FORSLAG TIL BESLUTNING
8.2.2006
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Michał Tomasz Kamiński, Konrad Szymański og Ģirts Valdis Kristovskis
for UEN-Gruppen
om Iran og det internationale samfund
B6‑0099/2006
Europa-Parlamentets beslutning om Iran og det internationale samfund
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, især beslutningen af 13. oktober 2005,
– der henviser til Rådets konklusioner om Iran, især konklusionerne af 16. marts 2005, 3. oktober 2005 og 18. januar 2006,
– der henviser til aftalen mellem udenrigsministrene fra Kina, Frankrig, Tyskland, Rusland, Det Forenede Kongerige og USA samt EU's højtstående repræsentant af 30. januar 2006,
– der henviser til den resolution, som bestyrelsen for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) vedtog den 4. februar 2006,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at den 1. august 2005 besluttede Den Islamiske Republik Iran (herefter "Iran") at genoptage urankonverteringen i strid med bestemmelserne i Paris-aftalen og desuden genoptog en række forskningsaktiviteter, herunder forsøg med uranberigelse,
B. der henviser til, at Iran den 12. januar 2006 fjernede seglene på sit forsøgsanlæg til uranberigelse i Natanz og på to andre faciliteter og meddelte, at det agtede at genoptage sit atomenergiprogram, og således reelt brød sin aftale med EU-3,
C. der henviser til, at Det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) bestyrelse den 4. februar 2006 besluttede at indberette Iran til FN's Sikkerhedsråd på grund af sin bekymring over, at landet forsøgte at udvikle kernevåben,
D. der henviser til, at EU-3 den 12. januar 2006 udtalte, at drøftelserne med Iran efter to års forhandlinger var kommet ind i en blindgyde,
E. der henviser til, at IAEA's generaldirektør, Mohamed ElBaradei, gentagne gange har anmodet Iran om adgang til yderligere dokumenter, personer og anlæg i et forsøg på at få den fredelige karakter af Irans program bekræftet,
F. der henviser til, at når først berigelsesaktiviteterne har nået et fuldt omfang, tager det ikke lang tid at fremstille fissilt materiale, så de største vanskeligheder ved at producere bomber er ryddet af vejen,
G. der henviser til, at Iran ikke reelt har reageret på et russisk forslag om at berige uran på Irans vegne,
H. der henviser til de iranske advarsler om, at sanktioner vil kunne medføre højere oliepriser og dermed prøver på at skræmme Vesten, og at landet udviser vilje til at benytte olie som et våben i kampen om atomprogrammet,
1. er alvorligt bekymret over Irans delvise genoptagelse af sit atomprogram;
2. opfordrer Iran til at gennemføre en fuldstændig suspension af berigelsesaktiviteterne, inklusive forskning og udvikling, under tilsyn af IAEA;
3. glæder sig over den afgørelse, som udenrigsministrene fra Kina, Frankrig, Tyskland, Rusland, Det Forenede Kongerige og USA samt EU's højtstående repræsentant traf på mødet i London den 30. januar 2006 om at henstille, at IAEA's bestyrelse på et ekstraordinært møde skulle orientere Sikkerhedsrådet om sin afgørelse om de foranstaltninger, som Iran skal træffe, ligesom samtlige IAEA's beretninger og resolutioner vedrørende dette emne skal meddeles Sikkerhedsrådet;
4. tilslutter sig den afgørelse, som bestyrelsen for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) den 4. februar 2006 traf om at indberette Iran til FN's Sikkerhedsråd foranlediget af bekymringen over, at landet forsøger at udvikle kernevåben;
5. noterer sig forlydenderne om, at byggearbejdet på Natanz-anlægget fortsatte under den 16 måneder lange forsknings- og udviklingspause på anlægget, mens Iran førte langvarige forhandlinger med Vesten (EU-3) om sin hensigt om at udvikle kernekraft;
6. glæder sig over EU-3's bestræbelser på gennem en længere periode at nå frem til en forhandlingsløsning om konflikten om Irans atomprogram og kan tilslutte sig gruppens opfattelse af, at forhandlingerne er kommet ind i en blindgyde;
7. opfordrer EU-3 og Rådet til at arbejde snævert sammen med FN's Sikkerhedsråd, USA, Rusland og Kina om dette spørgsmål;
8. understreger, at Sikkerhedsrådet, såfremt sagen forelægges for dette, formentlig vil stille krav om samarbejde, og at der eventuelt vil kunne indføres sanktioner;
9. støtter derfor den meget trinvise fremgangsmåde, som påtænkes gennemført af EU, hvor nogle sanktioner vil kunne anses for påkrævede, i første omgang gennemførelsen af en langt mere restriktiv politik for f.eks. udførsel fra EU af varer med dobbelt anvendelse, hvorefter yderligere skridt vil afhænge af i Irans reaktion;
10. beklager, at Iran ensidigt har afbrudt forhandlingsprocessen; gentager derfor sin tidligere opfordring til Iran om at genoptage forhandlingerne med EU-3 i god tro og uden tvang og trusler og understreger, at det nu er op til Iran at forsikre det internationale samfund om sine intentioner;
11. er alvorligt bekymret over, at såfremt Iran skulle erhverve teknologi til uranberigelse, ville det ikke i fremtiden være muligt at kontrollere, om landet anskaffede sig militær kapacitet;
12. gentager sin opfordring til Rådet om at iværksætte et initiativ vedrørende en sikkerhedsdimension for hele regionen for at forhindre spredning og forebygge enhver kilde til konflikt;
13. henstiller, at der samarbejdes med ngo'er og den private sektor i Iran med henblik på en styrkelse af civilsamfundet i Iran;
14. er stærkt bekymret over de fortsatte krænkelser af de grundlæggende menneskerettigheder i Iran og opfordrer de iranske myndigheder til at genoptage dialogen om menneskerettigheder med EU;
15. opfordrer indtrængende alle parter til fortsat at arbejde for en diplomatisk løsning af det iranske atomspørgsmål;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Islamiske Republik Irans og de i denne beslutning omhandlede landes regeringer og parlamenter, IAEA's generaldirektør og FN's generalsekretær.