FORSLAG TIL BESLUTNING

18. september 2003

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 2
af Max van den Berg, Luis Berenguer Fuster, Eryl Margaret McNally, Erika Mann og Glenys Kinnock
for PSE-Gruppen
om den femte WTO-ministerkonference i Cancún

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B5-0399/2003

B5‑0399/2003

Europa-Parlamentets beslutning om den femte WTO-ministerkonference i Cancún

Europa-Parlamentet,

– der henviser til sin beslutning af 3. juli 2003 om den femte WTO-ministerkonference samt til Doha-erklæringen, der vedtoges den 14. november 2001 af den fjerde WTO-ministerkonference,

1. mener, at erfaringerne fra Cancún viser, at der er behov for en vidtgående reform af såvel WTO selv som af WTO's placering i den bredere globale styringsramme;

2. mener, at der er behov for at reformere WTO's regler, arbejdsmetoder og beslutningsprocedurer for at skabe en mere effektiv, regelbaseret, åben og integrerende organisation, som en parlamentarisk dimension vil være en vigtig bestanddel af; opfordrer Kommissionen til efter høring af Parlamentet at stille forslag i så henseende;

3. bemærker ligeledes, at Cancún-topmødet har understreget, at det er vanskeligt inden for en ren WTO-ramme at finde løsninger på fattige landes problemer i forbindelse med håndtering af potentielt negative virkninger af liberalisering af handelen og udnyttelse af mulighederne for øget eksport; bemærker også, at en gruppe udviklingslande under Cancún-topmødet skabte et politisk fællesskab, der samlede AVS-landene, Den Afrikanske Union og de mindst udviklede lande, som dette var et væsentligt problem for;

4 mener, at dette understreger behovet for at opbygge en tættere forbindelse mellem WTO og andre internationale organisationer, f.eks. FN's Udviklingsfond, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), FN's Miljøprogram og Verdensbanken;

5 mener, at dette er et vigtigt skridt hen imod en anderledes og mere bæredygtig globaliseringsmodel, hvori de internationale institutioners opgave er at arbejde sammen om at nå de fælles målsætninger, som er fastsat i f.eks. FN's Millennium-udviklingsmål, Johannesburg-erklæringen, FN's menneskerettighedserklæring og ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder;

6 beklager Cancún-topmødets sammenbrud, som er et alvorligt slag for den globale økonomi, for Europas borgere og navnlig for verdens fattigste samt for den multilaterale strategi i internationale spørgsmål;

7 mener, at der var mulighed for en forhandlingsløsning i Cancún, som ville have bevirket væsentlige fordele for både Nord og Syd gennem begrænsning og afskaffelse af handelsforvridende landbrugsstøtte, mere retfærdig adgang til industri-, landbrugs- og servicemarkederne og styrkelse af de multilaterale bestemmelser med sigte på at sikre fair play og beskytte ikke-handelsmæssige hensyn, som f.eks. miljø- og fødevaresikkerhedsstandarder;

8 beklager, at Rådets formandskab ikke havde forberedt ministerkonferencen tilstrækkeligt gennem politiske kontakter på højt niveau med de vigtigste handelspartnere;

9 udtrykker tilfredshed med den fleksibilitet, som EU's forhandlere udviste ved at bevæge sig i retning af udviklingslandenes holdninger i forhold til vigtige punkter som handel med landbrugsprodukter, investeringer og konkurrenceregler; minder om, at det i en tidligere fase havde peget på nødvendigheden af fleksibilitet, navnlig i forbindelse med Singapore-spørgsmålene;

10 udtrykker dyb beklagelse over, at det ikke lykkedes i Cancún at nå til enighed om afskaffelse af den handelsforvridende støtte til bomuld, herunder især støtten på $3,5 mia. til USA's bomuldsproducenter, som truer ti millioner afrikanske bomuldsproducenter på deres levebrød;

11 bekræfter på ny sit ønske om multilaterale aftaler om verdenshandelen og gennemførelse af udviklingsplanen fra Doha; advarer mod farerne for en udvikling i retning af bilaterale aftaler, som kan medføre marginalisering af de mindste og fattigste lande; understreger, at det er nødvendigt at træffe tillidsskabende foranstaltninger nu for at få gang i forhandlingerne igen;

12 mener, at der for at foregribe en udvikling i retning af bilaterale aftaler omgående skal sættes nyt skub i Doha-runden ved at indkalde til en særlig ministerkonference i begyndelsen af 2004 med den opgave at fremskynde gennemførelsen af Doha-dagsordenen; opfordrer Kommissionen til hurtigt at tage initiativ i så henseende;

13 opfordrer derfor WTO til at iværksætte de vedtagne foranstaltninger på "gennemførelsesområderne" og til snarest at nå til enighed på de resterende områder; mener, at der skal opbygges yderligere kapacitet for at forbedre udviklingslandenes, herunder især de mindst udviklede landes, muligheder samt for at genopbygge tilliden;

14 anmoder Kommissionen om at forsætte sin planlagte reform af den fælles landbrugspolitik med henblik på at afskaffe handelsforvridende støtte og i god tid at finde en formel, som bevarer landbrugsvirksomhedens multifunktionelle karakter og støtter livsformen og beskæftigelsen i landdistrikterne;

15 opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med AVS-landene og andre udviklingslande at fremsætte forslag om hurtig indgåelse af en aftale om retfærdig handel for bomuldsproducenter samt til at presse USA til at reagere positivt med en hurtig reform af bomuldssektoren;

16 udtrykker stor tilfredshed med, at den aftale, der blev indgået i Genève om adgang til medicin til en overkommelig pris, forbliver ved magt trods Cancún-topmødets sammenbrud; bemærker imidlertid de bekymringer, der er udtrykt over risikoen for, at regler, der er beregnet til at forhindre misbrug, kan hindre, at aftalen gennemføres; opfordrer EU's medlemsstater til at følge det canadiske eksempel og give klart tilsagn om hurtig godkendelse af ansøgninger om de nødvendige licenser;

17 henleder opmærksomheden på tre yderst velkomne udviklinger i Cancún:

▪ udviklingslandenes nye grad af organisation og gennemslagskraft, som giver udsigt til en ny og mere retfærdig verdensorden;

▪ den større åbenhed og inddragelse i forhandlingsprocedurerne;

▪ parlamentariker-konferencen om WTO, som fandt sted under ministerkonferencen i Cancún med deltagelse af 300 parlamentsmedlemmer, som enstemmigt vedtog en erklæring, der opfordrede til, at parlamentsmedlemmer blev knyttet nærmere til WTO-forhandlingerne;

   udtrykker især tilfredshed med det tætte samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentets delegation, som sikrede, at delegationen var velinformeret og i stand til at gøre en løbende indsats til gavn for Europas borgere;

18 pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, WTO's generaldirektør og AVS-Sekretariatet.