Betænkning - A9-0254/2022Betænkning
A9-0254/2022
Europa-Parlamentet

BETÆNKNING om racemæssig retfærdighed, ikke-forskelsbehandling og bekæmpelse af racisme i EU

19.10.2022 - (2022/2005(INI))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Evin Incir

Procedure : 2022/2005(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0254/2022
Indgivne tekster :
A9-0254/2022
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om racemæssig retfærdighed, ikke-forskelsbehandling og bekæmpelse af racisme i EU

(2022/2005(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til traktaten om den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

– der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse[1] (direktivet om racelighed),

– der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv[2] (direktiv om ligebehandling på beskæftigelsesområdet),

– der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen[3],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA[4] (direktivet om ofres rettigheder),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 af 28. april 2021 om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier[5],

– der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser,

– der henviser til retningslinjerne for forbedring af indsamlingen og anvendelsen af ligestillingsdata udarbejdet af undergruppen om ligestillingsdata under Kommissionens gruppe på højt plan vedrørende ikke-forskelsbehandling, ligestilling og mangfoldighed 2018 og offentliggjort i 2021,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2020 med titlen: "En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025"("EU-handlingsplanen mod racisme") (COM(2020)0565),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse" (COM(2020)0620),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025" (COM(2020)0698),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" (COM(2021)0101) og til De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, som er ratificeret af EU og alle dets medlemsstater,

– der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder dens tredje princip om lige muligheder, og til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 med titlen "Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2021)0102),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152):

– der henviser til Rådets henstilling af 12. marts 2021 om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse[6],

– der henviser til Kommissionens rapport af 19. marts 2021 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse ("direktivet om racelighed") og Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv ("direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet") (COM(2021)0139),

– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 19. marts 2021 om ligebehandlingsorganer og gennemførelsen af Kommissionens henstilling om standarder for ligebehandlingsorganer (SWD(2021)0063),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2021: "EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030)" (COM(2021)0615),

– der henviser til Rådets konklusioner af 4. marts 2022 om bekæmpelse af racisme og antisemitisme,

– der henviser til Kommissionens fælles vejledende principper for nationale handlingsplaner mod racisme og racediskrimination fra marts 2022,

– der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig protokol nr. 12 hertil, der forbyder forskelsbehandling,

– der henviser til de generelle politiske henstillinger fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), navnlig den generelle politiske henstilling nr. 5 (revideret) om forebyggelse og bekæmpelse af antimuslimsk racisme og forskelsbehandling og den generelle politiske henstilling nr. 9 (revideret) om forebyggelse og bekæmpelse af antisemitisme, dens udtalelse om begrebet racialisering, der blev vedtaget i december 2021, og dens køreplan for reel ligestilling af 27. september 2019,

– der henviser til rapporten fra Europarådets styringskomité for bekæmpelse af diskrimination, mangfoldighed og inklusion (CDADI) med titlen "COVID-19: an analysis of the anti-discrimination, diversity and inclusion dimensions in Council of Europe member states"[7],

– der henviser til resolution 2389 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling af 24. juni 2021 om bekæmpelse af afrofobi eller racisme mod sorte i Europa,

– der henviser til resolution 2413 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling af 26. november 2021 om forskelsbehandling af romaer og omrejsende på boligområdet,

– der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

– der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og til de generelle henstillinger fra FN's Racediskriminationskomité,

– der henviser til rapporterne og undersøgelserne fra EU's agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA),

– der henviser til rapporten om mangfoldighed i Europa-Parlamentets Generalsekretariat – Status og køreplan 2022-2024, der blev vedtaget af Parlamentets Gruppe på Højt Plan om Ligestilling og Mangfoldighed den 22. november 2021,

– der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning i Europa[8],

– der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til personer med romabaggrund i Europa[9],

– der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om protesterne mod racisme efter George Floyds død[10],

– der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om behovet for en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene[11],

– der henviser til dens beslutning af 8. marts 2022 om indskrænkning af råderummet for civilsamfundet i Europa[12],

– der henviser til sin beslutning af 8. marts 2022 om den rolle, som kultur, uddannelse, medier og idræt spiller i bekæmpelsen af racisme[13],

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0254/2022),

A. der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som nedfældet i artikel 2 i TEU; der henviser til, at retten til ligebehandling og ikke-forskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i chartret, og som skal overholdes fuldt ud; der henviser til, at EU-lovgivningen forbyder forskelsbehandling og chikane på grund af race eller etnisk oprindelse;

B. der henviser til, at begrebet "race" er en social konstruktion; der henviser til, at anvendelsen af begrebet "racialisering" ifølge ECRI har potentiale til at fremme forståelsen af de processer, der ligger til grund for racisme og racediskrimination[14]; der henviser til, at racialiserede grupper tildeles visse karakteristika og egenskaber, der præsenteres som værende medfødte for alle medlemmer af hver berørt gruppe, baseret på karakteristika såsom hudfarve, etnisk eller national oprindelse eller religion eller formodet tilhørsforhold til en specifik gruppe;

C. der henviser til, at EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025 er det første politiske EU-instrument til anerkendelse af den strukturelle dimension af racisme, som har historiske rødder, der går tilbage til kolonialisme, slaveri, tidligere forfølgelse og folkedrab; der henviser til, at disse rødder er mere indgroede og har en større indvirkning i nogle medlemsstater end i andre; der henviser til, at strukturel racisme også kan påvirkes af andre faktorer; der henviser til, at handlingsplanen er et første, vigtigt skridt i retning af at bekæmpe racisme og racediskrimination i EU, men at den mangler opfølgningsmekanismer, ambitiøse benchmarks og klare mål;

D. der henviser til, at EU-handlingsplanen mod racisme henviser til strukturel racisme som en diskriminerende adfærd, der kan være forankret i sociale, finansielle og politiske institutioner, og som derved har indflydelse på forskellige magtniveauer og politikudformningen; der henviser til, at strukturel forskelsbehandling kan ses som hindringer for, at grupper eller enkeltpersoner opnår de samme rettigheder og muligheder, som flertallet af befolkningen har;

E. der henviser til, at der er rapporteret tilfælde af kriminalisering og institutionel vold mod racialiserede grupper og civilsamfundet; der henviser til, at dette problem bør adresseres i kampen mod strukturel racisme, i enhver handlingsplan mod racisme og i sikkerheds- og migrationspolitikker[15];

F. der henviser til, at racediskrimination og racistisk chikane ifølge FRA fortsat er udbredt i hele EU[16]; der henviser til, at FRA også rapporterer om en høj grad af forskelsbehandling og racisme mod racialiserede grupper på grund af deres etniske baggrund eller indvandrerbaggrund, såsom romaer[17] og personer med nordafrikansk baggrund eller baggrund i Afrika syd for Sahara[18], samt mod muslimer[19] og jøder[20]; der henviser til, at racistiske, fremmedfjendske og homofobiske/transfobiske bevægelser og ekstremistiske ideologier, navnlig højreekstremistiske følelser, er på fremmarch og fortsat udgør alvorlige trusler mod demokratiske samfund i EU og mod racialiserede gruppers sikkerhed;

G. der henviser til, at vedtagelsen af direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling har været blokeret i Rådet siden 2008;

H. der henviser til, at strukturel og institutionaliseret racisme også afspejles i socioøkonomisk ulighed og fattigdom, og at disse faktorer interagerer og styrker hinanden; der henviser til, at forskelsbehandling og racisme undergraver den menneskelige værdighed, livsmulighederne, velstanden, trivslen og ofte sikkerheden; der henviser til, at racemæssige og etniske mindretal i EU oplever segregering på visse områder i dagligdagen, herunder med hensyn til boliger, sundhedspleje, beskæftigelse, uddannelse og retssystemer; der henviser til, at mange medlemmer af racemæssige og etniske mindretal i EU oplever utilstrækkelig adgang til basale fornødenheder såsom drikkevand, sanitet og elektricitet, hvilket kan forværres yderligere af klimaændringerne, og til, at dette afspejles på arbejdsmarkedet, hvor racialiserede mennesker er overrepræsenteret med hensyn til arbejdsløshed og usikre job af lav kvalitet såsom dem i gig-økonomien; der henviser til, at racemæssige uligheder ikke kan bekæmpes, uden at der foretages store investeringer i bekæmpelsen af fattigdom;

I. der henviser til, at en horisontal og tværgående tilgang til EU's politikker og foranstaltninger - som beskrevet i strategierne for køn og LGBTIQ - er afgørende for at bekæmpe racediskrimination; der henviser til, at minoritetsgrupper, herunder, men ikke er begrænset til romaer, muslimer, jøder, mennesker af afrikansk og asiatisk afstamning og samer, er berørt af flere former for forskelsbehandling;

J. der henviser til, at flere tilfælde af dobbeltstandarder og forskelsbehandling ved EU's grænser på grund af hudfarve, herunder for nylig mod visse mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine, fremhæver behovet for at sikre ligebehandling ved EU's grænser;

K. der henviser til, at kvinder, som befinder sig i usikre situationer, navnlig racialiserede kvinder, er betydeligt overrepræsenterede blandt prostituerede, hvilket både er en konsekvens af og viderefører sexisme og racisme;

L. der henviser til, at der er hindringer for adgang til domstolsprøvelse for ofre for racediskrimination; der henviser til, at ligestillingsorganerne i mange medlemsstater mangler menneskelige og finansielle ressourcer og/eller den nødvendige uafhængighed til at slå bro over denne kløft, blandet andet på grund af utilstrækkelig politisk vilje; der henviser til, at EU's regelsæt til bekæmpelse af forskelsbehandling er uensartet gennemført i medlemsstaternes lovgivning, hvilket begrænser ligestillingsorganernes effektivitet;

M. der henviser til, at der i hele EU er rapporteret om adskillige tilfælde af racisme, strukturel forskelsbehandling, chikane, vold og racemæssig og etnisk profilering begået af politi, retshåndhævende myndigheder, dommere og advokater i strafferetlige systemer[21]; der henviser til, at der findes strukturelle bias mod racialiserede grupper i de fleste medlemsstaters retssystemer[22]; der henviser til, at politivold og uforholdsmæssig magtanvendelse fra de retshåndhævende myndigheders side aldrig bør tolereres; der henviser til, at ansvarlighed og uafhængigt tilsyn er afgørende for at bekæmpe institutionel racisme i forbindelse med retshåndhævelse; der henviser til, at manglerne i strafferetssystemerne forværrer denne situation;

N. der henviser til, at romakvinder, racialiserede kvinder og indvandrerkvinder, herunder dem med handicap, står over for intersektionel ulighed og forskelsbehandling i EU; der henviser til, at mange også har været udsat for strukturel vold og krænkelser af deres integritet og kropslige autonomi og har været ofre for tvungen sterilisering, prævention og abort, som er skadelige praksis og former for kønsbaseret vold med rod i eugeniske overbevisninger;

O. der henviser til, at systemer med kunstig intelligens (AI-systemer) allerede anvendes til at skabe forudsigelser, profiler og risikovurderinger, der påvirker menneskers liv; der henviser til, at nye teknologier og den digitale omstilling kan skabe nye udfordringer for racelighed og ikke-forskelsbehandling ved at reproducere sociale bias og strukturelle uligheder, men kan også blive et effektivt redskab til bekæmpelse af racisme og strukturel forskelsbehandling;

P. der henviser til, at den måde, hvorpå mennesker, uanset race, religion eller etnisk baggrund, fremstilles i medierne, kan forstærke negative stereotyper med racemæssige konnotationer;

Q. der henviser til, at civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle i bevarelsen og gennemførelsen af EU's værdier og grundlæggende rettigheder og i gennemførelsen af EU's politikker og strategier; der henviser til, at der sker en vedvarende forringelse af civilsamfundets råderum i hele EU, og at mange civilsamfundsorganisationer kæmper for at overleve og har problemer med finansieringen;

R. der henviser til, at direktivet om racelighed ikke er blevet anvendt i tilstrækkelig grad af de fleste medlemsstater; der henviser til, at direktivet ikke omfatter alle former for og grunde til forskelsbehandling såsom intersektionel og strukturel forskelsbehandling, og at det derfor bør ajourføres for at tage hensyn til nye udviklinger såsom AI og algoritmisk beslutningstagning, navnlig den potentielle risiko for at reproducere racemæssige bias; der henviser til, at nogle medlemsstater ikke har gennemført Rådets rammeafgørelse om racisme og fremmedhad fuldt ud eller korrekt; der henviser til, at Kommissionen bør overvåge dette og sikre, at medlemsstaterne overholder EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling;

S. der henviser til, at EU-institutionerne er nødt til at tage konkrete skridt til at sikre bæredygtige ændringer i retning af en fuldt ud inklusiv og respektfuld arbejdsplads; der henviser til, at forskelsbehandling ofte er flerdimensionel, og at kun en tværsektoriel tilgang kan bane vejen for bæredygtige forandringer, der er i stand til at fjerne racistiske praksis og politikker, som er dybt forankrede i samfundet; der henviser til, at enkeltpersoner fra racialiserede grupper og grupper i sårbare situationer, som er udsat for intersektionelle former for forskelsbehandling, er underrepræsenteret i beslutningstagende stillinger;

T. der henviser til, at racediskrimination kan være et yderligere lag af sårbarhed for racialiserede personer, der har overlevet kønsbaseret vold, og kan hindre deres adgang til den støtte, de ressourcer og den sundhedspleje, de har brug for;

U. der henviser til, at organisationer, der finansieres med EU-midler, ikke bør fremme fremmedfjendske eller racistiske synspunkter;

V. der henviser til, at hadefuld tale og hadforbrydelser er blandt de alvorligste former for racisme og fremmedhad; der henviser til, at der er sket en støt stigning i hadefuld tale og hadforbrydelser i Europa; der henviser til, at covid-19-pandemien har været en af de faktorer, der har bidraget til denne stigning[23]; der henviser til, at hadefuld tale kan føre til hadforbrydelser; der henviser til, at op til ni ud af ti hadforbrydelser og hadmotiverede angreb i EU ifølge FRA ikke indberettes og derfor ikke sanktioneres[24];

1. understreger det presserende behov for, at Unionen udvikler og anvender en solid, inklusiv, omfattende og mangesidet tilgang til effektiv bekæmpelse af alle former for racisme og forskelsbehandling, herunder strukturel og institutionel racisme, af alle årsager og på alle områder i EU; insisterer på, at Unionen og dens institutioner skal gå foran med et godt eksempel i denne kamp;

2. opfordrer til mere og fortsat politisk lederskab på højeste niveau i denne kamp, herunder gennem faste og hurtige reaktioner mod hadefuld tale og hadforbrydelser, og til personlig deltagelse i topmøder om bekæmpelse af racisme;

3. opfordrer Kommissionen til fortsat at evaluere gennemførelsen af EU's nuværende retlige ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, hadefuld tale, hadforbrydelser og andre former for intolerance med henblik på at afgøre, hvordan den kan forbedres, hvor det er nødvendigt, og til at deltage i en regelmæssig dialog og udveksling af bedste praksis med medlemsstater, lokale og regionale myndigheder, racialiserede grupper og andre interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer; opfordrer Kommissionen til at tage konkrete skridt, herunder traktatbrudsprocedurer i tilfælde af, at medlemsstaterne overtræder EU-retten;

4. opfordrer Kommissionen og alle forvaltningsniveauer i EU til at integrere lighed og racemæssig retfærdighed i alt deres politikarbejde, herunder ved finansiering af projekter på medlemsstatsplan, regionalt og lokalt plan; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gennemføre en nultolerancepolitik for EU-støtte til projekter i eller uden for EU, der direkte eller indirekte fremmer fremmedfjendske eller racistiske synspunkter; minder om, at EU's finansforordning[25] og forordningen om fælles bestemmelser for EU-finansierede programmer[26] under den nuværende flerårige finansielle ramme indeholder flere bestemmelser om bekæmpelse af forskelsbehandling, navnlig vedrørende race eller etnisk oprindelse, religion eller tro; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en korrekt anvendelse af disse bestemmelser;

5. minder om dets mangeårige opfordring til vedtagelsen af det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling, som har været blokeret i Rådet siden 2008; opfordrer Rådet til at etablere en rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene og lighed for at muliggøre drøftelser på højt plan om disse spørgsmål, herunder strukturel og intersektionel forskelsbehandling, i et regelmæssigt og permanent forum og sikre, at bekæmpelse af racisme og kønsaspektet integreres i alle politikker; opfordrer Kommissionen til at ajourføre forslaget til et EU-direktiv om ligebehandling, der bygger på Parlamentets holdning, ved også at behandle intersektionel forskelsbehandling og udtrykkeligt forbyde forskelsbehandling af enhver kombination af grunde som anført i chartret;

6. opfordrer medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig gennemførelse og effektiv overvågning af direktivet om racelighed og direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet; fordømmer på det kraftigste, at racemæssige, etniske, religiøse og sproglige mindretal og migranter, herunder LGBTIQ-personer, udsættes for strukturel racisme, forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefuld tale, vedvarende socioøkonomiske uligheder på områder som f.eks., men ikke begrænset til, bolig-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet og andre essentielle tjenester såsom mental sundhed og seksuel og reproduktiv sundhedspleje samt oplever større vanskeligheder med at få adgang til retssystemet, hvilket skal anerkendes som store hindringer for fuld udøvelse af grundlæggende rettigheder og en væsentlig hindring for inklusion og lighed, der fører til fattigdom og social udstødelse;

7. beklager, at flere medlemsstater 14 år efter vedtagelsen af rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad endnu ikke har gennemført dens bestemmelser fuldt ud og korrekt i national ret; opfordrer medlemsstaterne til at kriminalisere racistiske hadforbrydelser og hadefuld tale og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at et racistisk eller fremmedfjendsk motiv betragtes som en skærpende omstændighed, eller alternativt at domstolene kan tage et sådant motiv i betragtning ved strafudmålingen; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at indføre relevante standarder og foranstaltninger vedrørende beskyttelse af vidner til og ofre for hadforbrydelser før, under og efter strafferetlige undersøgelser og sager i overensstemmelse med EU-direktivet om ofres rettigheder og udveksle bedste praksis om foranstaltninger, der har vist sig at være effektive med hensyn til at tilskynde til anmeldelse, såsom hotlines og sikre rum; beklager, at der i dag i EU stadig er tilfælde, hvor retshåndhævelsespersonale ikke tager anmeldelser om racistisk motiverede forbrydelser alvorligt, og opfordrer til, at alle sager efterforskes ordentligt[27]; understreger betydningen af specialiseret uddannelse i bekæmpelse af racisme, ikkeforskelsbehandling og hadforbrydelser for de retshåndhævende og retlige myndigheder, navnlig for korrekt at kunne identificere og registrere hændelser;

8. er dybt bekymret over tilfælde af politivold mod racialiserede personer i flere medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at folk har adgang til uafhængige og velfungerende politiklagemekanismer, som kan anvendes til at indlede efterforskning af sager om vold, forseelser og misbrug fra politiets side, og til at sikre menneskers ret til at dokumentere disse sager;

9. glæder sig over Kommissionens meddelelse af 9. december 2021 med titlen "Et mere inklusivt og beskyttende Europa: udvidelse af listen over strafbare handlinger i EU til hadefuld tale og hadforbrydelser" (COM(2021)0777); opfordrer Rådet til hurtigt at nå til enighed om vedtagelsen af denne afgørelse; glæder sig over bestemmelserne i retsakten om digitale tjenester (COM(2020)0825), som vil sikre, at det, der er ulovligt offline, også er ulovligt online, hvilket burde bidrage til bekæmpelsen af ulovlig hadefuld tale på internettet; opfordrer medlemsstaterne til at anvende de centrale vejledende principper for tilskyndelse til anmeldelse af hadforbrydelser, som blev udviklet i marts 2021 af EU-arbejdsgruppen om registrering af hadforbrydelser, dataindsamling og tilskyndelse til anmeldelse; tilskynder til udveksling af bedste praksis mellem relevante myndigheder, herunder om alternative straffe såsom samfundstjeneste eller obligatorisk uddannelse;

10. anerkender, at AI kan bidrage til at identificere og mindske virkningen af menneskelige bias, og at AI-software kan anvendes på datasæt til at kortlægge grupper, der udsættes for forskelsbehandling; er imidlertid bekymret over risikoen for, at AI kan styrke den eksisterende forskelsbehandling og forværre eksisterende uligheder og social udstødelse; understreger, at det er vigtigt at anvende data af høj kvalitet i forbindelse med udviklingen af algoritmer, da AI-systemers standarder bygger på de data, der anvendes til at træne dem; understreger betydningen af at adressere potentielle risici og sikre, at de nødvendige garantier for de registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder er på plads i forbindelse med anvendelsen af AI-værktøjer, navnlig når de anvendes af de retshåndhævende myndigheder, og at sikre, at AI-systemer styres af principperne om gennemsigtighed, forklarlighed, retfærdighed og ansvarlighed, samt at der gennemføres uafhængige revisioner for at forhindre, at disse systemer forværrer forskelsbehandling, racisme, udstødelse og fattigdom;

11. kræver, at medlemsstaterne sætter en stopper for enhver form for racemæssig eller etnisk profilering; opfordrer medlemsstaterne og EU's Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse til at stille yderligere oplæring til rådighed i, hvordan ulovlig profilering undgås i en retshåndhævelsessammenhæng, og til at bistå med at skabe forståelse og eliminere bias; minder om, at det i overensstemmelse med EU-retten er forbudt at foretage profilanalyser, der fører til forskelsbehandling af fysiske personer på grundlag af personoplysninger, som i sagens natur er særligt følsomme i forhold til grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som fastsat i direktiv (EU) 2016/680[28] og forordning (EU) 2016/679[29];

12. anerkender, at racialiserede grupper er uforholdsmæssigt repræsenteret i de nederste indkomstlag i den europæiske befolkning, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at imødekomme racialiserede gruppers specifikke behov på områder som f.eks. uddannelse, bolig, sundhed, beskæftigelse, politiets behandling, socialydelser, retssystemet samt politisk deltagelse og repræsentation; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte børnegarantien i fuld udstrækning til også at bekæmpe strukturel racisme mod racialiserede børn og udarbejde nationale programmer rettet specifikt imod at bryde fattigdomscirklen, som i overvældende grad rammer racialiserede børn;

13. glæder sig over EU's reaktion over for de mennesker, der flygter fra Ukraine, og aktiveringen af direktivet om midlertidig beskyttelse[30]; er bekymret over rapporter om diskriminerende og racistiske episoder ved grænserne mod farvede personer og mindretal såsom romaer og minder medlemsstaterne om den enkeltes ret til at søge asyl og blive behandlet med respekt i henhold til folkeretten[31]; gentager, at migrationskontrol og grænsekontrol ikke må gå forud for menneskers sikkerhed, rettigheder og liv, og opfordrer Kommissionen til at integrere racelighedsdimensionen i EU's retlige og politiske ramme for migration;

14. beklager, at romasamfundene fortsat er nogle af de mest diskriminerede og sårbare grupper i EU; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Rådets henstilling om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse, der blev vedtaget den 12. marts 2021, samt EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse og til at udnytte de tilgængelige midler fuldt ud; opfordrer medlemsstaterne til officielt at anerkende romafjendtlighed som en særlig form for racisme mod romaer;

15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe ind over for den bekymrende stigning i antisemitismen i EU; bemærker, at den jødiske befolkning i EU er faldet i de seneste år, og at 38 % af jøderne har overvejet at forlade EU i de seneste fem år på grund af bekymring for deres sikkerhed[32];

16. fordømmer praksis såsom kvindelig kønslemlæstelse, ægteskabeligt fangenskab og "æresforbrydelser", som især rammer kvinder, og opfordrer til, at gerningsmændene drages til ansvar for sådanne praksisser; opfordrer til øget bevidsthed og fortalervirksomhed for at sætte en stopper for sådanne former for skadelig praksis i EU, både på nationalt plan og EU-plan;

17. fremhæver, at mange kvinder af afrikansk afstamning og andre racialiserede kvinder, der udsættes for racediskrimination, oplever fattigdom og udstødelse fra generation til generation og konsekvent optræder blandt de grupper, der har mindst adgang til sundhedstjenester, oplever forskelsbehandling i forbindelse med fødsels-, barsels- og børnetjenester[33];

18. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at sundhedstjenesterne er parate til at tage fat på specifikke sundhedsspørgsmål, der overvejende kan berøre mennesker af afrikansk, mellemøstlig, latinamerikansk og asiatisk afstamning, herunder ved at tilvejebringe den nødvendige uddannelse og ajourføring af læseplanerne for lægeuddannelsen i overensstemmelse hermed;

19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger til at bekæmpe kønsstereotyper og udrydde forskelsbehandling og uligheder samt at bekæmpe kønsbestemt vold mod racialiserede kvinder, herunder ved at vedtage det foreslåede direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (CMO(2022)0105), ved at tilføje kønsbestemt vold på listen over EU-forbrydelser og ved at kriminalisere tvangssterilisering og tvangsabort samt tilvejebringe retsmidler, støtte og erstatning til ofre;

20. understreger betydningen af uddannelse, kultur og sport for at bekæmpe racemæssige og etniske stereotyper og fremme ligestilling og social inklusion; har den holdning, at medlemsstaterne bør bekæmpe racisme og forskelsbehandling på et tidligt tidspunkt og integrere inkluderende undervisning i alle officielle læseplaner; insisterer på betydningen af at anerkende og undervise i de historiske rødder til racisme og antisemitisme, herunder med henblik på at fremme en bedre forståelse af migration i nutiden; er bekymret over den indvirkning, som racisme og forskelsbehandling har på den fysiske og mentale sundhed hos børn og unge med indvandrerbaggrund og andre racialiserede personer ved at hindre deres inklusion i samfundene; insisterer på, at disse skævheder har en langsigtet indvirkning på deres voksenliv; fordømmer i stærke vendinger enhver racemæssig eller etnisk adskillelse i skoler, som stadig sker i EU, og som uforholdsmæssigt påvirker børn fra racemæssige og etniske mindretal; advarer om, at sådan praksis fører til marginalisering, fastholder strukturel forskelsbehandling og hæmmer lige adgang til livskvalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre eller styrke inklusive politikker til forebyggelse af social udstødelse samt til at tage konkrete skridt til at støtte børn fra racemæssige og etniske mindretal;

21. opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at tage fat på intersektionel forskelsbehandling i EU's lovgivning og politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling og til at fremme en EU-ramme for emnet i tæt samarbejde med medlemsstaterne og de berørte grupper;

22. understreger behovet for at sikre meningsfuld deltagelse af alle grupper, der er berørt af intersektionel forskelsbehandling, i politikudformning på EU-plan, nationalt og lokalt plan, særligt mindretalsgrupper;

23. opfordrer alle EU's medlemsstater til at indsamle sammenlignelige og solide opdelte ligestillingsdata for i fuld udstrækning at forstå og for at dokumentere forskelsbehandling, analysere sociale problemer og bekæmpe ulighed på en holistisk måde baseret på frivillig deltagelse, selvidentificering og informeret samtykke, samtidig med at anonymitet og fortrolighed beskyttes, hvorved der sikres deltagelse af samfundsgrupper ved fastlæggelse af kategorier, analyse og evaluering, under overholdelse af nøgleprincipperne i EU's databeskyttelseslovgivning og grundlæggende rettigheder og under overholdelse af national lovgivning; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at udvikle en fælles metode til dette med medlemsstaterne for at sikre sammenligneligheden, nøjagtigheden og pålideligheden af de indsamlede data; støtter FRA's arbejde med at analysere disse data og glæder sig over den videre udvikling på dette område i overensstemmelse med dets nye mandat og ved hjælp af struktureret og tæt samarbejde med agenturer for retlige og indre anliggender og berørte grupper;

24. opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at vedtage nationale handlingsplaner mod racisme og forskelsbehandling inden udgangen af 2022, der tager højde for de historiske rødder til racisme og skaber en kultur for historiebevidsthed, som fastsat i EU's handlingsplan mod racisme; opfordrer Kommissionen til øget åbenhed og deltagelse af racialiserede grupper i arbejdet i undergruppen for nationale handlingsplaner mod racisme, herunder ved at tilvejebringe information om nationale kontaktpunkter; fremhæver behovet for at fortsætte EU-handlingsplanen mod racisme efter 2025 og udvikle den hen imod en fuldgyldig EU-strategi og tilskynder Kommissionen til at sikre, at der fortsættes med dette arbejde inden udløbet af dens nuværende mandat;

25. understreger behovet for en overvågnings- og ansvarlighedsmekanisme for at sikre en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU's lovgivning og politik mod racisme og mod forskelsbehandling og minder om vigtigheden af civilsamfundsorganisationernes deltagelse i denne proces; opfordrer til vedtagelse af en henstilling fra Rådet om nationale handlingsplaner mod racisme og forskelsbehandling med henblik på at styrke forpligtelses- og overvågningsmekanismen i de fælles vejledende principper og efterfølgende indikatorer for fremskridt;

26. minder om sin støtte til civilsamfundsorganisationer, navnlig inden for bekæmpelse af racisme, bekæmpelse af forskelsbehandling og tolerance; fastholder, at racismebekæmpende menneskerettighedsforkæmpere skal beskyttes og støttes i deres arbejde; minder om behovet for øremærkede og tilstrækkelige EU-midler til civilsamfundsorganisationer; understreger desuden vigtigheden af en regelmæssig og struktureret dialog med civilsamfundsorganisationer, som arbejder med raceretfærdighed og -lighed på EU-plan samt på nationalt og lokalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til med inddragelse af civilsamfundsorganisationer og berørte grupper at udvikle og gennemføre offentlige bevidstgørelseskampagner for at imødegå de stereotyper og bias, der er fremherskende i den brede befolkning; opfordrer til mere relevante finansieringsmidler i henhold til programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier på området for bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det permanente forum for civilsamfundsorganisationer mod racisme formelt inddrages i udarbejdelsen af relevante politikker og lovgivning; beklager dybt angreb af forskellige former (herunder hadefuld tale, ufordelagtige skatteordninger, strategiske retssager mod offentligt engagement og angreb på kontorer eller de mennesker, der arbejder der) mod civilsamfundsorganisationer, der stiller støtte til rådighed for borgere og ekspertise for politiske beslutningstagere på disse områder;

27. understreger vigtigheden af repræsentation og mangfoldighed som værktøj for udviklingen af inklusive samfund; minder om, at medierne har et ansvar for at afspejle samfund i al deres mangfoldighed, og beklager den nuværende mangel på mangfoldighed på alle niveauer; fordømmer den racistiske retorik i visse medier, der stigmatiserer racialiserede samfund; understreger endvidere betydningen af kønsbalanceret deltagelse samt racialiserede personers deltagelse i medierne for at sikre passende repræsentation og skabe positive rollemodeller for børn af racialiserede grupper;

28. understreger den afgørende betydning, som mediedannelseskampagner og -initiativer kan have ved at modvirke racediskriminerende fremstillinger, der udbredes gennem desinformation; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på udvikling af kritisk tænkning, mediedannelse og digitale færdigheder for at bekæmpe racisme og forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at opspore og analysere aktiviteterne under og finansieringskilderne til ekstremistiske grupper i EU, der spreder had, herunder dem med tætte forbindelser til Rusland, som anvendes til at destabilisere EU og undergrave dets enhed, og til at tage yderligere skridt til at bekæmpe disse organisationers aktiviteter i EU;

29. glæder sig over Kommissionens initiativ til minimumstandarder for ligestillingsorganer, hvilket har til formål at sikre lige beskyttelse mod forskelsbehandling i EU, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et ambitiøst forslag i den henseende; opfordrer Kommissionen til at vedtage konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger for at styrke ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed i medlemsstaterne, og til at sikre, at de har tilstrækkelig finansiering til at udføre deres arbejdsopgaver, især med hensyn til bedre indsamling af data med henblik på at kortlægge forskelsbehandling og ulighed i EU; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at alle ligestillingsorganers mandat omfatter alle former for forskelsbehandling, herunder viktimisering og hadefuld tale;

30. beklager dybt, at der fortsat forekommer strukturel racisme i EU's samfund; opfordrer EU's institutioner til at tage hånd om det inden for dets strukturer og tage hånd om underrepræsentationen af racialiserede grupper og andre grupper, som er udsat for forskelsbehandling, især på beslutningsposter, og til hurtigst muligt at vedtage en strategi for arbejdsstyrkens mangfoldighed og inklusion; understreger, at personer bør ansættes baseret på fortrin, kvalifikationer og kompetencer; minder om, at hadefuld tale i henhold til artikel 10 i Parlamentets forretningsorden er forbudt sammen med ærekrænkende ytringer og tilskyndelse til forskelsbehandling, og opfordrer dets formand og udvalgsformænd til at gennemføre disse regler korrekt og sikre passende undersøgelser af og opfølgning på sager, hvor det konstateres, at denne regel er blevet overtrådt;

31. glæder sig i den forbindelse over vedtagelsen af Parlamentets diversitetsstrategi og dens køreplan for 2022-2024; understreger, at det også er de respektive politiske gruppers ansvar at håndhæve denne strategi i deres respektive strategier for menneskelige ressourcer;

32. glæder sig over Kommissionens udnævnelse af den første koordinator mod racisme i 2021 og den fortsatte genudnævnelse siden 2015 af koordinatoren for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv; opfordrer Kommissionen til hurtigt at udnævne koordinatoren for bekæmpelse af antimuslimsk had; beklager, at stillingen har været ledig siden juli 2021; minder om, at disse stillinger bør være permanente, og at koordinatorerne derfor bør opretholdes og støttes økonomisk; understreger den centrale rolle, som koordinatoren mod racisme og EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og intolerance har i forbindelse med at integrere etnisk ligestilling i alle EU-politikker;

33. er bekymret over den fortsatte udbredelse af racistiske og fremmedfjendske konspirationsteorier, der tilskynder til had og vold, herunder hadforbrydelser rundt om i verden; er stærkt foruroliget over, at disse teorier, såsom den såkaldte "store erstatningsteori", er en integreret del af den politiske tale blandt en række politikere fra den yderste højrefløj i medlemsstaterne, og understreger, at dette er en trussel mod Unionens grundlæggende og fælles værdier;

34. minder om sin holdning til Kommissionens årlige rapport om retsstatssituationen og navnlig sin opfordring til at integrere et særligt afsnit om civilsamfundsorganisationer og dække grundlæggende rettigheder, herunder ikkeforskelsbehandling på grund af race, farve eller etnisk oprindelse; opfordrer desuden til en sammenfatning af gennemførelsen af EU's handlingsplan mod racisme i rapportens landekapitler;

35. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 


BEGRUNDELSE

Den Europæiske Union bygger på og er styret af værdierne for respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som nedfældet i artikel 2 i TEU. Disse principper og værdier udgør grundlaget for EU's bekæmpelse af uretfærdighed, racisme og forskelsbehandling i alle dens former. Dette kommer også til udtryk i EU's motto – Forenet i mangfoldighed. Retten til ligebehandling og ikke-forskelsbehandling er en grundlæggende rettighed i EU og skal respekteres fuldt ud i hele Unionen.

Alle, der bor i EU, bør være i stand til at leve i sikkerhed og kunne udnytte deres fulde potentiale. Rapporter fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) fremhæver imidlertid, at forskelsbehandling og chikane er en daglig realitet i hele Den Europæiske Union. Mindretal oplever strukturelle former for racisme i EU – hver dag. I de fem år, der gik forud for den pågældende undersøgelse, følte eksempelvis 41 % af romaerne, 45 % af personerne med nordafrikansk baggrund, 39 % af afrikanerne syd for Sahara, 60 % af romaerne og de omrejsende og 25 % af jøderne sig diskrimineret på grund af deres etniske baggrund eller indvandrerbaggrund[34]. Chikane på grund af etnisk baggrund eller indvandrerbaggrund var almindelig for en ud af fire muslimske respondenter; af disse personer havde næsten halvdelen oplevet seks eller flere hændelser i løbet af året forud for undersøgelsen[35]. Vi skal sætte en stopper for dette nu og sikre at forskelsbehandling, strukturel og institutionaliseret racisme, der har rod i historien og stadig er meget aktuelt i dag, bliver taget alvorligt i vores Union.

Det er vigtigt, at racisme og forskelsbehandling håndteres gennem en tværsektoriel tilgang, da kun en sådan tilgang kan bane vejen for reelle ændringer i samfundet. Desuden er integration af kønsaspektet et centralt element, der skal tages i betragtning i alle aspekter og på alle niveauer i bekæmpelsen af racisme; den skal anvendes i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning samt vedtagelse af budgetter, henstillinger eller gennemførelse af love.

Offentlighedens bevidsthed om spørgsmålet om forskelsbehandling og racisme opstod under den massive offentlige protester efter mordet på George Floyd den 25. maj 2020. Som reaktion herpå er der taget mange positive skridt. EU vedtog en række politiske dokumenter i kølvandet herpå, herunder En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025 ("EU-handlingsplanen") og skabte en ny stilling som EU-koordinator for bekæmpelse af racisme. Statistikkerne fra FRA og civilsamfundet viser imidlertid, at der skal gøres mere. Forekomsten af racisme og forskelsbehandling er fortsat konstant høj, både over tid og på tværs af forskellige befolkningsgrupper i forskellige medlemsstater. For eksempel følte næsten en ud af fire (24 %) af respondenterne med forskellig etnisk minoritets- og indvandrerbaggrund i hele EU sig forskelsbehandlet i løbet af de seneste 12 måneder[36]. Det er vigtigt, at EU gør reelle fremskridt mod racisme og forskelsbehandling, og det bør ske ved at behandle spørgsmålet om uretfærdighed på en holistisk og proaktiv måde.

Tragiske begivenheder må ikke styre EU's og Europa-Parlamentets handlinger. Vores indsats skal være sammenhængende, koordineret, velplanlagt og prioriteret over en lang periode. EU må kræve reelle ændringer fra medlemsstaternes side og anvende bindende mål i stedet for generelle konklusioner uden passende foranstaltninger. Først da kan EU virkelig gøre en forskel og gå fra ord til en reel indsats for at bekæmpe racisme og forskelsbehandling samt skabe retfærdighed for alle mennesker i vores Union.

EU's handlingsplan kan ses som et klart politisk signal, der viser støtte til bekæmpelse af racisme i EU. Ordføreren bemærker navnlig, at det er EU's første politiske instrument, til at gå længere end blot til interpersonel racisme ved at fokusere på strukturelle, institutionaliserede og historiske dimensioner af racisme og forskelsbehandling, som gennemtrænger alle niveauer af magt og politikudformning og forhindrer mennesker, der bor i EU, i at få de samme muligheder. Det er imidlertid bekymrende, at EU's handlingsplan mangler passende opfølgningsmekanismer og målbare mål. Da vi fortsat ser både positive og negative udviklinger i medlemsstaterne, er det vigtigt, at vi er i stand til at måle de fremskridt, der gøres, ved at dele og lære af bedste praksis og samtidig udfylde hullerne i lovgivning og politikker. Det er også af største betydning, at manglende handling tages op, afhjælpes og følges op på. Der bør derfor regelmæssigt følges op på EU-handlingsplanen, og der bør være passende mekanismer til at sikre tilsyn med gennemførelsen.

Det er også vigtigt, at Kommissionen fortsætter med at udvikle en fælles metode for ligestillingsdata med medlemsstaterne med henblik på at beskrive og analysere situationen vedrørende lighed og at tackle uligheder holistisk. Dataene skal være opdelte, sammenlignelige, præcise og troværdige, og på samme tid være baseret på frivillig deltagelse, selvidentificering og informeret samtykke, samtidig med at anonymitet og fortrolighed beskyttes, under overholdelse af de centrale principper i EU's databeskyttelseslovgivning og grundlæggende rettigheder og under overholdelse af national lovgivning. Et tæt samarbejde med FRA er afgørende.

Det er desuden vigtigt at understrege, at EU's handlingsplan tilskynder alle medlemsstater til at udarbejde og vedtage nationale handlingsplaner mod racisme og forskelsbehandling inden udgangen af 2022. Handlingsplaner har vist sig at være en vigtig metode for medlemsstaterne til at prioritere bekæmpelse af racisme med potentiale til at give et effektivt svar på racisme og forskelsbehandling. Det er derfor bekymrende, at kun 12 medlemsstater indtil videre har udarbejdet sådanne handlingsplaner. Ordføreren opfordrer alle medlemsstater til straks at indlede dette arbejde, hvis det endnu ikke er påbegyndt, for at sikre, at fristen overholdes, og at alle handlingsplaner er på plads inden udgangen af dette år.

Ordføreren opfordrer også EU-institutionerne til at gå foran med et godt eksempel, træffe konkrete foranstaltninger og tackle strukturel og institutionaliseret racisme, forskelsbehandling og underrepræsentation inden for sine egne strukturer. Alle EU-institutioner bør vedtage deres egne strategier for arbejdsstyrkens mangfoldighed og inklusion, og ordføreren glæder sig i denne forbindelse over S&D-gruppens ledende rolle i vedtagelsen af en sådan strategi i april 2022.

For at leve op til de løfter, der blev givet efter "Black Lives Matter"-bevægelsen, er det vigtigt at sikre, at EU's indsats mod racisme har til formål at sikre retfærdighed og lighed for racialiserede mennesker og tackle den øgede kriminalisering og institutionelle vold mod dem og deres civilsamfund. De udbredte fordomme i Europa giver anledning til diskrimination og vold på højeste magtniveau. Vi er nødt til at fremme en model for inklusion og dialog mellem alle borgere i stedet for at sætte borgerne op mod hinanden.

Det er også bydende nødvendigt at give udtryk for den største bekymring over den kraftige stigning i brugen af internettet som megafon til had i dag. Had på nettet er blevet en daglig realitet for mange grupper i hele EU i form af hadefuld tale, chikane eller tilskyndelse til vold eller had eller konspirationsteorier. Internettet er blevet en arena, hvor gerningsmændene frit kan udtrykke og dele deres had med straffrihed. Det er på tide at sætte en stopper for "det vilde vesten" online. Det, der er kriminelt offline, skal forebygges og kriminaliseres online.

Ordføreren er også dybt bekymret over de seneste skandaler, der viser, hvordan algoritmer anvendes på en diskriminerende måde. AI-baserede systemer har brede sociale og økonomiske virkninger og kan føre til krænkelser af menneskerettighederne og forværre strukturel forskelsbehandling og ulighed. Med den nye teknologiske og lovgivningsmæssige udvikling medfører algoritmisk analyse af big data, og anvendelsen heraf med henblik på migrationskontrol og retshåndhævelse, stor risiko for at forudsige politiarbejde, hvilket i uforholdsmæssig høj grad påvirker farvede mennesker, da den gengiver de skævheder, der allerede findes i vores samfund.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.10.2022

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

6

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Abir Al-Sahlani, Konstantinos Arvanitis, Malik Azmani, Pietro Bartolo, Malin Björk, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Patricia Chagnon, Clare Daly, Andrzej Halicki, Evin Incir, Assita Kanko, Alice Kuhnke, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Nuno Melo, Nadine Morano, Javier Moreno Sánchez, Maite Pagazaurtundúa, Emil Radev, Paulo Rangel, Terry Reintke, Karlo Ressler, Diana Riba i Giner, Isabel Santos, Birgit Sippel, Sara Skyttedal, Vincenzo Sofo, Ramona Strugariu, Tomas Tobé, Yana Toom, Milan Uhrík, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Elena Yoncheva, Javier Zarzalejos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Romeo Franz, Erik Marquardt, Fulvio Martusciello, Peter Pollák, Michal Šimečka, Paul Tang, Róża Thun und Hohenstein, Miguel Urbán Crespo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Marek Paweł Balt, Gilles Boyer, Jonás Fernández, Vlad Gheorghe, Hannes Heide, Eero Heinäluoma, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Karsten Lucke, Evelyn Regner, Antonio Maria Rinaldi, Simone Schmiedtbauer, Ralf Seekatz, Ivan Štefanec

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

48

+

PPE

Andrzej Halicki, Othmar Karas, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Fulvio Martusciello, Peter Pollák, Emil Radev, Paulo Rangel, Karlo Ressler, Simone Schmiedtbauer, Ralf Seekatz, Ivan Štefanec, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Javier Zarzalejos

S&D

Marek Paweł Balt, Pietro Bartolo, Jonás Fernández, Hannes Heide, Eero Heinäluoma, Evin Incir, Karsten Lucke, Javier Moreno Sánchez, Evelyn Regner, Isabel Santos, Birgit Sippel, Paul Tang, Elena Yoncheva

RENEW

Abir Al-Sahlani, Malik Azmani, Gilles Boyer, Vlad Gheorghe, Georgios Kyrtsos, Maite Pagazaurtundúa, Michal Šimečka, Ramona Strugariu, Róża Thun und Hohenstein, Yana Toom

VERTS/ALE

Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Romeo Franz, Alice Kuhnke, Erik Marquardt, Terry Reintke, Diana Riba i Giner

THE LEFT

Konstantinos Arvanitis, Malin Björk, Clare Daly, Miguel Urbán Crespo

 

6

-

PPE

Nuno Melo, Nadine Morano

ID

Patricia Chagnon, Antonio Maria Rinaldi

ECR

Vincenzo Sofo

NI

Milan Uhrík

 

3

0

PPE

Sara Skyttedal, Tomas Tobé

ECR

Assita Kanko

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

Seneste opdatering: 4. november 2022
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik