INTERIMSBETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side

30.1.2024 - ((COM(2023)0432 – C9‑0000/0000 – 2023/0260R(NLE))

Udenrigsudvalget
Udvalget om International Handel
Ordførere: María Soraya Rodríguez Ramos, Samira Rafaela


Procedure : 2023/0260R(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0017/2024
Indgivne tekster :
A9-0017/2024
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side

((COM(2023)0432 – C9‑0000/0000 – 2023/0260R(NLE))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2023)0432),

 der henviser til udkast til den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side,

 der henviser til fælles erklæring om bestemmelserne for handel og bæredygtig udvikling, som indgår i den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side, som er knyttet til den avancerede rammeaftale,

 der henviser til interimsaftalen om handel mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile,

 der henviser til den associeringsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Chile på den anden side[1], som trådte i kraft den 1. marts 2005, og som vil blive erstattet af den avancerede rammeaftale,

 der henviser til den aftale om handel med vin og til den aftale om handel med spiritus og aromatiserede drikkevarer, som tidligere var knyttet som bilag til associeringsaftalen og vil blive indarbejdet i den avancerede rammeaftale,

 der henviser til Rådets forhandlingsdirektiver af 13. november 2017 om forhandlingerne om en moderniseret associeringsaftale med Chile, som blev offentliggjort den 22. januar 2018,

 der henviser til sin henstilling af 13. juni 2018 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forhandlingerne om den moderniserede associeringsaftale mellem EU og Chile[2],

 der henviser til sin henstilling af 14. september 2017 til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om forhandlingerne om modernisering af handelssøjlen i associeringsaftalen mellem EU og Chile[3],

 der henviser til fælles meddelelse af 20. juni 2023 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "En europæisk økonomisk sikkerhedsstrategi" (JOIN(2023)2020),

 der henviser til fælles meddelelse af 7. juni 2023 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "En ny dagsorden for forbindelserne mellem EU og Latinamerika og Caribien" (JOIN(2023)0017),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juni 2022 med titlen "Handelspartnerskabernes styrke: sammen om en grøn og retfærdig økonomisk vækst" (COM(2022)0409),

 der henviser til fælles meddelelse af 1. december 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Global Gateway" (JOIN(2021)0030),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen "Gennemgang af handelspolitikken – en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik" (COM(2021)0066),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

 der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2022 om resultatet af Kommissionens kritiske gennemgang af 15-punktshandlingsplanen om handel og bæredygtig udvikling[4],

 der henviser til sin beslutning af 23. juni 2022 om fremtiden for EU's internationale investeringspolitik[5],

 der henviser til den konsekvensanalyse af 24. maj 2017, som ledsager den fælles henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at indlede og føre forhandlinger om en moderniseret associeringsaftale med Republikken Chile (SWD(2017)0173),

 der henviser til bæredygtighedsvurderingen af 7. maj 2019 til støtte for forhandlingerne om modernisering af handelsdelen af associeringsaftalen med Chile,

 der henviser til erklæring fra topmødet mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC) i Bruxelles den 17.-18. juli 2023,

 der henviser til den erklæring, der blev fremsat af Ursula von der Leyen, formand for Kommissionen, og Gabriel Boric, Chiles præsident, den 14. juni 2023,

 der henviser til FN's Generalforsamlings resolution ES-11/1 af 2. marts 2022 om aggressionen mod Ukraine,

 der henviser til FN's biodiversitetskonvention og den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet fra 2022,

 der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til Parisaftalen, som blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC den 12. december 2015,

 der henviser til FN-deklarationen om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP),

 der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner, særlig ILO-konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk,

 der henviser til konklusionerne om besøgene i Chile fra de to ad hoc-delegationer fra Udenrigsudvalget den 19. og 20. juni 2023 og fra Udvalget om International Handel den 23.-25. maj 2022,

 der henviser til det aftalememorandum mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om et strategisk partnerskab om værdikæder for bæredygtige råstoffer, som blev undertegnet i Bruxelles den 18. juli 2023,

 der henviser til fælles erklæring af 28. september 2023 fra indenrigsministrene fra Den Europæiske Unions medlemsstater og ministrene med ansvar for sikkerheden fra medlemsstaterne i Den Latinamerikanske Komité for Intern Sikkerhed (fælles erklæring fra EU og CLASI),

 der henviser til den nationale lithiumstrategi, som den chilenske regering fremlagde den 20. april 2023,

 der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig afsnit V om Unionens optræden udadtil,

 der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207 og artikel 212, sammenholdt med artikel 218,

 der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 5,

 der henviser til udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

 der henviser til interimsbetænkning fra Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel (A9-0017/2024),

A. der henviser til, at den nuværende internationale ustabilitet understreger, at det er nødvendigt, at EU genopliver dets partnerskaber med demokratiske og ligesindede lande, der deler dets værdier, med henblik på at styrke dets åbne strategiske autonomi, diversificere dets forsyningskæder, sikre adgang til kritiske råstoffer og samarbejde i alle multilaterale fora om at beskytte den regelbaserede internationale orden baseret på fred, retsstatsprincippet og bæredygtig udvikling;

B. der henviser til, at Chile og EU har et nært samarbejde med hensyn til at håndtere regionale og globale udfordringer og er forenet af fælles universelle værdier såsom demokrati og menneskerettigheder og tætte kulturelle, menneskelige, økonomiske og politiske bånd; der henviser til, at Chile er en meget vigtig og pålidelig partner for EU;

C. der henviser til, at den moderniserede avancerede rammeaftale mellem EU og Chile ("aftalen") fremmer fælles værdier og principper, har potentiale til at styrke samarbejdet mellem Chile og EU betydeligt, udvider det til at omfatte nye områder og tilbyder støtte til at løse nye globale udfordringer;

D. der henviser til, at der inden for rammerne af EU's Global Gateway-strategi gennemføres to store projekter med Chile: Team Europe-initiativet til udvikling af vedvarende brint i Chile med et oprindeligt budget på 225 mio. EUR og initiativet til udvikling af værdikæder for kritiske råstoffer for lithium og kobber;

E. der henviser til, at der den 28. september i Bruxelles blev afholdt et ministermøde mellem EU og Den Latinamerikanske Komité for Intern Sikkerhed (CLASI), som Chile er medlem af, hvilket mundede ud i vedtagelsen af en fælles erklæring om behovet for at øge samarbejdet om sikkerhed og bekæmpelse af narkotikahandel;

F. der henviser til, at EU er Chiles tredjestørste handelspartner og dets vigtigste kilde til direkte udenlandske investeringer; der henviser til, at associeringsaftalen mellem EU og Chile, som har været i kraft siden 2003, har udvidet den bilaterale handel betydeligt og nu skal moderniseres, således at den er i overensstemmelse med de internationale standarder; der henviser til, at EU og Chile deler en forpligtelse til at fremme et åbent, bæredygtigt, regel- og værdibaseret multilateralt handelssystem med Verdenshandelsorganisationen (WTO) i centrum;

G. der henviser til, at Chile er en af verdens mest åbne økonomier og er stærkt afhængig af international handel; der henviser til, at Chile har en af Latinamerikas mest fremgangsrige økonomier, mens den socioøkonomiske ulighed fortsat er stor;

H. der henviser til, at de seneste FN-rapporter[6] viser, at Latinamerika og Caribiens andel af den globale eksport inden for fremstilling ikke har oversteget 5 % i de seneste 20 år, hvilket viser, at regionen har et vedvarende og voksende handelsunderskud inden for fremstillingseksporten;

I. der henviser til, at Chile har nogle af verdens bedste naturlige betingelser for fremstilling af grøn brint; der henviser til, at den chilenske regering har vedtaget en ambitiøs strategi for grøn brint, der skal gøre Chile til en af verdens største producenter af grøn brint;

J. der henviser til, at lithium er et strategisk råstof; der henviser til, at Chile er verdens næststørste producent af lithium og råder over verdens største lithiumreserver; der henviser til, at Chile allerede er langt den største lithiumleverandør til EU; der henviser til, at Chile også er verdens største producent af kobber; der henviser til, at den chilenske regering har vedtaget en ambitiøs lithiumstrategi, der har til formål at øge Chiles lithiumproduktion; der henviser til, at det er i både Chiles og EU's interesse at fremme Chiles evne til at opbygge sin egen hjemlige industrikapacitet inden for denne sektor, navnlig ved at generere merværdi gennem indenlandsk behandling og forarbejdning af råstoffer;

K. der henviser til, at landbrug og minedrift er nøglesektorer for den chilenske økonomi; der henviser til, at det i bæredygtighedsvurderingen blev påpeget, at udvinding af lithium i Chile er koncentreret i områder med vandknaphed, dvs. områder, der for det meste er beboet af landbosamfund og oprindelige samfund; der henviser til, at en ukontrolleret og ikkebæredygtig stigning i udvinding og landbrugsproduktion kan have negative virkninger; der henviser til, at disse risici skal håndteres omhyggeligt og overvåges nøje;

L. der henviser til, at handels- og investeringspolitikker bør bidrage til at højne de sociale, miljømæssige og dyrevelfærdsmæssige standarder og sikre fuld respekt for de grundlæggende rettigheder, herunder lokalsamfunds og oprindelige folks rettigheder, retten til tilstrækkelig mad og vand og rettigheder for landbrugere og andre mennesker, der arbejder i landdistrikterne; der henviser til, at EU's tilgang til handel og bæredygtig udvikling har til formål at bidrage til en effektiv gennemførelse af ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder og Parisaftalen;

M. der henviser til, at EU har reformeret bestemmelserne om investeringsbeskyttelse, erstattet ordningen for tvistbilæggelse mellem investorer og stater med investeringsretssystemet og indledt multilaterale forhandlinger om en investeringsdomstol, som er vigtige skridt i den rigtige retning mod en moderniseret og bæredygtig investeringspolitik; der henviser til, at investeringsretssystemet vil erstatte de gamle bilaterale investeringsbeskyttelsestraktater, som Chile har indgået med 16 EU-medlemsstater;

N. der henviser til, at Rådet har offentliggjort hele rækken af forhandlingsdirektiver for aftalen, hvilket er første gang, det har gjort det for en sådan aftale, der omfatter politiske og handelsmæssige spørgsmål, og dermed har reageret på opfordringer til større gennemsigtighed i og bedre kommunikation om indholdet af og målene for forhandlingerne;

Biregionalt samarbejde

1. fremhæver den geopolitiske betydning af stærke biregionale forbindelser mellem EU og landene i Latinamerika og Caribien og den politiske betydning af solide bilaterale forbindelser mellem EU og Chile, som bl.a. er baseret på den moderniserede associeringsaftale; understreger aftalens geopolitiske værdi i betragtning af tilstedeværelsen af andre aktører såsom Kina;

2. glæder sig over topmødet mellem EU og CELAC i juli 2023 og tilsagnet om at uddybe dette strategiske partnerskab yderligere på grundlag af fælles værdier og principper samt på historiske, sproglige, kulturelle og sociale bånd; understreger vigtigheden af regelmæssig biregional dialog og glæder sig over Chiles konstruktive rolle i denne biregionale dialog og på multilateralt plan;

3. understreger, at EU's strategi for Latinamerika og Caribien skal gennemføres hurtigt på grundlag af fælles prioriteter; fremhæver betydningen af at forene kræfterne med CELAC-landene for at fremme og sikre fred og sikkerhed, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og udvikling og ligeledes for at løse globale udfordringer såsom klimaændringer, biodiversitetskrisen, migration, kønsbaseret vold og korruption;

4. glæder sig over meddelelsen om en finansiel pakke på 45 mia. EUR til støtte for en retfærdig grøn omstilling, en inklusiv digital omstilling, menneskelig udvikling og modstandsdygtighed på sundhedsområdet i Latinamerika og Caribien og glæder sig især over, at projektet for udvikling af fonden for grøn brint i Chile har gjort betydelige fremskridt; opfordrer til en hurtig gennemførelse af EU's Global Gateway-investeringsdagsorden i Latinamerika og Caribien på grundlag af Team Europe-tilgangen;

5. bemærker, at støtten fra partnere i Latinamerika og Caribien har været og fortsat er meget værdifuld med hensyn til afstemningen i FN's Generalforsamling om Ruslands uberettigede, uprovokerede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine; glæder sig over, at Chile har stemt for FN's Generalforsamlings resolutioner om fordømmelse af Ruslands aggression mod Ukraine; påskønner den humanitære hjælp, som Chile har ydet til Ukraine, og chilenske specialisters beredvillighed til at deltage i minerydningen i Ukraine; opfordrer Chile til at tilslutte sig de restriktive foranstaltninger, som de vestlige lande har vedtaget over for Rusland;

Politisk dialog og sektorsamarbejde

6. fremhæver, at Chile er en vigtig partner for EU i Latinamerika og Caribien og deler demokratiske værdier og mange fælles interesser med EU;

7. bemærker, at associeringsaftalen mellem EU og Chile fra 2002 har været en succeshistorie, da den udgør en klar retlig ramme for regelmæssige dialoger og giver mulighed for drøftelser på mange områder af fælles interesse;

8. bemærker med tilfredshed, at aftalen afspejler mange af Parlamentets henstillinger, der blev fremsat forud for forhandlingerne om aftalen;

9. glæder sig over, at parlamentarisk diplomati anerkendes som en grundpille i den politiske dialog med Chile; roser Chiles centrale rolle i Det Andinske Parlament og i Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling;

10. understreger, at det inden for rammerne af aftalen er vigtigt at bekæmpe alle former for menneskerettighedskrænkelser og effektivt udrydde enhver forskelsbehandling af bl.a. oprindelige folk, vandrende arbejdstagere, personer med handicap og LGBTI-personer og andre sårbare personer; glæder sig over, at aftalen indeholder solide bestemmelser om demokratiske principper, menneskerettigheder og retsstatsprincippet; understreger vigtigheden af at kunne håndhæve menneskerettighedsforpligtelserne;

11. gentager betydningen af at beskytte oprindelige folks rettigheder i overensstemmelse med internationale aftaler såsom UNDRIP og ILO-konvention nr. 169, herunder respekt for lokalsamfundenes og oprindelige folks frie, forudgående og informerede samtykke;

12. understreger betydningen af at respektere og opretholde sociale og miljømæssige standarder; understreger i den forbindelse, at den rolle, som bl.a. menneskerettighedsforkæmpere og whistleblowere spiller, er afgørende og kræver beskyttelse;

13. understreger, at aftalen har potentiale til at styrke samarbejdet mellem Chile og EU betydeligt og fremme det inden for nye områder, som spænder fra cyberkriminalitet og bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering til samarbejde om polarspørgsmål;

14. glæder sig over, at aftalen indeholder bestemmelser om styrket politisk samarbejde om udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med geopolitiske udfordringer, navnlig med hensyn til bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben;

15. understreger, at samarbejde med internationale partnere er en central søjle i EU's sikkerheds- og forsvarsdagsorden; glæder sig over indledningen af den bilaterale dialog om sikkerhed og forsvar mellem EU og Chile; opfordrer til et uddybet samarbejde om forsvar og sikkerhed med Chile, bl.a. inden for rammerne af det strategiske kompas; glæder sig over, at Chile siden 2004 har deltaget i den militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (operation Althea);

16. påpeger, at parterne er blevet enige om at samarbejde og udveksle synspunkter på områderne regulær og irregulær migration; mener, at udveksling af bedste praksis er et meget nyttigt redskab; bemærker, at Chile er en vigtig destination for migranter fra andre latinamerikanske lande, navnlig Venezuela; anerkender den chilenske regerings bestræbelser på at sikre en vellykket integration af migrantbefolkningen; anerkender Chiles vigtige rolle som midlertidig formand for Quitoprocessen med hensyn til at koordinere en regional reaktion på den venezuelanske migrationskrise;

17. er bekymret over stigningen i organiseret kriminalitet og narkotikahandel i Latinamerika og Caribien, den stadig mere fremtrædende narkotikahandel i Chile og de uhørte mængder af ulovlig narkotika, der smugles ind i EU fra regionen; opfordrer til en væsentlig forøgelse af det biregionale samarbejde i kampen mod disse trusler; finder det vigtigt, at aftalen indeholder bestemmelser om samarbejde i forbindelse med kampen mod organiseret kriminalitet og narkotikahandel for at sikre en integreret, evidensbaseret og effektiv tilgang;

18. understreger, at både EU og Chile har forpligtet sig til at blive klimaneutrale inden 2050; glæder sig over tilsagnet om at styrke samarbejdet om bekæmpelse af klimakrisen inden for rammerne af UNFCCC og om effektivt at gennemføre Parisaftalen om klimaændringer og over beskyttelsen af miljøet og den bæredygtige forvaltning af naturressourcerne, bl.a. inden for rammerne af FN's biodiversitetskonvention; understreger, at dette tilsagn skal afspejles i konkrete tiltag som en del af gennemførelsen af aftalen;

19. anerkender betydningen af at samarbejde om civil satellitnavigation, jordobservation og andre rumaktiviteter; støtter arbejdet i det regionale Galileo-oplysningscenter i Chile med at overvåge lokale og regionale satellitnavigationsinitiativer, udpege potentielle markeder og interessenter og yde støtte til brugere til at udvikle nye anvendelser gennem samarbejde mellem erhvervslivet i Latinamerika og Europa; glæder sig over den nylige meddelelse om iværksættelsen af en regional Copernicus-strategi i Latinamerika og Caribien, herunder et regionalt Copernicus-datacenter i Chile;

20. glæder sig over, at der er potentiale til en yderligere uddybning af samarbejdet inden for videnskabelig forskning, teknologisk udvikling og innovation, ungdom og kultur;

21. anerkender tilsagnet om at overholde ILO's konventioner og udveksle oplysninger om metoder til måling af fattigdom med henblik på at støtte evidensbaserede politikker; opfordrer til udveksling af bedste praksis i betragtning af Chiles store indkomstforskelle;

22. glæder sig over det hårdt tiltrængte fælles engagement for at opfylde FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling, eftersom de er afgørende for at løse de aktuelle udfordringer uden at lade nogen i stikken;

Handels- og investeringssøjlen

23. glæder sig over aftalen som et vigtigt signal til støtte for åben, fair og regel- og værdibaseret handel i en tid med stigende økonomisk fragmentering og protektionisme; er af den opfattelse, at aftalen vil være gensidigt fordelagtig og bidrage til at forbedre den økonomiske udvikling, jobskabelsen, diversificeringen og produktionsprocesserne med merværdi på lang sigt;

24. roser aftalens ambitiøse og omfattende handels- og investeringssøjle, som lever op til de prioriteter, der blev fastsat i Parlamentets henstilling af 14. september 2017[7]; bemærker, at 99 % af toldpositionerne vil blive fuldt liberaliseret, og over 95 % af handelen mellem EU og Chile vil blive toldfri i henhold til aftalen; glæder sig over, at aftalen er blevet moderniseret på grundlag af WTO-aftalen om handelslettelser; understreger i den forbindelse, at det er afgørende at undgå unødvendige administrative byrder og at forenkle eksportprocesserne under hele aftalens gennemførelsesperiode;

25. glæder sig over, at kapitlet om handel og bæredygtig udvikling indeholder ambitiøse og bindende forpligtelser vedrørende miljø- og arbejdsstandarder; beklager imidlertid, at aftalen endnu ikke fuldt ud afspejler EU's nye tilgang til handel og bæredygtig udvikling;

26. bemærker, at EU og Chile i deres fælles erklæring om handel og bæredygtig udvikling, der er knyttet til aftalen, forpligter sig til at revidere aftalens bestemmelser om handel og bæredygtig udvikling, når interimsaftalen om handel er trådt i kraft; understreger vigtigheden af en ambitiøs revision for at bringe aftalerne i overensstemmelse med målene for EU's grønne pagt og EU's forslag til revision af handel og bæredygtig udvikling som angivet i Kommissionens meddelelse med titlen "Handelspartnerskabernes styrke: sammen om grøn og retfærdig økonomisk vækst", som vil tilføje bestemmelser for at styrke håndhævelsesmekanismen i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling, herunder muligheden for at anvende en overholdelsesfase, og handelssanktioner som en sidste udvej i tilfælde af manglende overholdelse af Parisaftalen eller ILO's grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen;

27. forventer, at revisionen gennemføres inden for den tidsplan, der er fastsat i den fælles erklæring, og efter meningsfulde høringer af alle relevante interessenter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Parlamentet er tæt involveret gennem hele revisionsprocessen i overensstemmelse med dets forpligtelser i henhold til artikel 218, stk. 10, i TEUF og til i videst mulig udstrækning at tage højde for eventuelle bemærkninger fra Parlamentet;

28. bemærker, at begge parter i den fælles erklæring forpligter sig til at overveje muligheden for at medtage Parisaftalen om klimaændringer som et væsentligt element i aftalen i forbindelse med revisionen af bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling;

29. understreger, at en køreplan for gennemførelse med konkrete mål og delmål for opfyldelsen heraf, som er udarbejdet med inddragelse af civilsamfundet, vil være et nyttigt værktøj til at løse udfordringerne vedrørende handel og bæredygtig udvikling;

30. glæder sig over parternes tilsagn om at fremme udviklingen af international handel på en måde, der fremmer anstændigt arbejde for alle, navnlig kvinder, unge og personer med handicap, i overensstemmelse med deres respektive forpligtelser i henhold til ILO;

31. glæder sig over anerkendelsen af oprindelige folks viden og praksis i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling; beklager imidlertid, at ILO-konvention nr. 169 og FN's princip om frit forudgående og informeret samtykke, der er nedfældet i UNDRIP, og som værner om oprindelige folks rettigheder i handelsforbindelser, ikke nævnes udtrykkeligt;

32. glæder sig over medtagelsen af et selvstændigt særligt kapitel om handel og køn, som er det første af sin slags i en EU-handelsaftale, og som anerkender vigtigheden af at integrere kønsaspektet i fremme af inklusiv økonomisk vækst, og den centrale rolle, som kønsorienterede politikker kan spille i den forbindelse; støtter kraftigt medtagelsen af en række bindende forpligtelser til at fjerne hindringer for og forskelsbehandling af kvinder, fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders indflydelse og status og sikre, at international handel gavner alle; støtter på det kraftigste forpligtelsen til at integrere kønsaspektet i alle politikker og instrumenter og det fælles tilsagn til effektivt at gennemføre forpligtelserne i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og opfylde verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene; forventer, at Kommissionen bygger videre på denne praksis i alle fremtidige handelsforhandlinger;

33. anerkender afskaffelsen af told på EU-eksport, der gør 99,9 % af eksporten toldfri, hvilket kan blive en fordel for Unionens producenter af landbrugsfødevarer af høj kvalitet; glæder sig over, at toldkontingenterne for okse- og fårekød, der begge er følsomme produkter, ikke længere omfatter en automatisk årlig forhøjelse, eftersom denne nu erstattes af et fast beløb, der vil sikre en mere stabil markedsadgang for chilenske kødprodukter i fremtiden; opfordrer Kommissionen til at opdatere sin kumulative konsekvensanalyse om indvirkningen af alle handelsaftaler på EU's landbrugssektor og især evaluere landbrugselementerne i aftalen sammen med indrømmelser i henhold til andre eksisterende og planlagte handelsaftaler for at forebygge deres voldsomme ophobning; 

34. anerkender den indsats, der gøres med hensyn til at beskytte følsomme EU-landbrugsprodukter såsom kød (oksekød, fjerkræ og svine- og fårekød), visse frugter og grøntsager (eksempelvis hvidløg, æblesaft og druesaft) og olivenolie ved at indføre begrænset og kontrolleret adgang for meget følsomme produkter gennem toldkontingenter og udelukke sukker og bananer fra enhver handelsliberalisering med henblik på at beskytte EU's produktion;

35. anerkender, at aftalen beskytter 216 af EU's geografiske betegnelser på landbrugsområdet og 18 chilenske geografiske betegnelser oven i de eksisterende aftaler om vin og spiritus, som beskytter 1 745 af EU's geografiske betegnelser for vin og 257 af EU's geografiske betegnelser for spiritus og aromatiserede vine; fremhæver, at udvidelsen af de geografiske betegnelser, som er aftalt mellem EU og Chile, er et vigtigt skridt fremad for at beskytte EU's geografiske betegnelser på verdensplan; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne for beskyttelse af geografiske betegnelser for EU's produkter i Chile og at overveje at udvide listen over produkter med beskyttede geografiske betegnelser;

36. glæder sig over medtagelsen af et særligt kapitel om bæredygtige fødevaresystemer, der fremmer bilateralt og internationalt samarbejde om et bæredygtigt fødevaresystem, herunder bestemmelser om dyrevelfærd, bekæmpelse af madspild, udfasning af anvendelsen af antimikrobielle stoffer, fødevarekædens bæredygtighed og pesticider; bemærker især de gensidige tilsagn om at opretholde den udfasning af anvendelsen af antibiotika som vækstfremmere, der blev indledt i Chile i 2018; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre fuld brug af samarbejdsbestemmelserne i dette kapitel og lette udvekslingen af oplysninger om innovative landbrugsmetoder, så dens ambition ikke kommer til kort, hvad angår EU's bæredygtighedsindsats med hensyn til lovgivningen inden for modvirkning af klimaændringer, biodiversitet og miljøbeskyttelse; understreger, at dette samarbejde også bør sigte mod at opfylde målene i den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, der er vedtaget inden for rammerne af FN's biodiversitetskonvention, som blandt de globale mål for 2030 omfatter målet om at "reducere den samlede risiko ved pesticider og meget farlige kemikalier med mindst 50 %";

37. mener, at EU's handelspolitik bør bidrage til i fællesskab at opnå og gennemføre de højeste standarder for fødevaresikkerhed, sociale forhold, miljø, dyrevelfærd og menneskerettigheder; opfordrer EU's og Chiles underudvalg for bæredygtige fødevaresystemer til at udarbejde en ambitiøs samarbejdsplan for at opnå dette;

38. glæder sig over, at aftalen omfatter mekanismen med en enkelt enhed, således at hver medlemsstat ikke skal underskrive en protokol om eksport af landbrugsfødevarer til Chile, og hvorved aftalens samlede potentiale forbedres, og unødvendige byrder og omkostninger reduceres; opfordrer til, at denne foranstaltning medtages i fremtidige handelsaftaler;

39. opfordrer EU og Chile til at overveje et bilateralt eller multilateralt samarbejde om udvikling af bæredygtige og miljømæssigt ansvarlige produktionsmetoder og om udveksling af bedste praksis inden for forskning, innovation og teknologisk udvikling; glæder sig over begge parters hensigt om at udveksle ekspertise i forbindelse med udvikling og gennemførelse af dyrevelfærdsstandarder;

40. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre lige vilkår for alle landbrugsprodukter, fiskevarer og akvakulturprodukter, der markedsføres i Unionen, uanset deres oprindelse, herunder dem med oprindelse i Chile; understreger betydningen af at forbedre den politiske sammenhæng mellem Unionens initiativer, navnlig med hensyn til handel, bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse, industripolitik, fiskeri og landbrug;

41. glæder sig over, at aftalen indeholder en række foranstaltninger for både EU og Chile til støtte for bestræbelserne på at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) og med sigte på at afværge handel med produkter fra arter, der er høstet på grundlag af denne praksis; glæder sig endvidere over, at både EU og Chile for nylig tilsluttede sig IUU Fishing Action Alliance Pledge (tilsagn fra alliancen for en indsats inden for IUU-fiskeri), som har til formål at stimulere ambitioner og handling i kampen mod IUU-fiskeri;

42. glæder sig over, at der er taget hensyn til regionerne i den yderste periferi i aftalens bilaterale beskyttelsesforanstaltninger;

43. forventer, at bestemmelserne om liberalisering af investeringer og investeringsbeskyttelse vil sætte yderligere skub i de bæredygtige investeringer i begge retninger ved at sikre, at investorer fra begge sider får en retfærdig og ikkediskriminerende behandling; understreger, at investeringer kræver retssikkerhed, tillid og forudsigelighed; understreger, at bestemmelserne om investeringsbeskyttelse er i fuld overensstemmelse med EU's reformerede tilgang til investeringsbeskyttelse, som bør have til formål at sikre en passende balance mellem beskyttelsen af investeringer og regeringernes ret til at regulere i offentlighedens interesse; minder om, at en fælles fortolkende erklæring bekræfter parternes forståelse af, at bestemmelserne om investeringsbeskyttelse skal fortolkes og anvendes under behørig hensyntagen til deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen, og præciserer, at investorer bør forvente, at EU og Chile vil vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer; bemærker, at de tvistbilæggelsesprocedurer, der er fastsat i aftalen, følger EU's investeringsretssystemsmodel med en permanent, uafhængig og upartisk domstol og en appeldomstol; fremhæver, at det er nødvendigt at gennemføre og yderligere forbedre bestemmelserne om investeringsbeskyttelse i overensstemmelse med Parlamentets henstillinger i dets beslutning af 23. juni 2022 om fremtiden for EU's internationale investeringspolitik;

44. er overbevist om, at de nye markedsadgangsforpligtelser vedrørende handel med tjenesteydelser vil åbne nye forretningsmuligheder for virksomheder i EU og Chile, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er); bemærker, at aftalen indeholder et helt nyt kapitel om digital handel, som vil lette den elektroniske handel og beskytte kunderne online;

45. fremhæver, at aftalen bevarer regeringernes ret til at regulere i offentlighedens interesse, f.eks. for at beskytte folkesundheden, forbrugerne eller miljøet; understreger, at regeringernes ret til at regulere ikke er begrænset til disse områder; understreger, at aftalen garanterer de offentlige myndigheders ret til at opretholde offentlige tjenester såsom undervisning, sundhedsvæsen og vandforsyning eller til at renationalisere tjenester, der udbydes af private;

46. understreger, at virksomheder i EU og Chile vil kunne drage fordel af forbedret adgang til markederne for offentlige indkøb af varer, tjenesteydelser og arbejde på (sub-)centralt niveau; fremhæver de skærpede gennemsigtighedskrav; glæder sig over, at aftalen giver mulighed for, at ordregivende myndigheder kan tage højde for miljømæssige og sociale hensyn gennem hele indkøbsproceduren;

47. glæder sig over det særlige kapitel om SMV'er, som tegner sig for en stor del af handelen mellem EU og Chile; opfordrer Kommissionen til at bistå SMV'er med at drage fuld fordel af de muligheder, som den moderniserede aftale giver, bl.a. ved at yde vejledning til eksport- og importvirksomheder om de nye muligheder for markedsadgang og ved at yde administrativ og teknisk støtte, forenkle procedurerne og fjerne tekniske handelshindringer, der i uforholdsmæssig høj grad påvirker SMV'er;

48. understreger, at den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer vil kræve en hurtig overgang til vedvarende energi og en hurtig statslig indsats for at udfase fossile brændstoffer, bl.a. ved at reducere investeringerne i fossile brændstoffer og fjerne regeringernes klimapolitikker fra investeringsbeskyttelse; understreger, at aftalen bør støtte de internationale bestræbelser i forbindelse med overgangen til vedvarende energi; opfordrer indtrængende parterne til at sikre tilpasning af investeringsbeskyttelsesbestemmelserne til miljøpolitikker, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder; bemærker imidlertid, at aftalen giver mulighed for at beskytte investeringer i fossile brændstoffer; fremhæver, at Chile har potentiale til at spille en vigtig rolle i den globale grønne og retfærdige omstilling, som ligeledes bør gavne udviklingen af landets egne industrielle kapaciteter; bemærker, at udviklingen og opskaleringen af den chilenske sektor for vedvarende energi og infrastruktur vil kræve massive bæredygtige og forudsigelige investeringer, herunder også fra virksomheder i EU; mener i den forbindelse, at Global Gateway-strategien bør gøre det muligt at oprette fælles strategiske projekter og styrke kapacitetsopbygningen; glæder sig i den forbindelse over oprettelsen af et europæisk initiativ til udvikling af vedvarende brint i Chile, som vil fremme udviklingen af denne strategiske industri i landet og skabelsen af arbejdspladser, samtidig med at eksporten af vedvarende brint til Europa og andre dele af verden øges;

49. fremhæver Chiles førende rolle som en stor leverandør af kritiske råstoffer, herunder dem, der er afgørende for den grønne og den digitale omstilling, såsom lithium og kobber; roser vores chilenske partnere for deres tilsagn om at samarbejde med EU om forsyninger af kritiske råstoffer, som bidrager til at øge EU's modstandsdygtighed i sektorer såsom energi, transport, digital infrastruktur og forsvar; understreger, at denne gensidigt fordelagtige aftale vil sikre, at EU-virksomheder får ikkediskriminerende adgang til chilenske råstoffer, samtidig med at det tilstræbes at give Chile tilstrækkeligt politisk råderum til at skabe lokal merværdi gennem indenlandsk behandling og forarbejdning af råstoffer; noterer sig bestemmelserne om restriktioner for dobbelte prissystemer og eksportmonopoler; mener, at EU aktivt bør støtte Chile i dets bestræbelser på at bevæge sig opad i værdikæden; er overbevist om, at udnyttelsen af råstoffer bør foregå på en miljømæssigt og socialt bæredygtig måde, og at den bør gavne og inddrage lokalsamfundene, herunder oprindelige samfund, og fuldt ud respektere deres rettigheder, herunder retten til frit, forudgående og informeret samtykke; glæder sig over aftalememorandummet mellem EU og Chile om et strategisk partnerskab om værdikæder for bæredygtige råstoffer og opfordrer til en hurtig gennemførelse heraf;

Institutionelle bestemmelser

50. mener, at det er vigtigt, at det blandede parlamentariske udvalg underrettes om det fælles råds afgørelser og henstillinger, og at det blandede parlamentariske udvalg kan fremsætte henstillinger til det fælles råd om gennemførelsen af aftalen; støtter, at der afholdes to møder om året i det blandede parlamentariske udvalg for fortsat at uddybe de parlamentariske forbindelser mellem begge parter;

51. glæder sig over en institutionaliseret mekanisme, der skal inddrage civilsamfundsorganisationer i gennemførelsen af aftalen og styrke de interne rådgivningsgrupper; opfordrer Kommissionen og de chilenske myndigheder til at sikre aktiv og meningsfuld inddragelse af civilsamfundet, herunder NGO'er, repræsentanter for oprindelige folk, repræsentanter for erhvervslivet og fagforeninger, i overvågningen af aftalens gennemførelse;

52. opfordrer begge parter til at afsætte tilstrækkelige økonomiske ressourcer og teknisk bistand til de interne rådgivningsgrupper, således at de kan udføre deres opgaver korrekt; forventer et tæt samarbejde mellem EU og Chiles interne rådgivningsgrupper;

53. opfordrer indtrængende begge parter til hurtigt at gennemføre aftalen til gavn for alle, herunder SMV'er og kvinder;

54. minder om, at aftalen vil kræve ratificering på både EU-niveau og medlemsstatsniveau, mens interimsaftalen om handel, som kun indeholder de elementer vedrørende handel og investeringer, der hører under EU's enekompetence, vil træde i kraft, når Parlamentet og Rådet har ratificeret den; er af den opfattelse, at opdelingen af aftalen for at fremskynde ratificeringsprocessen fuldt ud respekterer kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne og muliggør en hurtig ratificering af de dele, der henhører under EU's enekompetence, samtidig med at aftalens omfattende karakter bevares;

°

° °

55. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Chiles regering og parlament.


BEGRUNDELSE

EU's politiske og økonomiske forbindelser med Chile reguleres i øjeblikket af associeringsaftalen fra 2002. Verden har imidlertid ændret sig betydeligt siden 2002, og handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og Chile har ligget under deres potentiale i de seneste år. EU og Chile indledte derfor forhandlinger om moderniseringen af aftalen i 2017 for at bringe aftalen i overensstemmelse med de mest avancerede standarder og frigøre uudnyttede potentialer. Forhandlingerne om handelsdelen blev afsluttet på teknisk plan i oktober 2021. Den principielle aftale om en ny avanceret rammeaftale mellem EU og Chile blev bekendtgjort den 9. december 2022.

AFA består af en politisk del og en samarbejdsdel og en handels- og investeringsdel, herunder bestemmelser om investeringsliberalisering og investeringsbeskyttelse. Den vedtagne tekst er i gang med en tosporet ratifikationsproces. Eftersom AFA som helhed indeholder bestemmelser om politikområder, hvor EU deler kompetence med EU's medlemsstater, f.eks. investeringsbeskyttelse, vil den ikke kun blive forelagt Europa-Parlamentet til godkendelse, men også for alle EU-medlemsstater med henblik på ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Parallelt med AFA'en er der foreslået en interimsaftale om handel (ITA), der kun indeholder handels- og investeringsbestemmelserne i den AFA, der henhører under EU's enekompetence, med henblik på undertegnelse og indgåelse i en ratifikationsprocedure udelukkende for EU. ITA kræver Europa-Parlamentets godkendelse efterfulgt af vedtagelse af Rådets afgørelse om indgåelse. Når AFA træder i kraft, udløber ITA automatisk.

Den politiske del og samarbejdsdelen

Den nuværende internationale ustabilitet understreger behovet for, at EU puster nyt liv i sine partnerskaber med demokratiske ligesindede lande for at samarbejde bilateralt og i multilaterale fora om at beskytte en regelbaseret international orden baseret på fred, retsstatsprincippet og bæredygtig udvikling.

Topmødet i juli 2023 mellem EU og Fællesskabet af latinamerikanske og caribiske stater viste begge parters vilje til yderligere at uddybe det strategiske partnerskab baseret på fælles værdier og principper samt på historiske, sproglige, kulturelle og sociale bånd. Chile er en mangeårig central partner for EU i regionen og deler de samme demokratiske værdier og mange fælles interesser med EU. Ordførerne udtrykte påskønnelse af Chiles rolle i biregionale og multilaterale dialoger.

Institutionaliserede forbindelser mellem EU og Chile går tilbage til 1967, hvor Europa-Kommissionen etablerede en lokal repræsentation i Santiago de Chile, den første i Latinamerika. I 1990, kort efter genindførelsen af demokratiet i Chile, underskrev Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Chile en rammeaftale om samarbejde. Den blev suppleret med den fælles erklæring fra 1995, der etablerede en regelmæssig politisk dialog.

Den eksisterende associeringsaftale 2022 har understøttet et omfattende politisk samarbejde på forskellige områder såsom menneskerettigheder, klimaændringer, miljø, havforvaltning, energi, sikkerhed og forsvar. Ordførerne mener, at denne aftale har været en succeshistorie, da den udgør en klar retlig ramme for regelmæssige dialoger og giver mulighed for drøftelser om mange områder af fælles interesse.

Den nye avancerede rammeaftale mellem EU og Chile afspejler mange af Parlamentets henstillinger forud for forhandlingerne om aftalen og har potentiale til at udvide den politiske dialog yderligere til nye områder, der spænder fra cyberkriminalitet, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme til samarbejde om polarspørgsmål. Medordførerne understregede også aftalens geopolitiske værdi i lyset af tilstedeværelsen af andre aktører såsom Kina.

AFA fastlægger en institutionel ramme bestående af Det Fælles Råd, Det Blandede Udvalg og Underudvalgene og andre organer til at bistå det fælles råd. Det Fælles Råd fører på ministerplan tilsyn med opfyldelsen af aftalens mål og fører tilsyn med dens gennemførelse. Det Blandede Udvalg vil på højt embedsmandsplan være ansvarligt for den generelle gennemførelse af AFA. Aftalens parlamentariske dimension sikres af et blandet parlamentarisk udvalg bestående af medlemmer af Europa-Parlamentet og Chiles Kongres. AFA forudser også et civilsamfundsforum, der skal indkaldes efter fælles aftale, med henblik på at føre en dialog om gennemførelsen af AFA. Ordførerne glæder sig især over, at parlamentarisk diplomati anerkendes som en søjle i den politiske dialog med Chile.

Handels- og investeringsdelen

Chile er et af Latinamerikas mest velstående og industrialiserede lande. Det har en meget åben økonomi, der er stærkt afhængig af international handel. Chile er EU's tredjestørste handelspartner i Latinamerika, mens EU for Chiles vedkommende er den tredjestørste handelspartner samlet set og dets største kilde til udenlandske direkte investeringer.

Den eksisterende associeringsaftale har ført til en betydelig stigning i handels- og investeringsmængden mellem EU og Chile, siden den trådte i kraft i 2003. Den bilaterale handel mellem EU og Chile steg med 142 % mellem 2002 og 2021. Handels- og investeringsforbindelserne har imidlertid ligget under deres potentiale i de seneste år, da begge parter i mellemtiden har indgået mere ambitiøse aftaler med andre partnere. Som følge heraf har EU ændret sig fra at være Chiles første handelspartner i 2003-2009 til en tredjeplads (efter Kina og USA) i dag.

Den moderniserede aftale vil gøre det muligt for begge parter at øge deres bilaterale handel og investeringer kraftigt, da den vil skabe gensidigt fordelagtige nye muligheder og udvikling på begge sider. Den vil liberalisere 96 % af de landbrugstoldpositioner, der endnu ikke er liberaliseret på Chiles side, og 66 % på EU-siden over en periode på højst syv år, herunder eksisterende toldkontingenter for EU-ost og forarbejdet chilensk korn. Dette vil resultere i, at over 95 procent af den bilaterale handel med varer er toldfri. For meget følsomme produkter vil der fortsat gælde udelukkelser, herunder for sukker på begge sider og for bananer og ris på EU's side. Chilenske frugter og grøntsager vil fortsat være underlagt EU's indgangsprissystem. EU vil give yderligere markedsadgang i form af forhøjede toldfrie kontingenter for fjerkrækød, svinekød, fårekød, oksekød, hvidløg og fisk på dåse fra Chile. Nye sådanne kontingenter for Chile vil blive åbnet for olivenolie, frugttilberedninger og andre produkter. Aftalen vil beskytte 216 geografiske betegnelser fra EU i Chile og 18 geografiske betegnelser fra Chile i EU. Den bilaterale handel med industrivarer var allerede fuldt liberaliseret under den nuværende aftale.

AFA indeholder også topmoderne kapitler om investeringer og tjenesteydelser, som sikrer, at europæiske investorer får samme behandling som chilenske investorer, når de etablerer og driver deres virksomhed i Chile, og omvendt. Aftalen sikrer de offentlige myndigheders ret til at regulere i offentlighedens interesse. Dette omfatter retten til at opretholde offentlige tjenester såsom uddannelse, sundhedspleje og vand eller til at returnere privat leverede tjenesteydelser til den offentlige sektor.

Bestemmelserne om investeringsbeskyttelse vil erstatte de nuværende bestemmelser i bilaterale aftaler om investeringsbeskyttelse, som Chile har indgået med 16 EU-medlemsstater. Chile blev enige om at anvende EU's reformerede tilgang til bilæggelse af investeringstvister og dermed erstatte den traditionelle model for tvistbilæggelse mellem investorer og stater baseret på privat voldgift med EU's investeringsdomstolssystem (ICS).

Den nye aftale vil også bidrage til en mere retfærdig og retfærdig grøn omstilling for begge parter. Aftalen vil sikre diskriminationsfri adgang til kritiske råstoffer og ren energi og samtidig bidrage til lokal merværdi i Chile. Kapitlet om energi og råstoffer forbyder eksport- og importmonopoler og dobbeltprissætning, mens det giver Chile et vist politisk råderum til at lette fremkomsten af nye industrisektorer ved at fastsætte en lavere indenlandsk pris inden for visse grænser.

AFA's handelssøjle omfatter også et omfattende kapitel om handel og bæredygtig udvikling, der indeholder ambitiøse og bindende forpligtelser vedrørende sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige spørgsmål. Desuden har Chile og EU i en fælles erklæring, der ledsager AFA, forpligtet sig til at revidere aftalen, så snart den træder i kraft, for at bringe den i overensstemmelse med de seneste bæredygtighedsstandarder, navnlig EU's nye tilgang til handel og bæredygtig udvikling. Dette vil sikre, at forpligtelserne vedrørende sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder oprindelige folks rettigheder såsom frit, forudgående og informeret samtykke, samt miljøstandarder kan håndhæves mere effektivt.

Ordførerne glæder sig især over, at Kommissionen har lyttet til Europa-Parlamentets opfordringer til at medtage et særligt kapitel om handel og køn, det første nogensinde i en EU-handelsaftale. Ligestilling mellem kønnene er en af EU's kerneværdier og skal fremmes i alle faser og gennem alle politikker. Dette kapitel vil med ambitiøse tilsagn skabe en ny præcedens for ligestilling mellem kønnene gennem EU's handelsforbindelser.

Konklusion

AFA vil gøre det muligt for EU at konsolidere og yderligere styrke sine forbindelser med en af sine vigtigste og mest pålidelige partnere i Latinamerika. Aftalen viser, at EU kan samarbejde med ligesindede partnere om at fremme retfærdig, bæredygtig og værdibaseret handel. På et tidspunkt, hvor der i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved den multilaterale verdensorden, som omfatter åben og regelbaseret handel, er denne aftale også et stærkt signal mod protektionistiske tendenser og giver begge parter mulighed for at diversificere deres forsyningskæder.

Aftalen vil bringe handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og Chile i overensstemmelse med de mest avancerede standarder på områder som ligestilling mellem kønnene, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder. Det vil fjerne de fleste af de resterende toldsatser og skabe betydelige nye muligheder for økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. Ved at sikre ligebehandling af investorer fra begge sider vil aftalen tilskynde flere europæiske virksomheder til at investere i Chile og omvendt, herunder i strategiske sektorer som vedvarende energi og råstoffer.

Ordførerne anbefaler derfor at godkende aftalen.

 

 


 


 

 

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER, SOM ORDFØRERNE HAR MODTAGET INPUT FRA

I henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen erklærer ordførerne at have modtaget input fra følgende enheder eller personer som led i udarbejdelsen af betænkningen, inden vedtagelsen i udvalget:

Tabel 1. Input, som María Soraya Rodríguez Ramos har modtaget.

Enhed og/eller person

Mission of Chile to the European Union

European External Action Service

Tabel 2. Input, som Samira Rafaela har modtaget.

Enhed og/eller person

Mission of Chile to the European Union

Chilean Vice-Minister for Trade

Indigenous representative

DigitalEurope

BusinessEurope

European Climate Foundation

American Chamber of Commerce to the EU

EuroChambres

Copa-Cogeca

EUROBAT

International Labour Organization

Greenpeace

Oxfam

Human Rights Watch

European Raw Materials Alliance

Chilean Minister of Economy, Development and Tourism

Chilean Minister of Mining

Chilean Minister of Energy

Chilean Minister of Labour

Confederación de la Producción y del Comercio

Sociedad de Fomento Fabril

Cámara de Comercio de Santiago

Unión Nacional de Trabajadores

Central Autónoma de Trabajadores

Central Unitaria de Trabajadores

Diego Portales University

Comunidad de Organizaciones Solidarias

Observatorio Ciudadano

Centre for Intercultural Indigenous Studies

Feminist Lawyers’ Association

Andres Hurtado University

Chile’s Fair Trade Association

Chilean Minister Secretary General of the Presidency

Chilean Minister for Foreign Affairs

European Services Forum

Catholic University of Valparaíso-Chile

Women Economic Forum Chile

CELCAA

Chilean Senate representatives

Chilean Undersecretary of Foreign Affairs

President of Chile

Minister of Finance

Chilean Constitutional Convention representatives

Observatorio Nueva Constitución

Espacio Público, Rumbo Colectivo

Instituto de Estudios de la Sociedad

LEASUR

Rompiendo el Silencio

Directora Observatorio contra el Acoso Callejero

Universidad de Chile

Municipality of Peñalolén

Universidad de Santiago de Chile

 

Ordførerne har udarbejdet ovenstående liste på eget ansvar.

 


UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (7.12.2023)

til Udvalget om International Handel

om indgåelse af den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side

(2023/0260R(NLE))

Ordfører for udtalelse: Francisco Guerreiro

 

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at Chile er EU's tredjestørste handelspartner i Latinamerika og er en strategisk langsigtet handelspartner, hvis primære eksport til EU er frugt, fisk og skovbrugsprodukter;

B. der henviser til, at associeringsaftalen mellem EU og Chile, der har været i kraft siden 2003, har udvidet den bilaterale handel betydeligt, herunder i fødevareindustrien, hvilket gør EU til Chiles tredjestørste handelspartner, og at der nu er brug for, at den bliver moderniseret og opdateret i lyset af det ændrede landskab, herunder ved at give gensidige fordele for fødevareindustrien i EU og i Chile, samtidig med at man bevarer indtjeningsmulighederne for dem, der er afhængige af det lokale landbrug;

C. der henviser til, at de seneste globale kriser og Ruslands angrebskrig mod Ukraine har understreget behovet for at have forskellige handelspartnere og driftssikre fødevarekæder i foranderlige globaliserede værdikæder såvel som behovet for at gøre vores fødevaresystem mere modstandsdygtigt og i stand til at klare fremtidige kriser ved mere effektivitet i brugen af input; der henviser til, at en måde at imødekomme dette på er ved at styrke sociale, økonomiske og politiske forbindelser med ligesindede partnere såsom Chile; der henviser til, at EU og dets handelspartnere bør udforme handelsaftaler for at opretholde fødevaresikkerhed og en bæredygtig landbrugsproduktion for alle partnere;

D. der henviser til, at Chile styrker sit samarbejde med EU om bæredygtige forsyningskæder for råstoffer, herunder kritiske råstoffer, ved at udvikle fælles projekter og lette handels- og investeringsforbindelser;

E. der henviser til, at Unionens handelspolitik bør bidrage til at øge miljømæssige standarder og dyrevelfærdsstandarder og sikre beskyttelsen og respekten for menneskerettighederne, særligt oprindelige folks rettigheder, retten til mad og vand samt rettighederne for bønder og andre personer, der arbejder i landdistrikter, med det formål at garantere høje standarder og lige vilkår; der henviser til, at handelspolitik også bør tage vigtigheden af at udvide beskyttelsen af geografiske betegnelser for landbrugsfødevarer i betragtning for at sikre, at de to handelspartneres gastronomiske originalitet bevares;

1. glæder sig over moderniseringen af handelsforbindelserne mellem EU og Chile gennem tilføjelsen af nye bæredygtighedsbestemmelser i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i den avancerede rammeaftale mellem EU og Chile og en revisionsklausul, der tager ændrede miljømæssige og sociale standarder i betragtning, og for første gang et særligt kapitel om handel og ligestilling mellem kønnene; noterer sig dog, at kapitlet om handel og bæredygtig udvikling mangler sanktionsmuligheder; understreger behovet for at sikre effektiv gennemførelse af bæredygtighedsbestemmelser; opfordrer Kommissionen og Rådet til at overveje at behandle landbrug og fødevarer inden for en særlig ramme inden for Unionens bilaterale og multilaterale handelsforbindelser;

2. beklager, at selv om den avancerede rammeaftale kræver, at begge parter gennemfører de nationalt bestemte bidrag, nævnes hverken Parisaftalen eller Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner i det vigtigste kapitel om tvistbilæggelse; noterer sig, at kapitlet om handel og bæredygtig udvikling kun i begrænset omfang er i overensstemmelse med den revision af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling, som Kommissionen har vedtaget; anerkender, at EU's og Chiles erklæring om kapitlet om handel og bæredygtig udvikling opfordrer til at få en revision umiddelbart efter den avancerede rammeaftales ikrafttræden; opfordrer til at overveje at medtage sanktioner for manglende overholdelse i denne planlagte revision; bemærker dog, at den ændrede mekanisme til tvistbilæggelse, der sikrer resultater og tackler manglende overholdelse, er en forbedring sammenlignet med de fleste tidligere indgåede frihandelsaftaler;

3. anerkender afskaffelsen af told på EU-eksport, der gør 99,9 % af eksporten toldfri, hvilket kan blive en fordel for Unionens producenter af landbrugsfødevarer af høj kvalitet; understreger samtidig betydningen af at beskytte EU's sårbare landbrugssektorer gennem toldkontingenter; glæder sig over, at toldkontingenterne for okse- og fårekød, der begge er følsomme produkter, ikke længere omfatter en automatisk årlig forhøjelse, da denne nu erstattes af et fast beløb, der vil sikre en mere stabil og klart begrænset markedsadgang for chilenske kødprodukter i fremtiden; opfordrer Kommissionen til at opdatere sin kumulative konsekvensanalyse om indvirkningen af alle handelsaftaler på EU's landbrugssektorer, særligt for at evaluere landbrugselementerne i den avancerede rammeaftale sammen med indrømmelser i henhold til andre eksisterende og planlagte handelsaftaler, for at forebygge deres voldsomme ophobning;

4. anerkender den indsats, der gøres i forbindelse med EU-følsomme landbrugsprodukter såsom kød (oksekød, fjerkræ, svine- og fårekød), visse frugter og grøntsager (eksempelvis hvidløg, æblesaft og druesaft) samt olivenolie ved at indføre begrænset og kontrolleret adgang for meget følsomme produkter gennem toldkontingenter og udelukke sukker og bananer fra enhver handelsliberalisering med henblik på at beskytte EU's produktion; opfordrer til, at alle fremtidige eller reviderede handelsindrømmelser gøres betinget af produktionsstandarder, der frembyder garantier svarende til dem i EU med hensyn til fødevaresikkerhed, bæredygtighed, dyrevelfærd og sociale forhold;

5. anerkender, at den avancerede rammeaftale lykkes med at beskytte 216 af EU's landbrugsprodukter med geografiske betegnelser og 18 chilenske geografiske betegnelser oven i den eksisterende aftale om vin og spiritus, som beskytter 1 745 af EU's geografiske betegnelser for vin og 257 af EU's geografiske betegnelser for spiritus og aromatiserede vine; opfordrer Kommissionen til at sikre effektiv håndhævelse af reglerne for beskyttelse af geografiske betegnelser for EU's produkter i Chile og at overveje at udvide listen for produkter med beskyttede geografiske betegnelser;

6. glæder sig over tilføjelsen af et særligt kapitel om bæredygtige fødevaresystemer, der tilskynder til bilateralt og internationalt samarbejde om bæredygtige fødevaresystemer, herunder om dyrevelfærd, særligt gensidige forpligtelser til at bevare udfasningen af brugen af antimikrobielle stoffer som vækstfremmende stoffer, gældende i Chile siden 2018; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre fuld brug af samarbejdsbestemmelserne i dette kapitel, også ved at lette udvekslingen af oplysninger om innovative landbrugsmetoder, så ambitionerne ikke kommer til kort, hvad angår EU's bæredygtighedsindsatser med hensyn til lovgivning om biodiversitet, miljøbeskyttelse og afbødning af klimaændringer; påpeger dog, at kapitlet ikke går videre end bestemmelser om samarbejde;

7. understreger behovet for, at denne aftale og resten af de frihandelsaftaler, der er undertegnet af EU, omfatter mekanismen for en enkelt EU-enhed, hvorved det undgås, at hver medlemsstat skal undertegne en protokol om eksport af landbrugsfødevareprodukter til et tredjeland, hvilket forbedrer aftalernes samlede eksportpotentiale og reducerer unødvendige byrder og omkostninger;

8. insisterer på, at chilenske producenter, der eksporterer til EU, anvender de samme produktionsstandarder vedrørende fødevare- og fodersikkerhed og kvalitet, sporbarhed, bæredygtighed, dyrevelfærd og brug af lægemidler til dyr og fytosanitære produkter, herunder antimikrobielle stoffer, som EU's landbrugere; opfordrer underudvalget for bæredygtige fødevaresystemer til at blive enig om handlinger til at opnå dette; opfordrer Kommissionen til at foreslå en passende overvågningsramme og rettidigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet om de fremskridt, der er gjort med at indføre EU-ækvivalente produktionsstandarder for chilensk import; mener, at lige vilkår skal blive en forudsætning for alle handelsaftaler om landbrugsprodukter for at beskytte de europæiske landbrugeres, producenters og forbrugeres interesser; anmoder om, at spejlforanstaltninger behørigt medtages i alle relevante bestemmelser, efterhånden som EU opgraderer og ajourfører sine standarder, navnlig i forbindelse med dyrevelfærd;

9. roser vores chilenske partnere for deres engagement i at samarbejde med EU på området for kritiske råvareforsyninger, der bidrager til at øge EU's modstandsdygtighed inden for forsvar, energi, transport og moderne digital infrastruktur, som landbrugssektoren indirekte drager fordel af;

10. opfordrer EU og Chile til at overveje bilateralt eller multilateralt samarbejde om udvikling af bæredygtige og miljømæssigt ansvarlige produktionsmetoder og om udveksling af bedste praksis inden for forskning, innovation og teknologisk udvikling; glæder sig over begge parters hensigt om at udveksle ekspertise i forbindelse med udvikling og gennemførelse af dyrevelfærdsstandarder; opfordrer indtrængende begge parter til at sikre aktiv inddragelse af civilsamfundet i gennemførelsen af den avancerede rammeaftale, navnlig gennem de interne rådgivende grupper; opfordrer begge parter til hurtigt at oprette effektive og afbalancerede interne rådgivende grupper og til at sikre, at deres synspunkter tages i betragtning på gennemsigtig vis i de mellemstatslige samråd, der er fastsat i den avancerede rammeaftale.


 

 

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Ordføreren erklærer på eget ansvar ikke at have modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.

 

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Artikel 58 – Fælles udvalgsprocedure

 Dato for meddelelse på plenarmødet

 

19.10.2023

Dato for vedtagelse

7.12.2023

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

4

5

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Carmen Avram, Benoît Biteau, Franc Bogovič, Daniel Buda, Asger Christensen, Ivan David, Jérémy Decerle, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Camilla Laureti, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Colm Markey, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Juozas Olekas, Bert-Jan Ruissen, Anne Sander

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Claude Gruffat, Peter Jahr, Gabriel Mato, Dan-Ştefan Motreanu, Michaela Šojdrová, Thomas Waitz

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Vlad Gheorghe, Eric Minardi

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

22

+

ECR

Mazaly Aguilar, Bert-Jan Ruissen

ID

Gilles Lebreton, Eric Minardi

PPE

Franc Bogovič, Daniel Buda, Herbert Dorfmann, Peter Jahr, Norbert Lins, Colm Markey, Gabriel Mato, Marlene Mortler, Dan-Ştefan Motreanu, Michaela Šojdrová

Renew

Asger Christensen, Vlad Gheorghe, Martin Hlaváček, Ulrike Müller

S&D

Clara Aguilera, Carmen Avram, Camilla Laureti, Juozas Olekas

 

4

-

ID

Ivan David

PPE

Anne Sander

The Left

Luke Ming Flanagan

Verts/ALE

Benoît Biteau

 

5

0

Renew

Jérémy Decerle

Verts/ALE

Claude Gruffat, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Thomas Waitz

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 



 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Artikel 58 – Fælles udvalgsprocedure

 Dato for meddelelse på plenarmødet

 

19.10.2023

Dato for vedtagelse

24.1.2024

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

61

7

13

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

François Alfonsi, Barry Andrews, Maria Arena, Petras Auštrevičius, Saskia Bricmont, Jordi Cañas, Daniel Caspary, Susanna Ceccardi, Włodzimierz Cimoszewicz, Katalin Cseh, Arnaud Danjean, Paolo De Castro, Emmanouil Fragkos, Michael Gahler, Markéta Gregorová, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Heidi Hautala, Karin Karlsbro, Dietmar Köster, Miapetra Kumpula-Natri, Danilo Oscar Lancini, Bernd Lange, David Lega, Leopoldo López Gil, Lukas Mandl, Margarida Marques, Pedro Marques, Gabriel Mato, Sara Matthieu, Emmanuel Maurel, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Alessandra Moretti, Javier Nart, Urmas Paet, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Carles Puigdemont i Casamajó, Samira Rafaela, Thijs Reuten, Inma Rodríguez-Piñero, Isabel Santos, Mounir Satouri, Ernő Schaller-Baross, Andreas Schieder, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Sven Simon, Jordi Solé, Sergei Stanishev, Dominik Tarczyński, Hermann Tertsch, Kathleen Van Brempt, Marie-Pierre Vedrenne, Viola von Cramon-Taubadel, Thomas Waitz, Jörgen Warborn, Charlie Weimers, Tomáš Zdechovský, Juan Ignacio Zoido Álvarez, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Anna-Michelle Asimakopoulou, Marek Belka, José Manuel García-Margallo y Marfil, Christophe Grudler, Andrzej Halicki, Michiel Hoogeveen, Włodzimierz Karpiński, Seán Kelly, Georgios Kyrtsos, Morten Løkkegaard, Liudas Mažylis, Javier Moreno Sánchez, María Soraya Rodríguez Ramos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Izaskun Bilbao Barandica, Paolo Borchia, Pilar del Castillo Vera, Antonio Maria Rinaldi, Lucia Vuolo

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

61

+

ECR

Emmanouil Fragkos, Michiel Hoogeveen, Dominik Tarczyński

NI

Carles Puigdemont i Casamajó, Ernő Schaller-Baross

PPE

Anna-Michelle Asimakopoulou, Daniel Caspary, Pilar del Castillo Vera, Michael Gahler, José Manuel García-Margallo y Marfil, Andrzej Halicki, Włodzimierz Karpiński, Seán Kelly, David Lega, Leopoldo López Gil, David McAllister, Lukas Mandl, Gabriel Mato, Liudas Mažylis, Vangelis Meimarakis, Sven Simon, Lucia Vuolo, Jörgen Warborn, Tomáš Zdechovský, Juan Ignacio Zoido Álvarez, Željana Zovko

Renew

Barry Andrews, Petras Auštrevičius, Izaskun Bilbao Barandica, Jordi Cañas, Katalin Cseh, Klemen Grošelj, Christophe Grudler, Bernard Guetta, Karin Karlsbro, Georgios Kyrtsos, Morten Løkkegaard, Javier Nart, Urmas Paet, Samira Rafaela, María Soraya Rodríguez Ramos, Marie-Pierre Vedrenne

S&D

Marek Belka, Włodzimierz Cimoszewicz, Paolo De Castro, Dietmar Köster, Miapetra Kumpula-Natri, Bernd Lange, Margarida Marques, Pedro Marques, Sven Mikser, Javier Moreno Sánchez, Alessandra Moretti, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Thijs Reuten, Inma Rodríguez-Piñero, Isabel Santos, Joachim Schuster, Sergei Stanishev, Kathleen Van Brempt

 

7

-

ECR

Charlie Weimers

S&D

Andreas Schieder

The Left

Emmanuel Maurel, Helmut Scholz

Verts/ALE

Saskia Bricmont, Sara Matthieu, Mounir Satouri

 

13

0

ECR

Hermann Tertsch

ID

Paolo Borchia, Susanna Ceccardi, Danilo Oscar Lancini, Antonio Maria Rinaldi

PPE

Arnaud Danjean

S&D

Maria Arena

Verts/ALE

François Alfonsi, Markéta Gregorová, Heidi Hautala, Jordi Solé, Viola von Cramon-Taubadel, Thomas Waitz

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

Seneste opdatering: 14. februar 2024
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik