BETÆNKNING om gennemførelse af programmet Erasmus+ 2021-2027

6.12.2023 - (2023/2002(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Milan Zver

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 99 KB)
• 001-001 (DOC - 38 KB)
• 002-002 (PDF - 102 KB)
• 002-002 (DOC - 39 KB)
• 003-003 (PDF - 105 KB)
• 003-003 (DOC - 39 KB)

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

1. Indledning

 

Formålet med denne gennemførelsesbetænkning er at vurdere og evaluere gennemførelsen af Erasmus+-programmet for perioden 2012-2027 ud over at identificere god praksis og håndtere eventuelle udfordringer i programmet.

Som led i denne foreløbige evaluering vurderes programmets samlede effektivitet og præstation, herunder nye initiativer og gennemførelsen af inklusions- og forenklingsforanstaltninger.

Ordføreren har indsamlet oplysninger og udarbejdet denne gennemførelsesbetænkning efter intensive høringer af en lang række af interessenter. Resultaterne bygger primært på følgende skriftlige kilder:

• resultaterne af en spørgeundersøgelse blandt nationale Erasmus+-agenturer i de lande, der kan deltage i Erasmus+-programmet for 2021-2027

• resultaterne af en spørgeundersøgelse blandt en bredere vifte af interessenter, der er involveret i Erasmus+-programmet for 2021-2027.

Ordføreren gjorde endvidere brug af undersøgelser om evaluering af den tidlige gennemførelse af programmet, der var bestilt af Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik og Europa-Parlamentets Forskningstjeneste.

Ud over ovennævnte undersøgelser blev der i juni og juli 2023 afholdt møder mellem skyggeordførerne og nationale agenturer og interessenter fra paneuropæiske organisationer for at drøfte gennemførelsen af programmet.

Ordføreren har været i regelmæssig bilateral kontakt med et stort antal interessenter fra alle programmets sektorer for at indsamle yderligere oplysninger. Han havde også møder med repræsentanter for Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur (GD EAC) og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA).

Endelig så ordføreren også på centrale kommissionsdokumenter, herunder de årlige arbejdsprogrammer for gennemførelsen af Erasmus+.

Trods alle bestræbelser på at indhente de relevante oplysninger med støtte fra Europa-Parlamentets administration er ordføreren udmærket klar over, at han ikke kunne foretage en sammenhængende kvantitativ og kvalitativ vurdering af Erasmus+ efter mindre end tre års programgennemførelse. Der skal medtages yderligere oplysninger i den resterende programmeringsperiode for at få et fuldstændigt billede. Dette vil være altafgørende i forbindelse med evalueringen af den endelige virkning af Erasmus+ 2021-2027.

Følgelig er formålet med denne gennemførelsesbetænkning at give et overblik over gennemførelsen af programmet i løbet af de to og et halvt år, det har eksisteret. Den illustrerer mulighederne og de vigtigste udfordringer og foreslår forbedringer for de resterende fire og et halvt år af programmets levetid. Konklusionerne og henstillingerne bør indgå i Kommissionens midtvejsevalueringsrapport, der skal foreligge inden udgangen af 2024. Betænkningen giver også nogle idéer til udformningen af den fremtidige programmeringsperiode.

2. Programmets oprindelse og struktur

Det oprindelige Erasmusprogram var et internationalt udvekslingsprogram for studerende, der har eksisteret siden 1987 til støtte for uddannelse. Det har undergået flere ændringer, hvor hver fase bygger på succeser og erfaringer fra de foregående faser. I programmeringsperioden 2014-2020 blev Erasmus en central komponent i det nye Erasmus+-program.

Erasmus+-programmet omfatter forskellige områder inden for uddannelse, ungdom og idræt, og det fremmer internationalt samarbejde og mobilitet gennem forskellige nøgletiltag og finansieringsmekanismer. Det støtter også initiativer såsom Europauniversiteter, erhvervsekspertisecentre, DiscoverEU og initiativet vedrørende det europæiske studiekort.

Det giver unge – hovedsagelig studerende, elever og lærlinge – forskellige muligheder for at studere, uddanne sig og arbejde i udlandet. Der er også muligheder for voksenstuderende og undervisningspersonale.

Erasmus+-programmet for 2021-2027 har bevaret den samme struktur som sin forgænger, men det har styrket sine prioriteter på fire områder: i) inklusion og mangfoldighed, ii) digital omstilling, iii) miljø og bekæmpelse af klimaændringer og iv) deltagelse i det demokratiske liv, fælles værdier og aktivt medborgerskab.

Overordnet set er programmets struktur udformet med henblik på at fremme samarbejde, mobilitet, innovation og politiske reformer over hele linjen. Det har spillet en vigtig rolle med hensyn til at styrke det europæiske samarbejde og fremme den internationale forståelse gennem udvekslinger på uddannelsesområdet og tværkulturel læring. Som sådan er det et af EU's flagskibsprogrammer og nyder en høj grad af anerkendelse og popularitet blandt borgerne i og uden for Europa.

3. De vigtigste konklusioner og henstillinger

 

3.1. Indledende bemærkninger

 

Målet for Erasmus+-programmet er for årene 2021-2027 at nå op på 12 millioner deltagere. Programmet har stor betydning som et centralt instrument til opbygning af et europæisk uddannelsesområde og støtte for gennemførelsen af den europæiske strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde. Dets underliggende sektorrelaterede dagsordener fremmer samarbejdet om ungdomspolitikken under EU-strategien for unge 2019-2027 og udvikler den europæiske dimension i idræt.

Starten på det nuværende program viste sig at være vanskelig, da den begyndte med en forsinkelse af godkendelsen af den flerårige finansielle ramme og dermed af selve Erasmus+-forordningen. Dette blev efterfulgt af covid-19-udbruddet og en generelt vanskelig økonomisk situation, der blev forværret af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og som også forårsagede høje inflationsrater i hele Europa. Alt dette medførte hidtil usete udfordringer for Erasmus+-aktiviteterne. Det er en generel opfattelse blandt de institutioner, der deltager i gennemførelsen af Erasmus+, at der mangler fleksibilitet, hvilket kom til udtryk under covid-19-krisen, navnlig fra EACEA's side. Kommissionens og EACEA's foranstaltninger til tilpasning til krisen i Ukraine værdsættes, men mange institutioner tilkendegav et klart synspunkt om, at der kunne være gjort mere, og at der var lettere adgang til nationale finansieringskilder end Erasmus+-finansiering.

 

3.2. Programmets størrelse og rækkevidde

 

Interessen for programmet er meget høj og ligger i øjeblikket på samme niveau som før covid-19-pandemien. Med undtagelse af voksenuddannelse er efterspørgslen efter mobilitets- og samarbejdsaktiviteter langt større end de muligheder, der er til rådighed.

Det var vanskeligt at gennemføre mobilitetstiltag under covid-19, og det første år, dvs. 2021 var der derfor behov for tilpasninger i form af reduktion af finansieringen til mobilitet (nøgletiltag 1) og øget finansiering til samarbejds- og innovationspartnerskaber (nøgletiltag 2). Det var vigtigt, at Erasmus+ ikke blev suspenderet eller indstillet under pandemien.

Selv under pandemien fandt fysiske mobilitetsaktiviteter stadig sted i betydeligt omfang. Kommissionen og de nationale kontorer gav mulighed for større fleksibilitet. Lærende og undervisningspersonale var også villige til at ændre deres oprindelige planer, og trods udsættelser fortsatte de med at rejse. Dette blev ledsaget af øget virtuel og blandet læring (e-læring/fjernlæring) og opbygning af en infrastruktur for digitaliserede læringsmuligheder – noget, der kunne have taget meget længere tid at opnå uden pandemien.

Der er endnu ikke gjort tilstrækkeligt opmærksomt på mobilitet blandt voksenstuderende som en ny mulighed, og udbredelsen er forholdsvis lav. Antallet er imidlertid steget fra 2022 til 2023, og efterspørgslen i 2024 forventes at matche mulighederne.

Ungdomsaktiviteter synes at tiltrække stor interesse. Hindringerne for at deltage er dog stadig meget betydelige i betragtning af kombinationen af komplicerede administrations- og ansøgningsprocedurer for små ansøgerorganisationer og uformelle ungdomsgruppers manglende evne til at ansøge.

Samtidig understreger resultaterne af høringerne i forbindelse med denne rapport, at Erasmus+-programmet faktisk er blevet meget populært og uden tvivl et af de mest succesrige europæiske brands.

 

3.3. Anerkendelse og overførsel af meritter

 

Ifølge en undersøgelse fra netværket af Erasmus-studerende rapporterede næsten en tredjedel af respondenterne, at de ikke havde fuld meritanerkendelse, hvilket er langt fra de mål, der er fastsat i Erasmus-chartret for videregående uddannelse. Ordføreren anmoder derfor Kommissionen om at arbejde hen imod større anerkendelse af merit optjent under mobilitetsperioder, hvilket vil gøre det lettere for studerende at overføre meritter mellem institutioner og sikre den akademiske værdi af deres erfaringer. Desuden bør gennemførligheden af og behovet for en "fælles europæisk grad" undersøges.

 

3.4. Væsentlige strukturer og træk

 

Det nuværende program er baseret på samme tilgang som det tidligere program for klyngeaktiviteter under nøgletiltag (nøgletiltag 1 – Enkeltpersoners læringsmobilitet, nøgletiltag 2 – Samarbejde mellem organisationer og institutioner, nøgletiltag 3 – Støtte til politikudvikling og samarbejde) plus Jean Monnet-tiltag. Tilgangen med nøgletiltag gælder nu også for idræt i modsætning til det tidligere program. Erasmus+-programmets tre nøgletiltag er veletablerede og accepteres af de forskellige lokalsamfund inden for uddannelse, ungdom og idræt.

 

3.5. Programmets prioriteter og indvirkning

 

Individuel mobilitet er fortsat et centralt element i Erasmus+. Mobilitetstiltag nyder stor popularitet og modtager positiv feedback om de fleste aspekter, men der er plads til forbedring med hensyn til klarhed i finansieringsreglerne og forbedring af programforvaltningen, navnlig via digitale værktøjer. Ændringer i tilskudsaftalen bør være en prioritet i programmets anden fase for at sikre, at alle deltagere modtager deres tilskud, inden de påbegynder deres mobilitetsophold. I øjeblikket dækker tilskud fra Erasmus+ ikke fuldt ud de ekstraomkostninger, der er forbundet med at studere i udlandet. Finansieringen af uddannelse inden for den flerårige finansielle ramme bør øges, så det er muligt at nå det fastsatte mål om bred adgang til mobilitet af høj kvalitet og holde trit med stigningerne i de faktiske mobilitetsomkostninger. Desuden er DiscoverEU blevet en veletableret aktivitet, der er let at få adgang til, og som efterspørges højt af de unge,

Med hensyn til at nå ud til den brede offentlighed i Europa er læringsmobilitet den mest effektive aktivitet, når man ser på antallet af enkeltpersoner. Det samme gør sig gældende for opnåelse af valuta for pengene. Mindre partnerskaber når også ud til mange individuelle deltagere. Dette bliver tydeligt, når man ser på projektrapporter og lytter til feedback fra projektiværksættere.

Ved første øjekast synes en programstruktur med nogle få nøgletiltag at være ligetil og letforståelig. Alle tiltag består imidlertid af deltiltag med en stor grad af varietet inden for hvert enkelt tiltag. Dette gør programmet relativt komplekst og vanskeligt at forstå for målgrupperne. Det gør også forvaltningen af programmet til en udfordring.

Inklusion og mangfoldighed

Erasmus+ lægger stor vægt på at fremme inklusion, mangfoldighed og lige muligheder for alle deltagere med henblik på at overvinde eventuelle hindringer i forbindelse med deres baggrund, socioøkonomiske status, evner eller andre karakteristika. I forbindelse med projekter og aktiviteter tilskyndes der til at fjerne hindringer for deltagelse og fremme social samhørighed:

Den største enkeltstående hindring for at opnå inklusion er det utilstrækkelige tilskudsniveau. Strategier skal videreudvikles for at sikre, at underrepræsenterede grupper, herunder personer med handicap og personer fra marginaliserede samfundsgrupper, har effektiv adgang til Erasmus+-muligheder.

Europa-Parlamentet anser inklusion for at være af central betydning; det fokuserer især på den støtte, der ydes til dårligt stillede grupper for at lette deres deltagelse. Europa-Parlamentet anmoder om specifikke oplysninger om deltagernes socioøkonomiske baggrund og de finansielle konsekvenser af handicap. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke sådanne data på grund af manglen på velfungerende IT-værktøjer og det forhold, at det stadig er for tidligt, at projekter er blevet gjort færdige.

Grøn og digital omstilling:

Erasmus+ har et stærkt og legitimt fokus på fysisk mobilitet, der skal afvejes i forhold til klimaændringer. Det står klart, at der er taget skridt til at øge antallet af grønne rejser, og at der er højere takster til rådighed for mere miljøvenlige rejseformer.

Ordføreren glæder sig over bestræbelserne på at skabe en digital omstilling, navnlig ved at intensivere indsatsen for at fremme "Erasmus uden papirer" og det "europæiske studiekort". Det er særlig vigtigt at knytte programforvaltning og enkeltpersoners deltagelse til eID-initiativet. Gennemførelsen sker imidlertid ikke efter den oprindeligt planlagte hastighed. Ordføreren anmoder Kommissionen om at styrke de digitale processer, procedurer og værktøjer og forbedre interoperabiliteten mellem de forskellige værktøjer, der er til rådighed.

Fremme af unges deltagelse og demokratiske værdier

Erasmus+ har til formål at sætte unge i stand til at engagere sig aktivt i deres lokalsamfund, deltage i beslutningsprocesser og bidrage til at opbygge en stærk følelse af demokratiske værdier og aktivt medborgerskab. Projekter skal fremme kritisk tænkning, mediekendskab og unges deltagelse i demokratiske processer

Forskning viser, at deltagelse i Erasmus+ fremmer en bedre forståelse af og støtte til europæiske værdier. Ifølge en undersøgelse fra ESN identificerer de fleste studerende sig mere som globale borgere og med EU efter deres Erasmus+-oplevelse uden at miste deres identifikation med deres lande og regioner. Aktivt medborgerskab og deltagelse i det demokratiske liv er en af programmets nye prioriteter, da nøgletiltag 2 vil lægge større vægt på "fælles værdier, aktivt medborgerskab og deltagelse", men fremskridtene kan endnu ikke ses. Overordnet set mangler Erasmus+-tiltag i høj grad at opnå en systemisk indvirkning inden for undervisning i medborgerkundskab. Det vil bidrage til at nå de mål, der er fastsat i den europæiske strategi for universiteter at gøre aktivt medborgerskab til en prioritet i erfaringer med læringsmobilitet inden for videregående uddannelse. Det vil også udgøre en integreret del af programmets horisontale prioriteter for inklusion og deltagelse i det demokratiske liv. Erasmus+ bør også fremme valget til Europa-Parlamentet i 2024 og motivere deltagelsen.

3.6. Budget

 

Det anslåede samlede budget, der er til rådighed for 2021-2027, er på 26,51 mia. EUR bestående af 24,57 mia. EUR i løbende priser og et supplerende beløb på 1,938 mia. EUR i løbende priser fra Kommissionens indtægter fra bøder. Størstedelen af budgettet (op til 83 %) er øremærket til uddannelse. Sammenlignet med det foregående program er budgettet for Erasmus+ næsten fordoblet, hvilket uden tvivl er en velkommen udvikling, selv om den tredobling, som Europa-Parlamentet oprindeligt havde anmodet om, ikke er opnået. Fordoblingen af budgettet er imidlertid faldet sammen med en stigende inflation.

Ordføreren foreslår, at de årlige budgetbevillinger burde have været fordelt mere jævnt over programårene, navnlig til veletablerede aktiviteter.

Det kan også bemærkes, at antallet af ungdomsorganisationer, der modtager centraliserede Erasmus+-tilskud, som forvaltes direkte af EACEA, er faldet i den nuværende programmeringsperiode.

Det bør bemærkes, at idrætssektoren råder over meget begrænsede midler, hvilket begrænser anvendelsesområdet for mobilitet, udviklingen af innovation og det tværnationale samarbejde. Der skal også sikres synergier med EU4Health-programmet for 2021-2027.

Det budget, der er til rådighed for tiltag inden for voksenlæring og -uddannelse, bliver stadig mere uforudsigeligt. Det nuværende samlede beløb og den andel, det udgør – 5,8 % af det samlede budget til uddannelse – er ikke tilstrækkeligt til at opnå en deltagelse på 60 % af voksne i voksenlæring og -uddannelse senest i 2030. Dette er på baggrund af manglen på strukturel finansiering til voksenlæring og -uddannelse på nationalt og regionalt plan i Europa, hvilket fører til en høj grad af afhængighed af EU-projektfinansiering.

3.7. Forvaltning af programmet

 

For at imødegå tidligere kritik af, at programmet er alt for bureaukratisk, indføres der med Erasmus+ 2021-2027 en række forenklingsforanstaltninger som f.eks. forslag i to faser, faste beløb og mindre partnerskaber, som alle er blevet hilst velkommen af interessenterne. Der har været en markant indsats for at skabe klarhed om formålet med indkaldelserne og om formidlingen af disse indkaldelser.

Set fra støttemodtagernes og de nationale kontorers synspunkt er der imidlertid en række mangler. Eksempler herpå er den besværlige registreringsproces, de besværlige ansøgningsformularer at udfylde og andre processer, der kræver mange detaljer, som det er vanskeligt for mindre enheder og enkeltpersoner at levere uden særlig støtte.

Desuden hæmmer manglen på støtte eller vejledning fra centralt niveau til de nationale agenturer evaluerings- og rapporteringsprocesserne og fører til uoverensstemmelser mellem de nationale agenturer. Frem for alt er IT-værktøjer et problem.

Anmodningen om "løbende rapportering" er meget besværlig for støttemodtagerne og tager værdifuld tid fra projektgennemførelsen. Dette krav bør tages op til fornyet overvejelse i den resterende programmeringsperiode og det fremtidige program.

Ordføreren anbefaler derfor på det kraftigste en lempelse af de administrative krav på alle niveauer og i alle faser, herunder ansøgningsfasen. Den nuværende situation forhindrer klart små støttemodtagere i at ansøge i forbindelse med nøgletiltag 1, f.eks. ungdomsudvekslinger, og nøgletiltag 2, mindre partnerskaber, som specifikt er rettet mod mindre organisationer.

IT-anliggender

På trods af programmets centrale prioritet om digitalisering i programmet sker udviklingen af de digitale værktøjer, der er planlagt til at støtte programmets gennemførelse, meget langsommere end forventet, hvilket har en negativ indvirkning på deltagelsen i og gennemførelsen af programmet. Det hindrer også den nødvendige dataindsamling og -overvågning og udgør i sidste ende en stor omdømmemæssig risiko for programmets overordnede omdømme.

Ordføreren opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de eksisterende digitale værktøjer og systemer, der anvendes til forvaltning og gennemførelse af programmet, er brugervenlige. Disse bør fungere korrekt og i fuldt omfang. Han opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at tackle de alvorlige vedvarende problemer med IT-værktøjer inden for rammerne af Erasmus+ og til at afprøve dem i tilstrækkeligt stort omfang, inden de gennemføres. Han bemærker også, at der er lignende problemer med IT-værktøjer i andre EU-finansierede programmer, herunder Det Europæiske Solidaritetskorps og Et Kreativt Europa.

 

3.8. Samarbejde og synergier

 

EU har arbejdet aktivt på at styrke samarbejdet og skabe synergier mellem Erasmus+ og andre EU-initiativer, -programmer og -finansieringsinstrumenter. Disse bestræbelser har til formål at maksimere virkningen og effektiviteten af EU's investeringer i uddannelse, ungdom, forskning, innovation og regional udvikling. Der er dog betydelige muligheder for forbedringer, og det er nødvendigt at lette programmernes interoperabilitet både på nationalt og centralt plan (Kommissionen). Der er også behov for at forbedre forbindelsen mellem centraliserede og decentraliserede tiltag inden for programmet.

 

3.9. Samarbejde mellem Kommissionen, forvaltningsorganet (EACEA) og nationale agenturer

 

EACEA er ansvarligt for størstedelen af den centraliserede forvaltning. For at gennemføre projekter (f.eks. alliancer mellem Europauniversiteter) er der behov for god kommunikation og koordinering mellem EACEA og de nationale kontorer. Dette indtil videre ikke tilfældet. I 2023 undertegnede EACEA og de nationale agenturer et aftalememorandum, men dette har endnu ikke ført til nogen forbedring. Mere koordinering på tværs af de nationale agenturer under Kommissionens styring og overvågning vil forbedre ensartetheden i fortolkningen af reglerne på tværs af de nationale agenturer og bidrage til at forbedre standardiseringen og kvaliteten af evalueringerne. Kommissionen bør sikre, at de nationale agenturer og deres evaluatorer har en klar forståelse af forskellen mellem tilskud til projekter og driftstilskud. Det er tydeligt, at det kapacitetsopbyggende mål for driftstilskud, der adskiller dem fra tilskud til projekter, ikke er rigtig forstået.

 

3.10. Initiativet Europauniversiteter

 

Den centrale betydning af initiativet Europauniversiteter har på nationalt og institutionelt plan fremmet en større opmærksomhed på og dialog om at fjerne de resterende hindringer for internationalt samarbejde inden for videregående uddannelse. Nogle medlemsstater har allerede foretaget længe ventede lovgivningsmæssige ændringer, som vil være til gavn ikke blot for de alliancer, der deltager i initiativet, men også for andre former for samarbejde og videregående uddannelsesinstitutioner uden for eksisterende alliancer. Ikke desto mindre bør der undgås en hurtig procedure for finansiering af eksisterende alliancer for at sikre et rimeligt og retfærdigt system for alle.

Videreudviklingen af Europauniversiteterne bør baseres grundigt på den kommende særskilte evaluering af initiativet og på grundlag af en solid overvågningsramme for at bygge videre på, hvad der har fungeret godt, og gøre status over, hvad der ikke har fungeret godt. Det vil være nødvendigt at revurdere og justere de samlede mål, som der bliver stadigt flere af.

Europauniversiteterne bør støttes og udvikles yderligere under Erasmus+. Dette bør dog ikke ske på bekostning af andre former for samarbejde, der har lige så stor betydning for at støtte målrettet innovation og udvikling af praktiske løsninger, og som støtter videregående uddannelsesinstitutioners bredere deltagelse i Erasmus+.

 

4. Konklusion

 

Blandt de stærke sider ved Erasmus+ 2021-2027 er dets overordnede position som et program, der har stået sin prøve (mere end 35 år, hvis Erasmus tælles med), og nu er blevet et globalt anerkendt brand. Ordføreren insisterer derfor på, at den visuelle branding af Erasmus+ skal bevare en klar forbindelse til EU.

Fordelene ved Erasmus+ rækker langt ud over formel uddannelse. Generelt giver deltagelse i programmet en lang række fordele, fra personlig vækst og kulturel berigelse til øget beskæftigelsesegnethed, en mere afbalanceret uddannelse og et mere sammenkoblet og inklusivt Europa. Programmet gør det muligt for deltagerne at etablere netværk og danne varige venskaber med ligestillede uden for deres nærmeste kreds

Det er klart, at det store potentiale, der ligger i Erasmus+, kræver tilstrækkelig finansiering i fremtiden, for at det kan fortsætte med at have en vidtrækkende indvirkning på enkeltpersoner og samfund i og uden for Europa.

Resultaterne af Europa-Parlamentets evaluering viser, at det er afgørende for programmets fremtidige succes, at tekniske spørgsmål ikke undergraver dets effektivitet, og at der er et presserende behov for yderligere forenkling af programmet.

Den kommende midtvejsevaluering af FFR forventes afsluttet inden udgangen af 2024 og forventes at give yderligere indsigt i det nuværende programs resultater og mangler.

Erasmus+ skal først og fremmest være et program, der er tæt på borgerne og tilgængeligt for alle.

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelse af programmet Erasmus+ 2021-2027

(2023/2002(INI))

 

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013[1],

– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2020 om effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere[2],

– der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om det europæiske uddannelsesområde: en fælles holistisk tilgang[3],

– der henviser til sin beslutning af 23. november 2021 om EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem[4],

– der henviser til sin beslutning af 19. maj 2022 om etableringen af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025 – mikroeksamensbeviser, individuelle læringskonti og læring for et bæredygtigt miljø[5],

– der henviser til sin beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelse af inklusionsforanstaltninger inden for rammerne af Erasmus+ 2014-2020[6],

– der henviser til undersøgelsen med titlen "EU funding programmes 2021-2027 in culture, media, education, youth and sports: first lessons, challenges and future perspectives – Erasmus+" (EU-finansieringsprogrammer for 2021-2027 inden for kultur, medier, uddannelse, ungdom og idræt: de første erfaringer, udfordringer og fremtidsperspektiver: Erasmus+), offentliggjort af Generaldirektoratet for Interne Politikker den 11. september 2023[7],

– der henviser til undersøgelsen med titlen "Early implementation of four 2021-2027 EU programmes: Erasmus+, Creative Europe, European Solidarity Corps and Citizens, Equality, Rights and Values (Strand 3)" (Tidlig gennemførelse af fire EU-programmer for 2021-2017: Erasmus+, Et Kreativt Europa, Det Europæiske Solidaritetskorps og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (område 3), offentliggjort af Generaldirektoratet for EU's Interne Politikker den 20. juli 2023[8],

– der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

– der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0413/2023),

A. der henviser til, at Erasmus+ ("programmet") er et EU-flagskibsprogram, der støtter uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet i og uden for Europa;

B. der henviser til, at Erasmus+ er afgørende for at fremme en europæisk følelse af samhørighed og forståelse mellem forskellige kulturer og gøre det muligt at styrke en europæisk identitet, der eksisterer sammen med nationale identiteter;

C. der henviser til, at programmet for 2021-2027 har et anslået samlet budget på 26,2 mia. EUR, og at det har stort fokus på inklusion, den grønne og den digitale omstilling og fremme af unges deltagelse i det demokratiske liv;

D. der henviser til, at initiativet vedrørende de europæiske universiteter har været langt mere vellykket og vidtrækkende end oprindeligt planlagt; der henviser til, at ambitionen er at have 60 europæiske universitetsalliancer, der involverer mere end 500 videregående uddannelsesinstitutioner senest medio 2024;

E. der henviser til, at efterspørgslen efter programmet i høj grad overstiger de disponible finansielle ressourcer, hvilket har en negativ indvirkning på deltagelsen og antallet af projekter, der kan finansieres;

F. der henviser til, at programmet bidrager til at reducere uligheder og forbedre social samhørighed og ligestilling mellem kønnene på europæisk plan og i medlemsstaterne ved i stigende grad at fokusere på læringsmobilitet, der er tilgængelig for alle, især for personer med færre muligheder og mindre organisationer;

G. der henviser til, at inklusionsansvarlige spiller en vigtig rolle for at fremme mangfoldighed og inklusion i Erasmus+;

H. der henviser til, at deltagelsen af personer med færre muligheder, voksenstuderende, unge, tredjelandsstatsborgere og små partnerskaber og organisationer stadig hindres af tunge administrative krav;

I. der henviser til, at programmets mål forfølges gennem tre nøgletiltag, nemlig "Enkeltpersoners læringsmobilitet" (nøgletiltag 1), "Samarbejde mellem organisationer og institutioner" (nøgletiltag 2) og "Støtte til politikudvikling og samarbejde" (nøgletiltag 3);

J. der henviser til, at de stigende leveomkostninger, høje inflationsrater og andre udfordringer lægger yderligere pres på programmets budget;

K. der henviser til, at studerende med færre ressourcer står over for større hindringer for at nyde godt af Erasmus+-studentermobiliteten; der henviser til, at stigningen i boligpriserne og knapheden på studieboliger gør det vanskeligt for studerende at finde billig indkvartering, og at problemet er blevet værre i de senere år;

L. der henviser til, at usikkerhed eller forsinkelser i tidspunktet for indgåelse af kontrakter og betalinger til støttemodtagere øger deres administrative byrde og komplicerer den finansielle planlægning, hvilket er særligt skadeligt for små organisationer og nytilkomne, hvilket underminerer ambitionerne om at opnå inklusion og mangfoldighed;

M. der henviser til, at programmet har været en drivkraft for det europæiske uddannelsesområde og fortsat bør reagere på fremtidige tendenser inden for uddannelse for at holde trit med samfundsmæssige og teknologiske ændringer;

N. der henviser til, at ungdomsarbejdernes faglige udvikling har en positiv indvirkning på kvaliteten af projekterne i Erasmus+, og at forskellene i ungdomsarbejdernes status i de forskellige medlemsstater hindrer udviklingen af projekter i programmets ungdomssektor;

Status og fremtidsudsigter

1. fremhæver, at programmet fokuserer på at øge forskellige foranstaltninger, herunder livslang læring, bedre inklusion af personer med færre muligheder[9] og fjernelse af hindringer for at lære mobilitet, navnlig manglende automatisk anerkendelse af kvalifikationer, og finansielle hindringer;

2. anerkender, at den eksisterende struktur fungerer godt og med vellykket resultat samler tidligere særskilte programmer og dermed skaber et godt finansieringsøkosystem;

3. anerkender betydningen af en tilstrækkelig bred vifte af tiltag frem for en universalløsning;

4. værdsætter det "læringsfællesskab", som Erasmus+ har formået at skabe, og som består af deltagere, støttemodtagere, interessenter, nationale agenturer og EU-institutioner;

5. glæder sig over undertegnelsen af et aftalememorandum mellem Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og de nationale agenturer; fremhæver betydningen af at forbedre og opretholde en konstruktiv og samarbejdsorienteret kommunikation mellem disse to parter;

6. forventer, at aftalememorandummet mellem Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og de nationale agenturer vil medføre konkrete forbedringer, der fører til udveksling af god praksis og præcisering af roller og ansvarsområder, med henblik på at opnå konsekvens, sammenhæng og effektiv kommunikation fra de nationale myndigheders side;

7. påpeger, at læringsmobilitet og mindre partnerskaber har vist sig at være yderst effektive aktiviteter til at nå ud til den brede offentlighed i hele Europa, og at de giver god valuta for pengene i betragtning af antallet af individuelle deltagere;

8. anerkender, at læringsmobilitet og uddannelse af personale er en stærk multiplikator for mobilitet blandt lærende;

9. er klar over, at programmets horisontale prioriteter er blevet modtaget meget positivt af forskellige sektorer og interessenter;

10. hilser ambitionen om at gennemføre en digital omstilling af programmet og digitale læringsmuligheder velkommen;

11. understreger, at disse former kan anvendes som et værdifuldt supplement til fysisk mobilitet i specifikke situationer, men ikke giver den samme kvalitet af erfaring og fordele, ligesom de ikke er en erstatning for meningsfuld interaktion på stedet;

12. glæder sig over de skridt, der tages for at øge antallet af grønne rejser, og de højere finansieringssatser, der betales for mere miljøvenlige rejsemuligheder; tilskynder til endnu flere bestræbelser på at nå dette mål, selv om dette ikke bør blive en hindring for adgang til programmet på områder, hvor grønne muligheder endnu ikke er tilgængelige;

13. anerkender, at de nye flagskibstiltag har vist deres merværdi;

14. anerkender de videregående uddannelsesinstitutioners store tilfredshed med initiativet Europauniversiteter og dets centrale betydning for bestræbelserne på at fjerne hindringer for internationalt samarbejde inden for videregående uddannelse; fremhæver, at mobilitetsprojekter, oprettelse af fælles læseplaner og forskningssamarbejde mellem universiteter i Europa er afgørende for at imødekomme behov på strategiske områder; understreger initiativets betydning for den europæiske strategi for universiteter;

15. glæder sig over de skridt, der er taget i retning af en fælles europæisk grad og fælles europæiske eksamensbeviser;

16. glæder sig over de nye muligheder, som lærerakademierne giver;

17. glæder sig over de nyoprettede erhvervsekspertisecentre og bemærker, at en vellykket udrulning af disse spiller en central rolle i moderniseringen af udbuddet af erhvervsuddannelser i Europa;

18. bemærker, at DiscoverEU, som blev indledt af Europa-Parlamentet, er blevet en veletableret, populær og let tilgængelig uformel læringsaktivitet, der bringer unge, herunder dem med færre muligheder, tættere på EU og fremmer deres fremtidige engagement i andre EU-projekter;

19. fremhæver, at centraliserede tiltag inden for idræt, der forvaltes af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA), viste sig at være nyttige til at fremme den europæiske dimension inden for idræt; anerkender, at indførelsen af mobilitet i 2023 som en decentraliseret foranstaltning fremmer udvekslingen af idrætspersonale og trænere;

20. minder om, at absorptionen af budgettet for 2021-2022 var næsten 100 % på trods af programmets forsinkede start;

21. bemærker de nødvendige tilpasninger på grund af pandemien i form af en midlertidig reduktion af finansieringen til læringsmobilitet og øget finansiering til samarbejds- og innovationspartnerskaber;

22. påskønner programmets hurtige reaktion og øgede fleksibilitet til støtte for ukrainske studerende, lærere, undervisere og uddannelsesinstitutioner;

23. bemærker, at nogle ansøgningsprocesser er blevet forbedret, idet de er gjort enklere og mere effektive;

24. fremhæver de meget lave fejlprocenter sammenlignet med andre EU-finansieringsprogrammer, navnlig i betragtning af programmets kompleksitet;

25. fremhæver, at alle interesserede lande, der opfylder kravene i programmet, herunder Schweiz og Det Forenede Kongerige, er velkommen til at deltage i programmet og dermed bidrage til europæisk læringsmobilitet; støtter deltagelse af civilsamfundsorganisationer fra associerede lande;

Udfordringer og problemer

26. påpeger, at utilstrækkelige tilskud til at dække læringsmobilitetsomkostningerne og forsinkelser i betalingerne er blandt de største afskrækkende faktorer for deltagere i mobilitetsprojekter;

27. beklager, at mange unge med færre muligheder forhindres i at tilbringe længere perioder i udlandet på grund af økonomiske eller andre hindringer;

28. erkender, at processen med nationale myndigheder, der udarbejder nationale planer for inklusion og mangfoldighed, har været vanskelig;

29. beklager, at komplicerede administrative processer i alle faser i høj grad hindrer nytilkomne og små organisationers deltagelse, især i skole-, ungdoms-, erhvervsuddannelses- og idrætssektorerne;

30. beklager, at det stadig er tidskrævende at ansøge om Erasmus+-finansiering, og at ansøgere ofte ikke kan ansøge uden ekstern støtte, hvilket modvirker deltagelse af små organisationer og gavner projektskrivende konsulentfirmaer;

31. er bekymret over, at næsten en tredjedel af studerende på videregående uddannelser rapporterede, at de ikke havde modtaget fuld meritanerkendelse, og opfordrer til, at der gøres en indsats for at ensrette dette med de mål, der er fastsat i Erasmus-chartret for videregående uddannelse. understreger, at dette hindrer oprettelsen af et ægte europæisk uddannelsesområde og udgør en betydelig hindring for studerende, der er afhængige af at afslutte deres uddannelse rettidigt;

32. beklager manglen på tilskyndelse til partnerskaber mellem skoler og nonprofitorganisationer, der har viden til at hjælpe lærere med at få adgang til læringsmobilitet af høj kvalitet;

33. mener, at erhvervsuddannelse for længe siden skulle være anerkendt som en vej af samme værdi som akademiske studier; er endvidere bekymret over de resterende hindringer for en problemfri erhvervsuddannelsesmobilitet såsom fragmenterede politikker mellem nationalt plan og EU-plan;

34. beklager den utilstrækkelige finansiering af erhvervsekspertisecentre i betragtning af efterspørgslen efter dem;

35. er skuffet over den lave udbredelse af voksenuddannelse og uddannelsesaktiviteter i betragtning af deres betydning;

36. glæder sig over den tilgang med faste beløb, der anvendes i samarbejdsprojekter, da mange støttemodtagere anser den for at være en effektiv forenklingsforanstaltning; bemærker dog, at kravet om "løbende rapportering" kan være en byrde, navnlig for mindre organisationer;

37. beklager, at antallet af modtagere af centraliserede driftstilskud til unge i 2022 blev reduceret drastisk, hvilket havde alvorlige konsekvenser for en allerede coronasvækket civilsamfundssektor for unge ledet af frivillige;

38. beklager også de betydeligt færre vellykkede ansøgninger fra ungdomsorganisationer og organisationer ledet af frivillige om centraliserede tilskud, især inden for rammerne af Europas ungdom sammen og nøgletiltag 2, samarbejdspartnerskaber inden for ungdomsområdet, og den efterfølgende reduktion af sidstnævntes budget i 2023;

39. bemærker, at Erasmus+-idrætssektoren råder over meget begrænsede midler på nogle områder, især til tilrettelæggelse af arrangementer, hvilket begrænser dets anvendelsesområde;

40. beklager dybt den langsomme og ufuldstændige udvikling af IT-infrastrukturen og IT-værktøjernes mangelfulde funktion, f.eks. modulerne for støttemodtagere og projektforvaltning og online sprogunderstøttelse, hvilket øger arbejdsbyrden for alle dem, der er involveret i programmets gennemførelse, afskrækker nytilkomne fra at deltage og undergraver programmets ambition om at udvide deltagelsen; bemærker, at dette hæmmer en optimal gennemførelse, udgør en risiko for mangelfuld og ufuldstændig programdokumentation og -overvågning og bringer evidensbaseret udvikling i fare i fremtiden; bemærker endvidere, at der findes lignende problemer med IT-værktøjer i andre EU-finansierede programmer, herunder det europæiske solidaritetskorps;

41. beklager, at IT-spørgsmål også i alvorlig grad påvirker datatilgængeligheden, som er vigtig med hensyn til den igangværende midtvejsevaluering, hvilket derfor kræver en langt mere besværlig evalueringsmetode og øger den administrative byrde;

42. fremhæver behovet for at tage indvirkningen af AI alvorligt, da den allerede har gjort svigagtige aktiviteter lettere, men også kan lette de nationale myndigheders arbejdsbyrde og forbedre dataindsamlingen;

43. understreger de eksisterende uoverensstemmelser med hensyn til rapporteringsforventninger, evalueringsresultater og generel informationsdeling på tværs af de forskellige nationale myndigheder, der skaber forskellige gennemførelsesstandarder for støttemodtagerne og påvirker ligestillingen i programmets funktion;

44. er bekymret over manglen på fagfolk og frivillige til at gennemføre programmet og kræver afklaring af, om dette har en indvirkning på absorptionen af midler;

Forbedring af det nuværende Erasmus+-program og udformning af det fremtidige Erasmus+-program

45. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale myndigheder og de nationale agenturer til at holde Erasmus+ tæt på borgerne og sikre, at det forbliver et bottom-up-program for borgere med uddannelse- og mobilitetsmuligheder af høj kvalitet for unge og lærende i alle aldre;

46. understreger, at det overordnede formål med Erasmus+ er bredt og rækker ud over arbejdsmarkedets behov;

47. anmoder om, at programmet forenkles på alle niveauer, herunder ved at vurdere, om eksisterende (del-) tiltag kan slås sammen, og at dette EU-flagskibsprogram ikke overbelastes med nye opgaver og initiativer, der udvander dets centrale mål;

48. opfordrer Kommissionen til at fjerne alle hindringer, herunder finansielle, sproglige og administrative hindringer såsom dem, der skabes af de nye IKT-værktøjer, for at opnå et reelt inklusivt program, der omfatter mangfoldighed, uden at reducere antallet af tilskud til støttemodtagerne;

49. insisterer på, at digitale værktøjer skal optimeres senest i 2025 for at skabe et brugervenligt, tilgængeligt, pålideligt, hurtigt og effektivt miljø, der respekterer databeskyttelse;

50. understreger, at problemer med IT-infrastrukturen svarende til dem, der opleves i den nuværende programmeringsperiode, er uacceptable; opfordrer Kommissionen til at stabilisere de eksisterende IT-værktøjer og ikke ændre dem med hver ny programmeringsperiode og forventer, at IT-infrastrukturen i den næste Erasmus+-generation er fuldt operationel fra dag 1, især med hensyn til støttemodtagermodulet;

51. opfordrer til grundige forsøg og høringer med nationale myndigheder og slutbrugere, før der udrulles yderligere funktioner eller nye IT-værktøjer, og til at sikre overholdelse af EU's direktiv om webtilgængelighed;

52. opfordrer Kommissionen til at rette op på den begrænsede gennemsigtighed og anvendelighed af resultatafsnittet "Projects funded under this topic" (projekter finansieret under dette emne) i portalen for finansierings- og udbudsmuligheder, således at data kan downloades af interessenter med henblik på at analysere vellykkede og afviste projekters karakteristika med hensyn til organisation, budgetbeløb, projektlederland eller projekttype;

53. anmoder om, at Kommissionen overvejer at opkræve betaling for digitale værktøjer og onlineaktiviteter for at støtte læring separat, især når de bruges til at forberede en aktivitet, for at undgå for høje forskudsbetalinger;

54. insisterer på, at forenkling af ansøgningsprocedurer og krav og forbedring af retningslinjerne, især for enkeltpersoner, skal forblive en høj prioritet, da de er hindringer for programmet; påpeger, at utilstrækkeligheder ofte påvirker unge førstegangsdeltagere mest;

55. anmoder om forholdsmæssige registrerings-, ansøgnings- og rapporteringsprocesser med hensyn til dokumenternes længde og en reduktion af administrative og bureaukratiske krav, især for mindre tilskud;

56. påpeger, at forslagsformularer skal ledsages af klare regler og vejledning på et forståeligt sprog; opfordrer de nationale kontorer til yderligere at forbedre feedbacken til ansøgerne;

57. opfordrer Kommissionen til at sørge for løbende uddannelse af EACEA-projektmedarbejdere og de nationale myndigheders personale og klar kommunikation om fortolkningen af Erasmus+-initiativer;

58. minder om, at tidlig, gennemsigtig og pålidelig kommunikation af frister og trin er grundlaget for retfærdig og lige adgang til programmet;

59. opfordrer de nationale myndigheder til at tilrettelægge informationsmøder om rapporteringskrav i begyndelsen af projekterne; foreslår en omfattende revision af rapportering og regnskab, så der ikke anmodes om de samme oplysninger gentagne gange;

60. opfordrer de nationale myndigheder til at give deres inklusionsansvarlige beføjelser til at gennemføre planerne for inklusion og mangfoldighed;

61. opfordrer Kommissionen til at styrke sit arbejde med interessenter om europæiske "inklusionsmål" for programmet og til at stille data til rådighed om projekter, der omfatter deltagere med færre muligheder;

62. opfordrer til en bedre balance mellem kvantitative (antallet af støttemodtagere og støttede projekter) og kvalitative mål inden for programmet og understreger, at Erasmus+ fortsat skal fokusere på at forbedre kvaliteten af uddannelse;

63. opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere indsatsen inden for programmets digitale omstilling, navnlig med hensyn til at opnå et "Erasmus uden dokument" for alle uddannelses- og erhvervsuddannelsessektorer; opfordrer Kommissionen til at indføre det "europæiske studiekort" efter den oprindelige planlægning og til at hjælpe videregående uddannelsesinstitutioner med at vedtage nomineringer til digital læringsmobilitet og udskrifter af optegnelser senest i 2025;

64. anmoder om en stigning i forudbetalingerne til støttemodtagere med færre muligheder og om at give støttemodtagerne rettidig betaling;

65. anmoder om en hyppigere og regelmæssig gennemgang og justering i forhold til inflationsindekset for tilskud og enhedsomkostninger for at tilpasse dem til leveomkostningerne, inflationen og støttemodtagernes behov;

66. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe med at løse problemerne med indkvartering for Erasmus+-mobilitetsstuderende;

67. opfordrer Kommissionen til at evaluere alliancernes vilje til autonomi sammen med dem inden udgangen af deres finansieringsperiode for at afgøre, om de har brug for en form for målrettet støtte for at opnå autonomi inden for en rimelig tidsramme samt for stabilisering og uddybning af alliancer gennem projektrelateret fremtidig finansiering;

68. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at drøfte en bæredygtig videreførelse af de europæiske universitetsalliancer som et flagskibsinitiativ med medlovgiverne; understreger, at en sådan fremtidsorienteret vision skal gøre disse alliancer til spydspidsen for europæisk videregående uddannelse; minder om, at de europæiske universitetsalliancer bør tjene som modeller, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør skabe rammebetingelser, der er fuldt ud forbundet med det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske uddannelsesområde samt en juridisk status for europæiske universitetsalliancer;

69. opfordrer Kommissionen til at bruge programmets værktøjer til at tilskynde til indkvartering, der vil åbne sektorer, hvor kvinder er underrepræsenteret, såsom IT, videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab, kunst og matematik, iværksætteri og erhvervsuddannelse, og efterfølgende at lette kvinders integration i disse segmenter af arbejdsmarkedet; foreslår, at Kommissionen fremmer kønsbalancen i programmet;

70. understreger, at Erasmus+ ved at forbedre samskabelse kan støtte uddannelse for at imødekomme nye samfundsmæssige behov med metoder, der fremmer udviklingen af et tilpasset sæt viden, færdigheder, holdninger og værdier, og henleder især opmærksomheden på programmets bidrag til omstillingen til digital uddannelse;

71. opfordrer til en bredere anvendelse af og klarere regler for virtuel og blandet læring og opbygning af infrastruktur til digitaliserede læringsmuligheder og fjernundervisningsmuligheder, der udvides til andre uddannelsessektorer for at fremme en smidigere og mere fleksibel omstilling og lette inklusion;

72. foreslår, at der udvikles synergier mellem Erasmus+ og andre flerårige finansielle rammeprogrammer (FFR) for at finansiere forbedringer i adgangen til uddannelsesværktøjer for områder og lokalsamfund, hvor konnektiviteten eller adgangen til teknologier er lav, på samme måde som det, der testes i en forberedende foranstaltning;

73. anmoder om, at eTwinning og Europaskolerne integreres fuldt ud og problemfrit i Erasmus+ og fremmes bedre blandt lærere og skolepersonale;

74. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme den europæiske dimension i lærernes faglige udvikling og fremme mobiliteten blandt dem; anmoder om, at der træffes foranstaltninger til at erstatte lærere eller kompensere dem for den tid, der er brugt på Erasmus+-projekter;

75. foreslår, at "Jean Monnet for Schools"-tiltaget decentraliseres, således at det forvaltes af de nationale myndigheder for at forenkle adgangen for skoler;

76. understreger behovet for at afsætte flere midler til de muligheder, der er rettet mod grundskoler og elever, i lyset af den meget store efterspørgsel i de fleste programlande;

77. opfordrer Kommissionen til at løse de problemer, der skyldes den kvantitative begrænsning, der ligger i institutionel akkreditering, i betragtning af programmets ambition om at være inklusiv, især med hensyn til skoler, i betragtning af deres store antal i hele EU;

78. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan synergier mellem Erasmus+, andre FFR-programmer og EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030) kan etableres og fremmes, så gymnasier får bedre adgang til netværket af mindesmærker for Holocaust, og deres elever får mulighed for at besøge mindst et af disse steder i Europa i løbet af deres skolegang;

79. anmoder om, at Kommissionen udsender en indkaldelse af projekter, der gør det muligt for gymnasieelever at besøge et sted, der er forbundet med de grusomheder, der er begået af totalitære regimer i Europa;

80. anmoder Kommissionen om at udsende indkaldelser af forslag i Erasmus+ for at støtte skolerne i bekæmpelsen af alle former for mobning og forskelsbehandling og for at forbedre skolens psykologiske rådgivning;

81. opfordrer Kommissionen til at fremme den rolle, som Erasmus+ spiller med hensyn til at skabe et større tilhørsforhold, fremme aktivt medborgerskab og en bedre forståelse af Unionen og støtte til europæiske værdier, og til at gøre programmet til en ægte fortaler for europæisk demokrati;

82. anmoder Kommissionen om at introducere uddannelseskomponenten vedrørende EU-borgerskab med læseplaner og fritidsaktiviteter, der er forbundet med læringsmobilitet, og som er certificeret med mikroeksamensbeviser, udvikle aktivt medborgerskab og tage ikkeforskelsbehandling til sig;

83. glæder sig over tiltagets læringskomponent og anmoder Kommissionen om at vurdere dets resultater med henblik på at styrke den uddannelsesmæssige dimension ved at skabe stærkere synergier mellem læringsmobilitet og DiscoverEU;

84. opfordrer til udvikling af DiscoverEU for at fremme et mere inklusivt tiltag;

85. foreslår at overveje billetkvoter for grupperejser, da det kan være kontraproduktivt at insistere for strengt på, at alle jævnaldrende i en gruppe skal være nøjagtigt 18 år for at kvalificere sig som en DiscoverEU-gruppe;

86. anmoder Kommissionen om at vurdere mulighederne for en mere integreret tilgang til ungdomsaktiviteter på tværs af EU-programmer, lære af erfaringerne fra det europæiske ungdomsår 2022 og efter høringer af interessenter på ungdomsområdet om udformningen, gennemførelsen og evalueringen af tilskud og instrumenter på ungdomsområdet;

87. opfordrer Kommissionen til at styrke programmets tilpasning til EU's ungdomsstrategi, de 11 ungdomsmål og resultaterne af EU's ungdomsdialog; opfordrer til en bedre definition af mål og roller for projekter i nøgletiltag 2 på ungdomsområdet på en måde, der styrker ungdomsarbejde, den faglige udvikling af ungdomsarbejdere og ikkeformel uddannelse;

88. opfordrer EACEA og de nationale myndigheder til at skabe en kommunikationsstrategi, der når ud til nye ungdomsorganisationer, især dem, der ledes af eller arbejder med unge med færre muligheder, og til at give dem yderligere støtte ved at skrive projektforslag og kapacitetsopbygning ved hjælp af støtte, avanceret læring og uddannelsesmuligheder for unge (SALTO);

89. minder om behovet for tilstrækkelige midler til små partnerskaber i alle sektorer af programmet for at lette adgangen for små organisationer og uerfarne personer og tilbyde dem reelle udviklingsmuligheder;

90. insisterer på, at programmet er vigtigt for etableringen af det europæiske uddannelsesområde, og anmoder om større synergier med programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en åben koordinationsmetode for gensidig anerkendelse af kompetencer erhvervet i perioder med europæisk mobilitet eller aktivt medborgerskab;

91. foreslår, at programmet tilbyder større støtte til foranstaltninger såsom individuelle læringskonti og mikroeksamensbeviser, der forbedrer uddannelsessystemernes gennemtrængelighed;

92. understreger betydningen af at fremme mobilitet blandt studerende på erhvervsuddannelser, bl.a. for at nå unge med færre muligheder; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle synergier mellem Erasmus+ og andre finansieringsprogrammer for at lette læringsmobilitet blandt lærende på erhvervsuddannelser og lavtuddannede arbejdstagere og forbedre det territoriale og regionale samarbejde;

93. opfordrer indtrængende til udvikling af et dedikeret onlineværktøj, der er skræddersyet til behovene hos undervisere, instruktører og lærende i den indledende og fortsatte erhvervsuddannelse, da de nuværende værktøjer har vist sig utilstrækkelige;

94. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at drøfte sin vision om en bæredygtig videreførelse af erhvervsekspertisecentrene som et flagskibsinitiativ med medlovgiverne;

95. opfordrer til en holistisk pædagogisk tilgang inden for erhvervsekspertisecentrene og opfordrer medlemsstaterne til at gøre disse centre til drivkraften bag udviklingen af fælles europæiske erhvervsuddannelseskvalifikationer, læseplaner og eksamensbeviser;

96. opfordrer Kommissionen til at undersøge status for lærende på erhvervsuddannelser inden for mobilitet; insisterer på, at de organisationer, der er værter for lærlingeuddannelser, skal underskrive et kvalitetscharter i overensstemmelse med Erasmus-chartret for videregående uddannelse, og opfordrer til bedre overvågning af arbejdsvilkårene og passende aflønning af de personer, der deltager i Erasmus+-lærlingeuddannelser;

97. foreslår, at programmet fortsætter med at støtte projekter, der fremmer en bred vifte af færdigheder, herunder håndværk, for at bevare dem;

98. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de nationale agenturer og relevante interessenter at tage sin voksenuddannelsesstrategi op til fornyet overvejelse i lyset af målet om, at 60 % af alle voksne skal deltage i voksenuddannelse senest i 2030;

99. opfordrer Kommissionen til at øge synligheden af den støtte, der er til rådighed til voksenuddannelsesaktiviteter; foreslår, at ubrugte midler ikke straks omledes til andre tiltag, men bruges til samarbejde inden for voksenuddannelse og til at lette udbredelsen af mobilitet blandt voksenstuderende med færre muligheder gennem oplysningskampagner, ansøgninger, der er nemme at udfylde, og større synergier med Den Europæiske Socialfond Plus på tværs af medlemsstaterne;

100. opfordrer Kommissionen til at forbedre kommunikationen om og fremme af idrætsfinansiering i Erasmus+; opfordrer til en bedre repræsentation af idrætsforeninger i de tildelte projekter, da ikkeidrætsorganisationer såsom ikkestatslige organisationer og konsulentvirksomheder ofte er overrepræsenteret som støttemodtagere;

101. understreger, at programmets kapacitet til at yde støtte i krisesituationer nødvendigvis er meget begrænset, og at Kommissionen desuden bør lette samarbejdet mellem medlemsstaterne for at tackle fælles udfordringer på en omfattende måde og beskytte programmet mod at blive overbelastet;

102. opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til at bestræbe sig på at sikre, at potentielle deltagere, der er tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU, ikke støder på vanskeligheder under ansøgningsprocessen, hvilket gør programmet virkelig inklusivt;

103. påpeger, at samarbejde med ikkeassocierede tredjelande kan være meget vanskeligt, og opfordrer Kommissionen til systematisk at overvåge, forbedre og styrke programmets internationale dimension;

104. anmoder om, at der lægges større vægt på spørgsmål vedrørende programmets internationale dimension, f.eks. databeskyttelsesregler for tredjelande, konsekvenserne af geopolitiske spørgsmål og visumrelaterede spørgsmål;

105. opfordrer Kommissionen til at sørge for den nødvendige programfleksibilitet i udformningen af den næste generation af Erasmus+, samtidig med at der sikres ensartethed og behørig kontrol af programmet, herunder af Europa-Parlamentet;

106. insisterer på, at nationale myndigheder, støttemodtagere og andre interessenter, herunder unge, og Europa-Parlamentet er aktivt involveret i en løbende, dialogbaseret proces for at optimere den nuværende og den næste generation af Erasmus+; foreslår, at Kommissionen undersøger, hvordan AI-værktøjer kan bruges til at hjælpe med evalueringen af programmet og give klarere indsigt i behov og mulig udvikling uden at erstatte menneskelig beslutningstagning;

107. anmoder Kommissionen om at revurdere behovet for øget synlighed af den direkte forbindelse mellem EU og Erasmus+, som er dets flagskibsprogram, med henblik på at øge bevidstheden om denne forbindelse blandt nuværende og fremtidige støttemodtagere;

108. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at synergier mellem Erasmus+ og andre programmer såsom Horisont Europa eller Den Europæiske Socialfond Plus udnyttes fuldt ud, og at programmet er bedre forbundet med andre EU-politikker, f.eks. handlingsplanen mod racisme 2020-2025 og EU's strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030;

109. kræver rettidige opdateringer fra den nye interprogramgruppe mellem Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur og dens Generaldirektorat for Forskning og Innovation om dens resultater med hensyn til synergier mellem Horisont Europa og Erasmus+;

110. understreger, at der er behov for at fremskynde synergierne mellem det europæiske uddannelsesområde, handlingsplanen for digital uddannelse og den europæiske dagsorden for færdigheder med hensyn til at udforme en digital uddannelsespolitik;

111. anmoder Kommissionen, EACEA og nationale myndigheder om at analysere og systematisk gennemføre konkrete foranstaltninger, der nedbryder eksisterende siloer i programstrukturen for at øge synergierne mellem forskellige uddannelsesområder og aktører med henblik på at forbedre gennemtrængeligheden og genskabe balancen i programmet, samtidig med at de sondringer, der er nødvendige for en effektiv politisk kontrol, opretholdes;

112. opfordrer til, at centraliserede og decentraliserede tiltag forbindes bedre, og til, at anvendelsen af fleksible finansieringsinstrumenter som f.eks. mikrotilskud styrkes; antyder, at i betragtning af de positive erfaringer, der er opnået med mikrotilskud under pandemien, bør de opretholdes på en målrettet måde;

113. opfordrer Kommissionen til at gennemføre ordentlige pilotprojekter og ordentlig testning, når den indfører nye administrative foranstaltninger såsom supplerende og faste beløb for at undgå at skabe yderligere administrative hindringer for støttemodtagerne;

114. opfordrer til driftstilskud til at støtte udviklingen af strategiske sektorer, der ofte er afhængige af frivillige, og til struktureret og regelmæssigt samarbejde mellem interessenter og støttemodtagende repræsentative organisationer;

115. opfordrer til en forbedring af kvaliteten af evalueringerne af driftstilskud;

116. tilskynder til stærkere incitamenter og bedre vejledning, så Seal of Excellence-mærket vil begynde at have en håndgribelig positiv indvirkning på Erasmus+;

117. opfordrer Kommissionen til konsekvent at følge op på ethvert tegn på, at en akkrediteret støttemodtager ikke respekterer europæiske værdier, med det formål at skabe tillid til den etablerede akkrediteringsmekanisme og træffe passende foranstaltninger som følge heraf, hvilket skal føre til udvisning, hvis påstandene dokumenteres og ikke kan afhjælpes øjeblikkeligt og permanent; påpeger behovet for strengere overvågning i den næste programmeringsperiode;

118. opfordrer Kommissionen til at tage bedre højde for svig såsom skuffeselskaber eller supplerende tildeling til inklusion, der faktisk ikke når ud til grupper med færre muligheder, og til at gøre de tiltag, der træffes for at bekæmpe dette misbrug, mere gennemsigtige;

119. opfordrer til mere gradvise og forudsigelige budgetforhøjelser i programmeringsperioden for den næste flerårige finansielle ramme og insisterer på, at finansieringsniveauet fra begyndelsen af 2028 ikke må være lavere end i det sidste år af det nuværende program (2027) for at sikre en gnidningsløs kontinuitet og stabilitet i programmets tiltag og aktiviteter;

120. erklærer, at det er fast besluttet på at sikre en betydelig forhøjelse af Erasmus+- budgettet i programmeringsperioden 2028-2034, og forpligter sig til at tredoble den nuværende finansieringsramme under hensyntagen til programmets krav;

°

° °

121. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale Erasmus+-agenturer.

 

BILAG: OVERSIGT OVER ORGANER ELLER PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

I henhold til forretningsordenens artikel 8 erklærer ordføreren at have modtaget input fra følgende enheder eller personer som led i udarbejdelsen af betænkningen frem til vedtagelsen heraf i udvalget:

 

Enhed og/eller person

MOVIT – institut for udvikling af mobilitet for unge, Slovenien

Republikken Sloveniens center for mobilitet og europæiske uddannelsesprogrammer

Det svenske nationale agentur for Erasmus+

OeAD – det østrigske agentur for uddannelse og internationalisering

JINT, Nationaal Agentschap voor Erasmus+ Jeugd in Vlaanderen

EU University Association

Academic Cooperation Association

European Vocational Training Association

European Association of Institutes for Vocational Training

Platformen for livslang læring

European Association for the Education of Adults

Netværket af Erasmus-studerende

Det Europæiske Ungdo

European Students' Union

EFIL – Den Europæiske Sammenslutning for Interkulturel Læring

Den Europæiske Olympiske Komité, EU-kontoret

Erasmus+ Civil Society Coalition

Det nationale ungdomsråd i Ungarn

Movetia – det schweiziske nationale agentur for fremme af udveksling og mobilitet i uddannelsessystemet

DZS – det tjekkiske nationale agentur for international uddannelse og forskning

 

 

Ovenstående liste er alene udarbejdet på ordførerens ansvar.

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	28.11.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 3 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Asim Ademov, Andrea Bocskor, Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Tomasz Frankowski, Catherine Griset, Sylvie Guillaume, Hannes Heide, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niyazi Kizilyürek, Niklas Nienaß, Marcos Ros Sempere, Monica Semedo, Andrey Slabakov, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Theodoros Zagorakis, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	João Albuquerque, Ibán García Del Blanco, Chiara Gemma, Łukasz Kohut, Marcel Kolaja, Emmanuel Maurel, Wolfram Pirchner, Rob Rooken

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

22	+
PPE	Asim Ademov, Tomasz Frankowski, Wolfram Pirchner, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Theodoros Zagorakis, Milan Zver
Renew	Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Irena Joveva, Monica Semedo
S&D	João Albuquerque, Ibán García Del Blanco, Sylvie Guillaume, Hannes Heide, Petra Kammerevert, Łukasz Kohut, Marcos Ros Sempere
The Left	Niyazi Kizilyürek, Emmanuel Maurel
Verts/ALE	Marcel Kolaja, Niklas Nienaß

 

3	-
ECR	Rob Rooken, Andrey Slabakov
NI	Andrea Bocskor

 

2	0
ECR	Chiara Gemma
ID	Catherine Griset

 

Symbolforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

• [1] EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1.
• [2] EUT C 385 af 22.9 2021, s. 2.
• [3] EUT C 205 af 20.5 2022, s. 17.
• [4] EUT C 224 af 8.6 2022, s. 2.
• [5] EUT C 479 af 16.12 2022, s. 65.
• [6] EUT C 32 af 27.1 2023, s. 58.
• [7] Undersøgelse – "EU funding programmes 2021-2027 in culture, media, education, youth and sports: first lessons, challenges and future perspectives: Erasmus+", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling B – Struktur- og Samhørighedspolitik, 11. september 2023.
• [8] Undersøgelse – "Early implementation of four 2021-2027 EU programmes: Erasmus+, Creative Europe, European Solidarity Corps and Citizens, Equality, Rights and Values (Strand 3)", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Parlamentariske Forskningstjenester, 20. juli 2023.
• [9] For en definition af personer med færre muligheder, se artikel 2, stk. 25, i forordning (EU) 2021/817.