BETÆNKNING om EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem

8.11.2021 - (2021/2058(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Tomasz Frankowski

Procedure : 2021/2058(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0318/2021
Indgivne tekster :
A9-0318/2021
Afstemninger :
Vedtagne tekster :


PR_INI

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

 



 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem

(2021/2058(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 6 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som præciserer Unionens kompetencer og indsats på idrætsområdet, navnlig dens bidrag til fremme af sport i Europa, og i den forbindelse tager hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion,

 der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og dens 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og navnlig idrættens rolle som en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling og dens bidrag til fred, fremme af tolerance og respekt og til styrkelse af kvinders og unges, enkeltpersoners og lokalsamfunds indflydelse samt til målene for sundhed, uddannelse og social inklusion[1],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013[2] og navnlig kapitlet om idræt heri,

 der henviser til Kommissionens hvidbog af 11. juli 2007 om idræt (COM(2007)0391),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 med titlen "Udvikling af sportens europæiske dimension" (COM(2011)0012),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juli 2020 om gennemførelsen og relevansen af EU-arbejdsplanen for sport 2017-2020 (COM(2020)0293), særlig dens henstillinger for fremtiden,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030” (COM(2021)0101),

 der henviser til EU-retningslinjerne af 16. november 2012 med titlen "Dual Careers of Athletes – Recommended Policy Actions in Support of Dual Careers in High-Performance Sport",

 der henviser til sin beslutning af 2. februar 2012 om sportens europæiske dimension[3],

 der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om aftalt spil og korruption inden for sporten[4],

 der henviser til sin beslutning af 11. juni 2015 om de seneste afsløringer af korruption på højt niveau i FIFA[5],

 der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2017 om en integreret tilgang til sportspolitikken: god forvaltning, tilgængelighed og integritet[6],

 der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 22. juli 2020 om effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere[7],

 der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om covid-19's indvirkning på unge og på sport og idræt[8],

 der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 med henstillinger til Kommissionen om udfordringer for arrangører af sportsbegivenheder i det digitale miljø[9],

 der henviser til resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanen for sport (1. januar 2021 - 30. juni 2024)[10], navnlig dens prioriterede områder,

 der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om bekæmpelse af korruption inden for sport[11],

 der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om adgangen til sport for personer med handicap[12],

 der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om konsekvenserne af covid-19-pandemien og sportssektorens genopretning[13],

 der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om styrkelse af træneres stilling gennem bedre muligheder for at erhverve færdigheder og kompetencer[14],

 der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om sportsinnovation[15],

 der henviser til Europarådets konvention af 16. november 1989 om antidoping,

 der henviser til Europarådets konvention af 18. september 2014 om manipulation af idrætskonkurrencer,

 der henviser til Europarådets konvention af 3. juli 2016 om en integreret strategi for sikkerhed og tjenesteydelser i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder,

 der henviser til kodekset for idrætsetik, som revideret den 16. maj 2001, og til Europarådets europæiske sportscharter, som revideret den 13. oktober 2021,

 der henviser til UNESCO's internationale konvention af 19. oktober 2005 mod doping i idræt,

 der henviser til sin undersøgelse fra juni 2021 med titlen "EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem"[16],

 der henviser til den endelige rapport fra Ecorys, KEA og Sport and Citizenship til Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur fra juni 2016 med titlen "Mapping and analysis of the specificity of sport",

 der henviser til rapporten fra Ecorys og SportsEconAustria til Europa-Kommissionen fra 2020 med titlen "Mapping study on measuring the economic impact of COVID-19 on the sport sector in the EU",

 der henviser til forretningsordenens artikel 54,

 der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0318/2021),

A. der henviser til, at idræt spiller en central rolle i de europæiske borgeres sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige liv og fremmer værdier som demokrati, respekt, solidaritet, mangfoldighed og lighed;

B. der henviser til, at idræt fungerer som en vektor for integration, navnlig for personer med færre muligheder;

C. der henviser til, at idræt skal være inkluderende og åben for alle uanset alder, køn, handicap eller kulturel og socioøkonomisk baggrund;

D. der henviser til, at idræt er en voksende økonomisk sektor, der bidrager til vækst og beskæftigelse i EU og dermed til dets velstand;

E. der henviser til, at idræt bidrager til at styrke den europæiske integration og EU's stilling i det internationale samarbejde;

F. der henviser til, at covid-19 har haft en negativ økonomisk og social indvirkning på idrætssektoren;

G. der henviser til, at EU bør sigte mod at videreudvikle idrættens europæiske dimension, samtidig med at dens særlige karakter og autonomi respekteres;

H. der henviser til, at EU's idrætspolitik skal støtte både elite- og breddeidræt, herunder aktive fritidsaktiviteter;

I. der henviser til, at breddeidræt bidrager til udviklingen af færdigheder blandt unge mennesker og fremmer aktivt medborgerskab gennem frivilligt arbejde;

J. der henviser til, at unge idrætsudøvere ofte udfordres af at måtte afstemme deres idrætskarriere efter deres uddannelses- eller erhvervsmæssige aktiviteter;

K. der henviser til, at idræt har en positiv indvirkning på borgernes sundhed og trivsel;

L. der henviser til, at udviklingen af idrætsinfrastrukturen spiller en vigtig rolle i forbedringen af livskvaliteten og de økonomiske muligheder i afsidesliggende og ugunstigt stillede områder;

M. der henviser til, at idræt står over for en række udfordringer med hensyn til bl.a. ledelse, korruption, matchfixing, doping, finansiering, digital piratvirksomhed, rent profitbaserede modeller, menneskerettighedskrænkelser, forskelsbehandling og vold samt miljømæssige indvirkninger og bekymringer med hensyn til bæredygtighed;

N. der henviser til, at kvinder stadig er underrepræsenteret i idræt, både i de styrende organer og i medierne;

O. der henviser til, at ulovlig streaming af livesportsbegivenheder truer den finansielle stabilitet for både den professionelle idræt og amatøridræt, der er afhængige af de indtægter, der genereres af rettigheder til sportsudsendelser;

