BETÆNKNING om anmodning om ophævelse af Maria Spyrakis immunitet
30.5.2023 - (2023/2009(IMM))
Retsudvalget
Ordfører: Ilana Cicurel
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
om anmodning om ophævelse af Maria Spyrakis immunitet
Europa-Parlamentet,
– der henviser til anmodning af 15. december 2022 om ophævelse af Maria Spyrakis immunitet, som er fremsendt af den europæiske chefanklager, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 19. januar 2023,
– der har hørt Maria Spyraki, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,
– der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO")[1], særlig artikel 29, stk. 2,
– der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019[2],
– der henviser til artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning,
– der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0201/2023),
Α. der henviser til, at den europæiske chefanklager har anmodet om ophævelse af Maria Spyrakis parlamentariske immunitet i forbindelse med en igangværende efterforskning vedrørende nogle forhold, der kan udgøre svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, jf. artikel 4 i lov nr. 2803/2000 i den affattelse, der er gældende efter ikrafttrædelsen af overgangsbestemmelserne i artikel 463, stk. 2, i den græske straffelov (med virkning fra 1.7.2019), sammenholdt med artikel 46, stk. 1, og artikel 98 i den græske straffelov;
Β. der henviser til, at den græske europæiske delegerede anklager indledte den pågældende efterforskning den 8. september 2021 i forlængelse af en rapport fra OLAF registreret af EPPO den 1. juli 2021;
C. der henviser til, at de påståede uregelmæssigheder, som Maria Spyraki skal have været bekendt med, navnlig vedrører dels en af hendes akkrediterede parlamentariske assistenters tilsidesættelse af sine forpligtelser til at være til stede på sit arbejdssted mellem november 2016 og februar 2020 og udførelsen af vedkommendes opgaver, dels to af Maria Spyrakis akkrediterede parlamentariske assistenters indgivelse af anmodninger om ordrer om tjenesterejser og udgiftsopgørelser samt indkassering af refusioner for tjenesterejser, som angiveligt ikke blev foretaget, mellem november 2014 og februar 2020 for den førstes vedkommende og mellem juli 2014 og februar 2020 for den andens vedkommende;
D. der henviser til, at Maria Spyraki har tilbagebetalt alle de uretmæssigt udbetalte beløb, der hidtil har kunnet fastslås, til Parlamentet; der henviser til, at det forhold, at pengene er blevet tilbagebetalt, ikke påvirker hendes potentielle strafferetlige ansvar;
E. der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget"[3];
F. der henviser til, at den formodede strafbare handling ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser fra Maria Spyraki under udøvelsen af hendes hverv som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;
G. der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;
H. der henviser til, at artikel 62 i den græske forfatning bl.a. fastslår, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;
I. der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;
J. der henviser til, at det alene tilkommer Parlamentet at beslutte, om immuniteten skal ophæves i en given sag; der henviser til, at Parlamentet kan tage et rimeligt hensyn til medlemmets holdning, når der skal tages stilling til, om den pågældendes immunitet skal ophæves eller ej[4];
K. der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at den pågældende retsforfølgning er blevet indledt med det formål at skade medlemmets og dermed Europa-Parlamentets politiske virksomhed;
1. vedtager at ophæve Maria Spyrakis immunitet;
2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Europæiske Anklagemyndighed og til Maria Spyraki.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
23.5.2023 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
9 6 2 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Gunnar Beck, Ilana Cicurel, Angel Dzhambazki, Ibán García Del Blanco, Sergey Lagodinsky, Gilles Lebreton, Sabrina Pignedoli, Jiří Pospíšil, Lara Wolters |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Patrick Breyer, Andrzej Halicki, Emil Radev |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7) |
João Albuquerque, Eider Gardiazabal Rubial, Vlad Gheorghe, Liudas Mažylis, Ljudmila Novak |
- [1] EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.
- [2] Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23; Domstolens dom af 19. december 2019, Junqueras Vies, C-502/19, ECLI:EU:C:2019:1115.
- [3] Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266.
- [4] Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440, præmis 28.