FORSLAG TIL BESLUTNING
16.2.2005
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Adriana Poli Bortone og Sebastiano (Nello) Musumeci
for UEN-Gruppen
om Den Europæiske Unions forbindelser med Middelhavsområdet
B6‑0108/2005
Europa-Parlamentets beslutning om Den Europæiske Unions forbindelser med Middelhavsområdet
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Barcelona-erklæringen og dens arbejdsprogram af 28. november 1995, som vedtoges på Barcelona-konferencen,
– der henviser til konklusionerne fra de andre Euro-Middelhavskonferencer,
– der navnlig henviser til konklusionerne fra den sidste Euro-Middelhavsråd, der afholdtes i Haag den 29. og 30. november 2004,
– der henviser til alle sine tidligere beslutninger om emnet,
– der henviser til Euro-Middelhavsforsamlingens næste møde, der skal afholdes i Kairo fra den 12. til 15. marts 2005, som for første gang vil samle repræsentanter for Middelhavslandenes parlamenter, såvel som Europa-Parlamentets medlemmer,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at Barcelona-erklæringen fra 1995 og de forpligtelser, der er fastsat i den, udgjorde et afgørende vendepunkt i forbindelserne mellem Middelhavslandene, og at dens principper stadig er gældende som en grundpille i disse forbindelser,
B. der henviser til, at Barcelona-konferencens program ti år efter dets vedtagelse bør vurderes og eventuelt tilpasses til den nye geopolitiske situation, som er ret forskellig fra den i 1995 for at gøre Euro-Middelshavsforbindelserne endnu mere effektive,
C. der henviser til, at den nye naboskabspolitik, som Den Europæiske Union for nylig har iværksat som en ny grundlæggende strategi for at etablere særlige tættere forbindelser med nabolandene, skal ses som et supplement til Barcelona-processen, og dens resultater må inddrages,
D. der henviser til, at vedtagelsen af nye nationale handlingsplaner, som behørigt tager hensyn til de enkelte landes særlige karakteristika, kan bidrage med en merværdi til den overordnede strategi for styrkelse af Euro-Middelhavsdialogen på alle områder,
E. der henviser til, at radikaliseringen af krisen i Mellemøsten i løbet af de sidste år ifølge mange har sat den politiske dialog i Middelhavsområdet i stå,
F. der henviser til den anderledes positive holdning, som for nylig er blevet indtaget af Den Islamiske Republik Libyen, der stadig er observatør i forbindelse med Barcelona-processen, og som har vist konkrete tegn på, at det er villig til at tilslutte dig konferencens ånd og principper,
G. der henviser til, at Barcelona-processen på det økonomiske område har været et incitament til en multilateral styrkelse af instrumenter, oprettelse af et vigtigt net af aftaler, som bidrager til at oprette et frihandelsområde,
H. der henviser til behovet for at fremme den kulturelle, religiøse og sociale dialog mellem parterne på begge sider af Middelhavet og for at udvide denne dialog til nye, men politisk vigtige områder som f.eks. kontrol med spredning af atomvåben og bekæmpelse af terrorisme,
I. der henviser til, at iværksættelsen af parlamentariseringen i Euro-Middelhavsdialogen kunne bevirke, at civilsamfundet i de berørte Middelhavslandene blev mere opmærksomme på den samlede proces' strategier og målsætninger,
J. der henviser til, at effektiviteten og styrken af den proces, som iværksattes i Barcelona, vil afhænge af, hvorvidt der afsættes tilstrækkelige økonomiske midler i de kommende finansielle overslag for at bevare den positive dynamik, som skabtes i den sidste fase af gennemførelsen af MEDA-programmet, med de nye instrumenter, som skal vedtages,
K. der henviser til behovet for at skabe en passende struktur, som ved at udvikle de allerede eksisterende EU-ordninger på effektiv vis kan bruges til at koordinere nationale ordninger for civilbeskyttelse,
L. der endelig henviser til, at der bør gøres en indsats for klart at definere de fælles rettigheder og værdier, som udformningen af fælles politikker skal baseres på, selv om de enkelte former og dynamikken kan afvige mellem de enkelte lande,
1. understreger den strategiske betydning af den proces, som iværksattes på Barcelona-konferencen for at skabe et område med stabilitet, fred, økonomiske fremskridt og social, religiøs og kulturel dialog i Middelhavsområdet, som stadig bør være et af de væsentlige prioriteter for Den Europæiske Unions foranstaltninger udadtil;
2. gentager sin grundlæggende positive indstilling til de fremskridt, der er opnået inden for de tre vigtige områder - det politiske, økonomiske og sociale område - hvor den multilaterale dialog er blevet udviklet mellem Euro-Middelhavslandene, men er dog klar over, at meget mere kan og må gøres, både realistisk og ambitiøst, for at afslutte de foranstaltninger, der er igangsat;
3. er klar over, at regional stabilitet multilateralt set yderligere bør fremmes via samarbejde og integration, og at det med udgangspunkt i de bedst forberedte lande efterfølgende kan omfatte større geografiske områder;
4. er også klar over, at et stigende antal aktører i civilsamfundet i alle Euro-Middelhavslande bør inddrages i Barcelona-processen med henblik på at udbrede og udveksle visse principper, som partnerskabet bygger på, og øge opmærksomheden omkring hele samarbejdsprocessen blandt befolkningen;
5. mener, at det er afgørende, at der i Den Europæiske Unions nye finansielle ramme bør øremærkes tilstrækkelige midler til udviklingsprogrammer og -projekter, som i kølvandet på de gode resultater, der er opnået med MEDA-programmet, navnlig i dets sidste år, kan bidrage til at nå Barcelona-konferencens målsætninger;
6. glæder sig over, at parlamentariseringsfasen er indledt inden for dialogens overordnede ramme, der iværksattes i Barcelona, og som vil gøre det muligt for befolkningernes repræsentanter i de forskellige Euro-Middelhavslande at mødes og drøfte spørgsmål af fælles interesse og forelægge deres konklusioner på Euro-Middelhavsrådet;
Politiske aspekter
7. glæder sig over den holdning, som den libyske regering for nylig har indtaget, og som har vist, at det mærkbart ønsker at tage afstand fra international terrorisme, som det selv har fremmet tidligere; mener i denne forbindelse, at ophævelsen af handelsembargoens foranstaltninger mod Libyen er et betydeligt skridt til, at landet fuldt ud i fremtiden inddrages i Barcelona-processen;
8. mener, at den naboskabspolitik, som Den Europæiske Union har iværksat med sine nabolande ikke må bringe fremskridtene inden for Euro-Middelhavsforbindelserne i fare i form af en ændring af politiske prioriteringer, men bør udgøre en bredere strategisk ramme, hvori Barcelona-processen stadig udgør hovedelementet i Euro-Middelhavsforbindelserne;
9. mener, at kommende nationale handlingsplaner er et effektivt instrument til tættere samarbejde, som under hensyntagen til nationale forhold og det enkelte lands sociale og økonomiske udvikling vil gøre det muligt at tilpasse bistand, programmer og den sociale og kulturelle dialog til det enkelte partnerlands specifikke karakteristika;
10. mener, at det er vigtigt at udvide den politiske dialog mellem alle Euro-Middelhavspartnere til nye, særdeles aktuelle spørgsmål, som f.eks. kontrol med spredning af atomvåben og bekæmpelse af international terrorisme, som kræver en aktiv indsats af alle lande;
11. er klar over, at den politiske dialog i mange tilfælde til trods for det store antal konferencer mellem udenrigsministre og fagministre har manglet kontinuitet og en vis grad af ansvarlighed fra mange lokale regeringers side i forbindelse med programmer, som direkte vedrører dem;
Økonomiske aspekter
12. glæder sig over de resultater, der er opnået på det økonomiske område med at skabe et frihandelsområde i Middelhavsområdet; glæder sig navnlig over indgåelsen af associeringsaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og alle dets Middelhavspartnere, som baner vejen for tættere samarbejde og dialog inden for mange områder; håber, at associeringsaftalerne med Algeriet, Libanon og Syrien, der er undertegnet, men endnu ikke ratificeret, snart vil træde i kraft;
13. er klar over de fortsatte vanskeligheder med at indføre et frihandelsområde mellem landene i den sydlige del af Middelhavet; glæder sig derfor navnlig over undertegnelsen og ikrafttrædelsen af Agadir-aftalen mellem Egypten, Jordan, Tunesien og Marokko, der udgør et konkret grundlag for multilateralt økonomisk samarbejde mellem flere Middelhavslande, og håber, at det eksempel, som disse lande har vist, snart vil blive fulgt op af andre partnere;
Sociale og kulturelle aspekter
14. mener, at den sociale og kulturelle dialog generelt set ved at gøre det muligt for landene bedre at lære hinanden at kende bør bane vejen for, at det bliver muligt at være fælles om endnu flere grundlæggende principper og værdier; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen Anna Lindh Euro-Middelhavsstiftelsen, som skal placeres i Alexandria, Egypten og finansieres med midler fra MEDA-programmet, og som vil kunne spille en vigtig rolle for at fremme endnu tættere kulturel udveksling;
15. mener, at der stadig skal gøres meget for at modernisere de administrative og politiske strukturer i landene i den sydlige del af Middelhavet og for at etablere et civilsamfund, hvor den størst mulige del af samfundet føler sig og er repræsenteret;
16. mener, at demokrati generelt set bør fremmes i alle Euro-Middelhavslande, men er opmærksom på de forskellige forhold i hvert land, som derfor kan gøre det nødvendigt med individuelle former for udvikling, der har til formål at opnå et mere åbent samfund;
17. er klar over, at det demografiske pres og forskelle i den økonomiske udvikling mellem de to dele af Middelhavet, for ikke at tale om fattigdommen blandt andre afrikanske befolkninger, tvinger et stadig større antal mennesker, der er ramt hungersnød og desperation, til at forsøge at udvandre til Europa;
18. mener ikke desto mindre, at udvandringen fra syd mod nord i udvandrernes egen interesse bør reguleres af visse regler og tilpasses indvandringslandenes reelle behov og absorptionskapacitet; opfordrer derfor myndighederne i kyststaterne i det nordlige Afrika til at samarbejde om at begrænse ulovlig indvandring, som ofte har tragiske følger for de berørte;
19. understreger behovet for at øge indsatsen for at bistå unge mennesker, som udgør 25% af befolkningen i mange af landene i den sydlige del af Middelhavet, i form af særlige uddannelsesprogrammer, der gennemføres i de Middelhavslande, der har erfaring med udveksling af studerende; mener, at det ligeledes er hensigtsmæssigt at tilskynde til udveksling af kunstnere og operatører, som kan øge opmærksomheden om kulturerne i deres respektive lande, og håber derfor, at MEDA-programmet i sig selv eller det nye finansielle instrument også vil gøre det muligt at finansiere organer i Middelhavsområdet med henblik på beskyttelse af kulturarven;
20. støtter ideen om at oprette et organ for at koordinere eksisterende ordninger for civilbeskyttelse i de enkelte Euro-Middelhavslande, og som kan anvendes som et tidligt varslingssystem ved naturkatastrofer og hurtigt kan gribe ind for at håndtere eftervirkningerne af omfattende naturkatastrofer;
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes parlamenter og Barcelona-konferencens øvrige signatarlandes regeringer og parlamenter.