BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (forordningen om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF

    20.12.2021 - (COM(2020)0825 – C9-0418/2020 – 2020/0361(COD)) - ***I

    Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
    Ordfører for udtalelse: Christel Schaldemose
    Ordførere for udtalelse (*):
    Henna Virkkunen, Udvalget om Industri, Forskning og Energi
    Geoffroy Didier, Retsudvalget
    Patrick Breyer, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
    (*) Associerede udvalg – forretningsordenens artikel 57


    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

    om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (forordningen om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF

    (COM(2020)0825 – C9-0418/2020 – 2020/0361(COD))

    (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

    Europa-Parlamentet,

     der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0825),

     der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0418/2020),

     der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

     der henviser til udtalelse af 27. april 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

     der henviser til udtalelse af 1. juli 2021 fra Regionsudvalget[2],

     der henviser til forretningsordenens artikel 59,

     der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Økonomi- og Valutaudvalget, Transport- og Turismeudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

     der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0356/2021),

    1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

    2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

    3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

     

    Ændringsforslag  1

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 1

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (1) Informationssamfundstjenester og navnlig formidlingstjenester er blevet en vigtig del af Unionens økonomi og EU-borgernes dagligdag. 20 år efter vedtagelsen af den eksisterende retlige ramme for sådanne tjenester, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF25, har nye og innovative forretningsmodeller og tjenester såsom sociale netværk og markedspladser på internettet givet erhvervsbrugere og forbrugere mulighed for at give og få adgang til oplysninger og indgå i transaktioner på nye måder. Et flertal af EU-borgerne bruger nu disse tjenester dagligt. Den digitale omstilling og den øgede brug af disse tjenester har imidlertid også medført nye risici og udfordringer, både for de enkelte brugere og for samfundet som helhed.

    (1) Informationssamfundstjenester og navnlig formidlingstjenester er blevet en vigtig del af Unionens økonomi og EU-borgernes dagligdag. 20 år efter vedtagelsen af den eksisterende retlige ramme for sådanne tjenester, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF25, har nye og innovative forretningsmodeller og tjenester såsom sociale netværk og markedspladser på internettet givet erhvervsbrugere og forbrugere mulighed for at give og få adgang til oplysninger og indgå i transaktioner på nye og innovative måder, der ændrer deres kommunikations-, forbrugs- og forretningsvaner. Et flertal af EU-borgerne bruger nu disse tjenester dagligt. Den digitale omstilling og den øgede brug af disse tjenester har imidlertid også medført nye risici og udfordringer, både for de enkelte brugere, virksomheder og for samfundet som helhed.

    __________________

    __________________

    25 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

    25 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

    Ændringsforslag  2

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 2

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (2) Medlemsstaterne indfører eller overvejer i stigende grad at indføre nationale love på de områder, der er omfattet af denne forordning, og pålægger navnlig udbydere af formidlingstjenester at udvise omhu. Disse divergerende nationale love har en negativ indvirkning på det indre marked, som i henhold til traktatens artikel 26 indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og etableringsfrihed, da internettet, som normalt anvendes til at levere disse tjenesteydelser, i sagens natur er grænseoverskridende. Betingelserne for levering af formidlingstjenester i hele det indre marked bør harmoniseres for at give virksomhederne adgang til nye markeder og muligheder for at udnytte fordelene ved det indre marked, samtidig med at forbrugerne og andre tjenestemodtagere får flere valgmuligheder.

    (2) Medlemsstaterne indfører eller overvejer i stigende grad at indføre nationale love på de områder, der er omfattet af denne forordning, og pålægger navnlig udbydere af formidlingstjenester at udvise omhu, hvilket fører til en fragmentering af det indre marked. Disse divergerende nationale love har en negativ indvirkning på det indre marked, som i henhold til traktatens artikel 26 indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og etableringsfrihed, da internettet, som normalt anvendes til at levere disse tjenesteydelser, i sagens natur er grænseoverskridende. Betingelserne for levering af formidlingstjenester i hele det indre marked bør harmoniseres for at give virksomhederne adgang til nye markeder og muligheder for at udnytte fordelene ved det indre marked, samtidig med at forbrugerne og andre tjenestemodtagere får flere valgmuligheder uden fastlåsningseffekter, og den administrative byrde for formidlingstjenester, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, reduceres.

    Ændringsforslag  3

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 3

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (3) Udbydere af formidlingstjenester bør udvise ansvarlig og påpasselig adfærd, hvilket er afgørende for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø og for, at EU-borgere og andre personer har mulighed for at udøve deres grundlæggende rettigheder garanteret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"), navnlig ytrings- og informationsfriheden og friheden til at oprette og drive egen virksomhed og retten til ikkeforskelsbehandling.

    (3) Udbydere af formidlingstjenester bør udvise ansvarlig og påpasselig adfærd, hvilket er afgørende for et sikkert, tilgængeligt, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø og for, at EU-borgere og andre personer har mulighed for at udøve deres grundlæggende rettigheder og friheder garanteret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"), navnlig retten til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger, respekt for den menneskelige værdighed, privatliv og familieliv, ytrings- og informationsfriheden, mediefrihed og ‑pluralisme og friheden til at oprette og drive egen virksomhed, retten til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til ikkeforskelsbehandling. Børn har særlige rettigheder som fastsat i chartrets artikel 24 og FN's konvention om barnets rettigheder. Følgelig bør barnets tarv komme i første række i alle anliggender, der vedrører dem. FN's konvention om barnets rettigheder fastsætter i sin generelle bemærkning nr. 25 om børns rettigheder i forbindelse med det digitale miljø formelt, hvordan disse rettigheder finder anvendelse på den digitale verden.

    Ændringsforslag  4

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 4

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (4) For at sikre og forbedre det indre markeds funktion bør der derfor fastsættes et sæt målrettede ensartede, effektive og forholdsmæssige ufravigelige regler på EU-plan. Denne forordning fastsætter betingelserne for udvikling og opskalering af nye innovative digitale tjenester i det indre marked. Der skal ske en indbyrdes tilnærmelse af nationale reguleringsforanstaltninger på EU-plan vedrørende krav til udbydere af formidlingstjenester for at undgå og sætte en stopper for fragmenteringen af det indre marked og for at sikre retssikkerheden og dermed mindske usikkerheden for udviklere og fremme interoperabilitet. Ved at stille teknologineutrale krav bør innovation ikke blive hæmmet, men i stedet stimuleret.

    (4) For at sikre og forbedre det indre markeds funktion bør der fastsættes et sæt målrettede ensartede, effektive og forholdsmæssige ufravigelige regler på EU-plan. Denne forordning fastsætter betingelserne for udvikling og opskalering af nye innovative digitale tjenester i det indre marked. Der skal ske en indbyrdes tilnærmelse af nationale reguleringsforanstaltninger på EU-plan vedrørende krav til udbydere af formidlingstjenester for at undgå og sætte en stopper for fragmenteringen af det indre marked og for at sikre retssikkerheden og dermed mindske usikkerheden for udviklere, beskytte forbrugere og fremme interoperabilitet. Ved at stille teknologineutrale krav bør innovation ikke blive hæmmet, men i stedet stimuleret, samtidig med at de grundlæggende rettigheder respekteres.

    Ændringsforslag  5

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 4 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (4a) I betragtning af betydningen af digitale tjenester er det afgørende, at denne forordning sikrer en lovgivningsmæssig ramme, der sikrer fuld, lige og ubegrænset adgang til formidlingstjenester for alle tjenestemodtagere, herunder personer med handicap. Det er derfor vigtigt, at tilgængelighedskravene til formidlingstjenester, herunder deres brugergrænseflader, er i overensstemmelse med gældende EU-ret såsom det europæiske direktiv om tilgængelighed og direktivet om webtilgængelighed, og at EU-retten videreudvikles, således at ingen lades i stikken som følge af digital innovation.

    Ændringsforslag  6

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 6

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (6) I praksis formidler visse udbydere af formidlingstjenester tjenester, der kan formidles ad elektronisk vej eller på anden vis, f.eks. IT-fjerntjenester og transport-, indkvarterings- eller leveringstjenester. Denne forordning bør kun finde anvendelse på formidlingstjenester og ikke berøre krav i EU-retten eller national ret vedrørende produkter eller tjenester, der formidles gennem formidlingstjenester, herunder i situationer, hvor formidlingstjenesten udgør en integrerende del af en anden tjeneste, som ikke er en formidlingstjeneste som fastsat i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

    (6) I praksis formidler visse udbydere af formidlingstjenester tjenester, der kan formidles ad elektronisk vej eller på anden vis, f.eks. IT-fjerntjenester, transport af personer og varer samt indkvarterings- eller leveringstjenester. Denne forordning bør kun finde anvendelse på formidlingstjenester og ikke berøre krav i EU-retten eller national ret vedrørende produkter eller tjenester, der formidles gennem formidlingstjenester, herunder i situationer, hvor formidlingstjenesten udgør en integrerende del af en anden tjeneste, som ikke er en formidlingstjeneste som fastsat i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

    Ændringsforslag  7

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 8

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (8) En sådan væsentlig tilknytning til Unionen anses for at eksistere, hvis en tjenesteudbyder er etableret i Unionen, eller hvis dette ikke er tilfældet, hvis udbyderen har et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater eller retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater. Målretning af virksomheden mod en eller flere medlemsstater kan fastslås på grundlag af alle relevante omstændigheder, herunder faktorer såsom anvendelsen af et sprog eller en valuta, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat, eller muligheden for at bestille produkter eller tjenester eller bruge et nationalt topdomæne. Målretningen af virksomheden mod en medlemsstat kan ligeledes udledes af tilgængeligheden af en applikation i den relevante nationale appbutik, af lokal annoncering eller annoncering på det sprog, der anvendes i den pågældende medlemsstat, eller håndteringen af kunderelationer, f.eks. ved at yde kundeservice på det sprog, der normalt anvendes i den pågældende medlemsstat. Det må endvidere antages, at der er en væsentlig tilknytning, hvis tjenesteudbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater, jf. artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201227. På den anden side kan den blotte tekniske adgang til et websted fra Unionen ikke i sig selv anses for at skabe en væsentlig tilknytning til Unionen.

    (8) En sådan væsentlig tilknytning til Unionen anses for at eksistere, hvis en tjenesteudbyder er etableret i Unionen, eller hvis dette ikke er tilfældet, hvis udbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater. Målretning af virksomheden mod en eller flere medlemsstater kan fastslås på grundlag af alle relevante omstændigheder, herunder faktorer såsom anvendelsen af et sprog eller en valuta, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat, eller muligheden for at bestille produkter eller tjenester eller bruge et nationalt topdomæne. Målretningen af virksomheden mod en medlemsstat kan ligeledes udledes af tilgængeligheden af en applikation i den relevante nationale appbutik, af lokal annoncering eller annoncering på det sprog, der anvendes i den pågældende medlemsstat, eller håndteringen af kunderelationer, f.eks. ved at yde kundeservice på det sprog, der normalt anvendes i den pågældende medlemsstat. Det må endvidere antages, at der er en væsentlig tilknytning, hvis tjenesteudbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater, jf. artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201227. På den anden side kan den blotte tekniske adgang til et websted fra Unionen ikke i sig selv anses for at skabe en væsentlig tilknytning til Unionen.

    __________________

    __________________

    27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

    27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

    Ændringsforslag  8

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 9

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (9) Denne forordning bør supplere, men ikke berøre anvendelsen af reglerne i andre EU-retsakter, der regulerer visse aspekter af leveringen af formidlingstjenester, navnlig direktiv 2000/31/EF, med undtagelse af de ændringer, der indføres ved denne forordning, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU som ændret28 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../...29 forslag til forordning om terrorrelateret onlineindhold. Denne forordning berører derfor ikke disse andre retsakter, der skal betragtes som lex specialis i forhold til den generelle ramme, der er fastsat i denne forordning. Reglerne i denne forordning finder imidlertid anvendelse på spørgsmål, der ikke eller ikke fuldt ud behandles i disse andre retsakter, samt på spørgsmål, hvor disse andre retsakter giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage visse foranstaltninger på nationalt plan.

    (9) Denne forordning bør supplere, men ikke berøre anvendelsen af reglerne i andre EU-retsakter, der regulerer visse aspekter af leveringen af formidlingstjenester, navnlig direktiv 2000/31/EF, med undtagelse af de ændringer, der indføres ved denne forordning, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU som ændret28 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/78429 forslag til forordning om terrorrelateret onlineindhold. Denne forordning berører derfor ikke disse andre retsakter, der skal betragtes som lex specialis i forhold til den generelle ramme, der er fastsat i denne forordning. Reglerne i denne forordning bør imidlertid finde anvendelse på spørgsmål, der ikke eller ikke fuldt ud behandles i disse andre retsakter, samt på spørgsmål, hvor disse andre retsakter giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage visse foranstaltninger. For at bistå medlemsstaterne og tjenesteudbyderne bør Kommissionen udarbejde retningslinjer for, hvordan samspillet og komplementariteten mellem forskellige EU-retsakter og denne forordning skal fortolkes, og hvordan overlapning mellem bestemmelser om udbydere eller potentielle konflikter i fortolkningen af lignende krav forhindres. Retningslinjerne bør navnlig præcisere eventuelle konflikter mellem de betingelser og forpligtelser, der er fastsat i de retsakter, der er omhandlet i denne forordning, og forklare, hvilken retsakt der bør have forrang.

    __________________

    __________________

    28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EØS-relevant tekst) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

    28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EØS-relevant tekst) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

    29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../... — forslag til forordning om terrorrelateret onlineindhold.

    29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../... — forslag til forordning om terrorrelateret onlineindhold.

    Ændringsforslag  9

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 9 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (9a) I overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør der tages hensyn til kulturelle aspekter, navnlig med henblik på at respektere og fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed. Det er afgørende, at denne forordning bidrager til at beskytte ytrings- og informationsfriheden, mediefriheden og til at fremme mediepluralisme samt kulturel og sproglig mangfoldighed.

    Ændringsforslag  10

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 10

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (10) Af klarhedshensyn bør det også præciseres, at denne forordning ikke berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/114830 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/115031, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF32 og forordning [.../...] om midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF33 samt EU-retten om forbrugerbeskyttelse, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF34, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU35 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 93/13/EØF36 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/216137, og om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67938. Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger er udelukkende reguleret af EU-rettens bestemmelser på dette område, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Denne forordning berører heller ikke EU-rettens bestemmelser om arbejdsvilkår.

    (10) Af klarhedshensyn bør det også præciseres, at denne forordning ikke berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/114830 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/115031, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF32 og forordning [.../...] om midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF33, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/197233a samt EU-retten om forbrugerbeskyttelse, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF34, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU35 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 93/13/EØF36 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/216137, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/239437a og om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67938. Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger er udelukkende reguleret af EU-rettens bestemmelser på dette område, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Denne forordning berører heller ikke EU-rettens eller den nationale lovgivnings bestemmelser om arbejdsvilkår.

    __________________

    __________________

    30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, om ændring af bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 1).

    30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, om ændring af bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 1).

    31 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).

    31 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).

    32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

    32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

    33 Forordning [.../...] om midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF.

    33 Forordning [.../...] om midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF.

     

    33a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning).

    34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).

    34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).

    35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF.

    35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF.

    36 Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

    36 Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

    37 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse.

    37 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse.

     

    37a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004.

    38 Europa-Parlamentets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

    38 Europa-Parlamentets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

    Ændringsforslag  11

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 11

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (11) Det bør præciseres, at denne forordning ikke berører EU-retten om ophavsret og beslægtede rettigheder, som fastsætter specifikke regler og procedurer, som ikke bør berøres.

    (11) Det bør præciseres, at denne forordning ikke berører EU-retten om ophavsret og beslægtede rettigheder, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790, som fastsætter specifikke regler og procedurer, som ikke bør berøres.

    Ændringsforslag  12

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 12

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (12) For at nå målet om at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø bør begrebet "ulovligt indhold" med henblik på denne forordning defineres bredt og også omfatte information om ulovligt indhold og ulovlige produkter, tjenester og aktiviteter. Dette begreb bør navnlig forstås som en henvisning til information, uanset form, der i henhold til gældende ret enten i sig selv er ulovlig, f.eks. ulovlig hadefuld tale eller terrorrelateret indhold og ulovligt diskriminerende indhold, eller som vedrører ulovlige aktiviteter, f.eks. deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn, ulovlig deling af private billeder uden samtykke, onlinestalking, salg af ulovlige eller forfalskede produkter, ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale eller aktiviteter, der involverer overtrædelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen. I denne henseende er det uden betydning, om informationens eller aktivitetens ulovlighed følger af EU-retten eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, og lovgivningens art eller særlige genstand er ligeledes uden betydning.

    (12) For at nå målet om at sikre et sikkert, tilgængeligt, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø bør begrebet "ulovligt indhold" med henblik på denne forordning understøtte det generelle princip om, at det, der er ulovligt offline, også bør være ulovligt online. Begrebet "ulovligt indhold" bør defineres på hensigtsmæssig vis og bør dække information om ulovligt indhold og ulovlige produkter, tjenester og aktiviteter. Dette begreb bør navnlig forstås som en henvisning til information, uanset form, der i henhold til gældende EU- eller national ret enten i sig selv er ulovlig, f.eks. ulovlig hadefuld tale eller terrorrelateret indhold og ulovligt diskriminerende indhold, eller som ikke er i overensstemmelse med EU-retten, da det vedrører ulovlige aktiviteter, f.eks. deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn, ulovlig deling af private billeder uden samtykke, onlinestalking, salg af ulovlige eller forfalskede produkter, ulovlig handel med dyr, planter eller stoffer, ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale eller aktiviteter, der involverer overtrædelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen, samt levering af ulovlige tjenester, navnlig indkvarteringstjenester på platforme for korttidsudlejning, der er i strid med EU-retten eller national ret. I denne henseende er det uden betydning, om informationens eller aktivitetens ulovlighed følger af EU-retten eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret, og lovgivningens art eller særlige genstand er ligeledes uden betydning.

    Ændringsforslag  13

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 13

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (13) I betragtning af de pågældende tjenesters særlige karakteristika og det tilsvarende behov for at pålægge udbydere heraf visse specifikke forpligtelser er det nødvendigt at skelne mellem den bredere kategori af udbydere af hostingtjenester som defineret i denne forordning og underkategorien af onlineplatforme. Onlineplatforme såsom sociale netværk eller onlinemarkedspladser bør defineres som udbydere af hostingtjenester, der ikke blot lagrer information fra tjenestemodtagerne på deres anmodning, men som også formidler denne information til offentligheden, igen på deres anmodning. For at undgå at pålægge alt for brede forpligtelser bør udbydere af hostingtjenester imidlertid ikke betragtes som onlineplatforme, hvis formidlingen til offentligheden blot udgør en mindre og rent accessorisk funktion, der er knyttet til en anden tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden den primære tjeneste, og hvis integration i den primære tjeneste ikke er et middel til at omgå anvendelsen af de regler i denne forordning, der finder anvendelse på onlineplatforme. F.eks. kan kommentarsektionen i en onlineavis udgøre en sådan funktion, hvor det er klart, at den er accessorisk i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar.

    (13) I betragtning af de pågældende tjenesters særlige karakteristika og det tilsvarende behov for at pålægge udbydere heraf visse specifikke forpligtelser er det nødvendigt at skelne mellem den bredere kategori af udbydere af hostingtjenester som defineret i denne forordning og underkategorien af onlineplatforme. Onlineplatforme såsom sociale netværk eller onlinemarkedspladser bør defineres som udbydere af hostingtjenester, der ikke blot lagrer information fra tjenestemodtagerne på deres anmodning, men som også formidler denne information til offentligheden, igen på deres anmodning. For at undgå at pålægge alt for brede forpligtelser bør udbydere af hostingtjenester imidlertid ikke betragtes som onlineplatforme, hvis formidlingen til offentligheden blot udgør en mindre eller rent accessorisk funktion, der er knyttet til en anden service eller funktion under den primære tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden den primære tjeneste, og hvis integration i den primære tjeneste ikke er et middel til at omgå anvendelsen af de regler i denne forordning, der finder anvendelse på onlineplatforme. F.eks. kan kommentarsektionen i en onlineavis udgøre en sådan funktion, hvor det er klart, at den er accessorisk i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar. I forbindelse med denne forordning bør en cloud computing-tjeneste ikke anses for at være en onlineplatform i de tilfælde, hvor det at give mulighed for udbredelse af specifikt indhold udgør en mindre og accessorisk funktion. Desuden bør cloud computing-tjenester, når de fungerer som infrastruktur, f.eks. som understøttende infrastrukturelle lager- og cloud computing-tjenester for en internetbaseret applikation eller onlineplatform, ikke i sig selv anses for at udbrede information til offentligheden, der lagres eller behandles på anmodning af en modtager af en applikation eller onlineplatform, som de er vært for.

    Ændringsforslag  14

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 14

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (14) Begrebet "formidling til offentligheden" i denne forordning bør forstås således, at information stilles til rådighed for et potentielt ubegrænset antal personer, dvs. at informationen gøres let tilgængelig for brugerne generelt, uden at den tjenestemodtager, der leverer informationen, skal foretage sig andet, uanset om disse personer rent faktisk har adgang til den pågældende information. Muligheden for at oprette grupper af brugere af en given tjeneste bør ikke i sig selv forstås således, at den information, der formidles på denne måde, ikke formidles til offentligheden. Begrebet bør dog udelukke formidling af information inden for lukkede grupper bestående af et afgrænset antal på forhånd udvalgte personer. Interpersonelle kommunikationstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/197239, f.eks. e-mail eller private beskedtjenester, falder uden for denne forordnings anvendelsesområde. Information bør kun anses for at blive formidlet til offentligheden i henhold til denne forordning, hvis dette sker efter direkte anmodning fra den tjenestemodtager, der leverer informationen.

    (14) Begrebet "formidling til offentligheden" i denne forordning bør forstås således, at information stilles til rådighed for et potentielt ubegrænset antal personer, dvs. at informationen gøres let tilgængelig for brugerne generelt, uden at den tjenestemodtager, der leverer informationen, skal foretage sig andet, uanset om disse personer rent faktisk har adgang til den pågældende information. Hvor adgang til oplysninger kræver registrering eller adgang til en gruppe af brugere, bør denne information således kun betragtes som værende formidlet til offentligheden, når brugere, der ønsker adgang til denne information, automatisk registreres eller gives adgang, uden at et menneske træffer beslutning om, hvem der skal tildeles adgang. Information, der udveksles gennem interpersonelle kommunikationstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/197239, f.eks. e-mail eller private beskedtjenester, anses ikke for at være formidlet til offentligheden. Information bør kun anses for at blive formidlet til offentligheden i henhold til denne forordning, hvis dette sker efter direkte anmodning fra den tjenestemodtager, der leverer informationen.

    __________________

    __________________

    39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).

    39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).

    Ændringsforslag  15

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 16

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (16) Den retssikkerhed, som den horisontale ramme for tjenesteyderes betingede fritagelse for formidleransvar fastsat i direktiv 2000/31/EF giver, har gjort det muligt at udvikle og opskalere mange nye tjenester i hele det indre marked. Denne ramme bør derfor opretholdes. I betragtning af den forskellige gennemførelse og anvendelse af de relevante regler på nationalt plan og af hensyn til klarheden og sammenhængen bør denne ramme imidlertid indarbejdes i denne forordning. Det er også nødvendigt at præcisere visse elementer i denne ramme under hensyntagen til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

    (16) Den retssikkerhed, som den horisontale ramme for tjenesteudbyderes betingede fritagelse for formidleransvar fastsat i direktiv 2000/31/EF giver, har gjort det muligt at udvikle og opskalere mange nye tjenester i hele det indre marked. Denne ramme bør derfor opretholdes. I betragtning af den forskellige gennemførelse og anvendelse af de relevante regler på nationalt plan og af hensyn til klarheden, overensstemmelsen, forudsigeligheden, tilgængeligheden og sammenhængen bør denne ramme imidlertid indarbejdes i denne forordning. Det er også nødvendigt at præcisere visse elementer i denne ramme under hensyntagen til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis samt teknologiske og markedsmæssige udviklinger.

    Ændringsforslag  16

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 18

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (18) De ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, bør ikke finde anvendelse, hvis udbyderen af formidlingstjenester i stedet for at begrænse sig til at levere tjenesterne neutralt ved en udelukkende teknisk og automatisk behandling af den information, der leveres af tjenestemodtageren, spiller en aktiv rolle på en måde, der giver udbyderen viden om eller kontrol over denne information. Disse fritagelser bør derfor ikke indrømmes for ansvar for information, der ikke leveres af tjenestemodtageren, men af udbyderen af formidlingstjenester selv, herunder når informationen er blevet udviklet under denne udbyders redaktionelle ansvar.

    (18) De ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, bør ikke finde anvendelse, hvis udbyderen af formidlingstjenester i stedet for at begrænse sig til at levere tjenesterne neutralt ved en udelukkende teknisk og automatisk behandling af den information, der leveres af tjenestemodtageren, spiller en aktiv rolle på en måde, der giver udbyderen viden om eller kontrol over denne information. Rangordning eller visning i en ordre alene eller brug af et anbefalingssystem bør dog ikke anses som at have kontrol over en information. Disse fritagelser bør derfor ikke indrømmes for ansvar for information, der ikke leveres af tjenestemodtageren, men af udbyderen af formidlingstjenester selv, herunder når informationen er blevet udviklet under denne udbyders redaktionelle ansvar.

    Ændringsforslag  17

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 20

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (20) En udbyder af formidlingstjenester, der bevidst samarbejder med en tjenestemodtager om at begå ulovlige handlinger, leverer ikke sin tjeneste neutralt og bør derfor ikke kunne omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning.

    (20) Hvis en udbyder af formidlingstjenester bevidst samarbejder med en tjenestemodtager om at begå ulovlige handlinger, bør tjenesten anses for ikke at være blevet leveret neutralt og udbyderen bør derfor ikke kunne omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning.

    Ændringsforslag  18

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 21

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (21) En tjenesteyder bør kunne fritages for ansvar for ren videreformidling ("mere conduit") og for cachingtjenester, hvis tjenesteyderen på ingen måde er involveret i de informationer, der transmitteres. Dette kræver bl.a., at tjenesteyderen ikke ændrer de informationer, den pågældende transmitterer. Dette krav bør dog ikke fortolkes således, at det omfatter tekniske manipulationer, der finder sted i løbet af transmissionen, da disse manipulationer ikke ændrer de transmitterede informationers integritet.

    (21) En tjenesteudbyder bør kunne fritages for ansvar for ren videreformidling ("mere conduit") og for cachingtjenester, hvis tjenesteudbyderen på ingen måde er involveret i indholdet af de informationer, der transmitteres. Dette kræver bl.a., at tjenesteudbyderen ikke ændrer de informationer, den pågældende transmitterer. Dette krav bør dog ikke fortolkes således, at det omfatter tekniske manipulationer, der finder sted i løbet af transmissionen, da disse manipulationer ikke ændrer de transmitterede informationers integritet.

    Ændringsforslag  19

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 22

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (22) For at blive omfattet af ansvarsfritagelsen for hostingtjenester bør tjenesteyderen, når denne har fået konkret kendskab til ulovligt indhold, straks tage skridt til at fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen hertil. Fjernelse af informationen eller hindringen af adgangen hertil bør ske under overholdelse af ytringsfriheden. Tjenesteyderen kan navnlig få dette konkrete kendskab gennem undersøgelser på eget initiativ eller anmeldelser indgivet til tjenesteyderen af enkeltpersoner eller enheder i overensstemmelse med denne forordning, for så vidt disse anmeldelser er tilstrækkelig præcise og underbyggede til, at en påpasselig erhvervsdrivende med rimelighed kan identificere, vurdere og i givet fald gribe ind over for det påståede ulovlige indhold.

    (22) For at blive omfattet af ansvarsfritagelsen for hostingtjenester bør tjenesteudbyderen, efter at være blevet bekendt med indholdets ulovlige karakter og således fået konkret kendskab hertil, straks tage skridt til at fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen hertil. Fjernelse af informationen eller hindringen af adgangen hertil bør ske under overholdelse af et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og chartret om grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfriheden retten til at modtage og meddele oplysninger og tanker uden indblanding fra offentlige myndigheders side. Tjenesteudbyderen kan navnlig få konkret kendskab til indholdets ulovlige karakter gennem undersøgelser på eget initiativ eller anmeldelser indgivet til tjenesteudbyderen af enkeltpersoner eller enheder i overensstemmelse med denne forordning, for så vidt disse anmeldelser er tilstrækkelig præcise og underbyggede til, at en påpasselig udbyder af hostingtjenester med rimelighed kan identificere, vurdere og i givet fald gribe ind over for det påståede ulovlige indhold. Så længe udbyderne følger op på den faktiske viden, de har opnået, bør de være omfattet af de ansvarsfritagelser, der er omhandlet i denne forordning.

    Ændringsforslag  20

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 23

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (23) For at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugere, der indgår i formidlede kommercielle transaktioner på internettet, bør visse udbydere af hostingtjenester, nemlig onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, ikke kunne nyde godt af den ansvarsfritagelse for udbydere af hostingtjenester, der er fastsat i denne forordning, for så vidt som disse onlineplatforme præsenterer den relevante information vedrørende de pågældende transaktioner på en sådan måde, at forbrugerne får den opfattelse, at informationen blev leveret af disse onlineplatforme selv eller af tjenestemodtagere, der handler under deres myndighed eller kontrol, og at disse onlineplatforme derfor har kendskab til eller kontrol over informationen, selv om det i realiteten ikke altid er tilfældet. I denne forbindelse bør det på grundlag af alle relevante omstændigheder objektivt bestemmes, om præsentationen kunne få en rimelig velunderrettet gennemsnitsforbruger til at tro dette.

    (23) For at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugere, der indgår i formidlede kommercielle transaktioner på internettet, bør visse udbydere af hostingtjenester, nemlig onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, ikke kunne nyde godt af den ansvarsfritagelse for udbydere af hostingtjenester, der er fastsat i denne forordning, for så vidt som disse onlineplatforme præsenterer den relevante information vedrørende de pågældende transaktioner på en sådan måde, at forbrugerne får den opfattelse, at informationen blev leveret af disse onlineplatforme selv eller af tjenestemodtagere, der handler under deres myndighed eller kontrol, og at disse onlineplatforme derfor har kendskab til eller kontrol over informationen, selv om det i realiteten ikke altid er tilfældet. I denne forbindelse bør det på grundlag af alle relevante omstændigheder objektivt bestemmes, om visningen kunne få en forbruger til at tro dette. En sådan formodning kan f.eks. opstå, hvis den onlineplatform, der giver mulighed for fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, ikke klart viser den erhvervsdrivendes identitet i henhold til denne forordning eller markedsfører produktet eller tjenesteydelsen i eget navn i stedet for at anvende navnet på den erhvervsdrivende, der vil levere det, eller hvis udbyderen fastsætter den endelige pris for de varer eller tjenesteydelser, som den erhvervsdrivende tilbyder.

    Ændringsforslag  21

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 25

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (25) For at skabe retssikkerhed og undgå at hæmme aktiviteter, der har til formål at opdage, identificere og bekæmpe ulovligt indhold, som udbydere af formidlingstjenester kan udføre på frivillig basis, bør det præciseres, at den blotte omstændighed, at udbydere udfører sådanne aktiviteter, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, forudsat at disse aktiviteter udføres i god tro og omhyggeligt. Det bør desuden præciseres, at den blotte omstændighed, at disse udbydere i god tro træffer foranstaltninger for at opfylde kravene i EU-retten, herunder kravene i denne forordning vedrørende gennemførelse af deres vilkår og betingelser, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af disse ansvarsfritagelser. Derfor bør sådanne aktiviteter og foranstaltninger, som en given udbyder måtte have gennemført, ikke tages i betragtning ved afgørelsen af, om udbyderen kan indrømmes ansvarsfritagelse, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt udbyderen leverer sin tjeneste neutralt og derfor kan omfattes af anvendelsesområdet for den relevante bestemmelse, om end denne regel ikke betyder, at udbyderen nødvendigvis indrømmes ansvarsfritagelse.

    (25) For at skabe retssikkerhed og undgå at hæmme aktiviteter, der har til formål at opdage, identificere og bekæmpe ulovligt indhold, som udbydere af formidlingstjenester kan udføre på frivillig basis, bør det præciseres, at den blotte omstændighed, at udbydere udfører sådanne aktiviteter, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, udelukkende fordi de foretager frivillige undersøgelser på eget initiativ, forudsat at disse aktiviteter udføres i god tro og omhyggeligt og ledsages af supplerende beskyttelsesforanstaltninger mod at fjerne for meget lovligt indhold. Udbydere af formidlingstjenester bør gøre deres bedste for at sikre, at teknologien, når automatiserede værktøjer anvendes til indholdsmoderation, er tilstrækkelig pålidelig til i videst muligt omfang at begrænse fejlprocenten, når oplysninger fejlagtigt betragtes som ulovligt indhold. Det bør desuden præciseres, at den blotte omstændighed, at disse udbydere i god tro træffer foranstaltninger for at opfylde kravene i EU-retten, herunder kravene i denne forordning vedrørende gennemførelse af deres vilkår og betingelser, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af disse ansvarsfritagelser. Derfor bør sådanne aktiviteter og foranstaltninger, som en given udbyder måtte have gennemført, ikke tages i betragtning ved afgørelsen af, om udbyderen kan indrømmes ansvarsfritagelse, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt udbyderen leverer sin tjeneste neutralt og derfor kan omfattes af anvendelsesområdet for den relevante bestemmelse, om end denne regel ikke betyder, at udbyderen nødvendigvis indrømmes ansvarsfritagelse.

    Ændringsforslag  22

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 26

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (26) Selv om der i reglerne i kapitel II i denne forordning er fokus på ansvarsfritagelse for udbydere af formidlingstjenester, er det vigtigt at minde om, at problemet med ulovligt indhold og ulovlige aktiviteter på internettet på trods af disse udbyderes generelt vigtige rolle ikke bør løses ved udelukkende at fokusere på deres forpligtelser og ansvar. Tredjeparter, som berøres af ulovligt indhold, der transmitteres eller lagres online, bør så vidt muligt forsøge at løse konflikter vedrørende sådant indhold uden at inddrage de berørte udbydere af formidlingstjenester. Tjenestemodtagere bør drages til ansvar for det ulovlige indhold, som de leverer, og som de kan sprede gennem formidlingstjenester, hvor dette er foreskrevet i gældende EU-regler og nationale regler på dette område. Andre aktører såsom gruppemoderatorer i lukkede onlinemiljøer, navnlig i tilfælde af store grupper, bør i givet fald også bidrage til at undgå spredningen af ulovligt indhold på internettet i overensstemmelse med gældende ret. Når det er nødvendigt at inddrage udbydere af informationssamfundstjenester, herunder udbydere af formidlingstjenester, bør anmodninger eller påbud om en sådan inddragelse desuden som hovedregel rettes til den aktør, der har den tekniske og operationelle kapacitet til at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, med henblik på at forhindre og minimere eventuelle negative virkninger for tilgængeligheden af og adgangen til information, der ikke er ulovligt indhold.

    (26) Selv om der i reglerne i kapitel II i denne forordning er fokus på ansvarsfritagelse for udbydere af formidlingstjenester, er det vigtigt at minde om, at problemet med ulovligt indhold og ulovlige aktiviteter på internettet på trods af disse udbyderes generelt vigtige rolle ikke bør løses ved udelukkende at fokusere på deres forpligtelser og ansvar. Tredjeparter, som berøres af ulovligt indhold, der transmitteres eller lagres online, bør så vidt muligt forsøge at løse konflikter vedrørende sådant indhold uden at inddrage de berørte udbydere af formidlingstjenester. Tjenestemodtagere bør drages til ansvar for det ulovlige indhold, som de leverer, og som de kan sprede gennem formidlingstjenester, hvor dette er foreskrevet i gældende EU-regler og nationale regler på dette område. Andre aktører såsom gruppemoderatorer i lukkede og åbne onlinemiljøer, navnlig i tilfælde af store grupper, bør i givet fald også bidrage til at undgå spredningen af ulovligt indhold på internettet i overensstemmelse med gældende ret. Når det er nødvendigt at inddrage udbydere af informationssamfundstjenester, herunder udbydere af formidlingstjenester, bør anmodninger eller påbud om en sådan inddragelse desuden som hovedregel rettes til den specifikke udbyder, der har den tekniske og operationelle kapacitet til at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, med henblik på at forhindre og minimere eventuelle negative virkninger for tilgængeligheden af og adgangen til information, der ikke er ulovligt indhold. Derfor bør udbyderne handle der, hvor de er bedst placeret til at gøre det.

    Ændringsforslag  23

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 27

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (27) Siden 2000 er der fremkommet nye teknologier, som forbedrer tilgængeligheden, effektiviteten, hastigheden, pålideligheden, kapaciteten og sikkerheden af systemer til overførsel og lagring af data online, hvilket fører til et stadig mere komplekst onlineøkosystem. I denne forbindelse bør det erindres, at de tjenesteydere, der etablerer og fremmer internettets underliggende logiske arkitektur og korrekte funktion, herunder tekniske hjælpefunktioner, også kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, i det omfang deres tjenester kan betegnes som ren videreformidling ("mere conduit") eller caching- eller hostingtjenester. Sådanne tjenester omfatter alt efter omstændighederne trådløse lokalnet, DNS-tjenester, topdomæneadministratorer, certificeringsmyndigheder, der udsteder digitale certifikater, eller netværk til levering af indhold, der muliggør eller forbedrer andre udbydere af formidlingstjenesters funktioner. På samme måde har de tjenester, der anvendes til kommunikationsformål, og de tekniske midler til leveringen heraf også udviklet sig betydeligt, hvilket har givet anledning til onlinetjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester, hvor kommunikationen leveres via en internetadgangstjeneste. Disse tjenester kan også omfattes af ansvarsfritagelserne, i det omfang de kan betragtes som ren videreformidling ("mere conduit") eller caching- eller hostingtjenester.

    (27) Siden 2000 er der fremkommet nye teknologier, som forbedrer tilgængeligheden, effektiviteten, hastigheden, pålideligheden, kapaciteten og sikkerheden af systemer til overførsel og lagring af data online, hvilket fører til et stadig mere komplekst onlineøkosystem. I denne forbindelse bør det erindres, at de tjenesteudbydere, der etablerer og fremmer internettets underliggende logiske arkitektur og korrekte funktion, herunder tekniske hjælpefunktioner, også kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, i det omfang deres tjenester kan betegnes som ren videreformidling ("mere conduit") eller caching- eller hostingtjenester. Sådanne tjenester omfatter alt efter omstændighederne bl.a. trådløse lokalnet, DNS-tjenester, topdomæneadministratorer, certificeringsmyndigheder, der udsteder digitale certifikater, virtuelle private netværk, cloud-infrastrukturtjenester eller netværk til levering af indhold, der muliggør eller forbedrer andre udbydere af formidlingstjenesters funktioner. På samme måde har de tjenester, der anvendes til kommunikationsformål, og de tekniske midler til leveringen heraf også udviklet sig betydeligt, hvilket har givet anledning til onlinetjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester, hvor kommunikationen leveres via en internetadgangstjeneste. Disse tjenester kan også omfattes af ansvarsfritagelserne, i det omfang de kan betragtes som ren videreformidling ("mere conduit") eller caching- eller hostingtjenester.

    Ændringsforslag  24

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 27 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (27a) En enkelt webside eller et enkelt websted kan indeholde elementer, der kan betegnes forskelligt med "ren videreformidling", "cachingtjeneste" eller hostingtjeneste, og reglerne for ansvarsfritagelse skal gælde for hver enkelt i henhold dertil. En søgemaskine kunne f.eks. udelukkende fungere som en cachingtjeneste med hensyn til information, der medtages i resultaterne fra en forespørgsel. Elementer, der vises sammen med disse resultater, f.eks. onlinereklamer, vil dog stadig blive betragtet som en hostingtjeneste.

    Ændringsforslag  25

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 28

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (28) Udbydere af formidlingstjenester bør ikke være underlagt generelle overvågningsforpligtelser. Dette vedrører ikke overvågningsforpligtelser i et konkret tilfælde og berører navnlig ikke de nationale myndigheders påbud i henhold til national ret i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i denne forordning. Intet i denne forordning bør fortolkes som generelle forpligtelser til at overvåge eller aktivt undersøge forhold eller som en generel forpligtelse for udbyderne til at træffe proaktive foranstaltninger vedrørende ulovligt indhold.

    (28) Udbydere af formidlingstjenester bør ikke være underlagt generelle overvågningsforpligtelser, hverken de jure eller de facto. Dette vedrører ikke specifikke og korrekt fastslåede overvågningsforpligtelser i et konkret tilfælde, hvor det er fastsat i EU-retsakter, og berører navnlig ikke de nationale myndigheders påbud i henhold til national ret, der gennemfører EU-retsakter, i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i denne forordning og anden EU-ret, der betragtes som lex specialis. Intet i denne forordning bør fortolkes som generelle forpligtelser til at overvåge eller aktivt undersøge forhold eller som en generel forpligtelse for udbyderne til at træffe proaktive foranstaltninger vedrørende ulovligt indhold. Medlemsstaterne bør heller ikke forhindre udbydere af formidlingstjenester i at udbyde end-to-end-krypterede tjenester. Anvendelse af effektiv end-to-end-kryptering af data er afgørende for tilliden til og sikkerheden på internettet og forhindrer effektivt uautoriseret tredjepartsadgang. For at sikre effektiv digital beskyttelse af privatlivets fred bør medlemsstaterne desuden ikke pålægge udbydere af formidlingstjenester en generel forpligtelse til at begrænse anonym anvendelse af deres tjenester.

    Ændringsforslag  26

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 29

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (29) Afhængigt af den enkelte medlemsstats retssystem og det pågældende retsområde kan de nationale retslige eller administrative myndigheder pålægge udbydere af formidlingstjenester at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold eller give visse specifikke oplysninger. Der er stor forskel på de nationale love, som ligger til grund for udstedelsen af sådanne påbud, og påbuddene anvendes i stigende grad i grænseoverskridende situationer. For at sikre, at disse påbud kan efterkommes på en effektiv måde uden at krænke tredjemands rettigheder og legitime interesser unødigt, således at de berørte offentlige myndigheder kan udføre deres opgaver og udbyderne ikke pålægges uforholdsmæssige byrder, er det nødvendigt at fastsætte visse betingelser, som disse påbud skal opfylde, og visse supplerende krav vedrørende behandlingen af disse påbud.

    (29) Afhængigt af den enkelte medlemsstats retssystem og det pågældende retsområde kan de nationale retslige eller administrative myndigheder pålægge udbydere af formidlingstjenester at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold eller give visse specifikke oplysninger. Der er stor forskel på de nationale love i overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret, som ligger til grund for udstedelsen af sådanne påbud, og påbuddene anvendes i stigende grad i grænseoverskridende situationer. For at sikre, at disse påbud kan efterkommes på en effektiv måde uden at krænke tredjemands rettigheder og legitime interesser unødigt, således at de berørte offentlige myndigheder kan udføre deres opgaver og udbyderne ikke pålægges uforholdsmæssige byrder, er det nødvendigt at fastsætte visse betingelser, som disse påbud skal opfylde, og visse supplerende krav vedrørende den effektive behandling af disse påbud.

    Ændringsforslag  27

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 30

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (30) Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller om at give oplysninger bør udstedes i overensstemmelse med EU-retten, navnlig forordning (EU) 2016/679 og forbuddet mod generelle forpligtelser til at overvåge information eller aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed, som fastsat i denne forordning. De betingelser og krav, der er fastsat i denne forordning, og som finder anvendelse på påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, berører ikke andre EU-retsakter med bestemmelser om tilsvarende systemer til bekæmpelse af specifikke former for ulovligt indhold, f.eks. forordning (EU).../… [forslag til forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold] eller forordning (EU) 2017/2394, der tillægger medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder på forbrugerområdet specifikke beføjelser til at udstede påbud om at give oplysninger, selv om de betingelser og krav, der gælder for påbud om at give oplysninger, ikke berører andre EU-retsakter med tilsvarende relevante regler for specifikke sektorer. Disse betingelser og krav bør ikke berøre reglerne om datalagring i gældende national ret i overensstemmelse med EU-retten og de retshåndhævende myndigheders anmodninger om fortrolig behandling i forbindelse med afslag på aktindsigt.

    (30) Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller om at give oplysninger bør udstedes i overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret og navnlig forordning (EU) 2016/679 og forbuddet mod generelle forpligtelser til at overvåge information eller aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed, som fastsat i denne forordning. De betingelser og krav, der er fastsat i denne forordning, og som finder anvendelse på påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, berører ikke andre EU-retsakter med bestemmelser om tilsvarende systemer til bekæmpelse af specifikke former for ulovligt indhold, f.eks. forordning (EU) 2021/784 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online eller forordning (EU) 2017/2394, der tillægger medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder på forbrugerområdet specifikke beføjelser til at udstede påbud om at give oplysninger, selv om de betingelser og krav, der gælder for påbud om at give oplysninger, ikke berører andre EU-retsakter med tilsvarende relevante regler for specifikke sektorer. Disse betingelser og krav bør ikke berøre reglerne om datalagring i gældende national ret i overensstemmelse med EU-retten og de retshåndhævende myndigheders anmodninger om fortrolig behandling i forbindelse med afslag på aktindsigt.

    Ændringsforslag  28

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 31

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (31) Det territoriale anvendelsesområde for sådanne påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold bør fastsættes klart på grundlag af gældende EU-ret eller national ret om udstedelse af påbud og bør ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at nå dets mål. I denne henseende bør den nationale retslige eller administrative myndighed, der udsteder påbuddet, afveje det mål, som det pågældende påbud søger at opfylde i overensstemmelse med retsgrundlaget for udstedelse heraf, med alle potentielt berørte tredjeparters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende rettigheder i henhold til chartret. Hvis påbuddet vedrørende den specifikke information kan have virkninger uden for den berørte myndigheds medlemsstats område, bør myndigheden desuden vurdere, om det er sandsynligt, at den pågældende information vil udgøre ulovligt indhold i andre berørte medlemsstater, og, hvor det er relevant, tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten eller folkeretten og til venskabelig international sameksistens.

    (31) Det territoriale anvendelsesområde for sådanne påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold bør fastsættes klart på grundlag af gældende EU-ret eller national ret i overensstemmelse med EU-retten, herunder direktiv 2000/31/EF og chartret, om udstedelse af påbud og bør ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at nå dets mål. I denne henseende bør den nationale retslige eller administrative myndighed, der udsteder påbuddet, afveje det mål, som det pågældende påbud søger at opfylde i overensstemmelse med retsgrundlaget for udstedelse heraf, med alle potentielt berørte tredjeparters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende rettigheder i henhold til chartret. Hvis påbuddet vedrørende den specifikke information kan have virkninger uden for den berørte myndigheds medlemsstats område, bør myndigheden undtagelsesvis vurdere, om det er sandsynligt, at den pågældende information vil udgøre ulovligt indhold i andre berørte medlemsstater, og, hvor det er relevant, tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten eller folkeretten og til venskabelig international sameksistens.

    Ændringsforslag  29

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 32

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (32) De påbud om at give oplysninger, der reguleres i denne forordning, vedrører specifikke oplysninger om individuelle modtagere af den pågældende formidlingstjeneste, som angives i disse påbud, med henblik på at fastslå, om tjenestemodtagerne overholder gældende EU-regler eller nationale regler. Påbud om oplysninger om en gruppe af tjenestemodtagere, som ikke er specifikt identificeret, herunder påbud om at levere sammenfattede oplysninger til statistiske formål eller evidensbaseret politikudformning, bør derfor ikke berøres af bestemmelserne i denne forordning om tilvejebringelse af oplysninger.

    (32) De påbud om at give oplysninger, der reguleres i denne forordning, vedrører specifikke oplysninger om individuelle modtagere af den pågældende formidlingstjeneste, som angives i disse påbud, med henblik på at fastslå, om tjenestemodtagerne overholder gældende EU-regler eller nationale regler. Påbud om oplysninger om en gruppe af tjenestemodtagere, som ikke er specifikt identificeret, herunder påbud om at levere sammenfattede oplysninger til statistiske formål eller evidensbaseret politikudformning, bør derfor ikke berøres af bestemmelserne i denne forordning om tilvejebringelse af oplysninger. Medlemsstaterne bør sikre fuld gennemførelse af Unionens retlige ramme om kommunikationshemmelighed og privatlivets fred online samt om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der er fastsat i direktiv (EU) 2016/680. Medlemsstaterne bør navnlig respektere enkeltpersoners og journalisters rettigheder og afholde sig fra at søge oplysninger, der kan skade mediefriheden eller ytringsfriheden.

    Ændringsforslag  30

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 33

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (33) Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og give oplysninger er omfattet af de regler, der fastsætter kompetencen i den medlemsstat, hvor den berørte tjenesteyder er etableret, med mulighed for fravigelser fra denne kompetence i visse tilfælde, jf. artikel 3 i direktiv 2000/31/EF, hvis betingelserne i nævnte artikel er opfyldt. Da de pågældende påbud vedrører specifikt ulovligt indhold og specifik ulovlig information, begrænser disse påbud udstedt til udbydere af formidlingstjenester, som er etableret i en anden medlemsstat, i princippet ikke disse udbyderes frihed til at levere deres tjenester på tværs af grænserne. Derfor finder bestemmelserne i artikel 3 i direktiv 2000/31/EF, herunder bestemmelserne om at begrunde foranstaltninger, der fraviger kompetencen i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, med henvisning til visse specifikke grunde, og om meddelelse af sådanne foranstaltninger, ikke anvendelse på disse påbud.

    (33) Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og give oplysninger er omfattet af de regler, der fastsætter kompetencen i den medlemsstat, hvor den berørte tjenesteudbyder er etableret, med mulighed for fravigelser fra denne kompetence i visse tilfælde, jf. artikel 3 i direktiv 2000/31/EF, hvis betingelserne i nævnte artikel er opfyldt. Da de pågældende påbud vedrører specifikt ulovligt indhold og specifik ulovlig information som defineret i enten EU-retten eller national ret, der er i overensstemmelse med EU-retten, bør disse påbud udstedt til udbydere af formidlingstjenester, som er etableret i en anden medlemsstat, i princippet ikke begrænse disse udbyderes frihed til at levere deres tjenester på tværs af grænserne. Den kompetente myndighed bør fremsende påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og give oplysninger direkte til den relevante modtager ved hjælp af enhver form for elektronisk middel, som kan efterlade et skriftligt spor, og som giver tjenesteudbyderen mulighed for at fastslå ægtheden, herunder nøjagtigheden af datoen og tidspunktet for afsendelse og modtagelse af påbuddet, f.eks. sikker e-mail og platforme eller andre sikre kanaler, herunder dem, der stilles til rådighed af tjenesteudbyderen, i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af personoplysninger. Dette krav bør navnlig opfyldes ved brug af kvalificerede elektroniske registrerede leveringstjenester som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014. Denne forordning bør ikke berøre reglerne om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, navnlig for så vidt angår retten til at nægte anerkendelse og fuldbyrdelse af et påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, navnlig når en sådan kendelse er i strid med grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, hvor der anmodes om anerkendelse eller fuldbyrdelse.

    Ændringsforslag  31

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 33 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (33a) Denne forordning bør ikke forhindre de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret i overensstemmelse med EU-retten i at udstede et påbud om at genetablere indhold, hvis et sådant indhold har været i overensstemmelse med formidlerens vilkår og betingelser, men fejlagtigt er blevet betragtet som ulovligt af tjenesteudbyderen og er blevet fjernet.

    Ændringsforslag  32

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 33 b (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (33b) For at sikre en effektiv gennemførelse af denne forordning bør påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og levere oplysninger være i overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret. Kommissionen bør give et effektivt svar på overtrædelser af EU-retten gennem overtrædelsesprocedurer.

    Ændringsforslag  33

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 34

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (34) For at nå målene i denne forordning og navnlig for at forbedre det indre markeds funktion og sikre et sikkert og gennemsigtigt onlinemiljø er det nødvendigt at fastsætte et klart og afbalanceret sæt harmoniserede due diligence-forpligtelser for udbydere af formidlingstjenester. Disse forpligtelser bør navnlig have til formål at sikre forskellige offentlige politiske mål såsom at skabe sikkerhed og tillid blandt tjenestemodtagerne, herunder mindreårige og sårbare brugere, at beskytte de relevante grundlæggende rettigheder nedfældet i chartret, at sikre, at tjenesteudbyderne er reelt ansvarlige, og at styrke tjenestemodtagerne og andre berørte parter og samtidig lette de kompetente myndigheders nødvendige tilsyn.

    (34) For at nå målene i denne forordning og navnlig for at forbedre det indre markeds funktion og sikre et sikkert og gennemsigtigt onlinemiljø er det nødvendigt at fastsætte et klart, effektivt, forudsigeligt og afbalanceret sæt harmoniserede due diligence-forpligtelser for udbydere af formidlingstjenester. Disse forpligtelser bør navnlig have til formål at sikre forskellige offentlige politiske mål såsom et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, sikkerhed og tillid blandt tjenestemodtagerne, herunder mindreårige og sårbare brugere, beskyttelse af de relevante grundlæggende rettigheder nedfældet i chartret, sikring af, at tjenesteudbyderne er reelt ansvarlige, og styrkelse af tjenestemodtagerne og andre berørte parter, samtidig med at de kompetente myndigheders nødvendige tilsyn lettes.

    Ændringsforslag  34

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 35

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (35) I denne forbindelse er det vigtigt, at due diligence-forpligtelserne tilpasses typen og arten af den pågældende formidlingstjeneste. I denne forordning fastsættes derfor grundlæggende forpligtelser for alle udbydere af formidlingstjenester og yderligere forpligtelser for udbydere af hostingtjenester og mere specifikt onlineplatforme og meget store onlineplatforme. Udbydere af formidlingstjenester, der henhører under disse forskellige kategorier som følge af arten af deres tjenester og deres størrelse, bør opfylde alle de tilsvarende forpligtelser i denne forordning. Disse harmoniserede due diligence-forpligtelser, som bør være rimelige og ikke-vilkårlige, er nødvendige for at nå de identificerede offentlige politiske mål såsom beskyttelse af tjenestemodtagernes legitime interesser, bekæmpelse af ulovlig praksis og beskyttelse af grundlæggende rettigheder online.

    (35) I denne forbindelse er det vigtigt, at due diligence-forpligtelserne tilpasses typen, arten og størrelsen af den pågældende formidlingstjeneste. I denne forordning fastsættes derfor grundlæggende forpligtelser for alle udbydere af formidlingstjenester og yderligere forpligtelser for udbydere af hostingtjenester og mere specifikt onlineplatforme og meget store onlineplatforme. Udbydere af formidlingstjenester, der henhører under disse forskellige kategorier som følge af arten af deres tjenester og deres størrelse, bør opfylde alle de tilsvarende forpligtelser i denne forordning med relation til disse tjenester. Disse harmoniserede due diligence-forpligtelser, som bør være rimelige og ikke-vilkårlige, er nødvendige for at nå de identificerede offentlige politiske mål såsom beskyttelse af tjenestemodtagernes legitime interesser, bekæmpelse af ulovlig praksis og beskyttelse af grundlæggende rettigheder online.

    Ændringsforslag  35

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 36

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (36) For at fremme en gnidningsløs og effektiv kommunikation vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning, bør udbydere af formidlingstjenester pålægges at oprette et fælles kontaktpunkt og offentliggøre relevante oplysninger om deres kontaktpunkt, herunder om de sprog, der skal anvendes i denne kommunikation. Kontaktpunktet kan også anvendes af pålidelige indberettere og af professionelle enheder, som har en særlig tilknytning til udbyderen af formidlingstjenester. I modsætning til den retlige repræsentant bør kontaktpunktet tjene operationelle formål og bør ikke nødvendigvis være fysisk placeret et bestemt sted.

    (36) For at fremme en gnidningsløs og effektiv kommunikation vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning, bør udbydere af formidlingstjenester pålægges at udpege et fælles kontaktpunkt og offentliggøre relevante og opdaterede oplysninger om deres kontaktpunkt, herunder om de sprog, der skal anvendes i denne kommunikation. De pågældende oplysninger bør sendes til koordinatoren for digitale tjenester i etableringsmedlemsstaten. Kontaktpunktet kan også anvendes af pålidelige indberettere og af professionelle enheder, som har en særlig tilknytning til udbyderen af formidlingstjenester. Dette kontaktpunkt bør kunne være det samme kontaktpunkt, som kræves ifølge andre EU-retsakter. I modsætning til den retlige repræsentant bør kontaktpunktet tjene operationelle formål og bør ikke nødvendigvis være fysisk placeret et bestemt sted.

    Ændringsforslag  36

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 36 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (36a) Udbydere af formidlingstjenester bør desuden pålægges at udpege et fælles kontaktpunkt for tjenestemodtagere, som muliggør hurtig, direkte og effektiv kommunikation, navnlig ved brug af lettilgængelige midler såsom telefonnumre, e-mailadresser, elektroniske kontaktformularer, chatbot-grænseflader eller instant messaging. Det bør udtrykkeligt angives, når en bruger kommunikerer med chatbots. For at lette hurtig, direkte og effektiv kommunikation bør tjenestemodtagere ikke præsenteres for langvarige telefonmenuer eller skjulte kontaktoplysninger. Navnlig bør telefonmenuer altid omfatte muligheden for at tale med et menneske. Udbydere af formidlingstjenester bør gøre det muligt for tjenestemodtagerne at vælge metoder til direkte og effektiv kommunikation, som ikke udelukkende er baseret på automatiske værktøjer. Dette krav bør ikke berøre den interne organisation af udbydere af formidlingstjenester, herunder muligheden for at anvende tredjepartstjenester til at levere dette kommunikationssystem, såsom eksterne tjenesteudbydere og callcentre.

    Ændringsforslag  37

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 37

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (37) Udbydere af formidlingstjenester, der er etableret i et tredjeland, og som udbyder tjenester i Unionen, bør udpege en tilstrækkelig bemyndiget retlig repræsentant i Unionen og give oplysninger om deres retlige repræsentanter for at muliggøre et effektivt tilsyn med og om nødvendigt en effektiv håndhævelse af denne forordning i forhold til disse udbydere. Den retlige repræsentant bør også kunne fungere som kontaktpunkt, forudsat at de relevante krav i denne forordning er opfyldt.

    (37) Udbydere af formidlingstjenester, der er etableret i et tredjeland, og som udbyder tjenester i Unionen, bør udpege en tilstrækkelig bemyndiget retlig repræsentant i Unionen og give oplysninger om deres retlige repræsentanter for at muliggøre et effektivt tilsyn med og om nødvendigt en effektiv håndhævelse af denne forordning i forhold til disse udbydere. Den retlige repræsentant bør også kunne fungere som kontaktpunkt, forudsat at de relevante krav i denne forordning er opfyldt. Det bør være muligt, at en retlig repræsentant er bemyndiget af mere end én udbyder af formidlingstjenester i overensstemmelse med national ret, forudsat at sådanne udbydere betragtes som mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF.

    Ændringsforslag  38

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 38

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (38) Selv om aftalefriheden for udbydere af formidlingstjenester i princippet bør respekteres, er det hensigtsmæssigt at fastsætte visse regler for indholdet, anvendelsen og håndhævelsen af disse udbyderes vilkår og betingelser af hensyn til gennemsigtigheden og beskyttelsen af tjenestemodtagere og for at undgå urimelige eller vilkårlige resultater.

    (38) Selv om aftalefriheden for udbydere af formidlingstjenester i princippet bør respekteres, er det hensigtsmæssigt at fastsætte visse regler for indholdet, anvendelsen og håndhævelsen af disse udbyderes vilkår og betingelser af hensyn til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings- og informationsfriheden, gennemsigtigheden og beskyttelsen af tjenestemodtagere og for at undgå diskriminerende, urimelige eller vilkårlige resultater. Navnlig er det vigtigt at sikre, at vilkårene og betingelserne er formuleret på et klart og utvetydigt sprog i overensstemmelse med gældende EU- og national ret. Vilkårene og betingelserne bør omfatte oplysninger om eventuelle politikker, procedurer, foranstaltninger og værktøjer, der anvendes til indholdsmoderation, herunder algoritmisk beslutningstagning, menneskelig gennemgang og retten til at bringe anvendelsen af tjenesten til ophør. Udbydere af formidlingstjenester bør desuden præsentere tjenestemodtagerne for et kortfattet og letlæseligt sammendrag af hovedelementerne i vilkårene og betingelserne, herunder de tilgængelige retsmidler, i givet fald ved brug af grafiske elementer såsom ikoner.

    Ændringsforslag  39

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 39

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (39) For at sikre en passende grad af gennemsigtighed og ansvarlighed bør udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med de harmoniserede krav i denne forordning hvert år rapportere om deres indholdsmoderation, herunder om de trufne foranstaltninger som følge af anvendelsen og håndhævelsen af deres vilkår og betingelser. For at undgå uforholdsmæssige byrder bør disse rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed dog ikke gælde for udbydere, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF40.

    (39) For at sikre en passende grad af gennemsigtighed og ansvarlighed bør udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med de harmoniserede krav i denne forordning udarbejde en årlig rapport om deres indholdsmoderation i et standardiseret og maskinlæsbart format, herunder om de trufne foranstaltninger som følge af anvendelsen og håndhævelsen af deres vilkår og betingelser. For at undgå uforholdsmæssige byrder bør disse rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed dog ikke gælde for udbydere, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF40, og som ikke kan betegnes som meget store onlineplatforme.

    __________________

    __________________

    40 Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

    40 Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

    Ændringsforslag  40

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 39 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (39a) Modtagere af en tjenesteydelse bør kunne træffe frie, selvstændige og informerede beslutninger eller valg, når de benytter en tjeneste, og udbydere af formidlingstjenester må ikke anvende nogen midler, herunder via deres grænseflade, til at forvride eller svække denne beslutningstagning. Navnlig bør tjenestemodtagere tillægges beføjelser til at foretage sådanne afgørelser, bl.a. med hensyn til accepten og ændringen af vilkår og betingelser, praksis for reklamer, indstillinger for privatlivets fred og andre indstillinger, anbefalingssystemer ved interaktion med formidlingstjenester. Visse praksisser udnytter dog typisk kognitive skævheder og tilskynder tjenestemodtagere til at købe varer og tjenester, som de ikke ønsker, eller til at afsløre personlige oplysninger, som de ikke ønsker at videregive. Derfor bør udbydere af formidlingstjenester forbydes at vildlede eller tilskynde tjenestemodtagere og at undergrave eller fordreje tjenestemodtagernes autonomi, beslutningstagning eller valg via strukturen, udformningen eller funktionen af en onlinegrænseflade eller en del deraf ("skjulte mønstre"). Dette bør omfatte, men ikke være begrænset til, udnyttende designvalg for at lede modtageren til handlinger, som er til fordel for udbyderen af formidlingstjenester, men som ikke er i modtagerens interesse, præsentation af valg på en ikkeneutral måde såsom at lade en af samtykkemulighederne fremgå tydeligere visuelt, gentagne anmodninger eller pres på modtageren for at træffe en beslutning såsom at gøre det mere besværligt at melde sig ud af en tjeneste end at melde sig ind i den. Regler, der forhindrer skjulte mønstre, bør imidlertid ikke forstås således, at de forhindrer udbyderne i at interagere direkte med brugerne og tilbyde dem nye eller supplerende tjenester. Det bør navnlig være muligt at kontakte en bruger igen inden for en rimelig frist, selv om brugeren har nægtet samtykke til specifikke databehandlingsformål, jf. forordning (EU) 2016/679. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at definere praksisser, der kan betragtes som skjulte mønstre.

    Ændringsforslag  41

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 40

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (40) Udbydere af hostingtjenester spiller en særlig vigtig rolle i bekæmpelsen af ulovligt indhold på internettet, da de lagrer oplysninger, der leveres af tjenestemodtagerne og på disses anmodning, og typisk giver andre brugere adgang hertil, nogle gange i stor skala. Det er vigtigt, at alle udbydere af hostingtjenester, uanset deres størrelse, indfører brugervenlige anmeldelses- og fjernelsesmekanismer, der gør det lettere at anmelde specifik information, som anmelderen anser for at være ulovligt indhold, til den berørte udbyder af hostingtjenester (anmeldelse), som derefter afgør, om vedkommende er enig i denne vurdering og vil fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen hertil (indgreb). Forudsat at kravene til anmeldelser er opfyldt, bør det være muligt for enkeltpersoner eller enheder at anmelde flere specifikke eksempler på påstået ulovligt indhold i en enkelt anmeldelse. Forpligtelsen til at indføre anmeldelses- og fjernelsesmekanismer bør f.eks. gælde for fillagrings- og delingstjenester, webhostingtjenester, reklameservere og pastebins, hvis de er udbydere af hostingtjenester og omfattet af denne forordning.

    (40) Udbydere af hostingtjenester spiller en særlig vigtig rolle i bekæmpelsen af ulovligt indhold på internettet, da de lagrer oplysninger, der leveres af tjenestemodtagerne og på disses anmodning, og typisk giver andre brugere adgang hertil, nogle gange i stor skala. Det er vigtigt, at alle udbydere af hostingtjenester, uanset deres størrelse, indfører lettilgængelige, vidtspændende og brugervenlige anmeldelses- og fjernelsesmekanismer, der gør det lettere at anmelde specifik information, som anmelderen anser for at være ulovligt indhold, til den berørte udbyder af hostingtjenester (anmeldelse), som derefter kan fastslå, at det pågældende indhold er åbenbart ulovligt, uden at der foretages en yderligere retlig eller faktuel undersøgelse af de oplysninger, der er angivet i meddelelsen, og vil fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen hertil (indgreb). En sådan mekanisme bør omfatte en klart identificerbar rapporteringsmekanisme, der er placeret tæt på det pågældende indhold, og som gør det muligt hurtigt og nemt at anmelde oplysninger, der betragtes som ulovligt indhold i henhold til EU-retten eller national ret. Forudsat at kravene til anmeldelser er opfyldt, bør det være muligt for enkeltpersoner eller enheder at anmelde flere specifikke eksempler på påstået ulovligt indhold i en enkelt anmeldelse med henblik på at sikre en effektiv funktion af anmeldelses- og fjernelsesmekanismerne. Fysiske personer bør altid kunne indgive anmeldelser anonymt, men sådanne meddelelser bør ikke give anledning til faktisk viden, medmindre der er tale om oplysninger, der anses for at omfatte en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i direktiv 2011/93/EU. Forpligtelsen til at indføre anmeldelses- og fjernelsesmekanismer bør f.eks. gælde for fillagrings- og delingstjenester, webhostingtjenester, reklameservere og pastebins, hvis de er udbydere af hostingtjenester og omfattet af denne forordning.

    Ændringsforslag  42

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 40 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (40a) Anmeldelser bør ikke desto mindre stiles til den aktør, der har den tekniske og praktiske kapacitet til at gribe ind og den tætteste forbindelse til den tjenestemodtager, som har tilvejebragt oplysningerne eller indholdet. Sådanne udbydere af hostingtjenester bør videresende sådanne anmeldelser til den specifikke onlineplatform og oplyse koordinatoren for digitale tjenester herom.

    Ændringsforslag  43

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 40 b (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (40b) Desuden bør hostingudbydere bestræbe sig på kun at gribe ind over for netop den information, der anmeldes. Hvis fjernelse eller deaktivering af adgang til enkelte informationselementer er teknisk eller driftsmæssigt umulig af juridiske eller teknologiske årsager, som f.eks. ved filer, datalagring og delingstjenester, der er krypteret, bør hostingudbyderne oplyse modtageren af tjenesten om anmeldelsen og forsøge at gribe ind.

    Ændringsforslag  44

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 41

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (41) Reglerne om disse anmeldelses- og fjernelsesmekanismer bør harmoniseres på EU-plan for at sikre rettidig, omhyggelig og objektiv behandling af anmeldelser på grundlag af ensartede, gennemsigtige og klare regler, der giver solide garantier for beskyttelse af alle berørte parters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende rettigheder garanteret i chartret, uanset i hvilken medlemsstat disse parter er etableret eller har bopæl, og uanset det pågældende retsområde. De grundlæggende rettigheder omfatter, alt efter omstændighederne, retten til ytrings- og informationsfrihed, retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehandling og retten til effektive retsmidler for tjenestemodtagerne, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, herunder aftalefrihed, for tjenesteudbyderne, såvel som retten til menneskelig værdighed, børns rettigheder, retten til beskyttelse af ejendom, herunder intellektuel ejendomsret, og retten til ikkeforskelsbehandling for parter, der er berørt af ulovligt indhold.

    (41) Reglerne om disse anmeldelses- og fjernelsesmekanismer bør harmoniseres på EU-plan for at sikre rettidig, omhyggelig, objektiv, ikkevilkårlig og ikkediskriminerende behandling af anmeldelser på grundlag af ensartede, gennemsigtige og klare regler, der giver solide garantier for beskyttelse af alle berørte parters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende rettigheder garanteret i chartret, uanset i hvilken medlemsstat disse parter er etableret eller har bopæl, og uanset det pågældende retsområde. De grundlæggende rettigheder omfatter, alt efter omstændighederne, retten til ytrings- og informationsfrihed, retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehandling og retten til effektive retsmidler for tjenestemodtagerne, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, herunder aftalefrihed, for tjenesteudbyderne, såvel som retten til menneskelig værdighed, børns rettigheder, retten til beskyttelse af ejendom, herunder intellektuel ejendomsret, og retten til ikkeforskelsbehandling for parter, der er berørt af ulovligt indhold.

    Ændringsforslag  45

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 41 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (41a) Udbydere af hostingtjenester bør følge op på anmeldelser uden unødig forsinkelse under hensyntagen til arten af det ulovlige indhold, der anmeldes, og behovet for hurtigt at gribe ind. Udbyderen af hostingtjenester bør informere den enkeltperson eller enhed, som har anmeldt det specifikke indhold, om sin beslutning uden unødig forsinkelse efter at have truffet beslutningen om at følge op på anmeldelsen eller ej.

    Ændringsforslag  46

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 42

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (42) Hvis en udbyder af hostingtjenester beslutter at fjerne eller hindre adgangen til information fra en tjenestemodtager, f.eks. efter modtagelse af en anmeldelse eller på eget initiativ, herunder ved anvendelse af automatiserede metoder, bør denne udbyder underrette modtageren om sin afgørelse og om begrundelsen herfor og om de tilgængelige muligheder for at klage over afgørelsen i betragtning af de negative konsekvenser, som sådanne afgørelser kan have for modtageren, herunder for så vidt angår udøvelsen af dennes grundlæggende ret til ytringsfrihed. Denne forpligtelse bør gælde uanset begrundelsen for afgørelsen, navnlig uanset om der er truffet foranstaltninger, fordi den anmeldte information anses for at være ulovligt indhold eller i strid med de gældende vilkår og betingelser. Tilgængelige retsmidler til anfægtelse af hostingtjenesteyderens afgørelse bør altid omfatte domstolsprøvelse.

    (42) Hvis en udbyder af hostingtjenester beslutter at fjerne, hindre adgangen til, nedtrappe eller indføre andre foranstaltninger med hensyn til information fra en tjenestemodtager, f.eks. efter modtagelse af en anmeldelse eller på eget initiativ, herunder ved anvendelse af automatiserede metoder, som er dokumenteret effektive, forholdsmæssige og nøjagtige, bør denne udbyder på en klar og brugervenlig måde underrette modtageren om sin afgørelse og om begrundelsen herfor og om de tilgængelige muligheder for at klage over afgørelsen i betragtning af de negative konsekvenser, som sådanne afgørelser kan have for modtageren, herunder for så vidt angår udøvelsen af dennes grundlæggende ret til ytringsfrihed. Denne forpligtelse bør gælde uanset begrundelsen for afgørelsen, navnlig uanset om der er truffet foranstaltninger, fordi den anmeldte information anses for at være ulovligt indhold eller i strid med de gældende vilkår og betingelser. Tilgængelige retsmidler til anfægtelse af hostingtjenesteudbyderens afgørelse bør altid omfatte domstolsprøvelse. Forpligtelsen bør dog ikke finde anvendelse i en række situationer, nemlig når indholdet er vildledende eller en del af et stort kommercielt indhold, eller når en judiciel eller retshåndhævende myndighed har anmodet modtageren om ikke at underrette modtageren som følge af en igangværende strafferetlig efterforskning, før den strafferetlige efterforskning er afsluttet. Hvis en udbyder af hostingtjenester ikke har de nødvendige informationer til at underrette modtageren via et holdbart medie, bør vedkommende ikke være forpligtet hertil.

    Ændringsforslag  47

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 42 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (42a) En udbyder af hostingtjenester kan i visse tilfælde, f.eks. gennem en anmeldelse fra en anmeldende part eller gennem sine egne frivillige foranstaltninger, få kendskab til oplysninger om visse aktiviteter, der udføres af en tjenestemodtager, såsom levering af visse former for ulovligt indhold, der under hensyntagen til alle relevante omstændigheder, som onlineplatformen er bekendt med, med rimelighed kan begrunde mistanken om, at modtageren kan have begået, begår eller sandsynligvis vil begå en alvorlig strafbar handling, der indebærer en overhængende trussel mod menneskers liv eller sikkerhed, såsom de lovovertrædelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU1. I sådanne tilfælde bør udbyderen af hostingtjenester straks underrette de kompetente retshåndhævende myndigheder om en sådan mistanke og efter deres anmodning give alle relevante oplysninger, den har adgang til, herunder, hvis det er relevant, det pågældende indhold og en begrundelse for sin mistanke. Medmindre onlineplatformen får andre anvisninger, bør den desuden fjerne eller hindre adgangen til indholdet. De oplysninger, som udbyderen af hostingtjenester har anmeldt, bør ikke anvendes til andre formål end dem, der er direkte relateret til den enkelte, alvorlige strafbare handling, som er anmeldt. Denne forordning udgør ikke retsgrundlaget for profilering af tjenestemodtagere med henblik på en eventuel afdækning af strafbare handlinger af udbydere af hostingtjenester på onlineplatforme. Udbydere af hostingtjenester bør også overholde andre gældende EU-regler eller national ret til beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, når de underretter de retshåndhævende myndigheder. For at lette anmeldelsen af mistanke om strafbare handlinger bør medlemsstaterne meddele Kommissionen listen over de kompetente retshåndhævende eller retslige myndigheder.

     

    __________________

     

    1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

    Ændringsforslag  48

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 43 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (43a) For at sikre, at forpligtelserne kun finder anvendelse på de udbydere af formidlingstjenester, hvor fordelen opvejer udbyderens byrde, bør Kommissionen ligeledes have beføjelser til helt eller delvist at indrømme fritagelse fra kravene i kapitel III, afdeling 3, til de udbydere af formidlingstjenester, der er almennyttige eller er mellemstore virksomheder, men ikke udgør nogen systemisk risiko relateret til ulovligt indhold og har begrænset eksponering for ulovligt indhold. Udbyderne bør fremlægge rimelige begrundelser for, hvorfor de bør indrømmes fritagelse, og sende deres ansøgning først til deres koordinatorer for digitale tjenester med henblik på en foreløbig vurdering. Kommissionen bør behandle en sådan ansøgning under hensyntagen til en foreløbig vurdering foretaget af koordinatorerne for digitale tjenester. Den foreløbige vurdering bør sendes sammen med ansøgningen til Kommissionen. Kommissionen bør overvåge anvendelsen af fritagelsen og være bemyndiget til når som helst at tilbagekalde en fritagelse. Kommissionen bør føre en offentlig liste over alle udstedte fritagelser og deres betingelser.

    Ændringsforslag  49

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 44

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (44) Tjenestemodtagerne bør have let og effektiv adgang til at anfægte visse afgørelser truffet af onlineplatforme, som påvirker dem negativt. Derfor bør onlineplatforme forpligtes til at indføre interne klagebehandlingssystemer, som opfylder visse betingelser, der skal sikre, at systemerne er let tilgængelige og fører til hurtige og retfærdige resultater. Desuden bør der være mulighed for udenretslig bilæggelse af tvister, herunder af tvister, der ikke kan løses på tilfredsstillende vis gennem de interne klagebehandlingssystemer, forestået af certificerede organer, der har den nødvendige uafhængighed og midlerne og ekspertisen til at udføre deres aktiviteter på en retfærdig, hurtig og omkostningseffektiv måde. Disse nye muligheder for at anfægte afgørelser truffet af onlineplatforme bør dog kun supplere og på ingen måde berøre muligheden for domstolsprøvelse i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat.

    (44) Tjenestemodtagerne bør have let og effektiv adgang til at anfægte visse afgørelser truffet af onlineplatforme, som påvirker dem negativt. Dette bør omfatte afgørelser truffet af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende med henblik på at suspendere leveringen af deres tjenester til erhvervsdrivende. Derfor bør onlineplatforme forpligtes til at indføre interne klagebehandlingssystemer, som opfylder visse betingelser, der skal sikre, at systemerne er let tilgængelige og fører til hurtige, ikkediskriminerende, ikkevilkårlige og retfærdige resultater inden for ti arbejdsdage fra og med den dato, hvor platformene har modtaget klagen. Desuden bør der være mulighed for i god tro at indlede en udenretslig bilæggelse af tvister, herunder af tvister, der ikke kan løses på tilfredsstillende vis gennem de interne klagebehandlingssystemer, forestået af certificerede organer, der har den nødvendige uafhængighed og midlerne og ekspertisen til at udføre deres aktiviteter på en retfærdig, hurtig og omkostningseffektiv måde og inden for en rimelig frist. Disse nye muligheder for at anfægte afgørelser truffet af onlineplatforme bør dog kun supplere og på ingen måde berøre muligheden for domstolsprøvelse i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat.

    Ændringsforslag  50

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 46

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (46) Der kan gribes hurtigere og mere pålideligt ind over for ulovligt indhold, hvis onlineplatforme træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at behandlingen af anmeldelser indgivet af pålidelige indberettere gennem de anmeldelses- og fjernelsesmekanismer, der foreskrives i denne forordning, prioriteres, uden at dette berører kravet om at behandle og træffe afgørelse om alle anmeldelser indgivet gennem disse mekanismer rettidigt, omhyggeligt og objektivt. En sådan status som pålidelig indberetter bør kun tildeles enheder og ikke enkeltpersoner, der bl.a. har påvist, at de har særlig ekspertise og kompetence til at bekæmpe ulovligt indhold, at de repræsenterer kollektive interesser, og at de arbejder omhyggeligt og objektivt. Sådanne enheder kan være offentlige, f.eks. for så vidt angår terrorrelateret indhold, nationale retshåndhævende myndigheders enheder for internetindberetning eller Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde ("Europol"), eller de kan være ikkestatslige organisationer og halvoffentlige organer såsom de organisationer, der indgår i INHOPE-netværket af hotlines til indberetning af materiale med seksuelt misbrug af børn, og organisationer, der anmelder ulovlige, racistiske og fremmedfjendske tilkendegivelser online. For intellektuelle ejendomsrettigheder kan brancheorganisationer og rettighedshavere få tildelt status som pålidelige indberettere, hvis de har godtgjort, at de opfylder de gældende betingelser. Reglerne i denne forordning om pålidelige indberettere bør ikke forstås således, at de forhindrer onlineplatforme i at behandle anmeldelser indgivet af enheder eller enkeltpersoner, der ikke er blevet tildelt status som pålidelige indberettere i henhold til denne forordning, på samme måde og i at samarbejde med andre enheder på anden vis i overensstemmelse med gældende ret, herunder denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794.

    (46) Der kan gribes hurtigere og mere pålideligt ind over for ulovligt indhold, hvis onlineplatforme træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at behandlingen af anmeldelser indgivet af pålidelige indberettere inden for deres respektive udpegede ekspertiseområde gennem de anmeldelses- og fjernelsesmekanismer, der foreskrives i denne forordning, prioriteres, og at der træffes en hurtig afgørelse under hensyntagen til en retfærdig procedure, uden at dette berører kravet om at behandle og træffe afgørelse om alle anmeldelser indgivet gennem disse mekanismer på en objektiv måde. En sådan status som pålidelig indberetter bør kun for en periode på to år tildeles enheder og ikke enkeltpersoner, der bl.a. har påvist, at de har særlig ekspertise og kompetence til at bekæmpe ulovligt indhold, at de repræsenterer kollektive interesser, og at de arbejder omhyggeligt og objektivt og har en gennemsigtig finansieringsstruktur. Koordinatoren for digitale tjenester bør have mulighed for at forny statussen, hvis den pågældende pålidelige indberetter fortsat opfylder kravene i denne forordning. Sådanne enheder kan være offentlige, f.eks. for så vidt angår terrorrelateret indhold, nationale retshåndhævende myndigheders enheder for internetindberetning eller Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde ("Europol"), eller de kan være ikkestatslige organisationer, forbrugerorganisationer og halvoffentlige organer såsom de organisationer, der indgår i INHOPE-netværket af hotlines til indberetning af materiale med seksuelt misbrug af børn, og organisationer, der anmelder ulovlige, racistiske og fremmedfjendske tilkendegivelser online. Pålidelige indberettere bør offentliggøre let forståelige og detaljerede rapporter om anmeldelser, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 14. Disse rapporter bør angive oplysninger såsom anmeldelser, der er kategoriseret efter hostingtjenesteudbyderens enhed, typen af anmeldt indhold, de retlige bestemmelser, der påstås at være overtrådt af de pågældende indhold, og udbyderens trufne foranstaltninger. Rapporterne bør også omfatte oplysninger om alle potentielle interessekonflikter og kilder til finansiering samt den procedure, der er indført af den pålidelige indberetter for at bevare sin uafhængighed. For intellektuelle ejendomsrettigheder kan brancheorganisationer og rettighedshavere få tildelt status som pålidelige indberettere, hvis de har godtgjort, at de opfylder de gældende betingelser og udviser respekt for undtagelser og begrænsninger med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder. Reglerne i denne forordning om pålidelige indberettere bør ikke forstås således, at de forhindrer onlineplatforme i at behandle anmeldelser indgivet af enheder eller enkeltpersoner, der ikke er blevet tildelt status som pålidelige indberettere i henhold til denne forordning, på samme måde og i at samarbejde med andre enheder på anden vis i overensstemmelse med gældende ret, herunder denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794.43 Med henblik på at undgå misbrug af den pålidelige indberetters status bør det være muligt at suspendere dennes status, når en koordinator for digitale tjenester i etableringslandet har indledt en undersøgelse af legitime grunde. Suspensionen bør ikke vare længere end den tid, der er påkrævet for at foretage undersøgelsen, og bør fastholdes, hvis koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet har fastslået, at den pågældende enhed fortsat kan betragtes som en pålidelig indberetter.

    __________________

    __________________

    43 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

    43 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

    Ændringsforslag  51

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 46 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (46a) Den konsekvente anvendelse af universelt design på alle nye teknologier og tjenester bør sikre fuld, lige og ubegrænset adgang for alle potentielle forbrugere, herunder personer med handicap, på en måde, der i fuldt omfang tager hensyn til deres naturlige værdighed og mangfoldighed. Det er væsentligt at sikre, at udbydere af onlineplatforme, der tilbyder tjenester i Unionen, udvikler og leverer disse tjenester i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/882. Udbydere af onlineplatforme bør navnlig sikre, at indsendte oplysninger, indsendte formularer og gældende procedurer gøres tilgængelige på en måde, så de er lette at finde, let forståelige og tilgængelige for personer med handicap.

    Ændringsforslag  52

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 47

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (47) Misbrug af onlineplatformes tjenester ved hyppigt at levere åbenbart ulovligt indhold eller ved hyppigt at indgive åbenbart grundløse anmeldelser eller klager inden for rammerne af de respektive mekanismer og systemer oprettet i henhold til denne forordning underminerer tilliden og skader de berørte parters rettigheder og legitime interesser. Der er derfor behov for at indføre passende og forholdsmæssige forholdsregler mod et sådant misbrug. Information bør betragtes som åbenbart ulovligt indhold, og anmeldelser eller klager bør betragtes som åbenbart grundløse, hvis det er indlysende for en lægmand uden nogen materiel analyse, at indholdet er ulovligt, eller at anmeldelserne eller klagerne er grundløse. Under visse omstændigheder bør onlineplatforme midlertidigt suspendere de pågældende aktiviteter relateret til den person, der er involveret i misbrug. Dette berører ikke onlineplatformes frihed til at fastsætte deres vilkår og betingelser og indføre strengere foranstaltninger i tilfælde af åbenbart ulovligt indhold i forbindelse med grov kriminalitet. Af hensyn til gennemsigtigheden bør denne mulighed fastsættes klart og tilstrækkelig detaljeret i onlineplatformenes vilkår og betingelser. Der bør altid være mulighed for at klage over de afgørelser, der træffes af onlineplatforme i denne henseende, og de bør være underlagt den kompetente koordinator for digitale tjenesters tilsyn. Reglerne i denne forordning om misbrug bør ikke forhindre onlineplatforme i at træffe andre foranstaltninger til at håndtere ulovligt indhold fra modtagere af deres tjeneste eller andre former for misbrug af deres tjenester i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret. Disse regler berører ikke muligheden for at holde de personer, der er involveret i misbrug, ansvarlige, herunder for skadeserstatning, i henhold til EU-retten eller national ret.

    (47) Misbrug af onlineplatformes tjenester ved hyppigt at levere ulovligt indhold eller ved hyppigt at indgive åbenbart grundløse anmeldelser eller klager inden for rammerne af de respektive mekanismer og systemer oprettet i henhold til denne forordning underminerer tilliden og skader de berørte parters rettigheder og legitime interesser. Der er derfor behov for at indføre passende, forholdsmæssige og effektive forholdsregler mod et sådant misbrug. Misbrug af onlineplatformes tjenester kan fastslås med hensyn til hyppigt leveret ulovligt indhold, hvis det er indlysende, at indholdet er ulovligt, uden at foretage en detaljeret retlig eller faktuel analyse. Anmeldelser eller klager bør betragtes som åbenbart grundløse, hvis det er indlysende for en lægmand uden nogen materiel analyse, at indholdet er ulovligt, eller at anmeldelserne eller klagerne er grundløse. Under visse omstændigheder bør onlineplatforme have ret til midlertidigt eller i en begrænset række situationer permanent at suspendere de pågældende aktiviteter relateret til den person, der er involveret i misbrug. Dette berører ikke onlineplatformes frihed til at fastsætte deres vilkår og betingelser og indføre strengere foranstaltninger i tilfælde af ulovligt indhold i forbindelse med grov kriminalitet. Af hensyn til gennemsigtigheden bør denne mulighed fastsættes klart og tilstrækkelig detaljeret i onlineplatformenes vilkår og betingelser. Der bør altid være mulighed for at klage over de afgørelser, der træffes af onlineplatforme i denne henseende, og de bør være underlagt den kompetente koordinator for digitale tjenesters tilsyn. Reglerne i denne forordning om misbrug bør ikke forhindre onlineplatforme i at træffe andre foranstaltninger til at håndtere ulovligt indhold fra modtagere af deres tjeneste eller andre former for misbrug af deres tjenester i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret. Disse regler berører ikke muligheden for at holde de personer, der er involveret i misbrug, ansvarlige, herunder for skadeserstatning, i henhold til EU-retten eller national ret.

    Ændringsforslag  53

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 48

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (48) En onlineplatform kan i visse tilfælde, f.eks. gennem en anmeldelse fra en anmeldende part eller gennem sine egne frivillige foranstaltninger, få kendskab til oplysninger om visse aktiviteter, der udføres af en tjenestemodtager, såsom levering af visse former for ulovligt indhold, der under hensyntagen til alle relevante omstændigheder, som onlineplatformen er bekendt med, med rimelighed kan begrunde mistanken om, at modtageren kan have begået, begår eller sandsynligvis vil begå en alvorlig strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed, såsom de lovovertrædelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU. I sådanne tilfælde bør onlineplatformen straks underrette de kompetente retshåndhævende myndigheder om en sådan mistanke og give alle relevante oplysninger, den har adgang til, herunder, hvis det er relevant, det pågældende indhold og en begrundelse for sin mistanke. Denne forordning udgør ikke retsgrundlaget for profilering af modtagere af tjenesteydelser med henblik på onlineplatformes mulige identifikation af strafbare handlinger. Onlineplatforme bør også overholde andre gældende EU-regler eller national ret til beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, når de underretter de retshåndhævende myndigheder.

    udgår

    ___________

     

    1Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

     

    Ændringsforslag  54

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 49

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (49) For at bidrage til et sikkert, pålideligt og gennemsigtigt onlinemiljø for forbrugerne og for andre berørte parter såsom konkurrerende erhvervsdrivende og indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at afskrække erhvervsdrivende fra at sælge produkter eller tjenester i strid med de gældende regler bør onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, sikre, at sådanne erhvervsdrivende er sporbare. Den erhvervsdrivende bør derfor forpligtes til at give visse væsentlige oplysninger til onlineplatformen, herunder med henblik på at fremme budskaber om eller udbyde produkter. Dette krav bør også gælde for erhvervsdrivende, der fremmer budskaber om produkter eller tjenester på vegne af varemærker på grundlag af underliggende aftaler. Disse onlineplatforme bør lagre alle oplysninger på en sikker måde i en rimelig periode, der ikke er længere end nødvendig, således at offentlige myndigheder og private parter med en legitim interesse kan få adgang hertil i overensstemmelse med gældende ret, herunder om beskyttelse af personoplysninger, f.eks. gennem de påbud om at give oplysninger, der er omhandlet i denne forordning.

    (49) For at bidrage til et sikkert, pålideligt og gennemsigtigt onlinemiljø for forbrugerne og for andre berørte parter såsom konkurrerende erhvervsdrivende og indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at afskrække erhvervsdrivende fra at sælge produkter eller tjenester i strid med de gældende regler bør onlineplatforme, der gør det muligt for forbrugerne at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, indhente supplerende oplysninger om den erhvervsdrivende og de produkter og tjenester, som de agter at tilbyde på platformen. Onlineplatformen bør derfor forpligtes til at indhente oplysninger om den erhvervsdrivendes navn, telefonnummer og e-mail og om den type produkt eller tjeneste, som den erhvervsdrivende har til hensigt at tilbyde på onlineplatformen. Før onlineplatformsoperatøren tilbyder den erhvervsdrivende sine tjenester, bør vedkommende gøre sit bedste for at vurdere, om de oplysninger, som den erhvervsdrivende har fremlagt, er pålidelige. Derudover bør platformen træffe passende foranstaltninger, såsom, hvor det er relevant, stikprøvekontroller, for at udpege ulovligt indhold og forhindre, at det vises på dens grænseflade. Opfyldelse af forpligtelserne vedrørende erhvervsdrivendes, produkters og tjenesters sporbarhed bør gøre det lettere for platforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler, at opfylde den forpligtelse til at informere forbrugerne om deres kontraherende parts identitet, som er fastsat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU, og forpligtelserne i henhold til forordning (EU) nr. 1215/2012 med hensyn til den medlemsstat, hvor forbrugerne kan gøre deres forbrugerrettigheder gældende. Forpligtelsen til at give væsentlige oplysninger bør også gælde for erhvervsdrivende, der fremmer budskaber om produkter eller tjenester på vegne af varemærker på grundlag af underliggende aftaler. Disse onlineplatforme bør lagre alle oplysninger på en sikker måde i en rimelig periode, der ikke er længere end nødvendig og ikke længere end seks måneder efter afslutningen af et forhold til den erhvervsdrivende, således at offentlige myndigheder og private parter med en direkte legitim interesse kan få adgang hertil i overensstemmelse med gældende ret, herunder om beskyttelse af personoplysninger, f.eks. gennem de påbud om at give oplysninger, der er omhandlet i denne forordning.

    Ændringsforslag  55

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 50

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (50) For at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af denne forpligtelse, uden at der pålægges uforholdsmæssige byrder, bør de omfattede onlineplatforme gøre en rimelig indsats for at kontrollere pålideligheden af de oplysninger, som de pågældende erhvervsdrivende fremlægger, navnlig ved at anvende frit tilgængelige officielle onlinedatabaser og onlinegrænseflader såsom nationale handelsregistre og momsinformationsudvekslingssystemet45, eller ved at anmode de pågældende erhvervsdrivende om at fremlægge troværdig dokumentation såsom kopier af identitetsdokumenter, bekræftede kontoudtog, virksomhedscertifikater og handelsregistercertifikater. De kan også anvende andre fjernkilder, som giver en tilsvarende grad af pålidelighed med henblik på at opfylde denne forpligtelse. De omfattede onlineplatforme bør dog ikke være forpligtet til at foretage uforholdsmæssigt store eller omkostningstunge onlineundersøgelser eller kontrol på stedet. Det bør heller ikke forstås således, at onlineplatforme, der har gjort en rimelig indsats som krævet i denne forordning, garanterer for pålideligheden af oplysningerne over for forbrugerne eller andre interesserede parter. Sådanne onlineplatforme bør også udforme og organisere deres onlinegrænseflade på en måde, der giver erhvervsdrivende mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten, navnlig kravene i artikel 6 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU46, artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF47 og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF48.

    (50) For at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af denne forpligtelse, uden at der pålægges uforholdsmæssige byrder, bør de omfattede onlineplatforme, inden den muliggør visning af produktet eller tjenesten på sin onlinegrænseflade, gøre en rimelig indsats for at kontrollere pålideligheden af de oplysninger, som de pågældende erhvervsdrivende fremlægger, navnlig ved at anvende frit tilgængelige officielle onlinedatabaser og onlinegrænseflader såsom nationale handelsregistre og momsinformationsudvekslingssystemet45, eller ved at anmode de pågældende erhvervsdrivende om at fremlægge troværdig dokumentation såsom kopier af identitetsdokumenter, bekræftede kontoudtog, virksomhedscertifikater og handelsregistercertifikater. De kan også anvende andre fjernkilder, som giver en tilsvarende grad af pålidelighed med henblik på at opfylde denne forpligtelse. De omfattede onlineplatforme bør dog ikke være forpligtet til at foretage uforholdsmæssigt store eller omkostningstunge onlineundersøgelser eller kontrol på stedet. Det bør heller ikke forstås således, at onlineplatforme, der har gjort deres bedste som krævet i denne forordning, garanterer for pålideligheden af oplysningerne over for forbrugerne eller andre interesserede parter. Sådanne onlineplatforme bør også udforme og organisere deres onlinegrænseflade på en brugervenlig måde, der giver erhvervsdrivende mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten, navnlig kravene i artikel 6 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU, artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF.

    __________________

    __________________

    45 https://ec.europa.eu/taxation_customs/vies/vieshome.do?selectedLanguage=en

    45 https://ec.europa.eu/taxation_customs/vies/vieshome.do?selectedLanguage=en

    46 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF.

    46 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF.

    47 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).

    47 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).

    48 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer.

    48 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer.

    Ændringsforslag  56

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 50 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (50a) Onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, bør gøre deres bedste for at forebygge erhvervsdrivendes formidling af ulovlige produkter og tjenester i overensstemmelse med princippet om ingen generel overvågning. Onlineplatforme bør underrette modtagere, når den tjeneste eller det produkt, som modtagerne har erhvervet via deres tjenester, er ulovligt.

    Ændringsforslag  57

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 52

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (52) Onlinereklamer spiller en vigtig rolle i onlinemiljøet, herunder i forbindelse med levering af onlineplatformes tjenester. Onlinereklamer kan imidlertid indebære betydelige risici, lige fra reklamer, der i sig selv er ulovligt indhold, til finansielle incitamenter til offentliggørelse eller udbredelse af ulovligt eller på anden vis skadeligt indhold og aktiviteter på internettet eller diskriminerende visning af reklamer med indvirkning på lige muligheder for og ligebehandlingen af borgerne. Ud over kravene i artikel 6 i direktiv 2000/31/EF bør onlineplatforme derfor være forpligtet til at sikre, at tjenestemodtagerne har visse individualiserede oplysninger, der er nødvendige for, at de kan forstå, hvornår og på hvis vegne reklamen vises. Desuden bør tjenestemodtagerne have oplysninger om de vigtigste parametre, der anvendes til at bestemme, at specifikke reklamer skal vises til dem, med en meningsfuld forklaring af logikken heri, herunder når den er baseret på profilering. Kravene i denne forordning om tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med reklame berører ikke anvendelsen af de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679, navnlig bestemmelserne om retten til at gøre indsigelse, automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering, og specifikt kravet om at indhente den registreredes samtykke forud for behandlingen af personoplysninger med henblik på målrettet reklame. De berører heller ikke bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF, navnlig bestemmelserne om lagring af oplysninger i terminaludstyr og adgang til oplysninger, som er lagret på dette udstyr.

    (52) Onlinereklamer spiller en vigtig rolle i onlinemiljøet, herunder i forbindelse med levering af onlineplatformes tjenester. Onlinereklamer kan imidlertid indebære betydelige risici, lige fra reklamer, der i sig selv er ulovligt indhold, til finansielle incitamenter til offentliggørelse eller udbredelse af ulovligt eller på anden vis skadeligt indhold og aktiviteter på internettet eller diskriminerende visning af reklamer med indvirkning på lige muligheder for og ligebehandlingen af borgerne. Nye reklamemodeller har medført ændringer i måden, hvorpå oplysninger præsenteres, og har skabt nye mønstre for indsamling af personoplysninger og nye forretningsmodeller, som kan påvirke privatliv, personlig autonomi, demokrati og rapportering af kvalitative nyheder samt fremme manipulation og forskelsbehandling. Som følge heraf skal der være større gennemsigtighed på markeder for onlinereklamer, og der skal udføres uafhængig forskning for at vurdere effektiviteten af adfærdsbetingede reklamer. Ud over kravene i artikel 6 i direktiv 2000/31/EF bør onlineplatforme derfor være forpligtet til at sikre, at tjenestemodtagerne har visse individualiserede oplysninger, der er nødvendige for, at de kan forstå, hvornår og på hvis vegne reklamen vises, samt den fysiske eller juridiske person, der finansierer reklamen. Desuden bør tjenestemodtagerne have let adgang til oplysninger om de vigtigste parametre, der anvendes til at bestemme, at specifikke reklamer skal vises til dem, med en meningsfuld forklaring af logikken heri, herunder når den er baseret på profilering. Kravene i denne forordning om tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med reklame berører ikke anvendelsen af de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679, navnlig bestemmelserne om retten til at gøre indsigelse, automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering, og specifikt kravet om at indhente den registreredes samtykke forud for behandlingen af personoplysninger med henblik på målrettet reklame. De berører heller ikke bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF, navnlig bestemmelserne om lagring af oplysninger i terminaludstyr og adgang til oplysninger, som er lagret på dette udstyr. Ud over disse oplysningsforpligtelser bør onlineplatforme sikre, at tjenestemodtagere kan afvise eller tilbagetrække deres samtykke til målrettet reklame i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 på en måde, der ikke er vanskeligere eller tager længere tid end at give deres samtykke. Onlineplatforme bør heller ikke anvende personoplysninger til kommercielle formål i forbindelse med direkte markedsføring, profilering og adfærdsbaseret reklame rettet mod mindreårige. Onlineplatformen bør ikke være forpligtet til at bevare, indhente eller behandle yderligere oplysninger med henblik på at vurdere tjenestemodtagerens alder.

    Ændringsforslag  58

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 52 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (52a) En central del af en onlineplatforms virksomhed er den måde, hvorpå information prioriteres og præsenteres på dens onlinegrænseflade for at lette og optimere tjenestemodtagernes adgang til information. Dette sker f.eks. ved at foreslå, rangordne og prioritere information ved at skelne gennem tekst eller andre visuelle fremstillinger eller på anden vis kuratere informationen fra modtagerne ved brug af algoritmer. Sådanne anbefalingssystemer kan have en betydelig indvirkning på modtagernes muligheder for at hente og interagere med oplysninger på internettet. De spiller også en vigtig rolle i forstærkningen af visse budskaber, den virale spredning af information og stimuleringen af onlineadfærd. Derfor bør onlineplatformene sikre, at modtagerne kan forstå, hvordan anbefalingssystemerne påvirker den måde, hvorpå oplysninger vises, og kan have en indvirkning på, hvordan oplysningerne præsenteres for dem. De bør anføre parametrene for sådanne anbefalingssystemer på en klar og let forståelig måde for at sikre, at modtagerne forstår, hvordan informationen prioriteres for dem.

    Ændringsforslag  59

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 53

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (53) I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme som følge af deres rækkevidde, navnlig som udtrykt i antallet af tjenestemodtagere, med hensyn til at fremme den offentlige debat, økonomiske transaktioner og formidlingen af oplysninger, holdninger og idéer og med hensyn til at påvirke måden, hvorpå modtagerne indhenter og videregiver oplysninger online, er det nødvendigt at pålægge disse platforme specifikke forpligtelser ud over de forpligtelser, der gælder for alle onlineplatforme. Disse yderligere forpligtelser for meget store onlineplatforme er nødvendige for at imødekomme disse offentlige hensyn, da der ikke findes alternative og mindre restriktive foranstaltninger, som effektivt vil kunne opnå det samme resultat.

    (53) I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme som følge af deres rækkevidde, navnlig som udtrykt i antallet af tjenestemodtagere, med hensyn til at fremme den offentlige debat, økonomiske transaktioner og formidlingen af oplysninger, holdninger og idéer og med hensyn til at påvirke måden, hvorpå modtagerne indhenter og videregiver oplysninger online, er det nødvendigt at pålægge disse platforme specifikke forpligtelser ud over de forpligtelser, der gælder for alle onlineplatforme. Disse yderligere forpligtelser for meget store onlineplatforme er nødvendige for at imødekomme disse offentlige hensyn, da der ikke findes forholdsmæssige alternative og mindre restriktive foranstaltninger, som effektivt vil kunne opnå det samme resultat.

    Ændringsforslag  60

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 54

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (54) Meget store onlineplatforme kan indebære samfundsmæssige risici, der er forskellige med hensyn til omfang og virkninger fra risiciene forbundet med mindre platforme. Når antallet af modtagere på en platform når op på en betydelig del af EU's befolkning, har de systemiske risici forbundet med platformen en uforholdsmæssig negativ indvirkning i Unionen. En sådan betydelig rækkevidde bør anses for at eksistere, hvis antallet af modtagere overstiger en operationel tærskel på 45 mio., dvs. et antal svarende til 10 % af Unionens befolkning. Den operationelle tærskel bør ajourføres gennem ændringer, der i givet fald vedtages ved delegerede retsakter. Sådanne meget store onlineplatforme bør derfor have den højeste standard for due diligence-forpligtelser, der står i rimeligt forhold til deres samfundsmæssige betydning og midler.

    (54) Meget store onlineplatforme kan indebære samfundsmæssige risici, der er forskellige med hensyn til omfang og virkninger fra risiciene forbundet med mindre platforme. Når antallet af modtagere på en platform når op på en betydelig del af EU's befolkning, har de systemiske risici forbundet med platformen en uforholdsmæssig negativ indvirkning i Unionen. En sådan betydelig rækkevidde bør anses for at eksistere, hvis antallet af modtagere overstiger en operationel tærskel på 45 mio., dvs. et antal svarende til 10 % af Unionens befolkning. Den operationelle tærskel bør ajourføres gennem ændringer, der i givet fald vedtages ved delegerede retsakter. Sådanne meget store onlineplatforme bør derfor have den højeste standard for due diligence-forpligtelser, der står i rimeligt forhold til deres samfundsmæssige betydning og midler. Derfor bør antallet af månedlige tjenestemodtagere i gennemsnit afspejle det antal modtagere, som tjenesten i realiteten når ud til, enten fordi de udsættes for eller leverer indhold, som formidles på platformenes grænseflade i det pågældende tidsrum.

    Ændringsforslag  61

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 56

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (56) Meget store onlineplatforme anvendes på en måde, der i høj grad påvirker onlinesikkerheden, udformningen af den offentlige meningsdannelse og debat samt onlinehandelen. Den måde, hvorpå de udformer deres tjenester, optimeres generelt til gavn for deres ofte reklamedrevne forretningsmodeller og kan give anledning til samfundsmæssige betænkeligheder. Uden en effektiv regulering og håndhævelse kan de fastsætte spillereglerne uden at afdække og afbøde risiciene og deres potentielle samfundsmæssige og økonomiske skade effektivt. Meget store onlineplatforme bør derfor vurdere de systemiske risici, der er forbundet med deres tjenester og brugen heraf, herunder tjenestemodtagernes potentielle misbrug, og træffe passende afbødende foranstaltninger i henhold til denne forordning.

    (56) Meget store onlineplatforme anvendes på en måde, der i høj grad påvirker onlinesikkerheden, udformningen af den offentlige meningsdannelse og debat samt onlinehandelen. Den måde, hvorpå de udformer deres tjenester, optimeres generelt til gavn for deres ofte reklamedrevne forretningsmodeller og kan give anledning til samfundsmæssige betænkeligheder. Uden en effektiv regulering og håndhævelse kan de fastsætte spillereglerne uden at afdække og afbøde risiciene og deres potentielle samfundsmæssige og økonomiske skade effektivt. Meget store onlineplatforme bør derfor vurdere de systemiske risici, der er forbundet med deres tjenester og brugen heraf, herunder tjenestemodtagernes potentielle misbrug, og træffe passende afbødende foranstaltninger i henhold til denne forordning, når afbødning er mulig, uden at det påvirker de grundlæggende rettigheder negativt.

    Ændringsforslag  62

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 57

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (57) Tre kategorier af systemiske risici bør vurderes indgående. Den første kategori vedrører de risici, der er forbundet med misbrug af platformenes tjenester gennem udbredelse af ulovligt indhold, f.eks. udbredelse af materiale om seksuelt misbrug af børn eller ulovlig hadefuld tale, og ulovlige aktiviteter, f.eks. salg af produkter eller tjenester, der er forbudt i henhold til EU-retten eller national ret, herunder forfalskede produkter. Uden at det berører det personlige ansvar, som tjenestemodtageren på meget store onlineplatforme har for, at vedkommendes aktivitet i henhold til gældende ret kan være ulovlig, kan en sådan udbredelse eller sådanne aktiviteter f.eks. udgøre en betydelig systematisk risiko, hvis adgangen til sådant indhold kan øges gennem konti med særlig stor rækkevidde. Den anden kategori vedrører tjenestens indvirkning på udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, som er beskyttet af chartret om grundlæggende rettigheder, herunder ytrings- og informationsfriheden, retten til privatlivets fred, retten til ikkeforskelsbehandling og børns rettigheder. Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbindelse med udformningen af de algoritmiske systemer, der anvendes af den meget store onlineplatform, eller misbrug af deres tjenester ved indgivelse af urimelige anmeldelser eller andre metoder til at bringe tale til tavshed eller hindre konkurrencen. Den tredje kategori af risici er bevidst og ofte koordineret manipulation af platformstjenester med en forventet indvirkning på sundheden, samfundsdebatten, valgprocesser, den offentlige sikkerhed og beskyttelsen af mindreårige, da det er nødvendigt at opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og bekæmpe svigagtig og vildledende handelspraksis. Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbindelse oprettelse af falske konti, brug af botter og anden automatiseret eller delvis automatiseret adfærd, som kan føre til en hurtig og bred udbredelse af information, der er ulovligt indhold eller i strid med en onlineplatforms vilkår og betingelser.

    (57) Fire kategorier af systemiske risici bør vurderes indgående. Den første kategori vedrører de risici, der er forbundet med misbrug af platformenes tjenester gennem udbredelse og forstærkning af ulovligt indhold, f.eks. udbredelse af materiale om seksuelt misbrug af børn eller ulovlig hadefuld tale, og ulovlige aktiviteter, f.eks. salg af produkter eller tjenester, der er forbudt i henhold til EU-retten eller national ret, herunder farlige og forfalskede produkter og ulovligt handlede dyr. Uden at det berører det personlige ansvar, som tjenestemodtageren på meget store onlineplatforme har for, at vedkommendes aktivitet i henhold til gældende ret kan være ulovlig, kan en sådan udbredelse eller sådanne aktiviteter f.eks. udgøre en betydelig systematisk risiko, hvis adgangen til sådant indhold kan øges gennem konti med særlig stor rækkevidde. Den anden kategori vedrører tjenestens reelle og forventede indvirkning på udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, som er beskyttet af chartret om grundlæggende rettigheder, herunder ytrings- og informationsfriheden, pressefriheden, menneskelig værdighed, retten til privatlivets fred, retten til ligestilling mellem kønnene, retten til ikkeforskelsbehandling og børns rettigheder. Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbindelse med udformningen af de algoritmiske systemer, der anvendes af den meget store onlineplatform, eller misbrug af deres tjenester ved indgivelse af urimelige anmeldelser eller andre metoder til at bringe tale til tavshed eller hindre konkurrencen. Den tredje kategori af risici er bevidst og ofte koordineret manipulation af platformstjenester med en forventet indvirkning på samfundsdebatten, valgprocesser, den offentlige sikkerhed og beskyttelsen af mindreårige, da det er nødvendigt at opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og bekæmpe svigagtig og vildledende handelspraksis. Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbindelse oprettelse af falske konti, brug af botter og anden automatiseret eller delvis automatiseret adfærd, som kan føre til en hurtig og bred udbredelse af information, der er ulovligt indhold eller i strid med en onlineplatforms vilkår og betingelser. En fjerde kategori af risici vedrører reelle og forventede negative virkninger på beskyttelsen af folkesundheden, herunder adfærdsmæssig afhængighed på grund af overdreven brug af en tjeneste eller andre alvorlige negative konsekvenser for personens fysiske, psykiske, sociale og finansielle velfærd.

    Ændringsforslag  63

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 58

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (58) Meget store onlineplatforme bør anvende de nødvendige midler til at afbøde de systemiske risici, der er identificeret i risikovurderingen, omhyggeligt. Meget store onlineplatforme bør som led i disse afbødende foranstaltninger f.eks. overveje at forbedre eller på anden måde tilpasse udformningen og funktionen af deres indholdsmoderation, algoritmiske anbefalingssystemer og onlinegrænseflader, således at de modvirker og begrænser udbredelsen af ulovligt indhold, og at tilpasse deres beslutningsprocesser og vilkår og betingelser. Foranstaltningerne kan også omfatte korrigerende foranstaltninger såsom at give afkald på reklameindtægter for specifikt indhold eller andre foranstaltninger såsom at øge synligheden af autoritative informationskilder. Meget store onlineplatforme kan styrke deres interne processer eller tilsynet med deres aktiviteter, navnlig med hensyn til afdækning af systemiske risici. De kan også indlede eller øge samarbejdet med pålidelige indberettere, tilrettelægge kurser og drøftelser med sammenslutninger af pålidelige indberettere og samarbejde med andre tjenesteudbydere, herunder ved at tage initiativ til eller tilslutte sig eksisterende adfærdskodekser eller træffe andre selvregulerende foranstaltninger. De trufne foranstaltninger bør opfylde due diligence-kravene i denne forordning og være effektive og egnede til at afbøde de identificerede specifikke risici med henblik på at opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og bekæmpe svigagtig og vildledende handelspraksis og bør stå i et rimeligt forhold til de meget store onlineplatformes økonomiske kapacitet og behovet for at undgå unødvendige begrænsninger i brugen af deres tjenester under behørig hensyntagen til potentielle negative virkninger for tjenestemodtagernes grundlæggende rettigheder.

    (58) Meget store onlineplatforme bør anvende de nødvendige midler til at afbøde de systemiske risici, der er identificeret i risikovurderingen, omhyggeligt, når afbødning er mulig, uden at det påvirker de grundlæggende rettigheder negativt. Meget store onlineplatforme bør som led i disse afbødende foranstaltninger f.eks. overveje at forbedre eller på anden måde tilpasse udformningen og funktionen af deres indholdsmoderation, algoritmiske anbefalingssystemer og onlinegrænseflader, således at de modvirker og begrænser udbredelsen af ulovligt indhold og indhold, der er i strid med deres vilkår og betingelser. De bør også overveje afbødende foranstaltninger i tilfælde af funktionsfejl eller bevidst manipulation og udnyttelse af deres tjeneste eller i tilfælde af risici, der er forbundet med den tilsigtede drift af tjenesten, herunder forstærkning af ulovligt indhold, af indhold, der er i strid med deres vilkår og betingelser, eller andet indhold med negative virkninger, ved at tilpasse deres beslutningsprocesser og vilkår og betingelser og politikker for indholdsmoderation, og hvordan disse politikker håndhæves, på en måde, som gør dem fuldt gennemsigtige for tjenestemodtagerne. Foranstaltningerne kan også omfatte korrigerende foranstaltninger såsom at give afkald på reklameindtægter for specifikt indhold eller andre foranstaltninger såsom at øge synligheden af autoritative informationskilder. Meget store onlineplatforme kan styrke deres interne processer eller tilsynet med deres aktiviteter, navnlig med hensyn til afdækning af systemiske risici. De kan også indlede eller øge samarbejdet med pålidelige indberettere, tilrettelægge kurser og drøftelser med sammenslutninger af pålidelige indberettere og samarbejde med andre tjenesteudbydere, herunder ved at tage initiativ til eller tilslutte sig eksisterende adfærdskodekser eller træffe andre selvregulerende foranstaltninger. Valget af foranstaltninger bør forblive den meget store onlineplatforms afgørelse. De trufne foranstaltninger bør opfylde due diligence-kravene i denne forordning og være effektive og egnede til at afbøde de identificerede specifikke risici med henblik på at opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og bekæmpe svigagtig og vildledende handelspraksis og bør stå i et rimeligt forhold til de meget store onlineplatformes økonomiske kapacitet og behovet for at undgå unødvendige begrænsninger i brugen af deres tjenester under behørig hensyntagen til potentielle negative virkninger for tjenestemodtagernes grundlæggende rettigheder. Kommissionen bør evaluere gennemførelsen og effektiviteten af de afbødende foranstaltninger og fremsætte anbefalinger, når de gennemførte foranstaltninger skønnes uhensigtsmæssige eller ineffektive til at modvirke den relevante systemiske risiko

    Ændringsforslag  64

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 59

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (59) Meget store onlineplatforme bør i givet fald gennemføre deres risikovurderinger og udforme deres risikobegrænsende foranstaltninger med inddragelse af repræsentanter for tjenestemodtagerne, repræsentanter for grupper, der kan blive berørt af deres tjenester, uafhængige eksperter og civilsamfundsorganisationer.

    (59) Meget store onlineplatforme bør i givet fald gennemføre deres risikovurderinger og udforme deres risikobegrænsende foranstaltninger med inddragelse af repræsentanter for tjenestemodtagerne, uafhængige eksperter og civilsamfundsorganisationer.

    Ændringsforslag  65

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 60

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (60) I betragtning af behovet for at sikre, at uafhængige eksperter foretager en kontrol, bør meget store onlineplatforme gennem uafhængig revision være ansvarlige for deres overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og i givet fald for supplerende tilsagn afgivet i medfør af adfærdskodekser og kriseprotokoller. De bør give revisoren adgang til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at udføre revisionen korrekt. Revisorerne bør også kunne gøre brug af andre objektive informationskilder, herunder undersøgelser foretaget af kontrolunderlagte forskere. Revisorerne bør garantere fortroligheden, sikkerheden og integriteten af de oplysninger, f.eks. forretningshemmeligheder, som de indhenter under udførelsen af deres opgaver, og have den nødvendige ekspertise inden for risikostyring og den nødvendige tekniske kompetence til at revidere algoritmer. Revisorerne bør være uafhængige, således at de kan udføre deres opgaver på en passende og troværdig måde. Hvis deres uafhængighed ikke er uomtvistelig, bør de fratræde eller afstå fra revisionsopgaven.

    (60) I betragtning af behovet for at sikre, at uafhængige eksperter foretager en kontrol, bør meget store onlineplatforme gennem ekstern uafhængig revision være ansvarlige for deres overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Revisioner bør navnlig vurdere tjenestevilkårenes klarhed, sammenhæng og forudsigelige håndhævelse, fuldstændigheden, metoden og konsekvensen hvad angår rapporteringsforpligtelserne vedrørende gennemsigtighed, nøjagtigheden, forudsigeligheden og klarheden af udbyderens opfølgning for tjenestemodtagere og anmeldere på anmeldelser af ulovligt indhold og overtrædelser af tjenestevilkårene, korrektheden af klassificering af fjernede oplysninger, den interne klagebehandlingsmekanisme, interaktionen med pålidelige indberettere og vurdering af deres nøjagtighed, omhu med hensyn til verifikation af erhvervsdrivendes sporbarhed, tilstrækkeligheden og korrektheden af risikovurderingen, tilstrækkeligheden og effektiviteten af de risikobegrænsende foranstaltninger og i givet fald supplerende tilsagn afgivet i medfør af adfærdskodekser og kriseprotokoller. De bør give den kontrolunderlagte revisor adgang til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at udføre revisionen korrekt. Revisorerne bør også kunne gøre brug af andre objektive informationskilder, herunder undersøgelser foretaget af kontrolunderlagte forskere. Kontrolunderlagte revisorer bør garantere fortroligheden, sikkerheden og integriteten af de oplysninger, f.eks. forretningshemmeligheder, som de indhenter under udførelsen af deres opgaver, og have den nødvendige ekspertise inden for risikostyring og den nødvendige tekniske kompetence til at revidere algoritmer. Denne garanti bør ikke bruges som et middel til at omgå de revisionsforpligtelser i denne forordning, der gælder for meget store onlineplatforme. Revisorerne bør være juridisk og økonomisk uafhængige og bør ikke have interessekonflikter, der involverer den berørte meget store onlineplatform og andre meget store onlineplatforme, således at de kan udføre deres opgaver på en passende og troværdig måde. Endvidere bør kontrolunderlagte revisorer og deres ansatte ikke have leveret tjenester til den meget store onlineplatform, der bliver revideret, i tolv måneder forud for revisionen. De bør også forpligte sig til ikke at arbejde for den meget store onlineplatform, der bliver revideret, eller for en faglig organisation eller erhvervssammenslutning, som platformen er medlem af, i 12 måneder efter at deres stilling i revisionsorganisationen er ophørt. Hvis deres uafhængighed ikke er uomtvistelig, bør de fratræde eller afstå fra revisionsopgaven.

    Ændringsforslag  66

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 61

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (61) Revisionsrapporten bør underbygges med henblik på at give en meningsfuld redegørelse for de gennemførte aktiviteter og de konklusioner, der er draget. Den bør indgå i grundlaget for og i givet fald foreslå forbedringer af de foranstaltninger, som den meget store onlineplatform har truffet for at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning. Rapporten bør straks fremsendes til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og til rådet for digitale tjenester sammen med risikovurderingen og de afbødende foranstaltninger og platformens plan for at følge op på revisionsanbefalingerne. Rapporten bør indeholde en revisionserklæring baseret på konklusionerne truffet på grundlag af det tilvejebragte revisionsbevis. Der bør afgives en positiv udtalelse, hvis al dokumentation viser, at den meget store onlineplatform opfylder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, eller i påkommende tilfælde tilsagn, som platformen har afgivet i medfør af en adfærdskodeks eller en kriseprotokol, navnlig ved at identificere, evaluere og afbøde de systemiske risici forbundet med platformens system og tjenester. En positiv udtalelse bør ledsages af bemærkninger, hvis revisor ønsker at medtage kommentarer, der ikke har væsentlig indflydelse på resultatet af revisionen. Der bør afgives en negativ udtalelse, hvis revisoren mener, at den meget store onlineplatform ikke overholder denne forordning eller de afgivne tilsagn.

    (61) Revisionsrapporten bør underbygges med henblik på at give en meningsfuld redegørelse for de gennemførte aktiviteter og de konklusioner, der er draget. Den bør indgå i grundlaget for og i givet fald foreslå forbedringer af de foranstaltninger, som den meget store onlineplatform har truffet for at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning. Rapporten bør straks fremsendes til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og til rådet for digitale tjenester sammen med risikovurderingen og de afbødende foranstaltninger og platformens plan for at følge op på revisionsanbefalingerne. Rapporten bør, når det er relevant, indeholde en beskrivelse af specifikke elementer, der ikke kunne revideres, og en redegørelse for, hvorfor de ikke kunne revideres. Rapporten bør indeholde en revisionserklæring baseret på konklusionerne truffet på grundlag af det tilvejebragte revisionsbevis. Der bør afgives en positiv udtalelse, hvis al dokumentation viser, at den meget store onlineplatform opfylder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, eller i påkommende tilfælde tilsagn, som platformen har afgivet i medfør af en adfærdskodeks eller en kriseprotokol, navnlig ved at identificere, evaluere og afbøde de systemiske risici forbundet med platformens system og tjenester. En positiv udtalelse bør ledsages af bemærkninger, hvis revisor ønsker at medtage kommentarer, der ikke har væsentlig indflydelse på resultatet af revisionen. Der bør afgives en negativ udtalelse, hvis revisoren mener, at den meget store onlineplatform ikke overholder denne forordning eller de afgivne tilsagn. Hvis der i revisionserklæringen ikke kunne drages en konklusion vedrørende specifikke elementer, som er omfattet af revisionen, bør revisionserklæringen indeholde en begrundelse for, hvorfor der ikke kunne drages en sådan konklusion.

    Ændringsforslag  67

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 62

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (62) En central del af en meget stor onlineplatforms virksomhed er den måde, hvorpå information prioriteres og præsenteres på dens onlinegrænseflade for at lette og optimere tjenestemodtagernes adgang til information. Dette sker f.eks. ved at foreslå, rangordne og prioritere information ved at skelne gennem tekst eller andre visuelle fremstillinger eller på anden vis kuratere informationen fra modtagerne ved brug af algoritmer. Sådanne anbefalingssystemer kan have en betydelig indvirkning på modtagernes muligheder for at hente og interagere med oplysninger på internettet. De spiller også en vigtig rolle i forstærkningen af visse budskaber, den virale spredning af information og stimuleringen af onlineadfærd. Derfor bør meget store onlineplatforme sikre, at modtagerne informeres på passende vis, og at de har indflydelse på, hvilken information de får vist. De bør anføre de vigtigste parametre for sådanne anbefalingssystemer på en klar og let forståelig måde for at sikre, at modtagerne forstår, hvordan informationen prioriteres for dem. De bør også sikre, at modtagerne har alternative muligheder for de vigtigste parametre, herunder muligheder, der ikke er baseretprofilering af modtageren.

    (62) En central del af en meget stor onlineplatforms virksomhed er den måde, hvorpå information prioriteres og præsenteres på dens onlinegrænseflade for at lette og optimere tjenestemodtagernes adgang til information. Dette sker f.eks. ved at foreslå, rangordne og prioritere information ved at skelne gennem tekst eller andre visuelle fremstillinger eller på anden vis kuratere informationen fra modtagerne ved brug af algoritmer. Sådanne anbefalingssystemer kan have en betydelig indvirkning på modtagernes muligheder for at hente og interagere med oplysninger på internettet. Ofte gør de det lettere for tjenestemodtagerne at søge efter relevant indhold, ligesom de bidrager til at forbedre brugeroplevelsen. De spiller også en vigtig rolle i forstærkningen af visse budskaber, den virale spredning af information og stimuleringen af onlineadfærd. Derfor bør meget store onlineplatforme lade modtagerne selv beslutte, om de vil udsættes for anbefalingssystemer baseret på profilering, og sikre, at der er en mulighed som ikke er baseret på profilering. Desuden bør onlineplatforme sikre, at modtagerne informeres på passende vis om brugen af anbefalingssystemer, og at modtagerne har indflydelse på, hvilken information de får vist, ved at træffe aktive valg. De bør anføre de vigtigste parametre for sådanne anbefalingssystemer på en klar og let forståelig og brugervenlig måde for at sikre, at modtagerne forstår, hvordan informationen prioriteres for dem, årsagen hertil, og hvordan de kan ændre de parametre, der er anvendt til at kuratere det indhold, som de præsenteres for. Meget store platforme bør gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at deres anbefalingssystemer er udformeten forbrugervenlig måde og ikke påvirker slutbrugernes adfærd ved brug af skjulte mønstre.

     

    Ændringsforslag 68

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 63

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (63) Reklamesystemer, der anvendes af meget store onlineplatforme, er forbundet med særlige risici og kræver yderligere offentligt og lovmæssigt tilsyn på grund af deres omfang og evne til at fokusere på og nå ud til tjenestemodtagerne på grundlag af deres adfærd inden for og uden for platformens onlinegrænseflade. Meget store onlineplatforme bør sikre offentlig adgang til databaser med reklamer vist på deres onlinegrænseflader for at lette tilsynet med og forskningen i nye risici som følge af udbredelsen af reklamer på internettet, f.eks. i forbindelse med ulovlige reklamer eller manipulerende teknikker og desinformation med en reel og forventet negativ indvirkning på folkesundheden, den offentlige sikkerhed, samfundsdebatten, den politiske deltagelse og ligestillingen. Databaserne bør omfatte indholdet af reklamer og relaterede oplysninger om annoncøren og leveringen af reklamen, navnlig når der er tale om målrettet reklame.

    (63) Reklamesystemer, der anvendes af meget store onlineplatforme, er forbundet med særlige risici og kræver yderligere offentligt og lovmæssigt tilsyn på grund af deres omfang og evne til at fokusere på og nå ud til tjenestemodtagerne på grundlag af deres adfærd inden for og uden for platformens onlinegrænseflade. Meget store onlineplatforme bør sikre offentlig adgang til databaser med reklamer vist på deres onlinegrænseflader for at lette tilsynet med og forskningen i nye risici som følge af udbredelsen af reklamer på internettet, f.eks. i forbindelse med ulovlige reklamer eller manipulerende teknikker og desinformation med en reel og forventet negativ indvirkning på folkesundheden, den offentlige sikkerhed, samfundsdebatten, den politiske deltagelse og ligestillingen. Databaserne bør omfatte indholdet af reklamer, herunder produktets, tjenesteydelsens eller varemærkets navn og genstanden for reklamen, og relaterede oplysninger om annoncøren og, hvis forskellig herfra, den fysiske eller juridiske person, der betalte for reklamen, og leveringen af reklamen, navnlig når der er tale om målrettet reklame. Desuden bør meget store onlineplatforme mærke alle videoer, lydfiler og andre filer, som man ved er deepfakes.

    Ændringsforslag  69

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 64

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (64) For at kunne føre passende tilsyn med, at meget store onlineplatforme overholder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen kræve adgang til eller rapportering af specifikke oplysninger. Et sådant krav kan f.eks. omfatte de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere risiciene og de mulige skader forbundet med platformens systemer, oplysninger om nøjagtigheden, funktionen og testningen af algoritmiske systemer til indholdsmoderation, anbefalingssystemer eller reklamesystemer eller oplysninger om processer og output af indholdsmoderation eller interne klagebehandlingssystemer som omhandlet i denne forordning. Forskernes undersøgelser af udviklingen og alvoren af systemiske risici på internettet er især vigtige for at afbøde informationsasymmetrier og etablere et modstandsdygtigt system til risikobegrænsning og informere onlineplatforme, koordinatorer for digitale tjenester, andre kompetente myndigheder, Kommissionen og offentligheden. Denne forordning udgør derfor en ramme, der giver kontrolunderlagte forskere bred adgang til oplysninger fra meget store onlineplatforme. Alle krav om adgang til oplysninger inden for denne ramme bør være forholdsmæssige og på passende vis beskytte platformens og eventuelle andre berørte parters, herunder tjenestemodtageres, rettigheder og legitime interesser, herunder forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger.

    (64) For at kunne føre passende tilsyn med, at meget store onlineplatforme overholder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen kræve adgang til eller rapportering af specifikke oplysninger og algoritmer. Et sådant krav kan f.eks. omfatte de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere risiciene og de mulige skader forbundet med platformens systemer, oplysninger om nøjagtigheden, funktionen og testningen af algoritmiske systemer til indholdsmoderation, anbefalingssystemer eller reklamesystemer eller oplysninger om processer og output af indholdsmoderation eller interne klagebehandlingssystemer som omhandlet i denne forordning. Undersøgelser foretaget af kontrolunderlagte forskere, kontrolunderlagte nonprofitorganer, -organisationer eller -foreninger, af udviklingen og alvoren af systemiske risici på internettet er især vigtige for at afbøde informationsasymmetrier og etablere et modstandsdygtigt system til risikobegrænsning og informere onlineplatforme, koordinatorer for digitale tjenester, andre kompetente myndigheder, Kommissionen og offentligheden. Denne forordning udgør derfor en ramme, der giver kontrolunderlagte forskere, nonprofitorganer, -organisationer eller -foreninger bred adgang til oplysninger fra meget store onlineplatforme. Alle krav om adgang til oplysninger inden for denne ramme bør være forholdsmæssige og på passende vis beskytte platformens og eventuelle andre berørte parters, herunder tjenestemodtageres, rettigheder og legitime interesser, herunder personoplysninger, forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Kontrolunderlagte forskere, nonprofitorganer, -organisationer, eller -foreninger bør garantere fortroligheden, sikkerheden og integriteten af de oplysninger, som de indhenter, når de udfører deres opgaver, såsom forretningshemmeligheder.

    Ændringsforslag  70

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 66

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (66) For at lette en effektiv og konsekvent anvendelse af de i forordningen fastsatte forpligtelser, der kan kræve gennemførelse ad elektronisk vej, er det vigtigt at fremme frivillige industristandarder for visse tekniske procedurer, hvor industrien kan bidrage til udviklingen af standardiserede metoder til overholdelse af denne forordning, f.eks. mulighed for indgivelse af anmeldelser, herunder via applikationsprogrammeringsgrænseflader, eller interoperable reklamedatabaser. Sådanne standarder kan navnlig være nyttige for relativt små udbydere af formidlingstjenester. I standarderne kunne der i givet fald skelnes mellem forskellige former for ulovligt indhold eller forskellige typer formidlingstjenester.

    (66) For at lette en effektiv og konsekvent anvendelse af de i forordningen fastsatte forpligtelser, der kan kræve gennemførelse ad elektronisk vej, er det vigtigt at fremme frivillige standarder for visse tekniske procedurer, hvor industrien kan bidrage til udviklingen af standardiserede metoder til overholdelse af denne forordning, f.eks. mulighed for indgivelse af anmeldelser, herunder via applikationsprogrammeringsgrænseflader, eller interoperable reklamedatabaser, eller om vilkår og betingelser. Sådanne standarder kan navnlig være nyttige for relativt små udbydere af formidlingstjenester. I standarderne kunne der i givet fald skelnes mellem forskellige former for ulovligt indhold eller forskellige typer formidlingstjenester. Hvis der ikke er vedtaget relevante standarder inden for [24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden], bør Kommissionen kunne fastsætte tekniske specifikationer ved hjælp af gennemførelsesretsakter, indtil der er opnået enighed om en frivillig standard.

    Ændringsforslag  71

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 67

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (67) Kommissionen og rådet for digitale tjenester bør tilskynde til udarbejdelse af adfærdskodekser, der skal bidrage til anvendelsen af denne forordning. Selv om gennemførelsen af adfærdskodekser bør kunne måles og være underlagt offentligt tilsyn, bør dette ikke ændre ved sådanne kodeksers frivillige karakter og de berørte parters mulighed for frit at afgøre, om de vil tilslutte sig. Under visse omstændigheder er det vigtigt, at meget store onlineplatforme samarbejder om at udarbejde og overholde specifikke adfærdskodekser. Intet i denne forordning er til hinder for, at andre tjenesteydere overholder de samme standarder for due diligence, vedtager bedste praksis og får gavn af Kommissionens og rådet for digitale tjenesters retningslinjer ved at tilslutte sig de samme adfærdskodekser.

    (67) Kommissionen og rådet bør tilskynde til udarbejdelse af adfærdskodekser samt overholdelse af disse kodeksers bestemmelser med henblik på at bidrage til anvendelsen af denne forordning. Kommissionen og rådet bør tilstræbe, at adfærdskodekserne klart definerer arten af de mål af almen interesse, der forfølges, at de indeholder mekanismer til uafhængig evaluering af opfyldelsen af disse mål, og at de kompetente myndigheders rolle er klart defineret. Selv om gennemførelsen af adfærdskodekser bør kunne måles og være underlagt offentligt tilsyn, bør dette ikke ændre ved sådanne kodeksers frivillige karakter og de berørte parters mulighed for frit at afgøre, om de vil tilslutte sig. Under visse omstændigheder er det vigtigt, at meget store onlineplatforme samarbejder om at udarbejde og overholde specifikke adfærdskodekser. Intet i denne forordning er til hinder for, at andre tjenesteydere overholder de samme standarder for due diligence, vedtager bedste praksis og får gavn af Kommissionens og rådets retningslinjer ved at tilslutte sig de samme adfærdskodekser.

    Ændringsforslag  72

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 68

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (68) Forordningen bør udpege visse områder, hvor det kan overvejes at indføre sådanne adfærdskodekser. Risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende specifikke former for ulovligt indhold bør navnlig undersøges gennem aftaler om selvregulering og samregulering. Et andet område, der bør overvejes, er de mulige negative virkninger af systemiske risici for samfundet og demokratiet såsom desinformation eller manipulerende og misbrugende aktiviteter. Dette omfatter koordinerede operationer, der har til formål at forstærke information, herunder desinformation, såsom brug af botter eller falske konti til at frembringe falske eller vildledende oplysninger, undertiden med henblik på at opnå en økonomisk gevinst, som er særlig skadelige for sårbare modtagere af tjenesten såsom børn. På disse områder kan en meget stor onlineplatforms tilslutning til og overholdelse af en bestemt adfærdskodeks betragtes som en passende risikobegrænsende foranstaltning. Hvis en onlineplatform nægter at følge Kommissionens opfordring til at deltage i anvendelsen af en sådan adfærdskodeks uden behørig forklaring, kan der i påkommende tilfælde tages hensyn hertil ved vurderingen af, om onlineplatformen har overtrådt de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.

    (68) Forordningen bør udpege visse områder, hvor det kan overvejes at indføre sådanne adfærdskodekser. Risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende specifikke former for ulovligt indhold bør navnlig undersøges gennem aftaler om selvregulering og samregulering. Et andet område, der bør overvejes, er de mulige negative virkninger af systemiske risici for samfundet og demokratiet såsom desinformation eller manipulerende og misbrugende aktiviteter. Dette omfatter koordinerede operationer, der har til formål at forstærke information, herunder desinformation, såsom brug af botter eller falske konti til at frembringe forsætligt ukorrekte eller vildledende oplysninger, undertiden med henblik på at opnå en økonomisk gevinst, som er særlig skadelige for sårbare modtagere af tjenesten såsom børn. På disse områder kan en meget stor onlineplatforms tilslutning til og overholdelse af en bestemt adfærdskodeks betragtes som en passende risikobegrænsende foranstaltning.

    Ændringsforslag  73

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 69

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (69) Reglerne om adfærdskodekser i denne forordning kan danne grundlag for allerede etablerede selvregulerende foranstaltninger på EU-plan, herunder hensigtserklæringen om produktsikkerhed ("Product Safety Pledge"), aftalememorandummet om salg af forfalskede varer på internettet ("Memorandum of Understanding on the sale of counterfeit goods on the internet"), adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet ("Code of Conduct on countering illegal hate speech online") og adfærdskodeksen om desinformation ("EU Code of Practice on Disinformation"). Navnlig for sidstnævnte vil Kommissionen udstede retningslinjer til styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation som bebudet i handlingsplanen for europæisk demokrati.

    (69) Reglerne om adfærdskodekser i denne forordning kan danne grundlag for allerede etablerede selvregulerende foranstaltninger på EU-plan, herunder hensigtserklæringen om produktsikkerhed ("Product Safety Pledge"), aftalememorandummet om salg af forfalskede varer på internettet ("Memorandum of Understanding on the sale of counterfeit goods on the internet"), adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet ("Code of Conduct on countering illegal hate speech online") og adfærdskodeksen om desinformation ("EU Code of Practice on Disinformation"). Kommissionen bør også tilskynde til udarbejdelse af adfærdskodekser til at lette overholdelsen af forpligtelser på områder såsom beskyttelse af mindreårige eller korttidsudlejning. Andre områder, der bør overvejes, kunne være at fremme mangfoldigheden af oplysninger gennem støtte til kvalitetsjournalistik og at fremme oplysningernes troværdighed, samtidig med at journalistiske kilders fortrolighed respekteres. Desuden er det vigtigt at sikre overensstemmelse med allerede eksisterende håndhævelsesmekanismer, f.eks. inden for elektronisk kommunikation eller elektroniske medier, og med uafhængige reguleringsmæssige strukturer på disse områder som defineret i EU-retten og national ret.

    Ændringsforslag  74

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 70

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (70) Onlinereklame involverer generelt en række aktører, herunder formidlingstjenester, der forbinder annonceudgivere og annoncører. Adfærdskodekser bør understøtte og supplere de gennemsigtighedsforpligtelser vedrørende reklame for onlineplatforme og meget store onlineplatforme, der er fastsat i denne forordning, for at tilvejebringe fleksible og effektive mekanismer til at lette og øge overholdelsen af disse forpligtelser, navnlig for så vidt angår de nærmere bestemmelser for videregivelse af de relevante oplysninger. Inddragelsen af en bred vifte af interessenter bør sikre, at disse adfærdskodekser støttes bredt, er teknisk velfunderede og effektive og har den højeste grad af brugervenlighed for at sikre, at gennemsigtighedsforpligtelserne opfylder deres mål.

    (70) Onlinereklame involverer generelt en række aktører, herunder formidlingstjenester, der forbinder annonceudgivere og annoncører. Adfærdskodekser bør understøtte og supplere de gennemsigtighedsforpligtelser vedrørende reklame for onlineplatforme og meget store onlineplatforme, der er fastsat i denne forordning, for at tilvejebringe fleksible og effektive mekanismer til at lette og øge overholdelsen af disse forpligtelser, navnlig for så vidt angår de nærmere bestemmelser for videregivelse af de relevante oplysninger. Inddragelsen af en bred vifte af interessenter bør sikre, at disse adfærdskodekser støttes bredt, er teknisk velfunderede og effektive og har den højeste grad af brugervenlighed for at sikre, at gennemsigtighedsforpligtelserne opfylder deres mål. Adfærdskodeksernes effektivitet bør regelmæssigt vurderes. I modsætning til lovgivning er adfærdskodekser ikke underlagt demokratisk kontrol, og deres overholdelse af grundlæggende rettigheder er ikke underlagt domstolskontrol. Med henblik på at skabe større ansvarlighed, deltagelse og gennemsigtighed er der behov for proceduremæssige garantier i forbindelse med udarbejdelse af adfærdskodekser. Inden Kommissionen tager initiativ til eller fremmer udarbejdelsen eller revisionen af adfærdskodekser, kan den, hvis det er relevant, opfordre Agenturet for Grundlæggende Rettigheder eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse til at afgive en udtalelse.

    Ændringsforslag  75

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 71

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (71) Under ekstraordinære omstændigheder, der påvirker den offentlige sikkerhed eller folkesundheden, kan Kommissionen tage initiativ til udarbejdelsen af kriseprotokoller for at koordinere en hurtig, kollektiv og grænseoverskridende indsats i onlinemiljøet. Ekstraordinære omstændigheder kan være uforudseelige begivenheder såsom jordskælv, orkaner, pandemier og andre alvorlige grænseoverskridende trusler mod folkesundheden, krig og terrorhandlinger, hvor f.eks. onlineplatforme kan misbruges til hurtig spredning af ulovligt indhold eller desinformation, eller hvor der er behov for hurtig formidling af pålidelig information. I lyset af den vigtige rolle, som meget store onlineplatforme spiller i formidling af information i vores samfund og på tværs af grænserne, bør sådanne platforme tilskyndes til at udarbejde og anvende specifikke kriseprotokoller. Sådanne kriseprotokoller bør kun aktiveres i en begrænset periode, og de trufne foranstaltninger bør også begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at håndtere de ekstraordinære omstændigheder. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med denne forordning og bør ikke udgøre en generel forpligtelse for de deltagende meget store onlineplatforme til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovligt indhold.

    (71) Under ekstraordinære omstændigheder, der påvirker den offentlige sikkerhed eller folkesundheden, kan Kommissionen tage initiativ til udarbejdelsen af frivillige kriseprotokoller for at koordinere en hurtig, kollektiv og grænseoverskridende indsats i onlinemiljøet. Ekstraordinære omstændigheder kan være uforudseelige begivenheder såsom jordskælv, orkaner, pandemier og andre alvorlige grænseoverskridende trusler mod folkesundheden, krig og terrorhandlinger, hvor f.eks. onlineplatforme kan misbruges til hurtig spredning af ulovligt indhold eller desinformation, eller hvor der er behov for hurtig formidling af pålidelig information. I lyset af den vigtige rolle, som meget store onlineplatforme spiller i formidling af information i vores samfund og på tværs af grænserne, bør sådanne platforme tilskyndes til at udarbejde og anvende specifikke kriseprotokoller. Sådanne kriseprotokoller bør kun aktiveres i en begrænset periode, og de trufne foranstaltninger bør også begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at håndtere de ekstraordinære omstændigheder. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med denne forordning og bør ikke udgøre en generel forpligtelse for de deltagende meget store onlineplatforme til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovligt indhold.

    Ændringsforslag  76

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 72

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (72) Opgaven med at sikre passende tilsyn med og håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, bør i princippet overdrages til medlemsstaterne. Med henblik herpå bør de udpege mindst én myndighed, der skal have til opgave at anvende og håndhæve denne forordning. Medlemsstaterne bør dog kunne overdrage specifikke tilsyns- eller håndhævelsesopgaver og kompetencer vedrørende anvendelsen af denne forordning til mere end én kompetent myndighed, f.eks. for specifikke sektorer såsom tilsynsmyndigheder for elektronisk kommunikation, mediemyndigheder eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, i overensstemmelse med deres nationale forfatningsmæssige, organisatoriske og administrative struktur.

    (Vedrører ikke den danske tekst) 

    Ændringsforslag  77

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 73

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (73) I betragtning af de pågældende tjenesters grænseoverskridende karakter og den horisontale karakter af de forpligtelser, der indføres med denne forordning, bør den myndighed, der er udpeget til at føre tilsyn med anvendelsen af forordningen og om nødvendigt til at håndhæve forordningen, også udpeges som koordinator for digitale tjenester i hver medlemsstat. Hvis mere end én kompetent myndighed udpeges til at anvende og håndhæve denne forordning, bør der kun udpeges én myndighed i den pågældende medlemsstat som koordinator for digitale tjenester. Koordinatoren for digitale tjenester bør fungere som fælles kontaktpunkt i alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning for Kommissionen, rådet for digitale tjenester, koordinatorerne for digitale tjenester i andre medlemsstater og for andre kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat. Koordinatoren for digitale tjenester bør navnlig, hvis flere kompetente myndigheder har fået overdraget opgaver i henhold til denne forordning i en bestemt medlemsstat, koordinere og samarbejde med disse myndigheder i overensstemmelse med den nationale lovgivning, der fastsætter deres respektive opgaver, og bør sikre en effektiv inddragelse af alle relevante myndigheder i tilsynet og håndhævelsen på EU-plan.

    (Vedrører ikke den danske tekst) 

    Ændringsforslag  78

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 74

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (74) Koordinatoren for digitale tjenester og andre kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordning, spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre effektiviteten af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og for opfyldelsen af dens mål. Det er derfor nødvendigt at sikre, at disse myndigheder handler helt uafhængigt af private og offentlige organer uden forpligtelse til eller mulighed for at søge eller modtage instrukser, herunder fra regeringen, og uden at det berører de specifikke forpligtelser til at samarbejde med andre kompetente myndigheder, koordinatorerne for digitale tjenester, rådet for digitale tjenester og Kommissionen. På den anden side bør disse myndigheders uafhængighed ikke betyde, at de ikke kan underkastes kontrol- eller tilsynsmekanismer, hvad angår deres finansielle udgifter, eller domstolskontrol, eller at de ikke bør have mulighed for at rådføre sig med andre nationale myndigheder, herunder retshåndhævende myndigheder eller krisestyringsmyndigheder, hvis det er relevant, i overensstemmelse med deres nationale forfatning og uden at bringe opfyldelsen af denne forordnings mål i fare.

    (74) Koordinatoren for digitale tjenester og andre kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordning, spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre effektiviteten af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og for opfyldelsen af dens mål. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de pågældende myndigheder har de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Det er også nødvendigt at sikre, at disse myndigheder handler helt uafhængigt af private og offentlige organer uden forpligtelse til eller mulighed for at søge eller modtage instrukser, herunder fra regeringen, og uden at det berører de specifikke forpligtelser til at samarbejde med andre kompetente myndigheder, koordinatorerne for digitale tjenester, rådet for digitale tjenester og Kommissionen. På den anden side bør disse myndigheders uafhængighed ikke betyde, at de ikke kan underkastes kontrol- eller tilsynsmekanismer, hvad angår deres finansielle udgifter, eller domstolskontrol, eller at de ikke bør have mulighed for at rådføre sig med andre nationale myndigheder, herunder retshåndhævende myndigheder eller krisestyringsmyndigheder, hvis det er relevant, i overensstemmelse med deres nationale forfatning og uden at bringe opfyldelsen af denne forordnings mål i fare.

    Ændringsforslag  79

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 75

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (75) Medlemsstaterne kan udpege en eksisterende national myndighed som koordinator for digitale tjenester eller med specifikke opgaver til at anvende og håndhæve denne forordning, forudsat at en sådan udpeget myndighed opfylder kravene i denne forordning, f.eks. med hensyn til dens uafhængighed. Desuden er medlemsstaterne i princippet ikke afskåret fra at sammenlægge funktioner i en eksisterende myndighed i overensstemmelse med EU-retten. Foranstaltningerne i denne henseende kan bl.a. indebære, at det ikke er muligt at afskedige formanden for eller et medlem af bestyrelsen i et kollegialt organ i en eksisterende myndighed inden udløbet af deres embedsperiode alene med den begrundelse, at der er gennemført en institutionel reform, som indebærer sammenlægning af forskellige funktioner i én myndighed, hvis der ikke er indført regler, som sikrer, at sådanne afskedigelser ikke bringer disse medlemmers uafhængighed og upartiskhed i fare.

    (75) Medlemsstaterne kan udpege en eksisterende national myndighed som koordinator for digitale tjenester eller med specifikke opgaver til at føre tilsyn med anvendelsen af og håndhæve denne forordning, forudsat at en sådan udpeget myndighed opfylder kravene i denne forordning, f.eks. med hensyn til dens uafhængighed. Desuden er medlemsstaterne i princippet ikke afskåret fra at sammenlægge funktioner i en eksisterende myndighed i overensstemmelse med EU-retten. Foranstaltningerne i denne henseende kan bl.a. indebære, at det ikke er muligt at afskedige formanden for eller et medlem af bestyrelsen i et kollegialt organ i en eksisterende myndighed inden udløbet af deres embedsperiode alene med den begrundelse, at der er gennemført en institutionel reform, som indebærer sammenlægning af forskellige funktioner i én myndighed, hvis der ikke er indført regler, som sikrer, at sådanne afskedigelser ikke bringer disse medlemmers uafhængighed og upartiskhed i fare.

    Ændringsforslag  80

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 76

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (76) Da der ikke er et generelt krav om, at udbydere af formidlingstjenester skal sikre en fysisk tilstedeværelse på en af medlemsstaternes område, er der behov for at sikre klarhed over, under hvilken medlemsstats jurisdiktion disse tjenesteydere henhører, således at de nationale kompetente myndigheder kan håndhæve reglerne i kapitel III og IV. En tjenesteyder bør være underlagt jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor dens hovedforretningssted er beliggende, dvs. hvor tjenesteyderen har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor de vigtigste økonomiske funktioner og den operationelle kontrol udøves. For så vidt angår tjenesteydere, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder tjenester i Unionen og derfor er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør den medlemsstat, hvori disse tjenesteydere har udpeget deres retlige repræsentant, have kompetence under hensyntagen til de retlige repræsentanters funktion i henhold til denne forordning. Med henblik på en effektiv anvendelse af denne forordning bør alle medlemsstater dog have jurisdiktion, for så vidt angår tjenesteydere, der ikke har udpeget en retlig repræsentant, forudsat at ne bis in idem-princippet overholdes. Med henblik herpå bør hver medlemsstat, der udøver jurisdiktion over sådanne tjenesteydere, uden unødig forsinkelse underrette alle andre medlemsstater om de foranstaltninger, de har truffet under udøvelsen af denne jurisdiktion.

    (76) Da der ikke er et generelt krav om, at udbydere af formidlingstjenester skal sikre en fysisk tilstedeværelse på en af medlemsstaternes område, er der behov for at sikre klarhed over, under hvilken medlemsstats jurisdiktion disse tjenesteydere henhører, således at de nationale kompetente myndigheder kan håndhæve reglerne i denne forordning. En tjenesteyder bør være underlagt jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor dens hovedforretningssted er beliggende, dvs. hvor tjenesteyderen har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor de vigtigste økonomiske funktioner og den operationelle kontrol udøves. For så vidt angår tjenesteydere, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder tjenester i Unionen og derfor er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør den medlemsstat, hvori disse tjenesteydere har udpeget deres retlige repræsentant, have kompetence under hensyntagen til de retlige repræsentanters funktion i henhold til denne forordning. Med henblik på en effektiv anvendelse af denne forordning bør alle medlemsstater dog have jurisdiktion, for så vidt angår tjenesteydere, der ikke har udpeget en retlig repræsentant, forudsat at ne bis in idem-princippet overholdes. Med henblik herpå bør hver medlemsstat, der udøver jurisdiktion over sådanne tjenesteydere, uden unødig forsinkelse underrette alle andre medlemsstater om de foranstaltninger, de har truffet under udøvelsen af denne jurisdiktion.

    Ændringsforslag  81

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 77

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (77) Medlemsstaterne bør give koordinatoren for digitale tjenester og enhver anden kompetent myndighed, der er udpeget i henhold til denne forordning, tilstrækkelige beføjelser og midler til at sikre en effektiv undersøgelse og håndhævelse. Koordinatorer for digitale tjenester bør navnlig kunne søge efter og indhente oplysninger, der befinder sig på deres område, herunder i forbindelse med fælles undersøgelser, under behørig hensyntagen til, at tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger vedrørende en tjenesteyder, der er underlagt en anden medlemsstats jurisdiktion, bør træffes af koordinatoren for digitale tjenester i denne anden medlemsstat, i givet fald i overensstemmelse med procedurerne for grænseoverskridende samarbejde.

    (77) Medlemsstaterne bør give koordinatoren for digitale tjenester og enhver anden kompetent myndighed, der er udpeget i henhold til denne forordning, tilstrækkelige beføjelser og midler til at sikre en effektiv undersøgelse og håndhævelse. Koordinatorer for digitale tjenester bør navnlig kunne vedtage forholdsmæssige foreløbige forholdsregler i tilfælde af risiko for alvorlig skade samt søge efter og indhente oplysninger, der befinder sig på deres område, herunder i forbindelse med fælles undersøgelser, under behørig hensyntagen til, at tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger vedrørende en tjenesteyder, der er underlagt en anden medlemsstats jurisdiktion, bør træffes af koordinatoren for digitale tjenester i denne anden medlemsstat, i givet fald i overensstemmelse med procedurerne for grænseoverskridende samarbejde.

    Ændringsforslag  82

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 78

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (78) Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med EU-retten og navnlig denne forordning og chartret fastsætte de nærmere betingelser og begrænsninger for koordinatorerne for digitale tjenesters og i givet fald andre kompetente myndigheders udøvelse af deres undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i henhold til denne forordning i national ret.

    (78) Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med EU-retten og navnlig denne forordning og chartret fastsætte de nærmere betingelser og begrænsninger for koordinatorerne for digitale tjenesters og i givet fald andre kompetente myndigheders udøvelse af deres undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i henhold til denne forordning i national ret. Med henblik på at sikre konsekvent og ensartet anvendelse af denne forordning bør Kommissionen vedtage retningslinjer om regler og procedurer vedrørende koordinatorer for digitale tjenesters beføjelser.

    Ændringsforslag  83

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 79

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (79) I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser bør de kompetente myndigheder overholde de gældende nationale regler vedrørende procedurer og spørgsmål såsom kravet om forudgående tilladelse fra en domstol til at få adgang til visse lokaler og retten til fortrolighed mellem advokat og klient. Disse bestemmelser bør navnlig sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, herunder retten til et forsvar, og retten til respekt for privatlivet. I denne forbindelse kunne de garantier, der er fastsat i forbindelse med Kommissionens procedure i henhold til denne forordning, være et passende referencegrundlag. En forudgående, retfærdig og upartisk procedure bør garanteres, inden der træffes endelig afgørelse, herunder de berørte personers ret til at blive hørt, og retten til aktindsigt, samtidig med at fortroligheden og tavshedspligten og forretningshemmeligheden samt forpligtelsen til at give en meningsfuld begrundelse for afgørelserne overholdes. Dette bør dog ikke være til hinder for, at der træffes foranstaltninger i behørigt begrundede hastetilfælde og med forbehold af passende betingelser og proceduremæssige ordninger. Udøvelsen af beføjelser bør bl.a. også stå i et rimeligt i forhold til karakteren og den samlede faktiske eller potentielle skade, som overtrædelsen eller den formodede overtrædelse har forvoldt. De kompetente myndigheder bør i princippet tage højde for alle sagens forhold og omstændigheder, herunder oplysninger, der er indsamlet af kompetente myndigheder i andre medlemsstater.

    (79) I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser bør de kompetente myndigheder overholde de gældende nationale regler vedrørende procedurer og spørgsmål såsom kravet om forudgående tilladelse fra en domstol til at få adgang til visse lokaler og retten til fortrolighed mellem advokat og klient. Disse bestemmelser bør navnlig sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, herunder retten til et forsvar, og retten til respekt for privatlivet. I denne forbindelse kunne de garantier, der er fastsat i forbindelse med Kommissionens procedure i henhold til denne forordning, være et passende referencegrundlag. En forudgående, retfærdig og upartisk procedure bør garanteres, inden der træffes endelig afgørelse, herunder de berørte personers ret til at blive hørt, og retten til aktindsigt, samtidig med at fortroligheden og tavshedspligten og forretningshemmeligheden samt forpligtelsen til at give en meningsfuld begrundelse for afgørelserne overholdes. Dette bør dog ikke være til hinder for, at der træffes foranstaltninger i behørigt begrundede hastetilfælde og med forbehold af passende betingelser og proceduremæssige ordninger. Udøvelsen af beføjelser bør bl.a. også stå i et rimeligt i forhold til karakteren og den samlede faktiske eller potentielle skade, som overtrædelsen eller den formodede overtrædelse har forvoldt. De kompetente myndigheder bør tage højde for alle sagens forhold og omstændigheder, herunder oplysninger, der er indsamlet af kompetente myndigheder i andre medlemsstater.

    Ændringsforslag  84

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 80

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (80) Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan sanktioneres på en måde, der er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, under hensyntagen til overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed i lyset af den offentlige interesse, der forfølges, omfanget og arten af de aktiviteter, der udføres, samt den krænkende parts økonomiske formåen. Sanktionerne bør navnlig fastsættes under hensyntagen til, om den berørte udbyder af formidlingstjenester systematisk eller gentagne gange undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, og i givet fald om udbyderen er aktiv i flere medlemsstater.

    (80) Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan sanktioneres på en måde, der er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, under hensyntagen til overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed i lyset af den offentlige interesse, der forfølges, omfanget og arten af de aktiviteter, der udføres, samt den krænkende parts økonomiske formåen. Sanktionerne bør navnlig fastsættes under hensyntagen til, om den berørte udbyder af formidlingstjenester systematisk eller gentagne gange undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, og i givet fald antallet af berørte modtagere, hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt og om udbyderen er aktiv i flere medlemsstater. Kommissionen bør udstede retningslinjer til medlemsstaterne om kriterier og betingelser for at pålægge sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsen.

    Ændringsforslag  85

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 81

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (81) For at sikre en effektiv håndhævelse af denne forordning bør enkeltpersoner eller repræsentative organisationer kunne indgive klager over overholdelsen af denne forordning til koordinatoren for digitale tjenester på det område, hvor de modtog tjenesten, uden at dette berører kompetencereglerne i denne forordning. Klager bør give et retvisende overblik over problemstillinger vedrørende en bestemt formidlers overholdelse af sine forpligtelser, og de kunne også anvendes af koordinatoren for digitale tjenester i forbindelse med mere tværgående spørgsmål. Koordinatoren for digitale tjenester bør inddrage andre nationale kompetente myndigheder samt koordinatoren for digitale tjenester i en anden medlemsstat og navnlig koordinatoren i den medlemsstat, hvor den berørte udbyder af formidlingstjenester er etableret, hvis spørgsmålet kræver grænseoverskridende samarbejde.

    (81) For at sikre en effektiv håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning bør enkeltpersoner eller repræsentative organisationer kunne indgive klager over overholdelsen af denne forordning til koordinatoren for digitale tjenester på det område, hvor de modtog tjenesten, uden at dette berører kompetencereglerne i denne forordning. Klager bør give et retvisende overblik over problemstillinger vedrørende en bestemt formidlers overholdelse af sine forpligtelser, og de kunne også anvendes af koordinatoren for digitale tjenester i forbindelse med mere tværgående spørgsmål. Koordinatoren for digitale tjenester bør inddrage andre nationale kompetente myndigheder samt koordinatoren for digitale tjenester i en anden medlemsstat og navnlig koordinatoren i den medlemsstat, hvor den berørte udbyder af formidlingstjenester er etableret, hvis spørgsmålet kræver grænseoverskridende samarbejde. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet bør vurdere klagen rettidigt og informere koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor modtageren er bosiddende eller etableret, om, hvordan klagen er blevet behandlet.

    Ændringsforslag  86

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 82

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (82) Medlemsstaterne bør sikre, at koordinatorer for digitale tjenester kan træffe foranstaltninger, der er effektive til at håndtere og står i rimeligt forhold til visse særlig alvorlige og vedvarende overtrædelser. Når disse foranstaltninger kan påvirke tredjeparters rettigheder og interesser, hvilket især kan være tilfældet, når adgangen til onlinegrænseflader er begrænset, er det navnlig hensigtsmæssigt at kræve, at foranstaltningerne pålægges af en kompetent retslig myndighed efter anmodning fra koordinatorerne for digitale tjenester og omfattes af yderligere garantier. Tredjeparter, der potentielt kan blive berørt, bør navnlig have mulighed for at blive hørt, og sådanne påbud bør kun udstedes, når beføjelser til at træffe sådanne foranstaltninger som fastsat i andre EU-retsakter eller national ret, f.eks. for at beskytte forbrugernes kollektive interesser, for at sikre øjeblikkelige fjernelse af websider, der indeholder eller udbreder børnepornografi, eller for at hindre adgangen til tjenester, som en tredjepart bruger til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, ikke er rimeligt tilgængelige.

    (82) Medlemsstaterne bør sikre, at koordinatorer for digitale tjenester kan træffe foranstaltninger, der er effektive til at håndtere og står i rimeligt forhold til visse særlig alvorlige og vedvarende overtrædelser af denne forordning. Når disse foranstaltninger kan påvirke tredjeparters rettigheder og interesser, hvilket især kan være tilfældet, når adgangen til onlinegrænseflader er begrænset, er det navnlig hensigtsmæssigt at kræve, at foranstaltningerne pålægges af en kompetent retslig myndighed efter anmodning fra koordinatorerne for digitale tjenester og omfattes af yderligere garantier. Tredjeparter, der potentielt kan blive berørt, bør navnlig have mulighed for at blive hørt, og sådanne påbud bør kun udstedes, når beføjelser til at træffe sådanne foranstaltninger som fastsat i andre EU-retsakter eller national ret, f.eks. for at beskytte forbrugernes kollektive interesser, for at sikre øjeblikkelige fjernelse af websider, der indeholder eller udbreder børnepornografi, eller for at hindre adgangen til tjenester, som en tredjepart bruger til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, ikke er rimeligt tilgængelige.

    Ændringsforslag  87

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 83 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (83a) Med forbehold af de bestemmelser om ansvarsfritagelse, som denne forordning giver mulighed for for så vidt angår oplysninger, der overføres eller opbevares på anmodning af en tjenestemodtager, bør udbydere af formidlingstjenester være ansvarlige for overtrædelsen af deres forpligtelser i henhold til denne forordning. Tjenestemodtagere og organisationer, der repræsenterer disse, bør have ret til adgang til forholdsmæssige og effektive retsmidler. De bør navnlig have ret til i overensstemmelse med national ret eller EU-retten at søge erstatning fra disse udbydere af formidlingstjenester for direkte skade eller tab som følge af, at udbydere af formidlingstjenester har overtrådt de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.

    Ændringsforslag  88

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 84

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (84) Koordinatoren for digitale tjenester bør regelmæssigt offentliggøre en rapport om de aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne forordning. Da koordinatoren for digitale tjenester også får meddelelse om påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller levere oplysninger, der er omfattet af denne forordning, gennem det fælles informationsudvekslingssystem, bør koordinatoren for digitale tjenester i sin årlige rapport anføre antallet og kategorierne af disse påbud til udbydere af formidlingstjenester, der er udstedt af de retslige eller administrative myndigheder i koordinatorens medlemsstat.

    (84) Koordinatoren for digitale tjenester bør regelmæssigt offentliggøre en rapport om de aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne forordning i et standardiseret og maskinlæsbart format. Da koordinatoren for digitale tjenester også får meddelelse om påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller levere oplysninger, der er omfattet af denne forordning, gennem det fælles informationsudvekslingssystem, der er baseret på informationssystemet for det indre marked, bør koordinatoren for digitale tjenester i sin årlige rapport anføre antallet og kategorierne af disse påbud til udbydere af formidlingstjenester, der er udstedt af de retslige eller administrative myndigheder i koordinatorens medlemsstat.

    Ændringsforslag  89

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 86

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (86) For at lette grænseoverskridende tilsyn og undersøgelser, der involverer flere medlemsstater, bør koordinatorerne for digitale tjenester på permanent eller midlertidig basis have mulighed for deltage i fælles tilsyns- og undersøgelsesaktiviteter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning. Disse aktiviteter kan omfatte andre kompetente myndigheder og en lang række forskellige spørgsmål, lige fra koordinerede dataindsamlinger til anmodninger om oplysninger eller inspektioner af lokaler inden for rammerne af de enkelte deltagende myndigheders beføjelser. Rådet for digitale tjenester kan anmodes om at yde rådgivning i forbindelse med disse aktiviteter, f.eks. ved at foreslå køreplaner og tidsplaner for aktiviteter eller ad hoc-taskforcer med deltagelse af de involverede myndigheder.

    (86) For at lette grænseoverskridende tilsyn og undersøgelser, der involverer flere medlemsstater, bør koordinatorerne for digitale tjenester på permanent eller midlertidig basis have mulighed for deltage i fælles tilsyns- og undersøgelsesaktiviteter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning på basis af en aftale mellem de berørte medlemsstater, og i fravær af en aftale, under koordinatoren for digitale tjenester i etableringsmedlemsstatens myndighed. Disse aktiviteter kan omfatte andre kompetente myndigheder og en lang række forskellige spørgsmål, lige fra koordinerede dataindsamlinger til anmodninger om oplysninger eller inspektioner af lokaler inden for rammerne af de enkelte deltagende myndigheders beføjelser. Rådet for digitale tjenester kan anmodes om at yde rådgivning i forbindelse med disse aktiviteter, f.eks. ved at foreslå køreplaner og tidsplaner for aktiviteter eller ad hoc-taskforcer med deltagelse af de involverede myndigheder.

    Ændringsforslag  90

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 88

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (88) For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning skal der nedsættes en uafhængig rådgivende gruppe på EU-plan, som skal støtte Kommissionen og hjælpe med at koordinere de foranstaltninger, der træffes af koordinatorerne for digitale tjenester. Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester bør sammensættes af koordinatorerne for digitale tjenester, som dog bør have mulighed for indbyde eller udpege ad hoc-delegerede til sine møder fra andre kompetente myndigheder, der har fået overdraget specifikke opgaver i henhold til denne forordning, hvis dette er påkrævet i henhold til deres nationale fordeling af opgaver og kompetencer. Hvis der er flere deltagere fra én medlemsstat, bør stemmeretten fortsat være begrænset til én repræsentant pr. medlemsstat.

    (88) For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning skal der nedsættes en uafhængig rådgivende gruppe på EU-plan, som skal støtte Kommissionen og hjælpe med at koordinere de foranstaltninger, der træffes af koordinatorerne for digitale tjenester. Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester bør sammensættes af koordinatorerne for digitale tjenester, som dog bør have mulighed for indbyde eller udpege ad hoc-delegerede til sine møder fra andre kompetente myndigheder, der har fået overdraget specifikke opgaver i henhold til denne forordning, hvis dette er påkrævet i henhold til deres nationale fordeling af opgaver og kompetencer. Hvis der er flere deltagere fra én medlemsstat, bør stemmeretten fortsat være begrænset til én repræsentant pr. medlemsstat. Rådets forretningsorden bør sikre, at oplysningerne behandles fortroligt.

    Ændringsforslag  91

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 90

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (90) Med henblik herpå bør rådet kunne vedtage udtalelser og fremsætte anmodninger og henstillinger til koordinatorerne for digitale tjenester eller andre kompetente nationale myndigheder. Beslutningen om at afvige herfra bør, selv om den ikke er juridisk bindende, forklares behørigt og kan tages i betragtning af Kommissionen ved vurderingen af, om den pågældende medlemsstat overholder denne forordning.

    (90) Med henblik herpå bør rådet kunne vedtage udtalelser og fremsætte anmodninger og henstillinger til koordinatorerne for digitale tjenester eller andre kompetente nationale myndigheder. Beslutningen om at afvige herfra bør, selv om den ikke er juridisk bindende, forklares behørigt og kan tages i betragtning af Kommissionen ved vurderingen af, om den pågældende medlemsstat overholder denne forordning. Rådet udarbejder en årlig rapport om sit arbejde.

    Ændringsforslag  92

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 91

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (91) Rådet bør bringe repræsentanterne for koordinatorerne for digitale tjenester og eventuelle andre kompetente myndigheder sammen under Kommissionens formandskab med henblik på at sikre en vurdering af spørgsmål forelagt rådet med en fuldt ud europæisk dimension. I lyset af eventuelle tværgående elementer, der kan være relevante for andre lovgivningsmæssige rammer på EU-plan, bør rådet have mulighed for at samarbejde med andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper med ansvar på områder som lighed, herunder ligestilling mellem kvinder og mænd, og ikkeforskelsbehandling, databeskyttelse, elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenester, afsløring og undersøgelser af toldsvig rettet mod EU-budgettet eller forbrugerbeskyttelse, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af rådets opgaver.

    (91) Rådet bør bringe repræsentanterne for koordinatorerne for digitale tjenester og eventuelle andre kompetente myndigheder sammen under Kommissionens formandskab med henblik på at sikre en vurdering af spørgsmål forelagt rådet med en fuldt ud europæisk dimension. I lyset af eventuelle tværgående elementer, der kan være relevante for andre lovgivningsmæssige rammer på EU-plan, bør rådet have mulighed for at samarbejde med andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper med ansvar på områder som lighed, herunder ligestilling mellem kvinder og mænd, og ikkeforskelsbehandling, kønsligestilling og ikkeforskelsbehandling, udryddelse af alle former for vold mod kvinder og piger og anden kønsbaseret vold, databeskyttelse, respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder, konkurrence, elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenester, markedsovervågning, afsløring og undersøgelser af toldsvig rettet mod EU-budgettet eller forbrugerbeskyttelse, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af rådets opgaver.

    Ændringsforslag  93

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 96

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (96) Hvis overtrædelsen af den bestemmelse, der udelukkende finder anvendelse på meget store onlineplatforme, ikke afhjælpes effektivt af den berørte platform i henhold til handlingsplanen, er det kun Kommissionen, der på eget initiativ eller efter henstilling fra rådet kan beslutte at foretage en nærmere undersøgelse af den pågældende overtrædelse og de foranstaltninger, som platformen efterfølgende har truffet, uden inddragelse af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet. Efter gennemførelsen af de nødvendige undersøgelser bør Kommissionen kunne udstede afgørelser, hvori det fastslås, at der er begået en overtrædelse, og pålægges sanktioner over for meget store onlineplatforme, hvor dette er berettiget. Kommissionen bør også have mulighed for at gribe ind i grænseoverskridende situationer, hvor koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet ikke har truffet foranstaltninger på trods af Kommissionens anmodning, eller i situationer, hvor koordinatoren selv har anmodet Kommissionen om at gribe ind — over for en overtrædelse af enhver anden bestemmelse i denne forordning begået af en meget stor onlineplatform.

    (96) Hvis overtrædelsen af den bestemmelse, der udelukkende finder anvendelse på meget store onlineplatforme, ikke afhjælpes effektivt af den berørte platform i henhold til handlingsplanen, er det kun Kommissionen, der på eget initiativ eller efter henstilling fra rådet bør indlede en nærmere undersøgelse af den pågældende overtrædelse og de foranstaltninger, som platformen efterfølgende har truffet, uden inddragelse af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet. Efter gennemførelsen af de nødvendige undersøgelser bør Kommissionen kunne udstede afgørelser, hvori det fastslås, at der er begået en overtrædelse, og pålægges sanktioner over for meget store onlineplatforme, hvor dette er berettiget. Kommissionen bør også gribe ind i grænseoverskridende situationer, hvor koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet ikke har truffet foranstaltninger på trods af Kommissionens anmodning, eller i situationer, hvor koordinatoren selv har anmodet Kommissionen om at gribe ind — over for en overtrædelse af enhver anden bestemmelse i denne forordning begået af en meget stor onlineplatform. Kommissionen bør indlede procedurer med henblik på eventuel vedtagelse af afgørelser vedrørende en meget stor onlineplatforms relevante adfærd, f.eks. hvis platformen mistænkes for at have overtrådt denne forordning, herunder hvis det har vist sig, at platformen ikke har gennemført de operationelle anbefalinger fra den uafhængige revision, som er blevet godkendt af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, og hvor koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet ikke har truffet nogen undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger.

    Ændringsforslag  94

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 97

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (97) Kommissionen bør fortsat frit kunne beslutte, om den ønsker at gribe ind i de situationer, hvor den har beføjelse hertil i henhold til denne forordning. Når Kommissionen har indledt proceduren, bør de berørte koordinatorer for digitale tjenester i etableringslandet udelukkes fra at udøve deres undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i forbindelse med den berørte meget store onlineplatforms relevante adfærd for at undgå overlapning, uoverensstemmelser og risici set ud fra ne bis in idem-princippet. Af effektivitetshensyn bør disse koordinatorer for digitale tjenester dog ikke forhindres i at udøve deres beføjelser til enten at bistå Kommissionen på dennes anmodning i udførelsen af dens tilsynsopgaver eller i forbindelse med anden adfærd, herunder adfærd udvist af den meget store onlineplatform, som formodes at være en ny overtrædelse. Disse koordinatorer for digitale tjenester samt i givet fald rådet og andre koordinatorer for digitale tjenester bør give Kommissionen alle de oplysninger og den bistand, der er nødvendig for, at Kommissionen kan udføre sine opgaver effektivt, og Kommissionen bør omvendt holde dem underrettet om udøvelsen af sine beføjelser, hvor det er relevant. I denne forbindelse bør Kommissionen i givet fald tage hensyn til relevante vurderinger foretaget af rådet eller de berørte digitale tjenestekoordinatorer og til alt relevant bevismateriale og alle relevante data, som de har indsamlet, uden at dette berører Kommissionens beføjelser til og ansvar for at foretage yderligere undersøgelser efter behov.

    (97) Når Kommissionen har indledt proceduren, bør de berørte koordinatorer for digitale tjenester i etableringslandet udelukkes fra at udøve deres undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i forbindelse med den berørte meget store onlineplatforms relevante adfærd for at undgå overlapning, uoverensstemmelser og risici set ud fra ne bis in idem-princippet. Af effektivitetshensyn bør disse koordinatorer for digitale tjenester dog ikke forhindres i at udøve deres beføjelser til enten at bistå Kommissionen på dennes anmodning i udførelsen af dens tilsynsopgaver eller i forbindelse med anden adfærd, herunder adfærd udvist af den meget store onlineplatform, som formodes at være en ny overtrædelse. Disse koordinatorer for digitale tjenester samt i givet fald rådet og andre koordinatorer for digitale tjenester bør give Kommissionen alle de oplysninger og den bistand, der er nødvendig for, at Kommissionen kan udføre sine opgaver effektivt, og Kommissionen bør omvendt holde dem underrettet om udøvelsen af sine beføjelser, hvor det er relevant. I denne forbindelse bør Kommissionen i givet fald tage hensyn til relevante vurderinger foretaget af rådet eller de berørte digitale tjenestekoordinatorer og til alt relevant bevismateriale og alle relevante data, som de har indsamlet, uden at dette berører Kommissionens beføjelser til og ansvar for at foretage yderligere undersøgelser efter behov.

    Ændringsforslag  95

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 97 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (97a) Kommissionen bør sikre, at den er uafhængig og upartisk i sin beslutningstagning, både hvad angår koordinatorer for digitale tjenester og tjenesteudbydere under denne forordning.

    Ændringsforslag  96

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 99

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (99) Kommissionen bør navnlig have adgang til alle relevante dokumenter, data og oplysninger, der er nødvendige for at indlede og gennemføre undersøgelser og for at overvåge overholdelsen af de relevante forpligtelser i denne forordning, uanset hvem der er i besiddelse af de pågældende dokumenter, data eller oplysninger, og uanset deres form eller format, deres lagringsmedium eller det nøjagtige sted, hvor de er lagret. Kommissionen bør direkte kunne kræve, at den berørte meget store onlineplatform eller berørte tredjeparter eller enkeltpersoner, tilvejebringer alt relevant bevismateriale og alle relevante data og oplysninger. Desuden bør Kommissionen kunne anmode om alle relevante oplysninger fra alle offentlige myndigheder, organer eller agenturer i medlemsstaten eller fra alle fysiske eller juridiske personer med henblik på denne forordning. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at kræve adgang til og forklaringer vedrørende relevante personers databaser og algoritmer og til med deres samtykke at indhente udtalelse fra enhver person, der kan tænkes at være i besiddelse af nyttige oplysninger, og til at registrere den pågældende persons udtalelse. Kommissionen bør også have beføjelse til at foretage de inspektioner, der er nødvendige for at håndhæve de relevante bestemmelser i denne forordning. Disse undersøgelsesbeføjelser skal supplere Kommissionens mulighed for at anmode koordinatorerne for digitale tjenester og andre medlemsstaters myndigheder om bistand, f.eks. ved at levere oplysninger eller i forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser.

    (Vedrører ikke den danske tekst) 

    Ændringsforslag  97

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 100

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (100) Håndhævelsen af de relevante forpligtelser i denne forordning bør kunne sikres ved hjælp af bøder og tvangsbøder. Med henblik herpå bør der også fastsættes passende niveauer for bøder og tvangsbøder i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne og brud på procedurereglerne med passende forældelsesfrister.

    (100) Håndhævelsen af de relevante forpligtelser i denne forordning bør kunne sikres ved hjælp af bøder og tvangsbøder. Med henblik herpå bør der også fastsættes passende niveauer for bøder og tvangsbøder i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne og brud på procedurereglerne med passende forældelsesfrister. Kommissionen bør navnlig sikre, at sanktionerne er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, under hensyntagen til overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed i lyset af den offentlige interesse, der forfølges, omfanget og arten af de aktiviteter, der udføres, antallet af berørte modtagere, overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter samt den krænkende parts økonomiske formåen.

    Ændringsforslag  98

     

    Forslag til forordning

    Betragtning 102

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (102) For at sikre, at forordningen er virkningsfuld og effektiv, bør Kommissionen ud over den generelle evaluering af forordningen, der skal foretages senest fem år efter dens ikrafttræden, efter den indledende opstartsfase og på grundlag af denne forordnings første tre anvendelsesår, også foretage en evaluering af rådet for digitale tjenesters aktiviteter og struktur.

    (102) Kommissionen bør foretage en generel evaluering af denne forordning og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Denne rapport bør navnlig omhandle definitionen af meget store onlineplatforme og antallet af aktive modtagere af tjenesten i gennemsnit pr. måned. Denne rapport bør også omhandle gennemførelsen af adfærdskodekser samt forpligtelsen til at udpege en repræsentant, der er etableret i Unionen, og vurdere virkningen af lignende forpligtelser, som tredjelande pålægger europæiske tjenesteudbydere, der opererer i udlandet. Navnlig bør Kommissionen vurdere alle konsekvenser for europæiske tjenesteyderes omkostninger af eventuelle lignende krav, herunder krav om at udpege en retlig repræsentant, som måtte være blevet indført af tredjelande, og eventuelle nye hindringer for adgang til markeder uden for EU efter vedtagelsen af denne forordning. Kommissionen bør også vurdere konsekvenserne for europæiske virksomheders og forbrugeres evne til at tilgå og købe produkter og tjenester fra områder uden for Unionen. For at sikre, at forordningen er virkningsfuld og effektiv, bør Kommissionen ud over den generelle evaluering af forordningen, der skal foretages senest tre år efter dens ikrafttræden, efter den indledende opstartsfase og på grundlag af denne forordnings første tre anvendelsesår, også foretage en evaluering af rådet for digitale tjenesters aktiviteter og struktur.

    Ændringsforslag  99

     

    Forslag til forordning

    Artikel 1 – overskrift

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    Genstand og anvendelsesområde

    Genstand

    Ændringsforslag  100

     

    Forslag til forordning

    Artikel 1 – stk. 1 – litra c

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    c) regler om gennemførelse og håndhævelse af denne forordning, herunder vedrørende samarbejde og koordinering mellem de kompetente myndigheder.

    c) regler om gennemførelse og håndhævelse af kravene i denne forordning, herunder vedrørende samarbejde og koordinering mellem de kompetente myndigheder.

    Ændringsforslag  101

     

    Forslag til forordning

    Artikel 1 – stk. 2 – litra b

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    b) at fastsætte ensartede regler for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, hvor de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, er effektivt beskyttet.

    b) at fastsætte harmoniserede regler for et sikkert, tilgængeligt, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, hvor de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, er effektivt beskyttet

    Ændringsforslag  102

     

    Forslag til forordning

    Artikel 1 – stk. 2 – litra b a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    ba) fremme et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og bidrage til at øge forbrugernes valgmuligheder og samtidig lette innovation, støtte den digitale omstilling og tilskynde til økonomisk vækst på det indre marked.

    Ændringsforslag  103

     

    Forslag til forordning

    Artikel 1 – stk. 3

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    3. Denne forordning finder anvendelse på formidlingstjenester, der leveres til tjenestemodtagere, som er etableret eller har bopæl i Unionen, uanset hvor udbyderne af disse tjenester er etableret.

    udgår

    Ændringsforslag  104

     

    Forslag til forordning

    Artikel 1 – stk. 4

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    4. Denne forordning finder ikke anvendelse på tjenester, der ikke er formidlingstjenester, eller på krav til sådanne tjenester, uanset om tjenesterne leveres via en formidlingstjeneste.

    udgår

    Ændringsforslag  105

     

    Forslag til forordning

    Artikel 1 – stk. 5

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    5. Denne forordning finder anvendelse med forbehold af reglerne fastsat i følgende lovgivning:

    udgår

    a) direktiv 2000/31/EF

     

    b) direktiv 2010/13/EF

     

    c) EU-ret om ophavsret og beslægtede rettigheder

     

    d) forordning (EU).../... om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold

     

    e) forordning (EU).../... om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og direktiv (EU).../... om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

     

    f) forordning (EU) 2019/1148

     

    g) forordning (EU) 2019/1150

     

    h) EU-ret om forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, herunder forordning (EU) 2017/2394

     

    i) EU-ret om beskyttelse af personoplysninger, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF.

     

    Ændringsforslag  106

     

    Forslag til forordning

    Artikel 1 a (ny)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    Artikel 1a

     

    Anvendelsesområde

     

    1. Denne forordning finder anvendelse på formidlingstjenester, der leveres til tjenestemodtagere, som er etableret eller har bopæl i Unionen, uanset hvor udbyderne af disse tjenester er etableret.

     

    2. Denne forordning finder ikke anvendelse på tjenester, der ikke er formidlingstjenester, eller på krav til sådanne tjenester, uanset om tjenesterne leveres via en formidlingstjeneste.

     

    3. Denne forordning finder anvendelse med forbehold af reglerne fastsat i følgende lovgivning:

     

    a) direktiv 2000/31/EF

     

    b) direktiv 2010/13/EF

     

    c) EU-ret om ophavsret og beslægtede rettigheder, navnlig direktiv (EU) 2019/790 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked

     

    d) forordning (EU) 2021/784 om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold online

     

    e) forordning (EU).../... om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og direktiv (EU).../... om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager [elektronisk bevismateriale, når den er vedtaget]

     

    f) forordning (EU) 2019/1148

     

    g) forordning (EU) 2019/1150

     

    h) EU-ret om forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, herunder forordning (EU) 2017/2394, forordning (EU) 2019/1020 og forordning 2001/95/EC om produktsikkerhed i almindelighed

     

    i) EU-ret om beskyttelse af personoplysninger, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF

     

    j) direktiv (EU) 2019/882

     

    k) direktiv (EU) 2018/1972

     

    l) Direktiv 2013/11/EU.

     

    4. Senest [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] offentliggør Kommissionen retningslinjer med hensyn til forholdet mellem denne forordning og de retsakter, der er anført i artikel 1a, stk. 3.

    Ændringsforslag  107

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra a

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    a) "informationssamfundstjenester": tjenester som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2015/1535

    a) "informationssamfundstjenester": tjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2015/1535

    Ændringsforslag  108

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra b

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    b) "tjenestemodtager": enhver fysisk eller juridisk person, som anvender den pågældende formidlingstjeneste

    b) "tjenestemodtager": enhver fysisk eller juridisk person, som anvender den pågældende formidlingstjeneste med henblik på at søge oplysninger eller gøre dem tilgængelige

    Ændringsforslag  109

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra c

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    c) "forbruger": en fysisk person, der ikke handler som led i sin handelsmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed

    c) "forbruger": en fysisk person, der ikke handler som led i sin handelsmæssige, håndværksmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed

    Ændringsforslag  110

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra d – indledning

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    d) "at udbyde tjenester i Unionen": at gøre det muligt for juridiske eller fysiske personer i en eller flere medlemsstater at anvende tjenester fra en udbyder af informationssamfundstjenester, som har en væsentlig tilknytning til Unionen. En sådan væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis udbyderen er etableret i Unionen. Hvis udbyderen ikke er etableret i Unionen, baseres vurderingen af den væsentlige tilknytning på specifikke faktuelle kriterier såsom:

    d) "at udbyde tjenester i Unionen": at gøre det muligt for juridiske eller fysiske personer i en eller flere medlemsstater at anvende tjenester fra en udbyder af informationssamfundstjenester, som har en væsentlig tilknytning til Unionen.

    Ændringsforslag  111

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra d – led 1

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater eller

    udgår

    Ændringsforslag  112

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra d – led 2

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     målretning af virksomheden mod en eller flere medlemsstater

    udgår

    Ændringsforslag  113

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra d a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    da) "væsentlig tilknytning til Unionen": en udbyders tilknytning til en eller flere medlemsstater, i kraft af at udbyderen er etableret i Unionen, eller i mangel af en sådan etablering, i kraft af at udbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater

    Ændringsforslag  114

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra e

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    e) "erhvervsdrivende": enhver fysisk person eller enhver juridisk person, uanset om der er tale om offentligt eller privat ejerskab, der handler som led i sin handel, sin industri, sit håndværk eller sit liberale erhverv, herunder via en anden person, der optræder i vedkommendes navn eller på vedkommendes vegne

    e) "erhvervsdrivende": enhver fysisk person eller enhver juridisk person, uanset om der er tale om offentligt eller privat ejerskab, der handler direkte som led i sin handel, sin industri, sit håndværk eller sit liberale erhverv, herunder via en anden person, der optræder i vedkommendes navn eller på vedkommendes vegne

    Ændringsforslag  115

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra f – led 1

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     "ren videreformidling" ("mere conduit"), der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, eller levering af adgang til et kommunikationsnet

     "ren videreformidling" ("mere conduit"), der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, eller levering af adgang til et kommunikationsnet, herunder tekniske, funktionelle hjælpetjenester

    Ændringsforslag  116

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra f – led 2

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     "caching", der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, der involverer automatisk, mellemliggende og midlertidig oplagring af denne information alene med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre modtagere efter disses anmodning mere effektiv.

     "caching", der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, der involverer automatisk, mellemliggende og midlertidig oplagring af denne information og udføres alene med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre modtagere efter disses anmodning mere effektiv.

    Ændringsforslag  117

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra g

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    g) "ulovligt indhold": enhver form for information, som i sig selv eller i kraft af sin henvisning til en aktivitet, herunder salg af produkter eller levering af tjenester, ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller en medlemsstats lovgivning, uanset lovgivningens art eller særlige genstand

    g) "ulovligt indhold": enhver form for information eller aktivitet, herunder salg af produkter eller levering af tjenester, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller en medlemsstats lovgivning, uanset lovgivningens art eller særlige genstand

    Ændringsforslag  118

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra h

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    h) "onlineplatform": en udbyder af en hostingtjeneste, som på anmodning af en tjenestemodtager lagrer og formidler information til offentligheden, medmindre denne aktivitet udgør en mindre og rent accessorisk funktion, der er knyttet til en anden tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden denne anden tjeneste, og hvis integration i den anden tjeneste ikke er et middel til at omgå anvendelsen af denne forordning.

    h) "onlineplatform": en udbyder af en hostingtjeneste, som på anmodning af en tjenestemodtager lagrer og formidler information til offentligheden, medmindre denne aktivitet udgør en mindre eller rent accessorisk funktion, der er knyttet til en anden tjeneste, eller en funktion, der er knyttet til den primære tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden denne anden tjeneste, og hvis integration i den anden tjeneste eller funktion ikke er et middel til at omgå anvendelsen af denne forordning.

    Ændringsforslag  119

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra k

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    k) "onlinegrænseflade": enhver form for software, herunder et websted eller en del af et websted, og applikationer, herunder mobilapplikationer

    k) "onlinegrænseflade": enhver form for software, herunder et websted eller en del af et websted, og applikationer, herunder mobilapplikationer, der gør det muligt for tjenestemodtagere at få adgang til og interagere med den relevante formidlingstjeneste

    Ændringsforslag  120

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra k a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    ka) "pålidelig indberetter": en enhed, der har fået tildelt en sådan status af en koordinator for digitale tjenester

    Ændringsforslag  121

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra n

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    n) "reklame": information, der har til formål at fremme en juridisk eller fysisk persons budskab, uanset om det sker med kommercielle eller ikkekommercielle formål, og som vises af en onlineplatform på dennes onlinegrænseflade mod betaling for specifikt at fremme denne information

    n) "reklame": information, der har til formål og formidles med henblik på at fremme en juridisk eller fysisk persons budskab, uanset om det sker med kommercielle eller ikkekommercielle formål, og som vises af en onlineplatform på dennes onlinegrænseflade mod betaling for specifikt til gengæld for at fremme dette budskab

    Ændringsforslag  122

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra n a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    na) "betaling": økonomisk godtgørelse bestående af direkte eller indirekte betaling for en leveret tjeneste, herunder i tilfælde, hvor udbyderen af en formidlingstjeneste ikke godtgøres direkte af tjenestemodtageren, eller hvor tjenestemodtageren leverer oplysninger til tjenesteudbyderen, undtagen hvis disse oplysninger indsamles med det eneste formål at opfylde lovkrav

    Ændringsforslag  123

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra o

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    o) "anbefalingssystem": et helt eller delvist automatiseret system, der anvendes af en onlineplatform til at henvise tjenestemodtagerne til specifik information i sin onlinegrænseflade, herunder som følge af en søgning, der er indledt af modtageren, eller som på anden måde bestemmer den relative rækkefølge eller fremtrædende placering af den viste information

    o) "anbefalingssystem": et helt eller delvist automatiseret system, der anvendes af en onlineplatform til at prioritere, rangordne eller henvise tjenestemodtagerne til specifik information i sin onlinegrænseflade, herunder som følge af en søgning, der er indledt af modtageren, eller som på anden måde bestemmer den relative rækkefølge eller fremtrædende placering af den viste information

    Ændringsforslag  124

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra p

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    p) "indholdsmoderation": aktiviteter, der udføres af udbydere af formidlingstjenester med henblik på at opdage, identificere og håndtere ulovligt indhold eller ulovlig information leveret af tjenestemodtagere, som er i strid med deres vilkår og betingelser, herunder foranstaltninger, der berører tilgængeligheden og synligheden af og adgangen til det pågældende ulovlige indhold eller den pågældende ulovlige information, f.eks. degradering, hindring af adgang til eller fjernelse heraf, eller modtagernes mulighed for at levere den pågældende information, f.eks. lukning eller suspension af en tjenestemodtagers konto

    p) "indholdsmoderation": aktiviteter, enten automatiserede eller ikke-automatiserede, der udføres af udbydere af formidlingstjenester med henblik på at opdage, identificere og håndtere ulovligt indhold eller ulovlig information leveret af tjenestemodtagere, som er i strid med deres vilkår og betingelser, herunder foranstaltninger, der berører tilgængeligheden og synligheden af og adgangen til det pågældende ulovlige indhold eller den pågældende ulovlige information, f.eks. degradering, hindring af adgang til, sletning fra listen, demonetarisering eller fjernelse heraf, eller modtagernes mulighed for at levere den pågældende information, f.eks. lukning eller suspension af en tjenestemodtagers konto

    Ændringsforslag  125

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra q

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    q) "vilkår og betingelser": alle de vilkår og betingelser eller specifikationer, uanset deres betegnelse eller form, som regulerer kontraktforholdet mellem en udbyder af formidlingstjenester og tjenestemodtagerne.

    q) "vilkår og betingelser": alle en tjenesteudbyders vilkår og betingelser eller specifikationer, uanset deres betegnelse eller form, som regulerer kontraktforholdet mellem en udbyder af formidlingstjenester og tjenestemodtagerne.

    Ændringsforslag  126

     

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 1 – litra q a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    qa) "personer med handicap": personer med handicap som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/882.

    Ændringsforslag  127

     

    Forslag til forordning

    Artikel 3 – stk. 3

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    3. Denne artikel berører ikke en domstols eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.

    3. Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.

    Ændringsforslag  128

     

    Forslag til forordning

    Artikel 4 – stk. 1 – indledning

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    1. I tilfælde af levering af en informationssamfundstjeneste, der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, pådrager tjenesteyderen sig ikke ansvar for automatisk, mellemliggende og midlertidig oplagring af denne information foretaget alene med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter disses anmodning mere effektiv, forudsat at tjenesteyderen:

    1. I tilfælde af levering af en informationssamfundstjeneste, der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, pådrager tjenesteyderen sig ikke ansvar for automatisk, mellemliggende og midlertidig oplagring af denne information foretaget alene med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter disses anmodning mere effektiv eller sikker, forudsat at tjenesteyderen:

    Ændringsforslag  129

     

    Forslag til forordning

    Artikel 4 – stk. 1 – litra a

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    a) ikke ændrer informationen

    (Vedrører ikke den danske tekst) 

    Ændringsforslag  130

     

    Forslag til forordning

    Artikel 4 – stk. 1 – litra b

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    b) overholder betingelserne for adgang til informationen

    (Vedrører ikke den danske tekst) 

    Ændringsforslag  131

     

    Forslag til forordning

    Artikel 4 – stk. 1 – litra c

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    c) overholder reglerne om ajourføring af informationen, angivet på en måde, der er almindelig anerkendt og anvendt af branchen

    (Vedrører ikke den danske tekst) 

    Ændringsforslag  132

     

    Forslag til forordning

    Artikel 4 – stk. 1 – litra d

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    d) ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er almindelig anerkendt og anvendt i branchen, med det formål at skaffe sig data om anvendelsen af informationen

    (Vedrører ikke den danske tekst) 

    Ændringsforslag  133

     

    Forslag til forordning

    Artikel 4 – stk. 1 – litra e

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    e) straks tager skridt til at fjerne den information, tjenesteyderen har oplagret, eller til at hindre adgangen til den, når tjenesteyderen får konkret kendskab til, at informationen er blevet fjernet fra nettet eller adgangen til den hindret, eller at en domstol eller en administrativ myndighed har krævet informationen fjernet eller adgangen til den hindret.

    (Vedrører ikke den danske tekst) 

    Ændringsforslag  134

     

    Forslag til forordning

    Artikel 4 – stk. 2

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    2. Denne artikel berører ikke en domstols eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.

    2. Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.

    Ændringsforslag  135

     

    Forslag til forordning

    Artikel 5 – stk. 3

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på ansvar i henhold til forbrugerbeskyttelseslovgivningen for onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, hvis en sådan onlineplatform præsenterer den specifikke information eller på anden måde muliggør den pågældende specifikke transaktion på en måde, der ville få en rimelig velunderrettet gennemsnitsforbruger til at tro, at den information eller det produkt eller den tjeneste, der er genstand for transaktionen, enten leveres af onlineplatformen selv eller af en tjenestemodtager, der handler under platformens myndighed eller kontrol.

    3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på ansvar i henhold til forbrugerbeskyttelseslovgivningen for onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, hvis en sådan onlineplatform præsenterer den specifikke information eller på anden måde muliggør den pågældende specifikke transaktion på en måde, der ville få en forbruger til at tro, at den information eller det produkt eller den tjeneste, der er genstand for transaktionen, enten leveres af onlineplatformen selv eller af en tjenestemodtager, der handler under platformens myndighed eller kontrol.

    Ændringsforslag  136

     

    Forslag til forordning

    Artikel 5 – stk. 4

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    4. Denne artikel berører ikke en domstols eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.

    4. Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.

    Ændringsforslag  137

     

    Forslag til forordning

    Artikel 6 – stk. 1

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    Udbydere af formidlingstjenester anses ikke for at være udelukket fra de ansvarsfritagelser, der er omhandlet i artikel 3, 4 og 5, udelukkende fordi de gennemfører frivillige undersøgelser på eget initiativ eller andre aktiviteter, der har til formål at opdage, identificere og fjerne eller hindre adgangen til ulovligt indhold eller træffe de nødvendige foranstaltninger til at opfylde kravene i EU-retten, herunder kravene i denne forordning.

    1. Udbydere af formidlingstjenester anses ikke for at være udelukket fra de ansvarsfritagelser, der er omhandlet i artikel 3, 4 og 5, udelukkende fordi de gennemfører frivillige undersøgelser på eget initiativ eller træffer foranstaltninger, der har til formål at opdage, identificere og fjerne eller hindre adgangen til ulovligt indhold eller træffe de nødvendige foranstaltninger til at opfylde kravene i national ret og EU-retten, herunder charteret og kravene i denne forordning.

    Ændringsforslag  138

     

    Forslag til forordning

    Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    1a. Udbydere af formidlingstjenester sikrer, at frivillige undersøgelser, der gennemføres på eget initiativ, og foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1, er effektive og specifikke. Sådanne undersøgelser, der gennemføres på eget initiativ, og sådanne foranstaltninger følges op med passende beskyttelsesforanstaltninger såsom menneskeligt tilsyn, dokumentation eller eventuelle supplerende foranstaltninger til at sikre og påvise, at disse undersøgelser og foranstaltninger er nøjagtige, ikke-diskriminatoriske, forholdsmæssige og gennemsigtige, og at de ikke fører til for omfattende fjernelse af indhold. Udbydere af formidlingstjenester skal – når der anvendes automatiserede værktøjer til indholdsmoderation – gøre deres bedste for at sikre, at teknologien er tilstrækkelig pålidelig til i videst muligt omfang at begrænse fejlprocenten, når oplysninger fejlagtigt betragtes som ulovligt indhold.

    Ændringsforslag  139

     

    Forslag til forordning

    Artikel 7 – stk. 1

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    Udbydere af formidlingstjenester må ikke pålægges en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed.

    1. Udbydere af formidlingstjenester må, hverken de jure eller de facto, gennem automatiserede eller ikke-automatiserede værktøjer, pålægges en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed, eller til at overvåge fysiske personers adfærd.

    Ændringsforslag  140

     

    Forslag til forordning

    Artikel 7 – stk. 1 a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    1a. Udbydere af formidlingstjenester er ikke forpligtet til at anvende automatiserede værktøjer til indholdsmoderation eller til overvågning af fysiske personers adfærd.

    Ændringsforslag  141

     

    Forslag til forordning

    Artikel 7 – stk. 1 b (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    1b. Medlemsstaterne bør heller ikke forhindre udbydere af formidlingstjenester i at udbyde end-to-end-krypterede tjenester.

    Ændringsforslag  142

     

    Forslag til forordning

    Artikel 7 – stk. 1 c (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    1c. Medlemsstaterne må ikke pålægge udbydere af formidlingstjenester en generel forpligtelse til at begrænse anonym anvendelse af deres tjenester. Medlemsstaterne må ikke forpligte udbydere af formidlingstjenester til generelt og vilkårligt at opbevare personoplysninger om modtagerne af deres tjenester. Enhver målrettet opbevaring af en bestemt modtagers oplysninger skal påbydes af en retslig myndighed i overensstemmelse med EU-retten eller national ret.

    Ændringsforslag  143

     

    Forslag til forordning

    Artikel 8 – stk. 1

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    1. Ved modtagelsen af et påbud om at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, der er udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret, underretter udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med EU-retten uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, om dets virkninger med nærmere angivelse af de trufne foranstaltninger og tidspunktet herfor.

    1. Ved modtagelsen via en sikker kommunikationskanal af et påbud om at gribe ind over for en eller flere specifikke dele af ulovligt indhold, der er modtaget fra og udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret, underretter udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med EU-retten uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, om dets virkninger med nærmere angivelse af de trufne foranstaltninger og tidspunktet for, hvornår foranstaltningerne er truffet.

    Ændringsforslag  144

     

    Forslag til forordning

    Artikel 8 – stk. 2 – litra a – led -1 (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

     en henvisning til retsgrundlaget for påbuddet

    Ændringsforslag  145

     

    Forslag til forordning

    Artikel 8 – stk. 2 – litra a – led 1

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     en begrundelse for, hvorfor informationen er ulovligt indhold, med henvisning til den specifikke bestemmelse i EU-retten eller national ret, der er overtrådt

     en tilstrækkeligt detaljeret begrundelse for, hvorfor informationen er ulovligt indhold, med henvisning til den specifikke bestemmelse i EU-retten eller national ret i overensstemmelse med EU-retten

    Ændringsforslag  146

     

    Forslag til forordning

    Artikel 8 – stk. 2 – litra a – led 1 a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

     identifikation af den udstedende myndighed, herunder dato, tidsstempel og elektronisk underskrift fra myndigheden, som gør det muligt for modtageren at autentificere påbuddet og kontaktoplysningerne på en kontaktperson inden for den pågældende myndighed

    Ændringsforslag  147

     

    Forslag til forordning

    Artikel 8 – stk. 2 – litra a – led 2

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     information om en eller URL'er (Uniform Resource Locators) og om nødvendigt yderligere oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende ulovlige indhold

     en klar angivelse af den nøjagtige elektroniske adresse for den pågældende information såsom den eller de nøjagtige URL'er, hvor dette er muligt, eller hvor den nøjagtige elektroniske adresse ikke kan identificeres præcist information om en eller URL'er (Uniform Resource Locators) og om nødvendigt yderligere oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende ulovlige indhold

    Ændringsforslag  148

     

    Forslag til forordning

    Artikel 8 – stk. 2 – litra a – led 3

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     information om klagemuligheder for tjenesteyderen og den tjenestemodtager, der leverede indholdet

     let forståelig information om klagemekanismer