Forslag til beslutning - B6-0149/2006Forslag til beslutning
B6-0149/2006

FORSLAG TIL BESLUTNING

8.3.2006

jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5
af Pierre Schapira og Miguel Angel Martínez Martínez
for PSE-Gruppen
om Det Fjerde World Water Forum i Mexico City (16.-22. marts 2006)

Procedure : 2006/2514(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B6-0149/2006
Indgivne tekster :
B6-0149/2006
Vedtagne tekster :

B6‑0149/06

Europa-parlamentets beslutning om Det Fjerde World Water Forum i Mexico City (16.-22. marts 2006)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sluterklæringerne fra de tre første Word Water Forum i Marrakech (1997), Haag (2000) og Kyoto (2003),

–   der henviser til ministererklæringen fra den internationale konference om vand (Bonn, 2001), som understreger, at der er et stort behov for at fremme nye finansieringer fra alle tænkelige kategorier af investorer og for at supplere de offentlige finansieringer af vandprojekter med privat kapital, og som samtidig tilskynder til aktioner på lokalt plan,

–   der henviser til erklæringen fra Dublin-konferencen (1992), som anbefaler, at der indføres en integreret forvaltning af vandressourcerne, som anerkender vandets værdi i alle dets anvendelsesformer,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.  der henviser til, at World Water Forum er et centrum for vigtige beslutninger, som Verdensbanken har opmuntret til, og til den rolle, som Verdensbanken agter at spille i den fremtidige forvaltning af de globale vandressourcer,

B.  der henviser til, at der i forbindelse med World Water Forum i Mexico City, der som tema har lokale aktioner til imødegåelse af en global udfordring, er planlagt en ministerkonference og en række regionale debatter tilrettelagt for hvert kontinent,

C.  der henviser til, at en retfærdig fordeling af vand kan være en positiv faktor i regional integration,

D.  der henviser til, at World Water Forum er et centrum for vigtige beslutninger, som Verdensbanken har opmuntret til, og til den rolle, som Verdensbanken agter at spille i den fremtidige forvaltning af de globale vandressourcer,

E.  der henviser til, at Verdensbanken og IMF har spillet en afgørende rolle i talrige udviklingslande ved at skubbe dem i gang med at privatisere deres vanddistributionssystemer,

F.  der henviser til, at FN's syvende milleniumsmålsætning indebærer, at den andel af befolkningen, som ikke har varig adgang til drikkevand, skal halveres, og at der skal sikres passende forsyninger, samt at virkeliggørelsen af denne målsætning er et helt centralt element i udryddelsen af fattigdom,

G.  der henviser til, at vand ifølge Parlamentets beslutning af 11. marts 2004 om Strategien for det indre marked: Prioriteringer 2003-2006 er "menneskehedens fælles gode, og at forvaltningen af vandressourcerne derfor ikke bør underkastes det indre markeds bestemmelser",

H.  der henviser til, at spørgsmålet om vand, der er en begrænset og sårbar ressource, i højere grad drejer sig om knaphed på økonomiske ressourcer og koordinering af en kompleks kæde af aktører end om fysisk knaphed,

I.  der henviser til, at vandforsyningen er ekstremt ulige, at den overalt burde varetages i offentligt regi, og at det lokale niveau er det, der er bedst egnet til at definere og forvalte den,

J.  der henviser til, at forvaltningen af vand, der er en betingelse for udvikling, er afgørende for levevilkårene, navnlig når vandmangel skaber fødevareusikkerhed,

K.  der henviser til, at kvaliteten af vandet, der er afgørende for livets opretholdelse, er en af de vigtigste dødelighedsfaktorer i udviklingslandene og årsag til otte millioner dødsfald om året, hvoraf 50% er børn, at over en milliard mennesker ikke har en bekvem adgang til drikkevand til en overkommelig pris, og at to en halv milliarder ikke er omfattet af nogen form til spildevandsrensning,

L.  der henviser til, at privatiseringen af vandforsyningen i de mindst udviklede lande ofte har ført til, at ikke-betalingsdygtige befolkningsgrupper er blevet berøvet vand, fordi investeringerne er blevet rettet imod den betalingsdygtige del af bybefolkningen, og at alle mennesker burde indrømmes ret til adgang til vand til opfyldelse af deres basale behov til en overkommelig og retfærdig pris,

M.  der henviser til, at spørgsmålet om vand og spildevandsrensning i bymiljøer i en situation præget af ukontrolleret vækst i byerne er et centralt element i udviklingen, at der i tilknytning til lokale offentlige tjenester kan samles lokale erfaringer med god praksis vedrørende demokratisk styring af vandressourcerne, og at de lokale valgte myndigheder i udviklingslandene har umådelige problemer med at skaffe finansieringer og mobilisere de nødvendige kompetencer,

N.  der henviser til, at Kommissionen har foreslået at afsætte 1 mia. EUR til EU-vandfonden under 9. Europæiske Udviklingsfond, at Rådet har givet tilsagn om 500 mio. EUR, og at denne fond bygger på princippet om at åbne for indkaldelse af tilbud, hvilket vil give alle aktører lige muligheder,

O.  der henviser til, at resultaterne af den første indkaldelse af tilbud viser, at knap 3% af de udvalgte projekter er forelagt af lokale myndigheder, og at disse tegner sig for under 1% af det samlede tildelte beløb (230 mio. EUR),

P.   der henviser til, at World Water Forum på det forrige møde i Kyoto anslog, at behovet for investeringer til løsning af problemerne med vandforsyninger i verden beløber sig til 180 mia. $, det dobbelte af den nuværende globale bistand,

1.  beklager World Water Forums manglende demokratiske legitimitet;

2.  opfordrer til, at der gøres alle anstrengelser for at give de fattigste befolkninger i de mindst begunstigede lande adgang til vand,

3.  understreger, at der i enhver vandforvaltningspolitik ligeledes bør indgå beskyttelse af folkesundheden og miljøet, og at World Water Forum bør bidrage til at udvikle strategier, der opmuntrer til en økonomisk og landbrugsmæssig udvikling, der er forenelige med opretholdelse eller genetablering af et højt vandkvalitetsniveau lige fra de underjordiske vandførende lag til det vand, der leveres til slutbrugeren;

4.  kræver, at midlerne til EU-vandfonden til fordel for AVS-landene forhøjes inden for rammerne af 10. Europæiske Udviklingsfond, og at der udvikles finansieringsmetoder, herunder private og blandede offentligt-/private metoder, samt nye former for partnerskaber, f.eks. solidarisk finansiering; håber, at de internationale institutioner vil øge fokus på spørgsmålet om vand i deres forpligtelser, og at gældseftergivelserne vil gavne investeringer i vand;

5.  kræver, at de lokale myndigheder i EU opfordres til at afsætte en del af den gæld, der inddrives hos brugerne, til levering af vandtjenester og spildevandsrensning i forbinelse med decentrale samarbejdsprojekter;

6.  opfordrer Kommissionen til at fremme og styrke det regionale samarbejde i flodbassiner, der omfatter flere stater, med henblik på at forbedre den samlede forvaltning af vandressourcerne og sikre en varig og retfærdig forvaltning af vandressourcer på tværs af grænserne for at undgå konflikter;

7.  fremhæver, at forvaltningen af vandressourcerne skal bygge på en decentral, samlet strategi, som omfatter aktiv deltagelse, og som inddrager brugerne og beslutningstagere i fastlæggelsen af vandpolitikker på lokalt plan og på demokratisk vis, så tæt på borgerne som muligt, og betoner i denne forbindelse kvindernes afgørende rolle i forsyningen, forvaltningen og beskyttelsen af vand;

8.  ønsker, at der indføres prisudligninger, som gør det muligt at forsyne de mest ugunstigt stillede ved vand til en overkommelig pris;

9.  kræver, at der tilskyndes til en uddannelsesindsats over for og til bevidstgørelse af børnene, som spiller en afgørende rolle for adfærdsændringer;

10.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at anerkende de lokale myndigheders afgørende rolle for beskyttelse- og forvaltning af vand, håber, at de vil kunne modtage direkte finansieringer til vand, således at de overalt bliver ansvarlige for forvaltningen af vandsektoren, og beklager, at EU's lokale myndigheders kompetencer, erfaringer og ressourcer ikke i tilstrækkelig grad efterspørges, værdsættes og udnyttes gennem europæiske programmer for samfinansiering, da lokalsamfundene i EU som følge af deres faglige kompetencer, tekniske kunnen og erfaringer er aktører, som i særlig grad er i stand til at bistå myndigheder i udviklingslandene;

11.  opfordrer Kommissionen til at repræsentere EU ved forummet i Mexico med mandat til at:

  • -betragte adgangen til drikkevand som en vital og grundlæggende menneskeret og ikke som en handelsvare, der alene er underlagt markedsbetingelserne,
  • -forsvare de retningslinjer, der gives udtryk for i denne beslutning;

12.  ønsker, at der indledes forhandlinger inden for rammerne af FN, således at der kan nås frem til en international aftale, der anerkender denne ret;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.