FORSLAG TIL BESLUTNING
16.2.2005
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Hélène Flautre, Raül Romeva i Rueda, David Hammerstein Mintz og Daniel Marc Cohn-Bendit
for Verts/ALE-Gruppen
om Euro-Middelhavs-processen
B6‑0101/2005
Europa-Parlamentets beslutning om Euro-Middelhavs-processen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Euro-Middelhavs-partnerskabet,
– der henviser til Barcelona-erklæringen fra november 1995,
– der henviser til sin beslutning om EU's nye naboskabspolitik for det bredere Europa, som blev vedtaget i 2004,
– der henviser til de konklusioner, der blev vedtaget af formandskabet på udenrigsministrenes møde i Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet i Haag den 29. og 30. november 2004,
– der henviser til meddelelsen om EU, Middelhavsområdet og Mellemøsten, et partnerskab med en lang historie, som Rådet vedtog i juni 2004,
– der henviser til meddelelsen om styrkelse af EU's aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i Middelhavsområdet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at Barcelona-processen i de seneste ti år har dannet rammen om et frugtbart partnerskab mellem landene og folkene på begge sider af Middelhavet,
B. der henviser til, at formålet med den europæiske naboskabspolitik er en forbedring af partnerskabet gennem mulighederne for at uddybe forbindelserne, styrke den politiske dialog og integrere de deltagende lande i EU's politik,
C. der henviser til, at med de første handlingsplaner med Marokko, Tunesien, Jordan, Israel og Den Palæstinensiske Myndighed, som Rådet har vedtaget, forpligtes EU og de associerede lande til at indgå i en snævrere og altomfattende dialog,
D. der understreger, at genoptagelsen af dialogen mellem parterne i konflikten mellem Israel og palæstinenserne rummer en mulighed for at finde en samlet og langsigtet løsning på dette spørgsmål, hvad der jævnsides hermed bevirker, at Euro-Middelhavs-processens betydning øges,
E. der henviser til, at Kommissionen og Syrien den 19. oktober 2004 formelt afsluttede forhandlingerne om indgåelse af en associeringsaftale mellem EU og Syrien, hvormed fasen med tosidede aftaler i medfør af Euro-Middelhavs-partnerskabet ophørte,
F. der henviser til Rådets fælles holdning af 14. oktober 2004 om ophævelse af restriktive foranstaltninger over for og våbenembargoen mod Libyen, hvilket baner vejen for dette lands fulde medvirken i Barcelona-processen,
G. der henviser til, at ændringen af det parlamentariske Euro-Middelhavs-forum til Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet med dettes tre udvalg indebærer en styrkelse af Euro-Middelhavs-processens parlamentariske dimension, idet denne får en klarere demokratisk profil,
H. der henviser til, at der efter ti år bør foretages en samlet evaluering af Barcelona-processen med fokus på resultaterne og manglerne med henblik på at fastlægge vejen fremad på ny,
1. afventer den samlede evaluering af Euro-Middelhavs-partnerskabet, der skal forelægges for ministrene på det næste Euro-Middelhavs-ministermøde i Luxembourg, og kræver at blive inddraget fuldt ud i denne proces;
2. bifalder ministrenes afgørelse om, at 2005 skal være Middelhavsår, og kræver, at der gøres en ny og frisk indsats for, at Barcelona-processen bliver mere synlig, demokratisk og ansvarlig for alle berørte parter;
3. beklager, at der ikke er opnået nogen væsentlige fremskridt inden for demokrati og menneskerettigheder, og gentager sin opfordring til alle parterne i Euro-Middelhavs-aftalerne om at lade bestemmelsen om menneskerettigheder udmønte sig i en handlingsplan med henblik på at forbedre og styrke respekten for menneskerettighederne og at indføre en mekanisme for regelmæssig evaluering i medfør af associeringsaftalens artikel 2; gentager også sit krav til Kommissionen om at udarbejde en offentlig årlig rapport om menneskerettighederne i Middelhavslandene som grundlag for en yderligere udvikling af partnerskabet;
4. opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til i fuld udstrækning at inddrage Parlamentet i vurderingen af gennemførelsen af handlingsplanerne i det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, som bør indeholde klare suspensionsklausuler, hvis pejlemærkerne om demokratisering og menneskerettigheder ikke overholdes;
5. kræver, at der nedsættes underudvalg om menneskerettighederne inden for rammerne af associeringsaftalerne med henblik på at udvikle en struktureret dialog om menneskerettigheder og demokrati; mener, at sådanne underudvalg udgør et væsentligt element i handlingsplanerne; understreger betydningen af at høre og inddrage civilsamfundet i disse underudvalgs arbejde for at forbedre overvågningen af situationen på menneskeretsområdet; understreger også nødvendigheden af, at Parlamentet inddrages meget tæt i disse underudvalgs arbejde og opfølgningen heraf;
6. opfordrer Rådet og Kommissionen til i fuld udstrækning at gennemføre de ti henstillinger i meddelelsen om styrkelse af EU's aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i Middelhavsområdet, hvis formål er at fremme overholdelse af menneskerettighederne og styrke demokratiet og retsstatsprincipperne; opfordrer Kommissionen til at forelægge sin årsrapport om gennemførelsen af denne meddelelse snarest muligt;
7. er af den opfattelse, at Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet bør spille en væsentlig rolle med hensyn til at bringe spørgsmålene om menneskerettigheder, ligestilling og demokrati på bane; understreger i denne forbindelse den væsentlige rolle, som civilsamfundet spiller inden for partnerskabet med Middelhavslandene med hensyn til at fremme demokratiseringsprocessen og respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder;
8. glæder sig over oprettelsen af ngo-platformen for det civile forum inden for Euro-Middelhavs-partnerskabet, som afholder sit konstituerende møde i april i Luxembourg; understreger i denne forbindelse betydningen af at udvikle et nært samarbejde med denne platform ved regelmæssigt at indbyde dets medlemmer til at forelægge deres synspunkter i Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet, herunder på forsamlingens første møde i Cairo;
9. er af den opfattelse, at Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Beskyttelse af Menneskerettighederne (EIDHR) skal spille en væsentlig rolle i indsatsen for at fremme EU's grundlæggende værdier i Barcelona-processen; kræver i denne forbindelse en styrkelse af de foranstaltninger, der gennemføres i partnerlandene i Middelhavsområdet som led i initiativet, for at støtte udviklingen og konsolideringen af civilsamfundene og uafhængige ngo-aktører; beklager de alvorlige forsinkelser i behandlingen af projektansøgninger for regionen i henhold til generel forslagsindkaldelse nr. 004; henstiller desuden indtrængende til Tunesien at frigive de EIDHR-midler, der er afsat til Den Tunesiske Liga for Menneskerettigheder;
10. gentager sin støtte til menneskerettighedsforkæmpere og glæder sig over vedtagelsen af retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer Rådet til at lægge det nødvendige pres på partnerne i Middelhavsområdet for at gennemføre deres forpligtelse til at respektere menneskerettighedsforkæmpernes rettigheder og sikre deres beskyttelse; opfordrer Javier Solanas personlige repræsentant for menneskerettigheder, Matthiesen, til på passende måde at følge gennemførelsen af disse retningslinjer i regionen og navnlig i Tunesien og Syrien;
11. støtter alle initiativer, som partnerlandene i Middelhavsområdet har taget med henblik på at fremme kvindernes rettigheder, og mener, at reformen af familielovgivningen i Marokko er et skridt fremad; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en omfattende handlingsplan for kvinder i Middelhavsområdet navnlig med henblik på at gennemføre konklusionerne i UNDP-rapporterne;
12. opfordrer partnerne i Middelhavsområdet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe straffrihed ved at inddrage civilsamfundet i processen og oprette "retfærdigheds- og forsoningskommissioner";
13. fordømmer mordforsøget på den tidligere premierminister, Rafiq Hariri, og understreger behovet for at gennemføre en international undersøgelse for at klarlægge, hvem der stod bag denne handling; kræver, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1559 gennemføres med hensyn til genskabelse af Libanons suverænitet og legalitet samt tilbagetrækning af de syriske tropper; henstiller til Rådet at forberede en langsigtet observationsmission med henblik på det forestående valg, som kunne ledsages af en EU-fredsbevarende mission under FN-mandat;
14. noterer sig afslutningen af forhandlingerne om associeringsaftalen mellem Syrien og EU, som forpligter Damaskus til at gennemføre dybtgående og omfattende reformer med henblik på at indlede en reel demokratiseringsproces i det syriske samfund og overholde menneskerettighederne;
15. henstiller indtrængende til den egyptiske regering i fuld udstrækning at overholde principperne i Barcelona-erklæringen og opfylde forpligtelserne i associeringsaftalen med EU; kræver, at Aymad Nour og de øvrige fængslede medlemmer af Al Ghad-partiet øjeblikkeligt frigives, og at dette parti får tilladelse til at udgive sin ugeavis;
16. opfordrer Libyen til at tage de nødvendige skridt og opfylde de nødvendige forpligtelser for i fuldt omfang at blive integreret i Euro-Middelhavs-partnerskabet og dermed bidrage til styrkelsen af Barcelona-processen;
17. bifalder den seneste positive udvikling i konflikten i Mellemøsten, som vil kunne få en afgørende indflydelse på hele Euro-Middelhavs-partnerskabets udvikling, og opfordrer partnerne til at gøre alt for at støtte en genoptagelse af dialogen og på ny at gøre køreplanen troværdig og effektiv;
18. kræver en styrkelse af den igangværende dialog om sikkerhed og glæder sig over bestemmelserne om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, som optræder i de seneste aftaler og handlingsplaner; påpeger, at disse foranstaltninger skal gennemføres af alle partnerlandene uden undtagelse med henblik på at erklære Middelhavsområdet for et område, hvor der ikke findes masseødelæggelsesvåben; kræver, at partnerlandene inddrages yderligere i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik;
19. understreger endnu en gang, at kampen mod terrorisme under ingen omstændigheder må gennemføres på bekostning af de borgerlige rettigheder og menneskerettighederne; bifalder det stadig større samarbejde på dette område, men kræver mere åbne og gennemskuelige procedurer; støtter forslaget om en adfærdskodeks på dette område;
20. henstiller til Rådet at være særlig opmærksom på de negative virkninger, som den eksterne dimension af EU's asyl- og indvandringspolitik kan få for indvandrernes rettigheder i oprindelses- og transitlandene; opfordrer medlemsstaterne til at respektere princippet om, at asylansøgere aldrig må sendes tilbage til et oprindelsesland, hvor de risikerer tortur eller mishandling (det såkaldte "non-refoulement"-princip);
21. er overbevist om, at undertegnelsen i februar 2004 af Agadir-aftalen mellem Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan, som skal træde i kraft i år, er udtryk for et gennembrud, når det gælder de økonomiske forbindelser mellem begge sider af Middelhavet og udviklingen af et mere ligeligt samarbejde; opfordrer de lande, som endnu ikke har tilsluttet sig aftalen, til at gøre dette så hurtigt som muligt;
22. udtrykker sin tilfredshed med, at midlerne fra Meda-programmet anvendes på en betydeligt mere effektiv måde end tidligere;
23. tager de fremskridt, der er gjort med hensyn til etableringen af et frihandelsområde inden 2010 og skitseringen af en strategi for liberaliseringen af handelen med landbrugsvarer, til efterretning; kræver, at kriterier om bæredygtig udvikling integreres i processen, og at der i hver fase gennemføres en korrekt og tilbundsgående miljøvurdering;
24. tilslutter sig forslaget om i Middelhavet at installere et system for varsling og forebyggelse af katastrofer på baggrund af den lære, der har kunnet drages af tsunamien i Sydøstasien;
25. afventer med interesse den samling, hvor Anna Lindh-fonden for dialog mellem kulturerne vil blive stiftet; er overbevist om, at denne på afgørende vis vil kunne bidrage til at forbedre den gensidige forståelse og få det bedste ud af vores fælles kulturarv;
26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemslandene og regeringerne og parlamenterne i de associerede lande, herunder Libyen.