BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020

7.9.2023 - (COM(2023)0160 – C9‑0061/2023 – 2023/0079(COD)) - ***I

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Nicola Beer
Ordførere for udtalelser fra de associerede udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 57:
Hildegard Bentele, Udviklingsudvalget
Anna Michelle Asimakopoulou, Udvalget om International Handel
Jessica Polfjärd, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 484 KB)
• 001-001 (DOC - 167 KB)
• 002-002 (PDF - 99 KB)
• 002-002 (DOC - 37 KB)
• 003-007 (PDF - 112 KB)
• 003-007 (DOC - 40 KB)
• 008-011 (PDF - 119 KB)
• 008-011 (DOC - 40 KB)
• 012-014 (PDF - 110 KB)
• 012-014 (DOC - 40 KB)
• 015-020 (PDF - 125 KB)
• 015-020 (DOC - 41 KB)
• 021-025 (PDF - 110 KB)
• 021-025 (DOC - 39 KB)
• 026-026 (PDF - 601 KB)
• 026-026 (DOC - 196 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020

(COM(2023)0160 – C9‑0061/2023 – 2023/0079 (COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2023)0160),

– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0061/2023),

– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af den 12. juli 2023[1],

– der henviser til udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget af den 5. juli 2023,

– der henviser til forretningsordenens artikel 59,

– der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udenrigsudvalget, Økonomi‑ og Valutaudvalget og Regionaludviklingsudvalget,

– der henviser til betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9‑0260/2023),

1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 

Ændringsforslag  1

 

 

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[*]

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

2023/0079(COD)

 

 

Forslag til

 

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

 

Fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske

råstoffer og om ændring af forordning (EU) 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU)

2019/1020

 

(EØS-relevant tekst)

 

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

 

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

 

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

 

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

 

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2],

 

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

 

ud fra følgende betragtninger:

 

(1) Adgang til råstoffer er afgørende for Unionens økonomi, den digitale og den grønne omstilling, sikkerhed og forsvar og det indre markeds funktion. En række råstoffer uden for energi- og landbrugssektoren anses for at være kritiske på grund af deres store økonomiske betydning og deres eksponering for en høj forsyningsrisiko, hvilket i reglen skyldes, at udbuddet er koncentreret på et fåtal af tredjelande. I betragtning af den centrale rolle, som mange af disse kritiske råstoffer spiller for gennemførelsen af den grønne og den digitale omstilling, i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, og i lyset af, at de anvendes til forsvars- og rumfartsapplikationer, vil efterspørgslen stige eksponentielt i de kommende årtier, og det er derfor nødvendigt at gennemføre foranstaltninger til at mindske efterspørgslen og beskytte Unionen mod de stadig større forskelle mellem udbud og efterspørgsel på globalt plan. Yderligere råstoffer, som anvendes i andre sektorer såsom landbrug, sundhed eller bygge- og anlæg, kan blive ramt af alvorlige forsyningsrisici i fremtiden. Samtidig vokser risikoen for forsyningsafbrydelser på baggrund af tiltagende geopolitiske spændinger og konkurrencen om ressourcerne. Derudover kan den øgede efterspørgsel efter kritiske råstoffer føre til negative miljømæssige og sociale virkninger, hvis den ikke forvaltes korrekt. I betragtning af disse tendenser bør der træffes foranstaltninger for at sikre adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer ved at mindske den øgede efterspørgsel, fremme substitution og øge effektiviteten med henblik på at reducere den kritiske karakter af den forventede eksponentielle stigning i efterspørgslen i Unionen for at beskytte Unionens økonomiske modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi. 

(1a) Ud over en stigende efterspørgsel efter primære og sekundære råstoffer er der en stigende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Manglen på faglært arbejdskraft i Unionen er allerede på et kritisk niveau, også i råstofsektoren, hvor alene sektorerne for elektromobilitet og vedvarende energikilder i 2030 vil have behov for yderligere 1,2 mio. faglærte arbejdstagere. Unionen bør derfor bistå medlemsstaterne med at sikre uddannelse og kompetencer og overveje konkrete foranstaltninger på EU-plan, såsom etablering af et europæisk akademi for råstoffer, for at forsyne sektorerne for råstoffer og avancerede materialer med talentfulde arbejdstagere og omskole og opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke.

(1b) Sikkerhedssituationen i Europa og i hele verden kræver øjeblikkelige overvejelser om, hvordan forsyningskædernes modstandsdygtighed kan styrkes, herunder i forsvarssektoren.

(2) I betragtning af kompleksiteten og den tværnationale karakter af værdikæder for kritiske råstoffer har ukoordinerede nationale foranstaltninger med henblik på at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer et stort potentiale til at forvride konkurrencen og opsplitte det indre marked. For at beskytte det indre markeds funktion bør der derfor skabes en fælles EU-ramme for i fællesskab at håndtere denne centrale udfordring på en retfærdig og rimelig måde i fuld overensstemmelse med de gældende EU-regler for konkurrence og statsstøtte.

(3) For på en virkningsfuld måde at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer bør denne ramme for det første omfatte foranstaltninger, hvormed Unionens voksende forsyningsrisici mindskes ved at styrke Unionens kapacitet i alle den strategiske råstofværdikædes led, herunder udvinding, forarbejdning og genanvendelse, i forhold til benchmarks, der fastlægges for hvert strategisk råstof. Når det gælder genanvendelse, bør målet være at forbedre genanvendelseskapaciteten for hvert strategisk råstof, samtidig med at der tages hensyn til teknisk og økonomisk gennemførlighed. Da Unionen fortsat vil være afhængig af import, bør rammen for det andet omfatte foranstaltninger med henblik på at øge diversificeringen af Unionens forsyninger med strategiske råstoffer, navnlig med sigte på at mindske direkte og indirekte afhængighed af upålidelige partnere og samtidig fremme anvendelse af alternativer og substitutioner til disse kritiske råstoffer med det formål at opnå et lavere miljøaftryk for at mindske eller begrænse efterspørgslen efter kritiske råstoffer. For det tredje er der behov for at træffe foranstaltninger således, at Unionens evne til at identificere, overvåge og afbøde eksisterende og fremtidige forsyningsrisici og til at reagere hurtigt i overensstemmelse hermed styrkes. For det fjerde bør rammen indeholde foranstaltninger med henblik på at øge den optimerede cirkularitet og bæredygtighed af de kritiske råstoffer, der forbruges i Unionen, og fremme forskning i og udvikling af alternative innovative materialer og produktionsmetoder for at erstatte de råstoffer, der forbruges i Unionen. Endelig bør der træffes foranstaltninger til at begrænse den stigende efterspørgsel efter kritiske råstoffer ved at øge effektiviteten og udbredelsen af substitutionsmaterialer i hele værdikæden.

(4) For at sikre, at foranstaltningerne i forordningen fokuserer på de mest relevante materialer, bør der udarbejdes en liste over strategiske råstoffer og en liste over kritiske råstoffer. Disse lister bør også tjene til at vejlede og koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at medvirke til at virkeliggøre målene i denne forordning. Listen over strategiske råstoffer bør indeholde råstoffer af stor strategisk betydning, idet der tages hensyn til deres anvendelse i strategiske teknologier, der understøtter den grønne og den digitale omstilling, eller til anvendelser i forsvars- eller rumfartsektoren. De er kendetegnet ved et potentielt betydeligt efterslæb mellem det globale udbud og den forventede efterspørgsel, og for hvilke det er relativt vanskeligt at øge produktionen, f.eks. på grund af lange gennemførelsestider for nye projekter, der øger forsyningskapaciteten. Af hensyn til mulige teknologiske og økonomiske ændringer og ad hoc-risici som dem, der opstår som følge af geopolitiske konflikter eller naturkatastrofer, bør listen over strategiske råmaterialer gennemgås regelmæssigt og om nødvendigt ajourføres. For at sikre, at bestræbelserne på at øge Unionens kapacitet i hele værdikæden, styrke Unionens kapacitet til at overvåge og afbøde forsyningsrisici og øge diversificeringen af udbuddet er målrettet de materialer, for hvilke behovet er størst, bør de relevante foranstaltninger kun finde anvendelse på listen over strategiske råstoffer.

(5) Listen over kritiske råstoffer bør indeholde alle strategiske råstoffer samt alle andre råstoffer af stor betydning for Unionens samlede økonomi, og for hvilke risikoen for forsyningsafbrydelser er høj. Af hensyn til mulige teknologiske og økonomiske ændringer bør Kommissionen i forlængelse af den gængse praksis regelmæssigt foretage en vurdering ud fra data for produktion, handel, anvendelse, genanvendelse og substitution af en bred vifte af råstoffer for at ajourføre listerne over henholdsvis kritiske og strategiske råstoffer, for at afspejle udviklingen i den økonomiske betydning og den forsyningsrisiko, som kendetegner disse råstoffer. Listen over kritiske råstoffer bør omfatte de råstoffer, der når eller overstiger tærskelværdierne for økonomisk betydning såvel som forsyningsrisiko, uden at de relevante råstoffer rangordnes med hensyn til kritikalitet. Denne vurdering bør baseres på et gennemsnit af de senest tilgængelige data for en femårsperiode. Foranstaltningerne i denne forordning vedrørende et centralt kontaktpunkt for udstedelse af tilladelser, planlægning, efterforskning, overvågning, cirkularitet og bæredygtighed bør gælde for alle kritiske råstoffer. Den globale efterspørgsel efter kritiske råstoffer forventes snart at overstige forsyningen, hvilket gør det afgørende for Unionen at sikre lige vilkår for innovative og bæredygtige alternativer. Det kræver ikke blot investeringer i forskning, men også etablering af markedsforhold, der gør det muligt for vedvarende substitutionsmaterialer at konkurrere med traditionelle fossile råstoffer. Unionen bør derfor træffe foregribende foranstaltninger for at mindske den forventede stigning i forbruget af kritiske råstoffer i forhold til fremskrivningerne, uden at det går ud over dens industrigrundlag. Der bør tages hensyn til listen over kritiske råstoffer og relaterede prioriteter i al EU-lovgivning og national lovgivning, når disse kritiske råstoffer påvirkes direkte eller indirekte.

(6) For at styrke Unionens kapacitet i den samlede strategiske råstofværdikæde bør der fastsættes benchmarks, således at indsatsen kan styres, og fremskridt spores. Målet bør være at øge kapaciteten for hvert strategisk råstof i hvert led af værdikæden, samtidig med at det tilstræbes at nå overordnede kapacitetsbenchmarks for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer. For det første bør Unionen øge udnyttelsen af sine egne geologiske ressourcer af strategiske råstoffer og opbygge kapacitet, så den kan udvinde de fornødne materialer til at producere mindst 10 % af Unionens forbrug af strategiske råstoffer. Da udvindingskapaciteten i høj grad afhænger af, hvorvidt Unionen har adgang til geologiske ressourcer, afhænger opfyldelsen af dette benchmark af, at en sådan adgang er mulig. For at opbygge en sammenhængende værdikæde og forebygge flaskehalse i mellemliggende led bør Unionen for det andet derudover øge sin forarbejdningskapacitet i den samlede værdikæde og være i stand til at producere mindst 40 % af sit årlige forbrug af strategiske råstoffer. Desuden kan en del af Unionens nye forarbejdningskapacitet udvikles i forbindelse med strategiske partnerskaber inden for rammerne af strategiske projekter, som ledes af Unionen og er til gensidig fordel i tredjelande, navnlig i udviklingslande og på vækstmarkeder. For det tredje forventes det, at en voksende andel af Unionens forbrug af strategiske råstoffer i de kommende årtier vil kunne dækkes af sekundære råstoffer, hvilket vil styrke både sikkerheden og bæredygtigheden af Unionens råstofforsyning. Derfor bør Unionen have genanvendelseskapacitet til at kunne producere mindst +10 % af genanvendelseskapaciteten baseret på referencescenariet for 2020-2022 for hvert strategisk råstof til, som minimum, at indsamle, sortere og forarbejde 45 % af hvert strategisk råstof, der er indeholdt i Unionens affald, under hensyntagen til den tekniske og økonomiske gennemførlighed. Disse benchmarks vedrører tidshorisonten 2030 i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119[3], og de digitale mål for det digitale årti[4], som de understøtter. Desuden vil kvalitetsjob, herunder kompetenceudvikling og jobskifte, modvirke risici på det sektorspecifikke arbejdsmarked og bidrage til at sikre EU's konkurrenceevne. Ved denne vurdering er der behov for fleksibilitet for at tage højde for det pågældende råstofs individuelle karakter, herunder materialeegenskaber og udfordringer i hele værdikæden. Den bør desuden tilstræbe at støtte eksisterende kapacitet.

(7) Med hensyn til forsyningen er Unionen for nogle råstoffers vedkommende næsten fuldt afhængig af et enkelt land. En sådan afhængighed skaber en høj risiko for forsyningsafbrydelser, og i tilfældet med Folkerepublikken Kina øger den Unionens sårbarhed og sikkerhedsrisiko. For at begrænse en sådan potentiel risiko og øge Unionens økonomiske modstandsdygtighed bør der gøres en indsats for at sikre, at den senest i 2030 ikke længere er afhængig af et enkelt tredjeland for mere end 65 % af sin forsyning med strategiske råstoffer; det gælder uforarbejdede og på alle stadier af forarbejdningen, idet der dog tages særligt hensyn til lande, med hvilke Unionen har etableret et strategisk partnerskab om råstoffer, der indebærer større sikkerhed i henseende til forsyningsrisici.

(8) Der bør indføres egnede foranstaltninger til støtte for strategiske projekter, som tilsigter udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer i Unionen, og som sammenholdt med medlemsstaternes indsats bør bidrage til at øge kapaciteten med benchmarkene som rettesnor. Andre foranstaltninger, navnlig vedrørende efterforskning eller cirkularitet, er lige så vigtige for at styrke værdikædens forskellige led og dermed bidrage til at opfylde benchmarkene. For at sikre, at benchmarkene opfyldes i tide, bør Kommissionen med hjælp fra Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer (”udvalget”) spore og rapportere om fremskridt hen imod opfyldelsen af benchmarkene. Fremgår det af rapporterne, at fremskridtene hen imod opfyldelsen af benchmarkene generelt er utilstrækkelige, bør Kommissionen vurdere gennemførligheden og proportionaliteten af yderligere foranstaltninger. Manglende fremskridt med hensyn til et enkelt eller en lille gruppe af strategiske råstoffer bør i princippet ikke udløse et behov for en yderligere EU-indsats. 

(9) For at opbygge kapacitet i Unionen bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i Unionen, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer eller udvikling og opskalering med hensyn til erstatningsmaterialer. Strategiske projekter bør være flagskibsprojekter med hensyn til teknologisk innovation og bæredygtighed. En virkningsfuld støtte til strategiske projekter har potentiale til at forbedre adgangen til materialer for downstreamsektorer, skabe økonomiske muligheder i værdikæden som helhed, herunder for små og mellemstore virksomheder og lokalsamfund, og bidrage til jobskabelse. For at sikre udviklingen af strategiske projekter i hele Unionen bør sådanne projekter derfor drage fordel af strømlinede og forudsigelige tilladelsesprocedurer og bistand til at få adgang til finansiering, der, såfremt de viser sig at være effektive, kunne tjene som model for tilladelsesprocedurer og adgang til finansiering for kritiske råstoffer eller andre råstoffer. For at målrette støtten og sikre dens merværdi bør projekterne, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Strategiske projekter i Unionen bør styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. De bør også give fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse. Da en hurtig anerkendelse er afgørende for på en virkningsfuld måde at støtte Unionens forsyningssikkerhed, bør vurderingsprocessen forblive smidig og ikke være unødvendigt byrdefuld. At mindske væksten i efterspørgslen efter kritiske råstoffer er et af redskaberne til at styrke Unionens strategiske autonomi og mindske dens globale miljøaftryk. Kommissionen bør derfor udvikle en indikator til at overvåge, hvor kritisk situationen med et stof udvikler sig, og materialeeffektiviteten af mellemprodukter og slutprodukter, der indeholder kritiske råstoffer.

(10) For at diversificere Unionens forsyning med strategiske råstoffer bør Kommissionen med bistand fra udvalget og i samarbejde med ligesindede partnere udpege strategiske projekter i tredjelande og de i bilag II til TEUF opførte oversøiske lande og territorier, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer. Sådanne projekter bør overholde internationale standarder og konventioner vedrørende miljøbeskyttelse og menneskerettigheder og tilskynde til anvendelse af inklusive forretningsmodeller, hvor lokalsamfund deltager i beslutningstagningen. For at sikre, at sådanne strategiske projekter gennemføres på en virkningsfuld måde, bør de drage fordel af bedre adgang til finansiering og risikobegrænsende investeringsmekanismer. For at sikre projekternes merværdi og gensidige fordele for Unionen og de berørte tredjelande, herunder for tredjelande dér, hvor de er beliggende, bør de, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Som det er tilfældet for projekter i Unionen bør strategiske projekter i tredjelande bidrage til at styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en bæredygtig måde inden for rammerne af en bæredygtighedscertificeringsordning for råstoffer, der anerkendes af Kommissionen. Projektet bør være til gensidig gavn for Unionen og det medvirkende tredjeland. Om nødvendigt støtter Unionen tredjelande i at styrke deres retlige rammer, kapacitet til god forvaltning og gennemsigtighed inden for råstofsektoren med sigte på at gøre etablering af råstofpartnerskaber til en gensidigt fordelagtig situation, herunder også for den lokale befolkning. Et projekt bør tilføre merværdi i det pågældende land og i forbindelse med udviklings- og vækstlande give et land mulighed for at bevæge sig op igennem værdikæden, idet der også tages hensyn til overensstemmelsen med de principper, der er nedfældet i traktaterne, Unionens fælles handelspolitik og strategiske prioriteter samt princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i TEUF. En sådan værdi kan udledes, hvis projektet bidrager til mere end ét led i råstofværdikæden, og hvis projektet skaber vidtrækkende økonomiske og sociale fordele, herunder jobskabelse i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) internationale standarder. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse.

(11) For at sikre bæredygtigheden af den øgede råstofproduktion bør nye råstofprojekter gennemføres på en bæredygtig måde. Til dette formål bør de strategiske projekter, der modtager støtte i henhold til denne forordning, vurderes under hensyntagen til internationale instrumenter, der dækker alle de bæredygtighedsaspekter, der er fremhævet i EU's principper for bæredygtige råstoffer[5], herunder sikring af miljøbeskyttelse, bl.a. hav- og kystmiljøet, socialt ansvarlig praksis, bl.a. respekt for menneskerettighederne såsom kvinders og børns rettigheder, samt gennemsigtig forretningspraksis. Projekterne bør også sikre engagement i god tro samt fyldestgørende og meningsfulde høringer af lokalsamfund, herunder oprindelige folk. For at give projektiværksættere en klar og effektiv måde at opfylde dette kriterium på bør overholdelse af relevant EU-lovgivning, internationale standarder, retningslinjer og principper eller deltagelse i en miljøcertificeringsordning, der er anerkendt i henhold til denne forordning, anses for tilstrækkelig. Endvidere bør Kommissionen engagere sig yderligere – i tæt dialog med medlemsstaterne, tredjelande, erhvervsliv, standardiseringsorganer og andre relevante interessenter – i drøftelser om udviklingen af europæiske standarder for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af kritiske råstoffer. Bæredygtige og miljøvenlige mineprojekter, der rummer innovative processer og udfører forarbejdning af mineraler og metaller tæt ved udvindingsstedet, kan anses for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. Projekterne skal bidrage væsentligt til økonomisk vækst, jobskabelse og den grønne og den digitale omstilling og skal forbedre konkurrenceevnen for EU's industri og økonomi. Endvidere bør disse projekter, for at være i overensstemmelse med Unionens værdier og mål, opvise et urokkeligt engagement med hensyn til gennemsigtighed, uddannelse og lokalt engagement, undgå anvendelsen af fossile brændstoffer gennem integration af vedvarende energikilder, reduktion af affald og anvendelse af bæredygtige vandforbrugspraksisser. Strategiske råstoffer udvindes i de fleste tilfælde som biprodukter fra et bæremineral, som de forekommer sammen med. Hvis Unionen skal nå denne forordnings mål, må det ikke have konsekvenser for den strategiske karakter af sådanne udvindingsprojekter, at et råstof er et biprodukt. Projekter, der har udvinding til formål, kan derfor anses for strategiske, både når det strategiske mineral udvindes som det primære produkt, og når det udvindes som et biprodukt.

(12) Enhver iværksætter af et strategisk råstofprojekt bør kunne ansøge Kommissionen om at få anerkendt projektet som et strategisk projekt. Ansøgningen bør indeholde relevante dokumenter og beviser vedrørende kriterierne. For bedre at kunne vurdere den sociale, miljømæssige og økonomiske rentabilitet, projektets gennemførlighed og tiltroen til skønnene bør projektiværksætteren også forelægge en klassificering af projektet i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer, åbne mulighed for en objektiv validering og underbygge denne klassificering med relevant dokumentation. En tidsplan for projektet bør også vedlægges ansøgningen med henblik på at vurdere, hvornår projektet vil kunne bidrage til at opfylde benchmarkene for EU-intern kapacitet eller for diversificering. Da offentlighedens accept af mineprojekter er afgørende for deres gennemførelse på en virkningsfuld måde, bør projektiværksætteren også forelægge en plan med foranstaltninger, der skal lette offentlighedens accept. Dette gælder også for projekter i tredjelande. Der bør lægges særlig vægt på arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre tilsynsaktører. Projektiværksætteren bør også forelægge en forretningsplan med oplysninger om projektets finansielle rentabilitet og et overblik over finansiering, herunder ejerstrukturen med henblik på at sikre, at projektfinansiering ikke er i strid med formålet om at øge samarbejdet med ligesindede partnere, navnlig hvad angår projekter i tredjelande eller projekter finansieret af partnere fra tredjelande. Endvidere bør der gives oplysninger om de allerede sikrede aftagningsaftaler samt skøn over den potentielle jobskabelse og projektets behov med hensyn til kvalificeret arbejdskraft, herunder opkvalificering og omskoling, og de initiativer, der er påtænkt for at forbedre kvinders erhvervsfrekvens og de generelle arbejdsvilkår.

(13) For at sikre en virkningsfuld og effektiv behandling af ansøgninger bør Kommissionen kunne prioritere behandlingen af ansøgninger om projekter, der vedrører særlige underrepræsenterede led i værdikæden eller strategiske råstoffer for at sikre Unionens afbalancerede fremskridt hen imod opfyldelsen af alle de benchmarks for EU-kapaciteten, der indgår i denne forordning. Kommissionen bør kunne prioritere strategiske projekter, der bidrager til råstoffers cirkularitet, eller som indgives af SMV'er, forudsat at der opretholdes en balance mellem de forskellige faser i værdikæden. Kommissionen bør også proaktivt opsøge partnerlande med henblik på at fremme strategiske samarbejdsforbindelser.

(14) Da samarbejdet mellem den medlemsstat, på hvis område et strategisk projekt vil blive gennemført, er nødvendigt for at sikre en virkningsfuld gennemførelse heraf, bør denne medlemsstat have ret til at gøre indsigelse mod og dermed forhindre, at et projekt mod medlemsstatens vilje får status som et strategisk projekt. Den relevante medlemsstat bør i forbindelse med sin indsigelse give en velunderbygget begrundelse for sit afslag med henvisning til de gældende kriterier. På samme måde bør Unionen ikke give status som et strategisk projekt til projekter, der gennemføres af et tredjeland mod dets regerings vilje, og Unionen bør derfor afholde sig fra at støtte projekter, mod hvilke et tredjelands regering gør indsigelse.

(15) For at forhindre misbrug af anerkendelsen som strategisk projekt bør Kommissionen kunne ophæve sin oprindelige afgørelse om at anerkende et projekt som strategisk, hvis projektet ikke længere opfylder betingelserne, eller anerkendelsen var baseret på en ansøgning med ukorrekte oplysninger. Inden Kommissionen kan iværksætte dette tiltag, bør den rådføre sig med udvalget og høre projektiværksætteren. Projektiværksættere bør fortsat have hele ansvaret for alt bevidst bedrageri og kan gøres til genstand for potentielle relevante retslige procedurer.

(16) Strategiske projekter anses for at være af almen interesse eller for at være af betydning for den offentlige sikkerhed i lyset af deres betydning for forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer. Sikring af forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer har afgørende betydning for en vellykket grøn og digital omstilling samt for forsvars- og rumfartsektorens modstandsdygtighed. For at bidrage til forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer i Unionen kan medlemsstaterne i nationale tilladelsesprocedurer yde bistand for at fremskynde virkeliggørelsen af strategiske projekter i overensstemmelse med EU-retten.

(17) Nationale processer for udstedelse af tilladelse sikrer, at råstofprojekter er sikre, og at de opfylder miljømæssige, sociale og sikkerhedsmæssige krav. I Unionens miljølovgivning fastsættes fælles betingelser for processen for og indholdet af nationale processer for udstedelse af tilladelse, hvorved der sikres et højt miljøbeskyttelsesniveau og mulighed for en bæredygtig udnyttelse af Unionens potentiale i hele råstofværdikæden. Tildelingen af status som et strategisk projekt bør derfor ikke berøre gældende betingelser for tilladelsen af de relevante projekter, herunder de betingelser, som er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU[6], Rådets direktiv 92/43/EØF[7], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF[8], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU[9] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF[10], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF[11] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF[12].

(18) Samtidig undergraver uforudsigeligheden, kompleksiteten og til tider den alt for lange varighed af de nationale processer for udstedelse af tilladelse den investeringssikkerhed, der er nødvendig af hensyn til en virkningsfuld udvikling af strategiske råstofprojekter. For at sikre og fremskynde deres virkningsfulde gennemførelse bør medlemsstaterne derfor anvende en strømlinet og forudsigelig tilladelsesprocedurer for strategiske projekter. Til dette formål bør strategiske projekter tillægges prioriteret status på nationalt plan for at sikre en hurtig administrativ behandling og hastebehandling i alle retslige procedurer og tvistbilæggelsesprocedurer, der vedrører dem. Denne forordning bør ikke forhindre de kompetente myndigheder i at strømline tilladelser til andre projekter i værdikæden for kritiske råstoffer, som ikke er strategiske projekter. 

(19) Myndigheder med ansvar for at udstede tilladelser bør betragte strategiske projekter som værende af almen interesse eller som værende af betydning for den offentlige sikkerhed i betragtning af deres rolle i at sikre Unionens forsyningssikkerhed med strategiske råstoffer og deres bidrag til Unionens åbne strategiske autonomi samt den grønne og den digitale omstilling. Strategiske projekter med negative miljøvirkninger kan, i det omfang de falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2000/60/EF, Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF[13], opnå tilladelse, hvis myndigheden med ansvar for at udstede tilladelser på grundlag af sin vurdering i hvert enkelt tilfælde konkluderer, at den almene interesse, som projektet tjener, må gives forrang for denne påvirkning, forudsat at alle relevante betingelser i disse direktiver er opfyldt. Der bør ved vurderingen fra sag til sag tages behørigt hensyn til udvindingsstedernes geologiske karakteristika, hvilket sætter grænser for beslutningerne om placering, fordi der mangler alternative løsninger til udvindingssteder.

(20) For at mindske tilladelsesprocessens kompleksitet og øge effektiviteten og gennemsigtigheden heraf bør projektiværksættere af projekter angående kritiske råstoffer kunne interagere med en enkelt national myndighed, som er ansvarlig for at lette, koordinere og strømline hele processen for udstedelse af tilladelse og, når det drejer sig om strategiske projekter, træffe en samlet afgørelse inden for den gældende frist. Med dette for øje bør medlemsstaterne udpege en enkelt national kompetent myndighed. Der bør udpeges en sagsbehandler, der fungerer som et let kontaktpunkt. Denne udpegede sagsbehandler kan også være en del af en anden myndighed med hensyn til de forskellige nationale strukturer i one-stop-shoppen. Hvis det er nødvendigt i lyset af en medlemsstats interne organisation, bør den nationale kompetente myndigheds opgaver kunne uddelegeres til en anden myndighed på de samme betingelser. Uden at det berører sagens hastighed, bør den udpegede kompetente myndighed kunne anmode andre kompetente ministerier om en udtalelse og inddragelse. Af hensyn til en virkningsfuld gennemførelse af medlemsstaternes ansvar bør de stille tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer til rådighed for deres nationale kompetente myndighed eller enhver myndighed, der handler på dens vegne.

(21) For at sikre klarhed om, hvorvidt strategiske projekter opnår tilladelse, og for at mindske virkningsfuldheden af potentielt uberettigede retssager, uden at dette undergraver en effektiv domstolsprøvelse, bør medlemsstaterne sikre, at enhver tvist vedrørende proces for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter løses rettidigt. Til dette formål bør de nationale kompetente myndigheder sørge for, at ansøgere og projektiværksættere har adgang til en enkel tvistbilæggelsesprocedure, og at strategiske projekter behandles hurtigt i alle retslige procedurer og tvistbilæggelsesprocedurer angående projekterne. Denne forordning bør desuden fremme udveksling af bedste praksis for at bilægge tvister såsom ad hoc-arbejdsgrupper under neutrale mæglere for at løse udestående problemer.

(22) For at give borgere og virksomheder mulighed for direkte at få gavn af fordelene ved det indre marked uden at pådrage sig en unødvendig yderligere administrativ byrde fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724[14], hvorved den fælles digitale portal blev oprettet, generelle regler for online levering af oplysninger, procedurer og bistandstjenester, der er relevante for det indre markeds funktion. De oplysningskrav og procedurer, der er omfattet af nærværende forordning, bør opfylde kravene i forordning (EU) 2018/1724. Det bør navnlig sikres, at projektiværksættere for strategiske projekters vedkommende kan få adgang til og gennemføre alle procedurer vedrørende processen for udstedelse af tilladelse helt online i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i og bilag II til forordning (EU) 2018/1724. 

(23) For at give projektiværksættere og andre investorer den fornødne sikkerhed og vished med henblik på at styrke udviklingen af strategiske projekter bør medlemsstaterne sørge for, at processen for udstedelse af tilladelse i forbindelse med sådanne projekter ikke overskrider en forud fastsat frist. For strategiske projekter, der udelukkende omfatter forarbejdning eller genanvendelse, bør varigheden af processen for udstedelse af tilladelse ikke overstige 1 år. For strategiske projekter, der omfatter udvinding, bør varigheden af processen for udstedelse af tilladelse imidlertid ikke overstige 2 år i betragtning af de potentielle virkningers kompleksitet og rækkevidde. For på en virkningsfulde måde at overholde disse frister bør medlemsstaterne sikre, at de ansvarlige myndigheder råder over tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkeligt personale. Gennem instrumentet for teknisk støtte bistår Kommissionen efter anmodning medlemsstaterne med at udforme, udvikle og gennemføre reformer, herunder styrkelse af den administrative kapacitet i forbindelse med nationale tilladelsesprocedurer.

(24) De miljøvurderinger og -godkendelser, der kræves i henhold til EU-retten, herunder i forbindelse med vand, levesteder og fugle, er en uadskillelig del af processen for udstedelse af tilladelse til et råstofprojekt og en væsentlig sikkerhedsforanstaltning for at sikre, at negative miljøvirkninger forebygges eller minimeres. For at sikre, at processerne for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter er forudsigelige og rettidige og ikke overskrider de fastsatte frister for de enkelte trin i tilladelsesprocesserne, bør der gennemføres en strømlining af de påkrævede vurderinger og godkendelser, uden at dette sænker miljøbeskyttelsesniveauet. I den forbindelse bør det sikres, at den nødvendige vurdering samles for at undgå unødvendig overlapning, og det bør sikres, at projektiværksættere og ansvarlige myndigheder inden gennemførelsen udtrykkeligt når til enighed om omfanget af den samlede vurdering for at undgå en unødvendig opfølgning, uden at det berører kvaliteten af de pågældende vurderinger.

(25) Konflikter om arealanvendelse kan opstå som følge af udbredelsen af projekter vedrørende kritiske råstoffer, navnlig i udviklingslande, hvor tvangsudsættelser eller tvungen flytning forekommer hyppigt i forbindelse med minedrift. Veludformede planer, der er baseret på et tæt og begrundet samarbejde mellem de relevante myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder fysiske planer og zoneinddeling, der tager hensyn til potentialet for at gennemføre projekter vedrørende kritiske råstoffer, og hvis potentielle miljøvirkninger vurderes, kan potentielt bidrage til at skabe balance mellem almene goder og interesser, mindske risikoen for konflikter og fremskynde en bæredygtig udbredelse af projekter vedrørende råstoffer i Unionen og i tredjelande. De ansvarlige nationale, regionale og lokale myndigheder bør derfor overveje at medtage bestemmelser for projekter vedrørende råstoffer, når de udarbejder relevante planer. 

(26) I Unionen har projekter vedrørende kritiske råstoffer ofte vanskeligt ved at få adgang til finansiering. Markederne for kritiske råstoffer er ofte kendetegnet ved store prisudsving, lange leveringstider, høj koncentration og manglende gennemsigtighed. Desuden kræver finansiering til sektoren et højt niveau af ekspertviden og finansielle instrumenter, der sigter mod at mindske investeringsrisikoen, såsom råstoffonde, skattelettelser, finansielle garantier, tilskud eller andre risikobegrænsende finansielle foranstaltninger, som de finansielle institutioner sjældent råder over. For at overvinde disse faktorer og bidrage til at sikre en stabil og pålidelig forsyning med strategiske råstoffer bør medlemsstaterne og Kommissionen afhjælpe problematikker af politisk karakter og bistå med adgang til finansiering og administrativ støtte. Medlemsstaterne bør tage hensyn til de miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forpligtelser, som de relevante projektiværksættere har påtaget sig, når de træffer beslutning om finansiel støtte. For at være konkurrencedygtig, innovativ og modstandsdygtig samt for at kunne øge sin kapacitet for så vidt angår produktion, forarbejdning og genanvendelse samt substitution, skal sektoren for kritiske råstoffer have adgang til både offentlig og privat finansiering. I betragtning af det akutte behov for at skride til handling og for at nå de benchmarks, der er fastsat i denne forordning, er det lige så vigtigt at sikre, at andre horisontale politikker, såsom initiativer vedrørende bæredygtig finansiering, fortsat er i overensstemmelse med Unionens bestræbelser på at lette tilstrækkelig adgang til finansiering og investeringer for Unionens industri for kritiske råstoffer.

(27) En solid værdikæde i Europa kan kun opbygges med tilstrækkelige finansielle midler. Kommissionen vil samarbejde med InvestEU-gennemførelsespartnerne om at finde metoder til at opskalere støtten til investeringer i overensstemmelse med de fælles mål, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/523[15] og i nærværende forordning. InvestEU-rådgivningsplatformen kan bidrage til at opbygge en pipeline af rentable projekter.

(27a) Denne forordning bør øge synergien med de foranstaltninger, der i øjeblikket støttes af Unionen og medlemsstaterne, gennem programmer og foranstaltninger inden for forskning og innovation (FoI) i relation til kritiske råstoffer og i udviklingen af en del af forsyningskæden, navnlig Horisont Europa-rammeprogrammet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695[16] (Horisont Europa) og Rådets afgørelse (EU) 2021/764[17].

(28) For at overvinde begrænsningerne i de nuværende ofte fragmenterede offentlige og private investeringsbestræbelser, lette integrationen og investeringsafkastet bør Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervsfremmende banker bedre koordinere og skabe synergier mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-niveau og nationalt niveau samt sikre bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor. Til dette formål bør der nedsættes en særlig undergruppe af udvalget bestående af sagkyndige fra medlemsstaterne og Kommissionen samt relevante offentlige finansielle institutioner. Denne undergruppe bør drøfte strategiske projekters individuelle finansieringsbehov og deres eksisterende finansieringsmuligheder med henblik på at forelægge projektiværksætterne et forslag til, hvordan de bedst kan få adgang til de eksisterende finansieringsmuligheder. Når Kommissionen og udvalget drøfter og forelægger henstillinger om finansiering af strategiske projekter i tredjelande, herunder nye markeder og udviklingslande, bør de i samarbejde med de potentielle partnerlande prioritere strategiske projekter inden for rammerne af Global Gateway-strategien og koordinere med nationale og internationale udviklingsfinansieringsinstitutioner[18]. 

(28a) Der er behov for en løbende indsats på EU-plan og nationalt plan for at fremme og støtte forskning og innovation vedrørende kritiske råstoffer, da grundforskning vil være nøglen til at opdage nye materialer og substitutionsmaterialer.

(28b) Der er behov for specifikke finansielle instrumenter og støtteinstrumenter og målrettede forsknings- og innovationsfonde til forbedring af effektivitet, substitution, genanvendelsesprocesser og lukkede materialecyklusser på EU-plan og nationalt plan via FoI-programmer og andre instrumenter til at fremme innovation, navnlig inden for affaldsbehandling, avancerede materialer og substitution, og til udvikling af nye og innovative teknologier inden for bæredygtig minedrift af kritiske råstoffer i Unionen.

(29) Private investeringer foretaget af virksomheder, finansielle investorer og aftagere har afgørende betydning. Hvis private investeringer i sig selv er utilstrækkelige, kan en virkningsfuld udrulning af projekter vedrørende værdikæden for kritiske råstoffer forudsætte, at der ydes offentlig støtte, f.eks. i form af garantier, lån eller egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer. Denne offentlige støtte kan udgøre statsstøtte. En sådan støtte skal have en tilskyndende virkning og være nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssig. De eksisterende retningslinjer for statsstøtte, som for nylig er blevet grundigt revideret i overensstemmelse med to omstillingsmål, giver rige muligheder for at støtte investeringer i værdikæden for kritiske råstoffer og andre mål i henhold til den europæiske grønne pagt med forbehold af visse betingelser. Kommissionen bør desuden undersøge muligheden for at oprette en særlig fond på EU-plan, f.eks. i form af en europæisk fond for strategiske råstoffer, herunder under hensyntagen til revolverende instrumenter, eller for øremærket økonomisk støtte via en omprioritering af midler under den flerårige finansielle ramme. Allerede eksisterende viden, investeringsplatforme og pipelines vedrørende projekter på området kritiske råstoffer bør anvendes i den forbindelse.

(30) Offentlig støtte anvendes til at afhjælpe afdækkede specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde og aktionerne bør ikke overlappe med eller fortrænge privat finansiering, hindre samarbejde mellem virksomheder fra forskellige medlemsstater eller forvride konkurrencen på det indre marked. Tiltag bør være målrettede og effektive og have en tydelig merværdi for Unionen.

(31) Prisudsvingene på adskillige strategiske råstoffer, som forværres af begrænsede midler til at afdække dem på terminsmarkederne, skaber en hindring for, at projektiværksættere kan sikre finansiering til strategiske projekter vedrørende strategiske råstoffer, og for at downstreamforbrugere kan sikre sig stabile og forudsigelige priser på centrale input. I bestræbelserne på at mindske usikkerheden om fremtidige priser på strategiske råstoffer er det nødvendigt at indføre et system, hvormed både interesserede aftagere og iværksættere af strategiske projekter kan angive deres købs- eller salgstilbud, og at de bringes i kontakt med hinanden, hvis de respektive bud potentielt kan forenes. Et sådant system er afgørende for at fremme SMV'ers deltagelse i værdikæderne for strategiske råstoffer. Der bør ydes støtte for at gøre det muligt for konsortier at få adgang til markeder, der endnu ikke er omfattet af et strategisk partnerskab eller en frihandelsaftale.

(31a) Den Europæiske Investeringsbank bør efter aftale med udvalget, Kommissionen og medlemsstaterne undersøge muligheden for at oprette en EU-eksportkreditfacilitet, der gør det muligt for Unionens virksomheder at investere i projekter, der bidrager til at nå de mål, der er fastsat i denne forordning.

(32) Den eksisterende viden om og kortlægning af forekomsten af råstoffer i Unionen blev udviklet på et tidspunkt, hvor det ikke var en prioritet at sikre forsyningen med kritiske råstoffer med henblik på at udvikle strategiske teknologier. For at indhente og ajourføre oplysninger om forekomster af kritiske råstoffer, herunder potentialet for geotermisk udvinding, bør medlemsstaterne udarbejde nationale programmer for generel efterforskning af kritiske råstoffer og bæremetaller, som kan indeholde kritiske råstoffer, som bør omfatte foranstaltninger såsom kortlægning af mineraler, geokemiske kampagner, geovidenskabelige undersøgelser samt gennemarbejdning af eksisterende geovidenskabelige datasæt. Kortlægningen af mineralforekomster og vurderingen af den tekniske og økonomiske rentabilitet med henblik på at udvinde disse er forbundet med en høj finansiel risiko. For at mindske denne risiko og lette udviklingen af udvindingsprojekter bør medlemsstaterne offentliggøre de oplysninger, der er indhentet i forbindelse med deres respektive nationale efterforskningsprogrammer, om nødvendigt ved hjælp af den ramme for infrastruktur for geografisk information, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF[19]. 

(32a) For at muliggøre udvindings-, forarbejdnings- og genanvendelsesmålene bør medlemsstaterne fremme foranstaltninger til at afhjælpe Unionens mangel på studerende og færdiguddannede i geovidenskab.

(33) Rumdata og -tjenester afledt af jordobservation og GNSS-systemer, navnlig dem, der er afledt af EU's rumprogram, Copernicus, Galileo og EGNOS, bør i videst muligt omfang anvendes til at støtte indsatsen for bæredygtige værdikæder for kritiske råstoffer ved at tilvejebringe en kontinuerlig informationsstrøm til gavn for aktiviteter såsom overvågning og forvaltning af mineområder, vurdering af miljømæssige og socioøkonomiske virkninger eller efterforskning efter mineralressourcer. Da rumdata og ‑tjenester også kan tilvejebringe data om fjerntliggende og utilgængelige områder, bør medlemsstaterne så vidt muligt tage dette aspekt i betragtning, når de udarbejder og gennemfører deres nationale efterforskningsprogrammer.

(34) Selv om det er nødvendigt at styrke Unionens værdikæde for kritiske råstoffer for at sikre øget forsyningssikkerhed, vil forsyningskæderne for kritiske råstoffer forblive globale og udsat for eksterne faktorer. Nylige eller igangværende begivenheder lige fra covid-19-krisen til den uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine samt konsekvenserne for tredjelande af Kinas "Belt and Road"-initiativ har understreget, at nogle af Unionens forsyningskæder er sårbare over for afbrydelser, og at der er et presserende behov for at identificere redskaber til at begrænse efterspørgslen, især for så vidt angår strategiske råstoffer. For at sikre, at medlemsstaterne og de europæiske industrier er i stand til at foregribe forsyningsafbrydelser og være rede til at modstå konsekvenserne heraf, bør der opstilles foranstaltninger med henblik på at øge overvågningskapaciteten, herunder at udveksle oplysninger, koordinere strategiske lagre, hvor det er nødvendigt, og styrke virksomhedernes beredskab.

(35) Medlemsstaternes kapacitet er uensartet, når det drejer sig om risikobevågenhed og -foregribelse, og ikke alle medlemsstater har udviklet særlige strukturer, der overvåger kritiske råstoffers forsyningskæder og kan informere virksomhederne om potentielle risici for forsyningsafbrydelser. Selv om nogle virksomheder har investeret i at overvåge deres forsyningskæder, har andre heller ikke kapacitet til dette. I lyset af den globale dimension af kritiske råstoffers forsyningskæder samt deres kompleksitet bør Kommissionen derfor opstille en særlig overvågningsoversigt med henblik på at vurdere forsyningsrisici for kritiske råstoffer og sikre adgangen til de indsamlede oplysninger for offentlige myndigheder og private driftsherrer og derved øge synergivirkningerne mellem medlemsstaterne. For at sikre, at Unionens værdikæder er tilstrækkeligt forberedt på potentielle forsyningsafbrydelser, bør Kommissionen gennemføre stresstest, der vurderer de strategiske råstofforsyningskæders sårbarhed og deres eksponering for forsyningsrisici. Medlemsstaterne bør bidrage til denne øvelse ved, når det er muligt, at gennemføre sådanne stresstest via deres nationale forsynings- og informationsagenturer, der dækker kritiske råstoffer. Udvalget bør sikre, at Kommissionens og medlemsstaternes gennemførelse af stresstestene samordnes. Har ingen medlemsstat kapacitet til at udføre en påkrævet stresstest af et givet strategisk råstof, bør Kommissionen gennemføre den på eget initiativ. Kommissionen bør også foreslå potentielle strategier, som de offentlige myndigheder og private driftsherrer kan overtage for at afbøde forsyningsrisici på kort og mellemlang sigt, såsom at gennemføre yderligere politiske foranstaltninger for at mindske behovet for strategiske råstoffer, opbygge strategiske lagre eller yderligere diversificere deres forsyning. Med henblik på at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre overvågnings- og stresstestforanstaltningerne, bør Kommissionen koordinere med udvalgets relevante stående undergruppe, og medlemsstaterne bør udpege og overvåge store virksomheder, der er vigtige for værdikædens funktion. Har intet medlem af den stående undergruppe kapacitet til at udføre en påkrævet stresstest af et givet strategisk råstof, bør Kommissionen gennemføre den på eget initiativ.

(36) Strategiske lagre er et vigtigt redskab, hvormed forsyningsafbrydelser kan afbødes, navnlig når det gælder råstoffer. Selv om det foreslåede nødinstrument for det indre marked åbner mulighed for eventuelt at etablere strategiske lagre, hvis overvågningsmekanismen for det indre marked aktiveres, har medlemsstaterne og virksomhederne ikke pligt til at opbygge eller koordinere deres strategiske lagre forud for en forsyningsafbrydelse. Desuden findes der ingen koordineringsmekanisme for Den Europæiske Union som helhed, der gør det muligt at udarbejde en fælles vurdering og en analyse af potentielle overlapninger og synergier. Derfor bør medlemsstaterne i første omgang under hensyntagen til den aktuelle mangel på relevante oplysninger forelægge Kommissionen oplysninger om deres strategiske lagre, uanset om de drives af offentlige myndigheder eller af erhvervsdrivende på medlemsstaternes vegne. Disse oplysninger bør omfatte beholdningen i de disponible lagre for hvert strategisk råstof, udsigterne for lagerbeholdningerne og de gældende regler og procedurer for disse lagre. Enhver anmodning bør være forholdsmæssig, tage hensyn til de omkostninger og den indsats, der er nødvendig for at stille dataene til rådighed, samt deres indvirkning på den nationale sikkerhed, og fastsætte tilstrækkelige frister for at udlevere de ønskede oplysninger. Oplysninger om de erhvervsdrivendes lagre kan føjes til analysen, selv om dette ikke udgør en begæring om oplysninger herom. Kommissionen bør behandle dataene på en sikker måde og kun offentliggøre oplysninger på et aggregeret niveau. I anden omgang bør udvalget angive et sikkert niveau for Unionens lagre, idet der tages hensyn til det samlede årlige EU-forbrug af de pågældende strategiske råstoffer. På grundlag af en sammenligning mellem de bestående lagre og de overordnede niveauer for strategiske lagre af strategiske råstoffer i hele Unionen bør udvalget i samråd med Kommissionen efterfølgende kunne afgive ikkebindende udtalelser til medlemsstaterne om, hvordan konvergensen kan øges, og tilskynde dem til at opbygge deres strategiske lagre, samtidig med at man forhindrer konkurrenceforvridning, navnlig på vækstmarkeder og i udviklingslande. I den forbindelse bør udvalget overveje behovet for at opretholde incitamenter til at etablere strategiske lagre hos private driftsherrer, der anvender strategiske råstoffer.

(37) For at sikre yderligere koordinering bør Kommissionen sikre den nødvendige høring forud for medlemsstaternes deltagelse i internationale fora, hvor sådanne strategiske lagre kan drøftes, navnlig via udvalgets særlige stående undergruppe. For at øge komplementariteten mellem dette forslag og andre horisontale eller emnespecifikke instrumenter bør Kommissionen ligeledes sikre, at de indsamlede og aggregerede oplysninger videregives til overvågnings- eller krisestyringsmekanismer såsom den foreslåede rådgivende gruppe for nødinstrumentet for det indre marked, den foreslåede mikrochipretsakts Europæiske Halvlederråd, HERA's bestyrelse eller Sundhedskriseudvalget.

(38) Store virksomheder, som anvender strategiske råstoffer til at fremstille strategiske teknologier i Unionen, bør sikre en passende intern risikostyring for at sikre, at de er tilstrækkeligt forberedte til at håndtere forsyningsafbrydelser. Dermed sikres det, at virksomhederne tager hensyn til strategiske råstoffers forsyningsrisici og udvikler egnede afbødningsstrategier for at styrke beredskabet i tilfælde af forsyningsafbrydelser. Tilsvarende bør de store virksomheder, der er omfattet af dette anvendelsesområde, gennemføre regelmæssige stresstest af deres strategiske råstofforsyningskæder for at sikre, at de tager hensyn til alle de forskellige scenarier, der kan påvirke deres forsyning i tilfælde af en afbrydelse. Disse foranstaltninger vil føre til, at der tages yderligere hensyn til omkostningerne ved potentielle forsyningsrisici.

(39) Mange markeder for strategiske råstoffer er ikke fuldt ud gennemsigtige, og de præges af koncentration på udbudssiden, hvilket styrker sælgernes forhandlingsposition og forhøjer priserne for køberne, hvilket udgør en udfordring for markedet. For at bidrage til at sikre tilgængeligheden af råstoffer for virksomheder, der er etableret i Unionen, bør Kommissionen indføre et system, der kan aggregere efterspørgslen fra interesserede købere. Ved udviklingen af et sådant system bør Kommissionen tage hensyn til erfaringerne fra lignende bestræbelser, navnlig med hensyn til fælles indkøb af gas som tidligere fastsat som reaktion på gaskrisen ved Rådets forordning (EU) 2022/2576[20]. Medlemsstaternes myndigheder bør også kunne deltage i dette system med henblik på at opbygge deres strategiske lagre. Alle foranstaltninger, der vedtages som led i denne mekanisme, bør kunne forenes med EU's konkurrencelovgivning og national ret.

(39a) En modstandsdygtig og konkurrencedygtig råstofsektor er af stor økonomisk og strategisk betydning for Unionen. I betragtning af denne forordnings mål om at styrke Unionens kapacitet inden for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer er det vigtigt at sikre et retfærdigt og forudsigeligt markedsmiljø for virksomheder i hele værdikæden for råstoffer. Ethvert system, der har til formål at samle efterspørgslen for at styrke EU-virksomhedernes markedsposition på efterspørgselssiden, skal derfor også nøje tage hensyn til markedsvirkningerne for EU-virksomheder på udbudssiden.

(40) Bestemmelserne angående overvågning og strategiske lagre i denne forordning indebærer ingen harmonisering af nationale love og bestemmelser og træder ikke i stedet for eksisterende mekanismer. Incitamenter til overvågning og risikoberedskab bør være i overensstemmelse med de europæiske instrumenter. Derfor kan instrumenter såsom nødinstrumentet for det indre marked, der har til formål at foregribe, afbøde og reagere på kriser, der påvirker det indre markeds funktion, eller Rådets forordning (EU) 2022/2372[21] om en ramme for foranstaltninger til sikring af forsyninger af kriserelevante medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan stadig finde anvendelse på kritiske og strategiske råstoffer i tilfælde af en krise eller en trussel, i det omfang disse materialer er omfattet af sådanne instrumenters anvendelsesområde. Kommissionen bør sikre komplementaritet og sammenhæng mellem nærværende forordning og kriseinstrumenter gennem omhyggelig udveksling af oplysninger mellem de respektive rådgivende organer og forvaltningsorganer, der er oprettet ved disse kriseinstrumenter.

(41) De fleste kritiske råstoffer er metaller, som i princippet kan genanvendes i det uendelige om end med forringede kvaliteter i nogle tilfælde. Dette giver mulighed for et skift i retning af en ægte cirkulær økonomi i forbindelse med den grønne omstilling. Efter en indledende fase med hurtig vækst i efterspørgslen efter kritiske råstoffer til nye teknologier, hvor primær udvinding og forarbejdning stadig vil være hovedkilden, bør genanvendelse og genbrug få stadig større betydning og mindske behovet for primær udvinding og de dermed forbundne virkninger. På nuværende tidspunkt er procenten for genanvendelse og for genbrug for de fleste kritiske råstoffer lav, bl.a. som følge af manglende hensyntagen til genanvendelighed i produkters designfase, og genanvendelsessystemer og -teknologier er ofte ikke tilpasset disse råstoffers særlige karakteristika. Der er derfor behov for foranstaltninger, hvormed der tages fat på de forskellige faktorer, der hæmmer cirkularitetspotentialet. Uanset hvor mange strategiske råstoffer, der forbruges i 2030, bør Unionen sigte mod fuld cirkularitet for disse råstoffer.

(41a) Europa er nødt til at styrke sin åbne strategiske suverænitet og øge sin modstandsdygtighed for at forberede sig på eventuelle afbrydelser af forsyningen som følge af sundhedskriser eller andre kriser. Forbedring af cirkulariteten og ressourceeffektiviteten med øget genanvendelse og nyttiggørelse af kritiske råstoffer vil bidrage til at nå dette mål.

(42) Medlemsstaterne bevarer vigtige beføjelser inden for cirkularitet, f.eks. på området affaldsindsamlings- og -behandlingssystemer. Disse bør anvendes til at øge indsamlings- og genanvendelsesprocenten for affaldsstrømme med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer, f.eks. ved hjælp af finansielle incitamenter såsom rabatter, pengepræmier eller pantsystemer, samtidig med at det indre markeds integritet beskyttes. Medlemsstaternes myndigheder bør også påvirke udviklingen i gunstig retning, da købere af kritiske råstoffer og produkter, der indeholder dem, og nationale forsknings- og innovationsprogrammer tilvejebringer betydelige ressourcer med henblik på at øge viden og teknologi angående kritiske råstoffers cirkularitet samt materialeeffektivitet og substitutionsstrategier. Endelig bør medlemsstaterne fremme nyttiggørelsen af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald ved at forbedre adgangen til oplysninger og ved at tage hånd om juridiske, økonomiske og tekniske hindringer. En mulig løsning, som medlemsstaterne bør undersøge, er risikodelingsmekanismer mellem driftsherrer og medlemsstaterne for at fremme nyttiggørelse i forbindelse med nedlukkede affaldsanlæg. Kommissionen bør overvåge medlemsstaternes tiltag, fastsætte benchmarks, formidle bedste praksis og give medlemsstaterne anbefalinger til yderligere tiltag, når det er relevant.

(42a) Elektronisk affald indeholder koncentrationer af kritiske råstoffer, der er størrelsesordener højere end dem, der findes i de bedste malmkvaliteter på verdensplan. Dette giver en betydelig økonomisk mulighed for urban minedrift med et stort potentiale for udvikling.

(43) Unionen har i mange af sine regioner nedarvede anlæg, hvorfra råstoffer er udvundet, og der findes derfor betydelige mængder udvindingsaffald på nedlukkede anlæg, som, på grund af at de først for nylig har vundet i økonomisk betydning, generelt ikke har fået analyseret deres potentiale for så vidt angår kritiske råstoffer. Nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffaldsanlæg kan potentielt forhindre og begrænse negative sociale virkninger og miljøvirkninger af nye udvindingsaktiviteter, skabe økonomisk værdi og beskæftigelse i historiske mineregioner, som ofte berøres af afindustrialisering og tilbagegang, selvom disse regioner kunne spille en betydelig rolle for at styrke Unionens modstandskraft og mindske de negative miljømæssige og sociale konsekvenser af adgangen til råstoffer. Den manglende bevågenhed og information om indholdet af kritiske råstoffer, navnlig hvad angår nedlukkede affaldsanlæg, udgør en central hindring for i højere grad at kunne udnytte udvindingsaffaldets potentiale med hensyn til kritiske råstoffer.

(44) Nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffaldsanlæg bør indgå i udnyttelsen af relevante affaldsanlæg. I direktiv 2006/21/EF fastsættes høje krav til beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed i forbindelse med håndtering af affald fra udvindingsindustrien. Disse høje krav bør opretholdes, men der bør indføres yderligere foranstaltninger for at maksimere nyttiggørelsen af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald.

(45) Driftsherrer af udvindingsaffaldsanlæg, både bestående og nye, bør foretage en foreløbig økonomisk vurdering af mulighederne for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra udvindingsaffald, der findes på anlægget og aflejringer herfra, og af det producerede affald. I overensstemmelse med affaldshierarkiet, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF[22], bør der gives forrang til at forebygge produktion af affald, der indeholder kritiske råstoffer, ved at udvinde kritiske råstoffer fra den udvundne mængde, inden den bliver til affald. I forbindelse med udarbejdelsen af denne undersøgelse bør driftsherrerne indsamle de fornødne oplysninger, herunder koncentrationer og mængder af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldet, og foretage en vurdering af alternative muligheder vedrørende processer, operationer eller forretningsaftaler, der kan åbne mulighed for en teknisk gennemførlig og økonomisk rentabel nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Denne forpligtelse kommer oven i de forpligtelser, der er fastsat ved direktiv 2006/21/EF og den nationale lovgivning til gennemførelse heraf, og finder direkte anvendelse. Ved gennemførelsen heraf bør driftsherrer og kompetente myndigheder bestræbe sig på at minimere den administrative byrde og indarbejde procedurer i det omfang, det er muligt.

(46) For at afhjælpe den aktuelle mangel på oplysninger om potentialet for kritiske råstoffer i nedlukkede anlæg, der rummer udvindingsaffald, bør medlemsstaterne oprette en database med alle oplysninger, der er relevante for at fremme nyttiggørelsen, navnlig om mængder og koncentrationer af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldsanlægget, i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. Oplysningerne bør gøres offentligt tilgængelige i en brugervenlig og digital form, hvormed der gives adgang til mere udførlige, tekniske oplysninger. For at lette en brugervenlig adgang til oplysningerne bør medlemsstaterne eksempelvis oprette et kontaktpunkt, der muliggør et mere dybtgående samspil med potentielle udviklere af projekter om nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Databasen bør udformes således, at potentielle projektiværksættere let kan udpege faciliteter med et stort potentiale for økonomisk rentabel nyttiggørelse på kort og mellemlang sigt. For at målrette de begrænsede ressourcer kunne medlemsstaterne følge en trinvis tilgang til at indsamle oplysninger og kun udføre de mere krævende informationsindsamlingstrin for de mest lovende faciliteters vedkommende. Informationsindsamlingsaktiviteterne bør tage sigte på at tilvejebringe nøjagtige og repræsentative oplysninger om udvindingsaffaldsanlæg og opnå den bedst mulige indikation af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer.

(47) Permanente magneter indgår i en bred vifte af produkter, hvoraf vindmøller og elkøretøjer er de vigtigste og hurtigst voksende anvendelser, men også andre produkter, herunder magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, industrielle robotter, lette transportmidler, kølegeneratorer, varmepumper, elmotorer, industrielle elpumper, automatiske vaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne, støvsugere og opvaskemaskiner. De indeholder betydelige mængder, der med fordel kan nyttiggøres. De fleste permanente magneter, navnlig de mest effektive typer, indeholder kritiske råstoffer såsom neodym, praseodym, dysprosium og terbium samt bor, samarium, nikkel eller kobolt. De kan genanvendes, men i Unionen på nuværende tidspunkt udelukkende i mindre målestok eller i forbindelse med forskningsprojekter. Permanente magneter bør derfor gøres til et prioriteret produkt, således at cirkulariteten øges.

(48) En forudsætning for at øge cirkulariteten af magneter er, at genanvendelsesvirksomhederne, renoveringsvirksomhederne og reparatørerne har adgang til de nødvendige oplysninger om mængden, typen og den kemiske sammensætning af magneter i et produkt, tillige med deres placering og anvendt(e) belægning, lim og additiver, samt oplysninger om, hvordan permanente magneter udtages af produktet. For at sikre et forretningsmæssigt grundlag for genanvendelse af magneter bør permanente magneter, der indgår i produkter, der bringes i omsætning i Unionen, desuden med tiden pålægges at indeholde en stadig større mængde genanvendte råstoffer. Samtidig med at der sikres gennemsigtighed med hensyn til genanvendt indhold i første fase, bør der fastsættes et minimumsindhold af genanvendt indhold efter en særlig vurdering af, hvilket niveau der er passende, og de sandsynlige virkninger.

(49) Kritiske råstoffer, der sælges på EU-markedet, certificeres ofte med hensyn til produktions- og forsyningskædens bæredygtighed. Certificering kan opnås inden for rammerne af en bred vifte af offentlige og private certificeringsordninger med varierende anvendelsesområde og stringens, hvilket skaber grundlag for uvished med hensyn til arten og pålideligheden, hvad angår anprisninger af den relative bæredygtighed af kritiske råstoffer, der bringes i omsætning i Unionen, på grundlag af en sådan certificering. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om anerkendelse af certificeringsordninger, som bør anses for fyldestgørende og pålidelige, og som giver myndigheder og markedsdeltagere et fælles grundlag for at vurdere kritiske råstoffers bæredygtighed. Anerkendelse bør udelukkende gives til certificeringsordninger, som dækker en bred vifte af bæredygtighedsaspekter, herunder miljøbeskyttelse vedrørende luft, jord, vand og biodiversitet, menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder, ledelsesmæssige hensyn, herunder gennemsigtighed i erhvervslivet og lokalsamfundenes deltagelse, hvilket garanterer høje bæredygtighedsstandarder, og som indeholder bestemmelser om en uafhængig tredjepartsverifikation og overvågning af efterlevelsen. For at sikre effektive procedurer bør iværksættere af projekter, for hvilke der ansøges om anerkendelse som strategiske projekter, kunne regne med, at deltagelse i en anerkendt ordning giver tilstrækkeligt belæg for, at deres projekt gennemføres på en bæredygtig måde.

(50) Produktionen af kritiske råstoffer i værdikædens forskellige led har klima- og miljøvirkninger, navnlig for vand og biodiversitet. For at begrænse sådanne skader og tilskynde til, at der produceres mere bæredygtige kritiske råstoffer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at opstille et system til beregning af kritiske råstoffers miljøaftryk, herunder en verifikationsproces, for at sikre, at kritiske råstoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, angiver tilgængelige oplysninger om et sådant fodaftryk. Systemet bør bygge på et hensyn til videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder og relevante internationale standarder på området livscyklusvurdering. Kravet om at deklarere et materiales miljøaftryk bør kun finde anvendelse, hvis det på grundlag af en særlig vurdering er blevet konkluderet, at det vil bidrage til Unionens klima- og miljømål og vil stå i et rimeligt forhold til de økonomiske omkostninger ved at lette indkøb af kritiske råstoffer med lavere miljøaftryk og ikke vil påvirke handelsstrømmene uforholdsmæssigt. Når de relevante beregningsmetoder er vedtaget, bør Kommissionen udvikle ydeevneklasser for kritiske råstoffer, således at potentielle købere let kan sammenligne de tilgængelige materialers relative miljøaftryk, og markedet ledes i retning af mere bæredygtige materialer. Forhandlere af kritiske råstoffer bør sikre, at deklarationen af miljøaftryk er tilgængelig for deres kunder. Gennemsigtighed med hensyn til det relative fodaftryk af kritiske råstoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, kan også bane vejen for andre politikker på EU-plan og nationalt plan såsom incitamenter eller kriterier for grønne offentlige indkøb, der fremmer produktion af kritiske råstoffer med lavere miljøvirkninger. Dybhavet menes at have den største biodiversitet på planeten og yder kritiske miljøtjenester, herunder langsigtet kulstofbinding. Dybhavsminedrift vil højst sandsynligt forårsage permanent tab af biodiversitet og skade på økosystemer. I tråd med forsigtighedsprincippet bør der ikke finde dybhavsminedrift sted, så længe indvirkningen heraf på havmiljøet og biodiversiteten ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt, og så længe der ikke er enighed i videnskabelige kredse om, at dybhavsminedrift kan forvaltes på en måde, der sikrer, at der ikke sker tab af havets biodiversitet og skader på økosystemer.

(51) Miljøaftryksmetoderne udgør et relevant grundlag for at udarbejde beregningsreglerne. De bygger på videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder, hvori der tages hensyn til lignende forpligtelser som fastsat i anden EU-lovgivning og udviklingen på internationalt plan, og miljøvirkningerne indregnes, herunder klimaændringer og virkninger i forbindelse med vand, luft, jord, ressourcer, arealanvendelse og toksicitet.

(52) Det bør sikres, at de ansvarlige driftsherrer vurderer deres produkters eller materialers efterlevelse af kravene med henblik på at forbedre permanente magneters cirkularitet og deklarere kritiske råstoffers miljøaftryk, inden de bringes i omsætning, og at de kompetente nationale myndigheder håndhæver disse krav på en virkningsfuld måde. Bestemmelserne om overensstemmelse og markedsovervågning i henhold til forordning (EU) 2019/1020 og forordning (EU) 2023/xxx [OP: indsæt venligst henvisning til ESPR] er udformet med henblik på at tage hånd om denne udfordring, og de bør derfor også finde anvendelse på disse krav. For derudover at sørge for, at de eksisterende rammer udnyttes optimalt, bør det sikres, at overholdelsen håndhæves gennem det eksisterende typegodkendelsessystem for produkter, der skal typegodkendes i henhold til forordning (EU) 2018/858 eller forordning (EU) nr. 168/2013.

(53) Kommissionen bør som fastsat i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012 anmode en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde europæiske standarder til støtte for målene i nærværende forordning.

(54) Unionen har indgået strategiske partnerskaber, der omfatter råstoffer, med tredjelande med henblik på at gennemføre handlingsplanen for kritiske råstoffer af 2020. For at diversificere udbuddet bør disse bestræbelser intensiveres og føre til indførelsen af strategiske projekter, og for at udvikle og sikre en sammenhængende ramme for indgåelse af fremtidige partnerskaber og udvikle et europæisk råstofdiplomati i overensstemmelse med EU's energi- og klimadiplomati bør Medlemsstaterne og Kommissionen bør som led i deres samspil i udvalget drøfte, analysere og sikre blandt andet koordinering af, hvorvidt eksisterende partnerskaber opfylder disse påtænkte mål, tredjelande gives forrang i forbindelse med nye partnerskaber, indholdet af sådanne partnerskaber samt deres sammenhæng og potentielle synergier mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og adgangen til tilstrækkelig finansiering. Unionen bør tilstræbe gensidigt fordelagtige og bæredygtige partnerskaber med sådanne tredjelande, herunder med vækstøkonomier og udviklingslande i overensstemmelse med Global Gateway-strategien, Team Europe-tilgangen, den fælles handelspolitik og udviklings‑ og udenrigspolitikken, som bidrager til at diversificere Unionens råstofforsyningskæde og skaber merværdi i partnerlandenes økonomiske og sociale rammer. Der bør også gøres en yderligere indsats for at investere i samarbejde med internationale, ligesindede partnere, som deltager i det indre marked, kandidatlande eller ligesindede tredjelande, der hverken er omfattet af et strategisk partnerskab eller en frihandelsaftale. Disse gensidige interesser bør omfatte fremme og beskyttelse af miljøstandarder, social beskyttelse og beskyttelse af menneskerettighederne i overensstemmelse med international og national lovgivning under fuld overholdelse af multilaterale samarbejdsregler.

(54a) Unionens strategiske prioritet med at diversificere sin strategiske og kritiske råstofforsyning skal være en prioritet for Unionens optræden udadtil og diplomati inden for rammerne af Team Europes tilgang og i overensstemmelse med dets eksterne energi- og klimapolitik. Unionens eksterne råstofpolitik bør sigte mod at forklare EU's tilgang til ressourceeffektivitet, bæredygtighed og cirkularitet samt sigte mod at samarbejde og om nødvendigt skabe internationale fora for bedre koordinering og gennemsigtighed på de globale råstofmarkeder samt for platforme for fælles indkøb.

(55) For at støtte gennemførelsen af opgaver i relation til udviklingen af strategiske projekter og finansieringen heraf, efterforskningsprogrammer, overvågningskapaciteter eller strategiske lagre og for at rådgive Kommissionen på passende vis bør der oprettes et europæisk udvalg for kritiske råstoffer. Udvalget bør bestå af medlemsstaterne og Kommissionen, samtidig med at det kan åbne for deltagelse fra civilsamfundet og andre parter som observatører såsom akademikere, civilsamfundsorganisationer, andre EU-institutioner og EU-agenturer. For at udvikle den nødvendige ekspertise til at gennemføre visse opgaver bør udvalget nedsætte stående undergrupper vedrørende finansiering, efterforskning, overvågning og strategiske lagre og bæredygtighed. De bør fungere som et netværk ved at samle de forskellige relevante nationale myndigheder og om nødvendigt høre industrien, den akademiske verden, civilsamfundet og andre relevante interessenter. Udvalgets rådgivning og udtalelser bør være ikkebindende, og fraværet af en sådan rådgivning eller udtalelse bør ikke hindre Kommissionen i at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.

(56) Manglende fremskridt med hensyn til at opfylde målene, herunder kapacitets- og diversificeringsbenchmarks, kan være et tegn på, at der er behov for at vedtage yderligere foranstaltninger. Kommissionen bør derfor overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af målene.

(57) For at minimere medlemsstaternes og virksomhedernes, navnlig SMV'ernes, administrative byrde bør de forskellige rapporteringsforpligtelser strømlines, og Kommissionen bør opstille en model, der gør det muligt for medlemsstaterne at opfylde deres rapporteringsforpligtelser vedrørende projekter, efterforskning og overvågning i et regelmæssigt offentliggjort enhedsdokument, som kan være fortroligt eller til tjenestebrug.

(58) For at sikre et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder på EU-niveau og nationale niveauer bør alle de parter, der er involveret i anvendelsen af denne forordning, respektere fortroligheden af de oplysninger og data, der er indhentet under udførelsen af deres opgaver. Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder, deres embedsmænd, funktionærer og andre personer, der arbejder under disse myndigheders tilsyn, samt embedsmænd og tjenestemænd fra andre myndigheder i medlemsstaterne bør ikke videregive oplysninger, som er modtaget eller udvekslet i henhold til denne forordning, og som er omfattet af tavshedspligt. Dette bør også gælde for Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer. Dataene bør håndteres og lagres i et sikkert miljø.

(59) Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF, er det navnlig vigtigt, at den gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning[23]. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(60) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser angående: a) præcisering af de modeller, der skal anvendes til at ansøge om anerkendelse af strategiske projekter, statusrapporter vedrørende strategiske projekter, de nationale efterforskningsprogrammer og medlemsstaternes rapportering vedrørende efterforskning, overvågning, strategiske lagre og cirkularitet, b) præcisering af, hvilke produkter, komponenter og affaldsstrømme der anses for at have et højt potentiale for genanvendelse af kritiske råstoffer og fastlæggelse af kriterier og deres anvendelse med henblik på at anerkende ordninger vedrørende kritiske råstoffers bæredygtighed. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011[24].

(61) For at sikre overholdelsen af de forpligtelser, der pålægges i henhold til denne forordning, navnlig hvad angår det forhold, at de opfylder kravene til miljøvenligt design, bør virksomheder, der ikke opfylder deres forpligtelser, herunder vedrørende risikoberedskab, projektrapportering og oplysninger om genanvendelighed, pålægges sanktioner. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne i national ret fastsætter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for manglende overholdelse af denne forordning.

(62) Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør denne evaluering baseres på de fem kriterier effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og EU-merværdi og bør danne grundlag for konsekvensanalyser af mulige yderligere foranstaltninger. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af denne forordning og de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå dens mål, herunder benchmarks for kapacitet og diversificering. På grundlag af gennemførelsen af foranstaltningerne vedrørende gennemsigtigheden af kritiske råstoffers miljøaftryk bør hensigtsmæssigheden af at fastsætte maksimumstærskler for miljøaftrykket ligeledes vurderes i rapporten.

(63) I det omfang en af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, udgør statsstøtte, berører bestemmelserne vedrørende sådanne foranstaltninger ikke anvendelsen af traktatens artikel 107 og 108.

(64) Eftersom målene for denne forordning, nemlig at forbedre det indre markeds funktion om fastlæggelse af en ramme, der skal sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af dets omfang og virkninger kun kan nås på EU-plan, kan Unionen således vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål,

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

 

Kapitel 1
Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand og formål

1. Denne forordnings overordnede målsætning går ud på at forbedre det indre markeds virkemåde ved at etablere en ramme for at sørge for en internationalt konkurrencedygtig, sikker, modstandsdygtig og bæredygtig forsyning af Unionens kritiske råstoffer, herunder ved at fremme bæredygtighed, effektivitet og cirkularitet i hele værdikæden.

2. For at nå den overordnede målsætning, der er omhandlet i stk. 1, har denne forordning til formål at: 

(a) styrke den strategiske råstofværdikædes forskellige led med det mål at sikre, at Unionens kapacitet senest i 2030 er steget betydeligt for hvert strategisk råstof, således at Unionens samlede kapacitet nærmer sig eller når følgende benchmarks:

(i) Unionens udvindingskapacitet er tilstrækkelig til at udvinde de malme, mineraler eller koncentrater, der er nødvendige for at producere mindst 10 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer, i det omfang Unionens reserver tillader det

(ii) Unionens forarbejdningskapacitet, herunder for alle mellemstadier i forarbejdningen, kan producere mindst 50 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer op til 20 % af Unionens nye forarbejdningskapacitet kan udvikles inden for rammerne af strategiske partnerskaber i nye vækstmarkeder og udviklingslande

(iii) Unionens genanvendelseskapacitet, herunder for alle mellemstadier i genanvendelsen, kan producere mindst +10 % af genanvendelseskapaciteten baseret på referencescenariet for 2020-2022 for hvert strategisk råmateriale til, som minimum, at indsamle, sortere og forarbejde 45 % af hvert strategisk råmateriale, der er indeholdt i Unionens affald, under hensyntagen til den tekniske og økonomiske gennemførlighed.

(b) diversificere Unionens import af strategiske råstoffer med henblik på at sikre, at Unionens årlige forbrug af hvert strategisk råstof på et hvilket som helst relevant forarbejdningstrin senest i 2030 kan bero på import fra flere tredjelande, hvoraf intet tegner sig for mere end 65 % af Unionens årlige forbrug, idet det bør prioriteres at mindske afhængigheden af ustabile partnere, som ikke deler Unionens værdier, respekterer menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet

(c) forbedre Unionens evne til at overvåge og afbøde forsyningsrisikoen i relation til kritiske råstoffer både i kort- og langsigtet perspektiv, der fuldt ud tager hensyn til international konkurrenceevne

(d) sikre den frie bevægelighed for kritiske råstoffer og produkter, som indeholder kritiske råstoffer, og som bringes i omsætning på EU-markedet, og samtidig sikre et højt miljøbeskyttelses- og bæredygtighedsniveau ved at forbedre deres cirkularitet, holdbarhed, reparerbarhed og omkostningseffektive tilgængelighed på det indre marked

(da) tilskynde til udvikling og udbredelse af alternativer til råstoffer ved at fremme produktionsmetoder til at substituere råstoffer samt forskning og udvikling af alternative innovative råstoffer for at mindske Unionens miljøaftryk

(db) reducere Unionens stigende efterspørgsel efter kritiske råstoffer, herunder ved at øge effektiviteten og udbredelsen af materialesubstitution i hele værdikæden med henblik på at forbruge færre kritiske råstoffer end anført i det forventede referencescenarie som følge af stk. 4b

(dc) øge andelen af sekundære råstoffer i Unionens forbrug af strategiske råstoffer

3. Hvis Kommissionen på grundlag af den i artikel 42 omhandlede rapport konkluderer, at Unionen sandsynligvis ikke vil nå målene i stk. 2, vurderer den gennemførligheden og proportionaliteten af at foreslå foranstaltninger eller udøve sine beføjelser på EU-niveau for at sikre opfyldelsen af disse mål. 

4. Kommissionen tager de målsætninger og benchmarks i betragtning, der er fastsat i stk. 2, litra a), nr. iii), som relaterede EU-prioriteter i al relevant EU-ret, herunder artikel 5, stk. 4, litra a), nr. i), i forordning XX/XXXX [OP: Indsæt venligst: forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter], når der udarbejdes krav til miljøvenligt design for at forbedre følgende produktaspekter: holdbarhed, genbrugsmuligheder, reparationsmuligheder, ressourceanvendelse eller ressourceeffektivitet, mulighed for genfremstilling og genanvendelse, genanvendt indhold og mulighed for nyttiggørelse af materialer.

4a. De værdikæder, der skabes og styrkes som følge af denne forordning i både EU og tredjelande, skal styrkes yderligere efter 2030. Kommissionen tager højde for dette, når den foretager den i artikel 46 omhandlede evaluering.

4b. Ved hjælp af en delegeret retsakt vedtaget [3 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] tilvejebringer Kommissionen i overensstemmelse med artikel 36 prognoser for årsforbrug af kritiske råstoffer frem til 2050 med milepæle undervejs og ajourføre dem mindst hvert fjerde år. Disse prognoser baseres på en baseret på en teknologiorienteret, omkostningsoptimerende bottom-up-model for input/output, der udvider eksisterende data og rapporter udarbejdet af Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) under hensyntagen til forskellige scenarier, herunder scenarier med lav og høj efterspørgsel samt et referencescenario. Disse prognoser opdeles på medlemsstatsniveau eller derunder, og repræsenterer alle erhvervssektorer. Dette omfatter kritiske råstoffer, som indgår i mellemvarer eller færdigvarer, der bringes i omsætning i EU, og skal være i overensstemmelse med Unionens energi- og klimamål og med ambitionerne i [forordningen om nettonulindustrien].

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1) "råstof": et stof i forarbejdet eller uforarbejdet stand, der anvendes som input til fremstilling af mellemvarer eller færdigvarer, bortset fra stoffer, der fortrinsvis anvendes som fødevarer, foder eller brændsel

(2) "kritiske råstoffer": råstoffer som defineret i artikel 4

(3) "strategiske råstoffer": råstoffer som defineret i artikel 3 

(4) "råstofværdikæde": alle aktiviteter og processer, der indgår i efterforskning, udvinding, forarbejdning og genanvendelse af råstoffer

(5) "efterforskning": alle aktiviteter, der har til formål at påvise mineralforekomster og fastslå disses egenskaber

(6) "udvinding": primær eller sekundær udvinding af malme, mineraler og planteprodukter fra deres oprindelige kilde som hovedprodukt eller biprodukt, herunder fra mineralforekomster under jorden, mineralforekomster under og fra vand, havvand og træer

(7) "EU-udvindingskapacitet": et aggregat af de maksimale årlige produktionsmængder, der følger af aktiviteter, som finder sted i Unionen, med henblik på at udvinde malme, mineraler, planteprodukter og koncentrater indeholdende strategiske råstoffer, herunder forarbejdningsaktiviteter, som typisk finder sted på eller i nærheden af udvindingsstedet

(8) "reserver": alle mineralforekomster, der kan udvindes på en økonomisk rentabel måde i en given markedssammenhæng

(9) "forarbejdning": alle fysiske, kemiske og biologiske processer, der indgår i omdannelsen af et råstof fra malme, mineraler, planteprodukter eller affald til rene metaller, legeringer eller andre økonomisk anvendelige former

(10) "Unionens forarbejdningskapacitet": et aggregat af de maksimale årlige produktionsmængder, der følger af forarbejdningsaktiviteter med henblik på at opnå strategiske råstoffer, dog ikke sådanne aktiviteter der typisk finder sted på eller i nærheden af udvindingsstedet, som finder sted i Unionen

(11) "genanvendelse": enhver nyttiggørelsesoperation af affald fra både forbrugs- og produktionsleddet, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål

(12) "EU-genanvendelseskapacitet": et aggregat af den maksimale årlige produktionsmængde, der følger af genanvendelsesaktiviteter med henblik på at opnå strategiske råstoffer, herunder sortering og forbehandling af affald, herunder sort masse, og forarbejdningen heraf til sekundære råstoffer, som finder sted i Unionen

(13) "årligt forbrug af strategiske råstoffer": et aggregat af den mængde strategiske råstoffer, forbrugt af virksomheder der er etableret i Unionen, i forarbejdet form, undtagen strategiske råstoffer, som indgår i mellemvarer eller færdigvarer, og som bringes i omsætning på EU-markedet

(14) "forsyningsrisiko": forsyningsrisiko som beregnet i overensstemmelse med bilag II 

(15) "råstofprojekt": ethvert planlagt anlæg eller enhver planlagt betydelig udvidelse eller ændret anvendelse af et bestående anlæg, der beskæftiger sig med udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af råstoffer

(16) "aftager": en virksomhed, der har indgået en aftagningsaftale med en projektiværksætter

(17) "aftagningsaftale": enhver kontraktmæssig aftale mellem en virksomhed og en projektiværksætter, der enten indeholder en forpligtelse for virksomheden til at købe en del af de råstoffer, der produceres i kraft af et specifikt råstofprojekt, over en vis periode eller en forpligtelse for projektiværksætteren til at tilbyde virksomheden denne mulighed

(18) "projektiværksætter": enhver virksomhed eller ethvert konsortium af virksomheder, der udvikler et råstofprojekt

(19) "proces for udstedelse af tilladelse": en proces, som omfatter alle relevante administrative tilladelser til at planlægge, anlægge og drive de strategiske projekter, der er nævnt i artikel 5, herunder bygge-, kemikalie- og nettilslutningstilladelser samt miljøvurderinger og -godkendelser, hvis disse er påkrævet, og som omfatter alle administrative ansøgninger og procedurer fra anerkendelsen af ansøgningens gyldighed til underretningen via den ansvarlige nationale kompetente myndighed om udfaldet af proceduren, jf. artikel 8, stk. 1

(20) "samlet afgørelse": den afgørelse eller samling af afgørelser, der træffes af medlemsstaternes myndigheder, bortset fra domstole, hvori det afgøres, hvorvidt en projektiværksætter opnår tilladelse til at gennemføre et råstofprojekt, uden at dette berører afgørelser truffet i forbindelse med en administrativ klageadgang

(21) "generel efterforskning": efterforskning på nationalt eller regionalt plan, bortset fra målrettet efterforskning 

(22) "målrettet efterforskning": udførlig undersøgelse af en individuel forekomst af mineraler

(23) "dybtliggende malmforekomster": mineralforekomster, der befinder sig dybere i jordens skorpe end traditionelt udnyttede malmforekomster

(24) "prædiktivt kort": et kort, der angiver områder, hvor der sandsynligvis findes mineralforekomster af et givet råstof

(25) "forsyningsafbrydelse": et uventet betydeligt fald i tilgængeligheden af et råstof eller en betydelig stigning i prisen på et råstof, der overstiger normal markedsprisvolatilitet

(26)  "råstofforsyningskæde": alle aktiviteter og processer i råstofværdikæden frem til det tidspunkt, hvor et råstof anvendes som input til fremstilling af mellemvarer eller færdigvarer

(27) "afbødningsstrategier": politikker udviklet af en erhvervsdrivende med henblik på at begrænse sandsynligheden for en forsyningsafbrydelse i vedkommendes forsyningskæde eller afbøde de skader på vedkommendes økonomiske aktivitet, der forårsages af en sådan afbrydelse

(28) "centrale markedsaktører": producenter, der medvirker til at udvinde, forarbejde eller genanvende kritiske råstoffer, samt forhandlere og distributører af kritiske råstoffer og downstreamvirksomheder, der forbruger betydelige mængder af kritiske råstoffer

(29) "stor virksomhed": enhver virksomhed, som i gennemsnit havde over 500 ansatte og som havde en nettoomsætning på verdensplan på over 150 mio. EUR i det seneste regnskabsår, for hvilket der er udarbejdet årsregnskaber

(30) "strategiske teknologier": de teknologier, der er nødvendige for den grønne og den digitale omstilling samt for forsvars- og rumfartsapplikationer

(31) "bestyrelse": det administrations- eller tilsynsorgan, der er ansvarligt for at føre tilsyn med virksomhedens ledelse, eller, hvis et sådant organ ikke findes, den eller de personer, der varetager tilsvarende funktioner

(32) "indsamling": afhentning af affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg

(33) "behandling": nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, der omfatter forberedelse forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse

(34) "nyttiggørelse": enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt

(35) "udvindingsaffald": udvindingsaffald som defineret i direktiv 2006/21/EF

(36) "udvindingsaffaldsanlæg": affaldsanlæg som defineret i direktiv 2006/21/EF

(37) "foreløbig økonomisk vurdering": en indledende konceptuel vurdering af et råstofprojekts potentielle økonomiske rentabilitet med henblik på at nyttiggøre kritiske råstoffer fra udvindingsaffald

(38) "magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr": en ikkeinvasiv medicinsk anordning, der anvender magnetfelter til at lave anatomiske billeder, eller enhver anden anordning, der anvender magnetfelter til at lave billeder af genstandes indre

(39) "vindenergigenerator": den del af en onshore- eller offshorevindmølle, der omdanner rotorens mekaniske energi til elektrisk energi

(40) "industrirobot": en automatisk styret, omprogrammerbar multifunktionel manipulator, der kan programmeres i tre eller flere akser, og som enten kan være fast eller mobil til brug i industrielle automatiseringsapplikationer

(41)  "motorkøretøj": ethvert typegodkendt køretøj i klasse M eller N som omhandlet i forordning (EU) 2018/858

(42) "let transportmiddel": ethvert hjulkøretøj, der kan drives af elmotoren alene eller af en kombination af motor og menneskelig kraft, herunder elløbehjul, elcykler og typegodkendte køretøjer i klasse L som omhandlet i forordning (EU) nr. 168/2013

(43) "køleenhed": den del af et kølesystem, der genererer en temperaturforskel, der gør det muligt at afkøle den varme, der er udvundet fra det rum eller den proces, der skal køles, ved hjælp af en elektrisk dampkompressionscyklus

(44) "varmepumpe": den del af et varmeanlæg, der genererer en temperaturforskel, der gør det muligt at tilføre varme til det rum eller den proces, der skal opvarmes, ved hjælp af en elektrisk dampkompressionscyklus

(45) "elmotor": en anordning, der omdanner elektrisk indgangseffekt til mekanisk udgangseffekt med en mærkelast på mindst 0,12 kW

(46) "automatisk vaskemaskine": en vaskemaskine, hvor tøjet færdigbehandles af maskinen, uden at brugeren er nødt til at foretage sig noget under programforløbet

(47) "tørretumbler": et apparat til tørring af tekstiler ved hjælp af tumbling i en roterende tromle med gennemstrømning af varm luft

(48) "mikrobølgeovn": ethvert apparat, der er beregnet til opvarmning af fødevarer ved brug af elektromagnetisk energi

(49) "støvsuger": et apparat, der fjerner snavs fra den pågældende overflade ved hjælp af en luftstrøm, der dannes af et undertryk, der frembringes i apparatet

(50) "opvaskemaskine": en maskine, der rengør og skyller bordservice

(51) "permanent magnet": en magnet, der bevarer sin magnetisme efter at være blevet fjernet fra et eksternt magnetfelt

(52) "databærer": et lineært stregkodesymbol, et todimensionalt symbol eller et andet automatisk identifikationsdataopsamlingsmedium, der kan læses af en anordning

(53) "entydig produktidentifikator": en unik række tegn til identifikation af produkter

(54) "magnetbelægning": et lag materiale, der almindeligvis anvendes til korrosionsbeskyttelse af magneter

(55) "fjernelse": manuel, mekanisk, kemisk, termisk eller metallurgisk håndtering med det resultat, at de ønskede komponenter eller materialer kan påvises som en separat outputstrøm eller en del af en outputstrøm

(56) "genanvendelsesvirksomhed": enhver fysisk eller juridisk person, der foretager genanvendelse på et godkendt anlæg

(57) "gøre tilgængelig på markedet": enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

(58) "type kritisk råstof": et kritisk råstof, som bringes i omsætning, og som er differentieret ud fra dettes forarbejdningsstadium, kemiske sammensætning, geografiske oprindelse eller de anvendte produktionsmetoder

(59) "bringe i omsætning": første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet

(60) "overensstemmelsesvurdering": en proces til påvisning af, om de krav, der er fastsat i artikel 27, 28 eller 34, er opfyldt

(61) "strategisk partnerskab": en reciprok forpligtelse mellem Unionen og et tredjeland til at øge samarbejdet vedrørende råstofværdikæden, der oprettes gennem et ikkebindende instrument, hvori der fastsættes konkrete foranstaltninger af gensidig interesse. Strategiske partnerskaber skal fremme fordelagtige resultater for begge partnere, herunder vidensdeling.

 

Kapitel 2
Kritiske og strategiske råstoffer

Artikel 3

Liste over strategiske råstoffer

1. De råstoffer, der er anført i bilag I, afdeling 1, herunder råmaterialer der er et biprodukt fra andre udvindings- eller genanvendelsesprocesser, betragtes som strategiske sekundære råstoffer.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre denne forordning ved at ajourføre listen over strategiske råstoffer, herunder ved at tilføje råstoffer til listen, hvis der opdages forsyningsrisici som følge af overvågning og stresstest i henhold til denne forordning. Enhver sådan ad hoc-ajourføring af listen over strategiske råstoffer berører ikke de i artikel 36, stk. 3 omhandlede ajourføringer.

En ajourført liste over strategiske råstoffer skal blandt de vurderede råstoffer omfatte de råstoffer, der scorer højest med hensyn til strategisk betydning, forventet vækst i efterspørgslen og tilgængeligheden samt vanskeligheder ved at øge produktionen, og de skal som det vigtigste støtte de i artikel 1, stk. 1 og 2, fastsatte mål. Den strategiske betydning, den forventede vækst i efterspørgslen og tilgængeligheden samt vanskelighederne ved at øge produktionen fastlægges i overensstemmelse med bilag I, afdeling 2.

3. Kommissionen reviderer og ajourfører om nødvendigt listen over strategiske råstoffer senest den [OP: indsæt venligst: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert 2. år. Kommissionen skal give en klar begrundelse for en sådan ajourføring. Kommissionen skal til enhver tid på opfordring fra udvalget og på baggrund af overvågning og stresstest i overensstemmelse med denne forordning revidere og om nødvendigt ajourføre listen og de planlagte revisioner.

3a. Kommissionen anvender en gennemsigtig og klart defineret metode som omhandlet i bilag I, afdeling 2, til vurdering af strategiske råstoffer, der skal medtages på listen, herunder ved brug af tekniske faktablade, svarende til den metode, der anvendes på listen over kritiske råstoffer som omhandlet i artikel 4.

Artikel 4

Liste over kritiske råstoffer

1. De råstoffer, der er anført i bilag II, afdeling 1, betragtes som kritiske råstoffer.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag II, afdeling 1, for at ajourføre listen over kritiske råstoffer.

En ajourført liste over kritiske råstoffer skal omfatte de strategiske råstoffer, der er opført i bilag I, afdeling 1, samt alle andre råstoffer, der når eller overstiger tærskelværdierne for økonomisk betydning såvel som forsyningsrisiko, jf. stk. 3. Den økonomiske betydning og forsyningsrisikoen beregnes i overensstemmelse med bilag II, afdeling 2. Kommissionen overvejer at føje en yderligere indikator til kritikalitetsvurderingen, som afspejler både knapheden på materialer og deres energiintensitet i produktionen.

3. Tærskelværdierne skal være 1 for forsyningsrisici og 2,8 for økonomisk betydning.

4. Kommissionen reviderer og ajourfører om nødvendigt listen over kritiske råstoffer senest den [OP: indsæt venligst: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert 2. år. Kommissionen skal give en klar begrundelse for en sådan ajourføring.

 

Kapitel 3
Styrkelse af Unionens råstofværdikæde

Afdeling 1
Strategiske projekter

Artikel 5

Kriterier for anerkendelse af strategiske projekter

1. Efter en ansøgning fra projektiværksætteren og i overensstemmelse med proceduren i artikel 6 anerkender Kommissionen råstofprojekter, der opfylder følgende kriterier, som strategiske projekter:

(a) projektet vil yde et meningsfuldt bidrag til sikkerheden for Unionens forsyning med strategiske råstoffer ved at opfylde ét af følgende to kriterier: 

(i) projektet bidrager, i et hvilket som helst led i værdikæden, væsentligt til forsyningen af ethvert af de i bilag I, afdeling 1, anførte strategiske råstoffer

(ii) projektet bidrager til forsyning af strategiske teknologier ved substitution af ethvert af de i bilag I, afdeling 1, anførte strategiske råstoffer i de pågældende strategiske teknologiers værdikæder, og træffer samtidig foranstaltninger til at opnå et tilsvarende eller mindre miljø- og materialeaftryk i forhold til det materiale der substitueres.

(b) projektet er eller vil blive teknisk gennemførligt inden for en rimelig tidshorisont, og projektets forventede produktionsudbytte kan anslås med en tilstrækkelig grad af sikkerhed

(c) projektet vil blive gennemført på bæredygtig vis, navnlig hvad angår overvågning, forebyggelse, minimering af sociomiljø- og klimavirkninger, herunder men ikke kun vand, luft og jord, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, potentiale for kvalitetsjob og meningsfuld dialog med lokalsamfund og relevante arbejdsmarkedsparter samt anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder med hensigtsmæssige overholdelsespolitikker for at forebygge og minimere risikoen for negative indvirkninger på den offentlige forvaltnings korrekte virkemåde, herunder korruption og bestikkelse som fastsat i bilag III

(d) for projekter i Unionen vil etableringen, driften eller produktionen af projektet skabe fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat, herunder for downstreamsektorer

(e) for projekter i tredjelande, der er vækstmarkeder eller udviklingslande, vil projektet kun omfatte ligesindede partnere, blive drevet inden for rammerne af en certificeringsordning for råstoffers bæredygtighed, som er anerkendt af Kommissionen, og være til gensidig gavn for Unionen og det pågældende tredjeland, idet der tilføres merværdi til det pågældende land og ved at bidrage til udviklingen af dets økonomi og etableringen af relevante downstreamindustrier, herunder lokale forarbejdningsindustrier.

(ea) Ansøgninger om status som strategisk projekt, der udelukkende vedrører forarbejdning eller genanvendelse i områder, der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF[25] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF[26], tages ikke i betragtning af Kommissionen med henblik på status som strategisk projekt, medmindre det er behørigt begrundet.

2. Opfyldelsen af anerkendelseskriterierne, jf. stk. 1, vurderes af Kommissionen i overensstemmelse med de elementer og den dokumentation, der er anført i bilag III.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag III for at tilpasse de elementer og den dokumentation, der skal tages i betragtning ved vurderingen af opfyldelsen af anerkendelseskriterierne i stk. 1, til den tekniske og videnskabelige udvikling eller for at tage hensyn til ændringer i EU-lovgivningen eller internationale instrumenter, der er opført i bilag III, punkt 4, eller vedtagelsen af yderligere EU-lovgivning eller internationale instrumenter, der er relevante for opfyldelsen af det kriterium, der er omhandlet i stk. 1, litra c). Projektiværksætteren kan dokumentere opfyldelse af de i stk. 1, litra c), omhandlede kriterier ved certificering i en ordning eller tilsagn om at opfylde kriterierne i sådanne ordninger på tidspunktet for projektgennemførelsen, jf. bilag III, stk. 5. Kommissionen underretter projektiværksættere, der er i færd med processen for at opnå en tilladelse til et strategisk projekt, og ordningens ejere om enhver delegeret retsakt vedtaget i overensstemmelse med artikel 36 ved begyndelsen af den indsigelsesperiode, der er fastsat i artikel 36, stk. 4. Når den delegerede retsakt træder i kraft, underretter Kommissionen også projektiværksættere og ordningens ejere herom.

3. Anerkendelsen af et projekt som et strategisk projekt berører ikke de krav, der gælder for det relevante projekt eller projektiværksætteren i henhold til folkeretten, EU-retten eller national ret, herunder tredjelandes nationale lovgivning.

3a. Når det er relevant, vurderer Kommissionen gennemførligheden af supplerende strategiske infrastrukturprojekter, der har potentiale til at fremme og forbedre transport og kommunikation i de strategiske projekter, og som generelt bidrager til bedre regional og lokal udvikling og større social accept af de strategiske projekter og social integration og samtidig tager højde for miljøspørgsmål.

Artikel 6

Ansøgning og anerkendelse

1. Ansøgninger om anerkendelse af et råstofprojekt som et strategisk projekt kan indgives af projektiværksætteren til Kommissionen når som helst. Ansøgningen skal indeholde:

(a) relevant og faktuel dokumentation for, at kriterierne i artikel 5, stk. 1, er opfyldt

(b) en klassificering af projektet i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer, understøttet af relevant dokumentation 

(c) en tidsplan for projektgennemførelsen, herunder en oversigt over de tilladelser, der kræves til projektet, og status for den tilsvarende proces for udstedelse af tilladelse

(d) en plan med foranstaltninger til sikring af relevant inddragelse og aktiv deltagelse af berørte samfund, herunder, hvis det er relevant, etablering af kanaler til periodisk kommunikation med de lokale og regionale myndigheder, herunder arbejdsmarkedets parter og lokalsamfund, gennemførelse af bevågenhedsskabende kampagner og oplysningskampagner og etablering af afbødnings- og kompensationsordninger, og sikre, at ufrivillig genbosættelse kun bruges som en sidste mulighed

(e) oplysninger om kontrollen med de virksomheder, der deltager i projektet, jf. artikel 3, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004

(f) en forretningsplan med en vurdering af projektets finansielle rentabilitet

(g) et skøn over projektets potentiale for skabelse af kvalitetsjob og projektets behov med hensyn til kvalificeret arbejdskraft samt en analyse af manglen på arbejdskraft og en flerårig arbejdsplan for gennemførelse af opkvalificering og omskoling for at afhjælpe denne mangel og fremme ligestilling mellem kønnene

(ga) for projekter, der omfatter udvinding, en plan for forbedring af lokaliteternes miljøtilstand efter endt udnyttelse med henblik på at genoprette den tidligere miljøtilstand, samtidig med at der tages hensyn til den tekniske og økonomiske gennemførlighed, samt foranstaltninger til fremme af uddannelse og genansættelse af arbejdstagere

(gb) hvis projektet omfatter genbosættelse, en plan for, hvordan legitime indehavere af jordbesiddelsesrettigheder identificeres og betragtes i vurderingsprocessen, og for rimelig og rettidig kompensation for tab af aktiver

(gc)  for projekter, der omfatter udvinding inden for områder, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EF eller 2000/60/EF, en beskrivelse, der påviser den konkrete forbindelse mellem projektet og den offentlige interesse

(gd) for projekter, der omfatter udvinding, en plan med foranstaltninger til at sikre, at en del af merværdien vil blive skabt i udvindingsprojektets bredere område

(ge) for projekter i tredjelande dokumentation forelagt af projektiværksætteren for, at mindst 40 % af ejerskabet ligger i EU eller i partnerlandet.

2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges en fælles model, som projektiværksættere skal anvende i forbindelse med de ansøgninger, der er omhandlet i stk. 1, senest [OP: Indsæt venligst: seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden]. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 37, stk. 2. Den fælles model indeholder kun oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen. De oplysninger, der kræves ved udfyldelse af den fælles model, skal være af et rimeligt omfang.

3. Kommissionen vurderer, om ansøgningen er fuldstændig, senest 14 dage efter modtagelsen heraf og underretter projektiværksætteren om, hvorvidt den er fuldstændig, og om tidsplanen for Kommissionens vurdering. Hvis Kommissionen finder, at oplysningerne i ansøgningen er ufuldstændige, giver den ansøgeren lejlighed til at forelægge de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at fuldstændiggøre ansøgningen rettidigt.

4. Når Kommissionen har underrettet projektiværksætteren om, at oplysningerne i ansøgningen er fuldstændige, jf. stk. 3, fremsender den alle ansøgningsdokumenterne til Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer, jf. artikel 34 ("udvalget"). Senest 30 dage efter modtagelsen af ansøgningsdokumenterne drøfter udvalget ansøgningen og afgiver på grundlag af en retfærdig og gennemsigtig proces en udtalelse om, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig, og om det foreslåede projekt opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 1.

4a. Kommissionen fremsender ansøgningen til den medlemsstat, hvis område er berørt af et foreslået projekt.

4b. Kommissionen tager ved vurderingen af ansøgningen hensyn til eventuelle dokumenterede menneskerettigheds- eller miljøovertrædelser, der har fundet sted i de 5 år, der går forud for ansøgningen, og eventuelle afbødende foranstaltninger, der er truffet.

5. Enhver medlemsstat, hvis område er berørt af et foreslået projekt, kan gøre indsigelse mod at give det foreslåede projekt status som et strategisk projekt. Udvalget kan indbyde den berørte medlemsstat til en fremlæggelse af de behørige begrundelser for sin indsigelse, således udvalget kan drøfte dem.

For strategiske projekter i tredjelande deler Kommissionen den modtagne ansøgning med det tredjeland, hvis område er berørt af det foreslåede projekt. Kommissionen godkender ikke ansøgningen, før den har modtaget det relevante tredjelands udtrykkelige godkendelse i overensstemmelse med folkeretten og den gældende lovgivning i det pågældende tredjeland.

5a. For strategiske projekter i tredjelande, hvormed Union har indgået en strategisk partnerskabsaftale, gennemfører Kommissionen høringer med myndighederne i det pågældende land for at sikre hurtig gennemførelse af projektet.

6. Kommissionen vedtager under hensyntagen til udvalgets udtalelse, jf. stk. 4, sin afgørelse om anerkendelse af projektet som et strategisk projekt inden for 60 dage efter at have bekræftet fuldstændigheden af oplysningerne i ansøgningen, jf. stk. 3, og underretter ansøgeren herom.

Kommissionens afgørelse begrundes, herunder, hvis det er relevant, og den afviger fra udvalgets udtalelse. Kommissionen deler sine begrundelser med de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat, udvalget og Europa-Parlamentet samt med projektiværksætteren.

7. Kommissionen kan give forrang til behandlingen af ansøgninger om projekter, der vedrører bestemte led i værdikæden, med henblik på at:

(a) sikre, at de strategiske projekter rummer en afbalanceret repræsentation af alle strategiske råstoffer og alle værdikædens led

(b) sikre, at der gøres fremskridt med hensyn til alle de benchmarks, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra a) og b)

(c) sikre, at der i overensstemmelse med benchmarkene og den afbalancerede repræsentation i litra a) gives prioritet til projekter inden for materialenyttiggørelse, udvindingsaffald og integreret genanvendelse samt ansøgninger indgivet af SMV'er.

Kommissionen prioriterer behandlingen af ansøgninger i henhold til afsnit 1, forudsat at Kommissionen har overholdt de tidsfrister, der er fastsat i stk. 6, for alle ansøgninger.

8. Hvis Kommissionen er af den opfattelse, at et strategisk projekt ikke længere opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 1, eller hvis anerkendelsen var baseret på en ansøgning, der indeholdt svigagtige oplysninger, kan den under hensyntagen til udtalelsen fra udvalget og den ansvarlige projektiværksætter ophæve afgørelsen om at give et projekt status som et strategisk projekt. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse om at ophæve denne status, underretter den projektiværksætteren om årsagerne hertil, projektiværksætteren skal have mulighed for at svare på Kommissionens udtalelse, og Kommissionen tager højde for projektiværksætterens svar.

Ethvert strategisk projekt, der ikke længere betragtes som et strategisk projekt udelukkende som følge af en ajourføring af listen over strategiske råstoffer, jf. artikel 3, betragtes stadig som et strategisk projekt i to år efter afgørelsen om ophævelse som omhandlet i første afsnit.

9. Projekter, der ikke længere anerkendes som strategiske projekter, mister alle rettigheder tilknyttet denne status i henhold til denne forordning.

 

Artikel 7

Gennemførelse af strategiske projekter

1. Strategiske projekter anses for at bidrage til forsyningssikkerheden og den bæredygtige produktion med hensyn til strategiske råstoffer i Unionen i overensstemmelse med formålene i artikel 1 i denne forordning.

2. Med hensyn til de miljøvirkninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, og artikel 16, stk. 1, litra c), i direktiv 92/43/EØF, artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF og artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/147/EF, anses strategiske projekter i Unionen for at være af almen interesse eller for at tjene den offentlige sundhed og sikkerhed, og de kan anses for at være af væsentlig almen interesse, forudsat at alle betingelserne i disse direktiver er opfyldt.

3. En medlemsstat, hvis område berøres af et strategisk projekt, træffer sammen med regionale og lokale myndigheder foranstaltninger med henblik på at medvirke til en rettidig og virkningsfuld gennemførelse heraf.

4. Udvalget drøfter regelmæssigt gennemførelsen af de strategiske projekter og om nødvendigt de foranstaltninger, der kan træffes af projektiværksætteren eller den medlemsstat, hvis område berøres af et strategisk projekt, for yderligere at lette gennemførelsen og den vellykkede udførelse af de strategiske projekter.

5. Projektiværksætteren forelægger hvert andet år efter datoen for anerkendelsen som et strategisk projekt Kommissionen en rapport, der som minimum indeholder oplysninger om:

(a) fremskridt med hensyn til gennemførelsen af projektet, navnlig med hensyn til processen for udstedelse af tilladelse

(b) hvis det er relevant, årsagerne til forsinkelser sammenholdt med den tidsplan, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), og en plan for at afhjælpe sådanne forsinkelser

(c) fremskridt med hensyn til finansieringen af projektet, herunder oplysninger om offentlig finansiel støtte.

Kommissionen fremsender en kopi af rapporten til udvalget med henblik på drøftelserne som omhandlet i stk. 4.

6. Udvalget kan til enhver tid anmode projektiværksættere om yderligere oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af det strategiske projekt.

7. Projektiværksætteren underretter Kommissionen om:

(a) ændringer, der udgør barrierer for projektets opfyldelse af kriterierne i artikel 5, stk. 1

(b) ændringer med hensyn til kontrollen med de virksomheder, der deltager i projektet på et varigt grundlag, sammenholdt med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e).

8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges en model, som projektiværksættere skal anvende i forbindelse med de rapporter, der er omhandlet i stk. 5. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 37, stk. 2.

Disse gennemførelsesretsakter skal indeholde en fælles model, der skal dække alle de oplysninger, der kræves til rapporten. Omfanget af de oplysninger, der er nødvendige for at udfylde den fælles model, skal være rimeligt.

9. Projektiværksætteren opretter og ajourfører regelmæssigt virksomhedens websted eller et særligt projektwebsted med oplysninger, som er relevante for lokalbefolkningen, og som fremmer offentlighedens accept, om det strategiske projekt, herunder oplysninger om de miljømæssige og sociale virkninger og de fordele, som er forbundet med det strategiske projekt. Webstedet skal være frit tilgængeligt for offentligheden og kunne tilgås på et eller flere sprog, der er let forståeligt for lokalbefolkningen.

 

Afdeling 2
Processen for udstedelse af tilladelse

Artikel 8

Det centrale kontaktpunkt

1. Senest den [OP: Indsæt venligst: 3 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] udpeger medlemsstaterne én national kompetent myndighed, som er ansvarlig for at lette, koordinere og strømline processen for udstedelse af tilladelse til projekter vedrørende kritiske råstoffer og oplyse om de elementer, der er omhandlet i artikel 17. Den udpegede kompetente myndighed anmoder andre kompetente myndigheder om deres holdning og deltagelse, uden at dette berører procedurens hastighed.

2. Den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i stk. 1, er projektiværksætterens eneste kontaktpunkt i den proces for udstedelse af tilladelse, der fører til en samlet afgørelse angående et givet projekt vedrørende kritiske råstoffer, og koordinerer forelæggelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger. Den sørger for, at alle spørgsmål i forbindelse med processen for udstedelse af tilladelser til projekter vedrørende kritiske råstoffer behandles rettidigt.

En sagsbehandler udpeges af de centrale kontaktpunkter til kritiske råvareprojekter, der har fået status som strategisk projekt. Sagsbehandleren skal stille et let kontaktpunkt til rådighed og bistå projektiværksætteren med at forstå ethvert administrativt spørgsmål. Sagsbehandleren kan også være en del af en anden myndighed med hensyn til de forskellige nationale strukturer for det centrale kontaktpunkt.

3. Den i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndigheds ansvarsområder eller de dertil knyttede opgaver kan uddelegeres til eller udføres af en anden myndighed for hvert projekt vedrørende kritiske råstoffer, forudsat at:

(a) den i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndighed underretter projektiværksætteren om denne uddelegering

(b) én enkelt myndighed er ansvarlig for hvert projekt vedrørende kritiske råstoffer

(c) én enkelt myndighed koordinerer forelæggelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger

(ca) den i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndighed sikrer, at uddelegeringen af opgaver ikke forårsager forsinkelser.

4. Projektiværksættere skal gives mulighed for at forelægge alle dokumenter, der er relevante for processen for udstedelse af tilladelse, i elektronisk form.

5. Den i stk. 1 omhandlede kompetente nationale myndighed tager hensyn til alle gyldige, gennemførte undersøgelser og tilladelser eller godkendelser, der er udstedt for et givet projekt vedrørende kritiske råstoffer, før processen for udstedelse af tilladelse til projektet blev indledt i overensstemmelse med denne artikel, og pålægger intet dobbeltarbejde med hensyn til undersøgelser og tilladelser eller godkendelser, medmindre andet kræves i henhold til EU-retten.

6. Den i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndighed sikrer, at ansøgerne har let adgang til oplysninger om og enkle procedurer for bilæggelse af tvister vedrørende processen for udstedelse af tilladelser og selve udstedelsen af tilladelse til projekter vedrørende kritiske råstoffer, herunder alternative tvistbilæggelsesmekanismer, hvis det er relevant.

7. Medlemsstaterne sørger for, at den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i stk. 1, eller enhver myndighed, til hvilken opgaver er blevet uddelegeret i overensstemmelse med stk. 3, råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og tilstrækkelige finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer, der er nødvendige, herunder til opkvalificering og omskoling, med henblik på en virkningsfuld udførelse af dens opgaver i henhold til denne forordning.

Når medlemsstaterne ikke umiddelbart har ressourcerne til at opfylde kravene i dette stykke for så vidt angår de tekniske ressourcer, yder Kommissionen bistand i form af ressourcer, som sikrer, at medlemsstaterne kan opfylde kravene.

8. Udvalget skal:

(a) regelmæssigt drøfte gennemførelsen af denne afdeling og udveksle bedste praksis med hensyn til at fremskynde tilladelsesproceduren for projekter vedrørende kritiske råstoffer og forbedre offentlighedens deltagelse og høring

(b) hvis det er relevant, foreslå Kommissionen retningslinjer for gennemførelsen af denne afdeling, som de i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndigheder skal tage i betragtning.

Artikel 9

Strategiske projekters opprioriterede status

1. For at sikre en effektiv administrativ behandling af tilladelsesprocesserne vedrørende strategiske projekter i Unionen sikrer projektiværksætterne og alle berørte myndigheder, herunder nationale myndigheder som omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 3, at disse sager, herunder kontakt mellem projektiværksætteren og enhver myndighed, før ansøgningen officielt er indgivet og fuldstændig, behandles hurtigst muligt i overensstemmelse med EU-retten og national ret.

2. Uden at det berører de EU-retlige forpligtelser tildeles strategiske projekter i Unionen status af størst mulig national betydning, hvis en sådan status findes i national ret, og de behandles i overensstemmelse hermed i processerne for udstedelse af tilladelse, herunder byggetilladelser, tilladelser til brug af kemiske stoffer og til nettilslutning samt miljøvurderinger og -tilladelser, hvor disse er påkrævet, hvilket omfatter alle administrative ansøgninger og procedurer.

3. Alle procedurer for tvistbilæggelse, retstvister, behandling af ankesager samt domstolsprøvelser i forbindelse med processen for udstedelse af tilladelse og selve udstedelsen af tilladelser til strategiske projekter i Unionen ved de nationale domstole, retter, paneler, herunder mægling eller voldgift, hvis disse findes i national ret, behandles, i det omfang der er fastsat sådanne procedurer i national ret, og forudsat at den alment gældende ret til forsvar for enkeltpersoner og lokalsamfund og oprindelige folks samfund respekteres, samtidig med at det sikres, at princippet om ikke at gøre væsentlig skade nøje overholdes. Projektiværksættere af strategiske projekter deltager i en sådan hasteprocedure, hvis det er relevant. 

 

Artikel 10

Varighed af processen for udstedelse af tilladelse

1. For strategiske projekter i Unionen må processen for udstedelse af tilladelse ikke overstige:

(a) 24 måneder for strategiske projekter, der omfatter udvinding, undtagen for strategiske projekter, der udelukkende vedrører udvindingsaffald, for hvilke tilladelsesprocessen ikke må overstige 18 måneder

(b) 12 måneder for strategiske projekter, der alene omfatter forarbejdning eller genanvendelse.

2. For strategiske projekter i Unionen, for hvilke processen for udstedelse af tilladelse er indledt forud for tildelingen af status som et strategisk projekt, og for projekter om udvidelse af aktiviteter, for hvilke der allerede er udstedt tilladelse, må varigheden af de resterende trin i processen for udstedelse af tilladelse, efter at projektet er tildelt status som et strategisk projekt, uanset stk. 1 ikke overstige:

(a) 21 måneder for strategiske projekter, der omfatter udvinding, undtagen for strategiske projekter, der udelukkende vedrører udvindingsaffald, for hvilke tilladelsesprocessen ikke må overstige 15 måneder 

(b) 9 måneder for strategiske projekter, der alene omfatter forarbejdning eller genanvendelse.

3. I ekstraordinære tilfælde, hvor det foreslåede projekts art, kompleksitet, placering eller dimensioner gør dette påkrævet, kan den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, forlænge de frister, der er omhandlet i stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), med højst 3 måneder og de frister, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), med højst 1 måned, før de udløber, og fra sag til sag. I så fald underretter den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed projektiværksætteren om begrundelsen for forlængelsen og om den dato, hvor den samlede afgørelse forventes at foreligge skriftligt.

4. For strategiske projekter, der ikke omfatter udvinding, medfører fraværet af en samlet afgørelse fra den nationale kompetente myndighed, jf. artikel 8, stk. 1, inden for de gældende frister, jf. stk. 1 og 2, at den relevante ansøgning om udstedelse af tilladelse betragtes som godkendt, undtagen i de tilfælde, hvor det specifikke projekt gør en miljøkonsekvensvurdering påkrævet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF eller direktiv 2000/60/EF, 2008/98/EF, 2009/147/EF, 2010/75/EU, 2011/92/EU eller 2012/18/EU▌.

5. Senest en måned efter modtagelsen af en ansøgning om udstedelse af tilladelse vedrørende et strategisk projekt validerer den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, ansøgningen eller, hvis projektiværksætteren ikke har indsendt alle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen, anmoder myndigheden projektiværksætteren om at indsende en fuldstændig ansøgning senest 30 dage efter denne anmodning, der angiver, hvilke oplysninger der mangler. 

Datoen for den nationale kompetente myndigheds anerkendelse af gyldigheden af ansøgningen, jf. artikel 8, stk. 1, betragtes som begyndelsesdatoen for processen for udstedelse af tilladelse.

6. Senest en måned efter datoen for anerkendelsen af gyldigheden af ansøgningen om tilladelse udarbejder den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed i tæt samarbejde med projektiværksætteren og andre berørte myndigheder en detaljeret tidsplan for processen for udstedelse af tilladelse. Planen offentliggøres af projektiværksætteren på det websted, der er omhandlet i artikel 7, stk. 9.

7. De i denne artikel fastsatte frister berører ikke de forpligtelser, der følger af EU-retten og international ret, og heller ikke de administrative appelprocedurer og retslige afhjælpningsmuligheder ved domstolene.

De frister, der er fastsat i denne artikel for en hvilken som helst af procedurerne for udstedelse af tilladelse, berører ikke eventuelle kortere frister, der fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 11

Miljøvurderinger og -godkendelser

1. Hvis der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering for et strategisk projekt i overensstemmelse med artikel 5-9 i direktiv 2011/92/EU, anmoder den pågældende projektiværksætter senest 30 dage efter meddelelsen om anerkendelsen af det strategiske projekt den nationale kompetente myndighed, jf. artikel 8, stk. 1, om en udtalelse om omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal indgå i miljøkonsekvensvurderingsrapporten i henhold til artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv.

Den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed sikrer, at den i første afsnit omhandlede udtalelse afgives hurtigst muligt og inden for en frist på højst 20 dage fra den dato, hvor projektiværksætteren forelagde sin anmodning. Den nationale kompetente myndighed tilstræber at strømline processen og guide projektiværksætteren gennem processen.

Kommissionen offentliggør fælles retningslinjer for de nationale myndigheder i henhold til dette stykke.

2. I tilfælde af strategiske projekter, for hvilke forpligtelsen til at foretage vurderinger af indvirkningen på miljøet samtidig følger af Rådets direktiv 92/43/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2008/98/EF, 2009/147/EF, 2010/75/EU, 2011/92/EU eller 2012/18/EU, sikrer den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed, at der anvendes en koordineret eller en fælles procedure, som opfylder alle kravene i den pågældende EU-lovgivning, uanset hvilken procedure projektiværksætteren vælger.

Inden for rammerne af den koordinerede procedure, der er omhandlet i første afsnit, koordinerer og strømliner den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed de forskellige individuelle vurderinger af et bestemt projekts miljøkonsekvenser som påkrævet ifølge den relevante EU-lovgivning.

Inden for rammerne af den fælles procedure, der er omhandlet i første afsnit, forelægger den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed en samlet vurdering af et bestemt projekts miljøkonsekvenser som påkrævet ifølge den relevante EU-lovgivning.

3. Den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, sørger for, at de berørte myndigheder udsteder den begrundede konklusion, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), i direktiv 2011/92/EU vedrørende vurdering af et strategisk projekts indvirkning på miljøet, senest 80 dage efter at have modtaget alle nødvendige oplysninger, der er indsamlet i henhold til direktivets artikel 5, 6 og 7, og efter at have afsluttet de høringer, der er omhandlet i direktivets artikel 6 og 7.

3a. I helt særlige tilfælde, hvor det foreslåede projekts art, kompleksitet, beliggenhed eller omfang kræver det, kan den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed forlænge den i denne artikels stk. 3 omhandlede frist med højst 30 dage, inden den udløber og ud fra en individuel vurdering af den konkrete sag. I så fald oplyser den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed projektiværksætteren om, hvilke årsager der ligger til grund for forlængelsen, og om den dato, hvor den begrundede konklusion forventes at foreligge skriftligt.

4. Fristen for høring af den berørte offentlighed om den miljøkonsekvensvurderingsrapport, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU, må ikke overstige 80 dage og ikke være kortere end 40 dage, når det drejer sig om strategiske projekter.

4a. Når det drejer sig om strategiske projekter, skal projektiværksætteren, hvis der ikke foreligger en begrundet konklusion fra den i artikel 8, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed inden for den gældende frist, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, kunne indgive en klage til den relevante domstol, som kan føre til bøder eller et midlertidigt forbud.

5. Denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på processen for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter, for hvilke processen for udstedelse af tilladelse er påbegyndt forud for tildelingen af status som et strategisk projekt.

Denne artikels stk. 2-4 finder udelukkende anvendelse på processen for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter, for hvilke processen for udstedelse af tilladelse er påbegyndt forud for tildelingen af status som et strategisk projekt, for så vidt de tiltag, der omhandles i disse afsnit, endnu ikke er fuldført.

Artikel 12

Planlægning

1. Medlemsstaterne sørger for, at nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for udarbejdelse af planer, herunder zoneplaner, fysiske planer og arealanvendelsesplaner, i sådanne planer, hvis det er relevant, indføjer bestemmelser om udvikling af projekter vedrørende kritiske råstoffer i tæt samarbejde med hinanden. Kunstige og bebyggede arealer, industriområder, brownfieldområder, aktive eller forladte miner og, hvis det er relevant, mineralaflejringer verificeret af en medlemsstats geologiske undersøgelser.

2. Hvis planer, der indeholder bestemmelser om udvikling af projekter vedrørende kritiske råstoffer, er genstand for en vurdering i henhold til direktiv 2001/42/EF og i henhold til artikel 6 i direktiv 92/43/EØF, skal disse vurderinger kombineres. Hvis det er relevant, skal denne kombinerede vurdering også omhandle indvirkningen på potentielt berørte vandområder og kontrollere, om planen vil forårsage forringelse af tilstanden eller af potentialet som omhandlet i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF eller potentielt vil hindre, at et vandområde opnår god tilstand eller et godt potentiale. Hvis det er relevant, skal medlemsstaterne vurdere virkningerne af eksisterende og fremtidige aktiviteter på havmiljøet, herunder samspillet mellem land og hav, jf. artikel 4 i direktiv 2014/89/EU, og disse virkninger skal også tages op i den kombinerede vurdering under opretholdelse af den samme kvalitetsstandard. Når der er behov for en vurdering i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/60/EF eller artikel 4 i direktiv 2014/89/EU, skal den ifølge denne artikel gennemføres på en sådan måde, at den ikke fører til en forlængelse af de frister, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1 og stk. 2, og artikel 11, stk. 3 i nærværende forordning.

 

Artikel 13

Anvendelse af UNECE-konventionerne

1. Bestemmelserne i denne forordning berører ikke forpligtelserne i henhold til De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der er undertegnet i Århus den 25. juni 1998, og i henhold til UNECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, der er undertegnet i Esbo den 25. februar 1991.

2. Alle afgørelser, der vedtages i henhold til denne afdeling, gøres offentligt tilgængelige på en letforståelig måde, og alle afgørelser vedrørende et projekt skal kunne findes på samme websted.

 

Afdeling 3
Grundforudsætninger

Artikel 14

Fremskyndet gennemførelse

1. Kommissionen og medlemsstaterne samt de berørte lokale og regionale myndigheder iværksætter aktiviteter for at fremskynde og muliggøre private investeringer til strategiske projekter. For at sikre en ensartet forsyning i Unionen overvejer medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 107 og artikel 108 i TEUF, at tilvejebringe og koordinere støtte til strategiske projekter, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering, samt til opstartsvirksomheder, der er aktive i specifikke faser af værdikæden, med henblik på at støtte udviklingen og fremme et innovativt økosystem og det bredeste spektrum af teknologier på det område. Kommissionen og medlemsstaterne afstår fra aktiviteter, der fortrænger private investeringer.

2. Kommissionen og medlemsstaterne, herunder de lokale og regionale myndigheder yder om nødvendigt administrativ bistand til strategiske projekter for at lette deres hurtige og virkningsfulde gennemførelse, herunder ved at give:

(a) bistand til at sikre, at de gældende administrative forpligtelser og rapporteringsforpligtelser overholdes

(b) bistand til projektiværksættere med henblik på yderligere at øge offentlighedens rettidige deltagelse og høring vedrørende projektet, herunder ved i givet fald at følge anbefalinger og bedste praksis fra udvalget

(ba) opdateringer om projektiværksætternes forventede og lejlighedsvise administrative forsinkelser i forbindelse med tilladelsesprocessen og årsagerne hertil, og samtidig sikre regelmæssig, rettidig og klar kommunikation

(bb) særlige innovationsfonde for råstoffer som følge af akademierne for nettonulindustrien som omhandlet i [OP: indsæt venligst henvisning til forordningen om nettonulindustrien].

2a. Kommissionen kan afgive en udtalelse til medlemsstaterne om tilpasningen af den nationale gennemførelse med de formål, der er fastsat i artikel 1, stk. 2.

Artikel 15

Koordinering af finansieringen

1. Den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra a), drøfter og rådgiver efter anmodning fra en projektiværksætter for et strategisk projekt om, hvordan finansieringen af dens projekt kan fuldføres, og udstede anbefalinger om fremtidige ressourcer og finansieringsinstrumenter, i betragtning af den allerede opnåede finansiering og under hensyntagen til mindst følgende elementer:

(a) yderligere private finansieringskilder samt støtte gennem ressourcer fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe eller andre internationale finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, med særligt fokus på Global Gateway-initiativet for strategiske projekter uden for Unionen

(b)  medlemsstaternes eksisterende instrumenter og programmer, herunder fra eksportkreditagenturer, nationale erhvervsfremmende banker og institutter

(c) relevante EU-bevillings- og finansieringsprogrammer.

1a. Senest [… 18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert år forelægger Kommissionen bistået af den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra a), en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Rapporten skal beskrive hindringer for adgang til finansiering og anbefalinger til at lette adgangen til finansiering for strategiske projekter, herunder Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Artikel 16

Fremme af aftagningsaftaler

1. Kommissionen opretter et system, der gør det lettere at indgå aftagningsaftaler i forbindelse med strategiske projekter under overholdelse af konkurrencereglerne.

2. Det i stk. 1 omhandlede system skal gøre det muligt for potentielle aftagere at afgive bud med angivelse af:

(a) mængde og kvalitet af de strategiske råstoffer, de agter at købe

(b) påtænkt pris eller prisinterval

(c) aftagningsaftalens planlagte varighed.

3. Det i stk. 1 omhandlede system skal gøre det muligt for projektiværksættere af strategiske projekter at udbyde leverancer med angivelse af:

(a) mængde og kvalitet af de strategiske råstoffer, for hvilke de ønsker at indgå aftagningsaftaler

(b) påtænkt pris eller prisinterval, som de er villige til at sælge til

(c) aftagningsaftalens planlagte varighed.

4. På grundlag af bud og udbud, der modtages i henhold til stk. 2 og 3, bringer Kommissionen projektiværksættere af strategiske projekter i kontakt med potentielle aftagere, der er relevante for deres projekt. 

4a. Systemet er tilgængeligt for projektiværksættere, i tilfælde hvor den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed endnu ikke har udstedt en tilladelse, men har nået et fremskredent niveau for ansøgning om tilladelse til et strategisk projekt.

 

Artikel 17

Onlineadgang til administrative oplysninger

1. Medlemsstaterne oplyser følgende om administrative processer, der er relevante for projekter vedrørende kritiske råstoffer, online og på en centraliseret og lettilgængelig måde: 

(a) processen for udstedelse af tilladelse og relaterede administrative processer, der er nødvendige for at opnå tilladelsen

(b) finansierings- og investeringstjenesteydelser 

(c) bevillingsmuligheder på EU- eller medlemsstatsniveau

(d) erhvervsstøttetjenester, herunder, men ikke begrænset til, selvangivelse, lokal skattelovgivning og arbejdsret.

1a. Kommissionen giver på en centraliseret og lettilgængelig måde oplysninger om administrative processer, der er relevante for at opnå status som strategiske projekter online.

 

Afdeling 4
Efterforskning

Artikel 18

Nationale efterforskningsprogrammer

1. Hver medlemsstat udarbejder et nationalt program for generel efterforskning efter kritiske råstoffer. Hver medlemsstat udarbejder det første af et sådant program senest den [OP: Indsæt venligst: 1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. De nationale programmer gennemgås og ajourføres digitalt med data indlejret fra andre efterforskningskampagner med henblik på årlig offentliggørelse hvert tredje år.

2. De nationale efterforskningsprogrammer, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte foranstaltninger med henblik på at øge adgangen til oplysninger om forekomsten af kritiske råstoffer i Unionen, herunder dybtliggende malmforekomster. De skal, hvis det er relevant, omfatte følgende foranstaltninger:

(a) kortlægning af mineraler i en hensigtsmæssig målestok, herunder potentialet for de eksisterende affaldsrester

(b) geokemiske kampagner, herunder fastlæggelse af den kemiske sammensætning af jord, sedimenter og klipper

(c) geovidenskabelige undersøgelser såsom geofysiske undersøgelser

(d) behandling af data indsamlet gennem generel efterforskning, herunder gennem udarbejdelse af prædiktive kort

(e) gennemarbejdning af eksisterende geovidenskabelige undersøgelsesdata for at kontrollere for ikkepåviste mineralforekomster, der indeholder kritiske råstoffer og bæremetaller, som kan indeholde kritiske råstoffer.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres udkast til nationale programmer, jf. stk. 1. Kommissionen kan afgive en udtalelse om omfanget af og formatet for deres efterforskningsprogrammer for at sikre en strømlinet EU-tilgang. Kommissionen kan også hjælpe medlemsstaterne med at etablere og gennemføre deres nationale efterforskningsprogrammer gennem tekniske, digitale og teknologiske ressourcer.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de endelige nationale programmer, jf. stk. 1 i denne artikel. Kommissionen fremsender derefter disse programmer til udvalget, så de kan drøftes i den undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra e).

4. Medlemsstaterne giver som led i den i artikel 43 omhandlede rapport oplysninger om de fremskridt, der er opnået med hensyn til gennemførelsen af foranstaltningerne i deres nationale programmer.

5. Medlemsstaterne offentliggør de ajourførte oplysninger om deres mineralforekomster, som indeholder kritiske råstoffer, og som er indsamlet gennem foranstaltningerne i de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, efter begrundet anmodning fra den akademiske verden, kompetente nationale myndigheder, EU-, nationale, regionale og lokale agenturer, nationale geologiske institutter eller undersøgelsesinstitutter. Disse oplysninger skal i relevant tilfælde omfatte klassificeringen af de udpegede forekomster ved hjælp af De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges en model, som anvendes til at offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 37, stk. 2.

6. Under hensyntagen til det eksisterende samarbejde om generel efterforskning drøfter den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra b), de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, og gennemførelsen heraf, herunder som minimum:

(a) potentialet for samarbejde, herunder om efterforskning af mineralforekomster på tværs af landegrænser og fælles geologiske formationer

(b) bedste praksis i relation til de foranstaltninger, der er anført i stk. 2

(c) integration af resultaterne af de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, i infrastrukturen for geografisk information som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF[27], og at gøre denne infrastruktur for geografisk information tilgængelig for alle kompetente nationale myndigheder for at øge datadelingen.

6a. Medlemsstaterne fremmer den teknologiske modenhed af teknologier til efterforskning efter dybe og komplekse forekomster af kritiske råstoffer som minimum ved at inddrage støtteforanstaltninger med dette formål i de nationale forsknings‑ og innovationsprogrammer, og samtidig mindskes miljøvirkningen fra disse teknologier.

 

Kapitel 4
Risikoovervågning og -afbødning

Artikel 19

Overvågning og stresstest

1. Kommissionen overvåger forsyningsrisikoen i relation til kritiske råstoffer. Denne overvågning skal mindst omfatte udviklingen med hensyn til følgende parametre:

(a) handelsstrømme

(b) udbud og efterspørgsel

(c) koncentrationen af udbuddet

(d) Unionens og den globale produktion og produktionskapacitet i værdikædens forskellige led

(da) prissvingninger

(db) flaskehalse i tilladelsesprocedurerne

(dc) Unionens og den globale genanvendelseskapacitet for strategiske råstoffer

(dd) geopolitiske udviklinger, menneskerettighedskriser og sikkerhedsudfordringer, som Unionen står over for.

2. De nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), støtter Kommissionen i den overvågning, der er omhandlet i stk. 1, ved:

(a) at udveksle alle oplysninger, de har til rådighed, om udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i stk. 1, herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20 

(b) i samarbejde med Kommissionen og de øvrige deltagende myndigheder at indsamle oplysninger om udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i stk. 1, herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, uden at dette berører gældende konkurrence- og antitrustlovgivning

(c) at foretage en analyse af forsyningsrisiciene for kritiske råstoffer i lyset af udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i stk. 1.

3. Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), at der mindst hvert andet år udføres en stresstest for hvert kritisk råstofs forsyningskæde, eller at der påvises forsyningsrisici som følge af den i stk. 1 omhandlede overvågning. Til dette formål koordinerer og opdeler den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), de forskellige deltagende myndigheders gennemførelse af en stresstest for de forskellige kritiske råstoffer.

De i første afsnit omhandlede stresstest skal bestå af en vurdering af EU-forsyningskædens sårbarhed over for forsyningsafbrydelser for de relevante kritiske råstoffers vedkommende ved at anslå virkningen af forskellige scenarier, der kan forårsage sådanne forstyrrelser, og deres potentielle følgevirkninger, idet der som minimum tages hensyn til følgende elementer:

(a) hvor det pågældende råstof udvindes, forarbejdes eller genanvendes

(b) de erhvervsdrivendes kapacitet i værdikædens enkelte led samt markedsstrukturen

(c) faktorer, der kan påvirke udbuddet, herunder, men ikke begrænset til, den geopolitiske situation, handelstvister, herunder økonomisk tvang, logistik, energiforsyning, arbejdsstyrke eller naturkatastrofer

(d) tilgængeligheden og evnen til hurtigt at diversificere forsyningskilder, erstatte eller mindske efterspørgslen gennem øget effektivitet

(e) brugerne af det relevante råstof i hele værdikæden og deres andel af efterspørgslen, idet der lægges særlig vægt på fremstilling af teknologier, der er relevant for den grønne og den digitale omstilling samt forsvars- og rumfartsapplikationer.

4. Kommissionen stiller efter begrundet anmodning fra den akademiske verden, de nationale kompetente myndigheder, EU-agenturer eller medlemsstaternes geologiske institutter eller undersøgelsesinstitutter oplysninger til rådighed, der indeholder:

(a) de tilgængelige oplysninger om udviklingen med hensyn til de parametre, der er omhandlet i stk. 1

(b) en beregning af forsyningsrisikoen for kritiske råstoffer i lyset af de oplysninger, der er omhandlet i litra a)

(c) resultaterne af de stresstest, der er omhandlet i stk. 3

(d) hvis det er relevant, forslag til egnede afbødningsstrategier for at mindske forsyningsrisikoen.

Hvis der er rimelig grund til at antage, at tilrådighedsstillelse af de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, for en hvilken som helst af de aktører, der er omhandlet i nævnte afsnit 1, vil føre til geopolitiske ulemper, kan Kommissionen afvise at stille oplysningerne til rådighed for en hvilken som helst af disse aktører fra sag til sag.

5. Finder Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 1, 2 og 3, klare tegn på en risiko for forsyningsafbrydelse, advarer Kommissionen medlemsstaterne, udvalget, Europa-Parlamentet og Unionens forvaltningsorganer om kriseovervågnings- eller krisestyringsmekanismer, hvis anvendelsesområde omfatter relevante kritiske eller strategiske råstoffer. 

5a. Store virksomheder, der fremstiller strategiske teknologier ved hjælp af strategiske råstoffer, træffer passende risikostyrings- og afbødende foranstaltninger med hensyn til deres forsyningskæder for kritiske råstoffer og deler dem regelmæssigt med deres bestyrelse og om nødvendigt på ad hoc-basis.

Artikel 20

Oplysningsforpligtelser i forbindelse med overvågning

1. Medlemsstaterne forelægger som led i den i artikel 43 omhandlede rapport Kommissionen oplysninger om ethvert nyt eller eksisterende råstofprojekt på deres område af relevans for artikel 19, stk. 1, litra d), herunder en klassificering af nye projekter i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation f Ressourcer.

Den medlemsstat, der giver oplysninger i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit, indhenter disse oplysninger udelukkende på grundlag af de data, der er indgivet i ansøgningen om tilladelse. Data, der indgives i henhold til dette stykkes første afsnit, behandles i overensstemmelse med artikel 44.

2. Medlemsstaterne udpeger de store virksomheder, der opererer i værdikæden for kritiske råstoffer, der er etableret på deres område, og:

(a) overvåger deres aktiviteter gennem regelmæssige og forholdsmæssigt afpassede undersøgelser med henblik på at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at varetage de overvågningsopgaver, der er omhandlet i artikel 19. Store virksomheder, der er udpeget i henhold til dette stykke, er kun forpligtet til at indsende oplysninger, som de indsamler som led i allerede eksisterende overvågningsøvelser eller stresstest, i det omfang sådanne oplysninger allerede er tilgængelige. De store virksomheder er ikke forpligtet til at indsende data, der indeholder forretningsrisici. Medlemsstaterne sørger for, at oplysningerne behandles i overensstemmelse med artikel 44.

(b) oplyser som led i den rapport, der er omhandlet i artikel 43, om resultaterne af disse undersøgelser

(c) underretter uden ophold Kommissionen om større begivenheder, der kan hindre de udpegede store virksomheders normale drift af deres aktiviteter.

3. Medlemsstaterne sender de data, der er indsamlet i henhold til denne artikels stk. 2, litra a) og b), til de nationale statistiske myndigheder og til Eurostat med henblik på udarbejdelse af statistik i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009. Medlemsstaterne udpeger den nationale myndighed, der er ansvarlig for at sende dataene til de nationale statistiske kontorer og Eurostat.

3a. Medlemsstaterne udarbejder efter høring af relevante interessenter i værdikæden for kritiske råstoffer en fælles model, der skal udfyldes af store virksomheder med henblik på besvarelse af de undersøgelser, der er omhandlet i stk. 2, litra a). I den fælles model kan det angives, hvordan de i stk. 2, litra a), omhandlede oplysninger skal formuleres. De oplysninger, der kræves ved udfyldelse af den fælles model, skal være af et rimeligt omfang.

Artikel 21

Rapportering af strategiske lagre

1. Medlemsstaterne forelægger som led i den i artikel 43 omhandlede rapport Kommissionen oplysninger om status for deres strategiske lagre af strategiske råstoffer. 

2. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte lagre, der indehaves af alle offentlige myndigheder, offentligt ejede virksomheder eller erhvervsdrivende, som en medlemsstat har pålagt at opbygge eller forvalte strategiske lagre på dens vegne, og de skal som minimum indeholde en beskrivelse af:

(a) niveauet af disponible lagre for hvert strategisk råstof, målt både i ton og som en procentdel af det årlige nationale forbrug af de relevante materialer, samt de opbevarede materialers kemiske form og renhed

(b) udviklingen i niveauet af disponible lagre for hvert strategisk råstof i de foregående 5 år

(c) eventuelle regler eller procedurer for frigivelse, tildeling og fordeling af strategiske lagre.

3. Rapporten kan også indeholde oplysninger om strategiske lagre af kritiske og andre råstoffer.

Artikel 22

Overvågning af strategiske lagre

1. Senest den [OP: Udfyld venligst: Udfyld venligst: 2 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og hvert 2. år derefter deler Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 21, stk. 1, følgende med udvalget og Europa-Parlamentet:

(a) oplysninger om det samlede niveau for EU-lagre for hvert strategisk råstof 

(b) oplysninger om den potentielle adgang på tværs af landegrænser til strategiske lagre i lyset af reglerne eller procedurerne for deres frigivelse, tildeling og fordeling.

2. Udvalgets stående undergruppe, jf. artikel 35, stk. 6, litra d), fastsætter et sikkerhedsniveau for EU-lagre af strategiske råstoffer. Sikkerhedsniveauet skal:

(a) udtrykkes som den fornødne mængde til at dække et bestemt antal dage med gennemsnitlig daglig nettoimport i tilfælde af en forsyningsafbrydelse, som beregnes ud fra importmængden i det foregående kalenderår

(b) stå i et rimeligt forhold til den forsyningsrisiko og økonomiske betydning, der tillægges det relevante strategiske råstof.

3. Kommissionen afgiver, hvis det er relevant, under hensyntagen til udvalgets synspunkter udtalelser rettet til medlemsstaterne om: 

(a) at øge niveauet for strategiske lagre under hensyntagen til den sammenligning, der er omhandlet i stk. 1, litra b), den relative fordeling af eksisterende lagre blandt medlemsstaterne og de erhvervsdrivendes forbrug af strategiske råstoffer på medlemsstaternes respektive områder

(b) at ændre eller koordinere reglerne eller procedurerne for frigivelse, tildeling og fordeling af strategiske lagre med henblik på at forbedre den potentielle tilgængelighed på tværs af landegrænser, navnlig hvis det er nødvendigt for produktionen af strategiske teknologier.

4. Ved udarbejdelsen af de udtalelser, der er omhandlet i stk. 3, lægger Kommissionen og udvalget særlig vægt på behovet for at opretholde incitamenter for private driftsherrer, der er afhængige af strategiske råstoffer som input, til at oprette deres egne lagre eller træffe andre forholdsregler for at styre deres eksponering for forsyningsrisici.

5. Medlemsstaterne oplyser som led i den i artikel 43 omhandlede rapport om, hvorvidt og hvordan de har efterlevet eller agter at efterleve de udtalelser, der er omhandlet i stk. 3.

6. Forud for mindst to medlemsstaters deltagelse i internationale eller multilaterale fora på områderne strategiske lagre af strategiske råstoffer sørger Kommissionen for en forudgående koordinering enten mellem de berørte medlemsstater og Kommissionen eller på et særligt møde i udvalget.

7. Kommissionen forelægger de indsamlede data om de disponible EU-lagre til de EU-forvaltningsorganer, som er ansvarlige for kriseovervågnings- eller krisestyringsmekanismer, der dækker relevante strategiske råstoffer. 

 

▌

Artikel 24

Fælles indkøb

1. Kommissionen opretter og driver et system, hvormed efterspørgslen aggregeres dels fra interesserede virksomheder, som forbruger strategiske råstoffer, og som er etableret i Unionen, og dels fra de myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for strategiske lagre, og som efterspørger tilbud fra leverandører med henblik på at opfylde denne aggregerede efterspørgsel. Dette omfatter både uforarbejdede og forarbejdede strategiske råstoffer.

2. I forbindelse med oprettelsen og driften af det i stk. 1 omhandlede system skal Kommissionen vælge de strategiske råstoffer og forarbejdningsstadier, som systemet kan anvendes på, idet der tages hensyn til forskellige strategiske råstoffers relative forsyningsrisiko og mulighederne for at opbygge strategiske lagre af disse materialer ud fra de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 21 og 22.

Kommissionen kan ligeledes fastsætte minimumsmængder af efterspurgt materiale, uden at det berører SMV'ers evne til at kunne deltage i systemet, idet der tages hensyn til SMV'ers samlede behov, det forventede antal interesserede deltagere og behovet for at sikre et håndterbart antal deltagere.

3. Adgangen til at deltage i den i stk. 1 omhandlede ordning skal være åben og gennemsigtig for alle interesserede virksomheder, der er etableret i Unionen, og for medlemsstaternes myndigheder. Deltagelse af medlemsstater eller nationale enheder, der er omfattet af direktiv 2014/24/EU eller 2014/25/EU vedrørende udbud, er kun mulig i de tilfælde, hvor en sådan deltagelse er forenelig med disse direktiver.

4. EU-virksomheder og medlemsstaternes myndigheder, der deltager i det i stk. 1 omhandlede system, kan på gennemsigtig vis i fællesskab forhandle indkøb, herunder priserne eller andre vilkår og betingelser i købsaftalen, eller anvende fælles indkøb for at opnå bedre vilkår hos deres leverandører eller for at forebygge mangelsituationer. Deltagende EU-virksomheder og medlemsstaternes myndigheder skal overholde EU-retten, herunder Unionens konkurrencelovgivning.

5. Enheder udelukkes fra at deltage som leverandør, i efterspørgselsaggregeringen og fælles indkøb eller som serviceleverandør, hvis de:

(a) er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF

(b) er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af sådanne restriktive EU-foranstaltninger.  Uanset artikel 176 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 kan Kommissionen gennem en udbudsprocedure i henhold til forordning (EU, Euratom) 2018/1046 indgå kontrakt om de nødvendige tjenesteydelser fra en enhed, der er etableret i Unionen og fungerer som serviceleverandør, med henblik på at oprette og drive det system, der er omhandlet i stk. 1. Den valgte serviceleverandør må ikke have nogen interessekonflikt.

7. Kommissionen fastlægger i tjenesteydelseskontrakten, hvilke opgaver serviceleverandøren skal udføre, herunder tildeling af efterspørgsel, tildeling af adgangsrettigheder med henblik på levering, registrering og verifikation af alle deltagere, offentliggørelse og rapportering af aktiviteterne og enhver anden opgave, der er nødvendig for at oprette og drive systemet. I tjenesteydelseskontrakten fastlægges endvidere de praktiske aspekter af serviceleverandørens virksomhed, herunder brugen af IT-værktøjet, sikkerhedsforanstaltningerne, valutaen eller valutaerne, betalingsordningen og forpligtelserne.

8. I tjenesteydelseskontrakten med serviceleverandøren forbeholdes Kommissionen ret til at overvåge og revidere serviceleverandøren. Til dette formål skal Kommissionen have fuld adgang til de oplysninger, som serviceleverandøren er i besiddelse af. Alle servere og oplysninger skal fysisk befinde sig og opbevares på Unionens område.

9. Tjenesteydelseskontrakten med den valgte serviceleverandør skal fastlægge ejerskabet til de oplysninger, som serviceleverandøren har indhentet, og indeholde bestemmelser om muligheden for at overføre disse oplysninger til Kommissionen ved tjenesteydelseskontraktens opsigelse eller udløb.

 

Kapitel 5
Bæredygtighed

Afdeling 1
Cirkularitet

Artikel 25

Nationale foranstaltninger vedrørende cirkularitet

1. Hver medlemsstat skal senest den [OP: Indsæt venligst: 24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtage og gennemføre nationale programmer med passende foranstaltninger, som kan omfatte grænseoverskridende tiltag og samarbejde indenfor Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som har til formål at:

(-a) afbøde stigningen i efterspørgslen efter kritiske råstoffer for at nå det benchmark, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra db)

(a) øge indsamlingen, sorteringen og forarbejdningen af affald og metalskrot og udtjente produkter med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer samt potentialet for genbrug og reparation heraf i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2008/98/EF og sørge for, at de indgår i det relevante genanvendelsessystem med henblik på at maksimere produkternes levetid og adgangen til og kvaliteten af genanvendelige materialer som input til anlæg til genanvendelse af kritiske råstoffer i overensstemmelse med EU-retten, navnlig om miljø og folkesundhed

(b) Øge affaldsforebyggelse, genbrug, reparation, istandsættelse, genfremstilling og den ændrede anvendelse af produkter og komponenter med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer

(c) øge anvendelsen af sekundære kritiske råstoffer, der kan anvendes i stedet for eller sammen med primære kritiske råstoffer, herunder materialer, der stammer fra metalskrot og udtjente produkter og fremme istandsættelsen af produkter, herunder, hvis det er relevant, ved at tage genanvendt indhold i betragtning i tildelingskriterierne i forbindelse med offentlige udbud eller overveje økonomiske incitamenter til anvendelse af sådanne materialer

(ca) øge den effektive anvendelse af kritiske råstoffer gennem hele værdikæden

(d) øge genanvendelsesteknologiers teknologiske modenhed for kritiske råstoffers vedkommende og fremme materialeeffektivitet og substitution af kritiske råstoffer i anvendelser, og samtidig tage hensyn til ydeevne og funktionalitet, i det mindste ved at medtage støtteforanstaltninger med dette formål for øje inden for rammerne af nationale forsknings- og innovationsprogrammer 

(e) sørge for, at deres arbejdsstyrke opnår de færdigheder, der er nødvendige for at støtte cirkulariteten i værdikæden for kritiske råstoffer, ved at fremme færdigheder, opkvalificerings- og omskolingstiltag

(ea) øge mulighederne for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra produkter ved ændringer i de pågældende produkters design eller øge deres genanvendelighed, som minimum ved at inddrage støtteforanstaltninger i denne henseende i de nationale forsknings‑ og innovationsprogrammer

(eb) i deres nationale programmer fremme konsolideringen af kapacitetsopbygnings- og teknologioverførselsprogrammer med henblik på at fremme en ansvarlig genanvendelse af kritiske mineraler i producentlandene

(ec) støtte udbredelsen af kvalitetsstandarder for genanvendelsesprocesser for affaldsstrømme, der indeholder kritiske råstoffer, f.eks. elektronikaffald, med henblik på at sikre optimal nyttiggørelse af råstofferne.

De nationale programmer, der er omhandlet i første afsnit, ajourføres regelmæssigt for navnlig at vurdere, om de foranstaltninger, der træffes i henhold til dette stykke, er passende.

Medlemsstaterne udveksler relevante oplysninger og bedste praksis i forbindelse med sådanne foranstaltninger med Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer, der er nedsat i henhold til artikel 34. Hvor det er muligt, tilskyndes der til i samarbejde med andre medlemsstater at træffe foranstaltninger til at øge den teknologiske modenhed af genanvendelsesteknologier, materialeeffektivitet og substitution af kritiske råstoffer.

2.  De programmer, der er omhandlet i stk. 1, omfatter navnlig produkter og affald, der ikke er pålagt specifikke krav vedrørende indsamling, behandling, genanvendelse eller genbrug i henhold til EU-lovgivningen. For andre produkter og andet affald gennemføres foranstaltningerne i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning.

Med hensyn til stk. 1, litra a) og b), kan de programmer, der er omhandlet i nævnte stykke, uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, og når dette er behørigt underbygget, omfatte indførelse af økonomiske instrumenter såsom rabatter, kontante belønninger eller pantordninger for at tilskynde til at genbruge produkter med et højt potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og indsamling af affald fra sådanne produkter.

3. Hver medlemsstat skal senest [OP: Indsæt venligst: 30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtage og gennemføre foranstaltninger for at fremme nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald, navnlig fra nedlukkede affaldsanlæg, der i den database, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 26, er udpeget som indeholdende kritiske råstoffer, der kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde. 

4. De i stk. 1 og 2 omhandlede nationale foranstaltninger udformes på en sådan måde, at hindringer for international handel og EU-handel og konkurrenceforvridning på EU-markedet undgås i overensstemmelse med TEUF.

5. Når medlemsstaterne rapporterer data til Kommissionen om mængden af genanvendt affald af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til artikel 16, stk. 6, i direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, skal de i samarbejde med lokale og regionale myndigheder særskilt fastsætte og rapportere et begrundet estimat over kritiske råstoffer, der bringes i omsætning i elektrisk og elektronisk udstyr, mængderne af komponenter, der indeholder relevante mængder af kritiske råstoffer, der er fjernet fra sådant affald af udstyr, og mængderne af kritiske råstoffer, der er nyttiggjort fra affaldet af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og de nærmere enkeltheder for denne rapportering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3. Den første rapporteringsperiode dækker det første hele kalenderår efter vedtagelsen af disse gennemførelsesretsakter.

5a. På grundlag af de rapporter, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, gennemgår Kommissionen direktiv 2012/19/EU for at vurdere gennemførligheden af at indføre mål for indsamling og nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

6. Medlemsstaterne oplyser som led i den i artikel 43 omhandlede rapport om vedtagelsen af de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, og om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen og virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 1-3, samt om deres bidrag til opfyldelsen af Unionens benchmarks som fastsat i artikel 1.

7. Senest den... [et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved at specificere en liste over produkter, komponenter og affaldsstrømme, der som minimum anses for at have et potentiale for nyttiggørelse af relevante kritiske råstoffer i den i stk. 1, litra a) og b), omhandlede betydning.

Ved udarbejdelsen af denne liste tager Kommissionen hensyn til:

(a) den samlede mængde kritiske råstoffer, der potentielt kan nyttiggøres af disse produkter, komponenter og affaldsstrømme:

(b) i hvilket omfang disse produkter, komponenter og affaldsstrømme er omfattet af EU-lovgivningen

(c) juridiske tomrum

(d) særlige udfordringer i forbindelse med indsamlingen og behandlingen af affald heraf

(e) eksisterende indsamlings- og affaldsbehandlingssystemer, der gælder for dem.

▌

7a. Kommissionen udarbejder efter høring af berørte interessenter særlige affaldskoder for lithium-ion-batterier og mellemliggende affaldsstrømme ("sort masse").

Artikel 26

Nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald

1. Driftsherrer, der er pålagt at forelægge affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/21/EF, forelægger den kompetente myndighed som defineret i artikel 3 i direktiv 2006/21/EF en undersøgelse med en foreløbig miljømæssig og økonomisk vurdering af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra:

(a) det udvindingsaffald, der er oplagret på anlægget, og ▌

(aa) udvindingsaffald, som driftsherren har bortskaffet siden ikrafttrædelsen af direktiv 2006/21/EF, og

(b) det producerede udvindingsaffald eller, hvis det anses for mere virkningsfuldt, den udvundne mængde, inden den bliver til affald.

1a. Driftsherrer er undtaget fra forpligtelsen i stk. 1, hvis de over for de kompetente myndigheder påviser, at udvindingsaffaldet ikke indeholder kritiske råstoffer, der teknisk set kan nyttiggøres.

2. Den i stk. 1 omhandlede undersøgelse skal mindst omfatte et estimat af mængderne og koncentrationerne af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldet og den udvundne mængde samt en vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder for at nyttiggøre disse og de miljømæssige konsekvenser af at nyttiggøre dem. Driftsherrerne angiver de metoder, der er anvendt til at anslå mængderne og koncentrationerne.

3. Driftsherrer af bestående affaldsanlæg forelægger den i stk. 1 omhandlede undersøgelse for den kompetente myndighed som defineret i artikel 3 i direktiv 2006/21/EF senest den [OP indsæt venligst: 2 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Driftsherrer af nye affaldsanlæg forelægger denne undersøgelse for den kompetente myndighed, når de forelægger deres affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/21/EF.

4. Medlemsstaterne opretter en database over alle nedlukkede affaldsanlæg, herunder forladte affaldsanlæg, der er beliggende på deres område. Denne database skal indeholde oplysninger om:

(a) affaldsanlæggets beliggenhed, areal og affaldsmængde

(b) driftsherren eller den tidligere driftsherre af affaldsanlægget og, hvis det er relevant, dennes retssuccessor

(c) de omtrentlige mængder og koncentrationer af alle råstoffer, der er indeholdt i udvindingsaffaldet og, hvis det er muligt, i den oprindelige mineralaflejring i overensstemmelse med denne artikels stk. 6

(d) eventuelle yderligere oplysninger, som medlemsstaten anser for relevante for at muliggøre nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra et affaldsanlæg.

5. Den database, der er omhandlet i stk. 4, oprettes senest den [OP: Indsæt venligst: 9 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], og alle oplysninger er indlæst senest den [OP: Indsæt venligst: 2 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. De stilles til rådighed i en alment tilgængelig, digital form og ajourføres mindst hvert 2. år med henblik på at indarbejde yderligere disponible oplysninger og oplysninger om nyligt nedlukkede eller nyligt udpegede anlæg.

6. For at tilvejebringe de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra c), iværksætter medlemsstaterne som minimum følgende aktiviteter:

(a) for alle nedlukkede affaldsanlæg foretager medlemsstaterne en fyldestgørende gennemgang af de tilgængelige tilladelsesdossierer senest den [OP: Indsæt venligst: 9 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

(b) for affaldsanlæg, hvor de disponible oplysninger ikke på forhånd udelukker tilstedeværelsen af mængder af kritiske råstoffer, som kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde, skal medlemsstaterne desuden senest den [OP: Indsæt venligst: 18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] udtage en repræsentativ geokemisk stikprøve.

(c) for affaldsanlæg, hvor de i dette stykkes litra a) og b) beskrevne aktiviteter peger på tilstedeværelsen af mængder af kritiske råstoffer, som kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde, udfører medlemsstaterne desuden senest den [OP: Indsæt venligst: 30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] en mere udførlig analyse, der omfatter core logging eller ækvivalente teknikker, hvis dette er miljømæssigt forsvarligt i overensstemmelse med gældende miljøkrav på EU-niveau og med kravene i direktiv 2006/21/EF, hvis det er relevant.

7. De aktiviteter, der er beskrevet i stk. 6, gennemføres inden for rammerne af de nationale retssystemer vedrørende ejendomsret, ejendomsret til jord, mineralressourcer og affald samt andre relevante bestemmelser. Hvis sådanne faktorer hæmmer aktiviteterne, søger medlemsstatens myndigheder at samarbejde med affaldsanlæggets driftsherre eller ejer. Resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i stk. 6, gøres tilgængelige som en del af databasen, der er omhandlet i stk. 4. Hvis det er muligt, indføjer medlemsstaterne i denne database en klassificering af de nedlukkede udvindingsaffaldsanlæg i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer.

Artikel 27

Permanente magneters genanvendelighed

1. Fra den [OP: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, vindenergigeneratorer, industrirobotter, motorkøretøjer, lette transportmidler, køleenheder, varmepumper, elmotorer, herunder hvis de er integreret i andre produkter, automatiske vaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne, støvsugere eller opvaskemaskiner, sørge for, at disse produkter er forsynet med et iøjnefaldende, let læseligt og uudsletteligt mærke med angivelse af:

(a) hvorvidt disse produkter indeholder en eller flere permanente magneter

(b) hvis produktet indeholder en eller flere permanente magneter, om disse magneter tilhører en af følgende typer:

(i) neodym-jern-bor

(ii) samarium-kobolt

(iii) aluminium-nikkel-kobolt

(iv) ferrit,

(ba) hvis produktet indeholder en eller flere af de permanente magneter, der er omhandlet i litra b), hvor mange af hver type magnet produktet indeholder.

2. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet for den mærkning, der er omhandlet i stk. 1, senest [datoen: 1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 3.

3. Fra den [OP: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter de i stk. 1 omhandlede produkter, som indeholder en eller flere permanente magneter af de typer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i)-iii), sørge for, at der findes en databærer på eller i produktet. Databæreren må under ingen omstændigheder besidde eller give adgang til kommercielt følsomme oplysninger.

4. Den databærer, der er omhandlet i stk. 3, knyttes til en entydig produktidentifikator, der giver målrettet adgang til følgende:

(a) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og elektroniske kommunikationsmidler, hvis muligt, hvor vedkommende kan kontaktes

(b) oplysninger om vægt, placering og kemisk sammensætning af hver enkelt permanent magnet, der indgår i produktet, og om tilstedeværelsen og typen af magnetbelægninger, lim og eventuelle anvendte additiver

(c) oplysninger, der gør det muligt at få adgang til og fjerne alle permanente magneter, der indgår i produktet, herunder mindst rækkefølgen af alle de fjernelsestrin, redskaber eller teknologier, der er nødvendige for at få adgang til og fjerne den permanente magnet, jf. dog artikel 15, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU.

5. For produkter, hvor de indbyggede permanente magneter udelukkende findes i en eller flere elmotorer, der er indbygget i produktet, kan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra b), erstattes af oplysninger om placeringen af disse elmotorer, og de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra c), kan erstattes af oplysninger om adgang til og fjernelse af elmotorer, herunder mindst rækkefølgen af alle de fjernelsestrin, redskaber eller teknologier, der er nødvendige for at få adgang til og fjerne elmotorerne.

6. For produkter, der er omhandlet i stk. 3, for hvilke der i henhold til en anden EU-retsakt kræves et produktpas som defineret i forordning XX/XXXX [forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter] eller XX/XXXX [forordningen om batterier og udtjente batterier] skal de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, angives i det digitale produktpas. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, skal være fyldestgørende, ajourførte og nøjagtige, og de skal være tilgængelige i en periode, der mindst svarer til produktets typiske driftslevetid plus ti år, også i tilfælde af insolvens, likvidation eller ophør af den ansvarlige fysiske eller juridiske persons aktivitet i Unionen.

De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal angive produktmodellen eller, hvis oplysningerne varierer mellem enheder af samme model, til et bestemt parti eller en bestemt enhed. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal være tilgængelige for renoveringsvirksomheder, reparatører, genanvendelsesvirksomheder, markedsovervågningsmyndigheder og toldmyndigheder.

8. Artikel 9, stk. 1, litra c) og d), samt artikel 10 og 13 i forordning (EU) …/…[OP: indsæt venligst henvisning til forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter] tillige med de tilknyttede definitioner i samme forordnings artikel 2 finder anvendelse.

Inden et produkt som omhandlet i stk. 3 bringes i omsætning, sørger fysiske eller juridiske personer for, at den entydige produktidentifikator, der er omhandlet i stk. 4, uploades i det register, der er omhandlet i [artikel 12, stk. 1] i forordning (EU).../... [forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter].

Med henblik på første og andet afsnit læses henvisningerne til "den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 10, litra b), og til "delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 10, litra f), og artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2023/xxx [OP: indsæt venligst henvisning til ESPR] som henvisninger til nærværende forordning.

9. Hvis der er fastsat oplysningskrav vedrørende genanvendelse af permanente magneter i delegerede retsakter, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 4 i forordning XX/XXXX [OP: Indsæt venligst: forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter] eller i anden EU-harmoniseringslovgivning for et eller flere af de produkter, der er anført i stk. 1, finder disse krav anvendelse i stedet for bestemmelserne i nærværende artikel.

10. Produkter, der primært er konstrueret til forsvars- eller rumfartsanvendelser, er undtaget fra kravene i denne artikel.

De specifikke oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, 3 og 4, kan udelades, hvis de omfatter kommercielt følsomme oplysninger.

11. For magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, motorkøretøjer og lette transportmidler, der er typegodkendte køretøjer i klasse L, finder kravene i denne artikel anvendelse fra den [OP indsæt venligst: 5 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

12. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag VI for at tilvejebringe eller ajourføre en liste over koder i den kombinerede nomenklatur[28] og varebeskrivelser svarende til de produkter, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på at lette toldmyndighedernes arbejde i forbindelse med disse produkter og kravene i nærværende artikel og i artikel 28.

  Artikel 28

Permanente magneters genanvendte indhold

1. Fra den [OP: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] eller subsidiært 2 år efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter produkter som omhandlet i artikel 27, stk. 1, som indeholder et eller flere af de permanente magneter, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b), nr. i)-iii), og for hvilke den samlede vægt af alle sådanne permanente magneter overstiger 0,2 kg, på et websted med fri adgang offentliggøre den andel af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt, der er nyttiggjort fra affald efter forbrugerleddet, i de permanente magneter, der indgår i produktet.

2. Senest den [OP: Indsæt venligst: 2 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for beregning og verifikation af andelen af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt, der er nyttiggjort fra fabrikationsaffald eller affald efter forbrugsleddet, i de permanente magneter, der indgår i de i stk. 1 omhandlede produkter.

I beregnings- og verifikationsreglerne angives den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure blandt modulerne i bilag II til afgørelse 768/2008/EF med de nødvendige tilpasninger alt efter de pågældende produkter. Ved fastlæggelsen af den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure tager Kommissionen følgende kriterier i betragtning:

(a) hvorvidt det pågældende modul er relevant for produkttypen og står i et rimeligt forhold til den almene interesse, der forfølges

(b) adgangen til kompetente og uafhængige tredjeparter, der er i stand til at udføre potentielle tredjepartsoverensstemmelsesvurderingsopgaver

(c) hvor inddragelse af tredjepart er obligatorisk, nødvendigheden af, at fabrikanten skal kunne vælge mellem kvalitetssikrings- og produktcertificeringsmoduler som anført i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF.

3. Senest den 31. december 2030 vedtager Kommissionen delegerede retsakter, der supplerer denne forordning ved at fastsætte minimumsandele for neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt nyttiggjort fra affald efter forbrugsleddet, som skal være til stede i den permanente magnet, der indgår i de produkter, der er omhandlet i stk. 1. I behørigt begrundede tilfælde kan der anvendes forskellige minimumsandele for forskellige produkter eller visse produkter kan udelukkes fra denne pligt.

De delegerede retsakter, der er omhandlet i første afsnit, skal fastsætte overgangsperioder, der er afpasset efter vanskelighederne ved at tilpasse de produkter, der er omfattet af foranstaltningen, med henblik på at sikre overholdelsen.

Den minimumsandel, der er omhandlet i første afsnit, baseres på en forudgående konsekvensanalyse under hensyntagen til:

(a) den eksisterende og forventede tilgængelighed af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt fra affald efter forbrugsleddet

(b) de oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 1, og den relative fordeling af andelen af genanvendt indhold i permanente magneter, der indgår i omsatte produkter som omhandlet i stk. 1

(c) tekniske og videnskabelige fremskridt, herunder betydelige teknologiske ændringer på området permanente magneter, der påvirker typen af materialer, der nyttiggøres

(d) minimumsandelens virkningsfulde og potentielle bidrag til opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål

(e) mulige virkninger for virkemåden af produkter, der indeholder permanente magneter

(f) behovet for at forebygge uforholdsmæssigt store negative indvirkninger på prisoverkommeligheden af permanente magneter og produkter, der indeholder permanente magneter.

4. Hvis der er fastsat krav til indholdet af genanvendte materialer i permanente magneter i delegerede retsakter, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 4 i forordning XX/XXXX [OP: Indsæt venligst: forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter] eller i anden EU-harmoniseringslovgivning for et eller flere af de produkter, der er anført i stk. 1, finder disse krav anvendelse i stedet for bestemmelserne i nærværende artikel.

5. Fra datoen for anvendelsen af kravet i stk. 1 sikrer fysiske og juridiske personer, der udbyder de i stk. 1 omhandlede produkter til salg, herunder i tilfælde af fjernsalg, eller udstiller dem som led i erhvervsvirksomhed, og de bringer de i stk. 1 omhandlede produkter i omsætning, at deres kunder har adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, inden kunderne bindes af en købsaftale.

Fysiske og juridiske personer, der bringer de i stk. 1 omhandlede produkter i omsætning, må ikke levere eller vise mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til de i stk. 1 omhandlede oplysninger. Produkter, der primært er konstrueret til forsvars- eller rumfartsanvendelser, er undtaget fra kravene i denne artikel.

6. For magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, motorkøretøjer og lette transportmidler, der er typegodkendte køretøjer i klasse L, finder kravene i stk. 1 og 6 anvendelse fra 5 år efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2.

 

Afdeling 2
Certificering og miljøaftryk

Artikel 29

Anerkendte ordninger

1. Regeringer, industrisammenslutninger eller grupperinger af interesserede organisationer, der har udviklet og fører tilsyn med certificeringsordninger vedrørende kritiske råstoffers bæredygtighed ("ordningens ejere"), kan ansøge om, at Kommissionen anerkender deres ordninger. Afgørelsen om anerkendelse af en ordning offentliggøres senest seks måneder efter den ansøgning, som ejeren af ordningen har indgivet.

De ansøgninger, der er omhandlet i første afsnit, skal indeholde al relevant dokumentation vedrørende opfyldelsen af kriterierne i bilag IV. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter senest ... [tre år efter forordningens ikrafttræden], hvori det præciseres hvilke oplysninger ansøgningerne mindst skal indeholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3.

Gennemførelsesretsakterne fastlægger en fælles model, der dækker alle de oplysninger, som ansøgningen skal indeholde. Den fælles model indeholder kun oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen. De oplysninger, der kræves ved udfyldelse af den fælles model, skal være af et rimeligt omfang.

2. Fastslår Kommissionen på grundlag af den dokumentation, der er forelagt i henhold til stk. 1, at en certificeringsordning opfylder kriterierne i bilag IV, vedtager den en gennemførelsesretsakt om, at denne ordning tildeles en anerkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3.

3. Kommissionen kontrollerer mindst hvert andet år, at anerkendte ordninger til stadighed opfylder kriterierne i bilag IV.

4. Ejere af anerkendte ordninger underretter straks Kommissionen om eventuelle relevante ændringer eller ajourføringer af anerkendte ordninger. Kommissionen vurderer, om sådanne ændringer eller ajourføringer påvirker grundlaget for anerkendelsen, og træffer, om nødvendigt, egnede foranstaltninger.

5. Findes der belæg for gentagne eller væsentlige tilfælde, hvor erhvervsdrivende, der gennemfører en anerkendt ordning, har undladt at opfylde kravene i den pågældende ordning, undersøger Kommissionen i samråd med ejeren af den anerkendte ordning, om disse tilfælde tyder på mangler ved ordningen, der påvirker grundlaget for anerkendelsen, og træffer, om nødvendigt, egnede foranstaltninger.

6. Hvis Kommissionen konstaterer mangler i en anerkendt ordning, der påvirker grundlaget for anerkendelsen, kan den give ordningens ejer en passende frist til at træffe afhjælpende foranstaltninger senest inden for 12 måneder. Hvis der fortsat er mangler efter denne periodes udløb, anerkender Kommissionen ikke længere ordningen.

7. Hvis ejeren af ordningen undlader eller afviser at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, og hvis Kommissionen har fastslået, at de mangler, der er omhandlet i stk. 6, indebærer, at ordningen ikke længere opfylder kriterierne i bilag IV, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt om at trække anerkendelsen af ordningen tilbage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3.

8. Kommissionen opretter og ajourfører et register over anerkendte ordninger. Dette register gøres offentligt tilgængeligt på et frit tilgængeligt websted. Webstedet skal også gøre det muligt at indhente tilbagemeldinger fra alle relevante interessenter vedrørende gennemførelse af anerkendte ordninger. En sådan feedback sendes til de respektive ejere af ordningen til overvejelse.

Artikel 30

Deklaration af miljøaftryk

1. Senest den 31. december 2025 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for beregning og verifikation af alle kritiske råstoffers miljøaftryk i overensstemmelse med bilag V, idet der tages hensyn til videnskabeligt forsvarlige vurderingsmetoder og relevante internationale standarder. Det skal af beregnings- og verifikationsreglerne fremgå, hvilken påvirkningskategori, eller i behørigt begrundede tilfælde, hvilke påvirkningskategorier, der er vigtigst. Deklarationen af miljøaftryk dækker den eller disse påvirkningskategorier samt drivhusgasemissioner.

2. Kommissionen vedtager beregnings- og verifikationsregler for et specifikt kritisk råstof, hvis den efter at have overvejet de forskellige relevante miljøvirkningskategorier og drivhusgasemissioner har konkluderet, at det pågældende kritiske råstof har et relevant miljøaftryk, og at en forpligtelse til at deklarere det pågældende materiales miljøaftryk for så vidt angår den eller de vigtigste påvirkningskategorier, når det bringes i omsætning, derfor er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning for at bidrage til opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål ved at lette forsyningen af kritiske råstoffer, som har et relativt mindre miljøaftryk, og mindske klima- og miljøvirkningerne af andre foranstaltninger i denne forordning.

3. Når Kommissionen vurderer, om den i stk. 2 omhandlede forpligtelse er nødvendig, tager den hensyn til:

(a) hvorvidt og på hvilken måde samt hvor effektivt Unionens klima- og miljømål allerede opfyldes gennem anden EU-lovgivning, der gælder for det pågældende kritiske råstof

(b) eksistensen og udbredelsen af relevante internationale standarder og retningslinjer eller udsigterne til, at der opnås enighed om sådanne standarder på internationalt plan, samt bæredygtig praksis på markedet, herunder de frivillige ordninger, der er anerkendt i henhold til artikel 29

(c) virkningsfuldheden af strategiske partnerskaber, strategiske projekter, handelsaftaler og andre internationale instrumenter og opsøgende arbejde, som udføres af Unionen med henblik på at opfylde Unionens klima- og miljømål

(ca) de dermed forbundne økonomiske omkostninger og den administrative byrde for erhvervsdrivende.

4. Kommissionen foretager en forudgående konsekvensanalyse for at afgøre, om der skal vedtages en delegeret retsakt i henhold til stk. 1. En sådan vurdering skal:

(a) bl.a. bygge på en høring af:

(i) alle relevante interessenter såsom industrien, herunder downstreamindustrien, SMV'er og, hvis det er relevant, håndværksindustrien, arbejdsmarkedets parter, forhandlere, detailhandlere, importører, organisationer, der driver fortalervirksomhed for menneskers sundhed, ▌miljøbeskyttelse, forbrugerorganisationer og den akademiske verden

(ii) tredjelande, hvis handel med Unionen kan påvirkes i væsentlig grad af denne forpligtelse

(iii) udvalget

(iiia) Det Europæiske Miljøagentur, det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer og Det Europæiske Kemikalieagentur

(b) sørge for, at sådanne foranstaltninger ikke udarbejdes, vedtages eller anvendes med det sigte eller med den virkning at skabe unødvendige hindringer for den internationale handel og ikke er mere handelsbegrænsende end nødvendigt for at opfylde Unionens klima- og miljømål, idet der tages hensyn til tredjelandsleverandørers evne til at overholde en sådan deklaration, således at de aggregerede handelsstrømme og omkostninger til kritiske råstoffer ikke påvirkes uforholdsmæssigt

(ba) vurdere, om lignende forpligtelser i henhold til EU-retten har givet de tilsigtede virkninger og i væsentlig grad har bidraget til opfyldelsen af EU's miljømål

(c) vurdere, om foranstaltningen vil bidrage til at opfylde Unionens klima- og miljømål uden i en uforholdsmæssigt høj grad at påvirke EU-industriens evne til at source det pågældende kritiske råstof.

5. Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer kritiske råstoffer i omsætning, for hvilke Kommissionen har vedtaget beregnings- og verifikationsregler i henhold til stk. 1, skal stille en deklaration om miljøaftryk til rådighed.

Kravet i første afsnit finder anvendelse på hver enkelt type kritisk råstof, der bringes i omsætning og ▌finder anvendelse på kritiske råstoffer, der indgår i mellemvarer eller færdigvarer, hvis det kritiske råstof udgør en ikke ubetydelig andel af produktets samlede miljøaftryk.

6. Den deklaration af miljøaftryk, der er omhandlet i stk. 5, skal indeholde følgende oplysninger:

(a) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og elektroniske kommunikationsmidler,▌, hvor vedkommende kan kontaktes

(aa) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og elektroniske kommunikationsmidler, hvor vedkommende kan kontaktes

(b) oplysninger om, hvilken type kritisk råstof deklarationen gælder for

(c) oplysninger om, i hvilket land og hvilken region, det kritiske råstof er udvundet, forarbejdet, raffineret og genanvendt, alt efter hvad der er relevant

(d) kritiske råstoffers miljøaftryk, der er beregnet i overensstemmelse med de gældende verifikations- og beregningsregler, der er vedtaget i henhold til stk. 1

(e) den præstationsklasse for miljøaftryk, som det kritiske råstof henhører under, fastslået i overensstemmelse med den gældende delegerede retsakt, som er vedtaget i henhold til stk. 7 

(f) et weblink, der giver adgang til en offentlig udgave af den undersøgelse, der ligger til grund for resultaterne i deklarationen af miljøaftryk.

7. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved inden for to år at fastsætte præstationsklasser for miljøaftryk af kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler i henhold til stk. 1, i overensstemmelse med bilag V.

7a. Hvis mellemvarer eller færdigvarer, der indeholder kritiske råstoffer, er omfattet af Unionens krav til miljøaftryk i henhold til anden lovgivning, medtages miljø- og CO2-aftrykket for hvert af de kritiske råstoffer, hvis det er muligt, i beregningen af miljøaftrykket for hele produktet.

7b. Senest den 31. december 2030 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den analyserer mulighederne for at begrænse adgangen til Unionens marked til kun at gælde råstoffer tilhørende de præstationsklasser for miljøaftryk, der udviser de bedste resultater, som omhandlet i stk. 7, for alle eller visse produkter, der bringes i omsætning på Unionens marked. Kommissionen lader, hvis det er relevant, denne rapport være ledsaget af lovgivningsforslag.

8. Deklarationen af miljøaftryk skal kunne tilgås på et frit tilgængeligt websted og på en letforståelig måde.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet for den deklaration af miljøaftryk, der er omhandlet i stk. 5. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 3.

9. Når fysiske og juridiske personer, der udbyder kritiske råstoffer til salg, herunder i tilfælde af fjernsalg, eller udstiller dem som led i erhvervsvirksomhed, og de bringer de kritiske råstoffer i omsætning, sikrer de, at deres kunder har adgang til deklarationen af miljøaftryk, inden kunderne bindes af en købsaftale.

Fysiske og juridiske personer, der bringer kritiske råstoffer i omsætning, må ikke levere eller vise mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til de i deklarationen af miljøaftryk omhandlede oplysninger. 

Afdeling 3
Fri bevægelighed, overensstemmelse og markedsovervågning

Artikel 31

Fri bevægelighed

1. Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører oplysninger om genanvendelse eller genanvendt indhold af permanente magneter eller af grunde, der vedrører oplysninger om miljøaftrykket af kritiske råstoffer, der er omfattet af denne forordning, forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af produkter, der indeholder permanente magneter, eller af kritiske råstoffer, der opfylder kravene i denne forordning.

2. Medlemsstaterne må ikke modsætte sig, at der på messer, udstillinger, samt ved demonstrationer eller lignende arrangementer forevises produkter, der indeholder permanente magneter eller kritiske råstoffer, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, såfremt det ved synlig skiltning klart er anført, at disse produkter eller materialer ikke overholder denne forordning, og at de ikke kan gøres tilgængelige på markedet, før de er blevet bragt i overensstemmelse hermed.

Artikel 32

Overensstemmelse og markedsovervågning

1. Før de ansvarlige fysiske eller juridiske personer bringer et produkt, der er omfattet af artikel 27 eller 28, i omsætning, skal de sørge for, at den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure er gennemført, og at den krævede tekniske dokumentation er udarbejdet. Hvis et produkts overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved overensstemmelsesvurderingsproceduren, sørger de ansvarlige fysiske eller juridiske personer for, at der er udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring, og at CE-mærkningen er blevet anbragt.

2. Overensstemmelsesvurderingsproceduren for produkter, der er omfattet af kravene i artikel 27, er den procedure, der er fastsat i bilag IV til forordning (EU) 2023/xxx [OP: indsæt venligst henvisning til ESPR], medmindre disse produkter også er omfattet af kravene i artikel 28; i så fald er overensstemmelsesvurderingsproceduren den procedure, som er fastsat i de beregnings- og verifikationsregler, der er vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 2.

3. Kapitel IX og artikel 37, 38 og 39 i forordning (EU) 2023/xxx [OP: indsæt venligst henvisning til ESPR] og de tilsvarende definitioner i artikel 2 i nævnte forordning finder anvendelse med hensyn til de krav, der gælder for produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, jf. artikel 27 og 28.

4. Med hensyn til markedsovervågning finder følgende regler anvendelse:

(a) Kapitel XII i forordning (EU) 2023/xxx [OP: indsæt venligst henvisning til ESPR] og de tilsvarende definitioner i artikel 2 i nævnte forordning finder anvendelse med hensyn til de krav, der gælder for produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, jf. artikel 27, 28 eller 30.

(b) Medlemsstaterne tager ud over de krav til miljøvenligt design, der er fastsat ved forordning (EU) 2023/xxx [OP: indsæt venligst henvisning til ESPR], hensyn til kravene i artikel 27, 28 og 30 i forbindelse med den handlingsplan, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, i nævnte forordning

(c) Artikel 60 og artikel 61, stk. 1, i forordning (EU) 2023/xxx [OP: indsæt venligst henvisning til ESPR] finder også anvendelse på kravene i artikel 27, 28 og 30

(d) Kommissionen medtager ud over de krav til miljøvenligt design, der er fastsat ved forordning (EU) 2023/xxx [OP: indsæt venligst henvisning til ESPR], oplysninger i relation til kravene i artikel 27, 28 og 30 i forbindelse med den rapport, der er omhandlet i artikel 61, stk. 2 og 3, i nævnte forordning

(e) ved gennemførelsen af artikel 62 i forordning (EU) 2023/xxx [OP: indsæt venligst henvisning til ESPR], tager den administrative samarbejdsgruppe ("ADCO"), der er omhandlet i nævnte artikel, og Kommissionen også kravene i artikel 27, 28 og 30 i betragtning.

5. Med henblik på stk. 3 og 4 anvendes de relevante dele af forordning (EU) 2023/xxx [OP: indsæt venligst henvisning til ESPR] på følgende måde:

(a) henvisninger til "krav til miljøvenligt design, der er specificeret i de gældende delegerede retsakter, som er vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 37, stk. 1, "kravene i de gældende delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 63, stk. 1, og "kravene i den relevante delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 63, stk. 5, i forordning (EU) 2023/xxx [OP: Indsæt venligst henvisning til ESPR] læses som henvisninger til "kravene i nærværende forordnings artikel 27 og 28"

(b) henvisninger til "produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 37, stk. 3, og artikel 63, stk. 1, i forordning (EU) 2023/xxx [OP: Indsæt venligst henvisning til ESPR] læses som en henvisning til "produkter eller materialer, der er omfattet af kravene i denne forordnings artikel 27 og 28"

(c) henvisninger til "overensstemmelsesvurderingsopgaver som anført i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 41 og "overensstemmelsesvurderingsopgaver som anført i de relevante delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 45, stk. 10, i forordning (EU) 2023/xxx [OP: Indsæt venligst henvisning til ESPR] læses som en henvisning til "overensstemmelsesvurderingsopgaver, der er fastlagt i overensstemmelse med de beregnings- og verifikationsregler, der er vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 2, i nærværende forordning"

(d) henvisninger til "overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er fastlagt i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 53, stk. 1, i forordning (EU) 2023/xxx [OP: Indsæt venligst henvisning til ESPR] læses som en henvisning til "overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er fastlagt i overensstemmelse med de beregnings- og verifikationsregler, der er vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 2, i nærværende forordning".

6. Denne artikel finder ikke anvendelse på produkter, der er omfattet af typegodkendelse i henhold til forordning (EU) 2018/858 og forordning (EU) nr. 168/2013.

 

Kapitel 6
Strategiske partnerskaber

Artikel 33

Strategiske partnerskaber

1. Udvalget skal senest ... [OP: Indsæt venligst: senest 1 år efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert andet år udstede en rapport om:

(-a) en ajourført liste over eksisterende strategiske partnerskaber og igangværende forhandlinger om strategiske partnerskaber samt strategiske projekter i tredjelande

(a) i hvilket omfang strategiske partnerskaber indgået af Unionen bidrager til:

(i) at forbedre Unionens forsyningssikkerhed på kort og lang sigt, idet der tages højde for de benchmarks, som er fastsat i artikel 1, stk. 2

  (ii) at forbedre samarbejdet langs værdikæden for kritiske råstoffer mellem Unionen, herunder oversøiske lande og territorier som omhandlet i bilag II til TEUF, og partnerlande samt Unionens uafhængighed af tredjelande, der ikke er partnerlande, og med særligt fokus på samarbejde med ligesindede partnere

(iii) den økonomiske og sociale udvikling i partnerlandene, især i vækst- og udviklingslande, og samtidig fremme indførelsen i disse lande af miljømæssigt bæredygtige og cirkulære økonomiske praksis og ordentlige arbejdsvilkår samt menneskerettigheder

(b) sammenhængen og de potentielle synergivirkninger mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og de tiltag, der gennemføres af Unionen i forbindelse med strategiske partnerskaber, herunder stræben efter Unionen og forhandling af frihandelsaftaler med tredjelande

(ba) projekter for kritiske råstoffer, der er påtænkt eller udarbejdet sammen med eller i tredjelande, og som hverken er omfattet af strategiske partnerskaber eller frihandelsaftaler, men søges gennemført inden for rammerne af platformen, som fastsat i stk. 3b

(c) oprettelse af en liste af lande, som bør opprioriteres med henblik på at indgå strategiske partnerskaber under hensyntagen til følgende kriterier:

(i) det potentielle bidrag til forsyningssikkerheden samt dennes modstandsdygtighed i betragtning af tredjelandets potentielle reserver, udvindings-, forarbejdnings- og genanvendelseskapacitet i relation til kritiske råstoffer

(ii) hvorvidt et samarbejde mellem EU og et tredjeland kunne forbedre tredjelandets evne til at sikre overvågning, forebyggelse og minimering af sekundære miljøvirkninger gennem dets lovgivningsmæssige ramme og gennemførelsen heraf, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder, herunder politikker til bekæmpelse af tvangs- og børnearbejde, og arbejdstagerrettigheder og meningsfuld dialog med lokalsamfund, herunder oprindelige folks samfund, anvendelse af gennemsigtige og ansvarlige forretningsmetoder og forebyggelse af negative indvirkninger på den offentlig forvaltnings korrekte virkemåde og retsstatsprincippet og hvordan Unionen kan bidrage gennem sine partnerskabspolitikker, f.eks. med erhvervsuddannelse og teknisk støtte, med henblik på at styrke tredjelandenes lovgivningsmæssige rammer

(iii) hvorvidt der findes eksisterende eller potentielle samarbejdsaftaler mellem et tredjeland og Unionen, og for vækstmarkeders og udviklingslandes vedkommende potentialet for udbredelse af Global Gateway-investeringsprojekter

(iv)  for vækstøkonomiers og udviklingslandes vedkommende, hvorvidt og på hvilken måde et partnerskab kan bidrage til indenlandsk værdiskabelse samt lokal værditilvækst, herunder aktiviteter i nedstrømsleddet, og være til gensidig gavn for partnerlandet og Unionen.

(iva) for vækstmarkeds‑ og udviklingslandes vedkommende, i hvilket omfang der bruges eksisterende EU-midler, finansiering og risikoreducerende værktøjer, især som led i Global Gateway, og i hvilket omfang der er hindringer for anvendelsen af sådanne redskaber i forbindelse med strategiske projekter.

2. Kommissionen og udvalget sørger i forbindelse med stk. 1 og for så vidt angår vækstmarkeds- og udviklingslande for at samarbejde med andre relevante koordinations- og sammenhængsfora, herunder dem, der er oprettet som led i Global Gateway-strategien.

3. Medlemsstaterne:

(a) koordinerer med Kommissionen for at sikre sammenhæng mellem deres bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og Unionens ikkebindende strategiske partnerskaber med tredjelande, hvis anvendelsesområde mindst omfatter værdikæden for kritiske råstoffer, samt for at sikre konsolidering af programmer for kapacitetsopbygning og teknologioverførsel for at fremme ansvarlig genanvendelse af kritiske råstoffer i producerende lande

(b) bistår Kommissionen i den effektive gennemførelse af konkrete samarbejdsforanstaltninger, der er fastsat i de strategiske partnerskaber.

(ba) koordinerer aktiviteterne i deres udviklingsbanker, eksportkreditagenturer og andre offentlige institutioner under deres tilsyn for at støtte gennemførelsen og finansieringen af strategiske projekter, der gennemføres i tredjelande i tæt samarbejde med hinanden

3a. Udvalget fremsender hver ny rapport til de relevante udvalg i Europa-Parlamentet.

3b. Senest ... [OP: Indsæt venligst: seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] opretter Kommissionen en platform, der samler virksomhedsrepræsentanter i værdikæden for kritiske råstoffer med henblik på at støtte efterforskning, forarbejdning og genanvendelse i tredjelande, i overensstemmelse med de formål, der er fastsat i artikel 1, som Unionen endnu ikke har strategiske partnerskaber eller frihandelsaftaler med. Platformen skal sætte Kommissionen i stand til at fremme og støtte strategiske forbindelser mellem projektiværksættere og relevante nationale regeringer.

3c. Kommissionen anmoder de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle europæiske standarder eller europæiske standardiseringspublikationer til støtte for denne forordnings mål.

3d. Strategiske partnerskabsaftaler, som Unionen indgår med tredjelande, skal indeholde foranstaltninger, der bidrager til:

(i) at forbedre modstandsdygtigheden, diversificeringen og bæredygtigheden af Unionens forsyning af strategiske råstoffer i overensstemmelse med de benchmarks, der er fastsat i artikel 1, stk. 2

(ii) at forbedre samarbejdet og det delte ansvar i værdikæden for kritiske råstoffer mellem Unionen og partnerlandene med henblik på at opnå de aftalte partnerskabs mål

(iii) den økonomiske og sociale udvikling i partnerlandene, navnlig for vækstøkonomier og udviklingsøkonomier

(iv) for nye vækstmarkeder og udviklingsøkonomier: forøgelse af den lokale værdiforøgelse ved at støtte udviklingen af forarbejdnings- og genanvendelseskapaciteter sideløbende med nyudviklede udvindingskapaciteter samt foranstaltninger til fremme af overførsel af viden og færdigheder

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, når den indleder drøftelser om etablering af et nyt strategisk partnerskab.

Når forhandlingerne om et strategisk partnerskab er afsluttet, underretter Kommissionen også Parlamentet herom.

 

Kapitel 7
Ledelse og forvaltning

Artikel 34

Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer

1. Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer ("udvalget") nedsættes.

2. Udvalget varetager de opgaver, der er fastsat ved denne forordning.

Artikel 35

Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffers sammensætning og virkemåde

1. Udvalget sammensættes af medlemsstaterne og Kommissionen. Formandskabet varetages af Kommissionen.

2. Hver medlemsstat udpeger en højtstående repræsentant til udvalget. Hvis det er relevant for så vidt angår virkemåden og sagkundskaben, kan en medlemsstat udpege forskellige repræsentanter i tilknytning til udvalgets forskellige opgaver. Hvert medlem af udvalget har en suppleant.

Udvalget indbyder repræsentanter for Europa-Parlamentet til som observatører at deltage i sine møder, herunder i de stående eller midlertidige undergrupper, der er omhandlet i stk. 6.

2a. Det Europæiske Forsvarsagentur, Det Europæiske Kemikalieagentur, Det Europæiske Miljøagentur og EU-Udenrigstjenesten udpeger hver især en højtstående repræsentant som observatør til udvalget.

2b. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant fra sit centrale kontaktpunkt som observatør til udvalget.

3. Udvalget vedtager på forslag af Kommissionen sin forretningsorden med simpelt flertal blandt sine medlemmer.

4. Udvalget mødes med regelmæssige mellemrum for at muliggøre en virkningsfuld udførelse af de opgaver, der er fastsat ved denne forordning. Udvalget mødes om nødvendigt efter begrundet anmodning fra Kommissionen.

Udvalget mødes mindst: 

(a) hver 3. måned med henblik på at vurdere ansøgninger vedrørende strategiske projekter i henhold til kapitel 3, afdeling 1

(b) hver 6. måned med henblik på at udvikle overvågningen i henhold til kapitel 4

(ba) hver 6. måned til vurdering af strategiske projekter for at drøfte status med respektive industrirepræsentanter

(c) en gang om året for at drøfte fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af medlemsstaternes forpligtelser i tilknytning til efterforskning, jf. kapitel 3, afsnit 4, bl.a. i lyset af ajourføringer af listerne over kritiske eller strategiske råstoffer.

5. Kommissionen koordinerer udvalgets arbejde ved hjælp af et administrativt sekretariat, der udfører opgaver vedrørende udarbejdelse af dagsordener og yder teknisk og logistisk støtte.

6. Udvalget kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper for at beskæftige sig med specifikke spørgsmål og opgaver. 

Udvalget nedsætter som minimum følgende stående undergrupper:

(a) en undergruppe, der skal drøfte og koordinere finansieringen af strategiske projekter i henhold til artikel 15; repræsentanter for nationale erhvervsfremmende banker og institutter, eksportkreditagenturer, de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner, EIB-Gruppen, andre internationale finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og, hvis det er relevant, private finansielle institutioner indbydes som observatører;

(aa) en undergruppe til at drøfte gennemførelsen af bestemmelser i medfør af artikel 8, 10 og 11, herunder for at udveksle bedste praksis vedrørende offentlig deltagelse og inddragelse af interessenter, herunder fra andre relevante mineregioner for at sikre strukturerede og forudsigelige formater for så vidt angår procedurerne for udstedelse af tilladelse, hvortil repræsentanter for civilsamfundsorganisationer indbydes som observatører;

(b) en undergruppe bestående af nationale geologiske institutter eller geologiske undersøgelser eller, hvis et sådant institut eller syn ikke findes, den relevante nationale myndighed med ansvar for generel efterforskning, med det formål at bidrage til at koordinere nationale efterforskningsprogrammer, jf. artikel 18;

(c) en undergruppe, der samler nationale forsynings- og informationsagenturer, der dækker kritiske råstoffer, eller, hvis et sådant agentur ikke findes, den relevante nationale myndighed med ansvar for dette anliggende, med det formål at bidrage til overvågningsopgaverne, jf. artikel 19;

(d) en undergruppe, der samler det nationale beredskabsagentur og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for strategiske lagre, eller, hvis et sådant agentur eller en sådan myndighed ikke findes, den relevante nationale myndighed med ansvar for dette anliggende, med det formål at bidrage til at overvåge strategiske lagre, jf. artikel 22; denne undergruppe kan navnlig indbyde ligesindede tredjelandspartnere til at udveksle bedste praksis i relation til strategiske lagre;

(da) en undergruppe, der samler industrialliancer og andre relevante interessenter fra industrien, som omfatter hele værdikæden for kritiske råstoffer med henblik på at bidrage til processen for mulige anmodninger om ændring af listen over strategiske eller kritiske råstoffer, som fastsat i artikel 3, stk. 3, og 4, stk. 4, og af vurderingen af strategiske projekter og strategiske partnerskaber, som fastsat i artikel 33, som også vil fokusere på repræsentanter for SMV'er fra medlemsstaterne for at drøfte SMV'ers deltagelse i værdikæden for råstoffer og mulighederne for at fremme SMV'ers deltagelse;

(db) en undergruppe, der skal afholde drøftelse og koordinere de strategiske partnerskabers arbejde i henhold til artikel 33 og sikre samarbejde med andre relevante koordinationsfora, herunder dem, der er oprettet som en del af Global Gateway-strategien og repræsentanter fra virksomhederne i værdikæden for råstoffer; repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og den akademiske verden indbydes, hvor det er relevant, som observatører til denne undergruppes møder;

6a. Udvalget holder Europa-Parlamentet underrettet om sine kommende møder, herunder om stående eller midlertidige undergrupper, og de tilhørende dagsordener.

7. Hvis Europa-Parlamentet ikke deltager i sådanne møder, holder udvalget regelmæssigt Europa-Parlamentet underrettet om drøftelserne på disse møder.

Hvis det er relevant, indbyder udvalgets medlemmer sagkyndige, der repræsenterer industrien, civilsamfundet, den akademiske verden, fagforeninger og andre tredjeparter eller repræsentanter for tredjelande samt repræsentanter fra lokale eller regionale myndigheder til at deltage i møderne i de stående eller midlertidige undergrupper, der er omhandlet i stk. 6, som observatører eller til at yde skriftlige bidrag. Der skal lægges særlig vægt på repræsentanter for SMV'er, som indbydes til at deltage i alle møder og drøftelser, der vedrører dem eller deres deltagelse i værdikæden for råstoffer, både i udvalget og i undergrupper.

Udvalget sikrer i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver, hvis det er relevant, koordinering, samarbejde og informationsudveksling med de relevante kriserespons- og kriseberedskabsstrukturer, der er oprettet i henhold til EU-retten.

8. Udvalget træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sørge for en sikker håndtering og behandling af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger i overensstemmelse med artikel 44.

9. Udvalget skal gøre sit yderste for at nå til enighed. 

 

Kapitel 8
Delegerede beføjelser og udvalgsprocedure

Artikel 36

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 27, stk. 12, artikel 28, stk. 2, og artikel 30, stk. 1 og 5, tillægges Kommissionen for en periode på otte år fra den [OP: Indsæt venligst: én måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af otteårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 27, stk. 12, artikel 28, stk. 2, og artikel 30, stk. 1 og 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Høringen af medlemsstaternes eksperter finder sted efter konsultationen, jf. artikel 14.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2 og 4a, artikel 27, stk. 12, artikel 28, stk. 2, og artikel 30, stk. 1 og 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 37

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af udvalget i forbindelse med gennemførelsen af [OP: Indsæt venligst henvisning til denne retsakt]. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

 

Kapitel 9
Ændring

Artikel 38

Ændring af forordning (EU) 2018/1724

I forordning (EU) 2018/1724 foretages følgende ændringer:

(1) i bilag I, første kolonne, tilføjes en ny række "S. Projekter vedrørende kritiske råstoffer".

(2) i bilag I, anden kolonne, i rækken "S. Projekter vedrørende kritiske råstoffer" tilføjes følgende:

"1. oplysninger om processen for udstedelse af tilladelse."

"2. oplysninger om finansierings- og investeringstjenesteydelser"

"3. oplysninger om bevillingsmuligheder på EU- eller medlemsstatsniveau"

"4. oplysninger om erhvervsstøttetjenester, herunder, men ikke begrænset til, selvangivelse, lokal skattelovgivning og arbejdsret".

(3) i bilag II, første kolonne, tilføjes en ny række "Projekter vedrørende kritiske råstoffer".

(4) i bilag II, anden kolonne, i rækken "Projekter vedrørende kritiske råstoffer" tilføjes følgende punkter:

"Procedure i relation til alle relevante administrative tilladelser til at planlægge, anlægge og drive nettonulteknologiske fabrikationsprojekter, herunder bygge-, kemikalie- og nettilslutningstilladelser samt miljøvurderinger og -godkendelser, hvis disse er påkrævet, som omfatter alle administrative ansøgninger og procedurer".

(5) i bilag II, tredje kolonne, i rækken "Projekter vedrørende kritiske råstoffer" tilføjes følgende punkt:

"Alle output vedrørende procedurerne lige fra anerkendelse af ansøgningens gyldighed til meddelelse af den ansvarlige nationale kompetente myndigheds samlede afgørelse om udfaldet af proceduren".

(6) I bilag III tilføjes følgende punkt:

"9) De nationale kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i [OP: Indsæt venligst henvisning til dette forslag]".

 

Artikel 39

Ændring af forordning (EU) 2019/1020

I forordning (EU) 2019/1020 foretages følgende ændringer:

(1) i artikel 4, stk. 5, affattes "(EU) 2016/425 (35) og (EU) 2016/426 (36)" således: "(EU) 2016/425 (*), (EU) 2016/426 (**) og [(EU) […] [året for vedtagelse af nærværende forordning]/... (***)]".

(2) i bilag I tilføjes følgende nummer: "X. [OP: Indsæt venligst det næste fortløbende nummer] Forordning (EU).../... om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) 2019/1020 [OP: Indsæt venligst oplysningerne om offentliggørelse af nærværende forordning], for så vidt som den vedrører kravene i artikel 27, 28 eller 30 i nævnte forordning.

Artikel 40

Ændring af forordning (EU) 2018/858

I bilag II til forordning (EU) 2018/858 foretages følgende ændringer:

I del I, tabellen, tilføjes følgende:

[OP: Indsæt venligst det næste fortløbende nummer i afsnit G]

Krav med hensyn til permanente magneters cirkularitet

Forordning (EU) XX/XXXX [OP: Oplysninger om offentliggørelse i EUT af denne forordning]

X

X

X

X

X

X

X

X

 

Artikel 41

Ændring af forordning (EU) nr. 168/2013

I bilag II til forordning (EU) nr.168/2013 foretages følgende ændringer:

I del I, tabellen, tilføjes følgende:

[OP: Indsæt venligst det næste fortløbende nummer under overskriften C1]

Krav med hensyn til permanente magneters cirkularitet

Forordning (EU) XX/XXXX [OP: Oplysninger om offentliggørelse i EUT af denne forordning]

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

Kapitel 10
Afsluttende bestemmelser

Artikel 42

Overvågning af udviklingen

1. Kommissionen overvåger under hensyntagen til udvalgets rådgivning fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af de målsætninger, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, og offentliggør mindst hvert 3. år en rapport om Unionens fremskridt med hensyn til at opfylde disse målsætninger.

Den første rapport udarbejdes senest den [OP: Indsæt venligst: 4 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

2. Den i stk. 1 omhandlede rapport skal indeholde kvantitative oplysninger om rækkevidden af Unionens fremskridt med hensyn til at nå de benchmarks, der er fastsat ved artikel 1, stk. 2, litra a) og b).

2a. Overvågningen af opgaver, jf. denne artikel, må ikke give anledning til forpligtelser for virksomheder eller andre erhvervsdrivende i værdikæden for råstoffer til at indgive oplysninger til Kommissionen, myndighederne i udvalget eller enhver anden myndighed. Oplysninger, der stilles til rådighed af virksomheder i henhold til denne artikel, stilles til rådighed på rent frivilligt grundlag og behandles til enhver tid i overensstemmelse med artikel 44.

2b. Kommissionen overvåger løbende gennemførelsen af denne forordning for at undgå uoverensstemmelser mellem anden EU-ret og denne forordning. Med henblik herpå offentliggør Kommissionen senest [OP: Indsæt venligst: 1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] en rapport om denne forordnings overensstemmelse med anden EU-ret.

Artikel 43

Medlemsstaternes rapportering

1. Medlemsstaterne sender hvert år Kommissionen en rapport med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 18, stk. 4, artikel 20, stk. 1 og 2, artikel 21, stk. 1, artikel 22, stk. 5, og artikel 25, stk. 6. Den første rapport sendes senest den [OP: Indsæt venligst: ét år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der opstilles en model for de rapporter, der er omhandlet i stk. 1. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 37, stk. 2.

3. Oplysningerne i de rapporter, der er omhandlet i stk. 1, behandles i overensstemmelse med artikel 44.

3a. Rapporteringen, jf. denne artikel, må ikke give anledning til forpligtelser for virksomheder eller andre erhvervsdrivende i værdikæden for råstoffer til at indgive oplysninger til Kommissionen, myndighederne i udvalget eller enhver anden myndighed. Oplysninger, der stilles til rådighed af virksomheder i henhold til denne artikel, stilles til rådighed på rent frivilligt grundlag og behandles til enhver tid i overensstemmelse med artikel 44.

Artikel 44

Behandling af fortrolige oplysninger

1. Oplysninger, der modtages i løbet af gennemførelsen af denne forordning, må kun anvendes til de formål, der er fastsat i denne forordning, og de beskyttes i henhold til relevant EU-lovgivning og national lovgivning.

2. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer beskyttelse af handels- og forretningshemmeligheder og andre følsomme, fortrolige og klassificerede oplysninger, der er indhentet og genereret i medfør af denne forordning, herunder henstillinger og foranstaltninger, der skal træffes, i overensstemmelse med EU-retten og den respektive nationale ret.

3. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at klassificerede informationer, der gives eller udveksles i henhold til denne forordning, ikke ned- eller afklassificeres uden forudgående skriftligt samtykke fra udstederen.

4. Hvis en medlemsstat vurderer, at forelæggelsen af aggregerede oplysninger i forbindelse med artikel 21 ikke desto mindre kan bringe dens nationale sikkerhedsinteresser i fare, kan den gøre indsigelse mod Kommissionens forelæggelse ved en begrundet meddelelse.

5. Kommissionen og de nationale myndigheder, deres tjenestemænd, ansatte og andre personer, der arbejder under disse myndigheders tilsyn, sørger for, at de oplysninger, de modtager i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og aktiviteter, behandles fortroligt. Denne forpligtelse gælder ligeledes for alle repræsentanter for medlemsstaterne, observatører, sagkyndige og andre deltagere, der deltager i udvalgets møder i henhold til artikel 35.

Artikel 45

Sanktioner

Senest 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

Artikel 46

Evaluering

1. Senest den [OP: Indsæt venligst: 5 år efter denne forordnings ikrafttræden] foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning i lyset af de mål, den forfølger, og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport derom.

2. Den i stk. 1 omhandlede rapport skal som minimum vurdere, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte maksimale grænseværdier for miljøaftryk for kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler, og behovet for yderligere styrkelse af forsyningskæderne for kritiske råstoffer efter 2030.

 

Artikel 47

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

 

Bilag I

BILAG I

Strategiske råstoffer

Afdeling 1
Liste over strategiske råstoffer

Følgende råstoffer betragtes som strategiske:

(a)  Bismut

(b) Bor — metallurgikvalitet

(c) Kobolt

(d) Kobber

(e) Gallium

(f) Germanium

(g) Lithium – batterikvalitet

(h) Magnesiummetal

(i) Mangan – batterikvalitet

(j) Naturlig grafit – batterikvalitet

(k) Nikkel – batterikvalitet

(l) Platinmetaller

(m) Sjældne jordarter til magneter (Nd, Pr, Tb, Dy, Gd, Sm og Ce)

(n) Siliciummetal

(o) Titanmetal

(p) Wolfram

 

Afdeling 2
Metode til udvælgelse af strategiske råstoffer

1.  Den strategiske betydning fastlægges ud fra et råstofs relevans for den grønne og den digitale omstilling samt forsvars- og rumapplikationer under hensyntagen til: 

(a) mængden af strategiske teknologier, der anvender det pågældende råstof som input

(b)  mængden af et råstof, der er nødvendigt for at fremstille relevante strategiske teknologier 

(c)  den forventede globale efterspørgsel efter relevante strategiske teknologier.

2. Den forventede vækst i efterspørgslen (DF/C) beregnes som følger:

hvor:

DF er en prognose over efterspørgslen efter et råstof i et referenceår

GS er den samlede årlige produktion af et råstof i en referenceperiode.

3. Vanskelighederne ved at øge produktionen bestemmes som minimum under hensyntagen til:

(a) den nuværende produktionsskala (PS) for et råstof i en referenceperiode beregnet som følger:

hvor:

log10 er en gængs logaritme

GS er den samlede årlige produktion af et råstof i en referenceperiode

(b)  forholdet mellem reserver og produktion af et råstof (R/P), beregnet som følger:

hvor:

R er kendte reserver af økonomisk ekstraherbare geologiske ressourcer af et råstof

GS er den samlede årlige produktion af et råstof i en referenceperiode.

 

BILAG II

Kritiske råstoffer

Afdeling 1
Liste over kritiske råstoffer

Følgende råstoffer betragtes som kritiske:

(a) Antimon

(b)  Arsen

(c)  Bauxit

(d)  Baryt

(e)  Beryllium

(f)  Bismut

(g)  Bor

(h)  Kobolt

(i)  Kokskul

(j)  Kobber

(k)  Feldspat

(l)  Flusspat

(m)  Gallium

(n)  Germanium

(o)  Hafnium

(p)  Helium

(q)  Tunge sjældne jordarter

(r)  Lette sjældne jordarter

(s)  Lithium

(t)  Magnesium

(u)  Mangan

(v)  Naturlig grafit

(w)  Nikkel – batterikvalitet

(x)  Niobium

(y)  Råphosphat

(z)  Fosfor

(aa)  Platinmetaller

(bb)  Scandium

(cc)  Siliciummetal

(dd)  Strontium

(ee)  Tantal

(ff)  Titanmetal

(gg)  Wolfram

(hh)  Vanadium

 

Afdeling 2
Beregning af økonomisk betydning og forsyningsrisiko

1. Et råstofs økonomiske betydning (EI) beregnes som følger:

hvor:

As er andelen af råstoffets endelige anvendelse i en NACE-sektor (på tocifret niveau)

Qs er den relevante NACE-sektors værditilvækst (på tocifret niveau)

SIEI er substitutionsindekset i relation til økonomisk betydning.

2. Substitutionsindekset for et råstof i relation til økonomisk betydning (SIEI) beregnes som følger:

hvor:

i betegner et individuelt substitutionsmateriale

a betegner en individuel anvendelse af råstoffet

SCP betegner substitutionsproduktets omkostningspræstationsparameter

Share betegner råstoffernes andel i en endelig anvendelse

Sub-share er underandelen af hvert substitutionsprodukt inden for hver anvendelse.

3. Et råstofs forsyningsrisiko (SR) beregnes som følger:

hvor:

GS er den samlede årlige produktion af et råstof i en referenceperiode

EU-sourcing er den faktiske sourcing af forsyningen til EU, dvs. EU's indenlandske produktion plus andre lande, der importerer til EU.

HHI er Herfindahl-Hirschman-indekset (anvendes som en indikator for landekoncentration)

WGI er det skalerede World Governance Index (anvendes som en indikator for landes styreform)

t er handelsparameteren til justering af WGI, som fastlægges under hensyntagen til potentielle eksportafgifter (eventuelt afbødet af en gældende handelsaftale), fysiske eksportkvoter eller eksportforbud pålagt af et land.

IR er importafhængighed

EoLRIR er inputssatsen for genanvendelse efter, at produktet er udtjent, dvs. forholdet mellem sekundære råstofinput (genanvendt fra gammelt skrot) og alle input af et råstof (primært og sekundært)

SISR er substitutionsindekset i relation til forsyningsrisiko.

4. Importafhængigheden af råstoffer beregnes som følger:

5. Et råstofs Herfindahl-Hirschman Index (HHIWGI) beregnes som følger:

hvor:

Sc er land c's andel af den globale forsyning (eller EU-sourcing) af råstoffet

WGIc er det skalerede World Governance Index for land c

tc er et lands handelsparameter til justering af WGI, som fastlægges under hensyntagen til potentielle eksportafgifter (eventuelt afbødet af en gældende handelsaftale), fysiske eksportkvoter eller eksportforbud pålagt af et land.

6. Substitutionsindekset for et råstof i relation til forsyningsrisici (SISR) beregnes som følger:

hvor: 

i betegner et individuelt substitutionsmateriale

a betegner en individuel anvendelse af kandidatmaterialet

SP er substitutionsproduktionen, der afspejler den globale produktion af substitutionsproduktet og materialet

SCr er substitutionsproduktets kritikalitet, idet der tages hensyn til, om substitutionsproduktet i sig selv er et kritisk råstof

SCo er samproduktionen af substitutionsproduktet, idet der tages hensyn til, om substitutionsproduktet er et primærprodukt eller udvindes som et samproduceret produkt eller et biprodukt

Share betegner kandidatmaterialernes andel i en endelig anvendelse

Subshare er underandelen af hvert substitutionsprodukt inden for hver anvendelse.

7. Hvis strukturelle eller statistiske ændringer påvirker målingen af den økonomiske betydning og forsyningsrisikoen horisontalt for alle vurderede materialer, korrigeres de tilsvarende værdier for at udligne sådanne ændringer.

Beregningerne baseres på gennemsnittet over de seneste 5 år, for hvilke der foreligger data. Dataenes prioritering, kvalitet og tilgængelighed skal tages i betragtning.

 

 

 

 

BILAG III

Vurdering af kriterierne for anerkendelse af strategiske projekter

1. Det vurderes, hvorvidt et projekt i Unionen opfylder kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra a), under hensyntagen til:

(a) om projektet bidrager til at nå de benchmarks, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra a), eller til at substituere strategiske råstoffer i strategiske teknologiers værdikæder og samtidig træffer foranstaltninger til at opnå et tilsvarende eller mindre miljøaftryk end det materiale, der substitueres

(b) hvis projektet bidrager til at nå de benchmarks, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra a), om projektet bidrager til at opretholde eller styrke Unionens kapacitet betragtet som en andel af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer under hensyntagen til den forventede stigning i Unionens forbrug

(c) om projektet ikke udgør nogen hindring for opfyldelsen af Unionens klimamål for 2030 og 2050.

Et projekts bidrag til at nå det relevante kapacitetsbenchmark vurderes under hensyntagen til projektets forretningsplan og understøttende tekniske oplysninger i ansøgningen samt projektets anslåede tidsramme for praktisk udnyttelse.

2. Det vurderes, hvorvidt et projekt i et tredjeland opfylder kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra a), under hensyntagen til:

(a) om projektet bidrager til at nå de benchmarks, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra b), eller bidrager til at opretholde modstandsdygtigheden i Unionens forsyning med strategiske råstoffer eller til Unionens forsyning af strategiske teknologier ved substitution af strategiske råstoffer i værdikæderne for strategiske teknologier

(b) om den gældende retlige ramme eller andre betingelser giver sikkerhed for, at handel og investeringer i forbindelse med projektet ikke forvrides, navnlig idet der tages hensyn til, om Unionen har indgået et strategisk partnerskab som omhandlet i artikel 33 eller en handelsaftale, der indeholder et kapitel om råstoffer, med det pågældende tredjeland, og er i overensstemmelse med Unionens fælles handelspolitik

(c) i hvilket omfang der findes virksomheder, som har indgået eller er indstillet på at indgå aftagningsaftaler med projektiværksætteren med henblik på at anvende eller forarbejde de strategiske råstoffer, der produceres af de relevante projekter i Unionen

(d) om projektet er i overensstemmelse med Unionens mål for udviklingssamarbejde og udenrigspolitik.

Et projekts bidrag til at nå de benchmarks, der er omhandlet i litra a), vurderes under hensyntagen til projektets forretningsplan og understøttende tekniske oplysninger i ansøgningen, projektets anslåede tidsramme for praktisk udnyttelse samt den andel af projektets output, der er omfattet af eksisterende eller potentielle aftagningsaftaler, jf. litra c). Dokumentation vedrørende litra c) kan omfatte kontraktlige aftaler, hensigtserklæringer eller aftalememoranda.

3. Det vurderes, hvorvidt et projekt opfylder kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra b), under hensyntagen til:

(a) kvaliteten af de gennemførlighedsundersøgelser, der er udført vedrørende projektets udviklingspotentiale

(b) om den teknologi, der påtænkes anvendt, er blevet demonstreret i det relevante miljø.

De gennemførlighedsundersøgelser, der er omhandlet i litra a), skal udformes med henblik på at:

(a) vurdere, om det er sandsynligt, at et foreslået projekt vil lykkes, ved at analysere teknologiske og miljømæssige overvejelser 

(b) udpege potentielle tekniske spørgsmål og problemer, der kan opstå i forbindelse med projektets gennemførelse.

Der kan være behov for yderligere undersøgelser for at bekræfte projektets gennemførlighed.

4. Det vurderes, hvorvidt et projekt opfylder kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra c), idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til et projekts overensstemmelse med følgende EU-lovgivning eller internationale instrumenter:

(a) [OP: Indsæt venligst: henvisning til direktivet om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed] for så vidt som det finder anvendelse på projektiværksætteren

(b) [OP: Indsæt venligst: henvisning til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering] for så vidt som det finder anvendelse på projektiværksætteren

(c) ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik 

(d) OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, navnlig retningslinjerne for bekæmpelse af korruption 

(e) OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder fra konfliktramte områder og højrisikoområder

(f) OECD's due diligence-retningslinjer for meningsfuld inddragelse af interessenter i udvindingssektoren

(g) OECD's principper for corporate governance

(h) OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder 

(i) FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.

Projektiværksættere kan også attestere, at kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra c), er opfyldt, ved:

(a) at forelægge dokumentation for, at det pågældende projekt er individuelt certificeret ifølge en anerkendt ordning som omhandlet i artikel 29, eller

(b) at forpligte sig til at opnå certificering for det pågældende projekt ifølge en anerkendt ordning som omhandlet i artikel 29 og forelægge tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende projekt, når det gennemføres, vil kunne opfylde kriterierne for en sådan certificering

(ba) for projekter i Unionen at forpligte sig til, at det pågældende projekt, når det gennemføres, vil opfylde den relevante EU-lovgivning.

5.  Det vurderes, hvorvidt et projekt i Unionen opfylder kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra d), under hensyntagen til:

(a) hvorvidt virksomheder fra forskellige medlemsstater deltager i projektet

(b) om potentielle aftagere også er lokaliseret i mere end én medlemsstat

(c) virkninger for adgangen til strategiske råstoffer for downstreambrugere i mere end én medlemsstat.

6. Det vurderes, hvorvidt et projekt i et tredjeland opfylder kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra e), under hensyntagen til, i hvilket omfang projektet i det pågældende tredjeland bidrager:

(a) til at styrke mere end ét led i råstofværdikæden i det pågældende land eller den omkringliggende region

(b) til at fremme private investeringer i den indenlandske råstofværdikæde

(c) til at skabe bredere økonomiske eller sociale fordele, herunder jobskabelse.

 

  BILAG IV

Kriterier for certificeringsordninger

En anerkendt certificeringsordning skal opfylde følgende kriterier:

(a) den skal være åben på gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende vilkår for alle erhvervsdrivende, der vil og kan opfylde ordningens krav, og være en forvaltningsmodel, der involverer mange interessenter

(b) kravene til certificering skal være sammenhængende i hele EU-retten og skal omfatte:

(i) krav, der sikrer en miljømæssig bæredygtig praksis før, under og efter afslutning af projektaktiviteterne, herunder krav, der sikrer miljøforvaltning og afbødning af virkninger i følgende miljørisikokategorier:

(i) luft, herunder luftforurening såsom drivhusgasemissioner

(ii) vand, herunder havbunds- og havmiljø, og vandforurening, vandanvendelse, vandmængder (oversvømmelse eller tørke) og adgang til vand

(iii) jord, herunder jordforurening, jorderosion, arealanvendelse og jordforringelse

(iv) biodiversitet, bl.a. skade på habitater, vilde dyr og planter, flora og økosystemer, herunder økosystemtjenester

(v) farlige stoffer

(vi) støj og vibrationer

(vii) anlægssikkerhed

(viii) energiforbrug

(ix) affald og rester

(ii) krav om at sikre socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder oprindelige folks samfundsliv

(iii) krav til sikring af forretningsmæssig integritet og gennemsigtighed, herunder krav om en forsvarlig forvaltning af finansielle, miljømæssige og sociale anliggender og politikker til bekæmpelse af korruption og bestikkelse i overensstemmelse med OECD's retningslinjer, der er opført i bilag III, punkt 4

(c) verifikation og overvågning af overholdelsen skal være objektiv og bygge på internationale standarder, EU-standarder eller nationale standarder, krav og procedurer, og den skal udføres uafhængigt af den relevante erhvervsdrivende

(d) den skal indeholde tilstrækkelige krav og procedurer til at sikre de ansvarlige verifikatorers kompetence og uafhængighed

(da) den skal indeholde krav til at sikre, at der udarbejdes en auditrapport på anlægsniveau.

 

 

BILAG V

Miljøaftryk

1. Definitioner

I dette bilag forstås ved:

 (a) "aktivitetsdata": de oplysninger, der er forbundet med processer ved modellering af livscyklusopgørelser (LCI). De aggregerede LCI-resultater fra de proceskæder, der repræsenterer aktiviteterne i en proces, multipliceres hver især med de tilsvarende aktivitetsdata, hvorefter de sammenlægges for at udlede det miljøaftryk, der er forbundet med processen

  (b) "materialeliste": en liste over råstoffer, delmontager, intermediære montager, delkomponenter, dele og de mængder af hvert enkelt af disse, der er nødvendige for at fremstille det produkt, der er genstand for undersøgelsen

  (c) "virksomhedsspecifikke data": direkte målte eller indsamlede data fra et eller flere anlæg (anlægsspecifikke data), som er repræsentative for virksomhedens aktiviteter. Betegnelsen er synonym med "primære data" 

  (d) "konsekvensvurderingsmetode": protokollen for kvantitativ omskrivning af data i livscyklusopgørelser til bidrag til en miljøvirkning, der giver anledning til betænkeligheder

  (e) "påvirkningskategori": kategori af ressourceanvendelse eller miljøvirkning, som data i livscyklusopgørelsen vedrører

  (f) "livscyklus": de fortløbende og sammenhængende faser for et produktsystem fra anskaffelse eller indvinding af råstoffer til bortskaffelse (ISO 14040:2006)

  (g) "livscyklusopgørelse (Life cycle inventory – LCI)": det kombinerede sæt udvekslinger af elementære strømme, affaldsstrømme og produktstrømme i et datasæt for livscyklusopgørelse

  (h) "LCI-datasæt": et dokument eller en fil med livscyklusoplysninger for et bestemt produkt eller en anden reference (f.eks. anlæg eller proces), der omfatter beskrivende metadata og kvantitativ livscyklusopgørelse. Et LCI-datasæt kan være et enhedsprocesdatasæt, et delvist aggregeret eller et aggregeret datasæt

  (i) "sekundære data": data, der ikke stammer fra en specifik proces i forsyningskæden i den virksomhed, der udfører en undersøgelse af et miljøaftryk. Dette henviser til data, der ikke direkte indsamles, måles eller estimeres af virksomheden, men som er indsamlet fra en tredjeparts LCI-database eller andre kilder. Sekundære data omfatter gennemsnitlige data for industrien (f.eks. fra offentliggjorte produktionsdata, offentlige statistikker og brancheforeninger), litteraturundersøgelser, tekniske undersøgelser og patenter og kan også være baseret på finansielle data og indeholde proxydata samt andre generiske data. Primære data, der gennemgår et horisontalt aggregeringstrin, betragtes som sekundære data

  (j) "systemgrænse": aspekter, der indgår i eller udelukkes fra livscyklusundersøgelsen.

Desuden skal beregningsreglerne for et kritisk råstofs miljøaftryk omfatte enhver yderligere definition, der er nødvendig for fortolkningen heraf.

2. Anvendelsesområde

Dette bilag indeholder væsentlige elementer til beregning af kritiske råstoffers miljøaftryk.

Beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk skal bygge på de væsentlige elementer i dette bilag under hensyntagen til videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder og relevante internationale standarder inden for livscyklusvurdering.

Beregningen af et kritisk råstofs miljøaftryk baseres på den materialeliste og den energi samt de produktionsmetoder og de hjælpematerialer, som anvendes på de anlæg, der deltager i produktionen af kritiske råstoffer.

Ved fastsættelsen af beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk tilstræber Kommissionen at sikre overensstemmelse med beregningsreglerne for miljøaftrykket af mellemvarer og færdigvarer, der gør brug af de relevante kritiske råstoffer.

3. Angivet enhed

Den angivne enhed skal være 1 kg af den relevante type kritisk råstof.

Beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk kan specificere en højere eller lavere angiven enhed, udtrykt i kg, hvis det er nødvendigt for at tage hensyn til arten eller anvendelsen af det relevante kritiske råstof.

Alle kvantitative input- og outputdata, der indsamles af fabrikanten til kvantificering af CO2-aftrykket, skal beregnes i forhold til den angivne enhed.

4. Systemgrænse

Udvinding, koncentrering og raffinering er de tre livscyklusfaser, der skal indgå i systemgrænsen for primære kritiske råstoffer med følgende processer (hvis det er relevant for det specifikke råstof):

 (a) Upstreamprocesser, herunder udvinding af malm til råstofproduktion, produktion og levering (herunder transport) af kemikalier, hjælpestoffer, produktion og levering (herunder transport) af drivmidler, produktion og levering af elektricitet og transport af materialer i køretøjer, der ikke ejes eller drives af organisationen

  (b) Transport af malm, koncentrater og råstoffer i køretøjer, der ejes eller drives af organisationen

  (c) Oplagring af malm, koncentrater og råstoffer

  (d) Malmknusning og -rensning

  (e) Produktion af råstofkoncentrat

  (f) Metaludvinding (ved hjælp af kemiske, fysiske eller biologiske midler)

  (g) Smeltning

  (h) Metalkonvertering

  (i) Rensning af slagger

  (j) Metalraffinering

  (k) Elektrogalvanisering

  (l) Støbning eller emballering af metal

  (m) Behandling af brugt materiale og slagger

(n) Alle tilknyttede hjælpeprocesser såsom spildevandsrensning (på stedet, herunder rensning af procesvand, vand benyttet til direkte køling og overfladeafstrømningsvand), gasrensningssystemer (herunder primære og sekundære afgasser, kedler (herunder forbehandling af fødevand) og intern logistik.

I systemgrænsen for sekundære kritiske råstoffer (som afgrænser genanvendelseslivscyklusfasen) skal følgende processer (hvis det er relevant for det specifikke genanvendte råstof) medtages:

 (a) Upstreamprocesser, herunder generering af råt fødemateriale (koncentrater af skrot og råkobber), produktionen og leveringen (transport) af kemikalier, hjælpestoffer, produktionen og leveringen (transport) af drivmidler, produktionen og leveringen af elektricitet og transporten af materialer i køretøjer, der ikke ejes af organisationen

  (b) Transport af koncentrater og skrot i køretøjer, der ejes eller drives af organisationen

  (c) Oplagring af skrot, koncentrater og råstoffer

  (d) Forbehandling af sekundært materiale

  (e) Smeltning

  (f) Metalkonvertering

  (g) Metalraffinering

  (h) Elektrogalvanisering

  (i) Støbning eller emballering af metal

  (j) Behandling af brugt materiale

  (k) Alle tilknyttede hjælpeprocesser såsom spildevandsrensning (på stedet, herunder rensning af procesvand, vand benyttet til direkte køling og overfladeafstrømningsvand), gasrensningssystemer (herunder primære og sekundære afgasser, kedler (herunder forbehandling af fødevand) og intern logistik.

Brugsfasen og fasen ved endt livscyklus udelukkes fra beregningerne af miljøaftrykket, da den ansvarlige erhvervsdrivende ikke har direkte indflydelse på disse. Andre processer kan udelukkes, hvis deres bidrag til et specifikt kritisk råstofs miljøaftryk er ubetydeligt.

5. Påvirkningskategorier

Beregningsreglerne skal angive den eller de påvirkningskategorier, der skal medtages i beregningen af miljøaftrykket, samt drivhusgasemissioner. Valget baseres på den hotspotanalyse, som foretages i overensstemmelse med videnskabeligt velfunderede metoder, der er udviklet på internationalt plan, og under hensyntagen til:

(a) de forskellige påvirkningers relative betydning, herunder deres relative betydning for ▌klima- og miljøvirkninger

(b)  behov hos downstreamvirksomheder, der ønsker at kommunikere om miljøaftrykket af de kritiske råstoffer, de anvender.

6. Anvendelse af virksomhedsspecifikke og sekundære datasæt

Beregningsreglerne skal præcisere anvendelsen af virksomhedsspecifikke eller sekundære datasæt for alle relevante processer og materialer. Hvis beregningsreglerne giver valget mellem et virksomhedsspecifikt datasæt og et sekundært datasæt, skal der være et tilstrækkeligt incitament i beregningsmetoden til at anvende det virksomhedsspecifikke datasæt.

Anvendelsen af virksomhedsspecifikke data skal som minimum være påkrævet for de processer, som den ansvarlige driftsherre har direkte indflydelse på, og som yder det væsentligste bidrag til de relevante påvirkningskategorier.

De virksomhedsspecifikke aktivitetsdata skal anvendes i kombination med de relevante sekundære datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftrykket. I beregningsreglerne bør det præciseres, om prøveudtagning er tilladt i overensstemmelse med de kriterier, som er fastsat i videnskabeligt velfunderede metoder, der er udviklet på internationalt plan.

En ændring i den materialeliste eller det energimiks, der anvendes til fremstilling af en type kritisk råstof, kræver en ny beregning af CO2-aftrykket for det pågældende miljøaftryk.

Ved beregning af kulstofintensiteten af den energi, der anvendes i procesfaserne som anført i punkt 4, er det de gennemsnitlige drivhusgasemissionsdata for energimikset i det land, eller om muligt den region, hvor den specifikke aktivitet eller proces fandt sted, der skal anvendes. Lavere emissionsfaktorer anvendes kun, hvis den erhvervsdrivende på troværdig vis kan godtgøre, at dennes individuelle processer eller energiforsyning er mindre kulstofintensive end landets, eller om muligt regionens, gennemsnitlige energimiks. Dette godtgøres via en direkte forbindelse til en producent af vedvarende energi eller en producent med lavere kulstofintensitet eller en kontrakt, der viser en tidsmæssig og geografisk forbindelse mellem energiforsyningen og den erhvervsdrivendes anvendelse heraf, hvilket skal verificeres ved hjælp af en verifikationserklæring fra en tredjepart.

De beregningsregler, der skal udarbejdes ved hjælp af en delegeret retsakt, skal omfatte detaljeret modellering af de følgende livscyklusfaser:

(a) primære råstoffers udvindings-, koncentrerings- og raffineringsfase 

(b)  sekundære råstoffers anskaffelses- og behandlingsfase.

7. Konsekvensvurderingsmetoder

Miljøaftrykket beregnes ved hjælp af videnskabeligt velfunderede konsekvensvurderingsmetoder, hvori der tages hensyn til udviklingen på internationalt plan for relevante påvirkningskategorier relateret til klimaændringer, vand, luft, jord, ressourcer, arealanvendelse og toksicitet.

Resultaterne angives som karakteriserede resultater (uden normalisering og vægtning).

8. Præstationsklasser for miljøaftryk

Afhængigt af fordelingen af værdierne i de deklarationer af miljøaftryk, der bringes i omsætning på EU's indre marked, vil der blive fastlagt et meningsfyldt antal ydeevneklasser, hvor kategori A er den bedste klasse med den laveste påvirkning i livscyklussen, således at markedet kan differentieres. Fastlæggelsen af tærskelværdien for hver ydeevneklasse samt deres bredde vil blive baseret på fordelingen af ydeevnen for de relevante kritiske råstoffer, der er bragt i omsætning på markedet i de foregående 3 år, de forventede teknologiske forbedringer og andre tekniske faktorer, der skal afdækkes.

Kommissionen reviderer antallet af præstationsklasser og tærsklerne mellem dem hvert 3. år for at sikre, at de er repræsentative for markedsrealiteterne og den forventede markedsudvikling.

9. Overensstemmelsesvurdering

I beregnings- og verifikationsreglerne specificeres den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure blandt de moduler, som er fastsat i bilag II til afgørelse 768/2008/EF, med fornødne tilpasninger alt efter det pågældende materiale. 

Ved fastlæggelsen af den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure tager Kommissionen følgende kriterier i betragtning:

(a) hvorvidt det pågældende modul er relevant for materialetypen og står i et rimeligt forhold til den almene interesse, der forfølges

(b)  adgangen til kompetente og uafhængige tredjeparter, der er i stand til at udføre potentielle tredjepartsoverensstemmelsesvurderingsopgaver

(c)  hvis inddragelse af tredjeparter er obligatorisk, nødvendigheden af, at fabrikanten skal kunne vælge mellem kvalitetssikrings- og produktcertificeringsmoduler som anført i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF.

 

 

BILAG VI

Relevante produkter, jf. artikel 27, stk. 1

 

Følgende tabel indeholder en liste over varer tariferet ifølge den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87.

 

 

 

BEGRUNDELSE

Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag til forordning om kritiske råstoffer, som har til formål at reducere afhængigheden, strømline processerne og styrke værdikæden for kritiske råstoffer. Forordningen vil være et vigtigt skridt i retning af en Union, der ikke blot er klædt på til fremtiden, men også arbejder hen imod øget strategisk suverænitet.

Ordføreren mener, at Kommissionens forslag generelt er et skridt i den rigtige retning. Aspekter som identifikation af strategiske råstoffer (artikel 3), håndtering af processen for udstedelse af tilladelse for at sikre hurtigere processer og sikkerhed for virksomheder (artikel 10) og det centrale kontaktpunkt (artikel 8) samt rammerne for strategiske projekter (artikel 5, 6 og 7) og strategiske partnerskaber (artikel 33) er yderst velkomne.

Ordføreren anerkender ikke desto mindre Europa-Parlamentets initiativbetænkning "En europæisk strategi for råstoffer af kritisk betydning" (2021/2011)[29]. Europa-Parlamentets arbejde i 2021 udgør et fornuftigt fundament, som ordføreren ønsker at bygge videre på.

Med hensyn til forslaget ønsker ordføreren at understrege, at udfordringerne inden for kritiske råstoffer i hele værdikæden handler om det økonomiske vækstpotentiale, geopolitisk positionering og Europas mål om klimaneutralitet, som hænger tæt sammen. For at maksimere lovforslagets og lovgivningsprocedurens potentiale opfordrer ordføreren de politiske beslutningstageres, erhvervsdrivende, civilsamfundet og andre interessenter til at stå fast med hensyn til forordningens presserende karakter.

Derfor mener ordføreren, at det er afgørende, at forslaget, ud over en hurtig gennemførelse af forordningen om kritiske råstoffer, skal tilpasses til anden lovgivning såsom forordningen om nettonulindustri og REACH. Ordføreren understreger desuden, at om end industrien i hele værdikæden skal tilskyndes til investeringer, udvinding, raffinering, produktion, genbrug, substitution og beskæftigelse i Europa, er det lige så vigtigt at bevare den allerede eksisterende industri.

Af ovenstående årsager er ordførerens ændringsforslag styret af følgende fem hovedprincipper inden for ITRE-udvalgets kompetencer:

1. Fremme af innovation og substitutionsprodukters rolle i hele værdikæden:

Ud fra et rent datastyret perspektiv kan den kraftigt stigende efterspørgsel ikke fuldt ud dækkes ved opskalering af produktionen, genbrug og genanvendelse alene. For at sikre forsyningssikkerheden er det afgørende, at EU sikrer finansiering til forskning i substitution og bæredygtig produktion. Biprodukter af minedrift og genbrug kan også skabe merværdi. Ordførerens ændringsforslag ville give mulighed for anerkendelse af projekter vedrørende direkte substitutionsprodukter for strategiske eller kritiske råstoffer i værdikæder som strategiske projekter, hvilket vil give dem en række fordele. Nationale programmer vil blive etableret og styrket for at fremme innovation i alle led af værdikæden, især genanvendelsesordninger og den cirkulære økonomi. Ordføreren bifalder Kommissionens beslutning om at strømline akademier for færdigheder i forordningen om nettonulindustri og bakker op om gennemførelsen af forordningen om kritiske råstoffer.

2. Strømlining af processer og ledelse for virksomheder:

På nuværende tidspunkt pålægges de fleste projekter vedrørende kritiske råstoffer ikke blot omfattende lovgivningsmæssige byrder, men også et fragmenteret administrativt landskab, som forlænger projekternes tidsplan og skaber stor usikkerhed for virksomheder. Ordførerens ændringsforslag strømliner processerne for udstedelse af nationale tilladelser til alle kritiske råstoffer og styrker samtidig forvaltningen af det centrale kontaktpunkt.

3. Begrænsning af bureaukrati for at aflaste virksomhederne, navnlig SMV'er:

Ordførerens ændringsforslag skal give Kommissionen og medlemsstaterne mulighed for overvågning og stresstest på EU-plan, samtidig med at virksomhederne ikke belastes af yderligere rapporteringsforpligtelser. Ordføreren, som antager, at virksomhederne har en naturlig interesse i omfattende rammer for risikostyring, foreslår at bruge allerede eksisterende, aggregerede virksomhedsdata til stresstest af Europas modstandsdygtighed. SMV'er indgår dog ikke i anvendelsesområdet for obligatorisk rapportering af stresstest. Ud over stresstest, som ordføreren betragter som afgørende for at handle hurtigt i krisesituationer, skal ændringsforslagene også beskytte data i forhold til systemiske rivaler og give SMV'erne indflydelse i det nyetablerede "Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer" ved at nedsætte en særlig undergruppe til drøftelse af deres deltagelse i værdikæderne. Endelig er ordføreren imod tanken om obligatorisk lageropbygning – for at undgå markedsforvridning – og virksomhedsaudit, som Kommissionen foreslår.

4. Styrkelse af økonomiske incitamenter for virksomheder til at investere og producere i Europa:

Som i forbindelse med andre strategiske retsakter i EU såsom mikrochipforordningen mener ordføreren, at EU skal indføre de rette incitamenter for virksomheder til produktion og genanvendelse i Europa. For så vidt angår værdikæden for strategiske og kritiske råstoffer, mener ordføreren, at det er afgørende at hjælpe virksomheder med at begrænse de risici, der er forbundet med projekter, ved at støtte projektiværksættere med finansielle garantier såvel som aftagningsaftaler for at skabe sikkerhed. Betænkningen sigter dermed mod at lette virksomhedernes byrde væsentligt for så vidt angår adgang til finansiering og planlægningsmæssig sikkerhed.

5. Udbygge de strategiske partnerskabers rolle:

Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag om at skabe partnerskaber med tredjelande på lige fod for at sikre gensidige fordele for de involverede lande. Etablering af et netværk af partnerskaber vil være afgørende ikke blot for at sikre forsyningen af råstoffer, men også for at styrke EU's geopolitiske rolle. Det er ordførerens holdning, at EU ikke må lade autoritære regimer spille en rolle på den geopolitiske scene. Generelt bør det være målet at etablere gensidigt fordelagtige partnerskaber og fremme værdifulde relationer på lang sigt.

Sammenfattende mener ordføreren, at EU skal 1) tilskynde til substitution og innovation i værdikæderne for kritiske råstoffer, 2) strømline tilladelsesprocedurerne, overvågningen og forvaltningen på EU-plan og nationalt niveau, 3) mindske virksomhedernes bureaukratiske og administrative byrde, 4) indføre incitamenter for at tiltrække fremtidens industrier til EU og endelig 5) fremme strategiske partnerskaber på lige fod med henblik på gensidigt fordelagtige resultater.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (20.7.2023)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020

(COM(2023)0160 – C9‑0061/2023 – 2023/0079(COD))

Ordfører for udtalelse: Anna‑Michelle Asimakopoulou 

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) For på en virkningsfuld måde at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer bør denne ramme for det første omfatte foranstaltninger, hvormed Unionens voksende forsyningsrisici mindskes ved at styrke Unionens kapacitet i alle den strategiske råstofværdikædes led, herunder udvinding, forarbejdning og genanvendelse, i forhold til benchmarks, der fastlægges for hvert strategisk råstof. Da Unionen fortsat vil være afhængig af import, bør rammen for det andet omfatte foranstaltninger med henblik på at øge diversificeringen af eksterne forsyninger med strategiske råstoffer. For det tredje er der behov for at træffe foranstaltninger således, at Unionens evne til at overvåge og afbøde eksisterende og fremtidige forsyningsrisici styrkes. For det femte bør rammen indeholde foranstaltninger med henblik på at øge cirkulariteten og bæredygtigheden af de kritiske råstoffer, der forbruges i Unionen.	(3) For på en virkningsfuld måde at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer bør denne ramme for det første omfatte foranstaltninger, hvormed Unionens voksende forsyningsrisici mindskes ved at styrke Unionens kapacitet i alle den strategiske råstofværdikædes led, herunder udvinding, forarbejdning og genanvendelse, i forhold til benchmarks, der fastlægges for hvert strategisk råstof. Rammen bør for det andet omfatte foranstaltninger med henblik på at øge diversificeringen af eksterne forsyninger med strategiske råstoffer ved indgåelse af præferencehandelsaftaler og aftaler, der fremmer bæredygtige investeringer, revision af eksisterende frihandelsaftaler, således at de indeholder kapitler om kritiske råstoffer, og indgåelse af strategiske partnerskabsaftaler med tredjelande. For det tredje er der behov for at træffe foranstaltninger således, at Unionens evne til at overvåge og afbøde eksisterende og fremtidige forsyningsrisici styrkes. For det femte bør rammen indeholde foranstaltninger med henblik på at øge cirkulariteten og bæredygtigheden af de kritiske råstoffer, der forbruges i Unionen.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6) For at styrke Unionens kapacitet i den samlede strategiske råstofværdikæde bør der fastsættes benchmarks, således at indsatsen kan styres, og fremskridt spores. Målet bør være at øge kapaciteten for hvert strategisk råstof i hvert led af værdikæden, samtidig med at det tilstræbes at nå overordnede kapacitetsbenchmarks for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer. For det første bør Unionen øge udnyttelsen af sine egne geologiske ressourcer af strategiske råstoffer og opbygge kapacitet, så den kan udvinde de fornødne materialer til at producere mindst 10 % af Unionens forbrug af strategiske råstoffer. Da udvindingskapaciteten i høj grad afhænger af, hvorvidt Unionen har adgang til geologiske ressourcer, afhænger opfyldelsen af dette benchmark af, at en sådan adgang er mulig. For at opbygge en sammenhængende værdikæde og forebygge flaskehalse i mellemliggende led bør Unionen for det andet derudover øge sin forarbejdningskapacitet i den samlede værdikæde og være i stand til at producere mindst 40 % af sit årlige forbrug af strategiske råstoffer. For det tredje forventes det, at en voksende andel af Unionens forbrug af strategiske råstoffer i de kommende årtier vil kunne dækkes af sekundære råstoffer, hvilket vil styrke både sikkerheden og bæredygtigheden af Unionens råstofforsyning. Derfor bør Unionen have genanvendelseskapacitet til at kunne producere mindst 15 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer. Disse benchmarks vedrører tidshorisonten 2030 i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/111929, og de digitale mål for det digitale årti30, som de understøtter. Desuden vil kvalitetsjob, herunder kompetenceudvikling og jobskifte, modvirke risici på det sektorspecifikke arbejdsmarked og bidrage til at sikre EU's konkurrenceevne.	(6) For at styrke Unionens kapacitet i den samlede strategiske råstofværdikæde bør der fastsættes benchmarks, således at indsatsen kan styres, og fremskridt spores. Målet bør være at øge kapaciteten for hvert strategisk råstof i hvert led af værdikæden, samtidig med at det tilstræbes at nå overordnede kapacitetsbenchmarks for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer. For det første bør Unionen øge udnyttelsen af sine egne geologiske ressourcer af strategiske råstoffer og opbygge kapacitet, så den kan udvinde de fornødne materialer til at producere mindst 10 % af Unionens forbrug af hvert strategisk råstof. Da udvindingskapaciteten i høj grad afhænger af, hvorvidt Unionen har adgang til geologiske ressourcer, afhænger opfyldelsen af dette benchmark af, at en sådan adgang er mulig. For at opbygge en sammenhængende værdikæde og forebygge flaskehalse i mellemliggende led bør Unionen for det andet derudover øge sin forarbejdningskapacitet i den samlede værdikæde og være i stand til at producere mindst 40 % af sit årlige forbrug af strategiske råstoffer. For det tredje forventes det, at en voksende andel af Unionens forbrug af strategiske råstoffer i de kommende årtier vil kunne dækkes af sekundære råstoffer, hvilket vil styrke både sikkerheden og bæredygtigheden af Unionens råstofforsyning. Derfor bør Unionen have genanvendelseskapacitet til at kunne producere mindst 15 % af Unionens årlige forbrug af hvert strategisk råstof. Disse benchmarks vedrører tidshorisonten 2030 i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/111929, og de digitale mål for det digitale årti30, som de understøtter. Desuden vil kvalitetsjob, herunder kompetenceudvikling og jobskifte, modvirke risici på det sektorspecifikke arbejdsmarked og bidrage til at sikre EU's konkurrenceevne.
_________________	_________________
29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).	29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
30 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).	30 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).

 

 

Ændringsforslag  3

 

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7) Med hensyn til forsyningen er Unionen for nogle råstoffers vedkommende næsten fuldt afhængig af et enkelt land. En sådan afhængighed indebærer en høj risiko for forsyningsafbrydelser. For at begrænse en sådan potentiel risiko og øge Unionens økonomiske modstandsdygtighed bør der gøres en indsats for at sikre, at den senest i 2030 ikke længere er afhængig af et enkelt tredjeland for mere end 65 % af sin forsyning med strategiske råstoffer; det gælder uforarbejdede og på alle stadier af forarbejdningen, idet der dog tages særligt hensyn til lande, med hvilke Unionen har etableret et strategisk partnerskab om råstoffer, der indebærer større sikkerhed i henseende til forsyningsrisici.	(7) Med hensyn til forsyningen er Unionen for nogle råstoffers vedkommende næsten fuldt afhængig af et enkelt land. En sådan afhængighed skaber en høj risiko for afbrydelser i forsyningskæderne. Nogle strategiske råstoffer stammer desuden fra lande, hvor minedrift er forbundet med alvorlige menneskerettighedskrænkelser, dårlig forvaltning, konflikter og miljøødelæggelser. For at begrænse en sådan potentiel risiko og øge Unionens økonomiske modstandsdygtighed bør der gøres en indsats for at sikre, at den senest i 2030 ikke længere er afhængig af et enkelt tredjeland for mere end 65 % af sin forsyning med strategiske råstoffer; det gælder uforarbejdede og på alle stadier af forarbejdningen, idet der dog tages særligt hensyn til lande, med hvilke Unionen har etableret et strategisk partnerskab om råstoffer, der indebærer større sikkerhed i henseende til forsyningsrisici. Til dette formål bør det prioriteres at indgå strategiske partnerskaber med lande, hvormed Unionen deler demokratiske værdier og menneskerettighedsværdier samt miljømæssige og sociale standarder. Genanvendelse og reintegrering i produktionen af affald og skrot spiller en vigtig rolle i styrkelsen af den europæiske uafhængighed.

 

Ændringsforslag  4

 

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) For at diversificere Unionens forsyning med strategiske råstoffer bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i tredjelande, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer. For at sikre, at sådanne strategiske projekter gennemføres på en virkningsfuld måde, bør de drage fordel af bedre adgang til finansiering. For at sikre projekternes merværdi bør de, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Som det er tilfældet for projekter i Unionen bør strategiske projekter i tredjelande styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en bæredygtig måde. For projekter i vækstøkonomier og udviklingsøkonomier bør projektet være til gensidig gavn for Unionen og det medvirkende tredjeland og tilføre merværdi i det pågældende land, idet der også tages hensyn til overensstemmelsen med Unionens fælles handelspolitik. En sådan værdi kan udledes, hvis projektet bidrager til mere end ét led i værdikæden, og hvis projektet skaber vidtrækkende økonomiske og sociale fordele, herunder jobskabelse i overensstemmelse med internationale standarder. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse.	(10) For at diversificere Unionens forsyning med strategiske råstoffer bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i tredjelande og de i bilag II til TEUF opførte oversøiske lande og territorier, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer. For at sikre, at sådanne strategiske projekter gennemføres på en virkningsfuld måde, og at fordelene herved deles rimeligt og ligeligt mellem de forskellige partnere, bør partnerne have bedre adgang til finansiering og øget udveksling af viden. For at sikre projekternes merværdi bør de, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Som det er tilfældet for projekter i Unionen bør strategiske projekter i tredjelande bidrage til at styrke Unionens modstandsdygtighed med hensyn til forsyning med strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en bæredygtig måde i overensstemmelse med EU-lovgivningen om due diligence og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. For projekter i vækstøkonomier og udviklingsøkonomier bør projektet være til gensidig gavn for Unionen og det medvirkende tredjeland og tilføre merværdi i det pågældende land, idet der tages hensyn til dets overensstemmelse med målene for Unionens fælles handelspolitik. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den efter at have underrettet Europa-Parlamentet offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse. Der kan udledes merværdi, hvis projektet bidrager til mere end ét led i værdikæden, herunder forarbejdning af råstoffer, og hvis projektet skaber vidtrækkende økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige fordele, herunder skabelse af job af høj kvalitet og støtte til SMV'er i overensstemmelse med internationale standarder, navnlig Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende arbejdsstandarder, samt oprindelige folks og lokalsamfunds ret til frit, forudgående og informeret samtykke i overensstemmelse med FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP).

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(28) For at overvinde begrænsningerne i de nuværende ofte fragmenterede offentlige og private investeringsbestræbelser, lette integrationen og investeringsafkastet bør Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervsfremmende banker bedre koordinere og skabe synergier mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-niveau og nationalt niveau samt sikre bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor. Til dette formål bør der nedsættes en særlig undergruppe af udvalget bestående af sagkyndige fra medlemsstaterne og Kommissionen samt relevante offentlige finansielle institutioner. Denne undergruppe bør drøfte strategiske projekters individuelle finansieringsbehov og deres eksisterende finansieringsmuligheder med henblik på at forelægge projektiværksætterne et forslag til, hvordan de bedst kan få adgang til de eksisterende finansieringsmuligheder. Når udvalget drøfter og forelægger henstillinger om finansiering af strategiske projekter i tredjelande, bør det navnlig tage hensyn til Global Gateway-strategien42.	(28) For at overvinde begrænsningerne i de nuværende ofte fragmenterede offentlige og private investeringsbestræbelser, lette integrationen og investeringsafkastet bør Kommissionen, medlemsstaterne, nationale eksportkreditagenturer og erhvervsfremmende banker bedre koordinere og skabe synergier mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-niveau og nationalt niveau samt sikre bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor. Til dette formål bør der nedsættes en særlig undergruppe af udvalget bestående af sagkyndige fra medlemsstaterne og Kommissionen samt relevante offentlige finansielle institutioner. Denne undergruppe bør drøfte strategiske projekters individuelle finansieringsbehov og deres eksisterende finansieringsmuligheder med henblik på at forelægge projektiværksætterne et forslag til, hvordan de bedst kan få adgang til de eksisterende finansieringsmuligheder. Når udvalget drøfter og forelægger henstillinger om finansiering af strategiske projekter i tredjelande, bør det navnlig tage hensyn til videreudvikling af og øget finansiering til Global Gateway-strategien [42] i forbindelse med projekter vedrørende kritiske råstoffer.
_________________
42 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank – Global Gateway (JOIN(2021) 30 final).

 

Ændringsforslag  6

 

Forslag til forordning

Betragtning 54

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(54) Unionen har indgået strategiske partnerskaber, der omfatter råstoffer, med tredjelande med henblik på at gennemføre handlingsplanen for kritiske råstoffer af 2020. For at diversificere udbuddet bør disse bestræbelser videreføres. For at udvikle og sikre en sammenhængende ramme for indgåelse af fremtidige partnerskaber bør medlemsstaterne og Kommissionen som led i deres samspil i udvalget drøfte og blandt andet sikre koordinering af, hvorvidt eksisterende partnerskaber opfylder de påtænkte mål, tredjelande gives forrang i forbindelse med nye partnerskaber, indholdet af sådanne partnerskaber samt deres sammenhæng og potentielle synergier mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande. Unionen bør tilstræbe gensidigt fordelagtige partnerskaber med vækstøkonomier og udviklingslande i overensstemmelse med Global Gateway-strategien, som bidrager til at diversificere Unionens råstofforsyningskæde og skaber merværdi i disse landes produktion.	(54) Unionen har indgået strategiske partnerskaber, der omfatter råstoffer, med tredjelande med henblik på at gennemføre handlingsplanen for kritiske råstoffer af 2020. For at diversificere udbuddet, genanvendelsen og cirkulariteten af råstoffer skal disse bestræbelser intensiveres. For at udvikle og sikre en sammenhængende diplomatisk og strategisk ramme for indgåelse af fremtidige partnerskaber bør disse bestræbe sig på at nå en række fastsatte mål, herunder at nå denne forordnings tilsigtede mål, forbedre samarbejdet i hele værdikæden, bidrage til større lokal merværdi i tredjelandene og fremme den fælles vurdering af strategiske projekter i udlandet, hvorved der sikres en effektiv inddragelse af de berørte samfund. Medlemsstaterne og Kommissionen bør som led i deres samspil i udvalget og efter at have underrettet Europa-Parlamentet drøfte og blandt andet sikre koordinering af, hvorvidt eksisterende partnerskaber opfylder disse påtænkte mål, tredjelande gives forrang i forbindelse med nye partnerskaber, navnlig dem, der deler EU's værdier, respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, indholdet af sådanne partnerskaber samt deres sammenhæng og potentielle synergier mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og adgangen til tilstrækkelig finansiering. Unionen bør tilstræbe gensidigt fordelagtige partnerskaber med vækstøkonomier og udviklingslande i overensstemmelse med Global Gateway-strategien, Team Europe-tilgangen, den fælles handelspolitik og Unionens udviklings‑ og udenrigspolitik, som bør bidrage til at diversificere Unionens råstofforsyningskæde og skabe merværdi i partnerlandenes økonomiske og sociale rammer. Strategiske partnerskaber bør omfatte tilsagn fra Unionen om at yde teknisk bistand til støtte for bl.a. overholdelse af EU-lovgivningen om due diligence i forsyningskæden. Ydelse af teknisk bistand ydes på en gennemsigtig måde.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 55

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(55) For at støtte gennemførelsen af opgaver i relation til udviklingen af strategiske projekter og finansieringen heraf, efterforskningsprogrammer, overvågningskapaciteter eller strategiske lagre og for at rådgive Kommissionen på passende vis bør der oprettes et europæisk udvalg for kritiske råstoffer. Udvalget bør bestå af medlemsstaterne og Kommissionen, samtidig med at det kan åbne for andre parters deltagelse som observatører. For at udvikle den nødvendige ekspertise til at gennemføre visse opgaver bør udvalget nedsætte stående undergrupper vedrørende finansiering, efterforskning, overvågning og strategiske lagre. De bør fungere som et netværk ved at samle de forskellige relevante nationale myndigheder og om nødvendigt høre industrien, den akademiske verden, civilsamfundet og andre relevante interessenter. Udvalgets rådgivning og udtalelser bør være ikkebindende, og fraværet af en sådan rådgivning eller udtalelse bør ikke hindre Kommissionen i at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.	(55) For at støtte gennemførelsen af opgaver i relation til udviklingen af strategiske projekter og finansieringen heraf, efterforskningsprogrammer, overvågningskapaciteter eller strategiske lagre og for at rådgive Kommissionen på passende vis bør der oprettes et europæisk udvalg for kritiske råstoffer. Udvalget bør bestå af medlemsstaterne, repræsentanter for Europa-Parlamentet og Kommissionen, samtidig med at det kan åbne for andre parters deltagelse som observatører. For at udvikle den nødvendige ekspertise til at gennemføre visse opgaver bør udvalget nedsætte stående undergrupper vedrørende finansiering, efterforskning, overvågning og strategiske lagre. De bør fungere som et netværk ved at samle de forskellige relevante nationale myndigheder og om nødvendigt høre industrien, den akademiske verden, civilsamfundet og andre relevante interessenter. Udvalgets rådgivning og udtalelser bør være ikkebindende, og fraværet af en sådan rådgivning eller udtalelse bør ikke hindre Kommissionen i at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.

 

Ændringsforslag  8

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra a – nr. i

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
i) Unionens udvindingskapacitet er tilstrækkelig til at udvinde de malme, mineraler eller koncentrater, der er nødvendige for at producere mindst 10 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer, i det omfang Unionens reserver tillader det;	i) Unionens udvindingskapacitet er tilstrækkelig til at udvinde de malme, mineraler eller koncentrater, der er nødvendige for at producere mindst 10 % af Unionens årlige forbrug af hvert strategisk råstof, i det omfang Unionens reserver tillader det;

 

Ændringsforslag  9

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra a – nr. iii

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
iii) Unionens genanvendelseskapacitet, herunder for alle mellemstadier i genanvendelsen, kan producere mindst 15% af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer.	iii) Unionens genanvendelseskapacitet før og efter forbrug, herunder for alle mellemstadier i genanvendelsen, kan producere mindst 15% af Unionens årlige forbrug af hvert strategisk råstof.

 

Ændringsforslag  10

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra a – nr. 2 (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Kommissionen fastsætter specifikke benchmarks for de enkelte råstoffer og tager højde for råstoffets karakteristika og anvender en vægtningsfaktor for volumen for at tage højde for tonnageforskelle ved beregningen og aggregeringen af disse særskilte benchmarks som bidrag til de samlede benchmarks. Som led i den i artikel 1, stk. 3, omhandlede rapport skal Kommissionen offentliggøre sin metode til beregning af og rapportering om disse benchmarks.

 

Ændringsforslag  11

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) sikre den frie bevægelighed for kritiske råstoffer og produkter, som indeholder kritiske råstoffer, og som bringes i omsætning på EU-markedet, og samtidig sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved at forbedre cirkulariteten og bæredygtigheden heraf.	d) sikre den frie bevægelighed for kritiske råstoffer og produkter, som indeholder kritiske råstoffer, og som bringes i omsætning på EU-markedet, og samtidig sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved at forbedre muligheden for genbrug, muligheden for reparation, cirkulariteten og bæredygtigheden heraf.

 

Ændringsforslag  12

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	da) fremme forskning, innovation og udvikling af produktionsmetoder samt skalerbarhed af substitutionsmaterialer med et mindre miljøaftryk i Europa.

 

Ændringsforslag  13

 

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 62

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
62) "strategisk partnerskab": en forpligtelse mellem Unionen og et tredjeland til at øge samarbejdet vedrørende råstofværdikæden, der oprettes gennem et ikkebindende instrument, hvori der fastsættes konkrete foranstaltninger af gensidig interesse.	62) "strategisk partnerskab": en forpligtelse mellem Unionen og et tredjeland til at øge samarbejdet vedrørende råstofværdikæden, der oprettes gennem et ikkebindende instrument, hvori der fastsættes konkrete foranstaltninger af gensidig interesse. Disse gensidige interesser bør omfatte fremme og beskyttelse af miljøstandarder, sociale rettigheder og menneskerettigheder i henhold til international og national lovgivning, fuldt ud i overensstemmelse med regler for multilateralt samarbejde. Strategiske partnerskaber skal fremme gavnlige resultater for begge partnere, herunder udveksling af viden.

 

Ændringsforslag  14

 

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra e

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) for projekter i tredjelande, der er vækstmarkeder eller udviklingsøkonomier, vil projektet være til gensidig gavn for Unionen og det pågældende tredjeland, idet der tilføres merværdi til det pågældende land.	e) for projekter i tredjelande, der er vækstmarkeder eller udviklingsøkonomier, vil projektet være til gensidig gavn for Unionen, ved at diversificere dens forsyningskæder, og for det pågældende tredjeland, ved at bidrage til udviklingen af dets økonomi og etableringen af relevante downstreamindustrier, herunder lokale forarbejdningsindustrier. Sådanne projekter bør respektere internationale standarder og konventioner vedrørende miljøbeskyttelse og menneskerettigheder og tilskynde til brug af inklusive forretningsmodeller, hvor lokalsamfund deltager i beslutningsprocessen.

 

Ændringsforslag  15

 

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 5 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
For strategiske projekter i tredjelande deler Kommissionen den modtagne ansøgning med det tredjeland, hvis område er berørt af det foreslåede projekt. Kommissionen godkender ikke ansøgningen, før den har modtaget det relevante tredjelands udtrykkelige godkendelse.	For strategiske projekter i tredjelande vurderer Kommissionen projektets gennemførlighed og indvirkning på Unionens strategiske autonomi og relevans for forordningens overordnede mål, inden den deler den modtagne ansøgning med det tredjeland, hvis område er berørt af det foreslåede projekt. Kommissionen godkender ikke ansøgningen, før den har modtaget det relevante tredjelands udtrykkelige godkendelse i overensstemmelse med tredjelandets nationale retssystem og internationale forpligtelser.

 

Ændringsforslag  16

 

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 5 – afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	For strategiske projekter i tredjelande, hvormed Union har indgået en strategisk partnerskabsaftale, gennemfører Kommissionen høringer med myndighederne i det pågældende land for at sikre hurtig gennemførelse af projektet.

 

Ændringsforslag  17

 

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) Strategiske projekter i tredjelande bør prioriteres i forbindelse med Global Gateway-finansiering.

 

Ændringsforslag  18

 

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) relevante EU-bevillings- og finansieringsprogrammer.	d) medlemsstaternes eksisterende instrumenter og programmer, herunder fra eksportkreditagenturer, nationale erhvervsfremmende banker og institutter.

 

Ændringsforslag  19

 

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. To år efter denne forordnings ikrafttræden og hvert tredje år derefter forelægger den stående undergruppe en rapport om anvendelsen af og hindringerne for finansiering af projekter vedrørende kritiske råstoffer og stiller forslag til, hvordan adgangen til offentlig og privat finansiering kan forbedres på EU-niveau og i medlemsstaterne.

 

Ændringsforslag  20

 

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 1 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) information om prisfordrejninger forårsaget eller forværret af offentlige myndigheders, offentligt ejede virksomheders eller erhvervsdrivendes strategiske lagre af kritiske og andre råstoffer

 

Ændringsforslag  21

 

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Kommissionen fremlægger yderligere analyser, der tager hensyn til den potentielle efterspørgsel, der ville opstå som følge af opfyldelsen af de benchmarks for produktionskapacitet, der er omhandlet i forordningen om nettonulindustrien. Denne forventede efterspørgsel bør afspejles i stresstesten.

 

Ændringsforslag  22

 

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), at der mindst hvert tredje år udføres en stresstest for hvert strategisk råstofs forsyningskæde. Til dette formål koordinerer og opdeler den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), de forskellige deltagende myndigheders gennemførelse af en stresstest for de forskellige strategiske råstoffer.	Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), at der mindst hvert tredje år udføres en stresstest for hvert strategisk råstofs forsyningskæde. Til dette formål koordinerer og opdeler den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), de forskellige deltagende myndigheders gennemførelse af en stresstest for de forskellige strategiske råstoffer. Kommissionen foretager stresstest af udvalgte kritiske råstoffer, hvis udvalget fremsætter anmodning herom.

 

Ændringsforslag  23

 

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 3 – afsnit 2 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) faktorer, der kan påvirke udbuddet, herunder, men ikke begrænset til, den geopolitiske situation, logistik, energiforsyning, arbejdsstyrke eller naturkatastrofer	c) faktorer, der kan påvirke udbuddet, herunder, men ikke begrænset til, den geopolitiske situation, handelstvister, herunder økonomisk tvang, logistik, energiforsyning, arbejdsstyrke eller naturkatastrofer

 

Ændringsforslag  24

 

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 3 – afsnit 2 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) forsyningskædens eksponering for risici for menneskerettighedskrænkelser og manglende overholdelse af internationale bæredygtighedsstandarder og, hvor det er relevant, EU-lovgivning

 

Ændringsforslag  25

 

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. De i stk. 1 og 2 omhandlede nationale foranstaltninger udformes på en sådan måde, at handelshindringer og konkurrenceforvridning undgås i overensstemmelse med TEUF.	4. De i stk. 1 og 2 omhandlede nationale foranstaltninger udformes på en sådan måde, at hindringer for international handel og EU-handel og konkurrenceforvridning på EU-markedet undgås i overensstemmelse med TEUF.

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 3 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) virkningsfuldheden af strategiske partnerskaber, strategiske projekter, handelsaftaler og andre internationale instrumenter og opsøgende arbejde, som udføres af Unionen med henblik på at opfylde Unionens klima- og miljømål.	c) virkningsfuldheden af strategiske partnerskaber, strategiske projekter, handelsaftaler, aftaler, der fremmer bæredygtige investeringer, og andre internationale instrumenter og opsøgende arbejde, som udføres af Unionen med henblik på at opfylde Unionens klima- og miljømål.

 

Ændringsforslag  27

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Udvalget drøfter regelmæssigt:	1. Udvalget drøfter regelmæssigt, mindst én gang om året:

 

Ændringsforslag  28

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra a – nr. i

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
i) at forbedre Unionens forsyningssikkerhed	i) at forbedre modstandsdygtigheden og bæredygtigheden i Unionens forsyning af strategiske og kritiske råstoffer

 

Ændringsforslag  29

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra a – nr. iii

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
iii) at forbedre samarbejdet i værdikæden for kritiske råstoffer mellem Unionen og partnerlandene	iii) at forbedre samarbejdet og delingen af fordele i værdikæden for kritiske råstoffer mellem Unionen og partnerlandene og i de i bilag II til TEUF opførte oversøiske lande og territorier, der er opført i bilag II til TEUF

 

Ændringsforslag  30

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra a – nr. iii a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iiia) at forbedre udviklingen af lokale industrier, der er knyttet til behandling af råstoffer i tredjelande, der er defineret som vækst- eller udviklingsøkonomier, og foretage en bedre integration i den globale værdikæde

 

Ændringsforslag  31

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra a – nr. iii b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iiib) opretholde menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, navnlig biodiversiteten og vandkvaliteten

 

Ændringsforslag  32

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) sammenhængen og de potentielle synergivirkninger mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og de tiltag, der gennemføres af Unionen i forbindelse med strategiske partnerskaber	b) sammenhængen og de potentielle synergivirkninger mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og de tiltag, der gennemføres af Unionen i forbindelse med forfølgelse og forhandling af frihandelsaftaler med tredjelande i forbindelse med strategiske partnerskaber

 

Ændringsforslag  33

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) sammenhængen og de potentielle synergivirkninger og udfordringer mellem de tiltag, der udføres af Unionen i forbindelse med forfølgelse og forhandling af frihandelsaftaler med tredjelande og de tiltag, der gennemføres af Unionen i forbindelse med strategiske partnerskaber; udvalget fremmer en bedre dialog og koordinering i Kommissionen for at sikre, at disse processer supplerer hinanden og tilrettelægges hensigtsmæssigt

 

Ændringsforslag  34

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) hvilke tredjelande bør opprioriteres med henblik på at indgå strategiske partnerskaber under hensyntagen til følgende kriterier:	c) udarbejdelse af en liste over partnerland og oversøiske lande og territorier, som opført i bilag II til TEUF, som bør opprioriteres med henblik på at indgå strategiske partnerskaber under hensyntagen til følgende kriterier:

 

Ændringsforslag  35

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. i

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
i) det potentielle bidrag til forsyningssikkerheden i betragtning af tredjelandets potentielle reserver, udvindings-, forarbejdnings- og genanvendelseskapacitet i relation til kritiske råstoffer	i) det potentielle bidrag til modstandsdygtigheden i Unionens forsyning af kritiske råstoffer i betragtning af partnerlandets potentielle reserver, udvindings-, forarbejdnings- og genanvendelseskapacitet i relation til partnerlandenes kritiske råstoffer

 

Ændringsforslag  36

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. ii

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
ii) hvorvidt et tredjelands lovgivningsmæssige rammer sikrer overvågning, forebyggelse og minimering af miljøvirkninger, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og meningsfuld dialog med lokalsamfund, anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder og forebyggelse af negative indvirkninger på den offentlig forvaltnings korrekte virkemåde og retsstatsprincippet	ii) hvorvidt et tredjeland udtrykker interesse for, at dets lovgivningsmæssige rammer og dets effektive gennemførelse sikrer overvågning, forebyggelse, minimering og kompensation af negative sociale virkninger og miljøvirkninger af minedrift, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder politikker til bekæmpelse af tvangsarbejde og børnearbejde og meningsfuld dialog med og aktiv deltagelse i beslutningstagningen i strategiske projekter om berørte lokalsamfund, navnlig oprindelige folk, anvendelse af gennemsigtige og ansvarlige forretningsmetoder, herunder tiltag mod korruption og due diligence, og forebyggelse af negative indvirkninger på den offentlig forvaltnings korrekte virkemåde og retsstatsprincippet

 

Ændringsforslag  37

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. ii a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iia) om der findes eksisterende eller potentielle præferencehandelsaftaler, eller om der er igangværende forhandlinger om præferencehandelsaftaler med tredjelande

 

Ændringsforslag  38

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. iv a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iva) virkningen af de EU-midler, der bevilges til lokale projekter, især som led i Global Gateway

 

Ændringsforslag  39

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. iv b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ivb) for vækstmarkeder og udviklingsøkonomier, om partnerskaber kan bidrage til at formalisere minesektoren, især sektoren for små miner og håndværksdrift.

 

Ændringsforslag  40

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Kommissionen offentliggør en årlig rapport, der skitserer de fordele, der er opnået i det foregående år i forbindelse med hver af de strategiske partnerskabsaftaler; rapporten skal omfatte:
	a)  en ajourført liste over alle eksisterende strategiske partnerskabsaftaler
	b)  en ajourført liste over alle igangværende forhandlinger om strategiske partnerskabsaftaler
	c)  en prioriteringsliste over potentielle strategiske partnerskabsaftaler i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 33, stk. 2, litra c)
	d)  en liste over de relevante projekter, der fremmes af strategiske partnerskaber, og en analyse af, hvordan disse projekter har bidraget til at opfylde målene i denne forordning
	e)  en ajourført liste over alle projekter, der har fået status som strategisk projekt, og som befinder sig i tredjelande.

 

Ændringsforslag  41

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) bistår Kommissionen i gennemførelsen af de samarbejdsforanstaltninger, der er fastsat i de strategiske partnerskaber.	b) bistår Kommissionen i den effektive gennemførelse af de samarbejdsforanstaltninger, der er fastsat i de strategiske partnerskaber.

 

Ændringsforslag  42

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) koordinerer aktiviteterne i deres udviklingsbanker, eksportkreditagenturer og andre offentlige institutioner under deres tilsyn for at støtte gennemførelsen og finansieringen af strategiske projekter, der gennemføres i tredjelande.

 

Ændringsforslag  43

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Strategiske partnerskabsaftaler, som Unionen indgår med tredjelande, skal indeholde foranstaltninger, der bidrager til:
	i)  øget modstandsdygtighed og bæredygtighed i Unionens forsyning af de råstoffer, der er opført i bilag I og II
	ii)  at nå det benchmark, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra b)
	iii)  bedre samarbejde og fælles ansvar i værdikæden for kritiske råstoffer mellem EU‑ og partnerlande om at nå de aftalte mål med partnerskabet med respekt for EU-landenes og partnerlandenes politiske råderum
	iv)  økonomisk og social udvikling i partnerlandene, især for vækst‑ og udviklingsøkonomier, ved hjælp af forvaltningsrammer, der prioriterer menneskerettigheder og samtidig fremmer anvendelse af miljømæssigt bæredygtige praksisser og praksisser inden for den cirkulære økonomi og anstændige arbejdsforhold
	v)  at øge den lokale værditilvækst for vækstmarkeder og udviklingsøkonomier ved at støtte udviklingen af udvindings-, forarbejdnings- og genanvendelseskapacitet, herunder ved fremme af eller støtte til private og offentlige investeringer
	vi)  fremme af FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder for partnerlande, der har ratificeret den
	vii)  deling af viden og færdigheder, der vil være til gavn for udviklingen af lokale industrier.

 

Ændringsforslag  44

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3b. Europa-Parlamentets deltagelse i etableringen og overvågningen af strategiske partnerskaber:
	i)  hvis udvalget vælger at indlede drøftelser med henblik på at etablere et nyt partnerskab, underretter det Europa-Parlamentet herom
	ii)  når forhandlingerne om et strategisk partnerskab er afsluttet, underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og giver det tilstrækkelig tid til at give udtryk for sin holdning, inden partnerskabet undertegnes
	iii)  når et strategisk partnerskab er trådt i kraft, kan Europa-Parlamentet evaluere partnerskabet hvert tredje år og give udtryk for sin holdning til betydningen af at opretholde, styrke eller bringe dette partnerskab til ophør.

 

Ændringsforslag  45

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Udvalget sammensættes af medlemsstaterne og Kommissionen. Formandskabet varetages af Kommissionen.	1. Udvalget sammensættes af medlemsstaterne, medlemmerne af Europa-Parlamentet og Kommissionen. Formandskabet varetages af Kommissionen.

 

Ændringsforslag  46

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 4 – afsnit 2 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) hver sjette måned med kvikskrankeobservatørerne for at give disse repræsentanter mulighed for at udveksle bedste praksis og koordinere deres arbejdsmetoder bedre.

 

Ændringsforslag  47

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 6 – afsnit 2 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) en undergruppe, der skal drøfte og koordinere finansieringen af strategiske projekter i henhold til artikel 15 repræsentanter for nationale erhvervsfremmende banker og institutter, de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner, EIB-Gruppen, andre internationale finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og, hvis det er relevant, private finansielle institutioner indbydes som observatører	a) en undergruppe, der skal drøfte og koordinere finansieringen af strategiske projekter i henhold til artikel 15 repræsentanter for nationale erhvervsfremmende banker og institutter, repræsentanter fra eksportkreditagenturer, de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner, EIB-Gruppen, andre internationale finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og, hvis det er relevant, private finansielle institutioner indbydes som observatører

 

Ændringsforslag  48

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 6 – afsnit 2 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	da) en undergruppe bestående af kvikskrankeobservatørerne som mødes med regelmæssige mellemrum og skaber større konvergens i beslutningstagningen mellem medlemsstaterne

 

Ændringsforslag  49

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 6 – afsnit 2 – litra d b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	db) en undergruppe bestående af repræsentanter for erhvervslivet og industrien, herunder repræsentanter fra relevante strategiske sektorer og SMV'er, som kan give udvalget oplysninger og indsigt

 

Ændringsforslag  50

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 6 – afsnit 2 – litra d c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	dc) en undergruppe bestående af videnskabsfolk, eksperter og organisationer, der er specialiseret i bæredygtig minedrift og produktion af kritiske råstoffer, med det formål at evaluere bæredygtighedsbestemmelserne i de accepterede strategiske projekter.

 

Ændringsforslag  51

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 7 – afsnit 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Udvalget aflægger en gang om året rapport til Europa-Parlamentet. Udvalgets mødedokumenter og afgørelser stilles til rådighed for Europa-Parlamentet.

 

Ændringsforslag  52

 

Forslag til forordning

Artikel 42 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kommissionen overvåger under hensyntagen til udvalgets rådgivning fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af de målsætninger, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, og offentliggør mindst hvert 3. år en rapport om Unionens fremskridt med hensyn til at opfylde disse målsætninger.	Kommissionen overvåger under hensyntagen til udvalgets rådgivning fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af de målsætninger, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, og offentliggør mindst hvert andet år en rapport om Unionens fremskridt med hensyn til at opfylde disse målsætninger.

 

Ændringsforslag  53

 

Forslag til forordning

Artikel 42 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Kommissionen vurderer under hensyntagen til udvalgets rådgivning virkningen af de bestemmelser, der er fastsat i artikel 15, og offentliggør mindst hvert andet år en rapport om projektiværksætteres mulighed for at få adgang til finansiering til projekter vedrørende kritiske råstoffer, der definerer muligheder, flaskehalse og nødvendige bestræbelser og investeringer for at nå målene.

 

Ændringsforslag  54

 

Forslag til forordning

Artikel 42 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Den første rapport udarbejdes senest den [OP: Indsæt venligst: 4 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].	Den første rapport udarbejdes senest to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

 

Ændringsforslag  55

 

Forslag til forordning

Artikel 42 – stk. 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Den i stk. 1 omhandlede rapport skal indeholde kvantitative oplysninger om rækkevidden af Unionens fremskridt med hensyn til at nå de benchmarks, der er fastsat ved artikel 1, stk. 2, litra a) og b).	2. Den i stk. 1 omhandlede rapport skal indeholde kvantitative oplysninger om rækkevidden af Unionens fremskridt med hensyn til at nå de benchmarks, der er fastsat ved artikel 1, stk. 2, litra a) og b). Rapporten skal tage hensyn til den rolle, som bestemmelserne i artikel 15 har for at opfylde disse benchmarks, og hvorvidt bestemmelserne er tilstrækkelige.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel	Om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020
Referencer	COM(2023)0160 – C9-0061/2023 – 2023/0079(COD)
Korresponderende udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 8.5.2023
Udtalelse fra  Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 8.5.2023
Associerede udvalg – dato for meddelelse på plenarmødet	15.6.2023
Ordfører for udtalelse  Dato for valg	Anna-Michelle Asimakopoulou 27.4.2023
Behandling i udvalg	24.5.2023
Dato for vedtagelse	19.7.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	35 0 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Barry Andrews, Anna-Michelle Asimakopoulou, Tiziana Beghin, Saskia Bricmont, Jordi Cañas, Daniel Caspary, Arnaud Danjean, Roman Haider, Christophe Hansen, Heidi Hautala, Danuta Maria Hübner, Danilo Oscar Lancini, Bernd Lange, Thierry Mariani, Margarida Marques, Gabriel Mato, Emmanuel Maurel, Carles Puigdemont i Casamajó, Samira Rafaela, Catharina Rinzema, Inma Rodríguez-Piñero, Katarína Roth Neveďalová, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Sven Simon, Kathleen Van Brempt, Marie-Pierre Vedrenne, Jörgen Warborn, Iuliu Winkler
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Marek Belka, José Manuel García-Margallo y Marfil, Enikő Győri, Javier Moreno Sánchez
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Clara Aguilera, Francisco Guerreiro, Mikuláš Peksa, Lucia Vuolo

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

35	+
ID	Danilo Oscar Lancini, Thierry Mariani
NI	Tiziana Beghin, Carles Puigdemont i Casamajó
EPP	Anna-Michelle Asimakopoulou, Daniel Caspary, Arnaud Danjean, José Manuel García-Margallo y Marfil, Christophe Hansen, Danuta Maria Hübner, Gabriel Mato, Sven Simon, Lucia Vuolo, Jörgen Warborn, Iuliu Winkler
Renew	Barry Andrews, Jordi Cañas, Samira Rafaela, Catharina Rinzema, Marie-Pierre Vedrenne
S&D	Clara Aguilera, Marek Belka, Bernd Lange, Margarida Marques, Javier Moreno Sánchez, Inma Rodríguez-Piñero, Katarína Roth Neveďalová, Joachim Schuster, Kathleen Van Brempt
The Left	Emmanuel Maurel, Helmut Scholz
Verts/ALE	Saskia Bricmont, Francisco Guerreiro, Heidi Hautala, Mikuláš Peksa

 

0	-

 

2	0
ID	Roman Haider
NI	Enikő Győri

 

Symbolforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (19.7.2023)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020

(COM(2023)0160 – C9‑0061/2023 – 2023/0079(COD))

Ordfører for udtalelse (*): Jessica Polfjärd

(*) Associeret udvalg - forretningsordenens artikel 57

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Adgang til råstoffer er afgørende for Unionens økonomi og det indre markeds funktion. En række råstoffer uden for energi- og landbrugssektoren anses for at være kritiske på grund af deres store økonomiske betydning og deres eksponering for en høj forsyningsrisiko, hvilket i reglen skyldes, at udbuddet er koncentreret på et fåtal af tredjelande. I betragtning af den centrale rolle, som mange af disse kritiske råstoffer spiller for gennemførelsen af den grønne og den digitale omstilling, og i lyset af, at de anvendes til forsvars- og rumapplikationer, vil efterspørgslen stige eksponentielt i de kommende årtier. Samtidig vokser risikoen for forsyningsafbrydelser på baggrund af tiltagende geopolitiske spændinger og konkurrencen om ressourcerne. Derudover kan den øgede efterspørgsel efter kritiske råstoffer føre til negative miljømæssige og sociale virkninger, hvis den ikke forvaltes korrekt. I betragtning af disse tendenser bør der træffes foranstaltninger for at sikre adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer for at beskytte Unionens økonomiske modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi.	(1) Adgang til råstoffer er afgørende for Unionens grønne og digitale omstilling, Unionens økonomi og det indre markeds funktion. En række råstoffer uden for energi- og landbrugssektoren anses for at være kritiske på grund af deres store økonomiske betydning og deres eksponering for en høj forsyningsrisiko, hvilket i reglen skyldes, at udbuddet er koncentreret på et fåtal af tredjelande. I betragtning af den centrale rolle, som mange af disse kritiske råstoffer spiller for gennemførelsen af den grønne og den digitale omstilling, og i lyset af, at de anvendes til forsvars- og rumapplikationer, vil efterspørgslen stige eksponentielt i de kommende årtier. Samtidig vokser risikoen for forsyningsafbrydelser på baggrund af tiltagende geopolitiske spændinger og konkurrencen om ressourcerne. Derudover kan den øgede efterspørgsel efter kritiske råstoffer føre til negative miljømæssige og sociale virkninger, hvis den ikke forvaltes korrekt. I betragtning af disse tendenser bør der træffes foranstaltninger for at sikre adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer, eftersom dette er det eneste, der vil bidrage til at sikre, at den grønne omstilling bliver en bæredygtig omstilling, og for at beskytte Unionens økonomiske modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) I betragtning af kompleksiteten og den tværnationale karakter af værdikæder for kritiske råstoffer har ukoordinerede nationale foranstaltninger med henblik på at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer et stort potentiale til at forvride konkurrencen og opsplitte det indre marked. For at beskytte det indre markeds funktion bør der derfor skabes en fælles EU-ramme for i fællesskab at håndtere denne centrale udfordring.	(2) I betragtning af kompleksiteten og den tværnationale karakter af værdikæder for kritiske råstoffer har ukoordinerede nationale foranstaltninger med henblik på at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer et stort potentiale til at forvride konkurrencen og opsplitte det indre marked. For at beskytte det indre markeds funktion bør der derfor skabes en fælles EU-ramme for at håndtere denne centrale udfordring i fællesskab. Unionen og medlemsstaterne bør med dette for øje øge synergierne mellem Unionens klima‑ og energimål, herunder ved at udpege projekter, der kan producere vedvarende energi og samtidig sikre bæredygtig udvinding af kritiske råstoffer.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2a) Denne forordning bør forebygge og reducere kritiske råstoffers skadelige indvirkning på miljøet og sikre en sikker og bæredygtig værdikæde for kritiske råstoffer under hensyntagen til f.eks. deres miljøaftryk, etisk tilvejebringelse af kritiske råstoffer og forsyningssikkerhed samt fremme af genbrug, reparation og genanvendelse. Den bør have til formål at forbedre miljøpræstationerne for så vidt angår kritiske råstoffer og aktiviteterne hos alle erhvervsdrivende, der er involveret i deres livscyklus. Derfor bør denne forordning bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomi, reduktionen af miljøaftrykket fra Unionens materialeforbrug, Unionens konkurrencedygtighed på lang sigt og et velfungerende indre marked og samtidig sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse og respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder oprindelige folks samfundsliv. Denne forordning bør derfor mindske udvindingens og forarbejdningens negative virkninger på menneskers sundhed og på miljøet og favorisere anvendelsen af affaldshierarkiet i praksis.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) For på en virkningsfuld måde at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer bør denne ramme for det første omfatte foranstaltninger, hvormed Unionens voksende forsyningsrisici mindskes ved at styrke Unionens kapacitet i alle den strategiske råstofværdikædes led, herunder udvinding, forarbejdning og genanvendelse, i forhold til benchmarks, der fastlægges for hvert strategisk råstof. Da Unionen fortsat vil være afhængig af import, bør rammen for det andet omfatte foranstaltninger med henblik på at øge diversificeringen af eksterne forsyninger med strategiske råstoffer. For det tredje er der behov for at træffe foranstaltninger således, at Unionens evne til at overvåge og afbøde eksisterende og fremtidige forsyningsrisici styrkes. For det fjerde bør rammen indeholde foranstaltninger med henblik på at øge cirkulariteten og bæredygtigheden af de kritiske råstoffer, der forbruges i Unionen.	(3) For på en virkningsfuld måde at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer bør denne ramme for det første omfatte foranstaltninger, hvorved Unionens voksende forsyningsrisici mindskes ved at styrke Unionens kapacitet i alle den strategiske råstofværdikædes led, navnlig genanvendelse, bæredygtig udvinding ved udnyttelse af synergier mellem projekter om vedvarende energi og Unionens behov for kritiske råstoffer, og forarbejdning, i forhold til vejledende benchmarks, der fastlægges for hvert strategisk råstof. Da Unionen fortsat vil være afhængig af import, bør rammen for det andet omfatte foranstaltninger med henblik på at øge diversificeringen af eksterne forsyninger med strategiske råstoffer. For det tredje er der behov for at træffe foranstaltninger således, at Unionens evne til at overvåge og afbøde eksisterende og fremtidige forsyningsrisici styrkes. For det fjerde bør rammen gennemføres på grundlag af princippet om effektiv offentlig deltagelse i beslutninger og projekter. For det femte bør den indeholde foranstaltninger med henblik på at øge cirkulariteten og bæredygtigheden af de kritiske råstoffer, der forbruges i Unionen.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6) For at styrke Unionens kapacitet i den samlede strategiske råstofværdikæde bør der fastsættes benchmarks, således at indsatsen kan styres, og fremskridt spores. Målet bør være at øge kapaciteten for hvert strategisk råstof i hvert led af værdikæden, samtidig med at det tilstræbes at nå overordnede kapacitetsbenchmarks for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer. For det første bør Unionen øge udnyttelsen af sine egne geologiske ressourcer af strategiske råstoffer og opbygge kapacitet, så den kan udvinde de fornødne materialer til at producere mindst 10 % af Unionens forbrug af strategiske råstoffer. Da udvindingskapaciteten i høj grad afhænger af, hvorvidt Unionen har adgang til geologiske ressourcer, afhænger opfyldelsen af dette benchmark af, at en sådan adgang er mulig. For at opbygge en sammenhængende værdikæde og forebygge flaskehalse i mellemliggende led bør Unionen for det andet derudover øge sin forarbejdningskapacitet i den samlede værdikæde og være i stand til at producere mindst 40 % af sit årlige forbrug af strategiske råstoffer. For det tredje forventes det, at en voksende andel af Unionens forbrug af strategiske råstoffer i de kommende årtier vil kunne dækkes af sekundære råstoffer, hvilket vil styrke både sikkerheden og bæredygtigheden af Unionens råstofforsyning. Derfor bør Unionen have genanvendelseskapacitet til at kunne producere mindst 15 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer. Disse benchmarks vedrører tidshorisonten 2030 i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/111929, og de digitale mål for det digitale årti, som de understøtter30. Desuden vil kvalitetsjob, herunder kompetenceudvikling og jobskifte, modvirke risici på det sektorspecifikke arbejdsmarked og bidrage til at sikre EU's konkurrenceevne.	(6) For at styrke Unionens kapacitet i den samlede strategiske råstofværdikæde bør der fastsættes benchmarks, således at indsatsen kan styres, og fremskridt spores. Målet bør være at øge kapaciteten for hvert strategisk råstof i hvert led af værdikæden, samtidig med at det tilstræbes at nå overordnede kapacitetsbenchmarks for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer. For det første bør Unionen øge udnyttelsen af sine egne geologiske ressourcer af strategiske råstoffer og opbygge kapacitet, så den kan udvinde de fornødne materialer til at producere mindst 10 % af Unionens forbrug af strategiske råstoffer. Da udvindingskapaciteten i høj grad afhænger af, hvorvidt Unionen har adgang til geologiske ressourcer, afhænger opfyldelsen af dette benchmark af, at en sådan adgang er mulig. For at opbygge en sammenhængende værdikæde og forebygge flaskehalse i mellemliggende led bør Unionen for det andet derudover øge sin forarbejdningskapacitet i den samlede værdikæde og være i stand til at producere mindst 40 % af sit årlige forbrug af strategiske råstoffer. For det tredje forventes det, at en voksende andel af Unionens forbrug af strategiske råstoffer i de kommende årtier vil kunne dækkes af sekundære råstoffer, hvilket vil styrke både sikkerheden og bæredygtigheden af Unionens råstofforsyning. Derfor bør Unionen have genanvendelseskapacitet til at kunne producere mindst 25 % af Unionens årlige aggregerede forbrug af strategiske råstoffer. 25 % af Unionens årlige forbrug bør desuden være genanvendte råstoffer. For hvert råstof bør Kommissionen fastsætte et minimumsbenchmark for genanvendelseskapacitet og minimumsniveauer for nyttiggørelse af råstoffer gennem genanvendelse af affald. Disse benchmarks vedrører tidshorisonten 2030 i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119, og de digitale mål for det digitale årti, som de understøtter. Desuden vil kvalitetsjob, herunder kompetenceudvikling og jobskifte, modvirke risici på det sektorspecifikke arbejdsmarked og bidrage til at sikre EU's konkurrenceevne.
__________________	__________________
29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).	29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
30 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).	30 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(6a) Hvert enkelt råstofs benchmarks bør afspejle karakteren af det pågældende råstofs værdikæde, eftersom hvert råstof har særlige egenskaber og udfordringer knyttet til dets fremskaffelse, forarbejdning og genanvendelse. Der bør tilskyndes til en åben og vedvarende dialog mellem interessenter og politiske beslutningstagere for at sikre, at benchmarkene er både teknisk og økonomisk opnåelige og i overensstemmelse med Unionens mål.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(8) Der bør indføres egnede foranstaltninger til støtte for strategiske projekter, som tilsigter udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer i Unionen, og som sammenholdt med medlemsstaternes indsats bør bidrage til at øge kapaciteten med benchmarkene som rettesnor. Andre foranstaltninger, navnlig vedrørende efterforskning eller cirkularitet, bør også bidrage til at styrke værdikædens forskellige led og dermed bidrage til at opfylde benchmarkene. For at sikre, at benchmarkene opfyldes i tide, bør Kommissionen med hjælp fra Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer ("udvalget") spore og rapportere om fremskridt hen imod opfyldelsen af benchmarkene. Fremgår det af rapporterne, at fremskridtene hen imod opfyldelsen af benchmarkene generelt er utilstrækkelige, bør Kommissionen vurdere gennemførligheden og proportionaliteten af yderligere foranstaltninger. Manglende fremskridt med hensyn til et enkelt eller en lille gruppe af strategiske råstoffer bør i princippet ikke udløse et behov for en yderligere EU-indsats.	(8) Der bør indføres egnede foranstaltninger til støtte for strategiske projekter, som tilsigter udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer i Unionen, og som sammenholdt med medlemsstaternes indsats bør bidrage til at øge kapaciteten med benchmarkene som rettesnor. Andre foranstaltninger, navnlig vedrørende efterforskning eller cirkularitet, bør også bidrage til at styrke værdikædens forskellige led og dermed bidrage til at opfylde benchmarkene. For at sikre, at benchmarkene opfyldes i tide, bør Kommissionen med hjælp fra Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer ("udvalget") spore og rapportere om fremskridt hen imod opfyldelsen af benchmarkene. Fremgår det af rapporterne, at fremskridtene hen imod opfyldelsen af benchmarkene generelt er utilstrækkelige, bør Kommissionen vurdere gennemførligheden og proportionaliteten af yderligere foranstaltninger. Manglende fremskridt med hensyn til et enkelt eller en lille gruppe af strategiske råstoffer bør udløse et behov for en yderligere EU-indsats, når dette står i et rimeligt forhold til den konkrete situation.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) For at opbygge kapacitet i Unionen bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i Unionen, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer. En virkningsfuld støtte til strategiske projekter har potentiale til at forbedre adgangen til materialer for downstreamsektorer, skabe økonomiske muligheder i værdikæden som helhed, herunder for SMV'er, og bidrage til jobskabelse. For at sikre udviklingen af strategiske projekter i hele Unionen bør sådanne projekter derfor drage fordel af strømlinede og forudsigelige tilladelsesprocedurer og bistand til at få adgang til finansiering. For at målrette støtten og sikre dens merværdi bør projekterne, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Strategiske projekter i Unionen bør styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. De bør også give fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse. Da en hurtig anerkendelse er afgørende for på en virkningsfuld måde at støtte Unionens forsyningssikkerhed, bør vurderingsprocessen forblive smidig og ikke være unødvendigt byrdefuld.	(9) For at opbygge kapacitet i Unionen bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i Unionen, som påtænker at iværksætte genanvendelse, forarbejdning eller udvinding af strategiske råstoffer. En virkningsfuld støtte til strategiske projekter har potentiale til at forbedre adgangen til materialer for downstreamsektorer, skabe økonomiske muligheder i værdikæden som helhed, herunder for SMV'er, og bidrage til jobskabelse. For at sikre udviklingen af strategiske projekter i hele Unionen bør sådanne projekter derfor drage fordel af hurtige, strømlinede og forudsigelige tilladelsesprocedurer og bistand til at få adgang til finansiering. For at målrette støtten og sikre dens merværdi bør projekterne, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Strategiske projekter i Unionen bør styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en miljømæssigt og socialt bæredygtig måde, som er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og internationale instrumenter og med fuld respekt for menneskerettighederne. De bør også give fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse. Da en hurtig anerkendelse er afgørende for på en virkningsfuld måde at støtte Unionens forsyningssikkerhed, bør vurderingsprocessen forblive smidig og ikke være unødvendigt byrdefuld.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) For at diversificere Unionens forsyning med strategiske råstoffer bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i tredjelande, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer. For at sikre, at sådanne strategiske projekter gennemføres på en virkningsfuld måde, bør de drage fordel af bedre adgang til finansiering. For at sikre projekternes merværdi bør de, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Som det er tilfældet for projekter i Unionen bør strategiske projekter i tredjelande styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en bæredygtig måde. For projekter i vækstøkonomier og udviklingsøkonomier bør projektet være til gensidig gavn for Unionen og det medvirkende tredjeland og tilføre merværdi i det pågældende land, idet der også tages hensyn til overensstemmelsen med Unionens fælles handelspolitik. En sådan værdi kan udledes, hvis projektet bidrager til mere end ét led i værdikæden, og hvis projektet skaber vidtrækkende økonomiske og sociale fordele, herunder jobskabelse i overensstemmelse med internationale standarder. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse.	(10) For at diversificere Unionens forsyning med strategiske råstoffer bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i tredjelande, som påtænker at iværksætte genanvendelse, forarbejdning eller udvinding af strategiske råstoffer. For at sikre, at sådanne strategiske projekter gennemføres på en virkningsfuld måde, bør de drage fordel af bedre adgang til finansiering. For at sikre projekternes merværdi bør de, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Som det er tilfældet for projekter i Unionen bør strategiske projekter i tredjelande styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en bæredygtig måde og med fuld respekt for menneskerettighederne. For projekter i vækstøkonomier og udviklingsøkonomier bør projektet være til gensidig gavn for Unionen og det medvirkende tredjeland og tilføre merværdi i det pågældende land, idet der også tages hensyn til overensstemmelsen med Unionens fælles handelspolitik og relevante internationale aftaler, herunder miljøaftaler. En sådan værdi kan udledes, hvis projektet bidrager til mere end ét led i værdikæden, og hvis projektet skaber vidtrækkende økonomiske og sociale fordele, herunder jobskabelse i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) internationale standarder. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) For at sikre bæredygtigheden af den øgede råstofproduktion bør nye råstofprojekter gennemføres på en bæredygtig måde. Til dette formål bør de strategiske projekter, der modtager støtte i henhold til denne forordning, vurderes under hensyntagen til internationale instrumenter, der dækker alle de bæredygtighedsaspekter, der er fremhævet i EU's principper for bæredygtige råstoffer31, herunder sikring af miljøbeskyttelse, socialt ansvarlig praksis, bl.a. respekt for menneskerettighederne såsom kvinders rettigheder, og gennemsigtig forretningspraksis. Projekterne bør også sikre engagement i god tro samt fyldestgørende og meningsfulde høringer af lokalsamfund, herunder oprindelige folk. For at give projektiværksættere en klar og effektiv måde at opfylde dette kriterium på bør overholdelse af relevant EU-lovgivning, internationale standarder, retningslinjer og principper eller deltagelse i en certificeringsordning, der er anerkendt i henhold til denne forordning, anses for tilstrækkelig.	(11) For at sikre bæredygtigheden af den øgede råstofproduktion bør nye råstofprojekter gennemføres på en bæredygtig måde. Til dette formål bør de strategiske projekter, der modtager støtte i henhold til denne forordning, vurderes under hensyntagen til internationale instrumenter, der dækker alle de bæredygtighedsaspekter, der er fremhævet i internationale aftaler og EU's principper for bæredygtige råstoffer31, herunder sikring af miljøbeskyttelse, socialt ansvarlig praksis, bl.a. respekt for menneskerettighederne såsom kvinders og børns rettigheder, og gennemsigtig forretningspraksis. Projekterne bør også sikre engagement i god tro samt fyldestgørende og meningsfulde høringer af lokalsamfund, herunder oprindelige folk. For at give projektiværksættere en klar og effektiv måde at opfylde dette kriterium på bør overholdelse af relevant EU-lovgivning, internationale standarder, retningslinjer og principper eller deltagelse i en certificeringsordning, der er anerkendt i henhold til denne forordning, anses for tilstrækkelig, idet det sikres, at aktiviteterne overvåges.
__________________	__________________
31 Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, EU-principper for bæredygtige råstoffer, Publikationskontoret, 2021,	31 Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, EU-principper for bæredygtige råstoffer, Publikationskontoret, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2873/27875.

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(16) Strategiske projekter anses for at være af almen interesse i lyset af deres betydning for forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer. Sikring af forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer har afgørende betydning for en vellykket grøn og digital omstilling samt for forsvars- og rumsektorens modstandsdygtighed. For at bidrage til forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer i Unionen kan medlemsstaterne i nationale tilladelsesprocedurer yde bistand for at fremskynde virkeliggørelsen af strategiske projekter i overensstemmelse med EU-retten.	(16) Strategiske projekter anses for at være af altovervejende almen interesse i lyset af deres betydning for forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer. Sikring af forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer har afgørende betydning for en vellykket grøn og digital omstilling samt for forsvars- og rumsektorens modstandsdygtighed. For at bidrage til forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer i Unionen kan medlemsstaterne i nationale tilladelsesprocedurer yde bistand for at fremskynde virkeliggørelsen af strategiske projekter i overensstemmelse med EU-retten.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(17a) Samarbejde mellem forskellige forvaltningsniveauer er afgørende for at sikre en effektiv beslutningsproces. For at garantere høje miljøstandarder og sikre, at den rette procedure følges, bør det tilsikres, at de nationale kompetente myndigheder inddrages, når der træffes beslutninger om gennemførelsen af strategiske projekter.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(19) Myndigheder med ansvar for at udstede tilladelser bør betragte strategiske projekter som værende af almen interesse i betragtning af deres rolle i at sikre Unionens forsyningssikkerhed med strategiske råstoffer og deres bidrag til Unionens åbne strategiske autonomi samt den grønne og den digitale omstilling. Strategiske projekter med negative miljøvirkninger kan, i det omfang de falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2000/60/EF, Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF39, opnå tilladelse, hvis myndigheden med ansvar for at udstede tilladelser på grundlag af sin vurdering i hvert enkelt tilfælde konkluderer, at den almene interesse, som projektet tjener, må gives forrang i forhold til denne påvirkning, forudsat at alle relevante betingelser i disse direktiver er opfyldt. Hvis det er relevant, bør der ved vurderingen fra sag til sag tages hensyn til udvindingsstedernes geologiske karakteristika, hvilket sætter grænser for beslutningerne om placering.	(19) Myndigheder med ansvar for at udstede tilladelser bør betragte strategiske projekter som værende af almen interesse i betragtning af deres rolle i at sikre Unionens forsyningssikkerhed med strategiske råstoffer og deres bidrag til Unionens åbne strategiske autonomi samt den grønne og den digitale omstilling. Strategiske projekter med negative miljøvirkninger kan, i det omfang de falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2000/60/EF, Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF39, opnå tilladelse, hvis myndigheden med ansvar for at udstede tilladelser på grundlag af sin vurdering i hvert enkelt tilfælde konkluderer, at den almene interesse, som projektet tjener, må gives forrang for denne påvirkning, forudsat at alle relevante betingelser i disse direktiver er opfyldt. Der bør ved vurderingen fra sag til sag tages behørigt hensyn til udvindingsstedernes geologiske karakteristika, hvilket sætter grænser for beslutningerne om placering, fordi der mangler alternative løsninger til udvindingssteder.
__________________	__________________
39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).	39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(23) For at give projektiværksættere og andre investorer den fornødne sikkerhed og vished med henblik på at styrke udviklingen af strategiske projekter bør medlemsstaterne sørge for, at processen for udstedelse af tilladelse i forbindelse med sådanne projekter ikke overskrider en forud fastsat frist. For strategiske projekter, der udelukkende omfatter forarbejdning eller genanvendelse, bør varigheden af processen for udstedelse af tilladelse ikke overstige 1 år. For strategiske projekter, der omfatter udvinding, bør varigheden af processen for udstedelse af tilladelse imidlertid ikke overstige 2 år i betragtning af de potentielle virkningers kompleksitet og rækkevidde. For på en virkningsfulde måde at overholde disse frister bør medlemsstaterne sikre, at de ansvarlige myndigheder råder over tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkeligt personale. Gennem instrumentet for teknisk støtte bistår Kommissionen efter anmodning medlemsstaterne med at udforme, udvikle og gennemføre reformer, herunder styrkelse af den administrative kapacitet i forbindelse med nationale tilladelsesprocedurer.	(23) For at give projektiværksættere og andre investorer den fornødne sikkerhed og vished med henblik på at styrke udviklingen af strategiske projekter bør medlemsstaterne sørge for, at processen for udstedelse af tilladelse i forbindelse med sådanne projekter ikke overskrider en forud fastsat frist. Der bør dog tages højde for de aktuelle begrænsninger i medlemsstaternes administrative kapacitet og den tid, der er nødvendig for at uddanne nye kvalificerede administrative medarbejdere. For strategiske projekter, der udelukkende omfatter forarbejdning eller genanvendelse, bør varigheden af processen for udstedelse af tilladelse ikke overstige 1 år. For strategiske projekter, der omfatter udvinding, bør varigheden af processen for udstedelse af tilladelse imidlertid ikke overstige 2 år i betragtning af de potentielle virkningers kompleksitet og rækkevidde. Den tid, projektiværksættere bruger på reagere og indsamle oplysninger, bør ikke tages i betragtning i relation til disse frister. For reelt at kunne overholde disse frister bør medlemsstaterne sikre, at de ansvarlige myndigheder får tilstrækkelige ressourcer, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelig uddannelse. Gennem instrumentet for teknisk støtte bistår Kommissionen efter anmodning medlemsstaterne med at udforme, udvikle og gennemføre reformer, herunder styrkelse af den administrative kapacitet i forbindelse med nationale tilladelsesprocedurer.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(24) De miljøvurderinger og -godkendelser, der kræves i henhold til EU-retten, herunder i forbindelse med vand, levesteder og fugle, er en uadskillelig del af processen for udstedelse af tilladelse til et råstofprojekt og en væsentlig sikkerhedsforholdsregel for at sikre, at negative miljøvirkninger forebygges eller minimeres. For at sikre, at processerne for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter er forudsigelige og rettidige, bør ethvert potentiale for at strømline de påkrævede vurderinger og godkendelser udnyttes, dog uden at dette sænker miljøbeskyttelsesniveauet. I den forbindelse bør det sikres, at den nødvendige vurdering samles for at undgå unødvendig overlapning, og det bør sikres, at projektiværksættere og ansvarlige myndigheder inden gennemførelsen udtrykkeligt når til enighed om omfanget af den samlede vurdering for at undgå en unødvendig opfølgning.	(24) De miljøvurderinger og ‑godkendelser, der kræves i henhold til EU-retten, herunder i forbindelse med vand, levesteder og fugle, er en uadskillelig del af processen for udstedelse af tilladelse til et råstofprojekt og en væsentlig sikkerhedsforanstaltning for at sikre, at negative miljøvirkninger forebygges eller minimeres. For at sikre, at processerne for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter er forudsigelige og rettidige og ikke overskrider de fastsatte frister for de enkelte trin i tilladelsesprocesserne, bør der gennemføres en strømlining af de påkrævede vurderinger og godkendelser, uden at dette sænker miljøbeskyttelsesniveauet. I den forbindelse bør det sikres, at de nødvendige vurderinger samles for at undgå unødvendig overlapning, og at projektiværksættere og ansvarlige myndigheder inden gennemførelsen udtrykkeligt når til enighed om omfanget af den samlede vurdering, før den gennemføres, for at undgå unødvendig opfølgning, uden at det berører kvaliteten af de pågældende vurderinger.

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(25) Konflikter om arealanvendelse kan skabe hindringer for udbredelsen af projekter vedrørende kritiske råstoffer. Veludformede planer, herunder fysiske planer og zoneinddeling, der tager hensyn til potentialet for at gennemføre projekter vedrørende kritiske råstoffer, og hvis potentielle miljøvirkninger vurderes, kan potentielt bidrage til at skabe balance mellem almene goder og interesser, mindske risikoen for konflikter og fremskynde en bæredygtig udbredelse af projekter vedrørende råstoffer i Unionen. De ansvarlige nationale, regionale og lokale myndigheder bør derfor overveje at medtage bestemmelser for projekter vedrørende råstoffer, når de udarbejder relevante planer.	(25) Konflikter om arealanvendelse kan skabe hindringer for udbredelsen af projekter vedrørende kritiske råstoffer. Veludformede planer, herunder fysiske planer og zoneinddeling, der tager hensyn til potentialet for at gennemføre projekter vedrørende kritiske råstoffer, og hvis potentielle miljøvirkninger vurderes, kan potentielt bidrage til at skabe balance mellem almene goder og interesser, mindske risikoen for konflikter og fremskynde en bæredygtig udbredelse af projekter vedrørende råstoffer i Unionen. De ansvarlige nationale, regionale og lokale myndigheder bør derfor, når det er relevant, medtage bestemmelser for projekter vedrørende råstoffer, når de udarbejder de relevante planer i samarbejde med lokale myndigheder. Eftersom kritiske råstoffer er afgørende for den grønne omstilling, vedtager Kommissionen så hurtigt som muligt en delegeret retsakt i henhold til klassificeringsforordningen ((EU) 2021/5231a om de tekniske screeningskriterier for udvinding og raffinering baseret på det arbejde, der er udført af platformen for bæredygtig finansiering.
	__________________
	1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Betragtning 41

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(41) De fleste kritiske råstoffer er metaller, som i princippet kan genanvendes uendeligt om end med forringede kvaliteter i nogle tilfælde. Dette giver mulighed for et skift i retning af en ægte cirkulær økonomi i forbindelse med den grønne omstilling. Efter en indledende fase med hurtig vækst i efterspørgslen efter kritiske råstoffer til nye teknologier, hvor primær udvinding og forarbejdning stadig vil være hovedkilden, bør genanvendelse få stadig større betydning og mindske behovet for primær udvinding og de dermed forbundne virkninger. På nuværende tidspunkt er genanvendelsesprocenten for de fleste kritiske råstoffer imidlertid lav, og genanvendelsessystemer og -teknologier er ofte ikke tilpasset disse råstoffers særlige karakteristika. Der er derfor behov for foranstaltninger, hvormed der tages fat på de forskellige faktorer, der hæmmer cirkularitetspotentialet.	(41) De fleste kritiske råstoffer er metaller, som i princippet kan genanvendes i det uendelige om end med forringede kvaliteter i nogle tilfælde. Dette giver mulighed for et skift i retning af en ægte cirkulær økonomi i forbindelse med den grønne omstilling. Efter en indledende fase med hurtig vækst i efterspørgslen efter kritiske råstoffer til nye teknologier, hvor primær udvinding og forarbejdning stadig vil være hovedkilden, bør genanvendelse og genbrug få stadig større betydning og mindske behovet for primær udvinding og de dermed forbundne virkninger. På nuværende tidspunkt er genanvendelses‑ og genbrugsprocenten for de fleste kritiske råstoffer imidlertid lav, og genanvendelsessystemer og ‑teknologier er ofte ikke tilpasset disse råstoffers særlige karakteristika. Der er derfor behov for foranstaltninger, hvormed der tages fat på de forskellige faktorer, der hæmmer cirkularitetspotentialet.

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Betragtning 41 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(41a) Europa er nødt til at styrke sin åbne strategiske autonomi og øge sin modstandsdygtighed for at forberede sig på eventuelle afbrydelser af forsyningen som følge af sundhedskriser eller andre kriser. Forbedring af cirkulariteten og ressourceeffektiviteten med øget genanvendelse og nyttiggørelse af kritiske råstoffer vil bidrage til at nå dette mål.

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Betragtning 42

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(42) Medlemsstaterne bevarer vigtige beføjelser inden for cirkularitet, f.eks. på området affaldsindsamlings- og -behandlingssystemer. Disse bør anvendes til at øge indsamlings- og genanvendelsesprocenten for affaldsstrømme med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer, f.eks. ved hjælp af finansielle incitamenter såsom rabatter, pengepræmier eller pantsystemer. Medlemsstaternes myndigheder bør også påvirke udviklingen i gunstig retning, da købere af kritiske råstoffer og produkter, der indeholder dem, og nationale forsknings- og innovationsprogrammer tilvejebringer betydelige ressourcer med henblik på at øge viden og teknologi angående kritiske råstoffers cirkularitet samt materialeeffektivitet. Endelig bør medlemsstaterne fremme nyttiggørelsen af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald ved at forbedre adgangen til oplysninger og ved at tage hånd om juridiske, økonomiske og tekniske hindringer. En mulig løsning, som medlemsstaterne bør undersøge, er risikodelingsmekanismer mellem driftsherrer og medlemsstaterne for at fremme nyttiggørelse i forbindelse med nedlukkede affaldsanlæg.	(42) Medlemsstaterne bevarer vigtige beføjelser inden for cirkularitet, f.eks. på området affaldsindsamlings- og ‑behandlingssystemer. Disse bør anvendes til at øge genbrugs‑, indsamlings- og genanvendelsesprocenten for affaldsstrømme med et potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer, f.eks. ved hjælp af finansielle incitamenter såsom rabatter, pengepræmier eller pantsystemer, samtidig med at det indre markeds integritet beskyttes. Medlemsstaternes myndigheder bør også påvirke udviklingen i gunstig retning, da købere af kritiske råstoffer og produkter, der indeholder dem, og nationale forsknings- og innovationsprogrammer tilvejebringer betydelige ressourcer med henblik på at øge viden og teknologi angående kritiske råstoffers cirkularitet samt materialeeffektivitet. Endelig bør medlemsstaterne fremme nyttiggørelsen af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald ved at forbedre adgangen til oplysninger og ved at sætte ind over for juridiske, økonomiske og tekniske hindringer. En mulig løsning, som medlemsstaterne bør undersøge, er risikodelingsmekanismer mellem driftsherrer og medlemsstaterne for at fremme nyttiggørelse i forbindelse med nedlukkede affaldsanlæg. Kommissionen bør overvåge medlemsstaternes tiltag, fastsætte benchmarks, formidle bedste praksis og give medlemsstaterne anbefalinger til yderligere tiltag, når det er relevant.

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning

Betragtning 42 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(42a) Elektronisk affald indeholder kritiske råstoffer i langt større koncentrationer end dem, der findes i verdens fineste malmkvaliteter1a. Dette faktum afslører, at der ligger et betydeligt økonomisk potentiale i urban minedrift, som gemmer på et enormt udviklingspotentiale. Det er derfor helt afgørende at etablere understøttende faciliteter til genanvendelsescentre, som gør det muligt for dem at føre disse genanvendte mængder tilbage på markedet på en virkningsfuld og effektiv måde.
	__________________
	1a Torrubia, J., Valero, A., Valero, A., Lejuez, A.: Challenges and Opportunities for the Recovery of Critical Raw Materials from Electronic Waste: The Spanish Perspective. Sustainability 2023, 15, 1393. https://doi.org/10.3390/su15021393

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Betragtning 43

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(43) Unionen har i mange af sine regioner nedarvede anlæg, hvorfra råstoffer er udvundet, og der findes derfor betydelige mængder udvindingsaffald på nedlukkede anlæg, som, på grund af at de først for nylig har vundet i økonomisk betydning, generelt ikke har fået analyseret deres potentiale for så vidt angår kritiske råstoffer. Nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffaldsanlæg kan potentielt skabe økonomisk værdi og beskæftigelse i historiske mineregioner, som ofte berøres af afindustrialisering og tilbagegang. Den manglende bevågenhed og information om indholdet af kritiske råstoffer, navnlig hvad angår nedlukkede affaldsanlæg, udgør en central hindring for i højere grad at kunne udnytte udvindingsaffaldets potentiale med hensyn til kritiske råstoffer.	(43) Unionen har i mange af sine regioner nedarvede anlæg, hvorfra råstoffer er udvundet, og der findes derfor betydelige mængder udvindingsaffald på nedlukkede anlæg, som, på grund af at de først for nylig har vundet i økonomisk betydning, generelt ikke har fået analyseret deres potentiale for så vidt angår kritiske råstoffer. Nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffaldsanlæg kan potentielt forhindre negative sociale virkninger og miljøvirkninger af nye udvindingsaktiviteter og skabe økonomisk værdi og beskæftigelse i historiske mineregioner, som ofte er ramt af afindustrialisering og tilbagegang. Den manglende bevågenhed og information om indholdet af kritiske råstoffer, navnlig hvad angår nedlukkede affaldsanlæg, udgør en central hindring for i højere grad at kunne udnytte udvindingsaffaldets potentiale med hensyn til kritiske råstoffer, og fjernelse af denne hindring bør være en vigtig prioritet for Unionen.

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Betragtning 45

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(45) Driftsherrer af udvindingsaffaldsanlæg, både bestående og nye, bør foretage en foreløbig økonomisk vurdering af mulighederne for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra udvindingsaffald, der findes på anlægget, og af det producerede affald. I overensstemmelse med affaldshierarkiet, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF46, bør der gives forrang til at forebygge produktion af affald, der indeholder kritiske råstoffer, ved at udvinde kritiske råstoffer fra den udvundne mængde, inden den bliver til affald. I forbindelse med udarbejdelsen af denne undersøgelse bør driftsherrerne indsamle de fornødne oplysninger, herunder koncentrationer og mængder af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldet, og foretage en vurdering af alternative muligheder vedrørende processer, operationer eller forretningsaftaler, der kan åbne mulighed for en økonomisk rentabel nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Denne forpligtelse kommer oven i de forpligtelser, der er fastsat ved direktiv 2006/21/EF og den nationale lovgivning til gennemførelse heraf, og finder direkte anvendelse. Ved gennemførelsen heraf bør driftsherrer og kompetente myndigheder bestræbe sig på at minimere den administrative byrde og indarbejde procedurer i det omfang, det er muligt.	(45) Driftsherrer af udvindingsaffaldsanlæg, både bestående og nye, bør foretage en foreløbig økonomisk vurdering af mulighederne for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra udvindingsaffald, der findes på anlægget og aflejringer herfra, og fra det affald, der produceres. I overensstemmelse med affaldshierarkiet, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF46, bør der gives forrang til at forebygge produktion af affald, der indeholder kritiske råstoffer, ved at udvinde kritiske råstoffer fra den udvundne mængde, inden den bliver til affald. Når en sådan udvinding er en vigtig del af et projekt, der ellers ikke ville blive betragtet som strategisk i henhold til denne forordning, bør projektet betragtes som strategisk. I forbindelse med udarbejdelsen af denne undersøgelse bør driftsherrerne indsamle de fornødne oplysninger, herunder koncentrationer og mængder af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldet, og foretage en vurdering af alternative muligheder vedrørende processer, operationer eller forretningsaftaler, der kan åbne mulighed for en økonomisk rentabel nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Denne forpligtelse kommer oven i de forpligtelser, der er fastsat ved direktiv 2006/21/EF og den nationale lovgivning til gennemførelse heraf, og finder direkte anvendelse. Ved gennemførelsen heraf bør driftsherrer og kompetente myndigheder bestræbe sig på at minimere den administrative byrde og indarbejde procedurer i det omfang, det er muligt.
__________________	__________________
46 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).	46 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

Ændringsforslag  23

Forslag til forordning

Betragtning 48

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(48) En forudsætning for en virkningsfuld genanvendelse af magneter er, at genanvendelsesvirksomhederne har adgang til de nødvendige oplysninger om mængden, typen og den kemiske sammensætning af magneter i et produkt, tillige med deres placering og anvendt(e) belægning, lim og additiver, samt oplysninger om, hvordan permanente magneter udtages af produktet. For at sikre et forretningsmæssigt grundlag for genanvendelse af magneter bør permanente magneter, der indgår i produkter, der bringes i omsætning i Unionen, desuden med tiden pålægges at indeholde en stadig større mængde genanvendte materialer. Samtidig med at der sikres gennemsigtighed med hensyn til genanvendt indhold i første fase, bør der fastsættes et minimumsindhold af genanvendt indhold efter en særlig vurdering af, hvilket niveau der er passende, og de sandsynlige virkninger.	(48) En forudsætning for at øge magneters cirkularitet er, at genanvendelsesvirksomheder, reparatører og istandsættelsesvirksomheder har adgang til de nødvendige oplysninger om mængden, typen og den kemiske sammensætning af magneter i et produkt, tillige med deres placering og anvendt(e) belægning, lim og additiver, samt oplysninger om, hvordan permanente magneter udtages af produktet. For at sikre et forretningsmæssigt grundlag for genanvendelse af magneter bør permanente magneter, der indgår i produkter, der bringes i omsætning i Unionen, desuden med tiden pålægges at indeholde en stadig større mængde genanvendte råstoffer. Samtidig med at der sikres gennemsigtighed med hensyn til genanvendt indhold i første fase, bør der fastsættes et minimumsindhold af genanvendt indhold efter en særlig vurdering af, hvilket niveau der er passende, og de sandsynlige virkninger.

Ændringsforslag  24

Forslag til forordning

Betragtning 49

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(49) Kritiske råstoffer, der sælges på EU-markedet, certificeres ofte med hensyn til produktions- og forsyningskædens bæredygtighed. Certificering kan opnås inden for rammerne af en bred vifte af offentlige og private certificeringsordninger med varierende anvendelsesområde og stringens, hvilket skaber grundlag for uvished med hensyn til arten og pålideligheden, hvad angår anprisninger af den relative bæredygtighed af kritiske råstoffer, der bringes i omsætning i Unionen, på grundlag af en sådan certificering. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om anerkendelse af certificeringsordninger, som bør anses for fyldestgørende og pålidelige, og som giver myndigheder og markedsdeltagere et fælles grundlag for at vurdere kritiske råstoffers bæredygtighed. Anerkendelse bør udelukkende gives til certificeringsordninger, som dækker en bred vifte af bæredygtighedsaspekter, herunder miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder og gennemsigtighed i erhvervslivet, og som indeholder bestemmelser om en uafhængig tredjepartsverifikation og overvågning af efterlevelsen. For at sikre effektive procedurer bør iværksættere af projekter, for hvilke der ansøges om anerkendelse som strategiske projekter, kunne regne med, at deltagelse i en anerkendt ordning giver tilstrækkeligt belæg for, at deres projekt gennemføres på en bæredygtig måde.	(49) Kritiske råstoffer, der sælges på EU-markedet, certificeres ofte med hensyn til produktions- og forsyningskædens bæredygtighed. Certificering kan opnås inden for rammerne af en bred vifte af offentlige og private certificeringsordninger med varierende anvendelsesområde og stringens, hvilket skaber grundlag for forvirring eller vildledende oplysninger med hensyn til arten og pålideligheden, hvad angår anprisninger af den relative bæredygtighed af kritiske råstoffer, der bringes i omsætning i Unionen, på grundlag af en sådan certificering. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om anerkendelse af certificeringsordninger, som bør anses for at være tilstrækkelige til at opfylde kravene i denne forordning, fyldestgørende og pålidelige, og som giver myndigheder og markedsdeltagere et fælles grundlag for at vurdere kritiske råstoffers bæredygtighed. Anerkendelse bør udelukkende gives til certificeringsordninger, som dækker en bred vifte af bæredygtighedsaspekter, herunder miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder og gennemsigtighed i erhvervslivet, på grundlag af relevant EU-ret og national ret, internationale aftaler og høring af interessenter, og som indeholder bestemmelser om en uafhængig tredjepartsverifikation og overvågning af efterlevelsen. For at sikre effektive procedurer bør iværksættere af projekter, for hvilke der ansøges om anerkendelse som strategiske projekter, kunne regne med, at deltagelse i en anerkendt ordning giver tilstrækkeligt belæg for, at deres projekt gennemføres på en bæredygtig måde.

Ændringsforslag  25

Forslag til forordning

Betragtning 50

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(50) Produktionen af kritiske råstoffer i værdikædens forskellige led har miljøvirkninger, hvad enten det gælder klima, vand, fauna eller flora. For at begrænse sådanne skader og tilskynde til, at der produceres mere bæredygtige kritiske råstoffer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at opstille et system til beregning af kritiske råstoffers miljøaftryk, herunder en verifikationsproces, for at sikre, at kritiske råstoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, angiver tilgængelige oplysninger om et sådant fodaftryk. Systemet bør bygge på et hensyn til videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder og relevante internationale standarder på området livscyklusvurdering. Kravet om at deklarere et materiales miljøaftryk bør kun finde anvendelse, hvis det på grundlag af en særlig vurdering er blevet konkluderet, at det vil bidrage til Unionens klima- og miljømål ved at lette indkøb af kritiske råstoffer med lavere miljøaftryk og ikke vil påvirke handelsstrømmene uforholdsmæssigt. Når de relevante beregningsmetoder er vedtaget, bør Kommissionen udvikle ydeevneklasser for kritiske råstoffer, således at potentielle købere let kan sammenligne de tilgængelige materialers relative miljøaftryk, og markedet ledes i retning af mere bæredygtige materialer. Forhandlere af kritiske råstoffer bør sikre, at deklarationen af miljøaftryk er tilgængelig for deres kunder. Gennemsigtighed med hensyn til det relative fodaftryk af kritiske råstoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, kan også bane vejen for andre politikker på EU-plan og nationalt plan såsom incitamenter eller kriterier for grønne offentlige indkøb, der fremmer produktion af kritiske råstoffer med lavere miljøvirkninger.	(50) Produktionen af kritiske råstoffer i værdikædens forskellige led har klima- og miljøvirkninger, navnlig for vand og biodiversitet. For at begrænse sådanne skader og tilskynde til, at der produceres mere bæredygtige kritiske råstoffer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at opstille et system til beregning af kritiske råstoffers miljøaftryk, herunder en verifikationsproces, for at sikre, at kritiske råstoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, angiver tilgængelige oplysninger om et sådant fodaftryk. Systemet bør bygge på et hensyn til videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder og relevante internationale standarder på området livscyklusvurdering. Kravet om at deklarere et materiales miljøaftryk bør kun finde anvendelse, hvis det på grundlag af en særlig vurdering er blevet konkluderet, at det vil bidrage til Unionens klima- og miljømål og vil stå i et rimeligt forhold til de økonomiske omkostninger ved at lette indkøb af kritiske råstoffer med lavere miljøaftryk og ikke vil påvirke handelsstrømmene uforholdsmæssigt. Når de relevante beregningsmetoder er vedtaget, bør Kommissionen udvikle ydeevneklasser for kritiske råstoffer, således at potentielle købere let kan sammenligne de tilgængelige materialers relative miljøaftryk, og markedet ledes i retning af mere bæredygtige materialer. Forhandlere af kritiske råstoffer bør sikre, at deklarationen af miljøaftryk er tilgængelig for deres kunder. Gennemsigtighed med hensyn til det relative fodaftryk af kritiske råstoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, kan også bane vejen for andre politikker på EU-plan og nationalt plan såsom incitamenter eller kriterier for grønne offentlige indkøb, der fremmer produktion af kritiske råstoffer med lavere miljøvirkninger. Dybhavet menes at have den største biodiversitet på planeten og yder kritiske miljøtjenester, herunder langsigtet kulstofbinding. Dybhavsminedrift vil højst sandsynligt forårsage permanent tab af biodiversitet og skade på økosystemer. I tråd med forsigtighedsprincippet bør der ikke finde dybhavsminedrift sted, så længe indvirkningen heraf på havmiljøet og biodiversiteten ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt, og så længe der ikke er enighed i videnskabelige kredse om, at dybhavsminedrift kan forvaltes på en måde, der sikrer, at der ikke sker tab af havets biodiversitet og skader på økosystemer.

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Betragtning 51

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(51) Miljøaftryksmetoderne udgør et relevant grundlag for at udarbejde beregningsreglerne. De bygger på videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder, hvori der tages hensyn til udviklingen på internationalt plan, og miljøvirkningerne indregnes, herunder klimaændringer og virkninger i forbindelse med vand, luft, jord, ressourcer, arealanvendelse og toksicitet.	(51) Miljøaftryksmetoderne udgør et relevant grundlag for at udarbejde beregningsreglerne. De bygger på videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder, hvori der tages hensyn til lignende forpligtelser som fastsat i anden EU-lovgivning og udviklingen på internationalt plan, og miljøvirkningerne indregnes, herunder klimaændringer og virkninger i forbindelse med vand, luft, jord, ressourcer, arealanvendelse og toksicitet.

Ændringsforslag  27

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra a – nr. iii

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
iii) Unionens genanvendelseskapacitet, herunder for alle mellemstadier i genanvendelsen, kan producere mindst 15 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer.	iii) Unionens genanvendelseskapacitet, herunder for alle mellemstadier i genanvendelsen, kan producere sammenlagt 25 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer, og 25 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer er sekundære råstoffer.

Ændringsforslag  28

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra a – nr. iii a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iiia) senest den... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved for hvert strategisk råstof at fastsætte et minimumsbenchmark for genanvendelseskapacitet for 2030 baseret på den nyeste teknologi og for hvert strategisk råstof at fastsætte minimumsniveauer for nyttiggørelse af råstoffer gennem genanvendelse af affald senest i 2030.

Ændringsforslag  29

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 12

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12) "EU-genanvendelseskapacitet": et aggregat af den maksimale årlige produktionsmængde, der følger af genanvendelsesaktiviteter med henblik på at opnå strategiske råstoffer, herunder sortering og forbehandling af affald og forarbejdningen heraf til sekundære råstoffer, som finder sted i Unionen	(12) "EU-genanvendelseskapacitet": et aggregat af den maksimale årlige produktionsmængde, der følger af affaldsgenanvendelsesaktiviteter for så vidt angår hvert enkelt strategisk råstof, herunder sortering og forbehandling af affald, inklusive sort masse, og forarbejdningen heraf til sekundære råstoffer, som finder sted i Unionen

Ændringsforslag  30

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) projektet vil blive gennemført på bæredygtig vis, navnlig hvad angår overvågning, forebyggelse og minimering af miljøvirkninger, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, potentiale for kvalitetsjob og meningsfuld dialog med lokalsamfund og relevante arbejdsmarkedsparter samt anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder med hensigtsmæssige overholdelsespolitikker for at forebygge og minimere risikoen for negative indvirkninger på den offentlige forvaltnings korrekte virkemåde, herunder korruption og bestikkelse	c) projektet vil blive gennemført på bæredygtig vis, navnlig hvad angår:
	i)  overvågning, forebyggelse, minimering og afbødning af miljøpåvirkninger gennem hele dets livscyklus, herunder, men ikke begrænset til, klima, vand, luft og jord, samtidig med at de negative virkninger for biodiversiteten minimeres, og ressourceeffektiviteten maksimeres
	ii)  anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og kønsbaserede rettigheder, inklusive oprindelige folks samfundsliv
	iii)  potentiale for kvalitetsjob og meningsfuld dialog med lokalsamfund og relevante arbejdsmarkedsparter
	iv)  anvendelse af gennemsigtig forretningspraksis med passende overholdelsespolitikker for at forebygge og minimere risikoen for negative virkninger for en velfungerende offentlig forvaltning, herunder korruption og bestikkelse som beskrevet i bilag III, og, for så vidt angår projekter i Unionen, på grundlag af EU-retten og national ret.

Ændringsforslag  31

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Afgørelsen om at gennemføre strategiske projekter og om, hvorvidt de opfylder de betingelser, der er fastsat i stk. 2, drøftes og træffes sammen med de kompetente nationale myndigheder.

Ændringsforslag  32

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. For strategiske projekter, der alene omfatter forarbejdning eller genanvendelse, medfører fraværet af en samlet afgørelse fra den nationale kompetente myndighed, jf. artikel 8, stk. 1, inden for de gældende frister, jf. stk. 1 og 2, at den relevante ansøgning om udstedelse af tilladelse betragtes som godkendt, undtagen i de tilfælde, hvor det specifikke projekt gør en miljøkonsekvensvurdering påkrævet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF eller direktiv 2000/60/EF, 2008/98/EF, 2009/147/EF, 2010/75/EU, 2011/92/EU eller 2012/18/EU eller der må træffes en afgørelse om, hvorvidt en sådan miljøkonsekvensvurdering er påkrævet, og de relevante vurderinger endnu ikke er gennemført.	4. For strategiske projekter, der ikke omfatter minedrift, medfører fraværet af en samlet afgørelse fra den nationale kompetente myndighed, jf. artikel 8, stk. 1, inden for de gældende frister, jf. stk. 1 og 2, at den relevante ansøgning om udstedelse af tilladelse betragtes som godkendt, undtagen i de tilfælde, hvor det specifikke projekt gør en miljøkonsekvensvurdering påkrævet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF eller direktiv 2000/60/EF, 2008/98/EF, 2009/147/EF, 2010/75/EU, 2011/92/EU eller 2012/18/EU. Uanset artikel 4, stk. 6, i direktiv 2011/92/EU skal en afgørelse om, hvorvidt en sådan miljøkonsekvensvurdering er påkrævet, og om de relevante vurderinger træffes og meddeles projektiværksætteren inden for 30 dage.

Ændringsforslag  33

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Hvis der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering for et strategisk projekt i overensstemmelse med artikel 5-9 i direktiv 2011/92/EU, anmoder den pågældende projektiværksætter den nationale kompetente myndighed, jf. artikel 8, stk. 1, om en udtalelse om omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal indgå i miljøkonsekvensvurderingsrapporten i henhold til artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv.	Hvis der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering for et strategisk projekt i overensstemmelse med artikel 5-9 i direktiv 2011/92/EU, anmoder den pågældende projektiværksætter senest 30 dage efter meddelelsen om anerkendelsen af det strategiske projekt den nationale kompetente myndighed, jf. artikel 8, stk. 1, om en udtalelse om omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal indgå i miljøkonsekvensvurderingsrapporten i henhold til artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv.

Ændringsforslag  34

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed sikrer, at den i første afsnit omhandlede udtalelse afgives hurtigst muligt og inden for en frist på højst 30 dage fra den dato, hvor projektiværksætteren forelagde sin anmodning.	Den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed sikrer, at den i første afsnit omhandlede udtalelse afgives hurtigst muligt og inden for en frist på højst 20 dage fra den dato, hvor projektiværksætteren forelagde sin anmodning. Den nationale kompetente myndighed tilstræber at strømline processen og guide projektiværksætteren gennem processen.

Ændringsforslag  35

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Kommissionen offentliggør fælles retningslinjer for de nationale myndigheder i henhold til dette stykke.

Ændringsforslag  36

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I tilfælde af strategiske projekter, for hvilke forpligtelsen til at foretage vurderinger af indvirkningen på miljøet samtidig følger af Rådets direktiv 92/43/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2008/98/EF, 2009/147/EF, 2010/75/EU, 2011/92/EU eller 2012/18/EU, sikrer den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed, at der anvendes en koordineret eller en fælles procedure, som opfylder kravene i den pågældende EU-lovgivning.	I tilfælde af strategiske projekter, for hvilke forpligtelsen til at foretage vurderinger af indvirkningen på miljøet samtidig følger af Rådets direktiv 92/43/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2008/98/EF, 2009/147/EF, 2010/75/EU, 2011/92/EU eller 2012/18/EU, sikrer den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed, at der anvendes en koordineret eller en fælles procedure, som opfylder kravene i den pågældende EU-lovgivning, uanset hvilken procedure projektiværksætteren vælger.

Ændringsforslag  37

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Inden for rammerne af den koordinerede procedure, der er omhandlet i første afsnit, koordinerer den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed de forskellige individuelle vurderinger af et bestemt projekts miljøkonsekvenser som påkrævet ifølge den relevante EU-lovgivning.	Inden for rammerne af den koordinerede procedure, der er omhandlet i første afsnit, koordinerer og strømliner den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed de forskellige individuelle vurderinger af et bestemt projekts miljøkonsekvenser som påkrævet ifølge den relevante EU-lovgivning.

Ændringsforslag  38

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, sørger for, at de berørte myndigheder udsteder den begrundede konklusion, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), i direktiv 2011/92/EU vedrørende vurdering af et strategisk projekts indvirkning på miljøet, senest tre måneder efter at have modtaget alle nødvendige oplysninger, der er indsamlet i henhold til direktivets artikel 5, 6 og 7, og efter at have afsluttet de høringer, der er omhandlet i direktivets artikel 6 og 7.	3. Den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, sørger for, at de berørte myndigheder udsteder den begrundede konklusion, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), i direktiv 2011/92/EU vedrørende vurdering af et strategisk projekts indvirkning på miljøet, senest 80 dage efter at have modtaget alle nødvendige oplysninger, der er indsamlet i henhold til direktivets artikel 5, 6 og 7, og efter at have afsluttet de høringer, der er omhandlet i direktivets artikel 6 og 7.

Ændringsforslag  39

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. I helt særlige tilfælde, hvor det foreslåede projekts art, kompleksitet, beliggenhed eller omfang nødvendiggør det, kan den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed forlænge den i denne artikels stk. 3 omhandlede frist med højst 30 dage, inden den udløber og ud fra en individuel vurdering af den konkrete sag. I så fald oplyser den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed projektiværksætteren om, hvilke årsager der ligger til grund for forlængelsen, og om den dato, hvor den begrundede konklusion forventes at foreligge skriftligt.

Ændringsforslag  40

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Fristen for høring af den berørte offentlighed om den miljøkonsekvensvurderingsrapport, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU, må ikke overstige 90 dage, når det drejer sig om strategiske projekter.	4. Fristen for høring af den berørte offentlighed om den miljøkonsekvensvurderingsrapport, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU, må ikke overstige 80 dage og ikke være kortere end 40 dage, når det drejer sig om strategiske projekter.

Ændringsforslag  41

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a. Når det drejer sig om strategiske projekter, skal projektiværksætteren, hvis der ikke foreligger en begrundet konklusion fra den i artikel 8, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed inden for den gældende frist, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, kunne indgive en klage til den relevante domstol, som kan føre til bøder eller et midlertidigt forbud.

Ændringsforslag  42

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Hvis planer, der indeholder bestemmelser om udvikling af projekter vedrørende kritiske råstoffer, er genstand for en vurdering i henhold til direktiv 2001/42/EF og i henhold til artikel 6 i direktiv 92/43/EØF, skal disse vurderinger kombineres. Hvis det er relevant, skal denne kombinerede vurdering også omhandle indvirkningen på potentielt berørte vandområder og kontrollere, om planen vil forårsage forringelse af tilstanden eller af potentialet som omhandlet i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF eller potentielt vil hindre, at et vandområde opnår god tilstand eller et godt potentiale. Hvis det er relevant, skal medlemsstaterne vurdere virkningerne af eksisterende og fremtidige aktiviteter på havmiljøet, herunder samspillet mellem land og hav, jf. artikel 4 i direktiv 2014/89/EU, og disse virkninger skal også tages op i den kombinerede vurdering.	2. Hvis planer, der indeholder bestemmelser om udvikling af projekter vedrørende kritiske råstoffer, er genstand for en vurdering i henhold til direktiv 2001/42/EF og i henhold til artikel 6 i direktiv 92/43/EØF, skal disse vurderinger kombineres. Hvis det er relevant, skal denne kombinerede vurdering også omhandle indvirkningen på potentielt berørte vandområder og kontrollere, om planen vil forårsage forringelse af tilstanden eller af potentialet som omhandlet i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF eller potentielt vil hindre, at et vandområde opnår god tilstand eller et godt potentiale. Hvis det er relevant, skal medlemsstaterne vurdere virkningerne af eksisterende og fremtidige aktiviteter på havmiljøet, herunder samspillet mellem land og hav, jf. artikel 4 i direktiv 2014/89/EU, og disse virkninger skal også tages op i den kombinerede vurdering under opretholdelse af den samme kvalitetsstandard. Når der er behov for en vurdering i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/60/EF eller artikel 4 i direktiv 2014/89/EU, skal den ifølge denne artikel gennemføres på en sådan måde, at den ikke fører til en forlængelse af de frister, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 11, stk. 3 i nærværende forordning.

Ændringsforslag  43

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Bestemmelserne i denne forordning berører ikke forpligtelserne i henhold til artikel 6 og 7 i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der er undertegnet i Århus den 25. juni 1998, og i henhold til UNECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, der er undertegnet i Espoo den 25. februar 1991.	1. Bestemmelserne i denne forordning berører ikke forpligtelserne i henhold til De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der er undertegnet i Århus den 25. juni 1998, og i henhold til UNECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, der er undertegnet i Esbo den 25. februar 1991.

Ændringsforslag  44

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Alle afgørelser, der vedtages i henhold til denne afdeling, gøres offentligt tilgængelige.	2. Alle afgørelser, der vedtages i henhold til denne afdeling, gøres offentligt tilgængelige på en letforståelig måde, og alle afgørelser vedrørende et projekt skal kunne findes på samme websted.

Ændringsforslag  45

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Hver medlemsstat skal senest den [OP: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtage og gennemføre nationale programmer med foranstaltninger, som har til formål at:	1. Hver medlemsstat skal senest den [OP: Indsæt venligst: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtage og gennemføre nationale programmer med passende foranstaltninger, som kan omfatte grænseoverskridende tiltag og samarbejde indenfor Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og som har til formål at:

Ændringsforslag  46

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) øge indsamlingen af affald med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og sørge for, at de indgår i det relevante genanvendelsessystem med henblik på at maksimere adgangen til og kvaliteten af genanvendelige materialer som input til anlæg til genanvendelse af kritiske råstoffer	a) øge indsamlingen, sorteringen og forarbejdningen af affald med et relevant potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og sørge for, at de indgår i det relevante genanvendelsessystem med henblik på at maksimere adgangen til og kvaliteten af genanvendelige materialer som input til anlæg til genanvendelse af kritiske råstoffer i overensstemmelse med EU-lovgivningen om miljø og folkesundhed

Ændringsforslag  47

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) øge genbruget af produkter og komponenter med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer	b) øge genbrug, affaldsforebyggelse, reparation, istandsættelse, ændret anvendelse og genfremstilling af produkter og komponenter med et relevant potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer

Ændringsforslag  48

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) øge anvendelsen af sekundære kritiske råstoffer i fremstillingen, herunder, hvis det er relevant, ved at tage genanvendt indhold i betragtning i tildelingskriterierne i forbindelse med offentlige udbud	c) øge anvendelsen af sekundære kritiske råstoffer i fremstillingen, herunder, hvis det er relevant, ved at tage genanvendt, genbrugt, repareret, istandsat eller genfremstillet indhold eller indhold med ændret anvendelse i betragtning i tildelingskriterierne i forbindelse med offentlige udbud

Ændringsforslag  49

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) øge den effektive anvendelse af kritiske råstoffer i hele værdikæden

Ændringsforslag  50

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) øge genanvendelsesteknologiers teknologiske modenhed for kritiske råstoffers vedkommende og fremme materialeeffektivitet og substitution af kritiske råstoffer i anvendelser, i det mindste ved at medtage støtteforanstaltninger med dette formål for øje inden for rammerne af nationale forsknings- og innovationsprogrammer	d) øge genanvendelsesteknologiers teknologiske modenhed for kritiske råstoffers vedkommende og fremme materialeeffektivitet og fremhjælpe substitution af kritiske råstoffer i anvendelser under hensyntagen til resultater og funktionalitet, i det mindste ved at medtage støtteforanstaltninger med dette formål for øje inden for rammerne af nationale forsknings- og innovationsprogrammer

Ændringsforslag  51

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra e

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) sørge for, at deres arbejdsstyrke opnår de færdigheder, der er nødvendige for at støtte cirkulariteten i værdikæden for kritiske råstoffer.	e) sørge for, at deres arbejdsstyrke opnår de færdigheder, der er nødvendige for at støtte cirkulariteten i værdikæden for kritiske råstoffer, ved at fremme færdigheder, opkvalificerings- og omskolingstiltag.

Ændringsforslag  52

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra e a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ea) støtte udbredelsen af kvalitetsstandarder for genanvendelsesprocesser for affaldsstrømme, der indeholder kritiske råstoffer, f.eks. elektronikaffald, med henblik på at sikre optimal nyttiggørelse af råstofferne.

Ændringsforslag  53

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. De nationale programmer og foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, udformes på en sådan måde, at de muliggør fri bevægelighed for produkter og råstoffer inden for EØS, med henblik på at etablere et stabilt marked for sekundære råstoffer.

Ændringsforslag  54

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1b. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden tidligt og reelt gives mulighed for at deltage i udarbejdelsen af de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1.

Ændringsforslag  55

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1c. Kommissionen støtter udarbejdelsen af de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, ved at fremlægge årlige prognoser for efterspørgslen efter kritiske råstoffer baseret på Unionens energi-, klima- og miljømål, som bygger på en række politiske og teknologiske valg, der påvirker efterspørgslen. Kommissionen offentliggør disse prognoser senest den... [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert femte år.

Ændringsforslag  56

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
De programmer, der er omhandlet i stk. 1, omfatter navnlig produkter og affald, der ikke er pålagt specifikke krav vedrørende indsamling, behandling, genanvendelse eller genbrug i henhold til EU-lovgivningen. For andre produkter og andet affald gennemføres foranstaltningerne i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning.	De programmer, der er omhandlet i stk. 1, omfatter produkter og affald, der ikke er pålagt specifikke krav vedrørende indsamling, behandling, genanvendelse eller genbrug i henhold til EU-lovgivningen. For andre produkter og andet affald gennemføres foranstaltningerne i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning.

Ændringsforslag  57

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Med hensyn til stk. 1, litra a) og b), kan de programmer, der er omhandlet i nævnte stykke, uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, omfatte indførelse af finansielle incitamenter såsom rabatter, kontante belønninger eller pantordninger for at tilskynde til at genbruge produkter med et højt potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og indsamling af affald fra sådanne produkter.	Med hensyn til stk. 1, litra a) og b), kan de programmer, der er omhandlet i nævnte stykke, uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, omfatte indførelse af økonomiske instrumenter såsom dem, der er angivet i bilag IVa til direktiv 2008/98/EF, herunder rabatter, kontante belønninger eller pantordninger for at tilskynde til at genbruge produkter med et højt potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og indsamling af affald fra sådanne produkter.

Ændringsforslag  58

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Hver medlemsstat skal senest den [OP: Indsæt venligst: 4 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtage og gennemføre foranstaltninger for at fremme nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald, navnlig fra nedlukkede affaldsanlæg, der i den database, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 26, er udpeget som indeholdende kritiske råstoffer, der kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde.	3. Hver medlemsstat skal senest den [OP: Indsæt venligst: 30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtage og gennemføre foranstaltninger for at fremme nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald, navnlig fra nedlukkede affaldsanlæg, der i den database, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 26, er udpeget som indeholdende kritiske råstoffer, der kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde.

Ændringsforslag  59

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. De i stk. 1 og 2 omhandlede nationale foranstaltninger udformes på en sådan måde, at handelshindringer og konkurrenceforvridning undgås i overensstemmelse med TEUF.	4. De i stk. 1 og 2 omhandlede nationale foranstaltninger udformes på en sådan måde, at de ikke udgør hindringer for international handel og handel inden for EU, og konkurrenceforvridning på EU-markedet undgås i overensstemmelse med TEUF.

Ændringsforslag  60

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Når medlemsstaterne rapporterer data til Kommissionen om mængden af genanvendt affald af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til artikel 16, stk. 6, i direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, skal de særskilt bestemme og rapportere mængderne af komponenter, der indeholder relevante mængder af kritiske råstoffer, der er fjernet fra sådant affald af udstyr, og mængderne af kritiske råstoffer, der er nyttiggjort fra affaldet af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og de nærmere enkeltheder for denne rapportering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3. Den første rapporteringsperiode dækker det første hele kalenderår efter vedtagelsen af disse gennemførelsesretsakter.	5. Når medlemsstaterne rapporterer data til Kommissionen om mængden af genanvendt affald af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til artikel 16, stk. 6, i direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, skal de i samarbejde med lokale og regionale myndigheder særskilt fastsætte og rapportere et begrundet estimat over kritiske råstoffer, der bringes i omsætning i elektrisk og elektronisk udstyr, mængderne af komponenter, der indeholder relevante mængder af kritiske råstoffer, der er fjernet fra sådant affald af udstyr, og mængderne af kritiske råstoffer, der er nyttiggjort fra affaldet af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og de nærmere enkeltheder for denne rapportering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3. Den første rapporteringsperiode dækker det første hele kalenderår efter vedtagelsen af disse gennemførelsesretsakter.

Ændringsforslag  61

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	5a. På grundlag af de rapporter, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, gennemgår Kommissionen direktiv 2012/19/EU for at vurdere gennemførligheden af at indføre mål for indsamling og nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Ændringsforslag  62

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 6

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
6. Medlemsstaterne oplyser som led i den i artikel 43 omhandlede rapport om vedtagelsen af de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, og om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 1 og 2.	6. Medlemsstaterne oplyser som led i den i artikel 43 omhandlede rapport om vedtagelsen af de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, og om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen og virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 1-3 i denne artikel, samt om deres bidrag til opfyldelsen af Unionens benchmarks som fastsat i artikel 1.

Ændringsforslag  63

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 7 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer en liste over produkter, komponenter og affaldsstrømme, der som minimum anses for at have et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer i den i stk. 1, litra a) og b), omhandlede betydning.	Senest den... [et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved at specificere en liste over produkter, komponenter og affaldsstrømme, der som minimum anses for at have et potentiale for nyttiggørelse af relevante kritiske råstoffer i den i stk. 1, litra a) og b), omhandlede betydning.

Ændringsforslag  64

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 7 – afsnit 2 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) den samlede mængde kritiske råstoffer, der kan nyttiggøres af disse produkter, komponenter og affaldsstrømme:	a) den samlede mængde kritiske råstoffer, der potentielt kan nyttiggøres af disse produkter, komponenter og affaldsstrømme:

Ændringsforslag  65

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 7 – afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 3.	udgår

Ændringsforslag  66

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7a. Kommissionen udarbejder efter høring af berørte interessenter særlige affaldskoder for lithium-ion-batterier og mellemliggende affaldsstrømme ("sort masse".

Ændringsforslag  67

Forslag til forordning

Artikel 25 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 25a
	Overvågning af graden af kritikalitet og materialeeffektivitet
	1.  Senest den 31. december 2024 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved at fastlægge metoden til overvågning af graden af kritikalitet og materialeeffektivitet for mellemprodukter eller slutprodukter, der indeholder kritiske råstoffer.
	2.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der specificerer en liste over mellemprodukter eller slutprodukter, herunder kritiske råstoffer, for hvilke graden af kritikalitet og materialeeffektiviteten skal overvåges. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3.
	3.  Efter den 31. december 2027 har Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter  i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved at fastsætte minimumskrav til graden af kritikalitet og materialeeffektivitet for mellemprodukter og slutprodukter, der indeholder kritiske råstoffer.

 

Ændringsforslag  68

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Driftsherrer, der er pålagt at forelægge affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/21/EF, forelægger den kompetente myndighed som defineret i artikel 3 i direktiv 2006/21/EF en undersøgelse med en foreløbig økonomisk vurdering af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra:	1. Driftsherrer, der er pålagt at forelægge affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/21/EF, forelægger den kompetente myndighed som defineret i artikel 3 i direktiv 2006/21/EF en undersøgelse med en foreløbig miljømæssig og økonomisk vurdering af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra:

Ændringsforslag  69

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) det udvindingsaffald, som driftsherren har bortskaffet siden ikrafttrædelsen af direktiv 2006/21/EF, og

Ændringsforslag  70

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Driftsherrer er undtaget fra forpligtelsen i stk. 1, hvis de over for de kompetente myndigheder godtgør, at udvindingsaffaldet ikke indeholder kritiske råstoffer, der teknisk set kan nyttiggøres.

Ændringsforslag  71

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Den i stk. 1 omhandlede undersøgelse skal mindst omfatte et estimat af mængderne og koncentrationerne af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldet og den udvundne mængde samt en vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder for at nyttiggøre disse.	2. Den i stk. 1 omhandlede undersøgelse skal mindst omfatte et estimat af mængderne og koncentrationerne af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldet og den udvundne mængde samt en vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder for at nyttiggøre disse og de miljømæssige konsekvenser af at nyttiggøre dem. Driftsherrerne angiver de metoder, der er anvendt til at beregne mængderne og koncentrationerne.

Ændringsforslag  72

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Driftsherrer af bestående affaldsanlæg forelægger den i stk. 1 omhandlede undersøgelse for den kompetente myndighed som defineret i artikel 3 i direktiv 2006/21/EF senest den [OP indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Driftsherrer af nye affaldsanlæg forelægger denne undersøgelse for den kompetente myndighed, når de forelægger deres affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/21/EF.	3. Driftsherrer af bestående affaldsanlæg forelægger den i stk. 1 omhandlede undersøgelse for den kompetente myndighed som defineret i artikel 3 i direktiv 2006/21/EF senest den [OP indsæt venligst: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Driftsherrer af nye affaldsanlæg forelægger denne undersøgelse for den kompetente myndighed, når de forelægger deres affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/21/EF.

Ændringsforslag  73

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Den database, der er omhandlet i stk. 4, oprettes senest den [OP: Indsæt venligst: 1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], og alle oplysninger er indlæst senest den [OP: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. De stilles til rådighed i en alment tilgængelig, digital form og ajourføres mindst hvert 2. år med henblik på at indarbejde yderligere disponible oplysninger og oplysninger om nyligt nedlukkede eller nyligt udpegede anlæg.	5. Den database, der er omhandlet i stk. 4, oprettes senest den [OP: Indsæt venligst: ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], og alle oplysninger er indlæst senest den [OP: Indsæt venligst: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Den stilles til rådighed i en alment tilgængelig, digital form og ajourføres mindst hvert 2. år med henblik på at indarbejde yderligere disponible oplysninger og oplysninger om nyligt nedlukkede eller nyligt udpegede anlæg.

Ændringsforslag  74

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 6 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) for alle nedlukkede affaldsanlæg foretager medlemsstaterne en fyldestgørende gennemgang af de tilgængelige tilladelsesdossierer senest den [OP: Indsæt venligst: 1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]	a) for alle nedlukkede affaldsanlæg foretager medlemsstaterne en fyldestgørende gennemgang af de tilgængelige tilladelsesdossierer senest den [OP: Indsæt venligst: ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Ændringsforslag  75

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 6 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) for affaldsanlæg, hvor de disponible oplysninger ikke på forhånd udelukker tilstedeværelsen af mængder af kritiske råstoffer, som kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde, skal medlemsstaterne desuden senest den [OP: Indsæt venligst: 2 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] udtage en repræsentativ geokemisk stikprøve.	b) for affaldsanlæg, hvor de disponible oplysninger ikke på forhånd udelukker tilstedeværelsen af mængder af kritiske råstoffer, som kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde, skal medlemsstaterne desuden senest den [OP: Indsæt venligst: 18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] udtage en repræsentativ geokemisk stikprøve.

Ændringsforslag  76

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 6 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) for affaldsanlæg, hvor de i dette stykkes litra a) og b) beskrevne aktiviteter peger på tilstedeværelsen af mængder af kritiske råstoffer, som kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde, udfører medlemsstaterne desuden senest den [OP: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] en mere udførlig analyse, der omfatter core logging eller ækvivalente teknikker, hvis dette er miljømæssigt forsvarligt i overensstemmelse med gældende miljøkrav på EU-niveau og med kravene i direktiv 2006/21/EF, hvis det er relevant.	c) for affaldsanlæg, hvor de i dette stykkes litra a) og b) beskrevne aktiviteter peger på tilstedeværelsen af mængder af kritiske råstoffer, som kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde, udfører medlemsstaterne desuden senest den [OP: Indsæt venligst: 30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] en mere udførlig analyse, der omfatter core logging eller ækvivalente teknikker, hvis dette er miljømæssigt forsvarligt i overensstemmelse med gældende miljøkrav på EU-niveau og med kravene i direktiv 2006/21/EF, hvis det er relevant.

Ændringsforslag  77

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 7

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
7. De aktiviteter, der er beskrevet i stk. 6, gennemføres inden for rammerne af de nationale retssystemer vedrørende ejendomsret, ejendomsret til jord, mineralressourcer og affald samt andre relevante bestemmelser. Hvis sådanne faktorer hæmmer aktiviteterne, søger medlemsstatens myndigheder at samarbejde med affaldsanlæggets driftsherre eller ejer. Resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i stk. 6, gøres tilgængelige som en del af databasen. Hvis det er muligt, indføjer medlemsstaterne i databasen en klassificering af de nedlukkede udvindingsaffaldsanlæg i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer.	7. De aktiviteter, der er beskrevet i stk. 6, gennemføres inden for rammerne af de nationale retssystemer vedrørende ejendomsret, ejendomsret til jord, mineralressourcer og affald samt andre relevante bestemmelser. Medlemsstatens myndigheder søger at samarbejde med affaldsanlæggets driftsherre eller ejer. Resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i stk. 6, gøres tilgængelige som en del af databasen. Hvis det er muligt, indføjer medlemsstaterne i databasen en klassificering af de nedlukkede udvindingsaffaldsanlæg i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer.

Ændringsforslag  78

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Fra den [OP: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, vindenergigeneratorer, industrirobotter, motorkøretøjer, lette transportmidler, køleenheder, varmepumper, elmotorer, herunder hvis de er integreret i andre produkter, automatiske vaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne, støvsugere eller opvaskemaskiner, sørge for, at disse produkter er forsynet med et iøjnefaldende, let læseligt og uudsletteligt mærke med angivelse af:	1. Fra den [OP: Indsæt venligst: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, vindenergigeneratorer, industrirobotter, motorkøretøjer, lette transportmidler, køleenheder, varmepumper, elmotorer, herunder hvis de er integreret i andre produkter, automatiske vaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne, støvsugere eller opvaskemaskiner, sørge for, at disse produkter er forsynet med et iøjnefaldende, let læseligt og uudsletteligt mærke med angivelse af:

Ændringsforslag  79

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) hvis produktet indeholder en eller flere af de permanente magneter, der er omhandlet i litra b), hvor mange af hver type magnet produktet indeholder.

Ændringsforslag  80

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Forpligtelsen i denne artikels stk. 1 gælder ikke, hvis der er vedtaget en delegeret retsakt, som fastsætter kriterier vedrørende miljøvenligt design, i henhold til forordning (EU) …/… [forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter], eller en anden bindende EU-retsakt, der fastsætter tilsvarende eller højere krav til permanente magneters genanvendelighed.

Ændringsforslag  81

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet for den mærkning, der er omhandlet i stk. 1. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 3.	2. Senest den... [et år efter denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet for den mærkning, der er omhandlet i stk. 1. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 3.

Ændringsforslag  82

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Fra den [OP: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter de i stk. 1 omhandlede produkter, som indeholder en eller flere permanente magneter af de typer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i)-iii), sørge for, at der findes en databærer på eller i produktet.	3. Fra den [OP: Indsæt venligst: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter de i stk. 1 omhandlede produkter, som indeholder en eller flere permanente magneter af de typer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i)-iii), sørge for, at der findes en databærer på eller i produktet.

Ændringsforslag  83

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 4 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og, hvis det er muligt, elektroniske kommunikationsmidler, hvor vedkommende kan kontaktes	a) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og elektroniske kommunikationsmidler, hvor vedkommende kan kontaktes

Ændringsforslag  84

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	6a. For så vidt angår de i denne artikels stk. 3 omhandlede produkter, som indeholder et batteri, der kræver et digitalt pas i henhold til forordning (EU) …/… [forordningen om batterier og udtjente batterier], skal de i stk. 4 omhandlede oplysninger medtages i dette digitale pas.

Ændringsforslag  85

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 7 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal angive produktmodellen eller, hvis oplysningerne varierer mellem enheder af samme model, til et bestemt parti eller en bestemt enhed. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal være tilgængelige for genanvendelsesvirksomheder, markedsovervågningsmyndigheder og toldmyndigheder.	De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal angive produktmodellen eller, hvis oplysningerne varierer mellem enheder af samme model, til et bestemt parti eller en bestemt enhed. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal være tilgængelige for genanvendelsesvirksomheder, renoveringsvirksomheder, reparatører, markedsovervågningsmyndigheder og toldmyndigheder.

Ændringsforslag  86

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 9

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
9. Hvis der er fastsat oplysningskrav vedrørende genanvendelse af permanente magneter i delegerede retsakter, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 4 i forordning XX/XXXX [OP: Indsæt venligst: forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter] eller i anden EU-harmoniseringslovgivning for et eller flere af de produkter, der er anført i stk. 1, finder disse krav anvendelse i stedet for bestemmelserne i nærværende artikel.	udgår

Ændringsforslag  87

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 11

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
11. For magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, motorkøretøjer og lette transportmidler, der er typegodkendte køretøjer i klasse L, finder kravene i denne artikel anvendelse fra den [OP indsæt venligst: 5 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].	udgår

Ændringsforslag  88

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 12 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	12a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36, hvor det er relevant og på grundlag af regelmæssigt udførte gennemførligheds- og cost-benefit-evalueringer, med henblik på at udvide produktlisten i denne artikels stk. 1.

Ændringsforslag  89

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Efter den 31. december 2030 kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter, der supplerer denne forordning ved at fastsætte minimumsandele for neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt nyttiggjort fra affald efter forbrugsleddet, som skal være til stede i den permanente magnet, der indgår i de produkter, der er omhandlet i stk. 1.	Senest den 31. december 2027 vedtager Kommissionen delegerede retsakter, der supplerer denne forordning ved at fastsætte minimumsandele for neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt nyttiggjort fra affald efter forbrugsleddet eller fabrikationsaffald for samme produktkategori, som skal være til stede i den permanente magnet, der indgår i de produkter, der er omhandlet i stk. 1, fra den 1. januar 2031 og frem. I behørigt begrundede tilfælde kan der anvendes forskellige minimumsandele for forskellige produkter, eller visse produkter kan udelukkes fra denne pligt.

Ændringsforslag  90

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 6

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
6. For magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, motorkøretøjer og lette transportmidler, der er typegodkendte køretøjer i klasse L, finder kravene i stk. 1 og 6 anvendelse fra 5 år efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2.	udgår

Ændringsforslag  91

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Regeringer eller organisationer, der har udviklet og fører tilsyn med certificeringsordninger vedrørende kritiske råstoffers bæredygtighed ("ordningens ejere"), kan ansøge om, at Kommissionen anerkender deres ordninger.	Regeringer, virksomheder eller multiinteressentorganisationer, der har udviklet og fører tilsyn med certificeringsordninger vedrørende kritiske råstoffers bæredygtighed ("ordningens ejere"), kan ansøge om, at Kommissionen anerkender deres ordninger.

Ændringsforslag  92

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Fastslår Kommissionen på grundlag af den dokumentation, der er forelagt i henhold til stk. 1, at en certificeringsordning opfylder kriterierne i bilag IV, vedtager den en gennemførelsesretsakt om, at denne ordning tildeles en anerkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3.	2. Fastslår Kommissionen på grundlag af den dokumentation, der er forelagt i henhold til stk. 1, at en certificeringsordning opfylder kriterierne i bilag IV, vedtager den en gennemførelsesretsakt om, at denne ordning tildeles en anerkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3. Tidsfristen for vedtagelse af disse gennemførelsesretsakter må ikke overstige seks måneder efter, at ordningens ejer har indgivet ansøgningen.

Ændringsforslag  93

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kommissionen kontrollerer regelmæssigt, at anerkendte ordninger til stadighed opfylder kriterierne i bilag IV.	3. Kommissionen kontrollerer hvert tredje år, at anerkendte ordninger til stadighed opfylder kriterierne i bilag IV.

Ændringsforslag  94

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Ejere af anerkendte ordninger underretter straks Kommissionen om eventuelle ændringer eller ajourføringer af anerkendte ordninger. Kommissionen vurderer, om sådanne ændringer eller ajourføringer påvirker grundlaget for anerkendelsen, og træffer egnede foranstaltninger.	4. Ejere af anerkendte ordninger underretter straks Kommissionen om og offentliggør eventuelle ændringer eller ajourføringer af anerkendte ordninger, der er relevante for overholdelsen af denne forordning. Kommissionen vurderer, om sådanne ændringer eller ajourføringer påvirker grundlaget for anerkendelsen, og træffer egnede foranstaltninger.

Ændringsforslag  95

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a. Kommissionen opretter en portal, hvor interessenter kan indgive feedback om de anerkendte ordninger eller dokumentation for eller oplysninger om tilfælde, hvor erhvervsdrivende, der gennemfører en anerkendt ordning, har undladt at opfylde kravene i denne ordning. Der skal være mulighed for at indgive oplysninger til portalen anonymt.

Ændringsforslag  96

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 6

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
6. Hvis Kommissionen konstaterer mangler i en anerkendt ordning, der påvirker grundlaget for anerkendelsen, kan den give ordningens ejer en passende frist til at træffe afhjælpende foranstaltninger.	6. Hvis Kommissionen konstaterer mangler i en anerkendt ordning, der påvirker grundlaget for anerkendelsen, kan den give ordningens ejer en passende frist på højst seks måneder til at træffe afhjælpende foranstaltninger.

Ændringsforslag  97

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for beregning og verifikation af forskellige kritiske råstoffers miljøaftryk i overensstemmelse med bilag V, idet der tages hensyn til videnskabeligt forsvarlige vurderingsmetoder og relevante internationale standarder. Det skal af beregnings- og verifikationsreglerne fremgå, hvilken påvirkningskategori der er den vigtigste. Deklarationen af miljøaftryk afgrænses til denne påvirkningskategori.	1. Senest den 31. december 2025 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for beregning og verifikation af alle kritiske råstoffers miljøaftryk i overensstemmelse med bilag V, idet der tages hensyn til videnskabeligt forsvarlige vurderingsmetoder og relevante internationale standarder. Det skal af beregnings- og verifikationsreglerne fremgå, hvilken påvirkningskategori, eller i behørigt begrundede tilfælde, hvilke påvirkningskategorier, der er vigtigst. Deklarationen af miljøaftryk dækker den eller disse påvirkningskategorier samt drivhusgasemissioner.

Ændringsforslag  98

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Kommissionen kan vedtage beregnings- og verifikationsregler for et specifikt kritisk råstof, hvis den efter at have overvejet de forskellige relevante miljøvirkningskategorier har konkluderet, at det pågældende kritiske råstof har et betydeligt miljøaftryk, og at en forpligtelse til at deklarere det pågældende materiales miljøaftryk for så vidt angår den vigtigste påvirkningskategori, når det bringes i omsætning, er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning for at bidrage til opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål ved at lette forsyningen med kritiske råstoffer, som har et relativt mindre miljøaftryk.	2. Kommissionen vedtager beregnings- og verifikationsregler for et specifikt kritisk råstof, hvis den efter at have overvejet de forskellige relevante miljøvirkningskategorier og drivhusgasemissioner har konkluderet, at det pågældende kritiske råstof har et relevant miljøaftryk, og at en forpligtelse til at deklarere det pågældende materiales miljøaftryk for så vidt angår den eller de vigtigste påvirkningskategorier, når det bringes i omsætning, derfor er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning for at bidrage til opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål ved at lette forsyningen af kritiske råstoffer, som har et relativt mindre miljøaftryk, og mindske klima- og miljøvirkningerne af andre foranstaltninger i denne forordning.

Ændringsforslag  99

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 3 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) hvorvidt og på hvilken måde Unionens klima- og miljømål allerede opfyldes gennem anden EU-lovgivning, der gælder for det pågældende kritiske råstof	a) hvorvidt og på hvilken måde samt hvor effektivt Unionens klima- og miljømål allerede opfyldes gennem anden EU-lovgivning, der gælder for det pågældende kritiske råstof

Ændringsforslag  100

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 3 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) de dermed forbundne økonomiske omkostninger og den administrative byrde for erhvervsdrivende.

Ændringsforslag  101

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 4 – litra a – nr. i

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
i) alle relevante interessenter såsom industrien, herunder downstreamindustrien, SMV'er og, hvis det er relevant, håndværksindustrien, arbejdsmarkedets parter, forhandlere, detailhandlere, importører, miljøbeskyttelsesgrupper og forbrugerorganisationer	i) alle relevante interessenter såsom industrien, herunder downstreamindustrien, SMV'er og, hvis det er relevant, håndværksindustrien, arbejdsmarkedets parter, forhandlere, detailhandlere, importører, organisationer, der driver fortalervirksomhed for menneskers sundhed og miljøbeskyttelse, forbrugerorganisationer og den akademiske verden

Ændringsforslag  102

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 4 – litra a – nr. iii a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iiia) Det Europæiske Miljøagentur, det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer og Det Europæiske Kemikalieagentur

Ændringsforslag  103

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 4 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) vurdere, om lignende forpligtelser i henhold til EU-retten har givet de tilsigtede virkninger og i væsentlig grad har bidraget til opfyldelsen af EU's miljømål

Ændringsforslag  104

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 5 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kravet i første afsnit finder anvendelse på hver enkelt type kritisk råstof, der bringes i omsætning, og det finder ikke anvendelse på kritiske råstoffer, der indgår i mellemvarer eller færdigvarer.	Kravet i første afsnit finder anvendelse på hver enkelt type kritisk råstof, der bringes i omsætning, og det finder anvendelse på kritiske råstoffer, der indgår i mellemvarer eller færdigvarer, hvis det kritiske råstof udgør en ikke ubetydelig andel af produktets samlede miljøaftryk.

Ændringsforslag  105

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 6 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og, hvis det er muligt, elektroniske kommunikationsmidler, hvor vedkommende kan kontaktes	a) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og elektroniske kommunikationsmidler, hvor vedkommende kan kontaktes

Ændringsforslag  106

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 7

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
7. Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte præstationsklasser for miljøaftryk af kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler i henhold til stk. 1, i overensstemmelse med bilag V.	7. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved inden for to år at fastsætte præstationsklasser for miljøaftryk af kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler i henhold til stk. 1, i overensstemmelse med bilag V.

Ændringsforslag  107

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7a. Hvis mellemvarer eller færdigvarer, der indeholder kritiske råstoffer, er omfattet af Unionens krav til miljøaftryk i henhold til anden lovgivning, medtages miljø- og CO2-aftrykket for hvert af de kritiske råstoffer, hvis det er muligt, i beregningen af miljøaftrykket for hele produktet.

Ændringsforslag  108

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 7 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7b. Senest den 31. december 2030 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den analyserer mulighederne for at begrænse adgangen til Unionens marked til kun at gælde råstoffer tilhørende de præstationsklasser for miljøaftryk, der udviser de bedste resultater, som omhandlet i stk. 7, for alle eller visse produkter, der bringes i omsætning på Unionens marked. Kommissionen lader, hvis det er relevant, denne rapport være ledsaget af lovgivningsforslag.

Ændringsforslag  109

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 8 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Deklarationen af miljøaftryk skal kunne tilgås på et frit tilgængeligt websted.	Deklarationen af miljøaftryk skal kunne tilgås på et frit tilgængeligt websted og på en letforståelig måde.

Ændringsforslag  110

Forslag til forordning

Bilag IV – afsnit 1 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) den skal være åben på gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende vilkår for alle erhvervsdrivende, der vil og kan opfylde ordningens krav	a) den skal være åben på gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende vilkår for alle erhvervsdrivende, der vil og kan opfylde ordningens krav, og skal have en forvaltningsstruktur, der involverer mange interessenter

Ændringsforslag  111

Forslag til forordning

Bilag IV – afsnit 1 – litra b – nr. i

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
i) krav, der sikrer en miljømæssigt bæredygtig praksis, herunder krav, der sikrer miljøforvaltning og afbødning af virkninger	i) krav, der sikrer en miljømæssig bæredygtig praksis før, under og efter afslutning af projektaktiviteterne, herunder krav, der sikrer miljøforvaltning og afbødning af virkninger, bl.a., men ikke begrænset til, følgende miljørisikokategorier:
	1)  luft, herunder luftforurening såsom drivhusgasemissioner
	2)  vand, herunder havbunds- og havmiljø, og herunder vandforurening, vandanvendelse, vandmængder (oversvømmelse eller tørke) og adgang til vand
	3)  jord, herunder jordforurening, jorderosion, arealanvendelse og jordforringelse
	4)  biodiversitet, bl.a. skade på habitater, vilde dyr og planter, flora og økosystemer, herunder økosystemtjenester
	5)  farlige stoffer
	6)  støj og vibrationer
	7)  anlæggets sikkerhed
	8)  energiforbrug
	9)  affald og rester

Ændringsforslag  112

Forslag til forordning

Bilag IV – afsnit 1 – litra b – nr. ii

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
ii) krav om at sikre socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder	ii) krav om at sikre deltagelse af mange interessenter, socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, bl.a. oprindelige folks samfundsliv

Ændringsforslag  113

Forslag til forordning

Bilag IV – afsnit 1 – litra b – nr. iii a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iiia) krav, der sikrer praksis for offentlig deltagelse og adgang til information før, under og efter afslutning af projektaktiviteterne

Ændringsforslag  114

Forslag til forordning

Bilag IV – afsnit 1 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) verifikation og overvågning af overholdelsen skal være objektiv og bygge på internationale standarder, EU-standarder eller nationale standarder, krav og procedurer, og den skal udføres uafhængigt af den relevante erhvervsdrivende	c) verifikation og overvågning af overholdelse er objektiv, baseret på internationale standarder, EU-standarder eller nationale standarder som anført i bilag III, punkt 4, og internationale krav og procedurer, EU-krav og -procedurer eller nationale krav og procedurer, der er tilstrækkelige til at sikre overholdelse af bæredygtighedskravene i litra b) i dette bilag, og skal udføres af en tredjepart uafhængigt af den relevante erhvervsdrivende

Ændringsforslag  115

Forslag til forordning

Bilag IV – afsnit 1 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) verifikation og overvågning af overholdelsen omfatter en revision på stedet, og revisionsberetningerne gøres offentligt tilgængelige, samt høringer af relevante interessenter efter behov og under hensyntagen til følsomme forretningsoplysninger

Ændringsforslag  116

Forslag til forordning

Bilag V – del 2 – afsnit 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ved fastsættelsen af beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk tilstræber Kommissionen at sikre overensstemmelse med beregningsreglerne for miljøaftrykket af de produkter, der gør brug af de relevante kritiske råstoffer.	Ved fastsættelsen af beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk tilstræber Kommissionen at sikre overensstemmelse med beregningsreglerne for miljøaftrykket af mellemvarer og færdigvarer, der gør brug af de relevante kritiske råstoffer.

Ændringsforslag  117

Forslag til forordning

Bilag V – del 4 – afsnit 1 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Upstreamprocesser, herunder udvinding af malm til råstofproduktion, produktion og levering (transport) af kemikalier, hjælpestoffer, produktion og levering (transport) af drivmidler, produktion og levering af elektricitet og transport af materialer i køretøjer, der ikke ejes af organisationen	a) Upstreamprocesser, herunder udvinding af malm til råstofproduktion, produktion og levering (herunder transport) af kemikalier, hjælpestoffer, produktion og levering (herunder transport) af drivmidler, produktion og levering af elektricitet og transport af materialer i køretøjer, der ikke ejes eller køres af organisationen

Ændringsforslag  118

Forslag til forordning

Bilag V – del 5 – afsnit 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Beregningsreglerne skal angive den påvirkningskategori, der skal medtages i beregningen af miljøaftrykket. Valget baseres på den hotspotanalyse, som foretages i overensstemmelse med videnskabeligt velfunderede metoder, der er udviklet på internationalt plan, og under hensyntagen til:	Beregningsreglerne skal angive den eller de påvirkningskategorier, der skal medtages i beregningen af miljøaftrykket, samt drivhusgasemissioner. Valget baseres på den hotspotanalyse, som foretages i overensstemmelse med videnskabeligt velfunderede metoder, der er udviklet på internationalt plan, og under hensyntagen til:

Ændringsforslag  119

Forslag til forordning

Bilag V – del 5 – afsnit 1 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) de forskellige påvirkningers relative betydning, herunder deres relative betydning for opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål	a) de forskellige påvirkningers relative betydning, herunder deres relative betydning for klima- og miljøvirkninger

Ændringsforslag  120

Forslag til forordning

Bilag V – del 6 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Beregningsreglerne skal præcisere anvendelsen af virksomhedsspecifikke eller sekundære datasæt for alle relevante processer og materialer.	Beregningsreglerne skal præcisere anvendelsen af virksomhedsspecifikke eller sekundære datasæt for alle relevante processer og materialer. Hvis beregningsreglerne giver valget mellem et virksomhedsspecifikt datasæt og et sekundært datasæt, skal der være et tilstrækkeligt incitament i beregningsmetoden til at anvende det virksomhedsspecifikke datasæt.

Ændringsforslag  121

Forslag til forordning

Bilag V – del 6 – afsnit 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Ved beregning af kulstofintensiteten af den energi, der anvendes i procesfaserne som anført i pkt. 4, er det de gennemsnitlige drivhusgasemissionsdata for energimikset i det land, eller om muligt den region, hvor den specifikke aktivitet eller proces fandt sted, der skal anvendes. Lavere emissionsfaktorer anvendes kun, hvis den erhvervsdrivende på troværdig vis kan godtgøre, at dennes individuelle processer eller energiforsyning er mindre kulstofintensive end landets, eller om muligt regionens, gennemsnitlige energimiks. Dette godtgøres via en direkte forbindelse til en producent af vedvarende energi eller en producent med lavere kulstofintensitet eller en kontrakt, der viser en tidsmæssig og geografisk forbindelse mellem energiforsyningen og den erhvervsdrivendes anvendelse heraf, hvilket skal verificeres ved hjælp af en verifikationserklæring fra en tredjepart.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel	om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020
Referencer	COM(2023)0160 – C9-0061/2023 – 2023/0079(COD)
Korresponderende udvalg  Dato for vedtagelse	ITRE 8.5.2023
Udtalelse fra  Dato for vedtagelse	ENVI 8.5.2023
Associerede udvalg – Dato for meddelelse på plenarmødet	15.6.2023
Ordfører for udtalelse:  Dato for valg	Jessica Polfjärd 4.4.2023
Behandling i udvalg	24.5.2023
Dato for vedtagelse	18.7.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	52 3 13
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Mathilde Androuët, Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Marek Paweł Balt, Aurélia Beigneux, Hildegard Bentele, Alexander Bernhuber, Malin Björk, Michael Bloss, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Nathalie Colin-Oesterlé, Esther de Lange, Christian Doleschal, Bas Eickhout, Agnès Evren, Heléne Fritzon, Pär Holmgren, Jan Huitema, Adam Jarubas, Karin Karlsbro, Ewa Kopacz, Joanna Kopcińska, Peter Liese, Sylvia Limmer, César Luena, Liudas Mažylis, Marina Mesure, Tilly Metz, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Ljudmila Novak, Grace O’Sullivan, Jutta Paulus, Francesca Peppucci, Stanislav Polčák, Erik Poulsen, Maria Veronica Rossi, Silvia Sardone, Christine Schneider, Günther Sidl, Ivan Vilibor Sinčić, Maria Spyraki, Nils Torvalds, Edina Tóth, Achille Variati, Petar Vitanov, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Pernille Weiss, Emma Wiesner, Michal Wiezik
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Christophe Clergeau, Antoni Comín i Oliveres, Nicolás González Casares, Martin Häusling, Romana Jerković, Dan-Ştefan Motreanu, Manuela Ripa, Robert Roos, Susana Solís Pérez, Nicolae Ştefănuță
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Marie Dauchy, Maria Noichl, Jörgen Warborn

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

52	+
NI	Antoni Comín i Oliveres
Renew	Bartosz Arłukowicz, Hildegard Bentele, Alexander Bernhuber, Nathalie Colin-Oesterlé, Christian Doleschal, Agnès Evren, Adam Jarubas, Ewa Kopacz, Esther de Lange, Peter Liese, Liudas Mažylis, Dolors Montserrat, Dan-Ştefan Motreanu, Ljudmila Novak, Francesca Peppucci, Stanislav Polčák, Christine Schneider, Maria Spyraki, Jörgen Warborn, Pernille Weiss
S&D	Pascal Canfin, Jan Huitema, Karin Karlsbro, Erik Poulsen, Susana Solís Pérez, Nils Torvalds, Emma Wiesner, Michal Wiezik
The Left	Marek Paweł Balt, Delara Burkhardt, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Christophe Clergeau, Heléne Fritzon, Nicolás González Casares, Romana Jerković, César Luena, Alessandra Moretti, Maria Noichl, Günther Sidl, Achille Variati, Petar Vitanov
Verts/ALE	Margrete Auken, Michael Bloss, Bas Eickhout, Martin Häusling, Pär Holmgren, Tilly Metz, Grace O'Sullivan, Jutta Paulus, Nicolae Ştefănuță

 

3	-
ID	Sylvia Limmer
NI	Ivan Vilibor Sinčić, Edina Tóth

 

13	0
ECR	Joanna Kopcińska, Robert Roos, Alexandr Vondra
ID	Mathilde Androuët, Aurélia Beigneux, Marie Dauchy, Maria Veronica Rossi, Silvia Sardone
The Left	Malin Björk, Marina Mesure, Silvia Modig, Mick Wallace
Verts/ALE	Manuela Ripa

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET (19.7.2023)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020

(COM(2023)0160 – C9-0061/2023 – 2023/0079(COD))

Ordfører for udtalelse: Miriam Lexmann

 

KORT BEGRUNDELSE

Ordføreren støtter Kommissionens forslag til en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer. Det er afgørende for EU's strategiske autonomi, at Unionen ikke er afhængig af et fåtal af leverandører, især hvis disse lande ikke er strategiske partnere, men nærmere systemiske rivaler. Kritiske råstoffer er afgørende for en vellykket digital og grøn omstilling, men også for sikkerheds- og forsvarssektorerne.

 

EU er derfor nødt til at begrænse de nuværende afhængighedsforhold og sikre en mere afbalanceret gruppe af leverandører. Ideelt bør disse leverandører være stabile demokratier, som deler vores værdier. Hvis dette ikke er muligt på grund af en begrænset rådighed over visse kritiske råstoffer, er det afgørende at begrænse afhængigheden af enkeltstående leverandører så meget som muligt for at undgå afbrydelser i forsyningen i tilfælde af geopolitiske spændinger. EU må undgå at gøre sig fri af sin afhængighed af én systemisk rival for blot at blive afhængig af et eller flere tredjelande, som kan udgøre en trussel mod Unionens sikkerhed.

 

Strategiske partnerskaber med ligesindede lande er nøglen til en vellykket diversificering af kritiske råstoffer. Ordføreren opfordrer Kommissionen til at indgå flere af sådanne partnerskaber og tilføje en komponent om kritiske råstoffer i eksisterende og fremtidige aftaler med tredjelande. Jo bredere en vifte af partnerlande, des mere stabil vil forsyningen være.

 

Ordføreren foreslår at styrke menneskerettighedsaspektet for at sikre, at adgangen til kritiske råstoffer ikke opnås på bekostning af borgere og arbejdstagere i tredjelande.

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Adgang til råstoffer er afgørende for Unionens økonomi og det indre markeds funktion. En række råstoffer uden for energi- og landbrugssektoren anses for at være kritiske på grund af deres store økonomiske betydning og deres eksponering for en høj forsyningsrisiko, hvilket i reglen skyldes, at udbuddet er koncentreret på et fåtal af tredjelande. I betragtning af den centrale rolle, som mange af disse kritiske råstoffer spiller for gennemførelsen af den grønne og den digitale omstilling, og i lyset af, at de anvendes til forsvars- og rumapplikationer, vil efterspørgslen stige eksponentielt i de kommende årtier. Samtidig vokser risikoen for forsyningsafbrydelser på baggrund af tiltagende geopolitiske spændinger og konkurrencen om ressourcerne. Derudover kan den øgede efterspørgsel efter kritiske råstoffer føre til negative miljømæssige og sociale virkninger, hvis den ikke forvaltes korrekt. I betragtning af disse tendenser bør der træffes foranstaltninger for at sikre adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer for at beskytte Unionens økonomiske modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi.	(1) Adgang til råstoffer er afgørende for Unionens økonomi, sikkerhed og forsvar, grønne omstilling samt det indre markeds funktion. En række råstoffer uden for energi- og landbrugssektoren anses for at være kritiske og strategiske på grund af deres store økonomiske betydning og deres eksponering for en høj forsyningsrisiko, hvilket i reglen skyldes, at udbuddet er koncentreret på et fåtal af tredjelande. Disse tredjelande ledes ofte af ikkedemokratiske regimer, som udnytter deres ressourcer til at udøve ubehørig indflydelse på Unionen eller sågar som tvangsmekanismer over for Unionen. I betragtning af den centrale rolle, som mange af disse kritiske råstoffer spiller for gennemførelsen af den grønne og den digitale omstilling, og i lyset af, at de anvendes til sikkerheds-, forsvars- og rumapplikationer, vil efterspørgslen stige eksponentielt i de kommende årtier. Samtidig vokser risikoen for forsyningsafbrydelser på baggrund af tiltagende geopolitiske spændinger, utilstrækkelig koordinering, både i EU og mellem EU og dets strategiske partnere, og konkurrencen om ressourcerne. Derudover kan den øgede efterspørgsel efter kritiske råstoffer føre til negative virkninger på menneskerettighedsområdet samt miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger, hvis den ikke forvaltes og modvirkes korrekt. I betragtning af disse tendenser bør der træffes foranstaltninger for at sikre adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer for at beskytte Unionens økonomiske modstandsdygtighed, sikkerhed og forsvar samt åbne strategiske autonomi i overensstemmelse med Versailleserklæringen af 10. marts 2022, det strategiske kompas og den fælles meddelelse om analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(1a) I lyset af den russiske angrebskrig mod Ukraine har medlemsstaterne forpligtet sig til at øge EU's forsvarskapacitet og følge en strategisk fremgangsmåde for at øge Unionens evne til at handle på egen hånd på forsvarsområdet i komplementaritet med Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO).

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 1 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(1b) Den stadig større dominans fra Folkerepublikken Kinas side, herunder landets aggressive optræden over for Taiwan, såvel som de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien har stillet Unionens sårbarheder til skue og endnu en gang bekræftet nødvendigheden af at mindske risiciene ved Unionens forbindelser med Kina og andre tredjelande.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 1 c (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(1c) Sikkerhedssituationen i Europa og rundtom i verden kræver øjeblikkelige overvejelser om, hvordan forsyningskædernes modstandsdygtighed kan styrkes, herunder i forsvarssektoren.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) I betragtning af kompleksiteten og den tværnationale karakter af værdikæder for kritiske råstoffer har ukoordinerede nationale foranstaltninger med henblik på at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer et stort potentiale til at forvride konkurrencen og opsplitte det indre marked. For at beskytte det indre markeds funktion bør der derfor skabes en fælles EU-ramme for i fællesskab at håndtere denne centrale udfordring.	(2) I betragtning af kompleksiteten og den tværnationale karakter af værdikæder for kritiske råstoffer, de sikkerhedsmæssige udfordringer, som mange leverandører af råstoffer står over for, samt trusler mod transport har ukoordinerede nationale foranstaltninger med henblik på at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer et stort potentiale til at forvride konkurrencen og opsplitte det indre marked. For at beskytte det indre markeds funktion bør EU derfor skabe en fælles ramme for i fællesskab at håndtere denne centrale udfordring.

Or. en

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2a) Når Unionen har oprettet sin fælles ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer, er det nødvendigt at indlede en struktureret dialog med ligesindede partnere for at dele behovsanalysen og kortlægningen af ressourcer og udvinding af kritiske råstoffer, for at undgå et skadeligt kapløb mellem parterne og derudover for at samle kapacitet med henblik på at opnå en gensidigt fordelagtig adgang til kritiske råstoffer.

Or. en

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) For på en virkningsfuld måde at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer bør denne ramme for det første omfatte foranstaltninger, hvormed Unionens voksende forsyningsrisici mindskes ved at styrke Unionens kapacitet i alle den strategiske råstofværdikædes led, herunder udvinding, forarbejdning og genanvendelse, i forhold til benchmarks, der fastlægges for hvert strategisk råstof. Da Unionen fortsat vil være afhængig af import, bør rammen for det andet omfatte foranstaltninger med henblik på at øge diversificeringen af eksterne forsyninger med strategiske råstoffer. For det tredje er der behov for at træffe foranstaltninger således, at Unionens evne til at overvåge og afbøde eksisterende og fremtidige forsyningsrisici styrkes. For det fjerde bør rammen indeholde foranstaltninger med henblik på at øge cirkulariteten og bæredygtigheden af de kritiske råstoffer, der forbruges i Unionen.	(3) For på en virkningsfuld måde at sikre Unionens adgang til en sikker, uhindret og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer bør denne ramme for det første omfatte foranstaltninger, hvormed Unionens efterspørgsel, afhængighed og voksende forsyningsrisici mindskes ved at styrke Unionens kapacitet i alle den strategiske råstofværdikædes led, herunder udvinding, forarbejdning og genanvendelse samt transportinfrastruktur, i forhold til benchmarks, der fastlægges for hvert strategisk råstof. Da Unionen fortsat vil være afhængig af import, bør rammen for det andet omfatte foranstaltninger med henblik på at øge diversificeringen af eksterne forsyninger med strategiske råstoffer og mindske Unionens afhængighed, navnlig af tredjelande, der er anerkendt af Unionen som systemiske rivaler, og som udgør en direkte trussel mod Unionen og/eller en trussel mod regelbaseret multilateralisme og centrale demokratiske værdier, især Folkerepublikken Kina. For det tredje skal alle foranstaltninger til at øge diversificeringen tage hensyn til Unionens strategiske interesser samt de principper, der er forankret i Den Europæiske Unions traktater. For det fjerde er der behov for at træffe foranstaltninger således, at Unionens evne til at udpege, overvåge og afbøde eksisterende og fremtidige forsyningsrisici styrkes. For det femte bør rammen indeholde foranstaltninger med henblik på at øge cirkulariteten og bæredygtigheden af de kritiske råstoffer, der forbruges i Unionen, og omfatte samarbejdsstrategier for at fremme sådanne foranstaltninger i tredjelande.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3a) EU's fremtidige frihandels- og partnerskabsaftaler kan ikke kun øge forsyningssikkerheden, men også sikre en pålidelig politisk og økonomisk ramme for forbindelser med tredjelande. EU bør sikre, at eksisterende og kommende handelsaftaler støtter en retfærdig grøn omstilling i udviklingslande og overholder princippet om ikke at gøre væsentlig skade, og de bør, om muligt, omfatte specifikke bestemmelser om kritiske råstoffer. Dette skal suppleres af en styrket overvågning og håndhævelse af frihandelsaftalerne, herunder gennem kapitler om handel og bæredygtig udvikling, for at sikre fastsættelsen af forpligtelser og bestemmelser vedrørende ansvarlig tilvejebringelse af kritiske råstoffer, som overholdes af Unionens partnere.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(4) For at sikre, at foranstaltningerne i forordningen fokuserer på de mest relevante materialer, bør der udarbejdes en liste over strategiske råstoffer og en liste over kritiske råstoffer. Disse lister bør også tjene til at vejlede og koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at medvirke til at virkeliggøre målene i denne forordning. Listen over strategiske råstoffer bør indeholde råstoffer af stor strategisk betydning, idet der tages hensyn til deres anvendelse i strategiske teknologier, der understøtter den grønne og den digitale omstilling, eller til anvendelser i forsvars- eller rumsektoren. De er kendetegnet ved et potentielt betydeligt efterslæb mellem det globale udbud og den forventede efterspørgsel, og for hvilke det er relativt vanskeligt at øge produktionen, f.eks. på grund af lange gennemførelsestider for nye projekter, der øger forsyningskapaciteten. Af hensyn til mulige teknologiske og økonomiske ændringer bør listen over strategiske råmaterialer gennemgås regelmæssigt og om nødvendigt ajourføres. For at sikre, at bestræbelserne på at øge Unionens kapacitet i hele værdikæden, styrke Unionens kapacitet til at overvåge og afbøde forsyningsrisici og øge diversificeringen af udbuddet er målrettet de materialer, for hvilke behovet er størst, bør de relevante foranstaltninger kun finde anvendelse på listen over strategiske råstoffer.	(4) For at sikre, at foranstaltningerne i forordningen fokuserer på de mest relevante materialer, bør der udarbejdes en liste over strategiske råstoffer og en liste over kritiske råstoffer. Disse lister bør også tjene til at vejlede og koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at medvirke til at virkeliggøre målene i denne forordning. Listen over strategiske råstoffer bør indeholde råstoffer af stor strategisk betydning, idet der tages hensyn til deres anvendelse i strategiske teknologier, der understøtter den grønne og den digitale omstilling, eller til anvendelser i forsvars- eller rumsektoren. De er kendetegnet ved et potentielt betydeligt efterslæb mellem det globale udbud og den forventede efterspørgsel, og for hvilke det er relativt vanskeligt at øge produktionen, f.eks. på grund af lange gennemførelsestider for nye projekter, der øger forsyningskapaciteten. Af hensyn til mulige teknologiske og økonomiske ændringer bør listen over strategiske råmaterialer gennemgås regelmæssigt og om nødvendigt ajourføres. Vurderingen bør tage hensyn til ikke kun de seneste tilgængelige data, men også den forventede udvikling i balancen mellem udbud og efterspørgsel over en passende referenceperiode, for at imødegå potentiel knaphed eller potentielle forsyningsafbrydelser i fremtiden. For at sikre, at bestræbelserne på at øge Unionens kapacitet i hele værdikæden, styrke Unionens kapacitet til at overvåge og afbøde forsyningsrisici og øge diversificeringen af udbuddet er målrettet de materialer, for hvilke behovet er størst, bør de relevante foranstaltninger kun finde anvendelse på listen over strategiske råstoffer.

Or. en

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5) Listen over kritiske råstoffer bør indeholde alle strategiske råstoffer samt alle andre råstoffer af stor betydning for Unionens samlede økonomi, og for hvilke risikoen for forsyningsafbrydelser er høj. Af hensyn til mulige teknologiske og økonomiske ændringer bør Kommissionen i forlængelse af den gængse praksis regelmæssigt foretage en vurdering ud fra data for produktion, handel, anvendelse, genanvendelse og substitution af en bred vifte af råstoffer for at ajourføre listerne over henholdsvis kritiske og strategiske råstoffer, for at afspejle udviklingen i den økonomiske betydning og den forsyningsrisiko, som kendetegner disse råstoffer. Listen over kritiske råstoffer bør omfatte de råstoffer, der når eller overstiger tærskelværdierne for økonomisk betydning såvel som forsyningsrisiko, uden at de relevante råstoffer rangordnes med hensyn til kritikalitet. Denne vurdering bør baseres på et gennemsnit af de senest tilgængelige data for en femårsperiode. Foranstaltningerne i denne forordning vedrørende et centralt kontaktpunkt for udstedelse af tilladelser, planlægning, efterforskning, overvågning, cirkularitet og bæredygtighed bør gælde for alle kritiske råstoffer.	(5) Listen over kritiske råstoffer bør indeholde alle strategiske råstoffer samt alle andre råstoffer af stor betydning for Unionens samlede økonomi, og for hvilke risikoen for forsyningsafbrydelser er høj, naturligt eller forsætligt. Af hensyn til mulige teknologiske og økonomiske ændringer bør Kommissionen i forlængelse af den gængse praksis regelmæssigt foretage en vurdering ud fra data for produktion, handel, anvendelse, genanvendelse og substitution af en bred vifte af råstoffer for at ajourføre listerne over henholdsvis kritiske og strategiske råstoffer, for at afspejle udviklingen i den økonomiske betydning og den forsyningsrisiko, som kendetegner disse råstoffer. Listen over kritiske råstoffer bør omfatte de råstoffer, der når eller overstiger tærskelværdierne for økonomisk betydning såvel som forsyningsrisiko, uden at de relevante råstoffer rangordnes med hensyn til kritikalitet. Denne vurdering bør baseres på et gennemsnit af de senest tilgængelige data for en toårsperiode. Foranstaltningerne i denne forordning vedrørende et centralt kontaktpunkt for udstedelse af tilladelser, planlægning, efterforskning, overvågning, cirkularitet og bæredygtighed bør gælde for alle kritiske råstoffer.

Or. en

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6) For at styrke Unionens kapacitet i den samlede strategiske råstofværdikæde bør der fastsættes benchmarks, således at indsatsen kan styres, og fremskridt spores. Målet bør være at øge kapaciteten for hvert strategisk råstof i hvert led af værdikæden, samtidig med at det tilstræbes at nå overordnede kapacitetsbenchmarks for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer. For det første bør Unionen øge udnyttelsen af sine egne geologiske ressourcer af strategiske råstoffer og opbygge kapacitet, så den kan udvinde de fornødne materialer til at producere mindst 10 % af Unionens forbrug af strategiske råstoffer. Da udvindingskapaciteten i høj grad afhænger af, hvorvidt Unionen har adgang til geologiske ressourcer, afhænger opfyldelsen af dette benchmark af, at en sådan adgang er mulig. For at opbygge en sammenhængende værdikæde og forebygge flaskehalse i mellemliggende led bør Unionen for det andet derudover øge sin forarbejdningskapacitet i den samlede værdikæde og være i stand til at producere mindst 40 % af sit årlige forbrug af strategiske råstoffer. For det tredje forventes det, at en voksende andel af Unionens forbrug af strategiske råstoffer i de kommende årtier vil kunne dækkes af sekundære råstoffer, hvilket vil styrke både sikkerheden og bæredygtigheden af Unionens råstofforsyning. Derfor bør Unionen have genanvendelseskapacitet til at kunne producere mindst 15 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer. Disse benchmarks vedrører tidshorisonten 2030 i overensstemmelse med Unionens klima-og energimål, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 021/111929, og de digitale mål for det digitale årti30, som de understøtter. Desuden vil kvalitetsjob, herunder kompetenceudvikling og jobskifte, modvirke risici på det sektorspecifikke arbejdsmarked og bidrage til at sikre EU's konkurrenceevne.	(6) For at styrke Unionens kapacitet i den samlede strategiske råstofværdikæde bør der fastsættes benchmarks, således at indsatsen kan styres, og fremskridt spores. Målet bør være at øge kapaciteten for hvert strategisk råstof i hvert led af værdikæden, samtidig med at det tilstræbes at nå overordnede kapacitetsbenchmarks for udvinding, transport, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer. For det første bør Unionen øge udnyttelsen af sine egne geologiske ressourcer af strategiske råstoffer og opbygge kapacitet, så den kan udvinde de fornødne materialer til at producere mindst 10 % af Unionens forbrug af strategiske råstoffer. Da udvindingskapaciteten i høj grad afhænger af, hvorvidt Unionen har adgang til geologiske ressourcer, afhænger opfyldelsen af dette benchmark af, at en sådan adgang er mulig. For at opbygge en sammenhængende værdikæde og forebygge flaskehalse i mellemliggende led bør Unionen for det andet derudover øge sin forarbejdningskapacitet i den samlede værdikæde og være i stand til at producere mindst 40 % af sit årlige forbrug af strategiske råstoffer. For det tredje forventes det, at en voksende andel af Unionens forbrug af strategiske råstoffer i de kommende årtier vil kunne dækkes af sekundære råstoffer, hvilket vil styrke både sikkerheden og bæredygtigheden af Unionens råstofforsyning. Derfor bør Unionen have genanvendelseskapacitet til at kunne producere mindst 15 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer. Disse benchmarks vedrører tidshorisonten 2030 i overensstemmelse med Unionens klima-og energimål, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 021/111929, og de digitale mål for det digitale årti30, som de understøtter. Desuden vil kvalitetsjob, herunder kompetenceudvikling og jobskifte, modvirke risici på det sektorspecifikke arbejdsmarked og bidrage til at sikre EU's konkurrenceevne.
__________________	__________________
29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).	29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
30 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).	30 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).

Or. en

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7) Med hensyn til forsyningen er Unionen for nogle råstoffers vedkommende næsten fuldt afhængig af et enkelt land. En sådan afhængighed indebærer en høj risiko for forsyningsafbrydelser. For at begrænse en sådan potentiel risiko og øge Unionens økonomiske modstandsdygtighed bør der gøres en indsats for at sikre, at den senest i 2030 ikke længere er afhængig af et enkelt tredjeland for mere end 65 % af sin forsyning med strategiske råstoffer; det gælder uforarbejdede og på alle stadier af forarbejdningen, idet der dog tages særligt hensyn til lande, med hvilke Unionen har etableret et strategisk partnerskab om råstoffer, der indebærer større sikkerhed i henseende til forsyningsrisici.	(7) Med hensyn til forsyningen er Unionen for nogle råstoffers vedkommende næsten fuldt afhængig af et enkelt land. En sådan afhængighed indebærer en høj risiko for forsyningsafbrydelser, og i tilfældet med Folkerepublikken Kina øger den Unionens sårbarhed og sikkerhedsrisiko. Tilsvarende stammer et stort antal strategiske råstoffer fra lande, hvor minedrift er forbundet med alvorlige menneskerettighedskrænkelser, forringelse af forvaltningen, konflikter og miljømæssig ødelæggelse. For at begrænse sådanne negative virkninger og øge Unionens økonomiske modstandsdygtighed bør der gøres en indsats for at sikre, at den senest i 2030 ikke længere er afhængig af et enkelt tredjeland for mere end 65 %, med et mål om at fortsætte med at mindske denne afhængighed til omkring 45 % i fremtiden, af sin forsyning med strategiske råstoffer, uforarbejdede og på alle stadier af forarbejdningen, og har truffet autonome foranstaltninger, som gennemføres ved samarbejde, for at afbøde risikoen for menneskerettighedskrænkelser og ødelæggelse af miljøet i forsyningskæden for råstoffer, herunder gennem brugen af strategiske partnerskaber. Afhængighed bør endvidere mindskes gradvist og bringes ned på et minimum, når den binder os til ikkedemokratiske lande, som aktivt udfordrer det regelbaserede internationale system.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) For at diversificere Unionens forsyning med strategiske råstoffer bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i tredjelande, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer. For at sikre, at sådanne strategiske projekter gennemføres på en virkningsfuld måde, bør de drage fordel af bedre adgang til finansiering. For at sikre projekternes merværdi bør de, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Som det er tilfældet for projekter i Unionen bør strategiske projekter i tredjelande styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en bæredygtig måde. For projekter i vækstøkonomier og udviklingsøkonomier bør projektet være til gensidig gavn for Unionen og det medvirkende tredjeland og tilføre merværdi i det pågældende land, idet der også tages hensyn til overensstemmelsen med Unionens fælles handelspolitik. En sådan værdi kan udledes, hvis projektet bidrager til mere end ét led i værdikæden, og hvis projektet skaber vidtrækkende økonomiske og sociale fordele, herunder jobskabelse i overensstemmelse med internationale standarder. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse.	(10) For at diversificere Unionens forsyning med strategiske råstoffer bør Kommissionen med bistand fra udvalget og, hvis det er muligt, i samarbejde med ligesindede partnere, herunder G7 og NATO samt EFTA-medlemsstater, udpege strategiske projekter i tredjelande, som påtænker at iværksætte udvinding, transport, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer. For at sikre, at sådanne strategiske projekter gennemføres på en virkningsfuld måde og er til gensidig gavn, bør tredjelande drage fordel af bedre adgang til finansiering samt mekanismer for overførsel af viden og teknologi. For at sikre projekternes merværdi bør de, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Som det er tilfældet for projekter i Unionen bør strategiske projekter i tredjelande styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en bæredygtig måde og med fuld respekt for menneskerettighederne og miljøet, på grundlag af omfattende miljømæssige og sociale konsekvensanalyser, samt gennemførelsen af due diligence-principper. For projekter i vækstøkonomier og udviklingsøkonomier bør projektet være til gensidig gavn for Unionen og det medvirkende tredjeland og tilføre merværdi i det pågældende land, idet der også tages hensyn til overensstemmelsen med de principper, der er forankret i Den Europæiske Unions traktater, Unionens fælles handelspolitik og strategiske prioriteter samt relevante internationale aftaler og konventioner, navnlig ILO-konventioner, samt retten til frit, forudgående og informeret samtykke i overensstemmelse med FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP). En sådan værdi kan udledes, hvis projektet bidrager til mere end ét led i hele værdikæden, og hvis projektet skaber vidtrækkende økonomiske og sociale fordele, herunder jobskabelse i overensstemmelse med internationale standarder. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse.

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) For at sikre bæredygtigheden af den øgede råstofproduktion bør nye råstofprojekter gennemføres på en bæredygtig måde. Til dette formål bør de strategiske projekter, der modtager støtte i henhold til denne forordning, vurderes under hensyntagen til internationale instrumenter, der dækker alle de bæredygtighedsaspekter, der er fremhævet i EU's principper for bæredygtige råstoffer31, herunder sikring af miljøbeskyttelse, socialt ansvarlig praksis, bl.a. Respekt for menneskerettighederne såsom kvinders rettigheder, og gennemsigtig forretningspraksis. Projekterne bør også sikre engagement i god tro samt fyldestgørende og meningsfulde høringer af lokalsamfund, herunder oprindelige folk. For at give projektiværksættere en klar og effektiv måde at opfylde dette kriterium på bør overholdelse af relevant EU-lovgivning, internationale standarder, retningslinjer og principper eller deltagelse i en certificeringsordning, der er anerkendt i henhold til denne forordning, anses for tilstrækkelig.	(11) For at sikre den sociale og miljømæssige bæredygtighed af den øgede råstofproduktion bør nye råstofprojekter gennemføres på en bæredygtig måde og sikre respekt for menneskerettighederne. Til dette formål bør de strategiske projekter, der modtager støtte i henhold til denne forordning, vurderes under hensyntagen til internationale instrumenter, der dækker alle de bæredygtighedsaspekter, der er fremhævet i EU's principper for bæredygtige råstoffer31, herunder sikring af miljøbeskyttelse, socialt ansvarlig praksis, bl.a. Respekt for menneskerettighederne såsom kvinders og børns rettigheder, og gennemsigtig forretningspraksis. Projekterne bør også sikre engagement i god tro samt fyldestgørende, pragmatiske og meningsfulde forudgående høringer af lokalsamfund, herunder oprindelige folk. For at give projektiværksættere en klar og effektiv måde at opfylde dette kriterium på bør overholdelse af relevant EU-lovgivning, herunder direktivet om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed samt forordningen om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet, internationale standarder, retningslinjer og principper eller i overensstemmelse med en certificeringsordning, der er anerkendt i henhold til denne forordning, anses for tilstrækkelig. Projektiværksætterne bør have en tilbundsgående forståelse for det land, som de forhandler med, opbygge en forbindelse til lokalsamfundene og virkelig forstå deres behov samt input og output i forbindelse med projektet. EU skal opbygge langsigtede partnerskaber, som rækker ud over det ene formål at vurdere råstoffer, men skaber diplomatiske bånd i en dybt polariseret geopolitisk kontekst. For at sikre, at strategiske projekter gennemføres på en bæredygtig måde og respekterer menneskerettighederne, bør der nedsættes en særlig undergruppe af udvalget bestående af sagkyndige fra medlemsstaterne og Kommissionen samt relevante interessenter med henblik på at overvåge og tage hånd om eventuelle mangler vedrørende disse aspekter.
__________________	__________________
31 Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, EU-principper for bæredygtige råstoffer, Publikationskontoret, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2873/27875.	31 Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, EU-principper for bæredygtige råstoffer, Publikationskontoret, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2873/27875.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12) Enhver iværksætter af et strategisk råstofprojekt bør kunne ansøge Kommissionen om at få anerkendt projektet som et strategisk projekt. Ansøgningen bør indeholde flere dokumenter og beviser vedrørende kriterierne. For bedre at kunne vurdere den sociale, miljømæssige og økonomiske rentabilitet, projektets gennemførlighed og tiltroen til skønnene bør projektiværksætteren også forelægge en klassificering af projektet i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer, åbne mulighed for en objektiv validering og underbygge denne klassificering med relevant dokumentation. En tidsplan for projektet bør også vedlægges ansøgningen med henblik på at vurdere, hvornår projektet vil kunne bidrage til at opfylde benchmarkene for EU-intern kapacitet eller for diversificering. Da offentlighedens accept af mineprojekter er afgørende for deres gennemførelse på en virkningsfuld måde, bør projektiværksætteren også forelægge en plan med foranstaltninger, der skal lette offentlighedens accept. Der bør lægges særlig vægt på arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre tilsynsaktører. Projektiværksætteren bør også forelægge en forretningsplan med oplysninger om projektets finansielle rentabilitet og et overblik over de allerede sikrede finansierings- og aftagningsaftaler samt skøn over den potentielle jobskabelse og projektets behov med hensyn til kvalificeret arbejdskraft, herunder opkvalificering og omskoling.	(12) Enhver iværksætter af et strategisk råstofprojekt bør kunne ansøge Kommissionen om at få anerkendt projektet som et strategisk projekt. Ansøgningen bør indeholde flere dokumenter og beviser vedrørende kriterierne. For bedre at kunne vurdere den sociale, miljømæssige og økonomiske rentabilitet, projektets gennemførlighed og tiltroen til skønnene bør projektiværksætteren også forelægge en klassificering af projektet i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer, åbne mulighed for en objektiv validering og underbygge denne klassificering med relevant dokumentation. En tidsplan for projektet bør også vedlægges ansøgningen med henblik på at vurdere, hvornår projektet vil kunne bidrage til at opfylde benchmarkene for EU-intern kapacitet eller for diversificering. Da offentlighedens accept af mineprojekter er afgørende for deres gennemførelse på en virkningsfuld måde, bør projektiværksætteren også forelægge en plan med foranstaltninger, der skal sikre offentlighedens deltagelse. Der bør lægges særlig vægt på arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre tilsynsaktører. Projektiværksætteren bør også forelægge en forretningsplan med oplysninger om projektets finansielle rentabilitet og et overblik over de allerede sikrede finansierings- og aftagningsaftaler samt skøn over den potentielle jobskabelse og projektets behov med hensyn til kvalificeret arbejdskraft, herunder opkvalificering og omskoling.

Or. en

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(13) For at sikre en virkningsfuld og effektiv behandling af ansøgninger bør Kommissionen kunne prioritere behandlingen af ansøgninger om projekter, der vedrører særlige underrepræsenterede led i værdikæden eller strategiske råstoffer for at sikre Unionens afbalancerede fremskridt hen imod opfyldelsen af alle de benchmarks for EU-kapaciteten, der indgår i denne forordning.	(13) For at sikre en virkningsfuld og effektiv behandling af ansøgninger bør Kommissionen kunne prioritere behandlingen af ansøgninger om projekter, der vedrører særlige underrepræsenterede led i værdikæden eller strategiske råstoffer for at sikre Unionens afbalancerede fremskridt hen imod opfyldelsen af alle de benchmarks for EU-kapaciteten, der indgår i denne forordning. Kommissionen bør også proaktivt opsøge partnerlande med henblik på at fremme strategiske samarbejdsforbindelser.

Or. en

Ændringsforslag  17

 

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(14) Da samarbejdet mellem den medlemsstat, på hvis område et strategisk projekt vil blive gennemført, er nødvendigt for at sikre en virkningsfuld gennemførelse heraf, bør denne medlemsstat have ret til at gøre indsigelse mod og dermed forhindre, at et projekt mod medlemsstatens vilje får status som et strategisk projekt. Den relevante medlemsstat bør i forbindelse med sin indsigelse give en velunderbygget begrundelse for sit afslag med henvisning til de gældende kriterier. På samme måde bør Unionen ikke give status som et strategisk projekt til projekter, der gennemføres af et tredjeland mod dets regerings vilje, og Unionen bør derfor afholde sig fra at støtte projekter, mod hvilke et tredjelands regering gør indsigelse.	(14) Da samarbejdet mellem den medlemsstat, på hvis område et strategisk projekt vil blive gennemført, er nødvendigt for at sikre en virkningsfuld gennemførelse heraf, bør denne medlemsstat have ret til at gøre indsigelse mod og dermed forhindre, at et projekt mod medlemsstatens vilje får status som et strategisk projekt. Den relevante medlemsstat bør i forbindelse med sin indsigelse give en velunderbygget begrundelse for sit afslag med henvisning til de gældende kriterier. På samme måde bør Unionen ikke give status som et strategisk projekt til projekter, der gennemføres af et tredjeland mod dets regerings vilje, og Unionen bør derfor afholde sig fra at støtte projekter, mod hvilke et tredjelands regering gør indsigelse, idet der tages hensyn til, at miljømæssige og sociale virkninger er de vigtigste faktorer, der fører til mangel på accept hos offentligheden i udvindingssektoren.

Or. en

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(19) Myndigheder med ansvar for at udstede tilladelser bør betragte strategiske projekter som værende af almen interesse i betragtning af deres rolle i at sikre Unionens forsyningssikkerhed med strategiske råstoffer og deres bidrag til Unionens åbne strategiske autonomi samt den grønne og den digitale omstilling. Strategiske projekter med negative miljøvirkninger kan, i det omfang de falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2000/60/EF, Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF39, opnå tilladelse, hvis myndigheden med ansvar for at udstede tilladelser på grundlag af sin vurdering i hvert enkelt tilfælde konkluderer, at den almene interesse, som projektet tjener, må gives forrang i forhold til denne påvirkning, forudsat at alle relevante betingelser i disse direktiver er opfyldt. Hvis det er relevant, bør der ved vurderingen fra sag til sag tages hensyn til udvindingsstedernes geologiske karakteristika, hvilket sætter grænser for beslutningerne om placering.	(19) Myndigheder med ansvar for at udstede tilladelser bør betragte strategiske projekter som værende af almen interesse i betragtning af deres rolle i at sikre Unionens forsyningssikkerhed med strategiske råstoffer og deres bidrag til Unionens sikkerhed, modstandsdygtighed, åbne strategiske autonomi samt den grønne og den digitale omstilling. Strategiske projekter med negative miljøvirkninger kan, i det omfang de falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2000/60/EF, Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF39, opnå tilladelse, hvis myndigheden med ansvar for at udstede tilladelser på grundlag af sin vurdering i hvert enkelt tilfælde konkluderer, at den almene interesse, som projektet tjener, må gives forrang i forhold til denne påvirkning, forudsat at alle relevante betingelser i disse direktiver er opfyldt. Hvis det er relevant, bør der ved vurderingen fra sag til sag tages hensyn til udvindingsstedernes geologiske karakteristika, hvilket sætter grænser for beslutningerne om placering.
__________________	__________________
39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).	39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

Or. en

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(20) For at mindske tilladelsesprocessens kompleksitet og øge effektiviteten og gennemsigtigheden heraf bør projektiværksættere af projekter angående kritiske råstoffer kunne interagere med en enkelt national myndighed, som er ansvarlig for at lette og koordinere hele processen for udstedelse af tilladelse og, når det drejer sig om strategiske projekter, træffe en samlet afgørelse inden for den gældende frist. Med dette for øje bør medlemsstaterne udpege en enkelt national kompetent myndighed. Hvis det er nødvendigt i lyset af en medlemsstats interne organisation, bør den nationale kompetente myndigheds opgaver kunne uddelegeres til en anden myndighed på de samme betingelser. Af hensyn til en virkningsfuld gennemførelse af medlemsstaternes ansvar bør de stille tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer til rådighed for deres nationale kompetente myndighed eller enhver myndighed, der handler på dens vegne.	(20) For at mindske tilladelsesprocessens kompleksitet og øge effektiviteten og gennemsigtigheden heraf bør projektiværksættere af projekter angående kritiske råstoffer kunne interagere med en enkelt national myndighed, som er ansvarlig for at lette og koordinere hele processen for udstedelse af tilladelse og, når det drejer sig om strategiske projekter, træffe en samlet afgørelse inden for den gældende frist. Med dette for øje bør medlemsstaterne udpege en enkelt national kompetent myndighed. Hvis det er nødvendigt i lyset af en medlemsstats interne organisation, bør den nationale kompetente myndigheds opgaver kunne uddelegeres til en anden myndighed på de samme betingelser. Af hensyn til en virkningsfuld gennemførelse af medlemsstaternes ansvar bør de stille tilstrækkeligt kvalificeret personale og tilstrækkelige ressourcer til rådighed for deres nationale kompetente myndighed eller enhver myndighed, der handler på dens vegne.

Or. en

Ændringsforslag  20

 

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(25) Konflikter om arealanvendelse kan skabe hindringer for udbredelsen af projekter vedrørende kritiske råstoffer. Veludformede planer, herunder fysiske planer og zoneinddeling, der tager hensyn til potentialet for at gennemføre projekter vedrørende kritiske råstoffer, og hvis potentielle miljøvirkninger vurderes, kan potentielt bidrage til at skabe balance mellem almene goder og interesser, mindske risikoen for konflikter og fremskynde en bæredygtig udbredelse af projekter vedrørende råstoffer i Unionen. De ansvarlige nationale, regionale og lokale myndigheder bør derfor overveje at medtage bestemmelser for projekter vedrørende råstoffer, når de udarbejder relevante planer.	(25) Konflikter om arealanvendelse kan opstå som følge af udbredelsen af projekter vedrørende kritiske råstoffer, navnlig i udviklingslande, hvor tvangsudsættelser eller tvungen flytning er almindelige kendetegn ved minedriften. Veludformede planer, herunder fysiske planer og zoneinddeling, der tager hensyn til potentialet for at gennemføre projekter vedrørende kritiske råstoffer, og hvis potentielle miljøvirkninger vurderes, kan potentielt bidrage til at skabe balance mellem almene goder og interesser, mindske risikoen for konflikter og fremskynde en bæredygtig udbredelse af projekter vedrørende råstoffer i Unionen. De ansvarlige nationale, regionale og lokale myndigheder bør derfor overveje at medtage bestemmelser for projekter vedrørende råstoffer, når de udarbejder relevante planer.

Or. en

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(28) For at overvinde begrænsningerne i de nuværende ofte fragmenterede offentlige og private investeringsbestræbelser, lette integrationen og investeringsafkastet bør Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervsfremmende banker bedre koordinere og skabe synergier mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-niveau og nationalt niveau samt sikre bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor. Til dette formål bør der nedsættes en særlig undergruppe af udvalget bestående af sagkyndige fra medlemsstaterne og Kommissionen samt relevante offentlige finansielle institutioner. Denne undergruppe bør drøfte strategiske projekters individuelle finansieringsbehov og deres eksisterende finansieringsmuligheder med henblik på at forelægge projektiværksætterne et forslag til, hvordan de bedst kan få adgang til de eksisterende finansieringsmuligheder. Når udvalget drøfter og forelægger henstillinger om finansiering af strategiske projekter i tredjelande, bør det navnlig tage hensyn til Global Gateway-strategien42.	(28) For at overvinde begrænsningerne i de nuværende ofte fragmenterede offentlige og private investeringsbestræbelser, lette integrationen og investeringsafkastet bør Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervsfremmende banker bedre koordinere og skabe synergier mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-niveau og nationalt niveau samt sikre bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor. Til dette formål bør der nedsættes en særlig undergruppe af udvalget bestående af sagkyndige fra medlemsstaterne og Kommissionen samt relevante offentlige finansielle institutioner. Denne undergruppe bør drøfte strategiske projekters individuelle finansieringsbehov og deres eksisterende finansieringsmuligheder med henblik på at forelægge projektiværksætterne et forslag til, hvordan de bedst kan få adgang til de eksisterende finansieringsmuligheder. Når udvalget drøfter og forelægger henstillinger om finansiering af strategiske projekter i tredjelande, bør det navnlig tage hensyn til Global Gateway-strategien42. Udvalget skal endvidere sikre, at finansieringen af strategiske projekter i tredjelande overholder målene og de generelle principper i forordningen om NDICI – et globalt Europa og de internationale retningslinjer og konventioner om investering.
__________________	__________________
42 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Global Gateway (JOIN(2021) 30 final).	42 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Global Gateway (JOIN(2021) 30 final).

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(33) Rumdata og -tjenester afledt af jordobservation kan støtte indsatsen for bæredygtige værdikæder for kritiske råstoffer ved at tilvejebringe en kontinuerlig informationsstrøm til gavn for aktiviteter såsom overvågning og forvaltning af mineområder, vurdering af miljømæssige og socioøkonomiske virkninger eller efterforskning efter mineralressourcer. Da jordobservation også kan tilvejebringe data om fjerntliggende og utilgængelige områder, bør medlemsstaterne så vidt muligt tage dette aspekt i betragtning, når de udarbejder og gennemfører deres nationale efterforskningsprogrammer.	(33) Rumdata og -tjenester afledt af jordobservation kan støtte indsatsen for bæredygtige værdikæder for kritiske råstoffer ved at tilvejebringe en kontinuerlig informationsstrøm til gavn for aktiviteter såsom overvågning og forvaltning af mineområder, vurdering af miljømæssige og socioøkonomiske virkninger eller efterforskning efter mineralressourcer. Da jordobservation også kan tilvejebringe data om fjerntliggende og utilgængelige områder, bør medlemsstaterne så vidt muligt tage dette aspekt i betragtning, når de udarbejder og gennemfører deres nationale efterforskningsprogrammer. Samtidig bør der foretages en vurdering af, hvordan Copernicustjenesterne og anden rumteknologi kan anvendes til at opdage tilfælde af ulovlige og aggressive efterforskninger, som bør bekæmpes yderligere, og øge tilgængeligheden af disse stoffer for lovlige, miljøvenlige og bæredygtige projekter.

Or. en

Ændringsforslag  23

Forslag til forordning

Betragtning 34

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(34) Selv om det er nødvendigt at styrke Unionens værdikæde for kritiske råstoffer for at sikre øget forsyningssikkerhed, vil forsyningskæderne for kritiske råstoffer forblive globale og udsat for eksterne faktorer. Nylige eller igangværende begivenheder lige fra covid-19-krisen til den uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine har understreget, at nogle af Unionens forsyningskæder er sårbare over for afbrydelser. For at sikre, at medlemsstaterne og de europæiske industrier er i stand til at foregribe forsyningsafbrydelser og være rede til at modstå konsekvenserne heraf, bør der opstilles foranstaltninger med henblik på at øge overvågningskapaciteten, koordinere strategiske lagre og styrke virksomhedernes beredskab.	(34) Selv om det er nødvendigt at styrke Unionens værdikæde for kritiske råstoffer for at sikre øget forsyningssikkerhed, vil forsyningskæderne for kritiske råstoffer forblive globale og udsat for eksterne faktorer. Nylige eller igangværende begivenheder lige fra covid-19-krisen til Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine samt den stadig større dominans fra Folkerepublikken Kinas side og landets aggressive optræden over for Taiwan samt en generelt mere kompleks geopolitisk situation på verdensplan har understreget, at nogle af Unionens forsyningskæder er sårbare over for afbrydelser. For at sikre, at medlemsstaterne og de europæiske industrier er i stand til at foregribe forsyningsafbrydelser og være rede til at modstå konsekvenserne heraf, bør der opstilles foranstaltninger med henblik på at øge overvågningskapaciteten, udveksle oplysninger, koordinere strategiske lagre og styrke virksomhedernes beredskab.

Ændringsforslag  24

Forslag til forordning

Betragtning 46

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(46) For at afhjælpe den aktuelle mangel på oplysninger om potentialet for kritiske råstoffer i nedlukkede anlæg, der rummer udvindingsaffald, bør medlemsstaterne oprette en database med alle oplysninger, der er relevante for at fremme nyttiggørelsen, navnlig om mængder og koncentrationer af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldsanlægget, i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. Oplysningerne bør gøres offentligt tilgængelige i en brugervenlig og digital form, hvormed der gives adgang til mere udførlige, tekniske oplysninger. For at lette en brugervenlig adgang til oplysningerne bør medlemsstaterne eksempelvis oprette et kontaktpunkt, der muliggør et mere dybtgående samspil med potentielle udviklere af projekter om nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Databasen bør udformes således, at potentielle projektiværksættere let kan udpege faciliteter med et stort potentiale for økonomisk rentabel nyttiggørelse. For at målrette de begrænsede ressourcer bør medlemsstaterne følge en trinvis tilgang til at indsamle oplysninger og kun udføre de mere krævende informationsindsamlingstrin for de mest lovende faciliteters vedkommende. Informationsindsamlingsaktiviteterne bør tage sigte på at tilvejebringe nøjagtige og repræsentative oplysninger om udvindingsaffaldsanlæg og opnå den bedst mulige indikation af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer.	(46) For at afhjælpe den aktuelle mangel på oplysninger om potentialet for kritiske råstoffer i nedlukkede anlæg, der rummer udvindingsaffald, bør medlemsstaterne oprette en database med alle oplysninger, der er relevante for at fremme nyttiggørelsen, navnlig om mængder og koncentrationer af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldsanlægget, i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. Oplysningerne bør gøres offentligt tilgængelige i en brugervenlig og digital form, hvormed der gives adgang til mere udførlige, tekniske oplysninger. For at lette en interaktiv og brugervenlig adgang til oplysningerne bør medlemsstaterne eksempelvis oprette et kontaktpunkt, der muliggør et mere dybtgående samspil med potentielle udviklere af projekter om nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Databasen bør udformes således, at potentielle projektiværksættere let kan udpege faciliteter med et stort potentiale for økonomisk rentabel nyttiggørelse. For at målrette de begrænsede ressourcer bør medlemsstaterne følge en trinvis tilgang til at indsamle oplysninger og kun udføre de mere krævende informationsindsamlingstrin for de mest lovende faciliteters vedkommende. Informationsindsamlingsaktiviteterne bør tage sigte på at tilvejebringe nøjagtige og repræsentative oplysninger om udvindingsaffaldsanlæg og opnå den bedst mulige indikation af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer.

Or. en

Ændringsforslag  25

Forslag til forordning

Betragtning 49

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(49) Kritiske råstoffer, der sælges på EU-markedet, certificeres ofte med hensyn til produktions- og forsyningskædens bæredygtighed. Certificering kan opnås inden for rammerne af en bred vifte af offentlige og private certificeringsordninger med varierende anvendelsesområde og stringens, hvilket skaber grundlag for uvished med hensyn til arten og pålideligheden, hvad angår anprisninger af den relative bæredygtighed af kritiske råstoffer, der bringes i omsætning i Unionen, på grundlag af en sådan certificering. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om anerkendelse af certificeringsordninger, som bør anses for fyldestgørende og pålidelige, og som giver myndigheder og markedsdeltagere et fælles grundlag for at vurdere kritiske råstoffers bæredygtighed. Anerkendelse bør udelukkende gives til certificeringsordninger, som dækker en bred vifte af bæredygtighedsaspekter, herunder miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder og gennemsigtighed i erhvervslivet, og som indeholder bestemmelser om en uafhængig tredjepartsverifikation og overvågning af efterlevelsen. For at sikre effektive procedurer bør iværksættere af projekter, for hvilke der ansøges om anerkendelse som strategiske projekter, kunne regne med, at deltagelse i en anerkendt ordning giver tilstrækkeligt belæg for, at deres projekt gennemføres på en bæredygtig måde.	(49) Kritiske råstoffer, der sælges på EU-markedet, certificeres ofte med hensyn til produktions- og forsyningskædens bæredygtighed. Certificering kan opnås inden for rammerne af en bred vifte af offentlige og private certificeringsordninger med varierende anvendelsesområde og stringens, hvilket skaber grundlag for uvished med hensyn til arten og pålideligheden, hvad angår anprisninger af den relative bæredygtighed af kritiske råstoffer, der bringes i omsætning i Unionen, på grundlag af en sådan certificering. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om anerkendelse af certificeringsordninger, som bør anses for fyldestgørende og pålidelige, og som giver myndigheder og markedsdeltagere et fælles grundlag for at vurdere kritiske råstoffers bæredygtighed. Anerkendelse bør udelukkende gives til certificeringsordninger, som dækker en bred vifte af bæredygtighedsaspekter, herunder miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder og gennemsigtighed i erhvervslivet, og som indeholder bestemmelser om due diligence-processer, herunder due diligence i forbindelse med tvangsarbejde, en uafhængig tredjepartsverifikation og overvågning af efterlevelsen. For at sikre effektive procedurer bør iværksættere af projekter, for hvilke der ansøges om anerkendelse som strategiske projekter, kunne regne med, at deltagelse i en anerkendt ordning giver tilstrækkeligt belæg for, at deres projekt gennemføres på en bæredygtig måde.

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Betragtning 50

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(50) Produktionen af kritiske råstoffer i værdikædens forskellige led har miljøvirkninger, hvad enten det gælder klima, vand, fauna eller flora. For at begrænse sådanne skader og tilskynde til, at der produceres mere bæredygtige kritiske råstoffer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at opstille et system til beregning af kritiske råstoffers miljøaftryk, herunder en verifikationsproces, for at sikre, at kritiske råstoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, angiver tilgængelige oplysninger om et sådant fodaftryk. Systemet bør bygge på et hensyn til videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder og relevante internationale standarder på området livscyklusvurdering. Kravet om at deklarere et materiales miljøaftryk bør kun finde anvendelse, hvis det på grundlag af en særlig vurdering er blevet konkluderet, at det vil bidrage til Unionens klima- og miljømål ved at lette indkøb af kritiske råstoffer med lavere miljøaftryk og ikke vil påvirke handelsstrømmene uforholdsmæssigt. Når de relevante beregningsmetoder er vedtaget, bør Kommissionen udvikle ydeevneklasser for kritiske råstoffer, således at potentielle købere let kan sammenligne de tilgængelige materialers relative miljøaftryk, og markedet ledes i retning af mere bæredygtige materialer. Forhandlere af kritiske råstoffer bør sikre, at deklarationen af miljøaftryk er tilgængelig for deres kunder. Gennemsigtighed med hensyn til det relative fodaftryk af kritiske råstoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, kan også bane vejen for andre politikker på EU-plan og nationalt plan såsom incitamenter eller kriterier for grønne offentlige indkøb, der fremmer produktion af kritiske råstoffer med lavere miljøvirkninger.	(50) Forebyggelse og eliminering af krænkelser af menneskerettighederne, herunder udnyttelse af tvangsarbejde, er et af de ledende principper for Unionens eksterne kommercielle og økonomiske forbindelser. Produktionen af kritiske råstoffer i værdikædens forskellige led kan have negative virkninger på menneskerettighederne og har miljøvirkninger, hvad enten det gælder klima, vand, fauna eller flora. For at begrænse potentielle krænkelser af menneskerettighederne og skader på miljøet og tilskynde til, at der produceres mere bæredygtige kritiske råstoffer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at opstille et system til beregning af kritiske råstoffers miljøaftryk, herunder en verifikationsproces, for at sikre, at kritiske råstoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, angiver tilgængelige oplysninger om et sådant fodaftryk. Systemet bør bygge på et hensyn til videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder og relevante internationale standarder, herunder på området livscyklusvurdering. Kravet om at deklarere et materiales menneskerettigheds- og miljøaftryk bør kun finde anvendelse, hvis det på grundlag af en særlig vurdering er blevet konkluderet, at det vil bidrage til Unionens menneskerettigheds-, klima- og miljømål ved at lette indkøb af kritiske råstoffer med lavere miljøaftryk, som er i overensstemmelse med Unionens menneskerettighedstilsagn, og ikke vil påvirke handelsstrømmene uforholdsmæssigt. Når de relevante beregningsmetoder er vedtaget, bør Kommissionen udvikle ydeevneklasser for kritiske råstoffer, således at potentielle købere let kan sammenligne de tilgængelige materialers relative menneskerettigheds- og miljøaftryk, og markedet ledes i retning af mere bæredygtige materialer. Forhandlere af kritiske råstoffer bør sikre, at deklarationen af miljøaftryk er tilgængelig for deres kunder på en klar og tilgængelig måde. Gennemsigtighed med hensyn til det relative fodaftryk af kritiske råstoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, kan også bane vejen for andre politikker på EU-plan og nationalt plan såsom incitamenter eller kriterier for grønne offentlige indkøb, der fremmer produktion af kritiske råstoffer med lavere miljøvirkninger.

Ændringsforslag  27

Forslag til forordning

Betragtning 53 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(53a) 2030-dagsordenen har givet ny fremdrift med hensyn til at opnå et bedre eksistensgrundlag med udvindingsressourcer, forudsat at synspunkterne og forventningerne hos alle centrale aktører i hjem- og værtslande overvejes nøje, og skabe overensstemmelse mellem spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling og forsyningssikkerhed såsom den afrikanske minedriftsvision og EU's råstofinitiativ. På lokalt plan bør der gennemføres inkluderende forretningsmodeller, hvor lokalsamfund deltager i beslutningsprocedurer, hvor deres rettigheder beskyttes, og hvor de drager fordel af udvindingsindustrien.

Or. en

Ændringsforslag  28

Forslag til forordning

Betragtning 54

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(54) Unionen har indgået strategiske partnerskaber, der omfatter råstoffer, med tredjelande med henblik på at gennemføre handlingsplanen for kritiske råstoffer af 2020. For at diversificere udbuddet bør disse bestræbelser videreføres. For at udvikle og sikre en sammenhængende ramme for indgåelse af fremtidige partnerskaber bør medlemsstaterne og Kommissionen som led i deres samspil i udvalget drøfte og blandt andet sikre koordinering af, hvorvidt eksisterende partnerskaber opfylder de påtænkte mål, tredjelande gives forrang i forbindelse med nye partnerskaber, indholdet af sådanne partnerskaber samt deres sammenhæng og potentielle synergier mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande. Unionen bør tilstræbe gensidigt fordelagtige partnerskaber med vækstøkonomier og udviklingslande i overensstemmelse med Global Gateway-strategien, som bidrager til at diversificere Unionens råstofforsyningskæde og skaber merværdi i disse landes produktion.	(54) Unionen har indgået strategiske partnerskaber, der omfatter råstoffer, med tredjelande med henblik på at gennemføre handlingsplanen for kritiske råstoffer af 2020. For at diversificere udbuddet bør disse bestræbelser videreføres. Der skal også gøres en yderligere samarbejds- og koordineringsindsats med internationale partnere, især ligesindede partnere, lande, der agerer på det indre marked, eller kandidatlande. For at udvikle og sikre en sammenhængende ramme for indgåelse af fremtidige partnerskaber bør medlemsstaterne og Kommissionen som led i deres samspil i udvalget og med fuld inddragelse af Europa-Parlamentet drøfte og bl.a. sikre koordinering af, hvorvidt eksisterende partnerskaber opfylder de påtænkte mål, tredjelande gives forrang i forbindelse med nye partnerskaber, indholdet af sådanne partnerskaber samt deres sammenhæng og potentielle synergier mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande. Unionen bør tilstræbe gensidigt fordelagtige partnerskaber med vækstøkonomier og udviklingslande i overensstemmelse med Global Gateway-strategien, som bidrager til at diversificere Unionens råstofforsyningskæde og skaber merværdi i disse landes produktion. Strategiske partnerskaber bør omfatte tilsagn fra Unionens side om at yde teknisk bistand med henblik på at bekæmpe ulovlige finansielle strømme og forbedre reguleringen af tværnationale selskabers aktiviteter og den finansielle regulering samt teknisk bistand til offentlige myndigheder og private aktører med henblik på at fremme overholdelsen af EU-lovgivningen om due diligence-forpligtelser i forsyningskæden.

Ændringsforslag  29

Forslag til forordning

Betragtning 55

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(55) For at støtte gennemførelsen af opgaver i relation til udviklingen af strategiske projekter og finansieringen heraf, efterforskningsprogrammer, overvågningskapaciteter eller strategiske lagre og for at rådgive Kommissionen på passende vis bør der oprettes et europæisk udvalg for kritiske råstoffer. Udvalget bør bestå af medlemsstaterne og Kommissionen, samtidig med at det kan åbne for andre parters deltagelse som observatører. For at udvikle den nødvendige ekspertise til at gennemføre visse opgaver bør udvalget nedsætte stående undergrupper vedrørende finansiering, efterforskning, overvågning og strategiske lagre. De bør fungere som et netværk ved at samle de forskellige relevante nationale myndigheder og om nødvendigt høre industrien, den akademiske verden, civilsamfundet og andre relevante interessenter. Udvalgets rådgivning og udtalelser bør være ikkebindende, og fraværet af en sådan rådgivning eller udtalelse bør ikke hindre Kommissionen i at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.	(55) For at støtte gennemførelsen af opgaver i relation til udviklingen af strategiske projekter og finansieringen heraf, efterforskningsprogrammer, overvågningskapaciteter eller strategiske lagre og for at rådgive Kommissionen på passende vis bør der oprettes et europæisk udvalg for kritiske råstoffer. Udvalget bør bestå af medlemsstaterne og Kommissionen, samtidig med at det kan åbne for andre parters deltagelse som observatører såsom akademikere, civilsamfundsorganisationer, andre EU-institutioner og EU-agenturer. Det Europæiske Forsvarsagentur bør indbydes til at deltage i udvalgets møder og høres i forbindelse med spørgsmål om forsyningen af kritiske råstoffer, der direkte berører forsvarsindustrien. For at udvikle den nødvendige ekspertise til at gennemføre visse opgaver bør udvalget nedsætte stående undergrupper vedrørende finansiering, efterforskning, overvågning, strategiske lagre og bæredygtighed. De bør fungere som et netværk ved at samle de forskellige relevante nationale myndigheder og om nødvendigt høre industrien, den akademiske verden, civilsamfundet og andre relevante interessenter. Udvalgets rådgivning og udtalelser bør være ikkebindende, og fraværet af en sådan rådgivning eller udtalelse bør ikke hindre Kommissionen i at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.

Ændringsforslag  30

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Denne forordnings overordnede målsætning går ud på at forbedre det indre markeds virkemåde ved at etablere en ramme for at sørge for, at Unionen har adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer.	1. Denne forordnings overordnede målsætning går ud på at forbedre det indre markeds virkemåde ved at etablere en ramme for at sørge for, at Unionen har adgang til en sikker, uhindret og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer, og samtidig styrke de eksisterende demokratiske partnerskaber og skabe nye diplomatiske bånd.

Ændringsforslag  31

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra a – nr. iii

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
iii) Unionens genanvendelseskapacitet, herunder for alle mellemstadier i genanvendelsen, kan producere mindst 15 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer.	iii) Unionens genanvendelseskapacitet, herunder for alle mellemstadier i genanvendelsen, kan producere mindst 25 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer.

Or. en

Ændringsforslag  32

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(b) diversificere Unionens import af strategiske råstoffer med henblik på at sikre, at Unionens årlige forbrug af hvert strategisk råstof på et hvilket som helst relevant forarbejdningstrin senest i 2030 kan bero på import fra flere tredjelande, hvoraf intet tegner sig for mere end 65 % af Unionens årlige forbrug	b) diversificere Unionens import af strategiske råstoffer med henblik på at sikre, at Unionens årlige forbrug af hvert strategisk råstof på et hvilket som helst relevant forarbejdningstrin senest i 2030 kan bero på import fra flere tredjelande, hvoraf intet tegner sig for mere end 65 % af Unionens årlige forbrug, og med henblik på fortsat at arbejde hen imod at reducere afhængigheden af enkeltstående tredjelande yderligere, navnlig lande, der er anerkendt af Unionen som systemiske rivaler, og som udgør en direkte trussel mod Unionen og/eller en trussel mod regelbaseret multilateralisme og lande, der ikke opretholder grundlæggende demokratiske standarder

Ændringsforslag  33

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(c) forbedre Unionens evne til at overvåge og afbøde forsyningsrisikoen i relation til kritiske råstoffer	c) forbedre Unionens evne til at overvåge og afbøde forsyningsrisikoen i relation til kritiske råstoffer under hensyntagen til den globale konkurrenceevne og for at forebygge eventuelle unødvendige omkostninger

Or. en

Ændringsforslag  34

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(d) sikre den frie bevægelighed for kritiske råstoffer og produkter, som indeholder kritiske råstoffer, og som bringes i omsætning på EU-markedet, og samtidig sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved at forbedre cirkulariteten og bæredygtigheden heraf.	d) sikre den frie bevægelighed for kritiske råstoffer og produkter, som indeholder kritiske råstoffer, og som bringes i omsætning på EU-markedet, og samtidig sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bæredygtighed ved at forbedre cirkulariteten og bæredygtigheden heraf

Or. en

Ændringsforslag  35

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	da) sikre Unionens evne til at opfylde sine mål inden for rammerne af sikkerheds- og forsvarspolitik ved at sikre en sikker forsyning med kritiske og strategiske råstoffer

Ændringsforslag  36

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra d b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	db) arbejde hen imod en begrænsning af ulovlig og aggressiv udvinding af råstoffer, hvilket bør føre til en større tilgængelighed af sådanne stoffer til lovlige og miljøvenlige projekter

Or. en

Ændringsforslag  37

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra d c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	dc) styrke samarbejdet med ligesindede lande for i fællesskab at imødekomme eksisterende og kommende globale udfordringer.

Or. en

Ændringsforslag  38

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Hvis Kommissionen på grundlag af den i artikel 42 omhandlede rapport konkluderer, at Unionen sandsynligvis ikke vil nå målene i stk. 2, vurderer den gennemførligheden og proportionaliteten af at foreslå foranstaltninger eller udøve sine beføjelser på EU-niveau for at sikre opfyldelsen af disse mål.	3. Senest 6 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning offentliggør Kommissionen en rapport, hvori den redegør for sin metodologi med hensyn til de benchmarks, der gælder for hvert strategisk råstof. Den skal indeholde en kvantificering af det nødvendige investeringsniveau for hvert stof og en oversigt over de væsentligste hindringer, der skal overvindes. Hvis Kommissionen på grundlag af denne indledende rapport eller yderligere treårige fremskridtsrapporter som omhandlet i artikel 42 konkluderer, at Unionen sandsynligvis ikke vil nå målene i stk. 2, skal der foretages en vurdering af gennemførligheden og proportionaliteten af nye foranstaltninger for at sikre, at disse mål kan opfyldes på EU-niveau.

Or. en

Ændringsforslag  39

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Der bør tilskyndes til en åben og vedvarende dialog mellem industrien og de politiske beslutningstagere med henblik på at fastsætte benchmarks, som er både teknisk og økonomisk mulige, og som er i overensstemmelse med EU's mål.

Ændringsforslag  40

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a) "sekundært råstof": et stof eller materiale, der er nyttiggjort fra restaffald fra processer eller fra udtjente produkter, som kan anvendes i fremstillingsprocesser i stedet for eller kombineret med nye råstoffer

Or. en

Ændringsforslag  41

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 38 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	38a) "forsvarsprodukter": produkter, som er indkøbt gennem kontrakter indgået på forsvars- og sikkerhedsområdet i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 2009/81/EF

Ændringsforslag  42

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 62

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(62) "strategisk partnerskab": en forpligtelse mellem Unionen og et tredjeland til at øge samarbejdet vedrørende råstofværdikæden, der oprettes gennem et ikkebindende instrument, hvori der fastsættes konkrete foranstaltninger af gensidig interesse.	62) "strategisk partnerskab": en reciprok forpligtelse mellem Unionen og et tredjeland til at øge samarbejdet vedrørende råstofværdikæden, der oprettes gennem et ikkebindende instrument, hvori der fastsættes konkrete foranstaltninger af gensidig interesse.

Or. en

Ændringsforslag  43

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 62 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	62a) "begrebet væsentlig anvendelse": et begreb som beskrevet i Kommissionens rapport "Supporting the Commission in developing an essential use concept", offentliggjort i marts 2023.

Or. en

Ændringsforslag  44

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Uanset stk. 3 i denne artikel tilføjer Kommissionen yderligere råstoffer til listen på anmodning fra udvalget, hvis udvalget eller Kommissionen, i forbindelse med overvågning, stresstest og oplysningsforpligtelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, og artikel 20 i denne forordning, opdager ændringer i forsyningen med og adgangen til specifikke råstoffer, som risikerer at udgøre en fare for forsyningen og målene i artikel 1, stk. 2.

Or. en

Ændringsforslag  45

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Det forhold, at et råstof betragtes som kritisk og strategisk, tages i betragtning i al EU-lovgivning, der direkte eller indirekte berører dette råstof, både generel, produktspecifik og stofspecifik lovgivning.

Ændringsforslag  46

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2b. Alle kritiske og strategiske råstoffer bør anses for at leve op til kriteriet om "væsentlighed" i henhold til begrebet væsentlig anvendelse.

Ændringsforslag  47

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a. Uanset stk. 3 i denne artikel ajourfører Kommissionen listen på anmodning fra udvalget, hvis udvalget eller Kommissionen, i forbindelse med overvågning, stresstest og oplysningsforpligtelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, og artikel 20 i denne forordning, opdager ændringer i forsyningen med og adgangen til specifikke råstoffer, som risikerer at udgøre en fare for forsyningen og målene i artikel 1.

Or. en

Ændringsforslag  48

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Efter en ansøgning fra projektiværksætteren og i overensstemmelse med proceduren i artikel 6 anerkender Kommissionen råstofprojekter, der opfylder følgende kriterier, som strategiske projekter:	1. Efter en ansøgning fra projektiværksætteren og i overensstemmelse med proceduren i artikel 6 anerkender Kommissionen råstofprojekter, der bidrager til målene i denne forordning som fastsat i artikel 1 og opfylder følgende kriterier, som strategiske projekter:

Or. en

Ændringsforslag  49

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) projektet vil yde et meningsfuldt bidrag til sikkerheden for Unionens forsyning med strategiske råstoffer	a) projektet vil yde et meningsfuldt bidrag til Unionens sikkerhed, herunder forsyningen med strategiske råstoffer

Or. en

Ændringsforslag  50

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) projektet vil bidrage til at mindske Den Europæiske Unions afhængighed af systemiske rivaler og lande, der ikke opretholder grundlæggende demokratiske standarder

Or. en

Ændringsforslag  51

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(c) projektet vil blive gennemført på bæredygtig vis, navnlig hvad angår overvågning, forebyggelse og minimering af miljøvirkninger, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, potentiale for kvalitetsjob og meningsfuld dialog med lokalsamfund og relevante arbejdsmarkedsparter samt anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder med hensigtsmæssige overholdelsespolitikker for at forebygge og minimere risikoen for negative indvirkninger på den offentlige forvaltnings korrekte virkemåde, herunder korruption og bestikkelse	c) projektet vil blive gennemført på bæredygtig vis, navnlig hvad angår overvågning, forebyggelse og minimering af sociale og miljømæssige virkninger og menneskerettighedskrænkelser, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, potentiale for kvalitetsjob og meningsfuld dialog med lokalsamfund og relevante arbejdsmarkedsparter samt anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder med stærke overholdelsespolitikker for at forebygge og minimere risikoen for negative indvirkninger på den offentlige forvaltnings korrekte virkemåde, herunder korruption og bestikkelse

Or. en

Ændringsforslag  52

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) med projektet vil der også blive etableret en detaljeret klagemekanisme, som gør det muligt for enkeltpersoner at indberette menneskerettighedskrænkelser, samt retningslinjer for afhjælpning af sådanne krænkelser

Ændringsforslag  53

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(d) for projekter i Unionen vil etableringen, driften eller produktionen af projektet skabe fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat, herunder for downstreamsektorer	d) for projekter i Unionen, at projektet bidrager til de mængder, der er nødvendige for at nå målene om selvforsyning i artikel 1, stk. 2, litra a), nr. i), ii) og iii), og at etableringen, driften eller produktionen af projektet vil skabe fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat, herunder for downstreamsektorer

Or. en

Ændringsforslag  54

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra e

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(e) for projekter i tredjelande, der er vækstmarkeder eller udviklingsøkonomier, vil projektet være til gensidig gavn for Unionen og det pågældende tredjeland, idet der tilføres merværdi til det pågældende land.	e) for projekter i tredjelande, der er vækstmarkeder eller udviklingsøkonomier, vil projektet overholde internationale standarder og konventioner om menneskerettighederne og miljøet og være til gensidig gavn for Unionen og det pågældende tredjeland, idet der tilføres lokal merværdi, navnlig gennem inkluderende forretningsmodeller, hvor lokalsamfund deltager i beslutningstagningen, hvor deres rettigheder beskyttes, og hvor de drager fordel af udvindingsaktiviteter, og bidrages til Unionens økonomiske modstandsdygtighed og til opnåelsen af dens mål på sikkerheds- og forsvarsområdet.

Ændringsforslag  55

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Når det er relevant, bør der tages skridt til at undersøge mulighederne for supplerende strategiske infrastrukturprojekter, der kan forbedre transport- og kommunikationsaspekterne ved strategiske projekter om råstoffer.

Ændringsforslag  56

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(d) en plan med foranstaltninger til fremme af offentlighedens accept, herunder, hvis det er relevant, etablering af kanaler til periodisk kommunikation med lokalsamfundene og -organisationerne, herunder arbejdsmarkedets parter, gennemførelse af bevågenhedsskabende kampagner og oplysningskampagner og etablering af afbødnings- og kompensationsordninger	d) en plan med foranstaltninger til sikring af offentlighedens deltagelse og samtykke i alle projektets faser, herunder etablering af kanaler til periodisk kommunikation og høring med lokalsamfundene og -organisationerne, herunder arbejdsmarkedets parter, gennemførelse af bevågenhedsskabende kampagner og oplysningskampagner og etablering af afbødnings- og kompensationsordninger. Hvis projektet omfatter genbosætning, en detaljeret plan for, hvordan retmæssige indehavere af jordbesiddelsesrettigheder vil blive udpeget og deltage i værdiansættelsesproceduren, og hvordan procedurer for kompensation for tab af aktiver eller jord er fair, rettidige og garanterede

Or. en

Ændringsforslag  57

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges en model, som projektiværksættere skal anvende i forbindelse med de ansøgninger, der er omhandlet i stk. 1. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 37, stk. 2.	2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges en model, som projektiværksættere skal anvende i forbindelse med de ansøgninger, der er omhandlet i stk. 1. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 37, stk. 2, senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Or. en

Ændringsforslag  58

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Hvis Kommissionen finder, at oplysningerne i ansøgningen er ufuldstændige, giver den ansøgeren lejlighed til at forelægge de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at fuldstændiggøre ansøgningen rettidigt.	3. Hvis Kommissionen finder, at oplysningerne i ansøgningen er ufuldstændige, giver den ansøgeren yderligere præciseringer med hensyn til de manglende oplysninger og muligheden for at forelægge de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at fuldstændiggøre ansøgningen rettidigt.

Or. en

Ændringsforslag  59

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer, jf. artikel 34 ("udvalget"), drøfter og afgiver på grundlag af en retfærdig og gennemsigtig proces en udtalelse om, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig, og om det foreslåede projekt opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 1.	4. Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer, jf. artikel 34 ("udvalget"), drøfter og afgiver på grundlag af en retfærdig og gennemsigtig proces en udtalelse om, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig, og om det foreslåede projekt opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 1, senest tre måneder efter ansøgningen. Udvalget indbyder relevante repræsentanter fra industrien, lokalsamfundet og civilsamfundet til disse drøftelser og afgiver en udtalelse efter en omfattende høring.

Or. en

Ændringsforslag  60

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 9

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
9. Projekter, der ikke længere anerkendes som strategiske projekter, mister alle rettigheder tilknyttet denne status i henhold til denne forordning.	9. Projekter, der ikke længere anerkendes som strategiske projekter, mister alle rettigheder tilknyttet denne status i henhold til denne forordning. Projektiværksætteren sikrer, at der ikke offentliggøres følsomme og klassificerede oplysninger om EU's kritiske råstoffer på webstedet, ud over hvad der kræves for at opfylde forpligtelserne vedrørende gennemsigtighed i dette stykke.

Or. en

Ændringsforslag  61

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Hvorvidt et strategisk projekt opfylder betingelserne i stk. 2, drøftes og aftales i samarbejde med de nationale myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende lovrammer.

Or. en

Ændringsforslag  62

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) fremskyndet behandling af administrative krav, der er direkte knyttet til tildelingen af status som strategisk projekt og gennemførelsen af projektet

Or. en

Ændringsforslag  63

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(b) bistand til projektiværksættere med henblik på yderligere at øge offentlighedens accept af projektet.	b) bistand til projektiværksættere for rettidigt at give detaljerede oplysninger til offentligheden med henblik på yderligere at øge offentlighedens deltagelse i og accept af projektet. .

Or. en

Ændringsforslag  64

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) yderligere private finansieringskilder	a) yderligere private finansieringskilder, der især genereres gennem Global Gateway-initiativet

Or. en

Ændringsforslag  65

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) processen for udstedelse af tilladelse	a) processen for udstedelse af tilladelse og relaterede administrative processer, der er nødvendige for at opnå tilladelsen

Or. en

Ændringsforslag  66

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Hver medlemsstat udarbejder et nationalt program for generel efterforskning efter kritiske råstoffer. Hver medlemsstat udarbejder det første af et sådant program senest den [OP: Indsæt venligst: 1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. De nationale programmer gennemgås og ajourføres om nødvendigt mindst hvert 5. år.	1. Hver medlemsstat udarbejder et nationalt program for generel efterforskning efter kritiske råstoffer. Hver medlemsstat udarbejder det første af et sådant program senest den [OP: Indsæt venligst: 1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. De nationale programmer gennemgås og ajourføres om nødvendigt mindst hvert tredje år.

Or. en

Ændringsforslag  67

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 1 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	da) den geopolitiske udvikling samt sikkerhedsmæssige udfordringer for Unionen samt situationen med hensyn til menneskerettigheder i tredjelande.

Ændringsforslag  68

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Kommissionen beskytter EU's produktion af kritiske og strategiske råstoffer mod urimelig handelspraksis ved at bevare og styrke foranstaltninger til beskyttelse af handelen for at sikre lige vilkår.

Ændringsforslag  69

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), at der mindst hvert tredje år udføres en stresstest for hvert strategisk råstofs forsyningskæde. Til dette formål koordinerer og opdeler den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), de forskellige deltagende myndigheders gennemførelse af en stresstest for de forskellige strategiske råstoffer.	Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), at der mindst hvert andet år udføres en stresstest for hvert strategisk råstofs forsyningskæde. Til dette formål koordinerer og opdeler den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), de forskellige deltagende myndigheders gennemførelse af en stresstest for de forskellige strategiske råstoffer.

Or. en

Ændringsforslag  70

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) hvorvidt råstofferne kontrolleres af lande, der ikke opretholder grundlæggende demokratiske standarder, og i hvilket omfang Unionen er afhængig af det givne råstof

Or. en

Ændringsforslag  71

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ab) i hvilket omfang Unionen kan regne med import fra tredjelande med hensyn til et givet kritisk råstof

Or. en

Ændringsforslag  72

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 3 – afsnit 2 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(c) faktorer, der kan påvirke udbuddet, herunder, men ikke begrænset til, den geopolitiske situation, logistik, energiforsyning, arbejdsstyrke eller naturkatastrofer	c) faktorer, der kan påvirke udbuddet, herunder, men ikke begrænset til, den geopolitiske situation, handelstvister, logistik, energiforsyning, arbejdsstyrke eller naturkatastrofer

Or. en

Ændringsforslag  73

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a. Kommissionen sikrer, at der på dette websted ikke offentliggøres følsomme og klassificerede oplysninger modtaget fra medlemsstaterne eller indsamlet i medlemsstaterne vedrørende medlemsstaters eller EU's strategiske sårbarheder eller modstandsdygtighed med hensyn til kritiske råstoffer.

Or. en

Ændringsforslag  74

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Medlemsstaterne udpeger de centrale markedsaktører i værdikæden for kritiske råstoffer, der er etableret på deres område, og:	2. Medlemsstaterne udpeger, efter høring af relevante interessenter, herunder repræsentanter for SMV'er, de centrale markedsaktører i værdikæden for kritiske råstoffer, der er etableret på deres område, og:

Or. en

Ændringsforslag  75

Forslag til forordning

Artikel 24 – stk. 5 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra systemiske rivaler eller lande, der ikke opretholder grundlæggende demokratiske standarder, som kontrollerer mere end 50 % af forsyningen for det givne strategiske råstof

Or. en

Ændringsforslag  76

Forslag til forordning

Artikel 24 – stk. 5 – litra b b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	bb) enheder, der er registreret i, eller hvis andele kontrolleres af systemiske rivaler, og som på nuværende tidspunkt ikke er på en sanktionsliste, skal analyseres af de kompetente myndigheder med yderligere kontrol, og deres oplysninger skal kontrolleres på behørig vis.

Or. en

Ændringsforslag  77

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) øge indsamlingen af affald med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og sørge for, at de indgår i det relevante genanvendelsessystem med henblik på at maksimere adgangen til og kvaliteten af genanvendelige materialer som input til anlæg til genanvendelse af kritiske råstoffer	a) øge indsamlingen og sorteringen af affald med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og sørge for, at de indgår i det relevante genanvendelsessystem med henblik på at maksimere adgangen til og kvaliteten af genanvendelige materialer som input til anlæg til genanvendelse af kritiske råstoffer

Or. en

Ændringsforslag  78

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(c) øge anvendelsen af sekundære kritiske råstoffer i fremstillingen, herunder, hvis det er relevant, ved at tage genanvendt indhold i betragtning i tildelingskriterierne i forbindelse med offentlige udbud	c) øge anvendelsen af sekundære kritiske råstoffer i forarbejdningen og fremstillingen, herunder, hvis det er relevant, ved at tage genanvendt indhold og genanvendelighed i hele livscyklussen i betragtning, herunder i tildelingskriterierne i forbindelse med offentlige udbud

Or. en

Ændringsforslag  79

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Regeringer eller organisationer, der har udviklet og fører tilsyn med certificeringsordninger vedrørende kritiske råstoffers bæredygtighed ("ordningens ejere"), kan ansøge om, at Kommissionen anerkender deres ordninger.	Regeringer eller organisationer med flere interessenter, der har udviklet og fører tilsyn med certificeringsordninger vedrørende kritiske råstoffers bæredygtighed ("ordningens ejere"), kan ansøge om, at Kommissionen anerkender deres ordninger.

Or. en

Ændringsforslag  80

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kommissionen kontrollerer regelmæssigt, at anerkendte ordninger til stadighed opfylder kriterierne i bilag IV.	3. Kommissionen kontrollerer regelmæssigt, at anerkendte ordninger til stadighed opfylder kriterierne i bilag IV og er i overensstemmelse med direktivet om virksomhedernes due diligence og direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering for at sikre, at strategiske projekter opfylder de højeste standarder på miljø- og menneskerettighedsområdet.

Or. en

Ændringsforslag  81

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	5a. Kommissionen udvikler en portal, hvor interessenter kan forelægge feedback og oplysninger om eller dokumentation for gentagne eller væsentlige tilfælde, hvor erhvervsdrivende, der gennemfører en anerkendt ordning, ikke har opfyldt kravene i den pågældende ordning, for at Kommissionen kan foretage en uafhængig vurdering.

Or. en

Ændringsforslag  82

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 6

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
6. Hvis Kommissionen konstaterer mangler i en anerkendt ordning, der påvirker grundlaget for anerkendelsen, kan den give ordningens ejer en passende frist til at træffe afhjælpende foranstaltninger.	6. Hvis Kommissionen, i overensstemmelse med stk. 5 og 5a, konstaterer mangler i en anerkendt ordning, der påvirker grundlaget for anerkendelsen, kan den give ordningens ejer en passende frist til at træffe afhjælpende foranstaltninger. Denne periode må ikke overstige seks måneder.

Or. en

Ændringsforslag  83

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. -1 (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	-1. Strategiske partnerskaber indgået af Unionen med tredjelande skal indeholde konkrete foranstaltninger, som bidrager til:
	i) at forbedre sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af Unionens forsyning med kritiske råstoffer som anført i bilag II
	ii) at nå det benchmark, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra b)
	iii) at forbedre samarbejdet og det fælles ansvar i værdikæden for kritiske råstoffer mellem Unionen og partnerlandene med henblik på at opfylde de aftalte partnerskabsmål, samtidig med at EU's og partnerskabslandenes politiske råderum respekteres
	iv) den økonomiske og sociale udvikling i partnerlande, navnlig for vækst- og udviklingsøkonomier, gennem en forvaltningsramme, som prioriterer menneskerettigheder, samtidig med at udbredelsen af en bæredygtig og cirkulær økonomisk praksis samt anstændige arbejdsvilkår fremmes
	v) at øge lokal værditilvækst ved at fremme produktionen af færdigvarer og halvfabrikata i relevante downstreamproduktionsled, herunder gennem fremme af eller støtte til private og offentlige investeringer.

Or. en

Ændringsforslag  84

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Udvalget drøfter regelmæssigt:	1. For at evaluere forordningens gennemførelse og virkninger drøfter udvalget regelmæssigt:

Or. en

Ændringsforslag  85

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra a – nr. i a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ia) at mindske Unionens afhængighed af tredjelande, navnlig tredjelande, der er anerkendt af Unionen som systemiske rivaler, og som udgør en direkte trussel mod Unionen og/eller en trussel mod regelbaseret multilateralisme og centrale demokratiske værdier

Ændringsforslag  86

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra a – nr. iii

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
iii) at forbedre samarbejdet i værdikæden for kritiske råstoffer mellem Unionen og partnerlandene	iii) at forbedre samarbejdet og koordineringen i værdikæden for kritiske og strategiske råstoffer mellem Unionen og partnerlandene, herunder gennem partnerskabet om mineralsikkerhed og konferencen om kritiske materialer og mineraler

Ændringsforslag  87

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. i

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
i) det potentielle bidrag til forsyningssikkerheden i betragtning af tredjelandets potentielle reserver, udvindings-, forarbejdnings- og genanvendelseskapacitet i relation til kritiske råstoffer	i) det potentielle bidrag til forsyningssikkerheden og diversificering i betragtning af tredjelandets potentielle reserver, udvindings-, forarbejdnings- og genanvendelseskapacitet i relation til kritiske råstoffer samt dets pålidelighed som leverandør

Or. en

Ændringsforslag  88

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. ii

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
ii) hvorvidt et tredjelands lovgivningsmæssige rammer sikrer overvågning, forebyggelse og minimering af miljøvirkninger, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og meningsfuld dialog med lokalsamfund, anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder og forebyggelse af negative indvirkninger på den offentlig forvaltnings korrekte virkemåde og retsstatsprincippet	ii) hvorvidt et tredjelands lovgivningsmæssige rammer sikrer overvågning, forebyggelse og minimering af miljøvirkninger, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og meningsfuld dialog med og frit, forudgående og informeret samtykke fra lokalsamfund, anvendelse af ansvarlige og gennemsigtige forretningsmetoder og forebyggelse af negative indvirkninger på den offentlig forvaltnings korrekte virkemåde og retsstatsprincippet

Or. en

Ændringsforslag  89

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. iii a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iiia) hvorvidt der forefindes procedurer for inddragelse af civilsamfundet i partnerlandet for at muliggøre deltagelse af offentligheden i gennemførelsen af partnerskabet

Or. en

Ændringsforslag  90

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. iv a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iva) potentialet for at opbygge nye partnerskaber og skabe et gensidigt fordelagtigt samarbejde med langsigtede geopolitiske fordele

Ændringsforslag  91

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. iv b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ivb) hvorvidt et tredjeland demonstrerer, at det følger europæiske værdier og overholder Unionens FUSP-prioriteter

Ændringsforslag  92

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. mindske den strategiske afhængighed af systemiske rivaler eller lande, der ikke opretholder grundlæggende demokratiske standarder, for kritiske råstoffer

Or. en

Ændringsforslag  93

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Udvalget sørger i forbindelse med stk. 1 og for så vidt angår vækstmarkeds- og udviklingsøkonomier for at samarbejde med andre relevante koordinationsfora, herunder dem, der er oprettet som led i Global Gateway-strategien.	2. Udvalget sørger i forbindelse med stk. 1 og for så vidt angår vækstmarkeds- og udviklingsøkonomier for at samarbejde med andre relevante koordinationsfora og partnere, især G7, herunder dem, der er oprettet som led i Global Gateway-strategien og Unionens fælles handelspolitik, herunder dens investeringskomponenter og dens tilgang med handel og bæredygtig udvikling.

Ændringsforslag  94

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Udvalget tilstræber samarbejde og koordinering med internationale partnere, især ligesindede partnere, lande, der agerer på det indre marked, eller kandidatlande.

Ændringsforslag  95

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2b. I koordinering med Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten sikrer udvalget, at internationale standarder på miljø- og menneskerettighedsområdet respekteres, ved at samarbejde med internationale organer såsom Verdenshandelsorganisationen (WTO), OECD, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og De Forenede Nationer (FN).

Ændringsforslag  96

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) koordinerer med Kommissionen for at sikre sammenhæng mellem deres bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og Unionens ikkebindende strategiske partnerskaber med tredjelande, hvis anvendelsesområde mindst omfatter værdikæden for kritiske råstoffer	a) koordinerer med Kommissionen for at sikre sammenhæng mellem deres bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og Unionens ikkebindende strategiske partnerskaber med tredjelande, hvis anvendelsesområde mindst omfatter værdikæden for kritiske råstoffer og garantien for overførsel af viden og teknologi til gensidig gavn mellem medlemsstater og tredjelande

Or. en

Ændringsforslag  97

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) søge at mindske deres bilaterale strategiske afhængighed af systemiske rivaler eller lande, der ikke opretholder grundlæggende demokratiske standarder.

Or. en

Ændringsforslag  98

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Kommissionen integrerer en komponent om kritiske råstoffer i nuværende og fremtidige internationale aftaler.

Ændringsforslag  99

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3b. De strategiske partnere bør også evalueres under hensyntagen til de udfordringer, der følger af transportbegrænsninger, herunder som følge af mangel på en ordentlig infrastruktur, et problematisk ejerskab eller usikre transportveje. Kommissionen bør imødegå disse udfordringer i samarbejde med medlemsstaterne og andre institutioner.

Or. en

Ændringsforslag  100

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Udvalget sammensættes af medlemsstaterne og Kommissionen. Formandskabet varetages af Kommissionen.	1. Udvalget sammensættes af medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen. Formandskabet varetages af Kommissionen. Det Europæiske Forsvarsagentur bør høres og indbydes til at deltage i arbejdet i udvalget, når det skal behandle anliggender på sikkerheds- og forsvarsområdet.

Ændringsforslag  101

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Udvalget sikrer en løbende koordinering og et løbende samarbejde med interessenter fra industrien og centrale sektorer.

Ændringsforslag  102

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 6 – afsnit 2 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	da) en undergruppe om bæredygtighed med henblik på at drøfte bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, litra c), og gennemførelsen heraf

Or. en

Ændringsforslag  103

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 6 – afsnit 2 – litra d b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	db) en undergruppe, der samler repræsentanter for medlemsstaterne og industrien og repræsentanter for EU's strategiske partnere for at koordinere og undersøge mulighederne for samarbejde og koordinering med henblik på at opfylde de strategisk mål i denne forordning, herunder ved at udnytte strategiske koordineringsfora såsom handels- og teknologirådet mellem EU og USA.

Or. en

Ændringsforslag  104

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 7 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Hvis det er relevant, kan udvalget indbyde sagkyndige, andre tredjeparter eller repræsentanter for tredjelande til at deltage i møderne i de stående eller midlertidige undergrupper, der er omhandlet i stk. 6, som observatører eller til at yde skriftlige bidrag.	Hvis det er relevant, kan udvalget indbyde sagkyndige, interessenter fra industrien og centrale private sektorer, civilsamfundsorganisationer, den akademiske verden, andre tredjeparter eller repræsentanter for tredjelande til at deltage i møderne i de stående eller midlertidige undergrupper, der er omhandlet i stk. 6, som observatører eller til at yde skriftlige bidrag.

Ændringsforslag  105

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 9 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	9a. Udvalget aflægger hvert år rapport til Europa-Parlamentet om udvalgets forpligtelser og drøftelsen i de forskellige undergrupper.

Ændringsforslag  106

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra p a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	pa) Erbium

Or. en

Ændringsforslag  107

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra p b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	pb) Europium

Or. en

Ændringsforslag  108

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra p c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	pc) Lanthan

Or. en

Ændringsforslag  109

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra p d (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	pd) Ytterbium

Or. en

Ændringsforslag  110

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra p e (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	pe) Yttrium

Or. en

Ændringsforslag  111

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 2 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(d) om projektet er i overensstemmelse med Unionens mål for udviklingssamarbejde og udenrigspolitik.	d) om projektet er i overensstemmelse med Unionens mål for udviklingssamarbejde, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og overholder de internationale standarder på miljø- og menneskerettighedsområdet.

Ændringsforslag  112

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 4 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) [OP: Indsæt venligst: henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse] for så vidt som den finder anvendelse på projektiværksætteren

Or. en

Ændringsforslag  113

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 4 – litra b b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	bb) [OP: Indsæt venligst: henvisning til forordningen om batterier og udtjente batterier] for så vidt som den finder anvendelse på projektiværksætteren

Or. en

Ændringsforslag  114

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 4 – litra b c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	bc) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram, deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder, for så vidt som den finder anvendelse på projektiværksætteren

Or. en

Ændringsforslag  115

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 4 – litra b d (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	bd) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien for så vidt som det finder anvendelse på projektiværksætteren

Or. en

Ændringsforslag  116

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 4 – litra b e (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	be) [OP: Indsæt venligst: direktivet om beskyttelse af journalister og menneskerettighedsforkæmpere, som engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager]

Or. en

Ændringsforslag  117

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 4 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) yderligere relevante ILO-konventioner

Or. en

Ændringsforslag  118

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 4 – litra i a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ia) internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter ("International Bill of Human Rights"), herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

Or. en

Ændringsforslag  119

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 4 – litra i b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ib) principperne om frit, forudgående og informeret samtykke som fastsat i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 2007

Or. en

Ændringsforslag  120

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 4 – litra i c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ic) ti principper i FN's Global Compact-initiativ

Or. en

Ændringsforslag  121

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 4 – litra i d (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	id) EIB's liste over berettigelse, udelukkede aktiviteter og udelukkede sektorer

Or. en

Ændringsforslag  122

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 4 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(b) at forpligte sig til at opnå certificering for det pågældende projekt ifølge en anerkendt ordning som omhandlet i artikel 29 og forelægge tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende projekt, når det gennemføres, vil kunne opfylde kriterierne for en sådan certificering.	udgår

Or. en

Ændringsforslag  123

Forslag til forordning

Bilag IV – nr. 1 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) den skal være åben på gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende vilkår for alle erhvervsdrivende, der vil og kan opfylde ordningens krav	a) den skal være åben på gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende vilkår for alle erhvervsdrivende, der vil og kan opfylde ordningens krav, og sikrer de højest mulige standarder på miljø- og menneskerettighedsområdet, herunder gennem forvaltning, der involverer mange interessenter

Or. en

Ændringsforslag  124

Forslag til forordning

Bilag IV – stk. 1 – litra b – nr. ii

Kommissionens forslag	Uændret tekst, der er medtaget i kompromiset
ii) krav om at sikre socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder	ii) krav om at sikre socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder

Or. en

Ændringsforslag  125

Forslag til forordning

Bilag IV – stk. 1 – litra b – nr. iii

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
iii) krav til sikring af forretningsmæssig integritet og gennemsigtighed, herunder krav om en forsvarlig forvaltning af finansielle, miljømæssige og sociale anliggender	iii) krav til sikring af forretningsmæssig integritet og gennemsigtighed, herunder krav om en forsvarlig forvaltning af finansielle, miljømæssige og sociale anliggender og robuste politikker til bekæmpelse af korruption og bestikkelse i overensstemmelse med OECD's retningslinjer, der er skitseret i bilag III

Or. en

Ændringsforslag  126

Forslag til forordning

Bilag IV – stk. 1 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) den omfatter en audit på stedet med fysisk høring af relevante interessenter, herunder lokalsamfund, civilsamfundet, arbejdstagere og fagforeninger

Or. en

Ændringsforslag  127

Forslag til forordning

Bilag IV – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(c) verifikation og overvågning af overholdelsen skal være objektiv og bygge på internationale standarder, EU-standarder eller nationale standarder, krav og procedurer, og den skal udføres uafhængigt af den relevante erhvervsdrivende	c) verifikation og overvågning af overholdelsen skal være objektiv og bygge på internationale standarder, EU-standarder eller nationale standarder, krav og procedurer, og den skal udføres uafhængigt af den relevante erhvervsdrivende gennem anvendelse af tredjepartsaudit. Sådanne audit gøres offentligt tilgængelige efter deres afslutning

Or. en

 

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel	om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020
Referencer	COM(2023)0160 – C9-0061/2023 – 2023/0079(COD)
Korresponderende udvalg  Dato for vedtagelse	ITRE 8.5.2023
Udtalelse fra  Dato for vedtagelse	AFET 8.5.2023
Ordfører for udtalelse  Dato for valg	Miriam Lexmann 4.5.2023
Behandling i udvalg	24.5.2023
Dato for vedtagelse	18.7.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	53 3 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Alexander Alexandrov Yordanov, François Alfonsi, Maria Arena, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Anna Bonfrisco, Reinhard Bütikofer, Susanna Ceccardi, Włodzimierz Cimoszewicz, Katalin Cseh, Michael Gahler, Kinga Gál, Klemen Grošelj, Dietmar Köster, Andrius Kubilius, Ilhan Kyuchyuk, Jean-Lin Lacapelle, David Lega, Miriam Lexmann, Leopoldo López Gil, Antonio López-Istúriz White, Lukas Mandl, Thierry Mariani, Pedro Marques, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Alessandra Moretti, Matjaž Nemec, Gheorghe-Vlad Nistor, Kostas Papadakis, Tonino Picula, Thijs Reuten, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Andreas Schieder, Dragoş Tudorache, Viola von Cramon-Taubadel, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers, Isabel Wiseler-Lima, Salima Yenbou, Željana Zovko
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Attila Ara-Kovács, Malik Azmani, Jakop G. Dalunde, Georgios Kyrtsos, Sergey Lagodinsky, Juozas Olekas, Nikos Papandreou, Javier Zarzalejos
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Theresa Bielowski, Franc Bogovič, Gilles Boyer, Othmar Karas, Samira Rafaela

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

53	+
ECR	Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers
ID	Anna Bonfrisco, Susanna Ceccardi
NI	Kinga Gál
EPP	Alexander Alexandrov Yordanov, Traian Băsescu, Franc Bogovič, Michael Gahler, Othmar Karas, Andrius Kubilius, David Lega, Miriam Lexmann, Leopoldo López Gil, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Lukas Mandl, Vangelis Meimarakis, Gheorghe-Vlad Nistor, Isabel Wiseler-Lima, Javier Zarzalejos, Željana Zovko
Renew	Petras Auštrevičius, Malik Azmani, Gilles Boyer, Katalin Cseh, Klemen Grošelj, Georgios Kyrtsos, Ilhan Kyuchyuk, Samira Rafaela, Dragoş Tudorache, Salima Yenbou
S&D	Attila Ara-Kovács, Maria Arena, Theresa Bielowski, Włodzimierz Cimoszewicz, Dietmar Köster, Pedro Marques, Sven Mikser, Alessandra Moretti, Matjaž Nemec, Juozas Olekas, Nikos Papandreou, Tonino Picula, Thijs Reuten, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Andreas Schieder
Verts/ALE	François Alfonsi, Reinhard Bütikofer, Jakop G. Dalunde, Sergey Lagodinsky, Viola von Cramon-Taubadel

 

3	-
ID	Jean-Lin Lacapelle, Thierry Mariani
NI	Kostas Papadakis

 

0	0

 

Symbolforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET (17.7.2023)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020

(COM(2023)0160 – C9‑0061/2023 – 2023/0079(COD))

Ordfører for udtalelse: Jessica Polfjärd

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) I betragtning af kompleksiteten og den tværnationale karakter af værdikæder for kritiske råstoffer har ukoordinerede nationale foranstaltninger med henblik på at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer et stort potentiale til at forvride konkurrencen og opsplitte det indre marked. For at beskytte det indre markeds funktion bør der derfor skabes en fælles EU-ramme for i fællesskab at håndtere denne centrale udfordring.	(2) I betragtning af kompleksiteten og den tværnationale karakter af værdikæder for kritiske råstoffer er koordinerede nationale foranstaltninger med henblik på at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer af afgørende betydning. For at beskytte det indre markeds funktion og integritet bør der derfor skabes en fælles EU-ramme for i fællesskab at håndtere denne centrale udfordring på en retfærdig og rimelig måde i fuld overensstemmelse med de gældende EU-regler for konkurrence og statsstøtte.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 29

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(29) Private investeringer foretaget af virksomheder, finansielle investorer og aftagere har afgørende betydning. Hvis private investeringer i sig selv er utilstrækkelige, kan en virkningsfuld udrulning af projekter vedrørende værdikæden for kritiske råstoffer forudsætte, at der ydes offentlig støtte, f.eks. i form af garantier, lån eller egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer. Denne offentlige støtte kan udgøre statsstøtte. En sådan støtte skal have en tilskyndende virkning og være nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssig. De eksisterende retningslinjer for statsstøtte, som for nylig er blevet grundigt revideret i overensstemmelse med to omstillingsmål, giver rige muligheder for at støtte investeringer i værdikæden for kritiske råstoffer med forbehold af visse betingelser.	(29) Private investeringer foretaget af virksomheder, finansielle investorer og aftagere har afgørende betydning. Hvis private investeringer i sig selv er utilstrækkelige, kan en virkningsfuld udrulning af projekter vedrørende værdikæden for kritiske råstoffer forudsætte, at der ydes offentlig støtte, f.eks. i form af garantier, lån eller egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer. Denne offentlige støtte kan, såfremt den er behørigt begrundet og ikke undergraver konkurrencen på det indre marked, udgøre statsstøtte. En sådan støtte skal have en tilskyndende virkning og være nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssig og bør ikke føre til en overdreven koncentration på et lille antal leverandører. De eksisterende retningslinjer for statsstøtte, som for nylig er blevet grundigt revideret i overensstemmelse med to omstillingsmål, giver rige muligheder for at støtte investeringer i værdikæden for kritiske råstoffer og andre mål i henhold til den europæiske grønne pagt med forbehold af visse betingelser.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 29 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(29a) De midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser på statsstøtteområdet er en del af anden søjle under industriplanen for den grønne pagt. Det skal bemærkes, at dette er en midlertidig og målrettet ramme, og at der er kompromiser mellem fremskyndelse af finansieringen for at sikre tilgængeligheden af kritiske råstoffer i Europa og det indre markeds integritet, da ikke alle medlemsstater har det samme finanspolitiske råderum til at foretage de nødvendige investeringer. Der er derfor behov for passende instrumenter til at give et strukturelt svar på investeringsbehovene. Kommissionen bør kun tillade statsstøtte fra medlemsstaterne, hvis den forfølger et mål af fælles interesse, og medlemsstaterne opfordres til at indføre yderligere bindende betingelser for modtagelse af statsstøtte.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 29 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(29b) I et langsigtet perspektiv vil råstofprojekter ikke være afhængige af offentlig støtte, især da finansiering gennem statsstøtte måske ikke vil være så fordelagtig i fremtiden. Når Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer og dets undergrupper yder rådgivning til projekter, bør private finansieringskilder prioriteres. Jo bedre virksomheder og projekter er i stand til at tiltrække privat kapital, desto mere konkurrencedygtige vil de være.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(30) Offentlig støtte anvendes til at afhjælpe afdækkede specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og aktionerne bør ikke overlappe med eller fortrænge privat finansiering eller forvride konkurrencen på det indre marked. Tiltag bør have en tydelig merværdi for Unionen.	(30) Offentlig støtte anvendes til at afhjælpe afdækkede specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde og aktionerne bør ikke overlappe med eller fortrænge privat finansiering, hindre samarbejde mellem selskaber fra forskellige medlemsstater eller forvride konkurrencen på det indre marked. Tiltag bør være målrettede og effektive, have en tydelig merværdi for Unionen og undgå at fortrænge private investeringer og bør i sidste ende fremme forbrugernes velfærd.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 39

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(39) Mange markeder for strategiske råstoffer er ikke fuldt ud gennemsigtige, og de præges af koncentration på udbudssiden, hvilket styrker sælgernes forhandlingsposition og forhøjer priserne for køberne. For at bidrage til at sænke priserne for virksomheder, der er etableret i Unionen, bør Kommissionen indføre et system, der kan aggregere efterspørgslen fra interesserede købere. Ved udviklingen af et sådant system bør Kommissionen tage hensyn til erfaringerne fra lignende bestræbelser, navnlig med hensyn til fælles indkøb af gas som fastsat ved Rådets forordning (EU) 2022/257644. Medlemsstaternes myndigheder bør også kunne deltage i dette system med henblik på at opbygge deres strategiske lagre. Alle foranstaltninger inden for rammerne af denne mekanisme bør kunne forenes med EU's konkurrencelovgivning.	(39) Mange markeder for strategiske råstoffer er ikke fuldt ud gennemsigtige, og de præges af koncentration på udbudssiden, hvilket styrker sælgernes forhandlingsposition og forhøjer priserne for køberne. For at bidrage til at sikre tilgængeligheden af råstoffer for virksomheder, der er etableret i Unionen, bør Kommissionen indføre et system, der kan aggregere efterspørgslen fra interesserede købere. Ved udviklingen af et sådant system bør Kommissionen tage hensyn til erfaringerne fra lignende bestræbelser, navnlig med hensyn til fælles indkøb af gas som fastsat ved Rådets forordning (EU) 2022/2576. Medlemsstaternes myndigheder bør også kunne deltage i dette system med henblik på at opbygge deres strategiske lagre. Alle foranstaltninger inden for rammerne af denne mekanisme bør kunne forenes med EU's konkurrencelovgivning.
__________________
44 Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne (EUT L 335 af 29.12.2022, s. 1).

 

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 39 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(39a) En modstandsdygtig og konkurrencedygtig råstofsektor er af stor økonomisk og strategisk betydning for Unionen. I betragtning af denne forordnings mål om at styrke Unionens kapacitet inden for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer er det vigtigt at sikre et retfærdigt og forudsigeligt markedsmiljø for virksomheder i hele værdikæden for råstoffer. Ethvert system, der har til formål at samle efterspørgslen for at styrke EU-virksomhedernes markedsposition på efterspørgselssiden, skal derfor også nøje tage hensyn til markedsvirkningerne for EU-virksomheder på udbudssiden.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Betragtning 46

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(46) For at afhjælpe den aktuelle mangel på oplysninger om potentialet for kritiske råstoffer i nedlukkede anlæg, der rummer udvindingsaffald, bør medlemsstaterne oprette en database med alle oplysninger, der er relevante for at fremme nyttiggørelsen, navnlig om mængder og koncentrationer af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldsanlægget, i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. Oplysningerne bør gøres offentligt tilgængelige i en brugervenlig og digital form, hvormed der gives adgang til mere udførlige, tekniske oplysninger. For at lette en brugervenlig adgang til oplysningerne bør medlemsstaterne eksempelvis oprette et kontaktpunkt, der muliggør et mere dybtgående samspil med potentielle udviklere af projekter om nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Databasen bør udformes således, at potentielle projektiværksættere let kan udpege faciliteter med et stort potentiale for økonomisk rentabel nyttiggørelse. For at målrette de begrænsede ressourcer bør medlemsstaterne følge en trinvis tilgang til at indsamle oplysninger og kun udføre de mere krævende informationsindsamlingstrin for de mest lovende faciliteters vedkommende. Informationsindsamlingsaktiviteterne bør tage sigte på at tilvejebringe nøjagtige og repræsentative oplysninger om udvindingsaffaldsanlæg og opnå den bedst mulige indikation af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer.	(46) For at afhjælpe den aktuelle mangel på oplysninger om potentialet for kritiske råstoffer i nedlukkede anlæg, der rummer udvindingsaffald, bør medlemsstaterne oprette en database med alle oplysninger, der er relevante for at fremme nyttiggørelsen, navnlig om mængder og koncentrationer af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldsanlægget, i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. Oplysningerne bør gøres offentligt tilgængelige i en brugervenlig og digital form, hvormed der gives adgang til mere udførlige, tekniske oplysninger. For at lette en brugervenlig adgang til oplysningerne bør medlemsstaterne eksempelvis oprette et kontaktpunkt, der muliggør et mere dybtgående samspil med potentielle udviklere af projekter om nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Databasen bør udformes således, at potentielle projektiværksættere let kan udpege faciliteter med et stort potentiale for økonomisk rentabel nyttiggørelse. For at målrette de begrænsede ressourcer kunne medlemsstaterne følge en trinvis tilgang til at indsamle oplysninger og kun udføre de mere krævende informationsindsamlingstrin for de mest lovende faciliteters vedkommende. Informationsindsamlingsaktiviteterne bør tage sigte på at tilvejebringe nøjagtige og repræsentative oplysninger om udvindingsaffaldsanlæg og opnå den bedst mulige indikation af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Betragtning 54

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(54) Unionen har indgået strategiske partnerskaber, der omfatter råstoffer, med tredjelande med henblik på at gennemføre handlingsplanen for kritiske råstoffer af 2020. For at diversificere udbuddet bør disse bestræbelser videreføres. For at udvikle og sikre en sammenhængende ramme for indgåelse af fremtidige partnerskaber bør medlemsstaterne og Kommissionen som led i deres samspil i udvalget drøfte og blandt andet sikre koordinering af, hvorvidt eksisterende partnerskaber opfylder de påtænkte mål, tredjelande gives forrang i forbindelse med nye partnerskaber, indholdet af sådanne partnerskaber samt deres sammenhæng og potentielle synergier mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande. Unionen bør tilstræbe gensidigt fordelagtige partnerskaber med vækstøkonomier og udviklingslande i overensstemmelse med Global Gateway-strategien, som bidrager til at diversificere Unionens råstofforsyningskæde og skaber merværdi i disse landes produktion.	(54) Unionen har indgået strategiske partnerskaber, der omfatter råstoffer, med tredjelande med henblik på at gennemføre handlingsplanen for kritiske råstoffer af 2020. For at diversificere udbuddet bør disse bestræbelser intensiveres og føre til indførelsen af konkrete strategiske projekter. For at udvikle og sikre en sammenhængende ramme for indgåelse af fremtidige partnerskaber på linje med Unionens industri-, energi- og miljøpolitikker, bør medlemsstaterne og Kommissionen som led i deres samspil i udvalget drøfte og blandt andet sikre koordinering af, hvorvidt eksisterende partnerskaber opfylder de påtænkte mål, tredjelande gives forrang i forbindelse med nye partnerskaber, indholdet af sådanne partnerskaber samt deres sammenhæng og potentielle synergier mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande. Unionen bør tilstræbe gensidigt fordelagtige og bæredygtige partnerskaber med vækstøkonomier og udviklingslande i overensstemmelse med Global Gateway-strategien, som bidrager til at diversificere Unionens råstofforsyningskæde og skaber merværdi i disse landes produktion. Udvalget kan derfor også overveje, hvordan strategiske partnerskaber kan bidrage til tredjelandes sikkerhed med hensyn til naturkapital og modstandsdygtighed over for klimastress.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Betragtning 63

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(63) I det omfang en af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, udgør statsstøtte, berører bestemmelserne vedrørende sådanne foranstaltninger ikke anvendelsen af traktatens artikel 107 og 108.	(63) I det omfang en af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, udgør statsstøtte, berører bestemmelserne vedrørende sådanne foranstaltninger ikke anvendelsen af traktatens artikel 107 og 108 og skal undgå yderligere hindringer for konkurrencen på det indre marked.

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Kommissionen og medlemsstaterne iværksætter aktiviteter for at fremskynde og tiltrække private investeringer til strategiske projekter. Sådanne aktiviteter kan, uden at dette berører artikel 107 og artikel 108 i TEUF, omfatte tilvejebringelse og koordinering af støtte til strategiske projekter, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering.	1. Kommissionen og medlemsstaterne iværksætter aktiviteter for at lette, fremskynde og tiltrække private investeringer til strategiske projekter. Sådanne aktiviteter kan, uden at dette berører artikel 107 og artikel 108 i TEUF, omfatte tilvejebringelse og koordinering af støtte til strategiske projekter, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering. Kommissionen og medlemsstaterne afstår fra aktiviteter, der fortrænger private investeringer.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Medlemsstaterne kan yde administrativ bistand til strategiske projekter for at lette deres hurtige og virkningsfulde gennemførelse, herunder ved at yde:	2. Medlemsstaterne skal, efter anmodning herom, yde administrativ bistand til strategiske projekter for at lette deres hurtige og virkningsfulde gennemførelse, herunder ved at yde:

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) bistand til projektiværksættere med henblik på yderligere at øge offentlighedens accept af projektet.	b) bistand til projektiværksættere med henblik på yderligere at øge den rettidige offentlige høring og accept af projektet.

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 – litra c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	c) forudsigelig, regelmæssig, rettidig og klar kommunikation til projektiværksættere, navnlig i tilfælde hvor informationsstrømmen risikerer at forsinke projektet.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Kommissionen kan afgive en udtalelse til medlemsstaterne om tilpasningen af den nationale gennemførelse med de formål, der er fastsat i artikel 1, stk. 2.

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra a), drøfter og rådgiver efter anmodning fra en projektiværksætter for et strategisk projekt om, hvordan finansieringen af dens projekt kan fuldføres i betragtning af den allerede opnåede finansiering og under hensyntagen til mindst følgende elementer:	1. Den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra a), drøfter og rådgiver efter anmodning fra en projektiværksætter for et strategisk projekt om, hvordan finansieringen af dens projekt kan fuldføres, og udstede anbefalinger om fremtidige ressourcer og finansieringsinstrumenter, i betragtning af den allerede opnåede finansiering og under hensyntagen til mindst følgende elementer:

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra e (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	e) rimelig adgang til oplysninger og muligheder for aktører i alle medlemsstaterne.

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 16
Fremme af aftagningsaftaler
1. Kommissionen opretter et system, der gør det lettere at indgå aftagningsaftaler i forbindelse med strategiske projekter under overholdelse af konkurrencereglerne.	1. Kommissionen opretter et system, der gør det lettere at indgå aftagningsaftaler til gavn for de strategiske projekter, der er anerkendt i henhold til artikel 6, selv hvis en tilladelse fra den nationale kompetente myndighed endnu ikke er blevet udstedt, under overholdelse af konkurrencereglerne.

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a. Kommissionen overvåger sådanne projekters finansielle levedygtighed og foreslår om nødvendigt afhjælpende foranstaltninger.

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 1e (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	e) integriteten af det indre marked

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Artikel 24 – stk. 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
EU-virksomheder og medlemsstaternes myndigheder, der deltager i det i stk. 1 omhandlede system, kan på gennemsigtig vis i fællesskab forhandle indkøb, herunder priserne eller andre vilkår og betingelser i købsaftalen, eller anvende fælles indkøb for at opnå bedre vilkår hos deres leverandører eller for at forebygge mangelsituationer. Deltagende EU-virksomheder og medlemsstaternes myndigheder skal overholde EU-retten, herunder Unionens konkurrencelovgivning.	EU-virksomheder og medlemsstaternes myndigheder, der deltager i det i stk. 1 omhandlede system, kan på gennemsigtig vis i fællesskab forhandle indkøb, herunder priserne eller andre vilkår og betingelser i købsaftalen, eller anvende fælles indkøb for at opnå bedre vilkår hos deres leverandører eller for at forebygge mangelsituationer. Deltagende EU-virksomheder og medlemsstaternes myndigheder skal overholde EU-retten, navnlig Unionens konkurrencelovgivning.

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Med hensyn til stk. 1, litra a) og b), kan de programmer, der er omhandlet i nævnte stykke, uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, omfatte indførelse af finansielle incitamenter såsom rabatter, kontante belønninger eller pantordninger for at tilskynde til at genbruge produkter med et højt potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og indsamling af affald fra sådanne produkter.	Med hensyn til stk. 1, litra a) og b), kan de programmer, der er omhandlet i nævnte stykke, uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, og i tilfælde hvor det er behørigt begrundet, omfatte indførelse af økonomiske instrumenter såsom dem, der er angivet i bilag IVa til direktiv 2008/98/EF, herunder rabatter, kontante belønninger eller pantordninger for at tilskynde til at genbruge produkter med et højt potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og indsamling af affald fra sådanne produkter. Sådanne finansielle instrumenter skal kun indføres, når private virksomheders bidrag anses for utilstrækkelige.

Ændringsforslag  23

Forslag til forordning

Artikel 46 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Den i stk. 1 omhandlede rapport skal som minimum vurdere, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte maksimale grænseværdier for miljøaftryk for kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler.	Den i stk. 1 omhandlede rapport skal som minimum vurdere:

Ændringsforslag  24

Forslag til forordning

Artikel 46 – stk. 2 – litra a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	a) yderligere foranstaltninger til fremme af investeringer i strategiske projekter og styrkelse af den europæiske kapacitet for kritiske råstoffer i hele værdikæden, herunder hensigtsmæssigheden af også at udvide fordelene ved strategiske projekter til andre områder;

Ændringsforslag  25

Forslag til forordning

Artikel 46 – stk. 2 – litra b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	b) bidraget fra de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, til Unionens miljø- og klimamål, navnlig målene i forordning (EU) 2021/1119;

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Artikel 46 – stk. 2 – litra c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	c) indvirkningen på lokalsamfundene af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning;

Ændringsforslag  27

Forslag til forordning

Artikel 46 – stk. 2 – litra d (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
hensigtsmæssigheden af at fastsætte maksimale grænseværdier for miljøaftryk for kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler.	d) hensigtsmæssigheden af at fastsætte maksimale grænseværdier for miljøaftryk for kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel	Fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020
Referencer	COM(2023)0160 – C9-0061/2023 – 2023/0079(COD)
Korresponderende udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 8.5.2023
Udtalelse fra  Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 8.5.2023
Ordfører for udtalelse  Dato for valg	Jessica Polfjärd 20.4.2023
Dato for vedtagelse	28.6.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	50 3 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Rasmus Andresen, Anna-Michelle Asimakopoulou, Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Engin Eroglu, Markus Ferber, Jonás Fernández, Valentino Grant, Claude Gruffat, José Gusmão, Michiel Hoogeveen, Danuta Maria Hübner, Stasys Jakeliūnas, France Jamet, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Georgios Kyrtsos, Aurore Lalucq, Philippe Lamberts, Aušra Maldeikienė, Csaba Molnár, Denis Nesci, Luděk Niedermayer, Lefteris Nikolaou-Alavanos, Lídia Pereira, Kira Marie Peter-Hansen, Eva Maria Poptcheva, Antonio Maria Rinaldi, Dorien Rookmaker, Alfred Sant, Joachim Schuster, Ralf Seekatz, Inese Vaidere, Johan Van Overtveldt, Stéphanie Yon-Courtin
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Damien Carême, Niels Fuglsang, Henrike Hahn, Valérie Hayer, Martin Hlaváček, Eugen Jurzyca, Janusz Lewandowski, Chris MacManus, Tonino Picula, Jessica Polfjärd, René Repasi, Eleni Stavrou
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Vladimír Bilčík, Marco Campomenosi, Hannes Heide, Leszek Miller, Patrizia Toia, Juan Ignacio Zoido Álvarez

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

50	+
ECR	Michiel Hoogeveen, Eugen Jurzyca, Denis Nesci, Dorien Rookmaker, Johan Van Overtveldt
ID	Marco Campomenosi, Valentino Grant, France Jamet, Antonio Maria Rinaldi
PPE	Anna-Michelle Asimakopoulou, Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Vladimír Bilčík, Markus Ferber, Danuta Maria Hübner, Janusz Lewandowski, Aušra Maldeikienė, Luděk Niedermayer, Lídia Pereira, Jessica Polfjärd, Ralf Seekatz, Eleni Stavrou, Inese Vaidere, Juan Ignacio Zoido Álvarez
Renew	Engin Eroglu, Valérie Hayer, Martin Hlaváček, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Georgios Kyrtsos, Eva Maria Poptcheva, Stéphanie Yon-Courtin
S&D	Jonás Fernández, Niels Fuglsang, Hannes Heide, Aurore Lalucq, Leszek Miller, Csaba Molnár, Tonino Picula, René Repasi, Alfred Sant, Joachim Schuster, Patrizia Toia
Verts/ALE	Rasmus Andresen, Damien Carême, Claude Gruffat, Henrike Hahn, Stasys Jakeliūnas, Philippe Lamberts, Kira Marie Peter-Hansen

 

3	-
NI	Lefteris Nikolaou-Alavanos
The Left	José Gusmão, Chris MacManus

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (19.7.2023)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020

(COM(2023)0160 – C9‑0061/2023 – 2023/0079(COD))

Ordfører for udtalelse: Franc Bogovič

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag  1

 

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Adgang til råstoffer er afgørende for Unionens økonomi og det indre markeds funktion. En række råstoffer uden for energi- og landbrugssektoren anses for at være kritiske på grund af deres store økonomiske betydning og deres eksponering for en høj forsyningsrisiko, hvilket i reglen skyldes, at udbuddet er koncentreret på et fåtal af tredjelande. I betragtning af den centrale rolle, som mange af disse kritiske råstoffer spiller for gennemførelsen af den grønne og den digitale omstilling, og i lyset af, at de anvendes til forsvars- og rumapplikationer, vil efterspørgslen stige eksponentielt i de kommende årtier. Samtidig vokser risikoen for forsyningsafbrydelser på baggrund af tiltagende geopolitiske spændinger og konkurrencen om ressourcerne. Derudover kan den øgede efterspørgsel efter kritiske råstoffer føre til negative miljømæssige og sociale virkninger, hvis den ikke forvaltes korrekt. I betragtning af disse tendenser bør der træffes foranstaltninger for at sikre adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer for at beskytte Unionens økonomiske modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi.	(1) Adgang til råstoffer er afgørende for Unionens økonomi, grønne omstilling, sikkerhed og forsvar samt det indre markeds funktion. En række råstoffer uden for energi- og landbrugssektoren anses for at være kritiske og strategiske på grund af deres store økonomiske betydning og deres eksponering for en høj forsyningsrisiko, hvilket i reglen skyldes, at udbuddet er koncentreret på et fåtal af tredjelande. I betragtning af den centrale rolle, som mange af disse kritiske råstoffer spiller for gennemførelsen af den grønne og den digitale omstilling, og i lyset af, at de anvendes til forsvars- og rumapplikationer, vil efterspørgslen stige eksponentielt i de kommende årtier, hvis der ikke træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at fremme materialeeffektivitet og beskytte EU mod de stadig større forskelle mellem udbud og efterspørgsel på globalt plan. Andre råstoffer, som anvendes i andre sektorer såsom landbruget, sundhedssektoren og byggeindustrien, kan blive ramt af alvorlige forsyningsrisici i fremtiden. Samtidig vokser risikoen for forsyningsafbrydelser på baggrund af tiltagende geopolitiske spændinger og konkurrencen om ressourcerne. Derudover kan den øgede efterspørgsel efter kritiske råstoffer føre til negative regionale og lokale miljømæssige, industrielle og sociale virkninger, hvis den ikke forvaltes og afbødes korrekt. I betragtning af disse tendenser bør der træffes foranstaltninger for at sikre adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer, herunder gennem involvering af regionale og lokale aktører og ved at styrke regionale forsyningskæder og tøjle den forventede eksponentielle vækst i efterspørgslen i Unionen, for at beskytte Unionens økonomiske modstandsdygtighed, grønne omstilling, sikkerhed og forsvar og åbne strategiske autonomi, samtidig med at den grønne og den digitale omstilling ikke bør øge EU's afhængighed af tredjelande med hensyn til forsyningen af råstoffer på en måde, der skaber sårbarhed og endnu en gang afbryder hele forsyningskæder.

Ændringsforslag  2

 

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) I betragtning af kompleksiteten og den tværnationale karakter af værdikæder for kritiske råstoffer har ukoordinerede nationale foranstaltninger med henblik på at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer et stort potentiale til at forvride konkurrencen og opsplitte det indre marked. For at beskytte det indre markeds funktion bør der derfor skabes en fælles EU-ramme for i fællesskab at håndtere denne centrale udfordring.	(2) I betragtning af kompleksiteten og den tværnationale karakter af værdikæder for kritiske råstoffer har ukoordinerede nationale foranstaltninger med henblik på at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske og strategiske råstoffer et stort potentiale til at forvride konkurrencen og opsplitte det indre marked. For at beskytte det indre markeds funktion bør der derfor skabes en fælles EU-ramme for i fællesskab at håndtere denne centrale udfordring.

Ændringsforslag  3

 

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) For på en virkningsfuld måde at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer bør denne ramme for det første omfatte foranstaltninger, hvormed Unionens voksende forsyningsrisici mindskes ved at styrke Unionens kapacitet i alle den strategiske råstofværdikædes led, herunder udvinding, forarbejdning og genanvendelse, i forhold til benchmarks, der fastlægges for hvert strategisk råstof. Da Unionen fortsat vil være afhængig af import, bør rammen for det andet omfatte foranstaltninger med henblik på at øge diversificeringen af eksterne forsyninger med strategiske råstoffer. For det tredje er der behov for at træffe foranstaltninger således, at Unionens evne til at overvåge og afbøde eksisterende og fremtidige forsyningsrisici styrkes. For det fjerde bør rammen indeholde foranstaltninger med henblik på at øge cirkulariteten og bæredygtigheden af de kritiske råstoffer, der forbruges i Unionen.	(3) For på en virkningsfuld måde at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer bør denne ramme for det første omfatte foranstaltninger, hvormed Unionens voksende forsyningsrisici og afhængighed mindskes ved at styrke Unionens kapacitet i alle den kritiske og strategiske råstofværdikædes led, herunder udvinding, forarbejdning og genanvendelse, i forhold til benchmarks, der fastlægges for hvert strategisk råstof. Da Unionen fortsat vil være afhængig af import, bør rammen for det andet omfatte foranstaltninger med henblik på at øge diversificeringen af eksterne forsyninger med strategiske råstoffer. For det tredje bør rammen især have fokus på kandidatlande og nabolande, som er rige på kritiske og strategiske råstoffer, for at sikre et bedre fremtidigt samarbejde, regional og lokal udvikling samt et mindre miljøaftryk takket være kortere transportafstande. For det fjerde er der behov for at træffe foranstaltninger således, at Unionens evne til at kortlægge, overvåge og afbøde eksisterende og fremtidige forsyningsrisici og handle hurtigt i overensstemmelse hermed styrkes. For det femte bør rammen indeholde foranstaltninger med henblik på at øge cirkulariteten og bæredygtigheden af de kritiske råstoffer, der forbruges i Unionen, hen imod en fuldt cirkulær økonomi og sikre offentlig kontrol med alle livscyklusprocesser, der har forbindelse til disse kritiske og strategiske råstoffer. For det sjette bør Unionen udvikle strategiske lagringsprogrammer for visse kritiske råstoffer, der vil hjælpe med at forvalte og afbøde virkningen af forsyningsafbrydelser og sikre tilgængelighed i krisetider og tider med ustabilitet.

Ændringsforslag  4

 

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(4) For at sikre, at foranstaltningerne i forordningen fokuserer på de mest relevante materialer, bør der udarbejdes en liste over strategiske råstoffer og en liste over kritiske råstoffer. Disse lister bør også tjene til at vejlede og koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at medvirke til at virkeliggøre målene i denne forordning. Listen over strategiske råstoffer bør indeholde råstoffer af stor strategisk betydning, idet der tages hensyn til deres anvendelse i strategiske teknologier, der understøtter den grønne og den digitale omstilling, eller til anvendelser i forsvars- eller rumsektoren. De er kendetegnet ved et potentielt betydeligt efterslæb mellem det globale udbud og den forventede efterspørgsel, og for hvilke det er relativt vanskeligt at øge produktionen, f.eks. på grund af lange gennemførelsestider for nye projekter, der øger forsyningskapaciteten. Af hensyn til mulige teknologiske og økonomiske ændringer bør listen over strategiske råmaterialer gennemgås regelmæssigt og om nødvendigt ajourføres. For at sikre, at bestræbelserne på at øge Unionens kapacitet i hele værdikæden, styrke Unionens kapacitet til at overvåge og afbøde forsyningsrisici og øge diversificeringen af udbuddet er målrettet de materialer, for hvilke behovet er størst, bør de relevante foranstaltninger kun finde anvendelse på listen over strategiske råstoffer.	(4) For at sikre, at foranstaltningerne i forordningen fokuserer på de mest relevante materialer, bør der udarbejdes en liste over strategiske råstoffer og en liste over kritiske råstoffer. Disse lister bør også tjene til at vejlede og koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at medvirke til at virkeliggøre målene i denne forordning. Listen over strategiske råstoffer bør indeholde råstoffer af stor strategisk betydning, idet der tages hensyn til deres anvendelse i strategiske teknologier, der understøtter den grønne og den digitale omstilling, eller til anvendelser i forsvars- eller rumsektoren samt til sundhed og fødevaresikkerhed. De er kendetegnet ved et potentielt betydeligt efterslæb mellem det globale udbud og den forventede efterspørgsel, og for hvilke det er relativt vanskeligt at øge produktionen, f.eks. på grund af lange gennemførelsestider for nye projekter, der øger forsyningskapaciteten. Af hensyn til mulige teknologiske og økonomiske ændringer samt enkeltstående risici, der opstår som følge af eksempelvis geopolitiske konflikter eller naturkatastrofer, bør listen over strategiske råmaterialer gennemgås regelmæssigt og om nødvendigt ajourføres. Det bør også til enhver tid være muligt at ændre listen efter anmodning fra udvalget uden for den regelmæssige gennemgang.

Ændringsforslag  5

 

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5) Listen over kritiske råstoffer bør indeholde alle strategiske råstoffer samt alle andre råstoffer af stor betydning for Unionens samlede økonomi, og for hvilke risikoen for forsyningsafbrydelser er høj. Af hensyn til mulige teknologiske og økonomiske ændringer bør Kommissionen i forlængelse af den gængse praksis regelmæssigt foretage en vurdering ud fra data for produktion, handel, anvendelse, genanvendelse og substitution af en bred vifte af råstoffer for at ajourføre listerne over henholdsvis kritiske og strategiske råstoffer, for at afspejle udviklingen i den økonomiske betydning og den forsyningsrisiko, som kendetegner disse råstoffer. Listen over kritiske råstoffer bør omfatte de råstoffer, der når eller overstiger tærskelværdierne for økonomisk betydning såvel som forsyningsrisiko, uden at de relevante råstoffer rangordnes med hensyn til kritikalitet. Denne vurdering bør baseres på et gennemsnit af de senest tilgængelige data for en femårsperiode. Foranstaltningerne i denne forordning vedrørende et centralt kontaktpunkt for udstedelse af tilladelser, planlægning, efterforskning, overvågning, cirkularitet og bæredygtighed bør gælde for alle kritiske råstoffer.	(5) Listen over kritiske råstoffer bør indeholde alle strategiske råstoffer samt alle andre råstoffer af stor betydning for Unionens samlede økonomi, og for hvilke risikoen for forsyningsafbrydelser er høj. Af hensyn til mulige teknologiske og økonomiske ændringer bør Kommissionen i forlængelse af den gængse praksis regelmæssigt foretage en vurdering ud fra data for produktion, handel, anvendelse, genanvendelse og substitution af en bred vifte af råstoffer for at ajourføre listerne over henholdsvis kritiske og strategiske råstoffer, for at afspejle udviklingen i den økonomiske betydning og den forsyningsrisiko, som kendetegner disse råstoffer. Listen over kritiske råstoffer bør omfatte de råstoffer, der når eller overstiger tærskelværdierne for økonomisk betydning såvel som forsyningsrisiko, uden at de relevante råstoffer rangordnes med hensyn til kritikalitet. Denne vurdering bør baseres på et gennemsnit af de senest tilgængelige data for en femårsperiode. Foranstaltningerne i denne forordning vedrørende et centralt kontaktpunkt for udstedelse af tilladelser, planlægning, efterforskning, overvågning, cirkularitet, adgang til finansiering og administrativ støtte og bæredygtighed bør gælde for alle kritiske råstoffer.

Ændringsforslag  6

 

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6) For at styrke Unionens kapacitet i den samlede strategiske råstofværdikæde bør der fastsættes benchmarks, således at indsatsen kan styres, og fremskridt spores. Målet bør være at øge kapaciteten for hvert strategisk råstof i hvert led af værdikæden, samtidig med at det tilstræbes at nå overordnede kapacitetsbenchmarks for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer. For det første bør Unionen øge udnyttelsen af sine egne geologiske ressourcer af strategiske råstoffer og opbygge kapacitet, så den kan udvinde de fornødne materialer til at producere mindst 10 % af Unionens forbrug af strategiske råstoffer. Da udvindingskapaciteten i høj grad afhænger af, hvorvidt Unionen har adgang til geologiske ressourcer, afhænger opfyldelsen af dette benchmark af, at en sådan adgang er mulig. For at opbygge en sammenhængende værdikæde og forebygge flaskehalse i mellemliggende led bør Unionen for det andet derudover øge sin forarbejdningskapacitet i den samlede værdikæde og være i stand til at producere mindst 40 % af sit årlige forbrug af strategiske råstoffer. For det tredje forventes det, at en voksende andel af Unionens forbrug af strategiske råstoffer i de kommende årtier vil kunne dækkes af sekundære råstoffer, hvilket vil styrke både sikkerheden og bæredygtigheden af Unionens råstofforsyning. Derfor bør Unionen have genanvendelseskapacitet til at kunne producere mindst 15 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer. Disse benchmarks vedrører tidshorisonten 2030 i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/111929, og de digitale mål for det digitale årti30, som de understøtter. Desuden vil kvalitetsjob, herunder kompetenceudvikling og jobskifte, modvirke risici på det sektorspecifikke arbejdsmarked og bidrage til at sikre EU's konkurrenceevne.	(6) For at styrke Unionens kapacitet i den samlede strategiske råstofværdikæde bør der fastsættes benchmarks, således at indsatsen kan styres, og fremskridt spores. Målet bør være at øge kapaciteten for hvert strategisk råstof i hvert led af værdikæden, samtidig med at det tilstræbes at nå overordnede kapacitetsbenchmarks for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer. For det første bør Unionen øge udnyttelsen af sine egne geologiske ressourcer af strategiske råstoffer og opbygge kapacitet, så den kan udvinde de fornødne materialer til at producere mindst 10 % af Unionens forbrug af strategiske råstoffer. Da udvindingskapaciteten i høj grad afhænger af, hvorvidt Unionen har adgang til geologiske ressourcer, afhænger opfyldelsen af dette benchmark af, at en sådan adgang er mulig, og sekundære råstoffer bør prioriteres. For at opbygge en sammenhængende værdikæde og forebygge flaskehalse i mellemliggende led bør Unionen for det andet derudover øge sin forarbejdningskapacitet i den samlede værdikæde og være i stand til at producere mindst 40 % af sit årlige forbrug af strategiske råstoffer. For det tredje forventes det, at en voksende andel af Unionens forbrug af strategiske råstoffer i de kommende årtier vil kunne dækkes af sekundære råstoffer, hvilket vil styrke både sikkerheden og bæredygtigheden af Unionens råstofforsyning. Derfor bør Unionen have genanvendelseskapacitet til at kunne producere mindst 15 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer. Disse benchmarks vedrører tidshorisonten 2030 i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/111929, og de digitale mål for det digitale årti30, som de understøtter. Desuden vil kvalitetsjob, herunder kompetenceudvikling og jobskifte, som støtter udviklingen af lokalsamfundet, modvirke risici på det sektorspecifikke arbejdsmarked og bidrage til at sikre EU's konkurrenceevne.
__________________	__________________
29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).	29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
30 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).	30 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).

Ændringsforslag  7

 

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7) Med hensyn til forsyningen er Unionen for nogle råstoffers vedkommende næsten fuldt afhængig af et enkelt land. En sådan afhængighed indebærer en høj risiko for forsyningsafbrydelser. For at begrænse en sådan potentiel risiko og øge Unionens økonomiske modstandsdygtighed bør der gøres en indsats for at sikre, at den senest i 2030 ikke længere er afhængig af et enkelt tredjeland for mere end 65 % af sin forsyning med strategiske råstoffer; det gælder uforarbejdede og på alle stadier af forarbejdningen, idet der dog tages særligt hensyn til lande, med hvilke Unionen har etableret et strategisk partnerskab om råstoffer, der indebærer større sikkerhed i henseende til forsyningsrisici.	(7) Med hensyn til forsyningen er Unionen for nogle råstoffers vedkommende næsten fuldt afhængig af et enkelt land. En sådan afhængighed indebærer en høj risiko for forsyningsafbrydelser, sikkerhedsrisici og sårbarhed. For at begrænse en sådan potentiel risiko og øge Unionens økonomiske modstandsdygtighed bør der gøres en indsats for at sikre, at den senest i 2030 ikke længere er afhængig af et enkelt tredjeland for mere end 65 % af sin forsyning med strategiske eller kritiske råstoffer; det gælder uforarbejdede og på alle stadier af forarbejdningen, under hensyntagen til koncentrationen i den pågældende værdikæde på globalt plan, idet der dog tages særligt hensyn til kandidatlande, nabolande og andre lande og regioner, med hvilke Unionen har etableret et strategisk partnerskab om råstoffer, der indebærer større sikkerhed i henseende til forsyningsrisici.

Ændringsforslag  8

 

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) For at opbygge kapacitet i Unionen bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i Unionen, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer. En virkningsfuld støtte til strategiske projekter har potentiale til at forbedre adgangen til materialer for downstreamsektorer, skabe økonomiske muligheder i værdikæden som helhed, herunder for SMV'er, og bidrage til jobskabelse. For at sikre udviklingen af strategiske projekter i hele Unionen bør sådanne projekter derfor drage fordel af strømlinede og forudsigelige tilladelsesprocedurer og bistand til at få adgang til finansiering. For at målrette støtten og sikre dens merværdi bør projekterne, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Strategiske projekter i Unionen bør styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. De bør også give fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse. Da en hurtig anerkendelse er afgørende for på en virkningsfuld måde at støtte Unionens forsyningssikkerhed, bør vurderingsprocessen forblive smidig og ikke være unødvendigt byrdefuld.	(9) For at opbygge kapacitet i Unionen bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i Unionen, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer. En virkningsfuld støtte til strategiske projekter har potentiale til at forbedre adgangen til materialer for downstreamsektorer, skabe økonomiske muligheder i værdikæden som helhed, herunder for SMV'er og regionale samfund og lokalsamfund, og bidrage til jobskabelse. For at sikre udviklingen af strategiske projekter i hele Unionen bør sådanne projekter derfor drage fordel af mere effektive og gennemsigtige, strømlinede og forudsigelige tilladelsesprocedurer, uden at miljømæssige og sociale krav sænkes, samt bistand til at sikre finansiering og få adgang til finansiering der, såfremt de viser sig at være effektive, kan tjene som model for tilladelsesprocedurer og adgang til finansiering for kritiske råstoffer og andre råstoffer. For at målrette støtten og sikre dens merværdi bør projekterne, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Strategiske projekter i Unionen bør styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. De bør også give fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse. Da en hurtig anerkendelse er afgørende for på en virkningsfuld måde at støtte Unionens forsyningssikkerhed, bør vurderingsprocessen forblive smidig og ikke være unødvendigt byrdefuld.

Ændringsforslag  9

 

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) For at diversificere Unionens forsyning med strategiske råstoffer bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i tredjelande, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer. For at sikre, at sådanne strategiske projekter gennemføres på en virkningsfuld måde, bør de drage fordel af bedre adgang til finansiering. For at sikre projekternes merværdi bør de, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Som det er tilfældet for projekter i Unionen bør strategiske projekter i tredjelande styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en bæredygtig måde. For projekter i vækstøkonomier og udviklingsøkonomier bør projektet være til gensidig gavn for Unionen og det medvirkende tredjeland og tilføre merværdi i det pågældende land, idet der også tages hensyn til overensstemmelsen med Unionens fælles handelspolitik. En sådan værdi kan udledes, hvis projektet bidrager til mere end ét led i værdikæden, og hvis projektet skaber vidtrækkende økonomiske og sociale fordele, herunder jobskabelse i overensstemmelse med internationale standarder. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse.	(10) For at diversificere Unionens forsyning med strategiske råstoffer bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i kandidatlande, nabolande og tredjelande, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer. For at sikre, at sådanne strategiske projekter gennemføres på en virkningsfuld måde, bør de drage fordel af bedre adgang til finansiering. For at sikre projekternes merværdi, herunder for de tredjelande, hvori de er placeret, bør de, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Som det er tilfældet for projekter i Unionen bør strategiske projekter i tredjelande og navnlig i kandidatlande og nabolande bidrage til at styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en bæredygtig måde, således at de bidrager til udviklingen af regionale samfund og lokalsamfund. For projekter i vækstøkonomier og udviklingsøkonomier bør projektet være til gensidig gavn for Unionen og det medvirkende tredjeland. EU vil om nødvendigt støtte kandidatlande, nabolande eller tredjelande i styrkelsen af deres retlige ramme, kapacitet til at sikre god forvaltningsskik samt gennemsigtighed i råstofsektoren med henblik på at gøre råstofpartnerskabet gensidigt fordelagtigt, også for lokalbefolkningen. Et projekt bør tilføre merværdi i det pågældende land, idet der også tages hensyn til overensstemmelsen med de principper, der er forankret i EU-traktaterne, Unionens fælles handelspolitik og strategiske prioriteter. En sådan værdi kan udledes, hvis projektet bidrager til mere end ét led i råstofværdikæden, og hvis projektet skaber vidtrækkende økonomiske og sociale fordele, herunder jobskabelse i overensstemmelse med internationale standarder. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse.

Ændringsforslag  10

 

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) For at sikre bæredygtigheden af den øgede råstofproduktion bør nye råstofprojekter gennemføres på en bæredygtig måde. Til dette formål bør de strategiske projekter, der modtager støtte i henhold til denne forordning, vurderes under hensyntagen til internationale instrumenter, der dækker alle de bæredygtighedsaspekter, der er fremhævet i EU's principper for bæredygtige råstoffer31, herunder sikring af miljøbeskyttelse, socialt ansvarlig praksis, bl.a. respekt for menneskerettighederne såsom kvinders rettigheder, og gennemsigtig forretningspraksis. Projekterne bør også sikre engagement i god tro samt fyldestgørende og meningsfulde høringer af lokalsamfund, herunder oprindelige folk. For at give projektiværksættere en klar og effektiv måde at opfylde dette kriterium på bør overholdelse af relevant EU-lovgivning, internationale standarder, retningslinjer og principper eller deltagelse i en certificeringsordning, der er anerkendt i henhold til denne forordning, anses for tilstrækkelig.	(11) For at sikre bæredygtigheden af den øgede råstofproduktion bør nye råstofprojekter gennemføres på en bæredygtig måde. Til dette formål bør de strategiske projekter, der modtager støtte i henhold til denne forordning, vurderes under hensyntagen til internationale instrumenter, der dækker alle de bæredygtighedsaspekter, der er fremhævet i EU's principper for bæredygtige råstoffer31, herunder sikring af miljøbeskyttelse og beskyttelse af havmiljøet og kystområderne, socialt ansvarlig praksis, bl.a. respekt for menneskerettighederne såsom kvinders og børns rettigheder, samt gennemsigtig forretningspraksis og styrkelse af den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed, også ved at skabe beskæftigelsesmuligheder for underrepræsenterede og socialt dårligt stillede grupper. Reguleringen bør desuden vurderes i henhold til international menneskerettighedslovgivning, international miljøret og due diligence-principper, og projekterne bør også sikre engagement i god tro samt fyldestgørende og meningsfulde høringer af regional- og lokalsamfund, herunder oprindelige folk. For at give projektiværksættere en klar og effektiv måde at opfylde dette kriterium på bør overholdelse af relevant EU-lovgivning, internationale standarder, retningslinjer og principper eller deltagelse i en certificeringsordning, der er anerkendt i henhold til denne forordning, anses for tilstrækkelig.
__________________	__________________
31 Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, EU-principper for bæredygtige råstoffer, Publikationskontoret, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2873/27875.	31 Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, EU-principper for bæredygtige råstoffer, Publikationskontoret, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2873/27875.

Ændringsforslag  11

 

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(11a) Bæredygtige og miljøvenlige udvindingsprojekter, der omfatter innovative processer og udfører mineralogisk og metallurgisk behandling tæt på udvindingsstedet, kan betragtes som vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse1a. Disse projekter bør i høj grad bidrage til økonomisk vækst, jobskabelse og den grønne og den digitale omstilling samt styrke Unionens industris og økonomis konkurrenceevne. For at være i tråd med europæiske værdier og målsætninger bør disse projekter desuden udvise en urokkelig tilslutning til gennemsigtighed, regional udvikling, uddannelse og samfundsengagement, undgå brug af fossile brændstoffer gennem integrering af vedvarende energikilder, mindske affald og anvende en bæredygtig praksis for vandforbrug.
	_________________
	1a Meddelelse om kriterierne for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked (EUT C 528 af 30.12.2021, s. 10).

Ændringsforslag  12

 

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12) Enhver iværksætter af et strategisk råstofprojekt bør kunne ansøge Kommissionen om at få anerkendt projektet som et strategisk projekt. Ansøgningen bør indeholde flere dokumenter og beviser vedrørende kriterierne. For bedre at kunne vurdere den sociale, miljømæssige og økonomiske rentabilitet, projektets gennemførlighed og tiltroen til skønnene bør projektiværksætteren også forelægge en klassificering af projektet i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer, åbne mulighed for en objektiv validering og underbygge denne klassificering med relevant dokumentation. En tidsplan for projektet bør også vedlægges ansøgningen med henblik på at vurdere, hvornår projektet vil kunne bidrage til at opfylde benchmarkene for EU-intern kapacitet eller for diversificering. Da offentlighedens accept af mineprojekter er afgørende for deres gennemførelse på en virkningsfuld måde, bør projektiværksætteren også forelægge en plan med foranstaltninger, der skal lette offentlighedens accept. Der bør lægges særlig vægt på arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre tilsynsaktører. Projektiværksætteren bør også forelægge en forretningsplan med oplysninger om projektets finansielle rentabilitet og et overblik over de allerede sikrede finansierings- og aftagningsaftaler samt skøn over den potentielle jobskabelse og projektets behov med hensyn til kvalificeret arbejdskraft, herunder opkvalificering og omskoling.	(12) Enhver iværksætter af et strategisk råstofprojekt bør kunne ansøge Kommissionen om at få anerkendt projektet som et strategisk projekt. Ansøgningen bør indeholde relevante dokumenter og beviser vedrørende kriterierne. For bedre at kunne vurdere den sociale, miljømæssige og økonomiske rentabilitet, projektets gennemførlighed og tiltroen til skønnene bør projektiværksætteren også forelægge en klassificering af projektet i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer, åbne mulighed for en objektiv validering og underbygge denne klassificering med relevant dokumentation. En tidsplan for projektet bør også vedlægges ansøgningen med henblik på at vurdere, hvornår projektet vil kunne bidrage til at opfylde benchmarkene for EU-intern kapacitet eller for diversificering. Da offentlighedens accept af mineprojekter er afgørende for deres gennemførelse på en virkningsfuld måde, bør projektiværksætteren også forelægge en plan med foranstaltninger, der skal sikre offentlighedens ordentlige deltagelse, høring, accept og kontrol. Dette gælder også projekter i kandidatlande, nabolande og tredjelande. Der bør lægges særlig vægt på arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, andre tilsynsaktører samt lokale og regionale myndigheder. Projektiværksætteren bør også forelægge en forretningsplan med oplysninger om projektets finansielle rentabilitet og et overblik over de allerede sikrede finansierings- og aftagningsaftaler samt skøn over den potentielle jobskabelse og projektets behov med hensyn til kvalificeret arbejdskraft, herunder opkvalificering og omskoling, og de initiativer, der er påtænkt for at forbedre kvinders erhvervsfrekvens og de generelle arbejdsvilkår.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Betragtning 19 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(19a) Råstoffer, der ikke betragtes som kritiske eller strategiske, kan stadig være væsentlige for medlemsstaterne og deres industrier og for sektorer, som ikke er omfattet af denne forordning.

Begrundelse

Det er derfor afgørende, at denne forordning ikke fortolkes på anden måde. Det skal sikres, at denne forordning ikke påvirker tilgængeligheden af råstoffer, der er nødvendige eksempelvis for landbruget og byggeindustrien.

 

Ændringsforslag  14

 

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(20) For at mindske tilladelsesprocessens kompleksitet og øge effektiviteten og gennemsigtigheden heraf bør projektiværksættere af projekter angående kritiske råstoffer kunne interagere med en enkelt national myndighed, som er ansvarlig for at lette og koordinere hele processen for udstedelse af tilladelse og, når det drejer sig om strategiske projekter, træffe en samlet afgørelse inden for den gældende frist. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udpege én national kompetent myndighed. Hvis det er nødvendigt i lyset af en medlemsstats interne organisation, bør den nationale kompetente myndigheds opgaver kunne uddelegeres til en anden myndighed på de samme betingelser. Af hensyn til en virkningsfuld gennemførelse af medlemsstaternes ansvar bør de stille tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer til rådighed for deres nationale kompetente myndighed eller enhver myndighed, der handler på dens vegne.	(20) For at mindske tilladelsesprocessens kompleksitet og øge effektiviteten og gennemsigtigheden heraf bør projektiværksættere af projekter angående kritiske råstoffer kunne interagere med en enkelt national myndighed, som er ansvarlig for at lette og koordinere hele processen for udstedelse af tilladelse og, når det drejer sig om strategiske projekter, træffe en samlet afgørelse inden for den gældende frist. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udpege én national kompetent myndighed, som regelmæssigt bør rådføre sig med de relevante regionale myndigheder. Hvis det er nødvendigt i lyset af en medlemsstats interne organisation, bør den nationale kompetente myndigheds opgaver kunne uddelegeres til en anden myndighed på de samme betingelser. Denne udpegning må ikke påvirke den ministerielle organisation, herunder dens beslutningsprocesser. Af hensyn til en virkningsfuld gennemførelse af medlemsstaternes ansvar bør de stille tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer til rådighed for deres nationale kompetente myndighed eller enhver myndighed, der handler på dens vegne.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(21) For at sikre klarhed om, hvorvidt strategiske projekter opnår tilladelse, og for at mindske virkningsfuldheden af potentielt uberettigede retssager, uden at dette undergraver en effektiv domstolsprøvelse, bør medlemsstaterne sikre, at enhver tvist vedrørende proces for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter løses rettidigt. Til dette formål bør de nationale kompetente myndigheder sørge for, at ansøgere og projektiværksættere har adgang til en enkel tvistbilæggelsesprocedure, og at strategiske projekter behandles hurtigt i alle retslige procedurer og tvistbilæggelsesprocedurer angående projekterne.	(21) For at sikre klarhed om, hvorvidt strategiske projekter opnår tilladelse, og for at mindske virkningsfuldheden af potentielt uberettigede retssager, uden at dette undergraver en effektiv domstolsprøvelse, bør medlemsstaterne sikre, at enhver tvist vedrørende proces for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter løses rettidigt. Til dette formål bør de nationale kompetente myndigheder sørge for, at ansøgere og projektiværksættere har adgang til en enkel tvistbilæggelsesprocedure, og at strategiske projekter behandles hurtigt i alle retslige procedurer og tvistbilæggelsesprocedurer angående projekterne. Denne forordning bør endvidere bidrage til udvekslingen af bedste praksis med hensyn til løsning af tvister.

 

Ændringsforslag  16

 

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(25) Konflikter om arealanvendelse kan skabe hindringer for udbredelsen af projekter vedrørende kritiske råstoffer. Veludformede planer, herunder fysiske planer og zoneinddeling, der tager hensyn til potentialet for at gennemføre projekter vedrørende kritiske råstoffer, og hvis potentielle miljøvirkninger vurderes, kan potentielt bidrage til at skabe balance mellem almene goder og interesser, mindske risikoen for konflikter og fremskynde en bæredygtig udbredelse af projekter vedrørende råstoffer i Unionen. De ansvarlige nationale, regionale og lokale myndigheder bør derfor overveje at medtage bestemmelser for projekter vedrørende råstoffer, når de udarbejder relevante planer.	(25) Konflikter om arealanvendelse kan skabe hindringer for udbredelsen af projekter vedrørende kritiske råstoffer. Veludformede planer, der bygger på et tæt samarbejde med myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder fysiske planer og zoneinddeling, der tager hensyn til potentialet for at gennemføre projekter vedrørende kritiske råstoffer, og hvis potentielle miljøvirkninger samt kulturelle og sociale indvirkninger vurderes, herunder indvirkninger på fødevareproduktionen, kan potentielt bidrage til at skabe balance mellem almene goder og interesser, mindske risikoen for konflikter og fremskynde en bæredygtig udbredelse af projekter vedrørende råstoffer i Unionen og i kandidatlande, nabolande og tredjelande. De ansvarlige nationale, regionale og lokale myndigheder bør derfor overveje at medtage bestemmelser for projekter vedrørende råstoffer, når de udarbejder relevante planer.

Ændringsforslag  17

 

Forslag til forordning

Betragtning 25 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(25a) I anerkendelse af lokale og regionale myndigheders særdeles vigtige rolle inden for forvaltning på flere niveauer er deres aktive deltagelse bydende nødvendig for at skabe regional udvikling i forbindelse med projekter, der vedrører kritiske og strategiske råstoffer. De besidder unik viden og befinder sig tæt på disse projekter, og det sikrer en effektiv beslutningstagning og fremmer lokal opbakning og en bæredygtig praksis, der er skræddersyet til de regionale forhold, hvilket i sidste ende styrker disse initiativers resultater og positive indvirkning.

Ændringsforslag  18

 

Forslag til forordning

Betragtning 25 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(25b) I anerkendelse af de unikke behov og omstændigheder, der er kendetegnende for regionerne i den yderste periferi, er det afgørende at skræddersy mine-, genanvendelses- og forarbejdningsprojekter til deres specifikke forhold. Ved at tage sådanne hensyn fremmes den bæredygtige udvikling, bevares lokale økosystemer, respekteres kulturelle nuancer og maksimeres de potentielle fordele for disse regioner, hvilket er i tråd med Unionens tilslutning til fair og inklusive fremskridt i alle områder.

Ændringsforslag  19

 

Forslag til forordning

Betragtning 25 c (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(25c) Det er vigtigt at anerkende mine-, forarbejdnings- og genanvendelsesprojekters potentiale til at fastholde og øge værdi regionalt, forbedre lokale kompetencer og bekæmpe affolkning, da projekterne kan være en afgørende økonomisk drivkraft, der skaber jobmuligheder, styrker den lokale kapacitet og tiltrækker indbyggere og således fremmer regional udvikling og langsigtet bæredygtighed.

Ændringsforslag  20

 

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(26) I Unionen har projekter vedrørende kritiske råstoffer ofte vanskeligt ved at få adgang til finansiering. Markederne for kritiske råstoffer er ofte kendetegnet ved store prisudsving, lange leveringstider, høj koncentration og manglende gennemsigtighed. Desuden kræver finansiering til sektoren et højt niveau af ekspertviden, som de finansielle institutioner sjældent råder over. For at overvinde disse faktorer og bidrage til at sikre en stabil og pålidelig forsyning med strategiske råstoffer bør medlemsstaterne og Kommissionen bistå med adgang til finansiering og administrativ støtte.	(26) I Unionen har projekter vedrørende kritiske råstoffer ofte vanskeligt ved at få adgang til finansiering. Markederne for kritiske råstoffer er ofte kendetegnet ved store prisudsving, lange leveringstider, høj koncentration og manglende gennemsigtighed. Desuden kræver finansiering til sektoren et højt niveau af ekspertviden, som de finansielle institutioner sjældent råder over. For at overvinde disse faktorer og bidrage til at sikre en stabil og pålidelig forsyning med strategiske råstoffer bør medlemsstaterne og Kommissionen afhjælpe problematikker af politisk karakter og bistå med adgang til finansiering og administrativ støtte.

Ændringsforslag  21

 

Forslag til forordning

Betragtning 27 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(27a) For at sikre, at de forsyningskædeproblemer, der fulgte af covid-19-pandemien og den energikrise, der blev udløst af Ruslands invasion af Ukraine, ikke kan opstå igen, har Den Europæiske Union brug for en passende arbejdsstyrke, og den skal derfor udnytte EU's finansielle instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og mekanismen for retfærdig omstilling til at støtte uddannelsesforanstaltninger med henblik på at opkvalificere arbejdsstyrken gennem hele værdikæden for råstoffer.

Ændringsforslag  22

 

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(28) For at overvinde begrænsningerne i de nuværende ofte fragmenterede offentlige og private investeringsbestræbelser, lette integrationen og investeringsafkastet bør Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervsfremmende banker bedre koordinere og skabe synergier mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-niveau og nationalt niveau samt sikre bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor. Til dette formål bør der nedsættes en særlig undergruppe af udvalget bestående af sagkyndige fra medlemsstaterne og Kommissionen samt relevante offentlige finansielle institutioner. Denne undergruppe bør drøfte strategiske projekters individuelle finansieringsbehov og deres eksisterende finansieringsmuligheder med henblik på at forelægge projektiværksætterne et forslag til, hvordan de bedst kan få adgang til de eksisterende finansieringsmuligheder. Når udvalget drøfter og forelægger henstillinger om finansiering af strategiske projekter i tredjelande, bør det navnlig tage hensyn til Global Gateway-strategien42.	(28) For at overvinde begrænsningerne i de nuværende ofte fragmenterede offentlige og private investeringsbestræbelser, lette integrationen og investeringsafkastet bør Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervsfremmende banker bedre koordinere og skabe synergier mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-niveau og nationalt niveau samt sikre bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor. Til dette formål bør der nedsættes en særlig undergruppe af udvalget bestående af sagkyndige fra medlemsstaterne og Kommissionen samt relevante offentlige finansielle institutioner. Denne undergruppe bør drøfte strategiske projekters individuelle finansieringsbehov og deres eksisterende finansieringsmuligheder med henblik på at forelægge projektiværksætterne et forslag til, hvordan de bedst kan få adgang til de eksisterende finansieringsmuligheder. Når udvalget drøfter og forelægger henstillinger om finansiering af strategiske projekter i kandidatlande, nabolande og tredjelande, bør det navnlig tage hensyn til Global Gateway-strategien42 og strategiske partnerskaber og tiltrædelsesaftaler.
__________________	__________________
42 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank – Global Gateway (JOIN(2021) 30 final).	42 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank – Global Gateway (JOIN(2021) 30 final).

Ændringsforslag  23

 

Forslag til forordning

Betragtning 29

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(29) Private investeringer foretaget af virksomheder, finansielle investorer og aftagere har afgørende betydning. Hvis private investeringer i sig selv er utilstrækkelige, kan en virkningsfuld udrulning af projekter vedrørende værdikæden for kritiske råstoffer baseret på en cirkulær økonomi i et lukket kredsløb forudsætte, at der ydes offentlig støtte, f.eks. i form af garantier, lån eller egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer. Denne offentlige støtte kan udgøre statsstøtte. En sådan støtte skal have en tilskyndende virkning og være nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssig. De eksisterende retningslinjer for statsstøtte, som for nylig er blevet grundigt revideret i overensstemmelse med to omstillingsmål, giver rige muligheder for at støtte investeringer for at sikre cirkularitet i et lukket kredsløb for kritiske råstoffer med forbehold af visse betingelser.	(29) Private investeringer foretaget af virksomheder, finansielle investorer og aftagere har afgørende betydning. Hvis private investeringer i sig selv er utilstrækkelige, kan en virkningsfuld udrulning af projekter vedrørende værdikæden for kritiske råstoffer baseret på en cirkulær økonomi i et lukket kredsløb forudsætte, at der ydes offentlig støtte, f.eks. i form af garantier, lån eller egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer. Denne offentlige støtte kan udgøre statsstøtte. En sådan støtte skal have en tilskyndende virkning og være nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssig. De eksisterende retningslinjer for statsstøtte, som for nylig er blevet grundigt revideret i overensstemmelse med to omstillingsmål, giver rige muligheder for at støtte investeringer for at sikre cirkularitet i et lukket kredsløb for kritiske råstoffer med forbehold af visse betingelser. Kommissionen og medlemsstaterne bør præcisere, hvordan statsstøttereglerne kan anvendes. De bør desuden indføre finansielle mekanismer, der støtter eksisterende og ny industriel kapacitet i værdikæden for kritiske råstoffer, idet både drifts- og kapitaludgifter dækkes. Kommissionen bør undersøge muligheden for en særlig fond på EU-plan yderligere, f.eks. øremærket økonomisk støtte inden for rammerne af nye eller eksisterende fonde, der ikke kun er forbeholdt råstoffer.

Ændringsforslag  24

 

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(33) Rumdata og -tjenester afledt af jordobservation kan støtte indsatsen for bæredygtige værdikæder for kritiske råstoffer ved at tilvejebringe en kontinuerlig informationsstrøm til gavn for aktiviteter såsom overvågning og forvaltning af mineområder, vurdering af miljømæssige og socioøkonomiske virkninger eller efterforskning efter mineralressourcer. Da jordobservation også kan tilvejebringe data om fjerntliggende og utilgængelige områder, bør medlemsstaterne så vidt muligt tage dette aspekt i betragtning, når de udarbejder og gennemfører deres nationale efterforskningsprogrammer.	(33) Rumdata og -tjenester afledt af jordobservation kan støtte indsatsen for bæredygtige værdikæder for kritiske råstoffer ved at tilvejebringe en kontinuerlig informationsstrøm til gavn for aktiviteter såsom overvågning og forvaltning af mineområder, vurdering af miljømæssige og socioøkonomiske virkninger før og under efterforskningen for at sikre overholdelse af sociale og miljømæssige lovgivningsmæssige rammer eller efterforskning efter mineralressourcer. Da jordobservation også kan tilvejebringe data om fjerntliggende og utilgængelige områder, bør medlemsstaterne så vidt muligt tage dette aspekt i betragtning, når de udarbejder og gennemfører deres nationale efterforskningsprogrammer.

Ændringsforslag  25

 

Forslag til forordning

Betragtning 34

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(34) Selv om det er nødvendigt at styrke Unionens værdikæde for kritiske råstoffer for at sikre øget forsyningssikkerhed, vil forsyningskæderne for kritiske råstoffer forblive globale og udsat for eksterne faktorer. Nylige eller igangværende begivenheder lige fra covid-19-krisen til den uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine har understreget, at nogle af Unionens forsyningskæder er sårbare over for afbrydelser. For at sikre, at medlemsstaterne og de europæiske industrier er i stand til at foregribe forsyningsafbrydelser og være rede til at modstå konsekvenserne heraf, bør der opstilles foranstaltninger med henblik på at øge overvågningskapaciteten, koordinere strategiske lagre og styrke virksomhedernes beredskab.	(34) Selv om det er nødvendigt at styrke Unionens værdikæde for kritiske råstoffer for at sikre øget forsyningssikkerhed, vil forsyningskæderne for kritiske råstoffer forblive globale og udsat for eksterne faktorer. Nylige eller igangværende begivenheder lige fra covid-19-krisen til den uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine har understreget, at nogle af Unionens forsyningskæder er sårbare over for afbrydelser. For at sikre, at medlemsstaterne og de europæiske industrier er i stand til at foregribe forsyningsafbrydelser og er rede til at modstå konsekvenserne heraf, bør der opstilles foranstaltninger med henblik på at øge overvågningskapaciteten, udveksle oplysninger, koordinere strategiske lagre om nødvendigt og styrke virksomhedernes beredskab.

Ændringsforslag  26

 

Forslag til forordning

Betragtning 35

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(35) Medlemsstaternes kapacitet er uensartet, når det drejer sig om risikobevågenhed og -foregribelse, og ikke alle medlemsstater har udviklet særlige strukturer, der overvåger kritiske råstoffers forsyningskæder og kan informere virksomhederne om potentielle risici for forsyningsafbrydelser. Selv om nogle virksomheder har investeret i at overvåge deres forsyningskæder, har andre heller ikke kapacitet til dette. I lyset af den globale dimension af kritiske råstoffers forsyningskæder samt deres kompleksitet bør Kommissionen derfor opstille en særlig overvågningsoversigt med henblik på at vurdere forsyningsrisici for kritiske råstoffer og sikre adgangen til de indsamlede oplysninger for offentlige myndigheder og private driftsherrer og derved øge synergivirkningerne mellem medlemsstaterne. For at sikre, at Unionens værdikæder er tilstrækkeligt forberedt på potentielle forsyningsafbrydelser, bør Kommissionen gennemføre stresstest, der vurderer de strategiske råstofforsyningskæders sårbarhed og deres eksponering for forsyningsrisici. Medlemsstaterne bør bidrage til denne øvelse ved, når det er muligt, at gennemføre sådanne stresstest via deres nationale forsynings‑ og informationsagenturer, der dækker kritiske råstoffer Udvalget bør sikre, at Kommissionens og medlemsstaternes gennemførelse af stresstestene samordnes. Har ingen medlemsstat kapacitet til at udføre en påkrævet stresstest af et givet strategisk råstof, bør Kommissionen gennemføre den på eget initiativ. Når resultaterne af sådanne stresstest gøres offentligt tilgængelige, bør Kommissionen også foreslå potentielle strategier, som de offentlige myndigheder og private driftsherrer kan overtage for at afbøde forsyningsrisici såsom at opbygge strategiske lagre eller yderligere diversificere deres forsyning. Med henblik på at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre overvågnings- og stresstestforanstaltningerne, bør Kommissionen koordinere med udvalgets relevante stående undergruppe, og medlemsstaterne bør udpege og overvåge centrale markedsaktører, der er vigtige for værdikædens funktion. Har intet medlem af den stående undergruppe kapacitet til at udføre en påkrævet stresstest af et givet strategisk råstof, bør Kommissionen gennemføre den på eget initiativ.	(35) Medlemsstaternes kapacitet er uensartet, når det drejer sig om risikobevågenhed og -foregribelse, og ikke alle medlemsstater har udviklet særlige strukturer, der overvåger kritiske råstoffers forsyningskæder og kan informere virksomhederne om potentielle risici for forsyningsafbrydelser. Selv om nogle virksomheder har investeret i at overvåge deres forsyningskæder, har andre heller ikke kapacitet til dette. I lyset af den globale dimension af kritiske råstoffers forsyningskæder samt deres kompleksitet bør Kommissionen derfor opstille en særlig overvågningsoversigt med henblik på at vurdere forsyningsrisici for kritiske råstoffer og sikre adgangen til de indsamlede oplysninger for offentlige myndigheder og private driftsherrer og derved øge synergivirkningerne mellem medlemsstaterne. For at sikre, at Unionens værdikæder er tilstrækkeligt forberedt på potentielle forsyningsafbrydelser, bør Kommissionen gennemføre stresstest, der vurderer de strategiske råstofforsyningskæders sårbarhed og deres eksponering for forsyningsrisici. Medlemsstaterne bør bidrage til denne øvelse ved, når det er muligt, at gennemføre sådanne stresstest via deres nationale forsynings‑ og informationsagenturer, der dækker kritiske råstoffer Udvalget bør sikre, at Kommissionens og medlemsstaternes gennemførelse af stresstestene samordnes. Har ingen medlemsstat kapacitet til at udføre en påkrævet stresstest af et givet strategisk råstof, bør Kommissionen gennemføre den på eget initiativ. Når resultaterne af sådanne stresstest gøres offentligt tilgængelige, bør Kommissionen også foreslå potentielle strategier, som de offentlige myndigheder og private driftsherrer kan overtage for at afbøde forsyningsrisici såsom at træffe yderligere politiske foranstaltninger for at mindske behovet for strategiske råstoffer, opbygge strategiske lagre eller yderligere diversificere deres forsyning. Med henblik på at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre overvågnings- og stresstestforanstaltningerne, bør Kommissionen koordinere med udvalgets relevante stående undergruppe, og medlemsstaterne bør udpege og overvåge centrale markedsaktører, der er vigtige for værdikædens funktion. Har intet medlem af den stående undergruppe kapacitet til at udføre en påkrævet stresstest af et givet strategisk råstof, bør Kommissionen gennemføre den på eget initiativ.

Ændringsforslag  27

 

Forslag til forordning

Betragtning 41

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(41) De fleste kritiske råstoffer er metaller, som i princippet kan genanvendes uendeligt om end med forringede kvaliteter i nogle tilfælde. Dette giver mulighed for et skift i retning af en ægte cirkulær økonomi i forbindelse med den grønne omstilling. Efter en indledende fase med hurtig vækst i efterspørgslen efter kritiske råstoffer til nye teknologier, hvor primær udvinding og forarbejdning stadig vil være hovedkilden, bør genanvendelse få stadig større betydning og mindske behovet for primær udvinding og de dermed forbundne virkninger. På nuværende tidspunkt er genanvendelsesprocenten for de fleste kritiske råstoffer imidlertid lav, og genanvendelsessystemer og -teknologier er ofte ikke tilpasset disse råstoffers særlige karakteristika. Der er derfor behov for foranstaltninger, hvormed der tages fat på de forskellige faktorer, der hæmmer cirkularitetspotentialet.	(41) De fleste kritiske råstoffer er metaller, som i princippet kan genanvendes uendeligt om end med forringede kvaliteter i nogle tilfælde. Dette giver mulighed for et skift i retning af en ægte cirkulær økonomi i forbindelse med den grønne omstilling. Efter en indledende fase med hurtig vækst i efterspørgslen efter kritiske råstoffer til nye teknologier, hvor primær udvinding og forarbejdning stadig vil være hovedkilden, bør genanvendelse og genbrug få stadig større betydning og mindske behovet for primær udvinding og de dermed forbundne virkninger. På nuværende tidspunkt er genanvendelsesprocenten for de fleste kritiske råstoffer imidlertid lav på grund af manglen på incitamenter, og genanvendelsessystemer og -teknologier er ofte ikke tilpasset disse råstoffers særlige karakteristika. Der er derfor behov for foranstaltninger, hvormed der tages fat på de forskellige faktorer, der hæmmer cirkularitetspotentialet, så genanvendelse placeres centralt i omstillingen til en effektiv økonomi og opnåelsen af de nødvendige råstoffer. (ÆF 50). Uanset hvor mange strategiske råstoffer der forbruges i Unionen i 2030, bør målet være fuld cirkularitet for disse råstoffer.

Ændringsforslag  28

 

Forslag til forordning

Betragtning 41 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(41a) Der er behov for uddannelse om og fremme af offentlighedens kendskab til betydningen af genanvendelse og ressourceeffektivitet, hvorved der tilskyndes til en bæredygtig adfærd både individuelt og kollektivt, eftersom dette er en korrekt måde, hvorpå det kan sikres, at der sker et skift i retning af en ægte cirkulær økonomi, som vil bidrage til at reducere afhængigheden af tredjelande med hensyn til råstoffer.

Ændringsforslag  29

 

Forslag til forordning

Betragtning 42 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(42a) Elektronisk affald indeholder kritiske råstoffer i koncentrationer, der er væsentlig større end dem, der findes i verdens mest højlødige malme. Det udgør et enormt udviklingspotentiale for urban minedrift. Det er derfor afgørende at etablere en understøttende infrastruktur for genanvendelsescentre, der sætter dem i stand til effektivt og virkningsfuldt at genindføre disse genanvendte materialer på markedet.

Ændringsforslag  30

 

Forslag til forordning

Betragtning 43

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(43) Unionen har i mange af sine regioner nedarvede anlæg, hvorfra råstoffer er udvundet, og der findes derfor betydelige mængder udvindingsaffald på nedlukkede anlæg, som, på grund af at de først for nylig har vundet i økonomisk betydning, generelt ikke har fået analyseret deres potentiale for så vidt angår kritiske råstoffer. Nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffaldsanlæg kan potentielt skabe økonomisk værdi og beskæftigelse i historiske mineregioner, som ofte berøres af afindustrialisering og tilbagegang. Den manglende bevågenhed og information om indholdet af kritiske råstoffer, navnlig hvad angår nedlukkede affaldsanlæg, udgør en central hindring for i højere grad at kunne udnytte udvindingsaffaldets potentiale med hensyn til kritiske råstoffer.	(43) Unionen har i mange af sine regioner nedarvede anlæg, hvorfra råstoffer er udvundet, og der findes derfor betydelige mængder udvindingsaffald på nedlukkede anlæg, som, på grund af at de først for nylig har vundet i økonomisk betydning, generelt ikke har fået analyseret deres potentiale for så vidt angår kritiske råstoffer. Nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffaldsanlæg kan potentielt skabe økonomisk værdi og beskæftigelse i historiske mineregioner og bidrage positivt til den fortsatte udvikling af de pågældende regionale samfund og lokalsamfund, som ofte berøres af afindustrialisering og tilbagegang, som øger de regionale skævheder og uligheder; i denne sammenhæng skal Unionen forbedre sin modstandsdygtighed ved at begrænse de negative miljømæssige og sociale virkninger, der er forbundet med adgang til råstoffer. Den manglende bevågenhed om sociale og økonomiske aspekter og information som sådan om indholdet af kritiske råstoffer, navnlig hvad angår nedlukkede affaldsanlæg, udgør en central hindring for i højere grad at kunne udnytte udvindingsaffaldets potentiale med hensyn til kritiske råstoffer og også med henblik på territorial samhørighed.

Ændringsforslag  31

 

Forslag til forordning

Betragtning 44 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(44a) Der er behov for at skabe en klar og sammenhængende lovramme for nyttiggørelsen af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald for at sikre, at standarderne for beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed overholdes, og også for at fremme investeringer i den infrastruktur, der er nødvendig for nyttiggørelsen af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald, herunder ved at fremme adgangen til finansiering og tildelingen af statsstøtte, for at muliggøre mindre afhængighed af nye typer udvinding og genanvendelsen af eksisterende ressourcer på en bæredygtig måde.

Ændringsforslag  32

Forslag til forordning

Betragtning 45

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(45) Driftsherrer af udvindingsaffaldsanlæg, både bestående og nye, bør foretage en foreløbig økonomisk vurdering af mulighederne for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra udvindingsaffald, der findes på anlægget, og af det producerede affald. I overensstemmelse med affaldshierarkiet, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF46, bør der gives forrang til at forebygge produktion af affald, der indeholder kritiske råstoffer, ved at udvinde kritiske råstoffer fra den udvundne mængde, inden den bliver til affald. I forbindelse med udarbejdelsen af denne undersøgelse bør driftsherrerne indsamle de fornødne oplysninger, herunder koncentrationer og mængder af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldet, og foretage en vurdering af alternative muligheder vedrørende processer, operationer eller forretningsaftaler, der kan åbne mulighed for en økonomisk rentabel nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Denne forpligtelse kommer oven i de forpligtelser, der er fastsat ved direktiv 2006/21/EF og den nationale lovgivning til gennemførelse heraf, og finder direkte anvendelse. Ved gennemførelsen heraf bør driftsherrer og kompetente myndigheder bestræbe sig på at minimere den administrative byrde og indarbejde procedurer i det omfang, det er muligt.	(45) Driftsherrer af udvindingsaffaldsanlæg, både bestående og nye, bør foretage en foreløbig økonomisk vurdering af mulighederne for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra udvindingsaffald, der findes på anlægget, og af det producerede affald. I overensstemmelse med affaldshierarkiet, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF46, bør der gives forrang til at forebygge produktion af affald, der indeholder kritiske råstoffer, ved at udvinde kritiske råstoffer fra den udvundne mængde, inden den bliver til affald. I forbindelse med udarbejdelsen af denne undersøgelse bør driftsherrerne indsamle de fornødne oplysninger, herunder koncentrationer og mængder af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldet, og foretage en vurdering af alternative muligheder vedrørende processer, operationer eller forretningsaftaler, der kan åbne mulighed for en økonomisk, miljømæssigt og socialt rentabel nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Denne forpligtelse kommer oven i de forpligtelser, der er fastsat ved direktiv 2006/21/EF og den nationale lovgivning til gennemførelse heraf, og finder direkte anvendelse. Ved gennemførelsen heraf bør driftsherrer og kompetente myndigheder bestræbe sig på at minimere den administrative byrde og indarbejde procedurer i det omfang, det er muligt.
_________________	_________________
46 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).	46 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

Ændringsforslag  33

 

Forslag til forordning

Betragtning 46

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(46) For at afhjælpe den aktuelle mangel på oplysninger om potentialet for kritiske råstoffer i nedlukkede anlæg, der rummer udvindingsaffald, bør medlemsstaterne oprette en database med alle oplysninger, der er relevante for at fremme nyttiggørelsen, navnlig om mængder og koncentrationer af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldsanlægget, i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. Oplysningerne bør gøres offentligt tilgængelige i en brugervenlig og digital form, hvormed der gives adgang til mere udførlige, tekniske oplysninger. For at lette en brugervenlig adgang til oplysningerne bør medlemsstaterne eksempelvis oprette et kontaktpunkt, der muliggør et mere dybtgående samspil med potentielle udviklere af projekter om nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Databasen bør udformes således, at potentielle projektiværksættere let kan udpege faciliteter med et stort potentiale for økonomisk rentabel nyttiggørelse. For at målrette de begrænsede ressourcer bør medlemsstaterne følge en trinvis tilgang til at indsamle oplysninger og kun udføre de mere krævende informationsindsamlingstrin for de mest lovende faciliteters vedkommende. Informationsindsamlingsaktiviteterne bør tage sigte på at tilvejebringe nøjagtige og repræsentative oplysninger om udvindingsaffaldsanlæg og opnå den bedst mulige indikation af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer.	(46) For at afhjælpe den aktuelle mangel på oplysninger om potentialet for kritiske råstoffer i nedlukkede anlæg, der rummer udvindingsaffald, bør medlemsstaterne oprette en database med alle oplysninger, der er relevante for at fremme nyttiggørelsen, navnlig om mængder og koncentrationer af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldsanlægget, i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. Oplysningerne bør gøres offentligt tilgængelige i en brugervenlig og digital form, hvormed der gives adgang til mere udførlige, tekniske oplysninger. For at lette en brugervenlig adgang til oplysningerne bør medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder eksempelvis oprette et kontaktpunkt, der muliggør et mere dybtgående samspil med potentielle udviklere af projekter om nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Databasen bør udformes således, at potentielle projektiværksættere let kan udpege faciliteter med et stort potentiale for økonomisk, miljømæssigt og socialt rentabel nyttiggørelse. For at målrette de begrænsede ressourcer bør medlemsstaterne følge en trinvis tilgang til at indsamle oplysninger og kun udføre de mere krævende informationsindsamlingstrin for de mest lovende faciliteters vedkommende. Informationsindsamlingsaktiviteterne bør tage sigte på at tilvejebringe nøjagtige og repræsentative oplysninger om udvindingsaffaldsanlæg og opnå den bedst mulige indikation af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer på den måde, der er mindst skadelig for miljøet.

Ændringsforslag  34

 

Forslag til forordning

Betragtning 54

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(54) Unionen har indgået strategiske partnerskaber, der omfatter råstoffer, med tredjelande med henblik på at gennemføre handlingsplanen for kritiske råstoffer af 2020. For at diversificere udbuddet bør disse bestræbelser videreføres. For at udvikle og sikre en sammenhængende ramme for indgåelse af fremtidige partnerskaber bør medlemsstaterne og Kommissionen som led i deres samspil i udvalget drøfte og blandt andet sikre koordinering af, hvorvidt eksisterende partnerskaber opfylder de påtænkte mål, tredjelande gives forrang i forbindelse med nye partnerskaber, indholdet af sådanne partnerskaber samt deres sammenhæng og potentielle synergier mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande. Unionen bør tilstræbe gensidigt fordelagtige partnerskaber med vækstøkonomier og udviklingslande i overensstemmelse med Global Gateway-strategien, som bidrager til at diversificere Unionens råstofforsyningskæde og skaber merværdi i disse landes produktion.	(54) Unionen har indgået strategiske partnerskaber, der omfatter råstoffer, med tredjelande med henblik på at gennemføre handlingsplanen for kritiske råstoffer af 2020. For at diversificere udbuddet bør disse bestræbelser videreføres med særlig vægt på behørig overholdelse af lovgivning om tvangsarbejde og due diligence, arbejdstagerrettigheder og ILO-henstillinger om minedrift samt et meningsfuldt samarbejde med lokalsamfundene. For at udvikle og sikre en sammenhængende ramme for indgåelse af fremtidige partnerskaber bør medlemsstaterne og Kommissionen som led i deres samspil i udvalget drøfte og blandt andet sikre koordinering af, hvorvidt eksisterende partnerskaber opfylder de påtænkte mål, tredjelande gives forrang i forbindelse med nye partnerskaber, indholdet af sådanne partnerskaber samt deres sammenhæng og potentielle synergier mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande. Unionen bør tilstræbe gensidigt fordelagtige partnerskaber med vækstøkonomier og udviklingslande i overensstemmelse med Global Gateway-strategien, som bidrager til at diversificere Unionens råstofforsyningskæde og skaber merværdi i disse landes produktion. Der skal også gøres en yderligere samarbejds- og koordineringsindsats med internationale partnere samt medlemmerne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, lande, der agerer på det indre marked, eller kandidatlande og nabolande.

Ændringsforslag  35

 

Forslag til forordning

Betragtning 54 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(54a) Når de nye partnerskaber med kandidatlande, nabolande og tredjelande prioriteres, bør der lægges særlig vægt på menneskerettigheder, konfliktløsning og regional stabilitet.

Ændringsforslag  36

 

Forslag til forordning

Betragtning 55

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(55) For at støtte gennemførelsen af opgaver i relation til udviklingen af strategiske projekter og finansieringen heraf, efterforskningsprogrammer, overvågningskapaciteter eller strategiske lagre og for at rådgive Kommissionen på passende vis bør der oprettes et europæisk udvalg for kritiske råstoffer. Udvalget bør bestå af medlemsstaterne og Kommissionen, samtidig med at det kan åbne for andre parters deltagelse som observatører. For at udvikle den nødvendige ekspertise til at gennemføre visse opgaver bør udvalget nedsætte stående undergrupper vedrørende finansiering, efterforskning, overvågning og strategiske lagre. De bør fungere som et netværk ved at samle de forskellige relevante nationale myndigheder og om nødvendigt høre industrien, den akademiske verden, civilsamfundet og andre relevante interessenter. Udvalgets rådgivning og udtalelser bør være ikkebindende, og fraværet af en sådan rådgivning eller udtalelse bør ikke hindre Kommissionen i at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.	(55) For at støtte gennemførelsen af opgaver i relation til udviklingen af strategiske projekter og finansieringen heraf, efterforskningsprogrammer, overvågningskapaciteter eller strategiske lagre og for at rådgive Kommissionen på passende vis bør der oprettes et europæisk udvalg for kritiske råstoffer. Udvalget bør bestå af medlemsstaterne og Kommissionen, samtidig med at det kan åbne for lokale og regionale myndigheders, civilsamfundets og andre parters deltagelse som observatører. Europa-Parlamentet bør systematisk indbydes til udvalgets møder. For at udvikle den nødvendige ekspertise til at gennemføre visse opgaver bør udvalget nedsætte stående undergrupper vedrørende finansiering, efterforskning, overvågning og strategiske lagre samt bæredygtighed. De bør fungere som et netværk ved at samle de forskellige relevante nationale myndigheder og om nødvendigt høre industrien, den akademiske verden, civilsamfundet og andre relevante interessenter. Udvalgets rådgivning og udtalelser bør være ikkebindende, og fraværet af en sådan rådgivning eller udtalelse bør ikke hindre Kommissionen i at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.

Ændringsforslag  37

Forslag til forordning

Betragtning 56

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(56) Manglende fremskridt med hensyn til at opfylde målene, herunder kapacitets- og diversificeringsbenchmarks, kan være et tegn på, at der er behov for at vedtage yderligere foranstaltninger. Kommissionen bør derfor overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af disse mål.	(56) Manglende fremskridt med hensyn til at opfylde målene, herunder kapacitets- og diversificeringsbenchmarks, kan være et tegn på, at der er behov for at vedtage yderligere foranstaltninger. Kommissionen bør derfor overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af disse mål og rapportere til Europa-Parlamentet.

Ændringsforslag  38

Forslag til forordning

Betragtning 56 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(56a) I overensstemmelse med artikel 46 bør Kommissionen under evalueringsprocessen fastsætte specifikke mål vedrørende udvindings-, forarbejdnings- og genanvendelseskapaciteten for hvert strategisk råstof. Dette bør ske enten inden for to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden eller betinget af tilgængeligheden af nødvendige oplysninger om tilgængeligheden af materialer i kommunale affaldshåndteringsanlæg samt den nødvendige teknologiske udvikling.

Begrundelse

De nuværende mål er meget brede og omfatter alle materialerne. Specifikke mål bør overvejes i henhold til hvert materiales karakteristika og tilgængelighed under hensyntagen til rapporterne fra de lokale og regionale myndigheder om deres kommunale affaldshåndteringsanlæg.

Ændringsforslag  39

Forslag til forordning

Betragtning 58

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(58) For at sikre et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder på EU-niveau og nationale niveauer bør alle de parter, der er involveret i anvendelsen af denne forordning, respektere fortroligheden af de oplysninger og data, der er indhentet under udførelsen af deres opgaver. Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder, deres embedsmænd, funktionærer og andre personer, der arbejder under disse myndigheders tilsyn, samt embedsmænd og tjenestemænd fra andre myndigheder i medlemsstaterne bør ikke videregive oplysninger, som er modtaget eller udvekslet i henhold til denne forordning, og som er omfattet af tavshedspligt. Dette bør også gælde for Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer. Dataene bør håndteres og lagres i et sikkert miljø.	(58) For at sikre et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder på EU-niveau og nationale niveauer bør alle de parter, der er involveret i anvendelsen af denne forordning, respektere fortroligheden af de oplysninger og data, der er indhentet under udførelsen af deres opgaver. Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder, deres embedsmænd, funktionærer og andre personer, der arbejder under disse myndigheders tilsyn, samt embedsmænd og tjenestemænd fra andre myndigheder i medlemsstaterne og Europa-Parlamentet bør ikke videregive oplysninger, som er modtaget eller udvekslet i henhold til denne forordning, og som er omfattet af tavshedspligt. Dette bør også gælde for Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer. Dataene bør håndteres og lagres i et sikkert miljø.

Ændringsforslag  40

Forslag til forordning

Betragtning 62

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(62) Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør denne evaluering baseres på de fem kriterier effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og EU-merværdi og bør danne grundlag for konsekvensanalyser af mulige yderligere foranstaltninger. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af denne forordning og de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå dens mål, herunder benchmarks for kapacitet og diversificering. På grundlag af gennemførelsen af foranstaltningerne vedrørende gennemsigtigheden af kritiske råstoffers miljøaftryk bør hensigtsmæssigheden af at fastsætte maksimumstærskler for miljøaftrykket ligeledes vurderes i rapporten.	(62) Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør denne evaluering baseres på de fem kriterier effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og EU-merværdi og bør danne grundlag for konsekvensanalyser af mulige yderligere foranstaltninger, navnlig vedrørende menneskerettigheder, miljø og cirkularitet. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af denne forordning og de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå dens mål, herunder benchmarks for kapacitet og diversificering. På grundlag af gennemførelsen af foranstaltningerne vedrørende gennemsigtigheden af kritiske råstoffers miljøaftryk bør hensigtsmæssigheden af at fastsætte maksimumstærskler for miljøaftrykket ligeledes vurderes i rapporten.

Ændringsforslag  41

Forslag til forordning

Betragtning 64 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(64a) Behovet for at sikre en bæredygtig og modstandsdygtig forsyning med kritiske råstoffer afhænger også af en styrkelse af forsyningskæderne på europæisk regionalt plan. For at øge stabiliteten i forsyningskæder og reducere afhængigheden af eksterne kilder er inddragelsen af regionale aktører også afgørende.

Ændringsforslag  42

Forslag til forordning

Betragtning 64 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(64b) Betydningen af gennemsigtighed i forsyningskæder anerkendes med indførelsen af foranstaltninger, der skal sikre en tilstrækkelig klarhed og kontrol med sporbarheden af kritiske råstoffer. For at sikre social og miljømæssig ansvarlighed hos virksomheder, der opererer i denne sektor, og for at levere nøjagtige oplysninger tilskyndes der til digitale løsninger og avancerede teknologier til at overvåge og kommunikere gennemsigtigt om råvarers oprindelse, de vedtagne standarder for bæredygtighed og de sociale og miljømæssige praksisser, der er udviklet af leverandører.

Ændringsforslag  43

Forslag til forordning

Betragtning 64 c (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(64c) Med henblik på at fremme en progressiv modstandsdygtighed og bæredygtighed for at levere kritiske råstoffer anbefales det stærkt at investere i forskning og udvikling med henblik på at fremme regional diversificering af forsyningskilder. Gennem et samarbejde mellem virksomheder, universiteter og forskningscentre vil der blive udpeget og udviklet bæredygtige alternativer såsom anvendelse af genanvendte materialer eller indførelse af nye teknologier for at reducere afhængigheden af globale forsyningskilder.

Ændringsforslag  44

Forslag til forordning

Betragtning 64 d (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(64d) Beskyttelse af miljøet og borgernes sundhed bør prioriteres ved udvælgelsen af projekter; der kræves grundige miljøvurderinger under hensyntagen til territoriale særtræk og sårbarheder, ikke mindst hydrogeologisk stabilitet, ved at inddrage regionale aktører i de områder, der har en fremtrædende rolle.

Ændringsforslag  45

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Denne forordnings overordnede målsætning går ud på at forbedre det indre markeds virkemåde ved at etablere en ramme for at sørge for, at Unionen har adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer.	1. Denne forordnings overordnede målsætning går ud på at forbedre det indre markeds virkemåde ved at etablere en ramme for at sørge for, at Unionen har adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer, og sikre en bæredygtig udvikling af dens regioner ved at prioritere bestemmelser om bæredygtighed, effektivitet, tilstrækkelighed og cirkularitet med henblik på at forbedre Unionens konkurrenceevne.

Ændringsforslag  46

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra a – nr. iii

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
iii) Unionens genanvendelseskapacitet, herunder for alle mellemstadier i genanvendelsen, kan producere mindst 15 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer.	iii) Unionens genanvendelseskapacitet, herunder forberedelse til genanvendelse fra indsamling til sortering og forbehandling, kan producere mindst 15 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer.

Ændringsforslag  47

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra a – nr. iii a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iiia) som led i den i artikel 1, stk. 3, omhandlede rapport skal Kommissionen offentliggøre sin metode til beregning af og rapportering om disse benchmarks. Der bør udvikles en mekanisme, der sikrer, at alle materialer behandles ens.

Ændringsforslag  48

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) sikre mere effektive og gennemsigtige tilladelsesprocedurer uden at reducere miljømæssige og sociale krav

Ændringsforslag  49

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(d) sikre den frie bevægelighed for kritiske råstoffer og produkter, som indeholder kritiske råstoffer, og som bringes i omsætning på EU-markedet, og samtidig sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved at forbedre cirkulariteten og bæredygtigheden heraf.	d) sikre den frie bevægelighed for kritiske råstoffer og produkter, som indeholder kritiske råstoffer, og som bringes i omsætning på EU-markedet, og samtidig sikre det højest mulige miljøbeskyttelsesniveau ved at forbedre holdbarheden, reparerbarheden, cirkulariteten og bæredygtigheden heraf.

Ændringsforslag  50

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	da) sikre offentlig kontrol med alle livscyklusprocesser relateret til de kritiske og strategiske råstoffer

Ændringsforslag  51

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra d b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	db) levere kvalitetsjob og fremme et inklusivt og retfærdigt jobmarked i hele værdikæden for kritiske råstoffer.

Ændringsforslag  52

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Hvis Kommissionen på grundlag af den i artikel 42 omhandlede rapport konkluderer, at Unionen sandsynligvis ikke vil nå målene i stk. 2, vurderer den gennemførligheden og proportionaliteten af at foreslå foranstaltninger eller udøve sine beføjelser på EU-niveau for at sikre opfyldelsen af disse mål.	3. Hvis Kommissionen på grundlag af den i artikel 42 omhandlede rapport konkluderer, at Unionen sandsynligvis ikke vil nå målene i stk. 2, undersøger den i tæt samarbejde med relevante interessenter årsagerne til, at målene ikke nås, og foreslår foranstaltninger eller udøver sine beføjelser på EU-niveau. I denne forbindelse skal Kommissionen give mulighed for en vis grad af fleksibilitet for bedst at afspejle den individuelle karakter af det pågældende råstofs værdikæde, da hvert materiale har specifikke egenskaber og udfordringer i forbindelse med dets indkøb, forarbejdning og genanvendelse. Den bør fokusere på at bevare den eksisterende kapacitet og støtte den. Der bør tilskyndes til en åben og vedvarende dialog mellem industrien og de politiske beslutningstagere med henblik på at fastsætte benchmarks, som er både teknisk og økonomisk mulige, og som er i overensstemmelse med EU's mål.

Ændringsforslag  53

 

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5) "efterforskning": alle aktiviteter, der har til formål at påvise mineralforekomster og fastslå disses egenskaber	5) "efterforskning": alle aktiviteter, der har til formål at påvise mineralforekomster og fastslå disses egenskaber, herunder udvikling af nye udvindings- og forarbejdningsteknologier, prøveboringskampagner og lancering af pilotanlæg

Ændringsforslag  54

 

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 8

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(8) "reserver": alle mineralforekomster, der kan udvindes på en økonomisk rentabel måde	8) "reserver": alle mineralforekomster, der kan udvindes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt rentabel måde i en given markedssammenhæng

Ændringsforslag  55

 

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 11

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) "genanvendelse": enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål	11) "genanvendelse": enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer indsamles, sorteres, demonteres og omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål

Ændringsforslag  56

 

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 18

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(18) "projektiværksætter": enhver virksomhed eller ethvert konsortium af virksomheder, der udvikler et råstofprojekt	18) "projektiværksætter": enhver virksomhed eller ethvert konsortium af virksomheder, der udvikler et råstofprojekt i Unionen eller i tredjelande

Ændringsforslag  57

 

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 28

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(28) "centrale markedsaktører": producenter, der medvirker til at udvinde, forarbejde eller genanvende kritiske råstoffer, samt forhandlere og distributører af kritiske råstoffer og downstreamvirksomheder, der forbruger betydelige mængder af kritiske råstoffer	28) "centrale markedsaktører": producenter, der medvirker til at efterforske, udvinde, forarbejde eller genanvende kritiske råstoffer, samt forhandlere og distributører af kritiske råstoffer og downstreamvirksomheder, der forbruger betydelige mængder af kritiske råstoffer

Ændringsforslag  58

 

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
En ajourført liste over strategiske råstoffer skal blandt de vurderede råstoffer omfatte de råstoffer, der scorer højest med hensyn til strategisk betydning, forventet vækst i efterspørgslen og vanskeligheder ved at øge produktionen. Den strategiske betydning, den forventede vækst i efterspørgslen og vanskelighederne ved at øge produktionen fastlægges i overensstemmelse med bilag I, afdeling 2.	En ajourført liste over strategiske råstoffer skal blandt de vurderede råstoffer omfatte de kritiske råstoffer, der scorer højest med hensyn til strategisk betydning, forventet vækst i efterspørgslen, den forventede tilgængelighed, der kan bringe den regionale udvikling i fare, og vanskeligheder ved at øge produktionen. Den strategiske betydning, den forventede vækst i efterspørgslen, den forventede efterspørgsel, der kan bringe den regionale udvikling i fare, og vanskelighederne ved at udvikle og øge produktionen fastlægges i overensstemmelse med bilag I, afdeling 2.

Ændringsforslag  59

 

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Kommissionen anvender en gennemsigtig og klart defineret metode til vurdering af materialer, der skal medtages på listen over strategiske råstoffer, herunder ved brug af tekniske faktablade, svarende til den metode, der anvendes på listen over kritiske råstoffer. Fremtidige strategiske materialelister bør ledsages af en konsekvensanalyse af eksisterende EU-lovgivning og dens indvirkning på materialerne på disse lister.

Ændringsforslag  60

 

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kommissionen reviderer og ajourfører om nødvendigt listen over strategiske råstoffer senest den [OP: indsæt venligst: fire år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert 4. år.	3. Kommissionen reviderer og ajourfører om nødvendigt listen over strategiske råstoffer senest den [OP: indsæt venligst: tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert tredje år. Efter anmodning fra udvalget baseret på overvågning og stresstest i overensstemmelse med denne forordning skal Kommissionen til enhver tid om nødvendigt gennemgå eller ajourføre listen uden for disse planlagte revisioner.

Ændringsforslag  61

 

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Hvis et råstof som følge af den i stk. 3 omhandlede ajourføring ikke længere betragtes som et strategisk råstof, bør det, undtagelsesvist, fortsat betragtes som et kritisk råstof i tre år efter offentliggørelsen af denne ajourføring.

Ændringsforslag  62

 

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Kommissionen reviderer og ajourfører om nødvendigt listen over kritiske råstoffer senest den [OP: indsæt venligst: fire år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert 4. år.	4. Kommissionen reviderer og ajourfører om nødvendigt listen over kritiske råstoffer senest den [OP: indsæt venligst: tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert tredje år. Efter anmodning fra udvalget baseret på overvågning og stresstest i overensstemmelse med denne forordning, skal Kommissionen til enhver tid om nødvendigt gennemgå eller ajourføre listen uden for disse planlagte revisioner.

Ændringsforslag  63

 

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a. Hvis et råstof som følge af den i stk. 4 omhandlede ajourføring ikke længere betragtes som et strategisk råstof, bør det, undtagelsesvist, fortsat betragtes som et kritisk råstof i tre år efter offentliggørelsen af denne ajourføring.

Ændringsforslag  64

 

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4b. Det forhold, at et råstof betragtes som kritisk og strategisk, tages i betragtning i al EU-lovgivning, der direkte eller indirekte berører dette råstof, både generel, produktspecifik og stofspecifik lovgivning.

Ændringsforslag  65

 

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) projektet vil yde et meningsfuldt bidrag til sikkerheden for Unionens forsyning med strategiske råstoffer	a) projektet vil yde et meningsfuldt bidrag til sikkerheden for Unionens forsyning med kritiske og strategiske råstoffer og til Unionens forsyning med produkter fremstillet af kritiske råstoffer

Ændringsforslag  66

 

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) projektet vil blive gennemført på bæredygtig vis, navnlig hvad angår overvågning, forebyggelse og minimering af miljøvirkninger, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, potentiale for kvalitetsjob og meningsfuld dialog med lokalsamfund og relevante arbejdsmarkedsparter samt anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder med hensigtsmæssige overholdelsespolitikker for at forebygge og minimere risikoen for negative indvirkninger på den offentlige forvaltnings korrekte virkemåde, herunder korruption og bestikkelse	c) projektet vil blive gennemført på gennemsigtig og bæredygtig vis, navnlig hvad angår overvågning, forebyggelse og minimering af sociomiljø- og klimamæssige virkninger, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, kulturarv, potentiale for kvalitetsjob og meningsfuld dialog med regional- og lokalsamfund og relevante arbejdsmarkedsparter samt anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder med hensigtsmæssige og stærke overholdelsespolitikker for at forebygge og minimere risikoen for negative indvirkninger på den offentlige forvaltnings korrekte virkemåde, herunder korruption og bestikkelse

Ændringsforslag  67

 

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) for udvindingsprojekter i Unionen vil projektet skabe merværdi ved at fastholde et yderligere trin i værdikæden i regionen

Ændringsforslag  68

 

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) for projekter i Unionen vil etableringen, driften eller produktionen af projektet skabe fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat, herunder for downstreamsektorer	d) for projekter i Unionen vil etableringen, driften eller produktionen af projektet skabe fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat, herunder for downstreamsektorer, samt regionale og lokale samfund

Ændringsforslag  69

 

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra e

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) for projekter i tredjelande, der er vækstmarkeder eller udviklingsøkonomier, vil projektet være til gensidig gavn for Unionen og det pågældende tredjeland, idet der tilføres merværdi til det pågældende land.	e) for projekter i kandidat-, nabo- og tredjelande, der er vækstmarkeder eller udviklingsøkonomier, vil projektet være til gensidig gavn for Unionen og det pågældende tredjeland, idet der tilføres merværdi til det pågældende land og sikres overholdelse af tilsvarende sociale, miljømæssige og arbejdsmarkedsmæssige krav til projekter i Unionen.

Ændringsforslag  70

 

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Anerkendelsen af et projekt som et strategisk projekt berører ikke de krav, der gælder for det relevante projekt eller projektiværksætteren i henhold til folkeretten, EU-retten eller national ret.	3. Anerkendelsen af et projekt som et strategisk projekt berører ikke de krav, der gælder for det relevante projekt eller projektiværksætteren i henhold til folkeretten, EU-retten eller national ret, herunder national ret i tredjelande.

Ændringsforslag  71

 

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Hvor det er relevant, bør Kommissionen overveje gennemførligheden af supplerende strategiske infrastrukturprojekter, der har potentiale til at lette og forbedre transport og kommunikation i forbindelse med de strategiske råstofprojekter, samt generelt bidrage til en bedre regional og lokal udvikling og større social accept af det strategiske råstofprojekt og social inklusion, samtidig med at der også tages hensyn til miljøspørgsmål.

Ændringsforslag  72

 

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3b. Når der indføres forpligtelser, f.eks. certificeringsordninger og krav til miljøaftryk, er det nødvendigt med en afbalanceret tilgang, der gør det muligt for industrien at overholde disse forpligtelser, samtidig med at der sikres lige vilkår for virksomheder i og uden for EU.

Ændringsforslag  73

 

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) en tidsplan for projektgennemførelsen, herunder en oversigt over de tilladelser, der kræves til projektet, og status for den tilsvarende proces for udstedelse af tilladelse	c) en tidsplan for projektgennemførelsen, herunder en oversigt over de tilladelser, der kræves til projektet, og status for den tilsvarende gennemsigtige proces for udstedelse af tilladelse og en passende inddragelse af offentligheden i processen

Ændringsforslag  74

 

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) en plan med foranstaltninger til fremme af offentlighedens accept, herunder, hvis det er relevant, etablering af kanaler til periodisk kommunikation med lokalsamfundene og -organisationerne, herunder arbejdsmarkedets parter, gennemførelse af bevågenhedsskabende kampagner og oplysningskampagner og etablering af afbødnings- og kompensationsordninger	d) en plan med foranstaltninger, der respekterer kulturarven og sikrer meningsfuld involvering og aktiv deltagelse af de berørte samfund under hele projektet, navnlig berørte lokalsamfund og oprindelige folks samfund, til fremme af offentlighedens accept, herunder, hvis det er relevant, gennem etablering af kanaler til periodisk kommunikation med de regionale og lokale myndigheder og organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og regional- og lokalsamfund, gennemførelse af inddragelseskampagner, bevågenhedsskabende kampagner og oplysningskampagner og etablering af afbødnings- og kompensationsordninger, der sikrer, at ufrivillig flytning kun anvendes som sidste udvej

Ændringsforslag  75

 

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – litra g

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
g) et skøn over projektets potentiale for skabelse af kvalitetsjob og projektets behov med hensyn til kvalificeret arbejdskraft samt opkvalificering og omskoling.	g) et skøn over projektets potentiale for skabelse af kvalitetsjob og projektets behov med hensyn til kvalificeret arbejdskraft samt opkvalificering og omskoling, der fremmer ligestilling mellem kønnene, under anvendelse af klausulen om socialt ansvarlige offentlige indkøb, når det er muligt, med fokus på skabelse af jobmuligheder for underrepræsenterede og socialt ugunstigt stillede grupper, navnlig i regioner, der står over for udfordringer med hensyn til dette, samt for udvindingsprojekter en estimering af merværdien fra metallurgisk og mineralogisk bearbejdning og behandling af mineralressourcer udtrykt som skabelse af nye job, forskning og udvikling samt øget omsætningsvolumen.

Ændringsforslag  76

 

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 5 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Gør den medlemsstat, hvis område er berørt af et foreslået projekt, indsigelse mod at give det foreslåede projekt status som et strategisk projekt, skal den forelægge en behørig begrundelse herfor i løbet af den i stk. 4 omhandlede drøftelse. Udvalget drøfter den behørige begrundelse, som en medlemsstat har lagt til grund for sin indsigelse. Hvis medlemsstaten efter drøftelsen fastholder sin indsigelse, gives projektet ikke status som et strategisk projekt.	Gør den medlemsstat, hvis område er berørt af et foreslået projekt, indsigelse mod at give det foreslåede projekt status som et strategisk projekt efter at have hørt de pågældende regionale og lokale myndigheder, skal den forelægge en behørig begrundelse herfor i løbet af den i stk. 4 omhandlede drøftelse. Udvalget drøfter den behørige begrundelse, som en medlemsstat har lagt til grund for sin indsigelse. Hvis medlemsstaten efter drøftelsen fastholder sin indsigelse, gives projektet ikke status som et strategisk projekt.

Ændringsforslag  77

 

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 6 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kommissionens afgørelse begrundes, herunder, hvis det er relevant, og den afviger fra udvalgets udtalelse. Kommissionen deler sine begrundelser med udvalget og med projektiværksætteren.	Kommissionens afgørelse begrundes, herunder, hvis det er relevant, og den afviger fra udvalgets udtalelse. Kommissionen deler sine begrundelser med udvalget, den kompetente myndighed i medlemsstaten, Europa-Parlamentet og med projektiværksætteren.

Ændringsforslag  78

 

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 8

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
8. Hvis Kommissionen er af den opfattelse, at et strategisk projekt ikke længere opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 1, eller hvis anerkendelsen var baseret på en ansøgning, der indeholdt ukorrekte oplysninger, kan den under hensyntagen til udtalelsen fra udvalget og den ansvarlige projektiværksætter ophæve afgørelsen om at give et projekt status som et strategisk projekt.	8. Hvis Kommissionen er af den opfattelse, at et strategisk projekts anerkendelse var baseret på en ansøgning, der indeholdt yderst ukorrekte oplysninger, kan den under hensyntagen til udtalelsen fra udvalget og den ansvarlige projektiværksætter ophæve afgørelsen om at give et projekt status som et strategisk projekt.

Ændringsforslag  79

 

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Strategiske projekter anses for at bidrage til forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer i Unionen.	1. Strategiske projekter anses for at bidrage til forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer i Unionen. Medlemsstaterne skal sikre, at strategiske projekter gives høj prioritet som sager af offentlig interesse eller vedrørende offentlig sikkerhed.

Ændringsforslag  80

 

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. En medlemsstat, hvis område berøres af et strategisk projekt, træffer foranstaltninger med henblik på at medvirke til en rettidig og virkningsfuld gennemførelse heraf.	3. En medlemsstat, hvis område berøres af et strategisk projekt, træffer sammen med regionale og lokale myndigheder foranstaltninger med henblik på at medvirke til en rettidig, gennemsigtig og virkningsfuld gennemførelse heraf.

Ændringsforslag  81

 

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a. Udvalget deltager i regelmæssige drøftelser om gennemførelsen af de strategiske projekter. Den tager om nødvendigt de foranstaltninger, der kan træffes af projektiværksætteren, den medlemsstat eller lokale og regionale myndigheder, hvis område direkte berøres af et strategisk projekt, i betragtning for yderligere at lette den vellykkede udførelse af disse strategiske projekter. Udvalget underretter rettidigt projektiværksætteren, medlemsstaten og de regionale og lokale myndigheder om resultaterne af drøftelserne.

Ændringsforslag  82

 

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 9

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
9. Projektiværksætteren opretter og ajourfører regelmæssigt et særligt projektwebsted med relevante oplysninger om det strategiske projekt, herunder oplysninger om de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger og de fordele, som er forbundet med det strategiske projekt. Webstedet skal være frit tilgængeligt for offentligheden og kunne tilgås på et eller flere sprog, der er let forståeligt for lokalbefolkningen.	9. Projektiværksætteren opretter og ajourfører regelmæssigt et særligt projektwebsted med relevante oplysninger om det strategiske projekt, herunder oplysninger om de miljømæssige, kulturelle, sociale og økonomiske virkninger og de fordele, som er forbundet med det strategiske projekt. Webstedet skal være frit tilgængeligt for offentligheden og kunne tilgås på et eller flere sprog, der er let forståeligt for lokalbefolkningen og -samfund. Projektets websted skal omfatte de udførte konsekvensanalyser af de miljømæssige og sociale konsekvenser samt konsekvenser for menneskerettighederne og eventuelle eksisterende aftaler med de berørte samfund og koncessionskontrakter med offentlige myndigheder.

Ændringsforslag  83

 

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 3 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Den i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndigheds ansvarsområder eller de dertil knyttede opgaver kan uddelegeres til eller udføres af en anden myndighed for hvert projekt vedrørende kritiske råstoffer, forudsat at:	3. Den i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndigheds ansvarsområder eller de dertil knyttede opgaver kan uddelegeres til eller udføres af en anden myndighed, navnlig en relevant regional myndighed, for hvert projekt vedrørende kritiske råstoffer, forudsat at:

Ændringsforslag  84

 

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 8 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) regelmæssigt drøfte gennemførelsen af denne afdeling og udveksle bedste praksis med hensyn til at fremskynde tilladelsesproceduren for projekter vedrørende kritiske råstoffer og forbedre offentlighedens accept heraf	a) regelmæssigt drøfte gennemførelsen af denne afdeling og udveksle bedste praksis med hensyn til at fremskynde tilladelsesproceduren for projekter vedrørende kritiske råstoffer og forbedre offentlighedens deltagelse, høring og accept heraf samt udveksle og drøfte bedste praksis, herunder fra andre relevante minedriftsregioner, med henblik på at sikre strukturerede og forudsigelige formater

Ændringsforslag  85

 

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. For at sikre en effektiv administrativ behandling af tilladelsesprocesserne vedrørende strategiske projekter i Unionen sikrer projektiværksætterne og alle berørte myndigheder, at disse sager behandles hurtigst muligt i overensstemmelse med EU-retten og national ret.	1. For at sikre en effektiv administrativ og gennemsigtig behandling af tilladelsesprocesserne vedrørende strategiske projekter i Unionen sikrer projektiværksætterne og alle berørte myndigheder, at disse sager behandles hurtigst muligt i overensstemmelse med EU-retten og national ret.

Ændringsforslag  86

 

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Uden at det berører de EU-retlige forpligtelser tildeles strategiske projekter i Unionen status af størst mulig national betydning, hvis en sådan status findes i national ret, og de behandles i overensstemmelse hermed i processerne for udstedelse af tilladelse.	2. Uden at det berører de EU-retlige forpligtelser tildeles strategiske projekter i Unionen status af størst mulig national betydning, hvis en sådan status findes i national ret, og de behandles i overensstemmelse hermed i processerne for udstedelse af tilladelse, herunder byggetilladelser, tilladelser til brug af kemiske stoffer og til nettilslutning samt miljøvurderinger og -tilladelser, hvor disse er påkrævet, hvilket omfatter alle administrative ansøgninger og procedurer, herunder ansøgninger til offentlig finansiering.

Ændringsforslag  87

 

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Alle procedurer for tvistbilæggelse, retstvister, behandling af ankesager samt domstolsprøvelser i forbindelse med processen for udstedelse af tilladelse og selve udstedelsen af tilladelser til strategiske projekter i Unionen ved de nationale domstole, retter, paneler, herunder mægling eller voldgift, hvis disse findes i national ret, behandles, i det omfang der er fastsat sådanne procedurer i national ret, og forudsat at den alment gældende ret til forsvar for enkeltpersoner eller lokalsamfund og oprindelige folks samfund respekteres, samtidig med at det sikres, at princippet om ikke at gøre væsentlig skade respekteres. Projektiværksættere af strategiske projekter deltager i en sådan hasteprocedure, hvis det er relevant.	3. Alle procedurer for tvistbilæggelse, retstvister, behandling af ankesager samt domstolsprøvelser i forbindelse med processen for udstedelse af tilladelse og selve udstedelsen af tilladelser til strategiske projekter i Unionen ved de nationale domstole, retter, paneler, herunder mægling eller voldgift, hvis disse findes i national ret, behandles som hastende, hvis og i det omfang der er fastsat sådanne hasteprocedurer i national ret, og forudsat at den alment gældende ret til forsvar for enkeltpersoner eller regionale samfund eller lokalsamfund respekteres. Projektiværksættere af strategiske projekter deltager i en sådan hasteprocedure, hvis det er relevant.

Ændringsforslag  88

 

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. For strategiske projekter i Unionen, for hvilke processen for udstedelse af tilladelse er indledt forud for tildelingen af status som et strategisk projekt, må varigheden af de resterende trin i processen for udstedelse af tilladelse, efter at projektet er tildelt status som et strategisk projekt, uanset stk. 1 ikke overstige:	2. For strategiske projekter i Unionen, for hvilke processen for udstedelse af tilladelse er indledt forud for tildelingen af status som et strategisk projekt, og for projekter om udvidelse af aktiviteter, for hvilke der allerede er udstedt tilladelse, må varigheden af de resterende trin i processen for udstedelse af tilladelse, efter at projektet er tildelt status som et strategisk projekt, uanset stk. 1 ikke overstige:

Ændringsforslag  89

 

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, sørger for, at de berørte myndigheder udsteder den begrundede konklusion, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), i direktiv 2011/92/EU vedrørende vurdering af et strategisk projekts indvirkning på miljøet, senest tre måneder efter at have modtaget alle nødvendige oplysninger, der er indsamlet i henhold til direktivets artikel 5, 6 og 7, og efter at have afsluttet de høringer, der er omhandlet i direktivets artikel 6 og 7.	3. Den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, sørger for, at de berørte myndigheder udsteder den begrundede konklusion, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), i direktiv 2011/92/EU vedrørende vurdering af et strategisk projekts indvirkning på miljøet, senest to måneder efter at have modtaget alle nødvendige oplysninger, der er indsamlet i henhold til direktivets artikel 5, 6 og 7, og efter at have afsluttet de høringer, der er omhandlet i direktivets artikel 6 og 7.

Ændringsforslag  90

 

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Fristen for høring af den berørte offentlighed om den miljøkonsekvensvurderingsrapport, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU, må ikke overstige 90 dage, når det drejer sig om strategiske projekter.	4. Fristen for høring af den berørte offentlighed om den miljøkonsekvensvurderingsrapport, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU, må ikke overstige 30 dage, når det drejer sig om strategiske projekter.

Ændringsforslag  91

 

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a. Relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere, ikkestatslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, høres på behørig vis.

Ændringsforslag  92

 

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Medlemsstaterne sørger for, at nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for udarbejdelse af planer, herunder zoneplaner, fysiske planer og arealanvendelsesplaner, i sådanne planer, hvis det er relevant, indføjer bestemmelser om udvikling af projekter vedrørende kritiske råstoffer. Kunstige og bebyggede arealer, industriområder, brownfieldområder og, hvis det er relevant, greenfieldområder, der ikke kan anvendes til landbrug og skovbrug, opprioriteres.	1. Medlemsstaterne sørger for, at nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for udarbejdelse af planer, herunder zoneplaner, fysiske planer og arealanvendelsesplaner, indføjer bestemmelser om udvikling af projekter vedrørende kritiske råstoffer i sådanne planer, hvis det er relevant. I kommuner med aktive/nedlagte miner, kendt historisk minedrift, et mineralholdigt grundfjeld eller mineralforekomster verificeret af en national geologisk undersøgelse eller en virksomhed, der udfører efterforskningsaktiviteter/minedrift, bør de lokale myndigheder opprioritere efterforskningsaktiviteter og mineprojekter i området. Kunstige og bebyggede arealer, industriområder, brownfieldområder og, hvis det er relevant, greenfieldområder. Der tages også hensyn til, om der er potentielle udvindingssteder i nærheden, og om det er muligt at oprette teknologiske knudepunkter, der fremmer synergier mellem de forskellige led i værdikæden.

Ændringsforslag  93

 

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Kommissionen og medlemsstaterne iværksætter aktiviteter for at fremskynde og tiltrække private investeringer til strategiske projekter. Sådanne aktiviteter kan, uden at dette berører artikel 107 og artikel 108 i TEUF, omfatte tilvejebringelse og koordinering af støtte til strategiske projekter, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering.	1. Kommissionen og medlemsstaterne samt de berørte lokale og regionale myndigheder iværksætter aktiviteter for at fremskynde og tiltrække private investeringer til strategiske projekter. Sådanne aktiviteter kan, uden at dette berører artikel 107 og artikel 108 i TEUF, omfatte tilvejebringelse og koordinering af støtte til strategiske projekter, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering.

Ændringsforslag  94

 

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Medlemsstaterne kan yde administrativ bistand til strategiske projekter for at lette deres hurtige og virkningsfulde gennemførelse, herunder ved at yde:	2. Medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder kan yde administrativ bistand til strategiske projekter for at lette deres hurtige og virkningsfulde gennemførelse, herunder ved at yde:

Ændringsforslag  95

 

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) bistand til projektiværksættere med henblik på yderligere at øge offentlighedens accept af projektet.	b) bistand til projektiværksættere med henblik på yderligere at øge offentlighedens høring, deltagelse og accept af projektet og samtidig om nødvendigt inddrage anbefalinger og bedste praksis fra Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer.

Ændringsforslag  96

 

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) forudsigelig, regelmæssig og klar kommunikation til projektiværksætteren om administrative forsinkelser og hindringer i tilladelsesprocessen, herunder årsagerne hertil.

Ændringsforslag  97

 

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Senest i juli 2024 opretter udvalget en onlineportal, som giver mulighed for på en klar og gennemsigtig måde at dele oplysninger om den offentlige finansiering, som er tilgængelig for investorer, herunder de tilgængelige beløb i de enkelte områder, finansieringens udformning (f.eks. tilskud, skattekredit, differencekontrakter eller lånegarantier) og ansøgningsprocessen. Dette bør omfatte nationale og internationale finansieringsmuligheder.

Ændringsforslag  98

 

Forslag til forordning

Artikel 15 – afsnit 1 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1b. Den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra a), fremlægger to år efter denne forordnings ikrafttræden en rapport om hindringer for adgang til finansiering samt anbefalinger til at lette adgangen til finansiering af projekter vedrørende råstoffer gennem EIB-Gruppen samt relevante EU-midler og -finansieringsprogrammer og statsstøtte.

Ændringsforslag  99

 

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1c. I forbindelse med nye fremtidige finansieringskilder, der indføres på EU-plan med en tilknytning til industriplanen for den europæiske grønne pagt, sikrer Kommissionen en formel forbindelse med forordningen om kritiske råstoffer, og at der afsættes tilstrækkelige finansieringsmidler til at understøtte Europas strategiske projekter.

Ændringsforslag  100

 

Forslag til forordning

Artikel 16 – overskrift

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Fremme af aftagningsaftaler	Fremme af samarbejds- og aftagningsaftaler

Ændringsforslag  101

 

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) mængde og kvalitet af de strategiske råstoffer, de agter at købe	a) mængde og kvalitet af de råstoffer, de agter at købe

Ændringsforslag  102

 

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 3 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Det i stk. 1 omhandlede system skal gøre det muligt for projektiværksættere af strategiske projekter at udbyde leverancer med angivelse af:	3. Det i stk. 1 omhandlede system skal gøre det muligt for projektiværksættere af projekter vedrørende råstoffer at udbyde leverancer med angivelse af:

Ændringsforslag  103

 

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 3 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) mængde og kvalitet af de strategiske råstoffer, for hvilke de ønsker at indgå aftagningsaftaler	a) mængde og kvalitet af de råstoffer, for hvilke de ønsker at indgå aftagningsaftaler

Ændringsforslag  104

 

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. På grundlag af bud og udbud, der modtages i henhold til stk. 2 og 3, bringer Kommissionen projektiværksættere af strategiske projekter i kontakt med potentielle aftagere, der er relevante for deres projekt.	4. På grundlag af bud og udbud, der modtages i henhold til stk. 2 og 3, bringer Kommissionen projektiværksættere af projekter vedrørende råstoffer i kontakt med potentielle aftagere, der er relevante for deres projekt.

Ændringsforslag  105

 

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Hver medlemsstat udarbejder et nationalt program for generel efterforskning efter kritiske råstoffer. Hver medlemsstat udarbejder det første af et sådant program senest den [OP: Indsæt venligst: 1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. De nationale programmer gennemgås og ajourføres om nødvendigt mindst hvert 5. år.	1. Hver medlemsstat udarbejder i samråd med de lokale og regionale myndigheder et nationalt program for generel efterforskning efter kritiske råstoffer. Hver medlemsstat udarbejder det første af et sådant program senest den [OP: Indsæt venligst: 1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. De nationale programmer gennemgås og ajourføres om nødvendigt mindst hvert 5. år.

Ændringsforslag  106

 

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 5 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Medlemsstaterne offentliggør oplysninger om deres mineralforekomster, som indeholder kritiske råstoffer, og som er indsamlet gennem foranstaltningerne i de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, på et websted med fri adgang. Disse oplysninger skal i relevant tilfælde omfatte klassificeringen af de udpegede forekomster ved hjælp af De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer.	Medlemsstaterne offentliggør oplysninger om deres mineralforekomster, som indeholder kritiske råstoffer, og som er indsamlet gennem foranstaltningerne i de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, på et websted med fri adgang og underretter de lokale og regionale myndigheder om de forekomster, der er tilgængelige på deres områder, men beskytter kommercielt følsomme oplysninger. Disse oplysninger skal i relevant tilfælde omfatte klassificeringen af de udpegede forekomster ved hjælp af De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer.

Ændringsforslag  107

 

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(d) Unionens og den globale produktion og produktionskapacitet i værdikædens forskellige led.	d) Unionens og den globale nuværende og potentielle produktion og produktionskapacitet i værdikædens forskellige led.

Ændringsforslag  108

 

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Kommissionen beskytter EU's produktion af kritiske og strategiske råstoffer mod urimelig handelspraksis ved at bevare og styrke foranstaltninger til beskyttelse af handelen for at sikre lige vilkår. EU bør prioritere at indføre incitamenter i tråd med Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler for at sikre lige vilkår globalt. Sådanne incitamenter bør tage form af forbrugerincitamenter, der begunstiger bæredygtige europæiske råstoffer, eller støtte til opførelsen af mere avancerede anlæg.

Ændringsforslag  109

 

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), at der mindst hvert tredje år udføres en stresstest for hvert strategisk råstofs forsyningskæde. Til dette formål koordinerer og opdeler den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), de forskellige deltagende myndigheders gennemførelse af en stresstest for de forskellige strategiske råstoffer.	Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), at der mindst hvert tredje år udføres en stresstest for hvert strategisk og kritisk råstofs forsyningskæde. Til dette formål koordinerer og opdeler den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), de forskellige deltagende myndigheders gennemførelse af en stresstest for de forskellige strategiske og kritiske råstoffer.

Ændringsforslag  110

 

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. På et websted med fri adgang offentliggør Kommissionen og ajourfører efterfølgende regelmæssigt en overvågningsoversigt, der indeholder:	udgår
a) de tilgængelige oplysninger om udviklingen med hensyn til de parametre, der er omhandlet i stk. 1
b) en beregning af forsyningsrisikoen for kritiske råstoffer i lyset af de oplysninger, der er omhandlet i litra a)
c) resultaterne af de stresstest, der er omhandlet i stk. 3
d) hvis det er relevant, forslag til egnede afbødningsstrategier for at mindske forsyningsrisikoen.

Ændringsforslag  111

 

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Finder Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 1, 2 og 3, klare tegn på en risiko for forsyningsafbrydelse, advarer Kommissionen medlemsstaterne, udvalget og Unionens forvaltningsorganer om kriseovervågnings- eller krisestyringsmekanismer, hvis anvendelsesområde omfatter relevante kritiske eller strategiske råstoffer.	5. Finder Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 1, 2 og 3, klare tegn på en risiko for forsyningsafbrydelse, advarer Kommissionen medlemsstaterne, udvalget, Europa-Parlamentet og Unionens forvaltningsorganer om kriseovervågnings- eller krisestyringsmekanismer, hvis anvendelsesområde omfatter relevante kritiske eller strategiske råstoffer.

Ændringsforslag  112

 

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Medlemsstaterne forelægger som led i den i artikel 43 omhandlede rapport Kommissionen oplysninger om ethvert nyt eller eksisterende råstofprojekt på deres område af relevans for artikel 19, stk. 1, litra d), herunder en klassificering af nye projekter i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation f Ressourcer.	1. Medlemsstaterne forelægger i samarbejde med regionale og lokale myndigheder, hvor det er nødvendigt, og efter høring af arbejdsmarkedets parter og interessenter, herunder repræsentative SMV-organisationer, som led i den i artikel 43 omhandlede rapport Kommissionen oplysninger om ethvert nyt eller eksisterende råstofprojekt på deres område af relevans for artikel 19, stk. 1, litra d), herunder en klassificering af nye projekter i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation f Ressourcer.

Ændringsforslag  113

 

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) niveauet af disponible lagre for hvert strategisk råstof, målt både i ton og som en procentdel af det årlige nationale forbrug af de relevante materialer, samt de opbevarede materialers kemiske form og renhed	a) niveauet af disponible lagre for hvert strategisk råstof, målt både i ton og som en procentdel af det årlige nationale forbrug af de relevante materialer på medlemsstatens område, samt de opbevarede materialers kemiske form og renhed

Ændringsforslag  114

 

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Senest den [OP: Udfyld venligst: 2 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og hvert 2. år derefter deler Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 21, stk. 1, følgende med udvalget:	1. Senest den [OP: Udfyld venligst: 2 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og hvert 2. år derefter deler Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 21, stk. 1, følgende med udvalget og Europa-Parlamentet:

Ændringsforslag  115

 

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) udtrykkes som den fornødne mængde til at dække et bestemt antal dage med gennemsnitlig daglig nettoimport i tilfælde af en forsyningsafbrydelse, som beregnes ud fra importmængden i det foregående kalenderår	a) udtrykkes som den fornødne mængde til at dække et bestemt antal dage med gennemsnitlig daglig nettoimport i tilfælde af en forsyningsafbrydelse med hensyn til produktionen af nødvendighedsvarer og forsyningen af varer og tjenesteydelser med en direkte forbindelse til livsvigtige samfundsmæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter, som beregnes ud fra importmængden i det foregående kalenderår

Ændringsforslag  116

 

Forslag til forordning

Artikel 24 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(b) fastsætte minimumsmængder af efterspurgt materiale for at kunne deltage i systemet, idet der tages hensyn til det forventede antal interesserede deltagere og behovet for at sikre et håndterbart antal deltagere.	b) fastsætte minimumsmængder af efterspurgt materiale for at kunne deltage i systemet, idet der tages hensyn til markedsaktørerne i sektoren for SMV'ers forskellige muligheder og behov, det forventede antal interesserede deltagere og behovet for at forvalte dem effektivt inden for ordningen.

Ændringsforslag  117

 

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Hver medlemsstat skal senest den [OP: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtage og gennemføre nationale programmer med foranstaltninger, som har til formål at:	1. Hver medlemsstat skal senest den [OP: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtage og gennemføre nationale programmer, der omfatter en tilgang med forvaltning på flere niveauer, hvor regionale myndigheder involveres i beslutningsprocesserne, og med foranstaltninger, som har til formål at:

Ændringsforslag  118

 

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) øge indsamlingen af affald med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og sørge for, at de indgår i det relevante genanvendelsessystem med henblik på at maksimere adgangen til og kvaliteten af genanvendelige materialer som input til anlæg til genanvendelse af kritiske råstoffer	a) øge indsamlingen, sorteringen og behandlingen af affald, metalskrot og udtjente produkter, der indeholder kritiske råstoffer, og sørge for, at de indgår i det relevante genanvendelsessystem med henblik på at maksimere adgangen til og kvaliteten af genanvendelige materialer som input til anlæg til genanvendelse af kritiske råstoffer, navnlig gennem vedtagelse af kvalitetsstandarder for genanvendelsesprocesser for komplekse affaldsstrømme som elektronisk;

Ændringsforslag  119

 

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(b) øge genbruget af produkter og komponenter med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer	b) øge genbruget, reparationen, istandsættelsen, genfremstillingen og anvendelsen til andre formål af produkter og komponenter, der indeholder kritiske råstoffer

Ændringsforslag  120

 

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(d) øge genanvendelsesteknologiers teknologiske modenhed for kritiske råstoffers vedkommende og fremme materialeeffektivitet og substitution af kritiske råstoffer i anvendelser, i det mindste ved at medtage støtteforanstaltninger med dette formål for øje inden for rammerne af nationale forsknings- og innovationsprogrammer	d) øge genanvendelsesteknologiers teknologiske modenhed for kritiske råstoffers vedkommende, fremme materialeeffektivitet og substitution af kritiske råstoffer i deres anvendelser, samtidig med at den samme effektivitet samt den tekniske og økonomiske gennemførlighed sikres. Dette kan opnås ved i det mindste at medtage støtteforanstaltninger til disse formål inden for rammerne af nationale forsknings- og innovationsprogrammer. Disse initiativer skal omfatte støtte til oprettelsen af knudepunkter for genanvendelsesteknologi, der samler synergier til forskning i og udvikling af genanvendelsesprocesser for kritiske råstoffer i samarbejde med lokale og regionale myndigheder

Ændringsforslag  121

 

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra e

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(e) sørge for, at deres arbejdsstyrke opnår de færdigheder, der er nødvendige for at støtte cirkulariteten i værdikæden for kritiske råstoffer.	e) gennem inddragelse af arbejdsmarkedets parter og gennem bæredygtige offentlige investeringer gennem opkvalificering og omskoling sørge for, at deres arbejdsstyrke opnår de centrale kompetencer, der er nødvendige for at støtte cirkulariteten i værdikæden for kritiske råstoffer.

Ændringsforslag  122

 

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra e a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ea) etablere et stabilt sekundært marked for kritiske råstoffer, koordinering af fælles initiativer og udveksling af bedste praksis.

Ændringsforslag  123

 

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Med hensyn til stk. 1, litra a) og b), kan de programmer, der er omhandlet i nævnte stykke, uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, omfatte indførelse af finansielle incitamenter såsom rabatter, kontante belønninger eller pantordninger for at tilskynde til at genbruge produkter med et højt potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og indsamling af affald fra sådanne produkter.	Med hensyn til stk. 1, litra a) og b), kan de programmer, der er omhandlet i nævnte stykke, uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, omfatte indførelse af finansielle incitamenter såsom rabatter, kontante belønninger eller pantordninger for at tilskynde til at genbruge produkter med et indhold af kritiske råstoffer og indsamling af affald fra produkter med potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer under hensyntagen til de forskellige regioners særlige behov.

Ændringsforslag  124

 

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Når medlemsstaterne rapporterer data til Kommissionen om mængden af genanvendt affald af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til artikel 16, stk. 6, i direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, skal de særskilt bestemme og rapportere mængderne af komponenter, der indeholder relevante mængder af kritiske råstoffer, der er fjernet fra sådant affald af udstyr, og mængderne af kritiske råstoffer, der er nyttiggjort fra affaldet af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og de nærmere enkeltheder for denne rapportering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 3. Den første rapporteringsperiode dækker det første hele kalenderår efter vedtagelsen af disse gennemførelsesretsakter.	5. Når medlemsstaterne rapporterer data til Kommissionen om mængden af genanvendt affald af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til artikel 16, stk. 6, i direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, skal de i samarbejde med lokale og regionale myndigheder særskilt bestemme og rapportere de kritiske råstoffer, der bringes i omsætning i elektrisk og elektronisk udstyr, mængderne af komponenter, der indeholder relevante mængder af kritiske råstoffer, der er fjernet fra sådant affald af udstyr, og mængderne af kritiske råstoffer, der er nyttiggjort fra affaldet af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og de nærmere enkeltheder for denne rapportering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 3. Den første rapporteringsperiode dækker det første hele kalenderår efter vedtagelsen af disse gennemførelsesretsakter.

Ændringsforslag  125

 

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	5a. Under evalueringsprocessen i overensstemmelse med artikel 46 opstiller Kommissionen mål for indsamling og nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Disse mål skal være progressive og revideres hvert andet år i overensstemmelse med den teknologiske udvikling, genanvendelseskapaciteten og adgangen til affald af elektrisk og elektronisk udstyr i overensstemmelse med stk. 5, målene i artikel 1 samt regionale og lokale indsamlingsrapporter.

Ændringsforslag  126

 

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 7 – afsnit 2 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ved udarbejdelsen af denne liste tager Kommissionen hensyn til:	Ved udarbejdelsen af denne liste tager Kommissionen, om nødvendigt i samarbejde med medlemsstaternes regionale og lokale myndigheder, hensyn til:

Ændringsforslag  127

 

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 7 – afsnit 2 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) omsætningen af produkter, volumen, der bringes i omsætning og indsamles

Ændringsforslag  128

Forslag til forordning

Artikel 28 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 28a
	Socialt ansvarlig praksis
	Princippet om bæredygtighed, der er fastsat i artikel 5 i denne forordning, omfatter brugen af socialt ansvarlig praksis, hvilket indebærer respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder ved gennemførelsen af det strategiske projekt. Virksomheder, der har strategisk projektstatus og opererer i tredjelande, skal sikre, at disse rettigheder respekteres. De pågældende virksomheder bør fremlægge alle beviser eller oplysninger, som den medlemsstat, de kommer fra, eller bestyrelsen til enhver tid måtte anmode om, for at sikre, at denne forpligtelse overholdes.

 

Ændringsforslag  129

 

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Regeringer eller organisationer, der har udviklet og fører tilsyn med certificeringsordninger vedrørende kritiske råstoffers bæredygtighed ("ordningens ejere"), kan ansøge om, at Kommissionen anerkender deres ordninger.	Regeringer og lokale administrationer, organisationer eller industrivirksomheder, der har udviklet og fører tilsyn med certificeringsordninger vedrørende kritiske råstoffers bæredygtighed ("ordningens ejere"), kan ansøge om, at Kommissionen anerkender deres ordninger.

Ændringsforslag  130

 

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 4 – litra a – nr. i

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) alle relevante interessenter såsom industrien, herunder downstreamindustrien, SMV'er og, hvis det er relevant, håndværksindustrien, arbejdsmarkedets parter, forhandlere, detailhandlere, importører, miljøbeskyttelsesgrupper og forbrugerorganisationer	a) alle relevante interessenter såsom industrien, herunder downstreamindustrien, SMV'er og, hvis det er relevant, håndværksindustrien, arbejdsmarkedets parter, regional- og lokalsamfund, forhandlere, detailhandlere, importører, miljøbeskyttelsesgrupper og forbrugerorganisationer

Ændringsforslag  131

 

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 7

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
7. Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte præstationsklasser for miljøaftryk af kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler i henhold til stk. 1, i overensstemmelse med bilag V.	udgår

Ændringsforslag  132

 

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører oplysninger om genanvendelse eller genanvendt indhold af permanente magneter eller af grunde, der vedrører oplysninger om miljøaftrykket af kritiske råstoffer, der er omfattet af denne forordning, forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af produkter, der indeholder permanente magneter, eller af kritiske råstoffer, der opfylder kravene i denne forordning.	1. Medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder må ikke af grunde, der vedrører oplysninger om genanvendelse eller genanvendt indhold af permanente magneter eller af grunde, der vedrører oplysninger om miljøaftrykket af kritiske råstoffer, der er omfattet af denne forordning, forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af produkter, der indeholder permanente magneter, eller af kritiske råstoffer, der opfylder kravene i denne forordning.

Ændringsforslag  133

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Udvalget drøfter regelmæssigt:	1. Udvalget drøfter mindst en gang om året og offentliggør senest et år efter denne forordnings ikrafttræden en strategirapport om EU's strategiske partnerskaber, hvori der redegøres for:

Ændringsforslag  134

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra a – nr. iii a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iiia) den økonomiske og sociale udvikling i partnerlandene, især i vækst- og udviklingsøkonomier, og samtidig fremmer indførelsen af miljømæssigt bæredygtige og cirkulære økonomiske praksisser og ordentlige arbejdsvilkår

Ændringsforslag  135

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra a – nr. iii b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iiib) Unionens klima- og miljømål

Ændringsforslag  136

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(b) sammenhængen og de potentielle synergivirkninger mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og de tiltag, der gennemføres af Unionen i forbindelse med strategiske partnerskaber	b) sammenhængen og de potentielle synergivirkninger mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante kandidat-, nabo- og tredjelande og de tiltag, der gennemføres af Unionen i forbindelse med strategiske partnerskaber

Ændringsforslag  137

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(c) hvilke tredjelande bør opprioriteres med henblik på at indgå strategiske partnerskaber under hensyntagen til følgende kriterier:	c) hvilke kandidat-, nabo- og tredjelande bør opprioriteres med henblik på at indgå strategiske partnerskaber under hensyntagen til følgende kriterier:

Ændringsforslag  138

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. ii

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
ii) hvorvidt et tredjelands lovgivningsmæssige rammer sikrer overvågning, forebyggelse og minimering af miljøvirkninger, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og meningsfuld dialog med lokalsamfund, anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder og forebyggelse af negative indvirkninger på den offentlig forvaltnings korrekte virkemåde og retsstatsprincippet	ii) hvorvidt et tredjelands lovgivningsmæssige rammer sikrer overvågning, forebyggelse og minimering af miljøvirkninger, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og meningsfuld dialog med regional- og lokalsamfund, særligt oprindelige folk, anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder og forebyggelse af negative indvirkninger på den offentlig forvaltnings korrekte virkemåde og retsstatsprincippet iii) hvorvidt der findes eksisterende samarbejdsaftaler mellem et kandidatland, naboland eller tredjeland og Unionen, og, for vækstmarkeders og udviklingsøkonomiers vedkommende, hvorvidt der er potentiale for udbredelse af Global Gateway-investeringsprojekter planlagt med gennemsigtighed og designet til omstilling af bæredygtige økonomier for at imødegå klimaforandringer og samtidig hjælpe med at opfylde basale behov

Ændringsforslag  139

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. iv a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iva) for kandidat- og nabolandes vedkommende, hvorvidt og på hvilken måde et partnerskab i en sektor med kritiske og strategiske råstoffer kan bidrage til lokal værditilvækst og være til gensidig gavn for partnerlandet og Unionen

Ændringsforslag  140

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c – nr. iv b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ivb) hvorvidt et kandidat-, nabo- eller tredjeland demonstrerer, at det følger europæiske værdier.

Ændringsforslag  141

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Bestyrelsen rådgiver om mulige nye strategiske partnerskaber med kandidat-, nabo- eller tredjelande.

Ændringsforslag  142

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2b. Udvalget tilstræber samarbejde og koordinering med internationale partnere samt med staterne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, lande, der handler på det indre marked, og kandidatlande.

Ændringsforslag  143

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 2 c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2c. Efter udpegning af strategiske projekter sammen med kandidat-, nabo- og tredjelande etablerer udvalget hurtigt en struktureret kommunikation med landene i de strategiske partnerskaber med henblik på at fastlægge samarbejdsmetoderne, de relevante interessenter og procedurerne.

Ændringsforslag  144

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) koordinerer med Kommissionen for at sikre sammenhæng mellem deres bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og Unionens ikkebindende strategiske partnerskaber med tredjelande, hvis anvendelsesområde mindst omfatter værdikæden for kritiske råstoffer	a) koordinerer med Kommissionen for at sikre sammenhæng mellem deres bilaterale samarbejde med relevante kandidat-, nabo- og tredjelande og Unionens ikkebindende strategiske partnerskaber med kandidat-, nabo- og tredjelande, hvis anvendelsesområde mindst omfatter værdikæden for kritiske råstoffer

Ændringsforslag  145

 

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Kommissionen integrerer en komponent om kritiske og strategiske råstoffer i nuværende og fremtidige internationale aftaler.

Ændringsforslag  146

Forslag til forordning

Artikel 34 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Udvalget bør i alle sine aktiviteter tilstræbe samarbejde og regelmæssige høringer af repræsentanter for industrien, interessenter i den private sektor, arbejdsmarkedets parter og relevante lokale og regionale myndigheder.

Ændringsforslag  147

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Udvalget sammensættes af medlemsstaterne og Kommissionen. Formandskabet varetages af Kommissionen.	1. Udvalget sammensættes af medlemsstaterne og Kommissionen. Formandskabet varetages af Kommissionen. Regionale og lokale myndigheder høres.

Ændringsforslag  148

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a. Udvalget sikrer en løbende koordinering og et løbende samarbejde med interessenter fra industrien og centrale private sektorer samt med repræsentanter for kandidat-, nabo- og tredjelande og relevante lokale og regionale myndigheder.

Ændringsforslag  149

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 6 – afsnit 2 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) en undergruppe, der skal drøfte og koordinere socialt inkluderende og bæredygtig minedrift, tage hensyn til lokale problemer og behov, fremme åben kommunikation og skabe positive relationer til lokalsamfundet med det formål at facilitere accept af mineprojekter. Undergruppen skal også have ansvaret for at samle og formidle bedste praksis i Unionen

Ændringsforslag  150

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 6 – afsnit 2 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	da) en undergruppe, der skal drøfte og koordinere de strategiske partnerskaber i henhold til artikel 33 og sikre samarbejde med andre relevante koordinationsfora, herunder dem, der er oprettet som en del af Global Gateway-strategien; repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og den akademiske verden indbydes som observatører

Ændringsforslag  151

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 6 – afsnit 2 – litra d b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	db) en undergruppe med ansvar for at undersøge mulighederne for privat og offentlig finansiering af efterforskningsselskaber for fuldt ud at udnytte og fremskynde den viden, der er hentet fra de nationale efterforskningsprogrammer.

Ændringsforslag  152

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 7 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Hvis det er relevant, kan udvalget indbyde sagkyndige, andre tredjeparter eller repræsentanter for tredjelande til at deltage i møderne i de stående eller midlertidige undergrupper, der er omhandlet i stk. 6, som observatører eller til at yde skriftlige bidrag.	Hvis det er relevant, kan udvalget indbyde repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, sagkyndige, industrien og vigtige interessenter fra den private sektor og andre tredjeparter eller repræsentanter for tredjelande, fra industrien, civilsamfundet, den akademiske verden, fagforeningerne samt andre repræsentanter med ekspertise og berettiget interesse, før der træffes beslutninger, til at deltage i møderne i de stående eller midlertidige undergrupper, der er omhandlet i stk. 6, som observatører eller til at yde skriftlige bidrag.

Ændringsforslag  153

 

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 9 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	9a. Udvalget aflægger hvert år rapport til Europa-Parlamentet.

Ændringsforslag  154

 

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Følgende råstoffer betragtes som strategiske:	Følgende råstoffer betragtes som strategiske, herunder deres respektive bæremetaller og mineraler, som disse strategiske råstoffer udvindes med, og deres ferrolegeringsform:

Ændringsforslag  155

 

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) Aluminium

Ændringsforslag  156

 

Forslag til forordning

Bilag I – artikel 1 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(b) Bor — metallurgikvalitet	b) Bor

Ændringsforslag  157

 

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) Chrom

Ændringsforslag  158

 

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra g

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(g) Lithium — batterikvalitet	g) Lithium

Ændringsforslag  159

 

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra h

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(h) Magnesiummetal	h) Magnesium

Ændringsforslag  160

 

Forslag til forordning

Bilag I – artikel 1 – stk. 1 – litra i

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(i) Mangan — batterikvalitet	i) Mangan

Ændringsforslag  161

 

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra j

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(j) Naturlig grafit — batterikvalitet	j) Naturlig grafit

Ændringsforslag  162

 

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra k

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(k) Nikkel — batterikvalitet	k) Nikkel

Ændringsforslag  163

 

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra m

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(m) Sjældne jordarter til magneter (Nd, Pr, Tb, Dy, Gd, Sm og Ce)	m) Sjældne jordarter (Nd, Pr, Tb, Dy, Gd, Sm og Ce)

Ændringsforslag  164

 

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra n

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(n) Siliciummetal	n) Silicium

Ændringsforslag  165

 

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 1 – stk. 1 – litra o

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(o) Titanmetal	o) Titan

Ændringsforslag  166

 

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 2 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Den strategiske betydning fastlægges ud fra et råstofs relevans for den grønne og den digitale omstilling samt forsvars- og rumapplikationer under hensyntagen til:	1. Den strategiske betydning fastlægges ud fra et råstofs relevans for den grønne og den digitale omstilling, herunder råmaterialer, der muliggør produktion og forarbejdning af råmaterialer til den grønne og den digitale omstilling, samt forsvars- og rumapplikationer og betydningen for medicinsk sikkerhed og fødevaresikkerhed under hensyntagen til:

Ændringsforslag  167

 

Forslag til forordning

Bilag I – afdeling 2 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Den forventede vækst i efterspørgslen beregnes som følger:
	DF/A=DF/R
	Hvor DF er en akkumuleret prognose over efterspørgslen efter et råstof i et referenceår
	R er de kendte reserver af økonomisk ekstraherbare geologiske ressourcer af et råstof

Ændringsforslag  168

 

Forslag til forordning

Bilag II – afdeling 1 – stk. 1 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) Aluminium

Ændringsforslag  169

 

Forslag til forordning

Bilag II – afdeling 1 – stk. 1 – litra g a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ga) Chrom

Ændringsforslag  170

 

Forslag til forordning

Bilag II – afdeling 1 – stk. 1 – litra v

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(v) Naturlig grafit	v) Grafit

Ændringsforslag  171

 

Forslag til forordning

Bilag III – punkt 4 – stk. 1 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) stræber efter frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC).

Ændringsforslag  172

 

Forslag til forordning

Bilag III – punkt 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a. For at et udvindingsprojekt i Unionen kan opfylde kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra ca) (nyt), skal det opfylde følgende:
	a) en del af den metallurgiske og mineralogiske forarbejdning og forædling af mineralressourcerne skal foregå i det samme NUTS 3-område eller højst 150 km fra udvindingsstedet, jf. artikel 12, stk. 1, forudsat at sådanne operationer er økonomisk og teknisk gennemførlige
	b) der opnås større økonomiske eller sociale fordele, herunder skabelse af beskæftigelse.

Ændringsforslag  173

 

Forslag til forordning

Bilag IV – stk. 1 – litra b – nr. iii a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iiia) krav, der involverer lokale interessenter i planlægning og tilpasning af ordninger til regionale behov og mål, og som gør brug af lokale data og feedback til skræddersyet og effektiv gennemførelse

Ændringsforslag  174

 

Forslag til forordning

Bilag IV – stk. 1 – litra b – nr. iii b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	iiib) krav, der sikrer frit og forudgående informeret samtykke (FPIC), som gør det muligt for lokalsamfundet at udøve sin grundlæggende ret til at give eller nægte samtykke.

Begrundelse

FPIC er det internationalt anerkendte princip for, hvordan man sikrer lokalsamfund og oprindelige folks deltagelse og samtykke i processen med at udvikle et projekt eller en økonomisk aktivitet på et landområde, der vil påvirke gruppen. FPIC er baseret på FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP), som primært vedrører retten til at bruge jorden.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel	om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020
Referencer	COM(2023)0160 – C9-0061/2023 – 2023/0079(COD)
Korresponderende udvalg  Dato for vedtagelse	Udvalget om Industri, Forskning og Energi 8.5.2023
Udtalelse fra  Dato for vedtagelse	REGI 8.5.2023
Ordfører for udtalelse  Dato for valg	Franc Bogovič 23.3.2023
Behandling i udvalg	27.6.2023
Dato for vedtagelse	19.7.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	35 0 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	François Alfonsi, Adrian-Dragoş Benea, Isabel Benjumea Benjumea, Franc Bogovič, Vlad-Marius Botoş, Corina Crețu, Rosa D’Amato, Christian Doleschal, Matthias Ecke, Mircea-Gheorghe Hava, Krzysztof Hetman, Peter Jahr, Cristina Maestre Martín De Almagro, Nora Mebarek, Martina Michels, Alin Mituța, Dan-Ştefan Motreanu, Denis Nesci, Niklas Nienass, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Alessandro Panza, Caroline Roose, Marcos Ros Sempere, André Rougé, Susana Solís Pérez, Irène Tolleret
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Karolin Braunsberger-Reinhold, Carlos Coelho, Rosanna Conte, Herbert Dorfmann, Sandro Gozi, Ana Miranda, Yana Toom, Stefania Zambelli
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Carlo Fidanza

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

35	+
ECR	Carlo Fidanza, Denis Nesci
ID	Rosanna Conte, Alessandro Panza, André Rougé, Stefania Zambelli
EPP	Isabel Benjumea Benjumea, Franc Bogovič, Karolin Braunsberger-Reinhold, Carlos Coelho, Christian Doleschal, Herbert Dorfmann, Mircea-Gheorghe Hava, Krzysztof Hetman, Peter Jahr, Dan-Ştefan Motreanu, Andrey Novakov
Renew	Vlad-Marius Botoş, Sandro Gozi, Alin Mituța, Susana Solís Pérez, Irène Tolleret, Yana Toom
S&D	Adrian-Dragoş Benea, Corina Crețu, Matthias Ecke, Cristina Maestre Martín De Almagro, Nora Mebarek, Marcos Ros Sempere
The Left	Younous Omarjee
Verts/ALE	François Alfonsi, Rosa D'Amato, Ana Miranda, Niklas Nienass, Caroline Roose

 

0	-

 

1	0
The Left	Martina Michels

 

Symbolforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020
Referencer	COM(2023)0160 – C9-0061/2023 – 2023/0079(COD)
Dato for høring af EP	17.3.2023
Korresponderende udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 8.5.2023
Rådgivende udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 8.5.2023	DEVE 8.5.2023	INTA 8.5.2023	BUDG 8.5.2023
	ECON 8.5.2023	ENVI 8.5.2023	IMCO 8.5.2023	REGI 8.5.2023
	JURI 8.5.2023
Ingen udtalelse  Dato for afgørelse	BUDG 26.4.2023	IMCO 28.3.2023	JURI 25.4.2023
Associerede udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet	DEVE 15.6.2023	ENVI 15.6.2023	INTA 15.6.2023
Ordførere  Dato for valg	Nicola Beer 11.4.2023
Behandling i udvalg	22.5.2023
Dato for vedtagelse	7.9.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	53 1 5
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Matteo Adinolfi, Nicola Beer, François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Marc Botenga, Martin Buschmann, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Maria da Graça Carvalho, Ignazio Corrao, Marie Dauchy, Martina Dlabajová, Christian Ehler, Valter Flego, Lina Gálvez Muñoz, Jens Geier, Nicolás González Casares, Christophe Grudler, Henrike Hahn, Ivo Hristov, Ivars Ijabs, Seán Kelly, Łukasz Kohut, Marina Mesure, Dan Nica, Angelika Niebler, Niklas Nienass, Johan Nissinen, Mauri Pekkarinen, Mikuláš Peksa, Robert Roos, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Grzegorz Tobiszowski, Marie Toussaint, Pernille Weiss
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Rasmus Andresen, Andrus Ansip, Tiziana Beghin, Franc Bogovič, Mohammed Chahim, Jakop G. Dalunde, Francesca Donato, Matthias Ecke, Martin Hojsík, Marina Kaljurand, Dominique Riquet, Thomas Rudner, Susana Solís Pérez, Emma Wiesner
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Karolin Braunsberger-Reinhold, José Manuel Fernandes, Niclas Herbst, Camilla Laureti, Aušra Maldeikienė, Bogdan Rzońca, Kosma Złotowski
Dato for indgivelse	7.9.2023

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

53	+
ECR	Bogdan Rzońca, Grzegorz Tobiszowski, Kosma Złotowski
ID	Matteo Adinolfi, Marie Dauchy
NI	Tiziana Beghin, Martin Buschmann, Francesca Donato
PPE	François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Franc Bogovič, Karolin Braunsberger-Reinhold, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Maria da Graça Carvalho, Christian Ehler, José Manuel Fernandes, Niclas Herbst, Seán Kelly, Aušra Maldeikienė, Angelika Niebler, Maria Spyraki, Pernille Weiss
Renew	Andrus Ansip, Nicola Beer, Martina Dlabajová, Valter Flego, Christophe Grudler, Martin Hojsík, Ivars Ijabs, Mauri Pekkarinen, Dominique Riquet, Susana Solís Pérez, Emma Wiesner
S&D	Mohammed Chahim, Matthias Ecke, Lina Gálvez Muñoz, Jens Geier, Nicolás González Casares, Ivo Hristov, Marina Kaljurand, Camilla Laureti, Dan Nica, Thomas Rudner
Verts/ALE	Rasmus Andresen, Ignazio Corrao, Jakop G. Dalunde, Henrike Hahn, Niklas Nienass, Mikuláš Peksa, Marie Toussaint

 

1	-
S&D	Łukasz Kohut

 

5	0
ECR	Johan Nissinen, Robert Roos
PPE	Sara Skyttedal
The Left	Marc Botenga, Marina Mesure

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

• [1] EUT C.... . / Endnu ikke offentliggjort i EUT.
• [*] Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
• [2]  EUT C […] af […], s. […].
• [3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
• [4] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).
• [5] Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, EU-principper for bæredygtige råstoffer, Publikationskontoret, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2873/27875.
• [6] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
• [7] Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
• [8] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
• [9] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
• [10] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).
• [11] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
• [12] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF — Erklæring vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15).
• [13] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
• [14] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).
   
• [15] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 64 af 26.3.2021, s. 30).
• [16]  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation – og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).
• [17]  Rådets afgørelse (EU) 2021/764 af 10. maj 2021 om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation, og om ophævelse af afgørelse 2013/743/EU (EUT L 167I af 12.5.2021, s. 1).
• [18] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank – Global Gateway (JOIN(2021) 30 final).
• [19] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
   
• [20] Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne (EUT L 335 af 29.12.2022, s. 1).
• [21] Rådets forordning (EU) 2022/2372 af 24. oktober 2022 om en ramme for foranstaltninger til sikring af forsyninger af kriserelevante medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan (EUT 314 af 6.12.2022, s. 64).
• [22] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
   
• [23] EUT L123 af 12.5. 2016, s. 1.
• [24] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
• [25] Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
• [26]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
• [27] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
• [28] Den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87.
• [29] Europa-Parlamentets beslutning af 24.11.2021 om en europæisk strategi for råstoffer af kritisk betydning. Vedtagne tekster, P9_TA (2021)0468.