FORSLAG TIL BESLUTNING
16.3.2006
jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5
af Robert Goebbels, Pasqualina Napoletano, Reino Paasilinna, Hannes Swoboda, Jan Marinus Wiersma og Mechtild Rothe
for PSE-Gruppen
om energiforsyningssikkerhed i Den Europæiske Union
B6‑0202/2006
Europa-Parlamentets beslutning om energiforsyningssikkerhed i Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet,
− der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
A. der henviser til, at Kommissionen har udgivet en grønbog om en europæisk strategi for sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energi;
B. der henviser til, at EU-25's afhængighed af energiimport er på 48 % (2002) og forventes at stige til 71 % inden 2030, hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger, og at forsyningssikkerhed er en af de vigtigste forudsætninger for energisikkerhed,
C. der henviser til, at det primære energiforbrug i EU-25 i 2005 var på 1.700 mio. tons olieækvivalenter (Mtoe), fordelt på 38 % olie, 23 % gas, 18 % kul/fast brændsel, 15 % atomkraft og 6 % vedvarende energikilder,
D. der henviser til, at EU-25's bruttoelproduktion stammer fra følgende kilder: 31 % fra kernekraft, 25 % fra fast brændsel (hovedsagelig kul), 18 % fra gas, 14 % fra vedvarende energikilder og 5 % fra olie,
E. der henviser til, at 77 % af EU's olieforbrug, 51 % af gasforbruget og næsten 100 % af forbruget af uran og uranprodukter dækkes af import, der henviser til, at EU-15 er afhængig af mellemøstlige lande, for så vidt angår 31 % af olieimporten, af Rusland, for så vidt angår 30 % af gasimporten og 28 % af olieimporten, og af Algeriet, for så vidt angår 22 % af gasimporten;
F. der henviser til, at 59 % af den olie, der forbruges i Europa i 2004, anvendtes i transportsektoren, 17 % i byggesektoren, 16 % til ikke-energianvendelse og 8 % i industrien, der henviser til, at der forventes en vækst i energiefterspørgselen i transportsektoren på mindst 30 % indtil 2030 og en stigning på op til 5 % årligt for luftfartstransporten, hvilket vil øge emissionerne og afhængigheden af importeret energi,
G. der henviser til, at forbruget af gas i EU er steget mærkbart både i absolutte tal og i forhold til andre brændstoffer, og til, at markedsandelen for gas er steget fra 18 % i 1993 til 24 % i 2003 og inden 2020 forventes at nå op på 27 %,
H. der henviser til, at rundt regnet 29 % af gasforbruget i EU-25 i 2004 blev anvendt til fremstilling af elektricitet, og at de resterende 71 % blev anvendt til anden produktion end elektricitet (industri, bolig osv.),
I. der henviser til, at det endelige energiforbrug i EU-25 i 2004 var fordelt på 28 % i industrien, 31 % i transportsektoren og 41 % i byggesektoren, der henviser til, at transportsektoren viser den hurtigste stigning i forbruget,
J. der henviser til, at der er tre hovedmål for EU's energipolitik: forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljøbeskyttelse,
K. der henviser til, at EU har fastsat mål for stigningen i andelen af energiforbruget for vedvarende energikilders vedkommende på 12 % inden 2010, for elektricitets vedkommende på 22,1 % og for fast brændsels vedkommende på 5,75 %, og at disse mål kan nås, hvis alle medlemsstaterne justerer deres politik i overensstemmelse hermed,
L. der henviser til, at energi udgør en vital ressource i forbindelse med økonomisk vækst, beskæftigelse og social udvikling, og at forstyrrelser i energiforsyningen kan skabe ustabilitet og bringe freden i fare;
M. der henviser til, at de seneste politiske konflikter vedrørende forsyningen af og prisen på gas mellem Rusland og dets gasselskab Gazprom på den ene side og Ukraine og Moldova på den anden igen har vist, hvor sårbar energiforsyningssikkerheden og energidistributionen er over for politisk indblanding;
1. hilser Kommissionens nye grønbog om en sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energipolitik i Europa velkommen; bemærker imidlertid, at Grønbogen ikke foreslår nye mål eller stiller konkrete forslag, som kunne være et svar på de seneste krav om en fælles energipolitik; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre en hurtig politisk proces med henblik på at nå frem til en mere ambitiøs europæisk energipolitik, hvori indgår en konkret handlingsplan så hurtigt som muligt; bemærker, at grønbogen ikke beskæftiger sig med vitale sektorer, som er særdeles afhængige af importerede energikilder, navnlig transport og luftfart; mener, at grønbogen er mindre ambitiøs hvad angår transportsektoren end Kommissionens rapport om CARS-21;
2. understreger, at et væsentligt element i en fælles energipolitik bør være øget solidaritet mellem medlemsstaterne i tilfælde af afbrydelser i olie- eller gasforsyningerne; mener desuden, at en sådan øget solidaritet i betydelig grad vil styrke EU's evne til at forsvare sine fælles interesser vedrørende energispørgsmål på internationalt plan;
3. bemærker, at grønbogen ikke foreslår nye langsigtede forpligtelser med henblik på at løse problemet med afhængighed af olie- og gasimport;
4. understreger de vedvarende energikilders særdeles store betydning foruden betydningen af energieffektivitet i forbindelse med en europæisk energipolitik for fremtidens energiforsyninger; anmoder derfor Kommissionen og Rådet om at foreslå nye ambitiøse målsætninger og aktioner på dette område for at sikre en hurtigere udvikling i de enkelte medlemsstater; understreger, at der bør vedtages et direktiv om opvarmning og nedkøling ved hjælp af vedvarende energikilder, således som Europa-Parlamentet har stillet krav om, for at sikre, at de vedvarende energikilder kan trænge mere ind på markedet;
5. opfordrer EU til at tage initiativ til etablering af et bredt samarbejde med samtlige store olie- og gasforbrugende lande, USA, Japan og de store vækstøkonomier som Indien og Kina, med henblik på at udarbejde en generel og overordnet strategi, der kan organisere efterspørgselssiden og kombinere deres indsats som modvægt til oligopolet på produktionssiden; understreger, at energibesparelser og -effektivitet samt anvendelsen af alternative energikilder også bør fremmes gennem denne strategi;
6. fastholder, der skal opstilles et europæisk mål om, at EU skal være den mest bæredygtige og energieffektive økonomi i verden inden 2020;
7. betoner, at der bør udvikles en strategi for fremtidens energiforsyning både på europæisk plan og globalt for gennem diversifikation af forsyningerne og multilateralt samarbejde mellem forbruger- og producentlande at sikre en varig energiforsyning, der ikke forstyrres af politisk pres;
8. opfordrer Kommissionen og Rådet til at foreslå en internationalt anerkendt mæglingsordning som det, der findes i WTO, for konflikter og uenighed om levering og distribution af energi; mener, at EU kunne tage initiativ til en sådan proces ved at udvikle en mæglingsordning som del af sin naboskabspolitik og også sammen med andre centrale leverandørlande og aktivt kunne fremme denne mæglingsordning globalt; mener, at EU derfor bør udvikle en modelstrategi for international styring af energidistribution;
9. understreger, at en aktiv politik til støtte af demokratiske reformer, udvikling af civilsamfundet og sociale fremskridt i de energiproducerende lande og i lande med transitfaciliteter vil kunne bidrage væsentligt til politisk stabilitet på længere sigt, hvilket er nødvendigt for at sikre energiforsyningen - og distributionen;
10. anerkender betydningen af gode politiske forbindelser med EU's vigtigste partnerlande inden for energiforsyning; støtter Kommissionens initiativ over for Rusland og opfordrer til øjeblikkelig ratificering af energichartret; kræver desuden, at EU altid lægger vægt på den centrale rolle, som efterspørgselssiden, energibesparelser og energieffektivitet spiller for en begrænsning af energiafhængigheden;
11. opfordrer Kommissionen til med det formål at skabe velfungerende indre markeder for elektricitet og gas at sikre, at konkurrencereglerne overholdes nøje, således at der sikres en fair og ikke-diskriminerende konkurrence og det undgås, at der opstår oligopolistiske energimarkeder;
12. bemærker, at for mange lande er kernekraft en væsentlig del af energimixet, men at det i forbindelse med visse landes beslutning om at udvikle kernekraft yderligere er nødvendigt at tage seriøst fat på sikkerhedsspørgsmålet omkring produktion, brug og oplagring af nukleart materiale, som stadig er uløst;
13. understreger, at der bør udvikles nye strategier til begrænsning af mulighederne for at uranium- og nukleart affald anvendes til produktion og spredning af nukleare våben; opfordrer derfor Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at give deres fulde støtte til IAEA's forslag om at gøre leverancer af fissilt materiale til nuklear energiproduktion til ae multilateralt anliggende og om at underlægge anvendelse og oplagring af brugt nukleart materiale international kontrol;
14. understreger, at øgede investeringer i opførelsen af store netværk af rørledninger til transport af olie og gas, der finansieres og ejes af forbrugerlandene, eventuelt på basis af medarbejderskab eller gennem offentligt-private partnerskaber, vil kunne udgøre et væsentligt bidrag til den langsigtede energiforsyningssikkerhed; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at skabe en ramme, der er i stand til at fremme private investeringer på højt plan for at imødekomme det stigende energibehov; finder det vigtigt for EU at fremme udbygningen af sikre energinetværk, navnlig rørledningssystemer for olie og gas og havne for flydende naturgas;
15. opfordrer Rådet til at godkende Parlamentets holdning til prioriteterne for de transeuropæiske energinet (TEN) for at gennemføre de manglende forbindelser i heri med henblik på at forbedre energiforsyningssikkerheden og gennemføre det indre marked ved at støtte specifikke projekter, når det er relevant;
16. bemærker behovet for konkrete foranstaltninger, der sigter mod en diversificering af olie- og gasforsyningen, samt for at udnytte alle mulige midler med det formål at forbedre Den Europæiske Unions grad af selvforsyning på energiområdet;
17. foreslår, at de olie- og gasproducerende lande får fri adgang til at byde på kontrakter med EU's energiselskaber med henblik på at bidrage til at opnå adgang til de producerende landes energireserver;
18. mener, at niveauet for afhængighed af olie, og især olieimport, giver anledning til stor bekymring; gør opmærksom på, at denne afhængighed i transportsektoren næsten er total, og at den derfor bør gives førsteprioritet; bemærker, at de svingende olie- og gaspriser og prognoser for prisudvikling, som gentagne gange har været sat for lavt, allerede har fået væsentlige negative økonomiske konsekvenser;
19. understreger, at EU bør udnytte sit enorme potentiale for energibesparelse i samtlige sektorer, herunder transport, og udvikle nye vedvarende energikilder og -teknologier; bemærker, at olie- og gaspriserne konstant stiger, men at der er opnået imponerende omkostningsreduktioner inden for forskellige vedvarende energiteknologier;
20. konstaterer den tiltagende afhængighed af gas, idet denne energiforms andel af den samlede energi nærmer sig 25 %, og erkender, at der er behov for at anvende forskellige strategier for forsyningssikkerheden for gas, f.eks. etablering af LNG-terminaler og gaslagre samt nye rørledninger;
21. bemærker, at en fælles europæisk energipolitik skal være baseret på medlemsstaternes individuelle og differentierede strategier for at nedbringe deres afhængighed af olie og gas og derfor skal fungere som supplement til de nationale strategier og skal koordinere og ikke erstatte nationale strategier;
22. bekræfter på ny, at medlemsstaterne frit kan vælge deres eget energimix; mener dog, at der i denne frihed ligeledes bør tages hensyn til EU'S behov for som helhed at have et energimix, der i stigende grad stammer fra sikre og miljøvenlige energikilder;
23. tilslutter sig Kommissionens konklusion, at indsatsen på området for forvaltning af efterspørgslen bør prioriteres højst for at forbedre effektiviteten i energiforbruget og begrænse forbruget gennem besparelser; beklager i denne forbindelse dybt, at forslagene vedrørende transportsektoren er blevet forsinket; bemærker, at der er et økonomisk potentiale for at nedbringe energiforbruget med mindst 20 %, og at dette potentiale vil øges med stigende energipriser, tekniske forbedringer og stordriftsfordele;
24. bemærker, at frivillige aftaler ligeledes ville være nyttige, når det gælder om at øge olie- og gasselskabernes indsats inden for forskning og udvikling for at udvikle nye teknologier på energiområdet som en del af deres virksomheds sociale ansvar;
25. mener, at det er vigtigt fortsat at bakke op om muligheden for, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 2007-2013 yder støtte til: energiinvesteringer, herunder forbedringer af de transeuropæiske net, miljøovervejelser, forbedringer af energieffektiviteten, udvikling af vedvarende energikilder og udvikling af energiforvaltningssystemer;
26. fremhæver den strategiske betydning af vedvarende energi og energieffektivitet på adskillige EU-politikområder og i internationale forbindelser, navnlig udviklingssamarbejde, og bekræfter på ny betydningen af at etablere samarbejde mellem Euro-Middelhavslandene om en øget anvendelse af vedvarende energikilder;
27. anerkender det store potentiale for øget beskæftigelse samt for salg af udstyr og systemer, både i EU og i verden generelt, der opstår som følge af investering i miljøvenlige energiteknologier;
28. anerkender betydningen af øget investering i forskning og udvikling og i ny el-produktionskapacitet for salg af udstyr af systemer, både i EU og i verden generelt, og således for økonomisk vækst og beskæftigelse;
29. opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser og fuldt ud gennemfører alle de eksisterende direktiver vedrørende energi; konstaterer, at de potentielle energibesparelser på 10 % kunne gennemføres ved en uindskrænket gennemførelse af de foranstaltninger, som EU allerede har fastsat for bygninger, husholdningsapparater, varmeproduktion og transportsektoren;
30. opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at imødegå risiciene for øget social udstødelse og til at begrænse de stigende olieprisers negative virkninger for de mest udsatte samfundsgrupper;
31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.