Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

Procedure : 2006/2530(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B6-0198/2006

Indgivne tekster :

B6-0198/2006

Forhandlinger :

PV 22/03/2006 - 12
CRE 22/03/2006 - 12

Afstemninger :

PV 23/03/2006 - 11.9
CRE 23/03/2006 - 11.9

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 105kWORD 53k
16.3.2006
PE 371.625v01-00
 
B6‑0198/2006
på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6‑0009/2006 og B6‑0010/2006
jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5
af Paul Rübig, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Giles Chichester, Jacek Emil Saryusz-Wolski og Alejo Vidal-Quadras Roca
for PPE-DE-Gruppen
om energiforsyningssikkerhed i Den Europæiske Union

Europa-Parlamentets beslutning om energiforsyningssikkerhed i Den Europæiske Union 
B6‑0198/2006

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til gastransmissionsnet (KOM(2003)0741),

–  der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95,

–   der henviser til Rådets direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet,

–   der henviser til grønbogen om en europæisk strategi for bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker energi, offentliggjort den 8. marts 2006 (KOM(2006)0105),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.  der henviser til, at energisikkerhed bør betragtes som et afgørende element i spørgsmålet om global sikkerhed og har stigende betydning på Den Europæiske Unions generelle sikkerhed,

B.  der henviser til, at EU's energipolitik har tre hovedmål: forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljøbeskyttelse,

C.  der henviser til, at EU's elektricitets- og gastransportinfrastrukturer (navnlig sammenkoblinger) er utilstrækkelige,

D.  der henviser til, at EU's energimarked på nuværende tidspunkt tid ikke er integreret og ikke tilstrækkeligt konkurrencedygtigt,

E.  der henviser til, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget retsgrundlag for en fælles europæisk energipolitik, men at der er bred konsensus mellem medlemsstaterne om at bevæge sig fremad,

F.  der henviser til, at EU-25's afhængighed af energiimport er på 48 % (2002) og forventes at stige til 71 % inden 2030, hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger, og til, at forsyningssikkerhed er en af de vigtigste forudsætninger for energisikkerhed,

G.  der henviser til, at 77 % af EU's oliebehov, 55 % af naturgasbehovet og næsten 100 % af behovet for uran og uranprodukter dækkes af import,

H.  der henviser til, at det primære energiforbrug i EU-25 i 2005 var på 1.700 mio. tons olieækvivalenter (Mtoe), heraf 28 % olie, 23 % gas, 18 % kul/fast brændsel, 15 % atomkraft og 6 % vedvarende energikilder,

I.  der henviser til, at det endelige energiforbrug i EU-25 i 2004 var fordelt på 28 % i industrien, 31 % i transportsektoren og 41 % i bygninger,

J.  der henviser til, at EU-25's bruttoelproduktion stammer fra følgende kilder: 32 % fra kernekraft, 30 % fra fast brændsel (hovedsagelig kul), 18 % fra gas, 14 % fra vedvarende energikilder og 5 % fra olie,

K.  der henviser til, at den endelige energiintensitet regelmæssigt er blevet reduceret, så der i 2004 var behov for ca. 70 % af den energi, der var anvendtes pr. enhed økonomisk output i 1980, der henviser til, at det samlede primære energiforbrug i EU-25 i gennemsnit er steget med 0,8 % årligt, svarende til 0,5 % per capita årligt i samme tidsrum,

L.  der henviser til, at næsten 60 % af den olie, der blev anvendt i Europa i 2004, blev anvendt i transportsektoren, og at Kommissionen forventer, at energiefterspørgselen i transportsektoren vil stige med mindst 30 % frem til 2030, med en stigning på op til 5 % årligt inden for lufttransport,

M.  der henviser til, at 29 % af gasforbruget i EU-25 i 2004 blev anvendt til fremstilling af elektricitet, og at de resterende 71 % blev anvendt til anden produktion end elektricitet (industri, bolig osv.),

N.  der henviser til, at efterspørgslen efter kul i EU har været faldende i mange år, at importafhængigheden allerede var på 50 % i EU-15 og udgør en stigende andel af kulforbruget,

O.  der henviser til, at tretten medlemsstater fremstiller nuklear elektricitet, og at visse medlemsstater har som erklæret politik at udfase kernekraft,

P.  der henviser til, at EU har fastsat mål for at øge andelen af energiforbrug fra vedvarende energikilder fra 6 % til 12 %, til 22,1 % for elektricitet og til 5,75 % for brændstof inden 2010,

Q.  der henviser til, at EU bør udnytte sit enorme potentiale for energibesparelse i samtlige sektorer, herunder transport, og udvikle energikilder og -teknologier, der ikke udleder CO2,

1.  konstaterer, at striden om gaspriser mellem Rusland og dets nabolande for nylig samt de seneste forhøjelser af prisen på råolie har afsløret, hvor sårbar forsyningen og distributionen af energi er; konstaterer, at energipolitikken i snæver forstand bør kædes sammen med udenrigs- og sikkerhedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at reagere på de aktuelle opfordringer til indførelse af en fælles energipolitik;

2.  opfordrer EU til at tage initiativ til etablering af et bredt samarbejde med alle store olie- og gasforbrugende lande, f.eks. USA, Japan og de store vækstøkonomier som Indien og Kina, med henblik på at udarbejde en generel og overordnet energistrategi; understreger, at energibesparelser og -effektivitet samt anvendelsen af alternative energikilder også bør fremmes gennem denne strategi;

3.  anerkender betydningen af gode politiske forbindelser med EU's vigtigste partnerlande inden for energiforsyning, støtter Kommissionens initiativ for så vidt angår Rusland og opfordrer til øjeblikkelig ratificering af energichartret;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende behovet for at iværksætte en strategi for energisikkerhed, som åbner mulighed for en fælles EU-aktion på energiområdet, og til at tage skridt med henblik på at skabe en EU-energipolitik, og påpeger i denne forbindelse, at markedsmekanismer er afgørende for, at det globale energisystem kan fungere effektivt;

5.  er enig med Rådet i, at en fælles holdning til en strategi for forsyningssikkerhed bør tage hensyn til medlemsstaternes geografiske, økonomiske, regionale, klimatiske og strukturelle forskelle, fremme større markedsåbning i EU, være i overensstemmelse med bæredygtig udvikling såvel som forpligtelser med hensyn til klimaændringer i energisektoren og give en merværdi i forhold til individuelle foranstaltninger truffet af medlemsstaterne;

6.  anmoder Kommissionen om at udvikle en mekanisme til at forberede og sikre hurtig solidaritet og bistand til et land, der står over for vanskeligheder med infrastrukturers fysiske sikkerhed og forsyningssikkerhed; mener, at en pludselig og omfattende afbrydelse af energiforsyningen, der berører en eller flere medlemsstater, vil kunne påvirke det indre markeds funktion; mener, at der i solidariteten mellem medlemsstater bør indgå beredvillighed til at bistå medlemsstater, som er truet af eller befinder sig i vanskeligheder i forbindelse med en ekstrem krise, f.eks. som følge af naturkatastrofer, terroraktioner, en politisk motiveret lukning for forsyningen eller i en situation, hvor den pågældende medlemsstats borgeres sikkerhed er alvorligt truet;

7.  er fortaler for en styrkelse af den europæiske naboskabspolitik, der lægger særlig vægt på samarbejde med nabolandene på energiområdet, herunder transportinfrastruktur, som der bør afsættes en særlig finansiel støtte til; mener, at det energipolitiske samarbejde bør integreres i de handlingsplaner, der udarbejdes under den europæiske naboskabspolitik;

8.  modsætter sig, at energipolitikken udnyttes som et afpresningsmiddel inden for eksterne forbindelser;

9.  opfordrer Kommissionen til i aftaler med lande, som er energileverandører eller transitlande, at overveje muligheden af at indføje en energisikkerhedsklausul;

10.  opfordrer europæiske virksomheder til at øge investeringerne i efterforskning og transport af energi i nabolande i forbindelse med deres støtte til disse landes velstand og økonomiske udvikling;

11.  tager Kommissionens opfordring til indførelse i traktaterne af et kapitel om energi til efterretning, som Parlamentet tidligere har støttet, og mener, at dette er en passende lejlighed til, at medlemsstaterne overvejer yderligere skridt i denne retning;

12.  bemærker, at en fælles europæisk energipolitik skal være baseret på medlemsstaternes individuelle og differentierede strategier for at nedbringe deres afhængighed af olie og gas og derfor skal fungere som supplement til de nationale strategier og skal koordinere og ikke erstatte nationale tiltag;

13.  slår til lyd for en strategi, der bygger på retfærdighed og delt ansvar for gennemførelsen af energipolitikker på nationalt plan, således at de strategiske beslutninger træffes bl.a. efter høring af de partnere blandt EU's medlemsstater, som måtte blive berørt af disse beslutninger;

14.  bemærker behovet for at træffe konkrete foranstaltninger, der sigter mod en diversificering af gas- og olieforsyningen, samt for at udnytte alle muligheder for at forbedre Den Europæiske Unions grad af selvforsyning på energiområdet;

15.  mener, at den store afhængighed af olie, især af importeret olie, giver anledning til stor bekymring, ikke mindst når man betænker de anstrengelser, medlemsstaterne siden midten af 1970'erne har gjort for at begrænse denne afhængighed, og den tilsyneladende ubønhørlige vækst i transportsektoren; opfordrer derfor til, at alle mulige måder til begrænsning af Den Europæiske Unions afhængighed af importeret energi udforskes;

16.  konstaterer den tiltagende afhængighed af gas, idet denne energiforms andel nærmer sig 25 %, og erkender, at der er behov for at anvende forskellige strategier for forsyningssikkerheden for gas, f.eks. etablering af LNG-terminaler og gaslagre samt nye rørledninger;

17.  anerkender den rolle, som kernekraft på nuværende tidspunkt spiller for opretholdelse af elforsyningssikkerheden som en betydelig del af energimixet og for begrænsning af CO2-udslippet på anslået 312 mio. ton om året (7 % af de samlede drivhusgasudledninger i EU); påpeger, at de nyeste vurderinger regner med en stigning på 12 % i EU's CO2-udledninger i 2020, hvilket er langt fra Kyoto-målet om en reduktion på 8 %;

18.  mener, at det med henblik på udviklingen af Kyoto-rammen efter 2012 er nødvendigt med seriøse overvejelser allerede nu for at give markederne mulighed for at tage højde for prisen på kul i forbindelse med større investeringsprogrammer, idet det bør erkendes, at den europæiske konkurrenceevne og vækst allerede er ved at blive hæmmet af stigende omkostninger til lønninger og elektricitet;

19.  gentager sin kraftige støtte til vedvarende energikilder, opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres indsats for at nå målene om, at vedvarende energikilder skal dække 12 % af det samlede energiforbrug og 22,1 % af elektricitetsforbruget inden 2010, og glæder sig over vedtagelsen af direktivet om elektricitet på basis af vedvarende kilder;

20.  er overbevist om, at det er et vigtigt aspekt af opretholdelsen af forsyningssikkerheden, at alle medlemsstaterne hurtigt gennemfører de gældende EU-bestemmelser, således at et velfungerende indre marked for elektricitet og gas kan blive realiseret med henblik på at fremme konkurrenceevnen, gennemsigtighed og energieffektivitet;

21.  opfordrer derfor Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at vedtage konkrete foranstaltninger, der skal føre til et egentligt og effektivt indre energimarked, f.eks. ved at synkronisere/koordinere reglerne for sektoren, garantere gensidighed mellem medlemsstaterne i liberaliseringsprocessen, fremme incitamenter for sektorens infrastrukturer under hensyntagen til prioriteterne for de transeuropæiske energinet (TEN) og skabe balance i forholdet mellem de europæiske virksomheder, som opererer på EU's liberaliserede marked, og de monopolistiske virksomheder, der opererer i producentlandene;

22.  finder det væsentligt, at elektricitets- og gassammenkoblinger udvikles yderligere, idet dette er en afgørende forudsætning for, at der kan opnås et mere integreret energimarked i EU;

23.  opfordrer Kommissionen til at modsætte sig alle foranstaltninger, der måtte blokere for kapitalens frie bevægelighed, og enhver fordrejning af det indre marked som følge af protektionistisk støtte til ledende nationale selskaber;

24.  opfordrer Rådet til at godkende Parlamentets holdning til prioriteterne for de transeuropæiske energinet (TEN) og til således gennem støtte til specifikke relevante projekter at sørge for at fuldføre de manglende forbindelser i disse net, hvorved energiforsyningssikkerheden vil blive forbedret og det indre marked fuldt gennemført;

25.  mener, at skattemæssige foranstaltninger vil være mere effektive som incitament end som afskrækkende middel og kun bør anvendes som led i en pakke af tekniske og regulerende foranstaltninger, mens frivillige aftaler med industrien er et nyttigt eksempel på, hvad der kan gøres;

26.  mener, at Kommissionen snarest bør forelægge forslag og samarbejde med erhvervslivet for at fremskynde anvendelsen af brint- og brændselsceller for at opnå en bæredygtig langsigtet forbedring af energieffektivitet og -besparelser i transportsektoren, og understreger, at produktionen af brint fortrinsvis bør komme fra energikilder, der ikke udleder CO2;

27.  bemærker det betydelige potentiale, der ligger i ren kulteknologi med henblik på øget energieffektiviteten, begrænsninger i forurenende udledninger og et globalt marked for nyt udstyr og nye systemer, og opfordrer industrien og det syvende rammeprogram for forskning til at gennemføre en succesfuld demonstration af rene kulkraftsystemer; mener derfor, at det er afgørende at opretholde en bæredygtig kulproduktionsindustri i EU og at anerkende behovet for større effektivitet og begrænsede støttemuligheder;

28.  finder det væsentligt, at EU foregår med et godt eksempel ved at fastholde forskningsbevillingerne i det syvende rammeprogram til nye energiteknologier såsom kernefusion, brændselsceller, brintcyklus, elektriske batterier og andre energioplagringssystemer;

29.  konstaterer, at det af alle prognoser fremgår, at konventionelle kraftværker selv på lang sigt vil tegne sig for en betydelig del af elproduktionen, og går derfor ind for støtte til forskning og udvikling af effektiviteten og midler til at forbedre disse kraftværkers effektivitet;

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik