BETÆNKNING om udnævnelsen af Bettina Michelle Jakobsen til medlem af Revisionsretten

13.10.2023 - (C9‑0332/2023 – 2023/0807(NLE))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Victor Negrescu

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om udnævnelse af Bettina Michelle Jakobsen til medlem af Revisionsretten

(C9‑0332/2023 – 2023/0807(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0332/2023),

– der henviser til forretningsordenens artikel 129,

– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0292/2023),

A. der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 8. september 2023 hørte Europa-Parlamentet om udnævnelsen af Bettina Michelle Jakobsen til medlem af Revisionsretten;

B. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af Bettina Michelle Jakobsens papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; der endvidere henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et curriculum vitae fra Bettina Michelle Jakobsen samt dennes svar på det fremsendte spørgeskema;

C. der henviser til, at udvalget den 12. oktober 2023 afholdt en høring med Bettina Michelle Jakobsen, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1. afgiver positiv udtalelse om Rådets udnævnelse af Bettina Michelle Jakobsen til medlem af Revisionsretten;

2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

 

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR BETTINA MICHELLE JAKOBSEN

Uddannelse

Master of Public Governance (MPG) fra Københavns Universitet og Copenhagen Business School, 2012

KIOL – Kursus i offentlig ledelse 2004-2005 Juridisk kandidateksamen, Københavns Universitet, 1990

Nysproglig student, 1982

 

Beskæftigelse

Det danske medlem af Den Europæiske Revisionsret i perioden 1. september 2015 til 28. februar 2024

Afdelingschef, Rigsrevisionen, 2005-2015 Kontorchef, Rigsrevisionen, 2002-2005

Revisor ved The International Board of Auditors for NATO, NATO-hovedkvarteret, Bruxelles, Belgien, 1997

-2002

Specialkonsulent Rigsrevisionen, 1996-1997 Revisor, Rigsrevisionen, 1990-1996

 

Erhvervserfaring

Det danske medlem af Den Europæiske Revisionsret i perioden 1. september 2015 til 28. februar 2024

Fra september 2015 til maj 2016 medlem af Afdeling I (Bæredygtig brug af naturressourcer) og efterfølgende medlem af Afdeling Ill (EU's optræden udadtil, sikkerhed og retfærdighed).

Fra maj 2018: Afdelingsformand for Afdeling Ill og medlem af Revisionsrettens Administrationsudvalg.

Fra juni 2016 til juni 2020: Medlem af Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen.

 

1

 

Ansvarlig for de endnu ikke offentliggjorte/igangværende revisioner af:

1. Spotlightinitiativet: Et fælles EU-FN-initiativ til bekæmpelse af vold mod kvinder og piger i hele verden (offentliggørelse af særberetning planlagt til den 11. september 2023)

2. Revision af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet

 

Ansvarligt medlem for følgende offentliggjorte særberetninger:

3. Særberetning nr. 27/2022: EU's støtte til grænseoverskridende samarbejde med nabolande

4. Særberetning nr. 05/2022: Cybersikkerhed i EU's institutioner, organer og agenturer: Beredskabsniveauet står samlet set ikke mål med truslerne

5. Særberetning nr. 19/2021: Europols støtte til bekæmpelse af migrantsmugling: Europol er en værdsat partner, men gør ikke nok brug af datakilder og resultatmåling

6. Særberetning nr. 20/2019: EU's informationssystemer til understøttelse af grænsekontrollen – et stærkt redskab, men der er brug for større fokus på rettidige og fyldestgørende data

7. Særberetning nr. 32/2018: Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika: et fleksibelt, men ufokuseret instrument

8. Særberetning nr. 27/2018: Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet: Støtten er nyttig, men bør forbedres for at give mere valuta for pengene"

9. Særberetning nr. 14/2018: EU's ekspertisecentre vedrørende kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare spørgsmål: behov for yderligere fremskridt

10. Særberetning nr. 15/2018: Styrkelse af kapaciteten hos de indre sikkerhedsstyrker i Niger og Mali: Kun begrænsede og langsomme fremskridt

11. Særberetning nr. 07/2018: EU's førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet: hidtil kun begrænsede resultater

12. Særberetning nr. 11/2017: EU's Bêkou-trustfond for Den Centralafrikanske Republik: en lovende begyndelse trods visse mangler

13. Særberetning nr. 09/2017: EU's støtte til bekæmpelse af menneskehandel i Syd- og Sydøstasien

14. Særberetning nr. 34/2016: Bekæmpelse af madspild: en mulighed for EU for at forbedre fødevareforsyningskædens ressourceeffektivitet

15. Særberetning nr. 30/2016: Effektiviteten af EU's støtte til prioriterede sektorer i Honduras

16. Særberetning nr. 18/2016: EU's ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer

17. Særberetning nr. 06/2016: Udryddelses, bekæmpelses- og overvågningsprogrammer, der skal forhindre dyresygdomme i at sprede sig

 

Afdelingschef, Rigsrevisionen 2005-2015

Finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af forskellige danske ministerier, kommuner og regioner. Ledelse af kontorchefer og ca. 50 revisorer og medarbejdere.

Ansvarlig for udarbejdelse af beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet.

 

Kontorchef, Rigsrevisionen 2002-2005

Ansvarlig for finansiel revision og juridisk-kritisk revision af fire ministerier. Ledelse af 17 revisorer og medarbejdere.

 

Revisor, The International Board of Auditors for NATO, 1997-2002

Den første dansker i en sådan stilling i 27 år og den første kvinde nogensinde ansat som revisor ved NATO. Arbejdet omfattede finansiel revision, juridisk-kritisk revision, forvaltningsrevision og infrastrukturrevision af NATO's forskellige organisationer og projekter.

 

Revisor og specialkonsulent, Rigsrevisionen 1990-1997

Finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af forskellige ministerier og institutioner under Nordisk Råd.

 

Anden international erfaring

2011 - 2015: Medlem af Revisionsudvalget for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i Luxembourg.

2014 - 2015: Medlem af Revisionskomiteen for Den Europæiske Investeringsfond (EIF) i Luxembourg

2012 - 2015: Medlem af revisionskomiteen ved Europarådet i Strasbourg

2007 - 2015: Næstformand og formand for INTOSAl's udvalg for professionelle standarder (PSC), som udarbejder standarder for offentlig revision, der gælder for nationale revisionsorganer i hele verden

 

BILAG 2: BETTINA MICHELLE JAKOBSENS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

Varetagelse af opgaver: erfaringer og fremtidige forpligtelser

1. Hvad er de vigtigste resultater, De har opnået som medlem af Den Europæiske Revisionsret? Hvad har været de største skuffelser?

I løbet af de seneste otte år som medlem af Revisionsretten har jeg bidraget til Revisionsrettens arbejde inden for flere forskellige områder og roller, f.eks.:

• Som afdelingsformand for Afdeling III (valgt i maj 2018 og genvalgt i 2020 og 2022) fordeler og overvåger jeg Afdelingens arbejde i tæt samarbejde med Afdelingens direktør og mine kolleger.

• Jeg er aktivt medlem af Revisionsrettens Administrationsudvalg. I denne egenskab har jeg også deltaget i en lang række ansættelsesprocedurer, hvor jeg har bidraget til en betydelig stigning i antallet af kvindelige ledere i Revisionsretten.

• Jeg har fungeret som medlem af Revisionsrettens Udvalg for Kvalitetskontrol af Revisionen, hvor jeg har bidraget til den fortsatte udvikling af Revisionsrettens revisionsmetode og foretaget kvalitetskontrol af mange særberetninger på tværs af forskellige revisionsafdelinger.

• Jeg har konstant været fortaler for en effektiv, etisk og gennemsigtig offentlig forvaltning med stærke ansvarligheds- og revisionsordninger.

Med hensyn til skuffelser har jeg ikke oplevet mange i min tid i Revisionsretten. Men en beklagelse ville være, at vi i de seneste år ikke har været i stand til at imødekomme Parlamentets anmodning om en specifik vurdering af FFR-udgiftsområdet "Et globalt Europa".

Som ledere står vi ofte over for en situation, hvor der er flere ting, vi gerne vil gøre, men begrænsede ressourcer kræver, at vi træffer vanskelige valg og prioriterer de aktiviteter, der sandsynligvis vil give mest valuta for pengene. Vi bør dog altid være åbne over for at revurdere strategiske valg, efterhånden som tiden og omstændighederne udvikler sig. I den forbindelse arbejder vi i øjeblikket på at foretage en specifik vurdering af "Et globalt Europa fra 2024" ved at gøre brug af besparelser i forbindelse med udfasningen af de europæiske udviklingsfonde (EUF).

2. Hvad er de vigtigste erfaringer, De har gjort inden for Deres kompetenceområde/de vigtigste resultater, De har opnået i forbindelse med varetagelsen af Deres hverv og revisionsopgaver?

I min tid som medlem af Revisionsretten har jeg været ansvarlig for 16 offentliggjorte særberetninger:

21/2023: Spotlightinitiativet til udryddelse af vold mod kvinder og piger: Store ambitioner, men begrænset effekt indtil videre

27/2022: EU's støtte til grænseoverskridende samarbejde med nabolande: Støtten er værdifuld, men gennemførelsen begyndte meget sent, og koordineringsproblemerne skal løses

05/2022: Cybersikkerhed i EU's institutioner, organer og agenturer: Beredskabsniveauet står samlet set ikke mål med truslerne

19/2021: Europols støtte til bekæmpelse af migrantsmugling: Europol er en værdsat partner, men gør ikke nok brug af datakilder og resultatmåling

20/2019: EU's informationssystemer til understøttelse af grænsekontrollen: et stærkt redskab, men der er brug for større fokus på rettidige og fyldestgørende data

32/2018: Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika: et fleksibelt, men ufokuseret instrument

27/2018: Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet: Støtten er nyttig, men bør forbedres for at give mere valuta for pengene"

14/2018: EU's ekspertisecentre vedrørende kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare spørgsmål: behov for yderligere fremskridt

15/2018: Styrkelse af kapaciteten hos de indre sikkerhedsstyrker i Niger og Mali: Kun begrænsede og langsomme fremskridt

07/2018: EU's førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet: hidtil kun begrænsede resultater

11/2017: EU's Bêkou-trustfond for Den Centralafrikanske Republik: en lovende begyndelse trods visse mangler

09/2017: EU's støtte til bekæmpelse af menneskehandel i Syd- og Sydøstasien

34/2016: Bekæmpelse af madspild: en mulighed for EU for at forbedre fødevareforsyningskædens ressourceeffektivitet

30/2016: Effektiviteten af EU's støtte til prioriterede sektorer i Honduras

18/2016: EU's ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer

06/2016: Udryddelses, bekæmpelses- og overvågningsprogrammer, der skal forhindre dyresygdomme i at sprede sig.

Som det fremgår af listen, har mine revisionsopgaver omfattet et væld af interessante og forskelligartede emner, som hver især har ført til ny indsigt i de relevante politikområder.

Jeg har haft det privilegium at arbejde sammen med mange kvalificerede kolleger og revisionshold og har samarbejdet med flere forskellige generaldirektorater i Kommissionen. Jeg er direkte i min kommunikation med de reviderede enheder og Revisionsrettens kollegium og sigter mod altid at være en konstruktiv og ærlig samtalepartner.

Min tid i Revisionsretten har lært mig betydningen af konsekvent at beskytte vores revisionsrettigheder og rapportere om enhver overtrædelse heraf.

Jeg er også overbevist om, at vores revisionsbemærkninger og -konklusioner er vores og ikke bør være åbne for forhandling eller eksternt pres. Selv om det er mere sandsynligt, at revisionsanbefalingerne får en effekt, hvis de accepteres, mener jeg, at der er situationer, hvor det er klogere, at vi som uafhængige eksterne revisorer "er enige om at være uenige" med de reviderede enheder. Under sådanne omstændigheder er Parlamentets støtte afgørende og har i flere tilfælde ført til gennemførelse af anbefalinger, der ikke oprindeligt var blevet accepteret. Jeg har lært disse erfaringer tidligt og forbliver tro mod disse principper, også når jeg gennemgår og kommenterer mine kollegers beretninger.

3. Hvilken merværdi kan De tilføre Revisionsretten i Deres anden mandatperiode og/eller særlig inden for det område, som De vil blive ansvarlig for? Ønsker De at ændre ansvarsområde? Hvad motiverer Dem?

Mit mål for et nyt mandat vil være fortsat at bruge mine mere end 30 års erfaringer med revision til at fremme en forsvarlig økonomisk forvaltning af alle EU-midler og gennemføre solide og meningsfulde revisioner, der skaber merværdi for EU-borgerne.

Med min samlede erfaring inden for området optræden udadtil, sikkerhed og retfærdighed – hvor EU står over for mange udfordringer og trusler – vil mit ønske være at fortsætte arbejdet på dette område, da jeg tror, at jeg stadig har meget at lære og bidrage med på området.

Jeg er motiveret af muligheden for at gøre en forskel. At arbejde med kolleger, der deltager aktivt i vores drøftelser og bidrager til videndeling, teamånd og kollegialitet. Det motiverer mig og teamet i mit kabinet, at mine kolleger i afdelingen siden 2018 har haft tillid til og støttet mig som formand for Afdeling III.

4. Hvordan sikrer De, at de planlagte revisionsmål for en revisionsopgave nås? Har De nogensinde været i den situation, at De ikke kunne gennemføre en revisionsopgave, og af hvilke årsager? Hvordan agerer De i sådanne kontroversielle situationer?

Jeg tror, at de fleste revisorer vil have oplevet en situation, hvor en revisionsopgave ikke kunne gennemføres som planlagt, eller hvor der var en overhængende risiko for, at dette var tilfældet.

Det er min erfaring, at en vellykket revision afhænger af en grundig forberedelse, tidlig dialog med den reviderede enhed om spørgsmål såsom revisionskriterier, sandsynlige kilder til dokumentation, tidsplanen for revisionen og clearing af revisionsresultater. Selv om man kan forberede sig på mange tilfælde, skal man ikke desto mindre være åben over for at møde det uventede, være fleksibel, hvis omstændighederne ændrer sig, og være klar til at ændre sin revisionstilgang, hvis og når det er nødvendigt. Covid-19-pandemien gav flere erfaringer i denne henseende. Heldigvis har jeg indtil nu sammen med mine revisionshold i Revisionsretten været i stand til at opfylde alle vores revisionsmål.

Jeg vil dog indrømme, at min seneste revision af Spotlightinitiativet om udryddelse af vold mod kvinder og piger ikke var let. De problemer, vi stødte på, omfattede udfordringer med hensyn til vores revisionsrettigheder, manglende samarbejde, covid-19-restriktioner og et ebolaudbrud i et land, vi besøgte som led i revisionen. Selv om Kommissionens tjenestegrene generelt var meget samarbejdsvillige, kom dokumentationen meget langsomt fra gennemførelsespartneren, hvilket medførte flere forsinkelser. På et tidspunkt, hvor vores revisionsbesøg på stedet var umiddelbart forestående, blev vores adgang fuldstændig blokeret, og jeg blev tvunget til at stille besøgene i bero og sammen med mit revisionshold overveje, om det var muligt at fortsætte revisionen inden for en rimelig frist, eller om vi ville være nødt til at opgive den eller begrænse omfanget heraf.

Der var gjort flere forsøg på at løse situationen, men jeg besluttede at gøre et sidste forsøg ved personligt at henvende mig til den ansvarlige kommissær. Jeg understregede, at medmindre vores adgang straks blev genetableret, ville vi være nødt til at standse revisionen og rapportere, at det var umuligt at drage konklusioner om produktiviteten og effektiviteten af et initiativ på 500 millioner euro, da vores revisionsrettigheder ikke blev respekteret.

Jeg er glad for at kunne sige, at kommissæren handlede både hurtigt og effektivt, og at vi var i stand til at genoptage vores arbejde og i sidste ende opfylde alle vores revisionsmål.

5. Hvis Deres mandat blev fornyet, og hvis De – hypotetisk set – blev valgt til formand for en afdeling i Revisionsretten, hvordan ville De da lede arbejdet med at fastlægge afdelingens prioriteter? Kan De give os to eller tre eksempler på områder, som der bør fokuseres på i fremtiden?

Jeg har allerede haft mulighed for at arbejde som afdelingsformand for Afdeling III fra 2018 og indtil nu, og min tilgang til denne rolle har været at arbejde tæt sammen med vores direktør og fortsætte med at investere i stærke videnstyringsstrukturer i afdelingen.

Da jeg første gang blev valgt til afdelingsformand, afholdt jeg en række uformelle strategiske diskussionsmøder mellem afdelingens medlemmer, hvor vi evaluerede de seneste års revisionsdækning, den valgte tilgang og de indhøstede erfaringer. Vi nåede til enighed om visse justeringer og identificerede områder/emner, som vi gerne vil prioritere mere. Eksempelvis øgede vi vores fokus på emner med tilknytning til migration og sigtede mod revisioner med et lidt bredere omfang, herunder tematiske revisioner i stedet for (særskilte) "landerevisioner". Siden da har vi også øget vores aktiviteter inden for området sikkerhed og retfærdighed og senest på forsvarsområdet.

Jeg indførte også en proces, hvor afdelingens medlemmer tidligere blev inddraget i programmeringsprocessen. Jeg indførte møder, hvor medarbejderne præsenterede de bottom-up-genererede revisionsidéer for medlemmerne, hvilket gjorde processen mere dynamisk og gennemsigtig for både personalet og afdelingens medlemmer.

Set ud fra mit nuværende perspektiv som afdelingsformand for Afdeling III og den brede revisionsportefølje, vi har, vil jeg gerne undersøge flere områder som f.eks. cybersikkerhed i EU, hvor store cyberangreb er blevet en hyppigere og mere kompleks trussel. Virkningen af EU's støtte på områder som menneskerettigheder og retsstatsprincippet er også emner, som jeg anser for vigtige, og hvor covid-19-pandemien kan have bidraget til tilbageskridt.

6. Hvis De skulle stå for udvælgelsen af revisionsopgaver i forbindelse med udarbejdelsen af Revisionsrettens årlige arbejdsprogram, på hvilket grundlag ville De da træffe Deres valg fra den liste over prioriteter, der modtages fra Parlamentet og/eller CONT-udvalget?

Hvad ville De gøre, hvis en politisk prioritet ikke svarer til Revisionsrettens risikovurdering af Unionens aktiviteter?

Det er vigtigt at minde om, at Revisionsretten som en traktatbundet uafhængig revisionsinstitution har beføjelse til og ansvar for at udarbejde sit eget årlige arbejdsprogram. I den forbindelse tager vi hensyn til en række forskellige faktorer, f.eks. politiske risici, væsentlighed, tidsplan/løbetid, revisionsdækning, den sandsynlige virkning af at udføre en revision og interessenternes interesser. Nogle af disse elementer kan pege i forskellige retninger. I sidste ende prioriterer vi mellem de mange forskellige emner og områder, som vi kunne revidere, på grundlag af vores faglige dømmekraft.

I denne beslutningsproces gennemfører vi omfattende høringer af forskellige interessenter, navnlig Europa-Parlamentet.

Antallet af eksterne revisionsforslag, vi modtager (alene fra Udvalgsformandskonferencens liste), er imidlertid betydeligt højere end det antal revisioner, vi kan udføre hvert år. Selv om nogle forslag er politisk meget relevante, er de måske ikke tilstrækkeligt modne eller gennemførlige, f.eks. kan der være en politik, men kun være afholdt få udgifter til dato, eller der kræves en vurdering, der rækker ud over vores revisionsmandat. I sådanne tilfælde ville min tilgang være at samarbejde med Udvalgsformandskonferencen/CONT for at undersøge, om der kan fastlægges et meningsfuldt revisionsomfang, som både er gennemførligt ud fra et revisionsperspektiv, og som tager højde for den politiske prioritet, som Europa-Parlamentet har givet udtryk for.

Porteføljeforvaltning, arbejdsmetoder og resultater

7. Det er af afgørende betydning, at der udarbejdes solide og rettidige beretninger af høj kvalitet:

– Hvordan vil De sikre, at de data, der anvendes i en revision, er pålidelige, og at revisionsresultaterne ikke er forældede?

Professionelle revisionsstandarder kræver, at revisorerne underbygger beviser opnået fra forskellige kilder og/eller metoder. Vi er typisk afhængige af en triangulering af revisionsbeviset, f.eks. ved at underbygge data fra Kommissionens rapporter med data fra andre kilder (f.eks. medlemsstater, gennemførelsespartnere og modtagere) suppleret med interviews og kontrol på stedet.

Vi tager flere skridt til at sikre, at vores revisionsresultater ikke er forældede, når vi rapporterer dem. En vigtig forudsætning for en relevant beretning med relevante anbefalinger er, at revisionen finder sted på det rette tidspunkt. Hvis vi er for tidligt ude, er der typisk kun få udgifter, og der foreligger kun begrænsede performancedata. På den anden side kan vi, hvis vi venter på, at programgennemførelsen er afsluttet, have flere data, men vores revisionsresultater synes mere forældede på det tidspunkt, hvor vores beretning offentliggøres.

Utilstrækkelig datakvalitet og/eller -tilgængelighed er desværre ret ofte blandt revisionsresultaterne i vores revisionsberetninger. I sådanne tilfælde mener jeg, at det er vores opgave som revisorer at rapportere om de databegrænsninger eller den manglende pålidelighed, vi har konstateret, at fastslå årsagerne og fremsætte anbefalinger for fremtiden.

– Hvordan vil De forbedre kvaliteten og relevansen af anbefalingerne?

I årenes løb har Revisionsretten brugt tid og kræfter på at forbedre vores revisionsanbefalinger. Vi har reduceret deres antal for at fokusere mere på de elementer, der sandsynligvis vil tilføre den største værdi. Vi drøfter potentielle anbefalinger med vores reviderede enheder på et tidligt tidspunkt og begynder ofte med en længere liste over potentielle anbefalinger og tester hver af dem for deres relevans, gennemførlighed og omkostningseffektivitet. Vi vurderer også vores evne til at følge op på dem, overvejer f.eks. hvad vi forventer at finde om tre år?

Jeg tror, at vi er nået langt med hensyn til at forbedre kvaliteten og relevansen af vores revisionsanbefalinger. Det kan imidlertid være en udfordring at bestemme omkostningseffektiviteten af dem. Med hensyn til dette aspekt mener jeg derfor, at vi kan fortsætte med at opbygge vores viden og erfaring, ligesom jeg gerne vil se flere anbefalinger, der identificerer specifikke områder/måder at reducere de administrative omkostninger på. Desuden er vi stadig i det, jeg vil kalde "learning by doing"-fasen, med hensyn til at finde metoder til at optimere anvendelsen af "resultatbaserede instrumenter".

8. Formålet med Revisionsrettens reform er at sikre en større grad af ansvarlighed mellem revisionsholdet og det ansvarlige medlem:

– Mener De, i lyset af Deres erfaring, at det er et medlems rolle at være mere involveret i revisionsarbejdet?

Revisionsrettens medlemmer har forskellige baggrunde, færdigheder og kompetencer. Det samme gælder for personalet i vores kabinetter og Revisionsrettens revisorer. Revisionsopgaver kan være mere eller mindre komplekse, og de reviderede enheder er mere eller mindre følsomme. Samtidig har revisionsholdene forskellig størrelse, erfaring og kapacitet. Disse elementer påvirker omfanget af den støtte og det engagement, de har brug for fra os. En standardtilgang med hensyn til medlemmernes deltagelse i deres revisionsopgaver ville efter min opfattelse ikke være optimal.

Jeg mener ikke, at medlemmerne bør detailstyre deres revisionshold. Efter min erfaring er der en tendens til, at folk vokser, når man giver dem mulighed for at tage ansvar og plads til at komme videre med deres opgaver. Ikke desto mindre mener jeg, at medlemmerne og især deres kabinetter skal have et vist minimum af deltagelse i de revisioner, som de er ansvarlige for. Dette bør som minimum omfatte deres aktive deltagelse i drøftelser med revisionsholdet i planlægningsfasen, ajourføringer og drøftelser i vigtige faser af gennemførelsen af revisionen, deltagelse i møder om udarbejdelsen af konklusioner og tilvejebringelse af et klart mandat til den kontradiktoriske procedure.

– Vil De ændre den måde, hvorpå De arbejder med et revisionshold? Hvis ja, hvordan?

Jeg mener, at min nuværende tilgang til at arbejde sammen med mine revisionshold og mit kabinets erfaring og deltagelse har fungeret godt, og jeg ser ingen særlig grund til at ændre denne tilgang. Men som jeg har bemærket ovenfor, er min tilgang baseret på en vis grad af fleksibilitet, som tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med den enkelte revisionsopgave og sammensætningen af revisionsholdet. Jeg præciserer typisk i begyndelsen af en ny opgave, hvad mine forventninger er med hensyn til inddragelse (af mig selv og mit kabinet), drøfter særlige præferencer eller behov med den opgaveansvarlige og aftaler kommunikationslinjer og -hyppighed osv.

9. Hvad vil De foreslå for yderligere at forbedre og modernisere Revisionsrettens funktion, planlægning og arbejde (revisionscyklus)? Kan De efter Deres første mandatperiode nævne et positivt aspekt og et negativt aspekt af Revisionsrettens arbejde?

Jeg mener, at vores programmeringsprocedurer er et område, der kan drage fordel af yderligere forbedringer og strømlining. Selv om der i de senere år er truffet visse foranstaltninger for at gøre vores arbejdsprogram mere fleksibelt, herunder skridt til at gøre det flerårigt, er der stadig et stykke vej at gå. Den nuværende programmeringsproces er stadig langvarig, ressourcekrævende og i nogen grad bundet af traditionelle "siloer" med hensyn til, hvor vi anvender vores revisionsressourcer.

Vi anerkender behovet for yderligere at styrke vores brug af data og IT-værktøjer i vores revisionsarbejde. På samme måde ser jeg også behovet for at øge vores interne kapacitet og færdigheder inden for grafisk design, da illustrationer af høj kvalitet kan være et meget effektivt kommunikationsværktøj, når vi fremlægger vores revisionsbemærkninger.

Et positivt aspekt af Revisionsrettens organisation er, at den er baseret på kollegialitet. Som medlemmer har vi alle lige indflydelse, og de mange forskellige kompetencer og perspektiver, vi bringer med til bordet, bidrager til at berige vores drøftelser og gøre Revisionsrettens kollegium til mere end "summen af dens medlemmer".

Et negativt aspekt, som ikke er usædvanligt for en institution af vores størrelse og afdelingsstruktur, er risikoen for at udvikle en "silomentalitet". Selv om Revisionsrettens reform i 2016 havde til formål at gøre os til en mere fleksibel opgavebaseret organisation, der muliggør en hurtigere reaktion på skiftende miljøer og en mere fleksibel anvendelse af ressourcer, har dette mål været meget vanskeligt at nå i praksis.

10. I henhold til traktaten skal Revisionsretten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet med henblik på både at styrke det offentlige tilsyn med de generelle udgifter og sikre mest valuta for pengene:

– Hvordan mener De på baggrund af erfaringerne fra Deres første mandatperiode, at samarbejdet mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget vil kunne forbedres yderligere?

En løbende åben og konstruktiv dialog mellem Revisionsretten og Budgetkontroludvalget (CONT) er afgørende for at sikre, at vores revisionsberetninger opfylder jeres behov i forbindelse med dechargeproceduren.

For at vores beretninger kan få størst mulig effekt, skal de opfattes som både relevante og rettidige. Når Europa-Parlamentet drøfter vores beretninger under høringer, når der udarbejdes arbejdsdokumenter, og der ydes støtte til vores konklusioner og anbefalinger, er det en uvurderlig hjælp med hensyn til at optimere effekten af vores beretninger.

Jeg har været så heldig at fremlægge et stort antal særberetninger for CONT og for andre af Europa-Parlamentets udvalg. Jeg håber at fortsætte med at gøre det, og at I vil drøfte og gøre offentligheden opmærksom på så mange beretninger som muligt.

– Hvordan mener De tilsvarende, at forholdet mellem Revisionsretten og de nationale revisionsorganer vil kunne styrkes?

I henhold til artikel 287, stk. 3, i TEUF skal Revisionsretten samarbejde med de nationale revisionsorganer på grundlag af tillid, men samtidig med at de hver især bevarer deres uafhængighed.

Det er min erfaring, at Kontaktkomitéen for EU's overordnede revisionsorganer er et godt forum for et sådant samarbejde. Regelmæssige møder for at drøfte emner af fælles interesse skaber forbindelser og kontakter, der kan udnyttes, når der er behov for at opbygge viden om nye emner og områder, f.eks. revisionen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor både Revisionsretten og de nationale revisionsorganer spiller en vigtig rolle. Fremlæggelsen af Revisionsrettens revisionsberetninger, og navnlig årsberetningerne, i de nationale revisionsorganer i vores medlemsstater er også en god lejlighed til at opretholde og styrke forbindelserne mellem vores institutioner.

Et andet område for samarbejde med nationale revisionsorganer er fastsættelsen af professionelle standarder for offentlig revision, hvor Revisionsretten har været temmelig aktiv. Andre muligheder er deltagelse i peerevalueringer af andre overordnede revisionsorganer.

11. Hvordan vil De støtte Parlamentet i at opnå en kortere dechargeprocedure? Hvilke tiltag kan iværksættes fra Deres side?

I den periode, jeg har været medlem af Revisionsretten, er offentliggørelsen af vores årsberetning blevet fremskyndet med ca. en måned.

Jeg vil fortsat presse på for at strømline processerne, opnå synergier og identificere bedste praksis på tværs af revisionen af forskellige politikområder. På dette område er vi imidlertid også i høj grad afhængige af de reviderede enheder, som i henhold til finansforordningen er blevet tildelt visse frister, som det ikke står til os at afkorte.

I Afdeling III oplever vi regelmæssigt forsinkelser i færdiggørelsen af vores revisionsarbejde på grund af manglende rettidigt samarbejde fra internationale organisationer, der har til opgave at gennemføre EU-midler. I min rolle som afdelingsformand og medlem af Afdeling III har jeg opfordret til og bakket op om, at sådanne organisationer "nævnes med navns nævnelse" i de relevante kapitler i årsberetningen for at tilskynde dem til i fremtiden at samarbejde i tide.

Uafhængighed og integritet

12. Hvilke garantier for uafhængighed kan De give Europa-Parlamentet, og hvordan vil De sikre, at Deres tidligere, nuværende eller fremtidige aktiviteter ikke kan rejse tvivl om udøvelsen af Deres hverv i Revisionsretten?

Revisionsrettens medlemmers uafhængighed er en afgørende forudsætning for institutionens evne til at fungere og bevare interessenternes og EU-borgernes tillid.

For at sikre denne uafhængighed vil jeg fortsat fuldt ud overholde adfærdskodeksen for Revisionsrettens medlemmer. Jeg har ingen politiske tilhørsforhold, forretningsinteresser eller eksterne aktiviteter, der kan give anledning til tvivl om min uafhængighed eller min præstation som medlem af Revisionsretten.

13. Hvordan vil De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog svig med EU-midler og/eller korruptionssager, der involverer personer fra Deres hjemland? Har De befundet Dem i en sådan situation i Deres nuværende mandatperiode?

Som revisorer skal vi udvise professionel skepsis og professionel dømmekraft under hele revisionsprocessen og anerkende muligheden for, at der kan forekomme uregelmæssigheder, svig eller korruption. I henhold til traktaten er Revisionsretten forpligtet til at aflægge beretning om eventuelle tilfælde af uregelmæssigheder. Vi samarbejder med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og henviser de sager, hvor vi har mistanke om svig, til den relevante myndighed.

Jeg har ikke i min tid i Revisionsretten været i en situation, hvor en sådan mistanke har involveret personer i min egen medlemsstat. Hvis en sådan situation skulle opstå, ville min tilgang ikke være anderledes, end hvis det havde været en anden medlemsstat eller et tredjeland.

14. Interessekonflikter kan udløse en omdømmemæssig risiko for Revisionsretten. Hvordan vil De håndtere interessekonflikter?

Jeg vil oplyse Revisionsrettens formand om enhver interessekonflikt, der kan opstå, eller som kan anses for at opstå med det formål at vige mit sæde og undlade at deltage i behandlingen af det pågældende spørgsmål. Jeg har hidtil ikke været i en sådan situation.

15. Er De involveret i nogen retssager? Hvis ja, hvilken type?

Jeg er ikke involveret i nogen retssager.

16. Hvilke specifikke tilsagn er De rede til at give med hensyn til øget åbenhed og samarbejde og en effektiv opfølgning af Parlamentets holdninger og anmodninger om revisioner?

Som medlem af Revisionsretten har jeg altid været stærkt engageret i gennemsigtighed og har støttet Revisionsrettens øgede indsats i denne henseende. Vores samarbejde med Europa-Parlamentet, og navnlig CONT, er afgørende for at sikre tilstrækkelig ansvarlighed i forbindelse med EU-midler.

Jeg glæder mig over alle Europa-Parlamentets forslag til revisioner, selv om vi ikke altid er i stand til at imødekomme dem alle. I disse tilfælde gør vi vores bedste for at give klar feedback om, hvorfor nogle idéer ikke tages i betragtning. På grundlag af mine mange års erfaring med offentlig revision mener jeg, at revisioner, der "følger pengene", dvs. revision af faktiske udgifter, i de fleste tilfælde er den bedste måde at sikre skatteyderne merværdi og sikre, at de, der har til opgave at forvalte midlerne, holdes ansvarlige.

Øvrige spørgsmål

17. Vil De trække Deres kandidatur til en fornyelse af mandatet tilbage, hvis Parlamentet afgiver en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Revisionsretten?

Jeg er meget engageret i mit arbejde i Revisionsretten og mener, at jeg fortsat kan yde et positivt bidrag til institutionen. Jeg tilslutter mig den højeste grad af uafhængighed, professionalisme og integritet og har tillid til, at mit hidtidige arbejde har vist dette. Hvis Parlamentet ikke desto mindre er i tvivl om min egnethed til at fortsætte som medlem af Revisionsretten og afgiver en negativ udtalelse om min genudnævnelse, vil jeg trække mit kandidatur tilbage.

18. Udnævnelsen til medlem af Revisionsretten kræver fuld opmærksomhed og engagement over for selve institutionen og for at sikre borgernes tillid til Unionen:

– Hvordan varetager man efter Deres mening bedst disse arbejdsopgaver?

I løbet af mine otte år som medlem af Revisionsretten har jeg helliget mig institutionens arbejde. Jeg er en stærk fortaler for en forsvarlig og gennemsigtig beslutningstagning, klar kommunikation til både interne og eksterne partnere og for medlemmernes forpligtelse til at gå foran med et godt eksempel.

– Hvad er Deres nuværende personlige ordning med hensyn til antal dage, De er til stede i Luxembourg? Er det noget, De overvejer at lave om på?

Jeg bor og arbejder i Luxembourg, og det regner jeg med at fortsætte med.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	12.10.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Matteo Adinolfi, Gilles Boyer, Olivier Chastel, Caterina Chinnici, Carlos Coelho, Beatrice Covassi, Luke Ming Flanagan, Isabel García Muñoz, Monika Hohlmeier, Joachim Kuhs, Alin Mituța, Markus Pieper, Sándor Rónai, Angelika Winzig
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Eider Gardiazabal Rubial, Jeroen Lenaers, Marian-Jean Marinescu, Mikuláš Peksa, Elżbieta Rafalska
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Herbert Dorfmann, Andrzej Halicki, Alicia Homs Ginel, Marcos Ros Sempere