Styrkelse af synlighed, samarbejde og mainstreaming af idræt i EU-politikker

1. opfordrer EU til at anlægge en mere holistisk tilgang til idrætspolitikken og intensivere bestræbelserne på at integrere den i andre EU-politikker;

2. understreger behovet for at styrke det interinstitutionelle samarbejde og samarbejdet med interessenter på idrætsområdet;

3. opfordrer Kommissionen til at etablere et regelmæssigt struktureret samarbejde på højt plan med alle interessenter på idrætsområdet og andre institutioner for at fremsætte mere målrettede og ansvarlige anbefalinger til tiltag vedrørende de aktuelle udfordringer, som sportssektoren står over for;

4. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om idrættens fremtid i tilknytning til EU's strategiske mål;

5. opfordrer Kommissionen til at styrke idrættens synlighed og dens perspektiv på tværs af politikområderne på EU-niveau ved at tilføje idræt til titlen på den ansvarlige kommissærs portefølje;

6. opfordrer desuden i denne forbindelse til, at der oprettes en stilling som EU-idrætskoordinator, som ville være Kommissionens kontakt om dette spørgsmål og et synligt referencepunkt;

7. insisterer på øget inddragelse af Parlamentet med henblik på at skabe en ramme for regelmæssig politisk debat og handling inden for idræt, samt på overvågning og parlamentarisk kontrol for så vidt angår gennemførelsen af de strategiske mål;

8. understreger den rolle, som konferencen om Europas fremtid spiller i drøftelserne om vejen frem med hensyn til EU's idrætspolitik og idrætsrelaterede spørgsmål, og opfordrer til, at alle interessenter på idrætsområdet deltager aktivt;

9. anerkender Europarådets seneste vedtagelse af det reviderede europæiske sportscharter, der fremhæver de fælles træk ved en ramme for europæisk idræt og dens forvaltning, og opfordrer EU-institutionerne til at stræbe efter konsistens, samarbejde og solidaritet på europæisk niveau og samtidig tage initiativ inden for idrætspolitik;

10.  opfordrer Parlamentet til at spille en mere aktiv rolle inden for sportsdiplomati;

Styrkelse af principperne for en europæisk idrætsmodel

11. anerkender betydningen af en europæisk idrætsmodel, der er baseret på værdier, frivillige aktiviteter og økonomisk solidaritet, og ser frem til at videreudvikle denne i borgernes og interessenternes interesse;

12. anerkender, at der er en mangfoldighed af tilgange på tværs af idrætsgrene og lande, men påpeger samtidig nødvendigheden af en yderligere styrkelse og beskyttelse af det fælles grundlag for europæisk idræt og især forbindelserne mellem breddeidræt og eliteidræt;

13. opfordrer til en europæisk idrætsmodel, der anerkender behovet for et stærkt engagement i at integrere principperne om solidaritet, bæredygtighed, inklusion for alle, åben konkurrence, idrætspræstationer, rimelighed, og modsætter sig derfor på det kraftigste udbryderkonkurrencer, der underminerer sådanne principper og bringer stabiliteten af det overordnede idrætsøkosystem i fare; understreger, at disse principper bør fremmes af alle interessenter på idrætsområdet og af nationale myndigheder;

14. anerkender forbundenes rolle i forvaltningen af deres idræt og opfordrer til tættere koordinering og samarbejde med myndighederne og alle relevante interessenter;

15. anerkender, at idrætsklubber er grundstenen i en europæisk idrætsmodel, der tilbyder alle muligheden for at engagere sig i idræt lokalt, især unge mennesker, uafhængigt af deres kulturelle eller socioøkonomiske baggrund;

16. fremhæver behovet for mere målrettet og øget solidaritet og en højere grad af finansiel omfordeling samt udveksling af færdigheder og knowhow, navnlig mellem professionel idræt og breddeidræt; opfordrer idrætsforbundene til at indføre en solidaritetsmekanisme, der er baseret på en fair og bindende fordelingsnøgle, der sikrer en passende finansiering af amatørsport og breddeidræt;

17. understreger behovet for at sikre bæredygtig finansiel stabilitet og forsvarlig forvaltning af idrætsklubber og opfordrer idrætsorganerne til, hvor de ikke allerede findes, at indføre mekanismer med henblik herpå sammen med et fungerende håndhævelsessystem;

18. mener, at den tyske model for ejerskab af klubber, der er baseret på 50+1-reglen, har tjent tysk fodbold godt og bør betragtes som et muligt eksempel på bedste praksis, når andre lande forsøger at forbedre deres egne modeller;

 

19. opfordrer indtrængende offentlige myndigheder, idrætsforbund og idrætsorganisationer til at værne om menneskerettighederne og demokratiske principper i forbindelse med alle deres handlinger, navnlig når de tildeler værtskabet for store sportsbegivenheder samt i forbindelse med valg af sponsorer; insisterer på, at de store sportsbegivenheder ikke længere bør tildeles lande, hvor disse grundlæggende rettigheder og værdier igen og igen ikke respekteres;

20. opfordrer idrætsorganisationerne til at respektere de internationale idrætsturneringers etablerede hyppighed, især europa- og verdensmesterskaber, samtidig med at nationale konkurrencer og sportsudøveres og spilleres sundhed tages i betragtning;

Fornyelse af god forvaltningspraksis og integritet

21. mener, at der er behov for et fornyet engagement i god forvaltningspraksis for at genskabe balancen mellem de sociale og økonomiske elementer inden for idræt og sikre, at interessenternes repræsentation i beslutningstagende organer respekteres;

22. bemærker, at den professionelle idræts fokus på kommercielle interesser bør opvejes af stærkt tiltrængte sociale funktioner; opfordrer de relevante organisationer til at adressere dette spørgsmål som et middel til at bevare deres stilling som rollemodeller med hensyn til at forsvare de idealer, som europæisk idræt bygger på;

