FORSLAG TIL BESLUTNING
31. august 2000
jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 2
af Jannis Sakellariou og Magrietus J. van den Berg
for PSE-Gruppen
om Unionens prioriteringer for så vidt angår eksterne aktioner
B5‑0666/2000
Europa-Parlamentets beslutning om Unionens prioriteringer for så vidt angår eksterne aktioner
Europa-Parlamentet,
– der henviser til bestemmelserne i Maastricht-traktaten fra 1992 og Amsterdam-traktaten og bestemmelserne heri om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
– der henviser til de tilsagn, Den Europæiske Union afgav på Det Europæiske Råds møder i Køln, Berlin, Helsinki og Feira,
– der henviser til sine tidligere udtalelser om prioriteringer for så vidt angår eksterne aktioner,
A. der henviser til den stadig større betydning, EU’s udenrigspolitik har haft siden Berlin-murens fald, der ændrede hele det politiske landskab i Europa, og de europæiske institutioners større ansvar i denne forbindelse, manglerne ved en europæisk udenrigspolitik, som udelukkende var baseret på et samarbejde mellem regeringerne, og behovet for en kombination af kontakt mellem regeringerne og en egentlig fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
B. der henviser til, at den største fare for Unionens positive udvikling på langt sigt i geopolitisk sammenhæng er, at dens egne ustabile grænser,
C. der henviser til den svaghed, Unionen påviseligt har, med hensyn til at reagere hurtigt og effektivt i krisesituationer, som f.eks. i Bosnien, og i de situationer, hvor Unionen var henvist til at benytte sin militære alliance med USA for at bringe Kosovo-krisen til ophør,
D. der henviser til Unionens ændrede forhold til USA, som er på vej til at blive et fuldt udviklet forhold mellem store aktører på den internationale scene,
E. der tager hensyn til følgende tre prioriterede områder:
- a)forbindelserne med vores direkte naboer: 1) udvidelsesprocessen med udvidelse af Unionen til også at omfatte de central- og østeuropæiske lande, Malta og Cypern, 2) udviklingen af forbindelserne med Øst- og Sydøsteuropa, herunder Rusland, 3) vores stadig mere vigtige forbindelser med middelhavslandene,
- b)EU’s forbindelser med dets traditionelle partnere, navnlig USA i alle internationale institutioner såsom NATO, G7 og WTO,
- c)den fremtidige udvikling af en multilateral ramme for samarbejde med andre partnere i verden, navnlig med Asien, Latinamerika og Afrika, og overholdelsen af menneskerettighederne i hele verden,
1. opfordrer Rådet og Kommissionen til at skabe et egentligt partnerskab mellem Unionens institutioner og medlemsstaterne med henblik på at sikre, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan fungere;
2. forpligtelser sig selv til at anvende EU’s til rådighed stående politiske og budgetmæssige instrumenter med omhu og fokuseret og opfordrer Kommissionen og Rådet til at samarbejde om dette;
3. agter i fremtiden endnu tættere at overvåge Kommissionens og Rådets gennemførelse af instrumenterne under udgiftsområde 4;
4. fastholder, at Kommissionen må gøre en yderligere indsats for at sikre forvaltningen af de eksterne aktioner, navnlig ved at strømline forvaltningen af Unionens bistandsprogrammer;
5. opfordrer medlemsstaterne til yderligere at bestræbe sig på at bidrage til en egentlig europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik ved at optræde i fællesskab i internationale organer og ved at fortsætte efter den linje, der er lagt med konklusionerne fra topmøderne i Køln, Helsinki og Feira vedrørende den europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik;
6. forventer, at Rådet tager hensyn til de eksterne aktioners stigende betydning i den samlede europæiske politik og lader dette komme til udtryk i fremtidige budgetbestemmelser; mener, at en praksis, hvorefter Unionens stadig stigende forpligtelser forventes at kunne opfyldes med de samme budgetmidler, ikke kan være acceptabel eller føre til succes;
7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådets generalsekretær og Kommissionens formand.