BETÆNKNING om en EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler

4.5.2023 - (2022/2171(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Delara Burkhardt
Ordfører for udtalelse fra det associerede udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 57:
Christian Ehler, Udvalget om Industri, Forskning og Energi

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler

(2022/2171(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. marts 2022 med titlen "EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler" (COM(2022)0141),

– der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098) og til Parlamentets beslutning af 10. februar 2021 herom[1],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380) og til Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 herom[2],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi – for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381) og til Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2021 om denne[3],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 med titlen "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" (COM(2018)0028) og til Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om denne[4],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø" (COM(2020)0667) og til Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 herom[5],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030[6] ("8. miljøhandlingsprogram"),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver[7] (rammedirektivet om affald),

– der henviser til forordning (EU) nr. 1007/2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning og om ophævelse af Rådets direktiv 73/44/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/73/EF og 2008/121/EF[8],

– der henviser til Kommissionens forslag af 30. marts 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (COM(2022)0142),

– der henviser til Kommissionens forslag af 23. februar 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 (COM(2022)0071),

– der henviser til sin førstebehandlingsholdning af 17. januar 2023 til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056[9],

– der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) briefinger fra november 2019 med titlen "Textiles in Europe’s circular economy" (tekstiler i Europas cirkulære økonomi), fra januar 2021 med titlen "A framework for enabling circular business models in Europe" (en ramme for fremme af cirkulære forretningsmodeller i Europa), fra januar 2021 med titlen "Plastic in textiles: towards a circular economy for synthetic textiles in Europe" (plast i tekstiler: mod en cirkulær økonomi for syntetiske tekstiler i Europa), fra februar 2022 med titlen "Textiles and the Environment: The role of design in Europe's circular economy" (tekstiler og miljø: designets rolle i Europas cirkulære økonomi) og fra februar 2022 med titlen "Microplastics from textiles: towards a circular economy for textiles in Europe" (mikroplast fra tekstiler: mod en cirkulær økonomi for tekstiler i Europa),

– der henviser til Det Fælles Forskningscenters tekniske rapport fra juni 2021 med titlen "Circular economy perspectives in the EU Textile sector" (perspektiver for en cirkulær økonomi i EU's tekstilsektor),

– der henviser til rapporten fra Den Internationale Arbejdsorganisations afdeling for inklusive arbejdsmarkeder, arbejdsmarkedsforhold og arbejdsvilkår fra 2017 "Purchasing practices and low wages in global supply chains: Empirical cases from the garment industry" (indkøbspraksis og lave lønninger i globale forsyningskæder: Empiriske sager fra beklædningsindustrien),

– der henviser til rapporten fra Ellen MacArthur Foundation fra 2017 med titlen "A New Textiles Economy: Redesigning fashion’s future" (en ny tekstiløkonomi: redesign af modens fremtid),

– der henviser til rapporten om udveksling af tekstiler "Preferred Fiber & Materials Market Report 2022" (markedsrapport 2022 om foretrukne fibre og materialer),

– der henviser til rapporten fra Hot or Cool Institute med titlen "Unfit, Unfair, Unfashionable: Resizing Fashion for a Fair Consumption Space (uegnet, uretfærdigt, umoderne: ændring af modebranchen til et rum med et retfærdigt forbrug)

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udviklingsudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0176/2023),

A. der henviser til, at den globale tekstilproduktion blev næsten fordoblet mellem 2000 og 2015[10], og at anvendelsesperioden for beklædningsgenstande faldt med 36 % i samme periode[11]; der henviser til, at det globale forbrug af beklædningsgenstande og fodtøj forventes at stige med 63 % fra de nuværende 62 mio. tons til 102 mio. tons senest i 2030; der henviser til, at beklædning udgør den største andel af EU's tekstilforbrug med 81 %[12]; der henviser til, at tendensen med at bruge beklædningsgenstande i stadig kortere perioder, inden de smides væk, er det, der bidrager mest til ikkebæredygtige mønstre med overproduktion og overforbrug[13]; der henviser til, at husholdningernes gennemsnitlige udgifter til beklædning steg mellem 1996 og 2018, på trods af at beklædningspriserne i EU faldt med mere end 30 % i forhold til inflationen; der henviser til, at de nuværende tendenser inden for tekstilforbruget ikke kan opretholdes, hvis vi sigter mod at opnå en retfærdig og rimelig omstilling til klimaneutralitet; der henviser til, at den seneste forskning indikerer, at forskellige indkomstgrupper bidrager i forskelligt omfang til CO2-fodaftrykket fra modeforbruget[14]; der henviser til, at syntetiske fibre og kunstfibre allerede tegner sig for mere end to tredjedele (64 %)[15] af den samlede globale fiberproduktion;

B. der henviser til, at undersøgelser viser, at forbrugerne er enige i, at det er vigtigt, at varemærker deler pålidelige oplysninger om deres produkters miljøpåvirkning, og at mange forbrugere er villige til at ændre deres indkøbsmønstre til bæredygtige alternativer, forudsat at de har klare og pålidelige mærker til rådighed[16], hvilket kan bidrage til at øge efterspørgslen efter tøj af høj kvalitet, som er mindre skadeligt for miljøet og arbejdstagerne; der henviser til, at tilvejebringelsen af oplysninger ikke bør føre til grønvaskning; der henviser til, at industriinitiativer såsom skift til mere bæredygtige fibre og tekstiler eller etisk bevidste muligheder muligvis kun udgør en lille procentdel af et mærkes udbud, mens den øvrige del af driften fortsætter som sædvanligt;

C. der henvises til, at der hvert år produceres 92 mio. tons[17] tekstilaffald på verdensplan, hvoraf langt hovedparten ender i deponeringsanlæg; der henviser til, at der hvert år kasseres 5,8 mio. tons[18] tekstilprodukter i EU, hvilket svarer til ca. 11 kg[19] pr. person, og at beklædningsgenstande typisk kun bliver brugt 7-8 gange[20]; der henviser til, at tekstilaffald udgør en af de største komponenter i kommunalt affald og derfor er omfattet af genanvendelsesmålene i direktiv 2008/98/EF, men at der ikke er fastsat specifikke mål for genanvendelse af tekstiler; der henviser til, at mindre end 1 %[21] af alle tekstiler på verdensplan genanvendes i nye produkter;

D. der henviser til, at der findes en række sociale problemer i tekstil- og fodtøjssektoren; der henviser til, at tekstil- og fodtøjsværdikæden i stigende grad er blevet køberdrevet, hvilket har lagt pres på producenterne for at minimere produktionsomkostningerne og gennemløbstiden; der henviser til, at vilkårene med asymmetrisk markedsstyrke mellem leverandører og globale købere samt skadelig indkøbspraksis øger risikoen for misbrug af arbejdstagerrettigheder; der henviser til, at kvinder, migranter og uformelle arbejdstagere er særligt sårbare over for negative sociale konsekvenser; der henviser til, at en forbedring af den sociale bæredygtighed kræver en holistisk tilgang, der dækker værdikæden;

E. der henviser til, at 73 %[22] af det tøj og de husholdningstekstiler, der forbruges i Europa, importeres, hvilket svarer til ca. 26 kg[23] tekstiler pr. person pr. år, mens der produceres 7,4 kg[24] tekstiler pr. person pr. år på hjemmemarkedet; der henviser til, at størstedelen af konsekvenserne af miljø- og klimaændringer forekommer i produktionsprocesser opstrøms og ofte finder sted i lande uden for EU, hvor beskyttelsen af miljøet og overholdelsen af arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder skal vurderes og sikres behørigt; glæder sig over initiativer, der fører til løbende forbedringer af arbejdstagerrettigheder og fabrikssikkerhed; der henviser til, at polyester baseret på fossilt brændstof tegner sig for omkring 50 %[25] af fiberproduktionen, og at modeindustriens brug af syntetiske fibre tegner sig for 1,35 %[26] af det globale olieforbrug, hvoraf en stor del importeres fra Rusland;

F. der henviser til, at de eksisterende ordninger for særskilt indsamling af tekstiler i EU er frivillige og fokuserer på indsamling af beklædningsgenstande, der anses for stadig at være brugbare; der henviser til, at Det Fælles Forskningscenter skønner, at mellem 50 % og 75 %[27] af disse særskilt indsamlede tekstiler angives som genbrugte; der henviser til, at en stor del af de indsamlede beklædningsgenstande eksporteres til lande uden for EU, hvor der ikke findes nogen indsamlingsinfrastruktur; der henviser til, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen business case for særskilt indsamling og behandling af alt tekstilaffald i EU, hvilket understreger, at der er behov for et kollektivt system og en kollektiv infrastruktur til at indfange værdien af brugte tekstiler[28];

G. der henviser til, at den europæiske tekstilsektor er økonomisk vigtig i Unionen og spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af EU's mål for den cirkulære økonomi med en årlig omsætning på 147 mia. EUR[29] og 58 mia. EUR[30] i eksport og 106 mia. EUR[31] i import fra 2022 og derfor har en betydelig løftestangseffekt med hensyn til at imødegå de negative sociale og miljømæssige indvirkninger af tekstil- og fodtøjsindustrien; minder om, at mere end 99 %[32] af EU's tekstiløkosystem består af små og mellemstore virksomheder (SMV'er); der henviser til, at tekstilsektoren beskæftiger 1,3 mio.[33] europæiske borgere; der henviser til, at denne industri består af ca. 143 000[34] europæiske virksomheder, hvoraf 11 %[35] er SMV'er, og 88,8 %[36] er mikrovirksomheder med under 10 ansatte, som ofte er i hård konkurrence med lande uden for EU; der henviser til, at sammenhængende lovgivning er afgørende for at undgå at skabe et fragmenteret marked, der kan få en negativ indvirkning på sektoren, navnlig på mikrovirksomheder og SMV'er;

H. der henviser til, at meget komplekse og fragmenterede forsyningskæder i beklædningssektoren på globalt plan yderligere komplicerer markedsovervågningsmyndighedernes, forbrugersammenslutningernes og forhandlernes arbejde; der henviser til, at tekstilproduktionssektoren allerede var udsat for et stort pres i form af miljømæssig og social dumping som følge af lave produktionsomkostninger og miljøstandarder i lande uden for EU, og at dette blev yderligere forværret af covid-19-pandemien, og at der er blevet afsløret en række tilfælde af misbrug, der involverer internationale mærker og deres leverandører og arbejdstagere;

I. der henviser til, at interessenter i branchen opfordres til at følge det nye europæiske Bauhaus' vejledende principper om bæredygtighed, inklusion og æstetik i forbindelse med tekstiløkosystemets omstilling, da en forbindelse mellem kreativitet, kunst og videnskab kan hjælpe med at skabe en positiv indvirkning;

J. der henviser til, at en begrænsning af opvarmningen til omkring 1,5 °C ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers sjette vurdering[37] forudsætter, at de globale drivhusgasemissioner reduceres med 43 % i forhold til 2019-niveauet senest i 2030; der henviser til, at tekstilproduktion og -forbrug har negative indvirkninger på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner, kemisk forurening, tab af biodiversitet, brug af naturressourcer af vand og jord og mængden af tekstilaffald, der sendes til deponering, og som tegner sig for det fjerdestørste miljøaftryk;

K. der henviser til, at omstillingen til en velfærdsøkonomi og udviklingen af indikatorer, der måler økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt "udover BNP", er indarbejdet i EU's ottende miljøhandlingsprogram; der henviser til, at et af det ottende miljøhandlingsprograms prioriterede mål er at fremme en velfærdsøkonomi, der giver mere tilbage til planeten, end den tager, og fremskynde overgangen til en giftfri cirkulær økonomi; der henviser til, at det ottende miljøhandlingsprogram anerkender, at menneskers velfærd og velstand er afhængig af sunde økosystemer og af, at Unionens materiale- og forbrugsfodaftryk mindskes betydeligt, således at det hurtigst muligt bringes inden for planetens begrænsninger;

L. der henviser til, at et anslået tal på 16-35 %[38] af den globale udledning af mikroplast i havene stammer fra syntetiske tekstiler, hvilket betyder, at mellem 200 000 og 500 000 tons[39] mikroplast ender i det globale havmiljø hvert år;

M. der henviser til, at farlige kemikalier, der anvendes til fremstilling af tekstiler, er skadelige for både miljøet og mennesker, idet 20 %[40] af al forurening af rent vand forårsages af farvestoffer og kemikalier, der anvendes af tekstilindustrien; der henviser til, at meget giftige kemikalier, såsom per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS), fortsat spiller en vigtig rolle i tekstilproduktionen; der henviser til, at PFAS er til stede og undertiden nødvendig i tekstilprodukter til væsentlige formål, f.eks. i sikkerhedsbeklædning; der henviser til, at mange produkter, herunder tekstilprodukter, der sælges til europæiske forbrugere, ikke overholder EU's kemikalielovgivning, såsom REACH[41]; der henviser til, at Kommissionen i sin "En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø" har forpligtet sig til at minimere forekomsten af problematiske stoffer i tekstilprodukter gennem indførelse af nye krav;

N. der henviser til, at tekstilsektoren anvender ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, og at dyr ofte opdrættes specifikt til formålet, herunder i lande med utilstrækkelig dyrevelfærdslovgivning;

O. der henviser til, at kønsligestilling er et centralt princip, der er forankret i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)[42], traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. der henviser til, at mål 5 i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling er "ligestilling mellem kønnene", mål 8 er "anstændige jobs og økonomisk vækst", og mål 12 er "ansvarligt forbrug og produktion"; der henviser til, at Kommissionen i sin strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 har forpligtet sig til at medtage et kønsperspektiv i alle aspekter og på alle niveauer i forbindelse med udarbejdelsen af politikker, men at dette ikke er tilstrækkeligt indarbejdet i tekstilstrategien;

P. der henviser til, at kvinder tegner sig for ca. 80 % af den globale beklædningsarbejdsstyrke[43]; der henviser til, at hovedparten af lavtlønnet og ufaglært arbejdskraft i tekstilsektoren i både Unionen[44] og tredjelande består af kvinder, hvis løn bidrager væsentligt til husstandsindkomster og fattigdomsbekæmpelse[45]; der henviser til, at tekstilarbejdere i gennemsnit kun modtager 1-3 % af beklædningsgenstandenes endelige detailpris[46]; der henviser til, at lave lønninger kombineret med lav eller ikkeeksisterende social beskyttelse gør kvinder og børn særligt sårbare over for udnyttelse, menneskerettighedskrænkelser, vold på arbejdspladsen og seksuel chikane, manglende adgang til sundhedspleje, kønsdiskrimination, herunder forskelsbehandling i forbindelse med graviditet, med ringe eller ingen muligheder for afhjælpning og klageadgang; der henviser til, at 189 stater har underskrevet og ratificeret FN's kvindekonvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), hvori det hedder, at diskrimination imod kvinder "er i strid med principperne om lige rettigheder og respekt for menneskets værdighed";

Q. der henviser til, at kvinder generelt har adgang til et mere begrænset antal job og opgaver og udsættes over for horisontal og vertikal segregering. der henviser til, at kvinder desuden udsættes for direkte og indirekte kønsbestemt forskelsbehandling som følge af den kønsmæssige magtubalance mellem en overvejende kvindelig arbejdsstyrke og overvejende mandlige ledelsesstrukturer, idet der er et uforholdsmæssigt stort antal mænd i chef-, leder- og mellemlederstillinger;

R. der henviser til, at kvinder og piger globalt set er mere tilbøjelige end mænd til at være økonomisk afhængige af klimasårbare sektorer og naturressourcer[47] og ofte udsættes for yderligere kønsspecifikke faktorer og barrierer, der konsekvent gør dem mere sårbare over for virkningerne af klimaændringer og katastrofer;

S. der henviser til, at menneskerettigheder, miljø og klimaændringer er tæt forbundne; der henviser til, at et sundt miljø og et sundt klima er forudsætninger for, at menneskerettighederne kan udøves;

EU's strategi

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler og den vision, den fremlægger for 2030; understreger, at foranstaltninger efter offentliggørelsen af strategien bør være i fuld overensstemmelse med Unionens klima- og miljømål, navnlig målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og standse og vende tabet af biodiversitet samt at opnå nulforurening for et giftfrit miljø;

2. understreger endvidere, at foranstaltningerne efter offentliggørelsen af strategien bør være i fuld overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, herunder Parisaftalen, den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet og målene for bæredygtig udvikling;

3. understreger, at overgangen til bæredygtige og cirkulære tekstiler kræver en holistisk tilgang, der gradvist dækker hele værdikæden for tekstilprodukter; fremhæver betydningen af at sikre synergier mellem tekstilstrategien og Unionens industrielle strategier med henblik på at sikre omstillingen til bæredygtige og cirkulære forretningsmodeller og produkter med høje standarder for beskyttelse af menneskers sundhed, menneskerettighederne og miljøet, samtidig med at bæredygtige tekstiløkosystemers konkurrenceevne og modstandsdygtighed styrkes; bemærker, at tekstilstrategien bidrager til den dobbelte grønne og digitale omstilling;

4. glæder sig over, at tekstiler er blevet udpeget som en prioriteret produktkategori for handling under handlingsplanen for den cirkulære økonomi; opfordrer Kommissionen til at fastsætte specifikke mål for tekstiler med henblik på at opnå overensstemmelse med biodiversitetsstrategien;

5. opfordrer til, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) får rollen og ressourcerne til at overvåge og vurdere, om de foranstaltninger, der er truffet under tekstilstrategien, er tilstrækkelige til de beskrevne mål, herunder de kvantitative mål, fremskridtsindikatorerne og den overordnede 2030-vision; mener, at fremskridtene i forhold til disse indikatorer bør overvåges mindst hvert andet år; anmoder EEA om at vurdere de politiske mangler og tilvejebringe muligheder for yderligere politiske forbedringer;

6. anerkender, at det haster med at sikre, at tekstilprodukter, der markedsføres i EU, er langtidsholdbare, genbrugelige, genanvendelige og kan repareres og i vid udstrækning er lavet af genanvendte fibre og fri for farlige stoffer; understreger, at tekstilprodukter bør fremstilles på en måde, der respekterer menneskerettighederne og de sociale rettigheder, miljøet og dyrevelfærden;

7. udtrykker bekymring over, at de foranstaltninger, der er udpeget i EU-strategien, muligvis ikke er tilstrækkelige til at opfylde 2030-målet, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at man træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder yderligere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger i tilgift til dem, der er udpeget i strategien, for at nå 2030-visionen som udtrykt i tekstilstrategien; understreger, at de vedtagne foranstaltninger bør prioritere affaldsforebyggelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet;

8. understreger betydningen af at sikre sammenhæng og klart at definere anvendelsesområdet for alle de retsakter, der vil blive vedtaget i henhold til strategien, for at sikre retssikkerheden og forudsigeligheden på det indre marked;

9. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger, der kan sætte en stopper for "fast fashion", da de nuværende produktions- og forbrugsniveauer er uholdbare; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og i samråd med forskere, civilsamfundet og interessenter i industrien at fastlægge en klar definition af "fast fashion", som er baseret på store mængder beklædningsgenstande af lavere kvalitet til lave priser; glæder sig over, at tekstilstrategien tilskynder virksomhederne til at reducere antallet af kollektioner pr. år; understreger navnlig behovet for foranstaltninger til at reducere den globale anvendelse af nye materialer og overproduktionen af tekstiler;

10. understreger, at der er behov for et paradigmeskift i modeindustrien for at sætte en stopper for overproduktion og ikkebæredygtigt forbrug og for at gøre "fast fashion" umoderne; tilskynder til produktion og forbrug af bæredygtig "slow fashion"; mener, at tekstilstrategien og de påtænkte foranstaltninger bør tackle overproduktion og overforbrug bedre;

11. gentager, at der er behov for en fuldstændig afkobling af væksten fra ressourceforbruget i tekstilsektoren, og gentager sin anmodning til Kommissionen om at foreslå bindende EU-mål for 2030 for i væsentlig grad at reducere EU's materiale- og forbrugsfodaftryk og bringe dem inden for planetens begrænsninger senest i 2050 ved hjælp af de indikatorer, der er vedtaget som led i den ajourførte overvågningsramme; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at foreslå omfattende videnskabeligt baserede mål for tekstilsektoren med henblik på at måle sektorens omstilling til cirkularitet, herunder anvendelsen af råstoffer; gentager sin opfordring til, at der fastsættes EU-mål ved hjælp af en tilgang med tilbageskrivninger for at sikre, at de politiske målsætninger er på en troværdig vej mod opnåelsen af en kulstofneutral, miljømæssigt bæredygtig, giftfri og fuldt ud cirkulær økonomi inden for planetens begrænsninger senest i 2050;

12. understreger, at der er behov for at støtte forbrugerne i at bevæge sig væk fra "fast fashion" og stort forbrug af tøj og i at træffe informerede, ansvarlige og bæredygtige valg med hensyn til tekstilforbrug; understreger, at en forøgelse af tekstilernes bæredygtighed ved bl.a. at forbedre deres holdbarhed har en betydelig indvirkning på miljøet, samtidig med at det skaber muligheder for at spare penge for kunderne; fremhæver behovet for at sikre, at holdbare og bæredygtige beklædningsgenstande og fodtøj af høj kvalitet er økonomisk overkommelige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger, der kan reducere mængden af aggressiv og falsk reklame; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre oplysningsprogrammer om bæredygtigt forbrug og tekstil- og beklædningsindustriens miljø- og klimapåvirkninger samt sociale indvirkninger i samarbejde med forskere, civilsamfundet og interessenter fra industrien; mener, at kampagnerne og programmerne bør gøre brug af ajourført forskning i forbrugeradfærd;

13. fremhæver behovet for en bedre forståelse af onlinemarkedspladsers og sociale medieplatformes indvirkning på tekstilforbruget og deres anvendelse af praksisser såsom målrettet reklame og skabelse af incitamenter med "køb nu og betal senere"-muligheder, gratis forsendelse og returnering samt mængderabatter; opfordrer Kommissionen til at vurdere de politiske muligheder for at reducere denne praksis og sætte forbrugerne i stand til at begrænse deres eksponering for denne form for reklame; understreger, at der er behov for at skabe incitamenter for forbrugerne til bæredygtigt forbrug;

14. henleder opmærksomheden på, at importen af produkter, der ikke opfylder kravene, og som sælges via onlinemarkedspladser, er udbredt, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de tekstilprodukter, som disse tjenesteudbydere sælger, lever op til EU-retten; opfordrer til, at onlinemarkedspladser medtages i definitionerne af de typer af økonomiske aktører, som markedsovervågningsmyndighederne kan gribe ind over for;

15. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre klare rammer for spørgsmålet om ansvar i EU-lovgivningen og til at sikre, at onlineplatforme og digitale tjenester ikke fremmer importen til det indre marked af tekstilprodukter, der ikke opfylder kravene;

Miljø- og klimapåvirkninger

16. udtrykker bekymring over, at tekstiler set fra et forbrugssynspunkt i løbet af deres livscyklus i gennemsnit har den fjerdestørste negative indvirkning på klimaet og miljøet efter fødevarer, boliger og mobilitet[48]; påpeger, at tekstilsektoren i 2020 var ansvarlig for den tredjestørste indvirkning på vand- og arealanvendelsen og for den femtestørste indvirkning på anvendelsen af råstoffer og drivhusgasemissioner[49];

17. understreger, at der er behov for at reducere påvirkningen fra fremstillings- og vådforarbejdningstrin, hvor 60 %[50] af klimapåvirkningen forekommer;

18. minder om behovet for at fremme cirkularitet og gennemføre en livscyklustilgang, der tager hensyn til hele værdikæden, samtidig med at det sikres, at der produceres og anvendes tekstiler, der er mere holdbare, genbrugelige, kan repareres, er genanvendelige og energieffektive;

19. opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere lovgivning med henblik på fuldstændig at dekarbonisere industrien på en progressiv måde, begyndende med fuld gennemsigtighed med hensyn til anvendelsesområde 1- og 2-emissioner og, hvor det er relevant, større gennemsigtighed med hensyn til anvendelsesområde 3-emissioner i tekstilforsynings- og værdikæder, og til senest i 2025 at fastsætte ambitiøse videnskabeligt baserede mål for reduktionen af drivhusgasemissioner i tekstilsektoren, der dækker hele deres livscyklus, herunder emissioner fra råmaterialestrømmen, i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning på 1,5 °C over de førindustrielle temperaturer, idet man afspejler lighed og princippet om fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter, og minder om, at omkring 70 % af emissionerne i forbindelse med Unionens tekstilforbrug finder sted uden for EU[51]; opfordrer til mere solid og offentlig tilgængelig oplysning om alle miljø- og klimapåvirkninger, herunder på biodiversiteten;

20. glæder sig over, at der i øjeblikket er ved at blive foretaget en revision af referencedokumentet om bedste tilgængelige teknik for tekstilindustrien (BREF-dokumentet); understreger, at denne revision fuldt ud bør afspejle de bedste tilgængelige data og bidrage til at opnå en høj miljøeffektivitet;

21. opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at yde relevant støtte til tredjelande med henblik på at bidrage til at dekarbonisere tekstilforsyningskæderne;

22. opfordrer Kommissionen til at fremme sektorspecifikke klimadialoger og partnerskaber med tekstilinteressenter for at tilskynde til udarbejdelse af frivillige køreplaner i overensstemmelse med den europæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119)[52];

23. udtrykker bekymring over tekstilsektorens vandforbrug og den forurening, der forårsages af farvning af tekstiler; minder om, at 20 % af den globale vandforurening kommer fra farvning og efterbehandling af tekstilprodukter[53]; opfordrer Kommissionen til at opstille ambitiøse, videnskabeligt baserede og obligatoriske mål for progressivt at mindske vandfodaftrykket i tekstilindustrien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til udvikling af processer, som er mindre energi- og vandintensive og undgå brug og frigivelse af skadelige stoffer; understreger betydningen af forskning og innovation navnlig i nye former for bæredygtige genanvendelige fibre, som kræver mindre vand, og i udvikling af alternativer til konventionel brug af kemikalier, genbrug af vand gennem udvikling af teknologier til spildevandsrensning og reduktion af energi- og vandforbruget i produktionsprocessen; opfordrer Kommissionen til at behandle vandforbrug og forurening forårsaget af farvning og efterbehandling inden for rammerne af forordningen om miljøvenligt design;

24. minder om, at der hvert år fældes over 200 millioner træer med henblik på at forarbejde dem til cellulosestoffer som viskose og rayon, og at op til 30 % af den viskose og rayon, der anvendes i modeindustrien, fremstilles af truede og gamle skove, som engang var hjemsted for hjemmehørende planter og dyr[54]; minder endvidere om, at landrydning i Brasilien med henblik på opdræt af kvæg, som derefter slagtes til fødevare- og modeformål, er ansvarlig for 80 % af Amazons skovrydning[55]; understreger, at den nye EU-forordning om skovrydningsfrie produkter også vil omfatte læder.

25. glæder sig over, at strategien skaber en forbindelse mellem "fast fashion" og brugen af syntetiske fibre baseret på fossile brændstoffer, hvilket igen har store konsekvenser for forureningen med mikroplast og nanoplast; påpeger, at mikroplast udleder klimaforurenende stoffer såsom metan og ethylen til miljøet, hvilket bidrager til klimaændringerne, og at mikroplast undergraver havenes og miljøets modstandsdygtighed generelt;

26. påpeger, at mikroplast og nanoplast også kan have en indvirkning på menneskers sundhed; henleder opmærksomheden på eksponeringen for hormonforstyrrende kemikalier forårsaget af mikroplast;

27. understreger, at der er behov for fortsat forskning og indsamling af data om, hvordan mikrofibre, mikroplast og nanoplast fra tekstilindustrien påvirker miljøet, klimaet og menneskers sundhed;

28. opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremlægge initiativet til reduktion af utilsigtede udslip af mikroplast, som er blevet forsinket; understreger, at det er vigtigt at løse problemet ved kilden og dække hele livscyklussen; opfordrer til, at der i det kommende forslag fastsættes klare mål og foranstaltninger til at forebygge og minimere udslip af mikro- og nanoplast og mikrofibre til miljøet, hvilket omfatter både utilsigtede og forsætlige udslip; mener, at krav til miljøvenligt design bør favorisere stoffer, der baseret på eksisterende videnskabelig viden er tilbøjelige til at frigive mindre mikroplast;

29. understreger, at mikro- og nanoplastforurening ofte forårsages af syntetiske tekstilers farvnings- og vaskeprocesser, da syntetiske mikrofibre frigives til spildevand; påpeger i den forbindelse, at størstedelen af mikroplasten fra tekstiler frigives i løbet af de første 5-10 vaske, hvilket kun forstærker forbindelsen mellem "fast fashion" og mikroplastforurening[56]; understreger, at der er brug for foranstaltninger til at reducere mængden af mikroplast, der frigives af industrien og forbrugerne under industriel vådforarbejdning og vask og tørring;

30. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning i virkningerne af mikroplast og nanoplast samt spredningen af mikrofibre generelt, herunder gennem innovation, der vil forhindre frigivelse af mikrofibre og mikroplast i alle faser af livscyklussen;

31. understreger vigtigheden af at udarbejde ugiftige materialecyklusser for omstillingen til en cirkulær og klimaneutral økonomi; gentager sin opfordring til at lukke hullerne i den nuværende rammelovgivning for kemiske stoffer og give prioritet til produkter, som forbrugere kommer i tæt og hyppig kontakt med, f.eks. tekstilvarer; beklager, at farlige kemikalier i vid udstrækning anvendes i forskellige tekstilproduktionsprocesser, der har alvorlige konsekvenser for miljøet og arbejdstagerne og kan forblive siddende i beklædningsgenstande og boligtekstiler og påvirke forbrugerne; mener, at enhver anvendelse af skadelige kemikalier skal forhindres eller reduceres til niveauer, der ikke længere er skadelige for menneskers sundhed og miljøet; gentager, at forebyggelse i henhold til affaldshierarkiet som defineret i rammedirektivet om affald prioriteres højere end genanvendelse, og at genanvendelse derfor ikke bør berettige en fortsættelse af anvendelsen af nedarvede farlige stoffer; understreger, at tekstiler bør designes således, at de er sikre, bæredygtige og cirkulære,

32. beklager den langsomme gennemførelse af kemikaliestrategien for bæredygtighed og forventer navnlig, at REACH-forordningen revideres; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage forslaget uden yderligere forsinkelse og til at opfylde sit tilsagn om så vidt muligt at erstatte og på anden måde minimere de problematiske stoffer i tekstilprodukter, der markedsføres i EU; understreger, at der er behov for større tilpasning af REACH-forordningen til principperne for den cirkulære økonomi med hensyn til de særlige forhold i tekstilsektoren, navnlig for at udfase anvendelsen af farlige kemikalier, offentliggøre information om kemikalier, som anvendes i produkterne, og sikre sporbarhed; fremhæver, at udfasningen af farlige kemikalier vil styrke markederne for sekundære råstoffer;

33. udtrykker bekymring over, at ca. 60 kemikalier i tekstilprodukter på EU-markedet anses for at være kræftfremkaldende, mutagene eller giftige for menneskets reproduktion. understreger betydningen af at fortsætte forskningen i de kemikalier, der anvendes i tekstiler, herunder deres indvirkning på tekstilers genanvendelighed; minder om Kommissionens tilsagn i kemikaliestrategien for bæredygtighed om at sikre, at forbrugerprodukter ikke indeholder kemikalier, der forårsager kræft, genmutationer, påvirker forplantningssystemet eller hormonsystemet, eller som er persistente og bioakkumulerende; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre denne forpligtelse hurtigst muligt, herunder gennem vedtagelse af de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger; fremhæver, at eksponering for hormonforstyrrende stoffer kan have flere skadelige sundhedsvirkninger ved at ramme forskellige organer og systemer i den menneskelige krop og kan afbryde andre hormonelt regulerede stofskifteprocesser, men at der mangler en specifik ramme for hormonforstyrrende stoffer i tekstiler;

34. understreger, at PFAS har vist sig at være ekstremt persistent i miljøet, og at både produktionen og anvendelsen heraf har resulteret i alvorlig forurening af jord, vand og fødevarer; fremhæver, at PFAS er udbredt og almindeligt anvendt i tekstilindustrien; opfordrer derfor til en streng regulering af PFAS i tekstiler;

Cirkulært design

35. glæder sig over forslaget til forordning om miljøvenligt design af bæredygtige produkter; glæder sig over Kommissionens vurdering af, at tekstiler og fodtøj er en prioriteret gruppe af produkter, der potentielt kan reguleres inden for rammerne af forordningen om miljøvenligt design; understreger, at der bør vedtages krav om miljøvenligt design for alle tekstil- og fodtøjsprodukter som en prioritet;

36. understreger, at kravene om miljøvenligt design bør omfatte tekstilsektoren bredt på tværs af produktparametre; opfordrer Kommissionen til at sikre, at afvejninger mellem forskellige produktaspekter analyseres; understreger, at kravene om miljøvenligt design effektivt bør tackle overproduktion og overforbrug af tekstiler, materialefodaftrykket og tilstedeværelsen af problematiske stoffer;

37. understreger, at kravene til miljøvenligt design af tekstiler bør fastsættes i overensstemmelse med Unionens mål på klimaområdet, navnlig målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050, miljøet, herunder biodiversiteten, ressourceeffektiviteten og sikkerheden, og reduktionen af miljø-, materiale- og forbrugsfodaftrykket, og holde sig inden for planetens begrænsninger som fastsat i det 8. miljøhandlingsprogram, ikketoksicitet, energieffektivitet samt andre relaterede EU-mål, lovgivning og internationale forpligtelser;

38. opfordrer Kommissionen til hurtigt at fastsætte horisontale krav om miljøvenligt design af tekstiler og fodtøj og til senere at fokusere på at fastsætte produktspecifikke krav for forskellige tekstilprodukter;

39. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give de økonomiske aktører tilstrækkelig tid til at tilpasse sig nye krav om miljøvenligt design, navnlig under hensyntagen til mikrovirksomheders og SMV'ers behov;

40. mener, at forbruget af nye tekstiler såsom tøj afhænger af adskillige faktorer, herunder produkternes tilgængelighed og deres prissætning og ikke kun af behovet for at erstatte et produkt, der ikke længere er funktionelt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, at sikre, at der i den politiske ramme for tekstiler anlægges et holistisk syn på holdbarhed, herunder fysisk og emotionel holdbarhed af de tekstilprodukter, der markedsføres, som beskriver beklædningsdesignet og tager hensyn til, hvor relevant og ønskværdigt det er for forbrugerne på lang sigt, da beklædning repræsenterer en kulturel værdi;

41. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning i, hvordan følelsesmæssig holdbarhed kan måles effektivt og afspejles i politiske reaktioner;

42. understreger, at der er behov for, at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer forretningsmodeller og andre foranstaltninger, der bidrager til længere levetid for tekstilprodukter og deres anvendelse i længere tid, samt genbrugs- og reparationssektorerne som alternativer til indkøb af nye produkter;

43. opfordrer medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at indføre incitamenter til fremme af bæredygtigt forbrug såsom nedsat moms på brugte produkter og reparationer;

44. mener, at de offentlige myndigheder bør fremme udviklingen af mere bæredygtige tekstiler og cirkulære forretningsmodeller og sigte mod at reducere tekstilers miljøpåvirkning, når de foretager offentlige indkøb; opfordrer til en bredere og mere effektiv anvendelse af socialt ansvarlige og bæredygtige kriterier for offentlige indkøb af tekstiler for at undgå markedsfragmentering; opfordrer til, at sociale virksomheder deltager i offentlige udbud;

45. mener, at beklædningsgenstande, sko, tilbehør og boligudstyr bør være i overensstemmelse med reglerne om dyrevelfærd; beklager den manglende opmærksomhed på dyrs velfærd i tekstilstrategien; glæder sig over innovationer i visse dele af industrien såsom bæredygtige alternativer; mener, at der bør gives mere støtte til forskning og udvikling på dette område;

46. opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger vedrørende dyrevelfærd og -beskyttelse inden for tekstilindustrien og -sektoren med fokus på at fjerne skadelig praksis og ulovlig handel med vilde dyr og planter og øge gennemsigtigheden og bevidstheden om anvendelsen af dyr til produktion og testning af tekstiler, også i tredjelande;

47. understreger, at der er behov for, at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer forskning, skaber innovation og udvikler politikker, der støtter nye bæredygtige cirkulære forretningsmodeller for tekstilindustrien, såsom genbrug, leje, on-demand produktion og teknologiske innovationer, der kan mindske sektorens miljømæssige og sociale indvirkninger, tilvejebringe information og forbedre forbrugernes sundhed; understreger, at forskning og innovation er afgørende for at styrke konkurrenceevnen i EU's tekstilindustri; opfordrer til forskning og innovation inden for kunstige fibre, herunder genanvendelse af affald-til-fibre og fiber-til-fiber, og upcycling af syntetisk affald i tekstilindustrien;

48. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette skabelsen af bæredygtige forretningsmodeller og sektorens konkurrencedygtighed;

49. fremhæver, at ikke blot produkter og materialer, men også forretningsmodeller og den bredere infrastruktur bør udformes med henblik på at støtte affaldsforebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af høj kvalitet i overensstemmelse med affaldshierarkiet; mener, at bæredygtige cirkulære forretningsmodeller bør blive normen; opfordrer til, at der etableres målinger og benchmark, der viser den cirkulære forretningsmodels resultater på miljøområdet med politiske incitamenter i tilknytning til de påviste indvirkninger;

50. understreger vigtigheden af – efter at have fulgt affaldshierarkiet – at genanvende med henblik på cirkularitet som en kilde til råmaterialer til tekstilproduktion i Europa; understreger, at renheden af input i stoffer påvirker genanvendelsesprocessens effektivitet og økonomiske levedygtighed, og at en reduceret sammensætning af blandede materialer ville hjælpe på genanvendeligheden i Europa; understreger, at der er behov for et konkurrencedygtigt europæisk sekundært marked for råstoffer;

51. opfordrer til ordninger for udvidet producentansvar og andre foranstaltninger til at tilskynde til forskning, innovation, investeringer i og opskalering af infrastruktur til indsamling, sortering og sortering i affaldsbestanddele, forberedelse med henblik på genbrug og genbrug og fiber-til-fibergenanvendelsesløsninger af høj kvalitet, der muliggør sortering og genvinding af blandede materialer samt dekontaminering af affaldsstrømmene;

52. tilskynder medlemsstater, regioner og forvaltningsmyndigheder til at anvende EU's strukturfonde og genopretnings- og resiliensinstrumentet til at frigøre potentialet i den europæiske tekstilindustri ved at støtte investeringer i innovative løsninger til yderligere at digitalisere og dekarbonisere sektoren; opfordrer til udvikling af knudepunkter for den cirkulære økonomi, der skaber forbindelser mellem innovative forskningscentre og indsamlings-, sorterings-, genvindingsanlæg, hvilket vil skabe værdi ud af affald og skabe nye arbejdspladser inden for tekstilfremstilling; opfordrer til, at der oprettes et netværk af regionale og nationale tekstilknudepunkter for bæredygtighed og innovation for at bistå virksomheder, navnlig SMV'er, i den dobbelte grønne og digitale omstilling;

53. minder om, at der findes flere finansieringsmuligheder på EU-niveau, f.eks. via klynge 2 under Horisont Europa eller Det Europæiske Innovationsråd; understreger, at EU's forsknings- og innovationsdagsorden skal tage højde for hele værdikæden for cirkularitet i tekstiløkosystemet; opfordrer i den forbindelse til et særligt partnerskab med fælles programlægning på EU-plan for at fremme Den Europæiske Unions konkurrenceevne inden for innovative og bæredygtige tekstiler; understreger, at de kommende arbejdsprogrammer under Horisont Europa bør afspejle målene om cirkularitet og bæredygtighed som fastsat i EU's tekstilstrategi og i EU's tilsvarende forsknings- og innovationsdagsorden for tekstiler; fremhæver den rolle, som Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis videns- og innovationsfællesskaber spiller for kultur, kreativitet og fremstilling; opfordrer Kommissionen til at udpege en programforvalter for innovative, intelligente og bæredygtige tekstiler ved Det Europæiske Innovationsråd (EIC) og til at gennemføre særlige EIC-Accelerator-udfordringer;

54. understreger vigtigheden af sektorspecifikke dialoger for at øge tekstilindustriens sektorspecifikke engagement i omstillingen til en cirkulær og klimaneutral økonomi; ser frem til skabelsen af omstillingsforløb som en vigtig byggesten for tekstiløkosystemet i Europa;

55. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med interessenter inden for industrien og forskningsinstitutioner at udvikle en livscyklusvurderingsmetode, der kan anvendes i tekstilindustrien for at sikre retfærdige sammenligninger af tekstilprodukter; påpeger, at livscyklusvurderingen som princip er afgørende for at undgå utilsigtede miljøindvirkninger og for at skabe incitament til at opfinde nye råstoffer, der kan udvise en lavere indvirkning på miljøet; fremhæver nødvendigheden af en europæisk standard for livscyklusvurderinger og behovet for bedre datainfrastrukturer i hele forsyningskæden for at muliggøre dette;

56. understreger vigtigheden af en sammenhængende og konsekvent retlig ramme for industrien; fremhæver den særlige rolle, som pionervirksomheder, mikrovirksomheder, SMV'er og nystartede virksomheder spiller i omstillingen til en cirkulær og klimaneutral økonomi; understreger behovet for at støtte SMV'er i tekstilindustrien i at bevæge sig væk fra lineære forretningsmodeller og ikkebæredygtig praksis med hensyn til klima-, miljø- og sundhedsspørgsmål samt sociale spørgsmål, herunder gennem retningslinjer til at lette adgangen til den tilgængelige finansiering og overholdelsen af administrative procedurer; fremhæver vigtigheden af uddannelsesmuligheder for SMV'er; bemærker de muligheder, som Enterprise Europe-netværket og det europæiske digitale innovationsknudepunkt udgør;

Tekstilaffald og udvidet producentansvar

57. mener, at tekstilproducenter bør have udvidet producentansvar for de tekstiler, som de gør tilgængelige på markedet på en medlemsstats område for første gang; glæder sig over Kommissionens hensigt om at fastsætte harmoniserede EU-regler om udvidet producentansvar for tekstiler med miljøgraduering af gebyrer som led i revisionen af affaldsrammedirektivet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at en betydelig del af bidragene til ordninger for udvidet producentansvar anvendes til affaldsforebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug under overholdelse af affaldshierarkiet;

58. betoner, at udvidet producentansvar som minimum bør overholde kravene i artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF og i tilgift omfatte eventuelle andre relevante omkostninger, der er specifikke for tekstilsektoren; understreger, at der er behov for at sikre sammenhæng mellem miljøgradueringen af gebyrer og de fremtidige delegerede retsakter om tekstiler, der vedtages i henhold til forordningen om miljøvenligt design, hvor kravene til miljøvenligt design bør anvendes som basis, og gebyrer for udvidet producentansvar kan tilskynde virksomhederne til at gå videre;

59. opfordrer Kommissionen til at sikre, at onlinemarkedspladser også er omfattet af reglerne om udvidet producentansvar; mener, at det er vigtigt, at ordningen for udvidet producentansvar fremmer aktiviteterne i de sociale virksomheder, der beskæftiger sig med håndtering af brugte tekstiler;

60. understreger, at der er behov for at sikre miljøforsvarlig behandling af indsamlede tekstiler; minder om, at særskilt indsamling af tekstiler vil være obligatorisk fra den 1. januar 2025; opfordrer Kommissionen til at overvåge de medlemsstater, der allerede har gennemført særskilt indsamling, for at lette udvekslingen af bedste praksis og forbedre gennemførelsen;

61. understreger, at der med revisionen af affaldsrammedirektivet bør indføres specifikke særskilte mål for forebyggelse af tekstilaffald, genbrug af tekstiler og forberedelse med henblik på genbrug, genvinding fiber-til-fiber i et lukket kredsløb og udfasning af affaldsdeponering af tekstiler; understreger, at der er behov for pålidelige data og benchmarks til overvågning af målene; understreger også vigtigheden af at opstille harmoniserede kriterier for affaldsfasens ophør for tekstiler;

62. fremhæver behovet for at investere i genindsamlingsinfrastruktur og avancerede sorterings- og genvindingsanlæg for at håndtere tekstilaffald fra og med 2025; understreger fordelene ved at opskalere automatiseret sorteringsinfrastruktur for tekstiler efter forbrugsleddet, hvilket kan give en høj grad af præcision og effektivitet;

63. mener, at det er vigtigt at fremme socialøkonomiske virksomheder, der indsamler og genbruger tekstiler som samarbejdspartnere med henblik på at leve op til forpligtelser og mål om affaldsindsamling og -håndtering;

64. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme konkrete foranstaltninger til at øge bevidstheden og opnå en højere grad af særskilt indsamling af tekstiler, herunder gennem anvendelse af økonomiske incitamenter;

65. er enig med Kommissionen i, at produktionen af beklædning fremstillet af genvundne flasker ikke er i overensstemmelse med den cirkulære model for PET-flasker; mener, at der ikke bør fremsættes vildledende påstande om genanvendt indhold i beklædning baseret på PET, og at dette bl.a. bør tages i betragtning i forbindelse med revisionen af EU-miljømærkekriterierne;

66. beklager, at ca. 20 % af tekstilfibrene bliver til affald, inden de når ud til slutforbrugeren; mener, at der er stor usikkerhed med hensyn til den samlede mængde fibre, der kasseres i førforbrugerfasen; opfordrer Kommissionen til at indføre påbudte indberetningskrav for førforbrugeraffald;

67. understreger vigtigheden af revisionen af forordningen om overførsel af affald for så vidt angår at styrke indsatsen for at bekæmpe ulovlige overførsler af affald til tredjelande; understreger, at der er behov for at fastsætte kriterier til at skelne mellem brugte varer og affald; bemærker, at disse foranstaltninger vil være af særlig betydning for tekstilaffald; er bekymret over, at tekstilaffald stadig fejlagtigt mærkes som brugte varer[57]; understreger princippet om nærhed som fastsat i affaldsrammedirektivet, men påpeger samtidig, at overførsel af affald mellem EU's medlemsstater kan være vigtig for at lette genanvendelsen af affald med henblik på at indføre sekundære råstoffer i den cirkulære økonomi;

68. bekræfter sin holdning om, at eksporten af affald til ikke-EU-lande kun bør tillades, når modtagerlandene håndterer det efter sundheds- og miljøbeskyttelsesstandarder, der vurderes at svare til dem i EU, herunder overholdelse af internationale konventioner om arbejdstagerrettigheder, og at alle modtageanlæg bør kontrolleres for miljøforsvarlig håndtering inden eksport;

69. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den sandsynlige stigning i mængden af indsamlet tekstilaffald efter indførelsen af særskilt indsamling i 2025 ikke fører til forbrænding eller deponering af sådanne tekstiler i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at præcisere, at "forberedt til en specifikation af brugte beklædningsgenstande og andre brugte tekstiler" omfatter bl.a. forsortering;

Gennemsigtighed og sporbarhed

70. glæder sig over initiativet til at styrke forbrugernes stilling med hensyn til den grønne omstilling og de deraf følgende EU-regler, der bør sikre, at forbrugerne på salgsstedet modtager oplysninger om en kommerciel holdbarhedsgaranti for tekstilprodukter samt relevante oplysninger om deres reparationsmuligheder, deres bortskaffelse og om et produkts produktionsår;

71. udtrykker sin bekymring over den udbredte praksis med grønvaskning; påpeger, at 53 % af de grønne anprisninger giver vage, vildledende eller ubegrundede oplysninger, og at 40 % af påstandene ikke har nogen dokumentation; glæder sig over Kommissionens forslag om at styrke forbrugernes stilling i forbindelse med den grønne omstilling og forslaget til et direktiv om grønne anprisninger; understreger, at der er behov for at fastsætte klare regler for at sætte en stopper for grønvaskning og øge bevidstheden om konsekvenserne af "fast fashion" og forbrugeradfærd for miljøet;

72. opfordrer Kommissionen til at revidere og styrke EU-miljømærket for tekstiler for at gøre det muligt at finde frem til de mest bæredygtige tekstiler;

73. glæder sig over udviklingen af produktkategoriregler for miljøaftryk for beklædningsgenstande og fodtøj; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse metoder tager højde for alle relevante miljøpåvirkninger; udtrykker bekymring over de miljøpåvirkningsfaktorer såsom mikro- og nanoplastemissioner og tab af biodiversitet, som i øjeblikket mangler; fremhæver, at der er behov for at inddrage både industrielle og ikkeindustrielle organisationer i udviklingen af sådanne regler samt at sikre gennemsigtighed og tilgængelighed af data;

74. glæder sig over indførelsen af det digitale produktpas i forslaget om miljøvenligt design, der som led i en sammenhængende ramme med virksomheders due diligence-lovgivning om bæredygtighed og forslaget om tvangsarbejde vil skabe øget gennemsigtighed; mener, at det digitale produktpas er et afgørende redskab til cirkularitet, og glæder sig over den rolle, som det kan spille med hensyn til at muliggøre nye bæredygtige forretningsmodeller for tekstiler og styrke forbrugernes indflydelse og fremme bæredygtige valg ved at gøre data mere tilgængelige og gennemsigtige; understreger, at oplysningerne i det digitale produktpas skal være nøjagtige, fuldstændige og ajourførte;

75. udtrykker bekymring over, at store mængder overskud, overskydende lagerbeholdning og dødslagre samt returvarer fører til destruktion af fuldt anvendelige tekstiler; understreger, at der bør vedtages et forbud mod destruktion af usolgte og returnerede tekstilvarer på EU-plan, og mener, at omfattende oplysninger, der gør det muligt at overvåge forbuddet mod destruktion af usolgte tekstilvarer, er af afgørende betydning i overensstemmelse med revisionen af forordningen om miljøvenligt design;

76. understreger betydningen af et harmoniseret og velfungerende indre marked; beklager den store andel af tekstiler, der er til rådighed på EU-markedet, og som ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen[58]; opfordrer medlemsstaterne til at sikre stærkere markedsovervågning, hyppigere kontroller og afskrækkende sanktioner for overtrædelser for at sikre, at alle produkter, der markedsføres i EU, herunder af onlinemarkedspladser fra tredjelande, opfylder kravene i EU-lovgivningen; understreger betydningen af at forhindre import af forfalskede eller usikre tekstilprodukter og af harmoniseret overvågning af det indre marked;

77. opfordrer Kommissionen til at revidere håndhævelsessystemerne i medlemsstaterne med hensyn til tekstiler og fremsætte henstillinger til forbedringer, styrke samarbejdet og koordineringen mellem håndhævelsesorganerne og om nødvendigt foreslå EU-håndhævelsesinstrumenter; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af de beføjelser, der er tildelt i henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1020 for at sikre en passende kontrol af produkter i hele Unionen; gentager sin opfordring til Kommissionen om at træffe hurtige retlige foranstaltninger, når den fastslår, at EU-lovgivningen, navnlig vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet og det indre markeds funktion, ikke overholdes; minder om sin holdning om, at procedurerne bør gøres mere effektive på området overtrædelser af miljølovgivningen[59];

Due diligence og social retfærdighed

78. beklager, at EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler har mangler med hensyn til sociale elementer såsom arbejdstageres rettigheder og kønsperspektivet;

79. understreger, at tekstilsektoren danner rammen om en lang række krænkelser af arbejdstagernes rettigheder, som navnlig berører kvinder og andre marginaliserede grupper, herunder fattigdomslønninger, løntyveri, uberettiget begrænsning af retten til at deltage i eller danne en fagforening efter eget valg, børnearbejde, tvangsarbejde, udsættelse for usikre arbejdsvilkår og seksuel chikane[60][61];

80. glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed som et vigtigt skridt i retning af at løse specifikke problemer i tekstilsektoren; fremhæver, at negative miljøpåvirkninger og sociale virkninger i leverandørlandene ikke kan undgås alene gennem due diligence-lovgivning, og at forbedring af den sociale og miljømæssige bæredygtighed kræver en helhedsorienteret tilgang; opfordrer Kommissionen til at yde yderligere støtte til lokale aktører i partnerlandene og til at træffe yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger til at imødegå disse virkninger i lande uden for EU; understreger endvidere behovet for, at EU fremmer ratificeringen af alle Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner, som er relevante for tekstilindustrien; opfordrer medlemsstaterne til at støtte bestræbelserne på at forebygge kønsbaseret vold i tekstilsektoren ved at forpligte sig til at ratificere og gennemføre ILO-konvention nr. 190 om bekæmpelse af vold og seksuel chikane i arbejdslivet;

81. opfordrer Kommissionen til at integrere kønsaspektet i gennemførelsen af EU's tekstilstrategi; henleder særlig opmærksomheden på, at kvinder udgør 80 %[62] af den globale arbejdsstyrke inden for beklædningsindustrien og derfor er uforholdsmæssigt påvirket af industriens negative indvirkninger; fremhæver, at der i vid udstrækning er blevet rapporteret om kønsbaseret vold i tekstilindustrien; understreger, at kvinder og piger på tekstilfabrikker er særligt udsatte for chikane og kønsbaseret vold, hvilket skyldes deres usikre lavindkomstbeskæftigelse samt begrænsede opadgående mobilitet, placeringen af arbejdspladserne og deres afhængighed af indkvartering på stedet; understreger, at der bør lægges særlig vægt på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder i tekstilsektoren; insisterer kraftigt på, at de kvindelige arbejdstageres fagforeninger får lov til frit at etablere og drive virksomhed, og anmoder om, at retten til kollektive forhandlinger respekteres;

82. bemærker, at kvinder i tekstilindustrien ofte udelukkes fra beslutningstagningen; opfordrer arbejdsgiverne i tekstilindustrien til at træffe foranstaltninger til at sikre repræsentationen af kvinder i ledende stillinger og på mellemlederniveau og sikre repræsentationen af kvinder i høringsfora; opfordrer endvidere arbejdsgiverne til at tilbyde kurser for ledere og arbejdstagere om ligestilling mellem kønnene og kønsdiskrimination; opfordrer medlemsstaterne til at fremme kurser i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, humanistiske fag og matematik blandt piger og kvinder for at sikre, at kvinder kommer til at spille en central rolle i alle aspekter af tekstilindustrien, herunder anvendelsen af højteknologiske maskiner, som ofte er nødvendige i forbindelse med forskellige fremstillingsprocesser, og dermed understrege forbindelsen mellem kvinder, teknologi og tekstiler;

83. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at der indsamles omfattende kønsopdelte data for at fastslå kvinders deltagelse i tekstilindustrien og eventuelle forskelle eller misforhold mellem medlemsstaterne.

84. minder om, at oprindelige folks håndværk ofte bliver genstand for uretmæssig tilegnelse, hvilket hænger sammen med strukturel racisme, og at det ofte anvendes til beklædningsgenstande til masseforbrug; minder om, at traditionelle håndværk og producenterne heraf bliver ofret, da lokalsamfundene presses ind i lavtlønnede job i beklædningsindustrien[63];

Skadelig indkøbspraksis

85. beklager, at strategien ikke indeholder nogen foranstaltninger mod virksomheders skadelige indkøbspraksis; påpeger, at den nuværende magtubalance mellem beklædningsindkøbere og deres leverandører, navnlig SMV'er, ifølge ILO forårsager overproduktion og udnyttelse af arbejdstagere i industrien[64]; mener, at urimelig købspraksis fra virksomheders side såsom sidsteøjebliksændringer i design eller leveringstider, ensidige ændringer af kontrakter og annullering af ordrer i sidste øjeblik bør bremses effektivt; opfordrer Kommissionen til at fremkomme med en vurdering af, hvordan man bedst kan bekæmpe denne praksis, herunder gennem lovgivning, der henter inspiration fra og lærer af erfaringerne med gennemførelsen af direktiv (EU) 2019/663[65] om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden;

86. Insisterer på, at den grønne og digitale omstilling af den europæiske tekstilsektor fremmer en retfærdig omstilling, som ikke lader nogen i stikken; understreger, at omstillingen til mere bæredygtige og cirkulære forretningsmodeller inden for tekstilindustrien rummer et betydeligt potentiale for skabelse af nye forretningsmuligheder, nye grønne job og for opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken, samtidig med at den giver mulighed for at forbedre arbejdsvilkårene og tiltrækningskraften i sektoren og aflønningen af arbejdstagerne, som vil spille en central rolle i omstillingen; erkender, at omstillingen af sektoren kan skabe nye job med nye kvalifikationskrav, men at andre typer job kan gå tabt; understreger vigtigheden af en social dialog af høj kvalitet og engagement fra de nationale og regionale myndigheders side for at få udarbejde en tilstrækkelig plan for omstillingen og sikre, at der indføres afbødende foranstaltninger, og at ændringer forvaltes på en socialt ansvarlig måde, herunder ved at sikre, at nyoprettede job i den cirkulære økonomi er kvalitetsjob;

87. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der tilbydes sektorspecifik træning og uddannelse på området for bæredygtige tekstiler for at beskytte de nuværende job, forbedre arbejdstagernes tilfredshed og sikre, at der er en kvalificeret arbejdsstyrke til rådighed, i samarbejde med industrien og andre interessenter; understreger vigtigheden af at sikre, at lavtlønnede arbejdstagere i tekstilsektoren, herunder dem, der er beskæftiget i de mest usikre former for beskæftigelse, har adgang til livslang læring og uddannelsesmuligheder af høj kvalitet, navnlig efter perioder med fravær af omsorgsmæssige årsager;

88. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bistå samfundsøkonomiske aktører, herunder sociale virksomheder, der er aktive i cirkulære aktiviteter, i deres omskolings- og opkvalificeringsaktiviteter.

89. opfordrer Kommissionen til at sikre lige vilkår med et højt niveau af miljøbeskyttelse for produkter, der produceres og forbruges i EU, og produkter, der eksporteres eller importeres; bemærker, at det meste beklædning i Unionen importeres fra tredjelande[66], hvilket bidrager til skadelige miljømæssige og sociale virkninger uden for Unionen; påpeger, at handelspolitikker kan spille en afgørende rolle med hensyn til at bidrage til bæredygtige værdikæder, navnlig gennem en effektiv håndhævelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler; mener, at Unionen bør sikre, at handelsaftaler og præferenceprogrammer anvendes som løftestænger til at fremme bæredygtig udvikling, beskyttelsen af klima- og miljømæssige rettigheder, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og fair og etisk handel i hele verden og til at forbedre værdikædernes ansvarlighed;

90. minder om princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og navnlig artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastsætter, at "Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene"; understreger, at det er vigtigt at minimere eventuelle modsætninger og skabe synergier med politikken for udviklingssamarbejde til fordel for udviklingslandene og at øge effektiviteten af udviklingssamarbejdet; fremhæver vigtigheden af udviklingsvenlig politikkohærens med hensyn til at muliggøre en integreret tilgang til at nå målene for bæredygtig udvikling;

91. opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at supplere strategien med tilsvarende regional programmering og landeprogrammering for udviklingslandene inden for rammerne af initiativerne under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa og Team Europe, som synligt bør fremme og kommunikere om bæredygtige projekter, der fremmer forvaltningsreformer og bedre håndhævelse af lovgivningen, navnlig arbejdsretten, samt bæredygtige projekter, der bidrager til at opbygge en produktions- og distributionsinfrastruktur for tekstiler;

92. fordømmer den onde cirkel, som klimaændringerne har skabt, og som tvinger landbrugsarbejdere til at opgive deres jord, da den ikke længere egner sig til landbrug, flytte til industricentre og være tvunget til at søge udnyttende beskæftigelse i beklædningsindustrien og andre industrier; minder om, at disse vandrende arbejdstagere er særligt sårbare over for udnyttelse, da de mangler sociale støttenetværk, og på grund af den generelle mangel på social infrastruktur og retlig beskyttelse; minder om, at det stigende antal tilfælde af tørke og oversvømmelser også truer bomuldslandbrugere i hele verden; minder om, at bomuld er et særligt slående eksempel på den ovennævnte onde cirkel, da dyrkningen indebærer et overdrevent vandforbrug, som skader jorden, samt anvendelse af pesticider, som har skadelige virkninger for landbrugerne og miljøet;

°

° °

93. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Europa-Kommissionen fremlagde den 30. marts 2022 en ny EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler[67]. Strategien indeholder en række tiltag og Kommissionens 2030-vision for sektoren, herunder følgende: alle tekstilprodukter, der markedsføres i EU skal være holdbare, kunne repareres og være genanvendelige, hovedsagelig fremstillet af genanvendte fibre, fri for farlige stoffer og fremstillet med respekt for sociale rettigheder og miljøet; "Fast fashion" skal være umoderne, og forbrugerne have gavn af tekstiler, der holder længere, er af høj kvalitet og kan købes til en overkommelig pris; rentable genbrugs- og reparationstjenester skal være et udbredt fænomen; tekstilsektoren skal være konkurrencedygtig, modstandsdygtig og innovativ, og producenterne skal påtage sig ansvaret for deres produkter i hele værdikæden med tilstrækkelig kapacitet til genanvendelse og minimal forbrænding og deponering.

Allerede i dag har det europæiske tekstilforbrug den fjerdestørste[68] indvirkning på miljøet og klimaændringerne efter fødevarer, boliger og mobilitet. Tekstiler ligger på tredjepladsen[69] med hensyn til vandforbrug og arealanvendelse og femtepladsen med hensyn til forbrug af primære råstoffer og drivhusgasemissioner. Den globale tekstil- og beklædningsindustri er i øjeblikket ansvarlig for 92 mio.[70] ton affald om året. En industri, der hovedsagelig drives af fossile brændstoffer. I 2015 forbrugte vi 98 mio. ton olie bare til modeindustrien. Hovedsagelig til fremstilling af syntetiske fibre, som tegner sig for en stor del af de materialer, der er blevet anvendt. Det anslås, at der allerede findes 1,4 billioner[71] mikrofibre i havene. Vask af kunstfiberbeklædning tegner sig for den største andel af alle, 35 %.[72] Alene for mikrofibres vedkommende er der hvert år 552 000 tons, der ender i vandet.

Vi producerer mere tøj og flere tekstiler end nogensinde før. Alene i EU er efterspørgslen i de seneste årtier steget med 40 %[73]. Vi forbruger mere og oftere end nogensinde før. Samtidig bruger vi i gennemsnit kun vores tøj få gange. Vi glemmer, hvor meget arbejde og hvor mange ressourcer der bruges. Flere kollektioner, end der er sæsoner, hurtigere tendenser, og inden den nye kollektion er ude i butikkerne og på webstederne, bortskaffes gårsdagens kollektion. Samtidig genanvendes kun 1 %[74].

Det er dog ikke kun miljøet, der betaler prisen, men også de mennesker, der producerer vores tekstiler i hele forsyningskæden.

Industrien beskæftiger 60 millioner[75] mennesker på verdensplan, hvoraf de fleste er kvinder. Tekstilarbejdernes lønninger ligger ofte langt fra en løn, man kan leve af. Ubetalt overarbejde, sundhedsrisici, ingen faste kontrakter, psykisk og fysisk misbrug er blot nogle af problemerne i industrien. Både på bomuldsmarker og på tekstilfabrikker hersker der usikre arbejdsvilkår. Over hele verden er kvinder[76] særligt hårdt ramt af miljøkatastrofer og ekstreme klimaforhold. Vi kan ikke klare den værste krise i verden, hvis vi undlader at involvere halvdelen af befolkningen.

Det konstante nedadgående pres på sociale og miljømæssige standarder fører til stadig flere sociale uligheder og miljøødelæggelser. Den cirkulære økonomi skal spille en vigtig rolle i håndteringen af omstillingen til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Ordføreren mener, at vi ikke kan opnå klimaneutralitet og vores miljømål uden en fungerende cirkulær økonomi. Vi har derfor brug for bindende regler, som sikrer en ansvarlig anvendelse af råstoffer i hele verden. Vi skal som EU gå foran med et godt eksempel og sikre, at de tekstiler, der sælges i vores butikker og informationssamfundstjenester, såsom onlineplatforme, garanterer høje miljø- og menneskerettighedsstandarder.

Ansvaret for bæredygtige indkøb bør ikke længere lægges over på forbrugerne alene, men den eksisterende lineære model skal stoppes – til fordel for en cirkulær og anstændig model, der ikke er baseret på volumen.

Til dette formål har vi brug for bindende lovgivning, fordi tekstilindustrien hidtil har været forholdsvis uberørt af lovgiverne.

Ordføreren efterlyser derfor EU-lovgivning, der garanterer, at mode ikke produceres på bekostning af miljøødelæggelser og menneskeliv. Det nye forslag til en forordning om miljøvenligt design kan spille en central rolle i den henseende.

Desuden bør der fastsættes krav, der forhindrer, at usolgt tøj makuleres eller sendes til deponering, blot fordi det ikke længere er på mode, eller fordi lageret er fyldt. Ordføreren mener, at kun tekstiler, der opfylder en minimumsstandard med hensyn til bæredygtighedskrav, bør importeres til EU eller fremstilles i EU. Vi er nødt til at designe tekstiler, der er genbrugelige, kan repareres, er genanvendelige og energieffektive. EU skal derfor fastsætte bindende mål for reduktion af tekstilers CO2-fodaftryk. Et centralt problem er overforbrug og overproduktion. En holistisk strategi for bæredygtige tekstiler kan kun være reel, hvis vi reducerer den absolutte mængde naturressourcer, der anvendes, og samtidig reducerer mængden af affald.

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (29.3.2023)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om en EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler

(2022/2171(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Christian Ehler

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. fremhæver betydningen af tekstiløkosystemet for job, vækst og bevaring af knowhow og den europæiske kulturarv; understreger, at den europæiske tekstilsektor havde en årlig omsætning på 147 mia. EUR i 2022 med 58 mia. EUR i eksport og 106 mia. EUR i import, beskæftiger 1,3 mio. europæiske borgere, og at kvinder har mindre end 25 % af lederstillingerne i topmodevirksomheder, samtidig med at de udgør mere end 70 % af alle ansatte i tekstilindustrien; minder om, at mere end 99 % af EU's tekstiløkosystem består af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som generelt har lave fortjenstmargener; understreger, at EU's tekstilvirksomheder står over for intens konkurrence fra Asien, hovedsagelig Kina[77], hvortil mange EU-virksomheder har outsourcet deres produktion, og hvor miljø- og arbejdsmarkedsreglerne er mindre strenge eller ikkeeksisterende;

2. bemærker med bekymring, at den globale tekstilproduktion, navnlig produktionen af ikke-genanvendelige beklædningsgenstande af lav kvalitet, er steget betydeligt på grund af udviklingen af "fast fashion" i beklædningsindustrien, hvilket har en negativ indvirkning på naturressourcerne; understreger betydningen af at støtte EU's tekstilindustri i at bevæge sig væk fra "fast fashion" og hen imod fremme af en bæredygtig produktionsmodel, der kombinerer kreativ kapacitet og produktionssystemer baseret på kvaliteten af processer, materialer og detaljer, hvilket i væsentlig grad vil reducere EU's materialeaffald i tekstilindustrien og styrke den strategiske værdi af forsyningskæden i EU; understreger endvidere betydningen af at udvikle og gennemføre oplysningsprogrammer for forbrugerne om tekstil- og beklædningsindustriens miljø- og klimapåvirkninger og af at sætte forbrugerne i stand til at træffe bæredygtige og intelligente valg;

3. anerkender, at EU's industrier og bæredygtighed er truet af import af forfalskede eller usikre produkter eller produkter, der ikke lever op til EU's lovgivning om tekstiler; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at have mere koordineret overvågning og et markedsovervågningssystem og at øge ressourcer og faciliteter for at sikre, at EU-lovgivningen overholdes, herunder REACH-forordningen[78], for at sikre lige konkurrencevilkår for EU's virksomheder; bemærker mulighederne for at indgå nye handelsaftaler til gensidig fordel og styrke nuværende handelsforbindelser, der kan sikre, at tekstilprodukter lever op til EU's lovgivning, og yderligere understøtte jobskabelse og økonomisk vækst både i EU og blandt handelspartnere; opfordrer digitale og analoge markedspladser til at sikre, at de tekstilprodukter, de sælger, er i overensstemmelse med EU-retten; betragter grønvaskning som urimelig konkurrence over for SMV'er med reelle målsætninger for mere miljøvenlige produktionsprocesser og navnlig for at være vildledende over for forbrugere;

4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at yde relevant og omkostningseffektiv støtte til ikke-EU-lande for at dekarbonisere tekstilforsyningskæderne, hvilket vil have en positiv påvirkning på EU's virksomheder;

5. bemærker, at regelbyrden, som direkte og indirekte påvirker EU's tekstilindustri, og som forværres af covid-19-pandemien, den russiske angrebskrig mod Ukraine, stigningen i energipriserne og konsekvenserne af inflation på industrien, truer EU-virksomhedernes konkurrenceevne; glæder sig over og tilskynder i denne henseende medlemsstaternes og EU's bestræbelser på at sænke energipriserne til et internationalt konkurrencedygtigt niveau; minder om, at EU's tekstiløkosystem er en frontløber i udbredelsen af bæredygtighedspraksisser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre lovgivning, der ikke skaber unødvendige byrder, fremmer bæredygtige forretningsmodeller og forbedrer sektorens konkurrenceevne, da et stort antal forpligtelser øger omkostninger og bureaukrati drastisk, særlig for SMV'er;

6. understreger behovet for at hjælpe SMV'er inden for tekstiløkosystemet med at bevæge sig væk fra lineære forretningsmodeller og ikkebæredygtige praksisser; opfordrer derfor til, at der oprettes et netværk af regionale og nationale tekstilknudepunkter for bæredygtighed og innovation for at bistå virksomheder, navnlig SMV'er, i den dobbelte grønne og digitale omstilling; bemærker den mulighed, som Enterprise Europe Network og de europæiske digitale innovationsknudepunkter kan udgøre i denne henseende; opfordrer til, at der gives lette retningslinjer for adgang til midler og en forenkling af administrative processer, der vil gøre det muligt for SMV'er at omdanne deres industrier, med særlige incitamenter, tidsfrister, adgang til særlig uddannelse og en værktøjskasse for SMV'er for at mindske kompleksiteten;

7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhæng mellem de politiske foranstaltninger i EU-strategien for tekstiler og omstillingsforløbet for at skabe en forudsigelig og harmoniseret juridisk ramme, der stemmer overens med EU-lovgivning og målene i EU's grønne pagt, navnlig med hensyn til krav til miljøvenligt design for tekstiler og med en tilstrækkelig overgangsperiode for virksomhederne; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre harmoniseringen af de nationale politikker på EU-plan for at sikre retssikkerhed og forudsigelighed og undgå et fragmenteret indre marked i EU og bureaukratiske byrder for erhvervsdrivende, navnlig SMV'er; understreger, at politiske foranstaltninger bør begrundes behørigt ved hjælp af eksempler på positive miljøpåvirkninger;

8. minder om behovet for at fremme sektorspecifikke dialoger for at øge tekstilindustriens sektorspecifikke engagement i omstillingen til en cirkulær og klimaneutral økonomi og anerkender omstillingsforløbet som en vigtig byggesten til at omdanne tekstiløkosystemet i Europa i overensstemmelse hermed; beklager, at det har taget Kommissionen næsten to år siden ajourføringen af EU's industristrategi at iværksætte et omstillingsforløb for tekstiløkosystemet; understreger, at en hurtig færdiggørelse og gennemførelse af støtteforanstaltningerne for virksomheder er af allerstørste betydning for at muliggøre en bæredygtig omstilling og tilpasning til de lovgivningsmæssige krav, samtidig med at miljøaftrykket reduceres med gennemførlige og forudsigelige mål; understreger, at foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med omstillingsforløbet, bør være i fuld overensstemmelse med EU's industristrategi, de lovgivningsmæssige aktiviteter, der er påtænkt i EU's tekstilstrategi, målene for åben strategisk uafhængighed og målsætningerne for den europæiske grønne pagt;

9. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og interessenter i branchen til at følge principperne i det nye europæiske Bauhaus-initiativ om bæredygtighed, inklusion og æstetik vedrørende tekstiløkosystemets omstilling, da en forbindelse mellem kreativitet, kunst og videnskab kan hjælpe med at skabe en positiv indvirkning; fremhæver den europæiske kreative sektors stærke sider, som kan påvirke forbrugernes præferencer og vaner og dermed fremme en bæredygtig omstilling af tekstilindustrien i Europa og i verden;

10. minder om, at omstillingen af tekstiløkosystemet til en cirkulær økonomi også rummer et betydeligt potentiale for at skabe nye grønne job; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at lette adgangen til innovative undervisningsplaner med henblik på udvikling af relevante færdigheder og opkvalificering og omskoling af den nuværende arbejdsstyrke, herunder med henblik på den nødvendige digitale omstilling af tekstilindustrien, navnlig for SMV'er, der ofte mangler kvalificerede medarbejdere; fremhæver behovet for at øge tiltrækningskraften og beskæftigelsesperspektiverne for unge fagfolk i tekstiløkosystemet; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte tæt fokus på sammenlægningen af kunstnerisk og teknologisk efteruddannelse af arbejdstagere i tekstiløkosystemet og derved udnytte synergier mellem kreative og teknologiske kompetencer for løbende at fremme mobiliteten af faglært arbejdskraft i Europa og for at bevare den europæiske knowhow og kulturarven af tekstilhåndværkskompetencer; opfordrer arbejdsgiverne i tekstilindustrien til at træffe foranstaltninger til at sikre kvindelig repræsentation i ledende stillinger og på mellemlederniveau;

11. anerkender behovet for og udfordringerne med at opnå en fuldt ud cirkulær forretningsmodel for tekstilvirksomheder, navnlig på grund af de nuværende teknologiske og fysiske begrænsninger for produktion, genanvendelse, sortering og indsamling, brugen af kemikalier, manglen på cirkulært design, digitaliseringskløfter og arbejdsstyrkens opkvalificerings- og omskolingsbehov; bemærker, at der er brug for konkret finansiering, pålidelige parametre og økonomiske og juridiske incitamenter til at omstille sektoren til en reelt bæredygtig og robust sektor og for at beskytte branchen og arbejdspladserne i denne sektor i Europa;

12. glæder sig over udvidelsen af forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter[79] til at omfatte varer ud over dem, der vedrører energi, herunder tekstiler; understreger det forhold, at der i designfasen af tekstilprodukter ligger et stort potentiale for at bruge cirkulære og bæredygtige tekstiler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at rådføre sig hos forskningsinstitutter og relevante interessenter, før den fastsætter klare, realistiske og forudsigelige mål og parametre i de delegerede retsakter om miljøvenligt design for forskellige tekstilproduktkategorier ud fra en risikobaseret tilgang og livscyklustankegang, under hensyntagen til fysikkens love; understreger behovet for at påbegynde gennemførelsen af forordningen om miljøvenligt design for de tekstiler, der har den største miljøpåvirkning, og for hvilke forordningen er lettest at gennemføre, og for at tage hensyn til de mange forskelle inden for tekstilindustrien, hvor flere sektorer allerede har udviklet produkter, der er udformet til at være mere holdbare og reparerbare; opfordrer endvidere til en overgangsperiode, så økosystemet kan leve op til nye produktbaserede krav til miljøvenligt design;

13. anerkender, at der er behov for betragtelige investeringer i digitaliseringen af tekstiløkosystemet, og opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at øge deres støtteindsats i den henseende; anerkender, at adgang, udveksling og behandling af oplysninger relateret til tekstiløkosystemet er nødvendigt for dets digitale omstilling; glæder sig over det digitale produktpas som et afgørende redskab til cirkularitet og den rolle, som det digitale produktpas kan spille med hensyn til at muliggøre nye bæredygtige forretningsmodeller for tekstiler ved at gøre data mere tilgængelige og gennemsigtige i hele forsyningskæden; er overbevist om de potentielle forretningsmuligheder for kommercialisering og forbrugerindflydelse med henblik på at fremme bæredygtige og cirkulære valg, som det digitale produktpas kan muliggøre på grund af de fordele, det giver med hensyn til gennemsigtighed, forståelse af forbrugeradfærd, krav til forsyningskæden og miljømæssige og sociale oplysninger, sporbarhed, affaldsreduktion og korrekt behandling af tekstiler med henblik på genanvendelse, genbrug og reparation, idet der tages hensyn til, at adgangsrettighederne bør differentieres for de forskellige kategorier af databrugere; understreger, at information og navnlig ydeevnekrav for hvert produkt bør baseres på harmoniseret og standardiseret fremgangsmåde og præciseres for at sikre teknisk og økonomisk gennemførlighed, herunder vedrørende aspekter som f.eks. funktionalitet, skalerbarhed og virksomheders konkurrenceevne i EU samt økonomisk overkommelighed for forbrugere; opfordrer derfor til straks at oprette et pilotprojekt finansieret af Horisont Europa, som fastsætter de grundlæggende kriterier og infrastrukturbehovene for det digitale produktpas;

14. påpeger, at oplysningerne i det digitale produktpas skal være relevante, korrekte og ajourførte, og at oplysningerne skal være nemt tilgængelige og brugbare for myndigheder, forbrugere og interesserede parter i forsyningskæden; fremhæver vigtigheden af at tilpasse konsekvente oplysningskrav til tekstilprodukter til funktionerne og forpligtelserne i relation til det digitale produktpas i tråd med forpligtelser om databeskyttelse, forretningshemmeligheder og intellektuelle ejendomsrettigheder; anbefaler, at produkter bør opbevare væsentlige oplysninger i digitalt format, som f.eks. er tilgængelige via en QR-kode, og samtidig i et analogt format, således at forbrugerne kan træffe velinformerede valg og til industriel brug; opfordrer Kommissionen til at anvende pilotprojektet for det digitale produktpas til gradvist at indfase det digitale produktpas og at fastsætte en gennemførelsesperiode for SMV'er og især mikrovirksomheder baseret på erfaringer fra pilotprojektet og ved at tage højde for deres kapacitet samt til at støtte dem for at sikre fuld overholdelse af forordningen; opfordrer endvidere Kommissionen til at basere gennemførelsen af det digitale produktpas på nuværende databaser, datainfrastrukturer, datastandarder og bedste praksis for dataudveksling for at undgå dobbeltarbejde og unødige administrative byrder; minder om, at spørgsmål med hensyn til pålideligheden og verificerbarheden af data, det juridiske ansvar for offentliggjorte data og adgang til data for virksomheder i hele forsyningskæden fortsat er ubesvaret og derfor skal besvares af Kommissionen og medlemsstaterne forud for gennemførelsen af det digitale produktpas;

15. glæder sig over den planlagte revision af forordningen om mærkning af tekstilvarer[80] og miljømærkeforordningen[81] som en mulighed for at undgå grønvaskning gennem mærkning og for at harmonisere kriteriet for obligatorisk mærkning af tekstilprodukter i hele EU; anerkender det uudnyttede potentiale i offentlige indkøb med hensyn til at støtte cirkulære modeller og virksomheder med bæredygtige produktionsprocesser som led i en eventuel revision af mærket "Made in Europe"; fremhæver den kendsgerning, at alle regler for mærkning af tekstilprodukter, både fysisk og digital mærkning og på alle mærkningsområder, herunder vedrørende bæredygtighed og cirkularitet, indføres med henblik på at sikre juridisk klarhed, lavere omkostninger til overholdelse for virksomheder, navnlig SMV'er, og at oplysningerne er nemt tilgængelige, læsbare og sammenlignelige for forbrugere og relevante virksomheder og udarbejdes ved hjælp af en evidensbaseret tilgang for at sikre målbare positive indvirkninger; bemærker at disse digitale mærker vil kunne udnytte fordelene ved de tekniske løsninger, der indgår i det digitale produktpas; opfordrer Kommissionen til yderligere at præcisere og forenkle klassificeringsproceduren for at ansøge om nye betegnelser af fibersammensætninger for særegne og nye former for materialer;

16. understreger behovet for at mindske sektorens CO2-aftryk hovedsagelig ved hjælp af investeringer i teknologier til reduktion af drivhusgasser og forskning i dem; er af den faste overbevisning, at spørgsmålet om verdens vandforbrug i tekstilproduktionen straks skal behandles; opfordrer Kommissionen til at fastsætte mål for at reducere tekstilindustriens vandfodaftryk, tilskynde til udvikling af mindre energi- og vandintensive processer og undgå brug og frigivelse af skadelige stoffer; understreger betydningen af forskning og innovation navnlig i forbindelse med nye former for genanvendelige fibre, som kræver mindre vand, og til udvikling af alternativer til konventionel brug af kemikalier, genbrug af vand gennem udvikling af teknologier til spildevandsrensning og reduktion af energi- og vandforbruget i produktionsprocessen;

17. bifalder Kommissionens hensigt om at nå målet om tekstilprodukter uden de mest sundhedsskadelige kemikalier senest i 2030 og dens målrettede indsats for at tackle problemet med farlige stoffer i tekstilprodukter og i produktionsprocessen; beklager det forhold, at farlige kemikalier i tekstiler ofte hæmmer genbrug og genanvendelse af dem[82]; støtter derfor indførelsen af teknisk gennemførlige mål for reduktion af farlige kemikalier i tekstiler og deres affald samt fuld sporbarhed og offentliggørelse af kemikalier, der anvendes i fremstillingsprocesser, under anvendelse af fordelene ved det digitale produktpas med henblik på at sikre ren genanvendelse af tekstiler fra starten; understreger behovet for løbende at støtte forskning i og finansiering til forebyggelse af mikroplastforurening fra syntetiske tekstiler og mikrofibre; opfordrer Kommissionen til at tage dette spørgsmål op i dets planlagte forslag om foranstaltninger til nedbringelse af frigivelsen af mikroplast i miljøet; opfordrer til innovation for at forhindre frigivelse til miljøet af mikrofibre og mikroplast i alle faser af et produkts livscyklus gennem passende tekniske løsninger;

18. fremhæver forretningsmulighederne og de alternative forretningsmodeller for genbrug og reparation og deres bidrag til et mere bæredygtigt og cirkulært tekstiløkosystem samt potentialet for jobskabelse gennem udvikling af genbrugs- og genanvendelighedssektorer i EU; opfordrer i denne forbindelse til, at der indføres incitamenter til at støtte genbrugs- og udlejningssektoren samt virksomheder, der fokuserer på at forlænge beklædningsgenstandes levetid; understreger betydningen af genanvendelse for cirkularitet og reduktion af affald og som en kilde til råmaterialer til tekstilproduktion i Europa; noterer sig i denne henseende det forhold, at opnåelse af 100 % genanvendelighed og cirkularitet af eksisterende fibre begrænses af fysikkens love; understreger, at renheden af input til stoffer også påvirker genanvendelsesprocessens effektivitet og økonomiske levedygtighed, og at en reduceret sammensætning af blandede materialer ville styrke genanvendeligheden i Europa; understreger behovet for at skabe stærke incitamenter til genanvendelse i både produktionen og efterspørgslen og for at skabe et stabilt og åbent marked for genanvendelsesvirksomheder og genanvendte produkter; opfordrer til brug af genbrugte råvarer og fremhæver behovet for et konkurrencedygtigt europæisk sekundært marked for råvarer, der gør det muligt for producenterne at bevæge sig i retning af højere andele af genanvendte materialer i deres produkter; minder om, at for at skabe en europæisk genanvendelsesindustri kræver indsamling, sortering, affaldsbehandling og overførsel på tværs af hele værdikæden de nødvendige investeringer; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres investeringer i genanvendelsesteknologier, herunder opskalering af eksisterende genanvendelsesanlæg og navnlig investeringer i mekaniske og kemiske genanvendelsesteknologier; opfordrer derfor til, at der afsættes EU-midler til udvikling af markedsklare teknologier til genanvendelse;

19. understreger betydningen af harmoniserede kriterier for affaldsfasens ophør og definition af affald for tekstiler med henblik på at sikre et skift i retning af højere andele af genanvendte materialer i tekstilprodukter; opfordrer til fjernelse af eventuelle hindringer for nyttiggørelse af affaldsmaterialer, der ikke længere kan anvendes i tekstilsektoren, og til innovation inden for mulige anvendelser heraf i andre sektorer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anse tekstilaffald for at være et råmateriale med henblik på at omdanne affald til værdi, når det har gennemgået en tilstrækkelig nyttiggørelsesproces, til produktion af tekstiler; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at have en separat indsamlingsinfrastruktur for tekstiler fra den 1. januar 2025; understreger det presserende behov for at kanalisere midler på både EU-plan og nationalt plan til forskning, innovation og opskalering af infrastruktur til manuel og automatisk sortering af tekstiler af høj kvalitet, således at industrien er klar til at gøre brug af indsamlet affald ved hjælp af genanvendelse, genbrug eller reparation og for at sikre en miljømæssigt forsvarlig forvaltning af de indsamlede tekstiler; opfordrer i betragtning af den lave indsamlingsrate til, at der udvikles incitamenter for forbrugerne til at opnå højere indsamlingsrate for tekstiler, herunder til genanvendelse til sociale formål; tilskynder Kommissionen til at overvåge de medlemsstater, der har indført særskilt indsamling inden den 1. januar 2025, for at indhente bedste praksis og klarlægge mulige problemer i relation til harmoniseringen af sorterings- og indsamlingsmetoder på EU-plan;

20. understreger, at de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af EU's tekstilstrategi, primært bør fokusere på digital innovation, udfasning af ikkegenanvendelige fibre og udvikling af nye typer fibre med en lavere miljøpåvirkning; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne, industrien og forskningsinstitutionerne at tilskynde til og finansiere forskning i at gøre tekstilprodukter fri for farlige stoffer og i afvejninger mellem fibre, der er mere holdbare, genanvendelige, genbrugelige og reparerbare; understreger behovet for at se ud over de eksisterende fibre og tekstiler for at øge forskningen og innovationen i forbindelse med opfindelsen af nye råvarer, mindske tekstilproduktionens CO2-fodaftryk og mindske afhængigheden af jord, vand og olie for tekstiløkosystemet; er overbevist om, at nye typer fibre og tekstiler kombineret med digitale løsninger vil kunne forbedre borgernes liv, f.eks. ved at give sundhedsoplysninger til brugeren af produktet i overensstemmelse med privatlivets fred; fremhæver, at kunstige fibre stadig er afgørende for fremstillingen af tekniske tekstiler sammen med mange andre tekstilkategorier; fremhæver behovet for forskning og innovation i forbindelse med kunstige fibre, både biobaserede og syntetiske, såsom genanvendelse af affald til fibre, fiber-til-fiber og upcycling af plast fra ressourcer for at skabe nye tekstiler;

21. understreger, at forskning og innovation er afgørende for at styrke konkurrenceevnen for EU's tekstilindustris førende position inden for innovation, navnlig inden for bæredygtige fremstillingsprocesser, bionedbrydelige og bæredygtige fibre såsom biobaserede fibre, bioløsninger, der skal anvendes i hele tekstilværdikæden, opfinde og opskalere cirkulær og sikker produktion, teknologier til automatisk sortering af høj kvalitet og genanvendelsesteknologier og udnytte de muligheder, som digitaliseringen giver, f.eks. i forbindelse med intelligente tekstiler og et interoperabel og standardiseret SMV-venlig digitalt produktpas; tilskynder medlemsstaterne, regioner og forvaltningsmyndigheder til at anvende EU's strukturfonde samt genopretnings- og resiliensfaciliteten til at frigøre potentialet i den europæiske tekstilindustri ved at støtte investeringer i innovative løsninger til yderligere at digitalisere og dekarbonisere sektoren, støtte SMV'er og støtte initiativer til op- og omkvalificering; opfordrer derfor til udvikling af europæiske tekstilknudepunkter, der forbinder innovative forskningscentre med indsamlings-, sorterings-, genvindings- og bortskaffelsesanlæg, omdanner affald til værdi og skaber nye arbejdspladser i knudepunkterne for tekstilindustrien; opfordrer Kommissionen til at oprette en særlig industrialliance i EU;

22. minder om, at der findes flere finansieringsmuligheder på EU-niveau, f.eks. under Klynge 2 i Horisont Europa eller via Det Europæiske Innovationsråd; opfordrer til, at der oprettes en EU-forsknings- og innovationsdagsorden, der er i overensstemmelse med tekstiløkosystemets omstillingsforløb; understreger, at EU's forsknings- og innovationsdagsorden skal tage højde for hele værdikæden for cirkularitet i tekstiløkosystemet; opfordrer i denne forbindelse til et særligt partnerskab med fælles programlægning på EU-plan for at øge Den Europæiske Unions konkurrenceevne inden for innovative og bæredygtige tekstiler; understreger, at et sådant partnerskab bør samle og fremskynde forskning, innovation, pilottest, demonstrations- og uddannelsesaktiviteter på fire strategiske områder, nemlig den cirkulære, ansvarlige og biobaserede økonomi, digitale produktions- og forsyningskæder, intelligente og højtydende materialer og produkter samt avancerede digitale og grønnere færdigheder; understreger, at de kommende arbejdsprogrammer under Horisont Europa bør afspejle målene om cirkularitet og bæredygtighed som fastsat i EU's tekstilstrategi og i EU's tilsvarende forsknings- og innovationsdagsorden for tekstiler; påpeger endvidere, at relaterede opfordringer bør være baseret på en strukturel inddragelse af interessenter i hele økosystemet og samtidig tilskynde tekstilsektoren og sektoren for digital teknologi til at udvikle tekstilindustriens fulde digitale potentiale; understreger den ledende rolle, som Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis og videns- og innovationsfællesskaber (for kultur, kreativitet[83] og fremstilling[84]) bør spille i denne proces; mener, at tekstiløkosystemets potentiale for innovation og iværksætteri endnu ikke anerkendes rimeligt på innovationsområdet, og opfordrer Kommissionen til at udpege en EIC-programforvalter for innovative, intelligente og bæredygtige tekstiler og at iværksætte målrettede EIC accelerator-udfordringer;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	28.3.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	64 2 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Matteo Adinolfi, Nicola Beer, François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Paolo Borchia, Marc Botenga, Markus Buchheit, Martin Buschmann, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Maria da Graça Carvalho, Ignazio Corrao, Beatrice Covassi, Ciarán Cuffe, Josianne Cutajar, Nicola Danti, Martina Dlabajová, Christian Ehler, Valter Flego, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Jens Geier, Nicolás González Casares, Bart Groothuis, Christophe Grudler, Robert Hajšel, Romana Jerković, Seán Kelly, Izabela-Helena Kloc, Łukasz Kohut, Andrius Kubilius, Marisa Matias, Dan Nica, Angelika Niebler, Niklas Nienaß, Johan Nissinen, Mauri Pekkarinen, Morten Petersen, Markus Pieper, Maria Spyraki, Beata Szydło, Riho Terras, Patrizia Toia, Marie Toussaint, Isabella Tovaglieri, Henna Virkkunen, Pernille Weiss, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Alex Agius Saliba, Rasmus Andresen, Tiziana Beghin, Franc Bogovič, Jakop G. Dalunde, Pietro Fiocchi, Klemen Grošelj, Martin Hojsík, Marina Kaljurand, Dace Melbārde, Rob Rooken, Bronis Ropė, Ernő Schaller-Baross, Jordi Solé, Susana Solís Pérez
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Sven Simon

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

64	+
ECR	Pietro Fiocchi, Izabela-Helena Kloc, Beata Szydło
ID	Matteo Adinolfi, Paolo Borchia, Markus Buchheit, Isabella Tovaglieri
NI	Tiziana Beghin, Martin Buschmann, Ernő Schaller-Baross
PPE	François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Franc Bogovič, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Maria da Graça Carvalho, Christian Ehler, Seán Kelly, Andrius Kubilius, Dace Melbārde, Angelika Niebler, Markus Pieper, Sven Simon, Maria Spyraki, Riho Terras, Henna Virkkunen, Pernille Weiss
Renew	Nicola Beer, Nicola Danti, Martina Dlabajová, Valter Flego, Bart Groothuis, Klemen Grošelj, Christophe Grudler, Martin Hojsík, Mauri Pekkarinen, Morten Petersen, Susana Solís Pérez
S&D	Alex Agius Saliba, Beatrice Covassi, Josianne Cutajar, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Jens Geier, Nicolás González Casares, Robert Hajšel, Romana Jerković, Marina Kaljurand, Łukasz Kohut, Dan Nica, Patrizia Toia, Carlos Zorrinho
The Left	Marc Botenga, Marisa Matias
Verts/ALE	Rasmus Andresen, Ignazio Corrao, Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Niklas Nienaß, Bronis Ropė, Jordi Solé, Marie Toussaint

 

2	-
ECR	Johan Nissinen, Rob Rooken

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET (2.3.2023)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler

(2022/2171(INI))

Ordfører for udtalelse: Marlene Mortler 

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at tekstil-, beklædnings-, læder- og fodtøjssektoren er en af de største sektorer i den globale økonomi, og at størstedelen af arbejdstagerne er kvinder; der henviser til, at den er kendetegnet ved dårlige arbejdsvilkår og krænkelser af arbejdstagernes rettigheder, herunder med hensyn til betingelserne og rettighederne for landbrugere, der dyrker landbrugsfiberafgrøder såsom bomuld;

B. der henviser til, at værdikæden for tekstiler, beklædning, lædervarer og fodtøj i stigende grad er blevet køberdrevet, hvilket har ført til lave priser, øget tidspres og dårlige betalingsbetingelser; der henviser til, at disse markedsmagtasymmetrier mellem leverandører og globale købere giver næring til og øger risikoen for misbrug af arbejdstagerrettigheder på fabrikker, der fremstiller tekstiler, beklædning, lædervarer og fodtøj;

C. der henviser til, at tekstilproduktion og -forbrug også har alvorlige indvirkninger på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner, kemisk forurening, ressourceforbrug og mængden af tekstilaffald, der sendes til deponering;

D. der henviser til, at ca. 60 % af alle beklædningsgenstande, der fremstilles i Bangladesh, importeres til EU; der henviser til, at den bangladeshiske bæredygtighedsaftale (Bangladesh Sustainability Compact (2013)) har til formål at fremme løbende forbedringer af arbejdstagerrettigheder og fabrikssikkerhed i konfektionsindustrien; der henviser til, at bæredygtighedsaftalen har ført til håndgribelige forbedringer med hensyn til at styrke bygningssikkerheden og sikkerheden på arbejdspladsen, men det er ikke lykkedes at gøre den til et effektivt redskab til fremme af arbejdstagernes rettigheder;

E. der henviser til, at EU spiller en central rolle som producent, investor, køber/importør, detailhandler og forbruger i værdikæder for tekstiler, beklædning, lædervarer og fodtøj og derfor har en betydelig vægt med hensyn til at imødegå de negative sociale og miljømæssige virkninger af tekstil-, beklædnings-, læder- og fodtøjsindustrien;

1. glæder sig over forslaget til forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter og glæder sig navnlig over EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler som et skridt fremad med hensyn til at tackle de udfordringer, der er forbundet med tekstil- og beklædningsproduktion, ikkebæredygtige forbrugsmønstre, affald og såkaldt grønvaskning; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre lovgivningsforslaget om dokumentation af miljøanprisninger og minder om, at bæredygtighedspåstande på EU's indre marked bør være klare, relevante og underbyggede; understreger, at foranstaltninger, der er vedtaget efter fremlæggelsen af EU-strategien, bør være i fuld overensstemmelse med Unionens klima- og miljømål, navnlig målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og standse og vende tabet af biodiversitet; glæder sig over EU's yderligere bestræbelser på at opfylde sine forpligtelser vedrørende FN's 2030-mål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 12 (ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion) og mål 8 (anstændigt arbejde og økonomisk vækst), samtidig med at der tages hensyn til den administrative og finansielle byrde, som disse bestræbelser skaber for virksomhederne; opfordrer kraftigt til at fremme denne tilgang internationalt, herunder ved at styrke samarbejdet med partnerudviklingslande, for at begrænse den globale tekstilindustris negative indvirkning på klimaændringer og biodiversitet, men også for at forbedre arbejdsforholdene og de sociale forhold i denne specifikke markedssektor;

2. fordømmer den onde cirkel, som klimaændringerne har skabt, og som tvinger landbrugsarbejdere til at opgive deres jord, fordi den ikke længere egner sig til landbrug, til at flytte til industricentre og til at søge udnyttende beskæftigelse i beklædningsindustrien og andre industrier; minder om, at disse vandrende arbejdstagere er særligt sårbare over for udnyttelse, da de mangler sociale støttenetværk, og fordi der generelt mangler social infrastruktur og retlig beskyttelse; minder om, at det stigende antal tilfælde af tørke og oversvømmelser også truer bomuldslandbrugere i hele verden; minder om, at bomuld er et særligt slående eksempel på ovennævnte onde cirkel, da den skader jorden på grund af overdreven vandforbrug og samtidig har skadelige virkninger for landbrugerne og miljøet på grund af anvendelsen af pesticider;

3. minder om princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og navnlig artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastsætter, at "Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene"; understreger, at det er vigtigt at minimere eventuelle modsætninger og skabe synergier med politikken for udviklingssamarbejde til fordel for udviklingslandene og at øge effektiviteten af udviklingssamarbejdet; fremhæver betydningen af udviklingsvenlig politikkohærens med hensyn til at muliggøre en integreret tilgang til at nå målene for bæredygtig udvikling;

4. fremhæver, at tekstil- og beklædningsproduktionen ofte finder sted uden for EU, og at størstedelen af de tekstiler og beklædningsdele, der handles i EU, importeres fra udviklingslande, hvilket skaber miljø-, arbejds- og menneskerettighedsrisici, der skal identificeres og imødegås; opfordrer Kommissionen til at sikre lige vilkår for produkter, der produceres i Unionen, og produkter, der eksporteres eller importeres, med henblik på at fremme grønne og retfærdige værdikæder på tværs af grænser og kontinenter; understreger, at overgangen til en bæredygtig og cirkulær produktion af tekstiler og beklædningsdele kræver en holistisk tilgang og investeringer i hele tekstilværdikæden for at skabe muligheder for lokale cirkulære økonomiske aktiviteter af høj værdi; understreger, at EU's markedsstyrke skal udnyttes til at tilskynde til bæredygtige produktionsmetoder i tekstil- og beklædningsindustrien, herunder gennem gennemførelse, overvågning og evaluering af bæredygtighedsaftalen som et redskab til at fremme arbejdstagernes rettigheder; minder om behovet for at fremme cirkularitet og gennemføre en livscyklustilgang, der tager hensyn til hele værdikæden, samtidig med at der sikres sporbarhed og støtte til produktion af innovative tekstiler, der er mere holdbare, genbrugelige, kan repareres, er genanvendelige og energieffektive; støtter foranstaltninger, der tager sigte på at tackle grønvaskning og øge bevidstheden om de konsekvenser, som "fast fashion" og forbrugernes adfærd har for planeten;

5. understreger, at værdikæder for tekstiler og beklædningsdele ofte er kendetegnet ved sociale og miljømæssige risici, der påvirker virksomheder og interessenter i hele værdikæden, herunder landbrugere, producenter og arbejdstagere; glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed som et vigtigt skridt i retning af at løse specifikke problemer i tekstilsektoren; fremhæver, at negative miljømæssige virkninger og sociale virkninger i leverandørlandene ikke kan undgås alene gennem due diligence-lovgivning; opfordrer Kommissionen til at yde yderligere støtte til partnerlande, navnlig til lokale aktører; minder om, at forslaget til et direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed har til formål at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd i globale værdikæder som et middel til at beskytte menneskerettighederne og miljøet; påpeger, at den nuværende magtubalance mellem beklædningsindkøbere og deres leverandører (der kommer til udtryk i fænomener som ændringer i sidste øjeblik af design eller leveringstider, ensidige ændringer af kontrakter, uacceptabel indkøbspraksis og annullering af ordrer i sidste øjeblik) ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) forårsager overproduktion, spild af naturressourcer og udnyttelse af arbejdstagere i industrien, hvilket øger risikoen for krænkelser af arbejds- og menneskerettighederne; understreger behovet for at bekæmpe illoyal handelspraksis i tekstil- og beklædningssektoren gennem en lovgivningsmæssig tilgang, herunder gennem forbud mod illoyal handelspraksis for virksomheder, der er aktive på EU's indre marked, ved at revidere den eksisterende lovgivning;

6. minder om, at oprindelige folks håndværk ofte er genstand for uretmæssig tilegnelse, hvilket er relateret til strukturel racisme, og ofte anvendes til tøj til masseforbrug; minder om, at traditionelle håndværk og producenterne heraf ofres, da lokalsamfundene skubbes ind i lavtlønnede job i beklædningsindustrien[85];

7. påpeger, at tekstiler og beklædningsdele fra Europa ofte eksporteres til udviklingslande med henblik på bortskaffelse; understreger, at denne skadelige praksis flytter de miljøproblemer, der følger af bortskaffelsen af tekstiler og beklædningsdele som følge af overproduktion og overforbrug, til tredjelande; anbefaler, at der etableres en korrekt cirkularitet for at undgå denne form for skadelig praksis; anbefaler endvidere, at kapaciteten til at reparere og genbruge tekstiler og beklædningsdele opskaleres i Europa; understreger behovet for også at støtte investeringer i infrastrukturen for genanvendelse/reparation i udviklingslandene og opgradere deres kapacitet til at genanvende og reparere tøj; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til grundlæggende at revidere tekstilindustriens lineære karakter for at reducere forbruget af ressourcer såsom vand og reducere forurening og affald, navnlig ved at forbedre behandlingen af udtjente produkter, for at løse det enorme problem med de tonsvis af mikroplast, der frigives hvert år, og som ender med at forurene vores farvande, have, jord og luft samt skade vores økosystemer; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til også at anvende ikkefarlige stoffer, til at skabe anstændige job i reparations-, genanvendelses- og servicesektoren og til at arbejde hen imod en effektiv reduktion af overproduktionen, navnlig med henblik på at opretholde miljø- og arbejdsstandarder i tredjelande; opfordrer EU til at oprette en effektiv kontrolmekanisme for eksport af brugte tekstiler for at forhindre ulovlige overførsler til tredjelande og til at fastsætte EU-kriterier for mærkning af affaldsstrømme som brugte varer for at undgå omgåelse af kontrollen;

8. minder om, at særskilt indsamling af tekstiler vil være obligatorisk i EU fra den 1. januar 2025; understreger, at den revision af affaldsrammedirektivet, der er planlagt til 2024, bør omfatte specifikke særskilte mål for forebyggelse af tekstilaffald, genbrug af tekstiler og forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse; understreger, at det er afgørende markant at fremme genbrugssektoren for at give forbrugerne valgmuligheder med hensyn til bæredygtigt tøj til en overkommelig pris, hvilket igen er afgørende for at håndtere "fast fashion";

9. understreger behovet for at intensivere søgningen efter innovative løsninger (såsom maskiner, udstyr og digitale platforme) til sortering, genbrug og håndtering af indsamlet tekstilaffald frem til genanvendelsesfasen;

10. understreger, at arbejdsvilkårene i tekstilindustrien i udviklingslandene ofte er dårlige og har en direkte negativ indvirkning på arbejdstagernes levestandard, bl.a. på grund af lave lønninger, dårlige arbejdsvilkår, utilstrækkelige sikkerhedsstandarder, overtrædelser af arbejdstagernes rettigheder, lange arbejdstider, begrænsninger af foreningsfriheden og kollektive overenskomstforhandlinger, skadelig praksis såsom brug af farlige kemikalier eller andre sundhedsrisici, kønsbaseret vold og psykisk og fysisk misbrug; minder om, at menneskerettighedskrænkelser, der er forbundet med værdikæder for tekstiler og beklædning, og som forekommer i producentlande, ofte kan tilskrives svage love eller manglende håndhævelse af eksisterende love; understreger, at arbejdstagere, når der forekommer overtrædelser, står over for en lang række hindringer for at få adgang til eller modtage afhjælpning for sådanne skader; minder om betydningen af at nå mål 5 om ligestilling mellem kønnene for sektoren, da det anslås, at 75 % af arbejdstagerne i beklædningssektoren er kvinder og socialt og økonomisk befinder sig i en endnu mere sårbar situation; minder om, at kvinder er særligt hårdt ramt af fattigdom, økonomiske kriser, vold, miljøkatastrofer og ekstreme klimaforhold; fordømmer den kønsbestemte lønforskel og manglen på kvinder i ledende stillinger i tekstil- og beklædningssektoren på verdensplan; fordømmer det vedvarende børnearbejde og irregulære migrantarbejde, tvangsarbejde og korruption i industrien; understreger i denne forbindelse behovet for, at EU fremmer ratificeringen af alle ILO-konventioner, der er relevante for tekstilindustrien i partnerlandene; gentager EU's ansvar for at udforme partnerskaber med lokale aktører, der fremmer menneskerettigheder, demokratiske processer, god regeringsførelse, ligestilling mellem kønnene og bæredygtighed i tekstilsektoren;

11. minder om, at den globale tekstilproduktion næsten fordobledes mellem 2000 og 2015, mens mindre end 1 % af alle tekstiler på verdensplan genanvendes i nye produkter; påpeger, at omkring to tredjedele af omsætningen i tekstil- og beklædningssektoren i medlemsstaterne hidrører fra importerede varer, og at en betydelig del af disse varer importeres fra udviklingslande som Bangladesh, Indien, Pakistan og Cambodja; bemærker, at størstedelen af miljøvirkningerne af EU's tekstilforbrug finder sted uden for EU, såsom 90 % af arealanvendelsen, næsten 90 % af vandforbruget, 80 % af råvareforbruget og næsten 75 % af drivhusgasemissionerne; opfordrer til mere solide og offentligt tilgængelige oplysninger om tekstil- og beklædningsindustriens indvirkning på miljøet, og navnlig biodiversiteten; minder om, at eftersom den globale tekstil- og beklædningsindustri i øjeblikket er ansvarlig for produktionen af 92 mio. ton affald om året, står udviklingslandene over for større vanskeligheder med at opretholde passende sociale og miljømæssige standarder inden for produktionen af tekstiler og beklædningsdele;

12. glæder sig over indførelsen af et digitalt produktpas for tekstiler; understreger, at passet bør indeholde oplysninger om, hvordan miljø-, arbejds- og menneskerettighedsstandarder overholdes i hele forsyningskæden;

13. understreger, at omstillingen til en mere bæredygtig og cirkulær tekstilindustri giver mulighed for at forbedre arbejdsvilkårene og aflønningen af arbejdstagerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre muligheden for sektorspecifik uddannelse og uddannelse på området for bæredygtige tekstiler for at beskytte de nuværende job, forbedre arbejdstagernes tilfredshed og sikre, at der er en kvalificeret arbejdsstyrke til rådighed inden for og uden for EU;

14. opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at supplere strategien med tilsvarende regional programmering og landeprogrammering for udviklingslandene inden for rammerne af initiativerne under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa og Team Europe, som betragteligt bør fremme og kommunikere bæredygtige projekter, der fremmer forvaltningsreformer og bedre håndhævelse af lovgivningen, navnlig arbejdsretten, samt bæredygtige projekter, der bidrager til at opbygge en produktions- og distributionsinfrastruktur for tekstiler og beklædningsdele, som beskytter miljøet samt sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder gennem støtte til og fremme af små og mellemstore virksomheder og sociale virksomheder;

15. minder om, at handelspolitikker kan spille en afgørende rolle med hensyn til at bidrage til bæredygtige værdikæder for tekstiler, beklædning, lædervarer og fodtøj, navnlig gennem effektiv håndhævelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler, herunder gennem klagemekanismer til indberetning af manglende overholdelse af multilaterale arbejds- og miljøaftaler, og gennem systematisk brug af forudgående og efterfølgende bæredygtighedsvurderinger og øget deltagelse af interessenter; opfordrer desuden indtrængende EU til effektivt at gennemføre og overvåge de sociale og miljømæssige betingelser, der er knyttet til den generelle toldpræferenceordning (GSP, GSP + og alt undtagen våben), på en offentligt gennemsigtig og deltagelsesbaseret måde;

16. tilskynder medlemsstaternes told- og markedsmyndigheder til, koordineret og med støtte fra Kommissionen, at forbedre og øge overvågningen af import og eksport af tekstiler og beklædningsdele for at forhindre, at varer, der er fremstillet i udviklingslande i strid med arbejdsmæssige, sociale og miljømæssige standarder, kommer ind på det indre marked, og for at forhindre eksport til udviklingslande af tekstiler og beklædningsdele, der er mærket som brugte produkter, men som faktisk er affald;

17. minder om behovet for at forbedre ansvarligheden og gennemsigtigheden af varemærker i tekstil- og beklædningssektoren for at sikre forbrugernes ret til information;

18. opfordrer EU til at styrke den politiske dialog med producentlandene, herunder om spørgsmålet om indskrænkning af de politiske rum for civilsamfundet og fagforeningerne for at slå til lyd for anstændige arbejdsvilkår på fabrikker, der fremstiller tekstiler, beklædning, lædervarer og fodtøj;

19. minder om, at der hvert år fældes over 200 millioner træer med henblik på forarbejdning til cellulosestoffer som viskose og rayon, og at op til 30 % af den viskose og rayon, der anvendes i modeindustrien, fremstilles af truede og gamle skove, som engang var hjemsted for hjemmehørende planter og dyr[86]; minder endvidere om, at landrydning i Brasilien med henblik på opdræt af kvæg, som derefter slagtes til fødevare- og modeformål, er ansvarlig for 80 % af Amazons skovrydning[87]; understreger, at den nye EU-forordning om skovrydningsfrie produkter også vil omfatte læder.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	1.3.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 1 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Barry Andrews, Hildegard Bentele, Stéphane Bijoux, Dominique Bilde, Udo Bullmann, Catherine Chabaud, Elisabetta De Blasis, György Hölvényi, Beata Kempa, Karsten Lucke, Erik Marquardt, Michèle Rivasi, Eleni Stavrou, Tomas Tobé, Bernhard Zimniok
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Marlene Mortler, Maria Noichl, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Alexander Bernhuber, Katrin Langensiepen, Aušra Maldeikienė

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

19	+
ID	Dominique Bilde, Elisabetta De Blasis
PPE	Hildegard Bentele, Alexander Bernhuber, György Hölvényi, Aušra Maldeikienė, Marlene Mortler, Eleni Stavrou, Tomas Tobé
Renew	Barry Andrews, Stéphane Bijoux, Catherine Chabaud
S&D	Udo Bullmann, Karsten Lucke, Maria Noichl, Carlos Zorrinho
Verts/ALE	Katrin Langensiepen, Erik Marquardt, Michèle Rivasi

 

1	-
ID	Bernhard Zimniok

 

1	0
ECR	Beata Kempa

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (29.3.2023)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler

(2022/2171(INI))

Ordfører for udtalelse: Anne-Sophie Pelletier

 

 

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at tekstilproduktion og -forbrug i Europa har en betydelig miljø- og klimapåvirkning og tegner sig for det fjerdestørste miljøaftryk[88];

B. der henviser til, at forbrugerne er følsomme over for prisstigninger; der henviser til, at undersøgelser viser, at forbrugerne er enige i, at det er vigtigt for varemærker at dele detaljerede oplysninger om deres produkters miljøpåvirkning, og at de fleste af dem er villige til at ændre deres indkøbsmønstre til bæredygtige alternativer, forudsat at de har klare og pålidelige mærker til rådighed;

C. der henviser til, at velinformerede valg vedrørende bæredygtighed og produkters oprindelse kan bidrage til at øge efterspørgslen efter tøj af høj kvalitet, hvilket er mindre skadeligt for miljøet og fremmer en forsyningskæde, der respekterer natur og arbejdstagere;

D. der henviser til, at Europa har en rig tradition og mangeårig erfaring inden for tekstilsektoren; der henviser til, at sektoren omfatter over 160 000 producenter, hvoraf de fleste er SMV'er, som er underlagt omfattende europæisk og national lovgivning; der henviser til, at mange producenter fra tekstilindustrien har tilkendegivet interesse for at udvikle mere bæredygtige og holdbare tekstiler og produktionsteknologier for at håndtere udfordringerne i forbindelse med den europæiske grønne pagt;

E. der henviser til, at tekstilproduktionen blev fordoblet mellem 2000 og 2015[89], og at anvendelsesperioden for beklædningsgenstande faldt med 36 % i samme periode[90]; der henviser til, at "fast fashion"-modeller tilskynder til masseforbrug af tøj af dårlig kvalitet, som ofte ikke kan genanvendes, hvilket giver anledning til bekymring over arbejdstagernes sociale rettigheder og grønvaskning;

F. der henviser til, at meget komplekse og fragmenterede forsyningskæder i beklædningssektoren på globalt plan yderligere komplicerer markedsovervågningsmyndighedernes, forbrugersammenslutningernes og forhandlernes arbejde, f.eks. ved undertiden at hindre overholdelsen af den relevante EU-lovgivning om produktkvalitet og produktionsbetingelser, herunder med hensyn til tvangsarbejde; der henviser til, at tekstilproduktionssektoren, som hovedsagelig består af SMV'er, allerede var under hårdt pres fra social dumping som følge af meget lave produktionsomkostninger i tredjelande; der henviser til, at dette er blevet forværret af covid-19-pandemien, hvor en række tilfælde af misbrug, der involverer internationale mærker og deres leverandører og arbejdstagere, er blevet afdækket siden pandemiens udbrud;

1. minder om, at det er af afgørende betydning at beskytte forbrugerne ved at håndtere vildledende anprisninger, der ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen eller national forbrugerbeskyttelseslovgivning, samt grønvaskning og overdreven afhængighed af plast og brug af skadelige kemikalier i beklædningsgenstande, og ved straks at træffe alle passende foranstaltninger til at håndtere produkter, der ikke overholder EU-retten; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag om at styrke forbrugerne i forbindelse med den grønne omstilling[91], hvilket vil kunne bidrage til at beskytte dem mod vildledende reklame og grønvaskning; glæder sig desuden over de bebudede initiativer til at styrke forbrugeroplysningen om tekstilprodukters holdbarhed, genbrugsmuligheder, reparationsmuligheder og genanvendelighed; opfordrer til et ambitiøst forslag om underbygning af grønne anprisninger med henblik på at styrke forbrugere og virksomheder i forbindelse med den grønne omstilling og tilvejebringe metoden til at informere forbrugerne tilstrækkeligt om bæredygtigheden af de produkter, de køber; understreger, at producenterne bør give operatører i efterfølgende produktionsled, herunder detailhandlere og onlinemarkedspladser, oplysninger om krav til miljøvenligt design, således at forbrugerne kan blive behørigt informeret;

2. glæder sig over indførelsen af det digitale produktpas i forslaget til en forordning om krav til miljøvenligt design af bæredygtige produkter[92], som sammen med det foreslåede direktiv om virksomheders due diligence for bæredygtighed[93] og forslaget om tvangsarbejde[94] kan være et springbræt til at forbedre forståelsen af forsyningskæder og øge deres gennemsigtighed, herunder med hensyn til arbejdstagerrettigheder; opfordrer til, at dette vigtige redskab sigter mod øget gennemsigtighed og pålidelige oplysninger til såvel forbrugere som til formidlere i forsyningskæden; mener, at dette pas skal være harmoniseret, let at læse og tilgængeligt på selve produktet for at være relevant eller på dets medfølgende emballage, hvis dette ikke er muligt; går ind for åbne, lettilgængelige, regelmæssigt ajourførte og pålidelige data, der sikrer sporbarhed i hele forsyningskæden, ned til fabriksniveau, herunder for de komponenter og stoffer, der anvendes i tekstilprodukter, med særlig fokus på skadelige kemikalier; glæder sig over det sæt af standarder for sporbarhed og gennemsigtighed i bæredygtige forsyningskæder i beklædnings- og fodtøjssektoren, der blev godkendt af FN's Økonomiske Kommission for Europa i 2021; tilskynder til, at de anvendes af EU-baserede virksomheder; mener, at forbedret sporbarhed i forsyningskæden kan fremme cirkulære detail- og forbrugsmodeller såsom videresalg og genbrug af tekstilprodukter; mener imidlertid, at forsyningskæderne er ikkelineære og omfatter mange formidlere, herunder dem, der er involveret i massehandel med råstoffer på råvarebørser, og at sporbarhedskrav derfor skal gælde for såvel sådanne aktører som for producenter, og at der skal ydes støtte til SMV'er i denne sektor i forhold til at tilpasse sig de nye regler; understreger i denne forbindelse, at det digitale produktpas bør være et instrument, der gør det muligt for virksomheder, navnlig SMV'er og mikrovirksomheder, at kommunikere bedre om deres bæredygtige praksis, men ikke må blive et dyrt og bureaukratisk krav;

3. mener, at det digitale produktpas går hånd i hånd med en forenkling af eksisterende mærker for at sikre, at forbrugerne modtager sammenhængende og pålidelige oplysninger om produkters miljømæssige og sociale fodaftryk samt om deres oprindelse, materiale og kemikalieindhold; understreger, at denne forenkling af eksisterende mærker kan gennemføres ved at bygge videre på eksisterende certificeringsordninger og standardmetoder, der dækker bæredygtighedsaspekter såsom ydeevne med hensyn til cirkularitet, reparationsmuligheder og holdbarhed, samtidig med at der sikres gennemsigtighed og troværdighed gennem ansvarligheden af mærker og certificeringsordninger; noterer sig, at bestemte flerpartsinitiativer og certificeringer eller forhandlermærker vedrørende bæredygtighed tidligere har vist sig at have begrænsninger; bemærker endvidere, at nogle detailhandlere for nylig er blevet straffet for grønvaskning i forbindelse med sådanne ordninger; understreger potentialet ved e-mærkning, som vil give forbrugerne detaljeret viden om tekstiler, herunder plejerådgivning samt mulighed for reparation og genanvendelse; fremhæver imidlertid, at e-mærkning ikke kan erstatte de fysiske mærker, som fortsat bør stille de grundlæggende pleje- og sammensætningsoplysninger til rådighed;

4. mener, at forbrugernes efterspørgsel og købekraft spiller en rolle med hensyn til at ændre forbrugsmønstre; tilskynder til initiativer, der kan hjælpe forbrugerne med at skifte til mere bæredygtige og ansvarlige forbrugsmønstre ved at levere produkter af høj kvalitet til en passende pris og reducere mængden af affald, herunder ved at tilskynde til udformning og fremstilling af tøj, der kun anvender naturlige og økologiske fibre og tekstilråvarer og dermed holder længere og er lettere at genanvende; understreger betydningen af at beskytte forbrugerne mod prisstigninger som følge af ændringer i lovgivningen og behovet for tilpasning af produktionsprocesser; understreger endvidere betydningen af at oplyse forbrugerne om den positive indvirkning, de kan have på miljøet ved at ændre deres vaner, f.eks. ved at genanvende og genbruge produkter eller begrænse deres forbrug; understreger i denne forbindelse betydningen af forbrugeroplysningskampagner eller vejledninger i, hvordan man kan genbruge eller genanvende tekstiler; minder om betydningen af at skabe et gennemførligt og bæredygtigt genanvendelsesøkosystem og en ramme, der omfatter SMV'er og andre økonomiske aktører, hvor tekstiler og tekstilfibre genbruges og genanvendes på både klassiske og innovative måder; minder om, at sådanne økosystemer kan støttes gennem finansielle incitamenter; understreger, at en forøgelse af tekstilernes holdbarhed har en betydelig indvirkning på miljøet og samtidig skaber muligheder for at spare penge for kunderne; opfordrer i denne forbindelse til foranstaltninger til støtte for forskning i bæredygtige tekstiler;

5. mener, at tekstilproducenter og -mærker bør fremme bæredygtighed ved at være gennemsigtige i deres praksis i alle led af deres forsyningskæder og respektere menneskerettighederne og miljøet; mener, at målet om at respektere menneskerettighederne og miljøet også kan nås ved at støtte producenter og mærker i hele forsyningskæden og fremme europæiske produkter af høj kvalitet, samtidig med at der sikres en retfærdig omstilling; minder i denne forbindelse om betydningen af at fremme forskning og innovation i tekstilsektoren, herunder ved at sørge for mere fleksibilitet i registreringen af nye fibre og at skabe en klar og effektiv retlig ramme for virksomheder og forbrugere;

6. bemærker, at forretningsmodellen med fast fashion i forsyningskæder og forbrugsmønstre lægger pres på leverandørerne, som ofte er SMV'er, og deres arbejdsstyrke gennem illoyal handelspraksis; fremhæver det asymmetriske magtforhold mellem varemærker og deres leverandører og det forhold, at dette har resulteret i visse skadelige handelspraksisser i tekstilsektoren, såsom forsinkede betalinger, korte gennemløbstider for ordrer, sen annullering af ordrer og betalinger, der ikke er tilstrækkelige til at dække produktionsomkostningerne; mener, at en sådan praksis har skadelige virkninger for leverandørerne og deres arbejdsstyrke og skal forbydes; opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at bekæmpe denne urimelige praksis på europæisk plan med inspiration fra direktiv 2019/633 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden[95]; i denne forbindelse bør forsyningskædens strategiske værdi styrkes ved i videst muligt omfang at fremme en bæredygtig produktionsmodel, der i modsætning til "brug og smid væk"-modellen kombinerer innovation og kreativ kapacitet med produktionssystemer baseret på kvaliteten af processer, materialer og færdigvarer, samtidig med at den opfordrer til genanvendelse af usolgte produkter i stedet for destruktion af sådanne produkter; glæder sig over, at der i forslaget om miljøvenligt design er indført mulighed for, at Kommissionen forbyder destruktion af visse kategorier af usolgte varer; glæder sig over, at Kommissionen har fremlagt EU-tekstilstrategien i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi; understreger, at fast fashion-sektoren fører til en lav produktlevetid og øger mængden af tekstilaffald, hvilket gør det nødvendigt at overveje genanvendelsesmål og samtidig hjælpe industrien med tilstrækkelig støtte til at vedtage den valgfrie klassificering af tekstiler baseret på holdbarhed og bæredygtighed; glæder sig over den bebudede indsats for at fremme cirkulære forretningsmodeller såsom "tilbagetagelsestjenester", indsamling af brugt tøj og videresalg af tøj samt udlejnings-, bytte- og reparationstjenester; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til udvikling af sådanne løsninger og innovative salgsmetoder for at fremme reparation og genbrug og samtidig fremme de relevante grønne og overførbare færdigheder og muligheder for livslang læring;

7. mener, at de offentlige myndigheder bør fremme udviklingen af mere bæredygtige tekstiler og cirkulære forretningsmodeller og sigte mod at reducere tekstilers miljøpåvirkning, når de foretager offentlige indkøb; opfordrer til en bredere og mere effektiv anvendelse af socialt ansvarlige og bæredygtige kriterier for offentlige indkøb af tekstiler for at undgå markedsfragmentering; opfordrer til, at sociale virksomheder deltager i offentlige udbud;

8. minder om, at det er af afgørende betydning at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne har tilstrækkelige ressourcer, herunder med hensyn til personale, som skal være passende uddannet, og med hensyn til finansielle ressourcer og værktøjer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre stærkere markedsovervågning, hyppigere kontroller og afskrækkende sanktioner for overtrædelser med henblik på at sikre, at alle produkter, der markedsføres i EU, herunder af onlinemarkedspladser fra tredjelande, opfylder såvel miljømæssige minimumsstandarder, f.eks. i forbindelse med grænser for kemiske stoffer i beklædningsgenstande, som sociale standarder; mener, at det er nødvendigt at tilrettelægge og gennemføre en bedre og harmoniseret overvågning af det indre marked med særlig toldkontrol for at forhindre import af forfalskede eller usikre tekstiler, som ikke opfylder de udtrykkeligt fastsatte krav, der gælder for dem, for derved at beskytte forbrugerne og miljøet; opfordrer til, at overvågningen intensiveres, navnlig for så vidt angår gentagne lovovertrædere, herunder handlende; opfordrer til øget samarbejde mellem markedsovervågningsmyndighederne og toldmyndighederne, herunder ved at revidere EU-toldkodeksen (forordning (EU) nr. 952/2013[96]);

9. minder om behovet for at støtte EU's tekstilsektor, som aktivt bidrager til EU's konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer og stille støttetjenester til rådighed for at sikre, at de administrative krav til tekstilprodukter ikke bliver for byrdefulde, navnlig for SMV'er; understreger betydningen af en løbende dialog med sektoren og fælles løsninger; understreger, at SMV'er ofte er frontløbere i brugen af innovative og holdbare teknologier, der fremmer bæredygtig forbrugeradfærd; understreger behovet for at skabe et miljø, der fremmer en sådan indsats; understreger nødvendigheden af at sikre politikkohærens og sikre harmonisering på EU-plan, herunder med hensyn til datakrav og metoder for alle de EU-politiske initiativer, der er bebudet i strategien;

BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER,
SOM ORDFØREREN FOR UDTALELSEN HAR MODTAGET INPUT FRA

Følgende liste er udarbejdet på helt frivillig basis og udelukkende på ordførerens ansvar. Ordføreren har modtaget input fra følgende enheder eller personer som led i udarbejdelsen af udkastet til udtalelse:

Enhed og/eller person

BEUC

Clean Clothes Campaign

Fair Trade Advocacy Office

The Good Goods

RREUSE

Fashion Revolution

Zero Waste Europe

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	28.3.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	41 2 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Andrus Ansip, Pablo Arias Echeverría, Brando Benifei, Adam Bielan, Biljana Borzan, Markus Buchheit, Anna Cavazzini, Dita Charanzová, Lara Comi, David Cormand, Alexandra Geese, Sandro Gozi, Maria Grapini, Krzysztof Hetman, Virginie Joron, Eugen Jurzyca, Arba Kokalari, Kateřina Konečná, Andrey Kovatchev, Jean-Lin Lacapelle, Maria-Manuel Leitão-Marques, Antonius Manders, Beata Mazurek, Leszek Miller, Anne-Sophie Pelletier, Miroslav Radačovský, René Repasi, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Róża Thun und Hohenstein, Tom Vandenkendelaere, Kim Van Sparrentak, Marion Walsmann
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Marc Angel, Vlad-Marius Botoş, Malte Gallée, Ivars Ijabs, Tsvetelina Penkova, Romana Tomc, Isabella Tovaglieri, Kosma Złotowski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Miriam Lexmann, Jan-Christoph Oetjen

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

41	+
ECR	Adam Bielan, Beata Mazurek, Kosma Złotowski
ID	Virginie Joron, Jean-Lin Lacapelle
NI	Miroslav Radačovský
PPE	Pablo Arias Echeverría, Lara Comi, Krzysztof Hetman, Arba Kokalari, Andrey Kovatchev, Miriam Lexmann, Antonius Manders, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Romana Tomc, Tom Vandenkendelaere, Marion Walsmann
Renew	Andrus Ansip, Vlad-Marius Botoş, Dita Charanzová, Sandro Gozi, Ivars Ijabs, Jan-Christoph Oetjen, Róża Thun und Hohenstein
S&D	Marc Angel, Brando Benifei, Biljana Borzan, Maria Grapini, Maria-Manuel Leitão-Marques, Leszek Miller, Tsvetelina Penkova, René Repasi, Christel Schaldemose
The Left	Kateřina Konečná, Anne-Sophie Pelletier
Verts/ALE	Anna Cavazzini, David Cormand, Malte Gallée, Alexandra Geese, Kim Van Sparrentak

 

2	-
ECR	Eugen Jurzyca
ID	Markus Buchheit

 

1	0
ID	Isabella Tovaglieri

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING (10.3.2023)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler

(2022/2171(INI))

Ordfører for udtalelse: Alice Kuhnke

 

 

 

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 70/1 af 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling",

– der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren[97],

A. der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et af EU's grundlæggende principper som nedfældet i artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 23 i chartret om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at Kommissionen i sin strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 har forpligtet sig til at medtage et kønsperspektiv i alle aspekter og på alle niveauer i forbindelse med udarbejdelsen af politikker, interne som eksterne, herunder ved at imødekomme behov, imødegå udfordringer og skabe muligheder i specifikke industrier;

B. der henviser til, at tekstil- og beklædningsindustrien ofte er afhængig af billig arbejdskraft; der henviser til, at kvinder tegner sig for ca. 80 % af arbejdsstyrken i den globale beklædningsindustri[98] og derfor påvirkes uforholdsmæssigt af beklædningsindustriens negative virkninger; der henviser til, at lave lønninger[99] kombineret med ringe eller ingen social beskyttelse gør kvinder særligt sårbare over for udnyttelse; der henviser til, at minimumslønnen i tekstilproducerende lande er to til fem gange mindre end den eksistenssikrende løn; der henviser til, at tekstilarbejdere i gennemsnit kun modtager 1-3 % af den endelige detailpris på tøj[100]; der henviser til, at beskæftigelsen af kvinder i beklædningsindustrien i udviklingslandene bidrager væsentligt til husstandsindkomsterne og fattigdomsbekæmpelse; der henviser til, at EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler indeholder grønne ambitioner, men er utilstrækkelig, når det kommer til andre centrale aspekter i industrien såsom arbejdstageres rettigheder og kønsperspektivet;

C. der henviser til, at der er en tendens til at undervurdere stillinger, der traditionelt set stemples som "kvinders arbejde", eller som findes i stærkt feminiserede industrier såsom beklædningssektoren; der henviser til, at kvinder generelt har adgang til et begrænset antal job og opgaver og står over for horisontal og vertikal opdeling samt kønsspecifik løndiskrimination; der henviser til, at kvinder også lider af erhvervssygdomme og af en mangel på adgang til hensigtsmæssige og meget tiltrængte sundhedsydelser; der henviser til, at kvinder desuden udsættes for direkte og indirekte kønsbestemt forskelsbehandling som følge af den kønsmæssige magtubalance mellem en overvejende kvindelig arbejdsstyrke og overvejende mandlige ledelsesstrukturer, idet der er et uforholdsmæssigt stort antal mænd i chef-, leder- og mellemlederstillinger;

D. der henviser til, at mange kvindelige arbejdstagere i beklædningsindustrien står over for den konstante trussel om vold og seksuel chikane på arbejdspladsen; der henviser til, at spørgsmål i forbindelse med kønsbaseret chikane og vold ofte bringes til tavshed af gigantiske globale værdikæder og intensiveres af kønsmæssige magtubalancer;

E. der henviser til, at mange af de menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i tekstilsektoren, herunder beklædningssektoren, vedrører arbejdstagerrettigheder; der henviser til, at det udbredte misbrug af kvindelige tekstilarbejdere er blevet intensiveret under covid-19-pandemien, navnlig uden for EU; der henviser til, at afhjælpende foranstaltninger på trods af de udbredte krænkelser af menneskerettighederne overordnet set stadig er sjældne, og til, at ofre konfronteres med en lang række hindringer med hensyn til adgangen til domstolsprøvelse, herunder proceduremæssige hindringer for så vidt angår antagelse til realitetsbehandling og fremlæggelse af bevismateriale, ofte uoverkommelige sagsomkostninger samt en mangel på klare standarder for ansvar i tilfælde af virksomheders involvering i krænkelser af menneskerettighederne såvel som en manglende klarhed, når det kommer til anvendelsen af EU's regler om international privatret i forbindelse med grænseoverskridende civile tvister; der henviser til, at frivillige rammer til beskyttelse af kvindelige tekstilarbejdere mod vold og udnyttelse på arbejdspladsen i lande, som er involveret i underleverancer af tekstiler, har vist sig at være ineffektive; der henviser til, at der skal iværksættes bindende foranstaltninger for at imødegå disse krænkelser af menneskerettighederne;

F. der henviser til, at mål 5 i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling er "ligestilling mellem kønnene", mål 8 er "anstændige jobs og økonomisk vækst", og mål 12 er "ansvarligt forbrug og produktion"; der henviser til, at mange lande halter bagefter i deres målsætninger med hensyn til at nå disse mål, noget, som medlemsstaterne har forpligtet sig til at gøre senest i 2023;

G. der henviser til, at 189 stater har underskrevet og ratificeret FN's kvindekonvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), hvori det hedder, at diskrimination imod kvinder "er i strid med principperne om lige rettigheder og respekt for menneskets værdighed";

H. der henviser til, at tekstilindustrien er en af de mest forurenende industrier[101] og producerer 1,2 mia. ton CO2-ækvivalenter om året; der henviser til, at europæerne i gennemsnit forbruger 26 kg tekstiler pr. person pr. år – en betydelig del af disse kommer fra ikke-EU-lande; der henviser til, at tekstilindustrien, navnlig sko- og beklædningsindustrien, er en af de hurtigst voksende industrier, og at dens indvirkning på miljøet derfor konstant intensiveres; der henviser til, at kvinder og piger er mere tilbøjelige end mænd til at være økonomisk afhængige af truede naturressourcer og klimasårbare sektorer og ofte blive udsat for yderligere kønsspecifikke faktorer og barrierer, der konsekvent gør dem mere sårbare over for virkningerne af klimaændringer og katastrofer;

I. der henviser til, at de sociale, grønne og feministiske dagsordener hænger sammen og har et fælles mål om at sikre en retfærdig fordeling af ressourcer; der henviser til, at kvinder, migranter og uformelle arbejdstagere og deres ledere har afgørende roller at spille, når det kommer til at fremme en cirkulær økonomi, hvilket også er nødvendigt for gennemførelsen af den grønne og retfærdige omstilling; der henviser til, at forbedring af den sociale bæredygtighed derfor ikke kan opnås gennem et enkelt instrument, men forudsætter en helhedsorienteret tilgang, der er integreret i de forskellige sektorer i industrien, og som ser på design, indkøb, produktion, forbrug og genanvendelse;

1. bemærker, at tekstilindustrien ud over sin betydelige negative indvirkning på miljøet og klimaet også har en skadelig social indvirkning; understreger, at et uforholdsmæssigt stort antal kvinder og marginaliserede grupper er beskæftiget under usikre ansættelsesforhold med umenneskelige og farlige arbejdsvilkår, herunder et højt niveau af deltidsarbejde, modtagelse af fattigdomslønninger, der ligger væsentligt under lønninger, der er til at leve af, tvangsarbejde, farlige arbejdsvilkår, sundhedsskader i forbindelse med anvendte kemikalier samt kønsbaseret vold, herunder seksuel chikane; beklager, at EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler ikke anerkender værdien af industriens arbejdskraft, navnlig de kvindelige arbejdstageres rolle;

2. understreger, at arbejdsvilkårene og arbejdslovgivningen i ikke-EU-lande, der forsyner EU med tekstilprodukter, ofte er ekstremt dårlige eller ikke håndhæves korrekt; understreger navnlig, at der findes begrænsninger, når det kommer til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og i forbindelse med betalt barselsorlov; understreger, at kvinder og dårligt stillede grupper ofte er i uformel beskæftigelse og ikke har adgang til social sikring; understreger, at den asymmetri i magt mellem købere og leverandører, der bidrager til en urimelig handelspraksis, har skadelige virkninger på arbejdsvilkår, lønninger og overproduktion, der påvirker kvinder uforholdsmæssigt, navnlig i lavtlønslande uden for EU, men også i producentlande i EU; opfordrer Kommissionen til at medtage kønsperspektivet i enhver lovgivning, den foreslår om bekæmpelse af illoyal handelspraksis i tekstilsektoren;

3. fremhæver, at der i vid udstrækning er blevet rapporteret om kønsbaseret vold i tekstilindustrien; understreger, at kvinder og piger på tekstilfabrikker er særligt udsatte for chikane og kønsbaseret vold, hvilket skyldes deres usikre lavindkomstbeskæftigelse samt begrænsede opadgående mobilitet, placeringen af arbejdspladserne og boligerne på stedet[102]; understreger, at ofre for kønsbaseret vold kan stå over for barrierer i forbindelse med indberetning af vold eller chikane, og opfordrer arbejdsgivere i tekstilindustrien til at sikre, at der findes robuste klagemekanismer på operationelt niveau, der tager hensyn til kønsaspektet, og som gør det muligt for arbejdstagere at indberette chikane, vold eller trusler om vold anonymt og fortroligt uden frygt for repressalier; opfordrer til, at der indføres passende afhjælpningsmekanismer; opfordrer til, at kvinder inddrages i udformningen af overvågnings- og evalueringsforanstaltninger; opfordrer arbejdsgiverne til at tilbyde uddannelse og undervisning i ligestilling mellem kønnene og kønsbaseret vold til mandlige og kvindelige arbejdstagere;

4. beklager, at produktionsprocessenerne for varer inden for tekstil- og beklædningsindustrien for størstedelens vedkommende er blevet udflyttet til ikke-EU-lande, og beklager det væsentlige tab af beskæftigelses- og iværksættermuligheder, som dette udgør for europæiske kvindelige arbejdstagere;

5. bemærker, at kvinder i tekstilindustrien ofte udelukkes fra beslutningstagningen; opfordrer arbejdsgiverne i tekstilindustrien til at træffe foranstaltninger til at sikre kvindelig repræsentation i ledende stillinger og på mellemlederniveau såvel som i høringsfora;

6. glæder sig over, at markedet for vintagebeklædning til kvinder er blevet styrket i de senere år;

7. opfordrer opkøbsvirksomheder og fabrikker til at udvikle adfærdskodekser, hvor kønsaspektet er integreret, med politikker vedrørende kønsbaseret vold og chikane samt klare håndhævelsesmekanismer; opfordrer opkøbsvirksomheder til at medtage ligestilling mellem kønnene i kontraktlige aftaler med leverandører;

8. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at ratificere de relevante konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og gennemføre dens henstillinger, navnlig dem, der har til formål at sikre standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og byggestandarder, herunder i forbindelse med hjemmearbejde, eftersom det er fremherskende i tekstil- og beklædningsforsyningskæden, med det formål at mindske kønsbaseret forskelsbehandling og omfanget af usikre ansættelsesforhold og for at beskytte arbejdstagerne mod dårlige arbejdsvilkår og de skadelige virkninger af farlige kemikalier, for hvilke der desværre ofte mangler kønsopdelte data, samt mod vold og chikane på arbejdspladsen; henviser navnlig til konventionen om afskaffelse af vold og seksuel chikane i arbejdsverdenen (nr. 190), konventionen vedrørende lige løn (nr. 100), konventionen vedrørende forskelsbehandling (beskæftigelse og erhverv) (nr. 111) og konventionen om moderskabsbeskyttelse (nr. 183); understreger, at tekstilproduktionen er meget kemikalieintensiv og udsætter kvinder for bl.a. kemikalier, der forårsager kræft, hormonforstyrrende kemikalier og allergener; fremhæver det presserende behov for at træffe foranstaltninger vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som omfatter en kønssensitiv tilgang;

9. kræver, at de kvindelige fagforeninger får lov til frit at etablere og drive virksomhed, og anmoder om, at retten til kollektive forhandlinger respekteres;

10. understreger, at uddannelse, opkvalificering og omskoling i tekstilsektoren spiller en central rolle med hensyn til at mindske den kønsbestemte forskel inden for beskæftigelse og sikre, at EU's og de nationale politikker og initiativer understøttes af tilstrækkelig finansiering; understreger, at det er vigtigt for erhvervsinvestorer at sikre, at lavtlønnede arbejdstagere i tekstilsektoren, navnlig kvinder og andre marginaliserede grupper, herunder dem, der er involveret i de mest usikre former for beskæftigelse, har adgang til livslang læring og uddannelsesmuligheder af høj kvalitet, navnlig efter perioder med fravær fra arbejdsmarkedet af omsorgsmæssige årsager, og at træffe stærke foranstaltninger, der kan afhjælpe manglen på tid og ressourcer til sådanne muligheder, samt at tackle kønsskævheder og -stereotyper; fremhæver behovet for at informere arbejdstagere om deres rettigheder, arbejdsmarkedslovgivningen og sikkerheds- og sundhedsspørgsmål samt behovet for at give mandlige ledere uddannelse i kønsligestilling og ikkeforskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle programmer til fremme af kvinders fulde deltagelse i tekstil- og beklædningsindustrien med fokus på alle aspekter i forbindelse med disse industrier og til at fremme et gunstigt miljø for skabelse, fremme og udvikling af kvindedrevne aktiviteter;

11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger, der skal sikre kvinders adgang til en retfærdig og inklusiv digital og grøn omstilling i tekstilindustrien;

12. opfordrer arbejdsgiverne i tekstilindustrien til at sikre, at deres arbejdstagere har grundlæggende social sikring;

13. glæder sig over forslaget til en forordning om miljøvenligt design, der omfatter tekstiler, og gennemgangen af forordningen om mærkning af tekstiler[103]; opfordrer til, at det skal blive obligatorisk at offentliggøre oplysninger, og at de største virksomheder i EU skal være de første til at give sådanne oplysninger, herunder om deres negative indvirkning på menneskerettighederne og miljøet; bemærker, at sådanne oplysninger bør være kønssensitive; opfordrer til, at sociale og arbejdsmæssige standarder medtages såvel i den foreslåede forordning om miljøvenligt design som i mærkningskravene, og til, at oplysninger om overholdelse af disse standarder gøres tilgængelige i digitale produktpas og gøres obligatoriske i forbindelse med offentlige udbud; er bekymret over det fragmenterede og begrænsede billede af produktets indvirkning, som udviklingen af kriterier til at underbygge grønne anprisninger vil skabe, hvis ikke sociale og kønsrelaterede virkninger tages i betragtning; understreger, at et så snævert syn på produkters bæredygtighed ikke er i overensstemmelse med EU's forpligtelser til hverken verdensmålene for bæredygtig udvikling eller den europæiske grønne pagt; opfordrer virksomheder i tekstilindustrien til at give detaljerede oplysninger om ligestilling mellem kønnene i virksomhederne i hele deres forsyningskæde i overensstemmelse med det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og det fremtidige direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed;

14. glæder sig over Kommissionens forventede forslag om at nedlægge forbud mod, at produkter, der er fremstillet ved tvangsarbejde, kan komme ind på EU-markedet, et forbud, som vil omfatte brugen af tvangsarbejde på tværs af hele forsyningskæder; minder om betydningen af at integrere kønsaspektet i alle EU's politikker; gentager, at overholdelsen af due diligence-forpligtelser skal håndhæves strengt og jævnt i hele det indre marked, og at virksomheder, der opererer i det indre marked, og som ikke overholder de miljø- og menneskerettighedskriterier, der vil blive fastsat i den fremtidige due diligence-lovgivning, skal pålægges strenge sanktioner; beklager, at forslaget til et direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed er kønsblindt, og opfordrer til, at der indarbejdes et kønsperspektiv i teksten; understreger, at de negative kønsrelaterede virkninger af den eksisterende tekstilværdikæde ikke kan undgås alene gennem den foreslåede due diligence-lovgivning; fremhæver, at den lovgivning om due diligence, som Kommissionen har foreslået, kun omfatter 1 % af EU-virksomhederne, men at de største tøjmærker ikke dominerer beklædningsindustrien på samme måde som de største mærker i andre stærkt koncentrerede industrier; understreger derfor, at forordninger, der kun finder anvendelse for de største mærker, ikke vil gøre det muligt for størstedelen af de ofte kvindelige tekstilarbejdere at nyde godt af den beskyttelse, som det er meningen, at disse forordninger skal yde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at inddrage så mange virksomheder som muligt, når de gennemfører due diligence-lovgivningen;

15. fremhæver behovet for at styrke indsatsen for at inddrage sociale overvejelser, der tager hensyn til køn, i forbindelse med offentlige udbud med henblik på at støtte en bæredygtig tekstilproduktion og -anvendelse samt en bæredygtig håndtering af udtjente produkter; opfordrer i den forbindelse til, at der foretages en revision af direktivet om offentlige udbud fra 2014[104], og til, at socialt ansvarlige, i tillæg til grønne, kriterier for offentlige udbud inddrages i medfør af forordningen om miljøvenligt design;

16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med interessenter fra civilsamfundet, herunder uddannelsesaktører, ligestillingsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og græsrodsorganisationer, som arbejder på stedet, med henblik på at udvikle programmer, der skal øge bevidstheden om tekstil- og beklædningsindustriens indvirkning på miljøet, klimaet, menneskerettighederne, herunder arbejdsvilkår for kvinder og piger, og på at fremme en cirkulær økonomi, som omfatter udvikling af bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne i hele tekstilværdikæden.

17. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og tilskynde til udveksling af viden og bedste praksis vedrørende cirkularitet og bæredygtighed i tekstilindustrien; bemærker, at bæredygtighed og cirkularitet bør have en tværgående karakter og bør integreres i de forskellige sektorer i industrien; minder om, at et af målene med EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler er at etablere en omfattende ramme for at skabe betingelser og incitamenter til at styrke EU's tekstilindustris konkurrenceevne, bæredygtighed og modstandsdygtighed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at dette mål tager højde for kvindernes centrale rolle i industrien; opfordrer Kommissionen til at integrere kønsaspektet, navnlig hvad angår kvinders rettigheder, i gennemførelsen af strategien; mener, at dette initiativ bør fremme ikkeforskelsbehandling og tage fat på problemet med vold og chikane på arbejdspladsen i overensstemmelse med allerede planlagte forpligtelser på EU-plan og internationalt plan;

18. understreger betydningen af at beskytte og bevare traditionelt håndværk, som er det mest håndgribelige udtryk for den immaterielle kulturarv, og at anvende et kønsperspektiv, hvorigennem man kan se den historiske rolle, som kvinder spiller med hensyn til at skabe, opretholde og forbedre håndværk af høj kvalitet;

19. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende eksisterende midler til at støtte finansielle instrumenter, til at udvikle færdigheder og resultater gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og rådgivning og til at øge deltagelsen i lokale aktionsgrupper med henblik på bedre at sikre kvinders deltagelse i iværksætteri inden for tekstil- og beklædningsindustrien;

20. glæder sig over det forhold, at der findes eksempler på kvinder i tekstilindustrien, der har succes med at skabe kommercielt levedygtige produkter fra biprodukter eller affaldsprodukter fra fødevareindustrien eller andre industrier;

21. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier, der kan bidrage til at sikre den kommercielle levedygtighed af miljøvenlige produkter for kvinder og piger; fremhæver behovet for et overordnet mål om at reducere omkostningerne ved holdbart og bæredygtigt tøj og fodtøj af høj kvalitet for at sætte en stopper for den situation, hvor dårlig kvalitet og forurenende tøj fra ikke-EU-lande er den mest levedygtige og økonomisk overkommelige løsning for kvinder fra økonomisk ugunstigt stillede baggrunde;

22. minder om, at næsten 75 % af kvinderne i tekstilindustrien har et mellemhøjt til højt uddannelsesniveau; beklager i den forbindelse, at kvinder kun beklæder 38 % af chef- eller lederstillingerne i tekstilindustrien;

23. bemærker, at kvinder i alle aldre ofte spiller en central rolle med hensyn til at organisere, finansiere, drive og fremme initiativer og velgørende organisationer, der fokuserer på fremstilling og salg af tekstilprodukter; understreger, at sådanne organisationer historisk set har haft en stor social betydning både ved at skabe beskæftigelsesmuligheder for kvinder og ved at yde bistand, støtte og velgørende hjælp til kvinder i nød;

24. opfordrer Kommissionen til gennem onlineplatforme effektivt at kommunikere og fremme betydningen af bæredygtige små og mellemstore tekstilvirksomheder i hele EU, hvilket vil give dem større synlighed og tilskynde til større bevidsthed om kvinders miljøvenlige iværksætterånd;

25. opfordrer medlemsstaterne til at fremme læring inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, humanistiske fag og matematik for bedre at sikre, at kvinder kommer til at spille en central rolle i alle aspekter af tekstilindustrien, herunder anvendelse af højteknologiske maskiner, hvilket ofte er noget, som kræves i forbindelse med forskellige fremstillingsprocesser, således at forbindelsen mellem kvinder, teknologi og tekstiler understreges;

26. opfordrer medlemsstaterne til at fremme ældre kvinders økonomiske uafhængighed og til at anerkende, at dette er endnu en central udfordring i de kommende år.

27. opfordrer til, at der indsamles omfattende kønsopdelte data for at fastslå kvinders deltagelse i tekstilindustrien og eventuelle forskelle eller uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	28.2.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 2 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Simona Baldassarre, Vilija Blinkevičiūtė, Maria da Graça Carvalho, Margarita de la Pisa Carrión, Frances Fitzgerald, Lina Gálvez Muñoz, Arba Kokalari, Alice Kuhnke, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Radka Maxová, Karen Melchior, Maria Noichl, Carina Ohlsson, Samira Rafaela, Evelyn Regner, María Soraya Rodríguez Ramos, Christine Schneider, Michal Šimečka, Sylwia Spurek
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Michiel Hoogeveen, Ewa Kopacz, Elena Kountoura, Johan Nissinen, Katarína Roth Neveďalová, Pernille Weiss
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Francisco Guerreiro, France Jamet, Łukasz Kohut, Ana Miranda

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

24	+
ID	France Jamet
PPE	Maria da Graça Carvalho, Frances Fitzgerald, Arba Kokalari, Ewa Kopacz, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Christine Schneider, Pernille Weiss
Renew	Karen Melchior, María Soraya Rodríguez Ramos, Michal Šimečka
S&D	Vilija Blinkevičiūtė, Lina Gálvez Muñoz, Łukasz Kohut, Radka Maxová, Katarína Roth Neveďalová, Maria Noichl, Carina Ohlsson, Evelyn Regner
The Left	Elena Kountoura
Verts/ALE	Francisco Guerreiro, Alice Kuhnke, Ana Miranda, Sylwia Spurek

 

2	-
ECR	Johan Nissinen
Renew	Samira Rafaela

 

3	0
ECR	Michiel Hoogeveen, Margarita de la Pisa Carrión
ID	Simona Baldassarre

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

41	+
ECR	Adam Bielan, Beata Mazurek, Kosma Złotowski
ID	Virginie Joron, Jean-Lin Lacapelle
NI	Miroslav Radačovský
PPE	Pablo Arias Echeverría, Lara Comi, Krzysztof Hetman, Arba Kokalari, Andrey Kovatchev, Miriam Lexmann, Antonius Manders, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Romana Tomc, Tom Vandenkendelaere, Marion Walsmann
Renew	Andrus Ansip, Vlad-Marius Botoş, Dita Charanzová, Sandro Gozi, Ivars Ijabs, Jan-Christoph Oetjen, Róża Thun und Hohenstein
S&D	Marc Angel, Brando Benifei, Biljana Borzan, Maria Grapini, Maria-Manuel Leitão-Marques, Leszek Miller, Tsvetelina Penkova, René Repasi, Christel Schaldemose
The Left	Kateřina Konečná, Anne-Sophie Pelletier
Verts/ALE	Anna Cavazzini, David Cormand, Malte Gallée, Alexandra Geese, Kim Van Sparrentak

 

2	-
ECR	Eugen Jurzyca
ID	Markus Buchheit

 

1	0
ID	Isabella Tovaglieri

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	27.4.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	68 0 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Mathilde Androuët, Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurélia Beigneux, Hildegard Bentele, Malin Björk, Michael Bloss, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Maria Angela Danzì, Bas Eickhout, Heléne Fritzon, Malte Gallée, Gianna Gancia, Andreas Glück, Catherine Griset, Teuvo Hakkarainen, Anja Hazekamp, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Yannick Jadot, Karin Karlsbro, Ewa Kopacz, Joanna Kopcińska, Peter Liese, Liudas Mažylis, Marina Mesure, Tilly Metz, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Ville Niinistö, Ljudmila Novak, Grace O’Sullivan, Jutta Paulus, Francesca Peppucci, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Erik Poulsen, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Maria Veronica Rossi, Silvia Sardone, Christine Schneider, Günther Sidl, Ivan Vilibor Sinčić, Maria Spyraki, Edina Tóth, Véronique Trillet-Lenoir, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Pernille Weiss, Michal Wiezik, Tiemo Wölken
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Mercedes Bresso, Milan Brglez, Asger Christensen, Margarita de la Pisa Carrión, Billy Kelleher, Massimiliano Salini, Susana Solís Pérez
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Attila Ara-Kovács, Colm Markey, Javier Moreno Sánchez

 

 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

68	+
ECR	Joanna Kopcińska, Margarita de la Pisa Carrión, Alexandr Vondra
ID	Mathilde Androuët, Aurélia Beigneux, Gianna Gancia, Catherine Griset, Maria Veronica Rossi, Silvia Sardone
NI	Maria Angela Danzì, Ivan Vilibor Sinčić, Edina Tóth
PPE	Bartosz Arłukowicz, Traian Băsescu, Hildegard Bentele, Ewa Kopacz, Peter Liese, Colm Markey, Liudas Mažylis, Dolors Montserrat, Ljudmila Novak, Francesca Peppucci, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Massimiliano Salini, Christine Schneider, Maria Spyraki, Pernille Weiss
Renew	Pascal Canfin, Asger Christensen, Andreas Glück, Martin Hojsík, Karin Karlsbro, Billy Kelleher, Erik Poulsen, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Susana Solís Pérez, Véronique Trillet‑Lenoir, Michal Wiezik
S&D	Attila Ara‑Kovács, Marek Paweł Balt, Mercedes Bresso, Milan Brglez, Delara Burkhardt, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Heléne Fritzon, Javier Moreno Sánchez, Alessandra Moretti, Günther Sidl, Tiemo Wölken
The Left	Malin Björk, Anja Hazekamp, Marina Mesure, Silvia Modig, Mick Wallace
Verts/ALE	Margrete Auken, Michael Bloss, Bas Eickhout, Malte Gallée, Pär Holmgren, Yannick Jadot, Tilly Metz, Ville Niinistö, Grace O'Sullivan, Jutta Paulus

 

0	-

 

1	0
ECR	Teuvo Hakkarainen

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

• [1] EUT C 465 af 17.11 2021, s. 11.
• [2] EUT C 67 af 23.8.2018, s. 25.
• [3] EUT C 184 af 5.5.2022, s. 2.
• [4] EUT C 433 af 23.12 2019, s. 136.
• [5] EUT C 371 af 15.9 2021, s. 75.
• [6] EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22.
• [7] EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
• [8] EUT L 272 af 18.10.2011, s. 1.
• [9] Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0003.
• [10] https://ellenmacarthurfoundation.org/a-new-textiles-economy.
• [11] Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (ETC/CE) – Rapport 2/2022 – "Textiles and the environment in a Circular economy", Det Europæiske Miljøagentur, det europæiske temacenter om affald og materiale i en grøn økonomi, den 10. februar 2022.
• [12] https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC125110.
• [13] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52022DC0141.
• [14] https://hotorcool.org/wp-content/uploads/2022/12/Hot_or_Cool_1_5_fashion_report_.pdf.
• [15] https://textileexchange.org/app/uploads/2022/10/Textile-Exchange_PFMR_2022.pdf.
• [16] https://www.mckinsey.com/industries/consumer-packaged-goods/our-insights/consumers-care-about-sustainability-and-back-it-up-with-their-wallets.
• [17] https://www.unep.org/news-and-stories/blogpost/why-fast-fashion-needs-slow-down.
• [18]https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52022DC0141#:~:text=About%205.8%20million%20tonnes%20of,is%20landfilled%20or%20incinerated%205%20
• [19] https://www.eea.europa.eu/publications/textiles-in-europes-circular-economy.
• [20] https://emis.vito.be/sites/emis/files/articles/91/2021/ETC-WMGE_report_final%20for%20website_updated%202020.pdf.
• [21]https://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/society/20201208STO93327/tekstilproduktionens-og-affaldets-indvirkning-pa-miljoet-infografik.
• [22] https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/QANDA_22_2015.
• [23] https://www.eea.europa.eu/publications/textiles-in-europes-circular-economy.
• [24] https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/QANDA_22_2015.
• [25] https://www.eea.europa.eu/themes/waste/resource-efficiency/plastic-in-textiles-towards-a.
• [26] https://changingmarkets.org/wp-content/uploads/2021/01/FOSSIL-FASHION_Web-compressed.pdf.
• [27] https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC125110.
• [28] https://www.eea.europa.eu/publications/eu-exports-of-used-textiles.
• [29] https://euratex.eu/wp-content/uploads/EURATEX_FactsKey_Figures_2022rev-1.pdf.
• [30] https://euratex.eu/wp-content/uploads/EURATEX_FactsKey_Figures_2022rev-1.pdf.
• [31] https://euratex.eu/wp-content/uploads/EURATEX_FactsKey_Figures_2022rev-1.pdf.
• [32] https://euratex.eu/wp-content/uploads/EURATEX_FactsKey_Figures_2022rev-1.pdf.
• [33] https://euratex.eu/wp-content/uploads/EURATEX_FactsKey_Figures_2022rev-1.pdf.
• [34] https://euratex.eu/wp-content/uploads/EURATEX_FactsKey_Figures_2022rev-1.pdf.
• [35] https://euratex.eu/wp-content/uploads/EURATEX_FactsKey_Figures_2022rev-1.pdf.
• [36] https://euratex.eu/wp-content/uploads/EURATEX_FactsKey_Figures_2022rev-1.pdf.
• [37] https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg3/downloads/report/IPCC_AR6_WGIII_SPM.pdf.
• [38] https://www.eea.europa.eu/publications/microplastics-from-textiles-towards-a.
• [39] https://www.eea.europa.eu/publications/microplastics-from-textiles-towards-a.
• [40]https://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/society/20201208STO93327/tekstilproduktionens-og-affaldets-indvirkning-pa-miljoet-infografik.
• [41] https://www.greenpeace.de/publikationen/S04261_Konsumwende_StudieEN_Mehr%20Schein_v9.pdf.
• [42] Artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i TEU, artikel 8 i TEUF samt artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
• [43] Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, briefing, "Textile workers in developing countries and the European fashion industry: Towards sustainability?" (tekstilarbejdere i udviklingslandene og den europæiske modeindustri: på vej mod bæredygtighed?), 24. juli 2020.
• [44] https://cleanclothes.org/file-repository/exploitation-made.pdf/view.
• [45] https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---asia/---ro-bangkok/documents/publication/wcms_848624.pdf.
• [46] Clean Clothes Campaign, "En anden løn er mulig: En løn, som man kan leve af på tværs af grænserne, i Europa."
• [47] https://www.oecd.org/environment/making-climate-finance-work-for-women.htm.
• [48] https://www.eea.europa.eu/publications/textiles-and-the-environment-the.
• [49] https://www.eea.europa.eu/publications/textiles-and-the-environment-the.
• [50] https://unfccc.int/sites/default/files/resource/20_REP_UN%20FIC%20Playbook_V7.pdf.
• [51] https://www.eea.europa.eu/publications/textiles-in-europes-circular-economy.
• [52] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
• [53] https://www.eea.europa.eu/publications/textiles-in-europes-circular-economy.
• [54] https://www.sustainably-chic.com/blog/how-the-fashion-industry-contributes-to-deforestation.
• [55] https://www.collectivefashionjustice.org/articles/leather-lobbying-and-deforestation.
• [56] https://www.eea.europa.eu/publications/microplastics-from-textiles-towards-a.
• [57] https://www.eea.europa.eu/publications/eu-exports-of-used-textiles/eu-exports-of-used-textiles.
• [58] https://ec.europa.eu/safety-gate/#/screen/pages/reports.
• [59] Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15), punkt 59 (EUT C 270 af 7.7.2021, s. 94)
• [60] https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---asia/---ro-bangkok/documents/publication/wcms_836396.pdf.
• [61] http://www.eprs.sso.ep.parl.union.eu/filerep/upload/EPRS-Briefing-652025-Textile-workers-developing-countries-European-fashion-rev2-FINAL.pdf.
• [62] https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_emp/documents/publication/wcms_835423.pdf.
• [63] https://cleanclothes.org/file-repository/an-intersectional-approach-challenging-discrimination-in-the-garment-industry_lbl_dci-wpc-paper-final.pdf.
• [64] https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_protect/---protrav/---travail/documents/publication/wcms_561141.pdf.
• [65] EUT L 111 af 25.4.2019, s. 59.
• [66] Europa-Parlamentet, Direktoratet for Parlamentarisk Forskning, briefing, "Textiles and the environment", 3. maj 2022, tilgængelig på: https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2022/729405/EPRS_BRI(2022)729405_EN.pdf
• [67] https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12822-EUs-strategi-for-b%C3%A6redygtige-tekstiler_da
• [68] https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2022/729405/EPRS_BRI(2022)729405_EN.pdf
• [69] https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2022/729405/EPRS_BRI(2022)729405_EN.pdf
• [70] https://ellenmacarthurfoundation.org/a-new-textiles-economy
• [71] https://ellenmacarthurfoundation.org/a-new-textiles-economy
• [72] https://www.eea.europa.eu/publications/textiles-in-europes-circular-economy
• [73] https://www.eea.europa.eu/publications/textiles-in-europes-circular-economy
• [74] https://ellenmacarthurfoundation.org/a-new-textiles-economy
• [75] https://cleanclothes.org/news/2022/live-blog-on-how-the-coronavirus-influences-workers-in-supply-chains
• [76] https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---asia/---ro-bangkok/documents/publication/wcms_836396.pdf
• [77] Undersøgelse – "Data on the EU Textile Ecosystem and its Competitiveness: final report", Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, 17. december 2021.
• [78] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
• [79] Kommissionens forslag af 30. marts 2022 for så vidt angår Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (COM(2022)0142)
• [80] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 af 27. september 2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning og om ophævelse af Rådets direktiv 73/44/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/73/EF og 2008/121/EF (EUT L 272 af 18.10.2021, s. 1.).
• [81] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).
• [82] https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/739a1cca-6145-11ec-9c6c-01aa75ed71a1.
• [83] https://eit.europa.eu/eit-community/eit-culture-creativity.
• [84] https://www.eitmanufacturing.eu/.
• [85] https://cleanclothes.org/file-repository/an-intersectional-approach-challenging-discrimination-in-the-garment-industry_lbl_dci-wpc-paper-final.pdf.
• [86] https://www.sustainably-chic.com/blog/how-the-fashion-industry-contributes-to-deforestation.
• [87] https://www.collectivefashionjustice.org/articles/leather-lobbying-and-deforestation.
• [88] Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (ETC/WMGE) – Rapport 6/2019 – "Textiles and the environment in a Circular economy", Det Europæiske Miljøagentur, det europæiske temacenter om affald og materiale i en grøn økonomi, den 19. november 2019.
• [89] Rapport – "A new textiles economy: Redesigning fashion's future", Ellen MacArthur Foundation, 28. november 2017.
• [90] Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (ETC/CE) – Rapport 2/2022 – "Textiles and the Environment: the role of design in Europe's circular economy", Det Europæiske Miljøagentur, det europæiske temacenter om cirkulær økonomi og ressourceudnyttelse, den 10. februar 2022.
• [91] Kommissionens forslag af 30. marts 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og bedre oplysning (COM(2022)0143).
• [92] Kommissionens forslag af 30. marts 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (COM(2022)0142).
• [93] Kommissionens forslag af 23. februar 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 (COM(2022)0071).
• [94] Kommissionens forslag af 14. september 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet (COM(2022)0453).
• [95] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om illoyal handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. EUT L 111 af 25.4.2019, s. 59.
• [96] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen. EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
• [97] EUT C 298 af 23.8.2018, s. 100.
• [98] Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, Tekstilarbejdere i udviklingslandene og den europæiske modeindustri: på vej mod bæredygtighed?, 24. juli 2020
• [99] Clean Clothes Campaign, En anden løn er mulig: En løn, som man kan leve af på tværs af grænserne, i Europa.
• [100] Ibid.
• [101] https://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/society/20201208STO93327/tekstilproduktionens-og-affaldets-indvirkning-pa-miljoet-infografik.
• [102] https://mneguidelines.oecd.org/oecd-due-diligence-guidance-garment-footwear.pdf.
• [103] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 af 27. september 2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning og om ophævelse af Rådets direktiv 73/44/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/73/EF og 2008/121/EF, EUT L 272 af 18.10.2011, s. 1.
• [104] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EØS-relevant tekst), EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.