BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2020

7.4.2022 - (2021/2133(DEC))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Tomáš Zdechovský

Procedure : 2021/2133(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0118/2022
Indgivne tekster :
A9-0118/2022
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2020

(2021/2133(DEC))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2020,

 der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020, med agenturernes svar[1],

 der henviser til Revisionsrettens erklæring[2] for regnskabsåret 2020 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til Rådets henstilling af den 28. februar 2022 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2020 (06003/2022 – C9‑0088/2022),

 der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[3], særlig artikel 70,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12. december 2006 vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug[4], særlig artikel 15,

 der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046[5], særlig artikel 105,

 der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

 der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

 der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0118/2022),

1. meddeler direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2020;

2. fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

 


 

2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2020

(2021/2133(DEC))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2020,

 der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020, med agenturernes svar[6],

 der henviser til Revisionsrettens erklæring[7] for regnskabsåret 2020 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til Rådets henstilling af den 28. februar 2022 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2020 (06003/2022 – C9‑0088/2022),

 der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[8], særlig artikel 70,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12. december 2006 vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug[9], særlig artikel 15,

 der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046[10], særlig artikel 105,

 der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

 der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

 der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0118/2022),

1. godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2020;

2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

 


3. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2020

(2021/2133(DEC))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2020,

 der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

 der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

 der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0118/2022),

A. der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ("centret") for regnskabsåret 2020 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter[11] var på 18 048 883 EUR, hvilket svarer til et mindre fald på 0,71 % sammenlignet med 2019; der henviser til, at centrets budget primært (90 %) stammer fra Unionens budget;

B. der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om centrets årsregnskab for regnskabsåret 2020 ("Revisionsrettens beretning") fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

1. bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2020 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 100 %, dvs. samme niveau som i 2019; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 94,73 %, hvilket svarer til et fald på 3,56 % i forhold til året før;

Performance

2 fremhæver den vigtige rolle, som centret spiller med hensyn til at forsyne politiske beslutningstagere og fagfolk med analyser og oplysninger om narkotika og narkotikamisbrug samt nye tendenser med henblik på effektivt at bekæmpe ulovlig brug af narkotika og ulovlig narkotikahandel og bidrage til et sundere Europa ved at adressere vigtige narkotikarelaterede folkesundhedsproblemer; minder om, at narkotikahandel er blevet identificeret som en hovedkilde til profit og en rekrutteringskanal for organiseret kriminalitet og terrorisme, og fremhæver derfor centrets bidrag til et mere sikkert Europa;

3. noterer sig med tilfredshed centrets 35 publikationer, herunder strategiske analyser og situationsanalyser og trusselsvurderinger, som danner grundlag for politik og praksis; glæder sig over det tætte samarbejde mellem centret og andre agenturer inden for retlige og indre anliggender (RIA), såsom Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europol, og de fælles publikationer, der blev offentliggjort i 2020;

4. glæder sig over afholdelsen af den europæiske sommerskole om narkotika i 2020 i et fuldt digitalt format med 49 deltagere fra 30 lande; mener, at den er afgørende for fortsat at øge bevidstheden om, at det er vigtigt, at alle narkotikapolitikker har en forebyggelsestilgang og en tilgang baseret på mental sundhed;

5. fremhæver centrets bidrag i form af dets årsrapporter til udviklingen af EU's narkotikadagsorden og -handlingsplan 2021-2025 og den rolle, som centret vil spille i gennemførelsen heraf;

6. bemærker, at centrets resultatmålingsmodel identificerer et begrænset antal (10) sammensatte centrale resultatindikatorer (KPI'er), som anvendes til at måle effektiviteten af leveringen af de ønskede output og produktiviteten af anvendelsen af de tildelte ressourcer, og som suppleres af KPI'er på højere niveau, der fokuserer på udfald og virkninger; bemærker, at centret fastsatte 55 mål for resultatindikatorerne på højere niveau; bemærker, at to mål i 2020 viste sig ikke at være relevante, at 81 % blev nået, og at 19 % blev delvis nået;

7. bemærker, at det meste af centrets arbejde i 2020 var rettet mod at undersøge indvirkningen af covid-19 på narkotikasituationen i Europa, og at centret lancerede tolv nye ressourcer i 2020, herunder særberetninger og websider, i et forsøg på rettidigt at bidrage med oplysninger og ressourcer til bekæmpelsen af covid-19;

8. bemærker, at centret delvist nåede sit mål for antallet af uddannelsesdage pr. medarbejder (mål: 3 dage, opnået: 1,9 dage), eftersom pandemien gjorde, at flere planlagte kurser måtte aflyses som følge af "force majeure"; bemærker, at målet om, at dokumentationen stilles til rådighed for de nationale kontaktpunkter to uger før møderne, delvist blev nået som følge af usikkerheden omkring mange af centrets møder, som skyldtes den uventede nedlukning, og usikkerheden med hensyn til mødernes format; bemærker, at de centrale resultatindikatorer vedrørende gennemførelsen af arbejdsprogrammet og den effektive gennemførelse af projekter vedrørende teknisk bistand til tredjelande kun delvist blev nået som følge af pandemiens virkninger;

9. glæder sig over centrets samarbejde med andre agenturer og dets bidrag til RIA-agenturernes netværk.

Personalepolitik

10. bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2020 var gennemført med 93,69 %, med syv tjenestemænd og 62 midlertidigt ansatte ud af de 10 tjenestemænd og 66 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 76 godkendte stillinger i 2019); bemærker, at der derudover arbejdede 34 kontraktansatte, en udstationeret national ekspert og tre vikarer og konsulenter for centret i 2020;

11. gentager sin bekymring over, at Revisionsretten har konstateret en tilbagevendende mangel i forbindelse med anvendelsen af eksternt personale og vikarer, som gør sig gældende for adskillige agenturer; opfordrer til, at afhængigheden af ekstern rekruttering på dette vigtige område adresseres og til, at gældende arbejdsret overholdes; bemærker Domstolens dom af 11. november 2021 i sag C-948/19[12], i hvilken vikaransatte i EU-agenturer blev anset for at høre ind under anvendelsesområdet for direktiv 2008/104/EF[13]; opfordrer centret til i videst muligt omfang at anvende fastansat personale og Kommissionen til at sikre passende bevillinger til menneskelige ressourcer til dette formål;

12. bemærker med bekymring manglen på kønsbalance i centrets øverste ledelse med to kvinder (22,2 %) og syv mænd (77,8 %) og i dets bestyrelse med 22 mænd (69 %) og 10 kvinder (31 %); bemærker, at personalet samlet set består af 46 mænd (45,1 %) og 56 kvinder (54,9 %); anmoder centret om i fremtiden at sikre kønsbalance i ledelsen; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til centrets bestyrelse;

Udbud

13. glæder sig over, at centret i 2020 indgik en serviceleveranceaftale med Kommissionens Generaldirektorat for Informationsteknologi (DIGIT) om levering af tjenesteydelser i forbindelse med IKT-udbud og e-udbud (e-Prior-tjenester); bemærker, at udbudsplanen for 2020 med hensyn til gennemførelsen af udbud blev iværksat i overensstemmelse med centrets forvaltningsplan for 2020 og blev gennemført med succes i tæt samarbejde med alle enheder; glæder sig over, at Revisionsretten ikke havde bemærkninger til centrets anvendelse af reglerne for offentlige udbud;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

14. anerkender centrets eksisterende foranstaltninger til og løbende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebygge og håndtere interessekonflikter og beskytte whistleblowere; bemærker, at centret på sit websted offentliggjorde CV'er for medlemmerne af bestyrelsen, direktøren og de eksterne eksperter, der er medlemmer af dets videnskabelige udvalg; glæder sig over, at centret offentliggør interesseerklæringer fra medlemmerne af dets bestyrelse;

15. bemærker, at vurderingen af, om der foreligger en risiko for en interessekonflikt foretages under ledelse af centrets direktør, og at bestyrelsen efter behov vedtager foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller undgå interessekonflikter; noterer sig, at der i 2020 ikke blev indberettet, undersøgt eller afsluttet sager vedrørende interessekonflikter;

Reaktion på covid-19 og forretningskontinuitet

16. glæder sig over, at centret oprettede en taskforce til at koordinere folkesundhedsindsatsen over for pandemien i marts 2020 efter aktivering af centrets beredskabsstyringsplan og iværksættelse af foranstaltninger til at sikre personalets sikkerhed og forretningskontinuiteten; bemærker, at centret aktiverede sin forretningskontinuitetsplan, og at de vigtigste foranstaltninger ud over medarbejdernes telearbejde omfattede ugentlige møder i beredskabsenheden ("Incidence Response Team", der bestod af centrets direktør, forretningskontinuitetschefen, centrets rådgivende læge og andet nøglepersonale), fastlæggelse af klare protokoller og procedurer for adgang til centrets lokaler og for kommunikation om covid-19-relaterede begivenheder, omdefinering af arbejdsgangene på visse centrale områder med henblik på at skifte fra papirbaserede til fuldt elektroniske arbejdskredsløb og sikring af, at IKT-infrastrukturen støttede organisationens bestræbelser med hensyn til telearbejde;

17. glæder sig over etableringen af emnesiden om covid-19 for at tilvejebringe ressourcer og øge bevidstheden om sygdommens indvirkning på personer, der tager narkotiske stoffer, og udbydere af narkotikatjenester, herunder fængselsvæsenet, samt over de 28 nye projekter, som centret har udformet, hvoraf 11 har fokus på covid-19;

Intern kontrol

18. bemærker, at centret afsluttede opfølgningen på henstillingerne fra Den Interne Revisionstjenestes (IAS) revision i 2017 vedrørende dataforvaltning og den tilhørende handlingsplan; bemærker, at IAS' strategiske interne revisionsplan for 2020-2022 omfatter to fremtidige revisionsemner for centret, nemlig forvaltning af menneskelige ressourcer og strategisk planlægning og programmering, og at revisionsplanen også omfatter opfølgningsaktiviteter og et reserverevisionsemne vedrørende internationalt samarbejde; bemærker, at IAS indledte de indledende interviews med henblik på revisionen af forvaltningen af menneskelige ressourcer i november 2020, og at arbejdet på stedet blev udført i januar 2021;

19. anerkender, at revisionsrapporten om forvaltningen af informationsteknologiprojekter i centret omfattede to "meget vigtige" henstillinger, nemlig at fastlægge og vedtage en proces for forvaltning af krav og at vedtage en metode til udvikling af systemer; bemærker, at begge henstillinger blev gennemført i 2019 og formelt afsluttet af IAS i 2020; bemærker, at revisionsrapporten om forvaltningen af dataindsamling, validering og kvalitetssikring i centret indeholdt én "meget vigtig" henstilling, der havde til formål at forbedre fastlæggelsen af centrets driftsmæssige behov og identificere de tilhørende IT-funktioner til støtte for dataindsamling, validering og kvalitetssikringsprocessen; glæder sig over, at centret nåede til enighed med IAS om en handlingsplan for at adressere denne henstilling, som blev gennemført på passende og effektiv vis, og at IAS formelt afsluttede henstillingen i januar 2020;

20. bemærker, at efter indførelsen af den nye ramme for intern kontrol i 2017 og oprettelsen af et register med status for gennemførelsen i 2018 blev den endelige udgave af registret vedrørende den nye ramme for intern kontrol godkendt af centrets direktør i marts 2019; bemærker, at centret foretog en vurdering af sit interne kontrolsystem i 2020 og konkluderede, at alle komponenter er til stede og fungerer, og at der ved vurderingen blev identificeret to interne kontrolprincipper, hvor der er behov for visse forbedringer, nemlig med hensyn til kontrolaktiviteter og information og kommunikation, men som ikke påvirkede det interne kontrolsystems overordnede effektivitet; glæder sig over, at centret træffer de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at forbedre de konstaterede mangler;

21. bemærker, at centrets strategi for bekæmpelse af svig går tilbage til august 2016 og er blevet rapporteret som fuldt ud gennemført i centrets konsoliderede årlige aktivitetsrapport; bemærker, at centret indledte proceduren for revision af strategien til bekæmpelse af svig, som forventedes at blive fornyet fuldt ud senest i juni 2021; opfordrer centret til at fremskynde opdateringen og aflægge rapport til dechargemyndigheden om de opnåede fremskridt;

Øvrige bemærkninger

22. bemærker, at centret aktivt har overvåget sine miljøpræstationer og sit CO2-fodaftryk med løbende forbedringscyklusser og – sammenlignet med det fastsatte referencescenarie for 2014 – har reduceret sit CO2-fodaftryk i årenes løb fra 9,99 ton pr. ansat til 5,66 ton i 2019; bemærker det betydelige fald for 2020 til 0,82 ton pr. ansat som følge af en covid-19-relateret reduktion af tjenesterejser og transport samt centrets overgang til CO2-neutral elektricitet produceret fra vedvarende energikilder; opfordrer centret til fortsat at overvåge sit energiforbrug og til fortsat at træffe foranstaltninger til at reducere sit CO2-fodaftryk og anerkender samtidig, at centret har et eksemplarisk system;

°

° °

23. henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af [...] 2022[14] om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.


 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER (16.2.2022)

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2020

(2021/2133(DEC))

Ordfører for udtalelse: Ramona Strugariu

 

 

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. fremhæver den vigtige rolle, som Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ("centret") spiller med hensyn til at forsyne politiske beslutningstagere og fagfolk med analyser og oplysninger om narkotika og narkotikamisbrug samt nye tendenser med henblik på effektivt at bekæmpe brugen af ulovlige stoffer og ulovlig narkotikahandel og med hensyn til at bidrage til et sundere Europa ved at adressere vigtige narkotikarelaterede folkesundhedsproblemer; minder om, at narkotikahandel er blevet identificeret som en hovedkilde til profit og en vej til rekruttering for organiseret kriminalitet og terrorisme, og fremhæver derfor centrets bidrag til et mere sikkert Europa;

2. glæder sig over, at Revisionsretten har erklæret, at de transaktioner, der ligger til grund for centrets årsregnskab for regnskabsåret 2020, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige, og at regnskabet giver et retvisende billede af agenturets finansielle stilling pr. 31. december 2020; bemærker, at centrets budget i 2020 steg fra 19 mio. EUR til 23 mio. EUR (+21 %), mens antallet af ansatte faldt fra 107 til 102 (7 %);

3. gentager sin bekymring over, at Revisionsretten har konstateret en tilbagevendende mangel i forbindelse med anvendelsen af eksternt personale og vikarer, som gør sig gældende for adskillige agenturer; opfordrer til, at afhængigheden af ekstern rekruttering på dette vigtige område adresseres og til, at gældende arbejdsret overholdes; bemærker Domstolens dom af 11. november 2021 i sag C-948/19[15], i hvilken vikaransatte i EU-agenturer blev anset for at høre ind under anvendelsesområdet for direktiv 2008/104/EF[16]; opfordrer centret til i videst muligt omfang at anvende fastansat personale og Kommissionen til at sikre passende bevillinger til menneskelige ressourcer til dette formål;

4. glæder sig over etableringen af emnesiden om covid-19 for at tilvejebringe ressourcer og øge bevidstheden om sygdommens indvirkning på personer, der tager narkotiske stoffer, og udbydere af narkotikatjenester, herunder fængselsvæsenet, samt over de 28 nye projekter, som centret har udformet, hvoraf 11 har fokus på covid-19;

5. noterer sig med tilfredshed centrets 35 publikationer, herunder strategiske analyser og situationsanalyser og trusselsvurderinger, som danner grundlag for politik og praksis; glæder sig over det tætte samarbejde mellem centret og andre agenturer inden for retlige og indre anliggender (RIA), såsom Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europol, og de fælles publikationer, der blev offentliggjort i 2020;

6. glæder sig over afholdelsen af den europæiske sommerskole om narkotika i 2020 i et fuldt digitalt format med 49 deltagere fra 30 lande; mener, at den er afgørende for fortsat at øge bevidstheden om, at det er vigtigt, at alle narkotikapolitikker har en forebyggelsestilgang og en tilgang baseret på mental sundhed;

7. bemærker, at den kønsfordeling, der er indberettet for 2020 i den øverste ledelse, er to kvinder (22,2 %) og syv mænd (77,8 %); bemærker, at personalet samlet set består af 46 mænd (45,1 %) og 56 kvinder (54,9 %); minder medlemsstaterne om at tænke på kønsbalance, når de udpeger medlemmer til bestyrelsen;

8. fremhæver centrets bidrag i form af dets årsrapporter til udviklingen af EU's narkotikadagsorden og -handlingsplan 2021-2025 og den rolle, som centret vil spille i gennemførelsen heraf;

9. glæder sig over centrets samarbejde med andre agenturer og dets bidrag til RIA-agenturernes netværk.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.2.2022

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

66

2

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Magdalena Adamowicz, Abir Al-Sahlani, Konstantinos Arvanitis, Malik Azmani, Katarina Barley, Pietro Bartolo, Nicolas Bay, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Damien Carême, Caterina Chinnici, Clare Daly, Marcel de Graaff, Anna Júlia Donáth, Lena Düpont, Lucia Ďuriš Nicholsonová, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Andrzej Halicki, Evin Incir, Sophia in ‘t Veld, Patryk Jaki, Marina Kaljurand, Assita Kanko, Fabienne Keller, Peter Kofod, Łukasz Kohut, Moritz Körner, Alice Kuhnke, Jeroen Lenaers, Juan Fernando López Aguilar, Lukas Mandl, Nuno Melo, Nadine Morano, Javier Moreno Sánchez, Maite Pagazaurtundúa, Emil Radev, Paulo Rangel, Karlo Ressler, Diana Riba i Giner, Ralf Seekatz, Birgit Sippel, Sara Skyttedal, Vincenzo Sofo, Martin Sonneborn, Tineke Strik, Ramona Strugariu, Annalisa Tardino, Tomas Tobé, Yana Toom, Tom Vandendriessche, Bettina Vollath, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jadwiga Wiśniewska, Elena Yoncheva, Javier Zarzalejos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Malin Björk, Tanja Fajon, Daniel Freund

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

66

+

ECR

Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Patryk Jaki, Assita Kanko, Vincenzo Sofo, Jadwiga Wiśniewska

ID

Nicolas Bay, Jean-Paul Garraud, Peter Kofod, Annalisa Tardino, Tom Vandendriessche

NI

Laura Ferrara, Martin Sonneborn

PPE

Magdalena Adamowicz, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Lena Düpont, Andrzej Halicki, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Nuno Melo, Nadine Morano, Emil Radev, Paulo Rangel, Karlo Ressler, Ralf Seekatz, Sara Skyttedal, Tomas Tobé, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Javier Zarzalejos

Renew

Abir Al-Sahlani, Malik Azmani, Anna Júlia Donáth, Lucia Ďuriš Nicholsonová, Sophia in 't Veld, Fabienne Keller, Moritz Körner, Maite Pagazaurtundúa, Ramona Strugariu, Yana Toom

S&D

Katarina Barley, Pietro Bartolo, Caterina Chinnici, Tanja Fajon, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Evin Incir, Marina Kaljurand, Łukasz Kohut, Juan Fernando López Aguilar, Javier Moreno Sánchez, Birgit Sippel, Bettina Vollath, Elena Yoncheva

The Left

Konstantinos Arvanitis, Malin Björk, Clare Daly, Cornelia Ernst

Verts/ALE

Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Damien Carême, Daniel Freund, Alice Kuhnke, Diana Riba i Giner, Tineke Strik

 

2

-

ID

Nicolaus Fest, Marcel de Graaff

 

1

0

NI

Milan Uhrík

 

Tegnsymbol

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 


 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

31.3.2022

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

1

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Matteo Adinolfi, Gilles Boyer, Olivier Chastel, Caterina Chinnici, Lefteris Christoforou, Corina Crețu, Ryszard Czarnecki, José Manuel Fernandes, Raffaele Fitto, Luke Ming Flanagan, Isabel García Muñoz, Monika Hohlmeier, Jean-François Jalkh, Pierre Karleskind, Mislav Kolakušić, Joachim Kuhs, Ryszard Antoni Legutko, Claudiu Manda, Alin Mituța, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Markus Pieper, Michèle Rivasi, Petri Sarvamaa, Angelika Winzig, Lara Wolters, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Bas Eickhout, Tsvetelina Penkova, Viola Von Cramon-Taubadel

 

 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

27

+

ECR

Ryszard Czarnecki, Raffaele Fitto, Ryszard Antoni Legutko

NI

Mislav Kolakušić

PPE

Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Monika Hohlmeier, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Petri Sarvamaa, Angelika Winzig, Tomáš Zdechovský

Renew

Gilles Boyer, Olivier Chastel, Pierre Karleskind, Alin Mituța

S&D

Caterina Chinnici, Corina Crețu, Isabel García Muñoz, Claudiu Manda, Tsvetelina Penkova, Lara Wolters

The Left

Luke Ming Flanagan, Younous Omarjee

Verts/ALE

Bas Eickhout, Michèle Rivasi, Viola Von Cramon-Taubadel

 

1

-

ID

Matteo Adinolfi

 

2

0

ID

Jean-François Jalkh, Joachim Kuhs

 

Tegnsymbol

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

Seneste opdatering: 26. april 2022
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik