmærksomhed, og det store flertal af husdyravlere, der overholder reglerne;
AE. der henviser til, at der er forskelle mellem de forskellige typer husdyrbrug og produktionssystemer i medlemsstaterne;
AF. der henviser til, at Europas landbrugsdemografi oplever en foruroligende nedgang; der henviser til, at et utilstrækkeligt generationsskifte vil have en uønsket virkning på gennemførelsen af dyrevelfærdsstandarder;
AG. der henviser til, at der bør sikres sammenhæng mellem EU's landbrugs- og miljøstrategier og strategier for international handel på den ene side og foranstaltningerne til sikring af lige markedsvilkår på det indre marked på den anden side, og de bør supplere hinanden og være hensigtsmæssige;
AH. der henviser til, at den fælles landbrugspolitik er et af de lovgivningsmæssige og finansielle redskaber, der kan bruges til at forbedre husdyrs sundhed og velfærd, navnlig gennem økoordninger, men også gennem investeringsstøtte, selv om anden finansiering ud over den fælles landbrugspolitik også er nødvendig for at gøre fremskridt i denne retning; der henviser til, at medlemsstaterne ifølge Kommissionens evaluering af den seneste EU-strategi for dyrevelfærd imidlertid ikke har udnyttet midlerne til dyrevelfærdsformål fuldt ud, og millioner af euro i EU's fonde for udvikling af landdistrikter i øjeblikket er ubrugte eller bruges uhensigtsmæssigt; der henviser til, at husdyrbrug er den primære modtager af støtte under den anden søjle til bedrifter i områder med naturbetingede begrænsninger, som udgør 50 % af Europas udnyttede landbrugsareal, og af landbrugs- og miljømæssige foranstaltninger, som kompenserer for de yderligere omkostninger, der er forbundet med en ugunstig placering eller forpligtelsen til at overholde en specifik lovgivning[14];
AI. der henviser til, at der bør lægges særlig vægt på at sikre bedre dyrevelfærd gennem hele produktionscyklussen og på at fremme højere dyrevelfærdsstandarder på både hjemmemarkederne og de internationale markeder og sikre, at vores politiske beslutninger ikke svækker den europæiske husdyrsektor eller bidrager til at reducere produktionen, hvilket ville føre til udflytning af produktionen til andre dele af verden, hvor forholdene og standarderne for husdyr er ringere end i Europa, samt andre relaterede problemer, der ikke blot er til skade for dyrevelfærdsstandarderne, men også for de europæiske miljømål;
AJ. der henviser til, at mærkning kun vil være effektiv, hvis den er baseret på videnskab, let at forstå og hjælper forbrugerne med at træffe et informeret valg, er udformet med henblik på et integreret indre marked for alle animalske produkter og understøttes af en sammenhængende EU-handelspolitik, der skal forhindre, at produkter, som er fremstillet med lavere standarder, kommer ind på markedet, og kun hvis den ikke har yderligere økonomiske konsekvenser for aktørerne i fødevaresektoren, navnlig for husdyravlerne, og reelt er gennemførlig for de europæiske producenter uden alt for høje omkostninger og krav i forbindelse med gennemførelsen; der henviser til, at denne mærkning også bør bidrage til at skabe markedsåbninger for producenter; der henviser til, at forskningsresultater og resultater af offentlige høringer viser, at visse interessenter, især erhvervsdrivende, ikke bakker helhjertet op om forslaget om obligatorisk mærkning; der henviser til, at frivillig mærkning vil opnå succes på markedet, hvis der ikke skelnes mellem produktionsmæssige karakteristika; der henviser til, at man kun har en ringe forståelse af virkningen af mærkning for fødevarevirksomheder og af forbrugernes tillid til og forståelse af dyrevelfærdspraksis;
AK. der henviser til, at anvendelsen af DNA-sporbarhedsteknologier til at følge og spore alle syge dyr eller inficerede fødevarer har potentiale til at skabe tillid blandt forbrugerne ved at sikre fødevaresikkerhed og hindre fødevaresvindel;
AL. der henviser til, at informationsværktøjer for forbrugerne skal udformes på en sådan måde, at der opretholdes lige konkurrencevilkår og sikres en harmoniseret tilgang, hvilket i øjeblikket er umuligt på grund af det voksende antal private initiativer, der anvender ubeskyttede dyrevelfærdsbetegnelser og anprisninger for forskellige standarder; der henviser til, at der er et voksende marked i EU for animalske produkter, der stammer fra burfrie, fritgående og økologiske systemer, og for plantebaserede alternativer;
AM. der henviser til, at harmonisering og en bedre gennemførelse af forskrifter og standarder bør være retningsgivende for lovgivningsarbejdet;
AN. der henviser til, at den private sektor har taget initiativ til de fleste dyrevelfærdsmærkningsordninger, mens resten er et resultat af offentlig-private partnerskaber eller – i et mindre omfang – initiativer iværksat af de kompetente nationale aktører i nogle medlemsstater;
AO. der henviser til, at de dyrevelfærdssystemer, der anvendes i EU, er frivillige; der henviser til, at de fleste af disse omfatter andre aspekter end dyrevelfærd såsom sporbarhed, bæredygtighed og sundhed; der henviser til, at de er meget forskellige med hensyn til drift og udformning;
AP. der henviser til, at der ikke er enighed om udsigten til obligatoriske regler for dyrevelfærdsmærkning, hvilket navnlig skyldes de økonomiske konsekvenser af deres gennemførelse, især for husdyravlerne; der henviser til, at selv om obligatoriske regler ville fjerne visse uregelmæssigheder på det europæiske marked, ville de have en dæmpende virkning på private initiativer, som tager sigte på at skabe produktdifferentiering og bruge dyrevelfærd som et salgsargument;
Konklusioner og anbefalinger
Gennemførelse af lovgivningen
1. glæder sig over, at Kommissionen vil foretage en evaluering og revision af dyrevelfærdslovgivningen inden 2023, herunder af dyretransport og slagtning af dyr, med henblik på at bringe den i overensstemmelse med den seneste videnskabelige evidens, udvide dens anvendelsesområde, gøre den lettere at håndhæve og sikre et højere dyrevelfærdsniveau som anført i jord til bord-strategien;
2. anerkender de forsøg, som mange husdyravlere har gjort på deres bedrifter, navnlig med hensyn til forbedring af dyrevelfærden, og den indsats og det engagement, som nogle af dem har lagt for dagen med hensyn til fremskridt og fremadrettet tænkning;
3. går ind for, at alle husdyravlere gennem en ramme på EU-plan får de midler, der skal til for at deltage i en proces, hvor der sker fremskridt, på grundlag af objektive indikatorer baseret på de fem grundlæggende friheder, som er fastlagt af Verdensorganisationen for Dyresundhed;
4. opfordrer til, at ethvert fremtidigt lovgivningsinitiativ (indførelse af ny lovgivning eller revision af eksisterende retsakter), der indebærer modificering eller ændring af husdyrproduktionssystemet (herunder opstaldning) og velfærdskriterier for husdyr, baseres på solid og nyere videnskabelig dokumentation eller forskningsundersøgelser med en systemisk tilgang, og at der tages hensyn til alle aspekter for at opnå bæredygtighed og dyrevelfærd; opfordrer til, at der sikres balance, at der tages hensyn til videnskabelig rådgivning om, hvordan dyrene, miljøet og avlerne, navnlig på små bedrifter, vil blive påvirket af de indførte ændringer, og at de kompetente organer i medlemsstaterne høres så tidligt som muligt i lovgivningsprocessen;
5. understreger behovet for at gennemføre konsekvensanalyser forud for enhver beslutning og behovet for at anlægge en artsspecifik tilgang, så der kan fastlægges specifikke krav for hver type husdyrbrug;
6. opfordrer til en bedre forvaltning af forebyggelse af dyresygdomme og fremme af høje standarder for dyresundhed og -velfærd, navnlig vedrørende vaccination og forebyggelse af unødvendig brug af antimikrobielle stoffer, for at forhindre spredning af zoonotiske sygdomme;
7. er opmærksom på, at EFSA har udarbejdet adskillige udtalelser om anvendelsen af dyrebaserede foranstaltninger for arter, der ikke er omfattet af specifikke regler (malkekøer og kødkvæg), efter anmodninger fra Kommissionen; beklager, at disse dyrebaserede foranstaltninger, som EFSA har foreslået, endnu ikke er gennemført; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at disse dyrebaserede foranstaltninger ajourføres med den seneste videnskabelige viden og integreres i den eksisterende, specifikke lovgivning;
8. erkender, at ifølge videnskabelige organer lader dyrebaserede foranstaltninger – selv om de er ønskelige – sig ikke altid gennemføre og er ikke objektivt verificerbare; opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med revisionen af EU's dyrevelfærdslovgivning at udarbejde meget specifikke verificerbare krav i lyset af de seneste videnskabelige udtalelser og de forskellige produktionssystemer, der findes rundt om i medlemsstaterne;
9. opfordrer Kommissionen til at sikre, at den eksisterende dyrevelfærdslovgivning overholdes, og til at ajourføre reglerne, hvor det er nødvendigt, for bedre at matche dem med samfundets krav i lyset af videnskabelige fremskridt og forskningsresultater på dette område, samtidig med at disse reglers anvendelsesområde og fleksibilitet udvides, så de tilpasses den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling og målene i den grønne pagt;
10. minder om, at resultatorienterede kvantificerbare ændringer skal foretages efter passende videnskabelig evaluering og i samråd med de kompetente organer og interessenter i medlemsstaterne med henblik på at imødegå de udfordringer, som husdyravlerne står over for på den ene side og borgernes behov og forventninger og dyrenes sundhed og velfærd på den anden side, idet der tages behørigt hensyn til forbrugernes købekraft og deres mulighed for at træffe de bedste valg; påpeger, at det europæiske fødevaresystem bør sikre adgang til fødevarer til overkommelige priser og af høj kvalitet; mener, at producenterne bør sikres en rimelig andel af prisen på fødevarer, der overholder EU's dyrevelfærdslovgivning;
11. efterlyser kortere forsyningskæder inden for ernæring, som bygger på lokalt eller regionalt producerede fødevarer, for at give forbrugerne bedre direkte adgang til lokale fødevarer og understøtte små landbrugere;
12. opfordrer indtrængende lovgiverne til at gøre sig bekendt med og tage behørigt hensyn til konsekvenserne af denne udvikling; opfordrer til, at vurderingen af ændringer foretages på grundlag af en helhedsorienteret tilgang, der integrerer de sociale, miljømæssige, dyrevelfærdsmæssige og økonomiske elementer af bæredygtighed, men også spørgsmålet om landbrugernes ergonomi og sundhedsmæssige aspekter, navnlig under hensyntagen til One Health-modellen; minder om, at dyrevelfærd skal kombineres med en bæredygtig økonomisk tilgang;
13. understreger nødvendigheden af at forbedre dyrevelfærden og -sundheden i husdyravl som led i One Health-modellen; påpeger, at det for at nå dette mål er af central betydning at sikre bedre dyreholdspraksis, da bedre dyrevelfærd forbedrer dyrenes sundhed og dermed reducerer behovet for medicin og bremser spredningen af zoonoser; opfordrer Kommissionen til også at udvikle One Welfare-modellen i forbindelse med revisionen af dyrevelfærdslovgivningen;
14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres kontrol af forekomsten af antibiotika og andre forbudte kemiske restprodukter i import fra lande uden for EU som led i Kommissionens strategi for effektivt at imødegå den uregulerede anvendelse af antibiotika og pesticider i animalsk produktion, produktion af fisk og skaldyr samt akvakulturproduktion;
15. opfordrer til, at der indføres foranstaltninger til sikring af husdyravlernes sikkerhed og integritet i tilfælde af, at der træffes visse foranstaltninger over for dyr;
16. understreger, at enhver ændring skal overvejes under hensyntagen til den tid, støtte og finansiering, som husdyravlerne har brug for til at gennemføre den, de økonomiske og bureaukratiske følger heraf og den træghed, der vil kunne opstå i forbindelse hermed; understreger nødvendigheden af at tage særligt hensyn til investeringsomkostningerne, da der er en risiko for, at lave profitmarginer kan medføre lange tilbagebetalingsperioder; bemærker, at ændringer for at forbedre dyrevelfærden på bedriften kræver en passende omstillingsperiode; anerkender, at husdyravlere lige nu er inde i en lang investeringscyklus som følge af den senere tids dyrevelfærdsinitiativer og lange tilbagebetalingsperioder;
17. glæder sig over det europæiske borgerinitiativ "End the Cage Age"; påpeger, at det i forbindelse med enhver ændring af opdræt i bure vil være nødvendigt med en klar og præcis definition af, hvad et bur er, og hvad der er karakteristisk for et bur for forskellige arter, for at sikre en effektiv omstilling til alternative opstaldningssystemer, som allerede er kommercielt levedygtige, og som er i brug, som f.eks. høner i skrabeægsstalde, fritgående høner og økologisk opdræt af høner, parkanlæg, løsdriftssystemer, udendørs fritgående og økologiske systemer til kaniner, farestier og gruppeopstaldningssystemer til søer, lade- og etagesystemer til vagtler eller par- og gruppeopstaldningssystemer til kalve;
18. opfordrer indtrængende Kommissionen til som en del af gennemførelsen af den nye lovgivning præcist og klart at definere betingelserne for og faciliteterne til avl af individuelle dyrearter, som bør være baseret på eksempler på god praksis for alternative opstaldningssystemer; henstiller til, at Kommissionen koncentrerer sine aktiviteter om at øge fødevaresikkerheden og gøre EU's landbrugsmarked mere robust; opfordrer til en revision af Rådets direktiv 1999/74/EF om æglæggende høner med henblik på hurtigt at udfase og forbyde æglægningsbure og indføre burfrie systemer for alle æglæggende høner, skabe lige konkurrencevilkår og forbedre velfærden for opdrættede dyr i EU;
19. påpeger, at investeringer i forbedret dyrevelfærd medfører højere produktionsomkostninger, uanset hvilken type husdyravl der er tale om; bemærker, at der bør gives yderligere offentlig støtte eller komme et klart økonomisk udbytte af investeringerne fra markedet, da stigningen i produktionsomkostningerne ellers vil vanskeliggøre eller forhindre husdyravlernes investeringer i dyrevelfærd, og en sådan situation ikke er ønskværdig; mener derfor, at højnelsen af dyrevelfærdsstandarder bør ske gradvist og på en ansvarlig måde og på grundlag af et system af økonomiske incitamenter, herunder ved hjælp af finansiering, der kommer andre steder fra end fra budgettet for den fælles landbrugspolitik;
20. opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe beslutning om passende finansiel støtte til husdyravlere for at tilskynde dem til at investere i bedre dyrevelfærd; opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at tage hånd om disse mangler samt foranledige og gennemføre bæredygtige forbedringer ved at belønne husdyravlernes bestræbelser; opfordrer til yderligere særlig finansiel støtte til husdyravlere i forbindelse med omstillingen til alternative opstaldningssystemer i forbindelse med gennemførelsen af ny lovgivning om forbud mod opdræt i bure, som Kommissionen har forpligtet sig til at foreslå inden 2027 på grundlag af Parlamentets beslutning af 10. juni 2021 om det europæiske borgerinitiativ "End the Cage Age"; anerkender, at dette er afhængigt af foranstaltninger, der sikrer de nødvendige ekstra ressourcer, tillige med rimelige markedspriser; bemærker, at selv om en løbende højnelse af dyrevelfærdsstandarderne og andre reguleringsområder altid er velkommen, pålægger de avlere, der overholder reglerne, yderligere byrder; understreger, at der først og fremmest bør være fokus på at sikre overensstemmelse med og sammenhæng i de eksisterende standarder som et første skridt til at sikre, at de mindst lovoverholdende husdyravlere kommer med på vognen og overholder de eksisterende standarder, før progressive husdyravlere pålægges yderligere byrder; understreger, at landbrugernes indkomster og de europæiske husdyrproducenters konkurrenceevne på det globale landbrugsmarked skal tages i betragtning på grundlag af gensidighed i forbindelse med foranstaltninger til forbedring af EU's velfærdslovgivning;
21. er bekendt med den begrænsede overordnede sammenhæng mellem EU's dyrevelfærdslovgivning og den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 samt den ringe integration af den specifikke lovgivning i de nationale planer for udvikling af landdistrikterne og den utilstrækkelige tildeling af finansiering til dyrevelfærdsmål med store forskelle fra den ene medlemsstat til den anden; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde økoordninger for dyrevelfærd i deres nationale strategiske planer, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale strategiske planer yder støtte og vejledning til husdyravlere med henblik på at forbedre dyrevelfærdsstandarderne; opfordrer til, at der straks ydes økonomisk støtte til husdyravlere, der vil omlægge deres bedrifter, herunder ved at sikre bedre opstaldningsforhold, som opfylder dyrenes fysiske og adfærdsmæssige behov, enten gennem offentlige politikker (en sammenhængende kombination af forskellige redskaber, herunder den fælles landbrugspolitik og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond) eller fra markedet, og til, at forbrugerne får klare og gennemsigtige oplysninger gennem en klar og pålidelig mærkning af alle animalske produkter om, hvordan der er draget omsorg for dyrenes velfærd under hele produktionscyklussen, herunder i produktionsmetoden; opfordrer endvidere til, at der gennemføres en gennemsigtig, positiv og ikke-stigmatiserende kommunikationsstrategi om alle animalske produkter under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for visse traditionelle regionale produkter, med henblik på at øge bevidstheden om den ekspertise, betydning og kvalitet, som landbrugere og husdyravlere lægger i deres arbejde, og om fordelene ved den nye dyrevelfærdslovgivning;
22. opfordrer Kommissionen til på en mere effektiv måde at kommunikere og bidrage til at synliggøre god praksis og med positive tiltag støtte bedrifterne i deres bestræbelser på at gøre fremskridt ved at støtte gennemførelsesredskaberne og dermed understøtte alle interessenters bestræbelser på at føre deres initiativer ud i livet og opmuntre til indførelsen af nye praksisser;
23. opfordrer Kommissionen til at investere i velfærd hos de landbrugere, der håndterer husdyr, og dette erhvervs tiltrækningskraft med henblik på at øge motivationen og produktiviteten blandt etablerede og fremtidige landbrugere og dermed direkte øge dyrevelfærden;
24. foreslår, at der udvikles uddannelse til overkommelige priser for landbrugere og operatører, der håndterer husdyr, gennem indførelse af et særligt grunduddannelses- og videreuddannelsesmodul med henblik på færdighedsudvikling; anmoder Kommissionen om at foretage en regelmæssig gennemgang af såvel medlemsstaternes som landbrugets bestræbelser på at forbedre kvaliteten af uddannelse og videreuddannelse og om at honorere særligt engagement; støtter fortsat bestræbelserne på at indsamle eksempler på bedste praksis inden for uddannelse og videreuddannelse samt at stille disse til rådighed for medlemsstaterne i årsrapporter; bemærker, at mange af de identificerede dyrevelfærdsrisici stammer fra handlinger og adfærd hos dem, der ejer eller håndterer dyrene; anmoder Kommissionen om at kontrollere, at uddannelse af landbrugere og dem, der håndterer dyr, indgår i de nationale strategiske planer;
25. påpeger, at en praksis, der har til formål at fremme dyrevelfærd, kan føre til højere produktionsomkostninger og øget arbejdsbyrde for husdyravlerne, og at denne stigning skal kompenseres med tilsvarende aflønning; understreger f.eks., at indfasning af løsdrift i farestalde vil kræve en lang overgangsperiode for at sikre, at de ekstra omkostninger dækkes ind via markederne, og vil kræve opførelse af nye bygninger; kræver samarbejde mellem de relevante myndigheder om udstedelse af byggetilladelser og reduktion af administrative byrder;
26. understreger, at visse foranstaltninger, der anses for at være gavnlige for dyrevelfærden, rent faktisk kan være kontraproduktive og svække andre aspekter af bæredygtighed, både med hensyn til velfærds-, sundheds- og sikkerhedsspørgsmål og bekæmpelsen af antimikrobiel resistens, og hvad angår bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissioner, hvis de ikke udvikles på en helhedsorienteret måde; påpeger som eksempel, at opdræt af kaniner i det fri kan øge dyrenes stress og dødelighed, og at kollektive bure i kaninhold kan føre til aggressiv adfærd blandt hunner, der forårsager stress, skader og nedsat ydeevne[15]; påpeger, at udendørs opdræt også kan føre til en reduceret kontrol med ekskrementer og emissioner samt til et behov for større mængder foder og dermed potentielt have et større CO2-aftryk; bemærker, at der er en lineær sammenhæng mellem større folde og ammoniakemissioner[16], hvilket betyder, at avlerne står over for modstridende lovgivning om dyrevelfærd og miljøspørgsmål; bemærker, at farestalde til fuldstændigt "løse" søer eller en pludselig udfasning af opdræt i bure kan skabe yderligere infektionskilder blandt husdyr og øge den stress, der forårsages af territorial dominans og rivalisering; påpeger, at opstaldning i passende folde på visse tidspunker i deres livscyklus kan bidrage til at bremse spredningen af dyresygdomme og patogene infektioner og forhindre svækkelse og undgåelig dødelighed hos unge kalve og grise[17]; understreger derfor, at der er behov for en artspecifik tilgang; opfordrer Kommissionen til grundigt at vurdere hvert enkelt forslags potentielt skadelige virkning for dyrs sundhed og velfærd;
27. understreger den mangefacetterede og indviklede karakter af det alvorlige velfærdsproblem med halebidning i svineproduktionen; bemærker, at der i hele EU er opstået tekniske vanskeligheder i forbindelse med tilbundsgående studier og undersøgelser af de risikofaktorer, der udløser denne adfærd; bemærker, at dette har betydet, at der hidtil ikke er fundet nogen pålidelige løsninger, og at halekupering derfor er blevet en udbredt praksis på trods af Kommissionens og Parlamentets betydelige bestræbelser på at udbrede oplysninger og bedste praksis vedrørende hold af svin med intakte haler; beklager, at kun to medlemsstater hidtil har forbudt halekupering; understreger, at tilvejebringelse af passende miljøberigelse, navnlig materialer, der kan manipuleres, samt sikring af tilstrækkelig plads, indførelse af god praksis i forbindelse med fodring og tilvejebringelse af et fast gulv kan reducere problemet med halebidning betydeligt; foreslår, at der finansieres og gennemføres mere videnskabelig forskning med det mål at kortlægge en økonomisk bæredygtig vej, der vil sikre, at svin kan opdrættes kommercielt indendørs med intakte haler; mener, at der er behov for løsninger inden for rammerne af den nuværende lovgivning for at beskytte svins velfærd og reducere anvendelsen af antimikrobielle stoffer til behandling af tilskadekomne dyr; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstater overholder forbuddet mod rutinemæssig halekupering af svin; mener endvidere, at der er behov for klarhed med hensyn til sanktioner i tilfælde af halekupering, hvor svin opdrættes i en medlemsstat og eksporteres til en anden med henblik på opfedning[18];
28. minder om, at en fuldstændig gennemførelse af den nuværende lovgivning i alle medlemsstater er afgørende for at forbedre dyrevelfærden på bedriften og for at sikre lige vilkår på det indre marked;
29. anerkender den europæiske svinesektors indsats for at finde alternativer til kastration af smågrise og understreger behovet for at ændre veterinærbestemmelserne for svinebedrifter, for at der kan ske fremskridt med hensyn til alternativer til kastration af smågrise;
30. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i de forskellige medlemsstater er en harmoniseret EU-liste til rådighed over de disponible produkter og protokoller for brug af smertestillende midler og bedøvelse i forbindelse med kastration af smågrise; opfordrer Kommissionen til at tillade kortvarig opbevaring af veterinærlægemidler på bedrifter og til at tillade dyrlæger at efterlade dem på bedrifterne i overensstemmelse med reguleringsrammens strikse bestemmelser;
31. bemærker, at produktionen af foie gras er baseret på opdrætsprocedurer, der overholder dyrevelfærdskriterierne, da der er tale om en ekstensiv produktionsform, der hovedsagelig finder sted på familielandbrug, hvor fuglene tilbringer 90 % af deres liv i det fri, og hvor opfedningsfasen, der i gennemsnit varer mellem ti og tolv dage med to måltider om dagen, respekterer dyrenes biologiske parametre;
32. roser Kommissionen for den 12. maj 2021 at have offentliggjort strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultursektor i EU. understreger betydningen af at fremme udviklingen af EU's akvakultursektor i retning af mere bæredygtige metoder, der lægger særlig vægt på fiskevelfærd, med henblik på at imødegå den nuværende overdrevne afhængighed af import; glæder sig over, at Parlamentets Fiskeriudvalg er ved at udarbejde en initiativbetænkning om disse retningslinjer; opfordrer Kommissionen til at foreslå specifikke videnskabeligt forsvarlige bestemmelser om velfærd for opdrættede fisk;
33. opfordrer Kommissionen til at forbedre det indre marked ved at indføre ændringer som følge af EU's ajourførte dyrevelfærdslovgivning, udarbejde en harmoniseret, omfattende og fælles strategi for dyrevelfærd i europæiske lande med harmoniseret gennemførelse af den relevante lovgivning og sikre, at ambitionerne og standarderne for at forbedre dyrevelfærden ikke sænkes, samtidig med at den korrekte gennemførelse og overholdelse af eksisterende lovgivning overvåges i alle medlemsstater;
34. opfordrer Kommissionen til at bevidstgøre forbrugerne og informere dem om virkeligheden på husdyrbedrifterne og deres reelle indvirkning på miljøet, biodiversiteten og klimaet samt om mangfoldigheden af produktionsmetoder og deres oprindelse ved udogmatisk og uden stigmatisering at vise den omsorg og opmærksomhed, som avlerne viser deres dyr; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i væsentlig grad at forbedre offentlighedens bevidsthed om og forståelse for virkeligheden inden for husdyravl og dyrevelfærd, herunder gennem uddannelse i skolerne;
35. opfordrer Kommissionen til at omformulere sin reguleringsramme for at forbedre dyrevelfærden i EU ved at gøre den klarere, mere omfattende, mere forudsigelig og mere tilgængelig med henblik på at gøre mål og indikatorer mere let forståelige, således at der bliver mindre plads til fortolkning og mulighed for en ensartet national gennemførelse i medlemsstaterne, inden reglerne strammes yderligere, eller der tilføjes nye regler; foreslår, at det generelle direktiv ajourføres i overensstemmelse med den nyeste videnskabelige viden med henvisning til Kommissionens målsætninger og borgernes forventninger til husdyrs velfærd samt resultaterne af systemisk forskning, og at der arbejdes med artsspecifikke direktiver under behørig hensyntagen til bedrifternes art, de forskellige faser af dyrenes liv, landbrugspraksis, der ikke vedrører husdyrbrug, traditioner og regionale forhold og de forskellige jordbunds- og klimaforhold;
36. bemærker, at den nuværende EU-lovgivning om dyrevelfærd ikke er omfattende, og opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for og virkningen af specifik dyrevelfærdslovgivning i lyset af den seneste videnskabelige viden om fødevareproducerende arter, som på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af artsspecifik lovgivning; noterer sig manglen på dyrevelfærdsindikatorer for det generelle direktiv, Rådets direktiv 2008/120/EF om svin, Rådets direktiv 2007/43/EF om slagtekyllinger og Rådets direktiv 1999/74/EF om æglæggende høner; anerkender ligeledes manglen på kvantificerbare krav til gennemførelse og overvågning af miljøforhold såsom luftkvalitet (kvælstof, CO2 og støv), belysning (varighed og lysstyrke) og minimal støj, hvilket ikke blot påvirker dyrevelfærden, men også fører til konkurrenceforvridning på grund af fortolkningsmargenerne; opfordrer Kommissionen til at udarbejde sådanne indikatorer, der kan håndhæves og kvantificeres, og som bør være artsspecifikke og ajourførte ud fra et videnskabeligt synspunkt;
37. opfordrer indtrængende Kommissionen til at præcisere sin ramme for overvågning af medlemsstaterne, til at sikre, at skadelig praksis bekæmpes, og til at indlede traktatbrudsprocedurer i tilfælde af manglende overholdelse; understreger betydningen af præcisionsteknologier til husdyravl, herunder potentialet i redskaber til overvågning af dyresundhed og -velfærd på bedriften, som bidrager til at forebygge og bedre bekæmpe sygdomsudbrud på bedrifter; understreger, at der er mange faktorer bag den manglende overholdelse af dyrevelfærdslovgivningen, herunder uanvendelige og ukvantificerbare dyrebaserede indikatorer; bemærker, at hyppigheden af inspektioner varierer på tværs af medlemsstaterne fra mindst 1 % til højst 30 %; er bekymret over, at denne store variation i hyppigheden af inspektioner enten fører til manglende overholdelse af kontrolforordningen[19] eller til et stort pres på husdyravlerne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at harmonisere gennemførelsen af kontrolforordningen for at sikre den samme hyppighed af inspektioner på tværs af medlemsstaterne og husdyrsektorerne; opfordrer Kommissionen til årligt at aflægge rapport til Parlamentet om sine egne og medlemsstaternes foranstaltninger for at forbedre velfærden for dyr på bedrifter i EU;
38. anmoder Kommissionen om at lade enhver afgørelse ledsage af en videnskabelig vurdering og en konsekvensanalyse (herunder af de miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser), som bør tage hensyn til mangfoldigheden af landbrugsmetoder i de enkelte sektorer i EU og analysere situationen ud fra både dyrets (artsmæssigt og på forskellige produktionsstadier) og husdyravlerens perspektiv med henblik på at tage hensyn til borgernes forventninger og skabe et effektivt avlssystem for at sikre, at dyr lever på gunstige vilkår, dyrevelfærden respekteres, og avlen er økonomisk rentabel;
39. understreger, at medlemsstaterne bør indføre passende håndhævelsesordninger, som kan harmoniseres mellem medlemsstaterne, og at medlemsstaterne til enhver tid skal sikre en streng håndhævelse af EU-lovgivningen; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at indsende rapporter til Parlamentet vedrørende gennemførelsen og håndhævelsen af EU's dyrevelfærdslovgivning, hvori den udpeger mangler og inkluderer medlemsstaters overtrædelser fordelt på arter og typen af overtrædelser;
40. opfordrer Kommissionen til at udvikle et bedre samarbejde mellem alle relevante interessenter og til at fremme dialogen mellem de forskellige interessenter i medlemsstaterne for at sætte dem i stand til i fællesskab at reflektere over udviklingen inden for husdyravl; opfordrer til udveksling af "god" praksis mellem husdyrsektorerne og mellem landene; opfordrer til, at der udvikles værktøjer til at tilskynde banebrydende husdyravlere til at deltage i udviklingsprojekter; opfordrer til, at husdyravlere og forskere i dyrevelfærd inddrages i alle faser af de undersøgelser, der gennemføres i forskellige regioner i Europa; ønsker, at alle undersøgelsesdokumenter og dokumentation for udbredelse af god praksis bliver oversat til alle Den Europæiske Unions sprog; anerkender det potentiale, som Horisont Europa-programmet for forskning og innovation har, og forventer, at der sikres en passende balance mellem medlemsstaterne, hvad angår godkendelsen af projekter; opfordrer Kommissionen til at fremme en resultatorienteret tilgang – som det rette miljø til at samle medlemsstaternes repræsentanter, videnskabelige organer, interessenter, husdyravlere og NGO'er og udveksle synspunkter og viden om bedste praksis med henblik på en mere ensartet gennemførelse af dyrevelfærdsregler på tværs af medlemsstaterne – i overensstemmelse med den grønne pagts målsætninger;
41. bifalder etableringen af EU-referencecentre, der dedikeres til velfærden hos forskellige arter og kategorier af dyr (EURCAW'er), som led i EU-strategien for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle netværket af EURCAW'er, navnlig for arter, der ikke er omfattet af den specifikke lovgivning, som en effektiv platform for konsekvent og ensartet formidling af tekniske oplysninger i medlemsstaterne om, hvordan EU-lovgivningen bør gennemføres;
42. minder om, at målrettet individuel forvaltning ofte har en betydelig indflydelse på dyrevelfærden; opfordrer Kommissionen til at indføre en resultatbaseret tilgang til fremtidige projekter baseret på videnskabelig dokumentation og ekspertviden og på peer-to-peer-deling af bedste praksis blandt husdyravlere;
43. understreger betydningen af en regelmæssig udveksling med repræsentanter for de nationale og regionale myndigheder, landbrugs- og interesseorganisationer, NGO'er, borgere og eksperter om eksempler på god praksis og nødvendige forbedringer på dyrevelfærdsområdet; påpeger, at vidensoverførslen på dette område trods sine lave omkostninger er yderst effektiv og derfor oftere bør omsættes i praksis; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens fornyelse af Platformen for Dyrevelfærds mandat; er af den opfattelse, at udvekslinger af god praksis og vidensoverførsel bør styrkes yderligere for at hjælpe de involverede parter med at fremskynde og forenkle deres regelmæssige udveksling samt lagre og sikre deres informationsstrømme; understreger betydningen af også at gennemføre en sådan regelmæssig udveksling med repræsentanter for de lande uden for EU, der importerer dyr fra EU;
44. opfordrer Kommissionen til at forbinde sine forskellige strategier ved at gennemføre regler, der er udformet i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, jord til bord-strategien, EU's biodiversitetsstrategi for 2030 samt landbrugspolitikker med relation til handel, handelspraksis og markedsføring; understreger, at sammenhæng mellem disse strategier er en forudsætning for en levedygtig landbrugssektor; opfordrer til, at den reviderede dyrevelfærdslovgivning bringes fuldt på linje med prioriteterne i den grønne pagt og jord til bord-strategien, idet man udvider dens anvendelsesområde og gør den mere fleksibel for at tilpasse reglerne til den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling; opfordrer Kommissionen til at bringe handelspolitikken i overensstemmelse med EU's standarder for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd ved at revurdere handelsaftaler med tredjelande og indføre gensidighed i nye bilaterale og multilaterale handelsaftaler med henblik på at skabe lige vilkår og undgå at underminere den økonomiske rentabilitet for EU's egne producenter og sikre, at tredjelande opfylder EU's standarder for dyrevelfærd og produktkvalitet;
45. opfordrer Kommissionen til at samle de forskellige retsakter vedrørende dyrevelfærd, hvad enten det er på bedriften, under transport eller under slagtning;
Dyrevelfærdsmærkning
46. beklager det begrænsede økonomiske udbytte for producenter, der deltager i frivillige dyrevelfærdsordninger; bemærker endvidere, at en vellykket dyrevelfærdsmærkning kun vil være mulig, hvis den højere pris, der betales, også resulterer i et rimeligt økonomisk udbytte, og hvis lønsomheden fordeles rimeligt i hele fødevarekæden og garanterer husdyravlere en rimelig andel af den højere pris, som forbrugeren betaler for køb af fødevarer, der overholder EU's mærkningskrav vedrørende dyrevelfærd;
47. opfordrer Kommissionen til på multilateralt plan og i de bilaterale aftaler at indlede forhandlinger om gensidighedsklausuler, hvad angår overholdelsen af dyrevelfærdsstandarderne for importerede produkter, også for at give forbrugerne korrekte oplysninger;
48. understreger, at indførelsen af enhver form for dyrevelfærdsmærkning kræver, at der tidligt indføres harmoniserede og obligatoriske regler, der er udarbejdet i samarbejde med alle interessenter, og som er baseret på klare videnskabelige indikatorer, samt omfattende salgsfremstød og uddannelsesaktiviteter for at informere de europæiske forbrugere;
49. opfordrer Kommissionen til også at sikre dyrevelfærd i resten af kæden efter producenten og til at indarbejde dyrevelfærd i de harmoniserede bestemmelser om frivillig mærkning;
50. opfordrer Kommissionen til at påbegynde arbejdet med en omfattende EU-dyremærkning med henblik på at udvikle en obligatorisk EU-ramme for frivillig mærkning, som bør omfatte alle husdyrbrug, men som skal medtage og anerkende særlige karakteristika for hver art, med henblik på at begrænse risikoen for konkurrenceforvridning på det indre marked, samtidig med at der gives tilstrækkelig plads til private initiativer, der investerer i produktdiversitet og overholder højere dyrevelfærdsstandarder som en løftestang på markedet;
51. anmoder Kommissionen om at foreslå en harmoniseret og obligatorisk EU-ramme med fælles krav til frivillig dyrevelfærdsmærkning, som er baseret på EU-regler, og som opfordrer medlemsstaterne til at registrere de forskellige tilgange, der anvendes; opfordrer til, at specifikationerne for rammen udarbejdes i henhold til en teknisk realistisk og videnskabeligt forsvarlig tilgang, der afspejler produktionsmetoderne i hele cyklussen, og til at denne ramme sikrer en omfordeling af udbyttet i retning af husdyravlerne, så der kan gøres markedsbaserede fremskridt inden for dyrevelfærd; insisterer på, at mærkningsordningen skal baseres på et klart sæt tekniske referencer med en veldefineret brug af de udtryk og anprisninger, der anvendes i markedsføringen, for at undgå vildledning af forbrugerne og falsk varebetegnelse vedrørende dyrevelfærd;
52. minder om, at forarbejdede produkter og ingredienser af animalsk oprindelse af hensyn til sammenhængen ligeledes skal kunne nyde godt af denne mærkning; anbefaler, at den foreslåede dyrevelfærdsmærkning ved siden af dyrevelfærd tager højde for forbrugernes voksende efterspørgsel efter information og de sideløbende jord til bord-målsætninger vedrørende bæredygtigheds-, sundheds- og kostspørgsmål;
53. opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge de mulige konsekvenser, navnlig for husdyravlere, af at indføre en obligatorisk EU-ramme med fælles mærkningskrav og foretage en grundig vurdering af konsekvenserne for alle de aktører, der er involveret i fødevareforsyningskæden, fra landbrugere til forbrugere, navnlig på grundlag af erfaringerne fra de offentlige mærkningsordninger, der er indført i de seneste år i nogle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at undgå konflikter mellem mulige fremtidige ordninger og eksisterende mærkningssystemer, navnlig i relation til obligatoriske krav i de specifikke direktiver om dyrevelfærd; er bekymret over resultaterne af en tidligere konsekvensanalyse gennemført af Kommissionen i 2012, hvori det anføres, at mærkning vil øge industriens omkostninger uden nødvendigvis at øge fordelene;
54. opfordrer Kommissionen til at iværksætte en politik til beskyttelse af europæisk husdyravl ved at forbyde import til Europa af husdyr eller kød, der ikke overholder europæiske dyrevelfærdsstandarder;
°
° °
55. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (13.10.2021)
til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
om gennemførelsesrapport om dyrevelfærd på bedriften
Ordfører for udtalelse: Marlene Mortler
FORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
– der henviser til den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens,
– der henviser til Kommissionens køreplan for kvalitetskontrollen til at vurdere effektiviteten, virkningsfuldheden og sammenhængen af dyrevelfærd på bedriftsniveau, herunder EU-regler for dyretransport og slagtning;
A. der henviser til, at Unionen og medlemsstaterne i henhold til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal tage fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende væsener, når Unionens politikker inden for landbrug, fiskeri, transport, det indre marked, forskning og teknologisk udvikling samt rummet, fastlægges og gennemføres; der henviser til, at EU-lovgivningen derfor skal sikre, at dyr holdes under forhold, hvor de ikke udsættes for mishandling, misbrug, smerte eller lidelse;
B. der henviser til, at dyrene ikke længere bør tilpasses til systemet, men at systemet i stedet bør tilpasses til dyrenes behov og adfærd, og at det ikke bør være tilladt at såre eller skade et dyr eller forringe dets sundhed eller velfærd ved at huse dyret på en bestemt måde;
C. der henviser til, at husdyrhold har økonomisk, social og kulturel betydning i EU og navnlig i visse landdistrikter og bør fungere i synergi med miljømålene; der henviser til, at husdyrhold imidlertid bidrager til drivhusgas- og ammoniakemissionerne og har en kraftig miljøvirkning, både hvad angår biodiversitet og økologisk balance; der henviser til, at 10,3 % af EU's drivhusgasemissioner ifølge jord til bord-strategien kan tilskrives landbruget, og at knap 70 % af landbrugsemissionerne stammer fra husdyrsektoren; der henviser til, at de traditionelle små ekstensive husdyrhold er truet; der henviser til, at der er sket væsentlige videnskabelige fremskridt inden for dyrevelfærd, siden EU's nuværende dyrevelfærdslovgivning blev vedtaget; der henviser til, at det er bydende nødvendigt at revidere og ændre den nuværende dyrevelfærdslovgivning for at bringe den i overensstemmelse med disse seneste videnskabelige fremskridt og reagere på de samfundsmæssige krav om forbedring af dyrevelfærden;
D. der henviser til, at landbrugere skal kunne drage fordel af den nødvendige støtte fra EU for at opfylde EU-forbrugernes forventninger ved at omstille til modeller, der i højere grad respekterer dyrevelfærden, samtidig med at landbrugerne garanteres planlægningssikkerhed;
E. der henviser til, at midler til dyrevelfærd i EU's og nationale budgetter skal anvendes omkostningseffektivt og medføre håndgribelige forbedringer af de berørte dyrs liv;
F. der henviser til, at både EU-landbrugere og NGO'er har udtrykt bekymring over de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af import af billigt produceret kyllingekød og vildledende mærkning af kyllingekød, som er forarbejdet i EU, men stammer fra tredjelande; der henviser til, at unfair konkurrence og manglende overholdelse af EU-standarder skaber en konkurrencemæssig ulempe for europæiske virksomheder;
G. der henviser til, at "One Health"-tilgangen vedkender, at menneskers og dyrs sundhed og velfærd og miljøbeskyttelse er indbyrdes forbundne på mange måder, og at sygdomme kan overføres fra mennesker til dyr og omvendt og derfor bør håndteres sammen; der henviser til, at det endvidere anerkendes, at stressede dyr, der lever tæt på hinanden, er mere disponerede for infektioner, hvilket navnlig var tydeligt i forbindelse med pelsdyropdræt; der henviser til, at "One Welfare"-tilgangen, som også fremmes af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), anerkender den tætte indbyrdes sammenhæng mellem dyrevelfærd og menneskers velfærd, biodiversitet og miljøet[20];
H. der henviser til, at antimikrobiel resistens udgør en stadig større grænseoverskridende trussel mod folkesundheden; der henviser til, at et af målene i jord til bord-strategien er en reduktion på 50 % af salget af antimikrobielle stoffer til opdrættede dyr og akvakultur frem mod 2030; der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats for at udvikle sundhedsorienterede systemer til husdyropdræt;
I. der henviser til, at usund kost med et højt indhold af salt, sukker, fedt og animalsk protein er en betydelig risikofaktor for sygdomme og dødelighed i Europa; der henviser til, at en bæredygtig og mere økologisk kost med et højt indhold af plantebaserede fødevarer og med færre animalske fødevarer i overensstemmelse med kostbehovene kan give globale sundheds-, klima- og miljømæssige fordele og fremskynde opnåelsen af målene i den grønne pagt og Parisaftalen;
J. der henviser til, at forbrugernes interesse i fødevarernes oprindelse, håndtering og kvalitet er højere end nogensinde før og resulterer i, at forbrugerne træffer mere bæredygtige og samvittighedsfulde beslutninger; der henviser til, at den særlige Eurobarometerundersøgelse fra 2016 om dyrevelfærd viste, at velfærden[21] blandt husdyr ifølge 94 % af EU-borgerne er vigtig, mens 82 % mener, at husdyr bør beskyttes bedre, og 59 % er villige til at betale 5 % mere for "dyrevenlige" produkter, og at 52 % af europæerne kigger efter dyrevelfærdsmærker, når de handler, selv om hver tiende europæer ikke ved, at disse mærker findes; fremhæver, at 47 % af europæerne mener, at udvalget af dyrevelfærdsvenlige fødevarer i detailhandelen er begrænset;
1. bemærker manglerne ved EU-direktiverne om dyrevelfærd på bedriften, som er forældede, ofte utilstrækkelige og for vage og mangler artsspecifik beskyttelse for en række arter såsom malkekøer, kød- og avlshøner, kaniner, får og kalkuner; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at revidere lovgivningen om dyrevelfærd og dyresundhed; opfordrer Kommissionen til at gøre dette hurtigst muligt og sikre, at kravene er klare, præcise og egnede til at beskytte opdrættede dyr under fødsel, opdræt, transport og slagtning; glæder sig over revisionen af lovgivningen på dette område, som Kommissionen har planlagt for 2023, men opfordrer til, at denne revision afsluttes så hurtigt som muligt i overensstemmelse med den videnskabelige dokumentation angående dyrevelfærd og -behov, hvilket bør resultere i et højt dyrevelfærdsniveau og efterfølgende en konsekvensanalyse, der dækker alle bæredygtighedsniveauer og omkostningerne ved manglende handling;
2. opfordrer Kommissionen til gennem denne reform at indføre et modstandsdygtigt dyrevelfærdssystem, der hænger sammen med miljø- og klimalovgivningen og andre EU-politikker såsom jord til bord- og biodiversitetsstrategien, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen;
3. opfordrer til, at alle politiske instrumenter anvendes til sammenhængende at arbejde hen imod at støtte det traditionelle europæiske landskab, indføre regenerative landbrugsmodeller som f.eks. agroøkologi og økologiske systemer, nå målsætningerne i den grønne pagt og Parisaftalen og sætte høje standarder for dyrevelfærd;
4. mener, at ekstensivering er en af de hurtigste og mest effektive måder, hvorpå dyrevelfærd på bedrifter kan forbedres, og i tillæg hertil har mange andre fordele for så vidt angår miljøet, klimaet og menneskers sundhed; påpeger, at der bør ydes støtte for at sikre, at husdyrbrug, herunder små husdyrbrug, kan omlægges, mens den reviderede dyrevelfærdslovgivning træder i kraft; understreger, at det er vigtigt at mindske stressniveauet i forbindelse med transport og slagtning;
5. understreger, at dyrevelfærdskravene skal anvendes korrekt og ensartet i hele EU samt på import gennem et harmoniseret gennemførelsessystem for hele EU; påpeger, at Kommissionen bør sikre, at medlemsstaterne gennemfører de relevante EU-bestemmelser fuldt ud; påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at der foreligger tilstrækkelige data om gennemførelsen af lovgivningen; anerkender, at den kontrol, der foretages af Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed, kan være en vigtig informationskilde til vurdering af gennemførelsen af den nuværende ramme; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at overvåge gennemførelsen, og til, at alle overtrædelser hurtigst muligt undersøges og håndteres korrekt, jf. artikel 258 og 259 i TEUF;
6. understreger betydningen af lige konkurrencevilkår for landbrugere; opfordrer Kommissionen til at harmonisere dyrevelfærdslovgivningen blandt medlemsstaterne, hvor det er muligt;
7. understreger, at der skal foretages regelmæssige og omfattende kontroller af produktionen af landdyr og akvatiske dyr i overensstemmelse med den gældende lovgivning; udtrykker bekymring over det lave antal kontroller angående overholdelse af dyrevelfærdslovgivning; fremhæver, at der ifølge gennemførelsesundersøgelsen i nogle tilfælde ikke eller kun i meget begrænset omfang foretages officiel kontrol, især for arter, som ikke er omfattet af konkrete bestemmelser; mener, at dette og manglen på artsspecifik beskyttelse af en række arter, såsom malkekøer, kød- og avlshøner, kaniner, får og kalkuner, bør tages op i forbindelse med revisionen af lovgivningen om dyrevelfærd; gentager, at EU-forordningen om offentlig kontrol pålægger medlemsstaterne at foretage revision af deres ordninger til offentlig kontrol vedrørende foderstof- eller fødevarelovgivningen og dyresundhed og dyrevelfærd, og at Kommissionens beslutning 2006/677/EF fastlægger retningslinjer med anbefaling om, at sådanne revisioner udføres mindst hvert femte år; bemærker, at Den Europæiske Revisionsret har konstateret en generelt manglende håndhævelse af EU's dyrevelfærdslovgivning, og at der fortsat anvendes fremgangsmåder, som er forbudt i henhold til EU-retten;
8. understreger, at medlemsstaterne bør indføre passende håndhævelsesordninger, som kan harmoniseres blandt medlemsstaterne, og at medlemsstaterne til enhver tid skal sikre en streng håndhævelse af EU-lovgivningen; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at indsende rapporter til Europa-Parlamentet vedrørende gennemførelsen og håndhævelsen af Unionens dyrevelfærdslovgivning, hvori den udpeger mangler og inkluderer medlemsstaters overtrædelser fordelt på arter og typen af overtrædelser;
9. understreger, at lovgivning vedrørende husdyrs velfærd skal være artsspecifik og fremme forholdene på de fem områder ernæring, miljø, sundhed, adfærd og mental tilstand, bør være i overensstemmelse med videnskabelige data om dyrs følsomhed og bør ajourføres i takt med, at den videnskabelige viden bliver større; udtrykker bekymring over, at der med undtagelse af direktiverne om æglæggende høner og kalve i EU-lovgivningen har eksisteret en kombination af afvigelser, undtagelser, vage krav og mangel på specifik beskyttelse parallelt med adskillige nationale regler, som alle er blevet beskyldt for at virke konkurrenceforvridende af mange involverede parter på forskellige områder;
10. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag med henblik på at regulere specifikke arter, som i øjeblikket ikke er beskyttet eller er utilstrækkeligt beskyttet i EU's dyrevelfærdslovgivning, såsom malkekøer, kød- og avlshøner, kaniner, får og kalkuner; understreger behovet for en revision af Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, og fremhæver, at Rådets direktiv 98/58/EF generelt har været det mindst virkningsfulde af de direktiver, der her behandles, og at det med dets vage krav og de vide fortolkningsmuligheder, det har givet, ikke har været muligt at beskrive sammenhænge mellem forbedringer i marken og direktivet; understreger betydningen af at indføre artsspecifik dyrevelfærdslovgivning og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag i den henseende;
11. opfordrer indtrængende til revision af Rådets direktiv 2007/43 af 20. juli 1998 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger med henblik på at reducere belægningsgraden og branchens afhængighed af antibiotika, drastisk forbedre kyllingernes ringe velfærd ved at sørge for naturligt lys, frisk luft, mere plads og berigelser samt indføre et forbud mod opdræt af ekstremt hurtigtvoksende kyllinger; gentager sin opfordring til et fremskyndet skift til alternative avlssystemer med højere velfærd eller traditionel avl af slagtekyllinger, som er mere robust og sundere end avl af hurtigtvoksende slagtekyllinger, og et forbud mod import af produkter, der ikke opfylder EU-standarderne;
12. misbilliger den uetiske og systematiske aflivning af milliarder af hanekyllinger i EU hvert år, det være sig ved brug af en sønderdelingsmaskine eller med kuldioxid, da det er en krænkelse af reglerne om dyrevelfærd; understreger, at Frankrig og Tyskland allerede har annonceret et forbud mod systematisk aflivning af hanekyllinger, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at følge dette eksempel;
13. opfordrer til, at Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin revideres med henblik på bl.a. at fjerne 28 dages-undtagelsen om indelukning af søer i særskilte båse og at sikre, at dyrene holdes i grupper under hele drægtigheden og faringen;
14. gentager sin opfordring til Kommissionen om hurtigst muligt at fremsætte forslag om omgående at forbyde den grusomme og unødvendige tvangsfodring af ænder og gæs i forbindelse med fremstillingen af foie gras;
15. fremhæver, at de retlige standarder til beskyttelse af fisk generelt er langt færre og mindre strenge end dem, der er udformet til beskyttelse af andre dyr, der opdrættes til direkte konsum; påpeger i lyset af dette behovet for at bringe EU's forordninger om fiskevelfærd i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i OIE's sundhedskodeks for akvatiske dyr;
16. glæder sig over nedsættelsen af Undersøgelsesudvalget om Beskyttelse af Dyr under Transport (ANIT), der er oprettet med henblik på at undersøge påståede overtrædelser i forbindelse med anvendelsen af EU-lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport i og uden for EU og vurdere Kommissionens og medlemsstaternes ansvar i denne henseende; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør tage behørigt hensyn til dette udvalgs konklusioner, og at dets anbefalinger bør afspejles i den fornødne revision af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005[22];
17. minder om EU-Domstolens dom i sag C-424/13, hvori det fastslås, at dyretransporter med udkørsel fra EU også skal overholde de europæiske dyrevelfærdsregler, når de forlader EU, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at overholde dette;
18. påpeger, at dyrevelfærdskravene er vanskelige at opretholde under langdistancetransport af husdyr; gør opmærksom på betydningen af at sikre høje dyrevelfærdsstandarder under transport; understreger, at der ud over kravene bør anvendes økonomiske instrumenter til at reducere lange transporttider yderligere, når det er muligt;
19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme anvendelse og udvikling af regionale slagterier og mobile slagterier samt slagtning på bedriften eller slagtning på det nærmeste anlæg; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udvikle en strategi for et skifte fra transport af levende dyr til et system, hvor der udelukkende handles med kød og slagtekroppe, navnlig for lange transporter, når det er muligt, i betragtning af den indvirkning, som transport af levende dyr har på miljøet, dyrevelfærden og fødevaresikkerheden; opfordrer medlemsstaterne til at foretage effektive og systematiske kontroller med sendinger af dyr inden pålæsning med henblik på at sætte en stopper for praksisser, der forværrer vilkårene for dyrevelfærd under transport ad land- eller søvejen, såsom at tillade overfyldte køretøjer eller transport af dyr, der ikke er egnet til at fortsætte på lange ture, eller at tillade den fortsætte anvendelse af kontrolsteder, som har utilstrækkelige hvile-, fodrings- og vandingsfaciliteter til transporterede dyr;
20. minder om de seneste hændelser i Middelhavet (sagerne vedrørende Elbeik og Karim Allah) og i Suezkanalen; understreger, at dyrevelfærdskrav næppe kan imødekommes under langdistancetransport af husdyr, navnlig under transport ad søvejen; understreger behovet for bedre overvågning af søtransport af husdyr, navnlig efter blokeringen af Suezkanalen som følge af et uheld, hvorved tusinder af dyr omkom på transportfartøjer; opfordrer i denne sammenhæng indtrængende Kommissionen til at indlede en debat om de nødvendige ændringer af den relevante EU-lovgivning; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at evaluere og revidere den eksisterende dyrevelfærdslovgivning, herunder omfattende arts- og kategorispecifikke krav, og en transports maksimale varighed efter en konsekvensanalyse, herunder for transport af levende dyr og slagtning af dyr;
21. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre og håndhæve Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport; opfordrer i mellemtiden Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at kravene i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 overholdes, og at overtrædelser af forordningens bestemmelser håndteres ved hjælp af alle passende midler, herunder traktatbrudsproceduren;
22. beklager, at medlemsstaterne kun har anvendt en lille del af de midler inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, der er til rådighed under landdistriktsudviklingssøjlen, til dyrevelfærdsformål; bekræfter, at den fælles landbrugspolitik sigter mod at styrke husdyrs velfærd gennem økonomiske incitamenter og håndhævelse af dyrevelfærdslovgivningen; mener, at forbedringen af dyrevelfærd for husdyr i tilstrækkelig grad bør understøttes af den nye fælles landbrugspolitik og via anvendelsen af EU's nye strategiske retningslinjer for landbruget, ved bl.a. at reducere behovet for lægemidler og antimikrobielle stoffer væsentligt og bevare biodiversitet; påpeger samtidig de fremskridt og forbedringer, som nogle medlemsstater har gjort på nationalt plan, og glæder sig over de specifikke initiativer i den henseende; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udspecificere konkrete tiltag for forbedring af dyrevelfærd i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og til at yde mere og tilstrækkelig støtte til landbrugere, der frivilligt opfylder højere og mere bæredygtige dyrevelfærdsstandarder, herunder gennem nationale støtteprogrammer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere subsidier, der er skadelige for dyrevelfærden, senest i 2022 og til at udfase dem; mener, at et af målene med den fælles landbrugspolitik og nationale midler bør være at støtte landbrugerne i omstillingen til agroøkologiske og sunde landbrugsmetoder med høj velfærd, herunder plantebaserede landbrugspraksisser og bedrifter, der er kendetegnet ved ekstensive landbrugspraksisser, på grundlag af uddannelse af høj kvalitet, for at sikre dyrevelfærden og bedrifternes miljømæssige og finansielle sundhed; anser det for afgørende at sikre fremtidig politikkohærens ved også at integrere dyrevelfærdskrav i andre politikker, såsom den internationale handelspolitik og akvakulturpolitikken, og den fælles landbrugspolitik og fiskeriet;
23. minder om, at målrettet individuel forvaltning ofte har en betydelig indflydelse på dyrevelfærden; opfordrer Kommissionen til at indføre en resultatbaseret tilgang til fremtidige projekter baseret på videnskabelig dokumentation og ekspertviden og på peer-to-peer-deling af bedste praksis blandt landbrugere;
24. understreger betydningen af en fornuftig inddragelse af digitalisering; henviser dog til, at digitaliseringsinstrumenter ikke kan løse grundlæggende problemer, men skal fungere som et supplement, fordi de ikke kan erstatte kvalificerede fagfolk;
25. anerkender borgerinitiativet "End the Cage Age" og glæder sig over, at Kommissionen har bebudet, at den vil fremlægge et lovgivningsforslag om forbud mod bure som led i revisionen af dyrevelfærdslovgivningen og vurdere en eventuel udfasning senest i 2027 efter en videnskabeligt baseret konsekvensanalyse; opfordrer Kommissionen til at vedtage en artsbaseret tilgang, der tager hensyn til og vurderer hvert enkelt dyrs karakteristika, og i henhold til hvilken der bør være opstaldningssystemer, der passer til dyrenes specifikke behov, samtidig med at dyrs og menneskers sundhed beskyttes; påpeger endvidere behovet for tilstrækkelige foranstaltninger, herunder brug af midler under den fælles landbrugspolitik og nationale rammebeløb, til at støtte landbrugere i omstillingen til burfrie og økologiske produktionsmetoder i landbruget med høj dyrevelfærd ved at stille uddannelse af høj kvalitet til rådighed for at sikre dyrevelfærden og den miljømæssige og finansielle sundhed, hvilket vil bidrage til at sikre en modstandsdygtig og bæredygtig økonomi, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår; gør opmærksom på, at landbrugere har brug for passende tidsrammer til forbedring af deres staldbygninger grundet de omfattende investeringer, der ofte kræves; foreslår, at Kommissionen fortsætter samarbejdet med medlemsstaterne for at støtte gennemførelsen og den korrekte håndhævelse af retsreglerne om udfasning af alle bure i EU's husdyravl;
26. understreger betydningen af en regelmæssig udveksling med repræsentanter for de nationale og regionale myndigheder, landbrugs- og interesseorganisationer, NGO'er, borgere og eksperter om eksempler på god praksis og nødvendige forbedringer på dyrevelfærdsområdet; påpeger, at vidensoverførslen på dette område trods sine lave omkostninger er yderst effektiv og derfor skal gennemføres hyppigere i praksis; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens fornyelse af Platformen for Dyrevelfærds mandat; er af den opfattelse, at udvekslinger af god praksis og videnoverførsel bør styrkes yderligere for at hjælpe de involverede parter med at fremskynde og forenkle deres almindelige udvekslingsproces samt lagre og sikre deres informationsstrømme; understreger betydningen af også at gennemføre en sådan regelmæssig udveksling med repræsentanter for de lande uden for EU, der importerer dyr fra EU;
27. mener i lyset af dyrevelfærdens etiske aspekt, at det er af afgørende betydning, at borgerne får stillet tydelige, letforståelige og tilgængelige informationer til rådighed om de eksisterende standarder og om overholdelse af dyrevelfærdsregler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden og indgå i dialog med borgerne om emner, der vedrører dyrevelfærd; understreger behovet for, at medlemsstaterne styrker offentlighedens bevidsthed om og forståelse for betydningen af dyrevelfærd i forbindelse med reklamekampagner, skoleundervisning og uddannelseskurser i landbruget;
28. understreger betydningen af at videreføre Kommissionens forslag til handlingsplan vedrørende en integreret forvaltning af næringsstoffer for at håndtere næringsstofforureningen ved kilden og forbedre husdyrsektorens bæredygtighed, således som det er anført i jord til bord-strategien;
29. understreger nødvendigheden af at forbedre dyrevelfærden og -sundheden i husdyropdræt som led i "One Health"-tilgangen; påpeger, at det for at nå dette mål er af central betydning at sikre bedre praksis inden for dyrevelfærd, da bedre dyrevelfærd forbedrer dyrs sundhed og dermed reducerer behovet for medicin og bremser spredningen af zoonoser; opfordrer Kommissionen til også at udvikle "One Welfare"-tilgangen i forbindelse med revisionen af lovgivningen om dyrevelfærd;
30. opfordrer til, at både veterinærmedicin og humanmedicin sikrer en ansvarlig anvendelse af antimikrobielle stoffer med henblik på at opnå en betydelig reduktion; påpeger, at der er en positiv sammenhæng mellem forbedring af dyrevelfærden, f.eks. gennem mere bæredygtige praksisser såsom græsjordsbaseret, ekstensiv husdyrproduktion, og mindskelse af afhængigheden af antimikrobielle stoffer, eftersom dyr, der passes godt og opstaldes behørigt, er mindre disponeret for sygdomme og infektioner og derfor kræver færre veterinære antimikrobielle stoffer; opfordrer til yderligere fremme af aktiviteter, som kan reducere brugen af antimikrobielle stoffer i husdyrsektoren og dermed mindske risikoen for antimikrobiel resistens og bidrage til dyrevelfærd;
31. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres stikprøvekontroller af forekomsten af antibiotika og andre forbudte kemiske restprodukter i import fra lande uden for EU som led i Kommissionens strategi for effektivt at imødegå den uregulerede anvendelse af antibiotika og pesticider i animalsk produktion, produktion af fisk og skaldyr samt akvakulturproduktion; opfordrer til korte, lokale og regionale forsyningskæder;
32. bemærker, at en bæredygtig og mere afbalanceret kost og en reduktion af anvendelsen af pesticider gavner folkesundheden, biodiversiteten og miljøet;
33. fremhæver, at de fleste europæeres kost ifølge jord til bord-strategien ikke er i overensstemmelse med anbefalingerne om sunde kostvaner, og at der er behov for en befolkningsdækkende ændring af forbrugsmønstrene for at fremme sundere fødevarer, kost og livsstil, herunder et større forbrug af bæredygtigt producerede planter og plantebaserede fødevarer, hvilket også vil gavne miljøet gennem bedre dyrevelfærd, og bidrage til at sikre en mere modstandsdygtig økonomi; fremhæver, at EU-dækkende videnskabeligt baserede anbefalinger om bæredygtig, sund og mere afbalanceret kost, herunder klare målsætninger, som tager hensyn til de kulturelle og regionale forskelle i europæiske fødevarer og kostplaner og forbrugernes behov, vil kunne hjælpe og virke tilskyndende for forbrugerne og komme til at indgå i medlemsstaternes egne bestræbelser på at integrere bæredygtighedselementer i den nationale kostvejledning;
34. understreger, at markedet for animalske produkter, der stammer fra burfrie, fritgående og økologiske systemer, og markedet for plantebaserede alternativer er i vækst i EU;
35. glæder sig over Rådets tilsagn om at fremme udviklingen af et ensartet EU-dyrevelfærdsmærke, som er baseret på videnskabeligt baserede artsspecifikke dyrebeskyttelsesindikatorer; anerkender vigtigheden af Kommissionens eksterne undersøgelse af dyrevelfærdsmærkning; opfordrer Kommissionen til at træffe de relevante forberedelser med henblik på at fremsætte et forslag hurtigst muligt efter en konsekvensanalyse, der dækker alle bæredygtighedsniveauer og omkostningerne ved manglende handling; er af den opfattelse, at dette mærke bør give forbrugerne objektive og videnskabelige oplysninger om kvaliteten af alle stadier i dyrets liv, herunder fødslen, transport og slagtningsmetoder; foreslår, at et sådant mærke udvikles i synergi med de ajourførte minimumskriterier i forbindelse med revisionen af dyrevelfærdslovgivningen; mener, at EU-dyrevelfærdsmærket bør gøres obligatorisk; mener, at dette mærke vil øge gennemsigtigheden, skabe lige konkurrencevilkår og øge forbrugernes bevidsthed, samtidig med at det vil tilskynde til forbedringer på dyrevelfærdsområdet; påpeger dog, at mærker ikke kan sikre høj dyrevelfærd og udelukkende kan betragtes som supplerende foranstaltninger eller overgangsforanstaltninger;
36. anser det for afgørende, at der sikres fremtidig politikkohærens, også ved at integrere dyrevelfærdskravene i den internationale handelspolitik, bl.a. for at støtte de europæiske landbrugeres bestræbelser og forhindre unfair konkurrence fra importerede produkter, som ikke opfylder minimumsgarantierne for dyrevelfærd; understreger, at EU's udenrigs- og handelspolitik ud over at sikre høj dyrevelfærd i EU også bør fremme dyrevelfærd i de relevante internationale organer og i bilaterale og multilaterale aftaler;
37. opfordrer Kommissionen til i sine bilaterale handelsaftaler med lande uden for EU at sikre overensstemmelse med EU's dyrevelfærdsregler og forsvare bæredygtig udvikling inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationens almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1994, særlig artikel XX, der fastsætter undtagelser til foranstaltninger med tilknytning til bevarelse af udtømmelige naturressourcer, og artikel XXa, hvori dyrevelfærd er medtaget under "hensyn til den offentlige moral"; opfordrer Kommissionen til at fremme lignende foranstaltninger i EU's eksisterende handels- og investeringsaftaler med henblik på at sikre, at importerede animalske produkter, fiske- og akvakulturprodukter er produceret i overensstemmelse med EU's miljømæssige, sociale, fødevaresikkerheds- og dyrevelfærdsmæssige standarder med henblik på at sikre retfærdige og lige vilkår for EU-producenter;
38. anbefaler, at EU-handelsaftaler kun bør indrømme handelspræferencer for animalske produkter på den betingelse, at de respekterer alle relevante EU-dyrevelfærdsstandarder, herunder standarder, som i øjeblikket ikke gælder for importerede produkter ("betinget liberalisering"); understreger behovet for at tillade import fra lande uden for EU, der overholder samme regler for dyrevelfærd som dem, der gælder i EU; anbefaler, at handelsaftaler afsætter tilstrækkelige ressourcer til gennemførelsen af bestemmelser om samarbejde om dyrevelfærd og medtager en artikel om "bæredygtigt landbrug, bæredygtige fisk og skaldyr samt bæredygtig akvakultur" i kapitlerne "handel og bæredygtig udvikling"; opfordrer desuden Kommissionen til at sikre, at alle handelsaftaler er fuldt ud i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, Parisaftalen, EU's biodiversitetsforpligtelser og målene for bæredygtig udvikling, og at der bør anvendes bindende sanktioner, der kan håndhæves, i tilfælde af manglende overholdelse.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
12.10.2021 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
62 1 14 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Nikos Androulakis, Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurélia Beigneux, Monika Beňová, Sergio Berlato, Alexander Bernhuber, Simona Bonafè, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Nathalie Colin-Oesterlé, Esther de Lange, Christian Doleschal, Bas Eickhout, Cyrus Engerer, Agnès Evren, Pietro Fiocchi, Catherine Griset, Jytte Guteland, Teuvo Hakkarainen, Anja Hazekamp, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Jan Huitema, Yannick Jadot, Adam Jarubas, Petros Kokkalis, Athanasios Konstantinou, Ewa Kopacz, Peter Liese, Sylvia Limmer, Javi López, César Luena, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Giuseppe Milazzo, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Ville Niinistö, Ljudmila Novak, Grace O’Sullivan, Jutta Paulus, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Luisa Regimenti, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Sándor Rónai, Rob Rooken, Silvia Sardone, Christine Schneider, Günther Sidl, Linea Søgaard-Lidell, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Edina Tóth, Véronique Trillet-Lenoir, Petar Vitanov, Alexandr Vondra, Pernille Weiss, Emma Wiesner, Tiemo Wölken, Anna Zalewska |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Kateřina Konečná, Danilo Oscar Lancini, Dace Melbārde, João Pimenta Lopes, Manuela Ripa, Susana Solís Pérez, Róża Thun und Hohenstein |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
62 |
+ |
||
ID |
Sylvia Limmer |
||
NI |
Athanasios Konstantinou |
||
PPE |
|
||
Renew |
|
||
S&D |
|
||
The Left |
|
||
Verts/ALE |
|
1 |
- |
ECR |
Sergio Berlato |
14 |
0 |
|
ECR |
|
|
ID |
|
|
NI |
Edina Tóth |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
26.10.2021 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
36 5 7 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Álvaro Amaro, Eric Andrieu, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Benoît Biteau, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Dino Giarrusso, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Chris MacManus, Colm Markey, Alin Mituța, Marlene Mortler, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno, Maxette Pirbakas, Eugenia Rodríguez Palop, Bronis Ropė, Bert-Jan Ruissen, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Veronika Vrecionová, Sarah Wiener, Juan Ignacio Zoido Álvarez |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Giuseppe Ferrandino, Charles Goerens, Anja Hazekamp, Hilde Vautmans |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
36 |
+ |
ECR |
Krzysztof Jurgiel, Bert-Jan Ruissen, Veronika Vrecionová |
ID |
Ivan David, Gilles Lebreton, Maxette Pirbakas |
PPE |
Álvaro Amaro, Daniel Buda, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Colm Markey, Marlene Mortler, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Juan Ignacio Zoido Álvarez |
Renew |
Asger Christensen, Jérémy Decerle, Charles Goerens, Martin Hlaváček, Elsi Katainen, Alin Mituța, Hilde Vautmans |
S&D |
Clara Aguilera, Eric Andrieu, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Isabel Carvalhais, Paolo De Castro, Giuseppe Ferrandino, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno |
5 |
- |
The Left |
Anja Hazekamp |
Verts/ALE |
Benoît Biteau, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Sarah Wiener |
7 |
0 |
ECR |
Mazaly Aguilar |
ID |
Mara Bizzotto, Angelo Ciocca |
NI |
Dino Giarrusso |
The Left |
Chris MacManus, Eugenia Rodríguez Palop |
Verts/ALE |
Bronis Ropė |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0295.
- [2] EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23.
- [3] EFT L 203 af 3.8.1999, s. 53.
- [4] EUT L 182 af 12.7.2007, s. 19.
- [5] EUT L 10 af 15.1.2009, s. 7.
- [6] EUT L 47 af 18.2.2009, s. 5.
- [7] EUT C 263 af 25.7 2018, s. 90.
- [8] EUT C 345 af 16.10.2020, s. 28.
- [9] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0277.
- [10] EUT C 86 af 7.3.2019, s. 173.
- [11] Undersøgelse foretaget for Kommissionen med titlen "Future of EU livestock: How to contribute to a sustainable agricultural sector?" (Fremtiden for EU's husdyr: Hvordan bidrager man til en bæredygtig landbrugssektor?), juni 2020.
- [12] Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter, The EU fish market: 2015 edition.
- [13] Europa-Parlamentets undersøgelse med titlen "End the cage age: Looking for alternatives" (Slut med opdræt i bure: søgning efter alternativer), november 2020.
- [14] Undersøgelse foretaget for Kommissionen med titlen "Future of EU livestock: How to contribute to a sustainable agricultural sector?" (Fremtiden for EU's husdyr: Hvordan bidrager man til en bæredygtig landbrugssektor?), juni 2020.
- [15] Fortun-Lamothe, L., Savietto, D., Gidenne, T., Combes, S., Le Cren, D., Davoust C., Warin, L., Démarche participative pour la conception d’un système d’élevage cunicole socialement accepté, "Colloque Bien-être animal: des valeurs à partager" (Deltagerorienteret initiativ med henblik på at udforme et socialt acceptabelt system til opdræt af kaniner, Symposium vedrørende dyrevelfærd: fælles værdier), Strasbourg, 1. og 2. juli 2019.
- [16] Guingand, N, ‘Réduire la densité animale en engraissement: quelles conséquences sur l’émission d’odeurs et d’ammoniac?’, Journées Recherche Porcine (Reduktion af belægningsgraden i opfedningsfasen: virkninger for lugt- og ammoniakemissioner, Dage med svineforskning), 39, s. 43-48, 2007.
- [17] Kollenda, E., Baldock, D., Hiller, N., Lorant, A., Assessment of environmental and socio-economic impacts of increased animal welfare standards: transitioning towards cage-free farming in the EU, (Vurdering af den miljømæssige og socioøkonomiske virkning af øgede dyrevelfærdsstandarder) Politikrapport fra institut for en europæisk miljøpolitik, Bruxelles & London, oktober 2020.
- [18] Jf. Rådets konklusioner af 5. oktober 2021 om krisen i svinekødssektoren og Kommissionens udkast til rapport om en audit, der blev gennemført i Danmark den 9.-13. oktober 2017 for at evaluere medlemsstaternes aktiviteter med henblik på at forebygge halebidning og undgå rutinemæssig halekupering af svin.
- [19] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).
- [20] https://www.onewelfareworld.org/uploads/9/7/5/4/97544760/bull_2017-1-eng.pdf
- [21] https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2096
- [22] Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97, EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1.