23. opfordrer de internationale, europæiske og nationale idræts- og interesseorganisationer til at implementere de højeste forvaltningsstandarder;

24. anerkender idrætsorganisationers og -forbunds bestræbelser på at sikre gennemførelsen af gode forvaltningsprincipper i idræt og understreger behovet for, at Kommissionen udarbejder henstillinger til retningslinjer for forvaltning af idræt og dens styrende organer i EU;

25. opfordrer indtrængende idrættens internationale, europæiske og nationale styrende organer og interessenter til at implementere foranstaltninger vedrørende mangfoldighed og inklusion, navnlig for at adressere problemet med det lave antal kvinder og etniske mindretal i lederstillinger og i bestyrelser;

26. opfordrer alle idrætsinteresseorganisationer til at opnå de behørige repræsentations- og professionalismeniveauer, som er en forudsætning for at være involveret i kollektive beslutningsprocesser;

27. opfordrer EU-institutionerne til at fremme og beskytte atleters grundlæggende rettigheder, herunder atleters repræsentation i beslutningstagning, foreningsfrihed, overenskomstforhandlinger og ikke-forskelsbehandling;

28. understreger behovet for, at idrætsmyndigheder tager højde for at beskytte idrætsudøveres mentale helbred på samme måde som deres fysiske helbred;

29. opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre, at alle professionelle idrætsudøvere har lige adgang til de samme sociale og arbejdsretlige beskyttelsesmekanismer;

30. opfordrer medlemsstaterne, idrættens styrende organer og klubber til at anerkende fansenes status på idrætsområdet ved at inddrage dem i forvaltningsorganer og beslutningstagende organer;

31. opfordrer Kommissionen til at bygge videre på sit eksisterende arbejde med social dialog og til at udvide anvendelsesområdet til alle områder inden for professionel idræt;

32. glæder sig over reformer og foranstaltninger til at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden på transfermarkedet inden for forskellige sportsgrene og opfordrer indtrængende til yderligere bestræbelser; bemærker, at der er behov for europæiske rammer for at forbedre spillertransfersystemerne, så de opfylder europæiske standarder og målsætninger, navnlig med hensyn til arbejdsmarkedslovgivning og finansielle bestemmelser;

33. minder om, at der er behov for at regulere agenters aktiviteter, og anerkender, at de nylige reformer af transfermarkedet i fodbold, herunder etableringen af en clearingcentral, et licenskrav for agenter og lofter over agenters provision, er et skridt i den rigtige retning; opfordrer indtrængende de relevante idrætsmyndigheder til at sikre øjeblikkelig gennemførelse af disse reformer, og opfordrer Kommissionen til at overvåge resultaterne;

34. insisterer på, at bekæmpelse af korruption inden for idræt, der ofte er knyttet til hvidvask af penge og kriminalitet, kræver tværnationalt samarbejde mellem alle interessenter og myndigheder;

35. opfordrer medlemsstaterne og de relevante myndigheder til med fast hånd at bekæmpe misbrug i spillesektoren, herunder udbredelsen af svigagtige websteder og aggressive metoder, med henblik på at beskytte mindreårige og sårbare personer mod enhver risiko;

36. opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at komme ud af dødvandet hvad angår undertegnelsen og ratificeringen af Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer;

37. fremhæver behovet for kapacitetsopbygning for at styrke forebyggelses- og antidopingforanstaltninger inden for idræt gennem en fælles europæisk strategi, der omfatter tæt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder i alle EU-lande;

38. fremhæver nødvendigheden af oplysnings- og uddannelseskampagner om forebyggelse af doping, matchfixing, korruption, vold, fysisk og psykisk misbrug og andre integritetsrelaterede spørgsmål med fokus på amatøridræt;

Sikring af sikker, inklusiv og retfærdig idræt

39. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at involvere alle relevante interessenter for at sikre, at idrætspolitik og -lovgivning støtter ligestilling mellem kønnene med særlig vægt på at håndtere alle former for vold og chikane, kønsstereotyper, ringe synlighed og mediedækning, lønforskelle og forskelle i præmiepenge og bonusser;

 

40. opfordrer nationale idrætsforbund til at bevæge sig hen imod at give kvindelige og mandlige sportsudøvere samme præmiepenge ved at følge det irske fodboldforbunds (FAI's) eksempel;

41. opfordrer Kommissionen til at anerkende betydningen af og til at støtte den sociale inklusion af personer med færre muligheder, flygtninge, etniske minoriteter og LGBTQI+-personer i idræt, så ingen lades i stikken;

42. understreger behovet for at udnytte elitesportens betydelige sociale vægt til at øge bevidstheden om de problemer, LGBTQI+-personer står over for i idrættens verden;43.  opfordrer indtrængende sportsorganer og offentlige myndigheder til effektivt at bekæmpe forskelsbehandling, vold og hadefuld tale og til at garantere sikker og inklusiv idræt for alle udøvere, tilskuere og personale i idrætsanlæg og online;

44. insisterer på en nultolerancetilgang til racisme og vold inden for idræt og opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og idrætsforbundene til at udarbejde foranstaltninger til at undgå sådanne hændelser og til at vedtage effektive sanktioner og foranstaltninger til støtte for ofrene;

45. opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at inddrage personer med mentale og fysiske handicap i idrætsaktiviteter og -programmer og til at gøre idrætskonkurrencer med deltagelse af sportsudøvere med handicap mere synlige i medierne;

46. understreger behovet for at øge finansieringen og for at fjerne alle hindringer for personer med handicap gennem uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, specialiseret uddannelse for relevante aktører og tilgængelig sportsinfrastruktur, der giver dem mulighed for at overvære idrætsbegivenheder og dyrke idræt;

47. opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde deres olympiske og paralympiske mestre samme økonomiske belønninger og til at støtte olympiske og paralympiske deltagere med en lav indkomst;

48. minder om, at EU står over for demografiske udfordringer, bl.a. en aldrende befolkning, og at der særligt bør fokuseres på at fremme aktiv aldring gennem fysisk aktivitet;

49. opfordrer indtrængende medierne i medlemsstaterne til at give mere dækning til en bredere vifte af idrætsgrene, navnlig kvinde- og ungdomsidræt;

50. opfordrer medlemsstaterne til at indføre særlige foranstaltninger, der giver børn fra socialt dårligt stillede miljøer adgang til at dyrke idrætsgrene, der indebærer høje omkostninger til udstyr og gebyrer, herunder vintersport;

51. opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og idrætsorganisationerne til at prioritere politikker, der beskytter børn mod diskrimination, chikane og enhver form for misbrug, øger bevidstheden herom og giver adgang til retsmidler, herunder juridisk rådgivning og rettidig beskyttelse;

52. bifalder Kommissionens undersøgelse fra 2019 med titlen "Safeguarding children in sport" og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde på dette område, herunder ved regelmæssigt at indsamle og ajourføre data;

53. insisterer på, at unge idrætsudøvere fra udviklingslande skal beskyttes mod svindel og menneskehandel, og på, at de bør have en juridisk status i EU og modtage støtte til vurdering og overvågning af deres kontrakter;

54. opfordrer medlemsstaterne og idrætsforbundene til at give unge og idrætsudøvere instruktion i førstehjælp;

Fremme af en sund og aktiv livsstil sammen med uddannelses- og udviklingsmuligheder

55. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de offentlige myndigheder til at udvikle idrætsinfrastruktur, navnlig i fjerntliggende regioner og dårligt stillede områder, og til at øge omfanget af idrætsundervisning, herunder daglig fysisk aktivitet, aktive pauser og eksterne fysiske skoleaktiviteter, samtidig med at der anspores til en mentalitetsændring ved anerkendelse af vigtigheden af idræt som et fag i skolen;

56. understreger behovet for en integreret tilgang til aktive byer, som fremmer fysisk aktivitet i de europæiske borgeres dagligdag, herunder på arbejdspladsen, og som øger og udvikler aktiv og bæredygtig mobilitet og aktive og bæredygtige transportmidler;

57. glæder sig over initiativer og kampagner til fremme af fysisk aktivitet såsom den europæiske idrætsuge, #BeActive og HealthyLifestyle4All, og opfordrer Kommissionen til at intensivere kommunikationen om disse begivenheder i medlemsstaterne, især henvendt til skoler; understreger vigtigheden af at foretage regelmæssige vurderinger af deres evne til at nå ud samt deres gennemslagskraft;

58. opfordrer til, at EU's retningslinjer om tosporede karrierer for atleter gennemføres og fremmes i alle medlemsstater og udvides til at omfatte alt idrætspersonale, der beskæftiger sig med struktureret idræt, og til specifikke omskolingsinitiativer;

59. gentager sin opfordring til Kommissionen, medlemsstaterne, idrætsforbundene og klubberne om at fremme tosporede karrieremuligheder for idrætsudøvere og opfordrer Kommissionen til i det næste Erasmus+-program at overveje at medtage grænseoverskridende mobilitet for idrætsudøvere;

60. gentager behovet for at udarbejde en strategi til støtte for tidligere idrætsudøvere med henblik på at sikre dem passende adgang til job, uddannelse eller omkvalificering;

61. fremhæver den rolle, som trænere, idrætspersonale, lærer og ungdomsledere spiller i udviklingen af børns og unges færdigheder og uddannelse, og fremhæver, at behørig uddannelse spiller en vigtig rolle md hensyn til at tilskynde til at deltage i idræt og til at skabe et sikkert miljø for alle;

62. glæder sig over medtagelsen af idrætspersonales mobilitet i Erasmus+-programmet for 2021-2027 og opfordrer Kommissionen, de nationale myndigheder og idrætsforbundene til at udbrede kendskabet til denne nye mulighed;

63. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde fælles standarder på EU-plan med henblik på at sikre, at alle trænere har de rette kompetencer og den rette uddannelse til at træne børn og unge;

64. opfordrer Kommissionen til at oprette et netværk af ambassadører for idræt, som øger indflydelsen fra respekterede idrætsrollemodeller med henblik på at fremme fysisk aktivitet og sund livsstil;

65. anerkender de værdifulde bidrag, som idrætsfrivillige yder i lokalsamfundet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette et system, der er i overensstemmelse med EU's dagsorden for færdigheder, og som bygger på det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), til anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet af frivillige, herunder trænere, der arbejder frivilligt;

Hjælp til idrætten med henblik på at opnå en vellykket genopretning

 66. insisterer på behovet for støttemekanismer og øremærkede finansieringsmekanismer for at få idrætssektoren tilbage på sporet i kølvandet på covid-19, herunder ved hjælp af nationale støttefonde, genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU’s strukturfonde;

67. glæder sig over, at nogle medlemsstater har medtaget idræt i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner;

68. opfordrer Kommissionen til i sin vurderingsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten at fremlægge data om idrætsrelaterede investeringer og reformer, som skal forelægges for Parlamentet og Rådet i 2022;

69. glæder sig over det højere budget til idræt under det nuværende Erasmus+-program og støtter yderligere synergier mellem fonde og programmer såsom EU4Health og LIFE; understreger, at det i den forbindelse er afgørende at fjerne alle hindringer i ansøgningsprocessen på nationalt plan for at gøre bedre brug af disse redskaber til at støtte genopretningen inden for idræt;

70. beklager manglen på en udtrykkelig henvisning til idræt i forordningen om EU4Health-programmet;

71. opfordrer indtrængende EU's institutioner til at sikre en betydelig forøgelse af budgettet til breddeidræt under Erasmus+-programmet i den næste finansielle programmeringsperiode;

72. understreger behovet for yderligere at øge finansieringen af idræt, også ud over Erasmus+-programmet, på en målrettet måde med fokus på idrættens sociale dimension, navnlig for så vidt angår breddeidræt;

73. fremhæver vigtigheden af de forberedende foranstaltninger og pilotprojekter på idrætsområdet, som tilvejebringer yderligere finansiering til breddeidræt og giver lovende resultater;

74. opfordrer Kommissionen til at øge antallet af godkendte pilotprojekter og forberedende foranstaltninger på idrætsområdet;

75. fremhæver behovet for at støtte sportsturisme som et af midlerne til at sætte skub i genopretningen af og modstandsdygtigheden i idrætssektoren efter covid-19;

76. minder om betydningen af at beskytte traditionelle idrætsgrene og fremme dem med tilstrækkelig finansiering som en del af den europæiske kulturarv og den regionale identitet;

77. opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at anerkende den centrale rolle, som idræt og fysisk aktivitet spiller på områder som byfornyelse, turisme og territorial samhørighed, og til at tilskynde til relevante investeringer under EU’s samhørighedspolitik, særligt med hensyn til investeringer fra Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og genopretnings- og resiliensfaciliteten;

78. opfordrer Kommissionen til at tilskynde til, at REACT-EU-finansiering anvendes til projekter vedrørende sportsinfrastruktur, forudsat at den er bæredygtig, bidrager til langsigtet økonomisk genopretning og støtter turisme;

79. henleder Kommissionens og forvaltningsmyndighedernes opmærksomhed på den vigtige rolle, som små idrætsklubber og -foreninger spiller, og fremhæver manglen på menneskelige og materielle ressourcer til deres rådighed med henblik på at få adgang til EU-finansiering og målrettet støtte;

80. opfordrer medlemsstaterne til at overveje at anvende den lavest mulige momssats på idrætssektoren som et af redskaberne til at lette adgangen til dens tjenester i kølvandet på covid-19;

81. opfordrer Kommissionen til sammen med alle relevante interesserede parter, herunder civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder, at udvikle en metode til at definere kriterierne for måling og overvågning af idrætsrelaterede projekters sociale indvirkning, og til regelmæssigt at ajourføre og fremlægge data for de samfundsmæssige indvirkninger af idræt;

82. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at ajourføre og fremlægge data om idrættens økonomiske indvirkninger;

Støtte til overgangen til en bæredygtig og innovativ fremtid

83. noterer sig den indsats, som klubber og forbund har gjort for at sikre miljømæssig bæredygtighed; opfordrer imidlertid EU-institutionerne, medlemsstaterne og idrætsforbundene til yderligere at støtte og fremme udviklingen af idræt og tilrettelæggelsen af miljømæssigt ambitiøse idrætsbegivenheder;

84. insisterer på, at idrætten skal tilpasse sig principperne i den europæiske grønne pagt og bidrage til miljøuddannelse og -adfærdsændringer;

85. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte den grønne omstilling i idrætssektoren, navnlig med hensyn til opførelse, udvidelse og renovering af idrætsinfrastruktur, herunder vintersportsfaciliteter;

86. fremhæver betydningen af idræt og fysisk aktivitet i det nye europæiske Bauhaus-initiativ og anerkender potentialet for udvikling af aktive områder og fremme af bæredygtig idrætsinfrastruktur; opfordrer Kommissionen til at sikre, at idrætsrelaterede projekter, og navnlig dem i det offentlige rum, prioriteres i dette initiativ;

87. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte harmoniserede minimumskriterier for tilgængelighed, bæredygtighedsbenchmarks og sikkerhedsstandarder for infrastrukturer til idræt, herunder foranstaltninger til forebyggelse af enhver form for chikane, og til at støtte inddragelse af samt mobilitet for idrætsudøvere og idrætsrelaterede medarbejdere;

88. opfordrer til, at der lægges særlig vægt på arbejdsvilkårene for byggearbejdere, der er involveret i opførelsen af idrætsinfrastruktur;

89. fremhæver betydningen af innovation og tværsektorielt samarbejde inden for idræt, navnlig i forbindelse med udvikling af digitale værktøjer til at øge deltagelsen i fysisk aktivitet, med særlig fokus på unge;

90. understreger, at der i lyset af covid-19-pandemien bør overvejes nye måder at tilrettelægge idrætsbegivenheder på ved hjælp af de tilgængelige digitale teknologier;

91. opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Teknologiske Institut til at oprette et videns- og innovationsfællesskab (VIF) inden for idræt for at fremme innovation, modstandsdygtighed og samarbejde på tværs af grænserne;

92. opfordrer EU-institutionerne til at indlede en debat om fremtiden og mulighederne for e-sport og til at indsamle data med henblik på at evaluere denne sektor og forelægge en undersøgelse af dens sociale og økonomiske konsekvenser;

93. anmoder Kommissionen om så hurtig som muligt og effektivt at løse problemet med ulovlig streaming af livesportsbegivenheder;

°

° °

94. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til de europæiske, internationale og nationale idrætsforbund og -organisationer.



 

BEGRUNDELSE

Idræt har en unik evne til at fremme positive forandringer og formidle værdier på tværs af grænser og til at inspirere og forene mennesker uanset alder, køn, etnisk oprindelse, religion, baggrund eller socioøkonomisk status. Idrættens uddannelsesmæssige, kulturelle og sociale dimension når ud over grænser og rækker ud til alle dele af verden.

Desuden er idræt også et stadig vigtigere økonomisk fænomen, som yder et væsentligt bidrag til de strategiske mål om solidaritet og velstand i EU. Idræt skaber en merværdi på 279,7 mia. EUR eller 2,12 % af Unionens BNP og skaber job til næsten seks millioner mennesker[17].

Selv om EU kun har kompetence til at støtte og koordinere idrætsaktiviteter, har gennemførelsen af EU's idrætspolitik bidraget til en grundlæggende udvikling af idrættens europæiske dimension, som har givet håndgribelige vellykkede resultater.

Da der er gået mere end 10 år siden Lissabontraktatens mandat til at handle på idrætsområdet, er det nødvendigt at overveje fremtiden for EU's idrætspolitik og mulige veje frem. Ordføreren mener, at EU-institutionerne skal tage endnu mere initiativ til at støtte idrætssektoren i det næste årti. Dette omfatter et nyt perspektiv på forvaltning, styrkelse af idrættens europæiske dimension og idrættens forberedelse på langsigtede udfordringer såsom genopretning efter pandemien, innovation og miljøpåvirkning.

Af alle de ovennævnte årsager forsøges det i denne betænkning at fremsætte konkrete forslag og henstillinger for den europæiske idrætssektor. Ordføreren præsenterer nogle mulige foranstaltninger på syv temaområder, der er nærmere beskrevet nedenfor.

For det første er både øget samarbejde mellem institutionerne på den ene side og en styrket dialog med idrættens interessenter på den anden side afgørende som rettesnor for vores beslutningstagning på idrætsområdet. I denne forbindelse foreslår ordføreren, at der etableres et regelmæssigt struktureret samarbejde på højt plan under ledelse af Kommissionen for at udvikle mere ansvarlige henstillinger inden for EU's idrætspolitik. Dette bør ledsages af en ny meddelelse om idrættens fremtid i det kommende årti, der skitserer strategiske mål og retningslinjer.

Europa-Parlamentet har også en central rolle at spille med hensyn til at skabe en ramme for regelmæssig debat, kommunikation og beslutningstagning. Desuden kræver EU's idrætspolitik yderligere mainstreaming og koordinering. Det er vigtigt, at idrætten kan drage fordel af foranstaltninger i forbindelse med EU's politikker for sundhed, beskæftigelse, ungdom, uddannelse, det indre marked og miljø, for blot at nævne nogle få.

Ordføreren mener, at idrætten kunne gøres mere synlig ved at medtage en henvisning til idræt i den relevante kommissærs titel, hvilket ville sende et klart signal om, at idræt står højt på EU's dagsorden. Desuden bør det overvejes at udpege en "EU-idrætskoordinator", der skal have til opgave at styrke tværsektorielt samarbejde, og at udvikle viden og drøfte idrætsspørgsmål inden for Kommissionens tjenestegrene.

For det andet fokuserer ordføreren på at styrke en værdibaseret idrætsmodel i Europa for den næste generation. Dette bygger på idrættens særlige karakter og er baseret på dens grundlæggende sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle værdier. Der er drøftelser i gang i flere fora, herunder Rådet, Kommissionen og Europarådet. Trods stor politisk vilje og støtte er der imidlertid ikke gjort væsentlige fremskridt med en idrætsmodel i de seneste ti år. Man har navnlig blokeret for debatten med spørgsmål om ordvalget i stedet for at fokusere på substansen i de relevante elementer i modellen, hvad de betyder, og hvordan de bedst kan fremmes. Så længe denne forvirring og mangel på handling fortsætter, gavner det blot de kræfter, der truer idrættens europæiske dimension og forsøger at undergrave elementerne heri. European Super League var et godt eksempel på dette, som heldigvis mislykkedes på grund af den stærke europæiske modstand mod projektet.

Desuden skal alle institutioner og interessenter være villige til at anerkende og beskytte det, der gør europæisk idræt så underholdende, populær og succesrig, samtidig med at dens sociale og samfundsmæssige funktioner bevares. Disse elementer omfatter idrætspræstationer, åben konkurrence, konkurrencemæssig balance og solidaritet. Ordføreren mener, at der er behov for et større engagement for at styrke idrætten gennem en øget fordeling af indtægterne. En mere retfærdig omfordeling som supplement til offentlig finansiering støtter udviklingen på græsrodsniveau. Dette bør omfatte uddannelsesprogrammer og sociale programmer for spillere, trænere og idrætspersonale samt udstyr og infrastruktur, der kan tjene lokalsamfundene og samfundet som helhed. Denne finansielle solidaritet gør det også muligt fortsat at afholde mindre rentable konkurrencer (f.eks. ungdomskonkurrencer). Der er også behov for at forbedre den finansielle fordeling og den professionelle idræts finansielle bæredygtighed på lang sigt med det formål at mindske den finansielle og konkurrencemæssige kløft mellem klubberne.

Ordføreren gentager, at EU-institutionerne og navnlig Europa-Parlamentet har en central rolle at spille med hensyn til at fremme demokrati, frihed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne gennem sportsdiplomati og bør være mere aktive i denne henseende, herunder når det gælder EU's eksterne forbindelser. Offentlige myndigheder, idrætsforbund og -organisationer bør også tage hensyn til disse værdier, når de tildeler værtskabet for store sportsbegivenheder.

For det tredje er der behov for en ny værdsættelse af god forvaltning, der kombinerer traditionelle tilsagn om integritet med progressive tiltag vedrørende ligestilling mellem kønnene og inklusion for at opnå en bedre repræsentation af interessenter i beslutningstagende organer. Der bør i denne forbindelse træffes konkrete foranstaltninger med henblik på organisatorisk mangfoldighed og inklusion. Ordføreren anerkender forbundenes centrale rolle i forvaltningen af deres sport og tilskynder til tættere koordinering med alle myndigheder og relevante interessenter såsom ligaer, klubber, idrætsudøvere, fans og frivillige. Disse øgede bestræbelser er nødvendige for at sikre demokrati, gennemsigtighed og ansvarlighed.

Atleterne står i centrum for sporten. De fortjener samme respekt for og beskyttelse af deres rettigheder som andre europæiske arbejdstagere, herunder ytrings- og foreningsfrihed, sundhed og sikkerhed, ikke-forskelsbehandling og adgang til muligheder for dobbeltkarrierer. Den seneste krise har vist, at selv om sportsbegivenheder kan foregå uden tilskuere, er fankulturen en uundværlig del af sportsoplevelsen. I denne forbindelse er det vigtigt at anerkende fanorganisationernes status inden for sport ved at inddrage dem i forvaltningen.

Idrætten står over for alvorlige etiske udfordringer og trusler mod sin integritet, såsom aftalt spil og doping, som skal tackles. I denne forbindelse opfordrer ordføreren til en hurtig løsning, der gør det muligt for EU at undertegne og ratificere Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer. Doping er en alvorlig trussel mod unge og samfundet, som ikke blot er et problem, der berører eliteidrætsudøvere, men også amatører. I de senere år har der været en stigning i handelen med og anvendelsen af steroider og andre forbudte stoffer, der er let tilgængelige. Støtte til uddannelses- og forebyggelsesprogrammer er én måde at tackle de integritetsrelaterede spørgsmål på, men der er også behov for et tværnationalt og systematisk samarbejde mellem alle interessenter, herunder offentlige myndigheder og institutioner, retshåndhævende myndigheder, private virksomheder, idrætsudøvere og tilhængere. Det Internationale Antidopingagentur (WADA) og FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) har arbejdet i denne retning.

Ordføreren glæder sig også over enhver positiv udvikling med hensyn til gennemsigtighed og ansvarlighed på transfermarkedet for spillere og nye regler om fodboldagenter, som kan udvides yderligere.

For det fjerde kan idrætten, når den er bedst, bringe mennesker sammen og fungere som en vektor for integration, navnlig for personer med færre muligheder. For at dette kan ske, bør den være sikker, inklusiv og tilgængelig for alle. Ordføreren anerkender betydningen af social inklusion af alle marginaliserede grupper, heriblandt flygtninge. Idræt fremmer EU-borgernes aktive deltagelse i samfundet og hjælper med at skabe en tilhørsfølelse.

Desværre er der fortsat alvorlige problemer med forskelsbehandling, chikane, vold og hadefuld tale, som bør tackles aktivt af de offentlige myndigheder og idrætsorganisationerne, ikke kun på idrætsanlæggene, men også online. Et andet problem, der berører idrætten, er det psykiske, fysiske og seksuelle misbrug af mindreårige. Man bør være særligt opmærksom på unge idrætsudøvere fra udviklingslande, som er ekstremt sårbare, fordi de har forladt deres familier og lande i en ung alder. De bør modtage støttetjenester og juridisk bistand fra idrætsorganisationerne.

Ordføreren efterlyser støtte til idrætsaktiviteter og -konkurrencer for personer med mentale og fysiske handicap, navnlig ved at give dem lige adgang til idræt og ved at sikre finansiering og mediedækning af sportsbegivenheder med deltagelse af handicappede idrætsudøvere. Idrætsudøvelse har også afgørende betydning, når det gælder om at fremme aktiv aldring gennem fysisk aktivitet. Hvad angår kvindeidrætten er der, selv om der er opnået betydelige resultater, stadig en kløft mellem kønnene med hensyn til idrætsudøvelse og vedvarende problemer med kønsbalancen og ligestillingen i idrættens administration. Alle institutioner, idrætsforbund og -organisationer skal øge deres indsats for at fremme kvindeidrætten og kvinder inden for idræt. I denne forbindelse ser ordføreren frem til de kommende henstillinger fra EU's Gruppe på Højt Plan om Ligestilling inden for Sport.

For det femte foreslår ordføreren i lyset af de stigende problemer i forbindelse med fedme og inaktivitet, navnlig blandt unge, at øge mængden af fysisk aktivitet i undervisningen og fysisk aktivitet uden for læseplanen i skolerne. Unge i Europa tilbringer ca. 12-13 år i skolesystemet, og det bør være et vigtigt mål, at de tilegner sig sunde livsstilsvaner i denne periode. Der er også behov for yderligere investeringer i skoleidrætsfaciliteter for at gøre det sikkert at bruge dem og skabe sikre betingelser for idrætsudøvelse.

Initiativer og kampagner, der tilskynder til fysisk aktivitet, såsom den europæiske idrætsuge, #BeActive, HealthyLifestyle4All og LifeLong Physical Activity, hilses velkommen og bør fremmes yderligere. Med sådanne initiativers succes for øje foreslår ordføreren, at der oprettes et netværk af ambassadører for idræt, som vil involvere respekterede idrætsrollemodeller, der er indflydelsesrige blandt EU-borgerne.

Livslang læring inden for idræt er vigtigt, ikke kun for idrætsudøvere, som efter afslutningen af deres karriere vil gå andre veje, men også for idrætspersonale. EU's retningslinjer om dobbelte karrierer for atleter bør derfor udvides til at omfatte alt idrætspersonale med målrettede omskolingsinitiativer.

Det er også vigtigt at huske på, at frivillige muliggør en problemfri afvikling af mange sportsbegivenheder og derved opbygger mange færdigheder og stor erfaring. Ordføreren vil gerne fremhæve betydningen af deres bidrag og mener, at deres færdigheder og erfaring bør anerkendes formelt.

For det sjette understreger ordføreren, at det er afgørende at sikre en stærk og inklusiv genopretning for idrætten og samfundet i kølvandet på covid-19. Sidste år var en kæmpe udfordring for sportssektoren, da den var en af dem, der var hårdest ramt af pandemien. Den økonomiske indvirkning på professionel idræt og breddeidræt har været enorm, da indtægterne er faldet drastisk, fordi talrige begivenheder er blevet aflyst eller afholdt uden tilskuere. Mange idrætsklubber, navnlig på græsrodsniveau, har oplevet at være truet på deres eksistens, da de hovedsagelig arbejder på frivillig basis og derfor opererer uden finansielle reserver. I den forbindelse foreslår ordføreren konkrete støttemekanismer for at få sportssektoren tilbage på rette spor. Idrætten bør navnlig have en mere fremtrædende plads i samhørighedspolitikkens programmer og nyde godt af en større andel af midlerne, ikke blot fra samhørighedspolitikken, men også fra den nye genopretnings- og resiliensfacilitet.

Samtidig bør det fremhæves, at Erasmus+-programmet for 2021-2027 har fået et langt højere budget, hvor 1,9 % går til idræt, hvilket vil gøre det muligt for det at finansiere flere projekter. Selv om dette er et skridt fremad, mener ordføreren, at man i betragtning af idrættens sociale og økonomiske betydning i forbindelse med enhver fremtidig revision af programmet bør behandle idræt på lige fod med andre prioriteter såsom ungdom og kultur. Yderligere finansiering af idræt gennem forberedende projekter og pilotprojekter er af afgørende betydning. Der er derfor behov for at øge antallet af forberedende foranstaltninger og pilotprojekter på idrætsområdet, da de kan føre til gode resultater såsom udveksling af og mobilitet for trænere og idrætspersonale, som nu er en del af den nye udgave af Erasmus+-programmet.

En mere pålidelig og konsekvent måling af sådanne initiativers sociale virkninger ville give afgørende data med henblik på udvælgelsen af EU-finansierede sportsprojekter. Ordføreren foreslår derfor, at der fastlægges en fælles metode til bedre måling af de sociale virkninger. Endvidere er der behov for regelmæssigt at ajourføre og fremlægge data om idrættens økonomiske virkninger med henblik på at sikre pålidelige data til udvikling af evidensbaseret politik på idrætsområdet.

For det syvende mener ordføreren, at idrætten bør støtte omstillingen til en bæredygtig og innovativ fremtid. Idrætsorganisationerne har i denne forbindelse et ansvar for at fremme en grøn dagsorden inden for idrætten ved at tilpasse deres politikker til EU's målsætninger for klima- og miljøindsatsen, herunder den europæiske grønne pagt. Desuden er idrætten ikke alene en økonomisk sektor, der skal adressere sit eget CO2-aftryk, men den er også en enestående magtfaktor med hensyn til at bidrage til uddannelse og adfærdsændringer på miljøområdet. Dette gælder især i forbindelse med tilrettelæggelsen af sportsbegivenheder og sportsturisme.

I dag spiller moderne teknologier en meget vigtig rolle i hele idrættens livscyklus, fra rekruttering og træning af idrætsudøvere til analyse af deres præstationer, fra publikumsoplevelse til medier og ledelse, fra øget deltagelse af borgerne i idræt og fysisk aktivitet til beskyttelse af idrættens integritet og i bekæmpelse af aftalt spil og doping. Af de ovennævnte grunde bør investeringer i innovation og teknologi betragtes som en nøgleprioritet for sportssektorens bæredygtighed på lang sigt. Ordføreren anbefaler, at der oprettes et videns- og innovationsfællesskab (VIF) inden for idræt for at fremme innovation og modstandsdygtighed. I lyset af den stigende interesse, navnlig i de yngre generationer, mener ordføreren endvidere, at det er nødvendigt at gennemføre en undersøgelse af e-sportens sociale og økonomiske virkninger.

Som konklusion mener ordføreren, at der har været store fremskridt og mange positive udviklinger inden for europæisk idrætspolitik. Talrige henstillinger fra de to tidligere betænkninger fra Europa-Parlamentet fra 2012 og 2017 er blevet gennemført, og som vellykkede eksempler kan nævnes indførelsen af den europæiske idrætsuge, mobilitet for trænere og idrætspersonale og positive udviklinger med hensyn til forvaltning og reform af transfersystemet for spillere.

Det er imidlertid afgørende at give idrætten en mere fremtrædende plads på alle niveauer og foretage forbedringer gennem de konkrete forslag og yderligere tiltag, der er skitseret i denne betænkning. EU er ikke kun et økonomisk marked, men repræsenterer nogle værdier, der også gælder for idrætten, såsom demokrati, menneskerettigheder, lighed, mangfoldighed og solidaritet. Disse værdier er udfordret på mange fronter, og det vil være nødvendigt at gå endnu mere modigt og kollektivt i brechen for dem i fremtiden. De forslag, som ordføreren har fremsat, anerkender den europæiske dimensions rolle inden for idrætten, som bør fungere som en drivkraft for disse grundlæggende principper og skabe merværdi gennem sociale, uddannelsesmæssige og økonomiske fordele for alle borgere. Bolden er på vores banehalvdel nu, så lad os alle komme ind i kampen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

26.10.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

1

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Asim Ademov, Christine Anderson, Ilana Cicurel, Gilbert Collard, Gianantonio Da Re, Laurence Farreng, Tomasz Frankowski, Romeo Franz, Chiara Gemma, Alexis Georgoulis, Hannes Heide, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niyazi Kizilyürek, Predrag Fred Matić, Dace Melbārde, Victor Negrescu, Niklas Nienaß, Peter Pollák, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Monica Semedo, Andrey Slabakov, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Maria Walsh, Salima Yenbou, Theodoros Zagorakis, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ibán García Del Blanco, Tomasz Piotr Poręba

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

29

+

ECR

Dace Melbārde, Tomasz Piotr Poręba, Andrey Slabakov

ID

Gianantonio Da Re

NI

Chiara Gemma

PPE

Asim Ademov, Tomasz Frankowski, Peter Pollák, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Maria Walsh, Theodoros Zagorakis, Milan Zver

Renew

Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Irena Joveva, Monica Semedo

S&D

Ibán García Del Blanco, Hannes Heide, Petra Kammerevert, Predrag Fred Matić, Victor Negrescu, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa

The Left

Alexis Georgoulis, Niyazi Kizilyürek

Verts/ALE

Romeo Franz, Niklas Nienaß, Salima Yenbou

 

1

-

 ID

Christine Anderson

 

1

0

ID

Gilbert Collard

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

Seneste opdatering: 18. november 2021
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik