BETÆNKNING om EU's kønshandlingsplan III

11.2.2022 - (2021/2003(INI))

Udviklingsudvalget
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører: Chrysoula Zacharopoulou


Procedure : 2021/2003(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0025/2022

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU's kønshandlingsplan III

(2021/2003(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og til generel henstilling nr. 30 af 18. oktober 2013 fra FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder om kvinder i konfliktforebyggelses-, konflikt- og postkonfliktsituationer,

 der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet fra 1995, som blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference, og til resultaterne af gennemgangskonferencerne,

 der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) og dennes ikrafttræden i EU den 21. januar 2011 i henhold til Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap[1],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" (COM(2021)0101),

 der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i september 2015, og verdensmålene for bæredygtig udvikling, særlig mål nr. 1, 4, 5, 8, 10 og 17,

 der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 100 fra 1951 vedrørende lige løn,

 der henviser til ILO's konvention nr. 111 fra 1958 vedrørende forskelsbehandling (ansættelse og beskæftigelse),

 der henviser til ILO's konvention nr. 190 fra 2019 vedrørende vold og chikane,

 der henviser til ILO's henstilling nr. 202 fra 2012 vedrørende social mindstesikring,

 der henviser til den fjerde Genèvekonvention af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid,

 der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 (2000), 1820 (2008), 1888 (2009), 1889 (2009), 1960 (2010), 2106 (2013), 2122 (2013), 2242 (2015), 2467 (2019) og 2493 (2019) om kvinder, fred og sikkerhed,

 der henviser til Europarådets konvention af 11. maj 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

 der henviser til Europarådets konvention af 16. maj 2005 om bekæmpelse af menneskehandel og af 25. oktober 2007 om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug,

 der henviser til den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), der blev afholdt i Kairo i 1994, til dens handlingsprogram og resultaterne af gennemgangskonferencerne og til topmødet i Nairobi 2019 (ICPD+25), hvor 25-året for Kairokonferencen blev fejret,

 der henviser til Addis Abeba-handlingsplanen, der blev vedtaget af den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering i juli 2015,

 der henviser til EU's og FN's fælles Spotlightinitiativ, der har til formål at udrydde alle former for vold mod kvinder og piger,

 der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til artikel 8, artikel 153, stk. 1, og artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

 der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

 der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016,

 der henviser til den fælles meddelelse af 25. november 2020 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "EU's kønshandlingsplan III – en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil 2021-2025" (JOIN(2020)0017) og til det ledsagende fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Objectives and indicators to frame the implementation of GAP III" (Mål og indikatorer som grundlag for gennemførelse af kønshandlingsplan III) (SWD(2020)0284),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 af 24. marts om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed ("EU4Health-programmet") for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014[2],

 der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær med titlen "The Impact of COVID-19 on Women" (Indvirkningen af covid-19 på kvinder), der blev offentliggjort den 9. april 2020,

 der henviser til FN's Befolkningsfonds (UNFPA's) rapport med titlen "Impact of the COVID-19 Pandemic on Family Planning and Ending Gender-based Violence, Female Genital Mutilation and Child Marriage" (Covid-19-pandemiens indvirkning på familieplanlægning og bekæmpelse af kønsbestemt vold, kvindelig kønslemlæstelse og børneægteskaber), der blev offentliggjort den 27. april 2020,

 der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) globale strategi for at fremskynde udryddelsen af livmoderhalskræft som problem for folkesundheden, som blev iværksat i november 2020,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

 der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

 der henviser til EU's handlingsplan af 5. juli 2019 om kvinder, fred og sikkerhed (WPS) for 2019-2024,

 der henviser til Generation Equality Forum, der blev afholdt i Mexico City fra den 29. til den 31. marts 2021 og i Paris fra den 30. juni til den 2. juli 2021 samt til de tilsagn, der blev givet om at fremskynde opnåelsen af ligestilling mellem kønnene på verdensplan, såsom "Global Acceleration Plan for Gender Equality" (global accelerationsplan for ligestilling mellem kønnene) og den nye "Compact on Women, Peace and Security and Humanitarian Action" (pagt om kvinder, fred og sikkerhed og humanitær indsats), der blev iværksat som et resultat af forummet,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa[3],

 der henviser til sin beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelse af det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0182) – Gender Equality and Women's Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020 (Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020)[4],

 der henviser til sin beslutning af 12. februar 2020 om en EU-strategi for udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse i hele verden[5],

 der henviser til sin beslutning af 13. februar 2020 om EU's prioriteter for den 64. samling i FN's Kommission for Kvinders Status[6],

 der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2020 om ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik[7],

 der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen[8],

 der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om udligning af den kønsbestemte digitale kløft: Kvinders deltagelse i den digitale økonomi[9],

 der henviser til sin beslutning af 24. juni 2021 om 25-året for den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD25) (Nairobitopmødet)[10],

 der henviser til sin beslutning af 24. juni 2021 om situationen for så vidt angår seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i EU inden for rammerne af kvinders sundhed[11],

 der henviser til forretningsordenens artikel 54,

 der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Budgetudvalget,

 der henviser til fælles betænkning fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0025/2022),

A. der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en af Den Europæiske Unions værdier og en grundlæggende og universel menneskerettighed;

B. der henviser til, at kønsbestemt vold i alle dens former, navnlig kvindemord, er den mest ekstreme form for ulighed mellem kønnene; der henviser til, at kønsbestemt vold skal forstås som en ekstrem form for diskrimination og en krænkelse af menneskerettighederne;

C. der henviser til, at det er nødvendigt at forsvare kvinders rettigheder og at træffe foranstaltninger til at bekæmpe alle former for udnyttelse, vold, undertrykkelse og ulighed mellem kvinder og mænd; der henviser til, at forebyggelse af kønsbestemt vold kræver, at de kønsnormer, der bidrager til at opretholde uligheder, udfordres, og at dette bl.a. omsættes til vedtagelse og gennemførelse af effektive lovgivningsmæssige foranstaltninger og reformer;

D. der henviser til, at kønsbestemt vold både er en årsag til og en konsekvens af strukturelle uligheder og manglen på en mere ligelig fordeling af magt; der henviser til, at bekæmpelse af vold kræver en forståelse af årsagerne dertil og de medvirkende faktorer; der henviser til, at ulighed mellem kønnene er dybt rodfæstet i samfundsmæssige værdier, der bygger på kønsstereotyper; der henviser til, at det både er et mål og en forudsætning for at opnå holdbar og effektiv ligestilling, at mænd og drenge engagerer sig i ligestilling mellem kønnene;

E. der henviser til, at vold mod kvinder og piger kommer til udtryk på forskellige måder og på måder, der ikke udelukker hinanden, herunder cybervold; der henviser til, at mere end halvdelen (58 %) af 14 000 kvinder og piger i 31 lande ifølge skøn har været ofre for chikane og misbrug online;

F. der henviser til, at kvinder med intersektionelle identiteter og sårbarheder står over for en øget risiko for vold og chikane;

G. der henviser til, at EU og FN har lanceret Spotlightinitiativet med det formål at bekæmpe vold, herunder seksuel vold, mod kvinder og piger;

H. der henviser til, at prostitution er en alvorlig form for vold og udnyttelse, som primært rammer kvinder og børn; der henviser til, at de underliggende årsager til prostitution hænger sammen med socioøkonomiske fænomener som arbejdsløshed, økonomiske vanskeligheder og fattigdom; der henviser til, at medlemsstaterne er nødt til at øge finansieringen til social støtte og adgang til offentlige tjenester for ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse, med psykologisk og social støtte fra specialister, og til at indføre sociale og økonomiske politikker, som er udformet til at hjælpe sårbare kvinder og piger med at komme ud af prostitutionen, navnlig ved at sikre dem job, som faktisk kan integrere dem i samfundet;

I. der henviser til, at adgang til sundhedsydelser og ydelser vedrørende sundhed og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) skal være universel; der henviser til, at sundhedsrettigheder, navnlig seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder, er grundlæggende rettigheder for kvinder, som bør styrkes og ikke på nogen måde må udvandes eller ophæves; der henviser til, at en bestemt diskurs, der truer opretholdelsen af seksuelle og reproduktive rettigheder både inden for og uden for EU, bliver stadig mere intens;

J. der henviser til, at kvinder i al deres mangfoldighed udsættes for tværgående strukturel forskelsbehandling på grund af race, etnicitet, religion eller tro, handicap, sundhed, socioøkonomisk baggrund, fødselsstatus, alder, klasse, flygtninge- eller migrationsstatus og seksuel orientering og kønsidentitet, hvilket skal anerkendes som en hindring for fuld udøvelse af de grundlæggende rettigheder;

K. der henviser til, at det er afgørende for global viden og styring at indsamle opdelte og kvantificerbare data om ulighed mellem kønnene under hensyntagen til intersektionelle faktorer;

L. der henviser til, at kvinders og pigers rettigheder er truet, og at råderummet for civilsamfundsorganisationer (CSO'er), navnlig dem, der forsvarer kvinders rettigheder, samt kvindeorganisationer og græsrodsorganisationer, indskrænkes i mange lande både inden og uden for EU; der henviser til, at der ses en bekymrende modreaktion mod kvinders og LGBTQI+-personers rettigheder verden over med indskrænkninger SRSR og forbud mod seksualundervisning og kønsstudier;

M. der henviser til, at det er afgørende at styrke og yde tilstrækkelig finansiering til civilsamfundsorganisationer, der forsvarer kvinders og pigers rettigheder i partnerlandene, for at skabe nye holdninger i samfundet og en konsensus, der fremmer ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at en aktiv inddragelse af kvindeorganisationer på stedet er afgørende for en vellykket gennemførelse af kønshandlingsplan III;

N. der henviser til, at kvinder og piger i uforholdsmæssig høj grad påvirkes af et stigende antal nødsituationer såsom dem, der følger af væbnede konflikter, naturkatastrofer og klimaændringer;

O. der henviser til, at covid-19-pandemien og de efterfølgende nedlukningsforanstaltninger har haft en alvorlig indvirkning på kvinder og piger og har forværret eksisterende uligheder, navnlig indvirkning på adgangen til uddannelse og sundhedspleje, navnlig SRSR, og balancen mellem arbejdsliv og privatliv; der henviser til, at dette fører til en stigning i kønsbestemt vold og sociale og økonomiske uligheder;

P. der henviser til, at pandemien har haft en uforholdsmæssig stor indvirkning på kvinder; der henviser til, at 70 % af de social- og sundhedsarbejdere, der er med til at bekæmpe covid-19 i forreste linje, uanset om det er sygeplejersker, læger eller rengøringspersonale, er kvinder; der henviser til, at kvinder, der arbejder hjemmefra, var arbejdsløse eller arbejdede på deltid, er kommet under endnu større pres, da de fortsat er dem, der udfører størstedelen af pligterne i husholdningen og opgaver i forbindelse med pleje af omsorgskrævende familiemedlemmer; der henviser til, at de tilgængelige data viser, at antallet af kvinder, som er ofre for vold og/eller chikane, steg under covid-19-nedlukningen;

Q. der henviser til, at der er mangel på kvindelige studerende inden for studieområderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM);

R. der henviser til, at kvinders og mænds lige repræsentation, deltagelse og indflydelse i det politiske liv er en forudsætning for et ægte demokratisk samfund; der henviser til, at kvinders og pigers konstruktive deltagelse i konfliktforebyggelse og -løsning og i genopbygning kan føre til mere varig fred;

S. der henviser til, at bekæmpelse af uligheder vil være af afgørende betydning for genopretningen efter pandemien; der henviser til, at pigers og kvinders deltagelse, repræsentation og lederskab bør være en prioritet ved udformningen, gennemførelsen og evalueringen af sådanne foranstaltninger;

T. der henviser til, at det stadig er en udfordring at opnå respekt for den menneskelige værdighed og ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at intet land i verden vil komme tæt på at opnå ligestilling mellem kønnene før 2030;

U. der henviser til, at kønshandlingsplan III bør udgøre rammen for et aktivt bidrag fra EU's optræden udadtil i bekæmpelsen af ulighed mellem kønnene; der henviser til, at kønshandlingsplan III bør gennemføres fuldt ud som et centralt instrument til at forhindre forskelsbehandling og marginalisering og til at sikre kvinders og pigers rettigheder og værdighed, idet der slås til lyd for at integrere kønsaspektet i alle internationale samarbejdsprogrammer og integrere ligestilling mellem kønnene i nationale planer og strategier i samarbejde med lokale partnere og civilsamfundsorganisationer;

V. der henviser til, at der bør være en mere strategisk, koordineret og systematisk tilgang til, hvordan EU og medlemsstaterne arbejder sammen om kønsspørgsmål i partnerlandene; der henviser til, at EU's missioner og delegationer står i spidsen for bestræbelserne på at gennemføre kønshandlingsplan III, og delegationernes og missionspersonalets ekspertise spiller en vigtig rolle for en vellykket gennemførelse af den; der henviser til, at Kommissionen bør yde delegationerne teknisk bistand til at komme i gang med gennemførelsesplanerne på landeniveau;

1. glæder sig over EU's nye kønshandlingsplan III for 2021-2025 og opfordringen heri til en verden med ligestilling mellem kønnene som en videreførelse af og på grundlag af arbejdet, erfaringerne og resultaterne vedrørende kønshandlingsplan II; glæder sig over kønshandlingsplan III's forbedringer, forpligtelser og omfattende mål, navnlig dens opgradering fra et arbejdsdokument til en fælles meddelelse, som Europa-Parlamentet opfordrede til i sin beslutning af 23. oktober 2020 om ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik;

2. glæder sig over den inkluderende karakter af den høringsproces, der er blevet afholdt for at oplyse om udarbejdelsen af kønshandlingsplan III og de anbefalinger, der afspejles deri, som er fremsat af Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, EU's kontaktpunkter for kønsspørgsmål og navnlig civilsamfundsorganisationer for kvinders rettigheder;

3. beklager, at Rådet ikke har været i stand til at vedtage enstemmige konklusioner på grund af indsigelser fra fire medlemsstater mod ordet "køn", hvilket hindrer den formelle godkendelse af handlingsplanen, og understreger, at dette viser klare tegn på modreaktionen mod ligestillingen mellem kønnene og kvinders rettigheder; gentager opfordringen om at oprette en ny rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene, hvori man samler EU-ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling mellem kønnene for at fremme integration af kønsaspektet på tværs af alle EU's politikker, herunder udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og udviklingspolitik; opfordrer til, at der gøres en indsats for at nå frem til en fælles EU-holdning, og til, at der gøres en kraftig indsats for entydigt at fordømme modreaktionen mod ligestilling mellem kønnene;

4. påpeger, at EU har en vigtig rolle at spille med hensyn til at opnå en verden med ligestilling mellem kønnene ved at støtte partnerlande i at bekæmpe kønsdiskrimination; opfordrer EU til at gå foran med et godt eksempel og opfordrer indtrængende de seks medlemsstater, der stadig ikke har ratificeret og gennemført Istanbulkonventionen, til at gøre dette inden for den kortest mulige tidsramme; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at fremme ratifikationen af Istanbulkonventionen i sin politiske dialog med Europarådets partnerlande;

5. fordømmer på det kraftigste Tyrkiets udtræden af Istanbulkonventionen; mener, at opsigelsen af Istanbulkonventionen er endnu et skridt, der sætter spørgsmålstegn ved Tyrkiets status som kandidat til medlemskab af EU;

Et mere effektivt engagement og en effektiv gennemførelse fra Unionens side

6. opfordrer til en fuldstændig gennemførelse og prioritering af kønshandlingsplan III i alle aspekter af Unionens optræden udadtil gennem en ligestillingsfremmende og tværsektoriel tilgang, både med hensyn til kønshandlingsplanens geografiske dækning og indsatsområder, samt integration af kønsaspektet i alle områder af EU's optræden udadtil, hvad enten det drejer sig om handel, udviklingspolitik, humanitær bistand, sikkerhed eller sektorer såsom energi og landbrug; gentager, at foranstaltningerne til gennemførelse af kønshandlingsplan III skal styres af behovet for at tage fat på de grundlæggende årsager til uligheder mellem kønnene og gøre det muligt for mænd, kvinder og dårligt stillede grupper at deltage og blive inkluderet på en meningsfuld måde, og at begrænset finansiering og underbemanding er blandt de grundlæggende hindringer for gennemførelsen af EU's mål om ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet; gentager, at enhver bestræbelse på at nå målene i kønshandlingsplan III skal tage hensyn til kvinders mangfoldighed; minder om, at kønshandlingsplan III bør sikre udviklingsvenlig politikkohærens gennem systematiske kønsspecifikke konsekvensanalyser for at undgå negative virkninger af EU's politikker for kvinders og pigers rettigheder og ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe de nødvendige praktiske og politiske redskaber til at sikre en gnidningsløs udmøntning af principperne i kønshandlingsplan III til handling og praksis; opfordrer EU til at være ambitiøs med hensyn til at fremme mål, der sikrer overholdelse af menneskerettighederne og reel ligestilling mellem kønnene blandt de eksterne partnere, som EU søger at arbejde med;

7. opfordrer til, at der etableres et omfattende uddannelsesprogram til støtte for gennemførelsen af kønshandlingsplan III, især om integration af kønsaspektet, kønsbudgettering og kønsspecifikke konsekvensvurderinger samt med hensyn til kønsbestemt vold; understreger nødvendigheden af at investere i viden, ressourcer og intern ekspertise vedrørende ligestilling mellem kønnene i EU's delegationer, således at de sættes i stand til på passende vis at gennemføre kønshandlingsplan III; opfordrer til, at disse uddannelsesprogrammer så vidt muligt skræddersys til de lokale og nationale forhold, hvor kønshandlingsplan III implementeres; opfordrer til, at disse uddannelseskurser og tilknyttede værktøjer stilles gratis og lettilgængeligt til rådighed for interesserede lokale partnere;

8. understreger behovet for en regelmæssig, ekstern og uafhængig vurdering af kønshandlingsplan III's resultater, på alle niveauer og i alle faser, i forhold til de fastsatte målrettede og målbare mål, og for, at der tages hensyn til input fra civilsamfundet, NGO'er og andre relevante interessenter på stedet på en gennemsigtig og inklusiv måde; opfordrer til systematisk gennemførelse af en stringent kønsanalyse og anvendelse af kønsfølsomme og kønsopdelte indikatorer og statistikker; insisterer på, at vurderingen af kønshandlingsplan III bør evaluere gennemførelsen af alle EU-politikker, der er relevante for EU's optræden udadtil; opfordrer til, at der i kønshandlingsplan III indarbejdes tydelige værktøjer til sporing af det totale beløb, der bruges på ligestilling mellem kønnene, og til vurdering af den kvalitative virkning af disse initiativer med hensyn til fremme af ligestilling mellem kønnene; forventer, at de manglende specifikke og målbare referencescenarier, indikatorer, foranstaltninger og målsætninger uden yderligere forsinkelse føjes til arbejdsdokumentet sammen med de relevante køreplaner og tidsfrister for alle mål; understreger betydningen af programmeringen under instrumentet for et globalt Europa, der frembyder en enestående mulighed for at gøre målene i kønshandlingsplan III operationelle;

9. opfordrer EU's missioner og delegationer, medlemsstaterne, partnerlande samt lokale og regionale forvaltninger til at arbejde tæt sammen om gennemførelsen af kønshandlingsplan III ved hjælp af alle diplomatiske og programmæssige redskaber, som de har til rådighed, ved hjælp af passende vejledning, der udarbejdes og deles gennem delegationerne; minder om, at kontaktpunkterne for spørgsmål om ligestilling spiller en centrale rolle, og opfordrer til, at deres rolle og synlighed styrkes; glæder sig over indførelsen af gennemførelsesplanerne på landeniveau og insisterer på, at alle gennemførelsesplaner på landeniveau offentliggøres og oversættes for at sikre tilgængelighed for det lokale civilsamfund og græsrodsorganisationer;

10. opfordrer Kommissionen til at styrke synergier med FN, partnerlande og internationale interessenter for at skabe fremskridt sammen og nå internationale mål vedrørende ligestilling mellem kønnene inden for rammerne af FN's 2030-dagsorden og de tilhørende verdensmål for bæredygtig udvikling, Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet samt handlingsprogrammet under den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) og gennemgangskonferencerne;

11. opfordrer til, at der etableres tætte forbindelser til lokale civilsamfundsorganisationer, navnlig dem, der arbejder for at forsvare kvinders og pigers rettigheder, herunder kvinder og piger fra sårbare samfund, og til ministerier, regionale og lokale myndigheder i partnerlande med henblik på at øge effektiviteten og landenes ejerskab af gennemførelsen af kønshandlingsplan III og gennemførelsesplanerne på landeniveau; opfordrer endvidere til en årlig politik og politisk dialog med Europa-Parlamentet om gennemførelsen af kønshandlingsplan III, med deltagelse af interessenter og navnlig lokale myndigheder, civilsamfundet og kvindeorganisationer; gentager sin opfordring til EU's missioner og delegationer til at indlede en meningsfuld dialog med civilsamfundsorganisationerne og til at tilvejebringe og udveksle information om, hvordan deres input er anvendt og omsat til ligestillingspolitikker;

12. glæder sig over det fokus, der i kønshandlingsplan III er på unge som drivkræfter for forandring; opfordrer EU til at sikre, at kvinder og piger samt kvinderettigheds- og græsrodsorganisationer, navnlig pige- og ungdomsledede organisationer og kvindeledede humanitære hjælpearbejdere i frontlinjen, deltager på en meningsfuld måde og spiller en ledende rolle i gennemførelsen af kønshandlingsplan III i deres lande gennem finansiering og uddannelse; gentager betydningen og merværdien af ekspertisen fra, og det langvarige samarbejde med, lokale aktivister, græsrodsorganisationer og/eller andre eksperter og relevante interessenter i kønsspørgsmål, således at kønsprojekter tilpasses til den lokale socioøkonomiske og kulturelle kontekst;

13. opfordrer til et stærkere og systematisk samarbejde mellem de interessenter, der er involveret i gennemførelsen af kønshandlingsplan III, herunder mellem Kommissionens generaldirektorater; opfordrer stærkt medlemsstaterne og EU's delegationer til at betragte lokale og regionale myndigheder som centrale aktører inden for udviklingspolitikken, da de udgør det demokratiske niveau, der er tættest på borgerne og har det bedste udgangspunkt for at fremme ligestilling mellem kønnene og bæredygtig udvikling; understreger behovet for at arbejde tæt sammen med landsbysamfund og lokalsamfundsledere for at fremme ligestillingsprogrammernes rækkevidde overalt;

14. opfordrer til, at der medtages et specifikt mål for finansiering af kvinderettighedsorganisationer og civilsamfundet; opfordrer til flerårig, fleksibel, direkte, passende og tilstrækkelig finansiering til lokale civilsamfundsorganisationer og netværk i al deres mangfoldighed, navnlig dem, der arbejder for at forsvare kvinders, pigers og andre sårbare samfunds rettigheder, og menneskerettighedsorganisationer, der arbejder for at forbedre de retlige rammer i landene; opfordrer Kommissionen til at fremlægge forenklede finansieringsmekanismer og -praksisser for at gøre det muligt for mindre græsrodsorganisationer at få adgang til EU-finansiering til ligestilling mellem kønnene; fordømmer alle former for undertrykkelse af kvindeforkæmpere, herunder forkæmpere for kvinders menneskerettigheder, og opfordrer indtrængende alle regeringer til at beskytte og støtte civilsamfundet og arbejde sammen med det;

15. understreger, at forkæmpere for kvinders menneskerettigheder er i en yderst sårbar situation, især i konfliktområder og konflikt- og postkonfliktsituationer; glæder sig over opfordringen til at samarbejde med og fremme et sikkert miljø for forkæmpere for kvinders menneskerettigheder og opfordrer Kommissionen til at beskytte dem ved hjælp af passende foranstaltninger og mekanismer og ved at tildele EU-delegationer øremærkede midler;

16. opfordrer EU's delegationer til nøje at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere i forbindelse med aktivister, der forsvarer kvinders rettigheder, navnlig hvad angår forpligtelserne til at aflægge rapport om statslige organer, som er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, og til at yde juridisk bistand til aktivister, når det er nødvendigt; opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til årligt at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere;

17. understreger, at en effektiv gennemførelse af kønshandlingsplan III kræver en tilstrækkelig finansiering via EU's programmeringsproces; opfordrer indtrængende til, at kønshandlingsplan III koordineres tættere med andre initiativer som f.eks. Spotlightinitiativet, hvis budget bør øges, mens dets effektivitet skal forbedres i overensstemmelse med dens nylige midtvejsevaluering og ved at trække på erfaringer fra den nye kontekst, der er opstået med covid-19-pandemien; bifalder Spotlightinitiativet og dets målsætning om at eliminere alle former for vold mod kvinder og piger; opfordrer til en fornyelse af de midler, der er tildelt Spotlightinitiativet, efter at indeværende program udløber i 2022, og opfordrer til, at programmet forlænges til hele den flerårige finansieringsperiode og på tværs af delregioner;

18. understreger, at verdensmål nr. 5 for bæredygtig udvikling er at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder, og at dette mål for bæredygtig udvikling skal integreres i de forskellige områder, hvor EU har beføjelse til at handle; beklager, at verdensmål nr. 5 er et af de tre mindst finansierede mål for bæredygtig udvikling; bemærker med glæde, at ligestilling mellem kønnene i kønshandlingsplan III betragtes som en tværgående prioritet i politikken og programmerne for EU's optræden udadtil; gentager behovet for hensigtsmæssig integration af kønsaspektet på tværs af alle sektorer af EU's optræden udadtil, og at prioriteterne under Global Europe-initiativet i partnerlande, og Team Europe-initiativer, bør være ligestillingsfremmende, jf. kønshandlingsplan III, og navnlig hvad angår humanitær hjælp;

19. glæder sig over, at 85 % af alle de nye foranstaltninger udadtil skal have ligestilling mellem kønnene som et vigtigt mål eller et hovedmål; glæder sig over Kommissionens mål om at have ligestilling mellem mænd og kvinder som et hovedmål for 5 % af sine nye handlingsprogrammer for indsatsen udadtil; glæder sig også over, at der medtages mindst ét initiativ pr. land med ligestilling mellem mænd og kvinder som hovedmål; minder om, at 5 %-målet blev nået allerede i 2019, og efterlyser større ambitioner, øget støtte og konkret øremærket finansiering til kønsorienterede initiativer i kønshandlingsplan III; opfordrer til, at 20 % af den officielle udviklingsbistand i hvert land afsættes til programmer, der har ligestilling mellem kønnene som et af deres vigtigste mål; opfordrer til, at der fastsættes et specifikt mål om, at 85 % af EU's officielle udviklingsbistand afsættes til programmer, der har ligestilling mellem kønnene som et hovedmål eller vigtigt mål; forventer og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at forpligte sig til ikke at bruge nogen officielle udviklingsbistand på projekter, der kan vende eller skade resultaterne af ligestilling mellem kønnene; understreger, at de fastsatte mål ligeledes bør kvantificeres på grundlag af den øremærkede finansiering og ikke blot en procentdel af de samlede programmer;

20. opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gå foran med et godt eksempel og fokusere på deres egne interne strukturer; understreger betydningen af kønsorienteret lederskab med hensyn til at opnå ligestilling mellem kønnene og en korrekt gennemførelse af kønshandlingsplan III; glæder sig over tilsagnet om at sikre en kønsbalanceret forvaltning i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og i eksterne tjenestegrene i Kommissionen, EU-delegationer og missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); beklager dog, at EU-Udenrigstjenesten er langt fra at nå målet om 50 % kvinder i lederstillinger, og opfordrer til, at den nuværende NF/HR gennemfører fuld ligestilling mellem kønnene på alle niveauer som planlagt; bifalder viljen til at indføre undervisning i ligestilling mellem kønnene og kønshandlingsplan III for alle ledere i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og EU's delegationer og opfordrer til, at denne foranstaltning gøres obligatorisk og udvides til at omfatte alle medarbejdere, der arbejder i EU-Udenrigstjenesten;

21. bemærker, at EU-Udenrigstjenesten bør gå i spidsen med hensyn til at gøre kønsaspektet til et centralt element i foranstaltningerne udadtil, og at den bør tilskynde og politisk støtte EU-delegationerne til at gøre det samme på partnerlandeniveau; understreger behovet for, at delegationschefernes opgavebeskrivelser og jobbeskrivelser indeholder en specifik henvisning til ligestilling mellem kønnene, gennemførelse af kønshandlingsplan III og vigtigheden af, at EU-delegationerne og medlemsstaterne systematisk samarbejder og konsulterer hinanden for at sikre fuld integration af kønshandlingsplanen og dens ligestillingsfremmende, menneskerettighedsbaserede og tværsektorielle tilgang i planlægningen af de flerårige vejledende programmer; glæder sig over viljen i kønshandlingsplan III til at sikre, at alle EU-delegationer og EU-Udenrigstjenesten har rådgivere/kontaktpunkter/-personer for kønsspørgsmål, men understreger nødvendigheden af, at disse stillinger er fuldtidsstillinger og til, at de tilføres tilstrækkelige ressourcer til at udføre deres opgaver; opfordrer endnu en gang til, at der også udpeges rådgivere i kønsspørgsmål i forbindelse med militære missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP);

22. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at indsamle relevante data om menneskelige ressourcer fordelt på køn for blandt andre kriterier at vurdere antallet af indstillinger, udvalgte kandidater, udvælgelser, kontraktforlængelser og udsendelsens varighed og til at spore fremgangen samt foretage systematiserede samtaler med kvinder og personer fra dårligt stillede grupper om deres bevæggrunde for at opsige deres stillinger;

23. beklager, at det vigtige spørgsmål vedrørende mangfoldighed har hørt ind under EU-Udenrigstjenestens rådgiver i køns- og mangfoldighedsspørgsmål og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at lægge den fornødne vægt på både kønsligestilling og dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed, samt på mangfoldighed og inklusion og til at oprette en rolle for hvert af disse spørgsmål, og på at styrke disse roller, deres mandater, ressourcer og beføjelser; opfordrer til, at der udnævnes en særlig rådgiver i kønsspørgsmål i hvert direktorat under EU-Udenrigstjenesten, som skal rapportere direkte til EU-Udenrigstjenestens rådgiver i køns- og mangfoldighedsspørgsmål, og til at opfordre direktoraternes medarbejdere til at arbejde tæt sammen med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder;

24. understreger, at ligestilling mellem kønnene er en menneskeret, som er afgørende for bæredygtig udvikling og intelligente økonomier til gavn for både kvinder og mænd i al deres mangfoldighed, herunder LGBTQI+-samfundet; bemærker, at ulighed mellem kønnene forværres af andre former for ulighed; understreger, at ulighederne har vidtrækkende socioøkonomiske konsekvenser for samfund som helhed, og at dette bør tages i betragtning af forandringsuvillige aktører; understreger, at EU's forpligtelser vil blive mere effektive, hvis EU's indsats tager udgangspunkt i en tværgående tilgang til ligestilling mellem kønnene; gentager sin opfordring til, at alle EU-foranstaltninger tager hensyn til intersektionelle identiteter, og til at anerkende, at kvinder og piger i al deres mangfoldighed ikke berøres på samme måde af kønsbestemte uligheder;

25. bifalder medtagelsen af intersektionalitet som et centralt princip i kønshandlingsplan III, men beklager manglen på mål, indikatorer og specifikke foranstaltninger til gennemførelsen af den; fremhæver Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens tilsagn om at beskytte LGBTQI+-personer og gøre det muligt for dem at håndhæve deres rettigheder verden over;

26. glæder sig over henvisningen i kønshandlingsplan III til potentialet for, at EU's tiltrædelsesproces kan fremme ligestilling mellem kønnene i kandidatlande og potentielle kandidatlande; understreger behovet for en stærk politisk dialog og teknisk bistand med sigte på at indføre ligestilling mellem kønnene i udvidelses- og naboskabspolitikkerne; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i højere grad at bruge tiltrædelsesforhandlinger som løftestang for at sørge for, at udvidelsen medfører positive konsekvenser for kvinder;

27. glæder sig over, at kønshandlingsplan III tager hånd om migrantkvinder og -pigers ekstreme sårbarhed; opfordrer til, at der rettes særlig opmærksomhed på situationen for kvinder og piger på flugt, på migrationsruter eller i lejre, og opfordrer specifikt til, at deres adgang til vand, sanitet og hygiejne, SRSR og sundhedspleje for mødre garanteres;

Syv indsatsområder

Afskaffelse af enhver form for kønsbestemt vold

28. glæder sig over, at det første indsatsområde i kønshandlingsplan III har fokus på afskaffelse af alle former for kønsbestemt vold; opfordrer til en styrket, koordineret og holistisk indsats for at bekæmpe kvindemord og alle former for kønsbestemt vold online og offline, navnlig i forbindelse med konflikt- og krisesituationer, hvor kvinder og piger befinder sig i mere sårbare situationer, og med et fokus på kvinder og piger, der har større risiko for at blive ofre for vold, såsom kvinder og piger med handicap; understreger nødvendigheden af at samarbejde med partnerlande med henblik på at kriminalisere alle former for kønsbestemt vold;

29. opfordrer til, at der træffes hasteforanstaltninger for at bekæmpe de grundlæggende årsager til vold mod kvinder og piger med en ligestillingsfremmende og en intersektionel tilgang, som især tager hensyn til den markante stigning i kvindemord og andre former for kønsbestemt vold som følge af pandemien; glæder sig over Kommissionens fokus på at fremme forebyggelse ved at udfordre skadelige kønsnormer; understreger i den forbindelse, at det er absolut nødvendigt at arbejde sammen med partnerlande og civilsamfundsorganisationer for at bekæmpe kønsstereotyper i alle aspekter af samfundslivet; opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaterne til at anvende alle mulige diplomatiske midler til at fremme vedtagelsen af lovgivning om strukturel ligestilling mellem kønnene i alle aspekter;

30. minder om, at obligatorisk undervisning af alle medarbejdere i EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, Unionens delegationer og FSFP-missioner og -operationer bør bestå af omfattende programmer for identifikation af ofre for konfliktrelateret seksuel og/eller kønsbestemt vold såvel som forebyggende programmer i tillæg til undervisning af alt EU-personale, herunder militært personale og politi; opfordrer indtrængende EU til at sætte alt ind på at sikre, at gerningsmændene bag massevoldtægter i krig anmeldes, identificeres, retsforfølges og straffes i overensstemmelse med international strafferet; minder om, at Romstatutten fastsætter en permanent retlig ramme for i omfattende grad at behandle seksuel og kønsbestemt vold som en forbrydelse mod menneskeheden, og opfordrer derfor EU til aktivt at støtte Den Internationale Straffedomstols uafhængige og centrale virksomhed både politisk og økonomisk; glæder sig over inddragelsen af seksuel og kønsbestemt vold i kriterierne for pålæggelse af sanktioner inden for rammen af den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner og opfordrer medlemsstaterne til at gøre effektiv brug af den;

31. understreger, at tvangsægteskaber og børneægteskaber er overtrædelser af menneskerettighederne, som gør især pigerne sårbare over for vold og misbrug; minder om, at kvindelig kønslemlæstelse er internationalt anerkendt som en overtrædelse af menneskerettighederne, med 200 millioner ofre på verdensplan og 500 000 ofre i EU alene, og at mindst tre millioner piger hvert år er i fare for at blive udsat for kønslemlæstelse; understreger, at kvindelig kønslemlæstelse og tvangsægteskaber er en krænkelse af kvinders værdighed som personer; opfordrer til, at foranstaltninger til at øge bevidstheden om og forebygge kvindelig kønslemlæstelse og tvangsægteskaber indarbejdes, særligt i konflikt- og nødsituationer; opfordrer Kommissionen til at sikre en sammenhængende langsigtet tilgang til at standse kvindelig kønslemlæstelse både i og uden for EU ved at forbedre synergier mellem interne og eksterne EU-programmer; gentager sin opfordring til at indarbejde foranstaltninger til forebyggelse af kvindelig kønslemlæstelse i alle politikområder i sin optræden udadtil;

32. minder om, at ofrene for menneskehandel og seksuel udnyttelse primært er kvinder og piger; opfordrer til større lederskab og overvågning fra Kommissionens og medlemslandenes side og til et øget internationalt samarbejde for at bringe ovennævnte skadelige praksisser, der fører til sådanne former slaveri, til ophør; minder om, at kvinders sårbarhed over for menneskehandel og seksuel udnyttelse forværres i en tid med økonomiske vanskeligheder, væbnet konflikt og nødsituationer; opfordrer til, at kampen mod handel med kvinder og piger integreres yderligere i målsætningerne i kønshandlingsplan III, og til større synergier med EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2021-2025);

Sikring af kvinders adgang til sundhedspleje samt seksuelle og reproduktive rettigheder

33. bekræfter på ny, at SRSR er menneskerettigheder og udgør grundlæggende elementer i den menneskelige værdighed og i styrkelsen af kvinders indflydelse og status; er bekymret over modreaktionen mod ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, stigningen i kvindefjendsk konservativ tale og organiserede grupper og andre grupperinger, hvilket truer med bl.a. at underminere adgangen til SRSR både i og uden for Den Europæiske Union; understreger, at tilbagerulningen af lovgivningen vedrørende abort underminimerer beskyttelsen af kvinders sundhed, rettigheder og værdighed og medfører større risici for de mest socialt og økonomisk udsatte kvinder; bemærker, at EU bør være et førende eksempel på verdensplan med hensyn til at fremme SRSR uden tvang, vold, forskelsbehandling og misbrug; opfordrer derfor alle medlemsstaterne til at sikre universel adgang til SRSR på deres område;

34. beklager, at adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed, herunder sikker og lovlig abort, i mange regioner verden over har været kraftigt begrænset og ofte kriminaliseret; understreger også, at fattige kvinder, kvinder i landdistrikterne og minoritetskvinder er de største ofre; understreger behovet for at fokusere på alle aldersgrupper, herunder piger og yngre kvinder, og for at stille relevante oplysninger, uddannelse og adgang til SRSR, herunder svangerskabsrådgivning, sikker og lovlig abort og prævention, til rådighed; understreger vigtigheden af fortsat at udfordre diskriminerende normer, der gør det svært for kvinder, piger og LGBTQI+-personer at nyde deres SRSR, samt stereotyper, der fører til forskelsbehandling af marginaliserede kvinder i forbindelse med fødsler;

35. understreger vigtigheden af at forbedre adgangen til præventionsmetoder i partnerlandene, navnlig for teenagepiger; fastholder, at alle kvinder og teenagepiger har ret til at træffe deres egne frie og informerede valg vedrørende deres SRSR; minder om, at kvaliteten af sundhedspleje for mødre er en vigtig indikator for et lands udvikling; mener, at EU bør hjælpe partnerlandene med at værne om retten til sundhed i forbindelse med graviditet og fødsel ved at oprette ordentlige tjenester til sundhedspleje for mødre, der effektivt reducerer spædbørnsdødeligheden og dødsfald som følge af komplikationer ved fødslen;

36. opfordrer til, at kønshandlingsplan III giver høj prioritet til ligestilling mellem kønnene og SRSR i EU's og medlemsstaternes humanitære bistandsindsats samt til ansvarlighed og adgang til domstolsprøvelse og klagemuligheder i forbindelse med krænkelser af seksuelle og reproduktive rettigheder og kønsbestemt vold, både i form af uddannelse, som retter sig mod humanitære aktører, og finansiering;

37. opfordrer til, at kønshandlingsplan III lægger større vægt på SRSR i betragtning af de alvorlige konsekvenser, som pandemien har haft for kvinder og piger i partnerlandene, og til, at der koordineres og tildeles tilstrækkelig, fleksibel, kontinuerlig og målrettet finansiering til dem i forbindelse med programmeringen af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa; anmoder Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne om at betragte SRSR som en prioritering i EU's programmeringsproces i sin optræden udadtil, herunder i fælles programmering; minder om ikkestatslige organisationers afgørende rolle som tjenesteydere og fortalere for SRSR;

38. minder om vigtigheden af SRSR for så vidt angår kvinders og pigers kroppe og deres autonomi og opfordrer indtrængende til, at SRSR behandles som et folkesundhedsmæssigt spørgsmål, der er tilgængelige for alle uden forskelsbehandling; opfordrer til, at der sikres universel adgang til omfattende, alderssvarende seksualundervisning, effektiv prævention, forebyggelse af HIV og seksuelt overførte infektioner og sikker og lovlig abort; opfordrer til, at programmer for omfattende seksualundervisning behandler spørgsmål om interpersonelle relationer, seksuel orientering, ligestilling mellem kønnene, kønsnormer, forebyggelse af kønsbestemt vold og samtykke og giver oplysninger om pubertet, menstruationscyklussen, graviditet og fødsel, prævention og forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme;

39. fremhæver behovet for at tage hensyn til alder i SRSR-relaterede foranstaltninger, for eksempel ved at sikre tilgængelige og ungdomsvenlige oplysninger og tjenester; understreger, at EU bør fremme, at partnerlande inkluderer disse områder i deres nationale planer for folkesundhed; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forpligte sig til målene i kønshandlingsplan III vedrørende SRSR og til at udarbejde gennemførelsesplaner på landeplan, hvori SRSR prioriteres;

40. understreger nødvendigheden af at tilskynde til adgang til uddannelse på alle niveauer og i alle sammenhænge for at mindske forekomsten af tidlige ægteskaber, teenagergraviditeter og økonomisk afhængighed; opfordrer til, at man styrker indsatsen for at forebygge skolefravær for at give unge piger, der har født, mulighed for at vende tilbage til skolen og færdiggøre deres skolegang og blive en del af arbejdsmarkedet;

41. opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at forebygge pigers skolefravær, når de har menstruation, ved at forbedre drikkevandssundheden, hygiejnetjenester og faciliteterne til menstruationshygiejne i skolerne og tackle menstruationsfattigdom og bekæmpe stigmatisering på dette område, herunder ved at arbejde med kvinder, piger samt mænd og drenge; opfordrer til større synergier mellem programmer vedrørende sundhed, SRSR og vand, sanitet og hygiejne i skolerne og personlig støtte til piger;

42. minder om de intersektionelle uligheder og forskelle, der findes mellem kvinder og mænd for så vidt angår adgangen til og kvaliteten af sundhedspleje under hensyntagen til manglen på kønsorienterede sundhedsydelser og tjenester; opfordrer til, at der sikres en universel adgang til faciliteter med henblik på information om prævention, diagnosticering samt sundhedspleje og behandling for kvindesygdomme som endometriose og livmoderhalskræft samt seksuelt overførte sygdomme som HIV; opfordrer EU til at støtte gennemførelsen af WHO's Global Strategy to Accelerate the Elimination of Cervical Cancer (WHO's globale strategi for fremskyndelse af udryddelsen af livmoderhalskræft);

43. opfordrer partnerlandene til i tilstrækkelig grad at finansiere og styrke deres offentlige sundhedssystemer og til at foretage forskning i kvinders sundhed verden over for at fremme kendskabet til køn- og sexrelaterede spørgsmål på området sygdomsforebyggelse, diagnosticering, behandling og forskning; opfordrer endvidere til, at offentlighedens bevidsthed om kønsrelaterede sundhedsspørgsmål øges;

44. understreger behovet for, at medlemsstaterne vedtager en politik for folkesundhed, der lægger særlig vægt på fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse ved at sikre universel sundhedspleje af høj kvalitet og sikre, at de nødvendige ressourcer til bekæmpelse af de store folkesundhedsmæssige problemer er tilgængelige;

Fremme af økonomiske og sociale rettigheder og ligestilling og sikring af kvinders og pigers autonomi

45. gentager, at krisen og de økonomiske og sociale konsekvenser, som covid-19-pandemien har medført, i forholdsmæssig høj grad rammer kvinders adgang til arbejdsmarkedet; minder om vigtigheden af og behovet for, at EU støtter udviklingen og medtagelsen af en intersektionel kønsdimension i alle covid-19-genopretningsplaner i partnerlande og Team Europe-initiativer; understreger behovet for en kønsorienteret reaktion på covid-19 i forbindelse med gennemførelsen af kønshandlingsplan III for at tage hensyn til de unikke omstændigheder for kvinder og piger og stimulere mulighederne efter krisen; opfordrer Kommissionen til at integrere kønsaspektet og medtage ligestillingsfremmende foranstaltninger i alle foranstaltninger med tilknytning til covid-19-pandemien i partnerlandene, herunder i genopretningsplaner og -foranstaltninger, og til at støtte projekter, navnlig finansieringsprojekter, på en sådan måde, at ligestilling mellem kønnene integreres; fremhæver, at nye former for finansiering såsom gender bonds kan kickstarte de nationale økonomier og samtidig bidrage til at styrke kvinders indflydelse og status;

46. er af den opfattelse, at arbejde er afgørende for at håndtere ulighed; støtter kollektive forhandlinger som et middel til ikke blot at forbedre arbejdsvilkår, men også til at håndtere uligheder mellem mænd og kvinder;

47. glæder sig over, at Kommissionen agter at kræve overholdelse af relevante ILO- og FN-konventioner om ligestilling mellem kønnene i forbindelse med sin kommende revision af forordningen om den generelle toldpræferenceordning; opfordrer Kommissionen til effektivt at inkludere ligestilling mellem kønnene i alle kapitler om handel og bæredygtig udvikling og til at sikre, at handel og investeringer ikke forværrer uligheden mellem kønnene; understreger, at alle konsekvensanalyser med tilknytning til handel bør tage hensyn til synspunkter fra civilsamfundsorganisationer;

48. fremhæver, at finansiel støtte til kvinder skal gå hånd i hånd med uddannelse, adgang til information, opkvalificering og bevidstgørelse om deres grundlæggende rettigheder;

49. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med partnerlandene om at forebygge og bekæmpe chikane mod kvinder på arbejdspladsen samt til at fremme ratificeringen af ILO's konvention om vold og chikane (nr. 190);

50. opfordrer til, at kønshandlingsplan III fremmer kvinders økonomiske virksomhed og deres adgang til nødvendige økonomiske og sociale værktøjer og ressourcer og social beskyttelse, navnlig i nødsituationer; understreger betydningen af kvinders deltagelse i den globale økonomi, så der kan opnås bæredygtig udvikling og holdbar og inklusiv økonomisk vækst, som er uløseligt forbundet med det globale mål om at udrydde fattigdom som beskrevet i verdensmålene for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og fremme kønsorienterede sociale beskyttelsesmekanismer, herunder kontantoverførsler, for at øge partnerlandenes kapacitet til at reagere på kriser og eksterne chok;

51. opfordrer EU og partnerlandene til at vedtage foranstaltninger for at bidrage til at gøre kvinder mere beskæftigelsesegnede og give dem anstændige job, adgang til finansiering og forretningsmuligheder, bl.a. ved at støtte lokale kvindeledede organisationer, og tilskynde dem til at deltage i fagforeninger; fremhæver betydningen af at øge adgangen til f.eks. mikrolån med henblik på at lette og stimulere kvinders kreativitet og iværksætterkultur i mindre målestok;

52. fremhæver nødvendigheden af at overveje komplementariteten med andre foranstaltninger for at sikre deres effektivitet såsom friheden for kønsbestemt vold, adgang til anstændigt arbejde og økonomisk overkommelig børnepasning og ældrepleje; opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke og beskytte mødre og fædre i hele verden og til at samarbejde med partnerlande om at sikre passende barsels-, fædre- og forældreorlov og til at vedtage praktiske foranstaltninger til at sikre denne beskyttelse sammen med investeringer i børnepasning og uddannelse;

53. understreger, at EU bør støtte oprettelsen af et bindende instrument om erhvervslivet og menneskerettighederne inden for FN's ramme med henblik på at garantere den fulde udnyttelse af menneskerettighederne og kvinders rettigheder;

54. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med partnerlandene om at finansiere og fremme foranstaltninger, der tackler den uforholdsmæssigt store byrde ved ulønnet arbejde, som kvinder skal bære, og til at støtte foranstaltninger, der hjælper kvindelige arbejdstagere i overgangen mellem den uformelle og den formelle økonomi; understreger, at kvinder og mænd bør dele ulønnede plejeforpligtelser og huslige pligter lige; opfordrer til, at der tages konkrete skridt hen imod at anerkende, reducere og omfordele ulønnet pleje og husligt arbejde;

55. opfordrer til, at kvindernes rolle i og bidrag til økonomien og samfundet fremmes aktivt, og at deres civile og juridiske rettigheder anerkendes, herunder retten til at eje fast ejendom, adgangen til banklån og retten til at deltage i forskellige økonomiske sektorer og det politiske liv, navnlig gennem fremme af kønsorienterede makroøkonomiske politikker; beklager, at retten til lige løn for samme arbejde af samme værdi ikke er en selvfølge i mange tilfælde, både i og uden for EU, selv når den er fastsat i lovgivningen, og understreger, at den grundlæggende årsag til denne forskelsbehandling skal tages op;

56. understreger, at det er afgørende, at den private sektor inddrages i opfyldelsen af de mål, der er fastsat i kønshandlingsplan III, og drages til ansvar i tilfælde af krænkelser af kvinders rettigheder, der begås i forbindelse med virksomhedsaktiviteter; opfordrer Kommissionen til at medtage kønsperspektivet i sit kommende lovgivningsforslag om virksomheders due diligence;

57. understreger, at kvinders økonomiske og sociale autonomi er afgørende for en bæredygtig og inklusiv vækst; opfordrer til, at der gøres en omfattende indsats for at give piger og kvinder adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet i færdigheder og effektive værktøjer, der kan bidrage til deres adgang til arbejdsmarkedet, særligt i nød- og fordrivelsessituationer; anbefaler på det kraftigste, at partnerlandene fremmer investeringer i inklusiv uddannelse af høj kvalitet med støtte fra EU-budgettet; understreger, at EU's budgetstøtte, som har vist sig at være effektiv på uddannelsesområdet, fortsat er den foretrukne metode til at give adgang til inkluderende uddannelse af høj kvalitet til alle i udviklingslandene; glæder sig over hensigten om at øge den samlede finansiering til uddannelse, idet 10 % af budgettet for humanitær bistand skal afsættes til finansiering af uddannelse i nødsituationer;

58. understreger behovet for at støtte betydelige investeringer i sundheds- og uddannelsestjenester, økonomisk overkommelige boliger og sikker, prisoverkommelig og tilgængelig offentlig transport, navnlig i byområder og landdistrikter, med henblik på at imødekomme befolkningens behov og bidrage til kvinders uafhængighed, ligestilling og frigørelse; minder om, at der skal lægges særlig vægt på disse spørgsmål i skrøbelige stater og postkonfliktstater, hvor EU også vil gennemføre udviklingsprojekter for at hjælpe med at løse manglen på boliger, jord og ejendomsrettigheder for kvinder;

59. udtrykker sin bekymring over forøgelsen af den kønsbestemte digitale kløft i mange lande, som hindrer lige adgang til information og digitale tjenester; understreger betydningen af at fremme digitale færdigheder samt adgang til digitale værktøjer til en overkommelig pris og adgang til arbejdsmarkedet; slår til lyd for øgede og målrettede finansieringer og stipendier til sikring af kvinders og pigers adgang til videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, især med henblik på at fremme pigers digitale og teknologiske uddannelse og kvinders deltagelse i videnskabelige og teknologiske fag (STEM), og til at støtte kvindeledede projekter; bifalder beslutsomheden i kønshandlingsplan III om at mindske den kønsbestemte digitale kløft for at fremme en reel inklusiv digital omstilling;

60. minder om, at kvinder, navnlig dem, der udsættes for intersektionel forskelsbehandling, kan have vanskeligt ved at få adgang til digitale tjenester og tilhørende infrastruktur; opfordrer til, at kvinder og piger, navnlig dem, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, får bedre, universel og sikker adgang til digitale værktøjer og undervisning i anvendelsen heraf;

61. fremhæver behovet for at støtte leveringen af offentlige og private tjenester via kønsorienterede digitale kanaler, teknologier og tjenester (f.eks. digital forvaltning, digitale finansielle tjenester), der vil øge kvinders og pigers inklusion og deltagelse i samfundet; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe den digitale udstødelse af alle sårbare grupper i samfundet og til at gøre uddannelse i informations- og kommunikationsteknologi tilgængelig for dem, samtidig med at der tages hensyn til de forskellige faktorer, der er afgørende for kvinders adgang til uddannelse, og ved at etablere steder med gratis digital adgang;

62. anmoder om, at EU støtter moderniseringen og digitaliseringen af partnerlandenes administrative procedurer, navnlig for at sikre, at alle disse lande har pålidelige civilstandsregistre, hvor alle fødsler bliver registreret;

63. erkender, at nødsituationer såsom væbnede konflikter og økonomiske kriser og fordrivelsessituationer bringer kvinders og pigers uddannelse i fare; gentager, at kvinders adgang til indkomstmuligheder og beskæftigelsesmuligheder i alvorlig grad påvirkes i nødsituationer, og understreger derfor vigtigheden af, at de nødvendige midler tildeles i sådanne tilfælde, navnlig til lokale kvindeledede organisationer og til eksisterende strukturer, med henblik på at forbedre de strukturer, der sikrer den rette udvikling af deres uddannelse, færdigheder og adgang til job på lang sigt;

64. bemærker, at fødevareusikkerhed påvirker kvinder asymmetrisk, og at de ejer uforholdsmæssigt færre jordarealer, husdyr og andre aktiver; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte målet om at opnå ligestilling mellem kønnene i fødevare- og landbrugssektoren, finansielle muligheder og adgang til uddannelse med henblik på at styrke kvinders indflydelse og status i landbruget; bemærker betydningen af at støtte partnerlandenes bestræbelser inden for retlige, politiske og institutionelle reformer på at give kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer, navnlig adgang til og kontrol med jord og andre former for ejendom;

65. opfordrer EU til at fremme økonomiske politikker og handelspolitikker, der er i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling og målene i kønshandlingsplan III; minder om sin tidligere holdning til handel og køn, som er skitseret i Parlamentets beslutning af 13. marts 2018 om ligestilling mellem kønnene i EU's handelsaftaler[12]; opfordrer EU til fortsat at støtte og indføre handelspolitikker, der mindsker de socioøkonomiske forskelle og sikrer et højt niveau af beskyttelse og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene;

66. glæder sig over, at der i kønshandlingsplan III opfordres til at fremme ligestilling mellem kønnene gennem EU's handelspolitik; opfordrer Kommissionen, Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at fremme og støtte medtagelsen af et specifikt kønskapitel i alle EU's handels- og investeringsaftaler, herunder forpligtelser til at fremme kønsmæssig ligestilling og kvinders indflydelse og status; opfordrer Kommissionen til at medtage kønsspecifikke virkninger af EU's handelspolitik og -aftaler i forudgående og efterfølgende konsekvensvurderinger;

67. understreger sin tidligere holdning, hvori Parlamentet opfordrer til, at der indføjes et særligt kapitel om handel og ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i forbindelse med den kommende ajourføring af associeringsaftalen mellem EU og Chile; bemærker med interesse de fremskridt, der er gjort med et handels- og ligestillingskapitel i forhandlingerne;

68. minder om sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler[13],

69. bemærker, at handelspolitikken ikke er kønsneutral, og at der er behov for bedre indsamling af kønsopdelte data såvel som klare indikatorer for at kunne foretage en passende vurdering af handelspolitikkens forskellige konsekvenser for kvinder og mænd; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at lade sig inspirere af den værktøjskasse, som FN's Konference om Handel og Udvikling har udviklet, og til at medtage de lande- og sektorspecifikke kønsrelaterede konsekvenser af EU's handelspolitik og aftaler i forudgående konsekvensanalyser og i efterfølgende evalueringer; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med internationale partnere såsom WTO og med lokale myndigheder og organisationer om at indsamle data, analysere handelens indvirkning på kvinder og omsætte dataene til konkrete forslag med henblik på at forbedre kvinders rolle i det internationale handelssystem og fremme inklusiv økonomisk vækst; understreger, at et intensiveret samarbejde mellem internationale organisationer såsom WTO, Det Internationale Handelscenter og FN og etableringen af netværk, der omfatter den akademiske verden, civilsamfundsorganisationer og parlamenter, kan føre til bedre udveksling af bedste praksisser og metoder til indsamling af data og til, at der medtages et kønsperspektiv i handelsanliggender; insisterer på, at ligestillingsspørgsmål ikke bør begrænses til kapitlet om handel og bæredygtig udvikling;

70. opfordrer Kommissionen til at engagere sig aktivt i WTO's nyligt oprettede uformelle arbejdsgruppe om handel og kønsspørgsmål for at arbejde hen imod en stærkt formuleret ministererklæring på den 12. ministerkonference, der kan tjene som køreplan for gennemførelsen af Buenos Aires-erklæringen fra 2017; understreger, at den uformelle arbejdsgruppe om handel og ligestilling er et første skridt hen imod en mere permanent platform i WTO til drøftelse af spørgsmål vedrørende handel og kønsspørgsmål; opfordrer Kommissionen til fortsat at gå proaktivt i dialog med andre WTO-medlemmer for at bidrage til arbejdet i den uformelle arbejdsgruppe og til at undersøge muligheden for at nedsætte en permanent arbejdsgruppe;

71. gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre, at sammensætningen af de nationale rådgivende grupper er kønsafbalanceret, at deres overvågningsrolle udvides yderligere, og at der oprettes et handels- og kønsudvalg under hver frihandelsaftale til at afdække mangler;

72. opfordrer Kommissionen til nøje at evaluere handelsaftalernes indvirkning på sektorer med en høj procentdel af kvindelige arbejdstagere såsom beklædningssektoren og mindre landbrug; minder om, at den økonomiske krise, der blev skabt af covid-19, i høj grad har ramt disse sektorer og forværret risikoen for øget ulighed, forskelsbehandling og udnyttelse af kvindelige arbejdstagere;

73. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed, og til at offentliggøre, hvor mange midler der er afsat, fremme ligestilling mellem kønnene som en central værdi i dens handels- og investeringspolitikker og sikre, at sekretariaterne for de EU-institutioner, der er ansvarlige for handelspolitik og ‑forhandlinger, har den fornødne viden og tekniske kapacitet til at inkorporere kønsaspektet i hele processen i forbindelse med handelsforhandlinger og politikudformning, ved at udpege kontaktpunkter for kønsspørgsmål i EU-institutionerne og -delegationerne;

74. opfordrer til, at der medtages bestemmelser, der kan håndhæves, i alle kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, baseret på overholdelse af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder og relevante konventioner, navnlig konvention nr. 189 vedrørende husarbejdere, konvention nr. 156 vedrørende arbejdstagere med familieforpligtelse, CEDAW, konvention nr. 111 vedrørende forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, konvention nr. 100 vedrørende ligeløn og konvention nr. 190 vedrørende vold og chikane, og til, at disse konventioner medtages på listen over konventioner i forbindelse med revisionen af GSP+;

75. glæder sig over Den Internationale Standardiseringsorganisations internationale workshopaftale (ISO/IWA 34) om globale definitioner i forbindelse med kvinders iværksætterånd, som sigter mod at lette politikudformning, dataindsamling og adgang til kapacitetsopbygning, finansiering og markeder med henblik på at styrke kvinders økonomiske indflydelse og status;

76. glæder sig over de resultater, der hidtil er opnået med hensyn til kønsaspektet i Den Europæiske Investeringsbanks udlånspolitik, og opfordrer EIB til at intensivere sine bestræbelser og navnlig i videst muligt omfang tage hensyn til de politiske mål i kønshandlingsplan III i sit eksterne lånemandat;

77. fremhæver, at EIB og andre relevante europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner bør lægge sig helt på linje med kønshandlingsplan III; opfordrer EIB til at tage hensyn til målene i kønshandlingsplan III, når den yder støtte til foretagender i partnerlandene via konsekvensanalyser, der bør udføres for hvert enkelt projekt, som finansieres af EIB, og opfordrer til løbende at overvåge indsatsen i praksis;

Fremme af kvinders, pigers og unge kvinders deltagelse og lederskab

78. understreger betydningen af kvinders og pigers lederskab og deltagelse på alle niveauer i beslutningstagningen, og at kvinders lige deltagelse i det offentlige og politiske liv er afgørende for god governance og politikudformning; understreger betydningen af, at kvinder er repræsenteret på begge sider af forhandlingsbordet på alle niveauer af foranstaltningerne udadtil; gentager, at hele lokalsamfund drager fordel af bedre og mere holdbare løsninger, når kvinder og piger leder på lige fod; konstaterer, at kvinder er underrepræsenterede på alle niveauer af det politiske og offentlige liv, og at det går trægt med at gøre fremskridt;

79. opfordrer til finansiering af programmer, der fremmer kvinders uddannelse, borgerdeltagelse og deltagelse, herunder støtte til deltagerorienterede tiltag i lokalsamfundene og specifikke undervisningsaktiviteter for piger og unge kvinder, eftersom de er blandt dem, der udsættes mest for forskelsbehandling; opfordrer til inddragelse af kvinder på alle niveauer inden for beslutningstagning, forvaltning, lederskab og magtpositioner gennem reformer af den offentlige forvaltning, programmer og aktiviteter såsom netværkssamarbejde, udveksling, mentorordninger og sponsorering, og slår til lyd for, at lokale kvinderettighedsorganisationer og kvindeledede frontlinjemedarbejdere inddrages i humanitære koordinerings- og beslutningsstrukturer;

Inddragelse af kvinder i freds- og sikkerhedsinitiativer

80. understreger vigtigheden af de bidrag, som kvinder og civilsamfund yder for at fremme dialog, indgå koalitioner, gennemføre fredsmægling og tilvejebringe forskellige syn på, hvad fred og sikkerhed betyder, navnlig i forbindelse med konfliktforebyggelse og konfliktløsning samt genopbygning efter konflikter; opfordrer EU til at fremme en øget deltagelse af kvinder i opretholdelsen og konsolideringen af fred, og til at støtte og anerkende kvinder, unge kvinder, piger og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere som centrale drivkræfter for forandring, og til at støtte og beskytte dem; fremhæver, at respekt for og fuld udøvelse af kvinders menneskerettigheder er grundlaget for et demokratisk og inklusivt samfund;

81. glæder sig over integrationen af handlingsplanen om kvinder, fred og sikkerhed i kønshandlingsplan III og opfordrer til, at den gennemføres effektivt; fremhæver den vigtige rolle, som eksisterende og vellykkede lokale fredsopbyggende initiativer, der ledes af kvinder og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, spiller, og opfordrer EU til at støtte, styrke og systematisk inddrage disse initiativer i fredsopbyggende samråds-, samordnings- og beslutningstagningsprocesser;

82. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde systematiske konfliktanalyser med et integreret kønsperspektiv, der er baseret på kønsspecifikke analyser, og kønsinkluderende konfliktanalyser, navnlig med hensyn til FSFP-missioner og -operationer samt aktiviteter under den europæiske fredsfacilitet; understreger behovet for tilstrækkelige ressourcer til opbygning og styrkelse af EU's ekspertise og kapacitet til at udarbejde risiko- og konfliktanalyser med et integreret kønsperspektiv, hvilket bør omfatte at give særlig opmærksomhed til kønsligestilling og sikre kvinders og dårligt stillede gruppers meningsfulde deltagelse;

83. påpeger betydningen af at koble begrebet menneskers sikkerhed sammen med kønsperspektivet; opfordrer EU til at anvende begrebet menneskers sikkerhed som fastsat i FN's Generalforsamlings resolution 66/290 og i dens dagsorden for kvinder, fred og sikkerhed; insisterer på, at sikkerhed skal fokusere på menneskers liv og beskyttelse mod trusler såsom vold, manglende uddannelse, sundhedspleje, fødevarer eller økonomisk uafhængighed; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at udvikle og fremme FN's nedrustningsdagsorden; insisterer på at have en feministisk udenrigspolitik for nedrustning og ikkespredning;

84. påpeger, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af konfliktrelateret seksuel vold og andre krænkelser af menneskerettighederne med straffrihed, herunder en højere risiko for menneskehandel; understreger behovet for at sikre , at kvinder og piger, der er ofre for seksuel vold i konfliktområder og lande, modtager en passende og holistisk behandling, og effektive og hurtige erstatninger; bemærker, at denne ordning allerede fungerer de steder, hvor den anvendes, og at den desuden bidrager til at genintegrere disse ofre i samfundet; påpeger, at det er vigtigt at bekæmpe stigmatisering af ofre; opfordrer til kontinuitet i støtten til foranstaltninger, der giver kvinder i konflikt- og nødsituationer basale SRSR-hjælpepakker, gennem finansiering af og støtte til frontlinjeorganisationer og organisationer ledet af kvinder;

85. minder om, at væbnede konflikter har uforholdsmæssig stor indvirkning på kvinder og piger; beklager dybt anvendelsen af seksuel vold som et krigsvåben og fastholder, at der er et presserende behov for at bekæmpe den og for at bekæmpe straffrihed ved at retsforfølge gerningsmændene; understreger endvidere, at kvinder ofte er de første ofre for fordrivelser i konfliktområder og hyppigt fratages økonomisk autonomi og adgang til uddannelse og pålidelige tjenester inden for seksuel og reproduktiv sundhed; understreger behovet for at sikre adgang til uddannelse og beskæftigelse for de personer, som bliver fordrevet på grund af konflikter eller naturkatastrofer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med partnerlandene og deres væbnede styrker for at sikre en korrekt håndhævelse af den fjerde Genèvekonvention vedrørende beskyttelse af personer i krigstid med særligt fokus på forebyggelse og straf af seksuel vold;

86. beklager, at der i kønshandlingsplan III ikke er gjort overvejelser om kulturarv på tværs af lande og kvinders rolle i beskyttelsen og udviklingen heraf; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle programmer, der har til formål at beskytte og anerkende den kulturarv og de traditioner, som er udviklet af kvinder, og som ofte går ubemærket hen, navnlig i hele konfliktcyklussen;

Sikring af en kønsorienteret humanitær indsats

87. beklager, at den nylige meddelelse om "EU's humanitære indsats: nye udfordringer, samme principper" (COM (2021) 0110), ikke i tilstrækkelig grad tager højde for kønsperspektivet i humanitære sammenhænge; opfordrer Kommissionen til at fremlægge mere konkrete forslag om specifikke udgifter, programmer, sporing og vurdering af kønsrelaterede aktiviteter i humanitære sammenhænge og til at udarbejde foranstaltninger til yderligere at udvikle en tilpasset og effektiv kønsorienteret humanitær EU-indsats i betragtning af den mulighed, som den tredobbelte neksustilgang mellem humanitær bistand, udvikling og fred giver for at beskytte kvinders og pigers rettigheder og fremme ligestilling mellem kønnene i alle sammenhænge;

Opbygning af et grønt og digitalt samfund

88. glæder sig over, at det prioriterede område vedrørende klimaændringer er medtaget i kønshandlingsplan III, eftersom klimaændringer ikke er kønsneutrale, da de forstærker de eksisterende uligheder mellem kønnene, navnlig for fattige, unge og oprindelige folk, og navnlig i skrøbelige miljøer; glæder sig over, at EU er fast besluttet på at fokusere på kønsspørgsmål i den grønne omstilling i lyset af den intersektionelle og uforholdsmæssige indvirkning, som klimaforandringerne har på kvinder og piger, navnlig i udviklingslande; understreger nødvendigheden af at inddrage, lytte til og styrke kvinder og piger i udformningen og gennemførelsen af effektive tilgange til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i partnerlandene og dermed sikre effektive ligestillingsfremmende klimaforanstaltninger; opfordrer EU til at gå foran med et godt eksempel ved straks at medtage et kønsperspektiv og mål for ligestilling mellem kønnene i den europæiske grønne pagt og tilhørende initiativer;

89. gentager, at ligestilling mellem kønnene er en forudsætning for bæredygtig udvikling og for at opnå en retfærdig omstilling, som ikke lader nogen i stikken; gentager derfor sin opfordring til, at den europæiske grønne pagt hurtigst muligt følges op af diplomati i forbindelse med den grønne pagt, hvor der systematisk medtages et kønsperspektiv og et intersektionelt perspektiv, og hvor kvinder og unge piger, herunder kvinder fra oprindelige folk, inddrages i den strategiske beslutningstagning om tilpasning til klimaændringer;

90. understreger, at kvinder og kvindeorganisationer er i front, når det drejer sig om at finde løsninger og yde ekspertise inden for områderne landbrug, klima, energi og bevarelse af biodiversitet og går forrest i bekæmpelsen af klimaændringer; opfordrer til, at de støttes i form af passende og fleksibel finansiering, lovrammer, adgang til jord og ressourcer, og til samarbejde med den private sektor og finanssektoren; gentager den rolle, som kønsorienteret tilpasning, herunder klimaintelligent landbrug, katastroferisikoreduktion, cirkulær økonomi og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, spiller;

91. opfordrer til, at kvinder og piger får bedre adgang til digitale værktøjer og undervisning i anvendelsen heraf, og til, at der træffes foranstaltninger for at fremme deres tilstedeværelse i STEM-fag;

92. fremhæver, at de sociale medier er en kilde til kønsbestemt diskrimination og mobning; understreger behovet for, at regeringer intensiverer bestræbelserne på bedre at regulere disse netværk, sammen med digitale platforme såvel med henblik på bekæmpelse af kønsbestemt cybervold og cybermobning; erkender, at dette udgør en stor hindring for kvinders og pigers adgang til digitale rum og for deres deltagelse online og i alvorlig grad er til hinder for pigers og kvinders politiske deltagelse, navnlig for kvinder og piger med intersektionelle identiteter, som indberetter, at de i højere grad udsættes for onlinechikane; opfordrer til, at der indføres målrettede beskyttelsesmekanismer for kvinder online og for større inddragelse af kvinder i udformningen, fremstillingen og udviklingen af kunstig intelligens med henblik på at bekæmpe vedvarende kønsstereotyper og fordomme; opfordrer til håndhævelse af reelle strafferetlige bestemmelser med henblik på at imødegå onlinemisbrug, truende meddelelser, sexchikane og deling af private billeder uden samtykke;

93. bemærker, at e-handel har potentiale til at forbinde flere kvindelige iværksættere med internationale markeder; opfordrer imidlertid Kommissionen til at støtte kvinder i at tage nye teknologier til sig, f.eks. blockchain, som på grund af dens peer-to-peer-karakter, anonymitet og effektivitet kan hjælpe nogle kvinder med at overvinde visse diskriminerende juridiske og kulturelle handelshindringer, forbedre deres adgang til finansiering og hjælpe dem med at blive integreret i globale værdikæder;

Skabelse af en reel "Generation Ligestilling"

94. gentager den førende rolle, som Unionen bør spille på multilateralt niveau for at fremme et feministisk diplomati for at gennemføre internationale aftaler om kvinders og pigers rettigheder og status og indflydelse; opfordrer EU, dets medlemsstater, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at forpligte sig til at gøre fremskridt hen imod en feministisk udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik, der omfatter en ligestillingsfremmende vision, og til at gøre ligestilling mellem kønnene til en central del af deres foranstaltninger udadtil og prioriteter;

95. glæder sig over, at regeringer verden over, den private sektor og civilsamfundet gav tilsagn om 33 mia. EUR på Generation Equality Forum, der blev afholdt i Paris; opfordrer til, at der indføres et internationalt og effektivt ansvarlighedssystem, og opfordrer Kommissionen til årligt overvåge de forpligtelser, der er truffet beslutning om, og gennemførelsen af disse i praksis;

96. minder om Kommissionens forpligtelse til at øremærke 4 mia. EUR i det eksterne budget til kvinder og piger og til at øge finansieringen til kvindeorganisationer; opfordrer til, at disse forpligtelser præciseres, overvåges på passende vis og omsættes til praksis, og til, at der opstilles et klart udgangspunkt og klare mål;

97. minder om, at dialogen mellem generationerne og inddragelsen af mænd og drenge og deres engagement i forbindelse med fremme af ligestilling mellem kønnene er afgørende for at gennemføre en samfundsmæssig omstilling og skabe en reel "Generation Ligestilling";

98. glæder sig over, at det i kønshandlingsplan III anerkendes, at det er vigtigt aktivt at inddrage mænd og drenge for at fremme ændringer i sociale holdninger og, som følge heraf, en bredere strukturel forandring; understreger betydningen af at skabe konkrete metoder til at inddrage mænd og drenge som drivkræfter bag forandring ved at fastsætte ekstra indikatorer og mål, der vedrører mænd og drenges engagement, og sikre, at kønshandlingsplan III også medfører positive resultater for dem;

°

° °

99. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.


 

BEGRUNDELSE

Vejen til opnåelse af ligestilling mellem kønnene er fortsat lang. Hindringer for indflydelse, diskrimination og i mange tilfælde også vold og udnyttelse er dagligdag for millioner af kvinder og piger.

Overalt i verden har covid-19-pandemien forværret ulighederne mellem kønnene. Ud over partnervold, der er steget kraftigt i takt med de på hinanden følgende nedlukninger, har 1,4 millioner uønskede graviditeter måttet afbrydes, og ca. 47 mio. kvinder og piger er sunket ned i ekstrem fattigdom. De ultrakonservative og fundamentalisterne har benyttet sig af pandemien til at stramme kontrollen over kvinders krop og autonomi yderligere ved navnlig at begrænse adgangen til svangerskabsafbrydelse. Det står klart på baggrund af krisen og dens mange konsekvenser viser, at kvinder og piger aldrig har haft velerhvervede rettigheder.

Et samfund kan imidlertid ikke udvikle sig eller genoprettes efter en krise, hvis det lader halvdelen af befolkningen i stikken eller endog undertrykker den. Samfundsmæssig velfærd og økonomisk velstand forstærkes i høj grad af styrkelsen af kvinders indflydelse og status, idet kvinder på verdensplan f.eks. bruger 90 % af deres indkomst på deres familier.

Der findes både velforankrede uligheder – f.eks. adgang til uddannelse, beskæftigelse, ressourcer og lån – og nye uligheder såsom forskelsbehandling inden for digital teknologi og større sårbarhed over for klimaforandringerne.

Genopretningen efter covid-19-pandemien udgør en ny start baseret på menneskelig udvikling. Det er nødvendigt nu at opbygge et mere retfærdigt og inkluderende samfund, i hvilket kvinder fuldt ud indtager deres retmæssige plads.

EU bør via sin optræden udadtil være talerør for en verden med større lighed. I denne henseende råder vi nu over et vigtigt redskab, som vi bør drage fordel af: EU's kønshandlingsplan (GAP III).

Denne plan er et vigtigt politisk instrument og bør ikke opfattes som et teknisk program. Via denne plan tildeles det feministiske diplomati en central rolle, idet det udbreder værdierne i tilknytning til ligestilling mellem kønnene.

Ordføreren har med dette for øje gennemført brede høringer så tæt på aktørerne i marken som muligt. Hun har holdt møder med centrale aktører og eksperter, både mænd og kvinder, fra Den Europæiske Union, Thailand, Mexico, Rwanda, Indien, El Salvador, Mozambique, Senegal, Irak og Den Demokratiske Republik Congo. Disse personer kommer fra civilsamfundet, den akademiske verden, internationale organisationer, den politiske verden samt to modtagere af Nobels fredspris: Dr. Denis Mukwege og Nadia Murad.

Denne brede vifte af kontakter er repræsentative for samfund verden over med behov og udfordringer, der varierer fra land til land, regioner, samfund og kulturer. Det er nødvendigt at fokusere på de presserende behov, som kvinder og piger har i hver enkelt kontekst og på hver enkelt problematik, der berører kvinder og piger.

 

1) En plan, der hænger sammen med de udfordringer, som sundhedskrisen har forværret

Vold mod kvinder og piger

Vold mod kvinder, der er et mangesidet problem, er det mest ekstreme udtryk for ulighed mellem kvinder og mænd. Partnervold, vold i familien, seksuelle overgreb, chikane, voldtægter og kønslemlæstelse har dramatiske og varige konsekvenser for kvindernes fysiske og mentale sundhed og skal bekæmpes uophørligt af alle lande og alle aktører i samfundet.

Vold optræder ikke kun i hjemmet og i privatlivet: Det er ikke kun et spørgsmål om individuelle rettigheder og sundhed, men også om sikkerhed, og har stor indvirkning på det offentlige liv og arbejdspladsen. Det er nødvendigt at omskrive narrativet om kønsbestemt vold. Ingen samfund kan opnå fremskridt, når halvdelen af befolkningen er udsat for en risiko for fysisk og/eller psykisk vold.

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

Kvinder og piger vil aldrig opnå status og indflydelse i verden uden den grundlæggende og universelle ret til at bestemme over deres egen krop.

Universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed er ikke et religiøst, politisk og ideologisk spørgsmål, men en folkesundhedsmæssig bekymring, da den vil bidrage til at nedbringe antallet af teenagergraviditeter, mødre- og børnedødeligheden og til at bekæmpe HIV og andre seksuelt overførte sygdomme samt kræftformer, der let kan udryddes, såsom livmoderhalskræft.

Nogle regeringer i Europa og resten af verden har benyttet sig af covid-19-krisen til at begrænse adgangen til en sikker og lovlig abort, til prævention og til seksualundervisning. Det er således nødvendigt fortsat at finansiere NGO'er, der kæmper for retten til selv at bestemme over sin krop.

Uddannelse og økonomisk indflydelse

Adgangen til sundhed udgør en af søjlerne i menneskelig udvikling, mens adgang til uddannelse udgør den anden. Men også her diskrimineres der mod piger, navnlig via ønsket om at prioritere drenges skolegang, tvangsægteskaber, tabuer omkring menstruation eller begrænset adgang til vand, til en passende sanitær infrastruktur og hygiejne og til hygiejneartikler.

I kølvandet på pandemien kunne 11 millioner unge piger ud over de 130 millioner piger, der allerede ikke gik i skole, ikke vende tilbage til skolen. Hvert år medfører supplerende undervisning samtidig et fald i den samlede fertilitet på 10 %, og et års ekstra skolegang kan øge en kvindes indkomst med 10-20 %.

En investering i pigers og kvinders undervisning og uddannelse og sikring af en passende økonomisk støtte til dem kan således bidrage til deres indflydelse og status og har en positiv indvirkning på økonomien og arbejdsmarkedet.

Verden efter covid-19-krisen har behov for en feministisk økonomisk genopretning med kvinder, der tænker, fremsætter forslag og varetager ledelse.

2) Et program for mobilisering af regeringer og civilsamfund for fred og lighed

Gennemførelse, evaluering og finansiering

De nye mål for gennemførelsen af kønshandlingsplan III er et udtryk for et ønske om at integrere køn i størstedelen af EU's handlingsprogrammer for indsatsen udadtil. Mens 85 % af de nye programmer fremover skal have ligestilling mellem kønnene som et vigtigt mål, skal 5 % af alle programmerne desuden have ligestilling som hovedformål. Kønshandlingsplan III indeholder imidlertid en ny garanti, nemlig en garanti for, at der i hvert enkelt partnerland skal være mindst en foranstaltning med ligestilling mellem kønnene som hovedformål. Selv om denne tilføjelse kunne være mere ambitiøs, gør den det i det mindste muligt at sikre, at kønsdimensionen findes i alle partnerlandene. Der skal ligeledes tages bedre hensyn til indvirkningen af forskellige sociale variabler (intersektionalitet) på kvinder og mindretal for at opfylde deres behov.

Det er afgørende, at der sikres en regelmæssig overvågning af overholdelsen af disse foranstaltninger, og at der ydes en ambitiøs finansiering til disse kvantitative mål. Der skal lægges vægt på den grundlæggende rolle, som NGO'er spiller i programmeringen, gennemførelsen og overvågningen af kønshandlingsplan III. Programmerne skal baseres på og justeres i forhold til de erfaringer, der indhøstes overalt i verden.

Kvinder, fred og sikkerhed

Under konflikter er piger og kvinder mere udsatte for seksuel vold, der anvendes som et krigsvåben og en terrorstrategi. Denne form for vold betragtes endnu i ringe grad som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. De nationale strategier for fred og retfærdighed er nødt til at integrere en kønsdimension og stræbe efter at sætte en stopper for denne praksis ved at bekæmpe voldsmændenes straffrihed. Der er tale om et absolut nødvendigt element og en forudsætning for forsoning og genoprettelse af fred.

Derudover er kvinders og pigers situation i flygtningelejre og blandt fordrevne befolkninger endnu mere foruroligende, fordi det betyder, at de ofte mister adgangen til uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse.

Kvinderne deltager heller ikke generelt i sikkerhedsrådene og i fredsprocessen. Kvinderne bør på lige fod med mændene uddannes i mægling og konfliktløsning og i håndtering af befolkningsstrømme og de problematikker, som civilpersoner står over for. Ved at informere om civilpersoners, navnlig kvinders og børns, skæbne kan de gøre det muligt at skabe fred på en anden måde ved at benytte "soft power".

3) En ambition for fremtidige generationer

Den omstilling, som vore samfund har indledt, kan ikke gennemføres uden kvinderne.

Den grønne og den digitale omstilling

Miljøforringelsen og klimaforandringerne såsom forskellige former for forurening, tørke, brande og oversvømmelser rammer kvinder og børn uforholdsmæssigt hårdt. For eksempel hviler byrden med indsamling af ressourcer hovedsageligt på deres skuldre. Deres erfaring og deres specifikke behov skal således integreres både i forvaltningen af naturressourcerne, i katastrofeberedskabet og i forebyggelsen af katastrofer.

Hvis kvinder skal hjælpe med at sikre en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig omstilling af landbruget, skal de desuden have de samme rettigheder som mænd.

Endelig kan kvindernes indflydelse og status ikke realiseres, uden at der tages hensyn til de udfordringer, som overgangen til en digitaliseret økonomi og en automatisering af samfundet medfører. Det er nødvendigt at øge procentandelen af kvinder i STEM-sektorerne og uddanne dem inden for nye teknologier og kunstig intelligens, således at det sikres, de har en førende rolle i fremtidens samfund.

Kønsbestemt cybervold, navnlig cybermobning, udgør en anden faktor, der gør det vanskeligere for kvinder og piger at få adgang til digitale rum, herunder sociale netværk, og deltage fuldt ud heri. Store platforme har ligesom regeringerne et afgørende ansvar for sammen at bekæmpe dette problem. Det er nødvendigt at tilbyde en hensigtsmæssig uddannelse i brugen af sociale netværk, internettet og de dermed forbundne risici for unge piger og drenge i en tidlig alder. Denne særlige opgave kunne varetages af ældre studerende, som udvælges til at fungere som "superbrugere".

Hen imod "Generation Ligestilling"

Takket været indsatsen fra alle de personer, der medvirkede til at fremme dette initiativ blandt unge, lykkedes det Generation Equality Forum i Paris, der blev afholdt i juni 2021, at opnå tilsagn om over 33 mia. EUR fra regeringer, civilsamfund og den private sektor. Kommissionen har forpligtet sig til at afsætte mindst 4 mia. EUR til kvinder og piger på EU's budget for indsatsen udadtil og til at øge finansieringen til kvindeorganisationer verden over.

Det er afgørende, at der hvert år i de kommende fem år følges op på de forpligtelser, som alle aktørerne har indgået. Ud over de økonomiske forpligtelser bør de målrettede og målbare foranstaltninger, der er udformet til at opnå konkrete resultater, ligeledes fremmes og støttes.

Konklusion

Den Europæiske Union bør støtte kvinder og piger, der ønsker at gøre deres stemme gældende og vælge deres liv, uanset hvor i verden de befinder sig. Hvis kvinderne skal kunne være aktører i denne ændring, skal de strukturelle vilkår udvikles. Den Europæiske Union har en pligt til at forfølge dette feministiske diplomati, men for at være troværdig i verdens øjne bør den samtidig respektere kvinders rettigheder og værdighed inden for sine egne grænser.

Det er vores pligt at gribe den mulighed, som krisen giver, for at skabe "Generation Ligestilling", hvor piger og kvinder får adgang til uddannelse og sundhedspleje og frihed til at bestemme over deres egen krop. Desuden skal de inddrages fuldt ud i den økonomiske genopretning og tildeles en ledende rolle i bestræbelserne på at sikre fred, sikkerhed og stabilitet.

Vi har behov for alles engagement, hvis vi skal genopfinde denne verden. Kvinderne alene kan ikke varigt ændre de patriarkalske samfund, som de så længe har været udelukket fra.

Det er en uomgængelig forudsætning, at mænd og drenge mobiliseres.

Som FN's generalsekretær Antonio Guterres har udtalt "magt gives sjældent: den skal tages". Vores ambition med denne betænkning er at hjælpe kvinder og piger til at tage magten for at skabe en retfærdig, afbalanceret og humanistisk verden.


UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET (9.9.2021)

til Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om EU's kønshandlingsplan III

(2021/2003(INI))

Ordfører for udtalelse: Hannah Neumann

 

 

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

1. glæder sig over EU's kønshandlingsplan III og dens ambitiøse og omfattende målsætninger og insisterer på dens fuldstændige gennemførelse, politikkohærens og institutionelle kapacitet inden for alle områder af EU's optræden udadtil og i de institutionelle strukturer i Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), herunder Unionens delegationer og missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at indføre passende foranstaltninger for løbende overvågning af fremgang eller mangel derpå, ansvarlighed og gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelse af kønshandlingsplan III og til at give meddelelse og oplyse om opnåede resultater og mangler;

2. glæder sig over den inkluderende karakter af den høringsproces, der er blevet afholdt for at oplyse om udarbejdelsen af EU's kønshandlingsplan III og de af Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, EU's kontaktpunkter for kønsspørgsmål og navnlig civilsamfundsorganisationer for kvinders rettigheder (WCSO'er) fremsatte anbefalinger, som afspejles i denne høringsproces;

3. glæder sig over kønshandlingsplan III, som er et vigtigt bidrag til EU's indsats for at opnå en verden med kønsligestilling og verdensmål 5, og støtter opgraderingen fra et arbejdsdokument til en fælles meddelelse;

4. støtter den i kønshandlingsplan III anførte ambition om at gøre kønsligestilling til en central prioritet i alle EU's eksterne politikker og EU's optræden udadtil; forventer, at Kommissionen, medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten systematisk integrerer kønshandlingsplan III i alle deres eksterne aktioner, på alle engagementsniveauer og i alle relevante aktiviteter og begreber, herunder i politik- og programmeringsrammer, strategier og i det strategiske kompas samt i deres engagement på multilateralt og regionalt niveau og på landeniveau i tæt samarbejde med partnerregeringer, civilsamfund, den private sektor og andre centrale interessenter; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at styrke synergier med partnere for i fællesskab at fremme og med succes opnå internationale mål for kønsligestilling; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at dele bedste praksisser fra kønshandlingsplan III med interesserede partnere og derved stille EU-ekspertise på området til rådighed;

5. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge kønshandlingsplan III som en plan for at øge kønsligestilling og integration af kønsaspektet i deres eksterne aktioner og til at omsætte planens kønstransformerende, menneskerettighedsbaserede og intersektionelle tilgang til praksis; opfordrer dem til at vedtage og gennemføre en feministisk udenrigspolitik;

6. understreger behovet for at centrere politisk beslutningstagning omkring erfaringerne fra kvinder og piger, der står over for adskillige og indbyrdes forbundne former for diskrimination og marginalisering, for at støtte, at alle piger og kvinder kan få fuld glæde af menneskerettigheder, for at styrke deres frigørelse og selvbestemmelse i hele verden og for at øge inddragelsen af kvinder i behovsvurderinger, planlægnings-, beslutnings- og gennemførelsesprocesser samt for at støtte kønsligestilling i tredjelande; glæder sig over kønshandlingsplan III's fremhævelse af ligestillingsministeriers arbejde for at udrydde kønsbaseret vold og kønsskævheder;

7. opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gå forrest og fokusere på deres egne interne strukturer og til at starte med væsentligt at forbedre repræsentationen af kvinder og dårligt stillede grupper på alle niveauer med det formål hurtigst muligt at opnå lighed mellem kønnene i leder- og administrationsstillinger (navnlig i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarterer og blandt lederne af Unionens delegationer og EU's særlige repræsentanter), fastsætte kravene til et kønsorienteret lederskab for alle EU-ledere og -administratorer og udrulle kønsfølsomme rekrutteringsprocesser, hvor interne rekrutteringspolitikker tilpasses på grundlag af en gennemgang af stillingsbeskrivelser (f.eks. antal års erfaring), kønsfølsom jobevaluering, talentspotting, netværk, fremme af balance mellem arbejdsliv og privatliv, undervisning og coaching til kvinder i lederstillinger og før-lederstillinger samt et eventuelt mentorprogram for mennesker, der overgår til nye stillinger, med henblik på at tiltrække flere kvinder; glæder sig over den meget nylige indstilling af tre kvinder som EU's særlige repræsentanter og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte i denne retning; påpeger, at ingen kvinder søgte stillingen som generalsekretær for EU-Udenrigstjenesten, hvilket viser, i hvor høj grad EU skal forbedre sine tiltag for at fremme kønsligestilling; mener, at 100 % af EU's nye eksterne aktioner bør have kønsligestilling og frigørelsen af kvinder og piger som en målsætning inden 2025; opfordrer alle medlemsstater til at udpege flere kvinder og kandidater fra dårligt stillede grupper til udstationeringer i EU-Udenrigstjenesten og til FSFP-missioner og -operationer og til at fremme kvinders rolle i diplomati; opfordrer tillige EU-Udenrigstjenesten til at sigte mod kønsbalance på alle niveauer af FSFP-missioner og -operationer;

8. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at indsamle relevante data om menneskelige ressourcer fordelt på køn for blandt andre kriterier at vurdere antallet af indstillinger, kandidater på korte lister, udvælgelser, kontraktforlængelser og varighed af udsendelse og for at spore fremgangen samt foretage systematiserede samtaler med kvinder og personer fra dårligt stillede grupper om deres bevæggrunde for at opsige deres stillinger;

9. beklager, at det vigtige spørgsmål vedrørende diversitet hører ind under EU-Udenrigstjenestens rådgiver for køns- og diversitetsspørgsmåls rolle og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at lægge den fornødne vægt på både kønsligestilling og dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed (WPS) samt diversitet og inklusion og til at oprette en rolle for hvert af disse emner og styrke disse roller, deres mandater, ressourcer og beføjelser; opfordrer til udnævnelsen af en dedikeret rådgiver om kønsspørgsmål i hvert direktorat under EU-Udenrigstjenesten, som skal rapportere direkte til EU-Udenrigstjenestens rådgiver for køns- og diversitetsspørgsmål, og til at opfordre direktoraternes personale til at arbejde tæt sammen med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder;

10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at gøre forpligtelsen i kønshandlingsplan III vedrørende oprettelse af et dedikeret kontaktpunkt for kønsspørgsmål i hver af Unionens delegationer og en rådgiver for kønsspørgsmål i alle civile og militære FSFP-missioner obligatorisk og til at give dem tilstrækkelig tid og ressourcer og sikre, at de rapporterer direkte til den øverste leder for henholdsvis Unionens delegationer eller EU's missioner/-operationer og opfordrer til at stille undervisning i kønshandlingsplan III til rådighed for medlemsstaters ambassader og Unionens delegationer;

11. understreger vigtigheden af at sikre universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) i hele verden og glæder sig over kønshandlingsplan III's stærke tilsagn herom; understreger behovet for at fokusere på alle aldersgrupper, herunder piger og yngre kvinder, og for at stille relevante oplysninger, uddannelse og adgang til SRSR, herunder svangerskabsrådgivning, sikker og lovlig abort og prævention til rådighed; fremhæver behovet for at tage hensyn til alder i SRSR-relaterede foranstaltninger på linje med en intersektionel tilgang ved at sikre tilgængelige og ungdomsvenlige oplysninger og tjenester;

12. anerkender, at humanitære kriser forstærker SRSR-relaterede udfordringer og minder om, at kvinder og piger i kriseområder i særlig grad udsættes for seksuel vold, kønssygdomme, seksuel udnyttelse og uønskede graviditeter; mener, at SRSR bør være en prioritet i EU's udviklingspolitik;

13. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at imødegå problemet med strukturelle uligheder over hele verden, som fortsat hæmmer kvinders og dårligt stillede gruppers udvikling og deltagelse, hvilket skal være grundlaget for den effektive gennemførelse af kønshandlingsplan III;

14. fremhæver behovet for en ægte kønstransformerende tilgang på tværs af alle aspekter af EU's optræden udadtil; bekræfter, at en udenrigs- og sikkerhedspolitik, der ikke tager hånd om aktuelle uretfærdigheder, yderligere forstærker ubalancer; mener, at den ulige magtbalance mellem kønnene skal anerkendes for at kunne sætte en stopper for disse uretfærdigheder; insisterer på behovet for at udpege og håndtere de strukturelle grundlæggende årsager til uligheder med henblik på at overvinde dem og gøre det muligt for mænd, kvinder og dårligt stillede grupper at deltage og blive inkluderet på en meningsfuld måde; opfordrer til, at der gøres en indsats for at øge forståelsen af, hvordan ulighed udspringer af en bestemt kontekst og måderne hvorpå, den opretholdes, herunder via samarbejde med forskellige interessenter;

15. glæder sig over kønshandlingsplan III's fokus på unge som drivkræfter for forandring og opfordrer til en meningsfuld inddragelse af unge, kvinder og mænd i udarbejdelsen og gennemførelsen af tiltag; glæder sig over kønshandlingsplan III's anerkendelse af betydningen af aktiv inddragelse af mænd og drenge for at fremme ændringer i sociale holdninger og, som følge heraf, bredere strukturel forandring; fremhæver betydningen af at skabe praktiske måder, hvorpå mænd og drenge kan inddrages som forandringsagenter, og sunde og positive holdninger og adfærd for så vidt angår diskriminerende sociale normer, kønsstereotyper og kønsbaserede årsager til konflikt kan støttes i forbindelse med gennemførelsen af kønshandlingsplan III ved at fastsætte yderligere indikatorer og mål relateret til inddragelsen af mænd og drenge samt sikre, at kønshandlingsplan III leverer positive resultater for dem ligeså;

16. opfordrer til, at der gøres en indsats i retning mod en fælles EU-holdning og til stærke tiltag for entydigt at fordømme modreaktionen imod kønsligestilling, LGBTIQ+-personers rettigheder og foranstaltninger, der undergraver kvinders rettigheder, autonomi og frigørelse på alle områder; minder om, at en vigtig metode til bekæmpelse af denne modreaktion består i proaktivt at fremme rettighedsbaseret kønsligestilling og generel integration af kønsaspektet; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten og Unionens delegationer til offentligt at fordømme og træffe foranstaltninger mod den udbredte fremkomst af kønsbaseret hadefuld tale og online og offline chikane af kvinder og piger i og uden for EU;

17. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at forhindre og modvirke alle former for diskrimination, der er baseret på køn, race, etnicitet, nationalitet, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønsegenskaber, klasse, religion, tro, økonomisk baggrund, handicap eller alder som en del af EU's optræden udadtil og til at styrke bevidstgørelse i lande uden for EU; glæder sig over det intersektionelle perspektiv i kønshandlingsplan III og definitionen af uligheder som værende strukturelle, sociale og kulturelle; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at stræbe efter intersektionel kønsligestilling som et vejledende princip for EU's optræden udadtil;

18. forventer, at systematisk integration af kønsaspektet i alle aspekter af EU's optræden udadtil fortsat vil være øverst på EU's politiske dagsorden, også efter kønshandlingsplan III's levetid; fremhæver Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens tilsagn om at beskytte dårligt stillede grupper og gøre det muligt for dem at håndhæve deres rettigheder i hele verden; understreger behovet for, at EU går forrest i relation til kvinders og LGBTIQ+-personers rettigheder samt rettighederne for de grupper, der diskrimineres imod på grundlag af deres etniske oprindelse eller race; opfordrer derfor Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at styrke synergier med EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed og EU's handlingsplan for 2019-2024, EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025, EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025, EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse og EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024;

19. understreger, at EU bør støtte oprettelsen af det bindende instrument om erhvervslivet og menneskerettighederne inden for FN's ramme med henblik på at garantere den fulde udnyttelse af menneskerettigheder og kvinders rettigheder;

20. opfordrer til gennemførelsen af grundige kønsspecifikke analyser, indsamling af kønsopdelte data og kønsbudgettering kombineret med et hensigtsmæssigt og ensartet system for sporing, overvågning og evaluering af de af EU's udgifter, der er relateret til kønsligestilling, i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og til, at kønsspecifikke konsekvensanalyser danner grundlag for udformningen af al ekstern finansiering til EU og medlemsstaterne samt deres inddragelse i politiske dialoger; opfordrer Kommissionen til systematisk at vurdere indvirkningen af programmer, der finansieres af EU-budgettet, og til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet; bemærker, at anvendelsen af kønsspecifikke analyser i formuleringen af EU's optræden udadtil er stigende, men tilskynder til øremærkning af ressourcer, således at der kan gennemføres sektor- og kønsspecifikke analyser i de tilfælde, hvor sådanne ikke foreligger, i overensstemmelse med kønshandlingsplan III;

21. glæder sig over specifikationerne for obligatorisk undervisning af alt EU-personale i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarterer, i Unionens delegationer, på medlemsstaternes ambassader eller blandt udsendt personale på FSFP-missioner og -operationer i kønsligestilling, herunder undervisning forud for udsendelse og udstationering; understreger behovet for at investere i viden, ressourcer og intern ekspertise i kønsligestilling i Unionens delegationer for at muliggøre tilstrækkelig gennemførelse af kønshandlingsplan III; opfordrer til, at der gives særlig opmærksomhed til undervisning af mellemledere og den øverste ledelse og til undervisning i chikane; opfordrer til en nultolerancepolitik med hensyn til seksuel og kønsbaseret vold; minder om, at denne forpligtelse er omfattet af kønshandlingsplan III, og at WPS-handlingsplanen allerede indeholder en forpligtelse til at oprette en EU-dækkende politik for sexchikane;

22. glæder sig over kønshandlingsplan III's stærke fokus på bekæmpelse af alle former for kønsbaseret vold, som er blevet forværret af covid-19-pandemien; opfordrer til udryddelsen af kønslemlæstelse af piger/kvinder, obstetrisk vold og forudbestemmelse af køn samt børneægteskaber, tidlige og tvungne ægteskaber og til, at der systematisk tages hånd om al kønsbaseret vold i EU's politiske dialoger med tredjelande; opfordrer medlemsstater til at øge deres indsats i kampen mod kønsbaseret vold via bl.a. oprettelsen af kontaktpunkter for kønsbaseret vold i deres konsulære tjenester; gentager sin støtte til Spotlightinitiativet mellem EU og FN; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at ratificere og gennemføre Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremme ratifikationen af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet i sin politiske dialog med Europarådets partnerlande; opfordrer andre lande til at tiltræde den;

23. understreger, at seksuel og kønsbaseret vold er et krigsvåben, og at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af konfliktrelateret seksuel vold og andre menneskerettighedskrænkelser, som ofte udøves under straffrihed, herunder er i højere risiko for at blive ofre for menneskehandel; understreger, at EU bør gå forrest blandt det internationale samfund og øge indsatsen for at udrydde anvendelsen af seksuel og kønsbaseret vold som et våben i væbnede konflikter og opfordrer derfor til en omfattende handlingsplan, der kan forebygge og bekæmpe alle former for seksuel og kønsbaseret vold, herunder voldtægt, vold i hjemmet, verbal, psykisk og fysisk aggression og onlinechikane;

24. minder om, at obligatorisk undervisning af alt personale i EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, Unionens delegationer og FSFP-missioner og -operationer bør bestå af omfattende programmer for identifikationen af ofre for konfliktrelateret seksuel og/eller kønsbaseret vold såvel som forebyggende programmer i tillæg til undervisning af alt EU-personale, herunder militært personale og politi; opfordrer indtrængende EU til at sætte alt ind på at sikre, at gerningsmændene bag massevoldtægter i krig anmeldes, identificeres, retsforfølges og straffes i overensstemmelse med den internationale strafferet; minder om, at Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol tilvejebringer en permanent retlig ramme for, at seksuel og kønsbaseret vold i omfattende grad kan behandles som en forbrydelse mod menneskeheden og opfordrer derfor EU til aktivt at støtte Den Internationale Straffedomstols uafhængige og centrale aktivitet både politisk og økonomisk; glæder sig over inddragelsen af seksuel og kønsbaseret vold i kriterierne for at pålægge sanktioner inden for rammen af den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner og opfordrer medlemsstater til at gøre effektiv brug heraf;

25. beklager, at kønshandlingsplan III knap nok omtaler menneskehandel og ikke indeholder henvisninger til seksuel udnyttelse, sexturisme eller iboende diskrimination og seksuel vold mod kvinder; understreger den enorme kønsdimension i menneskehandelsforbrydelser; mener, at internationalt samarbejde er en afgørende betingelse for at opnå succes med tiltag rettet mod menneskehandel; opfordrer til yderligere integration af kampen mod handel med kvinder og piger i målsætningerne i kønshandlingsplan III og til større synergier med EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2021-2025); opfordrer Kommissionen til at uddybe partnerskaber med lande uden for EU og regionale og internationale organisationer med henblik på at øge samarbejde og deling af efterretninger og oplysninger i straffesager samt fremme internationalt retligt samarbejde; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at bekæmpe handel med kvinder og børn via politisk dialog og ved at udnytte tjenestens eksterne værktøjer fuldt ud, samtidig med at der opfordres til samarbejde med ikkestatslige organisationer og civilsamfund;

26. fremhæver behovet for at tackle det svindende rum for civilsamfund og kriminaliseringen og forfølgelsen af forkæmpere for kvinders rettigheder, LGBTIQ+-personers rettigheder og menneskerettigheder, for at støtte og styrke kapacitetsopbygningen for WCSO'er, kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og fredsskabere via EU's optræden udadtil og til i omfattende grad at rådføre sig med organisationer, der kæmper for navnlig kvinders, pigers og dårligt stillede gruppers rettigheder, herunder feministiske organisationer, grupper og bevægelser, der ledes af piger og unge, kvinderettighedsforkæmpere, menneskerettighedsforkæmpere og religiøse samt trosbaserede organisationer; opfordrer til deres inddragelse i programmerings-, gennemførelses- og indberetningsprocessen samt i regelmæssige og strukturelle udvekslinger og opfordrer til bæredygtig finansiering til civilsamfund, der er en af de primære grupper af aktører, som holder EU ansvarlig for gennemførelsen af kønshandlingsplan III, og er en central drivkraft for transformerende og bæredygtig forandring i retning mod kønsligestilling; understreger, at selv om finansiering af større eller veletablerede organisationer kan have en væsentlig indvirkning, er det afgørende at sikre adgang til finansiering for nye, lokale og mindre organisationer for at skabe innovative og nye tilgange samt tilgange på græsrodsniveau; fremhæver den bekymrende udvikling, at yderst organiserede og velfinansierede bevægelser og organisationer arbejder for at svække kvinders rettigheder, LGBTIQ+-personers rettigheder og civilsamfunds deltagelse med sigte på at undergrave retsstatsprincippet og forstærke eller øge deres egen magt;

27. opfordrer til at sætte en stopper for straffrihed for gerningsmænd bag angreb på kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, herunder kvindelige miljøforkæmpere, kvindelige fredsskabere og andre, der arbejder for kønsligestilling og kvinders og dårligt stillede gruppers rettigheder, og til efterforskning af disse sager; opfordrer til, at der allokeres ressourcer, herunder finansiering, til deres sikkerhed med henblik på at sikre, at de kan udføre deres aktiviteter;

28. glæder sig over integrationen af rammen for kvinder, fred og sikkerhed i kønshandlingsplan III; insisterer på den meningsfulde inklusion og mere balancerede repræsentation af kvinder, piger og dårligt stillede grupper fra græsrodsniveauerne i konfliktforebyggelse, -mægling og -løsning, politiske processer og fredsforhandlinger på alle områder og opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde specifikke interne strategier med sigte herpå; glæder sig over, at der lægges vægt på kønsskævhed som en grundlæggende årsag til og drivkraft for konflikter og skrøbelige situationer; opfordrer til indarbejdelsen af kønsperspektivet i FSFP-missioners udformning og planlægning, som bør tage hensyn til de anbefalinger, der er fremsat af lokale kvindeorganisationer; beklager den manglende hensyntagen til kvinder i mæglingsprocesser og opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre den omfattende politiske og finansielle støtte til fredsprocesser betinget af den meningsfulde inddragelse af kvinder som forhandlere og mæglere samt af inklusionen af kvinders og pigers rettigheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til nøje at overvåge situationen for kvinders rettigheder i tidligere konfliktområder og til yderligere at støtte kvinders frigørelse som en vigtig betingelse for fortsat at modtage finansiel bistand;

29. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde systematiske konfliktanalyser med et integreret kønsperspektiv, der er baseret på kønsspecifikke analyser, og kønsinkluderende konfliktanalyser, navnlig med hensyn til FSFP-missioner og -operationer samt aktiviteter under den europæiske fredsfacilitet; understreger behovet for tilstrækkelige ressourcer til opbygning og styrkelse af EU's ekspertise og kapacitet til at udarbejde risiko- og konfliktanalyser med et integreret kønsperspektiv, hvilket bør omfatte at give særlig opmærksomhed til kønsligestilling og sikre kvinders og dårligt stillede gruppers meningsfulde deltagelse;

30. glæder sig over indførelsen af gennemførelsesplaner på landeniveau og forbedringen af indberetningsprocessen for Unionens delegationer; insisterer på, at alle gennemførelsesplaner på landeniveau skal offentliggøres og oversættes til lokale sprog for at sikre mere effektiv overvågning af fremgang eller mangel på samme; understreger, at gennemførelsesplaner på landeniveau bør have større fokus på piger og unge kvinder; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tage fuldt ejerskab over kønsspecifik landerapportering og integration af kønsaspektet på alle programmerings- og politikniveauer, herunder ved at anvende kønsspecifikke analyser som grundlag for de planlagte gennemførelsesplaner på landeniveau og ved at kræve, at delegationer fastsætter tydelige indikatorer og mål inden for rammen af gennemførelsesplanerne på landeniveau, undgår udlicitering af arbejdet med kønsligestilling til tredjeparter og i stedet opbygger den fornødne ekspertise og kapacitet internt i deres tjenester samt sikrer, at Unionens multilaterale delegationer også fremlægger deres egne planer for gennemførelse af kønshandlingsplan III;

31. opfordrer Unionens delegationer i relevante lande til at inddrage andre EU-aktører og aktører i medlemsstater i udarbejdelsen og gennemførelsen af gennemførelsesplaner på landeniveau og til at opbygge lokale handlingskoalitioner for proaktivt at fremme gennemførelsen af kønshandlingsplan III og gøre det til en fælles europæisk opgave;

32. forventer, at der tilføjes specifikke og målbare referencescenarier, indikatorer, tiltag og mål til det fælles arbejdsdokument af 25. november 2020 fra Kommissionens tjenestegrene om målsætninger og indikatorer som ramme for gennemførelsen af kønshandlingsplan III (SWD(2020)0284) samt køreplaner og tidsfrister for alle målsætninger og effektive sanktioner i tilfælde af manglende opfyldelse; opfordrer til, at der i kønshandlingsplan III inddrages yderligere foranstaltninger og indikatorer og mål for diversitet for at sikre gennemførelsen af princippet om intersektionalitet; opfordrer til, at alle indikatorer i kønshandlingsplan III opdeles i henhold til køn og alder; understreger behovet for større koordinering mellem de europæiske institutioner, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne med hensyn til indberetning om gennemførelsen af kønshandlingsplan III; bemærker, at indikatorer, der er baseret på procentandelen af personale, som har modtaget undervisning i kønshandlingsplan III, WPS, seksuel udnyttelse og misbrug og sexchikane, ikke er tilstrækkelige til at afgøre, hvorvidt målene på dette område bliver opnåede; opfordrer til, at der tages hensyn til antallet af klager vedrørende seksuelt misbrug og sexchikane i evalueringen af overholdelse og gentager behovet for at styrke klagemekanismer og for yderligere at beskytte ofre og whistleblowere; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at oprette kønsspecifikke indikatorer, som skal anvendes i forbindelse med projektudvælgelses-, overvågnings- og evalueringsfaserne i de af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske foranstaltninger, der finansieres af EU-budgettet;

33. opfordrer til, at der fokuseres på resultater og til, at ansvar over for EU-borgere styrkes via offentlig indberetning om de kvalitative og kvantitative resultater af kønshandlingsplan III og vurderinger af dens indvirkning på landeniveau, regionalt og internationalt niveau, udviklingen af en overvågningstilgang, som gør det muligt at spore ikke blot resultater, men også sociale dynamikker, og hvordan de eventuelt har ændret sig som følge af de under kønshandlingsplan III gennemførte programmer; opfordrer til en uafhængig evaluering, som eventuelt udarbejdes af civilsamfund; glæder sig over tilsagnet om en midtvejsevaluering af kønshandlingsplan III og opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at deltage i en årlig debat med Europa-Parlamentet for at gøre status over fremgangen eller manglen på samme; anmoder om, at EU-Udenrigstjenesten medtager en specifik ajourføring af foranstaltninger til integration af kønsaspektet i landekapitlerne i sin årsberetning om menneskerettigheder og demokrati;

34. understreger den vigtige rolle, som parlamentarisk diplomati spiller i relation til at fremme kønsligestilling, kvinders politiske deltagelse og frigørelse og bryde med kønsstereotyper; opfordrer Europa-Parlamentet til aktivt at bidrage til kønshandlingsplan III via sit parlamentariske diplomati og delegationer og til at udvikle en strategi og konkrete retningslinjer med sigte herpå; opfordrer EU og EU's medlemsstater til at inddrage Europa-Parlamentet og nationale parlamenter yderligere i deres kønsstrategier i eksterne aktioner; opfordrer til anerkendelse af det konstruktive bidrag, som kvindelige ledere yder til beslutningsprocessen, idet de støtter kvindelige politiske kandidater og kvinder i politiske institutioner i partnerlande og etablerer dialoger med nationale og lokale myndigheder i lande uden for EU med henblik på at fremme kvinder i offentlige repræsentations- og lederstillinger;

35. understreger behovet for at sikre integration af kønsaspektet på alle områder af den eksterne politik, navnlig den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU's handelspolitik, udvidelsespolitik, naboskabspolitik, udviklingspolitik og humanitære støtte samt FSFP; glæder sig over inklusionen af princippet om kønsligestilling i målsætningerne for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) og understreger behovet for at sikre, at EU's eksterne finansielle instrumenter bidrager til målsætningerne i kønshandlingsplan III;

36. glæder sig over henvisningen i kønshandlingsplan III til potentialet for, at EU's tiltrædelsesproces kan fremme kønsligestilling i kandidatlande og potentielle kandidatlande; understreger behovet for en stærk politisk dialog og teknisk bistand med sigte på at indføre kønsligestilling i udvidelses- og naboskabspolitikker; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i højere grad at bruge tiltrædelsesforhandlinger som løftestang for at gøre udvidelser gavnlige for kvinder;

37. påpeger betydningen af at koble begrebet menneskers sikkerhed sammen med kønsperspektivet; opfordrer EU til at anvende begrebet menneskers sikkerhed som fastsat i FN's Generalforsamlings resolution 66/290 og i dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed; insisterer på, at sikkerhed skal fokusere på menneskers liv og beskyttelse mod trusler såsom vold, manglende uddannelse, sundhedspleje, fødevarer eller økonomisk uafhængighed; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at udvikle og fremme FN's nedrustningsdagsorden; insisterer på at have en feministisk udenrigspolitik for nedrustning og ikkespredning;

38. glæder sig over målsætningen i kønshandlingsplan III om at støtte kønsligestilling via EU's handelspolitik; opfordrer Kommissionen, Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at fremme og støtte inklusionen af et specifikt kønskapitel i alle EU's handels- og investeringsaftaler og til at sikre, at det medfører en specifik forpligtelse til at fremme kønsligestilling og kvinders frigørelse; opfordrer Kommissionen til at medtage de kønsrelaterede indvirkninger af EU's handelspolitik og -aftaler i forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser og til at sikre, at handelsaftaler ikke forværrer eksisterende uligheder eller skaber nye;

39. glæder sig over målsætningen i kønshandlingsplan III om at arbejde hen imod at sikre frigørelsen af piger og kvinder, deres uddannelse og deres økonomiske og sociale rettigheder, som er særligt truede som følge af covid-19-pandemien; understreger, at uddannelse er en central faktor i at opnå kønsligestilling og i bekæmpelse af stereotyper og intersektionel og kønsbaseret diskrimination; minder om, at uddannelsesstrategier bør være rettede mod både piger og kvinder; mener, at adgang til offentlig og inkluderende uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer udgør grundlaget for at opnå kønsligestilling og økonomisk frigørelse; minder om, at adgang til uddannelse begrænses af forskellige faktorer og ikke blot af faktorer, der er forbundet med usikre læringsmiljøer og mangel på passende sanitære faciliteter, men også af dem, der fremgår af en ikkeudtømmende liste, som er udarbejdet af UNESCO, såsom børneægteskab, teenagergraviditet, diskriminerende kønsnormer i samfundet, børnearbejde og mangel på let og sikker adgang til skoler i nærheden af deres bopæl;

40. beklager svagheden i kønshandlingsplan III for så vidt angår kvinders adgang til at anvende og udnytte naturressourcer; påpeger, at selv om kvinder bærer den største byrde med at udføre plejearbejde på landbrugs- og familiebedrifter, ejer størstedelen af dem ingen jord eller er økonomisk frigjorte; understreger, at kvinders rolle og frigørelse er afgørende for at håndtere udfordringer i sammenhæng med klimakrisen, fødevareusikkerhed og fejlernæring i store dele af verden;

41. glæder sig over, at kønshandlingsplan III fremhæver kønsdimensionen i miljøforringelse og klimaændringer og gentager EU's forpligtelse til at handle i henhold hertil; minder om, at kvinder og piger rammes uforholdsmæssigt hårdt af konflikter og klimaændringer på grund af kulturelle og strukturelle kønsskævheder og minder om, at klimaændringer og konflikter medvirker til at samle kønsbaserede risici; opfordrer EU til at anerkende kvinders lederskab i kampen mod klimaændringer og til at fremme deres deltagelse på både europæisk niveau og i internationale fora, samtidig med at synergierne med den eksterne dimension i EU's grønne pagt øges; tilskynder EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre, at der medtages et kønsperspektiv i politiske dialoger og partnerskaber med tredjelande vedrørende katastrofeforebyggelse, administration af naturressourcer og tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, herunder ved at udpege nationale kontaktpunkter for kønsspørgsmål i relation til klimaforhandlinger og overvågning af samspillet mellem kønsligestilling og klimaændringer;

42. beklager kønshandlingsplan III's manglende hensyntagen til kulturarv på tværs af lande og til kvinders rolle i beskyttelsen og udviklingen heraf; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle programmer, der har til formål at beskytte og anerkende den kulturarv og de traditioner, der er udviklet af kvinder, og som ofte går ubemærket hen, navnlig i hele konfliktcyklussen;

43. glæder sig over, at kønshandlingsplan III tager hånd om kvindelige migranters og migrerende pigers ekstreme sårbarhed; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at indarbejde kønsperspektivet og den intersektionelle tilgang i indvandringspolitikker; opfordrer til, at der gives særlig opmærksomhed til situationen for kvinder og piger i bevægelse, på migrationsruter eller i migrationslejre og opfordrer særlig til, at deres adgang til vand, sanitet og hygiejne, SRSR og sundhedspleje for mødre garanteres; understreger betydningen af kønsfølsomme reintegrationsprogrammer for internt fordrevne personer og flygtninge efter deres hjemkomst og kønsfølsomt arbejde med traumatiserede piger og kvinder.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.9.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

11

10

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Alviina Alametsä, Alexander Alexandrov Yordanov, Maria Arena, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Anna Bonfrisco, Reinhard Bütikofer, Fabio Massimo Castaldo, Susanna Ceccardi, Włodzimierz Cimoszewicz, Katalin Cseh, Tanja Fajon, Anna Fotyga, Michael Gahler, Sunčana Glavak, Raphaël Glucksmann, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Márton Gyöngyösi, Andrzej Halicki, Sandra Kalniete, Maximilian Krah, Andrius Kubilius, Ilhan Kyuchyuk, David Lega, Miriam Lexmann, Nathalie Loiseau, Antonio López-Istúriz White, Jaak Madison, Claudiu Manda, Lukas Mandl, Thierry Mariani, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Gheorghe-Vlad Nistor, Urmas Paet, Demetris Papadakis, Kostas Papadakis, Tonino Picula, Manu Pineda, Thijs Reuten, Jérôme Rivière, María Soraya Rodríguez Ramos, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Jacek Saryusz-Wolski, Andreas Schieder, Radosław Sikorski, Jordi Solé, Sergei Stanishev, Tineke Strik, Hermann Tertsch, Harald Vilimsky, Idoia Villanueva Ruiz, Viola Von Cramon-Taubadel, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers, Isabel Wiseler-Lima, Salima Yenbou, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Robert Biedroń, Vladimír Bilčík, Andrea Cozzolino, Özlem Demirel, Assita Kanko, Hannah Neumann, Mick Wallace

 

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

49

+

ID

Anna Bonfrisco

NI

Fabio Massimo Castaldo

PPE

Vladimír Bilčík, Traian Băsescu, Michael Gahler, Sunčana Glavak, Andrzej Halicki, Sandra Kalniete, Andrius Kubilius, Lukas Mandl, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Gheorghe‑Vlad Nistor, Radosław Sikorski, Isabel Wiseler‑Lima

RENEW

Petras Auštrevičius, Katalin Cseh, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Ilhan Kyuchyuk, Nathalie Loiseau, Javier Nart, Urmas Paet, María Soraya Rodríguez Ramos

S&D

Maria Arena, Robert Biedroń, Włodzimierz Cimoszewicz, Andrea Cozzolino, Tanja Fajon, Raphaël Glucksmann, Claudiu Manda, Sven Mikser, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Thijs Reuten, Isabel Santos, Andreas Schieder, Sergei Stanishev, Nacho Sánchez Amor

THE LEFT

Özlem Demirel, Manu Pineda, Idoia Villanueva Ruiz

VERTS/ALE

Alviina Alametsä, Reinhard Bütikofer, Hannah Neumann, Jordi Solé, Tineke Strik, Viola Von Cramon‑Taubadel, Salima Yenbou

 

11

-

ECR

Anna Fotyga, Jacek Saryusz‑Wolski, Hermann Tertsch, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers

ID

Maximilian Krah, Jaak Madison, Thierry Mariani, Jérôme Rivière, Harald Vilimsky

PPE

Miriam Lexmann

 

10

0

ECR

Assita Kanko

ID

Susanna Ceccardi

NI

Márton Gyöngyösi, Kostas Papadakis

PPE

Alexander Alexandrov Yordanov, David Lega, Antonio López‑Istúriz White, Francisco José Millán Mon, Željana Zovko

THE LEFT

Mick Wallace

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller


 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (13.7.2021)

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udviklingsudvalget

om EU's kønshandlingsplan III

(2021/2003(INI))

Ordfører for udtalelse: Inma Rodríguez-Piñero

 

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

1. minder om sin tidligere holdning til handel og køn, som er skitseret i Parlamentets beslutning af 13. marts 2018 om ligestilling mellem kønnene i EU's handelsaftaler[14]; fremhæver, at handelspolitikken kan bidrage til kvinders udvikling og velstand, til at mindske de socioøkonomiske forskelle mellem kvinder og mænd og til virkeliggørelse af kvinders rettigheder ved at sikre anstændige arbejdsvilkår for kvinder og bidrage til en bæredygtig og retfærdig økonomisk udvikling, alt imens kvinders muligheder for iværksætteri og adgang til lærlingeuddannelser og beskæftigelse forbedres; bemærker, at kvinders leve- og arbejdsvilkår indvirker på sandsynligheden for børnearbejde og dermed også på de overordnede udsigter for de fattigere lande;

2. fremhæver, at handelspolitikken har potentiale til at fremme de relevante internationale standarder og retlige instrumenter vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder, som f.eks. Beijinghandlingsprogrammet og verdensmålene for bæredygtig udvikling;

3. opfordrer EU til at støtte og indføre handelspolitikker, der mindsker de socioøkonomiske forskelle og sikrer et højt niveau af beskyttelse og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene; opfordrer EU til at sikre, at ligestilling mellem kønnene er et centralt begreb i alle EU's handelspolitikker;

4. glæder sig over, at EU's nye kønshandlingsplan 2021-2025 (GAP III) opfordrer til at fremme ligestilling mellem kønnene gennem EU's handelspolitik; glæder sig over Kommissionens og Rådets indførelse af instrumenter såsom kønskapitler og integration af kønsaspektet i EU's handels- og investeringsaftaler samt i alle aspekter af EU's handelspolitik; anmoder Kommissionen og Rådet om at vedtage horisontale retningslinjer med henblik herpå; understreger, at medtagelse af specifikke handels- og ligestillingsforanstaltninger kan øge synligheden af de problemer, som kvinder oplever, hvilket kan bidrage til at løse de handelshindringer, kvinder står over for;

5. understreger sin tidligere holdning, hvori Parlamentet opfordrer til, at der indføjes et særligt kapitel om handel og ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i forbindelse med den kommende ajourføring af associeringsaftalen mellem EU og Chile; bemærker med interesse de fremskridt, der er gjort med et handels- og ligestillingskapitel i forhandlingerne;

6. minder om sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler[15],

7. bemærker, at handelspolitikken ikke er kønsneutral, og at der er behov for bedre indsamling af kønsopdelte data såvel som klare indikatorer for at kunne foretage en passende vurdering af handelspolitikkens forskellige konsekvenser for kvinder og mænd; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at lade sig inspirere af den værktøjskasse, som UNCTAD har udviklet, og til at medtage de lande- og sektorspecifikke kønsrelaterede konsekvenser af EU's handelspolitik og aftaler i forudgående konsekvensanalyser og i efterfølgende evalueringer; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med internationale partnere såsom WTO og med lokale myndigheder og organisationer om at indsamle data, analysere handelens indvirkning på kvinder og omsætte dataene til konkrete forslag med henblik på at forbedre kvinders rolle i det internationale handelssystem og fremme inklusiv økonomisk vækst; understreger, at et intensiveret samarbejde mellem internationale organisationer såsom WTO, Det Internationale Handelscenter (ITC) og FN og skabelsen af netværk, der omfatter den akademiske verden, CSO'er og parlamenter, kan føre til bedre udveksling af bedste praksis og metoder til indsamling af data og til, at kønsperspektivet medtages i handelsanliggender; insisterer på, at ligestillingsspørgsmål ikke bør begrænses til kapitlet om handel og bæredygtig udvikling;

8. opfordrer Kommissionen til at engagere sig aktivt i WTO's nyligt oprettede uformelle arbejdsgruppe om handel og kønsspørgsmål for at arbejde hen imod en stærkt formuleret ministererklæring på den 12. ministerkonference (MC12), der kan tjene som køreplan for gennemførelsen af Buenos Aires-erklæringen fra 2017; understreger, at den uformelle arbejdsgruppe om handel og ligestilling er et første skridt hen imod en mere permanent platform i WTO til drøftelse af spørgsmål vedrørende handel og ligestilling; opfordrer Kommissionen til fortsat at gå proaktivt i dialog med andre WTO-medlemmer for at bidrage til arbejdet i den uformelle arbejdsgruppe og til at undersøge muligheden for at nedsætte en permanent arbejdsgruppe;

9. gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre, at sammensætningen af de nationale rådgivende grupper er kønsafbalanceret, at deres overvågningsrolle udvides yderligere, og at der oprettes et handels- og kønsudvalg under hver frihandelsaftale til at afdække mangler;

10. erkender, at covid-19-pandemien har haft en uforholdsmæssigt stor indvirkning på kvindelige iværksætteres og kvinders deltagelse i handelslivet; understreger, at kvinder påvirkes negativt både som iværksættere, ansatte og ofte som den primære omsorgsperson i deres familie; opfordrer til, at covid-19-genopretningsstrategierne lægger særlig vægt på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som ofte drives af kvinder, og på sektorer, hvor kvinder har en højere erhvervsfrekvens (plejesektoren, landbruget, turisme, beklædning og detailhandel);

11. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremlægge bindende foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed, hvilket kan være et nyttigt redskab til at kortlægge forskelle og forskelsbehandling inden for den samme sektor og rette op på den kønsbestemte lønforskel; beklager ikke desto mindre forsinkelsen med hensyn til at offentliggøre dette forslag og anmoder Kommissionen om snarest muligt at fremlægge det med udgangspunkt i eksempler som det vedrørende Schweiz med politikken for offentlige udbud;

12. opfordrer Kommissionen til nøje at evaluere handelsaftalernes indvirkning på sektorer med en høj procentdel af kvindelige arbejdstagere, såsom beklædningssektoren og mindre landbrug; minder om, at den økonomiske krise, der blev skabt af covid-19, i høj grad har ramt disse sektorer og forværret risikoen for øget ulighed, forskelsbehandling og udnyttelse af kvindelige arbejdstagere;

13. bemærker med bekymring den vedvarende kønsskævhed med hensyn til digital adgang og digitale færdigheder; bemærker, at kvinder har mindre adgang til kompetenceudvikling sammenlignet med deres mandlige kolleger, hvilket forhindrer dem i at udvikle deres virksomheder eller deres muligheder som arbejdstagere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte kvindelige iværksættere, handlende, arbejdere og ansatte i at erhverve de nødvendige færdigheder gennem handelspolitikken, som f.eks. den generelle toldpræferenceordning, økonomiske partnerskabsaftaler, udviklingssamarbejde og Aid for Trade;

14. giver udtryk for sin bekymring over muligheden for en forøgelse af den kønsbestemte digitale kløft i udviklingslande og ‐regioner under den nuværende covid-19-krise; fremhæver betydningen af at fremme digitale færdigheder, digital adgang og digital prisoverkommelighed for kvinder og piger som instrumenter til at opnå ligestilling i udviklingsstrategier; understreger, at det er nødvendigt at kanalisere udviklingsmidler ind i fremme af digital uddannelse for piger og kvinder og støtte projekter, der ledes af kvinder, i den digitale sektor, navnlig projekter med sociale virkninger;

15. bemærker, at e-handel har potentiale til at forbinde flere kvindelige iværksættere med internationale markeder; opfordrer imidlertid Kommissionen til at støtte kvinder i at tage nye teknologier til sig, f.eks. blockchain, som på grund af dens peer-to-peer-karakter, anonymitet, og effektivitet kan hjælpe nogle kvinder til at overvinde visse diskriminerende juridiske og kulturelle handelshindringer, forbedre deres adgang til finansiering og hjælpe dem til at blive integreret i globale værdikæder;

16. minder om, at kvinder med handicap, kvinder, der tilhører etniske grupper og minoritetsgrupper, kvinder fra forskellige socioøkonomisk dårligt stillede miljøer, ældre kvinder og kvinder i landdistrikter samt kvindelige flygtninge- og migrantkvinder kan have problemer med at få adgang til digitale tjenester og dertil hørende infrastruktur; understreger vigtigheden af en intersektionel tilgang til alle initiativer vedrørende integration af kønsaspektet med hensyn til at øge kvinders adgang til og anvendelse af digitale tjenester samt til uddannelse og beskæftigelse i den digitale økonomi og det digitale samfund; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe den digitale udstødelse af alle sårbare grupper i samfundet og gøre IKT-uddannelse tilgængelig for dem ved at tilpasse undervisningsmetoder og tidsplaner, så der tages hensyn til de forskellige faktorer, der er afgørende for kvinders adgang til uddannelse;

17. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed, og til at offentliggøre, hvor mange midler der er afsat, fremme ligestilling mellem kønnene som en central værdi i dens handels- og investeringspolitikker og sikre, at sekretariaterne for de EU-institutioner, der er ansvarlige for handelspolitik og ‑forhandlinger, har den fornødne viden og tekniske kapacitet til at inkorporere kønsaspektet i hele processen i forbindelse med handelsforhandlinger og politikudformning, ved at udpege kontaktpunkter for kønsspørgsmål i EU-institutionerne og -delegationerne;

18. opfordrer til, at der medtages bestemmelser, der kan håndhæves, i alle kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, baseret på overholdelse af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder og relevante konventioner, navnlig konvention nr. 189 om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere, konvention nr. 156 om arbejdstagere med familieforpligtelse, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder fra 1979 (CEDAW), konvention nr. 111 vedrørende forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, konvention nr. 100 om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi og konvention nr. 190 om vold og chikane, og til, at disse konventioner medtages på listen over konventioner i forbindelse med revisionen af GSP+;

19. minder om, at adgang til finansiering er helt afgørende for at kunne drage fordel af nye eksportmuligheder; understreger, at kvinder ofte mangler adgang til finansiering sammenlignet med deres mandlige modparter, hvilket har en negativ indvirkning på kvindelige iværksættere og virksomheder ledet af kvinder; opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved den kønsbestemte forskel i adgangen til finansiering for kvindelige iværksættere og virksomheder ledet af kvinder;

20. glæder sig over ISO's internationale workshopaftale (ISO/IWA 34) om globale definitioner i forbindelse med kvinders iværksætterånd, som sigter mod at lette politikudformning, dataindsamling og adgang til kapacitetsopbygning, finansiering og markeder for styrkelse af kvinders økonomiske position.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.7.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

2

7

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Barry Andrews, Anna-Michelle Asimakopoulou, Tiziana Beghin, Geert Bourgeois, Saskia Bricmont, Jordi Cañas, Miroslav Číž, Arnaud Danjean, Paolo De Castro, Raphaël Glucksmann, Markéta Gregorová, Christophe Hansen, Danuta Maria Hübner, Herve Juvin, Karin Karlsbro, Maximilian Krah, Danilo Oscar Lancini, Bernd Lange, Margarida Marques, Gabriel Mato, Sara Matthieu, Emmanuel Maurel, Carles Puigdemont i Casamajó, Samira Rafaela, Inma Rodríguez-Piñero, Massimiliano Salini, Helmut Scholz, Liesje Schreinemacher, Sven Simon, Dominik Tarczyński, Mihai Tudose, Kathleen Van Brempt, Marie-Pierre Vedrenne, Jörgen Warborn, Iuliu Winkler, Jan Zahradil, Juan Ignacio Zoido Álvarez

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marek Belka, Markus Buchheit, Seán Kelly, Jean-Lin Lacapelle, Manuela Ripa

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

33

+

NI

Tiziana Beghin, Carles Puigdemont i Casamajó

PPE

Anna-Michelle Asimakopoulou, Arnaud Danjean, Christophe Hansen, Danuta Maria Hübner, Seán Kelly, Gabriel Mato, Massimiliano Salini, Sven Simon, Jörgen Warborn, Iuliu Winkler, Juan Ignacio Zoido Álvarez

Renew

Barry Andrews, Jordi Cañas, Karin Karlsbro, Samira Rafaela, Marie-Pierre Vedrenne

S&D

Marek Belka, Miroslav Číž, Paolo De Castro, Raphaël Glucksmann, Bernd Lange, Margarida Marques, Inma Rodríguez-Piñero, Mihai Tudose, Kathleen Van Brempt

The Left

Emmanuel Maurel, Helmut Scholz

Verts/ALE

Saskia Bricmont, Markéta Gregorová, Sara Matthieu, Manuela Ripa

 

2

-

ECR

Dominik Tarczyński, Jan Zahradil

 

7

0

ECR

Geert Bourgeois

ID

Markus Buchheit, Herve Juvin, Maximilian Krah, Jean-Lin Lacapelle, Danilo Oscar Lancini

Renew

Liesje Schreinemacher

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 


 

UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET (22.6.2021)

til Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om EU's kønshandlingsplan III

(2021/2003(INI))

Ordfører for udtalelse: Alexandra Geese

 

 

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

1. glæder sig over kønshandlingsplanen III (GAP III) og navnlig tilsagnet om, at 85 % af EU's officielle udviklingsbistand (ODA) afsættes til programmer inden for alle sektorer, der har ligestilling mellem kønnene som et væsentligt mål eller som hovedmål, og til mindst et særskilt handlingsprogram for hvert land; opfordrer til, at 20 % af den officielle udviklingsbistand i hvert land afsættes til programmer, der har ligestilling mellem kønnene som et af deres vigtigste mål; forventer, at der ikke vil blive brugt officiel udviklingsbistand på projekter, der kan modvirke eller skade resultaterne på området for ligestilling mellem kønnene; understreger behovet for en koordineret og sammenhængende EU-indsats og opfordrer til et tæt samarbejde med medlemsstaterne, partnerregeringer, multilaterale udviklingsbanker, civilsamfundet, den private sektor, fagforeninger og andre relevante interessenter for at støtte ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status, for at sikre, at kvinder og piger ikke lades i stikken, og for at maksimere udviklingsvirkningen og effektiviteten, herunder gennem anvendelse af innovative finansielle instrumenter såsom blandingsstøtte; understreger behovet for en intensiveret og målrettet indsats for at fremme ligestilling mellem kønnene og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) 5 senest i 2030;

2. understreger, at for at maksimere virkningen af EU's indsats skal der være adgang til finansiering for lokale og små civilsamfundsorganisationer, såsom kvinderettighedsorganisationer og sociale bevægelser, og andre relevante lokale aktører, der arbejder tættest sammen med piger, kvinder og LGBTIQ-personer i al deres mangfoldighed og forskellige livssituationer, med særligt fokus på enlige forældre og kvinder og piger i sårbare situationer; understreger, at disse organisationer aktivt bør bidrage til at knytte 85 % -målet til specifikke regioners faktiske finansieringsbehov; understreger den centrale rolle, som instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde spiller, og understreger, at administrative hindringer og gennemførelsesbarrierer bør undgås, da de kan hæmme inddragelsen af de mest relevante aktører; minder om det presserende behov for betydelige midler til at støtte, beskytte og yderligere forbedre universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR); fremhæver den afgørende betydning af adgang til støtte for ofre og opfordrer til, at der gennemføres specifikke beskyttelsesprogrammer;

3. fremhæver, at alle kriser har en stærkt kønsbestemt indvirkning, men ingen mere udpræget end den nuværende covid-19-pandemi; understreger, at pandemiens asymmetriske indvirkning på de enkelte sektorer og erhverv samt mænds og kvinders forskellige stilling på arbejdsmarkedet, hvor flere kvinder end mænd har mistet deres job, og kvinder i højere grad risikerer at blive delvis arbejdsløse, samtidig med at de også er ofre for den kraftige stigning i vold i hjemmet og kønsbaseret vold; forventer, at der træffes foranstaltninger til finansiering af vigtige tjenester for at sikre, at ofre for kønsbaseret vold har adgang til beskyttede krisecentre, social velfærd, retshjælp og boliger, herunder i skrøbelige og humanitære krisesituationer; fremhæver, at passende tjenester af høj kvalitet kan fremme socioøkonomisk integration og yde psykosocial støtte til ofre for alle former for kønsbaseret vold;

4. glæder sig over de resultater, der hidtil er opnået med hensyn til kønsaspektet i Den Europæiske Investeringsbanks udlånspolitik, og opfordrer EIB til at optrappe sine bestræbelser og navnlig i videst muligt omfang tage hensyn til de politiske mål i GAP III i sit eksterne lånemandat;

5. glæder sig over den øgede støtte til kønsspecifik budgettering, som kan have en grundlæggende indvirkning på inklusiv social og økonomisk vækst, fremme beskæftigelse, mindske fattigdom og øge BNP; understreger behovet for at anerkende kønsorienteret budgettering som et grundlæggende politisk redskab; glæder sig over oprettelsen af specifikke kønsindikatorer, som skal være klare, målelige og tidsbestemte, og indsamlingen af kvalitetsdata, kønsopdelte og globalt sammenlignelige data; glæder sig navnlig over den støtte, som Kommissionen har bebudet med hensyn til medtagelse af modulet om ligestilling mellem kønnene i alle nye offentlige udgifter og i vurderingsrapporter om finansiel ansvarlighed; forventer, at Kommissionen hører Parlamentet om overvågningssystemet i overensstemmelse med artikel 16, litra f), i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, således at effektiviteten, bæredygtigheden og merværdien af GAP III kan overvåges nøje og vurderes; insisterer på, at overvågningssystemet bør være i overensstemmelse med, men ikke begrænset til, målene for bæredygtig udvikling og bør omfatte EU-specifikke indikatorer baseret på internationale menneskerettighedsstandarder, såsom konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, den internationale konference om befolkning og udvikling og revisionskonferencerne, EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed og de relevante konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation;

6. opfordrer til, at der etableres et omfattende uddannelsesprogram til støtte for gennemførelsen af GAP III, navnlig om integrering af kønsaspektet, kønsbudgettering, kønsspecifik konsekvensvurdering og kønsspecifikke analyser samt med hensyn til kønsbaseret vold; opfordrer EU til at udarbejde klare og specifikke retningslinjer for ligestilling mellem kønnene og fastsætte bindende mål for alle EU-aktører, der gennemfører GAP III, og navnlig til at ansætte folk i fuldtidskontaktcentre for kønsspørgsmål i hver EU-delegation med tilstrækkelige ressourcer og tid til at udføre deres opgaver samt kønsrådgivere i militære fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske missioner;

7. forventer, at kønsforandringsstrategien i GAP III respekteres fuldt ud, og at princippet om ikkeforskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika respekteres fuldt ud i forbindelse med gennemførelsen af alle midler og adgangen for projekter og ansøgere; mener, at dette indebærer proaktiv inddragelse af civilsamfundsorganisationer, der arbejder i krydsfeltet mellem kvinders rettigheder og LGBTIQ-rettigheder, navnlig i forbindelse med projekter, der fokuserer på kønsbaseret vold og/eller vold i hjemmet, uddannelse, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og bekæmpelse af kønsstereotyper;

8. minder om, at kvinder og mænd bør have lige muligheder, lige adgang til beskæftigelse og lige løn for lige arbejde for at være økonomisk uafhængige; understreger, at kvinder og mænd bør dele omsorgsforpligtelser ligeligt og have adgang til passende social beskyttelse, offentlige tjenester og økonomiske muligheder; forventer konkrete skridt til at støtte universelle sociale beskyttelsessystemer og anerkende, reducere og omfordele ulønnet pleje og husligt arbejde;

9. understreger betydningen af at investere i kvindelige iværksættere og virksomheder, der ledes af kvinder, samt af finansiering af projekter, der tilbyder virksomhedsudviklingstjenester og støtte til beskæftigelse, herunder for kvinder i genopretningssituationer og i forbindelse med tvangsfordrivelser;

10. minder om nødvendigheden af at fremme lige deltagelse og lederskab i betragtning af, at kun et lille antal kvinder beklæder toplederstillinger; understreger behovet for at bekæmpe enhver forskelsbehandling med hensyn til besættelse af ledende stillinger på grundlag af køn; understreger nødvendigheden af et kønsafbalanceret lederskab;

11. gentager den vigtige rolle, som akademisk og uddannelsesmæssigt samarbejde spiller med hensyn til at styrke kønsrettigheder i hele verden, og understreger betydningen af udviklingsstudier og global undervisning i medborgerkundskab for at nå målene for ligestilling mellem kønnene; minder om, at uddannelse og uddannelsessystemer af høj kvalitet er grundlaget for at fremme ligestilling mellem kønnene; understreger behovet for at øge investeringerne i pigers uddannelse for at opnå lige adgang til alle former for uddannelse og erhvervsuddannelse; glæder sig over hensigten om at øge den samlede finansiering til uddannelse, idet 10 % af budgettet for humanitær bistand skal afsættes til finansiering af uddannelse i nødsituationer; understreger nødvendigheden af de foranstaltninger, der har til formål at overvinde kønsstereotyper og -normer, der skaber kønsdiskrimination i skolerne; understreger, at kønsorienteret budgettering også bør støtte programmer, der har til formål at styrke kvinders kapacitet som politiske ledere og fremme programmer for unge ledere; gentager, at det er nødvendigt at udnytte al den tilgængelige knowhow og ekspertise, der findes i EU's medlemsstater, til at fremme kønsrettigheder.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.6.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

4

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Rasmus Andresen, Robert Biedroń, Anna Bonfrisco, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, David Cormand, Paolo De Castro, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Alexandra Geese, Vlad Gheorghe, Valentino Grant, Elisabetta Gualmini, Francisco Guerreiro, Valérie Hayer, Eero Heinäluoma, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Mislav Kolakušić, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Zbigniew Kuźmiuk, Ioannis Lagos, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Janusz Lewandowski, Margarida Marques, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Dimitrios Papadimoulis, Karlo Ressler, Bogdan Rzońca, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Nils Ušakovs, Johan Van Overtveldt, Rainer Wieland, Angelika Winzig

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Petros Kokkalis

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

32

+

ID

Anna Bonfrisco

PPE

Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Janusz Lewandowski, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Karlo Ressler, Rainer Wieland, Angelika Winzig

Renew

Olivier Chastel, Vlad Gheorghe, Valérie Hayer, Moritz Körner, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds

S&D

Robert Biedroń, Paolo De Castro, Eider Gardiazabal Rubial, Elisabetta Gualmini, Eero Heinäluoma, Pierre Larrouturou, Margarida Marques, Victor Negrescu, Nils Ušakovs

The Left

Petros Kokkalis, Dimitrios Papadimoulis

Verts/ALE

Rasmus Andresen, David Cormand, Alexandra Geese, Francisco Guerreiro

 

4

-

ECR

Zbigniew Kuźmiuk, Bogdan Rzońca

ID

Valentino Grant, Joachim Kuhs

 

3

0

ID

Hélène Laporte

NI

Mislav Kolakušić

PPE

Andrey Novakov

 

Tegnforklaring:

+: for

: imod

0: hverken/eller

 

 

 


 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

26.1.2022

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

5

7

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Isabella Adinolfi, Barry Andrews, Eric Andrieu, Anna-Michelle Asimakopoulou, Simona Baldassarre, Hildegard Bentele, Robert Biedroń, Dominique Bilde, Vilija Blinkevičiūtė, Udo Bullmann, Catherine Chabaud, Antoni Comín i Oliveres, Ryszard Czarnecki, Margarita de la Pisa Carrión, Rosa Estaràs Ferragut, Frances Fitzgerald, Heléne Fritzon, Lina Gálvez Muñoz, Gianna Gancia, Mónica Silvana González, Pierrette Herzberger-Fofana, György Hölvényi, Lívia Járóka, Rasa Juknevičienė, Beata Kempa, Arba Kokalari, Alice Kuhnke, Karsten Lucke, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Pierfrancesco Majorino, Erik Marquardt, Karen Melchior, Andżelika Anna Możdżanowska, Maria Noichl, Janina Ochojska, Pina Picierno, Sirpa Pietikäinen, Samira Rafaela, Evelyn Regner, Diana Riba i Giner, Michèle Rivasi, Eugenia Rodríguez Palop, María Soraya Rodríguez Ramos, Christian Sagartz, Christine Schneider, Sylwia Spurek, Jessica Stegrud, Tomas Tobé, Isabella Tovaglieri, Miguel Urbán Crespo, Hilde Vautmans, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Chrysoula Zacharopoulou, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Stéphane Bijoux, Annika Bruna, Maria-Manuel Leitão-Marques, Aušra Maldeikienė, Irène Tolleret

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Ernest Urtasun

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

48

+

ID

Gianna Gancia

NI

Antoni Comín i Oliveres

PPE

Isabella Adinolfi, Anna‑Michelle Asimakopoulou, Hildegard Bentele, Frances Fitzgerald, Rasa Juknevičienė, Arba Kokalari, Aušra Maldeikienė, Janina Ochojska, Sirpa Pietikäinen, Christian Sagartz, Christine Schneider, Tomas Tobé, Elissavet Vozemberg‑Vrionidi, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Renew

Barry Andrews, Stéphane Bijoux, Catherine Chabaud, Karen Melchior, Samira Rafaela, María Soraya Rodríguez Ramos, Irène Tolleret, Hilde Vautmans, Chrysoula Zacharopoulou, Marco Zullo

S&D

Eric Andrieu, Robert Biedroń, Vilija Blinkevičiūtė, Udo Bullmann, Heléne Fritzon, Mónica Silvana González, Lina Gálvez Muñoz, Maria‑Manuel Leitão‑Marques, Karsten Lucke, Pierfrancesco Majorino, Maria Noichl, Pina Picierno, Evelyn Regner

The Left

Eugenia Rodríguez Palop, Miguel Urbán Crespo

Verts/ALE

Pierrette Herzberger‑Fofana, Alice Kuhnke, Erik Marquardt, Diana Riba i Giner, Michèle Rivasi, Sylwia Spurek, Ernest Urtasun

 

5

-

ECR

Ryszard Czarnecki, Beata Kempa, Andżelika Anna Możdżanowska, Jessica Stegrud, Margarita de la Pisa Carrión

 

7

0

ID

Simona Baldassarre, Dominique Bilde, Annika Bruna, Isabella Tovaglieri

NI

Lívia Járóka

PPE

Rosa Estaràs Ferragut, György Hölvényi

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

Seneste opdatering: 2. marts 2022
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik