FORSLAG TIL BESLUTNING
29.6.2005
jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5
af Luisa Morgantini, Gabriele Zimmer, Vittorio Emanuele Agnoletto, Tobias Pflüger, Pedro Guerreiro og Miguel Portas
for GUE/NGL-Gruppen
om bekæmpelse af sult og fattigdom
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B6-0398/2005
B6‑0407/2005
Europa-Parlamentets beslutning om bekæmpelse af sult og fattigdom
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
A. der henviser til den voksende fattigdom i verden og i særdeleshed i de afrikanske lande syd for Sahara, hvor over en milliard mennesker lever i ekstrem fattigdom og flere millioner dør hvert år på grund af mangel på fødevarer, sundhedspleje, adgang til vand og menneskeværdige boliger,
B. der henviser til, at strukturtilpasningspolitikker, nedskæringer i de offentlige tjenester, dereguleringer og liberaliseringer har øget udbredelsen af fattigdommen og ødelæggelsen af naturrigdommene på det afrikanske kontinent, og som henviser til, at der i dag efter 30 år med strukturtilpasninger er 320 millioner afrikanere, som lever for under 1 USD om dagen,
C. der henviser til, at denne situation forværres yderligere af, at 25 af de i alt 40 millioner hiv-positive lever i Afrika,
D. der henviser til, at de afrikanske lande i perioden fra 1970 til 2002 har optaget lån for i alt 540 mia. USD, at de i samme periode har tilbagebetalt 550 mia. USD, men at de alligevel stadig skylder 295 mia. USD på disse lån,
E. der henviser til, at udviklingslandene i 2004 alene i ydelser på udlandsgælden foretog overførsler på i alt 374 mia. USD fra Syd til Nord, hvilket er utilstedeligt og umoralsk og i vid udstrækning odiøst, og at dette hæmmer deres udvikling,
F. der henviser til, at den gældseftergivelse, Tony Blair annoncerede forud for G8-topmødet, andrager 2 mia. USD om året, omfatter 18 af de 165 udviklingslande, kun vedrører gæld til IFI'er med undtagelse af IDB og ADB, samt at den er gjort betinget af, at krav som led i HIPC-initiativet opfyldes, nemlig åbning af landenes markeder, deregulering og nedskæringer i de offentlige tjenester,
G. der henviser til, at det til sammenligning kan nævnes, at G8-landene i 2004 brugte 700 mia. USD til våben, hvoraf alene De Forenede Stater tegnede sig for de 400 mia.,
H. der henviser til, at EU's internationale handelspolitik i dag synes at forværre situationen for de afrikanske befolkninger, idet den nedbryder spæde forsøg på at indføre reguleringssystemer for råvarer og presser på for at få åbnet markederne for varer, tjenesteydelser og kapital,
1. opfordrer til, at EU gør en indsats for en reel og ubetinget eftergivelse af udviklingslandenes udlandsgæld og tager afstand fra de betingelsesklausuler af neoliberalistisk karakter, som er knyttet til gældseftergivelse, især dem der anvendes i forbindelse med HIPC-initiativet, idet de indebærer bevarelse af visse neoliberalistiske foranstaltninger, der gør landene fattigere og fattigere;
2. anmoder om, at EU og medlemsstaterne lægger deres internationale handelspolitik om og afholder sig fra at lægge nogen som helst form for pres på de afrikanske lande, det være sig direkte som led i bilaterale eller multilaterale forhandlinger eller indirekte ved i de internationale finansieringsinstitutioner at indtage holdninger, som tager sigte på at indføre strukturtilpasningsplaner, åbne landenes markeder og deregulere investeringer og tjenester;
3. opfordrer Kommissionen til at forelægge konkrete forslag til opbygning af en mere rimelig og retfærdig samhandel med de afrikanske lande ved at udvikle ordninger for garanterede og stabile priser for de produkter, som er altafgørende for landenes udvikling;
4. slår til lyd for, at EU støtter bevarelsen og udviklingen af de offentlige tjenester i de afrikanske lande, således at de kan tage de store udfordringer op, som en udvikling vil kræve; forlanger, at EU trækker ethvert krav om liberalisering af vandforsyningen i udviklingslandene tilbage;
5. opfordrer EU til at støtte udviklingen af offentlige tjenester, som bl.a. jernbaner, for at fremme integrationen af markeder mellem de afrikanske lande indbyrdes og sikre, at der samtidig tages de nødvendige miljøhensyn, og at befolkningens sociale vilkår forbedres;
6. forlanger, at de afrikanske landes ret til at bevare deres suverænitet på fødevareområdet og til at beskytte deres nationale og regionale markeder, så længe de ikke kan konkurrere, uden at det betyder, at deres økonomiske aktiviteter går i stå, anerkendes fuldt ud i praksis;
7. opfordrer EU og dets partnere i de industrialiserede lande til at fremskynd tidsplanen for afvikling af eksportsubsidier og til at lægge pres på de øvrige industrialiserede lande for at få dem til at gøre det samme;
8. anmoder Kommissionen om at foreslå foranstaltninger til sikring af stabile og rimelige priser på de afrikanske landes eksportprodukter, hvilket vil kunne fremme deres udvikling;
9. opfordrer til, at Kommissionen, samtidig med at man fremskynder processen hen imod at nå op på at yde de 0,7% af medlemsstaternes BNP i udviklingsbistand, forelægger et forslag til indførelse af en europæisk afgift på kapitalbevægelser og flybilletter for at tilvejebringe midler til en fond for udvikling og konfliktforebyggelse og lægger pres på sine partnere for at få dem til at gøre det samme på internationalt plan;
10. slår til lyd for en mere intensiv bekæmpelse af handelen med våben til de afrikanske lande og for en yderligere kontrol med og begrænsning af denne handel;
11. anmoder EU om at indføre en effektiv kontrol med de europæiske multinationale selskabers rolle med hensyn til finansiering af væbnede konflikter, udnyttelse af råstoffer og respekt for de lokale samfunds rettigheder samt om at støtte de foranstaltninger, de afrikanske landes myndigheder træffer på dette område;
12. slår til lyd for, at der i FN-regi udarbejdes en liste over offentlige goder i verden, som er vigtige for menneskehedens overlevelse, og som ikke underkastes markedskræfternes frie spil, men derimod fordeles efter behov;
13. mener, at G8 som institution bør afskaffes, for så vidt som den ikke har nogen form for berettigelse og dens antidemokratiske beslutninger dømmer millioner af mennesker til sult og død:
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og FN's generalsekretær.