Betænkning - A9-0214/2023Betænkning
A9-0214/2023
Europa-Parlamentet

BETÆNKNING om Europa-Parlamentets sammensætning

12.6.2023 - (2021/2229(INL) – 2023/0900(NLE))

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordførere: Loránt Vincze, Sandro Gozi 


Procedure : 2021/2229(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0214/2023
Indgivne tekster :
A9-0214/2023
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Europa-Parlamentets sammensætning

(2021/2229(INL) – 2023/0900(NLE))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 14, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union,

– der henviser til artikel 106A, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

– der henviser til Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2018/937 af 28. juni 2018 om Europa-Parlamentets sammensætning[1],

– der henviser til sin beslutning af 7. februar 2018 om Europa-Parlamentets sammensætning[2],

– der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 3. maj 2022 om forslag til Rådets forordning om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet og om ophævelse af Rådets afgørelse (76/787/EKSF, EØF, Euratom) og akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til denne afgørelse[3] ("lovgivningsmæssig beslutning af 3. maj 2022 om reform af europæiske valglov"),

– der henviser til Europarådets Venedigkommissions kodeks for god praksis i forbindelse med valgspørgsmål,

– der henviser til forretningsordenens artikel 46, 54 og 90,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A9-0214/2023),

A. der henviser til, at Europa-Parlamentets sammensætning skal respektere de kriterier, der er fastlagt i artikel 14, stk. 2, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, nemlig at antallet af repræsentanter for unionsborgerne ikke må overstige syv hundrede og halvtreds plus formanden, at borgerne skal repræsenteres degressivt proportionalt med en minimumstærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat, og at ingen medlemsstat kan tildeles mere end 96 pladser;

B. der henviser til, at Parlamentet har initiativret med hensyn til Europa-Parlamentets sammensætning;

C. der henviser til, at det i artikel 14, stk. 2, i TEU fastsættes at Europa-Parlamentet består af repræsentanter for Unionens borgere;

D. der henviser til, at det i artikel 10 i TEU bl.a. bestemmes, at "Unionens funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati", og at "Borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet";

 

E. der henviser til, at det i sin beslutning af 3. maj 2022 om reform af europæisk valglov foreslår, at der oprettes en fælles EU-valgkreds;

F. der henviser til, at oprettelsen af en potentiel fælles EU-kreds forudsætter en ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet;

G. der henviser til, at fastlæggelsen af antallet af pladser i en potentiel fælles EU-valgkreds henhører under Det Europæiske Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning på grundlag af artikel 14, stk. 2, i TEU, mens de bestemmelser, der er nødvendige for dens oprettelse, er baseret på artikel 223, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

H. der henviser til, at fordelingen af pladser mellem medlemsstaterne i den nuværende valgperiode og tidligere valgperioder ikke var resultatet af et permanent beregningssystem, men af politiske forhandlinger; der henviser til, at den nuværende metode til fordeling af pladser mellem medlemsstaterne derfor ikke automatisk er i overensstemmelse med princippet om degressiv proportionalitet; der henviser til, at en permanent beregningsmekanisme, der afspejler befolkningstallene i Unionens medlemsstater, vil sikre fremtidig overholdelse af dette princip;

I. der henviser til, at Det Europæiske Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning skal være klar i tilstrækkelig god tid inden valgdagen for at sætte medlemsstaterne i stand til at vedtage de nødvendige retlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af valget til Europa-Parlamentet for valgperioden 2024-2029;

1. bemærker, at den nuværende fordeling af pladser i Europa-Parlamentet som fastsat i afgørelse (EU) 2018/937 finder anvendelse på valgperioden 2019-2024; understreger derfor, at det omgående er nødvendigt med en ny afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning for valgperioden 2024-2029;

2. anerkender, at en række medlemsstater også finder, at afstemningssystemet i Rådet skal tages i betragtning, når der træffes afgørelse om tildelingen af pladser i Europa-Parlamentet;

3. understreger, at den foreslåede tildeling af pladser bør omfatte en reserve på yderligere 28 pladser til medlemmer, der er valgt i en fælles EU-valgkreds, i overensstemmelse med Parlamentets forslag om en Rådsforordning vedføjet som bilag til sin lovgivningsmæssige beslutning af 3. maj 2022 om reform af europæisk valglov; påpeger imidlertid, at disse pladser i overensstemmelse med dette forslag først reelt skal oprettes efter valget efter ikrafttrædelsen af en revideret europæisk valglov sammen med de nødvendige bestemmelser for den fælles EU-valgkreds;

 

4. understreger på det kraftigste behovet for i fremtiden at have et permanent system, der er baseret på en klar matematisk formel, og som tildeler Europa-Parlamentets pladser på en objektiv, retfærdig, varig og gennemsigtig måde under overholdelse af princippet om degressiv proportionalitet som defineret i artikel 1 i afgørelse (EU) 2018/937; mener, at det ikke på dette tidspunkt er politisk levedygtigt, at Parlamentet foreslår et sådant permanent system, og at et sådant system kræver yderligere drøftelser og bør indføres i god tid inden valget til Europa-Parlamentet; opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til at genoptage sit arbejde med et sådant permanent system i denne valgperiode, herunder at undersøge muligheden for at inddrage Eurostat;

5.  mener, at enhver yderligere forsinkelse i Rådets arbejde med ændring af den europæiske valglov vil være i strid med princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, i TEU, eftersom Rådets afgørelse forventes at få indvirkning på valget til Europa-Parlamentet og kan have indvirkning på dets sammensætning;

 

6. understreger, at der er et presserende behov for, at Det Europæiske Råd vedtager afgørelsen om Europa-Parlamentet sammensætning, således at medlemsstaterne i god tid kan træffe de nødvendige nationale bestemmelser til tilrettelæggelse af valget til Europa-Parlamentet for valgperioden 2024-2029; understreger, at Parlamentet derfor er fast besluttet på hurtigt at gå videre med godkendelsesproceduren i en ånd af gensidigt loyalt samarbejde;

 

7. forelægger på grundlag af sin initiativret i henhold til artikel 14, stk. 2, i TEU Det Europæiske Råd det vedføjede forslag til Det Europæiske Råds afgørelse om fastlæggelse af Europa-Parlamentets sammensætning; påpeger, at en sådan afgørelse kun kan vedtages med Parlamentets godkendelse, og anmoder derfor Det Europæiske Råd om straks at underrette det, hvis det agter at afvige fra det forelagte forslag, og på hvilken måde;

 

8. pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning og det vedføjede forslag til Det Europæiske Råd og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


BILAG TIL FORSLAGET TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Forslag til

DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE

 om Europa-Parlamentets sammensætning

DET EUROPÆISKE RÅD HAR —

 

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, stk. 2,

 

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A, stk. 1, og

 

under henvisning til forslag fra Europa-Parlamentet[4],

 

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet[5], og

 

ud fra følgende betragtninger:

 

(1) Artikel 14, stk. 2, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter kriterierne for Europa-Parlamentets sammensætning, nemlig at antallet af repræsentanter for Unionens borgere ikke må overstige syv hundrede og halvtreds plus formanden, at borgerne skal repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat, og at ingen medlemsstat kan tildeles mere end seksoghalvfems pladser.

 

(2) Af artikel 10 i TEU fremgår det bl.a., at Unionens funktionsmåde skal bygge på det repræsentative demokrati, hvor borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet, og medlemsstater repræsenteres af deres regeringer, der selv er demokratisk ansvarlige over for deres nationale parlamenter eller borgere, i Rådet.

 

(3) Artikel 14, stk. 2, i TEU finder derfor anvendelse inden for rammerne af de bredere institutionelle ordninger, der er fastsat i traktaterne, og som også omfatter bestemmelserne om beslutningstagning i Rådet.

 

 

(4)  Der bør fastsættes et passende antal repræsentanter i Europa-Parlamentet, som skal vælges i en fælles EU-valgkreds, under forudsætning af vedtagelsen af retsgrundlaget for den pågældende valgkreds —

 

 

 

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

 

Artikel 1

 

Ved anvendelsen af artikel 14, stk. 2, i TEU skal følgende principper overholdes:

 

– det samlede antal pladser i Europa-Parlamentet må ikke overstige 750 plus formanden

 

– fordelingen af pladser til medlemsstaterne skal være degressivt proportional med en minimumstærskel på 6 pladser og en maksimumstærskel på 96 pladser pr. medlemsstat, samtidig med at størrelsen af medlemsstaternes respektive befolkninger så nøje som muligt afspejles

 

– degressiv proportionalitet defineres som følger: forholdet mellem de enkelte medlemsstaters indbyggertal og antal pladser inden afrunding op eller ned til hele tal skal variere i forhold til deres respektive indbyggertal på en sådan måde, at hvert enkelt medlem af Europa-Parlamentet fra en mere folkerig medlemsstat repræsenterer flere borgere end hvert enkelt medlem fra en mindre folkerig medlemsstat, og omvendt, at jo større en medlemsstats befolkning er, jo mere ret har den til et stort antal pladser.

 

 

Artikel 2

 

Kommissionen (Eurostat) beregner størrelsen af medlemsstaternes befolkning på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og i henhold til en metode fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013[6].

 

 

Artikel 3

 

1. Antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet, der vælges i hver enkelt medlemsstat for valgperioden 2024-2029, fastsættes som følger:

 

Belgien

21

Bulgarien

17

Tjekkiet

21

Danmark

15

Tyskland

96

Estland

7

Irland

14

Grækenland

21

Spanien

61

Frankrig

79

Kroatien

12

Italien

76

Cypern

6

Letland

9

Litauen

11

Luxembourg

6

Ungarn

21

Μalta

6

Nederlandene

31

Østrig

20

Polen

52

Portugal

21

Rumænien

33

Slovenien

9

Slovakiet

15

Finland

15

Sverige

21

 

2.  Ud over det antal af medlemmer af Europa-Parlamentet, der skal vælges i hver medlemsstat som fastsat i stk. 1, og med forbehold af ikrafttræden af Rådets forordning om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet og om ophævelse af Rådets afgørelse (76/787/EKSF, EØF, Euratom) og akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til denne afgørelse om en fælles EU-valgkreds, bør der vælges 28 medlemmer af Europa-Parlamentet i en fælles EU-valgkreds ved første valg, der følger efter denne begivenhed, jf. denne forordning.

 

Artikel 4 

 

I tilstrækkelig god tid inden begyndelsen af valgperioden 2029-2034 forelægger Europa-Parlamentet Det Europæiske Råd i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i TEU et forslag til en ajourført fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet.

 

 

 

Artikel 5

 

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

 

Udfærdiget i ...

 

 

På Det Europæiske Råds vegne

Formand

 


BEGRUNDELSE

Tildelingen af pladser i Parlamentet har en direkte indvirkning på borgernes repræsentation i den eneste direkte valgte EU-institution. I den forbindelse er det yderst vigtigt at sikre, at Europa-Parlamentets sammensætning er baseret på retfærdige, gennemsigtige, objektive, varige og ligeværdige principper, der respekterer en balance mellem store, små og mellemstore medlemsstaters interesser.

Tildelingen af pladser i Europa-Parlamentet skal ske i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i artikel 14 i TEU. Disse bestemmelser vedrører Parlamentets maksimale størrelse, det maksimale og det mindste antal pladser der tildeles til den enkelte medlemsstat, og at pladserne skal tildeles i overensstemmelse med princippet om degressiv proportionalitet. Dette princip er defineret i artikel 1 i Rådets afgørelse (EU) 2018/937, som Parlamentet har godkendt.

Den nuværende tildeling af pladser i Parlamentet, som undersøgt i lyset af de seneste tilgængelige befolkningstal, er i strid med princippet om degressiv proportionalitet i seks tilfælde. Disse tilsidesættelser skal afhjælpes for at overholde princippet om degressiv proportionalitet.

Europa-Parlamentet har altid lagt stor vægt på behovet for at overveje oprettelsen af et system til fordelingen af pladserne i forbindelse med en revision af afstemningssystemet i Rådet med henblik på at sikre en interinstitutionel balance[7]. Dette spørgsmål nævnes i Det Europæiske Råds afgørelser af 28. juni 2013 (2013/312/EU) og 28. juni 2018 (2018/937/EU) om Parlamentets sammensætning. Det skal dog bemærkes, at en ændring af stemmereglerne i Det Europæiske Råd vil kræve en ændring af traktaterne.

Gennem årene har Europa-Parlamentet erkendt vigtigheden af et permanent system, der sikrer en retfærdig, objektiv og gennemsigtig tildeling af pladserne i Europa-Parlamentet før hvert nyt europæiske valg i overensstemmelse med de fastsatte bestemmelser i traktaterne. I den forbindelse har Europa-Parlamentet forsøgt at finde en velegnet metode til dette ved at iværksætte adskillige undersøgelser, der havde til formål at undersøge en række matematiske modeller for tildeling af pladser i Europa-Parlamentet. Et permanent system er dog endnu ikke blevet indført. I valgperioden 2014-2019 havde AFCO-udvalget behandlet en række forslag til et sådant permanent system baseret på matematiske formler. Et permanent system baseret på en matematisk formel giver interessante resultater, der fortjener yderligere analyse og kan tages i betragtning ved den fremtidige tildeling af pladser fra valget i 2029 og fremefter. I betragtning af forbindelsen mellem et permanent system for tildeling af pladser og en revision af afstemningssystemet i Rådet mener ordførerne, at etableringen af et sådant permanent system kræver en yderligere omfattende drøftelse af den interinstitutionelle balance.

 

Ordførernes forslag: en løsning baseret på principper

Ordførerne fremlægger et udkast til Det Europæiske Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning, der giver en tildeling af pladserne mellem medlemsstaterne, og som er retfærdig, objektiv og baseret på klare principper.

Denne nye tildeling er baseret på tre principper:

1. Princippet om degressiv proportionalitet som krævet i artikel 14 i TEU og defineret i artikel 1 i Rådets afgørelse (EU) 2018/937

2. Intet tab af pladser for nogen medlemsstat

3. En absolut minimumsstigning i antallet af pladser, der gør det muligt at korrigere den degressive proportionalitet og give tilstrækkelig plads til yderligere medlemmer, der vælges i en fælles EU-valgkreds, når den tilsvarende retsakt er vedtaget.

Den foreslåede løsning er en mulig løsning i den aktuelle politiske kontekst, og den respekterer fuldt ud de tre ovennævnte principperne og alle kriterierne i artikel 14 i TEU.

Bilaget illustrerer konsekvenserne af ordførernes forslag om tildelingen af pladser mellem medlemsstaterne. Det fremgår især, at den foreslåede løsning respekterer princippet om degressiv proportionalitet ved at opfylde følgende to kriterier:

(1) ingen mindre folkerig medlemsstat får tildelt flere pladser end en mere folkerig medlemsstat

(2) forholdet mellem befolkning/pladser skal øges i takt med, at befolkningen øges, inden der afrundes til hele tal.

Ordførerne mener, at forslaget om den fælles EU-valgkreds, der er baseret på artikel 223, stk. 1, i TEUF, skal behandles inden for rammerne af reformen af den europæiske valglov, bortset fra det antal pladser, der er tildelt den. Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2022 (om forslag til Rådets forordning om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet og om ophævelse af Rådets afgørelse (76/787/EKSF, EØF, Euratom) og akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til denne afgørelse) fastsætter nærmere regler for oprettelsen af en fælles EU-valgkreds. Denne beslutning er juridisk og politisk tæt forbundet med den nyligt foreslåede omfordeling af pladser på grundlag af artikel 14, stk. 2, i TEU. Forslaget til Det Europæiske Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning fastlægger de retlige ordninger for tildeling af 28 pladser til den fælles EU-valgkreds, som foreslås i forslaget til Rådets forordning om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, men det er det nuværende lovgivningsforslag, der gør den effektiv målt i tal. De to lovgivningsforslag bør derfor behandles i fællesskab.

 

BILAG

Principbaserede løsning for tildelingen af pladser i Europa-Parlamentet for valgperioden 2024-2029:

 

Indbyggertal 2022[8]

Nuværende tildeling af pladser

Nuværende ratio befolkning/pladser

Ny tildeling af pladser

Ny ratio befolkning/pladser

Yderligere pladser under den nye tildeling

Tyskland

83.203.320

96

866.701

96

866.701

 

Frankrig

67.842.582

79

858.767

79

858.767

 

Italien

59.607.184

76

784.305

76

784.305

 

Spanien

47.432.805

59

803.946

61

777.587

2

Polen

37.654.247

52

724.120

52

724.120

 

Rumænien

19.038.098

33

576.912

33

576.912

 

Nederlandene

17.734.036

29

611.518

31

572.066

2

Belgien

11.631.136

21

553.864

21

553.864

 

Grækenland

10.603.810

21

504.943

21

504.943

 

Tjekkiet

10.545.457

21

502.165

21

502.165

 

Sverige

10.440.000

21

497.143

21

497.143

 

Portugal

10.352.042

21

492.954

21

492.954

 

Ungarn

9.689.010

21

461.381

21

461.382

 

Østrig

8.967.500

19

471.974

20

448.375

1

Bulgarien

6.838.937

17

402.290

17

402.290

 

Danmark

5.864.667

14

418.905

15

390.978

1

Finland

5.541.241

14

395.803

15

369.416

1

Slovakiet

5.434.712

14

388.194

15

362.314

1

Irland

5.060.004

13

389.231

14

361.429

1

Kroatien

3.862.305

12

321.859

12

321.859

 

Litauen

2.805.998

11

255.091

11

255.091

 

Slovenien

2.107.180

8

263.398

9

234.131

1

Letland

1.875.757

8

234.470

9

208.417

1

Estland

1.331.796

7

190.257

7

190.257

 

Cypern

904.700

6

150.784

6

150.784

 

Luxembourg

643.648

6

107.275

6

107.275

 

Μalta

520.971

6

86.829

6

86.829

 

I ALT (befolkning og pladser)

447.533.143

705

 

716

 

 

 

 

 

11

GENNEMSNIT (procent)

 

 

634.799

 

625.046

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.6.2023

 

 

 

Resultat af endelig afstemning

+:

–:

0:

16

10

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Gabriele Bischoff, Damian Boeselager, Włodzimierz Cimoszewicz, Salvatore De Meo, Sandro Gozi, Brice Hortefeux, Giuliano Pisapia, Paulo Rangel, Antonio Maria Rinaldi, Domènec Ruiz Devesa, Helmut Scholz, Sven Simon, László Trócsányi, Guy Verhofstadt, Loránt Vincze

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gilles Boyer, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Cyrus Engerer, Markéta Gregorová, Alin Mituța, Niklas Nienass, João Pimenta Lopes

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens artikel 209, stk. 7)

Peter Jahr, Marlene Mortler, Tom Vandendriessche, Kosma Złotowski

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG OM ET UDKAST TIL FORSLAG TIL DET EUROPÆISKE RÅDS FORORDNING ("RETSAKT")

15

+

PPE

Salvatore De Meo, Loránt Vincze

Renew

Gilles Boyer, Sandro Gozi, Alin Mituța, Guy Verhofstadt

S&D

Gabriele Bischoff, Włodzimierz Cimoszewicz, Pascal Durand, Cyrus Engerer, Giuliano Pisapia, Domènec Ruiz Devesa

Verts/ALE

Damian Boeselager, Markéta Gregorová, Niklas Nienass

 

8

-

ECR

Angel Dzhambazki, Kosma Złotowski

ID

Gerolf Annemans, Antonio Maria Rinaldi, Tom Vandendriessche

NI

László Trócsányi

The Left

João Pimenta Lopes, Helmut Scholz

 

5

0

PPE

Brice Hortefeux, Peter Jahr, Marlene Mortler, Paulo Rangel, Sven Simon

 

 

 

 

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG OM UDKAST TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

16

+

PPE

Salvatore De Meo, Loránt Vincze

Renew

Gilles Boyer, Sandro Gozi, Alin Mituța, Guy Verhofstadt

S&D

Gabriele Bischoff, Włodzimierz Cimoszewicz, Pascal Durand, Cyrus Engerer, Giuliano Pisapia, Domènec Ruiz Devesa

The Left

Helmut Scholz

Verts/ALE

Damian Boeselager, Markéta Gregorová, Niklas Nienass

 

10

-

ECR

Angel Dzhambazki, Kosma Złotowski

ID

Gerolf Annemans, Antonio Maria Rinaldi, Tom Vandendriessche

NI

László Trócsányi

PPE

Peter Jahr, Marlene Mortler, Sven Simon

The Left

João Pimenta Lopes

 

2

0

PPE

Brice Hortefeux, Paulo Rangel

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

Seneste opdatering: 14. juni 2023
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik