BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652
18.7.2022 - (COM(2021)0557 – C9‑0329/2021 – 2021/0218(COD)) - ***I
Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Markus Pieper
Ordfører for udtalelse (*):
Nils Torvalds, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57
- FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
- BEGRUNDELSE
- UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET
- UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED
- UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET
- UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET
- UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER
- PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
- ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652
(COM(2021)0557 – C9‑0329/2021 – 2021/0218(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0557),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 114 og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Europa-Parlamentet (C9‑0329/2021),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 9. december 2021[1],
– der henviser til udtalelse af 28. april 2022 fra Regionsudvalget[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0208/2022),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Europa-Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1
EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[*]
til Kommissionens forslag
---------------------------------------------------------
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og 194, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[4],
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den europæiske grønne pagt[5] fastsætter målet om at blive klimaneutral i 2050 på en måde, der bidrager til europæisk økonomi, vækst og beskæftigelse. Dette mål og målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 som fastsat i forordning (EU) 2021/119 ("den europæiske klimalov") kræver en energiomstilling og betydeligt større andele af vedvarende energikilder i et integreret energisystem.
(1a) Energiomstillingen påvirker medlemsstater, regioner, økonomiske sektorer og borgere forskelligt og afhænger af deres særlige situation. Det er derfor afgørende at sikre, at den grønne pagt gennemføres på en måde, der fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen, og at energiomstillingen er retfærdig og inklusiv. Det skal navnlig sikres, at driftsforstyrrelser undgås i kritiske sektorer, der opfylder økonomiens og samfundets grundlæggende behov såsom mobilitet.
(1b) Energi er en væsentlig produktionsfaktor, der er konstant efterspørgsel efter, og som er yderst vigtig i økonomisk, social og miljømæssig forstand. Alle menneskelige aktiviteter, herunder transport, afhænger af, at der er tilstrækkelig og prismæssigt overkommelig energi til rådighed, når der er behov herfor.
(1c) Det ottende miljøhandlingsprogram frem til 2030 fastsætter tematiske prioriterede målsætninger for 2030 inden for modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af biodiversitet, en giftfri cirkulær økonomi, et forureningsfrit miljø og minimering af miljøpres fra produktion og forbrug på tværs af alle sektorer i økonomien, og det anerkenders heri, at disse målsætninger, som tager hånd om både drivkræfter for og indvirkninger af miljøskade, er indbyrdes forbundne. Det ottende miljøhandlingsprogram har også det langsigtede prioriterede mål, at mennesker senest i 2050 skal leve et godt liv inden for planetens grænser i en trivselsøkonomi, hvor intet går til spilde, der skabes vækst, der er opnået klimaneutralitet i Unionen, og uligheder er blevet væsentligt reduceret. Et sundt miljø understøtter alle menneskers trivsel og er et miljø, hvori biodiversitet bevares, økosystemer trives, og naturen beskyttes og genoprettes, hvilket fører til øget modstandsdygtighed over for klimaændringer, vejr- og klimarelaterede katastrofer og andre miljørisici.
(1d) Det ottende miljøhandlingsprogram frem til 2030, som er rammen for Unionens indsats inden for miljø og klima, sigter mod at fremskynde den grønne omstilling til en klimaneutral, bæredygtig, giftfri, ressourceeffektiv, modstandsdygtig og konkurrencedygtig cirkulær økonomi, der er baseret på vedvarende energi, på en retfærdig, rimelig og inkluderende måde og på at beskytte, genoprette og forbedre miljøets tilstand ved bl.a. at stoppe op og vende tab af biodiversitet. Den støtter og styrker en integreret politik- og gennemførelsestilgang, der bygger på den europæiske grønne pagt. I det ottende miljøhandlingsprogram anerkendes det, at opnåelse af denne omstilling vil kræve systemiske ændringer, der ifølge EEA omfatter en grundlæggende, transformativ og tværgående ændring, som indebærer store skift og omlægning af systemmål, incitamenter, teknologier, sociale praksisser og normer samt af vidensystemer og forvaltningstilgange.
(1e) Det er nødvendigt at sikre, at lovgivningsinitiativer, programmer, investeringer, projekter og gennemførelsen af disse stemmer overens med og om fornødent bidrager til og ikke forårsager skade på nogle af de målsætninger, der er fastsat i det ottende miljøhandlingsprogram, for at opnå målene. Det vil desuden være nødvendigt at sikre, at sociale uligheder, som skyldes klima- og miljørelaterede indvirkninger og -politikker, minimeres, og at foranstaltninger, der træffes med sigte på at beskytte miljøet og klimaet, udføres på en socialt retfærdig og inkluderende måde, samt at der sker kønsmainstreaming i alle klima- og miljøpolitikker, herunder ved at indarbejde et kønsperspektiv på alle stadier af den politiske beslutningsproces, for at opfylde målsætningerne i det ottende miljøhandlingsprogram, hvilke også er fastsat som grundforudsætninger i det ottende miljøhandlingsprogram.
(1f) Det i det ottende miljøhandlingsprogram fastsatte 2030-mål for modvirkning af klimaændringer er hurtig og forudsigelig reduktion af drivhusgasemissioner og en sideløbende forøgelse af optag igennem naturlige dræn i Unionen med henblik på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner som fastsat i forordning (EU) 2021/1119 i overensstemmelse med Unionens klima- og miljømål, samtidig med at det sikres, at der ikke lades nogen i stikken i forbindelse med en retfærdig omstilling. For at opnå dette fastsætter det ottende miljøhandlingsprogram også den grundforudsætning, at miljøskadelige subsidier skal udfases, herunder ved at fastsætte en frist for udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer, som er forenelig med ambitionen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, samt en bindende EU-ramme for overvågning og indberetning af medlemsstaternes fremgang mod udfasning af subsidier til fossile brændstoffer, som skal være baseret på en aftalt metodik.
(1g) Dette direktiv har til formål at sikre, at der som led i EU's energipolitik tilskyndes til investeringer i produktion af vedvarende energi, samtidig med at den enkelte medlemsstats suverænitet på energiområdet opretholdes.
(1h) Direktivet om vedvarende energi er en del af "Fit for 55-pakken", som også vil få mange virkninger for Unionen, herunder for konkurrenceevnen, jobskabelsen, husholdningernes købekraft, opfyldelsen af klimamålene og omfanget af kulstoflækage. Der bør derfor regelmæssigt foretages en omfattende evaluering af den samlede makroøkonomiske virkning af de forordninger, der udgør "Fit for 55-pakken".
(2) Vedvarende energi spiller en afgørende rolle med hensyn til at gennemføre den europæiske grønne pagt og opnå klimaneutralitet senest i 2050, eftersom energisektoren bidrager med over 75 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Ved at reducere disse drivhusgasemissioner bidrager vedvarende energi også til at tackle miljørelaterede udfordringer såsom tab af biodiversitet og jord-, vand- og luftforurening, så længe brugen af de vedvarende energikilder ikke selv forværrer disse udfordringer. De lave driftsomkostninger ved vedvarende energi og den ringere eksponering for prischok sammenlignet med fossile brændstoffer giver vedvarende energi en vigtig rolle i bekæmpelsen af energifattigdom.
(2a) Eftersom stadig flere lande forpligter sig til klimaneutralitet senest i midten af århundredet, forventes både den indenlandske og globale efterspørgsel efter vedvarende teknologier at stige og give betydelige muligheder for jobskabelse, udvidelse af et europæisk industrigrundlag for vedvarende energi og fortsat europæisk lederskab inden for forskning og udvikling af innovative vedvarende teknologier, hvilket igen vil øge de europæiske virksomheders konkurrencemæssige fordel og EU's energimæssige uafhængighed af import af fossile brændstoffer.
(2b) Andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i EU nåede op på 22 % i 2020[6], 2 procentpoint over målet for andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug for 2020 som fastsat i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
(2c) Vedvarende energi er en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling og bidrager direkte og indirekte til mange af målene for bæredygtig udvikling (SDG), herunder fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, vand og sanitet. Vedvarende energikilder giver også omfattende socioøkonomiske fordele, skaber nye arbejdspladser og fremmer lokale industrier.
(2d) På internationalt plan forpligtede Kommissionen sig på FN's klimakonference (COP 26) i 2021 sammen med sine globale partnere til at sætte en stopper for den direkte støtte til international energi fra fossile brændstoffer med uformindsket CO2-udledning og til at anvende disse midler til at udbrede vedvarende energikilder.
(2e) På COP26 hævede Kommissionen sammen med de globale ledere det globale ambitionsniveau for bevaring og genopretning af skove verden over og for en fremskyndet omstilling til nulemissionstransport.
(2f) Produktion af vedvarende energi sker ofte på lokalt plan og er afhængig af regionale SMV'er. Medlemsstaterne bør derfor fuldt ud inddrage lokale og regionale myndigheder i opstillingen af mål og støtten til politiske foranstaltninger.
(2g) Eftersom ca. 35 mio. europæere er ramt af energifattigdom[7], har politikker for vedvarende energi en vigtig rolle at spille i enhver strategi til bekæmpelse af energifattigdom og forbrugersårbarhed.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001[8] fastsætter et bindende EU-mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal udgøre mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug senest i 2030. I henhold til klimaplanen skal andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug øges til 45 % senest i 2030 for at nå Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner[9]. Derfor er det nødvendigt at hæve det mål, der er fastsat i artikel 3 i nævnte direktiv.
(3a) I overensstemmelse med Kommissionens henstilling af 28. september 2021 med titlen "Energieffektivitet først: fra principper til praksis retningslinjer for og eksempler på gennemførelsen af princippet i beslutningstagningen inden for energisektoren og andet" bør dette direktiv følge en integreret tilgang ved at fremme den mest energieffektive vedvarende energikilde i en given sektor samt anvendelsen heraf og ved at fremme systemeffektivitet, således at der er brug for mindst mulig energi til de forskellige økonomiske aktiviteter.
(3b) I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 med titlen "REPowerEU-planen", der skal sætte skub i produktionen af bæredygtig biomethan til mindst 35 mia. kubikmeter inden 2030, er en omkostningseffektiv vej til at øge andelen af vedvarende energi og diversificere EU's gasforsyning, hvilket således støtter forsyningssikkerheden og EU's klimaambitioner. Kommissionen bør udvikle en EU-strategi for at adressere de lovgivningsmæssige hindringer for at øge produktionen og integrationen af biomethan i EU's indre gasmarked.
(3c) For at støtte en omkostningseffektiv opfyldelse af målet for vedvarende energi og elektrificeringen af slutbrugersektorerne, samtidig med at husholdninger og industrier sættes i stand til at spille en aktiv rolle med hensyn til at sikre og dekarbonisere EU's energisystem og belønne dem, bør medlemsstaterne sikre, at de nationale lovgivningsmæssige rammer gør det muligt at reducere spidsbelastningsefterspørgslen for elektricitet ved at sikre fleksibilitet på efterspørgselssiden i alle slutbrugersektorer. Med henblik herpå kan medlemsstaterne i deres integrerede energi- og klimaplaner indføre et minimumsmål for reduktion af spidsbelastningsefterspørgslen efter elektricitet på mindst 5 % senest i 2030 for at øge systemfleksibiliteten i overensstemmelse med artikel 4, litra d), 3), i forordning (EU) 2018/1999.
(3d) Samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027 har blandt et af sine fem mål målet om et grønnere Europa og fremme af investeringer i ren energi, cirkulær økonomi, modvirkning af klimaændringer og bæredygtig transport. Midlerne under samhørighedspolitikken bør derfor tage sigte på at forebygge øget ulighed, hjælpe de regioner, der bærer den største byrde ved omstillingen, og fremme investeringer i infrastruktur og oplæring af arbejdstagerne i de nye teknologier, idet det sikres, at ingen lades i stikken.
(3e) EFRU skal støtte fremme af energieffektivitet og reduktion af drivhusgasemissioner, fremme vedvarende energi, udvikling af intelligente energisystemer og net samt fremme bæredygtig multimodal mobilitet i byer i forbindelse med omstillingen til en kulstofneutral økonomi. ESF+ skal bidrage til forbedringen af de uddannelsessystemer, der er nødvendige for tilpasning af kompetencer og kvalifikationer, omskoling af alle, herunder arbejdsstyrken, oprettelse af nye arbejdspladser inden for områderne miljø, klima, energi, cirkulær økonomi og bioøkonomi (artikel 4 i ESF+-forordningen).
(3f) Produktionen af vedvarende energi har en stærk lokal dimension. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne fuldt ud inddrager de lokale og regionale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af nationale klimaforanstaltninger og sikrer direkte adgang til finansiering og overvågning af fremskridtene med de trufne foranstaltninger. Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne integrere lokale og regionale bidrag i deres nationale energi- og klimaplaner.
(3g) Samhørighedspolitikken har stor betydning med hensyn til at bidrage til at hjælpe øområderne med at nå målene om klimaneutralitet under hensyntagen til ekstraomkostningerne inden for områder såsom energi og transport samt de mobile teknologiers indvirkning på øområdernes energisystemer, der kræver forholdsmæssigt meget høje investeringer til forvaltning af variable vedvarende energiformer.
(3h) Det understreges, at de fjerneste øområder, såsom regionerne i den yderste periferi, på grund af deres ringe størrelse og isolerede energisystemer, står over for en stor udfordring, når det gælder energiforsyning, fordi de normalt er afhængige af import af fossile brændstoffer til produktion af elektricitet, transport og opvarmning.
(3i) Anvendelsen af bæredygtig energi, herunder tidevandsenergi, bør være en prioritet, idet den kan bibringe øerne store fordele under hensyntagen til lokalsamfundenes behov, herunder bevaring af øernes traditionelle arkitektur og lokale levesteder. Derfor bør udviklingen af en bred vifte af bæredygtige energikilder på basis af deres geografiske karakteristika støttes. Programmerne vedrørende grøn brint, som øerne har lanceret, hilses velkommen.
(4) Der er en stigende erkendelse af behovet for at tilpasse bioenergipolitikkerne til kaskadeprincippet om anvendelse af biomasse[10] med henblik på at sikre fair adgang til markedet for råmaterialer til biomasse med henblik på udvikling af innovative biobaserede løsninger med høj merværdi og en bæredygtig cirkulær bioøkonomi. Når medlemsstaterne udvikler støtteordninger for bioenergi, bør de derfor tage hensyn til den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse til energimæssig og ikkeenergimæssig anvendelse og vedligeholdelse af de nationale kulstofdræn og økosystemer i skove og beskyttelsen af biodiversiteten samt til principperne for den cirkulære økonomi og kaskadeudnyttelse af biomasse samt til affaldshierarkiet, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF[11]. De bør dog kunne yde støtte til produktion af energi fra stubbe eller rødder, der stammer fra affald eller restprodukter fra arbejder, der udføres primært med henblik på naturbeskyttelse og landskabsforvaltning, f.eks. fra vejsider. Medlemsstaterne bør under alle omstændigheder undgå at fremme brugen af rundtømmer af høj kvalitet til energi, undtagen under veldefinerede omstændigheder, f.eks. forebyggelse af naturbrande og efterskovning. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse. I det øjeblik, hvor der ikke findes andre økonomisk bæredygtige eller miljøvenlige anvendelser af træbiomassen, bidrager energiudnyttelsen til at reducere produktionen af energi fra ikkevedvarende kilder. Medlemsstaternes støtteordninger for bioenergi bør derfor rettes mod sådanne råstoffer, for hvilke der kun er begrænset markedskonkurrence med materialesektorerne, og hvis tilvejebringelse anses for at være positiv for både klimaet og biodiversiteten, for at undgå negative incitamenter til ikkebæredygtige bioenergiveje, jf. JRC's rapport om anvendelsen af træbiomasse til energiproduktion i EU ("The use of woody biomass for energy production in the EU")[12]. Ved fastlæggelsen af de yderligere konsekvenser af kaskadeprincippet er det på den anden side nødvendigt at anerkende de særlige nationale forhold, der danner grundlag for medlemsstaternes udformning af deres støtteordninger. Affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald bør have højeste prioritet. Medlemsstaterne bør undgå at indføre støtteordninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehandling og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald. For at sikre en mere effektiv anvendelse af bioenergi bør medlemsstaterne fra 2026 desuden ikke længere støtte rent elproducerende anlæg, medmindre anlæggene befinder sig i regioner med en særlig status for så vidt angår deres overgang fra fossile brændstoffer, eller hvis de anvender kulstofopsamling og -lagring, eller hvis anlæggene i ekstraordinære, behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra Kommissionen ikke kan omstilles til kraftvarmeproduktionsanlæg.
(5) I kraft af den hurtige vækst og stigende omkostningskonkurrenceevne inden for elproduktion fra vedvarende energikilder kan denne dække en stigende andel af energiefterspørgslen — f.eks. ved brug af varmepumper til rumopvarmning eller ved brug af industriprocesser, der foretages ved lav temperatur, elektriske køretøjer til transport eller elektriske ovne i visse industrier. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan også anvendes til at producere syntetiske brændstoffer til forbrug i transportsektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfarts- og søtransportsektorerne. Der bør udvikles innovative teknologier i sammenhæng med et dedikeret mål, eftersom de kan bidrage til såvel 2030-målene som til klimamålene for 2050. En ramme for elektrificering skal muliggøre en robust og effektiv koordinering og udvide markedsmekanismerne for at matche både udbud og efterspørgsel i rum og tid, stimulere investeringer i fleksibilitet, energilagring og efterspørgselsreaktion og andre fleksibilitetsmekanismer og bidrage til at integrere store andele af variabel produktion af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først sikre, at udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder fortsætter med at stige i et passende tempo for at imødekomme den stigende efterspørgsel, herunder ved at koordinere importstrategierne på EU-plan, samtidig med at det sikres, at efterspørgslen tilpasses fleksibelt til produktionen af vedvarende energi. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en ramme, der omfatter markedskompatible mekanismer til at tackle de resterende hindringer for at have sikre og tilstrækkelige elektricitetssystemer, der er egnede til et højt niveau af fleksibel vedvarende energi, samt lagringsfaciliteter, der er fuldt integreret i elektricitetssystemet. Denne ramme skal navnlig tackle de resterende hindringer, herunder ikkefinansielle hindringer, såsom utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne til at behandle et stigende antal ansøgninger om tilladelse.
(5a) Det er nødvendigt at udvikle innovative teknologier, såsom hybridvarmepumper, som skal anvendes i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, da de kan anvendes som en overgangsteknologi frem mod klimamålene for 2030 og bidrage til klimamålene for 2050;
(5b) I den kommende europæiske ramme for økonomisk styring bør medlemsstaterne opfordres til at gennemføre de nødvendige reformer for at fremskynde den grønne omstilling og muliggøre investeringer i nødvendige teknologier.
(6) Ved beregningen af andelen af vedvarende energi i en medlemsstat bør vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, medregnes i den sektor, hvor de forbruges (elektricitet, opvarmning og køling eller transport). Hvis vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, forbruges i en anden medlemsstat end den, hvor de er produceret, skal den energi, der produceres ved anvendelse af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, medregnes med 80 % af dens mængde i det land og den sektor, hvor den forbruges, og med 20 % af dens mængde i det land, hvor den produceres, medmindre andet er aftalt mellem de berørte medlemsstater. Aftaler mellem medlemsstaterne kan være i form af en specifik samarbejdsaftale, der indgås via EU-platformen for udvikling af vedvarende energi (URDP). Kommissionen bør underrettes om alle sådanne aftaler og tilgængeliggøre information om dem, herunder de nøjagtige tal for udbuds- og efterspørgselsmængder, tidspunkter for overførsel og den dato, hvor ordningen vil blive taget i drift. For delmålene skal vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, udgøre 100 % af deres mængde i det land, hvor de forbruges. For at undgå dobbelttælling bør den elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes til produktion af disse brændstoffer, ikke medregnes. Dette vil resultere i en harmonisering af regnskabsreglerne for disse brændstoffer i hele direktivet, uanset om de medregnes i det overordnede mål for vedvarende energi eller i eventuelle delmål. Det ville også gøre det muligt at medregne det faktiske energiforbrug under hensyntagen til energitab i processen til fremstilling af disse brændstoffer. Desuden vil det gøre det muligt at bogføre vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som importeres til og forbruges i Unionen.
(6a) Da ladestrømmen kun er bæredygtig, hvis den er produceret af ren energi, bør livscyklusanalyser af elektrificeret varme, transport og industriprodukter altid tage hensyn til de resterende fossile andele af den foregående elektricitetsproduktion.
(7) Medlemsstaternes samarbejde om at fremme vedvarende energi kan tage form af statistiske overførsler, støtteordninger eller fælles projekter. Det giver mulighed for omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi i hele Europa og bidrager til markedsintegration. På trods af dets potentiale har samarbejdet været meget begrænset, hvilket har ført til suboptimale resultater for effektiviteten med hensyn til forøgelse af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor være forpligtet til at afprøve samarbejdet ved at gennemføre pilotprojekter senest i december 2025 og senest i 2030 et tredje projekt for medlemsstater med et årligt elforbrug på over 100 TWh. Projekter, der finansieres med nationale bidrag inden for rammerne af Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi, der er oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294[13], vil opfylde denne forpligtelse for de involverede medlemsstater.
(7a) Alle områder af EU's politikker skal rette deres indsats mod de nyoprettede klimamål og opnå klimaneutralitet. Dette er tilfældet for samhørighedspolitikken, som i over tyve år har bidraget til at dekarbonisere økonomien og samtidig leveret eksempler og bedste praksis, der kan afspejles i andre politiske dimensioner, f.eks. ændringen af dette direktiv. Samhørighedspolitikken giver ikke kun investeringsmuligheder, der gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) kan udnyttes til at opfylde lokale og regionale behov, men udgør også en integreret politisk ramme med henblik på at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem de europæiske regioner og hjælper dem med at tackle de mange udfordringer, der er forbundet med deres udvikling, bl.a. gennem miljøbeskyttelse, arbejdspladser af høj kvalitet og en retfærdig, inklusiv og bæredygtig udvikling.
(7b) De lokale og regionale myndigheder spiller en meget vigtig rolle i et integreret og decentraliseret energisystem. Kommissionen bør derfor støtte lokale og regionale myndigheder i at arbejde på tværs af grænserne ved at bistå dem med at etablere samarbejdsmekanismer, herunder den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).
(7c) Samhørighedspolitikken sikrer større sammenhæng og koordinering mellem samhørighedspolitikken og andre EU-lovgivningsområder, hvilket forbedrer den politiske integration af klimaaspekter, giver mere effektive kildebaserede politikker og målrettet EU-finansiering og forbedrer som følge heraf gennemførelsen af klimapolitikkerne i praksis.
(7d) Det er af afgørende betydning, at principperne for flerniveaustyring og partnerskab fuldt ud opretholdes i omstillingen til en klimaneutral økonomi, da de lokale og regionale myndigheder har direkte kompetencer inden for miljø og klimaændringer og gennemfører 90 % af klimatilpasningen og 70 % af foranstaltningerne til modvirkning af klimaændringer. Desuden udvikler disse myndigheder også foranstaltninger, der har til formål at fremme klimavenlig adfærd blandt borgerne, herunder dem, der er forbundet med affaldshåndtering, intelligent mobilitet, bæredygtige boliger og energiforbrug.
(8) Strategien for vedvarende offshoreenergi indfører et ambitiøst mål på en offshorevindeffekt på 300 GW og en havenergivindeffekt på 40 GW i alle Unionens havområder inden 2050. For at sikre denne ændring vil medlemsstaterne være nødt til at samarbejde på tværs af grænserne på havområdeplan. Medlemsstaterne bør derfor i fællesskab definere og sætte tilstrækkelig plads af i deres fysiske plan for det maritime rum til den mængde offshoreproduktion af vedvarende energi, der skal anvendes inden for hvert havområde senest i 2050, 2030 og 2040. Såfremt der opstår et gab mellem medlemsstaternes potentielle mængde offshoreressourcer af vedvarende energi og den planlagte mængde offshoreproduktion af vedvarende energi, træffer Kommissionen yderligere foranstaltninger til at reducere dette gab. Disse målsætninger bør afspejles i de ajourførte nationale energi- og klimaplaner, der vil blive forelagt i 2023 og 2024 i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Ved fastsættelsen af mængden bør medlemsstaterne tage hensyn til potentialet for vedvarende offshoreenergi i hvert havområde, transmissionsnetinfrastrukturens tekniske og økonomiske gennemførlighed miljøbeskyttelse, biodiversitet, klimatilpasning og andre anvendelser af havet, navnlig de aktiviteter der allerede finder sted i de berørte områder, den mulige skade på miljøet, artikel 2 i Parisaftalen samt Unionens dekarboniseringsmål. Desuden bør medlemsstaterne i stigende grad overveje muligheden for at kombinere offshoreproduktion af vedvarende energi med transmissionslinjer, der sammenkobler flere medlemsstater, i form af hybride projekter eller på et senere tidspunkt et mere formasket net. Dette vil gøre det muligt for elektricitet at strømme i forskellige retninger og dermed maksimere den socioøkonomiske velfærd, optimere infrastrukturomkostningerne og muliggøre en mere bæredygtig udnyttelse af havet. Medlemsstater, der grænser op til havområder, bør anvende den maritime fysiske planlægningsproces til at sikre en tilgang med udtalt offentlig deltagelse, således at samtlige interessenters og kystsamfunds synspunkter tages i betragtning.
(8a) Betingelserne for at udnytte VE-potentialet er fremtrædende i Europas have og oceaner, men er vanskelige at finde i andre europæiske have, herunder forskellige betingelser for øerne og regionerne i den yderste periferi. Unionen forpligter sig derfor til at indføre specifikke alternative teknologier for disse områder af særlig interesse, og som er i stand til ikke at indvirke negativt på havmiljøet.
(8b) For at udnyttet VE-potentialet i alle europæiske have og oceaner er der behov for at tage hensyn til den geografiske forskelligartethed og alternative anvendelser af havmiljøet, og det er nødvendigt med et langt bredere sæt tekniske løsninger. Sådanne løsninger omfatter flydende havvindmøller og solenergi, bølgeenergi, havstrøms- og tidevandsenergi, differentialet af termiske gradienter og saltopløsningsgradienter, varme/kulde fra havet og geotermisk energi og marin biomasse (alger).
(8c) Installation af projekter med vedvarende energi i landdistrikter og generelt på landbrugsjord skal være underlagt principperne om proportionalitet, komplementaritet og kompensation. Medlemsstaterne skal sikre en velordnet etablering af vedvarende energiprojekter for at undgå tab af landbrugsjord og tilskynde til udvikling og brug af passende teknologier, der muliggør kompatibilitet mellem opnåelse af vedvarende energi og landbrugs- og husdyrproduktion.
(9) Markedet for VE-elkøbsaftaler vokser hastigt og udgør en supplerende rute til markedet for produktion af vedvarende energi ud over medlemsstaternes støtteordninger eller salg direkte på engrosmarkedet for elektricitet. Samtidig giver disse aftaler producenten sikkerhed for en vis indkomst, mens brugeren kan drage fordel af en stabil elpris. Markedet for VE-elkøbsaftaler er stadig begrænset til et lille antal medlemsstater og store virksomheder, og der er stadig betydelige administrative, tekniske og finansielle hindringer på store dele af EU-markedet. Kommissionen skal foruden VE-elkøbsaftaler også vurdere hindringer for indførelse af VE-baseret opvarmnings- og kølingskøbsaftaler, som vil spille en stadig større rolle i forbindelse med indfrielsen af Unionens klima- og vedvarende energimål. De eksisterende foranstaltninger i artikel 15 til fremme af udbredelsen af VE-elkøbsaftaler bør derfor styrkes yderligere ved at undersøge anvendelsen af kreditgarantier til at mindske disse aftalers finansielle risici, idet der tages hensyn til, at disse garantier, når de er offentlige, ikke bør fortrænge privat finansiering.
(10) Alt for komplekse og alt for lange administrative procedurer udgør en væsentlig hindring for udbredelsen af vedvarende energi. Der er behov for yderligere rationalisering af administrations- og tilladelsesprocedurer for at lempe den administrative byrde for både VE-projekter og hermed forbundne netinfrastrukturprojekter. Senest ét år efter dette direktivs ikrafttræden bør Kommissionen revidere retningslinjer for udstedelse af tilladelser med henblik på at forkorte og forenkle procedurerne for nye VE-projekter og for repowering og opgradering af VE-projekter. Der bør udvikles nøgleresultatindikatorer inden for rammerne af disse retningslinjer.
(10a) De lokale og regionale myndigheder er centrale aktører, når det drejer sig om at bringe Europa tættere på at nå sine energi- og klimamål. Energiproduktion på lokalt plan er afgørende for at fremme produktionen af vedvarende energi samt mindske afhængigheden af ekstern energi og omfanget af energifattigdom.
(11) Bygninger har et stort uudnyttet potentiale til effektivt at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissioner i Unionen. Dekarboniseringen af opvarmning og køling i denne sektor gennem en øget andel af produktionen og anvendelsen af vedvarende energi, navnlig i lokal sammenhæng, vil være nødvendig for at opfylde ambitionerne i den europæiske klimalovgivning for at nå Unionens mål om klimaneutralitet. Fremskridtene med anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling har imidlertid været stagnerende i de seneste ti år og er i høj grad baseret på øget anvendelse af biomasse. Uden opstilling af vejledende mål for øget produktion og anvendelse af vedvarende energi i bygninger vil der ikke være mulighed for at spore fremskridt og identificere flaskehalse i udbredelsen af vedvarende energi. Det bør være muligt for medlemsstaterne at medregne overskudsvarme og -kulde i forhold til det vejledende mål for vedvarende energi i bygninger op til en grænse på 20 % med en øvre grænse på 54 %. Desuden vil fastsættelsen af mål sende et langsigtet signal til investorerne, herunder for perioden umiddelbart efter 2030. Dette vil supplere forpligtelserne vedrørende energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne og være i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først. Derfor bør der fastsættes vejledende mål for anvendelsen af vedvarende energi i bygninger for at vejlede og tilskynde medlemsstaterne til at gøre en indsats for at udnytte potentialet for at anvende og producere vedvarende energi i eller nær bygninger og tilskynde til udvikling ▌af teknologier, der producerer vedvarende energi og bidrager til effektiv tilkobling heraf til energisystemet, samtidig med at der skabes sikkerhed for investorer og engagement på lokalt plan samt bidrages til systemeffektivitet. Emissionshandelsordningerne er udformet med henblik på at øge omkostningerne til fossil energi og føre til markedsdrevne energibesparelsesinvesteringer eller omstilling til vedvarende energi. Dobbelte byrder for forbrugerne gennem emissionshandelsordninger og andre mål, der kræves i henhold til EU-lovgivningen, bør undgås.
(11a) Efter Ruslands invasion af Ukraine har argumenterne for en hurtig energiomstilling aldrig været stærkere eller tydeligere. Rusland leverer mere end 40 % af EU's samlede gasforbrug, der hovedsageligt anvendes inden for bygningssektoren, som tegner sig for 40 % af EU's samlede energiforbrug. En fremskyndelse af udrulningen af tagmonterede solcelleanlæg og varmepumper vil sætte EU i stand til at opnå betydelige reduktioner på importen af fossile brændstoffer. At fremskynde sådanne investeringer vil sætte yderligere skub i reduktionen af EU's afhængighed af eksterne leverancer. Ifølge REPowerEU kan der for 2022 alene spares yderligere 2,5 milliarder kubikmeter gas ved at installere op til 15 TWh af tagmonterede fotovoltaiske solcellesystemer og ekstra 12 milliarder kubikmeter for hver 10 millioner varmepumper, der installeres. Dette vil samtidig være en betydelig booster for de lokale jobmarkeder, idet en sådan installationsbølge af tagmonterede solcelleanlæg alene vil kunne skabe op mod 225 000 lokalt baserede jobs i installationsbranchen[14].
(12) Et utilstrækkeligt antal kvalificerede arbejdstagere, navnlig installatører og designere af opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energi, bremser udskiftningen af varmesystemer baseret på fossile brændstoffer med systemer baseret på vedvarende energi og udgør en væsentlig hindring for integrationen af vedvarende energi i bygninger, industri og landbrug. Medlemsstaterne bør samarbejde med arbejdsmarkedets parter og VE-fællesskaber for at foregribe de færdigheder, der vil være behov for. Et tilstrækkeligt antal kvalitetssikrede og virkningsfulde efteruddannelses- og omskolingsstrategier samt læringsprogrammer og certificeringsmuligheder, der sikrer korrekt installation og pålidelig drift af en lang række opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energi, og lagringsteknologier såvel som el-køretøjsladestandere, bør stilles til rådighed og udformes på en sådan måde, at de fremmer deltagelsen i sådanne uddannelsesprogrammer og certificeringssystemer. Medlemsstaterne bør overveje, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at tiltrække grupper, der i øjeblikket er underrepræsenteret på de inden for erhvervsområder. Listen over uddannede og certificerede installatører bør offentliggøres for at sikre forbrugernes tillid og let adgang til skræddersyede design- og installatørfærdigheder, der garanterer korrekt installation og drift af opvarmning og køling baseret på vedvarende energi.
(12a) Landbrugs- og gartnerivirksomheder har plads og tagareal, og de producerer biomasse. Disse aktiver giver dem mulighed for at spille en vigtig rolle i energiomstillingen i landdistrikterne og landbrugssamfundene, navnlig i betragtning af den decentraliserede produktion. Sektoren bruger forholdsvis lidt energi og kan producere væsentlig mere vedvarende energi, end den har brug for. Derfor bør udrulningen af energideling og energifællesskaber fremmes og støttes yderligere.
(13) Oprindelsesgarantier er et vigtigt redskab til forbrugeroplysning og til yderligere udbredelse af VE-elkøbsaftaler. For at etablere et sammenhængende EU-grundlag for anvendelsen af oprindelsesgarantier og give adgang til passende dokumentation for personer, der indgår VE-elkøbsaftaler, bør alle producenter af vedvarende energi kunne modtage en oprindelsesgaranti, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelse til at tage hensyn til markedsværdien af oprindelsesgarantierne, hvis energiproducenterne modtager finansiel støtte. Systemet med oprindelsesgarantier, som medlemsstaterne har indført, bør være et harmoniseret system, der gælder i hele Unionen. Et mere fleksibelt energisystem og stigende forbrugerefterspørgsel kræver et mere innovativt, digitalt, teknologisk avanceret og pålideligt værktøj til støtte for og dokumentation af den stigende produktion af vedvarende energi. Navnlig kan innovative teknologier sikre en højere geografisk og tidsmæssig detaljeringsgrad af oprindelsesgarantier. For at fremme digital innovation på dette område bør medlemsstaterne indføre en yderligere størrelsesmæssig detaljeringsgrad i deres ordninger for oprindelsesgarantier.
(13a) I overensstemmelse med den fælles europæiske indsats for mere prisoverkommelig, sikker og bæredygtig energi som fastsat i Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 bør medlemsstaterne, hvor det er relevant, vurdere behovet for at udvide den eksisterende gasnetinfrastruktur for at lette integrationen af gas fra vedvarende energikilder og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, navnlig hvis denne infrastruktur bidrager væsentligt til sammenkoblingen mellem mindst to medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et tredjeland.
(14) Infrastrukturudviklingen af fjernvarme- og fjernkølenet bør intensiveres og styres i retning af en effektiv og fleksibel udnyttelse af en bredere vifte af vedvarende varme- og kuldekilder med henblik på at øge udbredelsen af vedvarende energi og uddybe integrationen af energisystemet. Det er derfor hensigtsmæssigt at ajourføre listen over vedvarende energikilder, som fjernvarme- og fjernkølingsnet i stigende grad bør imødekomme, og kræve integration af termisk energilagring som en kilde til fleksibilitet, større energieffektivitet og mere omkostningseffektiv drift.
(14a) Medlemsstaternes foranstaltninger til at integrere uregelmæssig elektricitet fra vedvarende energikilder i nettet, samtidig med at netstabiliteten og forsyningssikkerheden sikres, kan vedrøre udviklingen af løsninger såsom lagerfaciliteter, styring af efterspørgslen og netbalancerende kraftværker og højeffektive kraftvarmeværker, der deltager i netbalancering til støtte for uregelmæssig vedvarende elektricitet.
(15) Eftersom der forventes mere end 30 millioner elektriske køretøjer i Unionen i 2030, er det nødvendigt at sikre, at de fuldt ud kan bidrage til systemintegration af elektricitet fra vedvarende energikilder og dermed gøre det muligt at nå op på en højere andel af elektricitet fra vedvarende energikilder på en omkostningsoptimal måde. Elektriske køretøjers potentiale til at absorbere elektricitet fra vedvarende energikilder på tidspunkter, hvor der er rigeligt af den, og føre den tilbage til et net, hvor der er knaphed, skal udnyttes fuldt ud for at bidrage til systemintegration af variabel VE-elektricitet, samtidig med at der sikres en sikker og stabil strømforsyning. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre nødvendige foranstaltninger vedrørende elektriske køretøjer og oplysninger om vedvarende energi, og hvordan og hvornår den skal anvendes, som supplerer bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU[15] og [den foreslåede forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020].
(15a) Der bør ske fuld udnyttelse af potentialet ved netafbalancerende kraftværker og kraftvarmeværker, der deltager i netafbalancering til støtte for uregelmæssig VE-elektricitet, og således også muliggør udvidelsen af sådan VE-elektricitet.
(16) For at fleksibilitets- og balanceringstjenester fra aggregeringen af distribuerede lagringsaktiver kan udvikles på en konkurrencedygtig måde, bør realtidsadgang til grundlæggende batterioplysninger såsom sundhedstilstand, ladetilstand, kapacitet og strømsætpunkt gives på ikkediskriminerende vilkår, i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse)[16], og gratis til ejerne eller brugerne af batterierne og de enheder, der gennem udtrykkeligt samtykke handler på deres vegne, såsom forvaltere af bygningsenergisystemer, udbydere af mobilitetstjenester og andre deltagere på elektricitetsmarkedet, såsom brugere af elektriske køretøjer. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre foranstaltninger til imødekommelse af behovet for adgang til sådanne data med henblik på at lette integrationsrelateret drift af husholdningsbatterier, elektriske køretøjer, intelligente opvarmnings- og kølingssystemer og andre intelligente anordninger, der supplerer bestemmelserne om adgang til batteridata med henblik på at lette ændring af anvendelsen af batterier i [Kommissionens foreslåede forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020]. Bestemmelserne om adgang til batteridata for elektriske køretøjer bør finde anvendelse ud over de bestemmelser, der er fastsat i EU-lovgivningen om typegodkendelse af køretøjer.
(17) Det stigende antal elektriske køretøjer inden for vej, jernbane, søfart og andre transportformer vil kræve, at genopladningsaktiviteterne optimeres og forvaltes på en måde, der ikke forårsager overbelastning, og som fuldt ud udnytter tilgængeligheden af elektricitet fra vedvarende energikilder og lave elpriser i systemet. I situationer, hvor intelligent tovejsopladning vil bidrage til yderligere udbredelse af elektricitet fra vedvarende energikilder fra elektriske bilparker inden for transport og elektricitetssystemet generelt, bør en sådan funktionalitet stilles til rådighed. I betragtning af ladestandernes lange levetid bør kravene til opladningsinfrastruktur ajourføres på en måde, der tager højde for fremtidige behov og ikke vil medføre negative fastlåsningseffekter for udviklingen af teknologi og tjenester.
(18) Brugere af elektriske køretøjer, der indgår kontraktlige aftaler med udbydere af elektromobilitetstjenester og deltagere på elektricitetsmarkedet, bør have ret til at modtage oplysninger og forklaringer om, hvordan aftalens vilkår vil påvirke brugen af deres køretøj og batteriets sundhedstilstand. Udbydere af elektromobilitetstjenester og deltagere på elektricitetsmarkedet bør klart forklare brugerne af elektriske køretøjer, hvordan de vil modtage betaling for de fleksibilitets-, balancerings- og lagringstjenester, der leveres til elektricitetssystemet og markedet ved brug af deres elektriske køretøj. Brugere af elektriske køretøjer skal også have deres forbrugerrettigheder sikret, når de indgår sådanne aftaler, navnlig med hensyn til beskyttelse af deres personoplysninger, såsom placering og kørevaner, i forbindelse med brugen af deres køretøj. Brugernes præference med hensyn til den type elektricitet, der købes til brug i deres elektriske køretøj, samt andre præferencer kan også være en del af sådanne aftaler. Af ovennævnte årsager er det vigtigt at sikre, at den opladningsinfrastruktur, der skal etableres, anvendes mest effektivt. Med henblik på at forbedre forbrugertilliden i elektromobilitet er det af afgørende betydning, at brugere af elektriske køretøjer kan bruge deres abonnement på flere ladestandere. Dette vil også gøre det muligt for brugeren af det elektriske køretøj at vælge at integrere det optimalt i elektricitetssystemet gennem forudsigelig planlægning og incitamenter baseret på brugernes præferencer. Dette er også i overensstemmelse med principperne om et forbrugerorienteret energisystem baseret på producent-forbrugere og brugere af elektriske køretøjers ret til at vælge leverandør som slutkunder i henhold til bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/944.
(18a) Foruden husholdningsbatterier og el-køretøjer har en række apparater såsom intelligente opvarmnings- og kølingsenheder, varmtvandsbeholdere, termiske energilagringsenheder og andre intelligente anordninger ligeledes et betydeligt potentiale for efterspørgselsreaktion, hvilket bør udnyttes så hurtigt som muligt for at sætte forbrugerne i stand til at bidrage med deres fleksibilitet til energisystemet. Derfor er det nødvendigt at indføre foranstaltninger, der muliggør adgang i realtid til data af relevans for efterspørgselsrespons til brugere såvel som til tredjeparter, der handler på ejeres og brugeres vegne, såsom deltagere på elektricitetsmarkedet, på ikke-diskriminerende vilkår, gratis og uden omkostninger samt i nøje overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679.
(19) Distribuerede og decentraliserede aktiver til produktion og efterspørgselsreaktion samt lagringsaktiver, som f.eks. husholdningsbatterier og batterier til elektriske køretøjer, intelligente opvarmnings- og kølingssystemer og andet intelligent udstyr samt termisk energilagring, har potentiale til at tilbyde betydelige fleksibilitets- og balanceringsydelser til nettet gennem aggregering. For at lette udviklingen af sådanne apparater og relaterede tjenester bør de lovgivningsmæssige bestemmelser om tilslutning og drift af de decentraliserede produktionsaktiver og lagringsaktiverne, såsom takster, forpligtelsesperiode og tilslutningsspecifikationer, udformes på en sådan måde, at de ikke hæmmer potentialet i alle disse lagringsaktiver, herunder små og mobile, til at tilbyde fleksibilitets- og balanceringstjenester til systemet og bidrage til yderligere udbredelse af elektricitet fra vedvarende energikilder sammenlignet med større stationære lagringsaktiver. Medlemsstaterne bør desuden sikre lige konkurrencevilkår for mindre markedsaktører, navnlig energifællesskaber, så disse kan deltage på markedet uden at blive pålagt uforholdsmæssige administrative eller reguleringsmæssige byrder.
(20) Ladestandere, hvor elektriske køretøjer typisk parkerer i længere perioder, f.eks. hvor personer parkerer på grund af bopæl eller beskæftigelse, er yderst relevante for energisystemets integration, og derfor skal der sikres intelligente opladningsfunktioner og tovejsopladningsfunktioner. Der bør iværksættes specifikke initiativer for at øge antallet af ladestandere i landdistrikter og tyndt befolkede områder og for at sikre en passende fordeling i de mest fjerntliggende og bjergrige områder. I denne forbindelse er driften af ikkeoffentligt tilgængelig normal opladningsinfrastruktur, f.eks. ved hjælp af intelligente målersystemer, særlig vigtig for integrationen af elektriske køretøjer i elektricitetssystemet, da den er placeret, hvor elektriske køretøjer parkerer gentagne gange i lange perioder, f.eks. i bygninger med begrænset adgang, medarbejderparkering eller parkeringsfaciliteter, der udlejes til fysiske eller juridiske personer.
(21) Industrien tegner sig for 25 % af EU's energiforbrug og er en stor forbruger af opvarmning og køling, hvoraf 91 % i øjeblikket er baseret på fossile brændstoffer. 50 % af opvarmnings- og kølingsbehovet er imidlertid efter lav temperatur (< 200 °C), for hvilke der findes omkostningseffektive muligheder for vedvarende energi, herunder gennem direkte elektrificering baseret på vedvarende energikilder, industrielle varmepumper og geotermiske løsninger. Industrien anvender desuden ikkevedvarende kilder som råstoffer til at producere produkter som stål eller kemikalier. De investeringsbeslutninger, industrien træffer i dag, vil være afgørende for de fremtidige industrielle processer og energimuligheder, som industrien har til rådighed, så det er vigtigt, at disse investeringsbeslutninger er fremtidssikrede, og at skabelse af strandede aktiver undgås. Derfor bør der indføres benchmarks for at tilskynde industrien til at skifte til en produktionsproces baseret på vedvarende energi, som ikke kun drives af vedvarende energi, men også anvender råmaterialer baseret på vedvarende energi såsom vedvarende brint. ▌
(21a) Medlemsstaterne bør fremme de nødvendige territoriale planlægningsinstrumenter, der klassificerer landbrugsjorder og identificerer jorder af høj landbrugsværdi i henhold til deres jordbundsmæssige karakteristika. Medlemsstaterne bør i deres politikker for udvikling og fremme af vedvarende energi holde fast i formålet med disse jorder til landbrugs- og husdyrbrug.
(22) Under anvendelse af princippet om energieffektivitet først kan vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, anvendes til energiformål, men også til ikkeenergimæssige formål som råstof eller råmateriale i industrier som stål eller kemikalier. Anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, til begge formål udnytter deres fulde potentiale til at erstatte fossile brændstoffer, der anvendes som råstoffer, og til at reducere drivhusgasemissionerne i industrielle processer, som er vanskelige at elektrificere, og bør derfor indgå i et mål for anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. Nationale foranstaltninger til støtte for udbredelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i de pågældende industrisektorer, bør ikke føre til nettostigninger i forureningen som følge af en øget efterspørgsel efter elproduktion, som dækkes af de mest forurenende fossile brændstoffer såsom kul, diesel, brunkul, olie, tørv og olieskifer.
(22a) Som nævnt i EU's brintstrategi kan kulstoffattige brændstoffer og kulstoffattig brint spille en rolle i energiomstillingen for at reducere emissionerne fra eksisterende brændstoffer. Da kulstoffattige brændstoffer og kulstoffattig brint ikke er vedvarende brændstoffer, bør revisionen af direktiv (EU) .../... [Direktiv om gas og brint] definere de supplerende bestemmelser om den rolle, som kulstoffattige brændstoffer og kulstoffattig brint spiller for at opnå kulstofneutralitet senest i 2050.
(22b) Mål for emissionsreduktion og klimaneutralitet bør ikke nås på bekostning af biodiversiteten. Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs rapport om vandområdernes tilstand er Unionens floder i en dårlig tilstand, idet blot 44 % af dem er i god eller meget god miljømæssig tilstand. Ud over kemisk forurening udgør energirelateret belastning og vandkraftanlæg den største trussel mod disse vigtige økosystemer. Desuden anses de europæiske floder for at være de mest fragmenterede ferskvandsøkosystemer i verden. Navnlig kan små vandkraftværker bringe det mål om at genetablere 25 000 km fritflydende floder, der er fastsat i biodiversitetsstrategien, i fare. Vandkraftværkernes indvirkning på biodiversiteten har været betydelig: Siden 1970 er der sket et fald på 93 % blandt vandrende ferskvandsfiskearter.
(23) Et øget ambitionsniveau i sektoren for opvarmning og køling er nøglen til at nå det overordnede mål for vedvarende energi, eftersom opvarmning og køling udgør omkring halvdelen af Unionens energiforbrug og dækker en bred vifte af slutanvendelser og -teknologier i bygninger, industri og fjernvarme og fjernkøling. For at fremskynde stigningen i vedvarende energi inden for opvarmning og køling bør en vejledende årlig stigning på 2,3 procentpoint på medlemsstatsplan fastsættes for alle medlemsstater. For de medlemsstater, der allerede har andele af vedvarende energi på over 50 % i sektoren for opvarmning og køling, bør det fortsat være muligt kun at anvende halvdelen af den bindende årlige stigningstakt, og medlemsstater med 60 % eller derover kan anse en sådan andel for at opfylde den gennemsnitlige årlige stigningstakt i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, litra b) og c). Medlemsstaterne bør med inddragelse af lokale og regionale myndigheder i overensstemmelse med princippet om energieffektivitets først foretage en vurdering af deres potentiale for energi fra vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren og af anvendelsen af overskudsvarme og -kulde. Desuden bør der fastsættes medlemsstatsspecifikke tillæg, som omfordeler den ekstra indsats til det ønskede niveau for vedvarende energi i 2030 blandt medlemsstaterne på grundlag af BNP og omkostningseffektivitet. En længere liste over forskellige foranstaltninger bør også medtages i direktiv (EU) 2018/2001 for at gøre det lettere at øge andelen af vedvarende energi inden for opvarmning og køling. Medlemsstaterne bør gennemføre tre foranstaltninger fra listen over foranstaltninger. I forbindelse med vedtagelse og gennemførelse af foranstaltningerne bør medlemsstaterne sikre, at de er tilgængelige for alle forbrugere, navnlig forbrugere i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, og bør kræve, at en væsentlig andel af foranstaltningerne som en prioritering gennemføres i lavindkomsthusholdninger, der er i risiko for energifattigdom, og i forbindelse med socialt boligbyggeri.
(24) For at sikre, at fjernvarme og fjernkøling kommer til at spille en større rolle sammen med bedre forbrugeroplysning, er det hensigtsmæssigt at præcisere og styrke offentliggørelsen af andelen af vedvarende energikilder og de dermed forbundne drivhusgasemissioner samt disse systemers energieffektivitet.
(24a) Landbrugssektoren har potentiale til at producere yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder. Denne elektricitet fra vedvarende energikilder produceres på en decentraliseret måde, hvilket udgør en mulighed i energiomstillingen. Hvis denne elektricitet skal lægges på nettet, skal dette net have tilstrækkelig kapacitet. Nettene slutter dog ofte i landdistrikterne, og derfor har de ikke tilstrækkelig kapacitet til at rumme yderligere elektricitet. Der bør tilskyndes kraftigt til at forstærke nettene i landdistrikterne, så bedrifterne reelt kan give deres potentielle bidrag til energiomstillingen gennem en decentraliseret produktion af elektricitet.
(24b) Mindre energiproduktionsanlæg på bedriftsniveau har et enormt potentiale til at øge bedriftens cirkularitet ved at omdanne bedriftens affald og reststrømme, bl.a. gødning, til varme og elektricitet. Alle hindringer bør således fjernes for at tilskynde landbrugerne til at investere i de teknologier, der fremmer et cirkulært landbrug, såsom små biogastanke. En af disse hindringer er udnyttelsen af restprodukter, f.eks. RENURE, såvel som ammoniumsulfat, der bør kunne kategoriseres og anvendes som gødning.
(25) Moderne effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer baseret på vedvarende energi har udvist potentiale til at tilvejebringe omkostningseffektive løsninger til integration af vedvarende energi, øget energieffektivitet og integration af energisystemet og samtidig fremme overordnet dekarbonisering i sektoren for opvarmning og køling. For at sikre, at dette potentiale udnyttes, bør den årlige stigning i vedvarende energi og/eller spildvarme inden for fjernvarme og fjernkøling hæves fra 1 procentpoint til 2,3 uden at ændre den vejledende karakter af denne stigning, hvilket afspejler den ulige udvikling af denne type net i Unionen.
(26) For at afspejle fjernvarme- og fjernkølingers øgede betydning og behovet for at styre udviklingen af disse net for at integrere mere vedvarende energi er det hensigtsmæssigt at fastsætte krav for at sikre, at tredjepartsleverandører af vedvarende energi og overskudsvarme og -kulde forbindes med fjernvarme- eller fjernkølenet på over 25 MW.
(27) Overskudsvarme og -kulde udnyttes ikke i tilstrækkelig grad til trods for deres store tilgængelighed, hvilket fører til ressourcespild, lavere energieffektivitet i de nationale energisystemer og et højere energiforbrug end nødvendigt i Unionen. Krav om tættere koordinering mellem fjernvarme- og fjernkølingsoperatører, industrielle og tertiære sektorer og lokale myndigheder kan lette den dialog og det samarbejde, der er nødvendigt for at udnytte potentialet ved omkostningseffektiv overskudsvarme og -kulde via fjernvarme- og fjernkølingssystemer.
(28) For at sikre, at fjernvarme og fjernkøling deltager fuldt ud i integrationen af energisektoren, er det nødvendigt at udvide samarbejdet med eldistributionssystemoperatører til eltransmissionssystemoperatører samt udvide det til at omfatte planlægning af netinvesteringer og markeder for bedre at udnytte potentialet i fjernvarme og fjernkøling til at levere fleksibilitetsydelser på elmarkederne. Yderligere samarbejde med gasnetoperatører, herunder brint- og andre energinet, bør også gøres muligt for at sikre en bredere integration på tværs af energibærere og den mest omkostningseffektive anvendelse heraf.
(29) Anvendelsen af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder inden for transport kan bidrage til dekarboniseringen af Unionens transportsektor på en omkostningseffektiv måde og bl.a. forbedre energidiversificeringen i denne sektor og samtidig fremme innovation, vækst og beskæftigelse i Unionens økonomi og mindske afhængigheden af energiimport. Med henblik på at nå det øgede mål for drivhusgasemissionsbesparelser, som Unionen har fastsat, bør niveauet for vedvarende energi, der leveres til alle transportformer i Unionen, øges. Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, vil det stimulere en øget anvendelse af de mest omkostningseffektive og effektive brændstoffer i form af drivhusgasbesparelser inden for transport. Desuden vil et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten stimulere innovation og fastsætte et klart benchmark for sammenligning på tværs af brændstoftyper og elektricitet fra vedvarende energikilder afhængigt af deres drivhusgasintensitet. Som supplement hertil vil en forhøjelse af niveauet for det energibaserede mål for avancerede biobrændstoffer og biogas og indførelse af et mål for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, sikre en øget anvendelse af vedvarende brændstoffer med færrest miljøvirkninger inden for transportformer, der er vanskelige at elektrificere. Opfyldelsen af disse mål bør sikres gennem forpligtelser for brændstofleverandører samt andre foranstaltninger i [forordning (EU) 2021/XXX om anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport — FuelEU Maritime og forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. Særlige forpligtelser for leverandører af flybrændstof bør kun fastsættes i henhold til [forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport].
(29a) Covid-19-pandemien har vist transportsektorens strategiske betydning. Gennemførelsen af grønne baner, som tilvejebragte sikre forsyningskæder for sundhedspleje og beredskabstjenester, vigtig fødevareforsyning og vigtige lægemidler, var en god praksis, som i fremtiden bør have forrang over emissionsreduktion i krisetider.
(29b) Gennemførelsen eller installeringen af vindassisterede fremdriftssystemer og vindfremdriftssystemer anses for at være en vedvarende energikilde og en af dekarboniseringsløsningerne for søtransportsektoren.
(30) Elektromobilitet vil spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af transportsektoren. For at fremme den videre udvikling af elektromobilitet bør medlemsstaterne indføre en kreditmekanisme, der gør det muligt for operatører af offentligt tilgængelige ladestandere ved at levere elektricitet eller energi fra vedvarende energikilder at bidrage til opfyldelsen af den forpligtelse, som medlemsstaterne har pålagt brændstofleverandører. Medlemsstaterne kan medtage private ladestandere i denne mekanisme, hvis det kan påvises, at den elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til disse ladestandere, udelukkende leveres til elektriske køretøjer. Samtidig med at der ydes støtte til elektricitet inden for transport gennem en sådan mekanisme, er det vigtigt, at medlemsstaterne fortsat har et højt ambitionsniveau for dekarboniseringen af deres blanding af flydende brændstoffer, primært i transportsektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom søfarts- og luftfartssektoren, hvor direkte elektrificering er mere vanskelig.
(30a) Brint kan anvendes som råstof eller som energikilde i industrielle og kemiske processer og i luft- og søtransportsektoren, hvorved de sektorer, hvori direkte elektrificering ikke er teknologisk mulig eller konkurrencedygtig, kan blive dekarboniseret, og brint kan anvendes til energilagring for at skabe balance i energisystemet, hvor det er nødvendigt, og derved spille en væsentlig rolle i forbindelse med integration af energisystemer.
(30b) Unionens lovgivningsmæssige rammer og initiativer, der har til formål at nå målene for reduktion af drivhusgasemissioner, bør støtte industriens overgang til et mere bæredygtigt europæisk energisystem, navnlig når der fastsættes nye mål og produktionstærskler.
(31) Unionens politik for vedvarende energi har til formål at bidrage til at nå Den Europæiske Unions mål for modvirkning af klimaændringer med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner. I bestræbelserne på at nå dette mål er det vigtigt også at bidrage til bredere miljømål, navnlig forebyggelse af tab af biodiversitet, som påvirkes negativt af de indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af visse biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. På samme måde kan mangelfuld planlægning af store vindkraft- og solcelleprojekter have uønskede virkninger på biodiversiteten, landskaberne og lokalsamfundene. Der bør også tages hensyn til de indirekte virkninger af skovrydning og jordkompaktering, virkningerne af vindmøller og konflikterne i arealanvendelsen med hensyn til solfarme. Bidrag til disse klima- og miljømål er et dybt og mangeårigt anliggende for unionsborgerne og EU-lovgiveren. Unionen bør således fremme brændstoffer i mængder, som sikrer balancen mellem det fornødne ambitionsniveau og behovet for at undgå at bidrage til direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen. Som følge heraf bør ændringerne i den måde, transportmålet beregnes på, ikke påvirke de grænser, der er fastsat for, hvordan der kan tages hensyn til både visse brændstoffer fremstillet af fødevare- og foderafgrøder på den ene side og brændstoffer med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen på den anden side. For ikke at skabe et incitament til at anvende biobrændstoffer og biogas produceret af fødevare- og foderafgrøder til transport og for at tage hensyn til krigen i Ukraine bør medlemsstaterne desuden fortsat kunne vælge, om de vil medregne dem i transportmålet. Hvis de ikke medregner dem, kan de reducere målet for reduktion af drivhusgasintensiteten tilsvarende, forudsat at biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder sparer 50 % drivhusgasemissioner, hvilket svarer til de typiske værdier, der er fastsat i et bilag til dette direktiv, for drivhusgasemissionsbesparelser på de mest relevante produktionsveje for biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder samt tærsklen for minimumsbesparelser, der gælder for de fleste anlæg, der producerer sådanne biobrændstoffer. Desuden bør medlemsstaterne overveje at sikre yderligere fødevareforsyninger for at stabilisere de globale fødevaremarkeder.
(31a) Der bør tages hensyn til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der anerkender regionerne i den yderste periferis særlige sårbarhed som følge af deres fjerne beliggenhed i forhold til regionerne på fastlandet, deres status som øsamfund, deres lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, forhold, som er kumulative og alvorligt hæmmer deres udvikling og medfører væsentlige ekstraomkostninger på mange områder, navnlig til transport. Den indsats og de mål, der fastsættes på europæisk plan for reduktion af drivhusgasser, skal tilpasses til denne vanskelige situation, hvor der skal være balance mellem miljømålsætningerne i forhold til de høje sociale omkostninger for disse regioner.
(32) Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, er det unødvendigt at anvende multiplikatorer til at fremme visse vedvarende energikilder. Det skyldes, at forskellige vedvarende energikilder sparer forskellige mængder drivhusgasemissioner og derfor bidrager forskelligt til et mål. Elektricitet fra vedvarende energikilder bør anses for at have nulemissioner, hvilket betyder, at den sparer 100 % i forhold til elektricitet fra fossile brændstoffer. Dette vil skabe et incitament til at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder, da vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel sandsynligvis ikke vil opnå så store besparelser. Elektrificering baseret på vedvarende energikilder vil derfor blive den mest effektive måde at dekarbonisere vejtransport på. For at fremme anvendelsen af avancerede biobrændstoffer og biogas og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, inden for luftfart og søfart, som er vanskelige at elektrificere, er det desuden hensigtsmæssigt at bevare multiplikatoren for brændstoffer, der anvendes i disse transportformer, når de medregnes i de specifikke mål, der er fastsat for disse brændstoffer.
(33) Direkte elektrificering af slutbrugersektorer, herunder transportsektoren, bidrager til effektiviteten og letter overgangen til et energisystem baseret på vedvarende energi. Det er derfor i sig selv et effektivt middel til at reducere drivhusgasemissionerne. Der er derfor ikke behov for at skabe en ramme for additionalitet, der specifikt finder anvendelse på elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til elektriske køretøjer i transportsektoren
(34) Da vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, skal betragtes som vedvarende energi, uanset hvilken sektor de forbruges i, bør reglerne for bestemmelse af deres vedvarende karakter, når de produceres på grundlag af elektricitet, som kun fandt anvendelse på disse brændstoffer, når de forbruges i transportsektoren, udvides til at omfatte alle vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, uanset hvilken sektor de forbruges i.
(35) For at sikre større miljømæssig effektivitet af Unionens bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for faste biomassebrændsler i anlæg, der producerer opvarmning, elektricitet og køling, bør minimumstærsklen for sådanne kriteriers anvendelse sænkes fra de nuværende 20 MW til 7,5 MW.
(36) Direktiv (EU) 2018/2001 styrkede rammerne for bæredygtighed inden for bioenergi og drivhusgasbesparelser ved at fastsætte kriterier for alle slutbrugersektorer. Det fastsætter specifikke regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse, der kræver bæredygtighed i fældningen og regnskabsføring af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen. For at opnå en bedre beskyttelse af særligt biologisk mangfoldige og kulstofrige levesteder, såsom primærskove og skove med gamle vækster, skove med høj biodiversitet, græsarealer, tørveområder og hedeområder, bør der indføres undtagelser og begrænsninger med hensyn til at tilvejebringe skovbiomasse fra disse områder i overensstemmelse med tilgangen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler fremstillet af biomasse fra landbruget. Desuden bør kriterierne for drivhusgasemissionsbesparelser også gælde for eksisterende biomassebaserede anlæg for at sikre, at produktionen af bioenergi i alle sådanne anlæg fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne i forhold til energi fra fossile brændstoffer. Delvist naturlige skove som skove eller andre træbevoksede landområder, der hverken er primærskov eller plantageskov, og som hovedsagelig består af hjemmehørende træer og buske, som ikke er plantet, har en høj biodiversitets- og klimaværdi og bør ikke omdannes til plantageskov eller på anden måde forringes. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod skovbrugsvidenskabelig forskning, som skal afklare udestående spørgsmål og tilvejebringe data, da disse er afgørende for at opnå en bedre forståelse af den rolle, som træerne spiller for vores klima, miljø, økonomi og samfund. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug og skovbrug og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, bør hidrøre fra arealer eller skove, for hvilke tredjeparters rettigheder med hensyn til anvendelse og besiddelse af jorden eller skoven respekteres ved at opnå frit, forudgående og informeret samtykke fra disse tredjeparter med deltagelse af repræsentative institutioner og organisationer, samtidig med at tredjeparters menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder respekteres, og tilgængeligheden af fødevarer og foder for tredjeparter ikke er i fare.
(37) For at mindske den administrative byrde for producenter af vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel og for medlemsstater, hvor frivillige eller nationale ordninger er blevet anerkendt af Kommissionen gennem en gennemførelsesretsakt som dokumentation for eller levering af nøjagtige data vedrørende overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier samt andre krav, der er fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne acceptere resultaterne af den certificering, der udstedes af sådanne ordninger inden for rammerne af Kommissionens anerkendelse. For at mindske byrden for små anlæg bør medlemsstaterne indføre en forenklet kontrolmekanisme for anlæg på mellem 5 og 20 MW.
(38) Den EU-database, som Kommissionen skal oprette, har til formål at gøre det muligt at spore flydende og gasformige vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel. Anvendelsesområdet bør udvides fra transport til alle andre slutbrugersektorer, hvor sådanne brændstoffer forbruges. Dette bør yde et afgørende bidrag til den omfattende overvågning af produktionen og forbruget af disse brændstoffer og mindske risikoen for dobbelttælling eller uregelmæssigheder i de forsyningskæder, der er omfattet af EU-databasen. For at undgå enhver risiko for dobbeltkrav på samme gas fra vedvarende energikilder bør en oprindelsesgaranti, der er udstedt for enhver sending af vedvarende gas, der er registreret i databasen, annulleres. Denne database bør stilles til rådighed for offentligheden på en åben, gennemsigtig og brugervenlig måde. Kommissionen bør udgive årlige rapporter, som er tilgængelige for den brede offentlighed, om de oplysninger, der er blevet indberettet i Unionens database, herunder mængderne, den geografiske oprindelse og typen af råstof for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer.
(38a) For at udligne de reguleringsmæssige byrder for borgere, forvaltninger og virksomheder, der indføres med dette direktiv, bør Kommissionen inden for rammerne af sin årlige undersøgelse af byrden, der gennemføres i henhold til punkt 48 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, gennemgå de lovgivningsmæssige rammer i de berørte sektorer i overensstemmelse med princippet om én ind, én ud, som fastsat i Kommissionens meddelelse af 29. april 2021 med titlen "Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning" og, hvor det er relevant, fremsætte lovgivningsforslag om ændring eller ophævelse af bestemmelser i andre EU-retsakter, der medfører overholdelsesomkostninger i disse sektorer.
(38b) Der skal fastlægges egnede bestemmelser for bekæmpelse af svig, navnlig i forbindelse med brugt madlavningsolie, som følge af den udbredte iblanding af palmeolie heri. Da opdagelse og forebyggelse af svig er afgørende for at forhindre urimelig konkurrence og galopperende skovrydning i tredjelande, bør der derfor gennemføres fuld og certificeret sporbarhed.
(39) I forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning henvises der flere steder til det bindende EU-mål på mindst 32 % for andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen i 2030. Da dette mål skal hæves for at bidrage effektivt til ambitionen om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030, bør disse henvisninger ændres. Eventuelle yderligere planlægnings- og rapporteringskrav vil ikke skabe et nyt planlægnings- og rapporteringssystem, men bør være underlagt den eksisterende planlægnings- og rapporteringsramme i henhold til forordning (EU) 2018/1999.
(40) Anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF[17] bør ændres for at undgå overlapning af lovgivningsmæssige krav med hensyn til dekarboniseringsmål for brændstoffer til transport og tilpasning til direktiv (EU) 2018/2001.
(40a) Der er ligeledes behov for at fremme forskning og innovation inden for rene energiformer, såsom brint, for at imødekomme det voksende behov for alternative brændstoffer og navnlig for at markedsføre en energi med lavere kostpris end fossile energiformer som diesel, brændselsolie eller benzin, hvor taksterne i dag når rekordhøjder.
(41) Definitionerne i direktiv 98/70/EF bør ændres for at bringe dem i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 og derved undgå, at der anvendes forskellige definitioner i disse to retsakter.
(42) Forpligtelserne vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af biobrændstoffer i direktiv 98/70/EF bør udgå for at strømline og undgå dobbeltregulering med hensyn til de styrkede dekarboniseringsforpligtelser for brændstof til transport, som er fastsat i direktiv (EU) 2018/2001.
(43) De forpligtelser vedrørende overvågning af og rapportering om reduktioner af drivhusgasemissioner, der er fastsat i direktiv 98/70/EF, bør udgå for at undgå at regulere rapporteringsforpligtelserne to gange.
(44) Rådets direktiv (EU) 2015/652, som indeholder detaljerede regler for en ensartet gennemførelse af artikel 7a i direktiv 98/70/EF, bør ophæves, da det bliver forældet med ophævelsen af artikel 7a i direktiv 98/70/EF ved nærværende direktiv.
(45) Hvad angår biobaserede komponenter i dieselolie, begrænser henvisningen i direktiv 98/70/EF til dieselolie B7, dvs. dieselolie, der indeholder op til 7 % fedtsyremethylestere (FAME), mulighederne for at nå højere mål for integration af biobrændstoffer som fastsat i direktiv (EU) 2018/2001. Dette skyldes, at næsten hele udbuddet af dieselolie i EU allerede er B7. Derfor bør den maksimale andel af biobaserede komponenter øges fra 7 % til 10 %. For at opretholde markedsudbredelsen af B10, dvs. dieselolie, der indeholder op til 10 % fedtsyremethylestere (FAME), kræves der en B7-beskyttelsesgrad på EU-plan på 7 % FAME i dieselbrændstof på grund af den betydelige andel af køretøjer, der ikke er kompatible med B10, og som forventes at findes i flåden i 2030. Dette bør afspejles i artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 98/70/EF som ændret ved denne retsakt.
(45a) En større anvendelse af vedvarende energi kan også øge energisikkerheden og selvforsyningen ved bl.a. at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. En yderligere styrkelse og sammenkobling af transmissionssystemet er dog vigtigt for en retfærdig og effektiv anvendelse af denne omstilling, så de opnåede fordele bliver jævnt fordelt på tværs af Unionens befolkning og ikke fører til energifattigdom.
(46) Overgangsbestemmelserne bør give mulighed for en behørig fortsættelse af dataindsamlingen og opfyldelse af rapporteringsforpligtelserne med hensyn til de artikler i direktiv 98/70/EF, der udgår ved nærværende direktiv.
(47) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter[18] har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er berettiget, navnlig efter Domstolens dom i sag Kommissionen mod Belgien[19] (sag C-543/17) —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv (EU) 2018/2001
I direktiv (EU) 2018/2001 foretages følgende ændringer:
(1) I artikel 2, stk. 2, foretages følgende ændringer:
-a) Nr. 1) affattes således:
1) "energi fra vedvarende energikilder" eller "vedvarende energi": energi fra vedvarende ikkefossile kilder, dvs. i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas
-aa) I nr. 16 affattes litra c) således:
"c) hvis hovedformål er i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først at give sine aktionærer eller medlemmer eller de lokalområder, hvor den opererer, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk fortjeneste"
a) Nr. 36) affattes således:
"36) "vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse": flydende og gasformige brændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse"
b) Nr. 47 affattes således:
"47) "standardværdi": en værdi der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af forudfastsatte faktorer, og som under omstændigheder, der specificeres i dette direktiv, kan anvendes i stedet for en faktisk værdi.".
c) Følgende numre tilføjes:
"47a) "rundtømmer af høj kvalitet": rundtømmer, der fældes eller på anden måde høstes og fjernes, og hvis karakteristika, såsom art, dimensioner, retlinethed og knuder, gør det egnet til industriel anvendelse, som defineret og behørigt begrundet af medlemsstaterne i henhold til de relevante skovforhold. Dette omfatter ikke førkommerciel udtynding eller træer udvundet af skove, der er ramt af brande, skadedyr, sygdomme eller skader som følge af abiotiske faktorer
(47b) "innovativ teknologi for vedvarende energi": teknologi til produktion af vedvarende energi, som på mindst én måde forbedrer sammenlignelige avancerede teknologier for vedvarende energi, eller som udnytter en i vid udstrækning uudnyttet vedvarende energiressource og indebærer en klar risiko i teknologisk, markedsmæssig eller finansiel henseende, som er højere end den risiko, der generelt er forbundet med sammenlignelige ikke-innovative teknologier eller aktiviteter
(47c) "budområde": et budområde som defineret i artikel 2, nr. 65), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943[20]
(47d) "intelligent målersystem": intelligent målersystem som defineret i artikel 2, nr. 23), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944[21]
(47e) "ladestander": ladestander som defineret i artikel 2a, nr. 33), i direktiv (EU) 2019/944
(47f) "markedsdeltager": markedsdeltager som defineret i artikel 2a, nr. 25), i forordning (EU) 2019/943
(47g) "elektricitetsmarked": et elektricitetsmarked som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv (EU) 2019/944
(47h) "husholdningsbatteri": et selvstændigt genopladeligt batteri med en nominel kapacitet på over 2 kWh, som er egnet til installation og anvendelse i husholdningsmiljøer
(47i) "elektrisk køretøjsbatteri": et elektrisk køretøjsbatteri som defineret i artikel 2, nr. 12), i [den foreslåede forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020[22]
(47j) "industribatteri": et industribatteri som defineret i artikel 2, nr. 11), i [den foreslåede forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020]
(47k) "sundhedstilstand": sundhedstilstand som defineret i artikel 2, nr. 25), i [forslag til forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020[23]]
(47l) "ladetilstand": ladetilstand som defineret i artikel 2, nr. 24), i [den foreslåede forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020]
(47m) "strømsætpunkt": de oplysninger, der opbevares i et batteris styringssystem, som foreskriver de elektriske strømindstillinger, som batteriet anvender under en opladning eller afladning, således at dets sundhedstilstand og operationelle anvendelse optimeres
(47n) "intelligent opladning": en genopladningsproces, hvor intensiteten af den elektricitet, der leveres til batteriet, justeres i realtid på grundlag af oplysninger modtaget via elektronisk kommunikation, og som kan gennemføres ved normale ladehastigheder samt ved hurtig opladning via tilpasning til dynamiske prissignaler eller en optimering af overførslen
(47o) "regulerende myndighed": en regulerende myndighed som defineret i artikel 2a, nr. 2), i forordning (EU) 2019/943
(47p) "tovejsopladning": en intelligent opladningsoperation, hvor retningen af strømmen kan vendes, således at elektriciteten strømmer fra batteriet til den ladestander, det er tilsluttet
(47q) "normal ladestander": en normal ladestander som defineret i artikel 2, nr. 31), i [forslaget til forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU]
(47r) "lokalbatteri": selvstændigt, genopladeligt batteri med en mærkekapacitet på mere end 50 kWh, som er egnet til installation og anvendelse i bolig-, erhvervs- eller industriområder, og som ejes i fællesskab af egenforbrugere af vedvarende energi eller en lokal sammenslutning af forbrugere af vedvarende energi
(47s) "aftale om køb af vedvarende energi": en kontrakt, i henhold til hvilken en fysisk eller juridisk person indvilliger i at købe vedvarende energi direkte fra en producent, og som omfatter, men ikke er begrænset til, VE-elkøbsaftaler, aftaler om køb af vedvarende brint og aftaler om køb af vedvarende energi til opvarmning og køling
(47t) "aftale om køb af vedvarende energi til opvarmning og køling": en aftale, hvorved en fysisk eller juridisk person indvilliger i at købe vedvarende energi til opvarmning og/eller køling direkte fra en producent
(47u) "aftale om køb af vedvarende brint": en aftale, hvorved en fysisk eller juridisk person indvilliger i at købe vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, direkte fra en producent
(47v) "industri": virksomheder og produkter, der falder ind under hovedafdeling B, C, F og J, hovedgruppe (63), i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE rev. 2)[24]
(47w) "ikkeenergimæssigt formål": anvendelse af brændsel som råmateriale i en industriel proces i stedet for, at den anvendes til energiproduktion
(47x) "vedvarende brændstoffer": biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
(47y) "energieffektivitet først": energieffektivitet først som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) 2018/1999
(47z) "vedvarende offshorehybridaktiv": et transmissionsanlæg, som både tilslutter offshoreproduktion af vedvarende energi og tilslutter to eller flere budområder
(47za) "fjernvarme og fjernkøling baseret på vedvarende energi": meget energieffektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der kun gør brug af vedvarende energikilder
(47zb) "primær træbiomasse": alt rundtømmer, der er fældet eller på anden måde høstet og fjernet. Det omfatter alt træ, der stammer fra fjernelser, dvs. de mængder, der fjernes fra skove, herunder træ, der er genvundet som følge af naturlig dødelighed og fra fældning og skovhugst. Det omfatter alt træ, der er fjernet med eller uden bark, herunder træ, der er fjernet i rund form, eller spaltet, groft tildannet eller i anden form, f.eks. grene, rødder, stubbe og knaster (når de er høstet), og træ, der er groft tildannet eller tilspidset. Dette omfatter ikke træbiomasse fra bæredygtige foranstaltninger til forebyggelse af naturbrande i højrisikoområder, hvor der er risiko for brande, og træbiomasse udvundet fra skove, der er ramt af aktive skadegørere eller sygdomme, for at forhindre deres spredning, samtidig med at træudvinding minimeres og biodiversiteten beskyttes, hvilket resulterer i mere forskelligartede og modstandsdygtige skove, og skal baseres på retningslinjer fra Kommissionen.
(47zc) "vedvarende brint": brint produceret ved elektrolyse af vand (i et elektrolyseanlæg drevet med elektricitet fra vedvarende kilder) eller ved reformering af biogas eller biokemisk omdannelse af biomasse, hvis dette er i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001
(47zd) "plantageskov": en plantet skov, der forvaltes intensivt, og som ved plantning og modenhed opfylder alle følgende kriterier: en eller to arter, ensartet aldersklasse og regelmæssig afstand. Det omfatter korte plantager til rotation af træ, fibre og energi og omfatter ikke skove, der er plantet med henblik på beskyttelse eller genopretning af økosystemer, samt skove, der er etableret ved plantning eller såning, og som ved deres modenhed ligner eller vil ligne naturligt regenererende skove
(47ze) "plantet skov": skov, der overvejende består af træer, der er etableret ved plantning og/eller tilsåning, forudsat at de plantede eller såede træer forventes at udgøre mere end 50 % af bestanden ved modenhed. Det omfatter lavskov fra træer, der oprindeligt blev plantet eller sået ▌
(47zf) "osmotisk energi": energi, produceret naturligt ved forskellen i saltkoncentration mellem to væsker, typisk fersk- og saltvand
(47zg) "systemeffektivitet": et energisystem, der integrerer forskellige vedvarende energikilder omkostningseffektivt og maksimerer værdien af efterspørgselsfleksibilitet ved at optimere omstillingen til klimaneutralitet, målt i lavere omkostninger til systeminvesteringer og -drift, drivhusgasemissioner og brugen af fossile brændstoffer i det enkelte nationale energimiks
(47zh) "hybrid VE-kraftværk": en kombination af to eller flere teknologier til produktion af vedvarende energi, som deler den samme nettilslutning og kan omfatte lagerkapacitet
(47zi) "samplaceret energilagringsprojekt": projekt, der omfatter et energilagringsanlæg og et anlæg, der producerer vedvarende energi, og som er sammenkoblet via den samme nettilslutning
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
"1. Medlemsstaterne sikrer i fællesskab, at andelen af energi fra vedvarende energikilder senest i 2030 udgør mindst 45 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug
For at fremme produktion og anvendelse af vedvarende energi fra innovative teknologier for vedvarende energi og for at sikre Unionens industrielle konkurrenceevne fastsætter hver medlemsstat et vejledende mål om, at mindst 5 % af nyinstalleret kapacitet inden for vedvarende energi mellem den ... [direktivets ikrafttræden] og 2030 skal være innovativ teknologi for vedvarende energi.
For at fremme yderligere udbredelse af elektricitet fra vedvarende energikilder og øge fleksibiliteten og balanceringstjenesterne fastsætter medlemsstaterne et vejledende mål for lagringsteknologier.
For at understøtte omkostningseffektiv opnåelse af det i første afsnit omhandlede mål og sikre systemeffektivitet fastsætter medlemsstaterne et vejledende nationalt minimumsmål for fleksibiliteten på efterspørgselssiden svarende til en nedbringelse af behovet i spidsbelastningsperioder med 5 % senest i 2030. Dette mål skal opnås ved at sikre fleksibilitet på efterspørgselssiden i alle slutbrugersektorer, herunder ved hjælp af bygningsrenovering og øget energieffektivitet, jf. direktiv (EU) .../... [det reviderede direktiv (EU) 2018/844] og direktiv (EU) .../... [det reviderede direktiv (EU) 2018/2002].
Medlemsstaterne angiver deres nationale mål for fleksibiliteten på efterspørgselssiden, herunder mellemliggende delmål, i de nationale målsætninger, der er fastsat i deres integrerede energi- og klimaplaner, med henblik på at øge systemfleksibiliteten i overensstemmelse med artikel 4, litra d), nr. 3), i forordning (EU) 2018/1999. Hvis det er nødvendigt, kan Kommissionen træffe supplerende foranstaltninger for at hjælpe medlemsstaterne med at opfylde deres mål.
Hver medlemsstat fastlægger i sin integrerede energi- og klimaplan i overensstemmelse med artikel 4, litra d), nr. 3), i forordning (EU) 2018/1999 de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de mål, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, andet og tredje afsnit."
b) Stk. 3 affattes således:
"3. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at energi fra biomasse produceres på en måde, der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for råmaterialer til biomasse og skadelige indvirkninger på biodiversiteten, miljøet og klimaet. Med henblik herpå skal de tage hensyn til affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF og det kaskadeprincip, der er omhandlet i tredje afsnit.
Som led i de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, gælder følgende:
a) Medlemsstaterne yder ikke støtte til:
i) anvendelse af savkævler, finérkævler, stubbe og rødder til at producere energi
ii) produktion af vedvarende energi produceret ved affaldsforbrænding, hvis de i direktiv 2008/98/EF fastsatte forpligtelser vedrørende særskilt indsamling og affaldshierarkiet ikke er opfyldt
iii) praksis, der ikke er i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i tredje afsnit.
b) Fra den 31. december 2026, og uden at det berører bestemmelserne i artikel 6 og forpligtelserne i første afsnit, yder medlemsstaterne ikke ny støtte til produktion af elektricitet fra skovbiomasse i rent elproducerende anlæg, medmindre den pågældende elektricitet opfylder mindst en af følgende betingelser:
i) den fremstilles i en region, der er identificeret i en territorial plan for retfærdig omstilling, der er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/... om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling på grund af dens afhængighed af faste fossile brændstoffer, og opfylder de relevante krav i artikel 29, nr. 11)
ii) den fremstilles ved anvendelse af CO2-opsamling og -lagring fra biomasse og opfylder kravene i artikel 29, nr. 11), andet afsnit.
ii a) det produceres på anlæg, der allerede er i drift den... [datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden], for hvilke ændringer i retning af kraftvarmeproduktion ikke er mulige på grund af manglende infrastruktur og vilkårene for efterspørgslen og opfylder kravene i artikel 29, nr. 11), forudsat at medlemsstaterne underretter Kommissionen om anvendelsen af en sådan undtagelse og begrunder den med verificerede og ajourførte videnskabelige og tekniske oplysninger, og at Kommissionen godkender undtagelsen.
Senest et år efter [dette ændringsdirektivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt om anvendelsen af kaskadeprincippet for skovbiomasse, navnlig om, hvordan anvendelsen af rundtømmer af høj kvalitet til energiproduktion kan minimeres, med fokus på støtteordninger og under behørig hensyntagen til den højeste miljømæssige og økonomiske merværdi og særlige nationale forhold, herunder forebyggelse af naturbrande og efterskovning.
Senest i 2026 forelægger Kommissionen en rapport om indvirkningen af medlemsstaternes støtteordninger for biomasse, herunder på biodiversiteten, klimaet, miljøet og eventuelle markedsforvridninger, og vil vurdere ▌støtteordninger for biomasse."
c) Følgende indsættes som stk. 4 a:
"4a. Medlemsstaterne fastlægger en ramme, der kan omfatte støtteordninger og fremmer udbredelsen af VE-købsaftaler og samplacerede energilagringsprojekter samt aftaler om køb af vedvarende energi og aftaler om køb af vedvarende energi til opvarmning og køling, der gør det muligt at anvende vedvarende energi på et niveau, der er i overensstemmelse med medlemsstatens nationale bidrag, jf. stk. 2, og i et tempo, der er i overensstemmelse med de vejledende forløbskurver, der er omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999. Denne ramme skal navnlig tage hånd om de resterende hindringer, herunder hindringer i forbindelse med tilladelsesprocedurer, iværksættelsen af energifællesskaber og udviklingen af de nødvendige eltransmissionsnet, med henblik på at støtte en høj grad af forsyning af energi fra vedvarende energikilder. Ved udformningen af denne ramme tager medlemsstaterne hensyn til den yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder og den lagringsinfrastruktur, der er nødvendig for at opfylde efterspørgslen i transport-, industri-, bygge-, varme- og kølesektoren og til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse.
I overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først sikrer medlemsstaterne et fleksibelt forbrug, handel og oplagring af elektricitet fra vedvarende energikilder i disse slutanvendelsessektorer for at gøre det lettere at trænge ind på markedet på en omkostningseffektiv måde.
Medlemsstaterne kan medtage en sammenfattende redegørelse for politikkerne og foranstaltningerne i henhold til den befordrende ramme og en vurdering af gennemførelsen heraf i henholdsvis deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999."
(3) Artikel 7 ændres således:
-a) Stk. 1, litra c), første afsnit, affattes således:
"c) det endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder og brændstoffer i transportsektoren. "
a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"For så vidt angår første afsnit, litra a), b) eller c), tages gas og elektricitet fra vedvarende energikilder kun i betragtning én gang ved beregningen af andelen af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder. Energi produceret af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, medregnes i den sektor – elektricitet, opvarmning og køling eller transport – hvor den forbruges. Hvis vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, forbruges i en anden medlemsstat end den, hvor de er produceret, skal den energi, der produceres ved anvendelse af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, medregnes med 80 % af dens mængde i det land og den sektor, hvor den forbruges, og med 20 % af dens mængde i det land, hvor den produceres, medmindre andet er aftalt mellem de berørte medlemsstater. For at overvåge sådanne aftaler og undgå dobbelttælling skal Kommissionen underrettes om enhver sådan aftale, herunder de nøjagtige mængder af udbud og efterspørgsel, tidspunktet for overførslen og den dato, hvor ordningen træder i kraft. Kommissionen stiller oplysninger om de indgåede aftaler til rådighed, herunder deres tidsplan, mængde, pris og eventuelle yderligere betingelser."
aa) I stk. 1 indsættes følgende afsnit efter andet afsnit:
"Med henblik på de i artikel 15a, 22a, artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 4, og artikel 25, stk. 1, fastsatte mål udgør vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, 100 % af deres mængde i det land, hvor de forbruges."
b) Stk. 2, første afsnit, affattes således:
"Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra a), beregnes det endelige bruttoforbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder som mængden af elektricitet produceret i en medlemsstat fra vedvarende energikilder, inklusive elproduktion fra VE-egenforbrugere og VE-energifællesskaber og elektricitet fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, men eksklusive produktionen af elektricitet i pumpekraftværker, der anvender vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau, samt elektricitet, der anvendes til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse."
c) Stk. 4, litra a), affattes således:
"a) Det endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder i transportsektoren beregnes som summen af alle biobrændstoffer, biogas og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som forbruges i transportsektoren."
(4) Artikel 9 ændres således:
a) Følgende stykke 1a indsættes:
"1a. Hver medlemsstat indgår samarbejdsaftaler om etablering af fælles projekter med en eller flere andre medlemsstater med henblik på produktion af vedvarende energi, herunder vedvarende offshorehybridaktiver, således:
a) senest den 31. december 2025 etablerer medlemsstater med et årligt elforbrug på 100 TWh eller derunder mindst to fælles projekter
b) senest i 2030 etablerer medlemsstater med et årligt elforbrug på mere end 100 TWh et tredje fælles projekt. ▌
Sådanne fælles projekter må ikke svare til de projekter af fælles interesse, der allerede er vedtaget i henhold til forordning (EU) 2022/8691a. Udpegningen af fælles projekter baseres på de behov, der er identificeret i de strategiske integrerede offshorenetudviklingsplaner på højt plan for hvert havområde og i den tiårige netudviklingsplan, men kan gå ud over disse behov og inddrage lokale og regionale myndigheder og private operatører.
Projekter, der finansieres med nationale bidrag inden for rammerne af Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi som oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294[25], vil blive taget i betragtning med henblik på opfyldelsen af de i første afsnit anførte krav for så vidt angår de medlemsstater, der er involveret i disse projekter.
Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre en rimelig fordeling af omkostninger og fordele ved fælles projekter. Med henblik herpå tages der hensyn til alle relevante omkostninger og fordele ved de fælles projekter i de relevante samarbejdsaftaler.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de i første afsnit omhandlede samarbejdsaftaler, herunder den dato, hvor projektet forventes at blive operationelt.
________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 af 30. maj 2022 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2009, (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 og af direktiv 2009/73/EF og (EU) 2019/944 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013, EUT L 152 af 3.6.2022, s. 45."
b) Følgende indsættes som stk.
"7a. Medlemsstater, der grænser op til et havområde, samarbejder med henblik på i fællesskab og efter høring af interessenter at fastsætte den mængde vedvarende offshoreenergi, de planlægger at producere i dette havområde senest i 2050, med mellemliggende mål og forløbskurver for hvert havområde i 2030 og 2040 i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/869. Hver medlemsstat angiver de mængder, den planlægger at opnå gennem offentlige udbud, med fokus på den tekniske og økonomiske gennemførlighed af netinfrastrukturen.
Medlemsstaterne sikrer i fællesskab i deres samarbejdsaftaler, at deres planer er i overensstemmelse med opfyldelsen af målene i Kommissionens meddelelse af 19. november 2020 med titlen "En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje", samtidig med at de overholder EU's miljølov og beskyttelsen af biodiversiteten, den marine biodiversitet, de særlige forhold og udviklingen i hver region, navnlig de aktiviteter, der allerede finder sted i det berørte områder, den mulige skade på miljøet, havområdets potentiale for vedvarende offshoreenergi og betydningen af at sikre den tilknyttede integrerede netplanlægning. Medlemsstaterne angiver denne mængde og det planlagte net i de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999. Kommissionen kan træffe supplerende foranstaltninger for at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at tilpasse sig forløbskurverne for hvert havområde.
Efter forelæggelsen af de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner vurderer Kommissionen, om der er uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes potentielle mængde vedvarende offshoreenergikilder og den mængde vedvarende offshoreenergi, der er lagt planer for frem mod 2030, 2040 og 2050. Hvor det er relevant, træffer Kommissionen yderligere foranstaltninger for at mindske disse uoverensstemmelser.
Medlemsstater, der grænser op til et havområde, definerer i fællesskab den passende plads til offshoreprojekter vedrørende vedvarende energi og tildeler denne plads i deres maritime fysiske planer, samtidig med at de sikrer en tilgang med stærk offentlig deltagelse, således at synspunkterne hos alle interessenter og berørte kystsamfund samt virkningerne for de aktiviteter, der allerede finder sted i de berørte områder, tages i betragtning.
For at lette udstedelsen af tilladelser til fælles offshoreprojekter vedrørende vedvarende energi skal medlemsstaterne mindske kompleksiteten og øge effektiviteten og gennemsigtigheden af tilladelsesprocessen og styrke deres indbyrdes samarbejde, herunder, hvor det er relevant, ved at oprette et enkelt kontaktpunkt ("one-stop-shop") for hver prioriteret offshorenetkorridor.
For at fremme bred offentlig accept sikrer medlemsstaterne, at det er muligt at inkludere VE-fællesskaber i fælles samarbejdsprojekter vedrørende vedvarende offshoreenergi."
(5) Artikel 15 ændres således:
-a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
a) Første afsnit affattes således:
"Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle nationale regler om godkendelse-, certificerings- og licensprocedurer, der anvendes på anlæg, heriblandt hybride VE-kraftværker, og tilknyttede transmissions- og distributionsnet til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler eller andre energiprodukter og til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er forholdsmæssige og nødvendige og bidrager til gennemførelse af princippet om energieffektivitet først."
-aa) Andet afsnit ændres således:
i) Litra a) affattes således:
"a) alle administrative procedurer, herunder på regionalt og kommunalt plan, strømlines og fremskyndes på det rette administrative niveau, og at der fastsættes forudsigelige tidsrammer for procedurerne som omhandlet i første afsnit"
ii) Litra c) og d) affattes således:
"c) alle administrative omkostninger, der betales af forbrugere, planlæggere, arkitekter, entreprenører og udstyrs- og systeminstallatører er gennemsigtige og omkostningsrelaterede, samt
d) der opstilles forenklede og mindre byrdefulde godkendelsesprocedurer, herunder en procedure for simpel underretning og fælles kontaktpunkter, for decentrale anlæg og for produktion og lagring af energi fra vedvarende energikilder."
a) Afsnit 2 affattes således:
"2. Medlemsstaterne definerer klart eventuelle tekniske specifikationer, der skal opfyldes af udstyr og systemer til vedvarende energi, for at de kan være omfattet af støtteordninger og støtteberettigede i forbindelse med offentlige udbud. Hvis der findes reguleringsmæssige eller harmoniserede europæiske standarder, herunder tekniske referencesystemer opstillet af europæiske standardiseringsorganisationer, skal de tekniske specifikationer bygge på disse standarder. Reguleringsmæssige og harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende til støtte for europæisk lovgivning, herunder f.eks. forordning (EU) 2017/1369 eller forordning (EU) 2009/125, har forrang. I mangel heraf anvendes andre harmoniserede standarder og europæiske standarder i nævnte rækkefølge. Sådanne tekniske specifikationer må ikke foreskrive, hvor udstyret og systemerne skal certificeres, og må ikke hindre det indre markeds korrekte funktion."
aa) Stk. 3 affattes således:
"3. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau indfører bestemmelser om integration og udbredelse af vedvarende energi, herunder til VE-egetforbrug og VE-fællesskaber, og anvendelse af uundgåelig overskudsvarme og -kulde i forbindelse med planlægning, herunder tidlig fysisk planlægning, udformning, opførelse og renovering af byinfrastruktur, industri-, forretnings- eller beboelseskvarterer og energi- og transportinfrastruktur, herunder elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, naturgas og alternative brændselsnet. Medlemsstaterne tilskynder navnlig lokale og regionale administrative organer til at medtage opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i planlægningen af byinfrastruktur, hvor det er hensigtsmæssigt, og høre netoperatørerne for at afspejle indvirkningen af programmer for energieffektivitet og efterspørgselsreaktion samt specifikke bestemmelser om VE-egetforbrug og VE-fællesskaber på operatørernes planer for infrastrukturudvikling."
b) Stk. 4, 5, 6, og 7 udgår.
c) Stk. 8 affattes således:
"8. Medlemsstaterne vurderer de lovgivningsmæssige og administrative hindringer for langfristede aftaler om køb af vedvarende energi, herunder aftaler om køb af elektricitet fra vedvarende energikilder, aftaler om køb af vedvarende energi til opvarmning og køling og aftaler om køb af vedvarende brint, samplacerede energilagringsprojekter samt grænseoverskridende projekter. ▌
De ▌fjerner hindringer på nationalt og grænseoverskridende plan for deres udvikling, såsom hindringer for tilladelser, f.eks. for energiintensive industrier og SMV'er samt andre mindre aktører og kommuner, og letter udbredelsen af sådanne aftaler, herunder ved at undersøge, hvordan de finansielle risici, der er forbundet med dem, kan reduceres, navnlig ved at anvende kreditgarantier. Medlemsstaterne sikrer, at disse aftaler ikke er omfattet af nogen form for uforholdsmæssige eller diskriminerende procedurer eller nogen form for gebyrer eller afgifter, og at eventuelle tilknyttede oprindelsesgarantier kan overføres til køberen af den vedvarende energi i henhold til aftalen om køb af vedvarende energi.
Medlemsstaterne beskriver deres politikker og foranstaltninger til fremme af udbredelsen af aftaler om køb af vedvarende energi i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, jf. artikel 3 og 14 i forordning (EU) 2018/1999, og statusrapporter, der forelægges i henhold til nævnte forordnings artikel 17. De skal også i disse rapporter give en indikation af den mængde vedvarende elproduktion, der understøttes af de forskellige typer aftaler om køb af vedvarende energi.
Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne kan fremsende alle relevante dokumenter i digital form. Hvis en ansøger gør brug af den digitale ansøgningsmetode, skal hele processen med udstedelse af tilladelser, herunder de interne administrative procedurer, gennemføres digitalt. Medlemsstaterne sikrer desuden, at procedurerne i forbindelse med offentlige høringer og offentlig deltagelse digitaliseres."
d) Følgende indsættes som stk. 9:
"9. Senest ... [et år efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] reviderer Kommissionen retningslinjer til medlemsstaterne vedrørende praksis med hensyn til tilladelser med henblik på at fremskynde og forenkle proceduren for nye projekter og repoweringprojekter. Disse retningslinjer skal indeholde anbefalinger til, hvordan reglerne om administrative procedurer i artikel 15 og 17 sammen med deres anvendelse på opvarmning, køling og kraftvarmeproduktion baseret på vedvarende energi skal gennemføres og anvendes, og en række centrale resultatindikatorer (KPI'er), som skal gøre det muligt at gennemføre en gennemsigtig vurdering og overvågning af både fremskridt og effektivitet.
Til dette formål gennemfører Kommissionen de fornødne høringer af bl.a. relevante aktører. Retningslinjerne skal desuden omfatte oplysninger om de digitale og menneskelige ressourcer hos de myndigheder, der udsteder tilladelser, effektive fælles kontaktpunkter, fysisk planlægning, begrænsninger for den militære og civile luftfart, retlige procedurer, civil konfliktløsning og mægling m.m., justering og omarbejdning af lovgivning om udvinding og geologiske aktiviteter samt sikring af tilstrækkelig teknisk kapacitet til at varetage disse opgaver.
Medlemsstaterne forelægger en vurdering af deres tilladelsesproces og de forbedringsforanstaltninger, der skal træffes i henhold til retningslinjerne i den ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/199, i overensstemmelse med den procedure og den tidsplan, der er fastsat i nævnte artikel.
Kommissionen vurderer de korrigerende foranstaltninger i planerne og vurderer hver enkelt medlemsstats resultater med hensyn til de centrale resultatindikatorer. Vurderingen gøres offentligt tilgængelig.
I mangel af fremskridt kan Kommissionen træffe yderligere foranstaltninger for at hjælpe medlemsstaterne med gennemførelsen og bistå dem med at reformere og strømline deres procedurer for udstedelse af tilladelser."
(6) Følgende indsættes som artikel 15a:
"Artikel 15a
Integration af vedvarende energi i bygninger
1. For at fremme produktionen og anvendelsen af vedvarende energi samt overskudsvarme og -kulde i byggesektoren, der er produceret på stedet eller i nærheden, herunder fra nettet, fastsætter medlemsstaterne et vejledende mål for andelen af vedvarende energikilder og spildvarme i det endelige energiforbrug i deres bygningssektor i 2030, som er i overensstemmelse med et vejledende mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder og uundgåelig overskudsvarme og -kulde spildvarme i bygningssektoren skal udgøre mindst 49 % af Unionens endelige energiforbrug i 2030. Medlemsstater, der ikke udtrykkeligt prissætter kulstof i byggesektoren gennem et afgifts- eller emissionshandelssystem, eller medlemsstater, der midlertidigt fravælger det nye europæiske emissionshandelssystem for bygninger og transport, skal fastsætte en højere vejledende andel af vedvarende energikilder. Det nationale vejledende mål udtrykkes i andelen af det nationale endelige energiforbrug og beregnes i overensstemmelse med metoden i artikel 7 og kan i beregningen af andelen af det endelige forbrug omfatte elektriciteten fra vedvarende kilder, der omfatter egetforbrug, energifællesskaber, andelen af vedvarende energi i energimikset og den uundgåelige overskudsvarme og -kulde. Medlemsstaterne angiver deres mål i de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999, samt oplysninger om, hvordan de agter at nå dette mål.
Medlemsstaterne kan medregne højst 20 % overskudsvarme og ‑kulde i målet i første afsnit. Hvis de beslutter at gøre dette, øges målet med halvdelen af den anvendte procentdel af overskudsvarme og -kulde til en øvre grænse på 54 %.
2. Medlemsstaterne indfører foranstaltninger i deres byggeforskrifter og reglementer og, hvor det er relevant, i deres støtteordninger for at øge andelen af elektricitet, opvarmning og køling fra vedvarende energikilder, som både produceres på stedet og kommer fra nettet, i bygningsmassen, herunder nationale foranstaltninger vedrørende væsentlige stigninger i egetforbruget af vedvarende energi, VE-fællesskaber, lokal deling af vedvarende energi og lokal energilagring, intelligent ladning og tovejsopladning, andre fleksibilitetstjenester, såsom prisfleksibelt elforbrug og kombineret med energieffektivitetsforbedringer vedrørende højeffektiv kraftvarmeproduktion og passiv-, næsten nulenergi- og nulenergibygninger, under hensyntagen til innovative teknologier.
For at opnå den vejledende andel af vedvarende energikilder, der er fastsat i stk. 1, kræver medlemsstaterne i deres byggeforskrifter og reglementer og, hvor det er relevant, i deres støtteordninger eller på andre måder med tilsvarende virkning, at der anvendes minimumsniveauer for energi fra vedvarende energikilder, som både produceres på stedet og kommer fra nettet, i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal renoveres, i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2010/31/EU, og hvor dette er økonomisk, teknisk og funktionelt muligt. Medlemsstaterne tillader, at disse minimumsniveauer opfyldes, bl.a. gennem effektiv fjernvarme og fjernkøling.
For eksisterende bygninger finder første afsnit anvendelse på de væbnede styrker, dog kun i det omfang dets anvendelse ikke er i modstrid med karakteren af og det primære formål med de væbnede styrkers aktiviteter, og med undtagelse af materiel, der udelukkende anvendes til militære formål.
3. Medlemsstaterne sikrer, at offentlige bygninger på nationalt, regionalt og lokalt plan danner forbillede med hensyn til andelen af anvendt vedvarende energi i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9 i direktiv 2010/31/EU og artikel 5 i direktiv 2012/27/EU. Medlemsstaterne kan bl.a. tillade, at denne forpligtelse opfyldes ved at bestemme, at taget og andre kompatible overflader og underlag på offentlige bygninger eller blandede privat-offentlige bygninger kan anvendes af tredjeparter til installation af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder.
Medlemsstaterne fremmer samarbejde mellem lokale myndigheder og VE-fællesskaber inden for bygningssektoren, navnlig gennem anvendelsen af offentlige indkøb. Denne støtte skal angives i medlemsstaternes nationale bygningsrenoveringsplaner i henhold til artikel 3 i [direktivet om bygningers energimæssige ydeevne].
4. For at nå op på den vejledende andel af vedvarende energi, der er fastsat i stk. 1, fremmer medlemsstaterne anvendelsen af systemer og udstyr til vedvarende opvarmning og køling, herunder innovative teknologier i den givne lokale sammenhæng, såsom intelligente og vedvarende elbaserede systemer og udstyr til opvarmning og køling, hvor det er relevant sammen med intelligent håndtering af alle decentraliserede energikilder til bygninger via bygningsenergistyringssystemer, der kan interagere med energinettet. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne alle passende foranstaltninger, værktøjer og incitamenter, herunder bl.a. energimærker, der er udviklet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369[26], energiattester i henhold til direktiv 2010/31/EU eller andre relevante certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt plan eller EU-plan, og sikrer, at der er tilstrækkelig information og rådgivning, herunder ved hjælp af centrale knudepunkter, om vedvarende, yderst energieffektive alternativer samt eventuelle finansielle instrumenter og incitamenter til rådighed i tilfælde af udskiftning, med henblik på at fremme en øget udskiftningsrate for gamle systemer til opvarmning og køling og øget omstilling til løsninger baseret på vedvarende energi."
(7) ▌Artikel 18 ændres således:
a) Stk. 3 og 4 affattes således:
"3. Medlemsstaterne sikrer, at der findes certificeringsordninger eller tilsvarende nationale kvalifikationsordninger for installatører og designere af alle former for opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energikilder i bygninger, industri og landbrug og for installatører af anden teknologi for vedvarende energi, lagring og efterspørgselsreaktionsteknologier, herunder ladestandere. Disse ordninger kan efter behov tage hensyn til eksisterende ordninger og strukturer og skal være baseret på de kriterier, der er fastlagt i bilag IV. Hver medlemsstat verificerer anerkendelsen af de certificeringer, der er givet af andre medlemsstater i overensstemmelse med disse kriterier.
Senest den 31. december 2023 og derefter hvert tredje år vurderer medlemsstaterne forholdet mellem antallet af tilgængelige og antallet af nødvendige uddannede og kvalificerede installatører og fremsætter, hvor det er relevant, anbefalinger med henblik på at afhjælpe eventuelle mangler. Disse vurderinger og anbefalingerne gøres offentligt tilgængelige.
Medlemsstaterne fastsætter betingelser, herunder ved hjælp af efteruddannelses- og omskolingsstrategier, for at sikre, at et tilstrækkeligt antal uddannede og kvalificerede installatører, jf. stk. 3, er til rådighed ▌til at understøtte væksten i opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder, der kræves for at bidrage til den årlige stigning i andelen af vedvarende energi i varme- og kølesektoren, jf. artikel 23, og til målene for vedvarende energi i bygninger som fastsat i artikel 15a, i industrisektoren som fastsat i artikel 22a og i transportsektoren som fastsat i artikel 25 og for at bidrage til at nå det overordnede mål, der er fastsat i artikel 3.
For at opnå et tilstrækkeligt antal installatører og designere sikrer medlemsstaterne, forudsat at de er forenelige med de nationale kvalifikations- og certificeringsordninger, at der findes tilstrækkelige uddannelsesprogrammer, der fører til udstedelse af et certifikat eller et kvalifikationsbevis, som omfatter vedvarende opvarmnings- og kølingsteknologier, og de seneste innovative løsninger. Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger til fremme af deltagelse i sådanne programmer, navnlig for små og mellemstore virksomheder og selvstændige samt til at sikre kønsbalance og navnlig målrette indsatsen mod underrepræsenterede mindretal. Medlemsstaterne kan indgå frivillige aftaler med de relevante teknologiudbydere og -leverandører, forudsat at disse aftaler er forenelige med allerede eksisterende uddannelses- og kvalifikationsordninger, med henblik på at uddanne et tilstrækkeligt antal installatører, hvilket kan være baseret på skøn over salget, i de seneste innovative løsninger og teknologier, der findes på markedet.
Medlemsstaterne beskriver deres politikker og foranstaltninger til fremme af effektiv og inklusiv uddannelse, omskoling og opkvalificering af høj kvalitet af arbejdstagere inden for vedvarende energi i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, jf. artikel 3 og 14 i forordning (EU) 2018/1999, og statusrapporter, der forelægges i henhold til nævnte forordnings artikel 17.
4. Medlemsstaterne stiller oplysninger om de certificeringsordninger eller tilsvarende nationale kvalificeringsordninger, der er omhandlet i stk. 3, til rådighed for offentligheden. Medlemsstaterne stiller på en let tilgængelig og gennemsigtig måde også en regelmæssigt ajourført liste over installatører, der er kvalificerede eller certificerede i overensstemmelse med stk. 3, ▌ til rådighed for offentligheden."
b) Følgende stk. 3 tilføjes:
"6a. Foranstaltninger, der træffes i henhold til denne artikel, berører ikke foranstaltninger, der træffes i henhold til direktiv (EU) .../... [energieffektivitetsdirektivet] og (EU) .../... [EPBD]."
(8) Artikel 19 ændres således:
-a) Stk. 1 affattes således:
"1. For over for slutkunden at påvise oprindelsen af energi fra vedvarende energikilder i en energileverandørs energimiks og i den energi, som leveres til forbrugere i henhold til kontrakter, som markedsføres med henvisning til forbrug af energi fra vedvarende energikilder, sikrer medlemsstaterne, at oprindelsen af energi fra vedvarende energikilder kan garanteres som sådan i den i dette direktiv anvendte betydning efter objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier."
a) I stk. 2 foretages følgende ændringer:
i) Første afsnit affattes således:
"Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at en oprindelsesgaranti udstedes som svar på en anmodning fra en producent af energi fra vedvarende kilder. Medlemsstaterne indfører et ensartet system for oprindelsesgarantier for vedvarende brint.
Medlemsstaterne kan med henblik på at tage oprindelsesgarantiens markedsværdi i betragtning beslutte ikke at udstede en sådan oprindelsesgaranti til en producent, som modtager finansiel støtte fra en støtteordning.
Kommissionen indfører supplerende oplysninger for oprindelsesgarantier, samtidig med at dobbelttælling undgås.
I forbindelse med udstedelsen af oprindelsesgarantier kan der gælde en minimumskapacitetsgrænse. En oprindelsesgaranti skal være ▌1 MWh med mulighed for at udstede brøkdele heraf. De skal være behørigt standardiseret gennem den europæiske standard CEN-EN16325 og udstedes efter anmodning fra en energiproducent, forudsat at dette ikke fører til dobbelttælling. Der bør indføres en forenklede registreringsprocesser og lavere registreringsgebyrer for mindre anlæg på under 50 kW og for VE-fællesskaber. Oprindelsesgarantier kan udstedes for flere små anlæg, der er samlet under ét.
Der udstedes ikke mere end én oprindelsesgaranti for hver produceret energienhed, og den enkelte energienhed tages kun i betragtning én gang."
i a) Andet afsnit udgår.
(ib) Fjerde afsnit, litra c), affattes således:
"c) hvor oprindelsesgarantierne ikke udstedes direkte til producenten, men til en leverandør eller forbruger, der køber energien enten i et konkurrencepræget miljø eller i en langsigtet VE-elkøbsaftale"
ii) Femte afsnit udgår.
aa) Stk. 4 affattes således:
"4. Med henblik på videregivelse af oplysninger som omhandlet i stk. 8 og 13 sikrer medlemsstaterne, at energiselskaber annullerer oprindelsesgarantierne senest seks måneder efter udløbet af oprindelsesgarantiens gyldighed. Desuden sikrer medlemsstaterne senest [et år efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden], at dataene om deres restenergimix offentliggøres på årsbasis."
ab) Stk. 7, første afsnit, ændres således:
i) Litra a) affattes således:
"a) den energikilde, fra hvilken energien er produceret, og begyndelses- og afslutningsdatoerne så tæt på realtid som muligt med henblik på at nå frem til produktionsintervaller på højst en time"
ii) Punkt c) erstattes af følgende:
"c) navn, beliggenhed, budområde for elektricitet, type og kapacitet for det anlæg, hvor energien er produceret"
iii) Følgende numre tilføjes:
"g) drivhusgasemissioner i hele den garanterede energis livscyklus i overensstemmelse med ISO-standard 14067:2018
h) forbedret tidsgranularitet
i) lokaliseringsmatchning"
b) stk. 8 ▌affattes således:
"Hvor det kræves af en elektricitetsleverandør, at vedkommende påviser oprindelsen af energi fra vedvarende energikilder i sit energimiks med henblik på artikel 3, stk. 9, litra a), i direktiv 2009/72/EF, skal vedkommende gøre dette ved at anvende oprindelsesgarantien, bortset fra den andel i vedkommendes energimiks, der svarer til eventuelle ikkesporede kommercielle tilbud, for hvilke leverandøren kan anvende restmikset.
Hvor det kræves af en gasleverandør, at vedkommende påviser oprindelsen af energi fra vedvarende energikilder i sit energimiks med henblik på bilag I, afdeling 5 i direktiv (EU) .../... [om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint som foreslået i COM(2021)0803], skal vedkommende gøre dette ved at anvende oprindelsesgarantien, bortset fra den andel i vedkommendes energimiks, der svarer til eventuelle ikkesporede kommercielle tilbud, for hvilke leverandøren kan anvende restmikset.
Hvor medlemsstaterne har sørget for oprindelsesgarantier for andre former for energi, skal leverandørerne med henblik på videregivelse anvende den samme type oprindelsesgarantier som den leverede energi. Når kunden forbruger gas fra et brint- eller naturgasnet, kan medlemsstaterne desuden sikre, at de annullerede oprindelsesgarantier svarer til de relevante netegenskaber. Tilsvarende kan oprindelsesgarantier, der er oprettet i henhold til artikel 14, stk. 10, i direktiv 2012/27/EU, anvendes til at underbygge et eventuelt krav om at påvise mængden af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Med henblik på nærværende artikels stk. 2 kan der, når elektricitet er genereret fra højeffektiv kraftvarmeproduktion med anvendelse af vedvarende energikilder, kun udstedes én oprindelsesgaranti, der præciserer begge karakteristika."
ba) Stk. 9 affattes således:
"9. Medlemsstaterne anerkender oprindelsesgarantier, der er udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med dette direktiv, udelukkende som dokumentation for de elementer, der er anført i stk. 1 og stk. 7, første afsnit, litra a)-i). En medlemsstat kan kun afslå at anerkende en oprindelsesgaranti, hvor den har begrundet tvivl om dens nøjagtighed, pålidelighed eller korrekthed. Medlemsstaten underretter Kommissionen om et sådant afslag og begrundelsen herfor."
bb) Stk. 11 affattes således:
"11. Medlemsstaterne må ikke anerkende oprindelsesgarantier, der er udstedt af et tredjeland, medmindre Unionen har indgået en aftale med det pågældende tredjeland om gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier udstedt i Unionen og kompatible oprindelsesgarantiordninger, der er etableret i dette tredjeland, og kun hvor energi importeres og eksporteres direkte. Kommissionen udsteder retningslinjer, der præciserer EU-kravene til anerkendelse af oprindelsesgarantier, der er udstedt af et tredjeland, herunder de underliggende tilknyttede forvaltningsbetingelser, med henblik på at strømline og fremskynde indgåelsen af sådanne aftaler med tredjelande.
Senest ... [et år efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] udsteder Kommissionen retningslinjer for de relevante garantier i forbindelse med grænseoverskridende overførsler."
bc) Stk. 13 affattes således:
"13. Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2025 en rapport med en vurdering af mulighederne for at indføre et EU-dækkende grønt mærke med henblik på at fremme anvendelsen af vedvarende energi fra nye anlæg. Leverandørerne anvender oplysningerne i oprindelsesgarantier til at påvise overholdelsen af kravene vedrørende et sådant mærke."
bd) Følgende stk. 3 tilføjes:
"13a. Kommissionen overvåger oprindelsesgarantisystemets funktion og vurderer senest den 30. juni 2025 balancen mellem udbud og efterspørgsel efter oprindelsesgarantier på markedet og identificerer i tilfælde af ubalancer relevante faktorer, der påvirker udbud og efterspørgsel, og foreslår foranstaltninger, der afhjælper eventuelle strukturelle ubalancer med henblik på at støtte markederne i at fokusere på nye anlæg til vedvarende energi."
(9) Artikel 20, stk. 3, affattes således:
"3. Som resultat af deres vurdering, der er indeholdt i de integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag I til forordning (EU) 2018/1999 om nødvendigheden af at opbygge ny eller modernisere eksisterende infrastruktur for fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder med henblik på at nå det EU-mål, der er fastsat i dette direktivs artikel 3, stk. 1, tager medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først, hvor det er relevant, de nødvendige skridt til at udvikle en effektiv fjernvarme- og fjernkølingsinfrastruktur, der fremmer opvarmning og køling fra vedvarende energikilder, ▌ i kombination med termisk energilagring, systemer for efterspørgselsreaktion og el-til-varme-installationer.
3a. I overensstemmelse med den relevante elmarkedslov træffer medlemsstaterne, hvor det er relevant, de nødvendige foranstaltninger til at integrere intermitterende elektricitet fra vedvarende energikilder i nettet, samtidig med at de sikrer netstabilitet og forsyningssikkerhed."
(10) Følgende indsættes som artikel 20a:
"Artikel 20a
Fremme af systemintegration af elektricitet fra vedvarende energikilder
"1. Medlemsstaterne pålægger transmissionssystemoperatører og, hvis det er teknisk muligt, distributionssystemoperatører på deres område at stille oplysninger til rådighed om andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder og indholdet af drivhusgasemissioner i den elektricitet, der leveres i hvert budområde, så nøjagtigt som muligt og så tæt på realtid som muligt, men i tidsintervaller på højst en time, om muligt med prognoser. Medlemsstaterne sikrer, at distributionssystemoperatørerne har adgang til de nødvendige data. Hvis de i henhold til national lovgivning ikke har adgang til alle nødvendige oplysninger, anvender de det eksisterende dataindberetningssystem under ENTSO-E i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2019/944. Transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører er dog ikke ansvarlige for fejl i forbindelse med prognoser, skøn eller beregninger som følge af eksterne omstændigheder. Medlemsstaterne tilskynder til opgraderinger af intelligente net for bedre at kunne overvåge netbalancen og stille realtidsoplysninger til rådighed.
Distributionssystemoperatører bør, hvis det er teknisk muligt, også stille anonymiserede og aggregerede data om potentialet for efterspørgselsreaktion og den vedvarende elektricitet, der produceres af egenforbrugere og VE-fællesskaber, og som tilføres nettet, til rådighed.
1a. De i stk. 1 omhandlede oplysninger og data stilles digitalt til rådighed på en måde, der sikrer interoperabilitet baseret på harmoniserede dataformater og standardiserede datasæt, der kan anvendes af deltagere på elektricitetsmarkedet, aggregatorer, forbrugere og slutbrugere på en ikkediskriminerende måde og kan læses af elektroniske kommunikationsenheder ▌.
2. Ud over kravene i [forslaget til forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020] vedtager medlemsstaterne foranstaltninger, der indeholder krav om, at producenter af husholdnings- og industribatterier giver batteriejere og -brugere samt tredjeparter, der handler på deres vegne med udtrykkeligt samtykke og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679, såsom byggeenergistyringsvirksomheder og deltagere på elektricitetsmarkedet, adgang i realtid til grundlæggende oplysninger om batteristyringssystemet, herunder batterikapacitet, sundhedstilstand, ladetilstand og strømsætpunkt, på ikkediskriminerende vilkår og uden omkostninger.
Senest ... [6 måneder efter direktivets ikrafttræden] vedtager medlemsstaterne foranstaltninger, hvori det kræves, at køretøjsfabrikanter stiller køretøjsintegrerede data om batteriets sundhedstilstand, batteriets ladetilstand, batteriets strømsætpunkt og batterikapacitet ▌til rådighed i realtid for ejere og brugere af elektriske køretøjer samt for tredjeparter, der med udtrykkeligt samtykke handler på ejernes og brugernes vegne, såsom deltagere på elektricitetsmarkedet og udbydere af elektromobilitetstjenester, på ikkediskriminerende vilkår og uden omkostninger for ejere og brugere af batterier samt enheder, der handler på deres vegne, ud over de yderligere krav, der gælder i henhold til forordningen om typegodkendelse og markedsovervågning, og i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679. I overensstemmelse med batteriforordningen deles datasæt som "read-only", således at tredjeparter ikke kan ændre dataparametrene.
Medlemsstaterne sikrer, at producenter af intelligente opvarmnings- og afkølingssystemer, termiske energilagringsenheder og andre intelligente enheder, der gør det nemmere for forbrugerne at levere et fleksibelt elforbrug til energisystemet, giver mulighed for realtidsadgang til data, der på en ikkediskriminerende måde og uden omkostninger er relevante for et fleksibelt elforbrug for brugerne og for tredjeparter, der handler på ejernes og brugernes vegne med udtrykkeligt samtykke og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser som fastsat i forordning (EU) 2016/679.
3. Ud over kravene i [forslaget til forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU] sikrer medlemsstaterne, at ikkeoffentligt tilgængelige normale ladestandere, der er installeret på deres område fra [gennemførelsesfristen for dette ændringsdirektiv], kan understøtte intelligente opladningsfunktioner og grænseflader med intelligente målesystemer og, hvor det er relevant, på grundlag af den regulerende myndigheds vurdering, funktioner for tovejsopladning som fastsat i artikel 14, stk. 4., i forordning [forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer] og vurderet af de regulerende myndigheder med hensyn til dens potentielle bidrag.
4. Medlemsstaterne sikrer, at alle metoder til fremstilling af elektricitet, herunder elproduktionsenheder fra vedvarende energikilder, er involveret i leveringen af system- og balanceringstjenester. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at de nationale rammebestemmelser ikke diskriminerer mod deltagelse på elektricitetsmarkederne, herunder håndtering af kapacitetsbegrænsninger og levering af fleksibilitets- og balanceringstjenester til elnettene og fjernvarme- og fjernkølenet, energilagring og fleksibilitetsudbydere, især små eller mobile systemer såsom fællesskabsbatterier og elektriske køretøjer samt decentraliserede energikilder med en kapacitet på under 1 MW, som deltager i systemet, termiske energilagringsenheder, el-til-gas-teknologier, varmepumper og andre teknologier, der kan give fleksibilitet, både direkte og gennem aggregering. Medlemsstaterne sikrer lige konkurrencevilkår for mindre markedsaktører, navnlig VE-fællesskaber, så de kan deltage på markedet uden at blive pålagt uforholdsmæssige administrative eller reguleringsmæssige byrder.
4a. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale lovgivningsmæssige rammer giver slutkunder mulighed for at indgå kontraktlige aftaler med deltagere på elektricitetsmarkedet og udbydere af elektromobilitetstjenester om at modtage oplysninger om vilkårene i aftalen, herunder deres beskyttelse af personoplysninger, og dens konsekvenser for forbrugerne, herunder belønningen for fleksibiliteten."
(11) Følgende indsættes som artikel 22a:
"Artikel 22a
Integration af vedvarende energi i industrien
1. Medlemsstaterne bestræber sig på at øge andelen af vedvarende energikilder i den mængde energi, der anvendes til endelige og ikkeenergimæssige formål i industrisektoren, med en vejledende gennemsnitlig årlig minimumsstigning på 1,9 procentpoint senest i 2030. Denne stigning beregnes som et gennemsnit for treårsperioderne, dvs. 2024-2027 og 2027-2030.
Medlemsstaterne medtager de politikker og foranstaltninger, der er planlagt og truffet for at opnå en sådan vejledende stigning, i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter, der forelægges i henhold til artikel 3, 14 og 17 i forordning (EU) 2018/1999. Sådanne foranstaltninger skal omfatte elektrificering af industrielle processer baseret på vedvarende energi, når dette anses for at være en omkostningseffektiv løsning. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til at øge andelen af vedvarende energi i industrien, skal de overholde princippet om energieffektivitet først.
Medlemsstaterne skal fastsætte en lovramme, som kan omfatte støtteforanstaltninger for industrien i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4a, og skal fremme udbredelsen af vedvarende energikilder og vedvarende brint, der forbruges af industrien, idet der tages fuldt hensyn til effektiviteten og den internationale konkurrenceevne som nødvendige forudsætninger for udbredelsen af forbruget af vedvarende energi i industrien. Den pågældende ramme bør navnlig imødegå lovgivningsmæssige, administrative og økonomiske hindringer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4a, og artikel 15, stk. 8.
Medlemsstaterne sikrer, at bidraget fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål, senest i 2030 udgør 50 % af den brint, der anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål i industrien. Medlemsstaterne sikrer, at bidraget fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål, i 2035 mindst udgør 70 % af den brint, der anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål i industrien. Kommissionen analyserer i 2026 og derefter hvert år tilgængeligheden af brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. Følgende regler gælder for beregningen af procentsatsen:
a) Ved beregningen af nævneren tages energiindholdet i brint til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål i betragtning, undtagen brint, der anvendes som mellemprodukt til produktion af konventionelle transportbrændstoffer og brint, der produceres som et biprodukt, eller som afledes fra biprodukter i industrialle anlæg.
b) Ved beregningen af tælleren tages energiindholdet i de vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som forbruges i industrisektoren til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål, i betragtning, undtagen vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvendes som mellemprodukt til produktion af ▌transportbrændstoffer.
c) Ved beregningen af tæller og nævner anvendes de værdier for brændstoffernes energiindhold, som er angivet i bilag III.
Senest den 31. januar 2026 efter fastsættelsen af de i stk. 1 omhandlede regler vurderer Kommissionen, hvorvidt det i lyset af de lovgivningsmæssige, tekniske og videnskabelige fremskridt er hensigtsmæssigt og begrundet at tilpasse delmålet for RFNBO for 2030 og, hvor det er relevant, med henblik herpå at ændre denne artikel, ledsaget en konsekvensanalyse.
For at fremme anvendelsen af vedvarende energiløsninger til industriel lav- og mellemtemperaturvarme skal medlemsstaterne bestræbe sig på at øge tilgængeligheden af økonomisk levedygtige og teknisk gennemførlige alternativer til fossile brændstoffer til industrielle varmeanvendelser med henblik på at bringe anvendelsen af fossilt brændsel, der er baseret på anvendelser, der kræver maksimale opvarmningstemperaturer på op til 200 °C, til ophør senest i 2027.
▌
1a. Senest ... [et år efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] udarbejder Kommissionen en global strategi for import af brint for at fremme et europæiske marked for brint. Denne strategi skal supplere initiativer til fremme af indenlandsk brintproduktion i Unionen og støtte gennemførelsen af dette direktiv og opfyldelsen af de mål, der er fastsat heri, samtidig med at der tages behørigt hensyn til forsyningssikkerheden og Unionens strategiske autonomi på energiområdet. De foranstaltninger, der indgår i strategien, skal sigte mod at fremme lige vilkår baseret på tilsvarende regler eller standarder i tredjelande med hensyn til miljøbeskyttelse, bæredygtighed og modvirkning af klimaændringer. Strategien skal omfatte vejledende delmål og foranstaltninger for import. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at implementere strategien i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og -statusrapporter, der forelægges i henhold til artikel 3, 14 og 17 i forordning (EU) 2018/1999. Strategien skal endvidere tage hensyn til behovet for at udvikle adgangen til energi for lokalbefolkninger."
(12) Artikel 23 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
"1. For at fremme brugen af vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren forhøjer hver medlemsstat andelen af vedvarende energi i denne sektor med vejledende 2,3 procentpoint som et årligt gennemsnit beregnet for perioderne 2021-2025 og 2026-2030 med udgangspunkt i andelen af vedvarende energi i varme- og kølesektoren i 2020, udtrykt som den nationale andel af det endelige bruttoenergiforbrug og beregnet i overensstemmelse med metoden i artikel 7.
Denne forhøjelse er 2,8 procentpoint for medlemsstater, hvor overskudsvarme og -kulde ikke anvendes. I så fald kan medlemsstaterne medregne overskudsvarme og -kulde op til 40 % af den gennemsnitlige årlige stigning."
b) Følgende stykke 1a indsættes:
"1a. For at give Kommissionen en fuldstændig redegørelse for de væsentlige forskelle i europæiske industriers varmebehov foretager medlemsstaterne en vurdering af deres potentiale for energi fra vedvarende energikilder og af anvendelsen af overskudsvarme og -kulde i varme- og kølesektoren, herunder en cost-benefit-analyse, der dækker alle de positive eksterne virkninger, hvor det er relevant, en analyse af områder, der egner sig til deres anvendelse med lav miljørisiko, af muligheden for mindre projekter for husholdninger, SMV'er, industrielle symbioser og af erhvervsbygninger og skitserer eventuelle krav til infrastrukturen med deltagelse af lokale og regionale myndigheder. Vurderingen skal undersøge de tilgængelige og økonomisk overkommelige teknologier til industrielle formål og til husholdningsbrug med henblik på at fastsætte delmål og foranstaltninger for at øge anvendelsen af vedvarende energikilder inden for opvarmning og køling og, hvor det er relevant, anvendelsen af overskudsvarme og -kulde gennem fjernvarme og fjernkøling, små husholdninger og SMV'er, med henblik på at fastlægge en langsigtet national strategi for reduktion af drivhusgasemissioner og luftforurening fra opvarmning og køling. En sådan strategi skal tage hensyn til de forskellige varmekvalitetsniveauer (høj, mellem, lav temperatur), som er særlige for forskellige processer og anvendelser. Vurderingen skal være i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først, og en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er omhandlet i artikel 3 og 14 i forordning (EU) 2018/1999, og ledsage den omfattende vurdering af opvarmning og køling, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU."
c) Stk. 2, første afsnit, litra a), udgår.
ca) I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:
"Medlemsstaterne oplyser navnlig ejere og lejere af bygninger og SMV'er om omkostningseffektive foranstaltninger og finansielle instrumenter, der kan øge brugen af vedvarende energi i opvarmnings- og kølingssystemer. Medlemsstaterne stiller disse oplysninger til rådighed via tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsfaciliteter i centrale kontaktpunkter."
d) Stk. 4 affattes således:
"4. For at opnå̊ den gennemsnitlige årlige forhøjelse, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, gennemfører medlemsstaterne mindst tre af følgende foranstaltninger:
a) fysisk integration af vedvarende energi og overskudsvarme og ‑kulde i de energikilder og brændstoffer, der anvendes til opvarmning og køling
b) installering af højeffektive systemer til vedvarende opvarmning og køling i bygninger, tilslutning af bygninger til højeffektive fjernvarme- eller fjernkølingssystemer eller brug af vedvarende energi eller overskudsvarme og ‑kulde i industrielle opvarmnings- og kølingsprocesser
c) foranstaltninger, der er omfattet af omsættelige certifikater, som attesterer overholdelsen af den ved stk. 1, første afsnit, fastsatte forpligtelse i kraft af støtte til de installationsforanstaltninger, der er omhandlet i litra b), som udføres af en anden økonomisk aktør, såsom en uafhængig installatør af teknologier for vedvarende energi eller et energitjenesteselskab, der udfører VE-installationstjenester
d) kapacitetsopbygning for nationale, regionale og lokale myndigheder med henblik på at kortlægge det lokale potentiale for vedvarende opvarmning og køling og planlægge, gennemføre og rådgive om projekter og infrastrukturer for vedvarende energi
e) etablering af rammer for risikoreduktion med henblik på at nedbringe kapitalomkostningerne for projekter vedrørende opvarmning og køling fra vedvarende energikilder og fra projekter vedrørende overskudsvarme og -køling ved blandt andet at gøre det muligt at samle mindre projekter og knytte dem mere holistisk sammen med andre energieffektivitets- og bygningsrenoveringsforanstaltninger
f) fremme af aftaler om køb af vedvarende energi til opvarmning og køling for virksomheder og små kollektive forbrugere
g) planlagte erstatningsordninger for varmekilder baseret på fossile brændstoffer, varmesystemer, der ikke er kompatible med vedvarende energi eller ordninger for udfasning af fossile brændstoffer med delmål
h) planlægning af varme fra vedvarende energikilder, der omfatter køling, krav på lokalt og regionalt plan
i) andre politiske foranstaltninger med tilsvarende virkning, herunder finanspolitiske foranstaltninger, støtteordninger eller andre økonomiske incitamenter, der bidrager til installation af udstyr til opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder samt til udvikling af energinetværk, der leverer vedvarende energi til opvarmning og køling i bygninger og industri
j) fremme af produktionen af biogas og indførsel heraf i gasnettet i stedet for at bruge det til elektricitetsproduktion
k) foranstaltninger til fremme af integrationen af teknologier til termisk energilagring i opvarmnings- og kølingssystemer
l) fremme af forbrugerejede fjernvarme og fjernkøling baseret på vedvarende energi, navnlig VE-fællesskaber, herunder gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger, finansielle ordninger og støtte.
Når medlemsstaterne vedtager og gennemfører disse foranstaltninger, sikrer de, at foranstaltningerne er tilgængelige for alle forbrugere, herunder dem, der er lejere, navnlig personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, og kræver, at en betydelig del af foranstaltningerne først og fremmest gennemføres i husholdninger, der lever i energifattigdom som defineret i direktiv ... [det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv] og i socialt boligbyggeri, som ellers ikke ville have tilstrækkelige rede midler til at nyde godt af dem."
(13) Artikel 24 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
"1. Medlemsstaterne støtter renoveringen af eksisterende og udviklingen af nye højeffektive fjerde- og femtegenerationsfjernvarme- og fjernkølingsnet, der udelukkende forsynes med energi fra vedvarende energikilder og uundgåelig overskudsvarme eller -kulde, efter en positiv økonomisk og miljømæssig cost-benefit-analyse foretaget i fællesskab med de lokale myndigheder. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne oplyses om energiforbruget, drivhusgasemissionerne og andelen af vedvarende energi i deres fjernvarme- og fjernkølingssystemer på lettilgængelig vis, såsom på regninger på leverandørernes websteder og på anmodning. Oplysningerne om andelen af vedvarende energi udtrykkes som minimum som en procentdel af det endelige bruttoenergiforbrug af opvarmning og køling, der tildeles kunderne i et givet fjernvarme- og fjernkølingssystem, herunder oplysninger om, hvor meget energi der blev brugt til at levere én opvarmningsenhed til kunden eller slutbrugeren."
b) Stk. 4 affattes således:
"4.Medlemsstaterne bestræber sig på at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder, herunder varme genereret af elektricitet fra vedvarende energikilder, og fra overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkøling med mindst 2,3 procentpoint som et årligt gennemsnit beregnet for perioderne 2021-2025 og 2026-2030 med udgangspunkt i andelen af energi fra vedvarende energikilder, herunder varme genereret af elektricitet fra vedvarende energikilder, og overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkøling i 2020, og skal vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige i den forbindelse. Andelen af vedvarende energi udtrykkes i andelen af det udvidede endelige energiforbrug i fjernvarme og fjernkøling justeret til normale gennemsnitlige klimaforhold.
Medlemsstater med en andel af energi fra vedvarende energikilder og overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkøling på over 60 % kan anse en sådan andel for at opfylde den gennemsnitlige årlige forhøjelse, der er omhandlet i dette litras første afsnit.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre den gennemsnitlige årlige forhøjelse, der er omhandlet i første afsnit, i deres nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag I til forordning (EU) 2018/1999."
c) Følgende indsættes som stk. 4 a:
"4a. Medlemsstaterne skal sikre, at operatører af fjernvarme- eller fjernkølingssystemer med en kapacitet på over 25 MWt tilskyndes til at tilslutte tredjepartsleverandører af energi fra vedvarende energikilder og overskudsvarme og -kulde eller tilskyndes til at tilbyde at tilslutte og købe varme og kulde fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde fra tredjepartsleverandører, baseret på ikkediskriminerende kriterier, der skal fastsættes af den berørte medlemsstat, hvis en sådan forbindelse er teknisk og økonomisk mulig, og hvor sådanne operatører skal gøre en eller flere af følgende:
a) imødekomme efterspørgslen fra nye kunder
b) erstatte eksisterende varme- eller kuldeproduktionskapacitet
c) udvide eksisterende varme- eller kuldeproduktionskapacitet.
Medlemsstaterne kan beslutte at medregne elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes til fjernvarme og fjernkøling, i den årlige gennemsnitlige forhøjelse, der er fastsat i denne artikels stk. 4. Elektricitet fra vedvarende energikilder, der tæller med i artikel 7, stk. 1, litra b), tages ikke i betragtning med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra a).
Hvis medlemsstaterne beslutter at medregne elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes til fjernvarme og fjernkøling, underretter de Kommissionen herom, inden en sådan mekanisme indføres. Medlemsstaterne medtager den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes til fjernvarme og fjernkøling i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999."
d) Stk. 5 og 6 affattes således:
"5. Medlemsstaterne kan tillade, at en operatør af et fjernvarme- eller fjernkølingssystem afviser at tilslutte og at købe varme eller kulde fra en tredjepartsleverandør, hvor:
a) systemet ikke har den nødvendige kapacitet på grund af anden forsyning med varme eller kulde fra vedvarende energikilder eller overskudsvarme og -kulde
b) varme eller kulde fra en tredjepartsleverandør ikke opfylder de tekniske parametre, som er nødvendige for at tilslutte og sikre en pålidelig og sikker drift af fjernvarme- og fjernkølingssystemer
c) operatøren kan påvise, at det at give adgang ville føre til en alt for stor udgiftsstigning for varme eller kulde for slutkunderne sammenlignet med udgiften ved brug af den vigtigste lokale varme- eller kuldeforsyning, som den vedvarende energikilde eller overskudsvarmen og -kulden konkurrerer med
d) operatørens system opfylder definitionen af effektiv fjernvarme og fjernkøling i [artikel x i forslaget til omarbejdning af energieffektivitetsdirektivet].
Medlemsstaterne sikrer, at hvis en operatør af fjernvarme- eller fjernkølingssystemet afviser at tilslutte en leverandør af opvarmning eller køling i henhold til første afsnit, forelægger operatøren den kompetente myndighed oplysninger om begrundelsen for afvisningen samt de betingelser, der vil skulle opfyldes, og de foranstaltninger, der vil skulle træffes i systemet for at muliggøre tilslutningen. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en passende procedure til at afhjælpe uberettiget nægtelse.
6. Medlemsstaterne indfører, hvor det er nødvendigt, en ramme for koordinering mellem operatører af fjernvarme- og fjernkølingssystemer og de potentielle kilder til overskudsvarme og -kulde i de industrielle og tertiære sektorer for at lette anvendelsen af overskudsvarme og -kulde. Denne koordineringsramme skal sikre anvendelsen af princippet om energieffektivitet først og lette dialogen med hensyn til anvendelsen af overskudsvarme og -kulde, der som minimum omfatter:
a) operatører af fjernvarme- og fjernkølingssystemer
b) virksomheder i de industrielle og tertiære sektorer, der producerer overskudsvarme og -kulde, og som økonomisk kan genvindes via fjernvarme- og fjernkølingssystemer, såsom datacentre, industrianlæg, store erhvervsbygninger, energilagringsfaciliteter og offentlig transport samt ▌
c) lokale myndigheder med ansvar for planlægning og godkendelse af energiinfrastrukturer.
d) videnskabelige eksperter, der arbejder på de nyeste topmoderne højenergieffektive fuldt vedvarende energikilder baseret på fjernvarme- og fjernkølingssystemer
e) VE-fællesskaber, som er involveret i opvarmning og køling."
e) Stk. 8, 9 og 10 affattes således:
"8. Medlemsstaterne etablerer en ramme, hvorunder eldistributionssystemoperatører mindst hvert fjerde år i samarbejde med operatørerne af fjernvarme- eller fjernkølingssystemer på deres områder vurderer fjernvarme- og fjernkølingssystemers potentiale i henseende til balancering og andre systemtjenester, herunder efterspørgselsreaktion og termisk lagring af overskudselektricitet fra centrale og decentrale vedvarende energikilder, og ligeledes vurderer, om anvendelsen af det påviste potentiale ville være mere ressource- og omkostningseffektivt end alternative løsninger i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først.
Medlemsstaterne sikrer, at eltransmissions- og distributionssystemoperatørerne tager behørigt hensyn til resultaterne af den vurdering, der kræves i henhold til første afsnit, i forbindelse med netplanlægning, netinvesteringer og infrastrukturudvikling på deres respektive områder.
Medlemsstaterne fremmer koordineringen mellem operatører af fjernvarme- og fjernkølingssystemer og eltransmissions- og distributionssystemoperatører for at sikre, at balancerings-, lagrings- og andre fleksibilitetstjenester, såsom prisfleksibelt elforbrug, der leveres af operatører af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, kan deltage i deres elektricitetsmarkeder på en ikkediskriminerende måde.
Medlemsstaterne kan udvide vurderings- og koordineringskravene i første og tredje afsnit til at omfatte gastransmissions- og distributionssystemoperatører, herunder brint- og andre energinet.
9. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugernes rettigheder og reglerne for driften af fjernvarme- og fjernkølingssystemer i henhold til denne artikel er klart defineret, offentligt tilgængelige og håndhæves af den kompetente myndighed.
10. En medlemsstat er ikke forpligtet til at anvende stk. 2 ▌, hvis mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
a) dens andel af fjernvarme og fjernkøling var mindre end eller lig med 2 % af det endelige bruttoenergiforbrug til opvarmning og køling den 24. december 2018
b) dens andel af fjernvarme og fjernkøling er steget til over 2 % af det endelige bruttoenergiforbrug til opvarmning og køling den 24. december 2018 ved at udvikle ny effektiv fjernvarme og fjernkøling på grundlag af dens integrerede nationale energi- og klimaplan i henhold til bilag I til forordning (EU) 2018/1999 og den vurdering, der er omhandlet i dette direktivs artikel 23, stk. 1a,
c) 90 % af det endelige bruttoenergiforbrug i fjernvarme- og fjernkølingssystemer finder sted i fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der opfylder definitionen i [artikel x i den foreslåede omarbejdning af energieffektivitetsdirektivet]."
(14) Artikel 25 affattes således:
"Artikel 25
Reduktion af drivhusgasintensiteten i transportsektoren som følge af anvendelsen af vedvarende energi
1. Hver medlemsstat pålægger brændstofleverandørerne en forpligtelse til at sikre, at:
a) mængden af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren, fører til en reduktion af drivhusgasintensiteten på mindst 16 % senest i 2030 sammenlignet med det referencescenarie, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med en ▌forløbskurve fastsat af medlemsstaten
b) andelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råstoffer, der er opført i bilag IX, del A, i den energi, der leveres til transportsektoren, er mindst ▌0,5 % i 2025 og mindst 2,2 % i 2030, og andelen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er mindst 2,6 % i 2028 og mindst 5,7 % i 2030.
ba) brændstofleverandører fra 2030 leverer mindst 1,2 % vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og vedvarende brint til maritime transportformer, hvor det er svært at nedbringe emissionerne En medlemsstat, der ikke har søhavne på sit område, kan vælge ikke at anvende denne bestemmelse. Enhver medlemsstat, der har til hensigt at benytte sig af denne undtagelse, underretter Kommissionen herom senest et år efter ... [dette ændringsdirektivs ikrafttræden]. Enhver senere ændring meddeles ligeledes Kommissionen.
Hvis listen over råstoffer i del A og i bilag IX ændres i overensstemmelse med artikel 28, stk. 6, øges minimumsandelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af råstofferne i den energi, der leveres til transportsektoren, jf. dette stykkes litra b), tilsvarende og baseres på en konsekvensanalyse foretaget af Kommissionen.
Kommissionen tager forpligtelsen i stk. 1 op til vurdering med henblik på at fremsætte et lovgivningsforslag senest i 2025 for at opjustere det, hvis der er yderligere betydelige reduktioner af omkostningerne til produktion af vedvarende energi, hvis det er nødvendigt for at opfylde Unionens internationale forpligtelser vedrørende dekarbonisering, eller hvis et markant fald i energiforbruget i Unionen begrunder en sådan opjustering.
Ved beregningen af den reduktion, der er omhandlet i litra a), og den andel, der er omhandlet i litra b), tager medlemsstaterne også hensyn til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, når de anvendes som mellemprodukt til produktion af transportbrændstoffer. Ved beregningen af den reduktion, der er omhandlet i litra a), kan medlemsstaterne tage hensyn til genanvendt kulstofbrændsel.
Ved fastsættelse af forpligtelsen for brændstofleverandører kan medlemsstaterne undtage brændstofleverandører, der leverer elektricitet eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra forpligtelsen til at overholde minimumsandelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råstoffer, der er opført i bilag IX, del A, for så vidt angår disse brændstoffer.
2. Medlemsstaterne indfører en mekanisme, der gør det muligt for brændstofleverandører på deres område at udveksle kreditter til levering af vedvarende energi til transportsektoren. Økonomiske aktører, der leverer elektricitet fra vedvarende energikilder til lette og tunge elektriske køretøjer via offentlige ladestandere eller vedvarende energi, modtager kreditter, uanset om de økonomiske aktører er underlagt den forpligtelse, som medlemsstaten har fastsat for brændstofleverandører, og kan sælge disse kreditter til brændstofleverandører, som har ret til at anvende kreditterne til at opfylde forpligtelsen i stk. 1, første afsnit. Medlemsstaterne kan beslutte at medtage private ladestandere i den i første afsnit omhandlede mekanisme, hvis det kan påvises, at den elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til disse private ladestandere, udelukkende leveres til elektriske køretøjer."
(15) Artikel 26 ændres således:
a) i stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Første afsnit affattes således:
"Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og af målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af fødevare- og foderafgrøder, ikke være mere end et procentpoint højere end andelen af sådanne brændstoffer i den pågældende medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i transportsektoren i 2020 med højst 7 % af det endelige energiforbrug i transportsektoren i den pågældende medlemsstat.
Efter anmodning fra en medlemsstat kan Kommissionen tillade en undtagelse fra første afsnit, der giver medlemsstaterne mulighed for at udelukke flydende biobrændsler, der anvendes til elproduktion i regioner i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, fra beregningen af loftet på 7 % af det endelige energiforbrug i vej- og jernbanetransportsektoren, jf. første afsnit, forudsat at en sådan undtagelse er begrundet i særlige lokale forhold. Medlemsstaterne anmoder Kommissionen om undtagelsen senest ... [datoen for gennemførelsen af dette ændringsdirektiv] og begrunder en sådan undtagelse med aktuelle videnskabelige og tekniske data. Kommissionen træffer afgørelse om medlemsstatens anmodning senest tre måneder efter modtagelsen heraf."
ia) Andet afsnit affattes således:
"Hvis andelen af de i første afsnit omhandlede biobrændstoffer og flydende biobrændsler er under 1 % i en medlemsstat, kan den forhøjes til højst 2 % af det endelige energiforbrug i vej- og jernbanetransportsektorerne."
ii) Fjerde afsnit affattes således:
"Hvor andelen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, der er produceret af fødevare- og foderafgrøder, i en medlemsstat begrænses til en andel på mindre end 7 %, eller hvor en medlemsstat beslutter at begrænse andelen yderligere, kan den pågældende medlemsstat reducere målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), i overensstemmelse hermed, i lyset af det bidrag, disse brændstoffer ville have ydet i form af drivhusgasemissionsbesparelser. Med henblik herpå betragter medlemsstaterne disse brændstoffer som en besparelse på 50 % drivhusgasemissioner."
b) ▌I stk. 2 foretages følgende ændringer:
i) "I det første og femte afsnit, ændres "minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit" til "målet for reduktion af drivhusgasemissioner omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a)"
ii) Andet afsnit affattes således:
"Senest den ... [datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] nedsættes denne grænse til 0 %."
iii) Følgende afsnit indsættes efter fjerde afsnit:
"Senest den 30. juni 2023 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en ajourført rapport om status med hensyn til produktionsudvidelsen af de relevante fødevare- og foderafgrøder på verdensplan. Denne ajourføring skal omfatte de seneste data fra de seneste to år med hensyn til skovrydning og råstoffer med høj risiko for indirekte ændringer af arealanvendelsen, og skal omfatte andre højrisikoprodukter i kategorien råstoffer med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Med henblik på de i sjette afsnit omhandlede delegerede retsakter udgør maksimumsandelen af den gennemsnitlige årlige udvidelse af det globale produktionsareal på arealer med stort kulstoflager 7,9 %."
(16) Artikel 27 ændres således:
a) Overskriften affattes således:
"Beregningsregler i transportsektoren og med hensyn til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, uanset deres slutanvendelse".
b) Stk. 1 affattes således:
"1. Ved beregningen af reduktionen af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), gælder følgende regler:
a) Besparelserne i drivhusgasemissionerne beregnes som følger:
i) for biobrændstoffer og biogas ved at gange mængden af disse brændstoffer, der leveres til alle transportformer, med de emissionsbesparelser, der er bestemt i overensstemmelse med artikel 31
ii) for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel ved at gange mængden af disse brændstoffer, der leveres til alle transportformer, med de emissionsbesparelser, der er bestemt i overensstemmelse med delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 29a, stk. 3
iii) for elektricitet fra vedvarende energikilder ved at gange den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportformer, sammenlignet med et fossilt brændstof.
Det sammenligningsgrundlag ECF(e), der er anført i bilag V, anvendes indtil den 31. december 2029. Fra den 1. januar 2030 og fremefter anvendes det i bilag V fastsatte sammenligningsgrundlag EF(t).
De drivhusgasemissionsbesparelser, der opnås i 2030 ved anvendelse af elektricitet fra vedvarende energikilder til transport, beregnet ved hjælp af sammenligningsgrundlaget EF(t) comparator, udgør imidlertid et yderligere bidrag af elektricitet fra vedvarende energikilder til det bidrag, der allerede er blevet opnået frem til den 31. december 2029 under anvendelse af sammenligningsgrundlaget med ECF(e) til beregning af emissionsbesparelser fra 2030 og fremefter.
b) Den referenceværdi, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, beregnes ved at gange den mængde energi, der leveres til transportsektoren, med det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF(t), jf. bilag V.
c) Ved beregningen af de relevante mængder energi gælder følgende regler:
i) For at bestemme den mængde energi, der leveres til transportsektoren, skal de værdier for transportbrændstoffernes energiindhold, som er angivet i bilag III, anvendes.
ii) For at bestemme energiindholdet i transportbrændstoffer, der ikke er medtaget i bilag III, anvender medlemsstaterne de relevante europæiske standarder til bestemmelse af brændstoffers brændværdi. I tilfælde, hvor der ikke er vedtaget europæiske standarder til dette formål, anvendes de relevante ISO-standarder.
iii) Mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren, bestemmes ved at gange den mængde elektricitet, der leveres til denne sektor, med den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder, der er leveret på medlemsstatens område i de to foregående år. Hvis elektricitet leveres fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder og leveres til transportsektoren, medregnes denne elektricitet undtagelsesvis som vedvarende elektricitet.
"iv) Andelen af biobrændstoffer og biogas produceret af det råstof, der er opført i bilag IX, del B, i energiindholdet i brændstoffer og elektricitet, der leveres til transportsektoren, er begrænset til 1,7 %, undtagen i Cypern og Malta.
Hvis listen over råstoffer i del B i bilag IX ændres i overensstemmelse med artikel 28, stk. 6, øges loftet for sådanne biobrændstoffer og biogas tilsvarende og baseres på en konsekvensanalyse foretaget af Kommissionen.
d) Reduktionen af drivhusgasintensiteten som følge af anvendelsen af vedvarende energi bestemmes ved at dividere drivhusgasemissionsbesparelsen ved anvendelse af biobrændstoffer, biogas og elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportformer, med referenceværdien.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 til at supplere dette direktiv ved at tilpasse energiindholdet i transportbrændstoffer, der er angivet i bilag III, i overensstemmelse med den videnskabelige og tekniske udvikling."
c) Følgende stykke 1a indsættes:
"1a. Ved beregningen af de mål, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra b), gælder følgende regler:
a) ved beregningen af nævneren, dvs. mængden af energi, der forbruges i transportsektoren, tages alle brændstoffer og al elektricitet, der leveres til transportsektoren, i betragtning
b) ved beregningen af tælleren tages energiindholdet i avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råstoffer, der er opført i bilag IX, del A, og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som leveres til alle transportformer på Unionens område, i betragtning
c) bidraget fra avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råstoffer, der er opført i bilag IX, del A, og af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som leveres til luftfart og søfart, sættes til 1,2 gange deres energiindhold."
d) Stk. 2 udgår.
e) I stk. 3 foretages følgende ændringer:
i) Første, andet og tredje afsnit udgår.
ii) Fjerde afsnit affattes således:
"Andelen af vedvarende energi bestemmes ud fra den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i produktionslandet som målt to år inden det pågældende år, når elektricitet anvendes til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, enten direkte eller med henblik på produktion af mellemprodukter." iii) I femte afsnit affattes indledningen således:
"Elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, kan dog fuldt ud medregnes som vedvarende elektricitet, hvor det bruges til produktion af disse vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, forudsat at anlægget:"
(17) Artikel 28 ændres således:
a) Stk. 2, 3 og 4 udgår.
b) Stk. 5 affattes således:
"Senest den 31. december 2024 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 som supplement til dette direktiv ved at præcisere den metode, der skal bestemme andelen af biobrændstoffer og biogas til transport, der stammer fra biomasse forarbejdet med fossile brændstoffer i en fælles proces."
ba) I stk. 6 erstattes litra c) og d) af følgende:
"c) behovet for at undgå betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter under hensyntagen til den fremtidige tilgængelighed af råmaterialer og behovet for at undgå markedsforvridning, der fører til massiv import af råmaterialer
d) potentialet for at give betydelige drivhusgasemissionsbesparelser i forhold til fossile brændstoffer på grundlag af en livscyklusvurdering af emissioner under hensyntagen til de tilgængelige mængder af råstoffer og andelen af allerede eksisterende konkurrerende industrielle anvendelsesformer under behørig hensyntagen til særlige nationale forhold."
c) I stk. 7 ændres "i artikel 25, stk. 1, fjerde afsnit" til "i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra b)".
(18) Artikel 29 ændres således:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
-i) Første afsnit, indledningen, affattes således:
"Energi fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler tages kun i betragtning med henblik på de i dette afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i stk. 2-7 og 10 i denne artikel, og hvis de overholder affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF og tager hensyn til det i artikel 3 omhandlede kaskadeprincip."
i) Første afsnit, litra a), affattes således:
"a) bidrager til medlemsstaternes andel af vedvarende energi og de mål, der er omhandlet i dette direktivs artikel 3, stk. 1, artikel 15a, stk. 1, artikel 22a, stk. 1, artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 4, og artikel 25, stk. 1"
ia) Følgende afsnit indsættes efter første afsnit:
"Energi fra faste biomassebrændsler tages ikke i betragtning med henblik på de i første afsnit, litra a)-c) omhandlede formål, hvis de stammer fra primær træbiomasse som defineret i dette direktivs artikel 2."
ib) Andet afsnit affattes således:
"Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, bortset fra restprodukter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastlagt i stk. 10 for at blive taget i betragtning med henblik på de i første afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål. Hvis der bruges blandet affald, er operatørerne imidlertid forpligtet til at anvende sorteringsanlæg til blandet affald af en nærmere fastlagt kvalitet, som har til formål at fjerne fossile materialer. Nærværende afsnit finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler."
ii) Fjerde afsnit affattes således:
"Biomassebrændsler skal opfylde bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 2-7 og 10, hvis de anvendes
– a) for faste biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 7,5 MW eller derover
– b) for gasformige biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2 MW eller derover
– c) for anlæg, der producerer gasformige biomassebrændsler, med følgende gennemsnitlige strømningshastighed for biomethan:
i) over 500 m³ methanækvivalent/t målt ved standardtemperatur og -tryk (dvs. 0 °C og 1 bar atmosfærisk tryk)
ii) hvis biogassen består af en blanding af methan og ikkebrændbare andre gasser, for strømningshastigheden for methan, den tærskel, der er fastsat i nr. i), genberegnet proportionalt med den volumetriske andel af methan i blandingen"
iii) Følgende afsnit indsættes efter fjerde afsnit:
"Medlemsstaterne kan anvende bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner på anlæg med lavere samlet nominel indfyret termisk effekt eller strømningshastigheden for biomethan.
aa) Stk. 3, første afsnit, affattes således:
"Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi, dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status:
a) primærskov og skove med gamle vækster samt andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad
b) skove og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte og af den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål
c) områder:
i) der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som, naturbeskyttelsesområde, eller
ii) til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion, idet disse områder dog skal være anerkendt i overensstemmelse med artikel 30, stk. 4, første afsnit, medmindre der foreligger dokumentation for, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål
d) græsarealer med høj biodiversitet på over en ha, som er:
i) naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer eller
ii) ikkenaturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet
iii) hedeområder, der opretholder sammensætningen af naturlige arter og økologiske karakteristika og processer."
b) I stk. 3 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:
"Dette stykke, med undtagelse af første afsnit, litra c), finder også anvendelse på biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse."
c) ▌Stk. 4 affattes således:
"4. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status:
a) vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede
b) sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten
c) arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metoden i bilag V, del C, vil opfylde betingelserne i denne artikels stk. 10.
ca) hedeområder, der opretholder sammensætningen af naturlige arter og økologiske karakteristika og processer.
Dette stykke finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar 2008.
Første afsnit, med undtagelse af litra b) og c), og andet afsnit, finder også anvendelse på biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse."
d) Stk. 5 affattes således:
"5. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug eller skovbiomasse, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord, og overholdelse på nationalt eller subnationalt plan i overensstemmelse med kriterierne for minimering af risikoen for anvendelse af skovbiomasse fra ikkebæredygtig produktion, jf. stk. 6, kan indberettes af den kompetente nationale myndighed."
da) Følgende indsættes:
"5a. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra lande, der ikke har underskrevet Parisaftalen."
e) I stk. 6, første afsnit, foretages følgende ændringer:
i) Indledningen affattes således:
"Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, som tages i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), skal ikke produceres af primær træbiomasse, fuldt ud respektere affaldshierarkiet, som er fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, tage hensyn til princippet om kaskadeanvendelse, som er omhandlet i artikel 3, og de skal opfylde følgende kriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes træbiomasse fra ikkebæredygtig produktion:"
ii) Litra a), nr. iii), affattes således:
"iii) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder, græsarealer, hedeområder og tørvemoser, beskyttes med det formål at bevare biodiversitet og forebygge ødelæggelse af levesteder som fastsat i direktiv 2009/147/EF og direktiv 92/43/EØF, den gode miljøtilstand for havmiljøet, der fastsat i direktiv 2008/56/EF samt den økologiske tilstand for floder, der er fastsat i direktiv 2000/60/EF"
iii) Litra a), nr. iv), affattes således:
"iv) at fældningen udføres under sikring af opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at forebygge negative virkninger på en sådan måde, at fældning af stubbe og rødder, der ikke er egnede til materialeanvendelse, f.eks. ved hjælp af bæredygtige skovforvaltningspraksisser, forringelse af primærskove eller skove med gamle vækster eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord forhindres, forhindre store rydninger, medmindre dette fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold, sikre lokalt og økologisk passende tærskler for udvindingen af dødt træ og sikre krav om anvendelse af skovningssystemer, der minimerer indvirkningen på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetstræk og levesteder: "
v) ▌Litra b), nr. iv), affattes således:
"iv) at fældningen udføres under sikring af opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at forebygge negative virkninger på en sådan måde, at fældning af stubbe og rødder, der ikke er egnede til materialeanvendelse, f.eks. ved hjælp af bæredygtige skovforvaltningspraksisser, forringelse af primærskove eller skove med gamle vækster eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord forhindres, forhindre store rydninger, medmindre dette fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold, sikre lokalt og økologisk passende tærskler for udvindingen af dødt træ og sikre krav om anvendelse af skovningssystemer, der minimerer indvirkningen på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetstræk og levesteder:"
fa) Følgende indsættes:
"7a. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler fremstillet af skovbiomasse må ikke overstige det loft for anvendelsen af skovbiomasse, der er fastsat på nationalt plan, og som er i overensstemmelse med medlemsstatens mål for vækst i kulstofdræn som defineret i forordning ... [den reviderede forordning (EU) 2018/841]."
g) Stk. 10, første afsnit, litra d), affattes således:
"d) mindst 70 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsler anvendt i anlæg indtil den 31. december 2025, og 80 % fra den 1. januar 2026."
ga) I stk. 11 affattes indledningen således:
"Elektricitet fra biomassebrændsler må alene tages i betragtning med henblik på de i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis de anvendte brændsler ikke omfatter primær træbiomasse og den opfylder et eller flere af følgende krav."
gb) Stk. 14 affattes således:
"14. Med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål kan medlemsstaterne indføre yderligere kriterier for biobrændstoffers, flydende biobrændslers og biomassebrændslers bæredygtighed."
(19) Følgende indsættes som artikel 29a:
"Artikel 29a
Kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel
1. Energi fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, medregnes kun i medlemsstaternes andel af vedvarende energi og de mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, artikel 15a, stk. 1, artikel 22a, stk. 1, artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 4, og artikel 25, stk. 1, hvis besparelserne i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelsen af disse brændstoffer er på mindst 70 %.
2. Energi fra genanvendt kulstofbrændsel kan kun medregnes i det reduktionsmål for drivhusgasemissioner, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), hvis besparelserne i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelsen af disse brændstoffer er på mindst 70 %.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendt kulstofbrændsel. Metoden skal sikre, at der ikke sker godskrivning for undgåede emissioner for CO2, hvis opsamling allerede har modtaget en emissionsgodskrivning i henhold til andre retlige bestemmelser. Kulstofindholdet i affaldet og frigivelsen heraf til atmosfæren skal medtages i metoden.
Metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelserne fra genanvendt kulstofbrændsel skal under alle omstændigheder, og i et livcyklusperspektiv, tage hensyn til det indlejrede kulstof."
(19a) Følgende indsættes som artikel 29b:
"Artikel 29b
Bæredygtighedskriterier for vandkraftværker
Til de formål, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), skal energi, der genereres af vandkraft, produceres på et anlæg, der i henhold til direktiv 2000/60/EF og navnlig artikel 4 og 11 i dette direktiv har gennemført alle teknisk gennemførlige og økologisk relevante afbødende foranstaltninger med henblik på at reducere negative indvirkninger på vand samt foranstaltninger til fremme af beskyttede habitater og arter, som er direkte afhængige af vand, der som minimum omfatter følgende foranstaltninger:
a) befordring af effektiv fiskevandring med og mod strømmen
b) til enhver tid sikring af et minimum af økologisk vandføring.
Vandkraftværker, der blev taget i brug efter den 31. december 2022, skal desuden overholde følgende betingelse:
a) de må ikke være beliggende på et sted, der er prioriteret til fjernelse af hindringer med henblik på at opnå longitudinal konnektivitet for at nå målet om floder, der flyder frit, jf. biodiversitetsstrategien"
(20) Artikel 30 ændres således:
a) I stk. 1, første afsnit, affattes indledningen således:
"Hvor vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel skal tages i betragtning i forbindelse med de mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, artikel 15a, stk. 1, artikel 22a, stk. 1, artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 4, og artikel 25, stk. 1, kræver medlemsstaterne, at de økonomiske aktører dokumenterer via obligatoriske uafhængige og offentligt tilgængelige revisioner, at bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, for vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel er opfyldt. Til dette formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der:"
b) Stk. 3, første og andet afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, at der tages hensyn til EU's biodiversitetsmål, og at de økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat og offentligheden. Medlemsstaterne godkender uafhængige udbydere af revisionstjenester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008 med henblik på at afgive en udtalelse om de forelagte oplysninger og fremlægge dokumentation for, at dette er sket. Med henblik på at overholde artikel 29, stk. 3, litra a), b) og d), artikel 29, stk. 4, litra a), artikel 29, stk. 5, artikel 29, stk. 6, litra a), og artikel 29, stk. 7, litra a), kan første eller anden parts revision anvendes indtil til skovbiomassens første indsamlingssted. Revisionen skal bekræfte, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder ved en kontrol, som sikrer, at materialer ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt. Den skal evaluere frekvensen og metoden i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed.
De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om de vedvarende brændstoffer og det genanvendte kulstofbrændsel er produceret inden for Unionen eller er importeret. Oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råstof for biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne for hver brændstofleverandør stilles til rådighed for forbrugerne på en ajourført, let tilgængelig og brugervenlig måde på operatørernes, leverandørernes og de relevante kompetente myndigheders websteder samt på tankstationer og ajourføres en gang om året."
c) Stk. 4, første afsnit, affattes således:
"Kommissionen kan træffe afgørelse om, at frivillige nationale eller internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel, leverer nøjagtige data om drivhusgasemissionsbesparelser med henblik på artikel 29, stk. 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, påviser overholdelsen af artikel 27, stk. 3, og artikel 31a, stk. 5, eller påviser, at partier af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 29, stk. 2-7. Operatørerne kan i forbindelse med deres påvisning af, at kriterierne fastsat i artikel 29, stk. 6 og 7, er opfyldt, forelægge den krævede dokumentation direkte på kildeområdeniveau. Kommissionen kan med henblik på artikel 29, stk. 3, første afsnit, litra c), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion."
ca) Stk. 4, andet afsnit, affattes således:
"Kommissionen kan beslutte, at disse ordninger indeholder nøjagtige oplysninger om trufne foranstaltninger med henblik på beskyttelse af jordbund, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed ▌."
d) Stk. 6 affattes således:
"6. Medlemsstaterne kan oprette nationale ordninger, hvor overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, i overensstemmelse med den metode, der er udviklet i henhold til artikel 29a, stk. 3, verificeres i hele sporbarhedskæden med deltagelse af de kompetente nationale myndigheder. Disse ordninger kan også anvendes til at verificere nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, som de økonomiske aktører har registreret i EU-databasen, til at påvise overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, og til certificering af biobrændsel, flydende biobrændsel og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen.
En medlemsstat kan give meddelelse om en sådan national ordning til Kommissionen. Kommissionen prioriterer vurderingen af en sådan ordning med henblik på at lette gensidig bilateral og multilateral anerkendelse af disse ordninger. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemme, hvorvidt en således meddelt national ordning opfylder betingelserne fastsat i dette direktiv. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34, stk. 3.
Er afgørelsen positiv, må andre ordninger, der er anerkendt af Kommissionen i henhold til denne artikel, ikke afvise gensidigt at anerkende den pågældende medlemsstats nationale ordning, hvad angår kontrol af overholdelsen af de kriterier, for hvilke den er blevet anerkendt af Kommissionen.
For anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 20 MW indfører medlemsstaterne forenklede nationale verifikationsordninger for at sikre opfyldelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10."
e) Stk. 9, første afsnit, affattes således:
"9. Såfremt en økonomisk aktør fremlægger dokumentation eller data, der er opnået i overensstemmelse med en ordning, der har været genstand for en afgørelse i henhold til stk. 4 eller 6, kan en medlemsstat ikke kræve, at den økonomiske aktør fremlægger yderligere dokumentation for, at de elementer, der er omfattet af ordningen, og som Kommissionen har anerkendt ordningen for, er overholdt."
f) Stk. 10 affattes således:
"10. På anmodning af en medlemsstat, som kan være på grundlag af en anmodning fra en økonomisk aktør, undersøger Kommissionen på grundlag af al tilgængelig dokumentation, om bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, er opfyldt får så vidt angår en kilde til vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel.
Senest seks måneder efter modtagelsen af en sådan anmodning og i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3, bestemmer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvorvidt den pågældende medlemsstat:
a) kan tage vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 29, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, eller
b) uanset nærværende artikels stk. 9 kan kræve, at leverandører af kilden til vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel, fremlægger yderligere dokumentation for overholdelse af disse bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner og drivhusgasemissionsbesparelsestærskler."
▌
(22) Følgende artikel indsættes:
"Artikel 31a
EU-database
1. Senest ... [tre måneder efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] sikrer Kommissionen, at der oprettes en EU-database, som gør det muligt at spore biomassebrændstoffer, flydende og gasformige vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler ("EU-databasen").
2. Medlemsstaterne pålægger de pågældende økonomiske aktører rettidigt at indlæse nøjagtige oplysninger om gennemførte transaktioner og om disse brændstoffers bæredygtighedskriterier i databasen, herunder deres drivhusgasemissioner for hele deres livscyklus fra produktionsstedet til det tidspunkt, hvor de forbruges i Unionen. Det sammenkoblede gassystem skal anses for at være ét enkelt massebalancesystem. Oplysninger om tilførsler og udtrækninger skal angives i EU-databasen for gasformige brændstoffer. Oplysninger om, hvorvidt der er ydet støtte til produktion af et bestemt parti brændstof, og i givet fald fra hvilken type støtteordning, skal også indgå i databasen.
Hvor det er hensigtsmæssigt for at forbedre sporbarheden af data i hele forsyningskæden, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 med henblik på yderligere at udvide omfanget af de oplysninger, der skal medtages i EU-databasen, til at omfatte relevante data fra produktions- eller indsamlingsstedet for de råvarer, der anvendes til brændstofproduktionen.
Medlemsstaterne kræver, at brændstofleverandørerne indlæser de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at kravene i artikel 25, stk. 1, første afsnit, er opfyldt, i Unionens database.
Uanset stk. 1-3 bør de økonomiske aktører for gasformige vedvarende brændstoffer og for gasformige brændstoffer, der tilføres det europæiske gassystem, indføre oplysninger om de gennemførte transaktioner og bæredygtighedskriterierne og andre relevante oplysninger, såsom drivhusgasemissioner fra brændstofferne frem til indsprøjtningspunktet til det sammenkoblede gassystem, hvor massebalanceringssporbarhedssystemet suppleres af oprindelsesgarantier.
3. Medlemsstaterne har adgang til EU-databasen med henblik på overvågning og kontrol af data.
4. Hvis der er udstedt oprindelsesgarantier for produktion af et parti vedvarende gasser, sikrer medlemsstaterne, at disse oprindelsesgarantier annulleres, efter at sendingen af partiet af vedvarende gas er trukket tilbage fra det europæiske sammenkoblede gassystem.
5. Medlemsstaterne sikrer, at nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, som de økonomiske aktører indlæser i databasen, kontrolleres, f.eks. ved hjælp af frivillige eller nationale ordninger eller systemer for oprindelsesgaranti.
5a. Databasen gøres offentligt tilgængelig på en åben, gennemsigtig og brugervenlig måde og holdes ajour.
Kommissionen offentliggør årlige rapporter, som er tilgængelige for den brede offentlighed, om de oplysninger, der er blevet indberettet i Unionens database, herunder mængderne, den geografiske oprindelse og typen af råstof for vedvarende brændstoffer, kulstoffattige brændstoffer."
(22 a) Artikel 33 ændres således:
a) Stk. 3, første afsnit, affattes således:
"3. I 2025 forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag om de lovgivningsmæssige rammer til fremme af energi fra vedvarende energikilder for perioden efter 2030."
b) I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:
"Ved udarbejdelsen af det i første afsnit omhandlede lovgivningsforslag tager Kommissionen hensyn til:
a) rådgivning fra det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer, der er oprettet i henhold til artikel 10a i forordning (EF) nr. 401/2009
b) det fremskrevne vejledende EU-drivhusgasbudget, således som de er formuleret i artikel 4, stk. 4, i direktiv (EU) 2021/1119
c) de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som medlemsstaterne har forelagt senest den 30. juni 2024 i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999
d) de indhøstede erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, herunder dets bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier samt
e) den teknologiske udvikling inden for energi fra vedvarende kilder."
c) Følgende stykke tilføjes:
"4a. Senest ... [to år efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] gennemgår Kommissionen gennemførelsen af dette direktiv og offentliggør en rapport med konklusionerne af sin gennemgang. Gennemgangen omfatter navnlig undersøgelse af:
a) de eksterne virkninger af anvendelsen af vedvarende energi og dens indvirkning på miljøet
b) de socioøkonomiske fordele ved gennemførelsen af dette direktiv
c) status for gennemførelsen af relaterede vedvarende energiinitiativer under RepowerEU
d) hvorvidt stigningen i efterspørgslen efter elektricitet i transport-, industri-, bygge-, varme- og kølesektoren og efter vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, imødekommes af en tilsvarende kapacitet til produktion af vedvarende energi.
Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne tilpasser løbende de administrative procedurer til bedste praksis og træffer alle andre foranstaltninger, der kan forenkle gennemførelsen af dette direktiv og reducere de involverede aktørers og berørte sektorers omkostninger i forbindelse med overholdelsen."
(23) Artikel 35 ændres således:
a) Stk. 2 affattes således:
"Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 29a, stk. 3, artikel 26, stk. 2, fjerde afsnit, artikel 26, stk. 2, femte afsnit, artikel 27, stk. 1, andet afsnit, artikel 27, stk. 3, fjerde afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, artikel 31, stk. 5, andet afsnit, og artikel 31a, stk. 2, andet afsnit, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [dette ændringsdirektivs ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode."
b) Stk. 4 affattes således:
"Den i artikel 7, stk. 3, femte afsnit, artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 29a, stk. 3, artikel 26, stk. 2, fjerde afsnit, artikel 26, stk. 2, femte afsnit, artikel 27, stk. 1, andet afsnit, artikel 27, stk. 3, fjerde afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, artikel 31, stk. 5, og artikel 31a, stk. 2, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft."
c) Stk. 7 affattes således:
"En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 3, femte afsnit, artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 29a, stk. 3, artikel 26, stk. 2, fjerde afsnit, artikel 26, stk. 2, femte afsnit, artikel 27, stk. 1, andet afsnit, artikel 27, stk. 3, fjerde afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, artikel 31, stk. 5, og artikel 31a, stk. 2, andet afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
(24) Bilagene ændres som anført i bilagene til nærværende direktiv.
Artikel 2
Ændringer af forordning (EU) 2018/1999
(1) Artikel 2 ændres således:
a) Nr. 11 affattes således:
"11) "Unionens 2030-mål for energi og klima": det EU-dækkende bindende mål, der skal nås senest i 2030, om en reduktion i Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien på mindst 40 % i forhold til 1990, Unionens bindende mål for vedvarende energi i 2030 i henhold til artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001, det overordnede mål på EU-plan om, at energieffektiviteten i 2030 skal være forbedret med mindst 32,5 %, og målet om, at 15 % af elnettet skal være sammenkoblet i 2030, samt eventuelle andre mål i denne henseende for 2030, der vedtages senere af Det Europæiske Råd eller af Europa-Parlamentet og af Rådet"
b) Nr. 20, litra b), affattes således:
"b) i forbindelse med Kommissionens henstillinger på baggrund af vurderingen i henhold til artikel 29, stk. 1, litra b), med hensyn til energi fra vedvarende energikilder, en medlemsstats tidlige gennemførelse af sit bidrag til Unionens bindende mål for vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001, målt i forhold til de nationale referencepunkter for vedvarende energi"
(2) Artikel 4, litra a), nr. 2), affattes således:
"2) for vedvarende energis vedkommende:
med henblik på at nå Unionens bindende mål for vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001, et bidrag til opfyldelsen af dette mål i form af medlemsstatens andel af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030 med en vejledende forløbskurve for bidraget fra og med 2021. Den vejledende forløbskurve skal senest i 2022 nå et referencepunkt på mindst 18 % af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem den pågældende medlemsstats bindende nationale 2020-mål og dens bidrag til 2030-målet. Den vejledende forløbskurve skal senest i 2025 nå et referencepunkt på mindst 43 % af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem den pågældende medlemsstats bindende nationale 2020-mål og dens bidrag til 2030-målet. Den vejledende forløbskurve skal senest i 2027 nå et referencepunkt på mindst 65 % af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem den pågældende medlemsstats bindende nationale 2020-mål og dens bidrag til 2030-målet
Den vejledende forløbskurve skal senest i 2030 mindst nå medlemsstatens planlagte bidrag. Hvis en medlemsstat forventer at overgå sit bindende nationale 2020-mål, kan dens vejledende forløbskurve starte på det niveau, som det forventes at opnå. Medlemsstaternes vejledende forløb skal samlet lede op til Unionens referencepunkter i 2022, 2025 og 2027 og til Unionens bindende mål for vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001. En medlemsstat kan, uafhængigt af dens bidrag til Unionens mål og dens vejledende forløbskurve med henblik på denne forordning, frit fastsætte højere ambitioner for dens nationale politikker"
(3) Artikel 5, stk. 2, affattes således:
"2. Medlemsstaterne skal i fællesskab sikre, at summen af deres bidrag udgør mindst niveauet for Unionens bindende mål for vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001."
(4) Artikel 29, stk. 2, affattes således:
"2. Hvad angår vedvarende energi, skal Kommissionen som led i sin i stk. 1 omhandlede vurdering vurdere de opnåede fremskridt mht. andelen af energi fra vedvarende energikilder i Unionens endelige bruttoenergiforbrug på grundlag af en vejledende EU-forløbskurve, der tager udgangspunkt i 20 % i 2020, når referencepunkter på mindst 18 % i 2022, 43 % i 2025 og 65 % i 2027 af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem Unionens 2020-mål for vedvarende energi og Unionens 2030-mål for vedvarende energi og når Unionens bindende mål for vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001."
Artikel 3
Ændringer af direktiv 98/70/EF
I direktiv 98/70/EF foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 1 affattes således:
"Artikel 1
Anvendelsesområde
I dette direktiv fastsættes, for så vidt angår vejgående køretøjer og ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads på indre vandveje, når de ikke er til søs), landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs, med udgangspunkt i sundheds- og miljømæssige hensyn tekniske specifikationer for brændstoffer til brug i motorkøretøjer med styret tænding og motorkøretøjer med kompressionstænding, under hensyntagen til de tekniske krav til disse motorer."
(2) Artikel 2 ændres således:
a) Nr. 1), 2) og 3) affattes således:
"1. "benzin" ethvert flygtigt mineralolieprodukt, som henhører under KN-kode 2710 12 41, 2710 12 45 og 2710 12 49, og som er bestemt til brug som brændstof i forbrændingsmotorer med styret tænding til fremdrift af motorkøretøjer
2. "dieselolie": gasolie, som henhører under KN-kode 2710 19 43[27] som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 715/2007[28] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 595/2009[29], og som anvendes til fremdrift af motorkøretøjer
"3. "gasolier, som er bestemt til brug i mobile ikkevejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads på indre vandveje), landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer": ethvert mineraloliebaseret flydende brændstof, der henhører under KN-kode 27101943[30], som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU[31], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013[32] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628[33], og som er bestemt til anvendelse i motorer med kompressionstænding".
b) Nr. 8 og 9 affattes således:
"8. "brændstofleverandør" som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 38), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001[34]
"9. "biobrændstoffer" som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 33), i direktiv (EU) 2018/2001".
(3) Artikel 4 ændres således:
a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne kræver, at leverandørerne sikrer, at der markedsføres diesel med et indhold af fedtsyremethylestere (FAME) på op til 7 %."
b) Stk. 2 affattes således:
"2. Medlemsstaterne sikrer, at det højest tilladte svovlindhold i gasolie bestemt til brug i mobile ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads på indre vandveje), landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer højst er 10 mg/kg. Medlemsstaterne sikrer, at andre flydende brændstoffer end disse gasolier kun kan anvendes i fartøjer til sejlads ad indre vandveje og fritidsfartøjer, hvis svovlindholdet i disse flydende brændstoffer ikke overstiger det højest tilladte indhold i disse gasolier."
(4) Artikel 7a til 7e udgår.
(5) Artikel 9 ændres således:
a) I stk. 1 udgår litra g), h), i) og k).
b) Stk. 2 udgår.
(6) Bilag I, II, IV og V ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende direktiv.
Artikel 4
Overgangsbestemmelser
(1) Medlemsstaterne sikrer, at de data, der indsamles og indberettes til den myndighed, som medlemsstaten har udpeget, for året [OP: replace by calendar year during which the repeal takes effect], eller en del deraf i henhold til artikel 7a, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 7a, stk. 7, i direktiv 98/70/EF, som udgår ved artikel 3, stk. 4, i nærværende direktiv, forelægges for Kommissionen.
(2) Kommissionen medtager de data, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, i enhver rapport, som den er forpligtet til at forelægge i henhold til direktiv 98/70/EF.
Artikel 5,
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2023. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 6
Ophævelse
Rådets direktiv (EU) 2015/652[35] ophæves med virkning fra den [OP: replace by calendar year during which the repeal takes effect].
Artikel 7
Ikrafttræden
Senest i december 2024 forelægger Kommissionen en omfattende konsekvensanalyse af de kombinerede og kumulative virkninger af "Fit for 55"-pakken, herunder dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG I
I bilagene til direktiv (EU) 2018/2001 foretages følgende ændringer:
(1) I bilag I slettes den sidste række i tabellen
▌
(3) Bilag III affattes således:
ENERGIINDHOLDET I BRÆNDSTOFFER
Brændstof |
Energiindhold pr. vægtenhed (nedre brændværdi, MJ/kg) |
Energiindhold pr. volumenenhed (nedre brændværdi, MJ/l) |
BRÆNDSTOFFER FRA BIOMASSE OG/ELLER FRA FORARBEJDNING AF BIOMASSE |
|
|
Biopropan |
46 |
24 |
Ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet af olieplanter ved presning, ekstraktion eller lignende processer, som kan være rå eller raffineret, men ikke kemisk modificeret) |
37 |
34 |
Biodiesel — fedtsyremethylester (methylester fremstillet af olie med biomasseoprindelse) |
37 |
33 |
Biodiesel — fedtsyreethylester (ethylester fremstillet af olie med biomasseoprindelse) |
38 |
34 |
Biogas, som kan renses til naturgaskvalitet |
50 |
— |
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for diesel |
44 |
34 |
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for benzin |
45 |
30 |
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for jetbrændstof |
44 |
34 |
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for LPG |
46 |
24 |
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for diesel |
43 |
36 |
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for benzin |
44 |
32 |
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for jetbrændstof |
43 |
33 |
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for LPG |
46 |
23 |
VEDVARENDE BRÆNDSTOFFER, SOM KAN FREMSTILLES AF FORSKELLIGE VEDVARENDE ENERGIKILDER, HERUNDER BIOMASSE |
|
|
Methanol fra vedvarende energikilder |
20 |
16 |
Ethanol fra vedvarende energikilder |
27 |
21 |
Propanol fra vedvarende energikilder |
31 |
25 |
Butanol fra vedvarende energikilder |
33 |
27 |
Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter, til brug som erstatning for diesel) |
44 |
34 |
Fischer-Tropsch-benzin (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter fremstillet af biomasse, til brug som erstatning for benzin) |
44 |
33 |
Fischer-Tropsch-jetbrændstof (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter fremstillet af biomasse, til brug som erstatning for jetbrændstof) |
44 |
33 |
Fischer-Tropsch-LPG (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter, til brug som erstatning for LPG) |
46 |
24 |
DME (dimethylether) |
28 |
19 |
Brint fra vedvarende energikilder |
120 |
— |
Bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra ethanol) |
36 (heraf 37 % fra vedvarende energikilder) |
27 (heraf 37 % fra vedvarende energikilder) |
MTBE (methyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra methanol) |
35 (heraf 22 % fra vedvarende energikilder) |
26 (heraf 22 % fra vedvarende energikilder) |
TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud fra ethanol) |
38 (heraf 29 % fra vedvarende energikilder) |
29 (heraf 29 % fra vedvarende energikilder) |
TAME (tert-amylmethylether, der er fremstillet ud fra methanol) |
36 (heraf 18 % fra vedvarende energikilder) |
28 (heraf 18 % fra vedvarende energikilder) |
THxEE (tert-hexylethylether, der er fremstillet ud fra ethanol) |
38 (heraf 25 % fra vedvarende energikilder) |
30 (heraf 25 % fra vedvarende energikilder) |
THxME (tert-hexylmethylether, der er fremstillet ud fra methanol) |
38 (heraf 14 % fra vedvarende energikilder) |
30 (heraf 14 % fra vedvarende energikilder) |
BRÆNDSTOFFER FRA IKKEVEDVARENDE ENERGIKILDER |
|
|
Benzin |
43 |
32 |
Diesel |
43 |
36 |
Brint fra ikkevedvarende energikilder |
120 |
— |
(4) I bilag IV foretages følgende ændringer:
a) Overskriften affattes således:
"UDDANNELSE OG CERTIFICERING AF INSTALLATØRER OG DESIGNERE AF ANLÆG TIL VEDVARENDE ENERGI"
b) Indledningen og punkt 1 affattes således:
"De i artikel 18, stk. 3, omhandlede certificeringsordninger og uddannelsesprogrammer eller tilsvarende kvalificeringsordninger skal baseres på følgende kriterier:
1. Certificeringsprocessen skal være gennemsigtig og nøje fastlagt af medlemsstaterne eller det administrative organ, de udpeger."
c) Følgende indsættes som punkt 1a og 1b:
"1a. De certifikater, der udstedes af certificeringsorganer, skal være klart defineret og lette at identificere for arbejdstagere og erhvervsudøvere, der ønsker at opnå certificering.
1b. Certificeringsprocessen skal sikre, at installatørerne kan installere anlæg af høj kvalitet, der fungerer pålideligt."
d) Punkt 2 og 3 affattes således:
"2. Installatører af biomasseanlæg, varmepumpeanlæg, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi ▌og termisk solenergi samt lagring og efterspørgselsreaktionsteknologier, herunder ladestandere, skal være certificeret af et anerkendt uddannelsesprogram eller uddannelsessted eller formelle kvalifikationsordninger i henhold til national lovgivning.
3. Uddannelsessteder og -programmer anerkendes af medlemsstaterne eller de administrative organer, de udpeger. Det anerkendende organ skal sørge for, at uddannelsesstedet løbende tilbyder uddannelses-, opkvalificerings- og omskolingsprogrammer, som er af høj kvalitet, er inkluderende og har god dækning både regionalt og nationalt.
Uddannelsesstedet skal råde over tilstrækkeligt teknisk udstyr til at kunne tilbyde praktisk uddannelse, herunder tilstrækkeligt laboratorieudstyr eller tilsvarende.
Uddannelsesstedet skal ud over grunduddannelsen tilbyde kortere emnespecifikke genopfrisknings- og opkvalificeringskurser organiseret i uddannelsesmoduler, der giver installatører og designere mulighed for at opnå nye kompetencer, udvide eller diversificere deres færdigheder på tværs af flere teknologier og i kombinationer heraf. Uddannelsesstedet skal sikre, at uddannelsen tilpasses nye vedvarende teknologier i forbindelse med bygninger, industri og landbrug. Uddannelsesstederne skal anerkendte erhvervede relevante færdigheder.
Uddannelsesprogrammerne og -modulerne skal udformes, så de muliggør livslang læring i anlæg for vedvarende energi, og de skal være forenelige med erhvervsuddannelse for førstegangsjobsøgende og voksne, der ønsker omskoling eller ny beskæftigelse.
Uddannelsesprogrammerne udformes med henblik på at lette erhvervelsen af kvalifikationer inden for forskellige teknologier og løsninger og undgå begrænset specialisering inden for et bestemt mærke eller en bestemt teknologi. Uddannelsesstedet kan være producenten af udstyret eller anlægget, institutter eller foreninger."
da) Punkt 5 affattes således:
"5. Uddannelseskurset skal afsluttes med aflæggelse af en prøve med henblik på udstedelse af et certifikat eller et kvalifikationsbevis. Prøven skal omfatte en praktisk vurdering af, om kedler og ovne til biomasse, varmepumpeanlæg, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi, solvarmeanlæg eller lagring og efterspørgselsreaktionsteknologier, herunder ladestandere, er korrekt installeret."
e) I punkt 6, litra c), tilføjes følgende litra iv) og v):
"iv) viden om gennemførligheds- og designundersøgelser
v) viden om boring, hvis der er tale om geotermiske varmepumper."
(5) I bilag V, del C, foretages følgende ændringer:
a) Punkt 5) og 6) affattes således:
"5. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, eec, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. Hvis de foreligger, anvendes de disaggregerede standardværdier for N2O-emissioner fra jord som fastsat i del D ved beregningen. Det er tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis ud fra data om grupper af landbrug som et alternativ til brugen af faktiske værdier.
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis de ikke har risiko for at få en negativ indvirkning på biodiversiteten. Der skal desuden forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler[36]."
b) Punkt 15 udgår.
c) Nr. 18 affattes således:
"18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs, og eccr, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. ▌Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet."
(6) I bilag VI, del B, foretages følgende ændringer:
a) Punkt 5) og 6) affattes således:
"5. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, eec, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. Hvis de foreligger, anvendes de disaggregerede standardværdier for N2O-emissioner fra jord som fastsat i del D ved beregningen. Det er tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis ud fra data om grupper af landbrug som et alternativ til brugen af faktiske værdier.
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis de ikke har risiko for at få en negativ indvirkning på biodiversiteten. Der skal desuden forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler[37]."
b) Punkt 15 udgår.
c) Nr. 18 affattes således:
"18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningerne under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs and eccr, som finder sted til og med sidste procestrin i fremstillingen af biproduktet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen.
For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.
Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. ▌
Hvis der er tale om biomassebrændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet."
6a) I bilag VI indføjes følgende del Ba:
"Ba.
Råstoffer til biomassebrændsler til brug i stationære anlæg uden for transportsektoren, herunder følgende punkter:
1. Biomassefraktion af restprodukter og affald i den primære fødevareforarbejdningsindustri:
a) roeaffald (kun til eget brug internt i sektoren)
b) urter og blade fra roevask
c) kornavner og frugtskaller
d) biomassefraktion af industriaffald, der ikke er egnet til brug i fødevare- og foderkæden
e) den fiberholdige fraktion af sukkerroer efter udvinding af diffusionssaft, blade og stilke og andre væsker, der opnås efter udvinding af sukker.
2. Biomassefraktion af slam fra spildevandsbehandling i den primære fødevareforarbejdningsindustri.
(7) I bilag VII erstattes henvisningen til artikel 7, stk. 4, i definitionen af "Qusable" af en henvisning til artikel 7, stk. 3.
(8) Bilag IX ændres således:
a) I del A affattes indledningen således:
"Råstoffer til produktion af biogas til transport og avancerede biobrændstoffer:"
b) I del B affattes indledningen således:
"Råstoffer til produktion af biobrændstoffer og biogas til transport, hvis bidrag til opfyldelsen af målet for reduktion af drivhusgasemissioner i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), begrænses".
BILAG II
I bilag I, II, IV og V til direktiv 98/70/EF foretages følgende ændringer:
(1) I bilag I foretages følgende ændringer:
a) Teksten i fodnote 1 affattes således:
"1) Prøvningsmetoderne er de i EN 228:2012 og A1:2017 anførte metoder. Medlemsstaterne kan vedtage en anden analysemetode end EN 228:2012 og A1:2017, hvis dens nøjagtigheds- og præcisionsniveau er mindst lige så højt som for den analysemetode, den erstatter."
b) Teksten i fodnote 2 affattes således:
"2) De i specifikationerne anførte værdier er "sande værdier". Opstillingen af grænseværdierne bygger på EN ISO 4259-1:2017/A1:2021 ‘Petroleum and related products — Precision of measurement methods and results – Part 1: Determination of precision data in relation to methods of test" og ved fastsættelsen af en minimumsværdi er der medregnet en minimumsdifference på 2R over nul (R = reproducerbarhed). Resultaterne af de individuelle målinger skal fortolkes på grundlag af kriterierne i EN ISO 4259-2:2017/A1:2019."
c) Teksten i fodnote 6 affattes således:
"6) Andre monovalente alkoholer og ethere, hvis slutkogepunkt ikke er højere end det slutkogepunkt, der er fastsat i EN 228:2012 og A1:2017."
(2) Bilag II ændres således:
a) I tabellens sidste linje, "FAME-indhold — EN 14078" ændres tallet i sidste kolonne "Grænseværdier", "Maksimum", fra "7,0" til "10,0".
b) Teksten i fodnote 1 affattes således:
"1) Prøvningsmetoderne er de i EN 590:2013 og A1:2017 anførte metoder. Medlemsstaterne kan vedtage en anden analysemetode end EN 590:2013 og A1:2017, hvis dens nøjagtigheds- og præcisionsniveau er mindst lige så højt som for den analysemetode, den erstatter."
c) Teksten i fodnote 2 affattes således:
"2) De anførte værdier er "sande værdier". Opstillingen af grænseværdierne bygger på EN ISO 4259-1:2017/A1:2021 "Petroleum and related products — Precision of measurement methods and results – Part 1: Determination of precision data in relation to methods of test" og ved fastsættelsen af en minimumsværdi er der medregnet en minimumsdifference på 2R over nul (R = reproducerbarhed). Resultaterne af de individuelle målinger skal fortolkes på grundlag af kriterierne i EN ISO 4259-2:2017/A1:2019."
(3) Bilag IV og V udgår.
BEGRUNDELSE
Vejledende princip – med lovgivningsmæssige rammer og markedsøkonomi om klimaneutralitet
Revisionen af direktivet om fremme af vedvarende energi (RED III), hvor andelen af vedvarende energi i det samlede bruttoenergiforbrug er steget fra 32 % til 40 % i 2030, er afgørende for Europas bidrag til Parisaftalen. Det yderst krævende mål kan kun nås gennem en massiv udvidelse af vedvarende energi på alle områder med innovativ teknologi. Målet understøtter Europas ambition om at styrke det globale innovationslederskab inden for miljøteknologi.
Ambitiøse mål sætter rammerne for markedsbaserede løsninger inden for industri, bygningssektoren og transport. Målsætningerne skal være indbyrdes forbundne og må ikke føre til en dobbelt byrde for energiforbrugerne, f.eks. gennem prisfastsættelse eller mærkning i henhold til emissionshandelssystemet. En forøgelse af andelen af vedvarende energi – gennem elektrificering, anvendelse af elektricitetsbaserede brændstoffer og bioenergi – skal være teknologineutral og give mulighed for overgangsløsninger. Andelen på 40 % skal dog bestå af 100 % vedvarende energi. Målestokken er retningslinjerne i Parisaftalen.
Udnyttelse af synergierne i det indre marked – kortere godkendelsesprocedurer – stimulering af innovation
Kommissionens forslag tilsidesætter det europæiske indre markeds bidrag til energiomstillingen. I betragtning af genopretningsfondens skuffende energibalance opfordres der i denne betænkning også til en fordobling af ambitionerne for grænseoverskridende udvidelse af relevante net og andre infrastrukturprojekter for større medlemsstater. "Godkendelsesmærker" for projekter vedrørende vedvarende energi skal bidrage til at forkorte godkendelsesprocedurerne.
Energiomstillingsprojekter skal have høj juridisk prioritet i alle medlemsstater med fremskyndede planlægningsprocedurer. Med henblik på at stabilisere nettene med en stadig større andel af vedvarende energi er det vigtigt, at integrationen og sammenkoblingen af de europæiske energinet fortsat øges. Det skal bemærkes, at med udvidelsen af vedvarende energikilder holder udvidelsen og planlægningen af energinettet også trit med udviklingen, således at der også sikres en optimal udnyttelse af den vedvarende energi under oplagringen, f.eks. ved hjælp af netværksforbundne batterier. De skal være betydeligt mere gennemsigtige for forbrugerne med hensyn til lagerkapacitet, ladetilstand og slitage. Samtidig skal vi også sikre Europas konkurrenceevne gennem innovation. I betænkningen opfordres der f.eks. til, at 5 % af den fremtidige kapacitet mellem 2025 og 2035 i hver medlemsstat skal anvendes til innovative teknologier for vedvarende energi såsom bølge- og tidevandsteknologier.
Øget brug af brint – uden at begrænse tilgængeligheden af biomasse
Klimamålene kan kun nås, hvis alle tilgængelige muligheder for dekarbonisering i alle sektorer udnyttes fuldt ud. Kommissionens retningslinjer for produktion af vedvarende brint og vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO), er for komplicerede og skal forenkles uden at forårsage miljøskader. Brintproduktionen skal ikke forbeholdes visse anlæg i visse regioner på bestemte tidspunkter. Gennem brintkøbsaftaler/elkøbsaftaler og oprindelsesgarantier skal der skabes et moderne, digitaliseret markedsøkonomisk regelsæt, der forenkler import af brint. Kaskadeprincippet kan medføre en dobbelt byrde med hensyn til eksisterende affaldshierarkier og naturlige geografiske forskelle og bør være medlemsstaternes ansvar.
Industri, transport, bygninger – hurtigere til målet med fleksibilitet
Tilgangen med et bindende mål på 50 % for RFNBO som råmaterialer og energikilder i industrien anses for at være for ambitiøs og kan kun nås gennem hurtigere godkendelsesprocedurer, et solidt system med oprindelsesgarantier og accept af nogle få procentpoint kulstoffattig energi. Dette vil ikke ændre målet om 40 % vedvarende energi ved det endelige forbrug. Da en hurtigere forøgelse af brint synes mulig fra 2030, bør der fastsættes et mål på 70 % for vedvarende brint (ikke kulstoffattig) for 2035. Målet om vedvarende energi i bygningssektoren (49 %) er også meget krævende og skal ikke blot tage hensyn til elektrificering, men også til anvendelse af grøn fjernvarme og integration af vedvarende gas i det eksisterende gasnet.
På den anden side bør reduktionsmålet for drivhusgasser i transportsektoren hæves til 20 %. Samtidig bør delmålene for biobrændstoffer, syntetiske brændstoffer og e-brændstoffer øges for at give reelle signaler om teknologisk åbenhed og ligeledes give løsninger for økonomi-/transportsektorer og ‑regioner, der er vanskelige at elektrificere.
Finansiering: Der er behov for fleksible støtterammer, anvendelse af overgange til at fremskynde opfyldelsen af målene, øget import af grøn energi
Finansiel støtte og effektiv regulering vil være vigtig i de kommende år for at kompensere for virksomhedernes konkurrencemæssige ulemper. De nye mål for RED III skal bringes i overensstemmelse med kravene i EU's nye retningslinjer for statsstøtte (Retningslinjer for statsstøtte til klima, energi og miljø (CEEAG)) og direktivet om det indre marked for gas. Det bør også overvejes at medtage lavemissionsteknologier i sektormålene som en accelerator for CO2-reduktionen. Under alle omstændigheder skal RED III sætte skub i en omfattende importstrategi for import af grøn strøm og brint, som også tager hensyn til tilsvarende oprindelsesgarantier og produktionskriterier, og krediterer importen med henblik på at nå de overordnede mål eller sektormål.
Bedre konsekvensanalyser og mindre bureaukrati
Kommissionen kan kun fremlægge solide konsekvensanalyser for et maksimalt mål på 38-40 % besparelser. Forslag der går længere, kan ikke forsvares. Med dette direktiv er der indført en række krav og rapporteringspligter (database over energiforsyninger, oplysninger om batterier, kvalifikationscertifikater, adgang til fjernvarmenet fra tredjeparter, registrering af mindre produktionsanlæg). Disse skal kontrolleres eller undgås, hvis der er udstedt regler i medlemsstaterne. I overensstemmelse med "én ind, én ud"-princippet opfordres Kommissionen til at forelægge forslag om den administrative byrde for de erhvervsdrivende inden for en frist.
Rets- og investeringssikkerheden bør navnlig opnås gennem selve direktivet. Jeg agter derfor at sikre, at Kommissionens beslutningsbeføjelser er baseret på nærhed og proportionalitet. Følgelig er jeg derfor grundlæggende kritisk over for det store antal delegerede retsakter, som Kommissionen skal tildeles i direktivet om fremme af vedvarende energi.
I mellemtiden har vi nået et reguleringsniveau og en indbyrdes afhængighed i energisektoren, som man næppe kan overse (se RED III's indbyrdes afhængighed i grafen). Der er behov for en inklusiv tilgang, der kombinerer rapporteringspligter og dokumentationskrav for de økonomiske aktører.
UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET (24.5.2022)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652
(COM(2021)0557 – C9‑0329/2021 – 2021/0218(COD))
Ordfører for udtalelse: Hildegard Bentele
ÆNDRINGSFORSLAG
Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1
Forslag til direktiv
Betragtning 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(2) Vedvarende energi spiller en afgørende rolle med hensyn til at gennemføre den europæiske grønne pagt og opnå klimaneutralitet senest i 2050, eftersom energisektoren bidrager med over 75 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Ved at reducere disse drivhusgasemissioner bidrager vedvarende energi også til at tackle miljørelaterede udfordringer såsom tab af biodiversitet. |
(2) Vedvarende energi spiller en afgørende rolle med hensyn til at gennemføre den europæiske grønne pagt og opnå klimaneutralitet senest i 2050, eftersom energisektoren bidrager med over 75 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Ved at reducere disse drivhusgasemissioner bidrager vedvarende energi også til at tackle miljørelaterede udfordringer såsom biodiversitetstab og fødevareusikkerhed. |
Ændringsforslag 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2a) Vedvarende energi er en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling og bidrager direkte og indirekte til mange mål for bæredygtig udvikling (SDG), herunder fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, vand og sanitet. Vedvarende energikilder giver også omfattende socioøkonomiske fordele, skaber nye arbejdspladser og fremmer lokale industrier. |
Ændringsforslag 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2b) Det er ikke muligt at omlægge Unionens energi- og transportsystem til et system med energiuafhængighed og ren energi, der helt eller hovedsageligt bygger på vedvarende energi, inden for den givne tidsramme ved udelukkende at trække på EU-interne vedvarende ressourcer. For at mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer og import af sådanne er der brug for en bred og sammenhængende strategi, som også omfatter import af vedvarende energi og vedvarende brint fra udviklings- og LDC-partnerlande. En sådan strategi bør være en del af Unionens energipolitiske diplomati, der også fremmer omstillingen til grøn energi i udviklings- og navnlig LDC-partnerlande med henblik på at nå de internationale mål i Parisaftalen, 2030-dagsordenen og de globale SDG-mål. |
Ændringsforslag 4
Forslag til direktiv
Betragtning 2 c (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2c) Der er et enormt potentiale for Unionen og dens udviklingspartnerlande med hensyn til teknologisk samarbejde, projekter for vedvarende energi og eksport af ren energi og udvikling af større interkonnektivitet mellem rene energinet. Selv om investeringerne i vedvarende energi generelt vokser støt, er de fortsat koncentreret i en håndfuld regioner og lande. Regioner, der er domineret af udviklingslande og nye vækstlande, er konsekvent underrepræsenterede og tiltrækker kun ca. 15 % af de globale investeringer i vedvarende energi. Unionens energipartnerskaber bør være rettet mod projekter for produktion af vedvarende energi, støtte udviklingen af projekter for vedvarende energi og fastlægge retlige og finansielle rammer og bør omfatte levering af den nødvendige tekniske bistand og videnoverførsel i tæt samarbejde med den private sektor. Tilsagn om god forvaltningspraksis og et stabilt, langsigtet samarbejdsperspektiv bør være en betingelse for samarbejde med Unionen. Samarbejde om bæredygtig energi bør være en nøgleprioritet for egnede lande under Global Gateway-initiativet. |
Ændringsforslag 5
Forslag til direktiv
Betragtning 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/20019 fastsætter et bindende EU-mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal udgøre mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug senest i 2030. I henhold til klimaplanen skal andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug øges til 40 % senest i 2030 for at nå Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner10. Derfor er det nødvendigt at hæve det mål, der er fastsat i artikel 3 i nævnte direktiv. |
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/20019 fastsætter et bindende EU-mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal udgøre mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug senest i 2030. I henhold til klimaplanen skal andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug øges til 45 % senest i 2030 for at nå Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner10. Derfor er det nødvendigt at hæve det mål, der er fastsat i artikel 3 i nævnte direktiv. |
_________________ |
_________________ |
9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82). |
9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82). |
10 Punkt 3 i meddelelse fra Kommissionen COM(2020) 562 final af 17.9.2020 — Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne. |
10 Punkt 3 i meddelelse fra Kommissionen COM(2020) 562 final af 17.9.2020 — Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne. |
Ændringsforslag 6
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3a) Ud over indvirkningerne på arealanvendelsen risikerer den øgede efterspørgsel efter biobrændstoffer at fastholde en landbrugsmodel, der bidrager til at mindske biodiversiteten og risikerer at øge presset på jord, der anvendes ulovligt til landbrugsformål. Væksten i forbruget af biobrændstoffer i medlemsstaterne og i udviklingslandene kan være en drivkraft for indirekte ændringer i arealanvendelsen og udsving i fødevarepriserne, hvilket udgør en trussel mod fødevaresikkerheden. Det er derfor vigtigt, at Unionens efterspørgsel efter vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO), ikke medfører ikkebæredygtige produktionsmodeller uden for Unionen. For at modvirke denne risiko bør RFNBO'er opfylde et sæt minimumskriterier, herunder vedrørende areal- og vandanvendelse, og må ikke være i konkurrence med lokalsamfundenes behov for vand, jord og energi og skal være i overensstemmelse med SDG-målene samt Parisaftalen og internationale aftaler om biodiversitet og miljø. Et hierarki af anvendelser af fødevare- og foderafgrøder bør indgå i de nationale politikker og støtteordninger for bioenergi, der udformes af hver enkelt medlemsstat og i partnerlandene. I tilfælde af alvorlige spændinger på landbrugsmarkederne bør fødevaresikkerheden prioriteres. |
Ændringsforslag 7
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4a) For at fremme den bæredygtige cirkulære økonomi og nå målene for deres udvikling bør avancerede biobrændstoffer og biogasser, der er fremstillet af råstoffer opført i del A i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001, og som ikke konkurrerer med fødevareforsyningssikkerheden, tælle dobbelt i forbindelse med opfyldelsen af det mål for reduktion af drivhusgasemissionsintensiteten, der er fastsat i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), i nævnte direktiv. |
Ændringsforslag 8
Forslag til direktiv
Betragtning 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(5) I kraft af den hurtige vækst og stigende omkostningskonkurrenceevne inden for elproduktion fra vedvarende energikilder kan denne dække en stigende andel af energiefterspørgslen — f.eks. ved brug af varmepumper til rumopvarmning eller ved brug af industriprocesser, der foretages ved lav temperatur, elektriske køretøjer til transport eller elektriske ovne i visse industrier. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan også anvendes til at producere syntetiske brændstoffer til forbrug i transportsektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfart og søtransport. En ramme for elektrificering skal muliggøre en robust og effektiv koordinering og udvide markedsmekanismerne for at matche både udbud og efterspørgsel i rum og tid, stimulere investeringer i fleksibilitet og bidrage til at integrere store andele af variabel produktion af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder fortsætter med at stige i et passende tempo for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en ramme, der omfatter markedskompatible mekanismer til at tackle de resterende hindringer for at have sikre og tilstrækkelige elektricitetssystemer, der er egnede til et højt niveau af vedvarende energi, samt lagringsfaciliteter, der er fuldt integreret i elektricitetssystemet. Denne ramme skal navnlig tackle de resterende hindringer, herunder ikkefinansielle hindringer, såsom utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne til at behandle et stigende antal ansøgninger om tilladelse. |
(5) I kraft af den hurtige vækst og stigende omkostningskonkurrenceevne inden for elproduktion fra vedvarende energikilder kan denne dække en stigende andel af energiefterspørgslen — f.eks. ved brug af varmepumper til rumopvarmning eller ved brug af industriprocesser, der foretages ved lav temperatur, elektriske køretøjer til transport eller elektriske ovne i visse industrier. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan også anvendes til at producere syntetiske brændstoffer til forbrug i transportsektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfart og søtransport. En ramme for elektrificering skal muliggøre en robust og effektiv koordinering og udvide markedsmekanismerne for at matche både udbud og efterspørgsel i rum og tid, stimulere investeringer i fleksibilitet og bidrage til at integrere store andele af variabel produktion af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder fortsætter med at stige i et passende tempo for at imødekomme den stigende efterspørgsel, herunder ved at koordinere importstrategier på EU-plan. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en ramme, der omfatter markedskompatible mekanismer til at tackle de resterende hindringer for at have sikre og tilstrækkelige elektricitetssystemer, der er egnede til et højt niveau af vedvarende energi, samt lagringsfaciliteter, der er fuldt integreret i elektricitetssystemet. Denne ramme skal navnlig tackle de resterende hindringer, herunder ikkefinansielle hindringer, såsom utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne til at behandle et stigende antal ansøgninger om tilladelse. |
Ændringsforslag 9
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ba) Følgende stykke indsættes: |
|
3a. Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale politikker, herunder de afledte forpligtelser i henhold til artikel 25-28, og deres støtteordninger udformes under behørig hensyntagen til fødevarers og foders forrang som anvendelsesformål for afgrøder. For hvert fødevare- og foderprodukt, der anvendes til produktion af bioenergi, skal medlemsstaterne fastsætte en maksimumspris, ved hvis overskridelse støtteordningen for bioenergi, der anvender biomasse fra landbrug, der konkurrerer med fødevarebrug, suspenderes. Medlemsstaterne kan indføre en kompensationsordning for erhvervsdrivende inden for produktion af bioenergi til dækning af de faste omkostninger, der påløber i suspensionsperioden. |
Ændringsforslag 10
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 4a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4a. Medlemsstaterne fastlægger en ramme, der kan omfatte støtteordninger og fremmer udbredelsen af VE-elkøbsaftaler, der gør det muligt at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder på et niveau, der er i overensstemmelse med medlemsstatens nationale bidrag, jf. stk. 2, og i et tempo, der er i overensstemmelse med de vejledende forløbskurver, der er omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999. Denne ramme skal navnlig tage hånd om de resterende hindringer, herunder hindringer i forbindelse med tilladelsesprocedurer, for en høj grad af forsyning af elektricitet fra vedvarende energikilder. Ved udformningen af denne ramme tager medlemsstaterne hensyn til den yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder, der er nødvendig for at opfylde efterspørgslen i transport-, industri-, bygge-, varme- og kølesektoren og til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. |
4a. Medlemsstaterne fastlægger en ramme, der kan omfatte støtteordninger og fremmer udbredelsen af VE-elkøbsaftaler, der gør det muligt at anvende energi fra vedvarende kilder på et niveau, der er i overensstemmelse med medlemsstatens nationale bidrag, jf. stk. 2, og i et tempo, der er i overensstemmelse med de vejledende forløbskurver, der er omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999. Denne ramme skal navnlig tage hånd om de resterende hindringer, herunder hindringer i forbindelse med tilladelsesprocedurer, for en høj grad af forsyning med vedvarende energi. Ved udformningen af denne ramme tager medlemsstaterne hensyn til den yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder, der er nødvendig for at opfylde efterspørgslen i transport-, industri-, bygge-, varme- og kølesektoren og til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. |
Ændringsforslag 11
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra a – nr. i
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 19 – stk. 2 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at en oprindelsesgaranti udstedes som svar på en anmodning fra en producent af energi fra vedvarende kilder. Medlemsstaterne kan sørge for, at oprindelsesgarantier udstedes for energi fra ikkevedvarende energikilder. I forbindelse med udstedelsen af oprindelsesgarantier kan der gælde en minimumskapacitetsgrænse. En oprindelsesgaranti skal være af standardstørrelsen 1 MWh. Der udstedes ikke mere end én oprindelsesgaranti for hver produceret energienhed. |
Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at en oprindelsesgaranti udstedes som svar på en anmodning fra en producent af energi fra vedvarende kilder. Medlemsstaterne skal sørge for, at oprindelsesgarantier udstedes for energi fra ikkevedvarende energikilder. I en overgangsperiode frem til 2025 skal der anvendes hasteprocedurer for frivillige ordninger. I forbindelse med udstedelsen af oprindelsesgarantier kan der gælde en minimumskapacitetsgrænse. En oprindelsesgaranti skal være af standardstørrelsen 1 MWh. Der udstedes ikke mere end én oprindelsesgaranti for hver produceret energienhed. |
Ændringsforslag 12
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra b a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 19 – stk. 11
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
ba) Stk. 11 affattes således: |
11. Medlemsstaterne må ikke anerkende oprindelsesgarantier, der er udstedt af et tredjeland, medmindre Unionen har indgået en aftale med det pågældende tredjeland om gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier udstedt i Unionen og kompatible oprindelsesgarantiordninger, der er etableret i dette tredjeland, og kun hvor energi importeres og eksporteres direkte. |
11. Kommissionen udsteder retningslinjer, der præciserer EU-kravene til anerkendelse af oprindelsesgarantier, der er udstedt af et tredjeland, herunder de underliggende tilknyttede forvaltningsrelaterede betingelser, med henblik på at lette og strømline opnåelsen af sådanne aftaler med tredjelande. Medlemsstaterne må ikke anerkende oprindelsesgarantier udstedt af et tredjeland, medmindre de retningslinjer, der er udstedt af Unionen, er overholdt. |
Ændringsforslag 13
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra b b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 19 – stk. 12 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
bb) Følgende stykke indsættes: |
|
12a. Uden at det berører stk. 11, tilbyder Kommissionen en hasteprocedure for frivillige ordninger i en overgangsperiode frem til 2025. Leverancer i henhold til midlertidige langfristede kontrakter skal være omfattet af en grandfatherklausul. En oprindelsesgarantiordning skal være indført senest i 2025. |
Ændringsforslag 14
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 22a – stk. 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2a. Senest ... [et år efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] udarbejder Kommissionen en global importstrategi for RFNBO'er og brint. Denne strategi skal indeholde vejledende mål og foranstaltninger for import af elektricitet fra vedvarende energikilder, RFNBO'er og vedvarende brint. Kommissionen undersøger muligheden for at støtte importen ved at oprette en platform til auktionering af langsigtede leveringskontrakter. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at implementere strategien i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og -statusrapporter, der forelægges i henhold til artikel 3, 14 og 17 i forordning (EU) 2018/1999. Strategien skal også tage hensyn til behovet for at udvikle adgangen til energi for lokalbefolkninger. |
Ændringsforslag 15
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Ved fastsættelse af forpligtelsen for brændstofleverandører kan medlemsstaterne undtage brændstofleverandører, der leverer elektricitet eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra forpligtelsen til at overholde minimumsandelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, for så vidt angår disse brændstoffer. |
Ved fastsættelse af forpligtelsen for brændstofleverandører kan medlemsstaterne undtage brændstofleverandører, der leverer elektricitet eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra forpligtelsen til at overholde minimumsandelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, for så vidt angår disse brændstoffer. I tilfælde af suspension af den nationale politik og støtteordning, jf. artikel 3, stk. 3a, skal brændstofleverandørers forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionsintensiteten, jf. stk. 1, litra a), i denne artikel, beregnes pro rata i forhold til suspensionsperioden og på grundlag af de forskellige vedvarende energikilder, der er anvendt i det foregående år. |
Ændringsforslag 16
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra a – nr. i
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og af målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af fødevare- og foderafgrøder, ikke være mere end et procentpoint højere end andelen af sådanne brændstoffer i den pågældende medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i transportsektoren i 2020 med højst 7 % af det endelige energiforbrug i transportsektoren i den pågældende medlemsstat. |
Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og af målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af afgrøder, ikke være højere end andelen af sådanne brændstoffer i den pågældende medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i vej- og jernbanetransportsektorerne i 2020 med højst 7 % af det endelige energiforbrug i disse sektorer i den pågældende medlemsstat. I tilfælde af alvorlige forstyrrelser på fødevaremarkederne skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til midlertidig suspension af produktionen af afgrødebaserede biobrændsler, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, forudsat at de rent faktisk konkurrerer med afgrøder til fødevareproduktion, med henblik på at reducere den energirelaterede efterspørgsel efter fødevarer, øge fødevareforsyningen og stabilisere de globale fødevaremarkeder. |
Ændringsforslag 17
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 26 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) I stk. 2, første og femte afsnit, ændres "minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit" til "målet for reduktion af drivhusgasemissioner omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a)". |
b) I stk. 2, første og femte afsnit, ændres "minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit" til "målet for reduktion af drivhusgasemissioner omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a)"; |
|
i stk. 2, første afsnit, indsættes efter "arealer med stort kulstoflager" ordene ", herunder palmeolie og sojaolie samt deres biprodukter," og ordene "medmindre de er certificeret som værende biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen i henhold til nærværende stykke" udgår. |
Ændringsforslag 18
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29a – stk. 3 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3a. For at sikre lige vilkår for RFNBO'er udarbejder Kommissionen senest ... [6 måneder efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] et lovgivningsforslag, der fastlægger tilsvarende bæredygtighedskriterier for produktionsprocesserne for brint og andre brintbaserede syntetiske brændstoffer end RFNBO'er. |
Ændringsforslag 19
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22 a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 33 – stk. 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
22a) I artikel 33 indsættes følgende stykke: |
|
"2a. Senest i 2023 og i overensstemmelse med "én ind, én ud"-princippet forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, forslag til kompensation for de reguleringsmæssige byrder, der indføres ved dette direktiv, ved at ændre eller ophæve bestemmelser i andre EU-retsakter, der medfører efterlevelsesomkostninger i de berørte sektorer." |
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
Titel |
Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 |
|||
Referencer |
COM(2021)0557 – C9-0329/2021 – 2021/0218(COD) |
|||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 13.9.2021 |
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
DEVE 11.11.2021 |
|||
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Hildegard Bentele 23.12.2021 |
|||
Dato for vedtagelse |
16.5.2022 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
18 6 0 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Eric Andrieu, Anna-Michelle Asimakopoulou, Hildegard Bentele, Dominique Bilde, Udo Bullmann, Catherine Chabaud, Antoni Comín i Oliveres, Ryszard Czarnecki, Gianna Gancia, Charles Goerens, Mónica Silvana González, Pierrette Herzberger-Fofana, Rasa Juknevičienė, Beata Kempa, Pierfrancesco Majorino, Erik Marquardt, Janina Ochojska, Michèle Rivasi, Christian Sagartz, Tomas Tobé, Miguel Urbán Crespo, Chrysoula Zacharopoulou, Bernhard Zimniok |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Rosa Estaràs Ferragut, María Soraya Rodríguez Ramos, Carlos Zorrinho |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
18 |
+ |
ECR |
Ryszard Czarnecki |
ID |
Gianna Gancia |
NI |
Antoni Comín i Oliveres |
PPE |
Anna-Michelle Asimakopoulou, Hildegard Bentele, Rosa Estaràs Ferragut, Rasa Juknevičienė, Janina Ochojska, Christian Sagartz, Tomas Tobé |
Renew |
Catherine Chabaud, Charles Goerens, María Soraya Rodríguez Ramos, Chrysoula Zacharopoulou |
S&D |
Eric Andrieu, Mónica Silvana González, Pierfrancesco Majorino, Carlos Zorrinho |
6 |
- |
ID |
Dominique Bilde, Bernhard Zimniok |
The Left |
Miguel Urbán Crespo |
Verts/ALE |
Pierrette Herzberger-Fofana, Erik Marquardt, Michèle Rivasi |
0 |
0 |
|
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (24.5.2022)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652
(COM(2021)0557 – C9‑0329/2021 – 2021/0218(COD))
Ordfører for udtalelse: Nils Torvalds
KORT BEGRUNDELSE
Indledning
Den grønne pagt er kernen i Europas strategi for ny bæredygtig vækst og beskæftigelse og en katalysator for en omstilling med klimaneutralitet og velfærd for vores borgere som centrale mål. Fit for 2030-pakken fastlægger rammerne for denne omstilling gennem et sammenhængende sæt af forslag, der bygger på de eksisterende klima- og energilove, men bringer dem op på et nyt niveau, samtidig med at der sikres synergier med andre EU-politikker. Det reviderede direktiv om vedvarende energi er et centralt element i denne pakke, da vi er nødt til at gøre det rigtigt, og der er ikke tid til flere chancer. Det behandler sammen med andre indbyrdes forbundne forslag fra pakken en af de største udfordringer, vi står over for: den stadigt stigende efterspørgsel efter energi, samtidig med at det sikres, at energien kommer fra vedvarende energikilder for at nå de mål, der er fastsat i den europæiske klimalov, og samtidig beskytte vores miljø og vores borgeres velfærd.
Den europæiske klimalov gør det mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt for Europas økonomi og samfund om at blive klimaneutral senest i 2050, til lov. Loven fastsætter også delmålet om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Klimaneutralitet senest i 2050 betyder, at EU opnår drivhusgasneutralitet ved at reducere emissionerne, investere i grønne teknologier og beskytte vores naturlige miljø. Dette indebærer en overgang af historiske dimensioner, som Europa vil gennemgå i de kommende årtier.
En stabil og forudsigelig lovgivningsmæssig investeringsramme
Glasgow-pagten opfordrer til at fremskynde udviklingen og udbredelsen af teknologier og vedtagelsen af politikker for at kunne overgå til lavemissionsenergisystemer, herunder ved hurtigt at øge udbredelsen af ren elproduktion og energieffektivitetsforanstaltninger, herunder ved at fremskynde bestræbelserne på at udfase kulkraft uden emissionsbegrænsende foranstaltninger og udfasning af ineffektive subsidier til fossile brændstoffer, samtidig med at der ydes målrettet støtte til de fattigste og mest sårbare svarende til de nationale forhold, og behovet for støtte til en retfærdig omstilling anerkendes.
For at dekarbonisere den europæiske energiproduktion og -anvendelse, som sammen tegner sig for mere end 75 % af EU's drivhusgasemissioner, er vi nødt til at fremskynde overgangen fra fossile brændstoffer til nulemissionsløsninger, som i øjeblikket genererer knap en tredjedel af EU's elektricitet. Europa har et enormt potentiale for at udvikle alle former for bæredygtige og vedvarende energikilder, og vores mål bør være et vedvarende og integreret energisystem på hele kontinentet. Dette vil kræve ambitiøse mål for vedvarende energi i alle medlemsstater. Vedvarende brint er en lovende teknologi, men tilgængeligheden til et acceptabelt prispoint før 2035 på trods af Kommissionens bedste hensigter er langt fra garanteret. Unionen bør skabe de rette betingelser for nye investeringer, således at der træffes de rigtige valg, ikke blot i denne investeringscyklus, men også den næste. Dette vil også sikre en afbalanceret overgang. Derfor er Den Europæiske Union nødt til at skabe stabile og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer, som ikke kun vil sikre, at målet på 55 % i 2030 opfyldes, men også at klimaneutralitet nås inden 2050. Vi er også nødt til at give vores borgere større gennemsigtighed med hensyn til elektricitetens oprindelse.
Principperne om proportionalitet og nærhed
Proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet er fastsat i artikel 5 i TEUF. Proportionalitetsprincippet betyder, at EU for at nå sine mål kun vil træffe de nødvendige foranstaltninger og ikke mere. Nærhedsprincippet skal sikre medlemsstaternes mulighed for at træffe beslutninger og handle og bemyndige Unionen til at gribe ind, når målene for et indgreb ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan nås på EU-plan. Det sikrer endvidere, at beføjelserne udøves så tæt på borgerne som muligt. I forbindelse med denne lovgivning støtter ordføreren derfor anvendelsen af et direktiv. Kommissionen påpeger med rette, at der er behov for en EU-tilgang for at skabe de rette incitamenter for medlemsstater med forskellige ambitionsniveauer til på koordineret vis at fremskynde energiomstillingen fra det traditionelle energisystem baseret på fossile brændstoffer til et mere integreret og mere energieffektivt energisystem baseret på produktion fra vedvarende energi. Eftersom en omkostningseffektiv fremskyndet udvikling af bæredygtig vedvarende energi i et mere integreret energisystem ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Ifølge ordføreren er anvendelsen af delegerede retsakter i direktivet imidlertid ikke i overensstemmelse med det overordnede mål med proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet. Eftersom Unionen kun legitimt kan udøve sine beføjelser, når medlemsstaterne ikke på tilfredsstillende vis er i stand til at opfylde målene for en påtænkt handling, og når en indsats på EU-plan kan skabe en merværdi.
Bæredygtighedskriterier
Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag, men mener, at denne revision også bør sikre politisk sammenhæng og konsekvens. Han foreslår derfor at begrænse støtten til anvendelsen af primær skovbiomasse, samtidig med at han anerkender behovet for fortsat støtte til anvendelsen af sekundær skovbiomasse for at sikre, at EU's klimamål for 2030 kan opfyldes. Til dette formål præsenterer han også de nødvendige definitioner. Disse foranstaltninger vil også i højere grad sikre de ambitioner, der er fastsat i biodiversitetsstrategien, samtidig med at forskellene og forskellige udgangspunkter mellem medlemsstaterne og regionerne med hensyn til biodiversitet anerkendes.
Kulstofdræn
Det er afgørende, at vi beskytter og øger de værdifulde kulstofdræn, vi har i Unionen. For at sikre overensstemmelse med målene om øgede dræn i klimaloven og Kommissionens forslag om LULUCF er det afgørende, at medlemsstaterne forbedrer deres overvågning af og rapportering om kulstofdræn og anvendelsen af biomasse. Derfor foreslås det i dette forslag til udtalelse at indføre nationale bioenergiplaner, som vil gøre det muligt at tage hensyn til forskellige udgangspunkter og specifikke situationer, samtidig med at det sikres, at antallet af kulstofdræn vil stige, når der anvendes biomasse. Desuden indføres der i forslaget til udtalelse en forpligtelse for Kommissionen til at vedtage et særligt lovgivningsforslag om fastsættelse af maksimale værdier for anvendelsen af skovbiomasse til energiformål på medlemsstatsniveau.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(1) Den europæiske grønne pagt5 fastsætter Unionens mål om at blive klimaneutral i 2050 på en måde, der bidrager til europæisk økonomi, vækst og beskæftigelse. Dette mål og målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne med 55 % inden 2030 som fastsat i klimaplanen for 20306, som er blevet godkendt af både Europa-Parlamentet 7 og Det Europæiske Råd8, kræver en energiomstilling og betydeligt større andele af vedvarende energikilder i et integreret energisystem. |
(1) Den europæiske grønne pagt5 fastsætter målet om at blive klimaneutral senest i 2050 på en måde, der bidrager til den europæiske bæredygtige økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige udvikling, velstand og beskæftigelse. Dette mål og målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 som fastsat i den europæiske klimalov kræver en energiomstilling, der er baseret på at reducere energi- og ressourceforbrug og på øget effektivitet, og betydeligt større andele af vedvarende energikilder i et integreret energisystem. |
_________________ |
_________________ |
5 Meddelelse fra Kommissionen, Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final af 11.12.2019. |
5 Meddelelse fra Kommissionen, Den europæiske grønne pagt, COM(2019)0640 af 11.12.2019. |
6 Meddelelse fra Kommissionen, Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne, COM(2020) 562 final af 17.9.2020. |
|
7 Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP)). |
|
8 Det Europæiske Råds konklusioner af 11. december 2020, https://www.consilium.europa.eu/media/47296/1011-12-20-euco-conclusions-en.pdf. |
|
Ændringsforslag 2
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(1a) Det ottende miljøhandlingsprogram frem til 2030 fastsætter tematiske prioriterede målsætninger for 2030 inden for modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af biodiversitet, en giftfri cirkulær økonomi, et forureningsfrit miljø og minimering af miljøpres fra produktion og forbrug på tværs af alle sektorer i økonomien samt anerkender, at disse målsætninger, som tager hånd om både drivkræfter for og indvirkninger af miljøskade, er indbyrdes forbundne. Det ottende miljøhandlingsprogram har også det langsigtede prioriterede mål, at mennesker senest i 2050 skal leve et godt liv inden for planetens grænser i en trivselsøkonomi, hvor ingenting går til spilde, der skabes vækst, der er opnået klimaneutralitet i Unionen, og uligheder er blevet væsentligt reduceret. Et sundt miljø understøtter alle menneskers trivsel og er et miljø, hvori biodiversitet bevares, økosystemer trives, og naturen beskyttes og genoprettes, hvilket fører til øget modstandsdygtighed over for klimaændringer, vejr- og klimarelaterede katastrofer og andre miljørisici. |
Ændringsforslag 3
Forslag til direktiv
Betragtning 1 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(1b) Det ottende miljøhandlingsprogram frem til 2030, som er rammen for Unionens indsats inden for miljø og klima, sigter mod at fremskynde den grønne omstilling til en klimaneutral, bæredygtig, giftfri, ressourceeffektiv, modstandsdygtig og konkurrencedygtig cirkulær økonomi, der er baseret på fornyelig energi, på en retfærdig, rimelig og inkluderende måde og på at beskytte, genoprette og forbedre miljøets tilstand ved bl.a. at standse og vende tab af biodiversitet. Det støtter og styrker en integreret politik- og gennemførelsestilgang, som bygger på den europæiske grønne pagt. Det ottende miljøhandlingsprogram anerkender, at opnåelse af denne omstilling vil kræve systemiske ændringer, der ifølge EEA omfatter en grundlæggende, transformativ og tværgående ændring, som indebærer store skift og omlægning af systemmål, incitamenter, teknologier, sociale praksisser og normer samt af vidensystemer og forvaltningstilgange. |
Ændringsforslag 4
Forslag til direktiv
Betragtning 1 c (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(1c) Det er nødvendigt at sikre, at lovgivningsinitiativer, programmer, investeringer, projekter og gennemførelsen af disse stemmer overens med, om fornødent bidrager til og ikke forårsager skade på nogle af de målsætninger, der er fastsat i det ottende miljøhandlingsprogram, for at opnå målene. Det vil desuden være nødvendigt at sikre, at sociale uligheder, som skyldes klima- og miljørelaterede indvirkninger og -politikker, minimeres, og at foranstaltninger, der træffes med sigte på at beskytte miljøet og klimaet, udføres på en socialt retfærdig og inkluderende måde, samt at der sker kønsmainstreaming i alle klima- og miljøpolitikker, herunder ved at indarbejde et kønsperspektiv på alle stadier af den politiske beslutningsproces, for at opfylde målsætningerne i det ottende miljøhandlingsprogram, som også er fastsat som grundforudsætninger i det ottende miljøhandlingsprogram. |
Ændringsforslag 5
Forslag til direktiv
Betragtning 1 d (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(1d) Det i det ottende miljøhandlingsprogram fastsatte 2030-mål for modvirkning af klimaændringer er hurtig og forudsigelig reduktion af drivhusgasemissioner og en sideløbende forøgelse af optag igennem naturlige dræn i Unionen med henblik på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner som fastsat i forordning (EU) 2021/1119 i overensstemmelse med Unionens klima- og miljømål, samtidig med at det sikres, at der ikke lades nogen i stikken i forbindelse med en retfærdig omstilling. For at opnå dette fastsætter det ottende miljøhandlingsprogram også den grundforudsætning, at miljøskadelige subsidier skal udfases, herunder ved at fastsætte en frist for udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer, som er forenelig med ambitionen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, samt en bindende EU-ramme for overvågning og indberetning af medlemsstaternes fremgang mod udfasning af subsidier til fossile brændstoffer, som skal være baseret på en aftalt metodik. |
Ændringsforslag 6
Forslag til direktiv
Betragtning 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(2) Vedvarende energi spiller en afgørende rolle med hensyn til at gennemføre den europæiske grønne pagt og opnå klimaneutralitet senest i 2050, eftersom energisektoren bidrager med over 75 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Ved at reducere disse drivhusgasemissioner bidrager vedvarende energi også til at tackle miljørelaterede udfordringer såsom tab af biodiversitet. |
(2) Vedvarende energi spiller en afgørende rolle med hensyn til at gennemføre den europæiske grønne pagt og opnå klimaneutralitet senest i 2050, eftersom energisektoren bidrager med over 75 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Ved at reducere disse drivhusgasemissioner bidrager vedvarende energi også til at tackle miljørelaterede udfordringer, som forværres af klimaændringer, såsom tab af biodiversitet, jord, vand- og luftforurening, og bidrager til at forbedre luftkvalitet og menneskers sundhed. Samtidig er det nødvendigt at indføre effektive bæredygtighedskriterier for at undgå, at anvendelsen af vedvarende energi forværrer disse udfordringer i stedet for at reducere dem. |
Ændringsforslag 7
Forslag til direktiv
Betragtning 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/20019 fastsætter et bindende EU-mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal udgøre mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug senest i 2030. I henhold til klimaplanen skal andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug øges til 40 % senest i 2030 for at nå Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner.10 Derfor er det nødvendigt at hæve det mål, der er fastsat i artikel 3 i nævnte direktiv. |
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/20019 fastsætter et bindende EU-mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal udgøre mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug senest i 2030. I henhold til klimaplanen skal andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug øges til mindst 45 % senest i 2030 for at nå Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner. Derfor er det nødvendigt at hæve det mål, der er fastsat i artikel 3 i nævnte direktiv. |
__________________ |
__________________ |
9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82). |
9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82). |
10 Punkt 3 i meddelelse fra Kommissionen COM(2020) 562 final af 17.9.2020 — Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne. |
10 Punkt 3 i meddelelse fra Kommissionen COM(2020) 562 final af 17.9.2020 – Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne. |
Ændringsforslag 8
Forslag til direktiv
Betragtning 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(4) Der er en stigende erkendelse af behovet for at tilpasse bioenergipolitikkerne til kaskadeprincippet om anvendelse af biomasse11 med henblik på at sikre fair adgang til markedet for råmaterialer til biomasse med henblik på udvikling af innovative biobaserede løsninger med høj merværdi og en bæredygtig cirkulær bioøkonomi. Når medlemsstaterne udvikler støtteordninger for bioenergi, bør de derfor tage hensyn til den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse til energimæssig og ikkeenergimæssig anvendelse og vedligeholdelse af de nationale kulstofdræn og økosystemer i skovene samt principperne for den cirkulære økonomi og kaskadeudnyttelse af biomasse samt affaldshierarkiet, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF12. Med henblik herpå bør de ikke yde støtte til produktion af energi fra savkævler, finérkævler, stubbe og rødder og undgå at fremme brugen af rundtømmer af høj kvalitet til energi, undtagen under veldefinerede omstændigheder. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse. I det øjeblik, hvor der ikke findes andre økonomisk bæredygtige eller miljøvenlige anvendelser af træbiomassen, bidrager energiudnyttelsen til at reducere produktionen af energi fra ikkevedvarende kilder. Medlemsstaternes støtteordninger for bioenergi bør derfor rettes mod sådanne råmaterialer, for hvilke der kun er begrænset markedskonkurrence med materialesektorerne, og hvis tilvejebringelse anses for at være positiv for både klimaet og biodiversiteten, for at undgå negative incitamenter til ubæredygtige bioenergiveje, jf. JRC's rapport om anvendelsen af træbiomasse til energiproduktion i EU ("The use of woody biomass for energy production in the EU")13. Ved fastlæggelsen af de yderligere konsekvenser af kaskadeprincippet er det på den anden side nødvendigt at anerkende de særlige nationale forhold, der danner grundlag for medlemsstaternes udformning af deres støtteordninger. Affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald bør have højeste prioritet. Medlemsstaterne bør undgå at indføre støtteordninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehandling og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald. For at sikre en mere effektiv anvendelse af bioenergi bør medlemsstaterne fra 2026 desuden ikke længere støtte rent elproducerende anlæg, medmindre anlæggene befinder sig i regioner med en særlig status for så vidt angår deres overgang fra fossile brændstoffer, eller hvis anlæggene anvender kulstofopsamling og -lagring. |
(4) Der er en stigende erkendelse af behovet for at tilpasse bioenergipolitikkerne til kaskadeprincippet om anvendelse af biomasse11 med henblik på at sikre fair adgang til markedet for råmaterialer til biomasse med henblik på udvikling af innovative biobaserede løsninger med høj merværdi og en bæredygtig cirkulær bioøkonomi og med det formål at bidrage til klimamålsætninger. Når medlemsstaterne udvikler støtteordninger for bioenergi, bør de derfor tage hensyn til den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse til energimæssig og ikkeenergimæssig anvendelse og vedligeholdelse af de nationale kulstofdræn og økosystemer i skovene samt principperne for den cirkulære økonomi og kaskadeudnyttelse af biomasse samt gennemføre affaldshierarkiet, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF. Med henblik herpå bør de ikke yde støtte til produktion af energi fra primær træbiomasse. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør sekundær træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse. I det øjeblik, hvor der ikke findes andre økonomisk bæredygtige eller miljøvenlige anvendelser af sekundær træbiomasse, bidrager energiudnyttelsen til at reducere produktionen af energi fra ikkevedvarende kilder. Medlemsstaternes støtteordninger for bioenergi bør derfor rettes mod sådanne råmaterialer, for hvilke der kun er begrænset markedskonkurrence med materialesektorerne, og hvis tilvejebringelse anses for at være positiv for både klimaet og biodiversiteten, for at undgå negative incitamenter til ubæredygtige bioenergiveje, jf. JRC's rapport om anvendelsen af træbiomasse til energiproduktion i EU ("The use of woody biomass for energy production in the EU"). Ved fastlæggelsen af de yderligere konsekvenser af kaskadeprincippet er det på den anden side nødvendigt at anerkende de særlige nationale forhold, der danner grundlag for medlemsstaternes udformning af deres støtteordninger. Kommissionen bør vedtage en gennemførelsesretsakt om, hvordan kaskadeprincippet for biomasse skal anvendes med henblik på at anvende al biomasse i henhold til dens højeste miljømæssige og økonomiske merværdi, samtidig med at der tages hensyn til teknologiske innovationer, tilgængelige råstofmængder og andelen af allerede eksisterende konkurrerende industrielle anvendelser, bortset fra energiudnyttelse, med fokus på støtteordninger og under behørig hensyntagen til nationale særtræk og naturlige forstyrrelser såsom naturbrande, skadegørere og sygdomme, samtidig med at bioenergiens positive indvirkning på klimaet maksimeres, og skadelige virkninger på biodiversiteten minimeres. Affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald bør have højeste prioritet. Medlemsstaterne bør undgå at indføre støtteordninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehandling og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald. For at sikre en mere effektiv anvendelse af bioenergi bør medlemsstaterne fra 2026 desuden ikke længere støtte anvendelse af træbiomasse i rent elproducerende anlæg, medmindre anlæggene befinder sig i regioner med en særlig status for så vidt angår deres overgang fra fossile brændstoffer, eller hvis anlæggene anvender kulstofopsamling og -lagring. På COP26 hævede Kommissionen sammen med de globale ledere det globale ambitionsniveau for bevaring og genopretning af globale skove og for en fremskyndet omstilling til nulemissionstransport. |
__________________ |
__________________ |
11 Kaskadeprincippet har til formål at opnå ressourceeffektivitet i forbindelse med biomasseanvendelse ved at prioritere anvendelsen af biomassematerialer til energiudnyttelse, hvor det er muligt, og dermed øge mængden af biomasse, der er til rådighed i systemet. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse. |
11 Kaskadeprincippet har til formål at opnå ressourceeffektivitet i forbindelse med biomasseanvendelse ved at prioritere anvendelsen af biomassematerialer til energiudnyttelse, hvor det er muligt, og dermed øge mængden af biomasse, der er til rådighed i systemet. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse. |
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). |
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). |
13 https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC122719 |
13 https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC122719 |
Ændringsforslag 9
Forslag til direktiv
Betragtning 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(5) I kraft af den hurtige vækst og stigende omkostningskonkurrenceevne inden for elproduktion fra vedvarende energikilder kan denne dække en stigende andel af energiefterspørgslen — f.eks. ved brug af varmepumper til rumopvarmning eller ved brug af industriprocesser, der foretages ved lav temperatur, elektriske køretøjer til transport eller elektriske ovne i visse industrier. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan også anvendes til at producere syntetiske brændstoffer til forbrug i transportsektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfart og søtransport. En ramme for elektrificering skal muliggøre en robust og effektiv koordinering og udvide markedsmekanismerne for at matche både udbud og efterspørgsel i rum og tid, stimulere investeringer i fleksibilitet og bidrage til at integrere store andele af variabel produktion af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder fortsætter med at stige i et passende tempo for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en ramme, der omfatter markedskompatible mekanismer til at tackle de resterende hindringer for at have sikre og tilstrækkelige elektricitetssystemer, der er egnede til et højt niveau af vedvarende energi, samt lagringsfaciliteter, der er fuldt integreret i elektricitetssystemet. Denne ramme skal navnlig tackle de resterende hindringer, herunder ikkefinansielle hindringer, såsom utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne til at behandle et stigende antal ansøgninger om tilladelse. |
(5) I kraft af den hurtige vækst og stigende omkostningskonkurrenceevne inden for elproduktion fra vedvarende energikilder kan denne dække en stigende andel af energiefterspørgslen – f.eks. ved brug af varmepumper til rumopvarmning eller ved brug af industriprocesser, der foretages ved lav temperatur, elektriske køretøjer til transport eller elektriske ovne i visse industrier. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan også anvendes til at producere syntetiske brændstoffer til forbrug i transportsektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfart og søtransport. Innovative teknologier bør udvikles, da de kan bidrage til 2030-målene og klimamålene for 2050. En ramme for elektrificering skal muliggøre en robust og effektiv koordinering og udvide markedsmekanismerne for at matche både udbud og efterspørgsel i rum og tid, stimulere investeringer i fleksibilitet og bidrage til at integrere store andele af variabel produktion af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder fortsætter med at stige i et passende tempo for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en ramme, der omfatter markedskompatible mekanismer til at tackle de resterende hindringer for at have sikre og tilstrækkelige elektricitetssystemer, der er egnede til et højt niveau af vedvarende energi, samt lagringsfaciliteter, der er fuldt integreret i elektricitetssystemet. Denne ramme skal navnlig tackle de resterende hindringer, herunder ikkefinansielle hindringer, såsom utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne og vejledning til mere effektivt og omkostningseffektivt at behandle et stigende antal ansøgninger om tilladelse på en rettidig måde. |
Ændringsforslag 10
Forslag til direktiv
Betragtning 5 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5a) Der bør gives incitament til udrulningen af hybride varmepumper, som både kan anvendes som en opvarmnings- og energikilde, samt gas inden for de i direktivet om fremme af vedvarende energi fastsatte kriterier for at opnå klimamålene for 2030 og 2050. Det giver fleksibiliteten til at anvende varme som en energikilde og gas som en overgangsenergikilde frem mod klimamålene for 2030 samt grøn gas og brintgas frem mod klimamålene for 2050. Innovative teknologier såsom hybride varmepumper skal udvikles og anvendes inden for de i det reviderede direktiv om fremme af vedvarende energi fastsatte kriterier, da de kan anvendes som en overgangsteknologi frem mod klimamålene for 2030 samt bidrage til klimamålene for 2050. |
Ændringsforslag 11
Forslag til direktiv
Betragtning 5 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5b) I den kommende europæiske ramme for økonomisk styring bør medlemsstaterne opfordres til at gennemføre de nødvendige reformer for at fremskynde den grønne omstilling og muliggøre investeringer i nødvendige teknologier. |
Ændringsforslag 12
Forslag til direktiv
Betragtning 5 c (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5c) Kommissionen bør udarbejde retningslinjer for at hjælpe medlemsstaterne med at fjerne administrative hindringer, navnlig med henblik på at forenkle og fremskynde tilladelsesprocedurerne for projekter for vedvarende energi, herunder nøgleresultatindikatorer (KPI'er) til vurdering af deres fremskridt. En forenkling af de administrative tilladelsesprocedurer samt tilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne er afgørende for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og dermed nå målene i dette direktiv. |
Ændringsforslag 13
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8a) For at styrke den brede offentlige accept bør medlemsstaterne sikre muligheden for at medtage VE-fællesskaber i fælles samarbejdsprojekter, der vedrører vedvarende offshoreenergi. Desuden bør medlemsstaterne i stigende grad overveje muligheden for at kombinere offshoreproduktion af vedvarende energi med transmissionslinjer, der sammenkobler flere medlemsstater, i form af hybride projekter eller på et senere tidspunkt et mere formasket net. Dette vil gøre det muligt for elektricitet at strømme i forskellige retninger og dermed maksimere den socioøkonomiske velfærd, optimere infrastrukturomkostningerne og muliggøre en mere bæredygtig udnyttelse af havet. |
Ændringsforslag 14
Forslag til direktiv
Betragtning 9
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(9) Markedet for VE-elkøbsaftaler vokser hastigt og udgør en supplerende rute til markedet for produktion af vedvarende energi ud over medlemsstaternes støtteordninger eller salg direkte på engrosmarkedet for elektricitet. Samtidig er markedet for VE-elkøbsaftaler stadig begrænset til et lille antal medlemsstater og store virksomheder, og der er stadig betydelige administrative, tekniske og finansielle hindringer på store dele af EU-markedet. De eksisterende foranstaltninger i artikel 15 til fremme af udbredelsen af VE-elkøbsaftaler bør derfor styrkes yderligere ved at undersøge anvendelsen af kreditgarantier til at mindske disse aftalers finansielle risici, idet der tages hensyn til, at disse garantier, når de er offentlige, ikke bør fortrænge privat finansiering. |
(9) Markedet for VE-elkøbsaftaler vokser hastigt og udgør en supplerende rute til markedet for produktion af vedvarende energi ud over medlemsstaternes støtteordninger eller salg direkte på engrosmarkedet for elektricitet. Samtidig er markedet for VE-elkøbsaftaler stadig begrænset til et lille antal medlemsstater og store virksomheder, og der er stadig betydelige administrative, tekniske og finansielle hindringer på store dele af EU-markedet. De eksisterende foranstaltninger i artikel 15 til fremme af udbredelsen af VE-elkøbsaftaler bør derfor styrkes yderligere ved at undersøge anvendelsen af kreditgarantier til at mindske disse aftalers finansielle risici, idet der tages hensyn til, at disse garantier, når de er offentlige, ikke bør fortrænge privat finansiering. Både stater og private investorer bør også tilskyndes til at udstede europæiske grønne obligationer til finansiering af projekter eller tilskudsordninger i forbindelse med anlæg til vedvarende energi. |
Ændringsforslag 15
Forslag til direktiv
Betragtning 11
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(11) Bygninger har et stort uudnyttet potentiale til effektivt at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissioner i Unionen. Dekarboniseringen af opvarmning og køling i denne sektor gennem en øget andel af produktionen og anvendelsen af vedvarende energi vil være nødvendig for at opfylde ambitionerne i klimaplanen for at nå Unionens mål om klimaneutralitet. Fremskridtene med anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling har imidlertid været stagnerende i de seneste ti år og er i høj grad baseret på øget anvendelse af biomasse. Uden opstilling af mål for øget produktion og anvendelse af vedvarende energi i bygninger vil der ikke være mulighed for at spore fremskridt og identificere flaskehalse i udbredelsen af vedvarende energi. Desuden vil fastsættelsen af mål sende et langsigtet signal til investorerne, herunder for perioden umiddelbart efter 2030. Dette vil supplere forpligtelserne vedrørende energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne. Derfor bør der fastsættes vejledende mål for anvendelsen af vedvarende energi i bygninger for at vejlede og tilskynde medlemsstaterne til at gøre en indsats for at udnytte potentialet for at anvende og producere vedvarende energi i bygninger, tilskynde til udvikling og integration af teknologier, der producerer vedvarende energi, samtidig med at der skabes sikkerhed for investorer og engagement på lokalt plan. |
(11) Bygninger har et stort uudnyttet potentiale til effektivt at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissioner i Unionen. Dekarboniseringen af opvarmning og køling i denne sektor gennem en øget andel af produktionen og anvendelsen af vedvarende energi samt energieffektivitetsforanstaltninger vil være nødvendig for at opfylde ambitionerne i klimaplanen for at nå Unionens mål om klimaneutralitet. Fremskridtene med anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling har imidlertid været stagnerende i de seneste ti år og er i høj grad baseret på øget anvendelse af biomasse. Uden opstilling af mål for øget produktion og anvendelse af vedvarende energi i bygninger vil der ikke være mulighed for at spore fremskridt og identificere flaskehalse i udbredelsen af vedvarende energi. Desuden vil fastsættelsen af mål sende et langsigtet signal til investorerne, herunder for perioden umiddelbart efter 2030. Dette vil supplere forpligtelserne vedrørende energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne. Derfor bør der fastsættes vejledende mål for anvendelsen af vedvarende energi i bygninger for at vejlede og tilskynde medlemsstaterne til at gøre en indsats for at udnytte potentialet for at anvende og producere vedvarende energi i bygninger, tilskynde til udvikling og integration af innovative teknologier, der producerer vedvarende energi, samtidig med at der skabes sikkerhed for investorer og engagement på lokalt plan. |
Ændringsforslag 16
Forslag til direktiv
Betragtning 12
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(12) Et utilstrækkeligt antal kvalificerede arbejdstagere, navnlig installatører og designere af opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energi, bremser udskiftningen af varmesystemer baseret på fossile brændstoffer med systemer baseret på vedvarende energi og udgør en væsentlig hindring for integrationen af vedvarende energi i bygninger, industri og landbrug. Medlemsstaterne bør samarbejde med arbejdsmarkedets parter og VE-fællesskaber for at foregribe de færdigheder, der vil være behov for. Et tilstrækkeligt antal uddannelsesprogrammer af høj kvalitet og certificeringsmuligheder, der sikrer korrekt installation og pålidelig drift af en lang række opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energikilder, bør stilles til rådighed og udformes på en sådan måde, at de fremmer deltagelsen i sådanne uddannelsesprogrammer og certificeringssystemer. Medlemsstaterne bør overveje, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at tiltrække grupper, der i øjeblikket er underrepræsenteret på de inden for erhvervsområder. Listen over uddannede og certificerede installatører bør offentliggøres for at sikre forbrugernes tillid og let adgang til skræddersyede design- og installatørfærdigheder, der garanterer korrekt installation og drift af opvarmning og køling baseret på vedvarende energi. |
(12) Et utilstrækkeligt antal kvalificerede arbejdstagere, navnlig installatører og designere af opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energi, bremser udskiftningen af varmesystemer baseret på fossile brændstoffer med systemer baseret på vedvarende energi og udgør en væsentlig hindring for integrationen af vedvarende energi i bygninger, industri og landbrug. Medlemsstaterne bør indgå partnerskab og samarbejde med erhvervslivet, regionale myndigheder og uddannelsesansvarlige, arbejdsmarkedets parter og VE-fællesskaber for at foregribe de færdigheder, der vil være behov for. Et tilstrækkeligt antal uddannelsesprogrammer af høj kvalitet og certificeringsmuligheder, der sikrer korrekt installation og pålidelig drift af en lang række opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energikilder, bør stilles til rådighed og udformes på en sådan måde, at de fremmer deltagelsen i sådanne uddannelsesprogrammer og certificeringssystemer. Medlemsstaterne bør overveje, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at tiltrække grupper, der i øjeblikket er underrepræsenteret på de inden for erhvervsområder, og hvordan man tilskynder til fremme af nye og forbedrede færdigheder med det formål specifikt at støtte stabil og lokal, kvalitetssikret beskæftigelse i landdistrikterne. Listen over uddannede og certificerede installatører bør offentliggøres for at sikre forbrugernes tillid og let adgang til skræddersyede design- og installatørfærdigheder, der garanterer korrekt installation og drift af opvarmning og køling baseret på vedvarende energi. |
Ændringsforslag 17
Forslag til direktiv
Betragtning 16
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(16) For at fleksibilitets- og balanceringstjenester fra aggregeringen af distribuerede lagringsaktiver kan udvikles på en konkurrencedygtig måde, bør realtidsadgang til grundlæggende batterioplysninger såsom sundhedstilstand, ladetilstand, kapacitet og strømsætpunkt gives på ikkediskriminerende vilkår og gratis til ejerne eller brugerne af batterierne og de enheder, der handler på deres vegne, såsom forvaltere af bygningsenergisystemer, udbydere af mobilitetstjenester og andre deltagere på elektricitetsmarkedet. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre foranstaltninger til imødekommelse af behovet for adgang til sådanne data med henblik på at lette integrationsrelateret drift af husholdningsbatterier og elektriske køretøjer, der supplerer bestemmelserne om adgang til batteridata med henblik på at lette ændring af anvendelsen af batterier i [Kommissionens foreslåede forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020]. Bestemmelserne om adgang til batteridata for elektriske køretøjer bør finde anvendelse ud over de bestemmelser, der er fastsat i EU-lovgivningen om typegodkendelse af køretøjer. |
(16) For at fleksibilitets- og balanceringstjenester fra aggregeringen af distribuerede lagringsaktiver kan udvikles på en konkurrencedygtig måde, bør realtidsadgang til grundlæggende batterioplysninger såsom sundhedstilstand, ladetilstand, kapacitet og strømsætpunkt gives på ikkediskriminerende vilkår, i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6791a, og gratis til ejerne eller brugerne af batterierne og de enheder, der handler på deres vegne, såsom forvaltere af bygningsenergisystemer, udbydere af mobilitetstjenester og andre deltagere på elektricitetsmarkedet såsom brugere af elektriske køretøjer. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre foranstaltninger til imødekommelse af behovet for adgang til sådanne data med henblik på at lette integrationsrelateret drift af husholdningsbatterier og elektriske køretøjer, der supplerer bestemmelserne om adgang til batteridata med henblik på at lette ændring af anvendelsen af batterier i [Kommissionens foreslåede forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020]. Bestemmelserne om adgang til batteridata for elektriske køretøjer bør finde anvendelse ud over de bestemmelser, der er fastsat i EU-lovgivningen om typegodkendelse af køretøjer. |
|
_____________ |
|
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). |
Begrundelse
Artikel 20a (ny). 2 – Disse krav bør fastholdes i forordningen, også til gavn for brugere af elektriske køretøjer.
Ændringsforslag 18
Forslag til direktiv
Betragtning 18
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(18) Brugere af elektriske køretøjer, der indgår kontraktlige aftaler med udbydere af elektromobilitetstjenester og deltagere på elektricitetsmarkedet, bør have ret til at modtage oplysninger og forklaringer om, hvordan aftalens vilkår vil påvirke brugen af deres køretøj og batteriets sundhedstilstand. Udbydere af elektromobilitetstjenester og deltagere på elektricitetsmarkedet bør klart forklare brugerne af elektriske køretøjer, hvordan de vil modtage betaling for de fleksibilitets-, balancerings- og lagringstjenester, der leveres til elektricitetssystemet og markedet ved brug af deres elektriske køretøj. Brugere af elektriske køretøjer skal også have deres forbrugerrettigheder sikret, når de indgår sådanne aftaler, navnlig med hensyn til beskyttelse af deres personoplysninger, såsom placering og kørevaner, i forbindelse med brugen af deres køretøj. Brugernes præference med hensyn til den type elektricitet, der købes til brug i deres elektriske køretøj, samt andre præferencer kan også være en del af sådanne aftaler. Af ovennævnte årsager er det vigtigt, at brugere af elektriske køretøjer kan bruge deres abonnement på flere ladestandere. Dette vil også gøre det muligt for brugeren af det elektriske køretøj at vælge at integrere det optimalt i elektricitetssystemet gennem forudsigelig planlægning og incitamenter baseret på brugernes præferencer. Dette er også i overensstemmelse med principperne om et forbrugerorienteret energisystem baseret på producent-forbrugere og brugere af elektriske køretøjers ret til at vælge leverandør som slutkunder i henhold til bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/944. |
(18) Brugere af elektriske køretøjer, der indgår kontraktlige aftaler med udbydere af elektromobilitetstjenester og deltagere på elektricitetsmarkedet, bør have ret til at modtage oplysninger og forklaringer om, hvordan aftalens vilkår vil påvirke brugen af deres køretøj og batteriets sundhedstilstand. Udbydere af elektromobilitetstjenester og deltagere på elektricitetsmarkedet bør klart forklare brugerne af elektriske køretøjer, hvordan de vil modtage betaling for, hvordan deres aggregerede data anvendes, de fleksibilitets-, balancerings- og lagringstjenester, der leveres til elektricitetssystemet, hvordan deres aggregerede data anvendes, og markedet ved brug af deres elektriske køretøj. Brugere af elektriske køretøjer skal også have deres forbrugerrettigheder sikret, når de indgår sådanne aftaler, navnlig med hensyn til privatlivets fred og beskyttelse af deres personoplysninger, såsom placering og kørevaner, i forbindelse med brugen af deres køretøj. Brugernes præference med hensyn til den type elektricitet, der købes til brug i deres elektriske køretøj, samt andre præferencer kan også være en del af sådanne aftaler. Af ovennævnte årsager er det vigtigt at sikre, at den opladningsinfrastruktur, der anvendes, bruges så effektivt som muligt, og med henblik på at styrke forbrugernes tillid til e-mobilitet er det afgørende, at alle brugere har tilgang til offentligt tilgængelige ladestandere uanset bilmærke og uanset, om de er med i en kontraktbaseret betalingsordning eller ej, samt at ladestanderne accepterer betalingskort, der er almindeligt anvendt i Unionen. Dette vil også gøre det muligt for brugeren af det elektriske køretøj at vælge at integrere det optimalt i elektricitetssystemet gennem forudsigelig planlægning og incitamenter baseret på brugernes præferencer. Dette er også i overensstemmelse med principperne om et forbrugerorienteret energisystem baseret på producent-forbrugere og brugere af elektriske køretøjers ret til at vælge leverandør som slutkunder i henhold til bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/944. |
Ændringsforslag 19
Forslag til direktiv
Betragtning 20
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(20) Ladestandere, hvor elektriske køretøjer typisk parkerer i længere perioder, f.eks. hvor personer parkerer på grund af bopæl eller beskæftigelse, er yderst relevante for energisystemets integration, og derfor skal der sikres intelligente opladningsfunktioner. I denne forbindelse er driften af ikkeoffentligt tilgængelig normal opladningsinfrastruktur særlig vigtig for integrationen af elektriske køretøjer i elektricitetssystemet, da den er placeret, hvor elektriske køretøjer parkerer gentagne gange i lange perioder, f.eks. i bygninger med begrænset adgang, medarbejderparkering eller parkeringsfaciliteter, der udlejes til fysiske eller juridiske personer. |
(20) Ladestandere, hvor elektriske køretøjer typisk parkerer i længere perioder, f.eks. hvor personer parkerer på grund af bopæl eller beskæftigelse, er yderst relevante for energisystemets integration, og derfor skal der sikres intelligente tovejsopladningsfunktioner. I denne forbindelse er driften af ikkeoffentligt tilgængelig normal opladningsinfrastruktur særlig vigtig for integrationen af elektriske køretøjer i elektricitetssystemet, da den er placeret, hvor elektriske køretøjer parkerer gentagne gange i lange perioder, f.eks. i bygninger med begrænset adgang, medarbejderparkering eller parkeringsfaciliteter, der udlejes til fysiske eller juridiske personer. |
Ændringsforslag 20
Forslag til direktiv
Betragtning 21
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(21) Industrien tegner sig for 25 % af EU's energiforbrug og er en stor forbruger af opvarmning og køling, hvoraf 91 % i øjeblikket er baseret på fossile brændstoffer. 50 % af varme- og kølebehovet er imidlertid efter lav temperatur (< 200 °C), for hvilke der findes omkostningseffektive muligheder for vedvarende energi, herunder gennem elektrificering. Industrien anvender desuden ikkevedvarende kilder som råstoffer til at producere produkter som stål eller kemikalier. De investeringsbeslutninger, industrien træffer i dag, vil være afgørende for de fremtidige industrielle processer og energimuligheder, som industrien har til rådighed, så det er vigtigt, at disse investeringsbeslutninger er fremtidssikrede. Derfor bør der indføres benchmarks for at tilskynde industrien til at skifte til en produktionsproces baseret på vedvarende energi, som ikke kun drives af vedvarende energi, men også anvender råmaterialer baseret på vedvarende energi såsom vedvarende brint. Desuden er der behov for en fælles metode for produkter, der er mærket som værende produceret helt eller delvist ved anvendelse af vedvarende energi eller vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som råmaterialer, idet der tages hensyn til eksisterende EU-produktmærkningsmetoder og initiativer vedrørende bæredygtige produkter. Dette vil forhindre vildledende praksis og øge forbrugernes tillid. I betragtning af forbrugernes præference for produkter, der bidrager til miljø- og klimaændringsmålene, vil det stimulere efterspørgslen på markedet for disse produkter. |
(21) Industrien tegner sig for 25 % af EU's energiforbrug og er en stor forbruger af opvarmning og køling, hvoraf 91 % i øjeblikket er baseret på fossile brændstoffer. 50 % af varme- og kølebehovet er imidlertid efter lav temperatur (< 200 °C), for hvilke der findes omkostningseffektive muligheder for vedvarende energi, herunder gennem elektrificering. Industrien anvender desuden ikkevedvarende kilder som råstoffer til at producere produkter som stål eller kemikalier. De investeringsbeslutninger, industrien træffer i dag, vil være afgørende for de fremtidige industrielle processer og energimuligheder, som industrien har til rådighed, så det er vigtigt, at disse investeringsbeslutninger er fremtidssikrede. Derfor bør der indføres benchmarks for at tilskynde industrien til at skifte til en produktionsproces baseret på vedvarende energi, som ikke kun drives af vedvarende energi, men også anvender råmaterialer baseret på vedvarende energi såsom vedvarende brint. Eftersom efterspørgslen efter vedvarende brint forventes at overstige udbuddet i den nærmeste fremtid, er det vigtigt at gøre effektiv brug af alle tilgængelige bæredygtige råmaterialer til produktion af brint og i den forbindelse tillade brugen af brint både fra vedvarende kilder og fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, til alle relevante formål i dette direktiv. Desuden er der behov for en fælles metode for produkter, der er mærket som værende produceret helt eller delvist ved anvendelse af vedvarende energi eller vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som råmaterialer, idet der tages hensyn til eksisterende EU-produktmærkningsmetoder og initiativer vedrørende bæredygtige produkter. Dette vil forhindre vildledende praksis og øge forbrugernes tillid. I betragtning af forbrugernes præference for produkter, der bidrager til miljø- og klimaændringsmålene, vil det stimulere efterspørgslen på markedet for disse produkter. |
Ændringsforslag 21
Forslag til direktiv
Betragtning 22
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(22) Vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, kan anvendes til energiformål, men også til ikkeenergimæssige formål som råvare eller råmateriale i industrier som stål eller kemikalier. Anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, til begge formål udnytter deres fulde potentiale til at erstatte fossile brændstoffer, der anvendes som råmateriale, og til at reducere drivhusgasemissionerne i industrien og bør derfor indgå i et mål for anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. Nationale foranstaltninger til støtte for udbredelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i industrien, bør ikke føre til nettostigninger i forureningen som følge af en øget efterspørgsel efter elproduktion, som dækkes af de mest forurenende fossile brændstoffer såsom kul, diesel, brunkul, olie, tørv og olieskifer. |
(22) Vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, kan anvendes til energiformål, men også til ikkeenergimæssige formål som råvare eller råmateriale i industrier som stål eller kemikalier, hvor de ofte er den eneste mulighed for at dekarbonisere, og hvor de reducerer mere drivhusgas pr. brintenhed end ved transport eller opvarmning. I tråd med princippet om energieffektivitet først udnytter anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, til begge formål deres fulde potentiale til at erstatte fossile brændstoffer, der anvendes som råmateriale, og til at reducere drivhusgasemissionerne i industriprocesser, som ikke umiddelbart kan elektrificeres med vedvarende energikilder, og den bør derfor indgå i et mål for anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. Nationale foranstaltninger til støtte for udbredelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i de pågældende industrisektorer, bør ikke føre til nettostigninger i forureningen som følge af en øget efterspørgsel efter elproduktion, som dækkes af de mest forurenende fossile brændstoffer såsom kul, diesel, brunkul, olie, tørv og olieskifer. |
Ændringsforslag 22
Forslag til direktiv
Betragtning 22 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(22a) Mål for emissionsreduktion og klimaneutralitet bør ikke nås på bekostning af biodiversiteten. Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs rapport om vandområdernes tilstand er Unionens floder i en dårlig tilstand, idet blot 44 % af dem er i god eller meget god miljømæssig tilstand. Ud over kemisk forurening udgør energirelateret belastning og vandkraftanlæg den største trussel mod disse vigtige økosystemer. Desuden anses de europæiske floder for at være de mest fragmenterede ferskvandsøkosystemer i verden. Navnlig kan små vandkraftværker bringe det mål om at genetablere 25 000 km fritflydende floder, der er fastsat i biodiversitetsstrategien, i fare. Vandkraftværkernes indvirkning på biodiversiteten har været betydelig: Siden 1970 er der sket et fald på 93 % blandt vandrende ferskvandsfiskearter. Alle nye vandkraftværker bør udelukkes fra at modtage støtte eller tælle med for så vidt angår opnåelse af målene. Derudover bør eksisterende værker opfylde en række krav for at kunne modtage støtte: De bør bl.a. have en effekt på mere end 10 MW og opfylde de miljømæssige minimumskrav, der er fastlagt i EU-lovgivningen. |
Ændringsforslag 23
Forslag til direktiv
Betragtning 29
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(29) Anvendelsen af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder inden for transport kan bidrage til dekarboniseringen af Unionens transportsektor på en omkostningseffektiv måde og bl.a. forbedre energidiversificeringen i denne sektor og samtidig fremme innovation, vækst og beskæftigelse i Unionens økonomi og mindske afhængigheden af energiimport. Med henblik på at nå det øgede mål for drivhusgasemissionsbesparelser, som Unionen har fastsat, bør niveauet for vedvarende energi, der leveres til alle transportformer i Unionen, øges. Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, vil det stimulere en øget anvendelse af de mest omkostningseffektive og effektive brændstoffer i form af drivhusgasbesparelser inden for transport. Desuden vil et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten stimulere innovation og fastsætte et klart benchmark for sammenligning på tværs af brændstoftyper og elektricitet fra vedvarende energikilder afhængigt af deres drivhusgasintensitet. Som supplement hertil vil en forhøjelse af niveauet for det energibaserede mål for avancerede biobrændstoffer og biogas og indførelse af et mål for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, sikre en øget anvendelse af vedvarende brændstoffer med færrest miljøvirkninger inden for transportformer, der er vanskelige at elektrificere. Opfyldelsen af disse mål bør sikres gennem forpligtelser for brændstofleverandører samt andre foranstaltninger i [forordning (EU) 2021/XXX om anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport — FuelEU Maritime og forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. Særlige forpligtelser for leverandører af flybrændstof bør kun fastsættes i henhold til [forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. |
(29) Anvendelsen af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder inden for transport kan bidrage til dekarboniseringen af Unionens transportsektor på en omkostningseffektiv måde og bl.a. forbedre energidiversificeringen i denne sektor og samtidig fremme innovation, vækst og beskæftigelse i Unionens økonomi og mindske afhængigheden af energiimport. Med henblik på at nå det øgede mål for drivhusgasemissionsbesparelser, som Unionen har fastsat, bør niveauet for vedvarende energi, der leveres til alle transportformer i Unionen, øges. Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, vil det stimulere en øget anvendelse af de mest omkostningseffektive og effektive brændstoffer i form af drivhusgasbesparelser inden for transport. Desuden vil et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten stimulere innovation og fastsætte et klart benchmark for sammenligning på tværs af brændstoftyper og elektricitet fra vedvarende energikilder afhængigt af deres drivhusgasintensitet. Som supplement hertil vil en forhøjelse af niveauet for det energibaserede mål for avancerede biobrændstoffer og biogas og indførelse af et mål for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, sikre en øget anvendelse af vedvarende brændstoffer med færrest miljøvirkninger inden for transportformer, der er vanskelige at elektrificere. Udviklingen af avancerede biobrændstoffer inden for alle transportformer i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2-7, og de kriterier, der er fastsat i artikel 28, stk. 6, bør baseres på forudgående vurderinger af eventuelle yderligere råprodukter, som opføres i bilag IX, navnlig med henblik på nødvendigheden af ikke at anvende råprodukter, som tidligere har vist sig ikke at opfylde kriterierne for medtagelse i bilag IX, under hensyntagen til de principper, der er fastlagt i artikel 28, stk. 6, tredje afsnit. Dette understreger behovet for effektiv udnyttelse af avancerede biobrændstoffer i hele den europæiske industri og sikrer, at det rette kaskadeprincip og affaldshierarki anvendes for avancerede biobrændstoffer. Opfyldelsen af disse mål bør sikres gennem forpligtelser for brændstofleverandører samt andre foranstaltninger i [forordning (EU) 2021/XXX om anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport – FuelEU Maritime og forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. Særlige forpligtelser for leverandører af flybrændstof bør kun fastsættes i henhold til [forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. |
Ændringsforslag 24
Forslag til direktiv
Betragtning 30
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(30) Elektromobilitet vil spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af transportsektoren. For at fremme den videre udvikling af elektromobilitet bør medlemsstaterne indføre en kreditmekanisme, der gør det muligt for operatører af offentligt tilgængelige ladestandere ved at levere elektricitet fra vedvarende energikilder at bidrage til opfyldelsen af den forpligtelse, som medlemsstaterne har pålagt brændstofleverandører. Samtidig med at der ydes støtte til elektricitet inden for transport gennem en sådan mekanisme, er det vigtigt, at medlemsstaterne fortsat har et højt ambitionsniveau for dekarboniseringen af deres blanding af flydende brændstoffer inden for transport. |
(30) Elektromobilitet vil spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af transportsektoren. For at fremme den videre udvikling af elektromobilitet bør medlemsstaterne indføre en kreditmekanisme, der gør det muligt for operatører af offentligt tilgængelige ladestandere, og hvor dette er teknisk muligt private og halvoffentlige ladestandere, ved at levere elektricitet fra vedvarende energikilder at bidrage til opfyldelsen af den forpligtelse, som medlemsstaterne har pålagt brændstofleverandører. Samtidig med at der ydes støtte til elektricitet inden for transport gennem en sådan mekanisme, er det vigtigt, at medlemsstaterne fortsat har et højt ambitionsniveau for dekarboniseringen af deres blanding af flydende brændstoffer inden for transport. |
Ændringsforslag 25
Forslag til direktiv
Betragtning 31
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(31) Unionens politik for vedvarende energi har til formål at bidrage til at nå Den Europæiske Unions mål for modvirkning af klimaændringer med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner. I bestræbelserne på at nå dette mål er det vigtigt også at bidrage til bredere miljømål, navnlig forebyggelse af tab af biodiversitet, som påvirkes negativt af de indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af visse biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Bidrag til disse klima- og miljømål er et dybt og mangeårigt anliggende for unionsborgerne og EU-lovgiveren. Som følge heraf bør ændringerne i den måde, transportmålet beregnes på, ikke påvirke de grænser, der er fastsat for, hvordan der kan tages hensyn til både visse brændstoffer fremstillet af fødevare- og foderafgrøder på den ene side og brændstoffer med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen på den anden side. For ikke at skabe et incitament til at anvende biobrændstoffer og biogas produceret af fødevare- og foderafgrøder til transport bør medlemsstaterne desuden fortsat kunne vælge, om de vil medregne dem i transportmålet. Hvis de ikke medregner dem, kan de reducere målet for reduktion af drivhusgasintensiteten tilsvarende, forudsat at biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder sparer 50 % drivhusgasemissioner, hvilket svarer til de typiske værdier, der er fastsat i et bilag til dette direktiv, for drivhusgasemissionsbesparelser på de mest relevante produktionsveje for biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder samt tærsklen for minimumsbesparelser, der gælder for de fleste anlæg, der producerer sådanne biobrændstoffer. |
(31) Unionens politik for vedvarende energi har til formål at bidrage til at nå Den Europæiske Unions mål for modvirkning af klimaændringer med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner. I bestræbelserne på at nå dette mål er det vigtigt også at bidrage til bredere miljømål, navnlig forebyggelse af tab af biodiversitet, som påvirkes negativt af de indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af visse biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Bidrag til disse klima- og miljømål er et dybt og mangeårigt anliggende for unionsborgerne og EU-lovgiveren. Det er nødvendigt at sætte en stopper for brugen af brændstoffer med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, f.eks. palmeolie, soja og deres biprodukter, og mindske den maksimale andel af brændstoffer, der er fremstillet af afgrøder. For så vidt angår de råmaterialer, der er opført i bilag IX, bør det sikres, at de konkurrerende anvendelser af råmaterialerne tages i betragtning for at undgå, at et råmateriale omdirigeres fra en højere værdi. Det er derfor hensigtsmæssigt at give Kommissionen mulighed for at fjerne råprodukter fra listen i bilag IX. Som følge heraf bør ændringerne i den måde, transportmålet beregnes på, ikke påvirke de grænser, der er fastsat for, hvordan der kan tages hensyn til både visse brændstoffer fremstillet af fødevare- og foderafgrøder på den ene side og brændstoffer med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen på den anden side. For ikke at skabe et incitament til at anvende biobrændstoffer og biogas produceret af fødevare- og foderafgrøder til transport bør medlemsstaterne desuden fortsat kunne vælge, om de vil medregne dem i transportmålet. Hvis de ikke medregner dem, kan de reducere målet for reduktion af drivhusgasintensiteten tilsvarende, forudsat at biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder sparer 50 % drivhusgasemissioner, hvilket svarer til de typiske værdier, der er fastsat i et bilag til dette direktiv, for drivhusgasemissionsbesparelser på de mest relevante produktionsveje for biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder samt tærsklen for minimumsbesparelser, der gælder for de fleste anlæg, der producerer sådanne biobrændstoffer. |
Ændringsforslag 26
Forslag til direktiv
Betragtning 32
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(32) Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, er det unødvendigt at anvende multiplikatorer til at fremme visse vedvarende energikilder. Det skyldes, at forskellige vedvarende energikilder sparer forskellige mængder drivhusgasemissioner og derfor bidrager forskelligt til et mål. Elektricitet fra vedvarende energikilder bør anses for at have nulemissioner, hvilket betyder, at den sparer 100 % i forhold til elektricitet fra fossile brændstoffer. Dette vil skabe et incitament til at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder, da vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel sandsynligvis ikke vil opnå så store besparelser. Elektrificering baseret på vedvarende energikilder vil derfor blive den mest effektive måde at dekarbonisere vejtransport på. For at fremme anvendelsen af avancerede biobrændstoffer og biogas og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, inden for luftfart og søfart, som er vanskelige at elektrificere, er det desuden hensigtsmæssigt at bevare multiplikatoren for brændstoffer, der anvendes i disse transportformer, når de medregnes i de specifikke mål, der er fastsat for disse brændstoffer. |
(32) Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, er det unødvendigt at anvende multiplikatorer til at fremme visse vedvarende energikilder. Det skyldes, at forskellige vedvarende energikilder sparer forskellige mængder drivhusgasemissioner og derfor bidrager forskelligt til et mål. Elektricitet fra vedvarende energikilder bør anses for at have nulemissioner, hvilket betyder, at den sparer 100 % i forhold til elektricitet fra fossile brændstoffer. Dette vil skabe et incitament til at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder, da vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel sandsynligvis ikke vil opnå så store besparelser. Elektrificering baseret på vedvarende energikilder vil derfor blive den mest effektive måde at dekarbonisere vejtransport på. For at fremme anvendelsen af avancerede biobrændstoffer og biogas og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, inden for luftfart og søfart, som er vanskelige at elektrificere, er det desuden hensigtsmæssigt at øge multiplikatoren for brændstoffer, der anvendes i disse transportformer, når de medregnes i de specifikke mål, der er fastsat for disse brændstoffer. |
Ændringsforslag 27
Forslag til direktiv
Betragtning 35
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(35) For at sikre større miljømæssig effektivitet af Unionens bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for faste biomassebrændsler i anlæg, der producerer opvarmning, elektricitet og køling, bør minimumstærsklen for sådanne kriteriers anvendelse sænkes fra de nuværende 20 MW til 5 MW. |
(35) For at sikre større miljømæssig effektivitet af Unionens bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for faste biomassebrændsler i anlæg, der producerer opvarmning, elektricitet og køling, bør minimumstærsklen for sådanne kriteriers anvendelse sænkes fra de nuværende 20 MW til 7,5 MW. |
Ændringsforslag 28
Forslag til direktiv
Betragtning 36
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(36) Direktiv (EU) 2018/2001 styrkede rammerne for bæredygtighed inden for bioenergi og drivhusgasbesparelser ved at fastsætte kriterier for alle slutbrugersektorer. Det fastsætter specifikke regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse, der kræver bæredygtighed i fældningen og regnskabsføring af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen. For at opnå en bedre beskyttelse af særligt biologisk mangfoldige og kulstofrige levesteder, såsom primærskove, skove med høj biodiversitet, græsarealer og tørveområder, bør der indføres undtagelser og begrænsninger med hensyn til at tilvejebringe skovbiomasse fra disse områder i overensstemmelse med tilgangen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler fremstillet af biomasse fra landbruget. Desuden bør kriterierne for drivhusgasemissionsbesparelser også gælde for eksisterende biomassebaserede anlæg for at sikre, at produktionen af bioenergi i alle sådanne anlæg fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne i forhold til energi fra fossile brændstoffer. |
(36) Direktiv (EU) 2018/2001 styrkede rammerne for bæredygtighed inden for bioenergi og drivhusgasbesparelser ved at fastsætte kriterier for alle slutbrugersektorer. Det fastsætter specifikke regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse, der kræver bæredygtighed i fældningen og regnskabsføring af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen. For at opnå en bedre beskyttelse af særligt biologisk mangfoldige og kulstofrige levesteder, såsom primærskove og skove med gamle vækster, delvist naturlige skove, skove med høj biodiversitet, græsarealer, tørveområder og hedeområder, bør der indføres undtagelser og begrænsninger med hensyn til at tilvejebringe skovbiomasse fra disse områder i overensstemmelse med tilgangen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler fremstillet af biomasse fra landbruget. Desuden bør kriterierne for drivhusgasemissionsbesparelser også gælde for eksisterende biomassebaserede anlæg for at sikre, at produktionen af bioenergi i alle sådanne anlæg fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne i forhold til energi fra fossile brændstoffer. Delvis naturlige skove som skove eller andre træbevoksede landområder, der hverken er primærskov eller plantageskov, og som hovedsagelig består af hjemmehørende træer og buske, som ikke er plantet, har en høj biodiversitets- og klimaværdi og bør ikke omdannes til plantageskov eller på anden måde forringes. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod skovbrugsvidenskabelig forskning, som skal afklare udestående spørgsmål og tilvejebringe data, da disse er afgørende for at opnå en bedre forståelse af den rolle, som træerne spiller for vores klima, miljø, økonomi og samfund. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug og skovbrug og vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse bør hidrøre fra arealer eller skove, for hvilke tredjeparters rettigheder med hensyn til anvendelse og besiddelse af jorden eller skoven respekteres ved at opnå frit, forudgående og informeret samtykke fra disse tredjeparter med deltagelse af repræsentative institutioner og organisationer, samtidig med at tredjeparters menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder respekteres, og tilgængeligheden af fødevarer og foder for tredjeparter ikke er i fare. |
Ændringsforslag 29
Forslag til direktiv
Betragtning 37
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(37) For at mindske den administrative byrde for producenter af vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel og for medlemsstater, hvor frivillige eller nationale ordninger er blevet anerkendt af Kommissionen gennem en gennemførelsesretsakt som dokumentation for eller levering af nøjagtige data vedrørende overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier samt andre krav, der er fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne acceptere resultaterne af den certificering, der udstedes af sådanne ordninger inden for rammerne af Kommissionens anerkendelse. For at mindske byrden for små anlæg bør medlemsstaterne indføre en forenklet kontrolmekanisme for anlæg på mellem 5 og 10 MW. |
(37) For at mindske den administrative byrde for producenter af vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel og for medlemsstater, hvor frivillige eller nationale ordninger er blevet anerkendt af Kommissionen gennem en gennemførelsesretsakt som dokumentation for eller levering af nøjagtige data vedrørende overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier samt andre krav, der er fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne acceptere resultaterne af den certificering, der udstedes af sådanne ordninger inden for rammerne af Kommissionens anerkendelse. For at mindske byrden for små anlæg bør medlemsstaterne indføre en forenklet kontrolmekanisme for anlæg på mellem 5 og 20 MW. |
Ændringsforslag 30
Forslag til direktiv
Betragtning 45 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(45a) En større anvendelse af vedvarende energi kan også øge energisikkerheden og selvforsyningen ved bl.a. at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. En yderligere styrkelse og sammenkobling af transmissionssystemet er dog vigtigt for en retfærdig og effektiv anvendelse af denne omstilling, så de opnåede fordele bliver jævnt fordelt på tværs af Unionens befolkning og ikke fører til energifattigdom. |
Ændringsforslag 31
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra -a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 23
|
||
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
|
-a) Nr. 23 affattes således: |
|
23) "affald": affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF, med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition |
|
|
(Direktiv (EU) 2018/2001)
Ændringsforslag 32
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra -a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 24
|
||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
-a) Nr. 24) affattes således: |
|
24) "biomasse": den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald og herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse |
|
|
(Direktiv (EU) 2018/2001)
Ændringsforslag 33
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 26 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
26a) "primær træbiomasse": alt rundtømmer der er fældet eller på anden måde høstet og fjernet. Det omfatter alt træ, der stammer fra fjernelser, dvs. de mængder, der fjernes fra skove, herunder træ, der er genvundet som følge af naturlig dødelighed og fra fældning og skovhugst. Det omfatter alt træ, der er fjernet med eller uden bark, herunder træ, der er fjernet i rund form, eller spaltet, groft tildannet eller i anden form, f.eks. grene, rødder, stubbe og knaster (når de er høstet), og træ, der er groft tildannet eller tilspidset. Dette omfatter ikke træbiomasse fra bæredygtige foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande i højrisikoområder, hvor der er risiko for brande, og træbiomasse udvundet fra skove, der er ramt af aktive skadegørere eller sygdomme, for at forhindre deres spredning, samtidig med at træudvinding minimeres og biodiversiteten beskyttes, hvilket resulterer i mere forskelligartede og modstandsdygtige skove, og skal baseres på retningslinjer fra Kommissionen. |
(Direktiv (EU) 2018/2001)
Ændringsforslag 34
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 26 b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
26b) "sekundær træbiomasse": restprodukter fra skovbaseret industri, herunder bark, savsmuld og træspåner, der stammer fra savværk eller træfræsning, og genvundet træ efter forbrug Det udelukker primær træbiomasse, herunder når det forarbejdes til flis, briketter eller piller" |
(Direktiv (EU) 2018/2001)
Ændringsforslag 35
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
“1. Medlemsstaterne sikrer i fællesskab, at andelen af energi fra vedvarende energikilder senest i 2030 udgør mindst 40 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug." |
“1. Medlemsstaterne sikrer i fællesskab, at andelen af energi fra vedvarende energikilder senest i 2030 udgør mindst 45 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug. |
(Direktiv (EU) 2018/2001)
Ændringsforslag 36
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at energi fra biomasse produceres på en måde, der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for råmaterialer til biomasse og skadelige indvirkninger på biodiversiteten. Med henblik herpå skal de tage hensyn til affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF og det kaskadeprincip, der er omhandlet i tredje afsnit. |
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at energi fra biomasse produceres på en bæredygtig måde, der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for råmaterialer til biomasse og skadelige indvirkninger på biodiversiteten og miljøet eller klimaet i deres støtteordninger. Med henblik herpå skal de gennemføre affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF og tage hensyn til det kaskadeprincip, der er omhandlet i tredje afsnit, og som sikrer den højest mulige materialeanvendelse. |
Ændringsforslag 37
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – nr. 2 – litra a – nr. ii
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
ii) produktion af vedvarende energi produceret ved affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrørende særskilt indsamling fastsat direktiv 2008/98/EF ikke er opfyldt |
ii) produktion af vedvarende energi produceret ved affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrørende særskilt indsamling og genbrug og genanvendelse fastsat i direktiv 2008/98/EF ikke er opfyldt |
Ændringsforslag 38
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – nr. 2 – litra a – nr. iii
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iii) praksis, der ikke er i overensstemmelse med den delegerede retsakt, der er omhandlet i tredje afsnit. |
iii) praksis, der ikke er i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i tredje afsnit. |
Ændringsforslag 39
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
aa) Medlemsstaterne må ikke yde ny støtte til bioenergianlæg, hvis de ikke har indsendt en national bioenergiplan sammen med ajourføringen af deres seneste integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, som omhandlet i litra ba). |
Ændringsforslag 40
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 2 – litra b
|
|
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) Fra den 31. december 2026, og uden at det berører forpligtelserne i første afsnit, yder medlemsstaterne ikke støtte til produktion af elektricitet fra skovbiomasse i rent elproducerende anlæg, medmindre den pågældende elektricitet opfylder mindst en af følgende betingelser: |
b) Fra den 31. december 2026, og uden at det berører forpligtelserne i første afsnit, yder medlemsstaterne ikke støtte til produktion af elektricitet fra træbiomasse i rent elproducerende anlæg, medmindre den pågældende elektricitet opfylder mindst en af følgende betingelser og produceres i anlæg med en maksimumskapacitet på 20 MW: |
Ændringsforslag 41
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 2 – litra b a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ba) Hver medlemsstat forelægger Kommissionen en national bioenergiplan sammen med ajourføringen af dens seneste integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med den procedure og den tidsplan, der er fastsat i nævnte artikel. Den nationale bioenergiplan skal omfatte: |
|
i) en vurdering af behovet for og forsyningen af skovbiomasse, der er til rådighed til energiformål, i overensstemmelse med kriterierne i artikel 29 i denne forordning |
|
ii) en vurdering af foreneligheden af skovbiomasse, der anvendes til energiformål, med det vejledende forløb for de forskellige energikategoriers bidrag til de nationale mål i forordning (EU) 2018/841 |
|
iii) en vurdering af virkningerne af den skovbiomasse, der anvendes til energiformål, på biodiversiteten og jordbunden. |
Ændringsforslag 42
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 2 – litra b b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
bb) Kommissionen skal vurdere den nationale bioenergiplan. Ved foretagelsen af denne vurdering samarbejder Kommissionen tæt med den pågældende medlemsstat. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger eller anmode om yderligere oplysninger og kan anmode en medlemsstat om at revidere planen, hvis det er nødvendigt, herunder efter forelæggelsen af planen. Kommissionen vurderer planens fuldstændighed, dens konsekvens og sammenhæng med: |
|
i) målene fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119* |
|
ii) de nationale mål for vækst i kulstofdræn som defineret i den reviderede forordning (EU) 2018/841 |
|
_____________ |
|
*Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1). |
Ændringsforslag 43
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 2 – litra b c (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
bc) Hver national bioenergiplan godkendes af Kommissionen ved en gennemførelsesafgørelse. |
(Direktiv (EU) 2018/2001)
Ændringsforslag 44
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Senest et år efter [dette ændringsdirektivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 om anvendelsen af kaskadeprincippet for biomasse, navnlig om, hvordan anvendelsen af rundtømmer af høj kvalitet til energiproduktion kan minimeres, med fokus på støtteordninger og under behørig hensyntagen til særlige nationale forhold. |
Senest et år efter [dette ændringsdirektivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt om anvendelsen af kaskadeprincippet for biomasse al biomasse i henhold til dens højeste miljømæssige og økonomiske merværdi samtidig med at der tages hensyn til tilgængelige råstofmængder og andelen af allerede eksisterende konkurrerende industrielle anvendelser, bortset fra energiudnyttelse, med fokus på støtteordninger og under behørig hensyntagen til nationale særtræk og naturlige forstyrrelser såsom naturbrande, skadegørere og sygdomme. |
Ændringsforslag 45
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Senest i 2026 forelægger Kommissionen en rapport om indvirkningen af medlemsstaternes støtteordninger for biomasse, herunder på biodiversiteten og eventuelle markedsforvridninger, og vil vurdere muligheden for yderligere begrænsninger med hensyn til støtteordninger for skovbiomasse." |
Senest i 2026 forelægger Kommissionen en rapport om indvirkningen af medlemsstaternes støtteordninger for biomasse, herunder på biodiversiteten og eventuelle markedsforvridninger, og vil vurdere muligheden for yderligere foranstaltninger med hensyn til støtteordninger og andre incitamenter til at anvende træbiomasse til energi. |
Ændringsforslag 46
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 4a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4a. Medlemsstaterne fastlægger en ramme, der kan omfatte støtteordninger og fremmer udbredelsen af VE-elkøbsaftaler, der gør det muligt at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder på et niveau, der er i overensstemmelse med medlemsstatens nationale bidrag, jf. stk. 2, og i et tempo, der er i overensstemmelse med de vejledende forløbskurver, der er omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999. Denne ramme skal navnlig tage hånd om de resterende hindringer, herunder hindringer i forbindelse med tilladelsesprocedurer, for en høj grad af forsyning af elektricitet fra vedvarende energikilder. Ved udformningen af denne ramme tager medlemsstaterne hensyn til den yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder, der er nødvendig for at opfylde efterspørgslen i transport-, industri-, bygge-, varme- og kølesektoren og til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. |
4a. I overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) 2018/1999 fastlægger medlemsstaterne en ramme, der kan omfatte støtteordninger og fremmer udbredelsen af VE-elkøbsaftaler, der gør det muligt at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder på et niveau, der er i overensstemmelse med medlemsstatens nationale bidrag, jf. stk. 2, og i et tempo, der er i overensstemmelse med de vejledende forløbskurver, der er omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999. Denne ramme skal navnlig tage hånd om de resterende hindringer for en høj grad af forsyning af elektricitet fra vedvarende energikilder, herunder foranstaltninger for at fremskynde og forenkle tilladelsesprocedurer, for en høj grad af forsyning af elektricitet fra vedvarende energikilder og sikre langsigtede prissignaler for investeringsbeslutninger, herunder investeringer i systemtilstrækkelighed, stabilitet og fleksibilitet via en konkurrencepræget, gennemsigtig og ikkediskriminerende udbudsprocedure, der sørger for en godtgørelse til modtagerne baseret på markedspriser. Ved udformningen af denne ramme tager medlemsstaterne hensyn til den yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder, der er nødvendig for at opfylde efterspørgslen i transport-, industri-, bygge-, varme- og kølesektoren og til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. |
Ændringsforslag 47
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra b a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 3
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
ba) Stk. 3, tredje afsnit, affattes således: |
Omgivelses- og geotermisk energi, der anvendes til opvarmning og køling ved hjælp af varmepumper og fjernkølingssystemer, tages i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b), forudsat at den endelige energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at drive varmepumperne. Den mængde varme eller kulde, som skal betragtes som energi fra vedvarende energikilder med henblik på dette direktiv, beregnes efter den metode, der er indeholdt i bilag VII, og skal tage hensyn til energianvendelsen i alle slutbrugersektorer. |
"Omgivelses- og geotermisk energi, der anvendes til opvarmning og køling ved hjælp af varmepumper og fjernkølingssystemer, tages i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b), ved hjælp af en multiplikator på mindst 3 for at afspejle den mere effektive omgivelsesvarme og geotermiske varme sammenlignet med varme fra forbrænding, forudsat at den endelige energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at drive varmepumperne. Den mængde varme eller kulde, som skal betragtes som energi fra vedvarende energikilder med henblik på dette direktiv, beregnes efter den metode, der er indeholdt i bilag VII, og skal tage hensyn til energianvendelsen i alle slutbrugersektorer." |
Begrundelse
All major GHG emission reduction scenarios see heat pumps as the key heating technology for transitioning heating to climate-neutrality, in particular in the residential and services sectors. Whilst the RED II revision provides clear incentives for e-mobility, this is not the case for electrified heating despite its massive efficiency advantages. In this context, it must be taken into account, however, that combustion boilers are fundamentally less energy efficient than heat pumps by a factor of at least 3, so they will dominate any calculation that involves the overall amounts of final energy consumed. Therefore, a correcting factor should be introduced on the methodology on how to calculate the renewables target contribution for heat..
Ændringsforslag 48
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 9 – stk. 1a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1a. Senest den 31. december 2025 aftaler hver medlemsstat at gennemføre mindst ét fælles projekt med en eller flere andre medlemsstater med henblik på produktion af vedvarende energi. Kommissionen underrettes om en sådan aftale, herunder den dato, hvor projektet forventes at blive operationelt. Projekter, der finansieres med nationale bidrag inden for rammerne af Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi som oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/129425, anses for at opfylde denne forpligtelse for så vidt angår de involverede medlemsstater." |
1a. Senest den 31. december 2025 aftaler hver medlemsstat at gennemføre mindst ét fælles projekt, og senest i 2030 mindst tre fælles projekter, med en eller flere andre medlemsstater med henblik på produktion af vedvarende energi. Kommissionen underrettes om en sådan aftale, herunder den dato, hvor projektet forventes at blive operationelt. Projekter, der finansieres med nationale bidrag inden for rammerne af Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi som oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/129425 , eller som anvender instrumentet til europæiske grønne obligationer til at finansiere tilskudsordninger og projekter for anlæg til vedvarende energi, anses for at opfylde denne forpligtelse for så vidt angår de involverede medlemsstater. |
_________________ |
_________________ |
25Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 af 15. september 2020 om Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi (EUT L 303 af 17.9.2020, s. 1). |
25Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 af 15. september 2020 om Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi (EUT L 303 af 17.9.2020, s. 1). |
Ændringsforslag 49
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra b b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 – stk. 7 c (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
bb) Som stk. 7c tilføjes: |
|
‘(7c) For at reducere kompleksiteten, øge effektiviteten og gennemsigtigheden og bidrage til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne bør der være et centralt kontaktpunkt ("one stop shop") for hver prioriteret offshorenetkorridor, som letter godkendelsesprocessen for offshoreprojekter af fælles interesse for vedvarende energi. |
Ændringsforslag 50
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra -a) (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 – stk. 1 – afsnit 2 – litra d
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
-a) Stk. 1, andet afsnit, litra d), affattes således: |
d) der opstilles forenklede og mindre byrdefulde godkendelsesprocedurer, herunder en procedure for simpel underretning, for decentrale anlæg og for produktion og lagring af energi fra vedvarende energikilder. |
"d) der opstilles forenklede og mindre byrdefulde godkendelsesprocedurer, herunder en procedure for simpel underretning og centrale kontaktpunkter, for decentrale anlæg og for produktion og lagring af energi fra vedvarende energikilder." |
(Direktiv (EU) 2018/2001)
Begrundelse
De centrale kontaktpunkter nævnes i konsekvensanalysen, men ikke i den dispositive tekst. Dette berigtiger denne udeladelse.
Ændringsforslag 51
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 – stk. 9
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
9. Senest et år efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden reviderer og foreslår Kommissionen, hvis det er relevant, ændringer af reglerne om administrative procedurer i artikel 15, 16 og 17 og deres anvendelse og kan træffe yderligere foranstaltninger for at støtte medlemsstaterne i deres gennemførelse. |
9. Senest seks måneder efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden udsteder Kommissionen retningslinjer til de nationale regeringer om tilladelsespraksis med henblik på at fremskynde og forenkle processen for nye og genopstartede projekter. Disse retningslinjer omfatter anbefalinger om, hvordan reglerne om administrative procedurer i artikel 15, 16 og 17, gennemføres og anvendes, samt et sæt centrale procesindikatorer, der skal gøre det muligt at foretage en gennemsigtig vurdering af både fremskridt og effektivitet. Denne vejledning skal også omfatte oplysninger om bl.a. digitale og menneskelige ressourcer hos tilladelsesmyndighederne, overholdelse af miljølovgivning og områder beskyttet i henhold til EU-retten, effektive centrale kontaktpunkter, fysisk planlægning, militære og civile luftfartsrestriktioner, retssager og civile bilæggelses- og mæglingssager. |
Ændringsforslag 52
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 – stk. 9 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
da) Følgende indsættes som stk. 9a: |
|
"9a. Medlemsstaterne forelægger en vurdering af deres godkendelsesproces og de forbedringsforanstaltninger, der skal træffes i henhold til retningslinjerne i den ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/199, i overensstemmelse med den procedure og den tidsplan, der er fastsat i nævnte artikel. |
Ændringsforslag 53
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 – stk. 9 b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
db) Som stk. 9b tilføjes: |
|
9b. Medlemsstaterne udarbejder strategiske planlægningsprocesser for at kortlægge arealer til projekter for vedvarende energi, navnlig nedbrudte arealer og arealer, der har flere anvendelsesområder, såsom landbrugsarealer og indenlandske vandområder, hvor projekter for vedvarende energi kan etableres. |
Ændringsforslag 54
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d c (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 – stk. 9 c (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
dc) Som stk. 9c tilføjes: |
|
"9c. Kommissionen vurderer forbedringsforanstaltningerne og vurderer medlemsstaternes KPI'er. Sådanne oplysninger skal gøres offentligt tilgængelige. Kommissionen indfører incitamenter til de medlemsstater, der opnår bedre resultater ved KPI-vurderingen, herunder prioriteret adgang til EU-midler, der er dedikeret til projekter vedrørende vedvarende energi." |
Ændringsforslag 55
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d d (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 – stk. 9 d (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
dd) Som stk. 9d tilføjes: |
|
"9d Medlemsstaterne indfører strategisk planlægning for udviklingen af projekter for vedvarende energi, hvor man prioriterer anvendelsen af tilgængelige områder med lav økologisk følsomhed, eftersom disse områder er af grundlæggende betydning for at standse tabet af biodiversitet." |
Ændringsforslag 56
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 a – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. For at fremme produktionen og anvendelsen af vedvarende energi i byggesektoren fastsætter medlemsstaterne et vejledende mål for andelen af vedvarende energi i det endelige energiforbrug i deres bygningssektor i 2030, som er i overensstemmelse med et vejledende mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren skal udgøre mindst 49 % af Unionens endelige energiforbrug i 2030. Det nationale mål udtrykkes i andelen af det nationale endelige energiforbrug og beregnes i overensstemmelse med metoden i artikel 7. Medlemsstaterne angiver deres mål i de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999, samt oplysninger om, hvordan de agter at nå dette mål. |
1. For at fremme produktionen og anvendelsen af vedvarende energi i byggesektoren fastsætter medlemsstaterne et vejledende mål for andelen af vedvarende energikilder på stedet eller tæt ved eller forbundet med vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug i deres bygningssektor i 2030, som er i overensstemmelse med et vejledende mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren skal udgøre mindst 49 % af Unionens endelige energiforbrug i 2030. Det nationale mål udtrykkes i andelen af det nationale endelige energiforbrug og beregnes i overensstemmelse med metoden i artikel 7. Medlemsstaterne angiver deres mål i de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999, samt oplysninger om, hvordan de agter at nå dette mål i henhold til bl.a. princippet om omkostningseffektivitet. |
Ændringsforslag 57
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 a – stk. 2 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne indfører foranstaltninger i deres byggeforskrifter og reglementer og, hvor det er relevant, i deres støtteordninger for at øge andelen af elektricitet, opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i bygningsmassen, herunder nationale foranstaltninger vedrørende væsentlige stigninger i VE-egetforbrug, VE-fællesskaber og lokal energilagring kombineret med energieffektivitetsforbedringer vedrørende kraftvarmeproduktion og passiv energi-, næsten lavenergi- og nulenergibygninger. |
Medlemsstaterne indfører foranstaltninger i deres byggeforskrifter og reglementer og, hvor det er relevant, i deres støtteordninger for at øge andelen af elektricitet, opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i bygningsmassen, herunder nationale foranstaltninger vedrørende væsentlige stigninger i VE-egetforbrug, VE-fællesskaber, deling af lokal vedvarende energi og lokal energilagring kombineret med energieffektivitetsforbedringer vedrørende kraftvarmeproduktion og passiv energi-, næsten lavenergi- og nulenergibygninger og under hensyntagen til innovative teknologier. |
Ændringsforslag 58
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 a – stk. 2 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
For at opnå den vejledende andel af vedvarende energi, der er fastsat i stk. 1, kræver medlemsstaterne i deres byggeforskrifter og reglementer og, hvor det er relevant, i deres støtteordninger eller på andre måder med tilsvarende virkning, at der anvendes minimumsniveauer for energi fra vedvarende energikilder i bygninger i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2010/31/EU. Medlemsstaterne tillader, at disse minimumsniveauer opfyldes, bl.a. gennem effektiv fjernvarme og fjernkøling. |
For at opnå den vejledende andel af vedvarende energi, der er fastsat i stk. 1, kræver medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) 2018/1999 i deres byggeforskrifter og reglementer og, hvor det er relevant, i deres støtteordninger eller på andre måder med tilsvarende virkning, at der anvendes minimumsniveauer for energi fra vedvarende energikilder i bygninger i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2010/31/EU. Medlemsstaterne tillader, at disse minimumsniveauer opfyldes, bl.a. gennem effektiv fjernvarme og fjernkøling. |
Ændringsforslag 59
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 a – stk. 3
|
||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3. Medlemsstaterne sikrer, at offentlige bygninger på nationalt, regionalt og lokalt plan danner forbillede med hensyn til andelen af anvendt vedvarende energi i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9 i direktiv 2010/31/EU og artikel 5 i direktiv 2012/27/EU. Medlemsstaterne kan bl.a. tillade, at denne forpligtelse opfyldes ved at bestemme, at taget på offentlige bygninger eller blandede privat-offentlige bygninger kan anvendes af tredjeparter til installation af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder. |
|
|
Ændringsforslag 60
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 a – stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. For at nå op på den vejledende andel af vedvarende energi, der er fastsat i stk. 1, fremmer medlemsstaterne anvendelsen af systemer og udstyr til vedvarende opvarmning og køling. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne alle passende foranstaltninger, værktøjer og incitamenter, herunder bl.a. energimærker, der er udviklet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/136926, energiattester i henhold til direktiv 2010/31/EU eller andre relevante certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt plan eller EU-plan, og sikrer, at der er tilstrækkelig information og rådgivning om vedvarende, yderst energieffektive alternativer samt eventuelle finansielle instrumenter og incitamenter til rådighed i tilfælde af udskiftning, med henblik på at fremme en øget udskiftningsrate for gamle varmesystemer og øget omstilling til løsninger baseret på vedvarende energi." |
4. For at nå op på den vejledende andel af vedvarende energi, der er fastsat i stk. 1, og lette en effektiv integrering af denne, fremmer medlemsstaterne anvendelsen af de mest bæredygtige og energieffektive systemer og udstyr til vedvarende opvarmning og køling i den givne lokale kontekst, herunder intelligente elektrificerede varme- og kølesystemer og ‑udstyr, der er baseret på vedvarende energi, og herunder innovative teknologier. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne alle passende foranstaltninger, værktøjer og incitamenter, herunder bl.a. energimærker, der er udviklet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/136926, energiattester i henhold til direktiv 2010/31/EU eller andre relevante certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt plan eller EU-plan, og sikrer, at der er tilstrækkelig information og rådgivning om vedvarende, yderst energieffektive alternativer samt eventuelle finansielle instrumenter og incitamenter til rådighed i tilfælde af udskiftning, med henblik på at fremme en øget udskiftningsrate for gamle varmesystemer og øget omstilling til løsninger baseret på vedvarende energi. |
Ændringsforslag 61
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne pålægger transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører på deres område at stille oplysninger til rådighed om andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder og indholdet af drivhusgasemissioner i den elektricitet, der leveres i hvert budområde, så nøjagtigt som muligt og så tæt på realtid som muligt, men i tidsintervaller på højst en time, om muligt med prognoser. Disse oplysninger skal stilles digitalt til rådighed på en måde, der sikrer, at de kan anvendes af deltagere på elektricitetsmarkedet, aggregatorer, forbrugere og slutbrugere, og at de kan læses af elektroniske kommunikationsenheder såsom intelligente målersystemer, ladestandere til elektriske køretøjer, varme- og kølesystemer og bygningsenergistyringssystemer. |
1. Medlemsstaterne pålægger transmissionssystemoperatører eller distributionssystemoperatører på deres område at stille oplysninger til rådighed om andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder og indholdet af drivhusgasemissioner i den elektricitet, der leveres i hvert budområde, så nøjagtigt som muligt og så tæt på realtid som muligt, men i tidsintervaller på højst en time, om muligt med prognoser. Medlemsstaterne skal kræve, at distributionssystemoperatørerne bistår transmissionssystemoperatørerne med at indsamle de nødvendige oplysninger, hvis transmissionssystemoperatøren ikke i henhold til national lovgivning har adgang til alle nødvendige oplysninger. Disse oplysninger skal stilles digitalt til rådighed på en måde, der sikrer, at de kan anvendes af deltagere på elektricitetsmarkedet, aggregatorer, forbrugere og slutbrugere, og at de kan læses af elektroniske kommunikationsenheder såsom intelligente målersystemer, ladestandere til elektriske køretøjer, varme- og kølesystemer og bygningsenergistyringssystemer. |
Ændringsforslag 62
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 2 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Ud over kravene i [forslaget til forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020] sikrer medlemsstaterne, at producenter af husholdnings- og industribatterier giver batteriejere og -brugere samt tredjeparter, der handler på deres vegne, såsom byggeenergistyringsvirksomheder og deltagere på elektricitetsmarkedet, adgang til grundlæggende oplysninger om batteristyringssystemet, herunder batterikapacitet, sundhedstilstand, ladetilstand og strømsætpunkt, på ikkediskriminerende vilkår og uden omkostninger. |
Ud over kravene i [forslaget til forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020] sikrer medlemsstaterne, at producenter af husholdnings- og industribatterier på en gennemsigtig måde giver batteriejere og -brugere samt tredjeparter, der handler på deres vegne, såsom byggeenergistyringsvirksomheder og deltagere på elektricitetsmarkedet, adgang til grundlæggende oplysninger om batteristyringssystemet, herunder batterikapacitet, sundhedstilstand, ladetilstand og strømsætpunkt, på ikkediskriminerende vilkår og uden omkostninger. |
Begrundelse
Disse krav bør opretholdes i forordningen.
Ændringsforslag 63
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 2 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne sikrer, at køretøjsfabrikanter stiller køretøjsintegrerede data om batteriets sundhedstilstand, batteriets ladetilstand, batteriets strømsætpunkt, batterikapacitet samt elektriske køretøjers placering til rådighed i realtid for ejere og brugere af elektriske køretøjer samt for tredjeparter, der handler på ejernes og brugernes vegne, såsom deltagere på elektricitetsmarkedet og udbydere af elektromobilitetstjenester, på ikkediskriminerende vilkår og uden omkostninger, ud over de yderligere krav, der gælder i henhold til forordningen om typegodkendelse og markedsovervågning. |
Medlemsstaterne sikrer, at køretøjsfabrikanter stiller køretøjsintegrerede på en gennemsigtig måde data om batteriets sundhedstilstand, batteriets ladetilstand, batteriets strømsætpunkt, batterikapacitet samt elektriske køretøjers placering til rådighed i realtid for ejere og brugere af elektriske køretøjer samt for tredjeparter, der handler på ejernes og brugernes vegne, såsom deltagere på elektricitetsmarkedet og udbydere af elektromobilitetstjenester, på ikkediskriminerende vilkår og uden omkostninger, ud over de yderligere krav, der gælder i henhold til forordningen om typegodkendelse og markedsovervågning. |
Begrundelse
Disse krav bør opretholdes i forordningen.
Ændringsforslag 64
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser ikke diskriminerer mod deltagelse på elektricitetsmarkederne, herunder håndtering af kapacitetsbegrænsninger og levering af fleksibilitets- og balanceringstjenester, for så vidt angår små eller mobile systemer såsom indenlandske batterier og elektriske køretøjer, både direkte og gennem aggregering. |
4. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser ikke diskriminerer mod deltagelse på elektricitetsmarkederne, herunder håndtering af kapacitetsbegrænsninger og levering af fleksibilitets- og balanceringstjenester på fjernvarme- og fjernkølingsnetværk, for så vidt angår små eller mobile systemer såsom indenlandske batterier, elektriske køretøjer, termiske energilagringsenheder og intelligente systemer og udstyr og andre intelligente anordninger, der letter forbrugernes fleksible forbrug af vedvarende elektricitet både direkte og gennem aggregering. Medlemsstaterne sikre lige konkurrencevilkår for mindre markedsaktører, navnlig vedvarende energifællesskaber, så de kan deltage på markedet uden at blive pålagt uforholdsmæssige administrative eller reguleringsmæssige byrder. |
Begrundelse
Regulatory frameworks on electricity markets should not discriminate against the participation of household consumers vis-à-vis other actors, regardless of whether they are providing demand response through their electric vehicle, batteries or other devices facilitating it (e.g. heating and cooling appliances). Moreover new Article 20a of the RED II proposes a number of measures aiming to facilitate integration of renewable electricity into the energy system. We support more transparency in the grid, both for system operators and for users of the grid, and we would support strengthening language to ensure that system operators are able to measure what is going on in real-time. Nevertheless, we regret that most of the measures contained in this article focus on the interaction between electric vehicles and the electricity grid. This neglects a general approach to foster interaction between renewable electricity in heating and cooling and in industry. Such links need to be addressed in order to make Article 20a a more meaningful tool to promote system integration, particularly at the local level. Furthermore, paragraph 4 of Article 20a should mention the need to ensure national regulatory frameworks provide a level playing field for smaller market actors such as RECs.
Ændringsforslag 65
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 22 a – stk. 1 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne bestræber sig på at øge andelen af vedvarende energikilder i den mængde energi, der anvendes til endelige og ikkeenergimæssige formål i industrisektoren, med en vejledende gennemsnitlig årlig minimumsstigning på 1,1 procentpoint senest i 2030. |
Medlemsstaterne bestræber sig på fremme elektrificering og at øge andelen af vedvarende energikilder i den mængde energi, der anvendes til endelige og ikkeenergimæssige formål i industrisektoren, med en vejledende gennemsnitlig årlig minimumsstigning på 1,1 procentpoint senest i 2030. |
Ændringsforslag 66
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 22 a – stk. 1 – afsnit 3 – indledning
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne sikrer, at bidraget fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål, senest i 2030 udgør 50 % af den brint, der anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål i industrien. Følgende regler gælder for beregningen af denne procentsats: |
Medlemsstaterne sikrer, at bidraget fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål, senest i 2030 udgør 50 % af den brint, der anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål i industri-, luftfarts- og søfartssektorerne, hvor det er vanskeligt at sænke de høje temperaturer, og elektrificering ikke er en holdbar løsning. Følgende regler gælder for beregningen af denne procentsats: |
Begrundelse
Vedvarende brint mangler i øjeblikket omfang, modenhed og er fortsat dyrere end andre alternativer. Integrationen heraf skal derfor være målrettet slutbrugersektorer, hvor der ikke findes nogen effektive alternative såsom inden for luftfart, skibsfart og industrisektorer med høje temperaturer.
Ændringsforslag 67
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
For at fremme brugen af vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren forhøjer hver medlemsstat andelen af vedvarende energi i denne sektor med mindst 1,1 procentpoint som et årligt gennemsnit beregnet for perioderne 2021-2025 og 2026-2030 med udgangspunkt i andelen af vedvarende energi i varme- og kølesektoren i 2020, udtrykt som den nationale andel af det endelige bruttoenergiforbrug og beregnet i overensstemmelse med metoden i artikel 7. |
For at fremme brugen af vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren forhøjer hver medlemsstat andelen af vedvarende energi i denne sektor med mindst 2 procentpoint som et årligt gennemsnit beregnet for perioderne 2021-2025 og 2026-2030 med udgangspunkt i andelen af vedvarende energi i varme- og kølesektoren i 2020, udtrykt som den nationale andel af det endelige bruttoenergiforbrug og beregnet i overensstemmelse med metoden i artikel 7. |
Begrundelse
Det bindende mål på 2 procentpoint, der er nødvendigt med henblik på at dekarbonisere vedvarende opvarmning og køling i 2030, jf. Kommissionens konsekvensanalyse.
Ændringsforslag 68
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 1a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1a. Medlemsstaterne foretager en vurdering af deres potentiale for energi fra vedvarende energikilder og af anvendelsen af overskudsvarme og -kulde i varme- og kølesektoren, herunder, hvor det er relevant, en analyse af områder, der egner sig til deres anvendelse med lav miljørisiko, og af muligheden for mindre projekter for husholdninger. Vurderingen skal indeholde milepæle og foranstaltninger med henblik på at øge vedvarende energikilder inden for opvarmning og køling og, hvor det er relevant, anvendelsen af overskudsvarme og -kulde gennem fjernvarme og fjernkøling med henblik på at fastlægge en langsigtet national strategi for dekarbonisering af opvarmning og køling. Vurderingen skal være en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er omhandlet i artikel 3 og 14 i forordning (EU) 2018/1999, og ledsage den omfattende vurdering af opvarmning og køling, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU. |
1a. Medlemsstaterne foretager en vurdering af deres potentiale for energi fra vedvarende energikilder og af anvendelsen af overskudsvarme og -kulde i varme- og kølesektoren, herunder en analyse af områder, der egner sig til deres anvendelse med lav miljørisiko, navnlig i forbindelse med drikkevandskilder, og af muligheden for mindre projekter for husholdninger og udarbejder et detaljeret kort over disse områder med henblik på at styrke de lokale og regionale myndigheder. Vurderingen skal indeholde milepæle og foranstaltninger med henblik på at øge vedvarende energikilder inden for opvarmning og køling og, hvor det er relevant, anvendelsen af overskudsvarme og -kulde gennem fjernvarme og fjernkøling med henblik på at fastlægge en langsigtet national strategi for dekarbonisering af opvarmning og køling. Vurderingen skal anvende de måledata, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 2008/50/EF om luftkvalitet, navnlig for så vidt angår PM2,5. Medlemsstaterne udarbejder som led i denne vurdering et farvekodekort over deres zoner og bymæssige områder, der fastlægger områder, hvor visse typer vedvarende energikilder i opvarmning og køling kan medføre uforholdsmæssigt store omkostninger for at sikre, at koncentrationerne af PM2,5 i luften ikke overstiger målværdien. I disse områder må fjernvarme og fjernkøling ikke baseres på de respektive vedvarende energikilder. Vurderingen skal være en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er omhandlet i artikel 3 og 14 i forordning (EU) 2018/1999, og ledsage den omfattende vurdering af opvarmning og køling, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU. |
Ændringsforslag 69
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 3 – afsnit 1 a og 1 b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne sikrer, at regionale og lokale myndigheder med en bybefolkning på over 20 000 indbyggere eller en landbefolkning på over 5 000 indbyggere udarbejder lokale planer for opvarmning og køling ved hjælp af vedvarende energi med angivelse af eventuelle infrastrukturbehov. |
|
Medlemsstaterne kan også anvende støtten fra den fond, der er oprettet i henhold til [forordningen om Den Sociale Klimafond], til at finansiere disse planer. |
Ændringsforslag 70
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra c b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
cb) I stk. 3 indsættes som afsnit 1a: |
|
"I overensstemmelse med artikel 15 i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne sikrer medlemsstaterne, at der etableres faciliteter til teknisk bistand, herunder centrale kontaktpunkter for alle aktører, der er involveret i bygningsrenovering og renoveringer og udskiftninger af opvarmning og køling med vedvarende energi, herunder boligejere og administrative, finansielle og økonomiske aktører, herunder små og mellemstore virksomheder." |
Ændringsforslag 71
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 1 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) installering af højeffektive VE-varme og -kølesystemer i bygninger eller brug af vedvarende energi eller overskudsvarme og -kulde i industrielle opvarmnings- og kølingsprocesser |
b) installering af højeffektive systemer til vedvarende opvarmning og køling i bygninger og brug af vedvarende energi eller overskudsvarme og -kulde i industrielle opvarmnings- og kølingsprocesser |
Ændringsforslag 72
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 1 – litra d
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) kapacitetsopbygning for nationale og lokale myndigheder til at planlægge og gennemføre projekter og infrastrukturer for vedvarende energi |
d) kapacitetsopbygning for nationale, regionale og lokale myndigheder til at kortlægge det lokale potentiale for vedvarende varme og køling samt at planlægge, gennemføre og rådgive om projekter og infrastrukturer for vedvarende energi |
Ændringsforslag 73
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 1 – litra f
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
f) fremme af aftaler om køb af varme for virksomheder og små kollektive forbrugere |
f) fremme af aftaler om køb af vedvarende varme og køling for virksomheder og små kollektive forbrugere, herunder SMV'er |
Ændringsforslag 74
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 1 – litra g
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
g) planlagte erstatningsordninger for varmesystemer baseret på fossile brændstoffer eller ordninger for udfasning af fossile brændstoffer med milepæle |
g) indførelse eller fremskyndelse af erstatningsordninger for varmesystemer baseret på fossile brændstoffer og ordninger for udfasning af fossile brændstoffer med milepæle |
Begrundelse
Over halvdelen af EU's individuelle olie- og gasfyr er ældre eller i anden halvdel af deres tekniske levetid (levetid 20 år). Disse skal ændres i perioden frem til 2030 og erstattes af vedvarende løsninger for at undgå fastlåsning af fossile brændstoffer.
Ændringsforslag 75
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Når medlemsstaterne vedtager og gennemfører disse foranstaltninger, sikrer de, at foranstaltningerne er tilgængelige for alle forbrugere, navnlig personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, som ellers ikke ville have tilstrækkelige rede midler til at nyde godt af dem." |
Når medlemsstaterne vedtager og gennemfører disse foranstaltninger, sikrer de, at foranstaltningerne er tilgængelige for alle forbrugere, navnlig personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, som ellers ikke ville have tilstrækkelige rede midler til at nyde godt af effektive varme- og køleløsninger baseret på vedvarende energi. For yderligere at strømline indførelsen af relevante foranstaltninger udsteder Kommissionen senest ... [et år efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] harmoniserede retningslinjer om, men ikke begrænset til, udformningen og anvendelse af varmekøbsaftaler. |
Ændringsforslag 76
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13 – litra -a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 24 – stk. -1 (nyt)
|
||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
-a) Følgende stykke -1 tilføjes: |
|
|
|
|
Ændringsforslag 77
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 24 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne sikrer, at slutbrugere oplyses om energiforbruget og andelen af vedvarende energi i deres fjernvarme- og fjernkølingssystemer på lettilgængelig vis såsom på regninger eller på leverandørernes websteder og på anmodning. Oplysningerne om andelen af vedvarende energi udtrykkes som minimum som en procentdel af det endelige bruttoforbrug af opvarmning og køling, der tildeles kunderne i et givet fjernvarme- og fjernkølingssystem, herunder oplysninger om, hvor meget energi der blev brugt til at levere én opvarmningsenhed til kunden eller slutbrugeren. |
1. Medlemsstaterne sikrer, at slutbrugere oplyses om energiforbruget og andelen af hver energitype og spildvarme, der anvendes i deres fjernvarme- og fjernkølingssystemer og de tilhørende drivhusgasemissioner på lettilgængelig vis og som minimum på regninger og på leverandørernes websted. Oplysningerne om andelen og typen af vedvarende energi udtrykkes som minimum som en procentdel af det endelige bruttoforbrug af opvarmning og køling, der tildeles kunderne i et givet fjernvarme- og fjernkølingssystem, herunder oplysninger om, hvor meget energi og spildvarme der blev brugt til at levere én opvarmningsenhed til kunden eller slutbrugeren. |
Ændringsforslag 78
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13 – litra e
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 24 – stk. 8 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne etablerer en ramme, hvorunder eldistributionssystemoperatører mindst hvert fjerde år i samarbejde med operatørerne af fjernvarme- eller fjernkølingssystemer på deres områder vurderer fjernvarme- og fjernkølingssystemers potentiale i henseende til balancering og andre systemtjenester, herunder efterspørgselsreaktion og termisk lagring af overskudselektricitet fra vedvarende energikilder, og ligeledes vurderer, om anvendelsen af det påviste potentiale ville være mere ressource- og omkostningseffektivt end alternative løsninger. |
Medlemsstaterne etablerer en ramme, hvorunder eldistributionssystemoperatører mindst hvert andet år i samarbejde med operatørerne af fjernvarme- eller fjernkølingssystemer på deres områder vurderer fjernvarme- og fjernkølingssystemers potentiale i henseende til balancering og andre systemtjenester, herunder efterspørgselsreaktion og termisk lagring af overskudselektricitet fra vedvarende energikilder, og ligeledes vurderer, om anvendelsen af det påviste potentiale ville være mere ressource- og omkostningseffektivt end alternative løsninger. Ved vurderingen skal der tages hensyn til prioriterede alternativer til netværksudvikling under overholdelse af princippet om energieffektivitet først. |
Begrundelse
Vurderingsintervallerne bør tilpasses med artikel 32 i elektricitetsdirektivet om udviklingsplaner for distributionsnet (mindst hvert andet år). Eftersom denne vurdering, der udføres af distributionssystemoperatører for elektricitet om potentialet for fjernvarme og fjernkøling, anvendes som grundlag for systemoperatørernes beslutning om netplanlægning, investeringer i nettet og infrastrukturudvikling, bør intervallet tilpasses efter en (mindst hvert andet år) af netudviklingsplanerne, der kræves i henhold til artikel 32, stk. 2, i elektricitetsdirektivet 2019/944.
Ændringsforslag 79
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13 – litra e
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 24 – stk. 8 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne fremmer koordineringen mellem operatører af fjernvarme- og fjernkølingssystemer og eltransmissions- og distributionssystemoperatører for at sikre, at balancerings-, lagrings- og andre fleksibilitetstjenester, såsom prisfleksibelt elforbrug, der leveres af operatører af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, kan deltage i deres elektricitetsmarkeder. |
Medlemsstaterne fremmer koordineringen mellem operatører af fjernvarme- og fjernkølingssystemer og eltransmissions- og distributionssystemoperatører for at sikre, at balancerings-, lagrings- og andre fleksibilitetstjenester, såsom prisfleksibelt elforbrug, der leveres af operatører af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, kan deltage i deres elektricitetsmarkeder uden forskelsbehandling. |
Ændringsforslag 80
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) andelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, i den energi, der leveres til transportsektoren, er mindst 0,2 % i 2022, 0,5 % i 2025 og 2,2 % i 2030, og andelen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er mindst 2,6 % i 2030. |
b) andelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, i den energi, der leveres til transportsektoren, er mindst 0,2 % i 2022, 0,5 % i 2025 og 2,2 % i 2030, og andelen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er mindst 2,6 % i 2030. |
|
Brændstofleverandører skal levere mindst 0,8 % vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, til maritime transportformer. En medlemsstat, der ikke har søhavne på sit område, kan vælge ikke at anvende denne bestemmelse. Enhver medlemsstat, der har til hensigt at benytte sig af denne undtagelse, underretter Kommissionen herom senest et år efter ... [dette ændringsdirektivs ikrafttræden]. Enhver senere ændring meddeles ligeledes Kommissionen. |
Ændringsforslag 81
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Når medlemsstaterne pålægger den i første afsnit, litra a) og b) omhandlede forpligtelse til at sikre opfyldelsen af de deri fastsatte mål, kan de gøre dette bl.a. ved hjælp af foranstaltninger, der er rettet mod mængder, energiindhold eller drivhusgasemissioner, forudsat at det påvises, at reduktionen af drivhusgasintensiteten og minimumsandelene som omhandlet i første afsnit, litra a) og b), er nået. |
Ændringsforslag 82
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Medlemsstaterne indfører en mekanisme, der gør det muligt for brændstofleverandører på deres område at udveksle kreditter til levering af vedvarende energi til transportsektoren. Økonomiske aktører, der leverer elektricitet fra vedvarende energikilder til elektriske køretøjer via offentlige ladestationer, modtager kreditter, uanset om de økonomiske aktører er underlagt den forpligtelse, som medlemsstaten har fastsat for brændstofleverandører, og kan sælge disse kreditter til brændstofleverandører, som har ret til at anvende kreditterne til at opfylde forpligtelsen i stk. 1, første afsnit." |
2. Medlemsstaterne indfører en mekanisme, der gør det muligt for brændstofleverandører på deres område at udveksle kreditter til levering af vedvarende energi til transportsektoren. Økonomiske aktører, der leverer elektricitet fra vedvarende energikilder til elektriske køretøjer via offentlige ladestationer og, hvor det er teknisk muligt, via private og halvoffentlige ladestandere, modtager kreditter, uanset om de økonomiske aktører er underlagt den forpligtelse, som medlemsstaten har fastsat for brændstofleverandører, og kan sælge disse kreditter til brændstofleverandører, som har ret til at anvende kreditterne til at opfylde forpligtelsen i stk. 1, første afsnit." |
Ændringsforslag 83
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og af målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af fødevare- og foderafgrøder, ikke være mere end et procentpoint højere end andelen af sådanne brændstoffer i den pågældende medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i transportsektoren i 2020 med højst 7 % af det endelige energiforbrug i transportsektoren i den pågældende medlemsstat. |
Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og af målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af fødevare- og foderafgrøder, med undtagelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der observeres en betydelig udvidelse af produktionsarealet til arealer med stort kulstoflager, ikke være mere end halvdelen af andelen af sådanne brændstoffer i det endelige energiforbrug i transportsektoren i den pågældende medlemsstat. |
Ændringsforslag 84
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra i a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 3
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
ia) Tredje afsnit affattes således: |
Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere grænse og med henblik på artikel 29, stk. 1, skelne mellem forskellige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder, idet der tages hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation vedrørende indirekte ændringer i arealanvendelsen. Medlemsstaterne kan f.eks. fastsætte en lavere grænse for andelen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassemassebrændsler baseret på fødevare- eller foderafgrøder, som er produceret af olieholdige afgrøder. |
"Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere grænse og med henblik på artikel 29, stk. 1, skelne mellem forskellige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder, idet der tages hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation vedrørende indirekte ændringer i arealanvendelsen og princippet om kaskadeanvendelse. Medlemsstaterne kan f.eks. fastsætte en lavere grænse for andelen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassemassebrændsler baseret på fødevare- eller foderafgrøder, som er produceret af olieholdige afgrøder." |
Ændringsforslag 85
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra a – nr. ii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 4 – nr. ii
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
ii) Fjerde afsnit affattes således: |
ii) Fjerde afsnit udgår. |
"Hvor andelen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, der er produceret af fødevare- og foderafgrøder, i en medlemsstat begrænses til en andel på mindre end 7 %, eller hvor en medlemsstat beslutter at begrænse andelen yderligere, kan den pågældende medlemsstat reducere målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), i overensstemmelse hermed, i lyset af det bidrag, disse brændstoffer ville have ydet i form af drivhusgasemissionsbesparelser. Med henblik herpå betragter medlemsstaterne disse brændstoffer som en besparelse på 50 % drivhusgasemissioner." |
|
Ændringsforslag 86
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra b a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 26 – stk. 2
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
ba) Stk. 2 affattes således: |
2. Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, må andelen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, og som er produceret af fødevare- og foderafgrøder, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, ikke overstige forbrugsniveauet for sådanne brændstoffer i denne medlemsstat i 2019, medmindre de er certificeret som værende biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen i henhold til nærværende stykke. |
"2. Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, må andelen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, og som er produceret af fødevare- og foderafgrøder, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, ikke overstige forbrugsniveauet for sådanne brændstoffer i denne medlemsstat i 2019. |
Fra den 31. december 2023 og indtil senest 31. december 2030 mindskes denne grænse gradvist til 0 %. |
Senest den 1. juli 2023 mindskes denne grænse gradvist til 0 %. Denne bestemmelse gælder også for soja og biprodukter heraf og biprodukter fra produktion af palmeolie. |
Senest den 1. februar 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 som supplement til dette direktiv ved at fastlægge kriterierne for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen og fastsætte de råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. Rapporten og den ledsagende delegerede retsakt baseres på de bedste tilgængelige videnskabelige data. |
Senest den 1. februar 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 som supplement til dette direktiv ved at fastlægge kriterierne for fastsættelsen af de råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. Rapporten og den ledsagende delegerede retsakt baseres på de bedste tilgængelige videnskabelige data. |
Senest den 1. september 2023 reviderer Kommissionen de kriterier, der er indeholdt i den i fjerde afsnit omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af de bedste tilgængelige videnskabelige data og vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 for at ændre de pågældende kriterier, såfremt det er relevant, og medtage udviklingsforløbet med henblik på gradvist at mindske bidraget til EU-målene fastsat i artikel 3, stk. 1, og til minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, som er produceret af råprodukter, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. |
Senest den 1. juli 2022 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en opdateret rapport om status med hensyn til produktionsudvidelsen af de relevante fødevare- og foderafgrøder på verdensplan. Denne opdatering skal indeholde de nyeste data fra de seneste to år med hensyn til skovrydning, navnlig i Sydamerika, og skal behandle andre højrisikovarer i kategorien for råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer af arealanvendelsen og dens biprodukter. |
|
Med henblik på den delegerede retsakt evaluerer Kommissionen en nedsættelse af tærsklen i artikel 3, litra b), i forordning (EU) 2019/807 for så vidt angår den maksimale andel af den gennemsnitlige årlige udvidelse af det globale produktionsområde i store kulstoflagre i overensstemmelse med den seneste videnskabelige dokumentation. Hvis det er relevant, ændres listen over råprodukter med høj risiko for ændring i arealanvendelse i overensstemmelse hermed. |
Ændringsforslag 87
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – stk. 1 – litra a – nr. iii
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iii) for elektricitet fra vedvarende energikilder ved at gange den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportformer, med det fossile brændstof, der sammenlignes med, EC(e), jf. bilag V. |
iii) for elektricitet fra vedvarende energikilder ved at gange den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportformer, med det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF(t), jf. bilag V, for at foretage en korrekt beregning af de opnåede emissionsreduktioner. Medlemsstater, der gennemfører målet for reduktion af drivhusgasintensiteten i artikel 25, stk. 1, ved hjælp af et nationalt mål for andelen af vedvarende energi i det endelige energiforbrug i transportsektoren, skal betragte andelen af vedvarende elektricitet som værende fire gange så stor som dens energiindhold. |
Ændringsforslag 88
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – stk. 1 – litra c
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) bidraget fra avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, og af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som leveres til luftfart og søfart, sættes til 1,2 gange deres energiindhold." |
c) bidraget fra avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, og af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som leveres til luftfart og søfart, herunder for rejser til eller fra tredjelande, sættes til 2 gange deres energiindhold." |
Ændringsforslag 89
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17 – litra b a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 28 – stk. 6
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
Senest den 25. juni 2019 og hver andet år derefter vurderer Kommissionen den liste over råprodukter, der er indeholdt i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje råprodukter i overensstemmelse med principperne indeholdt i tredje afsnit |
Senest den 25. juni 2019 og hver andet år derefter vurderer Kommissionen den liste over råprodukter, der er indeholdt i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje og fjerne råprodukter i overensstemmelse med principperne indeholdt i tredje afsnit. |
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 for at ændre listen over råprodukter indeholdt i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje, men ikke fjerne, råprodukter. Råprodukter, der kun kan forarbejdes med avancerede teknologier, tilføjes til bilag IX, del A. Råprodukter, der kan forarbejdes til biobrændstoffer eller biogas til transport med modne teknologier, tilføjes til bilag IX, del B. |
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 for at ændre listen over råprodukter, der er fastsat i bilag IX, del A og B, ved at tilføje eller fjerne råprodukter. Råprodukter, der kun kan forarbejdes med avancerede teknologier, tilføjes til bilag IX, del A. Råprodukter, der kan forarbejdes til biobrændstoffer eller biogas til transport med modne teknologier, tilføjes til bilag IX, del B. |
Sådanne delegerede retsakter baseres på en analyse af råmaterialets potentiale som råprodukt med henblik på produktion af biobrændstoffer og biogas til transport under hensyntagen til alt det følgende: |
Sådanne delegerede retsakter baseres på en analyse af råmaterialets potentiale som råprodukt med henblik på produktion af biobrændstoffer og biogas til transport under hensyntagen til alt det følgende: |
a) principperne for den cirkulære økonomi og for det affaldshierarki, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF |
a) principperne for den cirkulære økonomi og for det affaldshierarki, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF |
b) Unionens bæredygtighedskriterier som fastlagt i artikel 29, stk. 2-7 |
b) Unionens bæredygtighedskriterier som fastlagt i artikel 29, stk. 2-7 |
c) behovet for at undgå betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter |
c) behovet for at undgå betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter |
d) potentialet for at give betydelige drivhusgasemissionsbesparelser i forhold til fossile brændstoffer på grundlag af en livscyklusvurdering af emissioner |
d) potentialet for at give betydelige drivhusgasemissionsbesparelser i forhold til fossile brændstoffer på grundlag af en livscyklusvurdering af emissioner |
e) behovet for at undgå negative virkninger for miljøet og biodiversiteten |
e) behovet for at undgå negative virkninger for miljøet og biodiversiteten |
f) behovet for at undgå at skabe et øget arealbehov |
f) behovet for at undgå at skabe et øget arealbehov |
|
g) princippet om investeringssikkerhed, herunder investeringscyklusser i medlemsstaterne. |
Ændringsforslag 90
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a – litra i a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 1
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
ia) – I stk. 1 affattes første afsnit således: |
Energi fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler tages kun i betragtning med henblik på de i dette afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i stk. 2-7 og 10: |
"Energi fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler tages kun i betragtning med henblik på de i dette afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i stk. 2-7 og 10, og hvis de respekterer affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF og tager hensyn til det i artikel 3 omhandlede kaskadeprincip. |
Ændringsforslag 91
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra i a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ia) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit 1a: |
|
"Energi fra faste biomassebrændsler tages ikke i betragtning med henblik på de i dette afsnits litra a)-c) omhandlede formål, hvis de stammer fra primær træbiomasse som defineret i dette direktivs artikel 2." |
Ændringsforslag 92
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a – nr. i b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 2
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, bortset fra restprodukter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastlagt i stk. 10 for at blive taget i betragtning med henblik på de i første afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål. Nærværende afsnit finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. |
"Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, bortset fra restprodukter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastlagt i stk. 10 for at blive taget i betragtning med henblik på de i første afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål. Hvis der bruges blandet affald, er operatørerne imidlertid forpligtet til at anvende sorteringsanlæg til blandet affald af en nærmere fastlagt kvalitet, som har til formål at fjerne fossile materialer. Nærværende afsnit finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. |
Ændringsforslag 93
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a – nr. ii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 4 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— a) for faste biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 5 MW eller derover |
— a) for faste biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 7,5 MW eller derover |
Ændringsforslag 94
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a – nr. ii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 4 – litra c – nr. i
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
i) over 200 m³ methanækvivalent/t målt ved standardtemperatur og -tryk (dvs. 0 °C og 1 bar atmosfærisk tryk) |
i) over 500 m³ methanækvivalent/t målt ved standardtemperatur og -tryk (dvs. 0 °C og 1 bar atmosfærisk tryk) |
Ændringsforslag 95
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi, dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status: |
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi, dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status: |
a) primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad |
a) primærskov og skove med gamle vækster samt andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad |
b) skove og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte eller af den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål |
b) skove og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte og af den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål |
c) områder: |
c) områder: |
i) der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som, naturbeskyttelsesområde eller |
i) der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som, naturbeskyttelsesområde, eller |
ii) til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion, idet disse områder dog skal være anerkendt i overensstemmelse med artikel 30, stk. 4, første afsnit, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål |
ii) til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion, idet disse områder dog skal være anerkendt i overensstemmelse med artikel 30, stk. 4, første afsnit, medmindre der foreligger dokumentation for, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål. |
d) græsarealer med høj biodiversitet på over en ha, som er: |
d) græsarealer med høj biodiversitet på over en ha, som er: |
i) naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer eller |
i) naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer eller |
ii) ikkenaturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet |
ii) ikkenaturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet |
|
iii) hedeområder, der opretholder sammensætningen af naturlige arter og økologiske karakteristika og processer." |
Ændringsforslag 96
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra c a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 4 – afsnit 1
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
ca) Stk. 4, første afsnit, affattes således: |
Biobrændstoffer flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status: |
"Biobrændstoffer flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status: |
a) vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede |
a) vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede |
b) sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten |
b) sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten |
c) arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metoden i bilag V, del C, vil opfylde betingelserne i denne artikels stk. 10. |
c) arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metoden i bilag V, del C, vil opfylde betingelserne i denne artikels stk. 10. |
|
ca) hedeområder, der opretholder sammensætningen af naturlige arter og økologiske karakteristika og processer." |
Ændringsforslag 97
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
5. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord. |
5. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug eller skovbiomasse, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord, og overholdelse på nationalt eller subnationalt plan i overensstemmelse med kriterierne for minimering af risikoen for anvendelse af skovbiomasse fra ikkebæredygtig produktion, jf. stk. 6, kan indberettes af den kompetente nationale myndighed. |
Ændringsforslag 98
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra d a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 5a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
da) Som stk. 5a indsættes: |
|
"5a. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra lande, der ikke har underskrevet Parisaftalen." |
Ændringsforslag 99
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra d b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – afsnit 1 – indledning
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
db) I stk. 6, første afsnit, affattes indledningen således: |
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, som tages i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), skal opfylde følgende kriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes skovbiomasse fra ikkebæredygtig produktion: |
"Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, som tages i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), skal ikke produceres af primær træbiomasse, fuldt ud respektere affaldshierarkiet, som er fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, tage hensyn til princippet om kaskadeanvendelse, som er omhandlet i artikel 3, og de skal opfylde følgende kriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes træbiomasse fra ikkebæredygtig produktion:" |
Ændringsforslag 100
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra e b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – litra a – nr. iii
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
eb) I stk. 6, afsnit 1, litra a), nr. iii), affattes indledningen således: |
iii) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes |
"(iii) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder, græsarealer, hedeområder og tørvemoser, beskyttes med det formål at bevare biodiversitet og forebygge ødelæggelse af levesteder som fastsat i 2009/147/EF og direktiv 92/43/EØF, den gode miljøtilstand for havmiljøet, der fastsat i direktiv 2008/56/EF samt den økologiske tilstand for floder, der er fastsat i direktiv 2000/60/EF" |
Ændringsforslag 101
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra e
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – afsnit 1 – litra a – nr. iv
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger på en sådan måde, at fældning af stubbe og rødder, forringelse af primærskove eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord undgås, minimere store rydninger og sikre lokalt passende tærskler for udvindingen af dødt træ og krav om anvendelse af skovningssystemer, der minimerer indvirkningen på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetstræk og levesteder: |
iv) at fældningen udføres under sikring af opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at forebygge negative virkninger på en måde, der forhindrer fældning af stubbe og rødder, der ikke er egnede til materialeanvendelse f.eks. ved hjælp af bæredygtige skovforvaltningspraksisser, forringelse af primærskove og skove med gamle vækster eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord, forhindrer store rydninger, medmindre dette fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold, sikrer lokalt og økologisk passende tærskler for udvindingen af dødt træ og sikrer krav om anvendelse af skovningssystemer, der minimerer indvirkningen på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetstræk og levesteder: |
Ændringsforslag 102
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra f
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – afsnit 1 – litra b – nr. iv
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger på en sådan måde, at fældning af stubbe og rødder, forringelse af primærskove eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord undgås, minimere store rydninger og sikre lokalt passende tærskler for udvindingen af dødt træ og krav om anvendelse af skovningssystemer, der minimerer indvirkningen på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetstræk og levesteder: |
iv) at fældningen udføres under sikring af opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at forebygge negative virkninger på en måde, der forhindrer fældning af stubbe og rødder, der ikke er egnede til materialeanvendelse f.eks. ved hjælp af bæredygtige skovforvaltningspraksisser, forringelse af primærskove og skove med gamle vækster eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord, forebygger store rydninger, medmindre dette fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold, sikrer lokalt og økologisk passende tærskler for udvindingen af dødt træ og sikrer krav om anvendelse af skovningssystemer, der minimerer indvirkningen på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetstræk og levesteder: |
Ændringsforslag 103
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra f a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 7 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fa) Som stk. 7a indsættes: |
|
“7a. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler fremstillet af skovbiomasse må ikke overstige det loft for anvendelsen af skovbiomasse, der er fastsat på nationalt plan, og som er i overensstemmelse med medlemsstatens mål for vækst i kulstofdræn som defineret i den reviderede forordning (EU) 2018/841." |
Ændringsforslag 104
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra g b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 11 – afsnit 1 – indledning
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
gb) Stk. 11, afsnit 1, affattes således: |
Elektricitet fra biomassebrændsler må alene tages i betragtning med henblik på de i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis den opfylder et eller flere af følgende krav: |
"Elektricitet fra biomassebrændsler må alene tages i betragtning med henblik på de i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis de anvendte brændsler ikke omfatter primær træbiomasse, og den opfylder et eller flere af følgende krav: |
Ændringsforslag 105
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra g d (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 14
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
gd) Stk. 14 affattes således: |
14. Med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål kan medlemsstaterne indføre yderligere kriterier for biomassebrændsels bæredygtighed. |
"14. Med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål kan medlemsstaterne indføre yderligere kriterier for biobrændsels, flydende biobrændsels og biomassebrændsels bæredygtighed." |
Ændringsforslag 106
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 a – stk. 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendt kulstofbrændsel. Metoden skal sikre, at der ikke sker godskrivning for undgåede emissioner for CO2, hvis opsamling allerede har modtaget en emissionsgodskrivning i henhold til andre retlige bestemmelser." |
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendt kulstofbrændsel. Metoden skal sikre, at der ikke sker godskrivning for undgåede emissioner for CO2, hvis opsamling allerede har modtaget en emissionsgodskrivning i henhold til andre retlige bestemmelser. Kulstofindholdet i affaldet og frigivelsen heraf til atmosfæren skal medtages i metoden. |
|
Metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelserne fra genanvendt kulstofbrændsel skal under alle omstændigheder, og i et livcyklusperspektiv, tage hensyn til det indlejrede kulstof. |
Ændringsforslag 107
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19 a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
19a) Som artikel 29b indsættes: |
|
"Artikel 29b |
|
Bæredygtighedskriterier for vandkraftværker |
|
Til de formål, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), skal energi, der genereres af vandkraft, produceres på et anlæg, der i henhold til direktiv 2000/60/EF og navnlig artikel 4 og 11 i dette direktiv har gennemført alle teknisk gennemførlige og økologisk relevante afbødende foranstaltninger med henblik på at reducere negative indvirkninger på vand samt foranstaltninger til fremme af beskyttede habitater og arter, som er direkte afhængige af vand, der som minimum omfatter følgende foranstaltninger: |
|
a) befordring af effektiv fiskevandring med og mod strømmen |
|
b) bidrag til målsætningerne og foranstaltningerne i den paneuropæiske handlingsplan for stør, hvor det er relevant |
|
c) til enhver tid sikring af et minimum af økologisk vandføring. |
|
Vandkraftværker, der blev taget i brug efter den 31. december 2022, skal desuden overholde følgende betingelser: |
|
a) de må ikke være beliggende på et sted, der er prioriteret til fjernelse af hindringer med henblik på at opnå longitudinal forbindelse for at nå målet om frit strømmende floder jf. biodiversitetsstrategien |
|
b) de skal have en installeret effekt på 10 MW eller mere. ”; |
Ændringsforslag 108
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Hvor vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel skal tages i betragtning i forbindelse med de mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, artikel 15a, stk. 1, artikel 22a, stk. 1, artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 4, og artikel 25, stk. 1, kræver medlemsstaterne, at de økonomiske aktører dokumenterer, at bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, for vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel er opfyldt. Til dette formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der: |
Hvor vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel skal tages i betragtning i forbindelse med de mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, artikel 15a, stk. 1, artikel 22a, stk. 1, artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 4, og artikel 25, stk. 1, kræver medlemsstaterne, at de økonomiske aktører dokumenterer via obligatoriske uafhængige og offentligt tilgængelige revisioner, at bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, for vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel er opfyldt. Til dette formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der: |
Ændringsforslag 109
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, og at de økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. |
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, tager hensyn til EU's biodiversitetsmål, og at de økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat og offentligheden. Medlemsstaterne godkender uafhængige udbydere af revisionstjenester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008 med henblik på at afgive en udtalelse om de forelagte oplysninger og fremlægge dokumentation for, at dette er sket. For at overholde artikel 29, stk. 3, litra a), b) og d), artikel 29, stk. 4, litra a), artikel 29, stk. 5, artikel 29, stk. 6, litra a), og artikel 29, stk. 7, litra a), kan første- eller andenpartsrevisionen anvendes frem til skovbiomassens første indsamlingssted. Revisionen skal bekræfte, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder ved en kontrol, som sikrer, at materialer ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt. Der skal foretages en evaluering af frekvensen og metodologien i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed. |
Ændringsforslag 110
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 3 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om de vedvarende brændstoffer og det genanvendte kulstofbrændsel er produceret inden for Unionen eller er importeret. Oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne for hver brændstofleverandør stilles til rådighed for forbrugerne på operatørernes, leverandørernes eller de relevante kompetente myndigheders websteder og ajourføres en gang om året. |
De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om de vedvarende brændstoffer og det genanvendte kulstofbrændsel er produceret inden for Unionen eller er importeret. Oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne for hver brændstofleverandør stilles til rådighed for forbrugerne i ajourført, let tilgængelig og brugervenlig form på operatørernes, leverandørernes og de relevante kompetente myndigheders websteder samt på tankstationer og ajourføres en gang om året. |
Ændringsforslag 111
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra c a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 4 – afsnit 2
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
ca) Stk. 4, andet afsnit, affattes således: |
Kommissionen kan beslutte, at disse ordninger indeholder nøjagtige oplysninger om trufne foranstaltninger med henblik på beskyttelse af jordbund, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer, undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. |
"Kommissionen kan beslutte, at disse ordninger indeholder nøjagtige oplysninger om trufne foranstaltninger med henblik på beskyttelse af jordbund, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed." |
Ændringsforslag 112
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 6 – afsnit 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
For anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 10 MW indfører medlemsstaterne forenklede nationale verifikationsordninger for at sikre opfyldelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10." |
For anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 20 MW indfører medlemsstaterne forenklede nationale verifikationsordninger for at sikre opfyldelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10. |
Ændringsforslag 113
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 31 – stk. 2, 3 og 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(21) Artikel 31, stk. 2, 3 og 4, udgår: |
udgår |
Ændringsforslag 114
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 31 a – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen sikrer, at der oprettes en EU-database, som gør det muligt at spore flydende og gasformige vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler. |
1. Kommissionen sikrer, at der oprettes en EU-database, som gør det muligt at spore flydende og gasformige vedvarende brændstoffer, herunder spore de råprodukter, der er opført i bilag IX, og som anvendes til at fremstille dem, og genanvendte kulstofbrændsler. |
Ændringsforslag 115
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 31 a – stk. 2 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne pålægger de pågældende økonomiske aktører rettidigt at indlæse nøjagtige oplysninger om gennemførte transaktioner og disse brændstoffers bæredygtighedsegenskaber i databasen, herunder deres drivhusgasemissioner for hele deres livscyklus fra produktionsstedet til den brændstofleverandør, der markedsfører brændstoffet. Oplysninger om, hvorvidt der er ydet støtte til produktion af et bestemt parti brændstof, og i givet fald fra hvilken type støtteordning, skal også indgå i databasen. |
Medlemsstaterne pålægger de pågældende økonomiske aktører rettidigt at indlæse nøjagtige oplysninger om gennemførte transaktioner og disse brændstoffers bæredygtighedsegenskaber i databasen, herunder deres råmateriale og oprindelse, drivhusgasemissioner for hele deres livscyklus fra produktionsstedet til den brændstofleverandør, der markedsfører brændstoffet. |
Ændringsforslag 116
Forslag til direktiv
Artikel 2 a (ny)
Forordring (EU) 2019/943
Artikel 55 – stk. 1 – litra b
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
Artikel 2a |
|
Ændringer af forordning (EU) 2019/943 |
|
Artikel 55, stk. 1, litra b), affattes således: |
b) lette integrationen af vedvarende energikilder og distribueret produktion og andre ressourcer i distributionsnettet såsom energilagring |
"b) lette integrationen af vedvarende energikilder, decentral produktion og andre ressourcer i distributionsnettet såsom energilagring, fjernvarmesystemer med lav til middel temperatur og fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder eller opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energikilder som beskrevet i artikel 2 i [direktiv 2018/2001/EF som ændret]" |
(Forordning 2019/943)
Ændringsforslag 117
Forslag til direktiv
Bilag I – punkt 1 – nr. 5 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag V – del C – nr. 18
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningerne under punkt 17, er eec + el , + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med sidste procestrin i fremstillingen af biproduktet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Restprodukter, der ikke er opført i bilag IX, og som er egnede til anvendelse på fødevare- eller fodermarkedet, anses for at have samme mængde emissioner fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, eec som deres nærmeste substitut på fødevare- og fodermarkedet, som er medtaget i tabellen i del D. Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet." |
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs, og eccr, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet." |
Ændringsforslag 118
Forslag til direktiv
Bilag I – punkt 1 – nr. 6 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag I – del B – nr. 18 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Restprodukter, der ikke er opført i bilag IX, og som er egnede til anvendelse på fødevare- eller fodermarkedet, anses for at have samme mængde emissioner fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne eec som deres nærmeste substitut på fødevare- og fodermarkedet, som er medtaget i tabellen i del D i bilag V. |
Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. |
Begrundelse
Forslagene om reglerne for beregning af restprodukter, der ikke er opført i bilag IX, er uacceptable og risikerer at hæmme udviklingen af avancerede biobrændstoffer og avanceret biogas og biomethan. Det skyldes, at drivhusgasemissionerne fra affald og restprodukter, der ikke er opført i bilag IX, ikke længere ville være neutrale ved indsamlingsstedet.
Ændringsforslag 119
Forslag til direktiv
Bilag I – punkt 1 – nr. 6 a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag I – del B a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
6a) I bilag VI, del Ba, foretages følgende ændringer: |
|
"Del Ba. |
|
Biomassebrændsler til brug i stationære anlæg uden for transportsektoren, herunder følgende punkter: |
|
1. Biomassefraktion af restprodukter og affald i den primære fødevareforarbejdningsindustri: |
|
a) roeaffald (kun til eget brug internt i sektoren) |
|
b) urter og blade fra roevask |
|
c) kornavner og frugtskaller |
|
d) biomassefraktion af industriaffald, der ikke er egnet til brug i fødevare- og foderkæden |
|
e) den fiberholdige fraktion af sukkerroer efter udvinding af diffusionssaft, blade og stilke og andre væsker, der opnås efter udvinding af sukker. |
|
2. Biomassefraktion af slam fra spildevandsbehandling i den primære fødevareforarbejdningsindustri. |
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
Titel |
Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 |
|||
Referencer |
COM(2021)0557 – C9-0329/2021 – 2021/0218(COD) |
|||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 13.9.2021 |
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 13.9.2021 |
|||
Associerede udvalg - dato for meddelelse på plenarmødet |
11.11.2021 |
|||
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Nils Torvalds 15.9.2021 |
|||
Behandling i udvalg |
2.2.2022 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
17.5.2022 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
58 20 9 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Mathilde Androuët, Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurélia Beigneux, Monika Beňová, Hildegard Bentele, Sergio Berlato, Alexander Bernhuber, Malin Björk, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Nathalie Colin-Oesterlé, Esther de Lange, Christian Doleschal, Marco Dreosto, Bas Eickhout, Cyrus Engerer, Agnès Evren, Pietro Fiocchi, Raffaele Fitto, Andreas Glück, Catherine Griset, Jytte Guteland, Teuvo Hakkarainen, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Jan Huitema, Yannick Jadot, Adam Jarubas, Petros Kokkalis, Ewa Kopacz, Peter Liese, Sylvia Limmer, Javi López, César Luena, Marian-Jean Marinescu, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Ville Niinistö, Ljudmila Novak, Grace O’Sullivan, Jutta Paulus, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Nicola Procaccini, Luisa Regimenti, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Sándor Rónai, Rob Rooken, Silvia Sardone, Christine Schneider, Günther Sidl, Ivan Vilibor Sinčić, Linea Søgaard-Lidell, Maria Spyraki, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Edina Tóth, Véronique Trillet-Lenoir, Petar Vitanov, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Pernille Weiss, Emma Wiesner, Michal Wiezik, Tiemo Wölken, Anna Zalewska |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Michael Bloss, Manuel Bompard, Milan Brglez, Stelios Kympouropoulos, Manuela Ripa, Christel Schaldemose, Vincenzo Sofo, Idoia Villanueva Ruiz |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
58 |
+ |
NI |
Ivan Vilibor Sinčić |
PPE |
Hildegard Bentele, Nathalie Colin-Oesterlé, Agnès Evren, Adam Jarubas, Ewa Kopacz, Stelios Kympouropoulos, Esther de Lange, Peter Liese, Liudas Mažylis, Dolors Montserrat, Ljudmila Novak, Stanislav Polčák, Maria Spyraki, Pernille Weiss |
Renew |
Pascal Canfin, Martin Hojsík, Jan Huitema, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Nicolae Ştefănuță, Linea Søgaard-Lidell, Nils Torvalds, Véronique Trillet-Lenoir, Michal Wiezik |
S&D |
Marek Paweł Balt, Monika Beňová, Simona Bonafè, Milan Brglez, Delara Burkhardt, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Cyrus Engerer, Jytte Guteland, Javi López, César Luena, Alessandra Moretti, Sándor Rónai, Christel Schaldemose, Günther Sidl, Petar Vitanov, Tiemo Wölken |
The Left |
Malin Björk, Manuel Bompard, Petros Kokkalis, Silvia Modig, Idoia Villanueva Ruiz, Mick Wallace |
Verts/ALE |
Margrete Auken, Michael Bloss, Bas Eickhout, Pär Holmgren, Yannick Jadot, Tilly Metz, Ville Niinistö, Grace O'Sullivan, Jutta Paulus, Manuela Ripa |
20 |
- |
ECR |
Sergio Berlato, Pietro Fiocchi, Raffaele Fitto, Nicola Procaccini, Rob Rooken, Vincenzo Sofo, Alexandr Vondra, Anna Zalewska |
ID |
Simona Baldassarre, Marco Dreosto, Teuvo Hakkarainen, Sylvia Limmer, Silvia Sardone |
NI |
Edina Tóth |
PPE |
Traian Băsescu, Alexander Bernhuber, Marian-Jean Marinescu, Jessica Polfjärd |
Renew |
Andreas Glück, Emma Wiesner |
9 |
0 |
ID |
Mathilde Androuët, Aurélia Beigneux, Catherine Griset, Joëlle Mélin |
PPE |
Christian Doleschal, Fulvio Martusciello, Luisa Regimenti, Christine Schneider |
S&D |
Tudor Ciuhodaru |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (19.5.2022)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652
(COM(2021)0557 – C9‑0329/2021 – 2021/0218(COD))
Ordfører for udtalelse: Barbara Thaler
KORT BEGRUNDELSE
Udgangspunkt
Revisionen af direktivet om vedvarende energi er nødvendig for at nå Den Europæiske Unions mål, der er fastsat i klimaplanen. Hovedformålet er at øge andelen af vedvarende energi fra 32 % til 40 %.
Ifølge Eurostat[38] vil dette kræve en mere end fordobling af andelen af vedvarende energi fra ca. 15 % i 2019 til 40 % i 2030. I 2019, året før covid-19-pandemien, blev det primære energiforbrug i EU dækket af fem forskellige kilder. Olie (inkl. råolie) havde langt den største andel med 36 % efterfulgt af naturgas (22 %) og vedvarende energi (15 %) på anden- og tredjepladsen. Atomenergi og faste fossile brændstoffer bidrog med hver 13 %.
61 % af det endelige energiforbrug skulle importeres, mens 39 % blev produceret i EU. Den største andel af den EU-baserede produktion var vedvarende energi med 37 % efterfulgt af atomenergi med 32 %. Fast brændsel bidrog med ca. en femtedel til energiproduktionen med 19 % efterfulgt af naturgas (8 %) og råolie (4 %)[39].
Bæredygtig energi betyder ren, pålidelig og prisoverkommelig energi:
Hovedformålet med revisionen af REDII er at øge andelen af vedvarende energiformer betydeligt i de kommende år, men den hidtil usete omlægning af energisektoren gør det nødvendigt at indføre visse beskyttelsesforanstaltninger.
Den europæiske energi skal gøres renere, men den skal også forblive økonomisk overkommelig og pålidelig. Ellers vil EU foregå med et eksempel, som resten af verden ikke vil være villig til at følge. At bevare fordelene ved det tidligere system, nemlig dets pålidelighed og prisoverkommelighed, samtidig med at vi mindsker vores afhængighed og CO2-fodaftryk, er alle nødvendige faktorer, der i lige høj grad skal tages i betragtning ved revisionen af REDII. Ligeledes bør der i bestemmelserne også tages hensyn til den stigende energiefterspørgsel for at forebygge mobilitetsbegrænsning og energifattigdom og transportfattigdom.
Et velfungerende indre marked for vedvarende energi er først og fremmest en vigtig forudsætning for at opfylde ovennævnte krav. For at bevare energi til en overkommelig pris skal vedvarende energi produceres der, hvor Europas geografi passer bedst til det, og ikke på grund af medlemsstaternes individuelle statsstøtteordninger.
Et velfungerende indre marked kræver en tilpasset og ensartet ramme, hvorunder der kan handles, spores og håndhæves. Det er derfor nødvendigt at foretage betydelige investeringer i transmissionsnet i og mellem medlemsstaterne for at sænke forsendelsesomkostningerne og gøre aftalerne om køb af elektricitet mere attraktive. Det er nødvendigt at tilskynde medlemsstaterne til at udvikle flere fælles projekter. Desuden bør ejere af batteridrevne elkøretøjer have mulighed for at blive inddraget i en bedre styring af efterspørgsel og udbud via virtuelle kraftværker.
Teknologineutralitet:
Det langsigtede mål om at opnå klimaneutralitet inden 2050 er uligt mere udfordrende end det foreløbige 2030-mål. Sådanne ambitiøse mål kræver en bred vifte af værktøjer, og at der tænkes kreativt, navnlig hvis der også tages hensyn til prisoverkommelighed, pålidelighed og en stigende energiefterspørgsel. Kunstig begrænsning af forskning og udvikling i visse sektorer og for visse anvendelser lægger en unødvendig byrde oven i en enestående indsats på verdensplan. For at nå målene på den mest effektive måde skal forskellige teknologier konkurrere med hinanden på markedet, og det er op til slutbrugeren at vælge den mest hensigtsmæssige løsning. Derfor skal lovgivningen sikre lige vilkår for alle energibærere og alle mulige teknologier, mens de ansvarlige myndigheder skal sikre en korrekt håndhævelse.
Vedvarende brændstoffer og gasser af biologisk oprindelse:
Reglerne for biologiske råprodukter er først for nylig blevet vedtaget i omarbejdelsen af REDII, og nogle medlemsstater arbejder stadig på at gennemføre de nye foranstaltninger. Derudover mangler Kommissionen stadig at fremsætte delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Den tidligere omarbejdning af RED tog i fuldt omfang højde for de potentielle negative virkninger, som første generation af biobrændstoffer kunne have haft uden egentlige regler. Bæredygtighedskriterierne sikrer sammen med rapporterings- og overvågningsforpligtelserne, at der ikke sker nogen skade, hvis reglerne anvendes og håndhæves korrekt. En yderligere stramning af tilgængelige biologiske råstoffer er derfor imod økonomisk og miljømæssigt rationale, eftersom konventionelle biobrændstoffer for nuværende er den eneste prisoverkommelige mulighed for at erstatte konventionelle brændstoffer i tilstrækkelige mængder. Som en undtagelse til denne generelle regel kan medlemsstaterne om nødvendigt fastsætte særlige nationale regler om brug af skovbaseret biomasse til imødekommelse af unikke omstændigheder i forbindelse med kaskadeprincippet. Konventionelle biobrændstoffer er sammen med avancerede biobrændstoffer også den vigtigste kilde til potentielle grønne job i Europa og giver medlemsstaterne mulighed for at diversificere deres forsyning, alt efter deres nationale kapacitet.
Vedvarende brændstoffer og gasser af ikkebiologisk oprindelse:
Brændstoffer og gasser fra vedvarende brint har potentielt ubegrænset tilgængelighed og kan fremdrive alle transportformer uden yderligere investeringer i infrastruktur. Deres potentiale er imidlertid begrænset på grund af deres høje pris og de enorme mængder ren el, der er brug for. Industrien er stadig i sin vorden og skal opskaleres, før prisen pr. enhed kan blive konkurrencedygtig. Eftersom industrien stadig er under udvikling, og der ikke er adgang til de nødvendige mængder el, skal der foretages betydelige investeringer for at få gang i markedet for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO). Disse investeringer kan skabe en stor mængde grønne job i Europa, men faren for investeringslækage er ekstremt høj, eftersom de geografiske betingelser for at producere store mængder ren el er ulige i medlemsstaterne. Ydermere kan hverken el eller brint let transporteres på tværs af kontinenter, og der er brug for brint som let transporterbart lager til vedvarende el og som råmateriale til industrien. For at mindske risikoen for 100 % investeringslækage er det kun delmål for brint, der bør indføres i REDII. Dermed undgår man at flytte afhængigheden af visse lande til andre lande og dermed styrke EU's modstandsdygtighed.
Kulstoffattige brændstoffer og gasser:
For at muliggøre en prisoverkommelig og rettidig omstilling til dekarboniserede energibærere skal investeringer i elektrolyse og pyrolyse afkobles fra den parallelle udrulning af vedvarende el og udvidelsen af transmissionsnettene. For at give elektrolyse mulighed for at nå fuld kapacitet skal princippet om additionalitet sammen med kravet om kun at bruge 100 % vedvarende el fjernes. Men sådan brint bør ikke kun tælles i forhold til målet om vedvarende energi på 40 %, men brændstoffer og gasser derfra bør kunne bidrage til målet om reduktion af drivhusgasintensiteten med 13 %, så længe de sparer over 70 % sammenlignet med konventionelle tilsvarende brændstoffer og gasser. Kort før 2030 bør Kommissionen fremlægge en rapport om, hvorvidt der stadig er behov for kulstoffattige brændstoffer og gasser, eller om de kan udfases.
Delmål, kvoter og lofter:
Et delmål for RFNBO'er bør udsættes til 2030 og bør knyttes til en mulig udfasning af kulstoffattige gasser og brændstoffer for at give Europa den fornødne tid til at udvikle en industri på sit eget område. Indførelse af et bindende delmål i dag vil føre til investeringslækage og vil give en hjemlig industri en konkurrencemæssig ulempe i de næste årtier.
Delmål for avancerede biobrændstoffer har en mindre risiko for investeringslækage. Men delmål vil ikke desto mindre skade forskning og innovation, eftersom brændstofleverandører uvægerligt og for tidligt ville vælge det billigste og mest tilgængelige produkt på markedet. Medlemsstaterne og industrien bør derfor kunne vælge den mest hensigtsmæssige mulighed på deres område, hvilket kan have positive bivirkninger for hele økonomien.
Loftet for konventionelle biobrændstoffer og råprodukter i bilag IX b bør afskaffes for at give mulighed for så mange råprodukter og muligheder som muligt. Den eneste begrænsning for brændstoffer og gasser bør baseres på bæredygtighedskriterierne i artikel 29 i REDII.
ÆNDRINGSFORSLAG
Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(1a) Denne omstilling påvirker medlemsstater, regioner, økonomiske sektorer og borgere forskelligt og afhænger af deres særlige situation. Det er derfor afgørende at sikre, at den grønne pagt gennemføres på en måde, der fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed i EU, og at omstillingen er retfærdig og inklusiv. Det skal navnlig sikres, at driftsforstyrrelser undgås i kritiske sektorer, der opfylder økonomiens og samfundets grundlæggende behov såsom mobilitet. |
Ændringsforslag 2
Forslag til direktiv
Betragtning 1 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(1b) Energi er en væsentlig produktionsfaktor, der er konstant efterspørgsel efter, og som er yderst vigtig i økonomisk, social og miljømæssig forstand. Alle menneskelige aktiviteter, herunder transport, afhænger af, at der er tilstrækkelig og prismæssigt overkommelig energi til rådighed, når der er behov herfor. |
Ændringsforslag 3
Forslag til direktiv
Betragtning 1 c (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(1c) Dette direktiv har til formål at sikre, at der som led i EU's energipolitik tilskyndes til investeringer i produktion af vedvarende energi, samtidig med at den enkelte medlemsstats suverænitet på energiområdet opretholdes. |
Ændringsforslag 4
Forslag til direktiv
Betragtning 1 d (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(1d) Direktivet om vedvarende energi er en del af "Fit for 55-pakken", som også vil få mange virkninger for Unionen, herunder for konkurrenceevnen, jobskabelsen, husholdningernes købekraft, opfyldelsen af klimamålene og omfanget af kulstoflækage. Der bør derfor regelmæssigt foretages en omfattende evaluering af den samlede makroøkonomiske virkning af de forordninger, der udgør "Fit for 55-pakken". |
Ændringsforslag 5
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2a) Omlægningen af Unionens energisystem til vedvarende energi er ikke mulig alene ved hjælp af indenlandske kilder. Det er nødvendigt med en bredt funderet strategi for import af vedvarende elektricitet, vedvarende brint og kulstoffattig energi fra så mange naturligt egnede regioner som muligt, også for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. |
Ændringsforslag 6
Forslag til direktiv
Betragtning 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(4) Der er en stigende erkendelse af behovet for at tilpasse bioenergipolitikkerne til kaskadeprincippet om anvendelse af biomasse med henblik på at sikre fair adgang til markedet for råmaterialer til biomasse med henblik på udvikling af innovative biobaserede løsninger med høj merværdi og en bæredygtig cirkulær bioøkonomi. Når medlemsstaterne udvikler støtteordninger for bioenergi, bør de derfor tage hensyn til den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse til energimæssig og ikkeenergimæssig anvendelse og vedligeholdelse af de nationale kulstofdræn og økosystemer i skovene samt principperne for den cirkulære økonomi og kaskadeudnyttelse af biomasse samt affaldshierarkiet, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF. Med henblik herpå bør de ikke yde støtte til produktion af energi fra savkævler, finérkævler, stubbe og rødder og undgå at fremme brugen af rundtømmer af høj kvalitet til energi, undtagen under veldefinerede omstændigheder. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse. I det øjeblik, hvor der ikke findes andre økonomisk bæredygtige eller miljøvenlige anvendelser af træbiomassen, bidrager energiudnyttelsen til at reducere produktionen af energi fra ikkevedvarende kilder. Medlemsstaternes støtteordninger for bioenergi bør derfor rettes mod sådanne råmaterialer, for hvilke der kun er begrænset markedskonkurrence med materialesektorerne, og hvis tilvejebringelse anses for at være positiv for både klimaet og biodiversiteten, for at undgå negative incitamenter til ubæredygtige bioenergiveje, jf. JRC's rapport om anvendelsen af træbiomasse til energiproduktion i EU ("The use of woody biomass for energy production in the EU")13 . Ved fastlæggelsen af de yderligere konsekvenser af kaskadeprincippet er det på den anden side nødvendigt at anerkende de særlige nationale forhold, der danner grundlag for medlemsstaternes udformning af deres støtteordninger. Affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald bør have højeste prioritet. Medlemsstaterne bør undgå at indføre støtteordninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehandling og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald. For at sikre en mere effektiv anvendelse af bioenergi bør medlemsstaterne fra 2026 desuden ikke længere støtte rent elproducerende anlæg, medmindre anlæggene befinder sig i regioner med en særlig status for så vidt angår deres overgang fra fossile brændstoffer, eller hvis anlæggene anvender kulstofopsamling og -lagring. |
(4) Når medlemsstaterne udvikler støtteordninger for bioenergi, bør de derfor tage hensyn til den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse til energimæssig og ikkeenergimæssig anvendelse og vedligeholdelse af de nationale kulstofdræn og økosystemer i skovene samt principperne for den cirkulære økonomi og kaskadeudnyttelse af biomasse samt affaldshierarkiet, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF12. Medlemsstaterne bør undgå at indføre støtteordninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehandling og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald. For at sikre en mere effektiv anvendelse af bioenergi bør medlemsstaterne fra 2026 desuden ikke længere støtte rent elproducerende anlæg, medmindre anlæggene befinder sig i regioner med en særlig status for så vidt angår deres overgang fra fossile brændstoffer, eller hvis anlæggene anvender kulstofopsamling og -lagring. Desuden bør medlemsstaterne afspejle kaskadeprincippet i deres nationale lovgivning. |
__________________ |
__________________ |
11 Kaskadeprincippet har til formål at opnå ressourceeffektivitet i forbindelse med biomasseanvendelse ved at prioritere anvendelsen af biomassematerialer til energiudnyttelse, hvor det er muligt, og dermed øge mængden af biomasse, der er til rådighed i systemet. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse. |
|
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). |
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). |
13 https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC122719 |
|
Ændringsforslag 7
Forslag til direktiv
Betragtning 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(5) I kraft af den hurtige vækst og stigende omkostningskonkurrenceevne inden for elproduktion fra vedvarende energikilder kan denne dække en stigende andel af energiefterspørgslen — f.eks. ved brug af varmepumper til rumopvarmning eller ved brug af industriprocesser, der foretages ved lav temperatur, elektriske køretøjer til transport eller elektriske ovne i visse industrier. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan også anvendes til at producere syntetiske brændstoffer til forbrug i transportsektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfart og søtransport. En ramme for elektrificering skal muliggøre en robust og effektiv koordinering og udvide markedsmekanismerne for at matche både udbud og efterspørgsel i rum og tid, stimulere investeringer i fleksibilitet og bidrage til at integrere store andele af variabel produktion af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder fortsætter med at stige i et passende tempo for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en ramme, der omfatter markedskompatible mekanismer til at tackle de resterende hindringer for at have sikre og tilstrækkelige elektricitetssystemer, der er egnede til et højt niveau af vedvarende energi, samt lagringsfaciliteter, der er fuldt integreret i elektricitetssystemet. Denne ramme skal navnlig tackle de resterende hindringer, herunder ikkefinansielle hindringer, såsom utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne til at behandle et stigende antal ansøgninger om tilladelse. |
(5) I kraft af den hurtige vækst og stigende omkostningskonkurrenceevne inden for elproduktion fra vedvarende energikilder kan denne dække en stigende andel af energiefterspørgslen — f.eks. ved brug af varmepumper til rumopvarmning eller ved brug af industriprocesser, der foretages ved lav temperatur, elektriske køretøjer til transport eller elektriske ovne i visse industrier. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan også anvendes til at producere syntetiske brændstoffer. En ramme for elektrificering skal muliggøre en robust og effektiv koordinering og udvide markedsmekanismerne for at matche både udbud og efterspørgsel i rum og tid, stimulere investeringer i fleksibilitet og bidrage til at integrere store andele af variabel produktion af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder fortsætter med at stige i et passende tempo for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en ramme, der omfatter markedskompatible mekanismer til at tackle de resterende hindringer for at have sikre og tilstrækkelige elektricitetssystemer, der er egnede til et højt niveau af vedvarende energi, samt lagringsfaciliteter, der er fuldt integreret i elektricitetssystemet. Denne ramme skal navnlig tackle de resterende hindringer, herunder ikkefinansielle hindringer, såsom utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne til at behandle et stigende antal ansøgninger om tilladelse. |
Ændringsforslag 8
Forslag til direktiv
Betragtning 7
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(7) Medlemsstaternes samarbejde om at fremme vedvarende energi kan tage form af statistiske overførsler, støtteordninger eller fælles projekter. Det giver mulighed for omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi i hele Europa og bidrager til markedsintegration. På trods af dets potentiale har samarbejdet været meget begrænset, hvilket har ført til suboptimale resultater for effektiviteten med hensyn til forøgelse af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor være forpligtet til at afprøve samarbejdet ved at gennemføre et pilotprojekt. Projekter, der finansieres med nationale bidrag inden for rammerne af Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi, der er oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/129414, vil opfylde denne forpligtelse for de involverede medlemsstater. |
(7) Medlemsstaternes samarbejde om at fremme vedvarende energi kan tage form af statistiske overførsler, støtteordninger eller fælles projekter. Det giver mulighed for omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi i hele Europa og bidrager til markedsintegration. På trods af dets potentiale har samarbejdet været meget begrænset, hvilket har ført til suboptimale resultater for effektiviteten med hensyn til forøgelse af vedvarende energi og udnyttelse af de yderligere stordriftsfordele. Medlemsstaterne bør derfor være forpligtet til at indsende en liste over fælles projekter indtil 2024, hvor de fremlægger de fælles projekter, de vil deltage i frem til 2035. Fra 2028 og fremefter bør Unionen kun støtte fælles projekter. |
__________________ |
|
14 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 af 15. september 2020 om Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi (EUT L 303 af 17.9.2020, s. 1). |
|
Ændringsforslag 9
Forslag til direktiv
Betragtning 8
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(8) Strategien for vedvarende offshoreenergi indfører et ambitiøst mål på en offshorevindeffekt på 300 GW og en havenergivindeffekt på 40 GW i alle Unionens havområder inden 2050. For at sikre denne ændring vil medlemsstaterne være nødt til at samarbejde på tværs af grænserne på havområdeplan. Medlemsstaterne bør derfor i fællesskab definere den mængde offshoreproduktion af vedvarende energi, der skal anvendes inden for hvert havområde senest i 2050, med mellemliggende mål i 2030 og 2040. Disse målsætninger bør afspejles i de ajourførte nationale energi- og klimaplaner, der vil blive forelagt i 2023 og 2024 i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Ved fastsættelsen af mængden bør medlemsstaterne tage hensyn til potentialet for vedvarende offshoreenergi i hvert havområde, miljøbeskyttelse, klimatilpasning og andre anvendelser af havet samt Unionens dekarboniseringsmål. Desuden bør medlemsstaterne i stigende grad overveje muligheden for at kombinere offshoreproduktion af vedvarende energi med transmissionslinjer, der sammenkobler flere medlemsstater, i form af hybride projekter eller på et senere tidspunkt et mere formasket net. Dette vil gøre det muligt for elektricitet at strømme i forskellige retninger og dermed maksimere den socioøkonomiske velfærd, optimere infrastrukturomkostningerne og muliggøre en mere bæredygtig udnyttelse af havet. |
(8) Strategien for vedvarende offshoreenergi indfører et ambitiøst mål på en offshorevindeffekt på 300 GW og en havenergivindeffekt på 40 GW i alle Unionens havområder inden 2050. For at sikre denne ændring vil medlemsstaterne være nødt til at samarbejde på tværs af grænserne på havområdeplan. Medlemsstaterne bør derfor i fællesskab definere den mængde offshoreproduktion af vedvarende energi, der i overensstemmelse med den maritime fysiske planlægningsproces skal anvendes inden for hvert havområde senest i 2050, med mellemliggende mål i 2030 og 2040. Hvis de mellemliggende mål ikke er i overensstemmelse med målene for 2030, 2040 og 2050, bør Kommissionen træffe yderligere foranstaltninger for at lette udrulningen af vedvarende offshoreenergi. Disse målsætninger bør afspejles i de ajourførte nationale energi- og klimaplaner, der vil blive forelagt i 2023 og 2024 i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Ved fastsættelsen af mængden bør medlemsstaterne tage hensyn til potentialet for vedvarende offshoreenergi i hvert havområde, miljøbeskyttelse, klimatilpasning og andre anvendelser af havet samt Unionens dekarboniseringsmål. Desuden bør medlemsstaterne være forpligtede til at kombinere offshoreproduktion af vedvarende energi med transmissionslinjer, der sammenkobler flere medlemsstater, i form af hybride projekter eller på et senere tidspunkt et mere formasket net. Dette vil gøre det muligt for elektricitet at strømme i forskellige retninger og dermed maksimere den socioøkonomiske velfærd, optimere infrastrukturomkostningerne og muliggøre en mere bæredygtig udnyttelse af havet. |
Ændringsforslag 10
Forslag til direktiv
Betragtning 11
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(11) Bygninger har et stort uudnyttet potentiale til effektivt at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissioner i Unionen. Dekarboniseringen af opvarmning og køling i denne sektor gennem en øget andel af produktionen og anvendelsen af vedvarende energi vil være nødvendig for at opfylde ambitionerne i klimaplanen for at nå Unionens mål om klimaneutralitet. Fremskridtene med anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling har imidlertid været stagnerende i de seneste ti år og er i høj grad baseret på øget anvendelse af biomasse. Uden opstilling af mål for øget produktion og anvendelse af vedvarende energi i bygninger vil der ikke være mulighed for at spore fremskridt og identificere flaskehalse i udbredelsen af vedvarende energi. Desuden vil fastsættelsen af mål sende et langsigtet signal til investorerne, herunder for perioden umiddelbart efter 2030. Dette vil supplere forpligtelserne vedrørende energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne. Derfor bør der fastsættes vejledende mål for anvendelsen af vedvarende energi i bygninger for at vejlede og tilskynde medlemsstaterne til at gøre en indsats for at udnytte potentialet for at anvende og producere vedvarende energi i bygninger, tilskynde til udvikling og integration af teknologier, der producerer vedvarende energi, samtidig med at der skabes sikkerhed for investorer og engagement på lokalt plan. |
(11) Bygninger har et stort uudnyttet potentiale til effektivt at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissioner i Unionen. Dekarboniseringen af opvarmning og køling i denne sektor gennem en øget andel af produktionen og anvendelsen af vedvarende energi vil være nødvendig for at opfylde ambitionerne i klimaplanen for at nå Unionens mål om klimaneutralitet. Fremskridtene med anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling har imidlertid været stagnerende i de seneste ti år og er i høj grad baseret på øget anvendelse af biomasse. Uden opstilling af mål for øget produktion og anvendelse af vedvarende energi i bygninger vil der ikke være mulighed for at spore fremskridt og identificere flaskehalse i udbredelsen af vedvarende energi. Desuden vil fastsættelsen af mål sende et langsigtet signal til investorerne, herunder for perioden umiddelbart efter 2030. Dette vil supplere forpligtelserne vedrørende energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne. Derfor bør der fastsættes vejledende mål for anvendelsen af vedvarende energi i bygninger for at vejlede og tilskynde medlemsstaterne til at gøre en indsats for at udnytte potentialet for at anvende og producere vedvarende energi i bygninger, tilskynde til udvikling og integration af teknologier, der producerer vedvarende energi, samtidig med at der skabes sikkerhed for investorer og engagement på lokalt plan, og samtidig med at der tages højde for bygningsmassens varierende alder, arkitektur og tilstand i de enkelte medlemsstater. |
Ændringsforslag 11
Forslag til direktiv
Betragtning 16
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(16) For at fleksibilitets- og balanceringstjenester fra aggregeringen af distribuerede lagringsaktiver kan udvikles på en konkurrencedygtig måde, bør realtidsadgang til grundlæggende batterioplysninger såsom sundhedstilstand, ladetilstand, kapacitet og strømsætpunkt gives på ikkediskriminerende vilkår og gratis til ejerne eller brugerne af batterierne og de enheder, der handler på deres vegne, såsom forvaltere af bygningsenergisystemer, udbydere af mobilitetstjenester og andre deltagere på elektricitetsmarkedet. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre foranstaltninger til imødekommelse af behovet for adgang til sådanne data med henblik på at lette integrationsrelateret drift af husholdningsbatterier og elektriske køretøjer, der supplerer bestemmelserne om adgang til batteridata med henblik på at lette ændring af anvendelsen af batterier i [Kommissionens foreslåede forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020]. Bestemmelserne om adgang til batteridata for elektriske køretøjer bør finde anvendelse ud over de bestemmelser, der er fastsat i EU-lovgivningen om typegodkendelse af køretøjer. |
(16) For at fleksibilitets- og balanceringstjenester fra aggregeringen af distribuerede lagringsaktiver kan udvikles på en konkurrencedygtig måde, bør realtidsadgang til grundlæggende batterioplysninger såsom sundhedstilstand, ladetilstand, kapacitet og strømsætpunkt gives på ikkediskriminerende vilkår og gratis til ejerne af batterierne, i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning [(EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger]. Kommissionen bør derfor foretage en vurdering for at fastslå, hvilke foranstaltninger der ville lette integrationsrelateret drift af husholdningsbatterier og elektriske køretøjer. Bestemmelserne om adgang til batteridata for elektriske køretøjer bør finde anvendelse ud over de bestemmelser, der er fastsat i EU-lovgivningen om typegodkendelse af køretøjer. |
Ændringsforslag 12
Forslag til direktiv
Betragtning 17
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(17) Det stigende antal elektriske køretøjer inden for vej, jernbane, søfart og andre transportformer vil kræve, at genopladningsaktiviteterne optimeres og forvaltes på en måde, der ikke forårsager overbelastning, og som fuldt ud udnytter tilgængeligheden af elektricitet fra vedvarende energikilder og lave elpriser i systemet. I situationer, hvor tovejsopladning vil bidrage til yderligere udbredelse af elektricitet fra vedvarende energikilder fra elektriske bilparker inden for transport og elektricitetssystemet generelt, bør en sådan funktionalitet også stilles til rådighed. I betragtning af ladestandernes lange levetid bør kravene til opladningsinfrastruktur ajourføres på en måde, der tager højde for fremtidige behov og ikke vil medføre negative fastlåsningseffekter for udviklingen af teknologi og tjenester. |
(17) Det stigende antal elektriske køretøjer inden for vej, jernbane, søfart og andre transportformer vil kræve, at genopladningsaktiviteterne optimeres og forvaltes på en måde, der ikke forårsager overbelastning, og som fuldt ud udnytter tilgængeligheden af elektricitet fra vedvarende energikilder og lave elpriser i systemet. I situationer, hvor intelligent tovejsopladning vil bidrage til yderligere effektiv udbredelse af elektricitet fra vedvarende energikilder fra elektriske bilparker inden for transport og elektricitetssystemet generelt, bør en sådan funktionalitet stilles til rådighed. I betragtning af ladestandernes lange levetid bør kravene til opladningsinfrastruktur ajourføres på en måde, der tager højde for fremtidige behov og ikke vil medføre negative fastlåsningseffekter for udviklingen af teknologi og tjenester. |
Ændringsforslag 13
Forslag til direktiv
Betragtning 18
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(18) Brugere af elektriske køretøjer, der indgår kontraktlige aftaler med udbydere af elektromobilitetstjenester og deltagere på elektricitetsmarkedet, bør have ret til at modtage oplysninger og forklaringer om, hvordan aftalens vilkår vil påvirke brugen af deres køretøj og batteriets sundhedstilstand. Udbydere af elektromobilitetstjenester og deltagere på elektricitetsmarkedet bør klart forklare brugerne af elektriske køretøjer, hvordan de vil modtage betaling for de fleksibilitets-, balancerings- og lagringstjenester, der leveres til elektricitetssystemet og markedet ved brug af deres elektriske køretøj. Brugere af elektriske køretøjer skal også have deres forbrugerrettigheder sikret, når de indgår sådanne aftaler, navnlig med hensyn til beskyttelse af deres personoplysninger, såsom placering og kørevaner, i forbindelse med brugen af deres køretøj. Brugernes præference med hensyn til den type elektricitet, der købes til brug i deres elektriske køretøj, samt andre præferencer kan også være en del af sådanne aftaler. Af ovennævnte årsager er det vigtigt, at brugere af elektriske køretøjer kan bruge deres abonnement på flere ladestandere. Dette vil også gøre det muligt for brugeren af det elektriske køretøj at vælge at integrere det optimalt i elektricitetssystemet gennem forudsigelig planlægning og incitamenter baseret på brugernes præferencer. Dette er også i overensstemmelse med principperne om et forbrugerorienteret energisystem baseret på producent-forbrugere og brugere af elektriske køretøjers ret til at vælge leverandør som slutkunder i henhold til bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/944. |
(18) Brugere af elektriske køretøjer, der indgår kontraktlige aftaler med udbydere af elektromobilitetstjenester og deltagere på elektricitetsmarkedet, bør have ret til at modtage oplysninger og forklaringer om, hvordan aftalens vilkår vil påvirke brugen af deres køretøj og batteriets sundhedstilstand. Transmissionsnetoperatører og/eller distributionsnetoperatører bør klart forklare brugerne af elektriske køretøjer, hvordan de vil modtage betaling for fleksibiliteten, og hvordan deres aggregerede data vil blive anvendt til balancerings- og lagringstjenester, der leveres til elektricitetssystemet og markedet ved brug af deres elektriske køretøj. Brugere af elektriske køretøjer skal også have deres forbrugerrettigheder sikret, når de indgår sådanne aftaler, navnlig med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og deres personoplysninger, såsom placering og kørevaner, i forbindelse med brugen af deres køretøj. Brugernes præference med hensyn til den type elektricitet, der købes til brug i deres elektriske køretøj, samt andre præferencer kan også være en del af sådanne aftaler. Det er afgørende, at anvendelsen af offentligt tilgængelige ladestationer er åben for alle brugere, uanset bilmærke eller konnektortype, og uanset om de deltager i en kontraktbaseret betalingsordning, og at de tager imod betalingskort, der er almindeligt anvendt i Unionen. |
Ændringsforslag 14
Forslag til direktiv
Betragtning 19
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(19) Distribuerede lagringsaktiver, såsom husholdningsbatterier og batterier til elektriske køretøjer, har potentiale til at tilbyde betydelige fleksibilitets- og balanceringsydelser til nettet gennem aggregering. For at lette udviklingen af sådanne tjenester bør de lovgivningsmæssige bestemmelser om tilslutning og drift af lagringsaktiverne, såsom takster, forpligtelsesperiode og tilslutningslspecifikationer, udformes på en sådan måde, at de ikke hæmmer potentialet i alle lagringsaktiver, herunder små og mobile, til at tilbyde fleksibilitets- og balanceringstjenester til systemet og bidrage til yderligere udbredelse af elektricitet fra vedvarende energikilder sammenlignet med større stationære lagringsaktiver. |
(19) Decentraliserede energiressourcer såsom distribueret energi fra vedvarende kilder, efterspørgselsreaktion, intelligente opvarmnings- og køleenheder, varmtvandsbeholdere, termisk energilagring og distribuerede lagringsaktiver, såsom husholdningsbatterier og batterier til elektriske køretøjer, har potentiale til at tilbyde betydelige fleksibilitets- og balanceringsydelser til nettet og energisystemet gennem aggregering. For at lette udviklingen af sådanne enheder og relaterede tjenester bør de lovgivningsmæssige bestemmelser om tilslutning og drift af de decentraliserede energiressourceaktiver, såsom takster, forpligtelsesperiode og tilslutningsspecifikationer, udformes på en sådan måde, at de ikke hæmmer potentialet i alle disse aktiver, herunder små og mobile, til at tilbyde fleksibilitets- og balanceringstjenester til systemet og bidrage til yderligere udbredelse af vedvarende energi, navnlig sammenlignet med større aktiver. Medlemsstaterne bør også sikre lige konkurrencevilkår for mindre markedsaktører, navnlig vedvarende energisamfund, således at de kan deltage på markedet uden at blive mødt af uforholdsmæssige administrative byrder eller regelbyrder. |
Ændringsforslag 15
Forslag til direktiv
Betragtning 22
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(22) Vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, kan anvendes til energiformål, men også til ikkeenergimæssige formål som råvare eller råmateriale i industrier som stål eller kemikalier. Anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, til begge formål udnytter deres fulde potentiale til at erstatte fossile brændstoffer, der anvendes som råmateriale, og til at reducere drivhusgasemissionerne i industrien og bør derfor indgå i et mål for anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. Nationale foranstaltninger til støtte for udbredelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i industrien, bør ikke føre til nettostigninger i forureningen som følge af en øget efterspørgsel efter elproduktion, som dækkes af de mest forurenende fossile brændstoffer såsom kul, diesel, brunkul, olie, tørv og olieskifer. |
(22) Vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, kan anvendes til energiformål, men også til ikkeenergimæssige formål som råvare eller råmateriale i industrier som stål eller kemikalier. Anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, til begge formål udnytter deres fulde potentiale til at erstatte fossile brændstoffer, der anvendes som råmateriale, og til at reducere drivhusgasemissionerne i industrien og bør derfor indgå i et mål for anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. |
Ændringsforslag 16
Forslag til direktiv
Betragtning 29
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(29) Anvendelsen af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder inden for transport kan bidrage til dekarboniseringen af Unionens transportsektor på en omkostningseffektiv måde og bl.a. forbedre energidiversificeringen i denne sektor og samtidig fremme innovation, vækst og beskæftigelse i Unionens økonomi og mindske afhængigheden af energiimport. Med henblik på at nå det øgede mål for drivhusgasemissionsbesparelser, som Unionen har fastsat, bør niveauet for vedvarende energi, der leveres til alle transportformer i Unionen, øges. Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, vil det stimulere en øget anvendelse af de mest omkostningseffektive og effektive brændstoffer i form af drivhusgasbesparelser inden for transport. Desuden vil et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten stimulere innovation og fastsætte et klart benchmark for sammenligning på tværs af brændstoftyper og elektricitet fra vedvarende energikilder afhængigt af deres drivhusgasintensitet. Som supplement hertil vil en forhøjelse af niveauet for det energibaserede mål for avancerede biobrændstoffer og biogas og indførelse af et mål for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, sikre en øget anvendelse af vedvarende brændstoffer med færrest miljøvirkninger inden for transportformer, der er vanskelige at elektrificere. Opfyldelsen af disse mål bør sikres gennem forpligtelser for brændstofleverandører samt andre foranstaltninger i [forordning (EU) 2021/XXX om anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport — FuelEU Maritime og forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. Særlige forpligtelser for leverandører af flybrændstof bør kun fastsættes i henhold til [forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. |
(29) Anvendelsen af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder inden for transport kan bidrage til dekarboniseringen af Unionens transportsektor på en omkostningseffektiv måde og bl.a. forbedre energidiversificeringen i denne sektor og samtidig fremme innovation, vækst og beskæftigelse i Unionens økonomi og mindske afhængigheden af energiimport. Alle miljøambitioner og CO2-reduktioner bør garantere, at transportpolitikken er fremtidssikret og fremmer modstandsdygtighed, effektivitet og konkurrenceevne i sektoren. Med henblik på at nå det øgede mål for drivhusgasemissionsbesparelser, som Unionen har fastsat, bør niveauet for vedvarende energi, der leveres til alle transportformer i Unionen, øges. Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, vil det stimulere en øget anvendelse af de mest omkostningseffektive og effektive brændstoffer i form af drivhusgasbesparelser inden for transport. Medlemsstaterne kan vælge at opfylde målet for drivhusgasser ved hjælp af foranstaltninger, som er rettet mod mængder, energiindhold eller drivhusgasemissioner, forudsat at det påvises, at målet for reduktion af drivhusgasintensitet og delmålene opfyldes. Desuden vil et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten stimulere innovation og fastsætte et klart benchmark for sammenligning på tværs af brændstoftyper og elektricitet fra vedvarende energikilder afhængigt af deres drivhusgasintensitet. Opfyldelsen af disse mål bør sikres gennem forpligtelser for brændstofleverandører samt andre foranstaltninger i [forordning (EU) 2021/XXX om anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport — FuelEU Maritime og forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. Særlige forpligtelser for leverandører af flybrændstof bør kun fastsættes i henhold til [forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. |
Ændringsforslag 17
Forslag til direktiv
Betragtning 29 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(29a) Covid-19-pandemien har illustreret den strategiske betydning af transportsektoren. Gennemførelsen af grønne baner, som tilvejebragte sikre forsyningskæder for sundhedspleje og beredskabstjenester, vigtig fødevareforsyning og vigtige lægemidler, var en god praksis, som i fremtiden bør have forrang over emissionsreduktion i krisetider. |
Ændringsforslag 18
Forslag til direktiv
Betragtning 29 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(29b) Gennemførelsen eller installeringen af vinddrevne fremdriftssystemer og vindfremdriftssystemer anses for at være en vedvarende energikilde og en af dekarboniseringsløsningerne for søtransport. |
Ændringsforslag 19
Forslag til direktiv
Betragtning 30
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(30) Elektromobilitet vil spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af transportsektoren. For at fremme den videre udvikling af elektromobilitet bør medlemsstaterne indføre en kreditmekanisme, der gør det muligt for operatører af offentligt tilgængelige ladestandere ved at levere elektricitet fra vedvarende energikilder at bidrage til opfyldelsen af den forpligtelse, som medlemsstaterne har pålagt brændstofleverandører. Samtidig med at der ydes støtte til elektricitet inden for transport gennem en sådan mekanisme, er det vigtigt, at medlemsstaterne fortsat har et højt ambitionsniveau for dekarboniseringen af deres blanding af flydende brændstoffer inden for transport. |
(30) Elektromobilitet vil spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af transportsektoren. For at fremme den videre udvikling af elektromobilitet inden for alle transportformer bør medlemsstaterne indføre en kreditmekanisme, der gør det muligt for operatører af offentligt tilgængelige ladestandere ved at levere elektricitet fra vedvarende energikilder og brint at bidrage til opfyldelsen af den forpligtelse, som medlemsstaterne har pålagt brændstofleverandører. Samtidig med at der ydes støtte til elektricitet og "grøn" brint inden for transport gennem en sådan mekanisme, er det vigtigt, at medlemsstaterne fortsat har et højt ambitionsniveau for dekarboniseringen af deres blanding af flydende brændstoffer inden for transport. |
Ændringsforslag 20
Forslag til direktiv
Betragtning 30 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(30a) Selv om dette direktiv har til formål at øge andelen af energi, der produceres ved hjælp af vedvarende kilder, er der også behov for at anerkende, at der på dette stadie fortsat er brug for kulstoffattige brændstoffer i forbindelse med omstillingen til en dekarboniseret transportsektor, idet vedvarende brændstoffer og vedvarende elektricitet endnu ikke har nået den tilstrækkelige teknologiske modenhed i alle transportformer og stadig har brug for væsentlige investeringer for at opskalere udviklingen og produktionen heraf. |
Ændringsforslag 21
Forslag til direktiv
Betragtning 30 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(30b) Brint kan anvendes som drivmiddel eller en energikilde i industrielle og kemiske processer og i luft- og søtransport og kan dekarbonisere sektorer, hvori direkte elektrificering ikke er teknologisk mulig eller konkurrencedygtig, samt til energilagring for efter behov at skabe balance i energisystemet og kan derved spille en væsentlig rolle i integrationen af energisystemer. |
Ændringsforslag 22
Forslag til direktiv
Betragtning 30 c (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(30c) Både kulstoffattig og vedvarende brint bør udvikles på det europæiske energimarked under hensyntagen til, at disse har forskellige infrastruktur- og investeringsbehov og med prioritering af behovet for investeringer med sigte på at opskalere vedvarende produktion hurtigt nok til at kunne opfylde EU's klimamål og miljømål for 2030 og 2050 ved at udnytte kulstoffattig brint som en overgangsteknologi på kort sigt. Kommissionen børe derfor vurdere, hvor meget brint der vil være behov for med henblik på dekarbonisering, indtil vedvarende brint kan påtage sig denne rolle alene, og i hvilke tilfælde samt hvor lang tid. Kommissionen og medlemsstaterne bør desuden mindske de lovgivningsmæssige og økonomiske hindringer med henblik på at fremme en hurtig markedsudbredelse af vedvarende brint. |
Ændringsforslag 23
Forslag til direktiv
Betragtning 30 d (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(30d) Unionens retlige rammer og initiativer, der har til formål at nå målene for reduktion af drivhusgasemissioner, bør understøtte industriens overgang til et mere bæredygtigt europæisk energisystem, navnlig når der fastsættes nye mål og produktionstærskler. |
Ændringsforslag 24
Forslag til direktiv
Betragtning 31
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(31) Unionens politik for vedvarende energi har til formål at bidrage til at nå Den Europæiske Unions mål for modvirkning af klimaændringer med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner. I bestræbelserne på at nå dette mål er det vigtigt også at bidrage til bredere miljømål, navnlig forebyggelse af tab af biodiversitet, som påvirkes negativt af de indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af visse biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Bidrag til disse klima- og miljømål er et dybt og mangeårigt anliggende for unionsborgerne og EU-lovgiveren. Som følge heraf bør ændringerne i den måde, transportmålet beregnes på, ikke påvirke de grænser, der er fastsat for, hvordan der kan tages hensyn til både visse brændstoffer fremstillet af fødevare- og foderafgrøder på den ene side og brændstoffer med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen på den anden side. For ikke at skabe et incitament til at anvende biobrændstoffer og biogas produceret af fødevare- og foderafgrøder til transport bør medlemsstaterne desuden fortsat kunne vælge, om de vil medregne dem i transportmålet. Hvis de ikke medregner dem, kan de reducere målet for reduktion af drivhusgasintensiteten tilsvarende, forudsat at biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder sparer 50 % drivhusgasemissioner, hvilket svarer til de typiske værdier, der er fastsat i et bilag til dette direktiv, for drivhusgasemissionsbesparelser på de mest relevante produktionsveje for biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder samt tærsklen for minimumsbesparelser, der gælder for de fleste anlæg, der producerer sådanne biobrændstoffer. |
(31) Unionens politik for vedvarende energi har til formål at bidrage til at nå Den Europæiske Unions mål for modvirkning af klimaændringer med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner. I bestræbelserne på at nå dette mål er det vigtigt også at bidrage til bredere miljømål gennem streng håndhævelse af bæredygtighedskriterierne. Bæredygtige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der sammen producerer værdifuld protein til dyrefoder og konsum, og som er skovrydningsfrie, bør være en byggesten for dekarboniseringen af transport og inden for en rimelig frist forebygge uønskede negative indvirkninger på tilgængeligheden af fødevarer- og foderressourcer. Medlemsstaterne bør være ligestillede med hensyn til deres anvendelse af disse bæredygtige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer for at nå et højere niveau af emissionsbesparelser. Såfremt der opstår alvorlige forstyrrelser på fødevaremarkeder, bør medlemsstaterne hurtigt skride til handling for at sikre den globale fødevaresikkerhed ved f.eks. at træffe suspensionsforanstaltninger for produktionen og sammenblandingen af afgrødebaserede biobrændstoffer. |
Ændringsforslag 25
Forslag til direktiv
Betragtning 31 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(31a) Drivhusgasemissioner fra brændstoffer vil fortsat blive målt ved hjælp af en sofistikeret livscyklusvurderingsmetodik. Denne metode kan dog kun tage hensyn til emissioner, der er direkte forbundet med produktionen af brændstofferne. Der bør i livscyklusvurderingen ikke tages hensyn til indirekte emissioner fra anvendelsen af affald eller affaldsprodukter, da estimater for sådanne eventuelle indirekte emissioner er forbundet med en høj grad af usikkerhed og derfor ikke er egnet til at blive anvendt i lovgivningen. |
Ændringsforslag 26
Forslag til direktiv
Betragtning 32
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(32) Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, er det unødvendigt at anvende multiplikatorer til at fremme visse vedvarende energikilder. Det skyldes, at forskellige vedvarende energikilder sparer forskellige mængder drivhusgasemissioner og derfor bidrager forskelligt til et mål. Elektricitet fra vedvarende energikilder bør anses for at have nulemissioner, hvilket betyder, at den sparer 100 % i forhold til elektricitet fra fossile brændstoffer. Dette vil skabe et incitament til at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder, da vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel sandsynligvis ikke vil opnå så store besparelser. Elektrificering baseret på vedvarende energikilder vil derfor blive den mest effektive måde at dekarbonisere vejtransport på. For at fremme anvendelsen af avancerede biobrændstoffer og biogas og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, inden for luftfart og søfart, som er vanskelige at elektrificere, er det desuden hensigtsmæssigt at bevare multiplikatoren for brændstoffer, der anvendes i disse transportformer, når de medregnes i de specifikke mål, der er fastsat for disse brændstoffer. |
(32) Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, er det unødvendigt at anvende multiplikatorer til at fremme visse vedvarende energikilder. Det skyldes, at forskellige vedvarende energikilder sparer forskellige mængder drivhusgasemissioner og derfor bidrager forskelligt til målet. Derfor er det vigtigt, at beregningen af det enkelte brændstofs drivhusgasreduktion er gyldig og i overensstemmelse med de seneste forskningsresultater. |
Ændringsforslag 27
Forslag til direktiv
Betragtning 33
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(33) Direkte elektrificering af slutbrugersektorer, herunder transportsektoren, bidrager til effektiviteten og letter overgangen til et energisystem baseret på vedvarende energi. Det er derfor i sig selv et effektivt middel til at reducere drivhusgasemissionerne. Der er derfor ikke behov for at skabe en ramme for additionalitet, der specifikt finder anvendelse på elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til elektriske køretøjer i transportsektoren. |
(33) En forøgelse af målet for vedvarende energikilder fra 32 % til 40 % på tværs af EU letter overgangen til et energisystem baseret på vedvarende energi. Det er derfor i sig selv et effektivt middel til at reducere drivhusgasemissioner. Der er derfor ikke behov for at skabe en ramme for additionalitet, der specifikt finder anvendelse på vedvarende energi. |
Ændringsforslag 28
Forslag til direktiv
Betragtning 34
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(34) Da vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, skal betragtes som vedvarende energi, uanset hvilken sektor de forbruges i, bør reglerne for bestemmelse af deres vedvarende karakter, når de produceres på grundlag af elektricitet, som kun fandt anvendelse på disse brændstoffer, når de forbruges i transportsektoren, udvides til at omfatte alle vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, uanset hvilken sektor de forbruges i. |
(34) Da vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, skal betragtes som vedvarende energi, uanset hvilken sektor de forbruges i, bør reglerne for bestemmelse af deres vedvarende karakter, når de produceres på grundlag af elektricitet, som kun fandt anvendelse på disse brændstoffer, når de forbruges i transportsektoren, udvides til at omfatte alle vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, uanset hvilken sektor de forbruges i. Da produktionslandet for vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse kan være forskelligt fra forbrugslandet, skal der sikres en delingsmekanisme, således at begge lande kan få gavn af den vedvarende energi, der produceres. |
Ændringsforslag 29
Forslag til direktiv
Betragtning 35
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(35) For at sikre større miljømæssig effektivitet af Unionens bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for faste biomassebrændsler i anlæg, der producerer opvarmning, elektricitet og køling, bør minimumstærsklen for sådanne kriteriers anvendelse sænkes fra de nuværende 20 MW til 5 MW. |
(35) For at sikre en sammenhængende tilgang til større miljømæssig effektivitet af Unionens bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for faste biomassebrændsler i anlæg, der producerer opvarmning, elektricitet og køling, bør minimumstærsklen for sådanne kriteriers anvendelse afspejle ETS-tærsklen på aktuelt 20 MW. |
Ændringsforslag 30
Forslag til direktiv
Betragtning 36
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(36) Direktiv (EU) 2018/2001 styrkede rammerne for bæredygtighed inden for bioenergi og drivhusgasbesparelser ved at fastsætte kriterier for alle slutbrugersektorer. Det fastsætter specifikke regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse, der kræver bæredygtighed i fældningen og regnskabsføring af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen. For at opnå en bedre beskyttelse af særligt biologisk mangfoldige og kulstofrige levesteder, såsom primærskove, skove med høj biodiversitet, græsarealer og tørveområder, bør der indføres undtagelser og begrænsninger med hensyn til at tilvejebringe skovbiomasse fra disse områder i overensstemmelse med tilgangen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler fremstillet af biomasse fra landbruget. Desuden bør kriterierne for drivhusgasemissionsbesparelser også gælde for eksisterende biomassebaserede anlæg for at sikre, at produktionen af bioenergi i alle sådanne anlæg fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne i forhold til energi fra fossile brændstoffer. |
(36) Direktiv (EU) 2018/2001 styrkede rammerne for bæredygtighed inden for bioenergi og drivhusgasbesparelser ved at fastsætte kriterier for alle slutbrugersektorer. Det fastsætter specifikke regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse, der kræver bæredygtighed i fældningen og regnskabsføring af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen. For at sikre at disse regler virker efter hensigten, er det vigtigt med en sammenhængende anvendelse og streng overvågning og håndhævelse. Medlemsstaterne bør afspejle kaskadeprincippet i deres nationale lovgivning, retningslinjer og ordninger, hvis det er nødvendigt. |
Ændringsforslag 31
Forslag til direktiv
Betragtning 37
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(37) For at mindske den administrative byrde for producenter af vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel og for medlemsstater, hvor frivillige eller nationale ordninger er blevet anerkendt af Kommissionen gennem en gennemførelsesretsakt som dokumentation for eller levering af nøjagtige data vedrørende overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier samt andre krav, der er fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne acceptere resultaterne af den certificering, der udstedes af sådanne ordninger inden for rammerne af Kommissionens anerkendelse. For at mindske byrden for små anlæg bør medlemsstaterne indføre en forenklet kontrolmekanisme for anlæg på mellem 5 og 10 MW. |
(37) For at mindske den administrative byrde for producenter af vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel og for medlemsstater, hvor frivillige eller nationale ordninger er blevet anerkendt af Kommissionen gennem en gennemførelsesretsakt som dokumentation for eller levering af nøjagtige data vedrørende overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier samt andre krav, der er fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne acceptere resultaterne af den certificering, der udstedes af sådanne ordninger inden for rammerne af Kommissionens anerkendelse. For at mindske byrden for små anlæg bør medlemsstaterne indføre en forenklet kontrolmekanisme for anlæg på mellem 5 og 20 MW. |
Ændringsforslag 32
Forslag til direktiv
Betragtning 38
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(38) Den EU-database, som Kommissionen skal oprette, har til formål at gøre det muligt at spore flydende og gasformige vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel. Anvendelsesområdet bør udvides fra transport til alle andre slutbrugersektorer, hvor sådanne brændstoffer forbruges. Dette bør yde et afgørende bidrag til den omfattende overvågning af produktionen og forbruget af disse brændstoffer og mindske risikoen for dobbelttælling eller uregelmæssigheder i de forsyningskæder, der er omfattet af EU-databasen. For at undgå enhver risiko for dobbeltkrav på samme gas fra vedvarende energikilder bør en oprindelsesgaranti, der er udstedt for enhver sending af vedvarende gas, der er registreret i databasen, annulleres. |
(38) Den EU-database, som Kommissionen skal oprette, har til formål at gøre det muligt at spore fast, flydende og gasformige vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel. Anvendelsesområdet bør udvides fra transport til alle andre slutbrugersektorer, hvor sådanne brændstoffer forbruges. Dette bør yde et afgørende bidrag til den omfattende overvågning af produktionen og forbruget af disse brændstoffer og mindske risikoen for dobbelttælling eller uregelmæssigheder i de forsyningskæder, der er omfattet af EU-databasen. For at undgå enhver risiko for dobbeltkrav på samme gas fra vedvarende energikilder bør en oprindelsesgaranti, der er udstedt for enhver sending af vedvarende gas, der er registreret i databasen, annulleres. Denne database bør stilles til rådighed for offentligheden på en åben, gennemsigtig og brugervenlig måde. Kommissionen bør udgive årlige rapporter, som er tilgængelige for den brede offentlighed, om de oplysninger, der er blevet indberettet i Unionens database, herunder mængderne, den geografiske oprindelse og råvaretypen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer for hver brændstofleverandør og hver medlemsstat. |
Ændringsforslag 33
Forslag til direktiv
Betragtning 40
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(40) Anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF17 bør ændres for at undgå overlapning af lovgivningsmæssige krav med hensyn til dekarboniseringsmål for brændstoffer til transport og tilpasning til direktiv (EU) 2018/2001. |
(40) Anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF17 bør ændres for at undgå overlapning af lovgivningsmæssige krav med hensyn til dekarboniseringsmål for brændstoffer til transport og tilpasning til direktiv (EU) 2018/2001. |
__________________ |
__________________ |
17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58). |
17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58). |
Ændringsforslag 34
Forslag til direktiv
Betragtning 40 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(40a) Der er ligeledes behov for at fremme forskning og innovation inden for rene energiformer såsom brint for at imødekomme det voksende behov for alternative brændstoffer og navnlig for at markedsføre en energi med lavere kostpris end fossile energiformer såsom diesel, brændselsolie eller benzin, hvor taksterne i dag når rekordhøjder. |
Ændringsforslag 35
Forslag til direktiv
Betragtning 40 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(40b) Brændstoffer har et væsentligt potentiale til at kunne reducere forurenende stoffer og CO2-emissioner fra nye køretøjer og eksisterende vognparker. Direktiv 98/70/EF er ikke blevet opdateret siden 2009, hvorfor dette direktiv også skal revideres som følge af indførelsen af nye 7/VII-Euroemissionsstandarder. |
Ændringsforslag 36
Forslag til direktiv
Betragtning 47 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(47a) De oprindelsesgarantier, der i øjeblikket finder anvendelse for vedvarende energi, bør udvides til at omfatte vedvarende gas og kulstoffattige energikilder. Yderligere udvidelse af systemet for oprindelsesgarantier til energi fra andre ikkevedvarende kilder end kulstoffattige energikilder bør være en mulighed for medlemsstaterne. Dette vil skabe en konsekvent måde at bevise over for slutforbrugerne på, hvor vedvarende gas såsom biomethan stammer fra og vil fremme mere udbredt grænseoverskridende handel med en sådan gas. Det vil også give mulighed for at fastsætte garantier for oprindelsen af andre vedvarende og kulstoffattige gasser såsom brint. |
Ændringsforslag 37
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 1
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
1) "energi fra vedvarende energikilder" eller "vedvarende energi": energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas |
(1) "energi fra vedvarende energikilder" eller "vedvarende energi" : energi fra vedvarende ikkefossile kilder, dvs. i form af vindkraft (vindenergi og vindfremdrift), solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, saltkraft, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas |
Ændringsforslag 38
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c – nr. i (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 3 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3a) "saltkraft": energi, der genereres naturligt fra forskelle i saltkoncentration i to væsker, normalt fersk- og saltvand |
Ændringsforslag 39
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c – nr. ii (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 3 b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3b) "innovativ teknologi for vedvarende energi": teknologi, som på mindst én måde forbedrer en sammenlignelig avanceret teknologi for vedvarende energi, eller som giver mulighed for udnyttelse af en i vid udstrækning uudnyttet vedvarende energiressource |
Ændringsforslag 40
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c – nr. iii (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 3 c (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3c) "vindfremdrift" eller "vinddreven fremdrift": en fremdriftsteknik, der primært eller sekundært bidrager til sejlads med enhver type fartøj via vindenergi. |
Ændringsforslag 41
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 12
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
aa) Artikel 2, stk. 2), nr. 12), affattes således: |
12) "oprindelsesgaranti": et elektronisk dokument, hvis eneste funktion |
"12) "oprindelsesgaranti": et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder og/eller kulstoffattige kilder |
Ændringsforslag 42
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 36 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
36a) "kulstoffattige brændstoffer": flydende og gasformige brændstoffer, som sparer mindst 70 % drivhusgasemissioner sammenlignet med konventionelle flydende eller gasformige fossile brændstoffer |
Ændringsforslag 43
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra b a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 36 b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
36b) "direkte luftopsamling": processen, hvor CO2 opsamles fra den omgivende luft med henblik på at producere vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller andre ikkebiogene materialer |
Ændringsforslag 44
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 36 c (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
36c) "vedvarende biobrint": brint produceret fra biologiske råstoffer, der er kompatible med bæredygtighedskriterierne i artikel 29 |
Ændringsforslag 45
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne sikrer i fællesskab, at den årlige produktion af biomethan senest i 2030 er mindst 35 mia. kubikmeter. |
Ændringsforslag 46
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1a. Endvidere fastsætter hver medlemsstat et vejledende minimumsmål på 3 % af den samlede kapacitet, som den vil installere mellem 2020 og 2030, der vil være innovativ teknologi for vedvarende energi. |
Ændringsforslag 47
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at energi fra biomasse produceres på en måde, der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for råmaterialer til biomasse og skadelige indvirkninger på biodiversiteten. Med henblik herpå skal de tage hensyn til affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF og det kaskadeprincip, der er omhandlet i tredje afsnit. |
3. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at energi fra biomasse produceres på en måde, der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for råmaterialer til biomasse og skadelige indvirkninger på biodiversiteten i deres støtteordninger. Medlemsstaterne tager hensyn til affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF og kaskadeprincippet i deres nationale lovgivning, retningslinjer og ordninger. |
Ændringsforslag 48
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 2 – nr. i
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
i) anvendelse af savkævler, finérkævler, stubbe og rødder til at producere energi |
i) anvendelse af savkævler og finérkævler |
Ændringsforslag 49
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 2 – nr. iii
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iii) praksis, der ikke er i overensstemmelse med den delegerede retsakt, der er omhandlet i tredje afsnit. |
udgår |
Ændringsforslag 50
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Senest et år efter [dette ændringsdirektivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 om anvendelsen af kaskadeprincippet for biomasse, navnlig om, hvordan anvendelsen af rundtømmer af høj kvalitet til energiproduktion kan minimeres, med fokus på støtteordninger og under behørig hensyntagen til særlige nationale forhold. |
Senest et år efter [dette ændringsdirektivs ikrafttræden] giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om, hvordan de anvender kaskadeprincippet for biomasse, navnlig om, hvordan anvendelsen af rundtømmer af høj kvalitet til energiproduktion kan minimeres, med fokus på støtteordninger og under behørig hensyntagen til særlige nationale forhold. |
Ændringsforslag 51
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Senest i 2026 forelægger Kommissionen en rapport om indvirkningen af medlemsstaternes støtteordninger for biomasse, herunder på biodiversiteten og eventuelle markedsforvridninger, og vil vurdere muligheden for yderligere begrænsninger med hensyn til støtteordninger for skovbiomasse. |
Senest i 2026 forelægger Kommissionen en rapport om indvirkningen af medlemsstaternes støtteordninger for biomasse, herunder på biodiversiteten og eventuelle indvirkninger på biodiversiteten. |
Ændringsforslag 52
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 5 – stk. 5
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
2a) I artikel 5 foretages følgende ændringer: |
|
a) Stk. 5 affattes således: |
5. Senest i 2023 evaluerer Kommissionen gennemførelsen af denne |
5. "Senest i 2025 evaluerer Kommissionen gennemførelsen af denne artikel. Denne evaluering vurderer behovet for at indføre en forpligtelse for medlemsstaterne til delvist at åbne for deltagelse i deres støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder til producenter beliggende i andre medlemsstater med henblik på en åbning på 5 % senest i 2025 og en åbning på 10 % senest i 2030." |
Ændringsforslag 53
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
For så vidt angår første afsnit, litra a), b) eller c), tages gas og elektricitet fra vedvarende energikilder kun i betragtning én gang ved beregningen af andelen af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder. Energi produceret af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, medregnes i den sektor — elektricitet, opvarmning og køling eller transport — hvor den forbruges." |
For så vidt angår første afsnit, litra a), b) eller c), tages gas, elektricitet og brint fra vedvarende energikilder kun i betragtning én gang ved beregningen af andelen af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder. Energi produceret af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, medregnes i den sektor — elektricitet, opvarmning og køling eller transport — hvor den forbruges. |
Ændringsforslag 54
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 9 – stk. 1 a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1a. Senest den 31. december 2025 aftaler hver medlemsstat at gennemføre mindst ét fælles projekt med en eller flere andre medlemsstater med henblik på produktion af vedvarende energi. Kommissionen underrettes om en sådan aftale, herunder den dato, hvor projektet forventes at blive operationelt. Projekter, der finansieres med nationale bidrag inden for rammerne af Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi som oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294, anses for at opfylde denne forpligtelse for så vidt angår de involverede medlemsstater." |
1a. Senest den 31. december 2025 aftaler hver medlemsstat at gennemføre mindst ét fælles onshore-projekt med en eller flere andre medlemsstater med henblik på produktion af vedvarende energi. Senest den 31. december 2030 opretter kystmedlemsstater med et årligt elforbrug på over 100 TWh et offshore-projekt med en eller flere andre medlemsstater med henblik på produktion af vedvarende energi. Kommissionen underrettes om en sådan aftale, herunder den dato, hvor projektet forventes at blive operationelt. Projekter, der finansieres med nationale bidrag inden for rammerne af Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi som oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294, anses for at opfylde denne forpligtelse for så vidt angår de involverede medlemsstater." |
__________________ |
__________________ |
25 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 af 15. september 2020 om Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi (EUT L 303 af 17.9.2020, s. 1). |
25 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 af 15. september 2020 om Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi (EUT L 303 af 17.9.2020, s. 1). |
Ændringsforslag 55
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 9 – stk. 7 a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
7a. Medlemsstater, der grænser op til et havområde, samarbejder om i fællesskab at fastsætte den mængde vedvarende offshoreenergi, de planlægger at producere i dette havområde senest i 2050, med mellemliggende mål i 2030 og 2040. De tager hensyn til de særlige forhold og udviklingen i hver region, havområdets potentiale for vedvarende offshoreenergi og betydningen af at sikre den tilknyttede integrerede netplanlægning. Medlemsstaterne angiver denne mængde i de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999." |
7a. Medlemsstater, der grænser op til et havområde, samarbejder om i fællesskab at fastsætte den maritime fysiske planlægning og den mængde vedvarende offshoreenergi, de planlægger at producere i dette havområde senest i 2050, med mellemliggende og detaljerede mål i 2030 og 2040. De tager hensyn til de særlige forhold og udviklingen i hver region, havområdets potentiale for vedvarende offshoreenergi og betydningen af at sikre den tilknyttede integrerede netplanlægning. Fælles planer om udbredelse af vedvarende offshoreenergi skal i fællesskab opfylde mål om 60 GW senest i 2030 og 300 GW senest i 2050 for vind- og havenergi. Medlemsstaterne angiver denne mængde samt de detaljerede mål i de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999." |
Ændringsforslag 56
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 – stk. 3
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
3. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau indfører bestemmelser om integration og udbredelse af vedvarende energi, herunder til VE-egetforbrug og VE-fællesskaber, og anvendelse af uundgåelig overskudsvarme og -kulde i |
"3. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau indfører bestemmelser om integration og udbredelse af vedvarende energi, herunder til VE-egetforbrug og VE-fællesskaber, og anvendelse af uundgåelig overskudsvarme og -kulde i forbindelse med planlægning, herunder tidlig fysisk planlægning, udformning, opførelse og renovering af byinfrastruktur, industri-, forretnings- eller beboelseskvarterer, energi- og transportinfrastruktur, herunder elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, naturgas og alternative brændselsnet. Medlemsstaterne tilskynder navnlig lokale og regionale administrative organer til at medtage opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i planlægningen af byinfrastruktur, hvor det er hensigtsmæssigt, og høre netoperatørerne for at afspejle indvirkningen af programmer for energieffektivitet og efterspørgselsreaktion samt specifikke bestemmelser om VE-egetforbrug og VE-fællesskaber på operatørernes planer for infrastrukturudvikling. |
(Direktiv 2018/2001/EF).
Ændringsforslag 57
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra -a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 19 – stk. 1
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
-a) Artikel 19, stk. 1, affattes således: |
1. For over for slutkunden at påvise andelen eller mængden af energi fra vedvarende energikilder i en energileverandørs energimiks og i den energi, som leveres til forbrugere i henhold til kontrakter, som markedsføres med henvisning til forbrug af energi fra vedvarende energikilder, |
"1. For over for slutkunden at påvise andelen eller mængden af energi fra vedvarende energikilder og/eller andelen eller mængden af energi fra kulstoffattige kilder i en energileverandørs energimiks og i den energi, som leveres til forbrugere i henhold til kontrakter, der markedsføres med henvisning til forbrug af energi fra vedvarende energikilder og/eller fra kulstoffattige kilder, sikrer medlemsstaterne, at oprindelsen af energi fra vedvarende energikilder kan garanteres som sådan i den i dette direktiv anvendte betydning efter objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier." |
Ændringsforslag 58
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra a – nr. i
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 19 – stk. 2 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at en oprindelsesgaranti udstedes som svar på en anmodning fra en producent af energi fra vedvarende kilder. Medlemsstaterne kan sørge for, at oprindelsesgarantier udstedes for energi fra ikkevedvarende energikilder. I forbindelse med udstedelsen af oprindelsesgarantier kan der gælde en minimumskapacitetsgrænse. En oprindelsesgaranti skal være af standardstørrelsen 1 MWh. Der udstedes ikke mere end én oprindelsesgaranti for hver produceret energienhed. |
Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at en oprindelsesgaranti udstedes som svar på en anmodning fra en producent af energi fra vedvarende kilder samt fra en producent af energi fra kulstoffattige kilder. Medlemsstaterne kan sørge for, at oprindelsesgarantier udstedes for energi fra andre ikkevedvarende energikilder. I forbindelse med udstedelsen af oprindelsesgarantier kan der gælde en minimumskapacitetsgrænse. En oprindelsesgaranti skal være af standardstørrelsen 1 MWh. Der udstedes ikke mere end én oprindelsesgaranti for hver produceret energienhed." |
Ændringsforslag 59
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra a a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 19 – stk. 7 – litra g (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
aa) Stk. 7 ændres således: |
|
i) Følgende indsættes som litra g): |
|
"g) oplysninger om den producerede energis drivhusgasaftryk for vugge til grav-drivhusgasemissioner" |
Ændringsforslag 60
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne pålægger transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører på deres område at stille oplysninger til rådighed om andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder og indholdet af drivhusgasemissioner i den elektricitet, der leveres i hvert budområde, så nøjagtigt som muligt og så tæt på realtid som muligt, men i tidsintervaller på højst en time, om muligt med prognoser. Disse oplysninger skal stilles digitalt til rådighed på en måde, der sikrer, at de kan anvendes af deltagere på elektricitetsmarkedet, aggregatorer, forbrugere og slutbrugere, og at de kan læses af elektroniske kommunikationsenheder såsom intelligente målersystemer, ladestandere til elektriske køretøjer, varme- og kølesystemer og bygningsenergistyringssystemer. |
1. Medlemsstaterne pålægger: |
|
i) transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører på deres område at stille oplysninger til rådighed om andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder og indholdet af drivhusgasemissioner i den elektricitet, der leveres i hvert budområde og |
|
ii) tilsynsmyndigheder eller relevante forhandlere at give adgang til oplysninger om engrospriserne på el på day-ahead-markeder og intraday-markeder. |
|
Oplysningerne gøres tilgængelige så nøjagtigt som muligt og så tæt på realtid som muligt, men i tidsintervaller, der som minimum svarer til hyppigheden af markedsafvikling, og med det mål at nå intervaller på 15 minutter, om muligt med prognoser. |
|
Distributionssystemoperatørerne stiller også anonymiserede og aggregerede data om potentialet for efterspørgselsreaktion og den vedvarende elektricitet produceret af egenforbrugere og VE-fællesskaber, der sendes ud på nettet, til rådighed. |
Ændringsforslag 61
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1a. De i stk. 1 omhandlede oplysninger og data stilles digitalt til rådighed på en måde, der sikrer interoperabilitet baseret på harmoniserede dataformater og standardiserede datasæt, der kan anvendes af deltagere på elektricitetsmarkedet, aggregatorer, forbrugere og slutbrugere på en ikkediskriminerende måde, og at de kan læses af elektroniske kommunikationsenheder såsom intelligente målersystemer, ladestandere til elektriske køretøjer, både offentligt tilgængelige og ikkeoffentligt tilgængelige, varme- og kølesystemer og bygningsenergistyringssystemer. |
Ændringsforslag 62
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 2 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Ud over kravene i [forslaget til forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020] sikrer medlemsstaterne, at producenter af husholdnings- og industribatterier giver batteriejere og -brugere samt tredjeparter, der handler på deres vegne, såsom byggeenergistyringsvirksomheder og deltagere på elektricitetsmarkedet, adgang til grundlæggende oplysninger om batteristyringssystemet, herunder batterikapacitet, sundhedstilstand, ladetilstand og strømsætpunkt, på ikkediskriminerende vilkår og uden omkostninger. |
2. Ud over kravene i [forslaget til forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020] vedtager medlemsstaterne senest seks måneder fra direktivets ikrafttræden foranstaltninger, der kræver, at producenter af husholdnings- og industribatterier giver batteriejere og -brugere samt tredjeparter eller enheder, der handler på deres vegne, såsom byggeenergistyringsvirksomheder og deltagere på elektricitetsmarkedet, adgang til grundlæggende oplysninger om batteristyringssystemet, herunder batterikapacitet, sundhedstilstand, ladetilstand og strømsætpunkt, på ikkediskriminerende vilkår, vederlagsfrit og i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679. |
Ændringsforslag 63
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 2 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne sikrer, at køretøjsfabrikanter stiller køretøjsintegrerede data om batteriets sundhedstilstand, batteriets ladetilstand, batteriets strømsætpunkt, batterikapacitet samt elektriske køretøjers placering til rådighed i realtid for ejere og brugere af elektriske køretøjer samt for tredjeparter, der handler på ejernes og brugernes vegne, såsom deltagere på elektricitetsmarkedet og udbydere af elektromobilitetstjenester, på ikkediskriminerende vilkår og uden omkostninger, ud over de yderligere krav, der gælder i henhold til forordningen om typegodkendelse og markedsovervågning. |
Senest seks måneder fra direktivets ikrafttræden vedtager medlemsstaterne foranstaltninger, der kræver, at køretøjsfabrikanter vederlagsfrit stiller køretøjsintegrerede data om batteriets sundhedstilstand, batteriets ladetilstand, batteriets strømsætpunkt, batterikapacitet samt elektriske køretøjers placering til rådighed i realtid for ejere og brugere af elektriske køretøjer samt for tredjeparter eller enheder, der handler på ejernes og brugernes vegne, ud over de yderligere krav, der gælder i henhold til forordningen om typegodkendelse og markedsovervågning, og i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679. I overensstemmelse med forordningen om batterier [xxx] deles datasæt som "read-only", således at tredjeparter ikke kan ændre dataparametrene. |
Ændringsforslag 64
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 2 – afsnit 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Senest seks måneder fra direktivets ikrafttræden vedtager medlemsstaterne foranstaltninger, der kræver, at fabrikanter af intelligente varme- og kølesystemer, varmtvandsbeholdere, termiske energilagringsenheder og andre intelligente anordninger, der gør det lettere for forbrugerne, leverer efterspørgselsreaktion på energisystemet med henblik på at give brugerne og tredjeparter, der handler på ejernes og brugernes vegne, realtidsadgang til data, der er relevante for efterspørgselsreaktionen, på ikkediskriminerende vilkår, vederlagsfrit og i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679. |
Ændringsforslag 65
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Ud over kravene i [forslaget til forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU] sikrer medlemsstaterne, at ikkeoffentligt tilgængelige normale ladestandere, der er installeret på deres område fra [gennemførelsesfristen for dette ændringsdirektiv], kan understøtte intelligente opladningsfunktioner og, hvor det er relevant, på grundlag af den regulerende myndigheds vurdering, funktioner for tovejsopladning. |
3. Ud over kravene i [forslaget til forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU] sikrer medlemsstaterne, at ikkeoffentligt tilgængelige normale ladestandere, der er installeret på deres område fra [gennemførelsesfristen for dette ændringsdirektiv], kan understøtte intelligente og funktioner for tovejsopladning. |
|
Med henblik på at støtte en intelligent sektorintegration kan medlemsstaterne anvende støtteordninger såsom finansiel støtte, finansiering af startomkostninger, skattenedsættelser eller rabatbetalinger i forbindelse med tovejsopladning, når det er planlagt som en ekstra funktionalitet, der bidrager til en omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi inden for transportsektoren og elektricitetssystemet. |
Ændringsforslag 66
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser ikke diskriminerer mod deltagelse på elektricitetsmarkederne, herunder håndtering af kapacitetsbegrænsninger og levering af fleksibilitets- og balanceringstjenester, for så vidt angår små eller mobile systemer såsom indenlandske batterier og elektriske køretøjer, både direkte og gennem aggregering." |
4. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser ikke diskriminerer mod deltagelse på elektricitetsmarkederne, herunder håndtering af kapacitetsbegrænsninger og levering af fleksibilitets- og balanceringstjenester på fjernvarme- og fjernkølingsnetværk, for så vidt angår små eller mobile systemer såsom indenlandske batterier og elektriske køretøjer, termiske energilagringsenheder og intelligente systemer og udstyr og andre intelligente anordninger, der letter forbrugernes fleksible forbrug af vedvarende elektricitet både direkte og gennem aggregering. Medlemsstaterne sikrer lige konkurrencevilkår for mindre markedsaktører, navnlig VE-fællesskaber, så de kan deltage på markedet uden at blive pålagt uforholdsmæssige administrative eller reguleringsmæssige byrder. |
Ændringsforslag 67
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 4 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4a. Medlemsstaterne sikrer i deres nationale lovramme, at brugere af elektriske køretøjer, der indgår kontraktlige aftaler, altid modtager tydelige oplysninger om og redegørelser for, hvordan aftalens vilkår vil påvirke brugen af deres køretøj og batteriets sundhedstilstand. Der bør stilles tydelige forklaringer til rådighed til brugere af elektriske køretøjer om, hvordan de bliver aflønnet for de fleksibilitets-, balancerings- og lagringstjenester, der leveres til elektricitetssystemet og - markedet. Brugere af elektriske køretøjers forbrugerrettigheder skal sikres, når de indgår sådanne aftaler, navnlig med hensyn til beskyttelsen af deres personoplysninger såsom geografisk placering og kørevaner, i forbindelse med brugen af deres køretøj. |
Ændringsforslag 68
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 4 b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4b. Medlemsstaterne kræver, at deres regulerende myndighed inden for et år efter dette direktivs gennemførelsesfrist og periodisk hvert tredje år herefter vurderer tovejsopladningens potentielle bidrag til udbredelsen af vedvarende elektricitet, systemoptimeringen af deres elnet og forsyningssikkerheden. På grundlag af resultaterne af energireguleringsmyndighedens vurdering træffer medlemsstaterne foranstaltninger med henblik på at justere tilgængeligheden og den geografiske distribution af infrastrukturen for tovejsopladning på både offentlige og private områder. Reguleringsmyndighedens vurdering og medlemsstaternes planlagte foranstaltninger gøres offentligt tilgængelige. |
Ændringsforslag 69
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 22 a – stk. 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2a. [et år efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] vurderer Kommissionen, hvor meget RFNBO der kan produceres i Europa, og udvikler en importstrategi, der sammen med medlemsstaterne sikrer et mangfoldigt økosystem for leverandører fra tredjelande. |
Ændringsforslag 70
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) mængden af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren, fører til en reduktion af drivhusgasintensiteten på mindst 13 % senest i 2030 sammenlignet med det referencescenarie, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med en vejledende forløbskurve fastsat af medlemsstaten |
a) mængden af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren, fører til en reduktion af drivhusgasintensiteten på mindst 13 % senest i 2030 sammenlignet med det referencescenarie, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med en vejledende forløbskurve fastsat af medlemsstaten, som kontrolleres af Kommissionen |
Ændringsforslag 71
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) andelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, i den energi, der leveres til transportsektoren, er mindst 0,2 % i 2022, 0,5 % i 2025 og 2,2 % i 2030, og andelen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er mindst 2,6 % i 2030. |
b) andelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, i den energi, der leveres til transportsektoren, er mindst 0,2 % i 2022, 0,5 % i 2025 og 2,2 % i 2030, og andelen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er mindst 2,6 % i 2030. Kun brændstoffer, der produceres i EU, medregnes i opfyldelsen af de mål, der er omhandlet i litra b). |
Ændringsforslag 72
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Ved beregningen af den reduktion, der er omhandlet i litra a), og den andel, der er omhandlet i litra b), tager medlemsstaterne også hensyn til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, når de anvendes som mellemprodukt til produktion af konventionelle brændstoffer. Ved beregningen af den reduktion, der er omhandlet i litra a), kan medlemsstaterne tage hensyn til genanvendt kulstofbrændsel. |
Ved beregningen af den reduktion, der er omhandlet i litra a), tager medlemsstaterne også hensyn til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, når de anvendes som mellemprodukt til produktion af konventionelle brændstoffer. Ved beregningen af den reduktion, der er omhandlet i litra a), kan medlemsstaterne også tage hensyn til genanvendt kulstofbrændsel og kulstoffattige brændstoffer. |
Ændringsforslag 73
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Medlemsstaterne indfører en mekanisme, der gør det muligt for brændstofleverandører på deres område at udveksle kreditter til levering af vedvarende energi til transportsektoren. Økonomiske aktører, der leverer elektricitet fra vedvarende energikilder til elektriske køretøjer via offentlige ladestationer, modtager kreditter, uanset om de økonomiske aktører er underlagt den forpligtelse, som medlemsstaten har fastsat for brændstofleverandører, og kan sælge disse kreditter til brændstofleverandører, som har ret til at anvende kreditterne til at opfylde forpligtelsen i stk. 1, første afsnit." |
2. Medlemsstaterne indfører en mekanisme, der gør det muligt for brændstofleverandører på deres område at udveksle kreditter til levering af vedvarende energi til transportsektoren. Økonomiske aktører, der leverer elektricitet fra vedvarende energikilder til elektriske køretøjer, herunder i jernbane-, luftfarts- og søtransportsektoren, via offentlige, halvoffentlige og private ladestationer, hvor det er teknisk muligt, modtager kreditter, uanset om de økonomiske aktører er underlagt den forpligtelse, som medlemsstaten har fastsat for brændstofleverandører, og kan sælge disse kreditter til brændstofleverandører, som har ret til at anvende kreditterne til at opfylde forpligtelsen i stk. 1, første afsnit. |
Ændringsforslag 74
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra a – nr. i
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og af målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af fødevare- og foderafgrøder, ikke være mere end et procentpoint højere end andelen af sådanne brændstoffer i den pågældende medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i transportsektoren i 2020 med højst 7 % af det endelige energiforbrug i transportsektoren i den pågældende medlemsstat. |
Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og af målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), andelen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt af biomassebrændsler anvendt til transport udelukker medlemsstaterne andelen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler fremstillet af fødevare- og foderafgrøder med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvor der kan konstateres en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. |
Ændringsforslag 75
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra a – nr. i
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
I tilfælde af alvorlige forstyrrelser på fødevaremarkedet træffer medlemsstaterne midlertidige suspensionsforanstaltninger vedrørende afgrødebaserede biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med henblik på at reducere energibehovet til fødevarer, sikre yderligere fødevareforsyning og stabilisere de globale fødevaremarkeder. |
Ændringsforslag 76
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra a – nr. ii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Hvor andelen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, der er produceret af fødevare- og foderafgrøder, i en medlemsstat begrænses til en andel på mindre end 7 %, eller hvor en medlemsstat beslutter at begrænse andelen yderligere, kan den pågældende medlemsstat reducere målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), i overensstemmelse hermed, i lyset af det bidrag, disse brændstoffer ville have ydet i form af drivhusgasemissionsbesparelser. Med henblik herpå betragter medlemsstaterne disse brændstoffer som en besparelse på 50 % drivhusgasemissioner. |
udgår |
Ændringsforslag 77
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a – nr. iii
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iii) for elektricitet fra vedvarende energikilder ved at gange den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportformer, med det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(e), jf. bilag V. |
iii) for elektricitet fra vedvarende energikilder ved at gange den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportformer, med det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(t) jf. bilag V. |
Ændringsforslag 78
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c – nr. iii
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iii) Mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren, bestemmes ved at gange den mængde elektricitet, der leveres til denne sektor, med den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder, der er leveret på medlemsstatens område i de to foregående år. Hvis elektricitet leveres fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder og leveres til transportsektoren, medregnes denne elektricitet undtagelsesvis som vedvarende elektricitet. |
iii) Mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren, bestemmes ved at gange den mængde elektricitet, der leveres til denne sektor, med den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder, der er leveret på medlemsstatens område i de to foregående år. Hvis elektricitet leveres fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder og leveres til transportsektoren, eller alternativt med en særlig elkøbsaftale, hvor der indkøbes yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder ledsaget af oprindelsesgarantier fra en eller flere elproduktionsenheder, der er blevet idriftsat efter undertegnelsen af elkøbsaftalen, og som ikke vil blive medregnet som elektricitet fra vedvarende energikilder i nogen anden sektor, medregnes denne elektricitet undtagelsesvis som vedvarende elektricitet. |
Ændringsforslag 79
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c – nr. iv
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iv) Andelen af biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del B, i energiindholdet i brændstoffer og elektricitet, der leveres til transportsektoren, er begrænset til 1,7 %, undtagen i Cypern og Malta. |
udgår |
Ændringsforslag 80
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) Reduktionen af drivhusgasintensiteten som følge af anvendelsen af vedvarende energi bestemmes ved at dividere drivhusgasemissionsbesparelsen ved anvendelse af biobrændstoffer, biogas og elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportformer, med referenceværdien. |
d) Reduktionen af drivhusgasintensiteten som følge af anvendelsen af vedvarende energi bestemmes ved at dividere drivhusgasemissionsbesparelsen ved anvendelse af biobrændstoffer, biogas, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportformer, med referenceværdien. |
Ændringsforslag 81
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – stk. 1 a – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) ved beregningen af tælleren tages energiindholdet i avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som leveres til alle transportformer på Unionens område, i betragtning |
b) ved beregningen af tælleren tages energiindholdet i avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som leveres til alle transportformer på Unionens område, i betragtning, hvis de er produceret i Unionen |
Ændringsforslag 82
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra e – nr. iii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – stk. 3 – afsnit 2 – indledning
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, kan dog fuldt ud medregnes som vedvarende elektricitet, hvor det bruges til produktion af disse vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, forudsat at anlægget: |
Elektricitet fra direkte tilslutning til et eller flere anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, kan dog fuldt ud medregnes som vedvarende elektricitet, hvor det bruges til produktion af disse vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, forudsat at det påvises for anlægget, at den givne elektricitet er leveret, uden at der er taget elektricitet fra nettet, eller at anlæg, der producerer vedvarende elektricitet, ikke modtager støtte i form af driftsstøtte til produktionen af vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse, eller en sådan støtte er ophørt. |
|
Elektricitet, der er taget fra nettet, kan fuldt ud medregnes som vedvarende energi, forudsat at den udelukkende er produceret af vedvarende energikilder, og de vedvarende egenskaber og alle andre relevante kriterier er blevet påvist, så det sikres, at de vedvarende egenskaber af denne elektricitet kun gøres gældende én gang og kun i én slutbrugersektor. Dette kan opfyldes ved at overholde følgende krav: |
|
For at påvise de vedvarende egenskaber bør producenter af vedvarende brændstoffer forpligtes til at indgå en eller flere aftaler om køb af vedvarende energi med anlæg, der producerer en mængde elektricitet, som mindst svarer til den mængde elektricitet, der gøres gældende som fuldt vedvarende. Anlæg, der producerer vedvarende elektricitet, modtager ikke støtte i form af driftsstøtte, eller en sådan støtte er ophørt. |
|
Der skal opnås balance på årlig basis mellem den vedvarende elektricitet, der indkøbes gennem en eller flere indkøbsaftaler, og mængden af elektricitet taget fra nettet til produktion af brændstoffet, for at produktionen kan kvalificeres fuldt ud som vedvarende brændstof af ikkebiologisk oprindelse. |
Ændringsforslag 83
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra e – nr. i a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a og litra b
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
a) sættes i drift efter eller samtidig med de anlæg, der producerer de vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og |
udgår |
b) ikke er tilsluttet elnettet eller er tilsluttet elnettet, men det kan dokumenteres, at den pågældende elektricitet er leveret uden at tage elektricitet fra nettet. |
|
Ændringsforslag 84
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra e – nr. iii a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – stk. 3 – afsnit 7
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
Senest 31. december 2021 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 som supplement til dette direktiv ved at fastlægge en EU-metode, der opstiller detaljerede regler for, hvordan økonomiske aktører skal overholde kravene indeholdt i dette stykkes femte og sjette afsnit. |
udgår |
Ændringsforslag 85
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a – nr. ii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 4 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) for faste biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 5 MW eller derover |
a) for faste biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover |
Ændringsforslag 86
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a – nr. ii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 4 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) for gasformige biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2 MW eller derover |
b) for gasformige biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover |
Ændringsforslag 87
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 3 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Dette stykke, med undtagelse af første afsnit, litra c), finder også anvendelse på biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse. |
udgår |
Ændringsforslag 88
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 a – stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Første afsnit, med undtagelse af litra b) og c), og andet afsnit, finder også anvendelse på biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse. |
udgår |
Ændringsforslag 89
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
5. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug eller skovbiomasse, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord. |
5. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug eller skovbiomasse fra et land, der ikke opfylder de i stk. 6 fastsatte kriterier. |
Ændringsforslag 90
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra e
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – afsnit 1 – litra a – nr. iv
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger på en sådan måde, at fældning af stubbe og rødder, forringelse af primærskove eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord undgås, minimere store rydninger og sikre lokalt passende tærskler for udvindingen af dødt træ og krav om anvendelse af skovningssystemer, der minimerer indvirkningen på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetstræk og levesteder: |
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger ved at anvende lokalt passende bæredygtige skovforvaltningsmetoder baseret på principper, der er aftalt under Forest Europe og FAO |
Ændringsforslag 91
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29a – overskrift
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel |
Kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, kulstoffattige brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel |
Ændringsforslag 92
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 a – stk. 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2a. Energi fra kulstoffattige brændstoffer kan kun medregnes i det reduktionsmål for drivhusgasemissioner, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), hvis besparelserne i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelsen af disse brændstoffer er på mindst 70 %. |
Ændringsforslag 93
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 a – stk. 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendt kulstofbrændsel. Metoden skal sikre, at der ikke sker godskrivning for undgåede emissioner for CO2, hvis opsamling allerede har modtaget en emissionsgodskrivning i henhold til andre retlige bestemmelser." |
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendt kulstofbrændsel. Den delegerede retsakt baseret på denne artikel offentliggøres senest den 31. december 2022. Metoden skal sikre, at der ikke sker godskrivning for undgåede emissioner for CO2, hvis opsamling allerede har modtaget en emissionsgodskrivning i henhold til andre retlige bestemmelser." |
Ændringsforslag 94
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Hvor vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel skal tages i betragtning i forbindelse med de mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, artikel 15a, stk. 1, artikel 22a, stk. 1, artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 4, og artikel 25, stk. 1, kræver medlemsstaterne, at de økonomiske aktører dokumenterer, at bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, for vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel er opfyldt. Til dette formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der: |
Hvor vedvarende brændstoffer, kulstoffattige brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel skal tages i betragtning i forbindelse med de mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, artikel 15a, stk. 1, artikel 22a, stk. 1, artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 4, og artikel 25, stk. 1, kræver medlemsstaterne, at de økonomiske aktører dokumenterer, at bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, for vedvarende brændstoffer, kulstoffattige brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel er opfyldt. Til dette formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der: |
Ændringsforslag 95
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, og at de økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. |
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, og at de økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. Medlemsstaterne kræver, at de økonomiske aktører sørger for en passende standard for uafhængig revision af de indsendte oplysninger og fremlægger dokumentation for, at dette er sket. For at overholde artikel 29, stk. 3, litra a), b) og d), artikel 29, stk. 4, litra a), artikel 29, stk. 5, artikel 29, stk. 6, litra a), og artikel 29, stk. 7, litra a), kan første- eller andenpartsrevisionen anvendes frem til skovbiomassens første indsamlingssted. Revisionen skal kontrollere, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder ved en kontrol, som sikrer, at materialer ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt. Den skal evaluere frekvensen og metoden i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed. |
Ændringsforslag 96
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 3 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om de vedvarende brændstoffer og det genanvendte kulstofbrændsel er produceret inden for Unionen eller er importeret. Oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne for hver brændstofleverandør stilles til rådighed for forbrugerne på operatørernes, leverandørernes eller de relevante kompetente myndigheders websteder og ajourføres en gang om året. |
De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om de vedvarende brændstoffer, kulstoffattige brændstoffer og det genanvendte kulstofbrændsel er produceret inden for Unionen eller er importeret. Oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne for hver brændstofleverandør stilles til rådighed for forbrugerne på operatørernes, leverandørernes eller de relevante kompetente myndigheders websteder og ajourføres en gang om året. |
Ændringsforslag 97
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 4 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Kommissionen kan træffe afgørelse om, at frivillige nationale eller internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel, leverer nøjagtige data om drivhusgasemissionsbesparelser med henblik på artikel 29, stk. 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, påviser overholdelsen af artikel 27, stk. 3, og artikel 31a, stk. 5, eller påviser, at partier af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 29, stk. 2-7. Operatørerne kan i forbindelse med deres påvisning af, at kriterierne fastsat i artikel 29, stk. 6 og 7, er opfyldt, forelægge den krævede dokumentation direkte på kildeområdeniveau. Kommissionen kan med henblik på artikel 29, stk. 3, første afsnit, litra c), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion. |
Kommissionen kan træffe afgørelse om, at frivillige nationale eller internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af vedvarende brændstoffer, kulstoffattige brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel, leverer nøjagtige data om drivhusgasemissionsbesparelser med henblik på artikel 29, stk. 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, påviser overholdelsen af artikel 27, stk. 3, og artikel 31a, stk. 5, eller påviser, at partier af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 29, stk. 2-7. Operatørerne kan i forbindelse med deres påvisning af, at kriterierne fastsat i artikel 29, stk. 6 og 7, er opfyldt, forelægge den krævede dokumentation direkte på kildeområdeniveau. Kommissionen kan med henblik på artikel 29, stk. 3, første afsnit, litra c), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion. |
Ændringsforslag 98
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 6 – afsnit 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
For anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 10 MW indfører medlemsstaterne forenklede nationale verifikationsordninger for at sikre opfyldelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10." |
For anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 20 MW indfører medlemsstaterne forenklede nationale verifikationsordninger for at sikre opfyldelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10." |
Ændringsforslag 99
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra f
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 10 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
På anmodning af en medlemsstat, som kan være på grundlag af en anmodning fra en økonomisk aktør, undersøger Kommissionen på grundlag af al tilgængelig dokumentation, om bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, er opfyldt får så vidt angår en kilde til vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel. |
På anmodning af en medlemsstat, som kan være på grundlag af en anmodning fra en økonomisk aktør, undersøger Kommissionen på grundlag af al tilgængelig dokumentation, om bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, er opfyldt får så vidt angår en kilde til vedvarende brændstoffer, kulstoffattige brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel. |
Ændringsforslag 100
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra f
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 10 – afsnit 2 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) kan tage vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 29, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, eller |
a) kan tage vedvarende brændstoffer, kulstoffattige brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 29, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, eller |
Ændringsforslag 101
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra f
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 10 – afsnit 2 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) uanset nærværende artikels stk. 9 kan kræve, at leverandører af kilden til vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel, fremlægger yderligere dokumentation for overholdelse af disse bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner og drivhusgasemissionsbesparelsestærskler. |
b) uanset nærværende artikels stk. 9 kan kræve, at leverandører af kilden til vedvarende brændstoffer, kulstoffattige brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel, fremlægger yderligere dokumentation for overholdelse af disse bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner og drivhusgasemissionsbesparelsestærskler. |
Ændringsforslag 102
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
21) Artikel 31, stk. 2, 3 og 4, udgår: |
udgår |
Ændringsforslag 103
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 31 a – stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. Hvis der er udstedt oprindelsesgarantier for produktion af et parti vedvarende gasser, sikrer medlemsstaterne, at disse oprindelsesgarantier annulleres, inden sendingen af vedvarende gas kan registreres i databasen. |
4. Når der er udstedt oprindelsesgarantier for produktion af et parti vedvarende gasser, sikrer medlemsstaterne, at disse oprindelsesgarantier registreres i databasen og annulleres, efter at sendingen af vedvarende gas partiet er trukket tilbage fra det europæiske sammenkoblede gassystem. |
Ændringsforslag 104
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 31 a – stk. 5 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
5a. Databasen gøres offentligt tilgængelig på en åben, gennemsigtig og brugervenlig måde og ajourføres. Dataene stilles også til rådighed i aggregeret og opdelt form. |
|
Kommissionen offentliggør årlige rapporter til offentligheden om de oplysninger, der indberettes i EU-databasen, herunder mængderne, den geografiske oprindelse og råvaretypen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler pr. brændstofleverandør og pr. medlemsstat. |
Ændringsforslag 105
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 35 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 29a, stk. 3, artikel 26, stk. 2, fjerde afsnit, artikel 26, stk. 2, femte afsnit, artikel 27, stk. 1, andet afsnit, artikel 27, stk. 3, fjerde afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, artikel 31, stk. 5, andet afsnit, og artikel 31a, stk. 2, andet afsnit, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [dette ændringsdirektivs ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. |
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 29a, stk. 3, artikel 26, stk. 2, fjerde afsnit, artikel 26, stk. 2, femte afsnit, artikel 27, stk. 1, andet afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, artikel 31, stk. 5, andet afsnit, og artikel 31a, stk. 2, andet afsnit, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [dette ændringsdirektivs ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. |
Ændringsforslag 106
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 35 – stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Den i artikel 7, stk. 3, femte afsnit, artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 29a, stk. 3, artikel 26, stk. 2, fjerde afsnit, artikel 26, stk. 2, femte afsnit, artikel 27, stk. 1, andet afsnit, artikel 27, stk. 3, fjerde afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, artikel 31, stk. 5, og artikel 31a, stk. 2, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. |
Den i artikel 7, stk. 3, femte afsnit, artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 29a, stk. 3, artikel 26, stk. 2, fjerde afsnit, artikel 26, stk. 2, femte afsnit, artikel 27, stk. 1, andet afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, artikel 31, stk. 5, og artikel 31a, stk. 2, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. |
Ændringsforslag 107
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 35 – stk. 7
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 3, femte afsnit, artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 29a, stk. 3, artikel 26, stk. 2, fjerde afsnit, artikel 26, stk. 2, femte afsnit, artikel 27, stk. 1, andet afsnit, artikel 27, stk. 3, fjerde afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, artikel 31, stk. 5, og artikel 31a, stk. 2, andet afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. |
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 3, femte afsnit, artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 29a, stk. 3, artikel 26, stk. 2, fjerde afsnit, artikel 26, stk. 2, femte afsnit, artikel 27, stk. 1, andet afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, artikel 31, stk. 5, og artikel 31a, stk. 2, andet afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. |
Ændringsforslag 108
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Direktiv 98/70/EF
Artikel 3 – stk. 2 – nr. 1 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1a) Senest i 2024 vedtager Kommissionen et forslag om ændring af direktiv 98/70/EF med henblik på at forbedre kvaliteten af de motorbrændstoffer, der er anført i bilag I og II til dette direktiv. |
Ændringsforslag 109
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. -1 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Senest i december 2024 forelægger Kommissionen en omfattende konsekvensanalyse af de kombinerede og kumulative virkninger af "Fit for 55"-pakken, herunder dette direktiv. |
Ændringsforslag 110
Forslag til direktiv
Bilag I – punkt 1 – nr. 5 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag V – del c – nr. 6
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis de ikke har risiko for at få en negativ indvirkning på biodiversiteten. Der skal desuden forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler37 . |
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, oplagring af kulstof i jorden med biokul, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis de ikke har risiko for at få en negativ indvirkning på biodiversiteten. Kulstof i biomasse kan konverteres til biokul gennem pyrolyse, og dette kan lagres ved tilførsel til jorden, hvilket gør det til en teknologi med negative emissioner. Her føres bonussen for den forbedrede landbrugsdrift og gødningsforvaltning tilbage til den landbruger, der er ansvarlig for de negative emissioner, når der udstedes bæredygtigheds-/miljøcertifikater. Der skal desuden forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler37. |
__________________ |
__________________ |
37 Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf. |
37 Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf. |
Ændringsforslag 111
Forslag til direktiv
Bilag I – stk. 1 – nr. 5 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag V – del c – nr. 18
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningerne under punkt 17, er eec + el , + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med sidste procestrin i fremstillingen af biproduktet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Restprodukter, der ikke er opført i bilag IX, og som er egnede til anvendelse på fødevare- eller fodermarkedet, anses for at have samme mængde emissioner fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, eec som deres nærmeste substitut på fødevare- og fodermarkedet, som er medtaget i tabellen i del D. Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet. |
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningerne under punkt 17, er eec + el , + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med sidste procestrin i fremstillingen af biproduktet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet. |
Ændringsforslag 112
Forslag til direktiv
Bilag I – stk. 1 – nr. 6 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag VI – nr. 18 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Restprodukter, der ikke er opført i bilag IX, og som er egnede til anvendelse på fødevare- eller fodermarkedet, anses for at have samme mængde emissioner fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne eec som deres nærmeste substitut på fødevare- og fodermarkedet, som er medtaget i tabellen i del D i bilag V. |
Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. |
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
Titel |
Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 |
|||
Referencer |
COM(2021)0557 – C9-0329/2021 – 2021/0218(COD) |
|||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 13.9.2021 |
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
TRAN 13.9.2021 |
|||
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Barbara Thaler 29.10.2021 |
|||
Behandling i udvalg |
14.3.2022 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
17.5.2022 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
30 9 9 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Magdalena Adamowicz, Andris Ameriks, José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Paolo Borchia, Karolin Braunsberger-Reinhold, Marco Campomenosi, Massimo Casanova, Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Ismail Ertug, Gheorghe Falcă, Giuseppe Ferrandino, Carlo Fidanza, Mario Furore, Søren Gade, Isabel García Muñoz, Jens Gieseke, Elsi Katainen, Kateřina Konečná, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Benoît Lutgen, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Tilly Metz, Cláudia Monteiro de Aguiar, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, João Pimenta Lopes, Rovana Plumb, Tomasz Piotr Poręba, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Vera Tax, Barbara Thaler, István Ujhelyi, Henna Virkkunen, Petar Vitanov, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lucia Vuolo, Roberts Zīle, Kosma Złotowski |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Clare Daly, Maria Grapini, Roman Haider |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
30 |
+ |
ECR |
Carlo Fidanza, Tomasz Piotr Poręba, Roberts Zīle, Kosma Złotowski |
ID |
Paolo Borchia, Marco Campomenosi, Massimo Casanova, Roman Haider |
PPE |
Magdalena Adamowicz, Karolin Braunsberger-Reinhold, Gheorghe Falcă, Jens Gieseke, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Benoît Lutgen, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Massimiliano Salini, Barbara Thaler, Henna Virkkunen, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lucia Vuolo |
Renew |
José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Søren Gade, Elsi Katainen, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Dominique Riquet |
S&D |
Maria Grapini, István Ujhelyi |
9 |
- |
NI |
Mario Furore |
The Left |
Clare Daly, Kateřina Konečná, João Pimenta Lopes |
Verts/ALE |
Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Tilly Metz |
9 |
0 |
ECR |
Peter Lundgren |
S&D |
Andris Ameriks, Ismail Ertug, Giuseppe Ferrandino, Isabel García Muñoz, Bogusław Liberadzki, Rovana Plumb, Vera Tax, Petar Vitanov |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (22.6.2022)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652
(COM2021(0557) – C9‑0329/2021 – 2021/0218(COD))
Ordfører for udtalelse: Raffaele Fitto
KORT BEGRUNDELSE
I juli 2021 lancerede Europa-Kommissionen "Fit for 55" -pakken, som har til formål at opnå en nettoreduktion af nettodrivhusgasemissionerne på mindst 55 % senest i 2030 og opnå klimaneutralitet i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt. En del af pakken er et forslag til ændring af direktivet om vedvarende energi, som fastsætter et mere ambitiøst EU-mål for 2030 i overensstemmelse med det foreslåede mål for reduktion af drivhusgasemissioner.
Ud over et mere ambitiøst mål indeholder forslaget også foranstaltninger, der fokuserer på områder, hvor fremskridtene hidtil har været langsommere. Det har til formål at styrke de eksisterende foranstaltninger i sektoren for opvarmning og køling samt i transportsektoren og supplere dem med nye bestemmelser for bygninger og industri. Forslaget er også knyttet til strategien for integration af energisystemet, brintstrategien, strategien for vedvarende offshoreenergi og biodiversitetsstrategien.
Ordføreren understregede den stærke lokale dimension af produktionen af vedvarende energi. Derfor er det vigtigt, at medlemsstaterne fuldt ud inddrager de lokale og regionale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af nationale miljø- og klimaforanstaltninger.
Ordføreren mener, at vigtige omstillingskilder såsom biomasse skal anvendes for at nå deres miljømål i de kommende år, Hvis den nuværende revision skal sikre, at biomasse købes og anvendes bæredygtigt, vil det være vigtigt at have klare og anvendelige definitioner. Ordføreren mener også, at Kommissionens forslag om at indføre kaskadeprincippet i en delegeret retsakt ikke er nyttigt og endda kan være skadeligt. Denne tilgang vil ikke blot medføre yderligere omkostninger og administrative byrder, men tager ikke højde for lokale faktorer Den bedste løsning ville være at tilskynde medlemsstaterne til at overveje kaskadeanvendelse i overensstemmelse med deres lokale kontekst.
Det er ordførerens opfattelse, at projekter vedrørende intelligente net i grænseregioner kan give en høj merværdi til den grænseoverskridende tilgang ved at muliggøre større ressourceoptimering, fleksibilitet og modstandsdygtighed i elsystemerne og sikre bredere samfundsmæssige fordele for de involverede lokalsamfund.
Ordføreren understreger, at indførelsen af en definition af kulstoffattige brændstoffer forekommer relevant med henblik på at støtte vedtagelsen af foranstaltninger og anvendelsen af lavemissionsteknologier, der er parate alternativer, som kan reducere drivhusgasemissionerne og støtte EU i at nå sine klimaambitioner for 2050.
ÆNDRINGSFORSLAG
Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(1) Den europæiske grønne pagt5 fastsætter målet om at blive klimaneutral i 2050 på en måde, der bidrager til europæisk økonomi, vækst og beskæftigelse. Dette mål og målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne med 55 % inden 2030 som fastsat i klimaplanen for 20306, som er blevet godkendt af både Europa-Parlamentet7 og Det Europæiske Råd8, kræver en energiomstilling og betydeligt større andele af vedvarende energikilder i et integreret energisystem. |
(1) Den europæiske grønne pagt5 fastsætter målet om at blive klimaneutral senest i 2050 på en måde, der bidrager til den europæiske økonomis bæredygtighed, miljøbeskyttelse, social udvikling, vækst og beskæftigelse og samtidig imødegår klimaændringer. Dette mål og målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne med 55 % inden 2030 som fastsat i forordning (EU) 2021/1119 ("den europæiske klimalov") kræver en energiomstilling og betydeligt større andele af vedvarende energikilder i et integreret energisystem. |
_________________ |
_________________ |
5 Meddelelse fra Kommissionen, Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final af 11.12.2019. |
5 Meddelelse fra Kommissionen, Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final af 11.12.2019. |
6 Meddelelse fra Kommissionen, Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 – Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne, COM(2020) 562 final af 17.9.2020. |
|
7 Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP)). |
|
8 Det Europæiske Råds konklusioner af 11. december 2020, https://www.consilium.europa.eu/media/47296/1011-12-20-euco-conclusions-en.pdf. |
|
Ændringsforslag 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(2) Vedvarende energi spiller en afgørende rolle med hensyn til at gennemføre den europæiske grønne pagt og opnå klimaneutralitet senest i 2050, eftersom energisektoren bidrager med over 75 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Ved at reducere disse drivhusgasemissioner bidrager vedvarende energi også til at tackle miljørelaterede udfordringer såsom tab af biodiversitet. |
(2) Vedvarende energi spiller en afgørende rolle med hensyn til at gennemføre den europæiske grønne pagt og opnå klimaneutralitet senest i 2050, eftersom energisektoren bidrager med over 75 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Ved at reducere disse drivhusgasemissioner bidrager vedvarende energi også til at tackle miljørelaterede udfordringer såsom tab af biodiversitet, da den bidrager til en generel forbedring af miljøforholdene og undgå ekstreme vejrrelaterede fænomener såsom tørke og oversvømmelser. |
Ændringsforslag 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2a) Lokale VE-energifællesskabers rolle som et værktøj til fremme udbredelsen af vedvarende energikilder bør styrkes. Initiativer til (kollektiv) egenproduktion og (kollektivt) egetforbrug i boliger og på distriktsniveau bør fremmes ved at reducere tilladelser, administrative vanskeligheder eller andre faktorer, der hæmmer netadgang, netgebyrer og fremme af udbredelsen af teknologier såsom teknologi baseret på sol, varme og solceller, vindkraft og geovarme, der sikrer adgang til EU-midler og styrker udbredelsen af teknologier såsom solvarme og solceller, vindkraft samt geotermiske teknologier. Med henblik herpå opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af de respektive planer vedrørende samhørighedspolitikken at fremme finansieringen af infrastrukturer og instrumenter, der fremskynder disse processer. |
Ændringsforslag 4
Forslag til direktiv
Betragtning 2 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2b) Produktion af vedvarende energi sker ofte på lokalt plan og er afhængig af regionale SMV'er. Medlemsstaterne bør derfor fuldt ud inddrage lokale og regionale myndigheder i opstillingen af mål og støtten til politiske foranstaltninger. |
Ændringsforslag 5
Forslag til direktiv
Betragtning 2 c (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2c) Fremme af indenlandsk vedvarende energi mindsker Unionens energiafhængighed og dens behov for at importere fossile brændstoffer og øger dermed energisikkerheden. |
Ændringsforslag 6
Forslag til direktiv
Betragtning 2 d (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2d) Omkring 35 mio. europæere er ramt af energifattigdom1a, og politikker for vedvarende energi har en vigtig rolle at spille i enhver strategi til bekæmpelse af energifattigdom og forbrugersårbarhed. |
|
_________________ |
|
1A Kommissionens henstilling (EU) 2020/1563 af 14. oktober 2020 om energifattigdom. |
Ændringsforslag 7
Forslag til direktiv
Betragtning 2 e (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2e) Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der indføres incitamenter og proaktive politikker til fremme af udbredelsen af effektiv produktion af vedvarende energi og opvarmning og køling baseret på vedvarende energi, ikke kun i mellem- og højindkomsthusholdninger, men navnlig i lavindkomsthusholdninger, der er i risiko for energifattigdom, med særligt fokus på dem i tyndt befolkede områder. |
Ændringsforslag 8
Forslag til direktiv
Betragtning 2 f (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2f) Forvaltningsmyndighederne opfordres til at tilskynde til brugen af integrerede territoriale investeringer (ITI'er) og lokaltstyrede udviklingsprojekter (CLLD'er) for at sikre en bottom-up-tilgang til udvikling af lokale energifællesskaber og projekter for vedvarende energi. |
Ændringsforslag 9
Forslag til direktiv
Betragtning 2 g (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2g) De forskellige bæredygtige vedvarende energikilder bør integreres. Brugen af disse bør også fremmes ved at oprette VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber, der er rettet mod social og miljømæssig bæredygtighed fra både deltagernes og distributionssystemoperatørernes synspunkt. |
Ændringsforslag 10
Forslag til direktiv
Betragtning 2 h (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2h) De kompetente myndigheder bør fastsætte forenklede regler og administrative procedurer for små producenter af vedvarende energi og lokale energifællesskaber for at sikre, at de ikke pålægges en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde. |
Ændringsforslag 11
Forslag til direktiv
Betragtning 2 i (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2i) Medlemsstaterne bør oprette særlige ordninger for økonomisk støtte til lokale energifællesskaber, navnlig i planlægnings- og oprettelsesfasen, og indføre tekniske informations- og vejledningskurser for at støtte disse fællesskaber og fremme brugen af innovative ejerskabsstrukturer. |
Ændringsforslag 12
Forslag til direktiv
Betragtning 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 fastsætter et bindende EU-mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal udgøre mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug senest i 2030. I henhold til klimaplanen skal andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug øges til 40 % senest i 2030 for at nå Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner10. Derfor er det nødvendigt at hæve det mål, der er fastsat i artikel 3 i nævnte direktiv. |
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/20019 fastsætter et bindende EU-mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal udgøre mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug senest i 2030. I henhold til klimaplanen skal andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug øges til mindst 45 % senest i 2030 for at nå Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner som fastsat i den europæiske klimalov10. Derfor er det nødvendigt at hæve det mål, der er fastsat i artikel 3 i nævnte direktiv, og supplere det med nationale bindende mål, henset til deres påviste effektivitet i relation til at skabe vished for investorer og til at fremme den fortsatte udvikling af teknologier, som producerer energi fra alle former for vedvarende kilder. |
__________________ |
__________________ |
9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82-209. |
9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82-209. |
10 Punkt 3 i meddelelse fra Kommissionen COM(2020) 562 final af 17.9.2020, Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030, Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne. |
10 Punkt 3 i meddelelse fra Kommissionen COM(2020) 562 final af 17.9.2020, Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030, Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne. |
Ændringsforslag 13
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3a) I lyset af Ruslands invasion af Ukraine har Det Internationale Energiagentur udarbejdet en 10-punktsplan for Den Europæiske Union for at mindske afhængigheden af russiske leverandører med over en tredjedel og samtidig støtte den europæiske grønne pagt ved at sikre en hurtig, stærkere og mere klar energiomstilling. Det Internationale Energiagentur anbefalede bl.a. at maksimere energiproduktionen fra bioenergi. I den forbindelse udsendte Kommissionen meddelelsen "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser", hvori den opfordrer til, at Fit for 55-målet for biometan sættes op til det dobbelte med en årlig produktion på 35 mia. kubikmeter (m3) inden 2030. Kommissionen opfordrer til, at der i medlemsstaternes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik kanaliseres midler til biometan produceret af bæredygtige biomassekilder, herunder navnlig affald og restprodukter fra landbruget. Biomasse fra landbruget samt biomasse fra skove som en bæredygtig, vedvarende og lokal energikilde bør derfor styrkes, opmuntres og fremmes i indsatsen for dekarbonisering og energiuafhængighed i Europa. |
Ændringsforslag 14
Forslag til direktiv
Betragtning 3 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3b) Løbende videnskabelig evidens viser, at energibesparelser, energieffektivitet og vedvarende energi er blandt de centrale drivkræfter for at opnå en økonomi uden nettoemissioner af drivhusgasser. I overensstemmelse med Kommissionens henstilling af 28. september 2021 med titlen "Energieffektivitet først: fra principper til praksis – retningslinjer for og eksempler på gennemførelsen af princippet i beslutningstagningen inden for energisektoren og andet" bør dette direktiv følge en integreret tilgang ved at fremme den mest energieffektive vedvarende energikilde i en given sektor samt anvendelsen heraf og ved at fremme systemeffektivitet, således at der vil være brug for mindst mulig energi til de forskellige økonomiske aktiviteter. |
Ændringsforslag 15
Forslag til direktiv
Betragtning 3 c (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3c) Samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027 har blandt et af sine fem mål målet om et grønnere Europa og fremme af investeringer i ren energi, cirkulær økonomi, modvirkning af klimaændringer og bæredygtig transport. Midlerne under samhørighedspolitikken bør derfor tage sigte på at forebygge øget ulighed, hjælpe de regioner, der bærer den største byrde ved omstillingen, og fremme investeringer i infrastruktur og oplæring af arbejdstagerne i de nye teknologier, idet det sikres, at ingen lades i stikken. |
Ændringsforslag 16
Forslag til direktiv
Betragtning 3 d (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3d) Kommissionen og medlemsstaterne bør inddrage regionale, lokale og territoriale myndigheder gennem en bottom-up-tilgang for at gøre målene i den europæiske grønne pagt opnåelige. Med henblik herpå vil det være afgørende at styrke forvaltningen på flere niveauer for at øge ambitionsniveauet og indsatsen på lokalt plan ved at inddrage borgerne og de territoriale aktører. |
Ændringsforslag 17
Forslag til direktiv
Betragtning 3 e (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3e) EFRU skal støtte fremme af energieffektivitet og reduktion af drivhusgasemissioner, fremme vedvarende energi, udvikling af intelligente energisystemer og net samt fremme bæredygtig multimodal mobilitet i byer i forbindelse med omstillingen til en kulstofneutral økonomi. ESF+ skal bidrage til forbedringen af de undervisnings- og uddannelsessystemer, der er nødvendige for tilpasning af kompetencer og kvalifikationer, omskoling af alle, herunder arbejdsstyrken, oprettelse af nye arbejdspladser inden for områderne miljø, klima, energi, cirkulær økonomi og bioøkonomi (artikel 4 i ESF+-forordningen). |
Ændringsforslag 18
Forslag til direktiv
Betragtning 3 f (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3f) Ved vurderingen af de nationale bioenergiplaner bør Kommissionen vurdere deres overensstemmelse med og bidrag til Unionens miljø- og klimalovgivning og -forpligtelser. |
Ændringsforslag 19
Forslag til direktiv
Betragtning 3 g (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3g) Produktionen af vedvarende energi har en stærk lokal dimension. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne fuldt ud inddrager de lokale og regionale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af nationale klimaforanstaltninger og sikrer direkte adgang til finansiering og overvågning af fremskridtene med de trufne foranstaltninger. Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne integrere lokale og regionale bidrag i deres nationale energi- og klimaplaner. |
Ændringsforslag 20
Forslag til direktiv
Betragtning 3 h (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3h) Er opmærksom på samhørighedspolitikkens betydning med hensyn til at bidrage til at hjælpe øområderne med at nå målene om klimaneutralitet under hensyntagen til ekstraomkostningerne inden for områder såsom energi og transport samt de mobile teknologiers indvirkning på øområdernes energisystemer, der kræver forholdsmæssigt meget høje investeringer til forvaltning af variable vedvarende energiformer. |
Ændringsforslag 21
Forslag til direktiv
Betragtning 3 i (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3i) Understreger, at de fjerneste øområder såsom fjernområderne på grund af deres ringe størrelse og isolerede energisystemer står over for en stor udfordring, når det gælder energiforsyning, fordi de normalt er afhængige af import af fossile brændstoffer til produktion af elektricitet, transport og opvarmning. |
Ændringsforslag 22
Forslag til direktiv
Betragtning 3 j (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3j) Mener, at anvendelsen af bæredygtig energi, herunder tidevandsenergi, bør være en prioritet, og finder, at den kan bibringe øerne store fordele under hensyntagen til lokalsamfundenes behov, herunder bevaring af øernes traditionelle arkitektur og lokale levesteder. Opfordrer derfor til, at man støtter udviklingen af en bred vifte af bæredygtige energikilder på basis af deres geografiske karakteristika. Glæder sig over programmerne vedrørende grøn brint, som øerne har lanceret. |
Ændringsforslag 23
Forslag til direktiv
Betragtning 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(4) Der er en stigende erkendelse af behovet for at tilpasse bioenergipolitikkerne til kaskadeprincippet om anvendelse af biomasse11 med henblik på at sikre fair adgang til markedet for råmaterialer til biomasse med henblik på udvikling af innovative biobaserede løsninger med høj merværdi og en bæredygtig cirkulær bioøkonomi. Når medlemsstaterne udvikler støtteordninger for bioenergi, bør de derfor tage hensyn til den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse til energimæssig og ikkeenergimæssig anvendelse og vedligeholdelse af de nationale kulstofdræn og økosystemer i skovene samt principperne for den cirkulære økonomi og kaskadeudnyttelse af biomasse samt affaldshierarkiet, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF12. Med henblik herpå bør de ikke yde støtte til produktion af energi fra savkævler, finérkævler, stubbe og rødder og undgå at fremme brugen af rundtømmer af høj kvalitet til energi, undtagen under veldefinerede omstændigheder. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse. I det øjeblik, hvor der ikke findes andre økonomisk bæredygtige eller miljøvenlige anvendelser af træbiomassen, bidrager energiudnyttelsen til at reducere produktionen af energi fra ikkevedvarende kilder. Medlemsstaternes støtteordninger for bioenergi bør derfor rettes mod sådanne råmaterialer, for hvilke der kun er begrænset markedskonkurrence med materialesektorerne, og hvis tilvejebringelse anses for at være positiv for både klimaet og biodiversiteten, for at undgå negative incitamenter til ubæredygtige bioenergiveje, jf. JRC's rapport om anvendelsen af træbiomasse til energiproduktion i EU ("The use of woody biomass for energy production in the EU")13. Ved fastlæggelsen af de yderligere konsekvenser af kaskadeprincippet er det på den anden side nødvendigt at anerkende de særlige nationale forhold, der danner grundlag for medlemsstaternes udformning af deres støtteordninger. Affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald bør have højeste prioritet. Medlemsstaterne bør undgå at indføre støtteordninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehandling og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald. For at sikre en mere effektiv anvendelse af bioenergi bør medlemsstaterne fra 2026 desuden ikke længere støtte rent elproducerende anlæg, medmindre anlæggene befinder sig i regioner med en særlig status for så vidt angår deres overgang fra fossile brændstoffer, eller hvis anlæggene anvender kulstofopsamling og -lagring. |
(4) Når medlemsstaterne udvikler støtteordninger for bioenergi, bør de derfor tage hensyn til den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse til energimæssig og ikkeenergimæssig anvendelse og vedligeholdelse af de nationale kulstofdræn og økosystemer i skovene, herunder forebyggelse af skovbrande, samt sikre biodiversitet og styrkelse af principperne for den cirkulære økonomi og kaskadeudnyttelse af biomasse samt affaldshierarkiet, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF12. Ved fastlæggelsen af de yderligere konsekvenser af kaskadeprincippet er det på den anden side nødvendigt at anerkende de særlige nationale forhold, der danner grundlag for medlemsstaternes udformning af deres støtteordninger. Affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald bør have højeste prioritet. Medlemsstaterne bør undgå at indføre støtteordninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehandling og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald. |
__________________ |
__________________ |
11 Kaskadeprincippet har til formål at opnå ressourceeffektivitet i forbindelse med biomasseanvendelse ved at prioritere anvendelsen af biomassematerialer til energiudnyttelse, hvor det er muligt, og dermed øge mængden af biomasse, der er til rådighed i systemet. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse. |
|
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). |
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). |
13 https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC122719 |
|
Ændringsforslag 24
Forslag til direktiv
Betragtning 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(5) I kraft af den hurtige vækst og stigende omkostningskonkurrenceevne inden for elproduktion fra vedvarende energikilder kan denne dække en stigende andel af energiefterspørgslen — f.eks. ved brug af varmepumper til rumopvarmning eller ved brug af industriprocesser, der foretages ved lav temperatur, elektriske køretøjer til transport eller elektriske ovne i visse industrier. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan også anvendes til at producere syntetiske brændstoffer til forbrug i transportsektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfart og søtransport. En ramme for elektrificering skal muliggøre en robust og effektiv koordinering og udvide markedsmekanismerne for at matche både udbud og efterspørgsel i rum og tid, stimulere investeringer i fleksibilitet og bidrage til at integrere store andele af variabel produktion af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder fortsætter med at stige i et passende tempo for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en ramme, der omfatter markedskompatible mekanismer til at tackle de resterende hindringer for at have sikre og tilstrækkelige elektricitetssystemer, der er egnede til et højt niveau af vedvarende energi, samt lagringsfaciliteter, der er fuldt integreret i elektricitetssystemet. Denne ramme skal navnlig tackle de resterende hindringer, herunder ikkefinansielle hindringer, såsom utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne til at behandle et stigende antal ansøgninger om tilladelse. |
(5) I kraft af den hurtige vækst og stigende omkostningskonkurrenceevne inden for elproduktion fra vedvarende energikilder kan denne dække en stigende andel af energiefterspørgslen, f.eks. ved brug af varmepumper til rumopvarmning eller ved brug af industriprocesser, der foretages ved lav temperatur, elektriske køretøjer til transport eller elektriske ovne i visse industrier. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan også anvendes til at producere syntetiske brændstoffer til forbrug i transportsektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfart og søtransport. En ramme for elektrificering skal muliggøre en robust og effektiv koordinering og udvide markedsmekanismerne for at matche både udbud og efterspørgsel i rum og tid, stimulere investeringer i fleksibilitet, energilagring og fleksibelt elforbrug og bidrage til at integrere store andele af variabel produktion af vedvarende energi. Denne ramme skal også tage hensyn til de eksisterende regionale forskelle og de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte regioner, og støtte omkostningseffektive løsninger, som sikrer en reduktion af energiomkostningerne for Europas borgere og virksomheder. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder fortsætter med at stige i et passende tempo for at imødekomme den stigende efterspørgsel, samtidig med at der tages hensyn til princippet om energieffektivitet først. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en ramme, der omfatter markedskompatible mekanismer til at tackle de resterende hindringer for at have sikre og tilstrækkelige elektricitetssystemer, der er egnede til et højt niveau af vedvarende energi, samt lagringsfaciliteter, der er fuldt integreret i elektricitetssystemet. Denne ramme skal navnlig tackle de resterende hindringer for fuld integration af ikke-programmerbare vedvarende energikilder i elektricitetssystemet og for processen med dekarbonisering af produktionsflåden ved at sikre tilgængeligheden af markedsinstrumenter, der sender langsigtede prissignaler til investeringsbeslutninger, herunder investeringer i systemtilstrækkelighed, stabilitet og fleksibilitet gennem konkurrenceevne og gennemsigtige og ikkediskriminerende udbudsprocedurer, som sikrer, at de vindende tilbudsgivere aflønnes på grundlag af markedspriser. Denne ramme skal også imødegå ikkefinansielle hindringer såsom utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne til at behandle et stigende antal ansøgninger om tilladelse. |
Ændringsforslag 25
Forslag til direktiv
Betragtning 5 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5a) Kommissionen udarbejder retningslinjer for at hjælpe medlemsstaterne med at mindske administrative hindringer, navnlig med henblik på at forenkle og fremskynde tilladelsesprocedurerne for projekter for vedvarende energi, herunder nøgleresultatindikatorer (KPI'er) til vurdering af deres fremskridt. En forenkling af de administrative tilladelsesprocedurer samt tilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne er afgørende for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og dermed nå målene i dette direktiv. |
Ændringsforslag 26
Forslag til direktiv
Betragtning 6
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(6) Ved beregningen af andelen af vedvarende energi i en medlemsstat bør vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, medregnes i den sektor, hvor de forbruges (elektricitet, opvarmning og køling eller transport). For at undgå dobbelttælling bør den elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes til produktion af disse brændstoffer, ikke medregnes. Dette vil resultere i en harmonisering af regnskabsreglerne for disse brændstoffer i hele direktivet, uanset om de medregnes i det overordnede mål for vedvarende energi eller i eventuelle delmål. Det ville også gøre det muligt at medregne det faktiske energiforbrug under hensyntagen til energitab i processen til fremstilling af disse brændstoffer. Desuden vil det gøre det muligt at bogføre vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som importeres til og forbruges i Unionen. |
(6) Ved beregningen af andelen af vedvarende energi i en medlemsstat bør vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, medregnes i den sektor, hvor de forbruges (elektricitet, opvarmning og køling eller transport). For at undgå dobbelttælling bør den elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes til produktion af disse brændstoffer, ikke medregnes. Dette vil resultere i en harmonisering af regnskabsreglerne for disse brændstoffer i hele direktivet, uanset om de medregnes i det overordnede mål for vedvarende energi eller i eventuelle delmål. Det ville også gøre det muligt at medregne det faktiske energiforbrug under hensyntagen til energitab i processen til fremstilling af disse brændstoffer. Desuden vil det gøre det muligt at bogføre vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som importeres til og forbruges i Unionen. Når vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, forbruges i en anden medlemsstat end den, hvor de er produceret, bør der for at kompensere for de omkostninger, som den producerende medlemsstat har afholdt, og for at undgå at bremse investeringer fastsættes regler om at medregne mindst en minimumsandel af de vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som forbruges i en medlemsstat, i andelen af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i den medlemsstat, hvor de er produceret. |
Ændringsforslag 27
Forslag til direktiv
Betragtning 7
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(7) Medlemsstaternes samarbejde om at fremme vedvarende energi kan tage form af statistiske overførsler, støtteordninger eller fælles projekter. Det giver mulighed for omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi i hele Europa og bidrager til markedsintegration. På trods af dets potentiale har samarbejdet været meget begrænset, hvilket har ført til suboptimale resultater for effektiviteten med hensyn til forøgelse af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor være forpligtet til at afprøve samarbejdet ved at gennemføre et pilotprojekt. Projekter, der finansieres med nationale bidrag inden for rammerne af Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi, der er oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/129414 , vil opfylde denne forpligtelse for de involverede medlemsstater. |
(7) Medlemsstaternes samarbejde om at fremme vedvarende energi, som kan omfatte lokale og regionale myndigheder, kan tage form af statistiske overførsler, støtteordninger eller fælles projekter. Det giver mulighed for omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi i hele Europa og bidrager til markedsintegration. På trods af dets potentiale har samarbejdet været meget begrænset, hvilket har ført til suboptimale resultater for effektiviteten med hensyn til forøgelse af vedvarende energi. Projekter vedrørende intelligente net i grænseregioner kan give en høj merværdi til den grænseoverskridende tilgang ved at muliggøre større ressourceoptimering, fleksibilitet og modstandsdygtighed i elsystemerne og sikre bredere samfundsmæssige fordele for de involverede lokalsamfund. Medlemsstaterne bør derfor være forpligtet til at afprøve samarbejdet ved at gennemføre et pilotprojekt. Projekter, der finansieres med nationale bidrag inden for rammerne af Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi, der er oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/129414, vil opfylde denne forpligtelse for de involverede medlemsstater. |
__________________ |
__________________ |
14 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 af 15. september 2020 om Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi (EUT L 303 af 17.9.2020, s. 1). |
14 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 af 15. september 2020 om Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi (EUT L 303 af 17.9.2020, s. 1). |
Ændringsforslag 28
Forslag til direktiv
Betragtning 7 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7a) Hver medlemsstat bør indføre en proces, der sikrer koordineringen mellem alle de relevante nationale, regionale og lokale myndigheder i den forudgående planlægning af scenarierne for udbredelsen af vedvarende energi på kort, mellemlang og lang sigt. For at sikre en bottom-up-tilgang bør medlemsstaterne kræve, at regionale og lokale myndigheder gennemfører integreret lokal kortlægning og planlægning, og tilskynder mindre kommuner til at gøre det samme på frivillig basis. |
Ændringsforslag 29
Forslag til direktiv
Betragtning 7 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7b) Der er behov for nøjagtige data og oplysninger på nationalt, regionalt og lokalt plan for at bidrage til omstillingen til et energisystem baseret på vedvarende teknologier. Disse data kan indhentes fra en række kilder, fra intelligente enheder til jordobservationssystemer som Copernicus og det kommende observatorium for landdistrikterne. |
Ændringsforslag 30
Forslag til direktiv
Betragtning 7 c (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7c) Alle områder af EU's politikker skal rette deres indsats mod de nyoprettede klimamål og opnå klimaneutralitet. Dette er tilfældet for samhørighedspolitikken, som i over tyve år har bidraget til at dekarbonisere økonomien og samtidig leveret eksempler og bedste praksis, der kan afspejles i andre politiske dimensioner, f.eks. ændringen af dette direktiv. Samhørighedspolitikken giver ikke kun investeringsmuligheder, der kan udnyttes til at opfylde lokale og regionale behov, gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), men udgør også en integreret politisk ramme med henblik på at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem de europæiske regioner og hjælper dem med at tackle de mange udfordringer, der er forbundet med deres udvikling, bl.a. gennem miljøbeskyttelse, arbejdspladser af høj kvalitet og en retfærdig, inklusiv og bæredygtig udvikling. |
Ændringsforslag 31
Forslag til direktiv
Betragtning 7 d (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7d) Der er behov for yderligere fleksibilitet for at tage højde for nationale faktorer baseret på konsekvensanalyser. |
Ændringsforslag 32
Forslag til direktiv
Betragtning 7 e (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7e) De lokale og regionale myndigheder spiller en meget vigtig rolle i et integreret og decentraliseret energisystem. Kommissionen bør derfor støtte lokale og regionale myndigheder i at arbejde på tværs af grænserne ved at bistå dem med at etablere samarbejdsmekanismer, herunder den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS). |
Ændringsforslag 33
Forslag til direktiv
Betragtning 7 f (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7f) Omstillingen til klimaneutralitet skal være retfærdig og inklusiv med særligt fokus på mennesker, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, herunder mere specifikt de områder, der er mest berørt af omstillingen til klimaneutralitet, så man undgår enhver form for stigning i de regionale forskelle og styrker arbejdstagerne og de lokale og regionale samfund. De særlige forhold i alle regioner som defineret i artikel 174 i TEUF skal ydermere afspejles fuldt ud i omstillingsprocessen, navnlig ved at fokusere på landdistrikter, områder i en industriel omstilling og regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, for at sikre en overordnet harmonisk udvikling af alle områder. I den forbindelse bør de nationale planer integrere de særlige forhold i deres regioner med henblik på at bekæmpe klimakrisen og gøre lokalsamfundene mere modstandsdygtige. |
Ændringsforslag 34
Forslag til direktiv
Betragtning 7 g (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7g) Øer, småøer og regioner i den yderste periferi har et enormt potentiale for produktion af vedvarende energi og er strategiske laboratorier til at gennemføre innovative politiske løsninger og tekniske foranstaltninger til at gennemføre energiomstillingen og reducere CO2-emissionerne og dermed vise vejen mod energiuafhængighed, hvilket kan give dem mulighed for at spille en afgørende rolle med henblik på forskning i klimaændringer og biodiversitet og blive et forbillede for resten af Unionen. De bør have adgang til tilstrækkelige økonomiske ressourcer og passende uddannelse med henblik på at skabe integrerede, sektorkoblede og innovative interventioner til bæredygtig infrastruktur og lokal økonomisk udvikling. |
Ændringsforslag 35
Forslag til direktiv
Betragtning 7 h (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7h) Europæiske finansieringsmekanismer, såsom Connecting Europe-faciliteten og innovationsfonden, bør også finansiere mindre grænseoverskridende samarbejdsprojekter og grænseoverskridende sammenkobling mellem medlemsstater og regioner. |
Ændringsforslag 36
Forslag til direktiv
Betragtning 7 i (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7i) Samhørighedspolitikken sikrer større sammenhæng og koordinering mellem samhørighedspolitikken og andre EU-lovgivningsområder, hvilket forbedrer den politiske integration af klimaaspekter, giver mere effektive kildebaserede politikker og målrettet EU-finansiering og forbedrer som følge heraf gennemførelsen af klimapolitikkerne i praksis. |
Ændringsforslag 37
Forslag til direktiv
Betragtning 7 j (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7j) Det er af afgørende betydning, at principperne for flerniveaustyring og partnerskab fuldt ud opretholdes i omstillingen til en klimaneutral økonomi, da de lokale og regionale myndigheder har direkte kompetencer inden for miljø og klimaændringer og gennemfører 90 % af klimatilpasningen og 70 % af foranstaltningerne til modvirkning af klimaændringer. Desuden udvikler disse myndigheder også foranstaltninger, der har til formål at fremme klimavenlig adfærd blandt borgerne, herunder dem, der er forbundet med affaldshåndtering, intelligent mobilitet, bæredygtige boliger og energiforbrug. |
Ændringsforslag 38
Forslag til direktiv
Betragtning 8
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(8) Strategien for vedvarende offshoreenergi indfører et ambitiøst mål på en offshorevindeffekt på 300 GW og en havenergivindeffekt på 40 GW i alle Unionens havområder inden 2050. For at sikre denne ændring vil medlemsstaterne være nødt til at samarbejde på tværs af grænserne på havområdeplan. Medlemsstaterne bør derfor i fællesskab definere den mængde offshoreproduktion af vedvarende energi, der skal anvendes inden for hvert havområde senest i 2050, med mellemliggende mål i 2030 og 2040. Disse målsætninger bør afspejles i de ajourførte nationale energi- og klimaplaner, der vil blive forelagt i 2023 og 2024 i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Ved fastsættelsen af mængden bør medlemsstaterne tage hensyn til potentialet for vedvarende offshoreenergi i hvert havområde, miljøbeskyttelse, klimatilpasning og andre anvendelser af havet samt Unionens dekarboniseringsmål. Desuden bør medlemsstaterne i stigende grad overveje muligheden for at kombinere offshoreproduktion af vedvarende energi med transmissionslinjer, der sammenkobler flere medlemsstater, i form af hybride projekter eller på et senere tidspunkt et mere formasket net. Dette vil gøre det muligt for elektricitet at strømme i forskellige retninger og dermed maksimere den socioøkonomiske velfærd, optimere infrastrukturomkostningerne og muliggøre en mere bæredygtig udnyttelse af havet. |
(8) Strategien for vedvarende offshoreenergi indfører et ambitiøst mål på en offshorevindeffekt på 300 GW og en havenergivindeffekt på 40 GW i alle Unionens havområder inden 2050. For at sikre denne ændring vil medlemsstaterne og deres relevante regionale og lokale myndigheder være nødt til at samarbejde på tværs af grænserne på havområdeplan. Medlemsstaterne og deres relevante regionale og lokale aktører bør derfor i fællesskab definere og sætte tilstrækkelig plads af i deres fysiske plan for det maritime rum til den mængde offshoreproduktion af vedvarende energi, der skal anvendes inden for hvert havområde senest i 2050 med mellemliggende trin i 2030 og 2040. Disse målsætninger bør afspejles i de ajourførte nationale energi- og klimaplaner, der vil blive forelagt i 2023 og 2024 i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Ved fastlæggelsen af mængden bør der tages hensyn til potentialet for vedvarende offshoreenergi i hvert havområde, den tekniske og økonomiske gennemførlighed af transmissionsnettets miljø- og landskabsbeskyttelse og biodiversitet, klimatilpasning og andre anvendelser af havet, navnlig de aktiviteter, der allerede fandt sted i de berørte områder, den mulige skade på miljøet, Parisaftalens artikel 2 samt Unionens dekarboniseringsmål. Desuden skal medlemsstaterne fuldt ud forstå den ledende rolle, som de europæiske øer og regioner i den yderste periferi spiller med hensyn til at øge produktionen af offshorevindenergi og havenergi og skal sikre muligheden for at medtage VE-fællesskaber i projekter om vedvarende offshoreenergi. Desuden bør medlemsstaterne og deres relevante regionale forvaltninger i stigende grad overveje muligheden for at kombinere offshoreproduktion af vedvarende energi med transmissionslinjer, der sammenkobler flere medlemsstater, i form af hybride projekter eller på et senere tidspunkt et mere formasket net. Dette vil gøre det muligt for elektricitet at strømme i forskellige retninger og dermed maksimere den socioøkonomiske velfærd, optimere infrastrukturomkostningerne og muliggøre en mere bæredygtig udnyttelse af havet. Medlemsstater, der grænser op til et havområde, kan anvende den maritime fysiske planlægningsproces til at sikre en stærk tilgang til inddragelse af offentligheden, således at der tages hensyn til alle interessenters og kystsamfunds synspunkter samt til de aktiviteter, der allerede finder sted i de berørte områder. Derfor bør medlemsstaterne, når de etablerer nye vindmølleparker, undgå at placere dem på trækfugles ruter og anvende bedste praksis for at reducere antallet af døde fugle. For at fremme bred offentlig accept bør medlemsstaterne (ikke skal) sikre, at det er muligt at inkludere VE-fællesskaber i fælles samarbejdsprojekter vedrørende vedvarende offshoreenergi. |
Ændringsforslag 39
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8a) Betingelserne for at udnytte VE-potentialet er fremtrædende i Europas have og oceaner, men er vanskelige at finde i andre europæiske have, herunder forskellige betingelser for øerne og fjernområderne. Den Europæiske Union forpligter sig derfor til at indføre specifikke alternative teknologier for disse områder af særlig interesse, og som er i stand til ikke at indvirke negativt på havmiljøet. |
Ændringsforslag 40
Forslag til direktiv
Betragtning 8 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8b) For at udnyttet VE-potentialet i alle europæiske have og oceaner er der behov for at tage hensyn til den geografiske forskelligartethed og alternative anvendelser af havmiljøet, og det er nødvendigt med et langt bredere sæt tekniske løsninger. Sådanne løsninger omfatter flydende havvindmøller og solenergi, bølgeenergi, havstrøms- og tidevandsenergi, differentialet af termiske gradienter og saltopløsningsgradienter, varme/kulde fra havet og geotermisk energi og marin biomasse (alger). |
Ændringsforslag 41
Forslag til direktiv
Betragtning 9
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(9) Markedet for VE-elkøbsaftaler vokser hastigt og udgør en supplerende rute til markedet for produktion af vedvarende energi ud over medlemsstaternes støtteordninger eller salg direkte på engrosmarkedet for elektricitet. Samtidig er markedet for VE-elkøbsaftaler stadig begrænset til et lille antal medlemsstater og store virksomheder, og der er stadig betydelige administrative, tekniske og finansielle hindringer på store dele af EU-markedet. De eksisterende foranstaltninger i artikel 15 til fremme af udbredelsen af VE-elkøbsaftaler bør derfor styrkes yderligere ved at undersøge anvendelsen af kreditgarantier til at mindske disse aftalers finansielle risici, idet der tages hensyn til, at disse garantier, når de er offentlige, ikke bør fortrænge privat finansiering. |
(9) Markedet for VE-elkøbsaftaler vokser hastigt og udgør en supplerende rute til markedet for produktion af vedvarende energi ud over medlemsstaternes støtteordninger eller salg direkte på engrosmarkedet for elektricitet. Samtidig giver disse aftaler producenten sikkerhed for en vis indkomst, mens brugeren kan drage fordel af en stabil elpris. Markedet for VE-elkøbsaftaler er stadig begrænset til et lille antal medlemsstater og store virksomheder, og der er stadig betydelige administrative, tekniske og finansielle hindringer på store dele af EU-markedet. De eksisterende foranstaltninger i artikel 15 til fremme af udbredelsen af VE-elkøbsaftaler bør derfor styrkes yderligere ved at undersøge anvendelsen af kreditgarantier til at mindske disse aftalers finansielle risici, idet der tages hensyn til, at disse garantier, når de er offentlige, ikke bør fortrænge privat finansiering. |
Ændringsforslag 42
Forslag til direktiv
Betragtning 10 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10a) Der er behov for en yderligere strømlining, fleksibilitet og forenkling af de administrative tilladelsesprocedurer, især for projekter i tilknytning til programmer under samhørighedspolitikken, for at lette den administrative byrde både for VE-projekter og for tilhørende projekter vedrørende netinfrastrukturer. Medlemsstaterne definerer et minimumssæt af klare og generelle regler på EU-plan for at lette og fremskynde de nationale gennemførelsesprocesser, fremme en ensartet anvendelse af tilladelsesprocedurerne i hele EU og lette Kommissionens efterfølgende overvågning af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget. Med disse regler tages der højde for en integreret eller koordineret proces for VE-anlæg og infrastrukturer i transmissionsnettet, der er nødvendige for dettes integration i energisystemet, samt forenklede tilladelsesprocedurer for projekter, som opfylder veldefinerede kriterier. |
Ændringsforslag 43
Forslag til direktiv
Betragtning 10 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10b) De lokale og regionale myndigheder er centrale aktører, når det drejer sig om at bringe Europa tættere på at nå sine energi- og klimamål. Energiproduktion på lokalt plan er afgørende for at fremme produktionen af vedvarende energi samt mindske afhængigheden af ekstern energi og omfanget af energifattigdom. |
Ændringsforslag 44
Forslag til direktiv
Betragtning 11
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(11) Bygninger har et stort uudnyttet potentiale til effektivt at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissioner i Unionen. Dekarboniseringen af opvarmning og køling i denne sektor gennem en øget andel af produktionen og anvendelsen af vedvarende energi vil være nødvendig for at opfylde ambitionerne i klimaplanen for at nå Unionens mål om klimaneutralitet. Fremskridtene med anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling har imidlertid været stagnerende i de seneste ti år og er i høj grad baseret på øget anvendelse af biomasse. Uden opstilling af mål for øget produktion og anvendelse af vedvarende energi i bygninger vil der ikke være mulighed for at spore fremskridt og identificere flaskehalse i udbredelsen af vedvarende energi. Desuden vil fastsættelsen af mål sende et langsigtet signal til investorerne, herunder for perioden umiddelbart efter 2030. Dette vil supplere forpligtelserne vedrørende energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne. Derfor bør der fastsættes vejledende mål for anvendelsen af vedvarende energi i bygninger for at vejlede og tilskynde medlemsstaterne til at gøre en indsats for at udnytte potentialet for at anvende og producere vedvarende energi i bygninger, tilskynde til udvikling og integration af teknologier, der producerer vedvarende energi, samtidig med at der skabes sikkerhed for investorer og engagement på lokalt plan. |
(11) Bygninger har et stort uudnyttet potentiale til effektivt at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissioner og til at nå Unionens mål for vedvarende energi og energieffektivitet. Dekarboniseringen af opvarmning og køling i denne sektor gennem en øget andel af produktionen og anvendelsen af vedvarende energi vil være nødvendig for at opfylde ambitionerne i klimaplanen for at nå Unionens mål om klimaneutralitet. Fremskridtene med anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling har imidlertid været stagnerende i de seneste ti år og er i høj grad baseret på øget anvendelse af biomasse. Uden opstilling af mål for øget produktion og anvendelse af vedvarende energi i bygninger i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først vil der ikke være mulighed for at spore fremskridt og identificere flaskehalse i udbredelsen af vedvarende energi. Desuden vil fastsættelsen af mål sende et langsigtet signal til investorerne, herunder for perioden umiddelbart efter 2030. Dette vil supplere forpligtelserne vedrørende energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne. Derfor bør der fastsættes vejledende mål for anvendelsen af vedvarende energi i bygninger for at vejlede og tilskynde medlemsstaterne til at gøre en indsats for at udnytte potentialet for at anvende og producere vedvarende energi i bygninger, tilskynde til udvikling og integration af teknologier, der producerer vedvarende energi, og bidrage til en effektiv integration af dem i energisystemet, samtidig med at der skabes sikkerhed for investorer og engagement på lokalt plan samt øget systemeffektivitet. Da produktion af vedvarende energi ofte finder sted på lokalt og regionalt plan og afhænger af lokale og regionale SMV'er, er medlemsstaterne nødt til fuldt ud at inddrage de lokale og regionale myndigheder i fastsættelsen af mål og relaterede politiske foranstaltninger. |
Ændringsforslag 45
Forslag til direktiv
Betragtning 12
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(12) Et utilstrækkeligt antal kvalificerede arbejdstagere, navnlig installatører og designere af opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energi, bremser udskiftningen af varmesystemer baseret på fossile brændstoffer med systemer baseret på vedvarende energi og udgør en væsentlig hindring for integrationen af vedvarende energi i bygninger, industri og landbrug. Medlemsstaterne bør samarbejde med arbejdsmarkedets parter og VE-fællesskaber for at foregribe de færdigheder, der vil være behov for. Et tilstrækkeligt antal uddannelsesprogrammer af høj kvalitet og certificeringsmuligheder, der sikrer korrekt installation og pålidelig drift af en lang række opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energikilder, bør stilles til rådighed og udformes på en sådan måde, at de fremmer deltagelsen i sådanne uddannelsesprogrammer og certificeringssystemer. Medlemsstaterne bør overveje, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at tiltrække grupper, der i øjeblikket er underrepræsenteret på de inden for erhvervsområder. Listen over uddannede og certificerede installatører bør offentliggøres for at sikre forbrugernes tillid og let adgang til skræddersyede design- og installatørfærdigheder, der garanterer korrekt installation og drift af opvarmning og køling baseret på vedvarende energi. |
(12) Et utilstrækkeligt antal kvalificerede arbejdstagere, navnlig installatører og designere af opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energi, bremser udskiftningen af varmesystemer baseret på fossile brændstoffer med systemer baseret på vedvarende energi, herunder termiske fotovoltaiske solenergisystemer, geotermiske systemer i øvre jordlag og varmepumper og energilagringssystemer, og udgør en væsentlig hindring for integrationen af vedvarende energi i bygninger, industri og landbrug. Opkvalificering gennem uddannelsesprogrammer for installatører og designere inden for teknologier til VE-baseret opvarmning, køling og lagring bør forvaltes på lokalt og regionalt plan. Medlemsstaterne bør samarbejde med erhvervslivet, regionale myndigheder og uddannelsesmyndigheder, arbejdsmarkedets parter og VE-fællesskaber for at foregribe de færdigheder, der vil være behov for. Et tilstrækkeligt antal uddannelsesprogrammer af høj kvalitet og certificeringsmuligheder, der sikrer korrekt installation og pålidelig drift af en lang række opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energikilder, bør stilles til rådighed og udformes på en sådan måde, at de fremmer deltagelsen i sådanne uddannelsesprogrammer og certificeringssystemer. Anerkendelse af undervisningsforløb og kvalifikationer, som operatørerne allerede har på grundlag af tidligere lovgivning, bør bevares. Medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder bør overveje, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at tiltrække grupper, der i øjeblikket er underrepræsenterede i de pågældende erhvervsområder, herunder gennem anvendelse af midler, der er øremærket til Den Europæiske Socialfond Plus (ESF +), og hvordan der kan tilskyndes til fremme af nye og forbedrede færdigheder med særligt sigte på at støtte stabil lokal beskæftigelse af høj kvalitet i landdistrikterne. Listen over uddannede og certificerede installatører bør offentliggøres og fremmes bredt for at sikre forbrugernes tillid og let adgang til skræddersyede design- og installatørfærdigheder, der sikrer korrekt installation og drift af opvarmning og køling fra vedvarende energikilder. |
Ændringsforslag 46
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(12a) Overgangen til et mere integreret energisystem, som understøtter ren energi og en klimaneutral økonomi, skal sikre, at de stilles nye muligheder for erhvervsuddannelse til rådighed og forebygge tab af arbejdspladser. |
Ændringsforslag 47
Forslag til direktiv
Betragtning 14
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(14) Infrastrukturudviklingen af fjernvarme- og fjernkølenet bør intensiveres og styres i retning af en effektiv og fleksibel udnyttelse af en bredere vifte af vedvarende varme- og kuldekilder med henblik på at øge udbredelsen af vedvarende energi og uddybe integrationen af energisystemet. Det er derfor hensigtsmæssigt at ajourføre listen over vedvarende energikilder, som fjernvarme- og fjernkølingsnet i stigende grad bør imødekomme, og kræve integration af varmeenergilagring som en kilde til fleksibilitet, større energieffektivitet og mere omkostningseffektiv drift. |
(14) Infrastrukturudviklingen af fjernvarme- og fjernkølenet bør intensiveres og styres i retning af en effektiv og fleksibel udnyttelse af en bredere vifte af vedvarende varme- og kuldekilder med henblik på at øge udbredelsen af vedvarende energi og uddybe integrationen af energisystemet. Det er derfor uomgængeligt for medlemsstaterne at understøtte renovering af eksisterende og udvikling af højeffektiv 4. og 5. generations fjernvarme og -køling, der udelukkende energiforsynes fra vedvarende energikilder og uundgåelig spildvarme eller -kulde, og at ajourføre listen over vedvarende energikilder, som fjernvarme- og fjernkølingsnet i stigende grad bør imødekomme, og kræve integration af varmeenergilagring som en kilde til fleksibilitet, større energieffektivitet og mere omkostningseffektiv drift. |
Ændringsforslag 48
Forslag til direktiv
Betragtning 19
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(19) Distribuerede lagringsaktiver, såsom husholdningsbatterier og batterier til elektriske køretøjer, har potentiale til at tilbyde betydelige fleksibilitets- og balanceringsydelser til nettet gennem aggregering. For at lette udviklingen af sådanne tjenester bør de lovgivningsmæssige bestemmelser om tilslutning og drift af lagringsaktiverne, såsom takster, forpligtelsesperiode og tilslutningsspecifikationer, udformes på en sådan måde, at de ikke hæmmer potentialet i alle lagringsaktiver, herunder små og mobile, til at tilbyde fleksibilitets- og balanceringstjenester til systemet og bidrage til yderligere udbredelse af elektricitet fra vedvarende energikilder sammenlignet med større stationære lagringsaktiver. |
(19) Decentrale energiressourcer, såsom distribueret produktion af vedvarende energi, efterspørgselsreaktion, intelligente varme- og køleenheder, varmtvandsbeholdere, termisk energilagring, distribuerede lagringsaktiver såsom batterier og batterier til elektriske køretøjer, intelligente opvarmnings- og kølingssystemer og andre intelligente enheder har potentiale til at tilbyde nettet betydelig fleksibilitet og balanceringsydelser til nettet gennem aggregering. For at lette udviklingen af sådanne apparater og relaterede tjenester bør de lovgivningsmæssige bestemmelser om tilslutning og drift af de decentraliserede produktionsaktiver og lagringsaktiverne, såsom takster, forpligtelsesperiode og tilslutningsspecifikationer, udformes på en sådan måde, at de ikke hæmmer potentialet i alle disse lagringsaktiver, herunder små og mobile, til at tilbyde fleksibilitets- og balanceringstjenester til systemet og bidrage til yderligere udbredelse af elektricitet fra vedvarende energikilder sammenlignet med større stationære lagringsaktiver. Medlemsstaterne bør desuden sikre lige konkurrencevilkår for mindre markedsaktører, navnlig energifællesskaber, så disse kan deltage på markedet uden at blive pålagt uforholdsmæssige administrative eller reguleringsmæssige byrder. |
Ændringsforslag 49
Forslag til direktiv
Betragtning 23
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(23) Et øget ambitionsniveau i sektoren for opvarmning og køling er nøglen til at nå det overordnede mål for vedvarende energi, eftersom opvarmning og køling udgør omkring halvdelen af Unionens energiforbrug og dækker en bred vifte af slutanvendelser og -teknologier i bygninger, industri og fjernvarme og fjernkøling. For at fremskynde stigningen i vedvarende energi inden for opvarmning og køling bør en årlig stigning på 1,1 procentpoint på medlemsstatsplan som minimum gøres bindende for alle medlemsstater. For de medlemsstater, der allerede har andele af vedvarende energi på over 50 % i sektoren for opvarmning og køling, bør det fortsat være muligt kun at anvende halvdelen af den bindende årlige stigningstakt, og medlemsstater med 60 % eller derover kan anse en sådan andel for at opfylde den gennemsnitlige årlige stigningstakt i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, litra b) og c). Desuden bør der fastsættes medlemsstatsspecifikke tillæg, som omfordeler den ekstra indsats til det ønskede niveau for vedvarende energi i 2030 blandt medlemsstaterne på grundlag af BNP og omkostningseffektivitet. En længere liste over forskellige foranstaltninger bør også medtages i direktiv (EU) 2018/2001 for at gøre det lettere at øge andelen af vedvarende energi inden for opvarmning og køling. Medlemsstaterne kan gennemføre en eller flere foranstaltninger fra listen over foranstaltninger. |
(23) Et øget ambitionsniveau i sektoren for opvarmning og køling er nøglen til at nå det overordnede mål for vedvarende energi, eftersom opvarmning og køling udgør omkring halvdelen af Unionens energiforbrug og dækker en bred vifte af slutanvendelser og -teknologier i bygninger, industri og fjernvarme og fjernkøling. For at fremskynde stigningen i vedvarende energi inden for opvarmning og køling bør en årlig stigning på 1,1 procentpoint på medlemsstatsplan som minimum gøres bindende for alle medlemsstater. For de medlemsstater, der allerede har andele af vedvarende energi på over 50 % i sektoren for opvarmning og køling, bør det fortsat være muligt kun at anvende halvdelen af den bindende årlige stigningstakt, og medlemsstater med 60 % eller derover kan anse en sådan andel for at opfylde den gennemsnitlige årlige stigningstakt i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, litra b) og c). Desuden bør der fastsættes medlemsstatsspecifikke supplerende bevillinger, som fordeler de yderligere effektivitetsgevinster til det ønskede niveau for vedvarende energi i 2030 blandt medlemsstaterne baseret på BNP og omkostningseffektivitet, og medlemsstaterne skal sammen med inddragelse af lokale og regionale myndigheder foretage en vurdering af deres potentiale for energi fra vedvarende energikilder i sektoren for opvarmning og køling og af anvendelsen af uundgåelig spildvarme og -kulde i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først. En længere liste over forskellige foranstaltninger bør også medtages i direktiv (EU) 2018/2001 for at gøre det lettere at øge andelen af vedvarende energi inden for opvarmning og køling. Medlemsstaterne kan gennemføre en eller flere foranstaltninger fra listen over foranstaltninger. I forbindelse med vedtagelse og gennemførelse af foranstaltningerne bør medlemsstaterne sikre, at de er tilgængelige for alle forbrugere, navnlig forbrugere i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, og bør kræve, at en væsentlig andel af foranstaltningerne som en prioritering gennemføres i lavindkomsthusholdninger, der er i risiko for energifattigdom, og i forbindelse med socialt boligbyggeri. |
Ændringsforslag 50
Forslag til direktiv
Betragtning 29
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(29) Anvendelsen af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder inden for transport kan bidrage til dekarboniseringen af Unionens transportsektor på en omkostningseffektiv måde og bl.a. forbedre energidiversificeringen i denne sektor og samtidig fremme innovation, vækst og beskæftigelse i Unionens økonomi og mindske afhængigheden af energiimport. Med henblik på at nå det øgede mål for drivhusgasemissionsbesparelser, som Unionen har fastsat, bør niveauet for vedvarende energi, der leveres til alle transportformer i Unionen, øges. Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, vil det stimulere en øget anvendelse af de mest omkostningseffektive og effektive brændstoffer i form af drivhusgasbesparelser inden for transport. Desuden vil et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten stimulere innovation og fastsætte et klart benchmark for sammenligning på tværs af brændstoftyper og elektricitet fra vedvarende energikilder afhængigt af deres drivhusgasintensitet. Som supplement hertil vil en forhøjelse af niveauet for det energibaserede mål for avancerede biobrændstoffer og biogas og indførelse af et mål for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, sikre en øget anvendelse af vedvarende brændstoffer med færrest miljøvirkninger inden for transportformer, der er vanskelige at elektrificere. Opfyldelsen af disse mål bør sikres gennem forpligtelser for brændstofleverandører samt andre foranstaltninger i [forordning (EU) 2021/XXX om anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport — FuelEU Maritime og forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. Særlige forpligtelser for leverandører af flybrændstof bør kun fastsættes i henhold til [forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. |
(29) Anvendelsen af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder inden for transport kan bidrage til dekarboniseringen af Unionens transportsektor på en omkostningseffektiv måde og bl.a. forbedre energidiversificeringen i denne sektor og samtidig fremme innovation, vækst og beskæftigelse i Unionens økonomi og mindske afhængigheden af energiimport. Med henblik på at nå det øgede mål for drivhusgasemissionsbesparelser, som Unionen har fastsat, bør niveauet for vedvarende energi, der leveres til alle transportformer i Unionen, øges. Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, vil det stimulere en øget anvendelse af de mest omkostningseffektive og effektive brændstoffer i form af drivhusgasbesparelser inden for transport. Desuden vil et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten stimulere innovation og fastsætte et klart benchmark for sammenligning på tværs af brændstoftyper og elektricitet fra vedvarende energikilder afhængigt af deres drivhusgasintensitet. Medlemsstaterne bør dog – for at sikre opnåelsen af målene for drivhusgasemissionsbesparelser – have mulighed for at gøre det ved hjælp af foranstaltninger rettet mod mængder, energiindhold eller drivhusgasemissioner, forudsat at det påvises, at der opnås reduktion af drivhusgasintensitet og opnås minimumsandele. Som supplement hertil vil en forhøjelse af niveauet for det energibaserede mål for avancerede biobrændstoffer og biogas og indførelse af et mål for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, sikre en øget anvendelse af vedvarende brændstoffer med færrest miljøvirkninger inden for transportformer, der er vanskelige at elektrificere. Opfyldelsen af disse mål bør sikres gennem forpligtelser for brændstofleverandører samt andre foranstaltninger i [forordning (EU) 2021/XXX om anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport — FuelEU Maritime og forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. Særlige forpligtelser for leverandører af flybrændstof bør kun fastsættes i henhold til [forordning (EU) 2021/XXX om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport]. |
Ændringsforslag 51
Forslag til direktiv
Betragtning 30
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(30) Elektromobilitet vil spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af transportsektoren. For at fremme den videre udvikling af elektromobilitet bør medlemsstaterne indføre en kreditmekanisme, der gør det muligt for operatører af offentligt tilgængelige ladestandere ved at levere elektricitet fra vedvarende energikilder at bidrage til opfyldelsen af den forpligtelse, som medlemsstaterne har pålagt brændstofleverandører. Samtidig med at der ydes støtte til elektricitet inden for transport gennem en sådan mekanisme, er det vigtigt, at medlemsstaterne fortsat har et højt ambitionsniveau for dekarboniseringen af deres blanding af flydende brændstoffer inden for transport. |
(30) Elektromobilitet vil spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af transportsektoren. For at fremme den videre udvikling af elektromobilitet bør medlemsstaterne indføre en kreditmekanisme, der gør det muligt for operatører af offentligt tilgængelige såvel som private ladestandere at bidrage – ved at levere elektricitet fra vedvarende energikilder – til opfyldelsen af den forpligtelse, som medlemsstaterne har pålagt brændstofleverandører. Samtidig med at der ydes støtte til elektricitet inden for transport gennem en sådan mekanisme, er det vigtigt, at medlemsstaterne fortsat har et højt ambitionsniveau for dekarboniseringen af deres blanding af flydende brændstoffer – særlig i de transportsektorer, der vanskeligt lader sig dekarbonisere, som f.eks. inden for søfart og luftfart. |
Ændringsforslag 52
Forslag til direktiv
Betragtning 31
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(31) Unionens politik for vedvarende energi har til formål at bidrage til at nå Den Europæiske Unions mål for modvirkning af klimaændringer med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner. I bestræbelserne på at nå dette mål er det vigtigt også at bidrage til bredere miljømål, navnlig forebyggelse af tab af biodiversitet, som påvirkes negativt af de indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af visse biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Bidrag til disse klima- og miljømål er et dybt og mangeårigt anliggende for unionsborgerne og EU-lovgiveren. Som følge heraf bør ændringerne i den måde, transportmålet beregnes på, ikke påvirke de grænser, der er fastsat for, hvordan der kan tages hensyn til både visse brændstoffer fremstillet af fødevare- og foderafgrøder på den ene side og brændstoffer med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen på den anden side. For ikke at skabe et incitament til at anvende biobrændstoffer og biogas produceret af fødevare- og foderafgrøder til transport bør medlemsstaterne desuden fortsat kunne vælge, om de vil medregne dem i transportmålet. Hvis de ikke medregner dem, kan de reducere målet for reduktion af drivhusgasintensiteten tilsvarende, forudsat at biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder sparer 50 % drivhusgasemissioner, hvilket svarer til de typiske værdier, der er fastsat i et bilag til dette direktiv, for drivhusgasemissionsbesparelser på de mest relevante produktionsveje for biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder samt tærsklen for minimumsbesparelser, der gælder for de fleste anlæg, der producerer sådanne biobrændstoffer. |
(31) Unionens politik for vedvarende energi har til formål at bidrage til at nå Den Europæiske Unions mål for modvirkning af klimaændringer med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner. I bestræbelserne på at nå dette mål er det vigtigt også at bidrage til bredere miljømål, navnlig forebyggelse af tab af biodiversitet, som påvirkes negativt af de indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af visse biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Bidrag til disse klima- og miljømål er et dybt og mangeårigt anliggende for unionsborgerne og EU-lovgiveren. Bæredygtige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der på samme tid genererer værdifulde proteiner til dyrefoder og konsum og ikke indebærer afskovning, bør udgøre et element i dekarboniseringen af transportområdet, som inden for en rimelig grænse forhindrer eventuelle uønskede negative konsekvenser for udbuddet af fødevare- og foderstofressourcer. Medlemsstaterne bør stilles lige med hensyn til deres brug af disse bæredygtige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, idet der sigtes mod at nå et højere niveau af emissionsbesparelser under en fælles grænse. |
Ændringsforslag 53
Forslag til direktiv
Betragtning 35
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(35) For at sikre større miljømæssig effektivitet af Unionens bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for faste biomassebrændsler i anlæg, der producerer opvarmning, elektricitet og køling, bør minimumstærsklen for sådanne kriteriers anvendelse sænkes fra de nuværende 20 MW til 5 MW. |
(35) For at sikre større miljømæssig effektivitet af Unionens bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for faste biomassebrændsler i anlæg, der producerer opvarmning, elektricitet og køling, bør minimumstærsklen for sådanne kriteriers anvendelse sænkes fra de nuværende 20 MW til 10 MW med virkning fra og med 2027. |
Ændringsforslag 54
Forslag til direktiv
Betragtning 36
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(36) Direktiv (EU) 2018/2001 styrkede rammerne for bæredygtighed inden for bioenergi og drivhusgasbesparelser ved at fastsætte kriterier for alle slutbrugersektorer. Det fastsætter specifikke regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse, der kræver bæredygtighed i fældningen og regnskabsføring af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen. For at opnå en bedre beskyttelse af særligt biologisk mangfoldige og kulstofrige levesteder, såsom primærskove, skove med høj biodiversitet, græsarealer og tørveområder, bør der indføres undtagelser og begrænsninger med hensyn til at tilvejebringe skovbiomasse fra disse områder i overensstemmelse med tilgangen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler fremstillet af biomasse fra landbruget. Desuden bør kriterierne for drivhusgasemissionsbesparelser også gælde for eksisterende biomassebaserede anlæg for at sikre, at produktionen af bioenergi i alle sådanne anlæg fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne i forhold til energi fra fossile brændstoffer. |
(36) Direktiv (EU) 2018/2001 styrkede rammerne for bæredygtighed inden for bioenergi og drivhusgasbesparelser ved at fastsætte kriterier for alle slutbrugersektorer. Det fastsætter specifikke regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse, der kræver bæredygtighed i fældningen og regnskabsføring af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen. For at opnå en bedre beskyttelse af særligt biologisk mangfoldige og kulstofrige levesteder, såsom primærskove, skove med høj biodiversitet, græsarealer og tørveområder, bør der indføres undtagelser og begrænsninger med hensyn til at tilvejebringe skovbiomasse fra disse områder, når der tilvejebringes biomasse fra lande, der ikke opfylder kriterierne for tilvejebringelse på nationalt niveau eller subnationalt niveau, eller som ikke har indført forvaltningssystemer på kildeområdeniveau i overensstemmelse med tilgangen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler fremstillet af biomasse fra landbruget. |
Ændringsforslag 55
Forslag til direktiv
Betragtning 37
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(37) For at mindske den administrative byrde for producenter af vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel og for medlemsstater, hvor frivillige eller nationale ordninger er blevet anerkendt af Kommissionen gennem en gennemførelsesretsakt som dokumentation for eller levering af nøjagtige data vedrørende overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier samt andre krav, der er fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne acceptere resultaterne af den certificering, der udstedes af sådanne ordninger inden for rammerne af Kommissionens anerkendelse. For at mindske byrden for små anlæg bør medlemsstaterne indføre en forenklet kontrolmekanisme for anlæg på mellem 5 og 10 MW. |
(37) For at mindske den administrative byrde for producenter af vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel og for medlemsstater, hvor frivillige eller nationale ordninger er blevet anerkendt af Kommissionen gennem en gennemførelsesretsakt som dokumentation for eller levering af nøjagtige data vedrørende overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier samt andre krav, der er fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne acceptere resultaterne af den certificering, der udstedes af sådanne ordninger inden for rammerne af Kommissionens anerkendelse. For at mindske byrden for små anlæg bør medlemsstaterne indføre en forenklet kontrolmekanisme for anlæg på mellem 10 og 20 MW med virkning fra og med den 1. januar 2027. |
Ændringsforslag 56
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 36
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
36) "vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse": flydende og gasformige brændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse |
36) "vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse": flydende og gasformige brændstoffer, hvis energiindhold stammer fra vedvarende energikilder |
Ændringsforslag 57
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c – nr. 14 oa (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 14
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
14 o a) 11a) Strategiske energiomstillingsfaciliteter: alle energitransmissionsfaciliteter, som er nødvendige for forbindelse og integration af vedvarende energikilder. |
Ændringsforslag 58
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c – nr. 14 o b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 14
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(14 ob) "energieffektivitet først": "først energieffektiv" som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) 2018/1999 |
Ændringsforslag 59
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c – nr. 14 o c (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 14
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
14o c) ”fælles projekt": enhver fælles aktivitet mellem regioner, byer eller medlemsstater i retlig, teknisk eller økonomisk henseende i forbindelse med produktion af vedvarende energi, hvilket ikke ville være muligt uden dette samarbejde. |
Ændringsforslag 60
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c – nr. 14 o d (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 14
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
14o d) 14ob) "fællesskabsbatteri": et autonomt genopladeligt batteri med en nominel kapacitet på mere end 50 kWh, som er egnet til installation og anvendelse i bolig-, handels- eller industrimiljøer, og som indehaves af forskellige aktionærer eller medlemmer i et VE-fællesskab, som optræder samlet som egenforbrugere af vedvarende energi eller en virksomhed inden for et vedvarende energifællesskab |
Ændringsforslag 61
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c – nr. 18 b a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 18
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
18 b a) "kulstoffattige brændstoffer": flydende og gasformige brændstoffer produceret af ikkevedvarende råmaterialer |
Ændringsforslag 62
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c – nr. 22a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 22
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
22a a. "biomasse fra skove": biomasse produceret fra skovbrug samt restprodukter fra skovbaseret industri. Medlemsstaterne kan klassificere biomasse som primærbiomasse med høj risiko i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv på nationalt plan, når anvendelsen af en sådan biomasse som energikilde kan udgøre en høj risiko for regional bæredygtig skovforvaltningspraksis. |
Ændringsforslag 63
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c – nr. 22 a b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 22
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
22a b) "landbrugsbiomasse": restprodukter og affald genereret gennem landbrugsaktiviteter og hidrørende fra produktion, vedligeholdelse og forarbejdning af landbrugsprodukter, animalsk affald og affald fra fødevareforarbejdning. |
Ændringsforslag 64
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 16 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ca) a) punkt 16 affattes således: |
|
"(16) VE-fællesskab": en juridisk person |
|
a) der i henhold til gældende national ret er baseret på åben og frivillig deltagelse, er uafhængig og faktisk kontrolleres af aktionærer eller medlemmer, der er tæt på projekter for vedvarende energi, som ejes og udvikles af den pågældende juridiske enhed |
|
b) hvis aktionærer eller medlemmer er fysiske personer, SMV'er eller lokale og regionale enheder, herunder kommuner |
|
c) hvis hovedformål er at give sine aktionærer eller medlemmer eller de lokalområder, hvor den virker, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk fortjeneste |
Ændringsforslag 65
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne sikrer i fællesskab, at andelen af energi fra vedvarende energikilder senest i 2030 udgør mindst 40 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug |
1. Medlemsstaterne sikrer i fællesskab, at andelen af energi fra vedvarende energikilder senest i 2030 udgør mindst 45 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug Eftersom vedvarende energiproduktion ofte finder sted på lokalt og regionalt plan og afhænger af lokale og regionale små og store virksomheder, er medlemsstaterne nødt til i fuld udstrækning at inddrage lokale og regionale myndigheder, når de fastsætter mål og støtter politikforanstaltninger. |
Ændringsforslag 66
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at energi fra biomasse produceres på en måde, der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for råmaterialer til biomasse og skadelige indvirkninger på biodiversiteten. Med henblik herpå skal de tage hensyn til affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF og det kaskadeprincip, der er omhandlet i tredje afsnit. |
3. Medlemsstaterne træffer i deres støtteordninger foranstaltninger til at sikre, at energi fra biomasse produceres på en måde, der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for råmaterialer til biomasse og skadelige indvirkninger på biodiversiteten eller klimaet. Med henblik herpå skal de anvende (som bruges i direktivet) (i stedet for "gennemføre") affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF og den kaskadevejledning, der er omhandlet i tredje afsnit. |
Ændringsforslag 67
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a – nr. i
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
i) anvendelse af savkævler, finérkævler, stubbe og rødder til at producere energi |
udgår |
Ændringsforslag 68
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a – nr. iii
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iii) praksis, der ikke er i overensstemmelse med den delegerede retsakt, der er omhandlet i tredje afsnit. |
udgår |
Ændringsforslag 69
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – første afsnit – indledning
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) Fra den 31. december 2026, og uden at det berører forpligtelserne i første afsnit, yder medlemsstaterne ikke støtte til produktion af elektricitet fra skovbiomasse i rent elproducerende anlæg, medmindre den pågældende elektricitet opfylder mindst en af følgende betingelser: |
b) Fra den 31. december 2026, og uden at det berører forpligtelserne i første afsnit, indfører medlemsstaterne ikke nye støtteordninger til produktion af elektricitet fra skovbiomasse i rent elproducerende anlæg, medmindre den pågældende elektricitet opfylder mindst en af følgende betingelser: |
Ændringsforslag 70
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b – nr. ii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
ii) den fremstilles ved anvendelse af CO2-opsamling og -lagring fra biomasse og opfylder kravene i artikel 29, stk. 11, andet afsnit. |
ii) den fremstilles i en facilitet, der har gennemgået en vurdering, som beviser, at den er klar til anvendelse af CO2-opsamling og -lagring fra biomasse og opfylder kravene i artikel 29, stk. 11, andet afsnit. |
Ændringsforslag 71
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b – nr. ii a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ii a) kombineret kraftvarmeproduktion er enten ikke teknisk mulig eller er ikke økonomisk rentabel |
Ændringsforslag 72
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b – nr. ii b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ii b) ophør af støtte vil medføre, at anlægget udskiftes med et anlæg baseret på fossile brændstoffer |
Ændringsforslag 73
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b – nr. ii c (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ii c) den fremstilles på et anlæg, der er en del af en støtteordning, som er udformet til at fjerne risikoen for forsyningssikkerheden eller sikre nettets stabilitet, og opfylder de relevante krav i artikel 29, stk. 11 |
Ændringsforslag 74
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b – nr. ii d (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ii d) den fremstilles i et område, hvor der ikke er kommerciel efterspørgsel på varme. |
Ændringsforslag 75
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Senest et år efter [dette ændringsdirektivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 om anvendelsen af kaskadeprincippet for biomasse, navnlig om, hvordan anvendelsen af rundtømmer af høj kvalitet til energiproduktion kan minimeres, med fokus på støtteordninger og under behørig hensyntagen til særlige nationale forhold. |
udgår |
Ændringsforslag 76
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Senest i 2026 forelægger Kommissionen en rapport om indvirkningen af medlemsstaternes støtteordninger for biomasse, herunder på biodiversiteten og eventuelle markedsforvridninger, og vil vurdere muligheden for yderligere begrænsninger med hensyn til støtteordninger for skovbiomasse. |
Senest i 2026 aflægger Kommissionen rapport om indvirkningen af medlemsstaternes støtteordninger for biomasse, herunder på biodiversiteten og eventuelle markedsforvridninger, maksimeringen af energiproduktion fra bioenergi som anbefalet af Det Internationale Energiagentur i dets 10-punktsplan til Den Europæiske Union med henblik på reduktion af afhængigheden af russiske forsyninger med over en tredjedel og samtidig understøttelse af den europæiske grønne pagt, forøgelse af produktionen af biomethan produceret af bæredygtige biomassekilder, navnlig biomasse fra landbruget, som anbefalet af Kommissionen i "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser". |
Ændringsforslag 77
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 - stk. 4a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4a. Medlemsstaterne fastlægger en ramme, der kan omfatte støtteordninger og fremmer udbredelsen af VE-elkøbsaftaler, der gør det muligt at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder på et niveau, der er i overensstemmelse med medlemsstatens nationale bidrag, jf. stk. 2, og i et tempo, der er i overensstemmelse med de vejledende forløbskurver, der er omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999. Denne ramme skal navnlig tage hånd om de resterende hindringer, herunder hindringer i forbindelse med tilladelsesprocedurer, for en høj grad af forsyning af elektricitet fra vedvarende energikilder. Ved udformningen af denne ramme tager medlemsstaterne hensyn til den yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder, der er nødvendig for at opfylde efterspørgslen i transport-, industri-, bygge-, varme- og kølesektoren og til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. |
4a. Medlemsstaterne fastlægger en ramme, der kan omfatte støtteordninger og fremmer udbredelsen af VE-elkøbsaftaler, der gør det muligt at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder på et niveau, der er i overensstemmelse med medlemsstatens nationale bidrag, jf. stk. 2, og i et tempo, der er i overensstemmelse med de vejledende forløbskurver, der er omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999. Denne ramme skal navnlig tage hånd om de resterende hindringer for en høj grad af forsyning af elektricitet fra vedvarende energikilder, herunder hindringer i forbindelse med tilladelsesprocedurer, og udviklingen af de nødvendige eltransmissionsnet og strategiske energiomstillingsfaciliteter, herunder foranstaltninger til fremskyndelse og forenkling af tilladelsesprocedurer, og sikre langsigtede prissignaler for investeringsbeslutninger, herunder investeringer i systemtilstrækkelighed, stabilitet og fleksibilitet via en konkurrencepræget, gennemsigtig og ikkediskriminerende udbudsprocedure, der sørger for en godtgørelse til modtagerne baseret på markedspriser. Projekter inden for vedvarende energi og tilhørende transmissionsnet, som er af strategisk interesse, får prioriteret behandling gennem en forenklet tilladelsesproces. Ved udformningen af denne ramme tager medlemsstaterne hensyn til den yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder, der er nødvendig for at opfylde efterspørgslen i transport-, industri-, bygge-, varme- og kølesektoren og til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. Medlemsstaterne og deres relevante subnationale myndigheder skal arbejde for at fremme de mest bæredygtige teknologier inden for produktion af vedvarende energi, f.eks. ved at vurdere projekternes indlejrede CO2-aftryk og anvende de bedste bæredygtighedspraksisser i forbindelse med projektudviklingen. |
Ændringsforslag 78
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
For så vidt angår første afsnit, litra a), b) eller c), tages gas og elektricitet fra vedvarende energikilder kun i betragtning én gang ved beregningen af andelen af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder. Energi produceret af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, medregnes i den sektor – elektricitet, opvarmning og køling eller transport – hvor den forbruges. |
For så vidt angår første afsnit, litra a), b) eller c), tages gas og elektricitet fra vedvarende energikilder kun i betragtning én gang ved beregningen af andelen af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder. Elektricitet og energi produceret af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, medregnes i den sektor – elektricitet, opvarmning og køling eller transport – hvor den forbruges, og medregnes kun i den medlemsstat, hvor den forbruges, hvis der forinden er aftalt en statistisk overførsel, et fælles projekt eller en fælles støtteordning mellem de involverede medlemsstater. I modsat fald, når vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, forbruges af en anden medlemsstat end den producerende medlemsstat, medregnes et minimumsenerginiveau i den medlemsstat, hvor den produceres. |
Ændringsforslag 79
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 9 – stk. 1a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1a. Senest den 31. december 2025 aftaler hver medlemsstat at gennemføre mindst ét fælles projekt med en eller flere andre medlemsstater med henblik på produktion af vedvarende energi. Kommissionen underrettes om en sådan aftale, herunder den dato, hvor projektet forventes at blive operationelt. Projekter, der finansieres med nationale bidrag inden for rammerne af Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi som oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/129425, anses for at opfylde denne forpligtelse for så vidt angår de involverede medlemsstater. |
1a. Senest den 31. december 2025 aftaler hver medlemsstat at gennemføre mindst ét fælles projekt med en eller flere andre medlemsstater med henblik på produktion af vedvarende energi. Lokale og regionale myndigheder og private aktører bør inddrages i samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af dette fælles projekt. Kommissionen underrettes om en sådan aftale, herunder den dato, hvor projektet forventes at blive operationelt. Projekter, der finansieres med nationale bidrag inden for rammerne af Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi som oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/129425, anses for at opfylde denne forpligtelse for så vidt angår de involverede medlemsstater. Lokale og regionale myndigheder, der er involveret i grænseoverskridende projekter, herunder fælles strukturer såsom euroregioner og europæiske grupper for territorialt samarbejde, bør også kunne modtage økonomisk støtte og teknisk bistand. |
__________________ |
__________________ |
25 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 af 15. september 2020 om Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi (EUT L 303 af 17.9.2020, s. 1). |
25 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 af 15. september 2020 om Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi (EUT L 303 af 17.9.2020, s. 1). |
Ændringsforslag 80
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 9 – stk. 7 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
7a. Medlemsstater, der grænser op til et havområde, samarbejder om i fællesskab at fastsætte den mængde vedvarende offshoreenergi, de planlægger at producere i dette havområde senest i 2050, med mellemliggende mål i 2030 og 2040. De tager hensyn til de særlige forhold og udviklingen i hver region, havområdets potentiale for vedvarende offshoreenergi og betydningen af at sikre den tilknyttede integrerede netplanlægning. Medlemsstaterne angiver denne mængde i de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999. |
7a. Medlemsstater, der grænser op til et havområde, samarbejder om i fællesskab at fastsætte den mængde vedvarende offshoreenergi, de planlægger at producere i dette havområde senest i 2050, med mellemliggende mål i 2030 og 2040, og samarbejder om i deres maritime fysiske planlægning at afsætte tilstrækkelig plads og tilhørende infrastruktur hertil. De fremmer sameksistens med aktiviteter til søs og tager hensyn til miljø- og landskabsbeskyttelse og de særlige forhold og udviklingen i hver region, navnlig de aktiviteter, der allerede finder sted i det berørte område, de socioøkonomiske forhold og mulig skade på miljøet, den tekniske og økonomiske gennemførlighed af transmissionsnetinfrastrukturen, havområdets potentiale for vedvarende offshoreenergi og betydningen af at sikre den tilknyttede integrerede netplanlægning og respektere EU's miljølovgivning. Med henblik herpå bør der sikres styrket samarbejde om regional planlægning af sejlruter, fiskeri, beskyttede og begrænsede områder og energiinfrastruktur; bedre samarbejde mellem privat og offentlig forskning; udvidet dialog mellem de kompetente offentlige institutioner og gennemføres andre passende foranstaltninger. Medlemsstaterne angiver denne mængde i de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999. |
Ændringsforslag 81
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 9 – stk. 7 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
For at sikre bæredygtig forvaltning af havområder og kyster og udnytte potentialet i vedvarende offshoreenergi gør medlemsstater, der grænser op til et havområde, brug af en maritim fysisk planlægningsproces, der ledsages af en solid tilgang til inddragelse af offentligheden, som sikrer, at der i en tidlig fase tages hensyn til interessenternes og de berørte kystsamfunds synspunkter. For at fremme bred offentlig accept skal medlemsstaterne sikre, at det er muligt at inkludere VE-fællesskaber i fælles samarbejdsprojekter vedrørende vedvarende offshoreenergi. |
Ændringsforslag 82
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 9 – stk. 7 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
For at mindske kompleksiteten, øge effektiviteten og gennemsigtigheden og medvirke til at forbedre samarbejdet blandt medlemsstaterne bør der være et særligt kontaktpunkt ("one-stop-shop") for hver prioriteret offshorenetkorridor, hvilket vil lette udstedelsen af tilladelser til offshoreprojekter vedrørende vedvarende energi af fælles interesse. |
Ændringsforslag 83
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 – stk. 8 – afsnit 2 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Efter medlemsstaternes vurdering i henhold til første afsnit gennemfører Kommissionen en analyse af hindringerne for langsigtede elkøbsaftaler og navnlig for anvendelsen af grænseoverskridende aftaler om køb af vedvarende energi og udsteder retningslinjer for fjernelse af disse hindringer. |
Ændringsforslag 84
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 – stk. 9 – afsnit 2 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne forelægger en vurdering af deres tilladelsesproces og de forbedringsforanstaltninger, der skal træffes i henhold til retningslinjerne i den ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/199, i overensstemmelse med den procedure og den tidsplan, der er fastsat i nævnte artikel. |
Ændringsforslag 85
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 – stk. 9 – afsnit 3 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne udarbejder strategiske planlægningsprocesser for at kortlægge tilgængelige arealer til vedvarende energiprojekter, navnlig nedbrudte arealer og arealer med flere anvendelsesområder såsom landbrugsarealer og indenlandske vandområder, hvor der kan etableres vedvarende energiprojekter. |
Ændringsforslag 86
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 – stk. 9 – afsnit 4 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Kommissionen vurderer forbedringsforanstaltningerne og vurderer medlemsstaternes KPI'er. Disse oplysninger bør være offentligt tilgængelige. Kommissionen indfører incitamenter for de medlemsstater, der opnår bedre resultater i KPI-vurderingen, herunder prioriteret adgang til EU-midler, der er øremærket til vedvarende energiprojekter. |
Ændringsforslag 87
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 a – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. For at fremme produktionen og anvendelsen af vedvarende energi i byggesektoren fastsætter medlemsstaterne et vejledende mål for andelen af vedvarende energi i det endelige energiforbrug i deres bygningssektor i 2030, som er i overensstemmelse med et vejledende mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren skal udgøre mindst 49 % af Unionens endelige energiforbrug i 2030. Det nationale mål udtrykkes i andelen af det nationale endelige energiforbrug og beregnes i overensstemmelse med metoden i artikel 7. Medlemsstaterne angiver deres mål i de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999, samt oplysninger om, hvordan de agter at nå dette mål. |
1. For at fremme produktionen og anvendelsen af vedvarende energi i byggesektoren fastsætter medlemsstaterne et vejledende mål for andelen af vedvarende energi i det endelige energiforbrug i deres bygningssektor i 2030, som er i overensstemmelse med et vejledende mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren skal udgøre mindst 49 % af Unionens endelige energiforbrug i 2030. Det nationale mål udtrykkes i andelen af det nationale endelige energiforbrug og beregnes i overensstemmelse med metoden i artikel 7, herunder beregning af andelen af det endelige forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder, inklusive egetforbrug, energifællesskaber og andelen af vedvarende energi i elektricitetsmikset. Medlemsstaterne angiver deres mål i de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999, samt oplysninger om, hvordan de agter at nå dette mål. |
Ændringsforslag 88
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 a – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Medlemsstaterne indfører foranstaltninger i deres byggeforskrifter og reglementer og, hvor det er relevant, i deres støtteordninger for at øge andelen af elektricitet, opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i bygningsmassen, herunder nationale foranstaltninger vedrørende væsentlige stigninger i VE-egetforbrug, VE-fællesskaber og lokal energilagring kombineret med energieffektivitetsforbedringer vedrørende kraftvarmeproduktion og passiv energi-, næsten lavenergi- og nulenergibygninger. |
2. Medlemsstaterne indfører foranstaltninger i deres byggeforskrifter og reglementer og, hvor det er relevant, i deres støtteordninger for at øge andelen af elektricitet, opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i bygningsmassen, herunder nationale foranstaltninger vedrørende væsentlige stigninger i VE-egetforbrug, VE-fællesskaber, lokal deling af vedvarende energi og lokal energilagring kombineret med energieffektivitetsforbedringer vedrørende kraftvarmeproduktion og passiv energi-, næsten lavenergi- og nulenergibygninger. |
Ændringsforslag 89
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 a – stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. For at nå op på den vejledende andel af vedvarende energi, der er fastsat i stk. 1, fremmer medlemsstaterne anvendelsen af systemer og udstyr til vedvarende opvarmning og køling. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne alle passende foranstaltninger, værktøjer og incitamenter, herunder bl.a. energimærker, der er udviklet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/136926, energiattester i henhold til direktiv 2010/31/EU eller andre relevante certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt plan eller EU-plan, og sikrer, at der er tilstrækkelig information og rådgivning om vedvarende, yderst energieffektive alternativer samt eventuelle finansielle instrumenter og incitamenter til rådighed i tilfælde af udskiftning, med henblik på at fremme en øget udskiftningsrate for gamle varmesystemer og øget omstilling til løsninger baseret på vedvarende energi. |
4. For at nå op på den vejledende andel af vedvarende energi, der er fastsat i stk. 1 og 3, fremmer medlemsstaterne anvendelsen af effektive systemer og effektivt udstyr til vedvarende opvarmning og køling, herunder intelligente opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energikilder samt intelligente decentraliserede energikilder i bygninger. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne alle passende foranstaltninger, værktøjer og incitamenter, herunder bl.a. energimærker, der er udviklet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/136926, energiattester i henhold til direktiv 2010/31/EU eller andre relevante certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt plan eller EU-plan, og sikrer, at der er tilstrækkelig information og rådgivning om vedvarende, yderst energieffektive alternativer samt eventuelle finansielle instrumenter og incitamenter til rådighed i tilfælde af udskiftning, med henblik på at fremme en øget udskiftningsrate for gamle varmesystemer og øget omstilling til løsninger baseret på vedvarende energi. |
__________________ |
__________________ |
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1). |
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1). |
Ændringsforslag 90
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
6 a) Følgende artikel indsættes: |
|
Artikel 15b |
|
"Vurdering og planlægning af integrerede vedvarende energikilder" |
|
Medlemsstaterne foretager integreret kortlægning og planlægning af udbredelsen af vedvarende energikilder på deres område i samordning med alle relevante nationale, regionale og lokale myndigheder. |
|
Den integrerede kortlægning og planlægning, der er omhandlet i stk. 1, tager ligeledes hensyn til de nødvendige faciliteter til energilagring for at sikre en stabil og modstandsdygtig udbredelse af vedvarende energikilder, under hensyntagen til forhold såsom sæsonbetingede variationer og perioder med energiknaphed. |
|
Ved kortlægningen af de bedst egnede områder til udbredelse af vedvarende energikilder fastsætter medlemsstaterne forskellige prioriteringsniveauer under hensyntagen til såvel tilgængeligheden af energikilden som til beskyttelsen af miljøet og biodiversiteten og indvirkningerne på lokalsamfund og allerede eksisterende aktiviteter. Medlemsstaterne kan fremme udbredelsen af projekter i områder, der er udpeget som havende det højeste prioriteringsniveau via den tilladelsesproces, der er fastsat i artikel 16, stk. 6, med forbehold af artikel 16, stk. 7." |
Ændringsforslag 91
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 7
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 18 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Medlemsstaterne sikrer, at der findes certificeringsordninger for installatører og designere af alle former for opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energikilder i bygninger, industri og landbrug og for installatører af solcelleanlæg. Disse ordninger kan efter behov tage hensyn til eksisterende ordninger og strukturer og skal være baseret på de kriterier, der er fastlagt i bilag IV. Hver medlemsstat anerkender certificeringer, der er givet af andre medlemsstater i overensstemmelse med disse kriterier. |
3. Medlemsstaterne sikrer, at der findes certificeringsordninger for installatører og designere af alle former for opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energikilder i bygninger, industri og landbrug og for installatører af termiske og fotovoltaiske solenergianlæg, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi og varmepumper, herunder oplagring og systemer til aktiv efterspørgselsreaktion. Disse ordninger kan efter behov tage hensyn til eksisterende ordninger og strukturer og skal være baseret på de kriterier, der er fastlagt i bilag IV. Hver medlemsstat anerkender certificeringer, der er givet af andre medlemsstater i overensstemmelse med disse kriterier. |
Ændringsforslag 92
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 7
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 18 – stk. 3 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne sikrer, at uddannede og kvalificerede installatører af opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energikilder er til rådighed i tilstrækkeligt antal til, at de relevante teknologier kan understøtte væksten i opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder, der kræves for at bidrage til den årlige stigning i andelen af vedvarende energi i varme- og kølesektoren, jf. artikel 23. |
Medlemsstaterne sikrer, at uddannede og kvalificerede installatører af opvarmnings- og kølingssystemer, termiske og fotovoltaiske solenergianlæg, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi og varmepumper, herunder oplagring og systemer til aktiv efterspørgselsreaktion baseret på vedvarende energikilder er til rådighed i tilstrækkeligt antal til, at de relevante teknologier kan understøtte væksten i opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder, der kræves for at bidrage til den årlige stigning i andelen af vedvarende energi i varme- og kølesektoren, jf. artikel 23, i bygninger, jf. artikel 15a, for vedvarende energi i transport, jf. artikel 25, og det overordnede mål for vedvarende energi, jf. artikel 3. |
Ændringsforslag 93
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 7
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 18 – stk. 3 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
For at opnå et tilstrækkeligt antal installatører og designere sikrer medlemsstaterne, at der findes tilstrækkelige uddannelsesprogrammer, der fører til udstedelse af et certifikat eller et kvalifikationsbevis, som omfatter vedvarende opvarmnings- og kølingsteknologier, og de seneste innovative løsninger. Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger til fremme af deltagelse i sådanne programmer, navnlig for små og mellemstore virksomheder og selvstændige. Medlemsstaterne kan indgå frivillige aftaler med de relevante teknologiudbydere og -leverandører med henblik på at uddanne et tilstrækkeligt antal installatører, hvilket kan være baseret på skøn over salget, i de seneste innovative løsninger og teknologier, der findes på markedet. |
For at opnå et tilstrækkeligt antal installatører og designere sikrer medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder på regionalt og lokalt plan, at der findes tilstrækkelige uddannelsesprogrammer, der fører til udstedelse af et certifikat eller et kvalifikationsbevis, som omfatter vedvarende opvarmnings- og kølingsteknologier, oplagringsteknologier og de seneste innovative løsninger, herunder infrastruktur. Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger til fremme af deltagelse i sådanne programmer, navnlig for små og mellemstore virksomheder og selvstændige. Medlemsstaterne kan indgå frivillige aftaler med de relevante teknologiudbydere og -leverandører med henblik på at uddanne et tilstrækkeligt antal installatører, hvilket kan være baseret på skøn over salget, i de seneste innovative løsninger og teknologier, der findes på markedet. |
Ændringsforslag 94
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 7
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 18 – stk. 4 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4a. Senest den 31. december 2025 vurderer Kommissionen tilgængeligheden af uddannede og kvalificerede installatører af teknologier til vedvarende energi, som er nødvendige for at dække jobefterspørgslen på medlemsstatsplan. Kommissionen fremsætter, når det er nødvendigt, henstillinger til medlemsstaterne om at imødegå enhver mangel på kvalificerede arbejdstagere, som skal gøres offentligt tilgængelige. |
Ændringsforslag 95
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra a – nr. i
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 19 – stk. 2 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at en oprindelsesgaranti udstedes som svar på en anmodning fra en producent af energi fra vedvarende kilder. Medlemsstaterne kan sørge for, at oprindelsesgarantier udstedes for energi fra ikkevedvarende energikilder I forbindelse med udstedelsen af oprindelsesgarantier kan der gælde en minimumskapacitetsgrænse. En oprindelsesgaranti skal være af standardstørrelsen 1 MWh. Der udstedes ikke mere end én oprindelsesgaranti for hver produceret energienhed. |
Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at en oprindelsesgaranti udstedes som svar på en anmodning fra en producent af energi fra vedvarende kilder. I forbindelse med udstedelsen af oprindelsesgarantier kan der gælde en minimumskapacitetsgrænse. En oprindelsesgaranti skal være af standardstørrelsen 1 MWh. Der udstedes ikke mere end én oprindelsesgaranti for hver produceret energienhed. |
Ændringsforslag 96
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne pålægger transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører på deres område at stille oplysninger til rådighed om andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder og indholdet af drivhusgasemissioner i den elektricitet, der leveres i hvert budområde, så nøjagtigt som muligt og så tæt på realtid som muligt, men i tidsintervaller på højst en time, om muligt med prognoser. Disse oplysninger skal stilles digitalt til rådighed på en måde, der sikrer, at de kan anvendes af deltagere på elektricitetsmarkedet, aggregatorer, forbrugere og slutbrugere, og at de kan læses af elektroniske kommunikationsenheder såsom intelligente målersystemer, ladestandere til elektriske køretøjer, varme- og kølesystemer og bygningsenergistyringssystemer. |
1. Medlemsstaterne pålægger transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører på deres område at stille oplysninger til rådighed om andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder og indholdet af drivhusgasemissioner i den elektricitet, der leveres i hvert budområde, så nøjagtigt som muligt og så tæt på realtid som muligt, om muligt med prognoser. Disse oplysninger skal stilles digitalt til rådighed på en måde, der gør det muligt, at de kan anvendes af deltagere på elektricitetsmarkedet, aggregatorer, forbrugere og slutbrugere, og at de kan læses af elektroniske kommunikationsenheder såsom intelligente målersystemer, ladestandere til elektriske køretøjer, varme- og kølesystemer og bygningsenergistyringssystemer. Medlemsstaterne sikrer, at transmissionssystemoperatører og distributionssystemsoperatører lovligt gives adgang til relaterede data med henblik på at udføre denne opgave. |
Ændringsforslag 97
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Ud over kravene i [forslaget til forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020] sikrer medlemsstaterne, at producenter af husholdnings- og industribatterier giver batteriejere og -brugere samt tredjeparter, der handler på deres vegne, såsom byggeenergistyringsvirksomheder og deltagere på elektricitetsmarkedet, adgang til grundlæggende oplysninger om batteristyringssystemet, herunder batterikapacitet, sundhedstilstand, ladetilstand og strømsætpunkt, på ikkediskriminerende vilkår og uden omkostninger. |
2. Ud over kravene i [forslaget til forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020] sikrer medlemsstaterne, at producenter af husholdnings-, fællesskabs- og industribatterier giver batteriejere og -brugere samt tredjeparter, der handler på deres vegne, såsom byggeenergistyringsvirksomheder og deltagere på elektricitetsmarkedet, adgang til grundlæggende oplysninger om batteristyringssystemet, herunder batterikapacitet, sundhedstilstand, ladetilstand og strømsætpunkt, på ikkediskriminerende vilkår og uden omkostninger. |
Ændringsforslag 98
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 a – stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser ikke diskriminerer mod deltagelse på elektricitetsmarkederne, herunder håndtering af kapacitetsbegrænsninger og levering af fleksibilitets- og balanceringstjenester, for så vidt angår små eller mobile systemer såsom indenlandske batterier og elektriske køretøjer, både direkte og gennem aggregering. |
4. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser ikke diskriminerer mod deltagelse på elektricitetsmarkederne, herunder håndtering af kapacitetsbegrænsninger og levering af fleksibilitets- og balanceringstjenester, for så vidt angår fjernvarme- og fjernkølingsnetværk, små eller mobile systemer såsom indenlandske batterier, fælleskabsbatterier og elektriske køretøjer, termiske energilagringsenheder og intelligente systemer og udstyr til opvarmning og køling og andre intelligente anordninger, der letter forbrugernes fleksible forbrug af vedvarende elektricitet både direkte og gennem aggregering. Medlemsstaterne sikrer lige konkurrencevilkår for mindre markedsaktører, navnlig VE-fællesskaber, så de kan deltage på markedet uden at blive pålagt uforholdsmæssige administrative eller reguleringsmæssige byrder. |
Ændringsforslag 99
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 22 a – stk. 1 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne bestræber sig på at øge andelen af vedvarende energikilder i den mængde energi, der anvendes til endelige og ikkeenergimæssige formål i industrisektoren, med en vejledende gennemsnitlig årlig minimumsstigning på 1,1 procentpoint senest i 2030. |
1. Medlemsstaterne bestræber sig i samordning med regionale og lokale myndigheder på at øge andelen af vedvarende energikilder i den mængde energi, der anvendes til endelige og ikkeenergimæssige formål i industrisektoren, med en vejledende gennemsnitlig årlig minimumsstigning på 1,1 procentpoint senest i 2030. |
Ændringsforslag 100
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 22a – stk. 1 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne medtager de foranstaltninger, der er planlagt og truffet for at opnå en sådan vejledende stigning, i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter, der forelægges i henhold til artikel 3, 14 og 17 i forordning (EU) 2018/1999. |
Medlemsstaterne medtager i samordning med regionale og lokale myndigheder de foranstaltninger, der er planlagt og truffet for at opnå en sådan vejledende stigning, i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter, der forelægges i henhold til artikel 3, 14 og 17 i forordning (EU) 2018/1999. |
Ændringsforslag 101
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 22a – stk. 1 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne sikrer, at bidraget fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål, senest i 2030 udgør 50 % af den brint, der anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål i industrien. Følgende regler gælder for beregningen af denne procentsats: |
Medlemsstaterne sikrer i samordning med regionale og lokale myndigheder, at bidraget fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål, senest i 2030 udgør 50 % af den brint, der anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål i industri, hvor det er vanskeligt at sænke de høje temperaturerne, og i luftfarts- og søtransportsektoren, hvor elektrificering ikke er en holdbar løsning. Følgende regler gælder for beregningen af denne procentsats: Senest et år efter dette direktivs ikrafttræden foretager Kommissionen en konsekvensanalyse af markedsudviklingen for vedvarende energi fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, for at vurdere, om der kan være tilstrækkelige mængder til rådighed senest i 2030. |
Ændringsforslag 102
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 22 a – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Medlemsstaterne sikrer, at industriprodukter, der er mærket som værende eller hævdes at være fremstillet af vedvarende energi og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, angiver den procentdel af vedvarende energi, der er anvendt, eller vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som er anvendt ved anskaffelse og forbehandling, fremstilling og distribution, beregnet på grundlag af de metoder, der er fastlagt i henstilling 2013/179/EU27 eller alternativt ISO 14067:2018. |
2. Medlemsstaterne sikrer i samordning med regionale og lokale myndigheder, at industriprodukter, der er mærket som værende eller hævdes at være fremstillet af vedvarende energi og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, angiver den procentdel af vedvarende energi, der er anvendt, eller vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som er anvendt ved anskaffelse og forbehandling, fremstilling og distribution, beregnet på grundlag af de metoder, der er fastlagt i henstilling 2013/179/EU27 eller alternativt ISO 14067:2018. |
__________________ |
__________________ |
27 2013/179/EU: Kommissionens henstilling af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). |
27 2013/179/EU: Kommissionens henstilling af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). |
Ændringsforslag 103
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 1a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1a. Medlemsstaterne foretager en vurdering af deres potentiale for energi fra vedvarende energikilder og af anvendelsen af overskudsvarme og -kulde i varme- og kølesektoren, herunder, hvor det er relevant, en analyse af områder, der egner sig til deres anvendelse med lav miljørisiko, og af muligheden for mindre projekter for husholdninger. Vurderingen skal indeholde milepæle og foranstaltninger med henblik på at øge vedvarende energikilder inden for opvarmning og køling og, hvor det er relevant, anvendelsen af overskudsvarme og -kulde gennem fjernvarme og fjernkøling med henblik på at fastlægge en langsigtet national strategi for dekarbonisering af opvarmning og køling. Vurderingen skal være en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er omhandlet i artikel 3 og 14 i forordning (EU) 2018/1999, og ledsage den omfattende vurdering af opvarmning og køling, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU. |
1a. Medlemsstaterne foretager en vurdering af deres potentiale for energi fra vedvarende energikilder og af anvendelsen af overskudsvarme og -kulde i varme- og kølesektoren, herunder, hvor det er relevant, en analyse af områder, der egner sig til deres anvendelse med lav miljørisiko, og af muligheden for mindre projekter for husholdninger med deltagelse af lokale og regionale myndigheder. Vurderingen skal indeholde milepæle og foranstaltninger med henblik på at øge vedvarende energikilder inden for opvarmning og køling og, hvor det er relevant, anvendelsen af overskudsvarme og -kulde gennem fjernvarme og fjernkøling samt mindre husholdninger og SMV'er med henblik på at fastlægge en langsigtet national strategi for dekarbonisering af opvarmning og køling. Vurderingen skal være i overensstemmelse med princippet om, at energieffektiviteten kommer først, og en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er omhandlet i artikel 3 og 14 i forordning (EU) 2018/1999, og ledsage den omfattende vurdering af opvarmning og køling, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU. |
Ændringsforslag 104
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra c a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 1 a – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ca) Følgende afsnit indsættes: |
|
Medlemsstaterne skal navnlig oplyse ejere og lejere af bygninger og SMV'er om omkostningseffektive foranstaltninger og finansielle instrumenter, der kan øge brugen af vedvarende energi i opvarmnings- og kølingssystemer. Medlemsstaterne skal stille disse oplysninger til rådighed via tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsfaciliteter i centrale kontaktpunkter |
Ændringsforslag 105
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 4 – del d
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) kapacitetsopbygning for nationale og lokale myndigheder til at planlægge og gennemføre projekter og infrastrukturer for vedvarende energi |
d) kapacitetsopbygning for nationale, regionale og lokale myndigheder til at planlægge og gennemføre projekter og infrastrukturer for vedvarende energi |
Ændringsforslag 106
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 1 – nr. i
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
i) andre politiske foranstaltninger med tilsvarende virkning, herunder finanspolitiske foranstaltninger, støtteordninger eller andre økonomiske incitamenter. |
i) andre politiske foranstaltninger med tilsvarende virkning, herunder finanspolitiske foranstaltninger, støtteordninger eller andre økonomiske incitamenter, der bidrager til installation af udstyr til opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder samt til udvikling af energinetværk, der leverer vedvarende energi til opvarmning og køling i bygninger og industri. |
Ændringsforslag 107
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Når medlemsstaterne vedtager og gennemfører disse foranstaltninger, sikrer de, at foranstaltningerne er tilgængelige for alle forbrugere, navnlig personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, som ellers ikke ville have tilstrækkelige rede midler til at nyde godt af dem. |
Når medlemsstaterne vedtager og gennemfører disse foranstaltninger, sikrer de, at foranstaltningerne er tilgængelige for alle forbrugere, herunder lejere, navnlig personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, og kræver, at en betydelig del af foranstaltningerne indføres som en prioritet i husholdninger, der lever i energifattigdom som defineret i [det omarbejdede direktiv om energieffektivitet] og i socialt boligbyggeri, og som ellers ikke ville have tilstrækkelige rede midler til at nyde godt af dem. |
Ændringsforslag 108
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13 – litra e
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 24 (e) – stk. 8
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne kan udvide vurderings- og koordineringskravene i første og tredje afsnit til at omfatte gastransmissions- og distributionssystemoperatører, herunder brint- og andre energinet. |
Medlemsstaterne kan udvide vurderings- og koordineringskravene i første og tredje afsnit til at omfatte gastransmissions- og distributionssystemoperatører, herunder brint- og andre energinet. |
|
Medlemsstaterne koordinerer med regioner og byer med henblik på at lette gennemførelsen af dette stykke. |
Ændringsforslag 109
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) andelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, i den energi, der leveres til transportsektoren, er mindst 0,2 % i 2022, 0,5 % i 2025 og 2,2 % i 2030, og andelen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er mindst 2,6 % i 2030. |
b) andelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, i den energi, der leveres til transportsektoren, er mindst 0,2 % i 2022, 0,5 % i 2025 og 2,2 % i 2030, og andelen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er mindst 2,6 % i 2030. Senest et år efter dette direktivs ikrafttræden foretager Kommissionen en konsekvensanalyse af markedsudviklingen for vedvarende energi fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, for at vurdere, om der kan være tilstrækkelige mængder til rådighed senest i 2030. |
Ændringsforslag 110
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Ved beregningen af den reduktion, der er omhandlet i litra a), og den andel, der er omhandlet i litra b), tager medlemsstaterne også hensyn til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, når de anvendes som mellemprodukt til produktion af konventionelle brændstoffer. Ved beregningen af den reduktion, der er omhandlet i litra a), kan medlemsstaterne tage hensyn til genanvendt kulstofbrændsel. |
Ved beregningen af den reduktion, der er omhandlet i litra a), og den andel, der er omhandlet i litra b), tager medlemsstaterne også hensyn til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, når de anvendes som mellemprodukt til produktion af transportbrændstoffer. Ved beregningen af den reduktion, der er omhandlet i litra a), kan medlemsstaterne tage hensyn til genanvendt kulstofbrændsel. |
Ændringsforslag 111
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Ved fastsættelse af forpligtelsen for brændstofleverandører kan medlemsstaterne undtage brændstofleverandører, der leverer elektricitet eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra forpligtelsen til at overholde minimumsandelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, for så vidt angår disse brændstoffer. |
Ved fastsættelse af forpligtelsen for brændstofleverandører kan medlemsstaterne undtage brændstofleverandører, der leverer elektricitet eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra forpligtelsen til at overholde minimumsandelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, for så vidt angår disse brændstoffer. Når medlemsstaterne fastsætter den forpligtelse, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b), til at sikre opfyldelsen af de deri fastsatte mål, kan de bl.a. gøre dette ved hjælp af foranstaltninger vedrørende mængder, energiindhold eller drivhusgasemissioner, forudsat at det påvises, at reduktionen af drivhusgasintensiteten og minimumsandelene som omhandlet i første afsnit, litra a) og b), er opnået. |
Ændringsforslag 112
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Medlemsstaterne indfører en mekanisme, der gør det muligt for brændstofleverandører på deres område at udveksle kreditter til levering af vedvarende energi til transportsektoren. Økonomiske aktører, der leverer elektricitet fra vedvarende energikilder til elektriske køretøjer via offentlige ladestationer, modtager kreditter, uanset om de økonomiske aktører er underlagt den forpligtelse, som medlemsstaten har fastsat for brændstofleverandører, og kan sælge disse kreditter til brændstofleverandører, som har ret til at anvende kreditterne til at opfylde forpligtelsen i stk. 1, første afsnit. |
2. Medlemsstaterne indfører en mekanisme, der gør det muligt for brændstofleverandører på deres område at udveksle kreditter til levering af vedvarende energi til transportsektoren. Økonomiske aktører, der leverer elektricitet fra vedvarende energikilder til elektriske køretøjer via offentlige og private ladestationer, modtager kreditter, uanset om de økonomiske aktører er underlagt den forpligtelse, som medlemsstaten har fastsat for brændstofleverandører, og kan sælge disse kreditter til brændstofleverandører, som har ret til at anvende kreditterne til at opfylde forpligtelsen i stk. 1, første afsnit. |
Ændringsforslag 113
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra a – nr. i
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og af målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af fødevare- og foderafgrøder, ikke være mere end et procentpoint højere end andelen af sådanne brændstoffer i den pågældende medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i transportsektoren i 2020 med højst 7 % af det endelige energiforbrug i transportsektoren i den pågældende medlemsstat. |
Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og af målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af fødevare- og foderafgrøder, ikke være mere end et procentpoint højere end andelen af sådanne brændstoffer i den pågældende medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i transportsektoren i 2020 med højst 7 % af det endelige energiforbrug i transportsektoren i den pågældende medlemsstat. Som en undtagelse kan medlemsstaterne beslutte at udelukke flydende biobrændsler, som anvendes til elproduktion i regionerne i den yderste periferi og ikkesammenkoblede områder, fra ovennævnte loft på 7 % for transportsektoren. |
Ændringsforslag 114
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra c – nr. iv) a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – litra c
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
iv a) Andelene af biobrændstoffer og biogas til transport fremstillet af druemask og vinbærme sættes til to gange deres energiindhold i en seksårig overgangsperiode fra dette direktivs ikrafttræden. |
Ændringsforslag 115
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a – nr. ii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – afsnit 4 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— a) for faste biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 5 MW eller derover |
— a) for faste biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling, som ikke allerede er i drift på datoen for dette direktivs ikrafttræden, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover og fra den 1. januar 2027 på 10 MW |
Ændringsforslag 116
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a – nr. ii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – afsnit 4 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— b) for gasformige biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2 MW eller derover |
— b) for gasformige biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en gennemsnitlig nominel indfyret termisk effekt på 2 MW eller derover |
Ændringsforslag 117
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a – nr. ii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – afsnit 4 – litra b a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
— ba) for flydende biobrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 10 MW eller derover |
Ændringsforslag 118
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 3 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Dette stykke, med undtagelse af første afsnit, litra c), finder også anvendelse på biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse. |
Dette stykke, med undtagelse af første afsnit, litra c), finder også anvendelse på biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse med oprindelse i et land, en subnational enhed eller et skovområde, som ikke opfylder kriterierne i stk. 6. |
Ændringsforslag 119
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 4 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Første afsnit, med undtagelse af litra b) og c), og andet afsnit, finder også anvendelse på biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse. |
Første afsnit, med undtagelse af litra b) og c), og andet afsnit, finder også anvendelse på biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse fra et land, en subnational enhed eller et skovområde, som ikke opfylder kriterierne i stk. 6. |
Ændringsforslag 120
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
5. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug eller skovbiomasse, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord. |
5. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug eller skovbiomasse med oprindelse i et land, en subnational enhed eller et skovområde, som ikke opfylder kriterierne i stk. 6, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord, og overholdelse på nationalt eller subnationalt niveau eller skovområdeniveau i overensstemmelse med kriterierne for minimering af risikoen for anvendelse af skovbiomasse fra ikkebæredygtig produktion, jf. stk. 6, kan indberettes af de kompetente myndigheder. |
Ændringsforslag 121
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra e – indledning
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – afsnit 1 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) Stk. 6, første afsnit, litra a), nr. iv), affattes således: |
e) Stk. 6, første afsnit, litra a), nr. iii) og nr. iv), affattes således: |
Ændringsforslag 122
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra e
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – afsnit 1 – nr. iii (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
iii) at områder udpeget i international eller national lovgivning eller af den relevante kompetente myndighed med henblik på naturbeskyttelse, herunder arealer, som havde en af følgende statusser i eller efter januar 2008, uanset om arealet bibeholder den pågældende status: |
|
- primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad |
|
- vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede |
|
- tørvemoser |
|
medmindre det dokumenteres, at produktionen af det pågældende råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål, ikke involverer dræning af hidtil udrænet jord, eller der foreligger dokumentation for, at det er nødvendigt at høste råmateriale for at bevare arealets status som værende af høj biodiversitetsmæssig værdi |
Ændringsforslag 123
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra e
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – afsnit 1 – litra a – nr. (iv)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger på en sådan måde, at fældning af stubbe og rødder, forringelse af primærskove eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord undgås, minimere store rydninger og sikre lokalt passende tærskler for udvindingen af dødt træ og krav om anvendelse af skovningssystemer, der minimerer indvirkningen på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetstræk og levesteder: |
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger ved at anvende lokalt passende bæredygtige skovforvaltningsmetoder baseret på principper, der er vedtaget af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa og FAO |
Ændringsforslag 124
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra f – indledning
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – afsnit 1 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
f) Stk. 6, første afsnit, litra b), nr. iv), affattes således: |
f) Stk. 6, første afsnit, litra a), nr. iii) og nr. iv), affattes således: |
Ændringsforslag 125
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra f
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – afsnit 1 – nr. iii (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
iii) at områder udpeget i international eller national lovgivning eller af den relevante kompetente myndighed med henblik på naturbeskyttelse, herunder arealer, som havde en af følgende statusser i eller efter januar 2008, uanset om arealet bibeholder den pågældende status: |
|
- primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad |
|
- vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede |
|
- tørvemoser |
|
medmindre det dokumenteres, at produktionen af det pågældende råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål, ikke involverer dræning af hidtil udrænet jord, eller der foreligger dokumentation for, at det er nødvendigt at høste råmateriale for at bevare arealets status som værende af høj biodiversitetsmæssig værdi |
Ændringsforslag 126
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra f
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – afsnit 1 – litra b – nr. iv
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger på en sådan måde, at fældning af stubbe og rødder, forringelse af primærskove eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord undgås, minimere store rydninger og sikre lokalt passende tærskler for udvindingen af dødt træ og krav om anvendelse af skovningssystemer, der minimerer indvirkningen på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetstræk og levesteder: |
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger ved at anvende lokalt passende bæredygtige skovforvaltningsmetoder baseret på principper, der er vedtaget af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa og FAO |
Ændringsforslag 127
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra g
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 10 – afsnit 1 – litra d
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) mindst 70 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsler anvendt i anlæg indtil den 31. december 2025, og 80 % fra den 1. januar 2026. |
d) mindst 70 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsler anvendt i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021 indtil den 31. december 2025, og mindst 80 % for anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2026. |
Ændringsforslag 128
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 13
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
"13. Med henblik på de i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede formål kan medlemsstaterne i en begrænset periode fravige de kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2-7, 10 og 11, gennem vedtagelse af forskellige kriterier for: |
|
a) anlæg beliggende i en region i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF, i det omfang disse faciliteter producerer elektricitet eller opvarmning eller køling fra biomassebrændsler, samt inden for transportsektoren, navnlig rumsektoren og relaterede astrofysiske aktiviteter, og |
|
b) biomassebrændsler, der anvendes i anlæg og transportsektorer omhandlet i dette afsnits litra a), uanset den pågældende biomasses oprindelsessted, forudsat at sådanne kriterier er objektivt begrundede med det formål at sikre for den pågældende region i den yderste periferi en smidig overgang til de kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2-7, 10 og 11, og derved give incitament til omstillingen fra fossile brændstoffer til bæredygtige biomassebrændsler. |
|
De forskellige kriterier, der nævnes i dette stykke, er omfattet af en særlig underretning fra den relevante medlemsstat til Kommissionen." |
(Direktiv (EU) 2018/2001)
Ændringsforslag 129
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, og at de økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. |
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, og at de økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. Medlemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. Revisionen skal bekræfte, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder ved en kontrol, som sikrer, at materialer ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt. Den skal evaluere frekvensen og metoden i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed. |
Ændringsforslag 130
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 6 – afsnit 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
For anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 10 MW indfører medlemsstaterne forenklede nationale verifikationsordninger for at sikre opfyldelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10. |
For anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 10 og 20 MW, der sættes i drift fra den 1. januar 2027, indfører medlemsstaterne forenklede nationale verifikationsordninger for at sikre opfyldelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10. |
Ændringsforslag 131
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 31 – stk. 2, stk. 3 og stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
21) Artikel 31, stk. 2, 3 og 4, udgår: |
udgår |
Ændringsforslag 132
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 31 a – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen sikrer, at der oprettes en EU-database, som gør det muligt at spore flydende og gasformige vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler. |
1. Kommissionen sikrer, at der oprettes en EU-database, som gør det muligt at spore flydende og gasformige vedvarende brændstoffer, herunder spore de råprodukter, der er opført i bilag IX, og som anvendes til deres produktion, og genanvendte kulstofbrændsler. |
Ændringsforslag 133
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 31 a – stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. Hvis der er udstedt oprindelsesgarantier for produktion af et parti vedvarende gasser, sikrer medlemsstaterne, at disse oprindelsesgarantier annulleres, inden sendingen af vedvarende gas kan registreres i databasen. |
4. Når der er udstedt oprindelsesgarantier for produktion af et parti vedvarende gasser, sikrer medlemsstaterne, at disse oprindelsesgarantier registreres i databasen og annulleres, efter sendingen af vedvarende gas trækkes tilbage fra det europæiske netværk for vedvarende gas. |
Ændringsforslag 134
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 31 a – stk. 5 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
I forbindelse med kontrol af data kan frivillige eller nationale ordninger, der er anerkendt af Kommissionen i henhold til artikel 30, stk. 4, 5 og 6, anvende tredjepartsinformationssystemer til indsamling af data, forudsat at en sådan anvendelse er meddelt Kommissionen. |
I forbindelse med kontrol af data kan frivillige eller nationale ordninger, der er anerkendt af Kommissionen i henhold til artikel 30, stk. 4, 5 og 6, anvende tredjepartsinformationssystemer til indsamling af data, forudsat at en sådan anvendelse er meddelt Kommissionen. |
|
Dataene skal i videst muligt omfang omfatte disaggregerede data på NUTS 3- eller NUTS 2-niveau. |
Ændringsforslag 135
Forslag til direktiv
Bilag I – del 1 – nr. 5 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag V – del C – nr. 6
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis de ikke har risiko for at få en negativ indvirkning på biodiversiteten. Der skal desuden forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler37. |
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, oplagring af kulstof i jorden med biokul, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis de ikke har risiko for at få en negativ indvirkning på biodiversiteten. Kulstof i biomasse kan konverteres til biokul gennem pyrolyse, og dette kan lagres ved tilførsel til jorden, hvilket gør det til en teknologi med negative emissioner. Her føres bonussen for den forbedrede landbrugsdrift og gødningsforvaltning tilbage til den landbruger, der er ansvarlig for de negative emissioner, når der udstedes bæredygtigheds-/miljøcertifikater. Der skal desuden forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler37. |
_________________ |
_________________ |
37 Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf. |
37 Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf. |
Ændringsforslag 136
Forslag til direktiv
Bilag I – del 1 – nr. 5 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag V – nr. 18
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Restprodukter, der ikke er opført i bilag IX, og som er egnede til anvendelse på fødevare- eller fodermarkedet, anses for at have samme mængde emissioner fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, eec som deres nærmeste substitut på fødevare- og fodermarkedet, som er medtaget i tabellen i del D. Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet. |
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Hvis der er tale om biomassebrændsler produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet. |
Ændringsforslag 137
Forslag til direktiv
Bilag I – del 1 – nr. 8 – litra a a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag IX – del A – litra (a a) – litra r)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
a a) a a) I del A indsættes følgende litra: |
|
r) Mellemprodukter og dækafgrøder |
Ændringsforslag 138
Forslag til direktiv
Bilag I – del 1 – nr. 8 a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag IX – del A – litra g
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
8a) Bilag IX, litra g), affattes således: |
|
"g) tomme palmefrugtbundter" |
(Direktiv (EU) 2018/2001)
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
Titel |
Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 |
|||
Referencer |
COM(2021)0557 – C9-0329/2021 – 2021/0218(COD) |
|||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 13.9.2021 |
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
REGI 13.9.2021 |
|||
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Raffaele Fitto 27.9.2021 |
|||
Behandling i udvalg |
15.3.2022 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
15.6.2022 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
22 13 5 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
François Alfonsi, Pascal Arimont, Adrian-Dragoş Benea, Rosanna Conte, Corina Crețu, Rosa D’Amato, Christian Doleschal, Raffaele Fitto, Chiara Gemma, Mircea-Gheorghe Hava, Krzysztof Hetman, Manolis Kefalogiannis, Constanze Krehl, Elżbieta Kruk, Dan-Ştefan Motreanu, Andżelika Anna Możdżanowska, Niklas Nienaß, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Alessandro Panza, Tsvetelina Penkova, Caroline Roose, Marcos Ros Sempere, André Rougé, Susana Solís Pérez, Monika Vana |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Álvaro Amaro, Asger Christensen, Laurence Farreng, Sandro Gozi, Jan Olbrycht, Dimitrios Papadimoulis, Rovana Plumb, Peter Pollák, Simone Schmiedtbauer, Yana Toom |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7) |
Pietro Fiocchi, Vlad Gheorghe, Eero Heinäluoma, Antonio Maria Rinaldi |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
22 |
+ |
ECR |
Pietro Fiocchi, Raffaele Fitto, Elżbieta Kruk, Andżelika Anna Możdżanowska |
ID |
Rosanna Conte, Alessandro Panza, Antonio Maria Rinaldi |
PPE |
Álvaro Amaro, Pascal Arimont, Christian Doleschal, Mircea-Gheorghe Hava, Krzysztof Hetman, Manolis Kefalogiannis, Dan-Ştefan Motreanu, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Peter Pollák, Simone Schmiedtbauer |
RENEW |
Asger Christensen, Vlad Gheorghe, Susana Solís Pérez, Yana Toom |
13 |
- |
S&D |
Adrian-Dragoş Benea, Corina Crețu, Eero Heinäluoma, Constanze Krehl, Tsvetelina Penkova, Rovana Plumb, Marcos Ros Sempere |
THE LEFT |
Dimitrios Papadimoulis |
VERTS/ALE |
François Alfonsi, Rosa D'Amato, Niklas Nienaß, Caroline Roose, Monika Vana |
5 |
0 |
ID |
André Rougé |
NI |
Chiara Gemma |
RENEW |
Laurence Farreng, Sandro Gozi |
THE LEFT |
Younous Omarjee |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (22.4.2022)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652
(COM(2021)0557 – C9‑0329/2021 – 2021/0218(COD))
Ordfører for udtalelse: Pina Picierno
KORT BEGRUNDELSE
Ordføreren fokuserer på landbrugernes og landbrugssektorens interesser i EU ved fremsættelse af ændringsforslag til dette udkast til udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder.
Udvalget bifalder det højere ambitionsniveau som foreslået af Kommissionen og mener, at disse nye mål kun kan nås gennem en generel mobilisering, der vil omsætte denne udfordring til muligheder, så ingen lades i stikken, især i landdistrikter, der er i frontlinjen både med hensyn til klimaudfordringen og som en kilde til løsninger til at bekæmpe klimaforandringerne.
Dette udvalg tager regelmæssigt stilling til udfordringen med hensyn til fødevaresikkerhed i Den Europæiske Union, og udkastet til udtalelse om direktivet om fremme af energi fra vedvarende energikilder er forfattet i den henseende. Råvarer fra landbruget skal primært anvendes til fødevare- og foderformål, så den nødvendige import til EU til foderformål som minimum kan holdes på et stabilt niveau eller reduceres med tiden. Derfor bør det også understreges, at fremstilling af konventionelle biobrændstoffer er en vigtig løftestang for produktionen af proteiner, som er særligt nødvendig til dyrefoder. Udbygning af kategorierne for energiholdige råprodukter er et komplekst spørgsmål af sensitiv karakter, som efter udvalgets mening kun bør overvejes, når det er nødvendigt.
Direktivet om fremme af energi fra vedvarende energikilder fastsætter klare rammer, som er det grundlag, hvorpå mange operatører har foretaget langsigtede investeringer og har legitime forventninger om maksimal stabilitet og kontinuitet, samtidig med at behovet for bæredygtig energi vokser. Det sker i en situation, hvor vi har ambitioner om at nå op på 38-40 % vedvarende energi i vores energimiks, og der er et stigende pres på landbrugssektoren.
Ordføreren anerkender det begrænsede omfang af Kommissionens forslag, behovet for stabilitet og det faktum, at gennemførelsen af direktivet om fremme af energi fra vedvarende energikilder fortsat er på et tidligt stadie, men mener ikke desto mindre, at der er legitime betænkeligheder, som dette udvalg har fremført i den seneste revision. Nogle af disse er fortsat relevante og bør overvejes yderligere, bl.a. landbrugs- og jordbrugsaffald som potentielle energiholdige råprodukter.
I ændringsforslagene indgår disse specifikke elementer:
• sikring af anvendelse af spildvarme og -køling og fra landbrugsbedrifter
• sikring af, at oplæring af montører, der installerer vedvarende energiteknologier, i fuld udstrækning dækker landbrugsbygningers specifikke behov, så der selv i de fjernest beliggende områder er adgang til folk med de nødvendige erhvervskompetencer
• sikring af, at vedvarende energiteknologier fremmes i fjerntliggende landdistrikter med hensyn til at integrere energiproduktion i mindre omfang eller på bedriftsniveau og anvendelse af overskudsenergi
• hensyntagen til opladningsbehov på landbrugsbedrifter i takt med det stigende antal eldrevne landbrugskøretøjer
• bevarelse af det nuværende system til beregning af reduktion af drivhusgasser baseret på NUTS II-niveau for at undgå en ekstra administrativ byrde, ikke mindst for små landbrugere
• sikring af behørige bestemmelser om bekæmpelse af svig og fuld, certificeret sporbarhed ikke blot for biobrændstoffer, men også for det input, der indgår i produktionen heraf.
I udkastet til udtalelse og i arbejdet med udvalgets endelige udtalelse ønsker ordføreren at sikre, at landbruget ikke blot medtages i fuld udstrækning i denne ændring af direktivet om fremme af energi fra vedvarende energikilder, men at det også får mulighed for at spille en større rolle med hensyn til at øge andelen af vedvarende energikilder i energimikset i fremtiden, sideløbende med dette erhvervs øvrige livsnødvendige funktioner med at skaffe fødevarer og foder på bæredygtig vis samt beskytte biodiversiteten.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi som korresponderende udvalg til at tage højde for følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(1) Den europæiske grønne pagt fastsætter5 målet om at blive klimaneutral i 2050 på en måde, der bidrager til europæisk økonomi, vækst og beskæftigelse. Dette mål og målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne med 55 % inden 2030 som fastsat i klimaplanen for 20306, som er blevet godkendt af både Europa-Parlamentet7 og Det Europæiske Råd8, kræver en energiomstilling og betydeligt større andele af vedvarende energikilder i et integreret energisystem. |
(1) Den europæiske grønne pagt5 fastsætter målet om at blive klimaneutral i 2050 på en måde, der bidrager til europæisk økonomi, vækst og beskæftigelse. Dette mål og målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne med 55 % inden 2030 som fastsat i klimaplanen for 20306, som er blevet godkendt af både Europa-Parlamentet7 og Det Europæiske Råd8, kræver en rimelig og retfærdig energiomstilling, så ingen region lades i stikken, og betydeligt større andele af vedvarende energikilder i et integreret energisystem. |
__________________ |
__________________ |
5 Meddelelse fra Kommissionen, Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final af 11.12.2019. |
5 Meddelelse fra Kommissionen, Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final af 11.12.2019. |
6 Meddelelse fra Kommissionen, Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne, COM(2020) 562 final af 17.9.2020. |
6 Meddelelse fra Kommissionen, Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne, COM(2020) 562 final af 17.9.2020. |
7 Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP)). |
7 Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP)). |
8 Det Europæiske Råds konklusioner af 11. december 2020, https://www.consilium.europa.eu/media/47296/1011-12-20-euco-conclusions-en.pdf. |
8 Det Europæiske Råds konklusioner af 11. december 2020, https://www.consilium.europa.eu/media/47296/1011-12-20-euco-conclusions-en.pdf. |
Ændringsforslag 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(2) Vedvarende energi spiller en afgørende rolle med hensyn til at gennemføre den europæiske grønne pagt og opnå klimaneutralitet senest i 2050, eftersom energisektoren bidrager med over 75 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Ved at reducere disse drivhusgasemissioner bidrager vedvarende energi også til at tackle miljørelaterede udfordringer såsom tab af biodiversitet. |
(2) Vedvarende energi spiller en afgørende rolle med hensyn til at gennemføre den europæiske grønne pagt og opnå klimaneutralitet senest i 2050, eftersom energisektoren bidrager med over 75 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Ved at reducere disse drivhusgasemissioner bidrager vedvarende energi også til at tackle miljørelaterede udfordringer såsom tab af biodiversitet. De lave driftsomkostninger ved vedvarende energi og den ringere eksponering for prischok sammenlignet med fossile brændstoffer giver vedvarende energi en vigtig rolle i bekæmpelsen af energifattigdom. |
Ændringsforslag 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2a) 31 millioner mennesker lever i situationer med energifattigdom og landdistrikterne er særligt berørt. Vedvarende energi kan bidrage til at udrydde energifattigdom og dermed til at styrke den sociale del af den europæiske grønne pagt. |
Ændringsforslag 4
Forslag til direktiv
Betragtning 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/20019 fastsætter et bindende EU-mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal udgøre mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug senest i 2030. I henhold til klimaplanen skal andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug øges til 40 % senest i 2030 for at nå Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner10. Derfor er det nødvendigt at hæve det mål, der er fastsat i artikel 3 i nævnte direktiv. |
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/20019 fastsætter et bindende EU-mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal udgøre mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug senest i 2030. I henhold til klimaplanen skal andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug øges til 45 % senest i 2030 for at nå Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner10. Derfor er det nødvendigt at hæve det mål, der er fastsat i artikel 3 i nævnte direktiv. |
__________________ |
__________________ |
9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82). |
9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82). |
10 Punkt 3 i meddelelse fra Kommissionen COM(2020) 562 final af 17.9.2020 — Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne. |
10 Punkt 3 i meddelelse fra Kommissionen COM(2020) 562 final af 17.9.2020 — Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne. |
Begrundelse
Øget produktion og forbrug af vedvarende energi er afgørende for at nå Unionens mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne. Mens Kommissionen foreslår en ambitiøs omstilling, når det gælder produktion af elektricitet, opvarmning og køling, mangler der potentielt ambitioner med hensyn til energiforbruget i transportsektoren. Et højere overordnet mål er nødvendigt for at medtage mere ambitiøse strategier i alle sektorer.
Ændringsforslag 5
Forslag til direktiv
Betragtning 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(4) Der er en stigende erkendelse af behovet for at tilpasse bioenergipolitikkerne til kaskadeprincippet om anvendelse af biomasse11 med henblik på at sikre fair adgang til markedet for råmaterialer til biomasse med henblik på udvikling af innovative biobaserede løsninger med høj merværdi og en bæredygtig cirkulær bioøkonomi. Når medlemsstaterne udvikler støtteordninger for bioenergi, bør de derfor tage hensyn til den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse til energimæssig og ikkeenergimæssig anvendelse og vedligeholdelse af de nationale kulstofdræn og økosystemer i skovene samt principperne for den cirkulære økonomi og kaskadeudnyttelse af biomasse samt affaldshierarkiet, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF12. Med henblik herpå bør de ikke yde støtte til produktion af energi fra savkævler, finérkævler, stubbe og rødder og undgå at fremme brugen af rundtømmer af høj kvalitet til energi, undtagen under veldefinerede omstændigheder. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse. I det øjeblik, hvor der ikke findes andre økonomisk bæredygtige eller miljøvenlige anvendelser af træbiomassen, bidrager energiudnyttelsen til at reducere produktionen af energi fra ikkevedvarende kilder. Medlemsstaternes støtteordninger for bioenergi bør derfor rettes mod sådanne råmaterialer, for hvilke der kun er begrænset markedskonkurrence med materialesektorerne, og hvis tilvejebringelse anses for at være positiv for både klimaet og biodiversiteten, for at undgå negative incitamenter til ubæredygtige bioenergiveje, jf. JRC's rapport om anvendelsen af træbiomasse til energiproduktion i EU ("The use of woody biomass for energy production in the EU")13. Ved fastlæggelsen af de yderligere konsekvenser af kaskadeprincippet er det på den anden side nødvendigt at anerkende de særlige nationale forhold, der danner grundlag for medlemsstaternes udformning af deres støtteordninger. Affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald bør have højeste prioritet. Medlemsstaterne bør undgå at indføre støtteordninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehandling og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald. For at sikre en mere effektiv anvendelse af bioenergi bør medlemsstaterne fra 2026 desuden ikke længere støtte rent elproducerende anlæg, medmindre anlæggene befinder sig i regioner med en særlig status for så vidt angår deres overgang fra fossile brændstoffer, eller hvis anlæggene anvender kulstofopsamling og -lagring. |
(4) Der er en stigende erkendelse af behovet for at tilpasse bioenergipolitikkerne til kaskadeprincippet om anvendelse af biomasse11 og af, at udviklingen af bioenergisektoren bør respektere nærhedsprincippet for at sikre en afbalanceret regional udvikling af industrien, hvor lokalbefolkningen bevarer kontrollen, med henblik på at sikre fair adgang til markedet for råmaterialer til biomasse med henblik på udvikling af innovative biobaserede løsninger med høj merværdi og en bæredygtig cirkulær bioøkonomi. Når medlemsstaterne udvikler støtteordninger for bioenergi, bør de derfor tage hensyn til den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse til energimæssig og ikkeenergimæssig anvendelse og vedligeholdelse af de nationale kulstofdræn og økosystemer i skovene samt principperne for den cirkulære økonomi og kaskadeudnyttelse af biomasse samt affaldshierarkiet, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF12. Ved fastlæggelsen af de yderligere konsekvenser af kaskadeprincippet er det på den anden side nødvendigt at anerkende de særlige nationale forhold, der danner grundlag for medlemsstaternes udformning af deres støtteordninger. Affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald bør have højeste prioritet. Medlemsstaterne bør undgå at indføre støtteordninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehandling og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald. |
__________________ |
__________________ |
11 Kaskadeprincippet har til formål at opnå ressourceeffektivitet i forbindelse med biomasseanvendelse ved at prioritere anvendelsen af biomassematerialer til energiudnyttelse, hvor det er muligt, og dermed øge mængden af biomasse, der er til rådighed i systemet. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse. |
11 Kaskadeprincippet har til formål at opnå ressourceeffektivitet i forbindelse med biomasseanvendelse ved at prioritere anvendelsen af biomassematerialer til energiudnyttelse, hvor det er muligt, og dermed øge mængden af biomasse, der er til rådighed i systemet. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse. |
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). |
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). |
13 https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC122719 |
13 https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC122719 |
Begrundelse
Forskelsbehandlingen af visse kategorier af råprodukter ville komplicere anvendelsen af den risikobaserede tilgang og kunne kræve yderligere og unødvendige skridt til verifikation. Tidsrammen for RED II og REDIII er 2030, og det giver derfor mening at skabe et stabilt lovgivningsmæssigt landskab i hele denne periode. Det er derfor mere sammenhængende at tillade udstedelse af ny støtte til rent elektriske anlæg indtil 2030. Desuden bør der ydes mere beskyttelse for at forhindre de negative virkninger af, at støtten ophører. Disse omfatter BECCS-kravene. Da BECCS endnu ikke er blevet en almindelig teknologi og for at støtte opskaleringen heraf, bør der ydes støtte til anlæg, hvor der foreligger en afsluttet vurdering af teknologiparathed for at bevise, at CCS er mulig på stedet, og derefter, hvis resultaterne er gode, bør der ydes støtte til de anlæg, der aktivt gennemfører CCS, som påvist i et pilotprojekt. Endelig er det også nødvendigt at indføre beskyttelsesforanstaltninger til støtte for målet om forsyningssikkerhed, som er nødvendig for det europæiske energisystems stabilitet og integritet, selv om der ikke er efterspørgsel efter varme. Med en stigende andel af periodisk vedvarende energi, der kommer ind på markedet, kan bæredygtig biomasse, der fungerer som grundlast og som fleksibel brændselskilde, give vigtige fordele for nettet såsom fleksibilitet, afbalancering og forsyningssikkerhed. Det vil derfor hjælpe EU med at opfylde begge sine klimamål og samtidig sikre nettets stabilitet.
Ændringsforslag 6
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4a) Rollen for og det bidrag, som CO2-opsamling og -lagring giver til markedet for vedvarende energi, bør realiseres og støttes fuldt ud. Kulstof i biomasse har potentiale til at blive omdannet til biokul gennem pyrolyse og kan derefter lagres ved tilførsel til jorden, hvilket gør det til en negativ emissionsteknologi. |
Begrundelse
Det er vigtigt at kigge på og anerkende værdifulde sidestrømme og biprodukter fra produktion af bioenergi. Gennem pyrolyse af plantemateriale kan der produceres vedvarende energi sammen med biokul, der kan lagre CO2. IPCC betragter biokul som et vigtigt kulstofdræn i deres 2019-finpudsning af IPCC-retningslinjerne fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.
Ændringsforslag 7
Forslag til direktiv
Betragtning 4 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4b) Landbrugsrestprodukter til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør dyrkes og høstes ved fremgangsmåder, som er i overensstemmelse med beskyttelsen af jordkvalitet og af organisk kulstof i jorden. |
Begrundelse
Jordkvaliteten og jordens indhold af organisk kulstof spiller en central rolle, når det gælder om at modvirke klimaændringerne, og derfor bør ingen EU-politikker, navnlig med sigte på at bekæmpe klimaændringer, føre til en forringelse af jorden.
Ændringsforslag 8
Forslag til direktiv
Betragtning 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(5) I kraft af den hurtige vækst og stigende omkostningskonkurrenceevne inden for elproduktion fra vedvarende energikilder kan denne dække en stigende andel af energiefterspørgslen — f.eks. ved brug af varmepumper til rumopvarmning eller ved brug af industriprocesser, der foretages ved lav temperatur, elektriske køretøjer til transport eller elektriske ovne i visse industrier. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan også anvendes til at producere syntetiske brændstoffer til forbrug i transportsektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfart og søtransport. En ramme for elektrificering skal muliggøre en robust og effektiv koordinering og udvide markedsmekanismerne for at matche både udbud og efterspørgsel i rum og tid, stimulere investeringer i fleksibilitet og bidrage til at integrere store andele af variabel produktion af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder fortsætter med at stige i et passende tempo for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en ramme, der omfatter markedskompatible mekanismer til at tackle de resterende hindringer for at have sikre og tilstrækkelige elektricitetssystemer, der er egnede til et højt niveau af vedvarende energi, samt lagringsfaciliteter, der er fuldt integreret i elektricitetssystemet. Denne ramme skal navnlig tackle de resterende hindringer, herunder ikkefinansielle hindringer, såsom utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne til at behandle et stigende antal ansøgninger om tilladelse. |
(5) I kraft af den hurtige vækst og stigende omkostningskonkurrenceevne inden for elproduktion fra vedvarende energikilder kan denne dække en stigende andel af energiefterspørgslen — f.eks. ved brug af varmepumper, solcelleanlæg og vindmøller til rumopvarmning eller ved brug af industriprocesser, der foretages ved lav temperatur, elektriske køretøjer til transport, landbruget, hvor det er muligt, eller elektriske ovne i visse industrier. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan også anvendes til at producere syntetiske brændstoffer til forbrug i transportsektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfart og søtransport. En ramme for elektrificering skal muliggøre en robust og effektiv koordinering og udvide markedsmekanismerne for at matche både udbud og efterspørgsel i rum og tid, stimulere investeringer i fleksibilitet og bidrage til at integrere store andele af variabel produktion af vedvarende energi. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder fortsætter med at stige i et passende tempo for at imødekomme den stigende efterspørgsel, herunder ved at sikre en mere robust energiforsyning for at imødekomme landdistrikternes specifikke behov og fremme lokale løsninger med nye teknologier i sektoren for vedvarende energi, som vil have de dobbelte fordele bestående i at respektere princippet om decentraliseret nærhed og muliggøre mere lokal kontrol med forsyningen. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en ramme, der omfatter markedsbaserede samt markedskompatible mekanismer til at tackle de resterende hindringer for at have sikre og tilstrækkelige elektricitetssystemer, der er egnede til et højt niveau af vedvarende energi, samt lagringsfaciliteter, der er fuldt integreret i elektricitetssystemet. Denne ramme skal navnlig tackle de resterende hindringer, herunder ikkefinansielle hindringer, såsom utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne til at behandle et stigende antal ansøgninger om tilladelse. I betragtning af den udfordring, som 2030-målet om 40 % energi fra vedvarende energikilder udgør, bør det understreges, at alle vedvarende energikilder og de teknologier, der anvender dem til at producere energi, kan udvikles og udnyttes, herunder biomasse i sektoren for opvarmning og køling og biobrændstoffer inden for transport, navnlig avancerede biobrændstoffer, forudsat at de grænser og kriterier, der er fastsat i dette direktiv, overholdes, samt kaskadevejledningen og affaldshierarkiet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98 1a.
|
|
__________________ |
|
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 372 af 22.11.2008, s. 3). |
Ændringsforslag 9
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8a) Installation af projekter med vedvarende energi i landdistrikter og generelt på landbrugsjord skal være underlagt principperne om proportionalitet, komplementaritet og kompensation. Medlemsstaterne skal sikre en velordnet etablering af vedvarende energiprojekter for at undgå tab af landbrugsjord og tilskynde til udvikling og brug af passende teknologier, der muliggør kompatibilitet mellem opnåelse af vedvarende energi og landbrugs- og husdyrproduktion. |
Ændringsforslag 10
Forslag til direktiv
Betragtning 9
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(9) Markedet for VE-elkøbsaftaler vokser hastigt og udgør en supplerende rute til markedet for produktion af vedvarende energi ud over medlemsstaternes støtteordninger eller salg direkte på engrosmarkedet for elektricitet. Samtidig er markedet for VE-elkøbsaftaler stadig begrænset til et lille antal medlemsstater og store virksomheder, og der er stadig betydelige administrative, tekniske og finansielle hindringer på store dele af EU-markedet. De eksisterende foranstaltninger i artikel 15 til fremme af udbredelsen af VE-elkøbsaftaler bør derfor styrkes yderligere ved at undersøge anvendelsen af kreditgarantier til at mindske disse aftalers finansielle risici, idet der tages hensyn til, at disse garantier, når de er offentlige, ikke bør fortrænge privat finansiering. |
(9) Markedet for VE-elkøbsaftaler vokser hastigt og udgør en supplerende rute til markedet for produktion af vedvarende energi ud over medlemsstaternes støtteordninger eller salg direkte på engrosmarkedet for elektricitet. Samtidig er markedet for VE-elkøbsaftaler stadig begrænset til et lille antal medlemsstater og store virksomheder, og der er stadig betydelige administrative, tekniske og finansielle hindringer på store dele af EU-markedet og navnlig for små og mellemstore virksomheder, der opererer i forskellige sektorer. De eksisterende foranstaltninger i artikel 15 til fremme af udbredelsen af VE-elkøbsaftaler bør derfor styrkes yderligere og i visse tilfælde fremskyndes ved at undersøge anvendelsen af kreditgarantier til at mindske disse aftalers finansielle risici, idet der tages hensyn til, at disse garantier, når de er offentlige, ikke bør fortrænge privat finansiering. |
Ændringsforslag 11
Forslag til direktiv
Betragtning 10
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(10) Alt for komplekse og alt for lange administrative procedurer udgør en væsentlig hindring for udbredelsen af vedvarende energi. På grundlag af de foranstaltninger til forbedring af de administrative procedurer for anlæg til vedvarende energi, som medlemsstaterne skal aflægge rapport om senest den 15. marts 2023 i deres første integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/199915, bør Kommissionen vurdere, om bestemmelserne i dette direktiv, der skulle strømline disse procedurer, har resulteret i smidige og forholdsmæssige procedurer. Hvis denne vurdering viser, at der er betydelige muligheder for forbedringer, bør Kommissionen træffe passende foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaterne har indført strømlinede og effektive administrative procedurer. |
(10) Alt for komplekse og alt for lange administrative procedurer udgør en væsentlig hindring for udbredelsen af vedvarende energi og indebærer generelt betydelige omkostninger, navnlig for SMV'er. På grundlag af de foranstaltninger til forbedring af de administrative procedurer for anlæg til vedvarende energi, som medlemsstaterne skal aflægge rapport om senest den 15. marts 2023 i deres første integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/199915, bør Kommissionen vurdere, om bestemmelserne i dette direktiv, der skulle strømline disse procedurer, har resulteret i smidige og forholdsmæssige procedurer. Hvis denne vurdering viser, at der er betydelige muligheder for forbedringer, bør Kommissionen træffe passende foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaterne har indført strømlinede og effektive administrative procedurer til udpegelse af yderligere støtteforanstaltninger til vigtige sektorer, f.eks. landbruget. |
__________________ |
__________________ |
15 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1). |
15 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1). |
Ændringsforslag 12
Forslag til direktiv
Betragtning 11
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(11) Bygninger har et stort uudnyttet potentiale til effektivt at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissioner i Unionen. Dekarboniseringen af opvarmning og køling i denne sektor gennem en øget andel af produktionen og anvendelsen af vedvarende energi vil være nødvendig for at opfylde ambitionerne i klimaplanen for at nå Unionens mål om klimaneutralitet. Fremskridtene med anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling har imidlertid været stagnerende i de seneste ti år og er i høj grad baseret på øget anvendelse af biomasse. Uden opstilling af mål for øget produktion og anvendelse af vedvarende energi i bygninger vil der ikke være mulighed for at spore fremskridt og identificere flaskehalse i udbredelsen af vedvarende energi. Desuden vil fastsættelsen af mål sende et langsigtet signal til investorerne, herunder for perioden umiddelbart efter 2030. Dette vil supplere forpligtelserne vedrørende energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne. Derfor bør der fastsættes vejledende mål for anvendelsen af vedvarende energi i bygninger for at vejlede og tilskynde medlemsstaterne til at gøre en indsats for at udnytte potentialet for at anvende og producere vedvarende energi i bygninger, tilskynde til udvikling og integration af teknologier, der producerer vedvarende energi, samtidig med at der skabes sikkerhed for investorer og engagement på lokalt plan. |
(11) Bygninger, herunder landbrugsbygninger, har et stort uudnyttet potentiale til effektivt at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissioner i Unionen. Dekarboniseringen af opvarmning og køling i denne sektor gennem en øget andel af produktionen og anvendelsen af vedvarende energi vil være nødvendig for at opfylde ambitionerne i klimaplanen for at nå Unionens mål om klimaneutralitet og navnlig for at øge hastigheden af fremskridtene med anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling Uden opstilling af mål for øget produktion og anvendelse af vedvarende energi i bygninger vil der ikke være mulighed for at spore fremskridt og identificere flaskehalse i udbredelsen af vedvarende energi. Desuden vil fastsættelsen af mål sende et langsigtet signal til investorerne, herunder for perioden umiddelbart efter 2030. Dette vil supplere forpligtelserne vedrørende energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne. Derfor bør der fastsættes vejledende mål for anvendelsen af vedvarende energi i bygninger for at vejlede og tilskynde medlemsstaterne til at gøre en indsats for at udnytte potentialet for at anvende og producere vedvarende energi i bygninger, herunder landbrugsbygninger, tilskynde til udvikling og integration af teknologier, der producerer økonomisk overkommelig vedvarende energi for at bekæmpe energifattigdom i landbrugsområder og landdistrikter, samtidig med at der skabes sikkerhed for investorer og engagement på lokalt plan. |
Ændringsforslag 13
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(12a) Landbrugs- og gartnerivirksomheder har plads og tagareal, og de producerer biomasse. Disse aktiver giver dem mulighed for at spille en vigtig rolle i energiomstillingen i landdistrikterne og landbrugssamfundene, navnlig i betragtning af den decentraliserede produktion. Sektoren bruger forholdsvis lidt energi og kan producere væsentligt mere vedvarende energi, end den har brug for. Derfor bør udrulningen af energideling og energifællesskaber fremmes og støttes yderligere. |
Ændringsforslag 14
Forslag til direktiv
Betragtning 12 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(12b) I lyset af omfanget af opsamling af vedvarende energi inden for landbrug bør medlemsstaterne sikre, at der oplæres et passende antal specialister i de særlige forhold, der gør sig gældende for varme- og kølesystemer baseret på vedvarende energi til landbrugsbygninger, herunder bygninger tilpasset anvendelse af landbrugsaffald på bedriften. |
Begrundelse
Den fuld udnyttelse af vedvarende energikilders potentiale på bedriftsniveau er en mulighed, man ikke bør gå glip af på grund af mangel på specialister, som er oplært i at installere anlæg på landbrugsbedrifter.
Ændringsforslag 15
Forslag til direktiv
Betragtning 14
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(14) Infrastrukturudviklingen af fjernvarme- og fjernkølenet bør intensiveres og styres i retning af en effektiv og fleksibel udnyttelse af en bredere vifte af vedvarende varme- og kuldekilder med henblik på at øge udbredelsen af vedvarende energi og uddybe integrationen af energisystemet. Det er derfor hensigtsmæssigt at ajourføre listen over vedvarende energikilder, som fjernvarme- og fjernkølingsnet i stigende grad bør imødekomme, og kræve integration af varmeenergilagring som en kilde til fleksibilitet, større energieffektivitet og mere omkostningseffektiv drift. |
(14) Infrastrukturudviklingen af fjernvarme- og fjernkølenet bør intensiveres og styres i retning af en effektiv og fleksibel udnyttelse af en bredere vifte af vedvarende varme- og kuldekilder med henblik på at øge udbredelsen af vedvarende energi og uddybe integrationen af energisystemet. Det er derfor hensigtsmæssigt at ajourføre listen over vedvarende energikilder, som fjernvarme- og fjernkølingsnet i stigende grad bør imødekomme, og kræve integration af varmeenergilagring som en kilde til fleksibilitet, større energieffektivitet og mere omkostningseffektiv drift. Der bør tilskyndes til udvikling af energiinitiativer i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi, hvor landbrugere og jordejere vil blive tilskyndet til at skabe fjernvarmesystemer, der anvender affald og biprodukter fra landbruget. |
Ændringsforslag 16
Forslag til direktiv
Betragtning 15
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(15) Eftersom der forventes mere end 30 mio. elektriske køretøjer i Unionen i 2030, er det nødvendigt at sikre, at de fuldt ud kan bidrage til systemintegration af elektricitet fra vedvarende energikilder og dermed gøre det muligt at nå op på en højere andel af elektricitet fra vedvarende energikilder på en omkostningsoptimal måde. Elektriske køretøjers potentiale til at absorbere elektricitet fra vedvarende energikilder på tidspunkter, hvor der er rigeligt af den, og føre den tilbage til et net, hvor der er knaphed, skal udnyttes fuldt ud. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre særlige foranstaltninger vedrørende elektriske køretøjer og oplysninger om vedvarende energi, og hvordan og hvornår den skal anvendes, som supplerer bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU16 og [den foreslåede forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020]. |
(15) Eftersom der forventes mere end 30 mio. elektriske køretøjer i Unionen i 2030, er det nødvendigt at sikre, hvor det er hensigtsmæssigt, at de fuldt ud kan bidrage til systemintegration af elektricitet fra vedvarende energikilder og dermed gøre det muligt at nå op på en højere andel af elektricitet fra vedvarende energikilder på en omkostningsoptimal måde. Elektriske køretøjers potentiale til at absorbere elektricitet fra vedvarende energikilder på tidspunkter, hvor der er rigeligt af den, og føre den tilbage til et net, hvor der er knaphed, skal udnyttes fuldt ud. Det er vigtigt at støtte nystartede virksomheder ved at indføre "intelligente net" og udvikle særlige instrumenter for at tilskynde landbrugere og landbrugskooperativer til at komme ind på markedet. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre særlige foranstaltninger vedrørende elektriske køretøjer, herunder landbrugskøretøjer, og oplysninger om vedvarende energi, og hvordan og hvornår den skal anvendes, som supplerer bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU16 og [den foreslåede forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020]. Samtidig vil der være behov for flere investeringer i og teknologisk udvikling af motorer til landbrugsmaskiner, der anvendes til forskellige formål, og som giver mulighed for en kombination af forskellige energikilder, samt foranstaltninger og programmer til at lette adgangen til sådanne maskiner og til fornyelse af landbrugskøretøjer med hensyn til energieffektivitet. Medlemsstaterne bør også revidere deres regler for klassificering af landbrugsmaskiner med henblik på at forbedre energieffektiviteten og tilpasse dem til den nuværende og tilgængelige teknologiske udvikling. |
__________________ |
__________________ |
16 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1). |
16 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1). |
Ændringsforslag 17
Forslag til direktiv
Betragtning 20
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(20) Ladestandere, hvor elektriske køretøjer typisk parkerer i længere perioder, f.eks. hvor personer parkerer på grund af bopæl eller beskæftigelse, er yderst relevante for energisystemets integration, og derfor skal der sikres intelligente opladningsfunktioner. I denne forbindelse er driften af ikkeoffentligt tilgængelig normal opladningsinfrastruktur særlig vigtig for integrationen af elektriske køretøjer i elektricitetssystemet, da den er placeret, hvor elektriske køretøjer parkerer gentagne gange i lange perioder, f.eks. i bygninger med begrænset adgang, medarbejderparkering eller parkeringsfaciliteter, der udlejes til fysiske eller juridiske personer. |
(20) Ladestandere på strategiske placeringer i både byer og i landdistrikter, hvor elektriske køretøjer typisk parkerer i længere perioder, f.eks. hvor personer parkerer på grund af bopæl eller beskæftigelse, eller for at få adgang til væsentlige tjenester af samfundsinteresse, for at komme til læge eller for at handle, er yderst relevante for energisystemets integration, og derfor skal der sikres intelligente opladningsfunktioner. Der bør tages specifikke initiativer til at øge antallet af ladestandere i landdistrikter og tyndt befolkede områder og for at sikre en passende fordeling i de mest fjerntliggende og bjergrige områder, således at den øgede brug af elektriske køretøjer i landbrugssektoren ikke hæmmes af manglen på infrastruktur. I denne forbindelse er driften af ikkeoffentligt tilgængelig normal opladningsinfrastruktur særlig vigtig for integrationen af elektriske køretøjer i elektricitetssystemet, da den er placeret, hvor elektriske køretøjer parkerer gentagne gange i lange perioder, f.eks. i bygninger med begrænset adgang, medarbejderparkering eller parkeringsfaciliteter, der udlejes til fysiske eller juridiske personer, og i landdistrikter på eksisterende landbrugsinfrastruktur, eller parkering på gården eller elektriske landbrugsmaskiner. |
Ændringsforslag 18
Forslag til direktiv
Betragtning 21 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(21a) Medlemsstaterne bør fremme de nødvendige territoriale planlægningsinstrumenter, der klassificerer landbrugsjorder og indkredser jordarealer af høj landbrugsværdi i henhold til deres jordbundsmæssige karakteristika. Medlemsstaterne bør i deres politikker for udvikling og fremme af vedvarende energi holde fast i formålet med disse jorde til landbrugs- og husdyrbrug. |
Ændringsforslag 19
Forslag til direktiv
Betragtning 22
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(22) Vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, kan anvendes til energiformål, men også til ikkeenergimæssige formål som råvare eller råmateriale i industrier som stål eller kemikalier. Anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, til begge formål udnytter deres fulde potentiale til at erstatte fossile brændstoffer, der anvendes som råmateriale, og til at reducere drivhusgasemissionerne i industrien og bør derfor indgå i et mål for anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. Nationale foranstaltninger til støtte for udbredelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i industrien, bør ikke føre til nettostigninger i forureningen som følge af en øget efterspørgsel efter elproduktion, som dækkes af de mest forurenende fossile brændstoffer såsom kul, diesel, brunkul, olie, tørv og olieskifer. |
(22) Vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, kan anvendes til energiformål, men også til ikkeenergimæssige formål som råvare eller råmateriale i industrier som stål eller kemikalier. Anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, til begge formål udnytter deres fulde potentiale til at erstatte fossile brændstoffer, der anvendes som råmateriale, og til at reducere drivhusgasemissionerne i industrien og bør derfor anerkendes som et vedvarende råmateriale, der kan bidrage til det overordnede mål for anvendelsen af vedvarende energi, samt som bæredygtige råmaterialer til industriproduktion. Det er imidlertid vigtigt, at medlemsstaternes adgang til vedvarende energi tages i betragtning ved fastsættelsen af et sådant mål. Desuden bør målet være teknologineutralt og gøre det muligt at vælge den bedste tilgængelige teknologiske vej afhængigt af konteksten. Nationale foranstaltninger til støtte for udbredelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i industrien, bør ikke føre til nettostigninger i forureningen som følge af en øget efterspørgsel efter elproduktion, som dækkes af de mest forurenende fossile brændstoffer såsom kul, diesel, brunkul, olie, tørv og olieskifer. |
Ændringsforslag 20
Forslag til direktiv
Betragtning 22 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(22a) Målet for industrien hvad angår vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse vil have en betydelig indvirkning på produktionen af ammoniak og de afledte kvælstofgødninger, som i øjeblikket udgør en tredjedel af brugen af brint i EU-industrien. Som følge heraf skal der tages hensyn til EU's fødevaresikkerhed. For at sikre sidstnævnte er der behov for at opretholde en geografisk mangfoldig gødningsindustri, som omfatter anlæg med ringere adgang til vedvarende energi. Desuden skal der i forbindelse med opfyldelsen af disse mål altid tages hensyn til eventuelle prisstigninger på produkter, der er udviklet med denne vedvarende energi, såsom gødning. Højere mål bør ikke føre til højere priser på gødning og dermed i sidste ende højere produktionsomkostninger for landbrugerne, i hvert fald ikke uden yderligere støtte. |
Ændringsforslag 21
Forslag til direktiv
Betragtning 22 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(22b) Eftersom de råprodukter til avancerede biobrændstoffer, som er opført i bilag IX, del A, også har en materiel anvendelse, bør der lægges særlig vægt på kaskadeprincippet og affaldshierarkiet på denne liste. |
Ændringsforslag 22
Forslag til direktiv
Betragtning 24 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(24a) Landbrugssektoren har potentiale til at producere yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder. Denne elektricitet fra vedvarende energikilder produceres på en decentraliseret måde, hvilket udgør en mulighed i energiomstillingen. Hvis denne elektricitet skal lægges på nettet, skal dette net have tilstrækkelig kapacitet. Nettene slutter dog ofte i landdistrikterne, og derfor har de ikke tilstrækkelig kapacitet til at rumme yderligere elektricitet. Der bør tilskyndes kraftigt til at forstærke nettene i landdistrikterne, så bedrifterne reelt kan give deres potentielle bidrag til energiomstillingen gennem en decentraliseret produktion af elektricitet. |
Ændringsforslag 23
Forslag til direktiv
Betragtning 24 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(24b) Mindre energiproduktionsanlæg på bedriftsniveau har et enormt potentiale til at øge bedriftens cirkularitet ved at omdanne bedriftens affald og reststrømme, bl.a. gødning, til varme og elektricitet. Alle hindringer bør således fjernes for at tilskynde landbrugerne til at investere i de teknologier, der fremmer et cirkulært landbrug, såsom små biogastanke. En af disse hindringer er udnyttelsen af restprodukter, f.eks. RENURE, såvel som ammoniumsulfat, der bør kunne kategoriseres og anvendes som gødning. |
Ændringsforslag 24
Forslag til direktiv
Betragtning 25 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(25a) I betragtning af, at et stort antal husholdninger, navnlig individuelle hjem eller små landbrugsbedrifter i landdistrikter, er meget afhængige af træbiomasse til opvarmning, bør der anvendes en mere holistisk tilgang til ændringen af opvarmningssystemer. Kommission bør gøre et sæt foranstaltninger, herunder finansiering, tilgængelige for medlemsstaterne til støtte af sårbare husholdninger og begrænsning af de sociale virkninger og udviklingsefterslæbet i Unionens landdistrikter. Desuden bidrager sådanne foranstaltninger til at sikre lige vilkår for landbrugere i landdistrikterne. |
Ændringsforslag 25
Forslag til direktiv
Betragtning 27
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(27) Overskudsvarme og -kulde udnyttes ikke i tilstrækkelig grad til trods for deres store tilgængelighed, hvilket fører til ressourcespild, lavere energieffektivitet i de nationale energisystemer og et højere energiforbrug end nødvendigt i Unionen. Krav om tættere koordinering mellem fjernvarme- og fjernkølingsoperatører, industrielle og tertiære sektorer og lokale myndigheder kan lette den dialog og det samarbejde, der er nødvendigt for at udnytte potentialet ved omkostningseffektiv overskudsvarme og -kulde via fjernvarme- og fjernkølingssystemer. |
(27) Overskudsvarme og -kulde udnyttes ikke i tilstrækkelig grad til trods for deres store tilgængelighed, hvilket fører til ressourcespild, lavere energieffektivitet i de nationale energisystemer og et højere energiforbrug end nødvendigt i Unionen. Krav om tættere koordinering mellem fjernvarme- og fjernkølingsoperatører, industrielle og tertiære sektorer og lokale myndigheder, herunder i landdistrikter, kan lette den dialog og det samarbejde, der er nødvendigt for at udnytte potentialet ved omkostningseffektiv overskudsvarme og -kulde via fjernvarme- og fjernkølingssystemer. |
Ændringsforslag 26
Forslag til direktiv
Betragtning 29 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(29a) Endvidere er biobrændstoffer fra landbrugsråvarer et omkostningseffektivt redskab til reduktion af emissioner i eksisterende og fremtidig let og tung transport på grund af deres nuværende anvendelsesområde og befordringsmidlernes levetid, så disse brændstoffers anvendelse bør ikke begrænses alene til transportsektorer, der ikke kan elektrificeres. I sin delegerede forordning (EU) 2019/8071a bekræftede Kommissionen, at europæiske biobrændstoffer af landbrugsråvarer ikke er drivkræfter for skovrydning. Det er kun nødvendigt at udfase biobrændstoffer fra råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Den eksisterende grænse bør derfor revideres på en måde, der giver den enkelte medlemsstat den nødvendige fleksibilitet med hensyn til de øgede reduktionsmål og anvendelsen af vedvarende energikilder, hvilket vil give medlemsstaterne mulighed for at udøve deres ret til at anvende deres egne energikilder som fastsat i traktaten. Hver enkelt medlemsstat bør kunne fastlægge sin egen andel af biobrændstoffer fra landbrugsråvarer under forudsætning af, at andelen på EU-plan ikke overstiger 7 % af det samlede energiforbrug i transportsektoren.
|
|
__________________ |
|
1a Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807 af 13. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (EUT L 133 af 21.5.2019, s. 1). |
Ændringsforslag 27
Forslag til direktiv
Betragtning 31
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(31) Unionens politik for vedvarende energi har til formål at bidrage til at nå Den Europæiske Unions mål for modvirkning af klimaændringer med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner. I bestræbelserne på at nå dette mål er det vigtigt også at bidrage til bredere miljømål, navnlig forebyggelse af tab af biodiversitet, som påvirkes negativt af de indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af visse biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Bidrag til disse klima- og miljømål er et dybt og mangeårigt anliggende for unionsborgerne og EU-lovgiveren. Som følge heraf bør ændringerne i den måde, transportmålet beregnes på, ikke påvirke de grænser, der er fastsat for, hvordan der kan tages hensyn til både visse brændstoffer fremstillet af fødevare- og foderafgrøder på den ene side og brændstoffer med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen på den anden side. For ikke at skabe et incitament til at anvende biobrændstoffer og biogas produceret af fødevare- og foderafgrøder til transport bør medlemsstaterne desuden fortsat kunne vælge, om de vil medregne dem i transportmålet. Hvis de ikke medregner dem, kan de reducere målet for reduktion af drivhusgasintensiteten tilsvarende, forudsat at biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder sparer 50 % drivhusgasemissioner, hvilket svarer til de typiske værdier, der er fastsat i et bilag til dette direktiv, for drivhusgasemissionsbesparelser på de mest relevante produktionsveje for biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder samt tærsklen for minimumsbesparelser, der gælder for de fleste anlæg, der producerer sådanne biobrændstoffer. |
(31) Unionens politik for vedvarende energi har til formål at bidrage til at nå Den Europæiske Unions mål for modvirkning af klimaændringer med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner. I bestræbelserne på at nå dette mål er det vigtigt også at bidrage til bredere miljømål, navnlig forebyggelse af tab af biodiversitet, som påvirkes negativt af de indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Bidrag til disse klima- og miljømål er et dybt og mangeårigt anliggende for unionsborgerne og EU-lovgiveren. Bæredygtige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der samproducerer værdifulde proteiner til fødevarer og foder og som ikke medfører skovrydning, bør – inden for rimelige grænser og uden uønskede negative virkninger på tilgængeligheden af fødevare- og foderressourcer – være et nøgleelement i dekarboniseringen af transportsektoren. |
Ændringsforslag 28
Forslag til direktiv
Betragtning 31 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(31a) Unionens politik for vedvarende energi har til formål at bidrage til at nå Den Europæiske Unions mål for modvirkning af klimaændringer med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner. I bestræbelserne på at nå dette mål er det vigtigt også at bidrage til bredere miljømål, navnlig forebyggelse af tab af biodiversitet, som påvirkes negativt af de indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af visse biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Samtidig er det afgørende at arbejde for at opfylde målet om at sikre tilstrækkelige og prisoverkommelige fødevarer af høj kvalitet til alle EU's borgere i forbindelse med bestræbelserne på at opnå Unionens mål om at reducere drivhusgasemissioner. Bidrag til disse klima- og miljømål er et dybt og mangeårigt anliggende for unionsborgerne og EU-lovgiveren. Som følge heraf bør ændringerne i den måde, transportmålet beregnes på, ikke påvirke de grænser, der er fastsat for, hvordan der kan tages hensyn til både visse brændstoffer fremstillet af fødevare- og foderafgrøder på den ene side og brændstoffer med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen på den anden side. For ikke at skabe et incitament til at anvende biobrændstoffer og biogas produceret af fødevare- og foderafgrøder til transport bør medlemsstaterne desuden fortsat kunne vælge, om de vil medregne dem i transportmålet. Hvis de ikke medregner dem, kan de reducere målet for reduktion af drivhusgasintensiteten tilsvarende, forudsat at biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder sparer 50 % drivhusgasemissioner, hvilket svarer til de typiske værdier, der er fastsat i et bilag til dette direktiv, for drivhusgasemissionsbesparelser på de mest relevante produktionsveje for biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder samt tærsklen for minimumsbesparelser, der gælder for de fleste anlæg, der producerer sådanne biobrændstoffer. |
Ændringsforslag 29
Forslag til direktiv
Betragtning 32
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(32) Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, er det unødvendigt at anvende multiplikatorer til at fremme visse vedvarende energikilder. Det skyldes, at forskellige vedvarende energikilder sparer forskellige mængder drivhusgasemissioner og derfor bidrager forskelligt til et mål. Elektricitet fra vedvarende energikilder bør anses for at have nulemissioner, hvilket betyder, at den sparer 100 % i forhold til elektricitet fra fossile brændstoffer. Dette vil skabe et incitament til at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder, da vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel sandsynligvis ikke vil opnå så store besparelser. Elektrificering baseret på vedvarende energikilder vil derfor blive den mest effektive måde at dekarbonisere vejtransport på. For at fremme anvendelsen af avancerede biobrændstoffer og biogas og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, inden for luftfart og søfart, som er vanskelige at elektrificere, er det desuden hensigtsmæssigt at bevare multiplikatoren for brændstoffer, der anvendes i disse transportformer, når de medregnes i de specifikke mål, der er fastsat for disse brændstoffer. |
(32) Hvis transportmålet udtrykkes som et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, er det unødvendigt at anvende multiplikatorer til at fremme visse vedvarende energikilder. Det skyldes, at forskellige vedvarende energikilder sparer forskellige mængder drivhusgasemissioner og derfor bidrager forskelligt til et mål. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan have lavere emissioner i forhold til elektricitet fra fossile brændstoffer, hvis principperne for den cirkulære økonomi følges. Dette vil skabe et incitament til at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder, da vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel sandsynligvis ikke vil opnå så store besparelser. Elektrificering baseret på vedvarende energikilder vil derfor blive den mest effektive måde at dekarbonisere vejtransport på. For at fremme anvendelsen af avancerede biobrændstoffer og biogas og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, inden for luftfart og søfart, som er vanskelige at elektrificere, er det desuden hensigtsmæssigt at bevare multiplikatoren for brændstoffer, der anvendes i disse transportformer, når de medregnes i de specifikke mål, der er fastsat for disse brændstoffer. |
Ændringsforslag 30
Forslag til direktiv
Betragtning 35
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(35) For at sikre større miljømæssig effektivitet af Unionens bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for faste biomassebrændsler i anlæg, der producerer opvarmning, elektricitet og køling, bør minimumstærsklen for sådanne kriteriers anvendelse sænkes fra de nuværende 20 MW til 5 MW. |
(35) For at sikre større miljømæssig effektivitet af Unionens bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for faste biomassebrændsler i anlæg, der producerer opvarmning, elektricitet og køling, bør minimumstærsklen for sådanne kriteriers anvendelse sænkes fra de nuværende 20 MW til 10 MW. |
Ændringsforslag 31
Forslag til direktiv
Betragtning 36
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(36) Direktiv (EU) 2018/2001 styrkede rammerne for bæredygtighed inden for bioenergi og drivhusgasbesparelser ved at fastsætte kriterier for alle slutbrugersektorer. Det fastsætter specifikke regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse, der kræver bæredygtighed i fældningen og regnskabsføring af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen. For at opnå en bedre beskyttelse af særligt biologisk mangfoldige og kulstofrige levesteder, såsom primærskove, skove med høj biodiversitet, græsarealer og tørveområder, bør der indføres undtagelser og begrænsninger med hensyn til at tilvejebringe skovbiomasse fra disse områder i overensstemmelse med tilgangen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler fremstillet af biomasse fra landbruget. Desuden bør kriterierne for drivhusgasemissionsbesparelser også gælde for eksisterende biomassebaserede anlæg for at sikre, at produktionen af bioenergi i alle sådanne anlæg fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne i forhold til energi fra fossile brændstoffer. |
(36) Direktiv (EU) 2018/2001 styrkede rammerne for bæredygtighed inden for bioenergi og drivhusgasbesparelser ved at fastsætte kriterier for alle slutbrugersektorer. Det fastsætter specifikke regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse, der kræver bæredygtighed i fældningen og regnskabsføring af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen. For at opnå en bedre beskyttelse af særligt biologisk mangfoldige og kulstofrige levesteder, såsom primærskove, skove med høj biodiversitet, græsarealer og tørveområder, bør der i de medlemsstater, hvor man endnu ikke har indført en sådan foranstaltning indføres undtagelser og begrænsninger med hensyn til at tilvejebringe skovbiomasse fra disse områder, og de bør gennemføres med specifikke foranstaltninger i alle medlemsstater i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001, i overensstemmelse med tilgangen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler fremstillet af biomasse fra landbruget. Desuden bør kriterierne for drivhusgasemissionsbesparelser også gælde for eksisterende biomassebaserede anlæg for at sikre, at produktionen af bioenergi i alle sådanne anlæg fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne i forhold til energi fra fossile brændstoffer. Politikker til fremme af energi fra vedvarende energikilder, navnlig biomasse fra skove og landbrug, bør følge principperne for den cirkulære økonomi og spille en fuld rolle i opbygningen af en bæredygtig bioøkonomi, der maksimerer ressourceeffektiviteten, som bevarer værdien af biobaserede materialer, produkter og råstoffer i økonomien så længe som muligt ved at prioritere produktionen af produkter med lang levetid og forbeholde anvendelse til energiformål til at ske i slutningen af disse ressourcers livscyklus. |
Ændringsforslag 32
Forslag til direktiv
Betragtning 37
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(37) For at mindske den administrative byrde for producenter af vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel og for medlemsstater, hvor frivillige eller nationale ordninger er blevet anerkendt af Kommissionen gennem en gennemførelsesretsakt som dokumentation for eller levering af nøjagtige data vedrørende overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier samt andre krav, der er fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne acceptere resultaterne af den certificering, der udstedes af sådanne ordninger inden for rammerne af Kommissionens anerkendelse. For at mindske byrden for små anlæg bør medlemsstaterne indføre en forenklet kontrolmekanisme for anlæg på mellem 5 og 10 MW. |
(37) For at mindske den administrative byrde for producenter af vedvarende brændstoffer og genanvendt kulstofbrændsel og for medlemsstater, hvor frivillige eller nationale ordninger er blevet anerkendt af Kommissionen gennem en gennemførelsesretsakt som dokumentation for eller levering af nøjagtige data vedrørende overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier samt andre krav, der er fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne acceptere resultaterne af den certificering, der udstedes af sådanne ordninger inden for rammerne af Kommissionens anerkendelse. For at undgå en uforholdsmæssig stor byrde for små og mellemstore anlæg eller for landbrugere og lokale virksomheder, der bidrager til udvikling af landdistrikter og skovbrug, og som er beskæftiget med udnyttelse af restkoncentrationer i landbruget, bør medlemsstaterne indføre en forenklet kontrolmekanisme for anlæg på mellem 10 og 15 MW. |
Ændringsforslag 33
Forslag til direktiv
Betragtning 38 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(38a) Der skal fastlægges egnede bestemmelser for bekæmpelse af svig, navnlig i forbindelse med brugt madlavningsolie i betragtning af den udbredte praksis med iblanding af palmeolie. Da opdagelse og forebyggelse af svig er afgørende for at forhindre urimelig konkurrence og galopperende skovrydning i tredjelande, bør der derfor gennemføres fuld og certificeret sporbarhed. |
Ændringsforslag 34
Forslag til direktiv
Betragtning 46 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(46a) Der bør ved denne forordnings gennemførelse tages hensyn til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som indeholder en anerkendelse af den særlige sårbarhed, der kendetegner regionerne i den yderste periferi på grund af deres fjerne beliggenhed fra regionerne på fastlandet, afsondrethed, ringe størrelse, vanskelige topografi og klima og økonomiske afhængighed af få produkter, hvilket er en kombination, der virker stærkt begrænsende på områdernes udvikling og genererer betydelige ekstraomkostninger for mange områders vedkommende, navnlig til transport. De bestræbelser der gøres, og de mål der fastsættes på EU-plan for reduktion af drivhusgasser, bør tilpasses denne vanskelige situation, så man afvejer målsætningerne for miljøet med de høje sociale omkostninger for disse regioner. |
Ændringsforslag 35
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 36
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(36) "vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse": flydende og gasformige brændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse |
(36) "vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse": flydende og gasformige brændstoffer, hvis energiindhold stammer fra vedvarende energikilder |
Begrundelse
Eftersom direktivet om vedvarende energi ikke skelner mellem elektricitet fra vedvarende energikilder, når blot elektricitet fra biomasse eller biogas genereres i overensstemmelse med bæredygtighedskravet, bør dens anvendelse til produktion af RFNBO ikke begrænses.
Ændringsforslag 36
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 42
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
aa) Nr. 42 affattes således: |
(42) "celluloseholdigt nonfood-materiale": råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale, herunder restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder, såsom halm, majsstammer, avner og skaller, energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold, såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør, dækafgrøder før og efter hovedafgrøder, afgrøder fra græsmarker, industrielle restprodukter, herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein, og materiale fra bioaffald, hvor afgrøder fra græsmarker og dækafgrøder skal forstås som midlertidige græsarealer, der tilsås i en kortere periode, og som består af en blanding af græs og bælgplanter med lavt stivelsesindhold med henblik på foder til husdyr og forbedring af jordfrugtbarheden for at opnå større udbytte af hovedmarkafgrøder |
(42) "celluloseholdigt nonfood-materiale": råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale, herunder restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder, såsom halm, majsstammer, avner og skaller, energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold, såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, silphium, kæmperør, dækafgrøder før og efter hovedafgrøder, afgrøder fra græsmarker industrielle restprodukter, herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein, vilde blomsterplanter og materiale fra bioaffald, hvor vilde blomsterplanter forstås som flerårige polykulturer, der består af mindst 15 vilde blomsterrige plantearter af årlig, halvårlig og flerårig karakter |
Begrundelse
Den nuværende definition af celluloseholdigt nonfood-materiale er for snæver, da den kun passer på de klimatiske forhold i det kontinentale Europa og de europæiske middelhavslande. Anvendelsen af dækafgrøder øger jordens sundhed, frugtbarhed og kulstofbinding. Definitionen bør udvides for at øge fleksibiliteten og tilskynde til beplantning med dækafgrøder, herunder blomstrende dækafgrøder, som gavner bestøvere.
Ændringsforslag 37
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at energi fra biomasse produceres på en måde, der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for råmaterialer til biomasse og skadelige indvirkninger på biodiversiteten. Med henblik herpå skal de tage hensyn til affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF og det kaskadeprincip, der er omhandlet i tredje afsnit. |
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at energi fra biomasse produceres på en måde, der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for råmaterialer til biomasse og skadelige indvirkninger på biodiversiteten. Med henblik herpå skal de tage hensyn til affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF. |
Begrundelse
Der bør ikke indføres lovgivning om kaskadeprincippet, da dette kan hæmme vigtig innovation med henblik på optimal udnyttelse af træ.
Ændringsforslag 38
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a – nr. i
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
i) anvendelse af savkævler, finérkævler, stubbe og rødder til at producere energi |
udgår |
Ændringsforslag 39
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 2 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) Fra den 31. december 2026, og uden at det berører forpligtelserne i første afsnit, yder medlemsstaterne ikke støtte til produktion af elektricitet fra skovbiomasse i rent elproducerende anlæg, medmindre den pågældende elektricitet opfylder mindst en af følgende betingelser: |
b) Fra den 31. december 2026, og uden at det berører forpligtelserne i første afsnit, kan medlemsstaterne yde støtte til produktion af elektricitet fra skovbiomasse på betingelse af, at følgende tre krav opfyldes: |
|
i) kraftvarmeproduktion er en forudsætning, og denne leverer en energiforbedring på mindst 50 % af den termiske energi, der genereres i processen |
|
ii) den biomasse, der anvendes i anlæggene, kommer i prioriteret rækkefølge fra skovlandbrugsbeplantninger med integreret landbrugsproduktion, flerårig hurtigtvoksende stævningsskov på arealer, der på et tidligere tidspunkt er blevet forladt, eller fra skovaffald fra bæredygtig skovforvaltning på en territoriel skala |
|
iii) anlæggene har et elforbrug på ikke over 10 MWe og udstyres med egnede filtersystemer til opsamling af fint støv |
|
ba) betingelserne som omhandlet i litra b) ovenfor kan frafaldes, hvis mindst én af følgende betingelser opfyldes: |
i) den fremstilles i en region, der er identificeret i en territorial plan for retfærdig omstilling, der er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/... om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling på grund af dens afhængighed af faste fossile brændstoffer, og opfylder de relevante krav i artikel 29, stk. 11 |
i) elektriciteten fremstilles i en region, der er udpeget i en territorial plan for retfærdig omstilling, der er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/... om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling på grund af dens afhængighed af faste fossile brændstoffer, og opfylder de relevante krav i artikel 29, stk. 11 |
ii) den fremstilles ved anvendelse af CO2-opsamling og -lagring fra biomasse og opfylder kravene i artikel 29, stk. 11, andet afsnit. |
ii) elektriciteten fremstilles ved anvendelse af CO2-opsamling og -lagring fra biomasse og opfylder kravene i artikel 29, stk. 11, andet afsnit. |
|
iia) elektriciteten fremstilles i et område, hvor der ikke er nogen kommerciel efterspørgsel på varme |
|
iib) den fremstilles på et anlæg, der er en del af en støtteordning, som er udformet til at fjerne risikoen for forsyningssikkerhed eller sikre nettets stabilitet og opfylde de relevante krav i artikel 29, stk. 11 |
Ændringsforslag 40
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Senest et år efter [dette ændringsdirektivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 om anvendelsen af kaskadeprincippet for biomasse, navnlig om, hvordan anvendelsen af rundtømmer af høj kvalitet til energiproduktion kan minimeres, med fokus på støtteordninger og under behørig hensyntagen til særlige nationale forhold. |
udgår |
Begrundelse
Der bør ikke indføres lovgivning om kaskadeanvendelse, da den i værste fald kan hæmme innovation og optimal udnyttelse af træ.
Ændringsforslag 41
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3 – afsnit 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Senest i 2026 forelægger Kommissionen en rapport om indvirkningen af medlemsstaternes støtteordninger for biomasse, herunder på biodiversiteten og eventuelle markedsforvridninger, og vil vurdere muligheden for yderligere begrænsninger med hensyn til støtteordninger for skovbiomasse." |
Senest i 2026 forelægger Kommissionen en rapport om indvirkningen af medlemsstaternes støtteordninger for biomasse, herunder på biodiversiteten og eventuelle markedsforvridninger." |
Begrundelse
Revurderinger af forordningen øger usikkerheden i energisektoren og øger investeringsrisiciene, samtidig med at fremgangen inden for den vedvarende energi bremses.
Ændringsforslag 42
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 3a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ba) Som stk. 3a indsættes følgende: |
|
3a) Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale politikker, herunder de forpligtelser, som følger af artikel 25-28 i dette direktiv, og deres støtteordninger udformes under behørig hensyntagen til principperne for den cirkulære økonomi og i overensstemmelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi. |
Ændringsforslag 43
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 3 – stk. 4a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4a. Medlemsstaterne fastlægger en ramme, der kan omfatte støtteordninger og fremmer udbredelsen af VE-elkøbsaftaler, der gør det muligt at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder på et niveau, der er i overensstemmelse med medlemsstatens nationale bidrag, jf. stk. 2, og i et tempo, der er i overensstemmelse med de vejledende forløbskurver, der er omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999. Denne ramme skal navnlig tage hånd om de resterende hindringer, herunder hindringer i forbindelse med tilladelsesprocedurer, for en høj grad af forsyning af elektricitet fra vedvarende energikilder. Ved udformningen af denne ramme tager medlemsstaterne hensyn til den yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder, der er nødvendig for at opfylde efterspørgslen i transport-, industri-, bygge-, varme- og kølesektoren og til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse." |
4a. Medlemsstaterne fastlægger en ramme, der kan omfatte støtteordninger og fremmer udbredelsen af VE-elkøbsaftaler, der gør det muligt at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder på et niveau, der er i overensstemmelse med medlemsstatens nationale bidrag, jf. stk. 2, og i et tempo, der er i overensstemmelse med de vejledende forløbskurver, der er omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999. Denne ramme skal navnlig tage hånd om de resterende hindringer, herunder hindringer i forbindelse med tilladelsesprocedurer, f.eks. for vindmøller af mellemstørrelse på bedriftsniveau, for en høj grad af forsyning af elektricitet fra vedvarende energikilder. Ved udformningen af denne ramme tager medlemsstaterne hensyn til den yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder, der er nødvendig for at opfylde efterspørgslen i transport-, industri-, bygge-, varme- og kølesektoren og til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse." |
Ændringsforslag 44
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 1
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
2a) Artikel 4, stk. 4, affattes således: |
4. Medlemsstaterne sikrer, at støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder ydes på en åben, gennemsigtig, konkurrencepræget, ikkediskriminerende og omkostningseffektiv måde. |
4. Medlemsstaterne sikrer, at støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder ydes på en åben, gennemsigtig, konkurrencepræget, ikkediskriminerende og omkostningseffektiv måde og endvidere sikrer behørig støtte til landområder og afsidesliggende områder. |
Ændringsforslag 45
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 b (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 4 – stk. 4 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2b) I artikel 4 indsættes følgende stykke: |
|
4a. Medlemsstaterne sikrer, at der ikke ydes støtte til solpaneler på agerjord, der i øjeblikket udnyttes til planteavl, undtagen når landbrugsproduktionen på denne jord kan opretholdes fuldt ud. |
Begrundelse
Solpaneler på taget er at foretrække frem for på jord, der i øjeblikket udnyttes som agerjord.
Ændringsforslag 46
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 a – stk. 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2a. I nye landbrugsbygninger eller renovering af eksisterende landbrugsbygninger skal medlemsstaterne navnlig tilskynde til anvendelse af ovennævnte vedvarende energi og renere brændstofmuligheder eller større energieffektivitet med henblik på at øge andelen af vedvarende energi i energiforbruget i landdistrikter og landbrugssamfund, og Kommissionen skal indkredse finansieringskilder, der sætter medlemsstaterne i stand til at gøre dette, for at støtte en afbalanceret udvikling af landdistrikter og landbrugsområder. |
Ændringsforslag 47
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 a – stk. 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. For at nå op på den vejledende andel af vedvarende energi, der er fastsat i stk. 1, fremmer medlemsstaterne anvendelsen af systemer og udstyr til vedvarende opvarmning og køling. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne alle passende foranstaltninger, værktøjer og incitamenter, herunder bl.a. energimærker, der er udviklet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/136926, energiattester i henhold til direktiv 2010/31/EU eller andre relevante certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt plan eller EU-plan, og sikrer, at der er tilstrækkelig information og rådgivning om vedvarende, yderst energieffektive alternativer samt eventuelle finansielle instrumenter og incitamenter til rådighed i tilfælde af udskiftning, med henblik på at fremme en øget udskiftningsrate for gamle varmesystemer og øget omstilling til løsninger baseret på vedvarende energi." |
4. For at nå op på den vejledende andel af vedvarende energi, der er fastsat i stk. 1, fremmer medlemsstaterne anvendelsen af systemer og udstyr til vedvarende opvarmning og køling. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne alle passende foranstaltninger, værktøjer og incitamenter, herunder bl.a. energimærker, der er udviklet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/136926, energiattester i henhold til direktiv 2010/31/EU eller andre relevante certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt plan eller EU-plan, og sikrer, at der er tilstrækkelig information og rådgivning om vedvarende, yderst energieffektive alternativer samt eventuelle finansielle instrumenter og incitamenter til rådighed i tilfælde af udskiftning, med henblik på at fremme en øget udskiftningsrate for gamle varmesystemer og øget omstilling til løsninger baseret på vedvarende energi. Medlemsstaterne tilvejebringer målrettede supplerende støtteforanstaltninger og information til dem, der er i risiko for energifattigdom, navnlig i landdistrikter, for at gøre det muligt for dem at deltage i energiomstillingen." |
__________________ |
__________________ |
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1). |
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1). |
Ændringsforslag 48
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 15 a – stk. 4 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4a. For at øge anvendelsen af vedvarende energi i landbrugssektoren bør støtten til energiproduktion i mindre målestok på bedrifterne øges; investeringer i anlæg, der kan producere varme og elektricitet fra vedvarende energikilder fra reststrømme og animalsk affald, bør fremmes, samtidig med at kaskadevejledningen og affaldshierarkiet i direktiv 2008/98 respekteres, således at flere bedrifter kan blive praktisk involveret i den cirkulære økonomi. |
Ændringsforslag 49
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 18 – stk. 1
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
6a) Artikel 18, stk. 1, affattes således: |
1. Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om støtteforanstaltninger stilles til rådighed for alle relevante aktører, såsom forbrugere, herunder udsatte lavindkomstforbrugere, VE-egenforbrugere, VE-fællesskaber, entreprenører, installatører, arkitekter, leverandører af udstyr og systemer til opvarmning, køling og elektricitet, og leverandører af køretøjer, der er forenelige med brugen af vedvarende energi og af intelligente transportsystemer. |
1. Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om støtteforanstaltninger stilles til rådighed for alle relevante aktører, såsom forbrugere, herunder udsatte lavindkomstforbrugere, herunder fra landdistrikter og fjerntliggende områder, VE-egenforbrugere, VE-fællesskaber, entreprenører, installatører, arkitekter, leverandører af udstyr og systemer til opvarmning, køling og elektricitet, og leverandører af køretøjer, der er forenelige med brugen af vedvarende energi og af intelligente transportsystemer. |
Ændringsforslag 50
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 18 – stk. 4 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
a) I artikel 18 indsættes følgende stykke: |
|
4a. Medlemsstaterne skal navnlig sikre, at landdistrikter og fjerntliggende områder har adgang til tilstrækkeligt mange montører, der er oplært i de særlige installationsforhold i forbindelse med vedvarende energi og varme- og køleteknologier, som kan placeres i eller på landbrugsbygninger og derved har potentiale til at yde et vigtigt bidrag til at ændre energimikset i fjerntliggende områder og landdistrikter i retning mod vedvarende energikilder. |
Begrundelse
Landbrugsbygninger varierer i omfang, og mange har et stort tagareal, der er velegnet til solcellepaneler. Processer på bedriftsniveau kan frembringe varme eller køling, der med den rette teknologi kan anvendes til at reducere anvendelse af energi fra nettet. Der er brug for tilstrækkeligt oplærte specialister for at sikre, at dette potentiale kan realiseres.
Ændringsforslag 51
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 20 – stk. 3 a og 3 b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
9a) I artikel 20 tilføjes følgende stykker: |
|
3a. Medlemsstaterne skal styrke elnettet i landdistrikterne, således at kapaciteten til enhver tid gør det muligt at levere energi produceret af landbrugsoperatører til nettet, og tilskynde bedrifterne til at opfylde deres potentielle bidrag til energiomstillingen gennem decentraliseret elproduktion. |
|
3b. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale lovrammer giver mulighed for direkte energileverancer mellem landbrugsleverandører og slutbrugere i en region." |
Ændringsforslag 52
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 21 – stk. 2 – litra a – indledning
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
10a) Artikel 21, stk. 2, litra a), indledningen, affattes således: |
a) at producere vedvarende energi, herunder til eget forbrug, at lagre og at sælge deres overskydende produktion af vedvarende elektricitet, herunder via VE-elkøbsaftaler, elleverandører og peer-to-peer-handelsordninger, uden at være underlagt: |
a) at producere vedvarende energi, herunder til eget forbrug, at lagre og at sælge hele deres overskydende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder til markedspris, herunder via VE-elkøbsaftaler, elleverandører og peer-to-peer-handelsordninger, uden at være underlagt: |
Begrundelse
Fair prissætning og muligheden for at sælge al overskydende energi er særlig vigtig for mennesker, der bor i afsidesliggende regioner og landdistrikter.
Ændringsforslag 53
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne sikrer, at bidraget fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål, senest i 2030 udgør 50 % af den brint, der anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål i industrien. Følgende regler gælder for beregningen af denne procentsats: |
Medlemsstaterne sikrer, at bidraget fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål, senest i 2030 udgør 20 % af den brint, der anvendes til endelige energiformål og ikkeenergimæssige formål i industrien. |
|
Dette mål fastsættes på EU-plan. Ved fastsættelsen af medlemsstaternes bidrag til målet bør der tages hensyn til og tages højde for adgangen til vedvarende energi i de pågældende medlemsstater. |
|
Der bør træffes støtteforanstaltninger for at sikre, at industrien i medlemsstater med lavere adgang til vedvarende energi ikke stilles ringere i konkurrencen via dette mål. Der bør også træffes foranstaltninger for at sikre fødevaresikkerheden og en geografisk alsidig industri. |
|
Dette vil omfatte sikring af, at downstream-produkter, der er knyttet til dette mål, fortsat er økonomisk overkommelige for downstream-brugere såsom landbrugere. Dette omfatter støtte, herunder driftsstøtte, til landbrugere samt støtte til energiintensive virksomheder. |
|
Følgende regler gælder for beregningen af denne procentsats: |
Ændringsforslag 54
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 22 – stk. 1 a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1a. Medlemsstaterne foretager en vurdering af deres potentiale for energi fra vedvarende energikilder og af anvendelsen af overskudsvarme og -kulde i varme- og kølesektoren, herunder, hvor det er relevant, en analyse af områder, der egner sig til deres anvendelse med lav miljørisiko, og af muligheden for mindre projekter for husholdninger. Vurderingen skal indeholde milepæle og foranstaltninger med henblik på at øge vedvarende energikilder inden for opvarmning og køling og, hvor det er relevant, anvendelsen af overskudsvarme og -kulde gennem fjernvarme og fjernkøling med henblik på at fastlægge en langsigtet national strategi for dekarbonisering af opvarmning og køling. Vurderingen skal være en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er omhandlet i artikel 3 og 14 i forordning (EU) 2018/1999, og ledsage den omfattende vurdering af opvarmning og køling, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU." |
1a. Medlemsstaterne foretager en vurdering af deres potentiale for energi fra vedvarende energikilder og af anvendelsen af overskudsvarme og -kulde i varme- og kølesektoren, herunder, hvor det er relevant, en analyse af områder, der egner sig til deres anvendelse med lav miljørisiko, af muligheden for mindre projekter for husholdninger og af potentialet for projekter, der er rettet mod lavindkomsthusholdninger og personer, som risikerer energifattigdom. Vurderingen skal indeholde milepæle og foranstaltninger med henblik på at øge vedvarende energikilder inden for opvarmning og køling og, hvor det er relevant, anvendelsen af overskudsvarme og -kulde gennem fjernvarme og fjernkøling med henblik på at fastlægge en langsigtet national strategi for dekarbonisering af opvarmning og køling. Vurderingen skal være en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er omhandlet i artikel 3 og 14 i forordning (EU) 2018/1999, og ledsage den omfattende vurdering af opvarmning og køling, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU." |
Ændringsforslag 55
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 1 – litra d
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) kapacitetsopbygning for nationale og lokale myndigheder til at planlægge og gennemføre projekter og infrastrukturer for vedvarende energi |
d) kapacitetsopbygning for nationale og lokale myndigheder til at planlægge og gennemføre projekter og infrastrukturer for vedvarende energi og navnlig projekter, der har potentiale til at tackle energifattigdom og øge lavindkomsthusholdningers deltagelse i energiomstillingen |
Ændringsforslag 56
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Når medlemsstaterne vedtager og gennemfører disse foranstaltninger, sikrer de, at foranstaltningerne er tilgængelige for alle forbrugere, navnlig personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, som ellers ikke ville have tilstrækkelige rede midler til at nyde godt af dem." |
Når medlemsstaterne vedtager og gennemfører disse foranstaltninger, sikrer de, at foranstaltningerne er tilgængelige for alle forbrugere med specifikke, målrettede bestemmelser, støttemuligheder og programmer, der kan gøre disse foranstaltninger tilgængelige for personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, navnlig i landdistrikter, som ellers ikke ville kunne udnytte sådanne foranstaltninger pga. manglende tilstrækkelige rede midler og ikke-finansielle barrierer." |
Ændringsforslag 57
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 1 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) mængden af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren, fører til en reduktion af drivhusgasintensiteten på mindst 13 % senest i 2030 sammenlignet med det referencescenarie, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med en vejledende forløbskurve fastsat af medlemsstaten |
a) mængden af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren, fører til en reduktion af drivhusgasintensiteten på mindst 16 % senest i 2030 sammenlignet med det referencescenarie, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med en vejledende forløbskurve fastsat af medlemsstaten |
|
Medlemsstaterne kræver, at leverandørerne med henblik på denne reduktion opfylder følgende mellemliggende mål: |
|
· 6 % senest den 31. december 2021 |
|
· 9 % senest den 31. december 2024 |
|
· 10 % senest den 31. december 2025 |
|
· 11 % senest december 2026 |
|
· 12 % senest december 2027 |
|
· 13,5 % senest december 2028 |
|
· 15 % senest december 2029 |
|
· 16 % senest december 2030. |
Begrundelse
Det aktuelle RED II-mål for vedvarende energi i transportsektoren var ikke tilstrækkeligt til at opnå dekarboniseringsmålene, der er fastsat i den europæiske grønne pagt og klimaloven for 2030. I RED findes en forpligtelse til at mindske transportbrændstoffers kulstofintensitet, og det er et fornuftigt skridt fremad. Men den foreslåede forpligtelse for leverandører om at mindske brændstoffers drivhusgasintensitet med mindst 13 % senest i 2030 er stadig lav og bør øges til 16 %. For at sikre medlemsstaternes løbende dekarboniseringsbestræbelser bør en sådan forpligtelse gradvist øges og begynde med 6 % i 2021 og nå 16 % senest i 2030.
Ændringsforslag 58
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 1 – litra b – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) andelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, i den energi, der leveres til transportsektoren, er mindst 0,2 % i 2022, 0,5 % i 2025 og 2,2 % i 2030, og andelen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er mindst 2,6 % i 2030. |
b) andelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, i den energi, der leveres til transportsektoren, er mindst 0,2 % i 2022, 1,0 % i 2025 og 2,6 % i 2030, og andelen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er mindst 2,6 % i 2030. Medlemsstaterne kan undtage eller skelne mellem forskellige brændstofleverandører og forskellige energibærere ved fastsættelsen af forpligtelse for brændstofleverandører og derved sikre, at de varierende grader af modenhed og omkostningerne ved forskellige teknologier tages i betragtning. |
Ændringsforslag 59
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 25 – stk. 1 – litra b – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Ved fastsættelse af forpligtelsen for brændstofleverandører kan medlemsstaterne undtage brændstofleverandører, der leverer elektricitet eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra forpligtelsen til at overholde minimumsandelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, for så vidt angår disse brændstoffer. |
Ved fastsættelse af forpligtelsen for brændstofleverandører kan medlemsstaterne undtage brændstofleverandører, der leverer elektricitet eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra forpligtelsen til at overholde minimumsandelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, for så vidt angår disse brændstoffer. Når medlemsstaterne fastsætter den forpligtelse, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b), til at sikre opfyldelsen af de deri fastsatte mål, kan de bl.a. gøre dette ved hjælp af foranstaltninger, der er rettet mod mængder, energiindhold eller drivhusgasemissioner, forudsat at det påvises, at reduktionen af drivhusgasintensiteten og minimumsandelene som omhandlet i første afsnit, litra a) og b), er nået. |
Ændringsforslag 60
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra a – nr. i
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
"Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og af målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af fødevare- og foderafgrøder, ikke være mere end et procentpoint højere end andelen af sådanne brændstoffer i den pågældende medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i transportsektoren i 2020 med højst 7 % af det endelige energiforbrug i transportsektoren i den pågældende medlemsstat." |
"Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og af målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af fødevare- og foderafgrøder, ikke være mere end et procentpoint højere end andelen af sådanne brændstoffer i den pågældende medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i transportsektoren i 2019 med højst 7 % af det endelige energiforbrug i transportsektoren i den pågældende medlemsstat." |
Begrundelse
Begrundelsen for ovenstående ændring er, at 2020 var et atypisk år på grund af covid-19-epidemien, så referenceåret bør være 2019 for at gøre det muligt for de biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der blev produceret af fødevare- og foderafgrøder, at bidrage til det overordnede mål for vedvarende energi. Bemærk — dette indebærer en ændring af teksten i underpunkt 1, der gør referenceåret 2019 (højere forbrug end 2020 i Kommissionens tekst), men andre dele er uændrede.
Ændringsforslag 61
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra a – nr. ii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
ii) Fjerde afsnit affattes således: |
udgår |
"Hvor andelen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, der er produceret af fødevare- og foderafgrøder, i en medlemsstat begrænses til en andel på mindre end 7 %, eller hvor en medlemsstat beslutter at begrænse andelen yderligere, kan den pågældende medlemsstat reducere målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), i overensstemmelse hermed, i lyset af det bidrag, disse brændstoffer ville have ydet i form af drivhusgasemissionsbesparelser. Med henblik herpå betragter medlemsstaterne disse brændstoffer som en besparelse på 50 % drivhusgasemissioner." |
|
Ændringsforslag 62
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a – nr. iii
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iii) for elektricitet fra vedvarende energikilder ved at gange den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportformer, med det fossile brændstof, der sammenlignes med, EC(e), jf. bilag V. |
iii) for elektricitet fra vedvarende energikilder ved at gange den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportformer, med det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF(t), jf. bilag V. |
Begrundelse
Ligningen for reduktion af drivhusgasintensiteten i Kommissionens forslag giver en uforholdsmæssigt stor drivhusgasbesparelse for vedvarende elektricitet i transportsektoren: ECF(e) refererer til 183 g CO2/MJ, hvilket fører til en -195 % drivhusgasbesparelse for vedvarende energi, og sammenligner vedvarende elektricitet i transportsektoren med energiproduktion med fossile brændstoffer, ikke med anvendelsen af benzin eller diesel i transportsektoren. Elektricitet fra vedvarende energikilder bør være omfattet af en drivhusgasbesparelse, der henviser til den samme fossile brændstofkomparator som andre vedvarende energikilder, dvs. EF(t), som er 94 gCO2/MJ, idet det bemærkes, at dette også fører til en meget høj drivhusgasbesparelsesværdi for elektricitet fra vedvarende energikilder.
Ændringsforslag 63
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 27 – stk. 1 a – litra c a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ca) Andelene af biobrændstoffer og biogas til transport fremstillet af druemask og vinbærme sættes til to gange deres energiindhold i en seksårig overgangsperiode med virkning fra dette direktivs ikrafttræden. |
Ændringsforslag 64
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17 – litra b a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 28 – stk. 6 – afsnit 4 (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ba) Følgende afsnit tilføjes: |
|
Enhver tilføjelse til den liste over råprodukter, der er fastsat i bilag IX, del A, ledsages af en forøgelse af de mål, der er fastsat i artikel 25, stk. 1, svarende til disse råprodukters bæredygtighedspotentiale. |
Begrundelse
Medtagelse af yderligere råprodukter på listen i bilag IX, del A, kræver en tilsvarende forøgelse af målene for avancerede biobrændstoffer. Yderligere råprodukter kan bringe de eksisterende investeringer i fare, da de øger udbudssiden og derfor kan få stor indflydelse på prissætningen. Det er derfor nødvendigt at tilpasse efterspørgselssiden også ved at øge delkvoterne for avancerede biobrændstoffer med en andel svarende til de nyligt medtagne råprodukters bæredygtighedspotentiale.
Ændringsforslag 65
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a – nr. i a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
ia) Stk. 1, litra c), første afsnit, affattes således: |
c) berettigelse til finansiel støtte til forbrug af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. |
c) berettigelse til finansiel støtte, herunder skatteincitamenter, til forbrug af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler |
Begrundelse
Præcisering af, at finansiel støtte omfatter skatteincitamenter.
Ændringsforslag 66
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a – nr. ii
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 4 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
— a) for faste biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 5 MW eller derover |
— a) for faste biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 10 MW eller derover |
Ændringsforslag 67
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra a – nr. iii a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 2
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
|
iiia) ib) I stk. 1, andet afsnit, foretages følgende ændringer: |
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, bortset fra restprodukter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastlagt i stk. 10 for at blive taget i betragtning med henblik på de i første afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål. Nærværende afsnit finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. |
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, bortset fra restprodukter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastlagt i stk. 10 for at blive taget i betragtning med henblik på de i første afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål. Produktionen heraf skal imidlertid være i overensstemmelse med princippet om ressource-/affaldshierarkiet som fastsat i direktiv 2008/98/EF og skal undgå betydelige forvridende virkninger på markeder for biprodukter, affald eller restprodukter. Anvendes der blandet affald, skal operatørerne imidlertid anvende sorteringssystemer for blandet affald med definerede kvalitetskriterier, der har til formål at fjerne fossile materialer såsom plast og syntetiske tekstiler for at sikre, at kun biogent affald, der ikke kan genbruges, anvendes som råprodukter. Nærværende afsnit finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. |
Begrundelse
Der tilføjes specifikationer for en optimal ressourceudnyttelse med henvisning til ressource-/affaldshierarkiet i direktiv 2008/98 (EC)
Ændringsforslag 68
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) I stk. 3 indsættes følgende afsnit efter første afsnit: |
udgår |
"Dette stykke, med undtagelse af første afsnit, litra c), finder også anvendelse på biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse." |
|
Begrundelse
Det er for tidligt at revidere de eksisterende bæredygtighedskriterier for skovbiomasse i direktivet om vedvarende energi, da gennemførelsen af de aktuelle kriterier, der blev vedtaget i 2018, er blevet indledt for nylig og kun i nogle lande. Det er afgørende, at der opretholdes en stabil tilgang til bioenergi. Desuden varierer de lokale betingelser for biodiversitet i hele EU og kan ikke håndteres effektivt ved hjælp af generelle bestemmelser i EU's energilovgivning. Mulige bekymringer med hensyn til biodiversiteten i EU's skove og deres sundhed er allerede omfattet af kriterierne for skovhugst i artikel 29, stk. 6.
Ændringsforslag 69
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 4 – afsnit 2 a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
"Første afsnit, med undtagelse af litra b) og c), og andet afsnit, finder også anvendelse på biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse." |
"Første afsnit, med undtagelse af litra b) og c), og andet afsnit, finder også anvendelse på biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse fra et land, der ikke overholder de i stk. 6 fastsatte kriterier, og som er dyrket eller høstet specifikt med energi som formål." |
Ændringsforslag 70
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 5 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
5a. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra lande, der ikke har underskrevet Parisaftalen. |
Begrundelse
Tilvejebringelse af skovbiomasse og råprodukter til biobrændstoffer bør ikke afspejle, hvad der foretages i lande, som ikke har underskrevet Parisaftalen.
Ændringsforslag 71
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra e – indledning
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – litra a
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
e) Stk. 6, første afsnit, litra a), nr. iv), affattes således: |
e) Stk. 6, første afsnit, litra a), nr. iii) og iv), affattes således: |
Ændringsforslag 72
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra e
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – litra a – nr. iii
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
iii) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes |
iii) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder arealer som havde en af følgende statusser i eller efter januar 2008, uanset om arealet bibeholder den pågældende status eller ej: |
|
- primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad |
|
- vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede |
|
- tørvebundsarealer, |
|
- medmindre det dokumenteres, at produktionen af det pågældende råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål, ikke involverer dræning af hidtil udrænet jord, eller der foreligger dokumentation for, at det er nødvendigt at høste råmateriale for at bevare arealets status som høj biodiversitetsmæssig værdi. |
Begrundelse
En for detaljeret lovgivning er i øget risiko for hurtigt at forældes og tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til særlige nationale forhold og lovgivningsmæssige rammer/strukturer. En eksemplificerende liste er mere egnet til at tage hensyn til nationale forhold og særlige karakteristika i forbindelse med skovforvaltning og begrænser ikke unødigt muligheder, der giver samme resultat.
Ændringsforslag 73
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra e
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – litra a – nr. iv
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger på en sådan måde, at fældning af stubbe og rødder, forringelse af primærskove eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord undgås, minimere store rydninger og sikre lokalt passende tærskler for udvindingen af dødt træ og krav om anvendelse af skovningssystemer, der minimerer indvirkningen på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetstræk og levesteder:" |
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger og under anvendelse af lokalt passende praksisser for bæredygtigskovforvaltning:" |
Begrundelse
En for detaljeret lovgivning er i øget risiko for hurtigt at forældes og tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til særlige nationale forhold og lovgivningsmæssige rammer/strukturer. En eksemplificerende liste er mere egnet til at tage hensyn til nationale forhold og særlige karakteristika i forbindelse med skovforvaltning og begrænser ikke unødigt muligheder, der giver samme resultat.
Ændringsforslag 74
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra f – indledning
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – litra b
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
f) Stk. 6, første afsnit, litra b), nr. iv), affattes således: |
f) Stk. 6, første afsnit, litra a), nr. iii) og iv), affattes således: |
Ændringsforslag 75
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra f
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – litra b – nr. iii (nyt)
|
|
Gældende ordlyd |
Ændringsforslag |
iii) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes |
iii) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder arealer, som havde en af følgende statusser i eller efter januar 2008, uanset om arealet bibeholder den pågældende status eller ej: primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad |
|
- vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede |
|
- tørvemoser, |
|
medmindre det dokumenteres, at produktionen af det pågældende råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål, ikke involverer dræning af hidtil udrænet jord, eller der foreligger dokumentation for, at det er nødvendigt at høste råmateriale for at bevare arealets status som høj biodiversitetsmæssig værdi. |
Ændringsforslag 76
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra f
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 – litra b – nr. iv
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger på en sådan måde, at fældning af stubbe og rødder, forringelse af primærskove eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord undgås, minimere store rydninger og sikre lokalt passende tærskler for udvindingen af dødt træ og krav om anvendelse af skovningssystemer, der minimerer indvirkningen på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetstræk og levesteder:" |
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger,og at der anvendes lokalt passende praksisser for bæredygtig skovforvaltning, der er baseret på principper, som er aftalt under Forest Europe og FAO:" |
Begrundelse
Den eksemplificerende oplistning af dette kriterium er ikke nødvendig, da den nationale skovbrugslovgivning fastsætter regler for bæredygtige praksisser. Alt for detaljeret en lovgivning øger risikoen for hurtigt forældet lovgivning og tager meget lidt hensyn til de særlige nationale forhold og lovgivningsmæssige rammer/strukturer. Energilovgivningen er ikke det rigtige sted at indføre specifikke krav vedrørende indholdet af skovlovgivningen i medlemsstaterne eller i tredjelande.
Ændringsforslag 77
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra f a (nyt)
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 6 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fa) Følgende stk. 6a indsættes: |
|
6a. Kommissionen skal senest i 2025 gennemføre lovrammen for anvendelse af sundheds-, miljø- og affaldsstandarder i EU, herunder processer og produktionsmetoder, for importerede vedvarende brændstoffer, og finde frem til konkrete initiativer til at sikre bedre ensartethed i anvendelsen, i overensstemmelse med WTO's regler. |
Begrundelse
Alle bæredygtige, vedvarende, kulstoffattige brændstoffer bør kunne bidrage til EU's målsætninger for klima og vedvarende energi i henhold til strengere bæredygtighedskriterier, herunder EU-standarder for landbrugsproduktion, GMO-politik, standarder for affaldsforebyggelse og -håndtering og krav til fuld sporbarhed.
Ændringsforslag 78
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 – litra g
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 29 – stk. 10 – litra d
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
d) mindst 70 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsler anvendt i anlæg indtil den 31. december 2025, og 80 % fra den 1. januar 2026." |
d) mindst 70 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsler anvendt i anlæg, som sættes i drift fra den 1. januar 2021 og indtil den 31. december 2025, og 80 % for anlæg, som sættes i drift fra den 1. januar 2026. Dette vil være særligt relevant for at fremme og sikre en smidig overgang til vedvarende energi i fjerntliggende områder og landdistrikter, eftersom det vil give landbrugerne og lokale aktører tid til at modernisere deres energiproduktion på stedet og i nærområdet." |
Ændringsforslag 79
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra b
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 3 – afsnit 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
”Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, og at de økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. |
”Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a, stk. 1 og 2, og at de økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. Medlemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. For at overholde artikel 29, stk. 3, litra a), b) og d), artikel 29, stk. 3, litra a), artikel 29, stk. 4, artikel 29 og 5, litra a), artikel 29, stk. 6, og artikel 29, stk. 7, litra a), kan første- eller andenpartsrevisionen anvendes frem til skovbiomassens første indsamlingssted. Revisionen skal bekræfte, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder ved en kontrol, som sikrer, at materialer ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt. Den skal evaluere frekvensen og metoden i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed. |
Begrundelse
Den manglende del af dette afsnit bør genindsættes (jf. direktivet om fremme af vedvarende energi II artikel 30, stk. 3, første afsnit. Undtagelsesreglen om første-/andenpartsrevision af skovbiomasse bør udvides til også at omfatte revision af de nye kriterier ("forbudte områder").
Ændringsforslag 80
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 – litra d
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 30 – stk. 6 – afsnit 3 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
For anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 10 MW indfører medlemsstaterne forenklede nationale verifikationsordninger for at sikre opfyldelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10." |
For anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 10 og 15 MW indfører medlemsstaterne forenklede nationale verifikationsordninger for at sikre opfyldelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10." |
Ændringsforslag 81
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 31 – stk. 2, 3 og 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
21) Artikel 31, stk. 2, 3 og 4, udgår: |
udgår |
Begrundelse
Udelukkelse af muligheden for at beregne reduktion af drivhusgasser på NUTS II-niveau, så det kun er muligt at foretage faktiske beregninger på bedriftsbasis, begunstiger i urimelig grad strukturer med store landbrug frem for det overvældende mønster i EU med små og mellemstore landbrugsbedrifter, hvilket indebærer en yderligere, uforholdsmæssig administrativ byrde for landbrugerne.
Ændringsforslag 82
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 31 a – stk. 1
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Kommissionen sikrer, at der oprettes en EU-database, som gør det muligt at spore flydende og gasformige vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler. |
1. Kommissionen sikrer, at der oprettes en EU-database, som gør det muligt at spore flydende og gasformige vedvarende brændstoffer, herunder sporing af de energiholdige råprodukter, der er opført i bilag IX, og som anvendes til at fremstille dem, og genanvendte kulstofbrændsler. |
Begrundelse
Der skal påregnes behørige bestemmelser for bekæmpelse af svig, navnlig i UCO-kategorien (brugt madolie) med den udbredte iblanding af palmeolie. Opdagelse og afskrækkelse af svig er nødvendigt for at undgå unfair konkurrence og galopperende skovrydning i tredjelande, og derfor bør der påtvinges fuld, certificeret sporbarhed.
Ændringsforslag 83
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22
Direktiv (EU) 2018/2001
Artikel 31 a – stk. 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Medlemsstaterne pålægger de pågældende økonomiske aktører rettidigt at indlæse nøjagtige oplysninger om gennemførte transaktioner og disse brændstoffers bæredygtighedsegenskaber i databasen, herunder deres drivhusgasemissioner for hele deres livscyklus fra produktionsstedet til den brændstofleverandør, der markedsfører brændstoffet. Oplysninger om, hvorvidt der er ydet støtte til produktion af et bestemt parti brændstof, og i givet fald fra hvilken type støtteordning, skal også indgå i databasen. |
2. Medlemsstaterne pålægger de pågældende økonomiske aktører rettidigt at indlæse nøjagtige oplysninger om gennemførte transaktioner og disse brændstoffers bæredygtighedsegenskaber i databasen, herunder deres drivhusgasemissioner for hele deres livscyklus fra produktionsstedet til den brændstofleverandør, der markedsfører brændstoffet. |
Begrundelse
Det er vigtigt at holde den administrative byrde proportional med fordelene ved databasen. Det nuværende forslag er ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, når det kræver konstante ajourføringer i alle dele af forsyningskæden, så snart der sker en ændring.
Ændringsforslag 84
Forslag til direktiv
Bilag I – stk. 1 – nr. 5 – litra a
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag V – del C – nr. 6
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis de ikke har risiko for at få en negativ indvirkning på biodiversiteten. Der skal desuden forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler37." |
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, oplagring af kulstof i jorden med biokul, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis de ikke har risiko for at få en negativ indvirkning på biodiversiteten. Kulstof i biomasse kan konverteres til biokul gennem pyrolyse, og dette kan lagres ved tilførsel til jorden, hvilket gør det til en teknologi med negative emissioner. Her føres bonussen for den forbedrede landbrugsdrift og gødningsforvaltning tilbage til den landbruger, der er ansvarlig for de negative emissioner, når der udstedes bæredygtigheds-/miljøcertifikater. |
|
Der skal desuden forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler37." |
__________________ |
__________________ |
37 Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf. |
37 Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf. |
Begrundelse
Det er vigtigt at kigge på og anerkende værdifulde sidestrømme og biprodukter fra produktion af bioenergi. Bonussen for de negative emissioner bør gå til den interessent, der er ansvarlig for den forbedrede forvaltning. Det virker kun retfærdigt, at reduktioner fra landbrugsforanstaltninger også belønnes i landbrugssektoren.
Ændringsforslag 85
Forslag til direktiv
Artikel I – stk. 1 – nr. 5 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag V – del C – nr. 18
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningerne under punkt 17, er eec + el , + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med sidste procestrin i fremstillingen af biproduktet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Restprodukter, der ikke er opført i bilag IX, og som er egnede til anvendelse på fødevare- eller fodermarkedet, anses for at have samme mængde emissioner fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, eec som deres nærmeste substitut på fødevare- og fodermarkedet, som er medtaget i tabellen i del D. Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet." |
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningerne under punkt 17, er eec + el , + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med sidste procestrin i fremstillingen af biproduktet. For eccr betragtes CO2 fra forgæring, der opsamles og genbruges som erstatning for fossilbaseret CO2, som en emissionsbesparelse, der i sin helhed tildeles det biobrændstof eller flydende biobrændsel, der er resultatet af forgæringen. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet." |
Ændringsforslag 86
Forslag til direktiv
Bilag I – stk. 1 – nr. 6 – litra c
Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag VI – del B – nr. 18 – afsnit 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Restprodukter, der ikke er opført i bilag IX, og som er egnede til anvendelse på fødevare- eller fodermarkedet, anses for at have samme mængde emissioner fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne eec som deres nærmeste substitut på fødevare- og fodermarkedet, som er medtaget i tabellen i del D i bilag V. |
Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. |
Ændringsforslag 87
Forslag til direktiv
Bilag I – stk. 1 – nr. 8 – litra a a (nyt)Direktiv (EU) 2018/2001
Bilag IX – del A
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(aa) I del A indsættes følgende punkt r): |
|
r) Mellemafgrøder og dækafgrøder. |
Begrundelse
Bilag IX bør revideres for at medtage dækafgrøder og mellemafgrøder, der bevisligt leverer supplerende ressourcer til fremstilling af biobrændstoffer, bl.a. miljømæssige fordele.
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
Titel |
Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 |
|||
Referencer |
COM(2021)0557 – C9-0329/2021 – 2021/0218(COD) |
|||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 13.9.2021 |
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
AGRI 11.11.2021 |
|||
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Pina Picierno 9.9.2021 |
|||
Behandling i udvalg |
9.11.2021 |
25.1.2022 |
|
|
Dato for vedtagelse |
20.4.2022 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
35 9 4 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Atidzhe Alieva-Veli, Álvaro Amaro, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Benoît Biteau, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Dino Giarrusso, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Camilla Laureti, Gilles Lebreton, Julie Lechanteux, Norbert Lins, Chris MacManus, Colm Markey, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Maria Noichl, Juozas Olekas, Eugenia Rodríguez Palop, Bronis Ropė, Bert-Jan Ruissen, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Marc Tarabella, Veronika Vrecionová, Sarah Wiener, Juan Ignacio Zoido Álvarez |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Cristina Maestre Martín De Almagro, Alin Mituța |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
35 |
+ |
ID |
Mara Bizzotto, Angelo Ciocca, Ivan David, Gilles Lebreton, Julie Lechanteux |
NI |
Dino Giarrusso |
PPE |
Álvaro Amaro, Daniel Buda, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Colm Markey, Marlene Mortler, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Juan Ignacio Zoido Álvarez |
Renew |
Atidzhe Alieva-Veli, Asger Christensen, Jérémy Decerle, Martin Hlaváček, Elsi Katainen, Alin Mituța, Ulrike Müller |
S&D |
Clara Aguilera, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Isabel Carvalhais, Paolo De Castro, Camilla Laureti, Cristina Maestre Martín De Almagro, Juozas Olekas, Marc Tarabella |
9 |
- |
S&D |
Maria Noichl |
The Left |
Luke Ming Flanagan, Chris MacManus, Eugenia Rodríguez Palop |
Verts/ALE |
Benoît Biteau, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Bronis Ropė, Sarah Wiener |
4 |
0 |
ECR |
Mazaly Aguilar, Krzysztof Jurgiel, Bert-Jan Ruissen, Veronika Vrecionová |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
Titel |
Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 |
|||
Referencer |
COM(2021)0557 – C9-0329/2021 – 2021/0218(COD) |
|||
Dato for høring af EP |
15.7.2021 |
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 13.9.2021 |
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
DEVE 11.11.2021 |
ENVI 13.9.2021 |
IMCO 13.9.2021 |
TRAN 13.9.2021 |
|
REGI 13.9.2021 |
AGRI 11.11.2021 |
PETI 11.11.2021 |
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
IMCO 1.9.2021 |
PETI 15.6.2022 |
|
|
Associerede udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 11.11.2021 |
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
Markus Pieper 17.9.2021 |
|
|
|
Behandling i udvalg |
3.3.2022 |
20.4.2022 |
|
|
Dato for vedtagelse |
13.7.2022 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
54 14 6 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Matteo Adinolfi, Nicola Beer, François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Paolo Borchia, Marc Botenga, Markus Buchheit, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Ignazio Corrao, Ciarán Cuffe, Nicola Danti, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Claudia Gamon, Jens Geier, Nicolás González Casares, Christophe Grudler, Henrike Hahn, Ivo Hristov, Ivars Ijabs, Romana Jerković, Eva Kaili, Seán Kelly, Łukasz Kohut, Zdzisław Krasnodębski, Andrius Kubilius, Marisa Matias, Iskra Mihaylova, Dan Nica, Angelika Niebler, Niklas Nienaß, Ville Niinistö, Mauri Pekkarinen, Tsvetelina Penkova, Morten Petersen, Markus Pieper, Sira Rego, Robert Roos, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Riho Terras, Grzegorz Tobiszowski, Patrizia Toia, Marie Toussaint, Isabella Tovaglieri, Henna Virkkunen, Pernille Weiss, Carlos Zorrinho |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Andrus Ansip, Pascal Arimont, Tiziana Beghin, Franc Bogovič, Gheorghe Falcă, Andreas Glück, Klemen Grošelj, Elżbieta Kruk, Adriana Maldonado López, Sandra Pereira, Bronis Ropė, Ernő Schaller-Baross, Jordi Solé, Marion Walsmann |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7) |
Biljana Borzan, Rosanna Conte, Erik Marquardt, Liudas Mažylis, Matjaž Nemec, Antonio Maria Rinaldi, Christel Schaldemose, Alexandr Vondra |
|||
Dato for indgivelse |
18.7.2022 |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
54 |
+ |
NI |
Tiziana Beghin |
PPE |
Pascal Arimont, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Franc Bogovič, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Gheorghe Falcă, Seán Kelly, Andrius Kubilius, Liudas Mažylis, Angelika Niebler, Markus Pieper, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Riho Terras, Henna Virkkunen, Marion Walsmann, Pernille Weiss |
RENEW |
Andrus Ansip, Nicola Danti, Claudia Gamon, Klemen Grošelj, Christophe Grudler, Ivars Ijabs, Iskra Mihaylova, Mauri Pekkarinen, Morten Petersen |
S&D |
Biljana Borzan, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Jens Geier, Nicolás González Casares, Ivo Hristov, Romana Jerković, Eva Kaili, Adriana Maldonado López, Matjaž Nemec, Dan Nica, Tsvetelina Penkova, Christel Schaldemose, Patrizia Toia, Carlos Zorrinho |
VERTS/ALE |
Ignazio Corrao, Ciarán Cuffe, Henrike Hahn, Erik Marquardt, Niklas Nienaß, Ville Niinistö, Bronis Ropė, Jordi Solé, Marie Toussaint |
14 |
- |
ECR |
Zdzisław Krasnodębski, Elżbieta Kruk, Robert Roos, Grzegorz Tobiszowski, Alexandr Vondra |
ID |
Markus Buchheit |
NI |
Ernő Schaller-Baross |
RENEW |
Nicola Beer, Andreas Glück |
S&D |
Łukasz Kohut |
THE LEFT |
Marc Botenga, Marisa Matias, Sandra Pereira, Sira Rego |
6 |
0 |
ID |
Matteo Adinolfi, Paolo Borchia, Rosanna Conte, Antonio Maria Rinaldi, Isabella Tovaglieri |
PPE |
François-Xavier Bellamy |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] EUT C 152 af 6.4.2022, s. 127.
- [2] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
- [*] Ændringsforslag: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; Udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
- [3] EUT C af , s. .
- [4] EUT C af , s. .
- [5] Meddelelse fra Kommissionen, Den europæiske grønne pagt, COM(2019)0640 af 11.12.2019.
- [6] https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/ddn-20220119-1
- [7] Kommissionens henstilling (EU) 2020/1563 af 14. oktober 2020 om energifattigdom.
- [8] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82.
- [9] Punkt 3 i Kommissionen meddelelse COM(2020)0562 af 17.9.2020 – Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne.
- [10] Kaskadeprincippet har til formål at opnå ressourceeffektivitet i forbindelse med biomasseanvendelse ved at prioritere anvendelsen af biomassematerialer til energiudnyttelse, hvor det er muligt, og dermed øge mængden af biomasse, der er til rådighed i systemet. I overensstemmelse med kaskadeprincippet bør træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i følgende prioritetsrækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse.
- [11] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
- [12] https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC122719
-
[13] Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 af 15. september 2020 om Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi, EUT L 303 af 17.9.2020, s. 1.
- [14] Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter (2020), Arnulf Jäger-Waldau: "The Untapped Area Potential for Photovoltaic Power in the European Union" (Det uudnyttede områdepotentiale for fotovoltaisk energi i Den Europæiske Union).
-
[15] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.
- [16] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
- [17] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF, EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58.
- [18] EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
- [19] Domstolens dom af 8. juli 2019, Kommissionen mod Belgien, C-543/17, ECLI: EU: C:2019:573.
- [20] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet, EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54.
- [21] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2012/27/EU, EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125.
- [22] COM/2020/0798.
- [23] Forslag til Kommissionens forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020 (xxxx).
-
[24] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder, EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1.
- [25] Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 af 15. september 2020 om Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi, EUT L 303 af 17.9.2020, s. 1.
- [26] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU, EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1.
- [27] Nummereringen af disse KN-koder som fastsat i Den Fælles Toldtarif, Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
- [28] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1.
- [29] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF, EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1.
- [30] Nummereringen af disse KN-koder som fastsat i Den Fælles Toldtarif, Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
- [31] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF, EUT L 354 af 28.12.2013, s. 90.
- [32] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, EUT L 060 af 2.3.2013, s. 1.
- [33] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF, EUT L 354 af 28.12.2016, s. 53.
- [34] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82.
- [35] Rådets direktiv (EU) 2015/652 af 20. april 2015 om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie, EUT L 107 af 25.4.2015, s. 26.
- [36] Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.
- [37] Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.
- [38] https://ec.europa.eu/eurostat/cache/infographs/energy/bloc-2a.html?lang=en
- [39] https://ec.europa.eu/eurostat/cache/infographs/energy/bloc-2b.html?lang=en