BETÆNKNING om status for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og fremtidige perspektiver

13.11.2023 - (2021/2169(INI))

Fiskeriudvalget
Ordfører: Gabriel Mato
PR_INI

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 110 KB)
• 001-001 (DOC - 38 KB)
• 002-002 (PDF - 111 KB)
• 002-002 (DOC - 39 KB)
• 003-007 (PDF - 114 KB)
• 003-007 (DOC - 41 KB)

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

Status for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og fremtidige perspektiver

(2021/2169(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 3, 4, 5, 11, 13, 38, 39, 43 og 349,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik[1],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (direktivet om maritim fysisk planlægning)[2],

– der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om kystfiskeri i lille målestok og ikkeindustrielt fiskeri samt reformen af den fælles fiskeripolitik[3],

– der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 med titlen "Flere fisk i havene? Foranstaltninger til at fremme genopretning af fiskebestande over det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY), herunder områder til genopretning af fiskebestande og beskyttede havområder"[4],

– der henviser til sin beslutning af 18. maj 2021 om gennemførelse af målene for landingsforpligtelsen, jf. artikel 15 i den fælles fiskeripolitik[5],

– der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv[6],

– der henviser til sin beslutning af 16. september 2021 om fiskere for fremtiden: Tiltrække en ny generation af arbejdskraft til fiskeindustrien og skabe beskæftigelse i kystsamfund[7],

– der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem[8],

– der henviser til sin beslutning af 5. april 2022 om fremtiden for fiskeriet i Den Engelske Kanal, Nordsøen, Det Irske Hav og Atlanterhavet efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU[9],

– der henviser til sin beslutning af 7. juni 2022 om gennemførelsen af artikel 17 i forordningen om den fælles fiskeripolitik[10],

– der henviser til sin beslutning af 19. januar 2023 om situationen for ikkeindustrielt fiskeri i EU og fremtidsperspektiver[11],

– der henviser til Rådets resolution af 3. november 1976 om visse aspekter udadtil ved oprettelsen af en fiskerizone på 200 sømil inden for Fællesskabet fra den 1. januar 1977 at regne[12] (Haagresolutionen af 1976) og navnlig bilag VII hertil,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2007 om en integreret EU-havpolitik (COM(2007)0575),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. februar 2023 med titlen "Den fælles fiskeripolitik i dag og i morgen: en pagt for fiskeriet og havet med henblik på en bæredygtig, videnskabeligt baseret, innovativ og inklusiv fiskeriforvaltning" (COM(2023)0103),

– der henviser til rapporten af den 26. september 2019 fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) med titlen "Social data in the EU fisheries sector (STECF 19-03)" (Sociale data i EU's fiskerisektor (STECF 19-03)),

– der henviser til STECF's rapport af 10. december 2020 med titlen "Social dimension of the CFP (STECF 20-14)" (Den fælles fiskeripolitiks sociale dimension (STECF 20-14),

– der henviser til studie fra juli 2021 udarbejdet for Fiskeriudvalget med titlen "Impacts of the COVID-19 pandemic on EU fisheries and aquaculture" (Konsekvenserne af covid-19-pandemien for EU's fiskeri og akvakultur),

– der henviser til STECF's rapport af 8. december 2021 med titlen "The 2021 Annual Economic Report on the EU Fishing Fleet (STECF 21-08)" (Den årlige økonomiske rapport for 2021 om EU's fiskerflåde (STECF 21-08)),

– der henviser til det maritime økonomiske dokument nr. 8/2020 af 9. marts 2021 med titlen "The EU fishing fleet 2020: Trends and economic results" (EU's fiskerflåde 2020: tendenser og økonomiske resultater) udarbejdet af Kommissionens Generaldirektorat for Maritime Anliggender og Fiskeri,

– der henviser til rapporten af 7. oktober 2022 fra Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø om klimaændringer og den fælles fiskeripolitik[13],

– der henviser til Verdensbankens rapport fra 2017 med titlen "The Sunken Billions Revisited – Progress and challenges in global sea Fisheries" (De sunkne milliarder til fornyet behandling: fremskridt og udfordringer for det globale havfiskeri),

– der henviser til det galiciske fiskeriråds udtalelse af 8. februar 2022 om revisionen af den fælles fiskeripolitik,

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0357/2023),

A. der henviser til, at i betragtning af, at Parlamentet allerede har givet udtryk for sine synspunkter om flere specifikke aspekter af den fælles fiskeripolitik, bygger denne betænkning på tidligere sektorrapporter og giver en samlet politisk vurdering af, hvordan den fælles fiskeripolitik fungerer, og en refleksion over fremtidsudsigterne, navnlig ved primært at fokusere på bevarelsen af de levende ressourcer i havet og forvaltningen af fiskeriet under den fælles fiskeripolitik;

B. der henviser til, at artikel 39 i TEUF kræver, at den fælles fiskeripolitik, på alle dens områder, navnlig bevarelsen af marine biologiske ressourcer, bl.a. skal sikre rimelige levestandarder for fiskersamfundet og sikre tilgængeligheden af forsyninger (fødevaresikkerhed); der henviser til, at artikel 11 i TEUF ligeledes fastslår, at "miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling";

C. der henviser til, at den fælles fiskeripolitik har til formål at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele; der henviser til, at den fælles fiskeripolitik også omfatter målet om at bidrage til "fødevareforsyningssikkerheden" og nævner målene om at anlægge "en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning med henblik på at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem minimeres", at bidrage "til at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en rimelig levestandard, idet der tages hensyn til kystnært fiskeri og socioøkonomiske aspekter", og at fremme "det kystnære fiskeri under hensyn til de socioøkonomiske aspekter";

D. der henviser til, at opnåelse af bevarelsen af overfiskede bestande og de miljømæssige mål i den fælles fiskeripolitik generelt ikke ville være tilstrækkeligt til at konkludere, at den fælles fiskeripolitik er lykkedes;

E. der henviser til, at det er hensigtsmæssigt at opretholde en balance mellem de tre bæredygtighedssøjler og afhjælpe manglerne i den fælles fiskeripolitiks sociale dimension;

F. der henviser til, at den fælles fiskeripolitik også skal bidrage til forsyningen af bæredygtige fødevarer til EU-markedet og til at reducere EU-markedets afhængighed af fødevareimport;

G. der henviser til, at fødevaresikkerhed er et af målene for bæredygtig udvikling; der henviser til, at fiskeprotein har en særlig strategisk værdi og er afgørende for fødevaresikkerheden; der henviser til, at fangstfiskeri er blandt de mindst effektive systemer for produktionen af animalsk protein;

H. der henviser til, at Kommissionen har anført behovet for at producere mere mad fra havene som et strategisk mål; der henviser til, at en rapport fra 2017 af den videnskabelige gruppe på højt plan, udpeget af den daværende kommissær Karmenu Vella, anbefaler at "integrere et "mad fra havet"-paradigme for ansvarlig kultur og fangst i brede politiske dagsordner på EU- og globalt systemniveau";

I. der henviser til, at EU's fiskeri udgør en strategisk sektor for EU, som skaber et betydeligt antal direkte og indirekte job i fiskeriet og kystområderne, og bidrager til at sikre fødevaresikkerheden og opretholde en bæredygtig økonomi ved at knytte beskæftigelse og befolkningernes levebrød til området og til bevarelsen af kulturelle traditioner;

J. der henviser til, at fiskeri skaber job både på havet og på land; der henviser til, at nogle regioner er afhængige af, at fangsten landes lokalt, for at sikre mange virksomheders levedygtighed og opretholde levende kystsamfund;

K. der henviser til, at producenter af akvatiske fødevarer og relaterede industrier spiller en afgørende rolle for samfundet og for de lokalsamfund, de støtter;

L. der henviser til, at fiskeriet yder et uundværligt bidrag til fødevaresikkerheden i EU;

M. der henviser til, at målene om at sikre fødevareforsyningen fra EU's fiskeri og sikre en rimelig levestandard bør spille en mere fremtrædende rolle i beslutningsprocessen;

N. der henviser til, at en sund europæisk fiskerisektor er afgørende for at reducere afhængigheden af tredjelande såsom Kina i forbindelse med EU's fødevareforsyning;

O. der henviser til, at havet skal anerkendes som et fælles gode for menneskeheden i internationale forhandlinger inden for rammerne af FN;

P. der henviser til, at EU bør fremme målene for den fælles fiskeripolitik på internationalt plan ved at skabe lige vilkår og samarbejde med tredjelande og internationale organisationer med henblik på at forbedre overholdelsen af internationale standarder, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige viden;

Q. der henviser til, at der er behov for at fastlægge en politik for forvaltning af fiskeressourcerne, der sikrer den kollektive adgang til fiskeressourcer, primært er baseret på deres biologiske aspekter, og udgør en ordning med fælles forvaltning af fiskeressourcerne, der tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for fiskeressourcer og de respektive havområder, med effektiv deltagelse af dem, der arbejder i sektoren;

R. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse "Den fælles fiskeripolitik i dag og i morgen: en pagt for fiskeriet og havet med henblik på en bæredygtig, videnskabeligt baseret, innovativ og inklusiv fiskeriforvaltning" foreslår en bedre gennemførelse af den fælles fiskeripolitik snarere end en revision;

S. der henviser til, at Europa-Parlamentet og Rådet, da de vedtog på hinanden følgende regionale flerårige planer fra 2016, besluttede at kræve, at der kun anvendes MSY-baserede fiskeridødelighedsniveauer for de vigtigste målbestande; der henviser til, at disse planer også giver mulighed for en vis nødvendig yderligere fleksibilitet med hensyn til disse referenceniveauer for dødelighed, navnlig for at tage hensyn til samspillet mellem bestande og fiskeri (choke species-effekter); der henviser til, at lovgiveren i den flerårige plan for den vestlige Middelhavsregion desuden besluttede at udsætte fristen for anvendelse af MSY-baserede fiskeridødelighedsniveauer til 2025;

T. der henviser til, at videnskabsfolk erkender, at det i praksis er umuligt at opnå MSY for alle bestande på samme tid;

U. der henviser til, at fiskebestandenes sundhed varierer mellem forskellige EU-farvande;

V. der henviser til, at fiskeriforvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, bærer frugt, da fiskebestandene, der er fisket på et bæredygtigt niveau, er steget og har ført til et højere udbytte fra overudnyttede bestande;

W. der henviser til, at EU ikke overholdt fristen i 2020 for at opnå MSY-udnyttelsesgraden for alle fiskebestande; der henviser til, at der imidlertid er gjort betydelige fremskridt i retning af at nå MSY-målet, navnlig i det nordøstlige Atlanterhav og Østersøen, hvor 99 % af de landinger, der udelukkende forvaltes af EU, og for hvilke der forelå videnskabelig rådgivning, i 2020 var "bæredygtigt forvaltede bestande";

X. der henviser til, at EU har forpligtet sig til at gennemføre FN's 2030-dagsorden, som omfatter verdensmål 14 "om at bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig vis for at fremme bæredygtig udvikling";

Y. der henviser til, at revisionen af den fælles fiskeripolitik i 2013 førte til et stort paradigmeskift i årtiers fiskeriforvaltning ved at kræve, at alle fangster, navnlig fangster af arter, der ikke er omfattet af kvoter, eller fangster, der ikke er tilstrækkeligt store, skal opbevares om bord på fartøjer og landes; der henviser til, at dette redskab, der har til formål at bidrage til opfyldelsen af målet om gradvist at eliminere udsmid af uønskede fangster i fiskeriet, imidlertid synes at være blevet et mål i sig selv;

Z. der henviser til, at landingsforpligtelsen gør mange blandede fiskerier urentable, navnlig fordi fiskerne skal sortere og opbevare fisk af lav værdi eller ikkeomsættelige fisk om bord, hvilket øger arbejdskraften og reducerer hviletiden og lagerpladsen om bord; der henviser til, at landingsforpligtelsen også risikerer at resultere i underudnyttelse af de retmæssige fiskerimuligheder for visse bestande, da fartøjerne er nødt til at standse enhver fiskeriaktivitet, når deres kvote for en bestand (choke species) er opbrugt;

AA. der henviser til, at omfanget af uønskede fangster varierer meget på tværs af forskellige fiskerier; der henviser til, at gennemførelsen af de forskellige fleksibilitetsmuligheder, der er fastsat i artikel 15 i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik, har ført til talrige, komplekse, stadigt skiftende og ukontrollerbare sæt undtagelser fra landingsforpligtelsen;

AB. der henviser til, at de mest vellykkede politikker til reduktion og eliminering af udsmid over hele verden er blevet gennemført gennem gradvise tilgange, hvor politikken har udviklet sig gennem de høstede erfaringer;

AC. der henviser til, at nye teknikker med selektive fiskeredskaber er nødvendige med henblik på bæredygtigt fiskeri, som også sikrer et godt fiskeriudbytte;

AD. der henviser til, at den fælles fiskeripolitik og forordningen om tekniske foranstaltninger går hånd i hånd, og at det derfor også er nødvendigt med en revision af denne forordning for at lette godkendelsen af innovative redskaber;

AE. der henviser til, at antallet af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør tilpasses dem, der er nødvendige for at forvalte fiskeriet som helhed; der henviser til, at ICES har anført, at en række TAC'er kan fjernes fra EU's system uden at underminere den overordnede forvaltning af fiskeressourcerne[14];

AF. der henviser til, at princippet om relativ stabilitet, der blev vedtaget for første gang i grundforordningen for den fælles fiskeripolitik fra 1982 og blev anvendt i forordningen fra 1983 om samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og kvoter, fastlagde TAC-fordelingsnøglen for hver enkelt EU-medlemsstat på grundlag af principperne for tildeling af historiske fangster (1973-1978), som er fastsat i Haagpræferencerne fra 1976);

AG. der henviser til, at relativ stabilitet er yderst vigtigt for fiskerflådens forudsigelighed og kontinuitet i EU;

AH. der henviser til, at brexit har påvirket fordelingen af fiskerirettigheder i EU og har haft socioøkonomiske konsekvenser;

AI. der henviser til, at EU skal opfylde målene i Parisaftalen om at bekæmpe klimaændringer og være klimaneutral senest i 2050 samt opfylde Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) forpligtelser, samtidig med at der skabes arbejdspladser og bæredygtig vækst på en måde, der ikke truer fødevareproduktionen, fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden;

AJ. der henviser til, at selv om fiskeri ikke er den aktivitet, der forårsager flest ulykker, er fiskerfartøjer dem, der oftest er involveret, af alle maritime fartøjer; der henviser til, at der i 2018 blev registreret en stigning på 40 % i antallet af hændelser, der involverer fiskerfartøjer, sammenlignet med det foregående år;

AK. der henviser til, at tendensen på trods af dette har været faldende, idet langt størstedelen af hændelserne skyldes menneskelige faktorer (62,4 %), efterfulgt af system- og udstyrssvigt som den næststørste årsag (23,2 %); der henviser til, at de tre hyppigst indberettede faktorer, der bidrager til ulykker om bord på fiskerfartøjer, som hænger sammen med menneskers handlinger, er manglende bevidsthed om sikkerhedsforhold, manglende viden og uhensigtsmæssige arbejdsmetoder blandt besætningen om bord; der henviser til, at alle disse faktorer ikke kan behandles adskilt fra fiskerisektorens rentabilitet, som skal sikres, for at den kan investere yderligere i sikre arbejdsvilkår;

AL. der henviser til, at der hvert år forekommer 32 000 dødsfald i fiskerisektoren foruden tusindvis af ofre for ulykker; der endvidere henviser til det forhold, som erhvervsorganisationerne også gør opmærksom på, at der i de seneste år er sket en bekymrende stigning i erhvervssygdomme blandt udøverne af dette stærkt anstrengende erhverv;

AM. der henviser til, at fiskeriet er et anstrengende erhverv, der frembyder alvorlige risici for fiskernes sundhed og sikkerhed; der henviser til, at Den Internationale Arbejdsorganisation anerkendte dette problem i en konvention fra 2007 og opfordrede de lande, der har ratificeret konventionen, til at garantere sikre og sunde arbejdsvilkår i denne sektor; anerkender, at arbejdstagernes velfærd om bord på fiskerfartøjer er afgørende for industriens fremtid;

AN. der henviser til, at det bør fremhæves, at det maritime fiskeri spiller en vigtig rolle med hensyn til at forbedre levestandarden for fiskersamfundene;

AO. der henviser til, at Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) tilbyder økonomisk støtte til at overgå til mere bæredygtigt fiskeri, herunder støtte til at øge fiskerfartøjernes energieffektivitet eller til at innovere i retning af fiskeredskaber med lav indvirkning;

AP. der henviser til, at denne støtte imidlertid ikke er tilstrækkelig; der henviser til, at begrænsningerne af fiskerikapaciteten og de snævre margener, som nogle medlemsstater har inden for deres nationale lofter, ikke giver mulighed for at forbedre sikkerheden og arbejds- og levevilkårene om bord på fiskerfartøjer; der henviser til, at nye kulstoffattige fremdriftssystemer kræver mere plads om bord end traditionelle motorer og brændstoftanke;

AQ. der henviser til, at der i henhold til grundforordningen om den fælles fiskeripolitik skal vedtages flerårige planer som en prioritet; der henviser til, at denne tilgang utvivlsomt har bidraget til en bedre forvaltning af ressourcerne og til relativ sikkerhed for sektoren;

AR. der henviser til, at visse bestande strækker sig over havområder, der er omfattet af forskellige regionale flerårige planer, og at der derfor er behov for konsekvente foranstaltninger i hele deres udbredelsesområde;

AS. der henviser til, at den fælles fiskeripolitik endnu ikke er gennemført fuldt ud, og at nogle af dens foranstaltninger, såsom oprettelse af områder til genopretning af fiskebestande, ikke er blevet anvendt;

AT. der henviser til, at regionalisering giver en enestående mulighed for at undgå mikroforvaltning fra Bruxelles og for at tilpasse beslutningsprocessen til regionale og lokale forhold, traditionelle strukturer (såsom "cofradias") og særlige aktiviteter (såsom fiskeri til fods og indsamling af skaldyr);

AU. der henviser til, at tidlig og effektiv høring og inddragelse af de berørte sektorer er afgørende for en god, brugbar, retfærdig, anerkendt og vellykket lovgivning og dens gennemførelse og overholdelse; der henviser til, at de rådgivende råds rolle er af afgørende betydning, og at deres rådgivning er af største betydning i beslutningsprocessen;

AV. der henviser til, at de rådgivende råd har potentiale til at udvikle sig til centrale organer inden for resultatbaseret forvaltning eller fælles forvaltning;

AW. der henviser til, at Kommissionen regelmæssigt offentliggør efterfølgende analyser af den økonomiske situation for EU's fiskerflåder, men at dens initiativer til strategier eller lovgivning vedrørende fiskeriforvaltning ofte mangler en ordentlig socioøkonomisk forudgående vurdering;

AX. der henviser til, at videnskab, fiskernes erfaringer og fuldstændige konsekvensanalyser garanterer et objektivt grundlag for beslutningstagning, og at de beslutninger, der træffes på grundlag heraf, er mere robuste og lettere at acceptere i de berørte sektorer;

AY. der henviser til, at fiskeri og akvakultur er relativt små økonomiske sektorer, men at de er strategiske på grund af deres socioøkonomiske og fødevaresikkerhedsmæssige rolle, som det fremgår af covid-19-pandemien og den seneste internationale geopolitiske udvikling;

AZ. der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 omfatter målet om at mindske den negative indvirkning af fiskeri og udvindingsaktiviteter på følsomme marine habitater og arter, herunder havbunden, med henblik på at opnå en god miljøtilstand;

BA. der henviser til, at målene for EU's biodiversitetsstrategi omfatter reduktion af bifangst af arter til et niveau, som tillader deres genopretning og bevaring;

BB. der henviser til, at der på det indre marked allerede markedsføres rent plantebaserede produkter under handelsnavnet "fisk" eller som forskellige fiskearter;

BC. der henviser til, at både småfiskere og ikkeindustrielle fiskere og skaldyrssektoren spiller en strategisk rolle for fødevareforsyningssikkerheden og en afgørende socioøkonomisk rolle i mange kystsamfund;

BD. der henviser til, at småfiskeri, herunder ikkeindustrielt fiskeri, har særlige karakteristika og udfordringer;

BE. der henviser til, at den fælles fiskeripolitik og de deraf følgende forordninger måske ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de særlige karakteristika ved småfiskeri og ikkeindustrielt fiskeri og i disse tilfælde muligvis ikke giver den rette, tilstrækkelige eller nødvendige reaktion på adskillige af de problemer, som de i øjeblikket står over for;

BF. der henviser til, at maritime erhvervsaktiviteter generelt anses for at indebære store risici og være særligt farlige, navnlig fiskeri, hvor 85 % af EU-fartøjerne er små kystfartøjer (med en samlet længde på under 12 meter) og dermed er udsat for endnu større risici forårsaget af ugunstige vejrforhold og aktiviteter tæt på kysten;

BG. der henviser til, at mindre kystfartøjer desuden har vanskeligere ved at tilvejebringe beskyttelsesområder og forbedre arbejdsvilkårene samt har risici, der også er forbundet med den fremskredne alder for en betydelig del af denne flåde;

BH. der endvidere henviser til, at de seneste udfordringer såsom brexit, covid-19-pandemien og den russiske angrebskrig mod Ukraine i alvorlig grad har påvirket det ikkeindustrielle fiskeri i særdeleshed;

BI. der henviser til, at EHFAF-forordningen definerer "kystfiskeri af mindre omfang" som fiskeri, der udøves af havfiskerfartøjer og fiskerfartøjer til ferskvandsfiskeri med en længde overalt på under 12 meter, som ikke anvender trukne redskaber, og også af fiskere til fods, herunder skaldyrssamlere; der henviser til, at dette er den eneste definition af kystfiskeri af mindre omfang, der findes i EU-lovgivningen;

BJ. der henviser til, at definitionen af ikkeindustrielt fiskeri i forskellige medlemsstater og internationale fora er mere vidtgående end EHFAF's definition, da der anvendes en række yderligere kriterier, herunder med hensyn til tilladte redskaber, maksimal fartøjslængde, maskineffekt, fangstrejsers maksimale varighed, afstand fra havn, hvor fartøjerne kan operere, operationsområde, maksimal rejsetid og ejerskab af fartøjer;

BK. der henviser til, at Rådet er ansvarligt for at fastsætte fiskerimuligheder, som derefter tildeles medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet; der henviser til, at medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet er ansvarlige for at fordele fiskerimulighederne til de forskellige flåder;

BL. der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 17 i den fælles fiskeripolitik, når de tildeler de fiskerimuligheder, de har til rådighed, skal anvende gennemsigtige og objektive kriterier, herunder af miljømæssig, social og økonomisk art, og de skal bestræbe sig på at skabe incitamenter for fiskerfartøjer, der anvender selektive fiskeredskaber eller bruger fangstmetoder med reduceret miljøbelastning;

BM. der henviser til, at der kan være store forskelle mellem sektorerne i forskellige lande, hvilket betyder, at en udifferentieret tilgang ikke er ønskelig;

BN. der henviser til, at ifølge den seneste STECF-vurdering af den fælles fiskeripolitiks sociale dimension besvarede kun 16 ud af 23 kystmedlemsstater Kommissionens anmodning om at underrette den om den anvendte fordelingsmetode; der henviser til, at flere af disse besvarelser var af begrænset værdi, da de kun indeholdt generelle beskrivelser af den nationale fiskerflåde eller blot fremhævede deres planlagte fordelinger uden at angive de anvendte "gennemsigtige og objektive" kriterier;

BO. der henviser til, at Parlamentet ved flere lejligheder har opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe særlige støtteforanstaltninger for sektoren for kystfiskeri af mindre omfang;

BP. der henviser til, at EHFAF yder økonomisk støtte til unge fiskere, som opstarter fiskeriaktiviteter, mens der ikke er nogen efterfølgende garanti for at opnå fiskerimuligheder;

BQ. der henviser til, at producentorganisationer spiller en afgørende rolle i gennemførelsen og opfyldelsen af målene for den fælles fiskeripolitik samt målene for de fælles markedsordninger for fiskevarer og akvakulturprodukter og for landbrugsprodukter;

BR. der henviser til, at andre traditionelle strukturer, såsom lav, også er nøgleaktører i fødevaresystemerne i nogle medlemsstater, hvor de fungerer som almennyttige samfundsøkonomiske enheder på vegne af fiskerisektoren og især den ikkeindustrielle kystflåde og skaldyrsfiskerflåden, der udfører funktioner vedrørende fælles forvaltning til gavn for havfiskeriet og arbejdere i fiskerisektoren samt udfører forretningsrelaterede opgaver såsom markedsføring af produkter og levering af rådgivnings- og administrationstjenester;

BS. der henviser til, at offentlighedens opfattelse af fiskerisektoren stadig omfatter negative stereotyper om fiskeriaktiviteter i det marine liv på trods af sektorens indsats, succeser og fortsatte vilje til at forbedre fiskeriets bæredygtighed; der henviser til, at denne negative opfattelse påvirker forbrugsmønstrene for akvatiske fødevarer og beskæftigelsens tiltrækningskraft i en EU-fiskerisektor, der også står over for en enorm udfordring med hensyn til generationsskifte;

BT. der henviser til, at generationsskifte afhænger af sektorens tiltrækningskraft, og at yngre generationer ønsker at arbejde i bæredygtige og rentable sektorer;

BU. der henviser til, at fiskeri generelt betragtes som et risikabelt erhverv, der forværres af den hårde karakter af arbejdet på fiskerfartøjer og uforudsigelige indkomster; der henviser til, at dette er væsentlige faktorer i de unges manglende interesse for erhvervet og dermed bringer generationsskiftet i fiskerisektoren og fiskerisektorens fremtid som helhed i fare;

BV. der henviser til, at forbedring af fiskernes leve- og arbejdsvilkår og sikkerhed er et overordnet socialt mål, der er afgørende for at tiltrække unge og opnå generationsskifte;

BW. der henviser til, at unge, der ønsker at starte deres egen virksomhed som fiskere, står over for betydelige hindringer;

BX. der henviser til, at de redskaber i den fælles fiskeripolitik, der kan bidrage til at gøre fiskeriet og akvakulturen mere attraktivt som erhverv, er utilstrækkelige;

BY. der henviser til, at den fælles fiskeripolitik ikke nævner væsentlige samfundsmæssige problemer, såsom klimaændringer, brexit, den grønne pagt og energikrisen, eller imødegår indvirkningen på fødevaresikkerheden af det stigende antal beskyttede havområder, udvidelsen af offshoreanlæg til vedvarende energi og energiomstillingen;

BZ. der henviser til, at størstedelen af medlemsstaterne og EU's økonomiske partnere i fiskerierhvervet ofte henviser til indkomstusikkerheden i fiskeriaktiviteter i visse sektorer som en faktor i unges manglende interesse for fiskeri, hvilket der over de senere år har været en stigende tendens til, og det skaber yderligere vanskeligheder for opretholdelsen af aktiviteter, der er plaget af tab af arbejdspladser i kystsamfundene;

CA. der henviser til, at størstedelen af medlemsstaterne og EU's økonomiske partnere i fiskerierhvervet ofte henviser til unges manglende interesse for fiskeri, hvilket har været et problem i mindst to årtier, og som skaber yderligere vanskeligheder for hele industrien og forværrer kystsamfundenes sociale problemer både på det europæiske kontinent og i de oversøiske områder;

CB. der henviser til, at et betydeligt antal mennesker, der arbejder i fiskerisektoren, er kvinder, og at de fleste er beskæftiget i aktiviteter på land, ofte uformelt, til støtte for havbaserede aktiviteter, navnlig i forbindelse med småfiskeri; der henviser til, at kvinders rolle på trods af deres betydelige bidrag til sektoren stadig ikke er tilstrækkeligt anerkendt;

CC. der henviser til, at bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) bidrager til at sikre lige konkurrencevilkår mellem EU og visse udenlandske flåder med lavere sociale og miljømæssige standarder, som potentielt undergraver EU-producenternes konkurrenceevne, når de sælger deres produkter på EU-markedet; der henviser til, at lovgivning mod IUU alene imidlertid ikke kan sikre lige vilkår;

CD. der henviser til, at forsvar og fremme af EU's bæredygtighedsmodel er fuldt ud forenelig med forsvaret af EU's sektorer og bør gå hånd i hånd med forsvaret af EU-sektorernes interesser;

CE. der henviser til, at blandede selskaber med kapital fra Den Europæiske Union bidrager til at udbrede den fælles fiskeripolitiks værdier og bæredygtighedsmål og spiller en vigtig rolle i udviklingssamarbejdet med tredjelande, idet de bidrager til at forbedre økonomien, arbejdsvilkårene og fødevaresikkerheden i de lande, de etablerer sig i;

CF. der henviser til, at fiskeriet spillede en meget fremtrædende rolle under valgkampagnen i 2016 op til folkeafstemningen om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU;

CG. der henviser til, at forhøjelserne af autonome toldkontingenter på tunstykker har været til gavn for den kinesiske industri, som ikke garanterer oplysninger om sporbarhed og er afhængig af statstilskud;

CH. der henviser til, at regionerne i den yderste periferi står over for specifikke udfordringer i forbindelse med deres afsides beliggenhed, topografi, små markeder og klima, jf. artikel 349 i TEUF; der henviser til, at der i den fælles fiskeripolitik ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for fiskeriet i regionerne i den yderste periferi;

CI. der henviser til, at ikkeindustrielt fiskeri i regionerne i den yderste periferi er en vigtig økonomisk drivkraft, en kilde til fødevaresuverænitet og en traditionel aktivitet, som er en del af kulturen i disse områder, hvilket skaber job på havet og i forarbejdningssektoren og bidrager til dynamikken i turistindustrien, som er en vigtig økonomisk drivkraft i disse regioner;

CJ. der henviser til, at for at sikre fiskerisektorens overlevelse i regionerne i den yderste periferi og i overensstemmelse med principperne om differentieret behandling for små øer og territorier, der er nævnt i verdensmål 14 for bæredygtig udvikling, bør det på grundlag af artikel 349 i TEUF være muligt at støtte fornyelsen af ikkeindustrielle fiskerfartøjer i den yderste periferi, der lander alle deres fangster i havne i regionerne i den yderste periferi og bidrager til den lokale bæredygtige udvikling;

CK. der henviser til, at indikatorerne for at fastslå, om fiskerikapaciteten er i balance med de disponible fiskerimuligheder, ikke er tilpasset de lokale flåders særlige forhold i regionerne i den yderste periferi;

CL. der henviser til, at regionerne i den yderste periferis særlige karakteristika og permanente strukturelle begrænsninger bør anerkendes og tages i betragtning; understreger, at fiskerisektoren spiller en vigtig rolle i den socioøkonomiske situation, beskæftigelsen og fremme af den økonomiske og sociale samhørighed i disse regioner, og at der er potentiale for vækst i beskæftigelsen i den bæredygtige blå økonomi; fremhæver, at geografisk beliggenhed giver regionerne i den yderste periferi en privilegeret position med hensyn til overvågning og kontrol af kyst- og havområder og bør anvendes til EU's bestræbelser på at bekæmpe IUU-fiskeri;

CM. der henviser til, at klimaændringerne er en stor udfordring for bevarelsen af de vandbaserede ressourcer og for det fremtidige levebrød for operatørerne, der er afhængige af fiskeri;

CN. der henviser til, at fiskerne er ofre for klimaændringerne;

CO. der henviser til, at klimaændringerne har en direkte og væsentlig indvirkning på de marine arter, idet de ændrer på mængden af dem, deres mangfoldighed, udbredelse samt migrationsmønstre og påvirker deres ernæring, udvikling og reproduktion samt forholdet mellem arterne; der henviser til, at disse ændringer har konsekvenser for den fælles fiskeripolitik og forvaltningen af EU's farvande;

CP. der henviser til, at de marine økosystemers modstandsdygtighed og gode sundhed er af afgørende betydning både for klimareguleringen og for bevarelsen af fiskebestandene;

CQ. der henviser til, at bevarelse og regenerering af blå kulstoføkosystemer er afgørende for kystsamfundenes og fiskerisektorens modstandsdygtighed;

Den fælles fiskeripolitiks generelle mål

1. Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og bidrage til fødevareforsyningssikkerheden; minder endvidere om, at artikel 39 i TEUF fastsætter, at den fælles fiskeripolitik skal sikre forsyningerne og give fiskeri- og akvakultursamfundene en rimelig levestandard;

2. beklager, at gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik siden 2014 ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til de socioøkonomiske aspekter eller fødevareforsyningssikkerheden eller den økosystembaserede tilgang, som alle er nødvendige for at sikre en bæredygtig forvaltning af bestandene;

3. mener, at de deraf følgende negative virkninger for fiskerisektoren er blevet forværret, da der er opstået nye hidtil usete udfordringer, som ikke kunne have været forudset i 2012, da den fælles fiskeripolitik blev udformet, såsom brexit, covid-19-pandemien og energikrisen; fremhæver de alvorlige konsekvenser af den russiske angrebskrig mod Ukraine, som har negative indvirkninger på områder som maritim sikkerhed, hvilket resulterer i forstyrrelser af fiskeriaktiviteter, navnlig i Sortehavet, på grund af flydende miner og medfører mindsket biodiversitet, hvilket navnlig afspejles af en bekymrende øget dødelighed blandt hvaler i Sortehavet;

4. glæder sig over EU's hurtige vedtagelse af foranstaltninger til at støtte og lette sektoren i vanskelige tider; understreger imidlertid, at de kumulative virkninger af denne situation har ført mange flåder til randen af sammenbrud og undergravet tusinder af virksomheders rentabilitet i en sådan grad, at deres overlevelse er i fare, med potentielt ødelæggende konsekvenser for beskæftigelsen og den sociale sammenhængskraft i kystområderne;

5. understreger, at gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik skal tilpasses udfordringen med at bekæmpe klimaændringer, hvor EU har forpligtet sig til at være klimaneutral senest i 2050;

6. mener derfor, at den fælles fiskeripolitik fortsat skal gennemføres og om nødvendigt reformeres i overensstemmelse hermed;

7. understreger, at fisk og skaldyr er en proteinkilde af meget høj kvalitet og en vigtig del af en sund kost, som generelt har et lavere CO2-fodaftryk end landbaserede fødevarer; bemærker derfor den strategiske værdi af fisk og skaldyr i forbindelse med den europæiske grønne pagt og med hensyn til at bidrage til flere mål for bæredygtig udvikling, såsom mål 2 "Stop sult", mål 3 "Sundhed og trivsel", mål 12 "Ansvarligt forbrug og produktion", mål 13 "Klimaindsats" og mål 14 "Livet i havet";

8. mener, at den fælles fiskeripolitik skal respektere alle politiske målsætninger på lige fod; understreger behovet for at opretholde en balance mellem de tre bæredygtighedssøjler i den fælles fiskeripolitik; støtter derfor en styrkelse af den fælles fiskeripolitiks socioøkonomiske og fødevaresikkerhedsmæssige dimensioner, afhjælpning af mangler og en styrkelse af ambitionerne samt fuld anvendelse af en økosystembaseret tilgang og opnåelse af lige vilkår i dens internationale dimension;

9. er af den opfattelse, at målene for en fiskeripolitik bør omfatte sikring af fiskeforsyningen til offentligheden som led i fødevaresikkerheden og fødevaresuveræniteten, udvikling af kystsamfund og kampen for og fremme af den sociale anerkendelse af fiskerirelaterede erhverv samt fremme af beskæftigelse og forbedring af fiskernes levevilkår;

10. opfordrer med dette for øje Kommissionen til systematisk at gennemføre fuldstændige forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser, herunder socioøkonomiske analyser, inden der foreslås nogen strategi eller lovgivning, eller der træffes politiske beslutninger, med høring af alle berørte parter i fiskerisektoren;

11. bemærker, at selv om grundforordningen om den fælles fiskeripolitik fremhæver de miljømæssige, socioøkonomiske og fødevaresikkerhedsmæssige mål for politikken, omhandler forordning (EU) 2016/2336 om dybhavsbestande udelukkende miljøaspekter; mener, at alle forordninger, der er underordnet grundforordningen, fremover fuldt ud bør omfatte socioøkonomiske og fødevaresikkerhedsmæssige aspekter;

12. opfordrer Kommissionen og Rådet til i politikudformningen at lægge større vægt på fiskeriets betydning med hensyn til at bidrage til fødevaresikkerheden ved at levere fiskeprodukter af høj kvalitet, navnlig i kriser som covid-19-pandemien, samt med hensyn til dets bidrag til den økonomiske og sociale struktur og den kulturelle, turistmæssige og gastronomiske arv i de europæiske kyst- og øsamfund;

13. understreger fiskernes og akvakulturproducenternes strategiske rolle i fødevareværdikæden og i fødevaresikkerheden såvel som kvindernes rolle som fiskere, fartøjsførere, vodbindere, medhjælpere og pakkere på land osv. samt deres behov for anerkendelse;

14. minder om, at alle have og oceaner er et globalt fælles gode, og at de marine ressourcer er en offentlig naturressource, at fiskeriaktiviteter og -forvaltning er et aktiv, der er baseret på disse ressourcer og tilhører vores fælles arv, og at disse ressourcer bør forvaltes på grundlag af pålidelig videnskabelig rådgivning på en måde, der sikrer de største langsigtede fordele for hele samfundet;

15. mener, at loftet for de minimis-støtte til virksomheder, der forarbejder fiskevarer og akvakulturprodukter, bør bringes i overensstemmelse med den samme ordning for landbrugsforarbejdningsvirksomheder for at sikre sammenhæng og garantere fødevaresikkerheden; glæder sig derfor over de ændringer af de minimis-ordningen, som Kommissionen har vedtaget i denne henseende;

Maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)

16. minder om, at den fælles fiskeripolitik bl.a. skal "sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter på niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY)", og at "udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte skal nås (...) senest i 2020 for alle bestande" og senest i 2025 for de bestande, der er omfattet af forvaltningsplanen for demersale bestande i det vestlige Middelhav; understreger imidlertid, at det er umuligt at anvende artsforvaltning baseret på MSY-modellen, hvor der er tale om multispecifikt fiskeri, selv når det drejer sig om videnskabeligt velkendt og dokumenteret fiskeri;

17. mener, at indførelsen af MSY som et referencepunkt for fiskeriforvaltning har været en drivkraft for forbedring af fiskebestandenes generelle tilstand; minder om, at fiskerisektoren i de år, hvor den fælles fiskeripolitik har været anvendt, har gjort en betydelig indsats for at reducere fiskeripresset til det punkt, at den samlede fiskeridødelighed (F/FMSY) i 2020 faldt til under én i det nordøstlige Atlanterhav;

18. understreger, at det er afgørende at fortsætte og fremskynde arbejdet med at genopbygge og holde fiskebestandene over MSY-niveauet, navnlig i Middelhavet, hvor F/FMSY fortsat ligger over én, samtidig med at det sikres, at der produceres et maksimalt bæredygtigt niveau af fisk og skaldyr for at sikre tilgængeligheden af fødevarer og positive sociale og økonomiske afkast til fiskere og kystsamfund;

19. mener i denne forbindelse, at målet med maksimal bæredygtig fangst (MSY-målet) bør gennemføres i lyset af de faktiske forhold og under hensyntagen til de socioøkonomiske, proportionalitets- og fødevaresikkerhedsmæssige dimensioner, der er nedfældet i traktaten og i Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) adfærdskodeks;

20. mener endvidere, at MSY bør udvikles som en del af en økosystembaseret model, som omfatter alle faktorer, der påvirker bestandenes tilstand, såsom interaktioner mellem arter, global opvarmning og forurening, for at sikre, at nedfiskning af bestandene ikke tilskrives fiskerisektoren alene;

21. opfordrer Kommissionen til efter en bred høring af interessenter at undersøge muligheden for at indføre fiskeriforvaltningsmål, der på én gang sikrer optimeringen af fiskebestandenes niveau og flådernes socioøkonomiske resultater;

22. opfordrer i denne forbindelse medlemsstater, der ønsker at iværksætte projekter, herunder andre typer forvaltningsforanstaltninger såsom maksimalt økonomisk udbytte, hvor det er relevant, til at indlede høringer for at se, hvor sådanne forsøgsprojekter bedst kan gennemføres;

Landingsforpligtelse og reduktion af uønskede fangster

23. gentager de synspunkter, det gav udtryk for i sin beslutning af 18. maj 2021 om landingsforpligtelsen; minder om, at visse uønskede fangster eller bifangster er uundgåelige, navnlig i blandet fiskeri, da fisk kan være beskadigede eller usælgelige, undermålsfisk eller egnet til menneskeføde, men forbudt til salg osv.; minder endvidere om, at landingsforpligtelsen på trods af alle interessenters igangværende bestræbelser og samarbejde ikke kan gennemføres korrekt, hvis visse mangler ikke afhjælpes, såsom manglen på lagerkapacitet om bord eller indsamlingsfaciliteter i havnen samt manglen på hensigtsmæssig anvendelse af undtagelser; påpeger, at disse mangler hindrer en korrekt gennemførelse, hvilket resulterer i utilstrækkelig dataindsamling om bestande og gør det vanskeligt at foretage en nøjagtig vurdering af fangsterne, hvilket hindrer pålidelige videnskabelige skøn over fiskebestandene;

24. fremhæver, at landingsforpligtelsen ikke er et mål i sig selv, men et redskab til at minimere uønskede fangster; understreger i denne forbindelse, at der takket være den større selektivitet, der er opnået i de seneste år, er sket en betydelig reduktion i uønskede bifangster; fremhæver, at dette er resultatet af den indsats, som fiskerne har gjort i samarbejde med det videnskabelige samfund med anvendt viden, der støtter udviklingen af mere selektive fangstmetoder og -redskaber; understreger derfor, at der skal gøres en større indsats for at finansiere udvikling og anvendelse af fiskeredskaber, der bidrager til selektivitet og bedre dataindsamling;

25. minder om, at Parlamentet anmodede Kommissionen om at vurdere gennemførelsen af landingsforpligtelsen, herunder en vurdering af de socioøkonomiske virkninger af landingsforpligtelsen, der skal gennemføres for alt fiskeri, herunder ikkeindustrielt fiskeri;

26. mener endvidere, at:

– den nuværende landingsforpligtelse bør anvendes på en pragmatisk måde under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for hvert fiskeri; understreger betydningen af fiskernes erfaringer med, hvornår og hvor de skal fiske for at undgå uønskede fangster, og værdsætter deres bestræbelser på at forbedre selektiviteten

– der bør tilskyndes til kvoteudveksling mellem medlemsstaterne og mellem producentorganisationer gennem kvotepuljer samt teknisk og spatiotemporal selektivitet

– betydningen af at opretholde de eksisterende undtagelser fra landingsforpligtelsen på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning og af at mindske den administrative byrde i forbindelse med gennemførelsen af landingsforpligtelsen bør anerkendes; Kommissionen bør tage hensyn til dette, når den reviderer dem

– anvendelsen af landingsforpligtelsen, herunder dens anvendelsesområde, bør revideres for at begrænse problemerne med choke species og komplekse undtagelser

– landingsforpligtelsen bør kontrolleres og håndhæves effektivt og samtidig gøres mere attraktiv for at forbedre operatørernes ejerskab og dermed overholdelse, navnlig gennem incitamenter, f.eks. ved at tilskynde til anvendelse af kunstig intelligens-værktøjer for at øge selektiviteten og forbedre identifikationen af arter samt foretage passende forbedringer og tilpasninger af europæiske havne; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af EHFAF's muligheder og støtte til dette formål;

27. insisterer på, at målet om at minimere uønskede fangster ikke i tilstrækkelig grad kan nås gennem landingsforpligtelsen og primært bør opfyldes ved hjælp af tekniske foranstaltninger og bør understøttes af bedre dokumentation af fangster på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelig rådgivning; opfordrer Kommissionen til at vurdere andre alternativer til at minimere uønskede fangster og foreslå foranstaltninger, der kan få landingsforpligtelsen til at fungere bedre, samtidig med at der fortsat søges efter forskellige måder at gennemføre landingsforpligtelsen på og udvikle mere selektive redskaber;

Bevarelsesforanstaltninger

Fiskerimuligheder

28. minder om, at TAC'er og kvoter er den mest direkte måde at forvalte fiskeridødeligheden på, men at TAC'er for en enkelt bestand kan være problematiske i blandet fiskeri (på grund af chokeeffekten);

29. fremhæver behovet for at forbedre den videnskabelige rådgivning om blandet fiskeri, også i lyset af klimaændringernes indvirkning på havet, og at der ved fastsættelsen af TAC'er tages hensyn til fangstsammensætning og flytning af arter som følge af klimaændringer;

30. understreger, at problemet med choke species i fiskeri under kvoteforvaltning har potentiale til at lukke fiskeriaktiviteten ned, før sæsonen er slut, hvilket kan have betydelige økonomiske konsekvenser for fiskerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte de nuværende muligheder i den fælles fiskeripolitik, f.eks. kvoteudvekslinger eller fleksibilitet mellem de forskellige arter, og understreger i denne forbindelse, at et godt kvotesystem bør omfatte en rimelig grad af fleksibilitet, da det vil give fiskere, som har behov for ekstra kvoter til choke species, og fiskere, som har tilgængelige kvoter, mulighed for at nå et resultat, som er gavnligt for begge parter;

31. opfordrer Kommissionen og Rådet til at overveje at fastsætte TAC'er for længere perioder end årlige eller halvårlige perioder, navnlig for de vigtigste målbestande, der altid er baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning, for at skabe større forudsigelighed og sikkerhed på lang sigt for fiskerne og i overensstemmelse med MSY-princippet; opfordrer Kommissionen og Rådet til at søge den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning om muligheden for at fjerne TAC'erne for visse bestande, samtidig med at det sikres, at den pågældende bestand forbliver inden for sikre biologiske grænser på kort og mellemlang sigt;

32. understreger, at den relative stabilitet, der blev etableret for fire årtier siden, er bredt accepteret som et vigtigt instrument til at sikre langsigtet forudsigelighed og kontinuitet i fordelingen af fiskebestande mellem landene;

Flådeforvaltning

33. understreger, at der trods internationale bestræbelser og EU's bestræbelser på at forbedre sikkerhedsforholdene om bord på fiskerfartøjer stadig er mangler, dvs. at de internationale konventioner om regler og sikkerhedssystemer for fartøjer og personer om bord først og fremmest finder anvendelse på større fartøjer;

34. gentager, at arbejds- og levevilkårene om bord ikke kan betragtes som adskilte fra sikkerhedsforholdene; er af den opfattelse, at gode arbejds- og levevilkår om bord på fartøjer og passende modernisering heraf forbedrer sikkerheden og hviletiden for fiskerne; mener, at disse aspekter har direkte konsekvenser for sikkerheden om bord, da en stor procentdel af ulykker og hændelser på fiskerfartøjer fortsat er forbundet med menneskelige fejl, uanset om de skyldes manglende viden, uddannelse eller træthed;

35. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre de højeste sikkerhedsstandarder om bord på fartøjer, uanset deres størrelse; opfordrer sektoren til at gennemføre de bedst mulige betingelser for sikkerhed om bord;

36. fastholder i betragtning af EHFAF's nuværende muligheder for at fremme sundhed, sikkerhed, arbejdsvilkår og energieffektivitet om bord på fiskerfartøjer, at den nuværende anvendelse af bruttotonnage som målestok for måling af fiskerikapacitet i EU kan hæmme forbedringer af fartøjers energieffektivitet, sikkerhed og komfort, da det begrænser mulighederne for at erstatte og modernisere dem eller øge pladsen, selv om det ikke øger fartøjernes kapacitet til at fiske mere; understreger, at dette til gengæld hæmmer forbedringen af ovennævnte karakteristika, som i sidste ende ville fremme beskæftigelsen, udviklingen af kystsamfundene og sektorens tiltrækningskraft, navnlig for unge og kvinder;

37. noterer sig Kommissionens meddelelse om energiomstillingen i EU's fiskeri- og akvakultursektor[15] med henblik på at sikre, at fiskerisektoren bidrager til, at EU bliver klimaneutralt i 2050, samtidig med at det sikres, at fiskeriet i EU er socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt; påpeger, at denne omstilling står over for en række hindringer, såsom fiskerikapacitetens nuværende definition og begrænsninger; minder om, at brint-, ammoniak- eller elmotorer generelt er tungere og større end tilsvarende dieselmotorer, at installationen af dem om bord derfor kræver yderligere bruttotonnage, at der er mangel på tilpassede teknologier, at de har høje omkostninger, og at der ikke er nogen forskning og udvikling med særligt fokus på fiskeri- og akvakultursektoren; beklager, at disse hindringer ikke behandles i Kommissionens meddelelse;

38. opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger for at imødekomme behovet for at lette dekarboniseringen af fiskerisektoren, løse problemet med aldrende fiskerfartøjer og forbedre sikkerheds- og arbejdsvilkårene; mener, at sådanne foranstaltninger, hvor det er relevant, kan omfatte:

- fuld udnyttelse af den disponible bruttotonnage inden for de nationale kapacitetslofter

- omdefinering af fiskerikapacitet, f.eks. ved at udelukke den "sociale og sikkerhedsmæssige" tonnage fra beregningen af fiskerikapaciteten

- forøgelse af fiskerikapacitetsbegrænsningerne med hensyn til bruttotonnage og maskineffekt uden at øge fartøjernes kapacitet til at fange flere fisk;

39. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre det lettere for branchefolk at få adgang til EHFAF-midler;

40. opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde forskning og udvikling, tilpasse statsstøttepolitikken og i synergi med EHFAF yde passende og tilstrækkelig finansiering, således at sektoren er i stand til at opnå dekarbonisering af EU-flåden inden for den stramme tidsramme, der er fastsat i den europæiske grønne pagt og andre relaterede forpligtelser;

41. opfordrer også Kommissionen til at revidere EHFAF i overensstemmelse med WTO-aftalen om fiskerisubsidier, der blev vedtaget på den 12. ministerkonference (MC12) den 17. juni 2022, med henblik på at opnå kulstofneutralitet; opfordrer til, at finansiering af nye fartøjer godkendes inden for de parametre, der er fastsat i internationale fiskeriaftaler;

42. opfordrer endvidere til, at der indføres økonomisk overgangsbistand, der dækker alle flådesegmenter, med henblik på at fremme dekarbonisering; insisterer på, at en sådan bistand også bør anvendes til en udskiftning af de eksisterende fartøjer, da flåden er meget gammel, med fartøjer, der er mere effektive, sikre, teknologisk innovative og har bedre pladsforhold, og som kan bidrage til at gøre sektoren mere attraktiv og fremme generationsskiftet;

43. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at supplere EHFAF-finansieringen, f.eks. gennem Fonden for Retfærdig Omstilling, REPowerEU og Horisont Europa, for at fremme dekarbonisering og finansiere forskning med henblik på at lette en retfærdig grøn omstilling, der ikke lader nogen i stikken;

44. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at støtte forskning og tillade innovative redskaber og teknikker til selektivt fiskeri, der bidrager til en væsentlig reduktion af CO2-emissioner og brændstofforbrug;

Regionale flerårige planer

45. anerkender den afgørende rolle, som flerårige planer spiller som de vigtigste rammer for langsigtet regional fiskeriforvaltning baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, men beklager, at de ikke har nået deres fulde potentiale;

46. opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten af gennemførelsen af de eksisterende flerårige planer for at sikre, at de bidrager til at nå målene i den fælles fiskeripolitik; disse planer bør om nødvendigt ajourføres og forbedres, så de tager hensyn til socioøkonomiske overvejelser og ændrede forhold;

47. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med andre partnere på området – dvs. lande uden for EU og relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) – at undersøge, om der kan foreslås flerårige planer svarende til dem, der findes i andre havområder, for EU's resterende farvande, navnlig i det østlige Middelhav og Sortehavet, og hvordan de kan supplere og arbejde sammen med allerede eksisterende forvaltningsværktøjer i disse havområder;

48. understreger behovet for at skabe synergi mellem de regionale flerårige planer og gennemførelsen af havpolitikkerne for de enkelte havområder;

49. mener, at det er bydende nødvendigt, at alle lokale og regionale myndigheder med ansvar for fiskeriforvaltning samt de rådgivende råd, som spiller en afgørende rolle i denne henseende, inddrages fuldt ud i fastlæggelsen, udviklingen og gennemførelsen af flerårige planer i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik;

50. understreger, at fiskeriet er den sektor, der er mest afhængig af sunde, produktive og modstandsdygtige bestande og marine økosystemer, og at disse økosystemer også påvirkes af de mange andre anvendelser og aktiviteter, der finder sted i havmiljøet, såsom søtransport og turisme, by- og kystudvikling, udnyttelse af råmaterialer og energikilder, herunder havbundsminedrift, samt havforurening og klimaændringer; understreger derfor behovet for at forbedre gennemførelsen af den økosystembaserede tilgang på regionalt, nationalt og europæisk plan, som flerårige planer og andre forvaltningsværktøjer spiller en afgørende rolle for;

51. understreger behovet for konsekvente fiskeriforvaltningsforanstaltninger vedrørende bestande, som strækker sig over regioner, der er omfattet af flere flerårige planer, samt for regioner, der ikke er omfattet af flerårige planer;

Forvaltning

52. anbefaler på det kraftigste i betragtning af fiskeriets og akvakulturens strategiske betydning som en kilde til sunde, proteinrige fødevarer af høj kvalitet, at denne politik får den yderligere strategiske anerkendelse, den fortjener i Kommissionen, og at Kommissionens ansvarlige tjenestegrene bemandes med et tilstrækkeligt antal eksperter inden for fiskeri og akvakultur;

53. anmoder om, at der i fremtidige sammensætninger af kommissærkollegiet bør være en kommissær, der udelukkende beskæftiger sig med fiskeri, akvakultur og maritime anliggender;

54. understreger betydningen af, at Kommissionen medtager tilstrækkeligt detaljerede oplysninger i sine årsrapporter, jf. artikel 50 i den fælles fiskeripolitik, således at Kommissionens gennemførelse af den fælles fiskeripolitik kan overvåges og vurderes effektivt; opfordrer desuden Kommissionen til i forbindelse med revisionen af den fælles fiskeripolitik at ændre artikel 49 med henblik på at fastsætte en frist for forelæggelse af en rapport ti år efter revisionen og derefter hvert femte år for Europa-Parlamentet og Rådet;

55. opfordrer Kommissionen til bedre at støtte medlemsstaterne i at gennemføre, sikre respekt for og overholde målene i den fælles fiskeripolitik; understreger, at det er afgørende, at der er gennemsigtighed i Kommissionens og medlemsstaternes forvaltning af fiskeressourcerne; understreger, at gennemsigtighed i forvaltningen er et centralt element i opnåelsen af en høj grad af tillid blandt EU's borgere og for opretholdelsen af EU's fiskerisektors gode omdømme;

56. foreslår Kommissionen og Rådet at give Europa-Parlamentet observatørstatus og sikre fuld politisk repræsentation ved de årlige forhandlinger om fiskerimuligheder;

Regionalisering og høring af interessegrupper

57. understreger betydningen af at styrke regionaliseringen i den fælles fiskeripolitik, således at regionerne og de lokale myndigheder i højere grad kan inddrages i udarbejdelsen, udviklingen og evalueringen af de nationale operationelle programmer for fiskeri og fiskeriforvaltning mere generelt, samtidig med at de eksisterende muligheder i den fælles fiskeripolitik udnyttes fuldt ud;

58. fremhæver betydningen af at tage hensyn til særlige regionale forhold, samtidig med at der anvendes en harmoniseret tilgang til fiskeriforvaltning i hele EU; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres samarbejde inden for regionale grupper sammen med de relevante interessenter, rådgivende råd og lokale og regionale myndigheder i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik med henblik på at udforme regionale bevarelsesforanstaltninger gennem fælles henstillinger, der er bedre tilpasset de særlige forhold i hvert enkelt havområde;

59. understreger de rådgivende råds grundlæggende rolle med hensyn til at styrke interessenternes samarbejde og sikre deres passende og retfærdige deltagelse i EU's beslutningsproces;

60. understreger endvidere, at de rådgivende råd er afgørende for at give Kommissionen og medlemsstaterne erfaring og viden samt for at fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning og de socioøkonomiske og bevarelsesmæssige aspekter af fiskeri og akvakultur og forklare sektorens og andre interessenters problemer og dermed støtte og forbedre lovgivningen;

61. understreger, at de rådgivende råd også spiller en central rolle i forbindelse med regionalisering;

62. opfordrer Kommissionen til at sikre, at regionale interessenter og de rådgivende råd spiller en større rolle i forhandlingerne og konsultationerne med tredjelande, navnlig med Det Forenede Kongerige og Norge; understreger, at Kommissionen har et ansvar for at tilrettelægge forhandlinger med tredjelande med henblik på at muliggøre direkte interaktioner og udvekslinger mellem interessenter på begge sider;

63. støtter sammensætningen af rådgivende råd med en flertalsrepræsentation af socioøkonomiske aktører sammenlignet med andre interessegrupper;

64. fremhæver betydningen af, at interessenter deltager aktivt i de rådgivende råd i et godt arbejdsmiljø baseret på respekt, inddragelse af alle de forskellige interessegruppers udtalelser, upartiske sekretariater, roterende formandskab og eksterne, regelmæssige og uafhængige præstationsvurderinger;

65. fremhæver betydningen af at inddrage de rådgivende råd i Europa-Parlamentets arbejde og anbefaler derfor regelmæssige udvekslinger mellem repræsentanter for de rådgivende råd og Parlamentets relevante udvalg;

66. beklager den utilstrækkelige overvågning af og gennemsigtighed med hensyn til, hvordan der tages hensyn til det rådgivende råds rådgivning i beslutningstagningen; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en procedure for at give de rådgivende råd en bedre forståelse af resultaterne af deres henstillinger, f.eks. ved at overveje en årlig rapport og medtage forklaringer i specifikke forslag fra Kommissionen, såsom i betragtningerne til de relevante retsakter, om, hvordan der er taget hensyn til de rådgivende råds henstillinger;

67. opfordrer Kommissionen til systematisk og aktivt at deltage i de rådgivende råds møder og til at kommunikere bedre om værdien af deres rådgivning samt til, at medlemsstaterne yder passende støtte til de rådgivende råds funktion;

68. mener, at fælles forvaltning er en model, der bygger på deltagelse og fælles ansvar, baseret på en bottom-up-tilgang, som er gennemsigtig, proaktiv og demokratisk, og som inden for rammerne af en ansvarskultur bidrager til at skabe større videndeling i fiskeriforvaltningen, opbygge et tillidsnetværk, mindske konflikter og overvinde hindringer for gennemførelsen af innovationer og nødvendige foranstaltninger inden for fiskeriforvaltning samt i forbindelse med oprettelsen, gennemførelsen og forvaltningen af beskyttede havområder, hvor den har vist sig at være yderst vellykket;

69. glæder sig over Kommissionens forslag, som blev offentliggjort i meddelelsen "Den fælles fiskeripolitik i dag og i morgen", om at gennemføre et EU-dækkende participatorisk fremsynsprojekt om fremtidens fiskere mellem foråret 2023 og sommeren 2024 baseret på interviews på stedet;

Afgørelser baseret på videnskabelige vurderinger og konsekvensanalyser

70. opfordrer Kommissionen til at basere alle sine politiske og lovgivningsmæssige initiativer (herunder gennemførelsesretsakter, der fastsætter restriktioner for fiskeriet) på den bedste tilgængelige videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning (herunder fiskeres empiriske viden), på høring og inddragelse af fiskerisektoren og andre relevante interessenter og på forudgående socioøkonomiske konsekvensanalyser, der foretages ved hjælp af innovative værktøjer såsom dem, der er udviklet i projektet CABFishMan, der analyserer fiskeriets indvirkning på kystområderne;

71. opfordrer medlemsstaterne til at øge deres menneskelige og materielle ressourcer og forsyne dem med egnede videnskabelige kampagner og projekter, så de har tilstrækkelig viden om de arter, som er omfattet af bevarelsespolitikker;

72. opfordrer EHFAF til at yde effektiv støtte til mere selektive og mindre indgribende fangstmetoder i EU's fiskerflåder og navnlig til at støtte de fiskere, der påvirkes mest af restriktionerne, baseret på videnskabelige konsekvensanalyser af anvendelsen af specifikke fangstmetoder; opfordrer Kommissionen til at fremme det videnskabelige begreb "pêchécologie" (fiskeøkologi), som har til formål at afstemme bevarelsesforanstaltninger og bæredygtig brug af havenes levende ressourcer;

73. mener, at de rådgivende råd bør have mulighed for at bidrage til Kommissionens anmodninger om rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) med henblik på at fremme et tættere samarbejde mellem forskere og interessenter;

74. opfordrer Kommissionen til systematisk at informere Europa-Parlamentet om disse anmodninger, navnlig hvordan de opfylder målene i den fælles fiskeripolitik;

Integrering af fiskeriet i en bredere politisk kontekst

75. understreger behovet for at sikre, at fiskeri og akvakultur får en rimelig plads i forhold til andre sektorer i udformningen af politikker og i den fysiske planlægning; minder om behovet for at skabe en bedre balance mellem de forskellige økonomiske aktiviteter i forbindelse med den blå økonomi med henblik på at mindske og undgå konflikter og fremme synergier, navnlig med infrastrukturer for vedvarende havenergi[16], gennem direktivet om maritim fysisk planlægning[17]; påpeger, at dette kræver bred og inklusiv deltagelse af interessenter;

76. minder om, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i den fælles fiskeripolitik med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling i overensstemmelse med TEUF;

77. understreger, at det ikke er muligt at gennemføre fiskeriforvaltning som en isoleret politik, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre den fælles fiskeripolitik som led i en synergi mellem alle europæiske offentlige politikker vedrørende hydrosfæren og tage hensyn til alle de udfordringer, der er forbundet med europæiske havområder;

78. understreger, at den fælles fiskeripolitik navnlig skal være i overensstemmelse med EU's miljølovgivning, særlig målet om at opnå en god miljøtilstand som fastsat i havstrategirammedirektivet[18], og skal gennemføres med respekt for de tre bæredygtighedssøjler på lige fod;

79. understreger behovet for, at andre EU-politikker og -strategier i tilstrækkelig grad tager hensyn til og er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik;

80. bemærker behovet for en holistisk tilgang, der sikrer passende støtte til fiskeri- og akvakultursektoren, når der gennemføres foranstaltninger, der har til formål at forbedre forholdene for havmiljøet;

81. minder om, at det i artikel 13 i TEUF fastsættes, at EU og dets medlemsstater ved udformningen og gennemførelsen af EU's fiskeripolitik fuldt ud bør tage hensyn til dyrevelfærdskrav, samtidig med at medlemsstaternes love og administrative bestemmelser og sædvaner respekteres;

82. opfordrer Kommissionen til yderligere at øge den videnskabeligt baserede viden om opdrættede akvatiske dyrs velfærd og til at tage hensyn til denne forskning i den fremtidige politiske udvikling inden for akvakultur; understreger, at enhver fremtidig politikudvikling også bør tage hensyn til den praktiske gennemførlighed i akvakulturforvaltningen og ikke bør øge den økonomiske og operationelle byrde for operatører og aktiviteter, og at den også bør tage hensyn til behovet for at sikre lige vilkår på internationalt plan;

83. mener, at markedsføringen af rent plantebaserede produkter under handelsnavnet "fisk" eller ord for fiskearter kan give anledning til en vis forvirring for forbrugerne på købstidspunktet; fastholder, at handelsnavnet "fisk" eller ord for fiskearter bør være forbeholdt fiskevarer eller akvakulturprodukter af animalsk oprindelse på det indre marked;

84. opfordrer Kommissionen til at revidere, ajourføre og udarbejde bestemmelser om begrebet "stærkt fiskeriafhængige områder", således at sådanne områder prioriteres i fordelingen af fiskekvoter med henblik på at bevare fiskeriaktiviteterne i områderne; støtter det synspunkt, at de definerende elementer i et ajourført begreb for "stærkt fiskeriafhængige områder" bør omfatte produktion af animalsk protein af høj kvalitet, bidrag til fødevaresikkerhed eller sikring af høj merværdi for fangster og andre havprodukter samt aktivitetens sociale betydning;

Ikkeindustrielt fiskeri

85. bemærker, at visse aspekter af den fælles fiskeripolitik muligvis ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den ikkeindustrielle fiskerisektor, og at dens afgørende socioøkonomiske rolle i mange kystsamfund og dens strategiske rolle i fødevareforsyningen skal sikres;

86. er af den opfattelse, at den fælles fiskeripolitik i tilstrækkelig grad bør tage hensyn til de forskelligartede forhold, særlige karakteristika og problemer i den ikkeindustrielle fiskerisektor og skaldyrssektoren;

87. henleder opmærksomheden på behovet for større inddragelse og deltagelse af fagfolk inden for ikkeindustrielt fiskeri i forvaltningen, udformningen og gennemførelsen af fiskeripolitikker samt i de rådgivende råd;

88. mener, at en revision af den fælles fiskeripolitik bør omfatte en fælles, bred og hensigtsmæssig definition af småfiskeri, ikkeindustrielt fiskeri og kystfiskeri; understreger, at denne definition bør være pragmatisk, målbar og klar; understreger også, at denne definition bør være baseret på en passende vurdering, der tager hensyn til de særlige karakteristika og kriterier for det ikkeindustrielle segment i stedet for udelukkende at fokusere på fartøjernes længde, med henblik på at nå frem til en definition af ikkeindustrielt fiskeri, der bedre afspejler de faktiske forhold i segmentet;

89. opfordrer Kommissionen til sammen med de rådgivende råd at foreslå en harmoniseret definition, der skal indgå i en revision af grundforordningen om den fælles fiskeripolitik, således at den i givet fald dækker al EU's fiskerilovgivning; mener, at ingen af ovennævnte ændringer bør påvirke gennemførelsen af EHFAF i den nuværende budgetperiode;

Kvotetildeling

90. understreger, at medlemsstaterne i henhold til artikel 17 skal anvende gennemsigtige og objektive kriterier, herunder af miljømæssig, social og økonomisk art, når de tildeler deres flåde fiskerimuligheder; understreger, at det er op til medlemsstaterne at fastlægge de kriterier, de anvender ved tildelingen af fiskerimuligheder;

91. glæder sig over, at de nuværende tildelingsmetoder, der i vid udstrækning er baseret på historiske rettigheder, giver mulighed for en vis grad af økonomisk stabilitet i fiskerisektoren, hvilket kan være en forudsætning for, at aktørerne kan innovere og indføre mere bæredygtige teknikker;

92. understreger, at et let tilgængeligt system med fiskerimuligheder kombineret med gennemsigtige kriterier for deres fordeling og gennemsigtighed med hensyn til den praktiske anvendelse heraf giver mulighed for bedre kontrol, lige vilkår, lige muligheder for alle interesserede parter og større forudsigelighed, stabilitet og retssikkerhed for fiskerne;

93. beklager den manglende gennemsigtighed med hensyn til fordelingen af fiskerimuligheder i visse medlemsstater og opfordrer til, at kriterierne offentliggøres i overensstemmelse med den gældende databeskyttelseslovgivning;

94. mener, at fordelingsmetoderne bør udvikles og anvendes med inddragelse af fiskersamfund, regionale myndigheder og andre relevante interessenter, idet det sikres, at alle fartøjskategorier, producentorganisationer og arbejdstagerorganisationer er rimeligt repræsenteret på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning, og at de bør omfatte sikkerhedsforanstaltninger såsom varslingsperioder, der giver fiskerne mulighed for at tilpasse sig, hvis medlemsstaterne beslutter at ændre deres fordelingsmetode;

95. opfordrer indtrængende Rådet til at tage højde for de særlige forhold og behov, der gør sig gældende for hver fartøjskategori, herunder det ikkeindustrielle segment, ved fordelingen af fiskerimuligheder;

96. minder om den rolle, som artikel 17 i den fælles fiskeripolitik spiller som et redskab til at skabe incitamenter for fiskeri med lav indvirkning og ikkeindustrielt fiskeri, og at det er op til medlemsstaterne at gøre brug af de muligheder, den giver, såsom incitamenter til at anvende mere selektive fiskeredskaber eller anvende fangstmetoder med reduceret energiforbrug eller indvirkning på levesteder;

97. bemærker, at Kommissionen vil indlede drøftelser mellem medlemsstater og interessenter med henblik på at udarbejde et vademecum om fordelingen af fiskerimuligheder for at forbedre gennemsigtigheden, fremme bæredygtige fiskeripraksisser i hele EU og støtte ikkeindustrielt fiskeri og kystfiskeri;

Producentorganisationer og lav

98. understreger producentorganisationernes rolle med hensyn til at fremme bæredygtighed, bidrage til fødevareforsyningssikkerheden og øge vækst og beskæftigelse i fiskeri- og akvakultursektoren, bl.a. gennem:

- forvaltning og gennemførelse af kollektive aktioner

- sammenkædning af producenter, de første købere og forbrugere i forsyningskæden

- fremme af levedygtige og bæredygtige fiskevarer over for forbrugerne ved at deltage i certificeringsordninger

- fremme af overholdelse af fiskeriforordninger for at støtte sporbarheden og øge gennemsigtigheden og datakvaliteten i fangstopgørelserne med henblik på at bekæmpe IUU-fiskeri

- fordeling og forvaltning af fiskekvoter i nogle medlemsstater;

99. bemærker endvidere, at forholdsvis få småfiskere i mange medlemsstater tilhører producentorganisationer, og at endnu færre småfiskere har deres egne særlige producentorganisationer, hvilket begrænser deres mulighed for at drage fordel af denne kanal til at få adgang til kvoter; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at lette og tilskynde til oprettelsen af producentorganisationer for og af småfiskere;

100. understreger, at fiskeriorganisationer som f.eks. lav, der forfølger de vigtigste mål for en producentorganisation under den fælles markedsordning[19], bør være berettigede til at modtage finansiel støtte på lige fod med de nuværende anerkendte producentorganisationer; insisterer i denne forbindelse på, at de berørte medlemsstater, Kommissionen og lavene i fællesskab bør overveje relevante muligheder og løsninger;

Generationsskifte og kvinders rolle

101. påpeger, at den fælles fiskeripolitiks standarder er blandt de højeste på verdensplan og yder et vigtigt bidrag til miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, og at selv om der stadig er plads til store forbedringer, viser de fremskridt, der er sket de seneste årtier, hvad der kan gøres for på den ene side at bidrage yderligere til bæredygtigheden af fiskebestande og levesteder og på den anden side til at øge fiskernes og skibsredernes indtægter; fremhæver, at det, blandt andre forhold, er afgørende at fremme høje standarder med hensyn til miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed i fiskerisektoren for at tiltrække en ny generation af fiskere og sikre langsigtet økonomisk stabilitet i sektoren;

102. bemærker, at miljøbeskyttelse er en voksende bekymring for europæerne, navnlig de yngre generationer; understreger, at bæredygtig forvaltning af fiskeriet har stor betydning for at tiltrække unge fiskere; opfordrer i denne forbindelse til fremme af fiskeri med lav miljøpåvirkning;

103. opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at en del af de finansielle bidrag under partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri, hvor det er muligt, også afsættes til bedre integration af unge og kvinder i fiskeri- og akvakultursektorerne, til genopretning af havmiljøet og til øget viden om klimaets og havmiljøets tilstand;

104. understreger behovet for at tiltrække unge, ikke kun til havfiskeri, men også til forvaltning af fiskerivirksomheder og akvakultur for at sikre et generationsskifte i hele sektoren for akvatiske fødevarer;

105. fremhæver, at et generationsskifte er vigtigt for at imødegå de demografiske udfordringer, som især kystområder og omkringliggende landdistrikter står over for, og vil bidrage til at bevare deres kulturarv;

106. glæder sig over, at EHFAF for 2021-2027 yder bistand og støtte til unge fiskere, der foretager deres første køb af et fartøj eller en fiskevirksomhed; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme et generationsskifte ved at støtte personer, der ønsker at starte en karriere i fiskerisektoren, og fjerne hindringer, f.eks. ved at tage fat på de høje omkostninger ved at starte en virksomhed, ustabile indkomster, ulighed mellem kønnene og manglen på karrierestabilitet;

107. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at træffe nye foranstaltninger og sektoren til at træffe foranstaltninger, der vil stimulere inddragelsen af unge og kvinder på alle niveauer i sektoren og i højere grad fremme et generationsskifte, navnlig ved at gøre alle job i fiskeri- og akvakulturværdikæden mere attraktive, sikrere og bedre betalt;

108. understreger betydningen af at sikre passende information og uddannelse, især for unge, for at sikre videndeling, navnlig i forbindelse med fiskeriets bidrag til bæredygtighedsspørgsmål; mener, at dette er vigtigt for at sikre både deres personlige situation ved at bidrage til at forbedre deres indkomst og dermed samhørigheden i deres lokalsamfund, navnlig i de mest isolerede kystregioner med færre jobmuligheder;

109. understreger, at generationsskiftet også skal tage hensyn til målene i den europæiske grønne pagt og behovet for at sikre den digitale omstilling, også i en bæredygtig blå økonomi; mener imidlertid, at generationsskiftet ikke må føre til et sammenstød mellem generationerne og bør omfatte fiskere i alle aldre og sikre balance i den grønne og digitale omstilling for at sikre, at den erfaringsmæssige rigdom ikke går tabt; opfordrer endvidere til øget mobilitet og beskæftigelsesmuligheder i hele EU uden vanskeligheder eller begrænsninger med hensyn til anerkendelse af fiskeres færdigheder og uddannelse;

110. anerkender den vigtige rolle, som kvinder spiller i den logistiske og administrative støtte til fiskerfartøjer samt i afsætningen og forarbejdningen af fisk; fremhæver imidlertid, at denne rolle ofte overses eller knap nok er synlig, navnlig som fiskere eller fartøjsførere samt deres rolle inden for videnskab;

111. opfordrer derfor Kommissionen til at iværksætte initiativer til anerkendelse af kvinders arbejde inden for fiskeriet og til at øge synligheden af deres rolle, både ved at fremme deres integration på de forskellige områder og ved at støtte en bedre repræsentation af kvinder i alle repræsentative organisationer og enheder og til at sikre lige løn mellem kønnene;

112. minder om, at strategien for ligestilling mellem kønnene for 2020-2025 kræver, at de relevante EU-midler støtter foranstaltninger såsom EHFAF for at fremme kvinders balance mellem arbejdsliv og privatliv og deltagelse på arbejdsmarkedet, fremme investeringer i pasningsfaciliteter, støtte kvindelige iværksættere og bekæmpe kønsopdeling;

113. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bestræbe sig på at sikre, at alle programmer og foranstaltninger, der har til formål at tiltrække unge til fiskerisektoren, og som gennemføres under den fælles fiskeripolitik, skal bidrage til at opnå ligestilling mellem kønnene;

Den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension og havforvaltningen

114. opfordrer Kommissionen til at investere mere i at fremme den fælles fiskeripolitik som en politisk model for havforvaltning ved at anvende EU's position i RFFO'er, frihandelsaftaler og partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og mere generelt i internationale fora; understreger, at dette vil være afgørende for at sikre lige vilkår mellem EU-operatører og for at forsvare EU's fiskeri- og akvakultursektorers interesser på globalt plan;

115. opfordrer Kommissionen til at overvåge fordelingen af EU's finansielle bidrag og sikre, at disse tildeles fiskeri- og akvakultursektorerne;

116. opfordrer til, at RFFO'ernes rolle styrkes, og opfordrer Kommissionen til at foreslå en generel ramme for forhandlingsmandaterne for deltagelse i disse organisationer; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at Parlamentet inddrages i de tidligste faser af udarbejdelsen af foranstaltninger og henstillinger til vedtagelse i RFFO'er på en måde, der ikke underminerer EU's forhandlingsposition;

117. mener, at der ikke bør være noget havområde og nogen relevant fiskeressource, der ikke er omfattet af den relevante RFFO; opfordrer Kommissionen til i internationale fora at fremme oprettelsen af nye RFFO'er, hvor det er nødvendigt, samt tilpasningen af eksisterende RFFO'er for at forbedre beskyttelsen af fiskebestande, bidrage til en mere bæredygtig forvaltning af fiskeressourcer og forsvare bæredygtige aktiviteter for de flåder, som opererer i disse områder;

118. påpeger, at partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri med ikke-EU-lande giver gensidige fordele for både EU og partnerlandene; understreger, at nylige partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri indeholder menneskerettighedsklausuler og inddrager lokalbefolkningernes behov;

119. finder det absolut nødvendigt, at Kommissionen fuldt ud respekterer alle aspekter af international ret, når den indgår i den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension;

120. opfordrer Kommissionen til at sikre, at målene for den fælles fiskeripolitik integreres fuldt ud i EU's holdning i alle internationale miljøfora, såsom konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) eller konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), hvor spørgsmål vedrørende havets biologiske ressourcer drøftes;

Import og handel samt ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri

121. mener, at importerede akvatiske fødevarer skal være underlagt strenge overvågnings- og certificeringsprocedurer for at sikre, at de stammer fra bæredygtigt fiskeri, og at der gælder høje sundhedsmæssige, miljømæssige og sociale standarder, der er lige så strenge som dem, der gælder for EU-produkter; er af den opfattelse, at dette bør kræves ved hjælp af specifikke bestemmelser i de nye handelsaftaler, som EU forhandler om;

122. påpeger, at sporbarhedssystemet for ferske, frosne og forarbejdede akvatiske fødevarer, der importeres til Unionen, herunder for tunstykker, der importeres under ordningen med autonome toldkontingenter, er afgørende for at imødekomme forbrugernes forventninger ved at tilvejebringe oplysninger med henblik på at forbedre fødevaresikkerheden og muliggøre kontrol med import fra tredjelande sammen med foranstaltninger til bekæmpelse af IUU; opfordrer til en mere harmoniseret tilgang i EU i forbindelse med gennemførelsen af IUU-relateret EU-lovgivning;

123. minder om, at EU er det største og mest attraktive importmarked for fisk og skaldyr og akvakulturprodukter; opfordrer til, at denne handelsmæssige magtposition udnyttes til at beskytte EU's forbrugeres interesser med hensyn til at fremme høje standarder og EU's sektorer for at forhindre, at dets partnere løber fra indgåede aftaler og forpligtelser, og fremme lige vilkår på internationalt plan, navnlig hvad angår de sociale, økonomiske og miljømæssige standarder;

124. glæder sig over, at handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige indeholder en direkte forbindelse mellem handelsbestemmelserne og bestemmelserne om fiskeri; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at fiskeriforhandlingerne med Det Forenede Kongerige og andre kyststater i den nordøstlige del af Atlanterhavet også er knyttet til spørgsmål vedrørende handel og adgang til EU's indre marked;

125. understreger betydningen af EU's nultolerancepolitik over for IUU-fiskeri i lyset af, at det stadig forekommer på internationalt plan, herunder eksempler, der spænder fra manglende gennemsigtighed i forbindelse med ulovligt fiskeri til moderne slaveri, som det er tilfældet med visse kinesiske fartøjer, og beklager, at ulovlige fisk og skaldyr fortsat sælges på en række EU-markeder;

126. påpeger, at Kommissionen og medlemsstaterne skal intensivere deres indsats for at bekæmpe IUU-fiskeri og sikre, at forbruget af fisk og skaldyr i EU ikke bidrager hertil;

127. opfordrer Kommissionen til at styrke EFCA's rolle i bekæmpelsen af IUU-fiskeri;

128. opfordrer til, at alle frihandelsaftaler med tredjelande omfatter et afsnit om bekæmpelse af IUU-fiskeri;

Regionerne i den yderste periferi

129. mener, at visse aspekter af den fælles fiskeripolitik ikke i tilstrækkelig grad imødekommer de særlige behov i regionerne i den yderste periferi; opfordrer Kommissionen og de berørte medlemsstater til at tage hånd om denne situation på grundlag af artikel 349 i TEUF og gennem en regionaliseret tilgang som fastsat i den fælles fiskeripolitik og om nødvendigt foretage de nødvendige tilpasninger;

130. påpeger de særlige forhold, der gør sig gældende for fiskeri- og akvakultursektorerne i regionerne i den yderste periferi; opfordrer Kommissionen til at foreslå særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) for fiskeri og akvakultur i lighed med det, der findes for landbruget;

131. understreger, at EU-støtte og national støtte til fornyelse af ikkeindustrielle flåder er af afgørende betydning for disse regioner; opfordrer navnlig Kommissionen til at tilpasse sine retningslinjer for analysen af balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder (COM(2014)0545) til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi;

132. understreger betydningen af at gennemføre solide undersøgelser for at vurdere havets biologiske ressourcer i alle EU-farvande og navnlig i regionerne i den yderste periferi;

133. fastholder, at det er nødvendigt at støtte selektive fangstmetoder såsom forankrede anordninger til tiltrækning af fisk, der anvendes af ikkeindustrielle flåder i regionerne i den yderste periferi, forudsat at sådanne anordninger bidrager til bæredygtigt og selektivt fiskeri;

134. understreger behovet for at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at forbedre den videnskabelige viden om de eksklusive økonomiske zoner i regionerne i den yderste periferi;

Klimaforandringer og andre udfordringer for fremtiden

135. understreger, at modvirkning af og tilpasning til klimaændringer er centrale udfordringer, der ikke håndteres tilstrækkeligt af den nuværende fælles fiskeripolitik;

136. understreger, at fiskerierhvervets bestræbelser på at forbedre bestandenes bæredygtighed og forpligte sig til at holde dem i god stand, når en god status er nået, vil være meningsløse, hvis klimaændringerne ikke imødegås;

137. understreger på det kraftigste behovet for, at den videnskabelige forskning i højere grad fokuserer på samspillet mellem miljømæssige ændringer på grund af klimaændringer og fiskebestande med henblik på at undgå, at fiskerierhvervet pålægges hele skylden for nedfiskningen af bestandene;

138. understreger, at fiskere og resten af fiske- og skaldyrskæden ikke har forårsaget klimaændringerne, men snarere er ofre for dem;

139. mener, at akvakultursektoren er i stand til at yde et konsekvent bidrag til økosystemtjenesterne for samfundet, og at dambrug, alge- og skaldyrsopdræt kan bidrage til en dekarbonisering af EU's økonomi og afbødning af klimaændringerne; understreger imidlertid, at kulstofbinding i forbindelse med alge- og skaldyrsopdræt er begrænset, afhængigt af produktionsmetoden og anvendelsen, når produktet høstes; opfordrer medlemsstaterne til at fremme effektive korte forsyningskæder, hvor det er relevant, med henblik på at bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer;

140. påpeger, at visse akvakulturmetoder, såsom opdræt af muslinger eller østers og polykultur i dambrug, kan være en vellykket model for fremtidige emissionskreditsystemer, når det gælder EU's klimalovgivning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte denne type miljøvenlig virksomhed;

141. opfordrer medlemsstaterne til fortsat at tilskynde til fremme af algeopdræt og lette anvendelsen og udviklingen af alger som fødevarer og foder; fremhæver, at der i algeopdræt er uudnyttet potentiale til at skabe nye arbejdspladser og levere økosystemtjenester og mere miljøvenlige fødevarer og mere miljøvenligt foder;

142. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af den fælles fiskeripolitik at tage hensyn til, at havets karakteristika (temperatur, densitet, salinitet, iltmætning osv.) har ændret sig over de seneste ti år;

143. fremhæver behovet for mere modstandsdygtige økosystemer gennem forbundne og effektivt forvaltede beskyttede havområder som grundlag for modstandsdygtige og rentable økonomiske fiskerisektorer;

144. understreger, at der for fiskeriets vedkommende opnås modstandsdygtighed over for klimaændringer gennem diversificerede fiskerizoner og målarter;

145. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge de menneskelige og finansielle ressourcer til fiskerividenskab i forbindelse med klimaændringer og dekarbonisering af flåden og analysere klimaændringernes indvirkning på fiskeriets tilstand og det miljø, hvori det finder sted;

146. opfordrer til innovation i forbindelse med overvågningen af klimaændringernes indvirkning på bestandene inden for rammerne af et tæt samarbejde mellem forskersamfundet og interessenter med henblik på at øge reaktiviteten og udvikle tilpassede forvaltningsværktøjer;

147. opfordrer Kommissionen til at udforme værktøjer og tilstrækkelig finansiering for de sektorer, der er berørt af klimaændringer;

148. opfordrer Kommissionen til med henblik på at fremme den cirkulære økonomi i fiskerisektoren at iværksætte EU-programmer til opsamling af havaffald for fiskerfartøjer, der er udstyret hertil, som et supplement til deres indtægter i perioder, hvor de ikke har mulighed for at fiske;

149. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forholde sig til og følge op på alle bestemmelser i den fælles fiskeripolitik, der ikke er blevet gennemført;

Rekreativt fiskeri

150. understreger, at der er presserende behov for at forbedre indsamlingen af data om fangst fra rekreativt fiskeri; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage alle arter, der er omfattet af TAC'er og kvoter, i den europæiske ramme for dataindsamling[20], forordning (EU) 2017/1004, ud over dem, der indgår i de flerårige forvaltningsplaner, og i henhold til landingsforpligtelsen;

151. understreger behovet for data til at vurdere indvirkningen af EU's rekreative fiskeri på havøkosystemet og havets biologiske ressourcer i EU-farvande, herunder data om bifangster, navnlig arter, der er beskyttet i henhold til EU-retten eller international ret, data om rekreativt fiskeris indvirkning på marine levesteder, herunder sårbare havområder, og data om fiskeriets indvirkning på fødenettet;

152. understreger, at rekreativt fiskeri kan have en betydelig indvirkning på fiskebestandene; glæder sig over de fremskridt, der er gjort med revisionen af fiskerikontrolforordningen, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at rekreativt fiskeri foregår på en måde, der er forenelig med målene i den fælles fiskeripolitik;

Akvakultur

153. minder om akvakulturens betydning med hensyn til at garantere fødevaresikkerheden på lang sigt og bidrage til at imødekomme den stigende globale efterspørgsel efter akvatiske fødevarer samt dens bidrag til at skabe vækst og beskæftigelse for EU's borgere, til bedre at bevare økosystemer og biodiversitet og til at være en del af en mere cirkulær forvaltning af ressourcer;

154. understreger, at opdrættede fisk og skaldyr som proteinkilde har et lavere CO2-fodaftryk, kræver mindre forbrug af naturressourcer end husdyravl og spiller en vigtig rolle i opbygningen af et bæredygtigt fødevaresystem;

155. anerkender den rolle, som de strategiske retningslinjer og de flerårige nationale strategiplaner spiller for udviklingen af en bæredygtig og modstandsdygtig akvakultur;

156. beklager, at den europæiske akvakultur har stået i stampe siden 2014, og at der er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at fjerne administrative byrder og integrere akvakultur i fysisk planlægning på havet, ved kysterne og på land;

157. understreger, at den europæiske akvakultur er langt fra at nå sin fulde kapacitet, og at EU's grad af afhængighed af import er meget høj, idet næsten 75 % af de fisk og skaldyr, der konsumeres i EU, importeres fra tredjelande;

158. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme væksten af akvakultur med lav miljøpåvirkning, som ikke kun omfatter bløddyr og alger, men også ferskvands- og havopdræt af finnefisk, i stedet for at fremme væksten af lavtrofisk akvakultur; understreger navnlig betydningen af produktionen af finnefisk for forsyningen til EU's marked på grund af de importerede tonnagers omfang (94 % i 2021);

159. minder om, at store producentlande uden for EU fortsat i høj grad fremmer væksten af deres opdræt af finnefisk med EU som deres vigtigste eksportmarked;

160. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at støtte gennemførelsen af de reviderede strategiske retningslinjer og de flerårige nationale planer og fremme bæredygtigheden på lang sigt med fokus på ikke bare den miljømæssige bæredygtighed, men også på EU's akvakulturs økonomiske og sociale bæredygtighed;

161. beklager, at EU's nuværende handelspolitik ikke sikrer lige vilkår mellem producenter i og uden for EU, hvilket ville gøre det muligt for akvakultursektoren at opnå bæredygtige økonomiske resultater og til gengæld bidrage til den sociale og økonomiske udvikling i EU's regioner;

162. minder om akvakulturens betydning med hensyn til at garantere fødevaresikkerheden på lang sigt og bidrage til at imødekomme den stigende globale efterspørgsel efter akvatiske fødevarer samt dens bidrag til at skabe vækst og beskæftigelse for EU's borgere, til bedre at bevare af økosystemer og biodiversitet og til at være en del af en mere cirkulær forvaltning af ressourcer; beklager, at den europæiske akvakultur har stået i stampe siden 2014, og at der er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at fjerne administrative byrder og integrere akvakultur i fysisk planlægning på havet, ved kysterne og på land; understreger, at den europæiske akvakultur er langt fra sin fulde kapacitet, og at 75 % af de fisk og skaldyr, der konsumeres i EU, opdrættes i anlæg uden for EU; opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte gennemførelsen af de reviderede strategiske retningslinjer og de nationale planer og fremme deres miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed på lang sigt;

°

° °

163. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

BEGRUNDELSE

I 2009 offentliggjorde Kommissionen en grønbog med en vision for, hvordan den fælles fiskeripolitik bør se ud i fremtiden. Dette åbnede debatten om en reform, som blev vedtaget i 2013.

Den nuværende Kommission skal fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan den fælles fiskeripolitik fungerer, senest den 31. december 2022. Den bør evaluere den fælles fiskeripolitik senest i 2022 for at identificere, hvordan der kan tages hånd om spørgsmål, som ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af den nuværende politik, såsom den sociale dimension, klimatilpasning og rene have, og overveje dens fremtidige udvikling.

Formålet med dette udkast til betænkning er at udstikke politiske retningslinjer for enhver fremtidig revision af den fælles fiskeripolitik. Hvis den ikke giver alle svar, rejser den nogle spørgsmål om gennemførelsen af den nuværende fælles fiskeripolitik, om de nuværende mål og værktøjer i den fælles fiskeripolitik stadig er relevante for at tackle nuværende og fremtidige udfordringer, og om visse aspekter bør reformeres, revideres, tilpasses eller forbedres.

Kommissionen har altid set på politikken med en sund skepsis, og dette har været den vigtigste drivkraft for politiske ændringer. Kommissionen bør fortsat fremme politiske forbedringer, når og hvor det er nødvendigt.

På grund af denne betænknings begrænsede længde var det ikke muligt at behandle hvert eneste aspekt af den fælles fiskeripolitik, der er omfattet af den grundlæggende forordning for den fælles fiskeripolitik (EU) nr. 1380/2013. Der måtte træffes et valg.

Betænkningen fokuserer derfor primært på bevarelse af fiskebestande og fiskeriforvaltning og bygger også på specifikke betænkninger, der allerede er vedtaget i de seneste år, om spørgsmål som maksimalt bæredygtigt udbytte, landingsforpligtelsen, gennemførelsen af artikel 17 i den fælles fiskeripolitik eller "Fiskeriet for fremtiden". Der er imidlertid ikke udviklet tekniske foranstaltninger i betragtning af dens temmelig nylige nye lovgivningsmæssige rammer.

Betænkningen omfatter ikke akvakultur (som netop har været genstand for en særlig beslutning fra Europa-Parlamentet) ej heller afsætning og forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter (inden for rammerne af en særlig forordning, der er vedtaget parallelt med grundforordningen). Den omhandler hverken andre centrale dimensioner såsom den strukturelle søjle i den fælles fiskeripolitik (i henhold til FEAMP-forordningen), kontrol (i øjeblikket under interinstitutionelle forhandlinger) eller konsekvenserne af brexit for EU's fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (der også er omhandlet i en nylig beslutning).

Ordførerens holdning

Uden at man behøver at komme ind på, hvilke specifikke foranstaltninger, der skal revideres, fremgår det dog klart, at den fremtidige fælles fiskeripolitik har brug for et paradigmeskift fra stive og urealistiske mål til pragmatiske og opnåelige mål.

I løbet af det seneste årti (2010-2020) har vi kunnet notere en radikal ændring fra en fuldstændig mangel på klart definerede mål for fiskeriforvaltningen til faste "politiske" mål, der blev opstillet i huj og hast i 2013 (året for den seneste reform af den fælles fiskeripolitik) i bevidsthed om, at ingen på daværende tidspunkt havde alle svarene på spørgsmålene om deres virkninger og praktiske gennemførelse, og at erfaringen måtte vise, om de kunne give resultater eller ej. Problemet er, at ikke alene er de mål, der blev aftalt i 2013, ikke nået inden for de fastsatte frister, men vi må også konstatere, at nogle af dem er umulige at nå og andre yderst vanskelige at omsætte i praksis.

Forskerne erkender, at det i praksis er umuligt at sikre, at alle fiskebestande i et marint økosystem udnyttes med maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), som vi har sat som mål inden 2020. Alle bestande, navnlig i et fiskeri, hvor der fanges forskellige arter, kan ikke fiskes på MSY-niveauer samtidig. Målet om at gennemføre forpligtelsen til at lande alle fangster inden 2019, selv om det lyder som et enkelt begreb, skaber stadig store vanskeligheder i dag. MSY-konceptet bør gennemføres i lyset af de faktiske forhold og under hensyntagen til de socioøkonomiske aspekter, proportionalitetsdimensionen og fødevaresikkerhedsdimensionen.

Resultatet er, at fiskerne mister tilliden til politikerne, fordi de vedtagne foranstaltninger er uegnede og savner et solidt videnskabeligt grundlag, der opstår mistillid i samfundet, eftersom EU ikke har leveret det, der var aftalt, og fiskerne udsættes for forargelse, fordi de anses for ikke at overholde loven.

Der sættes spørgsmålstegn ved EU's troværdighed. Der er behov for realistiske og opnåelige mål. Fiskerne skal tages med om bord. I den fremtidige fælles fiskeripolitik er det nødvendigt at genetablere og fremme fiskernes – især EU-fiskernes – ry for at give forbrugerne sunde og bæredygtige fødevarer af høj kvalitet.

De nuværende mål for den fælles fiskeripolitik fokuserer for meget på miljøhensyn. Der er ingen tvivl om, at sunde fiskebestande og beskyttelse af biodiversiteten er en conditio sine qua non – en ufravigelig forudsætning – for en økonomisk levedygtig fiskerisektor, men man bør ikke glemme, at formålet med den fælles fiskeripolitik ikke blot er at have mere rigelige fiskeressourcer eller færre overudnyttede fiskeressourcer, men også – eller primært – at opnå den maksimale bæredygtige produktion af fisk og skaldyr for at sikre fødevaresikkerheden og et positivt socialt og økonomisk udbytte for fiskere og kystsamfund. Fiskeri- og miljøpolitikken skal derfor tilpasses hinanden, men miljømål kan ikke veje tungere end den fælles fiskeripolitiks mål.

God regeringsførelse, tidlig høring og effektiv inddragelse af interessenter i beslutningsprocessen er grundlæggende forudsætninger for en vellykket politik.

I denne forbindelse er det afgørende for EU-flådernes og akvakulturproducenternes konkurrenceevne, at der sikres lige vilkår med visse udenlandske flåder med lave sociale og miljømæssige standarder, som fisker i samme zoner som EU-operatører og markedsfører deres produkter på EU-markedet.

Samtidig skal vi sikre, at EU forsvarer sine fiskerisektorers interesser på globalt plan i forbindelse med sin indsats for havforvaltning. Forsvar og fremme af EU's bæredygtighedsmodel er fuldt ud kompatibel og bør gå hånd i hånd med forsvaret af EU-sektorernes interesser.

EU's fiskeri- og akvakultursektorer og hele værdikæden for fisk og skaldyr er strategiske aktører på grund af deres samfundsmæssige rolle med hensyn til at levere sunde fødevarer af høj kvalitet til forbrugerne. Vi er nødt til at give dem den plads, de fortjener, og generelt sætte dem højere op på EU's politiske dagsorden.

Endelig er regionerne i den yderste periferi underlagt særlige begrænsninger og har særlige behov, jf. artikel 349 i TEUF. Den fælles fiskeripolitik bør tage hensyn til deres særlige karakteristika og behov og tilpasse sig disse.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.10.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	16 4 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Clara Aguilera, François-Xavier Bellamy, Izaskun Bilbao Barandica, Isabel Carvalhais, Rosanna Conte, Francisco Guerreiro, Anja Haga, Ladislav Ilčić, France Jamet, Pierre Karleskind, Colm Markey, Predrag Fred Matić, Caroline Roose, Bert-Jan Ruissen, Marc Tarabella
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Maria da Graça Carvalho, Martin Hlaváček, Ska Keller, Gabriel Mato
Til stede ved den endelige afstemning –stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Camilla Laureti, Maria-Manuel Leitão-Marques

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

16	+
ECR	Ladislav Ilčić, Bert-Jan Ruissen
NI	Marc Tarabella
PPE	François-Xavier Bellamy, Maria da Graça Carvalho, Anja Haga, Colm Markey, Gabriel Mato
Renew	Izaskun Bilbao Barandica, Martin Hlaváček, Pierre Karleskind
S&D	Clara Aguilera, Isabel Carvalhais, Camilla Laureti, Maria-Manuel Leitão-Marques, Predrag Fred Matić

 

4	-
ID	Rosanna Conte
Verts/ALE	Francisco Guerreiro, Ska Keller, Caroline Roose

 

1	0
ID	France Jamet

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

• [1] EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
• [2] EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135.
• [3] EUT C 419 af 16.12 2015, s. 167.
• [4] EUT C 456 af 10.11 2021, s. 129.
• [5] EUT C 15 af 12.1.2022, s. 9.
• [6] EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.
• [7] EUT C 117 af 11.3 2022, s. 67.
• [8] EUT C 184 af 5.5.2022, s. 2.
• [9] EUT C 434 af 15.11 2022, s. 2.
• [10] EUT C 493 af 27.12 2022, s. 62.
• [11] EUT C 214 af 16.6 2023, s. 150.
• [12] EUT C 105 af 7.5 1981, s. 1.
• [13] Europa-Kommissionen, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, F. Bastardie, D. Feary, L. Kell et al., Climate change and the common fisheries policy – adaptation and building resilience to the effects of climate change on fisheries and reducing emissions of greenhouse gases from fishing: final report, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022.
• [14] ICES (2018), EU anmoder ICES om at rådgive om en revision af TAC'ernes bidrag til fiskeriforvaltning og bevarelse af bestande. Særlig anmodning om ICES-rådgivning. Northeast Atlantic ecoregions. sr.2018.15. Offentliggjort 20. September 2018, https://doi.org/10.17895/ices.pub.4531.
• [15] COM(2023)0100.
• [16] I Revisionsrettens særberetning af 5. juli 2023 om vedvarende offshoreenergi i EU hedder det, at "de negative konsekvenser, som udviklingen af vedvarende offshoreenergi kan have for fiskerisektoren, bør afdækkes og adresseres bedre" (https://www.eca.europa.eu/ECAPublications/SR-2023-22/SR-2023-22_DA.pdf, s. 40).
• [17] Direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135).
• [18] Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
• [19] Forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).
• [20] Forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (EUT L 247 af 13.7.2021, s. 1).