FORSLAG TIL BESLUTNING

29.3.2006

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Miguel Angel Martínez Martínez, Glenys Kinnock og Margrietus van den Berg
for PSE-Gruppen
om Verdenssundhedsdagen

B6-0238/2006

Europa-Parlamentets beslutning om Verdenssundhedsdagen

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Verdenssundhedsdagen den 7. april 2006, der vil fokusere på sundhedspersonale,

–  der henviser til Tiåret for Sundhedspersonalet 2006-2015, der vil blive indledt på Verdenssundhedsdagen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-handlingsstrategi vedrørende sundhedspersonalekrisen i udviklingslandene, der vedtoges den 12. december 2005,

–  der henviser til det forum på højt plan, der afholdtes i Abuja i december 2004 om millenniumudviklingsmålene på sundhedsområdet, og til konklusionerne fra dette møde,

–  der henviser til millenniumudviklingsmålene, til topmødet om fremskridtene hen imod millenniumudviklingsmålene i New York i september 2005 og til konklusionerne fra dette møde,

–  der henviser til den udviklingspolitiske erklæring, som Kommissionen, Rådet og Parlamentet undertegnede i december 2005,

–  der henviser til Verdensbankens rapport om sundhedspleje med titlen "Reaching the Poor: What Works, What Doesn't and Why", som blev offentliggjort den 7. december 2005,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.  der henviser til, at der er en verdensomspændende kronisk mangel på sundhedspersonale, og at der i 75 lande er færre end 2,5 sundhedsarbejdere pr. 1.000 indbyggere, hvilket betragtes som et minimum for formidling af basale sundhedsydelser,

B.  der henviser til, at denne kroniske mangel skyldes, at hverken de udviklede lande eller udviklingslandene i tilstrækkelig grad har investeret i sundhedssektoren og uddannelse af nøglepersoner i sundhedssektoren,

C.  der henviser til, at det øgede behov for sundhedspersonale i de udviklede lande med aldrende befolkninger har tiltrukket læger og sygeplejersker navnlig fra udviklingslandene og derved skærpet den eksisterende mangel på sundhedspersonale i disse lande,

D.  der henviser til, at såvel donor- som modtagerlande har undertegnet millenniumudviklingsmålene, hvoraf tre er direkte knyttet til sundhedsområdet: det gælder målene om at nedbringe børnedødeligheden, forbedre mødres sundhed og bekæmpe hiv/aids og andre sygdomme,

E.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret Kommissionen til at sikre, at 20 % af alle udviklingsmidler anvendes til basale sundhedsydelser og grunduddannelse, og at 35 % af udviklingsmidlerne anvendes til almindelige sociale formål,

F.  der henviser til, at de seneste forskningsresultater fra Verdensbanken tyder på, at de midler, der anvendes til sundhedssektoren, ofte ikke når frem til de fattigste grupper i samfundet, idet de rigeste 20 % af befolkningen i de 20 lande, som indgår i undersøgelsen, modtager den samme bistand som de fattigste 20 %,

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse fra december 2005 om en EU-handlingsstrategi vedrørende sundhedspersonalekrisen i udviklingslandene og støtter fuldt ud såvel dens påstand om, at der ”næppe (kan) gøres fremskridt med hensyn til gennemførelsen af millenniumsmålsætningerne uden en større investering i sundhedspersonalet”, som dens klare tilsagn om at arbejde sammen med udviklingslandene i partnerskaber om udviklingsstrategier;

2.  kritiserer imidlertid modsætningsforholdet mellem Kommissionens erklærede tilsagn om at forbedre sundhedsplejen i udviklingslandene og opfylde millenniummålene og dens sørgelige præstationer, hvad angår anvendelse af udviklingsmidler inden for sundhedssektoren; understreger eksempelvis, at kun 5,2 % af EUF var øremærket til sundhedsudgifter i 2003 og kun 4 % i 2002;

3.  beklager, at Kommissionen agter at foreslå, at kun 6 % af udviklingsmidlerne i det nye udviklingssamarbejdsinstrument vil blive anvendt til menneskelig og social udvikling, som ikke blot dækker sundhedspleje, hiv/aids og seksuel og reproduktiv sundhed, men også al anden social udvikling, herunder børne-, uddannelses- og ligestillingsprogrammer;

4.  opfordrer Kommissionen til at revidere disse tal og tilslutte sig Parlamentets årelange krav om, at 35 % af udviklingsmidlerne skal anvendes til den sociale sektor, og at 20 % af de samlede midler skal anvendes til basale sundhedsydelser og grunduddannelse;

5.  understreger, at både donor- og modtagerlande har undertegnet millenniumudviklingsmålene, og at donorlandenes opfordring til at bruge midler på basale sundhedsydelser ikke undergraver princippet om landenes råderet; opfordrer Kommissionen og udviklingslandene til at arbejde sammen om at sikre, at disse udgiftsmål bliver nået;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den sammenhængende udviklingspolitik, som de har forpligtet sig til i den udviklingspolitiske erklæring, ved at sikre, at migrationspolitikkerne ikke skader udviklingslandene ved aktivt at søge nøglepersoner i sundhedssektoren fra de fattigste lande;

7.  understreger imidlertid, at den bedste måde at bekæmpe “hjerneflugten” i sundhedssektoren på er at skabe karrieremæssige incitamenter for at få nøglepersoner i sundhedssektoren til at blive i deres hjemlande, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regeringerne i udviklingslandene til at prioritere midler til lønninger til sundhedspersonale og at investere i uddannelse af nøglepersoner i sundhedssektoren;

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at sikre, at midler til sundhedspleje når frem til de fattigste i udviklingslandene, og understreger, at der er et presserende behov for sundhedspleje i landdistrikter og fjerntliggende områder;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle partnerskaber med hospitaler i udviklingslandene og til at tilskynde til samarbejde gennem videokonferencer, som kan sætte forholdsvis små og fjerntliggende hospitaler i stand til at benytte sig af ekspertise på højt niveau og vejledning fra andre hospitaler eller lande;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringscheferne i medlemsstaterne og i alle udviklingslandene og til Lee Jong-Wook, generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen.