BETÆNKNING om gennemførelse og opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling

9.6.2022 - (2022/2002(INI))

Udviklingsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Barry Andrews, Petros Kokkalis
(Fælles udvalgsprocedure – forretningsordenens artikel 58)

Procedure : 2022/2002(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0174/2022
Indgivne tekster :
A9-0174/2022
Vedtagne tekster :


PR_INI

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

SKRIVELSE FRA  KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

 



 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelse og opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling

(2022/2002(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til FN's resolution "Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development" (Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling), som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 i New York (2030-dagsordenen),

 der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 18. november 2020 med titlen "Delivering on the UN's Sustainable Development Goals – a comprehensive approach" (opfyldelse af FN's mål for bæredygtig udvikling – en samlet tilgang) (SWD(2020)0400),

 der henviser til FN's Afdeling for Økonomiske og Sociale Anliggenders publikation fra 2022 med titlen "SDG Good Practices – A completation of success stories and learning in SDG implementation – second Edition" (God SDG-praksis – En samling succeshistorier og erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling – Anden udgave),

 der henviser til FN's globale rapport om bæredygtig udvikling for 2019,

 der henviser til den fælles meddelelse af 17. februar 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om styrkelse af EU's bidrag til regelbaseret multilateralisme (JOIN(2021)0003),

 der henviser til den fælles erklæring af 30. juni 2017 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Parlamentet og Kommissionen, om den nye europæiske konsensus om udvikling – vores verden, vores værdighed, vores fremtid[1],

 der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 28. januar 2019 om EU-rapporten fra 2019 om udviklingsvenlig politikkohærens (SWD(2019)0020),

 der henviser til FN's rammekonventioner om klimaændringer (UNFCCC) og om biologisk mangfoldighed,

 der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

 der henviser til Letlands og Europa-Kommissionens fremsendelse til UNFCCC den 6. marts 2015 på vegne af EU og medlemsstaterne af disses tilsigtede nationalt bestemte bidrag,

 der henviser til Tysklands og Kommissionens fremsendelse til UNFCCC den 17. december 2020 på vegne af EU og medlemsstaterne af ajourføringen af disses tilsigtede nationalt bestemte bidrag,

 der henviser til den tredje internationale FN-konference om udviklingsfinansiering, der blev afholdt i Addis Abeba fra den 13.-16. juli 2015,

 der henviser til den fælles erklæring af 30. juni 2017 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Parlamentet og Kommissionen, om den nye europæiske konsensus om udvikling – vores verden, vores værdighed, vores fremtid[2],

 der henviser til Kommissionens arbejdsprogrammer fra 2020 (COM(2020)0037), 2021 (COM(2020)0690) og 2022 (COM(2021)0645) og til deres henvisninger til verdensmålene for bæredygtig udvikling,

 der henviser til integrationen af verdensmålene for bæredygtig udvikling i rammen for bedre regulering, herunder Kommissionens meddelelse af 29. april 2021 med titlen "Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning "(COM(2021)0219), arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. november 2021 om retningslinjer for bedre regulering (SWD (2021)0305) og den tilhørende værktøjskasse fra november 2021, herunder det nye værktøj nr. 19 om verdensmålene,

 der henviser til FN's udviklingsprograms særberetning fra 2022 med titlen "New threats to human security in the Anthropocene Demanding greater solidarity" (Nye trusler mod menneskers sikkerhed i den antropocæne tidsalder, som kræver større solidaritet),

 der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) fra 2019 om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

 der henviser til IPCC's sjette vurderingsrapport af 28. februar 2022 med titlen "Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability" (Klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009[3],

 der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, som blev vedtaget af FN's medlemsstater på FN's tredje verdenskonference om reduktion af katastroferisici den 18. marts 2015,

 der henviser til sin beslutning af 24. marts 2022 om behovet for en hurtig EU-handlingsplan for at sikre fødevaresikkerheden i og uden for EU i lyset af den russiske invasion af Ukraine[4],

 der henviser til FN's generalsekretærs rapport med titlen "Our Common Agenda" (Vores fælles dagsorden), som blev forelagt for FN's Generalforsamling og givet et mandat ved FN's Generalforsamlings resolution 76/6 af 15. november 2021,

 der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen[5],

 der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om den årlige strategiske rapport om gennemførelsen og opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål (verdensmålene)[6],

 der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015[7],

 der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 "Opbygning af et bæredygtigt Europa inden 2030 – hidtidige fremskridt og de næste skridt",

 der henviser til Rådets konklusioner af 18. oktober 2018,

 der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2017 med titlen "En bæredygtig europæisk fremtid: EU's reaktion på 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling",

 der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om EU-indsats for bæredygtighed[8],

 der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv[9],

 der henviser til Rådets konklusioner af 9. april 2019 "På vej mod en stadig mere bæredygtig Union i 2030",

 der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om opfølgning på og revision af gennemførelsen af 2030-dagsordenen[10],

 der henviser til Kommissionens rapport af 15. maj 2019 om evalueringen af det syvende miljøhandlingsprogram (COM(2019)0233),

 der henviser til Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (COM(2020)0652).

 der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport af 2019, "The European environment – state and outlook 2020: Knowledge for transition to a sustainable Europe" (Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2020: Viden med henblik på en omstilling til et bæredygtigt Europa",

 der henviser til Eurostats overvågningsrapport af 2021 om fremskridt hen imod verdensmålene for bæredygtig udvikling i EU-sammenhæng,

 der henviser til sin beslutning af 11. marts 2021 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021[11],

 der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 19. september 2018, "Indikatorer, som er bedre egnet til at evaluere verdensmålene for bæredygtig udvikling – civilsamfundets bidrag"[12],

 der henviser til 2021-rapporten om bæredygtig udvikling af 14. juni 2021 med titlen "Decade of Action for the Sustainable Development Goals" (Årtiet for handling for verdensmålene for bæredygtig udvikling),

 der henviser til Rådets konklusioner af 22. juni 2021 "En samlet tilgang til at fremskynde gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling – bedre genopbygning efter covid-19-krisen",

 der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 26/2020 "Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt",

 der henviser til Kommissionens oplæg af 30. januar 2019 med titlen "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030" (COM(2019)0022), navnlig bilag III "Bidrag fra multistakeholderplatformen til oplægget "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030"",

 der henviser til forretningsordenens artikel 54,

 der henviser til de fælles drøftelser mellem Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 58,

 der henviser til skrivelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

 der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0174/2022),

A. der henviser til, at der ikke vil være nogen klimaretfærdighed på EU-plan og internationalt uden en miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig og inklusiv udvikling; der henviser til, at opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling (verdensmålene) derfor er en afgørende forudsætning for at opnå en retfærdig omstilling i henhold til Parisaftalen og den europæiske grønne pagt;

B. der henviser til, at konsekvenserne af covid-19-pandemien endnu ikke er fuldt kendt, men allerede har ført til en betydelig tilbagegang i verdensmålene, navnlig i de lande i det globale syd, der har svage sundhedssystemer, og hvor vaccinationsraterne fortsat er meget lave, og har ført til yderligere uligheder og fattigdom; der henviser til, at covid-19-pandemien ifølge FN's rapport om finansiering af bæredygtig udvikling fra 2021 kan føre til et "tabt årti" for bæredygtig udvikling; der henviser til, at de mindst udviklede lande er blevet særlig hårdt ramt på grund af deres sårbarhed over for eksterne chok; der henviser til, at et sundt miljø er en grundlæggende søjle for bæredygtig udvikling; der henviser til, at indekset for menneskelig udvikling blev vurderet at lide under et "kraftigt og hidtil uset fald" i 2020 for første gang i de 30 år, siden man begyndte at beregne det; der henviser til, at andelen af ekstrem fattigdom steg i 2020 for første gang i 20 år; der henviser til, at eftervirkningerne af covid-19-pandemien på den anden side udgør en betydelig mulighed for at omforme vores samfund for at opfylde ambitionerne i verdensmålene; der henviser til, at der forud for covid-19-pandemien var et anslået årligt finansieringsgab på 2,5 billioner USD mellem finansieringen og det, der var nødvendigt for at nå verdensmålene; der henviser til, at den økonomiske usikkerhed og den pandemirelaterede mangel på midler til genopretning i udviklingslandene ifølge et skøn fra begyndelsen af 2021 øgede denne forskel med 50 % til 3,7 billioner USD; der henviser til, at Parlamentets nye særlige udvalg om covid-19-pandemien: indhøstede erfaringer og anbefalinger for fremtiden kunne undersøge pandemiens indvirkning på verdensmålene;

C. der henviser til, at intet land, herunder intet europæisk land, ifølge FN's globale rapport om bæredygtig udvikling, der blev offentliggjort i 2019, og indekset for målene for bæredygtig udvikling (SDG-indekset) fra FN's Sustainable Development Solutions Network (SDSN) for 2020 er på vej til at nå alle verdensmålene inden 2030; der henviser til, at EU's gennemsnitlige SDG-indeksresultat ifølge den europæiske 2021-rapport om bæredygtig udvikling for første gang siden vedtagelsen af verdensmålene ikke steg i 2020; der henviser til, at Europa ifølge FN's Økonomiske Kommission for Europa kun er på vej til at opfylde 26 – eller 15 % – af de 169-delmål; der henviser til, at OECD-landene ifølge SDSN's SDG-indeks for 2021 er tættest på at nå 2030-dagsordenens mål, men samtidig genererer de største negative afsmittende virkninger, hvilket undergraver andre landes evne til at nå deres mål;

D. der henviser til, at de nye geopolitiske og humanitære realiteter som følge af Ruslands ulovlige invasion af og krigen i Ukraine har en enorm indvirkning på den globale opfyldelse af verdensmålene, navnlig med hensyn til bekæmpelse af ulighed, fattigdom og sult, og kan hindre tidsplanen for deres gennemførelse inden 2030; der henviser til, at der er et presserende behov for fornyet politisk fremdrift for at nå verdensmålene for at tage højde for konsekvenserne af covid-19 og de globale konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine; der henviser til, at der i den forbindelse er behov for at finansiere vedvarende energikilder med henblik på at sikre overensstemmelse med målene i 2030-dagsordenen og undgå et fremtidigt globalt økonomisk pres i energisektoren;

E. der henviser til, at EU er forpligtet til at indarbejde målene for udviklingssamarbejdet i alle interne eller eksterne politikker, der kan påvirke udviklingslandene, jf. artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. der henviser til, at en tilpasning på tværs af alle EU-politikker er afgørende for at nå verdensmålene på verdensplan; der henviser til, at politikkohærens for bæredygtig udvikling er en tilgang til at integrere de forskellige dimensioner af bæredygtig udvikling holistisk i alle faser af den politiske beslutningsproces og er et centralt element i EU's indsats for at gennemføre 2030-dagsordenen; der henviser til, at Kommissionen i sit arbejdsdokument af 18. november 2021 med titlen "Delivering on the UN’s Sustainable Development Goals – A comprehensive approach" (Opfyldelse af FN's mål for bæredygtig udvikling – en samlet tilgang) forpligtede sig til at anlægge en tilgang til gennemførelsen af verdensmålene, som blev koordineret af kommissionsformand Ursula von der Leyen; der henviser til, at overgangen til en velfærdsøkonomi, der giver mere tilbage til planeten, end den tager, og som er forankret i EU's ottende miljøhandlingsprogram og nedfældet i dets prioriterede mål for 2030 og 2050, vil kræve, at EU udvikler en mere holistisk tilgang til politikudformning;

F. der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Råd gentagne gange siden vedtagelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i 2015 har opfordret Kommissionen til at vedtage en overordnet strategi for fuld gennemførelse af verdensmålene;

G. der henviser til, at der er en stærk indbyrdes afhængighed mellem sundhedskriser, miljøkriser og klimakriser; der henviser til, at sådanne kriser vil blive stadig hyppigere i de kommende år, navnlig som følge af klimaændringer og tab af biodiversitet;

H. der henviser til, at muligheden for at hente data til at udfylde SDG-indikatorerne er begrænset i flere udviklingslande, hvilket i alvorlig grad kan hindre vurderingen af fremskridt;

I. der henviser til, at kløften mellem de rigeste og fattigste mennesker og lande er konstant stigende; der henviser til, at reducering af uligheden (SDG 10) har strategisk betydning og bør være kernen i den fælles indsats for at nå 2030-dagsordenen;

J. der henviser til, at verdensmålene dækker alle de vigtigste spørgsmål, som menneskeheden står over for, og ikke kun er knyttet til udviklingspolitikker, men også vedrører bredere offentlige politikker på europæisk plan;

K. der henviser til, at EU ved at forpligte sig til at gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling anerkendte, at den enkeltes værdighed er af afgørende betydning, og at dagsordenens mål og delmål bør opfyldes for alle nationer, mennesker og dele af samfundet;

L. der henviser til, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter også har et ansvar for at sikre, at bæredygtig udvikling integreres i deres procedurer med henblik på at nedbryde siloer;

M. der henviser til, at stigende uligheder, klimaændringer, tab af biodiversitet og stigende affaldsproduktion er elementer, der er omfattet af verdensmålene; der henviser til, at alle disse elementer er skadelige for menneskers levevilkår;

N. der henviser til, at EU's multistakeholderplatform på højt plan om gennemførelsen af verdensmålene, som løb fra 2017 til 2019, blev oprettet for at støtte og rådgive Kommissionen og udgjorde et forum for udveksling af erfaringer og bedste praksis på tværs af sektorer og på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan ved at samle interessenter fra civilsamfundet, ikkestatslige organisationer og den private sektor og erhvervslivet;

O. der henviser til, at en europæisk forvaltningsstrategi, der integrerer verdensmålene i en tværgående tilgang, i betragtning af ovenstående vil give mulighed for større overensstemmelse mellem og effektivitet i de offentlige politikker; der henviser til, at f.eks. verdensmål 14 (livet i havet), som opfordrer til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af oceaner, have og marine ressourcer med henblik på bæredygtig udvikling, bør gennemføres som led i en integreret havpolitik;

P. der henviser til, at der er ringe forståelse for de globale fremskridt med hensyn til verdensmålene på grund af utilstrækkelig overvågningskapacitet, navnlig i udviklingslandene;

Q. der henviser til, at covid-19-pandemien i høj grad har forværret de eksisterende gældsproblemer i udviklingslandene, hvilket yderligere har bragt deres bestræbelser på at mobilisere tilstrækkelige ressourcer til at nå verdensmålene i fare; der henviser til, at der derfor er et presserende behov for en yderligere indsats i form af gældslettelse for at undgå udbredte misligholdelser i udviklingslandene og for at fremme investeringer i genopretning og verdensmålene;

R. der henviser til, at klimaændringer ifølge IPCC's sjette rapport fra 2022 har reduceret fødevare- og vandsikkerheden, hvilket har hindret bestræbelserne på at opfylde verdensmålene;

S. der henviser til, at verdensmålene har en subnational og lokal dimension;

T. der henviser til, at havene udgør enorme reserver af biodiversitet og er den primære globale klimaregulator; der henviser til, at bevarelsen heraf er afgørende for en bæredygtig udvikling, bidrager til fattigdomsudryddelse og tilvejebringer bæredygtige eksistensgrundlag og fødevaresikkerhed for milliarder af mennesker;

U. der henviser til, at verdensmålene er universelle og udelelige; der henviser til, at de er fælles for og gælder for alle aktører, inklusiv den offentlige og private sektor, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter;

V. der henviser til, at de 17 mål for bæredygtig udvikling med deres respektive 169-delmål og ledsagende indikatorer udgør den eneste globalt delte og politisk aftalte ramme for evidensbaserede politikker;

Indledning

1. bekræfter på ny sit engagement i 2030-dagsordenen, dens 17 mål for bæredygtig udvikling og tilsagnet om ikke at lade nogen i stikken; understreger, at 2030-dagsordenen i lyset af nuværende og fremtidige pandemier og eftervirkningerne af krigen i Ukraine udgør en enestående vej til en velfærdsøkonomi for bedre at kunne genopbygge en mere retfærdig, rimelig, inklusiv, bæredygtig og modstandsdygtig verden; anerkender, at verdensmålene er et fælles anliggende for menneskeheden; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at imødegå klimaændringer og til at respektere og fremme menneskerettighederne, retten til sundhed, lokalsamfund, flygtninge og migranter, børn, minoritetsgrupper, personer i sårbare situationer, retten til udvikling, ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders indflydelse og status og lighed mellem generationerne;

2. minder om, at der er mindre end otte år tilbage til at opfylde 2030-dagsordenens mål for bæredygtig udvikling, og at 2020'erne er blevet erklæret for at være FN's tiår for bæredygtig udvikling;

3. understreger, at gennemførelsen af 2030-dagsordenen vil bidrage til at opnå en retfærdig og inklusiv grøn og digital omstilling i overensstemmelse med EU's ambitioner og tiltag, der er skitseret i den europæiske grønne pagt og det digitale kompas for 2030;

Forvaltning

4. glæder sig over tilsagnet fra Kommissionens formand om at anlægge en sammenhængende tilgang på tværs af ministerier og myndigheder til EU's gennemførelse af verdensmålene og integrere dem i hver kommissærs portefølje; opfordrer derfor Kommissionen og dens formand til yderligere at vise, hvordan den sammenhængende tilgang på tværs af ministerier og myndigheder til målene for bæredygtig udvikling gennemføres på EU-plan; mener imidlertid, at en sådan tilgang kun kan være effektiv med lederskab på højeste niveau og med en konkret plan til at sikre en omfattende indsats i hele Kommissionen; beklager, at der siden 2019 ikke har været nogen enkelt kommissær med ansvar for den interne og eksterne gennemførelse og koordinering af verdensmålene, hvilket har resulteret i en fragmenteret tilgang, der er i strid med princippet om politikkohærens for bæredygtig udvikling; foreslår desuden, at Kommissionen udpeger en særlig udsending for verdensmålene, som skal være ansvarlig over for den ansvarlige kommissær, for at fremme en konsekvent indsats vedrørende verdensmålene på globalt plan gennem EU's optræden udadtil;

5. gentager, at 2030-dagsordenen for at nå verdensmålene kræver en solid grad af samfundsmæssig legitimitet og en reel politisk nystart, som kun kan nås, hvis verdensmålene ses som en mulighed for borgerne; fremhæver mediernes betydning i denne henseende; minder om, at betydningen af struktureret inddragelse af interessenter og partnerskaber med flere interessenter er kernen i verdensmålene; beklager dybt, at multistakeholderplatformens mandat ikke blev fornyet i 2019, og opfordrer til, at den hurtigst muligt genindsættes, eller at der oprettes en ny mekanisme for struktureret engagement med en afbalanceret, diversificeret og demokratisk repræsentation, der omfatter civilsamfundsorganisationer, lokalsamfundsbaserede organisationer, den private sektor (herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og producentledede organisationer), fagforeninger, kooperativer, den akademiske verden og forskningsinstitutioner, regionale og lokale myndigheder og marginaliserede grupper; understreger den centrale rolle, som hver af disse interessenter spiller, da de nøje overvåger regeringernes gennemførelse af verdensmålene og bidrager direkte til bæredygtig udvikling; opfordrer til et stærkere engagement og høring af disse grupper; understreger, at multistakeholderplatformen systematisk bør samarbejde med Gruppen vedrørende 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling for at sikre reel deltagelse fra medlemsstaternes side;

6. anerkender, at manglende ansvarlighed, gennemsigtighed og god forvaltning har en stærk negativ indvirkning på gennemførelsen af 2030-dagsordenen i både udviklede lande og udviklingslande, og understreger behovet for at fremme bekæmpelse af korruption og integritet for at fremskynde gennemførelsen af verdensmålene og for konsekvent at overvåge fremskridtene;

7. understreger, at bestræbelserne på at integrere verdensmålene i EU's interne og eksterne politikker bør nå videre end blot til en kortlægning af forholdene; minder om, at mange af EU's interne politikker ikke kun bidrager til gennemførelsen af verdensmålene, men også har en meget stor økologisk, social og økonomisk afsmittende virkning på udviklingslandene og på sårbare grupper og befolkninger; insisterer derfor på, at EU's interne og eksterne foranstaltninger skal koordineres yderligere for at sikre yderligere fremskridt på globalt plan; fremhæver betydningen af en integreret tilgang, som vil kræve systemiske løsninger; anerkender de fremskridt, der er gjort med hensyn til kapacitetsopbygning, men understreger, at der er behov for at styrke tilpasningen og koordineringen af kapacitetsopbyggende aktiviteter i hele EU;

8. opfordrer kraftigt til større udviklingsvenlig politikkohærens i den skelsættende lovgivningspakke "Fit for 55"[13], den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, den fælles handelspolitik og Kommissionens arbejde generelt; beklager, at manglen på en gennemførelsesstrategi for verdensmålene gør det mere udfordrende at opnå politikkoheræns på grund af manglen på klare, målbare og tidsbundne EU-dækkende mål at rapportere om for alle verdensmålene; opfordrer til, at bæredygtig udvikling prioriteres og integreres i hele politikcyklussen (udformning, gennemførelse og evaluering), og at alle dens dimensioner systematisk tages i betragtning i konsekvensanalyser og krav om offentliggørelse og ekstern rapportering; foreslår, at Kommissionen foretager en intern revision for at sikre overensstemmelse mellem EU's interne og eksterne politikker; understreger, at verdensmålene bør udgøre rygraden i de europæiske offentlige politikker;

9. opfordrer Kommissionen til at vedtage en ny gennemførelsesstrategi på højt niveau for EU 2030-dagsordenen, som Det Europæiske Råd anmodede om i oktober 2018, og som bygger på EU-beslutninger og politiske direktiver, der har til formål at nå verdensmålene, eftersom der er mindre end otte år tilbage til at nå 2030-dagsordenen, og der derfor er behov for en hurtig gennemførelse i overensstemmelse med årtiet med tiltag til at nå de globale mål; mener, at en sådan strategi som minimum bør definere:

a) en ny forvaltningsramme under ledelse af en enkelt kommissær på højt plan, som er ansvarlig for gennemførelsen af verdensmålene på tværs af alle porteføljer, og som systematisk vil konsultere den nye multistakeholderplatform

b) et revideret sæt konkrete målbare, EU-dækkende tidsbundne mål til at styrke EU's ambitioner og konkrete foranstaltninger til at nå dem

c) et ajourført overvågningssystem og indikatorer, der tager hensyn til EU's interne og eksterne indvirkning på de globale fremskridt med hensyn til verdensmålene

d) en fælles finansieringsplan med henblik på at nå EU's delmål for bæredygtig udvikling, der er knyttet til ovennævnte mål

e) en plan for EU's diplomatiske og internationale samarbejde om verdensmålene, der ledes af en særlig udsending for verdensmålene, for at sikre en retfærdig byrdefordeling og lige konkurrencevilkår;

opfordrer formændene for Parlamentet, Kommissionen og Rådet til at lade denne strategi ledsage af en interinstitutionel erklæring, der fornyer EU's engagement i 2030-dagsordenen; understreger, at denne strategi bør offentliggøres senest i juni 2023, således at EU kan spille en ledende rolle med hensyn til at puste nyt liv i 2030-dagsordenen på topmødet om verdensmålene i september 2023; understreger, at strategien bør revideres regelmæssigt og ledsages af korrigerende foranstaltninger på områder, hvor fremskridtene anses for at være gået i stå eller være utilstrækkelige;

10. understreger, at koordinering inden for og mellem EU-institutionerne er en forudsætning for at øge effektiviteten af EU's foranstaltninger; opfordrer til, at der oprettes en interinstitutionel taskforce for at fremme en struktureret dialog om verdensmålene bestående af repræsentanter for Parlamentet, Kommissionen og Rådet; mener, at taskforcen, som bør træde sammen hvert kvartal, bør påtage sig ansvaret for at koordinere EU's bestræbelser på at opfylde verdensmålene internt og globalt; har tillid til, at Kommissionen regelmæssigt vil orientere lovgivningsparterne om den politiske udvikling og de foranstaltninger, der er truffet til at gennemføre verdensmålene;

11. glæder sig over indarbejdelsen af verdensmålene i 2021-revisionen af værktøjskassen for bedre regulering, herunder meddelelsen, retningslinjerne og selve værktøjskassen, navnlig det særlige værktøj til gennemførelse af verdensmålene og angivelsen af relevante SDG-indikatorer for de forskellige typer virkninger;

12. er af den opfattelse, at vedtagelsen af den nye omfattende gennemførelsesstrategi bør baseres på en bottom-up-tilgang, baseret på en forudgående kortlægning af målene for bæredygtig udvikling og en bred, struktureret, inklusiv og meningsfuld offentlig deltagelsesbaseret høringsproces, ledsaget af en plan for et betydeligt opsøgende arbejde og engagement med borgerne, herunder civilsamfundet, relevante repræsentanter for industrien og mere generelt den private sektor, fagforeninger, den akademiske verden, regionale og lokale myndigheder, mindretal og sårbare grupper;

13. opfordrer Kommissionen til at foregribe FN's næste dagsorden efter 2030 med en køreplan med mål og foranstaltninger til planlægning af de næste mål for bæredygtig udvikling;

Overvågning

14. opfordrer Parlamentet til at udpege en fast ordfører for gennemførelsen af verdensmålene, der skal samarbejde med Præsidiet og på tværs af udvalg samt med multistakeholderplatformen; foreslår endvidere, at hvert enkelt udvalg udpeger et medlem, der er ansvarligt for opfyldelsen af verdensmålene, og at disse ansvarlige medlemmer mødes med hinanden og med den faste ordfører hvert kvartal for at sikre tilpasning;

15. fremhæver, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter også har en rolle at spille i at sikre, at bæredygtig udvikling integreres i procedurer, og at siloer nedbrydes; understreger betydningen af Parlamentets deltagelse i og bidrag til det årlige Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling (HLPF) og af den rolle, som en årlig rapport om gennemførelsen af verdensmålene kan spille i den henseende;

16. slår fast, at en bedre forståelse af EU's reelle indvirkning på de fremskridt, der gøres med verdensmålene i EU og globalt, kun kan opnås ved at afhjælpe eksisterende datamangler, herunder manglen på opdelte data, og svagheder i informationssystemer, ved at styrke anvendelsen af eksisterende statistiske data fra en række forskellige kilder og ved at medtage grænseoverskridende data og kunstig intelligens i overensstemmelse med databeskyttelsesforordninger og -regler; mener, at det er afgørende at overvåge fremskridtene med hensyn til målene for alle 169 delmål; opfordrer EU til i væsentlig grad at intensivere det tekniske samarbejde med udviklingslandene for at afhjælpe den globale datamangel, der er opstået som følge af utilstrækkelig overvågningskapacitet og inkonsekvente metoder;

17. glæder sig over Eurostats årlige overvågningsrapporter om verdensmålene; opfordrer til en årlig revision af Eurostats SDG-indikatorsæt med systematisk deltagelse af regionale og lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer i overensstemmelse med 2021-revisionen; understreger, at bæredygtig udvikling i sagens natur er tværnational og tværsektoral; bekræfter sin vilje til at imødegå de negative afsmittende virkninger, som gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling har på andre regioner; glæder sig over det arbejde, som Eurostat har indledt med henblik herpå, og det første forsøg på delvist at kvantificere sådanne afsmittende virkninger, men understreger, at denne metode skal videreudvikles for at tage tilstrækkeligt hensyn til EU's globale aftryk[14]; opfordrer til, at den indikator, der er fastsat for hvert mål, udvides ud over den maksimale grænse på seks for at tage højde for EU's optræden udadtil, de europæiske forsynings- og værdikæder og de afsmittende virkninger af EU's forbrug8;

18. understreger, at det er nødvendigt at gennemføre Rådets konklusioner af 24. oktober 2019 om velfærdsøkonomi og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til hurtigst muligt at levere den resultattavle og de indikator "ud over BNP", der blev fastsat i EU's ottende miljøhandlingsprogram, og som sætter mennesker og deres trivsel i centrum for politikudformningen; opfordrer Kommissionen til at overveje at gennemføre alternative mål for fremskridt i deres overvågning af gennemførelsen af verdensmålene såsom indekset over sociale fremskridt;

19. understreger, at der bør fastsættes et minimumsniveau af data og statistisk opdeling, som er tilpasset den globale overvågningsramme for verdensmålene og i forhold til hvert verdensmål i EU, og som, hvor det er relevant, bør omfatte geografisk placering, køn, seksuel orientering, indkomst, uddannelsesniveau, alder, race, etnicitet, migrationsstatus, funktionsnedsættelse og andre karakteristika og tage hensyn til principperne for den menneskerettighedsbaserede tilgang til data; glæder sig over Kommissionens initiativ til at indføre markører til måling af ulighed i den henseende; opfordrer Eurostat til at udføre alt det forberedende arbejde, der er nødvendigt for at medtage dette opdelingsniveau i de kommende overvågningsrapporter i overensstemmelse med de retningslinjer og prioriteter, der er fastsat af den tværinstitutionelle gruppe og ekspertgruppen om indikatorer for verdensmålene og tilpasset EU-konteksten;

20. minder om, at frivillige nationale revisioner er det centrale ansvarlighedsredskab i 2030-dagsordenen; minder om betydningen af nationale revisioner som et middel til at identificere spændinger og kompromiser mellem verdensmålene og til at skabe en iterativ proces med tilpasning af politikker i lyset af fremskridtene hen imod målene; opfordrer EU's medlemsstater til at deltage i de frivillige nationale revisioner og til på meningsfuld vis at tage hensyn til og gennemføre de anbefalinger, der fremsættes ved denne lejlighed; opfordrer Kommissionen til at forelægge en frivillig EU-revision på HLPF i 2023 og hvert år derefter og til at presse på for yderligere standardisering af nationale frivillige revisioner med fokus på hver enkelt af EU's enekompetencer og delte kompetencer, men også med en vurdering af EU's og dets medlemsstaters samlede positive og negative indvirkning på de globale fremskridt med hensyn til verdensmålene; mener, at en sådan revision bør baseres på et revideret sæt SDG-indikatorer og bør omfatte interne prioriteter, diplomati og internationale tiltag til at genoprette og beskytte de globale fællesskaber og imødegå internationale afsmittende virkninger af EU's interne politikker samt de positive og negative aspekter af EU's indsats;

21. anerkender betydningen af frivillige lokale revisioner og frivillige subnationale revisioner for gennemførelsen af verdensmålene; opfordrer Kommissionen til at høre og informere Parlamentet om EU's frivillige revision inden topmødet om verdensmålene i 2023; understreger, at det er nødvendigt at udvikle en regelmæssig revision af gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på regionalt og lokalt plan i EU; glæder sig i den forbindelse over arbejdet i FN's program for Bolig- og Bebyggelsesmiljø; opfordrer til yderligere udvikling af FN-initiativet om gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling på lokalt plan for at fremskynde og optrappe indsatsen for at nå målene inden 2030; roser Det Fælles Forskningscenters arbejde i forbindelse med gennemførelsen af 2030-dagsordenen på lokalt plan og EU-håndbogen for frivillige lokale SDG-revisioner, som indeholder nyttige officielle og eksperimentelle indikatorer til etablering af et effektivt lokalt SDG-overvågningssystem, der er specifikt rettet mod europæiske byer; glæder sig over pilotprojektet "Monitoring the SDGs in the EU regions – Filling the data gaps" (Overvågning af verdensmålene i EU's regioner – udfyldelse datahullerne), som er iværksat af Europa-Parlamentet, og som vil definere og afprøve et harmoniseret sæt indikatorer for EU's regioner med henblik på at overvåge opfyldelsen af SDG-målene og bane vejen for en systematisk revisionsproces i EU's regioner;

22. opfordrer Kommissionen til at gøre status over de fremskridt, der er gjort, og resultaterne af Eurostats årlige overvågningsrapport om verdensmålene hvert år i forbindelse med talen om Unionens tilstand; forventer, at Kommissionens årlige arbejdsprogram omfatter SDG-målene som en årlig prioritet, herunder konkrete forslag til lovgivningsmæssige eller ikkelovgivningsmæssige initiativer, der har til formål at bidrage til deres opfyldelse, og at SDG-målene integreres fuldt ud i hele Kommissionens årlige arbejdsprogram;

23. anerkender betydningen af rapportering fra den private sektor for gennemførelsen af verdensmålene; fremhæver, at virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence, når de er genstand for relevante revisioner, kan være en vigtig ramme for at tilskynde til større ansvarlighed i den private sektor med hensyn til virksomhedernes sociale og miljømæssige indvirkning og deres bidrag til opfyldelsen af verdensmålene; opfordrer alle aktører i hele samfundet, herunder private enheder, til at deltage i regelmæssig frivillig rapportering om gennemførelsen af verdensmålene;

24. opfordrer Kommissionen til at oprette et online forum for udveksling af bedste praksis for initiativer til at nå verdensmålene på lokalt plan med det forum, der er organiseret for verdensmålene; foreslår, at eksistensen af dette forum fremmes som led i EU's eksterne og interne indsats for at nå verdensmålene;

Budget og finansiering

25. understreger, at EU-budgettet sammen med genopretningspakken NextGenerationEU er et centralt redskab til gennemførelse af verdensmålene på grund af deres kombinerede størrelse på 1,8 billioner EUR, langsigtede rækkevidde og multinationale dimension[15];

26. bemærker med bekymring, at den offentlige gældsætning i det globale syd allerede var på et hidtil uset niveau før covid-19, hvilket resulterede i, at en stigende del af de offentlige budgetter blev brugt til at servicere udlandsgæld, hvilket påvirkede regeringernes evne til at finansiere og levere grundlæggende offentlige tjenester på passende vis; er foruroliget over, at den nuværende krise har forværret disse allerede eksisterende gældssårbarheder; opfordrer til, at der oprettes en multilateral gældshåndteringsmekanisme i FN-regi med henblik på at håndtere gældskrisen i udviklingslandene og finansieringskravene i 2030-dagsordenen;

27. understreger betydningen af at måle EU's bidrag til verdensmålene på en præcis og omfattende måde, eftersom det er en afgørende forudsætning for at opnå politikkohærens for bæredygtig udvikling; glæder sig over Kommissionens udgiftsmål for officiel udviklingsbistand (ODA) i forbindelse med specifikke mål for bæredygtig udvikling og dens bestræbelser på at spore EU's budgetudgifter til klima, biodiversitet, ren luft, migration og ligestilling mellem kønnene[16]; glæder sig over, at der inden for en række politikker er ved at blive indført systemer til rapportering om verdensmålene, herunder inden for udviklingssamarbejde; beklager imidlertid, at der på trods af Kommissionens tilsagn fra november 2020 ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at spore midler og udgifter til verdensmål i deres fulde omfang – bortset fra området for foranstaltninger udadtil, som beskrevet i en gennemgang fra Den Europæiske Revisionsret fra 2019 – og med hensyn til at spore uoverensstemmelser mellem udgifter, to ting, som begge hindrer EU's og tredjelandes evne til at opfylde verdensmålene, navnlig på landbrugsområdet; insisterer derfor på behovet for omfattende overvågning af udgifterne til verdensmålene ved hjælp af særlige metoder, f.eks. for så vidt angår uligheder (SDG 10) og deres strategiske betydning for gennemførelsen af alle verdensmålene; gentager, at dette vil indebære, at man går videre end den eksisterende kortlægning, der finder sted i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet; bemærker med bekymring, at niveauet af ODA-koncessionalitet i de seneste år gradvist er faldet for udviklingslandene generelt og for de mindst udviklede lande i særdeleshed, og opfordrer EU til at nå sit mål om, at mindst 20 % af den officielle udviklingsbistand skal afsættes til menneskelig udvikling som et vigtigt redskab til at nå verdensmålene; understreger, at der er behov for, at donorerne prioriterer tilskudsbaseret finansiering, navnlig til de mindst udviklede lande (LDC-landene), i betragtning af deres uholdbare gældsbyrde; opfordrer Kommissionen til at styrke de nuværende finansieringsværktøjer med henblik på at opnå nettonulemissioner i europæiske operationer og forsyningskæder senest i 2030;

28. understreger, at der er behov for at finansiere uddannelse i kapacitetsopbygning for SMV'er med henblik på at lære, hvordan verdensmålene kan gennemføres i deres daglige aktiviteter;

29. glæder sig over de bestræbelser, der er gjort for at integrere verdensmålene i det europæiske semester på en omfattende måde, herunder gennem de årlige undersøgelser af bæredygtig vækst og integrationen af Eurostats årlige overvågning af verdensmålene som led i forårspakken under det europæiske semester; gentager sin støtte til integrationen af biodiversitetsindikatorer i det europæiske semester; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at hæve ambitionsniveauet for deres nationale svar på gennemførelsen af 2030-dagsordenen; glæder sig over, at verdensmålene spiller en central rolle i efterårspakken, navnlig henstillingen om, at medlemsstaterne skal følge en strategi, der rækker ud over BNP for fuldt ud at integrere verdensmålene i deres nationale svar; opfordrer Kommissionen til at fortsætte reformen af det europæiske semester for at skabe balance mellem økonomiske, sociale og miljømæssige prioriteter, således at den fremmer en langsigtet social, miljømæssig og økonomisk omstilling og forbedrer integrationen af 2030-dagsordenen, den europæiske søjle for sociale rettigheder og den europæiske grønne pagt på alle niveauer med fuld inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og supplering af reformer og investeringer i medlemsstaterne; mener, at en sådan reform bør sikre, at en europæisk politikkoordinering for målene for bæredygtig udvikling ikke fører til en politisk proces parallelt med det europæiske semester, men i stedet sikrer en integreret og sammenhængende tilgang på grundlag af en ny pagt om bæredygtig udvikling; forventer, at semesterprocessen vil øge medlemsstaternes kapacitet til at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af verdensmålene;

30. bakker op om den europæiske grønne pagt; opfordrer til mere forståelse for verdensmålenes synergibaserede rolle i håndteringen af klimaændringerne og understreger i den forbindelse nytteværdien af verdensmålene og navnlig mål 13, samt muligheden for at arbejde med kompromiser og politikkohærens inden for rammerne for verdensmålene;

31. anmoder om en omfattende kortlægning af finansieringsrammen for EU's politikker, programmer og fonde, som er blevet styrket med de supplerende NextGenerationEU-fonde, med henblik på at skabe et grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt Europa, herunder kortlægning af, hvorvidt de investeringer og strukturreformer, der forfølges under genopretnings- og resiliensfaciliteten, er i overensstemmelse med og yderligere fremskynder målene i 2030-dagsordenen; opfordrer til, at klimasporingsmetoden og princippet om ikke at gøre væsentlig skade i de nationale genopretnings- og resiliensplaner samt de sociale og demografiske prioriteter, der er fastsat i verdensmålene og den europæiske søjle for sociale rettigheder, gennemføres fuldt ud;

32. understreger, at offentlig og privat finansiering skal tilpasses verdensmålene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indarbejde 2030-dagsordenen i økonomiske og finansielle politikker og lovgivning; opfordrer EU og dets medlemsstater til i en situation, hvor ODA fortsat er en knap ressource, at fokusere blandingsoperationer på de områder, hvor de kan tilføre merværdi til den lokale økonomi; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til mere alment at prioritere partnerskaber med virksomheder i LDC-lande, som har en bæredygtig og inklusiv forretningsmodel;

33. fremhæver betydningen af, at den offentlige og private sektor arbejder sammen om at fremme og finansiere bæredygtig udvikling; understreger, at der er behov for, at finansielle institutioner definerer og vedtager strategier og mål for at tilpasse de finansielle porteføljer til verdensmålene og regelmæssigt rapportere om fremskridt; opfordrer til indgående drøftelser og samarbejde med den private sektor for at tilskynde til privat finansiering og fremme udarbejdelsen af årlige retningslinjer for arbejdet med verdensmålene for mikrovirksomheder og SMV'er, den akademiske verden og civilsamfundsorganisationer; opfordrer EU og dets medlemsstater til, navnlig på grund af bekymringer om gældsbæredygtighed, at anlægge en forsigtig tilgang til blandet finansiering og sikre, at al finansiering, der mobiliseres gennem blanding, lever op til udviklingseffektiviteten, bæredygtigheden og OECD's Komité for Udviklingsbistands blandede finansieringsprincipper;

34. noterer sig, at EU stadig ikke har nogen færdig plan til at finansiere verdensmålene; opfordrer kraftigt Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en sådan plan under hensyntagen til det anslåede årlige finansieringshul i forbindelse med verdensmålene på 3,7 billioner USD efter covid-19[17]; understreger, at manglen på en sådan plan med klart definerede, kvantificerbare mål umuliggør omfattende tilsyn med udgifterne til verdensmålene under EU-budgettet;

35. opfordrer EU til at opfylde SDG-løfterne om at investere i uddannelse af flygtninge og migranter for at sikre, at de er i stand til at nå deres potentiale i deres værtsnationers samfund og økonomier;

36. noterer sig de ændringer af den europæiske finansielle udviklingsstruktur (EFAD), som er skitseret i Rådets konklusioner af 14. juni 2021; opfordrer Kommissionen til at sætte gennemførelsen af 2030-dagsordenen i centrum for det nye EFAD for at gøre strukturen mere virkningsfuld, effektiv, koordinere og inklusiv; understreger potentialet i et fuldt funktionsdygtigt EFAD til at udfylde det globale finansieringsgab for verdensmålene; opfordrer til øget samarbejde og tilpasning mellem Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, nationale udviklingsbanker og andre små og mellemstore finansielle aktører med særligt fokus på investeringsprojekter til under 5 mio. EUR med henblik på at opnå en større indvirkning på verdensmålene; opfordrer Kommissionen til at udvikle en fælles ramme og vejledning om holistisk bæredygtighedskontrol af EU-finansiering i overensstemmelse med Team Europe-tilgangen for at sikre både produktivitet og effektivitet i de europæiske udviklingspolitikker; opfordrer til at udnytte Team Europe-tilgangen til at sikre tæt koordinering mellem EU og dets medlemsstater med henblik på at gennemføre 2030-dagsordenen; opfordrer EU til at gå i spidsen med hensyn til at mobilisere tilstrækkelige finansielle ressourcer fra udviklede lande til at støtte omstillingen af målene for bæredygtig udvikling og det presserende behov for klimatilpasning i de mest sårbare lande; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det nye EFAD forfølger målet om at genoprette det multilaterale system for officiel finansiering (MSOF) med henblik på at sætte en stopper for den uholdbare långivning fra visse lande uden for MSOF;

37. understreger, at det haster med at øge ambitionsniveauet og indsatsen i forbindelse med modvirkning, tilpasning og finansiering i dette kritiske årti for at afhjælpe huller mellem medlemsstaterne i miljøspørgsmål;

38. understreger betydningen af at fortsætte bestræbelserne på at nå verdensmålene og gentager, at skolegang – selv i tider med budgetmæssige begrænsninger – fortsat en grundlæggende rettighed og en essentiel investering, der gør det muligt at nå alle verdensmålene, og understreger EU's vigtige rolle gennem sin humanitære bistand og stærkere partnerskaber med forskellige dele af verden, herunder Afrika;

39. understreger den centrale rolle, som undervisning, kultur, idræt og de respektive EU-programmer desangående spiller for at nå verdensmålene, og opfordrer til en styrkelse af den internationale dimension af disse, samtidig med at man anerkender det mellemfolkelige diplomatis styrke;

40. fremhæver betydningen af verdensmål 4.1, som sigter mod tolv års gratis kvalitetsundervisning på primær- og sekundærtrinnet for alle; minder om, at de nuværende offentlige udgifter i lav- og mellemindkomstlandene ligger under de niveauer, der er nødvendige for at nå verdensmålene; minder om, at ekstern finansiering er afgørende for at støtte uddannelsesmulighederne for verdens fattigste; opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge udviklingsbistanden for at nå målet om universel adgang til uddannelse gennem EU's budgetstøtte, som har vist sig at være effektiv på uddannelsesområdet;

41. opfordrer verdens ledere til at overveje konnektivitet og adgang til digitale infrastrukturer såsom adgang til et prismæssigt overkommeligt netværk af høj kvalitet som en rettighed afledt af den grundlæggende ret til uddannelse;

42. opfordrer Kommissionen til at koordinere og støtte medlemsstaterne med landespecifikke henstillinger og udveksling af bedste praksis for at forbedre kvaliteten og inklusiviteten af deres skolevæsen og udjævne kønsbestemte og socioøkonomiske forskelle i erhvervelsen af grundlæggende færdigheder og udbredelsen af naturvidenskab, teknologi, kunst, ingeniørvirksomhed og matematik i overensstemmelse med visionen for det europæiske uddannelsesområde, den grønne og den digitale omstilling i EU og verdensmål 4;

43. opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af GreenComp, den europæiske kompetenceramme for bæredygtighed, til at udvikle en systematisk tilgang til udvikling af en bæredygtighedstankegang på tværs af aldersgrupper og uddannelsesniveauer, som kombinerer relevans for lokale, regionale og nationale forhold med en sammenhængende tilgang inden for det europæiske uddannelsesområde; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at færdiggøre det europæiske uddannelsesområde senest i 2025 som et essentielt mellemliggende skridt frem mod indfrielsen af delmålene under verdensmål 4;

44. tilskynder til netværkssamarbejde mellem de ikkeformelle og formelle uddannelsessektorer med henblik på at skabe faglige læringsfællesskaber, der støtter lærere i at forny pædagogiske praksisser, fremme flersidige kundskaber og viden, gøre det lettere for elever at engagere sig i læringsprocessen og at fremme deres følelsesmæssige intelligens og modstandsevne over for angst og usikkerhed; henleder opmærksomheden på erfaringerne fra breddeidræt og kulturelle foreninger i den henseende;

45. fastholder, at uddannelsesmyndighederne skal investere i at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelser ved hjælp af avancerede infrastrukturer, digitaliseringsprocesser og forbindelser til videntrekanten, som bringer sektoren i overensstemmelse med målene for miljømæssig og social bæredygtighed og positionerer den, så der tilvejebringes alternative veje til udvikling af færdigheder, der bidrager til gennemførelsen af verdensmålene;

46. minder underviserne om den afgørende rolle, som førskoleundervisning spiller med hensyn til at skabe holdninger og værdier hos små børn, der fremmer en bæredygtighedsorienteret tankegang, og inddrage familierne i at overveje, hvordan også de kan bidrage til bæredygtighed både som enkeltpersoner og som fællesskab;

47. tilskynder til iværksætterånd blandt unge som en mekanisme til at nå målene for bæredygtig udvikling i og uden for Unionen ved hjælp af EU-værktøjer såsom Erasmus for unge iværksættere og programmet for uddannelse i og bevidstgørelse om udviklingsspørgsmål i betragtning af potentialet for at forbedre beskæftigelsesfrekvensen, sikre anstændige levevilkår for sårbare grupper og udvikle innovative løsninger.

48. beklager, at tre af de fire 2020-delmål under verdensmål 14 (livet i havet) ikke er blevet opfyldt af EU; beklager endvidere, at Den Europæiske Revisionsret i 2020 konstaterede, at EU's foranstaltninger ikke havde genoprettet havene til en sund miljøstatus eller fiskeriet til bæredygtige niveauer i alle have, på trods af at der fandtes en ramme til beskyttelse af havmiljøet; opfordrer Kommissionen til at implementere resultaterne og anbefalingerne fra denne rapport i sin kommende handlingsplan for bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer samt i kommende tiltag under biodiversitetsstrategien;

49. minder om, at klima- og biodiversitetskriserne er indbyrdes forbundne og skal håndteres på en sammenhængende og sideløbende måde; understreger, at der er et presserende behov for retligt bindende mål for genopretning af naturen for at imødegå den drastiske nedgang i biodiversiteten i EU og for at nå verdensmål 14 og 15 for at bidrage til at afbøde klimakrisen og opbygge modstandsdygtighed; beklager i den forbindelse forsinkelsen af forslaget til en EU-lov om naturgenopretning og opfordrer til en hurtig offentliggørelse heraf;

50. understreger betydningen af verdensmål 17 (partnerskaber for handling); bemærker inden for rammerne af globale partnerskaber og kapacitetsopbygning den innovative rolle, som open source-initiativer såsom Inner Development Goals-initiativet spiller, idet det har til formål at uddanne, inspirere og sætte mennesker i stand til at være en positiv drivkraft for forandring i samfundet og dermed fremskynde fremskridt i retning af at nå verdensmålene;

Multilateralt samarbejde

51. fastholder, at der vil være behov for et fornyet globalt politisk engagement og et intensiveret multilateralt samarbejde, for at EU og dets partnere kan gøre meningsfulde fremskridt i de kommende otte år; opfordrer til handlingsorienterede tilsagn om at nå verdensmålene inden 2023-topmødet om verdensmålene, som vil markere midten af 2030-dagsordenens gennemførelsesperiode; minder om, at EU som verdens mest vellykkede integrationsprojekt med gode resultater i kampen for at fremme multilateralisme og som en global standardsætter er enestående godt placeret til at fremskynde fremskridtene med verdensmål 17 (partnerskaber for handling); opfordrer derfor EU til at påtage sig en ledende rolle på HLPF 2022 og 2023-topmødet om verdensmålene i forbindelse med fastlæggelsen af denne politiske nystart; foreslår, at formanden for Kommissionen inddrages aktivt i hvert enkelt HLPF;

52. er foruroliget over, at tabet af biodiversitet og økosystemydelser vil undergrave fremskridtene inden for ca. 80 % af de vurderede delmål for verdensmålene; minder om, at økologisk genopretning er afgørende for gennemførelsen af One Health-tilgangen; opfordrer EU til at tage fat på de grundlæggende årsager til tab af biodiversitet og integrere forpligtelserne vedrørende bevarelse og bæredygtig anvendelse af ressourcer i bredere udviklingspolitikker;

53. understreger, at folkeretten har udviklet sig til at omfatte nye begreber såsom "menneskehedens fælles arv", "bæredygtig udvikling" og "fremtidige generationer", men fremhæver, at der ikke findes nogen permanent international mekanisme til at overvåge og håndtere miljøskader og ødelæggelser, som ændrer de globale fællesgoder eller økosystemydelser;

54. understreger, at Europa står over for sine største udfordringer vedrørende verdensmålene inden for bæredygtige fødevaresystemer, prismæssigt overkommelig og ren energi, landbrug, klima og biodiversitet (verdensmål 2, 12, 13, 14 og 15); opfordrer Kommissionen til at udarbejde en solid sammenlignende analyse af verdensmål 6 (rent vand og sanitet) og verdensmål 14 (livet i havet), navnlig i lyset af FN's havkonference i Lissabon i juni 2022 og HLPF i juli 2022, da tendenserne ikke kan beregnes på grund af utilstrækkelige sammenlignelige data for de seneste fem år; opfordrer Kommissionen til at understrege behovet for bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, navnlig med hensyn til forbrugernes forståelse af, hvordan deres forbrugsadfærd påvirker verdensmålene; understreger, at udveksling af bedste praksis med partnerlande kan give EU og dets medlemsstater betydelig viden om individuelle initiativer og foranstaltninger, der kan træffes for at nå "Fit for 55"-målene, og at EU også kan dele sine erfaringer og bedste praksis med partnerlandene; mener, at fremskridtene med hensyn til nogle af verdensmålene, navnlig nr. 1, 2 og 10, på grund af Ruslands invasion af Ukraine og dens indvirkning på bl.a. fødevaresektoren kan ikke blot tabe fart, men gå den forkerte vej, både inden for EU og globalt; er især bekymret over de stigende fødevarepriser, deres indvirkning på de mindst udviklede lande og den deraf følgende stigning i forekomsten af fattigdom, fødevareusikkerhed, fejlernæring og sult;

55. minder om, at klimaændringer i stigende grad vil lægge pres på fødevareproduktion og - adgang, navnlig i sårbare regioner, hvilket vil undergrave fødevaresikkerheden og ernæringen; fremhæver konklusionerne i IPCC's rapport fra 2022, ifølge hvilke den globale opvarmning gradvist vil svække jordbundens sundhed og økosystemtjenester, hvilket vil underminere fødevareproduktiviteten i mange regioner på land og i havene; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til fortsat at bestræbe sig på at leve fuldt op til deres internationale engagementer og forpligtelser vedrørende klima og biodiversitet og den grønne pagt, herunder biodiversitetsstrategien og jord til bord-strategien, navnlig i en situation, hvor pandemikrisen og krigen i Ukraine har vist, hvor sårbare udviklingslande er over for forstyrrelsen af det globale fødevaremarked;

56. fremhæver betydningen af at gennemføre 2030-dagsordenen for at opnå positive afsmittende virkninger, navnlig i det globale syd, og for at komme ind i en god cirkel i internationale partnerskaber; understreger betydningen af den eksterne dimension, da EU kun tegner sig for 19 % af de globale økonomiske resultater og 5,6 % af verdens befolkning, og begge dele er faldende; påpeger, at opfyldelsen af verdensmål 10 er den strategiske løftestang, der vil sætte vores partnere i stand til at bane vejen for bæredygtig udvikling;

57. understreger, at kønsspørgsmålet skal være et vigtigt formål eller hovedformålet med mindst 85 % af alle de nye foranstaltninger udadtil, der gennemføres inden for rammerne af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, som defineret af markøren for ligestilling, der er formuleret i OECD's Komité for Udviklingsbistand, og at kønsmæssig ligestilling og kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres stilling bør være et hovedformål for mindst 5 % af projekterne; gentager, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne bør betragte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som en prioritet i EU's programmeringsproces, herunder i den fælles programmering; insisterer på en hurtig og fuldstændig gennemførelse af kravet i EU's miljøhandlingsprogram frem til 2030 om, at kønsaspektet skal integreres i alle klima- og miljøpolitikker, herunder ved at indarbejde et kønsperspektiv i alle faser af den politiske beslutningsproces;

58. opfordrer henholdsvis Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne til at fremlægge de relevante resultater, der er opnået med gennemførelsen af de fem prioriterede mål på den kommende HLPF 2022, nemlig verdensmål 4 (kvalitetsuddannelse), 5 (ligestilling mellem kønnene), 14 (livet i havet), 15 (livet på land) og 17 (partnerskaber for handling); understreger betydningen af Parlamentets aktive deltagelse i det politiske forum på højt plan, og at det bør være en integreret del af EU-delegationen; forventer derfor, at medlemmer af Parlamentet får lov til at deltage i EU's koordineringsmøder og sikres adgang til dokumenter under hele topmødet;

°

° °

59. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og De Forenede Nationer.



 

BEGRUNDELSE

Med blot 8 år tilbage til at opfylde de delmål, der er skitseret i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, er det relevant, at EU straks intensiverer sin globale indsats for at opfylde alle 17 mål for bæredygtig udvikling. FN's medlemsstater vedtog i september 2015 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, hvis 17 mål og 169 delmål er integrerede og udelelige og er en afvejning af de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling, idet de giver en holistisk vision for menneskers og planetens trivsel og sætter lighed og modstandsdygtighed i centrum. De udgør den eneste universelt aftalte ramme for global evidensbaseret politikudformning i dette afgørende årti. De indbyrdes forbindelser og den integrerede karakter af verdensmålene er af afgørende betydning for gennemførelsen af 2030-dagsordenen. I lyset af covid-19-pandemien udgør de en enestående vej til genopretning og til "gavnligere genopbygning", dvs. at opbygge en mere retfærdig og modstandsdygtig verden, der trives inden for planetens grænser, og uden at nogen lades i stikken.

Med henblik herpå fokuserer denne betænkning på de værktøjer, som EU i øjeblikket har til rådighed for at hjælpe med at gennemføre verdensmålene globalt. I stedet for at stille skarpt på specifikke verdensmål og de fremskridt, der hidtil er gjort, indkredser denne betænkning de resterende mangler og udfordringer og tager fat på forskellige muligheder, som kan hjælpe EU i dets globale bestræbelser på at indfri alle 17 mål inden 2030. Betænkningen bør også ses som et EU-tiltag til at opsummere dets fremskridt forud for deltagelsen i det årlige Politiske Forum på Højt Niveau (HLPF) i juli 2022. HLPF er FN's vigtigste platform for bæredygtig udvikling og spiller en central rolle i opfølgningen og den globale revision af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og verdensmålene. Dette års HLPF vil fokusere på, hvordan man kan opnå gavnligere genopbygning efter coronapandemien, samtidig med at den fulde gennemførelse af 2030-dagsordenen fremmes.

Langsigtet planlægning med henblik på at nå verdensmålene er ikke længere tilstrækkelig, og der er nu behov for en hurtig indsats. Denne betænkning har til formål at vise, hvordan EU til trods for en betydelig indsats for at kortlægge sine fremskridt med verdensmålene hidtil ikke har formået at udvise det forventede lederskab i den globale indsats for at nå de 17 verdensmål. Der er derfor behov for bedre gennemførelse, hvilket vil kræve mere sammenhængende finansiering og frem for alt et stærkere lederskab både inden for EU og på den globale scene.

Som det fremgår af den skelsættende europæiske grønne pagt, er bæredygtig udvikling kernen i EU's identitet. EU var førende i revisionen af 2015-målene og i forhandlingerne om 2030-dagsordenen. Artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union forpligter EU til en bæredygtig udvikling i Europa, mens artikel 21 udtrykkeligt fastslår, at EU skal fremme bæredygtig udvikling uden for sine grænser, herunder i udviklingslandene. EU er forpligtet til at indarbejde målene for udviklingssamarbejdet i alle interne eller eksterne politikker, der kan påvirke udviklingslandene, jf. artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Udviklingsvenlig politikkohærens (PCD) udgør en central søjle i EU's bestræbelser på at øge udviklingssamarbejdets effektivitet. Dette begreb om politikkohærens til støtte for udviklingsmål blev indført i EU's grundlæggende ret i 1992 med Maastrichttraktaten og blev yderligere styrket i Lissabontraktaten i 2009 og efterfølgende i den europæiske konsensus om bæredygtig udvikling fra 2017. I 2019 forpligtede Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen sig til en sammenhængende tilgang til verdensmålene på tværs af ministerier og myndigheder. Som følge heraf er der gjort en indsats for at integrere verdensmålene i hver enkelt kommissærs portefølje, sikre, at handelsaftaler fremmer bæredygtig udvikling, integrere bindende mål for verdensmålene i instrumentet "NDICI – et globalt Europa" og integrere verdensmålene i det europæiske semester.

Denne betænkning søger ikke desto mindre at understrege, at EU's strategi for gennemførelsen af verdensmålene indeholder alvorlige mangler, navnlig med hensyn til forvaltning, som har haft en skadelig indvirkning på EU's bestræbelser på at skabe politisk interesse, sikre fremskridt og opnå samfundsmæssig legitimitet. Derfor er det et centralt krav i betænkningen, at EU vedtager en samlet strategi på højt plan for EU's gennemførelse af verdensmålene frem til 2030. Dette bør reformere styringen af verdensmålene og tackle spørgsmål som lederskab, mål, overvågning og finansiering.

EU's manglende evne til at vedtage en sådan strategi har resulteret i betydelige miljømæssige, sociale og økonomiske afsmittende virkninger på globalt plan. Selv om højindkomstlande – herunder alle EU's medlemsstater – har gjort størst fremskridt med hensyn til verdensmålene, skaber de også de største afsmittende virkninger på verdensplan, hvilket kan undergrave udviklingslandenes og de mindst udviklede landes evne til at nå deres mål. Der er derfor behov for en yderligere forståelse af den grænseoverskridende karakter af bæredygtig udvikling. Med henblik herpå skal Eurostats arbejde med at kvantificere afsmittende virkninger i 2021-udgaven af dets overvågningsrapport for verdensmålene fortsættes. Det er afgørende, at den anvendte metode videreudvikles for i tilstrækkelig grad at indkredse EU's sande globale fodaftryk og træffe korrigerende foranstaltninger.

Klimaforandringer er et eksempel på et grænseoverskridende fænomen, der nu påvirker alle lande på alle kontinenter. De skaber opbrud i de nationale økonomier, påvirker menneskers tilværelse og koster samfund og stater dyrt allerede i dag, men vil koste endnu dyrere i morgen. Denne betænkning har til formål at fremme erkendelsen af de tætte indbyrdes forbindelser mellem klimaforandringer og bæredygtig udvikling. Klimaforandringer kan ligefrem undergrave fremskridt hen imod bæredygtig udvikling. Omvendt kan videnskabs- og evidensbaserede foranstaltninger til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer yde et positivt og langvarigt bidrag til fattigdomsbekæmpelse, fødevaresikkerhed, sunde økosystemer, lighed og retfærdighed. Nogle af verdensmålene har en stærk miljødimension, f.eks. mål 13 om klimaindsatsen (som har til formål at "træffe en hurtig indsats for at bekæmpe klimaforandringer og deres virkninger"), mål 14 om bevarelse af marine økosystemer og mål 15 om bevarelse af økosystemer på land og bæredygtig udnyttelse af deres ressourcer. Ikke desto mindre anses alle mål for at have en stærk – direkte eller indirekte – forbindelse til klimaindsatsen.

Den europæiske grønne pagt har til formål at omdanne EU til et fair, inklusivt og velstående samfund med en ressourceeffektiv, cirkulær økonomi uden nettoemissioner af drivhusgasser inden 2050. Værdien af den europæiske grønne pagt er under indtryk af den nylige pandemi og dens alvorlige konsekvenser for sundheden og borgernes velfærd blevet endnu tydeligere. Ved at forpligte sig til klimaneutralitet og samtidig udforme og vedtage de omskabende og tværgående foranstaltninger, der er nødvendige for at nå dette mål, har EU forpligtet sig til at sætte mennesker i første række og gøre omstillingen fair og inklusiv. I den forbindelse er de klima- og miljømål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, en del af Unionens strategi for opfyldelse af verdensmålene og omvendt. Forbindelsen mellem den europæiske grønne pagt og verdensmålene blev for nylig anerkendt i det 8. miljøhandlingsprogram, som "udgør grundlaget for at nå de miljø- og klimarelaterede mål, der er fastlagt i FN's 2030-dagsorden og dens verdensmål". Forud for FN's 27. klimakonference (COP27) vil det europæiske topmøde om verdensmålene den 10.-12. oktober 2022 indkalde ledere på bæredygtighedsområdet fra hele verden for at behandle et presserende spørgsmål: hvordan kan vi sammen opbygge et grønt og inklusivt Europa? En mere effektiv gennemførelse af verdensmålene er derfor en væsentlig forudsætning for at nå EU's klimamål.

Spørgsmålet om ansvarlighed skal også behandles. Frivillige nationale revisioner er den centrale ansvarlighedsmekanisme i 2030-dagsordenen. Der finder imidlertid nu en betydelig grad af politikudformning sted på EU-plan, hvilket berettiger, at der fremlægges en specifik EU-ordning for frivillig revision (EUVR). Dette vil sikre, at EU-institutionerne opfylder deres forpligtelser til at gennemføre en klar strategi og opfylde de krævede mål. Der bør også gøres en større indsats i det lokale og regionale tilsyn. Demokratisk kontrol og aktivt medborgerskab i forbindelse med EU's gennemførelse af verdensmålene skal styrkes yderligere.

Endvidere gælder, at gennemførelsen ikke kan ske uden tilstrækkelig finansiering. Det anslås i OECD's globale perspektiv Global Outlook on Financing for Sustainable Development 2021, at covid-19 har medført et samlet fald i ressourcer på 700 mia. USD og en stigning i behov på 1 billion USD (den såkaldte saksevirkning), således at det årlige finansieringsbehov i udviklingslandene på 2,5 billioner USD før pandemien vil kunne stige med 70 % efter covid-19-pandemien til 4,2 billioner USD (3,7 billioner EUR).

Der findes dog ingen enkelt plan for finansiering af verdensmålene, hverken på globalt plan eller på EU-plan. Betænkningen har derfor til formål at fremhæve betydningen af EU-budgettet, som spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af verdensmålene. Det erkendes imidlertid også, at offentlige midler ikke vil forslå alene. Mobilisering af ressourcer, herunder fra private interessenter, og revisionen af den Europæiske Udviklingsstruktur vil være afgørende, og det samme vil bedre og mere strukturerede rammer for tilsyn med udgifterne til verdensmålene.

Vores tids største udfordringer – klimaforandringer, pandemier, konflikter, massefordrivelser, ekstrem fattigdom – er alle meget komplekse og kræver helhedsorienterede, globale svar: 2030-dagsordenen er de eneste rammer, der muliggør en sådan respons. Det er på høje tide, at verdensmålene tages alvorligt. For at leve op til sit navn og tage hånd om de spørgsmål, der påvirker de europæiske borgeres og vores partneres liv rundt om i verden, er det politisk presserende, at EU dramatisk optrapper sin indsats til fordel for 2030-dagsordenen, både internt og på den globale scene.


SKRIVELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (8.3.2022)

Tomas Tobé

Formand

Udviklingsudvalget

BRUXELLES

 

Pascal Canfin

Formand

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

BRUXELLES

Om: Udtalelse om gennemførelse og opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) (2022/2002(INI))

Kære hr. Tobé

Kære hr. Canfin

I forbindelse med ovennævnte procedure har Kultur- og Uddannelsesudvalget fået til opgave at afgive en udtalelse til jeres udvalg. På mødet den 26. januar 2022 vedtog udvalget at sende sin udtalelse i form af en skrivelse.

Kultur- og Uddannelsesudvalget behandlede spørgsmålet på mødet den 15. marts 2022. På samme møde vedtog det at opfordre Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er de korresponderende udvalg, til at optage nedenstående forslag i det beslutningsforslag, det vedtager.

Med venlig hilsen

Sabine Verheyen

 

 


 

FORSLAG

A. understreger betydningen af at fortsætte bestræbelserne på at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling og gentager, at selv i tider med budgetmæssige begrænsninger er skolegang fortsat en grundlæggende rettighed og en essentiel investering, der gør det muligt at nå alle målene for bæredygtig udvikling, og understreger EU's vigtige rolle i form af humanitær bistand og stærkere partnerskaber med forskellige dele af verden, herunder Afrika;

B. understreger den centrale rolle, som undervisning, kultur, idræt og de respektive EU-programmer desangående spiller for at nå målene for bæredygtig udvikling, og opfordrer til en styrkelse af den internationale dimension af disse, samtidig med at man anerkender det mellemfolkelige diplomatis styrke;

C. opfordrer verdens ledere til at overveje konnektivitet og adgang til digitale infrastrukturer såsom adgang til et prismæssigt overkommeligt netværk af høj kvalitet som rettigheder afledt af den grundlæggende ret til uddannelse;

D. opfordrer Kommissionen til at koordinere og støtte medlemsstaterne med landespecifikke henstillinger og udveksling af bedste praksis for at forbedre kvaliteten og inklusiviteten af deres skolevæsen og udjævne kønsbestemte og socioøkonomiske forskelle i erhvervelsen af grundlæggende færdigheder og udbredelsen af STEAM-fag i overensstemmelse med visionen for det europæiske uddannelsesområde, den grønne og den digitale omstilling i EU og verdensmål 4;

E. opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af GreenComp, den europæiske kompetenceramme for bæredygtighed, til at udvikle en systematisk tilgang til udvikling af en bæredygtighedstankegang på tværs af aldersgrupper og uddannelsesniveauer, som kombinerer relevans for lokale, regionale og nationale forhold med en sammenhængende tilgang inden for det europæiske uddannelsesområde; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at færdiggøre det europæiske uddannelsesområde senest i 2025, og som et essentielt mellemliggende skridt frem mod indfrielsen af elementerne i verdensmål 4;

F. tilskynder til netværkssamarbejde mellem de ikkeformelle og formelle uddannelsessektorer med henblik på at skabe faglige læringsfællesskaber, der støtter lærere i at forny pædagogiske praksisser, fremme flersidige kundskaber og viden, gøre det lettere for elever at engagere sig i læringsprocessen og at fremme deres følelsesmæssige intelligens og evne til at overkomme angst og usikkerhed; henleder opmærksomheden på erfaringerne fra breddeidræt og kulturelle foreninger i den henseende;

G. fastholder, at uddannelsesmyndighederne skal investere i at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelser ved hjælp af avancerede infrastrukturer, digitaliseringsprocesser og forbindelser til videntrekanten, som bringer sektoren i overensstemmelse med målene for miljømæssig og social bæredygtighed og positionerer den, så der tilvejebringes alternative veje til udvikling af færdigheder, der bidrager til gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling;

H. minder underviserne om den afgørende rolle, som førskoleundervisning spiller med hensyn til at skabe holdninger og værdier hos små børn til fremme af en bæredygtighedsorienteret tankegang, og til at inddrage familierne i at overveje, hvordan også de kan bidrage til bæredygtighed både som enkeltpersoner og som fællesskab;

I. tilskynder iværksætterånd blandt unge som en mekanisme til at nå målene for bæredygtig udvikling i og uden for Unionen ved hjælp af EU-værktøjer såsom Erasmus for unge iværksættere og DEAR-programmet i betragtning af potentialet for at forbedre beskæftigelsesfrekvensen, sikre anstændige levevilkår for sårbare grupper og udvikle innovative løsninger.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

2.6.2022

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

87

8

13

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Barry Andrews, Eric Andrieu, Nikos Androulakis, Maria Arena, Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurélia Beigneux, Monika Beňová, Hildegard Bentele, Sergio Berlato, Alexander Bernhuber, Dominique Bilde, Malin Björk, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Catherine Chabaud, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Nathalie Colin-Oesterlé, Antoni Comín i Oliveres, Ryszard Czarnecki, Esther de Lange, Christian Doleschal, Marco Dreosto, Bas Eickhout, Cyrus Engerer, Eleonora Evi, Agnès Evren, Pietro Fiocchi, Raffaele Fitto, Malte Gallée, Gianna Gancia, Charles Goerens, Mónica Silvana González, Catherine Griset, Jytte Guteland, Teuvo Hakkarainen, Pierrette Herzberger-Fofana, Martin Hojsík, Pär Holmgren, György Hölvényi, Jan Huitema, Yannick Jadot, Adam Jarubas, Rasa Juknevičienė, Manolis Kefalogiannis, Petros Kokkalis, Ewa Kopacz, Joanna Kopcińska, Peter Liese, Sylvia Limmer, Javi López, Karsten Lucke, César Luena, Pierfrancesco Majorino, Marian-Jean Marinescu, Fulvio Martusciello, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Ville Niinistö, Janina Ochojska, Grace O’Sullivan, Jutta Paulus, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Nicola Procaccini, Luisa Regimenti, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, María Soraya Rodríguez Ramos, Sándor Rónai, Rob Rooken, Silvia Sardone, Günther Sidl, Ivan Vilibor Sinčić, Linea Søgaard-Lidell, Maria Spyraki, Nicolae Ştefănuță, Tomas Tobé, Nils Torvalds, Edina Tóth, Véronique Trillet-Lenoir, Miguel Urbán Crespo, Petar Vitanov, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Pernille Weiss, Emma Wiesner, Michal Wiezik, Tiemo Wölken, Anna Zalewska, Bernhard Zimniok

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Stéphane Bijoux, Manuel Bompard, Annika Bruna, Stelios Kympouropoulos, Marlene Mortler, Jan-Christoph Oetjen, Caroline Roose, Christel Schaldemose, Carlos Zorrinho

 


 

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

87

+

ID

Gianna Gancia

NI

Antoni Comín i Oliveres, Edina Tóth

PPE

Bartosz Arłukowicz, Traian Băsescu, Hildegard Bentele, Alexander Bernhuber, Nathalie Colin-Oesterlé, Christian Doleschal, Agnès Evren, György Hölvényi, Adam Jarubas, Rasa Juknevičienė, Manolis Kefalogiannis, Ewa Kopacz, Stelios Kympouropoulos, Esther de Lange, Peter Liese, Marian-Jean Marinescu, Fulvio Martusciello, Dolors Montserrat, Marlene Mortler, Janina Ochojska, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Luisa Regimenti, Maria Spyraki, Tomas Tobé, Pernille Weiss

Renew

Barry Andrews, Stéphane Bijoux, Pascal Canfin, Catherine Chabaud, Charles Goerens, Martin Hojsík, Jan Huitema, Jan-Christoph Oetjen, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Nicolae Ştefănuță, Linea Søgaard-Lidell, Nils Torvalds, Véronique Trillet-Lenoir, Emma Wiesner, Michal Wiezik

S&D

Eric Andrieu, Nikos Androulakis, Maria Arena, Marek Paweł Balt, Monika Beňová, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Cyrus Engerer, Mónica Silvana González, Jytte Guteland, Javi López, Karsten Lucke, César Luena, Pierfrancesco Majorino, Alessandra Moretti, Sándor Rónai, Christel Schaldemose, Günther Sidl, Petar Vitanov, Tiemo Wölken, Carlos Zorrinho

The Left

Malin Björk, Manuel Bompard, Petros Kokkalis, Silvia Modig, Miguel Urbán Crespo, Mick Wallace

Verts/ALE

Margrete Auken, Bas Eickhout, Eleonora Evi, Malte Gallée, Pierrette Herzberger-Fofana, Pär Holmgren, Yannick Jadot, Tilly Metz, Ville Niinistö, Grace O'Sullivan, Jutta Paulus, Michèle Rivasi, Caroline Roose

 

8

-

ECR

Rob Rooken

ID

Aurélia Beigneux, Annika Bruna, Catherine Griset, Teuvo Hakkarainen, Sylvia Limmer, Joëlle Mélin, Bernhard Zimniok

 

13

0

ECR

Sergio Berlato, Ryszard Czarnecki, Pietro Fiocchi, Raffaele Fitto, Joanna Kopcińska, Nicola Procaccini, Alexandr Vondra, Anna Zalewska

ID

Simona Baldassarre, Dominique Bilde, Marco Dreosto, Silvia Sardone

INI

Ivan Vilibor Sinčić

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

Seneste opdatering: 17. juni 2022
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik