BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Jorg Kristijan Petrovič til medlem af Revisionsretten
12.1.2022 - (C9‑0408/2021 – 2021/0805(NLE))
Budgetkontroludvalget
Ordfører: Olivier Chastel
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
om den foreslåede udnævnelse af Jorg Kristijan Petrovič til medlem af Revisionsretten
(C9‑0408/2021 – 2021/0805(NLE))
(Høring)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0408/2021),
- der henviser til forretningsordenens artikel 129,
- der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9‑0005/2022),
A. der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 5. november 2021 hørte Europa-Parlamentet om udnævnelsen af Jorg Kristijan Petrovič til medlem af Revisionsretten;
B. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
C. der henviser til, at udvalget den 10. januar 2022 afholdt en høring med den indstillede kandidat, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;
1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Jorg Kristijan Petrovič til medlem af Revisionsretten;
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.
BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR JORG KRISTIJAN PETROVIČ
Erhvervserfaring
Februar 2013 – nu Medlem af Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed – første næstformand for Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed
2004-2013 Øverste statsrevisor, leder af afdelingen for revision af budgettet, retsvæsenet og politiske partier i Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed
1999-2004 Ledende finans- og budgetansvarlig i Trzin kommune
1996-1999 Revisorassistent ved Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed
UDDANNELSE
2004 Cand.scient., Ljubljanas universitet, det økonomiske fakultet, Ljubljanas universitet (regnskab og revision)
1996 Bachelorgrad, Ljubljanas universitet, det økonomiske fakultet, Ljubljanas universitet (finansiering)
KOMPETENCER
Modersmål
Slovensk
Fremmedsprog
|
FORSTÅELSE |
FREMLÆGGELSE |
SKRIFTLIG KOMMUNIKATION |
||
|
Forståelse, lytning |
Forståelse, læsning |
Mundtlig kommunikation |
Talebeskeder |
|
Engelsk |
C2 |
C2 |
C2 |
C2 |
C2 |
Tysk |
C1 |
C1 |
C1 |
C1 |
C1 |
Kroatisk |
C1 |
C1 |
C1 |
C1 |
C1 |
Niveau: A1 og A2: Grundlæggende sprogbruger – B1 og B2: Uafhængig sprogbruger – C1 og C2: Kvalificeret bruger
Den fælles europæiske referenceramme for sprog
Kommunikationskompetencer
- Jeg anvender fremragende kommunikationskompetencer som medlem af Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed – første næstformand for Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed.
- Jeg anvender fremragende kommunikationsfærdigheder som gæsteforelæser ved det økonomiske fakultet ved Ljubljanas universitet, som forelæser ved kurser og konferencer, der afholdes af Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed, som forelæser ved seminarer afholdt af Nebra doo, som forelæser ved forelæsninger og konferencer afholdt af kompetencecentret for finansiering i Ljubljana, Global Initiative for Fiscal Transparency, Goethe-Institut, EU-delegationen i Ljubljana, sammenslutningen af kommuner og byer i Slovenien og Transparency International Slovenia.
- Jeg anvender fremragende kommunikationsfærdigheder ved fremlæggelse af den øverste revisionsmyndigheds beretninger for nationalforsamlingen og for nationalrådet.
- Jeg bruger mine fremragende kommunikationsfærdigheder ved fremlæggelse af den øverste revisionsmyndigheds beretning på pressekonferencer og i interviews med journalister.
- Jeg erhvervede fremragende kommunikationskompetencer i Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed som øverste statsrevisor – leder af afdelingen for revision af budgettet, retsvæsenet og politiske partier.
- Jeg erhvervede fremragende kommunikationsfærdigheder på kandidatuddannelsen i organisation og ledelse ved det økonomiske fakultet ved Ljubljanas universitet.
- Jeg erhvervede fremragende kommunikationsfærdigheder i Trzin kommune som ledende finans- og budgetansvarlig.
- Jeg anvendte mine fremragende kommunikationsfærdigheder som formand for forældrerådet ved Bežigrad Gymnasium (skoleårene 2017/18 og 2018/19).
Organisatoriske kompetencer / ledelseskompetencer
- Jeg anvender fremragende ledelseskompetencer i en ledende stilling som første næstformand for Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed med ansvar for halvdelen af alle revisioner, for hvilke den øverste revisionsmyndighed årligt offentliggør omkring 90 revisionsberetninger og efterfølgende revisionsberetninger, der udarbejdes af medarbejderne (revisorer, øverste statsrevisorer, den juridiske tjeneste, den øverste revisionsmyndigheds senat, korrekturlæsere, designere) ved Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed (over 130 ansatte).
- Jeg erhvervede fremragende organisations- og ledelseskompetencer ved Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed som øverste statsrevisor – leder af afdelingen for revision af budgettet, retsvæsenet og politiske partier (over 20 ansatte).
- Jeg erhvervede fremragende organisations- og ledelseskompetencer i Trzin kommune som ledende finans- og budgetansvarlig.
- Jeg anvendte mine fremragende ledelsesfærdigheder som formand for forældrerådet ved Bežigrad Gymnasium.
- Jeg anvendte fremragende lederevner som grundlægger og leder af borgerinitiativet "Stop låntagningen – lav artikel 149 i forfatningen om", som talte for indførelsen af den finanspolitiske regel i den slovenske forfatning.
- Jeg har anvendt fremragende organisations- og lederfærdigheder i adskillige projekter og arbejdsgrupper ved den øverste revisionsmyndighed samt sammen med kursusarrangører og internationale institutioner.
Faglige kvalifikationer
- Jeg besidder fremragende faglige kompetencer inden for kvalitetskontrol, som jeg anvender i en ledende stilling som første næstformand for Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed med ansvar for halvdelen af alle de revisioner, der udføres af Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed.
- Jeg erhvervede fremragende faglige kompetencer med planlægning af revisioner, gennemførelse af revisioner og udarbejdelse af revisionsberetninger og efterfølgende revisionsberetninger i Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed som øverste statsrevisor – leder af afdelingen for revision af statens budget, retsvæsenet og politiske partier.
- Jeg anvendte fremragende planlægningskompetencer som koordinator for udarbejdelsen af den øverste revisionsmyndigheds strategi for perioden 2013-2020 og ved udarbejdelsen af årsberetningerne fra Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed og arbejdsrapporterne fra Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed.
- Jeg anvendte fremragende organisatoriske og koordineringsmæssige kompetencer ved tilrettelæggelsen af den regional konference om participatoriske budgetter, som den øverste revisionsmyndighed afholdt i samarbejde med GIFT – Global Initiative for Fiscal Transparency for landene i Centraleuropa og Vestbalkan i maj 2017.
- Jeg perfektionerede mine fremragende erhvervskompetencer som medlem af følgende arbejdsgrupper:
• Republikken Sloveniens nationalforsamling – ekspertgruppe under forfatningskommissionen vedrørende ændring af artikel 148 i Republikken Sloveniens forfatning – den finanspolitiske regel (2012)
• EUROSAI-kontaktudvalg – arbejdsgruppe om offentlige revisionsunderskud (2011-2012).
• EUROSAI-kontaktudvalg – arbejdsgruppe om revision af finansielle og økonomiske kriseforanstaltninger (2009-2013).
• EUROSAI-kontaktudvalg – arbejdsgruppe om fælles revisionsstandarder og sammenlignelige revisionskriterier (2009-2010).
• Taskforce om ESM-traktaten – de europæiske øverste revisionsmyndigheders initiativ til styrkelse af den eksterne revisionsfunktion vedrørende ESM (2011-2012).
- Som leder af afdelingen for budget og finansiering i Trzin kommune erhvervede jeg fremragende kompetencer i udarbejdelse af budgetter, gennemførelse af budgetter, budgetregnskaber, udarbejdelse af tillægsbudgetter, udarbejdelse af halvårlige rapporter, udarbejdelse af statusopgørelser, udarbejdelse af årsberetninger og udarbejdelse af årsregnskaber.
Digitale kompetencer
EVALUERING AF EGEN INDSATS |
||||
Informationsbehandling |
Kommunikation |
Skabelse af indhold |
Sikkerhed |
Problemløsning |
Avanceret bruger |
Avanceret bruger |
Uafhængig bruger |
Elementær bruger |
Elementær bruger |
IT-kompetencer – selvevalueringsskema
– Godt kendskab til MS Office-værktøjer (MS Word, MS Excel, MS PowerPoint).
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Publikationer
BIBLIOGRAFI
▪ Jorg Kristijan Petrovič: V pričakovanju ustavne presoje rebalansa proračuna (dansk: I afventen af den forfatningsmæssige revision af tillægsbudgettet): Delo, Gostujoče pero: COBISS.SI-ID – 40097029, (Ljubljana, 2. april 2019)
▪ Jorg Kristijan Petrovič: Slovenia's Structural Deficit Challenges: Slovenia – Social, Economic and Environmental Issues: Redaktør: Frane Adam (ISBN 9781634859196; Kapitel 9 – side 131-147:): Nova Publishers New York, Copyright 2017 by Nova Science Publishers, Inc.
▪ Jorg Kristijan Petrovič: Zdaj je čas za zmanjšanje javnega dolga! (dansk: Nu er tiden inde til at nedbringe den offentlige gæld!): Slovenski čas: časnik za družbo in kulturo: priloga tednika Družina ISSN: 1855-9379.- Št. 80 (december 2016), str. 4-5
▪ Jorg Kristijan Petrovič: Fiskalna prilagoditev za leto 2017 je premalo ambiciozna (dansk: Den finanspolitiske justering for 2017 er ikke tilstrækkeligt ambitiøs): Finance ISSN: 1318-1548.- Št. 97 (23. maj 2016), str. 9
▪ Tomaž Vesel, Jorg Kristijan Petrovič, Samo Jereb: Mnenje o javnofinančnem vprašanju glede pridobivanja kapitalskih naložb države in občin ter kapitalskih naložb pravnih oseb v njihovi lasti (dansk: Udtalelse om problemer med offentlige finanser i forbindelse med statens og kommuners erhvervelse af kapitalinvesteringer og kapitalinvesteringer foretaget af juridiske enheder, der ejes af disse): Konferenčni zbornik [Elektronski vir] / Izvajanje lokalnih javnih služb (31. maj 2016, Ljubljana, Slovenija); urednik Boštjan Brezovnik: Maribor: Pravna fakulteta = LeXonomica Press, 2016
▪ Jorg Kristijan Petrovič: Strukturni primanjkljaj – kaj je, kolikšen je in kaj lahko k njegovi odpravi prispeva novi ZJF? (dansk: Strukturelt underskud – hvad er det, hvor stort er det, og hvordan kan den nye lov om offentlig finansiering bidrage til at afskaffe det?): Pravna praksa: PP: časopis za pravna vprašanja ISSN:0352-0730.- Leto 35, št. 11 (17. marts 2016), pril. str. II-VIII
▪ Jorg Kristijan Petrovič: Merjenje "višine poplav": fiskalno pravilo nekoč in danes (dansk: Måling af "vandstanden": en finanspolitisk regel dengang og nu): Slovenski čas: časnik za družbo in kulturo: priloga tednika Družina ISSN: 1855-9379.- Št. 64 (august 2015), str. 10-11
▪ Jorg Kristijan Petrovič: Finančna transparentnost političnega delovanja in nadzor (dansk: Gennemsigtig finansiering af politiske aktiviteter og tilsynet med dette): Zbornik 2015 / 1. dnevi prava zasebnosti in svobode izražanja, [Kranjska Gora, 9. & 10. april 2015]
▪ Jorg Kristijan Petrovič: Fiskalno pravilo je brez švicarske formule mrtvo (dansk: Den finanspolitiske regel er død uden den schweiziske formel): Finance ISSN: 1318-1548.- Št. 233 (2. december 2014), str. 8
▪ Jorg Kristijan Petrovič: Objektivnost dela računskega sodišča (dansk: Objektivitet i den øverste revisionsmyndigheds arbejde): Zbornik: 20 let delovanja Računskega sodišča: neodvisnost, objektivnost, učinkovitost: Računsko sodišče Republike Slovenije, 2014 (Ljubljana: Littera picta)
▪ Jorg Kristijan Petrovič: Poštenost računovodskih izkazov v javnem sektorju (dansk: Retfærdighed i regnskaber i den offentlige sektor): Zbornik / 45. simpozij o sodobnih metodah v računovodstvu, financah in reviziji, [v Ljubljani, 11. april 2013]; uredil Ivan Turk: Zveza ekonomistov Slovenije: Zveza računovodij, finančnikov in revizorjev Slovenije, 2013 (Ljubljana: Birografika Bori)
▪ Jorg Kristijan Petrovič: Ko sanje postanejo realnost: zadolževanje države in zlato pravilo (dansk: Når drømme bliver til virkelighed: statslig låntagning og den gyldne regel): Dnevnikov objektiv ISSN: 1854-6781.- [Št.] 3 (21. januar 2012), str. 14
▪ Jorg Kristijan Petrovič: Ustavno omejevanje javne porabe – načelo izravnanega proračuna in fiskalno pravilo (dansk: Forfatningsmæssig begrænsning af offentlige udgifter – princippet om et budget i balance og den finanspolitiske regel), Pravna praksa, 30 (2011) 39-40, str.9-11
▪ Marko Hočevar, Maja Zaman, Jorg Kristijan Petrovič: Osnove računovodstva gospodarskega in javnega sektorja (dansk: Grundkursus i økonomiske regnskaber og offentlige regnskaber), Ljubljana: Fakulteta za upravo, 2008, 393 strani
▪ Jorg Kristijan Petrovič: Prevzem javne infrastrukture v knjige občin in vpliv na njihove proračune (dansk: Overtagelse af offentlig infrastruktur i kommunernes regnskaber – indvirkning på deres budgetter): Zbornik referatov / XI. posvetovanje Računovodstvo v javnih podjetjih, Portorož, oktober 2008
▪ Samo Jereb, Jorg Kristijan Petrovič: Računovodsko evidentiranje različnih oblik javno-zasebnih partnerstev, 2. del (dansk: Regnskaber for forskellige former for offentlig-private partnerskaber, del 2,), Revizor, letnik 19 (2008) št. 6, str. 23-40
▪ Samo Jereb, Jorg Kristijan Petrovič: Računovodsko evidentiranje različnih oblik javno-zasebnih partnerstev, 1. del (dansk: Regnskaber for forskellige former for offentlig-private partnerskaber, del 1), Revizor, letnik 19 (2008) št. 5, str. 26-40.
Studieophold i udlandet
▪ Aug. 2014: Goethe-Institut, Hamburg, Nemčija; Fortbildungsprogramm für höhere Bedienstete aus der EU, höhere Ministerialbeamte aus EU-Mitgliedstaaten und weiteren Staaten; Thema: EU- Hamburg.
▪ Sep. 2010: Goethe-Institut, Düsseldorf, Nemčija; Fortbildungsprogramm für höhere Bedienstete aus der EU, höhere Ministerialbeamte aus EU-Mitgliedstaaten und weiteren Staaten; Thema: Innenpolitik.
▪ Oct./ Nov. 2007: Goethe-Institut, München / Frankfurt am Main, Nemčija; Fortbildungsprogramm für höhere Bedienstete aus der EU, höhere Ministerialbeamte aus EU- Mitgliedstaaten und weiteren Staaten; Thema: Haushalt und Finanzen.
▪ Juni 1998: National Audit Office, London, Velika Britanija.
Alumnemedlemskaber
Det økonomiske fakultet ved universitetet i Ljubljana, Slovenien
▪ Goethe-Institut, Tyskland
Afholdt forelæsninger, seminarer, kurser, rundbordsdiskussioner
▪ Razkritja, ukrepi in priporočila na področju turizma lokalnih skupnosti (dansk: Offentliggørelse, foranstaltninger og anbefalinger vedrørende turisme i lokalsamfundet) – (Predstavitev ZSTR-1 in odlokov o turistični taksi, Skupnost občin Slovenije – marts 2018)
▪ Transparentnost proračuna Republike Slovenije: predstavitev rezultatov mednarodnega vprašalnika IBP (dansk: Gennemsigtighed i Republikken Sloveniens budget: fremlæggelse af resultaterne af IBP – International Budget Partnerships internationale spørgeskema) (CEF – Center of Excellence in Finance, Ljubljana, rundbordsdiskussion – februar 2018)
▪ Kako izkoristiti potencial EU (dansk: Sådan udnyttes potentialet ved EU) (Nebra – januar 2018)
▪ Zaključni račun (dansk: Budgetrapport for lokalsamfundet) (Nebra – januar 2018)
▪ Nadzorni odbori in priprava poročil (dansk: Tilsynsudvalg for lokalsamfund og udarbejdelse af deres revisionsberetninger) (Nebra – november 2017)
▪ Računsko sodišče (dansk: Den øverste revisionsmyndighed – Hvordan gør vi det?) (Ekonomska fakulteta, Uni-LJ, Ljubljana – oktober 2017)
▪ Zaključni račun (dansk: Budgetrapport for lokalsamfundet) (Nebra – januar 2017)
▪ Računovodstvo (dansk: Regnskaber – Den øverste revisionsmyndighed – Intern uddannelse) (Računsko sodišče -interno izobraževanje – december 2016)
▪ Po labirintih občinskega računovodenja (dansk: I de kommunale regnskabers labyrint) (Nebra – december 2016)
▪ At holde snor i den offentlige gæld (Mednarodna konferenca SDEVAL – Sarajevo, oktober 2016)
▪ Računsko sodišče (dansk: Den øverste revisionsmyndighed – Hvordan gør vi det?) (Ekonomska fakulteta, Uni-LJ, Ljubljana – oktober 2016)
▪ Dialog om kontrollen med gæld og offentlige udgifter (seminar om lovgivning om offentlig deltagelse i budgetprocessen, GIFT og Congreso General de los Estados Unidos Mexicanos – Mexico City – september 2016)
▪ Finanspolitisk bæredygtighed – mellem regler og institutioner (kontaktudvalgets arbejdsgruppe: Finanspolitisk revision, Brdo pri Kranju, maj 2016)
▪ Fiskalno pravilo (dansk: Den finanspolitiske regel) (FDV – Fakulteta za družbene vede, Uni-LJ, Ljubljana – maj 2016)
▪ Nadzor nad ključnimi izzivi javnih financ (dansk: Kontrol over centrale udfordringer for de offentlige finanser) (Kako prenoviti davčni sistem, Dnevi računovodij 2016 – Portorož, april 2016)
▪ Erhvervsetik (Mednarodni podjetniški vikend – Škofiska klasična gimnzija, Šentvid – april 2016)
▪ Zadolževanje občin (dansk: Kommunal gæld) (NEBRA – marts 2016)
▪ Strukturni primanjkljaj (dansk: Strukturelle underskud) (Kongres javnega prava – februar 2016)
▪ Priprava zaključnega računa (dansk: Udarbejdelse af budgetrapport for lokalsamfund) (Nebra – januar 2016)
▪ Laudato si (Okrogla miza, Cankarjev dom, Ljubljana – november 2015)
▪ Računsko sodišče (dansk: Den øverste revisionsmyndighed – Hvordan gør vi det?) (Ekonomska fakulteta, Uni-LJ, Ljubljana – oktober 2015)
▪ Transparentnost proračuna Republike Slovenije: predstavitev rezultatov mednarodnega vprašalnika IBP (dansk: Gennemsigtighed i Republikken Sloveniens budget: fremlæggelse af resultaterne af det internationale spørgeskema fra IBP – International Budget Partnership) (CEF – Center of Excellence in Finance, Ljubljana, okrogla miza – september 2015)
▪ Po labirintih občinskega računovodenja (dansk: I de kommunale regnskabers labyrint) (Nebra – september 2015)
▪ Nadzorni odbori občin (dansk: Tilsynsudvalg for lokalsamfund) (Nebra – september 2015)
▪ Kako se izvede nadzor in izdela poročilo nadzornega odbora občine (dansk: Tilsynsudvalg for lokalsamfund – Sådan gennemføres en revision, og sådan udfærdiges en revisionsrapport) (Nebra – september 2015)
▪ Nadzorni odbori občin (dansk: Tilsynsudvalg for lokalsamfund) – (Nebra – juni 2015)
▪ Nadzorni odbori občin – kako se izvede revizija (dansk: Tilsynsudvalg for lokalsamfund – Sådan gennemføres en revision) (Nebra – juni 2015)
▪ Transparentnost financiranja političnih strank in volilnih kampanj (dansk: Gennemsigtighed i finansieringen af politiske partier og valgkampe) – (Dnevi transparentnosti in svobode izražanja – Kranjska Gora, april 2015
▪ Zakon o volilni in referendumski kampanji – finančno pravna vprašanja z vidika organizatorja (dansk: Lov om valgkampe og folkeafstemninger – økonomiske og juridiske spørgsmål set fra den valgkampsansvarliges synspunkt) – (Okrajno sodišče v Ljubljani – februar 2015)
▪ Fiskalno pravilo (dansk: Den finanspolitiske regel) – (Podjetniški klub – januar 2015)
▪ Nadzorni odbori občin (dansk: Tilsynsudvalg for lokalsamfund) – (Nebra – januar 2015)
▪ Zaključni račun (dansk: Budgetrapport for lokalsamfundet) – (Nebra – januar 2015)
▪ Računsko sodišče (dansk: Den øverste revisionsmyndighed – Hvordan gør vi det?) – (Ekonomska fakulteta, Uni-LJ. Ljubljana – oktober 2014)
▪ Monitoring lokalnih volitev (Overvågning af lokalvalg) – (Transparency International Slovenia – september 2014)
▪ Lokalne volitve – finančni vidik občin in organizatorjev kampanj (dansk: Lokalvalg – økonomiske aspekter for kommuner og valgkampsansvarlige) – (Nebra – juni 2014)
▪ Fiskalno pravilo (dansk: Den finanspolitiske regel) – (Rotary Club Medvode – marec 2014)
▪ Zaključni račun (dansk: Budgetrapport for lokalsamfundet) – (Nebra – januar 2014)
▪ Styrkelse af de øverste revisionsinstitutioner – Sloveniens erfaringer (CEF – Center of Excellence in Finance, Ljubljana – januar 2014)
▪ Strategija Računskega sodišča RS (dansk: Strategien for Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndighed) (Izobraževalni dan Računskega sodišča RS – december 2013)
▪ Računsko sodišče (dansk: Den øverste revisionsmyndighed – Hvordan gør vi det?) – (Ekonomska fakulteta, Uni-LJ, Ljubljana – oktober 2013)
▪ Nadzorni odbori občin (dansk: Tilsynsudvalg for lokalsamfund) – (Nebra – september 2013)
▪ Langsigtet finanspolitisk bæredygtighed for statens budgetter (Kontaktudvalgets arbejdsgruppe: Finansielle revisioner, Potsdam, Tyskland – juni 2013)
▪ Fiskalno pravilo (dansk: Den finanspolitiske regel) – (Rotary Club Ljubljana – februar 2012)
Andre aktiviteter
▪ Løb: Ljubljana Maraton, 42 km – oktober 2009
▪ Vandring: Camino de Santiago (Saint Jean Pied de Port – Santiago de Compostela – Finisterre), 800+ km – april og maj 2019
▪ Bjergbestigning: De Juliske Alper, Karawanken, Kamnik-Savinja-Alperne, De Karniske Alper, Hohe Tauern ...
BILAG 2: JORG KRISTIJAN PETROVIČ' SVAR PÅ SPØRGESKEMAET
Spørgeskema til kandidater til hvervet som medlem af Revisionsretten
Erhvervserfaring
1. Angiv venligst Deres erhvervserfaring inden for offentlige finanser, enten i forbindelse med budgetplanlægning, gennemførelse/forvaltning af budgettet eller budgetkontrol/-revision.
Budgetter er mit liv. I mere end 20 år har jeg beskæftiget mig med enten udarbejdelse eller revision af budgetter.
Ud over min direkte erfaring med udarbejdelse, gennemførelse, ændring, rapportering om gennemførelsen og revision af budgetter har jeg været involveret i bredere budgetrelaterede aktiviteter. I løbet af min karriere har jeg stået over for udfordringer med at udforme et budget- og regnskabsinformationssystem, med at udarbejde lovgivning vedrørende budgetlægning, regnskabsaflæggelse og revision og med at forvalte mere overordnede nationale økonomiske balancer, som i høj grad påvirkes af finanspolitikken.
Min første arbejdsmæssige eksponering for budgetter og en mulighed for at kunne gå grundigt til værks ligger helt tilbage i 1998-1999, hvor jeg blev inviteret med i en arbejdsgruppe, der på daværende tidspunkt, i Republikken Sloveniens øverste revisionsmyndigheds (herefter betegnet Sloveniens øverste revisionsmyndighed) første år, arbejdede på en ny tilgang til revision af det nationale budget. I denne gruppe havde jeg ansvaret for at udforme en model for den statistiske evaluering af konstaterede uregelmæssigheder, en model, som ville give os mulighed for at udarbejde en revisionserklæring, og den tilhørende planlægning af stikprøven (jf. den detaljerede beskrivelse i afsnit 2.a).
Medio 1999 påtog jeg mig en ny udfordring og blev leder af finans- og budgetafdelingen i den dengang nyoprettede lokale myndighed i Trzin. Vi begyndte med en enkelt computer, og inden for få år udviklede vi et IT-system, der med hensyn til de funktioner, det udførte, svarede til IT-systemet for det nationale budget (beskrives detaljeret i punkt 2.b). I løbet af mine fem år i stillingen planlagde jeg eller stod direkte i spidsen for udarbejdelsen af fem budgetter for den lokale myndighed samt flere ændringsbudgetter. Gennem hele denne periode var jeg direkte ansvarlig for gennemførelsen af den lokale myndigheds budget, fra udarbejdelsen af den nødvendige dokumentation for hver udbetaling over sikring af, at hele processen for godkendelse af udbetalingerne fungerede smidigt, til selve gennemførelsen af de enkelte udbetalinger og den tilhørende registrering i budgettet og regnskaberne. Jeg har sikret korrekt budgetmæssig, regnskabsmæssig og statistisk rapportering ved halvårsafslutninger og årsafslutninger (herunder i forbindelse med foretagne ændringer).
I 2004 vendte jeg på opfordring tilbage til Sloveniens øverste revisionsmyndighed. Først brugte jeg et år som ansvarlig for afdelingen for revision af lokale myndigheder, og i denne rolle blev jeg igen konfronteret med budgetterne for adskillige lokale myndigheder, der skulle revideres. Nogle af vores offentliggørelser vedrørte også budgetplanlægning, gennemførelse, ansvarlighed, låntagning osv., og vi anmodede om svarrapporter for mange af dem, så vi kunne korrigere de konstaterede uregelmæssigheder. Når dette ikke var muligt, fremsatte vi anbefalinger for at forhindre lignende uregelmæssigheder i at opstå fremover.
I 2005 overtog jeg afdelingen for revision af nationalbudgettet i Sloveniens øverste revisionsmyndighed. I de næste otte år stod jeg for den direkte planlægning og styring af revisionerne af budgetregnskaberne for 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012. Hvert år foregik processen løbende og udgjorde en integrerende (afsluttende) del af budgetcyklussen.
I december og januar hvert og udarbejdede vi en revisionsplan og tilhørende programmer for alle revisionsområder. I begyndelsen af januar gik en del af vores revisionshold i gang med at analysere de foreløbige elektroniske data om det foregående års budgettransaktioner og udtog samtidig stikprøver til revision. Arbejdet, som revisionsholdene i marken udførte vedrørende direkte budgetbevillinger, blev fulgt op baseret på de revisionsenheder, der blev udvalgt i stikprøven. Ved udgangen af marts hvert år indsender det slovenske finansministerium de endelige nationale budgetregnskaber til den øverste revisionsmyndighed. Det er det tidspunkt, hvor vi sammenlignede de oprindeligt registrerede data med de endelige data. Alle identificerede uoverensstemmelser blev undersøgt med henblik på (eventuelle) korrektioner af stikprøven. Eventuelle dilemmaer blev afklaret ved koordineringsmøder, enten inden for vores hold eller inden for afdelingen eller med bistand fra den juridiske afdeling ved Sloveniens øverste revisionsmyndighed.
Fra modtagelsen af de første revisionsresultater, der blev indsendt af revisionshold baseret på de officielle registreringer fra begyndelsen af juni, udarbejdede lederne af de enkelte revisionsafdelinger udkastet til revisionsberetning. Der blev afholdt afklarende møder med de reviderede ved udgangen af juni, og kammeret ved Sloveniens øverste revisionsmyndighed traf afgørelser om deres indsigelser i den sidste uge af juli. Revisionsberetningen blev offentliggjort i september for at give den slovenske regering mulighed for at fremsende regnskaberne og den tilhørende revisionsberetning til nationalforsamlingen inden den 1. oktober i det pågældende år, hvilket er et lovgivningskrav.
I 2013 blev jeg valgt til første næstformand for Sloveniens øverste revisionsmyndighed og til medlem af et kammer bestående af tre medlemmer. Som kompetent medlem af kammeret varetog jeg mine ansvarsområde ved revisionerne af de årlige nationale budgetregnskaber i 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2020.
Under revisionsplanlægningen koordinerede vi indholdet af revisionsplaner og -programmer inden for de fastsatte frister. Ved udarbejdelsen af revisionsberetningen koordinerede vi offentliggørelsen af fejl og uregelmæssigheder i udkastet. Efter afholdelsen af afklarende møder med de reviderede koordinerede vi:
- offentliggørelse af fejl og uregelmæssigheder
- justeringer som krævet af revisoren (som var nødvendige for at korrigere regnskabsmæssige fejl)
- den nødvendige korrigerende foranstaltning (som var nødvendig for at rette op på uregelmæssighederne) og
- anbefalingerne i udkastet til revisionsberetning.
Fasen efter revisionen omfattede koordinering af vurderingen af troværdigheden og den tilfredsstillende gennemførelse af de foranstaltninger, som de reviderede skulle gennemføre, i henhold til de krav, vi havde fremsat i revisionsberetningen.
Fra 2004 og frem til i dag har jeg ved flere lejligheder været involveret i udarbejdelsen af ændringer til relevant baggrundslovgivning: den slovenske lov om offentlige finanser og den slovenske regnskabslov.
Jeg bidrog også til indskrivelsen af den finanspolitiske regel i Sloveniens forfatning og til udarbejdelsen af den tilhørende gennemførelseslov – den slovenske lov om den finanspolitiske regel (beskrives nærmere i afsnit 2.c).
Gennem hele min karriere, hvor jeg har arbejdet både i lokale myndigheder som direkte planlægger, gennemfører og ordfører for budgetter og på nationalt plan som revisor af budgetregnskaber, har jeg været en aktiv fortaler for og bidraget til at gennemføre princippet om maksimering af budgettets gennemsigtighed og princippet om at maksimere borgernes inddragelse i alle faser af budgetcyklussen (fra planlægning over gennemførelse og rapportering til revision).
Jeg har også altid været fortaler for en høj grad af gennemsigtighed vedrørende politiske partiers operationer, både som øverste statsrevisor – leder af afdelingen for revision af statens budget, retsvæsenet og politiske partier – og senere som første næstformand for Sloveniens øverste revisionsmyndighed. Sloveniens øverste revisionsmyndighed reviderede ikke blot de politiske partiers operationer, men har også deltaget aktivt i udarbejdelsen af al lovgivning inden for netop dette felt, enten indirekte – gennem konstateringerne i deres revisionsberetninger – eller direkte i form af kommentarer til lovforslag og forslag til bekendtgørelser.
Den aktive fremme af gennemsigtighed på begge områder – det nationale budget og politiske partiers operationer – har ført til informationsløsninger, der giver borgerne dybere indsigt i de politiske partiers og regeringens aktiviteter. Hvad angår det nationale budget, kan de slovenske borgere nu oven i købet overvåge indtægterne og udgifterne på vores nationale budget fra dag til dag (jf.: National Budget (gov.si)).
Fremme af borgernes aktive deltagelse i udarbejdelsen af lokale myndigheders budgetter har hen over flere år medført, at et stigende antal lokale myndigheder vælger participatoriske budgetlægningsprocedurer (jeg behandler dette nærmere i afsnit 2.b).
I 2019 bidrog jeg som ekspert i offentlig finansiering med kommentarer til Sloveniens forfatning i form af kommentarer til artikel 150 og 151. (Kilde: e-KURS – Commentary on the Slovenian Constitution; Article 150 – e-KURS; Article 151 – e-KURS).
2. Hvad er de mest betydningsfulde resultater, De har opnået i Deres arbejdsliv?
Jeg vil gerne fremhæve følgende:
2a. Udformning af en model for revisionen af Sloveniens årlige nationale budgetregnskaber
I den første del af min karriere ved Sloveniens øverste revisionsmyndighed (1998-1999) var jeg medlem af et projektteam, der udviklede en ny tilgang til revisionen af Sloveniens nationale budgetregnskaber. Det var i Sloveniens øverste revisionsmyndigheds første år, hvor meget skulle opbygges fra grunden. Sloveniens øverste revisionsmyndighed blev oprettet i henhold til en særlov i 1994 og indledte sit arbejde den 1. januar 1995. Revision af nationalbudgettet var en nøgleprioritet, eftersom det i loven om Sloveniens øverste revisionsmyndighed fastslås, at der skal gennemføres en lovbestemt revision hvert år. Revisionsberetningen skal offentliggøres inden den 1. oktober i det relevante år.
Medlemmerne af vores projektteam modtog baggrundsvejledning ved National Audit Office (NAO) i London, hvor vi blev udvalgt til at deltage i en måneds uddannelseskursus i 1998. Da vi kom tilbage til Slovenien, gik vi i gang med at udvikle en metode til revision af nationalbudgettet – en metode, der ville sikre fremlæggelse af revisionserklæringer om lovligheden af gennemførelsen for hvert af de reviderede ministerier og for budgettet i dets helhed inden for rammerne af en revisionsberetning.
På dette team havde jeg ansvaret for at udvikle en videnskabelig metode, som skulle anvendes til planlægningen af revisionsarbejdets dækningsområde og den efterfølgende evaluering af revisionsresultaterne. I overensstemmelse med vejledningen fra mine britiske kolleger ved NAO og vejledningen fra den daværende formand for Sloveniens øverste revisionsmyndighed, Prof. Dr. Vojko Antončič, undersøgte jeg og tilpassede og gennemførte systemet med pengeenhedsstikprøvemetoden til brug ved budgetrevisionen. Dette system anvendes til juridisk-kritiske revisioner af de fleste øverste revisionsinstitutioner, de fleste kommercielle revisionsfirmaer og sidst, men ikke mindst, Den Europæiske Revisionsret ved udarbejdelsen af revisionserklæringen (DAS eller déclaration d’assurance, som den kaldes på fransk).
Revisionsmodellen, som blev oprettet dengang, anvendes den dag i dag i Sloveniens øverste revisionsmyndighed. Den anvendes til den årlige revision af nationalbudgettet. Revisionsmodellen omfatter indhentning af elektroniske data fra den reviderede (en database over alle transaktioner kommer fra det slovenske finansministerium), behandling af disse data ved hjælp af IDEA-computerprogrammet, udformning af stikprøver ved hjælp af pengeenhedsstikprøvemetoden (siden 2007 har man kun medtaget stikprøven vedrørende gennemførelsen af hele budgettet, fordi man på daværende tidspunkt besluttede ikke længere at afgive udtalelser om enkeltministerier) og evalueringen af resultaterne med henblik på udarbejdelse af en revisionserklæring, som udledes af et statistisk skøn over den mest sandsynlige fejlprocent, idet man indfører nedre og øvre grænser for dette skøn (ud fra en betingelse om, at disse skøn er 95 % pålidelige).
Sloveniens øverste revisionsmyndighed afgiver to udtalelser i sine årlige lovbestemte revisioner af nationalbudgettet, en vedrørende rapporteringens korrekthed og en vedrørende gennemførelsens korrekthed. Siden starten på revisionen af Sloveniens budgetregnskaber har et af de centrale mål for den øverste revisionsmyndighed været at opnå en fejlprocent under væsentlighedsgrænsen. Med hensyn til regnskabernes nøjagtighed nåede man dette mål for 2019- og 2020-regnskaberne. Denne succes er resultatet af en koordineret indsats over adskillige år, både fra Sloveniens øverste revisionsmyndighed (med de årlige offentliggørelser af revisioner, krævede foranstaltninger og forslag til korrektioner) og det slovenske finansministerium, navnlig afdelingen for budgetregnskaber, som løbende opgraderer sit interne kontrolsystem og overholder de nødvendige bestemmelser.
Jeg er virkelig glad for at have kunnet spille en aktiv rolle i forfølgelsen af dette mål, og jeg er meget taknemmelig over for alle de involverede, for at det er lykkedes at nå det.
2b. Udvikling af et finansielt informationssystem til en ny lokal myndighed
I juni 1999 fik jeg som led i min karriere uden for Sloveniens øverste revisionsmyndighed stillingen som leder af finansafdelingen i den nyoprettede lokale myndighed i Trzin. De underliggende udfordringer ved lokale offentlige finanser adskiller sig ikke så meget fra udfordringerne med offentlige finanser på nationalt plan. Min erfaring siger, at de stemmer overens i mere end 90 % af scenarierne. Forskellen ligger grundlæggende i størrelsen og mængden af finansielle transaktioner, hvilket betyder, at systemet i en lokal myndighed skal dække praktisk taget alle de processer, som det slovenske finansministerium dækker på nationalt plan, men inden for et langt mere begrænset område. Den primære forskel ligger kun i nogle aspekter af kommunekassen, hvor de lokale myndigheder er underlagt strenge lovbestemte begrænsninger.
Som finansansvarlig i en nyoprettet lokal myndighed stod jeg over for udfordringen med at oprette et budgetterings- og regnskabssystem helt fra bunden. I lighed med nationalbudgetterne gennemgår lokale myndigheders budgetter også flere faser.
Fase 1 er budgetlægningsfasen. Første trin var at udforme og indføre et system inden for finans- og budgetafdelingens IT-system – et system, der ville gøre det muligt at udarbejde budgetforslag til første- og andenbehandlingen i byrådet. Systemet blev derefter opgraderet til at give mulighed for at udarbejde toårige budgetter og flerårige investeringsforpligtelser eller udviklingsplaner, som de kaldes. Budgetplanlægningssystemet blev designet på en sådan måde, at der var mulighed for den størst mulige grad af automatisering for at få de trufne beslutninger videre til budgetgennemførelsesfasen. I lyset af den nye lokale myndigheds begrænsede ressourcer (både menneskelige og økonomiske) og for at sikre den størst mulige omkostningseffektivitet blev central indlæsning af data indført som et af grundprincipperne i de tidligste faser af planlægningen af IT-systemets udformning. Budgetlægningssystemet blev udformet, så det understøttede gennemsigtig planlægning for de enkelte økonomiske områder og for hvert program og delprogram – hele vejen ned til de enkelte budgetkonti og den individuelle sekscifrede budgetpost. Allerede i denne fase blev der indsat links til alle konverteringstabellerne, der var oprettet til de forskellige behov i rapporteringsfasen for finanser og budgetter (månedlige rapporter til det slovenske finansministerium, halvårlige rapporter til byrådet, rapporter om ændringsbudgetter, årlige balancer, budgetregnskaber, statistiske rapporter til det slovenske statistikkontor, den slovenske nationalbank osv.)
Fase 2 er budgetgennemførelsesfasen, som hænger tættest sammen med regnskabsdelen af finansregnskabssystemet. Borgmesteren for den lokale myndighed skal – som leder af lokalregeringens udøvende instans og som den hovedansvarlige for gennemførelsen af den lokale myndigheds budget – dagligt have de nødvendige oplysninger for at kunne træffe alle beslutninger, der har økonomiske konsekvenser (på kort, mellemlang eller lang sigt) for den lokale myndighed. Dette betyder, at systemet viste en oversigt over de bevillinger, der var til rådighed til forpligtelser under de enkelte budgetkonti på ethvert givet tidspunkt. Oplysningerne for de enkelte budgetkonti omfattede en angivelse af størrelsen af budgetkontoen i det vedtagne budget og oplysninger om eventuelle yderligere bevillinger, der var overført til de enkelte budgetkonti (det løbende budget), oplysninger om fordringer, der allerede var betalt for de enkelte budgetkonti, oplysninger om indkomne fakturer og forfaldne fakturaer inden for de næste 30 dage (den obligatoriske betalingsfrist), oplysninger om indgåede kontrakter eller allerede afgivne ordrer og oplysninger om saldoen af tilgængelige bevillinger (endnu ikke behæftede eller behæftede på forhånd) for hver budgetkonto. Budgetrapporteringssystemet udgjorde en integrerende del af regnskabssystemet, hvorfra alle nødvendige oplysninger blev trukket. Regnskabssystemet var ikke blot designet til at levere oplysninger med henblik på budgetgennemførelsen (udgifter), men også til at indsamle alle oplysninger om tilgange til budgettet. Det bestod af flere forskellige moduler, der var indsat i hver ende (udgifter og indtægter). I indtægtsenden oprettede systemet automatisk poster til registrering af alle indtægter – enten indtægter fra skattekonti eller indtægter fra fakturaer udstedt af den lokale myndighed på husleje eller solgt ejendom – baseret på elektronisk registrering af data fra betalingshistorikken for den lokale myndigheds konti. Også her var systemet oprettet på grundlag af princippet om central indlæsning af data, fordi dataene til klargøring af poster til indtægterne fra de udstedte fakturaer blev trukket fra de databaser, der allerede blev oprettet, når fakturaerne blev udstedt. Det samme gjorde sig gældende på udgiftssiden, hvor data til oprettelsen af poster blev trukket fra betalingstransaktioner og sammenholdt med data, der blev indlæst i IT-databaserne, når kontrakterne blev indgået eller ordrerne gennemført. Desuden var særlige moduler til lønudbetaling og rejseafregning og et modul til bogføring af mødegodtgørelser og royalties knyttet til udgifterne. Hjørnestenen i systemet var bogføring af aktiver og egenkapital/forpligtelser, der var nødvendige for at udarbejde den lokale myndigheds balance og formueopgørelse.
Fase 3 er rapporteringsfasen, hvor dataene blev indsamlet fra alle ovennævnte registre. Hvert halve år og ved årsafslutningen og på tidspunktet for budgetændringer blev disse data samlet i form af en rapport om budgetgennemførelsen. Ved balanceafslutningen for året blev den samlet med henblik på budgetrapportering.
Perioden, hvor vi udviklede systemet helt fra bunden, og til det var færdigt, var intens og trættende. Men det beredte mig stor tilfredshed at finde frem til de mest effektive løsninger. Det var vigtigt, at borgmesteren havde tillid til mig og gav mig frie tøjler til at designe/planlægge systemet eller bestille programmører, der skulle programmere de enkelte moduler. Takket være en høj grad af digitalisering og integration af de forskellige delsystemer lykkedes det vores afdeling for finanser og budget at klare sig gennem personalemæssige og økonomiske begrænsninger gennem hele perioden.
Derfor mener jeg stadig, at dette projekt var en stor succes – alle de opstillede mål blev nået (vi gjorde de rigtige ting). Jeg betragter det også som effektivt, fordi det udviste en høj effekt (rettidige oplysninger af god kvalitet) i forhold til omkostningerne – hvilket betyder, at vi gjorde tingene på den rigtige måde.
Da jeg vendte tilbage til Sloveniens øverste revisionsmyndighed, brugte jeg mange år på at overføre viden og god praksis ved mange forelæsninger, især ved at påpege de mest almindelige fejl i de lokale myndigheders forvaltning.
I den seneste periode (2015 og frem) har jeg også slået til lyd for indførelsen af gennemsigtighed på budgetområdet og større inddragelse af borgerne i participatorisk budgettering.
Jeg mener, at borgernes dalende interesse i det offentliges projekter eller deltagelsen i demokratiske processer, som har resulteret i en faldende valgdeltagelse over hele Europa, kan afhjælpes ved at åbne døren til direkte demokrati.
Indførelsen af participatoriske budgetter hviler på tre søjler – gennemsigtighed og tilgængelighed af budgetdata, befolkningens indflydelse på budgetbeslutninger og en høj grad af budgetforståelse. Alle tre søjler hænger sammen. Erfaringen viser, at antallet af borgere, der er involveret i participatoriske budgetlægningsprocesser, kun stiger fra år til år, hvis de får positive tilbagemeldinger, dvs. hvis de kan se konkrete resultater af deres arbejde. En høj grad af offentlig bevidsthed, gennemsigtighed og tilgængelighed af budgetdata er vigtig for at give borgerne mulighed for at planlægge og overvåge gennemførelsen af deres idéer gennem budgetcyklusserne. Lige efter ønsket om at være velinformerede og kunne se frugterne af deres indsats kommer borgernes ønske om flere budgetfærdigheder, hvilket med hensyn til interaktion i løbet af de kommende år vil medføre et endnu større engagement hos dem, der allerede er involveret, inddragelse af nye personer og mere konstruktive løsninger til gavn for hele lokalsamfundet. Når mennesker føler, at de ikke længere holdes uden for direkte beslutningstagning om deres omgivelser, bliver de mere engagerede i andre offentlige anliggender – ikke mindst i politiske processer, enten som kandidater ved valg eller som vælgere.
2c. Indførelse af den finanspolitiske regel og det finanspolitiske råd
I afdelingen for revision af det nationale budget ved Sloveniens øverste revisionsmyndighed (som jeg ledede fra 2005 til 2013) gennemførte vi revisioner for at identificere den hurtige stigning i den offentlige gældsætning. Den voksende offentlige gæld kunne virkelig mærkes i kølvandet på den globale økonomiske krise, der ramte landet i 2008. (Kilder: Revisionsberetning 2008 https://www.rs-rs.si/fileadmin/user_upload/revizija/365/Javni_dolg.pdf; Revisionsberetning 2013 https://www.rs-rs.si/fileadmin/user_upload/revizija/1231/Javni_dolg_2.pdf)
På grundlag af de tilgængelige oplysninger og resultater blev jeg klar over, at problemet skulle løses før eller siden. På lang sigt skal alting være i balance. Jeg forstår, at periodiske ubalancer kan manifestere sig som grænsefaser, som trædesten fra en tilstand af ligevægt til en anden, men disse overgange skal styres med hensyn til både størrelse og varighed.
I oktober 2011 var jeg den første ekspert i Slovenien, der offentliggjorde en artikel om den finanspolitiske regel. Derved affyrede jeg startskuddet til en diskussion om medtagelse af den finanspolitiske regel i den slovenske forfatning som en permanent løsning på problemet med uforholdsmæssigt stor gældsætning. De første reaktioner viste, at der var en klar interesse for diskussionen. Dette viser også, at spørgsmålet vil skulle præsenteres for offentligheden på en mere detaljeret og udbygget måde.
Med bistand fra ligesindede kolleger har jeg siden arbejdet for at fremme denne tanke, navnlig ved at afholde gratis forelæsninger og skrive populære artikler.
Mit arbejde, ikke kun i den øverste revisionsmyndighed, men også i civilsamfundet, er bevis for min personlige overbevisning om, at enhver skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at sikre det fælles bedste. Derfor er jeg ikke kun en person, der gør det, jeg bliver betalt for i min stilling og inden for rammerne af mine forpligtelser, men jeg er også en person, der i sin fritid bestræber sig på at gøre en forskel som en aktiv borger.
I 2012 blev jeg inviteret med i en gruppe eksperter, der skulle udforme den nye ordlyd i artikel 148 i den slovenske forfatning. Denne artikel blev ændret i maj 2013. Efter ændringen blev den slovenske lov om den finanspolitiske regel vedtaget i juli 2015. Ud over de nye regler betød loven, at det finanspolitiske råd blev oprettet for sikre overholdelsen af den finanspolitiske regel. Begge disse foranstaltninger er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, i den finanspolitiske aftale (traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union), hvor man forpligter sig til at fastlægge finanspolitiske regler og oprette en uafhængig institution, der skal føre tilsyn med overholdelsen.
Princippet om et budget, der er i balance på mellemlang sigt, hvilket udgør hovedhjørnestenen i den finanspolitiske regel, er et institutionaliseret princip, efter at vi har anvendt den lovgivningsmæssige ramme til at oprette en institution – det finanspolitiske råd – som sikrer, at den finanspolitiske regel overholdes inden for budgetprocesserne. Det finanspolitiske råd blev ikke tildelt status som en forfatningsmæssigt kategoriseret institution, da den finanspolitiske regel blev indskrevet i den slovenske forfatning, men loven om oprettelse af rådet blev vedtaget med kvalificeret flertal på to tredjedele i parlamentet. Dette kvalificerede flertal på to tredjedele gælder også for valget af alle tre medlemmer til det finanspolitiske råd. Dette sikrer uden tvivl en høj grad af legitimitet, uafhængighed og integritet for institutionen og dens medlemmer.
Som en aktiv initiativtager til indarbejdelsen af den finanspolitiske regel i den slovenske forfatning og som en af hovedmændene bag dens udformning og institutionalisering mener jeg, at Slovenien er en stærk partner for alle EU-lande med hensyn til langsigtet stabilitet i de offentlige finanser. Dette dokumenteres ikke mindst af Sloveniens fine kreditvurderinger og de lave renter på statens låntagning.
3. Hvilke erhvervserfaringer har De inden for internationale multikulturelle og flersprogede organisationer eller institutioner beliggende uden for Deres hjemland?
Min første betydningsfulde erhvervserfaring på internationalt plan var en måneds uddannelseskursus i 1998 ved National Audit Office (NAO) i London. Efter to ugers undervisning og vejledning fik jeg på anden halvdel af kurset mulighed for i to uger at deltage aktivt i arbejdet i et udvalgt team, der reviderede det britiske advokatsamfund (National Bar Association). Denne øvelse fik mig til at rette min opmærksomhed mod de praktiske følger af anvendelsen af nogle af revisionsteknikkerne, som vi havde fået teoretisk kendskab til i løbet af de første to uger på kurset. Hele kurset – den første del, der bestod af forelæsninger, og den anden del, der bestod af praktisk arbejde på revisionsholdet – foregik udelukkende på engelsk.
Jeg vil også gerne fremhæve nogle flere eksempler på min deltagelse i internationale samarbejdsprojekter og arbejdsgrupper:
▪ Medlem af arbejdsgruppen Contact Committee – Working Group on Public Audit Deficits (2011-2012).
▪ Medlem af arbejdsgruppen Contact Committee – Working Group on Financial and Economic Crisis Measures Audits (2009-2013).
▪ Medlem af arbejdsgruppen Contact Committee – Working Group on Common Auditing Standards and Comparable Audit Criteria (2009-2010).
▪ Medlem af arbejdsgruppen Task Force on ESM Treaty – European SAIs’ initiative to strengthen the external audit function regarding the ESM (2011-2012).
▪ Siden 2016 har jeg været aktivt involveret i arbejdet i GIFT – Global Initiative for Fiscal Transparency, en international ikkestatslig organisation.
Ud over alle de forelæsninger, jeg har afholdt i Slovenien, har jeg også afholdt adskillige forelæsninger i udlandet i løbet af min karriere. De blev alle afholdt på engelsk. Ud over engelsk benytter jeg aktivt tysk og kroatisk i mit internationale arbejde.
4. Er De blevet meddelt decharge for gennemførelsen af pligter, som De tidligere har varetaget, såfremt en sådan procedure var gældende?
Slovenien har ikke en sådan procedure for medlemmer af Sloveniens øverste revisionsmyndighed.
5. Hvilke af Deres tidligere stillinger skyldes politiske udnævnelser?
I loven om Sloveniens øverste revisionsmyndighed bestemmes det, at den slovenske præsident indkalder nomineringer af mulige kandidater til alle tre pladser i Sloveniens øverste revisionsmyndighed. Efter høring af grupperne i parlamentet udnævner præsidenten herefter en kandidat, der skal vælges af nationalforsamlingen. En kandidat vælges, hvis et flertal af alle medlemmerne – mindst 46 ud af 90 medlemmer – stemmer for den pågældende.
I henhold til denne protokol nominerede den slovenske præsident i 2013 mig til posten som første næstformand for revisionsorganet. 82 af de 99 medlemmer stemte for min nominering ved hemmelig afstemning.
6. Hvad er de tre vigtigste beslutninger, som De har været med til at træffe i Deres karriere?
Med hensyn til min erhvervskarriere vil jeg gerne fremhæve følgende tre beslutninger, som jeg anser for de vigtigste:
6a. Beslutningen om, at en balance skulle være en integrerende del af det endelige regnskab for Sloveniens nationale budget.
I løbet af de lovbestemte revisioner af de nationale budgetregnskaber konstaterede Sloveniens øverste revisionsmyndighed allerede ved 2004-revisionen de første forekomster af transaktioner (overtagelse af gæld), der kun blev registreret på balancen. Mens beløbet i 2004 var godt 18 mio. EUR, steg det i det følgende år – allerede i 2005 – til det syvdobbelte med overtagelse af gæld for næsten 125 mio. EUR. For at sikre fuldstændigheden i registreringen af de underliggende transaktioner og prioriteringen af indhold frem for form besluttede jeg og mine kolleger dengang, at ud over de ændringer, der skulle foretages af balancen, skulle udgifterne til erhvervelse af en fordring eller en egenkapitalinvestering også registreres og indberettes på kontoen for økonomiske fordringer og investeringer, og at indtægten fra låntagning skulle registreres og indberettes på finansieringskontoen. Selv om Sloveniens øverste revisionsmyndighed tog forbehold vedrørende regnskabet, godkendte nationalforsamlingen de nationale budgetregnskaber for 2004, og regeringen øgede sine investeringer på en sådan måde, at gældsbeløbet på balancen steg. Ikke desto mindre undgik man et underskud på nationalbudgettet. Balancen for nationalbudgettet, hvor gældsbalancen begyndte at stige på en ikkegennemsigtig måde, var dengang ikke en del af budgetregnskabet, så balancerne for dette befandt sig langt væk fra nationalforsamlingens undersøgelsesbeføjelser. I de følgende år insisterede jeg derfor på, at balancen skulle gøres til en integrerende del af de endelige nationale budgetregnskaber, og at Sloveniens øverste revisionsmyndighed skulle revidere den hvert år.
Denne anmodning fik en positiv modtagelse i det slovenske finansministerium og nationalforsamlingen, som udarbejdede og vedtog den relevante lovændring i løbet af de næste fem år. I 2010 blev balancen for første gang en del af budgetregnskabet.
I den afdeling, jeg var leder for på daværende tidspunkt, reviderede vi balancen som led i revisionen af budgetregnskabet. I 2012 reviderede afdelingen også balancen som led i sin revision af det årlige nationale budgetregnskab for 2011.
I 2013 blev jeg valgt til posten som første næstformand i Sloveniens øverste revisionsmyndighed. Som medlem havde jeg ansvaret for revisionen af balancen for 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018, som blev gennemført fra 2013-2019. Dette betyder, at jeg var direkte eller indirekte involveret i alle de ni første revisioner af balancen for nationalbudgettet (balancen for perioden 2010-2018.
6b. En ændring af strategi, der henledte opmærksomheden på problemet med statens og de lokale myndigheders stigende gældsætning og behovet for en systemisk afhjælpning af problemet.
I afsnit 2.c. kommer jeg nærmere ind på, hvordan stigende låntagning bør håndteres. Men det er ikke kun staten, der har bidraget til den voksende gæld. Det har de lokale myndigheder også. Ved de fleste revisioner af lokale myndigheder har vi ved flere lejligheder kunnet afsløre de økonomiske konsekvenser af "låntagningens ulidelige lethed" – hvis De tillader en omskrivning af titlen på den tjekkisk-franske forfatter Milan Kunderas roman. Nogle få lokale myndigheder var tæt på sammenbrud og "konkursbehandling" på grund af fejlslagne projekter, der var lånefinansierede. Som en reaktion på dette vedtog de øvrige medlemmer af kammeret i Sloveniens øverste revisionsmyndighed og jeg i 2015 en udtalelse om problemet med offentlig finansiering af statens og lokale myndigheders erhvervelse af egenkapitalinvesteringer og egenkapitalinvesteringer foretaget af juridiske enheder ejet af disse (https://www.rs-rs.si/stalisca-in-mnenja/stalisca-in-mnenja/javne-finance/stalisce/mnenje-o-javnofinancnem-vprasanju-glede-pridobivanja-kapitalskih-nalozb-drzave-in-obcin-ter-kapitals/). Udtalelsen betød, at de lokale myndigheder afholdt sig fra yderligere investeringer af denne art. Derfor mener jeg, at denne beslutning både med hensyn til indhold og virkning kan betragtes som en milepæl i Slovenien.
6c. Udvidelse af revisionsorganets strategiske fokus til at medtage målene for bæredygtig udvikling.
Selv om Sloveniens øverste revisionsmyndighed opererer lokalt (inden for landets grænser), er vores tankegang og handlinger på nogle måder i høj grad i overensstemmelse med globale overvejelser. Da FN's medlemsstater i 2015 vedtog 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som kombinerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling (økonomisk, social og miljømæssig) som defineret i de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG'er), besluttede vi i Sloveniens øverste revisionsmyndighed at bidrage til deres gennemførelse efter bedste evne gennem revisioner og revisionsberetninger. Sloveniens øverste revisionsmyndighed fokuserede naturligvis sine revisioner på de områder, hvor Slovenien har de dårligste resultater.
Vi traf også beslutning om en hensigtsmæssig måde at kommunikere strategisk på. Efter at have set forelæsningen fra Aránzazu Guillán Montero (ledende ansvarlig for ledelse og offentlig forvaltning ved UNDESA – FN's Økonomiske og Sociale Råd) om resultatrevision af paratheden til gennemførelsen af SDG'erne, eLearning Course2 (https://www.youtube.com/watch?v=NpQzARv_Vec), i 2017 foreslog jeg, at vi i vores revisionsberetninger klart skulle angive, at de hænger sammen med SDG'erne. På denne måde bidrog vi til at fremme gennemførelsen af dem. Mine kolleger hilste dette forslag velkommen. I adskillige år har vores revisionsberetninger nu på forsiden haft de relevante piktogrammer for de SDG-områder, som revisionen vedrører.
Uafhængighed
7. I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De opfylde dette krav i forbindelse med udførelsen af Deres kommende hverv?
Jeg mener, at både en institutions uafhængighed (jf. afsnit 7.a) og uafhængigheden for indehaveren af et bestemt embede (jf. afsnit 7.b) bidrager til denne uafhængighed i udførelsen af hvervet.
7a. En institutions uafhængighed
De primære instrumenter, der definerer betydningen af de øverste institutioners uafhængighed, er FN's Generalforsamlings resolution A/RES/66/209 fra 2011 og A/RES/69/228 fra 2014.
I Limaerklæringen (siden 2019 omtalt som INTOSAI-P 1), som blev vedtaget på den IX kongres for INTOSAI (Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder) i 1977, fremhæver man specifikt betydningen af, at de overordnede revisionsinstitutioner er uafhængige, og uafhængigheden skal være fast forankret i en solid retlig ramme fra forfatningen og nedefter. En robust retlig ramme er kun mulig med velfungerende institutioner – som garanterer retssikkerhed, navnlig muligheden for at forsvare deres uafhængighed ved retssager for en forfatningsdomstol. Retsstatens institutioner kan kun fungere godt i demokratiske systemer baseret på retsstatsprincippet. Dette er derfor en forudsætning for en uafhængig statslig revision. I kapitel II i Limaerklæringen understreger man behovet for, at et overordnet revisionsorgan både har funktionsmæssig og organisatorisk uafhængighed samt betydningen af dets økonomiske uafhængighed.
Tre årtier senere definerede man i Mexicoerklæringen (siden 2019 betegnet INTOSAI-P 10), som INTOSAI vedtog på sin XIX kongres, øverste revisionsmyndigheders uafhængighed gennem otte nøgleprincipper:
1. Eksistensen af hensigtsmæssige og virkningsfulde forfatningsmæssige/lovgivningsmæssige rammer og konkret efterlevelse af bestemmelserne inden for disse rammer. 2. Uafhængighed for de øverste ansvarlige og medlemmerne af kollegieinstitutioner for de øverste revisionsmyndigheder i varetagelsen af deres hverv, herunder sikkerhed i embedet og juridisk immunitet. 3. Et tilstrækkeligt bredt dækkende mandat og frie beføjelser i varetagelsen af den øverste revisionsmyndigheds funktioner. 4. Ubegrænset adgang til oplysninger. 5. Ret og pligt til at aflægge rapport om arbejdet. 6. Friheden til at bestemme indholdet af og tidspunktet for revisionsberetninger og offentliggørelse og udbredelse af disse. 7. Eksistensen af konkret anvendelse af mekanismer til opfølgning på anbefalinger fra øverste revisionsmyndigheder. 8. Finansiel og ledelsesmæssig/administrativ autonomi og disposition over hensigtsmæssige menneskelige, materielle og finansielle ressourcer.
7b. En persons uafhængighed
De øverste revisionsmyndigheders uafhængighed hænger uløseligt sammen med deres medlemmers uafhængighed. De har pligt til at sikre, at deres uafhængighed ikke på nogen måde kompromitteres af deres adfærd. I hvilken udstrækning dette lykkes for dem, afhænger frem for alt af deres integritet. Derfor skal de offentliggøre alle potentielle interessekonflikter – økonomiske, politiske eller retlige – før, under og efter udøvelsen af deres embede.
I deres embedsperiode skal de også afvise enhver invitation eller gave, som kan påvirke deres beslutningstagning, eller som i offentlighedens øjne kan så tvivl om deres uafhængighed, objektivitet eller effektivitet. I løbet af deres embedsperiode skal de også modstå ethvert pres, enten på dem personligt eller på institutionen, enten fra de reviderede, politikere, offentligheden eller medierne, og uanset om presset udøves vedrørende udvælgelse af reviderede, valget af revisionstype, valget af revisionsperiode, valget af revisionsudbydere, valget af revisionens kvalitet eller dybde, valget af revisionsdynamikken eller tidspunktet for offentliggøres af revisionsberetningen.
Efter min mening skal personer, der deltager i en revision, kun stå til ansvar over for lovgivningen og deres egen samvittighed, som de bruger til løbende at vurdere den rette balance mellem kvaliteten og hastigheden af revisionen, en faktor, der i sidste ende vil have den størst mulige indflydelse på revisionen.
Hvis jeg udnævnes til medlem af Den Europæiske Revisionsret, vil jeg nøje overholde de principper, som jeg har overholdt i mit arbejde i Sloveniens øverste revisionsmyndighed. Jeg er trods alt allerede forpligtet til at gøre det i henhold til INTOSAI princip 4 – INTOSAI-P 20 – som kræver, at de øverste revisionsmyndigheder anvender høje standarder for integritet og etik for medarbejdere på alle niveauer, og til ISSAI 130 – den etiske kodeks som helhed.
Hvad angår den retlige ramme, inden for hvilken Den Europæiske Revisionsret og dens medarbejdere opererer, er jeg opmærksom på:
– bestemmelserne i artikel 285, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det hedder, at Revisionsretten består af en statsborger fra hver medlemsstat, og at medlemmerne udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse,
– bestemmelserne i artikel 286, stk. 1, hvori det hedder, at Revisionsrettens medlemmer udvælges blandt personer, som i deres respektive stater tilhører eller har tilhørt eksterne kontrolinstitutioner, eller som er særligt kvalificerede til dette hverv, og videre, at: "Deres uafhængighed skal være uomtvistelig."
– Jeg forstår også, at Revisionsrettens medlemmer ved udførelsen af deres pligter i henhold til artikel 286, stk. 3, ikke må søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.
Hvis jeg udnævnes til medlem af Revisionsretten, vil jeg handle i overensstemmelse med bestemmelserne i ovennævnte artikler i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med reglerne for anvendelse af Revisionsrettens forretningsordene og bilagene hertil og endelig i overensstemmelse med adfærdskodeksen for Rettens medlemmer.
Jeg vil behandle alle reviderede lige, objektivt og upartisk. Jeg vil udføre mine pligter uafhængigt af medlemsstaternes og deres institutioners, politiske partiers, interessegruppers og private virksomheders interesser.
Jeg vil efter bedste evne sikre, at alle revisionsberetninger fra Den Europæiske Revisionsret udarbejdes i overensstemmelse med de internationale standarder for overordnede revisionsinstitutioner (ISSAI). Jeg vil bestræbe mig på at sikre, at alle resultater fremlægges på grundlag af de indsamlede revisionsbeviser, og at revisionserklæringerne fremlægges på grundlag af objektive kriterier, hvis indhold og anvendelse klart fremstilles i beretninger, og at både resultater og konklusioner fremlægges klart, gennemsigtigt, konstruktivt og, frem for alt, på en objektiv måde.
Afslutningsvis vil jeg gerne have lov til at tilføje et par bemærkninger om interessekonflikter. Hvis jeg i forbindelse med mine aktiviteter støder på et spørgsmål, der kan give anledning til en faktisk eller potentiel interessekonflikt for mit vedkommende, eller selv ved tilsyneladende interessekonflikter, vil jeg underrette Revisionsrettens formand og bede denne tildele sagen til et andet medlem af Revisionsretten.
Når min embedsperiode ophører, vil jeg af respekt for Den Europæiske Revisionsret og i kollegialitet over for alle dens medarbejdere og med henblik på at sikre vores fælles omdømme fortsat handle i overensstemmelse med ovenstående standarder.
8. Har De eller nære slægtninge (forældre, søskende, registrerede partnere og børn) andele eller aktier, eller har De eller medlemmer af Deres familie andre interesser, som kan kollidere med Deres fremtidige opgaver?
Hverken jeg eller nogen af mine familiemedlemmer har forretningsmæssige eller økonomiske interesser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med mit fremtidige hverv i Revisionsretten.
9. Vil De fremlægge alle Deres finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens formand og offentliggøre dem?
Jeg er parat til at fremlægge alle mine finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens formand og offentliggøre disse oplysninger, således som jeg har gjort i Slovenien gennem de seneste otte år i overensstemmelse med artikel 41 i den slovenske lov om korruption, integritet og forebyggelse.
10. Er De involveret i nogen verserende retssager? I bekræftende fald bedes De redegøre nærmere herfor.
Jeg er ikke involveret i nogen retssager.
11. Har De et politisk hverv eller et politisk mandat? Hvis ja, på hvilket niveau? Har De haft et politisk hverv inden for de seneste 18 måneder? I bekræftende fald bedes De redegøre nærmere herfor.
Jeg har hverken en aktiv eller en udøvende politisk rolle.
12. Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, hvis De udnævnes til medlem af Revisionsretten?
Hvis jeg bliver udnævnt til medlem af Revisionsretten, er jeg indstillet på at opgive mit nuværende hverv i Slovenien.
Jeg erklærer, at jeg ikke er medlem af noget politisk parti.
13. Hvordan vil De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, der involverer personer fra Deres hjemland?
Hvis en revision udført af Revisionsretten skulle afsløre beviser på mulig svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, vil jeg træffe alle nødvendige foranstaltninger for at underrette Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om resultaterne, uanset hvilke personer eller medlemsstater der er involveret. Det medlem af Revisionsretten, der er ansvarlig for revisionen, har pligt til straks at underrette OLAF, hvis man ved revisionen konstaterer bevis for mulig svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, som beskrevet i Revisionsrettens afgørelse nr. 97-2004 om bestemmelser for samarbejdet med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Efter min mening skal Revisionsretten som sådan og hvert af dens medlemmer som enkeltpersoner udvise nultolerance i sager om svig eller korruption, både i egne rækker og hos de reviderede.
Varetagelse af opgaver
14. Hvad er efter Deres opfattelse de vigtigste kendetegn ved en forsvarlig økonomisk forvaltningskultur i en offentlig tjeneste? Hvordan kan Revisionsretten være med til at styrke den?
Det primære princip er lovlighedsprincippet. Det underbygges af principperne om effektivitet, sparsommelighed og produktivitet. Europa-Parlamentet og Revisionsretten kan bidrage til at fremme respekten for disse principper gennem en hensigtsmæssig udvælgelse af revisioner, hensigtsmæssige revisionsberetninger og hensigtsmæssig behandling af revisionsberetningerne. Alle de involverede (de reviderede, Revisionsretten og Europa-Parlamentet) skal til enhver tid være klar over, at de arbejder i borgernes tjeneste, og at de skal gøre deres yderste for at sikre den mest effektive anvendelse af de ressourcer, som borgerne bidrager til det fælles bedste med gennem deres skatter. Derfor skal alle procedurer være så gennemsigtige som mulig (gennemsigtighedsprincippet), og borgerne skal have mulighed for at deltage i dem, så vidt det overhovedet er muligt (deltagelsesprincippet). Alle procedurer skal også være genstand for uafhængigt tilsyn, så overholdelsen og en uafhængig vurdering af deres kvalitet kan kontrolleres gennem interne og eksterne revisioner. Sidstnævnte krav er helt centralt for Revisionsrettens eksistensberettigelse, og det definerer dens mission. Gennem sine uafhængige revisioner holder Revisionsretten så at sige et spejl op foran alle de reviderede for at vurdere, hvorvidt deres operationer er i overensstemmelse med alle de ovennævnte principper (lovlighed, effektivitet, sparsommelighed, produktivitet, gennemsigtighed og deltagelse) i de nyeste revisionstendenser – navnlig i forbindelse med de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG'erne) – også principperne om etik, lighed og miljøvenlighed.
15. Ifølge traktaten skal Revisionsretten støtte Parlamentet i forbindelse med kontrollen af gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De forbedre samarbejdet mellem Retten og Europa-Parlamentet yderligere (navnlig dets Budgetkontroludvalg) med henblik på både at styrke det offentlige tilsyn med brugen af penge og sikre mest valuta for pengene?
Et effektivt samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Revisionsretten er nøglen til at sikre bedre resultater af de enkelte reviderede enheder og for Den Europæiske Union som helhed. Et hvert fællesskab er en afspejling de enkelte bestanddele. Dette gælder også Den Europæiske Union og alle dens institutioner, der hører under Revisionsrettens revisionsbeføjelser.
Valget af revisionstemaer og reviderede, som Revisionsretten dækker i sine årlige programmer, er af central betydning for en effektiv forbedring af helhedens funktion. Udvælgelsen bør være baseret på et holistisk syn på risikoen for dårlige resultater inden for hvert af Den Europæiske Unions aktivitetsområder og inden for de enkelte områder på risikoen for dårlige resultater hos de enkelte reviderede. I sine planlægningsprocedurer skal Revisionsretten analysere risiciene baseret på alle tilgængelige oplysninger, som den har fået gennem sine egne revisioner og fra Europa-Parlamentet (navnlig Budgetkontroludvalget (CONT-udvalget)), overordnede revisionsorganer, institutioner, der udfører andre former for kontrol (f.eks. OLAF), medierne osv.).
Ud over sandsynligheden bør man ved risikoanalysen også overvejer størrelsesordenen af potentielle negative konsekvenser. Områder eller reviderede, hvor risikoanalyserne viser den største sandsynlighed for dårlige resultater og de største skader, bør prioriteres højst ved revisionerne. Ved den endelige udvælgelse skal Revisionsretten overveje sin egen kapacitet og sin vurdering af projekternes kvalitet og rettidighed. Ved udvælgelsesprocessen skal der tages hensyn til, at tempoet for udarbejdelse af revisionsberetningen også kan have central betydning for at opnå en effekt (f.eks. hurtige oplysninger om skader, der er på vej til at ske, eller hurtig vejledning om afhjælpning – foranstaltninger eller anbefalinger), idet man anerkender, at et revisionsarbejde af den passende og forventede kvalitet tager tid.
Jeg mener, at Europa-Parlamentet (navnlig CONT-udvalget) og Revisionsretten især kan forbedre resultaterne for revisorerne og for Den Europæiske Union som helhed ved at forbedre informationsstrømmen mest mulig. Dette kan kun sikres gennem robust kommunikation – både i planlægnings- og rapporteringsfasen – og gennem god ekstern kommunikation med alle centrale brugere af de resulterende oplysninger (reviderede, tjenestebrugere, medierne, offentligheden osv.).
I planlægningsfasen bør Revisionsretten betragte Europa-Parlamentet (navnlig CONT-udvalget) som en nøgleparter ved indsamling af oplysninger om risici, der skal medtages i analyserne, der ligger til grund for den årlige arbejdsplan. Endelig er det Revisionsrettens grundlæggende opgave at støtte Europa-Parlamentet med at udøve sine beføjelser med kontrollen af gennemførelsen af budgettet.
I rapporteringsfasen er det vigtigt, at Revisionsretten og Europa-Parlamentet (navnlig CONT-udvalget) betragter hinanden som partnere, der kan samarbejde om at forbedre de situationer, som Revisionsretten har berettet om, og gennemføre de korrektioner, som Revisionsretten har anbefalet i sine beretninger.
Det er min personlige holdning, at fremlæggelse af revisionsberetninger for CONT-udvalget og for andre udvalg, når det er relevant og afhængig af kompetenceområderne, er nøglen til at nå dette mål. Fremlæggelsen af revisionsberetninger for de relevante udvalg med deltagelse af de reviderede kan skabe høj grad af sikkerhed for, at der kan ske forbedringer. Ved sådanne møder fremlægger Revisionsrettens repræsentanter først Rettens beretninger, og derefter forventes de reviderede i første omgang at forklare, hvorfor de konstaterede anomalier er opstået, og derefter hvordan de vil blive korrigeret, og hvem der får ansvaret for disse foranstaltninger. De reviderede skal navnlig forpligte sig til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Revisionsretten i tide og med relevant dokumentation. Hvis der i løbet af en yderligere periode opstår tvivl om gennemførelsen (f.eks. manglende gennemførelse eller for sen gennemførelse) eller gennemførelsesmetoden (f.eks. ineffektiv eller uøkonomisk gennemførelse) af anbefalingerne, vil Revisionsretten undersøge den reviderede på ny ved hjælp af en opfølgende revision og underrette Europa-Parlamentet om resultaterne.
16. Hvilken form for merværdi mener De, at resultatrevisioner tilfører, og hvordan bør resultaterne heraf indarbejdes i forvaltningsprocedurerne?
Jeg har arbejdet med offentlige finanser gennem hele min erhvervskarriere. Jeg har primært fokuseret på at forbedre resultaterne for staten som helhed eller for dens enkelte bestanddele – systemer, delsystemer og enkelte organisatoriske enheder/agenturer – enten på nationalt eller lokalt niveau. Mit arbejde har altid været styret af de underliggende principper om lovlighed som det første og de bedst mulige resultater som det andet. Med hensyn til overholdelsen af den gældende lovgivningsmæssige ramme har min holdning altid været, at dette er en absolut forudsætning, der skal være opfyldt uanset omstændighederne. Først når dette er på plads, kan man gå videre til at diskutere aspekter vedrørende resultater. Derfor afviser jeg på det bestemteste, at man forfølger nogen resultateffekter, som går ud over overholdelsen af den lovgivningsmæssige ramme.
Min tilgang til resultater har altid været, at det er vigtigt for enhver enkeltperson eller organisation at opnå de rette resultater i bred forstand. Resultater i bred forstand består af effektivitet i snæver forstand og produktivitet. Jeg tænker på effektivitet i snæver forstand som opnåelsen af mål, og produktivitet som midlet til at nå disse mål. Jeg har derfor den holdning, at alle enheder bør bestræbe sig på at gøre tingene på den rigtige måde, fordi kun på den måde opnår man gode resultater i bred forstand.
Jeg har altid fulgt disse værdier i mit arbejde i Sloveniens øverste revisionsmyndighed og i lokalsamfundet samt i alle opgaver, som jeg har påtaget mig uden for min erhvervskarriere. Sidst, men ikke mindst følger jeg dem i mit privatliv, hvor jeg gør mit bedste for at tage mig af min familie, holde mig i form og ved godt helbred, at øge min personlige viden og at vokse åndeligt.
Efter min mening ligger den centrale merværdi ved resultatrevisioner for den reviderede i, at man i revisionsberetningerne både henleder opmærksomheden på det store billede med god forvaltning og på de enkelte bestanddele. Når vi identificerer dårlige resultater og fremsætter anbefalinger, gøres den reviderede opmærksom på og tilskyndes til at forbedre det indbyrdes forhold mellem resultater, økonomi og produktivitetsfaktorer og behovet for at sikre den rette balance mellem dem. Dette gælder både den revideredes interne operationer, dvs. alle de interne forretningsfunktioner, og den revideredes eksterne operationer, dvs. operationer over for andre aktører inden for den revideredes aktivitetsområde og i sidste ende samfundet som helhed.
I forbindelse med en resultatrevision er det første skridt at informere den reviderede om sammenhængen med dens resultater og de myriader af strategiske ledelsesinstrumenter, der er tilgængelige, hvilket omfatter alle værktøjerne til at bygge den strategiske pyramide. For det første ved at analysere og evaluere dens opgave og de tilhørende kerneværdier og for det andet ved at udforme en hensigtsmæssig vision for den fremtidige udvikling af dens institution. Herefter stilles den reviderede over for en vurdering af, hvorvidt processen, resultatet af formuleringen af strategiske mål og af indikatorer og milepæle til at overvåge deres gennemførelse er tilstrækkelig. Det er værd at bemærke, at den reviderede får alle oplysninger om alle de værktøjer, der er udviklet til dette formål (f.eks. SWOT- og PEST-analyser osv.).
Mål er beregnet til at gennemføre visionen. De viser, at der er en forståelse af den retning, som organisationen skal bevæge sig i for at opfylde sin vision. Visionen kan ikke nås med et enkelt mål, eftersom opfyldelsen af visionen normalt afhænger af en række områder, hvor der er behov for samordnede foranstaltninger. Målene kan være både eksterne og interne. De kan vedrøre områder, der udgør aktiviteter, hvorigennem organisationen interagerer med de omgivelser, som den opererer i, i bred forstand, eller de kan vedrøre organisationens interne operationer. Antallet af områder – både interne og eksterne – som en vellykket opfyldelse af visionen afhænger af, er normalt meget stort, men ikke alle områder er lige vigtige. De befinder sig faktisk i et hierarki, og prioriteres forskelligt rent tidsmæssigt. Alt dette skal tages i betragtning ved fastsættelsen af mål. Der må hverken være for få eller for mange mål. For få mål udsætter organisationen for en risiko for ikke at dække alle de områder, der har betydelig indvirkning på opfyldelsen af visionen. På den anden side udsætter for mange mål organisationen for en risiko for ikke at kunne håndtere alle de opstillede mål på grund af det store antal og spredningen i de data, de skal overvåge, analysere, forstå og reagere rettidigt og hensigtsmæssigt på. Derfor ligger et passende antal mål mellem 5 og 7.
Målene skal have visse kvalitative kendetegn. Disse betegnes med det engelske akronym SMART (specifikt, målbart, opnåeligt, relevant, tidsbestemt). Specifikt – målene skal være snævre nok til ikke at dække et for bredt område, eftersom manglende fokus (i lyset af det store antal faktorer, der spiller ind på området) mindsker chancerne for succes. Fællesnævneren bliver mindre, når antallet af faktorer stiger. Målbart – målene skal kunne måles. Derfor skal de omfatte en numerisk komponent, eftersom det er den eneste mulighed for objektivt at overvåge resultaterne. Opnåeligt – målene skal være opnåelige. Der skal tilskyndes til at være ambitiøs, men inden for realistiske grænser. Hvis man opstiller uopnåelige mål, er det tegn på manglende virkelighedssans. Denne tilgang frustrerer aktørerne og virker mod hensigten. I disse tilfælde ligger resultaterne normalt under holdenes faktiske kapacitet på grund af demoralisering. På den anden side kan det at fastsætte for lave mål fjerne os unødvendigt langt fra muligheden for at opfylde vores vision i tide. Relevant – målene skal hænge sammen med visionen og det område, som de er opstillet for. Hvis denne sammenhæng ikke er til stede, vil selv den fuldstændige opfyldelse af et mål overhovedet ikke hjælpe os med at opfylde vores vision. Vi har bevæget os i den forkerte retning. Tidsbestemt – målene skal også omfatte et tidsaspekt. Det skal klart defineres, hvornår de skal være nået. For at opnå endnu større sikkerhed for at nå målene skal der også opstilles delmål (milepæle) som en del af de endelige mål. For delmål skal målets tidsaspekt kædes sammen med målets målbarhed. Milepæle skal defineres ved hjælp af både tid og værdi.
Desuden gælder det navnlig for revisioner, hvor der gennemføres en resultatrevision i forbindelse med en effektivitetsrevision, at den reviderede stilles over for gennemførte vurderinger og anbefalinger fremsat i forbindelse med resultaternes overholdelse af lovligheden af operationernes sparsommelighed og produktivitet. I disse tilfælde er det vigtigt at forstå ikke blot økonomien, men også produktiviteten for operationerne og frem for alt deres indbyrdes sammenhæng eller bestræbelserne på at optimere dem, samtidig med at man opretholder en balance med de (begrænsede) ressourcer, der er til rådighed – både menneskelige og økonomiske.
Med henblik på at nå vores mål vælger vi som oftest den billigst mulige løsning. Selv om gode ledere er klar over, at de billigste løsninger ikke altid er de bedste for så vidt angår de langsigtede omkostninger, og at principperne for overvågning af livstidsomkostninger allerede anvendes for disse begreber, er en sådan tilgang ikke altid mulig. Med hensyn til omkostningsaspekterne bevæger vi os ind på området for økonomisk teori. Men i ethvert projekts levetid er det ikke altid kun omkostningerne, der betyder noget, men også de fordele, de fører med sig. Når vi sammenligner omkostninger og fordele, beskæftiger vi os med effektivitet. Forholdet mellem omkostninger og fordele ændrer sig, i takt med at omkostningerne ændrer sig. Nogle gange forbedres forholdet mellem omkostninger og fordele, når omkostningerne øges fra det laveste niveau. Ud fra et økonomisk synspunkt bevæger vi os derfor væk fra den optimale situation, men i dette tilfælde begynder vi at bevæge os i retning af det optimale set ud fra et effektivitetssynspunkt. På et tidspunkt nås dette optimale punkt. Derefter bliver forholdet dårligere igen. Denne forringelse skyldes stigende marginalomkostninger og faldende marginale fordele. Beslutningen om, hvorvidt man skal vælge princippet om økonomi eller princippet om effektivitet, afhænger af den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Økonomiske begrænsninger tvinger os normalt til at følge princippet om økonomi. Uanset hvilket princip man vælger, er det vigtigt at indse, at begge er målorienterede og går i retning af princippet om effektivitet. Det er værd at bemærke, at det nogle gange er nødvendigt at nå et mål, uanset prisen. På det tidspunkt er det kun effektiviteten, der tæller, mens økonomi og produktivitet er henvist til bagsædet. Sådanne scenarier opstår hovedsagelig i krisesituationer og involverer normalt eksistentielle spørgsmål.
Opbygningen af produktivitetssystem drejer sig derfor om at opbygge et effektivitetssystem. Produktivitetssystemet optimerer opfyldelsen af målene, der opstilles i effektivitetssystemet. Med effektivitet som den indledende fase – planlægningsfasen– spørger vi os selv, hvad vi skal gøre. Produktivitet – i gennemførelsesfasen – handler om, hvordan vi gør det.
I denne del af revisionsundersøgelsen af den revideredes strategiske ledelse gøres den til genstand for en kritisk vurdering af beslutningstagningen vedrørende de ændringer, der er nødvendige for at nå de opstillede mål, og anvendelsen af de rette ledelsesværktøjer, både i organisationen som helhed og i dens enkelte dele. Det er værd at bemærke, at der fremlægges fuldstændige oplysninger om alle de procesværktøjer, der er udviklet til dette formål (det hyppigst anvendte værktøj bærer det engelske akronym PERT – Project Evaluation and Review Technique). Det er et projektstyringsværktøj, hvor vi analyserer de enkelte nødvendige skridt, primært med hensyn til tid, men for os er analyser af beløb endnu vigtigere (hvilket også omfatter tidselementer, fordi forsinkelser medfører udgifter). Dette gøres normalt med den kritiske vejrute-metode (Critical Path Method, CPM) eller kritisk vejrute-analyse (Critical Path Analysis, CPA). Hvis den reviderede allerede anvender disse værktøjer, kan disse processer gøres til genstand for en kritisk revisionsundersøgelse.
I den endelige fase kan revisionen omfatte en vurdering af risikostyringen. Sandsynligheden for at nå målene eller opfylde visionen afhænger af en vellykket håndtering af risiciene. Det at kende alle risiciene, som, hvis de bliver til virkelighed, kan betyde, at målet ikke nås, og at forberede og gennemføre foranstaltninger til at håndtere disse risici på forhånd er den eneste måde til at sikre, at risiciene ikke bliver til virkelighed, og at målene nås.
Med hensyn til risici skal vi hele tiden huske på, at der ikke er lige stor sandsynlighed for, at alle risici bliver til virkelighed. Det er også vigtigt at forstå, at ikke alle risici, der bliver til virkelighed, har de samme konsekvenser. Derfor opdeler vi altid risici i flere segmenter. Når vi skal håndtere dem, fokuserer vi på risici, der sandsynligvis vil indtræffe, og som ledsages af yderst alvorlige konsekvenser.
Hvad revisionen skal beskæftige sig med, afhænger af modenheden af den institution, der skal revideres. På grundlag af vores erfaringer med resultatrevision lagde vi i Sloveniens øverste revisionsmyndighed primært vægt på resultaterne i de første år, idet vi stødte på revisorer, hvis mål ikke var udformet på en hensigtsmæssig måde, og selv revisorer, som overhovedet ikke havde nogen mål, og for hvem strategisk ledelse var fuldstændig ukendt terræn. Først flere år senere kunne vi snakke om revisioner af deres resultater.
Derfor er det vigtigt at være klar over, at opbygningen af et effektivt ledelsessystem er en løbende proces, der tager lang tid. Det er en slags maratonløb, der kræver både tålmodighed og udholdenhed hos såvel den reviderede som revisorerne, og som formentlig aldrig bliver helt færdigt, fordi selv de mest optimerede organisationer altid støder på udfordringer både internt i organisationen og fra de omgivelser, hvori organisationen arbejder. Der kan være tale om menneskelige, organisatoriske, ejendomsmæssige eller økonomiske, men også sociopolitiske, miljømæssige eller sågar geostrategiske udfordringer.
Med hensyn til de udfordringer, som de reviderede står over for, har revisorerne altid tillid til, at vores arbejde kan hjælpe dem. Efter min mening kan efterkommelse af resultaterne og anbefalingerne fra revisionen yde et afgørende bidrag til at forbedre de enkelte revideredes resultater. Hvor det er muligt, forventes det, at anbefalingerne vil blive gennemført under selve revisionen. Ellers forventes de reviderede at forpligte sig til at gennemføre dem med et klart defineret indhold og tidsramme samt en præcis definition af de relevante ansvarlige (hvad, hvornår og hvem?).
Sammenfattende vil jeg understrege, at de revideredes operationer ikke er et mål i sig selv, og ej heller er formålet med deres revision at forbedre resultaterne af de reviderede organisationer for deres egen skyld. Alle reviderede organisationer eksisterer for at forfølge en offentlig interesse – en interesse i borgernes tjeneste. Derfor vil jeg afslutte denne del med det sidste element i titlen på INTOSAI-P 12-standarden, som på fineste vis definerer betydningen af hele spektret af organisationers resultater og det værdifulde og fordelagtige ved at revidere dem. Det er præcis det, som det hele handler om: at gøre en forskel i borgernes liv.
17. Hvordan kan samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsorganer og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget forbedres?
Medlemsstaternes revisionsmyndigheder har allerede et godt samarbejde med Revisionsretten og med hinanden, men selvfølgelig er der altid plads til forbedring.
I overensstemmelse med ånden i artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde underretter Revisionsretten altid de nationale revisionsmyndigheder om sine revisionsbesøg til de enkelte medlemsstater. Denne praksis giver de nationale revisionsmyndigheder mulighed for at lade deres medarbejdere deltage i og iagttage Revisionsrettens revisorers arbejde i deres eget land. Dette styrker forbindelsen mellem institutionerne direkte på revisionsholdsniveau og fremmer udveksling af viden, erfaringer og praksis i respekt for begge institutioners uafhængighed. Viden og bevidsthed om vigtigheden af interne kontrolmekanismer for udbetalingen af europæiske midler bliver også styrket, når både de nationale revisionsmyndigheder og Revisionsretten kan arbejde hen imod forbedringer.
Sideløbende udveksles der oplysninger på det højeste niveau gennem Kontaktudvalget, der består af formændene for EU-medlemsstaternes revisionsmyndigheder. Kontaktudvalget er ikke blot et kontaktpunkt mellem Revisionsretten og de nationale revisionsmyndigheder, men også et centralt kontaktpunkt mellem de nationale revisionsmyndigheder indbyrdes. Alle kontakter på dette niveau er vigtige, navnlig for muligheden for at planlægge fælles og sideløbende revisioner, hvor to eller flere øverste revisionsmyndigheder aftaler at udføre en bestemt revision i fællesskab eller arbejde med det samme revisionstema på samme tid. Af særlig relevans for sådanne revisioner er den fælles tidsplan for planlægning af de årlige arbejdsprogrammer for de enkelte øverste revisionsinstitutioner – inklusive Revisionsretten.
Hvis jeg bliver udnævnt til medlem af Revisionsretten, vil jeg arbejde for at videreføre og udvide dialogen, udveksle erfaringer og samarbejde om fælles revisionsprojekter og for at fremlægge resultater og anbefalinger for såvel de nationale parlamenter som Europa-Parlamentet. Jeg betragter samarbejdet mellem revisionsinstitutioner og parlamenter og mellem Europa-Parlamentet (navnlig CONT-udvalget) og nationale parlamenter som nøglen til at opnå positive ændringer i de reviderede enheders resultater.
18. Hvordan vil De yderligere forbedre Revisionsrettens rapportering med henblik på at give Europa-Parlamentet alle nødvendige oplysninger om nøjagtigheden af de data, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen?
Revisionsrettens primære opgave er at levere relevante og pålidelige oplysninger til Europa-Parlamentet om anvendelsen af EU's budget. Alt dette er beregnet på at skabe merværdi for alle Den Europæiske Unions borgere.
Pålidelige data er nøglen til at gennemføre pålidelige revisionsvurderinger. Revisionsretten kan imidlertid bidrage til at sikre pålideligheden på to indirekte måder. Den kan ikke påvirke dataene direkte, fordi den ikke kan anmode om dem direkte hos de nationale regeringer. Den kan kun anmode om dem fra Kommissionen.
Den første måde er ved at revidere dem. Ved en revision baseret på en gennemgang af den tilgængelige dokumentation og om nødvendigt direkte besøg i marken indsamler man først beviser for sandhedsværdien af de modtagne oplysninger, hvorefter man vurderer konsekvensen i den procedurer, man har fulgt, og som leder frem til de individuelle betalinger.
En anden måde, hvorpå man kan sikre, at dataene er nøjagtige, er gennem revision af dataindsamlingssystemerne, af systemerne opstrøms og af opsummering af data og alle tilhørende interne kontroller. Hyppigheden og omfanget af anvendelsen af begge metoder hænger sammen med Revisionsrettens lovbestemte opgaver og resultaterne af risikoanalyser i fasen med udvælgelse af revisionen.
Jeg mener, at Revisionsretten gør et godt stykke arbejde med at revidere data. Derfor ser jeg et potentiale for den fremtidige udvikling, navnlig med hensyn til revisioner af interne kontrolsystemer eller informationssystemer.
Andre spørgsmål
19. Vil De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Europa-Parlamentet afgiver en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Revisionsretten?
Hvis dette skulle ske, vil jeg skulle overveje situationen grundigt, eftersom jeg er bevidst om betydningen af en høj grad af tillid mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet. Jeg er naturligvis også opmærksom på den tillid, som den slovenske regering har vist mig ved at støtte mit kandidatur, og derfor vil jeg føle mig forpligtet til at rådføre mig med den, inden jeg træffer en beslutning.
Men jeg håber, at den viden og erfaring, jeg har indhøstet i min hidtidige karriere, og som fremgår af mit CV, og min hidtidige indsats, som fremgår af mine svar på dette spørgeskema, er tilstrækkelig garanti for kvaliteten af mit fremtidige arbejde til, at CONT-udvalget og Europa-Parlamentet kan støtte mit kandidatur til posten som medlem af Revisionsretten.
Som jeg skrev i begyndelsen af dette spørgeskema: "Budgetter er mit liv.". Jeg vil i sandhed være beæret og taknemmelig, hvis jeg også får mulighed for at beskæftige mig med det store EU-budget, som jeg tidligere har beskæftiget mig med lokale og nationale budgetter i Slovenien.
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Titel |
Delvis fornyelse af medlemmerne af Revisionsretten – SL-kandidat |
|||
Referencer |
13355/2021 – C9-0408/2021 – 2021/0805(NLE) |
|||
Dato for høring / anmodning om godkendelse |
5.11.2021 |
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
CONT 10.11.2021 |
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
Olivier Chastel 16.11.2021 |
|
|
|
Behandling i udvalg |
10.1.2022 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
10.1.2022 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
22 8 0 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Matteo Adinolfi, Olivier Chastel, Caterina Chinnici, Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Luke Ming Flanagan, Isabel García Muñoz, Monika Hohlmeier, Jean-François Jalkh, Pierre Karleskind, Joachim Kuhs, Claudiu Manda, Alin Mituța, Younous Omarjee, Tsvetelina Penkova, Markus Pieper, Sabrina Pignedoli, Michèle Rivasi, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Vincenzo Sofo, Angelika Winzig, Tomáš Zdechovský |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Pascal Durand, Maria Grapini, Mikuláš Peksa, Elżbieta Rafalska, Sándor Rónai, Viola Von Cramon-Taubadel |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7) |
Robert Roos |
|||
Dato for indgivelse |
12.1.2022 |
|||