Forslag til beslutning - B6-0161/2006Forslag til beslutning
B6-0161/2006

FORSLAG TIL BESLUTNING

9.3.2006

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Francis Wurtz, Ilda Figueiredo og Helmuth Markov
for GUE/NGL-Gruppen
om bidraget til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 vedrørende Lissabon-strategien

Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B6-0161/2006
Indgivne tekster :
B6-0161/2006
Vedtagne tekster :

B6‑0161/06

Europa-Parlamentets beslutning om bidraget til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 vedrørende Lissabon-strategien

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 3. marts 2005 om midtvejsevaluering af Lissabon-strategien (B6-0186/2005),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juli 2005 "Fællesskabets Lissabon-program" (KOM(2005)0330),

-   der henviser til de 25 nationale Lissabon-reformprogrammer, som medlemsstaterne har forelagt,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. januar 2005 om den årlige fremskridtsrapport,

-   der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2000, marts 2001, marts 2005 og oktober 2005,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

Generelle spørgsmål - økonomiske betragtninger

  • 1.beklager, at den såkaldte genoplivning af Lissabon-strategien, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds forårsmøde sidste år, ensidigt fokuserer på "konkurrenceevnen", "de økonomiske strukturreformer" og "iværksætterkulturen" og demonstrerer en tydelig neoliberal tendens, der bringer den sociale dimension i fare og tilsidesætter de økonomiske, sociale og miljømæssige problemer, som de enkelte EU-medlemsstater står over for; bemærker, at disse prioriteter er blevet omsat i konkrete nationale reformprogrammer (NRP), der er udarbejdet af alle medlemsstater, og som vil sætte skub i de igangværende reformer, hvad angår offentlige indkøb, offentlige forsyningsvirksomheder, arbejdsmarkeder og nationale socialsikringssystemer i de enkelte medlemsstater;
  • 2.bemærker, at Lissabon-strategien, som defineret af Det Europæiske Råd på mødet i marts 2000, klart støttet af de store europæiske arbejdsgiverorganisationer - UNICE og ERT - har været det vigtigste redskab i Den Europæiske Union til at fremme liberalisering og privatisering af offentlige forsyningsvirksomheder, fleksibilitet på og tilpasning af arbejdsmarkederne, løntilbageholdenhed og åbning for private interesser på det store område for tilvejebringelse af social sikkerhed, herunder pension og sundhed;
  • 3.understreger med dyb foruroligelse, at Den Europæiske Union siden 2000 har været plaget af langsom økonomisk vækst og langsom vækst i beskæftigelsen, overførsel af produktivitetsudbytte fra arbejdstagere til arbejdsgivere samt fortsat høje niveauer for arbejdsløshed, fattigdom, social udelukkelse, usikkerhed i beskæftigelsen og indkomstuligheder; bemærker, at udbytteandelen i forhold til BNP i Euroområdet i øjeblikket er tæt på at være det højeste i mindst 25 år, mens lønandelen har været faldende i de seneste årtier;
  • 4.fremhæver, at Lissabon-strategien i det store og hele har været mislykket, hvad angår de erklærede mål om en gennemsnitlig økonomisk vækst på 3 %, fuld beskæftigelse gennem skabelse af 20 millioner nye arbejdspladser og målet om, at 3 % af Fællesskabets BNP skal gå til de samlede udgifter til forskning og udvikling; bemærker, at den gennemsnitlige økonomiske vækst i henhold til Kommissionens oplysninger har ligget på omkring halvdelen af vækstmålet, at der er skabt omtrent en fjerdedel af de planlagte arbejdspladser (uden at der er taget højde for kvaliteten af de arbejdspladser, der er blevet skabt, og de næsten 20 millioner arbejdsløse), og at udgifterne til forskning og udvikling ligger på under 2 % af BNP;
  • 5.understreger, at den igangværende proces med liberalisering af markeder og privatisering af offentlige forsyningsvirksomheder ikke har medført nogen synlig gevinst med hensyn til priser, tjenesteydelsernes kvalitet eller begrænsning af de offentlige udgifter; noterer tværtimod, at forbruger- og brugersammenslutninger har meldt om prisstigninger, lavere kvalitetsniveau og øgede leveringsomkostninger; mener endvidere, at liberalisering bidrager til at ødelægge job i de berørte sektorer og skabe private monopoler, der udgør en risiko for arbejdstageres og forbrugeres rettigheder;
  • 6.mener, at valuta- og skattepolitikken i EU har haft negativ indflydelse på den økonomiske vækst og væksten i beskæftigelsen, og henleder opmærksomheden på nødvendigheden af en valuta- og skattepolitik, der bidrager til at styrke den økonomiske fremgang og bekæmpe arbejdsløsheden;
  • 7.beklager den overenskomst, som Det Europæiske Råd i december 2005 nåede frem til om de finansielle rammer for perioden 2007-2013, især nedskæringerne i Strukturfondene (fra 0,41 % af EU's BNI til 0,37 %) og i de sociale programmer samt miljø-, forsknings- og uddannelsesprogrammerne;
  • 8.anser 1,045 % af EU's BNI for at være håbløst utilstrækkeligt og understreger, at de finansielle rammer for 2007-2013 skal føre til en virkelig udvidelse af EU's budget med henblik på at klare de sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer, som det udvidede EU står over for med henblik på at skabe samhørighed;
  • 9.understreger, at EU har behov for makroøkonomiske rammer, der begunstiger en bæredygtig udvikling, en styrket, miljøvenlig intern efterspørgsel, fuld beskæftigelse med rettigheder og social og økonomisk samhørighed; anmoder derfor medlemsstaterne og Den Europæiske Union om at nå til enighed om en sammenhængende europæisk investeringsstrategi gennem skabelse af et "EU-investeringsprogram for bæredygtig udvikling og beskæftigelse" på mindst 1 % af EU's BNP, som bør suppleres af medlemsstaterne;
  • 10.slår til lyd for en kombineret og koordineret ekspansionsorienteret skattepolitik for EU og dets medlemsstater med sigte på at styrke den interne efterspørgsel, offentlige investeringer, forskning og uddannelse af menneskelige ressourcer baseret på:
    • i)en lempelse af den monetære politik fra ECB's side baseret på demokratisk ansvar og inddragelse af økonomiske og sociale overvejelser samtidig med en ændring i den overordnede målsætning med prisstabilitet, og
    • ii)tilbagekaldelse af stabilitets- og vækstpagten;
  • 11.minder om betydningen af en progressiv lønpolitik, der kan sætte skub i den interne efterspørgsel, fremme social integration og bekæmpe indkomstforskelle; beklager, at løntilbageholdenhed fortsat er et af målene for de integrerede retningslinjer;
  • 12.slår til lyd for en erstatning af Lissabon-strategien med en "Europæisk Strategi for Solidaritet og Bæredygtig Udvikling", der fokuserer på den særlige styrke i EU's økonomiske og sociale politik og miljøpolitik og fremmer investeringer på følgende områder:
    • i)forskning og innovation, arbejdets kvalitet i alle henseender og forbedring af kvalifikationer med henblik på at opnå en højt kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke,
    • ii)grundlæggende infrastruktur og infrastruktur, der understøtter industrien,
    • iii)offentlige serviceydelser med henblik på at fremme deres kvalitet,
    • iv)miljøbeskyttelse og miljøteknologier,
    • v)forbedring af arbejdsvilkårene, de sociale standarder og miljø- og sikkerhedsstandarderne for at opnå harmonisering med de højeste standarder,
    • vi)social økonomi;
    • 13.mener, at miljøpolitikken kan give betragtelige økonomiske muligheder for at skabe job såvel direkte som indirekte og i stor målestok, hvis innovation og industripolitik koncentreres om fremme af en bæredygtig udvikling;

Evaluering af de nationale reformprogrammer og den årlige fremskridtsrapport med henblik på forårsmødet 2006

  • 14.understreger, at EU's Lissabon-program og de nationale reformprogrammer inden for rammerne af den reviderede Lissabon-strategi er et redskab til at sikre national retfærdiggørelse af og fremskynde de samme strukturelle reformer i alle medlemsstaterne, især på arbejdsmarkederne og inden for social sikring, hvilket vil få alvorlige økonomiske og sociale følger, der yderligere forstærkes gennem de integrerede retningslinjer og stabilitets- og vækstpagten;
  • 15.noterer sig Kommissionens årlige fremskridtsrapport og beklager, at Kommissionen i sine grundlæggende prioriteter lægger hovedvægten på at frigøre forretningspotentiale og åbne op for private investeringer, navnlig ved at:
    • i)retfærdiggøre yderligere privatisering på området for social sikring, nedsætte de sociale tilskud og forhøje den lovbestemte og effektive pensionsalder,
    • ii)tilstræbe yderligere fleksibilitet på arbejdsmarkedet med den nye "flexicurity"-begreb samtidig med "beskæftigelsesegnethed",
    • iii)forbinde investering i forskning og udvikling med det frie markeds luner og således gøre kommercialiseringen af viden og forskning berettiget, og
    • iv)holde fast ved liberaliseringen af energimarkederne og give fuldendelsen af det indre marked for tjenesteydelser overordnet prioritet;
  • 16.beklager det nye "flexicurity"-begreb, som Kommissionen har indført, og som defineres som en kombination af tilstrækkeligt fleksible ansættelseskontrakter og arbejdsmarkedspolitikker, der understøtter skift fra et job til et andet; mener, at dette begreb fungerer sideløbende med begrebet "beskæftigelsesegnethed", der lægger ansvaret for at få et job over på arbejdstageren; fremhæver, at begge begreber fremmer dereguleringen af arbejdsmarkedet og liberaliseringen af afskedigelser, hvorved den sociale samhørighed og arbejdskvaliteten bringes i fare;
  • 17.er alvorlig bekymret over, at hovedretningslinjerne for de anden generations nationale strategiprogrammer for bæredygtige pensioner tager sigte på privatisering af velfærden, forhøjelse af pensionsalderen og sænkning af niveauet for ydelserne; beklager, at Kommissionen insisterer på fortsat at bane vej for en såkaldt "modernisering" af socialsikringsordningerne;
  • 18.anser Kommissionens og Rådets pres for gennem Lissabon-strategien yderligere at opløse/privatisere søjlen for offentlige pensioner og øge den effektive og den lovbestemte pensionsalder for uberettiget; afviser ethvert forsøg på at forhøje den lovbestemte pensionsalder;
  • 19.beklager, at det i de otte centrale EU-foranstaltninger fremlagt af Kommissionen sidste år prioriteres at gennemføre det indre marked for tjenesteydelser og godkende "Bolkestein-direktivet"; gentager, at det er fast besluttet på at tage hensyn til tjenesteydelsessektorens store betydning for den europæiske økonomi og jobskabelse men er af den opfattelse, at liberalisering af tjenesteydelserne fremmer deregulering af arbejdsmarkedet, social dumping og miljødumping og bringer de offentlige serviceydelser, job samt de sociale og forbrugernes rettigheder i fare; afviser "Bolkestein-direktivet" og opfordrer Kommissionen til at trække sit forslag til direktiv om tjenesteydelser på det indre marked tilbage;
  • 20.understreger, at der er et modsigelsesforhold mellem det at fremme et fleksibelt arbejdsmarked og usikre job og behovet for at fremme arbejdskvaliteten i alle dens aspekter; understreger, at arbejdsmarkedsreformerne er blevet fulgt af en opbremsning af produktivitetsstigningen; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om forbindelsen mellem arbejdskvalitet og produktivitet;
  • 21.henleder opmærksomheden på den dybt rodfæstede kamp og modstand, der er blevet ydet af arbejdere, forbrugere og brugere af offentlige tjenesteydelser imod den igangværende liberaliseringsproces og arbejds- og socialsikringsreformerne og opfordrer Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde at tage dette med i overvejelserne og indarbejde de forslag, der forelægges af fagforeninger, forbrugerorganisationer og sammenslutninger af brugere af de offentlige tjenesteydelser;
  • 22.beklager, at Kommissionen helt har set bort fra den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, navnlig strategien for social integration i kampen imod fattigdom og social udelukkelse, i sin meddelelse, som den gjorde i sin forårsrapport for 2005;
  • 23.beklager, at de fleste af de nationale reformprogrammer ikke nævner strategien for social integration til trods for, at den udgør en af søjlerne i den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden og Lissabon-strategien som fastslået i marts 2000; bemærker, at 72 millioner mennesker i EU efter udvidelsen lever med risikoen for fattigdom; opfordrer Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde at fastlægge et ambitiøst mål om at halvere EU's fattigdomsrate inden 2010 og halvere niveauet for indkomstuligheder som udtrykt ved indikatoren S80/S20;
  • 24.beklager, at hovedparten af de nationale reformprogrammer udelukkende koncentrerer sig om "flere" job og ikke "bedre" jobs, som er den anden side af medaljen; understreger, at fremme af arbejdskvalitet i alle dens aspekter ikke er blevet tilstrækkeligt tilgodeset i den årlige fremskridtsrapport eller i de nationale reformprogrammer, og mener, at dette bør være en prioritet for EU, fordi det er så nøje forbundet med livskvalitet, social integration og produktivitet; opfordrer Det Europæiske Råd til på forårsmødet at opstille et mål om, at halvdelen af EU's arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter vil få fast ansættelse inden 2010;
  • 25.anerkender betydningen af offentlige tjenesteydelser og tilrådighedsstillelsen af disse for fremme af den sociale, økonomiske og regionale samhørighed i Den Europæiske Union; kritiserer stærkt modviljen mod staten som leverandør af tjenesteydelser af almen interesse og slår til lyd for, at offentlige goder placeres under den offentlige forvaltning;
  • 26.fremhæver, at det er nødvendigt, at EU kraftigt støtter arbejdstidsnedsættelse uden nedskæring af lønnen for at skabe nye arbejdspladser og øge produktiviteten; opfordrer Kommissionen til at trække sit forslag om ændring af direktivet om arbejdstid tilbage;
  • 27.mener, at de nuværende omkostningseffektivitets- eller konkurrencedygtighedsanalyser som foreslået under initiativet til "bedre lovgivning" er orienteret efter erhvervslivets interesser og som hovedmål har tilbagetrækning af enhver lovgivning, der bringer konkurrence eller virksomhedernes lukrativitet i fare; mener, at en vurdering af virkningerne ikke bør drage de oprindelige målsætninger for den foreslåede eller etablerede lovgivning, nemlig beskyttelsen af arbejdstagerne og de sociale rettigheder, miljøhensyn samt forbrugerrettigheder, i tvivl;

Imod Solidaritet og en Social- og Arbejdsmarkedspolitisk Dagsorden

  • 28.fastholder, at Lissabon-strategien for at opbygge en bred koalition for ændringer må søge at forbedre snarere end svække velfærdsordningerne (uden at bringe de grundlæggende rettigheder til pension, syge- og arbejdsløshedsunderstøttelse eller opnåede rettigheder og ydelser i fare) og fremme arbejdsmarkeder, der prioriterer arbejdskvalitet og en retfærdig fordeling af produktionsudbytte, og at den ikke bør udøve et nedadgående pres på sociale og miljømæssige standarder;
  • 29.understreger, at den bedste måde at håndtere de sociale sikringsordningers bæredygtighed på, er gennem opnåelse af fuld beskæftigelse med rettigheder, en progressiv lønpolitik og fuldstændig integration/legalisering af indvandrere, en mere ligelig indkomstfordeling, tilstrækkelig vækst i produktiviteten og en koordineret indsats imod sort arbejde; mener, at det er vigtigt at sikre og forhøje arbejdsgivernes socialsikringsbidrag; fremhæver, at det er nødvendigt at finde nye instrumenter til finansiering af de offentlige socialsikringsordninger, for eksempel i form af en særlig beskatning af kapitalmarkedstransaktioner eller en ressource, der er baseret på virksomhedernes merværdi;
  • 30.understreger vigtigheden af en ny socialpolitisk dagsorden, der bør have følgende mål:
    • i)udvikling af et integreret og sammentømret samfund, hvilket forudsætter foranstaltninger med henblik på sikkerhed i beskæftigelsen, tilgodeseelse af arbejdstagerrettigheder,
    • ii)fremme af et samfund baseret på ligestilling af mænd og kvinder og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling,
    • iii)fordeling af de skabte rigdomme for at sikre øget velstand for alle, hvilket forudsætter, at de sociale sikringsordninger er offentlige og universelle, og at alle sikres adgang til offentlige serviceydelser af høj kvalitet, herunder sundhed, uddannelse og boliger,
    • iv)en socialpolitik, der tager hensyn til alle grupper, og
    • v)sikring af et demokrati med deltagelse af alle parter i forbindelse med de enkelte social- og arbejdsmarkedspolitikker;
  • 31.understreger nødvendigheden af øgede uddannelsesmæssige og sociale infrastrukturer for såvel unge som ældre mennesker, herunder flere muligheder for livslang læring, børnepasningsordninger til en overkommelig pris, pleje og ældrepleje; erindrer medlemsstaterne om den forpligtelse, de indgik på topmødet i Barcelona i 2002, om at de senest i 2010 skal tilbyde børnepasning for mindst 33 % af alle børn i aldersgruppen under tre år og for 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år og op til den skolepligtige alder;
  • 32.understreger, at det er nødvendigt med politikker for opnåelse af ligestilling mellem kvinder og mænd (f.eks. ligeløn, forældreorlov, adgang til kvalitetsbeskæftigelse) og for at skabe bedre betingelser for forening af arbejds- og privatliv, også under forskellige faser af arbejdslivet, samt forbedre mængden og kvaliteten af infrastrukturer forbundet med uddannelse og pleje af afhængige personer;
  • 33.fastholder nødvendigheden af foranstaltninger til fremme af ligestilling og bekæmpelse af diskrimination, især gennem nye lovgivningsinitiativer, der tager sigte på at gennemføre traktatens artikel 13 på områderne for kvinders, indvandreres og handicappedes rettigheder; understreger endvidere behovet for at styrke forbindelsen mellem Den Europæiske Socialfond og de nationale handlingsplaner for beskæftigelse og social integration for at skabe de nødvendige midler for de sidstnævnte og sikre, at de nationale parlamenter, ngo'er der er aktive på de ovennævnte områder samt arbejdsmarkedets aktører kan deltage reelt;
  • 34.henleder opmærksomheden på Kommissionens strategi vedrørende nye kilder til beskæftigelse, navnlig gennem fremme af lokalsamfundsbaserede tjenesteydelser, offentlige tjenesteydelser, sociale tjenesteydelser, personlige tjenesteydelser, kulturelle tjenesteydelser og miljøbaserede erhverv; mener, at denne strategi også bør koncentrere sig om kvaliteten af de job, der skabes, så dette ikke resulterer i skabelsen af "mini-job";
  • 35.mener, at indvandringspolitikkerne bør fremme en vellykket økonomisk, social og juridisk integration af indvandrere, hvilket også kunne bidrage til bæredygtigheden af den sociale sikring; mener, at en vellykket indvandringspolitik ligeledes afhænger af gennemførelsen af en alsidig og proaktiv strategi for at opnå fuld integration, som omfatter diverse sociale, økonomiske og samfundsrelaterede foranstaltninger;

Yderligere investering i forskning, uddannelse og innovation

  • 36.mener, at miljøvenlige innovationer og forskning og udvikling er vigtigt for gennemførelsen af den samlede politik for bæredygtig udvikling og for at bidrage til skabelse af velstand og job; understreger vigtigheden af en offentligt finansieret grundforskning og anvendt forskning i dette øjemed;
  • 37.understreger, at en ekspansionsorienteret makroøkonomisk politik bør lægges an på at fremme miljøvenlig innovation, fordi en bæredygtig udvikling kun vil være mulig, hvis øget efterspørgsel og økonomisk vækst kan forbindes med kraftig nedskæring af energi- og råvareforbruget;
  • 38.mener, at investeringer i forskning og udvikling bør have til formål at forbedre livskvaliteten og fremme en bæredygtig udvikling, og at der i det syvende rammeprogram for forskning 2007-2013 bør fokuseres på samfundsvidenskab, informationssamfundet (herunder gratis og åben kildesoftware), forebyggende og offentlige sundhedsydelser, fødevaresikkerhed, kemikaliekontrol, miljøteknologi og aktiviteter, der er relateret til en bæredygtig udvikling, såsom vedvarende energi og miljøvenligt landbrug, f.eks. økologisk landbrug;
  • 39.mener, at EU bør omsætte disse strategiske prioriteringer ved at styrke sin innovations- og forskningskapacitet og beklager i denne forbindelse de nedskæringer, som Det Europæiske Råd i december foretog på dette område i sit forslag til finansielle overslag for 2007-2013;
  • 40.opfordrer medlemsstaterne til at øge den politiske indsats for at tilskynde til innovation i mellemstore virksomheder, men ligeledes i Europas 20 millioner små virksomheder, der ligger i spidsen med hensyn til vækst og jobskabelse i Europa; mener, at en lettere adgang for SMV'erne til det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FTU) er af afgørende betydning for styrkelsen af SMV'ernes evne til at skabe arbejdspladser;
  • 41.er bekymret over den overdrevne fokusering på kommercialiseringen af viden og forskning og advarer imod risikoen for, at kun profitmaksimeret anvendt forskning med markedsmuligheder vil se dagens lys;
  • 42.understreger betydningen af at øge det generelle niveau for uddannelse og kvalifikationer i befolkningen til at fremme innovation og stimulere forskning og udvikling og mener, at mere investering i uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring er af grundlæggende betydning i dette øjemed; mener, at kvaliteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne skal styrkes på forskellige stadier i livet og adgangen til højere uddannelse lettes; understreger nødvendigheden af, at virksomhederne investerer mere i uddannelse af deres arbejdskraft;
  • 43.opfordrer medlemsstaterne til først og fremmest at fokusere på problemet med grundskole- og gymnasieelever, der forlader skolen for tidligt; mener, at EU's andel af elever, der forlader skolen før tiden, som ligger på 1 ud af 5 elever, er uacceptabelt høj; opfordrer Det Europæiske Råd til på forårsmødet at fastsætte ambitiøse mål for at reducere denne andel til det halve inden 2010; er bekymret over, at de forslag, som Kommissionen har forelagt med henblik på det næste forårsmøde i Det Europæiske Råd, omfatter særlige mål om at finde job for elever, der forlader skolen, for at reducere andelen af elever, der går ud af skolen for tidligt;

I retning af en sammenhængende energipolitik

  • 44.mener, at energi og energiforsyning er af vital betydning for den økonomiske udvikling og for befolkningens ve og vel; understreger, at energi er et offentlig gode, og energiforsyning en offentlig tjenesteydelse; beklager, at de fleste nationale reformprogrammer og den årlige fremskridtsrapport prioriterer målet med liberalisering af energimarkederne inden 2007, som medlemsstaterne vedtog i Rådet; minder om, at denne liberalisering vil kunne medføre prisstigninger og bringe serviceydelserne i fare;
  • 45.mener, at medlemsstaterne og EU skal gøre ihærdige bestræbelser på at frigøre sig fra deres afhængighed af fossile brændstoffer og vende den nuværende uholdbare tendens; understreger, at miljømæssig og social bæredygtighed bør være et centralt element i EU's og medlemsstaternes programmer for offentlig investering; bemærker, at investeringerne skal være rettet mod fremme af fornyelige energikilder, frakobling af den økonomiske vækst fra energivækst og ressourceforbrug, forbedring af energieffektiviteten og fremme af energibesparelser gennem sænkning af de generelle niveauer for energiforbrug; mener, at et hurtigt skift til fornyelige energikilder bør være i centrum for Lissabon-strategien, og at dette bør være en af hovedprioriteterne i det syvende forskningsrammeprogram;
  • 46.mener, at en sammenhængende energipolitik er væsentlig for en bæredygtig udvikling, hvilket indebærer en nedsættelse af forbruget, forbedret effektivitet og brug af fornyelige energikilder; anerkender, at en holdningsændring vedrørende energiforbrug bør resultere i en reduktion på omkring 20 % af det nuværende energiforbrug i Europa; mener i denne forbindelse, at Det Europæiske Råds drøftelser på forårsmødet om energispørgsmål bør føre til konkrete aktioner på området for energibesparelse, ressourceeffektivitet og yderligere fremme af fornyelig energi;
  • 47.understreger derfor, at EU bør investere væsentlige ressourcer i realisering af det største energibesparelsespotentiale samtidig med, at der skabes job i de sektorer, der vil give de største resultater i løbet af kort tid, især bygge- og anlægssektoren, som tegner sig for over 40 % af det samlede energiforbrug i EU25;
  • 48.er klar over, at energisikkerhed på lang sigt ikke er mulig uden et skift til fornyelige energikilder, og efterlyser øgede bestræbelser på at sikre, at de fastsatte mål for fornyelige energikilder, elektricitet genereret fra fornyelige energikilder, biobrændstof og energieffektivitet nås i fuldt omfang; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at skabe incitamenter og investere i fornyelige energikilder for at opfylde og overgå den andel, der er fastsat som mål for fornyelige energikilder;
  • 49.mener, at bekæmpelsen af klimaændringerne skaber økonomiske og sociale muligheder, der kan bidrage til at støtte strategien om bæredygtig udvikling; påpeger nødvendigheden af juridisk bindende mål for drivhusgasreduktion; opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge vægt på behovet for klimabeskyttelse, når den fører forhandlinger med internationale partnere, især USA, og til at understrege, at forholdet mellem EU og tredjelande ikke kan undgå at lide skade i tilfælde af en manglende konstruktiv holdning i dette spørgsmål;
  • 50.understreger de eksisterende muligheder for alternativer og den indbyrdes sammenhæng mellem energi, miljø og landbrug - i sidste ende til gavn for såvel borgerne og deres livskvalitet som de involverede økonomiske sektorer - inden for rammerne af en bæredygtig udvikling; mener ikke desto mindre, at der bør findes en passende balance mellem fødevareafgrøder og energiafgrøder for at sikre, at fødevaresuveræniteten og -sikkerheden ikke sættes på spil;
  • 51.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.