FORSLAG TIL BESLUTNING om hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar
5.3.2025 - (2025/2565(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 2
Reinis Pozņaks, Adam Bielan, Rihards Kols, Cristian Terheş, Alberico Gambino, Alexandr Vondra, Aurelijus Veryga, Jadwiga Wiśniewska, Joachim Stanisław Brudziński, Michał Dworczyk, Roberts Zīle, Sebastian Tynkkynen, Bogdan Rzońca, Carlo Fidanza, Ondřej Krutílek, Veronika Vrecionová, Geadis Geadi
for ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B10-0146/2025
B10‑0149/2025
Europa-Parlamentets beslutning om hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar
Europa-Parlamentet,
– der henviser til "Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar – For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere, værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed", som blev vedtaget af Rådet den 21. marts 2022 og godkendt af Det Europæiske Råd den 25. marts 2022,
– der henviser til medlemsstaternes nationale sikkerhedsstrategier,
– der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater[1],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092[2],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1525 af 20. juli 2023 om støtte til produktion af ammunition (ASAP)[3],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2418 af 18. oktober 2023 om oprettelse af et instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA)[4],
– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 04/2025 af 6. februar 2025 med titlen "Militær mobilitet i EU – Ikke kommet helt op i omdrejninger på grund af svagheder i udformningen og hindringer undervejs"[5],
– der henviser til Enrico Lettas rapport af 18. april 2024 med titlen "Much more than a market" (Meget mere end et marked), navnlig afsnittet "Promoting peace and enhancing security: towards a Common Market for the defence industry" (Fremme af fred og styrkelse af sikkerhed: mod et fælles marked for forsvarsindustrien),
– der henviser til Mario Draghis rapport af 9. september 2024 med titlen "The future of European competitiveness" (Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne), og navnlig kapitel fire heri, "Increasing security and reducing dependencies"(Øget sikkerhed og mindre afhængighed),
– der henviser til Sauli Niinistös rapport af 30. oktober 2024 "Safer Together – Strengthening Europe’s Civilian and Military Preparedness and Readiness" (Stærkere sammen – styrkelse af Europas civile og militære beredskab og parathed),
– der henviser til den nordatlantiske traktat,
– der henviser til erklæringen fra topmødet i Madrid, som blev udsendt af de NATO-stats- og -regeringschefer, der deltog i det Nordatlantiske Råds møde i Madrid den 29. juni 2022,
– der henviser til NATO's strategiske koncept for 2022 af 29. juni 2022 og kommunikéet fra topmødet i Vilnius, som blev udsendt af de NATO-stats- og -regeringschefer, der deltog i det Nordatlantiske Råds møde i Vilnius den 11. juli 2023,
– der henviser til de tre fælles erklæringer om EU-NATO-samarbejdet, som blev undertegnet henholdsvis den 8. juli 2016, den 10. juli 2018 og den 10. januar 2023,
– der henviser til erklæringen fra topmødet i Washington, som blev udsendt af de NATO-stats- og -regeringschefer, der deltog i det Nordatlantiske Råds møde i Washington D.C. den 10. juli 2024,
– der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 2,
A. der henviser til, at efter den forværrede geopolitiske kontekst og det forværrede sikkerhedsmiljø i de seneste år er styrkelsen af det europæiske forsvar, styrkelsen af Europas operationelle kapabiliteter og forøgelsen af forsvarsproduktionen centrale initiativer, der skal iværksættes for at sikre fred, fremme udvikling og styrke enheden mellem borgerne og medlemsstaterne, og som vil bidrage afgørende til fred på vores kontinent og til at sikre Ukraines sikkerhed på lang sigt;
B. der henviser til, at det er altafgørende at anerkende, at Rusland udgør den største trussel mod Europas sikkerhed i den nærmeste fremtid, og at alle medlemsstater derfor skal sikre en omfattende forøgelse af forsvarsproduktionen og den operationelle kapabilitet for at sikre, at der genoprettes en troværdig afskrækkelse på det europæiske kontinent, samtidig med at det skal anerkendes, at der skal tages fuldt hensyn til ustabiliteten i de sydlige nabolande;
C. der henviser til, at EU og dets medlemsstater i lyset af det forværrede eksterne miljø og på trods af de bestræbelser, der er gjort i de seneste år for at styrke EU's kriseberedskab gennem ny lovgivning, mekanismer og værktøjer på tværs af forskellige politikområder, fortsat er sårbare over for adskillige krisescenarier;
D. der henviser til, at kommissæren med ansvar for forsvar og rummet, Andrius Kubilius, og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kaja Kallas, i fællesskab har fået til opgave at udarbejde en hvidbog om fremtiden for det europæiske forsvar inden for de første 100 dage af den nye Kommissions mandat; der henviser til, at denne hvidbog har til formål at bevæge sig fra politiske mål udtrykt i generelle vendinger til specifikke og kvantificerbare mål og at skulle udgøre et element i forsvarsplanlægningen;
E. der henviser til, at timingen af udgivelsen af hvidbogen kan falde sammen med en gennemgang af den trusselsanalyse, der indgår i det strategiske kompas, samt med eventuelle forslag til en revision af det strategiske kompas, da størstedelen af tilsagnene i kompasset forventes afsluttet senest i 2025;
F. der henviser til, at hvidbogen primært skal fokusere på at skitsere en klar plan for, hvordan medlemsstaterne kan håndtere og dække deres voksende behov for større finansielle, operationelle og logistiske ressourcer til deres nationale væbnede styrker og efterretningstjenester;
G. der henviser til, at det med hvidbogen skal sikres, at der kan gennemføres en effektiv strategi, der kan finansieres, til bekæmpelse af hybrid krigsførelse, navnlig en strategi, der modvirker de igangværende angreb på undersøisk infrastruktur, som er afgørende for global energitransport og digital kommunikation, da ca. 99 % af den globale datatrafik er afhængig af undersøiske fiberoptiske kabler;
H. der henviser til, at medlemsstaternes undersøiske net består af 39 sådanne kabler, der sikrer konnektiviteten på tværs af Middelhavet, Nordsøen og Østersøen; der henviser til, at nylige undersøiske kabelbrud ofte affærdiges som ulykker til søs; der henviser til, at nye teknologier og hurtige fremskridt for udviklingen af autonome undervandsdroner og dybhavsspionagekapacitet skaber vigtige sårbarheder, der udnyttes af fjendtlige statslige og ikkestatslige aktører;
I. der henviser til, at hvidbogen skal sikre komplementaritet med NATO's strategiske koncept, da NATO er og fortsat skal være den vigtigste sikkerhedsgarant for det euro-atlantiske område;
1. gentager sin stærke støtte til initiativer, der har til formål at styrke den europæiske forsvars- og afskrækkelseskapacitet, imødegå hybride trusler og cybertrusler, fremme industrielt samarbejde i forsvarssektoren og forsyne medlemsstaterne og deres allierede med forsvarsprodukter af høj kvalitet i de nødvendige mængder og med kort varsel; understreger, at disse mål kræver visioner, konkretisering og fælles forpligtelser, både på det rent militære område og i den industrielle og teknologiske sektor samt i sektoren for efterretningsarbejde;
2. fremhæver, at EU skal vedtage en omfattende og fuldstændig tilgang til civilt og militært beredskab og parathed, der inddrager både regeringerne og samfundene som helhed, da det europæiske forsvar står over for stadigt mere komplekse udfordringer, der kræver en ændring i tilgangen, navnlig med hensyn til kunstig intelligens (AI), cybersikkerhed og operationelle strategier på flere områder; mener, at det er vigtigt at styrke samarbejdet med NATO og ligesindede lande og at samarbejde med De Forenede Stater for at øge de transatlantiske forbindelsers modstandsdygtighed;
3. forventer, at der i hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar skelnes mellem kortsigtede og langsigtede planer og mål, primært tages fat på spørgsmål vedrørende forsvarssektorens kapabilitet, industriel konkurrenceevne og investeringsbehov samt udstikkes rammer for den overordnede tilgang til EU's forsvarsintegration med henblik på at styrke medlemsstaternes evne til at reagere på trusler – navnlig i forbindelse med Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine, kombineret med geopolitiske udfordringer for Europas sydlige flanke, der er i udvikling, og øget militær kapabilitet hos fjendtlige statslige og ikkestatslige aktører – at samarbejdet mellem EU og NATO styrkes, at mere effektive forsvarsudgifter for medlemsstaterne sikres, at koordineringen mellem medlemsstaterne forbedres og at strategiske partnerskaber styrkes, samtidig med at de transatlantiske forbindelser prioriteres;
4. understreger, at Europa skal påtage sig et større ansvar, og glæder sig over, at medlemsstaternes højere investeringer på forsvarsområdet allerede fremskynder konsolideringen af EU's forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB), som omfatter en række store multinationale virksomheder, midcapselskaber og over 2 000 små og mellemstore virksomheder (SMV'er); fremhæver, at de forskellige EU-initiativer og -reguleringer bør virke sammen for at tilskynde til denne proces i stedet for at skabe hindringer; understreger betydningen af at forbedre sammenhængen og koordineringen mellem EU-instrumenter og -programmer af fælleseuropæisk interesse på forsvarsområdet;
5. gentager i denne forbindelse, at det også vil være vigtigt straks at vedtage programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) for at støtte strategien for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), der blev vedtaget i marts 2024, og som har til formål at styrke EU's forsvarsberedskab og navnlig dets industrielle kapacitet;
6. tilskynder til en større finansiel støtte til fremtidige europæiske initiativer på området for forsvarsudgifter, der fremmer masseudvikling af operationelle kapabiliteter og strategiske katalysatorer samt en solid forbedring af den civile forsvarsinfrastruktur, for at sikre medlemsstaternes nationale modstandsdygtighed;
7. glæder sig over meddelelsen om forslaget om at undtage forsvarsudgifter fra EU's begrænsninger af offentlige udgifter – et første grundlæggende skridt i den rigtige retning;
8. minder om, at 19 af medlemsstaterne den 31. januar 2025 sendte en skrivelse til Den Europæiske Investeringsbank (EIB), hvori de indtrængende opfordrede EIB til at tage en større rolle i finansieringen af sikkerhed og forsvar, navnlig ved at revurdere EIB's liste over udelukkede aktiviteter, øge finansieringen af forsvarsrelaterede investeringer og undersøge mulighederne for at udstede "forsvarsobligationer";
9. opfordrer EIB til at revidere sin politik for forsvarsinvesteringer yderligere; bifalder EIB's beslutning om at ajourføre definitionen af støtteberettigede projekter med dobbelt anvendelse, men bemærker, at EIB's udlånspolitik stadig udelukker finansiering af ammunition og våben samt materiel eller infrastruktur, der udelukkende anvendes til militære formål; understreger, at der bør gøres mere for at fremme adgang til finansiering og for at lette begrænsningen af risikoen i forbindelse med forsvarsprojekter i alle finansieringsinstitutter;
10. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af en bank for forsvar, sikkerhed og modstandsdygtighed, der skal fungere som en multilateral udlånsinstitution, som har til formål at yde langfristede lån med lav rente, der kan støtte centrale nationale sikkerhedsprioriteter såsom genoprustning, forsvarsmodernisering, genopbygningsbestræbelser i Ukraine og tilbagekøb af kritisk infrastruktur, der i øjeblikket ejes af fjendtlige lande uden for EU;
11. opfordrer til, at der vedtages EU-foranstaltninger på forsvarsområdet, der har til formål at støtte, iværksætte og tilskynde til bedre koordinering mellem medlemsstaterne, da medlemsstaterne er de vigtigste aftagere af forsvarsmateriel, og understreger, at ethvert EU-initiativ på forsvarsområdet skal sigte mod at nå en kritisk masse af kapabilitetsudvikling, støtte en betydelig andel af Europas samlede forsvarsinvesteringer og støtte dets forsvarsindustrielle værktøjer med finansielle midler, der har en strukturel virkning, uden at dette sker på bekostning af de nationale forsvarsudgifter;
12. opfordrer medlemsstaterne til at fremme samarbejdet mellem forskellige europæiske forsvarsvirksomheder for at tilskynde til at kombinere ressourcer og kompetencer med henblik på at anspore til innovation og udvikling af moderne militært materiel;
13. mener, at de strategiske miljøer, hvor mange af EU's missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) er til stede, forværres radikalt med Ruslands igangværende angrebskrig i Ukraine og dens afsmittende virkning på Moldova og Sydkaukasus, en bølge af statskup i Sahelregionen og fornyede terrorkampagner i Somalia og Mozambique, som alle viser behovet for, at hvidbogen sikrer fleksibilitet i en 360-graderstilgang til europæisk sikkerhed, der tilstræber at opbygge en troværdig og egnet afskrækkelseskapacitet for medlemsstaterne og sikrer, at medlemsstaternes civile og militære personale kan afskrække og reagere hurtigt på det voksende trusselsmiljø;
14. anerkender, at det nuværende geopolitiske paradigme er resultatet af årtiers underinvestering i europæisk sikkerhed og overdreven afhængighed af allierede og partnere; mener, at en af nøgleprioriteterne i hvidbogen er, at der udvikles en gennemførlig plan for at genoplive og fremme afskrækkelse langs Europas periferi gennem en kombination af fælles civile og militære uddannelsesmissioner, der er specialiseret i kombineret våbentræning, kapabilitet til bekæmpelse af ubemandede luftfartøjer (C-UAV) og bekæmpelse af improviserede eksplosive anordninger (C-IED), og hvormed interoperabiliteten og udskifteligheden mellem medlemsstaterne og tredjelande øges;
15. opfordrer til, at det med hvidbogen sikres, at FSFP's adgang til planlægning, ressourcer og logistik udnyttes på en måde, der gør det muligt for FSFP at blive den primære katalysator for civil krisestyring i nødsituationer, og at FSFP kan anvendes som et praktisk knudepunkt for samfundets modstandsdygtighed og genopretning i lyset af både menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer;
16. fremhæver, at hvidbogen bør fremme tæt koordinering mellem EU og NATO for at støtte vores kollektive forsvars- og afskrækkelsesbestræbelser samt alliancens bestræbelser på at fremme samarbejdsbaseret sikkerhed gennem kapacitetsopbygning på forsvarsområdet og dens åben dør-politik;
17. opfordrer til, at det i hvidbogen skitseres, hvordan EU og NATO bør samarbejde om at opbygge en integreret tilgang til Sortehavet med henblik på at styrke partnerskab på områderne sikkerhed, energi og konnektivitet; opfordrer EU til at øge EU's og NATO's fælles indsats for at styrke de østlige partnerskabslandes afskrækkelses- og modstandskraft ved at udvikle maritime forsvarskapabiliteter, forbedre den maritime interoperabilitet, sørge for kapabilitet til at afskrække og forsvare sig mod cyberindtrængen og -angreb, øge udveksling af efterretninger og opretholde den moderne udrustning af de nationale væbnede styrker;
18. fremhæver, at Ruslands aggression mod Ukraine og Irans aggression mod Israel har vist brug af droner i et hidtil uset omfang i moderne krigsførelse, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bruge den europæiske fredsfacilitet, det permanente strukturerede samarbejde, Det Europæiske Forsvarsagentur og andre tilgængelige og fremtidige instrumenter til at sikre, at investeringer, udvikling og fælles indkøb af systemer til bekæmpelse af ubemandede luftfartøjssystemer (C-UAS) og udstyr til luftbårne elektroniske angreb (AEA) prioriteres, og til at integrere C-UAS og AEA i den strategiske doktrin for militære uddannelsesmissioner under FUSP;
19. er enigt i ambitionen om at styrke den europæiske søjle inden for NATO for at forøge strategisk komplementaritet ved at øge mængden og omfanget af NATO's avancerede uddannelseskurser med deltagelse af europæiske allierede og partnere for at sikre, at medlemsstaterne lukker kløften til USA med hensyn til operationel kapabilitet og effektivitet; understreger, at udviklingen af EU's operationelle kapabilitet kan gå hånd i hånd med en uddybning af samarbejdet mellem EU og NATO;
20. fremhæver, at stigningen i asymmetriske trusler på tværs af grænser i stigende grad har udvisket sondringen mellem ekstern og intern sikkerhed samt mellem militære og ikkemilitære sikkerhedsforhold, og at dette skiftende landskab kræver en omfattende og fleksibel tilgang til sikkerhed på EU-plan; understreger, at medlemsstaternes øgede forsvarsudgifter bør være supplerende til EU's overordnede sikkerhedsstrategi, som skal videreudvikles som reaktion på ændringer i det strategiske miljø;
21. anerkender, at NATO og førende allierede såsom De Forenede Stater og Det Forenede Kongerige spiller en afgørende rolle med hensyn til at koordinere og lede bestræbelserne på at støtte Ukraine militært, ikke kun med våben, ammunition og udstyr, men også med efterretninger og data; mener, at Ruslands igangværende angrebskrig er et yderligere bevis på, at De Forenede Stater og Det Forenede Kongerige fortsat er de vigtigste lande for Europas sikkerhed, da krigen bliver ved med at afsløre alvorlige strukturelle fejl i EU's sikkerheds- og forsvarsarkitektur og uacceptable mangler i EU's kapabilitet;
22. fremhæver behovet for at garantere sikkerheden i Sortehavsregionen ved at bistå med minerydning af Ukraines havområde og tilskynde medlemsstaterne til at tilbyde fælles uddannelsesøvelser i denne henseende med vægt på udvikling af kapabiliteter til bekæmpelse af søminer og beskyttelse af kritisk havbundsinfrastruktur;
23. understreger betydningen af undersøiske kabler og udtrykker i denne forbindelse bekymring over den seneste række af kabelbrud i Østersøen, som giver anledning til bekymring om hybride krigsførelsestaktikker, navnlig plausibel benægtelse i forbindelse med statsstøttet sabotage; minder om, at Ruslands øgede flådetilstedeværelse, også gennem Ruslands skyggeflåde, i europæiske farvande fremhæver sårbarhederne i havbundsinfrastrukturen; fremhæver behovet for at udvide NATO's og EU's koordinering af flåderne med henblik på patruljer i Østersøen, forbedre overvågnings- og forsvarskapabiliteten, øge investeringerne i undersøiske overvågningsteknologier og styrke partnerskaber med private telekommunikations- og energiselskaber med henblik på realtidsovervågning af undersøiske trusler;
24. opfordrer medlemsstaterne til at sørge for specialiserede muligheder for SMV'er i den europæiske forsvarssektor, således at de har kapacitet til at deltage i udbudsprocedurer, f.eks. ved at oprette en forhåndsgodkendt liste over virksomheder for at gøre en hurtigere procedure lettere, inddrage private equity-virksomheder, som investerer i SMV'er, i indkøbsproceduren, støtte SMV'ernes vækst gennem vækst- og kapitalinvesteringer, gøre det mindre kompliceret at byde på kontrakter og udforme en intern indsats for at gøre det mindre tidskrævende at behandle kontraktdetaljer;
25. opfordrer medlemsstaterne til at støtte bindende forpligtelser i deres forsvarsbudgetter, der sikrer minimumsbeløb til udgifter til forskning og udvikling, for at sikre, at SMV'ers deltagelse og en afsmittende virkning på det civile marked kan støttes mærkbart;
26. understreger, at medlemsstaternes ambitioner om at opnå forsvarsberedskab også bør fremmes gennem partnerskaber og, hvor det er muligt, at integrationen af Ukraines forsvarsteknologiske og -industrielle base i den bredere europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) og transatlantisk teknologisk og industrielt samarbejde på forsvarsområdet skal prioriteres, idet der bør lægges særlig vægt på fælles udvikling af droner og ammunition;
27. tilskynder til initiativer såsom EU's forordning om støtte til produktion af ammunition (ASAP), der skal tjene som standard for at fremme den hårdt tiltrængte forøgelse af den ammunition og de kapabiliteter, der er nødvendige for vores væbnede styrker, idet ASAP skal anvendes som grundlag for at kombinere troværdige og effektive konventionelle styrkekapabiliteter på flere områder, missilforsvar, rumstøtte, droneudvikling og forskellige andre centrale kapabiliteter, som skitseret i EDA's kapabilitetsudviklingsplan;
28. fremhæver, at hvidbogen skal indeholde en oversigt over institutionelle reformer, der styrker ændringer i udbudsreglerne og rammerne for intellektuel ejendomsret samt bruger skatteincitamenter til at fremme innovation på forsvarsområdet; understreger, at sådanne ændringer skal udformes med henblik på at sikre hurtighed og effektivitet i indkøbsprocessen og i livscyklussen for medlemsstaternes våbensystemer;
29. tilskynder til hurtig finansiering til fremme af militær mobilitet på en måde, der sikrer opgradering af infrastruktur til dobbelt anvendelse til militære og civile formål, bidrager til EU's forsvarskapabilitet og realiserer et fuldt operationelt militært Schengenområde; understreger, at sådanne investeringer giver betydelige økonomiske og sikkerhedsmæssige fordele; opfordrer Kommissionen til at reagere på anbefalingerne i Den Europæiske Revisionsrets særberetning fra 2025 om militær mobilitet og til at lægge større vægt på den militære vurdering under udvælgelsesprocessen for projekter med dobbelt anvendelse;
30. fremhæver, at militær mobilitet kræver fjernelse af lovgivningsmæssige flaskehalse, der hindrer tilvejebringelsen af kapabiliteter og begrænser de investeringer, der er nødvendige for at modernisere forsvarskapabiliteterne og forbedre den militære mobilitet; understreger derfor, at fjernelse af hindringer, gennemførelse af flowovervågning og optimering af systemer til håndtering af grænseoverskridende trusler er afgørende og skal afspejles i hvidbogen;
31. opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje finansiering, der sikrer, at kapabiliteter til adgangsforbud/afspærrede områder og civil-militær fusion prioriteres inden for alle infrastrukturudviklingsmål, navnlig langs den østlige flanke;
32. støtter initiativer til tiltag til styrkelse af industrien, der er til gavn for SMV'er eller midcapselskaber, som godtgør et bidrag til oprettelsen af nye former for grænseoverskridende samarbejde eller som omfatter opførelse af nye infrastrukturer, anlæg eller produktionslinjer eller etablering af nye eller opskalering af eksisterende produktionskapaciteter for kriserelevante produkter;
33. opfordrer medlemsstaterne til at prioritere før-deployering af personale og kapabiliteter for at støtte den østlige flanke, kombineret med en opfølgningsstyrke og kapabilitet til hurtig deployering, der sikrer effektiv grænsesikkerhed og afskrækkelse mod både hybrid krigsførelse og russiske militære manøvrer;
34. fremhæver Arktis' strategiske betydning for EU's forsvar og behovet for større afskrækkelses- og forsvarskapabilitet i tæt samarbejde med NATO; understreger, at dette samarbejde er afgørende for at håndtere den stigende militarisering og konkurrence om ressourcer som følge af Ruslands og Kinas aktiviteter i regionen og for at modvirke deres stigende indflydelse og militære tilstedeværelse;
35. opfordrer medlemsstaterne til at sikre tættere synergier med nationale fælles uddannelses- og evalueringscentre i østlige partnerskabslande, samtidig med at det sikres, at der er udbredt repræsentation af medlemsstaterne i FSFP-missioner i hele østpartnerskabsregionen, og til at tilskynde til større deltagelse af lande uden for EU i disse missioner, navnlig lande uden for EU, der har været værter for vellykkede FSFP-missioner;
36. mener, at det ydre rum er et stadig mere omstridt område, og at udnyttelsen heraf til krigsformål er stigende, at sikkerheden i rummet bliver et stadig mere kritisk og omstridt spørgsmål, og at kapløbet om at militarisere ruminfrastrukturen er voksende; fremhæver behovet for at prioritere forsvar og sikkerhed i rummet som en kritisk del af Europas forsvar, og understreger betydningen af at sikre Europas rumkapabiliteter og -infrastruktur, både på land og i kredsløb, for at sikre kontinuerlig og sikker adgang til data og kommunikation;
37. anerkender den vigtige rolle, som nye disruptive teknologier såsom kvantedatabehandling og kunstig intelligens vil spille i vores fremtidige forbindelser med Rusland og Kina, og opfordrer til at øge Europas modstandsdygtighed over for nye disruptive teknologier i alle FSFP-missioner og -operationer;
38. mener, at hybride trusler i de kommende år vil omfatte en systematisk kombination af informationskrigsførelse, behændige kampmanøvrer, massecyberkrigsførelse og nye og disruptive teknologier fra havbunden til rummet, hvor både avanceret åndedrætsudstyr og rumbaserede overvågnings- og missilsystemer kommer til anvendelse, idet det alt sammen vil muligøres af avanceret kunstig intelligens (AI), kvantedatabehandling, stadig mere "intelligente" dronesværmsteknologier, offensive cyberkapabiliteter, hypersoniske missilsystemer samt nanoteknologi og biologisk krigsførelse;
39. understreger vigtigheden af civilforsvar og beredskab på mellemlang og lang sigt, herunder behovet for at etablere passende civilbeskyttelsesinfrastruktur og planlægning med henblik på nødsituationer; opfordrer EU, dets medlemsstater og lokale myndigheder til at sikre de nødvendige investeringer til disse formål og et dedikeret investeringsgarantiprogram inden for EIB til krisesikker og civil forsvarsinfrastruktur;
40. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, navnlig Kommissionens formand, kommissæren med ansvar for forsvar og rummet og de øvrige kompetente kommissærer, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, formanden for NATO's Parlamentariske Forsamling, EU's agenturer på sikkerheds- og forsvarsområdet samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter og partnerlande.
- [1] EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/2315/oj.
- [2] EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/697/oj.
- [3] EUT L 185 af 24.7.2023, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1525/oj.
- [4] EUT L, 2023/2418, 26.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2418/oj.
- [5] EUT C, C/2025/815, 6.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/815/oj.