FORSLAG TIL BESLUTNING
8.2.2006
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Angelika Beer, Daniel Marc Cohn-Bendit, Monica Frassoni, Rebecca Harms, Joost Lagendijk, Raül Romeva i Rueda og Claude Turmes
for Verts/ALE-Gruppen
om Iran
B6-0106/2006
Europa-Parlamentets beslutning om Iran
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Paris-aftalen af 29. november 2004 mellem Den Islamiske Republik Iran (Iran) og Det Forenede Kongerige, Frankrig og Tyskland (EU-trioen) samt til Irans beslutning af 1. august 2005 om at genoptage sin virksomhed med urankonvertering i modstrid med bestemmelserne i Paris-aftalen,
– der henviser til resolutionen fra IAEA's styrelsesråd af 11. august 2005, hvori Iran indtrængende opfordres til igen helt at indstille al uranberigelsesaktivitet og give generaldirektøren tilladelse til atter at forsegle den pågældende atomfacilitet,
– der henviser til det forslag, der blev vedtaget af det iranske parlament, Majlis, den 28. september 2005, og som indeholder en plan for, hvordan regeringen indtil videre skal indstille gennemførelsen af tillægsprotokollen til ikke-spredningstraktaten (NPT), indtil det lykkes Teheran at få anerkendt sin ret til at fuldføre det nukleare brændselskredsløb,
– der henviser til den resolution, som FN's generalforsamling vedtog den 11. januar under sin 60. samling, om opfølgning af de atomnedrustningsforpligtelser, som deltagerne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) blev enige om på opfølgningskonferencerne i 1995 og 2000,
– der henviser til konklusionerne fra Rådet (eksterne anliggender) den 31. januar 2006,
– der henviser til den erklæring, der blev afgivet af Den Islamiske Republik Irans udenrigsminister den 1. februar 2006,
– der henviser til den resolution, der blev vedtaget af IAEA's styrelsesråd den 4. februar 2006,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at EU-trioen i konflikten om Irans nukleare ambitioner, i et forsøg på at dæmpe konflikten, tilbød Iran en pakke af handelsindrømmelser og garantier om nukleare forsyninger på betingelse af, at Iran ville afstå fra sit krav om at kontrollere hele den nukleare brændselscyklus, og der henviser til, at Iran afviste dette tilbud den 9. august 2005 som utilstrækkeligt med den begrundelse, at Irans tidligere erfaringer med tilbageholdelse af materiale krævede, at landet fik nuklear uafhængighed,
B. der henviser til, at Iran genoptog urankonverteringen på anlægget i Isfahan den 8. august 2005 og tog skridt til at genoptage uranberigelsen den 10. januar 2006,
C. der henviser til, at IAEA's styrelsesråd den 24. september 2005 tilsluttede sig EU-trioens/USA's standpunkt og med flertal vedtog en beslutning om Iran med en erklæring om, at Irans mange forsømmelser og overtrædelser af sine forpligtelser til at overholde kontroloverenskomsten vedrørende ikke-sprednings-traktaten udgør misligholdelse af ikke-sprednings-traktaten,
D. der henviser til, at IAEA i sin resolution af 4. februar giver udtryk for manglende tillid til de fredelige formål med Irans atomprogram og for, at fuldstændig gennemsigtighed fra Irans side er absolut nødvendig og længe har været påkrævet, for at IAEA kan få klarhed over åbentstående spørgsmål, og der henviser til, at denne resolution fik støtte fra 27 medlemslande, herunder alle vetoberettigede medlemmer i Sikkerhedsrådet, medens 3 stemte imod, og 5 hverken stemte for eller imod,
E. der henviser til, at der i samme resolution imidlertid også erindres om alle traktatdeltagernes umistelige ret til uden diskrimination at gennemføre forskning i, produktion og anvendelse af atomenergi til fredelig formål (artikel 4 i NPT), og der henviser til, at uranberigelsesaktiviteter ikke er i strid med NPT-traktaten,
F. der henviser til, at det som følge af svagheder i det internationale ikke-spredningssystem var umuligt at forhindre Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea i at udvikle atomvåbenkapacitet, og der henviser til, at EU bør udvikle strategier, der kan frigøre det for sin afhængighed af fossile brændstoffer og atomenergi,
1. udtrykker stor bekymring over optrapningen af atomkonflikten med Iran og fordømmer navnlig præsident Ahmedinejads truende bemærkninger over for Israel, hvilket ikke befordrer tilliden til, at den iranske regering agter at spille fredelig og konstruktiv rolle i Mellemøsten;
2. noterer sig, at IAEA's styrelsesråd med sin resolution af 4. februar 2006 besluttede at indberette Iran til Sikkerhedsrådet, idet det opstillede en række betingelser, især indstilling af alle berigelses- og oparbejdningsrelaterede aktiviteter, der skal opfyldes af Iran;
3. noterer sig, at flere repræsentanter for den iranske regering, herunder præsident Ahmedinejad, har bekræftet, at atomvåben ikke indgår i de iranske forsvarsambitioner, og at den iranske stat ikke har til hensigt at udvikle nogen form for atomvåbenkapacitet;
4. kritiserer stærkt præsident Ahmedinejads møde for nyligt med repræsentanter for det palæstinensiske Islamisk Jihad under hans rejse til Syrien og forlanger, at Iran omgående standser al sin støtte til terrorgrupper;
5. glæder sig over styrelsesrådets beslutning om lade døren for en diplomatisk løsning på atomspørgsmålet i Iran stå åben og understreger, hvor vigtigt det er, at IAEA's inspektører kan fortsætte deres arbejde i Iran;
6. opfordrer alle involverede parter til at bruge den resterende tid indtil det næste møde i IAEA's styrelsesråd den 6. marts til at finde en forhandlingsløsning, der tager hensyn til de forskellige parters sikkerhedsinteresser;
7. opfordrer indtrængende Irans regering og parlament til at indtage en konstruktiv holdning til de tillidsskabende foranstaltninger, som IAEA forlanger; glæder sig over Irans bekendtgørelse om, at det ønsker at forsætte forhandlingerne, og appellerer til Iran om at give tilladelse til uhindret fortsættelse af IAEA's inspektioner;
8. gentager sin stærke modstand mod anvendelse af atomenergi til både civile og militære formål, understreger, at det er umuligt at opstille skarpe grænser mellem anvendelse af atomteknologi til civile og til militære formål, og fremhæver, at krisen i forbindelse med Irans atomare ambitioner klart viser de negative følger af den fejlagtige verdenspolitik vedrørende atomenergi, som IAEA har stået for;
9. opfordrer Iran til at udnytte sine enorme energireserver og den teknologiske know-how, der findes i landet, med henblik på at investere i udviklingen af vedvarende energi og i moderne og rationel anvendelse af fossile energier i stedet for at stræbe efter at anvende den dyre, farlige og forældede atomenergi;
10. understreger, at det skaber større sikkerhed for borgere i Iran og i udlandet, hvis Iran vælger andre energiforsyninger end atomenergi;
11. opfordrer den iranske regering til, med henblik på en nedtrapning af konflikten, alvorligt at overveje det russiske tilbud om et joint venture om uranberigelse på russisk område, potentielt med deltagelse af Kina, og opfordrer EU til at støtte forslag såsom forslaget fra FN-ekspertpanelet på højt plan om at etablere en multilateral forvaltning af uranberigelsen, f.eks. for Mellemøstområdet, hvor fordelingen underlægges IAEA's kontrol;
12. gentager den almindelige opfattelse af, at der ikke findes nogen militær løsning på denne konflikt, og opfordrer alle lande, navnlig USA og Israel, til at afholde sig fra enhver trussel mod Irans integritet og til klart at tage afstand fra enhver form for forebyggende angreb; fastholder, at de behørige FN-organer er de eneste organer, der har beføjelse til at træffe afgørelse om magtanvendelse;
13. glæder sig over FN-generalsekretær Kofi Annans erklæring om, at der er behov for forhandlinger, selv om Iran-spørgsmålet indbringes for Sikkerhedsrådet;
14. glæder sig over den forbindelse, som IAEA's resolution skaber mellem Iran-spørgsmålet og målsætningen om et atomvåbenfrit område i Mellemøsten, og opfordrer EU og USA til at forelægge en altomfattende fredsstrategi for Mellemøsten, der tager hensyn til både Israels og Irans legitime sikkerhedsinteresser, herunder sikkerhedsgarantier for begge lande;
15. fastholder, at EU's forhandlingsposition kunne udvides i betydeligt omfang, hvis de berørte medlemsstater fremsatte tilbud om seriøse foranstaltninger til en eventuel udfasning af deres atomvåben og til udfasning af atomkraftværker;
16. beklager dybt, at alle forsøg i 2005 på at gøre fremskridt med atomnedrustning, revision af ikke-spredningstraktaten (NPT) og FN-reformtopmødet slog fuldstændig fejl, og understreger, at atomvåbenmagterne, der har undertegnet ikke-spredningstraktaten, har misligholdt de nedrustningsforpligtelser, NPT pålægger dem;
17. beklager dybt præsident Chiracs udtalelse for nylig, hvor han beskrev Frankrigs atomstyrke som et bevis på Frankrigs overlegne formåen (selve billedet på, hvad Frankrig formår, når det har sat sig et mål og holder fast ved det) og advarede om, at atomvåbnet kunne blive taget i brug mod statsledere, der anvendte terroristiske metoder, og derved yderligere ansporede lande til at skaffe sig en atombombe;
18. fordømmer kraftigt den britiske regerings planer om at modernisere sine Trident-missilbevæbnede ubåde, og den franske regerings forudgående beslutning om at udskifte sit nuværende M-45 atommissil med den nye M-51 model inden 2010 for at udvide sin atomare "force de frappe", og opfordrer Det Europæiske Råd til at forelægge en fælles aktion med konkrete skridt, der viser, hvordan medlemmerne af EU agter at opfylde deres nedrustningsforpligtelser i henhold til NPT;
19. er fortsat stærkt bekymret over den forværrede menneskerettighedssituation i Iran, navnlig manglende meningsfrihed, vilkårlige arrestationer, fremtvungne tilståelser, tortur og dødsstraf, og gentager sit krav om løsladelse af alle politiske fanger, herunder Akbar Ganji og Abdolfatth Soltani; opfordrer Iran til omgående at genoptage menneskerettighedsdialogen;
20. fordømmer den nylige krænkelse af arbejdstagernes rettigheder, idet omkring 500 buschauffører stadig er tilbageholdt uden anklage og uden at være blive stillet for en domstol, efter at fagforeningen for Teherans og forstæders busselskab varslede strejke den 28. januar 2006, og kræver, at de løslades omgående og uden betingelser;
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Islamiske Republik Irans regering og IAEA's generaldirektør.