Forslag til beslutning - B10-0075/2025Forslag til beslutning
B10-0075/2025
Europa-Parlamentet

FORSLAG TIL BESLUTNING om Ruslands desinformation og historieforfalskning med henblik på at retfærdiggøre landets angrebskrig mod Ukraine

20.1.2025 - (2024/2988(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 2

Rasa Juknevičienė, Michael Gahler, Andrzej Halicki, Sebastião Bugalho, David McAllister, Siegfried Mureşan, Željana Zovko, Isabel Wiseler‑Lima, Nicolás Pascual de la Parte, Mika Aaltola, Krzysztof Brejza, Daniel Caspary, Sandra Kalniete, Seán Kelly, Ondřej Kolář, Łukasz Kohut, Andrey Kovatchev, Miriam Lexmann, Antonio López‑Istúriz White, Danuše Nerudová, Mirosława Nykiel, Ana Miguel Pedro, Paulius Saudargas, Davor Ivo Stier, Michał Szczerba, Alice Teodorescu Måwe, Ingeborg Ter Laak, Matej Tonin, Pekka Toveri, Inese Vaidere, Milan Zver
for PPE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B10-0074/2025

Procedure : 2024/2988(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B10-0075/2025
Indgivne tekster :
B10-0075/2025
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B10‑0075/2025

Europa-Parlamentets beslutning om Ruslands desinformation og historieforfalskning med henblik på at retfærdiggøre landets angrebskrig mod Ukraine

(2024/2988(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine og Rusland,

– der henviser til sin erklæring af 23. september 2008 om udnævnelse af den 23. august til europæisk dag til minde om ofrene for stalinismen og nazismen[1],

– der henviser til sine tidligere beslutninger om historiebevidsthed, herunder sin beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme[2], af 19. september 2019 om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid[3] og af 15. december 2022 om 90 år efter Holodomor: anerkendelse af massedrabene som følge af hungersnød som folkedrab[4],

– der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1481 af 26. januar 2006 om behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer,

– der henviser til erklæring nr. 3078-IX fra Ukraines Verkhovna Rada af 2. maj 2023 om Den Russiske Føderations politiske regimes anvendelse af en russisk-fascistisk ideologi og fordømmelsen af denne ideologis grundlæggende principper og praksisser som totalitære og misantropiske,

– der henviser til fælles beslutning nr. 9 af 7. februar 2023 fra den amerikanske kongres' to kamre med titlen "Denouncing the horrors of socialism",

– der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 2,

A. der henviser til, at det i år er 86 år siden vedtagelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten og dens hemmelige protokoller, med hvilke Stalin og Hitler indgik et komplot om at opdele Europa i indflydelsessfærer mellem de to totalitære regimer, Nazityskland og Sovjetunionen, og som banede vejen for udbruddet af Anden Verdenskrig med dens hidtil usete niveauer af menneskelige lidelser og besættelsen af lande i Europa i mange årtier fremover;

B. der henviser til, at de hemmelige protokoller til Molotov-Ribbentrop-pagten i henhold til folkeretten var ugyldige fra begyndelsen, da de groft tilsidesatte det forbud mod aggression, der var blevet indført ved den almindelige Traktat om Afkald paa krig af 27. august 1928 (Kellog-pagten); der henviser til, at de blev erklæret ugyldige af begge signatarstater i 1989, navnlig af USSR's folkekongres den 24. december 1989, og at dette er anerkendt som en solid juridisk og historisk kendsgerning af det internationale samfund generelt, herunder i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis;

C. der henviser til, at indgåelsen af de hemmelige protokoller til Molotov-Ribbentrop-pagten udgjorde en international forbrydelse mod freden, herunder planlægningen og iværksættelsen af en angrebskrig, som der ikke kan findes nogen berettigelse for i folkeretten;

D. der henviser til, at den 23. august siden 2009 er blevet mindet på EU-plan som den europæiske mindedag for ofrene for alle totalitære og autoritære regimer;

E. der henviser til, at halvdelen af Europa blev frit og demokratisk efter Anden Verdenskrig, mens den anden halvdel blev tilbage bag Jerntæppet og var kontrolleret af den totalitære Sovjetunion og dens kommunistiske satellitregimer, hvilket splittede kontinentet i et halvt århundrede indtil Sovjetunionens sammenbrud; der henviser til, at konsekvenserne af denne splittelse stadig mærkes den dag i dag;

F. der henviser til, at mange millioner mennesker blev henrettet og politisk forfulgt og led under sovjetregimets grusomheder under og efter Anden Verdenskrig, herunder mellem 18 og 20 millioner fanger i tvangsarbejdslejre kaldet "gulagger", hvoraf mellem 1,5 og 2 millioner ikke overlevede[5], 6 millioner mennesker blev tvangsdeporteret, mens næsten 5 millioner mennesker blev politisk undertrykt af sikkerhedsstrukturer, og mindst 1 million af dem blev henrettet[6]; der henviser til, at ledelsen af det totalitære Bolsjevikregime i 1932 og 1933 begik folkedrab, kendt som Holodomor, på den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepubliks område mod en del af den ukrainske befolkningsgruppe, hvilket ifølge skøn resulterede i, at mindst 4,5 millioner mennesker døde[7];

G. der henviser til, at Rusland ikke har erkendt sin rolle i indledningen af Anden Verdenskrig og ikke har påtaget sig sit ansvar for grusomheder begået i områder, der var besat af Sovjetunionen; der henviser til, at de forbrydelser, der blev begået af kommunistiske diktaturer i Europa i det 20. århundrede, i modsætning til de forbrydelser, der blev begået af det nazistiske regime, ikke har været genstand for en fuldstændig international juridisk og politisk vurdering og fordømmelse, og at dette har bidraget til instrumentaliseringen af historien under Vladimir Putins styre i Rusland;

H. der henviser til, at 2025 markerer 80-året for afslutningen af Anden Verdenskrig; der henviser til, at Den Russiske Føderation som USSR's efterfølgerstat forsøger at tage monopol på sejren over nazismen og har skabt en "sejrskult" med henblik på at mobilisere russerne ideologisk til at fortsætte den aggressive krig mod Ukraine; der henviser til, at Sejrsdagen den 9. maj er blevet gjort til et krigspropagandaredskab i Rusland;

I. der henviser til, at Rusland som den stat, der hævder at være både viderefører af og efterfølger til Sovjetunionen og Det Russiske Imperium, fortsat hævder at have en "eneindflydelsessfære" hvad angår dets nabolande og aktivt bestrider deres suverænitet, nationale identitet og ret til at eksistere og således fastholder arven fra Molotov-Ribbentrop-pagten og genopliver den tsaristiske ambition om imperiets erobringer; der henviser til, at Rusland forud for den omfattende invasion af Ukraine den 24. februar 2022 fremlagde sine krav for USA og NATO om at anerkende landets særinteresser i Ukraine og andre tidligere sovjetstater, sovjetiskbesatte lande og sovjetiske satellitlande;

J. der henviser til, at Ruslands fortsatte imperialistiske kolonipolitik førte til en militær aggression mod Georgien i 2008, besættelsen af Krim og indledningen af krigen i Donbas i 2014 og kulminerede med Ruslands omfattende ulovlige, uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine, der begyndte den 24. februar 2022, og den systematiske terrorisering af Ukraines civilbefolkning, ødelæggelsen af landets strategiske infrastruktur og udøvelsen af forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, som klart viser hensigten om folkedrab på det ukrainske folk[8];

K. der henviser til, at Rusland hele tiden truer EU-landene med militær aggression, herunder nukleare trusler, navnlig rettet mod de lande, der tidligere var besat eller indirekte kontrolleret af Moskva, og har udført angreb mod enkeltpersoner på EU's område; der henviser til, at Rusland har iværksat hybride angreb mod EU's medlemsstater og beviseligt har grebet ind i EU's demokratiske processer; der henviser til, at der er beviser på russisk indblanding og manipulation i mange demokratier samt på Ruslands praktiske støtte til ekstremistiske kræfter og radikalt indstillede enheder med henblik på at fremme destabilisering af Unionen;

L. der henviser til, at Rusland har brugt forfalsket historie som krigsårsag (casus belli), systematisk har hvidvasket sovjetiske forbrydelser og spredt historisk desinformation for at retfærdiggøre Ruslands aggression mod dets nabolande; der henviser til, at Putins regime har instrumentaliseret historien i et forsøg på at sikre det russiske folks loyalitet ved at skabe nostalgi om det sovjetiske imperiums angivelige storhed, forfalske Ruslands og Ukraines historie, afvise Khrusjtjovs politik med at indrømme og fordømme Stalinregimets forbrydelser, løbe fra Gorbatjovs erkendelse og fordømmelse af Molotov-Ribbentrop-pagten og erklære, at Sovjetunionens kollaps var det foregående århundredes største tragedie; der henviser til, at Rusland nedriver mindesmærker for Holodomor og genetablerer afkommuniserede monumenter til ære for Lenin i de besatte områder i Ukraine[9];

M. der henviser til, at Rusland har obstrueret historieforskning, nægtet adgang til sovjetiske arkiver og forfulgt civilsamfundsorganisationer, der arbejder på at efterforske og vurdere sovjetiske forbrydelser og forbrydelser begået af det nuværende regime; der henviser til, at dem, der forsøger at fortælle sandheden om disse forbrydelser, herunder om Molotov-Ribbentrop-pagten og den igangværende angrebskrig mod Ukraine, strafforfølges i henhold til russisk lovgivning;

N. der henviser til, at hvidvask og forherligelse af sovjetiske forbrydelser, herunder den fulde begrundelse for Molotov-Ribbentrop-pagten og efterfølgende angrebshandlinger, påstandene om at have en zone med særinteresser, der omfatter hele den tidligere Sovjetunions territorium og det russiske tsarimperium, sammenholdt med en fremhævelse af den russiske stats overlegenhed og særlige mission og afvisningen af demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet som påstået fremmede vestlige værdier, er blevet de vigtigste søjler i den russiske fascismes ("den russiske verdens") ideologi, som ligger til grund for Ruslands angrebskrig og aggressive politikker og dets desinformationskampagner og handlinger i form af hybrid krigsførelse mod EU og andre vestlige lande;

O. der henviser til, at kommunistiske og nazistiske ideologier og symboler samt symbolerne for Ruslands igangværende aggression i nogle medlemsstater er forbudt ved lov;

P. der henviser til, at Europa-Parlamentet siden 2023 har afholdt en årlig mindehøjtidelighed for ofrene for Sovjetunionens massedeportationer ved at ære og oplæse navnene på dem, der blev deporteret fra sovjetiskbesatte områder;

1. anerkender både Nazitysklands og Sovjetunionens fælles ansvar for at indlede Anden Verdenskrig med det formål at opdele Europa i to sfærer med eneindflydelse fra hvert af de to totalitære regimer på grundlag af Molotov-Ribbentrop-pagten og dens hemmelige protokoller;

2. fordømmer praksissen med og påstandene om oprettelse af zoner med særinteresser på bekostning af staternes suverænitet og territoriale integritet som værende uforenelige med folkeretten, i henhold til hvilken hver enkelt stat har suveræn ret til at vælge sine sikkerhedsgarantier, herunder forsvarsalliancer, og midlerne til at sikre befolkningens velfærd; minder om, at ingen hensyn af nogen art, hvad enten det er politisk, økonomisk, militær eller andet, kan tjene som begrundelse for aggression;

3. minder om, at Anden Verdenskrig var den mest dødbringende og brutale konflikt i menneskehedens historie; bemærker, at den resulterede i sovjetisk besættelse af og masseforbrydelser mod de mennesker og nationer, der endte under Sovjetimperiets kontrol; understreger, at fraværet af straffrihed er en afgørende forudsætning for en effektiv forebyggelse af sådanne forbrydelser, og bemærker, at straffrihed for forbrydelser, der ikke bliver gjort til genstand for en vurdering, gør det muligt at gentage dem;

4. beklager, at Den Russiske Føderation ikke har erkendt Sovjetimperiets forbrydelser på statsligt niveau, har fraskrevet sig sovjetiske lederes tidligere forsøg på at erkende og fordømme Stalinregimets forbrydelser og ikke har givet afkald på sin imperialistiske fortid eller sin kolonialistiske tilgang til sine nabolande og -nationer, hvilket har ført til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og trusler om krig mod vestlige demokratier;

5. fordømmer på det kraftigste Ruslands invasion af Ukraine, andre angrebshandlinger såsom besættelsen og annekteringen af Ukraines territorium, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som Rusland har begået i Ukraine, bortførelsen og den tvungne deportation af ukrainske børn til Den Russiske Føderation, politikken med at dehumanisere ukrainere og benægtelsen af deres nationale identitet;

6. fordømmer den systematiske forfalskning og forvanskning af historien, som skabes af Kreml og dets stedfortrædere og anvendes som våben i Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og som har til formål at retfærdiggøre dets forbrydelser og fremme den imperialistiske nostalgi i den russiske befolknings tankegang og hos regimets tilhængere på internationalt plan; fordømmer dets angreb på mindehøjtideligheder og kulturelle og uddannelsesmæssige arrangementer til minde om ofrene for forbrydelser begået af USSR[10];

7. gentager, at Parlamentet anerkender Sovjetunionens massedeportationer og gulag-fængselssystemet som forbrydelser mod menneskeheden og Holodomor som folkedrab på det ukrainske folk; mener, at deportationen af hele krimtatarfolket i 1944 var folkedrab; betragter desuden de forbrydelser, der blev begået under Den Røde Hærs indtrængen i Øvre Schlesien i 1945, kendt som Tragedien i Øvre Schlesien, som folkedrab;

8. roser lovgivningsmæssige, diplomatiske, civilsamfundsdrevne og andre initiativer, der tager sigte på at forske i, evaluere, anerkende og øge kendskabet til totalitære regimers forbrydelser i Europa, navnlig dem, der blev begået af nazistiske og kommunistiske regimer; tilskynder til akademisk forskning og uddannelse i østeuropæisk historie og kultur og russisk kolonialisme fra det 18. til det 21. århundrede;

9. opfordrer til, at der skabes øget kendskab til historien om nazistiske og kommunistiske totalitære regimers forbrydelser, og at den integreres systemisk i skolernes læseplaner i alle EU's medlemsstater; ser med tilfredshed på Europarådets Observatorium for Historieundervisning i Europa og tilskynder det til at afspejle behovet for at øge kendskabet til Sovjetunionens og kommunisternes forbrydelser i hele Europa i lyset af den historiske desinformation, der spredes af Den Russiske Føderation og dens stedfortrædere;

10. opfordrer alle EU's medlemsstater til at foretage en klar og principfast vurdering af de forbrydelser og angrebshandlinger, der er begået af totalitære kommunistiske regimer og Naziregimet; opfordrer til, at de sovjetkommunistiske forbrydelser fordømmes på internationalt plan, f.eks. inden for FN;

11. opfordrer Kommissionen til at yde reel støtte til projekter vedrørende historisk erindring og historiebevidsthed i medlemsstaterne og på EU-plan for at øge støtten til hukommelsesinstitutioner og ikkestatslige organisationer, navnlig tværnationale europæiske platforme såsom platformen for europæisk erindring og samvittighed og det europæiske netværk for historiebevidsthed og solidaritet, og til at oprette en post som særlig udsending for europæisk historiebevidsthed og forebyggelse af totalitarisme;

12. beklager den fortsatte brug af totalitære regimers symboler i det offentlige rum og opfordrer til et EU-dækkende forbud mod brug af både nazistiske og sovjetkommunistiske symboler samt symboler på Ruslands igangværende aggression mod Ukraine; giver udtryk for sin støtte til opførelsen af et paneuropæisk mindesmærke i Bruxelles for ofrene for det 20. århundredes totalitære regimer;

13. reagerer på appellen fra Ukraines Verkhovna Rada ved på det kraftigste at fordømme det nuværende russiske regimes nationalistisk-imperialistiske ideologi, politik og praksis (russisk fascisme), som står i forgrunden af Ruslands militære aggression, dets bestræbelser på at udfordre den europæiske sikkerhed og orden og dets trusler om yderligere aggression mod Europa og udslettelsen af de europæiske værdier demokrati, menneskerettigheder og retsstat; understreger, at denne ideologi, politik og praksis er uforenelige med folkeretten;

14. gentager sin opfordring til, at der oprettes et særligt internationalt tribunal til at straffe aggressionsforbrydelsen mod Ukraine, som kan sætte en stopper for straffriheden omkring og gøre noget ved manglen på en klar evaluering af de gentagne sovjetiske og russiske imperialistiske aggressioner og grusomheder mod nabolandene, herunder hele ideologien bag disse handlinger;

15. udtrykker sin støtte til Den Internationale Straffedomstols (ICC's) bestræbelser på at retsforfølge krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og muligvis folkedrab som led i Ruslands angrebskrig mod Ukraine; fordømmer på det kraftigste tilfælde af manglende samarbejde med ICC om fuldbyrdelse af arrestordrer;

16. opfordrer EU til at intensivere forskningen i nye teknologier til hybrid påvirkning, der anvendes af Rusland som aggressorstat, og til at træffe konkrete foranstaltninger for at imødegå dem; opfordrer indtrængende EU til at færdiggøre kortlægningen af de nuværende EU-aktiviteter til bekæmpelse af desinformation og strategisk kommunikation med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af ressourcer og koordinering og på at finde frem til potentielle blinde vinkler i vores tilgang til bekæmpelse af russisk desinformation;

17. minder om, at udenlandsk indblanding er en systemisk trussel, der skal bekæmpes med alle midler; fremhæver, at hybrid krigsførelse og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding ikke kun er udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, men faktisk truer selve grundlaget for vores demokratier; opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at anlægge en permanent tværgående tilgang til en mere effektiv bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding; understreger i den forbindelse, at øget samarbejde og koordinering med USA og andre ligesindede partnere er afgørende for at bekæmpe instrumentaliseringen af historien og spredningen af desinformation;

18. understreger, at uløste aspekter af en bilateral og regional historisk fortid ikke bør kunne udnyttes af Rusland og dets stedfortrædere til at lægge hindringer i vejen for viljen til reel forsoning; glæder sig over og tilråder ethvert forsøg fra Ukraines og medlemsstaternes side på at tage sådanne udestående spørgsmål op, f.eks. Volhynia-massakren, i en ånd af ægte og oprigtig forsoning, menneskelig værdighed, historisk sandhed og gode naboskabsforbindelser; tror på, at en tålmodig forsoningsproces med begge berørte parters gode vilje vil hele fortidens sår; glæder sig i lyset af ovennævnte principper over de nylige erklæringer fra den polske og den ukrainske regering vedrørende Ukraines samtykke til, at man fortsætter med at udgrave polske grave på Ukraines område og give ofrene en værdig begravelse; udtrykker håb om, at udgravningerne kan begynde igen allerede i foråret 2025;

19. mener, at den ødelæggende arv fra Molotov-Ribbentrop-pagten først kan få en ende, når suveræne nationer i Ruslands nabolande, som har euro-atlantiske aspirationer, såsom Ukraine, Moldova og Georgien, frit kan føre deres udenrigspolitiske valg ud i livet uden indblanding eller hindringer;

20. mener, at en hurtig euro-atlantisk integration af Ukraine og andre lande i regionen vil have en positiv indvirkning på Ruslands omstilling ved at vise den russiske befolkning, at disse lande ikke længere tilhører Ruslands indflydelsessfære, og ved at skabe et inspirerende eksempel på fremgang og demokratisk udvikling baseret på europæiske værdier om menneskerettigheder og fred, som kan erstatte efterstræbelsen af nostalgisk imperialistisk ære med stræben efter økonomisk og social velfærd;

21. hævder, at Ukraines totale militære sejr er den eneste vej mod varig fred i Europa og mod afslutningen på Den Russiske Føderations aggressive revanchisme, eftersom en sådan sejr ikke bare vil sætte en stopper for Ukraines lidelser, men også vil hjælpe Rusland til at opgive sin imperialistiske mentalitet og ideologi og dermed åbne muligheder for demokratiske forandringer i Rusland og i andre autoritære lande såsom Belarus;

22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Ukraines præsident, regering og Verkhovna Rada og de russiske myndigheder.

Seneste opdatering: 22. januar 2025
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik