BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk ungdomsår 2022

15.11.2021 - (COM(2021)0634 – C9-0379/2021 – 2021/0328(COD)) - ***I

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Sabine Verheyen 
(Forenklet procedure – forretningsordenens artikel 52, stk. 2)

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 172 KB)
• 001-001 (DOC - 43 KB)
• 002-002 (PDF - 175 KB)
• 002-002 (DOC - 69 KB)
• 003-003 (PDF - 105 KB)
• 003-003 (DOC - 70 KB)
• 004-004 (PDF - 104 KB)
• 004-004 (DOC - 70 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk ungdomsår 2022

(COM(2021)0634 – C9-0379/2021 – 2021/0328(COD))

 

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0634)–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0379/2021),

– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af ...[1],

– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af ...[2],

– der henviser til forretningsordenens artikel 59,

– der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0322/2021),

A.  der henviser til, at det på grund af sagens hastende karakter er berettiget at stemme inden udløbet af fristen på otte uger som fastsat i artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 

Ændringsforslag  1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[*]

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om et europæisk ungdomsår 2022

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[4],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 165, stk. 2, i TEUF er målet for Unionens indsats bl.a. at "fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa".

(2) I Bratislavakøreplanen af 16. september 2016[5] forpligtede de 27 stats- og regeringschefer sig til at "skabe bedre muligheder for unge", navnlig gennem "EU-støtte til medlemsstaterne i kampen mod ungdomsarbejdsløshed og styrkede EU-programmer for unge".

(3) I Romerklæringen af 25. marts 2017[6] forpligtede lederne af de 27 medlemsstater og af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen sig til at arbejde hen imod "en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet".

(4) EU-strategien for unge 2019-2027 anerkender, at unge er arkitekterne bag deres eget liv, bidrager til positive ændringer i samfundet og bidrager til at udvikle EU's ambitioner, og at ungdomspolitikken kan bidrage til at skabe et rum, hvor unge kan udnytte muligheder og forholde sig til europæiske værdier. Tidligere europæiske år, f.eks. det europæiske år for jernbanetransport 2021, det europæiske år for kulturarv 2018 eller Borgernes Europaår 2013-2014 bidrager med værdifuld erfaring, som bør danne grundlag for fremtidige indsatser for at engagere og styrke unge i udformningen af deres fremtid og Europas fremtid. 

(5) NextGenerationEU sørger for, at den grønne og digitale omstilling hurtigt kommer i gang og giver mulighed for kollektivt at komme styrket ud af pandemien og genåbner en verden fuld af muligheder for unge, herunder kvalitetsjob og tilpasning til sociale forandringer. Unionen ønsker, at de unge skal engageres fuldt ud i lanceringen af NextGenerationEU, og at styrke deres rolle i den grønne og den digitale omstilling.

(6) Den 15. september 2021 tilkendegav kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand[7], at Europa-Kommissionen vil foreslå at udråbe 2022 til det europæiske ungdomsår. Idet hun fremhævede, at hun er fortrøstningsfuld med hensyn til Europas fremtid set ud fra inspiration fra Europas unge, tilføjede kommissionsformand von der Leyen, at "hvis vi skal forme vores Union i deres billede, skal de unge også kunne forme Europas fremtid". Europa har brug for alle unges vision, engagement og deltagelse for at opbygge en bedre fremtid, og Europa skal give unge muligheder for fremtiden, en fremtid der er grønnere, mere digital og mere inkluderende. Derfor fremsatte kommissionsformanden forslag om "et år, der er viet til at værdsætte de unge, der har ofret så meget for andre".

(6a)  Det europæiske ungdomsår bør sætte gang i en refleksionsproces om unges fremtid og deres aktive deltagelse i opbygningen af det europæiske projekt. I denne henseende bør ungdomspolitikker gøres til en horisontal prioritet, der integreres i alle Unionens politikker. 

(7) Unges aktive deltagelse i de demokratiske processer er af afgørende betydning for Europas fremtid og dets demokratiske samfund. I overensstemmelse med handlingsplanen for europæisk demokrati[8] sigter det europæiske ungdomsår derfor mod at fremme unges aktive deltagelse i Europas demokratiske liv, herunder ved at yde støtte til deltagelse af unge med forskellige baggrunde i processer såsom konferencen om Europas fremtid, fremme aktivt medborgerskab og frivillige initiativer og derved øge bevidstheden om europæiske fælles værdier og grundlæggende rettigheder samt europæisk historie og kultur, bringe unge og beslutningstagere på lokalt, nationalt og EU-plan sammen og bidrage til den europæiske integrationsproces.

(8) Ligeledes anerkendes de unges afgørende rolle, som skal støttes "for at kanalisere deres uendelige kapaciteter til aktivisme til skabelsen af en bedre verden". Det europæiske ungdomsår er et konkret bidrag til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling ("2030-dagsordenen")[9], som fremhæver, at "børn og unge kvinder og unge mænd er vigtige drivkræfter for forandring", og bør sætte yderligere skub i gennemførelsen af dagsordenen, vejen til bæredygtig udvikling, og unges kapacitet til at forme fremtiden, ikke kun for Unionen, men også for EU's partnerlande og hele vores planet.

(9) Det europæiske ungdomsår bør bidrage til at styrke unges deltagelse i EU's foranstaltninger udadtil inden for alle politikområder, skabe nye muligheder for uddannelse og udveksling, partnerskaber og dialog mellem unge fra Unionen og partnerlande og øge betydningen af unges engagement i strategisk kommunikation og offentligt diplomati.

(9a)  I sine konklusioner af 5. juni 2020 om unge i foranstaltninger udadtil understregede Rådet de unge generationers bidrag til opbygningen af stærkere, mere legitime, fredelige og demokratiske samfund, hvor menneskerettighederne og retsstatsprincippet respekteres, og ingen lades i stikken. Rådet understregede også, at unge er vigtige forandringsskabere og afgørende partnere i gennemførelsen af den europæiske konsensus om udvikling, 2030-dagsordenen og Parisaftalen, der blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer[10] ("Parisaftalen"), og anerkendte deres kreative og innovative potentiale og evner. Rådet fremhævede desuden vigtigheden af at investere i og arbejde med, mellem og for unge i og uden for Europa.

(10) De europæiske ungdomsmål, som er en integreret del af EU-strategien for unge, og som er udarbejdet af unge for unge i EU's ungdomsdialogproces, vidner om, at mange unge europæere er ivrige efter at bidrage til at fastlægge retningen for Den Europæiske Unions udvikling.

(11) Det europæiske ungdomsår bør fremme en vellykket gennemførelse af det første og tredje princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder[11], som henholdsvis fremhæver, at "alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet", og at "alle har ret til ligebehandling og lige muligheder for så vidt angår beskæftigelse, social beskyttelse, uddannelse og adgang til varer og tjenester, som er tilgængelige for offentligheden". I den forbindelse bør det europæiske ungdomsår bidrage til at gøre mærkbare fremskridt i retning af, senest i 2025, at etablere det europæiske uddannelsesområde, der sigter mod at stimulere unge i deres personlige, sociale og faglige udvikling og at fremme undervisning i medborgerkundskab ved at skabe et ægte europæisk læringsrum ▌, med inkluderende uddannelse af høj kvalitet for alle uden grænser.

(11a)  Politiske initiativer, der vedtages som led i det europæiske ungdomsår, bør støtte unge i mærkbart at forbedre deres sociale situation og trivsel ved at mindske hindringerne for adgang til arbejde, ved at skabe anstændige arbejdsvilkår og ved at fremme automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, kvalifikationer og læringsperioder i Unionen.

(11b) Unge med handicap er blevet særlig hårdt ramt af covid-19-pandemiens virkninger og er nu i endnu større risiko for socioøkonomisk udstødelse. Det er derfor nødvendigt at iværksætte målrettede foranstaltninger for at støtte deres integration på arbejdsmarkedet og sikre deres adgang til tjenester af høj kvalitet og samtidig sikre, at de ikke udsættes for forskelsbehandling eller hindringer af nogen art, herunder økonomiske.

(12) Det europæiske ungdomsår bør støtte Unionens bestræbelser på at øge beskæftigelsesmulighederne for unge i genopretningen efter pandemien som anført i Europa-Parlamentets beslutning om en ungdomsgaranti (2020/2764(RSP))[12], som understreger, at nedlukningsforanstaltningerne har forårsaget en pludselig afbrydelse af unges formelle og uformelle uddannelse, praktikophold og lærepladser samt job, hvilket påvirker deres indkomst, indtjeningsmuligheder og velvære, herunder deres helbred, og navnlig deres mentale sundhed.

(12a)  Medlemsstaterne bør benytte sig af det europæiske ungdomsår til bedre at fremme og gennemføre den styrkede ungdomsgaranti, som bl.a. fastsætter, at alle unge fra 15-29 år bør modtage et tilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Medlemsstaterne bør desuden også sikre, at den styrkede ungdomsgaranti supplerer den europæiske børnegaranti og strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 for at imødekomme behovene hos børn med handicap og give bedre adgang til almindelige tjenester og en uafhængig tilværelse.

(12b) I sin beslutning af 17. december 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling[13] og af 8. oktober 2020 om ungdomsgarantien[14] fordømte Europa-Parlamentet praksissen med ulønnede praktikophold, når de ikke vedrører erhvervelse af uddannelsesmæssige kvalifikationer, som en form for udnyttelse af unge arbejdstagere og en krænkelse af deres rettigheder, og opfordrede Kommissionen til at fremlægge en retlig ramme for et effektivt og retsgyldigt forbud mod sådanne ulønnede lærlingepladser og praktikpladser/-ophold.

(13) Det europæiske ungdomsår bør give yderligere fremdrift til at skabe ungdomsbeskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, herunder den styrkede ungdomsgaranti[15] og under ALMA-initiativet (Aim, Learn, Master, Achieve), som skal gennemføres under Den Europæiske Socialfond Plus. ALMA bør være en grænseoverskridende ungdomsmobilitetsordning for dårligt stillede personer, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, til opnåelse af erhvervserfaring i udlandet, ledsaget af sociale ydelser med det formål at give disse unge, også unge fra landområder, perifere og mindre udviklede regioner, en uddannelse eller kvalitetsbeskæftigelse. 

(13a)  Det europæiske ungdomsår bør bidrage til at genopbygge og styrke strukturerne for ungdomsarbejde for at gøre dem holdbare og mere modstandsdygtige i alle dele af Unionen, med fokus på grænseoverskridende samarbejde. Det bør også fremme valideringen af kompetencer, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel uddannelse eller gennem ungdomsarbejde, og samtidig anerkende ungdomsarbejde som et uddannelsesområde af samme værdi sammen med uddannelse og erhvervsuddannelse. Derudover bør der organiseres aktiviteter i skoler og klasseværelser, som led i det europæiske ungdomsår, for reelt at nå ud til unge og fremme elevers direkte deltagelse i aktiviteterne i det europæiske ungdomsår.

(14) Europa-Parlamentets beslutning om covid-19's indvirkning på unge og på sport og idræt (2020/2864(RSP))[16] understreger den særligt akutte indvirkning, som den nuværende pandemi har haft på unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og fremhæver behovet for at tackle de problemer, som unge fra sårbare grupper står over for. Den bemærker, at arbejdsløsheden og fattigdommen blandt unge er steget støt siden pandemiudbruddet, og den opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at modvirke de katastrofale følger for ungdomsbeskæftigelsen. Beslutningen minder om den vigtige rolle, som frivilligt arbejde spiller i forbindelse med udviklingen af livs- og arbejdsfærdigheder hos unge, og den mener, at Det Europæiske Solidaritetskorps kan hjælpe unge europæere med at udvide deres muligheder ud over deres lokale virkelighed.

(14a) Covid-19-pandemien har ført til en hidtil uset stigning i psykiske sundhedsproblemer, navnlig blandt unge. Andelen af unge med psykiske sundhedsproblemer er mere end fordoblet sammenlignet med niveauet før covid-19-pandemien og sammenlignet med andre aldersgrupper. Covid-19-pandemien har også haft store sociale og økonomiske konsekvenser. Der bør derfor navnlig udvikles bæredygtige løsninger som led i det europæiske ungdomsår for at tackle udfordringen med psykiske sundhedsproblemer blandt unge.

(15) Det europæiske ungdomsår bør støtte gennemførelsen af Rådets resolution af 1. december 2020 for fastlæggelse af en europæisk dagsorden for ungdomsarbejde[17] og Rådets konklusioner af 22. maj 2019 om unge og fremtidens arbejde[18], af 10. december 2019 om digitalt ungdomsarbejde[19] og af 7. december 2017 om intelligent ungdomsarbejde[20].

(16) Med henblik på at understrege betydningen af at tage hånd om klima- og naturproblemer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen[21] og for at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling bør det europæiske ungdomsår bidrage til at integrere klima- og naturrelaterede tiltag og til at gennemføre den europæiske grønne pagt[22] på en retfærdig og inklusiv måde, Horisont Europa-missionerne og Fit for 55-pakken[23], navnlig ved at opfordre unge til at udforme deres egne initiativer og kreative ideer til at opnå de relevante mål.

(17) Det europæiske ungdomsår bør sætte yderligere skub i Europa-Parlamentets beslutning om effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere (2019/2195(INI))[24], som understreger, at Erasmus+, gennem sin støtte til formel og uformel uddannelse og til aktiviteter, som unge kan deltage i, spiller en afgørende rolle for at øge bevidstheden blandt europæerne, navnlig de unge generationer, og således tilskynde dem til at indtage en aktiv og velinformeret holdning til bæredygtighed og relevante politikker og blive engagerede og bevidste fremtidige borgere. Parlamentet fremhæver, i denne forbindelse, den vigtige rolle, som unge og civilsamfundsorganisationerne spiller, når det handler om udveksling af bedste praksis og gennemførelse af projekter, som gør unge bevidste om bæredygtighed.

(17a)  Det europæiske ungdomsår bør bygge på eksisterende programmer og initiativer såsom DiscoverEU for at fremme unges mobilitet og bør søge stærke synergier med større europæiske begivenheder, festivaler og initiativer såsom Den Europæiske Ungdomshovedstad, de europæiske kulturhovedstæder, europadagen og de europæiske kulturarvsdage.  

(18) I sin tale om Unionens tilstand fremhævede kommissionsformand von der Leyen, at "Europa har brug for alle unge". I opfyldelsen af sine mål bør det europæiske ungdomsår være fuldt ud inklusivt og aktivt fremme deltagelsen blandt personer med færre muligheder og fra regionerne i den yderste periferi gennem udarbejdelsen af en inklusionsstrategi.

(18a) Det er vigtigt, at det europæiske ungdomsår bidrager til at øge unges interesse for og aktive deltagelse i det demokratiske liv og valgprocesser, navnlig på EU-plan. Ifølge Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse efter valget[25] (Post-Election Eurobarometer) i 2019 var valgdeltagelsen blandt unge langt højere (42 %) end ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 (28 %). Den er dog stadig generelt ret lav.

(19) Det europæiske ungdomsår er fast forankret i de principper, der er fastlagt ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret")[26]. Det europæiske ungdomsår tilstræber navnlig at sikre fuld ▌ligestilling mellem kønnene ▌og retten til ikkeforskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og at fremme anvendelsen af chartret. EU-strategien for børns rettigheder[27] og den europæiske børnegaranti[28] sætter en ny standard for børns og teenageres omsorg og repræsentation og anerkender børn og unge som aktive borgere og drivkræfter for forandring.

(20) For at sikre, at det europæiske ungdomsår gennemføres effektivt og virkningsfuldt, bør det gøre optimal brug af de gennemførelsesmekanismer, der allerede er på plads. For at optimere merværdien af det europæiske år og skabe en yderligere positiv nettoindvirkning på europæiske unge bør det tilstræbes at skabe synergier og komplementaritet mellem og videreudvikle navnlig det europæiske år og EU's programmer, herunder programmer med international outreachindsats særligt rettet mod unge, programmer, der ikke har tværnational eller international karakter, navnlig programmer, der vedrører uddannelse, idræt, kultur og medier, ungdom og deres helbred, herunder psykiske sundhed, solidaritet, frivilligt arbejde og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, digital politik, landbrug og landdistriktsudvikling med fokus på unge landbrugere, miljø og klima, samhørighedspolitik, migration, sikkerhed og internationalt samarbejde og udvikling, og med aktiviteter, der iværksættes af medlemsstaterne.

(21) Ved at skabe et miljø, hvor man fremmer disse mål samtidigt på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan, kan der opnås større synergieffekt og en bedre ressourceudnyttelse. Kommissionen bør i denne forbindelse levere rettidige oplysninger til og arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og de organer og foreninger, der er aktive på kulturarvsområdet på EU-plan. For at sikre en europæisk dimension i de aktiviteter, der udvikles til det europæiske ungdomsår, tilskyndes medlemsstaterne desuden til at samarbejde med hinanden.

(22) Det europæiske ungdomsår bør også fokusere på tiltag og aktiviteter, som skaber en potentiel europæisk merværdi. Udtrykket "europæisk merværdi" skal forstås bredt og kan vises på forskellige måder, f.eks. hvor tiltag eller aktiviteter har en tværnational karakter, navnlig for så vidt angår samarbejde med henblik på at opnå en bæredygtig systemisk virkning eller bidrage til unges europæiske identitet, kendskab til og forståelse af europæiske fælles værdier og grundlæggende rettigheder og evnen til at deltage i Unionens repræsentative og deltagerorienterede demokrati.

(23) På EU-plan bør den nødvendige finansielle tildeling til gennemførelsen af denne afgørelse blive fastsat inden for ▌den flerårige finansielle ramme 2021-2027. Uden at dette berører budgetmyndighedens beføjelser bør målet være at yde finansiering på mindst 10 mio. EUR til gennemførelsen af denne afgørelse og at oprette en særlig budgetpost til dette formål. Afhængigt af de midler, der er til rådighed, bør det være muligt at tilvejebringe medfinansiering fra EU-budgettet for at støtte det europæiske ungdomsår i overensstemmelse med reglerne for de relevante programmer ▌. ▌Det europæiske ungdomsår bør primært finansieres ved at mobilisere den margen og de særlige instrumenter, der er til rådighed under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Finansieringen af det europæiske ungdomsår bør ikke være til skade for finansieringen af projekter under de nuværende EU-programmer. Kun et begrænset bidrag fra budgetposter, der ikke vedrører projekter under programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, bør overvejes. For at sikre et langvarigt resultat og bygge videre på bedste praksis fra det europæiske år for kulturarv i 2018 bør der afsættes yderligere 2 mio. EUR til aktiviteter, der gennemføres i 2023.

(23a) Det europæiske ungdomsår bør bidrage til at udvikle partnerskaber med og mellem unge og ungdomsorganisationer fra kandidatlande og de sydlige og østlige nabolande ved at udnytte eksisterende platforme for ungdomsdialog og -partnerskaber såsom AU's og EU's ungdomssamarbejdsforum, EU's Youth Sounding Board og Europas ungdom sammen.

(24) Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den foreslåede foranstaltnings omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(25) I betragtning af virkningerne af covid-19 på ungdommen og dermed det presserende behov for dette års mål om at hylde, støtte og engagere de unge i et postpandemisk perspektiv bør der ske en fravigelse fra den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(26) For at sikre en hurtig gennemførelse af det europæiske ungdomsår bør denne afgørelse træde i kraft hurtigst muligt på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende—.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1
Genstand

År 2022 udpeges til "europæisk ungdomsår 2022" (i det følgende benævnt "det europæiske år").

Artikel 2
Mål

I overensstemmelse med målene for EU-strategien for unge 2019-2027 og de europæiske ungdomsmål er det overordnede formål med det europæiske år at styrke Unionens, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders, sammen med civilsamfundsaktørers, indsats for at styrke, hylde, støtte og engagere de unge i et postpandemisk og langsigtet perspektiv. Nærmere bestemt skal det europæiske år sigte på at:

 

1. give unge, der påvirkes negativt af covid-19-pandemien, fornyede positive perspektiver og samtidig fremhæve, hvordan den grønne og digitale omstilling og andre EU-politikker giver ▌unge og samfundet som helhed muligheder med udgangspunkt i unges handlinger, synspunker og ideer til yderligere at styrke og puste nyt liv i det fælles europæiske projekt og lytte til de unge under hensyntagen til deres behov og betænkeligheder, herunder dem, der blev rejst under konferencen om Europas fremtid, og støtte dem i udviklingen af konkrete, inkluderende muligheder og delmål, samtidig med at EU-instrumenterne udnyttes bedst muligt

2. tilskynde alle unge, navnlig unge med færre muligheder, som kommer fra dårligt stillede miljøer eller tilhører sårbare og marginaliserede grupper, samt fra landområder og perifere og mindre udviklede regioner til og give dem mulighed for at tilegne sig relevant viden og relevante kompetencer og en bedre forståelse af det miljø, hvor de udvikler sig og dermed bliver aktive og engagerede borgere samt en drivkraft bag forandringer inspireret af en europæisk følelse af at høre til, herunder yderligere tiltag til opbygning af kapacitet til unges deltagelse og samfundsengagement blandt unge og blandt alle interessenter, som arbejder for at repræsentere deres interesser, og inddrage unge fra forskellige baggrunde i centrale høringsprocesser, f.eks. konferencen om Europas fremtid og EU's ungdomsdialog

3. hjælpe alle unge med bedre at forstå og aktivt fremme de forskellige muligheder ▌, som de har gennem de offentlige politikker på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan for at støtte deres personlige, sociale, økonomiske og faglige udvikling i en grøn, digital og inklusiv verden og samtidig systematisk fjerne de resterende hindringer herfor

4.  integrere ungdomspolitikken på tværs af alle relevante EU-politikområder i overensstemmelse med EU-strategien for unge 2019-2027 for at sikre, at der tages behørigt hensyn til et ungdomsperspektiv på alle niveauer i Unionens beslutningsproces.

Artikel 3
Foranstaltningernes art

1. De foranstaltninger, der skal iværksættes for at nå de i artikel 2 opstillede mål, omfatter følgende aktiviteter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan og, hvis det er relevant, i partnerlande, som er forbundet med målene for det europæiske år:

a) konferencer, begivenheder, både kulturelle og andre typer, og politiske initiativer rettet mod unge til fremme af inklusiv og tilgængelig debat om de udfordringer, herunder virkningerne af covid-19-pandemien, som unge, herunder også unge med færre muligheder og unge fra sårbare grupper, står over for, navnlig med hensyn til deres sociale situation og arbejdsvilkår, herunder udfordringen med ulønnede praktikpladser og -ophold, validering af kompetencer erhvervet gennem ikkeformel og uformel uddannelse og styrkelse af ungdomsarbejde og strukturer for mental trivsel, og om de videre tiltag, som interessenterne på forskellige niveauer kan iværksætte

b) fremme af unges deltagelse og styrkelse af eksisterende instrumenter, kanaler og programmer, der gør det muligt for unge at få kontakt til de politiske beslutningstagere ved at identificere, indsamle og dele erfaringer og god praksis og samtidig øge bevidstheden om disse mekanismer blandt de politiske beslutningstagere

c) indsamling af ideer ved hjælp af deltagerorienterede metoder for i fællesskab at skabe det europæiske år og med henblik på at udvikle langsigtede projekter og politikker for europæiske unge

d) oplysninger, uddannelse og oplysningskampagner til formidling af værdier som respekt, ligestilling, retfærdighed, solidaritet, frivilligt arbejde, følelse af at høre til og sikkerhed, følelse af at blive hørt og respekteret for at tilskynde ungdommen til at bidrage aktivt til at opbygge et samfund, der er mere inklusivt, grønnere og mere digitalt 

e) skabelse af ▌rum og værktøjer til udveksling af erfaringer om, hvordan man vender udfordringer til muligheder og idéer til tiltag i en iværksætterånd og samtidig fremmer kreativitet, fællesskab og samarbejde

f) gennemføre undersøgelser og forskning om unges situation i Unionen, også ved at udarbejde europæiske harmoniserede statistikker og anvende dem og andre relevante data såsom EU-statistikker, Youth Wiki, EU-ungdomsrapporten og Youth Progress Index samt fremme og formidle disse resultater på europæisk, nationalt og regionalt plan

g) fremme programmer, finansieringsmuligheder, projekter, tiltag og netværk af relevans for unge, herunder gennem de sociale medier og onlinefællesskaber.

2. Kommissionen skal identificere andre eksisterende tiltag, som kunne bidrage til målene for det europæiske år og tillade, at det europæiske års navn anvendes som et mærke til fremme af disse aktiviteter, forudsat at de bidrager til opnåelsen af disse mål. De europæiske institutioner og medlemsstaterne kan også identificere andre aktiviteter og foreslå dem for Kommissionen.

Artikel 4
Koordinering på nationalt plan

Tilrettelæggelsen på nationalt plan af deltagelse i det europæiske år er medlemsstaternes ansvar. Medlemsstaterne udnævner nationale koordinatorer med henblik herpå. De nationale koordinatorer sikrer koordineringen af relevante aktiviteter på nationalt plan. De sikrer også den aktive inddragelse af de unge, nationale ungdomsråd og andre civilsamfundsorganisationer for unge i den fælles udformning og gennemførelsen af årets aktiviteter.

Artikel 5
Koordinering på EU-plan

1. Kommissionen og EU-ungdomskoordinatoren opretter en taskforce bestående af de nationale koordinatorer, ungdomsrepræsentanter med erfaring på området, repræsentanter for Kommissionen og repræsentanter for Europa-Parlamentet for at koordinere afviklingen af det europæiske år. Disse møder giver også mulighed for at udveksle oplysninger om gennemførelsen af det europæiske år på nationalt plan og EU-plan. ▌

2. Koordineringen på EU-plan af det europæiske år skal have en tværgående tilgang for at skabe synergier mellem de forskellige EU-programmer og -initiativer med relevans for unge og skal tages behørigt i betragtning på nationalt plan.

3. Kommissionen indkalder interessenter og repræsentanter for organisationer eller organer på ungdomsområdet, herunder Det Europæiske Ungdomsforum og andre ungdomsorganisationer, til at være med til at udforme og gennemføre det europæiske ungdomsår på EU-plan.

Artikel 5a
Budget[29]

Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne afgørelse i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 er på 10 mio. EUR.

For at støtte aktiviteter, der gennemføres i 2023, med henblik på at skabe et langvarigt eftermæle for det europæiske år afsættes der en ekstra finansieringsramme på 2 mio. EUR for perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023.

Europa-Parlamentet og Rådet godkender de årlige bevillinger inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027.

Artikel 5b
Samfinansiering

Der ydes samfinansiering fra EU-programmer og finansielle instrumenter til støtte for gennemførelsen af det europæiske år i overensstemmelse med de regler, der gælder for disse programmer og instrumenter.

Artikel 6
Samarbejde på internationalt plan

Kommissionen samarbejder i forbindelse med det europæiske år om fornødent med internationale partnere og kompetente internationale organisationer og sikrer i den forbindelse synligheden af Unionens deltagelse. Kommissionen sikrer navnlig samarbejdet med Europarådet, herunder også ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet, samt med internationale ungdomsnetværk og -organisationer.

Artikel 7
Overvågning og evaluering

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2023 Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de initiativer, der er omhandlet i denne afgørelse.

Den rapport, der er omhandlet i første afsnit, skal indeholde idéer til yderligere fælles bestræbelser på ungdomsområdet med henblik på at skabe et langvarigt eftermæle.

Artikel 8
Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

For Europa-Parlamentet For Rådet

Formand  Formand

 

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Det europæiske ungdomsår 2022
Referencer	COM(2021)0634 – C9-0379/2021 – 2021/0328(COD)
Dato for høring af EP	14.10.2021
Korresponderende udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet	CULT 21.10.2021
Rådgivende udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet	EMPL 21.10.2021
Ingen udtalelse  Dato for afgørelse	EMPL 22.10.2021
Ordførere  Dato for valg	Sabine Verheyen 21.10.2021
Forenklet procedure - dato for afgørelse	21.10.2021
Behandling i udvalg	25.10.2021
Dato for vedtagelse	12.11.2021
Dato for indgivelse	16.11.2021

 

 

• [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
• [2] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
• [*] Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
• [3] EUT C af , s. .
• [4] EUT C af , s. .
• [5] Bratislavaerklæringen og -køreplanen – Consilium (europa.eu)
• [6] Romerklæringen (europa.eu)
• [7] soteu_2021_address_da_0.pdf (europa.eu)
• [8] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52020DC0790&from=DA
• [9]  21252030 Agenda for Sustainable Development web.pdf (un.org)
• [10]  EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
• [11]  pdf (europa.eu)
• [12] Vedtagne tekster – Styrkelse af ungdomsgarantien – torsdag den 8. oktober 2020 (europa.eu)
• [13] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0371.
• [14]  EUT C 395 af 29.9.2021, s. 101.
• [15] pdf (europa.eu)
• [16] Vedtagne tekster – Covid-19's indvirkning på unge og på sport og idræt – onsdag den 10. februar 2021 (europa.eu)
• [17] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=uriserv:OJ.C_.2020.415.01.0001.01.DAN
• [18] pdf (europa.eu)
• [19] Konklusioner om digitalt ungdomsarbejde vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet 2019/C 414/02 – Den Europæiske Unions Publikationskontor (europa.eu)
• [20] Rådets konklusioner om intelligent ungdomsarbejde (europa.eu)
• [21] Parisaftalen | Klimaindsats (europa.eu)
• [22] En europæisk grøn pagt | Europa-Kommissionen (europa.eu)
• [23] EU's plan for en grøn omstilling – Rådet (europa.eu)
• [24] Vedtagne tekster – Effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere (europa.eu)
• [25]   https://www.europarl.europa.eu/at-your-service/da/be-heard/eurobarometer/2019-european-elections-entered-a-new-dimension
• [26] text_da.pdf (europa.eu)
• [27] COM(2021) 142 final.
• [28] Rådets henstilling af 14. juni 2021 (EU) 2021/1004.
• [29]  Bemærk, at henvisningerne til budgetposten i betragtning 23 og beløbene i artikel 5a er underlagt og skal afstemmes efter resultatet af forligsproceduren vedrørende Unionens budget for 2022.